Viden om ADHD - ADHD: Foreningen
Viden om ADHD - ADHD: Foreningen
Viden om ADHD - ADHD: Foreningen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Viden</strong> <strong>om</strong> <strong>ADHD</strong><br />
F O R F O R Æ L D R E T I L B Ø R N O G U N G E<br />
M E D A D H D<br />
+ N E T V Æ R K<br />
A D H D - F O R E N I N G E N S R E J S E H O L D<br />
H Ø R S H O L M S E P T E M B E R 2 0 1 1<br />
V / A N N A F U R B O R E W I T Z
Min baggrund<br />
Udviklingskonsulent i <strong>ADHD</strong>-foreningen<br />
Kandidat i psykologi og k<strong>om</strong>munikation<br />
Efteruddannelse i USA s<strong>om</strong> forældrerådgiver<br />
Projektleder på Kærlighed i Kaos – forældretræning for forældre til<br />
børn med <strong>ADHD</strong> 3-9 år<br />
Mor til 2 ½<br />
Kontaktinformation<br />
afr@adhd.dk<br />
Tlf. 63134256<br />
Find mine slides på www.viden<strong>om</strong>adhd.dk<br />
Husk at evaluere inden I går hjem<br />
Manual for<br />
forældretræning<br />
<strong>ADHD</strong>-foreningen
1) Hvad er <strong>ADHD</strong>?<br />
2) Hvordan forstår<br />
vi bedre vores børn<br />
med <strong>ADHD</strong>?<br />
Pause<br />
3) Hvordan kan vi<br />
bedre håndtere<br />
<strong>ADHD</strong> i vores<br />
familie?<br />
Tak for i dag!<br />
Dette oplægs indhold
1. Hvad er <strong>ADHD</strong>?
Definition<br />
<strong>ADHD</strong> er en kognitiv funktionsnedsættelse<br />
Vanskelighederne skyldes forstyrrelser flere steder i barnets hjerne<br />
<strong>ADHD</strong> påvirker hjernens evne til at regulere:<br />
opmærks<strong>om</strong>heden (oftest ufokuseret, nogle gange overfokuseret)<br />
aktivitetsniveau (for meget; hyperaktivitet eller for lidt; hypoaktivitet)<br />
impulskontrol<br />
I varierende grad – svær, moderat, let med glidende overgang til<br />
normal<strong>om</strong>rådet
Definition<br />
<strong>ADHD</strong> – Attention Deficit/Hyperactivity Disorder<br />
- overvejende opmærks<strong>om</strong>hedsforstyrrelse (ADD)<br />
- overvejende impulsivitet/hyperaktivitet<br />
- k<strong>om</strong>bineret type<br />
Man undersøger for <strong>ADHD</strong> ved at observere og teste barnet, vurdere<br />
barnets livshistorie og tale med forældre og professionelle<br />
Der findes ingen blodprøve, hjernescanning eller lign. s<strong>om</strong> kan fastslå<br />
<strong>ADHD</strong>.
Diagnosekriterier fra ICD 10:<br />
Diagnosticering<br />
En række af sympt<strong>om</strong>er på opmærks<strong>om</strong>hedsproblemer, impulsivitet,<br />
hyperaktivitet og vanskelig adfærd skal være opfyldt<br />
Desuden:<br />
Sympt<strong>om</strong>erne skal have været til stede inden 7-årsalderen<br />
Sympt<strong>om</strong>erne skal have været til stede i mindst 6 måneder<br />
Sympt<strong>om</strong>erne skal k<strong>om</strong>me til udtryk i alle de miljøer, barnet færdes i<br />
(hjem, skole etc.)<br />
Det skal udelukkes at sympt<strong>om</strong>erne skyldes andre vanskeligheder eller<br />
lidelser (angst, depression, gennemgribende udviklingsforstyrrelse)
Hjernen<br />
Ved <strong>ADHD</strong> er der for lidt af signalstofferne dopamin og noradrenalin<br />
flere steder i hjernen<br />
Det giver problemer med opmærks<strong>om</strong>heden og aktivitetsniveauet<br />
Hjernen er populært sagt mere ”træt”. Dirigenten er sløv<br />
Medicin<br />
Virker ved at fremme frigørelsen af signalstofferne i hjernen og øge<br />
hjernens vågenhed<br />
Metylfenidat er ofte første valg, mest kendt under navnet ”Ritalin”, men<br />
der findes flere præparater<br />
Virker hos ca. 80 % af børn
En psykiaters principper vedrørende medicinering<br />
1. Forældre anbefales at prøve medicin, da den kan vise sig at betyde, at<br />
barnet kan leve et næsten normalt liv<br />
2. Men det skal altid være forældrenes beslutning<br />
3. Medicinering skal følges tæt af en fagperson med specialviden <strong>om</strong><br />
<strong>ADHD</strong><br />
4. Medicin kan ikke stå alene, men sammen med pædagogiske tiltag<br />
5. Dosis ved brug af medicin er individuel<br />
6. Risikoen for misbrug af stoffer og alkohol er volds<strong>om</strong>t øget for<br />
mennesker med ubehandlet <strong>ADHD</strong><br />
Kilde: Børne- og ungd<strong>om</strong>spsykiater Ane-Marie Erenbjerg i bogen ”<strong>ADHD</strong> –<br />
Opmærks<strong>om</strong>hedssygd<strong>om</strong>men hos børn og voksne”, 2009
<strong>ADHD</strong> hæmmer evnen til at:<br />
koncentrere sig<br />
fokusere<br />
overskue<br />
planlægge<br />
k<strong>om</strong>me i gang<br />
følge en plan<br />
gennemføre<br />
hæmme impulser<br />
styre følelser<br />
udskyde behov<br />
vente på tur<br />
forstå sammenhænge<br />
Barnets vanskeligheder<br />
fleksibel tankegang<br />
høre efter<br />
holde sig i ro<br />
sidde stille<br />
bruge sine erfaringer<br />
følge regler<br />
begå sig socialt<br />
blive i en aktivitet<br />
huske aftaler<br />
huske sine ting<br />
aflæse signaler<br />
udvise empati<br />
fornemme tiden<br />
…
Vil gerne, men kan ikke<br />
Prøver, men det lykkes ikke<br />
Hvordan føles det?<br />
Kender reglerne, men kan ikke følge dem<br />
Humør og evner svinger meget<br />
Har uro og aktivitet i kroppen<br />
Mylder af tanker og impulser<br />
Det sociale er svært<br />
Det faglige er svært<br />
Er ofte upopulær hos børn og voksne<br />
Risiko for meget skæld ud, kritik og negative følelser fra andre<br />
Barnet føler sig forkert og selvværdet har trange kår:<br />
”Jeg er et dårligt barn. Jeg dur ikke til noget. Jeg skuffer de andre”
Når man glemmer at tænke sig <strong>om</strong><br />
Selv<strong>om</strong> man er klog
Aktiv<br />
Idérig<br />
Spontan<br />
Igangsætter<br />
Sjov<br />
Godt humør<br />
Engageret<br />
Vedholdende<br />
Livlig<br />
Hurtig<br />
Ærlig<br />
Bærer ikke nag<br />
Initiativrig<br />
Kreativ<br />
God til at…<br />
Barnets styrker<br />
Masser af potentiale og talent i<br />
jeres børn. Har bare brug for<br />
ekstra støtte<br />
Folk med <strong>ADHD</strong> bliver ofte<br />
succesfulde på trods af deres<br />
vanskeligheder pga. deres særlige<br />
evner. Mange journalister,<br />
mediefolk, sportsudøvere,<br />
erhvervsfolk og selvstændige<br />
Trives ofte med udendørs<br />
arbejde, fysisk udfoldelse,<br />
aftenarbejde, korte deadlines,<br />
jobs med gang i den<br />
Husk: Lige så forskellige s<strong>om</strong><br />
andre børn med hver deres<br />
særlige personlighed
Omfang og årsager<br />
3-5 % af alle børn skønnes at have <strong>ADHD</strong> (ca. 1 i hver klasse)<br />
2-4 % af alle voksne<br />
<strong>ADHD</strong> er ikke noget man vokser fra, men sympt<strong>om</strong>erne kan aftage eller<br />
ændre karakter<br />
Årsager?<br />
Arveligheden er stor – ofte flere med <strong>ADHD</strong> i samme familie<br />
Studier peger på at ca. 80 % skyldes arvelighed<br />
Andre faktorer er påvirkninger i livmoderen (infektioner, rygning,<br />
alkohol, kemiske stoffer)<br />
For tidlig fødsel, lav fødselsvægt eller en tidlig erhvervet hjerneskade
Hvorfor flere?<br />
Omfang og årsager<br />
1) Større fokus på et eksisterende problem?<br />
2) Et nyt og stigende problem?<br />
3) Et overdrevent problem?<br />
Spekulationer<br />
Hænger arv og miljø sammen?<br />
Andre miljøfaktorer – fx kost, kemi<br />
Flere for tidligt fødte børn overlever<br />
Vores moderne livsstil<br />
Fremtidig forskning vil hele tiden gøre os klogere på <strong>ADHD</strong>
Kønsforskelle<br />
Flere drenge end piger får diagnosen<br />
Drengene er mere hyperaktive og deres sympt<strong>om</strong>er derfor mere synlige<br />
og forstyrrende for <strong>om</strong>givelserne<br />
Pigerne har mere de stille sympt<strong>om</strong>er s<strong>om</strong> mangel på opmærks<strong>om</strong>hed<br />
og dagdrømmeri og er sværere at få øje på<br />
Alle har de vanskeligheder og brug for hjælp
Tillægsdiagnoser<br />
Ca. 85 % af børn og unge har mindst én tillægsdiagnose<br />
Ca. 60 % har mindst to<br />
Oppositionel adfærdsforstyrrelse<br />
Indlæringsforstyrrelse<br />
Angst, depression<br />
Motorisk udviklingsforstyrrelse<br />
Udvikles ofte fordi barnet ikke møder forståelse og er under stort pres<br />
Hertil k<strong>om</strong>mer de sociale tillægsvanskeligheder s<strong>om</strong> lavt selvværd,<br />
ens<strong>om</strong>hed, misbrug, selvskade, kriminalitet etc.
Familiedynamikker<br />
Højt konfliktniveau i hjemmene<br />
Barnet hører ikke efter, gør ikke s<strong>om</strong> der bliver sagt<br />
Barnet opfører sig dårligt, bryder regler og overskrider grænser<br />
Barnet har fart på, larmer og skaber kaos<br />
Barnet er føls<strong>om</strong>t og har et volds<strong>om</strong>t temperament<br />
Barnet har svært ved at lære rutiner<br />
Barnet er svingende i humør, tolerance og evner
Forældrene<br />
• Forældre er frustrerede og udmattede<br />
• Har ingen tid til sig selv og hinanden<br />
• Samværet med barnet giver dagligt stress og konflikter<br />
• Nogle forældre har selv <strong>ADHD</strong>-lignende vanskeligheder<br />
• Dårlig samvittighed, skuffelse og sorg over den negative stemning<br />
• Ængstelse og bekymring for barnets trivsel og fremtid<br />
• Sorg og skyldfølelse over ikke at glæde sig over og med sit barn<br />
• Usikkerhed i forældrerollen og følelsen af ikke at slå til<br />
• Skyldfølelse og sorg overfor søskende<br />
• Konflikter mellem forældrene<br />
• Samarbejdsproblemer med skole og sagsbehandler<br />
• Vanskeligheder med at fastholde arbejde, fritidsinteresser og socialt liv<br />
• Omgivelserne reagerer med kritik af problemerne med barnet
Mestring<br />
Kendetegn for familier der klarer sig godt<br />
Har god viden <strong>om</strong> <strong>ADHD</strong>-problematikker<br />
Har en god forståelse af barnets <strong>ADHD</strong>-vanskeligheder – har<br />
realistiske forventninger til barnet<br />
Har godt samarbejde med det øvrige netværk <strong>om</strong>kring barnet<br />
Har åben k<strong>om</strong>munikation – måden der tales <strong>om</strong> barnets<br />
vanskeligheder og ressourcer<br />
Fastholdelse af job og egne fritidsinteresser<br />
Netværk – især bedsteforældre er betydningsfyldt<br />
Forældrenes egne gode opvækstvilkår<br />
Evt. aflastning
Tidlig indsats<br />
En tidlig indsats er afgørende for barnets udvikling og for familiens<br />
velbefindende<br />
Tidlig pædagogisk indsats og støtte, udredning og behandling<br />
modvirker udviklingen af tillægsdiagnoser/-vanskeligheder<br />
Forældre og andre voksne kan med viden, forståelse og støtte åbne<br />
vejen for en positiv fremtid<br />
Vigtigt at alle voksne (og børn) <strong>om</strong>kring barnet kender til <strong>ADHD</strong><br />
Vigtigt at barnet kender til sine egne vanskeligheder (og styrker)
Spørgsmål?
2. Hvordan forstår vi bedst<br />
vores børn med <strong>ADHD</strong>?
Man behandler børn ens<br />
ved at behandle dem forskelligt
Børn gør det godt – hvis de kan<br />
Hvis de ikke kan – må de voksne hjælpe (professor Ross Greene, USA)<br />
Bag enhver problemskabende adfærd er der en årsag:<br />
Manglende færdigheder<br />
Mangel på overblik<br />
Mangel på koncentration<br />
Mangel på fleksibilitet<br />
Mangel på følelseskontrol<br />
For mange sanseindtryk<br />
Ængstelse for krav og forventninger<br />
Yngre socialalder pga. de underudviklede evner
Det midterste led springes over<br />
Stop op!<br />
Reflekter!<br />
Situation Har jeg prøvet det her før?<br />
Handling<br />
Hvad fik jeg ud af det?<br />
Hvem var løsningen god for?<br />
Bør jeg holde hovedet koldt?
Hvad betyder barnets adfærd for barnet<br />
Børn med <strong>ADHD</strong> får:<br />
Irettesættelser og skæld ud<br />
Afvisninger<br />
Bebrejdelser<br />
Hårde ord<br />
Mangel på accept og forståelse<br />
Nederlag<br />
Børn med <strong>ADHD</strong> risikerer:<br />
At udvikle en negativ jeg-opfattelse<br />
At udvikle dårligt selvværd<br />
Uhensigtsmæssig adfærd i familien, blandt kammerater, i skolen og i<br />
det videre sociale liv
Se barnet bag adfærden<br />
Se bag <strong>om</strong> adfærden<br />
Barnet fremstår ofte dovent, flabet, provokerende pga. <strong>ADHD</strong>vanskelighederne<br />
Barnet og den unge vil gerne gøre det godt og være med i fællesskabet<br />
Barnet har brug for:<br />
at blive set med sine anstrengelser<br />
at blive anerkendt for sine forsøg<br />
at blive rost for sine succeser<br />
forståelse og hjælp<br />
Mød barnet i øjenhøjde<br />
Hav en samarbejdende holdning til barn, skole, sagsbehandler, netværk
Imødek<strong>om</strong> barnets vanskeligheder<br />
Tydeligt og positivt sprog<br />
Brug færre ord, undgå foredrag<br />
Husk at barnet er konkret tænkende – forstår måske ikke ironi og<br />
billedsprog<br />
Husk at barnet har svært ved at aflæse andre<br />
Etabler og støt barnet i rutinerne<br />
Støt barnet socialt<br />
Begræns sanseindtryk<br />
Brug hjælpemidler
Smartphones<br />
Elektronisk kalender<br />
Påmindelser<br />
Alarm<br />
Informationer<br />
Kamera<br />
GPS<br />
Dagsprogram<br />
Rutiner<br />
Stopur<br />
Timetimer<br />
Hjælpemiddel
Spørgsmål?
Opgave<br />
1) Har dette ændret noget på det syn på <strong>ADHD</strong> og dit barn, s<strong>om</strong> du<br />
havde, da du k<strong>om</strong>?<br />
2) Nævn 3 ting, s<strong>om</strong> dit barn er rigtig god til
Pause
3. Hvordan kan vi bedre<br />
håndtere <strong>ADHD</strong> i familien?
Husk<br />
Alle forældre gør det så godt, de kan, med de ressourcer, de har<br />
Hjælp og viden kan støtte forældre i positiv retning - især forældre<br />
motiverede for forandring<br />
Alle voksne begår fejl. Vi må lære af dem og udvikle os<br />
Væk med skyld og skam – vi kan putte nye værktøjer i vores kasse og se<br />
fremad!<br />
Pluk ud og ret til, s<strong>om</strong> det passer til din familie<br />
Disse pædagogiske redskaber virker og giver mening for alle børn og unge<br />
Positive forandringer k<strong>om</strong>mer over tid. Det tager tid og kræfter at<br />
indarbejde nye metoder<br />
Men det betaler sig
Værktøjer<br />
1. Hensigtsmæssig k<strong>om</strong>munikation<br />
2. Strukturering<br />
3. Forældre på forkant<br />
4. Logiske og fair konsekvenser<br />
5. Visualisering<br />
6. Positive belønningssystemer<br />
7. Ung med <strong>ADHD</strong>
1. Hensigtsmæssig k<strong>om</strong>munikation<br />
A: Man kan bruge sin autoritet<br />
(nej – du skal – du må ikke)<br />
B: Man kan finde en fælles løsning<br />
(vi kan sammen løse problemet)<br />
C: Man kan glide af (ok)<br />
Alle tre måder kan være gode nok<br />
– afhængigt af situationen<br />
• C er en nødvendighed med disse børn<br />
• A skal man vare vars<strong>om</strong> med<br />
• B er den måde, der er udviklende for barnet og samværet med andre<br />
(Ross Greene)
Vær detektiv sammen med barnet<br />
Gå på opdagelse<br />
Hvad er der ved denne situation s<strong>om</strong> er svær for barnet?<br />
Snak med barnet <strong>om</strong> løsningsmuligheder (når alle er rolige)<br />
Hvis vi forstår hvorfor barnet har det svært, kan vi i højere grad<br />
hjælpe<br />
Tålmodighed – tavshed kan være guld
Når skæld ud ikke virker
Om at vende en negativ udvikling<br />
Skæld ud virker ikke og er ikke godt for barnet<br />
Hvis vi ikke anerkendes i at forsøge, lykkes og være ”rigtige”, så<br />
forsvinder nysgerrigheden, modet og troen på egne evner<br />
Giver dårligt selvværd, triste og vanskelige børn<br />
En positiv, imødek<strong>om</strong>mende k<strong>om</strong>munikation<br />
Fokus på det barnet kan, opmuntring og ros
Stay cool<br />
Minus negativ opmærks<strong>om</strong>hed<br />
Afhold dig så vidt muligt<br />
fra<br />
skæld ud<br />
hævet stemme<br />
negativt kropssprog<br />
kritik<br />
formaninger<br />
bebrejdelser<br />
fordømmelse<br />
Forhold dig<br />
neutral<br />
rolig<br />
forstående<br />
beskrivende<br />
lyttende<br />
nysgerrig<br />
overfor konflikten eller den<br />
negative adfærd<br />
Gælder også de gentagne,<br />
opslidende søskendekonflikter<br />
Vær en rolig mægler, der<br />
opfordrer til løsningsforslag
Positiv opmærks<strong>om</strong>hed og ros<br />
Giv barnet opmærks<strong>om</strong>hed og energi via barnets positive adfærd og dit<br />
positive sprogbrug<br />
Fokuser på succeser<br />
Ros og anerkend hvor du kan<br />
Find de mindste succeser<br />
Italesæt barnets stærke sider<br />
Se barnet vokse med ros og anerkendelse!<br />
Den langsigtede strategi<br />
At lære sit barn at begå sig socialt, kontrollere sine impulser og følelser<br />
At lære barnet at holde af og acceptere sig selv, s<strong>om</strong> den, han eller hun<br />
er
Personligt sprogbrug<br />
Brug dig selv i k<strong>om</strong>munikationen<br />
Det gør mig glad når du…<br />
Jeg bliver stolt af dig når jeg ser at…<br />
Jeg lagde mærke til at du var en god storebror overfor Jakob<br />
Fortæller barnet præcis hvad det gjorde godt og hvorfor<br />
Virker bedre end ”flot” eller ”godt” og træner barnet i at hans handling har<br />
indflydelse på andre menneskers følelser<br />
Ros gerne bare barnets ”væren”<br />
Dejligt at se dig<br />
Jeg kan se at du hygger dig<br />
Jeg er heldig at jeg er din mor
Opmuntring og anvisning<br />
Inviter til en positiv handling og driv barnet fremad med dit sprog<br />
Sig hvad de skal i stedet for hvad de ikke skal<br />
Positive anvisninger<br />
Du må gerne blive siddende ved bordet lidt endnu<br />
Jeg vil gerne have at du samler dit tøj op<br />
Så snart du har spist din mad sætter vi desserten på bordet<br />
Barnet bliver positivt anvist, ved hvad der skal ske og hvad der<br />
forventes
Tal <strong>om</strong> moral og værdier i fredstid<br />
Børn er ikke modtagelige for det midt i konflikten alligevel<br />
Vent til følelserne er faldet til ro igen<br />
”Man skal ikke have svømmeundervisning, mens man er ved at drukne”<br />
Brug mange andre dagligdagssituationer til at tale <strong>om</strong> rigtigt og forkert<br />
Voksne må gerne tænke højt når de selv konfliktløser<br />
Voksne kan fortælle børnene <strong>om</strong> hvordan de selv løste et problem<br />
Voksne er børn og unges rollemodel for problemløsning,<br />
k<strong>om</strong>munikation og selvkontrol
2. Strukturering<br />
Vi kan tilpasse <strong>om</strong>givelserne og kravene så de passer til<br />
barnet – ikke <strong>om</strong>vendt<br />
Vi kan i <strong>om</strong>givelserne sørge for:<br />
• forudsigelighed<br />
• tydelighed<br />
• struktur<br />
• tryghed<br />
• ro<br />
• orden<br />
• passende krav
Regler<br />
Strukturering<br />
Familiens uudtalte regler kan være svære at forstå og overskue for<br />
barnet<br />
Børn med <strong>ADHD</strong> fungerer bedst med få, men meget tydelige regler,<br />
gerne s<strong>om</strong> skole/hjem er enige <strong>om</strong><br />
Lav gerne reglerne i fællesskab til et familiemøde<br />
Disse regler skal ikke altid formuleres positivt, da de skal være<br />
generelle og meget konkrete<br />
”Vi siger ikke bandeord” er mere konkret end ”Vi taler pænt”<br />
Barnet skal have hjælp og støtte til at huske og følge regler
Faste rutiner<br />
Strukturering<br />
Børn med <strong>ADHD</strong> har ofte svært ved selv at fornemme indbyggede<br />
rutiner og rækkefølger<br />
De oplever ofte dagen s<strong>om</strong> en overraskelse<br />
Når verden er uforudsigelig øges stressniveau, ængstelighed, konflikter<br />
Tydeliggør hvad der skal ske, og hvad vi forventer af barnet<br />
Hjælper med at aut<strong>om</strong>atisere rutinerne så barnet bliver uafhængigt<br />
Primært til de daglige tilbagevendende rutiner, fx fast morgenrutine<br />
Lav ”køreplan” for det ukendte
3. Forældre på forkant<br />
K<strong>om</strong>muniker med hinanden <strong>om</strong> situationer, følelser og roller<br />
Del din opfattelse af adfærd og vanskeligheder med din partner, lyt til<br />
hinanden og k<strong>om</strong> med konstruktive ideer<br />
Find jeres styrker<br />
Fx mor er bedre ved sengetid, far er bedre til lektier<br />
Analyser og evaluer<br />
Hvornår går det godt? Hvorfor går det godt? Hvordan kan vi udnytte det<br />
bedre?<br />
Hvornår opstår konflikter? Hvorfor opstår der konflikter? Hvordan<br />
reagerer vi på dem? Hvornår k<strong>om</strong>mer vi godt ud af en konflikt?<br />
Man kan blive bedre til at tackle konflikter, reducere konflikternes antal og<br />
volds<strong>om</strong>heden af konflikten<br />
Kodeordet er k<strong>om</strong>munikation (og refleksion)
Handleplan for vrede<br />
”Når Trine bliver vred”<br />
1. Tælle til 10<br />
2. Gå ind på værelset<br />
3. Høre musik<br />
Styrk de sociale relationer<br />
Forældre på forkant<br />
Børn med <strong>ADHD</strong> har ikke altid en god ven (SFI 2011)<br />
Livskvalitet er en god ven
Gør det formelt og hyggeligt<br />
Brug en taleting<br />
Familiemøder<br />
Indled med at beskrive problemet og dine bekymringer neutralt<br />
Inviter børnene til at k<strong>om</strong>me med løsninger<br />
Vær sekretær<br />
Afstem forslagene med familiens hverdag<br />
Identificer ca. 5 regler<br />
Aftal gerne en logisk konsekvens for at bryde reglerne<br />
Reglerne gælder for alle i familien<br />
Visualiser dem med børnene hjælp
4. Logiske og fair konsekvenser<br />
Konsekvenser og advarsler bør være logiske, fair og give mening for<br />
barnet<br />
Serveres neutralt uden negativ opmærks<strong>om</strong>hed<br />
Afhold dig fra ulogiske konsekvenser<br />
Fx hvis du ikke går ud i bilen nu får du ikke lov at se fjernsyn i aften<br />
Undgå t<strong>om</strong>me trusler<br />
Så kører jeg hjem uden dig<br />
Klar årsag-virkning og uden kritik<br />
Hvis du ikke k<strong>om</strong>mer når vi andre spiser må du spise alene<br />
Når man vælter noget, samler man det op igen<br />
Når man har gjort nogen ked af det siger man undskyld
Brug af pauser<br />
Brug kun ikke-fordømmende, korte pauser s<strong>om</strong> konsekvens frem for<br />
lange, isolerende time-outs<br />
Giv barnet mulighed for selv at tage en pause, når der er behov for det<br />
(et break væk fra krav, larm eller en tilspidset situation)<br />
Fx:<br />
Det er okay at gå sin vej, når tingene bliver svært, hvor man får lov at<br />
være i fred<br />
Aftal gerne en plan for hvor han går hen og hvad han laver, så der er en<br />
mindre impulsiv løsning i hovedet allerede
5. Visualisering<br />
Børn med <strong>ADHD</strong> er ofte visuelt stærke<br />
Visualisering forsvinder ikke s<strong>om</strong> det talte ord<br />
Larmer ikke<br />
Ser altid ens ud<br />
Kan målrettes til den enkelte<br />
Bruges ens af de voksne<br />
Kan ligge s<strong>om</strong> en reminder i l<strong>om</strong>men eller tasken<br />
Går direkte til hjernen<br />
Sparer mange ord og diskussioner<br />
Er med til at afhjælpe problemer i forhold til huk<strong>om</strong>melsen og risikoen for<br />
at blive afledt<br />
Gør det muligt for børn med <strong>ADHD</strong> at frigive hjernemæssig energi til<br />
læring og opgaver
Brug af visuelle anvisninger<br />
For at aut<strong>om</strong>atisere rutinerne<br />
Fx sådan tager jeg min pille<br />
Visualisering
Visualisering<br />
For at besvare barnets hv-spørgsmål<br />
Fx hvad skal jeg i dag? Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag<br />
I skole I skole I skole I skole I skole Hjemme Hjemme<br />
Hjem<br />
Mor<br />
Hjem<br />
Mor<br />
Hjem<br />
Mor<br />
Hjem<br />
Mor<br />
Hjem<br />
Far<br />
Hjemme<br />
hos Far<br />
Hjemme<br />
hos Far
Visualisering
Visualisering<br />
Billeder og symboler (trafiklys, d<strong>om</strong>merkort)<br />
Visualiser tiden (time timer/stopur/æggeur)<br />
Orden (mapper, kasser, farver og billeder/tekst)
Så simpelt kan det gøres
Visualisering kan hjælpe både børn og voksne
6. Positive belønningssystemer<br />
Børnene opnår en belønning for positiv adfærd<br />
Konkret, enkelt, overskueligt, svare til barnets alder, ikke straf<br />
Belønning kan være ting, slik, penge, oplevelser, samvær – afhængigt af<br />
barnets alder, familiens vaner, budget og værdier<br />
Hjælper barnet eller den unge med at fokusere på opgaven og få<br />
gennemført<br />
Giv ikke belønning for alt godt, så barnet altid forventer det. Kun for én<br />
opgave ad gangen
Hjælper barnet med at gennemføre opgaven<br />
Når målet er nået og barnet kan<br />
klare opgaven uden støtte er det<br />
tid til at stoppe belønningen.<br />
Lav en lille fejring og erstat med<br />
anerkendelse. Øv evt. noget nyt
Giv langs<strong>om</strong>t slip<br />
7. At være ung med <strong>ADHD</strong><br />
I løbet af opvæksten og ungd<strong>om</strong>men forventes børn i stigende grad at<br />
skulle klare ting selv uden de voksnes indblanding<br />
Skolegang, lektier, venner, kærester, fester, penge, alkohol, tøj,<br />
hygiejne, styr på ting, medier, sengetid, aftaler, transport<br />
Pubertet er svært i forvejen! Ekstra svært for dem med <strong>ADHD</strong><br />
Vil gerne være selvstændige og uafhængige men har sværere ved det<br />
Forældre har måske også svært ved at give slip<br />
Ungd<strong>om</strong>men varer længere da den unge modnes langs<strong>om</strong>mere
At være ung med <strong>ADHD</strong><br />
Vær med i hans/hendes verden<br />
Tal med dem <strong>om</strong> deres skolegang og fritid<br />
Vær interesseret i hans interesser og venner<br />
Lyt til hans musik, se hans yndlingsserie med ham, overvær hans sport,<br />
vær den der henter, hils på hans venner<br />
Støt hans ideer<br />
Vis ham tillid og tiltro til hans evner og beslutninger<br />
Gør dine egne holdninger klar men pådut dem ikke<br />
”Jeg ser meget gerne at du ikke drikker dig fuld”
Styrk selvværdet<br />
At være ung med <strong>ADHD</strong><br />
Vær positiv. Dyrk succeserne og de stærke sider<br />
Giv barnet vigtige opgaver (gerne af ”voksen” karakter)<br />
Viser at han er vigtig og der er brug for ham<br />
Lad barnet hjælpe de andre, <strong>om</strong>tal ham positivt til andre<br />
Sæt krav og forventninger med god mulighed for succes men vis også<br />
du stoler og tror på barnet<br />
Støt socialt, fagligt og i at gennemføre rutiner problemfrit<br />
Vær opmærks<strong>om</strong> på ikke at fastholde barnet i en rolle
Vend aldrig barnet ryggen<br />
At være ung med <strong>ADHD</strong><br />
Giv aldrig op på trods af uoverensstemmelser og konflikter. Hold altid<br />
hånden frem<br />
Støt med oprejst pande gennem svære tider<br />
Fx smidt ud af skolen, kriminalitet, stoffer, depression etc.<br />
Flip ud når barnet ikke ser det<br />
Giv barnet støtte og vis tillid til at han k<strong>om</strong>mer igennem det<br />
Mange unge vælger at stoppe med medicinen for at være ”normal”<br />
Brug netværket
Til slut<br />
Vær ligeglad med andres holdning<br />
Husk det er okay at bryde normer, når man har <strong>ADHD</strong> i familien<br />
Fx: Den unge spiser foran fjernsynet selv<strong>om</strong> der er gæster<br />
Barnet har selv pakket sin julegave ind<br />
Der mangler et stykke af lagkagen, når man sætter sig til bords<br />
Klø på<br />
At tage sig selv s<strong>om</strong> forælder i nærmere øjesyn og evaluere sine egne<br />
reaktioner med henblik på at ændre samspillet i en familie er ikke en let sag<br />
Der kræves meget vilje og energi<br />
Men gevinsten er stor både for barnet eller den unge og hele familien
Spørgsmål?
Litteraturforslag<br />
<strong>ADHD</strong>-foreningens gratis pjecer for professionelle/forældre/unge<br />
<strong>ADHD</strong>-foreningens ”Hvasko - Pædagogik i hverdagen for børn med <strong>ADHD</strong>”<br />
<strong>ADHD</strong>-foreningens ”Manual for forældretræning” (i tryk)<br />
Jes Gerlach red. ”<strong>ADHD</strong> - opmærks<strong>om</strong>hedssygd<strong>om</strong>men hos børn og voksne”<br />
Ross Greene ”Det eksplosive barn” og ”Fortabt i skolen”<br />
Per Hove Th<strong>om</strong>sen og Dorte Damm ”Børn og unge med <strong>ADHD</strong>”<br />
Anne Worning og Jan Bjerregaard ”Familieliv med <strong>ADHD</strong>”<br />
Kristien Dieltiens og Marijke Kl<strong>om</strong>pmaker ”Der er en løve indeni mig” (børnebog)<br />
Renée Toft Simonsen ”Wilbur – en møgunge” (børnebog)<br />
John F. Taylor ”En overlevelsesguide for børn med <strong>ADHD</strong>” (for børn og unge)<br />
Anne-Merete Hallas-Møller ”Styr dig lige… Urolige børn og unge i skole og hjem med og uden <strong>ADHD</strong>”<br />
Helle Overballe Mogensen ”Børn med særlige behov – en praksisguide i rummelighed”<br />
Carolyn Webster-Stratton ”De utrolige år”<br />
Anne Vibeke Fleischer ”Set med børns øjne – <strong>om</strong> menneskeforståelse”<br />
Anne Vibeke Fleischer og Lise Merrild ”Indsigt og adfærd i børnehøjde”<br />
Per Hove Th<strong>om</strong>sen og Dorte Damm ”Et liv i kaos – <strong>om</strong> voksne med <strong>ADHD</strong>”<br />
<strong>ADHD</strong>-foreningens gratis ”<strong>ADHD</strong>-guide” (for voksne)<br />
Al litteraturen fås i <strong>ADHD</strong>-foreningens netbutik
Refleksionsopgave<br />
Diskuter hvordan I kan bruge oplægget i jeres familie
Tak for opmærks<strong>om</strong>heden<br />
Læs mere <strong>om</strong> <strong>ADHD</strong>-foreningens kurser etc. og tilmeld dig<br />
vores nyhedsmail på www.adhd.dk<br />
Find mine slides på www.viden<strong>om</strong>adhd.dk under Hørsholm<br />
Evaluering
Change language