på plads i Camp Olaf Rye - Hovedorganisationen af Officerer i ...

hod.dk

på plads i Camp Olaf Rye - Hovedorganisationen af Officerer i ...

www.hod.dk

7 | SEPTEMBER | 2007

Leder: Utidig indblanding i aftalesystemet

8 sider med „Guide for HOD-pension“

Linieofficerernes Fagblad

KFOR Hold 17

plads i Camp Olaf Rye


2 nr. 7/2007

Linieofficerernes Fagblad

INDHOLD

Opslagstavlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2

LEDER:

Utidig indblanding i aftalesystemet . . . . . .5

DEBAT:

• Spar 90 millioner kroner . . . . . . . . . . . . .6

• Danmark har brug for

maritime helikoptere . . . . . . . . . . . . . . . . 7

TEMA: STRESS PÅ ARBEJDSPLADSEN

• Ja, der er stress i Forsvaret . . . . . . . . . . . 10

8.000 veteraner bliver synlige . . . . . . . . . .12

GUIDE FOR HOD-PENSION

• Guide for HOD-pension . . . . . . . . . . . . .13

• Hvad skal du leve af,

når du pensioneres? . . . . . . . . . . . . . . . .15

• Eksempel udbetaling ved

pensionering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

• Sådan er du dækket ved sygdom

og død . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

• De nye arveregler – gode råd

fra juristen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

TEMA: FORSVARETS MEDIER (2)

• Hastighed er afgørende . . . . . . . . . . . . .21

• Vigtigt med de lokale historier . . . . . . . .22

Planlægningskalender... . . . . . . . . . . . . . .23

80 år med en kinesisk „rød hær“ . . . . . . .25

Fordelagtige lejeboliger til statsansatte . .28

Terrorangreb i Danmark . . . . . . . . . . . . . .30

Bragende succés . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32

FORSIDEN:

Feltpræst Olav Degn-Andersen, som tidligere har været

udsendt til bl.a. Kroatien og Irak, giver gode råd til konstabel

Amani Mohammad Marco, der er med KFOR Hold 17

som fotograf. Under den missionsforberedende uddannelse

i Oksbøl skulle hun bl.a. lære at pladsere sig rigtigt i forhold

til „demonstranterne“. Chefen for Hærens Operative

Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, besøgte det 300

mand store kontingent under øvelsen i Oksbøl.

Foto: Jørgen Kølle.

Læs side 2/3

Symposium om genopbygning,

den humanitære folkeret og

menneskerettigheder

Dansk Røde Kors og Institut for Menneskerettigheder holder

et symposium om genopbygning, menneskerettigheder og

den humanitære folkeret.

Symposiet henvender sig til ansatte i forsvaret, politiet, private

organisationer og virksomheder (eksempelvis entreprenører,

rådgivere og sikkerhedsfirmaer), ngo’er, ministerier og andre, der

har en interesse i genopbygningen af konfliktramte lande.

Symposiet holdes onsdag den 24. og torsdag den 25. oktober

2007 i Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 Kbh. K – mødelokalet

hedder „Olivin“.

Tilmelding skal ske elektronisk følgende link:

http://www.drk.dk/symposium, hvor man også vil finde

konceptpapir og program for symposiet, samt en beskrivelse af

workshops.

HOD ud af EUROMIL

EUROMIL er en samarbejdsorganisation af europæiske, militære

personelorganisationer, dels fra NATO-lande og dels fra

Partnerskab for fred-lande. Udover HOD deltager fra dansk side

Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) og Centralforeningen

for Stampersonel (CS). HOD’s hovedbestyrelse har besluttet

at udmelde HOD af EUROMIL med udgangen af 2007. Det

blev vedtaget HB-mødet den 16. juni.

Generelt har HOD besluttet at reducere kraftigt sine internationale

aktiviteter, som også omfatter medlemskabet af NOA –

Nordiske Officerers Alliance. Samarbejdet fortsætter dog i NOA.

To store missionsforberedende øvelser

Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor

Poul Kiærskou, besøgte både Spejdereskadronen og specialenhederne,

som samme tid holdt afsluttende øvelse i Oksbøl sidst i

juli for at blive udsendt til henholdsvis Afghanistan og Kosovo.

Det største kontingent, nemlig det 300 mand store KFOR Hold

17, var plads i Camp Olaf Rye (COR) den 17. august. Bataljonchef

for Hold 17 er oberst Per L. Hinrichsen.

Generalmajoren talte også med soldaterne fra både Spejdereskadronen

og de forskellige enheder, som indsættes sammen

med dem i Afghanistan.

Foto: Jørgen Kølle.


NetMagasinet: www.hod.dk og medlemsnettet: www.officerer.dk

Forsikringsdækning ved kritisk sygdom

Det er en god idé at checke sin lønseddel, hvis man er i tvivl,

om man er omfattet af HOD’s frivillige gruppelivsforsikring

- Er jeg dækket af aftalen om kritisk sygdom,

spørger mange medlemmer. Det er

man kun, hvis man har tegnet den frivillige

gruppelivsforsikring, som HOD har aftalt

med Forenede Gruppeliv.

Derfor bør man huske at checke sin lønseddel.

Der skal stå „Lønkode 8945, HOD

præmie“, hvis man er omfattet af gruppelivsforsikringen.

Man kan tegne forsikringen

med enten hel eller halv dækning.

Husk også at checke beløbet, hvis man har

medforsikret sin ægtefælle/samlever.

Gruppelivsordningen er et servicetilbud,

som HOD’s medlemmer kan benytte

sig af. Forsikringen dækker også ved kritisk

sygdom. Gruppelivsforsikringen giver

100.000 kr. ved fuld dækning og 50.000 kr.

ved halv dækning i tilfælde af kritisk sygdom.

HOD har besluttet at fortsætte dødsfaldsdækningen

for den frivillige gruppelivsforsikring

indtil det 67. år. Men for kritisk

sygdom gælder dækningen kun til det

65. år. Efter hjemsendelsen fra Forsvaret

kan man blive passivt medlem af HOD og

dermed have ret til at benytte HOD’s serviceaftaler,

herunder gruppelivsforsikringen.

Hvis et medlem ønsker fortsat med-

lemskab af HOD samt at bevare tilknytningen

til gruppeforsikringsordningen, skal

man indsende en blanket til sekretariatet

senest en måned før afskedigelsestidspunktet.

Læs mere i HOD-håndbogen

www.officerer.dk

Et gruppeforsikret HOD-medlem kan

medforsikre sin ægtefælle/samlever

samme betingelser som sig selv, men en

ægtefælle/samlever kan ikke forsikres alene

og kan ikke få en højere forsikringsdækning

end medlemmet. For en medforsikret

ægtefælle/samlever ophører forsikringen,

hvis HOD-medlemmet udtræder af ordningen.

Læs mere om HOD’s gruppelivsaftaler

Medlemsnettet: www.officerer.dk under

HOD-håndbogen.

Den frivillige gruppelivsforsikring supplerer

den statslige gruppelivsforsikring,

også med hensyn til dækning for kritisk

sygdom. Tjenestemandsansatte officerer er

automatisk omfattet af statens gruppelivsordning.

Præmien fremgår af lønsedlen.

Spørgsmål om HOD’s frivillige gruppelivsforsikring

og andre af HOD’s serviceordninger

kan rettes til afdelingsleder Susanne

Montes Eriksen - mail: susanne@hod.dk

Ændringer i tjenestepligten vej

De nuværende regler om tjenestepligt er fortsat gældende. Men

en omlægning er vej

I sommerens løb verserede mange rygter i

medlemskredsen om, hvorvidt de nuværende

regler om tjenestepligt er ophørt,

ikke mindst Forsvarets skoler.

De nuværende regler om tjenestepligt

for Forsvarets personel i forbindelse med

uddannelse jf. KFF 4.1.4 er fortsat gældende.

Dette indebærer, at de tjenestepligtserklæringer,

der er indgået og endnu ikke

tidsmæssigt er udløbet, er juridisk bindende.

Forsvarets Personeltjeneste (FPT) har

overfor HOD tilkendegivet ønsket om

fremadrettet fra 2008 for personel med nye

gennemførte uddannelser at kunne ophæve

de nuværende regler for tjenestepligt.

Der vil dog være enkelte omkostningskræ-

vende og længerevarende uddannelser, der

fortsat vil være omfattet af tjenestepligt,

herunder pilotuddannelsen.

HOD har over for FPT tilkendegivet ønsket

om også at ophæve flest mulige af de

nuværende tjenestepligtserklæringer. FPT

har udtrykt betænkelighed ved dette, da

flere har indfriet deres tjenestepligt ved

økonomisk kompensation.

Det er HOD’s holdning, at Forsvaret som

arbejdsplads bør være så attraktiv, at det

ikke skulle være nødvendigt at indgå en

tjenestepligt efter bestået uddannelse. FPT

er ikke uenig i dette princip, hvorfor HOD

og FPT i efteråret vil drøfte en omlægning

af den nuværende tjenestepligt til alles

bedste.

OPSLAGSTAVLEN

nr. 7/2007 3

Opslagstavlen

Mærkedage

Følgende medlemmer af HOD

fylder 50 år i oktober 2007

11. oktober:

Generalmajor Per Ludvigsen

12. oktober:

Kaptajn Niels Poulsen

15. oktober:

Major Kim March Mikkelsen

17. oktober:

Kommandørkaptajn Christen Bro Jensen

Major Søren Wad Clausen har tiltrådt en

stilling i Forsvarets Personeltjeneste (LA2).

Søren har fundet, at det er en uheldig

konstellation at bestride denne stilling i

FPT og samtidig sidde i HOD’s hovedbestyrelse,

hvorfor han har valgt helt at

udtræde af hovedbestyrelsen.

Foto: Peter Eilertsen.

Major Kim Malm er indkaldt som suppleant

til HOD’s hovedbestyrelse med virkning

fra 1. august 2007. Hans suppleantperiode

løber frem til det ordinære repræsentantskabsmøde

i maj 2008.

Foto: Peter Eilertsen.

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening

og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines side 5.


Løn, løn og atter løn er kravet til næste

overenskomst. Således lød det det private

arbejdsmarked forud for den nyligt indgåede

overenskomst. Således lyder det forud

for den kommende overenskomstforhandling

inden for den offentlige sektor.

Gennem sommeren har man næsten dagligt

kunnet læse om politikeres løfter om

flere kroner i lønposen til særlige grupper

inden for det offentlige område eller til

hele den offentlige sektor. Faglige organisationer

har ligeledes været banen med

krav om særlige lønposer til netop deres

medlemsgrupper. Agurketid eller blot opvarmning

til næste forårs overenskomstforhandlinger?

At faglige organisationer stiller lønkrav

er jo ganske normalt, akkurat som arbejdsgiverne

naturligvis vil argumentere imod

dette med henvisning til konkurrencesituation,

inflationsrisici m.m. Alt sammen

såre normalt. Det er derimod bekymrende,

når politikerne begynder at blande sig og

udstede løfter til en eller flere grupper og

dermed medvirke til et forventningspres,

som måske ikke indfries. En konfliktsituation

kan således ikke udelukkes, og de

„medskyldige“ politikere kan efterfølgende

havne i en situation, hvor de skal forholde

sig til et lovindgreb. De løfter, nogle politikere

har udstedt i sommerens løb, betragter

jeg som utidig indblanding i aftalesystemet.

Danske Officerer – Linieofficerernes Fagblad

Nr. 7-2007, 16. årgang

ISSN 1399-7572

Udgivet af Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD)

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø.

Tlf. +45 3315 0233.

Fax: +45 3314 4626.

HOD’s websites:

www.hod.dk

www.officerer.dk

Redaktionens E-mailadresse:

lahrmann@hod.dk

Redaktion:

• Informationschef

Henning Lahrmann, Djfb.

(administrerende)

Privat tlf.: +45 3331 0441

Kontrolleret oplag: 5.780

i perioden 1. juli ‘05 - 30. juni ‘06

Mobil: +45 4053 1810

E-mail: lahrmann@hod.dk

• Kommandør Bent Fabricius

(ansv.h. redaktør)

Privat tlf.: +45 4586 6014

Mobil: +45 5122 6088

E-mail: bent@hod.dk

Redaktionsudvalg:

• Kommandør Bent Fabricius

• Oberstløjtnant Alan B. Richter

Privat tlf.: +45 4914 1563

E-mail:AlanRichter@mail.dk

• Kommandørkaptajn

Mogens Nielsen

Privat tlf.: +45 3332 9298

E-mail: navaloff.mogens.

nielsen@post.tele.dk

• Major Bjarne Terkelsen

Tj. tlf.: +45 9819 4222

Politikere, arbejdsgivere, faglige organisationer,

arbejdsmarkedsforskere m.fl. hylder

ofte den danske model, hvor arbejdsmarkedet

organiseres gennem aftaler mellem

arbejdsgivere og lønmodtagere og ikke

gennem lovgivning. Løn- og ansættelsesforhold

fastsættes således i de skiftende

overenskomster. Staten som den tredje

part i den danske model fastsætter gennem

lovgivning grundlæggende forhold som

f.eks. ferieloven, funktionærloven, barselslov

m.v. og kan i øvrigt afslutte konflikter

gennem lovgivning, såfremt staten skønner,

at kravene vil have for store omkostninger

for samfundet.

Den danske model tilskrives ofte et stort

medansvar for den højkonjunktur, som

Danmark p.t. befinder sig i. Naturligvis skal

ingen føle sig bundet af historien, men at

opgive noget velfungerende, førend noget

nyt er stablet benene, er halsløs gerning.

Politikernes løfter om penge til den eller

hin personalegruppe kan ses som et angreb

modellen. Om det er bevidst, vides ikke.

Det kan naturligvis også tænkes, at der

med baggrund i opinionsundersøgelser

om befolkningens syn , hvilke personalegrupper

som bør nyde lønfremgang, spekuleres

i en kommende valgkamp.

Pressen har som sædvanlig været præget

af sommerens „agurketid“, og derfor skal

alle udmeldinger måske ikke tages alt for

højtideligt. Faktum er naturligvis, at de offentligt

ansatte kan følge med i lønfesten

det private område og derfor ganske rimeligt

finder, at denne lønfest også må

komme de offentligt ansatte til gode. Faktum

er også, at de offentlige arbejdsgivere

gennem årene har udvisket forskellen mel-

Privat tlf.: +45 9824 3486

E-mail: terkel@newmail.dk

• Oberstløjtnant

Erik B.M. Andersen

Tj. tlf.: +45 7257 1781

Privat tlf.: +45 3927 2813

E-mail: ebm@city.dk

• Kolonnechef Jan Werenberg

Tj. Tlf.: +45 9617 7200

Privat tlf.: +45 9791 2484

E-mail: hyldevej2@mail.dk

Grafisk design: WoerIGregorius

Tryk: P.J. Schmidt Grafisk

produktion A/S, Vojens

ISO 14001 miljøcertificeret

Abonnement: 756,- kr. pr. år.

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 006

LEDER BENT FABRICIUS

Annoncer:

VDN A/S

Tlf.: 3345 4600 • Fax:3345 4601

Kontaktansvarlig:

Kristoffer Baagøe

E-mail: kb@vdn.dk

Annoncepriser:

1/1 side: kr. 7.900

1/2 side: kr. 4.900

1/4 side: kr. 2.950

1/8 side: kr. 1.950

Priserne er inkl. 4 farver.

Redaktionen forbeholder sig at

kunne afvise annoncer, der strider

mod bladets tone og ånd.

nr. 7/2007

Utidig indblanding i aftalesystemet

Ved overenskomstforhandlingerne er de

offentligt ansatte inden for staten bundet

sammen i et forhandlingsfællesskab

Deadline for stof

og annoncer:

5

lem det offentlige og private arbejdsmarked.

På mange områder ønskes den offentlige

sektor styret som et privat firma (de

succésfulde, vel at mærke). Man udliciterer

rask væk, hvor offentlige serviceområder

måles op imod tilsvarende private firmaer,

bestandigt opstilles effektiviseringskrav, og

der gennemføres nye styringsmetoder. Alt

sammen naturligvis med henblik at udnytte

de offentlige ressourcer bedst muligt,

hvilket ingen kan være modstander af.

Men de offentlige arbejdsgivere bør også

holde sig for øje, at risikoen er, at de offentligt

ansatte i stigende grad ser , om

„græsset er grønnere den anden side af

hegnet“, når de alligevel er underkastet de

samme arbejdsvilkår.

Der må ikke herske tvivl om, at et hovedtema

ved den næste overenskomst er løn,

løn og løn. Også for officerskorpset. Det er

særdeles vanskeligt at forestille sig en overenskomst,

som er ringere end det private

arbejdsmarked. Det er imidlertid nok så

vigtigt at holde sig for øje, at selvom fokus

lønsedlens bundlinie er vigtig, så er inflationen

ligeledes vigtig. Stiger inflationen

tilsvarende som lønstigningen, er der ikke

opnået noget som helst for lønmodtagerne.

Endelig skal jeg understrege, at ved overenskomstforhandlingerne

er de offentligt

ansatte inden for staten bundet sammen i

et forhandlingsfællesskab. Gennem tiderne

er enkelte organisationer brudt ud af

fællesskabet i håb om et bedre forhandlingsresultat.

Hidtil uden held. Politikernes

gyldne løfter kunne meget nemt ødelægge

fællesskabet, således at det bliver for fristende

at gå enegang for enkelte organisa-

Blad 7/07: 20. august,

som udkommer 12. september

Blad 8/07: 17. september,

som udkommer 10. oktober

Blad 9/07: 15. oktober,

som udkommer 7. november

Blad 10/07: 19. november,

som udkommer 12. december

Dette blad er afleveret

til postekspedition

den 13. august 2007.

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.

f fortsættes


6 nr. 7/2007 LEDER DEBAT

tioner, hvor de måske både har politikernes

og befolkningens opbakning. Hvorvidt det

vil gavne den samlede overenskomstproces,

anser jeg for tvivlsomt.

Som formand for HOD skal jeg ikke

denne plads fremføre mål for næste overenskomst.

Jeg vil ikke medvirke til at skabe

et utroværdigt forventningspres. Et er dog

helt sikkert: Ønsker politikerne fortsat at

føre en aktiv udenrigspolitik, hvor Forsvaret

skal indgå som et værktøj, skal der også

være et personale til stede, som kan udsendes.

150 officerer har i år fundet forholdene

uden for Forsvaret mere attraktive end for-

Spar90

millioner kroner

holdene inden for „hegnet“. Der er mange

årsager hertil, men Forsvarets egne undersøgelser

peger lønsedlens bundlinie

som én af de primære årsager.

Med venlig hilsen

Bent Fabricius

Forfatteren til dette indlæg, som opfordrer til debat om Holmens infirmeri, stiller

spørgsmålet: Hvorfor flytte til en dyr pløjemark i Skalstrup? Det koster mindst 100

mill. kroner

II forbindelse med sidste forsvarsforlig blev Forsvarets Sundhedstjeneste

(FSU) en værnsfælles organisation, dog undtaget

søværnets sejlende enheder og Grønland (?). I samme

forbindelse blev det besluttet, at flytte FSU/Jægersborg, Forsvarets

Idrætsskole/Svanemøllen og Infirmeriet/Holmen

- Sundhedstriaden, hvor hele Forsvarets personel periodevis skal

helbredsundersøges, besværes. Da Infirmeriet/Holmen i denne

forbindelse servicerer en stor gruppe blandet personel og civile

med tilknytning til Forsvaret, der er hjemhørende/bosiddende i eller

omkring Storkøbenhavn, vil også denne gruppe blive udsat for

samt at oprette flyve- og navalmedicinsk afdeling i Skalstrup. de samme gener som før nævnt.

(Skalstrup ligger midt mellem Roskilde og Køge). I dag er navalme- - Infirmeriet/Holmen servicerer også Den kgl. Livgardes vagtdicinsk

afdeling hjemmehørende Infirmeriet/Holmen.

kompagni/Rosenborg i weekender, og som følge af udflytningen

For at muliggøre denne centralisering er det nødvendigt med et vil der blive en betydelig transporttid og dermed betydeligt fravær

større byggeprojekt i Skalstrup, der i fremtiden skal huse en større fra vagttjenesten.

og anderledes specialiseret styrke end tidligere. Byggeprojektet

- Værnepligtige, som er bosiddende i Storkøbenhavn og omegn,

blev i starten anslået til en udgift ca. kr. 25 millioner. Nu er ud- og som er hjemme fra deres tjenestested, vil ikke have så nem adgifterne

i mellemtiden løbet løbsk, og sidste anslåede udgift er gang til infirmeri ved sygdom eller akut skade. Der er ingen ordent-

kr. 100 millioner – en ikke uvæsentlig post Forsvarets budget. lig busforbindelse mellem Roskilde og Skalstrup – og slet ikke uden

Mit beskedne oplæg til debatten går ud at minimere byg- for normal arbejdstid.

geudgifterne ved at lade infirmeriet forblive Holmen. Der er be- - Navalmedicinsk afdeling bliver separeret fra Dykkerskolen, som

hov for ny- og ombygning Infirmeriet/Holmen, men slet ikke i ellers formodes at have et tæt samarbejde, såsom dykkerlægevagt.

nærheden af den tidligere nævnte størrelse. Med mit ringe kend- - Med jævne mellemrum modtager Infirmeriet/Holmen patienskab

til byggeudgifter vil jeg anslå, at behovet ligger ca. kr. 10 ter fra international tjeneste via Kastrup Lufthavn til videre be-

millioner.

handling Rigshospitalet. Også for disse brugere vil den længere

Nu skal man ikke kun kigge økonomien i den slags sager, transporttid til Skalstrup være en unødvendig gene.

men også fordele og ulemper ved at samle FSU i Skalstrup og

Sammenfattet er ulemperne ved en udflytning af

flytte Infirmeriet/Holmen. Den største ulempe bliver for Infirmeri- Infirmeriet/Holmen den væsentlige længere transporttid og deraf

et/Holmens brugere. Det er ikke optimalt, når man tænker , at følgende længere fravær fra arbejdspladsen. Det mener jeg er en

netop FSU er et serviceorgan for Forsvarets personel og andre med unfair servicering, når det kunne være anderledes og billigere.

tilknytning til Forsvaret.

Fordelene ved udflytning af Infirmeriet/Holmen har jeg listet op

Jeg har her listet nogle af de mest indlysende ulemper op, som her:

Infirmeriet/Holmens brugere kan forvente ved udflytningen til - Infirmeriet kommer tæt FSU’s administration.

Skalstrup:

- Jeg har forsøgt at finde fordele for brugerne af Infirmeriet/Hol-

- Dykkerundersøgelser bliver spredt Rigshospitalet, Dykkerskolen

Holmen og Skalstrup og vil derfor tage to dage mod nu

én dag. Uheldigt at dykkeraspiranter skal være fraværende fra deres

arbejdsplads i længere tid.

- En stor arbejdsplads bliver uden infirmeri. Forsvarets Personelmen,

men har ikke kunnet finde nogen.

tjeneste, Forsvarskommandoen, Søværnets Officersskole, Marine- Navnet forfatteren er redaktionen bekendt. Forfatteren

station København, Teknikskolen og andre skoler beliggende

har ønsket at være anonym, da vedkommende frygter for

Holmen vil ikke mere have nem adgang til planlagte undersøgelser

eller akut lægehjælp, men skal regne med at være fraværende fra

deres arbejdsplads i en hel dag mod nu et par timer.

en ansættelsesmæssig sanktion.


DEBAT

nr. 7/2007

En LYNX-helikopter yder beskyttelse til boardinghold i Caribien. Foto: Royal Navy. Artiklens forfatter, kaptajnløjtnant Michael G

Landmark, er formand for Søe-Lieutenant-

Selskabet – en forening der bl.a. har til formål

at bidrage til maritim og militær oplys-

Danmark har brug

for maritime

helikoptere

FFor officerer i flyvevåbnet eller

hæren kan det måske synes underligt,

at søværnet har brug for

egne helikoptere. Denne artikel

tjener derfor til at oplyse om årsagen

til, at søværnet har hårdt

brug for maritime helikoptere til såvel nationale

som internationale opgaver fremover.

Anskaffelse af nye maritime helikoptere

indgår som bekendt i det indeværende

forsvarsforlig.

Danmarks politisk-strategiske

udgangspunkt

For Danmark vil flådestyrker ofte være det

mest naturlige first-in bidrag i en konflikt.

Flåder er karakteriseret ved deres evne til at

deployere til næsten et hvilket som helst

konfliktområde hurtigt og uden nævne-

værdigt logistisk fodaftryk landjorden i

selve operationsområdet. Hertil kommer,

at indsættelse af flådestyrker i konfliktens

første fase i reglen vil være forbundet med

mindre militær – og dermed også politisk –

risiko, hvilket historisk set har gjort anvendelse

af flådeenheder som førstebidrag attraktivt

for danske politiske beslutningstagere.

Derved adskiller flådestyrker sig fra

land- og (landbaserede) luftstyrker, hvis

anvendelse dog hver især har betydelige

fordele i andre sammenhænge.

Den danske flådes udvikling i retning af

færre, men større, helikopterbærende enheder

er således et naturligt skridt for en

småstat som Danmark. Med satsningen

større enheder og øget internationalt engagement

følger et øget behov for helikopterkapacitet

til disse større enheder. I de mere

ning, især til gavn for det danske søværn.

Der er behov for en maritim helikopterkapacitet til løsning af såvel nationale som internationale sømilitære

opgaver – herunder til indsættelse under udførelsen af internationale maritime operationer

Af kaptajnløjtnant Michael G. Landmark, formand for Søe-Lieutenant-Selskabet

7

skarpe operationstyper indgår helikoptere

som en naturlig og uundværlig del af operationerne,

hvor de leverer beskyttelse af

egne styrker under passage af truede områder

og ved indsættelse af boardinghold og

bidrager til lokalisering, identifikation og

evt. engagement af fjendtlige enheder.

Skibsbaserede helikoptere giver skibschefen

forbedret varsel, øget fleksibilitet og

hurtighed samt forlænget aktionsradius.

Herudover har helikoptere gennem de

sidste mange år været en del af den danske

flåde i forbindelse med tjenesten ved Grønland

og Færøerne. Omfanget og arten af

opgaver for helikopterne ved Grønland og

Færøerne er uforandret og omfatter eftersøgnings-

og redningsaktioner, fiskeriinspektion

og støtte til lokalsamfundet.

Der vil således fortsat være behov for he-

f fortsættes


8 nr. 7/2007 DEBAT

likoptere i forbindelse med inspektionsskibenes

deployeringer til Grønland og Færøerne,

og der er tillige et stort behov for, at

Danmark opbygger en højt specialiseret,

maritim helikopterkapacitet til internationale

operationer. Denne ny kapacitet skal

opbygges til at kunne indgå i maritime

operationer i det fulde intensitetsspektrum

for at bidrage til, at Danmark troværdig

vis kan levere relevante, helstøbte kapaciteter

til førstegangsindsættelser.

Helikoptere til internationale

maritime operationer

Danske helikoptere har hidtil haft en begrænset

evne til at indgå i det fulde intensitetsspektrum

i internationale operationer.

Årsagen hertil er, at det først er med ABSA-

LON-klassen og de kommende patruljeskibe,

at Danmark råder over egentlige helikopterbærende

kampenheder. Således har

det ikke hidtil været tillagt væsentlig prioritet

f.eks. at bevæbne helikopteren med

andet end lette våben i form af tungt maskingevær

(TMG) til grundlæggende beskyttelsesopgaver.

I internationale operationer er det en

central opgave for helikopteren at beskytte

egne styrker (Force Protection). Her udgør

helikopteren det mest effektive middel til

beskyttelse til søs og i forbindelse med anløb

af havn og under sejlads nær kyster,

hvor asymmetriske angreb kan forekomme.

Helikopterens evne til hurtigt og uden

for fjendens våbenrækkevidde at lokalisere,

identificere og om nødvendigt engagere

eksempelvis terrorister/oprørere matches

ikke tilnærmelsesvis af andre typer platforme.

I den forbindelse må skibets egen gummibåd,

der af og til anvendes til formålet,

betegnes som en fattig erstatning. Også i

forbindelse med boardingoperationer mod

skibe udgør helikopteren en nødvendig og

effektiv platform til såvel indsættelse som

beskyttelse af boardinghold. Ved boardingoperationer

mod fjendtligtsindede skibe er

overraskelsesmomentet ofte ønskeligt for

at opnå det nødvendige overtag i situationen.

Og medens boardingen er i gang, anvendes

helikopteren til overvågning af skibet

fra oven samt beskyttelse af boardingholdet

med finskytter placeret i helikopteren.

Nødvendigheden af at have en luftbåren

beskytter af boardingholdet blev for

nylig demonstreret med tydelighed i Den

Persiske Golf, hvor et boardinghold fra

HMS Cornwall blev grebet af iranske revolutionsgardister

i irakisk territorialfarvand

og bortført til Iran. Hændelsen indtraf

få minutter efter, at den indsatte helikopter

forlod sin post og returnerede til

moderskibet p.gr.a. højere prioriterede opgaver.

Tidligere erfaringer

I sømilitære operationer, hvor målet med

operationerne er at finde og nedkæmpe en

fjende, er rådighed over en maritim helikopter

det samme som forskellen sejr eller

nederlag. Med sin hurtighed, rækkevidde

og effektive sensorer er helikopteren

langt den mest effektive platform til identifikation

og måludpegning af fjendens fartøjer.

Under nationale øvelser og i NATO-regi

er dette blevet demonstreret gang gang.

Særligt i kystnære områder, hvor fjendtlige

fartøjer – typisk mindre missilfartøjer og kanonbåde

– kan skjule sig bag øer og neutral

skibstrafik, er det hævet over enhver tvivl, at

helikoptere udrustet med egne sensorer og

våben bidrager med kampafgørende effekt.

Men også i virkelighedens sømilitære operationer

har helikopterne spillet en hovedrolle.

I forbindelse med „Tankerkrigen“ i Den

Persiske Golf i slutningen af 80’erne, hvor

den iranske flåde søgte at hindre skibsfartens

fri passage, spillede helikopterne en

nøglerolle i lokalisering, identifikation og

nedkæmpning af større iranske flådeenheder

i forbindelse den såkaldte operation

Praying Mantis, en amerikansk straffeaktion

mod den iranske flåde. Umiddelbart

forud for operationen blev bl.a. det danske

tankskib Karama Mærsk beskudt af iranske

kanonbåde, som dog efterfølgende blev

drevet flugt af en amerikansk fregat.

Også under Golfkrigen i 1991 var det LYNX

fra britiske fregatter og destroyere, der med

deres missiler nærmest egenhændigt neutraliserede

den irakiske flåde. Adskillige korvetter

og missilfartøjer blev sænket. Havde

koalitionen ikke rådet over helikoptere,

kunne de fjendtlige fartøjer have tilføjet

koalitionens øvrige skibe i Golfen, herunder

amfibieskibe med hundredvis af marinesoldater

om bord, betydelig skade.

Sledgehammer-beredskabet

Selv om disse eksempler rækker tilbage til

80’erne og 90’erne, er problematikken sta-

dig lige aktuel, og lignende scenarier er lette

at forestille sig. Udviklingen i Den Persiske

Golf er nu mere uforudseelig end nogensinde

før. Det samme gør sig gældende

for andre steder i verden, f.eks. farvandet

omkring Afrikas Horn eller Malacca-strædet,

hvor fjenden udgøres af pirater eller

terrorgrupper, som gennem plyndringer

og gidseltagninger udgør en stigende trussel

mod danske interesser. For eksempel

holdtes fem danske søfolk fra det danske

skib Danica White som gidsler ud for Somalia

i 83 dage, indtil de blev løskøbt i slutningen

af august måned i år.

For ganske nylig blev mangelen maritime

helikoptere i søværnet meget tydelig i

forbindelse med en skarp indsættelse. I

Irakkrigen i 2003 kom helikoptere arbejde

i stor stil, herunder bl.a. som støtte for

korvetten Olfert Fischers operationer. Da

koalitionen rådede over relativt få helikoptere

– bl.a. fordi visse enheder, inkl. Olfert

Fischer, ikke medbragte egne helikoptere –,

etableredes et områdeberedskab med missil-

og TMG-bevæbnede helikoptere tilkald

(kodenavn: Sledgehammer). Disse

„Sledgehammers“ var konstant i luften og

ydede værdifuld støtte til koalitionens skibe

bl.a. i forbindelse med eskorte af nødhjælp

til den irakiske havneby Umm Qasr.

Og når kanonbåde fra den iranske revolutionsgarde

blev for nærgående og truede

koalitionens skibe inklusive Olfert Fischer,

var den tilkaldte „Sledgehammer“ gennem

sin „show of force“ med til at deeskalere en

ellers potentielt farlig situation, der kunne

have fået vidtrækkende strategiske konsekvenser.

Helikoptere i nationale operationer

Langt størstedelen af de nationale operationer

omfatter helikoptere deployeret ombord

inspektionsskibene i forbindelse

med patruljering ved Grønland og Færøerne.

Helikopterne løser her en lang række

forskelligartede opgaver.

I forbindelse med eftersøgnings- og redningsoperationer

er helikopteren ofte den

afgørende faktor. Skibsbaserede helikoptere

har ofte vist deres værd i situationer, hvor

landbaserede helikoptere ikke har kunnet

yde den nødvendige støtte p.gr.a. for stor afstand

til de nødstedte. Og såvel Færøerne

som Grønland er de klimatiske forhold

sådan, at det kan være umuligt at flyve fra


Sikorsky Seahawk affyrer et Hellfire-missil under øvelse. Foto: US Navy.

land, medens forholdene havet muliggør

luftoperationer. I sådanne situationer er de

skibsbaserede helikoptere inspektionsskibene

den faktor, der gør forskellen mellem

liv eller død for de nødstedte.

I Grønland anvendes helikopteren endvidere

til rekognoscering af isen og medvirker

derved til, at inspektionsskibet kan finde

sikker vej gennem de store mængder

pakis, såfremt den operative situation gør

det nødvendigt at forcere isen. Dette gør

det muligt for inspektionsskibet at løse opgaver

under vanskeligere isforhold end ellers,

og fra tid til anden kan helikopteren

betyde forskellen mellem at klare sig fri af

isen uskadt eller beskadige skibet under anstrengelserne

for at komme igennem med

efterfølgende reparationer og nedsat beredskab

til følge.

Politiets Aktionsstyrke

Også de små lokalsamfund Grønland og

Færøerne nyder godt af de danske helikoptere.

Som et led i støtten til lokalsamfundene

sker det tit, at inspektionsskibenes helikoptere

hjælper med transport af livsvigti-

ge forsyninger til de mest isolerede bygder,

ofte beliggende hundreder af kilometer fra

den nærmeste større by. Særlig i vintermånederne

kan barskt vejr forhindre forsyninger

ad normale kanaler, og i sådanne situationer

kommer helikopteren til nytte.

De hjemlige operationer omfatter også

særlig hjælp til politiet – og ikke nødvendigvis

kun i forbindelse med indsats i det maritime

miljø. At lande en helikopter i hårdt

vejr et gyngende skibsdæk kræver et

håndelag udover det sædvanlige, og disse

egenskaber anvendes af politiet i forbindelse

med specielle operationer. Således deltager

søværnets helikoptere rutinemæssigt i

operationer med Politiets Aktionsstyrke

(AKS). Sidst søværnets helikoptere var i aktion

med AKS var i forbindelse med rydningen

af Ungdomshuset Jagtvej 69 i marts

2007, hvor helikopterne hurtigt og smidigt

indsatte en politistyrke taget af den besatte

bygning. Den efterfølgende relativt

fredelige rydning af bygningen må for en

stor dels vedkommende tilskrives overraskelsesmomentet,

bl.a. opnået gennem indsættelsen

af politistyrker fra luften.

DEBAT

nr. 7/2007

9

Både nationalt og internationalt

Med valget af en aktivistisk udenrigs- og

sikkerhedspolitik har Danmark behov for

at råde over en troværdig og helstøbt militær

kapacitet til førstegangsindsættelse i

selv de skarpeste militæroperationer, og søværnets

enheder besidder en række egenskaber,

der gør dem særligt egnede i denne

sammenhæng. Men for nærværende

mangler disse enheder en maritim helikopter

til at give skibschefen det nødvendige

øgede varsel og større fleksibilitet i forhold

til en lang række forskellige trusler,

symmetriske såvel som asymmetriske. Der

er derfor et behov for, at der opbygges en

højt specialiseret, maritim helikopterkapacitet

til anvendelse fra søværnets større

kampenheder, og som er egnet til indsættelse

i sømilitære operationer i det fulde intensitetsspektrum.

Hertil kommer, at der er

et fortsat behov for en maritim helikopterkapacitet

til løsning af de mangeartede, nationale

opgaver, først og fremmest inspektionstjenesten

ved Grønland og Færøerne,

men også i hjemlige farvande.


10 nr. 7/2007 TEMA: STRESS PÅ ARBEJDSPLADSEN

JA,

der er stress i Forsvaret

Bar mark-princippet, Sundhedstriaden, største forsvarsomlægninger i moderne tid, kasernelukninger,

deployérbare kapaciteter, missioner og centraliseringer – virker det os i det hele taget, eller

er den danske soldat et overmenneske? Kan personellet i Forsvaret i det hele taget få stress?

Af kaptajn Lars H. Madsen, Master in Adult Education and Human

Resource Development, Flyvertaktisk Kommando, Human Resource

D

Da jeg igennem længere tid havde arbejdet med

emnet stress i forbindelse med et studium af personel

og menneskelige ressourcer, fandt jeg det

spændende at gennemføre en miniundersøgelse

af stress i det danske forsvar. Denne undersøgelse

skulle blot virke som et pilotstudium for at indikere,

om der var basis for et større studium.

Først er det hensigtsmæssigt at finde en definition af stress, så vi

ved, hvad vi har at forholde os til. I en udenlandsk bog, „Health

Psychology“, fandt jeg følgende ordlyd:

„Stress er en tilstand, som er resultatet af person-miljø transaktioner,

der har ledt til en oplevet mangel ressourcer – uanset om denne

tilstand er reel eller ej. Tilstanden opstår, fordi der er en difference

mellem det, den/de givne situationer kræver, og det beredskab/ressourcer,

et individ kan manifestere biologisk, psykisk og socialt“.

Med det menes der, at hvis summen af vores ressourcer ikke slår

til overfor den eller de givne situationer, vi sættes i, er resultatet en

tilstand, der kaldes stress. At stress så kan manifestere sig forskellige

måde, ja det skal vi nok komme til.

Stress kan forekomme mange måder og gennem mange virkninger.

I studiet arbejdes der med to stressformer; Post Traumatic

Stress Disorder (PTSD), som ved voldsomme ulykker, død, krig

og lignende, og så General Adaptation Syndrome (GAS), hvor belastningerne,

oplevelserne eller forandringerne kommer så langsomt,

at vi ikke rigtig lægger mærke til dem, men det optager en del

af vores ressourcer alligevel.

Det skal dog også siges, at træning i stresshåndtering kan sikre, at

oplevelsen kan behandles hurtigt og derfor ikke belaster ressourcerne

lige så meget.

Mennesket tilpasser sig

Studiet og selve undersøgelsen tog sit udgangspunkt i to teorier.

Den første er McCluskys teori om marginer. Den går i al sin enkelthed

ud , at jo mere vi belaster os selv, jo mindre margin er der til

gennemførelsen af andre ting. Det skal nok blive uddybet, hvorfor

netop denne teori er egnet til at vise, hvorfor vi står med en problematik,

vi er nødt til at tage fat .

Den anden teori, der blev arbejdet med, er baseret studier af

„livs-begivenheder“, der virker vores ressourcer og dermed kapacitet

til at imødegå andre ting. Teorierne er udbygget over mange år,

hvor grundforskning om stress og livstruende sygdomme er kædet

sammen. De teorier og tal, der er anvendt i denne studie, er taget fra

det amerikanske magasin Psychosomatic Medicine (Vol 40, no 2,

1978), hvori en del artikler og forskning er blevet publiceret.

Man kan sige, at mennesket er vældig dygtigt til at indrette sig

under alle forhold, og efter en tid bliver disse forhold adapteret og

virker ikke selve stressniveauet særlig meget – der findes eller opleves

en balance. Men i alle disse forhold virkes vi i større grad,

hvis der derefter opstår forandringer.

Den del, der blev anvendt i undersøgelsen af fem tilfældigt udvalgte

medarbejdere, var primært fra de studier, der omhandler det,

der kaldes „Scaling of life events“ og „rating the magnitude of life

stress“. Det kan løseligt oversættes med opstilling/skala af livsbegivenheder

og bedømmelse af indflydelsen af livs-stress.

Udsendelse i mission vægtet højt

Igennem mange studier er der blevet opstillet en liste over de begivenheder,

der, når de forandres, virker os stressmæssigt. Disse begivenheder

er vægtet, således at en begyndelse eller afslutning af

uddannelse ikke virker os lige så meget, som hvis én af vore nærmeste

lige er gået bort.

Alle disse begivenheder og deres belastning ses inddelt i tre hovedområder

– det personlige, det arbejdsmæssige og det sociale. På

den måde dækkes de fleste af de områder, der berører vores liv. Dog

måtte undersøgelsen justeres en smule, således at jeg vægtede mission,

som jo er et af vore kerneprodukter, forholdsvis højt. Dette begrundet

med, at man flytter fra familien i kortere perioder, oplever

et nyt job, nyt miljø og kulturelle virkninger, samtidig med at familien

bliver anderledes belastet derhjemme.

På denne måde, ved at kombinere disse to teorier, kan man faktisk

godt se, om mennesket har ressourcer til at imødegå forandringer

eller har ressourcer til at tage den nært forestående mission –

eller om der er basis for at vælge andre løsninger.

Da undersøgelsen blot var et pilotstudium, var der kun udsendt

invitation til fem om at deltage. Fem blev set som et fornuftigt tal –

ikke nogen statistisk garanti – for at se, om der skulle dukke nogle

indikationer op , om dette studium med fordel kunne udvikles til

en større og fuldstændig undersøgelse.

Livsforkortende stress

For at gøre historien lidt kort vil jeg skynde mig at springe til resultaterne:

Hvis man som individ scorer mere end 150 point, er der overhængende

risiko for, at stressniveauet er skadeligt for helbredet.


Kaptajn Lars H. Madsen er ansat i

Flyvertaktisk Kommando, Human Resource.

Hans akademiske grad er Master in Adult

Education & Human Resource Development

og stud. Master of Business Administration.

Hvis man scorer over 300 point bliver risikoen for stressrelaterede

sygdomme hævet til mere end 80 pct.

De fem, der besvarede undersøgelsen, scorede som følger: 220,

471, 731, 416 og 367 point.

Hvis vi skal følge teoretikerne, vil en score 150 være en indikation

stress, og som det kan læses af resultaterne, har alle deltagere

langt overskredet denne grænse – en enkelt med op til fem gange,

hvilket ifølge andres forskning betyder mere end 80 pct. risiko for

helbredstruende sygdomme og formentlig også er rimeligt livsforkortende.

Måske er der her en forklaring den noget kortere levealder,

som man kan finde ved politi og forsvar.

Det er frygtindgydende tal.

Behov for grundig undersøgelse af stress

Hvad kan vi så lære af dette lille pilotstudium?

Jo, først og fremmest må vi iværksætte en komplet undersøgelse

af stress og relaterede sygdomme, hvis disse svar skal tages som en

indikation for stresstilstanden i det danske forsvar. Det burde helst

have været i går. Således at de fulde data kan afdækkes, og der kan

arbejdes både præventivt og fremadrettet, samtidig med at behandling

af stress bør iværksættes.

Det kunne måske også forklare det stigende sygefravær, som vi

har oplevet i Forsvaret gennem det seneste år – og hvis disse to ting

kædes sammen, er ansvaret vores, og vi bør tage os af denne problematik

med det samme.

Derudover kan man gennem anvendelse af margin-teorien måske

bedre forstå, at medarbejderne har haft svært ved at finde ressourcer,

når alle deres kapaciteter måske er anvendt flytning af

familie, nyt job, nye skoler for børnene, nyt hjem, nye omgivelser –

og så kommer der måske en mission oveni.

Det var overskudsressourcerne, der skulle være med til at sikre

Forsvarets forandringer, men nu kan implementeringstakten og

den omfattende projektliste sammen med det stigende antal missioner

måske vise sig at give bagslag i form af stress.

Man kunne vel i klogskabens uendeligt klare lys undre sig over,

at tallene for stress, der fremkom ved flytning og lukning af Flyvestation

Værløse, ikke er blevet anvendt fremadrettet og proaktivt

vej mod dette forsvarsforligs udmøntning.

Jeg vil her med denne artikel opfordre Forsvarets ledelse til at

iværksætte en grundigere og tilbundsgående undersøgelse om

stress, således at vi med undersøgelsens data og Sundhedstriaden

har en chance for at støtte det hele menneske – gennem et helt liv.

TEMA: STRESS PÅ ARBEJDSPLADSEN

nr. 7/2007

Bogreferencer anvendt til studiet og artiklen:

- Caltabiano, Marie L. & Sarafino, Edward P., (2002),

„Health Psychology, biopchychosocial interactions, an

Australian Perspective“. Published by Wiley & Sons

Australia Ltd. (Aus. Edition 2002).

- McClusky, H.Y. (1963). The course of the adult life

span. In W.C. Hallenbeck (Ed.), Psychology of adults.

Chicago: Adult Education Association of the U.S.A.

- Vecchio, Robert P., (2006), „Organizational Behavior,

Core Concepts“, sixth Edition, Published by Thomson

South-Western.

11


12 nr. 7/2007 INTERNATIONAL TJENESTE

8.000 veteraner bliver

synlige

Et nyt veteranmærke, som udleveres gratis til

8.000 veteraner, skal være med til at fastholde

kammeratskabet

- Det er vigtigt, at veteranerne kan opretholde bevidstheden om, at

man har været med til at gøre en forskel, siger landsformanden for

De Blå Baretter, Bjarne Hesselbjerg, som også er leder af Kammeratstøtteordningen.

De to soldaterorganisationer indførte tidligere året et „Veteranmærke“,

der er fælles for alle veteraner uanset mission og uanset

hvilken farve baret, de har gjort tjeneste med. Veteranmærket

tildeles veteraner fra alle værn. Veteranmærket er udformet som en

„sammensmeltning“ af symbolerne for NATO, EU og FN. Nordstjernen

viser vejen, stjernerne symboliserer alle de dygtige og respekterede

soldater, der har gjort international tjeneste, og endelig

holdes det hele sammen med FN’s olivengrene som symbol det

evige kammeratskab blandt veteraner.

De internationale veteraner udgør en særlig gruppe i det danske

samfund. De har alle deltaget i internationale fredsstøttende og

humanitære missioner ude i den store verden. De har som repræsentanter

for Danmark medvirket til at skabe sikkerhed, demokrati,

respekt for menneskerettighederne og afhjulpet nød og elendighed.

De har aktivt været med til at gøre en forskel. De vil naturligvis

gerne have, at den indsats, de har ydet, bliver kendt og respekteret

af det danske samfund – de er faktisk med rette lidt stolte over

den indsats, de har ydet.

Men hvad er en veteran?

Bjarne Hesselbjerg mener, at den traditionelle opfattelse af en veteran

er, at det er en soldat fra 1. Verdenskrig med træben og klap for

øjet.

- Sådan er det ikke. I Danmark, i de nordiske lande og i øvrigt generelt

i det internationale samfund er en veteran en soldat, der har

deltaget i en militær operation som en del af sit lands væbnede

styrker. Det gælder også indsatsen i multinationale enheder i rammerne

af FN, NATO, EU, OSCE eller koalitioner. Det betyder, at

man er veteran, når man har været udsendt første gang – uanset

om man fortsat er tjenstgørende eller hjemsendt. Man er blevet

medlem af veteranernes nationale og internationale fællesskab.

Under den internationale tjeneste var soldaten en del af et helt

specielt sammenhold og kammeratskab i den enhed, han gjorde

tjeneste i. Efter hjemkomsten er det vigtigt at kunne fastholde

kammeratskabet. Det er vigtigt at kunne mødes med kammeraterne

fra udsendelsen. Det er også vigtigt at kunne opretholde bevidstheden

om, at man har været med til at gøre en forskel. Det er

derfor af betydning at have nogle symboler og synlige markeringer

af, at man tilhører veteranernes kreds, siger landsformanden.

Udleveres til 8.000 veteraner

Mærket er fremstillet i to udgaver: En knaphulsmodel i størrelsen

13 mm X 15 mm og en større baretmodel.

Det lille veteranmærke, „Knaphulsmærket“, fordeles i august

2007 sammen med bladet „Den Blå Baret“. Augustnummeret udsendes

i ca. 6.000 eksemplarer og forventes at være hos adressater-

Baretmærket kan købes gennem De Blå Baretter for en pris af kr.

65,00 + forsendelsesomkostninger.

ne senest den 15. august 2007. Veteranmærket vil herefter være fordelt

til alle medlemmer af De Blå Baretter, aktive hjælpere i Kammeratstøtteordningen

samt til alt personel, der kom hjem fra internationale

missioner i februar/marts 2007.

- Efterfølgende vil Hærens Operative Kommando foranstalte, at

mærket udleveres til alle, der kommer hjem fra internationale missioner

i august 2007 og fremover. Veteranmærket vil således ved

udgangen af 2007 være udleveret til godt 8.000 veteraner og burde

herefter blive synligt i gadebilledet, siger Bjarne Hesselberg, som

har anmodet Søværnets Operative Kommando og FIyvertaktisk

Kommando om at iværksætte en tilsvarende ordning.

Baretmærket kan købes

Som nævnt udleveres „Knaphulsmærket“ gratis til veteranerne.

Dette er blevet muliggjort ved en donation 50.000,- kr. fra en

fond, der ønsker at være anonym. Når denne donation er opbrugt,

overtages udgiften af Kammeratstøtteordningen, således at mærket

fortsat kan udleveres gratis.

For alle de veteraner, der af en eller anden grund ikke modtager

mærket i første omgang, kan det rekvireres hos Kammeratstøtteordningen.

Man skal blot skrive til „Kammeratstøtteordningen“,

BakkebøIlevej 12, 4760 Vordingborg. Brevet skal indeholde oplysninger

om navn, adresse, telefonnummer samt hvilken mission,

man har været udsendt , samt sidst men ikke mindst frimærker

til en værdi af kr. 8,25. Frimærkerne dækker Kammeratstøtteordningens

omkostninger ved at sende mærket samt den nødvendige

emballage til forsendelsen.

Det store baretmærke udleveres ikke gratis: Det kan man købe

gennem De Blå Baretter for en pris af kr. 65,00 + forsendelsesomkostninger.

Af dette beløb går kr. 10,00 til De Blå Baretters Blomsterkonto,

der har til formål at sende en blomsterhilsen til soldater,

der bliver såret i tjenesten.

Se hjemmesiden: http://www.blaabarettersalg.dk/


GUIDE FOR HOD-PENSION

nr. 7/2007

Find rundt i din pensionsordning…

Overbliksguide til HODmedlemmers pensions- og forsikringsordninger

13


14 nr. 7/2007 GUIDE FOR HOD-PENSION

… nemt og bekvemt

Mange har svært ved at finde rundt i deres

pensionsordninger. Derfor har Nordea Liv &

Pension og HOD valgt at lave en pensionsguide,

som hjælper dig med at navigere rundt i dine

ordninger, så du kan få et bedre overblik.

Guiden giver dig også gode råd til hvilken investeringsform,

der passer til dig og dine behov,

hvordan du kan spare penge i skat, og hvilke

rådgivningsmuligheder du har. Riv guiden ud

og læg den sammen med dine pensionspapirer,

så du har den, når behovet opstår.

Bent Fabricius Martin Andersen

Formand, HOD Senior Relationship Manager,

Nordea Liv & Pension

Nordea Liv & Pension har siden 1997 samarbejdet

med HOD. Pensionsordningen

i Nordea Liv & Pension er en opsparing,

som supplerer din tjenestemandspension.


GUIDE FOR HOD-PENSION

nr. 7/2007

Hvad skal du leve af, når du pensioneres?

Dine udbetalinger i forbindelse med pensionering

består overordnet af 4 dele: tjenestemandspension,

pensionsopsparingen hos Nordea Liv

& Pension, folkepension og ATP. Her kan du læse

om, hvad de indebærer og få en fornemmelse af,

hvad du får udbetalt, når du går pension.

Tjenestemandspension

Tjenestemandspension udbetales enten som

”egenpension”, hvis du fratræder grund af

alder eller uarbejdsdygtighed, eller ”opsat pension”,

hvis du fratræder uden at opfylde bestemmelserne

for egenpension.

Egenpension

Retten til egenpension indtræder, når du har

været ansat som tjenestemand i mindst 10 år efter

du er fyldt 25 år, og du afskediges grund af

alder, helbredsbetinget utjenstdygtighed eller

anden utilregnelig årsag.

Din egenpension beregnes grundlag af

din pensionsgivende løn det tidspunkt du

afskediges, og det antal år du har været ansat

som tjenestemand efter det fyldte 25. år. For

militære tjenestemænd, der har en afskedsalder

60 år, vil der til den optjente pensionsalder

blive tillagt 10 år, dog højest til i alt 37 år, hvilket

svarer til fuld pensionsalder.

Opsat pension

Hvis du fratræder efter at have opnået en pensionsalder

mindst tre år, skal der i forbindelse med

afgang beregnes ”opsat pension”. Den opsatte

pension beregnes som ”egenpension”, men kan

tidligst udbetales som løbende pension fra det

65. år, dog med stærkt reducerede ydelser allerede

fra det 60. år.

Udover ”egenpension” eller ”opsat pension” har

du ret til ”under 65-års-tillæg” og ”børnepensionstillæg”,

hvis du opfylder nedenstående krav.

Under 65-års-tillæg

Hvis du afskediges mellem 60 og 65 år, er du

berettiget til ”under 65-års-tillæg”. Tillægget

bortfalder, når du fylder 65 år og erstattes af

folkepensionens grundbeløb og ATP.

Børnepensionstillæg

Når du går pension er dine børn og stedbørn

(ægtefælles børn) berettiget til ”børnepensionstillæg”.

Børnepensionstillæg udbetales indtil

udgangen af den måned, hvor barnet fylder 21 år

og udgør i 2007 pr. barn 14.490,33 kr. årligt.

Pensionsordning hos Nordea Liv & Pension

Pensionsordningen hos Nordea Liv & Pension er

en opsparing, der kan udbetales fra du er 60 år.

Når du opretter ordningen, har du mulighed for

at vælge en kapitalpension, der udbetales som et

engangsbeløb, eller en ratepension der udbetales

over minimum 10 år. Ved valg af opsparing er det

en god idé at være opmærksom , hvilket fradrag

du får for dine indbetalinger. Indbetalinger til en

ratepension giver nemlig fradrag i topskatten,

mens indbetalinger til en kapitalpension højest

kan fradrages i mellemskatten. Ved udbetaling

beskattes ratepensionen med almindelig personlig

indkomstskat, mens der betales en engangsafgift

40% ved udbetaling af en kapitalpension.

Folkepension

Du kan få folkepension, når du fylder 65 år.*

Som hovedregel skal du være dansk statsborger,

have fast bopæl i Danmark og have boet i Danmark

i mindst tre år. Folkepensionen udbetales,

så længe du lever. For at få fuld folkepension skal

du have boet i Danmark i 40 år mellem det 15. og

65. år. Ophold i udlandet som udsendt repræsentant

for en dansk offentlig myndighed sidestilles

med bopæl i Danmark. Det fulde grundbeløb er

i 2007 59.424 kr. om året. Når du nærmer dig

65 år, skal du søge om at få folkepension. Du får

automatisk tilsendt et ansøgningsskema fra din

kommune et par måneder inden, du fylder 65 år.

* Folkepensionsalderen hæves med ½ år i 2024, 2025,

2026 og 2027 og vil være 67 år pr. 1. januar 2027.

ATP

ATP (Livslang Pension) er en obligatorisk, lovpligtig

pensionsordning. Du får udbetalt et beløb

en gang om måneden, fra du bliver folkepensionist

og resten af dit liv - uanset hvor gammel du bliver.

Den livslange pension er ca. 21.000 kr. om året,

hvis du fylder 65 år i 2007, men det forudsætter,

at du har indbetalt fuldt ATP-bidrag siden 1964.

15


500000

450000

400000

350000

300000

250000

200000

150000

100000

50000

16 nr. 7/2007 GUIDE FOR HOD-PENSION

0

Eksempel udbetaling ved pensionering

Løn

Løntillæg

Løn

TP under 65-års-tillæg

57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76

Eksempel major Peter Hansens (M322) udbetaling ved pensionering.

Hertil kommer opsparingen fra HOD-pensionen i Nordea Liv & Pension.

Eksempel major

Major Peter Hansen (M322) afskediges pga. alder

efter 34 års tjeneste. Peter er netop fyldt 60 år, og

er derfor berettiget til fuld pension. Peter Hansen

er ved sin afsked i lønramme 35, skalatrin 48. Fra

Tjenestemandspensionen modtager Peter de første

5 år både egenpension og ”under 65-års-tillæg”,

hvilket giver ham en samlet udbetaling kr.

274.499,58 pr. år. Ved hans 65. år bortfalder ”under

65-års-tillægget” og Peter får herefter årligt kr.

235.803,80 pr. år resten af sin levetid.

Eksempel kaptajn

Som kaptajn med fuld pension og afskedigelse i

lønramme 34, skalatrin 47, vil pensionen fra det

60. år udgøre 259.658,78 kr. pr. år de første 5 år.

Herefter bortfalder ”under 65-års-tillægget”, og

den årlige pension udgør herefter 220.963,00 kr.

livsvarigt.

TP Egenpension

ATP

Folkepension

Din HOD-pension i Nordea Liv & Pension

Den månedlige indbetaling beregnes som

en procent af dit militærtillæg. Størrelsen af

udbetalingen når du pensioneres afhænger

bl.a. af, hvor mange år der er blevet indbetalt.

Har du Pension med gennemsnitsrente,

kunne din udbetaling se således ud:

Ved indbetaling af 700 kr. (før fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag) hver måned i 15 år

kan forventes en opsparing 150.000 kr.

Ved indbetaling af 575 kr. (før fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag) hver måned i 30 år

kan forventes en opsparing 450.000 kr.

Du kan naturligvis øge din opsparing

ved at forhøje dine indbetalinger.

Tid


GUIDE FOR HOD-PENSION

nr. 7/2007

Hvordan skal din pensionsordning investeres?

Med din ordning i Nordea Liv & Pension har du

mulighed for at vælge i mellem tre forskellige

opsparingsformer. Her kan du læse om de tre

opsparingsformer og få et fingerpeg om, hvilken

investeringsform, der passer bedst til dig.

Gennemsnitsrente

Optimal sikkerhed med

garanteret minimumsudbetaling

Pension med gennemsnitsrente

er et tilbud til dig, der

ønsker den sikre løsning. Du

behøver derfor ikke bekymre

dig om finansmarkedernes op-

og nedture.

Med Pension med gennemsnitsrente

ved du, hvor meget

du mindst vil få udbetalt, når

du går pension. Ved din

pensionering eller ved din

død, vil din opsparing som

minimum være blevet forrentet

med en gennemsnitlig,

garanteret rente mindst

1,5% p.a. (efter skat af pensionsafkast).

Vækstpension

Maksimer dit afkast og

minimer din involvering

Vækstpension er et tilbud til

dig, der har mindst 10 år til

pensionering og som ønsker

mulighed for et højere afkast

din pensionsopsparing,

men som vil have os til at stå

for investeringerne.

Med Vækstpension sikrer vi

dig et optimalt investeringsforløb,

der balancerer risikoen

i forhold til din alder hele

livet igennem. Når du er ung

og har lang tid til pension,

har du plads til at løbe en vis

risiko mod et forventet højt

afkast. Risikoen nedtrappes

efterhånden, som du nærmer

dig pensionsalderen og har

brug for mere sikkerhed. Det

anbefales, at den månedlige

præmie udgør mindst 1.000 kr.

ved valg af Vækstpension.

Hvis du vil skifte opsparingsform eller høre

mere om dine muligheder, kan du ringe til

vores Kundecenter telefon 70 33 99 99.

Link Pension

Maksimer dit afkast

- med egen indsats

Link Pension er et tilbud til dig,

som har lyst til selv at investere

din pensionsopsparing

aktie- og obligationsmarkedet.

Investeringer aktie- og

obligationsmarkedet foregår

normalt markedsvilkår

med en betydelig usikkerhed.

Her er både chance for høje

afkast og risiko for tab.

Link Pension har et stort udbud

af attraktive investeringsfonde.

Du kan vælge mellem vores

egne Nordea-fonde og fonde

fra tre eksterne fondsudbydere.

De er udvalgt blandt de mest

anerkendte finanshuse og er

blandt dem, der har skabt de

bedste resultater. Det anbefales,

at den månedlige præmie

udgør mindst 1.000 kr. ved

valg af Link Pension.

17


18 nr. 7/2007 GUIDE FOR HOD-PENSION

Sådan er du dækket ved sygdom og død

Hvis du dør eller bliver uarbejdsdygtig pga.

sygdom, er det vigtigt, hvordan du og din

familie er stillet økonomisk, specielt med

hensyn boligforhold, børnenes trivsel og

generel levestandard. Her kan du se, hvilke

forsikringsdækninger du er omfattet af.

Dækning ved sygdom

Svagelighedspension

Hvis du er under 60 år og afskediges af helbredsmæssige

årsager, er du berettiget til svagelighedspension,

der beregnes som ”egenpension” (se

side 3). Hvis din erhvervsevne er nedsat til 1/3

eller derunder, er du berettiget til ”kvalificeret

svagelighedspension”, som fastsættes grundlag

af den pensionsalder, som du ville have opnået

ved forbliven i tjeneste indtil det tidspunkt, hvor

afsked skulle finde sted grund af alder (fuld

pension). Det samme gælder, hvis din afsked

finder sted grund af utjenstdygtighed, som

er forårsaget af, at du er kommet til skade i

tjenesten.

Offentlig førtidspension

For at få førtidspension skal du opfylde en række

kriterier. Bl.a. skal din arbejdsevne være varigt

nedsat i et sådan omfang, at du ikke er i stand til

at forsørge dig selv. Endvidere skal alle muligheder

for at forbedre arbejdsevnen være afprøvet.

Den fulde førtidspension udgør i 2007 177.636

kr. for enlige og 150.984 kr. for gifte/samlevende.

Beløbet nedsættes dog baggrund af både din

ægtefælle/samlevers indtægter og dine egne indtægter,

herunder svagelighedspension og/eller

kvalificeret svagelighedspension fra

tjenestemandspensionen.

Dækning ved død

Ægtefællepension

En efterlevende ægtefælle efter en tjenestemand

eller pensioneret tjenestemand er berettiget til

ægtefællepension. Ægtefællepensionen beregnes

efter den af tjenestemanden optjente pensionsalder,

dog mindst 15 års pensionsalder, og udgør 71 %

af afdøde ægtefælles egenpension. Derudover

udbetales der efterindtægt svarende til den sidst

udbetalte løn. Beløbet udbetales i 3 måneder.

Ægtefællepension fra en tjenestemand, som er

død i tjenesten eller pensioneret grund af

tilskadekomst i tjenesten, beregnes dog altid

grundlag af en pensionsalder 37 år.

Efterindtægt udbetales i disse tilfælde i 12 måneder,

hvis den tilfalder efterladtes ægtefælle eller børn.

Børnepension

En afdød tjenestemands børn og stedbørn

(ægtefælles børn) er berettiget til børnepension.

Børnepension udbetales indtil udgangen af den

måned, hvor barnet fylder 21 år. Beløbet udgør i

2007 pr. barn 27.498,71 kr. årligt (beløbet udbetales

dobbelt til forældreløse børn).

ATP

Der udbetales fra ATP et engangsbeløb 45.000

kr. til afdødes ægtefælle eller samlever* og til

hvert barn under 21 år. Beløbet beskattes med en

afgift 40%. Engangsbeløbet aftrappes fra afdødes

66. år og bortfalder helt, hvis afdøde var fyldt 70 år.

* Samlivet skal have bestået i mindst 2 år. Man skal

sørge for at få samlivsforholdet registreret hos ATP

og få indsat hinanden som modtager af ydelsen.

Pensionsordningen hos Nordea Liv & Pension

Ordningen indeholder ikke dækning ved død

eller sygdom, men pensionens opsparede værdi

(saldo) udbetales ved dødsfald. Afhængig af

hvilken opsparingsform der er valgt, beskattes

udbetalingen til de efterladte med 40% eller med

almindelig personlig indkomstbeskatning.

Frivillige forsikringsmuligheder

HOD har etableret to gruppeforsikringsordninger

for medlemmer og deres ægtefæller og børn.

1. Gruppelivsforsikring inkl. kritisk sygdom

2. Fritidsulykkesforsikring

De nærmere betingelser fremgår af HOD’s

hjemmeside www.hod.dk under ”Økonomi”.


GUIDE FOR HOD-PENSION

De nye arveregler - gode råd fra juristen

Hvert år dør ca. 7.500 danskere, inden de fylder

60 år. Når livet vender vrangen, er det vigtigt,

at der er orden i papirerne. Efter 1. januar 2008

giver nye regler i arveloven dig nye muligheder.

Er du gift og har børn?

Med ændringerne i arveloven bliver ægtefæller

bedre stillet. Efter 1. januar 2008 arver man nemlig

pr. automatik halvdelen af formuen, hvis ens

ægtefælle dør, og der ikke er lavet testamente.

Tidligere var det kun 1/3. Resten af arven deles

mellem børnene.

Har du en samlever?

Du skal være opmærksom , at en samlever

ikke automatisk arver efter dig. Men efter den

1. januar 2008 er det muligt at oprette et ”udvidet

samlevertestamente”, der giver dig og din samlever

samme arveret, som hvis I var gift. For at

kunne bruge de nye regler, skal I enten bo sammen

og have barn sammen, eller I skal have boet

sammen de sidste 2 år før dødsfaldet.

Har du brug for at oprette

eller ændre et testamente?

De nye regler i arveloven giver dig mulighed for

at bestemme over en større del af din formue ved

din død. I dag giver arveloven dig mulighed for

selv at fordele halvdelen af din formue med et

testamente. Efter 1. januar 2008 har du mulighed

for at fordele ¾ præcis, som du ønsker. Det gør

det fx lettere at ligestille sammenbragte børn.

Hvem får penge fra dine pensioner ved død?

Din tjenestemandspension rummer udbetaling til

din ægtefælle og dine børn under 21 år. Men dine

ordninger hos Nordea Liv & Pension, ATP og din

gruppelivsforsikring bliver udbetalt til den eller

de begunstigede, som du har indsat.

nr. 7/2007

Skal din samlever have udbetalt

din pensionsordning?

Når der skal udbetales penge fra pensionsordningen

efter et dødsfald, er det vigtigt, at du har indsat

den rigtige person, der skal udbetales til. Det kan

fx være ”nærmeste rørende”, som bestemmer i

hvilken rækkefølge, de efterladte skal arve.

Rækkefølgen for nærmeste rørende

før 1/1 2008 er:

1. Ægtefælle

2. Børn

3. Livsarvinger

4. Boet

I dag er en samlever ikke omfattet af begrebet

”nærmeste rørende”, men indsætter du ”nærmeste

rørende efter 1. januar 2008, er samlever

en del af begrebet. I skal dog have boet sammen

de sidste 2 år inden dødsfaldet eller have barn

sammen.

Rækkefølgen for nærmeste rørende

efter 1/1 2008 er:

1. Ægtefælle

2. Samlever

3. Børn

4. Livsarvinger

5. Boet

Hvis du, som langt de fleste, i dag har indsat

”nærmeste rørende” pensionsordningerne,

men ønsker at din samlever skal have udbetalingen,

skal du efter 1. januar 2008 ændre begunstigelsen,

så den følger de nye regler, der tilføjer en samlever

til ”nærmeste rørende”.

Hvis du allerede idag har indsat din samlever

som navngivet begunstiget, får de nye regler ikke

betydning for dig.

19


20 nr. 7/2007 GUIDE FOR HOD-PENSION

Ring til os, hvis du har spørgsmål...

Vi håber, at guiden har givet dig et bedre overblik

over dine pensions- og forsikringsforhold. Hvis

du har brug for mere dybdegående rådgivning,

eller har spørgsmål om dine personlige forhold,

er der hjælp at hente.

Har du spørgsmål til din tjenestemandspension?

Skal du kontakte HOD. Du er velkommen til at

skrive eller ringe til:

Morten B. Nielsen, 35 25 03 01, morten@hod.dk

eller Allan Anholm, 35 25 03 00, allan@hod.dk

Tilmeld dig Nyt om Liv & Pension

Nyt om Liv & Pension er vores elektroniske

nyhedsbrev, der udkommer en gang om

måneden. Her får du enkel information om

lovændringer, udviklingen finansmarkederne

samt gode råd til et bedre arbejdsliv fra

Health Care Rådgivning. Du kan tilmelde dig

forsiden af www.nordealivogpension.dk

Udskyd din skat i dag

- og spar mere op til i morgen

Din pensionsordning i Nordea Liv & Pension

kan udløse kontante skattefordele allerede i

dag. Du kan indbetale et ekstra beløb til din

pensionsordning og dermed få en skattefordel

i år. Udfyld begæringen, som du finder

www.hod.dk.

Har du spørgsmål til din pensionsopsparing

i Nordea Liv & Pension?

Er du velkommen til at ringe til Nordea

Liv & Pensions Kundecenter 70 33 99 99.

Har du brug for rådgivning om

social- og arbejdsmarkedslovgivning?

Du kan ringe til Nordea Liv & Pensions Health

Care Rådgivning gratis og anonymt. Her kan du

få vejledning af socialkonsulenter, jurister, pensions-

og lægerådgivere. Vi kan fx vejlede dig

indenfor:

Behandling af sygdom, stress, misbrug mm.

Sygedagpenge

Revalidering

Fleks- og skånejob

Førtidspension

Efterløn

A-kassesystemet

Du kan ringe til Health Care Rådgivningen

mandag-fredag kl. 9-16 telefon 43 33 92 22.


Hastighed

er afgørende

Det er sjældent i Forsvarets publikationer, at journalist

Christian Brøndum fra Berlingske Tidende finder inspiration

til nyheder om Forsvaret

Af journalist Morten Fredslund

F

Forsvarets egne medier har

svært ved at matche den hastighed,

hvormed nyheder i

dag tilgår journalister dagblade

og ved de elektroniske

medier.

- Selv om jeg zapper rundt de fleste af

Forsvarets hjemmesider og også modtager

en del af Forsvarets publikationer, er det

sjældent her, jeg finder inspiration til nyheder.

Det sker da, men det er sjældent, siger

Berlingske Tidendes forsvarsmedarbejder,

journalist Christian Brøndum.

Han har i adskillige år fulgt Forsvarets

aktiviteter tæt. Men ud over at give en allround

baggrundsviden er det ofte først,

når idéen til en historie er skabt, at Christian

Brøndum henter uddybende materiale i

Forsvarets egne medier.

- Jeg har opbygget et stort kildenet, som

jeg benytter mig af, og Forsvarets egne medier

benytter jeg som regel først i den efterfølgende

research. Blandt andet er Forsvarets

telefonbog nettet et godt arbejdsredskab.

Og ved de store sager følger jeg

med nettet, når der kommer en redegørelse

fra Forsvarskommandoen eller de

operative kommandoer. Men kun hvis

den kommer tids nok til, at jeg kan få glæde

af den, siger Christian Brøndum og uddyber:

- Hvis Forsvaret eksempelvis i form af tre

linier HOK’s hjemmeside melder ud, at

der er sket en træfning i Irak, ja så går det

ikke, at jeg skal vente i otte timer, før der

bliver fulgt op nyheden. Så skal jeg jo al-

TEMA: FORSVARETS MEDIER (2)

Journalist Christian Brøndum mener, at hvis

Forsvaret selv vil banen i forbindelse med

akutte episoder, skal hastigheden op i forbindelse

med nyhedsformidlingen.

Foto: Karsten Weirup

ligevel gribe telefonen og have fat i én, der

ved noget mere.

Hastigheden skal op

Ved angrebet den danske pansrede

mandskabsvogn i Al Harta den 14. maj var

det eksempelvis informationer og tv-billeder

fra nyhedsbureauet AP, som dannede

baggrund for de fleste mediers dækning af

begivenheden.

- Jeg ved selvfølgelig godt, at presseofficererne

har andet at lave, ligesom man tager

hensyn til soldaternes rørende. Men

ved akutte episoder udnytter vi alle tilgængelige

kilder. Og hvis Forsvaret selv vil

banen i det spil, skal hastigheden op i forbindelse

med deres nyhedsformidling, mener

Christian Brøndum.

Han foreslår selv en form for nyhedstjeneste,

hvor Forsvaret opdaterer nyheder i

relation til akutte hændelser, der har mediernes

interesse.

- Det kunne for eksempel være en nyhedstjeneste,

hvor man fik besked via sms,

hvis der skete en speciel begivenhed. Og

Forsvaret kunne så løbende holde medierne

opdaterede ad den vej, hver gang der var

nyt i sagen. Altså med det samme, der var

noget nyt at fortælle, og altså ikke adskillige

timer efter hændelsen blev offentliggjort.

Det optimale ville være at give medadgang

til FIIN-nettet. Men det sker jo nok

ikke, siger Christian Brøndum med et smil.

Uinteressant stof

Han hilser det velkomment, at Forsvaret

nr. 7/2007

21

nu forsøger at klarlægge, hvilke publikationer

man selv står bag. Og Christian Brøndum

håber, at det kan betyde, at der bliver

luget ud i skoven af Forsvarets mange blade

og magasiner.

- Alt for mange af de lokale regimentsblade

og lignende bruger ikke de journalistiske

kriterier. Derfor er de også ret uinteressante

for andre end en meget lille skare.

Man kan ikke forlange, at de blade er dybt

selvkritiske, men i det mindste bør de behandle

emner, der har en almen interesse.

Man kan jo godt beskrive problemområder,

uden at man nødvendigvis behøver at

pisse chefen, siger Christian Brøndum.

Han fremhæver magasinet Flyvevåbnet

som et godt eksempel et internt magasin,

der af og til tager sager op til en kritisk,

men sober og saglig journalistisk gennemgang.

- Flyvevåbnets blad tør godt tage fat

problemerne. Blandt andet i tilknytning til

indkøbet af de nye helikoptere. Det kunne

man godt lære noget af hos de mange medaljeklirrende

soldaterblade, som man i

mine øjne ellers lige så godt kan skrotte. I

stedet kunne man så bruge pengene ved 1.

og 2. Brigade, som underligt nok ikke har

noget medie endnu. Det er jo ved de to brigader,

at tingene sker. Både når vi taler om

uddannelse og internationale operationer.

Så hvis man vil tænke nyt, ville det da være

oplagt, at brigadernes aktiviteter blev eksponeret

én eller anden måde, siger Christian

Brøndum.


22 nr. 7/2007 FORSVARETS MEDIER (2)

Vigtigt med de

lokale historier

Regimentsbladet er et vigtigt instrument til formidling

af lokale nyheder og de bløde værdier

arbejdspladsen, mener presseofficeren ved

Jydske Dragonregiment

LTekst og foto: Journalist Morten Fredslund

Listen over publikationer og

hjemmesider er lang, når man

som presseofficer ved et regiment

både skal holde trit med,

hvad der rører sig lokalt og i

Forsvaret generelt. Og regimentets

eget blad er et vigtigt medie, når

det gælder formidling af lokale nyheder til

regimentets ansatte, de værnepligtige og

medarbejdernes rørende.

- Der er et hav af faglitteratur at kaste sig

over, men meget læser jeg også af ren og

skær interesse, siger presse- og kontaktofficeren

ved Jydske Dragonregiment, kaptajn

Bjarke Skov.

Blandt de medier, han dagligt skal igennem,

nævner han Holstebro Dagblad, Jyllands-Posten

og formiddagsaviserne. Desuden

følger han dagen igennem med

hjemmesiderne hos Forsvarskommandoen

og Hærens Operative Kommando. Og

efter fyraften ser han også de lokale nyheder

fra Tv Midt-Vest.

- Men så er der jo også de mange publikationer,

der udkommer måneds- eller

kvartalsvis. Blandt andet personalebladene

„Hæren“ og „Forsvaret“ samt fagbladene

fra Forsvarets tre faglige organisationer, de

værnepligtiges blad „Soldaten“, „Kentaur“,

„Interforce News“, det internationale

„Jane’s Defence“ og så selvfølgelig vores

eget regimentsblad, „Dragonen“, siger

Bjarke Skov, der indrømmer, at langtfra alle

publikationer bliver læst i dybden fra ende

til anden.

- Jeg får også sendt efterretningseksemplarer

af regimentsbladene fra eksempelvis

Ingeniørregimentet, Gardehusarregimentet,

Telegrafregimentet og Dronningens

Artilleriregiment, tilføjer Bjarke Skov.

En smule skeptisk

Han mener, at netop regimentsbladene er et

vigtigt – måske endda det vigtigste –medie

for medarbejderne. Og selv om „Arbejdsgruppen

Trykte Medier“ har bedyret, at

man i første omgang kun er interesseret i at

danne sig et overblik over Forsvarets mediebillede,

er Bjarke Skov en smule skeptisk.

- Man kunne forestille sig, at man vil kigge

, hvilke lokale blade der eventuelt kan

spares væk. Men jeg har meget svært ved at

se, at man kan centralisere nyhedsformidlingen

fra de lokale tjenestedsblade. For

„Dragonens“ vedkommende er det her, vi

formidler arbejdspladsens bløde værdier,

som er så vigtige. Og regimentsbladet er

også et vigtigt medie til de rørende – specielt

rørende til soldater i de internationale

missioner og til vores soldaterforeninger.

Dem kan man ikke orientere en

nærværende måde fra centralt hold, mener

Bjarke Skov.

Jydske Dragonregiment har et stort indtag

af værnepligtige og soldater reaktionsstyrkeuddannelser

samt et stort antal

soldater udstationeret i de internationale

missioner. Det er medarbejdere, som Forsvaret

har en særlig pligt til at holde underrettet

om, hvad der sker ved soldaternes

stamregiment. Og den forpligtelse gælder

også de rørende og vores soldaterforeninger,

mener Bjarke Skov.

Pengene givet godt ud

- HOK er gode til at bringe nyheder fra missionerne

deres hjemmeside. Men når

det handler om et trykt medie, er det kun

regimenternes egne blade, der kan bidrage

med nærværende historier, som er relevante

og har værdi for medarbejderne. Så de

penge, der bruges regimentsbladet, er

givet godt ud, siger Bjarke Skov.

Som kontaktofficer har han et væld af

skråstregsfunktioner, der én gang er

med til at gøre arbejdsdagen spændende

og hektisk. Ud over at stå for kontakten til

regimentets udsendte enheder og samarbejdspartnere

uden for hegnet, er det også

Bjarke Skov, der tager sig af soldater, der

kommer til skade under udsendelsen eller

anden måde kommer hjem i utide fra en

Kaptajn Bjarke Skov, som er presse- og kontaktofficeren

ved Jydske Dragonregiment,

mener, at regimentsbladene i mange tilfælde

er det vigtigste medie for medarbejderne

tjenestestedet.

international mission. En vigtig funktion,

som tager meget af hans tid.

- Jeg er også presseofficer ved regimentet

og ansvarlig for de bløde værdier, der

blandt andet omfatter alt ceremoniel, parader,

Åbent Hus-arrangementer, arrangementer

for rørende og hjemkomstarrangementer

for udsendte soldater. Desuden

er jeg ansvarlig for den daglige drift af det

regionale Interforce-sekretariat, og jeg tager

mig også af alt, der vedrører soldaterforeninger

ved regimentet. Plus at alt det, som

andre ikke kan svare , har en tendens til

også at lande hos mig, siger Bjarke Skov

med et smil.

Nye gadgets kræver ressourcer

Bjarke Skov kan godt se mulighederne i

Forsvarets nyeste satsning, hvor medarbejderne

løbende holdes orienteret via internt

tv storskærme.

- Mange gange er et trykt medie for langsomt

til information og aktuelle nyheder.

Her er Internettet oplagt, og kasernen

kan jeg da godt se, at information via internt

tv er en god løsning. Også hvis regimentschefen

har et budskab til medarbejderne,

vil det være en god løsning, siger

Bjarke Skov og tilføjer:

- Men hver gang man indfører en ny informations-gadget,

er det blot vigtigt at huske

, at det kræver øgede ressourcer. For

hvis der ikke er mandskab eller midler til at

opdatere og ájourføre de nye tiltag, ja så er

de ikke meget bevendt.


Planlægningskalender

Pensionister/passive medlemmer

af HOD, som ønsker at modtage

HOD’s planlægningskalender for

2008, skal indsende nedenstående

„bestillingsseddel“ snarest muligt

og senest mandag den 10. september

2007.

HUSK at opgive dit ID-nr., som

er det 5-cifrede nummer, du finder

bagsiden af dit personlige eksemplar

af fagbladet „Danske Officerer“.

Planlægningskalender 2008, der

omfatter perioden 1. december

2007 - 28. februar 2009, vil blive

udsendt til pensionister/passive

medlemmer i løbet af november

2007. Aktive medlemmer af HOD

modtager kalenderen via deres lokalafdeling.

klip her

Jeg ønsker HOD’s planlægningskalender 2008 tilsendt.

FAGLIGT NYT

ID-nr.: Eller personnr.:

Navn:

Adresse: Postnr. og by:

Kuponen sendes til:

HOD’s sekretariat

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø

eller faxes til: 3314 4626

Der kan også mailes til hod@hod.dk

nr. 7/2007

23


GODE BILISTER

SIKRER DERES

BØRN

Ring 49 17 01 94 og hør, hvordan vi kan forsikre dig og din familie

Forsikringsklubben for Officerer

i Forsvaret

Guldvej 7 · 3060 Espergærde · offi cerer@gf-forsikring.dk · www.gf-offi cerer.dk


Den 2,3 millioner mand store kinesiske Folkets

Befrielseshær fejrer grundlæggelsen i 1927 med et

rekordbudget, nye uniformer og tre nye generaler

Af journalist Niels Peter Arskog, Beijing

D

Der er stadig en rød stjerne i det kinesiske militærs

insignia, og kommunistpartiet har stadig

politiske kommissærer i værnene, men

ellers er Folkets Befrielseshær gået en lang vej,

siden de første bevæbnede oprørere organiserede

sig i Den Røde Hær 1. august 1927.

Inspireret af den kommunistiske revolution og magtovertagelsen

i nabolandet Rusland i 1919 konspirerede kinesiske kommunister,

som langtfra var tilfredse med den forholdsvis nye

Republikken Kina, der i 1911 under ledelse af frihedshelten Sun

Yat-sen væltede og afløste det tusindårige kejserstyre. Og da republikkens

første præsident, Sun Yat-sen, der som leder af Kuomintang/Nationalistpartiet

samarbejdede med kommunisterne,

døde i 1927, gennemførte general Chiang Kai-shek, der var

fanatisk anti-kommunist, et veritabelt statskup og overtog

magten, opløste de demokratiske forsamlinger og indledte en

jagt „de røde“, som blev henrettet stribe.

Det blev starten en egentlig kommunistisk revolution, og

med oprettelsen af Den Røde Hær i 1927 udviklede det sig til en

blodig borgerkrig, der svingede med sejre og nederlag til begge

sider de følgende 10 år. I 1937 besatte Japan store dele af det kinesiske

fastland, og tvunget af den japanske aggression indgik

Nationalisthæren og Den Røde Hær en våbenhvile, og begge

fraktioner vendte i stedet skytset mod de japanske tropper.

Men ikke så såre var 2. Verdenskrig slut med Japans nederlag,

før Chiang Kai-shek igen sendte sine Kuomintang-soldater

jagt efter kommunisterne, men 1. oktober 1949 kunne kommunistpartiets

leder, Mao Zedong, fra balustraden mellem kejserpaladset

(Den Forbudte By) og Den Himmelske Freds Plads i

Beijings centrum i overværelse af 300.000 kinesere proklamere

kommunisthærens sejr over Kuomintang og oprettelsen af Folkerepublikken

Kina.

Den Røde Hær skiftede navn til Det kinesiske folks befrielseshær,

eller Folkets Befrielseshær, som den hedder i daglig

tale.

Speciel atomstyrke

Fra 1927 og frem til 1934 voksede Den Røde Hær til en styrke

lidt over 100.000 mænd og kvinder, men da det lykkedes Kuomintang-hæren

at indtage Den Røde Hærs hovedkvarter, flygtede

tropperne og var „strategisk tilbagetog“ gennem to år i

det, som historiebøgerne i dag omtaler som „Den lange

march“, hvor det officielle tabstal siger, at den 12.500 km.

lange tilbagetrækning omkom næsten 79.000 soldater af de

86.000, som var med. Kun lidt over 7.000 soldater overlevede.

Efter sejren over Nationalisthæren i 1949 blev Folkets Befrielseshær

udvidet og omfattede, da den var størst – i 1951 under

INTERNATIONALT

nr. 7/2007

80 år med en kinesisk „rød hær“

25

Det kinesiske forsvar omfatter alle tre traditionelle

værn samt en særlig atomvåbenstyrke

og tæller 2,3 millioner i aktiv tjeneste. I år

er det 80 år siden, oprørske banditter – „røde

djævle“ – fandt sammen og organiserede sig

som den kinesiske Røde Hær, som med kommunisternes

magtovertagelse i 1949 blev til

Folkets Befrielseshær.

Koreakrigen – 6,51 millioner mænd og kvinder fordelt de tre traditionelle

værn hæren, søværnet og flyvevåbnet samt den særlige

2. Artilleristyrke, der først blev oprettet i 1966, og hvis opgaver specielt

er brugen af både konventionelle og atombevæbnede missiler

under direkte kommando af den centrale militærkommission.

Dertil kommer så en militia, der, som det danske Hjemmeværnet,

trænes i militært forsvar fritidsbasis. Det kinesiske hjemmeværn

har således 10 millioner medlemmer mellem 18 og 35 år,

som har fået 30-40 dages militærtræning.

Og endelig har Kina en særlig styrke, der blev oprettet i 1982,

men først for alvor blev taget i brug efter 1989-opstanden Den

Himmelske Freds Plads i Beijing, nemlig det bevæbnede politikorps,

hvis opgave er at bevogte offentlige anlæg og bygninger

(ikke kun regeringsbygninger, men f. eks. også guldminer, radioog

tv-stationer, kraftværker, lufthavne, broer og tunneller; den store

Tre Slugter-dæmning er således også bevogtet af dette korps!) og

bekæmpe oprør og terrorangreb indenfor landets grænser. Det bevæbnede

politikorps har en styrke 660.000 mand.

Forsvarsbudget 250 milliarder kr.

Fra 1964 begyndte Folkets Befrielseshær en professionalisering

af styrkerne, som i dag er fuldt gennemført. Men den kinesiske lovgivning

giver dog stadig mulighed for at genindføre værnepligt for

både mænd og kvinder.

Og efter Mao Zedongs død i 1976 og Kinas omkalfatring i 1978 er

de militære styrker næsten årligt blevet reduceret, så de nu samlet

kun udgør 2,3 millioner, hvis opgave er at forsvare de 1,3 milliarder

f fortsættes


26 nr. 7/2007 INTERNATIONALT

Folkets Befrielseshær skal i givet fald forsvare de 1,3 milliarder

kinesere fastlandet, som er 9,6 millioner kvadratkilometer

med 22.000 kilometer grænse mod andre lande og 18.000 kilometer

kystlinie. Her forhandles der mellem kinesiske og kasakhstanske

officerer grænsen mellem de to lande.

kinesere fastlandet, som er 9,6 millioner kvadratkilometer med

22.000 kilometer grænse mod andre lande og 18.000 kilometer

kystlinie.

Militærbudgettet i år fik den største stigning nogensinde, nemlig

med 17,8 procent til knap 250 milliarder kroner (350,9 milliarder

kinesiske yuan), hvor budgettet de foregående fem år steg med

gennemsnitligt 15 procent årligt, men væsentligt mindre end væksten

i det samlede statsbudget. Militærbudgettet har i de senere år

udgjort godt 7 procent (i 2006 således 7,4 procent) af statsbudgettet

og mindre end 1,7 procent af bruttonationalproduktet og med

vigende tendens i forhold til BNP. Men som kineserne siger, er det

kinesiske militærbudget stadig mindre end 10 procent af USA’s militærbudget

448 milliarder US$. Og mindre end både de britiske,

japanske og franske militærbudgetter, men dog større end det

russiske.

Jubilæumsgave: Ny-designede uniformer

Ifølge Zhang Qinsheng, vicegeneralstabschef i Folkets Befrielseshær,

bliver de øgede midler brugt til at hæve lønningerne for soldater

og officerer, forbedringer af indkvartering og forplejning

samt modernisering af uddannelsesfaciliteter, et helt nyt uni-

formsdesign (der ifølge kilderne koster alene godt 6 milliarder kinesiske

yuan eller 4,26 milliarder kroner) samt til „nødvendig“ opgradering

af logistikken.

80-års dagen for oprettelsen af Folkets Befrielseshær fejres

blandt andet med en stor udstilling om det kinesiske militærs seneste

80 år. Udstillingen åbnede i slutningen af juli og holder

åbent til slutningen af august i Beijings militærmuseum. Desuden

meddelte den centrale militærkommission, at regeringen havde

udnævnt tre nye generaler som optakt til årsdagen og dermed

bragt antallet af generaler op 167.

Fra 1965 til 1988 var alle officerer lige i Folkets Befrielseshær…

man afskaffede simpelthen rangsystemet, som i dag omfatter 10

grader: General, generalløjtnant, generalmajor, senioroberst,

oberst, oberstløjtnant, major, kaptajn, løjtnant af første grad og

løjtnant af anden grad.

De tre nye generaler er henholdsvis anden vicegeneralstabschef

Xu Qiliang (fra flyvevåbnet), den politiske kommissær Sun Dafa og

chefen for søværnet Wu Shengli.

Fra 1. august fik Folkets Befrielseshær også helt ny-designede uniformer.


Wu Jing (5. Politi) – eller som det officielt hedder: Det

bevæbnede Politi – er ikke en integreret del af Folkets

Befrielseshær, men er heller ikke en del af politiet. Derfor

bærer de heller ikke befrielseshærens insignia, men statens.

Et særligt korps, der blev oprettet i 1982 – direkte underlagt

regeringen og militærkommissionen -, men blev først rigtig

taget i brug efter 1989-opstanden Den Himmelske Freds

Plads i Beijing, bevogter døgnet rundt alle offentlige bygninger

og installationer af betydning for landets sikkerhed:

Regeringskontorer, parlament, radio- og tv-stationer, dagblade,

guldminer, kraftværker, lufthavne, broer, tunneller,

dæmninger m.v. Og sættes ind mod oprør og terrorisme

indenfor landets grænser.

INTERNATIONALT

nr. 7/2007

De nye uniformer, som alle 2,3 millioner soldater får udleveret, blev

præsenteret for offentligheden ved festlighederne i forbindelse med 10året

for Hong Kongs tilbagevenden til Kina. Her er det paradeuniformerne,

men et uniformssæt består nu af 365 dele – dels paradeuniform,

arbejdsuniform, kasket (for mænd)/hat(for kvinder), baret, frakker,

sweater, sko, støvler, sokker, handsker m.v.

Søværnets paradeuniformer er hvide, men arbejdsuniformerne mørkeblå,

medens både parade- og arbejdsuniformer er grønne for hæren

og gråblå for flyvevåbnet.

27


28 nr. 7/2007 MEDLEMSFORDELE

Fordelagtige lejeboliger til

Statsansatte under Akademikernes Centralorganisation kan gennem et medlemskab af Samrådets

Boligselskab og med lidt tålmodighed opnå en fordelagtig lejelejlighed i hovedstadsområdet og

Nordsjælland. Selskabet administrerer flere hundrede lejemål

Tekst og fotos: Journalist Jon Arskog

FForsvarets officerer kan trods

af det nuværende opskruede

boligmarked lige fod med andre

statsansatte medlemmer af

organisationer under Akademikernes

Centralorganisation

(AC) få mulighed for at sidde i én af Samrådets

Boligselskabs (SBS) fordelagtige lejligheder

i udlejningsejendomme i Snekkersten,

København eller Frederiksberg.

Det er en interessant mulighed for officerer,

der nærmer sig pensionsalderen, eller

som inden for en kortere årrække ønsker

at realisere deres opsparing i ejerboligen,

for måske at kombinere livet i en lejelejlighed

i byen med en sommerresidens

landet. Men tilbuddet gælder ikke kun

de officerer, der er vej til den 3. alder.

Også yngre officerer har mulighed for at få

en bolig. Eneste forudsætning er et medlemskab

af SBS, der sammen med Dronning

Louises Stiftelse administrerer i alt

otte udlejningsejendomme.

Det koster 5.000 kroner at blive medlem,

men så er der også tale om et livsvarigt

medlemskab. Det er et éngangsbeløb, der

giver ret til en bolig, uanset hvor medlemmet

karrieremæssigt måtte bevæge sig hen

sin vej gennem livet, og er medlemmet

ikke selv i stand til at udnytte retten, overdrages

den til den efterlevende ægtefælle.

Også børn af medlemmet kan komme i betragtning

til mindre lejligheder.

Ikke et profitforetagende

Huslejerne for de i alt 308 lejligheder

Frederiksberg, Amager, i Vanløse og Snekkersten

ligger markant under det øvrige

boligmarked. Det er lejligheder, der varierer

i størrelser fra 58 til 150 kvadratmeter

med priser fra 2.316 kroner til 6.338 kroner

ekskl. forbrug. De penge, der kommer ind,

bruges til ejendommenes drift, vedligehold

og forbedringer.

Trods de lave huslejer er der tale om gedigne

ejendomme, hvor man selv kan sætte

sit præg lejlighederne afhængigt af

pengepung og behov.

Lejlighederne gives som udgangspunkt

videre til næste lejer i den stand, de er, men

På grund af udviklingen boligmarkedet er

tilgangen af medlemmer voksende med

længere ventetider til følge. Selskabets administrator,

Arne Kleist, opfordrer derfor til, at

de officerer, der forventer at skulle bruge en

lejlighed inden for de næste 10 år, melder sig

ind snarest.

boligselskabet tager sig gerne modernisering

af en lejlighed lejerens vegne og

foranledning mod en forhøjet husleje. Lejeren

kan også efter aftale selv bekoste og

foretage moderniseringer, der dog afskrives

over 10 år.

Svingende venteliste

Fra det øjeblik et medlem melder sig som

aktivt boligsøgende, er der mellem 2 og 10

års ventetid at komme i betragtning til

en lejlighed, afhængigt af ønsker til lejlighedens

beliggenhed og størrelse.

Uanset hvor længe et medlem har stået

som aktivt boligsøgende, må medlemmet

acceptere, at enker og enkemænd efter et

medlem til hver en tid har fortrinsret til lejlighederne.

Samrådets Boligselskab, der oprindeligt

hed Danske Statsembedsmænds Samråds

Enkebolig, bærer nemlig noget arvegods.

Boligselskabet er en selvejende fond, der siden

sin etablering har haft det formål at tilgodese

enker og børn efter statsembedsmænd.

I dag er det dog muligt for både enlige,

gifte og samlevende medlemmer samt

deres børn at opnå tildeling af en lejlighed.

Nils Oluf Rottensten, der er pensioneret

orlogskaptajn fra søværnet, er blandt medlemmerne

af SBS, der nyder godt af selskabets

og Dronning Louises Stiftelses 308 billige

lejligheder. Sammen med sin hustru har

han boet 11 år i én af selskabets tre-værelsers

lejligheder Frederiksberg. Og det er

de begge godt tilfredse med. Lejligheden er

lys, rummelig, ligger relativt centralt, tilstanden

er i orden, og så er den til at betale.

80-årig i stabilt parforhold

Danske Statsembedsmænds Samråds Enkebolig

blev etableret den 27. maj 1927. Navnet

hang ved, indtil det i år 2000 blev ændret

til det nuværende navn.

Selskabets første ejendom blev bygget

en 4.800 km2 stor grund Amager Fælledvej

i København, som selskabet fik overdraget

fra det daværende Krigsministerium.

Byggeriet stod færdigt i 1928 og blev

til i samarbejde med Dronning Louises Stiftelse,

der var blevet etableret i 1871 med det

formål at tilgodese enker efter statsembedsmænd

og ugifte døtre af disse.

Ejendommen Amager Fælledvej er

den eneste ejendom, selskabet selv har

bygget. De øvrige ejendomme er erhvervet

i årene efter 2. verdenskrig.

Fortsat kun et

sjællandsk foretagende

Rent økonomisk kører selskabet i dag med

overskud og en betydelig egenkapital. Ifølge

SBS's administrator, Arne Kleist, har selskabets

bestyrelse i flere år overvejet muligheden

for at bringe egenkapitalen i spil til

gavn for boligsøgende medlemmer:


statsansatte

– Det ligger bestyrelsen stærkt sinde at

undersøge mulighederne for at udvide antallet

af ejendomme i hovedstadsområdet

og eventuelt i Jylland. Med de markante

stigninger i ejendomsvurderingerne, vi har

set i de sidste år, har der været en stor stigning

i vores egenkapital, så vi ville umiddelbart

godt kunne anskaffe flere ejendomme,

men med de priser, der er markedet,

kan vi ikke få driften af eventuelle

nye ejendomme til at løbe rundt. Men vi

undersøger løbende mulighederne og håber,

at det inden for en nærmere årrække

kan blive en realitet, siger Arne Kleist.

Ifølge Arne Kleist betyder udviklingen

ejendomsmarkedet, at det tager længere

og længere tid at opnå en lejlighed.

– Der kommer flere ansøgere, og de nuværende

beboere bliver boende længere.

Derfor vil det være klogt at melde sig ind og

sende en ansøgning om lejlighed rimeligt

hurtigt. I hvert fald hvis man inden for en

10-årig periode for medlemmer og 5-årig

periode for børn af medlemmer mener, at

man får brug for en bolig, siger han.

MEDLEMSFORDELE

nr. 7/2007

Officerer, der ønsker medlemskab af SBS, kan få mere information om indmeldelse

www.sbs-dls.dk eller ved at henvende sig til:

Samrådets Boligselskab

Nørre Voldgade 96, 6. sal

1358 København K

Telefon: 33 11 26 76

E-mail: sbs@sbs-dls.dk

I 1928 stod SBS’s „flagskib“ Amager Fælledvej færdigt. Det blev den eneste

ejendom, selskabet til dato selv har bygget.

I 1945 købte selskabet ejendommen Vinkelager 58 - 68 i Vanløse med 46 lejligheder,

og i 1952 overtog man fra Officersforeningen i København ejendommen

Strandvejen 104 i Snekkersten, der blev ombygget og i dag indeholder seks lejligheder.

I 1971 blev ejendommen Dalgas Boulevard 81 - 85, Ewaldsensvej 2 - 6 og

Frøbels Allé 2 - 6 Frederiksberg, der indeholder i alt 90 lejligheder, købt, og

endelig købte selskabet i 1972 ejendommen Bachersvej 118 - 120 Amager med

12 lejligheder. I samme periode anskaffede Dronning Louises Stiftelse ejendommen

Vinkelager 2 - 8 i Vanløse indeholdende 32 små lejligheder.

Samrådets Boligselskab administrerer sammen med Dronning Louises Stiftelse

308 lejeboliger i København og Nordsjælland. Officerer, der er medlem af SBS,

kan lige fod med andre statsansatte under Akademikernes

Centralorganisation ansøge om én af dem.

29


30 nr. 7/2007 BOGANMELDELSE

Terrorangreb

Korsør besat og kampvognene rumler gennem byens gader

Af kommandør Kurt Alex Thomsen, Korsør

DDet er overskriften omslagets korte anmeldelse

af bogen, hvis egentlige titel svensk er Ockupanterne.

Oversat til dansk er bogens titel så blevet

til Terror uden ansigt.

Terror uden ansigt henviser til begyndelsen, hvor

en person – tilsyneladende en selvmordsbomber –

bliver sprængt i luften Rådhuspladsen i København

en sådan måde, at hans ansigt er helt væk. Han kan altså

ikke identificeres ved sit ansigt og – viser det sig – heller ikke anden

måde.

Det er en ganske direkte og brutal start denne thriller, som

Thomas Kanger har begået. Forfatteren er en svensker, som med

denne bog bliver oversat til dansk for første gang. I Danmark har

Metronome Film A/S købt filmrettighederne til bogen.

„Gefle Dagblad“ skriver, at „Thomas Kanger har skrevet en utroligt

stram og spændende thriller, som simpelthen må blive hans

internationale gennembrud. Terror uden ansigt er noget af det

bedste, jeg har læst i denne genre. Umiddelbart vil jeg sammenligne

ham med Frederick Forsyth“.

Thomas Kanger adskiller sig nok alligevel en del fra Frederick

Forsyth derved, at denne bog ligger tæt op ad det, som kunne ske i

virkeligheden; som er sket i andre byer som Madrid og London, eksempelvis.

„Man kan høre det rumle i gaderne“

Fra begyndelsen Rådhuspladsen i København sættes politiet

en for danske forhold usædvanlig og vanskelig opgave.

Måske typisk dansk går der nogen tid, før det går op for de gæve

politifolk, at der måske er tale om terror og ikke kun en tilfældig

kriminel handling.

Inden man når alt for langt ind i bogen, flytter plottet sig til det

vestsjællandske område, og inden i hovedet tegner sig allerede en

idé om, at terroren nu nok handler om Storebæltsbroen, ligesom

World Trade Center eller undergrundsbanen i London, der tilsyneladende

havde været forberedt i flere år, inden episoderne rent faktisk

fandt sted. Kunne det også være tilfældet her?

Som læser – boende i Korsør – har man straks disse billeder

nethinden, og det er lige før man kan se sig selv direkte involveret.

Man kan mærke huden, at det kribler – man kan høre det rumle

i gaderne.

Beskrivelsen af terroristernes erobring af ti Leopard-kampvogne

Antvorskov Kaserne og afbrænding af halvtreds andre kampvogne

en lørdag efter „butikstid“ er så realistisk, at man fristes til at tro, at

det faktisk kunne lade sig gøre.

Så kommer de lange passager, hvor Korsør By maltrakteres både

med kanonskud fra kampvognene og ved snigskyttedrab tilfældige

gidsler. Kampvognene rasler rundt i Korsørs gader og spreder

skræk og rædsel, så en masse borgere flygter ud af byen og ud

markerne mellem Korsør og Slagelse.

Men i virkeligheden sker der ikke rigtig noget egentlig dramatisk.

Hvad er det, terroristerne venter ?

De har fuldstændig kontrol over byen. De har en kampvogn placeret

Storebæltsbroen tillige med en stor lastbil, som formodes

at være fyldt med sprængstof.

Mens denne brutale terrorisme udvikler sig lidt langsomt, opstår

der i regeringen en forventelig magtkamp mellem dem, der

mener, at det er en sag for Forsvaret, og dem, der fastholder, at det

er en almindelig – om end lidt stor – sag for politiet.

I denne del af bogen tildeles personerne navne. Statsministeren

et treleddet navn med visse associationer i sig, forsvarschefen og

polititoppen lidt latterlige navnekonstruktioner, som leder tanken

hen personer, man kender – ikke kun ved navnene, men lige så

meget ved beskrivelsen af personerne.

Det svækker bogen lidt, at man i denne fase forsøger at latterliggøre

de toppersoner, som vi ellers gerne vil spejle vores højt besungne

danske sikkerhed i.

Er vi vågne nok?

I den sidste tredjedel af bogen beskrives en lang række rædselsvækkende

terrorbegivenheder, som man med største lethed kunne se

sig selv blive en del af.

Angsten spidser til, og antallet af døde vokser hastigt, men stadig

er det tydeligt, at terroristerne mangler det afgørende signal for

at sætte det ultimative angreb ind – det er den måde tydeligt, at

der er tale om et velorganiseret angreb, hvor man tvinges til at forstå,

at en større magt styrer det hele.


NATO bliver ikke som sådan involveret, ej

heller nabolande med større erfaring

dette område, som ellers byder sig til.

Pludselig udløses al den indestængte,

spændingsdirrende forventning om, at noget

stort må ske.

Stort set uden varsel foretager en større

helikoptergruppe – ikke dansk og ikke

NATO-ledet – et voldsomt angreb terroristerne,

slår deres kampvogne ud og dræber

de fleste af dem med det resultat, at alle

de danske gidsler også bliver dræbt.

Der er tale om en angrebsform, som

næppe ville have fundet sted med den

samme styrke og hensynsløshed, hvis den

havde været dansk inspireret og ledet.

Hen mod slutningen af bogen dæmrer

det imidlertid langsomt, at terroristernes

aktion i realiteten var dødsdømt fra starten,

og at de godt vidste det. Hvis den tanke

er korrekt, er det altså ikke Storebæltsbroen,

men noget helt andet, der er det store

angrebsmål.

Terroristernes aktion var altså en afledningsmanøvre,

men hvad var det så, de var

ude efter...?

En meget spændende og absolut nutidig

thriller, som leder tanken hen , om vi

her i Danmark – eller Norden for den sags

skyld – har „noget til gode“. Er vi vågne

nok? Er politi og forsvar tilstrækkeligt trænet

til at tage sig af en sådan situation i virkelighedens

verden? Er de...?

BOGANMELDELSE

i Danmark

nr. 7/2007

Thomas Kanger, TERROR UDEN ANSIGT

1. udgave, 1. oplag 2006 – ISBN-13: 978-87-567-7938-8 – ISBN-10: 87-567-7938-0

Politikens forlag

271 sider – pris 199,- kr. incl. moms

31


Bragende

succés

Under menneskemassen ligger

Leoparden og lader sig klappe

og beundre uden overhovedet

at brumme, al den stund at

kampvognens motor er gjort

tavs

5.000 – måske helt op til 7.000

– feriegæster og andet godtfolk

fulgte invitationen fra

Oksbøllejren og kom til spektakulært

eftermiddagsshow

og Åben Hede i landets største

militære skydeområde.

- Dansk forsvar er stærkt repræsenteret internationalt,

og denne sommers uddannelsesaktiviteter

har været af almindeligt

omfang. Alle danske enheder fra hæren,

som skal udsendes i internationale operationer,

gennemfører den afsluttende uddannelse

i Oksbøllejren. Vi har netop haft

styrker til afsluttende uddannelse til Kosovo

og Afghanistan, forklarede garnisonskommandant,

oberst Lars Møller sine ferieklædte

gæster. De fik i øvrigt – opfordring

– travlt med at stoppe pegefingrene i

ørene, da det tunge skyts efterfølgende

blev taget i brug mod opstillede mål ude i

skydeterrænet.

Med en enkelt afbrydelse har Åben Hede

været et sommerhit hvert eneste år siden

1990. Det første år kom der bare 500 for at

kigge . I år var der mindst ti gange flere –

og til næste år overvejes det at gøre aktiviteterne

endnu mere omfattende og larmende.

Det vil bestemt ikke genere tilskuerne,

hvoraf så mange kommer fra Tyskland, at

alle aktiviteter også kommenteres tysk.

Sådan cirka 21 Foto: Poul Anker

5

/2 time holdt Oksbøllejren

sine gæster, hvorefter der ellers var nærmest

trafikkaos hjemad de små veje fra

øvelsesområdet. En bragende succés – er

nok dækkende for arrangementet, som naturligvis

også bød en tur i klitterne i

pansret mandskabsvogn for børnene.

-lon

Oksbøllejrens nye kommandant, oberst Lars Møller,

var smartere end de fleste under Åben Hede. Han

klarede transporten til og fra mountainbike – og

undgik de lange bilkøer.

Kom tilbage! Publikum var blevet bedt om at holde

sig fra skydeområdet grund af risikoen for forsagere.

Alligevel skulle mange den vej, da sidste skud

var affyret. Skydeofficer Vicky Wican-Nøhr eftersatte

de formastelige og fik trafikken vendt.

Erobret kampvogn under Åben Hede!

MASKINEL MAGASINPOST

Udsendes af:

P.J. Schmidt Portoservice

Postboks 9490

9490 Pandrup

Bladets ID-nr.: 42280

Vedr. adresseændringer kontakt

venligst Hod’s sekretariat

Olof Palmes Gade 10,

2100 København Ø

More magazines by this user
Similar magazines