Mariager Kirke og Sogn

mariagerkirke.dk

Mariager Kirke og Sogn

Forestil dig en dansk gudstjeneste uden

salmesang! Flere og flere synger med

på ”Vi er røde, vi er hvide” og ” Der er et

yndigt land” til fod - og håndboldkampe;

men færre og færre synger med på

salmerne under gudstjenesten, selvom

de er mødt op. Flere og flere betragter

gudstjenesten som underholdning,

hvor menigheden bare er statister og

tilskuere, og gudstjenesten er lagt i

hænderne på de professionelle: præsten,

organisten og koret. Ikke mange deltager

i nadversangen, i korsvarerne eller synger

amen. Den danske salmebog er vel en

af verdens største, og mange lande

misunder vores flotte salmetradition.

Men synge – det gør vi ikke længere. Jo,

til X-faktor er der ingen grænser. Selv de,

der synger pibende falsk, tør her stille sig

til skue for en million fjernsynskiggere.

Men i kirken holder vi munden lukket,

og om føje år kan vi ikke opleve en

dansk gudstjeneste med en levende

menighedssang længere, hvis der ikke

bliver gjort noget.

I Mariager sætter vi stor pris på den

traditionelle gudstjeneste. Vi har de

rigtige rammer med et af landets flotteste

kirkerum og tilmed et af de bedste orgler,

en vanvittig dygtig organist og et godt

kor. Men uden menighedens salmesang

falder det hele fra hinanden!

Ud over at vi synger bedre, når vi står op,

så skal det også minde hver enkelt af os

om, at vi ikke er passive statister, men har

et medansvar og en forpligtigelse til at

være en del af den fælles gudstjeneste

ved at synge salmer og lovprisninger

- og det hvad enten vi synger rent og

godt, falsk eller skidt.

Derfor står vi op!

af Peter Ulrich Toubøl

Ved fællessang bliver vi et stort fælles kor.

Det er en fantastisk fornemmelse, som

jeg oplever hver gang jeg f.eks. er til en

af de årlige fællesgudstjenester i Århus

Domkirke sammen med tusind andre

menighedsrådsmedlemmer. Men det er

desværre en oplevelse, som bliver mere

og mere sjælden i Mariager Kirke med

undtagelse af, når der er ”salmemaraton”

og lignende.

Så derfor står vi op under salmesangen.

Men det er naturligvis sådan, at enhver,

der har vanskeligt ved at stå op under

salmesangen, kan blive siddende på

bænken.

PS: Når du står op foldes lungerne ud og du synger

bedre – og når du sidder ned, kan du bedre høre hvad

der kommer ud af bænkhøjttalerne.

3

More magazines by this user
Similar magazines