For meget forlangt? - FOA

For meget
forlangt?
Rapport om ældreområdet
udarbejdet af
DSR/FOA Etikarbejdsgruppe

Kolofon
Rapport om Ældreområdet er udarbejdet af
DSR / FOA Etikarbejdsgruppe – november 2001
Redaktion:
DSR / FOA Etikarbejdsgruppe
Tekst:
Konsulent Geert Amstrup (DSR)
Konsulent Claus Cornelius (FOA)
Illustrator:
Bob Katzenelson
Omslags lay-out:
Joe Anderson
Tryk:
FOAs trykkeri
Oplag: 500 stk.
Rapporten kan hentes www.foa.dk eller www.dsr.dk
samt bestilles ved henvendelse til
Forbundet af Offentligt Ansatte
Tlf.: 3343 4708
Dansk Sygeplejeråd
Tlf.: 3315 1555

Forord
Etik, moral, værdier og normer er på en gang begreber, der har
hver deres betydning og sammenhæng. De fire begreber er dog
alle styrende i forhold til vores handlinger i hverdagen - i vores almindelige
gøren og laden - og særligt i samspillet med hinanden.
FOA og DSR ønsker at sætte fokus på social- og sundhedspersonalets
møde med den ældre.
Det er vigtigt, at personalet er bevidste om og tænker over de daglige
handlinger i mødet med den ældre. Hvad er det jeg gør nu?
Hvorfor gør jeg det? Hvilke værdier og normer ligger til grund for
det jeg gør? Og ikke mindst er parat til også at sige fra i forbindelse
med forhold han/hun ikke vil eller kan acceptere. Personalet har
både et fagligt professionelt og et etisk og moralsk ansvar at leve
op til.
Arbejdsgruppen fremsætter forslag til 10 rettigheder for ældre, der
kan inspirere medarbejdere, ledelse og andre med interesse indenfor
ældreområdet til at tænke og handle etisk i mødet med den
ældre. Et bud til debat på arbejdspladsen (ledelse, medarbejder,
bruger og pårørende). Et bud til debat lokalpolitisk og et bud til debat
landspolitisk.
Det er arbejdsgruppens håb, at nærværende rapport inkl. forslag til
rettigheder og etiske anbefalinger kan medvirke til at udvikle en
kultur på ældreområdet, der gør mødet med den ældre til en god
oplevelse for både den ældre, de pårørende og for personalet.
Arbejdsgruppens arbejde bygger på eksisterende fagetiske retningslinjer
og anbefalinger inden for plejeområdet - og er i overensstemmelse
hermed.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at rapporten opfylder arbejdsgruppens
kommissorium. Arbejdsgruppen overgiver i enighed rapporten
til videre behandling i de respektive besluttende organer i
henholdsvis FOA og DSR samt til den nedsatte politiske FOA/DSR
arbejdsgruppe på ældreområdet.
Fælles formandskab
Aase Langvad, næstformand i DSR og Lene B. Hansen, formand
for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
3

INDHOLDSFORTEGNELSE:
1.INDLEDNING 6
1.1. Baggrund og kommissorium6
1.2. Arbejdsgruppens sammensætning og arbejdets
tilrettelæggelse 7
1.3. Sammenfatning af rapporten 8
2. RELEVANTE ETISKE VÆRDIER,
RETNINGSLINJER MV. FOR
PLEJEPERSONALET 9
2.1. Indledning 9
2.2. Mødet med den ældre 10
2.3. Fagetiske regler for plejepersonalet 10
2.4. Afrunding 11
3. DET ETISKE FELT 12
3.1. Indledning 12
3.2. Det etiske felt 12
3.3. Det vanskelige valg et eksempel og metoden 13
3.4. Afrunding 15
4. DET ETISKE FELT I FORBINDELSE MED
MEDARBEJDERNES MØDE MED DEN ÆLDRE 15
4.1. Indledning 15
4.2. Respekt for den enkelte ældres egenværd.
4.3. Respekt for den enkelte ældres individuelle behov og valg
16
(selvbestemmelsesret) 17
4.4. Tavshedspligten 18
4.5. Mennesket er en fysisk, psykisk, social og kulturel helhed.
4.6. Plejen skal tilrettelægges med henblik på at styrke den
19
ældresressourcer 19
4.7. Afrunding 21
5. FORSLAG TIL ETISKE HANDLINGS-
ANVISNINGER FOR GOD KVALITET TIL BRUG
I KONKRETE ARBEJDSSITUATIONER 22
5.1. Indledning 22
5.2. 10 forslag til ældres rettigheder 22
5.3. Afrunding 27
4

6. IDEER OG METODER TIL AT OMSÆTTE
HANDLINGSANVISNINGERNE I PRAKSIS 27
6.1. Indledning 27
6.2. Ideer og metoder til fælles FOA og DSR initiativer 27
6.3. Forslag til køreplan 30
7. BILAG 30
7.1. Lovgivning 30
7.2. Fagetiske regler for plejepersonalet 32
7.3. Etiske og moralske valg, normer og etisk analyse. 35
8. LITTERATUR: 39
5

1. Indledning
1.1. Baggrund og kommissorium
Forbundet af Offentlig Ansatte (FOA) og Dansk Sygeplejeråd
(DSR) indledte i foråret 2000 et formaliseret samarbejde om fælles
initiativer inden for ældreplejen bl.a. med henblik på, at sætte fokus
på kvaliteten på området.
Samarbejdet er varetaget af en central politisk ledet styregruppe.
Efter afholdelse af en politisk temadag i november 2000 - med
deltagelse af en række centrale og lokale politikere fra hhv. FOA
og DSR - blev det bl.a. foreslået, at der udarbejdes et fælles ”etikpapir”,
som kan bruges til debat og diskussion på de enkelte arbejdspladser.
Papiret kan hensigtsmæssigt tage udgangspunkt i
spørgsmålet: Hvad er det for værdier og faglighed, som medarbejderen
møder den ældre med?
DSR og FOA nedsatte på denne baggrund en etikarbejdsgruppe.
Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium:
“Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagere fra FOA og DSR
til udarbejdelse af et debatoplæg vedr. etiske forhold i forbindelse
med personalets varetagelse af ældreplejen på primærområdet.
Oplægget skal indeholde følgende dele:
• En beskrivelse af eksisterende relevante etiske værdier,
retningslinjer, mv. for plejepersonalet.
• En beskrivelse af relevante etiske problemstillinger/problemfelter
i forhold til plejepersonalets møde med
den ældre.
• Forslag til et sæt etiske handlingsanvisninger/standarder for
god kvalitet til brug i konkrete arbejdssituationer for den enkelte
medarbejder inden for ældreplejen.
• Forslag til ideer og metoder til at omsætte handlingsanvisningerne/standarderne
til praksis.
Det understreges, at arbejdsgruppen ikke nødvendigvis skal
komme med løsningen på de skitserede etiske problemstillinger -
hvilket formentlig ikke er muligt - men at arbejdsgruppen i forbindelse
med beskrivelse og opstilling af forslag, får belyst de relevante
problemstillinger og evt. via åbne spørgsmål lægger op til
efterfølgende relevant debat.
Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde senest den 1. juli 2001.
Arbejdsgruppen sammensættes af deltagere fra FOA og DSR
omfattende både “etikere” og “praktikere” med erfaring fra ældreområdet
- i alt max.10 personer inkl. formandskab, der varetages
af sektorformand Lene B. Hansen, FOA og næstformand Aase
Langvad, DSR i fællesskab. Arbejdsgruppens sekretariat vareta-
6

ges af sekretariatsmedarbejdere fra FOA og DSR.
Arbejdsgruppen refererer til den nedsatte FOA/DSR- politiske styregruppe.
1.2. Arbejdsgruppens sammensætning og arbejdets
tilrettelæggelse
Udvalget fik følgende sammensætning, idet det bemærkes, at der
er lagt vægt på, at arbejdsgruppens medlemmer har erfaring fra
praksis og interesse for etiske problemstillinger:
Lene B. Hansen, sektorformand FOA (formand).
Aase Langvad, næstformand DSR (formand).
Kristian Gaardsøe, medlem af FOA’s sektorbestyrelse på socialog
sundhedsområdet.
Lene Kirkeby, medlem af FOA’s sektorbestyrelse på social- og
sundhedsområdet.
Gunner Seerup Jensen, medlem af FOA’s sektorbestyrelse på social-
og sundhedsområdet.
Sigrid Sinkbæk Jacobsen, repræsentant for den Faglige Sammenslutning
af ledende sygeplejersker.
Elin Lyngsø, repræsentant for den Faglige Sammenslutning af
sygeplejersker, der beskæftiger sig med geriatrisk og gerontologisk
sygepleje.
Iris Holmbo, repræsentant for den Faglige Sammenslutning af
sygeplejersker beskæftiget inden for primærområdet.
Hanne F. Mortensen, Formand for Det Sygeplejeetiske Råd.
Sekretariatsfunktion;
Konsulent Svend Erik Simonsen (FOA)
Konsulent Claus Cornelius (FOA)
Konsulent Margit Sonne (DSER)
Konsulent Bodil Ludvigsen, (DSR)
Konsulent Geert Amstrup, (DSR)
Arbejdsgruppen har afholdt i alt 4 møder, herunder et 2-dages arbejdsseminar.
Arbejdsgruppen har bygget sit arbejde på de eksisterende etiske
retningslinjer og anbefalinger inden for plejeområdet, relevant litteratur
samt arbejdsgruppens skøn og erfaringer. Arbejdsgruppen
har ikke foretaget en selvstændig empirisk undersøgelse af nogle
af de beskrevne forhold - og gruppens betragtninger er således
gruppens eget ansvar.
Arbejdsgruppen vil gerne påpege den meget givtige arbejdsproces,
som vi har været igennem. Diskussionerne blandt arbejdsgruppens
medlemmer har været båret af entusiasme og engagement
for den fælles interesse –for at øge kvaliteten i ældreplejen. Gruppemedlemmerne
har med de forskellige baggrunde inden for plejeområdet
og den fælles forståelsesramme udnyttet hinandens
7

essourcer til at nå langt i arbejdet.
Gruppemedlemmernes indbyrdes samarbejde har været præget af
tillid og åbenhed, og arbejdsgruppen er af den opfattelse, at synergieffekten
har været stor. Det giver sammenhold og solidaritet, at
faggrupper inden for samme fagområde i fællesskab formulerer
nye kvaliteter og anbefalinger. Arbejdsgruppen kan kun anbefale,
at en tilsvarende proces kommer til anvendelse lokalt og på de enkelte
arbejdspladser.
1.3. Sammenfatning af rapporten
Det er i mødet med den ældre, at plejen og omsorgen udøves. Udgangspunktet
for den gode pleje og omsorg er at medarbejderen
handler etisk og moralsk med udgangspunkt i faglige, personlige
og fælles normer.
På baggrund af de eksisterende fagetiske regler på plejeområdet
udleder arbejdsgruppen følgende forhold, der bør være gældende i
mødet med den ældre:
• Respekt for den enkelte ældres egenværd.
• Respekt for den enkelte ældres individuelle behov og valg
(selvbestemmelsesret).
• Tavshedspligten (følger af lovgivningen på området).
• Der skal tages udgangspunkt i, at mennesket er en fysisk, psykisk,
social og kulturel helhed.
• Plejen skal tilrettelægges og løses i samarbejde med den ældre
med henblik på, at styrke den ældres egne ressourcer.
Arbejdsgruppen beskriver en række aktuelle problemstillinger inden
for de nævnte punkter, hvor det er vigtigt, at personalet gør
nogle etiske overvejelser før de handler.
Arbejdsgruppen peger på vigtigheden af plads og tid til dialog med
den ældre i det daglige arbejde. Plads og tid til at drøfte valg med
den ældre. Valg som især kan være svære at træffe, hvor den ældres
ønsker ikke umiddelbart kan imødekommes. Der skal også
føres en faglig dialog kollegialt og mellem ledelse og medarbejder,
som består af en åben debat af faglige vurderinger af konkrete indsatser.
Den kollegiale kritik (både anerkendelse og negativ kritik) er
et væsentligt redskab til at sikre kvaliteten af ydelserne inden for
ældreområdet.
Arbejdsgruppen anfører endvidere, at kvaliteten af ydelserne naturligvis
også kan henføres til de fysiske og økonomiske rammer
og ressourcer, som personalet har til at udføre plejen og omsorgen
under. Arbejdsgruppen understreger, at hvis rammerne bliver så
snævre, at personalet ikke har mulighed for, at udføre arbejdet på
et etisk grundlag, så skal personalet “sige fra” med henvisning til
personalets faglige og etiske ansvar.
8

Arbejdsgruppen opstiller 10 forslag til ældres rettigheder, der som
udgangspunkt bør kunne opfyldes, hvis den ældre har et ønske
herom.
Ældre mennesker skal have ret til:
• at spise den mad de kan lide,
• at føle sig velklædte og soignerede,
• at bestemme egne tider og rutiner,
• at komme ud, når de har lyst,
• at træffe andre mennesker,
• at købe tøj og ting efter egen smag,
• at komme i deres sædvanlige dagligvarebutik,
• at udvikles hele livet igennem,
• at holde deres minder levende,
• at vælge, hvordan de vil bo.
Arbejdsgruppen ønsker med de 10 opstillede rettigheder, at give et
redskab til at få indledt dialog på arbejdspladserne, samt i den politiske
debat lokalt, regionalt og på landsplan om de etiske overvejelser,
man bør gøre sig inden for ældreområdet.
Arbejdsgruppen foreslår afslutningsvist, at FOA og DSR til brug for
denne debat bl.a. udsender en pjece med de opstillede rettigheder
til de relevante aktører m.fl. ligesom der udvikles et ”kortspil” på
baggrund af konkrete eksempler fra dagligdagen på ældreområdet.
De enkelte kort i spillet skal inspirere til dialog om etiske dilemmaer.
2. Relevante etiske værdier, retningslinjer
mv. for plejepersonalet
2.1. Indledning
Både DSR og FOA har udgivet etiske værdier, retningslinjer, mv.
for personalet inden for ældreplejen. I det følgende beskrives disse
specielt i forhold til personalets møde med den ældre.
Arbejdsgruppen har valgt at anvende begrebet “ældre” som dækkende
betegnelse for modtagere af ældreplejens ydelser (brugere,
borgere, klienter, patienter, handicappede m.fl.). Ældreplejen omfatter
plejehjem, integrerede ordninger, hjemmesygepleje, hjemmehjælp,
ældreboliger, beskyttede boliger, forebyggende hjemmebesøg
og aktiviteter på dagcentre.
Endvidere skal det anføres, at “personale” omfatter både ledere og
medarbejdere inden for ældreplejen.
Bilag 2 indeholder en uddybende beskrivelse af de opstillede ret-
9

ningslinjer og anbefalinger på plejeområdet.
2.2. Mødet med den ældre
Personalets møde med den ældre er dels et møde mellem 2 ligeværdige
mennesker og dels et møde mellem den professionelle
fagperson og den ældre, der har behov for professionel hjælp og
omsorg.
Omsorgsbegrebet kan opdeles i almen omsorg og professionel
omsorg.
Den almene omsorg kan siges at være handlinger, som udøves
af medmenneskelig interesse i relation til et andet menneske. Den
almene omsorg kan relateres til mødet mellem 2 ligeværdige
mennesker.
Den professionelle omsorg er karakteriseret ved de givne faglige-
og ansættelsesmæssige forhold - herunder personalets faglige
kvalifikationer og faglige kompetencer - som handlingerne udøves
under. Handlingerne kan typisk være pleje, behandling, rehabilitering,
leg og indlæring.
I den professionelle omsorg er der de samme moralske forpligtelser
til medmenneskelighed, solidaritet og indlevelse, som der er til
den almene omsorg, men herudover er der et krav om speciel kyndighed,
der ligger ud over det moralske ansvar.
Den professionelle omsorg udøves i en relation mellem personale
og den ældre, hvor personalet får et indtryk af den ældre og handler
herefter. Omsorgen skal ydes til den ældres bedste, på den ældres
præmisser og uden at krænke integriteten og indskrænke
selvbestemmelsesretten. Omsorg indebærer også en vilje til at
tage ansvar på den ældres vegne, hvis den ældre ikke selv magter
det. Det kræver vilje og evne til at sætte sig ind i, hvad den ældres
behov og ønsker er. Når den ældre er i en afhængighedssituation,
har personalet et særligt moralsk ansvar, der også omfatter solidaritet
overfor den ældre.
Professionel omsorg er baseret på viden, respekt, tolerance, tillid,
kontinuitet, helhed, empati, kommunikation, nærvær og ligeværdighed.
2.3. Fagetiske regler for plejepersonalet
Der er stor overensstemmelse mellem de etiske retningslinjer og
anbefalinger DSR og FOA hver især har udarbejdet.
Retningslinjerne peger på en række bagvedliggende værdier og
forudsætninger, der bør være personalets udgangspunkt for mødet
med den ældre:
10

• Tillid til kollegaer og medmennesker som forudsætning for at
kunne lytte, se, forstå og handle.
• Åbenhed og tolerance for andre værdier, holdninger og adfærdsmønstre.
• Erkendelse og vedkendelse af det faglige og personlige ansvar
for egne handlinger (og undladelser).
• Forpligtelse til at holde sig fagligt ajour og videreudvikle sig.
• Deltagelse i samfundsdebatten (som fagperson og som samfundsborger)
om sundhedspolitiske tiltag.
• Respekt for kollegaers arbejde og ansvar for at delagtiggøre
kolleger i de iagttagelser, vurderinger og valg, der ligger til
grund for handlingerne.
• Villighed til åben faglig dialog og til at søge konflikter løst direkte
mellem de involverede parter.
• Engagement i det tværfaglige samarbejde- og heri aktiv inddragelse
af samarbejdspartnere, der kan bidrage positivt til en løsning
af konkrete opgaver.
Endelig anføres det, at personalet i tilfælde af interessekonflikter
altid skal prioritere den ældres liv og velfærd højest.
I forbindelse med selve mødet med den ældre anføres følgende
forhold, der bør være gældende:
• Respekt for den enkelte ældres egenværd.
• Respekt for den enkelte ældres individuelle behov og valg
(selvbestemmelsesret).
• Tavshedspligten (følger af lovgivningen på området).
• Der skal tages udgangspunkt i, at mennesket er en fysisk, psykisk,
social og kulturel helhed.
• Plejen skal tilrettelægges og udføres i samarbejde med den
ældre med henblik på at styrke den ældres egne ressourcer,
herunder bl.a.
at plejen skal udføres i samspil med borgeren med henblik
på at styrke den ældres egen omsorgskapacitet,
at det er personalets opgave at være formidlere af ressourcer,
herunder at hjælpe den enkelte borger til at realisere
sine egne ressourcer,
at opgaverne løses i respekt for den ældres interesser, og at
der arbejdes på at skabe ligeværdige rammer om samarbejdet.
2.4. Afrunding
Det er i mødet med den ældre, at plejen og omsorgen udføres. Det
er her den gode pleje og omsorg kan ydes. Det er også her den
dårlige pleje og omsorg kan komme til udtryk.
Spørgsmålet om kvaliteten af den ydede pleje skal naturligvis først
henføres til opfyldelse af de nævnte faglige værdier og egenska-
11

er, der er knyttet til den professionelle omsorg og herunder også
opfyldelsen af de etiske retningslinjer, men ikke mindst også henføres
til de fysiske og økonomiske rammer og ressourcer, som
personalet har til at udøve plejen og omsorgen under.
Arbejdsgruppen skal i denne forbindelse anføre, at hvis rammerne
bliver så snævre, at personalet ikke har mulighed for at udføre
plejen i henhold til etiske grundprincipper, så skal personalet “sige
fra” med henvisning til personalets faglige og etiske ansvar. Personalets
faglige solidaritet skal være hos den ældre. Medarbejdernes
ansættelsesmæssige loyalitet medfører, at de skal gøre ledelsen
opmærksom på uhensigtsmæssige og uacceptable forhold - og
medvirke i en konstruktiv dialog. Ledelse og medarbejdere skal
gøre de ansvarlige administratorer og politikere opmærksom på
forholdene - og indgå i en konstruktiv dialog.
Det handler om tillid og afklarede forventninger. Den ældres tillid til
personalet. Medarbejdernes tillid til ledelsen. Ledelsens tillid til
medarbejderne. Politikernes tillid til ledelsen. Det skal være tilladt
at begå fejl, men der skal være en arbejdspladskultur, hvor der tages
ved lære af begåede fejl. Endelig skal der være afklarede forventninger
til arbejdspladsen og arbejdspladsens ydelser. Det
gælder medarbejdernes egne forventninger, ledelsens forventninger,
de ældres forventninger, de pårørendes forventninger og endelig
politikernes forventninger.
3. Det etiske felt
3.1. Indledning
I dette kapitel beskrives det etiske felt, der danner rammen for
mødet mellem personalet og den ældre - bl.a. den individuelle tilgang
byggende på et fælles værdigrundlag, påvirkningen fra andre
grupper, pårørende, ressourcer og lovgivning samt de overordnede
samfundsmæssige rammer. Forhold der har betydning for de valg,
der træffes i den daglige kontakt med den ældre. Personalet må
her kunne identificere, vurdere og handle i overensstemmelse med
de - i fællesskab med den ældre - opstillede værdier samt under
hensyntagen til etiske og moralske hensyn.
3.2. Det etiske felt
Hver dag oplever personalet situationer, som omhandler de etiske
og moralske valg, der danner baggrunden for mødet og kontakten
med den ældre. Det drejer sig om at møde mennesket, hvor det er
og med respekt for den enkeltes integritet, behov og personlige
valg. Disse situationer er kernen i personalets kontakt med de ældre,
og det er her, det bagvedliggende menneskesyn afspejles.
Der er derfor behov for rum og åbenhed i personalegruppen til at
drøfte grundlaget for mødet og kontakten, således at personalets
12

handlinger udspringer af et fælles værdigrundlag.
Opfattelsen af om man handler etisk og moralsk rigtig vil i høj grad
afhænge af de regler og normer, der er styrende i samfundet og på
arbejdspladsen samt medarbejderens personlighed og holdning.
De valg, der træffes i den daglige kontakt med de ældre opleves
ikke nødvendigvis som valg, det drejer sig om måden at tale til og
med de ældre, respekten for den enkeltes ønsker mht. dagligdagen,
fornødenheden osv. Det er her i mødet - relationen til den ældre,
at den rette handling skal vælges og det humanistiske menneskesyn
skal være tydeligt. Det drejer sig i det væsentlige om en
etisk tilgang til arbejdet og ikke om fastlæggelse af etiske regler.
Omsorg er her en vigtig del. Dels skal der udvises omsorg og dels
må uopfordret omsorg ikke resultere i, at selvbestemmelsesretten
indskrænkes og integriteten krænkes.
I relationen mellem personale og den ældre er det vigtigt, at beslutninger
træffes og handlingerne udføres ud fra den ældres situation,
med respekt for dennes personlighed, behov og ønsker.
Medarbejderens, arbejdspladsens og samfundets normer danner
rammen for relationen. Rammen må ikke være urokkelig og absolut.
Det er vigtigt, at normerne kan forandres eller forkastes efter en
vurdering i og af den konkrete situation.
I nogle tilfælde vil personalet befinde sig i situationer, hvor der skal
træffes et vanskeligt valg - et såkaldt etisk dilemma.
Vanskelige valg forekommer dagligt, og det er vigtigt, at personalet
er rustet til at foretage valg på fornuftig vis.
3.3. Det vanskelige valg et eksempel og metoden
De vanskelige valg opstår, når det ikke umiddelbart er muligt at
imødekomme den ældres ønsker og behov. Det er vigtigt, at personalet
er rustet til sammen med den/de ældre at løse disse situationer.
I dette afsnit gennemgås et eksempel på, hvordan man kan
håndtere de vanskelige valg.
13

Margrethe og Karl – sover sammen
Margrethe og Karl bor i en mindre lejlighed. Der er soveværelse i
et af de 2 rum, hvor de sover sammen. Sengene er stillet ved siden
af hinanden. Karl er plejekrævende og skal have hjælp – også når
han ligger i sengen. Soveværelset er ikke stort nok til at opfylde
Arbejdstilsynets regler for plads ved plejesituationer. Personalet
mener, at det er forsvarligt at udføre plejen under de givne forhold -
selvom sengen hver gang skal rykkes ca. 40 cm for at opfylde kravene.
Personalet befinder sig i et dilemma, da de gerne vil lade det ældre
ægtepar have muligheden for fortsat at sove sammen, men samtidig
er de forpligtet af Arbejdsmiljøloven.
De værdier der er på spil, er de ældres autonomi kontra forpligtigelsen
til at følge lovgivningen.
I dette tilfælde er en etisk analysemodel et godt arbejdsredskab til
at skaffe sig overblik over situationen og mulighederne, og ud fra
dette at træffe en beslutning i den konkrete situation.
Den etiske analysemodel består af fire faser: Identifikation af problemet(erne),
Vurderingsfasen, valget og evaluering.
I bilag 3 er en analysemodel og faserne i denne nærmere beskrevet.
Identifikation
I første fase skal personalet identificere problemet. I det beskrevne
tilfælde, hvor Arbejdstilsynets regler er undersøgt, vil det sige, at
tale med begge ægtefæller og afklare deres ønsker. Og undersøge
om der er alternative muligheder - flytte sengene, ombygge værelset
e.l. Endvidere afklare hvilke alternativer, der kan tilbydes de
ældre.
Personalet nåede i Margrethe og Karls tilfælde frem til,
- At der i lejligheden ikke var mulighed for at opfylde Arbejdsmiljøloven
på anden vis end at rykke den ene seng ind i et
andet værelse.
- At kommunen kunne tilbyde en 3 værelses lejlighed til Karl og
Margrethe.
- At kommunen kunne tilbyde en plejehjemsplads til Karl, og
Margrethe kunne blive boende i lejligheden.
Personalet talte med Margrethe og Karl, som ønskede at blive
sammen i lejligheden.
14

Problemerne og ønsker er afklaret og hermed er identificeringsfasen,
hvor mulighederne, behov og ønsker hos alle de involverede
ægtefæller blev synliggjort, afsluttet.
Vurdering
Identifikationen danner grundlaget for vurderingsfasen, hvor man
rangordner værdierne og klargør på, hvilken måde de kommer i
konflikt med hinanden.
Margrethe og Karl ønsker at blive boende sammen i deres
lejlighed, og fortsat sove i samme værelse. Dette er uforeneligt
med Arbejdsmiljøloven.
Valget
Den sidste fase er valget, hvor personalet afklarer de forskellige
handlingsmuligheder og de konsekvenser, der er forbundet hermed.
I de konkrete tilfælde blev løsningen, at Margrethe og Karl fortsat
skal blive boende.
Der er ansøgt om dispensation hos Arbejdstilsynet, således at
ægteparret fortsat kan sove sammen, som de ønsker.
3.4. Afrunding
Dialogen er nøglen til løsning af etiske dilemmaer. Det er gennem
dialogen, at problemerne kan identificeres. Der er her, at der kan
redegøres for mulighederne. Og endelig er det herudfra, at der kan
træffes beslutning om handling. En handling som måske ikke altid
er optimal for alle parter, men en handling der er i overensstemmelse
med det aftalte. Herved respekteres den ældre - og herved
respekteres plejen og plejens vilkår.
Derfor skal der være plads og tid til dialog.
4. Det etiske felt i forbindelse med medarbejdernes
møde med den ældre
4.1. Indledning
I det følgende beskrives en række relevante etiske problemstillinger
fra den daglige praksis i forhold til personalets møde med den
ældre. Beskrivelsen bygger på arbejdsgruppens praktiske kendskab
samt til relevant litteratur.
Arbejdsgruppen har valgt at dele mødet med den ældre op i fem
hovedtemaer: Respekt for den ældres egenværd, Respekt for den
enkelte ældres individuelle behov og valg, Tavshedspligt, Menne-
15

sket er en fysisk, psykisk, social og kulturel helhed og styrkelse af
egenressourcer. Jf. afsnit 2.3.
Arbejdsgruppen skal anføre, at beskrivelsen ikke er udtømmende,
men at den dækker et bredt spekter af relevante problemstillinger
på området.
Navnene i de opstillede eksempler er opdigtede.
4.2. Respekt for den enkelte ældres egenværd
Helt centralt i mødet mellem mennesker, uanset hvem de er, står
begrebet respekt.
Ved personalets første møde med et ældre menneske, som skal
have hjælp, drejer det sig om at få skabt den rigtige atmosfære,
hvor der er respekt og tillid parterne imellem.
At tage udgangspunkt i det menneske, man har med at gøre, lyder
simpelt, men det kan være utrolig svært at få skabt den åbenhed
der er nødvendig. Personalet skal være klar over, at det kan være
svært for den ældre at fortælle om sig selv og sin livshistorie, som
skal danne grundlag for plejen.
Det er særlig vigtigt, at personalet har gjort sig klart, hvad og hvordan
livshistorien efterfølgende skal bruges. Personalet må også
have en vis ydmyghed i sin omgang med et andet menneskes livshistorie.
Den ældres ressourcer afdækkes ikke altid i første møde,
derfor må personalet være parat til at fortsætte samtalerne for at få
opklaret, hvor den ældres ressourcer findes, og hvordan og hvad
de skal bruges til.
Peter 77 år - tidligere flyttemand: Et eksempel på anvendelse
af livshistorie
Peter bor på plejehjem pga. tiltagende demens. Personalet har
anmodet distriktspsykiatrien om at få noget sederende medicin til
Peter, idet han hver eftermiddag på et ganske bestemt tidspunkt
går rundt og flytter på stole og borde i fællesrummet, til stor forstyrrelse
for de andre beboere.
Ved en samtale om Peters liv med sønnen kommer det frem, at
Peter tidligere var flyttemand. Peter er i gang med at flytte hver eftermiddag,
hvilket han ikke selv kan udtrykke, men det ligger i hans
krop. Personalet får det tilrettelagt sådan, at han får mulighed for at
kunne flytte rundt på borde og stole et andet sted i enheden. Hver
gang personalet ser, at Peter begynder på sin uro, følger de ham
hen i den niche, og her arbejder Peter så, indtil han bliver træt.
Derved opnår Peter en naturlig træthed og har ikke behov for sederende
medicin.
Den samme respektfulde måde at tale med den ældre på, gælder
16

også for den ældres pårørende. Og den ældre bestemmer selv -
ikke de pårørende - hvem af dem, der skal være kontaktperson. I
samarbejdet med de pårørende skal personalet have fingerspidsfornemmelse
for, hvad der sker og skal ske, og medvirke til, at
samarbejdet foregår på en god måde.
Det er vigtigt under hele plejeforløbet løbende at evaluere de beslutninger,
som er taget i fællesskab. Skal de fortsat være gældende,
eller er der nye forhold, der skal tages i betragtning?
4.3. Respekt for den enkelte ældres individuelle behov
og valg (selvbestemmelsesret)
Udgangspunktet vil altid være respekt for den ældres individualitet,
behov og valg. Personale og pårørende kan ofte have en anden
opfattelse end den ældre selv. Hverken personalets, de pårørendes
eller den ældres egne opfattelser af, hvad det vil sige at blive
ældre, må stå i vejen for - eksempelvis rehabilitering, optræning
eller andre udviklingsmuligheder hos den ældre.
Etniske ældre har deres forudsætninger, og andre ældre har andre
forudsætninger, der skal vises hensyn. Ældre er lige så forskellige
som resten af samfundets borgere. Nogle ældre er meget stærke,
andre er svage. Hierarkiet blandt ældre på plejecentre eksisterer
ligesom andre steder i samfundet, og personalet må tage hensyn
til det og hjælpe de svageste. Uanset om det er et tabu eller ej, er
der ældre, som har seksuelle forhold med hinanden også på plejecentre,
ligesom mobning og decideret vold eksisterer på plejecentre.
Det er noget personalet må forholde sig til.
Nogle ældre vil gerne spise sammen med andre, andre ønsker det
ikke, sådan vil mangfoldigheden og forskellen i normerne komme
til udtryk, når forskellige mennesker uanset alder bor tæt sammen.
Det betyder, at personalet for at behandle de ældre ens, bliver
nødt til at gøre noget forskelligt for de enkelte ældre.
Det er vigtigt, at personalet er klar over, at hvis de ikke kender de
ældres egne normer, kan personalets normer nemt blive overført til
den ældre. Det kan skabe frustrationer, vrede og afmagtsfølelse
hos de ældre og give (for personalet) uforståelige konflikter. Det
gælder f.eks. med hensyn til omgangstone og påklædning. Det er
eksempelvis en god ide, hvis personalet på en arbejdsplads er iført
en uniform, som både er hensigtsmæssig at arbejde i og er let
genkendelig.
De ældres selvbestemmelsesret er essentiel, men den ældre skal
være klar over betydningen af sit valg. Derfor skal personalet give
den ældre nødvendig information for at kunne træffe valg.
Der opstår ofte vanskelige situationer i forbindelse med senil demente,
deres pårørende og personalet, når de ældres interesser
17

skal varetages. F.eks. boligflytning, men også mindre indgribende
hjælpeforanstaltninger er måske ikke den ældres ønske, men behovet
er tilstede - den ældre kan f.eks. ikke lades alene.
Demente m.fl. er således karakteriseret ved, at de taber evnen til
selvbestemmelse og varetagelse af egne interesser. Det sker ikke
nødvendigvis på en gang, der kan være skiftende tilstande med
periodiske klare øjeblikke og måske endda ind i mellem bedring.
Da tilstanden hos den demente er svingende er der en dobbelthed
i situationen. Der er brug for at holde fast i princippet om selvbestemmelse,
og samtidigt er det vigtigt, at personalet er i stand til at
se, hvornår den demente ikke selv kan.
Ind i mellem er det ikke muligt for personalet at løse en given problemstilling.
Den, der udfører omsorgen, bliver ind i mellem stillet
over for "umulige valg", som ikke tilgodeser de fordringer, som man
har. Derfor er det vigtigt, at de modsatrettede hensyn bliver åbent
klarlagt og formuleret. Åbenhed om, at det er nødvendigt at indgå
etiske valg, vil bidrage til at vanskelige kontroversielle beslutninger
kan træffes i fuld offentlighed. Det skal være i orden at vægte
nogle hensyn frem for andre, og det vil kunne tjene til støtte af
personalet.
Spørgsmålet er, hvornår indgriben er overgreb, og hvornår undladelse
af indgriben er omsorgssvigt? Et spørgsmål som i hvert enkelt
tilfælde beror på et fagligt skøn og en konkret vurdering af lovgivningens
intentioner.
Opretholdelse af en høj etisk standard kræver en respektfuld dialog
om de vanskelige etiske problemstillinger.
4.4. Tavshedspligten
Personalet i ældresektoren er meget bevidste om deres tavshedspligt.
Der bliver undervist om tavshedspligten. Det fremgår af ordlyden
i de forskellige autorisationer og af ansættelsesbreve, at ansatte
har et særligt ansvar for ikke at fortælle noget videre om de
ældre, som de har erfaret i deres arbejde med dem. Tavshedspligten
yder god sikkerhed for den ældre, og er med til at give et
tillidsfuldt forhold parterne i mellem.
I forbindelse med pårørende kan der opstå dilemmaer i forhold til
tavshedspligten. De pårørende har ikke krav på information, hvis
den ældre ikke ønsker, at de pårørende skal have det. Personalet
skal respektere den ældres beslutning.
Det sker, at den ældre selv og de pårørende orienterer medierne
om de forhold, som de har oplevet i samspillet med kommunen og
personalet og en uretfærdighed, urimelighed eller lignende, som de
har oplevet ved behandlingen af deres sag.
Tavshedspligten er til for at beskytte den ældre, men i forbindelse
18

med især fortegnede billeder af virkeligheden - givet af den ældre
eller de pårørende - kan man som personale føle det uretfærdigt
ikke at kunne korrigere en ensidig omtale i pressen. Personalet og
ledere har ikke mulighed for offentligt at korrigere det billede, som
er tegnet af den konkrete ældre om den pleje og behandling, som
vedkommende har oplevet.
Det, som personalet i stedet kan gøre, er at orientere om de principielle
forhold.
Ofte har konflikterne mellem parterne deres baggrund i
kommunikationsbrist. De fejl eller uretfærdigheder, som et ældre
menneske har oplevet, kan desværre ikke laves om. Men med
samtaler og ligeværdige drøftelser vil personalet kunne bibringe
den ældre og de pårørende en forståelse for sagens sammenhæng
- også i forbindelse med begåede fejl.
Derudover er det vigtigt, at også personalet deltager i den offentlige
debat. Personalet kan bidrage i samlet flok eller hver for sig,
men gerne offensivt. Ofte trænger debatten til den nuancering,
som medarbejdere inden for området kan bidrage med – og dermed
gå fra enkeltsager til generelle problemstillinger.
4.5. Mennesket er en fysisk, psykisk, social og kulturel
helhed
Det er vigtigt at fastholde synet på den ældre som et unikt menneske.
Det er væsentligt at have et nuanceret billede af ældre mennesker
som gruppe og som individer. Medierne giver ofte et totalbillede af
ældre som svage med et stort behov for hjælp. Sandheden er, at
det er langt de færreste ældre, som er svage. Kun ca. 20 % af ældre
over 65 år får en eller anden form for hjælp fra det offentlige.
At vise de ældre respekt er også at opfatte dem, som dem de er,
og de ressourcer, de besidder. I mødet med den ældre er det vigtigt,
at personalet møder et menneske med historie, meninger, vilje
og ressourcer til at gøre noget. Det gælder om at gøre mødet så
ligeværdigt som muligt.
4.6. Plejen skal tilrettelægges med henblik på at
styrke den ældres ressourcer
Plejen skal altid planlægges og udføres i samspil med den ældre
med henblik på at styrke den ældres egen omsorgskapacitet. Det
er personalets opgave at være formidlere af ressourcer, herunder
at hjælpe den enkelte ældre til at realisere sine egne ressourcer.
Ældre kan udvikle sig, som alle andre mennesker kan det, også
selv om nogle funktioner, evner og færdigheder er forsvundet. -
Det drejer sig om i fællesskab at finde og bruge den enkeltes -
ressourcer.
19

Olga – forhenværende sygeplejerske – et eksempel på plejens
tilrettelæggelse
Olga er flyttet tættere på sin datter. Hun bor i en lille ældrevenlig
bolig(rækkehus). Hun er kørestolsbruger og har andre hjælpemidler,
som f.eks. personlift. Olga er urininkontinent og har efter lægeundersøgelse
fået blebevilling. Hun har også bevilget personkald
og får den varme mad bragt ud fra plejecentret. Personalet hjælper
med at administrere medicinen.
Olga har arbejdet som sygeplejerske på en kirurgisk afdeling på et
mindre provinssygehus. Da hendes mand fik en hjerneblødning,
passede hun ham hjemme samtidig med, at hun havde arbejde.
Det betød meget for hende, at hun var i stand til at se patientens
behov (og hendes mands), før han selv gav udtryk for det. Det er
hendes holdning, at det er dårlig sygepleje, når en patient ringede
efter hende.
Nu har Olga selv brug for pleje og omsorg. Hun er meget forpint
pga. osteoporose. Hun er ensom. Olgas forventninger til datteren
efter at være flyttet hen i nærheden af hende bliver ikke indfriet.
Olga kalder meget tit og skal på toilettet eller have smertestillende
medicin. Personalet har svært ved at honorere hendes krav og
opfatter hende som urimelig og krævende: ”Hvis der ikke er andet i
vejen - så er det maden, der ikke er god nok”.
Personalet vil gerne, at områdelederen tager på hjemmebesøg og
pointerer for Olga, hvornår hun får besøg af hjemmeplejen, og at
det er urimeligt, at hun kalder så tit. Der er syv planlagte besøg
inkl. et natbesøg.
Da områdelederen er på det aftalte hjemmebesøg hos Olga, er
datteren også til stede. Efter Olgas eget ønske.
Ved besøget føler områdelederen sig velkommen. Olga har lavet
kaffe og fundet de pæne kopper frem. Der tales meget om Olgas
tid som sygeplejerske, og hun fortæller stolt og gerne. Langt henne
i samtalen udtrykker hun sin skuffelse over, at den type omsorg,
hun selv havde givet, ikke findes mere. “Der er kun 1 sygeplejerske
og 1 hjemmehjælper, der kan se, hvad jeg har brug for. De øvrige
bør ikke være plejepersonale. De egner sig bedre til fabriksarbejdere!!!”.
Olga, datteren og områdelederen fik nogle aftaler i stand: hvorefter
dagligdagen for både Olga og personalet kom til at hænge bedre
sammen.
Bl.a. samtalen med Olga og datteren bevirkede, at hjemmeplejen
iværksatte et udviklingsforløb for personalet, under overskriften:
”Det findes ikke urimelige hjemmehjælpsmodtagere, men borgere
med forskelligt behov”.
20

Alle opgaver skal løses i respekt for den ældres interesser, og der
arbejdes på at skabe ligeværdige rammer om samarbejdet.
Arbejdsgange og ressourcer til at udføre opgaverne betyder ofte,
at den ældre slet ikke deltager i hjælpen. F.eks. eksisterer
madlavning i eget hjem næsten ikke mere, og mange plejecentre
får ligeledes leveret mad udefra. Det betyder, at hele -
madtilberedningen er forsvundet ud af de ældres rækkevidde. For
nogle gamle husmødre er det måske en lettelse. Men andre vil -
gerne og kan stadig yde en indsats i fællesskab med personalet.
4.7. Afrunding
Ligesom det er nødvendigt med tid til dialog med den ældre, skal
der være tid og rum for kollegial dialog samt dialog mellem ledelse
og medarbejder om de konkrete faglige problemstillinger, der opstår
i det daglige arbejde. Kapitlets gennemgang af de mange og
varierende problemstillinger i mødet med de ældre understreger
nødvendigheden heraf.
Det handler - med filosof Keld Brikners ord - om etablering af det
gode moralske arbejdsmiljø og sammenhængen mellem kvaliteten
af arbejdspladsen og kvaliteten af det produkt, der leveres. En godt
moralsk arbejdsmiljø er forudsætningen for en god og attraktiv arbejdsplads,
der igen er forudsætningen for et produkt med høj kvalitet.
Et godt moralsk arbejdsmiljø vil sige, at der er et fællesskab om,
hvad der er god og dårlig faglig kvalitet, og at der er tid og rum for
en åben udveksling af (saglige) vurderinger af konkrete indsatser -
så vidt muligt i den konkrete situation. Et stykke arbejde, der ligger
under fællesskabets normer for god kvalitet - altså under det moralske
gulv - må aldrig stå ukommenteret hen. Ansvaret herfor ligger
både hos ledelse, den enkelte medarbejder og hos de bevilgende
myndigheder (ressourceansvar).
I denne sammenhæng kan der peges på en række faktorer, der
har betydning for det moralske arbejdsmiljø, herunder bl.a. samarbejdsklima
(det psykiske arbejdsmiljø), engagement, moralsk
ansvar, kollegial kritik, demokrati på arbejdspladsen, ledelse, respekt
for mennesket, det gode og udviklende arbejde.
Arbejdsgruppen skal i denne forbindelse særligt pege på vigtigheden
af den kollegiale kritik (både anerkendelse og negativ kritik) og
dialog som redskab til at sikre kvaliteten af ydelserne på ældreområdet.
Og hermed også vigtigheden af, at personalet indbyrdes får
drøftet de etiske problemstillinger i forbindelse med de daglige
valg.
21

5. Forslag til etiske handlingsanvisninger
for god kvalitet til brug i konkrete arbejdssituationer
5.1. Indledning
Det er ikke ligetil at give konkrete anvisninger på handlinger i arbejdssituationer.
Mennesker er forskellige og situationer er forskellige.
Man kan tage udgangspunkt i den ældre og de behov han eller
hun har. Hvilke rettigheder kan man med rette have som ældre,
når det gælder pleje og omsorg?
Arbejdsgruppen har arbejdet med 10 forskellige rettigheder for ældre,
som er stærkt inspireret af en debatpjece udarbejdet af Det
Svenske Kommunalforbund. De ti rettigheder er på en gang i høj
grad noget alle kan blive enige om er selvfølgelige rettigheder,
men er omvendt ikke nogen som under alle omstændigheder er
gældende, eller er de?
Det er altid en forudsætning, at plejen og omsorgen varetages af
fagligt funderede og professionelt tænkende medarbejdere. Dette
gælder også når vi snakker om 10 rettigheder for ældre. Det er
netop fagligheden, som skal være med til at gå ind i de etiske dilemmaer
og være ledetråd for de individuelle løsninger. Dette er en
rettighed ældre har og en forudsætning for omsorg og pleje, som
ikke er til debat.
Formålet med at inddrage disse ti rettigheder er også at diskutere
dem og forholde sig til dem. De 10 forslag udgør arbejdsgruppens
forslag til et “etisk regelsæt”, som kan medvirke til at udvikle en
kultur på ældreområdet, der gør mødet mellem den ældre og personalet
til en god oplevelse.
5.2. 10 forslag til ældres rettigheder
Ældre mennesker skal have ret til at spise den mad de
kan lide
Hvis du længes efter stegt flæsk og persillesovs, bliver man
ikke glad, når der kommer grønsagsgratin på bordet. I den
periode af vores liv, hvor vi er i den arbejdsdygtige alder,
vælger vi vores egen mad og udfra vores forskelligartede
smag. Det ønske og behov ændres ikke, når vi bliver ældre.
Derfor bør ældre, som af en eller anden grund ikke selv kan
tilberede maden, have mulighed for at vælge mellem forskellige
måltider. Og nogle gange også vælge livretten.
22

Hvad med sundheden, kolesteroltallet og diabetikerens
skånekost. Hvornår er det i orden at gå ind og
tage over som personalegruppe og påvirke eller bestemme
over den ældres kostvalg?
Er det i orden, at den ældre kan vælge engelske bøffer
og mørbradbøf hver dag?
Er det rimeligt at benytte de ekstra ressourcer til á la
carte-løsninger?
Ældre mennesker skal have ret til at føle sig velklædte
og soignerede
At få sat håret og ordnet negle og i det hele taget tage sig
godt ud, er et vigtigt element for mange ældre kvinders selvværd.
Ligeledes kan det være af stor betydning for en ældre
mand, at han barberes hver dag og er velfriseret. Selvfølgelig
skal man kunne smile opmuntret af sit eget spejlbillede
hele livet, også selv når man ikke mere ligner modellerne fra
bladene.
Er det i orden, hvis man ikke vil bade og ikke vil gøre
noget ud af sig selv. Hvad vil de pårørende tro?
Hvordan sikrer man sig, at det er den ældres behov og
ikke personalets behov for, at de ser pæne ud?
Ældre mennesker skal have ret til at bestemme egne tider
og rutiner
Hvis man hører til dem, som godt kan lide at være længe
oppe eller omvendt gerne vil stå op tidligt om morgenen,
skal dette ønske kunne efterkommes.
Hvis man hele sit liv har spist aftensmad klokken fem, er det
ikke rigtigt, at det skal laves om bare fordi, man er blevet
ældre og svagelig.
Det er ikke i orden, at ældre menneskers rutiner skal
afhænge af fastlagte skemaer og arbejdsplaner.
Er det i orden, at den ældre bliver i sengen hele dagen,
måske fordi de er blevet livstrætte?
Skal personalet føje alle ønsker, eller er der en grænse
for, hvor individuelle ønskerne skal være?
23

Ældre mennesker skal have ret til at komme ud, når de
har lyst
Det giver ro i sjælen og et sundt legeme at være ude i den
friske luft. For nogle ældre, har det været en væsentlig del at
deres erhvervsaktive liv at være uden for. Derfor skal de,
hvis de ønsker det ,også have muligheden, når de er blevet
ældre.
Selvom ældre mennesker er i deres livs efterår, kan de godt
have behov for at følge med i årstidernes skiften.
Er det i orden, at de kommer ud alene, hvis de ikke altid
kan finde hjem eller er til fare for sig selv eller andre
i trafikken?
Hvad nu, hvis den ældre ikke vil have tøj på som passer
til årstiden?
Ældre mennesker skal have ret til at træffe andre mennesker
En sludder med en god ven, en nabo eller en fra den kommunale
hjemmepleje hver dag er vel det mindste man kan
forlange. Det er en menneskeret at kunne få lov til at dele
sine tanker og følelser med andre.
Ensomhed er et stort problem i dag, og det er nok især
blandt ældre.
Men skal man også have ret til ikke at deltage i fællesskabet
på plejecenteret ved f.eks. at spise i sin egen
lejlighed?
Nogle mennesker kommer til at bo på sammen plejehjem,
selv om de aldrig har kunne sammen. Hvordan
undgår man ufrivillig ensomhed, man selv søger?
Skal ældre mennesker have ret til at få besøg af ”uheldigt
selskab”, hvor selskabet larmer, er fulde eller på
anden vis chikanerer?
Ældre mennesker skal have ret til at købe tøj og ting efter
egen smag
Tøjvalg er med til at udtrykke ens personlighed. Og ens ønske
om at give signaler til omverdenen om, hvem man er,
forsvinder ikke, når man bliver ældre. Derfor skal den ældre
også have mulighed for at købe tøj og ting, der hvor de
ønsker det. Hvis man hele livet har været til designede ting
24

og tøj eller for den sags skyld til discountvarer, skal man
ikke tvinges til at ændre på det, bare fordi man er blevet ældre.
At få hjælp til at komme ud og kikke, prøve og købe tøj, bør
være selvfølgeligt.
Men kan man omvendt tvinge ældre til at købe tøj eller
andet, fordi de simpelthen mangler eksempelvis
strømper eller køkkenservice?
Hvis støvsugeren ikke suger længere, kan man så forlange,
at der bliver købt en ny?
Det er måske heller ikke altid, at de pårørende synes,
det er nødvendigt at købe nyt tøj, selvom den ældre
ønsker det?
Ældre mennesker skal have ret til at komme i deres
sædvanlige dagligvarebutik
Hvis man ikke magter at bære indkøbskurven eller bære
indkøbsposerne hjem, skal man have hjælp til det. Den ældre
skal ikke fratages muligheden for selv at vælge, hvilke
varer der kommer hjem i køleskabet.
Den ældre skal ikke bare tvinges til at nøjes med at handle i
den dyre kiosk henne om hjørnet med det lille udvalg.
Nogen ellers åndsfriske ældre har en eller anden form
for ”købermani”, hvor den ældre køber uforholdsmæssigt
meget af en eller få bestemte varer, som langt
overstiger forbrugsbehovet. Hvor går grænsen?
Omvendt kan det for mange ældre være svært at holde
trit med datomærkningen på varerne i køleskabet, skal
man blande sig i det?
Ældre mennesker skal have ret til at udvikles hele livet
igennem
Et menneske bliver aldrig færdig med at udvikle sig. Nye
indtryk og oplevelser og følgen med i den almindelige samfundsdebat
former os livet igennem. Kunst og musik, bøger
og udstillinger kan give indtryk for livet hele livet.
Selvom man måske ikke er så stærk længere og måske ikke
kan læse avisen, skal den ældre have mulighed for at få
hjælp til at kunne følge med i samfundets udvikling.
25

At få læst sin lokale avis op hver dag eller uge kan have
stor betydning for at følge med.
Men skal man ikke også have lov til at melde sig ud og
ikke deltage i arrangementer, og dvæle i fortiden?
Og hvad nu hvis det er Ugens Rapport, som den ældre
gerne vil have læst op af? Eller se en pornofilm?
Mange ældre ønsker at deltage i det religiøse liv, men
hvad med ekstreme religioner og trosretninger eller for
den sags skyld ekstreme ideologier som nazisme. Skal
der ydes hjælp til det?
Ældre mennesker skal have ret til at holde deres minder
levende
Det er ikke underligt at fotoalbummet er noget, af det første
man reder, hvis huset står i flammer. Billeder er ofte minder,
som tegner ens liv og er en del af ens identitet. For andre er
musik mindet om ens ungdom. Det er vigtigt at have mulighed
for at dele sine minder, sin historie, og at ens livshistorie
følger med en - også, når man er tvunget til at flytte fra eget
hjem.
Man skal have ret til at have dele af sin historie med sig, få
lov til at fortælle om fortidens bedrifter og få lov til at tale sit
eget modersmål. Det kan også holde liv i minderne og
hjælper til med at opretholde den identitet man har.
Men nogen ønsker måske at lægge fortiden bag sig.
Det kan være et dårligt ægteskab som varede for
længe. Noget man måske ikke er så stolt over man har
bedrevet eller også vil man bare lægge livet bag sig og
starte fra, hvor man er nu.
Andre ønsker måske at sidde med minder for sig selv
uden ønsket om at andre skal have del i dem.
Ældre mennesker skal have ret til at vælge, hvordan de
vil bo
Nogle gange skal der ikke meget hjælp til at svage ældre
kan blive boende i deres eget hjem. Også så længe at de
kan dø i eget hjem. Ofte er hjælp til rengøring og indkøb,
eller mindre ombygninger af f.eks. badeværelset, nok til, at
den ældre fortsat kan blive i eget hjem.
Men der er også mange forskellige måder, man kan bo på.
26

Der er mange forskellige boligtilbud og boformer specielt
for ældre.
Det vigtigste er, at hver enkelt individ får den hjælp og
støtte, som de har behov for og ønsker at modtage.
Hvor den ene ægtefælle er dement, kan det være nødvendigt,
hvis familien ønsker det, at skille ægteparret
ad. Både af hensyn til den demente, men også som
aflastning af den raske part, men hvis tarv skal man
følge?
Det er vigtigt, at man hele tiden vurderer, hvornår flytning
er nødvendigt.
5.3. Afrunding
Arbejdsgruppen har i de tidligere afsnit peget på vigtigheden af
dialog med den ældre og kollegial dialog og kritik i forbindelse med
de konkrete daglige arbejdssituationer.
Arbejdsgruppen ønsker med de 10 opstillede rettigheder for ældre,
at give et redskab til at få indledt dialogen og drøftelserne på arbejdspladserne,
men også lokalpolitisk, regionalt og på landsplan.
Det er arbejdsgruppens holdning, at de 10 rettigheder som udgangspunkt
bør kunne opfyldes, hvis den ældre har et ønske
herom. Hvis ikke - så bør der være klare udmeldinger af politiske
beslutninger herom.
6. Ideer og metoder til at omsætte handlingsanvisningerne
i praksis
6.1. Indledning
Hvordan omsættes de 10 rettigheder til praksis? Hvordan får personalet
lært at tage sig tid til at tænke etisk? Hvordan gør politikere
og administratorer? Der opstilles i dette kapitel forslag til fælles
FOA og DSR initiativer med henblik på, at udbrede anvendelsen af
“det etiske regelsæt” på arbejdspladsniveau.
6.2. Ideer og metoder til fælles FOA og DSR initiativer
Arbejdsgruppen har i sit arbejde drøftet forskellige tiltag til at bi-
27

drage til, at debatten om etik i ældreplejen i Danmark får en faglig
drejning mod etiske overvejelser. Der var i gruppen enighed om, at
det er vigtigt, at debatten kommer til at foregå på mange forskellige
niveauer, for at den skal komme til at flytte nogle af de opfattelser
af og holdninger til, hvad der er acceptabelt og ikke acceptabelt at
gøre for de ældre.
Derfor foreslår arbejdsgruppen en strategi, som henvender sig på
tre niveauer:
♦ Det landspolitiske niveau, hvor den landspolitiske debat drejes
hen i mod at drøfte den etiske tilgang til ældrepleje og ser på,
hvilke rammer og muligheder personale og ledere har for at det
kan lade sig gøre.
♦ Det lokalpolitiske niveau, hvor de lokale politikere kan få lejlighed
til at stå ansigt til ansigt med deres beslutninger, om hvordan
ældreplejen skal udføres. Er de rammer og politiske mål,
som de udstikker, gode nok.?
♦ Og det udførende niveau som er personalet og den daglige ledelse
på de enkelte plejehjem eller hjemmeplejegrupper. Har
institutionens personale et fælles værdigrundlag de arbejder
efter? Eller er det op til den enkelte medarbejder at foretage
valgene i den enkelte situation?
Arbejdsgruppen skal foreslå følgende prioriterede aktiviteter:
Pjece:
På baggrund af arbejdsgruppens rapport udarbejdes en pjece med
FOA og DSR’s bud på ældres rettigheder i Danmark. Pjecen indeholder
en meget kort sammenfatning af gruppens rapport (1-2 sider)
samt de i kapitel 5 opstillede bud på ældres rettigheder. Pjecen
skal kunne danne udgangspunkt for debat på alle 3 niveauer.
Pjecen foreslås udsendt til de relevante aktører på ældreområdet
incl. arbejdspladserne samt relevante medlemmer af DSR og FOA.
Endvidere foreslås det, at pjecen kan indgå i undervisningen på
social- og sundhedsuddannelserne samt sygeplejerskeuddannelsen.
Kortspil:
Der udvikles et ”kortspil” på baggrund af konkrete eksempler fra
dagligdagen på ældreområdet. De enkelte kort i spillet skal inspirere
til dialog om etiske dilemmaer, jf. det i kapitel 3 viste eksempel.
Der opstilles et passende antal eksempler relaterende til de 5
etiske hovedområder: Respekt for egenværd, selvbestemmelsesret,
tavshedspligt, det hele menneske samt tilrettelæggelse og
28

samarbejde med den ældre.
Kortspillet skal primært udsendes til arbejdspladserne som inspiration
til at få drøftet de etiske problemstillinger på arbejdspladserne.
Lokale temadage:
DSR og FOA arrangerer i fællesskab lokale temadage,
eksempelvis i hvert amt med det formål, at få de lokale politikere
på banen i diskussionerne og at de stilles til ansvar over for de
beslutninger, som de tager. Temadagene kan også være henvendt
til medlemmer, ledere og andre i lokalområdet. Arbejdsgruppens
medlemmer stiller sig til rådighed for parvis at deltage i
arrangementerne i det omfang, det er muligt.
Startkonference:
Til præsentation af FOA og DSR’s pjece samt kortspil afholdes en
startkonference. Det foreslås, at konferencen afholdes som en
rundbordsdiskussion blandt centrale aktører på ældreområdet
(DSR, FOA, KL, relevante landspolitikere, ældreorganisationer
m.fl.). Diskussionen kan hensigtsmæssigt styres af en journalist –
eventuelt en Tv-journalist. Det kunne være meget interessant, at
diskussionen kan indgå enten som et selvstændigt Tv-program eller
som indslag i en nyhedsudsendelse (evt. Connie Hedegaard
DR2 el. Reimar Bo DR1 eller anden).
Diskussionen overværes af pressen samt særligt indbudte gæster.
Efter diskussionen afholdes der pressemøde med rundbordsdeltagerne.
Debatteater:
Der tages kontakt til f.eks. Dacapoteatret med henblik på udvikling
af et debatteaterstykke. Stykket skal indeholde en række af de
problemstillinger personalet til daglig står overfor.
Stykket kan eventuelt spilles i forbindelse med den foreslåede
startkonference samt de foreslåede lokale temadage, ligesom de
enkelte arbejdspladser kan have glæde af muligheden for at få
stykket ud på arbejdspladsen selv.
Arbejdsgruppens rapport:
Det foreslås, at arbejdsgruppens rapport indgår som baggrundsmateriale
i kopiversion til brug for de forskellige foreslåede aktiviteter
samt med mulighed for udsendelse til interesserede.
29

6.3. Forslag til køreplan
Alt efter hvilke aktiviteter der sættes i gang, skal der udarbejdes en
tidsplan for, hvornår og hvilke aktiviteter der sættes i værk.
I udarbejdelsen af en sådan tidsplan skal der tages højde for de
realistiske tidsterminer.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at der tidligst i januar 2002 kan
offentliggøres materialer, afholdes konferencer og temadage m.v.
Dette vil dog også være et hensigtsmæssigt tidspunkt med henblik
på påvirkning af de nye kommunalbestyrelser efter kommunalvalget
i november 2001.
Et muligt forløb kan være:
Januar - februar 2002:
Udgivelse af pjece, kortspil og afholdelse af startkonference samt
pressekonference - eventuelt uropførsel af teaterstykket.
Opfordring til det lokale niveau - herunder tillidsvalgte m.fl. om at
drøfte etik på arbejdspladserne.
7. Bilag
7.1. Lovgivning
Relevante love
De lovgivningsmæssige rammer for personalets møde med den
ældre kan føres tilbage til FN’s menneskerettighedskonvention af
10. december 1948 med senere ændringer (bilag 1). Menneskerettighedskonventionen
er inkorporeret i dansk ret ved lovbekendtgørelse
L 1992 285 med senere ændringer.
Menneskerettighedskonventionen fastslår bl.a.
• at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder
(artikel 1),
• at enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.
Hensigten med Menneskeretserklæringen er, at man som menneske
skal sikres et minimum af grundlæggende værdier, der er en
betingelse for en menneskeværdig tilværelse.
Ældreområdet og ældreplejen er endvidere reguleret af en lang
række love, bekendtgørelser, vejledninger m.v., der mere konkret
30

angiver rammer for personalets møde med den ældre. Der skal i
denne forbindelse henvises til følgende 2 love, der præciserer patienters
retsstilling samt mulighederne for indgreb i patienters selvbestemmelsesret.
De 2 love med tilhørende bekendtgørelser er det
formelle udgangspunkt for mødet mellem sundhedspersonalet og
den ældre. Begge love viser, at udviklingen går i retning af at lovfæste
patienters ret til at få respekteret deres selvbestemmelsesret.
Lov nr. 482 af 1. juli 1988 om patienters retsstilling
Lovens formål er at medvirke til at sikre, at patienters værdighed,
integritet og selvbestemmelsesret respekteres. Loven skal endvidere
medvirke til at sikre tillids- og fortrolighedsforholdet mellem
patient og sundhedsperson, jf. lovens § 1.
Loven indeholder bl.a. regler for selvbestemmelse, herunder bl.a.
informeret samtykke (ingen behandling må indledes eller fortsættes
uden patienters informerede samtykke, herfra er der visse
undtagelser. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke,
der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra
sundhedspersonens side), aktindsigt, tavshedspligt og videregivelse
af helbredsoplysninger m.v. samt klage- og straffebestemmelser.
Lov nr. 392 af 2. juni 1999 om ændring af lov om social service
og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
(Bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb
i selvbestemmelsesretten m.m., jf. § 109)
Formålet med bestemmelserne om magtanvendelse er at begrænse
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
til det absolut nødvendige. Det fastslås, at sådanne indgreb
aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.
Bestemmelserne omhandler bl.a. alarmsystemer m.v., fastholdelse,
tilbageholdelse i boligen m.v., anvendelse af beskyttelsesmidler
samt optagelse i særlige botilbud uden samtykke.
31

7.2. Fagetiske regler for plejepersonalet
Ud over de lovfæstede regler har DSR/DSER og FOA udarbejdet
etiske retningslinjer og anbefalinger i forbindelse med udøvelse af
plejen, herunder mødet med den ældre.
For DSR’s medlemmer gælder de Sygeplejeetiske Retningslinier,
der blev vedtaget af DSR’s kongres i maj 1992. Retningslinierne
skal følges af DSR’s medlemmer. Overtrædelse af de Sygeplejeetiske
Retningslinier kan sanktioneres med udelukkelse af DSR
ved hoved-bestyrelsesbeslutning, jf. DSR’s love § 6, stk. 2.
Retningslinjerne tager udgangspunkt i International Council of Nurses’s
“Code for Nurses”, i DSR’s statusdokument og i DSR’s principprogram.
Intentionerne med retningslinierne har været at fastholde nogle
fundamentale etiske principper, som danner udgangspunkt uanset
hvor sygeplejersken udøver sygepleje. Da de enkelte sygeplejesituationer
udmønter sig forskelligt lægges vægt på, at sygeplejersken
vurderer og beslutter, hvad der er etisk og fagligt forsvarligt i
denne situation. Retningslinierne er derfor retningsgivende.
FOA’s medlemmer kan hente inspiration i pjecen - FOA profil 1999
“Etik i jobbet”. Pjecen opstiller en række etiske retningslinjer, som
bør være FOA-medlemmers grundlag i relation til mennesker og i
jobbet.
Der er stor overensstemmelse mellem de opstillede retningslinjer,
der kan emneopdeles som følger:
1. Relationer til brugere
2. Det faglige og personlige ansvar
3. Professionens udvikling (Faglig udvikling)
4. Samfundet - sundhedsområdet
5. Samarbejde (med egne fagfæller og tværfagligt)
Endvidere indeholder De Sygeplejeetiske Retningslinier en forpligtigelse
for sygeplejersker til at medvirke til, at der i befolkningen er
tillid og respekt om faget.
Det er særligt punkt 1. Relationer til brugere, der omhandler personalets
møde med den ældre, mens de øvrige punkter er rettet mod
personalets faglige og personlige ansvar, ansvar for samarbejde
samt medansvar for samfundsudviklingen. Alle punkter vil direkte
og indirekte have konsekvenser for personalets møde med den
ældre.
Ad. 1. Relationer til brugere
De Sygeplejeetiske Retningslinier nr. 1, 2 og 4.
FOA-pjecen side 4 “Det fælles værdigrundlag” og side 6 “Respekten
for det enkelte menneske”.
Begge regelsæt bygger på FN’s menneskeretserklæring. Det
32

fremgår således af noterne til De Sygeplejeetiske Retningslinier,
at: ”Grundlaget for al sygepleje er respekten for det enkelte menneskes
liv og egenværd uanset race, farve, køn, sprog, religion,
politisk opfattelse, national eller social oprindelse, således som
dette er udtrykt i FN’s Menneskerettighedserklæring”.
Det fremgår af FOA’s pjece, at: “Vi skal til alle tider udføre vores
arbejde uden at forskelsbehandle på grund af køn, alder, handicap,
hudfarve, social status, race, religion, sprog, politisk overbevisning
eller seksuel orientering”.
Samlet kan der i denne forbindelse peges på følgende retningslinjer,
der bør være gældende for personalets møde med den ældre:
• Respekt for den enkelte brugers egenværd.
• Respekt for den enkelte bruges individuelle behov og valg
(selvbestemmelse).
• Tavshedspligten (følger ligeledes af lovgivningen på området).
• At der skal tages udgangspunkt i at mennesket er en fysisk,
psykisk, social og kulturel helhed.
• At plejen skal tilrettelægges og løses i samarbejde med
borgeren med henblik på, at styrke borgerens egne ressourcer,
herunder bl.a.
at plejen skal løses i samspil med borgeren med
henblik på at styrke patientens egen omsorgskapacitet
(DSR 1. retningslinie).
at det er personalets opgave at være formidlere af
ressourcer, herunder at hjælpe den enkelte borger
til at realisere sin egne ressourcer (FOA s. 5).
at opgaverne løses i loyalitet med borgerens interesser
og at der arbejdes på at skabe ligeværdige
og respektfulde rammer om samarbejdet (FOA s.
6).
FOA pjecen peger på tillid til kollegaer og medmennesker som en
forudsætning for at kunne lytte, se, forstå og handle. Og på, at
denne åbenhed over for andre rummer en tolerance for andre
værdier, holdninger og adfærdsmønstre end vore egne.
Ad. 2. Det faglige og personlige ansvar
De Sygeplejeetiske Retningslinier nr. 2.
FOA pjecen s. 5 “Det faglige og personlig ansvar”.
Der peges i begge regelsæt på, at personalet skal erkende og
vedkende sig det faglige og personlige ansvar for egne handlinger
(og undladelser).
Ad. 3. Professionens udvikling (Faglig udvikling)
De Sygeplejeetiske Retningslinier nr. 3.
FOA pjecen s. 8 “ Den faglige viden og udvikling”.
33

Begge regelsæt fastslår, at personalet er forpligtet til at holde sig
fagligt ajour og videreudvikle sig.
Ad.4. Samfundet - sundhedsområdet
DSR Retningslinie nr. 7.
FOA pjecen s. 11 “Medansvar for samfundsudviklingen”.
Begge regelsæt peger på vigtigheden af, at personalet deltager i
samfundsdebatten om sundhedspolitiske tiltag. Både debatten om
nye tiltag og forbedringer af de eksisterende forhold.
Begge regelsæt skelner mellem deltagelse som fagperson og deltagelse
som samfundsborger.
Ad 5. Samarbejde (med egne fagfæller og tværfagligt)
Egne fagfæller
DSR Retningslinie nr. 5 og 6.
FOA pjecen s. 9 “Den nødvendige faglige udvikling” og s. 10 “Det
tværfaglige samarbejde”.
Begge regelsæt lægger vægt på en åben faglig dialog og på at
søge konflikter løst direkte mellem de involverede parter.
De Sygeplejeetiske Retningslinier peger på, at personalet skal udvise
respekt for kollegaers arbejde, mens FOA’s pjece tilsvarende
peger på, at personalet har et ansvar for at delagtiggøre hinanden i
de iagttagelser, vurderinger og valg, der ligger til grund for handlingerne.
Tværfagligt
De Sygeplejeetiske Retningslinier nr. 6 fastslår, at sygeplejersken
skal arbejde for at fremme samarbejdet mellem forskellige faggrupper.
FOA’s pjece anfører, at medlemmerne altid skal engagere sig i det
tværfaglige samarbejde - og heri aktivt inddrage de samarbejdspartnere,
der kan bidrage positivt til en løsning af konkrete
opgaver.
I begge regelsæt anføres det, at personalet i tilfælde af interessekonflikter
altid skal prioritere patientens liv og velfærd højest.
34

7.3. Etiske og moralske valg, normer og etisk analyse
Etiske og moralske valg
Vigtige begreber:
Mette Holler (1) skriver; “Moral defineres som praktiske regler, man
bør leve efter, og etik defineres som de overordnede værdier, der
begrunder moralreglerne. Derved kommer moral til at forholde sig
til etik som praksis til teori. I en forenklet opstilling kan det formuleres
på følgende måde:
Etik: Hvad er godt?
Moral: Hvad bør jeg gøre?”
Etiske valg
Øyvind Dahl, (2) skriver; “At handle etisk eller moralsk rigtigt dækker
altså en handling, som udføres i overensstemmelse med de
regler og retningslinier, der er skik og sædvane i den kultur, det
miljø, det samfund, den gruppe, den enkelte er opdraget og opvokset
i. Det at følge godkendte regler, er dog ikke ensbetydende med
at en handling er etisk eller moralsk rigtig. Det afgørende er hvilke
begrundelser, handlingen hviler på”.
Dette betyder, at når jeg ønsker at handle etisk rigtigt eller godt, så
må jeg vurdere den regel, der styrer min handling. Jeg må samtidig
vurdere, hvad grundlaget for reglen er, og overveje om det er et
godt eller rigtigt grundlag i den givne situation. I ethvert samfund
gælder etiske normer og regler, som bevidst eller ubevidst er med
til at styre den enkeltes handling.”
Normer
Normer har indflydelse på den etiske vurdering. Helle Stryhn (3)
uddyber, hvad normer er:
“Normer er ifølge Nancy Bratt (4) “Udtryk for uudtalte regler, som
er indbygget i vores liv, uden at vi altid selv ved det. De er udefra
kommende menneskeskabte sædvaner, påbud og forbud”.
I psykologisk leksikon (5) beskrives normer som betegnelse for:
1. fælles rettesnor, der ligger til grund for at komme til
samme resultat ved bedømmelse,
2. ensartet adfærd i en gruppe i en bestemt situation,
3. verbalt udtrykte forventninger samt
4. hele den social påvirkningsproces, der tilsigter ensartet
adfærd.
Peter Kemp (6) skriver; at normer kan være gode blot de ikke er
urokkelige og absolutte. Det er vigtigt, at normer kan forandres
35

eller forkastes. Kemp skriver endvidere, at man ved at gøre
normerne til grundlag for beslutninger, gør det sædvanlige, det
allerede godkendte til grundlaget. I en uventet ny situation har vi
brug for at handle på et dybere grundlag, nemlig et menneskesyn,
der kan virkeliggøres i holdning. Dvs. at den holdning, der afspejles
i handling, udtrykker personens egen opfattelse af, hvad den
rigtige handling er.
Normer kan altså opfattes som leveregler, der sigter mod at værne
om grundlæggende værdier. Normer er med til at påvirke det enkelte
menneskes handlemåder også i etiske spørgsmål, idet normer
afspejler det samfund og den kultur den enkelte lever i.
Etiske dilemmaer
Den etiske analyse er en arbejdsmetode, der kan anvendes når en
sundhedsfaglig medarbejder oplever, at befinde sig i et etisk dilemma.
Helle Stryhn (1) skriver; at dilemma er af græsk oprindelse og betyder
vanskelige valg. Et etisk dilemma drejer sig om svære valg,
hvor 2 eller flere moralske krav er i modstrid med hinanden i en given
situation. Det betyder, at uanset hvilket valg, jeg træffer, så vil
jeg handle imod moralske krav, hvis værdier jeg værdsætter, og
løsningen vil ikke føles tilfredsstillende.
I disse tilfælde, hvor man fagligt og menneskeligt er klar over, at
man står i et moralsk valg, hvor et valg udelukker en eller flere andre
muligheder er en etisk analyse et brugbart redskab til at træffe
et fagligt og etisk velfunderet valg, med udgangspunkt i den konkrete
patient og den konkrete situation.
Det skal bemærkes, at beskrivelsen af analysemodellen er taget
fra en lærebog til sygeplejestuderende, og at medarbejderen derfor
er sygeplejerske.
Helle Stryhn (1) skriver; “Det er ifølge Natvig (7) vigtigt at undersøge
grundlaget for det etiske valg, så sygeplejersken har både
faglige og menneskelige argumenter for sin handling. Jeg vil gennemgå
grundlaget for det etiske valg ud fra Natvigs fremstilling.
Hun beskriver de 3 faser, nemlig identificering, vurdering og valg i
et etisk dilemma.
Identificering
Identificeringen er at afgrænse og præcisere problemet og skille
praktiske konflikter fra konflikter af etisk karakter, idet de etiske
konflikter er karakteriseret ved, at der er tale om en værdikonflikt.
Det klargøres, hvem der er involveret i dilemmaet - er det kun sygeplejerske
og patient, eller involverer det også pårørende og/eller
kollegaer i sygepleje/behandlerteamet. Problemet kan f.eks. være,
om det er personalets vurderinger, der skal vurderes højere end
36

patientens ønske.
Vurdering
I vurderingsfasen skal de aktuelle værdier og principper klargøres,
og det skal klargøres på hvilken måde, de kommer i konflikt med
hinanden. På baggrund af dette bør værdierne rangordnes. Dette
kan være med til at træffe valg om handlinger, hvor de mest
grundlæggende værdier respekteres. Den rigtige handling må
være den handling, der giver mennesket værdi. Etiske dilemmaer
opstår altså, når forskellige værdier er uforenelige.
Valg
Når det etiske dilemma er identificeret og værdier er klarlagt og
vurderet, er det muligt at vurdere forskellige handlingsmuligheder
og de konsekvenser, disse vil medføre. Det er nu muligt at vælge
den handling, der bedst imødekommer patienternes ønsker og rettigheder.
Evaluering
Efterfølgende evalueres handlingen, og sygeplejersken har en ny
faglig viden og erfaring, der gavner grundlaget for efterfølgende
valg i etiske dilemmaer. Netop i valg af handling kræves det, at sygeplejersken
kan foretage et kvalificeret skøn. Denne proces opøver
sygeplejerskens evne til at se hver situation som ny med forskellige
kombinationer af involverede værdier og principper, og
sygeplejerskens valg træffes på grundlag af en etisk vurdering og
ikke blot på grundlag af almindelig praksis.
Et etisk dilemma kan ifølge ovenstående ses som en problemløsningsproces,
hvor mål kan opstilles, når værdierne er klarlagt og
vurderet”.
Helle Stryhn (7) udarbejdede i 1996 en artikel “De svære valg”.
Artiklen omhandler de etiske dilemmaer, hvor det er nødvendigt at
tænke over egne normer og værdier. I artiklen beskrives Sara Frys
(8) guide i etisk beslutningstagen. Sara Fry præsenterer en beslutningsmodel,
som indeholder 4 spørgsmål:
1. Hvad er historien bag værdikonflikterne?
2. Hvad er betydningen for de inddragne værdier?
3. Hvad er konflikternes betydning for de involverede parter?
4. Hvad skulle have været gjort?
Disse 4 spørgsmål har til hensigt at hjælpe sygeplejersken til at (1)
forstå den sammenhæng, det etiske dilemma indgår i, at (2) udforske
betydningen af centrale værdier i problemet eller dilemmaet, at
37

(3) undersøge betydningen af det etiske problem eller dilemma for
de involverede personer samt at (4) beslutte, hvordan der skal
handles.
38

8. Litteratur:
1. Holler, Mette. Etik og sygepleje i Moral og etik. Udgivet af
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens Sygeplejeskole. Skjern, 1991.
2. Dahl, Øyvind m.fl. Etikk. Universitetsforlaget. Oslo, 1988.
3. Stryhn, Helle. Etik og Sygepleje Munksgaard, 1994.
4. Bratt, Nancy, Samfund, normer og normdannelse. forlaget Forum:
Kbh. 1. opl. 1. udg. 1979.
5. Psykologisk leksikon. Red. K.B. Madsen. Gyldendal, Kbh. 1974.
6. Kemp, Peter. Det uerstattelige - en teknologi-etik. Spek-trum. 2.
oplag. 1. udg. 1979.
7. Stryhn, Helle. Tidsskrift for Sygeplejersker 7/96 og Det Sygeplejeetiske
Råds årsberetning 1996. DSR 1997.
8. Fry, Sara. ”Ethics in Nursing Practise”.
9. Landsforeningen Pårørendegruppen for svage ældre: Svage ældres
vilkår i Danmark – en hvidbog. 2001.
10. Det Danske Center for Menneskerettigheder:
Demente menneskerettigheder – Etik og ret i Danmark.
11. Videnscenter på ældreområdet, Gerontologisk institut: Æl-dreomsorg
– Management eller menneskelighed.
12. Svenska Kommunalarbetareförbundet: Om äldre män-niskors
rättigheter.
13. Dansk Sygeplejeråd 1992: Sygeplejeetiske retningslinier.
14. Dansk Sygeplejeråd 2001: Sundhedspolitiske værdier og mål.
15. Forbundet af Offentligt Ansatte – Social- og sundhedssek-toren:
Etik i jobbet.

I al respekt rapport om ældreområdet
Dansk Sygeplejeråd og Forbundet af Offentligt Ansatte
ønsker at medvirke til at øge kvaliteten i ældreplejen.
En af de fælles aktiviteter, som organisationerne har
iværksat, er denne rapport som er udarbejdet af en
fælles arbejdsgruppe. Rapporten sætter specielt fokus
på etik i mødet med den ældre.
Der tales meget om etik og moral i disse år, og det er
relevante og nødvendige emner at tage op, når det
handler om omsorg og pleje af mennesker.
Etik skal være grundlaget for de overvejelser og valg
som tages af den enkelte medarbejder, men for så vidt
også for beslutninger for samfundet som helhed.
Rapporten giver et overblik og handlingsanvisninger på,
hvordan man kan gribe de etiske problemstillinger an.
Dansk Sygeplejeråd
Forbundet af Offentligt Ansatte