UU INFO november 2010 (åbner nyt vindue) - UU Aarhus-Samsø

uu.aarhus.dk

UU INFO november 2010 (åbner nyt vindue) - UU Aarhus-Samsø

log og egen kommunikation: virker det jeg gør, hvordan kan samtalen/vejledningen drives videre, hvad er næste

skridt set i relation til, hvad der netop er sket, hvordan er mit og vejledtes kropssprog osv.

Vejledning er en profession, og fagligheden udtrykker sig derfor mest tydeligt i den daglige praksis under overskrifterne

viden, kommunikation, samarbejde og administration.

Viden

UU vejledere ved en masse om uddannelse. De har en bred og opdateret viden om og overblik over uddannelsessystemet

generelt og ungdomsuddannelserne specifikt.

Vejlederne har indsigt i ungdomsuddannelsernes indhold og har viden om både formelle og uformelle forhold på

uddannelserne. Og de har viden om SU og andre muligheder for støtte.

Herudover har de viden om uddannelsernes jobmuligheder og kendskab til arbejdsmarkedet generelt.

Vejlederne har derudover også dyb indsigt i det uddannelsesafklarende og uddannelsesforberedende system og

herunder de mange tilbud og kommunale foranstaltninger, som alle på forskellig vis støtter unge på deres vej

mod uddannelse.

En UU vejleder har en generel viden om samfundet og samfundets sociale strukturer og viden om de forskellige

former for funktionsnedsættelser og diagnoser, som på forskellig måde gør, at unge kan have behov for en særlig

tilrettelagt vejledning.

UU vejlederen har også et indgående kendskab til unge og de unges livssituation. Dette hjælper UU vejlederen

til at holde fokus på, hvad der er svært for den enkelte unge, hvad der er behov for hjælp og støtte til, og hvad

der motiverer den unge.

Vejledningens mål er, at den unge skal få mulighed for at tage en uddannelse, men det er også en helt central

opgave, at vejlederen bidrager til at støtte den unge i at påtage sig styringen af eget liv. Vejlederens indsigt i unges

livssituation og evnen til at analysere den enkelte unges konkrete barrierer og muligheder gør det muligt på

et kvalificeret grundlag at dosere udfordringerne, således den unge selv kan formulere et perspektiv på uddannelse

og vurdere de udfordringer, et valg måtte indebære herunder de udfordringer, der er omkring økonomi,

bolig, personlige problemer med videre.

Denne brede og dybe viden om uddannelserne generelt, samfundets strukturer og de unge gør, at vejlederne

bliver gode til at gøre sig forestillinger om den unges vej gennem uddannelsessystemet. De er gode til at se de

uddannelsesmæssige perspektiver for den enkelte unge, hvor der kan være udfordringer, og hvilke konsekvenser

de forskellige valg og fravalg har.

Og de er gode til at hjælpe de unge, der har brug for ekstra støtte og brug for en ’omvej’ til uddannelse, også når

mødet foregår på den unges præmisser, fx i hjemmet, i skolen, på en ungdomsuddannelse eller i den unges fritidsmiljø.

Kommunikation

Et helt centralt element i vejlederens faglighed er kommunikation på flere forskellige platforme. Vejlederen kan

både kommunikere over for større grupper af unge og forældre, lave gruppevejledning og personlig vejledning,

og vejledere kan også kommunikere via de almindelige it-medier som telefon, sms og mail.

I sin kommunikation sørger vejlederen for at være på bølgelængde med modtagerne/modtageren. Vejlederen er

god til at skabe rum til tillid og ærlighed og fremstår troværdig. Vejlederen er åben, interesseret og nysgerrig

over for den andens historie og tanker.

Vejlederen lytter aktivt og udviser empati, og vejlederen giver de unge tid og plads til at tale og er ikke bange for

samtalens pauser, hvor der er plads til refleksion, koncentration og ro.

UU vejlederen er god til at styre samtalens rytme, tid, afgrænsning og indhold og sikre, at der i samtalen er den

nødvendige balance mellem udfordring af den unges perspektiv på uddannelse, konfrontering med de konsekvenser,

som valg og fravalg måtte have for den unge, og fokusering på den unges egne ressourcer.

Det er i spændingsfeltet mellem den unges perspektiv på egen uddannelsesmæssig karriere og de konsekvenser,

barrierer og udfordringer dette perspektiv indebærer, at uddannelsesmulighederne viser sig. Og det er i dette

valgrum, hvor egne ressourcer og styrker spejles med uddannelsernes krav og forventninger, at uddannelsesvalget

får mening for den enkelte.

Den gode vejleder skaber dette rum og anvender rummet og sin generelle viden og indsigt til sammen med den

unge at tænke alternativt og kreativt om uddannelsesvalget. På den måde understøtter vejlederen den unges

relevante valg af uddannelse og job. Og det er netop heri, vejledningens centrale kvalitet ligger.

2

More magazines by this user
Similar magazines