SpIllErnyt - Håndbold Spiller Foreningen

haandboldspiller.dk

SpIllErnyt - Håndbold Spiller Foreningen

| 10. ÅRGANG | DECEMBER 2008 | NR. 4 |

hånDbolDSpIllErnES EgEt magaSIn

Spillernyt:

fIaSko mED fjElDStaD

På rekordtid gik Skive fHs 1. divisionskvinder fra harmoni

og succes til splittelse og krise. I dag har flere af

spillerne stadig psykiske men efter oplevelserne med

Fjeldstad og en klub, der vendte dem ryggen.

læS på SIDE 4

+ LÆS OM:

DET NORSKE

hånDbolD-hElVEDE

Masser af spilletid, muligheder for udvikling

og store oplevelser. Forventningerne var store,

da Jeannette Carlsen inden sidste sæson skrev

kontrakt med Nordstrand. Men mødet med den

norske håndbold-verden skulle vise sig at blive

en barsk oplevelse.

DEn

USYNLIGE

uafhængIghED

unDErSØgElSE

AF HåNDBOLDSPILLERES

UDDANNELSESNIVEAU

læS på SIDE 12 læS på SIDE 17 læS på SIDE 26


4. fIaSko mED fjElDStaD

9. SpIllErE Skal SpIllE

– EllEr SlIppES

12. DEt norSkE hånDbolD-hElVEDE

17. DEn uSynlIgE afhængIghED

21. uDlanDEt IkkE altID lykkEn

23. VI Er tIl for DIg...

24. unDErSØgElSE af hånDbolD-

SpIllErES uDDannElSESnIVEau

26. fratræDElSESaftalEr

mED hSfS hjælp

29. hånDbolDSpIllErE organISErEr

SIg I Europa

30. SpØrg EkSpErtErnE

arbEjDEr StaDIg

FOR OVERENSKOMST

FORORD

Så er sæsonen ved at være halvvejs, og julen står for døren. Og midt i juletravlheden

er der endnu en gang brug for at tage spillernes medindflydelse og tryghed op til revision.

HSF har i lang tid forhandlet med klubberne, og vi har undersøgt hvert et forslag, som

klubberne er kommet med. Vi har hele tiden holdt forslagene op imod, om spillerne fik

den fornødne medindflydelse og tryghed. Indtil nu er det ikke lykkedes at finde et fælles

fodslag med klubberne, men vi arbejder stenhårdt på, at det skal lykkes. Vi har nu foreslået,

at vi indgår i et mæglings-/mediationsforløb, så vi kan få løst de problemer, som lige nu

står i vejen for en løsning – for vi skal finde en løsning. I dette blad kan du læse om Jens

Boesens holdning til unge spilleres spilletid - en artikel, hvor Jens Boesen også tager bladet

fra munden og bakker op om HSFs ønske om en overenskomst.

For tiden ser det ud til, at der kommer nogle få ændringer i standardkontrakten. Desværre

ikke helt så mange, som vi havde ønsket. Det går desværre ikke hurtigt nok med at få tilpasset

standardkontrakten til de vilkår, der er rimelige og gælder i dag. HSF har sagt nej til de

ændringer, som Divisionsforeningen har foreslået, da der samlet set reelt var tale om forringelser

for spillerne. Vi vil nu kæmpe hårdt for, at vi får forbedret hele standardkontrakten.

Vi har skrevet til DHF og bedt om, at forbundet tager et ansvar i denne proces.

I denne proces er sammenhold vigtigt, og vi vil takke jer medlemmer for den store opbakning.

Husk, at I altid er velkomne til at ringe til Bo Spellerberg eller undertegnede - eller

sekretariatet selvfølgelig, hvis I har kommentarer eller spørgsmål. Vi er godt i gang med

klubbesøgene, og efter nytår kommer vi rundt til de resterende klubber.

Det er ikke kun i Danmark, der kæmpes for spillerindflydelse. I dette blad kan du læse, at

HSF er blevet optaget i EHPU, der arbejder for at forbedre vilkårene for håndboldspillere

i hele Europa. Sammen med den spanske og franske spillerforening skal HSF arbejde for

dette. I øvrigt kan vi oplyse, at både de spanske og franske håndboldspillere har fået en

overenskomst i deres hjemland, og de giver også fuld opbakning til os spillere her i Danmark

i kampen for en overenskomst.

På mødet med de øvrige spillerforeninger sammenlignede vi hinandens foreninger. Det

pudsige var, at vi har nogenlunde ens kontingentsatser. I HSF er kontingentet en lille smule

mindre end de andre to foreningers kontingentsatser. De andre spillerforeninger er hovedsageligt

for mandlige håndboldspillere, og vi har klart flest medlemmer.

Vi håber, at I alle vil være med til at skubbe bag på arbejdet for at få mere spillerindflydelse

i Danmark og Europa. Det er vigtigt at huske på, at HSF er spillernes forening, og at det

derfor er nødvendigt, at vi er med til at holde gang i debatten om, hvilken retning Håndbold-

Danmark skal bevæge sig i, og hvordan vi som spillere kan være med til at påvirke den

proces. HSF tror på åbenhed og dialog i arbejdet for en fortsat stærk håndboldkultur herhjemme,

og det håber vi, at I vil tage med ud i klubberne, så vi kan få belyst vores fælles

udfordringer bedst muligt.

Torben Vinther

Formand

uDgIVEr Håndbold Spiller Foreningen c/o Spillerforeningen | Pilestræde 35, 1. sal, 1112 København K | tlf. 3312 1128 | fax 3312 5621 | e–mail: kontakt@haandboldspiller.dk | www.haandboldspiller.dk

formanD Torben Vinther | anSVarShaVEnDE rEDaktØr Annelise Vidø | rEDaktØr Karina Bjørn | mobil 4013 7382

annoncESalg FL SportMarketing | Agerbakken 21 | 8362 Hørning | Tlf. 7022 1870 | e-mail: spillernyt@flsportmarketing.dk

layout og proDuktIon FL SportMarketing | Agerbakken | 8362 Hørning | Tlf. 7022 1870 | e-mail: fl@flsportmarketing.dk | TRYK Silkeborg Bogtryk

foto Jan Christensen | EMAS–registreret | ISSN 09 05 – 4111

| SPILLERNYT | DECEMBER 2008 | SIDE 3 |


PROFIL

Fiasko med

Af KresTen BlÆsild

FJELDSTAD

På rekordtid gik Skive fHs 1. divisionskvinder fra harmoni og succes til splittelse og krise. I dag har flere af spillerne

stadig psykiske mén efter oplevelserne med Fjeldstad og en klub, der vendte dem ryggen.

Målmand Maja Torp har spillet i Skive fH

i seks sæsoner. Hun har haft Mette Klit som

træner i mange år, men i sommer var det

slut, da Mette blev træner i Viborg. Klubben

skulle nu have ny træner og inddrog fire spillere

i denne proces, heriblandt Maja. Men

uden at tale med spillerne som lovet, meddelte

klubben pludselig, at Morten Fjeldstad

var blevet ansat som træner. Denne ansættelse

blev begyndelsen til en sommer med

samarbejdsproblemer på holdet. Problemer,

der senere skulle vise sig at få store konsekvenser

for Maja. Og flere af hendes holdkammerater.

- Det har været helt vildt, og jeg har

aldrig været ude for noget lignende. Jeg har

været i klubben i mange år, og jeg mener

ikke at have ændret mig. Men vi fik en

træner, der var helt urimeligt vanskelig at

samarbejde med, hævder Maja, og uddyber:

- Den første dag brugte han meget tid

på at fortælle om sig selv, hvad han havde

udrettet, og hvordan vi skulle spille håndbold.

Men han havde intet kendskab til

holdet. Vi fik at vide, at det håndbold, han

ville spille, var offensivt og specielt - totalt

anderledes end det, vi hidtil havde haft

stor succes med. Spillerne på holdet var

ikke lige dem, det var oplagt at sende ud

i et offensivt forsvar. Og han undersøgte

ikke på noget tidspunkt, hvilke systemer

vi havde spillet efter, hvem der spillede på

hvilke pladser, og hvad vores navne var.

Da en spiller konfronterede ham med det,

sagde han, at disse ting, syntes han, ikke

var vigtige.

Ifølge Maja spillede mange spillere på

forkerte pladser, og det skabte frustration

og uro, fordi spillerne ikke vidste, hvad de

skulle. Samtidig fik nogle skæld ud, fordi

de ikke gjorde det godt nok. Hun beskriver

desuden Morten Fjeldstad som en træner,

| SIDE 4 | DECEMBER 2008 | SPILLERNYT |

der fysisk rev i spillerne under træningen

og havde en så arrogant attitude, at flere

spillere ikke turde at sige noget.

StrESS og SygEmElDIng

Maja havde været anfører for holdet gennem

seks år, og hun følte, at hun havde et

ansvar overfor de unge og meget usikre spillere.

Derfor var hun blandt dem, der stillede

spørgsmål til træneren.

- Men han affærdigede ethvert spørgsmål

fra os ældre spillere med rullende øjne

og sagde, at det skulle vi ikke snakke om

nu. Det var et underligt dobbeltspil, der

kørte. Uden for banen sagde han til Karen

Smith og mig, at det var vigtigt at have

nogle på et hold, der turde sige sin mening,

og det satte han pris på. Men efterfølgende

sagde han, at han ikke ville have nogen

spillere, som sagde træneren imod, fortæller

Maja. Til sidst brød hun sammen og

kunne ikke mere. Hun blev sygemeldt på

grund af stress og søgte hjælp hos HSF.

- Når jeg ser tilbage på det, kan jeg

godt se, at han fra starten ikke var den

store tilhænger af mig. Uden at have set

mine udkast eller min kommunikation med

forsvaret sagde han, at det skulle han nok

få lært mig, for det vidste han, at jeg ikke

kunne finde ud af. De andre spillere måbede,

for det var mine største styrker, så det

rystede mig lidt, siger hun og fortsætter:

- Jeg havde haft stor tillid fra Mette

Klit, og jeg ved, at der dengang var flere i

klubben, der var uenige i den disposition.

Det var som om, at jeg nu skulle straffes for

det. Selv på mødet mellem HSF og klubben,

begyndte klubben at kritisere Mette Klits

dispositioner om brug af målmand. Det

var jo ikke mig, der havde sat mig selv på

banen, og nu skulle vi løse de samarbejdsproblemer,

der var opstået. Det var helt

uvirkeligt.

lØSnIng blEV DroppEt

Og så startede en lavine ellers. Hurtigt viste

det sig, at Maja havde et noget uigennemsigtigt

kontraktforhold.

- Vi har oplevet meget i HSF, men her

stod vi altså med en spiller, der havde tre

kontrakter. En normal DHF kontrakt, hvor

hun fik en bruttoløn. En trænerkontrakt,

hvor hun kunne få kr. 10.000 i kørselsgodtgørelse

og endelig endnu en kontrakt, hvor

hun blot fik kørselsgodtgørelse mellem

hjem og arbejde. Problemet var bare, at

Maja ikke var, eller skulle være, træner. Vi

gik derfor Majas kontrakter igennem for

årene forinden og fandt ud af, at hun skulle

betale penge tilbage til Skat. Vi har nu

hjulpet Maja med at få ryddet op i de skattemæssige

forhold, for klubben har ikke

villet gøre noget, hævder direktør i HSF,

Annelise Vidø.

I juli måned blev der afholdt et møde,

hvor HSF, Maja og hendes mor deltog.

- Det var et frygtelig hårdt møde. Jeg

havde det skidt, og det var svært at sidde

over for klubben, men Annelise Vidø og

Ib Poulsen, der førte ordet for Skive fH, fik

talt sig ind på hinanden og ned til sagens

kerne. De var enige om, at det vigtige var,

at jeg fik det godt igen, og så var det lige

meget med håndbold, fortæller Maja. Hun

fortæller desuden, at parterne egentligt fik

forhandlet sig frem til en fornuftig løsning,

hvor klubben skulle sørge for betaling af

skat for de penge, hun havde fået uretmæssigt,

og så skulle hun have seks måneders

løn for den måde, hun var blevet behandlet

på. Samtidig var hun fri til at finde en anden

klub. Men da bestyrelsen senere skulle

godkende aftalen, sagde de nej.

- Deres svar var, at de da ikke ville

betale noget til en spiller, der bare ikke

gad at være der, og så faldt det hele på

gulvet. Men jeg kunne ikke spille et andet


PROFIL

| SPILLERNYT | DECEMBER 2008 | SIDE 5 |


PROFIL

sted, fordi jeg ikke magtede det psykisk,

så derfor bestemte jeg mig for at kæmpe

videre mod klubben. Det kunne ikke passe,

at de skulle have lov til at behandle mig så

dårligt, siger Maja.

Hun var stadig sygemeldt og håbede,

at klubben ville gøre noget for at afhjælpe

samarbejdsproblemerne. Men det skulle

vise sig, at klubben havde andre tanker.

- Pludselig stoppede de min løn og

lagde en nyhed ud på deres hjemmeside

om, at jeg var stoppet i klubben. Det var

helt vildt krænkende. Det sidste, Annelise

havde sagt på mødet i juli, var, at ansættelsesforholdet

stadig bestod, og nu beskyldte

de mig for selv at have sagt op. Det var

helt sort, husker Maja. Og på spørgsmålet

om, hvorfor hun står frem med denne sag,

siger hun:

- Det kan godt være, at jeg blotter mig

selv, men det kan ikke være rigtigt, at

sådan noget her skal tysses ned. Jeg vil

gerne være med til at vise Danmark og

håndboldspillere, hvad håndboldbranchen

også indeholder. Vi er ikke alle højtlønnede

og højtprofilerede spillere. Nogle af os bliver

ikke behandlet ordentligt, og det vil jeg

gerne hjælpe med til at få sat en stopper

for, så klubber og spillere kan konkurrere på

en fair måde.

ØkonomISk DopIng

Imens Majas sag kørte, holdt HSF klubbesøg

hos Skive fH, og her var der flere spillere,

der havde samme alternative kontraktforhold

som Maja.

| SIDE 6 | DECEMBER 2008 | SPILLERNYT |

- Det, der gjorde størst indtryk på mig,

var, at spillerne troede, at alt var i den

skønneste orden. Det er jo ret unge spillere,

der ikke ved meget om skat. De er i en

klub, der generelt bliver drevet som en forening,

og de har stolet på, at det, klubben

har sagt, var rigtigt. Jeg har hørt om rygter

om sorte penge, men jeg troede, at der var

tale om, at både klub og spillere ville undgå

at betale skat. Her virker det mere som om,

at klubben ønskede, at spillerne skulle have

mest muligt ud af pengene, så den bedre

kunne tiltrække nye spillere og stå bedre i

konkurrencen med andre klubber. Det minder

allermest om økonomisk doping, siger

Annelise Vidø, og fortsætter:

- Jeg kan kun opfordre spillerne til at

stille spørgsmålstegn ved det, som klubberne

kommer med. I Majas tilfælde burde

hun nok have stillet sig selv spørgsmålet,

hvorfor hun skulle skrive under på tre

kontrakter, men det er jo gerne sådan, at

hvis man stoler på folk, så stiller man ikke

de spørgsmål, der virker oplagte i bagklogskabens

klare lys.

Du Er En DårlIg hånDbolDSpIllEr

Men Maja Torp var ikke den eneste spiller

i truppen, der havde problemer med

træneren. Og faktisk havde dansk håndbold

sin første arbejdsnedlæggelse i september

måned. Under en træningsturnering blev

Karen Smith sendt hjem. Det, der skulle

have været en hyggelig ryste-sammen tur,

endte i et drama, da Morten Fjeldstad kaldte

Karen ind på sit værelse.

- Han fortalte mig, at han gerne så, at

jeg pakkede mine ting og tog hjem. Han

begrundede det med, at jeg saboterede

træningen og kampene, underminerede

ham som træner, bevidst spillede dårligt og

så var jeg faktisk også en dårlig håndboldspiller.

Han forklarede, at det selvfølgelig

var ham som træner, der havde truffet

beslutningen, men at Skive fHs sportschef

var enig. Herefter lænede han sig tilbage

og kiggede på mig. Afventende som om

han forventede en reaktion fra mig. Men

hvordan er det lige man skal reagere i

sådan en situation? spøger Karen.

Tankerne fløj gennem hovedet på

hende. Hun havde da været tydeligt frustreret

over situationen, som, set ud fra hendes

optik, var, at et rigtig godt hold faldt fra

hinanden på grund af inkompetente mennesker.

Men hun tænkte, at alle andre reaktioner

ville have været unaturlige. Skulle

hun blive skuffet over, at den klub, hun har

spillet i de sidste fem sæsoner, så hurtigt

afskrev hende på trods af, at hun altid

havde været loyal over for klubben? Skulle

hun grine eller græde over, at den klub hun

har været glad for at være i, bakkede op

omkring en ny træner med et blakket ry i

stedet for at bakke op omkring hende som

spiller, eller forventede de, at hun ville give

ham ret i alle beskyldningerne?

- Jeg valgte at bevare roen og kort

bekræfte, at jeg havde hørt, hvad han

havde sagt. Jeg gjorde ham naturligvis

opmærksom på, at jeg var uenig, og at der

måtte være tale om misforståelser, hvis det

var det indtryk, han havde fået af mig. Men

i og med, at han var træner, kunne jeg jo

ikke gøre andet end det, han bad mig om.

opbaknIng fra holDEt

Men hvis klubben havde forventet, at sådan

en aktion kunne foregå i stilhed, tog de fejl.

Både af Karen og resten af holdet. Da hun

meddelte sine holdkammerater, at hun var

blevet sendt hjem, valgte de at stå sammen

og forlade turneringen sammen med hende.

- Den første reaktion var, at nu måtte

Morten ”satme” tage sig sammen. Herefter

gik der rød front i det hele, og pigerne

valgte at bakke mig op. At de valgte at forlade

turneringen sammen med mig viser, at

de var enige og stod bag mig som person,

og det er jeg dem evigt taknemmelig for.

Et par uger senere var Morten Fjeldstad

fortid i klubben. Men det var ikke nok til at

genoprette Karens tillid til klubben.

- Jeg ved næsten ikke, hvad der er

værst. At blive sendt hjem fra en ligegyldig

træningsturnering af en træner med mindreværdskomplekser

eller at føle sig svigtet


af en klub og mennesker man stoler på. Her

nogle måneder efter må jeg erkende, det

nok er det sidste. Jeg føler stadig, at klubben

valgte at vende ryggen til mig. Uden

anden grund end at der på daværende tidspunkt

var ansat en træner, der på så mange

niveauer er dybt mærkelig, og ham følte

de, at de blev nødt til at støtte op omkring.

Det kan jeg måske godt forstå, men at man

blindt vælger at følge ham, er usmageligt.

Efter disse oplevelser kunne Karen ikke

længere se sig selv i Skive fH. I oktober fik

hun sit spillercertifikat. I dag er hun en del

af Viborg i ligatruppen.

Også Maja fik sit spillercertifikat i

oktober.

- Det var rart, for det er første skridt til,

at jeg kan komme videre, og jeg har det

bedre i dag. Jeg træner et ynglingehold i

Viborg, og det er godt. Det hjælper mig til

at komme videre, men jeg er ikke helt klar

til at spille håndbold endnu. Jeg har fået

nogle tilbud fra andre 1. divisionsklubber,

men de har ikke været attraktive nok, og

desuden tror jeg ikke, at jeg er mentalt klar

til det endnu. Jeg har ganske enkelt mistet

troen på, at det kan være en god oplevelse

at spille håndbold som kontraktspiller.

VurDErIng fra Dhf

I samråd med HSF har spillerne valgt at

sende deres kontrakter ind til DHF, der så må

tage stilling til, hvilke konsekvenser, det skal

have for Skive fH at lave kontrakterne på

denne måde.

- Det har vi gjort for at være med til

at tage håndbold som arbejde alvorligt.

Der må være grænser for, hvor useriøst en

håndboldklub kan drives. Og hvis det viser

sig, at færre spillere kommer på kontrakt

som følge af, at der bliver ryddet op, så må

det være sådan, det er. Det er alligevel spillerne,

der i sidste ende kommer til at bøde

for de skattemæssige unddragelser, der

sker, fastslår Annelise Vidø.

- DHFs disciplinærudvalg har i en meget

kortfattet afgørelse, hvor sagens faktum og

dommernes mellemregninger ikke er taget

PROFIL

med, valgt kun at give Skive fH en løftet

pegefinger. I HSF mener ikke, at det er

godt nok. Vi har sendt en lignende sag ind

til DHF og spørgsmålet er, om den løftede

pegefinger er valgt, fordi det kan vise sig,

at der er rigtig mange lignende sager, siger

hun.

HSF har derfor appelleret sagen.

Maja har nu rejst krav om løn i kontraktperioden,

ligesom hun har krævet

ferietillæg og feriegodtgørelse betalt.

Desuden skal klubben tage det skattemæssige

ansvar for de fejl, den har lavet. HSF

og klubben er nu enedes om at føre sagen

i det almindelige retssystem. Desuden har

HSF nu taget kontakt til Skattecenter Skive

for at få korrigeret Maja og Karens selvangivelser.

Skive fH har ikke ønsket at udtale sig til

denne artikel.

| SPILLERNYT | DECEMBER 2008 | SIDE 7 |


| SIDE 8 | DECEMBER 2008 | SPILLERNYT |

Fragt- og vognmandsforretning

Alsikevej 4a • 8900 Randers

Tlf. 86 42 96 40 • Fax 86 43 82 49


Af Annelise Vidø

SPILLERE SKAL SPILLE

– ELLER SLIPPES

Spillere, der ikke spiller, og som selv ønsker at komme videre til en anden klub, skal have lov at gå, mener Jens

Boesen, direktør i KIF Håndbold. Spillerne skal have ordnede forhold, og en overenskomst er vejen frem.

I Kolding ligger en topprofessionel hånd-

boldklub, der har været en del af toppen i

dansk håndbold i mange år. På trods af den

professionelle indstilling og driften af klubben

som en virksomhed, så er der tydeligt

en menneskelig tilgang til håndteringen

af de unge spillere. HSF har flere gange

i de senere år set unge spillere, der har

været kede af at spille i Kolding på grund af

manglende spilletid - et ikke ukendt fænomen

i dansk håndbold - men håndteringen

af disse situationer i den jyske klub er meget

human. Spillerne har i mange tilfælde

fået løbepas til at finde en anden klub uden

kompensation til klubben. Og dette løbepas

er blevet udstedt meget hurtigt.

forStåEnDE boESEn

En af de spillere er Maja Bang Jensen. I efteråret

gik hun rundt og var utilfreds i Kolding.

Hun spillede i klubben i hele ungdomstiden,

og da hun blev senior, fortsatte hun det

første år på 2. divisions holdet. Sidste sæson

blev hun indlemmet i ligatruppen, men der

var noget, der manglede.

- Det var fedt at være med i holdets

store succes, men i år gik det op for mig, at

det ikke var nok. Jeg ville frygtelig gerne

spille håndboldkampe, og det på så højt

niveau som muligt, fortæller Maja, der

herefter tog kontakt til Jens Boesen.

- Det var nemt at tale med Jens om mit

problem. Han havde stor forståelse for, at

jeg var ked af ikke at få spilletid. Jens er

rigtig god at snakke med på dette punkt og

tager sig meget af en som menneske, for

han ved godt, at man træner for at spille

kampene og derfor ønsker spilletid. Og jeg

er meget taknemmelig for, at han gad at

slippe mig, da jeg bad om det, fortæller

Maja.

ARTIKEL

ny klub på to DagE

Næste skridt for Maja var at kontakte HSF for

at få hjælp til at finde et nyt sted at spille.

HSFs kontraktforhandler Thomas Brønd tog

kontakt til Slagelse FH, der var det mest

oplagte sted for Maja at spille. Herefter var

hun til prøvetræning sidst i oktober, og to

dage senere havde hun, i samarbejde med

Thomas Brønd, forhandlet en kontrakt på

plads, så hun kunne spille med i kampen

samme dag mod Viborg. Nu har Maja altså

forvandlet en plads som bænkevarmer i

Kolding til spilletid i Slagelse.

- Jeg var meget tilfreds med Thomas´

hurtige hjælp med forhandlingen af min

kontrakt, der passer lige til min situation,

nu hvor jeg er blevet boende i Kolding,

siger Maja.

fokuS på DEt hElE mEnnESkE

I Kolding lover direktør Jens Boesen, at det

| SPILLERNYT | DECEMBER 2008 | SIDE 9 |


GF OPFORDRER TIL

TEMPERAMENT

PA BANEN

… men ikke på kørebanen.

I bilen bør du gøre som vores kunder og tage den med ro.

Derfor er GF de gode bilisters forsikringsselskab.

| SIDE 10 | DECEMBER 2008 | SPILLERNYT |

GF-FORSIKRING · Tlf. 70 13 80 80 · www.billigere-bilforsikring.dk


ikke er sidste gang, han har givet slip på en

spiller, der ønsker at komme videre.

- Vi har en værdibaseret virksomhed,

som vi driver efter gode foreningsværdier.

Alle skal gøre deres bedste og skal hele

tiden tænke på, at vi skal skabe hele mennesker.

Hvis en spiller er ked af at være

hos os, og gerne vil væk, så vil vi ikke stå

i vejen for det. Det er sket i flere tilfælde,

sidst med Maja Bang. Og det kommer til at

ske igen. Da Maja sagde, at hun gerne ville

væk, så skulle hun det og mere kompliceret

er det ikke, fastslår Boesen.

det ses at klubber vil have kr. 20.000

- 30.000 for at slippe en ung spiller. Har

tanken om at kræve penge i sådan en

situation aldrig strejfet dig?

- Nej. Hvis vi har en spiller, hvis kvaliteter,

vi ikke bruger, så skal det løses.

De unge spillere skal have spilletid for at

udvikle sig, og hvis vi ikke bruger en spiller,

så ser jeg det som en unødvendig lønudgift,

der lige så godt kan komme væk, hvis

spilleren ønsker det. Omvendt må jeg også

gøre opmærksom på, at hvis en spiller, der

får spilletid, stiller urimelige krav, så vil vi

selvfølgelig behandle det anderledes. Men

det er jo ofte sådan, at det er de spillere,

der ikke får spilletid, der kommer til os med

disse ønsker, og så honorerer vi dem, siger

direktøren, og fortsætter:

- Nu kan det godt lyde som om, hver

gang en spiller ikke spiller kampene i

Kolding, så er spilleren på vej ud af truppen,

men sådan er det ikke: Siden jeg

begyndte i her i klubben i 1969 har jeg

aldrig fyret en spiller og kun tre trænere. Vi

ved, at det kan gå skævt ind imellem, og så

arbejder vi stenhårdt på at få rettet op på

problemerne, slår Jens Boesen fast.

brEDErE rØV på bænkEn

I en tid med mange udenlandske spillere i

både dame- og herreligaen diskuteres det

meget, hvad der er bedst for spillerne, klubberne

og landsholdet. Her er Jens Boesens

holdning klar. Spillerne skal spille.

- Vi har desværre mange trænere i

dansk håndbold, der har været vant til at

spille med gennemsnitligt otte spillere,

hvor seks får fuld spilletid, og så bliver

der lavet én forsvars/angrebsudskiftning.

Jeg har i flere år haft en dialog med vores

trænere om, at jeg vil have spillerne til at

spille. Jeg vil ikke have for f.eks. 120.000 kr.

spillere siddende på bænken. Det eneste,

der sker, er, at deres røv bliver bredere,

siger Boesen, og fortsætter:

- Det er ingen kritik af trænerne, de

har bare ikke lært andet, og hos os er det

vigtigt, at spillerne bruges. Jeg tror på, at

vi i længden opnår de bedste resultater på

den måde, både for spillerne, for holdet, for

klubben og ikke mindst for dansk håndbold.

På spørgsmålet om, hvordan han

vurderer den generelle situation i dansk

håndbold, lyder svaret, at han finder det

skræmmende, som nogle klubber fører krig

mod deres spillere.

- I mange klubber mangler der eksempelvis

en egentlig lønpolitik. Det handler i

stedet om at få spillerne til færrest mulige

penge og i øvrigt kæmpe imod, at spillerne

får nogle rimelige vilkår. I Kolding

har vi derimod en lønpolitik om, at spillere

på samme niveau skal have nogenlunde

samme løn. Her ved spillerne hvad de får,

for vi gør det, vi siger. Men samtidig skal

spillere og trænere være opmærksomme

på, at der ikke er nogen, der er større end

klubben eller holdet.

oVErEnSkomSt nØDVEnDIg

At spillerne skal have ordentlige forhold,

ligger Jens Boesen meget på sinde. Ikke

kun spillerne i hans egen klub, men i hele

landet.

- Jeg har gentagne gange sagt til de

andre klubber, at spillerne skal have nogle

ordentlige forhold, og vi skal have indgået

en overenskomst mellem HSF og DFH. Vi

klubber får jo også den fordel, at HSF kommer

til at stå på mål for de spillere, der ikke

ARTIKEL

gør det ordentligt og kan hjælpe os klubber

til at få disse spillere opdraget. Tilsvarende

skal vi klubber selvfølgelig også være

klar til at stå på mål for, at klubberne skal

opføre sig ordentligt. Også dette er for mig

helt enkelt, hævder han.

Og han fremhæver en af de helt store

udfordringer for håndbolden, nemlig at

sikre spillerne et fornuftigt liv efter håndboldkarrieren.

- Jeg er bange for, at udviklingen, hvor

det bliver sværere og sværere for spillerne

at passe uddannelse samtidig med håndbolden,

kan være med til at sende spillerne

i problemer, for 10 minutter efter, at deres

håndboldkarriere stopper, så slukkes lyset,

og så er langt de fleste overladt til sig selv

og de kompetencer, de har opbygget over

tid.

KIF/KIF VEJENS VÆRDIER:

• Klub før hold før den enkelte

• Alle skal være deres rolle bevidst

• Troværdighed og høj moral

• Skabe hele mennesker

• Udvise glæde og begejstring

| SPILLERNYT | DECEMBER 2008 | SIDE 11 |


ARTIKEL

Af KArinA Bjørn

DET NORSKE HåNDBOLD-hElVEDE

Masser af spilletid, muligheder for udvikling og store oplevelser. Forventningerne var store, da Jeannette Carlsen

inden sidste sæson skrev kontrakt med Nordstrand. Men mødet med den norske håndbold-verden skulle vise sig

at blive en barsk oplevelse.

Det så ellers ganske lovende ud i be-

gyndelsen. 26-årige Jeannette Carlsen faldt

hurtigt til i det nordlige fjeldland, og blev

meget hurtigt en del af fællesskabet hos de

nye holdkammerater.

- Nordmænd er anderledes, men på

en god måde. De er meget åbne og imødekommende,

og de er meget hurtige til

at tage imod en og til at invitere en hjem,

fortæller Jeannette, der også hurtigt fik

arbejde i Nordea, hvor hun kunne bruge sin

bankuddannelse.

- Det var godt at have et arbejde, for

når man bruger så meget tid på at spille

håndbold, kan det være svært at møde

mennesker ud over det. Gennem arbejdskollegerne

fik jeg andre inputs og oplevelser.

Desuden har alle spillere i Nordstrand

arbejde eller studie ved siden af håndbolden,

så det kan hurtigt blive lidt ensomt,

| SIDE 12 | DECEMBER 2008 | SPILLERNYT |

hvis man ikke selv har det, forklarer den

tidligere SK Aarhus-spiller.

Rammerne til det, der skulle blive en

stor oplevelse, var altså på plads. Men på

håndboldbanen dukkede der hurtigt uventede

udfordringer op.

- Træningen var meget anderledes.

Eksempelvis var der meget mere løb i lange

intervaller og masser af indianerhåndbold,

hvor det ikke gjaldt om at tænke sig om,

men bare om at løbe stærkt og meget. Det

var meget hårdt, men ud over det, synes

jeg heller ikke, at det var særlig håndboldrelevant

træning, siger Jeannette, der

brugte lang tid til at vænne sig til de nye

toner i træningshallen.

Også træneren var af en noget anden

skole, end de trænere, Jeannette tidligere

havde oplevet. Han var kroatisk, men selv

om han havde boet i henholdsvis Sverige

og Norge i 10 år, havde han stadig en noget

østeuropæisk tilgang til sin rolle.

- Under træningen placerede han sig på

sidelinien, når han havde sat øvelser i gang.

Her stod han med korslagte arme og sagde

ingenting, med mindre vi blev for dårlige.

Så blev der talt med meget store ord, og

de ikke var særligt konstruktive, fortæller

Jeannette.

hårD konkurrEncE

Trods de nye vilkår fik den 1.93 cm høje

stregespiller en god start i sin nye klub. I SK

Aarhus blev hun primært brugt som forsvarsspiller,

og målet med at flytte til Norge var

derfor blandt andet at få mere spilletid i

angrebet. Og det lykkedes. Indtil en uge før

turneringsstart fik hun meget spilletid og

stor ros fra træneren, der ellers ikke strøede

om sig med superlativerne. Men så duk-


kede endnu en stregspiller op. En spiller,

som træneren kendte og havde stor tiltro til.

Herefter brugte Jeannette størstedelen af sin

tid på bænken.

- Jeg fik lov at spille lidt i de første par

kampe, men herefter gik det mere og mere

over til, at jeg kun spillede i forsvaret. Det

var jo ikke derfor, at jeg valgte at flytte til

Norge, og det var frustrerende efter den

gode start. Det betød, at jeg begyndte at

miste troen på egne evner, hvilket også

gjorde, at jeg havde svært ved at gribe

bolden, når jeg så fik muligheden både til

træning og kamp, husker Jeannette.

Men den nye stregspiller var ikke den

eneste konkurrent på pladsen. I truppen

var også to helt unge spillere, som klubben

gerne ville have kørt ind på holdet. Og med

fire på samme plads blev det heller ikke til

megen kvalitetstid på stregen i træningen.

Jeannette var pludselig langt væk fra målet

om at udvikle sig som angrebsstreg. Endnu

længere væk kom hun paradoksalt nok,

da førstevalget på pladsen blev gravid.

Herefter var det nemlig primært de to unge

spillere, der blev brugt offensivt.

- Det var jo ikke det bedste signal om

min situation, og det var absolut ikke det,

jeg havde forventet, siger Jeannette.

SpIllEDE på VrEDE

Jeannette, der er kendt for at være i besiddelse

af en stor fightervilje, bestemte sig for

at kæmpe videre. Men da holdet tabte fire

kampe i træk, voksede presset.

- Det kunne tydeligt mærkes på vores

træner, og der var en meget mere negativ

stemning og masser af skæld ud. Træneren

valgte nogle syndebukke, og jeg blev en af

dem, fortæller Jeannette, og fortsætter:

- Hvis der blev kikset i forsvaret, var det

min fejl lige gyldigt hvad, der var sket. En

dag til træning blev han så gal over en fejl,

at jeg fik besked på at sidde og kigge på

resten af træningen. Men dagen efter til

kamp, startede jeg alligevel inde i forsvaret.

Lige indtil jeg lavede én fejl. Så blev

han rasende igen, og jeg kom ud. Det var

meget hårdt, og det var svært at vide, hvor

man stod. Jeg følte, at der blev stillet større

krav, fordi jeg var udlænding, og at jeg

skulle præstere mere, end jeg kunne.

Den hårde facon fortsatte resten af sæsonen.

Ifølge Jeannette var trænerens nye

strategi nu at presse spillerne med hårdest

mulig kritik, for at se hvem han kunne løfte.

Det var der mange spillere, der reagerede

negativt på. Også Jeannette.

- Det sidste halve år fik jeg stort set

ingen spilletid, men når jeg endelig kom på

banen, var det med en meget negativ fø-

lelse. Jeg var indebrændt, og jeg ville bare

vise træneren, hvad jeg kunne. Men det var

ikke til at leve med, at man skulle præstere

på at være rasende i stedet for at være glad

og motiveret, og glæden og begejstringen

for sporten forsvandt, forklarer hun.

SkuffElSE og yDmygElSE

Og situationen skulle vise sig at blive endnu

mere vanskelig. I december præsenterede

klubben en investor, der skulle tilføre penge

for at skabe et bedre hold. Det medførte

store ændringer i administrationen, og spillerne

vidste ikke, hvad der skulle ske, og

hvad planerne var.

- Der var en meget mærkelig stemning,

og man vidste ikke, hvem man kunne tage

fat i. Og kommunikationen til spillerne var

ikke eksisterende, husker Jeannette.

Selv havde hun tegnet kontrakt for tre

år, men hun kunne selv opsige den efter

ARTIKEL

hver sæson. Hun var indstillet på at blive,

men ville gerne høre, om klubben generelt

var tilfreds. Hun bad derfor om et møde.

- De sagde, at de var godt tilfreds med

min arbejdsvilje og udstråling, og at de

godt vidste, at det tog tid for nye spillere at

falde spilmæssigt ind på holdet, fortæller

Jeannette. Men der kom et stort men.

- Trods de positive udmeldinger, ville de

gerne have, at jeg fandt en ny klub. De ville

satse på de to unge spillere og ikke mindst

Else-Marthe Sørlie, som de havde fået

hentet hjem fra Tyskland til den kommende

sæson. Jeg var dybt chokeret over den

besked, og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre

af mig selv, husker Jeannette. Og for at gøre

ondt værre, blev hun dagen efter sat af til

kampen. Beskeden kom uden forklaring og

foran alle holdkammeraterne. Jeannette

var målløs og gik i bad. Herefter overværede

hun kampen fra tilskuerpladserne.

| SPILLERNYT | DECEMBER 2008 | SIDE 13 |


KIA CEE’D SPORTY WAGON

MED 7 ÅRS GARANTI

Ekstra rummelig KIA cee’d Sporty Wagon. Fra kr. 191.399*

cee’d Sporty Wagon er en funktionel og rummelig stationcar. Med 534/1664 liters bagageplads og up and

away-bagklap byder bilen på klassens største og lettest tilgængelige bagagerum. Samtidig får du dynamiske

køreegenskaber, høj sikkerhed og masser af udstyr og komfort.

Det er der alt sammen, elegant pakket ind i et sportsligt design. Udenpå og indeni.

*) Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Prisen er ekskl. levering (kr. 3.580) og evt. farvetillæg. Forbrug: Eu-norm 20,4 – 13,2 km/l ved blandet kørsel. CO 2: 128 – 171 g/km. 7 års cee’d garanti i henhold til KIA’s garantikontrakt.

| SIDE 14 | DECEMBER 2008 | SPILLERNYT |

www.kiamotors.dk

18896_Ceed-SW_I_184x260.indd 1 07/03/08 13:53:47


Ved siden af hende sad holdets kommende

stjerne, Else-Marthe Sørlie. Til ære for fotograferne

havde hun lånt Jeannettes spillertrøje.

Skuffelsen og ydmygelsen kunne ikke

blive større.

Alligevel trænede Jeannette ufortrødent

videre i den efterfølgende tid. Hårdt

og energisk som hun har for vane. Der var

ingen, der skulle kunne sige, at hun ikke

levede professionelt op til sine forpligtelser.

Til samtlige træninger og alle kampe

gjorde hun, som det blev forventet. Hun var

indstillet på at tage kampen op.

- Klubben kunne jo ikke opsige vores

aftale, og jeg meddelte ledelsen, at jeg

ikke var interesseret i at skifte klub, og at

jeg gerne ville gerne blive og lære af Else-

Marthe Sørlie, siger Jeannette.

umEnnESkElIgt prES

Da hun kom tilbage fra en tiltrængt juleferie

i Danmark, kunne hun mærke et øget pres.

- De blev mere svinske, og selv om de

godt vidste, at de ikke kunne sige mig op,

forsøgte de sig med at sige ting som, ”vi

burde også have en klausul,” og meget

andet i den retning. Men jeg fastholdt, at

det havde de ikke, og jeg havde retten på

min side, fortæller Jeannette.

Herefter indledte klubben en ny strategi,

der, for Jeannette, virkede som et forsøg på

at gøre livet så surt for hende, at hun selv

ville ophæve aftalen. Ledelsen påstod nu,

at hun havde fået for meget i løn, at hun

ikke kom til træningerne, at hun var for

meget syg, selv om hun var blandt dem,

der havde været mindst væk på grund af

sygdom, og meget mere. De ringede hver

dag og pressede hende, indtil hun til sidst

sagde, at hun ikke kunne klare det mere,

og at de måtte fortsætte dialogen med

John Mikkelsen, der var Jeannettes agent.

Beskeden til John var, at de ville leje

hende ud, hvis hun ikke fandt en anden

klub. Heldigvis for Jeannette stod det i

hendes kontrakt, at hun ikke kunne lejes ud

mod hendes vilje. Alligevel kom klubben

med forslag om 1.divisions- klubber.

- De fastholdt, at jeg skulle af sted, men

jeg ville ikke spille 1.division. Det fes bare

ikke ind, at jeg ikke ville, og at de ikke

kunne tvinge mig til det, siger Jeannette.

Næste skridt fra klubbens side var at

indrømme, at de ikke kunne komme af

mod hende. Hun ville fortsat få sin løn,

men hun skulle indstille sig på at spille på

andet holdet, hvilket Jeannette ikke var

indstillet på.

- På det tidspunkt ville jeg bare væk,

og så passede det fint med, at jeg fik at

vide, at Odense var interesserede i at lave

en aftale. Her virkede der til at være en

god træner, økonomien og organisationen

var på plads, og de skulle i gang med at

bygge et nyt hold op. Så det blev løsningen,

fortæller Jeannette.

glæDEn EnDElIg tIlbagE

Men kampen med Nordstrand var ikke forbi.

John Mikkelsen forhandlede en aftale, og

Nordstrand betalte Jeannette ud. Men da

han kom med sit bud på en kompensation til

ARTIKEL

Jeannette, havde de ingen intentioner om at

betale. Nu lød det pludselig fra dem, at der

var for hendes egen skyld, at hun rejste.

- Men klubben skulle vide, at man ikke

ustraffet kan behandle spillere på den

måde. Derfor kæmpede vi videre, fortæller

Jeannette. Og efter lang tids kamp fik

hun, hvad hun havde krav på. Nu var der

kun tilbage at sige farvel til holdkammeraterne,

hvor af kun få havde kendt til hendes

frustrerende situation.

- Det var hårdt at være professionel,

mens alt dette stod på, og det var også

meget hårdt, at det ikke blev kommunikeret

fra ledelsens side, men at jeg skulle

fortælle det hele selv, siger Jeannette og

fortsætter:

- Alt i alt kan man roligt sige, at det ikke

var en succes håndboldmæssigt. Men menneskeligt

var det en stor oplevelse, som jeg

ikke ville have været foruden. Der findes så

mange skønne nordmænd, og den norske

natur er fantastisk. Den kan jeg godt savne,

fortæller hun.

I dag er Jeanette glad for livet i Odense,

hvor hun har fået glæden og motivationen

tilbage.

- Der er stor tillid til mig, og jeg får lov

til at spille så meget, som jeg overhovedet

kan holde til. Kroppen skal lige vænne sig

til at jeg spiller i begge ender, men det er

skønt, og nu er jeg igen blevet glad for livet

som håndboldspiller, slutter hun.

| SPILLERNYT | DECEMBER 2008 | SIDE 15 |


LK kontakter tillykke 02-08 22/02/08 10:07 Side 1

Hovedsponsor for de danske herrelandshold

| SIDE 16 | DECEMBER 2008 | SPILLERNYT |

De rigtige kontakter

...er guld værd

l


ARTIKEL

luDo luDoDEn luDoDEn DEn

luDo uSynlIgE

afhængIghED

Af TidliGere lUdOMAn KiM HOffsKOV

- Jeg har erkendt mit misbrug. Det skete

for tre år siden efter 25 år som ludoman.

Jeg har brugt tre millioner kr. på spil, jeg har

oplevet håbløsheden, min families mistede

tillid til mig, selvmordstankerne, mistede

venskaber, og ikke mindst skammen over

25 år med løgn og bedrag, som jeg aldrig

kommer af med. Jeg har budt min familie en

kæmpe social nedtur.

Men jeg har også været heldig. Jeg har

beholdt min kone gennem mange år og

mine børn. Hun hankede op i mig, fik mig i

behandling, støttede mig hele tiden, trods

det jeg havde budt hende, havde mange

”kammeratlige” samtaler med mig, og i

dag er jeg oven vande igen. Min kone og

jeg tager land og rige rundt og holder et

foredrag, hvor vi hudløst ærligt fortæller

om mit liv, behandling og ikke mindst de

synlige faresignaler. Jeg vejleder andre

ludomaner til at erkende deres misbrug,

til at komme i behandling og til at få en

tålelig tilværelse i tiden efter. Og min kone

vejleder de pårørende. Men den egentlige

kamp skal kæmpes af ludomanen selv, for

ellers hjælper intet – absolut intet.

mEn hVaD Er EgEntlIg luDomanI for Et

mISbrug?

At beskrive ludomani vil nok indeholde

samme realiteter, som en beskrivelse af

andre former for misbrug, f.eks. alkoholisme

og narkomani, for ludomani er et misbrug

helt på lige fod med de nævnte; det er også

et for længst anerkendt problem.

Ordet ludomani (ludo: latin for spil;

mani: lidenskab) er et dansk populærudtryk

for en svær grad af spillelidenskab, hvor

den ramte ikke længere har kontrol over

sin spillelyst. Internationalt kendes svær

spillelidenskab under begreber som ’compulsive

gambling’, ’pathelogical gambling’

eller ’addictive gambling’. Ludomani

minder meget om en OCD (Obsessive-

Compulsive Disorder) forstyrrelse, hvor

den sygdomsramte nærmest styres af

sine tvangstanker om spil, hvilket ofte

betyder svære personlige omkostninger

for den ramte. Ludomanen er i princippet

en person, der spiller for langt mere end

vedkommende i virkeligheden har råd til

at tabe. Definitorisk kan man sige, at når

man er spilleafhængig, er det at komme til

manI manI

at spille, det primære i ens liv - alt andet

har sekundær betydning. Ludomanen har

tabt kontrollen med sit spil. Han udviser en

vis grad af omnipotens og bruger spillet til

at eskapere væk fra livets små og nogle

gange store problemer. Ludomanen fortsætter

med at spille for at vinde det tabte

tilbage, og derved forsøger han at lade det

skete være usket, hvilket oftest fører til en

endnu større personlig ruin.

I Danmark er det anslået, at op mod

90 % af befolkningen spiller. Langt de

fleste danskere har et fornuftigt forhold

til spil. Men der er en gruppe af personer,

der ikke spiller fornuftigt, og det er dem,

der karakteriseres som ludomaner. Center

for Ludomani i Odense anslår, at der er

omkring 40.000 ludomaner i Danmark.

Hertil skønnes, at der i Danmark er omkring

110.000 problemspillere. Problemspilleren

spiller for store summer nogle gange også

for mere, end han har råd til at tabe, men

det lykkes alligevel for problemspilleren at

holde sin økonomi oven vande. Der kan dog

nemt ske en forskydning af disse problemspillere

over i gruppen af ludomaner.

| SPILLERNYT | DECEMBER 2008 | SIDE 17 |


AROS KOMMUNIKATIONA

Få en kvalitetsoplevelse uden ventetid

Andrologi • Anæstesi • Bryst- og organkirurgi • Fertilitet • Gynækologi • Helbredsundersøgelse

Idrætsklinik • Karkirurgi • Mammografi • Ortopædkirurgi • Plastikkirurgi • Rygcenter

3D/4D scanning • Tumorkirurgi • Ultralydscanning, røntgen og MR • Øre-, næse- og halskirurgi

Ciconia Aarhus Privathospital er et

af Danmarks førende privathospitaler,

og vi tilbyder undersøgelse og

behandling af højeste kvalitet inden

for 16 forskellige specialer. Du kan

komme til med det samme - uanset

om du betaler selv, benytter dig af

det udvidede sygehusvalg eller har en

sundhedsforsikring.

Ciconia Aarhus Privathospital · Saralyst Allé 50 · 8270 Højbjerg · Tlf. 8627 7626 · aarhus@ciconia.dk · www.ciconia.dk

PATIENTEN I CENTRUM

| SIDE 18 | DECEMBER 2008 | SPILLERNYT |

Som patient er du i centrum i hele

omsorgskæden bestående af indledende

undersøgelser og afklaring,

skånsom behandling med topmoderne

udstyr udført af vores dygtige

speciallæger.

Det hele foregår i moderne, trygge

omgivelser med menneskelig omsorg.

Du er derfor i de bedste hænder hos

Ciconia Aarhus Privathospital.

Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 75 83 20 99 . Fax 75 83 53 50 . www.molholm.dk

Læs meget mere på www.ciconia.dk,

send en mail på aarhus@ciconia.dk

eller ring på 86 27 76 26 og hør mere

om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Sportsskader – eller skader efter ulykke, sygdom, slitage etc.

Ortopædkirurgi – skulder, albue, hånd, hofter, knæ. Behandling uden ventetid!


kan IkkE SES EllEr lugtES

Mange beskriver ludomani som en ’pæn’

form for afhængighed, men påpeger, at

der er flere lighedspunkter mellem narkomaner,

alkoholikere og ludomaner.

Følgevirkningerne ligner i nogen grad

hinanden. Selvom der er mange ligheder

mellem de store afhængigheder, er der også

mindst lige så mange forskelle. En af de helt

store forskelle er, at det at være ludoman

er en usynlig afhængighed; populistisk kan

man sige, at spil ikke lugter ud af munden

og ikke efterlader nogen stikmærker.

Ludomanen har dog i modsætning til de øvrige

afhængige et overvejende fast forankret

netværk, og en overvejende god kontakt til

arbejdsmarkedet eller uddannelsessektoren.

Så han er typisk i en situation, hvor han

tjener penge eller får penge. Heri tror jeg, at

forklaringen findes på behandlingscentrets

store succes. Altså når du er i behandling og

kommer fra behandling, så er du ikke Palle

alene i verden. Du har ofte noget og nogen

at vende hjem til. Alkoholikere derimod har

langsomt drukket sig baglæns ud af livet i

alt for mange sammenhænge, hvilket gør

dem langt sværere at behandle.

nEttEt DEt nyE farEmomEnt

Spilleautomater er ludomanens foretrukne

spil. Omkring 70 % af alle ludomaner nævner

spilleautomater som deres primære spil.

Derefter kommer spil på kasino, efterfulgt

af forskellige spil fra Dansk Tipstjenesten,

primært Oddset (spil på sportsbegivenheder).

I de senere år er det store faremoment

nettet, med blandt andet poker, dukket op

med store konsekvenser, for i særdeleshed

unge, til følge

Mange ludomaner spreder deres væddemål

således, at væddemål placeres på

eksempelvis håndboldkampe, så eventuelle

tab i spillehallen, på kasinoet eller på nettet

kan dækkes af gevinst på håndboldkampen.

Begge dele er i sin natur udtryk for en

meget irrationel tankegang.

Med hensyn til spil via internettet; om

det holder stik på sigt vides ikke, men

gruppen af spillere via nettet, synes som

før nævnt, at være en helt ny gruppe af

spillere, fortrinsvis unge. Det er en gruppe

af spillere, der normalt aldrig ville spille,

idet de anser det for plat, for lavt og de anser

risikoen for at blive opdaget i den fysiske

verden som for stor. Men på nettet kan

man være dobbelt skjult, det vil sige, at de

kan spille, uden at det bliver opdaget. Det

ser også ud til, at det er sket rent tilfældigt.

Mens de sad på nettet og surfede, poppede

der måske pludselig en eller anden reklame

for et Internet kasino op. Spil for 300 dollars

gratis – det prøvede de og vandt. Men de

blev ved, og tabte pludselig mere, end de

havde vundet. Så gik den samme mekanisme

i gang som ved andre spillere, nemlig

chasing - man skal have pengene hjem. Så

sidder de pludselig med en gæld på 50.000

kroner – de begynder at låne penge, og her

starter skråplanet med både økonomisk- og

social deroute. Det betyder ofte også tab af

familie og venner. Derfor er det af yderste

vigtighed, at man hurtigst muligst erkender

sit misbrug, og kommer i behandling

bEhanDlIng af DEt EnkEltE mEnnESkE

Behandlingen bygger på moderne misbrugspsykologiske

principper med særlig vægt på

struktureret tilbagefaldsforebyggelse. Det er

en behandling, der tager sit udgangspunkt

i det enkelte menneskes egen oplevelse

og vurdering af de tanker, handlinger og

følelser, der er nært forbundet med afhængigheden

af spil. Center for Ludomani er i et

fortløbende tæt samarbejde og dialog med

nordiske kolleger og behandlingsinstitutioner

med henblik på vedvarende at erfaringsudveksle

og metodeudvikle behandlingstilbud

til gruppen af spilleafhængige mennesker,

deres familier og andre nære pårørende.

En central del ved behandling er den præventive

og forebyggende indsats. Center for

Ludomani medvirker med oplæg, foredrag

og undervisning til samarbejdsrelationer,

skoler og videregående uddannelsesinstitutioner

og foruden deltager centret fortløbende

i den aktuelle samfundsdebat omkring spil

og ludomani. Center for Ludomani samarbejder

blandt andet med Medierådet, Børn

& Unge, Børns Vilkår, Learning Lab Danmark

samt medvirker og forestår ved undervisningsfilm

og bøger.

Vær opmærkSom på SIgnalErnE

Afslutningsvis vil jeg gerne henstille til alle

og ikke mindst de unge og deres forældre:

Pas på, tag jer i agt. Et misbrug af denne

art kan ødelægge resten af jeres liv. Så som

forældre bør man være opmærksom på de

signaler, der bliver sendt fra de unge. Bliver

de pludselig indesluttet, bruger de mere tid

end normalt på nettet, ændrer de økonomisk

adfærd, mister de venskaber eller

skifter de billedet på skærmen, hver gang

man passerer? Ved det mindste tegn er det

vigtigt at få en dialog i gang med personen.

Det kan være redningen.

Kim HoffsKovs foredrag

Kan bestilles på tlf. 61 88 89 16.

læs mere om ludomani på

www.ludomani.dK

ARTIKEL

| SPILLERNYT | DECEMBER 2008 | SIDE 19 |


| SIDE 20 | DECEMBER 2008 | SPILLERNYT |


Af KresTen BlÆsild

uDlanDEt IKKE ALTID LYKKEN

Martin Hjorth og Casper Bjørnmose

spillede sidste år for Odder i 1.division og

valgte begge efter færdiggørelse af deres

uddannelse at prøve det store udland af. De

søgte oplevelser og udfordringer af både

håndboldmæssig og personlig art.

- Efter en lang skade, som havde holdt

mig uden for håndbold i 15 måneder, var

jeg meget bevidst om, at det ville tage tid

og en masse træning at komme tilbage, så

for mig var det vigtigste at finde en klub

som havde et passende niveau, samtidig

med at det skulle være en klub, som trænede

meget og havde de rigtige træningsfaciliteter,

fortæller Casper Bjørnmose, og

fortsætter:

- Jeg snakkede lidt løst med klubber i

Danmark, men ingen af dem havde, hvad

jeg søgte på dette tidspunkt, og derfor

valgte jeg at benytte en agent, som forhåbentlig

kunne finde en klub, der levede op

til mine ønsker. Martin Hjorth gjorde sig

mange af de samme overvejelser, inden

han valgte at tage til udlandet.

- Efter et par knap så gode sæsoner i

Odder Håndbold, og færdiggørelse af min

butiksuddannelse, stod jeg som 20-årig

og tænkte, hvad jeg nu skulle og ville.

Enten kunne jeg forsætte der, hvor jeg var

udlært og stadig spille håndbold i Odder,

eller kunne prøve noget helt andet, og det

endte så med håndbold i Norge. Jeg blev

enig med mig selv om, at det skulle prøves,

inden jeg blev for gammel, fortæller han.

De to Odder-drenge tog til prøvetræning

i den norske klub Oppsall Håndbold og

gjorde begge en god figur. Samtidigt passede

faciliteterne og niveauet fint til deres

ønsker.

- Jeg blev vist rundt i arenaen og så

deres træningsfaciliteter, og var derefter til

møde med klubbens bestyrelse og cheftræner

for at evaluere opholdet. Her hørte jeg

om ambitionerne i klubben og for holdet.

Mit indtryk var, at det var en klub med et

super træningsmiljø, og at klubben lød til at

have ambitioner om at skabe et 1.divisionshold,

som kunne ligge i top seks, og rykke

op om få år, fortæller Casper. For Martin var

det en smule tilfældigt, at det blev i Norge,

han skulle bruge sine talenter.

- Snakken gik også om Holland og

Island, men jeg var meget glad for, at det

blev et skandinavisk land, så man fra starten

kunne være med sprogligt, så nogenlunde

i hvert fald, griner han.

SagaØEnS frIStElSEr

Den sidste i udlandstrekløveret er Jesper

Sjøgren, der blandt andet har spillet i

Fredericia. Efter anbefaling fra en holdkammerat

tog han til Island for at få spilletid på

et højere niveau, prøve noget nyt og udvikle

sig både på og uden for banen.

- Desuden ser man jo mange islændinge

rundt omkring i Europa, og derfor mente

jeg, at det var et godt udstillingsvindue,

siger Jesper. Men drømmen fik en brat

afslutning, da den økonomiske krise ramte

Island meget hårdt.

- Det gik stærkt, og hele landet gik jo

ned i løbet af en uge. Jeg indkaldte til et

møde, men det var svært at komme i gennem

med noget, for de er meget optimistiske

i forhold til deres eget land, fortæller

han.

Ved det andet møde var det ved at gå

op for hans klubledelse, at krisen ikke ville

være overstået på et par uger.

- Vi fik snakket om, hvordan vi skulle

finde en afslutning på det. Men det var underligt,

at jeg, stort set hver dag, i den uge,

det stod på, kunne høre radionyheder, der

startede med blitzlydene fra endnu et pressemøde,

der varslede dårligt nyt. Samtidigt

var problemet også, at min kontrakt var i

danske kroner, så pludselig skulle jeg have

det dobbelte i islandske kroner, i forhold til

da kontrakten blev indgået, hvilket klubben

ikke havde mulighed for at betale. Og

selvfølgelig ville jeg absolut ikke gå over til

islandsk valuta, siger Jesper.

Hans Islands-eventyr blev afsluttet ved,

at der blev indgået en ganske fair ophævelsesaftale,

der dog er blevet besværliggjort

af, at alt udenlandsk valuta skal igennem

den islandske nationalbank først. Vel tilbage

i Danmark er Jesper nu i gang med at

etablere sig på ny og finde sig en ny klub.

langt fra DrØmmEjobbEt

For Casper og Martin i Norge var problemerne

af en lidt anden art, da de to

ARTIKEL

De seneste uger har HSFs sekretariat haft tre sager med unge danske spillere, der, i jagten på spilletid på højt

niveau og på eventyr, har valgt at skrive kontrakt med klubber i udlandet. Men eventyrerne ender ikke altid lykkeligt,

og der er mange faldgruber, man skal være opmærksom på, hvis man overvejer et udlandsophold.

butiksuddannede danskere, som en del af

kontrakten, også skulle have en job ved

siden af for at finansiere deres ophold. Inden

kontrakten blev udformet, havde deres

agent haft en løbende dialog med klubben

om, hvilket arbejde det skulle være, men

der var ikke skrevet noget ind i kontrakten.

Klubben prøvede at få dem ind i diverse

tøj- og sportsbutikker, men det var sværere

end forventet, så det blev i stedet til jobs i

byggebranchen. Nu bestod hverdagen i at

rydde op på en byggeplads, bære jernplader,

gipsplader og træplader op og ned af et syvetagers

byggeri.

– Det var langt fra det, vi havde snakket

med agenten om, men da der ikke

var skrevet noget specifikt i kontrakten,

kunne klubben gøre sådan. Men vi havde

selvfølgelig ikke lyst til at arbejde med

dette, og vi sagde pænt nej tak til arbejdsgiveren

og klubben efter halvanden dags

arbejde. Jeg vil meget gerne have et job

på 20-25 timer heroppe, men det skulle

være noget, jeg har interesse i, og som jeg

kan bruge videre i mit liv, fortæller Martin.

Kort før redaktionens afslutning hjalp HSFs

kontraktforhandler, Thomas Brønd, de to

danskere til at blive løst fra deres kontrakter.

De bor stadig i Norge og leder nu efter

en ny klub i landet.

SpIllErnES goDE råD tIl anDrE

Sådanne oplevelser kaster naturligvis erfaringer

med sig, og disse vil de tre danskere

gerne dele med andre.

– Man lærer meget af sin første kontrakt.

I starten var jeg selvfølgelig bare

Jesper Sjøgren (til højre)

| SPILLERNYT | DECEMBER 2008 | SIDE 21 |


ARTIKEL

gEbyrtakStEr for SpIllErE ved internationale transfers:

glad for at få muligheden, men når hverdagen

skal hænge sammen i et andet

land, og man skal træne hver dag, skal

det omkring en være i orden. Og jeg

har fundet ud af, at det ikke er nok med

den mundtlige snak, som foregår frem

og tilbage, siger Martin, og fortsætter:

- Mine råd til andre, som vil prøve lykken

i udlandet, er, at få lavet en god kontrakt

som opfylder dine egne behov og ikke

andres. Sørg for, at du får specificeret det,

du ønsker, ned i kontrakten og få HSF til at

gennemgå den. Og så skal man selvfølgelig

vælge en klub, der passer til ens niveau og

spillestil. Det kan selvfølgeligt være vanskeligt,

men prøv at komme til prøvetræning

og snak med klubben og træneren om

sæsonens mål. Casper supplerer:

- Det er vigtigt, at man er bevidst om

sine valg, for når man er i udlandet, så

forventer folk noget af dig både til træning

og kamp. Du skal levere varen, og du skal

gå forrest. Dette er noget, man skal være

psykisk indstillet på, før man tager af sted,

og ellers kan man få et kæmpe chok. Men

vigtigst af alt er, at man ikke kun tænker

på håndbold, og denne fælde røg jeg selv i.

Man skal huske, at håndbold kun er en del

af ens liv, og hvis dagligdagen ikke fungerer,

så fungerer det heller ikke på banen.

Jesper synes selv, at han gjorde det meste

rigtigt, men har dog stadigt et godt råd til

| SIDE 22 | DECEMBER 2008 | SPILLERNYT |

andre: – Jeg vil sige, at man skal lave sin

kontrakt i en stærk valuta, som eksempelvis

euro, og være forberedt på, at der måske

skal arbejdes lidt for at få de ting, som

er blevet aftalt i kontrakten, fastslår han.

Og han afslutter med endnu en vigtig vinkel

i forbindelse med et internationalt skifte.

Det kan nemlig blive en dyr fornøjelse, hvis

han vil tilbage og spille i en dansk klub. Det

vil koste ham 1500 euro, hvilket er fast pris

ved international transfer. – Det er en regel,

som jeg synes, er helt hen i hegnet, og jeg

har svært ved at se, hvorfor man skal straffes

for at tænke alternativt i forhold til sin

håndboldudvikling.

hånDbolDSyStEmEtS gEbyr-grIbbE

Den regel, som Jesper rammes af, hvis han

vil tilbage til Danmark, er det administrationsgebyr,

der skal betales ved internationale

transfers. Her modtager EHF/IHF + det

afgivende forbund gebyrerne fra de danske

klubber, der søger spillerne hjem, eller eventuelt

fra spilleren selv, hvis ingen klubber vil

betale gebyret for spilleren. Det kan eksempelvis

være, hvis spilleren skal være amatør i

den pågældende klub.

StaVnSbInDIng EllEr Stop?

Ovenstående gebyrer gælder for spillere

over 18 år, der skifter inden for EHF/Europa,

samt for alle spillere uanset alder, der skifter

inden for IHF/resten af verden. Det kan i

EHF/IHF Afgivende forbund I alt

*Ikke-kontraktspiller til ikke-kontraktspiller €150,- €150,- €300,-

Ikke-kontraktspiller til kontra ktspiller €750,- €750,- €1500,-

Kontraktspiller til ikke-kontraktspiller €750,- €750,- €1500,-

Kontraktspiller til kontraktspiller €750,- €750,- €1500,-

*Skriver spilleren kontrakt indenfor 12 måneder efter frigivelsen som ikke-kontrakt spiller, skal der betales ekstra gebyr

på 2 x € 600,-/CHF1250,- svarende til gebyr for kontraktspillere.

Casper Bjørnmose spiller i nr. 11 Martin Hjorth spiller i nr. 16

mange spilleres tilfælde betyde, at man

enten er bundet til at blive i udlandet eller

eventuelt stoppe, hvis man ikke selv har råd

til at købe sig fri eller kan finde en klub, der

vil lægge pengene på bordet.

Det kan ofte være den konkrete situation

for spillere, under den absolutte elite,

der befinder sig i den del af håndboldens

verden, hvor pengene ikke er store, hvis der

overhovedet er nogle. Det er samtidigt ofte

de spillere, der i høj grad søger til udlandet

for at få spilletid på et højere sportsligt

niveau, hvilket gør situationen endnu mere

paradoksal.

huSk at SØgE råDgIVnIng hoS hSf

InDEn Du SkrIVEr kontrakt

Derfor skal du, hvis du overvejer at skifte til

udlandet, huske at søge rådgivning hos HSF,

for der er rigtigt mange forhold, man skal

være opmærksom på ved sådanne skifter.

Samtidigt finder mange deres udenlandske

klub via en agent, men her er det vigtigt at

være opmærksom på, at agenternes arbejde

primært handler om at finde en klub til dig

og få penge for det stykke arbejde. Der

er desværre flere, der af og til ser stort på

andre forhold vedrørende din kontrakt og

forholdene for dig på og uden for banen.


VI ER TIL for DIg...

Kontakt HSF for nærmere rådgivning om:

Er Du tIlStrækkElIgt forSIkrEt,

og har Du huSkEt at oplySE DIt

forSIkrIngSSElSkab om, at Du tjEnEr

pEngE på at SpIllE hånDbolD?

Din klub er kun forpligtet til at tegne en

lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Har I aftalt

supplerende ulykkesforsikring og/eller karrierestopforsikring

- eller har du selv tegnet

sådanne forsikringer?

har Du huSkEt at få En

hEltIDSulykkESforSIkrIng?

Din egen ulykkesforsikring dækker med

al sandsynlighed ikke, hvis du kommer til

skade i håndbold. Tjener du bare 1 kr. på

håndbold, dækker din ulykkesforsikring kun,

hvis det er en heltidsulykkesforsikring – og

vel at mærke kun, hvis den ikke undtager

professionel sport.

har Du fåEt En alVorlIg SkaDE,

og VED Du EnDnu IkkE, om DEn

mEDfØrEr mÉn?

Få hjælp af HSF til at anmelde skaden til

Arbejdsskadestyrelsen. Både i tilfælde

af mén og for en sikkerheds skyld, så en

eventuel senere skade samme sted ikke

bliver afvist. HSF har jurister til at forfølge

din arbejdsskadesag helt gratis.

Skal Du tIl at SkrIVE kontrakt?

Har du tænkt på det hele i din nye kontrakt?

Send den ind til HSF til gennemlæsning. Er

du i tvivl om kontraktens længde, lønniveau

m.m.? Ring til HSF og få en snak om karriereplanlægning

og lønforhandlinger.

har Du laVEt En munDtlIg

aftalE mED DIn klub?

Så husk, at du ofte ikke kan bevise aftalen,

hvis klubben måtte mene, at den ikke

eksisterer.

får Du IkkE DInE lØnSEDlEr?

Så har du ingen vished for, at der er svaret

skat, hvilket du i sidste ende vil blive gjort

økonomisk ansvarlig for.

får Du IkkE DIn lØn?

Er du blevet bedt om at gå ned i løn, eller

har du indtryk af, at din klub har økonomiske

problemer? Kontakt Håndbold Spiller

Foreningen hurtigst muligt - vi har stor

erfaring med at forhandle med klubber i

en sådan situation og kan medvirke til at

beskytte dig og dine penge.

har klubbEn SkaffEt DIg bolIg?

Så husk at “fri bolig” beskattes efter en

ligningstabel, der kan betyde en lavere

HAr dU iKKe fÅeT

SpIllErnyt ?

beskatning end din indkomstbeskatning.

Kontakt Håndbold Spiller Foreningen for nærmere

skatterådgivning.

SparEr Du op tIl tIDEn EftEr

hånDbolDEn?

Med den ny opsparingsordning for sportsudøvere

kan du spare op på yderst fordelagtig

vis til tiden efter karrieren. Kontakt HSF og få

en snak om den ny opsparingsordning.

SkrIV alDrIg unDEr på En kontrakt

forDI Du blIVEr loVEt SpIllEtID, EllEr

at DEr IkkE blIVEr hEntEt flErE på DIn

poSItIon

Medmindre du får det nøje formuleret i

din kontrakt, og det kan være vanskeligt.

Håndbold Spiller Foreningen erfarer adskillige

gange om året, at klubber løber fra

mundtlige aftaler om sportslige vilkår.

hEr kan Du SØgE mErE

råDgIVnIng:

Håndbold Spiller Foreningens sekretariat

Håndbold Spiller Foreningens hjemmeside

Håndbold Spiller Foreningens eksterne rådgivere.

Se kontaktinfo bagerst i bladet.

Hvis du er medlem af Håndbold Spiller Foreningen, og ikke har modtaget Spillernyt, skal du kontakte Håndbold Spiller Foreningens

sekretariat. Der kan være sket en fejl i distributionen, eller vi kan stå uden din aktuelle adresse, da vi ikke længere automatisk får

besked om adresseændringer.

INFO

| SPILLERNYT | DECEMBER 2008 | SIDE 23 |


ARTIKEL

Af KresTen BlÆsild OG rAsMUs HAAGensen

UNDERSØGELSE

AF HåNDBOLDSPILLERES UDDANNELSESNIVEAU

Study4Player har i foråret 2008, i samarbejde

med Spillerforeningen (SPF),

Håndbold Spiller Foreningen (HSF) og Danske

Elitesportsudøveres Forening (DEF), lavet en

undersøgelse blandt foreningernes medlemmer

om uddannelsesniveau, uddannelsesbehov

og erhvervsmæssige interesser.

Målet for undersøgelsen var at afdække,

hvordan vi bedst muligt kan varetage vores

medlemmers behov for uddannelse og karrieremuligheder.

Samtidigt er ønsket også at forbedre

fodboldspilleres, håndboldspilleres og

andre elitesportsudøveres muligheder

for at opbygge kompetencer og netværk

i erhvervslivet gennem jobs, elevpladser,

vikariater, praktikophold, projektopgaver og

lignende, mens de dyrker deres sport.

Specielt for HSFs medlemmer var

undersøgelsen interessant, da Idrættens

Analyseinstitut (Idan) i 2005 lavede en

tilsvarende undersøgelse, og derfor kan

levere nogle tal til sammenligning, ligesom

Team Danmark i 2002 lavede en tilsvarende

undersøgelse.

Denne artikel vil forsøge at sammenligne

nogle af konklusionerne fra de tre

undersøgelser og se på, hvordan udviklingen

har været inden for håndboldens

verden i relation til uddannelsesniveauet

hos elitespillerne.

IDanS oVErorDnEDE konkluSIon InDEnfor

uDDannElSESområDEt

Idan konkluderede i deres undersøgelse, at

de danske kontraktspillere brugte mere tid

på sporten og mindre tid på job/uddannelse

end tidligere. Således fandt Idans under-

Kontraktypefordeling af elitehåndboldspillere

Team Danmark undersøgelse.

Håndbold 2002

Idan undersøgelse.

Håndbold 2005 2005

Study4Player undersøgelse.

undersøgelse.

Håndbold 2008

| SIDE 24 | DECEMBER 2008 | SPILLERNYT |

søgelse, at spillerne brugte over tre timer

mere på sporten og næsten 10 timer mindre

på job og uddannelse end i 2002 i Team

Danmarks undersøgelse.

Ud fra denne delkonklusion beskrev

Idan, at en af håndboldens store fremtidige

udfordringer var, at det lavere tidsforbrug

til job og uddannelse blandt spillerne varslede

et fremtidigt civilt karriereproblem.

Derfor anbefalede Idan, at håndboldens

parter iværksatte forebyggende tiltag, der

skulle medvirke til at sikre, at den stigende

professionalisering ikke skulle besværliggøre

spillernes overgang til efterfølgende

civile karrierer i fremtiden.

hVorDan SEr DEt uD I Dag?

Idans spådom om øget professionalisering

af elitehåndbolden i Danmark har vist sig at

holde stik.

Study4Players undersøgelse har nemlig

påvist, at andelen af fuldtidsbeskæftigede

håndboldspillere er kraftigt stigende.

Som det ses af nedenstående tabel er

der på seks år sket en kraftig øgning af

andelen af fuldtidsprofessionelle håndboldspillere

fra 2002 til 2008, mens andelen af

bibeskæftigede håndboldspillere er faldende

i samme periode.

Da den øgede professionalisering af

sporten allerede i 2005 havde haft indflydelse

på elitespillernes tidsforbrug på job

og uddannelse kan man ud fra disse fund

have sine bange anelser for, hvordan det

ugentlige tidsforbrug på job og uddannelse

for håndboldspillere ser ud i dag.

DraStISk falD I brug af tID på anDEt

EnD hånDbolD

De bange anelser holder desværre stik, for

Study4Player undersøgelsen viser nemlig, at

de fuldtidsbeskæftigede håndboldspilleres

samlede forbrug på uddannelse/arbejde er

faldet med ca. 20 % på 3 år, og at de deltidsbeskæftigede

håndboldspilleres samlede

forbrug på uddannelse/arbejde er faldet

med 10 % på de samme 3 år.

konkluSIon

Den foreløbige konklusion på undersøgelsen

må derfor være, at man som elitehåndboldspiller

i 2008 har mindre/prioriterer at bruge

mindre tid til job og uddannelse. Derudover

viser undersøgelsen også, at de timer, som

håndboldspillere har til at uddanne sig/

have et civilt job ligger mere spredt end

tidligere. Det stiller store krav til fleksibilitet

på uddannelsesstederne og arbejdspladserne.

Undersøgelsen viser dog også, at de

håndboldspillere, der gerne vil, har mulighed

for at tage en uddannelse, men det kræver

megen planlægning og en kæmpe indsigt i

de forskellige uddannelser, herunder hvilke

uddannelsesudbydere, der tilbyder den mest

fleksible uddannelse. En opgave, som en

sportsudøver kun sjældent kan klare alene.

SkræmmEbIllEDEt

I fodbold står flere og flere professionelle

fodboldspillere uden en ungdomsuddannelse

(f.eks. en gymnasial uddannelse eller en

uddannelse på handelsskolen). I håndbold

er vi begyndt at se samme tendens. Disse

spillere vil stå med et meget stort uddannelsesmæssigt

problem, når deres hånd-

FULDTIDDELTID BIBESKEFTIGELSE SVAR I ALT

3% 43% 54% 184

22% 45% 32% 202

38% 42% 20% 180


Gennemsnitligt ugentligt civilt tidsforbrug fordelt på kontrakttyper

Study4player.

Håndbold 2008

Ugentlige timer

på uddannelse

Ugentlige timer

på arbejde

Ugentlige timer

på transport

Ugentlige timer

i alt

Bibeskæftigelse 13,33 15,17 2,82 28,63 27,77

Deltid 10,23 10,68 2,06 19,83 21,79

Fuldtid 5,09 3,89 1,18 8,64 10,62

Samlet 19,03 20,06

boldkarriere en gang stopper. Håndbold

Spiller Foreningen vil arbejde for, at denne

udvikling ikke fortsætter og for, at håndboldspillere

samtidig med, at de leverer

topresultater på klub og landshold, ikke

kommer til at opleve den problematiske

overgang til efterfølgende civile karrierer,

som Idan spåede i 2005.

Dette arbejde sker gennem Study4Player

og oplysningskampagner på klubbesøg.

StuDy4playEr

På baggrund af Idans undersøgelse var

Håndbold Spiller Foreningen med til at etablere

Study4player, der netop har til formål at

sikre, at elitesportsudøvere kan få elitesporten

til at passe sammen med studierne. I de

første 9 måneder, hvor Study4player har stillet

sin rådgivning til rådighed for håndboldspillere,

har 60-70 håndboldspillere benyttet

sig af tilbuddet. Study4players fornemmeste

opgave er at tale med spillerne om deres

ønsker og muligheder for uddannelse, og når

en uddannelsesretning er fundet, at lægge

et skema for uddannelse og sport, der er tilpasset

den enkelte håndboldspiller. Alt dette

for at den tid, man har til rådighed til andet

end håndbold skal være baseret på kvalitet

og fleksibilitet.

StuDy4playEr kan hjælpE DIg mED at:

- Kortlægge dine ønsker og muligheder

for at få en uddannelse

- Lægge en uddannelsesplan med plads

til din sport blandt andet ved hjælp af

lokale vejledere på uddannelsesinsti -

tutionerne

- Introducere dig til din uddannelse og

forklare, hvorfor det er vigtigt, at der

bliver taget hensyn til din travle

hverdag

- Give dig støtte, råd og tips til at plan

lægge din hverdag

STUDY4PLAYER har faste kontaktpersoner

på alle landets universiteter og kan

hjælpe elitesportsudøvere på de fleste uddannelsesinstitutioner.

Du kan få hjælp til

alle tænkelige uddannelser, hvad enten det

måtte være HF-enkeltfag, kort, mellemlang

eller lang uddannelse.

Kontakt STUDY4PLAYER med en e-mail til

study4player@spillerforeningen.dk

eller ring til telefon 65 50 22 72 og hør

om dine muligheder.

Tallene for undersøgelsen 2005 er

venligst stillet til rådighed af Idan.

(www.Idan.dk)

Dataene er behandlet af Statistikkontoret

ved Syddansk Universitet.

ARTIKEL

Samlet ugentligt

tidsforbrug på

uddannelse,

arbejde og

Transport.

Idan 2005v

| SPILLERNYT | DECEMBER 2008 | SIDE 25 |


ARTIKEL

| SIDE 26 | DECEMBER 2008 | SPILLERNYT |


Af Annelise Vidø

fratræDElSESaftalEr

MED HSFS HJæLP

HSF har i de seneste måneder forhandlet

fratrædelsesaftaler på plads for Stina Madsen,

Team Esbjerg og Ann Grete Nørgaard,

Randers HK. I denne artikel vil vi følge op

på Stina Madsens situation, som vi beskrev

i forrige nummer af Spillernyt. I Ann Grete

Nørgaards tilfælde er der indgået en fratrædelsesaftale,

hvor det er aftalt, at ingen af

par-terne udtaler sig yderligere.

hVorDan hånDtErEr hSf konflIkt-

SagEr/fratræDElSESaftalEr

I sager, hvor der er opstået en uoverensstemmelse

mellem en spiller og dennes

klub, som der eksempelvis var tale om, da

HSF tidligere på året forhandlede Lise Knudsens

fratrædelsesaftale med GOG Svendborg

TGI A/S på plads, så er det ikke nødvendigvis

oplagt, at spilleren skal væk fra klubben.

Det er snarere et ønske, at samarbejdsproblemerne

skal løses. Først skal HSF danne

sig et overblik over, hvad der egentlig er

sket. Når mennesker er sammen, vil der

altid være mange forskellige opfattelser af

virkeligheden. Og selv om der er uoverensstemmelser,

kan de alle være lige korrekte.

HSF aftaler derfor altid med spilleren, hvilke

spillere vi kan tale med på holdet for at få et

bredere syn på sagen. Nogle gange er der jo

forhold, man som spiller ikke selv har været

opmærksom på, og disse samtaler kan være

med til at rydde misforståelser af vejen. Når

HSF tager kontakt til spillere, kan vi ikke selv

vælge, hvem vi ringer til, men kan alene

ringe til spillere, som vi får lov til at ringe til

af den spiller, vi hjælper. Hvis det, efter disse

samtaler, viser sig, at der er en konfliktsag,

så prøver HSF at tage kontakt til klubben for

at løse sagen. Hvis det ikke kan ske, foreslår

HSF, at forsøge at løse sagen ved mægling/

mediation. HSF har brugt dette i flere sager,

og det har hver gang ført enten til en løsning

af samarbejdsproblemerne eller til en fredelig

fratrædelsesaftale. HSF vil derfor gerne

opfordre både klubber og spillere til at tage

imod et sådant forslag med åbent sind.

trISt farVEl tIl tEam ESbjErg

Stina Madsen har haft en lang håndboldkarriere

i flere klubber bl.a. Slagelse Dream

Team, FCK, DHG og Bolbro. I sidste blad beskrev

vi Stinas karriereophør grundet en alvorlig

skade. HSF har nu sammen med Stinas

rådgiver forhandlet en fratrædelsesaftale på

plads for Stina. Aftalen betyder, at hun får en

sum penge og er blevet fritaget for sine forpligtelser

i Team Esbjerg. Og en lettet Stina

Madsen fortæller: - Det er dejligt endelig at

have fået min fratrædelsesaftale på plads,

for det har været nogle lange måneders

tovtrækkeri, hvor jeg ikke synes, at klubben

har været helt fair. Jeg skulle forhandle min

fratrædelsesaftale med andre end dem, jeg

havde indgået aftalen med, og jeg synes, at

det var meget mærkeligt og frustrerende, at

Team Esbjergs formand ikke deltog i nogen

af møderne, selv om det var ham, der skulle

træffe den endelige beslutning, siger hun,

og uddyber:

- Der har blandt andet været måneder,

som jeg har oplevet som chikane, hvor jeg

hos klubbens administration fik at vide, at

jeg ikke skulle have tøj og sko, fordi min

kontrakt jo skulle ophæves. Jeg var meget

hurtigt ikke en del af Team Esbjergs hold,

men jeg var stadig på kontrakt. Det var lidt

som at være i ingenmandsland og bestemt

ikke sjovt at føle at jeg ikke var ønsket. Her

havde jeg ønsket en mere forstående klub,

men desværre var det bestemt ikke tilfældet

i Team Esbjerg.

Og Stina har et par gode råd, hun gerne

vil give videre til andre håndboldspillere.

- Jeg kan kun opfordre alle til at få deres

kontrakter skrevet meget klart ned til

mindste detalje, og til ikke at sidde alene

ved forhandlingsbordet. Jeg har haft meget

glæde af rådgivning ved forhandlinger, og

det har også været godt at have HSF ved

min side til at fortolke min kontrakt og vejlede

mig til at få en god aftale, siger hun.

Stina Madsen har prøvet mere end

de fleste, heriblandt at en ikke uddannet

massør ødelagde hendes knæ, at vinde

Champions League, at vinde DM, at vinde

EHF cuppen, at blive kaldt illoyal, fordi hun

ville skifte klub, at blive så skadet i knæet,

at hun nu ikke kan spille håndbold længere

for så her bagefter at gennemgå to operationer

i en finger og i en fod for at få ryddet

lidt op i den slidte krop. Hun er kun 27 år.

uEnIghED om forhanDlIngSforlØbEt

I Team Esbjerg er det dog opfattelsen, at

klubben både fra den organisatoriske og

sportslige del har forsøgt at tackle situatio-

ARTIKEL

nen på bedst mulig måde for både Stina

Madsen og klubben selv.

- Da formanden og jeg for første gang

holdt møde med Stina Madsen og hendes

rådgiver, gav vi udtryk for, at vi ville

anvende alle de muligheder, der var, for

at få undersøgt hende med henblik på at

få hende klar til at spille håndbold igen,

og vi ville være behjælpelig på alle måder,

fortæller direktør i Team Esbjerg, Sten

Gammelmark Lund, og fortsætter:

- Vi blev dog meget snart klogere på

sagens reelle indhold, for første melding

fra Privathospitalet lød på, at Stina ikke

ville fortsætte sin karriere. Det blev senere

ændret til, at rådet var, at hun skulle opgive

sin karriere på liga niveau. Vi blev herefter

indkaldt til møde med Stina Madsen og HSF

og blev mødt med et fuldstændig urealistisk

krav, som vi under ingen omstændigheder

kunne acceptere, hvilket vi også

meddelte Stina Madsen og HSF, lyder hans

syn på sagen.

Og om fratrædelsesaftalen siger direktøren:

- Vi er nu efterfølgende blevet enige

med Stina Madsen og HSF omkring en

afslutning på sagen, og det er korrekt, at

havde parterne mødt hinanden med et

mere realistisk krav, så kunne sagen have

været afsluttet på et tidligere tidspunkt.

Kresten Blæsild, der deltog i det første

møde med Team Esbjerg, er forbløffet over

klubbens oplevelse af starten af forhandlingsforløbet

og påstanden om det urealistiske

krav.

- Med den aftale, der nu er indgået,

har Stina i perioden 1.7.08 og fremefter

modtaget nogenlunde det, vi krævede fra

starten. Vi havde håbet, at det kunne have

sket noget før og uden det pres, Stina måtte

igennem, herunder at blive tvunget ud i et

fysisk krævende arbejde, som alle vidste på

forhånd, at hendes bentøj ikke kunne klare.

Det pres klarede Stina imidlertid at stå

igennem, og derfor står hun i dag med en

god aftale, hævder Kresten Blæsild.

| SPILLERNYT | DECEMBER 2008 | SIDE 27 |


SPORT & Academy

Dronning Ingrid HALLERNE

OVERNATNING

VED HALLERNE:

30 værelser med eget bad. Ca. 23m2 SPORT & ACADEMY

. TV og internetforbindelse.

FACILITETER:













I alt 7.300 m2 FACILITETER: AKTIVITETER:












center





| SIDE 28 | DECEMBER 2008 | SPILLERNYT |

HADERSLEV: 7452 5510 - PADBORG: 7467 1919 - KOLDING: 7634 7800 - ODENSE: 6395 3900


Af Annelise Vidø

hånDbolDSpIllErE

ORGANISERER SIG I EUROPA

I februar 2008 blev EHPU (European

Handball Players Association) stiftet under

det for Danmark så fantastiske EM for herrer

i Norge. Under slutrunden tilkendegav

70 topspillere, at de ønskede en større indflydelse

for spillerne i europæisk håndbold.

I oktober 2008 i Barcelona blev

Håndbold Spiller Foreningen optaget som

medlem af EHPU, der også tæller den spanske

og franske spillerforening. På mødet

blev det også besluttet, at de spillere, der

spiller i et land, som endnu ikke har en

spillerforening, kan blive direkte medlem

i EHPU. Medlemmerne af EHPU vil i løbet

af kort tid sende et nyhedsbrev ud til alle

håndboldspillere i Europa, så hvis du kender

spillere i dit hjemland, der ikke er medlem

af en håndboldspillerforening, må du

meget gerne opfordre dem til at kontakte

HSF, så hjælper vi med medlemskabet.

Kontingentet for enkeltpersoner er på 50

Euro for spillere op til 21 år og 100 Euro for

spillere over 21 år.

EHPUs kontor bliver drevet fra den spanske

håndboldspillerforenings kontor, og vi

er i gang med at få en hjemmeside oprettet.

EHPU vil være til stede under herrernes

VM i Kroatien i februar 2009 for at gøre

opmærksom på mærkesagerne og tegne

medlemskaber.

mærkESagEr

Det blev besluttet, at EHPU skal arbejde for

en lovliggørelse af IHF og EHF regler. Her

tænkes særligt på:

• Afskaffelse af uddannelseskompensationsreglerne

• Afskaffelse af de ekstremt høje gebyrer

for internationale klubskifter

• Lovliggørelse af transferreglerne.

• Indførelse af retssikkerhedsgarantier

for håndboldspillere.

Endvidere vil EHPU arbejde for, at der

tages et større hensyn til topspillernes helbred.

Eksempelvis spillede Nikola Karabatic,

THW Kiel, 93 kampe sidste sæson. Det er

ganske meget og efterlader ikke megen tid

til restitution og ferie m.v.

DE SkØrE målmænDS klub?

På mødet i Barcelona deltog: formand Jaume

Fort Mauri, Claudio Gómez Navarro, Marc-

Olivier Albertini, David Barrufet, og Annelise

Vidø. Som den skarpsindige læser vil se,

er der tale om nuværende eller tidligere

målmænd fra hele Europa. Nogle finder

det skræmmende, og andre ser det som en

garanti for fremdrift.

HSF glæder sig til at gøre en indsats for

håndboldspillere i hele Europa.

INFO

| SPILLERNYT | DECEMBER 2008 | SIDE 29 |


INFO

SPØRG VORES EKSTERNE EKSPERTER

Tagensvej 86 · 2200 København N

Tlf. 35 87 22 22 • Fax 35 87 22 06

Sundkrogsgade 5 • 2100 København Ø

Tlf. 70 12 12 11 • Fax 70 12 13 11

Skrænten 9 • 8550 Ryomgård

Tlf. 20 94 40 96 • www.GROW2.dk

Skatterådgiver böje nansen

| SIDE 30 | DECEMBER 2008 | SPILLERNYT |

som kan:

– Svare på skattemæssige spørgsmål

– Lave skatteplanlægning og sørge for,

at du betaler den skat, du skal – og kun det

– Sikre korrekt skatteflytning, hvis du

flytter til eller fra Danmark

Skatterådgiver henning lund

som kan:

– Svare på skattemæssige spørgsmål

– Lave skatteplanlægning og sørge for,

at du betaler den skat, du skal – og kun det

– Sikre korrekt skatteflytning, hvis du

flytter til eller fra Danmark

advokat martin Dahl pedersen

som kan hjælpe dig, hvis du:

– er i tvivl om dine rettigheder,

– har brug for hjælp til forståelsen af din kontrakt,

– har brug for hjælp til kontraktforhandlinger,

– har brug for hjælp til at føre din sag.

groW2 v/connie frimann

Som kan hjælpe dig med

- coaching

- coachuddannelse

BESTYRELSE

OG SEKRETARIAT

håndbold Spiller foreningen

drives af en bestyrelse:

Torben Vinther, formand

Bo Spellerberg, næstformand

Lasse Svan

Torsten Laen

Louise Svalastog

Karin Mortensen

Lene Lund

Jesper Grosen

Mads Nielsen

Mai Hygum Andersen

Suppleanter:

Elijan Dzankovic

Lean Kenni Bach-Nielsen

Ann Grethe Nørgaard

Rikke Lundsgaard, sekretær

Der er oprettet et sekretariat

til den daglige drift og

råd givning af medlemmerne:

annelise Vidø, direktør.

kresten blæsild, spillerrådgiver.

thomas brønd, spillerrådgiver.

håndbold Spiller foreningen

c/o Spillerforeningen

Pilestræde 35, 1. sal

1112 København K.

Tlf. 33 12 11 28 • Fax 33 12 56 21

E–mail: kontakt@haandboldspiller.dk

Hjemmeside: www.haandboldspiller.dk

VI ER TIL FOR DIG...

Håndbold Spiller Foreningen er din interesseorganisation

som elitehåndboldspiller.

Håndbold Spiller Foreningen varetager dine interesser

og vilkår, og sikrer dine rettigheder over for Dansk

Håndbold Forbund, Divisionsklubberne, Team Danmark,

Kultur ministeriet og øvrige parter indenfor og udenfor

sportsverdenen.

Vi stiller ekstern juridisk rådgivning og skatterådgivning

til din rådighed. Derudover søger Håndbold Spiller

Foreningen løbende at forbedre dine arbejdsvilkår, hvad

enten du er bi–, del– eller fuldtidsansat.

Håndbold Spiller Foreningen tager aktivt del i debatten

vedrørende håndboldens udvikling, for bedst muligt at

sikre, at vi spillere kan sætte vores kvalificerede fingeraftryk.

Som medlem modtager du desuden fire gange årligt

Spillernyt, som er fyldt med spændende og relevante

artikler fra håndboldverdenen.

Har du ris, ros, kommentarer eller idéer til bladet, er du

velkommen til at kontakte sekretariatet.


Basisuddannelse

Basisuddanne nelse

Konstabeluddannelse

Reaktionsstyrkeuddannelse

Eliteuddannelse

Sergentuddannelse

Sproguddannelse

Offi Of fi cersuddannelse


Afsender: Spillerforeningen, Pilestræde 35, 1. sal, 1112 København K

More magazines by this user
Similar magazines