Niels Fink Ebbesen

overhovedet. Rejnholdt Jensens reform betød organisatorisk indførelse af
kollektiv ledelse og medlemmernes ret til til enhver tid at afsætte bestyrelsesrepræsentanterne
81 og mht. foreningens formål hed det i lovene: 82
»Foreningen vil ved alle lovlige Midler virke for en saadan Ordning af Samfundet, som
sikrer Enhver det størst mulige Udbytte af sin personlige Arbejdskraft og den fulde Ret til
Frihed og Uafhængighed.
Foreningen vil derfor bekæmpe enhver Art af Undertrykkelse, hvad enten denne udføres
i Kapitalens, Nationalitetens, Dannelsens, Religionens eller Fornemhedens Navn, eller
under nogetsomhelst andet Paaskud.«
Rejnholdt Jensen havde allerede i slutningen af 1850'erne foreslået noget
lignende (bl.a. inspireret af den afdøde Frederik Dreier), men først nu var
mulighederne for reformens gennemførelse til stede. Årtiet havde medført
stærkt forværrede materielle vilkår og ikke mindst var junigrundlovens valgordning
i 1865 for alvor truet. Reformen var en krigserklæring mod ethvert
kompromisforsøg i grundlovssagen og dermed mod J. A. Hansen-fløjen af
venstre og foreningen er herefter tydeligt placeret i den Tscherningske del af
venstre. 83 Rejnholdt Jensens linje vandt imidlertid ikke udelt tilslutning fra
foreningens medlemmer: en stor del af det i forvejen ringe antal meldte sig
ud, men en lille trofast skare - som Wolfe anslår til under 50 medlemmer 84 -
fortsatte endnu nogen tid.
HistorikereRs har hidtil kun kunnet dokumentere at foreningen eksisterede til slutningen af
1868 eller begyndelsen af 1869. 858 Jeg har imidlertid fundet en notits i Socialisten 8Sb 8/10-1872,
der lyder
»Den ældre Arbejderforening - ikke Hr. Rimestads Domæne - festligholder Lørdagen den
12te Oktober om Aftenen den Dag, da 'Haandværkerdannelsesforeningen' stiftedes for 25
Aar siden, 'Man' indmelder sig til Festen hos Murer Frederiksen, Antonistræde 6, 3die
Sal.«
Der kan næppe være nogen tvivl om, at »den ældre arbejderforening« er Københavns Arbejderforening.
Den omtalte murer Frederiksen optrådte også midt i 1860'erne i foreningslivets
forreste række. Han var bestyrelsesmedlem både før og efter Rejnholdt Jensens reform, 85c
arrangerede aftenunderholdning og fest. R5d - Selvom det altså nu er muligt at »forlænge«
foreningens levetid med 4 år, bidrager det desværre på ingen måde til kendskabet til foreningens
aktiviteter i disse år. Man kan blot formode, at de har indskrænket sig til arrangementer i
ny og næ af denne festlige art - og måske til jævnlige sammenkomster af en mindre kreds.
Foreningens virksomhed var allerede fra 1866 stærkt aftagende og i 1867 oplyste meddelelserne
i Folkebladet blot - bortset fra den nævnte festannoncering - at lokalet blev holdt åbent for
foreningens medlemmer lørdage om aftenen.
Først i begyndelsen af 1870'erne var følgerne af lavsopløsningen og arbejderklassens
levevilkår af en sådan karakter, at der var basis for dannelsen af
en egentlig nødværgeorganisation imod kapitalens overgreb. Disse omstændigheder
- og kun i ringe grad arbejdernes tilslutning til de socialistiske
85