Styrk børns evne til at undre sig. BUPL Børn&Unge

11. april 2013 44. årgang l www.bupl.dk 

Børn& 

unge07 

Tema: Social dumping 

Vi så intet 

Når institutionen lukkede, gjorde 

østarbejdere rent under slavelignende 

forhold. Mika Idorn Hansen er rystet. 

side 12-23 

BUPL trækker kommuner i Arbejdsretten 

Hjælp din lærer i gang efter konflikten 

Filosofisk snak styrker børns evne til undren 

8 

9 

28 

guide 

Sådan arbejder 

du med ild 34

2 

INDKALDELSE TIL 

GENERALFORSAMLING 

Den 24. april 2013 kl. 10.00 holder 

Pædagogernes Pensionskasse ordinær 

generalforsamling. Generalforsamlingen 

holdes hos Forca, Tuborg Boulevard 3, 

2900 Hellerup. 

Dagsordenen følger af § 12 i PBU’s vedtægter 

og offentliggøres på www.pbu.dk. 

Ifølge PBU’s vedtægter § 12, stk. 5 

har ”Pensionskassens og bestyrelsens 

medlemmer ret til at overvære general forsamlingen. 

Medlemmerne i pensions kassen 

har ret til at tage ordet dér, selvom de ikke er 

stemmeberettigede delegerede.” 

Medlemmer, der ønsker at møde på 

generalforsamlingen, skal tilmelde sig på 

tlf. 35 27 28 00 senest den 19. april 2013. 

Ekstraordinært 

BØRN&UNGE | NR. 07 | 11. april 2013 

BUPL Sydøst 

Den lokale lederforening i BUPL Sydøst holder 

ekstraordinært årsmøde mandag den 22. april 

kl. 10–ca.12. 

Formanden for BUPL’s Lederforening, Sanne 

Lorentzen, åbner mødet. 

Mødet holdes på adressen Fuglebakken 3, 

Vordingborg, og den lokale lederforening er 

vært ved en frokost. 

Hvis du har lyst til at deltage i frokosten, kan du 

tilmelde dig på tlf. 3546 5460. 

Foto: Jakob Carlsen 

indhold 

nyheder 

6 Pædagoger berørt af konflikten 

8 BUPL slæber KL i Arbejdsretten 

10 Erik fik respekt af at stå frem 

BØRN&UNGE 

Redaktion Redaktionschef Lene Søborg, art director 

Eva Krebs Larsen, journalist Vibeke Bye Jensen, 

journalist Steffen Hagemann, journalist Trine Vinther 

Larsen, journalist Julie Hardbo Larsen. 

Korrektur ved Karen Altschul. 

Ansvarshavende redaktør: Ida Thuesen Nielsen 

Telefon 3546 5100 

Adresse Blegdamsvej 124, 2100 København Ø 

Mail b&u@bupl.dk 

Annoncer Marianne Földvary og Niels Juul Pedersen 

Forside Jeppe Carlsen 

Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekster, der 

indsendes uopfordret. 

Udgiver 

Pædagoger 

ramt af lockout 

Tusindvis af pædagoger 

er berørt af kommunernes 

lockout af 

lærerne. Nogle steder er 

der næsten ingen børn. 

Andre steder er der alt 

for mange. Det har fået 

BUPL til at trække KL i 

Arbejdsretten. 

6 

øjeblikket 

24 Hospitalsklovne startede som pædagoger 

inspiration 

28 Filosofiske samtaler med børn 

34 Guide: Pas på ilden 

faste sider 

26 Opslagstavlen 

38 Fagbøger 

40 Nye børnebøger 

42 Læserbreve 

43 BUPL MENER 

side 

»Den usikre situation, pædagogerne er 

sat i, er helt og holdent KL’s ansvar.« 

Birgitte Conradsen, næstformand BUPL 

Forretningsudvalget Formand Henning Pedersen, 

næstformand Birgitte Conradsen, hovedkasserer Lasse 

Bjerg Jørgensen Faglige sekretærer Allan Baumann, 

Mette Aagaard Larsen. 

Tryk Stibo Graphic 

Kontrolleret oplag: 66.766 ISSN: 0006-5633 

Udgivelse i ugerne 2, 4, 6, 8, 10, 12, 15, 17, 19, 21, 23, 25, 

32, 34, 36, 38, 40, 42, 45, 47, 49 og 51. 

Ved problemer med levering kan du sende en mail til 

levering@bupl.dk 

tema 

Foto: Colourbox 

Det er skræmmende, at kommuner og 

kommunalt ansatte på den måde kan 

komme til at støtte nogle rigtigt usle 

arbejdsvilkår uden at vide det.« 

Guide 

Mika Idorn Hansen, fællestillidsrepræsentant, Rudersdal Kommune 

34 

side 

Sådan omgås du ild og bål 

En ulykke ved et bål i en jysk SFO har sat 

fokus på institutioners omgang med ild. 

Her får du en guide til at arbejde sikkert 

med ild og bål. 

Foto: Jens Hasse 

14 

Tal filosofisk 

med børn 

Filosofiske samtaler 

styrker børns evne til 

at undre sig og træner 

pædagogerne i at 

stille spørgsmål uden 

at forvente bestemte 

svar af børnene. 

Foto: Jeppe Carlsen 

overblik 

Social dumping 

12 Intro 

14 Rengøring under usle forhold 

Nordsjællandske pædagoger så aldrig 

institutionens stærkt underbetalte 

østeuropæiske rengøringsfolk. 

16 40 kroner i timen 

Underbetalte polske håndværkere bygger 

daginstitutioner billigt. 

17 Tillidsfolk siger fra 

Pædagogernes fællestillidsrepræsentanter 

siger fra over for social dumping. 

18 Legepladsen blev polsk 

Uden at lederne vidste det, blev arbejdet 

udført at lavtlønnede polske arbejdere. 

20 Holdninger 

BUPL’s formand, forskeren, lederformanden 

og KL om østarbejdernes indtog i 

kommunerne. 

22 Hvad kan du gøre selv? 

Hvis du som leder eller pædagog oplever 

’noget mistænkeligt’ i arbejdet på eller 

omkring din institution. 

28 

side 

3

4 

OGSÅ SALG TIL 

PRIVATE 


Tlf. 59 651790 ● Fax 59 6524 60 

ANBEFALES AF 

STATSAUTORISEREDE 

FODTERAPEUTER 

Pris fra kr. 

199,- 

PRIS FRA KR. 

169,- 

159,- 

PRIS FRA KR. 

inkl. moms 

INCL. MOMS 

INCL. MOMS 

Klip den ud og sæt den på opslagstavlen 

Fru C. Hermansens Mindelegat 

I ovennævnte legat er nogle legatportioner ledige. Ifølge 

legatfundatsen skal halvdelen af legatets nettoindtægt anvendes 

til støtte af børnepsykiatrisk forskning, medens 

den anden halvdel skal anvendes til opfyldelse af psykisk 

syge børns behov, som der ikke vil være mulighed for at 

få dækket af det offentlige. 

Forskningsansøgninger skal indeholde oplysning om 

ansøgerens CPR.-, CVR- eller SE-nummer, forskningsprotokol 

og al relevant dokumentation. Ansøgninger til 

opfyldelse af børns behov skal indeholde barnets CPRnummer 

og al relevant dokumentation. Samtidig bedes 

oplyst registrerings- og kontonummer i pengeinstitut til 

brug for overførsel af eventuel legatportion. Ansøgninger, 

der ikke indeholder nævnte oplysninger, vil ikke 

blive behandlet. 

Ansøgninger med bilag skal i 3 eksemplarer være indsendt 

til undertegnede inden den 1. maj 2013. 

Ansøgningerne forventes behandlet i maj måned, og alle 

ansøgere vil derefter blive orienteret i slutningen af juni 

måned. 

P.b.v. 

Advokat Carsten Kirstein ApS 

Nikolaj Plads 26 

1067 København K 

✁ 

Solskinsøen lokker 

Tre pædagoger og en pædagogstuderende vil etablere et 

pædagogisk netværk med grøn profil på Bornholm. Baggrunden 

for initiativet er det faldende børnetal på øen, 

og meningen er, at den bornholmske pædagogiske profession 

skal gå aktivt ind for at tiltrække børnefamilier. De 

skriver blandt andet i en pressemeddelelse, at børnene og 

børnefamilierne er forudsætninger for den gode udvikling 

på Bornholm, og at Bornholm kan være stolt over alle de 

gode pædagogiske tilbud, som findes på øen. ’Den lykkelige 

barndom er vel nok et af øens vigtigste aktiver, som stadig 

bør prioriteres på Bornholm’, fastlår de fire initiativtagere. 

382 

er det antal private daginstitutioner, der var i 2011. 

I 2007 var tallet 246, så der er sket en markant 

stigning. I samme periode er omfanget af private 

dagplejere næsten fordoblet fra 3.868 til 6.378. Det 

viser en undersøgelse som Bureau 2000 har lavet 

for forbundet FOA. 

Påskeæg til byrødder 

Hundredvis af byrådspolitikerne i det midt- og vestjyske 

har fået chokoladepåskeæg fra BUPL Midtvestjylland 

inden påske. Formålet med den ’søde’ event var at gøre 

byrødderne opmærksomme på, at pædagogerne også skal 

tænkes ind i den nye skolereform. Ved et regionalt skolemøde 

i Skive om den nye folkeskolereform overrakte BUPL 

Midtvestjylland også børne- og undervisningsminister 

Christine Antorini (S) et påskeæg. Hovedbudskabet til 

hende og alle byrådspolitikerne var, at pædagoger kan 

styrke børns trivsel i skolen og dermed øge deres indlæring. 

Det gør de allerede i dag mange steder. 

Foto: Colourbox 

»De offentlige arbejdsgivere – 

det vil sige KL, Danske Regioner 

og Finansministeriet – taler naturligvis 

sammen og koordinerer 

tæt både før, under og efter overenskomstforhandlinger. 

Sådan 

har det altid været.« 

Bjarne Corydon (S), finansminister, til Politiken 

Finansministeren har været beskyldt for 

aftalt spil under forhandlingerne om lærernes 

overenskomst. Hans rolle som både 

arbejdsgiver for de statsansatte lærere og 

finans minister med licens til at gribe ind har 

sat spørgsmålstegn ved hans troværdighed. 

Danskerne blåstempler nyttejob 

Danskerne er parate til at sende tusindvis 

af arbejdsløse ud for at rydde sne, fjerne 

skrald i parker eller klippe hække for pensionister. 

71 procent af danskerne ønsker arbejdsløse 

på kontanthjælp sendt ud i såkaldte 

nyttejob, viser en måling fra ugebrevet A4. 

Ifølge undersøgelsen tager kun 14 procent af 

danskerne afstand fra nyttejob. 

Professor og arbejdsmarkedsforsker John 

Andersen fra Roskilde Universitet mener, der 

er flere forklaringer på danskernes opbakning 

til nyttejob. 

»Når der er så bred opbakning til at indføre 

nyttejob, har det vel to forklaringer. En 

DET SPURGTE DE oM 

»Regeringen foreslår, at 

Alle 

kontanthjælpsmodtagere Socialdemokraterne 

over 30 år får et halvt år til 

selv at lede efter et job. Og 

hvis det ikke lykkes, bliver 

Radikale 

vedkommende pålagt et 

såkaldt nyttejob, hvor 

SF 

kontanthjælpsmodtageren Enhedslisten 

skal arbejde for sin kontanthjælp. 

Er du uenig eller 

Venstre 

enig i denne ændring?« 

Konservative 

Enig Uenig Hverken/eller 

Ved ikke 

Kilde: YouGov for Ugebladet A4. 

Liberal Alliance 

Dansk Folkeparti 

Især Enhedslisten har været på krigsstien med 

beskyldningerne: »Det er tydeligvis en ulige 

kamp, og det tyder ikke på, at der har været 

reelle forhandlinger«, sagde partiets finansordfører, 

Frank Aaen, efter et åbent samråd 

i Folketinget. 

gruppe vil sige, at ’det sandelig er på tide, at 

kontanthjælpsmodtagerne skal lave noget for 

pengene’, mens en anden gruppe glæder sig 

over, at ledige med dette tiltag får en form 

for jobgaranti,« siger John Andersen, og fortsætter: 

»Ordningen med fleksjob har vist, at der 

er en kæmpe interesse for at kunne arbejde 

på særlige vilkår. Samtidig er der jo sparet 

masser af almindelige jobfunktioner væk i 

den offentlige sektor, som der er behov for at 

genindføre. Det helt afgørende er derfor, om 

det bliver fornuftige nyttejob på fornuftige 

vilkår.« 

71 14 15 

80 9 11 

80 6 14 

60 6 34 

39 44 17 

83 8 9 

72 12 14 

82 7 11 

68 18 14 

Pressefoto 

En ommer i 

Tønder 

kort nyt 

Det kan blive meget bedre. 

Sådan lyder konklusionen, 

efter at Tønder Kommune har foretaget 

en stikprøveundersøgelse i 

stakkene af børnesager. 50 sager 

er gennemgået, og undersøgelsen 

viser, at der mangler en børnefaglig 

undersøgelse i 57 procent 

af sagerne. På den baggrund 

har Tønder Kommune besluttet, 

at kommunens 900 nuværende 

børne sager skal gennemgås. 

»Der er steder, hvor det kan blive 

bedre, blandt andet omkring registrering 

og opfølgning af sagerne,« 

siger Henrik Mehlsen til 

DR Syd. 

Han er formand for børne- og 

skoleudvalget i kommunen og 

erkender også, at det ikke er godt 

nok, at undersøgelsen viser, at der 

kun findes en bør- 

»Selv den dygnefagligundersøtigstesocialgelse i 57 procent af 

de sager, hvor der 

rådgiver ville 

ellers burde være 

ikke kunne nå 

en undersøgelse. 

det hele.« 

»Men der er også 

Anne Jørgensen, 

mange banale 

formand social- 

foranstaltninger, 

rådgiverne Region 

hvor der måske 

Syddanmark 

ikke er stort behov 

for sådan en undersøgelse,« 

siger Henrik Mehlsen. 

Anne Jørgensen, formand for 

socialrådgiverne i Region Syddanmark, 

mener, at kommunerne generelt 

har svært ved at leve op til 

de lovkrav, der stilles i børnesager. 

»Selv den dygtigste socialrådgiver 

ville ikke kunne nå det hele 

ud fra det pres, der er. Man vedtager 

nogle gode love, man vil have, 

at kommunerne efterlever, men 

man presser kommunerne økonomisk. 

Det er selvmodsigende at 

forlange, at kommunerne skal 

overholde den nye lovgivning, 

samtidig med at de skal overholde 

de stramme budgetter og aftaler,« 

siger hun. 

5

skolekonflikt 

Hundredtusindvis af pædagoger, forældre, børn, unge, studerende 

og lærere er berørt af skolekonflikten. men hvad slås lærerne og 

kommunerne egentlig om? 

Kommunernes Landsforening (KL) vil 

have afskaffet lærernes arbejdstidsaftale, 

som KL mener, er utidssvarende 

og står i vejen for mere undervisning. 

Lærerne vil ikke være med til at 

afskaffe arbejdstidsaftalen, som de 

mener sikrer dem tid til forberedelse 

af og kvalitet i undervisningen. 

KL’s chefforhandler, Michael Ziegler, til Politiken: 

»Enten har man arbejdstidsregler, der bestemmer, hvad tiden skal bruges til. Eller 

også har man ikke, og så er det overladt til skolelederne. Det er altså meget svært 

at finde den gyldne middelvej.« 

KL’s ønsker, at arbejdstidsreglerne 

sætter den ydre ramme om arbejdstiden, 

for eksempel ved at angive den 

gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. 

Arbejdstidsreglerne skal ikke regulere, 

hvad arbejdstiden anvendes til. 

Danmarks Lærerforening ønsker at 

beholde den eksisterende arbejdstidsaftale 

og har uden held forsøgt 

sig med en række andre udspil under 

forhandlingerne. 

Det var såmænd KL's Michael Ziegler, der sagde disse ord. SBH 

16.800 

BUPL-medlemmer, som 

arbejder i skolefritidsordninger, 

på fritidshjem 

og i klubber eller som 

pædagoger i folkeskolen, 

er berørt af konflikten. 

Forstå konflikten på 

2 minutter 

Da den nuværende aftale blev indgået i 2008, fik den disse pæne ord med på vejen: 

»Jeg synes, at den arbejdstidsaftale, der er indgået, er helt rigtig. Den skaber en 

fleksibilitet i dagligdagen og giver fleksibilitet for skolelederen. Den gør op med 

noget af alt det timetælleri, som har præget folkeskolen i for mange år. Jeg vil give 

den næsten et 12-tal på den nye skala.« 

Hvad er en lockout? 

Lockout vil sige, at arbejdsgiveren udelukker de ansatte i en virksomhed eller 

inden for et overenskomstområde fra at arbejde. Det er modsvaret på arbejdstagernes 

strejker. Ordet stammer fra engelsk og betyder at låse ude. En lockout 

skal ligesom en strejke varsles fire uger, før den træder i kraft. Der er i princippet 

ingen grænse for, hvor længe den kan vare. Under en lockout eller en strejke 

ophører medarbejderens ansættelsesforhold midlertidigt, og de får derfor ingen 

løn. I stedet udbetaler fagforeningen som regel konfliktunderstøttelse. 

kronologi 

28. februar 2013 

Overenskomstforhandlingerne 

mellem Kommunernes 

Landsforening (KL) og Danmarks 

Lærerforening bryder 

sammen. 

28. februar 

KL varsler lockout over for Lærernes 

Centralorganisation, 

LC, fra 1. april 2013. 

22. marts 

KL’s chefforhandler Michael 

Ziegler og lærerformand 

Anders Bondo Christensen 

forhandler i forligsinstitutionen 

hos forligskvinden Mette 

Christensen. Forhandlingerne 

bryder endeligt sammen. 

27. marts 

BUPL og KL kan ikke blive 

enige om, hvad der er konfliktramt 

arbejde. Sagen 

havner i Arbejdsretten. 

1. april 

Lærernes overenskomst udløber. 

Da forligskvinden ikke har 

valgt at udsætte konflikten, 

træder lockouten i kraft. 

2. april 

Elever og lærere møder op til 

lukkede skoler. 

4. april 

Arbejdsretten vælger at 

udskyde stillingtagen i BUPL’s 

sag om konfliktramt arbejde. 

2. maj 

Folkeskolens skriftlige 

afgangsprøver starter eller 

udsættes, hvis konflikten ikke 

er løst. 

3. juni 

Folkeskolens mundtlige 

afgangsprøver starter eller 

udsættes, hvis konflikten ikke 

er løst. 

65.000 

lærere er ramt af lockouten. 

Det er cirka 

50.000 kommunalt 

ansatte lærere og 

cirka 15.000 lærere 

ansat i staten. 

Pædagogerne bruger blandt andet tiden til oprydning og planlægning af undervisningen. Foto: Lars Horn 

som at arbejde i ferien 

På Arden Skole er næsten alle lærere ramt af lockout, så kun få børn har undervisning. 

Men skolens pædagoger er på arbejde. 

Påskeferien er slut, så pædagogerne i Arden 

Skoles kontaktklasser er naturligvis 

på arbejde. Intet er dog, som det plejer, for 

lærerne er lockoutet, og næsten ingen børn 

modtager undervisning. 

»Det føles som at være på arbejde, når der 

er ferie. Det er lidt mærkeligt,« siger tillids- 

repræsentant Nicolai Dumont. 

Han plejer at indgå i undervisningen i sko- 

lens kontaktklasser, som er for elever med 

diagnoser som autisme og Asbergers syndrom. 

Nu ser dagen dog anderledes ud for de ni 

pædagoger, de to pædagogstuderende og de 

to pædagogiske assistenter, der er ansat på 

skolen. 

»Vi har snakket en del, kigget på under- 

visningsplaner, og nogle har også ryddet op. 

Enkelte lærere er ikke konfliktramte, så én 

klasse har undervisning. Der har pædago- 

ger også været med, som de plejer, fortæller 

Nicolai Dumont. 

kommuner tjener på konflikter 

På det private arbejdsmarked På det offentlige område er det en 

er strejke og lockout en konflikt ulige kamp at strejke og lockoute. 

mellem to parter, der begge har For medarbejderne får stadig ikke 

noget at miste. Som medarbejder løn. Men arbejdsgiverne sparer 

får man ikke løn under en konflikt, penge. Kommunerne sparer knap 

men virksomheden tjener heller in- 50 millioner kroner om dagen 

gen penge og risikerer at gå fallit. under lærerlockouten. 

Eftermiddagen er en smule mere livlig end 

formiddagen. Ud af de normalt 20 børn, der 

normalt kommer i kontaktklassens SFO og 

780.000 

elever er ramt af lockouten. 

Det er flere end 

500.000 børn i folkeskolen 

og 280.000 elever på 

andre skoler. 

klubtilbud, er 5 mødt op. De kommer blandt 

andet en tur i svømmehallen. 

Selvom hverdagens pres er mere end lettet, 

beskriver tillidsrepræsentanten situationen 

som træls. 

»Vi skal ikke tage konfliktramt arbejde, men 

vi er vant til, at lærere og pædagoger samarbejder 

om undervisningen. Nu er vi opdelt, så når 

læreren ikke er her, kan der ikke gennemføres 

undervisning. Taberne er børnene, som er vant 

til en fast struktur,« siger Nicolai Dumont. 

KAMP 

pædagoger strejkede i 2008 

Pædagogerne var i konflikt ved overenskomstforhandlingerne 

i 2008, hvor de strejkede 

i for at få mere i løn. Pædagogstrejken 

var en del af en serie af strejker, der opstod 

i foråret 2008, efter at flere overenskomstforhandlinger 

brød sammen. I alt var cirka 

75.000 offentligt ansatte udtaget til strejke. 

6 BØRN&UNGE | NR. 07 | 11. april 2013 

7

8 

BUPL's formand, Henning Pedersen demonstrerede sammen med en masse andre foran Arbejdsretten. 

bupl trækker kl i arbejdsretten 

Hvad er konfliktramt arbejde? Det spørgsmål skal Arbejdsretten tage stilling til, efter 

at kommuner og BUPL ikke kunne blive enige. Svaret er dog ikke lige på trapperne. 

Op mod 1.000 pædagoger og lærere, 

deriblandt BUPL’s formand, Henning 

Pedersen, var mødt op til demonstration foran 

Arbejdsretten i København torsdag den 4. 

april. Arbejdsretten skulle tage stilling til, 

om pædagoger udfører konfliktramt arbejde, 

når de bliver sat til at passe hele skoleklasser, 

mens lærerne er lockoutet. 

BUPL mener, at antallet af elever skal halveres 

i en klasse, når læreren er lockoutet, for 

ellers bliver pædagogen bedt om at arbejde 

mere end normalt, og det er det samme som at 

»Ensomheden er enorm, når man pludselig 

er en af de få på en skole. Desuden bliver det 

ekstra tydeligt, at vores faglighed fortsat ikke 

er defineret tilfredsstillende, når det drejer sig 

om inklusion. Det er godt nok meget mere end 

at føre tilsyn.« 

Rikke Smedegaard Hansen, pædagog i skolen, på Facebook 


udføre konfliktramt arbejde. Modparten, som 

er Kommunernes Landsforening (KL), mener 

omvendt, at pædagoger godt må føre tilsyn 

med hele klasser, så længe de ikke underviser. 

Arbejdsretten besluttede at udskyde sagen 

til den 14. maj. 

Det ærgrer BUPL’s formand. 

»Det er stærkt utilfredsstillende, at vi ikke 

kan få en hurtigere afklaring. Og det er problematisk 

for de pædagoger på skolerne, som 

er i tvivl om, hvorvidt de påtager sig konfliktramt 

arbejde eller ej. De kommer til at leve 

Foto: Jakob Carlsen 

med den usikkerhed, formodentlig under 

hele konflikten,« siger Henning Pedersen. 

I ventetiden er situationen som nu, at pædagogerne 

skal følge de ordrer, som de får 

fra deres ledere. 

Det kan betyde, at 2 pædagoger har ansvaret 

for 68 børn, som de har på Gadehaveskolen i 

Høje Taastrup – kommunen, hvor KL’s chefforhandler 

Michael Ziegler (K) er borgmester. 

SBH 

»Det er altså lidt svært, når kommunerne og BUPL 

ikke kan blive enige om, hvilken slags tilsyn vi må 

føre. Jeg er helt med på det særlige og det generelle 

tilsyn, som BUPL definerer, men det er jo ikke kommunernes 

opfattelse af tilsyn. Pyha, vi bliver godt 

nok sat i et dilemma.« Ulla Dahl Hertz, pædagog i skolen, på Facebook 

sådan hjælper du lærerne 

i gang efter konflikten 

Når lærerne vender tilbage på jobbet efter lockouten, bør du som 

pædagog møde dem med respekt og droppe de dårlige jokes. Her 

5 råd fra arbejdspsykolog Anton Eg Andersen. 

Af Julie Hardbo Larsen, jhl@bupl.dk 

mød lærerne med respekt 

Mød dine lærerkolleger med respekt og for- 

ståelse, når de vender tilbage efter lockouten. 

Vær opmærksom på, at konflikten ikke 

er noget, den enkelte lærer har ansvar for. 

Undgå derfor at bebrejde lærerne konflikten eller 

den eventuelle ekstra arbejdsbyrde, du måske har 

haft under lockouten. Husk, at du har kunnet gå 

på arbejde i nogenlunde tryghed, mens lærerne i 

en periode har været usikre på, hvad der skulle ske 

med deres arbejdsliv. 

forstå lærernes frustrationer 

Jo længere tid konflikten varer, jo større vil 

frustrationerne blandt lærerne formentligt 

blive, og jo sværere vil det være at vende 

tilbage til arbejdspladsen. Husk, at det kan 

være frustrerende for lærerne ikke at kunne udføre 

det arbejde, de gerne vil. I modsætning til, hvis 

man for eksempel er på barselsorlov, har nogle 

udenforstående truffet en beslutning, man ikke 

har indflydelse på, men som har stor betydning for 

ens hverdag. 

drop de dårlige jokes 

Lad bebrejdelser og dårlige vittigheder om 

konflikten blive hjemme. Det er ikke sikkert, 

at lærerne synes om det, hvis du i sjov brokker 

dig over, at de har gået og ’locket den af ’, 

mens du selv har knoklet. Mød dine lærerkolleger 

med et positivt sind, når de kommer tilbage efter 

lockouten. Giv gerne udtryk for, at du har savnet 

dem og ser frem til at samarbejde med dem igen. 

Hørt i sfo’en 

SFO-pædagogen står over for den lille dreng fra 1. klasse. Drengen 

ser meget forurettet ud. 

»Min lærer er blevet knockoutet,« siger han. 

Drengen har hørt noget derhjemme og føler, at han nu kan snakke 

med om det store emne, konflikten på skoleområdet. Og han 

synes, det er strengt sådan at knockoute hans lærer. 

der kommer en tilpasningsperiode 

Det kan være en udfordring for pædagoger 

og lærere at finde en fælles rytme igen 

efter lockouten. Nogle pædagoger har 

måske fået ekstra ansvar eller nyt ansvar 

og andre opgaver under lockouten, og 

der er opstået nye mønstre i hverdagen. 

Vær opmærksom på, at du måske skal 

give slip på nogle opgaver, når lærerne 

vender tilbage. Vær forberedt på, at 

det kan tage tid at tilpasse sig en ny 

hverdag. 

Husk børnene 

Som følge af lockouten har 

skolebørn i hele Danmark 

oplevet store skift i deres 

hverdag. Vær opmærksom 

på, at nogle børn kan have svært 

ved at tackle, at hverdagen pludselig 

er meget anderledes, end 

den plejer. Det kan give utryghed 

og konflikter, både mens 

lockouten står på, og når børnene 

efter lockouten skal begynde 

i skole igen. 

skolekonflikt 

Nu skal du stemme 

Nu skal du endelig stemme om det overenskomstresul- 

tat, BUPL har forhandlet hjem i vintermånederne. Både 

BUPL’s hovedbestyrelse og forhandlingsfællesskabet KTO’s 

repræsentantskab, som BUPL er en del af, har godkendt 

forhandlingsresultaterne. 

derfor skal du nu stemme. 

Ifølge planen skal du senest den 15. april have modtaget 

en stemmeseddel og en pjece, der forklarer resultatet. 

Der kan enten stemmes ’ja’ eller ’nej’ til resultatet. 

Du kan stemme på bupl.dk, med en sms eller ved at scanne 

en kode med din smartphone. Du kan også brevstemme. 

afstemningsresultatet offentliggøres den 30. april 

kl. 12.00. 

Den samlede ramme for overenskomsten er 2,62 procent, 

som fordeles over to år. Heraf er 1,97 procent sat af til 

generelle lønstigninger. 

 

Læs også BUPL Mener side 43. 

9

10 

pædoFiliaNklaGEt 

10. januar 2013 44. årgang l www.bupl.dk 

Børn& 

unge01 

Mareridtet 

I ’Jagten’ spiller Mads Mikkelsen Lucas, hvis 

liv bliver smadret af en løgn om sexovergreb. 

For Erik skete det i virkeligheden. 10-23 

Pædagoger savner indflydelse 6 

Børns og unges trivsel under lup 9 

Voksne er statister i børns trivsel 28 

guide 

Lær at holde på 

blyanten 34 

p1_forside mm.indd 1 07-01-2013 12:35:10 

efter ’jagten’ 

Efter filmen ’Jagten’, hvor pædagogen Lucas uretmæssigt mistænkes for at have begået seksuelle overgreb, har debatten om pædofiliangst 

raset i alle medier. I Børn&Unge nr. 1 gik temaet i dybden med emnet. Siden har vi haft fokus på pædagogers frygt for at blive 

anklaget for pædofili og på de aftryk, det kan sætte på både den personlige og den pædagogiske dagligdag. 

Jeg vil 

selv 

styre 

mit liv 

Da anmeldelsen om blufærdighedskrænkelse fik Erik Kirks 

tilværelse til at ramle, traf han en beslutning om at være 

åben over for mistanken. Det har bragt ham gennem forløbet. 

Af Mikkel Prytz, b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse 

Erik Kirk er spændt, da han søndag 

den 6. januar sætter sig til rette foran 

DR-programmet ’21 Søndag’. Aftenens 

tophistorie handler om en mandlig 

pædagog, som er blevet frikendt for politi- 

ets anklager om blufærdighedskrænkelse, 

men som ikke kan vende tilbage til sit job i 

en børnehave. 

Erik Kirk trækker vejret dybt, da indslaget 

går i gang. Han har sammen med sin kone forberedt 

sig på, at det vil blive en ekstraordinær 

oplevelse at se fjernsyn denne aften. Indslaget 

handler om de forfærdelige oplevelser, han 

var ude for godt et halvt år tidligere, da han 

blev mistænkt for at have blottet sig for to 

drenge i et depotrum og derfor blev suspenderet 

fra sit arbejde. 

»Det at se sig selv i fjernsynet er selvfølgelig 

usædvanligt. Men indslaget kørte med den 

vinkel, jeg havde aftalt med dem, og det var 

alt i alt en positiv oplevelse,« husker Erik Kirk. 

Det er nu et par måneder siden, at den 

suspenderede pædagog var tidens varmeste 

debatemne. Erik Kirk fortæller her, hvordan 

han oplevede turen gennem mediemøllen. Og 

hvordan han på et tidligt tidspunkt traf en 

vigtig beslutning om at genvinde kontrollen 

over sit eget liv. 

en god historie. Efter tv-indslaget begynder 

reaktionerne at vælte ind. Folk ringer og 

sender beskeder, og fra alle sider møder Erik 

Kirk opbakning. 

»Mine venner og bekendte synes, det er flot, 

at jeg er stået frem. En enkelt forælder skrev 

også til mig: ’Hej, jeg så dig i fjernsynet, og 

du skal vide, at jeg stoler på dig’. Det varmer 

og hjælper meget, at de synes, jeg har gjort 

det rigtige,« siger Erik Kirk. 

Tilbuddene strømmer også ind fra forskellige 

medier. ’Go’aften Danmark’ vil have ham 

i studiet, og BT inviterer ham til at chatte med 

avisens læsere. Men bortset fra det interview, 

der kommer i Børn&Unge et par dage efter 

udsendelsen, takker Erik Kirk nej til mere 

plads i rampelyset. 

det rigtige valg. Inden indslaget blev vist 

i tv, lukkede Erik Kirk og hans kone midlertidigt 

ned for deres Facebook-profiler, og derfor 

ser den suspenderede pædagog først længe 

efter, hvordan hans historie bliver diskuteret 

på BUPL’s Facebook-side. 

Også her modtager Erik Kirk skulderklap og 

trøstende ord, og det bekræfter ham yder ligere 

i, at beslutningen om at stille sig frem og fortælle 

sin historie var den rette. Et valg han 

traf, allerede da den første forskrækkelse over 

at blive anklaget for overgreb havde lagt sig. 

»Jeg har sagt til mig selv, at jeg ikke vil blive 

syg af den her oplevelse. Jeg vil tage teten i mit 

eget liv, og derfor var det mig selv, der gik ud 

med min historie og indledte diskussionen. 

BØRN&UNGE | NR. 07 | 11. april 2013 11 

fakta 

mandlige pædagoger 

undgår at være alene 

med børn 

8 ud af 10 mandlige pædagoger 

føler, at risikoen for at 

blive anklaget for pædofili er 

blevet større de seneste år. 

Det viser en nyligt offentliggjort 

undersøgelse, som 

forskningsgruppen Paradox 

fra Aarhus Universitet har 

foretaget sammen med SL, 

FOA og BUPL. 

Flere end halvdelen af de 

mandlige pædagoger i undersøgelsen 

har ændret adfærd 

over for børn som følge af det 

øgede fokus på pædofili. Og 4 

ud af 10 mandlige pædagoger 

undgår at være alene sammen 

med børn. 

Undersøgelsen kan findes på 

smk.au.dk/forskning/forskningsgruppen-paradox. 

På den måde bliver det ikke sådan noget, som 

nogen har hørt fra nogen,« siger pædagogen. 

anden side af sagen. Derfor er hans råd til 

pædagoger, der bliver uretmæssigt anklaget 

for pædofili, at de skal stille sig frem og fortælle, 

hvad de har været igennem, så andre 

kan få indsigt i sagen. 

»Det primære er at holde fast i, at der er 

en anden side af sagen. Hvis man føler sig 

uretfærdigt behandlet, skal man selv kæmpe 

for at få den frem. For mig har det i hvert fald 

været den eneste vej,« lyder det fra Erik Kirk. 

Han er fortsat i gang med den diplomuddannelse 

i psykologi, han begyndte på 

umiddelbart efter, at han blev fritaget for 

tjeneste i børnehaven. 

»Jeg bliver færdig til sommer og har ikke noget 

at lave derefter. Så hvis nogen mangler en 

veluddannet pædagog, skal de være velkomne 

til at henvende sig,« lyder opfordringen. n 

Skuffet over kommunen 

Erik Kirk, er skuffet over Aarhus Kommunes håndtering 

af hans sag. Kommunen giver ham delvis ret, 

men afviser at diskutere personsager i pressen. 

Af Mikkel Prytz, b&u@bupl.dk 

Erik Kirks historie om at blive anklaget 

for blufærdighedskrænkelse og 

bortvist fra sit arbejde har fået stor opmærksomhed 

i den offentlige debat – godt 

hjulpet på vej af filmen ’Jagten’, hvor en 

løgn om sexovergreb ødelægger livet for 

pædagogen Lucas. 

Mens debatten har rullet, har Erik 

Kirks tidligere arbejdsgiver, Aarhus Kommune, 

været anderledes tavs om hans 

sag. Og det har skuffet den suspenderede 

pædagog. 

»Jeg havde regnet med, at kommunen 

ville sige noget andet, end at man ikke 

kan kommentere enkeltsager. Jeg har tydeligt 

sagt til dem, at de må kommentere 

min sag lige så meget, de har lyst til. Men 

kommunen har åbenbart ikke haft lyst til 

at lære noget af det her,« siger Erik Kirk. 

dreng på øde landevej. På Aarhus 

Kommunes hjemmeside kunne man 

indtil for nylig stadig læse en pressemeddelelse 

fra slutningen af maj sidste 

år, hvor det fremgår, at en medarbejder 

er mistænkt for blufærdighedskrænkelse 

af et barn. Og at det var forældrenes mistanke 

om overgreb, der ledte politiet på 

sporet af sagen. 

Den forsikrer desuden bekymrede forældre 

om, at medarbejderen ikke siden 

har vist sig i institutionen, og at vedkommende 

ikke tidligere har været ansat i 

andre af kommunens institutioner. 

Pressemeddelelsen er ledsaget af et 

foto af en lille dreng, der står med sin 

bamse under armen og ser ud over en 

øde landevej. 

»Jeg har stadig ikke set en pressemeddelelse 

fra Aarhus Kommune om, 

at sigtelsen mod mig er frafaldet. Det 

undrer mig meget, for det er jo ikke, fordi 

kommunen ikke har fået henvendelser 

fra pressen i sagen siden da. Og de var 

hurtige til at sende en meddelelse ud, 

da politiet sigtede mig,« siger Erik Kirk. 

kommunen giver ret. Børne- og ungechef 

i Aarhus Kommune Ole Kiil Jacobsen 

er enig med Erik Kirk i, at kommunen 

burde have sendt en pressemeddelelse 

ud, da politiet frafaldt sagen mod ham, 

eller på en anden måde have sikret, at 

offentligheden fik besked om sagens 

afslutning. 

»Hver gang vi har haft en sag, evaluerer 

vi på den. Men vi har i denne sag ikke 

været opmærksomme på, at vi ikke har 

fået lagt modoplysningen ud på nettet. 

Erik Kirk har ret i, at pressemeddelelsen 

ikke skal stå uimodsagt bagefter, så det 

skal vi gøre anderledes fremadrettet,« 

siger Ole Kiil Jacobsen. 

»Pressemeddelelsen er nu fjernet fra 

hjemmesiden. Med omtalen i ’21 Søndag’ 

og i Børn&Unge mener jeg ikke at kunne 

tilføje mere til den konkrete sag,« siger 

han. 

Udviklingspunkt. Erik Kirk kan stadig 

ikke forstå, hvorfor han ikke kunne 

vende tilbage til sit gamle arbejde i en 

børnehave, efter at politiet frafaldt sigtelsen 

mod ham. Ole Kiil Jacobsen vil af 

juridiske og etiske grunde ikke forholde 

sig til Eriks konkrete sag, men fortæller 

gerne, hvad kommunen generelt gør, for 

at medarbejdere kan vende tilbage til deres 

arbejde i sådan en situation. 

»Man kan ikke lave en manual for det, 

men det er vigtigt samtidig med politisagen 

at understøtte medarbejderen og 

orientere forældrene og personalet på en 

måde, så vi ikke mindsker chancen for, 

at den pågældende kommer tilbage til sit 

arbejde. Der er jeg opmærksom på, at vi 

har et udviklingspunkt,« siger børne- og 

ungechefen. n

12 

tema 

SOciaL DUmPiNg 

Læs artiklerne: 

• Pædagoger mødte aldrig 

de underbetalte rumænere 

• Byggede institution for 40 

kroner i timen 

• BUPL-tillidsfolk: Det er 

klokke klart for galt 

• Hvad gør du, hvis du ser 

noget mistænkeligt? 

• Legepladsen er polsk 

• Direktør: Polakker er ikke 

billigere end danskere 

• SFO-leder blev snydt 

• Professor: Jeg er overrasket 

• KL: Privat arbejde er billigere 

• BUPL's formand: Naturligvis 

skal vi blande os 

• Lederformand: Næsten 

umuligt at gennemskue 

Her gjorde fattige 

østeuropæere rent 

til uhørt lav løn. 

slAVElIgnEnDE 

ForHolD 

Af Peter Andersen, b&u@bupl.dk / Foto: Jeppe Carlsen 

Social dumping er et stigende 

problem i Danmark. Arbejdere 

fra især østeuropæiske lande 

knokler for en løn, ingen 

dansk familie ville kunne 

overleve for. 

Hver gang fagforbundet 3F 

rejser 10 sager om løndumping 

inden for byggeriet, står der 

’offentlig bygherre’ på 4 af 

sagerne. 

En stor del af sagerne handler 

om skoler og daginstitutioner, 

hvor illegale eller lavtlønnede 

udlændinge har arbejdet. 

I temaet fortæller vi om polske 

håndværkere, der har været 

med til at bygge nye lækre 

daginstitutioner og legepladser 

til timelønninger langt 

under de danske. Vi fortæller 

også om rumænere, der efter 

mørkets frembrud har gjort 

rent i børnehaver under slavelignende 

forhold. 

Her fik polakker 

5.500 om måneden 

for at bygge nyt. 

Her blev SFOleder 

snydt til at 

købe polsk. 

Her blev kommunen 

snydt til at lønne lavt. 

Her fik polakker 40 

kroner i timen for at 

bygge klimavenligt. 

BØRN&UNGE BØRN&UNgE | NR. 07 | 11. april 2013 

13

14 

SOciaL DUmPiNg 

BØRN&UNgE | NR. 07 | 11. april 2013 

pædagoger 

mødte aldrig 

rumænske 

slaver 

mika idorn Hansen 

er ansat i Børnehuset 

Sjælsø, hvor 

rumænere gjorde 

rent. Der forsvandt 

meget legetøj i 

perioden, men det 

returnerede poltiet 

i en stor sort sæk. 

rystede pædagoger var 

helt uvidende om, at 

deres institutioner om 

natten blev gjort rent af 

rumænere, som arbejdede 

12 timer i døgnet og 

tjente mindre end 3.700 

kroner om måneden. 

I 

januar blev tre mænd og en kvinde med 

rødder i Serbien anholdt i Helsingør. 

De blev sigtet for dokumentfalsk, 

bedrageri og for reelt at have tvunget 

rumænske arbejdere til slaveri. 

Det er kulminationen på en sag, som har 

afdækket, at daginstitutioner og skoler i 

Nordsjælland over en periode på tre år blev 

gjort rent af udlændinge, som var i Danmark 

på falske papirer, boede under kummerlige 

forhold og fik 3.700 kroner eller mindre om 

måneden for 12 timers dagligt arbejde. 

Hvis de overhovedet fik løn. En familie har 

fortalt Fagbladet 3F, at de ingen penge fik og 

levede af den mad, børn havde smidt i skraldespande. 

I en periode boede 10 mennesker i 

et hus, hvor der hverken var vand eller elektricitet, 

men rigeligt med rotter og rottelort. 

De sigtede serbere fungerede som underleverandører 

til Danmarks næststørste rengøringsselskab, 

Forenede Service, som en 

række kommuner har kontrakt med. En 

af dem er Rudersdal i Nordsjælland, hvor 

rumænerne stod for rengøringen på flere 

daginstitu tioner, uden at de ansatte eller 

forældrene anede, hvad der foregik. 

RyStet pædagog. »Vi så dem aldrig,« fortæller 

Mika Idorn Hansen. 

Hun arbejder i Børnehuset Sjælsø, men fungerer 

for tiden som fællestillidsrepræsentant 

for pædagogerne i hele Rudersdal Kommune. 

»Vi snakkede om, at der nogle gange ikke 

blev gjort ordentligt rent, for eksempel omkring 

børnetoiletterne. Og så begyndte legetøjet 

at forsvinde, også mere end normalt. 

Først senere, da politiet returnerede en sort 

sæk fyldt med legetøj, gik det op for os, at 

rengøringsfolkene havde stjålet det,« siger 

Mika Idorn Hansen. 

det er bagmændene sigtet for 

Nordsjællands Politi anholdt i januar otte mennesker, hvoraf fire er blevet sigtet: En 39årig 

serbisk mand, hans 43-årige samleverske, en 20-årig søn samt et 28-årigt mandligt 

familiemedlem, som er sigtet for at have udarbejdet 21 falske ansættelseskontrakter. 

Den alvorligste del af sigtelsen går på at have udsat to rumænere for menneskehandel og 

for at have udnyttet dem ’til at arbejde under slaverilignende forhold’. Ifølge sigtelsen er 

de rumænske rengøringsfolk, der har gjort rent i flere institutioner, blevet narret til at tro, 

at de kun skulle have cirka 3.000 kroner om måneden i kontanter i løn. Resten af den løn, 

som kunderne betalte for rengøringen, og feriepenge gik ind på andre konti. Politiet har 

opgjort, at bagmændene på et år hævede 276.000 kroner på de to rumæneres konti. 

Sagen efterforskes stadig. 

Hun er rystet over afsløringerne af, hvad 

der reelt er foregået efter lukketid på hendes 

arbejdsplads. 

»Det er skræmmende, at kommuner og 

kommunalt ansatte på den måde kan komme 

til at støtte nogle usle arbejdsvilkår uden at 

vide det,« siger Mika Idorn Hansen, som har 

den holdning, at alt kommunalt arbejde skal 

foregå på danske overenskomstvilkår. 

InvItatIon tIl dumpIng. Fagbladet 3F, 

som har kulegravet den nordsjællandske rengøringsskandale, 

kunne sidste år berette om 

flere razziaer, hvor Skat og politiet gik målrettet 

efter underleverandører i branchen. 

En af aktionerne afslørede, at 15 ud af 25 

udlændinge, der var hyret til at gøre rent i 

børnehaver, vuggestuer og andre offentlige 

institutioner arbejdede sort eller havde rod 

i papirerne. 

Det overrasker ikke arbejdsmarkedsforskeren 

Søren Kaj Andersen fra Københavns 

Universitet. 

»Som udgangspunkt er overenskomstdækningen 

på det danske arbejdsmarked intakt, 

men der er nogle lommer, og dem finder man 

blandt andet i rengøringsbranchen. Det er en 

kombination af den pressede økonomi i kommunerne, 

og at der er åbnet for arbejdskraft 

fra udlandet,« siger han. 

Rengøringsgiganten ISS har offentligt 

klandret staten og kommunerne for at bidrage 

til social dumping ved at presse priserne 

så hårdt, at det ikke er muligt at leve op 

til normale løn- og arbejdsvilkår. Og samme 

situation gør sig eksempelvis gældende i 

bygge branchen. 

»Det, der frustrerer nogle virksomheder, 

er jo ikke, at de taber en licitation, men at de 

taber den med en margin på 40-50 procent. 

Og hvis man som udbudsgiver sætter rammerne 

efter de billigste tilbud, har man for 

alvor inviteret social dumping indenfor,« siger 

Søren Kaj Andersen. 

vI blev Snydt. Rudersdal Kommune afviser 

at have sat barren for lavt eller at være faldet 

for et specielt billigt tilbud. 

»Vi indgår en kontrakt og forventer, at selskabet 

overholder internationale standarder 

og aftaler. Vi blev snydt og var lige så rystede 

som alle andre, da sandheden kom frem,« 

siger Henning Bach Christensen, direktør 

i kommunen. 

Forenede Service har skilt sig af med mere 

end 30 medarbejdere som følge af skandalen. 

Mange af dem var rengøringsassistenter, som 

viste sig at være i Danmark på falske papirer. 

Rudersdal Kommune samarbejder fortsat 

med Forenede Service, der har betalt godt 

800.000 kroner i erstatning til kommunen, 

blandt andet for tyveri. Men selskabet må 

ikke længere bruge underleverandører, og 

kontrollen er skærpet markant. 

»Vi kunne se, at Forenede Service ikke vidste, 

hvem der gjorde rent for dem. Så de har 

fået at vide, at de kun må bruge deres egne 

folk, og det samme gælder Renell, som er det 

andet rengøringsselskab, vi har kontrakt 

med,« siger Henning Bach Christensen. 

Kommunen har ansat en kvalitetsinspektør, 

som både skal tjekke, at standarden 

er i orden, og om rengøringsfolkene 

kan identificere sig og har uniform på. 

I den sammenhæng er institutionslederne 

en vigtig forpost. 

»Vi har informeret vores ledere om sagen. 

Hvis de oplever noget, der ikke er, som det skal 

være, skal de melde det til kvalitetsinspektøren,« 

siger Henning Bach Christensen. n 

15

16 

social dumping 

byggede 

institution 

for 40 kroner 

i timen 

Det offentlige står bag en 

stor del af de byggerier, 

hvor der er foregået løndumping. 

Vallensbæk 

Kommune vil nu sikre, 

at der bliver betalt dansk 

løn, både når der bygges, 

repareres og gøres rent. 

marts åbnede daginstitutionen Amalie- 

1. parken i Vallensbæk. Den er som den 

første i Danmark bygget af genanvendelige 

natursten, som skaber et godt indeklima for 

de 120 børnehave- og vuggestuebørn. 

Hvad man ikke kan se, er, at facaden er 

pudset af polske arbejdere, som reelt kun har 

fået 40 kroner i timen for deres arbejde. 

På papiret så alt ud til at være i orden, da 

byggeriet blev aftalt. Hovedentreprenøren var 

den velrenommerede virksomhed B. Nygaard 

Sørensen, som hyrede en underleverandør, 

Danpartner Aps, til at stå for en del af murerarbejdet. 

Danpartner skrev under på at ville 

betale 140 kroner i timen plus pension, overtid 

og feriepenge til deres ansatte. 

Fagbladet 3F har nu afsløret, at Danpartner 

har snydt sine polske ansatte i stor stil. 

3F fører nu sag på vegne af 17 polakker, som 

mener, de er blevet snydt for i alt tre millioner 

kroner i forbindelse med en række byggerier, 

herunder flere daginstitutioner. 

Mens Danpartners ejer selv kører Audi Q7 

til en million kroner, dykker med hvaler i sine 

ferier, har luksuslejlighed, lystbåd og sommerhus, 

måtte 15 polske arbejdere bo sammen 

i fire værelser uden vinduer og uden udluftning, 

når de holdt fri fra arbejdet. 

uacceptabelt. Vallensbæk Kommune har 

hidtil ikke haft et fast krav om arbejdsklausuler, 

som kan sikre, at udenlandske arbejdere 

lønnes efter danske forhold. Men det 

vil der blive lavet om på, fastslår fungerende 

kommunaldirektør Annette Laustsen. 

Overborgmester 

Frank Jensen erkender, 

at Københavns 

Kommune ikke har 

haft styr på kontrakter, 

blandt andet ved 

byggeriet af Emdrup 

Børnehus her. 

amalieparken er et nyt 

klimavenligt institutionsbyggeri. 

Facaden er 

pud set op af lavtlønnede 

polske håndværkere. 

»Vi vil ikke acceptere, at der foregår løndumping,« 

siger hun og oplyser, at Vallensbæk 

Kommune er i færd med at gennemføre 

en generel opstramning af hele sin udbudspolitik. 

Når kommunen køber håndværkerydelser, 

må der ikke længere bruges underleverandører. 

Rengøringen ses efter med lup i samarbejde 

med Skat, som har givet kommunen 

redskaber til at undgå løndumping. 

HovedStad I klemme. Danpartner har 

også været hyret som underleverandør på tre 

byggerier i Københavns Kommune. Firmaet 

har blandt andet bygget daginstitutionen 

Børnehuset Emdrup. 

Kommunen er en af de kommuner, der 

kræver dansk løn, når opgaver sendes i licitation, 

men kontrollen har ikke været god nok, 

erkender overborgmester Frank Jensen (S). 

»Vi kan ikke basere vores kontraktforhold 

på tillid. Vi er nødt til at have systematisk 

opfølgning, og vi er nødt til at samarbejde på 

tværs af forvaltninger,« siger han. n 

det er klokkeklart for galt 

Pædagogernes fællestillidsrepræsentanter græmmes ved tanken om, at fattige 

østeuropæere udnyttes som billig arbejdskraft i og omkring daginstitutioner. 

Michael Juul Thorup, 

FTR Esbjerg Kommune 

Hvad synes du om, at 

kommuner bruger arbejdskraft, 

som ikke er 

dækket af en dansk overenskomst? 

»Det synes jeg ikke 

godt om. Kommuner kan ikke have arbejdere, 

som ikke følger danske overenskomster. Det 

er klokkeklart.« 

Har du selv været ude for, at din kommune har gjort 

brug af ikke-overenskomstdækket eller ligefrem illegal 

arbejdskraft? 

»Jeg har set og hørt om udenlandske medarbejdere, 

men ved ikke, hvad de har fået i løn.« 

Hvad mener du, der skal gøres for at dæmme op for 

social dumping? 

»Kommunerne skal sikre sig, at entreprenører 

og underleverandører har medarbejdere, 

der er lønnet efter danske overenskomster. 

Det skal stå i kontrakten.« 

Jesper Kragh, FTR 

Randers Kommune 



som ikke er 


»Det er forkert. Det 

underminerer den danske model.« 



arbejdskraft? 

»Det ved jeg ikke, om kommunen har gjort. 

Jeg håber det ikke.« 



»Man kunne udarbejde sociale klausuler, 

når man laver offentlige investeringer. Man 

kunne også ændre reglerne, så det kræver en 

dansk overenskomst at arbejde med offentlige 

byggerier i Danmark. Det skulle simpelthen 

ikke være muligt at komme til Danmark og 

underbyde den danske arbejdskraft. Det kan 

være fint med udenlandsk arbejdskraft, men 

det skal som minimum være til danske lønninger.« 

Lise Ravn Jeppesen, 

FTR Assens Kommune 



som ikke er 


»Det er stærkt betænkeligt 

at bruge leverandører, der underminerer 

vores løn. Det er ikke acceptabelt. 

Alle er velkomne, men det skal være til en 

løn, de kan leve af, og de skal i hvert fald ikke 

underminere vores.« 



arbejdskraft? 

»Nej. Men jeg har læst i avisen, at Assens 

kommune ikke har regler for, hvordan man 

undgår den slags.« 



»Kommuner skal opstille betingelser i forhold 

til entreprenører, der skal arbejde for 

kommunen – ligesom der skal være orden i 

regnskaberne og den slags.« 

Anne-Lise Sievers, FTR 

Nordfyns Kommune 



som ikke er 


»Hvis man arbejder 

i Danmark, arbejder man på danske overenskomster. 

Det er uhørt, hvis arbejdsgiverne 

kan finde på andet. Det kan jeg ikke acceptere.« 



arbejdskraft? 

»Mig bekendt har kommunen ikke brugt 

underbetalte medarbejdere til offentlige byggerier.« 



»Det største problem er, at vi ikke har styr 

på de private virksomheder, men kommunen 

skal stille krav til entreprenører. Det er fint, 

hvis fagforeninger går ind på eksempelvis 

byggepladser og tjekker, om folk får løn til 

overenskomsten. Jeg håber, min kommune 

vil tage affære, hvis man opdager, at firmaer 

ikke betaler folk på lige fod med alle andre.« 

Jacqueline Sporon- 

Fiedler, FTR Køge 

Kommune 



som ikke er 


»Det er overhovedet ikke okay. Jeg går ud 

fra, at man gør det for at spare penge, men det 

er kommunens ansvar, at alle har ordentlige 

arbejdsvilkår.« 



arbejdskraft? 

»Jeg har ikke hørt om det. Vi har faldende 

børnetal, så der bliver ikke bygget så meget.« 



»Politikerne, der træffer beslutninger om 

et byggeri, skal være opmærksomme på, at 

der følger nogle ting med, hvis man vælger 

det billigste tilbud. Kommunerne skal stille 

krav og følge op på, om kravene bliver fulgt.« 

n 

BØRN&UNGE | NR. 07 | 11. april 2013 17

18 


HVad er arbejdsklausuler? 

Reglerne om arbejdsklausuler er nedfældet 

i den internationale arbejdsorganisation 

ILO’s konvention nummer 94, som Danmark 

har underskrevet. Det betyder, at staten 

altid har arbejdsklausuler i sine udbud, mens det til 

gengæld er frivilligt for kommunerne. 

En arbejdsklausul betyder, at danske løn- og arbejdsvilkår 

skal være gældende, når det offentlige sender en 

opgave i udbud. Men det offentlige må ikke stille krav 

om, at man skal følge en bestemt overenskomst. Der 

må kun stilles krav om, at løn og arbejdsvilkår følger 

danske standarder. 

Det er ikke ulovligt at lønne med 60 kroner i timen 

eller mindre, da Danmark ikke lovgiver om lønforhold. 

Kommuner, der benytter sig af arbejdsklausuler i deres 

udbud, påtager sig alene et moralsk og politisk ansvar. 

De kan ikke dømmes, hvis en virksomhed eller en underleverandør 

alligevel udbetaler dumpingløn. 

Køge Kommune: 

ISS må kun bruge egne folk 

Da ISS for to år siden overtog rengøringen 

i alle Køge Kommunes institutioner og 

skoler, blev der indføjet en klausul i kontrak- 

ten om, at selskabet kun må bruge deres egne 

medarbejdere. Kommunen vil sikre, at der 

bliver gjort ordentligt rent, og at løn- og arbejdsvilkår 

lever op til dansk standard. 

»De har lov til at bruge folk udefra til 

special opgaver, eller hvis de har meget sygdom 

eller skal gøre hovedrent. Men så skal de 

folk, som de hyrer, godkendes af kommunen 

først,« fortæller Torben Hansen. 

Han er ansat som controller i Køge Kommune 

og skal kontrollere, om ISS lever op til 

den kontrakt, der er indgået. Hans arbejde 

BØRN&UNgE | NR. 07 | 11. april 2013 

Hvor mange kommuner bruger arbejdsklausuler? 

67 af landets 98 kommuner bruger arbejdsklausuler i et eller andet omfang 

35 24 51 

kommuner kommuner kommuner 

bruger altid arbejdsklausuler 

ved udbud 

af bygge- og anlægsopgaver. 

består typisk i at tage på uanmeldt besøg i 

børnehaver, vuggestuer, skoler og andre 

institutioner uden for normal åbningstid. 

»Kommunen sparer penge på at udlicitere 

rengøringen samlet til ISS. En del af den besparelse 

er brugt på at ansætte mig. Jeg har 

lokalkendskab, kender branchen og ved, hvor 

jeg skal kigge efter svagheder,« siger Torben 

Hansen. 

Hidtil har svaghederne alene været af rengøringsteknisk 

karakter. Der har ikke været 

noget at udsætte på arbejdsforholdene, understreger 

controlleren, som pædagogerne kan 

støde på efter lukketid. n 

bruger nogle gange 

arbejdsklausuler ved 

udbud af bygge- og 

anlægsopgaver. 

bruger arbejdsklausuler 

ved andre udbud, for 

eksempel rengøring. 

Kilder: Beskæftigelsesministeriet og Fagbladet 3F. 

HVad gør du? 

Hvis du får mistanke om, at ’noget er galt’ med 

arbejdsforhold eller løn i forbindelse med rengøring, 

renovering og byggeri, er her en håndfuld tips: HVis du er 

kommunalt 

ansat leder 

HVis du er priVatansat 

eller selV Har ansVaret 

for bygning, renoVering 

og rengøring 

Vidste du 

• Dokumenter dine iagttagelser, 

evt. ved at tage billeder. 

• Skriv det ind i institutionernes 

APV som problem. 

• Tal med den forvaltning, som 

problemerne hører ind under. De 

fleste kommuner har en person, 

du kan ringe eller maile til. Bed 

om en tilbagemelding, så du ved, 

hvad der sker i sagen. 

• Sørg for at rykke, og læg evt. mail 

i kopi ind i din APV. 

• Søg hjælp hos den forening, som du og institutionen evt. er tilknyttet. 

• Skriv altid uregelmæssigheder ned, og gem dem som dokumentation. 

• Gennemgå kontrakten med det firma, som I har entreret med, og henhold 

dig til kontrakten. 

• Hvis du er leder af en privat institution, skal du kontakte din bestyrelse. 

• Hvis det viser sig, at kontrakten ikke dækker det, du vil klage over, kan du 

overveje at opsige kontrakten med de klausuler, der står i kontrakten og 

overveje, hvad I – du og bestyrelsen – i øvrigt kan iværksætte. 

• Mange problemer forebygges, hvis kontrakten er grundig fra starten, sådan 

at der er klare aftaler om, hvad entreprisen gælder. I kontrakten kan 

der stå, at man enten slet ikke må bruge underleverandører, eller at alle, 

også underleverandørers ansatte, arbejder under danske løn- og arbejdsforhold. 

Og evt. at leverandøren er medlem af en arbejdsgiverforening. 

HVis du er 

medarbejder 

Kontakt din leder med dine iagttagelser. Det er den 

kommunale ledelses ansvar, at tingene er i orden. Og 

din leder er en del af den samlede kommunale ledelse. 

Siden 2009 har arbejdere fra de nye EU-lande i Østeuropa haft ret til at arbejde i Danmark, 

uden at danske overenskomster skal følges. I en række brancher har det ført til øget brug 

af underleverandører, hvor en etableret dansk virksomhed hyrer et mindre firma til at 

udføre en opgave. Ofte er underleverandørerne udenlandske firmaer, som tager arbejdskraften 

med sig fra hjemlandet. Selvom en dansk virksomhed er overenskomstdækket, er 

der ingen garanti for, at underleverandøren følger lovgivning eller danske løn- og arbejdsvilkår. 

Det viser sig, næsten hver gang Skat og politiet kommer på uanmeldt besøg. 

Kilde: Sanne Lorentzen, formand for Lederforeningen. 

19

20 


legepladsen er polsk 

En institution bestiller et 

legestativ hos et dansk 

firma, men det er polakker 

uden dansk overenskomst, 

der sætter det op. 

Et nyt legestativ i Tulstrup Børnehus i Hillerød 

har fået Hillerød Kommune til at 

stramme kravene til de aftaler, kommunen 

indgår med private virksomheder. Sidste efterår 

hyrede institutionen selv det danske 

firma Lars Laj til opgaven. 

Men det var datterselskabet Lars Laj Polska, 

som satte legestativet op. De polske håndværkere 

får ifølge Lars Laj selv en timeløn på cirka 

100 kroner plus tillæg og diæter. 

Det er langt under dansk overenskomststandard, 

og 3F har gennem længere tid 

forgæves forsøgt at få en overenskomst med 

firmaet. Men Lars Laj Polska nægter og har 

siden september 2012 været omfattet af en 

sympatiblokade fra LO. Det betyder, at ingen 

medlemmer af et LO-forbund må arbejde for 

firmaet. 

Samtidig er Hillerød en af de kommuner, 

som har forpligtet sig til at efterleve den internationale 

arbejdsorganisation ILO’s konvention 

nummer 94. Den forpligter entreprenøren 

og eventuelle underentreprenører – i dette 

tilfælde Lars Laj og Lars Laj Polska – til som 

minimum at følge de løn- og arbejdsforhold 

på den egn, hvor arbejdet udføres. 

Men det er kommunens opgave at sørge 

for, at det sker, og der har retningslinjerne 

ikke været præcise nok, erkender Hillerøds 

kommunaldirektør, Erik Nygreen. Kommunen 

strammer derfor op nu, og præciserer i 

sine kontrakter, at arbejdet skal foregå efter 

danske overenskomstvilkår. Kommunen kan 

og vil kræve dokumentation for, at det også 

sker, understreger Erik Nygreen. 

nemmeRe kontRol. De nye retningslinjer 

er nu blevet præciseret over for alle ledere i 

Hillerød Kommune. 

»Det kunne have været enhver af kommu- 

Hillerød hyrede et dansk 

firma til at sætte legehuset 

op, men det blev et 

polsk firma, der uførte 

arbejdet. Kommunen har 

strammet op på reglerne 

og orienteret alle lederne. 

nens daginstitutioner, der havde bestilt det 

legestativ. Vi har over 250 budgetansvarlige 

ledere, og det er umuligt at kontrollere alt. 

Nu prøver vi at gardere os på forhånd og dermed 

gøre kontrollen nemmere,« siger Erik 

Nygreen. 

Den beslutning bifaldes i den lokale 3F-afdeling, 

hvor man erkender, at det kan være 

svært at holde internationale konventioner i 

hævd, når opgaverne er så små, at de enkelte 

institutionsledere selv kan lave aftalerne. 

»Derfor handler det også om at få bedre styr 

på arbejdsgangen i kommunerne, og det er 

dybest set en oplysningsopgave. Hvis folk er 

ansvarlige for at købe ind, må de også være 

ansvarlige for at vide, hvad det er, de køber,« 

siger Rasmus Kreutzmann, faglig sekretær i 

3F Frederiksborg. n 

direKtør miKKel Strange fra larS laj: 

polakker er ikke billigere end danskere 

Hvorfor vil I ikke indgå en dansk overenskomst? 

»Vi har en overenskomst i Polen.« 

Hvor meget betaler I i løn? 

»Vi betaler akkorder, der er dyrere, end vi 

gjorde, da vi for en del år tilbage brugte danske 

montører.« 

Hvor meget får de polske håndværkere i løn? 

»Det er jeg ikke sikker på.« 

Du har sagt til Sjællandske Medier, at de får cirka 

100 kroner i timen plus tillæg og diæter. 

»Det passer meget godt.« 

Hvis det ikke koster jer ekstra, hvorfor så ikke bare 

indgå en dansk overenskomst for at tilfredsstille dem. 

»For det første vil vi ikke tvinges. For det 

andet skal vi så indgå 15 forskellige overenskomster 

i Europa.« 

Har du mødt krav om overenskomster i de 14 andre 

land? 

»I Tyskland vil de gerne have i en. Men i 

Norge og Sverige bliver man budt velkommen, 

mens man bliver chikaneret i Danmark.« 

Så uanset at det kan koste ordrer, vil du ikke indgå 

en overenskomst? 

»Jeg ville da godt finde nogle danske håndværkere, 

som gad grave de huller i jorden på 

nogenlunde fornuftig vis. De er rigtig svære 

at finde, de mennesker, der gider gøre det i 

en længere periode.« 

Den danske SFO-leder 

valgte et lokalt firma til 

multisporsbanen, men 

opgaven røg ud af landet. 

marts blev der anlagt en helt 

I ny og lækker multisportsbane 

på Brøndbyvester Skole. Det var 

en SFO-leder, der selv havde hyret 

en lokal virksomhed til opgaven, 

men arbejdet blev ikke udført af 

lokale håndværkere. 

Virksomheden entrerede uden 

SFO-lederens vidende med Lars 

Laj, som hyrede sit polske datterselskab, 

Lars Laj Polska, til 

at udføre arbejdet. 

»Udstyret fremstilles i Polen, 

køres herop og monteres af polske 

håndværkere, som ikke får 

overenskomstmæssig løn. Mange 

kommuner og boligselskaber 

bruger Lars Laj, men der findes 

danske konkurrenter, som lønner 

efter overenskomsten,« siger 

Arno Hurup Christiansen, som er 

næstformand for 3F Vestegnen. 

Han mener, at SFO-lederen har 

handlet i god tro. 

Der er ingen, der siger, I ikke må bruge polske håndværkere. 

Det skal bare foregå på danske overenskomstvilkår. 

»Det polske firma modsætter sig på det 

bestemteste at skulle indgå overenskomster 

i de enkelte lande.« 

Er det ikke en del af jeres virksomhed? 

»Der er en administrerende direktør og 100 

mennesker i alt i Lars Laj Polska.« 

Der er konkurrenter i Danmark, som har en dansk 

overenskomst, og som føler, at jeres arbejde er konkurrenceforvridende. 

Hvad er din kommentar til det? 

»Det er ikke billigere for os, det er sikkert 

og vist.« n 

SFo-leder blev snydt 

leder troede, hun bestilte danske håndværkere, 

men arbejdet blev udført at lavtlønnede 

polakker. 

»Hun vælger et lokalt firma 

og kan jo ikke vide et dyt om, at 

opgaven ryger videre på anden og 

tredje hånd,« siger Arno Hurup 

Christiansen. 

Også i dette tilfælde har kommunen 

taget affære, selvom der 

ifølge Brøndby Kommunes chefjurist, 

Lise Schou Bredvig, er der 

tale om et enkeltstående tilfælde. 

»Vi tager allerede højde for 

social dumping i de sager, hvor 

opgaven sendes i udbud. Men her 

var der tale om en mindre opgave 

til 143.000 kroner. Dermed var der 

ikke pligt til at sende den i udbud. 

Men derfor kan man jo godt stille 

krav til den eller dem, der skal udføre 

opgaven. Det er bare ikke sket 

her, og vi er nu ved at afdække, 

hvordan vi fremover kan imødegå 

social dumping, også i de mindre 

sager,« siger hun. n 


22 


Henning Jørgensen, professor ved aalborg 

Universitet, forsker i arbejdsmarkedet og 

offentlig forvaltning. Han er ikke sikker på, 

at kommunerne retter op. Politisk dumhed 

kan man ikke forsikre sig imod, siger han. 

Vi skal forsøge at vejlede kommunerne, 

sådan at de undgår social dumping, siger 

Karsten Thystrup, Kommunernes Landsforening. 

professoren 

Jeg er overrasket 

Er du overrasket over, at social dumping er så udbredt 

inden for det offentlige? 

»Ja, det er jeg. Vi var godt klar over, at so- 

cial dumping findes indenfor den offentlige 

sektor, men vi har en forventning om, at 

offentlige myndigheder sørger for, at sådan 

noget ikke finder sted. Det sker altså ikke altid, 

og det gælder både statslige, regionale 

og kommunale arbejdsgivere. Det er jo ikke 

bare lønmodtagere, som mister noget, men 

også samfundet, fordi der ikke sker betaling 

af afgifter, moms og skat.« 

Tror du, det er noget, man gør bevidst, fordi der 

mangler penge i kassen, eller sker det af uvidenhed? 

»Det er en blanding. På grund af de stramme 

offentlige budgetter er fristelsen stor, men 

der er altså også steder, hvor man bare ikke 

har gjort arbejdet godt nok. Ledelseskvaliteten 

er ikke lige god alle steder.« 

Hænger det også sammen med, at social dumping 

generelt er blevet mere acceptabel i samfundet? 

»Man skal huske på, at det ikke er forbudt 

kommunerne lederformanden 

privat arbejde er 

billigere 

Kommunerne kan stille krav om arbejdsklausuler, 

når for eksempel rengøring 

udbydes i licitation. Klausulerne kan formu- 

leres, så de også gælder ved brug af under- 

leverandører. Men det er ikke et lovkrav, 

hvilket Kommunernes Landsforening (KL) 

er godt tilfreds med. 

»Vi vil og må ikke kræve, at man skal følge 

bestemte overenskomster. Vi følger Folketin- 

gets retningslinjer om, at løn- og arbejdsvil- 

kår skal følge dansk standard og selvfølgelig 

skal være lovlige,« siger Karsten Thystrup, 

kontorchef i KL. 

Ifølge en opgørelse fra Beskæftigelses- 

ministeriet gør to ud af tre kommuner brug 

at betale lave lønninger i Danmark, fordi vi 

ikke har en lov om mindsteløn. På grund af 

globaliseringen er der nok blevet en større accept 

af, at det er uundgåeligt. Globaliseringen 

fremstilles, som var den en naturlov. Det er 

det rene vrøvl, fordi der er mange trends i 

globalisering, men tiden har været hård ved 

den kollektive tankegang. 

Mange kommuner har sagt, at de vil stramme op. Tror 

du, der vil blive rettet op på det, eller tror du modsat, at 

vi vil komme til at se endnu mere social dumping inden 

for det offentlige? 

»Det er svært at sige, for politisk dumhed 

kan man ikke forsikre sig imod, for at sige 

det lidt hårdt. Men man kan se, at de steder, 

hvor de beslutter at gøre noget, kan det også 

lade sig gøre. Her i Region Nordjylland, hvor 

vi blandt andet står foran store hospitalsbyggerier, 

vil man indføre kædeansvar, så hovedentreprenøren 

også bliver forpligtet i forhold 

til underentrepriserne. Det er et eksempel til 

efterfølgelse.« n 

af arbejdsklausuler, når opgaver sendes i 

udbud. Nogle gør det hver gang og uanset 

opgavens art. Andre gør det kun nogle gange. 

»Private overenskomster er generelt billi- 

gere end offentlige. Og når man udliciterer, 

gør man det jo blandt andet for at blive fri 

af kommunale overenskomster og dermed 

få arbejdet gjort billigere. Vi skal så forsøge 

at vejlede, så man undgår social dumping, 

og det er en opgave, vi kaster os ind i med 

hele overkroppen. Ingen kommuner skal få 

økonomien til at hænge sammen ved at lønmodtagere 

arbejder ulovligt,« siger Karsten 

Thystrup. n 

formanden 

vi skal blande os 

Hvad er BUPL’s holdning til brug af arbejdskraft 

uden overenskomst? 

»Vi mener, at de firmaer, der får opgaven, 

skal sørge for, at der er en overenskomst, som 

de ansatte er omfattet af.« 

Er det overhovedet noget, I skal blande jer i? 

»Ja! Nu har vi set eksempler fra institutionsområdet, 

hvor folk får lav løn og arbejder 

uden overenskomst, og hvor der bliver snydt 

med skat og moms. Det er vores opgave at gøre 

opmærksom på det, når det sker. Vi skal også 

være med til at sikre, at kommunerne stiller 

krav, når opgaver sendes i udbud.« 

Når du siger ’vores opgave’, er det så også BUPL’s tillidsfolk, 

du tænker på? 

»Ja, hvis de bliver opmærksomme på det. 

Kommunerne skal holdes op på deres ansvar 

– det er skatteborgernes penge, der er på spil.« 

Et flertal af kommunerne har skrevet under på, at der 

skal være danske løn- og arbejdsvilkår, når opgaver sendes 

i udbud, men få kontrollerer, at det sker. Hvor langt 

skal man gå for at sikre, at der er dansk overenskomst? 

næsten umuligt 

at gennemskue 

lederforeningen ønsker også, ar arbejdet i 

og omkring institutioner skal være overenskomstdækket. 

Men det kan være næsten 

umuligt for den enkelte leder at gennemskue, 

om forholdene er i orden, siger Sanne Lorentzen, 

formand for Lederforeningen. 

»De fleste daginstitutioner er i dag underlagt 

en fælles kommunal indkøbspolitik, og 

det gælder også rengøringen. Lederen skal 

selvfølgelig holde øje med, om der bliver gjort 

ordentligt rent. Men der er som regel tale om 

velrenommerede firmaer, og så regner man 

jo med, at der er styr på løn- og arbejdsvilkår 

og på arbejdsmiljøet,« siger hun. 

Selvejende institutioner har mulighed for 

»Kommunerne skal sikre sig, at det er i 

orden, og det kan de også gøre. De kan stille 

krav i kontrakterne, som også binder underleverandører, 

og de kan stille krav om, at underleverandører 

skal godkendes. Kommunerne 

kan styre det, hvis de gør kontrakterne præcise 

nok, men et af problemerne er netop, 

at kommunerne ikke er præcise nok i dag.« 

Er det dit indtryk, at kommunerne er blevet mere 

opmærksomme på problemet? 

»Økonomien er hårdt presset i øjeblikket, 

og jeg tror ikke, man har været så grundige 

i kommunerne. Til gengæld tror jeg, at man 

nogle steder har fået en overraskelse, for eksempel 

med rengøringen i Rudersdal. Det er 

kommet bag på kommunen, at kontrakterne 

ikke var gode nok. Samtidig har regeringen 

og Enhedslisten indgået en aftale om at gøre 

noget ved social dumping, og den øgede opmærksomhed 

lægger et pres på kommunerne 

og kan få dem til at stramme op.« n 

selv at hyre rengøringsfolk og iværksætte 

mindre byggeopgaver. Men mange vælger at 

overlade det til kommunen. Og ifølge Sanne 

Lorentzen bør det også være kommunen, der 

står for at kontrollere, om arbejdsforholdene 

er i orden. 

»Sager som den med de rumænske rengøringsfolk 

skyldes, at kommunerne ikke har 

været specifikke i deres krav, da opgaven blev 

udbudt. Der skal være præcise krav, både i forhold 

til rengøringsstandarden, til de produkter, 

der bruges, og til løn- og arbejdsvilkår. Og 

det skal være krav, der også forpligter, hvis der 

anvendes underleverandører,« fastslår Sanne 

Lorentzen. n 

BUPL's formand, Henning Pedersen, mener, 

at det er forbundets , tillidsrepræsentanternes 

og medlemmernes opgave at gøre 

opmærksom på problemerne, hvis de hører 

om tvivlsomt arbejde uden overenskomst. 

De grove sager skyldes, at kommunerne 

ikke har været specifikke i deres krav, da 

opgaverne blev udbudt, mener lederformand 

Sanne Lorentzen. 

BØRN&UNGE | NR. 07 | 11. april 2013 23 

foto: jacob Carlsen 

foto: jacob Carlsen

ØjEBlikkEt 

24 


klovNERiEts håNdvæRkERE 

der grines og klovnes på børneafdelingen på Esbjerg sygehus. 

dagen kan være lang, når man er barn og indlagt, men pludselig 

kommer klovnene Filop og Fiola. Egentlig hedder de Marianne 

og karin, men det er børnene ligeglade med. Nu skal lille sasha 

have et hjerteformet klistermærke på sin sko, og det går ikke stille 

af. de er nogle værre nogle, klovnene Filop og Fiola. de er begge 

uddannede pædagoger, og det kan de i høj grad bruge i deres hverdag 

med børnene. siden har de bygget en uddannelse som hos pitalsklovne 

oven på pædagoguddannelsen, og nu får de latteren til 

at runge blandt de indlagte børn på det vestjyske sygehus. 

Tekst: Kurt Balle Jensen / Foto: Palle Peter Skov 

25

26 

TAMU-KRYBBEN 

Til insTiTuTioner for børn i alderen fra 0-3 år 

Krybbe med stilbar 

kaleche, 2 faste selebeslag, 

4 store drejelige 

hjul, vippe/vuggefunktion, 

isoleret bund, madras 

med 2 stræklagner og 

blåt overdækken. 

længde: 123 cm 

bredde: 51 cm 

Højde: 89 cm 

flue-/myggenet, regnslag 

og stige kan leveres. 

Krybben leveres som standard 

i blå, rød og grøn. 

TRæNiNgssKolENs ARBEjdsMARKEdsUddANNElsER 

ViBoRggAdE 70, 3. sAl, 2100 KøBENhAVN ø 

Tlf: 3525 0340 • fAx 3525 0355 

www.TAMU.dK • TAMU.iNfo@TAMU.dK 

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 

www.!Antonshus.dk! 

! 

Kursus:!Sansemotorik!i!Børnehaven! 

!!!!! 

Kurser!i!2013:!3.!dage!

28 

BØRN&UNGe | NR. 07 | 11. april 2013 

Hvad tror du, tigeren bruger 

sådan en stor pels til, spørger 

Anders. efter lidt betænkningstid 

kommer det fra Fiona: Til at 

strikke strømper af. 

Pædagogisk filosof Louise 

Nabe-Nielsen har inspireret 

pædagogerne i to daginstitutioner 

i Aarhus til at arrangere 

filosofiske samtaler 

med børn. Samtalerne styrker 

børns evne til at undre 

sig og træner pædagogerne 

i at stille spørgsmål uden at 

forvente bestemte svar. 

Af Linda Grundtvig, b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse 

Børn undrer sig over verden, er 

fantasifulde og opfindsomme, 

men ofte lukker vi deres fantasi 

med vores viden, som vi så gerne 

vil give videre til dem. Det mener 

pædagogisk filosof Louise Nabe-Nielsen. 

Hun fik i oktober 2012 knap 100.000 kroner 

fra BUPL`s udviklingsfond til at gennemføre 

filosofiske samtaler i en vuggestue og børnehave 

i Riisvangen Dagtilbud i Århus, som 

omfatter både Riisvangen og Ellengården. 

Målet med projektet er, at pædagogerne 

får viden og indsigt i den filosofiske praksis, 

sådan at de kan styrke børnenes naturlige 

nysgerrighed, undren og tænkning. Samtidig 

er det hensigten at øge pædagogernes 

bevidsthed om udvikling af børns kreative 

processer ved hjælp af filosofiske samtaler. 

Louise Nabe-Nielsen har studeret andre 

landes erfaringer med filosofi i børnehaven 

og har udviklet en lang række øvelser, som 

pædagogerne gennemfører i daginstitutionerne. 

Hun har også deltaget i personalemøder, 

arrangeret workshops og løbende 

talt med pædagogerne om deres erfaringer. 

Inden projektet slutter, vil hun gennemføre 

en samtale med børnene og pædagogerne 

enkeltvis for få et indtryk af, hvordan øvelserne 

har påvirket ikke blot børnenes, men 

også pædagogernes dagligdag og ikke mindst 

deres tænkning. 

»Det handler om at skabe rum for børnenes 

undren, og hvordan man kan inspirere børnene, 

så de kan udvikle deres tænkning og 

kreativitet, for jo mindre de får lov til at være 

nysgerrige, jo mere begrænser de sig selv og er 

optagede af, hvilke svar der forventes af dem. 

Derfor handler det om at have mere fokus på 

de voksnes forforståelse, og hvordan den kan 

hæmme børnenes udfoldelse af tænkning,« 

forklarer Louise Nabe-Nielsen og illustrerer 

det med et eksempel. 

Flødeskum på pizza. Når børn leger i 

en sandkasse, og en voksen spørger: Hvad 

laver du? svarer barnet måske: pizza. Når 

den voksne spørger, hvad barnet kommer 

på pizzaen, og barnet siger 'flødeskum', vil 

den voksne måske svare: ’Det kan man ikke’ 

eller ’Er det ikke lidt skørt’? Der vil ligge en 

vurdering af det, børnene gør, i svaret, men 

dermed har man også sagt, hvad der er rigtigt 

og forkert. Men måske elsker børnene pizza 

og flødeskum eller synes, at flødeskum er flot. 

»Det vigtige er at være til stede i det, børnene 

siger, og være åben over for børnenes 

tænkning og deres undersøgelser. Med forforståelsen, 

den viden og de erfaringer, vi 

Ny videN 

styrk børns evne til 

at undre sig 

voksne har, kan vi komme til at lukke for deres 

fantasi,« siger Louise Nabe-Nielsen. 

Forventninger. Pædagogerne Mette 

Cohrt og Anders Kristensen har haft filosofiske 

samtaler med børnene i Ellengården. 

Mette med de treårige, Anders med de fire- og 

femårige. Samtalerne har været forskellige, 

men handler blandt de ældste meget om forholdet 

mellem det almene og det konkrete, 

om kategoriseringer og om begrebsdannelse. 

Eksempelvis har pædagogerne haft øvelser 

med børnene, som tager udgangspunkt 

i, at de skal finde ting, som er farlige eller 

ikke farlige samt levende og ikke levende. 

Tingene har de placeret i to hulahopringe, 

og pædagogerne har spurgt børnene, hvorfor 

de var farlige eller ikke farlige, levende eller 

ikke levende. På den måde argumenterer de 

for de valg, de har truffet, og tænker over de 

spørgsmål pædagogerne stiller dem. 

Mette og Anders har oplevet, at børnene 

er meget opmærksomme på pædagogernes 

forventninger. 

»Når vi bad dem finde en ting, skævede 

de hen til os, før de traf et valg, som om de 

tænkte: Er det her mon det rigtige? Men jo 

oftere de erfarede, at der ikke var et forkert 

svar, jo mere fulgte de deres egen indskydelse,« 

fortæller Mette. 

»Jeg er blevet mere opmærksom på, hvordan 

jeg snakker med børnene. Før var jeg meget 

optaget af at svare på børnenes spørgsmål 

og at give dem de helt rigtige svar, et facit, 

men nu gør jeg det ikke så ofte,« siger Anders. 

Det er vanetænkning, forklarer Mette. 

»Det ville ikke hjælpe, at vi brød rutinerne. 

29

30 

Ny videN 

Filosofisk praksis 

Projektet ’Begrænsninger og muligheder for 

kreative udfoldelser i daginstitutionen – med 

særligt fokus på den filosofiske praksis’ potentiale’ 

har fået støtte af BUPL’s udviklingsfond 

og er blevet realiseret i de to daginstitutioner 

Ellengården og Riisvangen i Aarhus fra 

oktober 2012 til marts 2013. Projektet skal gøre 

pædagogerne fortrolige med den filosofiske 

praksis og skal vise, om denne praksis fremmer 

børnenes evne til at skabe og tænke nyt. 

Det sidder oppe i hovedet. Det er en måde at 

tænke på. Sådan er vi opdraget fra folkeskolen. 

Men nu prøver vi at gøre det anderledes. 

I stedet for at give svar, stiller vi spørgsmål. 

Det gode ved sådan et projekt er, at man har 

tid til at udvikle og få det ind i hverdagen. Når 

børnene har opnået en tryghed i situationen, 

og vi som pædagoger har vænnet os til en ny 

måde at tænke på, hvor vi er mere åbne, bliver 

børnene også mere åbne, tør stå ved sig selv, 

stå frem og holde fast ved det, de gerne vil,« 

forklarer Mette. 

Anders kalder det en ’luksussituation’ at 

kunne sidde med få børn ad gangen og filosofere. 

»Børnene synes, det er spændende både at 

finde ting, at snakke om dem og at finde svar 

på de spørgsmål, vi voksne stiller dem. Nogle 

gange kommenterer de også det, de andre 

børn siger. Samtalerne udvikler deres evne 

til at tænke selv og styrker deres nysgerrighed 

og fantasi, selvom de selvfølgelig også 

en gang imellem skal have konkrete svar på 

deres spørgsmål,« siger han. 

mere opFindsomme. Pædagogerne har 

erfaret, at børnene bliver mere opfindsomme 

og mere modtagelige, og dermed kommer 

rummeligheden også over for andre. På 

længere sigt handler det også om, hvordan 

man kan agere, men for de treårige er det 

hele endnu meget konkret. De får stimuleret 

deres tankegang gennem spørgsmål om 

meget konkrete ting, som for eksempel om, 

hvordan en ko ser ud. 

»Vi voksne er meget i os selv, når vi snakker, 

har en forudfattet mening og glemmer 

at være åbne og lytte. Dette projekt har givet 

os en større åbenhed omkring, det vi gør. Nu 

snakker vi mere sammen om det hele, og vi 

glemmer det ikke igen,« siger Mette. 

Pædagogisk filosof Louise Nabe-Nielsen har 

observeret, at pædagogerne også får nye tanker 

og oplevelser, når de filosoferer med børnene. 

Det bekræfter Anders, der har oplevet 

de nye samtaler med børnene som personligt 

meget inspirerende: 

»Det har forstyrret min praksis, men på en 

god måde. Jeg har øvet mig i at stille spørgsmål, 

så jeg ikke lægger svarene i munden på 

børnene. Man lærer også hinanden bedre at 

kende på denne måde, og man får nye indsigter, 

ny viden om børns forestillinger og 

får sat sin egen viden i et nyt perspektiv,« 

fortæller han og kommer med et eksempel: 

En dag skulle børnene finde ting (plasticfigurer), 

som var henholdsvis levende og ikke 

levende. Ridderne og dinosaurerne var ikke 

levende, mente børnene, fordi de ikke lever 

i dag, mens bambien var levende. Det var interessant, 

fordi børnene havde et historisk 

perspektiv med. 

»Nogle gange tager samtalen en drejning, 

som bevæger sig ud over det emne, vi har taget 

op, og det er spændende. For eksempel kom vi 

til at tale om fisk, fordi et af børnene skulle 

finde en ting, som var hård, og kom med en 

båd. Så spurgte jeg ind til, hvad man kan 

med en båd. På den måde får de udvidet deres 

kendskab til forskellige begreber, samtidig 

med at de lytter til hinandens viden eller erfaringer,« 

siger Anders. 

Louise Nabe-Nielsen har deltaget i flere af 

de filosofiske samtaler med børnene. 

Projektlederen 

Louise Nabe-Nielsen er pædagogisk 

filosof fra DPU og læreruddannet. 

Hun har arbejdet med indskoling 

og mellemtrin og har 

gennemført egne filosofiske 

projekter i skoleregi. Ud 

over at deltage i projektet 

i Riisvangen Dagtilbud er 

hun med i ledelsen af tænketanken 

Sophia, som beskæftiger 

sig med visioner for hele 

uddannelsessystemet. Læs mere 

på filosofiskpraxis.dk 

»De er gode til at tænke i almene begreber. 

De største børn bruger hinandens tanker og 

argumenterer i forhold til hinanden. Børnene 

indgår i dialog, sætter ord på deres tanker, 

bliver taget alvorligt, lytter til hinanden og 

udvikler tænkningen ved at argumentere og 

ved at gå fra det konkrete til det abstrakte 

og omvendt. 

det sværeste. Hun har også arrangeret 

filosofiske samtaler for pædagogerne, som 

har forholdt sig til emner som sandhed og 

venlighed. Skal man altid sige sandheden? 

Og skal man altid være venlig, og kræver venlighed, 

at man ikke har bagtanker? Spørgsmålene 

blev debatteret i to grupper med en 

samtale leder, som sørgede for, at alle kom 

til orde. Det kom der mange perspektiver ud 

af, og pæda gogerne fik trænet den filosofiske 

samtale og øvet sig i både at argumentere og 

at stille spørgsmål uden at forvente et bestemt 

svar. For i følge Louise er dette netop det sværeste 

for de voksne. 

Louise Nabe-Nielsen håber, at den nye praksis 

i Riisvangen Dagtilbud vil blive bredt ud til 

mange flere daginstitutioner, og at den filosofiske 

samtale bliver mere brugt i skolerne. 

»Ellers får mulighederne for udvikling af 

børnenes tænkning vanskeligere vilkår. Den 

filosofiske praksis er en dannelsestænkning, 

en omgangsform og en holdning til børn, 

som er samfundsmæssig relevant, for ved at 

kunne sætte ord på tænkning åbner der sig 

en bred vifte af muligheder, og så står man 

sig godt i forhold til at udvikle samfundet,« 

siger hun. n 

Det kan I 

snakke om 

i vuggestuen 

Præsentér børnene for 

forskellige lyde, se deres 

reaktion, og giv dem tid til at 

tænke over, hvad det var for 

en lyd, og hvor den kom fra. 

Stil spørgsmål til figurerne i 

de bøger, der læses for børnene, 

og få dem til at sætte 

ord på, hvad der er under et 

tæppe ved at se på formen 

eller føle sig frem. 

Anders Kristensen er glad for de ofte spontane 

filosofiske samtaler med børn og vil fremover 

integrere samtalerne i hverdagen. 

i børnehaven 

Giv ikke børnene færdige svar, når de stiller 

spørgsmål. Stil i stedet et uddybende 

spørgsmål, som de kan tage stilling til. Så får 

børnene plads til at være nysgerrige, lytte til 

andre og opdage, at andres ord kan berige 

dem. De får tid til at tænke, skabe og få nye 

idéer, ro til at udvikle kritisk tænkning og 

opdage, at der er forskellige sandheder i den 

virkelighed, de er en del af. 

Hvis et barn for eksempel siger, at det ikke 

længere er ven med et af de andre børn i 

børnehaven, kan man få samtalen til at 

handle om et emne, som vedrører os alle, 

nemlig spørgsmålet: Hvad er en ven? Så kan 

børnene for eksempel sige: ’Det er en, man 

leger med’ eller ’det er alle børn i børnehaven’. 

Så kan man spørge: Hvad så, hvis man 

er uvenner, er man så ikke venner mere? Måske 

er svaret så: Så bliver vi bare gode venner 

igen. På denne måde er en konkret situation 

gjort almen, og alle har kunnet forholde sig 

til spørgsmålet om, hvad en ven er. 

Kilde: Louise Nabe-Nielsen, pædagogisk filosof. 

Da Mette Cohrt klipper benene af en ko, synes børnene først, at det er mærkeligt. De forholder sig 

derefter til, hvad der kendetegner en ko. 

Stor eller lille, farlig 

eller ikke farlig, 

levende eller ikke 

levende. Det er 

modsætningspar, 

som børnene og 

pædagogerne får 

mange spændende 

samtaler ud af, 

når børnene finder 

ting, som passer til 

begreberne. 


Schleich-fi gurerne er godkendt af sande eksperter. Figurerne er skabt 

af de bedste materialer. De er håndmalede. Og det eneste batteri, de 

behøver, er dit barns fantasi. 

Dansk_Hest_190x230.indd 1 13/03/13 16.22 

Terapihave skal kurere 

alvorlig stress 

Forskere fra Københavns Universitet laver forsøg med langvarigt 

stressramte danskere i terapihave. Gode resultater fra Sverige. 

Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk / Foto: Thomas Klarskov 

T 

ilbage til naturen. Og så tilbage på 

arbejde. Et hold forskere fra Køben 

havns Universitet har ladet sig inspi 

rere af svensk succes med såkaldte te 

rapihaver, som viser gode resultater, 

når det handler om at kurere stressramte ved ophold 

i naturen. Efter et behandlingsforløb i den svenske 

terapihave Alharp oplever 98 procent af patienterne, 

at deres livssituation er forbedret og tre ud af fire 

af stresspatienterne kommer i job igen. 

De mange gode resultater afprøves nu på stressdiagnosticerede 

danskere. Dorthe Djernis er kognitiv 

psykolog og ledende haveterapeut i Danmarks 

første terapihave, Nacadia, som ligger midt i naturparken 

Arboretet i Hørsholm. 

»Når man er stresset, går man typisk igennem en 

skov uden at lægge mærke til den, men her træner 

vi opmærksomheden: at dufte, sanse og lytte til og 

mærke naturen. Deltagerne opdager skovens lys, 

lydene, skyggerne og det rige dyreliv i græsset og 

skovbunden. Det er med til at gøre personen mere 

nærværende og bedre i stand til at mærke sig selv,« 

siger Dorthe Djernis. 

Hun kalder den type sanselighed, som haveterapeuterne 

træner med deltagerne, for ’soft fascination’. 

»Det kan oversættes til en form for spontan 

opmærksomhed, der i modsætning til den mere 

I haven skal de stressramte træne opmærksomheden via kontakten med naturen. 

målrettede opmærksomhed får nervesystemet til 

at falde mere til ro,« siger Dorthe Djernis. 

Haven er udformet i samarbejde med landskabsarkitekter, 

og kontakten med naturen understøttes 

af meditations og yogaøvelser, som deltagerne 

træner i haven eller i et stort drivhus. Andre dage er 

der haveaktiviteter som eksempelvis udplantning, 

brændehugning eller vanding. 

»Er man for eksempel perfektionist, kan det være 

sundt at prøve at plante en række frø uden at gøre 

rækken færdig. Der opdager man måske, at det kan 

man gøre en anden dag, eller at nogle andre kan 

tage over,« siger Dorthe Djernis. n 

Vil du prøVe? 

Det første af fem forskningsforløb i terapihaven 

Nacadia begynder den 22. april 2013. Forsøget har 

stadig plads til deltagere. Forløbet er målrettet 

stressdiagnosticerede, som har været sygemeldt 

mellem tre måneder og to år, og som vil tilbage 

på arbejdsmarkedet. Forskerne samarbejder med 

Frederiksberg, Furesø, Allerød, Hørsholm og Københavns 

Kommuner. Forløbet varer 10 uger, og 

man vil enten komme i haveterapi 3 x 3 timer om 

ugen eller i traditionel kognitiv terapi 1-2 timer 

om ugen. Det er gratis at deltage. Få mere at vide 

om deltagerkrav på hjemmesiden nacadia.dk 

Alle 6 

læreplanstemaer 

i 12 forløb 

www.dialogos.biz 

40 46 23 12 

STØJ? 

Køb på nettet: Lydøre, 

opslagstavler, lydlofter 

eller skærmvægge. 

www.arbejdsro.dk 

Alpha Akustik 

Sjælland: 70 26 14 12 

Jylland/Fyn: 29 91 70 26 

til dine nøgler 

bestil på: 

www.bupl.dk/ 

butikken 

eller ring 

3546 5204 

32 BØRN&UNGE | NR. 07 | 11. april 2013 

33 

( ( 

(( 

(

34 

guide 

Undgå 

Af Jan Kaare, b&u@bupl.dk / Modelfoto: Jens Bach 

• Tænd op med 

omtanke 

• Indret bålpladsen 

helt rigtigt 

• Hvis ulykken 

alligevel sker 

• Mere bål og brand 

ulykker 

ved bålet 

Sørg for, at alle kender sikkerhedsprocedurerne, 

og forebyg så vidt muligt menneskelige fejl. 

Sådan lyder de centrale råd, hvis man spørger 

Nicolai Jensen om brug af åben ild og om at tænde 

bål i institutioner. 

Han er leder af SFO på Østre Skole i Thisted, hvor en 

seksårig dreng i januar blev forbrændt, da en pædagogmedhjælper 

hældte brændbar væske på et bål. 

»Man kan ikke undgåmenneskelige fejl, men man 

kan begrænse risikoen for, at det sker, og for at konsekvenserne 

bliver så begrænsede som muligt,« siger 

Nicolai Jensen. 

Det første handler om at indføre procedurer, som 

tager højde for uopmærksomhed og ubetænksomhed. 

»Arbejdstilsynet har hjulpet os med at finde gode 

måder at gøre tingene på fremover. Vi har for eksempel 

indført en regel om, at der altid skal være to 

voksne til stede, når der er bål,« siger SFOlederen. 

En af de voksne skal have fokus på børnene, mens 

den anden har fokus på bålet. Der kan altid ske noget 

uforudset, når der er børn i nærheden. Hvis der kun er 

én voksen til stede, kan der opstå en farlig situation. 

»For to voksne tænker altid bedre end en,« fastslår 

Nicolai Jensen. 

Når der sker fejl i forbindelse med åben ild, gælder 

det om at begrænse eventuelle skader mest muligt. I 

Østre Skoles SFO forebygger man ved at sikre sig, at 

der anvendes de rigtige redskaber, når der tændes bål. 

»Aviser kan blæse væk fra bålet, og brændbare 

væsker er farlige. Derfor har begge dele altid været 

bandlyst i forbindelse med bål. Der må kun bruges 

tændbriketter og helt tørt birkebrænde, som vi har 

masser af lige i nærheden,« siger SFOlederen. 

Det er også vigtigt at følge en fast procedure, hvis 

uheldet er ude. Sker der en ulykke med ild, skal de 

voksne ved bålet straks ringe 112. 

»Skolen har en overordnet beredskabsplan, der 

blandt andet omhandler, hvornår og hvordan alarmcentralen 

skal kontaktes. Vi var lidt i tvivl om, hvorvidt 

det var foregået så hurtigt som ønskeligt i forbindelse 

med ulykken, men det var det heldigvis. Nu har 

vi besluttet, at det altid er medarbejderne på stedet, 

som skal kontakte alarmcentralen, uanset hvor og 

hvordan en ulykke sker,« siger Nicolai Jensen. n 


35

36 

guIde 

Tænd op 

med omtanke 

• Ild kan flamme voldsomt op og 

springe over store afstande, når 

det blæser. Tænd derfor kun op, 

hvis der er vindstille eller jævn 

vind. Det sidste svarer til, at en 

vimpel på en flagstang blafrer let. 

• Anvend sikre materialer til at 

tænde op. Det vil sige tændblokke 

og andre faste optændingsmidler. 

Brug aldrig tændvæske og andre 

flydende, brændbare væsker som 

benzin. Aviser kan blive grebet af 

luft, der varmes op, eller af vind, 

så drop alle former for papir i 

forbindelse med bål. 

• Anvend træbriketter eller brændestykker 

i passende mængder og 

størrelser. Træstykker må ikke 

rage ud eller falde ud af bålet, når 

de brænder. 

• Anvend tørt brænde, helst fra 

løvtræ. Nåletræ kan indeholde 

meget harpiks, som kan koge og 

eksplodere i gnister. 

• Hav en spand vand i nærheden. Så 

kan bålet slukkes, hvis ilden kommer 

ud af kontrol. 

• Når I er færdige med at bruge 

bålet, bør det slukkes helt, før det 

forlades. Det kan slukkes med 

vand. Efterladte gløder kan blusse 

op igen, og selvom flammerne 

er slukket, kan resterne af et bål 

være meget varme og dermed 

forårsage personskader. 

• Ulykker kan forebygges ved at 

gøre det svært at få adgang til 

brandbare væsker på institutionen 

og ved at have sikre optændingsmaterialer 

tæt på bålpladsen. 

• Det er også en god idé at markere, 

hvor tæt børnene må komme på 

bålet. Det kan gøres med træstammer, 

som kan bruges til at 

sidde på. 


Indret bålpladsen rigtigt 

Forebyg ulykker ved at indrette bålpladsen, så der er styr 

på flammerne og minimal risiko for ulykker. 

Bålpladsen 

• Der skal være mindst 10 meter til 

nærmeste bygning og 15 meter til 

brandbare ting. 

• Fjern græstørv, og grav en fordybning, 

der er foret med fem 

centimeter sand. 

• Anbring bålet i et bålfad, eller læg 

en mindre rundkreds af større sten 

i kanten. 

• Brug ikke flintesten, som kan 

splintre på grund af varmen. 

Fordelen ved at bruge et bålfad er, 

at det kan flyttes (uden bål!), og 

at det kan stå oven på fliser. Der er 

også en række ulemper, afhængigt 

af hvilken type fad der er tale om. 

1 bål = 2 voksne 

• Børn i kombination med bål og åben ild 

kræver, at der altid er to voksne til stede. 

Den ene holder øje med børnene, og den 

anden passer bål. Hvis der sker en ulykke 

med et barn og ild, kan den ene voksne 

tage sig af barnet, mens den anden 

tilkalder hjælp. 

• Alle anvisninger om brug af åben ild 

og bål bør fremgå af den informationsmappe 

for medarbejdere, som findes 

på institutionen, og på institutionens 

intranet. 

• Det må være op til den enkelte institution, 

om forældrene også skal kende 

reglerne. 

• Før reglerne skrives ned, er det en god 

idé at tjekke, om kommunen har nogle 

særlige regler for afbrænding af bål. 

Her kan du læse mere: 

Dagbladet Politiken har en test af bålfade, som findes på politiken.dk 

Beredskabsstyrelsen har på hjemmesiden brs.dk en pjece om bål med omtanke. 

Hvis ulykken sker 

SFO'en på Østre Skole i Thisted hældte en ansat stik imod 

I alle reglerne rensebenzin på et bål, da det var svært at få 

gang i ilden. Resultatet blev en stikflamme, der ramte en 

6årig drengs hætte og satte ild til den. 

Herefter gjorde personalet to fornuftige ting: De fik hurtigt 

slukket ilden ved at rulle drengen i sneen, og de skyllede 

drengens forbrændte ansigt med vand. Desværre gik der et 

stykke tid, før de fik ringet til alarmcentralen, hvilket også 

gav anledning til en del kritik i medierne. 

1 

2 

3 

4 

Beredskabsstyrelsen har disse råd 

i tilfælde af forbrændinger: 

• Ved lettere forbrænding: Skyl huden med køligt 

vand – mellem 10 og 20 grader – til smerterne er 

væk. 

• Ved sværere forbrændinger: Skyl med køligt vand – 

mellem 10 og 20 grader – og søg straks lægehjælp. 

Mere bål og brand 

Medarbejderne bør kende til førstehjælp, evakuering 

og elementær brandbekæmpelse, før det første bål 

tændes. 

Er der tvivl om, hvordan bålpladsen skal indrettes, kan 

det kommunale brandvæsen eller kommunens børneog 

ungdomsforvaltning spørges til råds. Forvaltningen 

kan måske også stille materialer til rådighed til 

indretningen. 

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut yder også 

rådgivning mod betaling. Læs mere på dbi-net.dk 

Afbrænding af bål er omfattet af en bekendtgørelse 

om brandforanstaltninger ved afbrænding af halm, 

kvas, haveaffald og bål m.v. Den fastsætter, at enhver 

afbrænding i det fri skal foregå på en sådan måde, at 

risikoen for, at ilden breder sig, at personskade finder 

sted, og at store værdier ødelægges, formindskes 

mest muligt. Desuden skal man sikre forsvarlige rednings- 

og slukningsmuligheder. 

Kilder: 

Beredskabsstyrelsen brs.dk. 

Beredskabsstyrelsen: Grill, bål og ukrudtsbrænder med omtanke (pjece). 

Kampagnemedarbejder Pil Storm Giersing, Beredskabsstyrelsen. 

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, dbi-net.dk. 

SFO-leder Nicolai Jensen, Østre Skole i Thisted. 

Temadag hos Protac 

Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, 

ph.d. Allan Hvolby vil holde et oplæg med titlen: 

”Søvn og søvnforstyrrelser hos børn med ADHD” 

Oplægget belyser bl.a.: 

• Hvordan sover børn med ADHD? 

• Har børn med ADHD flere søvnproblemer end andre børn? 

• Hvad betyder det for barnets trivsel? 

• Hvad kan vi gøre for at afhjælpe problemet? 

• Ny forskning om sammenhæng mellem ADHD og søvnproblemer 

Uddeling af Protac Legat 2013 

Kaffe og kage. Præsentation af Protac produkter samt udveksling 

af erfaringer. 

Tid Torsdag den 30.05.2013, kl. 12.30 – 16.30 

Sted Scandic Kolding, Kokholm 2, Receptionen, 6000 Kolding, 

afkørsel 63 Bramdrupdam 

Tilmelding Senest den 20.05.2013 til protac@protac.dk 

Venligst oplys navn, arbejdssted, mail og tlf. nr. for hver deltager. 

OBS! 

Det er gratis at deltage på temadagen 

B&U.temadag30.05.13.indd 1 22/03/13 11.54 

Design med kulør til institutioner... 

Kurve, opbevaring og 

andet godt til hjælp og 

pynt i din institution 

– se mere på 

www.kombiner.dk 

fra 

38,- 

Kombiner.dk · Tlf. 25 39 73 80 · E-mail: info@kombiner.dk 

37

38 

fagbøger 


’Sociale netværkssider – 

som tekst og kontekst’ 

af Erika Zimmer Brandt, 

Jette Koefod, Malene 

Charlotte Larsen, Kirsten 

Lund, Rafaelle Orlandi, 

Anne Petersen og Henny 

Dalsgaard Stouby. Forlaget 

Via Systime, 187 sider, 

vejl. pris 195 kroner. 

’Barnets lærende hjerne 

– Børneneuropsykologi, 

kognition og neuropædagogik’ 

af Helle Kjærgaard, 

Bente Støvring og Aase 

Tromborg. Forlaget Frydenlund, 

280 sider, vejl. 

pris 349 kroner. 

’Flerkulturelle rødder 

– styrker og udfordringer 

ved en flerkulturel 

opvækst’ af Maria 

Christensen og Svend 

Løbner Madsen. Dansk 

Psykologiske Forlag, 

200 sider, vejl. pris 278 

kroner. 

’Læringsrum’ af Rune 

Fjord Jensen og Bodil 

Hovaldt Bøjer. Akademisk 

forlag, 160 sider, 

vejl. pris 269 kroner. 

Af Vibeke Bye Jensen 

Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger. 

Antologien samler relevant forskning om børn og unges brug af sociale netværkssider 

og skitserer pædagogiske handlemuligheder. Danske børn og unge er tidlige 

og flittige brugere af online sociale netværk som Facebook. De sampler og remixer 

tekster og billeder, deler indsigt i hinandens on- og offlineliv. De konstruerer 

identitet, praktiserer venskab og deler viden. Disse nye rammer for identitetsskabelse, 

socialitet og vidensudveksling udfordrer skoler og daginstitutioner. Bogen 

er relevant til undervisning på pædagog- og læreruddannelsen, men vil også være 

relevant for alle, som ønsker at optimere viden om børns og unges brug af sociale 

netværkssider. 

Inklusion er det nye buzzword. Daginstitutioner og skoler skal kunne rumme 

alle typer af børn. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner får en opdateret viden om 

børnenes kognitive funktioner og en grundlæggende indsigt i, hvor forskellige 

forudsætninger for læring er. I bogen gennemgår de tre neuropsykologer barnets 

hjerne og dens udvikling. Fokus er både på de ’almindelige’ børn og på de børn, 

hvis læring og udvikling forløber anderledes end forventet. Bogen bygger bro 

mellem den moderne hjerneforskning, kognitions- og neuropsykologien samt den 

praktiske pædagogik. Barnets udvikling gennemgås fra fødslen til det 18. år, og 

teori kombineres med cases og forfatternes praktiske erfaringer. 

Flerkulturelle børn kan udvikle en særlig personlighedstype, der både har styrker 

og svagheder. Til styrkerne hører, at de typisk er robuste, sociale og omstillingsparate. 

Til svaghederne hører, at mange er usikre, rastløse og tøvende med at 

forpligte sig. Bogen kortlægger, hvilke faktorer – kulturelle og psykologiske – der 

spiller ind i dannelsen af den nye personlighedstype. Pointerne illustreres gennem 

interview med mennesker, der har oplevet kulturskift og kulturchok på egen krop, 

blandt andre minister Manu Sareen, standupkomiker Omar Marzouk, folketingspolitiker 

Özlem Cekic og sanger og musiker Isam B. 

Bogen handler om, hvad omgivelserne betyder for, at børn har det godt. Den 

beskriver, hvordan man kan skabe stor forandring, hvis man tænker rum og indretning 

med i det pædagogiske arbejde. Bogen er fyldt med sjove og inspirerende 

idéer og øvelser, som pædagogen selv kan lave sammen med børnene. Der sættes 

fokus på vigtigheden af at inddrage alle sanser for at gøre det muligt at udnytte 

det fulde potentiale i forhold til børns udvikling. Forfatterne håber at kunne inspirere 

til, hvordan man kan inkludere den fysiske indretning i læringssituationen. 

Hvor kommer aprilsnarren egentlig fra? 

For nogle mennesker er 1. april en festdag. 

Her kan de lyve, næsten lige så tosset de 

vil. Blot det ikke er ondskabsfuldt. Fra kl. 00.01 

1. april skal man være særligt opmærksom på 

ikke at blive offer for løgnhalsenes store dag. 

Men hvorfra kommer traditionen med at 

give løgnen frie tøjler den dag? 

Det har videnskab.dk undersøgt ved at 

spørge Else Marie Kofod, der er overarkivar 

ved Det Kongelige Bibliotek og leder af Dansk 

Folkemindesamling. Hun forsker i traditioner 

og folkeskikke og ved en masse om danskernes 

mere eller mindre sære vaner – også aprilsnarren. 

»Det med at narre hinanden den 1. april 

i Europa kender vi helt tilbage fra omkring 

1600-tallet,« siger Else Marie Kofod til videnskab.dk. 

»Man gækkede eller narrede én til at løbe 

april – det vil sige at løbe et ærinde, hente et 

eller andet eller se på et eller andet, som ikke 

eksisterede,« siger hun. 

Men traditionen går endnu længere tilbage 

end 400 år. 

I Indien har man i årtusinder fejret Holifestivalen 

omkring slutningen af marts, og 

der var det også traditionen at sende folk ud 

på falske ærinder. 

»Hvis folk hoppede på løgnen, så var de en 

Holi-nar,« fortæller overarkivaren. 

Særligt journalister, som normalt bestræber 

sig på at komme så tæt på sandheden som muligt, 

lyver lystigt 1. april. I år var ingen undtagelse. 

Her er pluk af mediernes narrestreger: 

BT skrev, at en indisk guru var hidkaldt for 

at løsne spændingerne mellem topforhandlerne 

fra Kommunernes Landsforening og 

Lærerforeningen. Poltiken skrev, at danske 

meteorologer skal have længere uddannelse, 

så deres forudsigelser bliver bedre. HER&NU 

skrev, at den nye James Bond-film skal optages 

på Oslo-båden. DRP4 skrev, at det udskældte 

hestekød øger sexlysten. TV2.dk skrev, at ulven 

nu er set i Aarhus. 

tegneserie 

Og spillehjemmesiden lotto24.dk skrev, at 

man kunne vinde en adoption. ’Vi sørger for, 

at dit barn bliver leveret sikkert til din dør’, 

skrev firmaet, som dog også skrev, at der ingen 

returret var. 

Du finder aprilsnarrene 2013 på hjemmesiden 

godpaaske.dk. 

SØB 

MAJKATTEn ER TRuET 

Hvis man er lidt ældre, kan man formentlig 

huske, at der findes én drilletradition mere i 

Danmark: 1. maj kan man blive udnævnt til majkat 

eller majmånedskat, hvis man hopper på et 

drilleri. Men majkatten er en truet dyreart. Den 

bruges ikke ret meget længere, formentlig fordi 

aprilsnarren har haft så stor gennemslagskraft 

og også findes i andre lande . På engelsk – og en 

masse andre sprog – hedder aprilsnar april fool. 

På fransk hedder det poisson d’avril. 

39

40 

BØRNEBØGER 

nej, nej og atter nej 

Lille Krokodille vil ikke altid gøre det, som 

Store Krokodille siger, han skal. For eksempel 

vil han ikke passes hos Lille Isbjørn og 

Store Isbjørn. Men da isbjørnene bygger 

snehule og henter et tæppe og dejlige 

kager, så er Lille Krokodille slet ikke til at 

få med hjem igen. Store Krokodille må gå 

hjem uden Lille Krokodille, som hellere vil 

blive og sove med sine nye venner. 

’Lille Krokodille vil ikke!’ af Birde Poulsen. 

ABC Forlag, 32 sider, 80 kroner. 


På rejse med røjsere 

I en bog i dejligt stort format fortæller Rasmus Bregnhøi historien 

om en dreng og hans gummistøvlesøstre. Da drengen skal 

sove, finder yndlingssøstrene på at hoppe ned i hans prikkede 

røjsere, og de løber af sted ud i verden gennem et hul, som ikke 

var i væggen lige før. Storebror render efter dem og møder et 

sandt drømmeunivers, som han oplever både fra luftballon, fra 

en rutsjebane og fra en ubåd på havets bund. Mon han finder 

søstrene? 

’Jeg leder og leder og leder’. Tekst og illustration af Rasmus 

Bregnhøi. Forlaget Carlsen, 32 sider, vejl. pris 80 kroner. 

Med dyrene hos doktoren 

Doktor Dyregod er en knag til at hjælpe 

dyrene af med deres smerter. Krokodillen 

har så ondt i tænderne, men doktor 

Dyregod finder og fjerner en gammel 

pind fra en slikkepind i krokodillens gab. 

Vupti, så er tandpinen væk. Elefanten 

får også hjælp. Den har ondt i snablen, 

hvor et tyggegummi har sat sig fast. 

Men doktoren foreslår at puste det 

det ud. Langt værre går det doktor 

Dyregod, da han skal hjælpe ulven, som 

klager over ondt i maven. Den var vist 

bare sulten! 

’Hos doktor Dyregod’ af Michaël 

Escoffier og illustrationer af 

Matthieu Maudet. ABC Forlag, 32 

sider, vejl. pris 80 kroner. 

uadskillelige venner 

Når Frø keder sig, kan han 

bare lege med Skygge. De to er 

uadskillelige venner. Lige indtil 

den dag, da Skygge bliver 

træt af aldrig at få lov til at 

bestemme. Skygge går sin vej, 

og Frø finder hurtigt ud af, at 

det ikke er sjovt uden Skygge. 

Han leder og leder, men finder 

kun de andre dyrs skygger. Og 

helt galt går det næsten, da 

han møder Hornugles skygge. 

Men heldigvis får han hjælp. 

’Frø og Skygge’ af Birde 

Poulsen. ABC Forlag, 32 

sider, vejl. pris 230 kroner. 

Af Trine Vinther Larsen 

Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger. 

Emma kan selv 

Emma og mor skal rigtig hygge sig i dag, men først skal mor lige 

ordne noget. Imens går Emma ud i haven, men så bliver det et frygteligt 

regnvejr. Hør, hvordan Emma løser problemet med sit våde og 

snavsede tøj. En enkel historie humoristisk og genkendeligt fortalt 

for børn fra omkring to år. I serien er også udkommet 'Emma er sulten', 

hvor Emma står op længe før mor og far, fordi maven knurrer. 

Og så kan man da bare selv smøre sige en marmelademad. 

’Emma på havearbejde’ og ’Emma er sulten’ af Mette Brahm 

Lauritsen. Forlaget Klematis. Begge bøger er på 32 sider, vejl. 

pris for hver 180 kroner. 

Kompetencegivende 

videreuddannelse i 

seksualvejledning 

Arbejder du med seksualvejledning af 

mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk 

funktionsevne, handicap og kronisk sygdom? 

Så tilbyder vi et målrettet uddannelsesforløb 

under Den sociale diplomuddannelse med afvikling 

i København, Århus og Odense. 

Læs mere på 

ucl.dk/socialdiplom 

viauc.dk/videreuddannelse 

OPENING.DK . 13722 

41

42 

15% 

rabat til enkeltmedlemmer 

af 

BUPL 


Nyhed! 

SoundScope pro-tect 

Sidste nye aktive 

Høreværn med lyd 

forbedring beregnet 

til pædagoger. 

Fischers Institutionsinventar 

Nye borde på mål: på hjul, med klapper, som indskudsborde, 

med hollandsk udtræk, klap-op el. klap-ned borde. 

Brugte borde: monteres med hjul, nye plader, nye understel, 

nye bordben, pudsning og lakering af gamle plader. 

Pusleborde: på mål, nye plader, nye trådskuffer, madrasser 

på mål 

Puslebordstrappe: med eller uden blespandesystem. 

Bænke på mål: på hjul eller væg, med eller uden ryglæn, 

med eller uden fodstøtter 

Hjul monteres: på Trip Trap stole eller tilsendes med 

beskrivelse - prøvestole leveres. I Storkøbenhavn: bøjler 

og stropper, nye sæder og fodstøtter tilsendes. 

Hjul med beslag: til diske, skabe, borde, køleskabe etc. 

monteres eller tilsendes til egen montering. 

Døre: glas, herunder brandglas, udfræses og monteres i 

glatte døre, dørbagkanter til fingerbeskyttelse, afspærring 

med tremmer eller acrylplade til både dørhuller og gange. 

Leveres på hængsler eller som skydedøre. 

Vinduer: sikkerhedsgitre, hvide ALU rammer på hængsler 

med fluenet. 

Stiger: til krybber og barnevogne. 

Madrasreoler: på hjul eller monteret på væg. 

Hjørneskinner: til sikring ved udsatte hjørner. 

Skærmvægge med døre: til børnetoiletter. 

Tandkrusholdere: på mål. 

Få tilsendt katalog eller se det på: 

www.jf-snedker.dk • fischer@jf-snedker.dk 

Tel 36 45 59 00 • Mob 20 16 59 48 

læsERBREVE 

Skriv til Børn&Unge 

læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk 

Skriv højst 2500 enheder. redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. 

vi optager ikke anonyme indlæg. Du skal opgive navn og adresse. 

De små børn og itteknologi 

En it-bølge skyller gennem de 

danske børnehaver i disse tider. 

Som surferen gælder det om at 

være på beatet, så vi alle kan 

mærke suset. 

Nogle gange kan det være en 

fordel ikke at stå på bølgen. Man 

ser lidt mere eller noget andet, 

når man betragter skuet. Hvad 

er det lige med det der it til små 

børn? For voksne er det mere 

klart. Vi har afskaffet brevet til 

fordel for mailen, og vi kommunikerer 

digitalt med hinanden 

og myndighederne. Ellers er det 

mest interessante ved internettet 

at se porno, som er hovedbeskæftigelsen 

for mange mennesker 

over hele kloden. To ud af tre søgninger 

er efter porno. 80 procent 

af det, der ligge på serverne, er 

optaget til spammail. 

Hvad er det, der gør det så nødvendigt 

at lære børn, som ikke 

kan læse, at åbne en computer, 

trykke på et ikon og spille et spil? 

Morten på 4½ år har fået en 

IPad af sin mor. Den er til hele 

familien, så lillebror på 2 er også 

med, selvom Morten syntes, 

den mest er hans. En dag skal 

jeg passe børnene, mens deres 

mor og far har andre gøremål. 

Morten er meget optaget af den 

nye iPad og vil vise mig den. Han 

blader med fingeren og vipper 

iPaden, og genstandende vipper 

med på skærmen. Efter at have 

gentaget det nogle gange, kan 

jeg mærke den samme følelse, 

som da jeg sad ved en stansemaskine 

på fabrikken, hvor seks 

mand skulle aktivere 12 knapper 

på samme tid, for at maskinen 

blev aktiveret. 

Efter en time er hjernen sat på 

stand by, og heldigvis for det. Efter 

en uge tænker man ikke mere. 

Da lille Morten ikke skal lære og 

udvikle kompetencer, der hører 

industrisamfundet til, spørger 

jeg ham, om vi ikke skal lege med 

hans bondegårdsdyr i stedet. 

Da hans mor kommer hjem, er 

hele gulvet dækket af dyr, som er 

aktører i vores fælles leg. 

Når barnet er optaget og 

fascineret af iPaden, er det de 

automatiserede gentagelser, som 

autistisk fastholder barnet med 

sig selv til maskinen. I bondegårdslegen 

er det vores fælles 

samtaler om legen, der udvikler 

vores relationer i samspillet. 

Relationer, som bliver trængt op 

i krogen i kampen om materielle 

goder og underholdning. 

Men venlig hilsen 

Anders Andersen 

Daginstitutionsleder 

Tjørnevænget, Glumsø 

Illustration: Larsen Et Rasmussen 

Af Birgitte Conradsen, næstformand for BUPL 

bupl mener 

" 

»Vi samler dokumentationen ind og bruger 

den aktivt, så det er vigtigt, at alle medvirker til 

at synliggøre problemerne.« 

Pædagogerne vil ikke rydde op efter KL 

’Jeg er imod konfliktramt arbejde’. 

Det budskab er i skrivende stund blevet delt 2.500 gange på 

Facebook og illustrerer den situation, skolepædagogerne står i, 

mens lærerne er lockoutet. 

Lærerne er væk, og pædagogerne er tilbage i skolen sammen med 

tjenestemændene og de uorganiserede. De bliver mange steder bedt 

om at fylde hullerne ud. 

Pædagogerne er dermed sat i et voldsomt dilemma. På den ene 

side vil man gerne fortsætte sit arbejde med børnene i skolen – det 

arbejde, som pædagogerne forhåbentlig bliver endnu mere involveret 

i, når skolereformen er gennemført. 

På den anden side vil vi ikke finde os i at udføre konfliktramt arbejde 

og dermed afbøde konsekvenserne af Kommunernes Landsforenings 

(KL) egen lockout. Mange kommuner har heldigvis formået at holde 

deres sti helt ren, men i mindst 24 kommuner er der problemer. Vi har 

set eksempler på pædagoger, som bliver bedt om at føre tilsyn med 

hele den klasse, de normalt deler med læreren. Der er pædagoger, 

som bliver pålagt tilsyn med flere sammenlagte klasser, pædagoger 

som flyttes fra deres normale klasse til en yngre, og støttepædagoger, 

der skal tage sig af en hel klasse. Der er masser af tilfælde, 

hvor pædagogen står ude på skolen og skal navigere i bogstaveligt 

talt konfliktfyldt farvand. 

Vores opfordring er stadig at gøre det, man plejer, og ikke mere. Og 

at man skal udtrykke sin uenighed samt kontakte sin tillidsrepræsentant 

eller fagforening, hvis man bliver sat til noget andet under 

konflikten. Vi samler dokumentationen ind og bruger den aktivt, 

så det er vigtigt, at alle medvirker til at synliggøre problemerne, 

der hvor de er. 

Den usikre situation, pædagogerne er sat i, er helt og holdent KL’s 

ansvar. Enten har KL været dårligt forberedt på deres egen lockout, 

eller også har de iskoldt kalkuleret med, at pædagogerne sikkert af 

ren og skær pligtopfyldenhed ville dække huller, så konflikten ikke 

blev så hård for forældre og elever. Noget kunne tyde på, at det sidste 

er tilfældet. I hvert fald har KL trukket den sag i langdrag, som vi har 

rejst over for Arbejdsretten, hvor vi har argumenteret for, at meget 

af det, pædagogerne bliver pålagt, bør betegnes som konfliktramt 

arbejde. KL har forhalet og forhalet, og nu ender det med, at sagen 

formentlig ikke bliver afgjort, før konflikten er slut. 

Det, synes vi, er stærkt utilfredsstillende. Havde KL stået ved deres 

ansvar for den lockout, de selv har sat i værk, så havde de ikke 

ladt pædagogerne i stikken som opryddere ude på skolerne. Det er 

usympatisk, at man udsætter en af sine medarbejdergrupper for 

denne store usikkerhed, bare fordi det er bekvemt. Men overraskende 

er det vel egentlig ikke. En arbejdsgiver, der kynisk lockouter alle 

lærere, fordi de ikke vil tage imod diktat, kan man forvente hvad 

som helst af. n 

43

44 

HVEM TRÆFFES HVOR 

BUPL – BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND 

Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø, tlf. 3546 5000, E-mail: bupl@bupl.dk 

FORRETNINGSUDVALG 

FORMAND 

Henning Pedersen 

NÆSTFORMAND 

Birgitte Conradsen 

HOVEDKASSERER 

Lasse B. Jørgensen 

FAGLIGE SEKRETÆRER 

Allan Baumann 

Mette Aagard Larsen 

FAGFORENINGER 

BUPL HOVEDSTADEN 

Rosenvængets Alle 16, 3. 

2100 København Ø 

tlf. 3546 5750 

fax 3546 5775 

E-mail: 

hovedstaden@bupl.dk 

man.-ons. 10-16, 

tors. 12-16, fre. 10-13 

FORMAND 

Henriette Brockdorff 

HB-MEDLEMMER: 

Erik Steppat 

Mia Skou Jørgensen 

BUPL STORKØBENHAVN 

Lindevænget 19 

2750 Ballerup 

tlf. 3546 5300 

fax 3546 5301 

E-mail: 

storkobenhavn@bupl.dk 

man.- tors. 10-15, fre. 10-13 

FORMAND: 

Michael Egelund 

HB-MEDLEMMER: 

Randi Tielbo 

Maria Girotti 

BUPL NORDSJÆLLAND 

Østergade 4 A 

3400 Hillerød 

tlf. 3546 5700 

fax 3546 5740 

E-mail: nordsj@bupl.dk 

man.-tors. 9-14, fre. lukket 

FORMAND: 

Lars Christensen 

HB-MEDLEMMER: 

Dorte Lis Ellegaard 

Pernille Riis 

BUPL MIDTSJÆLLAND 

Nykobbelvej 1 

4200 Slagelse 

tlf. 3546 5810 

fax 3546 5811 

E-mail: midt@bupl.dk 

man., ons. 8-14, 

tirs. 10-14, tors. 13-17, 

fre. 10-12, 

FORMAND: 

Bertha Langhoff 

HB-MEDLEMMER: 

Hanne Kraul Jensen 

Kay Abrahamsen 

BUPL SYDØST 

Kirketorvet 11 

4760 Vordingborg 

tlf. 3546 5460 

fax 3546 5499 

E-mail: 

sydoest@bupl.dk 

man. lukket, tirs.-fre. 9-14, 

ons. også 15-17 

FORMAND: 

Ulla Smedegaard 

HB-MEDLEMMER: 

Mette Gerdø Kristensen 

Helle D. Olsen 

BUPL BORNHOLM 

Storegade 38 

3700 Rønne 

tlf. 3546 5590 

fax 3546 5594 

E-mail: 

bupl-bornholm@bupl.dk 

man. lukket, tirs.-tors. 9-15, 

fre. 9-13.30 

FORMAND: 

Pia van der Weij 

HB-MEDLEM: 

Henrik Kofoed Hansen 

BUPL FYN 

Bornholmsgade 1 

5000 Odense C 

tlf. 3546 5830 

E-mail: bupl-fyn@bupl.dk 

Telefonåbningstid: 

mandag-fredag: 8-14 

FORMAND: 

Lars Søgaard Jensen 

HB-MEDLEMMER: 

Jørgen Kej 

Anette K. Lukasiewicz 

BUPL SYDJYLLAND 

Gejlhavegård 14 B 

6000 Kolding 

tlf. 3546 5400 

fax 3546 5401 

E-mail: 

sydjylland@bupl.dk 

man.-tors. 9-14, fre. 9-13 

FORMAND: 

Elisa Rimpler Bergmann 

HB-MEDLEMMER: 

Ulla Koustrup 

Lasse Birkelund 

SYDSLESVIG 

Driftsrådet ved Dansk 

Skoleforening 

Süderstr. 90 

24955 Harrislee 

tlf. +49(0) 461 5047 563 

E-mail: hap@bupl.dk 

FORMAND: 

Hauke Paulsen 

BUPL ØSTJYLLAND 

Mindegade 12 B 

8000 Århus C 

tlf. 3546 5600 

fax 3546 5602 

E-mail: 

ostjylland@bupl.dk 

man.-ons. 9-14, 

tors. 13-17, fre. 9-12 

FORMAND: 

Anne Grethe Rosenberg 

HB-MEDLEMMER: 

Ann Søndergård Pedersen 

Kim Ager 

BUPL ÅRHUS 

Mindegade 12 

8000 Århus C 

tlf. 3546 5650 

fax 3546 5680 

E-mail: 

bupl-aak@bupl.dk 

tlf.åben: man. 12-14, 

tirs., ons. 9-14, 

tors. 12-16, fre. 9-13 

kontoråben: man. lukket, 

tirs., ons. 9-15, tors. 9-16, 

fre. 9-13 

FORMAND: 

Henning Truelsegaard 

HB-MEDLEMMER: 

Carin Weibull 

Ulla Nygaard 


MIDTVESTJYLLAND 

Stationsvej 8 

7500 Holstebro 

tlf. 3546 5555 

fax 3546 5575 

E-mail: 

midtvestjylland@bupl.dk 

man.-tors. 9-14, fre. lukket 

FORMAND: 

Jens Jensen 

HB-MEDLEMMER: 

Jonna Uhre 

Ivan Holck Jensen 

BUPL NORDJYLLAND 

Niels Jernes Vej 8B 

9220 Aalborg Øst 

tlf. 3546 5500 

fax 3546 5501 

E-mail: 

bupl-nordjylland@bupl.dk 

tlf.åben: man.-ons. og fre. 

9-13, tors. 12.30-16 

kontoråben: man.-ons. 9-15, 

tors. 12:30-16, fre. 9-13 

FORMAND: 

Liselotte Thomsen 

HB-MEDLEMMER: 

David Nordstrøm 

Linda Bisgaard 

BUPL’S LEDERFORENING 

Blegdamsvej 124 


FORMAND: 

Sanne Lorentzen 

HB-MEDLEMMER: 

Sanne Lorentzen 

Joan Frausing 

Henvendelse til lokal 

lederforening samt lokal 

lederrådgivning: Se 

kontaktoplysninger under 

din lokale fagforening 

BUPL’S CENTRALE 

LEDERRÅDGIVNING 

Åben man. og tors. 

kl. 10.00-15.00 på 

tlf. 3546 5160 

STUDIESEKTIONEN PLS 

Bredgade 25 X 

1260 København K 

tlf. 3546 5880 

fax 3546 5892 

E-mail: 

pls@p-l-s.dk 

tlf.tid: man.,tirs. og tors. 

10-15, 

onsdag og fredag lukket 

HB-MEDLEMMER: 

Kathrine Bødker Tegllund 

Kim Simonsen 

PENSIONISTSEKTIONEN 

Kontaktperson: 

Helle Fabricius 

Farversmøllevej 27 

6200 Åbenrå 

tlf. 2037 1898 

RETTELSER TIL 

”HVEM TRÆFFES 

HVOR” SENDES 

TIL E-MAIL: 

BOGU@BUPL.DK 

11. april 2013 44. årgang l www.bupl.dk 

Jobannoncer 7 

Olympen søger pædagog til barselvikariat 

Olympen er en selvejende daginstitution med fokus på 

idræt og bevægelse. 

Vi søger en uddannet pædagog med ansættelse snarest 

mulig. Den ledige stilling er i vores vuggestueafdeling og 

på 32 timer, er dog til forhandling. 

Vi ønsker en pædagog som brænder for at arbejde med 

udvikling af børnenes sansemotorik, børns sproglige 

udvikling og idræt i børnehøjde. 

Vi søger en kollega som er anerkendende, empatisk og 

lyttende overfor børns signaler. 

Se hele stillingsannoncen på Olympen.iportalen.dk 

Næste nummer af BØRN&UNGE udkommer 

25. april 2013 

med deadline torsdag den 18. april 2013, kl. 15.00 

nyt job 

www.bupl.dk 

nyt job 

www.bupl.dk 

bØrn&UnGe 

annonceafdelingen 

blegdamsvej 124 


Telefon: 3546 5260 

e-mail: bua@bupl.dk 

nyt job 

www.bupl.dk 

nyt job 

www.bupl.dk 

Ftp adresse: ftp.bupl.dk 

brugernavn: annonce 

Kodeord: Job2010 

nyt job 

www.bupl.dk 

nyt job 

www.bupl.dk 

Indleveringsfrist 

stillingsannoncer 

Torsdag kl. 15:00 - 1 uge 

før bladet udkommer. 

Fristen gælder også 

rettelser og standsninger. 

. 

Leder af det private dagtilbud 

Kfum’s Børnehus Musereden i Frederiksværk 

Visionær leder med hjertet på det rette sted søges til 

Børnehuset Musereden med plads til 12 vuggestuebørn 

og 55 børnehavebørn. 

Børnehuset Musereden er et privat dagtilbud, godkendt 

af Halsnæs Kommune. Dagtilbudet er centralt beliggende 

i Frederiksværk med skoven som baghave. 

Se hele stillingsopslaget og øvrige relevante oplysninger 

på www.kfum-mus.dk eller på www.kfumsoc.dk 

nyt job 

www.bupl.dk 

nyt job 

www.bupl.dk 

BØRN&UNGE | NR. 7| 11. april 2013 45 

Priser: 

Excl. moms. 

Stillingsannoncer: 

Pris pr. spalte-mm: 

Kr. 19,00 

Tekstsideannoncer: 

Pris pr. spalte-mm: 

Kr. 14,40 

nyt job 

www.bupl.dk 

nyt job 

www.bupl.dk 

abonnement: 

Ring på tlf. 3546 5000 

Institutionsabonnement: 

Pris pr. år: Kr. 810 

Kvartalspris: Kr. 290 

Privat abonnement: 

Pris pr. år: Kr. 650 

Kvartalspris: Kr. 225 

nyt job 

www.bupl.dk 

nyt job 

www.bupl.dk 

Løssalg: Kr. 40 

Kontrolleret oplag: 

(01.07.11-30.06.12) 

66.766

BUPL kaLENdEr 2013 

Her kan du se, hvilke møder, arrangementer, konferencer m.m. der er i din lokale fagforening. Hvis du vil læse mere og tilmelde dig, skal du gå ind på hjemmesiden. 

Indholdet i kalenderen administreres af de lokale fagforeninger. Kontakt dem direkte, hvis du vil gøre opmærksom på et BUPL-arrangement. 

Midtsjælland 

bupl.dk/midt 

Sommertræf: Fremtidens 

pædagogiske arbejdsplads 

Tid: 30. maj, kl. 12 -ca. 22. 

Sted: BUPL Midtsjælland, 

Nykobbelvej 1, 4200 Slagelse 

Pris: Gratis 

Tilmelding: Senest 13. maj 

Mere info og tilmelding på 

www.bupl.dk/midt 

Målgruppe: TR og AMR 

(medlem af BUPL Midtsjælland) 

Temadag: Lokalløn 

Tid: 3. september kl. 8.30-15.30 




Tilmelding: Senest 23. august. 

Mere info og tilmelding på på 

www.bupl.dk/midt. 

Målgruppe: TR og ledere fra 

samme institution (medlem af 

BUPL Midtsjælland) 

Temadag: Tr-rollen og -opgaven 

Tid: 4. september, kl. 8.30-15.30 




Tilmelding: Senest 21. august 



Målgruppe: TR i BUPL Midtsjælland 

Temadag: Psykisk arbejdsmiljø 

Tid: 6.november, kl. 8.30-15.30 




Tilmelding: Senest 23. oktober 



Kursus for den garvede Tr. 

er din Tr-grunduddannelse 

fra før 2007, og trænger du til 

at få frisket reglerne op? 

Tid: 25. oktober + 2.-3.-4. 

december, kl. 8.30-15.30 




Tilmelding: Kontakt din FTR 

Storkøbenhavn 

bupl.dk/storkobenhavn 

Konference om byggelegepladser 

Kultursociolog Benny 

Schytte fortæller om byggelegepladsernes 

rolle i fremtiden. 

Lektor på DPU Lars Geer Hammershøj 

taler om dannelses- og 

kreativitetsprocesser. Deltag i 

konferencen og vær med til at 

udvikle byggelegepladsernes 

bidrag til fremtidens skole. 

Tid: 18. april 09.00 – 15.00. 

Sted: BUPL Storkøbenhavn, 

Lindevænget 19, 2750 Ballerup 


Tilmelding: Senest 16. april 2013 

kl. 12 via bupl.dk/storkobenhavn 

Torsdagscafé: Kreativiteten i 

pædagogikken 

Psykolog og konsulent Vicki 

Sieling fortæller, hvad kreativitet 

er i pædagogisk regi, og 

hvordan vi får mere af det. Hun 

præsenterer teori og praksiseksempler 

på kreativitet i pædagogikken. 

Gratis sandwich. 

Tid: 2. maj 17.30 – 19.30 




Tilmelding: Senest 30. april 

2013 kl. 12 via bupl.dk/storkobenhavn 

Intro-kursus for tillidsrepræsentanter 

Som tillidsrepræsentant (TR) 

er du en formel del af et fagligt 

system. Du skal på en gang 

udfylde opgaven som overenskomstens 

repræsentant 

på arbejdspladsen og være en 

professionel kollega. Kurset 

her giver mulighed for at få 

afklaret, hvilke forventninger, 

der er til dig som TR, og hvad 

din opgave og dit ansvar er. 

Tid: 18.-19. september og 13.-14. 

november, alle dage kl. 9-16 




Tilmelding: 18. august via bupl. 

dk/storkobenhavn 

Gratis Tr-kursus i kommunikation 

Bliver du hørt? Får du dine budskaber 

igennem? Kommunikationskurset 

er for tillidsrepræsentanter 

(TR). Her øver du som 

TR at formidle klare budskaber, 

styrker din argumentation plus 

din evne til at sige det svære 

respektfuldt. 

Tid: 8. og 9. oktober 




Tilmelding: 8. september via 

bupl.dk/storkobenhavn 

Sydøst 

bupl.dk/sydoest 

ekstraordinært årsmøde i 

bUPL Sydøsts lederforening 

Den lokale lederforening i BUPL 

Sydøst holder ekstraordinært 

årsmøde. Lederforeningen er 

vært ved en frokost - husk at tilmelde 

dig.En gruppe lederkolleger 

har arbejdet med et visionspapir 

for det lokale lederarbejde 

i BUPL Sydøst. Du kan følge med 

i udviklingen af visionerne på 

BUPL’s hjemmeside. 

Tid: 22. april. Kl. 10 (ca. 2 timer) 

Sted:Hollænderhaven, Fuglebakken 

3, 4760 Vordingborg 

Tilmelding: Ønsker du at deltage 

i frokosten, så tilmeld dig 

på: bupl.dk/sydoest 

Målgruppe: Ledermedlemmer i 

BUPL Sydøst 

Østjylland 

bupl.dk/ostjylland 

Lokale fyraftensmøder om 

skolereformen 

BUPL Østjylland sætter regeringens 

udspil til en ny skolereform 

på dagsordenen på ni lokale 

fyraftensmøder (1. gang den 

22. april). Et medlem af BUPL’s 

forretningsudvalg deltager 

på møderne. Fyraftensmøderne 

henvender sig primært 

til pædagoger i skolen, men 

alle andre BUPL-medlemmer er 

selvfølgelig også velkomne. 

Tid: Løbende (1. gang den 22. 

april) – tjek hjemmesiden 

Sted: Tjek hjemmeside 


Tilmelding: bupl.dk/ostjyllandkurser 

Temadag for arbejdsmiljørepræsentanter 

Enestående tilbud for nyvalgte 

og mere erfarne arbejdsmiljørepræsentanter 

for at høre gode 

oplæg, dele viden og skabe 

netværk. 

Tid: 24. april, kl. 10.30-14.30 

Sted: Kursuslokalet, BUPL Østjylland, 

Mindegade 12B, 8000 

Aarhus C 

Pris: Gratis for BUPL- og FOAmedlemmer 

Tilmelding: bupl.dk/ostjyllandtillidshverv 

Nordjylland 

bupl.dk/nordjylland 

Pædagogens ændrede professionelle 

praksis- med børn i 

socialt komplekse kontaktflader 

Preben Olund Kirkegaard er 

Lektor Cand. Pæd. og Ph.d. ved 

University College Nordjylland 

(UCN) Act2learn, pædagogik 

holder oplæg om forskningsprojektet 

pædagogens ændrede 

professionelle praksis med børn 

i socialt komplekse kontaktflader. 

De ændrede krav skyldes at 

pædagoger i dag skal etablere 

relationer til børn, der indgår i 

mange sociale kontekster med 

forskellige normer og værdier, 

og som også inden for de 

enkelte kontekster skal kunne 

håndtere skift i aktiviteter 

med forskellige succeskriterier 

(omsorg, udvikling, leg, læring 

mv.). Resultaterne fra projektet 

forventes at kunne kvalificere 

uddannelse og efteruddannelse 

af pædagoger. 

Tid: 18. april kl. 17.30 - 20.00 

Sted: BUPL Nordjylland, Niels 

Jernes Vej 8 B, 9220 Aalborg Øst. 

Pris: Foredraget er gratis og 

kun for medlemmer 

Tilmelding: Senest den 15. april 

på www.bupl.dk/nordjylland 

Nordsjælland 

bupl.dk/nordsj 

Tr-kursus: Tillidsrepræsentanten 

i dialogiske processer 

På kurset gennemgås teorier 

bag værdiorienterede samtaler 

og coachende tilgange. Du får 

sammen med de andre deltagere 

mulighed for at afprøve 

samtalemodeller og samtaleteknikker 

og du får derved en 

række redskaber, som du kan 

bruge i dit hverv 

Tid: 17.-18. april og 15. maj kl. 

8.30-16.00 

Sted: Nordsjællands Konferencecenter, 

Gydevang 39, 3450 

Allerød 


Tilmelding: bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter 

Temadag: Potentialer i et 

stærkt pædagog og lærersamarbejde 

På denne pædagogiske temadag 

vil de to oplægsholdere 

med hver deres perspektiv fokusere 

på forandrede betingelser 

og muligheder for pædagoger 

i fremtidens folkeskole. Og 

på hvordan pædagoger bedst 

muligt bidrager til at skabe en 

bedre skole for børnene. 

Tid: 24. april, kl. 17-20.30 

Sted: Pharmakon – foredragssalen, 

Milnersvej 42, 3400 

Hillerød 

Pris: 100 kr. for medlemmer, 

300 kr. for andre, gratis for 

ledige og studerende 

Tilmelding: bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter 

Hovedstaden 

bupl.dk/hovedstaden 

Inklusion eller forskelsbehandling? 

Inklusion er på dagsordenen. 

Risikoen er, at inklusionsindsatsen 

udskiller mere end den inkluderer.Kom 

til fyraftensarrangement 

med forsker Eva Gulløv, 

der vil diskutere, hvordan vi 

pædagogisk arbejder med forskelle 

og ligheder mellem børn, 

og hvordan en integrerende og 

inkluderende pædagogisk 

praksis kan se ud. 

Tid: 13. maj kl. 17.30-20 

Sted: Christianshavns beboerhus, 

salen. 

Pris: Gratis for medlemmer 

Tilmelding: Tilmelding på bupl. 

dk/hovedstaden 

Kritik i den pædagogiske 

institutionskultur 

Et mantra lyder: Se muligheder 

frem for begrænsninger! Kom til 

fyraftensmøde med forsker Rasmus 

Willig, der vil beskrive hvordan 

denne ”positive tænkning”, 

kan skabe en institutionskultur 

præget af manglende kritik, 

hvor børn og pædagoger fremmedgøres, 

og diskuter hvordan 

denne udvikling kan vendes. 

Tid: 11. september kl. 17.30-20 


salen. 




Pædagoger, børn og sorg 

Et stort antal børn og unge 

kommer ud for hændelser, der 

medfører sorg. Det nødvendiggør 

opmærksomme pædagoger, 

der kan yde kvalificeret 

omsorg. Kom til fyraftensmøde 

og hør konsulent i kræftens 

bekæmpelse Jes Dige fortælle 

om arbejdet med børn i sorg, og 

hvordan pædagoger kan støtte 

sorgbearbejdelsen. 

Tid: 4. november kl. 17.30-20 


salen. 




Århus 

bupl.dk/aak 

biograftur 

I biografen med BUPL Århus. 

Denne gang skal vi se 'Waste 

Land'. 

Tid: 14. april kl. 11.00 

Sted: Øst for Paradis 

Pris: Arrangementet er gratis 

for medlemmer af PLS/BUPL 

Århus. 

Tilmelding: Først til mølle på 

www.bupl.dk/aak 

Velfærdskampen er international 

Mød Bente Sorgenfrey, vicepræsident 

for Den Europæiske 

Faglige Sammenslutning, ETUC 

og formand for FTF. Med sit 

stærke engagement i det internationale 

faglige samarbejde 

vil Bente fortælle om arbejdet 

i den europæiske faglige sammenslutning. 

Hvilke spørgsmål 

bliver der arbejdet med? Hvilken 

relevans har det for borgerne i 

Danmark? Hvad kan vi gøre? 

Tid: 15. april kl. 17.00 – 19.00 

Sted: BUPL, kælderen, Mindegade 

12 

Pris: Arrangementet er gratis 

for medlemmer af PLS/BUPL 

Århus. 

Tilmelding: www.bupl.dk/aak 

Målgruppe: Åbent møde, hvor 

alle medlemmer af PLS/BUPL 

med interesse for området kan 

deltage. 

Tr-træf 

Overskrifterne er: Arbejdsliv, 

følelser, kolleger og kritik v/ 

Merete Monrad, og medhør 

uden medbestemmelse v/ Henning 

Jørgensen, begge Aalborg 

Universitet. Oplæggene vil blive 

krydret med et humoristisk 

indslag midt på dagen. 

Tid: 18. april kl. 8.30-16.00. 

Sted: Aarhus-salen, Skt. Knuds 

Torv 3. 

Pris: Gratis for TR, uden frikøb. 

Målgruppe: TR i BUPL Århus. 

Vi indretter os 

Erfaringerne med at indrette sig 

med en mere åben struktur er 

spændende at diskutere både 

som de konkrete erfaringer, 

men også fordi traditionens 

grundlag må hentes frem og 

vurderes. Hvorfor har vi stadig 

grupperum i de fleste institutioner? 

Oplægsholdsholdere: 

Lilian Jarsbo, Pædagogisk leder 

v. Kroghsgades Vuggestue 

Pia Lybek, pædagogisk leder og 

Gerda Toft, Dagtilbudsleder v. 

Fredensvang dagtilbud. 

Claus Jensen, Faglig sekretær 


Tid: 24. april kl. 13-16 

Sted: BUPL, Mindegade 12. 

Pris: Gratis. 

Målgruppe: Medlemmer af 

BUPL Århus. 


Ledertræf 

Dorthe Pedersen kommer for at 

give sit bud på bl.a. livsdueligheds 

begrebet og strategisk 

pædagogisk lederskab. Steen 

Hildebrandt og Kjeld Holm kommer 

med et oprør fra hjertet og 

endelig kommer Claus Elmholdt 

med et bud på følelser i ledelse. 

Tid: 23. maj kl. 9.00-17.00 

Sted: Aarhus-salen, Skt. Knuds 

Torv 3. 

Pris: 1000 kr. pr. person 


Målgruppe: Ledere i BUPL 

Århus 

MidtVestjylland 

bupl.dk/midtvestjylland 

Jobsøgningskursus 

På kurset får du som ledig pædagog 

bl.a. hjælp til jobansøgningen 

og jobsamtalen. 

Tid: 17. april kl. 9-12.30 

Sted: BUPL MidtVestjylland, 

Stationsvej 8A, 7500 Holstebro 

Pris: Gratis for medlemmer af 

BUPL MidtVestjylland 

Tilmelding: Senest dagen før 

på midtvestjylland@bupl.dk 

eller på tlf. 3546 5555 

Digitale medier – hvordan kan 

vi bruge dem? 

Den digitale udvikling viser sig 

helt ned i børns hverdagsliv og 

kultur, hvor de digitale medier 

påvirker den måde børn møder 

verden på og verden møder 

børn på. Med de nye digitale 

teknologier viser der sig en 

lang række potentialer i det 

daglige pædagogiske arbejde, 

både administrativt, i arbejdet 

med dokumentation og i arbejdet 

med det enkelte barns læring 

og udvikling, eksempelvis i 

forhold til læreplanstemaerne. 

Oplægget vil belyst, hvordan 

IT som en integreret del af den 

pædagogiske indsats skaber 

nye miljøer i institutionerne. 

Oplæg ved lektor Jette Aabo 

Frydendahl. Jette Aabo 

Frydendal er cand. it i Design, 

kommunikation og medier 

samt videnmedarbejder ved 

Videncenter for Børn og Unges 

Kultur, VIA University College. 

Tid: 22. april kl. 19-21 

Sted: VIA University College, Gl. 

Struervej 1, 7500 Holstebro 


BUPL/PLS MidtVestjylland 

Tilmelding: Senest 15. april på 

bupl.dk/midtvestjylland eller på 

telefon 3546 5555. Husk cpr.nr. 

på alle, når I tilmelder jer 

Ledelse af fremtidens 

velfærdsinstitutioner 

”Hvad får en organisation til 

at træde ud af almindeligheden, 

beslutte sig for at blive 

fremragende – og blive det?”. 

Oplæg af Lars Goldschmidt, 

direktør i Dansk Industri. ”Når 

ny struktur ændrer vilkårene 

for ledelse, hvordan løfter man 

så opgaven omkring de ’fælles’ 

børn 0-16 år?”. Praksisoplæg af 

Vivi Mortensen, dagtilbudsleder 

på Vestbyens Dagtilbud og SFO, 

og Jesper Møller, skoleleder på 

Parkskolen i Struer. ”Ledelse af 

fremtidens velfærdsinstitutioner”. 

Sanne Lorentzen, formand 

for BUPL’s Lederforening og 

Claus Hjortdal, næstformand 

i Skolelederforeningen, giver 

hver især deres bud på, hvordan 

ledelse af fremtidens institutioner 

skal lykkes. Efterfølgende 

debat med Sanne Lorentzen og 

Claus Hjortdal. ”Giv mens du 

vokser”. Oplæg af Helen Eriksen, 

erhvervspsykolog, forfatter 

og foredragsholder. Se det fulde 

program på www.bupl.dk/ 

bupl_midtvestjylland/ 

Tid: 24. april kl. 8.45-16.05 

Sted: Vildbjerg Sports- og 

Kulturcenter, Sports Allé 6, 

7480 Vildbjerg 

Pris: Gratis for alle medlemmer 

af BUPL MidtVestjylland, som 

arbejder med ledelsesopgaver 

Tilmelding: Senest 15. april 

på bupl.dk/midtvestjylland, 

telefon 3546 5555 eller pr. e-mail 

midtvestjylland@bupl.dk. Husk 

cpr.nr. på alle, når I tilmelder jer 

LUPPen – netværkscafé for 

ledige 

Er du arbejdsløs pædagog? Savner 

du et netværk? Vi tilbyder 

dig sparring med andre ledige 

på uformelle formiddagsmøder 

målrettet netop DIG og de 

udfordringer, du står overfor 

som ledig. 

Tid: 15. maj kl. 9.30-12.30 








Jobsøgningskursus 

På kurset får du som ledig pædagog 

bl.a. hjælp til jobansøgningen 

og jobsamtalen. 

Tid: 15. maj kl. 9-12.30 








Fælles arrangementer 

Århus og Østjylland 

Tilmelding: BUPL Østjylland: 

bupl.dk/ostjylland-kurser 

BUPL Århus: bupl.dk/aak 

Konference: Inklusion & 

ulighed 

Oplæg ved Bente Jensen: 

Forskning om daginstitutioners 

betydning for socialt udsatte 

børn og de grundforskningsinteresser 

om organisatorisk 

læring og social innovation som 

fundamentet for intervention, 

forældreinddragelse, børns 

kognitive og sociale kompetencer 

samt inklusion. Oplæg 

ved Bent Madsen: Inklusion i 

dagtilbud – en udfordring til 

børns fællesskaber 

og pædagogers kompetencer. 

Viden og erfaringer fra en 

række inklusionsprojekter, hvor 

der er arbejdet med at udvikle 

pædagogernes kompetencer 

til at løfte inklusionsopgaven i 

almene dagtilbud 

Tid: 23. april, kl. 9.30-15 

Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 

9, 8000 Aarhus C 

Pris: Medlemmer af BUPL Østjylland/BUPL 

Århus: 395 kr. 

Medlemmer af BUPL's øvrige 

lokale fagforeninger: 550 kr. 

Ledige, seniorer og PLS: Gratis. 

Øvrige: 1.000 kr. 

Temamøde: Skolebørn med 

særlige behov 

Oplæg ved Jørn Nielsen: BUPL 

Østjylland og BUPL Århus 

inviterer til et temamøde om, 

hvordan vi bedst støtter og 

hjælper børn i specialklasser 

samt børn med særlige vanskeligheder, 

der er inkluderet i de 

almene klasser i en inkluderende 

indsats. Temamødet 

henvender sig primært til 

BUPL-medlemmer, der arbejder 

indenfor specialklasseområdet 

og/eller med børn med særlige 

vanskeligheder i de almene 

klasser. 

Tid: 6. maj, kl. 8.30-12 

Sted: Aarhussalen, Skt. Knuds 

Torv 3, 8000 Aarhus C. 

Pris: Medlemmer af BUPL 

Østjylland/BUPL Århus: 200 kr. 




Øvrige: 750 kr. 

Temamøde: Unge & klubber – 

voksnes betydning i unges liv 

Oplæg ved Nanna Muusmann 

og Søren Østergaard: I fritidslivets 

aktiviteter møder unge 

betydningsfulde voksne, der 

kan gøre en forskel i unges liv. 

De voksne i de unges fritidsliv 

er rollemodeller, værdibærere 

og fortrolige sparringspartnere. 

De er således potentielt vigtige 

medspillere i forhold til unges 

livsprojekter. Men det kræver, 

at voksne aktivt vælger at være 

mere end voksne, der planlægger, 

igangsætter og styrer 

aktiviteter for unge. 

Tid: 29. maj, kl. 9-14 

Sted: BUPL, Mindegade 12B, 

8000 Aarhus C 







Temamøde: børn med 

autisme 

Oplæg ved Lisbeth Kristensen: 

Et temamøde om særlige 

børn og dermed om en særlig 

pædagogisk tilgang: Hvordan 

kan vi forstå disse børn? Hvad 

er baggrunden for de særlige 

elementer, der traditionelt 

hører til i pædagogik rettet mod 

børn med autisme; skemaer, 

struktur, forudsigelighed, visuel 

kommunikation, sociale historier, 

en til en-træning? 

Tid: 29. august, kl. 8.30-12 

Sted: BUPL, Mindegade 12, 

8000 Aarhus C 







Konference: Skole & fritid 

Oplæg ved Anja Stanek: 

Forskningsprojekter, der giver 

indblik i børns liv på tværs af 

børnehave, skole og SFO. Fra 

et børneperspektiv ser det ud 

til at være relevant, at lærere 

og pædagoger samarbejder og 

videndeler om arbejdet med 

børnenes fællesskaber. Oplægget 

præsenterer pointer om, 

hvordan børns lærings- og udviklingsmuligheder 

må forstås 

som knyttet til børns sociale liv 

med og blandt andre børn. 

Oplæg ved Pernille Hviid:Idéen 

om frihed er central i den fritidspædagogiske 

praksishistorie. 

Men ”frihed” er blevet forstået 

forskelligt op igennem historien. 

Der trækkes historiske tråde 

og argumenter for, at frihed 

må tænkes og skabes dialogisk. 

Sker det? 

Tid: 24. september, kl. 9.30-16 


Torv 3, 8000 Aarhus C 







Konference: Dokumentation 

& evidens 

Oplæg ved Steen Nepper 

Larsen: Der er ingen evidens 

for evidens. Det pædagogiske 

drejer sig om tavs viden, og 

usikkerhed, om jagt på viden 

og situeret dømmekraft. Pædagogik 

og læring er komplekse 

størrelser, bl. a. fordi det enkelte 

menneske ikke er et neutralt 

gennemsnitsdyr, og fordi den 

sociale interaktion altid har 

indflydelse på, hvad der sker. 

Oplæg ved Kirsten Hyldgaard: 

Usikker viden om, hvad der 

virker. Kravet til forskningen 

bliver at levere metoder, der 

kan dokumenteres at virke. 

Men hvordan kan man være 

uenig i Best Practice og i at gøre 

det, som man ved, virker? Kan 

forskningen overhovedet levere 

sikker viden om, hvad der virker 

i pædagogisk praksis? 

Tid: 10. oktober, kl. 9.30-16 


Torv 3, 8000 Aarhus C 







PENSIONIST 

bupl.dk/pensionistsektionen 

ForÅrSForeDraG I oDenSe 

30. april og 1. maj 

Med foredragsholder Connie 

Svendsen som er stewardesse 

og foredragsholder. Hun har 

en smittende positiv tilgang til 

livet. Foredraget og frokosten 

er gratis hvor BUPL´s Pensionistsektion 

er vært. Foredraget 

i Odense foregår i HUSET, Skt. 

Jørgens Engen 2. Start med 

frokostbuffet kl. 12.00. Derefter 

følger foredraget med Connie 

Svendsen kun afbrudt af en 

kaffepause og eftermiddagen 

slutter ca. kl. 16.00. Veteranerne 

på Fyn tager over ved et socialt 

samvær. Kl. 18.00 serveres der 

et lettere måltid og kl. 19.30 

underholder Piaf-Trioen under 

kaffen. Det koster 125 kr. Dagen 

efter bliver der en guidet tur i 

H.C. Andersens by inden Børnekulturhuset 

Fyrtøjet aflægges 

et besøg. Dette indslag koster 

75 kr. Frokosten indtages i Den 

Grimme Ælling til en pris af 125 

kr. For information om priser, 

tidspunkter, overnatningsmuligheder 

mv. kontakt Dorte 

Jacobsen på tlf. 6618 0887 eller 

6128 9041 ml. 10.00–12.00 

Tilmelding: Senest 15. april på 

bupl.dk/pensionistsektionen 

eller telefonisk på 3546 5246. 

46 BØRN&UNGE | NR. 7| 11. april 2013 

47

HUSK AT STEMME OM 

OVERENSKOMSTEN 

DIN STEMME STYRKER KAMPEN 

FOR PÆDAGOGERS VILKÅR 

Det er nu, du skal stemme om din 

og dine kollegers overenskomst for 

de næste to år. BUPL anbefaler et 

JA, men det vigtigste er, at du 

bruger din stemmeret. Det er nemt, 

og hver eneste stemme styrker 

pædagogernes kamp for bedre 

løn og vilkår. 

Stemmesedlen kommer med posten. 

Overenskomsten sikrer din løn, barsel, pension og mange andre goder. Overenskomsten aftales 

mellem fagforening og arbejdsgiver i hver enkelt branche og sektor. Du har kun indfl ydelse på 

overenskomsten, hvis du er medlem af den faglige organisation, som har forhandlingsretten på 

dit område. Læs mere om overenskomster på erduok.dk 

KLIP UD OG HÆNG OP I PERSONALESTUEN 

Illustration: Misslotion

Styrk børns evne til at undre sig. BUPL Børn&Unge

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?