Psykolog Nyt - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Psykolog Nyt - Elbo

De anderledes unge

Hvordan går vi bedst til den

opgave at hjælpe børn og unge

anbragt uden for eget hjem?

SIDE 8

24. august 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening

En menneskelig psykiatri

Fokus skal bort fra fejl og mangler.

Allan Holmgren ønsker sig andre

tankesæt i psykiatrien.

SIDE 14

Mandens

domæne

De børsnoterede selskaber har næsten ingen kvinder i

bestyrelsen. Det kan forklares psykologisk.

Til brug for debatten

Debatten om ’med eller uden

ydernummer’ bør støtte sig til

viden om praksisoverenskomsten

SIDE 18

13

SIDE 4


› LEDER

Psykisk velfungerende borgere og medarbejdere

gavner både virksomhedernes og vores alle

sammens fælles pengepung. De

Et fælles ansvar

U

enighed er godt stof. Der er ikke meget medieinteresse i en erklæring

om, at man er på linje med nogen. Jeg trodser dog med glæde denne tendens

og bifalder varmt den kronik, vores sundhedsminister Astrid Krag

havde i Politiken den 7. august 2012. Budskabet, som blev udtrykt i overskriften,

var: Det er ikke din skyld!

Kronikken handlede om, at de belastninger, borgere oplever fx i forlængelse af

et stressende arbejdsliv eller en psykisk lidelse, ikke er et problem, som den enkelte

har en forpligtelse til at håndtere på egen hånd. Det er et samfundsproblem, et

fælles anliggende. Blandt andet fordi den måde, vi indretter samfundet på, er en del

af forklaringen på, hvorfor så mange bukker under for hverdagens udfordringer.

Ministerens første pointe er, at de psykiske lidelser må ses helt på niveau med de

fysiske, som vi behandler. Oveni kommer den udfordring, de psykiske nedbrud

skaber for de offentlige kasser. Og endelig, at vores velstand beror på et større arbejdsudbud,

men at dette ”udhules af en eksplosion i psykiske lidelser.”

Det skal der laves om på! siger ministeren. Og netop det er jeg i særlig grad

enig med hende i. For det er ikke nok at udvise mod og nytænkning på det erkendelsesmæssige

plan; der må konkrete politiske initiativer til.

Og handling er der lagt op til alene med regeringens bebudede

indsats for at sikre, at et godt psykisk arbejdsmiljø

betragtes som vigtigt på lige fod med det fysiske. Der

ligger et lovforslag klar, som et folketingsflertal står

bag – det mål har Psykologforeningen arbejdet hen

mod nærmest siden foreningens tilblivelse.

Modargumentet, som forslaget fra visse sider mødes

med: at det koster penge – holder også kun på kort

sigt. Psykisk velfungerende borgere og medarbejdere

gavner både virksomhedernes og vores alle sammens

fælles pengepung.

Men indsatsen for succes er flerfoldig. Med en

reform i tænkningen om psykiske lidelser og deres

årsag forpligter vi os samtidig på at hjælpe virksomhederne

med at etablere et godt psykisk arbejdsmiljø.

Ingen påfører jo med vilje sine

medarbejdere psykiske belastninger, der

overstiger den enkeltes smertegrænse.

Eva Secher Mathiasen,

formand for Dansk Psykolog Forening

24. august 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening

anderledes unge

En menneskelig psykiatri Til brug for debatten

Hvordan går vi bedst til den

Fokus skal bort fra fejl og mangler. Debatten om ’med eller uden

opgave at hjælpe børn og unge

Allan Holmgren ønsker sig andre

ydernummer’ bør støtte sig til

anbragt uden for eget hjem?

tankesæt i psykiatrien.

viden om praksisoverenskomsten

SIDE 8

SIDE 14

SIDE 18

Medlemsblad for

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: dp@dp.dk

www.danskpsykologforening.dk

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: p-nyt@dp.dk

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion:

Claus Wennermark, ansv. redaktør

Jørgen Carl, redaktør

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Layout og Tryk:

Jørn Thomsen Elbo A/S

Trykt med vegetabilske farver

på miljøgodkendt papir

Oplag:

Kontrolleret oplag (FMK): 9.030 ex.

Trykoplag: 9.950 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke

nødvendigvis redaktionens eller foreningens

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte

artikler. Redaktionen påtager sig ikke

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Colourbox

Mandens

domæne

De børsnoterede selskaber har næsten ingen kvinder i

bestyrelsen. Det kan forklares psykologisk.

NYT: Annoncer 2012

Job- og tekstsideannoncer mv.:

DG Media, epost@dgmedia.dk

Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):

Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06

www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’

Abonnement/2012: 1.250 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)

Nr. Deadline Udgivelse

15 3/9 21/9

16 17/9 5/10

17 1/10 19/10

13

SIDE 4


Psykologen

og loven

Tavshedspligt. Pligt til at videregive

oplysninger. Journalpligt. Aktindsigt.

Myndigheder. Klager over

psykologen. Sundhedsstyrelsen.

Samtykke. Vidnepligt. Titelbeskyttelse.

Og så videre.

Ingen psykolog undgår møder

med juraen. ’I gamle dage’ samlede

Dansk Psykolog Forening

derfor de vigtigste lovtemaer i en

pjece. Området er imidlertid så

foranderligt, at en pjece hurtigt

forældes. Derfor er ’Psykologen

og loven’ nu samlet som tema på

foreningens hjemmeside – og der

vil til stadighed blive bygget på.

Find svar på de vigtigste

spørgsmål på www.dk.dk > Løn

og arbejdsvilkår > Lovgivning.

jc

Lukker

Kommunalreformen kombineret med

kommunernes dårlige økonomi koster

en lang række specialtilbud livet. Hårdt

ramt er således hjerneskadecentrene,

hvoraf mere end hvert tredje er lukket

siden 2009. Og flere endnu er lukningstruede,

fordi kommunerne holder patienterne

hjemme i deres egne tilbud i

stedet for at købe hjælpen, hvor der er

ordentlig specialistviden. Aktuelt risikerer

to centre at lukke, herunder Center

for Hjerneskade i København.

Formanden for KL’s Social- og

Sundhedsudvalg, Anny Winther (V),

forklarer over for Politiken udviklingen

med, at kommunerne i væsentligt omfang

kan klare opgaverne selv, og at de

lokale løsninger i kraft af nærhedsprincippet

tilgodeser både patienter og pårørende.

”SkiFt SPor”

-stipendium

Den høje ledighed får mange akademikere til at overveje deres fremtidige

arbejdsliv. Går overvejelserne i retning af at skifte spor og blive selvstændig,

freelancer eller iværksætter, er der nu gennem Statens Center

for Kompetenceudvikling åbnet et tilbud til akademikere i staten.

”Skift Spor”, som tilbuddet kaldes, retter sig mod, hvordan opsagte

og uopsagte akademikere i staten kan bruge deres kompetencer til at

etablere egen virksomhed eller blive freelancer, Der er mulighed for at

få et stipendium på 30.000 kr. til et forløb, der letter vejen mod en selvstændig

karriere.

De næste ansøgningsfrister er 10. oktober og 30. november 2012.

Ansøgningen skal ske sammen med arbejdspladsen. På SCK’s hjemmeside

www.kompetenceudvikling.dk oplyses det, hvordan man kan søge

et stipendium.

jc

› I KORT FORM

på stribe

Fra fagligt hold køber man dog ikke

synspunktet, og professor i sundhedsøkonomi

Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk

Universitet betegner lukningerne som en

meget kortsigtet besparelse:

”Kommunerne oplever det uden

tvivl som en dyr affære at henvise til

centrene, men de glemmer, at resultaterne

ofte er så gode, at det hurtigt aflaster

kommunekassen på lang sigt”, siger han

til avisen.

Op mod gennemførelsen af kommunalreformen

var netop risikoen for

afspecialisering Dansk Psykolog Forenings

væsentligste anke.

Hjerneskadecentrene tilbyder et tæt

samarbejde mellem neurologer, talepædagoger,

psykologer og fysioterapeuter,

som forsvinder i de kommunale tilbud.

jc

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 3


› MAGTENS KORRIDORER

Mænd, kvinder

magt

&

N

æsten hundrede år efter kvinders

formelle ligestilling er der stadig

en massiv kønsmæssig skævhed

der, hvor den virkelige magt er placeret.

I selskabsbestyrelserne er der kun en

fjerdedel, som er kvinder. Hvis vi ser på den

økonomiske magts helt tunge skyts, de børsnoterede

selskaber, er vi nede på kun lidt

over en tiendedel, knap 12 %. (Erhvervsog

Selskabsstyrelsen, maj 2009).

Hvad er baggrunden for denne massive

forskel?

I forbindelse med udarbejdelsen af en

dokumentationsrapport om vores test Pro-

Person (omtalt i Bruun, Hansen & Karpatschof:

’Designet til udvikling og coaching’,

Psykolog Nyt, 21/2009) undersøgte vi også

kønsforskelle ved testens 26 skalaer for de

godt 2700 testpersoner, hvor vi har indsamlet

data. Disse skalaer afspejler de konsekutive

faser i en samlet problemløsningsproces,

som gennemførelsen af et projekt i

en organisation typisk gennemløber.

Denne model er vist i Tabel 1 på næste

opslag.

Når vi undersøger, hvilke af disse skalaer

der fremviser en stærkt eller endog meget

stærkt signifikant kønsforskel, finder vi:

Egenskaber, hvor kvinder ligger højest:

Intuition, Følelsesmæssig tænkning, Anerkendelsesbehov,

Empati, Engagement.

Egenskaber, hvor mænd ligger højest:

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

Målrettethed, Overbevisning, Selvtillid,

Stresshåndtering, Konflikthåndtering.

Datamaterialet er baseret på 2748 testpersoner,

og de nævnte kønsforskelle er alle

meget stærkt signifikante (p


MODELFOTOS: cOLOuRbOx

vores eget fund. Og vi kan nu vende tilbage

til vores spørgsmål om årsagen til kvinders

underrepræsentation i direktioner og bestyrelser.

Ærkemandligt og -kvindeligt

Når det nu viser sig, at der på trods af årtiers

ligestillingsbestræbelser stadig er overvægt

af mænd i direktioner og bestyrelser,

er dette så en konsekvens af, at det er de bløde

værdier blandt de 26 skalaer, hvor kvinderne

har føringen, mens det er de hårde

værdier, hvor mændene ligger højest?

I vores database, hvor godt 2700 testpersoner

har svaret på de 260 spørgsmål, som

udtrykker disse mænds og kvinders selvvurdering,

fremstår et billede af, at mændene er

udstyret med den handlingsmæssige gennemslagskraft,

som er den hår de valuta i

magtens korridorer. Til gengæld er denne

ærkemaskuline egenskab (agency-handlefrihed)

åbenbart ofte udviklet på bekostning

af kommunikativ kompetence (tendermindedness

– fællesskab), som kvinderne til gengæld

excellerer i.

Hvilken morale kan man nu uddrage af

disse kønsforskelle?

Man kan selvfølgelig som sædvanlig sende

sorteper videre til skolen og kræve, at der

bliver sat et program i gang, som lærer drengene

at kommunikere og pigerne at være

mere handlekraftige. Man kan imidlertid

også angribe den flaskehals, som er erhvervslivets

topledere. Dem, som udpeger fx bestyrelsesmedlemmer.

Og så rette en oplysningskampagne

om den øjensynlige i alt fald

delvis forskellige lederstil hos de to køn.

Kvinderne inddrager i højere grad deres

følelser og deres sociale indstilling. Mændene

er mere tilbøjelige til at se disse størrelser

som irrelevante eller endog forstyrrende.

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 5


Tabel 1. faser og funktioner i

ProPerson Testens procesmodel

i. iDÉFASE

1. Åbenhed over for nye ideer

2. Idémæssigt nyskabende

3. Intuition

ii. ANALYSEFASEN

ii a. opfattelses-funktioner

4. Helhed

5. Detalje

6. Lokal-global perspektiv

ii b. –tænkestils-funktioner

7. Abstrakt tænkning

8. Konkret tænkning

9. Følelsesmæssig tænkning

iii PLANUDVikLiNGSFASE

10. Regelbundethed

11. Selvstændighed

12. Behov for anerkendelse

iV UDFØrELSESFASE (for beslutning)

iV a. impressive funktioner

13. Situationsfornemmelse

14. Empati

15. Engagement

iV b. Expressive funktioner

16. Synlighed

17. Målrettethed

18. Overbevisningsevne (kommunikation)

FASE V –rEALiSAtioNSFASE (af projekt)

V a. Selvforvaltningsfunktioner

19. Handleevne

20. Risikovilligheden

21. Selvtillid

22. Stresshåndtering

V b. relationsforvaltnings-Fase

23. Gennemslagskraft

24. Delegering

25. Ansvarsforvaltning

26. Konflikthåndtering

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

’De gyldne skørter’

Efter at Norge har indført en lov om kønskvoter

i selskabsbestyrelser, har der været en

del empirisk forskning, som har set på, om

der ud fra en ren økonomisk målestok har

været en positiv eller negativ effekt af at have

kvinder i bestyrelsen.

Resultaterne er ikke entydige, hvad der

blandt andet kan hænge sammen med, at

der endnu i Norge er en meget lille pulje af

kvalificerede erhvervskvinder at udtage bestyrelsesmedlemmer

fra. Man omtaler denne

kvindeelite som de gyldne skørter. (Adams

& Ferreira, 2004; Matsa & Miller 2011. Se

også artiklen i Weekendavisen, 1. juni 2012

(Hessel 2012)).

REfEREncER

Mon ikke det vil være en berigelse for de

fleste bestyrelser og direktioner ikke bare at

have en bedre balance mellem mænd og

kvinder, men også en bedre balance mellem

hårdhudet beslutningskraft på den ene side

og intuition og empati på den anden?!

Benny Karpatschof, dr.phil.,

lektor emeritus, Inst. for Psykologi

Jane Bruun, adm. direktør, cand.psych.,

ProPerson

Carsten Rosenberg Hansen, lektor emeritus,

DPU, Aarhus Universitet

Adams, r.B. & Ferreira, D. Gender Diversity in the Boardroom, ECGI Working Paper Series in Finance, 2004.

Bakan, D. The duality of human existence: Isolation and communion in Western man. Chicago: Rand McNally; 1966.

Bruun, J., Hansen, J.C. & karpatschof, B. Designet til udvikling og coaching. Psykolog Nyt, 2009, nr. 21, s. 20-23.

Diehl, M., owe, k. and Youngblade, L.M., ‘Agency and communion attributes in adults spontaneous self-representations’,

Int. J Behav Dev. 2004; 28: 1-15.

Feingold, A. Gender Differences in Personality – A Meta-Analysis, Psychological Bulletin,Vol. 116, No. 3, 429-456.

Hessel, N.B. Kvinder i bestyrelsen, Weekendavisen, 1. juni 2012.

Matsa, D.A. & Miller, A.r. ’A Female Style in Corporate Leadership? Evidence from Quotas, Social Science Research

Network’. 2011.


Arnhild Lauveng:

› Egentlig altid mest levende – om unge og psykisk sygdom.

Bogens første del beretter om 13 unge med forskellige

grader af psykiske problemer og diagnoser. Anden del

indeholder kapitler med nyttig information, bl.a. om

psykiske sygdomme, brug af diagnoser, hvor man kan

få hjælp, tavshedspligt, indlæggelse, medicin og prognose

– alt fremstillet på en nuanceret måde. Et hovedbudskab

til de unge og deres pårørende er, at uanset

hvad problemet er, så er det muligt at få det bedre. Og

der er gode eksempler på, hvordan voksne kan få en

afgørende rolle.

Akademisk Forlag, 2012, 333 sider, 329 kr.

Martin Pedersen; Jacob Klitmøller; Klaus Nielsen (red.):

› Deltagerobservation.

Sætter fokus på en overset kvalitativ metode inden for

psykologien. Med deltagerobservation bliver det muligt

at lave nuancerede og detaljerige beskrivelser af psykologiske

fænomener, eftersom disse fænomener undersøges

som en del af den kontekst, de udfolder sig i. Man

indsamler data dels gennem deltagelse i aktiviteter, dels

gennem observation, idet man som forsker registrerer,

hvad andre foretager sig – enten uden at gribe ind eller

ved at deltage aktivt som en del af gruppen.

Hans Reitzels Forlag, 2012, 256 sider, 300 kr.

Karen Pallesgaard Munk::

› Coping. Manual til kvalitativ mikroanalyse.

Bogen viser, hvordan Lazarus’ copingteori kan udnyttes

i en systematisk kortlægning og sammenligning af

individers eller gruppers måde at opleve og håndtere

stress. Metoden kaldes kvalitativ mikroanalyse.

Mikroanalysen opsætter en psykologisk-teoretisk ramme

for udforskning af belastninger og stress og anvender

emotionsanalyse af de udforskede cases.

Aarhus Universitetsforlag, 2012, 159 sider, 200 kr.

nYE BØGER

præsenterer løbende de nye

bogudgivelser primært inden

for det psykologiske område.

Det redaktionelle princip er at

søge inspiration til omtalen fx i

forlagenes pressemeddelelser.

En omtale er en omtale – ikke

redaktionens anbefaling af

bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

Sandra Bates; Anna Grönberg:

› Om og om og om igen.

Tidligere mente man, at tvangstanker og tvangshandlinger

var svære at behandle, men kognitiv adfærdsterapi

og især eksponering med responsprævention

har vist sig at være en effektiv behandlingsmetode, der

hviler på et solidt empirisk grundlag. Bogen indeholder

en teoretisk del, der giver viden om sygdommen og

dens behandling samt om de psykologiske mekanismer,

der er på spil. En praktisk del giver konkrete trin for

trin-anvisninger om tilrettelæggelse og gennemførelse

af behandlingen herunder motivation af patienten.

Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 331 sider, 368 kr.

Lis Kunckel; Annette Stauning Flicker; Birgit Signora Toft:

› Benzodiazepiner – afhængighed på recept.

Benzodiazepiner bruges som ’mirakelmiddel’ mod bl.a.

angst, uro, søvnløshed og stresssymptomer af mindst

400.000 danskere. Efter kort tids anvendelse virker

pillerne imidlertid ikke optimalt, men holder man op

med at tage dem, kan man få abstinenser i form af

angst, panik, hjertebanken m.fl. Bogen henvender sig

til afhængige, til pårørende og behandlere.

Hans Reitzels Forlag, 2012, 183 sider, 199 kr.

Morten Ejrnæs; Merete Monrad:

› Vignetmetoden.

Med vignetmetoden kan man undersøge holdninger,

som ellers kan være svære at afdække. Ved hjælp af

vignetter – det vil sige fiktive cases – kan holdninger og

såkaldt tavs viden bringes frem i lyset. Vignetmetoden

kan blandt andet belyse: Holdninger i en praksisnær

kontekst. Fordomme. Normer, bl.a. normer for følelser.

Professionelles holdninger til, hvordan der skal handles

i bestemte situationer. Etiske spørgsmål på en konkret

og praksisnær måde.

Akademisk Forlag, 2012, 285 sider, 329 kr.

› NYE BØGER

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 7


MODELFOTOS: cOLOuRbOx

› BEHANDLING

SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

De ander

børn og unge anbragt uden for eget hjem udfordrer fagfolks

opfattelse af, hvad der er den rette pædagogiske behandling.

Hvordan går vi bedst til den opgave at hjælpe dem?

I

ndimellem omtaler medierne det pædagogiske arbejde

med børn og unge anbragt uden for eget hjem. I

den sammenhæng opstår der debat også mellem fagfolk,

hvor en del af uenigheden synes at bygge på manglende

præcision i begreberne og i forståelsen af forskellen

mellem pædagogisk behandlingsarbejde og psykologisk

behandling.

I nogle sammenhænge sættes der spørgsmålstegn ved,

om de psykologiske teorier, der anvendes i andre sammenhænge,

som fx psykoterapi, arbejdet i folkeskolen og

daginstitutioner, kan anvendes i behandlingsarbejde med

svært omsorgssvigtede børn og unge anbragt uden for

eget hjem (se fx Nielsen & Skyt 2012).

Jeg ser to principielle diskussioner i et sådant udsagn.

Der er en etisk diskussion i, om man kan tillade sig at ka-


ledes unge

tegorisere nogle mennesker som så anderledes, at de psykologiske

teorier, der anvendes på alle andre, ikke kan anvendes over for disse

personer – det være sig børn og unge anbragt på døgninstitution,

mennesker med infantil autisme eller ADHD osv. Det er en nærliggende

glidebane, hvor mennesker, der er så anderledes, gerne må

behandles efter andre normer og spilleregler end dem, normer, der

gælder for os andre. Psykologiens historie har rigeligt med eksempler

på, at mennesker fx på grund af organisatoriske rammer kan

glide ud i at behandle andre umenneskeligt – fx Milgram.

Det kan være en risiko, man er nødt til at løbe, hvis de vitterlig

er anderledes, og det fører videre til den anden overvejelse: Er de

det, eller formuleret anderledes: Er det den bedste beskrivelse, vi har

i psykologien, at de er kvalitativt anderledes?

I nogle af de teoretiske traditioner har man set en afvigende psykisk

udvikling og funktion som en fiksering af udviklingen på tidligere

udviklingstrin eller som konflikter og dilemmaer, man mangler

at have gennemlevet og dermed fået på plads. Det fører til behandlingstiltag,

hvor man arbejder på at ”gå tilbage i udviklingen”,

stille dem over for ikke-alderssvarende dilemmaer eller give klienten

den trygge relation, kærlighed og omsorg, som han ikke fik i sin

opvækst.

Den måde at beskrive opgaven på placerer kernen i problemet

som en intrapsykisk fejl i individet set isoleret fra en sammenhæng

og med en ofte uformuleret normalitetsforståelse. Tilsvarende når

man opererer med mangelfulde personlighedsstrukturer.

Min indvending går på, at problemstillingerne dermed ses som

en apparatfejl og samtidig beskrives uafhængigt af den sammenhæng,

den unge skal fungere i. Det er en forkert afgrænsning af problemstillingen

og en a-historisk måde at forstå den på, der samtidig

mangler refleksioner over den sammenhæng, den unge engang i

fremtiden skal fungere i.

I stedet er det mere konstruktivt at opfatte den behandlingskrævende

som et individ, der med sine særegne dispositioner er vokset

op og har udviklet kompetencer til at leve i et miljø som opvækstmiljøet

(Fischer et al. 1997). Altså et individ, der har udviklet nogle

højt specialiserede kompetencer til at håndtere de udfordringer, opvækstmiljøet

bød på. Når det så bliver til en behandlingsopgave,

skyldes det, at resten af samfundet ikke fungerer efter samme spilleregler

og dermed ikke vil acceptere den måde at tackle livet på, at

den unges måde at fungere på u-intenderet spærrer for egne ønsker,

eller i andre tilfælde at individet kommer til kort og bliver låst fast i

en pinefuld tilværelse.

Derfor fungerer behandlingskrævende børn og unge ikke efter

en anden psykologi end normale børn, men de samme dynamikker

kommer somme tider til udtryk på andre måder end hos normaltudviklede,

og de behandlingskrævende har ofte udviklet meget uhensigtsmæssige

måder at tackle deres tilværelse på. Det ændrer ikke

ved, at de faktisk prøver at tackle deres tilværelse efter bedste evne,

og det er der, vi må starte. Vi må kunne opleve tilværelsen, som de

oplever den, for at kunne hjælpe dem med nye måder at opleve på

og nye måder at håndtere den på.

Her er styrken i det pædagogiske behandlingsarbejde, at disse

børn og unge ikke står alene med at udvikle nye kompetencer, og

modsat psykoterapeutisk behandling så bliver de også støttet i dagligdagen

med at indøve nye kompetencer.

Behandlingstænkning og problemforståelse

I psykoterapeutisk behandling taler man om tilværelsen, om måder

at forstå og tackle den på, men det er klienten, der selv står med udfordringen

med at realisere nye handlemåder. Når terapitimen er

slut, kan han godt have opgaver, skemaer mv. med sig, men terapeuten

står ikke ved siden af i hverdagen og løfter den del af udfordringen,

klienten ikke selv magter.

I pædagogisk behandlingsarbejde er det netop karakteristisk, at

pædagogen og den unge sammen tackler den unges tilværelse (Jensen

2011). I starten og i nogle situationer er det pædagogen, der har

overblikket og kompetencen til at få tingene til at glide, og efterhånden

som den unge udvikler nye kompetencer, overtager han selv

stadig større dele af dette ansvar – ideelt set indtil han kan klare sig

selv. Netop derfor kan pædagogisk behandling håndtere opgaver,

som psykoterapi ikke er så velegnet til. I psykoterapi skal klienten

selv løfte refleksionerne fra terapisessionerne ud i hverdagen, mens

realiseringen af forandringerne i pædagogisk behandlingsarbejde

er en fælles opgave for pædagog og den unge.

En anden side af pædagogisk behandlingsarbejde er, at ikke alle

lærer bedst og hurtigst gennem refleksioner og samtale, mentalisering.

Nogle sider er lettere at forholde sig til, når man arbejder side

om side med noget fælles tredje. Så kan der falde småbemærkninger

af undervejs, et klap på skulderen og gensidig forståelse, uden

at det nødvendigvis skal udpensles i ord. Det kan være lidt fremmed

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 9


BaGGRund

Forfatteren har praktisk erfaring med at arbejde

med unge anbragt uden for hjemmet, både inden

at have uddannet sig til psykolog og siden hen

professionelt. Som psykolog har han skrevet ph.d.

om dette faglige felt og forsker i det på Aalborg

universitet.

for psykologer, der er tilbøjelige til at skulle forholde sig til alting

gennem ord, og det skal ikke forstås, som at ord, begreber og sprog

kan undværes. Pædagoger har brug for at udvikle deres faglige forståelse

gennem diskussioner af episoder i arbejdet, men i forholdet

til de unge kan en ikke-sproglig formidling af tryghed, forståelse osv.

somme tider være en bedre vej.

Et væsentligt element af det tidlige mor-barn-samspil er moderens

reaktioner på barnets følelsesmæssige udtryk, idet barnet lærer

sine egne følelser at kende via moderens reaktioner. Det betyder

både at barnets forståelse af egne følelser nuanceres, men også at

barnet lærer, hvilke følelser det er i orden at vise, hvilke der skal undertrykkes,

og hvilke der måske er farlige. Der sker en socialisering

til samfundets normer. For at barnet kan udvikle denne forståelse

af egne følelser kræver det en tryghed, og går barnet i affekt og bliver

udad-reagerende, er det moderens opgave at beskytte barnet.

Moderen skal signalere ro og ingen fare, at dette kan håndteres og

ikke er farligt.

SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

Nogle af de anbragte børn og unge er bange for deres egne følelser

og deres handlen, når de går i affekt, og det bliver her pædagogernes

opgave at gøre situationen så tryg, at de ikke bliver mere

bange for sig selv – dvs. pædagogerne må sørge for, at de ikke kommer

til skade eller forvolder skade, de bagefter vil fortryde. Dermed

kan en fysisk magtanvendelse faktisk medvirke til dannelse af en

tryg base (sammenlign Hagelquist 2012), men det er sværere at lave

en tryg situation med en ung, end det er med et spædbarn alene på

grund af fysiske størrelser. Dette er et andet og måske knap så rosenrødt

aspekt af ’en tryg base’. Derimod er situationen, hvor unge

er i affekt, eller hvor der anvendes fysisk magt næppe, anvendelige

til refleksiv læring for den unge.

Magtanvendelse og magttænkning

Hvis en fysisk magtanvendelse skal fungere positivt, kræver det, at

pædagogerne er dygtige til at leve sig ind i den unge og handle efter

dette. Groft sagt kan man måske tale om to forskellige situationer,


hvor magtanvendelse kunne overvejes: 1) Affekt-reaktioner, hvor

den unge oplever angst, smerte og håndterer dette ved at være voldsom

overfor ting, sig selv eller andre. 2) Voldsomme reaktioner som

forsøg på at påvirke sin omverden med magt.

Jeg mener, at situationerne af den første slags skal håndteres med

så lidt magtanvendelse og dramatik som muligt, og målet er at overstå

situationen og falde til ro. Ud over erfaringen af, at de voksne

kan og vil håndtere situationen, er der intet læringspotentiale i den,

for den unge er så angstpræget, at refleksioner, kommentarer osv.

ikke fæstner sig. For at gøre situationen tryg og udramatisk bør der

være så få pædagoger til stede som mulig – men det kan være klogt

at have opbakning parat rundt om hjørnet. Et større publikum gør

blot situationen mere pinlig for den unge at tænke tilbage på og

fremmer ikke udvikling af selvværd. I alt pædagogisk arbejde kommer

man somme tider til at presse de unge mere end hensigtsmæssigt,

og så kan man komme ud i disse situationer, men ideelt set er

det bedre at balancere på kanten, hvor man som tryg base står sammen

med den unge og oplever udfordringer, skuffelser, voldsomme

følelser i overkommelige doser.

Situationer af den anden type er ofte en coping-stil, den unge

har lært fra opvækstmiljøet. Her må målet være at undgå, at situationen

kommer ud i en fysisk konfrontation, for så har vi bekræftet

den unge i de spilleregler, han er vokset op med: de, der har den fy-

Tilknytningsmønstre i

en behandlingskontekst

Behovet for tilknytning er et livslangt fænomen.

Når voksne mennesker oplever sygdom, overgreb,

psykiske vanskeligheder eller tab, motiverer tilknytningsbehovet

personen til at søge hjælp og støtte.

Den faktiske henvendelse om hjælp er dog påvirket

af tidligere erfaringer med omsorgspersoners støtte

og pålidelighed.

Relation og fortælling gennemgår teori og forskning

om tilknytningsmønstre hos voksne med henblik på

at give professionelle hjælpere og behandlere indblik

i, hvordan forskellige tilknytningsmønstre kommer

til udtryk og påvirker daglig behandlingspraksis.

www.rf.samfundslitteratur.dk

siske magt, bestemmer. Her er der ingen mening i at opsøge konflikter,

derimod gælder det om at demonstrere andre måder at tackle

uenigheder på. Det betyder ikke, at man skal være konfliktsky eller

eftergivende, men de unge har brug for at lære at håndtere konflikter

på nye måder.

Alle situationer kan opleves på flere forskellige måder, der er lige

rigtige (Ricoeur 1981), så hvis man stiller sig op som autoritet og

fortæller den unge, hvad der skete, hvordan situationen skal opleves

rigtigt, og hvad den unge føler, siden han reagerer sådan, så rummer

det et implicit budskab om, at den unge er forkert på den, ikke

kan stole på sin egen oplevelse, og hvis han fx føler sig berettiget provokeret,

så passer det ikke, for vi ved, hvad der i virkeligheden skete,

og hvad han i virkeligheden føler. Det samme gælder i øvrigt, hvis

man i psykoterapi dikterer klienten, hvad den rigtige tolkning er.

Dermed får den unge to muligheder: enten at acceptere sin egen

utilstrækkelighed og pædagogernes fuldstændige autoritet også på

hans intrapsykiske oplevelser, eller at være trodsigt imod. Det sidste

kan så godt følges med en skin-tilpasning, hvor man undlader at

protestere, fordi man så hurtigere kommer ud derfra, hvorefter man

kan droppe fernissen og igen prøve at håndtere tingene selv.

Disse overvejelser går på det hensigtsmæssige i at tiltage sig definitionsmagten

(Bae 1996) over den unge. Det kunne håndteres ved

at gøre det til en fælles undersøgelse sammen med den unge af, hvad

Sarah Daniel

Relation og

fortælling

Tilknytningsmønstre i en

behandlingskontekst

Af Sarah Daniel

Annonce 31490 · Sommer 2012.indd 1 06/07/12 12.36

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 11


det var, der skete, hvordan han oplevede det, hvad der kunne være

af forklaringer på dette osv., men denne fælles refleksion må ske bagefter,

når der er faldet mere ro på igen. På et teoretisk plan kan jeg

godt være i tvivl om, hvorvidt vi egentlig er så kloge, at vi altid kan

fortælle andre, hvordan de føler. Og endelig er der jo igen et etisk

aspekt også.

En tilgang til behandling, hvor man tiltager sig en så massiv definitionsmagt,

kommer meget nemt til at udmønte sig i skjult eller

Nogle af de anbragte børn og unge er bange

for deres egne følelser og deres handlen, når de

går i affekt, og det bliver her pædagogernes

opgave at gøre situationen tryg

åbenlys magtudøvelse. Der ligger en magttænkning bag, der som

skitseret ovenfor nemt kan udmønte sig i flere situationer med fysisk

magtanvendelse, og typisk vil man så beskrive dem som fremprovokeret

eller udløst af den unge selv. Hvis mennesker skal underkaste

sig en så massiv styring, skal de opleve en forståelse og mødes

med respekt for deres måde at opleve på, så de trygt læner sig

op ad autoriteten. Det kan jo ses som en accept af ydre styring.

Ydre og indre styring

I diskussionen om adfærdsvanskeliges behandling (fx Hagelqvist

2012, Nielsen & Skyt 2012) oplever jeg en skiftende forståelse af begreberne

om indre og ydre styring.

Indre styring anvendes som betegnelse for, at de unge er styret

af deres behov og ikke kan tage hensyn til situationen (negativt), og

som at de personlighedsmæssigt er udviklede, så de kan udskyde

egne behov og tage hensyn til situationen (positivt). Tilsvarende anvendes

betegnelsen ydre styring om det at være styret af situationen

og ikke kunne bestemme selv, hvordan man vil tackle situationen

(negativt), og som det at agere efter sociale normer, eventuelt fordi

institutionen opstiller strukturer og rammer omkring én (positivt?).

Det peger for mig at se på et behov for nuancering af begreberne,

som fx kunne være personstyret versus situationsstyret og en anden

dimension som behovsstyret versus normstyret.

Centralt i arbejdet står ønsket om udviklingen af et individ, der

både kan udskyde egne behov, så det ikke forstyrrer den sociale funktion

unødigt, og som stadig kan arbejde for at tilgodese egne behov,

og samtidig et menneske, der kan bidrage og være en del af det sociale

fællesskab.

Her vil jeg igen pege på det fællesskab mellem pædagogen og

den unge, der sammen varetager den unges tilværelse. Parallelt med

billedet af forældre, der i starten styrer alt for og om det spæde barn,

men som i løbet af opvæksten overdrager en stadigt større del af styringen

til barnet indtil det kan flytte hjemmefra og klare tilværelsen

SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

selv. For mig er der ingen tvivl om, at der set fra den vinkel skal være

en ydre styring, men de unge er ikke ubeskrevne blade, når de flytter

ind. Derfor er der en væsentlig opgave i at etablere et forhold

mellem pædagogen og den unge – et socialpædagogisk fællesskab,

som jeg kalder det (Jensen 2011) – så den unge accepterer pædagogens

engagement i den unges tilværelse. De unge har af nød typisk

lært at klare sig selv, så de kan som regel sagtens holde os i armslængdes

afstand, hvis de ikke stoler på os. Der behøver ikke være

tale om en tæt følelsesmæssig relation, men der skal være et minimum

af tillidsfuldt samarbejde. Her er igen et punkt, hvor en del

psykologer og pædagoger har en upræcis forståelse af pædagogisk

behandlingsarbejde, idet de mener, at en forudsætning er en følelsesmæssig

relation, hvilket ikke er nødvendigt.

Der er eksempler på, at den ydre struktur tillægges en betydning

”i sig selv” og derfor udgør en uomgængelig del af behandlingen.

Her oplever vi tit, at når de unge flytter fra institutionen, dropper

de strukturen og nærmest starter forfra med at lære at håndtere tilværelsen

på egen hånd. Efter min opfattelse skyldes det ofte, at de

ikke har været med til at fastlægge strukturen på institutionen og

dermed ikke har lært selv at strukturere (se også Schwartz 2000).

Strukturen er blevet pædagogernes redskab til at styre de unge

og ikke de unges redskab til at håndtere tilværelsen med de forudsætninger,

de har. Dette er en fejl, der i øvrigt også tit begås i arbejdet

med børn og unge inden for autisme-spektret og med ADHD.

Omvendt skal der selvfølgelig arbejdes med struktur og styring på

en behandlingsinstitution, men det har den bedste virkning, hvis

det sker i et samarbejde med den unge, og det betyder også, at det

ikke kan være en fast struktur for hele forløbet lagt på forhånd, men

at den må udvikles i samarbejdet.

REfEREncER

Mogens Jensen, cand.psych., ph.d., Aalborg Universitet

mogensj@hum.aau.dk

Bae, B. (1996) Det interessante i det alminnelige. Oslo: Pedagogisk Forum.

Fischer, k.W., Ayoub, C., Singh, i., Noam, G., Maraganore, A. & raya, P. (1997)

”Psychopathology as adaptive development along distinctive pathways” in Development

and Psychopathology 9 p. 749-779.

Hagelquist, J.Ø. (2012) “Udsat for en fast hånd”. I Psykolog Nyt nr. 6, 18-20.

Jensen, M. (2011) “Socialpædagogisk behandlingsarbejde” I Tidsskrift for

Socialpædagogik nr. 27, 3-10.

Nielsen, J.B. & Skyt, G. (2012) “Bag om en TV-serie”. I Psykolog Nyt nr. 10, 8-11.

ricoeur, P. (1981) “The question of proof in Freud’s psychoanalytic writings” i

Hermeneutics and the human sciences, Ricoeur, P. Cambridge: Cambridge University

Press.

Schwartz, ida (2000). ”Indre kaos hos børn kræver ydre styring” – eller gør det? Social

Kritik, nr. 70, 58-73.


Overvægt: to scenarier

N

år vi i dag taler om ”overvægtige”,

så kædes overvægt sammen

med en række negative personegenskaber

som at være doven, grænseløs,

ukontrolleret eller slet og ret at have haft

en vanskelig barndom, været i et problematisk

parforhold eller blot have en svag

personlighed eller psyke.

Der er ingen tvivl om, at overvægt i

dag er en stærk markør for en række negative

egenskaber hos den overvægtige.

Overvægt er ikke længere blot en besværlighed

– ja, det er naturligvis besværligt at

veje for meget – overvægt er blevet til et

socialt problem. Og har vi først fået øje på

et problem, så skal det naturligvis løses.

Men hvilke løsningsscenarier indskrives

overvægtige i i dag? Og hvilke identiteter

tilbyder disse scenarier den overvægtige?

En måde at anskue overvægt på er ud

fra en simpel model, hvor der udelukkende

fokuseres på den fysiske side af sagen:

Der indtages flere kalorier end der forbrændes,

ergo skal den overvægtige holde

op med at spise så meget eller også bevæge

sig mere. Så enkelt kan en årsags-virkningssammenhæng

konstrueres, når det

drejer sig om overvægt. Dette scenario

gør arbejdet med overvægtige til en ret

overkommelig opgave: man kan orientere

om kost og forbrænding, og man kan

tilbyde motion.

Et andet scenario – det hyppigst an-

KLuMMEn (lat. columna)

vendte i dag – er at relatere overvægt til

vanskelige sociale og psykologiske forhold.

I denne model fokuseres der ikke

længere primært på den fysiske side af

sagen; nu er det i stedet det psykologiske,

der er i centrum. Fokus er nu på, hvorfor

den overvægtige mon spiser mere, end

han eller hun forbrænder. I dette scenario

åbnes der således for antagelser om diverse

psykologiske og sociale problemer,

som den overvægtige nok også har, og

som antages at bevirke, at han eller hun

spiser mere end nødvendigt. Dette scenario

vil modsat det første kræve andre

eksperter end kost- og motionseksperter,

nu skal psykologer og coaches og andre

inddrages med deres viden om, hvordan

psykologi og adfærdsmønstre hænger

sammen.

Hvis du skulle vælge –

Mit ærinde er ikke at afgøre, hvilke modeller

der virker bedst, hvilket i øvrigt

også ville være en vanskelig opgave, da

”bedst” jo i det andet scenario ikke primært

måles i forhold til vægttab, men i

stedet skal måles i forhold til psykisk

velbefindende.

Det er imidlertid en overvejelse værd,

hvilke identiteter de to scenarier tilbyder

de overvægtige. I det første scenario forbliver

overvægt en besværlighed, der

antages at forringe livskvaliteten, og hvor

› KLUMME

indsatsen bliver at hjælpe den overvægtige

til at ændre spise- og motionsvaner.

Det gør det således muligt for den overvægtige

fortsat at fremstå som en ”god

forældre”, ”en dygtig arbejdstager”, ”en

kærlig kæreste” osv. Overvægten er og

forbliver en besværlighed, der på visse –

fysiske – områder begrænser den overvægtige.

I det andet scenario er overvægt

transformeret til et socialt problem, der

på kompliceret vis antages at hænge sammen

med en række øvrige problemer i

den overvægtiges liv. I dette scenario er

overvægt blevet til et symptom på en

række meget mere alvorlige problemer.

Fokus er ikke længere på den fysiske side

af overvægtsproblemet, men primært på

den overvægtiges vanskelige sociale og

psykologiske situation. Dette scenario

bevirker således, at det snarere må være

reglen end undtagelsen, at den overvægtige

har problemer i familien, blandt venner,

på arbejdspladsen – eller alle tre steder

på én gang.

Dette sidste scenario problemgør

dermed ikke blot personens vægt, men

hele personens liv. Hvis du, min læser, var

overvægtig, hvilke scenario ville du så

foretrække?

Nanna Mik-Meyer, antropolog

lektor ved Institut for Organisation, CBS

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at

skrive om psykologi.

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 13


› PSYKIATRI

Men allerførst patienten –

Nej tak til evidensrytteriet og kampen mellem de forskellige psykoterapeutiske skoler.

Allan Holmgren vil have patienten sat i centrum i psykiatrien og har tillid til, at den

udvikling er hastigt på vej.

SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

P

sykiatrien lytter ikke til patienterne og har ikke tillid til, at

de kan komme sig. Der er behov for en revolution for at få

en mere menneskelig psykiatri. Og den er på vej!

Så kategorisk udtrykker mag.art. i psykologi, adjungeret professor

Allan Holmgren sig med henvisning til Psykolog Nyts artikler

om stigmatisering lige før sommer. Artiklerne, der blandt

andet fulgte op på DR1’s programmer ”Gal eller normal?”, henviste

til undersøgelser og udsagn om tendensens til, at psykiatrien

stempler patienterne som uhelbredeligt syge og dermed

fratager dem håbet om bedring.

Sammen med en psykiater og en psykiatrisk sygeplejerske

indgik Allan Holmgren i et fagligt panel i udsendelserne. Hvor

sygeplejersken oplevede udsendelserne som en ”kæmpe øjenåbner”

og psykiateren omtalte det som ”en oplevelse, der

overgik alt, hvad han tidligere havde prøvet i sin faglige tilværelse”,

følte Allan Holmgren sig bekræftet i, hvad han vidste

i forvejen. Han genkender kun alt for godt den beskrivelse,

som Siri Bryndidardottir – en af udsendelsens hovedpersoner

– i Psykolog Nyt gav af sine erfaringer med psykiatrien.

- En tilsvarende oplevelse hører jeg fra alle! De eneste, der lytter

til patienterne – forenklet udtrykt – er personalet på gulvet, altså sosu-assistenterne

og rengørings- og køkkenpersonalet. Sådan siges der.

Psykologer og psykiatere kommer i for høj grad med deres psykologiske

forklaringsskemaer, kognitive terapi mv. og lægger deres fordomsfuldhed

ned over de mennesker, der kommer i kontakt med

dem. Patienterne føler sig behandlet som et nummer, som en diagnose,

og ikke som levende mennesker med egne færdigheder.

Allan Holmgren finder, at der med en sådan attitude skabes et

adskillelsessamfund, et ”dem og os”, og henviser til, hvad den norske

sociolog og professor i kriminologi ved Oslo Universitet Nils

Christie kalder en tendens. Psykologer og psykiatere er jo ikke eksperter

på patienternes liv, det er patienterne selv, påpeger Allan

Holmgren.

Lyt til mennesker

Ifølge Allan Holmgren har psykiatrien tilbøjelighed til at sætte

fokus på fejl og mangler. I stedet bør psykiatrien lytte til og bygge

på det, som mennesker kan. Man skal opgradere menneskers

erfaringer, lyder hans opfordring.


- Det starter allerede i navngivningsproblematikken. Det er

navnet, der er enhver begivenheds hemmelighed. Psykiatrien kalder

det måske skizofreni, men hvad kalder patienten det? Hvilke

ord sætter patienten selv på sin oplevelse af sin egen tilstand?

Enhver skal finde sin egen forklaring og sætte sine egne ord på.

Man skal have sat begreber på sit liv og sine oplevelser for at kunne

få greb om sit liv. Det tager lang tid, men det er vigtigt, for begrebet

samler sansningen. Vi fornemmer hele tiden stemninger,

toner i samværet – først når vi får sat ord på, får vi en refleksiv distance.

- Den samtaleterapi, der fungerer, er, når man lytter til patienten

og bekræfter dem på deres egne betingelser. Man skal give folk

et fundament at stå på, interessere sig for de kræfter og styrker,

som gør, at det enkelte menneske fx trods modgang formår at overleve

og stå på benene.

Allan Holmgren henviser igen til Nils Christie, der i ”Små ord

om store spørgsmål” (Mindspace 2012) foreslår psykiaterne at skrive

små noveller om de mennesker, de møder.

- Det gælder om at opgradere menneskets erfaringer, for når

mennesker bliver mødt på den måde, får de mod og styrke til at

udtale sig på flere arenaer, siger han.

Etik frem for teknik

- Der kører en politisk kamp mellem forskellige psykoterapeutiske

skoler. Den kognitive terapi påberåber sig evidens, men man har

overset, at der ikke er evidens for, at evidensbaseret terapi virker

bedre end andre terapiformer. Jeg giver ikke noget for evidensrytteriet.

Det er en rent politisk kamp. I stedet skulle psykiatrien lære

at lytte til patienterne og ikke pådutte dem skemaer og fortolkninger.

Selv praktiserer Allan Holmgren det narrative perspektiv, hvor

patienterne gennem deres foretrukne fortællinger om det, der er

vigtigt for dem i deres liv, bliver mødt med nysgerrighed, interesse

og opbakning og på den baggrund får øje på nye muligheder i

deres eget liv.

Allan Holmgren understreger vigtigheden i, at man er metodebevidst.

Man skal vide, hvad man gør. Men lige så vigtig er behandlerens

holdning til patienten. Når han selv underviser i fx narrativ

psykoterapi, gør han meget ud af at sige, at patienttilgangen

BaGGRund

Artiklen er en opfølgning på ”Til kamp mod fordommende”

og ”Gal eller normal”, Psykolog Nyt

12/2012.

Allan Holmgren har arbejdet i psykiatrien i mere

end 30 år, bl.a. som forstander på en psykiatrisk

behandlingsinstitution. Siden 1990 har han været

direktør for DISPuK.

skal bygge på etik frem for teknik. Endelig skal psykiatrien give

patienten en tro på, at der er håb.

- Der skal selvfølgelig være et grundlag for det, man laver. Det

er en katastrofe, når psykiatrien ikke lytter til patienterne og ikke

har tillid til, at patienterne kan komme sig. Der er behov for en revolution

i psykiatrien. Vi skal have smidt diagnosetænkningen ud

og have psykiatrien ud af den medicinske tankegangs kløer.

- Der er intet galt med medicin eller elektrochok. Men man

må ikke forveksle noget, der kan lindre eller bedøve, altså effekten

af et indgreb, med årsagen til lidelserne. Mennesker bliver syge af

det konkrete liv, de lever. Socialpsykiatrien kan være et skridt i den

rigtige retning, fordi man med en socialpsykiatrisk tankegang kommer

længere væk fra hospitalsmiljøet og sygeliggørelsen af mennesker

med psykiske lidelser og problemer.

- Jeg tror på, at der er en revolution på vej. Jeg ser et stort håb

for psykiatrien fx i de kampagner, der retter sig mod at udbrede

kendskabet til, at patienter med psykiske lidelser rent faktisk kan

komme sig, og som arbejder for at bedre psykiatriens dialog med

patienterne. Det kan lade sig gøre, det har jeg stor tillid til.

- Det er klart, at der jo er en magtkamp, hvor lægerne kæmper

for de ledende stillinger og for, at den medicinske tankegang skal

være den dominerende i psykiatrien. Lægerne kunne fint fungere

som konsulenter ud fra deres specifikke ekspertise. Hvis verden

så ud, som jeg foreskriver, så ville vi have en langt mere menneskelig

psykiatri, slutter Allan Holmgren.

Nana Lykke, webredaktør, Dansk Psykolog Forening

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 15


Mindful iJakarta

SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

At få perspektiv på den danske virkelighed kan være et meningsfuldt

udbytte af at deltage i en psykologkonference på den anden

side af jordkloden. Her var det ikke nemt at være mindful.

FOTO: ScANPIx


32

grader fugtig tropevarme i en af verdens mest hektiske

byer med over ti millioner indbyggere. Sådan var

de klimatiske rammer for APA’s konference med

temaet ”Mindfulness, Well Being & Positive Psychology”. Lidt af

en udfordring! For en ordens skyld: APA er i denne sammenhæng

Asian Psychological Association, og værtsbyen Indonesiens største

by, Jakarta.

Jeg har i de seneste år haft opgaver og den fornøjelse at arbejde

med danske globale firmaer, hvor asiatiske ansatte og deres arbejdskultur

altid er et interessant tema. Det var min baggrund for

at tilmelde mig konferencen og få et nærmere indtryk af, hvordan

psykologkolleger i Asien arbejder med problemstillinger som

well-being, jobtilfredsstillelse, work-life balance, stress, som var

nogen af de problematikker, konferencen forhåndsannoncerede.

Allerede ved indtjekning til konferencen mærker jeg de dagligdags

udfordringer, som indoneserne, og med dem mange asiatere,

møder hver dag blot ved transport fra bopæl til arbejdsplads.

Jeg boede på et hotel i luftlinje højst to kilometer væk, men det var

ikke ualmindeligt at bruge en lille time i taxa til konferencen. Hvis

man aldrig har været i en virkelig crowded asiatisk by, gør man sig

ikke forestillinger om det inferno, man befinder sig i af biler, busser,

motorcykler, knallerter, som alle vil frem hurtigt. Men det er

det eneste, man ikke kommer. Man holder i kø. Kæmper med

konstant at skifte vognbane i håb om bedre flow, men mest alt

sker det modsatte.

Et af de tankevækkende oplæg blev givet af Monty Satiadarma,

som netop beskrev den udfordring, det er at agere mindful i

en dagligdag, hvor en arbejdsdag begynder og slutter i et inferno.

Satiadarma er professor på Tarumanagara University, hvor konferencen

blev afholdt. Han beskrev, at han boede fem kilometer

væk, og på dårlige dage brugte han to timer i bil for at komme

hjem fra arbejde. Men ham skulle vi ikke have ondt af. Mange af

de studerende bruger tre-fire timer hver vej!

At cykle eller gå er ikke en option. En dag forsøgte jeg dette

eksperiment, men måtte hurtigt opgive. Fortovene i Jakarta er

forbeholdt gadesælgere af enhver slags, og det er praktisk fuldstændig

umuligt at krydse de mange firesporede veje, som dominerer

overalt. Til gengæld koster det under 20 kr. at køre i taxa i

over en time. Blandt andet derfor er det bestemt en udfordring at

være mindful i Jakarta, og prisværdigt, at psykologerne forsøger at

holde fokus herpå.

Men de trafikale problemer er dog kun en beskeden udfordring

i forhold til blot at skaffe daglige fornødenheder og tag over

hovedet. Fattigdommen og kampen for overlevelse er en endnu

større udfordring.

Udsendt fra det lykkelige land

Trods det fylder velkendte danske problematikker som onlinekulturen

og den distraktion, det medfører, en væsentlig tematisering

på konferencen. Man er også optaget af, hvordan man bevæger

ledere fra at tænke jobtilfredsstillelse til at tænke job-

› KONFERENCE

engagement, idet man erkender, at alt for mange forlader job,

fordi man ikke oplever et engagement i forhold til virksomheden.

På den måde oplevede jeg diskussioner, som ikke er væsentlig

forskellige fra, hvad vi er optaget på danske arbejdspladser, når

fokus er på det psykiske arbejdsmiljø.

Jeg var den eneste europæer, som deltog i konferencen, selv

om den havde deltagelse fra hele 22 lande. Det gav en naturlig (og

sjov) interesse for, hvad jeg mon var for én. Jeg var heller ikke

uden en vis national stolthed, når Danmark af flere oplægsholdere

blev nævnt som et land, hvor mennesker er ”lykkelige”. Det betød

klap på skulderen og ”Hey, Mister – you come from a happy country.”

Og så er det ikke lige her, at du ønsker at tale om den danske

brokkekultur og utilfredsheden med den seneste skattepakke.

Organiseringen af konferencen ligner, hvad jeg har oplevet

ved lignede konferencer – papiret siger ét, og virkeligheden noget

ganske andet. Jeg tror, at kun godt halvdelen af de annoncerede

indlæg blev afholdt. Det var ikke nemt at finde ud af hvorfor. Man

syntes ej heller fra organisationskomiteen at interessere sig herfor.

Det var mere et de facto, og så var der ingen grund til at tænke

mere på det. Så sandelig en udfordring for en lineær kausal tænkende

dansker; eller er jeg blot ikke ”mindful”?!

Formodentlig afspejler denne oplevelse den daglige arbejdskultur

mange steder i Asien, hvis du ikke har magt (penge) nok til

at trumfe noget igennem. Måske afspejler aflysningerne noget

uforsætligt; man har ikke kunnet nå frem, eller kommunikationen

har været uklar, men i lige så høj grad kan det skyldes, at den

udeblevne oplægsholder har fået en bedre mulighed eller blot

prioriterer anderledes. Loyalitet går vertikalt fra bund til top, men

ikke horisontalt fra kollega til kollega eller endnu mindre nedad i

systemet. Det er der selvfølgelig mange forklaringer på, men tiltalende

er det ikke.

Tankevækkende var det også at mærke, hvor feteret man er,

når man kommer fra et rigt samfund (og trods muslimsk dominans

oplevede jeg ingen fjendtlighed mod Danmark). Man befinder

sig i en asymmetri, hvor det er svært ikke at dømme dem

”mindre udviklet” i meget bred forstand. Sådan oplevede jeg det i

hvert fald. Det kommer nemt til én, når nogen fremviser en sådan

interesse og umiddelbar respekt. En ung psykologstuderende

kunne fortælle, at hun havde læst S. Kirkegaard og H.C. Andersen,

og jeg kunne ikke komme i tanke om en eneste indonesisk

filosof eller forfatter … Hvor indbildsk er jeg!? slår det mig.

Det var ikke fagligt, jeg lærte så meget. Men jeg lærte så meget

andet. Jeg fik perspektiv på vores danske problemer. Jeg blev refleksiv

på en konstruktiv måde. Jeg trænede mindfulness on the

spot og ikke på et nice retreat. Jeg fik diskuteret, tænkt og grinet

med kolleger, som jeg ellers aldrig ville have mødt. Derfor kan jeg

kun kraftigt opfordre til, at vi danske psykologer rejser til kongresser,

vi ellers ikke lige plejer at deltage i. Vi har brug for Jakarta og

de har brug for os. Og du har råd til det – det har de ikke!

Søren Braskov, cand.psych.

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 17


› PRAKSISOVERENSKOMST

bedre med end

Praksisoverenskomsten kritiseres, men sikrer psykologerne indflydelse og en vigtig

placering i sundhedssystemet. Alternativet er ringere sundhedstilbud på markedsvilkår.

P

sykologbehandling er som bekendt en del af det offentlige

sundhedstilbud til danskerne. På det liberale område sker

det under praksisoverenskomsten og bekendtgørelsen om

psykologhjælp, populært kaldet ydernummerordningen.

Indimellem rejser spørgsmålet sig, hvorfor Dansk Psykolog

Forening nu på 17. år har en overenskomst med Danske Regioner

om psykologbehandling. Hvad betyder den, og hvilke fordele

og ulemper afstedkommer en sådan aftale? Hvordan spiller

overenskomsten ind på sundhedspolitikken, på psykologstanden

og på de omfattede psykologers vilkår?

Sådanne spørgsmål har altid relevans, men føles lige nu særligt

påtrængende. Aktualiteten har med de seneste overenskomster

at gøre og med den standende debat om psykologernes vilkår

inden for og uden for ydernummerordningen.

Ikke mindst til støtte for debatten er der behov for, at medlemmerne

kender rammerne for området, og at der også skabes

forståelse for, at foreningen forhandler og på anden vis agerer

inden for grænser, vi ikke er ene om at sætte. For hvis Dansk

Psykolog Forening var ene om at bestemme, så tilbuddet til danskerne

helt anderledes ud. Der er meget ’politik’ i dette stof, men

også en portion tekniske realiteter, der nemt forsvinder i debatten.

Hvad er praksisoverenskomsten?

Praksisoverenskomsten (ydernummerordningen) er anderledes

end de traditionelle overenskomster. De offentlige overenskomster

regulerer alle væsentlige løn- og ansættelsesvilkår for de

ansatte psykologer – løn, pension, arbejdstid, ferie, barsel osv.

– og begrænser derved ledelsens ret til at lede og fordele arbej-

SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

det. Bag de offentlige overenskomster er såkaldte hovedaftaler

og regler for fx forligsmandens indgriben i forbindelse med

konflikter på arbejdsmarkedet i form af strejke, blokade og lockout.

Dette kaldes den kollektive arbejdsret.

Praksisoverenskomsten bygger ikke på samme måde på den

kollektive arbejdsret, men er en aftale mellem to selvstændige

parter: Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner. Der gælder

ikke nogen hovedaftale med strejkeret mv. De selvstændige

psykologer kan ikke strejke, men kan vælge at stå af ordningen.

De selvstændige psykologer på overenskomsten er heller ikke i

gængs forstand ansat af regionerne. Praksisoverenskomsten

regulerer ikke arbejdstid, pension, ferie og meget andet. Dog

regulerer praksisoverenskomsten visse andre forhold for de omfattede

psykologer, eksempelvis honorarstørrelse, praksisformer,

kvalitet og efteruddannelse, og hvordan man kommer ind på

ordningen.

På enkelte områder ligner praksisoverenskomsten altså alligevel

lidt en traditionel overenskomst.

Hvem er omfattet?

Praksisoverenskomsten er ikke ene om at regulere psykolog-ordningen

i privat praksis. Psykologordningen baserer sig på bekendtgørelsen

om psykologhjælp, udstedt af Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse.

Via bekendtgørelsen har Folketinget vedtaget, hvilken type

psykologbehandling der ydes offentligt tilskud til, dvs. de nu 11

kategorier. Det er også bekendtgørelsen, som fastlægger antallet

af konsultationer – de maksimalt 12, henholdsvis 24 gange (for

depression og angst).


uden

Det er altså ikke alle, der kan få en henvisning til psykolog,

men kun dem, der er ramt af en problemstilling, som Folketinget

har besluttet skal være omfattet af ordningen.

Vejledninger og retningslinjer

Ministeriet kan vælge at bede Sundhedsstyrelsen om at udarbejde

faglig vejledning og retningslinjer for, hvordan behandlingen

skal udføres. Sådanne retningslinjer er forpligtende for sundhedsvæsenet,

og ministeriet kan vælge at udforme og udstede

dem mod givet råd fra eksperter og interessenter på området.

Dette er senest sket med Sundhedsstyrelsens retningslinjer

for henvisning til psykologbehandling for let til moderat angst

– og depression. Retningslinjerne beskriver, hvordan læger og

psykologer skal arbejde under ordningen.

Administration af ordningen

Praksisoverenskomsten er så den aftale mellem Danske Regioner

og Dansk Psykolog Forening, som rummer en lang række

bestemmelser om, hvordan ordningen skal administreres i praksis.

Man kan sige, at overenskomsten er en praktisk udmøntning

af den lovgivning, som er vedtaget for psykologhjælp.

Det er regionerne, som i kraft af arbejdsfordelingen mellem

de offentlige myndigheder er driftsherre på området, og som har

ansvar for at drive sundhedsvæsenet – både hospitalsvæsenet og

praksissektoren. Regionerne skal sikre, at borgerne modtager de

sundhedsfaglige tilbud, som Folketinget har vedtaget, og det er

regionerne, som skal sikre, at pengene bliver brugt til de rette

formål. Staten fører via Rigsrevisionen tilsyn med, at pengene

anvendes til det, de er bevilget til.

Det er i øvrigt ikke kun de selvstændige psykologer, der har

en praksisoverenskomst. Systemet er udbredt til hele praksissektoren:

alment praktiserende læger, speciallæger, kiropraktorer,

fysioterapeuter, tandlæger m.fl.

Hvad regulerer overenskomsten?

Praksisoverenskomsten regulerer først og fremmest psykologernes

honorar – både det honorar, psykologen modtager fra regionen,

og det honorar, psykologen skal opkræve af klienten. Psykologbehandling

i Danmark er som bekendt ikke gratis, ligesom

lægehjælp er. Det offentlige tilskud er på 60 %.

Herudover rummer overenskomsten bestemmelser om praksisplanlægning

(oprettelse og nedlæggelse af ydernumre), om

hvordan ledige ydernumre opslås, om praksisformer (enkeltperson,

kompagniskab, ApS., samarbejdspraksis), epikrise, afregning,

orlov, vikar, flytning, kvalitet, efteruddannelse, it. Overenskomsten

har også bestemmelser om klager, dvs. klager både fra

klienter og fra psykologer.

Endelig findes bestemmelser for regionale samarbejdsudvalg

og for Landssamarbejdsudvalget, som mellem overenskomstfornyelserne

er parternes øverste organ. Udvalget har til opgave at

behandle klager og fortolke overenskomstens anvendelse og

forståelse.

Ydernumre og bedømmelsesudvalg

Det er de fem regioner, som har kompetence til at oprette nye

ydernumre. Der er lige nu 851 (psykolog-)ydernumre i Danmark.

Dansk Psykolog Forening kan rejse krav om flere ydernumre

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 19


ved overenskomstfornyelserne, men udvidelser af antallet af ydere

kræver enighed. Da antallet af ydernumre er en måde at regulere

forbruget på, kan det være vanskeligt for Psykologforeningen

at komme igennem med et krav om flere ydernumre – selv

om behovet for behandling let lader sig identificere hos borgerne,

fx ved ventelister. Det er derfor, ikke alle kvalificerede psykologer,

som ønsker det, har et nummer. Ligesom enhver kvalificeret

læge, som ønsker det, ikke kan nedsætte sig i egen praksis

med tilknytning til den tilsvarende ordning for lægerne.

Overenskomsten rummer bestemmelser om, hvilke faglige

kriterier der skal være opfyldt for at få et ledigt ydernummer.

Udvælgelsen af psykologer til ledige ydernumre foregår i bedømmelsesudvalgene.

Dem er der fem af, ét pr. region. I hvert

bedømmelsesudvalg sidder to psykologer, udpeget af Psykologforeningens

bestyrelse. Også regionerne har udpeget to regionale

repræsentanter til hvert udvalg.

Psykologbehandling er ikke som at købe

mælk, hvor ”forbrugeren” fra session til

ses sion skal vælge, hvor varen købes.

Det er de fem regioner, som bestemmer, hvor ledige og nye

ydernumre skal opslås. Da der meget ofte er flere psykologer, der

søger ydernummer, end der er ledige ydernumre, er det bedømmelsesudvalgenes

opgave at udvælge de bedst kvalificerede psykologer

til ledige numre.

Den struktur betyder, at der ved tildeling af ydernumre ikke

kun tages hensyn til den ansøgende psykologs kvalifikationer.

Der ses også på, hvor psykologens praksis er, og om de nødvendige

kompetencer er til stede.

Man kan derfor komme ud for, at en højt kvalificeret psykolog

ikke får et ydernummer, til fordel for en kvalificeret psykolog

med færre års erfaring som selvstændig. Fx fordi denne psykolog

har etableret praksis et bestemt sted, hvor der ikke ønskes

flere ydernummerpsykologer.

Der ankes undertiden over de uigennemsigtige udvælgelseskriterier

ved tildeling af ydernumre. Hertil kan jeg sige, at udvælgelsen

er meget grundig og at situationen principielt svarer

til en ansættelsesprocedure, som det er vanskeligt at stille specifikke

krav op for på forhånd. Bedømmelsesudvalget er ved at

udarbejde ny forretningsorden for sit arbejde og beskrivelsen af

udvælgelsesproceduren vil blive tilgængelig for alle. Men kritikken

er under alle omstændigheder taget til efterretning.

SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

Når vi står samlet

Så meget om rammer og teknik. Og jura, eftersom meget jo

reguleres af lovgivningen. Men man kan også mere politisk spørge,

hvorfor en overenskomst er en fordel?

Alternativet til en overenskomst hedder psykologydelser på

rene markedsvilkår. Fri konkurrence er på mange (tekniske) områder

et gode, men bliver sundhedsydelser en slagvare, vil det

skade både patienter og sundhedsfagenes udøvere. Det vil Psykologforeningen

ikke være med til.

Dansk Psykolog Forening ønsker at fastholde muligheden

for at sikre kvaliteten for borgeren, den geografiske tilgængelighed

og et rimeligt honorar til psykologen. For psykologbehandling

er ikke nogen hyldevare. Det er ikke noget, som klienten

opsøger ofte, og kan derfor heller ikke meningsfuldt reguleres på

almindelige konkurrencevilkår. Psykologbehandling er ikke som

at købe mælk, hvor ”forbrugeren” fra session til ses sion skal

vælge, hvor varen købes. Sikring af borgeren må derfor ske på

anden måde. For psykologydelser på markedsvilkår ville åbne

for private aktører med lavere honorar og ringere kvalitet til

følge.

Vi må helt klart acceptere visse begrænsninger, skævheder

og administrative byrder med de nuværende tilstande og har en

opgave i at rette op på dem. Men vi sikrer i kraft af overenskomsten

også, at psykologbehandling bliver en integreret del af det

samlede sundhedssystem på linje med hospitalsbehandling,

behandling hos almen læge og speciallæge. Overenskomsten er

dermed til gavn for de patienter og klienter, psykologordninger

er tilvejebragt for.

Uden regulering vil den enkelte selvstændige psykolog skulle

forhandle på egne vegne i en alles kamp mod alle – sådan som vi

ser det på forsikringsmarkedet i øjeblikket. Både honorarstørrelse

og kvalitet i behandlingen vil lide under det, og til syvende og

sidst vil det gå ud over klienterne. Ved at stå samlet har vi en

stærk forhandlingsposition.

Forhandlingsretten og overenskomsten giver Psykologforeningen

indflydelse på de sundhedspolitiske beslutninger og

prioriteringer, og vi får en position som den psykologfaglige

stemme og aktør over for politikerne på Christiansborg og i

Danske Regioner.

Dansk Psykolog Forening går ind for, at der er offentligt

tilskud til psykologbehandling, sådan at flere borgere kan gøre

brug af hjælpen. Og arbejder fremadrettet for, at alle borgere

med behov for psykologbehandling kan få psykologbehandling.

Det gælder i psykiatrien, i somatikken og i praksissektoren. Det

er et vigtigt mål, at alle får lige adgang til psykologbehandling,

uanset mulighed for at betale af egen lomme.

Eva Secher Mathiasen

formand for Dansk Psykolog Forening


› ANMELDELSE

Drømmenes verden

Drømme handler om det, der er vigtigt for os.

Det er gammel visdom, som bekræftes af moderne forskning.

O

le Vedfelt beskriver i sin nye bog, hvordan drømmene

bringer os i kontakt med de grundlæggende mønstre,

der styrer vores liv. Han deler her sin viden opsamlet

igennem 40 år med læseren. På baggrund af forskning redegøres

der for drømmenes væsen, forstået som den ubevidste psykes

stadige forsøg på at fortælle os om ukendte sider af os selv og

vores relation til omverdenen.

Ole Vedfelt har tidligere udgivet blandt andet ”Drømmenes

Dimensioner”, ”Bevidsthed” og ”Ubevidst Intelligens”. I ”Din

guide til drømmenes verden” koges essensen vedrørende drømme

fra tidligere værker sammen og bliver til en fortættet syntese

af Vedfelts omfattende viden om drømme. Målet er at skabe en

tidssvarende, velunderbygget og overskuelig teori, som kan udmøntes

i en række praktisk anvendelige redskaber til alle, der vil

arbejde med drømme.

Vedfelts tilgang til drømme er baseret på en kybernetisk

netværksteori, hvorved forstås en model for, hvordan information

og energi bliver reguleret i den menneskelige psyke. Der

præsenteres en ny forståelse af bevidstheden, som danner forudsætning

for en teori om ti kerneegenskaber ved drømmene.

Bevidstheden beskrives som bestående af mange niveauer. Den

kan virke i forskellige tilstande og udtrykker sig gennem forskellige

oplevelsesmåder, fx kropssansning, følelseserkendelse, billeddannelse

og tanker. Denne tilgangsvinkel giver en mere nuanceret

bevidsthedsforståelse, som også rummer de mere traditionelle

drømmeskolers tilgange med brug af fx frie associationer

og mere oplevelsesorienterede perspektiver med dramatisering,

rollespil, tegning og kropssansning.

Et positivt menneskesyn er grundlæggende. At arbejde med

drømme handler ikke om fortrængninger og dårlige oplevelser,

men om konstruktive forsøg på at håndtere vanskelige situationer.

Drømmearbejde med barndomserindringer har fokus på,

hvad drømmene fortæller om den indre selvregulering, som

BOGdaTa

søger en reparation og udvikling af dele af personligheden, som

tidligt i livet er blevet hæmmede på grund af ydre omstændigheder.

Bogens struktur

Bogen indeholder en kort og klar introduktion, hvor det beskrives,

hvad de vigtigste drømmeteorier og -metoder kan bidrage

med til forståelsen af drømmene. Her nævnes psykoanalyse,

jungiansk og eksistentialistisk psykologi, kognitiv terapi, laboratorie-

og hjerneforskning mm.

Anden del, som er bogens centrale og nyskabende forklaringsmodel,

er en beskrivelse af drømmenes ti vigtigste egenskaber

og en tilsvarende tipunkts vejledning til, hvordan man trin

for trin kan arbejde med sine drømme.

Sidst følger et omfattende drømmeleksikon med forslag til

tolkninger af de almindeligste drømme og vigtigste drømmesymboler.

Leksikonet er tænkt som inspiration og ikke som en

facitliste, der fastlægger sig på bestemte tolkninger af et givet

symbol. Der lægges således op til en stor fleksibilitet og tilpasning

til den enkelte i forståelse af drømmene. Leksikonet indeholder

endvidere en række relevante temaopslag om fx børns

drømme, klardrømme, mandlig og kvindelig personlighedsudvikling

i drømme, mareridt mm.

Bogen er på én gang velunderbygget og praksisorienteret

bog, samtidig med at den henvender sig bredt. Sproget er letlæst

og letforståeligt, uden at fremstillingen mister substans.

Forfatteren formidler et kompliceret og omfattende emne på en

klar og letforståelig måde og henviser læsere, der ønsker en mere

detaljeret teoretisk diskussion til sine før nævnte bøger.

Jeg vil varmt anbefale denne inspirerende bog til alle, der

beskæftiger sig med drømme og udviklingsprocesser – såvel

andres som egne.

Karin Dons

Ole Vedfelt: ”Din guide til drømmenes verden”. Gyldendal 2012, 350 sider, 350 kr.

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 21


› ANMELDELSE

Fagbog og opslagsværk

Anmeldelse af et dansk opslagsværk af høj kvalitet, som vil bidrage til at løfte

kvaliteten af den kliniske praksis med børn og unge med psykiske forstyrrelser.

”Spørgeskemaer i klinisk praksis med børn og unge” er et systematisk

og grundigt opslagsværk omfattende autoriserede danske

oversættelser af spørgeskemaer vedrørende psykiske forstyrrelser

og problemer hos børn og unge. Spørgeskemaer udgør en

hurtigt voksende kategori blandt de kliniske arbejdsmetoder,

fordi det gode spørgeskema er en valid og reliabel dataindsamlingsmetode.

Spørgeskemaer indgår ofte i de psykiatriske og

psykologiske undersøgelser af børn og unge, i behandlingstilrettelæggelse

og i vurdering af behandlingseffekt. Opslagsværket er

derfor meget relevant og nyttigt.

Bogens første del introducerer anvendelsen af spørgeskemaer

i klinisk praksis. Her diskuteres spørgeskemaer som bl.a. diagnostiske

eller dimensionale. De opdeles også i multidimensionale

omfattende flere dimensioner og monodimensionale med

fokus på kun én dimension, fx angst. I diskussionen af spørgeskemaers

psykometriske egenskaber præsenteres de teoretiske

begreber på en læsevenlig måde. Bogens første del er teoretisk

stimulerende og formidler samtidig forfatternes store kliniske

erfaring med at bruge spørgeskemaer.

Bogens anden del præsenterer valide og reliable spørgeskemaer

inden for forskellige kategorier, fx ”Symptomspecifikke

spørgeskemaer” eller ”Spørgeskemaer til bedømmelse af familieforhold”.

Redegørelserne for de enkelte spørgeskemaer har en

systematisk og overskuelig struktur. Eksempelvis introduceres

hvert spørgeskema i en kort og præcis beskrivelse af, hvad det

måler. Derefter oplyses aldersgruppen, som spørgeskemaet kan

anvendes til, og hvor lang tid det tager at udfylde skemaet.

Undersøgelsesperioden beskrives, dvs. den periode, informanten

skal tage i betragtning, når spørgeskemaet besvares. Der redegøres

for spørgeskemaernes konstruktion, bl.a. om antal spørgsmål,

svarmuligheder og eventuelle delskalaer samt forhold vedrørende

opgørelsen.

SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

BOGdaTa

imponerende viden

Spørgeskemaets psykometriske egenskaber som test-retest-reliabilitet,

informationer om dets validitet og normer beskrives.

Præsentationen af hvert spørgeskema omfatter også en beskrivelse

af dets kliniske anvendelighed, og der gives gode råd fra de

erfarne brugere. Gennemgangen afsluttes med praktiske oplysninger,

fx hvor spørgeskemaet kan skaffes og litteraturhenvisninger.

Opslagsværket omfatter overraskende mange spørgeskemaer

inden for helt centrale kliniske områder, og det fokuserer på

de oplysninger, som er mest relevante, når man skal vurdere et

spørgeskemas anvendelighed og kvalitet.

Endelig præsenterer bogens tredje del læseren for nogle

casebeskrivelser af børn udredt med brug af spørgeskemaer.

Disse casebeskrivelser illustrerer fint, hvordan præcist valgte

spørgeskemaer bidrager til en nuanceret udredning.

Indekset bagest i bogen giver mulighed for at søge via spørgeskemaernes

navne samt via stikord. Forfatterne sigter på at

revidere opslagsværket, når der udkommer nye dansksprogede

spørgeskemaer, nye normer etc.

Samlet formidler bogen en imponerende teoretisk viden om

spørgeskema som dataindsamlingsmetode samt et omfattende

og detaljeret kendskab til de mange forskellige spørgeskemaer og

deres psykometriske egenskaber. Derudover deler bogen ud af

nyttige erfaringer med at bruge spørgeskemaerne i klinisk praksis.

Den vil være til stor hjælp for psykologer, både i forskning og

i klinisk arbejde med børn og unge i PPR, de børne- og ungdomspsykiatriske

centre, socialforvaltninger eller privat praksis.

Bogen bør først læses som fagbog og derefter bruges som

opslagsværk. Vi har fået et dansk opslagsværk af høj kvalitet, og

det vil bidrage til at løfte kvaliteten af den kliniske praksis med

børn og unge med psykiske forstyrrelser.

Jens Richardt M. Jepsen

Anegen Trillingsgaard & Dorte Damm: ”Spørgeskemaer i klinisk praksis med

børn og unge”. Dansk Psykologisk Forlag, 2012. 222 sider. 298 kr.


› ANMELDELSE

Når mor eller far dør

brugbar bog til samtale med børn, unge og voksne mennesker,

der har mistet betydningsfulde personer i deres nærmeste personkreds.

B

ogen ”Når mor eller far dør –” består af 25 fortællinger

om det at miste forældre som barn eller ung. Visse af

fortællingerne er skrevet af voksne, der som barn eller

ung har mistet forældre, andre af børn og unge, der kort tid efter

at have mistet en forælder, skriver om selve dødsfaldet, oplevelsen

af tabet, sorgen, savnet, og om hvordan tabet efterfølgende

har influeret på deres liv. Bogen indeholder tillige en overskuelig

indholdsfortegnelse, et forord, en indledning, en taksigelse, et efterskrift

samt henvisninger til Børns Vilkår og Børn, Unge &

Sorg.

Bogen er en sammenredigeret og nedskåret udgave af beretninger,

der tidligere udkom på Kroghs Forlag, ”Min mor døde.

Min far døde” (1999) og ”Børn om mors og fars død” (2000).

Bør læses drypvis

Flere af beskrivelserne har et fælles karakteristikum: Over nogle

linjer kan man læse om øjeblikket, minutterne, den halve time

eller kvarte eftermiddag, hvor døden, i erindringens og efterrationaliseringens

tanker, materialiserer sig for og erkendes af skribenten

og i mange år efterfølgende bliver det erindringsspor,

denne bærer med sig. Sporet af det isolerede tidsrum, som for

det skrivende jeg fungerer som alt fra potenseret meningsfravær

eller -tab til håbefuldhedens eller livsglædens generator i tiden

kortere og længere efter dødsfaldet. Tidsrummet indrammer

stemninger, tanker, kropslige reaktioner, diffust diffunderende

sentimenter og skarpere etiketterede emotioner. Et privat erindringsspor

på et autobiografisk niveau er etableret.

Som professionel læser vurderer jeg, at man i bogens forskelligartede

beskrivelser af forældrenes død, dødsstunden og perioden

efter dødsfaldet med rimelig sandsynlighed kan finde forløb,

der vil kunne bruges til at skabe en eventuel ønskelig identifikation

mellem minimum en enkelt beskrivelse og et muligt

BOGdaTa

behov for samtale, hos et barn, et ungt eller voksent menneske,

der kan fungere som et objektivt afsæt til at tale om tabet af

signifikante andre. Et tab, der måske afstedkommer en oplevelse

af forsvunden mening med tilværelsen, af sorgens pågående

følger eller uforløste senfølger samt mulighed for at fremmane

og håndtere et håb i en hverdag og forestillet fremtid.

Det anbefales, at bogens fortællinger læses drypvis eller udvalgt

efter relevans i forhold til et barns, et ungt eller voksent

menneskes aktuelle behov for spejling af sorg, savn, eftertanker

eller refleksioner over måder at håndtere et tab på. Læses bogen

som anbefalet, vil man kunne finde identifikation af måder at

reagere og agere ved sorg og savn i forhold til mistede nære og

signifikante andre.

Almenmenneskelig bog

Det er Peter Olesens håb, at bogen vil ”… kunne hjælpe blot lidt

til i den rigtige retning, så flere voksne begynder at forstå børns

sorg og tage den alvorligt” (side 105). Siden 2003 har det aldrig

været for sent at få en lykkelig barndom, hvis man søgte selvhjælpslitteraturens

svar på måder at omprogrammere eventuelle

erindringer af negative oplevelser i barndomsårene (Fauken, K.).

En vaks titel til en bog og et glimrende retorisk greb, i hvilket

ordene snos, som de kan vendes og drejes i sprogspillende omformuleringer

i en systemisk arbejdende psykologs hænder. En

samtale om en tekst i en bog, som et sørgende barn, ungt eller

voksent menneske kan finde identifikation i ved hjælp af spejling

af dets sorgfulde erindringsspor, sammen med en omsorgsfuld,

tålmodig og ressourcefuld nærtstående person, kan dog

også fungere forløsende.

Til sådanne samtaler er bogen et ideelt materiale at anvende,

og det er min vurdering at idémandens og redaktørens intention

med bogen er lykkedes.

Henrik Eriksen

Peter Olesen (red.): ”Når mor eller far dør – om at være barn og miste forældre”.

Frydenlund, 2012. 167 sider. 169 kr.

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 23


› DEBAT

Derfor findes YTAK

I Psykolog Nyt 12, 2012, har Torben Nielsen

skrevet et debatindlæg med titlen

”YTAK – ja tak?”, som vores formand

svarer på. I indlægget fremstilles YTAK

som en udemokratisk forening, der ved

magtdemonstration, trusler og gangsteragtige

metoder (!) forsøger at trumfe sin

vilje igennem for enhver pris. Det kan vi

ikke lade stå uimodsagt.

Ikke alle Psykologforeningens medlemmer

kan vide, hvad foreningen YTAK

står for. YTAK, Ydernummer til alle kvalificerede

psykologer, blev dannet som forening

april 2012 for psykologer med interesse

for dette emne. Det skete i protest. I

en tid, hvor presset på psykologhjælp er

stigende, har Psykologforeningen hidtil

accepteret, at den halvdel af de privatpraktiserende

psykologer, som allerede

har ydernummer, får stadig flere opgaver

tildelt på bekostning af den anden lige så

kvalificerede halvdel. De må på samme

tid afvise klienter, da de er uden ydernummer

og derfor ikke kan tilbyde hjælp

med tilskud.

Psykologforeningens seneste overenskomst

med regionerne har gjort denne

ulighed endnu større, med flere opgaver

under praksisordningen uden tilsvarende

udvidelse af ydernumre. For borgerne

betyder det længere ventetid hos ydernummerpsykologerne

og for psykologer

uden ydernummer, færre klienter. Ydermere

har foreningen nedsat et moderniseringsudvalg,

som skal komme med forslag

til forbedring af praksisordningen, men

uden en eneste repræsentant – og dermed

uden formel indflydelse – fra den store

gruppe på ca. 800 privatpraktiserende

psykologer uden ydernummer. Og uden at

det i kommissoriet er nævnt, at man skal

forholde sig til den nævnte problematik.

Konsekvensen af forhandlingsstrate-

SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

gien med Danske Regioner er, at borgernes

mulighed for behandling forringes,

og at et stort antal privatpraktiserende

psykologer bliver ramt på deres levebrød.

Vi kan, som betalende medlemmer af

Dansk Psykolog Forening, derfor føle os

illoyalt behandlet af vores egen forening.

YTAK ønsker, at der sker en liberalisering

af ydernummerordningen på

grundlag af kvalifikationer, og at borgerne

får mulighed for frit psykologvalg. I

den eksisterende ordning tildeles ydernummeret

efter et fuldstændig uigennemsigtigt

princip. Kravet til geografisk

placering, kvalifikationer og kvalitet undermineres

af, at det på den ene side ikke

nødvendigvis sikrer klienten hurtig behandling

og på den anden side heller ikke

sikrer borgeren samtaler med den psykolog,

der har opnået ydernummeret men

en praksiskandidat med langt færre kvalifikationer.

Vi må også minde om demokratiets

væsen: den enkeltes ret til at ytre sig, med

lovlige midler at kæmpe for sine interesser

og synspunkter, og retten til at organisere

sig. Blandt de privatpraktiserende

eksisterer et betydeligt mindretal, hvis

interesser i årevis er blevet negligeret. Det

har ikke været muligt at få ørenlyd i hverken

Psykologforeningens ledelse eller på

sektionens generalforsamling. Derfor har

vi benyttet os af vores demokratiske ret til

at organisere os. Som udgangspunkt ikke

som et alternativ til Psykologforeningen,

men for at tydeliggøre, at foreningen er

ude på et alvorligt vildspor. Til skade for

borgerne, en stor gruppe privatpraktiserende

psykologer og psykologstandens

anseelse udadtil.

Vi er samtidig forundrede over, at

Psykologforeningen 1) igen accepterer

aldersdiskrimination i forhold til psyko-

logbehandling af borgere med angst, 2)

undlader at stille andre kvalifikationskrav

end autorisation, som ikke indbefatter

nogen form for psykoterapeutisk uddannelse,

og 3) accepterer Sundhedsstyrelsens

indskrænkning i psykologers metodevalg,

uden evidens for, at nogle psykoterapeutiske

metoder gives ”bona fida” i

forhold til andre.

Vi er glade for, at vores formand valgte

at mødes med os i juni og gå i den

ønskede dialog, da det vil være dybt ulykkeligt

og en svækkelse af psykologers

anseelse udadtil, hvis Psykologforeningen

blev splittet. Vi vil naturligvis lægge pres

på foreningen med henblik på, at den

ændrer politik på praksisområdet. Sagen

er vigtig, både for borgerne og for os

fagligt og fagpolitisk. Derfor kan vi ikke

blot makke ret, heller ikke selv om nogle

af Psykologforeningens bestyrelsesmedlemmer

har været ude med eksklusionstrusler.

Vi er hverken truende konkurrenter

til ydernummerpsykologer eller illoyale,

som det er blevet hævdet. Vi gør os heller

ingen forestillinger om, at YTAK skal

have forhandlingsretten med Danske

Regioner; men vi forbeholder os ret til at

dEBaTIndLÆG

– må højst fylde en a4-side

med enkelt linjeafstand. Indlæg,

der forholder sig til navngivne

personer eller grupper, vil blive

forelagt den/de pågældende til

eventuel kommentar. Sådanne

indlæg kan altså ikke altid

optages i det førstkommende

nummer.


undersøge, hvor de praktiske og politiske

muligheder ligger for, at alle praktiserende

psykologer kan udøve deres hverv med

lige og fair muligheder – en opgave, som

Dansk Psykolog Forening hidtil har svigtet.

Vi ønsker en fagforening, som er alle

psykologers fagforening, og som påtager

sig ansvaret for at varetage alle medlemmernes

interesser.

Ulrik Jørgensen og Susanne Ohrt, medlemmer

af Dansk Psykolog Forening

Kommentar

Debatten om Praksisoverenskomsten er

vanskelig. Ikke mindst fordi de reelle

politiske udfordringer og synspunkter

drukner i fagligt relevante politiske mål,

der opstilles som fronter, men som vi i

virkeligheden er fælles om. Jeg tillader

mig at citere:

”Vi (i dette tilfælde YTAK) ønsker en

rimelig fordeling af ydernumrene. Vi

ønsker, at borgerne skal have adgang til

højt kvalificeret psykologhjælp. Vi mener,

at der er vanskeligt at finde fagligt belæg

for, at nogle psykiske lidelser skal give

mulighed for en henvisning, mens andre,

lige så pinefulde problemstillinger, ikke

gør det.”

Javel, men ovenstående er jo allerede

Dansk Psykolog Forenings politik! Psykologforeningens

holdning og langsigtede

mål er, at alle personer skal have mulighed

for at få psykologbehandling under

den offentlige sygesikring, når de har

behov for det. Uanset hvilken ydre hæn-

delse de har været udsat for, og uanset

hvilken diagnose de måtte have.

Vores politiske standpunkt er i direkte

forlængelse af dette, at alle, kvalificerede

selvstændigt praktiserende psykologer

skal have ydernummer. Og hver gang vi

går til forhandlinger med regionerne eller

er i dialog med sundhedsordførere, gør vi

det klart, at den nuværende ordning er

under pres, og at flere ydernumre er nødvendige.

Blandt andet gør vi opmærksom

på, at der findes mange dygtige og højt

specialiserede psykologer, som ikke har

muligheden for at tilbyde borgerne hjælp

inden for ordningen, og at deres kompetencer

derfor ikke kommer det offentlige

sundhedsvæsen til gode. Et tab for alle

parter.

Som det fremgår af artiklen om praksisoverenskomsten

(side 18-20), er vi ikke

ene om at foretage de sundhedspolitiske

prioriteringer. Derfor må vi også samarbejde

om beslutningerne med de politikere,

som beslutter, hvad pengene skal gå til.

Det er den politiske realitet, og konsekvensen

er, at vi ikke altid kommer hjem

med aftaler, der er til at juble over. Til

gengæld kommer vi altid hjem med aftaler,

som er kommet et stykke længere ad

den vej, som vi ønsker de sundhedspolitiske

prioriteringer skal bevæge sig i.

Debatindlægget omtaler demokratiets

væsen. Også medlemsdemokratiet er helt

centralt, når foreningen går i byen efter

nye resultater på vegne af medlemmerne.

Det gør vi altid med afsæt i den dialog og

de flertalsbeslutninger, der er i de fora,

der eksisterer inden for Dansk Psykolog

Forening. Således har alle privatpraktiserende

medlemmer mulighed for at påvir-

› DEBAT

ke strategi og politik gennem Selvstændige

Psykologers Sektion eller ved fx at

samle opbakning til at etablere et netværk.

Når der er flertal i baglandet for fx

justeringer eller ændringer af strategien,

er det selvfølgelig noget, vi medtager i de

forhandlinger, vi fører.

Men YTAK er etableret uden for foreningens

regi og ikke som et netværk

eller en sektion. Ydermere er der flere

bestyrelsesmedlemmer i YTAK, som ikke

er medlemmer af Dansk Psykolog Forening.

Vi vil gerne give plads for alle medlemmer

med noget på hjertet, men det er

nødt til at ske inden for murene – og

hvordan det bedst lader sig gøre, rådgiver

vi gerne om, når interesserede medlemmer

kontakter os om det. Det har alt for

længe været en udfordring at få medlemsdemokratiet

i Selvstændige Psykologers

Sektion til at fungere. Og det er et

strukturelt problem, at vi har organiseret

os på en måde, som giver så hyppig anledning

til konflikt på grund af åbenlyse

interessemodsætninger. Jeg synes, vi skal

gøre noget ved det i stedet for at trække

fronter op – for langt de fleste politiske

mål er vi enige om.

Til alle medlemmer med interesse i

praksisoverenskomstens udformning og

den førte politik på området: Kom til

møderne om Moderniseringsudvalgets

fremtidige arbejde – det er blandt andet

der, indflydelsen fås. Møderne afholdes i

september og oktober 2012. Se tid og sted

på www.dp.dk > Løn og arbejde > Selvstændig.

Eva Secher Mathiasen, formand

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 25


› MØDER & MEDDELELSER

Kredse

Kreds København-Frederiksberg

› Ledige kurser

Der er god plads på mange af vores kurser,

som annonceres løbende på vores

hjemmeside. Få et forspring, og tilmeld

dig inden alle andre ved at læse annoncerne,

i takt med,at de slås op − oftest

længe inden de når Psykolog Nyt. Hold

øje med www.dp.dk > Kredse.

Louise Svendsen

Kreds Roskilde

› Møde for Selvstændige Psykologer

Tirsdag 11. september 2012 kl. 16-18 holder

Selvstændige Psykologer i Kreds Roskilde

møde med deltagelse af formanden

for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher

Mathiasen. Der er mulighed for delvis

betalt fællesspisning bagefter. Sted: Centralt

i Roskilde (angives på mail senere).

Dagsorden: Dansk Psykolog Forening

og de selvstændige psykologer. Hvad kan

foreningen gøre for os, og hvad ønsker

foreningen fra os? Hvis I har særlige temaer,

I ønsker drøftet under overskriften,

må I meget gerne maile dem til birgit@

bruun.com senest 3 uger inden mødet.

Tilmelding til både møde og spisning

må ske senest den 28. august 2012 til

birgit@bruun.com og susanne.kron berg@

mail.dk.

Jeanette Beierholm, Susanne Kronberg

og Birgit Bruun, mobil 21 43 70 12

Kreds Sønderjylland

› Temadag og generalforsamling

Temadag onsdag 31. oktober 2012 kl.

9-17 på Christies’ Sdr. Hostrup kro, Sønder

Hostrup, Østergade 21, Aabenraa.

Emn: ”Mentalisering i mødet med udsatte

børn”, ved psykolog Janne Østergaard

Hagelquist.

Efter temadagen, kl. 17.15, afholdes

generalforsamling med dagsorden jf.

vedtægterne. Kl. 18.15: Middag for generalforsamlingsdeltagerne.

SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

Deltagelse i generalforsamling og

middag er gratis, men tilmelding kræves

til sidstnævnte.

Se endvidere annonce for arrangementet

andetsteds i bladet samt på kredsens

hjemmeside på www.dp.dk.

Poul Hougaard

Kreds Ribe

› Ny styrelse

Styrelsen i Kreds Ribe har konstitueret sig

som følger: Formand: Vincent Löffler,

sekretær: Mette Weiss Mose, kasserer:

Karen Marie Kjærholdt Jørgensen samt

medlem: Esben Bak.

Vincent Löffler

Kreds Aarhus

› Ny styrelse

Kredsens styrelse har 9. juli 2012 konstitueret

sig som følger: Formand Alice Klinge,

næstformand Dorthe Raff, kasserer Lottesophia

Gordon og Anne Sophie Bauer

supplerer denne post, samt Birgit Jensen.

Alice Klinge

seKtioner

Hospitalssektionen

› Temadag

Hospitalssektionen afholder temadag

med efterfølgende generalforsamling

mandag 19. november 2012 i Dansk Psykolog

Forening, Stockholmsgade 27, København

Ø.

Fokus for dagen er kognitiv behandling

af patienter inden for psykosespektret.

Arrangementet er gratis, men af

hensyn til frokost er tilmelding nødvendig

på mailadresse. Der kan max. være 70

deltagere, så tilmelding bliver efter ”først

til mølle”-princippet.

Program: Kl. 9-9.15: Velkomst ved

formand Eva Secher Mathiasen. Kl. 9.15-

13 & 13-15: professor i klinisk psykologi

Anthony Morrison, Manchester. Kl. 15-

16: Generalforsamling.

Lisbeth Jensen

Selvstændige Psykologers Sektion

› Temadag og generalforsamling

Sektionen holder temadag og generalforsamling

fredag 23. november og lørdag

24. november 2012, begge dage kl. 10-18.

Sted: Radisson Blue Hotel, Margrethepladsen

1, Aarhus C, tlf. 86 12 86 65.

Temadagens emne er ”Evidens i psykologbehandling”.

Generalforsamlingens dagsorden:

Velkomst. 1) Valg af dirigent. 2) Valg af

referenter. 3) Vedtage forretningsorden.

4) Beretning om sektionens virksomhed.

5) Forelæggelse af det reviderede regnskab.

6) Indkomne forslag. 7) Fastlæggelse af

styrelsens arbejde, handlingsprogram.

8) Fastlæggelse af budget. 9) Valg af formand.

10) Valg af kandidater til styrelsen.

11) Valg af suppleanter. 12) Eventuelt.

Kandidatur til formand og styrelsesmedlem

samt forslag til handlingsprogrammet

eller vedtægtsændringer skal være

styrelsen i hænde senest 12. oktober 2012.

Kirsten Bjerregaard Kristiansen

selsKaber

Psykologfagligt Selskab for Supervision

› Udvidet fyraftensmøde med workshop

Selskabet inviterer til fyraftensmøde om

gruppesupervision med narrativ tilgang.

Ved cand.psych. Grethe Bruun, specialist

og supervisor i psykoterapi, som med

udgangspunkt i sin egen praksis vil fortælle

om og invitere til refleksion med

deltagerne om:

”Narrativ supervision og udsigten fra

et praksistårn – lytten fra min bevidstheds

dobbelte landskaber og interventioner

fra en solidaritetsposition.”

Tid og sted: Mandag 1. oktober 2012

kl. 17.30-22.00 i Studenternes Hus, Richard

Mortensens Stuen, Frederik Nielsens

Vej 2, Bygning 1422, Aarhus C.

Nærmere om arrangementets opbygning,

tilmelding, pris mv. på vores hjemmeside

under www.dp.dk > Selskaber.

Her kan man også læse om selskabets

øvrige arrangementer.

Benedicte Schilling


Dansk Psykolog Forenings Selskab for

Børnesagkyndige

› Fyraftensmøde

27. september 2012 kl. 17.00-ca. 18.30:

Fyraftensmøde med Rikke Schwartz, som

holder oplæg om ”Børnesamtalen i et

tilknytningsteoretisk perspektiv”. Sted:

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade

27, København Ø.

Oplægget vil vare ca. 45 minutter,

herefter er afsat ca. 45 minutter til debat

og spørgsmål.

Af hensyn til forplejning (sandwiches,

vand, kaffe og kage) skal tilmelding ske til

Flemming Jensager på mailadresse: flemming@jensager.dk

senest mandag den

17. september 2012.

Michael Kaster

Selskab vedr. Autisme og andre Udviklingsforstyrrelser

› Rettelse

Kursus om autismespektrum forstyrrelser

og psykologiske mekanismer bag autisme

v/overlæge Tine Houmann og psykolog

Karen Bøtkjær, som er annonceret i Psykolog

Nyt 12/2012, side 23, afholdes rettelig

onsdag 29. august 2012 kl. 9-16.

Stedet er Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø.

Lise-Lotte Hyllegaard

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

› Ordinær generalforsamling 2012

Selskabet afholder ordinær generalforsamling

med dagsorden i henhold til

selskabets vedtægter tirsdag 13. november

2012 kl. 18.00 - ca. 19.30 i Dansk

Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,

2. sal., København Ø.

Efter generalforsamlingen vil der

være fælles spisning, som er gratis for

medlemmerne. Såfremt du ønsker at

deltage i den efterfølgende spisning, da

venligst meddel dette til selskabets formand,

Inge Guldal, senest 5. november

2012.

Selskabsgeneralforsamlingens dagsorden

indeholder følgende faste punkter: 1)

Valg af dirigent. 2) Godkendelse af dagsorden.

3) Beretning om selskabets virksomhed

i det forløbne år. 4) Forelæggelse

af revideret regnskab. 5) Behandling af

indkomne forslag. 6) Fastlæggelse af budget

og kontingent. 7) Valg af styrelse/

suppleant. 8) Eventuelt.

Se www.klinisk-hypnose.org for endelig

dagsorden.

Inge Guldal

Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk

Selskab

› Fyraftensmøde

Selskabet holder fyraftensmøde 26. september

2012 kl. 17-20 på Hotel Kong

Arthur, Nr. Søgade.11, København K.

Emnet er ”Samarbejdet med læger og

socialfaglige i traumerelateret psykologarbejde”

med Ingrid Wawra, psykolog i et

helbredsafklarende team. Ingrid vil komme

ind på traumerelaterede psykosomatiske

symptombilleder og erfaringerne med

at bidrage med viden om traumer og

deres betydning i forbindelse med udredning,

erklæringsskrivelse og samarbejdet

med andre faggrupper ved et jobcenter.

Mødet er gratis for medlemmer af

selskabet. Af hensyn til bestilling af lettere

traktement bedes tilmelding ske til:

berithbro@mail.dk. Tilmeldingsfrist 22.

september 2012.

Susanne Larsen

Øvrigt

MCT Instituttet Danish Branch

› Fyraftensmøde om MCT

MCT Instituttet Danish Branch arrangerer

temaaften om Metakognitiv Terapi,

MCT, som er en evidensbaseret korttidsterapiform

baseret på forskning omkring

et bestemt kognitivt opmærksomhedssyndrom

(CAS), som gør sig gældende i

alle psykiske lidelser. MCT har til hensigt

at hjælpe klienten til at fjerne CAS’en og

derved de depressive eller angstrelaterede

symptomer. Til mødet vil psykologerne

Pia Callesen og Kristian Eli Andersen

› MØDER & MEDDELELSER

demonstrere metakognitiv teori og metode.

Læs mere på www.mct-instituttet.dk.

Mødet er gratis, men kræver tilmelding

til pcallesen@gmail.com.

Tid og sted: 3. september 2012 kl. 17

på Gammel Kongevej 178, 1. sal, Frederiksberg.

Tilmelding hurtigst muligt.

Pia Callesen

Psykoanalytisk Debat

› En möjlig dialog?

En samtale om ADHD mellem psykoanalyse

og neuropsykiatri. Tid og sted: Allhelgonagården

i Lund 14. september 2012

kl. 13-16.

Oplægsholdere: Overlæge Lena

Nylander, psykolog Michael Kaster og

psykolog Ulf Ståhlberg.

Tilmelding senest den 1. september

til: psykoanalytisk.debat@gmail.com.

Deltagergebyr 400 d.kr., studenter og

medlemmer 200 d. kr. Indsættes på Danske

Bank 1551 3986276.

Se www.psykoanalytisk-selskab.dk.

Karin Rodhe

ISPS-DK

› Møde

Præsentation og paneldebat om ”Anbefalinger

af god behandling i psykologisk

behandling af psykotiske”. Tid: 6 september

2012 kl. 13-16. Se uddybende på

www.isps-dk.dk.

Bettina Jæger

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 27


Foto: Ken Hermann

”Når jeg græder

får jeg lov til at ringe

til min familie”

Komité for Psykosocial Kræftforskning (KPsK)

Støtte til forskning i

psykologiske og sociale

aspekter ved kræft

Komité for Psykosocial Kræftforskning indkalder ansøgninger om støtte til psykosociale

kræftforskningsprojekter. Ansøgninger inden for alle forskningstraditioner

er velkomne.

Forskningsprojektet, der ønskes støtte til, skal have et veldefineret psykosocialt

indhold i relation til kræftsygdomme. Komitéen lægger vægt på, at der tænkes

innovativt i den psykosociale forskning. Således er original, psykosocial grundforskning

et prioriteret emne. I øvrigt lægges der vægt på, at forskningen planlægges

gennemført i samarbejde med etablerede forskningsmiljøer inden for området.

Forskning inden for såvel autoriseret som alternativ behandling kan opnå støtte.

Ansøgningstyper:

Projektstøtte (f.eks. egen løn, sekretærhjælp, driftsudgifter mv.)

Forberedelsesstipendier

Skolarstipendier.

Ansøgningsfrist:

Mandag den 1. oktober 2012 kl. 16.00.

Hele opslaget kan ses på www.cancer.dk/under Forskning, støtte til forskning.

Her findes også nærmere information om støttemuligheder og formkrav samt et

elektronisk ansøgningsskema.

Evt. spørgsmål kan rettes til AnneMette Bak

(amb@cancer.dk/tlf. 3525 7257)

Kræftens Bekæmpelse

www.cancer.dk

SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

Eti er 11 år. Hun bor og

arbejder hos en fremmed

familie i Bangladesh. To

gange om året ser hun sin

far og mor.

Red Barnet kæmper

for bedre vilkår for

børnarbejdere som Eti.

Meld dig som

indsamler

til Red Barnets landsindsamling

søndag den 2. september.

Ring 80 24 25 26

Sms TILMELD til 1277

+ alm. sms-takst

redbarnet.dk

Ledige

ydernumre

Ledige ydernumre til

besættelse 1. januar 2013

Der opslås ydernumre til besættelse 1. januar 2013. Ydernumrene

fordeler sig med 6 i Region Syddanmark, 1 i Region Midtjylland og

4 i Region Nordjylland. Se tallene for Region Hovedstaden og oplysning

om regionernes ønsker til nærmere geografisk placering på

www.dp.dk > Selvstændig.

KRAV TIL ANSØGERE

Du skal for at kunne tiltræde overenskomsten af 1. juli 2011 mellem

Dansk Psykolog Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn

opfylde følgende:

1) Du skal stå til rådighed som privatpraktiserende i mindst 22 timer

ugentlig, dvs. at du ikke har fast ansættelse i mere end 15 timer

pr. uge. Det er muligt undtagelsesvist at søge om dispensation,

hvilket udtrykkeligt skal anføres i ansøgningen.

2) Være autoriseret af Psykolognævnet.

3) besidde den nødvendige psykologfaglige kompetence, herunder

have erfaring med overenskomstens persongrupper og med privatpraksis.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Du skal søge på et særligt skema, der skal være Dansk Psykolog

Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø, i hænde senest

den 14. september 2012. Senere indkomne ansøgninger vil ikke

blive behandlet.

Du kan ikke henvise til tidligere ansøgning. Der skal indsendes en

ny ansøgning. bemærk også, at der kun kan søges i de opslåede

områder.

Ansøgninger bliver alene bedømt på de oplysninger, som fremgår

af ansøgningen. Alle bilag skal være Dansk Psykolog Forening i hænde

inden for fristen. Kopi af autorisationsbevis skal således være

vedlagt ansøgningen, da denne ellers vil blive afvist uden forelæggelse

for bedømmelsesudvalget. bedømmelsesudvalget træffer den

endelige afgørelse. Ansøgerne vil ultimo november 2012 få svar

direkte fra den region, hvor der er søgt om ydernummer.

ANSØGNINGSSKEMA

Ansøgningsskema til ydernummer hentes på www.dp.dk > Selvstændig.

Har du problemer med at downloade materialet, eller har du spørgsmål

i øvrigt, kan du kontakte britt Vestskov-Møller, tlf. 35 25 97 22.

Returnering af skema skal ske pr. post, da ansøgningsskemaet skal

være underskrevet.


› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER

› 3.21. Ledelse

og organisation

Tid og varighed

Mandag 17. september – tirsdag 18.

september 2012.

Varighed: 12 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

3.725,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist

26. juli 2012.

Underviser

Vibe Strøier, cand.psych., specialist og

supervisor i psykoterapi og arbejds- og

organisationspsykologi.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i arbejds- og

organisationspsykologi, klinisk børneneuropsykologi,

klinisk børnepsykologi,

klinisk neuropsykologi, psykopatologi,

pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi:

3.21., 12 timer.

Kursusnr.: 120321.

› 17.2. Metode til

kortlægning og diagnostik

Tid og varighed

Tirsdag 11. september – onsdag 12.

september og onsdag 3. oktober 2012.

Varighed: 18 timer.

Sted

Arosgården, Aarhus, Eksternat.

Pris

5.600,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist

31. juli 2012.

Underviser

Steen Visholm, cand.psych., ph.d., lektor

ved Roskilde universitetscenter.

Leder af Masteruddannelse i Organisationspsykologi,

Ruc.

OM KuRSERnE

Ny ordning

Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi:

17.2., 18 timer.

Specialistuddannelse i gerontopsykologi:

16.6.4.2.3., 18 timer.

Specialistuddannelse i pædagogisk psykologi:

8.4.4.2.2.1., 18 timer.

Kursusnr.: 121702.

› Supervisonsprocessens

teori og metode

Tid og varighed

Torsdag 13. september – fredag

14. september 2012.

Varighed: 30 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

9.100,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist

2. august 2012.

Undervisere

Claus Haugaard Jacobsen, cand.psych.,

ph.d., specialist og supervisor i psykoterapi.

Jan Nielsen, cand.psych., ph.d., specialist

og supervisor i psykoterapi og specialist

i børnepsykologi.

Ny ordning

Fælles krav til alle supervisoruddannelserne:

19.2.4, 30 timer.

Kursusnr.: 121924.

› Supervisoruddannelse

– ”Træd i karakter

som supervisor”

Tid og varighed

Mandage: 24. september, 22. oktober,

19. november og 17. december 2012,

4. februar, 4. marts, 8. april og 6. maj

2013. Alle dagene kl. 9.30-16.15.

Varighed: 50 timer.

Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2012.

Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til

kursussekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk. eller Vibeke Hjulmand, vih@dp.dk.

› RUBRIKANNONCER

Sted

Hos underviser, Klinikken, Jernbanegade

14, st.tv., 4700 Næstved.

Pris

16.200,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist

27. august 2012.

Underviser

Grethe Bruun, cand.psych., specialist og

supervisor i psykoterapi og i klinisk børnepsykologi.

Privatpraktiserende psykolog.

Ny ordning

Fælles krav til alle supervisoruddannelserne:

19.2.3., 20 timer, og 19.2.4, 30

timer.

Kursusnr.: 1219021.

› 3.5. Angst og depression

Tid og varighed

Torsdag 20. september – fredag

21. september 2012.

Varighed: 12 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

4.030,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist

København: 9. august 2012.

Undervise

Peter Dalsgaard, cand.psych., autoriseret,

p.hd.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i gerontopsykologi,

klinisk børneneuropsykologi, klinisk

børnepsykologi, psykopatologi,

psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk

psykologi og sundhedspsykologi:

3.3., 12 timer.

Kursusnr.: 1203051.

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 29


› RUBRIKANNONCER

• GDU Introduktionskursus – Gruppedynamisk

teori og praksis – På arbejde under overfladen

i gruppen

Introduktionskurset giver dig mulighed for en dybere forståelse

af både kreative og destruktive processer i grupper.

Det kan på den ene side vise sig som fællesskabsfølelse, nye

ideer og spændende arbejdsresultater. På den anden side kan

man opleve mobning, klikedannelser, syndebukmentalitet og

magtkampe, som hindrer en optimal løsning af den fælles

opgave.

Kurset henvender sig til personer med en videregående uddannelse,

som i det daglige arbejder med og i grupper og

ikke har nogen gruppedynamisk uddannelse, men er interesseret

i feltet. Det kan eks. dreje sig om lærere, og andre

uddannelsesansvarlige, pædagoger, socialarbejdere, læger,

sygeplejersker, ansatte indenfor kriminalforsorgen, politiet

osv.

GDU forløber over to gange á to dage (fredag – lørdag)

i foråret 2013.


GAU-D: 4–årig Diplomuddannelse i Gruppeanalyse

– Uddannelse til gruppeanalytiker

Uddannelsen er opdelt i to moduler af hver to års varighed,

hvoraf den første del kan udgøre en selvstændig uddannelse

til gruppeterapeut. Uddannelsen retter sig mod psykologer,

psykiatere og andre med interesse for gruppeanalyse. Uddannelsen

er godkendt som led i specialistuddannelsen i

psykoterapi af Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk

Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

Uddannelsen indeholder:

Egenterapi i gruppe (210 timer)

Supervision (145 timer)

Teori (112 timer)

Udarbejdelse af skriftlig opgave

Storgruppe (32 timer)

Plenumforelæsninger (8 timer)

Ansøgningsfrist 12. oktober 2012

Pris for 1. år 40.750 kr i 2013.

Ansøgningsskemaer og yderligere information kan læses og downloades på vores hjemmeside www.iga-kbh.dk

SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

• OPU: 2 – årig Organisationspsykologisk

Uddannelse

OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det private

erhvervsliv og offentlige institutioner, som er interesseret

i at blive bedre til at håndtere f.eks. konfliktløsning, team-

building, projektprienterede arbejdsformer, personaleudvikling,

ledelsesudvikling og ændringsprocesser i organisationer.

Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening som

led i specialiseringsmodulet på Arbejds- og Organisationspsykologisk

Specialistuddannelse.

OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00 – 21.30,

samt 3 konferencer pr. år.

Ansøgningsfrist 15. oktober 2012

Pris for 1. år inkl. konferencer 53.760 kr.

• GAU–B: 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk

Psykoterapi – Uddannelse til gruppeterapeut

De to første år på den 4-årige GAU-D Diplomuddannelse

består af en Basisuddannelse GAU-B der kan tages som et

selvstændigt modul.

Første del af uddannelsen har fokus på indføring i grundlæggende

begreber vedrørende gruppeprocesser og gruppeterapi.

De første to år er rettet mod ”anvendt gruppeanalyse”,

dvs. en modificeret form for gruppeanalyse, hvor gruppeanalytiske

principper anvendes til at forstå, hvad der sker i en

gruppe.

Ansøgningsfristen 12. oktober 2012

Pris for 1. år 40.750 kr.


Tid: 7. november 2012, fra 9-16

Sted: Rigshospitalet, Auditorium 1, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Pris: 450,- DKK

Beskrivelse:

Region Hovedstadens Psykiatri har arbejdet med behandlingspakker i små 2 år

og vil fremlægge de foreløbige erfaringer vedr. den psykoterapeutiske behandling

indenfor disse rammer. Der vil blive præsenteret eksempler på forskellige

behandlingspakker og forskellige psykoterapeutiske referencerammer, således

at erfaringerne kan give inspiration både på tværs af centrene i Region Hovedstadens

Psykiatri, til medarbejdere fra de øvrige regioner, der nu skal i gang

med behandlingspakkerne, og til kollegaer uden for hospitalssystemet.

Indhold:

Formiddag: oplæg fra psykiatere og psykologer, der arbejder som gruppeterapeuter

med behandlingspakkerne. Formålet er at vise den terapeutiske variation,

der kan arbejdes med inden for behandlingspakkerne.

Eftermiddag: to internationale oplægsholdere, der kan bringe inspiration til det

videre arbejde med behandlingspakkerne.

Internationale undervisere:

Molyn Leszcz: Interpersonel psykoterapeut fra USA. Har været en af hovedkræfterne

i udarbejdelsen af de amerikanske guidelines for gruppeterapi.

› RUBRIKANNONCER

Seminar om psykoterapi – Arrangør: Region Hovedstadens Psykiatri

NARRATIVE PERSPEKTIVER

annesaxtorph@gmail.com TLF 22 16 00 65

Bevidning

Workshop • 23 & 24 Okt. 2012 • København • Pris: 3.200,-

Bevidning gennemgås, teori/praksisøvelser. Interview af vidner, fortællinger

beriger og fletter øjeblikke af bånd af erfaringer, relationer og identitetsbilleder.

Narrativ Supervisionsgruppe - autorisation

Forløb •13 dage • Start 14 Nov. 2012 • Kbh • Pris: 18.500,- rabat 2 fra s. arb

Krydsfelt for ideer, erfaringer, faglig klarhed over eget repertoire, udvikling af

konkrete anvendelige færdigheder: ‘narrativ lytning’ og spørgsmåls produktion.

Bevidning, dvs.værdsættelse af supervisanden i genfortællingen af rigere

færdigheder i relation til arbejdsopgaven.

Narrativ Gruppeterapi - for professionelle

Egenterapi forløb • 12 gange • Start feb. 2013 • Kbh Pris: 13.500,-

Gruppesamtaler for mennesker med noget på hjerte ifht. personlige og prof.

vanskeligheder. Giv dig selv mulighed for at “bevæge dig”, mærke, tale og

genfinde mere af dig selv.

Narrative Børnegrupper

Workshop1 • 2 dage • 29 & 30 Nov 2012 • København • Pris: 3.800,-

Børnegrupper, “livets forgreninger”, betydningsfulde andre, nærvær, færdigheder

og mestring af skilte familier og sorg. Børnebevidning fletter vigtige

erfaringer for barnet. Underviser: Anne Saxtorph

Workshop2• 3 dage • 2, 3 & 4 Okt 2013 • København • Pris: 4.300,-

Børnegrupper, “bevægelser og tegninger”, vigtige betydn. andre, færdigheder,

mestring og trivsel. Børnebevidning fletter vigtige erfaringer. Anvendelse af leg,

tegninger og figurer i gruppearbejdet. Undervisere: Trine Marie Madsen & Anne

Saxtorph

www.annesaxtorph.dk

David Clark: Kognitiv terapeut fra England og fremtrædende organisator i fht at

implementere psykoterapi for ikke-psykotiske patienter i England

De lokale oplægsholdere vil blive præsenteret senere.

Undervisningsform:

Oplæg, plenumdrøftelse

Målgruppe: Medarbejdere i psykiatrien og andre professionelle behandlere, der

arbejder psykoterapeutisk.

Pris: 450 kr. incl. kaffe, te, vand og frokostbuffet

Min.: 225 / Maks. 300 deltagere

Ansøgningsfrist: 26. september 2012

Tilmelding via www.rhp.plan2learn.dk

Kontakt:

Spørgsmål vedr. tilmelding:

Vivian Enevoldsen · 45112033 · vivian.enevoldsen@regionh.dk

Spørgsmål vedr. indhold:

Ida Tetzlaff · 45112045 · ida.tetzlaff@regionh.dk

På arrangørgruppens vegne: Birgitte Bechgaard og Torben Schjødt

122901_seminar-psykoterapi-176x118.indd 1 09/08/12 13.45

Narrativ Psykolog Specialist uddannelse

Narr. Spec. Udd. • 16 dage • Start 19 Marts 2013 • Kbh • Pris 28.000,- + moms

Introduktion til grundlæggende begreber og teorier tilknyttet til ‘systemisk’,

post- strukturalistisk og narrativ tænkning. Kundskaber i forskellige typer

af samtaler, møder og tværfaglige daglige arbejde. Træning i lytning og

spørgsmåls produktion i de enkelte kort. (1. år ud af 2. årig uddannelse).

Undervisere: Cand.psych. Anne Saxtorph & Cand. psych. Magnus Brammer

Narrative Børnesamtale

Workshop • 2 dage • 23 & 24 April 2013 • København • Pris: 3.800,-

Fokus på barnet, tale og lyttetraditionen for at konsultere barnet og involvere

forældrene i de vigtige andre beskrivelser af og om barnet for at modstå unuancerede

(evt. diagnostiske) forståelser, der entydigt fastlåser barnet i en kritisk

negativ position.

Narrativ Introduktion (Modul 1-5)

Modul 1 • 3 dage • 19, 20, 21 Sept. 2012 • København • Pris: 4.300,-

Introduktion til det narrative for psykologer. Modul 1: Dekonstruktion og tavlebrug,

brug positionskort, detaljerig praksis, træning af sprogfærdighed.

Modul 2 • 3 dage • 5, 6, 7 Nov. 2012 • København • Pris: 4.300,-

Introduktion til det narrative for psykologer. Modul 2: Lytte og kende til sprækker,

Træning af spørgsmålsproduktion og sprogfærdighed.

Modul 3 • 3 dage • 6, 7, 8 Feb. 2013 • København • Pris: 4.300,-

Introduktion til det narrative for psykologer. Modul 3:, Re-membering og

traumearbejde. Træning af spørgsmålsprodktion til betydnignsfulde andre,

traumekort og og sprogfærdighed ift. alvorlige kriser og ulykker.

Læs om modul 4 og 5 på www.annesaxtorph.dk

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 31


› RUBRIKANNONCER

Kurser & Supervision

v/ Neuropsykologisk Praksis Aarhus

Rusmidler, hjerne og kognition

Fredag d. 26. okt. 2012 kl. 10.00-17.00

Underviser: Heine Lund Pedersen, specialist i neuropsykologi.

Pris: 2800,00 kr. (inkl. forplejning, ekskl. moms).

Tilmeldingsfrist: Senest d. 5. okt. 2012.

Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling

over for neuropsykiatriske forstyrrelser;

skolebørn og familier

Mandag d. 26. nov. 2012 kl. 10.00-17.00

Underviser: Käte From, specialist & supervisor i børneneuropsykologi.

Pris: 2800,00 kr. (inkl. forplejning, ekskl. moms).

Tilmeldingsfrist: Senest d. 5. nov. 2012.

Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling over for

ADHD; unge og voksne

Tirsdag d. 27. nov. 2012 kl. 10.00-17.00

Underviser: Lona Bjerre Andersen, specialist & supervisor i

børneneuropsykologi.

Pris: 2800,00 kr. (inkl. forplejning, ekskl. moms).

Tilmeldingsfrist: Senest d. 6. nov. 2012.

Klinisk Psykologisk Undersøgelsesmetodik, Voksne,

2 dage, i alt 12 timer

Torsdag d. 28. feb. 2013 kl. 10.00-17.00 &

Fredag d. 01. mar. 2013 kl. 09.00-16.00

Undervisere: Louise Meldgaard Bruun, specialist i psykopatologi

& Heine Lund Pedersen, specialist i neuropsykologi.

Pris: 4900,00 kr. (inkl. forplejning, ekskl. moms).

Tilmeldingsfrist: Senest d. 7. feb. 2013.

Alle kurser søges godkendte ift. specialistuddannelser.

Supervision

Individuel- og/eller gruppesupervision tilbydes ift. autorisationsog

specialistuddannelse.

Enkelte timer og/eller længere forløb. Udrednings- og/eller

behandlingsfokus.

Supervisor: Lona Bjerre Andersen, specialist & supervisor i

børneneuropsykologi.

Priser: www.neuropsykologiskpraksis.dk, fanebladet ”praktiske

oplysninger”.

Sted:

Både kurser og supervision: Neuropsykologisk Praksis Aarhus,

Gammel Munkegade 6D, 1. sal, 8000 Aarhus C.

Kursus- og supervisionsinformationer i øvrigt:

www.neuropsykologiskpraksis.dk

Tilmelding via mail: lona@neuropsykologiskpraksis.dk

SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

Neuropsykologisk Praksis Aarhus

Børneneuropsykolog

Lona Bjerre Andersen

www.neuropsykologiskpraksis.dk

v

D I SPUK

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver

KOM TIL ÅBENT HUS I SEPTEMBER 2012

Overvejer du at tilmelde dig en af DISPUK’s efteruddannelser?

Har du spørgsmål til uddannelsen, lyst til at møde underviserne

og se vores lokaler? Så tilmeld dig vores åbent hus

arrangement den 3. september i Snekkersten eller den 17.

september i Århus. • Tilmelding sker via vores hjemmeside

NARRATIV PSYKOTERAPI

2-ÅRIG KLINISK SPECIALISTUDDANNELSE

Gæstelærere 2013: Todd May og John Winslade

Med Allan Holmgren

Start den 11. april 2013 i Snekkersten • Holdnr. 790-13

NARRATIV SUPERVISION

1-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I SUPERVISION

Gæstelærere: Todd May og John Winslade

Med Anne Romer

Start den 7. marts 2013 i Snekkersten • Holdnr. 793-13

NARRATIV TRAUMEBEHANDLING

SORG, KRISE & TRAUMER – DEL 1

Med Anette og Allan Holmgren.

Start den 24. februar i Snekkersten • Holdnr. 450-13

Start den 13. marts 2013 i Oslo • Holdnr. 451-13

INTRO WORKSHOP: NARRATIV TRAUMEBEHANDLING

Med Allan Holmgren

Den 6. – 7. november 2012 i Snekkersten • Holdnr. 884-12

AUTORISATIONSGRUPPE • 10 DAGE (40 TIMER)

Med Anne Romer (Snekkersten) og Anne Stærk (Århus)

Start den 13. september 2012 i Snekkersten • Holdnr. 780-12

Start den 16. april 2013 i Århus • Holdnr. 781-13

MØDER MED EFFEKT - MØDER MED MENING

Udforskning af og inspiration til foretrukne mødepraksisser

Den 2. – 3. oktober og 17. december 2012 i Snekkersten

Med Sidsel Arnfred og Anne Romer • Holdnr. 806-12

NARRATIV TERAPI OG SAMTALE • 5 DAGE (30 TIMER)

Introduktion til narrativ teori og praksis i relation til

terapi og samtaler med voksne, par og familier.

Med Anne Romer

Start den 13. marts 2013 i Snekkersten • Holdnr. 788-13

AT ARBEJDE KONSULTATIVT I PPR NARRATIV

Narrativ inspiration til konstruktive og energigivende

processer. Med Anne Stærk

Den 28. – 29. maj 2013 i Århus • Holdnr. 807-13

Oplev narrative samtaler live:

DISPUK praktiserer narrativ terapi, hvor man kan overvære

samtalen og drøfte sessionen bagefter.

4 eftermiddage start den 15. januar 2012

Med Allan Holmgren, Martin Nevers, Sidsel Arnfred og

Lone Kaae • Holdnr. 859-12

4 eftermiddage start den 14. januar 2013 i Snekkersten

Med Allan Holmgren • Holdnr. 846-13

Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser

½ side -psykolognytaugust2012.indd 1 08-08-2012 14:31:30


Intensiv Dynamisk Korttidsterapi

ISTDP

Jon Frederickson og ISTDP-Institute har startet en træneruddannelse

i Skandinavien. Som resultat heraf udbydes:

5 dages Introduktionskurser i Østjylland med fokus på;

• at udvikle et effektivt fokus for terapien

• at vurdere og regulere angst

• at identificere og adressere uhensigtsmæssige forsvar

• at opbygge en terapeutisk alliance

Foruden gennemgang af teori vil kurset indeholde mange

øvelser og rollespil mhp. at træne deltagernes terapeutiske

færdigheder. Holdstørrelse max. 8

Færdighederne fra kurset kan umiddelbart bruges til inspiration

og vitalisering af eget terapeutisk arbejde, og er samtidig

forudsætning for at søge optagelse i 3 årig coregruppe mhp.

at blive egentlig ISTDP terapeut.

Kurset (30 t.) er godkendt til bl.a. Specialistuddannelsen

i Psykoterapi ”anden terapeutisk retning” for

psykologer med ex. kognitiv terapi som hovedretning.

Pris: 1500 pr. dag, - i alt 7500 kr.

Kurser i Hammel:

8., 9. og 10. oktober + 8. og 9. november 2012.

9., 10. og 11.. januar + 28. og 29.. januar 2013.

Underviser: Vesla Birkbak, privatpraktiserende psykolog og

specialist i Psykoterapi.

Kursus i Århus:

8/11, 22/11, 6/12 2012 + 10/1 og 24/1 2013.

Underviser: Bjarne Thannel, privatpraktiserende psykolog og

specialist i Psykoterapi.

Yderligere oplysninger på: www.vesla­birkbak.dk og www.thannel.dk

Arbejder du med grupper?

Kursus i dynamisk korttidsgruppeterapi – KGT

Oktober – februar 2013

Gennem teorioplæg, supervision, samt eget korttidsgruppeterapeutisk

forløb får deltagerne viden om og færdigheder i korttidsterapi i grupper

på dynamisk grundlag. Kurset er også tænkt som inspiration for terapeuter,

der arbejder indenfor anden referenceramme, som ønsker at udvikle

opmærksomheden på og evt. bruge gruppens processer og dynamik

mere bevidst og aktivt i behandlingen.

Målgruppen er psykologer, læger og andre professionelle indenfor det sundhedsfaglige,

sociale og pædagogiske område.

Datoer: Efterårssæson 2012: 5-6 /10, 9/11, 1/12

Forårssæson 2013: 19/1, samt 1-2/2

Undervisere: Cand. psyk. Gerda Winter, Cand. psyk Helene Krasnik,

Cand. psyk. Anna Sillemann, Cand. psyk. Ole Karkov Østergård, Professor

Christer Sandahl m.fl.

Sted: København – nærmere sted vil blive annonceret på vores hjemmeside

www.iga-kbh.dk

Se yderligere information på www.iga-kbh.dk/nyheder

Pris: 9.500 kr. for hele kurset incl. forplejning.

Tilmelding: Tilmelding som er bindende sker pr. mail ved udfyldelse af

Tilmeldingsblanket, som kan downloades på vores hjemmeside, udfyldes

og sendes til ki@iga-kbh.dk mærket ”Korttidsgruppeterapi/KGT.

Ansøgningsfrist: 10. september 2012

Yderligere information kan indhentes hos: Karima Ittaouil på

tlf. 36 44 60 64 eller på mail ki@iga-kbh.dk.

Vi vil gøre opmærksom på, at sekretariatet holder sommerferielukket i hele

juli og at tilmeldinger, som er indkommet i denne periode vil blive behandlet

snarest herefter.

For yderligere spørgsmål i juli måned kan der rettes henvendelse til

Helene Krasnik 26 18 09 31 og Anna Sillemann 51 89 20 33.

Nye kurser i Cektos:

(alle kurser er godkendt til specialistuddannelsen af DP)

› RUBRIKANNONCER

SPECIALISTKURSER

VOKSENMODULET

Start februar 2013:

Lovgivning og Etik (12 t.). Underviser: Psykolog Jytte Gandløse

Valg af interventionsformer (12 t.) Underviser: Psykolog Michael Kaster

Personlighedsteori og personlighedsforstyrrelser (18 t.): Undervisere:

Overlæge Per Sørensen og psykolog Sebastian Simonsen

Assesment (24 t.): Underviser: Psykolog Christian Møller Pedersen

Differentialdiagnostik (24 t.): Psykologerne Mikkel Arendt og Christian

Møller Pedersen m.fl.

Pris: 21.500 kr. for hele kursusrækken.

KLINISK PYKOLOISK UNDERSØGELSESMETODIK

30 timers kursus fordelt på 5 dage: 21. + 22. september + 5. oktober og

10. + 11. december 2012.

Undervisere: Professor Erik Simonsen, Ledende psykolog Christian

Møller Petersen og Privat praktiserende psykolog Louise Brückner Wiwe.

Kurset er en del af specialiseringsmodulet på bl.a. specialistuddannelsen

i psykoterapi.

Specialistmodulerne hos Mindwork udbydes som samlede pakker,

således at deltagerne følges ad gennem hele det valgte modul. Modulerne

afvikles indenfor et overskueligt tidsrum og til en meget fornuftig pris.

Kurserne er forhåndsgodkendte af Dansk Psykolog Forening.

Undervisningen foregår i vores lokaler på Vesterbrogade 15 i København.

For yderligere information og tilmelding kontakt Mindwork Psykologisk

Center på info@mindwork.dk eller tlf.: 20 75 16 16.

Kurserne arrangeres af psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen &

Henrik Tingleff, hvis psykologklinikker er fusioneret og nu hedder

MINDWORK PSYKOLOGISK CENTER APS.

Det tværfaglige Modul - Start august/september 2012

Vi tilbyder det tværfaglige modul til psykologer, der ønsker at specialisere sig.

Det tværfaglige modul består af 60 timers teori fordelt på 10 kursusdage:

• 25.-26. oktober 2012: Sorg og krise hos voksne v/Specialist i psykoterapi

Jytte Ganløse

• 8-9 november 2012: Klinisk sexologi v/Specialist i Psykoterapi Lennart Holm

• 18.-19. december 2012: Supervision af andre faggrupper v/ Specialist i

psykoterapi Jytte Ganløse

• 24.-25. januar 2013: Psyke og soma v/ Specialist i psykoterapi Lennart Holm

• 12.-13. marts 2013: Angst og depression v/ Specialist Christian Møller Pedersen

Samlet pris for hele uddannelsen 22.200,- kr.

(Enkelte 2-dages workshops for 4800,-)

Mesterklasse med Prof. Christine & Arthur Nezu

Pga. stor succes er vi nu stolte af at kunne tilbyde en ekstra mester klassedag

med Christine og Arthur Nezu om Problemløsningsterapi

Lør d 15 sept 2012. Pris 2900,- kr

5 kursusdage om kognitiv adfærdsterapi

Forløbet strækker sig over 5 dage (30 timer) i okt/nov 2012.

Samlet pris 8.700,- kr

2-årig kognitiv Uddannelse - for læger og psykologer 2013/2014

Uddannelsen retter sig mod behandlingen af voksne med psykiske lidelser.

Den indeholder 60 timers gruppesupervision og 90 timers undervisning med

bla. Prof. Art Freeman og prof. Ray Novaco. Pris 45.000,- kr

Tilmelding ved at sende tilmeldingsblanket til

kurser@cektos.dk. Læs mere om CEKTOS’ kurser

på www.cektos.dk tlf. 55734849

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 33


› RUBRIKANNONCER

Selskab for Evidensbaseret Coaching SEBC

Kursus: BEHANDLING AF STRESSRAMTE

BASERET PÅ DEN NYESTE FORSKNING OG METODER

MÅLGRUPPE

Psykologer og medlemmer af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC).

Der kræves ingen særlige forudsætninger.

UDBYTTE

Du får bl.a. en lang række enkle værktøjer du kan bruge med det samme – igen

og igen - både som privatpraktiserende- eller erhvervspsykolog.

FORM OG INDHOLD

Kurset varer 2 dage og veksler mellem oplæg, værktøjsintroduktion og diskussion.

Kurset tager afsæt i Pernille Rasmussens arbejde og erfaringer gennem

4 år i Stressklinikken, Hillerød Hospital, samt et stort forskningsprojekt

(Copestress) på Bispebjerg Hospital sammen med Bo Netterstrøm.

UNDERVISER

Cand.psych.aut. og forfatter Pernille Rasmussen. www.growpeople.dk.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid og sted: Onsdag 7. november kl. 10-17 og torsdag 8. november 2012

kl. 9-16 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.

Tilmelding pr. e-mail: pernille@growpeople.dk. Der er et begrænset antal pladser.

Tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage, kan du

overdrage din plads til en anden.

Pris: Kr. 6475 ekskl. moms. 10 % rabat ved tilmelding før 15. september. Der

gives 10 % rabat til medlemmer af SEBC. (Kun én rabat mulig). Prisen inkluderer

2 bøger: ”Når arbejdet tager magten” og ”Livet efter stress” (værdi 500kr.),

kursusafgift, kursusmateriale, fuld forplejning begge dage og kursusbevis.

Deltagere sørger selv for evt. overnatning.

SE KURSUSBESKRIVELSE PÅ www.sebc.dk.

Kreds Københavns Amt

ACT og PSYKOSOMATIK

Behandling af helbredsangst og funktionelle lidelser

En kursusdag med Trine Eilenberg 21.09.2012 kl. 10-16

i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø

Trine Eilenberg har i en årrække arbejdet som psykolog med patienter

med forskellige former for helbredsangst el. funktionelle lidelser. Hun

arbejder p.t. på at afslutte et større forskningsprojekt på forskningsklinikken

for funktionelle lidelser og psykosomatik, Aarhus Universitetshospital,

omhandlende ACT gruppeterapi til patienter med svær helbredsangst.

Kurset: Vil indledningsvist introducere deltagerne til behandlingsområdet

funktionelle lidelser, særligt helbredsangst, herunder en præsentation af

diagnosekriterierne samt nyeste forskningsresultater. Hovedfokus vil lægges

på at beskrive behandlingsformen Acceptance and Commitment Therapy,

ACT, med udgangspunkt i et gruppebehandlingsprogram, udarbejdet

til patienter med helbredsangst. Kurset vil omhandle dette, de kliniske

erfaringer samt eksempler på øvelser, og deltagerne vil inviteres til at

deltage undervejs.

Der kan henvises til en artikel af Trine Eilenberg: Når kroppen larmer og

angsten raser, Psykolog Nyt nr. 15/2010.

Tilmelding: Liselotte Henningsen, liselotte.henningsen@mail.dk senest

1.9.2012. Pris: Kurset koster 500 kr., som betales kontant (ikke dankort)

ved indgangen. Kun individuelle tilmeldinger godtages. Ved tilmelding skal

gives oplysning om dit navn og hvor du arbejder og om arbejdsstedet

ligger inden for kredsen, da kurset fortrinsvis er for kredsens medlemmer.

Kredsen byder på morgenkaffe fra kl. 9.40, samt en let frokost, som ramme

om et mere uformelt kollegialt samvær.

SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

Kreds Sønderjylland

afholder:

Temadag og generalforsamling

onsdag 31. oktober 2012 fra kl. 9.00 på Christies´ Sdr. Hostrup kro,

Sønder Hostrup Østergade 21, 6200 Aabenraa

Program:

Kl. 9.00-17.00: Temadag med emnet: Mentalisering i mødet med udsatte børn

ved psykolog Janne Østergaard Hagelquist.

Pris for deltagelse i dette tema - inklusive kaffe, frokost og frugt: 1.350 kr +

moms, kr. 337,50. I alt kr. 1.687,50.

Undervisningen vil beskæftige sig med mentaliseringsbegrebet anvendt i forhold

til omsorgssvigtede og traumatiserede børn. Der vil blive undervist i mentalisering,

i Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD) og der vil i særlig grad

blive lagt vægt på udviklingstraumeforstyrrelse, dvs. børn og unge, der som

følge af, at de i opvæksten er optaget af overlevelse frem for udvikling, får

vanskeligheder i forhold til at regulere på en række område. Der er tale om

regulering af følelser, fysik, opmærksomhed, adfærd, selv og relationer.

Teorien vil dagen igennem blive illustreret med en række casehistorier.

Temadagen søges godkendt som kvalificerende til specialistgodkendelse i

børnepsykologi, pædagogisk psykologi og psykoterapi.

Kl. 17.15: Kredsens generalforsamling. Dagsorden jf. DP's vedtægter.

Kl. 18.15: Middag for generalforsamlingsdeltagerne.

Deltagelse i generalforsamling og middag er gratis, men tilmelding kræves til

sidstnævnte.

Tilmelding senest 12. oktober 2012 til poul_hougaard@hotmail.com med

oplysning om navn, privat- og arbejdsadresse, e-mail og telefonnr. Hvis kommunal

arbejdsgiver betaler, bedes EAN-nr. og kontaktperson oplyst.

Skriv tydeligt, hvad du deltager i: 1) kursus med Janne Østergaard, og/eller 2)

Generalforsamling og/eller 3) middag.

Se yderligere oplysninger på kredsens hjemmeside på www.dp.dk.

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder i Skive:

Supervision – storytelling i hypnose

Supervision på egen stil

Cand.psych. Grethe Bruun

Specialist og supervisor i Psykoterapi og i Børnepsykologi

23.-24. november 2012 i Skive

Kursusform mv.

Målgruppe: Psykologer med interesse for storytelling og hypnose.

Hvis du allerede bruger metaforer og historier lidt i dit psykologarbejde, kan

supervisionskurset give dig et skub til at udfolde endnu mere.

Formål:

At opnå og videreudvikle personligt faglige erfaringer med arbejdsmetoderne.

Supervisionen sker ud fra deltagernes eget materiale fra praksis.

Kursusform:

Demonstration af supervisionsmetoder, historier og korte oplæg fra GB. Træning

i mindre grupper, hvor deltagerne skiftes til at være supervisand, supervisor

og konsulent for supervisor.

Supervision på egen stil tæller både til gruppesupervision og egen terapi til

specialistuddannelserne og autorisation. 12 deltagere i gruppe tæller halv tid,

dvs. 12 timer er lig med 6 timer.

Tid og sted: Fredag 23. november kl.10.00-17.00, lørdag 24. november kl.

9.00-16.00. Hos GR-Psykologerne, Nordbanevej 15, 7800 Skive.

Tilmelding og fuld annonce: hjemmesiden www.klinisk-hypnose.org.

Spørgsmål vedr. kursus til: grethe@psykologgruppen-naestved.dk.

Pris: DDK 4.000,- inklusiv moms for medlemmer af Selskabet. DKK 4.300,- for

ikke-medlemmer. Prisen er inkl. frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage.

Tilmeldingsfrist: Mandag 24. september 2012.


Dansk Selskab for Kropspsykoterapi

afholder kurset:

Få kroppens visdom med i din behandling

af barndomstraumer

v. Tove Mejdahl, aut. psykolog, specialist og supervisor

i klinisk psykologi samt SE-practitioner

Indhold:

Kropslige og fysiologiske tilgange til arbejdet med traumer, både akut opståede

og udviklingsmæssige, udgør et paradigmeskift i psykoterapeutisk tankegang.

På denne dag vil det blive uddybet, hvordan de fysiologiske mekanismer bag

traumer i barndommen spiller samme med tilknytningsstil og personlighed,

samt hvordan man i sin terapi kan arbejde mere effektivt med en vekselvirkning

mellem det sympatiske niveau og det følelsesmæssige og kognitive niveau.

Formen:

vil være en vekselvirkning mellem små teoretiske oplæg, der vil blive heftet op

på en video demonstration af, hvordan det somatiske niveau inddrages i terapien

i forhold til barndomstraumer og små øvelser til inspiration.

Tid: Lørdag den 6. oktober 2012 kl. 10-16.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.

Pris: 500 kr. for medlemmer, 700 kr. for gæster, ½ pris for studerende og

pensionister.

Kaffe/the samt frugt og et let måltid vil blive serveret under foredraget.

Kursusbevis udstedes.

Tilmelding: Pr. e-mail til: bodilclaesson@mail.tele.com

senest lørdag den 22. september.

Kursusbeløbet indbetales på konto nr. 0400 4012612201 eller ved indgangen.

Organisationspsykologisk selskab

inviterer til:

Lederskabets paradokser

2 dages workshop med erhvervspsykolog og forsker

Lotte Lüscher, Clavis Erhvervspsykologi

Torsdag 18. oktober 2012 kl. 9-16 og fredag 19. oktober 2012

kl. 9-15 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø

Som organisationspsykologer arbejder vi ofte med ledelsesudvikling. Ledere,

som ønsker at blive dygtigere til coaching, samarbejde, teamudvikling osv. Vi

underviser og udvikler ledere til at blive dygtige. Men hvilket ledelsesbegreb

opererer vi selv ud fra? Hvad skal en dygtig leder kunne?

Lotte Lüscher har som forsker, forfatter og konsulent udviklet begrebet paradoksledelse.

Begrebet dækker over lederens dobbelte rettethed mod moderne

og postmoderne ledelsesbegreber. Lederen skal gå foran, skære igennem,

vise retningen og stille krav. Dette kombineret med rollen som facilitator, støtte,

coach, teambuilder og innovationsleder. Kort sagt, navigere i lederskabets

mange paradokser.

Formål med workshoppen er:

• At introducere dig til paradoksledelse som teoretiske ramme og begreb

• At bearbejde begrebet ved at bruge dig selv som eksempel

• At give dig mulighed for at bruge nogle af de redskaber, der er relevante for

at arbejde med paradoksledelse som redskab

• At give dig eksempler på, hvordan der kan arbejdes med paradoksledelse i

organisations- og ledelsesudvikling

• At gøre dig bekendt med værktøjet MPI (management of Paradox Indicator)

som måleværktøj som afsæt til at arbejde med ledelse)

Kurset er søgt godkendt til specialistuddannelsen i arbejds- og organisationspsykologi.

Yderligere oplysninger, pris og tilmelding på www.osidp.dk.

› RUBRIKANNONCER

Terapilokale udlejes i Aalborg Centrum

Stort lyst terapilokale udlejes hos

Psykologerne i Jens Bangs Stenhus

Østerågade 9, 2.sal

Fra 01.10.12.

Vi søger en psykolog med autorisation og egen praksis, som har lyst

til at indgå i et fagligt og socialt samarbejdende

psykologfællesskab.

Ud over terapilokalet på 20 m 2 indgår adgang til stort fælles

undervisnings/supervisions/gruppelokale.

Vi har fælles køkken/opholdsrum og venteværelse.

For yderligere information og kontakt:

Lotte Nørbach: lotte@norbach.dk ♦ 2181 4501

Dorte Rødbro: dorte@roedbro.dk ♦ 2019 2109

VIRTUEL KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE

Del 1: Et ”kom-i-gang” kursus

Dato: Den 7. september eller 27. september 2012 kl. 9.00 - 16.00.

Pris: 2500 kr. inkl. fuld forplejning og bog om virtuel mødeledelse ekskl. moms.

Underviser: Michael Rønde, forfatter, HDA, WorkingVirtual og Trine

Lindemark, cand.psych.aut. specialist A&O.

Tilmelding: Info@psykologberedskabet.dk

Find fuld tekst: www.psykologberedskabet/kurser el. www.finduddannelse.dk

Er du psykolog, terapeut eller behandler, som

arbejder med misbrug, afhængighed, angst,

spiseforstyrrelse, selvskade mm.

Få en fagprol på Misbrugsportalen.dk

og bliv synlig for dine klienter.

Opret dit abbonement på:

www.misbrugportalen.dk

Gruppe i supervision mhp. autorisation

Supervision i gruppe for op til 5 psykologer, som ønsker at opnå autorisation,

afholdes af psykolog Anne-Mette Mohr kl. 11.00-14.15 på følgende 5 mandage:

1.10, 5.11, 3.12.2012 samt 14.1. og 4.2.2013

Supervisionen vil være funderet dels på et eksistentielt dels på et psykodynamisk

grundlag med særlig vægt på den eksistentielle metode og teori.

Sted: Rentemestervej 78, 2., 2400 NV. Pris: 3.750 for i alt 5 gange.

Tilmelding/yderligere information: aam@sundhedsklinik.dk eller tlf.: 26187460.

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 35


› RUBRIKANNONCER

2. årig specialistuddannelse i narrativ psykoterapi for voksne,

i København med start januar 2013.

Narrativ Praksis udbyder igen i år vores 2.årige specialistuddannelse i Narrativ

terapi.

Uddannelsen giver den enkelte deltager en enestående mulighed for at fordybe

sig i den narrative teori, samt at udvikle og videreudvikle egne færdigheder i at

gøre brug af den narrative praksis i forskellige kontekster. Der vil især være

fokus på at ikke at forstå den narrative praksis som en modpraksis til andre

retninger, men at kunne se på hvordan den narrative praksis kan samarbejde

med andre retninger.

Undervisere Helene Grau & Maria Lykke, gæsteundervisere Maggie Carey &

Art Fisher. Pris kr. 27.000,-

Uddannelsen er primært rettet mod psykologer, der ønsker at fordybe sig i de

narrative ideer. Den er godkendt at Dansk Psykolog Forening.

Der vil blive holdt informationsaftener:

Torsdag d. 6. september kl. 18 - 20

Torsdag d. 11. oktober kl. 18 – 20

Læs mere om uddannelsen på

www.narrativ-praksis.dk

SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

PsykologNytNr13_2012_Kvartside_kurver.indd 1 09-08-2012 09:28:33

kursEr + EftEruddannElsEr

ExnEr rorschach systEm I - II - III

Modul I (3 dage) - Start 27/9. Modul II (5 dage) - start 25/10. Modul III

(2 dage) - start 13/12.

WIsc-III - WIsc-IV

1 dag. Start den 16/11.

tat - thEmatIc appErcEptIon tEst

3 dage. Start den 23/10.

aspEktEr VEd undErsøgElsE af

forældrEkompEtEncE

1 dag. Start den 25/9.

Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen, København.

Arrangeret af Folkeuniversitetet i Aalborg.

+ kurser i bl.a. ACT - Intentionel adfærd & neurale netværk -

Autisme - Miljøterapi - Kunstterapi - Marte Meo-metoden

Se de mange kurser på www.fuaalborg.dk. Kurser afholdes centralt i

Aalborg og er normalt inkl. materialer og fuld forplejning.

Tilmelding og mere information ved: Folkeuniversitetet

tlf. 9816 7500

www.fuaalborg.dk

Seminar med Finn Skårderud

Selvmordsforebyggelse i mentaliseringsperspektiv

Oplæg og live supervision

27. november 2012

Pris: 400 kr. for medlemmer af FUFS (se www.fufs.dk)

Sted: Bispebjerg Hospital

Kontakt/fuld kursusbeskrivelse: ann.colleen nielsen@regionh.dk

SSAP- Story Stem Assessment Protocol

Nyhed i Danmark

For første gang udbydes et 3-dages certificeringskursus i SSAP i Danmark

Psykolog Lisbeth Liebmann, Psykologerne i Nordsjælland

er arrangør af kurset i samarbejde The Anna Freud Centre og

Great Ormond Street Hospital.

Underviser er psykolog Jill Hodges, som er en af udviklerne af

SSAP test- og vurderingsredskabet.

SSAP kan bruges til vurdering af børn i alderen 4-9 år. Børnene

præsenteres for 13 hverdagshistorier, som de skal færdiggøre.

Resultatet af barnets svar kan efterfølgende scores.

Tid: 4. og 5.10 samt 26.11. 2012 kl. 9-16.

Sted: Psykologerne i Nordsjælland, Kratbjerg 201,

3480 Fredensborg.

Pris: Kr. 7900 plus moms (kr. 1975).

For mere information: www.psykologerneinordsjaelland.dk

Tilmelding: lisbethliebmann@msn.com eller på tlf. 26 16 32 04


USA annonce 176x118_Layout 1 04/04/12 09.21 Side 1

Externship in Emotionally Focused Couple Therapy

in Copenhagen. nov. 05 - 08 2012 with:

Dr. Kathryn Rheem, Director of The Washington

Baltimore Center for EFT and Founder,

alongside with

Dr Sue Johnson of Strong Bonds, Strong Couples,

and

Jette Simon Director of Institute for Imago Therapy

and the Washington DC Training Institute for Couples

Therapy. Certified EFT therapist.

The four day Externship in EFT is the most comprehensive

and basic level of training in EFT.

Externships are done in conjunction with ICEEFT and

taught by an ICEEFT-approved Trainer.

An Externship includes observations of live consultations,

presentations of theory and clinical techniques, skills training

exercises, and discussion of cases and clinical material.

Uddannelse i

EMDR terapi

består af 2 grundkurser af 3

dages varighed samt ca. 10 timers

supervision mellem de 2 kurser

Næste kursus i EMDR finder sted den 29.11.12 til 1.12.12.

Anden del: 2.5.2013 til 4.5.2013.

Begge gange på Hotel Ascot i København.

Læs mere om EMDR metoden på

www.EMDR.org, www.EMDR.dk eller www.EMDR-Europe.org.

Læs mere om uddannelsen på

www.EMDRUddannelsescenter.dk , hvor du kan se priser, tilmeldinger

mv. eller ring til underviser, psykolog Lene Jacobsen på

20 68 15 74.

Uddannelse i EMDR terapi

København Centrum

——————————————————————————————

består Hyggelige, af 2 grundkurser møblerede af 3 dages lokaler varighed samt til samtaleterapi udlejes.

ca. 10 timers Køkken supervision og mellem venteværelse. de 2 kurser Husleje (alt inkl.) fra

Næste kursus 550 i EMDR kr. pr. finder måned sted den for 29.11.12 én hverdag til 1.12.12. pr. uge.

Anden del: 2.5.2013 til 4.5.2013. Begge gange på Hotel Ascot i København.

Læs mere om EMDR Ring metoden 21 på 64 44 08, eller se:

www.EMDR.org, http://lokaler.psykologkontakt.dk

www.EMDR.dk eller www.EMDR-Europe.org .

Læs om uddannelsen på www.EMDRUddannelsescenter.dk , hvor du kan se priser,

tilmeldinger mv., eller ring til underviser, psykolog Lene Jacobsen på 2068 1574.

Lokale til leje

Hyggelig lille klinik i midten af

Indre København K.

Fra 630 kr. pr. md. for modul a

4 1/2 time på fast ugentlig dag.

Ring og hør nærmere

Tlf. 42 28 40 42

Dir. Jette Simon

The Externship in Emotionally Focused Couple Therapy (EFT)

› RUBRIKANNONCER

Brief Objectives:

Externship participants learn how to view relationship distress

from an attachment perspective, help partners reprocess

the emotional experiences that led to their

relationship distress, help couples create new bonding

events between partners, and work with clinical impasses.

Participants will learn the steps and stages of the model,

interventions most commonly used, and how to work with

each couple’s underlying interactional pattern.

Participants are strongly encouraged to read Sue Johnson’s

(2004) Creating Connections, the basic text of EFT,

before coming to the Externship.

CERTIFICERING I BUSINESS COACHING

Bliv certificeret i Business Coaching

og få 40 timers ekstern supervision i gruppe til autorisation

7 dages intensivt kursus i Spanien, hvor du i skønne rammer får

en vekselvirkning mellem teori, øvelser og meta-refleksion.

TID: D. 30. september – d. 6. oktober 2012.

Sidste tilmelding d. 10. september 2012.

PRIS: 19.500 kr. ekskl. moms

(Fuld forplejning, fly t/r, materialer og 4*hotel).

TILMELDING OG YDERLIGERE OPLYSNINGER:

www.elkholyconsult.dk

Hanna El-kholy tlf.: 51 30 34 40/26 70 53 91

Desuden tilbyder jeg gruppesupervision

eller individuel supervision hele året!

Dr. Kathryn Rheem,

Nb: expected to be approved for specialist training.

Daily schedule: 9-4 • Fee: dkr. 8.900,- incl. manual, lunch. • Language: English/Danish.

Registration: jane@jettesimon.com

52 m 2 i København K

Klinik m. kontor i Fredericiagade

udlejes fra 1/10-2012.

Momsfri leje 4244,- pr. md.

Kontakt Hans på

telefon 2992 8127

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 37


› RUBRIKANNONCER

Heldagsseminar

med Dr. Jeanne Magagna

Observing, Feeling and Understanding.

States of Mind Communicated Non-verbally

SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

Dansk

Selskab for

Psykoanalytisk psykoterapi med

Børn

Unge

Dr. Jeanne Magagna, London, anvender spædbarnsobservation og betydningen

af barnets allertidligste opvækst i behandlingen af børn med omfattende

kommunikationsvanskeligheder samt spiseforstyrrelser. Hun arbejder terapeutisk

(familie og individuelt), og samarbejder med andre faggrupper barnet

møder i sin dagligdag; lærere og pædagoger. Forældrene har altid en central

rolle i behandlingen.

Jeanne Magagnas nyeste bog: The Silent Child’s Communication without

Words (Karnac, Juni 2012).

Seminaret vil indeholde foredrag med diskussion, samt live-supervision.

Tid og sted: Lørdag 10. november 2012 kl. 9-16 i Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, 2100 Kbh. Ø.

Pris: 1.700,00 kr. (1500,00 kr. for medlemmer af DSPBU) inkl. forplejning.

Yderligere information: Se www.fpap.dk eller kontakt Anne Holländer

ah@annehollaender.dk og Gitte Nothlev psykolog@gittenothlev.dk.

B O N N E R U P / H A S S E L A G E R

SUPERVISION AF

ORGANISATIONSPSYKOLOGISK ARBEJDE

Bonnerup og Hasselager starter i oktober 2012 en supervisionsgruppe for psykologer

med henblik på specialistgodkendelse i arbejds- og organisationspsykologi.

Gruppen vil arbejde på psykodynamisk grundlag og med forskellige teorier og

dertil hørende praksisformer. I supervisionsarbejdet vil vi lægge vægt på at udvikle

den organisationspsykologiske kompetence, det er at kunne forstå og arbejde med

irrationelle, komplekse og emotionelle processer i organisationer.

I supervisionerne vil vi arbejde med såvel traditionelle som mere kreative og eksperimenterende

metoder.

Praktisk: Gruppen mødes 6 gange, 1. mandag i måneden kl. 9-15.30 hos Bonnerup

og Hasselager, Rosenvængets Allé 20A, 2.th., 2100 København Ø på flg.

datoer: 1/10, 5/11, 3/12, 7/1 og 4/2 og 4/3 (til 16.30). I alt 40 timer. Gruppen (4-8

deltagere) ledes af Annemette Hasselager og/eller Birgitte Bonnerup, begge

specialister og supervisorer i arbejds- og organisationspsykologi.

Pris: 16.500,00 kr.

Nærmere information:

info@bonnerup-hasselager.dk ♦ www.bonnerup-hasselager.dk

Psykolog Grethe Bruun tilbyder

Masterclass i supervision start 29/10 2012, i alt 5 dage

Terapigruppe for psykologer og læger start 2/11 2012, i alt 8 dage

Individuel supervision og supervision mindre grupper

Supervision – storytelling - hypnose

Psykologgruppen Næstved, Jernbanegade 14 A st.tv., 4700 Næstved

Se mere under nyheder: www.psykologgruppen-naestved.dk

Lokale i Horsens

Lyst terapilokale, 20 m 2 .

Udsigt til Strøget/Torvet.

Udlejes i fagfællesskab m. 3

psykologer pr. 1/10 2012.

Pris: 4.285 kr. pr. mdr.

Ring Anna Dreyer

Tlf. 29 66 22 21

TERAPILOKALE

Lyngby

Lyst og venligt møbleret lokale i klinik

i Lyngby centrum m. adgang til

køkken mv. udlejes 4-5 dage/uge.

Helge Jacobsen, 2811 4636

eller mail@helgejacobsen.dk

Husk

kursus

med Geir Lundby

i Århus

d. 8-9. okt 2012

se: narrativtforum.dk

København

Centrum

Repræsentativt terapilokale

ledigt 3 dage/uge.

Fint også til grupper.

4.500 kr./md.

Kognitiv Center Kbh

Gammel Mønt 12

33 13 87 00

Supervisionsgrupper

Der er et par pladser tilbage i Hvidovre

Med start slutningen af august-

start september.

Yderligere oplysninger:

www.psykologerne-paa-vaerftet.dk

eller ring til Lene Kaslov, 4095 5321

eller Nina Ostenfeld, 2728 6729

BURIAN

UDDANNELSE

SYSTEMISK OG

NARRATIVT

uddannelsesforløb

- modulopbygget

Århus efterår 2012 - tilmelding

30.9 www.burian.dk

og 51 22 81 47

FLERFAMILIETERAPI

- MBFT

Systemisk med fokus på

mentalisering og kontekst til

udvikling.

Start ved tilstrækkelig tilmelding.

Forløbet har fokus

på at skabe kontekster,

som matcher familiens egne

udviklingsmål. Forældre og

børn får den opdagelse, at

de kan handle anderledes

end tidligere. Forløbet bygger

på metoder udviklet ved

Marlborough Familie Center

i London, transformeret til

lokale danske forhold. Som

noget nyt er mentalisering

centralt. Eia Asen kalder det

MBFT, mentaliseringsbaseret

flerfamilieterapi.

BØRNE-MINDMAPPING

Narrative børnesamtaler

med familiefokus.

Barnets egen fortælling får

fylde i samtalen, og forældre

eller andre betydningsfulde

voksne bliver inddraget som

aktive bevidnere. Forløbet

bygger på metoder udviklet

ved Dulwich Centret i

Adelaide. Meto derne bliver

transformeret til lokale danske

forhold.

Start 5. november 2012

BØRNE-MINDMAPPING

- OVERBYGNING

Videreudvikling af den narrative

børne-mindmapping.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi,

som den er

beskrevet af Susan Hart,

giver nye perspektiver på

tilknytningens betydning for

børns udvikling i hverdagslivets

fælles skaber. Narrativer

forbinder det kropslige,

det følelsesmæssige og det

rationelle. Metoderne kobles

til den konkrete praksis.

Feedback på egne videooptagelser.

Start 12. november 2012

Alle tre forløb har en overordnet

systemisk forståelsesramme.

Centrale elementer

fra narrative praksis

bliver vægtet højt. Dertil

kommer en særlig fokusering

på mentalisering.

!


NÅR DU SØGER JOB

Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn

i nyt job, beder vi dig skrive til forhandling@dp.dk.

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

tlf. 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk.

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og

individuelle interesser.

Stillinger i Psykolog Nyt

Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet

ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler

og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at undersøge

dette, hvis der er tvivl.

Offentlig ansættelse:

Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstillinger,

følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en

tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der forhandler

løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræsentanten

eller Dansk Psykolog Forening på forhandling@dp.dk.

Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med

cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for

forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og

vejledning.

Privat ansættelse:

Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som forhandler

løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst.

Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den

enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for privatansatte

samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kontrakt,

tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til

dp@dp.dk.

Praksiskandidatstillinger:

Vi anbefaler alene, at man bliver ansat i sin praksiskandidatstilling,

og da følger man reglerne for privatansættelse. Hvis man som

praksiskandidat vælger at oprette egen virksomhed, vil man blive

selvstændig psykolog og indlede et samarbejde mellem to psykologpraksis’er.

Her rådgiver vi ikke.

Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening

for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, dp@dp.dk. Eller brug vores

hjemmeside www.dp.dk

Trives du

med tværfagligt

samarbejde?

Københavns Kommune ser mangfoldighed som

en ressource og værdsætter, at medarbejderne

hver især bidrager med deres særlige baggrund,

personlighed og evner.

› RUBRIKANNONCER

KØBENHAVNS KOMMUNE

PSYKOLOGKOORDINATOR

Børne- og Ungdomsforvaltningen, Område Amager søger en psykolog 37

timer om ugen, der kan varetage funktionen som psykologfaglig koordinator.

Stillingen indeholder to funktioner, 40% til almindeligt psykologarbejde i

PPR samt 60% til koordinering af psykologopgaver. Som koordinator vil

du have det primære ansvar for den samlede opgaveløsning i psykologgruppen.

Det betyder, at du skal bistå med faglig sparring til psykologerne,

samt samarbejde internt og eksternt. Samtidig skal du have fokus på, at

opgaver fra brugere, din ledelse og det politiske niveau bliver løst.

ANSØGNINGSFRIST DEN 10. SEPTEMBER 2012

Læs hele stillingsopslaget på www.kk.dk/job - under arbejdsområde

”Sagsbehandling”.

KØBENHAVNS

KOMMUNE

www.kk.dk/job

university of copenhagen

Department of Anthropology

Department of Anthropology invites applications for the

following positions:

• Assistant Professorships in Psychology

• Associate Professorship in Social Psychology

Closing date: 31 August 2012

Full announcement: Applications cannot be based on

this extract. See www.jobportal.ku.dk

Information about the Department can be found at

http://www.psy.ku.dk/

www.ku.dk/english

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 39


› RUBRIKANNONCER

SIDE 40 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

Region Hovedstaden – Psykiatri

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Chefpsykolog søges til

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Center Nordsjælland søger en chefpsykolog med

en stærk faglig profil og med interesse for både det organisatoriske

og det kliniske arbejde.

Centret varetager den psykiatriske behandlingsfunktion for

borgere i 9 kommuner i Nordsjælland. I behandlingstilbuddet

indgår diagnostik, medicinske behandling, psykoterapi, pleje

og rehabilitering, og tilbuddene gives af forskellige faggrupper.

Psykiatrisk Center Nordsjælland er beliggende på 3 adresser:

Hillerød, Frederikssund og Helsingør og opdelt i 17 afsnit.

Centret har 25 psykologer ansat.

Stillingen

Stillingen er en fuldtidsstilling. Chefpsykologen er organisatorisk

placeret med reference til klinikchefen i Hillerød.

Ansvar og opgaver

Chefpsykologen er ansvarlig for at koordinere og udvikle

det psykologfaglige arbejde på centret og deltage som en

aktiv partner i udviklingen og implementeringen af såvel

Regions Hovedstadens Psykiatris overordnede mål, som

centrets strategi, med særlig fokus på det psykologfaglige

felt. Chefpsykologen er ansvarlig for at centrets overordnede

psykologfaglige vejledninger og instrukser er i overensstemmelse

med god faglig praksis.

Herudover vil chefpsykologen indgå i det kliniske arbejde på

et af centrets lukkede afsnit som er beliggende i Hillerød.

Arbejdet som psykolog omfatter individuel terapi og samtalebehandling,

gruppeterapi, psykologiske undersøgelser,

tværfaglig og monofaglig supervision samt undervisning.

Centret arbejder intensivt på at implementere den kognitive

referenceramme med vægt på en tværfaglig behandlingsindsats.

Dine kvalifikationer og kompetencer

Vi tilbyder et afvekslende job på en dynamisk og udviklingsorienteret

arbejdsplads. Du vil få engagerede og velkvalificerede

kolleger, der sætter en ære i at udføre patientbehandling

på et højt fagligt niveau. Du vil få stor indflydelse på tilrette-

læggelsen af eget arbejde og mulighed for at videreuddanne

dig.

Faglige kvalifikationer:

• Cand. psyk.

• Autoriseret psykolog

• Specialistgodkendt inden for én eller flere relevante

områder

• Godkendt kognitiv uddannelse

• Erfaring med supervision og formidling

Personlige kvalifikationer:

• Åben, udadvendt med gode samarbejdsevner og lyst til den

faglige dialog

• Evner og lyst til at indgå i udviklings- og omstillingsprocesser

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår i

henhold til overenskomst.

Du er velkommen til at kontakte klinikchef Henrik Søltoft

hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen på telefon

3864 3004 eller på mail henrik.soeltoft@regionh.dk eller

centerchef Anne Mertz på telefon 3864 3001.

Ansøgningen og CV sendes sammen med dokumentation

for relevant uddannelse mærket „chefpsykolog“ til

Psykiatrisk Center Nordsjælland, Fællesadministrationen,

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

eller pr. mail til

pcnpersonale@regionh.dk

Ansøgningsfrist den 10. september 2012.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 17. september

2012.


To psykologer til fastholdelses projekt for

unge på erhvervs uddannelserne i Randers

Vil du gerne beskæftige dig med et spændende arbejdsfelt

som har politisk bevågenhed? Så er her muligheden for

at få et job, hvor du kan sætte dit præg på et projekt, hvor

metoderne udvikles undervejs.

Vi søger to psykologer til et projekt, som har til formål at

udvikle metoder til tidlig opsporing og helhedsorienteret

støtte til frafalds – og eksklusionstruede elever på erhvervsuddannelserne

i Randers. Elevmålgruppen består af EUD

elever under 26 år, som ikke profiterer af traditionelle samtaleforløb.

Projektets metodeudvikling retter sig både mod

elevmålgruppen og undervisere på de deltagende skoler.

Metoderne er ikke fastlagte, men arbejdsopgaverne vil bl.a.

bestå af udvikling af screeningsmetode til underviserbrug,

opkvalificering, undervisning og supervision af undervisere

og vejledere, psykologiske undersøgelser, gruppe og individuelle

forløb for elever, samt etablering af samarbejde

med eksterne aktører.

Stillingerne er tidsbegrænsede i to år fra 1. november 2012.

Ansøgningsfristen er 5. september. Læs hele stillings opslaget

og søg stillingen på www.tradium.dk under ledige stillinger.

123207 Tradium_86x118.indd 1 07/08/12 15.23

Erfaren konsulent

CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

CFK søger en erfaren konsulent, der kan løse højtspecialiserede

analyse- og evalueringsopgaver samt

udforme tilbud og fonds- og puljeansøgninger.

Du har en samfundsfaglig kandidatuddannelse, gerne

med ph.d. og indgående kendskab til det sociale

område.

Afhængig af din erfaring vil der være mulighed for

ansættelse som special- eller chefkonsulent.

et arbejde med hjerne og hjerte

midtjob

.dk

› STILLINGSANNONCER

Ph.d.-stipendier

Psykiatrien Region Sjælland

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri og

Psykiatrisk Forskningsenhed søger to ph.d-studerende.

Stillingerne finansieres af Børne- og

Ungdomspsykiatrien og Psykiatrisk Forskningsenhed.

Stillingerne er 3-årige.

En ph.d.-studerende søges til projekt om mentaliseringsbaseret

gruppeterapi af unge med

personlighedsforstyrrelse

Formålet er at iværksætte en randomiseret klinisk

undersøgelse (RCT) af unge personlighedsforstyrrede

(14-17 år) (F60-diagnose) hvor mentaliseringsbaseret

gruppebehandling sammenlignes med standardbehandling.

En ph.d.-studerende søges til et ADHD-projekt

med børn

Formålet med ph.d.-projektet er at undersøge mulighederne

for at differentiere børn med ADHD på baggrund

af forskellige former for tilknytningskompetencer,

neuropsykologisk profil, sociale parametre og behandlingsrespons

på behandling. Den ph.d.-studerende har

sit kliniske arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien i

Holbæk og vil indsamle data herfra. Den nøjagtige udformning

af projektet aftales med den ph.d.-studerende

afhængig af dennes baggrund og interesser.

Ansøgningsfrist 01.10.12

Se stillingsopslagene på www.regionsjaelland.dk,

Job og karriere - quicknr. 10356 og 10357

WWW.REGIONSJAELLAND.DK

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 41


› STILLINGSANNONCER

job i kommunen

Psykolog til Pædagogisk

Psykologisk Afdeling (PPA)

PPA i Frederikshavn kommune søger 1. oktober 2012,

1 psykolog med interesse for den kliniske og pædagogisk-psykologiske

indsats for børn og unge og deres

familier. stillingen er på 37 timer ugentlig.

PPA er en selvstændig afdeling i Center for Familie og

består af 34 medarbejdere, heraf 16 Psykologer,

resterende er fordelt på andre faggrupper, der varetager

forskellige specialpædagogiske opgaver.

kontaktpersoner:

Afdelingsleder Birgit elgaard, tlf. 9845 9203 eller

Psykolog Flemming klougart, tlf. 9845 9249.

Ansøgningsfrist: Fredag den 14. september 2012,

kl. 12.00

læs mere på www.frederikshavn.dk

SIDE 42 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

Rådhus Allé 100

9900 FRedeRikshAvn

TlF 9845 5000

Familieambulatoriet, Region Hovedstaden,

søger psykolog til fast stilling

Familieambulatoriet ved Hvidovre Hospital søger en psykolog til en fast stilling,

37 t. ugentligt. Stillingen ønskes besat 1. oktober 2012 eller snarest muligt

herefter.

Familieambulatoriet er en tværfagligt bemandet afdeling for gravide med forbrug

af alkohol og andre rusmidler og deres nyfødte børn, samt opfølgning af

børnene frem til skolealder.

Arbejdet består blandt andet af samtaler med gravide, observation og støtte af

den tidlige forælder-barn-relation, udviklingsvurdering af spæd- og småbørn,

tværfaglig intervention før og efter fødslen og under barnets opvækst. Tillige

tværfagligt/tværsektorielt samarbejde, statusskrivelser til socialforvaltning mv.

samt undervisning og andre formidlingsaktiviteter.

Vi vil lægge stor vægt på følgende kvalifikationer: Erfaring med udviklingsvurdering

og testning af spæd- og småbørn samt erfaring med forælder-barn-samspil,

psykosocialt belastede voksne, krisesamtaler og tværfagligt samarbejde.

Endvidere vil erfaring med gravide, voksenpsykiatri og/eller børne- og ungdomspsykiatri

samt kendskab til alkohol- og andre rusmiddelproblematikker

være en fordel.

Familieambulatoriets samlede team modtager løbende ekstern supervision.

Psykologgruppen modtager herudover regelmæssig fagspecifik supervision.

Familieambulatoriet dækker hele Region Hovedstaden, hvorfor ansøger skal

være indstillet på, at der kan være ugentlige arbejdsdage ved andre hospitaler

i Regionen.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger kan fås hos psykolog Stine Theut, psykolog Anna-

Katherine Højland telefon 38 62 26 40 eller overlæge May Olofsson telefon

38 62 26 40 eller 27 28 84 01.

Der henvises desuden til www.familieambulatoriet.dk

Ansøgning sendes per mail til overlæge May Olofsson, Familieambulatoriet,

Hvidovre Hospital, Østvej, Pavillon 4, 2650 Hvidovre. Email-adresse: may.

jonna.olofsson@regionh.dk

Mærk ansøgningen PSYKOLOG.

Ansøgningsfrist d. 14. september 2012 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 21. september 2012 kl. 8 – 15.

86x237 mm Coach_Layout 1 08/08/12 00.21 Side 1

Coach til

Jobcenter Varde

Har du lyst til at arbejde i en udfordrende og spændende virksomhed –

så se her!

Vi søger en fagligt uddannet coach, der i øvrigt har en baggrund som

psykolog, læge eller anden videregående uddannelse.

Hovedopgaven for den coachende indsats er at motivere den sygemeldte

borger til at erkende udfordringer og arbejde med indsatser der

kan understøtte fastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Den coachende indsats kan efter behov indeholde håndholdt støtte

til f.eks. at

• komme til de aktiviteter, der ligger i opfølgningsplanen.

• tage hånd om løsning af økonomiske problemer eller udfordringer i

forhold til behandlingssystemet

• bevare tilknytningen til ens arbejdsplads/give mod til selv at finde

virksomhedspraktik

• indhente viden til støtte for planen for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Coachens opgaver vil primært være:

• Den sygemeldte og arbejdsmarkedsrådgiveren sætter individuelt mål

for den coachende indsats i samarbejde med vores nye kollega

• Indholdet er hovedsageligt individuelle samtaler med intensiv sparring

• Der indgår dialog om mål, hvilke barrierer der skal overvindes og

hvilke aktiviteter den enkelte skal sætte i gang for at nå sit mål.

Gennem coaching-forløbet bliver den enkelte trænet i at skabe klarhed

om sine målsætninger og tage lederskab for sine handlinger for

at nå målene.

• Coaching-forløbet tager udgangspunkt i den enkeltes situation og

behov, således at den enkelte selv skal komme med løsningsforslag,

og hvor coachens rolle er at motivere, støtte og udfordre den

enkeltes idéer og handlinger.

• Coachen beskriver og dokumenterer indsatsen i journal mv.

Målet med coachen er at borgerne bliver bedre i stand til at arbejde

med fastholdelse på og/eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet set i

lyset af den opfølgningsplan der lægges i samarbejde med arbejdsmarkedsrådgiveren.

Coaching handler om ”…at slippe en persons potentiale

løs for derved at maksimere dennes præstation. Det er at hjælpe

ham til at lære, snarere end at lære ham noget”. Kan borgeren, arbejdsmarkedet

og Jobcenter Varde profitere af sådan en indsats? Det

skal projektet afdække.

Coachen skal desuden bidrage til faglig udvikling af sygedagpengeopfølgningen

af borgere ramt af stress eller depression.

Coachen skal også medvirke ved udvikling af samarbejdet med almen

praksis og lokalpsykiatrien.

I Jobcentret er vi i alt 115 medarbejdere fordelt i forskellige teams. Du

bliver organisatorisk en del af sygedagpengeteamet på 18 arbejdsmarkedsrådgivere,

som varetager myndighedsindsatsen på sygedagpengeområdet.

Herudover har vi en lægekonsulent, ergoterapeut samt

sygdomskoordinator.

Vi tilbyder:

• En god arbejdsplads med klare værdier

• Stor egenkompetence og mulighed for at præge stillingen

• Fleksibel arbejdstid

• Positive og engagerede kolleger

Løn efter gældende overenskomst og principper for Ny løn. Da der er

tale om et projekt for at afprøve effekten af en coachende indsats er

ansættelsesperioden 1. november 2012, evt. før, og foreløbigt tidsbegrænset

et år frem. Evt. deltid.

Din ansøgning skal være modtaget i Jobcenter Varde, Frisvadvej 35,

6800 Varde, att: Kirsten Aagaard Sørensen, senest den 13. september

2012 eller på mail kias@varde.dk

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Jens Peter

Lund på telefon 79946361, mail jepl@varde.dk

Ansættelsessamtaler vil blive gennemført den 24. september 2012.

Alle uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

opfordres til at søge stillingen.

Va r d e

Frisvadvej 35 · 6800 Varde

Tel. 79 94 63 00 · jobcenter@varde.dk

www.jobcentervarde.dk

Ordentlighed · Faglighed og udvikling · Glæde og gejst


PPR/Familieafdelingen

Psykolog, 31 timer ugentligt

Psykolog med erfaring i og lyst til primært at

arbejde med PPR-opgaver søges. Herudover skal

du kunne arbejde med udredning, behandling,

supervision m.v.

Vi tilbyder en selvstændig stilling med mulighed for

at præge og udvikle funktionen, fleksible arbejdstider

og tilbud om supervision.

Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte

psykolog Vagn Sørensen 40 46 60 06 eller afdelingschef

Helle Sigaard 56 57 50 80. Du kan også

gå ind på www.stevns.dk

Send din ansøgning til: Hr-ansoeg@stevns.dk

så vi har den senest d. 6. september 2012.

Vi forventer at holde samtaler i uge 38.

Job i

Esbjerg Kommune

Psykolog til Psykiatriprojekt

Psykologisk Center for Børn og Unge

Vi søger en psykolog i vores projekt-team pr. 2.11.2012

eller snarest derefter til 6 måneders barselsvikariat, evt.

med mulighed for folængelse.

Der er tale om en stilling i vores psykiatriprojekt, som

tilbyder korttidsbehandling af børn/unge med lettere

psykiske vanskeligheder.

Flere oplysninger: Psykologisk Center, tlf. 7616 6520

Ansøgningsfrist: 10.9.2012

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 15.625

Se annoncerne på

www.esbjergkommune.dk/annoncer

Psykolog Nyt 17.8.2012

Faglig konsulent

til ViHS

Læs mere om stillingen på

www.Socialstyrelsen.dk/job

› STILLINGSANNONCER

Faglig konsulent til Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler

og Socialpsykiatri (ViHS)

Ser du en spændende udfordring i at arbejde med viden på

social- og specialundervisningsområdet? Har du stor viden

primært om udviklingshæmning, men også gerne om

kommunikation og multihandicap? Mestrer du projektarbejdsformen?

Så er en stilling som faglig konsulent i ViHS i

Socialstyrelsen (Odense) måske lige dig.

Du kan være pædagog eller lærer med en akademisk

overbygning, psykolog eller audiologopæd og have relevante

praksiserfaringer. Du får base i et team, som indsamler,

bearbejder, udvikler og formidler almen og specialiseret

viden om ovennævnte funktionsnedsættelser, indsatser og

effekter heraf.

Socialstyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for udsatte

børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre. Socialstyrelsen

er en del af Social- og Integrationsministeriet.

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 43


› STILLINGSANNONCER

Giv din tid

– PsykiatriFondens Telefonrådgivning

søger fri villige telefonråd givere med

relevant baggrund

• Du får grundig oplæring, supervision

og efteruddannelse

• Du tilbydes gratis kurser inden for

psykologi og psykiatri

• Du får erfaring med rådgivende og

støttende samtaler

Ansøgningsfrist: 28. september 2012 kl. 12.

Rådgivningen finder sted fra

lokaler i København.

Læs mere på www.psykiatrifonden.dk

SIDE 44 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012

"Jeg har valgt at

bruge tid på at

gøre en forskel for

mennesker, der står

i deres livs måske

sværeste situation"

Livslinien søger rådgivere …

Som frivillig på Livslinien hjælper du mennesker i krise til at se andre løsninger

end selvmordet. Du får en solid grunduddannelse som telefon- eller netrådgiver,

en masse engagerede og dygtige kolleger, regelmæssig supervision

og tilbud om videreuddannelse og temaaftener.

Rådgivningen varetages fra gode lokaler i Nyhavn i København.

Du skal kunne engagere dig helhjertet gennemsnitligt 4 timer om ugen og

have en relevant faglig baggrund. Ansøgningsfrist den 11. september 2012.

Læs mere på www.livslinien.dk - send ansøgning til frivillig@livslinien.dk

Kan du sikre

faglig udvikling

og nytænkning?

Rudersdal Kommune – afdelingen for Forebyggelse og

Rådgivning – søger:

Faglig leder for psykologgruppen

Vi søger en faglig leder, der kan understøtte og stimulere

en faglig sammenhæng og udvikling i psykologteamet og

samtidig sikre nytænkning og nyskabelse. Vi forventer,

at du stiller høje faglige krav, holder dig ajour med den

videnskabelige og samfundsmæssige udvikling indenfor

psykologisk behandlingspsykiatri, og du har viden om og

forståelse for at fremme inklusion og kan udvikle psykologernes

nye rolle i forhold til at understøtte inklusion.

Nærmere oplysninger om stillingen kan ske ved henvendelse

til afdelingschef for Forebyggelse og Rådgivning

Charlotte Kruse Lange, tlf.nr.: 46114403 eller på

www.rudersdal.dk under ”Job i kommunen”, hvor du også

kan finde en udvidet stillingsprofil.

Ansøgningsfrist senest d. 06. september 2012, kl. 12.00 til

Rudersdal Kommune, Forebyggelse og Rådgivning,

mrk.: ”Faglig leder for psykologteamet” på e-mail:

hd@rudersdal.dk

LektorAt

i KlinisK PsyKologi - 356504

Ved Psykologisk Institut er et lektorat i Klinisk psykologi,

med særligt henblik på psykotraumatologi ledigt til

besættelse pr. 1. november 2012 eller snarest derefter.

Læs hele stillingsopslaget og søg online på

www.sam.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger

Ansøgningsfrist: 14. september 2012.

Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses-

og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000

medarbejdere, der sikrer resultater af høj international

standard. Den budgetterede omsætning i 2012 udgør

6.2 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt

kan ses på www.au.dk


Psykologer

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland

søger i alt fem psykologer, idet vi udvider vores

funktioner på flere områder.

Stillingerne er knyttet til

• Børnepsykiatrisk Døgnafsnit- Roskilde. Døgnafsnittet

etableres i en ny bygning, der indvies den 15. november

2012. Stillingen er til besættelse 01.11.12

• Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik- Holbæk. Der søges

primært psykolog med interesse for det ungdomspsykiatriske

felt. Stillingen er til besættelse 01.11.12

• Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik - Næstved. Der

søges primært psykolog med interesse i det ungdomspsykiatriske

felt. Stillingen er til besættelse 01.11.12

• Center for Spiseforstyrrelser, Døgnafsnit - Roskilde.

Stillingen er til besættelse 01.11.12

• Center for Spiseforstyrrelser, Klinik -Roskilde. Stillingen

er til besættelse 01.11.12.

Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland har siden

august 2008 været én samlet afdeling med afdelingsledelse

og ledelsessekretariat i Roskilde. Afdelingen har et patientgrundlag

på 185.000 børn og unge og består af ni kliniske

afsnit med selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til

afdelingsledelsen. Afdelingen har i alt 275 medarbejdere.

Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner.

Vi vægter det psykoterapeutiske arbejde og forskning

højt og er i gang med at udbygge regionens kapacitet på

disse områder. Vores døgnafsnit arbejder målrettet ud fra

en dynamisk, miljøterapeutisk referenceramme og har

kontinuerlig uddannelse i relation til dette.

Se de fulde stillingsopslag på

www.regionsjaelland.dk, Job og karriere

quicknr. 10207, 10208, 10209, 10210, 10211.

WWW.REGIONSJAELLAND.DK

› STILLINGSANNONCER

PSYKOLOG

til børne- og familie området søges

FFA søger en engageret, initiativrig og nysgerrig medarbejder

med en psykologfaglig uddannelse enten som cand.psych. eller

cand.pæd.psych. og med relevant efter uddannelse.

Som medarbejder brænder du for at arbejde med udsatte børn,

unge og deres familier på flere niveauer. Samtidig har du stor

lyst til at udvikle og arbejde med nye indsatsområder for organisationen.

Vi søger derfor en person med evner for at skabe

relationer og med stærke formidlingsevner såvel skriftligt som

mundtligt. Det vil være en fordel, at du har erfaring fra arbejde

med målgruppen.

Du skal:

• kunne arbejde direkte med børn, unge og forældre også i

deres eget hjem

• kunne yde psykologfaglig supervision og rådgivning til plejefamilier,

opholdssteder o.lign.

• kunne undervise plejefamilier som en del af Barnets Reform

• kunne se dig selv som tilsynsførende på sociale institutioner

for børn og voksne samt på opholdssteder

• være optaget af at udvikle, opdyrke og arbejde med nye indsatsområder,

herunder gerne udføre psykologisk testning og

undersøgelser samt gennemføre vurderinger o.l.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/uge.

Ansøgningsfrist er d. 12. september

og med tiltrædelse d. 1. november 2012.

Læs mere om stillingen og om FFA på www.ffa.dk

123293 FFA_86x118.indd 1 14/08/12 08.58

Psykolog

søger nyt job –

Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt.

I gennemsnit bliver der opslået 20 ledige psykologjob

på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen

hver anden uge.

Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres

løbende, og har du ikke tid til at vente på næste

Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en

jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt.

Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder.

Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene

frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor

holde øje med både blad og net.

18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening

Det sørgende menneske –

Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en

fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft.

Side 4

1

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 45


› STILLINGSANNONCER



Faglig leder/supervisor til de adoptionsforberedende

kurser



Ankestyrelsens Familieretsafdeling søger en erfaren og dynamisk psykolog, som på konsulentbasis vil


være ansvarlig for løbende opfølgning af de 11 kursusledere, der forestår undervisningen af kommende


adoptanter ved de adoptionsforberedende kurser. Herudover vil der være opgaver af koordinerende og

tværfaglig karakter på adoptionsområdet.


Stillingen •

omfatter:

• Deltagelse •

i tilrettelæggelse og afvikling af den faglige del af de adoptionsforberedende kurser.

• Løbende

supervision af kursuslederne, så der sikres en styrkelse af hver enkelt kursusleders adoptionsspecifikke


kompetencer, og dermed en ensartet udvikling.

• Deltagelse


i udarbejdelse og kvalificering af diverse materialer, undervisningskoncepter, rapporter o.a.


tilknyttet adoptionsområdet.


• Deltagelse i ansættelsessamtaler af konsulenter på adoptionsområdet.


• Deltagelse


i møder med de formidlende organisationer og andre samarbejdspartnere, der kan bidrage


til den løbende kursusudvikling.


Dine kvalifikationer

Vi •forventer,

at du:


• har • en

relevant uddannelse (cand.psych., cand.pæd.psych. e.l.)

• har • en

solid erfaring med procesorienteret undervisning af voksne og viden om børns udvikling

• har • erfaring

fra adoptionsområdet

• er


god


til at planlægge og samarbejde


• er selvstændig, udadvendt og kontaktskabende


• holder dig fagligt orienteret på adoptionsområdet



Yderligere oplysninger kan findes på hjemmesiderne: Familiestyrelsen.dk og Ankestyrelsen.dk. Evt. hen-


vendelse kan ske til Kontorchef Trine Hede, tlf. 3341 1301 eller souschef Lene Conrad, tlf. 3341 1378.


Løn og ansættelsesforhold efter nærmere aftale. Baggrundsmateriale og oplysning om vilkår kan fås


ved henvendelse til Naomi Pundik (napu@famstyr.dk).


Ansøgningen


Du skal søge stillingen elektronisk på vores hjemmeside www.ankestyrelsen.dk.



Ansøgning med oplysning om uddannelse, tidligere erfaring og referencer skal være os i hænde senest



den 5. september 2012 kl. 12.00.


Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Vi opfordrer derfor alle interesserede

uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.




Ankestyrelsens Familieretsafdeling - Familieret 2 - beskæftiger sig med adoption, faderskab og navne. På adoptionsområdet


er Ankestyrelsen centralmyndighed i henhold til Haagerkonventionen, og opgaverne i kontoret vedrører som konsekvens heraf


bl.a. tilsynsopgaver i forhold til den internationale adoptionsformidling. Det er kendetegnende for adoptionsopgaverne, at de

ofte har en mere generel og international karakter, og forudsætter en vis opsøgende aktivitet fra Ankestyrelsens side.

SIDE 46 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012


› INDMELDTE

Stud.psych.

tammie Bull Bruhn

Stud.psych.

Eva von tangen Buskov

Stud.psych.

kirstine Schiøtt Bække

Stud.psych.

Didde Dynesen

Stud.psych.

Amanda Ane Egestorp

Stud.psych.

Maria Fanous

Stud.psych.

Per Frederiksen

Stud.psych.

Liv Stoltze Gaborit

Stud.psych.

Lene kirstine Gundersen

Stud.psych.

Fie Hjorth Hansen

Stud.psych.

karoline Heebøll

Stud.psych.

Anna Fischer Hummelshøj

Cand.psych.

Stine Steen Høgenhaug

Stud.psych.

Helle Høyrup

Stud.psych.

Sofie Østergaard Jaspers

Stud.psych.

Annette Jensager

Cand.psych.

rannva Sloan Jørgensen

Stud.psych.

Charlotte Egsmose Larsen

Stud.psych.

Birgitte Meldgaard Larsen

Stud.psych.

Dennis E.D. Larsen

Stud.psych.

Louise Bollerup Larsen

Cand.psych.

Helle ruff Laursen

Stud.psych.

Martin Lilie

Stud.psych.

Anniken L.W. Laake

Stud.psych.

Anja Quistgaard Lund

Stud.psych.

Caroline Marie Gjerluf Lund

Stud.psych.

Signe Steenfeldt Møller

Stud.psych.

Signe Aslaug Juel Mønnike

Stud.psych.

kirstine Dalgaard Nielsen

Stud.psych.

Louise Nisgaard

Stud.psych.

Pernille Skovlund Nissen

Cand.psych.

Stine Pagh

Stud.psych.

Alessio Paterno

Stud.psych.

Lars B. Pedersen

Stud.psych.

Louise thiil Parker

Stud.psych.

Marianne Hestehave Pedersen

Cand.psych.

Marie Pedersen

Stud.psych.

Morten Dahl Pedersen

Stud.psych.

Uilu Pedersen

Stud.psych.

Mikka Lene Højholt Pers

Stud.psych.

Josephine Schultz Petersen

Stud.psych.

Marie Louise E. Peterslund

Stud.psych.

Anders Christian randløv

Cand.psych.

Henrik Møllnitz risdorf

Stud.psych.

Line Juby rosbæk

Stud.psych.

Christina Seidelin Schou

Stud.psych.

Louie Fabritius Skovgaard

Stud.psych.

Lisbeth Starup

Cand.psych.

Stine Helding Sørensen

Stud.psych.

Lea Gradert thomsen

dansk Psykolog forening

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk

Mandag-torsdag kl. 10-16

Fredag kl. 10-13

Direktør

Marie Zelander

Aarhus-kontoret

Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus c

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17

bESTYRELSE

Formand:

cand.psych. Eva Secher Mathiasen

esm@dp.dk

Tlf. 35 26 99 55

cand.psych. Lotte Ahrensbach

lotte.ahrensbach@gmail.com

Tlf. 27 43 60 29

cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen børsen

zeniaboersen@hotmail.com

Tlf. 50 55 10 66

cand.pæd.psych. Rikke Halse

khrikke@gmail.com

Tlf. 40 46 93 29

cand.psych. Arne Grønborg Johansen

agr@mail.tele.dk

Tlf. 29 47 79 58

cand.psych. Rie Rasmussen

rie@forum.dk

Tlf. 29 71 45 30

cand.psych. Henriette Palner Stick

henriettestick@yahoo.dk

Tlf. 24 83 11 58

cand.psych. Anne Merete Strømming

merete@stroemming.dk

Tlf. 35 35 20 94

cand.psych. claus Wennermark

claus@psychotherapy.dk

Tlf. 20 14 80 92

Studenterrepræsentanter:

Stud.psych. Malene Hollmann

malenefrb@gmail.com

Tlf. 28 59 36 94

Stud.psych. Karen Vedel Nielsen

karenvedel@hotmail.com

Tlf. 26 70 27 64

ETIKNÆVN

Formand:

Lisbeth Sten Jensen

Næstformand:

Jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:

Finn christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist

Permin

Suppleanter:

Marius Kristensen. Mette bentzen

Telefonrådgivning

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com

PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012 | SIDE 47


RIAS er en kort, nemt administrerbar

og prisbillig IK test. Det tager 20-25

minutter at administrere testen, der

resulterer i et globalt IK mål samt

mål for hhv. verbal og nonverbal IK.

RIAS kan med forskellige start- og

stopkriterier anvendes på børn fra 3

år og langt op i voksenalderen (+90

år).

Testen indeholder også et valgfrit

hukommelsesmodul, der tager 10

minutter at administrere.

Kurser i anvendelse og fortolkning af

RIAS afholdes af Hogrefe Psykologisk

Forlag i samarbejde med:

Reynolds Intellectual Assessment Scales

NYE KURSUSDATOER FOR

RIAS

29. oktober 2012 i Virum

9. november 2012 i Århus

Kursuspris kun 3800 kr. ekskl. moms, inklusiv

én komplet RIAS til en værdi af 2950 kr.

Dorte Gottlieb, cand.pæd.psych. aut.,

specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi

Rikke Engelbrecht, cand.pæd.psych.

aut., specialist i klinisk børneneuropsykologi

Kurserne er af én dags varighed og

indeholder en teoretisk og en praktisk

del. De er godkendt til specialistuddannelsen

i Klinisk børneneuropsykologi

med 4 timer under Udredningsprocedurer

(7.4.4.2.3).

Læs mere om kurserne på vores

hjemmeside, og tilmeld dig på e-mail

info@hogrefe.dk eller tlf. 35381655.

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum

Telefon +45 35 38 16 55

www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55

sorteret MAgAsinPost sMP

More magazines by this user
Similar magazines