UU INFO november 2010 (åbner nyt vindue) - UU Aarhus-Samsø
UU INFO
November 2010
Indhold
En UU vejleders faglighed, side 1
Organisatoriske konsekvenser af ungepakkerne, side 3
Udstationering på ungdomsuddannelserne, side 4
Aspirantkursus på Ingeniørhøjskolen, side 5
Hold Fast, side 7
Status på udviklingsarbejde i UU, side 8
Informationsaftner om ungdomsuddannelser, side 9
Dialogmøderne mellem grundskole og ungdomsuddannelserne, side 10
JOBINFO - Flow og statistik, side 11
Forkursus på klinikassistentuddannelsen, side 12
Introduktions- og brobygningskurser. Samlet evaluering, side 14
Samarbejdskonference om unge i Århus, side 16
Personalia - afsked med medarbejdere, side 17
Kort nyt, side 18
En UU vejleders faglighed, UU Århus-Samsø
Af UU leder Viggo Munk
Medarbejdernes faglighed og kvalitet er et tema i Jobcenter Århus og dermed også i UU Århus-Samsø. Ud over at
deltage i de fællesaktiviteter, der har været i jobcenterregi, har UU arbejdet mere indgående med UU vejlederens
faglighed på det årlige seminar, og i nærværende artikel præsenteres et koncentrat af vores arbejde.
Målet har været at få en beskrivelse af UU vejledningens faglighed, som kan fungere både som en fælles forståelsesramme,
og som kan anvendes, når UU vejledere skal indgå i samarbejder med kollegaer med andre fagligheder
i kommunen.
Det har i arbejdet med fagligheden været centralt at tænke ud fra egen praksis og søge at nedbryde vejledningsteoriens
overbegreber til den konkrete måde, teori og praksis anvendes af vejlederne i dagligdagen.
Endelig er der jo i Århus Kommune et markant fokus på unge og uddannelse, og i den forbindelse er der brug for et
stærkt UU med en klar faglighed og høj kvalitet i varetagelsen af opgaverne.
I den koncentrerede version tegner nedenstående et billede af UU vejlederens/UU vejledningens faglighed som en
medarbejder, der er specialist i at anlægge et helhedssyn på unge i en uddannelsesmæssig kontekst og samarbejde
med de relevante parter om den enkelte unge.
At ville de unge
Det helt basale ved at være UU vejleder er forholdet til den unge. En vejleder skal ville de unge, ville være sammen
med dem, ville hjælpe dem og ville tage deres behov og drømme alvorligt.
UU vejlederen kan håndtere alle unge og er parat til at stille sig til rådighed både for grupper af unge og for den
enkelte.
Vejlederen møder den unge med respekt og engagement og evner at etablere den helt basale og meget nødvendige
tillid.
I den sammenhæng er det også en central del af fagligheden, at vejlederen har et godt selvkendskab og dels løbende
reflekterer over, hvordan egen personlighed påvirker mødet med den unge, dels øver selvkritik.
Vejlederen evner så at sige at se sig selv og sin praksis i tredje person og er således hele tiden i en indre metadia-
log og egen kommunikation: virker det jeg gør, hvordan kan samtalen/vejledningen drives videre, hvad er næste
skridt set i relation til, hvad der netop er sket, hvordan er mit og vejledtes kropssprog osv.
Vejledning er en profession, og fagligheden udtrykker sig derfor mest tydeligt i den daglige praksis under overskrifterne
viden, kommunikation, samarbejde og administration.
Viden
UU vejledere ved en masse om uddannelse. De har en bred og opdateret viden om og overblik over uddannelsessystemet
generelt og ungdomsuddannelserne specifikt.
Vejlederne har indsigt i ungdomsuddannelsernes indhold og har viden om både formelle og uformelle forhold på
uddannelserne. Og de har viden om SU og andre muligheder for støtte.
Herudover har de viden om uddannelsernes jobmuligheder og kendskab til arbejdsmarkedet generelt.
Vejlederne har derudover også dyb indsigt i det uddannelsesafklarende og uddannelsesforberedende system og
herunder de mange tilbud og kommunale foranstaltninger, som alle på forskellig vis støtter unge på deres vej
mod uddannelse.
En UU vejleder har en generel viden om samfundet og samfundets sociale strukturer og viden om de forskellige
former for funktionsnedsættelser og diagnoser, som på forskellig måde gør, at unge kan have behov for en særlig
tilrettelagt vejledning.
UU vejlederen har også et indgående kendskab til unge og de unges livssituation. Dette hjælper UU vejlederen
til at holde fokus på, hvad der er svært for den enkelte unge, hvad der er behov for hjælp og støtte til, og hvad
der motiverer den unge.
Vejledningens mål er, at den unge skal få mulighed for at tage en uddannelse, men det er også en helt central
opgave, at vejlederen bidrager til at støtte den unge i at påtage sig styringen af eget liv. Vejlederens indsigt i unges
livssituation og evnen til at analysere den enkelte unges konkrete barrierer og muligheder gør det muligt på
et kvalificeret grundlag at dosere udfordringerne, således den unge selv kan formulere et perspektiv på uddannelse
og vurdere de udfordringer, et valg måtte indebære herunder de udfordringer, der er omkring økonomi,
bolig, personlige problemer med videre.
Denne brede og dybe viden om uddannelserne generelt, samfundets strukturer og de unge gør, at vejlederne
bliver gode til at gøre sig forestillinger om den unges vej gennem uddannelsessystemet. De er gode til at se de
uddannelsesmæssige perspektiver for den enkelte unge, hvor der kan være udfordringer, og hvilke konsekvenser
de forskellige valg og fravalg har.
Og de er gode til at hjælpe de unge, der har brug for ekstra støtte og brug for en ’omvej’ til uddannelse, også når
mødet foregår på den unges præmisser, fx i hjemmet, i skolen, på en ungdomsuddannelse eller i den unges fritidsmiljø.
Kommunikation
Et helt centralt element i vejlederens faglighed er kommunikation på flere forskellige platforme. Vejlederen kan
både kommunikere over for større grupper af unge og forældre, lave gruppevejledning og personlig vejledning,
og vejledere kan også kommunikere via de almindelige it-medier som telefon, sms og mail.
I sin kommunikation sørger vejlederen for at være på bølgelængde med modtagerne/modtageren. Vejlederen er
god til at skabe rum til tillid og ærlighed og fremstår troværdig. Vejlederen er åben, interesseret og nysgerrig
over for den andens historie og tanker.
Vejlederen lytter aktivt og udviser empati, og vejlederen giver de unge tid og plads til at tale og er ikke bange for
samtalens pauser, hvor der er plads til refleksion, koncentration og ro.
UU vejlederen er god til at styre samtalens rytme, tid, afgrænsning og indhold og sikre, at der i samtalen er den
nødvendige balance mellem udfordring af den unges perspektiv på uddannelse, konfrontering med de konsekvenser,
som valg og fravalg måtte have for den unge, og fokusering på den unges egne ressourcer.
Det er i spændingsfeltet mellem den unges perspektiv på egen uddannelsesmæssig karriere og de konsekvenser,
barrierer og udfordringer dette perspektiv indebærer, at uddannelsesmulighederne viser sig. Og det er i dette
valgrum, hvor egne ressourcer og styrker spejles med uddannelsernes krav og forventninger, at uddannelsesvalget
får mening for den enkelte.
Den gode vejleder skaber dette rum og anvender rummet og sin generelle viden og indsigt til sammen med den
unge at tænke alternativt og kreativt om uddannelsesvalget. På den måde understøtter vejlederen den unges
relevante valg af uddannelse og job. Og det er netop heri, vejledningens centrale kvalitet ligger.
2
Samarbejde
Vejledning i sig selv kan hverken gøre unge parate til uddannelse eller bringe unge gennem uddannelse. Vejlederen
må derfor kunne samarbejde med en lang række at parter – skole, ungdomsuddannelse, kommunale aktører,
forældre mv.
UU vejlederen kender sit samarbejdslandskab og kan agere relevant i feltet og på den måde hjælpe den unge til
at få den nødvendige støtte. Det er i den sammenhæng vigtigt, at UU vejlederen ser det at have indsigt i, hvad
samarbejdsparterne laver, og hvad de kan, samt hvor grænsefladerne er som en vigtig del af sin professionalitet.
Det er i den forbindelse en del af vejlederens faglighed at være blæksprutte mellem mange parter og skabe forbindelse
og sammenhæng.
UU vejlederen er god til at samarbejde, dele viden og sparre med andre fagpersoner og god til at holde et professionelt
netværk ved lige.
Administration
Det hører med til UU vejlederens praksis og dermed faglighed at kunne håndtere en række it-redskaber herunder
også administrative værktøjer som UVvej og Workbase.
Vejlederen har viden om det kommunale system og om jobcentrets tilbudsflade og indsigt i de rammer, der sættes
for vejledningen i lov og bekendtgørelser herunder indsigt i regler for forskellige former for forsørgelse og
muligheder for at få støtte. Og UU vejlederen har kompetencer inden for evaluering, proces og projektstyring.
Det hører også med til dette billede, at vejlederen er en god planlægger. At levere vejledning på 2-3 grundskoler
og løbende at kunne prioritere egne meget forskelligartede opgaver kræver evner til at koordinere og lede egen
arbejdssituation.
Organisatoriske konsekvenser af Ungepakkerne
Af afdelingsleder Marie Thodberg
Organisering af vejledningen 2010-2011.
Vejledere i UU Århus-Samsø har hidtil været opdelt i to afdelinger: Vejledning af elever i grundskolen og vejledning
af unge op til 25 år.
I forlængelse af ny lovgivning har vejledere i grundskolen fra dette skoleår nu opgaver med vejledning af unge
fra 7. klasse, op til den unge fylder 18 år. Herefter overgår den unge til vejledere, der varetager opgaven til den
unge fylder 25 år. Enkelte vejledere i UU har opgaver i hele forløbet fra 7. klasse til 25 år.
Denne organisering falder i tråd med intentionerne i Ungepakkerne, der gennem ny lovgivning sætter fokus på
de 15 – 17 årige og de unges pligt til at følge deres uddannelsesplan.
Møde for skoleledere 30. august 2010
Den 30. august var alle ledere i grundskolerne i Århus samlet til møde om Ungepakkerne og ny lovgivning.
UU kom ind på baggrunden for Ungepakkerne med orientering om de elementer i den nye lovgivning om unge
og ungdomsuddannelse, der direkte angår vejledningen i grundskolen:
• Uddannelsesparathed og overvejelser over kriterier for parathed og nye procedurer i samarbejdet
med grundskolen om elevernes uddannelsesplan.
• Samarbejdet mellem skole og UU om udveksling af information mellem uddannelsesplan-elevplan i
forbindelse med vurdering af parathed.
• Orientering om en kommende e-vejledning som iværksættes landet over af Undervisningsministeriet
fra 1. januar 2011.
• Orientering om kommende dialogmøder der som tema har uddannelsesparathed som udgangspunkt
for en dialog med ungdomsuddannelserne. (Møderne er afholdt i sep. /okt.).
På mødet deltog ledere fra kommunale og private skoler, samt ledere og koordinatorer fra UU Århus-Samsø.
3
Udstationering af UU vejledere på Aarhus Tech og Århus Købmandsskole
Af afdelingsleder Poul Bøg
Formålet med at positionere UU vejledere på udvalgte adresser på de to erhvervsskoler har til formål i samarbejde
med primært studievejlederne på de forskellige indgange på erhvervsskolerne at FASTHOLDE de unge i uddannelse
- og dermed bidrage til at minimere frafald fra uddannelserne.
Hvilke effekter har udstationeringen af UU vejledere på de to erhvervsskoler givet til samarbejdsprojektet i dets
første år - effekter, der ligger ud over de konkrete vejledningsopgaver om unge, der er i risiko for at afbryde?
• UU har gennem de udstationerede vejledere fået en større indsigt i uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse.
• UU har fået større indsigt i hvilke krav, der reelt stilles for at kunne gennemføre en uddannelse.
• UU har fået indsigt i optagelsesprocedurer, realkompetenceafklaring, støttemuligheder, vejledning og
fastholdelsesstrategier.
• UU har fået indsigt i samarbejdsmulighederne i projektet, samt nye perspektiver i fastholdelsesarbejdet.
• UU har fået viden om lære- og praktikpladssituationen.
• UU har fået viden om, hvordan uddannelsesinstitutionerne vejleder/arbejder med de unge, der har
afsluttet et grundforløb.
• UU bidrager til udviklingen af vejledernetværk med studievejledere, elevcoaches og uddannelsesguider.
• UU og uddannelserne bidrager med videndeling generelt – og med formidling af denne viden i egen
organisation.
I august måned 2010 - hvor udstationeringsprojektet - gik ind i sit andet år, indledtes samarbejdsprojektet med,
at der blev afholdt et opstartsmøde, hvor uddannelsescheferne og studievejlederne på de forskellige indgange
mødtes med den udstationerede UU vejleder og undertegnede.
En generel evaluering af det første år med udstationeringen førte frem til den konklusion, at det kunne være formålstjenligt
at afholde et opstartsmøde i august for at drive samarbejdsprojektet fremad.
I forlængelse af opstartsmøderne arbejdes der i udstationeringsprojektet ud fra disse bud på samarbejdsopgaver
i 2010/11:
• Hurtig opfølgning på unge, der ikke møder til uddannelsesstart.
• Opfølgning på unge, der skønnes at være i risiko for at afbryde (”fokusunge”).
• Deltagelse i relevante dele af kompetenceafklaring for ”fokusunge”.
• Opfølgningsmøde på kompetenceafklaringen - skal den unge have støtte (fastholdelse), vejledes, udarbejdelse
af ny uddannelsesplan (uddannelsesparat?).
• ”Bekymringssamtaler” mellem den unge, studievejlederen og udstationeret UU vejleder.
• Kommunikation om hvornår og hvordan ”bekymringsmærker” afsendes til UU på de forskellige indgange
• Den udstationerede UU vejleder deltager i udslusningssamtaler på uddannelsen.
• Den udstationerede UU vejleder kan formidle relevant information om indgange til det kommunale
system i forbindelse med konkrete problemstillinger, der kan have betydning for, at den unge evt. kan
fastholdes i uddannelse.
4
Aspirantkursus på Ingeniørhøjskolen
Et samarbejde mellem VUC og Ingeniørhøjskolen
Af afdelingsleder Poul Bøg og konsulent Christian Bang Kristensen
”Når man kommer hjem, kan man altid tage sin mappe frem og lave lektier,” siger Issa, da vi snakker med ham,
Joan og Mohamad om at gå på Ingeniørhøjskolens aspirantkursus. De tre unge har vidt forskellig baggrund,
men alle har den samme drøm om at blive ingeniør engang.
Issa Firas er 20 år. Han gik ud
af 10. klasse efter et halvt år.
Tog grundforløbet som IT– supporter
på teknisk skole, men
måtte stoppe, da han ikke kunne
få en praktikplads. Derefter tog
Issa Handelsskolens Grundforløb
(HG) med studieretning innovation,
men måtte atter stoppe
på grund af manglende praktikplads.
Issas interesse for matematik
samt inspirationen fra HG
fik ham til at tænke på en uddannelse
som ingeniør.
Mohamad Hafed er 29 år. Da
han kom til Danmark for 13 år
siden, gik han direkte på arbejdsmarkedet.
Det seneste job
var som driftstekniker på Grundfos,
indtil han blev fyret på
grund af finanskrisen.
Inden Mohamad blev optaget på
aspirantkurset, tog han 9. klasse
på VUC for at opkvalificere sine
skolekundskaber.
5
Joan Ishaia er 18 år. Joan har
boet tre år i Danmark og afsluttede
i sommer 10. klasse i Ungdomsskolen
i Odder.
Det var Joans UU vejleder, der
fortalte om aspirantkurset på
Ingeniørhøjskolen. Det passer
Joan fint, for hun vil koncentrere
sig om de centrale fag i uddannelsen.
Joan fortæller, at
hendes forældre spiller en stor
rolle for hendes lyst og ønske
om at tage en uddannelse.
Issa, Joan og Muhamad fortæller om at gå på aspirantkurset:
Alle tre fremhæver fordelen ved de små
hold, hvor der er hurtig hjælp at hente fra lærerne.
Efter ca. en måned på holdet mærker de unge, at
de faglige krav i undervisningen vokser, så der
skal laves lektier hver dag. Ingen af dem benytter
sig dog af lektiecafeen.
De unge er glade for studiemiljøet og føler sig
hjemme både på Ingeniørhøjskolen og VUC.
Deres plan på nuværende tidspunkt er at fortsætte
på adgangskurset efter afslutning af aspirantkurset.
Aspirantkursus på Ingeniørhøjskolen kan være første trin på vejen til en ingeniøruddannelse eller en anden
teknisk uddannelse. Kurset varer et halvt år, og derefter kan man fortsætte på adgangskursus på Ingeniørhøjskolen
eller evt. læse HF.
Adgangskrav: Folkeskolens afgangsprøve i matematik, dansk, engelsk og fysik/kemi med karakteren 02. Man
skal være fyldt 18 år, og optagelse kræver en personlig samtale med en vejleder. På kurset undervises i matematik,
naturvidenskab og dansk. Desuden er der en projektuge og praktikdage i laboratorier. Kurset udbydes i
samarbejde mellem Ingeniørhøjskolen og VUC.
Keld L. Bak er projektleder på aspirantkurset. Keld pointerer, at der er tre mål med aspirantkurset:
Faglig opgradering af folkeskolens fag, faglig afklaring for de studerende med
hensyn til at kunne vælge den rigtige uddannelse og endelig studiekompetence som fx det
at kunne møde til tiden hver dag og kunne fungere i et studiemiljø.
Ansøgerne til kurset et typisk unge og voksne mænd, der ikke tidligere har overvejet uddannelse.
På holdene er der en overvægt af tosprogede. Den aldersmæssige spredning går fra
18 år og op til 40. De fleste er dog mellem 18 og 25 år.
De unge, som påbegynder aspirantkurset, kommer ofte efter samtaler med UU vejledere,
vejledere på Jobcentre, produktionsskoler og VUC. Og så er der en stor del, der kommer,
fordi de har hørt om kurset fra tidligere deltagere.
Keld L. Bak fortæller om undervisningen, at den foregår på små hold på 14 studerende, så lærerne kan nå hver
enkelt på holdet og sætte ind med næsten individuel undervisning.
Desuden har man studievejledning og kontaktlærerordning på hvert hold. Kontaktlæreren er bindeled til administrationen
og projektlederen. Der føres daglig protokol.
Tilgangen til de studerende handler om respekt, tydelighed og konsekvens. ”Respekt er vigtig, da vi har så mange
forskellige mennesker fra mange forskellige steder. Der skal være respekt for hinanden indbyrdes og over for
skolen,” siger Keld L. Bak og fortsætter: ”Vi skal også være tydelige, og vi fortæller om vores krav og rammer
ved visitationssamtalen.” Hvis der opstår problemer senere, kan der refereres til visitationssamtalen og tydeliggøres,
hvilke konsekvenser, der skal drages af handlingen. ”Vi har nemlig ikke regler, men vi prøver at bearbejde
holdninger,” siger Keld L. Bak.
Ingeniørhøjskolen tilbyder også de studerende lektiecafe i forbindelse med fagene dansk, matematik og naturvidenskab.
Keld L. Bak slutter interviewet med at fortælle, at efter aspirantkurset vil langt de fleste gerne fortsætte på adgangskurset
på Ingeniørhøjskolen.
Afgangsstatistikken for forårskurset 2010 ser således ud:
• 45 optaget, 3 stoppede, 10 blev udmeldt og 3 udeblev fra eksamen
• 29 til eksamen, 7 dansk (G niveau) og 22 dansk (D niveau)
• 24 klar til adgangskursus basis, 5 dansk (G niveau) og 19 dansk (D niveau heraf 3 på dispensation)
• 20 startede på adgangskursus basis, (2 på HF, 1 politiforskole, 1 et-års adgangskursus)
• 2 (+1) af de 5 der ikke kunne gå på adgangskursus basis gentager aspirantkursus.
6
Vi holder Fast…
Af konsulent Ruth Jensen
Hvad er det nu Hold Fast er…
Projekt HOLD FAST, som alle ungdomsuddannelser og produktionsskoler er med i sammen med UU Odder-
Skanderborg, UU Favrskov og UU Århus-Samsø og enkelte 10. klasse centre, er et fælles EU-projekt mellem
Region Syddanmark og Region Midtjylland i 2010-2012. Hold Fast skal forebygge frafald fra ungdomsuddannelserne
i overgangen fra grundskole til uddannelse og sikre, at afbrud bliver til "omvalg og fortsat uddannelse" og
ikke afbrud til ingenting.
Projekt HOLD FAST skal omfatte aktiviteter for 12.000 unge, der skal starte på en ungdomsuddannelse i 2010
eller 2011, fordelt på 6 indsatsområder.
Så er vi i gang…
I vores lokale område er 29 partnere gået sammen i ”Konsortium Østjylland”, hvor der i august måned er igangsat
10 projekter fordelt på 4 indsatsområder med deltagelse af i gennemsnit 4,7 partnere pr. aktivitet. Det vil sige,
alle aktiviteter er tværgående med deltagelse af institutioner fra forskellige sektorer.
De ti projekter i Konsortium Østjylland i skoleåret 2010-11:
Indsatsområde Antal projekter Antal elever 1. år
1 Indslusning 4 321 i alt
2 Mentor 2 570 i alt
3 Introduktion 3 1199 i alt
4. Praktikpladser 1 500 i kærnegruppen
I alt 10 2590 elever involveres
Ud over den forventede fastholdelsesgevinst medvirker de tværgående aktiviteter også til at udbygge og opkvalificere
de lokale samarbejdsnetværk, som også i fremtiden kan være med til at sikre bedre overgange og omvalg,
så de unge ikke ”tabes” mellem systemerne. Institutioner og vejledere får et bedre kendskab til hinandens verdener
og bliver derved i stand til at hjælpe de unge på en mere erfaringsbaseret måde, hvilket er helt i tråd med de
nyligt vedtagne ”Unge-Pakker” om uddannelsesplaner, uddannelsesparathed og fastholdelse, samt 2015 målene
om 95 % af en ungdomsårgang med gennemført ungdomsuddannelse.
Følg med her…
Hold Fast har en omfattende hjemmeside med mange livlige og spændende projekt-glimt fra både Region Syd
og Region Midt, og hvor alle praktiske oplysninger og dokumenter findes og kan downloades.
Link: http://viholderfast.nu/
7
Status på udviklingsarbejde i UU
Af projektmedarbejder Marie Lassen og afdelingsleder Marie Thodberg
UU har i det sidste år haft gang i udviklingsområder i forlængelse af ny lovgivning.
Hermed en status på to af udviklingsområderne der knytter an til ny lovgivning i forlængelse af Ungepakkerne;
• vurdering af uddannelsesparathed,
• styrkelse af vejledningsindsatsen i forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
og samarbejde med ungdomsuddannelse om fastholdelse i uddannelse.
Vurdering af uddannelsesparathed
Lovgivningen om uddannelsesparathed træder i kraft 1. januar 2010 og gør sig gældende for elever i 9. og 10.
klasse, der ved dette skoleårs slutning søger gymnasium eller erhvervsuddannelse.
Kriterierne for parathed er udviklet i dialog med ungdomsuddannelserne og Børn & Unge. Idet der skal foregå
en vurdering med konsekvenser for de unge, har det været afgørende for UU, at kriterierne er formuleret konkrete
og gennemsigtige for elever og forældre. Derfor udpindes en række kompetencerelaterede begreber i
konkrete kriterier, der knytter sig til, hvad de unge gør og kan og dermed kan lære.
Dette giver både eleverne en viden om, hvad de bliver vurderet på og en mulighed for gennem grundskolens
vejledningsproces at blive klogere på konkret, hvor de har brug for at udvikle sig i et uddannelsesmæssigt
perspektiv.
Kriterierne ligger færdige medio november og sendes til UUs samarbejdspartnere, ligesom de vil blive præsenteret
for elever og forældre i en pjece.
Styrkelse af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelsen
Udviklingsarbejdet fokuserer på en kvalificering og tydeliggørelse af arbejdsgangene mellem UU og den
modtagende institution i overgangen til og forankring på ungdomsuddannelsen.
Her arbejdes på at præcisere og systematisere arbejdsgange i forhold til:
• overlevering af viden til ungdomsuddannelsen om den enkelte elevs forudsætninger og evt. behov
for støtte ved start på uddannelsen.
• anvendelsen af bekymringsmærker/besked om elever der er i risiko for afbrud.
Dette arbejde udvikles i samarbejde med ungdomsuddannelserne og vil fortsætte ind i det nye år.
8
Informationsaftner om ungdomsuddannelser
Af koordinator Anders Skov
Igen i år har UU Århus-Samsø i samarbejde med ungdomsuddannelserne arrangeret en række informationsaftner,
hvor elever og forældre i 8. 9. og 10. klasse kunne få information om ungdomsuddannelserne.
Elever og forældre fra 8. klasse med som noget nyt
Som noget nyt havde UU Århus-Samsø valgt at invitere elever og forældre fra 8. klasserne i Århus og Samsø,
så de kunne bruge informationsmøderne til at få indsigt i de enkelte uddannelser, inden eleverne her i november
skal vælge hvilke to ungdomsuddannelser, de vil besøge på de obligatoriske introduktionskurser i 8. klasse. Derfor
blev møderne også afholdt i løbet af oktober og starten af november måned. Fremover er det meningen, at
det kun er elever og forældre i 8. klasse, som vil blive inviteret til informationsmøderne, og møderne vil blive endnu
mere målrettet som en forberedelse til valg af introduktionskurser.
Indholdet i informationsmøderne
De første ca. 30 min. af informationsmøderne var en overordnet gennemgang af alle ungdomsuddannelser ved
en vejleder fra UU Århus-Samsø, hvorefter der var to runder á ca. 40 min, hvor der var mulighed for at få en mere
specifik indsigt i et uddannelsesområde. Eleverne og forældrene havde på forhånd valgt hvilke to uddannelser,
de ville høre nærmere om, og de kunne vælge mellem følgende uddannelsesområder:
• STX – Det almene Gymnasium
• HHX – Handelsgymnasiet
• HTX – Teknisk Gymnasium
• HF – Højere Forberedelseseksamen
• Tekniske erhvervsuddannelser
• Merkantile erhvervsuddannelser
• Jordbrugsuddannelserne
• Social- og Sundhedsuddannelserne
• Tandklinikassistentuddannelsen
Afvikling af informationsmøderne
UU Århus-Samsø havde planlagt i alt 18 informationsmøder, hvor en del af møderne som noget nyt er dobbeltarrangementer.
Her kunne eleverne og forældrene vælge at komme til et informationsmøde enten kl. 16.30 eller kl. 19.00 alt efter,
hvad der passer bedst i familiens planlægning.
De 18 møder var:
• 15 møder for elever og forældre i 8. og 9. klasse på alle privat- og folkeskoler i Århus
• 1 møde for elever og forældre i 8. 9. og 10. klasse på Samsø
• 1 møde for elever og forældre i 10. klasse på privat- og folkeskoler i Århus
• 1 særligt to-sprogsarrangement, hvor der bl.a. vil deltage tolke.
Evaluering af informationsmøderne
De foreløbige tilbagemeldinger fra møderne peger på, at det har været en succes at målrette møderne til elever
og forældre i 8. klasse, og at deltagelsen fra netop denne gruppe elever og forældre har været meget stor. Lige
nu er vi ved at gennemfører en evaluering, hvor UU vejlederne evaluerer i de 4 distrikter, og alle studievejlederne
fra ungdomsuddannelserne, som har deltaget i informationsmøderne, er inviteret til at deltage i et evalueringsmøde
i UU fredag d. 10. december.
Informationsmøder næste år
På baggrund af evalueringen af informationsmøderne vil vi i UU Århus-Samsø beslutte, hvordan vi organiserer
de kommende informationsmøder. Målet er, at vi allerede vil have en plan klar for de kommende informationsmøder,
inden dette skoleår slutter.
9
Dialogmøder 2010
Af afdelingsleder Marie Thodberg og konsulent Ruth Jensen
UU Århus-Samsø har i løbet af september og oktober afholdt dialogmøder mellem grundskolerne og ungdomsuddannelserne
i Århus Kommune. Møderne er lovbestemte og afholdes som et led i regeringens 95 % målsætning.
UU Århus-Samsø har ansvaret for afholdelse af møderne, som i år havde fokus på uddannelsesparathed:
Var årgang 2009 uddannelsesparat til ungdomsuddannelse?
Møderne afholdtes i fire områder svarende til socialdistrikterne: Nord, Vest, Syd og Midt hvor de enkelte distrikters
skoleledere og medarbejdere fra udskolingen mødtes til en dialog med repræsentanter fra ungdomsuddannelserne.
Alle møder blev indledt med et oplæg fra UU Århus-Samsø om det udviklingsarbejde, der er i gang i UU omkring
uddannelsesparathed, og om vigtigheden af samarbejdet omkring dette med Børn og Unge, Århus Kommune
og ungdomsuddannelserne.
Herefter lagde hver ungdomsuddannelse ud med et bud på, hvordan det er gået årgangen af elever, der forlod
grundskolen i 2009 set i lyset af krav til uddannelsesparathed.
I den efterfølgende dialog med grundskolens repræsentanter kan følgende opsummeres fra de fire møder:
• Fremmøde
Bekymrende fravær bliver noget, vi alle skal arbejde med.
HG oplever ofte, at ”nissen flytter med.” Ofte pjækkeri, der startede allerede i grundskolen. Jævnlige
samtaler med eleverne om dette, men nogle kan ikke få et normalt fremmødemønster.
TEK. EUD oplever, at nogle bryder mønstret, mens andre fortsætter. EUD sender bekymringsbreve A-B-
C ved fravær.
SOSU fremhæver, at det er godt, hvis der er bemærkninger i Uddannelsesplanen om, at der skal være
opmærksomhed på manglende fremmødekompetencer.
• Robusthed
Det kræver robusthed at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Grundskolen skal gerne skabe robuste børn. (Evt. støtte/ få det ved hjælp af fritidsklubber, SFO etc.)
• Faglige og personlige kompetencer
Grundskolerne ser gerne FU-tilbud om kurser til de unge som led i at blive uddannelsesparate fagligt og
personligt. Nye samarbejdspartnere i dette arbejde: Klubliv, fritidsinteresser, FU, Ung-til-ung vejledning
etc. Overveje også at inddrage produktionsskolerne.
• Dansk
Vigtigt med kompetencer i dansk fremstilling – mundtligt og skriftligt
• Lærersamarbejde
Lærersamarbejde mellem grundskolerne og ungdomsuddannelserne skal opprioriteres for at forstå hinandens
virkelighed. Der er ressourcer til det i B og U. 25 lærere kan få op til 20 timer hver for at deltage i
samar bejdet. Anmodning om at det tages op i Uddannelsesrådet igen.
Lærerne med ud på fx introkurser og brobygning.
Udslusningslærerne i grundskolen skal være godt og up-to-date orienteret om ungdomsuddannelserne.
• Brobygning
Der blev spurgt til sammenhængen mellem brobygning og afbrud: Er der flere afbrud blandt elever, der
ikke har været i brobygning på uddannelsen og derfor ikke kender den?
Det er ikke undersøgt.
• De sårbare og de almindelige
Kan vi spotte dem allerede i 1. klasse?
Er der faglige og personlige fællesnævnere, som vi skal blive bedre til at håndtere?
• Forældre
Vigtigt med forældresamarbejde i forhold til udviklingen af de personlige kompetencer.
Vigtig dialog med forældrene om uddannelsesplanen.
10
• Perspektiver
Måske skal der gøres helt andre ting: Fællesskaber, socialt – giver færre afbrud. Hvor er vi henne i dette?
Inkluderende undervisning er muligvis bedre end særlige foranstaltninger (mentorer, læsevejledning etc.)
Gennemgående punkter i oplæggene. UU tager med og overvejer i forhold til kommende samarbejde og evt.
temamøder.
JOB INFO - flow og statistik juni, juli, august og september
Af afdelingsleder Poul Bøg
Henvendelserne til UU fordeler sig som nedenfor:
Vejledning og målgruppevurderinger
Juni Juli August September
82 (26,5 %) 42 (18,9 %) 116 (39,4 %) 101 (34,2 %)
Vejledning og økonomi 224 (72,4 %) 180 (81,0 %) 177 (60,2 %) 188 (63,2 %)
Samlet antal besøg hos UU 309 222 294 295
I månederne juni, juli, august og september har der således været gennemført 1120 vejledningssamtaler med
unge under 25 år uden ungdomsuddannelse hos UU i Jobcentret.
Det er værd at bemærke, at der har været en stigende tendens i august og september i antallet af samtaler, der
har ført til en plan, der ikke omfatter kontanthjælp - men hvor samtalen har ført frem til et uddannelses- eller
jobperspektiv.
Man må antage, at denne positive tendens skyldes udsigten til at kunne starte på uddannelse umiddelbart på
dette tidspunkt af året.
Henvendelserne om økonomi (kontanthjælp) topper i juni og juli måned.
11
10 ugers forkursus på tandklinikassistentuddannelsen
Af afdelingsleder Poul Bøg og konsulent Christian Bang Kristensen
Tandklinikassistentuddannelsen er en treårig erhvervsuddannelse. På Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere
og Kliniske Tandteknikere (SKT), Aarhus Universitet kan man tage både grundforløb og hovedforløb i uddannelsen.
Desuden har SKT skolepraktik.
På grundforløbet er der et særligt 10 ugers introduktionsmodul A målrettet elever med anden etnisk baggrund
end dansk, samt danske elever med svage sprogkundskaber.
Herom fortæller Lillian Hansen, der er uddannelses- og erhvervsvejleder på SKT:
Målet med modul A er at fastholde de unge i deres uddannelsesvalg. Vi oplevede tidligere,
at mange ansøgere ikke havde tilstrækkelige forudsætninger for gennemføre grundforløbet.
Modul A er bygget op over grundfaget Erhvervsrettet Andetsprogsdansk, som også danske
elever med svage faglige forudsætninger kan have stor gavn af.
I august 2010 blev der optaget 109 elever. 50 til 60 % er med anden etnisk baggrund. Efter
indslusningssamtale og realkompetencevurdering blev 17 elever visiteret til A modulet. (A
modulet tilbydes ved de to store optagelsesperioder august og januar).
Foruden den danskfaglige undervisning i modulet får eleverne også undervisning i samfundsforhold,
samt træning i studiekompetence.
”Kan vi se, at det ikke rigtigt lykkes for nogle af dem på modulet, har vi en anden mulighed,” siger Lillian Hansen.
”Vi laver en timeout, hvor de fx skal erhverve specifikke kompetencer på produktionsskolen, på College Århus
eller måske i praktik i en periode.” Flere, der har været i timeout, er vendt tilbage og har fortsat uddannelsen. Der
har kun været 4 timeout-elever de sidste par år.
Uddannelsesplanen er vigtig. Præcise og fyldige beskrivelser fra skolen og UU vejlederen, samt ansøgerens
motivering for at søge giver SKT et godt grundlag for at få den unge placeret rigtigt. ”Vi kan alligevel læse meget
i sådan en plan - også mellem linjerne,” siger Lillian Hansen.
SKT er for første gang med i brobygningen. I øjeblikket er det 9. klassetrin, og senere kommer 10. klasse. Brobygning
er en god mulighed for SKT i samarbejde med UU vejledere til at vejlede ”ikke helt parate” grundskoleelever
til nogle af de opkvalificerende for-forløb inden start på grundforløbet til tandklinikassistentuddannelsen.
”Det er godt, hvis de unge er lidt mere modne, inden de starter på uddannelsen.”
Skolepraktik er en mulighed for elever, der ikke kan finde en praktikplads. For at komme i skolepraktik skal eleverne
opfylde visse krav og vurderes egnede til kunne gennemføre uddannelsen. Det er overvejende tosprogede
piger, der er i skolepraktik. Der sker et vist frafald i skolepraktikperioden. Nogle vejledes over til anden uddannelse,
andre falder helt fra og kommer omkring UU, og så er der enkelte, der selv finder en praktikplads.
Elsebeth Kolstrup, dansklærer og faglærer på SKT fortæller om undervisningen og indholdet
i modul A.
”Vi er gode til at tage eleverne individuelt,” siger Elsebeth Kolstrup, ”fx i dansk tilpasser jeg
materialet til den enkelte, så personen kommer i centrum og ikke bare er en del af en flok.”
”Men vi gør også meget for, at eleverne skal opleve en gruppesamhørighed i flokken, så
gruppen mister noget, hvis man fx ikke møder om morgenen.” ”Vi prøver meget på at møde
de unge på deres niveau.” ”Det er ikke alle, der er uddannelsesparate.”
”I dansk arbejder jeg med at give eleverne et bedre ordforråd og forståelse for sproget og
sproglige begreber.” ”De skal opleve af få noget med hjem - ellers kommer de ikke den næste
dag.”
Elsebeth Kolstrup fortæller, at der på holdet er elever, som ikke har fået fuldt udbytte af folkeskolens undervisning
trods 9 års skolegang. De har derfor dårlige forudsætninger for at begynde på en uddannelse. For nogle af
eleverne, der kommer fra sprogskolerne, er der en lignende problematik. Det kan virke som om, at man har ladet
dem bestå prøven af misforstået godhed. Efter 10 uger på A modulet er de fleste klar til at gå videre.
Gennem forløbet sker der en forandring med eleverne, bl. a. fordi de får meget konkret viden om fx sundhed og
livsstil, som de kan bruge i deres privatliv. De får også snust til lidt klinikundervisning, så eleverne kan finde ud
af, om de er på den rette vej.
12
UU INFO mødte tre elever på tandklinikassistentuddannelsen.
På billedet er det fra venstre:
Diane Kwizera, 19 år og Susita Muchtaruddin, 32 år.
De er begge 5 uger inde i Modul A på grundforløbet.
Til højre er det Nariman Elkaatib, 19 år, der går på hovedforløbet og
mangler et år.
Nariman hjælper med undervisning af elever på brobygningsholdet.
Diane har gået 4 år i folkeskolen og tog 9. klasse på efterskole. Siden
12-årsalderen har hun haft lyst til arbejde med tænder. Inden starten
på SKT gik Diane på designlinje på Randers Produktionsskole.
Susita gik på sprogskole sidste år og blev inspireret af sin vejleder til at søge ind på SKT. Susita har arbejdserfaring
fra fabriksarbejde. Hun sætter pris på den faglige viden om fx tandhygiejne, som hun kan bruge i sin familie.
Både Diane og Susita er glade for at gå på Modul A. Susita synes dog, at de unge piger godt kan være noget
støjende nogle gange.
Nariman ville gerne have gået fra 9. klasse og direkte på tandklinikassistentuddannelsen, men blev rådet til at
tage 10. klasse inden. 10. klasse var ikke noget for hende, så hun kom på fotolinjen på Århus Produktionsskole.
Her fik hun mulighed for at komme i praktik på SKT og var med det samme klar over, at det lige var sagen med
en tandklinikassistentuddannelse. Nariman var glad for de 10 uger på Modul A. ”Det hjalp mig virkelig og styrkede
mine kompetencer,” siger hun.
Nariman er i skolepraktik, da hun ikke kunne finde en læreplads. Men det er hun også glad for, fordi hun i perioder
kommer ud i forskellige klinikker - både private og kommunale. Nariman kunne godt tænke sig at tage enkeltfag
på VUC og læse videre til tandplejer.
13
Introkurser og brobygning 2009-10 - Evaluering
…. jeg er nu helt sikker på hvad jeg vil (9. kl. elev)
Af brobygningskoordinator Ruth Jensen
Alle elever, der deltog i brobygning eller introkurser i skoleåret 2009-10, har haft mulighed for at evaluere forløbet
elektronisk på UU Århus-Samsøs hjemmeside.
I det følgende præsenteres kort hovedlinjer og resultater af de indkomne ca. 950 besvarelser fordelt på 8 klasse:
762 svar, 9. klasse: 46 svar, 10. klasse: 120 svar.
Hvem valgte, hvor eleven skulle hen
Det er i høj grad elevernes egen interesse, der har styret deres valg af intro- og brobygningskurser, idet ca. 75-80
% angiver deres egen interesse som den primære faktor.
I 8. klasse kommer forældrene ind på en andenplads med 28 %, som angiver, at forældrene har hjulpet med at
vælge. Det ændrer sig allerede i 9. klasse, hvor forældrenes indflydelse på valget er dalet til 17 % (samme niveau
som kammeraters indflydelse) og 10. klasse hvor den er dalet yderligere til 14 %. Kammeraternes indflydelse er
størst i 9. klasse med 17 % over for ca. 10 % i 8. og 10. klasse. Klasselæreren nævnes i 4 % af svarene som en
indflydende faktor både i 8., 9. og 10. klasse.
UU vejlederens hjælp og indflydelse på valget stiger derimod fra 8. klasse 12 % over 9. klasse 30 % og 10 klasse
23 % og er således den, der indgår mest som hjælper i beslutningsprocessen – ud over elevens egen interesse.
Det hænger sandsynligvis sammen med det intensiverede arbejde med uddannelsesplanen i 9. og 10. klasse,
hvor UU vejlederen er i løbende kontakt med eleverne.
Er eleverne klædt godt nok på til kurserne
De fleste elever har en god viden om kurserne, inden de starter. Elevernes viden om brobygningskurserne i 9. og
10. klasse er større end elevernes viden om introkurserne i 8. klasse, specielt med hensyn til formålet og indholdet.
Elevernes viden er størst om formålet med kurserne, mødetid og sted og transport, og mindst om indholdet af
kurserne (kun ca. halvdelen angiver, at de vidste nok) til trods for, at de kan læse om dem på brobygning.net og
har fået beskrivelserne printet ud af deres UU vejleder.
De har primært fået deres viden fra UU vejlederen, undervisningen i klassen og i 8. klasse fra klasselæreren.
www.brobygning.net spiller ikke den store rolle i elevernes bevidsthed som informationskilde, idet under 10 % angiver
det som en informationskilde. Dette faktum giver naturligt nok anledning til at vurdere, om beskrivelserne
kan forbedres, så eleverne føler, de får en bedre fornemmelse af indholdet af kurserne.
Hvordan var modtagelsen og elevernes deltagelse
Eleverne angiver at være blevet vældig godt eller godt modtaget på introkurserne (ca. 90 % i gns.), og de opgaver,
de blev stillet over for, var passende i omfang og sværhedsgrad (ca. 88 % i gns), ligesom de har vurderet
både det sociale miljø og undervisningen som ”Helt i top” eller ”Godt nok”. (ca. 88 % i gns). Der er lidt flere 10.
klasse elever, der er kritiske over for miljøet end specielt 8. klasse eleverne. Det skal så også siges, at en del er
kritiske over for deres egen indsats, da mellem 10 % og 20 % angiver, at deres indsats var ”Mindre god” eller
”Elendig” på kurset - flest i 9. klasse.
Blev de mere afklaret … Ja, det blev de
I 8. klasse angiver hele 92 % at have fået en større og bedre viden om de uddannelser, de har været på introkursus
på, og 74 % angiver, at de er blevet mere afklaret om, i hvilken retning deres uddannelser skal gå, mens 25
% ikke er blevet mere afklaret. 44 % overvejer stadig den samme uddannelse, mens 26 % er i tvivl, og 11 % angiver
at have skiftet ønske.
I 9. klasse angiver 80 % at have fået en større og bedre viden om den uddannelse, de har været i brobygning på,
og 76 % angiver, at de er blevet mere afklaret om, i hvilken retning deres uddannelser skal gå, mens 24 % ikke er
blevet mere afklaret. 48 % overvejer stadig den samme uddannelse, mens 19 % er i tvivl, og 19 % angiver at have
skiftet ønske.
I 10. klasse angiver 87 % at have fået en større og bedre viden om de uddannelser, de har været i brobygning på,
og 82 % angiver, at de er blevet mere afklaret om, i hvilken retning deres uddannelser skal gå, mens 15 % ikke er
14
levet mere afklaret. 54 % overvejer stadig den samme uddannelse, mens 22 % er i tvivl, og 14 % angiver at have
skiftet ønske.
Resten angiver ”Ved ikke” svar.
Nogle tal
Samlede antal for intro og brobygning på ungdomsuddannelserne i Århus i 2009-10
Årgang Antal besøg Antal elever
8. klasse 8.396 4.198
9. klasse 819 819
10. klasse 3.202 1.601
I alt 12.417 6.618
Bare som et kuriosum kan jeg nævne, at vi i 2006 havde 635 elever i brobygning i alt i 10. klasse 4-ugers brobygning,
som var den eneste eksisterende brobygning. Det tal siger lidt om, hvad det er for en opgave, vi har løftet
sammen i løbet af de sidste 2 år, hvor intro og brobygning er ekspanderet eksplosivt til at omfatte i alt 12.417 besøg
på ungdomsuddannelserne i løbet af skoleåret 2009-10. Det er en bemærkelsesværdig opgave, der er løst af
ungdomsuddannelserne og UU i fællesskab.
Er det en succes
Elevernes kommentarer til deres kursusoplevelser er ofte ganske fornøjelig læsning, der spænder fra det overstrømmende:
”Jeg synes det var kanon og sjovt..!” ”Superfedt!” til det neutrale ”Det var okay..” til det meget negative:
”Det hele var dårligt.”
Alle udsagn indeholder jo afklaring.
Det er da også UU vejledernes og skolernes oplevelse, at kurserne har været en succes, specielt i 8. klasse, og
de har været en stor hjælp til at afklare eleverne om deres videre forløb i 9. klasse og senere.
Så der er et godt grundlag at arbejde videre på i den fortsatte udvikling af introkurser og brobygning, da der selvfølgelig
hvert år er knaster, vi samarbejder om at blive bedre til at undgå efterfølgende. Det tætte lokale og regionale
samarbejde om brobygning og introkurser sikrer, at problemer bliver løst hurtigt og smidigt.
Derfor en stor tak til alle samarbejdspartnere og deltagere i introkurser og brobygning 2009-2010.
15
Samarbejdskonference om unge i Århus
Af konsulent Christian Bang Kristensen
Konferencen den 16. november viste tydeligt, at interessen for samarbejde om de unge er stor i Århus. Næsten
alle ungdomsuddannelsesområder var repræsenteret sammen med en række af de uddannelsesforberedende
tilbud og initiativer. Der var ca. 100 deltagere, som talte både ledere og vejledere.
For at inspirere og sætte konkrete billeder/eksempler på, hvad samarbejdet handler om, var der i dagens løb
forskellige oplæg af både informativ og underholdende art. (Nogle gange er man så heldig, at de to ”ting” går
op i en højere enhed. Red.)
UU Århus-Samsø råder over et rollemodelkorps bestående af i øjeblikket 20 unge med anden etnisk baggrund
end dansk, og fra rollemodelkorpset kom dagens første indslag.
Muna Abdullahi (billedet til venstre) og Ahmad Sheta fortalte engageret og humoristisk
om deres vej fra folkeskole til studentereksamen - og for Ahmads vedkommende
efterfølgende uddannelse som socialpædagog.
Det var især kulturmødet i gymnasiet, der gav udfordringer til de to unge. Mødet
med visse danske unges festkultur i uddannelsesverdenen stod i modsætning til
deres egen familiemæssige baggrund og kultur. Det gav konflikter i forhold til rollemodellernes
ønske om at bruge energi og ressourcer på studierne.
Derefter præsenterede Charlotte Jonasson, Phd. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, et forskningsprojekt
om frafald - konkret på erhvervsuddannelsesområdet.
Projektets titel er fastholdelse gennem deltagelse og identitet, og det handler om fravær, faglig identitet og engagement
på en teknisk skole.
Det er projektets mål at nå frem til nogle bud på, hvad skolekulturbegrebet kan bidrage med i praksis.
16
I frokostpausen underholdt 20 elever fra Århus
Produktionsskoles Teaterlinje med en
kabaret med tekster af Halfdan Rasmussen
og Benny Andersen. (Billedet til venstre).
Holdets lærer, Kramer, fortalte, at de unge
har arbejdet med forestillingen i 2 måneder
og allerede har været ude og vise den flere
steder.
Efter frokost var der oplæg om særlige forløb og støttemuligheder på nogle af uddannelsestilbuddene i Århus:
Århus Købmandsskole, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Langkær Gymnasium og HF og Århus
Social- og Sundhedsskole.
Ledere og vejledere fortalte om tiltag og forløb, som er målrettet at gøre de unge uddannelsesparate og dermed
medvirke til at fastholde unge i uddannelsen og øge deres muligheder for at gennemføre.
Konferencens sidste programpunkt foregik i workshops. Målet med disse workshops var at få øje på alle samarbejdsparter
og via dialogen i gruppen - suppleret med dagens indlæg - opdage nye muligheder for samarbejde
og inspiration.
Det er udviklingsmedarbejderne i UU Århus-Samsø, der har tilrettelagt konferencen, og de har også stået for
den praktiske afvikling af dagen.
Med konferencen håber UU, at der er skabt motivation og interesse at intensivere samarbejdet i Århus på
tværs af uddannelsesinstitutioner og vejledertilhørsforhold.
Personalia
3 UU vejledere har med udgangen af september forladt UU Århus-Samsø. Else Aagaard, Else Eriksen og Jørgen
Møller Jensen har valgt at gå på pension.
Jørgen Møller Jensen Else Eriksen Else Aagaard
UU Århus-Samsø tog afsked med de 3 vejledere ved en reception på Jægergården onsdag den 23. september.
UU Århus mister dermed en betydelig vejledererfaring. De 3 kolleger har arbejdet med vejledningen af unge i
Århus Kommune i mange år. De er alle startet som vejledere i skolevejledningen, for siden at kombinere vejledningen
i grundskolen med vejledningen af unge 15-19 årige i Århus Kommunes Ungdomsvejledning.
Siden 2004, da Ungdommens Uddannelsesvejledning blev etableret, har Else Aagaard, Else Eriksen og Jørgen
Møller Jensen været ansat i UU Århus-Samsø. I UU Århus-Samsø har de 3 kolleger endvidere arbejdet i Jobcenter
Århus, hvor de har vejledt unge uden ungdomsuddannelse op til 25 år.
Ved siden af de store vejledningsfaglige kompetencer, som de 3 kolleger er i besiddelse af,
har vi UU også taget afsked med 3 kolleger, som er positive, udadvendte, festlige og samvittighedsfulde. De har
alle gennem årene været samlingspunkter i de kollegiale relationer – i hverdagen og ved mere festlige lejligheder.
Der kan fx ikke sættes tal på det antal kvindelige kolleger i Beskæftigelsesforvaltningen som Jørgen Møller –
sveddryppende – har ført rundt i dansen på Arosgården og på Jægergården.
Else Eriksens befriende og hjertelige latter runger fortsat i vore ører.
Else Aagaards rejseberetninger og den stille og underfundige humor, som Else kan benytte sig af, må vi for
fremtiden nøjes med at stifte bekendtskab med ved fremtidige kollegiale sammenkomster.
Jørgen og de 2 x Else har igennem årene været i stand til at opbygge et kæmpe-stort netværk, som har udgjort
et betydeligt fundament i deres vejledning af de unge, og de har alle 3 haft et ”godt tag” i de unge. De unge har
aldrig været i tvivl om, at de 3 vejledere var drevet af at se og høre dem.
Kollegerne i UU Århus-Samsø ønsker Else, Else og Jørgen held og lykke i deres ”nye liv” – og på gensyn.
Poul Bøg, afdelingsleder
Den 30. september havde Tine L. Sønnichsen sidste arbejdsdag i UU. Tine har siden sin ansættelse i december
2009 arbejdet med vejledning både i grundskolen og med de unge. Hun har deltaget i UU´s udviklingsarbejde,
været i JOB INFO samt været udstationeret på Aarhus Tech. Tine ønskede nye udfordringer og har fået arbejde
i en privat virksomhed med opgaver inden for beskæftigelsesområdet.
17
Kort nyt
• Videopræsentation. De fire gymnasiale uddannelser STX, HF, HHX og HTX i Århus præsenteres på
www.uu-aarhus.dk gennem 8 gymnasieelevers oplevelser af ligheder og forskelle på uddannelserne. Filmene
er blevet til i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og UU. PTV Film har stået for produktionen.
Filmene er rettet mod grundskolens ældste klasser og udgør sammen med film om indgangene
på erhvervsuddannelserne et forberedelses– og inspirationsmateriale, når eleverne skal vælge introduktionskurser
og brobygningskurser i 8. - 10. klasse.
• Maleriudstilling. Fra 9. december til 11. januar udstiller maleren Mari Dahl i
UU´s lokaler, Værkmestergade 3, 1.
“I en tid hvor billederne raser hen over skærmen både på
fjernsynet og på computeren, finder jeg det betydningsfuldt
at pensle og skrabe fed oliemaling på benlimspræpareret
hørlærred,” siger Mari Dahl på sin hjemmeside:
http://lille-soho.dk
Næste UU INFO udkommer marts 2011
18
Change language