Bilag 2.1. Morten Hein, Danmark.pdf - Kulturstyrelsen

Fælleskataloger
Scenarier om datadistribution
Evaluering af Biblioteksstyrelsens oplæg, september 2002
Morten Hein
Hein Information Tools
Oktober 2002

1. Indledning
Dette er en vurdering af det oplæg, som Biblioteksstyrelsen har udsendt om scenarier for
fremtidens fælleskatalog/er i Danmark.
Det anses for en god ide at træde et skridt tilbage og se på udviklingen, som kendetegnes som
pragmatisk. Herigennem kan der så vælges en sti, der vil give en bedre fremtidig udvikling.
I oplægget præsenteres 3 hovedscenarier, som gennemspilles med nogle varianter. Spørgsmålet
er så i sin enkelthed: Hvilket scanerie vil være det bedste for det danske biblioteksvæsen?
I en vurdering af de tre valgmulighederne – og jeg er enig med oplægget i, at der ikke er andre
muligheder – må man opstille nogle vurderingskriterier. De indfaldsvinkler jeg vil anvende er –
ikke særligt originalt:
Den tekniske
Det funktionelle
Det politiske
Den tekniske.
Hvilken teknologi kan opfylde kravene. Kan denne teknologi holde i en periode, der er rimelig
i forhold til opgaven. Holdbarhed er mange ting på IT området. En PC eller lignende
komponenter skal have en levetid på 3-4 år. Nogle lader dem holde længere. Printere og den
slags kan være i drift længere, hvis de holder længere og hvis de kan styres fra de nye
maskiner. Serversystemer skal nok leve 6 år, men det kan godt ske at komponenter i
systemerne er udskiftet inden. Koncepter skal holde meget længere tid. De indebærer en
investering i data og uddannelse, der gør dem meget rigide. Efter at vi har levet med MARC
formatet siden 1965 – i Danmark først fra 1974, sådan cirka – er der først i de seneste år nogen
der har turdet snakke om ændringer. Kommer de, er det sikkert en overgang til et XML baseret
format, som er direkte kompatibelt med det hidtidige.
Spørgsmålet om fælleskatalog er ikke så langsigtet som formatet, men løsninger må formodes
at skulle have en levetid på mere end 12 år. Faktisk skal der i beslutningsøjeblikket ikke kunne
ses nogen forhindringer i horisonten. I praksis bør der stræbes efter en levetid på mere end 12
år. Dette handler ikke om detaljen, som givet vil ændre sig hvert eller hvert andet år, men om
de store linier. De linier, der ikke kan ændres uden meget store investeringer. Herved går det
tekniske over i retning af det politiske.
1

Det funktionelle.
Her er det enkelt at sige, at funktionaliteten skal være, som vi kender den. Den skal faktisk
være meget bedre. Vi har været vandt til, at bibliotekernes systemer var i spidsen for den
funktionelle udvikling på IT området. Bibliotekssystemer kunne arbejde med komplicerede
tegnsæt før de fleste andre. Vore krav til søgemuligheder var større end andres, så derfor var
biblioteksløsninger næsten pr definition bedre end andre løsninger - men det er år siden.
En funktionalitet, der lever op til niveauet på andre områder, som kendes i dag og som kan
forventes i fremtiden er ikke defineret endnu. Heller ikke i Biblioteksstyrelsens oplæg. Hvad
enten talen er om fælleskataloger eller andre områder, venter der store opgaver med at definere
en fremtidig funktionalitet.
Funktionalitet i mere konventionel forstand er noget andet. Hvad forventer man af en
fælleskatalog. Den skal fortælle om, hvad alle biblioteker i fællesskabet besidder i deres
samlinger. Det er den oprindelige betydning. Her var Accessionskatalogen, der startede for 101
år siden, det første eksempel. Hvad man ville bruge den til var op til brugeren. Fælleskatalogen
i dag har det næsten som en selvfølge, at den ikke blot skal oplyse om, hvad der er tilgængeligt.
Den skal også medvirke til at fremskaffe de værker, der er registreret. Det betyder at
fælleskatalog og lånesamarbejde smelter sammen.
Fælleskatalogen har også uanset dens form været anset for et professionelt værktøj.
Medarbejderen i ét bibliotek kunne med den i hånden kikke ind i et andet bibliotek. Benytteren
måtte gerne se i den, men det foregik på et bibliotek, fordi katalogen var for dyr til at give væk
– eller til at ret mange private ville anskaffe den.
Internettet har lavet om på denne begrænsning. Nu kan alle komme til. Hermed kommer der to
nye dimensioner ind: Benytteren kan selv se hvad bibliotekerne har. Benytteren kan selv
bestille hvad bibliotekerne har. Begge dele kan ske fra et vilkårligt sted. Dette er klart nogle
fornyelser, som skaber nye muligheder og nye problemer. Bibliotek.dk er et smukt eksempel på
at benytte mulighederne.
Det politiske
De danske biblioteker falder i flere grupper. Hver af disse grupper indeholder grupper af
inheterogene biblioteker. Tilsammen har landets biblioteker meget forskellige vilkår og meget
forskellig baggrund.
Det basale bibliotekskoncept er det samme alle steder. En dreven biblioteksmedarbejder skal
ikke være længe i et fremmed bibliotek i et fremmed land, før vedkommende har spottet
lighederne og forskellene. Men selv om biblioteksopgaven på det konceptuelle plan er simpel
og veldefineret, så er de enkelte bibliotekers liv meget forskelligt. De enkelte bibliotekers
bagland er om muligt endnu mere forskellige. Det kan være forskellige formere for ejerskab og
finansiering. Det kan være forskellige prioriteringer eller forskelle i mål og opgaver.
2

Alt dette betyder, at man ikke kan gå ud fra, at alle vil være enige om alt. Det betyder også at
en række muligheder næsten på forhånd kan vælges fra. Andre vil være svære at opnå og
området for konsensus kan være meget lille.
Alt dette er der ikke noget unaturligt i, men det betyder, at alle tekniske eller funktionelt
betingede løsninger også skal teste for, om de er politisk fornuftige og gennemførlige.
2. Biblioteksstyrelsens oplæg
I oplægget opregnes det danske bibliotekslandskab og forudsætningerne for de
fælleskatalogløsninger, der hersker i dag. Så kommer der nogle almene betragtninger om
scenarier og derefter de tre hovedscenarier, med deres variationer.
Opdelingen er
Et rent centralistisk scenarie, hvor selv lokalsystemer køres centraliseret
Et scenarie med lokalsystemer og en fælles overbygning
Et scenarie med lokalsystemer og en virtuel overbygning
Jeg kan p.t. ikke se flere hovedtyper, så denne opdeling må anses for et realistisk udgangspunkt
for en analyse.
Inden da vil jeg starte et helt andet sted.
3. Det lokale bibliotekssystem
Min baggrund var oprindeligt de centrale løsninger, så derfor vil jeg være en Rasmus Modsat
og starte i det lokale bibliotekssystem.
Den gamle definition var ret simpel:
En katalog og et katalogiseringssystem
Et tilvækstsystem
Et udlånssystem
- og det løse
Men det enkelte bibliotek havde edb-løsninger før lokalsystemet gjorde sit indtog. Nogle
startede med søgning i informationsbaser. Disse var tematisk opdelte og rummede
hovedsageligt tidsskriftsartikler. Det kan vi kalde 1. generation.
2. generation var bibliografiske søgebaser. Hver bibliotekssektor havde sine
løsningsmuligheder. Begge steder var der hurtigt ikke blot søgebaser, men nogle biblioteker
lagde deres poster i baserne. Så kunne man se sine egne bøger og der var en generel font af data
3

til rådighed. Det kunne være den danske nationalbibliografi, men denne kunne også suppleres
med uspecificerede udenlandske data, som det var nyttigt at se i. Nogle brugte tilsvarende
udenlandske baser.
Lokalsystemerne kom som 3. generation. Det hele kan afbildes således:
1. generation
Informations
baser
Bibliografiske
baser
Mit bibliotek
Lånerne måtte bevæge sig hen på biblioteket, hvis de ville have glæde af alle mulighederne.
Men det er ikke i denne historiske betragtning en diskussion om fælleskataloger skal tage sin
udgangspunkt i. Det er meget mere interessant at afkode, hvad der sker nu, og hvad der vil ske i
det lokale system.
Glem et øjeblik de 2 første generationer og lad os kalde 3. generationen for det lokale
husholdningssystem. Så er det klart, at langt de fleste biblioteker arbejder på en meget bredere
front.
Husholdningssystemet i dag indeholder som færdigt produkt ikke meget mere end før:
En katalog og et katalogiseringssystem
Et tilvækstsystem
Et udlånssystem
4
2. generation
Mit
lokalsystem
3. generation

Hertil kommer dog nogle flere komponenter:
Import af bibliografiske data
Internetadgang til bibliotekets katalog
Samspil mellem udlånsdel og kommunernes folkeregistre
Samspil mellem tilvækstsystem og regnskabssystemer – også eksterne
Benytternes
adgang
Alt dette er der ikke revolutionerende faktorer i, selv om der er stor nyttevirkning. Men der er
alligevel 2 bemærkelsesværdige forhold:
Lånerne kan nu se dele af biblioteket, i hvert fald katalogen, hjemmefra
Der skal etableres datamatisk kontakt mellem inheterogene systemer
På det sidste punkt er ikke alle husholdningssystemer gode nok – endnu. Men det lukker op for
et svælg af problemer. De fleste systemløsninger er endnu ikke konstrueret med en åben
arkitektur, der gør det nemt at knytte knude mellem forskellige systemer.
Det største problem er dog, at med åben internetadgang til husholdningssystemet kommet det i
en høj risikogruppe. Hvis det samtidigt skal kommunikere med systemer, der er i højeste
sikkerhedsgruppe, vil der blive stillet krav, som kan være svære at opfylde.
5
Fælleskatalog
Husholdningssystem
Folkeregister
Regnskab

For biblioteket er hovedarkitekturen ikke længere husholdningssystemet. Strukturen er
netværket, som også kan nå husholdningssystemet. Netværket skal være gennemsyret af
sikkerhedssystemer eller opdeling i sikkerhedszoner, så der ikke sker noget forkert. Benytterne
har adgang gennem netværket, som ligeledes skaber forbindelsen til folkeregistre og
regnskabssystemer.
Biblioteket har også andre strenge at spille på. Det er fx fælleskatalogen som den kendes i dag.
Det er en tjeneste, som leveres centralt, og som ikke bare er en fælleskatalog. Den indeholder
allerede flere services der går ud over den traditionelle fælleskatalog, herunder andre datatyper
og ny funktionalitet, fx støtte til lånesamarbejde. Lad os stadig kalde det en fælleskatalog.
Definitionen og beskrivelsen findes i Biblioteksstyrelsens oplæg.
Benytternes
adgang
Andre eksterne
systemer
Almindelig informations
server
Egne dokument
systemer
Hvad vil der så ske af ændringer i fremtiden. Ja, selv dele af nutiden er ikke nævnt endnu.
Langt de fleste biblioteker har en informationsserver til internetbrug – ud over
husholdningssystemets data. Det vil ofte være få og ret banale oplysninger, men andre går mere
til den med et mere udbygget system. Fælleskatalogen har også fået en aflægger beregnet til
direkte brug for benytterne udenom det enkelte bibliotek.
Men der er flere ting på vej. Bibliotekerne vil skaffe sig adgang til flere eksterne kilder. Det vil
ske på flere måder.
6
Fælleskatalog
Låne
samarbejde
Sikkerheds
forvaltning
Husholdningssystem
Folkeregister
Regnskab

Central datamatisk formidling dvs. mere fælleskatalog
Centrale aftaler om individuel adgang, jvf. nationale licenser
Bilaterale aftaler mellem bibliotek og udbydere
De to første kan delvist styres centralt og vil kunne indgå i en fælles overordnet planlægning.
Den tredje vil være vildtvoksende, hvor enhver realiserer sine egne intentioner. Der vil måske
nok være overlapninger, så flere biblioteker gennemfører de samme gode ideer. Der kan opstå
brugergrupper og lignende, men det vil være styret lokalt fra hvert bibliotek.
Mange biblioteker har og vil få gode ideer til opgaver, som man selv vil løse. Det kan være
etablering af informationsbaser, som referencebaser eller som baser, der rummer dokumenter.
Her er det ikke bare bøger og artikler. Det kan også være billeder. Det kan være lyd og det kan
være levende billeder. Endelig kan bibliotekerne også selv begynde at være
documentproducerende i den ene eller anden retning. Dette vil sikkert også være digital form.
Der er allerede eksempler på biblioteksgenererede baser indenfor de nævnte dokumenttyper.
Uanset hvad en sådan base handler om, referencer eller dokumenter, vil en diskussion falde i to
dele:
Initiativer, der nødvendigvis må knyttes til husholdningssystemets katalogdel
Initiativer, der kan køre uafhængigt på egen server langt fra husholdningssystemet
Noget kan være så langt fra dagen og vejen, at det ikke har nogen affinitet til de traditionelle
løsninger. Det behøver det ikke at være dårligere af. Andet kan være så nært knyttet til egne
samlinger, at det må køre sammen med husholdningssystemet. Har man en stor registreret
billedsamling og vil gøre den digitalt tilgængelig, kunne det være en god ide at bruge den
eksisterende registrering som søgevej til den digitale samling. Og så fremdeles.
Man kunne også forestille sig hjælpesystemer til benytterne, så en benytter får digitale
faciliteter stillet til rådighed til at holde styr på sin litteraturanvendelse, til at gemme egne
notater og lave en kombination af registrering af lånerens egen litteratur kædet sammen med
materiale anvendt fra biblioteket. Selv sådanne vidtløftige systemer vil knytte sig an til
husholdningssystemet.
Det er ikke muligt at give en udtømmende liste over fremtiden. Ikke engang den fremtid, der er
begyndt.
Alt dette er ikke nævnt for at lave et scenarie over bibliotekernes digitale fremtid, men for at
opridse nogle af de områder, der skal medtages i vurderingen af scenarierne om
fælleskatalogerne.
4. Fælleskataloger generelt
Jeg har allerede opregnet de områder, som en fælleskatalog kan omfatte. Det er bredere end den
traditionelle fælleskatalog. En fælleskatalog vil være en facilitet, der er organiseret i fællesskab
7

for en kendt gruppe af biblioteker. Den skal indeholde oplysninger om alle de dokumenter, der
er ejes af disse biblioteker. Den skal fortælle om hvem der ejer hvad. Den skal fortælle noget
om tilgængelighed. Den skal også besidde evner der gør den i stand til at fungere som
mellemmand mellem biblioteker der søger dokumenter og biblioteker der besidder dokumenter.
Den skal også være mellemmand mellem personer der søger dokumenter og biblioteker der
besidder dokumenter. Herudover vil det være nyttigt at fylde katalogen op med supplerende
materiale. Først og fremmest nationalbibliografien, der dels registrerer nationens produktion af
dokumenter, og dels tjener som forsyningskanal for data til fælleskatalogen og de enkelte
biblioteker. Det vil også være en god ide at der er supplerende data, fx udenlandske
nationalbibliografier og særlige bibliografiske samlinger af almen interesse.
Her er der udsagn om indhold og nogle principielle funtionaliteter, men intet om konkrete
strukturer eller datamatisk layout.
Hermed er banen ridset op til en vurdering af de tre scenarier og deres varianter.
5. Scenarie 1
Dette scenarie er den centrale løsning. Modellen indebærer at alle centrale funktioner, herunder
nationalbibliografi, fælleskatalog og funktionalitet til lånesamarbejdet køres i et kompleks af
systemer, der også rummer bibliotekernes lokale funktioner. Det vil jeg definere som mine
husholdningssystemer.
Teknisk vurdering
Umiddelbart kunne nogen mene, at opgaven med landets samlede biblioteksvæsen i et fælles
system ville være en for stor mundfuld for ét system. Det vil være svært at finde direkte
sammenligninger fra biblioteksverdenen, selv om nogle af de større engelsk counties i
biblioteksaktivitet er ved at have en størrelse, der kan anskueliggøre mulighederne. Går man til
andre sektorer kan man pege på banksystemer og systemer indenfor booking og luftfart.
Så vil det hurtigt vise sig, at det klart er muligt at lave løsninger, der kan omfatte det ganske
land.
Måske vil der kunne være en mere effektiv udnyttelse af den samlede serverkapacitet, hvad der
vil være en besparelse. Det skal vejes mod at komponenten kommunikation bliver større og
mere krævende. Alt i alt vil der være et mindre behov for uddannelse og viden på IT området i
bibliotekerne. Altså en billiggørelse. Til gengæld skal der regnes med et større køb af
personydelser fra det centrale system, hvilket typisk vil være dyrere end bibliotekets interne
kostpris.
Med en central løsning vil der være et mindre vidensberedskab i bibliotekerne, hvad der vil
trække i negativ retning, hvis man i øvrigt har brug for dette beredskab. Der sker løbende en
vidensopbygning på IT området i bibliotekerne, som langt overgår den viden, man ønsker at
opbygge til fx bygningsvedligeholdelse eller vedligeholdelse af bibliotekets køretøjer. Der har
8

været så meget nyt og uprøvet, at mange sikkert har garderet sig, men man kunne diskutere om
de decentrale løsninger ikke har givet et for stort behov for viden på området.
En del af den tekniske dagsorden er sikkerheden i systemerne. Det vil jeg diskutere under
varianterne i vurderingen af funktionaliteten.
Man kan altså ikke ud fra tekniske grunde kassere det første scenarie. – med mindre man også
taler om funktionalitet.
Vurdering af funktionalitet
Det vil ikke være svært at opnå den specificerede funktionalitet i en centraliseret løsning.
Spørgsmålet er, om det er den tilstrækkelige funktionalitet. Scenarie 1 er selv usikker på dette
punkt. Der opstilles derfor 2 varianter. Begge varianter har til formål at lægge en supplerende
funktionalitet ind i den centrale løsning. Den første variant søger at løse problemet med
supplerende funktionalitet i et centralt koncept. Den anden opstiller et opdelt koncept, med
nogle opgaver i et centralt regi og andre gennemført lokalt.
Det rå scenarie 1 er i sig selv ikke gennemførligt. Ethvert folkebibliotek skal på den ene eller
den anden måde kommunikere med regnskabssystemer og folkeregister i kommunen og dette er
der slet ikke taget højde for. Forudsætningen for en rent scenarie 1 er opbygning af egne CPRregistre,
hvad der nok må anses for mindre sandsynligt.
I scenarie 1A forudsættes det, at det centrale system kommunikere med moderorganisationer til
alle deltagende biblioteker og med alle bibliotekernes IT partnere. Dette forekommer som en så
kompleks opgave, at den ikke kan gennemføres uden meget store omkostninger. Det vil i
driftsafviklingen sikkert også give mange problemer. Hverken scenarie 1 eller 1 A tager højde
for den kompleksitet i bibliotekets IT opgaver, som jeg har beskrevet i afsnittet: Det lokale
bibliotekssystem. Begge må derfor kasseres på grund af manglende funktionalitet.
Scenarie 1 B lægger de supplerende opgaver lokalt og kun husholdningsfunktionerne centralt.
Hvis disse opgaver kan holdes adskilt skulle dette kunne virke. Min tese er, at opgaverne ikke
kan holdes fra hinanden. Det betyder at scenarie 1 B heller ikke kan præstere den funktionalitet,
som jeg postuleres skal være tilstede for bibliotekerne.
Politisk vurdering
De senere års udvikling har reelt været en kraftig centralisering. Gennemførelsen af
Bibliotek.dk har betydet, at mange biblioteker har måttet rette arbejdsgange ind uden af have
haft alt for meget indflydelse på, hvordan det skulle gå til. Nu er de fleste vel enige om, at
udviklingen med Bibliotek.dk er så positiv, at det er rimeligt at tage visse ulemper med. For en
veteran som mig kan det undre, at denne centralisering ikke har givet dønninger, sådan som
man så i tidligere tider.
Det er min opfattelse, at en centralisering, der er meget større end den nuværende vil få mange i
faget til at røre på sig. En egentlig central løsning vil ikke blot gøre faget, men også det der i
gamle dage hed ’biblioteksejerne’ betænkelige.
9

Selv om alle biblioteker ligner hinanden, så er der nuancer. Hvem skal afgøre hvilke nuancer,
der skal fremmes og hvad man skal gøre ved dem, der ikke har den helt rigtige kulør.
En løsning, der lægger op til en sammenblanding af forskellige statslige interesser og alle de
kommunale og amtskommunale interesser vil være så konfliktfyldt, at man ikke kan forestille
sig en arbejdsduelig situation.
Man kan også spørge om hvilken selskabsform, der kunne løse opgaven. Typisk ville en
offentlig virksomhed nok være det eneste, der kunne løfte sagen, men offentlige virksomheder
bliver udliciterede eller privatiserede i disse år. Man kunne også forestille sig, at opgaven skulle
i EU udbud, eller at området skulle gives frit, så der kunne komme flere operatører på banen.
Uanset hvor stor en tilhænger man måtte være af udlicitering og privatisering må konklusionen
være, at en central løsning vil blive en kolos. Hvis den skal i frit udbud, ville det kunne ende
med en eller flere kolosser på lerfødder, som det danske biblioteksvæsen ikke kan betro sig til.
6. Scenarie 2
Scenarie 2 er i princippet nutiden eller det nutidige i ajourført udgave. Scenarie 2 falder i hele 4
varianter:
2 A der er en fælleskatalog for biblioteker og benyttere med lokalisering og
låneformidling.
2 B er en fælleskatalog med lokalisering. Låneformidlingen er henvist til
bilaterale aftaler og IT kontakt.
2 C er en 2 B med mulighed for at lave nogle virtuelle grupper af biblioteker,
hvor man som medlem af gruppen kan operere i alle biblioteker i gruppen, som
var det ens eget.
2 D er en indsnævring af 2 C til kun at omfatte en fast gruppe af biblioteker. Her
kan man så hygge sig med legekammeraterne og er faktisk ikke engang
interesseret i at se gruppens lokaliseringer i fælleskatalogen.
Scenarie 2 C og 2 D er måske nok reelle muligheder, men ligger efter min opfattelse uden for
fælleskatalogen som koncept. Man kan realisere disse scenarier, hvis der overordnet er valgt
scenarie 2 A eller 2 B. Dette vil svare til at en række biblioteker i fællesskab aftaler en
supplerende funktionalitet, sådan som jeg har postuleret det under: Det lokale bibliotekssystem.
Dette er ikke et punkt for en diskussion af en fælleskatalog, men lokale valg kan stille krav til
en fælleskatalog, som man må afgøre, om en fælleskatalog skal honorere eller ej.
Teknisk vurdering
Der vil ikke være nogle problemer i at gennemføre scenarie 2 A eller 2 B. 2 B vil lægge lidt
mere ud til de enkelte bibliotekssystemer. I stedet for at lave grænseflader der er kommer der grænseflader, der hedder . Selv om alle er
enige om alle standarder, kan man godt forestille sig, at det teknisk vil være vanskeligst at
10

gennemføre et scenarie 2 B. Her er kravene til at holde de samme standarder noget større. På
den anden side er flere biblioteker allerede i dag i gang med bilateralt lånesamarbejde.
Scenarie 2 A vil nok være noget dyrere at realisere set fra centralt hold. Scenarie 2 B vil koste
mere lokalt.
Vurdering af funktionalitet
Begge varianter kan opfylde formålet. Det store spørgsmål om funktionalitet vil være hvor
benytterne står, når de søger at låne direkte. I Bibliotek.dk bliver man efter en central søgning
skubbet over i det bibliotek, men har valgt. Det kan man i princippet også gøre i begge
varianter, men taget rent kan det kun lade sig gøre i scenarie 2 A, hvor låneformidling er
indbygget. Hvis man vælger 2 B skal den direkte benytter ind gennem sit valgte hjembibliotek
og derfra til det centrale system og bagefter ud i et andet bibliotek via hjembiblioteket. Det vil
alt i alt give mere trafik på lokalsystemet i hjembiblioteket. Det betyder også at hjembiblioteket
skal kunne præstere en grænseflade a la Bibliotek.dk. Dette er en ekstra belastning af
lokalbibliotekets system.
Min konklusion vil være at den direkte benytter nok kan betjenes bedst med en variant 2 A plus
en sløjfe til bestilling og information som BOB systemet i dag. For biblioteket bør begge
muligheder nok være åbne. Biblioteker med nært samarbejde vil typisk foretrække variant 2 B.
Uden 2 B vil de, der vil lege med 2 C eller 2 D heller ikke have en chance.
Med Netpunkt er der kommet en ny grænseflade, som viser at fælleskatalog og
nationalbibliografi kan gøres tilgængelige sammen med andre typer af centrale løsninger. Dette
må antages at være en ganske naturlig løsning også i fremtiden.
Politisk vurdering
Selv om dette scenarie er en videreførelse af her og nu situationen kan der godt være
indvendinger. Konstruktionen omkring DBC er stabil og relativ ny, så her burde der ikke være
meget at komme efter. Uden at kende alle detailler mener jeg, at konstruktionen er blevet
kritiseret fx fra systemleverandører, der mener at DBC kan påføre dem en
konkurrenceforvridning ved både at være autoriseret dataleverandør og merkantil
systemleverandør. En udbygning og forøgelse af centrale ydelser i et fælleskatalogsystem vil
øge et eventuelt brødnid. Her skal der skabes en stabil politisk situation på en platform, hvor alt
hver der hedder udbud og deslige er afklaret.
7. Scenarie 3
Scenarie 3 er en gammel drøm: Når systemerne er gode nok, kan alle tale med alle. Så er der
ikke brug for overbygningssystemer. Den virtuelle fælleskatalog har der været talt om i mange
år. Også mange år før der overhovedet var en teknologisk baggrund for at lave en.
11

Teknisk vurdering
I dag kan den virtuelle katalog gennemføres. Der er en løbende diskussion om den teknologi,
der skal anvendes til at gennemføre søgestrategierne og man kan ikke sige, at der er tale om en
fast og etableret teknologi, som bare skal tages ned af hylden.
Det norske BIBSYS har kørt modellen i mange år. DEFF.dk følger også modellen, men
DEFF.dk er dog snarere et scenarie 2 C. Begge disse eksempler, og andre man kan finde, er
karakteristiske ved at det omfatter et begrænset antal biblioteker. I DEFF.dk er der tillige så
mange andre måder at bruge disse biblioteker, at der ikke kan være en større erfaring om
trafikmængder og belastning i forhold til den faktiske samlede benyttelse.
Scenariet falder i 2 varianter: 3 A, som indeholder en fælles portal til den virtuelle søgning.
Denne portal vil have den fordel i forhold til standardisering, som allerede er nævnt, nemlig
søgning . Det vil alt i alt give en større pålidelighed, men det vil også give en
højere omkostning, da der på centralt hold skal opbygges en enhed til at drive portalen.
3 B er en variant med en søgeagent som en programpakke i hvert bibliotek. Det behøver ikke at
være den samme agent alle steder, da det blot er en agent, der skal overholde nogle standarder
og indeholde en bestemt funktionalitet. Man kunne forstille sig at hver systemleverandør ville
indbygge sin udgave i sin system. En lokal søgeagent vil være billigere for de centrale dele. Det
er ikke sikkert den kan være så effektiv som en central portal.
Den centrale portal kan i højere grad udbygges med faciliteter, der kan huske og derved
opbygge søgestrategier bag om ryggen på spørgeren, så effekten forøges. Men kunne også
forestille sig en portal som en art proxyserver, der husker hvad der tidligere er sket, så ikke alle
forespørgsler skal sendes hele landet rundt hver gang.
Én søgestrategi kunne være at definere lag af koncentriske ringe om et bibliotek og supplere
med tematiske enklaver. En søgning kunne så starte i det nære og oplagte og brede sig mere
indtil der kommer svar på forespørgslen. Det kunne være, indtil der er et positivt svar fra et
sted, hvor materialet er på hylden.
Med hastigheden i bredbånd er det ikke noget problem at søge højt og lavt. Udsendes
forespørgslen til alle i én ring eller ét enklave på én gang vil svarene indløbe stort set på samme
tid og med samme ventetid som forespørgsel til ét andet sted. Løber forespørgslen til et lag
mere kommer der en forsinkelse.
En anden søgestrategi kunne være at spørge alle om alt, men her vil trafikken blive voldsom.
Problemet vil nok ikke være datatransmissionen, men det store antal forespørgsler, som alle
biblioteker vil blive udsat for.
Det skal erindres, at nationalbibliografi og adgang til udenlandske data og alle andre digitale
ressourcer, der skal arbejdes med i fællesskab, stadig skal være tilgængelige. Det nuværende
centrale system skal fortsat køre, men i forenklet udgave. Til gengæld skal der i variant 3 A
12

opbygges en central portal. Denne kan spares i variant 3 B, som dog vil være vanskeligere at
gøre så almen og effektiv, som variant 3 A.
Vurdering af funktionalitet
Funktionaliteten kan ikke overskues på det niveau teknikken er kendt i dag. Den typiske
svarsituation er, at hvert bibliotek, der har et positivt hit bliver vist for sig. Sådan er det i
BIBSYS og i DEFF. Det kan måske være anvendeligt i en gruppe af forskningsbiblioteker, hvis
der søges på noget, der kun findes få steder og i få eksemplarer. Forestiller man sig at man i et
landsdækkende virtuelt katalogsystem af denne type søgte på ’Rifbjerg’ eller ’Astrid Lindgren’
ville der komme væltende hundredvis af svar fra hundredvis af biblioteker. Selv om man
raffinerede søgningen til ’Rifbjerg, Operaelskeren’ eller ’ Astrid Lindgren, Pippi Langstrømpe’
ville der komme så mange svar i en så ubearbejdet form, at resultaterne dårligt kunne bruges.
Man kunne sige at eksemplerne er for banale, men en meget stor del af lånet mellem
folkebiblioteker består af ganske gængs litteratur, som findes mange steder, men hvor blot skal
bruge et ekstra eksemplar.
Derfor vil det være naturligt at kræve en samlet og logisk præsentation af svar fra flere
biblioteker. Det er en ganske grov opgave, som ikke er løst ordentligt endnu. Det kræver en
posteditering af alle indkomne svar. Her er der forbavsende lidt erfaring. Det betyder at et
landsdækkende system ikke med garanti kan blive meningsfuldt før der her i landet eller andre
steder er opnået den fornødne erfaring.
Politisk vurdering
Den virtuelle katalog vil passe ind i et koncept med mindre centralt engagement i
bibliotekssektoren. Noget tyder på, at det ikke for tiden er den fremherskende opfattelse. Man
må dog tro at det politiske engagement skal være lige så stort i variant 3 A som i den herskende
situation. Først variant 3 B giver lettelser af nogen betydning. Samtidigt vil specielt 3 B
mindske mulighederne for fælles styring og fælles initiativer fordi strategier og initiativer er
overladt til hvert enkelt bibliotek. Kun håndfaste aftaler vil kunne styre en sådan udvikling.
En af effekterne af en virtuel katalog vil være, at der næsten uanset søgestrategier kommer en
ganske voldsom vækst i antallet af forespørgslen udefra til et lokalt bibliotekssystem. I de store
forskningsbiblioteker og de store byers folkebiblioteker vil denne mertrafik ikke for alvor
kunne udgøre en snærende ekstra belastning. Men jo mindre et bibliotek er – og jo mindre dets
lokale IT ressourcer er – kan det blive en ganske overvældende belastning med den store
mængde af forespørgsler, der vil komme i en lind strøm.
Dette kan gøre de mindre biblioteker usikre på nytten i at investere i nye og større servere, som
vil opleves som en honorering af fremmede interesser og ikke en forstærkning af den lokale IT
indsats. Man kunne forvente, at nogen kunne føle sig fristede til at lade hånt om forespørgsler
udefra. Nogle kunne måske føle sig fristede til at melde sig helt ud. Det vil være vanskeligt at
udtænke realistiske pressionsmidler til at holde fårene inde i folden.
Det er min opfattelse af en virtuel fælleskatalog derfor vil være et skridt i retning af at udvande
det samarbejdende biblioteksvæsen.
13

8. Hvad der også skulle have været med
Biblioteksstyrelsens oplæg strejfer nogle områder, der ikke er direkte dele i de tre scenarier for
fælleskataloger. Efter min mening ligger der her nogle områder, som burde have lige så stor
opmærksomhed som strukturen i en fælleskatalog.
Svaret på en søgning vil være et resultatsæt, som indeholder det antal dokumenter, der opfylder
kriterierne i en søgning. Så langt så godt, men hvordan kommer de frem til søgeren: I den
rækkefølge de er kommet ind i det system, de hentes ud af. Dog med de nyeste først. Man kan
sige at alfabetet er en logisk form for uorden. Rækkefølgen i et resultatsæt har ikke nogen form
for indre logik. Den kan snyde den læge bruger ved fx at præsentere lydbogsudgaven før
bogudgaven af en titel, fordi lydbogen typisk kommer senere.
Hvis man for 20 år siden søgte i OCLC efter forfatteren Klaus Rifbjerg skulle man søge med en
lidt usædvanlig søgekode, men svaret var: Der er mere end 50 svar, vil du se dem. I
bekræftende fald kom alle Rifbjergs værker i alfabetisk orden. Herefter kunne man gå ind på
det enkelte værk og se hvilke udgaver der forelå og herfra gå videre til de biblioteker, der havde
bøger svarende til en given bibliografisk post. Når noget så logisk kunne laves for så længe
siden, er det usædvanligt at det ikke har fundet vej til Danmark.
Her er vi glade for, at DBC har opfundet klyngerne, så varierende katalogiseringspraksis af en
given titel bliver ført sammen i klynger, så et søgeresultat ikke ligner rent kaos, med noget der
for den mere ukyndige benytter ser ud som mange titler i virkeligheden er den samme titel, med
de varianter som katalogisatorer har moret sig med at opfinde. Man kan også se på
søgeresultatet for ’Peters Jul’ eller ’Flugten til Amerika’. Opfindelsen af klynger har løst mange
problemer, men der er stadig for mange løse dubletter og dårlig præsentation af komplicerede
værker.
De, der har afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole kan gennemskuet en del af dette
kaos. Andre kan have større vanskeligheder. Vi ved at selv daglige søgere på Internet kunne
have godt at en uddannelse på biblioteksskolen, men andre systemer bliver stadig bedre til også
at hjælpe den ukyndige igennem. Åbningen af Bibliotek.dk har kastet alle herlighederne i
grams. Det er i sig selv fantastisk fremskridt. Men chancerne som den mere ukyndige har for at
ramme rigtigt er ikke store nok. Det er oplagt at jo mere viden og erfaring en søger har desto
mere rå data kan man tillade sig at præsentere. Jo mindre viden og erfaring desto mere
raffinerede løsninger må der til. Det er der endnu ikke mange eksempler på.
14

9. Sammenfatning og konklusion
En sammen fatning kan laves i skemaform:
1 1 A 1B 2 A 2 B 2 C 2 D 3 A 3 b
Teknik Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej
Funkt Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Nej Nej
Politik Nej Nej Nej Ja Ja ? ? Nej Nej
Der er mange muligheder, men ikke alle er lige gode. Viljens magt kunne ændre nogle af de
ovenstående ’nej’ til ’ja’. Men diskussionen er ikke evaluering af et forskningsprojekt, som kan
sættes i gang med en risiko for at noget ikke fungere – eller at projektet ender i kaos. En
fælleskatalog for det danske biblioteksvæsen skal virke. Forudsætningen er, at man bygger på
kendt teknologi, at forudgående analyser af funktionaliteten konkluderer, at man opnår det, der
er hensigten. Endelig skal en løsning ikke indeholde momenter, der er politisk umulige.
Konklusionen er derfor at den struktur, der arbejdes med i dag også er den struktur der bør
bruges i de næste mange år.
På det konkrete plan står man stærkt med 2 produkt linier Bibliotek.dk og Netpunkt, der er
ganske nye, og som derfor har en rimelig levetid. Det vil derfor være naturligt at arbejde videre
ad disse spor. DEFF er lidt mere et forskningsprojekt, hvor usikkerheden til en vis grad er
tilstede, men også her er der ved at komme en modenhed. På strukturområdet mangler der nok
en konklusion om hver DEFF skal stå i forhold til fælleskatalogen. Har vi en variant 2 C som et
afgrænset system, eller vil DEFF udvikle sig til noget andet?
Mens der således ikke kan forventes eller anbefales mange nyskabelser på strukturområdet, så
må det siges, der er behov for investeringer indenfor funktionaliteten i fælleskataloger – og i
lokalkataloger for den sags skyld.
Morten Hein
15