SpIllErnyt - Håndbold Spiller Foreningen

ARTIKEL
luDo luDoDEn luDoDEn DEn
luDo uSynlIgE
afhængIghED
Af TidliGere lUdOMAn KiM HOffsKOV
- Jeg har erkendt mit misbrug. Det skete
for tre år siden efter 25 år som ludoman.
Jeg har brugt tre millioner kr. på spil, jeg har
oplevet håbløsheden, min families mistede
tillid til mig, selvmordstankerne, mistede
venskaber, og ikke mindst skammen over
25 år med løgn og bedrag, som jeg aldrig
kommer af med. Jeg har budt min familie en
kæmpe social nedtur.
Men jeg har også været heldig. Jeg har
beholdt min kone gennem mange år og
mine børn. Hun hankede op i mig, fik mig i
behandling, støttede mig hele tiden, trods
det jeg havde budt hende, havde mange
”kammeratlige” samtaler med mig, og i
dag er jeg oven vande igen. Min kone og
jeg tager land og rige rundt og holder et
foredrag, hvor vi hudløst ærligt fortæller
om mit liv, behandling og ikke mindst de
synlige faresignaler. Jeg vejleder andre
ludomaner til at erkende deres misbrug,
til at komme i behandling og til at få en
tålelig tilværelse i tiden efter. Og min kone
vejleder de pårørende. Men den egentlige
kamp skal kæmpes af ludomanen selv, for
ellers hjælper intet – absolut intet.
mEn hVaD Er EgEntlIg luDomanI for Et
mISbrug?
At beskrive ludomani vil nok indeholde
samme realiteter, som en beskrivelse af
andre former for misbrug, f.eks. alkoholisme
og narkomani, for ludomani er et misbrug
helt på lige fod med de nævnte; det er også
et for længst anerkendt problem.
Ordet ludomani (ludo: latin for spil;
mani: lidenskab) er et dansk populærudtryk
for en svær grad af spillelidenskab, hvor
den ramte ikke længere har kontrol over
sin spillelyst. Internationalt kendes svær
spillelidenskab under begreber som ’compulsive
gambling’, ’pathelogical gambling’
eller ’addictive gambling’. Ludomani
minder meget om en OCD (Obsessive-
Compulsive Disorder) forstyrrelse, hvor
den sygdomsramte nærmest styres af
sine tvangstanker om spil, hvilket ofte
betyder svære personlige omkostninger
for den ramte. Ludomanen er i princippet
en person, der spiller for langt mere end
vedkommende i virkeligheden har råd til
at tabe. Definitorisk kan man sige, at når
man er spilleafhængig, er det at komme til
manI manI
at spille, det primære i ens liv - alt andet
har sekundær betydning. Ludomanen har
tabt kontrollen med sit spil. Han udviser en
vis grad af omnipotens og bruger spillet til
at eskapere væk fra livets små og nogle
gange store problemer. Ludomanen fortsætter
med at spille for at vinde det tabte
tilbage, og derved forsøger han at lade det
skete være usket, hvilket oftest fører til en
endnu større personlig ruin.
I Danmark er det anslået, at op mod
90 % af befolkningen spiller. Langt de
fleste danskere har et fornuftigt forhold
til spil. Men der er en gruppe af personer,
der ikke spiller fornuftigt, og det er dem,
der karakteriseres som ludomaner. Center
for Ludomani i Odense anslår, at der er
omkring 40.000 ludomaner i Danmark.
Hertil skønnes, at der i Danmark er omkring
110.000 problemspillere. Problemspilleren
spiller for store summer nogle gange også
for mere, end han har råd til at tabe, men
det lykkes alligevel for problemspilleren at
holde sin økonomi oven vande. Der kan dog
nemt ske en forskydning af disse problemspillere
over i gruppen af ludomaner.
| SPILLERNYT | DECEMBER 2008 | SIDE 17 |