Bare nogen flækker en negl Unge i risikozonen En glad ... - Elbo

Køreklar
Nyuddannede psykologer skyder genvej til det første
job, hvis de er parat til at pendle eller flytte.
Sophie Suhl har gjort det – med succes.
SIDE 4
Bare nogen
flækker en negl
Myter blev holdt op mod fakta,
da Atle Dyregrov i april holdt
seminar om krisepsykologi.
SIDE 8
24. juni 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening
Unge i risikozonen
Hver femte pige i 9. klasse har
haft ’ufrivillig sex med en dreng’,
viser et ph.d.-projekt.
SIDE 12
En glad modfortælling
PPR er måske bedre end sit
rygte? En nyansat psykolog blev
båret på hænder og fødder.
SIDE 16
11

› LEDER
Det koster at rette et barns trivsel op, men der er
penge sparet ved at gøre det. Tænk en morgenradio­
avis, der annoncerede så lykkelig en besparelse.Bare nogen
Spar på børnene!
M
ine dage begynder med radioavisen. Jeg advarer andre mod en
så bitter morgenkur. Hver dag sin historie om børn, der mistrives:
Børn på lykkepiller, børn, som venter i månedsvis på behandling
for psykiske lidelser, børn i familier, der ikke kan tage vare på
dem. Sådan begyndte også dagen i dag.
Børnenes sociale baggrund er tung at ændre på. Men
hvis børn og unge med psykiske og sociale problemer blot
fik et tidligt tilbud om klinisk psykologhjælp, kunne vi tage
hånd om dem. Børnene kunne undgå stribevis af nederlag
og dårlige oplevelser. På længere sigt ville det endda være
en god forretning for samfundet.
Voksne (under 37 år) med depressioner kan få tilskud
til psykolog, men børn kan ikke. Samfundet har intet
tilbud om behandling til børn, som ikke trives. Derfor
ender en del af dem med en recept eller en plads på
ventelisten. Selv om forskere fremhæver, at psykoterapi
ofte virker langt bedre end antidepressiv medicin.
Hver dag henvises 40 børn til psykiatrien. 15.000
henvises årligt til udredning eller behandling for
psykiske lidelser. Ventetiden er måneder, for nogle
over et år. Hver tredje på ventelisten ender med at
blive sendt hjem uden behandling, fordi de ikke hører
hjemme i psykiatrien. De trives ikke, men får ikke
tilbudt behandling.
Hvis kommunerne tilbød behandling hos en psykolog,
kunne vi opfange problemerne, før de vokser børnene
over hovedet, bringe henvisningerne til psykiatrien
ned og forebygge sociale problemer. Opgaven kunne løses
af kommunens egne psykologer eller af privatpraktiserende
psykologer med specialviden om børn og unge.
Det koster at rette et barns trivsel op, men der er penge
sparet ved at gøre det. Tænk en morgenradioavis, der annoncerede
så lykkelig en besparelse.
Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening
24. juni 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening
Køreklar
Nyuddannede psykologer skyder genvej til det første
job, hvis de er parat til at pendle eller flytte.
Sophie Suhl har gjort det – med succes.
SIDE 4
flækker en negl
Myter blev holdt op mod fakta,
da Atle Dyregrov i april holdt
seminar om krisepsykologi.
SIDE 8
Unge i risikozonen
En glad modfortælling
Hver femte pige i 9. klasse har
PPR er måske bedre end sit
haft ’ufrivillig sex med en dreng’,
rygte? En nyansat psykolog blev
viser et ph.d.-projekt.
båret på hænder og fødder.
SIDE 12
SIDE 16
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: dp@dp.dk
www.danskpsykologforening.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: p-nyt@dp.dk
Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.
Redaktion:
Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Design og produktion:
Mediegruppen A/S
Tryk:
Jørn Thomsen/Elbo A/S
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex.
Trykoplag: 9.550 ex.
Medlem af Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Forside foto: Henrik Sønnike
Jobannoncer 2011
Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk
Ved manus Ved reproklar
Helsider:
176 x 237 mm:
Kr. 12.060,- Kr. 10.410,-
Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,-
86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:
Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.
Prisliste: www.danskpsykologforening.dk
Farvetillæg (CMYK):
Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,-
Alle priser ekskl. moms.
Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr. Deadline Udgivelse
13 1/8 19/8
14 15/8 2/9
15 29/8 16/9
11

› BUDGET
Sparer på den
tidlige indsats
Alle taler om forebyggelse og tidlig hjælp til udsatte børn.
Men hvis kommunerne vil holde budgettet, skal de også spare her.
M
ange forældre har mødt børn i
ungernes skole eller børnehave,
som viser tegn på sociale eller
psykiske problemer. Og både fagfolk og politikere
er enige om, at den tidlige forebyggende
indsats for sårbare børn skal styrkes.
Alligevel rammer kommunernes stramme
økonomi også forebyggelsen og hjælpen til
børn, som ikke trives i skolen.
Hvis kommunerne vil holde budgettet
for 2011, skal de samlet spare godt 7 procent
på både PPR og på forebyggende foranstaltninger
for børn og unge i forhold til de faktiske
udgifter i 2010. I runde tal lander besparelsen
på 400 mio. kroner. Det viser beregninger,
som Psykolog Nyt har foretaget
på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
- Kommunerne mangler udrednings- og
behandlingstilbud til børn med psykiske
problemer. Børn venter i måneder for at
komme til hos PPR og i psykiatrien. Færre
børn bliver anbragt uden for hjemmet. Så en
del børn går rundt derhjemme eller i skolen
med alvorlige problemer, der ikke bliver taget
ordentligt hånd om. I stedet for at spare
på den tidlige indsats burde kommunerne
øge den, mener Dansk Psykolog Forenings
formand Roal Ulrichsen.
Hvert 4. barn hos skolepsykolog
Tidligere undersøgelser har vist, at hvert 4.
barn på et eller andet tidspunkt får en sag
hos kommunens PPR. I de fleste kommuner
består psykologernes arbejde primært i at
rådgive lærere, pædagoger og forældre og
ikke i at behandle børn.
Ofte inddrages psykologerne først sent
i sager om børn, som ikke trives. Derfor opfordrer
Dansk Psykolog Forening kommunerne
til at bruge de psykologer, de allerede
har ansat, og inddrage dem tidligere i stedet
for at spare på PPR.
- Psykologer i kommunerne kan både
udrede og behandle børn, som mistrives.
Men det forudsætter, at de får tiden og den
relevante efteruddannelse til det. I dag er der
sjældent sat tid af til, at kommunens psykologer
kan tilbyde behandling til børn, som
mistrives. Og flertallet af vores medlemmer
i kommunerne efterlyser mere tid til at udrede
børn med vanskeligheder, siger Roal
Ulrichsen.
Kommunerne er presset af den stramme
økonomi og af aftalen med regeringen om
at holde udgifterne i ro. Efter flere års overskridelser
falder der i år bøder til de kommuner,
der ikke kan holde budgettet.
Bedre og billigere forebyggelse
I Kommunernes Landsforening lover chefkonsulent
Hanne Gøttrup fra Børne- og
Kulturkontoret, at forebyggelse er et særligt
indsatsområde – selv om kommunerne er i
stram snor:
- Vi tror på, at kreativiteten, idérigdommen
og fagligheden nok skal komme børnene
til gode, også selv om vi bruger færre
penge. Det er ikke nødvendigvis prisen for
ydelserne, der er afgørende, siger hun.
- Vi har et ønske om at styrke den tidlige
forebyggende indsats. Vi bruger mange kræfter
på at træne og styrke forældreevnen, så de
voksne bliver bedre til at håndtere deres børn.
Det er mange gange mindre indgribende for
familien og billigere, men for mange er det
også bedre. Jo mere man kan undgå at gribe
ind og i stedet bygge videre på de kompetencer,
familien har, jo bedre. Men det gælder
selvfølgelig ikke alle familier.
- Et andet nyt tiltag er socialrådgivere
ude på skolerne, som kan støtte, rådgive og
hjælpe pædagoger og lærere og familierne
tidligt. På den måde ser vi mange gode initiativer,
som vi også kunne have valgt, hvis
vi ikke var i den økonomiske situation, vi er
i nu, siger Hanne Gøttrup.
Barnets Reform, som trådte i kraft i år,
har som mål at styrke den tidlige indsats for
udsatte børn og unge. Alligevel retter forebyggelsen
sig især mod de større børn. 1.075
af de godt 13.500 børn og unge, som i 2009
modtog forebyggende hjælp, var endnu ikke
fyldt seks år.
Bille Sterll, journalist,
Dansk Psykolog Forening
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011 | SIDE 3

› REJSEKLAR
Den mobile
PSYKOLOG
Nye kandidater er i stigende grad nødt til at flytte efter jobbene.
Landets største byer har psykologer nok, men tager man væk fra
universitetsbyerne, ser det lysere ud. Det oplevede Sophie Suhl.
S
ophie Suhl blev færdig på Københavns Universitet i 2004.
Dengang var ledigheden dobbelt så høj som nu, og hun måtte
flytte efter jobbet, ikke bare én, men to gange. Først til
Nakskov på Lolland, siden til Brørup i Sønderjylland.
- Allerede i 2004, da jeg blev kandidat, var det svært at få arbejde.
Jeg søgte en masse job uden at komme til samtale. Men jeg
ville bare i gang, så jeg undersøgte, hvor jeg kunne have tilknytning
i Danmark ud over København. Jeg søgte i Nakskov, fordi
min familie har sommerhus på Falster, men havde jeg set på et
danmarkskort, ville jeg have opdaget, at der var et godt stykke mellem
Østfalster og Vestlolland.
Sophie Suhl fik job på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i
Nakskov og pendlede fra sommerhuset på Falster en times kørsel
væk. Set fra vennernes perspektiv i København var der meget langt
til Nakskov.
- Reaktionerne var stærkere, end hvis jeg havde sagt, at jeg ville
flytte til Tokyo eller London, men sådan havde jeg det ikke selv.
Jeg var ikke bundet af noget og havde lyst til at prøve at bo i en
mindre by. Det var en oplevelse, jeg gerne ville have, ligesom jeg i
studietiden boede en del i udlandet, fordi min amerikanske mand
havde job i Frankrig og Tyskland, fortæller Sophie Suhl.
Og Sophie Suhl kom til at holde rigtig meget af Nakskov, som
hun beskriver som en gammel arbejderby. En by med nerve, måske
fordi den har været gennem en depression efter at skibsværftet
lukkede.
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011
Den nerve kan man sikkert
finde i mange andre byer
også, mener hun. Men det
var hårdt at pendle, så efter
et halvt år fik Sophie Suhl sig
en lejlighed i Nakskov, tæt
på centrum og arbejde og lige op ad skoven. Den var nem at få, og
Sophie Suhl mener, at man kommer foran i køen, når man har arbejde
i kommunen.
- Jeg vil ikke anbefale nogen at pendle. Tag skridtet fuldt ud og
flyt! lyder hendes råd.
God efteruddannelse
Sophie Suhl faldt godt til på PPR-kontoret i Nakskov. Både de sociale
forhåbninger og de faglige forventninger blev indfriet i fuldt
mål.
- Der var en del yngre psykologer, både lokale og tilflyttere, og
jeg ser stadig flere af dem i dag. En bor i Nakskov, to i København,
en på Bornholm og en i Aarhus. Så heldig er man selvfølgelig ikke
altid. Og så fik jeg en måneds intro, hvor en kollega tog sig af mig:
”Her er din skole. Dine daginstitutioner. Dit testmateriale. Lad os
lave et par test sammen.” Også kurser fik jeg og rigtig god supervision.
Der var albuerum, og måske var der flere penge til kurser
og supervision, fordi kommunen gerne ville tiltrække veluddannede.

Sophie Suhl blev autoriseret i Nakskov og fik en rigtig god faglig
ballast.
- Jeg var heldig, men måske også meget opsøgende, fordi jeg
ville det. Hvis der ikke lige er et socialt netværk, eller hvis de ikke
er så gode til at tage imod, så skal man være god til at læse bøger
og se fjernsyn.
- Det var en stor oplevelse at bo i en lille by, og bestemt ikke
altid lige let. Fx vidste alle, hvem jeg var. I begyndelsen var det lidt
svært, at privatliv og arbejdsliv bare blev flettet sammen. Manden
ved skranken i banken, kvinden ved køledisken i Brugsen eller
bartenderen, der serverede en fadøl, var samtidig også forældre til
børn, jeg testede eller skrev rapporter om. Det skulle jeg lige lære
at håndtere.
Fra Lolland til Jylland
Da Sophie Suhls mand fik opholdstilladelse i Danmark, flyttede
han ind i lejligheden i Nakskov. Herfra pendlede han i begyndelsen
til job i Vejle på ”en helt umulig rute” over Langeland og Fyn
med daglig risiko for, at forbindelserne ikke passede sammen. Så
Reaktionerne var stærkere, end hvis jeg havde
sagt, at jeg ville flytte til Tokyo eller London,
men sådan havde jeg det ikke selv
da han fik tilbudt nyt job i Jylland, søgte Sophie Suhl job i distriktspsykiatrien
i Brørup midt mellem Vejle og Esbjerg – og fik det. Nu
var hun pendler igen: fra parrets lejlighed i Vejle til jobbet 50 km
borte. Lejligheden havde hun igen fået på en måned, da hun kunne
fremvise fast arbejde.
- Jeg kan virkelig anbefale distriktspsykiatrien i provinsen. I
København er de fleste patienter skizofrene, men i distriktspsykiatrien
i provinsen er der en bredere patientgruppe: Både patienter
med depression, angst, personlighedsforstyrrelser og psykoser. Jeg
fik på den måde en meget bred terapierfaring, siger Sophie Suhl,
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011 | SIDE 5
FOTOS: HENRIK SøNNIKE

StatiStiSk baggrund
Mobilitet kan der argumenteres for med tal hentet
fra psykologernes ledighedsstatistik. I marts 2011
gik 222 psykologer ledige, svarende til 4,3 %. Ledighedsprocenten
blev trukket op af Aarhus (4,7
%) og København/Frederiksberg (6,7 %). Derimod
var der lav ledighed i Region Sjælland (1,5 %) og
Region Syddanmark 1,7 %).
Der følges op med en ny mobilitetsartikel i Psykolog
Nyt 12/2011.
DEBAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer?
Vi har åbnet for debat på www.dp.dk > Aktuelt > Aktuelle
temaer.
og jeg tror heller ikke jeg havde fået job i psykiatrien i København,
hvis jeg havde søgt fra en PPR.
Sophie Suhl var ene psykolog og fandt derfor hverdagen lidt
hård, men hun kom med i en rigtig god gruppe af psykologer fra
centrene i Ribe, Esbjerg og Varde, som hun mødtes med hver 14.
dag.
Også her mødte hun god vilje og fik en kognitiv efteruddannelse
betalt. Måske står man i en bedre position, fordi de gerne vil
holde på én, mener hun.
Men efter halvandet år i distriktspsykiatrien blev Sophie Suhl
gravid og ville gerne til København for at være tæt på sine forældre,
når barnet kom, så de i hvert fald var i nærheden af det ene
sæt bedsteforældre.
- Havde det stået til min mand, så ville han hellere bo i Nakskov
eller Jylland, men jeg kunne godt lide tanken om at være fem minutter
fra mine forældre, når vi skulle have barn.
Tag godt imod tilflyttere!
Sophie Suhl har i dag job på i psykiatrien i København. Selv mener
hun, at hun fik jobbet på grund af sine erfaringer og sin efteruddannelse,
så hun har i høj grad kunnet bruge sin faglige ballast
fra provinsen. Det er også gået op for hende, hvor privilegeret hun
har været efteruddannelsesmæssigt.
- Da jeg kom til København, blev jeg overrasket over at høre,
at folk havde taget lån for at betale deres specialistuddannelse. Jeg
SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011
havde fået, hvad der svarede til en halv specialistuddannelse uden
at betale en krone.
Sophie Suhl anbefaler andre psykologer uden børn eller andre
bindinger at søge job uden for storbyerne. Men de skal ikke pendle.
Jeg vil ikke anbefale nogen at pendle. Tag
skridtet fuldt ud og flyt! lyder Sophie Suhls råd.
- Flyt! Måske bliver man boende. Det kunne jeg sagtens have
fundet på, for i forhold til venner dumper man jo alligevel sjældent
forbi, men planlægger, når man skal ses. Og der findes også
biografer og cafeer i provinsen. Og teatre, der kommer forbi på
turné.
Arbejdspladsen kan ud over gode arbejdsforhold og muligheder
for efteruddannelse også gøre meget for at integrere tilflytterne.
- Der skal ikke så meget til, men det har stor betydning, at arbejdspladsen
tilbyder netværk, inviterer én ud eller med hjem at
spise, siger Sophie Suhl.
Nana Lykke, cand.mag., webredaktør

Benny Karpatschof. Boje Katzenelson (red.):
› Klassisk og moderne psykologisk teori.
En indføring i psykologiens centrale teorier, personer,
temaer og begreber. Bogens første del er en kronologisk
gennemgang af psykologiens udvikling siden 1879,
mens anden del er bygget op om centrale temaer i psykologien.
Her introduceres læseren til teorier om bl.a.
tilknytning, bevidsthed og selvet. Bogen foreligger her i
2. udgave med kapitler om positiv psykologi, amerikansk
funktionalisme, hukommelse, sprog og tænkning,
neuroaffektiv udvikling, voksenudvikling m.fl.
Hans Reitzels Forlag, 2011, 877 sider, 525 kr. indb.
David L. Cooperrider. Diana Whitney. Jacqueline M.
Stavros:
› Håndbog i anerkendende udforskning.
Anerkendende udforskning (Appreciative Inquiry
eller AI) er en af de mest effektive og populære forandringsmetoder
i erhvervslivet i dag og har været
anvendt til gennemførelse af forandringsinitiativer
i en lang række organisationer verden over. Denne
håndbog er beregnet til at imødekomme, hvad man
som leder og konsulent har brug for ved lanceringen
af et anerkendende udforskningsforløb.
Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 412 sider, 468 kr. indb.
Preben Lund:
› Sindssyg i gerningsøjeblikket.
Var den tiltalte sindssyg i gerningsøjeblikket? Det
spørgsmål har retspsykiater Peter Kramp svaret på i
mere end 2.000 mentalerklæringer. Bogen tegner et
portræt af ham, dykker ned i det farverige råstof,
kriminalromaner bygger på og er samtidig fortællingen
om tre årtiers udvikling i dansk psykiatri.
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2011, 190 sider, 250 kr.
nYE bØgEr
præsenterer løbende de nye
bogudgivelser primært inden
for det psykologiske område.
Det redaktionelle princip er at
søge inspiration til omtalen fx i
forlagenes pressemeddelelser.
En omtale er en omtale – ikke
redaktionens anbefaling af
bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
Eia Asen. Michael Scholz:
› Flerfamilieterapi i praksis.
Flerfamilieterapi handler om at bringe forskellige familier
sammen i en terapeutisk kontekst for at samarbejde
om at overvinde deres specifikke og meget individuelle
problemer. Bogen kombinerer flerfamilieterapiens teori
og begreber med detaljerede praktiske eksempler på
teknikker og øvelser, der har vist sig velegnede i arbejdet
med udsatte børn, unge og voksne. Bogen præsenterer
aktiviteter baseret på systemteori, der kan omsættes til
arbejdet med familier i grupper eller individuelt.
Gyldendal, 2011, 192 sider, 249,95 kr.
Lisbeth Riisager Henriksen (red.):
› Hvad i alverden er meningen?
Bogen er skrevet til mennesker, der lever med en
kronisk sygdom eller et handicap. Det er for de fleste
et tungt og udfordrende livsvilkår og kan give anledning
til mange eksistentielle og religiøse overvejelser.
Første del diskuterer nogle af de eksistentielle problemstillinger
og overvejelser, som kronisk sygdom og
handicap kan afstedkomme. Anden del sætter ord på
nogle af de religiøse spørgsmål og overvejelser, som
livet med sygdom og handicap kan afføde.
Unitas Forlag, 2011, 324 sider, 249 kr.
Aksel Rask. Rikke Yde Tordrup (red.)
› I sku’ bare ha’ set mig.
27 fortællinger fra døgninstitutionen Tippen – om
børn og unge, der har oplevet store svigt tidligt i deres
liv. Bag fortællingerne står institutionens ansatte,
mens forfatterne er stedets forstander og psykolog.
Personalet har blandt andet arbejdet med udgangspunkt
i Daniel N. Sterns teorier.
Akademisk Forlag, 2011, 159 sider, 299 kr.
› NYE BØGER
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011 | SIDE 7

› KRISEPSYKOLOGI
MYTER
OG FAKTA
SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011
om kriseintervention
Interessen blandt danske psykologer var stor, da norske Atle Dyregrov på et
seminar i foråret formidlede opdateret forskning om krisepsykologi.

P
sykotraumatologi, i daglig tale: krisepsykologi, er af nyere
dato inden for psykologien og har på kort tid udviklet sig
til at blive en central disciplin, der er med til at kaste lys over
grundlaget for megen menneskelig lidelse, bl.a. udviklingen af
PTSD. Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer stod i dette
forår bag invitationen af en international og tilmed nordisk frontfigur
fra psykotraumatologien, hvormed ’lillebror’ blev anerkendt:
’psykoterapien’ ville gerne vide mere om krise- og katastrofepsykologi.
Heldagsseminaret med norske Atle Dyregrov fandt sted i Århus
i april og tiltrak mere end hundrede danske psykologer. Dyregrov
vekslede imellem at præsentere forskningsbaseret viden og kommentere
denne kritisk. Han gjorde meget ud af at betone, at krisepsykologer
skal finde frem til, hvad der fagligt er belæg for at gøre,
og lægge myter på hylden om, hvad der menes at virke.
Myterne næres af forskellige kilder. Dels er der menigmands
forventninger til effektiv krisehjælp, som omfatter, at hjælpen skal
leveres hurtig og allerhelst ’on the spot’ til den kriseramte eller forulykkede
af kompetente fagfolk. Dels er medierne med til at opbygge
disse tårnhøje forventninger, som skaber problemer for psykologer,
idet de disponible ressourcer sjældent står mål hermed.
Dertil kommer en kollektiv ambivalens og manglende viden om
reaktioner: hvad er henholdsvis en normal og en abnorm reak tion,
og hvornår menes professionel hjælp at være nødvendig? I befolkningen
høres der både om forargelse over, hvis hjælpen ikke er til
rådighed i ovennævnte form, og hvis den tilsyneladende ødsles
bort til den ’flækkede fingernegl’.
Alt dette lagde Dyregrov ud med, hvormed han skitserede en
broget ramme for krisepsykologisk arbejde. Med til det krisepsykologiske
områdes kompleksitet hører, at der i princippet ikke bør
være kvalitetsforskel i ydelser imellem større katastrofer og hverdagslivets
tragedier. Alligevel har sidstnævnte det med at gå mere
eller mindre upåagtet hen i behandlingssystemet – mennesker forulykker,
bliver alvorligt syge og dør uden psykologhjælp – mens
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011 | SIDE 9
FOTOS: CHILI FOTO

det havde været politisk selvmord, hvis samfundet fx havde tøvet
med at yde akut krisepsykologisk bistand til de berørte danskere
ved tsunamien i december 2004.
Information og kognitiv vaccine
Dyregrov fortsatte med et specifikt fagligt indhold. Som så meget
andet psykologisk arbejde kræver krisepsykologisk intervention
en høj grad af timing og struktur. Krisepsykologen kan ty til psykologisk
intervention eller foranledige, at farmakologisk behandling
bliver igangsat.
Uanset hvilken situation eller tilstand en kriseramt befinder
sig i, kan der slås et kraftigt slag for, at psykologer medvirker ved
overbringelse af information. Information mindsker rygter og misforståelser
samt beroliger, såfremt den overbringes i et omsorgsfuldt
miljø. Udebliver information, kan der til gengæld skabes plads
for frygtelige fantasier hos den, der fx venter på at få en alvorlig
besked. Konsekvensen kan blive, at informationen blot kommer
andetsteds fra og følgelig rammer ekstra hårdt.
Normalt hersker der i mennesket balance imellem perceptuelle
og begrebslige informationsprocesser, når sensoriske indtryk
lagres. I traumesituationer øges perceptionen væsentligt, mens det
begrebslige nedtones. Det antages, forklarede Dyregrov, at tidlig
udskillelse af noradrenalin kan medføre en uhensigtsmæssig aktivering
og deraf følgende indkodning af traumatiske indtryk i
et komplekst samspil imellem hjernestrukturerne hippocampus,
amygdala og kortex.
Her hersker der endnu en myte om, hvad der psykologisk
set virker. Tidligere antog man, at traumatiske oplevelser bearbejdes
bedst ved at få talt om dem. Men man må skelne
baggrund
Atle Dyregrov, psykolog og dr.phil., er leder af Center for
Krise psykologi i Bergen. Han har i hele sin karriere arbejdet
med børn, unge og familier, som har oplevet dødsfald og
andre kriser og traumer. Han er bestyrelsesmedlem i The
Children and War Foundation og har været med til at grundlægge
The European Society for Traumatic Stress Studies.
Atle Dyregrov har arbejdet ved større ulykker og katastrofer
såvel nationalt som internationalt og er forfatter til en række
bøger, bogkapitler og artikler inden for det psykotraumatologiske
område.

mellem samtaler, der på passende afstand af det skete er med til at
strukturere en given hændelse, henholdsvis mindske invaderende
tanker, og samtaler, der får klientens emotionalitet til at eskalere.
- I dag ved vi, sagde Dyregrov, at emotionelle samtaler kort tid
efter en voldsom begivenhed kan medføre øget aktivering samt
indkodning af traumatisk materiale. Klienten ender med at få det
værre. Ergo behøver vi måske ikke bekymre os så meget, hvis folk
ikke lige med det samme får talt om det, der er hændt dem.
Nyere psykotraumatologisk forskning peger i retning af, at det
er muligt at forstyrre konsolideringen af sansemæssigt/perceptuelt
indhold kort tid efter en given traumatisk eksponering. En såkaldt
’kognitiv vaccine’ kan være med til at hindre indkodning af
traumatiske erindringer, hvis hjernen sættes i sving med andre
konkurrerende opgaver inden for højst seks timer efter eksponering.
Et studie af Holmes og kolleger fra 2010 viste positiv effekt
ved det, at undersøgelsens deltagere blev sat i gang med noget så
banalt som at spille tetris på computeren.
Dyregrov undlod ikke at gøre opmærksom på flere udfordringer
ved anvendelse af denne viden: Professionelle kan have vanskeligt
ved at nå frem med denne form for intervention inden for
seks timer, og rådet om at gå i gang med en intetsigende aktivitet
til en netop kriseramt person kan virke yderst mærkeligt.
- Vi må forklare rationalet bag tetris, for ellers kan det blive
etisk problematisk, sagde Dyregrov og angav, at det tillige er en
mulighed at indtage en nysgerrig og åben holdning over for helt
andre typer tiltag.
- Lad os ikke være for hurtige på aftrækkeren med at dømme
nye metoder ude, selv om vi ikke helt præcist forstår virkningen heraf.
Det er synd at overse potente metoder, hvor alternative de end
forekommer den universitetsuddannede psykolog. Vi bør være den
allerbedste faggruppe til at udnytte en kærkommen placeboeffekt.
Uenighed om ’psykologisk debriefing’
I flæng kom foredragsholderen ind på lettere kontroversielle metoder
såsom let berøring/massage, tankefeltterapi og EMDR, som
alle fordrer en specifik skoling. Han pegede desuden på nyere fund
om, at søvn kort tid efter en belastende hændelse kan være med
til på negativ vis at konsolidere traumatiske erindringer. Konkret
kunne rådet fra krisepsykologen lyde, at mennesker, der har været
ude for noget alvorligt, i hvert tilfælde ikke bør sove de første
seks timer efter den traumatiske begivenhed. Psykologen bør således
ikke bekymre sig, hvis klienten beretter om dårlig eller ingen
søvn i tiden umiddelbart efter belastningen.
Dyregrov opfordrede til en reflekteret debat om fænomenet
’psykologisk debriefing’, som siden 1994, med afsæt i Bisson og
kollegers arbejde, har givet anledning til megen kontrovers.
Uenigheden har bl.a. kredset om det potentielt skadelige ved individuelle
samtaler og anvendelsen af ikke-trænede debriefere.
Der har tillige været en del forvirring i terminologien samt
markante forskelle i de undersøgte debriefingers timing, varighed
og struktur. Problematiseringen af psykologisk debriefing har ført
til et snæversyn i forhold til tiltagets eventuelle effekt, mens så godt
som ingen har efterlyst en måling af, hvad der for de berørte deltagere
faktisk opleves som meningsfuldt.
- En debriefing er ikke en terapeutisk intervention, men er med
til at skabe struktur. Vi må bestræbe os på en bedre nomenklatur,
forske mere i tidlig intervention, integrere forskning i praksis og ikke
have modstand på at ændre specifikke praksisser og strategier.
Rettesnore for praksis
Trods divergensen imellem tro og viden på det krisepsykologiske
område tegner der sig en række rettesnore for praksis. For det første
synes der at være risiko forbundet med for tidlig igangsat intervention,
idet den kan gøre ondt værre.
- Vi må undgå gammel viden, understregede Dyregrov, og øge
den faglige kvalitet ved at tilpasse interventionen til en given situation.
Evidensbaserede metoder skal danne rygraden i terapeutiske
tilgange. Gå let til værks, hvis klienten ’kan selv’, og fremdrag
det mere og mere komplekse alt efter behov.
I befolkningen høres der både om forargelse
over, hvis hjælpen ikke er til rådighed,
og hvis den tilsyneladende ødsles bort til
den ’flækkede fingernegl’.
For det andet: At gå mere finmasket til værks i en given intervention
kræver en fleksibilitet og bredde i psykologens metodiske
repertoire. Mennesker bør ikke presses til emotionelle udtryk; de
støttes bedre af faktaspørgsmål, der danner struktur i kaos. Der er
altid ræson i at have et arsenal af kloge råd parat, og psykologen
bør på sigt opbygge solide pædagogiske færdigheder. Sådanne færdigheder
kan typisk tages i anvendelse, når psykologen i krise- eller
katastrofesituationer skal arbejde på tværs af organisationer og
agere i et felt af konfliktende interesser mellem forskellige faggrupper:
sundhedsprofessionelle, presse, politi, brandfolk, lærere, pædagoger
m.fl.
Endelig bør psykologen ikke kradse dér, hvor det ikke klør:
Mennesker, der midt i en traumatisk episode forstår at distrahere
sig selv (jf. tetris-eksemplet), bør respekteres i deres spontane valg
af strategi. Som i alt godt psykologarbejde skal den professionelle
styrke mennesker i troen på egen mestring.
Irene Christiansen, cand.psych.
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011 | SIDE 11

› OVERGREB
Pige,
træd varsomt
Bestemte typer holdninger og adfærd øger risikoen for, at unge begår eller udsættes for seksuelle
overgreb. Det viser et ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet, der sætter fokus på forebyggelse.
N
år det gælder seksuelle overgreb blandt helt unge mennesker,
er det ikke nok at vide, hvem der er i risikogruppen.
Vi skal kende de holdninger og den adfærd, der fører til,
at pigerne bliver udsat for overgreb, og at drengene begår dem. Vi
skal kende de psykologiske faktorer, der har betydning. Kun på den
måde kan vi forebygge overgrebene.
Det mener psykolog Rikke Holm Bramsen, som i december 2010
forsvarede en ph.d. ved Aarhus Universitet om forebyggelse af seksuelle
overgreb blandt unge.
Rikke Holm Bramsen undersøgte blandt andet holdninger og
adfærd blandt 660 østjyske skolelever i 9. klasse ved hjælp at forskellige
spørgeskemaer, som er anerkendt på området. Svarene viste tydeligt,
at der er god grund til at tage fat på problemet. 18,5 procent
af pigerne svarede, at de havde haft sex med en jævnaldrende dreng
mod deres vilje i løbet af de seks måneder, undersøgelsen løb over.
- Det tal er skræmmende højt. Jeg er selv overrasket over det.
Det viser, at vi har et problem, påpeger Rikke Holm Bramsen.
Tallet ligger på niveau med det, man kender fra andre lande, og
det hænger nøje sammen med måden, man spørger. De 18,5 procent
svarede ja til, at de havde haft sex med en jævnaldrende dreng,
fordi de var blevet tvunget, truet eller overtalt. Pigerne blev også
spurgt, om de havde været udsat for voldtægt. Her svarede langt de
fleste nej.
- Måske fordi det er mere stigmatiserende at sige, at man har
været udsat for voldtægt, mener forskeren.
Forebyggelse kræver viden
Rikke Holm Bramsens og andre undersøgelser viser, at unge mennesker,
som har været udsat for forskellige typer overgreb og omsorgssvigt
i barndommen, har større risiko for at blive udsat for eller
begå seksuelle overgreb i ungdomsårene. Men den viden er ikke
nok, mener hun.
- Vi kan ikke forebygge, at de er blevet udsat for overgreb som
børn, når vi møder dem i 9. klasse, siger hun. Derfor har hun i sin
undersøgelse fokuseret på de medierende faktorer – de holdninger
SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011
og den adfærd, der kan være med til at forklare sammenhænge mellem
overgreb i barndommen og overgreb i ungdomsårene. Det er
faktorer, man har større mulighed for at gøre noget ved.
For pigernes vedkommende viste det sig, at det især handlede
om deres adfærd på to områder. Det ene var antallet af seksuelle
partnere. Det anden var seksuel risikoadfærd – om pigen for eksempel
gik med en fyr hjem, selv om hun ikke kendte ham særlig godt,
eller om hun havde sex med fyre, hun ikke kendte.
- Det er umiddelbart meget logisk. Jo mere aktiv man er seksuelt,
jo større er risikoen for at møde en fyr, der begår et overgreb, siger
Rikke Holm Bramsen.
Især pigerne i risikogruppen har den slags adfærd, og det mener
Rikke Holm Bramsen også der er en god forklaring på.
- Hvis man som barn har været udsat for seksuelle overgreb fra
en, man stoler på, har man lært at forbinde sex med tryghed og nærhed.
Når man bliver ældre, er det nærliggende at bruge sex til at få
intimitet. Det betyder, at pigerne ofte har flere seksuelle partnere,
forklarer hun.
Men også piger, der ikke har været udsat for overgreb som børn,
øger risikoen for at blive det som unge, hvis de har den slags adfærd.
For drengenes vedkommende har forskerne udelukkende set på
dem, der i forvejen var i risikogruppen, og som har begået grove
overgreb. Det er overgreb, hvor drengene har brugt fysiske trusler
eller vold, eller hvor pigen var ude af stand til at sige nej, for eksempel
fordi hun var meget fuld. Det drejede sig om 3,5 procent af drengene.
Her viste det sig, at det især var drengenes holdninger og kammeraternes
indflydelse, der havde betydning. Drenge, der havde en
usikker maskulinitet og en fjendtligt indstilling over for kvinder, var
mere tilbøjelige til at begå overgreb. Det samme gjaldt drenge, der
færdes i blandt kammerater med en positiv indstilling overfor vold.
- Det giver også god mening. Hvis man kommer fra et hjem med
vold, er man nok mere tilbøjelig til at være i en venskabsgruppe, der
har nogle normer om, at det er ok at slå. Det øger risikoen for, at
man udsætter en pige for et overgreb, siger Rikke Holm Bramsen.

kontakt & littEratur
Kontakt:
Rikke Holm Bramsen er ansat ved Syddansk
Universitet
Mail: rhbramsen@health.sdu.dk
Læs mere:
Bramsen, R.H. (2010) (Ph.D.). Adolescent sexual
assault: Informing prevention. Psykologisk Institut,
Aarhus Universitet. Danmark.
Bramsen, R.H., Lasgaard, M., Koss, & Elklit, A.
(2010). The development and psychometric assessment
of the adolescent sexual coercion risk
scale. Journal of Interpersonal Violence, 26, 1524-
1540.
Banyard, V.L., Moynihan, M.M., & Plante, E.G.
(2007). Sexual violence prevention through bystander
education: An experimental evaluation.
Journal of Community Psychology, 35, 463-48.
Respekter hinandens grænser
Rikke Holm Bramsen håber, at den nye viden med tiden kan bruges
til at forebygge seksuelle overgreb blandt unge. Men den er langtfra
nok i sig selv. Hun mener, at undersøgelsen skal gentages i en
større skala, og der skal mere forskning til.
Sideløbende kan man med fordel skæve til udlandet og de forebyggelsesprogrammer,
der har haft succes i Canada og USA. De arbejder
blandt andet på at hjælpe de unge til at blive klar over de seksuelle
spilleregler og finde alternative handlemuligheder.
- Hvis drengen vil have sex, og pigen ikke vil, vil én af dem gå
derfra som taber, forklarer hun. Derfor gælder det om at finde andre
måder at løse situationen, så ingen taber ansigt.
Andre programmer fokuserer på såkaldt ”bystander intervention”,
hvor man træner de unges sociale bevidsthed. Målet er at gøre
dem bedre i stand til at hjælpe hinanden ud af svære situationer.
Når man arbejder med de unge, er det imidlertid vigtigt at respektere,
at de er i en udviklingsfase.
- De har ingen erfaringer på det her område. De har brug for at
undersøge grænserne, og det skal de have lov til. Men de skal ikke
overskride dem, siger Rikke Holm Bramsen.
Charlotte Juul Sørensen, cand.psych., journalist
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011 | SIDE 13
MODELFOTOS: COLOURBOx

FOTO: HENRIK SøNNIKE
› I KORT FORM
optur for
arbejdsmiljøet
For et år siden fik det psykiske arbejdsmiljø i Dansk Psykolog
Forenings sekretariat en gul smiley. Arbejdstilsynet
havde været på besøg og påpeget problemer med de ansattes
arbejdsmængde, tidspresset i arbejdet og de uklare
krav.
Efter en omfattende proces sekretariatet rundt og en
gennemført handleplan har foreningens arbejdsmiljø nu
fået en grøn smiley. I et brev af 1. juni 2011 konstaterer
Arbejdstilsynet således, at der er arbejdet seriøst og målrettet
på at løse de beskrevne problemer, og at der gennem
flere tiltag er opnået en mærkbar forbedring af det psykiske
arbejdsmiljø.
jc
Øh,
Nøgenhed i det offentlige rum, hvor går
grænsen? Det funderer man over i foreningen
Sex & Samfunds seneste elektroniske
nyhedsbrev, hvor man sætter fingeren
på tidens svære balancegang mellem
frisind og bornerthed.
Selv tager Sex & Samfund en kussomat
med som en aktivitet på årets Roskilde
Festival og supplerer det afslappede syn på
SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011
frisind?
Taber i lotteriet
Psykisk syge bliver taberne i regeringens 2020-plan og den
nye aftale om regionernes økonomi, fastslår Landsforeningen
Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, LAP, i en pressemeddelelse.
De 150 mio. kr., der i ellevte time blev tilført det
psykiatriske område, skal nemlig hentes fra den usikre og
svingende Sats-pulje og ikke via en finanslovsbevilling.
”Det er utåleligt, at sundhedstiltag, der kan berøre 20 %,
altså en femtedel af landets befolkning, skal være finansieret
af et lotterilignende system”, påpeger LAP, der efterlyser faste
bevillinger til psykiatrien. Bevillingerne fra satspuljen er i
princippet etårige og afhængige af årslønsudviklingen på
arbejdsmarkedet.
jc
Afliver en ældremyte
Den europæiske psykologsammenslutning, EFPA, har udsendt en erklæring, der siger,
at de ældre bilister generelt er de sikreste (!) på vejene, og at man med gavn kan anvende
individuel screening af ældre på samme måde som for yngre bilister. Det er en myte,
at mennesker generelt på grund af aldring udgør en særlig risiko på vejene. Den generelle
screening af ældre bilister angives som en etisk problematisk aldersdiskrimination,
der har højere økonomiske omkostninger for samfundet end gavn for samfundet.
Erklæringen er blevet til på baggrund af dansk forskning udført af to trafikforskere
fra DTU Transport. Den ene er psykolog Annette Meng, der i Psykolog Nyt 2/2011 ud
fra nordiske og internationale undersøgelser kunne slå fast, at øget alder ikke selvstændigt
er forbundet med øget uheldsrisiko i trafikken. Annette Meng er Dansk Psykolog
Forenings repræsentant i Standing Committee on Traffic Psychology i EFPA.
lmi
kønsdelene med en pikomat. Say cheese! I
selvsamme land forbyder en række svømmehaller
nu 6-8-årige drenge at gå med
deres mor i omklædningsrummet med det
argument, at især unge kvinder kan finde
drengenes tilstedeværelse krænkende.
Disse unge kvinder løser næppe billet til
Roskilde Festival. Endelig har man fat i
historien om det internationale badmin-
tonforbund, der først dekreterede kjolepåbud
til de kvindelige badmintonspillere –
”for at præsentere sporten æstetisk”, som
det lød – men nu har måttet trække det
tilbage under kraftig og vel berettiget anklage
for sexisme.
Man kan tilmelde sig nyhedsbrevet på
sexogsamfund.dk.
jc

Danser kun med drenge!
I
april fik jeg en rejeruse i fødselsdagsgave;
et smukt 17 m langt lysegrønt
net. Fra barnsben er jeg vant til og
elsker fjordrejer. Har også været med til
en varm sommerdag at stryge dem, men
kun til at mætte en kat. Så med rigtigt grej
selv at fange de små grå har jeg længe haft
lyst til. Forestiller mig, at processen både
på trods og på grund af besværet giver
glæde, tilfredsstillelse og er det hele værd.
Vi får se, man kan ifølge den glade giver
nyde rigtig mange ’rejer i trængsel’ i
Grøften i Tivoli for gavens pris.
En af mine veninder spurgte undrende:
”Er det ikke lige lovligt ambitiøst?”.
Måske, men helt min egen og i småtingsafdelingen.
Ambitioner har vi også på vore børns
vegne, og hvad er passende? Jeg har i mit
arbejde og gennem mine egne børns opvækst
oplevet mange ambitionsniveauer,
urimeligt høje, men ofte for lave. Selvtillid
er livgivende og del af den kærlighed,
ingen af os kan få for meget af. At et lille
selvværd omvendt kan følge én som en
våd hund livet igennem, er også smertelig
sandt. Børn er sårbare og skal beskyttes
mod overgreb af enhver slags, det er klart,
men udfordres med vores vilje, fantasi og
i respekt for deres følsomhed, tror jeg på.
Ellers snyder vi dem for noget værdifuldt.
Ambitioner er, indrømmet, en broget
affære og kan være både sjove og besyn-
kluMMEn (lat. columna)
derlige. Som når min danselærer fortæller
om en lille pige blandt 40 andre, der viderebringer
kravet: ”Min mor siger, jeg ikke
må danse dreng!” Selv om vi ønsker det
bedste, kan der være meget muligt og
umuligt at bære på små, spinkle skuldre.
Tungest er måske i virkeligheden, når det
er for let! Når vi, af angst for at støde dem
fra os, ikke tør fastholde et krav længere
end til et nej. Gider du ikke tysk? Synes
du klaver eller fodbold er kedeligt efter
fem uger? Jamen, så drop det.
Men hvornår rykker en oplevelse?
’Vi gider ikke mere –’
I foråret arbejdede en sanger og musikpædagog
en hel dag med mine konfirmander
i en gospel-workshop. Det var en
udfordring. For nogle af dem var det
grænseoverskridende bare at give det en
chance. ”Vi kan ikke; vi gider ikke mere”,
sagde de, men der var ingen medlidenhed,
forståelse eller tid til individuel nursing
fra den energiske korleder. Dagen
skulle udmunde i en koncert samme
aften.
Nu ved man ifølge Peter Plys aldrig,
hvad bier tænker, således heller ikke konfirmander.
Måske projektet forblev grænseoverskridende
for nogen, og om det
kan forsvares som omkostning for de
manges oplevelse, er et valg.
Mon ikke de klarer det. Gospel smit-
› KLUMME
ter, og aftenens koncert blev en bragende
succes. Korlederen kæmpede som David
mod Goliat og vandt, til stor overraskelse
for nogle og glæde for de fleste. Hvorfor?
Fordi hun turde overskride laveste fællesnævner
og insisterede på deres nærvær og
engagement, på én gang varmt og kompromisløst,
så de sammen fik troen på sig
selv og projektet.
Übung macht den Meister, det ved
konfirmander også. Jeg oplever bare, at
vores ambitioner på deres vegne ofte er
for lave, så deres forbehold, manglende
forventninger og tro på dem selv bliver
derefter. Vi skal møde dem, hvor de er,
men derfra netop i respekt og omsorg for
dem turde gå til, fastholde og også sammen
sprænge grænser. Så kommer der
altså uvægerligt flere og stærkere farver på
paletten.
Gad vide hvor rejers grænse går?
Ruserne skal røgtes ved solopgang, om
man gider eller ej, men jeg tror, der venter
en bonusoplevelse for en rejekælling. Ser
frem til at byde familien på et bjerg af
selvfangede fjordrejer med kølig hvidvin
til. Hvis de ellers går i rusen. ’Du har ikke
en chance – grib den!’, siger en gammel
graffiti, men den behøver ikke gælde rejerne.
Lene Bischoff­Mikkelsen, cand.theol.
sognepræst i Agedrup, Odense, supervisor
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at
skrive om psykologi.
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011 | SIDE 15

› ARBEJDSMARKED
SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011
Velkommen
til PPR
Ikke mange psykologistuderende gider PPR,
siger Anna Sofie Slot. Selv gik hun dog imod
strømmen og myterne og fik en overvældende
introduktion til sit liv som psykolog.

M
on ikke alle nyuddannede psykologer har gjort sig tanker
om, hvordan det første job ideelt ville være. Noget
helt andet er, hvordan det er i praksis. Her er eksisterende
myter ofte med til at sætte sit præg på forventningerne til,
hvad et job indebærer.
PPR er måske det arbejdsområde, der har lavest status blandt
psykologistuderende. Måske fordi kun et fåtal interesserer sig for
arbejdet med børn og deres netværk – mere sandsynligt på grund
af de mange myter, der verserer om området. Min egen studieårgang
var ingen undtagelse. I min studietid hørte jeg kun få give
udtryk for, at de ønskede at komme til PPR. Omvendt proklamerede
flere, at de ”i hvert fald ikke gad PPR!”
Hvor stammer de fortællinger om PPR fra, som bidrager til de
forudfattede meninger? Flere undervisere fortalte undervejs, at PPRarbejdet
er præget af travlhed, og at det er noget, man ganske simpelt
er nødt til at affinde sig med. Samtidig har de fleste kendskab til en
nyuddannet, som ”begyndte i PPR og bare havde helt vildt travlt allerede
fra den første dag.” Jeg selv er også stødt på eksempler, hvor en
nyuddannet psykolog er blevet introduceret til jobbet med en stor
mængde sager, der har ventet – men ikke med tilsvarende støtte og
vejledning i den første tid. Branchen har dermed et medansvar.
Imidlertid ses sådanne tilfælde også på andre områder. Mine
egne positive erfaringer som psykolog i en lille jysk PPR håber jeg
således også kan overføres på andre områder.
Manglende praktisk erfaring
Det er ingen hemmelighed, at psykologistudiet ikke just omfatter
megen praktisk erfaring. Selv om jeg tidligere har gjort mig nogle
PPR-relevante erfaringer, var det derfor begrænset, hvor godt jeg
følte mig klædt på, da jeg glad kunne takke ja til stillingen.
Glæden blev imidlertid hurtigt afløst af usikkerhed. Hvordan skulle
jeg dog nogen sinde kunne agere som psykolog?! Heldigvis blev jeg
et par uger før den aftalte startdato inviteret på besøg på arbejdspladsen.
Her blev jeg kort præsenteret for mine kommende kolleger og jobbet
i sin helhed, og min leder viste fuld forståelse for, at man som nyuddannet
ikke kan alt, men har behov for at lære gennem erfaringer.
Vi aftalte derfor, at jeg i de første to måneder ville få mulighed
for først at komme lidt med på sidelinjen og derefter selv tage sager,
men med rigelig mulighed for vejledning.
Som sagt, så gjort. Jeg indledte derfor min psykologkarriere
med at blive taget i hånden og guidet ind i denne nye, fagre verden.
Ikke sådan at jeg ustandselig kunne gemme mig bag en erfaren
psykolog, for min opfattelse og vurdering havde også en betydning!
Dette var noget, jeg fra første færd var meget bevidst om:
Det er gavnligt at få lov at forholde sig observerende de første par
gange, men undertiden skulle jeg jo gerne udvikle mig til en selvstændig
psykolog, der selv kan tage en beslutning.
At få lov at se en anden ’i aktion’ gav mig en idé om, hvordan
jeg selv kunne gøre tingene – og reflektere over ting, jeg måske selv
vil gøre anderledes. I stedet for stress, tvivl og følelsen af ikke at
slå til har jeg oplevet nysgerrighed, gåpåmod og glæde. Nysgerrighed
og gåpåmod forbundet med at være tilpas udfordret, og glæde forbundet
med, at det er fantastisk givende at arbejde som psykolog!
Et spørgsmål om ressourcer?
Der er run på på PPR-kontorerne, og det er selvfølgelig svært at
ansætte en psykolog, som i den første tid blot skal med på sidelinjen.
Jeg har været så privilegeret, at vi i mine første to måneder var
bemandet med en ekstra psykolog. Det har naturligvis haft en pris
for kommunen – men mon ikke den begrænsede ekstra lønudgift
giver bonus i sidste ende?!
I hvert fald har jeg kunnet nå at reflektere over de ting, jeg har
gjort, frem for at kaste mig hovedkulds ud i nye sager. Jeg har haft
tid til at fordybe mig i tidligere sagsakter, før jeg har lavet vurderinger
og foranstaltninger. Jeg har haft mulighed for at vende udfordringer
med erfarne kolleger og endnu vigtigere: De har taget sig
tid til at vejlede mig! Jeg har kunnet skabe en forbindelse mellem
teori og praksis, idet jeg har haft tid til lejlighedsvis at sætte mig ind
i teoretiske modeller, metoder og interventionsmuligheder. Endelig
har jeg nået at have mig selv med i de processer, jeg er gået ind i.
Jeg er overbevist om, at det fundament, der er blevet støbt i
min første tid som psykolog, vil være medvirkende til, at jeg kan
udvikle mig til en bedre psykolog, end jeg ville kunne uden den
megen guidning og vejledning. Samtidig vil jeg hurtigere kunne
finde min identitet som psykolog, fordi jeg netop har haft tid til at
reflektere over forskellige tilgange til arbejdet.
I orden at stille krav
Jeg påstår ikke, at der kun er én korrekt tilgang til arbejdslivet.
Selvfølgelig må det afhænge af den enkeltes behov.
Således har jeg da også selv noget, jeg kunne ønske mig: et fællesskab
med andre i en lignende situation. Dette er kendt på psykologistudiet
som teori/praksis-seminaret, hvor en gruppe studerende
mødes ugentlig under praktikforløbet for at drøfte forskellige
oplevelser. På større psykologarbejdspladser er der måske ikke
samme behov, da der kan være flere relativt nyuddannede, men
det gør sig ikke gældende, hvor jeg er. Jeg kunne ønske et fagligt
fællesskab med mulighed for for eksempel at drøfte konkrete metoder
– men mindst lige så meget kunne jeg ønske mig nogle ligestillede
at dele mine oplevelser, overvejelser og refleksioner med.
Hvad jeg gerne vil signalere med denne beretning, er, at det er
i orden at stille krav til en ordentlig introduktion frem for at være
overladt til sig selv. Samtidig håber jeg, at ledere rundtomkring vil
lade sig inspirere af, at selv om ressourcerne er knappe, kan det
godt lade sig gøre at tage en nyansat i hånden og sammen bevæge
sig ud i den verden, der venter.
Sker det, vil de unge psykologer også gide PPR. Jeg gider – og
har mod på mere!
Anna Sofie Slot, cand.psych., PPR­psykolog
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011 | SIDE 17

› FORSKNINGSNYT
Hvem husker glade
minder bedre end
triste?
T
idligere undersøgelser har vist, at man kan hæve humøret
hos almindelige forsøgspersoner ved blot at bede dem
dvæle en stund ved nogle behagelige minder om positive
og glade begivenheder i deres tidligere tilværelse. På samme måde
kan man også sænke humøret hos forsøgspersoner ved at bede
disse om at tænke tilbage på triste og ubehagelige minder.
Vores brug af hukommelsen kan altså i høj grad påvirke vores
humør, og da vi alle vel foretrækker et godt humør frem for et dårligt,
skulle man jo tro, at vi i dagliglivet mere eller mindre vilkårligt
styrede vores hukommelse efter de gode frem for de dårlige
minder for på den måde at forbedre vores humør. Det er der da
også visse undersøgelser, der har bekræftet. Man har både fundet,
at vi i almindelighed har lettere ved at fremdrage positive end
negative minder fra hukommelsen, samt at mennesker ofte – når
de er i lidt dårligt humør – spontant søger at fremkalde gode minder
for at løfte humøret lidt. Det er dog ikke blot, når man er alene
og gerne vil have et lidt bedre humør, at man søger gode minder
– det gør vi også ofte, når vi er sammen med andre og gerne vil
have godt humør i dette samvær. Så er det meget almindeligt, at
man netop taler om gode og sjove erindringer for at løfte det fælles
humør.
Hvis vi altid kunne løfte vores humør med gode minder, hvorfor
er nogle af os så alligevel jævnt hen i dårligt humør i længere
tid ad gangen? Det kan selvfølgelig være, at nogen simpelt hen har
så meget ydre grund til tristhed eller ligefrem depression, at selv
de bedste minder ikke kan forjage dette velbegrundede dårlige
humør. Men ifølge to forskere fra Yale University kunne det også
bero på, at nogle mennesker af forskellige grunde ikke er gode til
eller ikke i stand til at løfte deres eget humør med positive minder
så godt som de fleste af os.
ForSkningSnYt
Redaktionsgruppen:
Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)
SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011
Den idé, at nogle måske er dårligere end andre til at løfte humøret
med positive minder, har de to nævnte psykologer nu udforsket
i en spændende undersøgelse. De to forskere opstillede på
forhånd den hypotese, at der kunne være nogle specielle egenskaber
ved både følelseslivet og tankelivet hos dem, der var dårlige til
at løfte deres humør med positive minder. Hvad følelseslivet angår,
er det velkendt fra den tidligere forskning, at en depressiv,
trist stemning kan medføre overvægt af negative frem for positive
minder. Når man beder mennesker i en depressiv tilstand om at
tænke tilbage på deres barndom, beretter de ofte om triste og
ulykkelige begivenheder, mens de samme mennesker, efter at
depressionen er helt overstået, snarere kommer i tanke om positive
barndomsminder. Man har også mere eksperimentelt påvist, at
forsøgspersoner, efter at være påført et dårligt humør ved at tænke
længe over triste minder, bagefter udviser en særlig god hukommelse
for nye, negative begivenheder, mens andre forsøgspersoner,
der ikke har fået humøret påvirket, bedre husker nye, positive
begivenheder.
Da nogle personer jævnligt befinder sig i en let nedtrykt
sindsstemning (dysfori), gik forskernes første hypotese ud på, at
dysfori hos forsøgspersoner kunne medføre, at de havde sværere
ved at komme i tanke om positive begivenheder (eller lettere ved
at komme i tanke om negative begivenheder), siden de ikke kunne
løfte sig selv op fra det dårlige humør.
Hvad det tankemæssige angår, ved man fra tidligere undersøgelser,
at mennesker, der kommer ud for ubehagelige begivenheder,
ofte reagerer ved enten at prøve at slå disse begivenheder ud
af hovedet, altså ved at undgå at tænke over dem, eller ved netop
at tænke mere grundigt over begivenhederne. Ofte finder de så ud
af, at det måske ikke var så skidt endda, når det ses i andre sammenhænge.
Det første kalder forskerne for tankeundertrykkelse
(svarende til begrebet fortrængning) og det andet for revurdering
(svarende til det vi på dansk kalder omtanke), og det ser faktisk ud
til, at de fleste af os i dagliglivet overvejende er tilbøjelige til enten
det ene eller det andet. Den tankemæssige hypotese, som de to
forskere fremsatte i deres undersøgelse, gik derfor ud på, at de
mennesker, der revurderer negative begivenheder, så de ikke læn-

gere ser så rent negative ud, måske vil have bedre evne til at løfte
deres eget humør ved at have lettere ved at komme i tanke om
positive begivenheder.
For at udforske disse to hypoteser (den følelsesmæssige og den
tankemæssige) fandt forskerne frem til en større gruppe af forsøgspersoner,
der dels varierede med hensyn til graden af dysfori
(de fleste lå lavt, men noget færre lå temmelig højt), dels varierede,
med hensyn til om de i dagliglivet overvejende var tilbøjelige til
revurdering eller fortrængning ved dårlige begivenheder.
Derefter blev alle forsøgspersonerne udsat for en hukommelsestest,
hvor de blev præsenteret for en række stikord, og ved hvert
stikord skulle de så hurtigt som muligt søge at komme i tanke om
et minde, der svarede til dette stikord. Der var dels positive stikord,
som måtte forventes at fremkalde positive minder (glæde,
lykkelig, kærlighed, heldig osv.), dels negative ord, der ligeledes
forventedes at give anledning til negative minder (sorg, skuffelser,
bitterhed, svigtet osv.).
Man fik eksperter til at score graden af positive og negative
følelser i de beskrevne erindringer (ud fra videooptagelser), og det
viste sig nogenlunde som forventet, at de forsøgspersoner, der var
særlig dysforiske, berettede om klart mere triste følelser ved de
negative ord, men dog ikke om mindre positive følelser ved de
positive ord. De forsøgspersoner, der var præget af tendens til
revurdering (snarere end fortrængning), var lige omvendt bedre
end de andre forsøgspersoner til at komme i tanke om særligt
glade minder med et stærkt, positivt følelsesindhold, men dog
ikke dårligere end de andre til at komme i tanke om triste minder.
Endelig var tendensen til fortrængning ikke så meget forbundet
med styrken af det følelsesmæssige indhold i de to typer af erindringer,
men derimod med den hurtighed, hvormed erindringerne
opstod: De negative stikord vakte hos forsøgspersonerne med
tendens til fortrængning langt hurtigere negative erindringer
(som om de fortrængte erindringer lå parate til at trænge ind i
hukommelsen).
At triste følelser øger tendensen til triste erindringer, som igen
forstærker de triste følelser, kan støtte hypotesen om, at der bag en
alvorlig depression kan ligge en ond cirkel af negative følelser og
negative tanker, der vedvarende forstærker hinanden. Dette er
netop en af de ting, man forsøger at afhjælpe med kognitiv terapi
mod depression.
At personer, der omvendt har en tendens til positiv tænkning
på den måde, at de søger at tænke over negative ting, så disse ikke
længere bliver så rent negative, får flere positive følelser, er netop
en af pointerne i den nye positive psykologi, der blandt andet
handler om, hvordan vi ved at fokusere på det positive i livet kan
få et vedvarende bedre humør i dagliglivet.
tn
Kilde: Wisco, B.E. & Nolen-Hoeksema, S. (2010). Valence of autobiographical memories:
The role of mood, cognitive reappraisal, and suppression. Behaviour Research and
Therapy, 48. 335-340.
› FORSKNINGSNYT
Forbindelse mellem
stress og demens?
D
emens er, som en forsker for nylig har udtrykt det, ved at
blive et monstrøst problem i de moderne samfund.
Takket være enorme fremskridt i behandling og forebyggelse
af de sygdomme, som mange tidligere døde af i en yngre
alder (især hjertesygdom og kræft), bliver vi nu i gennemsnit
ældre og ældre. Men der er altså en sygdom, som man stadig ikke
kan forebygge og kun i meget beskeden grad behandle: demens.
Og da demens især rammer ældre mennesker, bliver der stadig
flere demente ældre i vores moderne samfund. For tiden når ca.
hver tredje at blive mere eller mindre dement, inden de dør, og de
mange demente mennesker kræver en meget omkostningstung
pleje i det daglige liv på de plejehjem.
Det personale – især sosu-assistenter – der til daglig arbejder
med pasningen af demente mennesker, har det ikke alene fysisk
hårdt, men også psykisk. Forskellige undersøgelser tyder på, at
dette arbejde kan være noget af det mest stressende i hele plejesektoren.
At demenspleje kan være særlig stressende, kan give anledning
til frygt for en ond cirkel, hvis de forskere, vi omtaler nedenfor,
har ret i, at mange års stress kan øge risikoen for senere at
blive dement! Denne antagelse kan i det hele taget forekomme
ildevarslende i lyset af den tilsyneladende store stigning i antallet
af mennesker, der går ned med stress på nutidens arbejdspladser
– og ikke blot i demensplejen.
Ideen om, at stress ud over at øge risikoen for stort set alle
andre fysiske sygdomme også skulle øge risikoen for demens, blev
fremsat allerede i slutningen af 1990’erne. Der påviste man ved
dyreforsøg, at stresshormonet cortisol kunne virke ødelæggende
på den del af hjernen, der især har med hukommelse at gøre,
nemlig hippocampus, og svigtende hukommelse er et af de første
og vigtigste tegn på demens hos mennesker.
Indtil for et års tid siden har man dog ikke kunnet påvise
overbevisende, at stress direkte kunne øge risikoen for demens.
Man fandt ganske vist i nogle undersøgelser, at der i de sidste år
før demensdiagnosen ofte forekom perioder med øget følelsesmæssige
ustabilitet og stresslignende tilstande, men de fleste forskere
mente, at dette blot var tidlige symptomer på – og altså ikke
årsager til – demensudviklingen. Man ved nemlig fra tidligere
hjerneundersøgelser, at de ændringer, der sker i hjernen hos demente,
begynder allerede fem og måske ti år før diagnosen kan
stilles.
Men inden for det sidste års tid er der kommet hele to ganske
omfattende undersøgelser, som begge meget stærkt tyder på, at
lange perioder med stress tidligt eller midt i livet kan varsle særlig
risiko for demens i alderdommen.
Den første undersøgelse er foretaget i Sverige i et samarbejde
mellem svenske og amerikanske forskere. Denne undersøgelse er
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011 | SIDE 19

› FORSKNINGSNYT
helt enestående i forskningen på dette område, fordi den omfatter
1.500 kvinder, som er blevet fulgt i næsten 40 år fra 1968, hvor de
var 38 år eller lidt ældre, til den sidste followup-undersøgelse i
2005. Alle de 1.500 kvinder blev tre gange gennem voksenalderen,
nemlig i 1968, i 1974 og i 1980, bedt om at udfylde et spørgeskema,
som bl.a. omhandlede deres eventuelle oplevelse af at være
hyppigt eller kronisk stressede i dagliglivet.
Efterhånden som de pågældende mennesker nåede op i
70-80-årsalderen, fandt man, at godt en tiendedel (166 kvinder)
var blevet demente. Spørgsmålet var så nu, om der var nogen sammenhæng
mellem de tidligere oplysninger om stress i dagliglivet
helt tilbage i 40- til 50-årsalderen og den senere demensudvikling
i 70- til 80-årsalderen. Det var der i høj grad!
De kvinder, der havde rapporteret om stress ved én af de tre
undersøgelser, havde dog blot 10 % højere risiko for demens end
dem, der aldrig havde rapporteret om hyppig eller kronisk stress i
dagliglivet. Men de kvinder, som to ud af de tre gange havde svaret
bekræftende på spørgsmålet om stress i dagliglivet, havde 75 %
større risiko for demens. Værst så det dog ud for de kvinder, som
SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011
havde rapporteret om høj stress ved alle tre undersøgelser i de tolv
år fra 1968 til 1980. Disse kvinder havde 250 % større risiko for
demens end de ustressede kvinder.
Megen stress i næsten alle årene i 38-50-årsalderen så altså
ifølge denne undersøgelse ud til at medføre to til tre gange større
risiko for demens senere i livet.
Inden man bliver alt for stresset af disse fund, skal det fremhæves,
at de ikke beviser – definitivt – at stress kan føre til demens.
Det kan tænkes, at de arvelige anlæg, der fører til demens
sent i livet, også fører til høj følsomhed for stress tidligt i livet.
Denne hypotese kan man først få testet, når man til bunds kender
de pågældende arvelige anlæg, og det gør man desværre langt fra
endnu. En anden begrænsning ved den svenske undersøgelse er,
at den kun omfattede kvinder, så man kan ikke vide, om den samme
sammenhæng også gælder for mænd. Men lige det fremgår
tilsyneladende af en anden nyere undersøgelse.
Den anden undersøgelse, der tyder på en forbindelse mellem
stress og demens, omfattede mange tusinde ældre amerikanske
mænd, som alle havde været soldater under enten Korea-krigen
helt tilbage i halvtredserne eller i Vietnam-krigen fra først i tresserne
til midt i halvfjerdserne. Fra en database med 390.000 tidligere
soldater fandt man frem til ca. 5.000, der efterfølgende havde
lidt i årevis af PTSD, som er karakteriseret ved vedvarende nervøsitet
og følelsesmæssig uro, tab af glæde ved mange ting i tilværelsen,
og hyppige genoplevelser af skræmmende krigsbegivenheder
(flashbacks). Desuden fandt man frem til 5.000 andre tidligere
soldater, som på alle måder svarede til de første 5.000, bortset fra
at denne anden gruppe af soldater ikke havde udviklet PTSD efter
krigsoplevelserne.
Da man så på forekomsten af demens hos disse 70-90 år gamle
tidligere soldater, viste det sig, at hyppigheden af demens i gruppen
uden posttraumatiske stressforstyrrelser var 4,5 %, mens den i
gruppen af soldater med langvarige, efterfølgende stressforstyrrelser
var mere end dobbelt så høj, nemlig 11,1 %.
Dette fund svarer således ganske godt til resultaterne af den
svenske undersøgelse med stressede kvinder, så tilsammen tyder
de to undersøgelser stærkt på, at langvarig stress kan øge risikoen
for demens senere i livet. Men også ved den amerikanske undersøgelse
er det muligt, at forklaringen kan være af genetisk art, altså
at gener, der prædisponerer for demens også prædisponerer for
stærkere, følelsesmæssige reaktioner og udvikling af PTSD. De
amerikanske forskere mener dog, at det er mest sandsynligt, at
stress faktisk kan være en medvirkende årsag til senere demens.
tn
Kilder: Johansson, L., Guo, X., Waern, M., Östling, S., Gustafson, D., Bengtsson, C. &
Skoog, I. (2010). Midlife psychological stress and risk of dementia: a 35-year longitudinal
population study. Brain, 133. 2217-2224.
Qureshi, S.U., Kimbrell, T., Pyne, J.M., Magruder, K.M., Hudson, T.J., Petersen, J.J., Yu,
H.-J., Schulz, P.E. & Kunik, M.E. (2010). Greater Prevalence and Incidence of Dementia in
Older Veterans with Posttraumatic Stress Disorder. Journal of the American Geriatrics
Society, 58. 1627-1633.

Tænk hvis din partner
havde en affære!
I
evolutionspsykologien, som handler om at forklare psykiske
fænomener ud fra menneskets udviklingshistorie, har man i
nogen tid ment at kunne forklare nogle særlige fund vedrørende
kønsforskelle ved jalousi ud fra visse antagelser om, hvad
menneskets udviklingshistorie betyder for vores tendens til at
blive jaloux.
Konkret drejer de omtalte fund sig om følgende: Når man
beder forsøgspersoner om at forestille sig, at deres partner har
været dem seksuelt utro med en anden, reagerer mænd i gennemsnit
noget mere stærkt og negativt end kvinder. Ifølge evolutionspsykologien
beror det på følgende: For en mand ville den kvindelige
partners utroskab – både i fortid og nutid – betyde risiko for,
at han kommer til at bruge sit liv på at opfostre børn med andre
gener end hans egne. Det ville fra et biologisk synspunkt være
spild af forplantningsevne, fordi denne evne især handler om at
forplante sig selv, altså at videreføre sine egne gener. Derfor – siger
evolutionsteorien – opstod der i mændenes udvikling en særlig
trang til at bekæmpe seksuel utroskab hos hustruen.
Invitation til 5. og 6. december 2011 i København
› FORSKNINGSNYT
At kvinder i disse undersøgelser ikke udviser en lige så voldsom,
negativ reaktion på mandens seksuelle utroskab, kan ifølge
teorien forklares med, at kvinder jo altid ved, hvem der er deres
egne børn, så her har de intet at frygte, og selv om manden spreder
sine gener via fremmede kvinder, begrænser det jo ikke
hendes egen forplantningsevne. Derfor betyder seksuel utroskab
mindre – bare manden vedvarer med at hjælpe med at opfostre
deres fælles børn.
Dette sidste vedrørende mandens trofasthed er emnet for det
andet fund i udforskningen af kønsforskelle vedrørende jalousi:
Hvis man beder folk om at forestille sig, at deres partner er dem
følelsesmæssigt utro ved at være forelsket i en anden (men ikke
seksuelt utro), så ser man den modsatte forskel i styrken af jalousi:
Her reagerer kvinderne i gennemsnit med stærkere negative følelser
end mænd! Også dette forklarer forskerne ud fra evolutionsteorien.
Hvis en kvinde opdager, at hendes mand er ved at blive
forelsket i en anden kvinde, risikerer hun at miste en (i fortiden
nødvendig) partner i opfostringen af deres eventuelle fælles børn,
og det har ifølge teorien medført, at der er opstået en særlig stærk,
negativ følelsesmæssig reaktion hos kvinder, når de ser tegn på
følelsesmæssig utroskab hos deres mænd. For manden var det
ikke lige så farligt for hans forplantningsevne, hvis kvinden så ud
til at forelske sig i en ny partner (der endda måske ville opfostre
INTERNATIONAL
MINDFULNESS-KONFERENCE
– en økonomisk og menneskelig gevinst i forhold til at øge arbejdsglæden og mindske sygefraværet
5. december: Dagen byder på oplæg, et bredt indblik i de nyeste forskningsresultater og forskellige metoder at
arbejde med Mindfulness på. Oplægsholderne er internationalt anerkendte forskere og oplæggende
holdes på engelsk. Der er mulighed for at benytte simultantolkning.
6. december: Her kan du vælge den session, der har din største interesse og få dybdegående indblik i konkrete
arbejdsteknikker gennem teori og øvelser.
Konferencens oplægs- og sessionsholdere:
n Mark Williams, Professor i klinisk psykologi fra Oxford University, forsker bl.a. i behandling af depression.
n Ruth Baer, Professor i klinisk psykologi fra University of Kentucky, bruger bl.a. mindfulness-baseret stressreduktion.
n Susan Bögels, Professor, klinisk psykolog og psykoterapeut fra University of Amsterdam, er bl.a. specialist i
Mindfulness for børn og deres forældre.
n Antonia Sumbundu, cand.psych. fra Københavns Universitet, klinisk psykolog, superviserer bl.a. erhvervsfolk i
Mindfulness.
Læs mere, og tilmeld dig på: www.jobkonsortiet.dk/konference
Bag JOBkonsortiet står en række førende virksomheder, hvis kernekompetencer ligger inden for udvikling af human ressource-området.
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011 | SIDE 21

› FORSKNINGSNYT
hans egne børn); dels kunne han bruge sin større fysiske styrke til
at forhindre hende i at forlade ham (og det sker sørgeligt nok selv i
nutiden), og dels kunne han bare selv finde en ny partner og få
nye børn.
Alt dette har man altså vidst i nogen tid, men nu mener to
amerikanske evolutionspsykologer at kunne udbygge evolutionsteorien
yderligere ved at tilføje en ny brik i forskningen. De to
forskere bad nemlig ikke alene deres forsøgspersoner (800 yngre
mænd og kvinder) om at forestille sig, at deres partner havde en
seksuel affære med en anden; de bad halvdelen af forsøgspersonerne
om at forestille sig, at denne seksuelle affære var af homoseksuel
art!
Denne undersøgelse handlede kun om seksuel (og ikke om
følelsesmæssig) utroskab, men den fokuserede på spørgsmålet om,
hvorvidt det gjorde nogen forskel, at den seksuelle utroskab omfattede
sex med en af modsat eller en af samme køn.
Alle de mandlige forsøgspersoner blev bedt om følgende:
”Forestil dig, at din partner en dag fortæller dig, at hun har haft
sex med en fremmed (…), men at hun fortryder det, og ønsker at
opretholde jeres parforhold. Hvor meget vil du efter denne oplysning
være villig til at fortsætte jeres parforhold?” For halvdelen af
mændenes vedkommende stod der en fremmed kvinde og for den
anden halvdel en fremmed mand. For kvindernes vedkommende
stod der ligeledes en fremmed mand for den ene halvdels vedkommende,
og en fremmed kvinde for den anden halvdel.
Efter at have forestillet sig den seksuelle utroskab skulle hver
forsøgsperson altså angive sandsynligheden for, at han eller hun
ville fortsætte parforholdet. Det foregik ved, at forsøgspersonerne
skulle sætte et kryds ud for et af tallene: 0, 10, 20, 30 osv. op til
100 % som angivelse af den formodede sandsynlighed for, at de
ville fortsætte parforholdet.
I denne undersøgelse fandt man ikke nogen kønsforskel i
graden af villighed til at fortsætte parforholdet, når det var en
heteroseksuel affære, der var tale om: Hos både mænd og kvinder
var villigheden til at fortsætte parforholdet meget lav (omkring
20-30 %) efter denne begivenhed. Den manglende kønsforskel i
denne undersøgelse begrunder forskerne med, at man ikke spurgte
om den følelsesmæssige reaktion, men om villigheden til at
fortsætte – det gør åbenbart en forskel.
Men i gruppen, der havde forestillet sig, at der var tale om en
homoseksuel affære, var der en anderledes slående kønsforskel!
De mænd, der havde forestillet sig deres partners homoseksuelle
affære, var langt mere (60 %-70 %) villige til at fortsætte parforholdet
end de kvinder, der havde forestillet sig, at deres partner
havde haft en homoseksuel affære; her var kvindernes villighed til
at fortsætte parforholdet nede på 15 %-20 %.
Disse resultater kan ifølge de to forskere også forklares med
evolutionsteorien: En mand, hvis kvindelige partner dyrker sex
med en anden kvinde, oplever jo ingen fare for selv at komme til
at opfostre et barn med fremmede gener – men ser måske endda
den nye kvinde som en ekstra befrugtningsmulighed.
SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011
En kvinde, derimod, der ser sin partner danne seksuel forbindelse
med en anden mand, vil ifølge teorien reagere på nogenlunde
samme måde som ved heteroseksuel utroskab: Med alvorlig
frygt for at blive forladt, og måske med endnu stærkere frygt ved
den homoseksuelle utroskab (der var jo også en lille nedgang fra
20-30 % til 15-20 % villighed til at fortsætte efter en homoseksuel
affære), fordi en mand, der foretrækker sex med en anden mand,
måske mere definitivt signalerer ophør af interesse i ikke blot den
tidligere kvindelige partner, men med alle kvindelige partnere
– og dermed mindre håb om tilbagekomst.
De to forskere bemærker dog, at den meget lave villighed til at
fortsætte et parforhold for kvinder, der forestiller sig deres partner
i en homoseksuel affære, også kan tænkes at bero på frygt for aids.
tn
Kilde: Confer, J.C. & Cloud, M.D. (2011). Sex differences in response to imagining a
partner’s heterosexual or homosexual affair. Personality and Individual Differences,
50. 129-134.
Religion forstærker
føjeligheden
M
an taler om symmetriske og asymmetriske relationer
mellem to parter (enkelte mennesker eller grupper)
afhængig af magtrelationen mellem de to parter: Hvis
de opfører sig jævnbyrdigt og udviser lige meget magt i deres
indbyrdes samvær og fælles aktiviteter, som fx mellem to gode
venner eller et ligestillet ægtepar, er der tale om et symmetrisk
forhold. Hvis der er tale om et forhold, hvor den ene part har
meget mere magt end den anden – fx en over- og en underordnet,
eller et ægtepar med gammeldags kønsroller – er der tale om et
asymmetrisk forhold, hvor den mindst magthavende må udvise
lydighed og føjelighed over for den, der har mest magt i forholdet.
Det er en almindelig antagelse, at den religiøse verden indeholder
den måske mest asymmetriske af alle relationer mellem to
parter, nemlig det religiøse forhold mellem mennesket og dets gud
(eller dennes vigtigste stedfortræder på jorden). For stærkt religiøse
er Gud en instans, der må adlydes, og den religiøse person må
således totalt underkaste sig sin guds – formodede – forlangende.
Men selve ideen eller hypotesen om, at religion indebærer en
tendens til særlig føjelighed og underkastelse, er dog ifølge to
belgiske forskere ikke blevet undersøgt videnskabeligt endnu. Det
har de så selv for nylig rådet bod på igennem to ganske interessante
eksperimenter.
Det første eksperiment handlede om forsøgspersonernes tanke-
eller idéverden og søgte at afsløre, om religiøse ideer specielt
ville fremkalde tanker om føjelighed og underkastelse. For at belyse
dette nærmere lod de to forskere en række forsøgspersoner

gennemgå følgende procedure: Hver forsøgsperson sad foran en
skærm, hvor der en gang imellem kom et X til syne midt på skærmen,
og så skulle forsøgspersonen fæstne blikket nogle sekunder
på dette sted på skærmen. Kort efter X’et kom der et lynhurtigt
ord, der blot blev vist på skærmen 1/30 sekund og umiddelbart
efter blev dækket af en række X’er, der ville forhindre, at ordet blev
stående i længere tid på forsøgspersonernes nethinde. Tidligere
undersøgelser har vist, at sådanne lynhurtige ord sjældent bliver
opfattet bevidst, men dog alligevel kan påvirke sindet nok til at
kunne fremkalde ord, som minder om det fremviste ord.
Den omtalte række X’er, der skulle udslukke billedet af det lynhurtige
(ubevidste) ord, blev blot et sekund senere afløst af en
række bogstaver, som enten udgjorde et ord eller netop ikke dannede
et ord. Det var nu forsøgspersonens opgave at trykke på den
ene af to knapper, afhængig af om han eller hun så et ord eller ej i
den fremviste række af bogstaver.
Tidligere undersøgelser har vist, at et menneske, som på forhånd
var påvirket til at tænke på bestemte ord, fx grøntsager, var
hurtigere til at afgøre, om rækken af bogstaver dannede et ord, når
dette ord hørte til de ord, forsøgspersonen var mindet om, fx
ærter.
Konkret foregik den belgiske undersøgelse således, at halvdelen
af forsøgspersonerne så ubevidste ord, som skulle fremkalde
religiøse mindelser såsom: Gud, præst, paradis, sjæl, kirke osv.
Den anden halvdel af forsøgspersonerne blev ikke påvirket med
sådanne religiøse mindelser. Blandt de ord, som begge grupper
blev testet med i den efterfølgende reaktionstidstest, var der flere
ord, der vedrørte underkastelse eller føjelighed, fx lystre, adlyde,
tjene, underkaste og underordne.
Resultatet af dette eksperiment viste tydeligt, at de forsøgspersoner,
der blev påvirket med ubevidste, religiøse mindelser, var
hurtigere til at ’se’ netop de ord, der handlede om føjelighed og
underkastelse. Det tyder unægtelig på, at der i menneskets sind
ofte er en særlig forbindelse mellem religiøse tanker og tanker om
føjelighed og underkastelse som udtryk for den asymmetriske
relation til de religiøse magthavere, vi talte om i begyndelsen af artiklen.
Men én ting er, at religion og føjelighed hænger sammen i
folks tankeverden, men vil det også vise sig i deres adfærd? Vil
man rent faktisk opføre sig mere føjeligt i en bestemt situation,
hvis man er blevet bragt i en religiøs sindsstemning?
Dette spørgsmål testede de to belgiske forskere i deres andet
eksperiment. Her blev hver forsøgsperson bedt om at samarbejde
med en anden forsøgsperson om at lave en annonce for en ny
slags butik. Den anden (og fiktive) forsøgsperson – som den rigtige
forsøgsperson aldrig så – sad angiveligt i naborummet og havde
allerede skrevet sit forslag til en annonce. Den rigtige forsøgsperson
skulle nu give en kort evaluering af dette annonceforslag
og skulle så selv udarbejde sit eget forslag til en annonce, som han
eller hun ville få kritik af fra den anden forsøgsperson i naborummet
senere.
› FORSKNINGSNYT
Efter at have afleveret sit forslag til en annonce fik forsøgspersonen
at vide, at der ville gå lidt tid, inden han ville modtage sin
kritik, og man ville benytte denne ventetid til lige at få overstået et
andet eksperiment, der ikke havde noget med det første at gøre.
Dette andet eksperiment var netop det eksperiment (med ubevidste
ord og efterfølgende bogstavrækker), vi omtalte ovenfor. Også
i dette eksperiment blev halvdelen af forsøgspersonerne påvirket
med religiøse ord, mens den anden halvdel ikke blev bragt i en
sådan ubevidst religiøs sindsstemning.
Herefter fik alle forsøgspersonerne deres kritik fra den anden
forsøgsperson, og i alle tilfælde var den enslydende kritik hård og
negativ, endda hånlig!
Efter således at være blevet skuffede og vrede over den negative
kritik af deres annonceforslag fik forsøgspersonerne at vide, at
de lige til sidst skulle afslutte med en lille undersøgelse, hvor man
ville teste begge forsøgspersonernes viden om film, altså også
”kritikerens” viden. De skulle derfor udvælge nogle spørgsmål om
film fra en længere række af mulige spørgsmål, hvor hvert spørgsmål
var scoret i sværhedsgrad fra et til fem (sværest).
Derefter fik halvdelen af hver af de to grupper af forsøgspersoner,
inden de udvalgte spørgsmålene, følgende besked fra forsøgslederen:
”Jeg synes, du fik så urimelig, negativ kritik på dit annonceforslag,
at du burde give igen ved at vælge nogle rigtigt svære
spørgsmål, som ham ved siden af sikkert ikke kan svare på.” Den
anden halvdel af forsøgspersonerne fik ikke denne opfordring fra
forsøgslederen.
Hvis man nu forventede, at de forsøgspersoner, der var bragt i
en religiøs stemning, ville opføre sig som særligt gode mennesker
og ikke vælge svære spørgsmål trods opfordringen, tog man fejl.
Disse forsøgspersoner – altså dem, der tidligere var blevet påvirket
med religiøse ord – udviste derimod øget føjelighed og udvalgte i
højere grad svære spørgsmål, som de blev opfordret til af forsøgslederen.
De forsøgspersoner, der ikke var blevet påvirket med
religiøse ord, lod sig ikke så meget påvirke af forsøgslederens
opfordring til at vælge særligt svære spørgsmål, så man kunne
konkludere, at det netop var den religiøse sindsstemning, som
havde fremkaldt en øget føjelighed i adfærden hos de religiøst
påvirkede forsøgspersoner.
Det lykkedes altså faktisk de belgiske forskere at påvise, at
religiøse tanker ikke bare medfører tanker om føjelighed, men
også faktisk føjelighed i adfærden, selv når denne føjelighed indebærer,
at andre mennesker vil blive udsat for ubehag!
tn
Kilde: Saroglou, V., Corneille, O. & Van Cappellen, P. (2009). “Speak Lord, Your Servant
Is Listening”. Religious Priming Activates Submissive Thoughts and Behaviors.
The International Journal for the Psychology of Religion, 19. 143-154.
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011 | SIDE 23

› ANMELDELSE
De der blev tilbage
En psykolog står bag en nyudgiven bog med portrætter af efterladte til personer, der har
taget deres eget liv. 30 efterladte står frem med de ord og følelser, selvmordet har affødt.
” D I bogen fortæller 30 personer direkte og ærligt om,
e der blev tilbage” er en velskrevet, vedkommende
og rørende portrætbog om efterladte efter selvmord.
hvordan de lever videre med den smertelige livserfaring, det er, at
en nærtstående har begået selvmord.
I Danmark er der 6-700 personer, der hvert år begår selvmord.
Det betyder, at der hvert år er mindst 4.000 nye personer, som helt
tæt skal leve videre med, at en pårørende har taget sit eget liv. Det
er dem, der blev tilbage, og det er dem, som fortæller i denne bog.
Man kan ikke undgå at blive berørt og involveret, når man læser
sig igennem bogens beretninger. Jeg tror, de fleste vil læse bogen
plukvis, for hvert enkelt historie skal synke lidt ind og fordøjes,
før man går videre til den næste. Men det er rigtig fint, og hvor
får man dog sympati for og lyst til at møde disse mennesker. Det
er utrolig bevægende at få indblik i deres tanker og følelser, i deres
strategier for at leve et godt liv videre frem, i den hjælp, de har
fået og ikke fået, og i det, der lindrer og bringer livet videre – og
det, der ikke gør.
Bogens portrætpersoner har forskellige relationer til dem, som
er døde. Der er forældre til børn, som har begået selvmord. Der
er børn til forældre, ægtefæller til mænd og hustruer, søskende og
nære venner. Der er mænd og kvinder, ældre, midaldrende og yngre.
De kommer fra hele landet, fra storbyer, provinsbyer og fra landet.
Alle er de helt almindelige mennesker med helt almindelige
liv, som har stået med den kæmpe udfordring, det er at få mening
i en livssituation, der på mange måder forekommer meningsløs.
Livsbekræftende læsning
”De der blev tilbage” er ikke en typisk fagbog, hvor almindelige
reaktioner på selvmord beskrives systematisk og i bullit-form.
Bogens ærinde er ikke at teoretisere eller ensgøre de efterladtes
tanker og følelser. Tværtimod gives der på helt jordnær vis stemme
til nuancerne i de forskellige følelser og tanker, som de efterladte
lever videre med, og som de individuelt forsøger at skabe mening
i.
SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011
Bogen bevæger sig igennem fortællingerne fra vreden over
”hvordan kunne han dog finde på det” til, at den efterladte ser selvmordet
som en kærlighedsgave. ”… så jeg kunne komme videre
med mit liv. Selv om det jo ikke er en gave, nogen ønsker at modtage
…”. Det er med andre ord hele mennesker, som videreformidler
en uakademisk lokal mangfoldighed af livsvisdom og levet erfaring.
Alle portrætpersonernes liv er blevet ændret af mødet med
selvmordet, og alle har fået en oplevelse af nye positioner på liv og
død, nye erkendelser af, hvordan livet og døden er forbundet til
hinanden som uadskillelige størrelser. Bogen går på denne måde
imod tidens tendens til, at livet altid skal være lykkeligt og let, og
den viser, hvordan døden er en del af livet – og at vi vælger at leve
hver dag. Netop derfor bliver bogen livsbekræftende læsning.
Om at finde en mening
Bogen er i sin nuancerede stil fri for normativ stillingtagen over
for selvmordet som handling eller over for, hvordan man lever
bedst muligt videre med det. Og dog bliver det gennem bogens
fortællinger tydeligt for mig, hvor stor den meningsskabende proces
er for det enkelte menneske.
De efterladte kæmper for at finde en mening med selvmordet
og kan ofte finde lindring, når meningen er til at få greb om:
”Frederik gjorde sig altid umage, han ville noget med sit liv. Men
det hele blev taget fra ham, og det sagde han ’nej tak’ til. Den beslutning
har jeg respekt for. Det lyder måske mærkeligt, fordi jeg
er hans mor, men sådan har jeg det.” Dette er forskelligt fra i de
tilfælde, hvor meningen er svær at finde, fx fordi ingen anede uråd
forud for selvmordet: ”Det er fortsat svært, at vi ikke så det komme.
Jeg er bange for, at der er andre, der er noget galt med, uden
at jeg opdager det. Han skulle have sagt noget. Han skulle have lagt
et brev.”
Bogen viser også, hvor vigtigt det er, at mindet, fodaftrykket
og i en vis forstand personen lever videre hos de efterladte: ”Til
min datters konfirmation skrev jeg en sang til hende, på hendes

fars yndlingsmelodi, som slet ikke handler om konfirmation. Men
det skulle bare være den, for så var hendes far også lidt med. Jeg
gør meget ud af, at han skal fylde, og det blev faktisk en rigtig dejlig
konfirmation, fordi alle både kunne grine og græde.” Igen til
forskel fra den absolutte modpol: ”Min far døde og var væk; det er
jo, som det er. Men tabuiseringen, den troede jeg ikke, jeg ville
overleve.”
Noget, jeg kan ikke undgå at hæfte mig ved, er, hvor hjerteskærende
frustrerende og ufølsomt mødet med det psykiatriske
system ofte har været. Som faderen, der fandt over 24 behandlernavne
i din afdøde datters psykiatriske journal: ”Vi følte ikke, at
det var et rigtigt samarbejde. Vi følte, at vi i bedste fald var statister
og i værste fald lidt mistænkte i en billig film. Det var håbløst
forstemmende.” Beretningerne burde læses af alle med forbindelse
til psykiatrien, og de burde mane til stor eftertanke om, hvordan
man møder mennesker: Som upersonlige cases med ondt i
hjernekemien eller som hele, levende, meningssøgende individer
med ondt i livet.
bogdata
En god gave berører
Alle fortællingerne er ledsaget af et sort-hvidt portrætfoto af dem,
der blev tilbage. Billederne visualiserer helt unikt den personlige
fortælling og styrker bogens nærværende og vedkommende tone.
Billederne er taget hjemme hos portrætpersonerne, og de viser på
deres egen særlige måde noget om livet, som det er gået videre.
Om smerten, som nok stadig er til stede, men også om styrken og
viljen til at leve livet videre.
Bogen er et must for alle, som gennem deres arbejde berøres
af emnet – og så selvfølgelig til de andre, som også blev tilbage, og
som vil kunne føle sig set og genkendt i de forskellige beretninger,
og som måske også vil kunne finde nye vinkler på at have en kær,
der har taget sit eget liv.
Umiddelbart tænkte jeg: Dette bliver nok ikke årets mandelgave.
Og dog. For hvad gør en god gave? Den berører, og den får
én til at tænke over livet. Så måske alligevel …
Birgitte Andersen, med fotos af Torben Åndahl: ”De der blev tilbage
– en portrætbog om efterladte efter selvmord”. Frydenlund
2011. 208 sider. 299 kr. indb.
Christian Kragh Pedersen
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011 | SIDE 25

› DEBAT
Scorer millionlønninger
969.907 kroner. Det var gennemsnitslønnen
i 2010 for de 59 ansatte (eksklusiv
direktører) i MP Pension. Den pensionskasse,
alle offentligt ansatte psykologer
skal betale ind til. Vi kan nemlig ikke
vælge anden pensionskasse til at forvalte
vores indbetalinger.
Nu kunne man så tro, at MP Pension
med højeste gennemsnitsløn af alle 27
pensionskasser gav største afkast. Det er
ikke tilfældet. Målt over ti år har MP
Kommentar
Jeg begyndte mit arbejde i MP Pensions
bestyrelse for fem år siden som repræsentant
for Dansk Psykolog Forenings bestyrelse
og blev på det tidspunkt også medlem i
MP Pension. Det, jeg kan tage udgangspunkt
i, er altså kun de sidste fem år. I tiden
siden da er der sket meget markante ændringer
i retning af at opnå større indtjening
til medlemmerne på kort og lang sigt.
Det første område, bestyrelsen tog fat
i, var at få ”passive penge”, der stod som
sikkerhed for høje ydelsesgarantier, frigjort.
Det skete ved hjælp af omvalg, hvor
medlemmerne gav afkald på garantierne.
Pensionskassen fik dermed større investeringsfrihed
og mulighed for bedre indtjeninger.
Næste store skridt var at indgå i et
samarbejde med Arkitekternes
Pensionskasse og Pensionskassen for
Jordbrugsakademikere & Dyrlæger, tilsammen
Unipension. Samarbejdet betød,
at vi kunne dele al administration og
mindske vores omkostninger, og at vi
kunne opbygge en ny organisation – herunder
en ny investeringsafdeling – der
kan tage hånd om de stigende krav fra det
SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011
Pension faktisk kun det 18.-”bedste” afkast
ifølge analyse fra Olympic Pension.
Altså tilhører MP Pension branchens
dårligste halvdel.
De 59 ansatte har vel fået bonus i
2010 for godt afkast, men altså ikke godt
afkast over en længere årrække. Det kan
friste til at investere i aktiver med store
udsving. Går det godt, scorer man kassen.
Går det dårligt, er man sikret sin høje
basisløn.
omgivende samfund. Specielt efter den
internationale finanskrise er disse krav
steget og har også betydet, at vi på rigtig
mange områder i organisationen har
været nødt til at ansætte højtuddannede
specialister til en højere løn.
I vores investeringsafdeling – der er helt
ny i forhold til for fem år siden – er der som
det eneste sted i MP Pension indført en
bonusordning, vedtaget på generalforsamlingen.
Det betyder, at hvis vores investeringsafdeling
over en treårsperiode opnår at
slå det vedtagne benchmark eller forventede
afkast, så opnår de bonus.
Dette skete i 2008, 2009 og 2010 til
glæde for både medlemmer og medarbejdere.
I disse år har medlemmerne i
Unipension fået 6 mia. kr. mere i afkast end
forventet. Bonus til investeringsafdelingen
er hovedårsagen til, at medarbejderne i MP
Pension ligger på en højere gennemsnitsløn
end resten af branchen i 2010.
Nu kunne det ud fra den rejste kritik
formodes, at de tiltag, der er sat i værk,
har gjort det dyrere for det enkelte medlem
at få forvaltet deres penge i MP
Pension. Men faktisk har vi i 2011 nedsat
Som kontorchef Søren Gaard,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
tænker jeg, at konkurrencen er for svag.
Medlemmerne tror, den hellige grav er
velforvaret og blander sig ikke via generalforsamling
eller bestyrelsesrepræsentant.
Følgen er, at de tre snese ansatte i
MP Pension hver kan score en årsløn på
knap en million.
Pierre Topaz
administrationsgebyret for det enkelte
medlem.
Som det længst siddende bestyrelsesmedlem
i MP Pension kan jeg stå inde
for, at den samlede bestyrelse hele tiden
arbejder på at skaffe så gode pensioner
som muligt til vores medlemmer.
Bonusordningen tjener dette formål,
hvad jeg gerne vil beskrive med et eksempel:
Vi antager, at en god investeringsafdeling
med ti medarbejdere tjener 100
mio. kr. mere end forventet til medlemmerne
og derved opnår en bonus på 1
procent eller 1 mio. kr. En rigtig god investeringsafdeling
med ti medarbejdere
tjener 1 mia. kr. mere end forventet til
medlemmerne og opnår derved en bonus
på 1 procent eller 10 mio. kr. Ifølge min
regnebog tjener medlemmerne 99 mio kr.
i det første eksempel, men 990 mio. kr. i
det andet. Jeg ved godt, hvilken afdeling
jeg som medlem ville vælge.
Dem, der måtte have interesse i at
sætte sig endnu mere ind emnet, henviser
jeg til www.mppension.dk.
Arne Grønborg Johansen

Godt eller ej?
T
ak for de to responser på styrelsens indlæg i
Psykolog Nyt 8/2011 fra henholdsvis formanden
og Merete Strømming. Man kan sige, at det
meget godt belyser vores pointe, at når man prøver at
påpege, at noget kunne være anderledes, så bliver man
hurtigt bedt om at pakke sammen og klappe i. Det har
vi nu ikke tænkt os.
Dybest set bad vi jo bare om, at processen kunne
blive evalueret, og det vil den blive på junimødet i
Liberalt Forhandlingsudvalg, så det er jo fint. Og overenskomsten
bliver vedtaget under alle omstændigheder.
Om det var et godt resultat eller ej, vil vi lade være
op til fremtiden at bedømme. For os at se er det
Kejserens nye klæder om igen – et nøgent resultat, der
bliver præsenteret som særdeles pragtfuldt. At det er
vedtaget med stor majoritet, er vel ikke det samme
som, at det er godt – måske nærmere at det ikke er så
dårligt, som man kunne have frygtet ...
Men det er måske nu, hvor andre, der finder forhold
omkring foreningen, formandskabet, gennemsigtigheden
etc. etc. kritisable – eller det modsatte – med
fordel kunne komme på banen og melde sig i debatten.
Som Merete Strømming så rigtigt skriver, er det ikke
fair at kritisere noget, hvis man ikke har gjort opmærksom
på det.
Jakob Skov Knudsen, Charlotte Norby, Tue Toft og
Allan Bau Petersen
Medlemmer af styrelsen for
Selvstændige Psykologers Sektion
dEbatindlÆg
– må højst fylde en a4-side med enkelt
linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til
navngivne personer eller grupper, vil blive
forelagt den/de pågældende til eventuel
kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke
altid optages i det førstkommende nummer.
Dansk Psykolog Forening
Sommer &
åbningstider
Dansk Psykolog Forening og Psykolog Nyt ønsker
medlemmer og øvrige læsere en glædelig sommer.
Foreningens sekretariat holder åbent hele sommeren,
dog som altid med reduceret bemanding
og lidt kortere telefon- og ekspeditionstid.
I skolesommerferien fra 27. juni til 5. august 2011
vil telefontiden være mandag-torsdag kl. 10-14,
fredag kl. 10-13.
Psykolog Nyt udkommer inden sommerpausen
med 12/2011, som udgives 8. juli. Deadline hertil
er overskredet nu, men har du fx en akut annonce,
så prøv alligevel at kontakte os. Den næstfølgende
udgave bliver Psykolog Nyt 13/2011, som
udkommer 19. august – hertil er deadline 1. august.
Red.
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011 | SIDE 27

› MØDER & MEDDELELSER
KreDse
Kreds København-Frederiksberg
› Årsmøde
Kredsen har afholdt ordinært årsmøde
(generalforsamling) i henhold til foreningens
love.
Beretning og regnskab blev enstemmigt
godkendt. Til styrelsen var der genvalg
og konstitueringen blev som følger:
Sekretær Helge Holm Hansen, kasserer
Louise Svendsen, næstformand Lars
Skovmand, formand Arno Norske.
Arno Norske
Kreds København-Frederiksberg
› Fyraftensmøde
Kredsen inviterer torsdag 1. september
2011 kl. 17.00 til hyggefyraftensmøde på
Gl. Kongevej 90, København, som var
Simon Spies’ yndlingssted. Kredsen vil
være vært for en fadøl eller vand.
Arno Norske
SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011
seKtioner
Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion,
KAPS
› Generalforsamling 2011
Der indkaldes til ordinær generalforsamling
i Kommunalt Ansatte Psykologers
Sektion 20. september 2011 kl. 19.30-
21.30. Generalforsamlingen afholdes på
Vingsted Centeret, Vingsted Skovvej 2,
7182 Bredsten. Dagsorden efter gældende
vedtægter og med vægt på medlemmernes
aktive deltagelse på mødet.
Niels Morre, formand
Øvrige
Elisabeth Fonden
Psykologer, som henviser klienter, der har
været seksuelt misbrugt i barndommen,
gøres hermed opmærksom på ”Elisabeth
Fonden”, som udbetaler beløb til brug for
psykoterapeutisk hjælp, hvis klienten har
været udsat for seksuelt misbrug i barndommen.
Ansøgningsskemaer kan rekvireres
hos advokat Niels Kahlke, Købmagergade
3,1150 København K. Tlf. 33 12 25 50.
Elisabeth Bruhn­Thomsen
Den Internationale Testkommission
› International konference
Den Internationale Testkommission, ITC,
afholder konference i Amsterdam 3.-5.
juli 2012. ITC har udsendt en ”Call for
abstracts”, hvor man opfordrer alle interesserede
til at sende forslag til oplæg,
symposier mv. Sidste frist for at sende
forslag til det faglige indhold er 15. december
2011. Se www.itc2012ams.com.
Hovedtemaet er ”Modern Advances
in Assessment”, med særlig fokus på digital
teknologi.
lmi
Lær grundlaget for professionel parterapi
Finn Korsaa er autoriseret, privatpraktiserende
psykolog i København og har skrevet bøgerne
Parforhold og Børneopdragelse, Rosinante 2001;
og Naturens Muntre Søn, Hans Reitzels Forlag,
2007.
Kurset henvender sig til psykologer, der ønsker
at lære grundbegreberne i mægling, rådgivning
og parterapi. Det drejer sig om et introduktionskursus,
hvor der vil blive lejlighed til øve praktiske
færdigheder i den parterapeutiske teknik.
Tid: Fredag den 30. september 2011 kl. 09.00-
16.00.
Sted: Radisson Blu Royal Hotel, Hammerichsgade
1, 1611 København V.
Tilmeldingen foregår ved, at du indbetaler
1600 kr. på konto i Danske Bank, reg. nr. 3409;
konto nr. 10922372, og sender en mail med
navn og adresse til finn@korsaa.dk.
Husk: Tilmeldingsfrist den 1. august 2011.
Der vil være morgenkaffe fra kl. 08.30. Frokost
og eftermiddagskaffe er inkluderet i prisen.
Program:
09.00 – 10.30:
Hvordan skal man som professionel opfatte et parforhold? Grundlæggende
antagelser om kærlighed, forelskelse, parforhold og forældreskab.
10.45 – 12.00:
Gennemgang af åbningen på en parterapeutisk session. Interview om parternes
nuværende situation. Hvordan blev de et par? Gennemgang af parrets fælles
historie. Er de gift eller lever de papirløst? Kriser i samlivet og historien frem til
den situation, der har fået dem til at søge hjælp. Psykologen lytter og danner sig
et indtryk.
13.00 – 14.30:
Udarbejdelse af generationsskema. Dette redskab gør det muligt at hjælpe klienterne
med at flytte opmærksomheden fra den nuværende konflikt og hen
mod konfliktens baggrunde. Dermed sporer man konfliktens parter ind i en
proces, der fører tilbage gennem en række af problemstillinger, der var forudsætningen
for den nuværende krise. På den måde skabes der nye muligheder
for mægling og afklaring.
15.00 – 15.45:
Mægling og afklaring understøttes desuden gennem en praktisk tilrettelæggelse
af parternes hverdag, der giver plads til både parforhold og familieliv, og som
åbner mulighed og forudsætning for en anerkendende dialog mellem parterne.
15.45 – 16.00:
Afslutning og evaluering.

1-dags kursus om depression og sex
Gentagelse af forårets kursus om seksuelle dysfunktioner og depression
Kurset inkluderer nu et eksemplar af min kommende bog
"Recepten på lykke".
Tid: Fredag 23.09.2011 kl. 9.00-16.00.
Sted: Ordrupvej 74A, 2920 Charlottenlund.
Pris: 2.500 kr. inkl. frokost, kaffe/te og bog.
Kursus i lykke og trivsel
- hvordan kan lykkeaktiviteter bruges personligt og i samtaleterapien?
Kursus baseret på aktiviteterne i bogen "Recepten på lykke".
Tid: Mandag 10.10.2011. - søndag 16.10.2011.
Sted: Alicante, Spanien.
Pris: Kursusafgift, rejse, ophold og fire fællesmiddage: Ca. 15.000 kr.
Yderligere information: www.sexogsamtale.dk
Tilmelding til ovenstående: jesper-bay-hansen@dadlnet.dk
Kursus i Forskning og Formidling
Fællesmodul specialistuddannelse
psykologer
Med Scott D. Miller, Ph.D. og psykolog Susanne Bargmann
Dette er et utraditionelt forskningskursus, hvor der er fokus på at
gøre forståelsen af psykoterapiforskning tilgængelig og anvendelig
for deltagerne i deres daglige praksis. Gennem en kombination af
undervisning, øvelser og feedback vil deltagerne lære:
◊ Statistiske grundbegreber og deres relevans for forståelsen af
forskningslitteratur
◊ Grundlæggende forskningsdesign – styrker og svagheder ved
de enkelte forskningsdesign.
◊ Forskningsparadigmer og deres betydning for psykoterapiforskningen,
og dens konklusioner.
◊ Forskningslitteratur – at blive ”informeret forbruger” af forskningslitteratur.
Kurser i:
Hørsholm (uge 38) 2011 – få ledige pladser.
læs mere:
www.susannebargmann.dk/kursus-i-forskning-og-formidling.html
Århus (uge 46) 2011 – ledige pladser.
læs mere:
www.multiversitetet.dk/kurser-hos-multiversitetet/58-forskningsog-formidlings-modulet-specialistuddannelse-psykologer
› RUBRIKANNONCER
På vej mod autorisation
eller specialistgodkendelse?
SUPERVISION
tilbydes, individuelt eller i gruppe
Bente Underbjerg
specialist og supervisor i
klinisk børneneuropsykologi
+45 23 90 10 32
underbjerg@langengevej.dk
Børne- og Ungdomspsykologerne
Langengevej 4, 8240 Risskov
www.benteunderbjerg.dk
Psykoanalytisk Debat og Center for Psykoanalyse
arrangerer 1-dags seminar
Fredag den 23. september 2011 kl. 8.30-16
Anthony W. Bateman er psykiater, psykoterapeut, psykoanalytiker og har sammen
med Peter Fonagy udviklet mentaliseringsbaseret terapi (MBT) til behandling
af borderline personlighedsforstyrrelser, effektiviteten heraf er undersøgt i
forskningsprojekter. En adapteret udgave af MBT er taget i brug for andre
psykiatriske tilstande bl.a. i forhold til behandling af unge og familier.
Anthony Bateman er en afholdt foredragsholder i Danmark.
A. Batemans cv kan ses på www.psykoanalytisk-selskab.dk
Program:
Anthony Bateman:
Mentalisering og Psykoanalyse
Konvergens og kontrast
• Mentaliseringsteoriens psykoanalytiske rødder.
• Mentalisering og social kognition.
• Mentaliseringsbaseret terapi for borderline personlighedsforstyrrelser.
• Mentaliseringbaseret terapi i forhold til grupper og familier og endelig
• Tilpasning af MBT til behandling af andre lidelser.
Entré 900 kroner.
Tilmelding sker på e-mail til: psykoanalytisk.debat@gmail.com.
Indbetaling af beløbet senest 19.8.2011 på konto nr. 1551 3986276 i Danske
Bank. Kaffe, te, vand, frugt og frokost er inkluderet i prisen.
Signe Holm Pedersen Elisabeth Bruhn-Thomsen
PHD Psykoterapeut Psykoanalytiker Psykoterapeut
Psykoanalytisk Center Psykoanalytisk Debat
Signe.Holm@psy.ku.dk ebt@mail.dk
Psykologisk Institut Dansk Psykoanalytisk Selskab
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011 | SIDE 29

› RUBRIKANNONCER
Workshop i ACT
Acceptance and Commitment Therapy
Med Tobias Lundgren, Universitetet Uppsala, Sverige
Efter en kort gennemgang af den teoretiske ramme og pædagogiske
model trænes færdigheder gennem rollespil og øvelser.
Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i Psykoterapi med
voksne, Psykopatologi og Psykotraumatologi.
Den 12. - 13. september 2011 fra kl. 9-16 i Forsamlingshuset,
Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads 3, 1711 København V.
Pris: 3000 kr. inkl. kaffe, te, brød, vand, frokost, frugt og kage.
Max 25 deltagere. Tilmelding efter først til mølle princippet.
Mere info, artikler og tilmelding hos
Janne Andreasen på mail@ja-psykolog.dk
Konference i dialektisk adfærdsterapi
med professor Marsha Linehan
Den 5. & 6. september 2011 kommer professor Linehan til København
for at give en unik indføring i state-of-the-art forskning og
udvikling inden for dialektisk adfærdsterapi.
Konferencen vil handle om selvskade, borderlineproblematik,
misbrug, spiseforstyrrelser og behandling af disse problemer i en
ramme af dialektisk adfærdsterapi.
Se uddannelse i dialektisk adfærdsterapi.
Se mere info på www.casper-aaen.com
SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011
København Centrum
——————————————————————————————
Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.
Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra
500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.
Ring 21 64 44 08, eller se:
http://lokaler.psykologkontakt.dk
KURSER + EFTERUDDANNELSER
Exner Rorschach System I - II - III
Modul I (3 dage) - Modul II (5 dage) - Modul III (2 dage).
Start den 22/9 + 27/10 + 15/12 2011.
WISC-III - WISC-IV
1 dag. Start den 18/11 2011.
TAT - Thematic Apperception Test
3 dage. Start den 21/9 2011.
Alle kurser afholdes centralt i Aalborg og er inkl. materialer og fuld
forplejning.
Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen, København.
Arrangeret af Folkeuniversitetet i Aalborg.
Tilmelding og mere information ved: Folkeuniversitetet
tlf. 9816 7500
www.fuaalborg.dk
BURIAN UDDANNELSE
SYSTEMISK OG NARRATIVT
uddannelsesforløb - modulopbygget
- et modul består af 6 kursusdage og 4-5 studiedage over ½ år
- hvert modul kan læses for sig
BURIAN UDDANNELSE
Start: Efterår 2011 og forår 2012 - Århus
BØRNE-MINDMAPPING
Narrative børnesamtaler med familiefokus.
Barnets egen fortælling får fylde i samtalen, og forældre eller
andre betydningsfulde voksne bliver inddraget som aktive
bevidnere. Forløbet bygger på metoder udviklet ved Dulwich
Centret i Adelaide. Metoderne bliver transformeret til lokale
danske forhold. Start 14. november 2011
BØRNE-MINDMAPPING OVERBYGNING
Videreudvikling af den narrative børne-mindmapping.
Tilknytningsteorier bliver koblet med nye perspektiver fra
børnepsykiatrien og familieterapien. Start 31. oktober 2011
FAMILIEKLASSE og FLERFAMILIETERAPI
Systemisk-strukturelt med fokus på udvikling af kontekst.
FAMILIEKLASSE. Start 21.marts 2012
FLERFAMILIE. Start 28. marts 2012
Begge forløb har fokus på at skabe kontekster, som matcher
deltagernes udviklingsmål. Forældre og børn får den opdagelse,
at de kan handle anderledes end tidligere. Forløbet bygger på
metoder udviklet ved Marlborough Familie Center i London.
Metoderne bliver transformeret til lokale danske forhold.
- alle fire forløb har en overordnet systemisk forståelsesramme.
Der er en stærk vægtning af centrale elementer fra den narrative
tradition. Dertil kommer nyere ideer, som udspringer af
mentalisering som metode.
Tilmelding (efterår) 30.9.2011 og (forår) 15.2.2012
Informationer burian.dk og 86 27 47 23, Bodil Burian
INSTITUT FOR PERSONLIGHEDSTEORI
OG PSYKOPATOLOGI (IPTP)
Seminar om behandling af personlighedsforstyrrelse
7.-9. september 2011
IPTP afholder 3-dages seminar om behandling af personlighedsforstyrrelse,
særligt borderline. De to første dage vil være mere praktisk orienteret undervisning,
hvor deltagerne involveres med rollespil og diskussion af videosekvenser,
både gruppe- og individuelle forløb. Tredjedagen har overskriften
”Andre behandlingsmæssige tilgange til personlighedsforstyrrelse”.
Mere detaljeret program kan findes på www.iptp.dk.
Seminaret søges godkendt i psykologforeningen under behandling (12.4.4.2.3
og 13.4.4.2.3 )
Undervisere: Overlæge, ph.d. Alice Madsen, psykolog Esther Sorgenfrei,
overlæge Kirsten Aaskov Larsen, psykolog Nana Lund Nørgaard, lektor,
dr.phil. Judy Gammelgård, overlæge, ph.d. Per Sørensen og psykolog, ph.d.
Per Nielsen.
Sted: Aktivitetshuset, Psykiatrien Roskilde, Smedegade 10-16, Roskilde.
Kursusafgift: 4.000 kr. for medlemmer af IPTP, 4.200 kr. for andre.
Arrangører: Sebastian Simonsen og Per Sørensen.
Tilmelding: Senest 15. august 2011 til Dorit Mortensen,
dmo@regionsjaelland.dk.

v
• Narrativ terapi & samtale
for psykologer & læger (30 timer)
Intensivt kursus med Anne Romer & Magnus Brammer
Start 26. august 2011 i Snekkersten • Kursusnr. 790-11
• Start 12. december 2011 i århus • Kursusnr. 789-11
•
•
•
•
•
•
•
•
masterclass i Narrativ terapi
I denne masterclass er der højt til loftet og plads til
mange forskellige måder at lave narrativ praksis. Det
er et sted for folk der både har lyst til at lære og
eksperimentere med metoder og ideer.
Med cand.psych. Anette Holmgren
10 dage • Start 15. september 2011 i Snekkersten
Kursusnr. 752-11
koNfereNce om Narrativ pædagogik
Kom og mød nogle af forfatterne til bogen “Fra terapi
til pædagogik”. Konferencen handler om, hvordan man
kan bruge narrativ teori og metode i praksis, i arbejdet
med børn, unge og familier.
Den 25. og 26. oktober 2011 i Snekkersten
Kursusnr. 880-11
Den 7. og 8. november 2011 i Aarhus
Kursusnr. 881-11
samtaler med børN, uNge og familier
Workshoppen, der har udgangspunkt i narrative
metoder og moderne poststrukturalistisk filosofi, præsenterer
både klassiske og nye ideer indenfor feltet.
Med Anette & Allan Holmgren
Den 13. og 14. september 2011 i Snekkersten
Kursusnr. 874-11
• traumebehaNdliNg
i Narrativ terapi
•
2-dags workshop for psykologer og psykiatere,
som arbejder med personer ramt af større eller mindre
traumer.
• Med Allan Holmgren & Anne Romer
Den 1. og 2. december 2011 i Snekkersten
Kursusnr. 824-11
•
•
2-årig KlinisK speciAlistuDDAnnelse
i psykoterapi for psykologer
& læger/psyKiAtere 2012
Med Anne Romer & Anette Holmgren
Start 26. januar 2012 i Snekkersten • Kursusnr. 790-12
Start 28. februar 2012 i i århus • Kursusnr. 791-12
• iNKlusion
i sKolen -
Narrative perspektiver
•
•
•
D I SPUK
Narrative og poststrukturalistiske perspektiver
Med Anette Holmgren, Lone Kaae, Anne Stærk, Martin
Nevers, Troels Hammer og Thilde Westmark.
9 x 1 dag i 2012 (kvalificerer som et halvt basisår)
Gratis introduktionseftermiddag om: Inklusion i skolen -
narrative perspektiver • Snekkersten: Tirsdag 27.9.2011
kl. 17-20 • Århus: Torsdag 22.9.2011 kl. 17-20
• Kursusnr. 160-12 i Snekkersten
• Kursusnr. 161-12 i Aarhus
Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser
www.dispuk.dk
½ side -psykolognytjuni2011.indd 1 09-06-2011 13:04:42
› RUBRIKANNONCER
Kursus i Mindfulness
- en invitation til bevægelse mod bedre indre
balance, mindre stress og mere nærvær i dit liv
Mindfulness meditation er en måde at træne din opmærksomhed
med det formål at opnå ro, klarhed og mere nærvær i dagligdagen.
I kurset fokuseres på at leve på en mere bevidst og
nærværende måde, hvor du bliver bedre til at forebygge stress
og leve i nuet.
Meditationerne i Mindfulness har rødder i buddhismen og har
fået en vestlig form, hvor de præsenteres uden religiøsitet. I meditationerne
træner vi forskellige metoder til at opretholde vedvarende
opmærksomhed fra øjeblik til øjeblik. Det intensiverede
nærvær sætter dig i stand til at iagttage egne tanker og følelser
uden at dømme eller blive opslugt af dem. Dette resulterer ofte i
en oplevelse af øget kontrol, velvære og mulighed for at vælge,
hvordan du kan handle mere bevidst og hensigtsmæssigt. Herved
bliver du bedre til at passe på dig selv og bevare din energi.
Indhold
Kurset er et oplevelsesorienteret undervisningsforløb, hvor du i
høj grad opfordres til at involvere dig i de metoder, vi arbejder
med, og prøve dem af på et praktisk plan i dit eget liv.
Kursusindhold: Guidet instruktion i forskellige måder at praktisere
mindfulness meditation, strækøvelser og nærværende
yoga, individuelt tilpasset vejledning og gruppedialog.
Form
Der undervises i den originale form, som den er udviklet af Jon
Kabat-Zinn, og som den bruges på Center for Mindfulness på
University of Massachusetts i dag. Kurset strækker sig over 8
uger og indeholder 8 sessioner a 2,5 timer samt en hel dag til
fordybelse. Der er 30 timers direkte undervisning. Du får det
bedste udbytte af kurset, hvis du træner hjemme i op til 45 minutter
dagligt 5 dage om ugen. Maks. deltagerantal 18.
Underviser
Paw Robert Risager, cand.psych.aut., medlem af Dansk Psykolog
Forening. Er uddannet Mindfulness instruktør i USA bl.a. hos Jon
Kabat-Zinn og har arbejdet med meditation siden 1989.
Datoer
Hold 1102: Tirsdage i efteråret 2011: 25/10, 1/11, 8/11, 15/11,
22/11, 29/11, 6/12 og 13/12 – alle dage kl. 18.30-21.00. Bemærk,
at første gang forlænges med en halv time og sidste gang med
en hel time. Desuden lørdag den 3/12 kl. 9.00-16.30 – en hel dag
til fordybelse. Næste hold (1201) starter april 2012.
Kursussted
Nørregade 41, 1165 København K, lokale 430. Du bliver modtaget
ved hoveddøren første gang. Lokalet er lyst og ligger på
4. sal i et baghus, hvor der er god ro til at meditere.
Pris
Kr. 6.400,- inklusive cd’er, skriftligt materiale, frugt i pauserne og
fuld forplejning om lørdagen.
Tilmelding
Send en mail til mindfulnesspraksis@gmail.com med dit
navn, tlf.nr. og hold nr. Desuden indbetales kursusbeløbet til
Kongsted Sparekasse: reg. nr. 0631 konto nr. 0001029398. Angiv
venligst navn og hold nr. 1102 ved indbetalingen. Bemærk, tilmelding
er bindende. Skulle du blive forhindret i at deltage, kan
du overdrage din plads til en anden.
For yderligere information, kontakt Paw R. Risager: 42 40 42 75.
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011 | SIDE 31

› RUBRIKANNONCER
Godkendte kurser: Specialistuddannelsen
Del III - voksenmodulet
10.2 ASSESMENT
13.-16. december 2011 (24 timer). Pris: 6.300 kr.
10.3 DIFFERENTIALDIAGNOSTIK
8.-11. september 2011 (24 timer). Pris: 6.300 kr.
10.4 PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER & -TEORI
7.-9. oktober 2011 (18 timer). Pris: 5.200 kr.
10.5 VALG AF INTERVENTIONSFORM
23.-24. november 2011 (12 timer). Pris: 3.400 kr.
Kurserne varetages af psykolog og specialist i psykoterapi Christine
Eckhart-Hansen og speciallæge i psykiatri Jan Vestergaard.
Tilmeldingen på www.narrativ-praksis.dk
Børnepsykologisk specialistuddannelse
VIA University College i Holstebro udbyder igen nogle temaer i relation til
”Psykologisk specialistuddannelse”, bl.a. autismespektret og børnepsykiatriske
lidelser som en del af ”Det fælles børnemodul” i efteråret 2011.
Flere moduler i relation til psykologiske undersøgelsesmetoder i 2012.
Ovenstående er godkendt af børnepsykologisk fagnævn.
Yderligere information på
www.viauc.dk > videreuddannelse > sundhed
eller på tlf. 8755 1957 / 8755 1960.
Odsherred Terapihave
og Center for Naturterapi
inviterer til 3-dages internatkursus for fagfolk
”På egen hud” - 19.- 21. august 2011
Terapihaven som kontekst for behandling af alvorlige stressbelastningsreaktioner
- med udgangspunkt i praksis i
Odsherred Terapihave. Pris: Kr. 5.600,00.
For mere information og tilmelding:
www.odsherredterapihave.dk
Aarhus!
Grunduddannelse i Systemisk Familieopstilling
for psykologer og behandlere
∗ 6.-7. august 2011
∗ 22.-23. oktober 2011
∗ 19.-20. november 2011
∗ 20.-21.-22. januar 2012
∗ 9.-10.-11. marts 2012
Skole for systemisk familieopstilling
Doris Elisabeth Fischer
Eksamineret familieopstiller hos Bert Hellinger. Forfatter, socialpædagog
med 30 års erfaring i arbejdet med børn og familier
Tlf. 86 34 00 13 eller 24 64 92 04
doris@familieopstiller.dk
Læs mere under uddannelse
www.familieopstiller.dk
SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011
Kreds København-Frederiksberg
Valg af interventionsformer, voksne
Kursus: 10.5
v. cand.psych.aut., specialist i psykoterapi
Michael Kaster
Kurset har til formål at give deltagerne en forståelse for, hvilke
metoder der er bedst egnet til hvilke klienter. Undervisningen
vil påpege, hvilke specifikke indikatorer der peger på bestemte
behandlingsformer, således at deltagerne har et solidt
kendskab til gyldighedsområdet for de enkelte interventionsformer.
Kursusdeltagerne vil blive undervist i, hvordan den afklarende/diagnostiske
proces er en forudsætning for at vælge
den bedst egnede interventionsform.
Deltagerne vil blive præsenteret for forskellige interventionsformer,
herunder fx individuel behandling, gruppebehandling,
korttidsterapi, længere terapeutiske forløb, parterapi,
psykodynamiske metoder med vægt på overføringsrelationer,
kognitiv-adfærdsmodificerende terapiformer, psykoedukation,
netværksarbejde og akut krisebehandling.
Form
Kurset vil veksle mellem forelæsning og gruppearbejde. Der
vil blive anvendt cases. Der vil ikke indgå øvelser i kurset, da
deltagerantallet forventes at blive for stort.
Underviseren:
Michael Kaster. Specialist i psykoterapi.
Kurset er søgt godkendt i Dansk Psykolog Forening.
Se mere her:
www.dp.dk > Netvaerk > Kredse > Koebenhavn og Frederiksberg
Kommune > Kalender
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100
København Ø. Lokale 2A+B.
Tid: 15.-16. september 2011, begge dage kl. 9.00-16.00. Vi begynder
til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 8.45
hver dag.
Pris: 2500 kr. inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline
og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse,
såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen
er med moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på
kursets første dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering.
Tilmelding: Senest fredag 12.8.2011 kl. 18.00 til
Liselotte Rosenkvist Jensen, pr. mail:
liselotterosenkvistjensen@hotmail.com.
Oplys: Navn, e-mail og telefonnummer, desuden arbejdssted
og by. Hvis du er ledig oplys dette og hjemmeadresse. Anfør
’Valg af interventionsformer’ i emnefeltet på mailen. Der
modtages kun individuelle tilmeldinger.
Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer af andre
kredse og selskaber er også velkomne.

NÅR DU SØGER JOB
Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse
foregå til forhandling@dp.dk.
Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon
35 26 99 55 eller på dp@dp.dk
Stillinger i Psykolog Nyt
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst
eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog
Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes
fælles og individuelle interesser. Foreningen har
visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer
kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne
er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende:
Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,
hvis du har fået tilbudt
ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren,
at lønnen skal forhandles af Dansk
Psykolog Forening. Det anbefales, at du ikke opsiger
din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forenings
forhandling er afsluttet.
Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer,
fx autorisation eller specialistuddannelse, eller
har særlig lang eller relevant erfaring inden for
stillingsområdet, skal du rette henvendelse til
Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten,
så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige
din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.
Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig
med Dansk Psykolog Forening om løn og ansættelsesvilkår.
Er stillingen dækket af en overenskomst,
vil dette fremgå af annoncen, ellers skal
løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.
Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende
et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal
du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i
begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk
Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået
et kontraktudkast.
Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne
i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen
> Sekretariat kan du se vores konsulenter.
!
annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges.
Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller
ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i
foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure,
som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psykolog
Nyt”.
Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant
forhandler
Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog
Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil
vi bede dig sende en mail til forhandling@dp.dk. Vi beder
dig vedhæfte følgende:
• Stillingsopslaget.
• Din ansøgning.
• Dit CV.
• Seneste lønseddel.
• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for
valget af dig til stillingen.
Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal
tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det
forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet,
før du kan tiltræde.
Når din tillidsrepræsentant forhandler
Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psykolog
Forening forhandler. Men du skal sende direkte til
tillidsrepræsentanten.
Stillinger opslået andre steder
Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er
Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.
Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011 | SIDE 33

› STILLINGSANNONCER
Psykolog til PPR
SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011
www.hillerod.dk
Vi søger en psykolog 30 timer om ugen, den 1. september
2011 eller snarest efter.
Du er uddannet psykolog – cand.pæd.psych/ cand.psych
– og vil arbejde i en anerkendende organisation med
engagerede kolleger – i en kompleks hverdag. Du har
mod på at arbejde konsultativt og sagsrettet overfor
skoler og dagtilbud. Vi er i en proces med videreudvikling
af vores konsultative og specialpædagogiske praksis, der
skal understøtte tidlig indsats og inklusion, LP-modellen
indgår.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.
Ansøgning med eksamensbevis m.v. sendes eller mailes
til PPR, att. Chefpsykolog Jette Dandanell Boesen,
Trollesmindeallè 27, 3400 Hillerød eller jdb@hillerod.dk
senest den 10. august 2011. Samtaler afholdes den
25. august 2011.
Læs mere om stillingen på www.hillerod.dk
Opret jobagent på...
forhandling@dp.dk
Psykolog
søges til Børne- og Ungehuset
Mælkebøtten i Nuuk
Er du til udfordringer, problemløsninger og udvikling inden for
børne- og ungeområdet, så læs videre.
Den selvejende institution Børne- og Ungehuset Mælkebøtten i
Nuuk udvider aktiviteterne omkring hjælpen til socialt udsatte
børn og unge og søger derfor en psykolog på fuld tid og med
snarlig tiltrædelse.
Børne- og ungehuset Mælkebøtten er en kombination af et kreativt
værested for alle børn og unge og et krisecenter for socialt
udsatte børn og unge. Derudover er der tilknyttet en bo-enhed
med plads til 6 anbragte børn.
Psykologen har ansvaret for at medvirke i udviklingen af
Mælkebøtteorganisationens psykologrådgivning, så de sociale og
psykologiske problemstillinger i Mælkebøtten og bo-enheden
tilgodeses, og der findes hensigtsmæssige løsninger for både
børn, forældre og personale.
Læs det fulde stillingsopslag og jobbeskrivelse på www.mb.gl
Adjunktur i Psykologi
På Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning er
et adjunktur i psykologi - med særlig vægt på hverdagslivets
socialpsykologi - ledigt til besættelse
pr. 1. oktober 2011.
Vi søger en adjunkt, hvis forskning har fokus på
menneskelige relationer i deres samfundsmæssige
sammenhæng med tyngdepunkt inden for ét eller
flere af følgende seks områder: arbejde og organisation,
teknologi, sundhed, etnicitet, barndom samt
familie og institutioner.
Se det fulde opslag på www.ruc.dk/job/vip/
Ansøgningsfrist 4. august 2011.
TR: Annette Broberg, anro@sermersooq.gl
forhandling@dp.dk

BØRNE- OG UNGECENTRET
TOFTEN
søger en fuldtidsansat psykolog pr. 1/10 - 2011.
TOFTEN er en observations-, bo- og behandlingsinstitution og er
normeret til 26 pladser fordelt på 3 døgnafdelinger.
Målgruppen er normalbegavede børn med behov for særlig støtte
på det psykiske, sociale og adfærdsmæssige område. Det overordnede
mål er at understøtte barnets muligheder for at arbejde med
sin egen udvikling på det kognitive, følelsesmæssige og sociale
område.
Der arbejdes i tværfaglige team og ud fra en miljøterapeutisk
ramme med udgangspunkt i kognitive metoder.
Endvidere lægges der stor vægt på et godt samarbejde med børnenes
forældre, sagsbehandlere, daginstitutioner, skoler m.fl.
Opgaverne vil hovedsagelig være:
• Udarbejdelse af behandlingsplaner i tæt samarbejde med
afdelingslederne og det pædagogiske personale
• I samarbejde med afdelingslederne forestå det behandlingsmæssige
ansvar
• Vejledning og sparring af personalet
• Varetage psykologiske undersøgelser af børnene
• Individuelle terapeutiske forløb med børnene
• Medvirke i udviklingen af institutionens ydelser/tilbud
• Har en anerkendende og resurse fokuseret tilgang
• Er fleksibel, loyal og er indstillet på tværfagligt samarbejde
Vi søger en psykolog, der kan indgå i opgaveløsningen af ovenstående
og med erfaring inden for målgruppen.
Er du i besiddelse af ovenstående, kan vi tilbyde dig et arbejde,
der er personlig og fagligt udfordrende - på en institution, der er i
forsat udvikling, og hvor et sundt arbejdsmiljø har høj prioritet.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst samt ny løn.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
forstander Benny Madsen eller stedfortræder Elin Hansen på tlf.
96 28 65 20.
For nærmere beskrivelse af Børne- og ungecentret TOFTEN, se
www.toften-herning.dk
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere
beskæftigelse sendes til:
Børne- og ungecentret TOFTEN
Gl. Skolevej 78
7400 Herning
senest den 12. august 2011 kl.12.00.
forhandling@dp.dk
www.ku.dk/english
› STILLINGSANNONCER
university of copenhagen
Assistant Professorships
in Psychology
Department of Psychology
The Department of Psychology, Faculty of Social
Sciences, University of Copenhagen, invites applications
for 1-2 Assistant Professorships in Psychology. The
positions are temporary 4-year positions and available
from 1 October 2011 or as soon as possible thereafter.
Application Deadline: 11 July 2011
Full announcement: Applications cannot be based
on this extract. Further information about
the professorship may be found at
http://www.ku.dk/english/available_positions/vip/
AC-TR: Annie Høgh, tlf. 35 32 48 25
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011 | SIDE 35

ClinicCare® Web til psykologer
– spar tid
og
penge
Med over 500 psykologer er ClinicCare det
mest udbredte system til psykologer. Samtidig er
ClinicCare det næstmest udbredte system i den
primære sundhedssektor. Mere end 800 klinikker
og over 3000 brugere anvender i dag systemet
– fordi det er rentabelt, gennemprøvet og
driftssikkert.
ClinicCare gør det nemt at håndtere alle administrative
rutiner i klinikken: klienter, aftaler, regninger,
elektroniske fakturaer, journaler, dankort,
kommunikation osv.
ClinicCare er godkendt af MEDCOM og vil til
stadighed opfylde de offentlige krav, der måtte
være.
Udover selve systemet tilbyder vi ”ClinicCare Facility”,
hvor klinikken kan få hjælp til følgende:
”Bookingservice”, hvor du kan omstille telefonen
til en telesekretær, som har adgang til din kalender
og derfor kan håndtere aftaler og modtage
beskeder.
”Regnskabsservice”, hvor der igennem et samarbejde
med et revisionsfirma tilbydes udarbejdelse
af årsregnskab samt selvangivelse. Prisen
udgør fra kr. 3.800,- ekskl. moms.
Siden den første version blev udviklet
til psykologer i 2002, har vi opbygget
en stor erfaring, hvor seneste
skud på stammen er den internetbaserede
udgave af ClinicCare.
Det giver dels den fordel, at systemet
kan afvikles på alle computere
(Windows,Mac/IPad), og dels at du
kan tilgå dit system fra flere steder.
Systemet er komplet skræddersyet
til psykologer med stor fokus på netop
at ramme det, som I har brug for.
Det er vores første prioritet, at I skal
bruge minimal tid på administration.
Derfor har vi bl.a. automatiseret
alt, hvad der er muligt: F.eks. indlæses
henvisninger og sendes ”Danmark”
regninger 100% automatisk.
Hvis du vil være endnu mere fri for
administration, kan du tilkøbe ”regningsservice”,
hvor vi bl.a. står for
opfølgning af, om klienter/kommuner
betaler.
Du betaler markedets billigste pris
(1.500,- til 4.000,- årligt), hvor du
kan fravælge det faste support-
abonnement, så du i stedet betaler
for hver henvendelse.
Vores support er effektiv, støttende
og kompetent. I 2010 har vi løst 93%
af samtlige henvendelser i første opkald.
Den gennemsnitlige ventetid i
supporten er 23 sekunder.
Hvis du i forvejen har et andet system,
vil data kunne overføres til
ClinicCare.
Ring til os på tlf. 38 34 19 40,
eller besøg vores hjemmeside
(www.ClinicCare.dk), hvor du kan
bestille materiale eller en demonstration
af programmet. Der er også
mulighed for at få oprettet en prøveversion,
så du kan se, hvor let det er.
Novolog • Gothersgade 12 • 1123 København K • +45 38 34 19 40 • info@ClinicCare.com • www.ClinicCare.dk
Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55
MAsKinel MAgAsinPost MMP