COWIfeature nr. 3 2001 DK.pdf

Internationalt kundemagasin fra COWI nr. 3 juni 2001 

Metroen 

ligger i 

kælderen 

Jordemoder 

Hun rådgiver i hygiejne og sundhed

COWI er en fagligt førende 

rådgivningsvirksomhed, der er 

uafhængig af leverandører og 

entreprenører. Sundhed, sikkerhed, 

sociale forhold og miljø 

indgår naturligt i vores rådgivning, 

der finder sted over hele verden. 

COWI er en fondsejet, forretningsmæssig 

sund virksomhed med 

base i Danmark. 

Antropolog, sociolog og jordemoder Jasmine A. Jessen. 

Foto: Morten Larsen 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

KOLOFON 

Udgiver 

COWI 

Rådgivende Ingeniører AS 

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby 

Tlf. 4597 2211 

Fax. 4597 2212 

www.cowi.dk 

COWIfeature er et magasin, som bliver sendt til 

kunder og samarbejdspartnere. Det udkommer 

tre gange årligt på dansk og engelsk. 

Redaktion 

John Jørgensen ansvh. jhj@cowi.dk 

Christina Tækker red. cht@cowi.dk 

Susanne Grum Junge sgn@cowi.dk 

Jette Kingod 

Grafisk tilrettelægning 

Wandel & Carlsen 

Design & layout 

Josina W. Bergsøe 

Patrick Andresén 

Jytte Dowell 

Oplag 

8.000 

Redaktionen sluttet 

10.05.2001 

Eftertryk 

Tilladt med kildeangivelse 

ISSN 1600-6186 

541 Tryksag 038

16 

4 

INDHOLD 

4 Han bygger i vand 

10 

8 Solenergien udnyttes dobbelt 

10 Myg bekæmper malaria 

11 Demokratisk universitet 

13 Vi kan gøre en forskel 

14 Grønne tunneler 

16 Egyptens guldkyst 

13 

20 På arbejde i Københavns kælder 

25 Danskere på irske kystskrænter 

28 Hudløs åbenhed på brøker 

30 Jordemoder med en mission 

34 Global indsats mod “det beskidte dusin” 

36 Minutiøs minerydning 

20 8 

30 36 

14

4 

Han bygg 

i vand 

Hans far byggede høfder 

ved Vesterhavet. Som 

akademiingeniør er 

Mogens Hviid kommet 

længere omkring. 

Næsten hele hans professionelle 

karriere har 

fundet sted i udlandet 

Af Christina Tækker 

Da akademiingeniør i COWI, Mogens Hviid og hans hustru, landede i 

Libanons hovedstad i 1995, var alt kaos. Fagforeningerne havde net- 

op erklæret generalstrejke og for at undgå, at alt skulle ende i optøjer, 

indførte militæret udgangsforbud. Der var sønderskudte huse overalt, 

strømafbrydelse flere gange dagligt, militære checkpoints i hobetal 

og ingen lys på gaden. 

»Det var en psykologisk barsk velkomst at komme til Beirut. Og 

jeg kan huske, at vi de første dage talte om, hvad er det, vi har sagt 

ja til. Men den spændte situation opløste sig hurtigt, og derfra gik det 

kun fremad,« siger den 51-årige Mogens Hviid, der var udstationeret 

i Beirut for at være med til at genopbygge den borgerkrigshærgede by. 

Frem til oktober 2000 var han således involveret i et vandbyg- 

ningsprojekt i Beirut, hvor der bl.a. skulle bygges en ny marina og en 

havnepromenade. Efter en ferie i Danmark kom Mogens Hviids interna- 

tionale vandbygningserfaring igen til god nytte som ansvarlig for udar- 

bejdelse af tilbud på et havneprojekt i Rio Grande i Ildlandet, Argentina. 

Tilbuddet er i mellemtiden blevet accepteret, og COWI er i gang med 

første fase af projektet. Samtidig er Mogens Hviid nu involveret i det 

næste vandbygningsprojekt i udlandet, denne gang i Dubai. 

Interessen for at arbejde med vandbygning stammer helt tilbage 

fra drengeårene, hvor han oplevede sin far bygge høfder på Agger- 

og Thyborøntangerne ved Vesterhavet. Det krævede ofte flere hund-

er 

rede mennesker at konstruere og vedligeholde høfderne, der skulle 

sikre kysten mod de voldsomme bølger fra Vesterhavet. Men arbej- 

det og naturens stærke kræfter gjorde indtryk på Mogens Hviid. Han 

søgte derfor ind på Aalborg Universitet for at læse til ingeniør, og i 

dag kan han se tilbage på 23 år i COWI, hvor han hovedsageligt har 

beskæftiget sig med vandbygningsprojekter. Ud af de mange år i virk- 

somheden, har han kun arbejdet to år i Danmark. 

Fagligt spændende 

»Udlandet har budt på mange fagligt spændende opgaver, hvor fælles- 

nævneren generelt har været frihed under ansvar. Eller rettere, stor 

frihed under stort ansvar. Der har ikke været anden indblanding, end 

den jeg selv har bedt om. Til gengæld har der altid været professionel 

hjælp at hente hos COWI derhjemme, når vi havde brug for det,« siger 

Mogens Hviid. 

Udfordrende har det været, også i Libanon, hvor Mogens Hviid 

blev håndplukket til stillingen som project manager i Beirut. I fem år 

arbejdede han sammen med sine to danske og tre engelske kolleger 

i et joint venture med engelske Christiani og Nielsen på vand- 

bygningsprojektet i Beirut. Med Mogens Hviid ved roret blev COWIs 

projekt afleveret uden overskridelse af budgettet på 230 mio. US 

dollar. 

Akademiingeniør i COWI 

Mogens Hviid har haft mange 

udfordrende opgaver i 

bl.a. Afrika, Mellemøsten, 

Bahrain og Oman. En af de 

største projekter, han har 

været involveret i, er genopbygningen 

af Beirut. 

5 

Foto: Adam Amsinck

6 

Foto: Bouygues 

»Det var et fagligt spændende projekt, hvor vi bl.a. 

udførte komplicerede konstruktioner under naturens 

barske vilkår. Maksimale bølgehøjder på 18 meter og 

jordskælvsbelastning var de ydre betingelser. Der- 

foruden havde bygherren nogle omfattende funktions- 

krav. Det krævede, at vi udførte fysiske modelforsøg 

af projektet på hydrauliske laboratorier i Frankrig, 

Holland og herhjemme. Forsøg, som vi var med til at 

planlægge og gennemføre lige fra begyndelsen,« siger 

Mogens Hviid. 

Drøm i opfyldelse 

Ud over årene i Libanon fremhæver Mogens Hviid de 

tre år, han arbejdede i Nigeria. I 1978 blev han ud- 

sendt af COWI, hvor han som tilsynsførende var med 

til at bygge en landsby på 500 huse med infrastruktur, 

vandforsyning og elektricitet. Jobbet, som var hans 

første i udlandet, gjorde et stort indtryk på den unge 

akademiingeniør, som var rejst ud sammen med fami- 

lien. Han følte, at den daglige indsats på byggeplad- 

sen betød noget for projektets standard samtidig med, 

at familien knyttede et nært venskab til de lokale. 

Fra Afrika gik turen til Mellemøsten, Bahrain og 

Oman. Og her hører jobbet som projektkoordinator på 

moderniseringen af Nizwa til en af de særlige oplevel- 

ser. Sammen med arkitekten havde Mogens Hviid 

nemlig et meget positivt samarbejde med en stor del 

af byens 50.000 indbyggere. Projektet blev en succes 

og vandt førstepladsen for bedste byrenoveringspro- 

jekt i de arabiske lande. 

@ 

FAKTA OM PROJEKTET I BEIRUT 

Genopbygningen af den centrale del af Beirut ef- 

ter den libanesiske borgerkrig er vel nok det 

største byrenoveringsprojekt i verden. Vandbyg- 

ningsprojektet er langt det største af de mange 

projekter, den private organisation Solidere som 

bygherre har gennemført. En større landindvin- 

ding med kystsikring af de nye områder, en ny 

marina, en halvanden km lang strandpromenade 

og præfabrikation af 80 sænkekasser på hver 

2.000 tons er komponenterne i projektet. Projek- 

tet blev udbudt i licitation i 1995 og blev afleveret 

i oktober 2000. Den franske entreprenør Bouygues- 

Bouygues Offshore vandt opgaven, mens Solidere 

udnævnte COWI i joint venture med Christiani og 

Nielsen som construction managers. 

»Mit liv har været spændende. Hvis jeg fik mulig- 

heden for at begynde forfra som 18-årig, ville jeg fore- 

tage præcis de samme valg. Min drøm er gået i opfyl- 

delse,« siger Mogens Hviid. 

Akademiingeniør Mogens A. Hviid, mah@cowi.dk

Mere grøn beton 

Den danske cement- og betonbranche har i de se- 

neste årtier gennemført forskning og udvikling, 

der har medført en reduktion af miljøbelastning- 

en ved cement- og betonproduktion. Men der bru- 

ges meget beton, og derfor er der god grund til at 

gøre den endnu mere grøn. I den anledning er et 

dansk projektteam i færd med at udvikle 

miljørigtige former for beton til at bygge grøn- 

nere broer og bygninger og dermed formindske 

CO 2 -udslippet. 

@ 

Projektteamet, som blev dannet i sommeren 

1998, kigger bl.a. nærmere på genanvendelse af 

den grønne beton og på nye restprodukter som 

tilsætning til beton som f.eks. slam-aske fra rens- 

ningsanlæg. Projektet munder ud i et demonstra- 

tionsprojekt, hvor man afprøver tre til fire typer 

grøn beton på en bro på motortrafikvejen Jydske 

Tværvej mellem Ris og Ølholm. Broen forventes 

færdig medio 2002. 

Projektteamet består af Vejdirektoratet, 

COWI, Aalborg Portland, Unicon Beton, Højgaard 

& Schultz, AB Sydsten, Betoncentret (TI), Institut 

for Bygninger og energi (BYG-DTU) og Instituttet 

for Bygningsteknik (AAU). Disse bidrager alle til 

projektet, som hedder Centerkontrakt for Res- 

sourcebesparende Betonkonstruktioner; også 

kaldet Grøn Beton. Erhvervsfremme Styrelsen 

støtter projektet. 

Projektleder Arne Frederiksen, af@cowi.dk 

Rio Grande får ny havn 

COWIs datterselskab DANPORT har fået en kon- 

trakt på ca. fire mio. kr. på at udføre en projekt- 

gennemgang og udarbejde et nyt detailprojekt 

for en stor mole i Rio Grande på sydspidsen af 

Sydamerika. Projektet er vundet i konkurrence 

med store internationale rådgivningsfirmaer. 

Kunden er et joint venture bestående af Ormas, 

et argentinsk entreprenørfirma, og det brasilian- 

ske entreprenørfirma Andrade Gutierrez. 

Opgaven går ud på at give en projektgen- 

nemgang af hele havneplanen, som omfatter en 

Foto: Privat 

Bæredygtigt miljø i Namibia 

Globale miljøidéer skal bruges lokalt. Det er tan- 

kegangen bag et udviklingsprojekt i byen Walvis 

Bay i det vestlige Namibia. Projektet, der hedder 

»Walvis Bay Local Agenda 21«, tager nemlig ud- 

gangspunkt i FN-agendaen, der fokuserer på, 

hvordan man etablerer et bæredygtigt miljø i lo- 

kalsamfundet. 

COWI, som fik ordren i foråret, udfører opga- 

ven med DHI Vand & Miljø og Hillerød Kommune 

som underleverandører. Overordnet skal projekt- 

teamet hjælpe den namibiske kommune med at 

udarbejde en miljøstrategi og en handlingsplan. 

allerede påbegyndt adgangsbro, kajkonstruktion 

og dækmole. Arbejdet omfatter endvidere en vur- 

dering af et eksisterende stenbrud og anlægs- 

aspekter for det oprindelige moleprojekt. Entre- 

prenørfirmaet PIHL assisterer DANPORT med 

denne del af projektet. Til verifikation af ny hav- 

neplan og moleprojekt vil der blive udført fysiske 

modelforsøg på DHI, Vand & Miljø. 

Når havnen står færdig om to til tre år, vil den 

kunne betjene forskellige skibstyper herunder et 

180 m langt containerskib. 

Inspirationen til miljøpolitikken stammer bl.a. fra 

konkrete miljøprojekter i Hillerød Kommune, der 

i Danmark er førende på det område. Specielt 

skal de danske konsulenter være med til at ska- 

be en forståelse for de faktorer, der påvirker 

miljøet i byens lagune, som har et rigt dyre- og 

fugleliv. Desuden skal COWI kigge nærmere på, 

hvordan man på langt sigt kan skaffe penge lo- 

kalt til at videreføre den bæredygtige udvikling. 

Danced finansierer kontrakten på 14 mio. kr. 

Projektet kører i tre år. 

@ 

Med den nye havn i Rio Grande ønsker lokalrege- 

ringen at udvikle Argentinas sydligste region. 

Området byder på store forekomster af naturgas, 

og man planlægger udbygning af industri. Mange 

turister besøger i dag Ildlandet for at fiske, og 

desuden benyttes landets anden havn i Ushuaia 

som udgangspunkt for ture til Antarktis. 

@ 

Byplanlægger Robin Bloch, rbl@cowi.dk 

Foto: Privat 

Afdelingschef Ole Juul Jensen, ojj@cowi.dk 

7

8 

Foto: Tao Lytzen 

Solenergien 

udnyttes dobbelt 

COWI arbejder med et nyt koncept 

med solceller, der udnytter solens 

stråler to gange

En undersøgelse om danskernes holdning 

til solenergi tyder på, at vi er positive over 

for den alternative energi. 


En kombineret udnyttelse af solvarme og solceller til forbrændings- 

anlæg og kedelcentraler giver et helt nyt perspektiv for at udnytte so- 

lens energi. Det nye koncept betyder, at man kan kombinere el- og 

varmeproduktionen og samtidig opnå en væsentlig bedre rentabilitet 

end normalt for solceller. Bag konceptet står COWI, der i flere år har 

arbejdet med at forbedre udnyttelsen af solenergien. Energistyrelsen 

har støttet et forprojekt til konceptet. 

Den dobbelte udnyttelse af solcellerne er tidligere anvendt i en- 

kelte boliger, hvor varmen bliver brugt til at forvarme ventilationsluf- 

ten, men det er nyt at integrere udnyttelsen af varmen fra solceller i 

kedelcentraler og kraftvarmeanlæg, hvilket giver en meget høj udnyt- 

telse af solcelleanlægget og dermed en god økonomi. 

»Hvor den varme luft normalt går til opvarmning af rum, vil luften 

i det nye koncept gå til forbrændingsluft i en dampkedel, som også 

producerer el og varme. Populært sagt, produceres der således 

strøm to gange på solindfaldet,« siger Reto M. Hummelshøj, der leder 

gruppen for udvikling af vedvarende energi i COWI. 

Vise vejen frem 

Ved den såkaldte solkraftvarmekobling, der også kaldes en PV/T- 

løsning (Photo Voltaic/Thermal), producerer solcellerne strøm, når 

der er sollys. Den opvarmede udeluft udnyttes som forbrændingsluft 

i f.eks. et affaldsforbrændingsanlæg, og varmen bliver på den måde 

til affaldsvarme og affaldsel. Solcellerne producerer strøm til fjernvar- 

mepumperne. 

Det nye koncept kan også anvendes til normale varmekedler i an- 

delsboligforeninger, institutioner eller industrivirksomheder med 

egen kedelcentral. Nu vil COWI opsøge kunder, der vil vise vejen for 

den alternative energi. 

Solcellernes varmeproduktion 

Solcellernes ydelse er større, jo koldere de er. Solcellerne 

opvarmes af den solstråling, der rammer 

solcellerne. Derfor afkøler man solcellerne ved at 

ventilere bag solcellerne. Når solcellerne afkøles, 

opvarmes udeluften. Hvis den opvarmede udeluft 

bliver udnyttet i forbrændningsprocessen til at forvarme 

forbrændingsluften, virker solcellerne som 

en luftsolfanger. Solcelleanlægget kan således 

fungere som et »sol-kraftvarmeanlæg«. 

»Hvor udnyttelsen af solceller ligger over grænsen for at være 

økonomisk rentable, når det gælder ren elproduktion, er vi meget tæt 

på at nå grænsen med PV/T-løsningen. Det kræver dog, at nogle går 

forrest for at støtte miljøet og udbredelsen af solceller. Det vil også 

betyde, at priserne for PV/T-løsningen vil falde,« siger Reto M. 

Hummelshøj og Jens Ole Hansen, der arbejder med solenergi for 

COWI. 

Positiv holdning 

Mens man f.eks. i Tyskland og Spanien er længere fremme med at 

udnytte solenergien og har mere gunstige elafregningsregler for 

strøm produceret med solceller, halter danskerne lidt bagefter. 

Mange danske initiativer er dog på vej, og i dag bliver der bl.a. arbej- 

det med tanken om at anvende solenergien i det kommende DR- 

byggeri i Ørestad. Men det er endnu ikke besluttet, om et solcelle- 

anlæg vil blive opført. 

En undersøgelse af danskernes holdning til solcelleenergi tyder 

dog på, at man er positive over for den alternative energi. I 1998 gen- 

nemførte institut for forskning og udvikling inden for elforsyningsom- 

rådet, DEFU, således den første landsdækkende undersøgelse om el 

fra solcelleanlæg. Undersøgelsen, som omfattede 1.000 personer, vi- 

ste, at tre fjerdedele af danskerne gerne ville købe strøm, der er pro- 

duceret på solcelleanlæg, hvis de havde et valg. Den dominerende 

begrundelse var, at solcelleenergien er bedre for miljøet. Hele 73 pro- 

cent ville gerne investere i el produceret på solceller, selv om det ville 

koste dem ti procent mere end el produceret på kraftvarmeanlæg. 

@ 

Gruppeleder Reto M. Hummelshøj, rmh@cowi.dk 

Opvarmet luft 

Opvarmet luft til kedel 

Solceller 

Kold luft ind 

Solceller 

Kold luft ind 

9

10 

Foto: Will Crocker/ IMAGE BANK 

Myg bekæmper malaria 

Af Jette Kingod 

Ph.d.-studerende Morten H. Andreasens laboratorium 

i London er en hel myggefabrik, hvor han løbende 

udklækker myg, som kan sættes ind i kampen mod 

malaria. Han bruger kun hanmyggene, som er gjort 

resistente over for insektgiften Dieldrin, mens hun- 

myggene ikke er det. Hanmyggene steriliseres med 

en lille dosis radioaktivitet, hvorimod hunmyggene 

dræbes i det tidlige larvestadie. Når en fabriksudviklet, 

steriliseret hanmyg befrugter en vild hunmygs æg, 

forbliver æggene golde. De udklækkes ikke, og ver- 

den er et stort skridt nærmere at kunne kontrollere 

malaria. 

»Det er hensigten at slippe millionvis af sådanne 

steriliserede hanmyg, produceret på lokale mygge- 

fabrikker, løs over malariaplagede byer rundt i verden. 

Men malariabekæmpelse lykkes kun med en koordi- 

neret indsats,« siger Morten H. Andreasen der forsker 

på London School of Hygene and Tropical Medicine. 

Perspektiverne er så vidtrækkende, at COWIfonden 

har støttet ham i to omgange. 

Først sprøjtes indendørs mod voksne myg og 

udendørs mod deres ynglesteder. Befolkningen skal 

hjælpe med at fjerne henkastede beholdere og tildæk- 

ke vandcisterner og reservoirer, fordi myggelarver ud- 

klækkes i stillestående vand. På den måde bringes 

myggepopulationen i knæ, og når hober af sterile han- 

ner dernæst drysses ud over de lokale hunner fra fly- 

vemaskiner dag efter dag, vil malariamyggen uddø i 

det pågældende område. 

Store perspektiver 

Danskerens forskningsprojekt er banebrydende, da 

der er tale om en teknik, som kan skabe kontrol over 

myg og dermed dæmme op for malaria – og for myg- 

geslægten Aedes vedkommende også for sygdom- 

mene filariasis og dengue feber – som er ansvarlige 

for millioner af dødsfald og alvorlige sygdomme. Tek- 

nikken kan også bruges til at kontrollere andre slags 

insekter, f.eks. skadedyr i landbruget. 

Endnu er det ikke lykkedes Morten H. Andreasen 

at fremavle en stabil hanmygproducerende stamme, 

da der er tale om en kompliceret proces. Først når 

myggenes børnebørn er voksne, kan man se, om pro- 

jektet er lykkedes. 

»Hver afprøvning tager 18 til 20 dage, og efter- 

som vi hele tiden sætter nye kuld i gang, kan gen- 

nembruddet i princippet ske med næste kuld, siger 

den danske forsker.« 

COWIfondens nye publikation kan rekvireres hos 

hva@cowi.dk 

@ www.cowifonden.dk 

Projektchef Helle Vang Andersen, hva@cowi.dk 

@ 

Steriliserede hanmyg skal sættes 

ind i kampen mod malaria.

Demokratisk 

universitet 

Det nye universitet på Amager bygger på demokratiske 

beslutningsprincipper, hvor lærere, ansatte og 

studerende har arbejdet side om side med arkitekter 

og rådgivende ingeniører 


Når Københavns Universitet på Amager (KUA) i efteråret 2002 kan 

slå dørene op for udbygningen af Det humanistiske Fakultet, sker det 

på baggrund af et langt og frugtbart samarbejde mellem lærere, an- 

satte og studerende, arkitektfirmaet KHRAS og rådgivende inge- 

niører fra COWI. 

Resultatet af teamworket bliver et lyst og åbent universitet, hvor 

brugerne har haft stor indflydelse på fakultetets disposition, indret- 

ning og indeklima. Dermed er bygningen et godt eksempel på, hvor- 

dan demokratiet virker, når brugerne, som loven foreskriver, skal 

høres, inden staten opfører nye bygninger. 

»Det har været en arbejdsmæssig krævende proces, men også 

en nødvendig proces. Vi har haft stor glæde af samarbejdet med fa- 

kultetets brugere, som har haft gode idéer til, hvordan den nye byg- 

ning skulle indrettes. For os, som arkitekter, er det først godt, når 

brugerne er glade,« siger arkitekterne Jakob Birk Nielsen og Anja 

Rolvung fra KHRAS. 

En balancegang 

Siden en enig dommerkomité i 1997 udpegede arkitektfirmaet 

KHRAS som vinder af arkitektkonkurrencen til at udbygge Det huma- 

nistiske Fakultet, har der været holdt adskillige møder med de an- 

satte, lærere og studerende. 

En overordnet styregruppe, med repræsentanter fra Det humani- 

stiske Fakultet, har fulgt projektet fra begyndelsen og har kom- 

menteret arkitekttegningerne under hele forløbet. Under styregrup- 

pen har der været 20 brugergrupper, der bestod af studerende samt 

videnskabeligt og teknisk administrativt personale, som bl.a. har haft 

kontakt med byggeudvalget. Dermed har brugerne fra hvert enkelt in- 

stitut haft mulighed for at få indflydelse på projektet. 

»Det har klart været en balancegang at arbejde sammen med bru- 

gerne. Det er jo ikke alle synspunkter, man kan tilgodese. Derfor har 

det været vigtigt at finde frem til de krav, som brugerne ikke kunne 

leve foruden og samtidig bevare den oprindelige idé med byggeriet,« 

fortæller Jakob Birk Nielsen. 

Naturlig ventilation 

Efter 25 år i midlertidige bygninger med et dårligt indeklima og et util- 

fredsstillende forsknings- og studiemiljø, har brugerne haft en god for- 

nemmelse for, hvordan det nye seks-etagers høje fakultet skulle se ud. 

»Brugerne har haft en klar holdning til, at de offentlige rum skulle 

adskille sig fra institutternes rum. De to nederste etager, der skal bru- 

ges til undervisningsbrug, er således markeret med glasfacader, der 

gør lokalerne åbne og lette. De fire øverste etager kommer til at virke 

lidt mere lukkede, da de er beklædt med natursten. Det er her, at ad- 

ministrationen, biblioteket og institutterne holder til,« fortæller den 

ansvarlige for konstruktionerne i det første byggeafsnit,« Rasmus Ing- 

omar Petersen, COWI. 

Et andet af brugernes ønsker var, at den mekaniske ventilation 

skulle erstattes med en naturlig ventilation. Det er sket ved at bygge 

lange ventilationsskorstene, der trækker luften ud af lokalerne. Des- 

uden bliver vinduerne forsynet med udvendig solafskærmning i form 

af udvendige rullegardiner eller markiser. Der bliver lagt lydregule- 

rende lofter, og gulvene udføres i øvrigt med linoleum på korkment, i 

stedet for filttæpper, som har ligget på det eksisterende KUA. 

@ 

Ansvarlig projektleder Bjarne Gorm Jensen, 

bgj@cowi.dk 

@ 

www.orestad.dk 

11

12 

Modelfoto: Lars Kaslov Studie 

Det nye universitet på 

Amager bygger på demokratiskebeslutningsprincipper. 

Resultatet bliver et 

lyst og åbent universitet. 

Det humanistiske Universitet 

får ca. 120.000 kvadratmeter, 

mens ca. 

340.000 kvadratmeter i 

Ørestad nord skal anvendes 

til en bred vifte af bygninger 

til forskning, boliger 

og erhverv. 

Anne Mette Bugge Hansen (tv) 

er suppleant i styregruppen for 

Rie Kjær Rasmussen (th), der 

sidder i styregruppen i > 

øjeblikket. I efteråret afløste 

hun Rasmus Okholm-Hansen, 

der sad i styregruppen fra begyndelsen 

af 1999 til oktober 

2000. 

FAKTA OM UDBYGNINGEN AF KUA 

Det første spadestik til det nye KUA blev taget i okto- 

ber 1999. Byggeriet foregår over mindst fem afsnit, 

der hver især bliver udbudt i licitation. Den igang- 

værende udbygning af Det humanistiske Fakultet er 

kun første afsnit. Her fungerer COWI som underråd- 

giver til KHRAS, der er totalrådgiver med ansvar for ar- 

kitektarbejder, projekteringsledelse og byggeledelse. 

COWIs opgave er projektering af alle ingeniørarbejder, 

det vil sige konstruktioner og samtlige installationer. 

De eksisterende KUA-bygninger bliver ifølge pla- 

nen etapevist jævnet med jorden, kun kælderarealer- 

ne får lov til at bestå. Resten bliver erstattet og udbyg- 

get. Vinderen af den seneste arkitektkonkurrence, Ar- 

kitektgruppen i Aarhus, foreslår at genanvende/om- 

bygge store dele af det eksisterende byggeri. 

Det humanistiske Fakultet får ca. 120.000 kva- 

dratmeter, mens ca. 340.000 kvadratmeter i Ørestad 

nord skal anvendes til en bred vifte af bygninger til 

forskning, boliger og erhverv. Det humanistiske Fakul- 

tet har ca. 14.000 studerende og 750 ansatte.

Foto: Tao Lytzen 

Vi kan gøre en forskel 


Dårligt indeklima, større fleksibilitet i lokaletyper og 

flere læsepladser er nogle af de ting, som de stude- 

rende på Det humanistiske Fakultet længe har villet 

ændre på Københavns Universitet på Amager. Nu får 

de endelig lov til at få indflydelse. 

Siden 1998 har studerende, lærere og ansatte 

været inddraget i beslutningsprocesserne for, hvordan 

det nye humanistiske fakultet skal se ud i fremtiden. 

For de studerende har det været vigtigt, at være med i 

processen og holde øje med, at det bliver et byggeri, 

som de kan blive glade for. 

»Vi har en tro på, at vi kan gøre en forskel, og det 

synes jeg også, at vi har gjort. Vi har på mange måder 

fungeret som en slags rådgivere ved at fortælle, hvor- 

dan virkeligheden egentlig ser ud og, hvordan daglig- 

dagen fungerer. Dermed håber jeg, at vores arbejde 

kommer de nuværende og kommende studerende til 

gode, »siger den 24-årige stud. jur. Rasmus Okholm- 

Hansen, der har siddet i styregruppen fra begyndel- 

sen af 1999 til september 2000. 

En gang om måneden har de skiftende studenter- 

repræsentanter mødtes med baglandet for at høre, 

om der var fælles fodslag. Og her har alle studerende, 

lærere og ansatte kunnet komme til orde. Men arbej- 

det som repræsentant for brugerne har ikke altid 

været lige let. Bl.a. mener Rasmus Okholm-Hansen, 

at brugerne på nogle punkter er blevet taget som gids- 

ler fordi, det meget flotte projekt, man lagde ud med, 

blev udhulet på grund af besparelser. 

Vigtigt at få gode lokaler 

Til gengæld synes de studerende, at de er blevet taget 

seriøst og har fået indflydelse på de ting, der har bety- 

det noget for dem. Bl.a. indretningen af det nye fakul- 

tet. 

»KUA blev bygget i 70erne som et standardiseret 

elementbyggeri. Men til trods for byggeriets fleksibili- 

tet, afspejler fakultetet ikke behovet for varierende lo- 

kalestørrelser. Derfor har det været vigtigt for os at få 

gode og flere typer lokaler, der kan rumme små såvel 

som store fag,« fortæller den 27-årige Rie Kjær Ras- 

mussen, der læser humaniora på femte år, og som 

afløste Rasmus Okholm-Hansens plads i styregrup- 

pen sidste efterår. 

Læsepladserne har også været et punkt på dagsorde- 

nen. For eksempel har der på det historiske bibliotek 

kun været 12 pladser til at sidde og studere. Og der 

optages omkring 180 studerende om året. Derfor har 

de studerende ønsket flere læsepladser på det nye fa- 

kultet. Og endelig er der udluftningen, der bliver ud- 

skiftet fra at være mekanisk til naturlig. 

»På Det humanistiske Fakultet er der fundet svam- 

pe i ventilationskanalerne, hvilket bevirker, at ventilati- 

onssystemet slet ikke virker. Den manglede udluft- 

ning betyder, at mange studerende ofte lider af ondt i 

hovedet eller bliver trætte, når de er til forelæsning, 

hvor der typisk er samlet 60 studerende i mindre rum 

op til tre timer. Mine kammerater har ført statistik 

med, hvor mange gange jeg er faldet i søvn under en 

forelæsning. Det viste sig, at det er sket i 80 procent 

af timerne. Derfor har udluftningen på det nye univer- 

sitet stået højt på vores ønskeseddel,« siger Rasmus 

Okholm-Hansen. 

13

14 

Grønne 

tunneler 

Nyt forskningsprojekt fra EU udvikler bæredygtige 

tunneler. Danske rådgivere spiller en central rolle 


I en tid, hvor flere og flere europæiske byer slås med overbefolkning, 

miljøproblemer og trafikpropper, er tunneler og undergrundsbyg- 

værker blevet svaret for mange byer. EU skønner, at der over de 

næste ti år vil blive igangsat tunneler for over 100 milliarder euro og 

for byer, der har mere end en million indbyggere, er metroen den 

mest oplagte løsning på storbyens mange transportproblemer. 

Desværre har der gennem de senere år været flere eksempler på 

miljøforurening, brande, forsinkelser og store budgetoverskridelser 

under konstruktionen af nogle af Europas tunneler som Romerikspor- 

ten i Norge, Hallandsåsen i Sverige, Heathrow tunnelen i England, 

Mont Blanc tunnelen mellem Frankrig og Italien, Kanaltunnelen mel- 

lem England og Frankrig og Athens Metro. Derfor er der hårdt brug 

for viden om tunnelers sikkerhed, pålidelighed og holdbarhed gæl- 

dende fra valget af tunnelløsning til drift og vedligehold. 

Mere miljøvenlige tunneler 

Siden 1. marts har COWI været projektleder for et tre-årigt EU- 

forsknings- og udviklingsprojekt, der skal analysere flere forskellige 

tunneltypers livscykler. Analyseteamet bag projektet vil koncentrere 

sig om de tre hovedemner; holdbarhed, miljømæssige og socio- 

økonomiske aspekter samt sikkerhed over for brand, eksplosioner, 

utætheder og vandindtrængning. Dermed vil man sikre, at fremtidens 

tunneler bliver mere miljøvenlige, mere pålidelige, kræver mindre ved- 

ligehold og udformes brugervenligt, så de formindsker frygten for 

tunnelskræk. 

Projektet, der kaldes Durable And Reliable Tunnel Structures 

(DARTS), involverer nogle af Europas førende tunneleksperter. Pro- 

jektet hører under EU’s femte rammeprogram, der sigter mod at løse 

samfundsproblemer som støj, trafik, trafikpropper og forurening og 

stiller krav om tværfaglighed. Alene fra COWIs side er der involveret 

fire divisioner; økonomi og management, bro, geo- og vandbygning, 

jernbane og tunnel og miljøbeskyttelse. Civilingeniør, Dr.-ing. Carola 

Edvardsen leder det daglige arbejde i COWI. 

Stort markedspotentiale 

»COWI er gået ind i projektet, fordi vi kan se et meget stort og 

værdifuldt markedspotentiale inden for tunnelbyggeri, som fremover 

vil kræve den tværgående ekspertise, som vi netop repræsenterer i 

projektet,« fortæller Steen Rostam, der er ansvarlig for COWIs beton- 

og holdbarhedsteknologi og projektleder for DARTS. 

Analyseteamet bag DARTS skal undersøge fem forskellige tun- 

neltyper; tunneler sprængt i klipper, borede tunneler, sænketunneler, 

cut and cover tunneler og NATM tunneler (New Austrian Tunneling 

Method). Men teamet vil også inddrage eksisterende tunneler, hvor 

man vil kigge på drift, særlige sikkerhedsforanstaltninger og vedlige- 

holdelsesmetoders pålidelighed. 

DARTS er på sin vis en fortsættelse af projektet DuraCrete, som 

gik ud på at levetidsdimensionere betonkonstruktioner. Men teamet 

bag DARTS går et væsentligt skridt videre og kigger bl.a. på tun- 

nelernes planlægning, projektering, udførelse, vedligeholdelse og re- 

parationer, så man tilgodeser alle de krav, som bygherrer og sam- 

fund stiller til store anlægsprojekter. Arbejdet munder ud i en test på 

dele af aktuelle tunnelbyggerier. Dette er muliggjort gennem de part- 

nere, der repræsenterer tunnelbygherrer og -ejere, hvorefter resulta- 

terne bliver frit tilgængelige. 

@ 

Projektleder Steen Rostam, sro@cowi.dk 

Gennem de senere år har der været flere eksempler på miljøforurening, 

brande, forsinkelser og store budgetoverskridelser under konstruktionen 

af Europas tunneler som Heathrow tunnelen i England. Nu skal nyt EUforskningsprojekt 

udvikle bæredygtige tunneler.

FAKTA OM DARTS 

Partnerne er: COWI som rådgiver og projekterende, 

det hollandske trafikministerium, Rijkswaterstaat, og 

Citytunnelkonsortiet i Malmø som bygherrer, og de to 

entreprenører Hollandsche Beton Groep og Bouygues 

Travaux Publics som repræsentanter for de udførende. 

Derudover tæller analyseteamet testinstituttet TNO 

(Netherlands Organisation for Applied Scientific Re- 

search), CUR (Civieltechnisch Centrum Uitvoering Re- 

search en Regelgeving) og Ingenieurbüro Professor 

Schiessl. Projektstørrelse: Ca. 25 millioner kroner. EU 

betaler halvdelen, mens firmaerne betaler resten. 

Eksperter i tunnelbrande 

EU-kommissionen ønsker at knytte DARTS sammen 

med det tematiske netværk FIT (Fire In Tunnels). FIT 

er støttet af EU-kommissionen og består af 33 af de 

mest betydende eksperter inden for fagområdet 

brand i tunneler. Eksperterne repræsenterer 12 EU- 

lande fra forskellige typer organisationer; forsknings- 

institutter, universiteter, rådgivende ingeniører, ud- 

styrsproducenter, entreprenører, brandvæsner og 

tunneloperatører. 

FIT’s mål er at opnå synergi og stimulere samar- 

bejdet mellem forskningsprojekter og praktisk erfa- 

ring. Blandt andet vil anbefalinger for beregning af ud- 

formning af brandsikre tunneler blive diskuteret. 

COWIs repræsentant i FIT er civilingeniør Niels Peter 

Høj, som også er medlem af ITAs (den internationale 

tunnelforenings arbejdsgruppe), der beskæftiger sig 

med tunnelers brandmodstandsevne. Niels Peter Høj 

er desuden formand for en arbejdsgruppe under fib 

(den internationale betonforening), som beskæftiger 

sig med beregning af betonkonstruktioner mod brand. 

Niels Peter Høj deltager også i DARTS-projektet. 

Samspillet mellem DARTS og FIT sikres af en rådgiv- 

ningsgruppe, der er ledet af Steen Rostam, COWI. 

@ 

Civilingeniør Niels Peter Høj, nph@cowi.dk 

15 

Foto: David Trood/ BAM

16 

Egyptens 

guldkyst 

Danske rådgivere står bag vindmøllepark på 

Egyptens østkyst, hvor vinden når op på en af 

verdens højeste konstante vindstyrker 


Ved Egyptens østkyst ud mod Det Røde Hav blæser 

det konstant. Hverken huse, buske eller træer hindrer 

vinden i at suse over den egyptiske stenørken og nå 

op på vindstyrker mellem ni og ti sekundmeter. Det 

svarer til en af verdens højeste stabile vindstyrker. 

De mere end almindelig gode vindforhold har re- 

sulteret i, at den egyptiske regering er begyndt at inve- 

stere i vindenergi til at producere el til det nationale el- 

net. I marts stod danske rådgivere bag de første 50 

vindmøller, der blev indviet i byen Zafarana ved den 

stormomsuste kyst. Det er den hidtil største vind- 

møllepark i Egypten. 

Foto: Mccallion-unep/ BAM 

Men nye danske vindmøller er på vej. Den egyptiske 

regering har nemlig besluttet, at etablere flere vind- 

møller i det samme område. Det betyder, at COWI har 

underskrevet en ny kontrakt med Danida til at opføre 

yderligere 50 vindmøller i samme område, ligesom 

den tyske stat også vil opføre et lignede antal vind- 

møller ved kysten. 

Interessen for at investere i alternativ energi i 

Egypten er ny og skyldes, at landet i disse år oplever 

en stigning i antallet af nationale og udenlandske fir- 

maer, der flytter deres virksomheder til Nordafrika. 

»Egypten er et både politisk og økonomisk stabilt land, 

der er på vej frem. Det har fået især europæiske og 

amerikanske firmaer til at støtte projekter, der fokuse- 

rer på alternativ energi. Disse initiativer har sat en hel 

kædereaktion i gang,« siger projektleder i COWI, 

Andrzej Brones. 

Til at udføre opgaven trækker COWI bl.a. på sin er- 

faring med opførelse af vindmøller i Ebeltoft, Hurg- 

hada i Egypten, samt i delstaterne Tamil Nadu og Gu- 

jarat i Indien, hvor de danske rådgivere tilsammen har 

bistået under opførelsen af 80 vindmøller. Vindmøller- 

ne i Egypten er ca. 41 meter høje med en rotor diame- 

ter på 43 meter. Den samlede effekt er 30 MW, og til-

sammen producerer de årligt omkring 150.000 mega- 

watttimer til det nationale elnet. Det svarer til, at ca. 

40.000 danske lejligheder kan blive forsynet med el. 

Elektriciteten bliver hovedsageligt brugt af elforbru- 

gere og virksomheder i den nærliggende by Suez. 

@ 

Danida har finansieret projektet med Den danske 

Ambassade som projektansvarlig og COWI som byg- 

herrerrådgiver for NREA, mens producenten er dan- 

ske Nordex. 

Projektleder Andrzej Brones, abr@cowi.dk 

www.danemb.org.eg/cairo-dk @ 

Interessen for at investere i alternativ energi i Egypten er 

ny og skyldes, at landet i disse år oplever en stigning i 

antallet af nationale og udenlandske firmaer, der flytter 

deres virksomheder til Nordafrika. 

CHAD 

LIBYA 

Mediterranean Sea 

Alexandria 

Cairo 

EGYPT 

SUDAN 

Nile 

Aswan 

Suez 

Zafarana 

Red Sea 

17

18 


Moderne metro

Mange af de store anlægsarbejder på Københavns metro er ved at 

være færdige. Efter tunnelboremaskinerne i godt 36 måneder har 

kæmpet sig gennem kalk, flint, ler, sand og grus, gælder det for 

tunnelarbejdernes vedkommende den kommende forbindelsestunnel 

mellem Nørreport Station og Nørreport Metrostation. Dermed er 

København godt på vej til at få en af verdens mest moderne metroer 

19

20 

Der er skrappe krav til styring af 

grundvandssænkning og undersøgelser 

af de geologiske forhold på metroprojektet. 

Ingeniørgeolog Jesper D. 

Christensen er med til at sikre, at 

anlægsarbejdet bliver udført uden 

sætninger af bygningerne 

På arbejde i Københa 


Et team af irske, tyske og belgiske minearbejdere, 

nedfrysningsfolk og måleteknikere arbejder på høj- 

tryk for entreprenørkonsortiet COMET under Nørre- 

port Station, mens ingeniørgeolog i COWI Jesper D. 

Christensen kravler ned til den smattede undergrund for 

at føre fagtilsyn for bygherren, Ørestadsselskabet I/S. 

Det er nemlig ikke uden vanskeligheder at udføre 

store anlægsarbejder i 20-25 meters dybde. I februar 

sluttede godt 36 måneders borearbejde i den køben- 

havnske og frederiksbergske undergrund. En af dem, 

der var med til at grave sig gennem de 360.000 ku- 

bikmeter kalk, flint, ler, sand og grus, var senior- 

ingeniør Simon Taylor, der en stor del af tiden førte til- 

syn på tunnelboremaskinerne Liva og Betty. I dag er 

de 14,5 kilometer lange borede tunneler udgravet, og 

nu gælder det bl.a. den kommende forbindelsestun- 

nel mellem Nørreport Station og Nørreport Metro- 

station. 

At holde udgravningerne tørre må ikke skabe ska- 

delige sænkninger af grundvandsstanden. Sker det, 

kan det forårsage skader på de mange bygninger, der 

er funderet på gamle træpæle. En sænkning af vandet 

kan nemlig betyde, at pæletoppene kommer over 

grundvandsspejlet. På den måde kan pælene blive ud- 

sat for råd og angreb af svamp, som i værste fald kan 

bevirke, at de bliver nedbrudt efter få år. Men også 

udgravninger i jordlagene under København kan for- 

årsage sætninger af husene. 

Stærkt fagmiljø 

Flere gange om ugen trækker den 29-årige Jesper D. 

Christensen således i sin orange kedeldragt for at 

føre tilsyn med udgravningsarbejdet. Jobbet betyder, 

at han skal beskrive de geologiske forhold og overvå- 

ge grundvandsdata. På Nørreport holder han desuden 

øje med anlægget, der fryser jorden for at forhindre 

sammenstyrtning under udgravningsarbejdet, og en- 

delig rapporterer han om de geologiske forhold i un- 

dergrunden. Dermed er Jesper D. Christensen en af 

de 90 COWI-medarbejdere, der for tiden er knyttet til 

metroprojektet. 

Jesper D. Christensen har altid drømt om at kom- 

me ned i en tunnelboremaskine og se kalklagene un- 

der København. Og drømmen gik i opfyldelse. Han 

voksede op ved Vordingborg tæt på naturen og har al- 

tid sat stor pris på at være ude i det fri. Da en af hans 

store interesser var matematik, valgte han at studere 

på DTU. Men han tog ikke den traditionelle vej. I ste-

vns kælder 

det valgte han at kombinere ingeniørfaget med geo- 

logi for at få en uddannelse, der ikke er så firkantet. 

»Som geolog skal du ofte skønne, hvilke egen- 

skaber jorden har, og det er en udfordring. Geologien 

indeholder både historie og teknik, og samtidig har 

jeg ingeniørsiden med. Mit job medfører, at jeg på me- 

troprojektet har mulighed for at se sammenhængen 

mellem jorden og konstruktionerne, hvilket er en stor 

faglig tilfredsstillelse,« siger Jesper D. Christensen, 

der sidste forår kom til COWIs Afdeling for vandbyg- 

ning og geoteknik fra et job på Geoteknisk Institut. 

Dermed tilhører han COWIs stærke geotekniske miljø, 

der med de seneste års mange nyansættelser tæller 

flere end 20 geoteknikere og i dag fremstår som et 

center for geoteknik, især på beregnings- og analyse- 

siden. 

Til hverdag sidder Jesper D. Christensen i en barak på 

Refshalevej på Amager over for hovedbygningen, hvor 

Metrotilsynet, der er ledet af COWI, holder til. Men 

han kan sjældent holde ud at sidde lang tid på kontor- 

stolen. For Jesper D. Christensen er det vigtigt at 

kommunikere ansigt til ansigt med dem, der er invol- 

veret i metroprojektet. Det betyder, at han jævnligt ta- 

ger kontakt med tunnelfolk, ingeniører, borebisser eller 

byggeledere. 

Nedpumpning i indre by 

For tiden arbejder han i et team på tre personer fra 

COWI inden for geo-området, der har været tilknyttet 

projektet, siden de første udgravninger begyndte i 

1997. Dette team arbejder tæt sammen med en stærk 

tunnelgruppe, som Simon Taylor er en del af. Jesper 


»Mit job medfører, at jeg på metroprojektet 

har mulighed for at se 

sammenhængen mellem jorden og 

konstruktionerne, hvilket er en stor 

faglig tilfredsstillelse,« siger ingeniørgeolog 

i COWI Jesper D. Christensen. 

21

22 

D. Christensen skal som fagtilsyn bl.a. deltage i over- 

vågningen af vandstanden. Her bliver målinger i mere 

end 300 pejlerør sammenholdt med oplysninger om 

grundvandsstanden forud for metroarbejdet. For at 

undgå sætninger af husene bliver det vand, der pum- 

pes op ved ni af metroens byggepladser, ført tilbage 

til undergrunden via infiltrationsanlæg. Denne ned- 

pumpning sikrer et højtliggende grundvandsspejl om- 

kring udgravningerne. I områder, hvor der er dårligt 

funderede bygninger, må grundvandsspejlet ikke lig- 

ge lavere end de naturligt forekommende udsving i 

grundvandsniveauet. Derfor foretager man fortrinsvis 

nedpumpning i den indre by. 

Fryser jorden 

På Nørreport, hvor bunden af metrostationen befinder 

sig i 25 meters dybde, arbejder man med endnu en 

udfordring. Når man bygger forbindelsestunnelen, 

graves der gennem vandførende sand og grus under 

S- og regionaltogsperronerne. Det sker på tværs af 

jernbanespor og mod den kommende metrostation 

ved Nørreport. På grund af de eksisterende veje og 

jernbanespor er det ikke muligt at opføre en spuns- 

væg. Derfor er der etableret en væg af frossen jord 

rundt om udgravningsområdet, der holder vandet til- 

bage, mens tunnelen udgraves ved håndkraft. 

Frysningen bliver udført ved hjælp af et køleanlæg, 

der består af kølekondensatorer og en pumpestation. 

Erfaringer fra metroprojektet har vist, at undergrun- 

den i København er velegnet til at bygge tunneler i, 

specielt har kalken vist sig at være et fremragende 

materiale at tunnelere i. Det beviser flere rekorder i 

borehastighed, der er sat på projektet som f.eks. de 

54 meter, der blev boret på 24 timer af en maskine. 

Omkring ti procent af geologien i tunnelernes 

linieføring består af aflejringer fra istiden, ler, sand og 

grus, som gør, at jorden er mere kompliceret at bore i 

end kalken. Dette oplevede tunnelingeniør Simon Tay- 

lor, da han førte tilsyn med tunnelboremaskinerne, 

mens der blev boret. 

»Nogle af de mest udfordrende strækninger i me- 

troprojektet var at passere Islands Brygge, Strand- 

lodsvej på Amager, Peblingesøen og Falkoner Allé, 

hvor tunnelboremaskinerne borede i istidslagene be- 

liggende over kalken. For at undgå sætninger på hus- 

ene, var det vigtigt hurtigt at udfylde hulrummet mel- 

lem de store tunnelringe og jorden med tunnelmørtel, 

umiddelbart efter tunnelelementerne blev monteret,« 

fortæller Simon Taylor, der har mere end 14 års erfa- 

ring med at bygge tunneler, og som har været med i 

fagtilsynet siden begyndelsen af metroprojektet. 

Dal fra istiden 

Mødet med den begravede dalstruktur ved Peblinge- 

søen, Rådhuspladsdalen, der menes at stamme fra is- 

tiden, gav også anledning til skærpet opmærksomhed. 

Dalen blev opdaget i 1969, men prøveboringer under 

udførelsen af metroen gav en øget viden om dalen. 

Strukturen består af en næsten retliniet lavning i kal- 

ken, der har været udsat for en meget kraftig erosion 

fra vand eller is. Herefter har store smeltevands- 

strømme fyldt dalen op, hovedsageligt med grus og 

efterladt en dal, der er ca. 100 meter bred og har en 

bund, der ligger 10 til 15 meter under den omkringlig- 

gende kalkoverflade. 

@ 

Da tunnelboremaskinerne skulle passere dalen, 

skete det mere end 20 meter under grundvandsspej- 

let i stærkt vandførende grusaflejringer. Arbejdet gav 

anledning til, at man måtte arbejde med stor varsom- 

hed og tage specielle forholdsregler. Da Liva som den 

første maskine begyndte at bore i dalen, opstod der 

kraftige luftbobler ved Peblingesøens overflade. Det 

var trykluft fra borehovedet, der havde fundet vej op 

til søbunden, hvor der samtidig blev dannet en lav- 

ning. For ikke at skade søens miljø og holde søvand 

og grundvand adskilt, blev lavningen forseglet med 

beton og sluttelig udbedret med den lermembran, der 

ligger i bunden af søen. 

Ingeniørgeolog Jesper D. Christensen, 

jdc@cowi.dk, eller 

senior tunnelingeniør Simon Taylor, 

sdt@orestad.dk 

@ 

www. orestadsselskabet.dk 

I øjeblikket arbejder Jesper D. Christensen (th) i et team 

på tre personer fra COWI inden for geo-området. Dette 

team arbejder tæt sammen med en stærk tunnelgruppe, 

som senioringeniør i COWI Simon Taylor (tv) er en del af. 

Foto: Morten Larsen


Metroen bliver testet 

Siden sidste sommer har man kunnet opleve metrotogene gennem- 

føre testkørsler på højbanen med de næsten færdige stationer gen- 

nem Ørestad. På et forsøgsspor, der ligger på kontrol- og vedlige- 

holdelsecentrets område på Amager, har der bl.a. været gennemført 

omfattende forsøg på at måle støj og vibrationer fra forskellige spor- 

typer. Bl.a. med baggrund i disse forsøgsresultater er der valgt den 

mest velegnede sportype. 

Til sommer er prøvekørslerne færdige over jorden, og den itali- 

enske jernbaneleverandør Ansaldo går i gang med at teste togene 

på den første strækning under jorden. Her undersøger man først og 

fremmest, om togenes dørsystemer er fuldt integrerede med de 

installerede perrondøre på den første underjordiske station, Islands 

Brygge. Senere på året bliver testkørslerne udvidet til hele den under- 

jordiske del på Amager, og i begyndelsen af næste år tester man 

metrotogene frem til Nørreport (etape 1). Endelig bliver den egent- 

lige forsøgsdrift gennemført over en tre måneders periode, hvor- 

efter driften med passagerer bliver sat i gang. Syv måneder efter 

idriftsættelsen af etape 1, bliver metroen udvidet til Frederiksberg 

(etape 2a). 

@ 

Når metroens første etape bliver indviet, vil der i alt køre 19 fører- 

løse togsæt, der hver består af tre vogne. (Hvis etape 3 til lufthavnen 

bliver vedtaget, bliver der 34 togsæt). Hele banen bliver styret fra 

kontrolrummet, der ligger i forbindelse med kontrol- og vedligeholdel- 

sescentret. Det er her, at togene bliver gjort rene, vasket, vedligeholdt 

og parkeret for natten. I kontrolrummet vil der sidde tre operatører, 

der døgnet rundt vil overvåge den automatiske drift af banen og bl.a. 

tage sig af al kommunikation via højttalere, med togstewards og evt. 

passagerer samt overvågning med kameraer på stationerne. 

tæk 

TS-transportsystem, construction manager 

Knud Rachlitz, knr@orestad.dk 

Siden sidste sommer har man 

gennemført testkørsler af metrotogene 

på højbanen i Ørestad. 

Til sommer går man i gang med 

at teste togene under jorden. 

23

24 

FAKTA OM METROEN 

COWI har en kontrakt med Ørestadsselskabet for projektledelse og 

rådgivning for bygge- og anlæg på jernbanen og har omkring 90 

mand involveret i opgaven. Ørestadsselskabets opgave er at bygge 

metroen i København og samtidig udvikle den nye bydel Ørestad på 

Amager. Det er et interessentselskab ejet af Københavns Kommune 

og Staten ved trafikministeren. 

COMET-konsortiet er totalentreprenør for metroens tunneler, un- 

dergrundsstationer og højbane. Det er et internationalt joint venture, 

som er dannet specielt til opgaven. 

Jernbaneleverandør er italienske Ansaldo, der leverer de jernba- 

netekniske anlæg og det rullende materiel. Endvidere skal Ansaldo 

drive metroen i fem år. 

Den første store opgave bliver at gøre etape 1 færdig mellem 

Amager og Nørreport. Denne etape skal åbne i oktober 2002. Etape 

2A, som går fra Nørreport til Frederiksberg, åbner i maj 2003, og se- 

nere på året åbner etape 2B fra Frederiksberg til Vanløse. Etape 3 for- 

ventes afsluttet i 2005 og vil gå fra Lergravsparken til Københavns 

Lufthavn, hvis den besluttes. 

Ruten bliver på i alt 21 km, hvoraf ti km er på højbane og 

dæmning, mens resten er i tunneler. Der bliver i alt 22 stationer. Ni 

under jorden, otte over jorden samt fem stationer på etape 3, hvis 

den vedtages. 

Kilde: Ørestadsselskabet 

Åbner 2002 

Åbner 2003 

Åbner 2005 

Vanløse 

Flintholm 

Lindevang 

Solbjerg 

Frederiksberg 

Forum 

Nørreport 

Kongens Nytorv 

Universitetet 

Rigsarkivet 

Amager Fælled 

Bella Center 

Ørestad 

Vestamager 

Metro sikret mod oversvømmelse 

Samtlige nedgange, nødudgange og ventilationsåbninger på Køben- 

havns metro er bragt op til en højde, der er 2,2 meter over dagligt 

vande. Dermed er metroen, ligesom Storebælt- og Øresundstunne- 

len, sikret mod oversvømmelser, der kan være forårsaget af den glo- 

bale opvarmning samt mod de stormflodssituationer, som man stati- 

stisk bør tage høje for. 

»Der er uenighed om, hvorvidt stigningen skyldes drivhuseffek- 

ten eller variationer i solens energiudsendelse. Men det er alminde- 

ligt accepteret, at vandet vil stige. Derfor har vi fundet det naturligt, 

at tage højde for det i anlæggelsen af metroen. Hvad angår statistisk 

højvande, har vi kigget helt tilbage til starten af vores tidsregning, 

hvorfra de første indikationer om stormfloder findes,« siger afdelings- 

chef i COWI Ole Damgaard Larsen. 

Christianshavn 

Der har ikke været store oversvømmelser i vores tid, men alene i 

1825, 1862 og 1872 oplevede man omfattende oversvømmelser af 

marker og enge omkring København. Områder, som i dag er en del af 

byen. Til det statistiske beregnede maksimale højvande på ca. 1,70 

meter har man lagt godt 0,5 meter til at sikre sig mod fremtidens 

stigning af vandstanden i verdenshavene. 

De 2,2 meter over dagligt vande vil ikke være synlige ved statio- 

nerne, idet det vil indgå på naturlig måde i udformningen af pladsen 

omkring metroens mange nedgange. 

@ 

Afdelingschef Ole Damgaard Larsen, 

odl@cowi.dk 

Amagerbro 

Lergravsparken 

Helgoland 

Amager Strand 

Femøren 

Kastrup 

Lfthavnen

på irske 

kyststrækninger 

COWI er i gang med at kystsikre 

omkring 32 kilometer jernbanestrækning 

på Irlands østkyst 

Foto: Stone Danskere 

25

26 

Sidste år vandt COWI en opgave for 

Iarnród Éireann. COWI har valgt at 

opdele projektet i ni delstrækninger, 

hvor jernbanen er tæt ved havet. 


Jernbanen på østkysten af Irland klamrer sig nogle steder fast til stej- 

le skrænter, der flere steder er over 20 meter høje. Ved Bray Head 

syd for Dublin går den gennem tunneler, som er sprængt gennem 

bjerget, og enkelte steder bryder Det Irske Havs bølger ind over jern- 

banens spor under kraftig storm. 

Siden banen blev bygget i 1850erne har vedligeholdelsen været 

begrænset. I 1890erne skete der flere afsporinger med tab af men- 

neskeliv, og togforbindelsen var afbrudt over en længere periode. Fle- 

re steder er jernbanen blevet flyttet længere ind i landet for at undgå 

skred, og der er foretaget en del reparationer bl.a. ved, at man har 

hældt beton over skråningerne. Derfor har det Irske Parlament nu be- 

sluttet, at hele jernbanenettet skal moderniseres af hensyn til infra- 

struktur og på sigt det kørende materiel. 

I skarp konkurrence med nogle af verdens førende ingeniør- 

virksomheder vandt COWI sidste år en opgave for Iarnród Éireann; 

De Irske Jernbaner. COWI har valgt at opdele projektet i ni delstræk- 

ninger, hvor jernbanen er tæt ved havet, herunder bl.a. forundersøgel- 

ser, projektering og tilsyn af Dublin Area Rapid Transit (DART) fra 

Dublin til Greystones. Projektet indebærer, at danskerne skal udføre 

et projekt for renoveringen af en række jernbanedæmninger, skrånin- 

ger, støttemure og kystsikringer med hovedvægten på en 32 kilome- 

ter lang jernbanestrækning mellem Dublin og Wicklow. Banen omfat- 

ter den travle togstrækning mellem Dublin og Bray, hvor der flere gan- 

ge i timen kører elektriske tog. 

Irland ligner Danmark 

»Opgaven er vigtig for os. Med dette projekt har vi bevæget os et syv- 

mileskridt fremad mod vores strategiske mål for at blive et af Euro- 

pas fem ledende rådgivende ingeniørfirmaer inden for vandbygnings- 

og kystsikringsopgaver,« siger afdelingschef i COWI Ole Juul Jensen. 

@ 

Det irske marked er interessant, fordi Irland er et EU-land, der i 

øjeblikket har Europas højeste investering per indbygger i infrastruk- 

tur. Men der er også andre fordele. 

»Irland minder meget om Danmark. Det er et lille land, irerne taler 

engelsk, danskere er velanskrevet, og så har de en rådgivnings- 

sektor, der er præget af små firmaer op til 400 ansatte. Præcis som 

den så ud herhjemme for 20-25 år siden,« siger Ole Juul Jensen. 

En forudsætning for, at de irske jernbaner kan sikre og udvikle 

togtrafikken er, at skinnerne og deres fundament er sikret mod ha- 

vets erosion. Et hold af geoteknikere og kysthydraulikere har derfor 

været i gang med at undersøge kystens og skråningernes tilstand, li- 

gesom de har planlagt de geotekniske undersøgelser og opmålinger 

af havbunden samt lavet numeriske modeller af bølgepåvirkningen 

på kysten i Det Irske Hav. I løbet af foråret gik COWI i gang med de- 

tailprojektering af forskellige permanente arbejder og afsluttede mid- 

lertidige reparationsarbejder. 

For de ni forskellige delstrækninger udfører COWI projekter, som 

er tilpassede de aktuelle forhold, herunder forstærkning af eksiste- 

rende konstruktioner, bygning af bølgebrydere eller parallelværker 

samt indpumpning af sand og ral, en såkaldt strandfodring på ud- 

valgte strækninger. Arbejdet udføres i faser og forventes først færdigt 

i 2010. 

Afdelingschef Ole Juul Jensen, ojj@cowi.dk

FAKTA OM PROJEKTET I IRLAND 

Til at udføre opgaven i Irland trækker COWI på sin viden fra kystsik- 

ringsprojekter fra bl.a. Liseleje, Springforbi, Nordfyn, Hornbæk, 

Saudi Arabien samt diverse medarbejderes tidligere erfaring fra man- 

ge internationale projekter. Arbejdet foregår i samarbejde med de ir- 

ske rådgivere Fehily Timoney og Thomas Garland & Partners, 

Banestyrelsen Rådgivning og DHI Vand & Miljø som underrådgivere. 

Budgettet for projektet er 62 mio. irske pund, hvilket svarer til 600 

mio. kr. 

Edenderry 

Naas 

Newbridge 

Tullow 

Navan 

Clondalkin 

Swords 

Rathdrum 

Drogheda 

Balbriggan 

Malahide 

Blackrock 

Dalkey 

Kildare Bray 

Brayhead 

Delgany Greystones 

Carlow 

Trim 

Kildare 

Naas 

Boyne 

Wicklow 

Dublin 

Wicklow 

Foto: Peter Barrow 

Fodfæste i 

Irland 

Aktiviteterne boomer i Irland, hvor COWI løser flere og flere miljøop- 

gaver. At danskerne har fået fodfæste på den grønne ø skyldes flere 

ting. Hvor irerne hovedsageligt kun har erfaring med deponering af 

affald, har danskerne en bred viden om mange teknologiske løs- 

ninger til affaldsbehandling som for eksempel genanvendelse, kom- 

postering og forbrænding. Men også inden for spildevandsrensning 

har danskerne stor erfaring fra gennemførelsen af den danske vand- 

miljøplan. Her mangler irerne kendskab til rensning for kvælstof og 

fjernelse af fosfor, som bl.a. nye EU-krav kræver gennemført i Irland. 

»Irland er interessant bl.a. fordi, EU igennem en årrække har af- 

sat mange midler til at forbedre miljøet, samtidig med at irerne selv 

har sat høje mål for at få et bedre miljø. Men da de har en begrænset 

kapacitet af miljørådgivere, har vi et forspring, fordi vi er meget læn- 

gere fremme med miljøudviklingen,« siger divisionsdirektør i COWI 

Leif Winther. 

Han mener, at perspektiverne i Irland ligger inden for gennem- 

førelsen af moderne løsninger til at håndtere og behandle affald og 

ved indførelsen af renere teknologi i industrien. Inden for spildevand 

er der et voksende krav til at udbygge nye renseanlæg og forbedre de 

eksisterende. Men COWI forventer også en række opgaver inden for 

jord- og grundvandsforurening, renere teknologi og miljøledelse. 

Inden for spildevandsrensning arbejder COWI i dag bl.a. med at 

projektere nye renseanlæg i Shanganagh-Bray i den sydlige del af 

Dublin og i Waterford County, hvor der er særlig fokus på at opret- 

holde krav til badevandskvaliteten. Danskerne er desuden med til at 

udvide et renseanlæg i Osberstown, Kildare County, hvor der er skrap- 

pe krav til fjernelse af fosfor og endelig er COWI involveret i projekter 

på Middleton renseanlæg, Cork County samt Sutton Pumping Station. 

Inden for affaldsområdet har COWI bl.a. fået en ordre på at ud- 

byde Irlands første affaldsforbrændingsanlæg. Forinden har COWI ud- 

formet en integreret affaldsplan for Stor Dublin med over en mio. ind- 

byggere. Derudover udfører COWI regionale integrerede affaldspla- 

ner for 18 irske amter, der svarer til to tredjedele af alle amter i Irland, 

de lokaliserer egnede arealer for nye affaldsdeponier i Fingal County 

nord for Dublin, moderniserer og rehabiliterer indretning og drift på 

en lang række eksisterende affaldsdeponier, herunder Ballealy de- 

poni, som modtager alt Dublins affald, udfører feasibility studier af 

forskellige teknologier til termisk behandling af affald og medvirker 

ved gennemførelse af Environmental Impact Assessments for en lang 

række affaldsdeponier. På alle de ovennævnte projekter arbejder 

COWI tæt sammen med den irske konsulent M.C. O´Sullivan. 

@ 

Divisionsdirektør Leif Winther, lw@cowi.dk 

27

28 

Hudløs 

åbenhed 

på brøker 

COWI er på vej med sit tredje videnregnskab, 

hvor virksomheden blotlægger sit 

indre for kunder og konkurrenter 


COWI er i fuld gang med sit tredje videnregnskab. Det 

er et regnskab, som på godt og ondt fortæller omverd- 

enen og medarbejderne, hvilken slags virksomhed 

COWI er, hvilke udfordringer, COWI står over for, og 

hvordan det går med at opfylde dem. 

»I videnregnskabet er vi hudløst åbne og fortæller, 

hvordan det går med at møde virksomhedens udfor- 

dringer,« siger videnledelseschef Niels-Jørgen Aagaard, 

COWI. 

»Vi måler, sætter tal på og er derfor forpligtede til 

at følge op år efter år. Hvis vi ikke lever op til vore 

egne mål, må vi forklare, hvad der gik galt, og hvor- 

dan vi vil rette det op. Vi blotlægger vort inderste over 

for kunder, konkurrenter og medarbejdere.«

Kan det ikke være farligt? 

»Rådgivning er baseret på tillid. Hvis der er af- 

stand mellem os og omverdenen, mister vi tillid. Man 

skal ikke udgive videnregnskaber, hvis man har travlt 

med at holde på hemmeligheder. Vores konkurrenter 

kan ganske vist til en vis grad kigge os i kortene. Men 

vi er jo ikke en virksomhed med produkthemmelig- 

heder. Vi er en videnvirksomhed, hvis ressourcer er 

de mennesker, der er ansat. Det er svært at kopiere. I 

øvrigt udarbejder vore konkurrenter selv videnregn- 

skaber eller noget, der ligner. Dermed lærer vi dem 

bedre at kende, og vi kan hver især udvikle vore unik- 

ke sider.« 

Hvad skal videnregnskabet bruges til? 

»COWIs videnregnskab er ved at udvikle sig fra at 

være en brochure med nogle visioner til et værktøj, 

der bruges i det daglige,« siger Niels-Jørgen Aagaard. 

»Kun en del af videnregnskabet offentliggøres. 

Vort interne videnregnskab er mere detaljeret. Vi be- 

gyndte med at udarbejde det på topniveau, men er nu 

i gang med at lave regnskab for alle divisioner og af- 

delinger, og vi udarbejder kompetenceprofiler for om- 

kring 500 medarbejdere. Senere skal alle have en 

kompetenceprofil, fordi videnregnskabet i bund og 

grund er baseret på viden om den enkelte. Det er ved 

at koble videnregnskabets indikatorer til vore strategi- 

ske mål, at vi kan lægge planer og handle menings- 

fuldt på alle niveauer.« 

»Rådgivning er baseret på tillid. Hvis der er 

afstand mellem os og omverdenen, mister 

vi tillid,« siger videnledelseschef Niels- 

Jørgen Aagaard om COWIs videnregnskab. 

»Vi kan for eksempel se, om en afdeling mangler den 

nødvendige projektledererfaring til at opfylde afdelin- 

gens mål om at håndtere et vist antal store projekter. 

Eller vi kan se, om en afdelings internationale erfaring 

skal styrkes. Og vi kan se, i hvor høj grad medarbej- 

derne lever op til succeskriterierne, der er fastlagt i 

strategien og karrieresystemet ud fra målene i viden- 

regnskabet.« 

@ 

»Videnregnskabet skal være et ledelsesredskab 

på alle niveauer,« fastslår Niels-Jørgen Aagaard. Viden- 

regnskabet bliver offentliggjort som en del af COWIs 

årsregnskab i september. 

Videnledelseschef Niels-Jørgen Aagaard, 

nja@cowi.dk 

29 

Foto: Mogens Carrebye

30 


Hun er antropolog, 

sociolog, jordemoder 

og sanitetsspecialist. 

Den professionelle 

rådgiver Jasmine A. 

Jessen har en mission 

med sit arbejde i 

den tredje verden; 

moderne metoder 

skal gå hånd i hånd 

med den lokale kultur

Jordemoder 

med en mission 


Når landsbybeboerne i Benin henter drikkevand fra vandpumperne, 

kommer de ofte direkte fra arbejdet i marken. Med deres snavsede 

fingre, fylder de vand i lerkrukkerne og lægger grønne blade øverst i 

krukken for at undgå at spilde vandet. Ofte bruger flere familiemed- 

lemmer samme krus til at drikke vandet og uden at vide det, er bakte- 

rierne spredt til hele familien. 

»Der mangler stor viden om, hvordan man undgår at forurene 

drikkevandet med snavsede hænder og blade, der er fyldt med små 

larver. Der er heller ikke mange, der ved, at det forurenede vand kan 

føre til uhelbredelige sygdomme, derfor er der brug for undervisning i 

hygiejne og sundhed,« siger sociolog og antropolog i COWI Jasmine 

A. Jessen. 

I et forsøg på at forbedre beninernes leveforhold er hun sammen 

med tre kolleger involveret i et vandforsynings- og sanitetsprojekt i 

Benin. COWI udfører projektet for omkring en million indbyggere i de- 

partementerne Bougou og Alibori i den nordlige del af Benin. Men 

hvor det tidligere handlede om at etablere så mange vandpumper 

som muligt, drejer det sig i dag om at forbedre leveforholdene for de 

lokale via adgangen til rent drikkevand og information om sundhed 

og hygiejne. Det handler ikke mere kun om kvantitet, men også om 

kvalitet. 

Føler mig privilegeret 

»Projektet foregår på befolkningens præmisser. Vi fungerer som 

rådgivere og skal ikke overtage deres rolle. På den måde får de 

større tillid til sig selv og kan beholde deres værdighed,« siger den 

49-årige Jasmine A. Jessen. 

I mere end 20 år har hun været med til at forbedre livskvaliteten 

for en lang række mennesker i den tredje verden. Som sociolog, an- 

tropolog, sanitetsspecialist og jordemoder har hun arbejdet med 

sundheds- og vandforsyningsprojekter i Vestafrika, Asien og Europa. 

I 1991 blev hun ansat i Krüger Consult, som COWI i 1996 opkøbte 

en del af (Enviroplan). I dag arbejder hun på COWIs lokalkontor i 

Odense, hvor hun bor sammen med sin danske mand og deres barn. 

Med base på Fyn tager hun ofte på korttidsmissioner til Benin, hvor 

hun i øjeblikket er engageret i vandforsyningsprojektet, bivejsprojek- 

ter og opgaver inden for landsbrugssektoren. 

»Jeg føler mig privilegeret ved at bo i Vesteuropa, hvor livskvalite- 

ten er i top, mens andre mennesker lever under dårligere forhold. 

Derfor føler jeg, at jeg må hjælpe,« forklarer Jasmine A. Jessen om 

sit engagement i den tredje verden. 

For at holde øje med at vandforsyningsprojektet i Benin skrider 

planmæssigt frem, rejser hun til Afrika et par gange om året. En af 

hendes opgaver er at udarbejde en kommunikationsstrategi og træne 

de lokale partnere i hygiejne og sundhed. Undervisningen skal moti- 

vere indbyggerne til at vedligeholde vandpumperne, og forhindre de 

lokale i at søge tilbage til det forurenede vand i søerne, når pum- 

perne er gået i stykker. Men det er ikke nogen let mission. De lokale 

skal nemlig selv betale for vandet og tage ansvaret for udviklingen i 

deres lokalområde. 

Naturlige fødsler 

»Det er svært at ændre de lokales tankegang, når de tidligere har fået 

leveret vandpumperne gratis. De fleste får en lav løn og er ikke moti- 

verede til at punge ud af egen lomme for at få rent drikkevand. Men 

hvis vi har succes med at uddanne de lokale, har vi fundet en løsning 

med at vedligeholde pumperne,« siger Jasmine A. Jessen. 

Hun blev født i Vietnam, som datter af en indisk far og en vietna- 

mesisk mor. Efter hun blev færdiguddannet som jordemoder i Frank- 

rig, fik hun arbejde på en fødeafdeling på et større hospital i Paris. 

Men hun trivedes ikke på afdelingen, hvor karrierekvinder selv plan- 

lagde, hvilken dag, de ville føde. Hun ønskede at opleve en mere na- 

turlig tilgang til fødslerne, og besluttede sig for at blive udstationeret 

som frivillig jordemoder. 

De følgende tre år boede hun i Mali i Vestafrika, hvor hun var 

med til at hjælpe omkring 900 børn til verden. Her arbejdede hun un- 

der primitive forhold i en isoleret landsby 400 kilometer nord fra ho- 

vedstaden Bamako tæt på grænsen til Mauretanien. Der var ingen 

vand i hendes hjem og ingen moderne transportmidler. For at komme 

rundt til de otte kommunale fødeklinikker i de 30 landsbyer, som hun 

jævnligt skulle besøge, måtte hun i det første stykke tid ride på en af 

landsbyens heste. Først senere fik hun en bil. Trods de barske betin- 

gelser betegner Jasmine A. Jessen i dag tiden som den bedste pe- 

riode i hendes liv. 

Oplevede ensomheden 

»Jeg oplevede ensomheden i det muslimske samfund, hvor kvinder 

ikke må gå uden for deres hjem, og jeg ikke kunne kommunikere 

31

32 

COWIs vandforsyningsprojekt 

i Benin bygger på, at 

indbyggerne selv definerer, 

hvilken form for vandforsyning, 

de er interesserede i. 

Desuden skal de gøre klart, 

hvordan de vil organisere arbejdet 

med at vedligeholde 

udstyret. Endelig skal indbyggerne 

betale tre til fem 

procent af anlægsudgifterne. 

@ 

med andre fra min egen kultur. Men årene forstærkede min person- 

lighed, og gjorde mig i stand til at modstå selv store vanskeligheder,« 

siger Jasmine A. Jessen. 

En af hendes sværeste opgaver som jordemoder i Mali var at in- 

troducere de traditionelle fødselshjælpere for vestens moderne 

hjælpemidler. For at undgå infektioner havde de fået tilsendt nye sak- 

se til at klippe navlestrengen over på de nyfødte børn. Men saksene 

var ikke nogen succes. Hovedparten af de afrikanske jordemødre var 

nemlig ældre, gigtplagede kvinder, der ikke kunne håndtere en saks. 

I stedet sendte Jasmine A. Jessen bud efter barberblade, som de 

ældre kvinder havde lettere ved at holde i hånden. Fødselshjælpere 

tog godt imod barberbladene, men forstod ikke, at de overførte bak- 

terier, når de blev brugt flere gange. Først da Jasmine A. Jessen sat- 

te sig ind i afrikanernes traditioner, opdagede hun, at de traditionelle 

jordemødre begravede moderkagen for at beskytte det nyfødte barn. 

I et forsøg på at få de traditionelle fødselshjælpere til at forstå, at de 

skulle smide de brugte barberblade væk, fortalte hun kvinderne, at 

de skulle begrave barberbladene sammen med moderkagen. Mis- 

sionen lykkedes, og i dag er antallet af infektioner faldende. 

For Jasmine A. Jessen gælder det nemlig om at forsøge at for- 

bedre afrikanernes liv på deres egne betingelser. Man skal ikke 

dømme folk, men hjælpe dem: 

»Man skal ikke tro, at man som udlænding kan komme til et ud- 

viklingsland og løse deres problemer. Det er vigtigt, at kende de lo- 

kale traditioner og skikke og forbedre deres liv på deres egne 

præmisser. Vi skal indføre de moderne metoder, men samtidig be- 

vare den lokale kultur.« 

Sociolog Jasmine A. Jessen. jia@cowi.dk 

FAKTA OM PROJEKTET I BENIN 

Projektet, der er finansieret af Danida, begyndte i 1998 og kører ind- 

til 2004. Formålet med projektet er at højne levestandarden for ind- 

byggerne i de to departementer Alibori og Borgou i det nordlige 

Benin. Det sker gennem oplysning om sundhed og hygiejne samt 

etablering af brønde, vandhaner og vandpumper i landsbyerne og la- 

triner i skoler, sundhedsklinikker og privat. 

Projektet styrker den offentlige sektor ved at gennemføre træ- 

ningsprogrammer for de regionalt ansvarlige sociologer, ingeniører og 

hydraulikere. Projektet involverer også den private sektor, både i forbin- 

delse med udførelsesarbejdet og vedligeholdelse. Kontakten til lokal- 

befolkningen foregår via NGO’er (Non Governmental Organisations). 

COWIs opgave er at undervise, støtte og rådgive de lokalt projekt- 

ansvarlige. 

GHANA 

Lake 

Volta 

BURKINA FASO 

Accra 

TOGO 

BENIN 

Lome 

Lagos 

Porto Novo 

Bight of Benin 

NIGERIA 

Foto: Privat

Forrenseanlæg som et smukt skib 

Man skulle tro, at Koldings smukke bygning, der 

består af sort beton og store glaspartier, ville 

være centrum for byens bedste kunstudstillinger. 

I stedet er der tale om Koldings moderniserede 

forrenseanlæg, der er tegnet af Lars Edmunds 

Tegnestue. 

Anlægget, som oprindeligt stammer fra 1962, 

modtager i dag regn- og spildevand fra et kloake- 

ret opland på ca. 2.700 hektar. Det overordnede 

mål med det nye anlæg er driftsikkerhed, godt ar- 

bejdsmiljø og reduktion i udledningen til Kolding 

Å. Man regner med, at udledningen af organisk 

materiale fra Kolding by til den lokale å bliver re- 

duceret med ca. 80 procent. 

Kastellet får europæisk hæder 

Efter en gennemgribende restaurering er Kastel- 

let blevet hædret med en europæisk restaure- 

ringspris fra Europa Nostra, der er en paraplyor- 

ganisation med ca. 35 deltagende lande. Medal- 

jen er givet for at have genskabt helheden i det 

indre femkantede bastionsanlæg, der bl.a. med 

Fremgang for telebusser 

Siden Lolland introducerede de første danske te- 

lebusser i 1992, har succesen bredt sig til hele 

landet. Telebusser er nemlig bedre end fast rute- 

kørsel, når der kun er en begrænset efterspørg- 

sel efter kollektiv trafik, da de dækker et større 

område og giver den enkelte passager bedre 

betjening. 

I dag har omkring 100 danske kommuner en 

eller anden form fra telebusordning. Det kan 

Foto: Jens Frederiksen 

Anlægget gør sig også bemærket ved at have et 

risteværk, hvor alt er indkapslet. Normalt er 

risteværket det mest uhumske sted på et ren- 

seanlæg. Men på Koldings forrenseanlæg er ar- 

anlæggelsen af Frihavnen i 1892 blev skæmmet 

af en vej- og jernbaneforbindelse tværs gennem 

Kastellet. 

Forsvarets Bygningstjeneste har været byg- 

herre for retableringsarbejdet, der sluttede i 

efteråret 1999, ligesom de har været ansvarlige 

for projektering i samarbejde med COWI og med 

Højgaard og Schultz som hovedentreprenør. Re- 

noveringen er sket i overensstemmelse med de 

oprindelige tegninger og opmålinger. Dermed 

fremstår de centrale voldanlæg i dag stort set, 

som den hollandske ingeniør Henrik Rüse an- 

lagde dem i perioden mellem 1662-67 som 

»Citadellet Frederikshavn«, den nordlige afslut- 

ning på Københavns bybefæstning. Allerede den 

28. oktober 1664 kunne fire kompagnier rykke 

ind på Kastellet, og denne dato højtideligholdes 

hvert år med rundvisninger og arrangementer. 

Blandt andet kører vindmøllen på Kongens Ba- 

stion, og der salutteres fra Prinsessens Bastion. 

@ 

Projektleder Boie Boisen, bb@cowi.dk 

være f.eks. telebusser, der kører en gang om 

ugen eller telebusser, der kører regelmæssigt i 

landområder. Der findes desuden bybustaxi- 

ordninger, hvor man bruger konceptet i situatio- 

ner, hvor den traditionelle bybus ikke har stabile 

passagertal som i aften-, weekend og formid- 

dagstimerne. 

COWI har været med til at udvikle idéerne til 

telebusser og arbejder især med løsninger på 

bejdsmiljøet og hygiejnen så stor, at man i teo- 

rien kunne spise frokost på anlægget. 

@ 

Gruppeleder Thomas Faarbæk, thf@cowi.dk 

IT-fyrtårnet lyser i Aalborg 

Borgere, uddannelsessektor, den offentlige for- 

valtning og erhvervslivet i Aalborg kan glæde sig 

til nogle digitale overraskelser de næste tre år. 

Som led i den IT- og telepolitiske handlingsplan 

har regeringen udpeget Nordjylland til digitalt IT- 

fyrtårn: Det Digitale Nordjylland. Fra 2001 og 

frem til 2003 vil Forskningsministeriet investere 

170 mio. kr. i det nordjyske IT-Fyrtårn. Hertil kom- 

mer lokal medfinansiering fra offentlige og pri- 

vate virksomheder på 340 mio. kr. 

Det overordnede formål med Det Digitale 

Nordjylland er at skabe fremtidens netværks- 

samfund og i praksis afprøve forsøg med fremti- 

dens IT-samfund. Et af projekterne under temaet 

»Digital Forvaltning« er Det aktive Aalborgkort, 

som skal stille lettilgængelige geografiske og 

ejendomsrelaterede informationer til rådighed 

hele døgnet i Aalborg Kommune. 

Projektet udføres i samarbejde mellem COWI, 

Aalborg Kommune, InformiGIS og SAS Institute. 

@ Projektleder Jørgen Pedersen, jp@cowi.dk 

www.detgigitalenordjylland.dk 

@ 

kommunalt niveau, der integrerer dele af den 

lukkede, kommunalt betalte kørsel (f.eks. læge- 

og ældrekørsel) i en samlet kollektiv trafikplan, 

der blander telebusbetjening og traditionel rute- 

og køreplanlagt kørsel. Derved opnår kom- 

munerne en optimal udnyttelse af ressourcerne. 

@ 

Gruppeleder Klaus Meulengracht-Madsen, 

kmm@cowi.dk 

Foto: Privat 

33

34 

Global indsats mod 

»det beskidte dusin« 

De første skridt er taget til en verdensomspændende 

indsats mod 12 alvorlige 

miljøgifte 


I maj 2001 underskrives en international konvention i 

Stockholm, som skal gøre verden til et sundere og re- 

nere sted at opholde sig. Med konventionen skal der 

sættes en global stopper for landbrugets anvendelse 

af de mest farlige bekæmpelsesmidler og for industri- 

ens brug og udledning af stofferne PCB, dioxin og 

furan. 

Der er tale om en verdensomspændende indsats 

mod 12 af de sværest nedbrydelige organiske stoffer, 

såkaldte POP-giftstoffer (Persistent Organic Pollutants). 

En indsats, som har været forberedt i årevis, og som 

underskrifterne i Stockholm nu sætter fart og fokus på. 

Det var målinger af POP’er i bl.a. arktiske egne, 

langt fra landbrug og industri, der førte til erkendelse 

af, at der er tale om et problem, som hele verden må 

samarbejde om at løse. Løsningsmodellen er den 

samme som i de globale aftaler om klimaforandringer 

og beskyttelse af ozonlaget, hvor fx. Montreal Proto- 

kollen der forbyder brug af visse kemiske stoffer, bl.a. 

CFC’er, som påvirker klima og ozonlag, har vist sin ef- 

fekt gennem de seneste 14 år. 

»Montreal Protokollen har været en succes, og 

derfor er der god grund til at benytte samme frem- 

gangsmåde i Stockholm Konventionen,« siger afde- 

lingschef Claus Hvashøj Jørgensen, COWI. 

Succesen med udfasning af CFC’er skyldes primært, 

at man gav de svagest stillede lande en »gulerod« i 

form af teknisk og økonomisk bistand til begrænsning 

af brugen af CFC’er. 27 lande, blandt andre Danmark, 

etablerede en global miljøfond, som sammen med en 

fond etableret direkte under Montreal Protokollen har 

støttet miljøprojekter i ulande og Central- og Øst- 

europa. 

Eksporteret unoderne 

»Det er den vestlige verden, der har opfundet 

POP’erne og brugt dem i industri og landbrug i årevis. 

Siden 60erne har Vesten i stigende grad erkendt, at 

POP’erne har kedelige sundheds- og miljøeffekter, at 

de er langsomt nedbrydelige, at de ophobes i fødekæ- 

derne og kan føre til sterilitet og kræft,« fortæller civil- 

ingeniør Jesper Kjølholt, COWI. De farligste pesticider 

som for eksempel DDT og PCB’erne er nu forbudt i de 

fleste vestlige lande, hvor man også arbejder intenst 

på at nedbringe udslippet af dioxin fra forbrænding af 

affald med bl.a. PVC-plastik. 

Vesten har så at sige eksporteret unoderne til 

ulande og Central- og Østeuropa, hvor brugen af 

POP’er stadig er udbredt, og hvor problemer med af- 

skaffelse af affaldsstofferne hober sig op. Når proble- 

met nu skal løses globalt, er Vesten derfor nødt til at 

engagere sig teknisk og økonomisk. 

Kortlægning 

Danmark er i fuld gang med dette arbejde. Miljøstyrel- 

sen via DANCEE og DANCED har gennem flere år ak- 

tivt forberedt rammerne for en støtteindsats i De Bal- 

tiske Lande, Østeuropa Sydøstasien og det Sydlige 

Afrika. På baggrund af lang erfaring på området, her- 

under erfaringer med at etablere og evaluere ram- 

merne for Montreal Protokollen, er COWI valgt til at 

udføre en del af dette arbejde. 

COWI arbejder med POP-problematikken på flere 

felter. Således har COWI kortlagt de danske udslip af 

dioxin fra affaldsforbrænding, stål- og aluminiumsval- 

seværker, brændeovne m.m. Erfaringerne fra Danmark 

benyttes nu i tilsvarende kortlægninger i Østeuropa 

og Sydøstasien. 

Siden 1992 har COWI haft fokus på forbrug og op- 

hobning af giftstoffer i Østeuropa. COWI i Vejle har 

specialiseret sig i massestrømsanalyser, som afslører 

hvorfra en given forurening stammer, og ad hvilke veje 

den vandrer. Analyserne danner den nødvendige bag- 

grund for beslutninger om, hvor og hvordan giftstof- 

ferne kan findes og fjernes. Metoden bruges for øje-

likket i flere projekter i De Baltiske Lande og den vest- 

lige del af Rusland. I Hviderusland, Ukraine og Letland 

er COWI involveret i projekter, der omhandler bort- 

skaffelse af gamle oplagrede insektgifte (pesticider). 

Helhedsbillede 

»Vi forestår en halv snes POP-projekter rundt omkring 

i verden, også i Afrika og Sydøstasien. De helt store 

projekter ligger i Central- og Østeuropa, som i lyset af 

deres kommende optagelse i EU, har fokus på miljø- 

et,« fortæller projektchef Jesper Skaarup, COWI. 

De mange projekter med forskellige geografisk 

placering og indfaldsvinkel er baggrund for, at COWI 

nu har dannet et uformelt netværk, hvor man forsøger 

at skabe et helhedsbillede af området. 

»Der er i dag ingen, som har det forkromede over- 

blik over POP-situationen på verdensplan,« siger Jes- 

per Skaarup. »Det forsøger vi at få, så vi kan stille kva- 

lificerede forslag til en styret indsats.« Jesper Kjølholt 

understreger, at det helhedsbillede, der skal skabes, 

skal være fremadrettet: 

»Med vedtagelsen om at begrænse brug og udslip 

af »det beskidte dusin« har man taget hul på en pro- 

blematik, der omfatter flere hundrede stoffer. »Det be- 

skidte dusin« er udtryk for den laveste fællesnævner, 

der kunne skabes global enighed om. Det er kemika- 

lier, som ikke længere har den store økonomiske be- 

tydning i Vesten, fordi brugen af dem er begrænset. 

Lidt efter lidt må det forventes at der vil blive optaget 

flere og flere stoffer på forbudslisten. Diskussionen 

om, hvilke stoffer der skal forbydes næste gang, er 

der politisk sprængstof i. Det samme gælder i øvrigt 

diskussionen om, hvordan vi bortskaffer giftlagrene. 

Mange af insektgiftene kan brændes. Men det vil 

medføre fornyet udslip af fx. dioxin. Derfor skal det 

nøje overvejes i hvert enkelt tilfælde, om lagrene af 

giftstoffer gør mindre skade, der hvor de ligger, end 

hvis man brænder dem af. Alternativt skal der forskes 

og gennemføres tekniske studier af alternative ikke- 

forbrændingsbaserede teknologier.« 

Afdelingschef Claus Hvashøj Jørgensen, 

@ chj@cowi.dk 

Projektchef Jesper Skaarup, jss@cowi.dk 

@ 

Her er de største dioxinkilder 

Affaldsforbrænding 

11- 42 gram 

Afbrænding af halm og træ 

0, 73- 41 gram 

Stål- og aluminiumssmelteværker 

1,3- 5,6 gram 

Kulkraft 

0,4- 2,3 gram 

Afdampning fra 

PCP-behandlet træ 

0,5- 26 gram 

Brande 

0,5- 20 gram 

Bål 

0,03-6,5 gram 

Trafik 

1,3- 1,7 gram 

Afbrænding af 

farligt affald 

2,2- 2,7 gram 

En lokal 

strategi 

Stockholm Konventionens forbud mod 12 alvorlige 

miljøgifte nødvendiggør en dansk strategi for, hvordan 

Danmark vil støtte ulande og lande i Central- og 

Østeuropa i at overholde konventionen. 

Miljøstyrelsen er for tiden ved at evaluere sin hidti- 

dige strategi på fx. pesticid projekter i Central og 

Østeuropa med hjælp fra COWI, som rådgiver styrel- 

sen på 3 områder: 

• bagudrettet: hvordan får Østlandende fjernet de 

hundrede tusinde tons giftstoffer, der allerede er 

oplagret? 

• fremadrettet: hvordan sikrer man, at de fremover 

bruger mindre farlige giftstoffer? 

• administrativt: hvordan hjælper man disse lande 

med at få etableret bæredygtige administrative 

systemer, der sikrer godkendelsesprocedurer og 

affaldshåndtering? 

En global 

strategi 

De rigeste lande skal hjælpe de svagest stillede lande 

med at overholde Stockholm Konventionen. Derfor 

har DANCED besluttet sammen med Verdensbanken 

at udarbejde et oplæg til globale guidelines for natio- 

nale implementeringsplaner som skal afdække POP 

problematikkerne i de enkelte lande og forberede lan- 

dende til at kunne gennemføre Konventionen og ikke 

mindst forberede sig på de fremtidige udfordringer 

med flere forbudte stoffer. Det er COWI, som udarbej- 

der udkast til disse guidelines sammen med Verdens- 

banken og DANCED. »Der er tale om en vejledning for 

de skridt og aktiviteter, de enkelte lande skal gennem- 

føre for at kunne overholde Konventionen nationalt og 

med de mindst mulige omkostninger. Samtidig vil 

Konventionens krav om sådanne nationale handlings- 

planer formodentlig også blive brugt som en betin- 

gelse for at landene kan få teknisk og økonomisk 

hjælp til at overholde Konventionen,« udtaler projektle- 

der Erik Brander. 

35

36 

Danske organisationer 

skal hjælpe Eritrea med 

at gøre landbrugsområde 

beboeligt 

Minutiøs minerydning 


Området mellem Eritrea og Etiopien er som en tikkende bombe. Efter 

den eritreanske befrielseskrig skønner FN, at der ligger mellem en 

halv og en hel million miner og op mod tre millioner stykker ueksplo- 

deret ammunition i en 25 kilometer lang zone mellem de to lande. 

Det indbefatter de miner, der er lagt ud i forbindelse med den sene- 

ste strid mellem de to lande. 

Situationen er særlig ømfindtlig, da op mod 500.000 flygtninge i 

dag venter på at vende hjem til grænseområdet for at dyrke jorden, 

der udgør Eritreas mest frugtbare landbrugsjord. 

Men efter Eritrea og Etiopien sidste år indgik en fredsaftale, er 

der nu håb for, at flygtningene kan vende hjem. Det kræver dog, at 

militæret rykker tilbage fra hver deres side af grænsen, og at man 

fjerner minerne og ueksploderet ammunition. Som led i forberedel- 

serne til det vil de to humanitære organisationer Folkekirkens Nødhjælp 

og Danish Demining Group, der hører under Dansk Flygtningehjælp, 

uddanne eritreere i hvordan man afgrænser mineproblemerne, hvor- 

dan man fjerner ueksploderet ammunition, og hvordan man gennem- 

fører den egentlige minerydning. 

»I første omgang drejer det sig ikke så meget om at fjerne minerne, 

da det er en meget langsommelig opgave. Det handler mere om en 

humanitær mineaktion. Det vil sige, at man lokaliserer minerne og 

indskrænker de områder, hvor de lokale kan bevæge sig, så de hur- 

tigst muligt kan vende hjem og dyrke området,« siger projektleder i 

COWI Henrik Brade Johansen. 

@ 

COWI og Farum Kasernes Danish Demining Centre har for Da- 

nida vurderet minerydningsprojekterne. Projektteamet indstillede Da- 

nida til at støtte de to projekter, bl.a. fordi de begge bygger på en hur- 

tig indsats. I april gik de to danske nødhjælpsorganisationer i gang 

med at uddanne lokale mineryddere. Mens Folkekirkens Nødhjælp 

oplærer ca. 150 lokale mineryddere i større teams på 30-40 mand, 

der minutiøst skal rydde det sprængfarlige materiale, arbejder Da- 

nish Demining Group på at træne mindre grupper og oprette udryk- 

ningstjenester, der vurderer minefaren. 

FN skønner, at der ligger mellem en halv og en 

hel million miner i området mellem Eritrea og 

Etiopien. Nu skal danske hjælpeorganisationer 

hjælpe med at fjerne dem. 

Projektleder Henrik Brade Johansen, hrj@cowi.dk 

Foto: Mike Kollöffel/ BAM

COWIfeature nr. 3 2001 DK.pdf

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?