Årsberetning 2012 - Rigsadvokaten

anklagemyndigheden.dk

Årsberetning 2012 - Rigsadvokaten

SØIK

Årsberetning 2012

1


3

4

5

6

7

9

10

11

12

13

14

15

16

18

19

20

Indhold

Forord

SØKs virksomhedsområde i 2012

SØIKs organisation og personale pr. 1. januar 2013

SØKs økonomi 2012

Oprydningen efter finanskrisen fortsætter

Penge til styrket myndighedskoordinering

Arbejdet i Taskforce SKAT

Arbejdet i Taskforce Finanstilsyn

Kædesvig koster samfundet milliarder

Snuden i pengesporet førte til Hongkong og Jersey

Sporingsgruppens virksomhed i 2012

Immaterialretskriminalitet – et område i vækst

Internationale straffesager i 2012

SØKs resultater i 2012 vedrørende straffesagsarbejdet

Resultatkontrakten for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) 2013

Bilag 1


Forord

I 2012 blev det besluttet at nytænke strukturen

for dele af den centrale anklagemyndighed. For

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet

(SØK) betyder det, at vi med virkning fra den

1. januar 2013 er blevet sammenlagt med en anden

specialstatsadvokatur, nemlig Statsadvokaten

for Særlige Internationale Straffesager (SAIS). Den

nye statsadvokatur har fået navnet Statsadvokaten

for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

(SØIK), og i midten af 2013 sker den fysiske

sammenlægning i nye lokaler i Kampmannsgade,

København.

De seneste par år har sat særlig fart på moderniseringen

af SØIK. Som en del af forberedelsen til

statsadvokatreformen blev der i 2011 gennemført

en budgetanalyse af SØIKs organisering, styring

og ressourceforbrug. Formålet med budgetanalysen

var at fastlægge de fremtidige styringsmæssige

og økonomiske rammer for SØIK. På baggrund

af analysen blev der i 2012 implementeret

en decentral økonomistyringsmodel for SØIK, og

SØIK implementerede en række af budgetanalysens

anbefalinger i forhold til projektstyring og

driftsledelse af sagsproduktionen.

Efterforskning og retsforfølgning af alvorlig økonomisk

kriminaltet er overordentlig vigtig for at

sende det kriminalpræventive budskab, at forbrydelser

ikke betaler sig. Med de briller på var 2012

et godt år, hvor SØIKs engagerede medarbejdere

håndterede en række store straffesager, blandt

andet meget vigtige sager afledt af den samfundsmæssige

finansielle krise. Vi opnåede også gode

resultater inden for finansiel efterretning og inden

for sporing, beslaglæggelse og konfiskation. Lige-

ledes har vi ydet bistand til politikredsene og bistået

med at opbygge kompetencer omkring bekæmpelse

af økonomisk kriminalitet hos dem, hos os selv og

hos de andre myndigheder, der også bekæmper økonomisk

kriminalitet.

Politi og anklagemyndighed har behov for et stærkt

kompetencecenter til bekæmpelse af økonomisk og

international kriminalitet. SØIKs ledelse og medarbejdere

er optagede af fortsat at udvikle nye kompetencer,

nye arbejdsmetoder og nye løsninger på de

udfordringer, de konfronteres med, for på den vis

at leve op til de overordnede krav om effektivitet og

kvalitet. I 2013 skal en række vigtige organisatoriske

og faglige beslutninger tages i politiet og anklagemyndigheden.

Som eksempler kan nævnes en lederreform

i politiet, anklagemyndighedens reform ”Fremtidens

anklagemyndighed” samt politianalysen om økonomisk

kriminalitet. I denne proces vil SØIK stræbe

mod, som en lærende organisation, at være en stadig

bedre bidragsyder til bekæmpelse af økonomisk og

international kriminalitet.

Statsadvokat Jens Madsen

3


SØKs virksomhedsområde

i 2012

SØK – i folkemunde Bagmandspolitiet – blev

oprettet den 5. november 1973 og har lige siden

varetaget behandlingen af sager om særlig økonomisk

kriminalitet for hele landet. Det vil navnlig

sige sager, hvor der formodes at være begået en

økonomisk forbrydelse

• af et betydeligt omfang,

• som led i organiseret kriminalitet,

• ved anvendelse af særlige forretningsmetoder

eller

• som på anden måde er af særlig kvalificeret karakter.

Ud over de konkrete straffesager bliver SØK i meget

vidt omfang inddraget i lovforberedende og

internationalt arbejde.

Angivelsen af SØKs sagsområde er fastlagt i § 2 i

bekendtgørelse nr. 1177 af 6. december 2012 om

fordelingen af forretningerne mellem statsadvokaterne.

Bekendtgørelsen blev ændret i forbindelse

med sammenlægningen af SØK og SAIS til det

nuværende Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

og International Kriminalitet med virkning fra

den 1. januar 2013.

4

Herudover er SØKs virksomhed reguleret af

blandt andet følgende:

• Hvidvasklovens § 7, hvorefter underretninger

om mistanke om hvidvask og om finansiering

af terrorisme sendes til SØK.

Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/1998, hvorefter

anmeldelser om EU-svig sendes til SØK til

visitation.

Rigsadvokatens meddelelse nr. 3/2000, hvorefter

SØK skal underrettes om anmeldelser om pyramidespil.

Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2010, hvorefter

anmeldelser om overtrædelse af ophavsrets-,

design-, patent-, varemærke- og/eller brugsmodelloven

samt sager vedrørende overtrædelse af

straffelovens § 299 b (grove krænkelser af ophavsrettigheder)

skal sendes til SØK til visitation.

• Aftale med Finanstilsynet om, at alle anmeldelser

i børssager indgives til SØK.

Rigsadvokatens bestemmelse om, at SØK behandler

alle sager om overtrædelse af konkurrenceloven,

der anmeldes af Konkurrencestyrelsen.

Som følge af udmøntningsplanen for flerårsaftalen

for 2007-2010 for politiet og anklagemyndigheden

blev der den 1. maj 2007 oprettet en tværfaglig

enhed i SØK til styrkelse af indsatsen vedrørende

sporing, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte

fra strafbare forhold.


OrganisatiOnsdiagram sØiK

Statsadvokat

Politiinspektør

Staben

• Tværgående

støtte til udvikling

og drift

• Administration

• HR Funktion

• IT

• Erfa Sekretariat

• Juridisk

sekretariat

1. søjle 2. søjle

1. juridiske afdeling

Leder: En vicestatsadvokat

Efterforskning – sektion 1

Leder:

En politikommissær

• Finansgruppen

• Konkurrencegruppen

• IPR- og cybercrimegruppen

• EU-svigsgruppen

• Korruptionsgruppen

• Andre sager om særlig økonomisk kriminalitet,

herunder skyldnersvig, underslæb,

mandatsvig, bedrageri, grov skattesvig mv.

• Assistance til politikredse

SØIKs organisation og

personale pr. 1. januar 2013

SØIK er en del af anklagemyndigheden, og statsadvokatens

overordnede er Rigsadvokaten.

Personalet i SØIK udgjorde efter sammenlægningen

med SAIS ved indgangen til 2013 30 jurister,

65 polititjenestemænd, 4 specialkonsulenter med

økonomisk baggrund, 1 analytiker, 15 administrative

medarbejdere, 1 midlertidigt udstationeret

medarbejder fra Finanstilsynet og 3 studenter.

Der er endvidere tilknyttet 3 skattemedarbejdere,

som blandt andet bistår Hvidvasksekretariatet

med analyseopgaver.

2. juridiske afdeling

Leder: En vicestatsadvokat

Efterforskning –

sektion 2

Leder:

Politikommissær

• Hvidvask-

sekretariatet

• Sporingsgruppen

• Hæleri/hvidvaskgruppen

Efterforskning –

sektion 3

Leder:

Politikommissær

• Sager om særlig

international

kriminalitet

Inden for de to søjler er der etableret en række

teams (grupper), som har det faglige ansvar for

SØIKs aktuelle specialområder. Der er ikke etableret

teams vedrørende de ”almindelige” sager om

særlig økonomisk kriminalitet, herunder sager

om skyldnersvig, underslæb, bedrageri, mandatsvig

og grov skattesvig. Disse sager behandles af

medarbejderne i begge søjler.

Til støtte for driften og embedets udviklingsarbejde

mv. findes staben som en tværgående funktion.

SØIK yder efterforskningsmæssig bistand til opklaringen

af sager om mere alvorlig økonomisk

kriminalitet, som behandles i politikredsene.

Denne assistanceordning er forankret i 1. søjle.

Analyse- og

dokumentationsenheden

Internationalt

kompetencecenter

5


6

SØKs

økonomi

2012

Som et resultat af den gennemførte budgetanalyse

i 2011 fik SØK et øget decentralt budgetansvar fra

1. januar 2012.

Det betød, at SØK i 2012 fik udlagt en lønsumsramme

på 56.321.000 kr. og en ramme til visse

driftsudgifter på 4.239.000 kr.


Oprydningen efter

finanskrisen fortsætter

Som forventet har SØK brugt betydelige ressourcer

i 2012 på sagerne afledt af den finansielle

krise, dvs. særligt banksager, ”pantebrevs”sager og

børssager. Nogle af sagerne er i årets løb afgjort af

domstolene, andre er fortsat under efterforskning.

De såkaldte pantebrevssager vedrører i al væsentlighed

personer, som under højkonjunkturen

lånte store pengebeløb i forskellige banker, navnlig

til brug for investeringer i fast ejendom, og som i

forbindelse med den finansielle krise gik konkurs

med store tab for bankerne til følge.

I 2012 er der afsagt to domme i pantebrevssagerne

(i den ene sag, Abaris-sagen, blev dommen først

afsagt i 2013, men domsforhandlingen af sagen

var afsluttet i 2012 – læs om dommen nedenfor).

stOnes-sagen

I denne sag afsagde Retten i Lyngby dom den 28.

december 2012. Domsforhandlingen af sagen tog

ca. 30 dage.

Den hovedtiltalte Steen Gude blev idømt 6 års

fængsel for bedrageri, skattesvig og skyldnersvig

vedrørende værdier for omkring 230 mio. kr.

Steen Gude blev i al væsentlighed dømt i overensstemmelse

med anklageskriftet.

Tre medskyldige – bestyrelsesformanden i Stones

Invest A/S advokat Rolf Ussing, økonomidirektøren

i Stones Invest A/S Lars Geister og Steen

Gudes bror Søren Gude – blev idømt henholdsvis

4 års, 4 års og 3 års fængsel.

Advokat Rolf Ussing blev tillige frakendt retten

til at være advokat indtil videre, ligesom alle de

tiltalte blev frakendt retten til at fungere som direktør

mv. i selskaber med begrænset hæftelse.

De tiltalte har alle anket dommen til Østre Landret.

Ankebehandlingen starter i september 2013.

abaris-sagen

I denne sag, som er behandlet over mere end 70

retsdage ved Retten i Næstved, var i alt 7 personer

tiltalt for navnlig bedrageri og skattesvig i forbindelse

med, at de i et lukket netværk købte og

solgte fast ejendom til kunstigt opskruede priser,

hvorefter de udstedte pantebreve i ejendommene.

Disse pantebreve blev herefter solgt og/eller belånt

hos tredjemand, der herefter led et tab eller blev

udsat for en væsentlig risiko herfor, da der ikke

var nogen sikkerhed i ejendommene.

Ved dommen blev alle 7 tiltalte i al væsentlighed

dømt efter anklageskriftet.

7


De to hovedmænd Olav Aasted og Søren Christensen

blev idømt fængsel i henholdsvis 5 og 4 år.

Endvidere blev to direktører idømt hver 3 års

fængsel, ligesom køberne af ejendommene i det

ovenfor beskrevne lukkede netværk blev idømt

fængsel i henholdsvis 3 år og 6 måneder og 2 år.

Endelig blev en ejendomsmægler, der ved flere

lejligheder havde udstedt urigtige salgsvurderinger

på ejendommene, idømt 3 år og 6 måneders

fængsel.

Alle de tiltalte blev frakendt retten til at fungere

som direktør mv. i selskaber med begrænset hæftelse.

Den hovedtiltalte Olav Aasted og ejendomsmægleren

blev indtil videre også frakendt retten til at

drive virksomhed som ejendomsformidlere.

Dommen er anket til Østre Landsret af de tiltalte.

Det er p.t. uvist, hvornår ankesagen skal behandles.

andre pantebrevssager

I 2012 har SØK rejst tiltale i yderligere to pantebrevssager.

I den ene sag er der rejst tiltale mod en person

for omfattende skattesvig for ca. 10 mio. kr. i forbindelse

med den pågældendes køb og salg af fast

ejendom.

8

Sagen skal behandles ved Retten i Århus fra september

2013, og domsforhandlingen forventes at

vare ca. 15 dage.

I den anden sag (den såkaldte Bryde-sag) er der

rejst tiltale mod Steen Bryde og 3 andre personer

for bl.a. omfattende skyldner- og skattesvig vedrørende

ca. 30 mio. kr. I sagen er der tillige rejst tiltale

for forsøg på mandatsvig i forbindelse med, at

Steen Bryde var direktør for Nordic Tankers A/S.

Sagen skal behandles ved Retten i Lyngby fra januar

2014, og domsforhandlingen forventes at

vare ca. 30 dage.

Tilbage i 2010 rejste SØK tiltale mod en person

for omfattende skattesvig vedrørende ca. 50 mio.

kr. Domsforhandlingen i sagen er på grund af adskillige

forviklinger, herunder flere forsvarerskift,

først startet primo 2013. Det forventes, at domsforhandlingen

i denne sag afsluttes i september

2013.

Der verserer forsat efterforskning i nogle yderligere

pantebrevssager. Vi forventer, at tiltalespørgsmålet

i disse sager kan afgøres i løbet af 2013.


Penge til styrket

myndighedskoordinering

Mange sager om økonomisk kriminalitet kræver

en høj grad af koordinering mellem de involverede

myndigheder – særligt SKAT og Finanstilsynet

– både forud for og efter at anmeldelse er indgivet.

Ved finansaftalen i 2011 blev SØK styrket med en

ekstrabevilling på 6 mio. kr. årligt til efterforskning

af kriminalitet afledt af finanskrisen. Pengene

skulle blandt andet bruges til at varetage to nye

taskforce-grupper mellem SØK og henholdsvis

SKAT og Finanstilsynet. Formålet med oprettelsen

af disse taskforces er at styrke myndighedskoordineringen

og sikre, at myndighederne mere

målrettet kan gennemføre bredere efterforskning

af målgrupper og personer, der er mistænkt for

at have begået økonomisk kriminalitet, herunder

overtrådt den finansielle lovgivning, begået skatteunddragelse

mv. Formålet er også at etablere en

early warning-funktion, der gør andre relevante

myndigheder opmærksom på huller og problemer

i lovgivningen, der identificeres i forbindelse med

efterforskningen i taskforce grupperne, og som er

til skade for samfundet.

9


Arbejdet i Taskforce SKAT

Taskforcen har i 2012 behandlet en række konkrete

straffesager og skattesager, der udspringer af

den finansielle krise. Myndighedskoordineringen

i taskforcen har medvirket til, at sagerne er blevet

behandlet effektivt.

Taskforcen har arbejdet med et pilotprojekt om

udarbejdelse af en gerningsmandsprofil i sager om

White Collar Crime.

Taskforcen har også haft fokus på grove og systematiske

overtrædelser af bogføringsloven. Taskforcen

har sat sig for at få retsstillingen på området

afklaret og få belyst, om der er behov for at skærpe

lovgivningen på området. I samarbejde med Kø-

10

benhavns Politi har taskforcen rejst tiltale i 6 sager

om grov overtrædelse af bogføringslovgivningen,

og i forbindelse med en analyse af strafniveauet

har taskforcen indhentet oplysninger om retsstillingen

i de andre nordiske lande, hvor overtrædelserne

straffes væsentlig hårdere end hidtil

i Danmark.

I 2013 vil taskforcen særligt koncentrere sig om

mulighederne for fri informationsudveksling mellem

flere myndigheder om kriminelle personer og

have særligt fokus på rådgivere, som spiller en vigtig

rolle i udførelsen af økonomisk kriminalitet.


Arbejdet i Taskforce

Finanstilsyn

Arbejdet i taskforcen har i første række bestået

i at søge at styrke sagsgange og processer i samarbejdet

mellem SØK og Finanstilsynet omkring

behandlingen af de verserende sager associeret

med den finansielle krise (banksager) og andre betydende

børssager. Der har samlet set været fremdrift

i alle de sager, som taskforcen har behandlet.

Der er i årets løb blevet underskrevet en samarbejdsaftale

mellem SØK og Finanstilsynet, og det

er aftalt, at Finanstilsynet deltager i styregruppemøderne

i de sager under efterforskning i SØK,

som Finanstilsynet har særlig interesse i. Blandt

andet i bestræbelserne på løbende at koordinere

ressourcebehov i SØK og Finanstilsynet til

brug for de anmeldte sager har der fra årsskiftet

2012/2013 været udstationeret en forbindelsesofficer

fra Finanstilsynet i SØK.

Taskforcen har arbejdet med forebyggelsestiltag

og etablering af en early warning-funktion. Arbejdet

har blandt andet bestået i at planlægge

awareness-seminarer om markedsmisbrug med

deltagelse af de centrale aktører i finanssektoren.

Seminarerne blev afholdt primo 2013.

På lovgivningsområdet har taskforcen medvirket

til, at erhvervsministeren i november 2012 fremsatte

et lovforslag om, at Finanstilsynets tavshedspligt

modificeres. Hvis lovforslaget vedtages, vil

Finanstilsynet i videre omfang end hidtil kunne

give oplysninger til politiet i forbindelse med mulige

straffesager. Derudover har arbejdet ført til, at

regeringen og Enhedslisten i november 2012 er

blevet enige om at hæve strafferammen for markedsmisbrug

til 6 år. En strafferamme på 6 år vil

give politiet forbedrede efterforskningsmuligheder,

eksempelvis telefonaflytning.

11


Kædesvig koster

samfundet milliarder

I de senere år har politi og anklagemyndighed

konstateret en kraftig stigning i antallet af sager

om kædesvig. Kædesvig er betegnelsen for kriminalitet

begået af underleverandører til virksomheder

i servicebranchen. Disse underleverandører

har ikke selv ansatte, men indgår kontrakter med

endnu en underentreprenør, et såkaldt skraldespandsselskab.

I dette selskab aflønnes de ansatte

kontant, og der indeholdes ikke moms og skatter.

Det resterende beløb er udbytte fra kriminaliteten,

og dette udbytte hæves kontant eller overføres til

udlandet, hvorefter skattegælden påhviler skraldemandsselskabet,

som lukkes.

Der er tale om alvorlig, organiseret kriminalitet,

som i nogle tilfælde begås af personer med tilknytning

til rocker/bandemiljøerne. SKAT skønnede

i juni 2012, at det årlige tab for statskassen

ved kædesvig kan udgøre op til 2,5-3 mia. kr., og

kædesvig kan således have større skadevirkning

for samfundet end sagerne om selskabstømning

i sin tid.

Ofte begås der også socialt bedrageri af de ansatte,

fordi disse er på overførselsindkomst, samtidig

med at de udfører sort arbejde i skraldespandsselskaberne.

I nogle tilfælde udføres arbejdet af

personer fra udlandet, som modtager en meget lav

betaling, og sagerne vedrører således også social

dumping, hvor udlændinge arbejder i Danmark

på vilkår, som ikke er overenskomstmæssige.

Både SKAT, SØK og politikredsene har i de senere

år opprioriteret indsatsen mod kædesvig. Det har

imidlertid vist sig vanskeligt at få bagmændene

dømt, og ofte har det heller ikke været muligt at

opspore og beslaglægge udbyttet fra kriminaliteten.

Det skyldes blandt andet, at kædesvigen ofte

er organiseret således, at sporet ender i skraldespandsselskabet,

hvor bistandsklienter eller udlændinge

får betaling for at stå som ejere og tage

ansvaret, når svigen bliver afsløret.

12

Sager om kædesvig udspringer i praksis i de fleste

tilfælde af hvidvaskunderretninger fra pengeinstitutter

til Hvidvasksekretariatet i SØK. Underretningerne

kommer ofte tidligt i forløbet, hvor

kriminaliteten er i fuld gang, og de giver således

mulighed for at tilrettelægge en effektiv politiindsats,

hvor efterforskningen retter sig mod en

igangværende forbrydelse i stedet for en bagudrettet

undersøgelse, når selskaberne for længst er

lukket. Den fremadrettede efterforskning øger

mulighederne for at få fat på bagmændene i stedet

for de stråmænd, som er sat ind i skraldespandsselskaberne,

og øger også muligheden for at beslaglægge

udbyttet af kriminaliteten.

For yderligere at styrke politiets og anklagemyndighedens

indsats mod kædesvig vil der i 2013 i

SØIK – i forlængelse af det arbejde, som hidtil er

foregået i Hvidvasksekretariatet – blive etableret

en særlig visiteringsenhed, som skal følge op på

hvidvaskunderretninger om kædesvig. Formålet

er at sikre en ensartet, hurtig og proaktiv opfølgning

på sager om kædesvig.

Visiteringsenheden skal sikre det samlede overblik

over sager om kædesvig samt understøtte og

bistå politikredsene med behandlingen af sagerne.

Visiteringen på baggrund af hvidvaskunderretningerne

vil ske i tæt samarbejde med SKAT, så der

sikres en ensartet efterforskning og skattemæssig

behandling af sagerne i hele landet.


Snuden i pengesporet førte

til Hongkong og Jersey

2012 var året, hvor en domstol i Hongkong bestemte,

at den danske konfiskationsafgørelse vedrørende

Stein Baggers svenske partner Per Mikael

Ljungman skulle fuldbyrdes i Hongkong. Afgørelsen

var speciel, da det var første gang, at det lykkedes

for SØKs sporingsgruppe at få en domstol

uden for EU til at anerkende en dansk konfiskationsafgørelse.

Forhistorien til denne afgørelse var, at noget af udbyttet

fra de strafbare forhold i sagen vedrørende

IT Factory A/S kunne spores til konti i Hongkong,

som Per Mikael Ljungman havde rådighed over.

Konkret drejede det sig om et samlet indestående

svarende til ca. 2,3 mio. kr. På baggrund af

en dansk retsanmodning var dette indestående i

sommeren 2010 blevet beslaglagt af myndighederne

i Hongkong.

Ved Østre Landsrets dom af 17. november 2010

blev Per Mikael Ljungman idømt et konfiskationskrav

på 50 mio. kr. svarende til hans personlige

udbytte ved kriminaliteten. Det er denne konfi-

skationsafgørelse, som nu er blevet anerkendt af

en domstol i Hongkong.

Beslutningen om fuldbyrdelse af den danske konfiskationsafgørelse

medfører, at myndighederne i

Hongkong nu konfiskerer de ovennævnte ca. 2,3

mio. kr. Herefter skal der tages stilling til, hvorvidt

de konfiskerede midler eller en del heraf kan

overføres til de danske myndigheder.

En gennemgang af de omhandlede konti i Hongkong

viste i øvrigt, at noget af udbyttet fra de strafbare

forhold var kanaliseret videre fra Hongkong

til konti på Jersey, som Per Mikael Ljungman

ligeledes havde rådighed over. Myndighederne

på Jersey har derfor – på baggrund af en dansk

retsanmodning – beslaglagt et indestående på disse

konti svarende til ca. 1 mio. kr. Det forventes, at

en domstol på Jersey i løbet af 2013 vil tage stilling

til, hvorvidt den danske konfiskationsafgørelse

kan fuldbyrdes på Jersey, således at det nævnte

indestående kan konfiskeres.

13


Sporingsgruppens

virksomhed i 2012

Sporingsgruppen i SØK har eksisteret siden 2007.

Enhedens formål er at forsøge at spore udbyttet fra

den begåede kriminalitet. Sideløbende med den

almindelige efterforskning af en straffesag søger

Sporingsgruppen således at få afdækket, hvilke

aktiver en sigtet råder over, idet sådanne aktiver

eventuelt vil kunne konfiskeres som udbytte eller

i øvrigt inddrages til dækning af de krav, som pålægges

den sigtede i forbindelse med straffesagen.

Sporingsgruppen assisterer SØK og landets politikredse

i alle typer sager, hvor der kan tænkes at

være et økonomisk udbytte af større karakter. Ud

over berigelsesforbrydelser kan der være tale om

narkokriminalitet, rufferi, menneskesmugling mv.

I løbet af 2012 foretog Sporingsgruppen beslaglæggelser

af værdier for ca. 29 mio. kr. Hovedparten

af beslaglæggelserne blev foretaget under

efterforskningen af straffesager, men der var også

flere sager, hvor der blev fundet aktiver hos domfældte

personer, der endnu ikke havde indfriet

de krav, som fulgte af deres straffedom (eksempelvis

skyldige sagsomkostninger, konfiskationskrav

samt bødekrav). I disse sager blev der derfor

foretaget beslaglæggelser til dækning af de nævnte

krav.

14

Beslaglæggelserne i 2012 fordelte sig primært på

indestående på bankkonti i Danmark og udlandet,

friværdier i ejendomme, kontanter samt indbo.

Sporingsgruppen var i 2012 involveret i 64 sager

fordelt på assistance til politikredsene, assistance

til SØK samt assistance til udenlandske myndigheder.

Ud af de 64 sager var 32 sager assistance

til politikredsene, hvoraf de 17 sager omhandlede

assistance af større karakter. De resterende 32 sager

fordelte sig med 21 sager med assistance til

SØK og 11 sager med assistance til udenlandske

myndigheder.

En betydelig del af Sporingsgruppens arbejde i

2012 bestod i at assistere politikredsene med at

søge at spore, beslaglægge og konfiskere aktiver

i udlandet. I disse sager drager Sporingsgruppen

ofte nytte af sine internationale netværk.

På det internationale plan indgår Sporingsgruppen

i det såkaldte CARIN-netværk (Camden

Asset Recovery Inter-Agency Network), som er

et europæisk netværk for enheder svarende til

Sporingsgruppen, og som udvides jævnligt med

observatører fra ikke-europæiske lande. Endvidere

er Sporingsgruppen medlem af EU’s Asset

Recovery Office-platform (ARO), som består af

kontaktpunkter fra de nationale AROs.


Immaterialretskriminalitet

– et område i vækst

På immaterialretsområdet har 2012 været et travlt

år. Antallet af behandlede sager efter Rigsadvokatmeddelelse

nr. 5/2010 slog rekord, idet sagsantallet

steg fra 58 i 2011 til 142 i 2012. Det var i høj

grad sagerne om cardsharing, der fik sagsantallet

til at stige, men generelt har aktiviteten på området

været i vækst i 2012.

I relation til cardsharing lykkedes det SØK i september

2012 at få Retten i Glostrups kendelse til

beslaglæggelse af domænenavnet cardsharing.dk.

På hjemmesiden er nu opsat et banner, der informerer

om beslaglæggelsen. Sagen vedrørende

hjemmesiden efterforskes fortsat.

I relation til internetsager deltog SØK i 2012 for

første gang i en stor international aktion mod handel

med varemærkeforfalskninger på internettet.

Aktionen blev koordineret af Europol og havde

også deltagelse fra blandt andet USA, England,

Frankrig, Rumænien og Belgien. Aktionen hed

In Our Sites Transatlantic Edition. Under aktionen

blev 132 domænenavne beslaglagt. Aktionen

gentages i 2013 med endnu flere deltagerlande.

SØK deltog også i den store internationale aktion

mod forfalskede lægemidler, Pangea, koordineret

af Interpol og WHO, og aktionen mod forfalskede

fødevarer, Opson II, koordineret af Interpol og

Europol.

De internationale aktioners succes har vist, at piratkopiering

og varemærkeforfalskning bedst bekæmpes,

hvis landene står sammen om indsatsen.

En medarbejder i SØK bidrog i 2012 sammen med

en advokaturchef fra en politikreds til en diskussion

om hæleri i relation til forfalskede produkter

i Ugeskrift for Retsvæsen, se artiklerne i U

2012B.249 og U 2012B.394.

Herudover har SØK deltaget i arbejdet med at udarbejde

en omfattende vejledning til politikredsene

om behandling af sager om piratkopiering

og varemærkeforfalskning.

Man kan læse mere om SØKs indsats mod piratkopiering

og varemærkeforfalskning på www.

stoppiraterne.dk, hvor man også kan tilmelde sig

en nyhedsfeed. Hjemmesiden drives af Ministeriernes

Netværk om Piratkopiering, hvori SØK

repræsenterer politi og anklagemyndighed.

15


Internationale

straffesager i 2012

Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager

(SAIS) fusionerede som nævnt i forordet

med SØK med virkning fra den 1. januar 2013.

Særligt i sidste halvår af 2012 har SAIS og SØK

forberedt sammenlægningen, og vi er blevet enige

om, at der for året 2012 ikke udgives en særskilt

årsberetning for SAIS. I stedet medtages SAIS’

beretning for 2012 i denne fælles årsberetning for

SØIK.

FOlKedrab i rwanda i 1994

Folkedrabet i Rwanda i 1994 trækker stadig mange

ressourcer. Højesteret afgjorde i april 2012, at folkedrabsloven

fra 1955 også finder anvendelse på

folkedrab begået uden for Danmark. En rwander

har siden december 2010 været varetægtsfængslet

og er tiltalt for folkedrab. I marts 2012 blev han

begæret udleveret til retsforfølgning i Rwanda.

Justitsministeriet imødekom begæringen. Østre

Landsret har den 22. marts 2013 afsagt kendelse,

hvorefter Retten i Roskildes godkendelse af Justitsministeriets

beslutning blev stadfæstet. Sagen

er nu indbragt for Højesteret.

sagsudviKling

I 2012 blev der yderligere indledt undersøgelser

i 11 sager fra henholdsvis Afghanistan, Pakistan,

Sierra Leone, Somalia og Syrien.

16

screening aF udlændingesager

Der har i tidligere år været gennemført screening

af udlændingesager i Udlændingestyrelsen vedrørende

personer, der havde taget ophold i Danmark

efter konflikter i Eksjugoslavien, Rwanda, Irak og

Afghanistan, med henblik på at identificere personer,

der kunne mistænkes for at have begået folkedrab,

forbrydelser mod menneskeheden eller

krigsforbrydelser mv.

internatiOnalt samarbejde

Internationalt samarbejde er fortsat en væsentlig

forudsætning for bekæmpelsen af internationale

forbrydelser. Både i EU-, Eurojust- og Interpolsammenhæng

samarbejdes der, dels på møder,

dels i konkrete sager. Endvidere yder statsadvokaturen

retshjælp til en række lande og de internationale

tribunaler, hvor SAIS også selv får retshjælp

fra til brug for sine sager.

pirateri

Pirateri til søs ud for Somalias kyst er potentielt en

opgave for statsadvokaturen, hvis der skal ske retsforfølgning

i Danmark. I den sammenhæng har

SAIS været repræsenteret, når Søværnet har forberedt

udstationering af et flådefartøj i området.

Det har givet sig udtryk i træning/undervisning

af militærpolitiets personale, således at opgaven

som ”første mand på gerningsstedet” kan håndteres

politimæssigt professionelt.


Herudover har statsadvokaturen deltaget i arbejdet

med at bekæmpe pirateri gennem en øget fokus

på de finansielle aspekter af pirateriet.

Den internationale kontaktgruppe for pirateri ud

for Somalias kyst (Contact Group on Piracy of the

Coast of Somalia, CGPCS) oprettede i 2011 en

særskilt arbejdsgruppe om de finansielle aspekter

af pirateri, og statsadvokaturen har i det forgange

år deltaget som eksperter i arbejdsgruppen.

Statsadvokaturen har endvidere deltaget som eksperter

i The International Piracy Ransoms Task

Force, som blev etableret af England i 2012. Taskforcen

afsluttede sit arbejde i 2012 med afgivelse

af en rapport.

17


SØKs resultater i 2012

vedrørende straffesagsarbejdet

statistik 2012

EFTErFOrSKnIngSSKrIdT

Sigtelser 76 (81 i 2011)

Ransagninger 55 (26 i 2011) Antal lokationer (virksomhed, bopæl)

Beslaglæggelser 4 (5 i 2011) Antal juridiske enheder, mod hvem indgreb er foretaget

AnTAl SAgEr mEd IværKSAT EFTErFOrSKnIng

Iværksat efterforskning 85 (41 i 2011)

Bedrageri, underslæb og mandatsvig 8 (5 i 2011)

Børskriminalitet 36 (22 i 2011)

Skatte- og afgiftslov 12

Konkurrenceområdet 9 (3 i 2011)

Hvidvaskloven 12 (6 i 2011)

Korruption 3 (1 i 2011)

Øvrige straffesager 5 (3 i 2011)

AnTAl dOmFældElSEr mv.

Domme Tiltalte Dømt Frifundet Bødeforelæg

2002 10 21 16 5 268

2003 14 26 17 9 11

2004 3 4 3 1 3

2005 8 18 11 7 6

2006 14 29 20 9 6

2007 12 36 21 15 9

2008 17 28 24 4 11

2009 20 34 32 2 8

2010 44 82 74 8 14

2011 21 30 28 2 23

2012 24 42 36 6 35

Antal juridiske enheder tiltalt i året.

Antal domme afsagt i året med resultat af dømte og frifundne.

Antal udsendte bødeforelæg i året.

AndrE AFgØrElSEr

Sluttede sager § 721 og § 749 22 (24 I 2011)

Konfiskation kontant i alt 19.025.500 kr.

Referater af samtlige konkrete straffesager findes i bilag 1.

18


esultatkontrakten for

Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International

Kriminalitet (SØIK) 2013

Som nævnt i forordet blev det i 2012 besluttet

at gennemføre en reform af de regionale

statsadvokater, som blandt andet indebærer

en ændring af opgavefordelingen mellem

politikredsene og statsadvokaturerne (lov nr. 156

af 28. februar 2012).

Statsadvokatreformen indebar blandt andet, at

Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager

(SAIS) sammenlægges med Statsadvokaten

for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) til én

fremtidig specialadvokatur med navnet Statsadvokaten

for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet (SØIK) med virkning fra den 1. januar

2013.

I 2013 gennemføres den konkrete fusion af embederne.

Resultatkontrakten for 2013 er derfor indgået

mellem Rigsadvokaten og SØIK. Resultatkontrakten

viderefører tidligere resultatkontrakter indgået

mellem rigsadvokaten og statsadvokaten.

Kontrakten tager udgangspunkt i de mål, som

indgår i anklagemyndighedens resultatkontrakt

for 2013, herunder krav, som følger af regeringsgrundlaget

Et Danmark, der står sammen (oktober

2011), flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens

økonomi 2012-2015, anklagemyndighedens

mål og strategi for 2010-15 samt den

fælles strategi for politi og anklagemyndighed for

2011-15.

Kontrakten er opdelt i følgende resultatmål:

1. reFOrm aF statsadvOKaturerne

SØIK skal blandt andet medvirke til den fysiske

sammenlægning af ”gamle” SØK og SAIS i samarbejde

med Rigsadvokaten og videreføre udviklingen

af driftsledelse af sagsproduktionen i den

nye organisation.

2. sagsprOduKtiOn i sØiK

Resultatmålet indebærer blandt andet, at SØIK

skal medvirke til udvikling af en produktivitetsmodel

for SØIKs aktiviteter og af en ny model

for rigsadvokatens tilsyn med SØIKs sager. Derudover

er der opstillet målkrav i relation til antal

sager, hvori SØIK i løbet af 2013 skal have taget

stilling til tiltalespørgsmålet.

3. styrKelse aF indsats mOd Kædesvig

SØIK skal i 2013 blandt andet etablere en visiteringsenhed,

der udarbejder efterforskningsoplæg

om kædesvig på baggrund af hvidvaskindberetninger,

og udarbejde modelanklageskrifter til at

understøtte politikredsenes behandling af sager

om kædesvig

4. samarbejde Om indsatsen mOd

ØKOnOmisK Kriminalitet

Senest den 1. juli 2013 skal SØIK blandt andet

afholde møde i Erfa-samarbejdet med fokus på

generel udveksling af erfaringer med arbejdet med

opstilling af milepælsplaner og normtider.

5. Fælles ledelsesudviKling Og trivsel

i pOlitiet Og anKlagemyndigheden

SØIK skal blandt andet planlægge implementering

af Leadership Pipeline-aktiviteter og iværksætte

nogle strategisk vigtige Leadership Pipelineaktiviteter.

19


Bilag 1

HØJeSTeReTSdOmme

Højesterets ankedom af den 18. oktober 2012

(Københavns Byrets dom af den 24. juni 2010

og østre landsrets ankedom af den 4. maj

2011)

T var tiltalt for overtrædelse af værdipapirhandelslovens

§ 93, stk. 1, jf. § 28 b, stk. 1 og stk. 2, jf.

bekendtgørelse nr. 1234 af 22. oktober 2007 § 18,

stk. 1, jf. § 5, stk. 1 og stk. 2, og værdipapirhandelslovens

§ 94, stk. 1, 2. pkt., jf. § 39, stk. 1, jf. § 38, stk.

1, nr. 1, jf. § 38, stk. 2, nr. 1, dvs. bestemmelserne

om kursmanipulation. Københavns Byret idømte T

en ubetinget fængselsstraf på 4 måneder samt konfiskation

af 1 mio. kr. Østre Landsret stadfæstede

byrettens dom. Højesteret stadfæstede landsrettens

dom med den ændring, at straffen forhøjedes til

fængsel i 8 måneder.

Sagen drejer sig om kursmanipulation.

Københavns Byret fandt T skyldig i kursmanipulation

ved i perioden fra december 2006 til marts

2008 i 11 tilfælde systematisk at have opkøbt aktier

20

i mindre selskaber for beløb mellem 1,3 mio. kr.

og 3,9 mio. kr. Efter opkøbene af aktier offentliggjorde

T artikler, hvori han tilkendegav sin mening

om og direkte eller indirekte anbefalede,

at læserne købte og/eller beholdte aktier i disse

selskaber, idet han oplyste, at dette ville medføre

langsigtet større kurspotentiale. Umiddelbart efter

offentliggørelsen af artiklerne om de pågældende

selskaber, der som nævnt alle indeholdt investeringsanbefalinger,

solgte T selv i alle tilfælde langt

størstedelen af aktiebeholdningen med betydelig

gevinst til følge.

Byretten fandt det bevist, at T i hvert enkelt forhold

havde været bevidst om, at offentliggørelsen

af hans artikler sandsynligvis ville bevirke, at kursen

steg på kort sigt. T havde ved sine investeringer

kun i ringe omfang efterlevet indholdet af

sine egne anbefalinger. Henset til T’s systematiske

handlemønster med opkøb kort forinden og salg

umiddelbart efter offentliggørelsen af artiklerne,

hvor T anbefalede opkøb med henblik på langsigtet

investering, fandt retten ikke, at T ved blot at

oplyse neutralt om sin aktiebesiddelse i artiklerne

i tilstrækkeligt omfang havde oplyst om interesse-


konflikten på en korrekt og effektiv måde over for

de potentielle investorer. Retten lagde særligt vægt

på størrelsen af det beløb, T systematisk købte op

for, og at der i alle tilfælde i langt overvejende grad

var tale om meget kortsigtede investeringer, og at

T således handlede direkte i strid med de anbefalinger,

han gav læserne. Oplysningerne om den

interessekonflikt, dette handlemønster indebar,

havde været relevant at give læserne.

Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på forholdets

grovhed, hvor T systematisk havde undladt

at orientere offentligheden på korrekt og

effektiv måde. For at modvirke denne form for kriminalitet

er anvendelse af ubetinget frihedsstraf

som udgangspunkt påkrævet, og retten fandt ikke,

at der forelå sådanne særlige omstændigheder, der

kunne begrunde, at straffen blev gjort helt eller

delvist betinget.

Byretten idømte herefter T en straf på 4 måneders

ubetinget fængsel samt konfiskation af 1 mio. kr.

I Østre Landsret fandt 5 af de voterende dommere,

at T ikke på korrekt og effektiv måde havde oplyst

om sin interessekonflikt, og disse dommere fandt

ham herefter skyldig i tiltalen i samme omfang,

som var anført i byrettens dom.

1 voterende dommer stemte for frifindelse af T,

da der ikke efter forarbejderne eller ordlyden til

de bestemmelser, som tiltalen angik, med den sikkerhed,

som kræves til domfældelse i en straffesag,

kunne udledes et krav om en videregående angivelse

af T’s interessekonflikt end den angivelse af

at eje aktier, som T ansås for at have anvendt i alle

de omhandlede forhold. Denne angivelse indebar

en oplysning til læserne om, at T havde en egen

økonomisk interesse i aktiernes kursudvikling på

såvel kort som langt sigt.

Efter stemmeflertallet fandtes T herefter også

skyldig i landsretten som anført i byrettens dom.

Dommen blev derefter stadfæstet i henhold til de

af byretten anførte grunde.

Højesteret tiltrådte, at T’s handlemåde udgjorde

kursmanipulation, og at T havde overtrådt værdipapirhandelslovens

§ 39, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, nr.

1, og stk. 2, nr. 1, hvorved bemærkedes, at oplys-

ningen om, at han ejede aktier i det pågældende

selskab, under de foreliggende omstændigheder

ikke var tilstrækkelig til at oplyse om hans meget

betydelige egeninteresse i de anbefalede aktier.

T havde isoleret set tillige overtrådt værdipapirhandelslovens

§ 28 b, men da gerningsindholdet

i denne bestemmelse indgår i lovens § 38, stk. 2,

nr. 1, bestemtes det, at han alene skulle straffes for

overtrædelse af de bestemmelser, der var anført i

landsrettens dom.

Højesteret bemærkede, at det fremgår af forarbejderne

til værdipapirhandelslovens § 94, at strafferammen

er fastsat, så den svarer til straffen for

overtrædelse af en række formueforbrydelser i

straffeloven, som blandt andet kursmanipulationssager

har betydelig lighed med, og at det er en

særlig skærpende omstændighed, hvis kursmanipulationen

er foretaget med egen vinding for øje.

T har i en periode på ca. 1½ år systematisk foretaget

kursmanipulation. Der har været tale om

opkøb og salg for meget betydelige beløb og med

en betydelig gevinst. Hertil kommer, at den udviste

adfærd i betydeligt omfang har været egnet

til at skade tilliden til markedet for handel med

værdipapirer. Højesteret fandt, at straffen for en

kriminalitet af den beskrevne art og omfang som

udgangspunkt bør udmåles til fængsel i 1 år.

I den foreliggende sag, hvor det strafbare forhold

har medført væsentlige personlige konsekvenser

for T, som har måttet fratræde sin stilling som

økonomisk redaktør, fandtes der efter omstændighederne,

at der burde tages hensyn hertil, og

straffen blev herefter fastsat til fængsel i 8 måneder.

Højesteret fandt endvidere, at anvendelse af

ubetinget frihedsstraf i almindelighed er påkrævet

for at modvirke denne form for kriminalitet. Det,

der var anført af T, kunne ikke føre til en fravigelse

af dette udgangspunkt.

Der var for Højesteret enighed om, at konfiskationsbeløbet

i tilfælde af domfældelse efter landsrettens

bevisresultat fastsættes som sket.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom

med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel

i 8 måneder.

21


LAndSReTSdOmme

østre landsrets ankedom af den 22. november

2012 (Københavns Byrets dom af den 13.

september 2011)

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter

efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens

§ 16, stk. 3, jf. stk. 1, subsidiært for skattesvig af

særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf.

skattekontrollovens § 15. T blev i byretten idømt

fængsel i 5 år, der omfattede en reststraf på 3 år,

samt idømt en tillægsbøde på 5,8 mio. kr. Der blev

endvidere i medfør af straffelovens § 76 a, stk. 1,

konfiskeret genstande til en værdi af 1,4 mio. kr.

T ankede byrettens dom. I landsretten fandtes det

unddragne beløb at udgøre 3,5 mio. kr., og T blev

idømt en fællesstraf af fængsel i 3 år og 6 måneder,

hvoraf 2 år (som i byretten fejlagtigt var beregnet

til 3 år) var reststraf. Tillægsbøden blev udmålt til

3,5 mio. kr., og byrettens afgørelse om konfiskation

blev stadfæstet.

Tiltalen vedrørte indkomstårene 2005 og 2006. T

var principalt tiltalt for at have undladt at oplyse,

at SKATs skønsmæssige ansættelser af hans skattemæssige

indkomster var for lave med 6,6 mio.

kr. i 2005 og 4,4 mio. kr. i 2006, hvorved det offentlige

var unddraget skatter for i alt 5,8 mio. kr.

Subsidiært var T tiltalt for at have undladt at indsende

selvangivelser for indkomstårene 2005 og

2006 med forsæt til skatteunddragelse vedrørende

samme beløb.

Efter bevisførelsen fandt byretten, at T, som havde

adresse i udlandet, både i 2005 og 2006 var fuldt

skattepligtig i Danmark.

Byretten fandt det ikke med den til domfældelse i

22

en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at T havde

modtaget den skønsmæssige ansættelse for 2005.

Derimod fandtes det bevist, at T havde modtaget

den skønsmæssige ansættelse for 2006 uden at

underrette SKAT om, at ansættelsen var for lav. T

blev fundet skyldig i den principale tiltale for så

vidt angik indkomståret 2006 og i den subsidiære

tiltale for så vidt angik indkomståret 2005.

Byretten fastsatte straffen til fængsel i 5 år, der omfattede

en reststraf på 3 år, samt en tillægsbøde

på 5,8 mio. kr. Hos T konfiskeredes i medfør af

straffelovens § 76 a, stk. 1, genstande til en værdi

af 1,4 mio. kr.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om,

at T var fuldt skattepligtig i Danmark, og at indkomståret

2005 skulle henføres under skattekontrollovens

§ 15 og 2006 under skattekontrollovens

§ 16. For så vidt angår det unddragne beløb, fandt

landsretten dog, at dette udgjorde 3,5 mio. kr., idet

der ikke kunne ses bort fra, at en del af T’s hævninger

og indkøb måtte være sket i selskabets interesse

og således ikke udgjorde løn til T. Straffen

blev fastsat til en fællesstraf på 3 år og 6 måneder,

hvoraf reststraffen fra T’s tidligere dom udgjorde

2 år (ikke 3 år, som byretten fejlagtigt havde lagt

til grund, idet der ikke var taget højde for udført

samfundstjeneste efter prøveløsladelse). T idømtes

endvidere en tillægsbøde på 3,5 mio. kr., og byrettens

afgørelse om konfiskation blev stadfæstet.

T har indbragt sagen for Procesbevillingsnævnet

og ansøgt om tredjeinstansbevilling.


østre landsrets ankedom af den 26. september

2012 (København Byrets dom af den 19.

april 2012)

T blev idømt 1 år og 6 måneders fængsel for skyldnersvig

af særlig grov beskaffenhed vedrørende værdier

for 550.000 kr. samt for overtrædelse af straffelovens

§ 131ved at have overtrådt et idømt forbud

mod at fungere som direktør.

Der var rejst tiltale mod T for skyldnersvig af særlig

grov beskaffenhed efter straffelovens § 286, stk.

2, jf. § 283, stk. 1, nr. 2, i forbindelse med, at T

skulle have unddraget sit konkursbo ca. 550.000

kr. Der var endvidere rejst tiltale for overtrædelse

af straffelovens § 131 i forbindelse med, at T tidligere

var frakendt retten til at være direktør mv.,

jf. straffelovens § 79.

T blev såvel i byretten som i landsretten i al væsentlighed

fundet skyldig i den rejste tiltale, herunder

for overtrædelse af straffelovens § 131.

Det er første gang i nyere tid, at der er sket domfældelse

for overtrædelse af straffelovens § 131 i

forbindelse med overtrædelse af et idømt forbud

mod at fungere som direktør.

I sagen var en anden person formelt indsat som

direktør i T’s selskab, men domstolene fandt det

bevist, at det var T, der reelt forestod den daglige

ledelse, også selv om T i gerningsperioden afsonede

en anden fængselsstraf og derfor som hovedregel

ikke var fysisk til stede i virksomheden.

Den formelt ansatte direktør, der ikke var tiltalt i

sagen, afgav vidneforklaring, hvorefter hun selv

opfattede sig som reel direktør, men domstolene

fandt, at dette ikke var tilfældet, navnlig på grundlag

af mailkorrespondance mellem vidnet og T.

Landsretten tiltrådte, at skyldnersvigsforholdet

af byretten var henført under straffelovens § 286,

stk. 2, og henviste herved navnlig til beløbets størrelse,

at forholdet var begået, mens T afsonede en

fængselsstraf, samt den professionelle måde, som

T havde udført skyldnersvigen på.

I byretten blev T, der tidligere var straffet 2 gange

for økonomisk kriminalitet, idømt fængsel i 1 år

og 2 måneder. T ankede dommen til landsretten,

der forhøjede straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder.

Det fremgår ikke nærmere af dommene, hvilken

betydning domfældelsen for overtrædelse af straffelovens

§ 131 har haft for strafudmålingen.

23


østre landsrets ankedom af den 4. april 2012

(Retten i Glostrups dom af den 25. marts

2011)

Der var rejst tiltale mod T1 og T2 (virksomheder)

og mod T3 og T4 for overtrædelse af konkurrencelovens

§ 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 6, stk. 1, jf. stk.

3, dvs. forbuddet mod at indgå konkurrencebegrænsende

aftaler eller at have haft en samordnet praksis

herom. Byretten idømte T1 og T2 en bøde på hver

500.000 kr. og T3 og T4 en bøde på hver 25.000 kr.

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom.

Dommen vedrørte en konkurrencestraffesag mod

to virksomheder om priskoordinering (karteller),

idet virksomhederne i forbindelse med to offentlige

udbud på laboratorieundersøgelser aftalte, at

de to virksomheder alene bød på hvert sit udbud.

Dette udgjorde en konkurrencestridig deling af

markedet.

Byretten idømte de to virksomheder, T1 og T2,

hver en bøde på 500.000 kr. og direktørerne for

de to virksomheder, T3 og T4, hver en bøde på

25.000 kr.

Ved Østre Landsrets dom af den 4. april 2012 blev

byrettens dom stadfæstet.

24

østre landsrets ankedom af den 18. oktober

2012 (Retten i Glostrups dom af den 29. marts

2012)

Der var rejst tiltalte mod et børsnoteret forsikringsselskab

T1 A/S og selskabets chef for investor relations

T2 for overtrædelse af lov om værdipapirhandel

m.v. § 36, stk. 1, jf. § 94, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 93, stk.

6, uberettiget videregivelse af intern viden. Både by-

og landsret frifandt begge tiltalte, idet retten ikke

fandt, at den videregivne information kunne anses

for at være intern viden, således som det er defineret

i værdipapirhandelslovens § 34, stk. 2 og stk. 3.

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom.

Retten fandt det bevist, at T2 havde videregivet

oplysninger til en aktieanalytiker A om, at T1

A/S snart var på vej med en selskabsmeddelelse,

men ikke at han havde oplyst, hvad selskabsmeddelelsen

i givet fald ville komme til at indeholde.

Aktieanalytikeren havde ud fra sit kendskab til

markedet, oplysninger fra andre forsikringsselskabers

årsrapporter og den helt usædvanlige

vejrsituation, der havde givet stor medieomtale,

ræsonneret sig frem til, at selskabsmeddelelsen

måtte forholde sig til vinterskadernes indvirkning

på 1. kvartal 2010 set i forhold til de forventninger

til 2010, der fremgik af T1 A/S’ seneste årsrapport.

Retten fandt ikke, at oplysningen om, at T1 A/S

snart ville komme med en selskabsmeddelelse, var

af så specifik og præcis karakter, at den under de

givne omstændigheder – hvor markedet måtte antages

allerede at have taget det usædvanlige vintervejr

og de deraf følgende højere antal vinterskader

med i vurderingen af T1-aktiens værdi – var egnet

til mærkbart at påvirke kursdannelsen.

Ved Østre Landsrets dom af den 18. oktober 2012

blev dommen stadfæstet i henhold til de af byretten

nævnte grunde.


østre landsrets dom af den 29. marts 2012

(Københavns Byrets dom af den 15. september

2011)

T1, T2 og T3 var tiltalt for overtrædelse af toldlovens

§ 23, stk. 4, jf. § 79, nr. 3, manglende angivelse

af likvide midler i forbindelse med ind- eller udrejse

fra det danske toldområde. Alle tre tiltalte var tiltalt

for de beløb, de hver især bar over grænsen, og T1

var endvidere tiltalt for medvirken til T2’s og T3’s

overtrædelser. Byretten idømte T1, T2 og T3 bøder

på henholdsvis 101.000 kr., 7.000 kr. og 42.000 kr.

Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse.

Sagen drejer sig om overtrædelse af toldlovens §

23, stk. 4, hvorefter man ved ind- eller udrejse fra

det danske toldområde skal angive, dvs. deklarere,

medtagne likvide midler, der svarer til værdien af

10.000 euro eller derover.

En familie på 9 personer, heraf 5 børn, rejste på

ferie fra Danmark til udlandet via Københavns

Lufthavn. Familien medtog et kontant beløb, der

svarede til knap 475.000 kr., uden at angive pengene

til told- og skattemyndighederne i lufthavnen.

De 475.000 kr. var fordelt på 3 voksne personer,

som afgav skiftende forklaringer om, hvem pengene

tilhørte.

Byretten lagde til grund, at de penge, som T2 og

T3 bar på sig, tilhørte T1. T2 og T3 blev dømt for

forsætlige overtrædelser af toldloven.

T1 blev dømt for forsætlig overtrædelse af toldloven

både ved sin egen udførelse af et pengebeløb

og ved at have foranlediget, at de to medtiltalte

udførte pengebeløb på hans vegne.

Bøderne blev fastsat i overensstemmelse med

Højesterets dom af 1. april 2011, gengivet i TfK

2011.663/2, til 25 % af det ikke-deklarerede beløb

over 10.000 euro, dvs. henholdsvis 101.000 kr. til

T1, 7.000 kr. til T2 og 42.000 kr. til T3, i alt 150.000

kr.

Østre Landsret stadfæstede dommen, idet retten

fandt, at der hverken var grundlag for at nedsætte

eller forhøje den idømte bøde.

25


østre landsrets ankedom af den 17. januar

2012 (Retten i svendborgs dom af den 18. maj

2011)

Der var rejst tiltale mod T1 A/S samt T2 og T3 for

overtrædelse af konkurrencelovens § 23, stk. 1, nr.

1, jf. stk. 3, jf. § 6, stk. 1, jf. stk. 3, dvs. forbuddet

mod at indgå konkurrencebegrænsende aftaler eller

at have haft en samordnet praksis herom. Byretten

idømte T1 en bøde på 500.000 kr. samt T2 og

T3 hver en bøde på 25.000 kr. Landsretten nedsatte

bødestørrelserne til henholdsvis 400.000 kr.

og 20.000 kr.

Dommen vedrørte en konkurrencestraffesag mod

T1, en møbelvirksomhed, der over for flere forhandlere

ved blandt andet breve, mails eller standardkontrakter

opfordrede eller stillede krav om,

at de af tiltalte fastsatte vejledende videresalgspriser

blev overholdt som bindende mindstepriser,

herunder over for forhandlerne at have indskærpet,

at det var forbudt at annoncere med visse produkter

i forbindelse med udsalg.

Byretten idømte T1 en bøde på 500.000 kr. og T2

og T3, virksomhedens direktør og marketingschef,

hver en bøde på 25.000 kr. Byretten fandt,

at forhandlerne havde fulgt T1’s anvisning om at

skilte med vejledende videresalgspris. I formildende

retning lagde byretten vægt på, at der ikke var

dokumenteret en indvirkning på markedet. De tiltalte

ankede dommen til landsretten, der nedsatte

bøden til T1 til 400.000 kr. og for T2 og T3 hver

til 20.000 kr. Landsretten fandt, at der ved breve

og aftaler var indgået en samordnet praksis, som

havde til formål at begrænse konkurrencen. Derimod

fandtes det ikke godtgjort, at T1 havde stillet

krav om, at deres vejledende videresalgspriser blev

overholdt som bindende videresalgspriser.

26

østre landsrets ankedom af den 18. februar

2013 (Københavns Byrets dom af den 7. september

2012)

T var tiltalt for mandatsvig og dokumentfalsk, begge

af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 280,

nr. 1, jf. § 286, stk. 2, og § 171, jf. § 172, stk. 2.

Østre Landsret forhøjede straffen fra 3 ½ års til 4 ½

års fængsel. Hos T skete der rettighedsfrakendelse.

Endvidere konfiskeredes 60 mio. kr.

Sagen drejede sig mandatsvig for et beløb på 130,5

mio. kr., som T over en periode på ca. 2 år havde

tilegnet sig fra sin arbejdsgiver. Forholdet blev

blandt andet holdt skjult, ved at T ændrede i kontoudskrifter

fra banken.

T meldte i 2011 sig selv til sin arbejdsgiver og tilstod

sidenhen også i retten sine overtrædelser.

Københavns Byret lagde ved strafudmålingen i

skærpende retning vægt på, at der var tale om et

betydeligt beløb, og at kriminaliteten var foregået

over en længere periode. Efter byrettens opfattelse

var forholdene derfor omfattet af straffelovens §

286, stk. 2. Uanset beløbets størrelse og den tidsmæssige

udstrækning af kriminaliteten fandt byretten

dog ikke, at der var grundlag for at bringe

straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., i anvendelse. Byretten

lagde herved vægt på den efter forholdene

enkle udførelsesmåde, som T havde fulgt.

Udtalt, at udgangspunktet var en straf på 5 års

fængsel, medmindre der forelå formildende omstændigheder.

Byretten angav i relation hertil, at der måtte lægges

vægt på, at T havde angivet sig selv over for virksomheden

og medvirket aktivt ved udredningen


af sagen hos politiet mv. T har afleveret hele sin

formue, hvorved hun har rettet for sig i det omfang,

som hun på nuværende tidspunkt har haft

økonomisk mulighed for. T er ustraffet, og T’s

kriminalitet har haft store menneskelige omkostninger

for hendes familie. Byretten anførte også,

at T havde forklaret, at hun allerede i januar 2009

orienterede sin chef om sin kriminelle adfærd, og

at han i den forbindelse krævede at få del i udbyttet,

hvilket han har fået i et omfang, der ikke er

nærmere fastlagt under sagen. Endelig er der sket

rettighedsfrakendelse. På denne baggrund udmåltes

konkret en straf på 3 ½ års fængsel.

T blev frifundet for krav om konfiskation.

I ankedommen tiltrådte landsretten af de grunde,

som byretten har anført, at der uanset det besvegne

beløbs størrelse ikke var grundlag for at

anvende straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt.

Med hensyn til formildende omstændigheder

tiltrådtes de af byretten angivne forhold, jf. straffelovens

§ 82, nr. 9, 11 og 12. Straffen fastsattes

dog til fængsel i 4 ½ år, idet det bemærkedes, at

T’s fremgangsmåde ikke i sig selv kunne medføre

en nedsættelse af straffen.

Landsretten fandt heller ikke, at der forelå sådanne

oplysninger om en medgerningsmand, at

straffelovens § 82, nr. 10, kunne finde anvendelse,

ligesom sagsbehandlingstiden heller ikke kunne

tillægges betydning i formildende retning ved

strafudmålingen. Anført, at landsretten havde lagt

vægt på T’s særlige personlige forhold og forholdene

for hendes børn.

Konfiskationspåstand på 60 mio. kr. blev endelig

taget til følge.

27


ByReTSdOmme

Retten i Randers’ dom af den 25. juli 2012

T var tiltalt for kursmanipulation efter værdipapirhandelslovens

§ 94, stk. 1, jf. § 39, stk. 1, jf. § 38,

stk. 1, nr. 2, og blev idømt 30 dages betinget fængsel

samt en tillægsbøde på 5.000 kr.

Sagen drejede sig om et forhold i december 2010,

hvor T optrådte som både køber og sælger af værdipapirer,

uden at dette var markedet bekendt, idet

han solgte aktier fra sit pensionsdepot til sit og

sin hustrus fællesdepot til en kurs, som afveg fra

aktiernes sidst handlede kurs.

T blev idømt 30 dages betinget fængsel samt en

tillægsbøde på 5.000 kr.

Retten lagde ved straffastsættelsen navnlig vægt

på, at der var tale om én handel, at der ikke havde

været noget egentligt udbytte samt på T’s særdeles

gode personlige forhold.

Dommen blev ikke anket.

28

Københavns Byrets dom af den 22. august

2012

T var tiltalt for kursmanipulation efter værdipapirhandelslovens

§ 94, stk. 1, jf. § 39, stk. 1, jf. § 38,

stk. 1, nr. 2. T blev idømt 30 dages betinget fængsel,

og der blev hos T konfiskeret 3.500 kr. og hos T’s

hustru 6.212 kr.

Sagen drejede sig om et forhold i marts 2011, hvor

T optrådte som både køber og sælger af værdipapirer,

uden at dette var markedet bekendt, idet T

lod sin virksomhed købe aktier fra sit samt sin

hustrus privatdepot til en kurs, som afveg fra aktiernes

sidst handlede kurs. Ved handlerne opnåede

henholdsvis T og T’s hustru en vinding svarende

til forskellen mellem aktiernes købs- og salgspris

på henholdsvis 3.500 kr. og 6.212 kr.

Sagen blev fremmet som tilståelsessag, og T blev

idømt 30 dages betinget fængsel. Hos T konfiskeredes

3.500 kr. og hos T’s hustru konfiskeredes

6.212 kr.

Retten lagde ved straffastsættelsen navnlig vægt

på, at der var tale om én handel, at T havde modtaget

rådgivning forud for handlen samt på tiltaltes

gode personlige forhold.

Dommen blev ikke anket.


Københavns Byrets dom af den 5. november

2012

T var tiltalt for kursmanipulation efter værdipapirhandelslovens

§ 94, stk. 1, jf. § 39, stk. 1, jf. § 38,

stk. 1, nr. 2, og blev idømt 20 dages betinget fængsel

samt en tillægsbøde på 10.000 kr.

Sagen drejede sig om 5 forhold i perioden november

til december 2007, hvor T optrådte som både

køber og sælger af værdipapirer, uden at dette

var markedet bekendt, idet han handlede aktier

mellem sit frimiddeldepot og sit pensionsdepot

til kurser, som afveg fra aktiernes sidst handlede

kurser.

T blev idømt 20 dages betinget fængsel samt en

tillægsbøde på 10.000 kr.

Retten lagde ved straffastsættelsen navnlig vægt på

T’s meget gode personlige forhold, den lange sagsbehandlingstid,

samt at T ikke havde haft noget

økonomisk udbytte af de ulovlige transaktioner.

Dommen blev ikke anket.

Retten i Glostrups dom af den 16. januar 2012

T var tiltalt for overtrædelse af lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering

af terrorisme (hvidvaskloven) § 37, stk. 1, jf.

§ 2. Byretten idømte T en bøde på 56.250 kr.

Sagen drejer sig om overtrædelse af kontantforbuddet

i hvidvaskloven, hvorefter det er strafbart

for forhandlere af genstande at modtage kontantbetalinger

på 100.000 kr. eller derover, hvad enten

betalingen sker på en gang eller som flere betalinger,

der ser ud til at være indbyrdes forbundne.

En autoforhandler blev fundet skyldig i overtrædelse

af kontantforbuddet, idet han i forbindelse

med salg af 5 biler til en anden autoforhandler

modtog kontantbetalinger på i alt 325.000 kr.

Retten i Glostrup fandt, at betalingerne var indbyrdes

forbundne, og idømte T en bøde på 56.250

kr. Bødens størrelse svarer til 25 % af det beløb

over 100.000 kr., som blev modtaget i forbindelse

med handlerne. Byrettens afgørelse er i overensstemmelse

med den praksis, der foreligger på området

(se navnlig U2009.2619V og U2011.29V).

29


Københavns Byrets dom af den 19. november

2012

Der var rejst tiltale mod T for overtrædelse af lov

om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af

udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)

§ 37, stk. 7, jf. stk. 1, jf. § 25, stk. 1 og stk. 2, §

13, stk. 2, jf. § 12, stk. 1 og stk. 3-5, § 6, stk. 2, § 7,

stk. 1, 2. pkt. og stk. 3. Byretten idømte T en bøde

på 1.760.000 kr.

T drev en pengeoverførselsvirksomhed/et vekselkontor

i København N. I november 2011 gennemførte

T 24 transaktioner for én kunde, hvorved T

vekslede og udbetalte kontant i euro et beløb, der

svarer til 9,45 mio. kr. Pengene blev overført til T

fra to forskellige bankkonti tilhørende kundens

nystartede virksomhed.

T havde optaget forretningsmæssig forbindelse

til kunden uden at have foretaget legitimation af

denne i det omfang, som er foreskrevet af hvidvaskloven.

På trods af at T var eller burde have

været opmærksom på, at de 24 transaktioner

kunne have haft tilknytning til hvidvask, havde

T hverken overvåget kundeforholdet, underrettet

SØK om transaktionerne eller stillet transaktionerne

i bero.

T forklarede i retten, at han slet ikke var bekendt

med reglerne i hvidvaskloven.

Byretten fandt tiltalte skyldig efter anklageskriftet.

30

Ved bødens udmåling lagde retten blandt andet

vægt på, at omsætningen i T’s virksomhed i 2010

var 80 mio. kr. og i 2012 på ca. 160 mio. kr., samt

på, at T drev virksomhed uden at have gjort sig

bekendt med hvidvaskloven. Retten henviste endvidere

til sagens konkrete omstændigheder.

Bøden blev udmålt med udgangspunkt i

U2011.1943H til 1,76 mio. kr. Bødens størrelse

svarer til 25 % af det samlede beløb med en rabat

på 100.000 kr. for hver af de 24 transaktioner. Byrettens

afgørelse er i overensstemmelse med den

praksis, der foreligger for overtrædelser af hvidvasklovens

§ 2 (kontantforbuddet) (se navnlig

U2009.2619V og U2011.29V).

Dommen er anket til landsretten.


Københavns Byrets dom af den 4. december

2012

T – et selskab i serviceproviderbranchen – var tiltalt

for overtrædelse af lov om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask af udbytte og finansiering af

terrorisme (hvidvaskloven) § 37, stk. 7, jf. stk. 1,

jf. § 31, stk. 1, ved i løbet af tre år at have udbudt

tjenesteydelser til virksomheder uden at være registreret

i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. T udbød

tjenesteydelser ved erhvervsmæssigt at oprette selskaber

for andre samt stille en direktør og hjemadresse

med dertil knyttede tjenester til rådighed.

Byretten idømte T en bøde på 500.000 kr.

Retten fandt, at overtrædelsen af registreringspligten

kunne tilregnes en eller flere ansatte i selskabet,

jf. hvidvasklovens § 37, stk. 7, jf. straffelovens

§ 27, stk. 1, som groft uagtsomt. Retten fandt, at

T’s ukendskab til hvidvaskloven var en egentlig

retsvildfarelse, der er uden betydning ved vurderingen

af, om der foreligger tilregnelse. T blev

herefter fundet skyldig i overensstemmelse med

den rejste tiltale.

Ved bødens udmåling lagde retten blandt andet

vægt på, at det fremgår af forarbejderne til hvidvaskloven,

at sanktionerne skal være effektive,

stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed

og have afskrækkende virkning, at det fremgår

af foreliggende praksis på et beslægtet område

– hvidvasklovens § 2 om kontantforbuddet, at

mindstebøden til juridiske personer er 10.000

kr., at T udbød tjenesteydelser til 81 kunder, at

overtrædelsen har fundet sted over en længere periode,

at det ikke forelå oplyst, hvilken besparelse

den manglende registrering havde medført for T,

samt at det tiltalte selskab havde en beskeden omsætning

i gerningsperioden.

Straffen blev fastsat til en bøde på 500.000 kr.

Dommen er anket til landsretten.

Retten i lyngbys dom af den 20. september

2012

Der var rejst tiltalte mod T1og T2 for overtrædelse

af værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, 2. pkt., jf. §

35, stk. 1, insiderhandel af særlig grov beskaffenhed.

T1 blev idømt fængsel i 40 dage betinget, en tillægsbøde

på 25.000 kr. og konfiskation af 23.200 kr. T2

blev idømt fængsel i 14 dage betinget, en tillægsbøde

på 5.000 kr. og konfiskation af 2.925 kr. Overtrædelsen

blev henført til værdipapirhandelslovens §

94, stk. 1, 1. pkt.

T1 var direktør, og T2 var bestyrelsesmedlem i det

børsnoterede selskab S A/S. De tiltalte blev dømt

for at have købt for henholdsvis 208.000 kr. og for

18.750 kr. aktier i S A/S, selvom de begge var i besiddelse

af intern viden af betydning for handlen

om, at S A/S endnu ikke havde offentliggjort, at

selskabet havde underskrevet en betydningsfuld

kontrakt til en værdi af ca. 7 mio. kr. Efter udsendelse

af en selskabsmeddelelse herom steg aktien

fra kurs 24 til lukkekurs 28,90.

Retten fandt, at forholdene ikke kunne henføres til

værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, 2. pkt., og at

der derfor kun var grundlag for at idømme betingede

straffe. Retten henviste til, at der var tale om

enkeltstående handler, at de tiltalte havde opnået

en beskeden vinding, og at gevinsten ikke var realiseret

ved et senere salg. Endvidere lagde retten

vægt på, at handlerne ikke blev forsøgt skjult, men

at de blev offentliggjort ved en særskilt selskabsmeddelelse,

og at bestyrelsen havde konkluderet,

at aktievinduet var åbent, så handel var muligt for

insidere. Retten lagde endelig til grund, at det ikke

kun var de tiltaltes interne viden om ordren, der

havde været bestemmende for deres beslutning

om køb, men også at anerkendelsesværdige forhold

som et ønske om at eje en mindre post aktier

i S A/S, som de var sat til at lede, var indgået som

en medbestemmende faktor ved de tiltaltes køb

af aktierne.

31


Retten i lyngbys dom af den 28. december

2012

Der var rejst tiltale mod T1, T2, T3 og T4. T1 var i

forening med T2 tiltalt for to forhold af skyldnersvig

af særlig grov beskaffenhed vedrørende henholdsvis

et beløb indtil 41.000.000 kr. og et beløb indtil

26.150.000 kr., og T4 var tiltalt for medvirken til

det ene forhold af skyldnersvig på et beløb indtil

41.000.000 kr. T1 var i forening med T3 tiltalt for bedrageri

af særlig grov beskaffenhed for 207.900.000

kr., og T4 var tiltalt for medvirken dertil.

Derudover var T1 tiltalt for seks forhold af groft

skattesvig for samlet 40.710.006 kr., hvoraf T3 var

tiltalt for medvirken til ét skattesvigsforhold for

619.232 kr. vedrørende arbejdsmarkedsbidrag, og

T4 var tiltalt for medvirken til ét forhold af groft

skattesvig for 17.186.350 kr.

Byretten idømte T1 6 års ubetinget fængselsstraf og

en tillægsbøde på 18.500.000 kr., T2 blev idømt 3

års ubetinget fængsel, T3 og T4 blev hver især idømt

4 års ubetinget fængsel. Samtlige de tiltalte blev af

byretten frakendt retten til at drive virksomhed

indtil videre, ligesom T4 blev frakendt retten til at

udøve advokatvirksomhed indtil videre. Byretten

frifandt T1 og T2 for den nedlagte påstand om konfiskation,

da det ikke var godtgjort, at nogen del af

udbyttet i skyldnersvigsforholdene og bedrageriforholdet

var tilfaldet de tiltalte umiddelbart.

Meget tæt på konkursen i det selskab S, som T1

ejede, og T4 var bestyrelsesformand og advokat

for, foretog T1 og T2 med medvirken fra T4 en

aktieoverdragelse til underpris til et selskab ejet

af T2 med det formål at unddrage aktieposten

fra S’ kreditorer. Tiltalen lød på skyldnersvig for

indtil 41.000.000 kr., men byretten vurderede ud

fra konkrete grunde forholdet til skyldnersvig for

12.500.000 kr. Derudover fandt byretten det be-

32

vist, at T1 og T2 ligeledes meget tæt på selskabets

S’ konkurs havde overført store kontantbeløb til

T2’s selskaber med det formål at unddrage S’ kreditorer.

T1 blev dømt for skyldnersvig for kontante

overførsler af 21.500.000 kr., mens T2 i dette forhold

”kun” blev fundet skyldig i skyldnersvig for

6.500.000 kr.

Byretten fandt endvidere T1 og T3 skyldige i bedrageri

for 190.000.000 kr., fordi de havde formået

at få en bank til at bevillige et af S’ datterselskaber

et lån på 210.000.000 kr. på falske forudsætninger,

idet bankens betingelser for udbetaling af lånet

var, at to konkrete navngivne selskaber havde tegnet

obligationer i det datterselskab i S, der var låntager

på lånet. T1 og T3 fortav i den forbindelse,

at der til de to selskabers obligationstegning var

knyttet væsentlige betingelser, som gjorde, at der

reelt var tale om helt usikre tegninger. T4 blev af

byretten frifundet for medvirken til bedrageriet.

T1 blev endvidere fundet skyldig i 6 forhold af

groft skattesvig. Forholdene omhandlede unddragelse

af arbejdsmarkedsbidrag ved svigagtigt

at angive personlig indkomst som resultat af virksomhed,

undladelse af angivelse af aktieudbytte

på 40.000.000 kr., for lav angivelse af værdien af

fri bil, maskeret udlodning i form af private biludgifter

afholdt af S til T1’s ekshustru, manglende

angivelse af værdi af fri båd og maskeret udlodning

i form af private udgifter til en fest. T3 var

tiltalt for medvirken til forholdet om unddragelse

af arbejdsmarkedsbidrag, men byretten frifandt

T3 med henvisning til, at det ikke fandtes bevist,

at T3 havde virket som rådgiver for T1 i relation

til selvangivelsen. Byretten fandt imidlertid T4

skyldig i medvirken til forholdet om undladelse

af angivelse af aktieudbytte på 40.000.000 kr.

Sagen er af såvel T1, T2, T3 som T4 anket til landsretten


Københavns Byrets dom af den 8. maj 2012

T1 var tiltalt for overtrædelse af værdipapirhandelslovens

§ 35, stk. 1, jf. § 94, stk.1, 2 pkt., ved at

have købt aktier i et selskab S noteret på børsen i

London, uagtet at han havde intern viden af betydning

for handlen, med en samlet vinding på ikke

under 85.000 GBP til følge, mens T2 var tiltalt for

overtrædelse af værdipapirhandelslovens § 35, stk.

1, jf. § 94, stk. 1, 2 pkt., og § 36, stk. 1, jf. § 94, stk.

1, ved uberettiget at have videregivet intern viden

om S til T2 og tilskyndet denne til at købe aktier

deri. Både T1 og T2 blev frifundet.

T2, som var direktør i og medejer af et selskab,

der ejede mere end 25 % af aktierne i S, fik den

11. december 2006 kendskab til et forventet større

salg af aktier i S. Retten lagde til grund, at der var

tale om intern viden omfattet af værdipapirhandelslovens

§ 34. Retten lagde tillige til grund, at

T2 den 10. december 2006 havde opfordret T1

til at købe aktier i selskabet, men fandt det efter

bevisførelsen ikke godtgjort, at de tiltalte havde

haft kontakt med hinanden efter tidspunktet for

T2’s erhvervelse af den interne viden og før T1’s

aktiekøb, der fandt sted den 13. september 2006.

Dommen er ikke anket.

Københavns Byrets dom af den 14. september

2012

Selskabet T var tiltalt for overtrædelse af lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte

og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)

§ 37, stk. 1 og 5, jf. stk. 7, jf. § 12, stk. 5, § 25, stk. 1,2

og 4 og § 34, stk. 2 og 7, idet T, der var en mindre

finansiel virksomhed, ikke havde truffet de interne

foranstaltninger, herunder vedrørende overvågning

af kunder, som kræves efter hvidvaskloven, for ikke

havde efterkommet Finanstilsynets forbud herom

og for ikke have været registreret hos Finanstilsynet.

Byretten idømte T en bøde på 2 mio. kr.

T var en finansiel virksomhed, en såkaldt kontoring,

som indtil 2008 drev udlånsvirksomhed

med usikrede forbrugslån med et maksimum på

40.000 kr., ligesom virksomheden indtil slutningen

af 2011 udbød kreditkort, der kunne anvendes

i de forretninger, som var tilknyttet kontoringen.

Virksomheden havde i 2006/2007 en omsætning

på 43,5 mio. kr. og i 2007/2008 en omsætning på

42 mio. kr.

Byretten fandt T skyldig i alle forhold.

Byretten henviste vedrørende straffastsættelsen til,

at hvidvaskloven efter sine forarbejder og tilblivelseshistorie

er et led i internationale bestræbelser

på at sikre, at det finansielle system ikke misbruges

til terrorfinansiering og til hvidvask af udbytte fra

alvorlig kriminalitet, og at overholdelse af bestemmelserne

i hvidvaskloven har betydning for politiets

muligheder for at forebygge og efterforske

terrorisme og anden alvorlig kriminalitet.

På denne baggrund fandt retten, at der måtte

idømmes følelige bøder for at sikre, at hvidvaskloven

overholdes. Efter bevisførelsen lagde retten

til grund, at T havde haft en økonomisk fordel af

lovovertrædelserne, idet T havde sparet udgiften

til anskaffelse, implementering og drift af et itsystem

til overvågning af kunderne.

33


I mangel af sikre oplysninger om denne besparelse

måtte opgørelsen af besparelsen bero på et skøn,

hvor retten efter bevisførelsen nåede frem til, at

besparelsen i gerningsperioden udgjorde mindst

1.000.000 kr.

Retten fandt, at der ved bødeudmålingen skal

tages hensyn til denne besparelse for at sikre, at

det kan betale sig at overholde loven, og lagde i

skærpende retning vægt på, at lovovertrædelserne

var foregået over flere år og var fortsat også efter

Finanstilsynets påbud. I formildende retning tog

retten hensyn til, at T’s forretningsområde måtte

antages at udgøre et lavrisikoområde i forhold til

hvidvask og terrorfinansiering.

Byretten fastsatte på denne baggrund straffen til

en bøde på 2.000.000 kr.

Dommen blev anket til Østre Landsret, der ved

dom af 5. marts 2013 skærpede straffen til en bøde

på 2.500.000 kr.

34

Retten i lyngbys dom af den 29. maj 2012

Der var rejst tiltale mod 69-årige T for overtrædelse

af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens

§ 13, stk. 1, skattesvig af særlig grov karakter. T blev

idømt 3 års betinget fængsel. Han blev endvidere

idømt en tillægsbøde på 28.650.000 kr. og fik konfiskeret

19.101.514 kr.

T havde etableret en såkaldt trust i udlandet og

havde undladt at oplyse de danske skattemyndigheder

om indtægter i trusten. De udeholdte indtægter

udgjorde ca. 45 mio. kr., og de unddragne

skatter heraf udgjorde ca. 19 mio. kr.

Retten fandt det bevist, at trusten ikke var definitivt

og uigenkaldeligt adskilt fra tiltaltes øvrige

formue, hvorfor også trustens indtægter skulle beskattes

hos ham. Retten fandt det endvidere bevist,

at manden også havde haft forsæt til denne skatteunddragelse.

Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at

mandens høje alder afgørende talte imod at gøre

fængselsstraffen ubetinget. Til gengæld udmåltes

tillægsbøden til 28.650.000 kr., hvilket er 50 % højere

end normalbøden. Endvidere blev udbyttet på

ca. 19 mio. kr. konfiskeret.

Østre Landsret afsagde den 6. marts 2013 dom

i ankesagen. Landsretten skærpede straffen til

fængsel i 3 år og 6 måneder, der under hensyn til

tiltaltes høje alder blev gjort betinget. Endvidere

fastsatte landsretten – i overensstemmelse med

praksis – tillægsbøden 19.100.000 kr. svarende

til det unddragne beløb. Herudover blev der hos

tiltalte konfiskeret ca. 19 mio. kr.


www.anklagemyndigheden.dk

36

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

Bryggervangen 55

2100 København Ø

ny adresse fra 22. juli 2013:

Kampmannsgade 1

1780 København V

RedAKTØR: mIKKeL THASTum · deSIgn Og PROduKTIOn: KARen CHRISTenSen deSIgn · FOTOS: THOmAS TOLSTRuP · TRyK: PRInFO HOLBæK-HedeHuSene-KØge

More magazines by this user
Similar magazines