Kognitiv adfærds- terapi for kronisk træthed - Elbo

› FORSKNINGSNYT
Kognitiv adfærdsterapi
for kronisk
træthed
K
ronisk træthedssyndrom betegner den tilstand, hvor et
menneske næsten hele dagen føler sig urimeligt træt,
udkørt og uoplagt. Det er ikke blot i sig selv en ubehagelig
tilstand, men den bevirker også ofte, at den pågældende ikke
formår at klare sine daglige opgaver på arbejde eller i familien.
Dette kan føre til både familiære og arbejdsmæssige problemer
og i sidste instans – og i ikke så få tilfælde – til førtidspensionering,
hvis tilstanden har varet i nogle år og ikke ser ud til at kunne
afhjælpes med forskellige former for medicin.
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2012 | SIDE 19

› FORSKNINGSNYT
Faktisk aner man stadig ikke, hvad der er årsagen til disse
lidelsesfulde og handicappende tilstande af svær kronisk træthedsfølelse.
Man har søgt efter organiske forklaringer i form af
fx virus, fejlernæring eller forgiftning med skadelige stoffer i
miljøet. Foreløbig har man ikke fundet noget, der på overbevisende
måde kan forklare de fleste af disse tilfælde.
Det har også været foreslået, at der kunne være psykiske årsager
til i hvert fald nogle tilfælde af kronisk træthed. Det kan måske
være en form for det, man kalder ”atypisk depression”, der egentlig
er en almindelig depression, der som alle depressioner udspringer
af modgang i tilværelsen, men som blot ytrer sig på en ”atypisk”
måde, altså ved ikke helt at ligne almindelig depression. Selv om
mennesker med kronisk træthed ikke siger, at de føler sig udpræget
deprimerede, så har de dog en slående lighed med deprimerede
patienter på den måde, at deres tilstand virker ”lammende” på
dem, så de næsten ikke har kræfter til at foretage sig noget som
helst. Så måske er der tale om en form for depression, hvor den
pågældende blot fortrænger den specielle følelse af depression,
men ellers lider af den typiske, depressive handlingslammelse?
Selv om der foreløbig ikke er megen forskning, der direkte
underbygger denne psykologiske hypotese om kronisk træthed,
har et hollandsk forskerhold dog besluttet at tilbyde psykologisk
depressionsbehandling af typen kognitiv adfærdsterapi til pa-
tienter med kronisk træthed i håb om, at disse måske kan få
afhjulpet deres lidelse ad denne vej. De hollandske forskere understreger
dog, at deres forsøg med psykoterapi for kronisk træthed
ikke nødvendigvis indebærer en teori om psykologiske årsager
til denne kroniske træthed. Selv om årsagerne senere skulle
vise sig at være af fysiologisk art, kan det tænkes, at en psykologisk
behandling kunne være hjælpsom på den måde, at den
kunne gøre det lettere for de pågældende at leve med – og måske
at overvinde – noget af deres handicap. I hvert fald så længe man
ikke kan afhjælpe dette handicap med medicinske metoder.
For at teste denne hypotese fik forskerne via læger kontakt
med 160 patienter, som alle led af kronisk træthedssyndrom i
svær grad, og som alle var villige til at gennemgå det ret omfattende
psykologiske behandlingsprogram, der blev tilbudt af de
hollandske forskere.
Behandlingsprogrammet strakte sig over 25 uger og omfattede
i alt 75 terapitimer, hvoraf langt de fleste foregik ved gruppeterapi
med 6 deltagere ad gangen. Terapien blev forestået af psykologer,
der var særligt trænet i en speciel udgave af kognitiv
adfærdsterapi, der formodedes at være nyttig for patienter med
kronisk træthed. Terapien omfattede, som det fremgår af betegnelsen,
dels kognitive komponenter, altså forsøg på at ændre
uhensigtsmæssige og pessimistiske tankemønstre til noget mere
positivt og optimistisk, dels adfærdsmæssige komponenter med
henblik på at sætte de pågældende i stand til bedre at overvinde
deres handicap.
Da det halve år med behandling var gået, blev alle 160 patienter
underkastet et diagnostisk interview med læger, som var
vant til at diagnosticere kronisk træthed. Det viste sig nu, at 54
af patienterne, altså hver tredje, havde fået det så meget bedre, at
de ikke længere kunne siges at lide af det kroniske træthedssyndrom.
En del af de øvrige havde også fået det bedre, men altså
ikke så meget, at de var sluppet helt af med lidelsen.
En helbredelsesprocent på 33 % lyder måske ikke af alverden
– og den er betydeligt lavere end helbredelsesprocenten ved
psykologisk behandling af angst og depression, hvor den ifølge
adskillige undersøgelser ligger på 60-80 %. Men at 54 af de 160
mennesker faktisk var sluppet af med lidelsen, er dog ifølge det
hollandske forskerhold et tilstrækkeligt stort antal til, at man bør
gå videre med denne form for behandling i fremtiden. Måske
kan man så bedre på forhånd teste, hvilke patienter med kronisk
træthed, der kan profitere af psykologisk behandling, og måske
kan man også videreudvikle denne behandling, så den endnu
mere præcist fanger de problemer, der optræder i netop denne
patientkategori.
Thomas Nielsen
Kilde: Schreurs, K.M.G.; Veehof, M.M.; Passade, L.; Vollenbroek-Hutten, M.M.R. Cognitive
behavioural treatment for chronic fatigue syndrome in a rehabilitation setting:
Effectiveness and predictors of outcome. Behaviour Research and Therapy 49. 12
(Dec 2011): 908-913.