Polarfronten 2001

More documents

Recommendations

Info

Zackenberg i scanneren Et omfattende europæisk testprogram, som om nogle år vil anvende satellitter til monitering af forurening fra minedrift, gav sidste sommer to forskere chancen for at udvikle væsentligt mere detaljerede vegetationskort over Zackenberg-området. Af Gabrielle Stockmann Det var på et hængende hår - og med fare for at en bevilling på en halv million kroner skulle forsvinde ud i den blå, arktiske luft - at Birger Ulf Hansen fra Geografisk Institut på Københavns Universitet og Mikkel Tamstorf fra Danmarks Miljøundersøgelser sidste sommer i Zackenberg fik gennemført deres kortlægningsprojekt, HyMap. En helt enestående chance for at få højt opløselige spektralbilleder af Zackenbergdalen bød sig kun denne ene gang, men det krævede, at vind, vejr og mekanik skulle gå op i en højere enhed, og det skete først på den allersidste dag efter to ugers dårligt vejr. For Birger Ulf Hansen og Mikkel Tamstorf blev de to ugers ophold i Zackenberg derfor en nervepirrende venten på godt vejr - allerhelst solskin fra en skyfri himmel - så et fly med højt avanceret udstyr kunne overflyve og fotografere Foto: Gabrielle Stockmann/ Polar Photos 14 • Polarfronten 1 / 01 Zackenbergdalen. Udstyret var en såkaldt hyperspektralscanner, som er en videreudvikling af de multispektralscannere, der anvendes til fotografering fra satellitter i dag. Sommerens overflyvning og fotografering var en del af et EU-testprogram, hvor ikke blot billeder fra Grønland, men fra hele Europa, skal anvendes til computersimulering og modellering med det sigte at monitere tungmetaller og anden forurening fra råstofudvinding. Satellitbilleder bliver i dag hyppigt anvendt til målinger af sne- og vegetationsdække i Arktis, men billederne har en opløsning på 20x20 meter og kan derfor ikke registrere de mindre snefaner og vegetationsområder, der trods deres ringe udbredelse er af afgørende betydning for økosystemet i Arktis. Med sommerens overflyvning er det nu blevet muligt at skabe nye og væ- En mosaik af de 12 flystriber, som blev fløjet over Zackenberg-området den 7. august 2000. På striberne fremstår vegetationen i røde farver, sne i hvide og vegetationsløse overflader i grå nuancer. Forskningsstationen Zackenberg ligger på højre side af elven i den midt-nederste del af billedet. sentligt mere detaljerede vegetationskort, som kombineret med feltundersøgelser kan bidrage til at forbedre computermodeller over udvalgte dele af økosystemet. Det er ikke en helt enkel proces at skabe disse vegetationskort. Flybillederne blander de forskellige vegetationstyper, og hvis der er skyer på himmelen, kaster de forstyrrende skygger. Så for at kunne anvende billederne var det nødvendigt for forskerne at gå i felten og måle refleksionen fra forskellige vegetationstyper, sne og jord samt tage målinger og billeder af himmelen (med fiskeøje) i de 3-4 timer, flyet bevægede sig frem og tilbage over Zackenberg. Den sidste del af processen klarer computerne, som udstyret med de rigtige modeller tygger sig igennem alle data, så man ender med nogle meget detaljerede og informative kort. Kontakt: Mikkel Tamstorf, Danmarks Miljøundersøgelser, tlf. 4630 1932, mpt@dmu.dk Mikkel Tamstorf og Birger Ulf Hansen udfører målinger, som skal supplere flyfotograferingen over Zackenberg.
Der er stadig mangler i den faglige og politiske forståelse i Dan- mark for den oprindelige, grønlandske befolknings rettigheder. Da FN i 1970’erne begyndte at undersøge indfødte folks situation og rettigheder, mente Danmark ikke at have sådanne befolkninger i riget. I dag har regeringen sammen med Grønlands hjemmestyre udnævnt indfødte spørgsmål til at være en af hjørnepillerne i Danmarks menneskerettighedspolitik, og man bidrager gerne til billedet af Danmark som foregangsland på området. I den samme periode har der været en voksende, men ujævn indsigt i, at den grønlandske befolkning også som oprindeligt folk har rettigheder i og til eget land, og at de systematiske, grønlandske brugsmåder og sædvaner er kilde til retlige normer. Først med Østre Landsrets dom den 20. august 1999 i Thule-sagen kom der imidlertid et autoritativt udtryk for, at disse normer ikke blot var moralsk begrundet, men et udslag af konkrete interesser, der nød retssystemets beskyttelse. I december 2000 offentliggjorde jeg to artikler, som bidrog til at belyse den ufuldstændige viden og forståelse af dette omslag. Den første artikel ‘Thules forsvundne erstatningssag’ i Ugeskrift for Retsvæsen, d. 9/12-2000, dokumenterede behandlingen af Thule Fangerråds erstatningskrav fra 1959-60, som havde været antaget forsvundet siden 1981. Sagsakten blev imidlertid fundet på sin systematiske plads d. 23/6-2000, og en undersøgelse sandsynliggør, at materialet ikke alene er blevet tilbageholdt for forskningen, men også unddraget regeringens undersøgelsesudvalg i sagen og - trods opfordring - heller ikke blev fremlagt for Østre Landsret. Det er videre indikeret, at sagsakten blev opdelt d. 1/12- 1987, mens undersøgelsesudvalget eftersøgte den, og at dele af materialet blev overført til en parallelakt, som fortsat tilbageholdes. Efter dette kan Thulesagen ikke blot forklares med storpolitiske forhold under den kolde krig. Tilbageholdelsen af ikke-klassificeret materiale er fortsat i nutiden - også efter nybruddet i menneskerettighedspolitikken. Den anden artikel ‘Raketterne i Thule og det danske forskningsetablissement’ i Økonomi og Politik, nr. 4, 2000, beskriver et amerikansk forskningsprojekt, som fire måneder efter B-52-maskinens styrt med atomvåben ved Thule fik afslag fra den danske regering, selvom der også var danske forskningsinteresser i projektet. Der var stærke protester i forskningsmiljøet, hvor en af interessenterne beskrev skaden for Danmarks internationale anseelse som særlig alvorlig på baggrund af motiveringen: et forbud mod ophold af en meget begrænset kreds af nordgrønlandske fangere i et bestemt havområde, eventuelt mod kompensation. Den pågældende rejser unægtelig spørgsmålet om fremmede interesser og anlæg på urbefolkningens territorium og om sådanne indgrebs tilladelighed. Artiklen rejser derfor også forskningspolitiske spørgsmål om den manglende balancering af Thules og den grønlandske befolknings forskningsmæssige interesser og en historisk underprioritering af en grønlandsk rettighedsforskning. Der vises til, at Danmark er menneskeretligt forpligtet til at sikre en ligeværdig repræsentation i retsforskningen mellem den danske og den grønlandske befolkning, men at grundlovens ekspropriationsbeskyttelse i § 73 - trods en instruks fra folketinget i 1977 - ikke var gennemført i Grønland ved indgreb i kollektive jagtog fangstrettigheder. Det uløste spørgsmål er, hvordan der kan gennemføres indgreb på territoriet i Grønland, og hvilken retsbeskyttelse de oprindelige besiddere nyder. I artiklen vises også til generelle kriterier i den forskningspolitiske debat om kvalitet og samfundsrelevans i forskningen og til den tidligere forskningsminister Jan Trøjborgs kommentar i Polarfronten 2/98 om at sikre koordination for at undgå, at et forskningsområde tabes på gulvet. Kommentar Thule og sikkerheden for den grønlandske retsorden Af Jens Brøsted Jens Brøsted er forskningslektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Tvivl og retssikkerhedsproblemer opstår også efter omslaget i den danske opfattelse af oprindelige rettigheder. . I en lov fra 1993 ophævedes en fundamental, grønlandsk retssikkerhedsgaranti ved blot 2 linjer i et lovforslag om noget andet - og uden at folketinget af bemærkningerne til lovforslaget kunne vide, hvad man ophævede: garantien for den mellem grønlænderne lovligt bestående retsorden i § 41 af den grønlandske styrelseslov fra 1925. . 1996 ratificerede Danmark ILO’s konvention 169 om oprindelige folk og stammefolk. Konventionens anvendelse i Grønland er omtvistet, fordi en dansk erklæring ved ratifikationen i realiteten vil lægge ejendomsretten hos staten, mens konventionen anerkender den indfødte befolknings ejendomsret og besiddelse. I den danske erklæring fordelte man kontrollen mellem to velbeskrevne enheder, staten og hjemmestyret, som tildeler ret til brug den enkelte. I praksis har man overset grønlænderne, som har besiddet den traditionelle brug, den enkelte - evt. i fællesskab - som det menneskeretlige subjekt over for regeringen. Viden og indsigt i både grønlandsk og dansk retskultur er vigtig for retssikkerhed i Grønland. 15 • Polarfronten 1 / 01
Page 1 and 2: LØSSALGSPRIS 25 kr. UDGIVET AF DAN
Page 3 and 4: Det var ikke en grønlænder En iso
Page 5 and 6: striktet og nåede at besøge 207 a
Page 7 and 8: system på den nordlige halvkugle o
Page 9 and 10: På tomandshånd med en arktisk kat
Page 11 and 12: stående af ren is, den såkaldte b
Page 13: er havisen som godt kan konkurrere
Page 17 and 18: Jordskælv i Maniitsoq Den 22. janu
Page 20 and 21: = TILBYG NYBYG = 47529230 Hvem tegn
Page 22 and 23: “ Mineraljagten 2000 Den årlige
Page 24: Da tupilakken blev synlig Når vi s

Polarfronten 2001

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?