Modernisering til debat Alene til Danmark Det var på Torvet i ... - Elbo
Modernisering til debat Alene til Danmark Det var på Torvet i ... - Elbo
Modernisering til debat Alene til Danmark Det var på Torvet i ... - Elbo
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Modernisering</strong> <strong>til</strong> <strong>debat</strong><br />
Psykologer har i stort antal deltaget<br />
i <strong>debat</strong>ten om modernisering<br />
af praksisoverenskomsten.<br />
SIDE 10<br />
19. oktober 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening<br />
Se hvilket<br />
menneske<br />
<strong>Alene</strong> <strong>til</strong> <strong>Danmark</strong><br />
En kommunes erfaringer med at<br />
hjælpe uledsagede mindreårige<br />
flygtninge <strong>til</strong> et nyt liv.<br />
SIDE 10 & 14<br />
Hvor langt holder de naturvidenskabelige principper,<br />
når man forlanger evidens i psykoterapi?<br />
<strong>Det</strong> <strong>var</strong> <strong>på</strong> <strong>Torvet</strong> i Rønne<br />
Om et koldblodigt cykeltyveri,<br />
en engelsktalende kvinde og den<br />
virkelighed, vi konstruerer.<br />
SIDE 18<br />
17<br />
SIDE 4
› LEDER<br />
<strong>Det</strong> er sund fornuft og fin etik, at et barn, der har<br />
været offer for seksuelt misbrug, ikke også må<br />
blive offer for en mislykket psykosocial indsats.<strong>Modernisering</strong><br />
<strong>til</strong> <strong>debat</strong><br />
Psykologer har i stort antal deltaget<br />
i <strong>debat</strong>ten om modernisering<br />
af praksisoverenskomsten.<br />
Med barnet i centrum<br />
M<br />
ange steder i udlandet har man gjort erfaringer med børnehuse, altså<br />
institutioner, som <strong>på</strong> tværs af fag og sektorer kan yde støtte <strong>til</strong> særligt<br />
udsatte børn, hvor den enkelte faggruppe eller sektor kommer <strong>til</strong> kort.<br />
Og nu bliver børnehusene måske en realitet i <strong>Danmark</strong>. I en netop udkommet<br />
rapport anbefaler en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, at kommunerne i hver af<br />
de fem regioner etablerer og driver fælles børnehuse som en del af indsatsen i sager om<br />
overgreb mod børn.<br />
I børnehusene vil man skulle håndtere sager, hvor der er behov for et samarbejde<br />
mellem kommune, politi og sundhedsvæsen. Indsatsen i børnehuset kan fx bestå af<br />
børnefaglig, psykosocial eller psykologisk undersøgelse, udredning og behandling samt<br />
krisestøtte <strong>til</strong> barnets nære relationer.<br />
Ud fra et både fagligt og medmenneskeligt synspunkt leverer rapporten opløftende<br />
læsning. <strong>Det</strong> er indsatsen over for barnet og dets familie, som vægtes, og ikke – som<br />
man kunne have frygtet – hensynet <strong>til</strong> opklaring af sagen, henholdsvis en medicinsk<br />
problemforståelse. Overgreb <strong>på</strong> et barn er nemlig et psykosocialt problem og ikke et<br />
sundhedsfagligt. De psykiske skader og følgevirkninger i kølvandet <strong>på</strong> overgrebene vejer<br />
langt tungere end de fysiske.<br />
Børnehustanken forudsætter, at man etablerer sig i en kultur,<br />
hvor institutioner <strong>på</strong> tværs af regioner og kommuner samarbejder.<br />
<strong>Det</strong> giver den tværfaglige indsats bedre vilkår end i et<br />
mere konventionelt regi, hvor der ofte er tale om hensigtserklæringer,<br />
som ikke realiseres <strong>på</strong> grund af kassetænkning<br />
i instansernes kamp om pengene. <strong>Det</strong> er sund fornuft<br />
og fin etik, at et barn, der har været offer for eksempelvis<br />
seksuelt misbrug, ikke også må blive offer for en<br />
mislykket psykosocial indsats.<br />
Anbefalingerne bør give inspiration <strong>til</strong> opstramning af<br />
også servicelovens <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> disse børn. Loven <strong>til</strong>lader<br />
fortsat børnefaglige undersøgelser <strong>på</strong> et tyndt fagligt<br />
grundlag. Da den obligatoriske handleplan blandt andet<br />
lægger den børnefaglige undersøgelse <strong>til</strong> grund, burde<br />
vi nu nå der<strong>til</strong>, hvor disse undersøgelser alene kan gennemføres<br />
af autoriserede psykologer med en baggrund<br />
inden for sager om misbrug eller vold<br />
mod børn. Ellers bliver handleplanen derefter.<br />
Eva Secher Mathiasen,<br />
formand for Dansk Psykolog Forening<br />
SIDE 10<br />
19. oktober 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening<br />
Se hvilket<br />
menneske<br />
Hvor langt holder de naturvidenskabelige principper,<br />
når man forlanger evidens i psykoterapi?<br />
<strong>Alene</strong> <strong>til</strong> <strong>Danmark</strong><br />
<strong>Det</strong> <strong>var</strong> <strong>på</strong> <strong>Torvet</strong> i Rønne<br />
En kommunes erfaringer med at<br />
Om et koldblodigt cykeltyveri,<br />
hjælpe uledsagede mindreårige<br />
en engelsktalende kvinde og den<br />
flygtninge <strong>til</strong> et nyt liv.<br />
virkelighed, vi konstruerer.<br />
SIDE 10 & 14<br />
SIDE 18<br />
Medlemsblad for<br />
Dansk Psykolog Forening<br />
Dansk Psykolog Forening<br />
Stockholmsgade 27,<br />
2100 København Ø.<br />
Tlf. 35 26 99 55.<br />
E-mail: dp@dp.dk<br />
www.danskpsykologforening.dk<br />
Psykolog Nyt<br />
Stockholmsgade 27,<br />
2100 København Ø.<br />
Tlf. 35 26 99 55.<br />
E-mail: p-nyt@dp.dk<br />
Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.<br />
Redaktion:<br />
Claus Wennermark, ansv. redaktør<br />
Jørgen Carl, redaktør<br />
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer<br />
DK ISSN: 0901-7089<br />
Layout og Tryk:<br />
Jørn Thomsen <strong>Elbo</strong> A/S<br />
Trykt med vegetabilske farver<br />
<strong>på</strong> miljøgodkendt papir<br />
Oplag:<br />
Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex.<br />
Trykoplag: 10.000 ex.<br />
Medlem af Danske Specialmedier<br />
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke<br />
nødvendigvis redaktionens eller foreningens<br />
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret<br />
<strong>til</strong> at afvise, forkorte eller redigere indsendte<br />
artikler. Redaktionen <strong>på</strong>tager sig ikke<br />
ans<strong>var</strong> for artikler, der indsendes uopfordret.<br />
Forside: COLOURBOX<br />
NYT: Annoncer 2012<br />
Job- og tekstsideannoncer mv.:<br />
DG Media, tlf. 3370 7694, epost@dgmedia.dk<br />
Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet<br />
Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):<br />
Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06<br />
www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’<br />
Abonnement/2012: 1.250 kr. + moms.<br />
Deadline (kl. 12)<br />
Nr. Deadline Udgivelse<br />
18 22/10 9/11<br />
19 5/11 23/11<br />
20 19/11 7/12<br />
17<br />
SIDE 4
› I KORT FORM<br />
Stor a-kasse fusion<br />
Akademikernes A-kasse (AAK) med<br />
95.000 medlemmer og Ingeniørernes<br />
A-kasse (IAK) med 75.000 medlemmer<br />
har besluttet at fusionere. Fusionen, som<br />
skaber <strong>Danmark</strong>s største a-kasse for højtuddannede,<br />
er en realitet fra den 1. juli<br />
2013.<br />
Baggrunden for fusionen er ikke nød,<br />
understreger AAK og IAK i en fælles<br />
pressemeddelelse, idet begge a-kasser er i<br />
Fokus <strong>på</strong> recovery<br />
vækst. Omvendt lægges der heller ikke<br />
skjul <strong>på</strong> de økonomiske fordele ved at slå<br />
a-kasserne sammen, forene to administrationer,<br />
benytte et fælles it-system osv.<br />
- Ved at være én stor a-kasse tror vi<br />
<strong>på</strong>, at vi bedre kan fremtidssikre vores<br />
organisation <strong>til</strong> at være <strong>på</strong> forkant og<br />
imødekomme de krav, som vi bliver mødt<br />
med. Eksempelvis i form af ændret lovgivning<br />
og i forhold <strong>til</strong> de vilkår, der præ-<br />
Hjemmesidens navn er lidt en vittighed: www.skizofre9<strong>til</strong>5.dk. Sig det højt! Under navnet er siden<br />
dog i enhver henseende seriøs – med sit fokus <strong>på</strong>, hvordan professionelle bedst hjælper mennesker<br />
med skizofreni. En af hjemmesidens fire målgrupper er ansatte i psykiatrien, og her er emnet især<br />
recovery – og personalets manglende opmærksomhed <strong>på</strong> det i dialogen med patienterne.<br />
Initiativtager er PsykiatriFonden, og siden er blevet <strong>til</strong> i tæt dialog med et panel af læger, sygeplejersker<br />
og mennesker med skizofreni. Et af hovedbudskaberne er netop, at ansatte i psykiatrien<br />
bør tale meget mere med skizofrenipatienter om recovery.<br />
På hjemmesiden fortæller tidligere patienter om, hvordan netop håbet om at komme sig har<br />
hjulpet dem. Siden fortæller også om den stigmatisering, som mennesker med skizofreni oplever.<br />
En spørgeundersøgelse foretaget <strong>på</strong> to psykiatriske afdelinger viser, at læger og andre ansatte selv<br />
ville være <strong>til</strong>bageholdende med at fortælle det <strong>til</strong> kolleger, hvis de blev ramt af skizofreni.<br />
Endelig fortæller hjemmesiden om OPUS – det specialiserede <strong>til</strong>bud om behandling af unge<br />
med psykose – og værdien af sammenhængende behandlingsforløb.<br />
jc<br />
ger vores medlemmers arbejdsmarked,<br />
som også er under konstant forandring,<br />
hedder det i pressemeddelelsen.<br />
Den langt overvejende del af de offentligt<br />
ansatte psykologer er i dag medlem<br />
af AAK.<br />
jc<br />
Hvor godt <strong>var</strong> kurset?<br />
10.000!<br />
Vi skal ikke prale, men må<br />
omvendt huske at markere<br />
de milepæle, vi passerer.<br />
Således anser Psykolog<br />
Nyt sig ikke længere for at<br />
være et lille blad, men et<br />
mellemstort. I den udgave,<br />
der udkom den 5. oktober<br />
2012, nåede trykoplaget<br />
for første gang 10.000.<br />
Red.<br />
Dansk Psykolog Forening udvikler løbende sine kurser, blandt andet sker<br />
det <strong>på</strong> baggrund af kursisternes evalueringer. Som noget nyt gøres evalueringerne<br />
nu <strong>til</strong>gængelige for medlemmerne i ’Mit DP’. Du kan se evalueringen<br />
af hvert enkelt kursus <strong>på</strong> selve kursusbeskrivelsen, når du i forbindelse<br />
med <strong>til</strong>meldingen logger ind i ’Mit DP’.<br />
Evalueringerne fra 2012 gøres <strong>til</strong>gængelige fra og med udgivelsen af Kursusprogram<br />
2013. Fremover lægges evalueringerne <strong>på</strong> efter kursusafslutning.<br />
Der vil dog kun være <strong>til</strong>gængelig evaluering, hvis der er tale om genoplag af<br />
kurser fra 2012 med samme kursusindhold og samme underviser(e).<br />
Kursusudvalgets beslutning om synlige evalueringer sker <strong>på</strong> baggrund af<br />
en generalforsamlingsbeslutning i marts 2010.<br />
nl<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 3
› EVIDENS<br />
Hvad er et menneske? Så dybt<br />
skal spørgsmålet s<strong>til</strong>les, før vi<br />
kan forholde os endegyldigt <strong>til</strong><br />
&kravet om evidens i psykoterapi.<br />
Artiklen går om bord i molekyler<br />
Psykoterapi<br />
og menneskelige ytringer.<br />
videnskabelighed<br />
E<br />
vidensbevægelsen er baseret <strong>på</strong> eksperimentelle metoder,<br />
som behandler psykoterapi parallelt med farmakologisk<br />
forskning (Busch 2011; Wampold 2001). <strong>Det</strong>te biomedicinske<br />
paradigme tager udgangspunkt i en sammenhæng mellem symptomer<br />
og neurokemiske processer, hvor der er tale om kausale relationer<br />
mellem molekyler. Alle andre faktorer søges kontrolleret eller<br />
udelukket, hvilket opnås ved kontrollerede, blindede eksperimenter,<br />
hvor et stort antal ensartede forsøgsdeltagere udsættes for<br />
samme procedure og der laves statistiske analyser <strong>på</strong> resultaterne.<br />
Når denne metode anvendes <strong>på</strong> psykoterapi, indebærer det visse<br />
antagelser: At psykoterapi består i, at en behandler administrerer en<br />
specifik intervention. At der er en specifik virksom ingrediens <strong>på</strong> tværs<br />
af kontekst. At denne ingrediens har en kausal virkning. At der findes<br />
specifikke psykoterapeutiske interventioner, som kan matches <strong>til</strong> specifikke<br />
symptomer eller symptomets underliggende årsag.<br />
Antagelsen om, at en samtale kan forstås parallelt <strong>til</strong> at <strong>til</strong>sætte<br />
et molekyle <strong>til</strong> en organisme, indebærer, at specifikke ytringer har<br />
specifikke virkninger i hjernen, således at man kan fores<strong>til</strong>le sig, at<br />
jeg kunne ops<strong>til</strong>le en række ytringer, som under de rette betingelser<br />
ville medføre bestemte forandringer i hjernen <strong>på</strong> en patient.<br />
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />
Sprog har dog ikke en formel, fastlagt betydning uafhængigt<br />
af kontekst. Sprog er et spørgsmål om mening og fortolkning, sprog<br />
udtrykker ikke direkte specifikke kognitive eller neurale processer,<br />
og sprog er ikke blot en beskrivelse af verden (Harré 1998;<br />
Harré 2005). Ytringen ”Jeg er tørstig” kan henvise <strong>til</strong> en kropslig<br />
fornemmelse, men den kan også være en invitation <strong>til</strong> at drikke en<br />
øl eller klandre en anden for manglende gæstfrihed eller gavmildhed,<br />
ja – ytringen kan også være en kommentar angående vejret.<br />
Der er ikke en fast, iboende betydning, som denne ytring har <strong>på</strong><br />
tværs af kontekster.<br />
Molekyler har ikke motiver<br />
I molekylernes verden findes ingen mening eller normer – forhold,<br />
der karakteriserer sprog. <strong>Det</strong> eneste ved ytringer, som kan <strong>til</strong>skrives<br />
kausal kraft <strong>på</strong> molekylært niveau, er elektrokemisk aktivitet i<br />
celler og bevægelse af luftens molekyler. Der er ingen mening i<br />
denne proces. Fra molekyler <strong>til</strong> sprog er der et spring, som indebærer<br />
et skift fra naturvidenskab <strong>til</strong> humaniora. Fordi sprog ikke<br />
består af afgrænsede procedurer, som har en fast mening, kan samtale<br />
ikke forstås som ”administration af interventioner”.
En samtale er en forhandling om mening, identitet og magt,<br />
som udspiller sig mellem aktører i en specifik social kontekst, i en<br />
større kulturel kontekst. <strong>Det</strong> er forbundet med en symbolsk, kulturelt<br />
skabt verden af mening og normer, som ikke kan indføres<br />
under et kausalt paradigme. Molekyler har ikke motiver, holdninger,<br />
rettigheder, og deres forhold <strong>til</strong> andre molekyler er ikke et<br />
spørgsmål om mening. Ytringer er heller ikke uafhængige af, hvem<br />
der siger dem, eller hvem der hører dem.<br />
Personer er de relevante grundenheder i en samtale, ikke molekyler<br />
(Harré 1998). Men gennem randomisering, kontrol og statistisk/matematisk<br />
bearbejdning fremtræder ”terapeuten” og ”patienten”<br />
som faste, gennemsnitlige, abstrakte og dekontekstualiserede<br />
størrelser, omskabt i molekylets billede, hvorved intentioner,<br />
mening, identitet og magt bortfalder. Ligeledes fortolkes samtalen<br />
som en udveksling af specifikt meningsindhold, så at bestemte udsagn<br />
har bestemte betydninger, som bestemmes af de formaliserede<br />
spørgsmål deltagerne s<strong>til</strong>les.<br />
Kompleks meningsskabelse omsættes derved <strong>til</strong> faste kategorier,<br />
som <strong>til</strong>skrives en fast mening <strong>på</strong> tværs af samtaler og aktører.<br />
Der foretages herved for både aktører og samtalens indhold en se-<br />
lektiv abstraktion og generalisering <strong>på</strong> forskerens præmisser. <strong>Det</strong>te<br />
kan næppe kaldes en objektiv beskrivelse af den terapeutiske samtales<br />
virkelighed (Chapman 2012).<br />
Ifølge Wampold (2001) er den biomedicinske forståelse af psykoterapi<br />
der<strong>til</strong> problematisk, fordi dens metoder i høj grad er udviklet<br />
<strong>til</strong> at ekskludere psykologiske faktorer (fx placebo) ud fra en<br />
dualistisk skelnen mellem psyke og krop.<br />
<strong>Det</strong>te skel mellem fysiske, farmakologiske processer og psykologiske<br />
processer mister sin mening, når man vil foretage et lignende<br />
skel over for en behandling, hvor alle de processer, man forsøger<br />
at kontrollere, hører <strong>til</strong> inden for det felt, den biomedicinske<br />
models metoder skal udelukke. Hvad angår psykoterapi, findes der<br />
ingen meningsfuld ækvivalent <strong>til</strong> placebo, og dobbeltblindede studier<br />
er principielt umulige, da man ikke kan holde hverken terapeut<br />
eller patient uvidende om, hvilken behandling de får, idet forståelse<br />
og aktiv involvering er en central del af behandlingen<br />
(Chapman 2012). Studier af faktorer i effekt af psykoterapi finder<br />
desuden, at terapeutens trofasthed over for, og tro <strong>på</strong>, sin metode<br />
har langt større betydning, end hvilken metode der anvendes<br />
(Wampold 2002).<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 5<br />
mODELFOTOS: COLOuRbOx
Ytringer og hjerneaktivitet<br />
Ud fra en naturvidenskabelig <strong>til</strong>gang skulle man antage, at nogle teorier<br />
(måske ligefrem kun én) om psykoterapeutisk behandling af<br />
psykiske problemer i højere grad end andre beskriver sandheden<br />
om, hvordan mennesker fungerer, og hvordan de forandres. Følgelig<br />
bør den sande teori findes, dvs. den teori, hvis metoder viser størst<br />
effekt <strong>på</strong> et specifikt problem. På ægte biomedicinsk vis taler man<br />
ligefrem om nødvendigheden af at udvikle psykoterapeutiske teknikker<br />
med større ”specificitet” over for bestemte symptomer og lidelser.<br />
En slags jagt efter de magiske ord, der præcis rammer depressionens<br />
underliggende årsag, som når man stræber efter at finde det<br />
molekyle der rammer præcis de rette receptorer i hjernen.<br />
Disse antagelser er problematiske af flere årsager. En ytring forårsager<br />
ikke en anden, sådan som et molekyle kan forårsage en virkning,<br />
når det møder et andet. Forskellen <strong>på</strong> ytringer og hjerneaktivitet<br />
er ikke blot et spørgsmål om parallelle måder at beskrive det<br />
samme <strong>på</strong>, men hviler <strong>på</strong> forskellige udgangspunkter. Vi kan fortælle<br />
molekylets virkningshistorie eller historien om personernes<br />
forhandling af mening, men vi kan ikke betragte dem som den samme<br />
historie (Harré 1998).<br />
Yderligere tyder megen forskning inden for den forskningstradition,<br />
evidensbevægelsen støtter sig <strong>til</strong>, at den biomedicinske model<br />
for psykoterapi er forkert. Messer og Wampold (2002) refererer<br />
således, hvordan den biomedicinske models forudsigelser ikke passer<br />
<strong>til</strong> resultaterne af randomiserede, kontrollerede forsøg og foreslår<br />
en kulturel model for psykoterapi (Wampold 2001). Fx finder<br />
de samlet set ikke evidens for specificitet, eller at nogle metoder er<br />
andre overlegne generelt, mens kvaliteten af relationen og terapeutens<br />
<strong>til</strong>tro <strong>til</strong> sin metode har betragtelig indflydelse <strong>på</strong> virkningen.<br />
Molekyler har ikke motiver, holdninger,<br />
rettigheder, og deres forhold <strong>til</strong> andre molekyler<br />
er ikke et spørgsmål om mening. Ytringer er<br />
heller ikke uafhængige af, hvem der siger dem,<br />
eller hvem der hører dem.<br />
Et andet forhold, der sår tvivl om psykoterapiens teoriers status i<br />
naturvidenskabelig forstand, er måden, hvor<strong>på</strong> teori om psykoterapi<br />
udvikler sig historisk, samt den mangfoldighed af teorier, der findes.<br />
I en naturvidenskabelig sammenhæng er målet en beskrivelse,<br />
som er så tæt som mulig <strong>på</strong> nogle af den menneskelige erkendelse<br />
uafhængige fænomener. <strong>Det</strong> samme er umuligt for psykoterapeutiske<br />
teorier, da de ikke handler om noget uafhængigt af menneskers<br />
fortolkning af sig selv. Teorierne er kulturelle produkter, præcis som<br />
den praksis, de skal beskrive.<br />
SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />
Psykoterapi hviler ikke <strong>på</strong> nogen opdagelse af objektive forhold,<br />
opnået ved hjælp af naturvidenskabens metoder. Psykoterapien hviler<br />
<strong>på</strong> kulturelle fores<strong>til</strong>linger, som udvikler sig fra middelalderens<br />
syndsbekendelse og granskning af selvet, Oplysningstidens humanistiske<br />
ideer og udviklingen af en forståelse af galskab som moralsk<br />
brist og lægens dermed forbundne moralske autoritet (Dreyfus 1987;<br />
Foucault 1987).<br />
Der<strong>til</strong> kan man følge, hvordan udviklingen af nye teorier står i<br />
forhold <strong>til</strong> samfundsmæssige og teknologiske forandringer. Således<br />
reproducerer psykoanalysen kristendommens verdensbillede og<br />
syndsbekendelsespraksis og benytter hydrauliske systemer som metafor<br />
for sindet. Med kognitiv terapi donerer den nyeste teknologi<br />
en metafor for mennesket i form af computeren. Hvor psykiske forstyrrelser<br />
før blev forårsaget af ”blokeringer” og deraf følgende ”overtryk”,<br />
bliver de nu forårsaget af fejl i den indre software. Hvor mennesket<br />
for Freud måtte balancere mellem det dyriske (kødelige/sataniske)<br />
og det moralske, er mennesket nu en læringsmaskine, som<br />
skal konstruere optimale reaktionsmønstre for <strong>på</strong> den måde at opnå<br />
større funktionalitet og rationalitet.<br />
’Den eneste sande teori’<br />
Naturvidenskaben kan siges at <strong>til</strong>stræbe en særlig form for beskrivelse,<br />
dvs. der skal være et direkte, neutralt forhold mellem begreber<br />
og af begrebet uafhængige fænomener. Psykoterapiens beskrivelser<br />
må nærmere betegnes som en metadiskurs, dvs. fortolkninger<br />
af et samfunds eller en persons fortolkninger af sig selv. Der er<br />
således intet uafhængigt fænomen, og de fundamentale enheder i<br />
beskrivelserne er personer, hensigter, normer, mening og lignende.<br />
<strong>Det</strong>te hører ikke under naturvidenskabens område, men under<br />
humaniora og samfundsvidenskaberne. Dermed må vi forvente, at<br />
naturvidenskabens metoder er begrænsede som veje <strong>til</strong> forståelse af<br />
psykoterapi, og deres nuværende privilegerede plads i evalueringen<br />
af psykoterapi er uhensigtsmæssig.<br />
<strong>Det</strong> betyder også, at den naturvidenskabelige stræben efter den<br />
rigtige teori er problematisk. Når man i naturvidenskabelig sammenhæng<br />
har to teorier om samme fænomen, bliver man optaget<br />
af at afvise en af dem, så kun den mest korrekte står <strong>til</strong>bage. En sådan<br />
tankegang mister sin mening i fraværet af en uafhængig genstand<br />
for forskningen. Tværtimod er en flerhed af teorier uundgåeligt<br />
og endda ønskeligt. Netop fordi der ikke er en uafhængig sandhed<br />
om de fænomener, teorierne skal beskrive, er ideen om en objektivt<br />
sand teori irrelevant.<br />
<strong>Det</strong> er derimod relevant at kunne anvende en række forskellige<br />
teorier for at opnå nuancerede analyser, der kan håndtere den kompleksitet<br />
og flertydighed, der gælder menneskelig kommunikation<br />
og mening. Idet psykoterapiens teorier er del af en kulturel praksis<br />
og dermed er normative, er det også relevant med en mangfoldighed<br />
af teoretiske perspektiver og psykoterapeutiske praksisser, som<br />
baserer sig <strong>på</strong> og <strong>til</strong>godeser den mangfoldighed af måder, hvor<strong>på</strong><br />
mennesker (herunder både psykologer og de personer der opsøger<br />
os) forstår sig selv og hinanden.
At ville udråbe én teori <strong>til</strong> den sande i denne kontekst, må betragtes<br />
som politisk – som en ensretning af måderne, vi kan forstå os selv<br />
<strong>på</strong>, vores liv og det at lide. <strong>Det</strong> kan derimod næppe betragtes som et<br />
udtryk for en bevægelse mod en objektiv sandhed. Spørgsmålet er<br />
ikke, om det er sandt, at sindet er som et hydraulisk system, eller som<br />
en computer, om lidelse er et produkt af utøjlede drifter eller programfejl.<br />
Spørgsmålet er, hvilken anvendelse disse billeder kan have i skabelsen<br />
af mening i en samtale mellem to mennesker i konteksten af<br />
den moderne vestlige praksis kaldet psykoterapi.<br />
Alternative modeller<br />
Hvis den biomedicinske model for psykoterapi ikke er meningsfuld,<br />
hvilke modeller kan vi så benytte os af? Hvis vi tager konsekvensen<br />
af, at de relevante fænomener hører under human- og samfundsvidenskabernes<br />
område, kan dette være stedet at finde relevante modeller.<br />
Fra antropologien og religionsvidenskaben kan vi hente et<br />
par kandidater.<br />
Symbolic Healing<br />
En af dem er symbolic healing. På baggrund af studier af helbredelsesteknikker<br />
og ritualer i forskellige kulturer har Dow (1986)<br />
formuleret en model for de symbolske og sociale elementer, der går<br />
igen i disse praksisformer, og som er uafhængige af eventuelle farmakologiske<br />
processer. Disse symbolske elementer kan genfindes i<br />
psykoanalyse og psykiatrisk behandling (Dow 1986; Larsen 2007).<br />
Modellen beskriver flere trin i en helbredelsespraksis: 1)<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 7
Præsentation af en kulturelt meningsfuld kontekst – en ”mytisk<br />
verden”. 2) Etablering af en relation mellem helbreder og patient.<br />
3) Etablering af en sammenhæng mellem patientens situation og<br />
centrale fores<strong>til</strong>linger i den ”mytiske verden”. 4) Reformulering af<br />
patientens oplevelser ved hjælp af de centrale fores<strong>til</strong>linger. (Larsen<br />
2007).<br />
Processer som disse foregår også i en lægekonsultation og kan<br />
være en forklaring <strong>på</strong> de fænomener, den biomedicinske forskning<br />
betegner som placebo. Denne forståelse af helbredelsespraksis<br />
fremhæver betydningen af mening, idet forløbet overordnet har<br />
karakter af en genforhandling af mening i forbindelse med lidelsen.<br />
I kognitiv terapi udgøres den kulturelt meningsfulde ”mytiske<br />
verden” af en indre verden som indeholder negative automatiske<br />
tanker, leveregler, skemata osv. Via caseformulering indføres klientens<br />
konkrete problemer i denne rammeforståelse, og ved bearbejdning<br />
af klientens forståelse af sig selv og lidelsen, fx med brug<br />
af den kognitive diamant eller kolonneteknik, gennemføres en reformulering.<br />
I kraft af den <strong>til</strong>knytning, der er etableret mellem klientens<br />
situation og den mytiske verden, kan denne reformulering<br />
få konsekvenser for selvforståelse, følelsesliv og handlemuligheder.<br />
Fx en beroligende virkning af at få præsenteret en forståelsesramme<br />
for sin angst i forbindelse med psykoedukation.<br />
Overgangsriter<br />
Studier af ritualer i forbindelse med livskriser, såsom indvielser,<br />
begravelser, har inden for religionsvidenskab og antropologi<br />
ført <strong>til</strong> formuleringen af en treleddet model for strukturen i denne<br />
type ritualer (Petersen 1995; Schjødt 1992). <strong>Det</strong> har siden vist sig,<br />
at denne struktur også gælder en række andre rituelle og ceremonielle<br />
handlinger ud over klassiske overgangsriter.<br />
Ritualerne har typisk tre faser: 1) Adskillelse: Personen sættes<br />
uden for den hidtidige væren og gældende sociale orden. <strong>Det</strong>te<br />
kan symbolsk og rituelt udtrykkes ved at gå gennem en port og<br />
forstås som en slags ”død”. 2) Overgang: I denne fase er den almindelige<br />
orden ophævet, og personen befinder sig i en <strong>til</strong>stand af<br />
dobbelthed, fx hverken barn eller voksen i forbindelse med en<br />
manddomsrite. De normer, kategorier og hierarkier, der strukturerer<br />
fællesskab og relationer opløses. Man er ikke det, man <strong>var</strong>,<br />
og er endnu ikke noget nyt. 3) Indoptagelse: Personen indtager sin<br />
nye rolle eller identitet og reintegreres i samfundet med de nye relationer<br />
og forpligtelser, dette indebærer. Forandringen er gennemført.<br />
(Petersen 1995)<br />
Mening, forståelse og identitet<br />
Psykoterapi kan have det <strong>til</strong> fælles med livskriseritualer, at den netop<br />
sættes i værk i forbindelse med trusler mod eller omfattende<br />
forandringer af en persons identitet og status: alvorlig sygdom,<br />
dødsfald, tab, vold og lignende.<br />
Psykoterapi involverer en konkret adskillelse i form af at træde<br />
ind <strong>på</strong> psykologens kontor, hvor døren lukkes og der er fortro-<br />
SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />
lighed. I terapilokalet sættes nogle af normerne for samvær ud af<br />
kraft eller forandres. Man kan sige ting, man ikke ellers kan sige.<br />
Man er fortrolig med en fremmed person.<br />
Opløsningen i overgangsfasen kan bestå i den måde, hvor<strong>på</strong> den<br />
mening, der knyttes <strong>til</strong> forhold i livet destabiliseres og genovervejes.<br />
Vanlige måder at forstå sig selv og andre <strong>på</strong> er ikke længere givet.<br />
Ens identitet og den mening, man <strong>til</strong>lægger sit liv er <strong>til</strong> forhandling.<br />
Reintegreringen kan i den enkelte session ske ved den afsluttende<br />
evaluering, som forbinder oplevelserne i overgangsfasen med livet<br />
uden for terapilokalet. Set i perspektivet af et helt terapiforløb kan<br />
reintegreringen ske ved, at kandidater <strong>til</strong> ny mening eller nye identiteter,<br />
afprøves og bekræftes i livet uden for kontoret.<br />
Både dette perspektiv og modellen for symbolic healing, sætter<br />
fokus <strong>på</strong> betydningen af mening, kulturelle forståelsesrammer og<br />
identitet i forbindelse med kriser og håndtering af lidelse og udgør<br />
mulige human- og samfundsvidenskabeligt funderede perspektiver<br />
<strong>på</strong> processerne i psykoterapi, uafhængigt af specifikke psykoterapiers<br />
selvforståelse.<br />
De fremhæver netop noget af det, den biomedicinske model eliminerer,<br />
og peger <strong>på</strong>, hvad det er, der sker i psykoterapi, som skaber<br />
de forandringer, den eksperimentelle <strong>til</strong>gang har demonstreret.<br />
ReFeRenceR<br />
Christoffer Haugaard, cand.psych., autoriseret psykolog<br />
Psykiatrien Region Nordjylland<br />
Busch, R.S. (2011): Contextualizing a Problematic Relationship between Narrative<br />
Therapy and Evidence-Based Psychotherapy Evaluation in Psychology. Massey University,<br />
Palmerston North, New Zealand.<br />
Chapman, L. (2012): Evidence-Based Practice, Talking Therapies and the New<br />
Taylorism. Psychotherapy and Politics International 10 (1).<br />
Dow, J. (1986): Universal Aspects of Symbolic Healing: A Theoretical Synthesis.<br />
American Anthropologist 88.<br />
Dreyfus, H.L. (1987): Foucault’s critique of psychiatric medicine. The Journal of<br />
Medicine and Philosophy 12. D. Reidel Publishing Company.<br />
Foucault, M. The Birth of the Asylum. Rabinow, P. ed. (1987): The Foucault Reader –<br />
an introduction to Foucault’s thought. Penguin Books.<br />
Harré, R. (1998): The Singular Self – an Introduction to the Psychology of Personhood.<br />
SAGE Publications. Kapitel 1 og 2.<br />
Harré, R. (2005): Positioning and the Discursive Construction of Categories.<br />
Psychopathology 38.<br />
Larsen, J.A. (2007): Symbolic Healing of Early Psychosis: Psychoeducation and<br />
Sociocultural Processes of Recovery. Cult Med Psychiatry 31.<br />
Messer, S.B. & Wampold, B.E. (2002): Let’s Face Facts: Common factors are more<br />
potent than specific therapy ingredients. Clinical Psychology: Science and Practice<br />
V9 N1.<br />
Petersen, A.K. (1995): Begravet og Oprejst – Dåben som initiationsrite belyst ud<br />
fra Rom 6,1-14. Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 27.<br />
Schjødt, J.P. (1992): Ritualstruktur og Ritualklassifikation. Religionsvidenskabeligt<br />
Tidsskrift 20.<br />
Wampold, B.E. (2001): Contextualizing psychotherapy as a healing practice: Culture,<br />
history, and methods. Applied and Preventive Psychology 10. Cambridge University<br />
Press.
Birgitte Bonnerup; Thor Simony:<br />
› Ledelse af mennesker der arbejder med mennesker.<br />
Om et ledelsesområde med en særlig dynamik, og<br />
som s<strong>til</strong>ler særlige krav <strong>til</strong> medarbejdere, samarbejde,<br />
organisering og ledelse. <strong>Det</strong> er mennesker, der er<br />
arbejdsopgavens centrum, fx patienter, elever, ældre,<br />
døende, børn, socialt udsatte og handicappede. Bogen<br />
er skrevet <strong>til</strong> mellemlederen, der har ans<strong>var</strong>et for arbejdets<br />
udførelse hver dag og er i tæt kontakt med de<br />
mennesker, der er i centrum for opgaven<br />
Hans Reitzels Forlag, 2012, 221 sider, 248 kr.<br />
Lizl Rand:<br />
› Kom stærk ud af din angst.<br />
En beretning fra en kvinde med succes uden<strong>på</strong> og stor<br />
angst indeni. Lizl Rand fortæller, hvordan hun arbejdede<br />
sig fri af angsten og <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> livet. I ti år styrer<br />
angsten hendes hverdag: angst for at gå <strong>til</strong> møder,<br />
angst for at spise sammen med andre, angst for at køre<br />
i bus og tog. Udad<strong>til</strong> opretholder hun facaden og succesen,<br />
med støtte fra lidt for meget alkohol og en beroligende<br />
pille før vigtige møder. I dag er hun fri af<br />
angsten. Bogen handler om hvordan.<br />
Pretty Ink, 2012, 192 sider, 250 kr.<br />
Preben Brandt:<br />
› Udenfor. Erindringer fra et liv <strong>på</strong> kanten.<br />
Gennem et langt liv har dr.med. Preben Brandt kæmpet<br />
for de mennesker, der lever <strong>på</strong> kanten af samfundet.<br />
Som læge, <strong>debat</strong>tør og frontkæmper har han gennem<br />
årtier talt deres sag. I sin erindringsbog fortæller<br />
han åbenhjertigt om en barndom præget af moderens<br />
svigt, om talrige og turbulente kærlighedsforhold og<br />
om et kald <strong>til</strong> at virke blandt samfundets udstødte. Et<br />
liv båret af lige dele ambition, passion og indignation.<br />
Kristeligt Dagblads Forlag, 2012, 268 sider, 249 kr.<br />
nYe BØGeR<br />
præsenterer løbende de nye<br />
bogudgivelser primært inden<br />
for det psykologiske område.<br />
<strong>Det</strong> redaktionelle princip er at<br />
søge inspiration <strong>til</strong> omtalen fx i<br />
forlagenes pressemeddelelser.<br />
En omtale er en omtale – ikke<br />
redaktionens anbefaling af<br />
bogen.<br />
Prisangivelserne er vejledende.<br />
Frank M. Dat<strong>til</strong>io:<br />
› Kognitiv adfærdsterapi med par & familier.<br />
En omfattende, up to date og praktisk guide <strong>til</strong> kognitiv<br />
adfærdsterapi med dysfunktionelle familier og<br />
par. Bogen fokuserer <strong>på</strong> kognitiv adfærdsterapi, men<br />
inddrager også andre behandlingsformer, teorier og<br />
emneområder som fx neurobiologi, <strong>til</strong>knytningsteori,<br />
ACT, mindfulness, emotionalitet og skematerapi samt<br />
metoder <strong>til</strong> assessment og intervention. Indeholder et<br />
stort antal kliniske case-eksempler.<br />
Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 397 sider, 398 kr.<br />
Charlotte Ryhl:<br />
› Autismespektrum-forstyrrelser.<br />
Bogen beskæftiger sig indgående med følgende<br />
spørgsmål: Hvad er en autismespektrum-forstyrrelse?<br />
Hvordan forklares adfærden? Hvordan diagnosticeres<br />
autismespektrum-forstyr relser? Hvad er årsagen?<br />
Hvilke komorbide <strong>til</strong>stande (som fx ADHD, OCD,<br />
angst og depression) er hyppigt forbundet med<br />
autismespektrum-forstyrrelser? Hvordan interveneres<br />
der hensigtsmæssigt i forhold <strong>til</strong> autismespektrumforstyrrelser?<br />
Hans Reitzels Forlag, 2012, 304 sider, 325 kr.<br />
Marianne Vesterbirk; Gitte Svanholm:<br />
› Færdig med fængsle – At coache indsatte.<br />
Bogen giver et bud <strong>på</strong>, hvordan personalet med coaching<br />
kan hjælpe de indsatte <strong>til</strong> selv at skabe forandringer<br />
i deres liv. Bo gen er en grundig introduktion<br />
<strong>til</strong> coaching som metode og giver mange helt konkrete<br />
redskaber <strong>til</strong>, hvordan man kan føre bevidstgørende<br />
samtaler med socialt udsatte, så de bliver eksperter<br />
i deres liv frem for i de begrænsninger, der står i kø<br />
rundt om dem<br />
Hans Reitzels Forlag, 2012, 133 sider, 185 kr.<br />
› NYE BØGER<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 9
<strong>Modernisering</strong> <strong>til</strong><br />
DEBAT<br />
SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />
Succesfuld dialog med de selvstændige psykologer om,<br />
hvordan man ser prioriteringerne i en kommende praksisoverenskomst.<br />
Psykologforeningens fem møder havde rekord<strong>til</strong>slutning.<br />
FOTOS: NINA LEmvIGH-müLLER
A<br />
lle privatpraktiserende psykologer <strong>var</strong> indbudt, da Dansk<br />
Psykolog Forening i det tidlige efterår afholdt dialogmøder<br />
i København, Vejle, Århus og Aalborg. Fem møder<br />
fulgte sidst i september og først i oktober tæt efter hinanden med<br />
den kommende modernisering af praksisoverenskomsten <strong>på</strong> dagsordenen.<br />
I alt 250 psykologer deltog.<br />
Interessen vidner om udbredt lyst <strong>til</strong> at præge fremtiden. Den<br />
eksisterende overenskomst har snart to årtier <strong>på</strong> bagen, og der er<br />
både i psykologkredse og hos regionerne enighed om, at den trænger<br />
<strong>til</strong> en grundig revision. Opbruddet fra den hændelsesstyrede<br />
psykologhjælp er der så småt taget hul <strong>på</strong>, men de hidtidige forandringer<br />
er sket ved knopskydning og tager slet ikke højde for<br />
psykologfagets udvikling og klientbehovene.<br />
Derfor har Psykologforeningen og Danske Regioner aftalt en<br />
egentlig modernisering, som der arbejdes hen imod med henblik<br />
dels <strong>på</strong> overenskomsten i 2014, dels <strong>på</strong> mere langsigtede muligheder.<br />
<strong>Det</strong> formelle arbejde ligger i <strong>Modernisering</strong>sudvalget, som har<br />
deltagelse fra Psykologforeningen, Danske Regioner og Sundhedsministeriet.<br />
Udvalget blev nedsat i begyndelsen af i år og skal aflevere<br />
sine anbefalinger næste sommer. De vigtigste temaer dækkes<br />
af tre arbejdsgrupper nedsat af udvalget – nemlig 1) behovskriteriet,<br />
2) kvalitet og evidens og 3) det sammenhængende sundhedsvæsen.<br />
’Behovskriteriet’ henviser <strong>til</strong> muligheden for, at det i en fremtidig<br />
overenskomst kan blive borgerens behandlingsbehov og ikke<br />
formelle krav (kriterier), der åbner for adgangen <strong>til</strong> at modtage<br />
psykologhjælp med <strong>til</strong>skud. ’Kvalitet og evidens’ hænger sammen<br />
med ønsket om at sikre videnskabelighed i almen praksis, mens<br />
temaet ’<strong>Det</strong> sammenhængende sundhedsvæsen’ blandt andet skal<br />
knytte an <strong>til</strong> psykologpraksis’ samarbejde med de øvrige aktører<br />
<strong>på</strong> sundhedsområdet.<br />
Strømpile fra møderne<br />
Dialogmøderne <strong>var</strong> lige så lidt som moderniseringsudvalget besluttende<br />
fora, men for de deltagende alligevel en oplagt mulighed<br />
for at præge indholdet i det videre udviklingsarbejde.<br />
Som alle vil vide – og det blev deltagerne <strong>på</strong> møderne mindet<br />
om – kan ønskerne <strong>til</strong> den kommende udvikling fremsættes gratis,<br />
hvorimod ideerne senere skal indpasses i en stram virkelighed.<br />
Man udvikler nemt træthed, når man altid skal høre om de snærende<br />
økonomiske bånd, men faktum er, at den nuværende stram-<br />
MeRe inFo<br />
› DIALOG<br />
Du kan læse nærmere beskrivelser af rammer og<br />
mål for moderniseringsarbejdet <strong>på</strong> www.dp.dk ><br />
Løn og arbejdsvilkår > Selvstændig. via hjemmesiden<br />
kan du følge udvalgsarbejdet via referater, se<br />
baggrundsbeskrivelser, kontakte udvalg og arbejdsgrupper<br />
mv.<br />
<strong>Det</strong> endelig resultat af moderniseringsarbejdet ser<br />
vi i 2013, hvor udvalgets rapport foreligger.<br />
me økonomistyring vil fortsætte, og at en ny og helt anderledes<br />
praksisoverenskomst ikke udfolder sig med friere adgang <strong>til</strong> de offentlige<br />
midler end nu.<br />
<strong>Det</strong>te lille ’aber dabei’ gjorde det ikke mindre vigtigt, at dialogmøderne<br />
satte retning, sådan som det skete i de indlagte gruppearbejder<br />
og de <strong>til</strong>hørende opsamlinger, hvor grupperne skulle<br />
fremlægge hovedpointerne fra deres idékatalog.<br />
Ideer og prioriteringer faldt ikke helt ens ud <strong>på</strong> de fem møder,<br />
men et pluk i ønskesedlerne giver strømpile. Eksempler:<br />
• Mulighed for, at flere psykologer kan dele et ydernummer.<br />
• Intervaller i, hvor mange klienter en ydernummer psykolog<br />
må tage om ugen.<br />
• Psykologer bør kunne visitere – det vil også kunne aflaste<br />
lægerne (jf. speciallægemanglen).<br />
• Nedlæg praksiskandidatordningen, eller lav den om <strong>til</strong> uddannelsess<strong>til</strong>linger.<br />
Eventuelt turnusordninger i privat praksis.<br />
• Bedre og klarere kriterier for adgangen <strong>til</strong> at få ydernummer.<br />
• Psykologer i egen praksis skal arbejde <strong>på</strong> specialist niveau.<br />
• Flere effektmålinger og mere dokumentation, som kan bruges<br />
offensivt.<br />
• Større fokus <strong>på</strong> kvalitetssikring og bedre branding af faggruppen.<br />
Ovenstående er udpluk i overskrifter, og der fremkom meget mere<br />
end dette. Nu samles alle ideer og forslag i Psykologforeningen og<br />
går vi dere <strong>til</strong> de respektive arbejdsgrupper.<br />
Mette Holsøe, kommunikationschef & Jørgen Carl, redaktør<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 11
mODELFOTOS: SCANPIx<br />
› ULEDSAGET<br />
Vejen <strong>til</strong><br />
eT nyT LiV<br />
De kommer alene, uden deres forældre, som de enten er blevet skilt fra under<br />
flugten eller i hjemlandet. Deres savn er enormt, og deres flugt har været farligere,<br />
end hvad <strong>til</strong>s<strong>var</strong>ende unge, der er flygtet med deres familie, er udsat for.<br />
SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012
D<br />
e uledsagede mindreårige flygtninge, der kommer<br />
<strong>til</strong> <strong>Danmark</strong>, har masser af PTSD-symptomer<br />
som angst og søvnbesvær. Alligevel klarer<br />
de sig overraskende godt, er typisk i stand<br />
<strong>til</strong> at passe deres skole, har ofte fritidsjob og<br />
-aktiviteter.<br />
Mens der er sagt og skrevet en del om tiden for asylansøgere,<br />
der opholder sig i modtagecentrene, hører man mindre om arbejdet<br />
med denne målgruppe, efter at de har fået opholds<strong>til</strong>ladelse og<br />
skal <strong>til</strong> at tage hul <strong>på</strong> en ny <strong>til</strong>værelse. De uledsagede mindreårige<br />
flygtninge er <strong>på</strong> mange måder anderledes end voksne og jævnaldrende,<br />
der flygter sammen med deres familier, og både kontakt og<br />
behandling bliver nødt <strong>til</strong> at være <strong>til</strong>passet deres særlige situation.<br />
<strong>Det</strong> er en opgave, vi har taget <strong>på</strong> os i Rudersdal Kommune, og<br />
som også involverer psykologer. I 2010 etablerede kommunen et<br />
projekt for de unge uledsagede flygtninge. Sideløbende med behandlingen<br />
omfattede psykologens arbejdsopgaver or gani sa tionsudvikling<br />
og etablering af procedurer i forbindelse med modtagelse<br />
af de unge, samt at give supervision <strong>til</strong> de ansatte, der skulle<br />
lære at yde en indsats over for den ny målgruppe.<br />
Efter to år er procedurerne og det tværfaglige samarbejde sat<br />
i faste, velfungerende rammer, og som psykologer kan vi fokusere<br />
mere <strong>på</strong> behandlingsindsatsen, der <strong>på</strong> en del punkter adskiller sig<br />
fra traditionel traumebehandling.<br />
Kulturmødet<br />
<strong>Det</strong> danske velfærdssystem er bygget op over en fælles kulturel forforståelse<br />
om, at man som borger i landet har rettigheder, men<br />
også pligter. De unge handlingslammes ofte af kombina tionen af<br />
langt mere udstrakt hjælp, end de ville få i deres hjemland, og et<br />
system, de ikke kan gennemskue. De ved ikke, hvordan det danske<br />
system er bygget op, hvad der kan føre <strong>til</strong>, at de føler sig låst af<br />
regler og retningslinjer – frem for hjulpet.<br />
En vigtig del af vores arbejde er at hjælpe de unge med at se og<br />
forstå de handlemuligheder, som det danske system <strong>til</strong>byder, så at<br />
de får en fornemmelse af selv at kunne styre deres liv. <strong>Det</strong> er vigtigt<br />
med en opmærksomhed <strong>på</strong> dette paradoks, så hjælpen <strong>til</strong> de<br />
unge ikke opleves, som om vi fratager dem deres selvstændighed<br />
og ans<strong>var</strong> for eget liv.<br />
Noget af det, som vi gentagne gange er stødt <strong>på</strong> under projektet<br />
i forskellige sammenhænge, er det, vi vælger at kalde ”taknemmelighedsdiskursen”.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 13
Der opstår fra en del af de unges side et meget ensidigt fokus<br />
<strong>på</strong> materielle ting, de synes de mangler. <strong>Det</strong> tolkes ofte af de professionelle<br />
omkring den unge som et udtryk for utaknemmelighed:<br />
Nu har vi givet jer så meget, og så fortsætter I bare med at<br />
kræve ind … <strong>Det</strong> er mange sagsbehandleres, pædagogers og af og<br />
<strong>til</strong> også psykologens følelse. <strong>Det</strong> er her vigtigt at forstå adfærden<br />
fra de unge som noget <strong>til</strong>lært, noget, vi har været med <strong>til</strong> at lære<br />
dem, for de havde den ikke, før de kom <strong>til</strong> landet.<br />
Hvad er det, der sker? Vi ser det som et udslag af etnocentrisme,<br />
dvs. fortolkning af et udsagn eller handling fra en person med<br />
en anden kulturel baggrund ud fra egen kulturel forståelse. I stedet<br />
for at forstå det som et forsøg <strong>på</strong> at navigere i systemet eller<br />
noget, de så at sige bliver oplært i efter ankomsten, bliver de unge<br />
betragtet som utaknemmelige. Når de så oven i købet ikke dukker<br />
op <strong>til</strong> aftalerne, føler en del hjælpere sig udnyttet og respektløst<br />
behandlet. En problems<strong>til</strong>ling, som efterlader både de professionelle<br />
og de unge i en position af magtesløshed og frustration.<br />
Den fortælling, den professionelle har om den unge som fx<br />
utaknemmelig – offer/sårbar – stærk/ressourcefuld – eller som en<br />
parasit <strong>på</strong> det danske samfund, <strong>på</strong>virker de unges billede af sig selv.<br />
De dominerende fortællinger hos de professionelle kan således<br />
SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />
have en stor effekt <strong>på</strong> de unges selvbillede. En formidling og kulturoversættelse<br />
af, hvad der ligger bag, er derfor afgørende for, at<br />
situationen for begge parter kan blive løst, for intentionen hos både<br />
den professionelle og den unge er den samme: At den unge skal<br />
skabe et godt liv i <strong>Danmark</strong>.<br />
Behandlingsmæssige overvejelser<br />
I arbejdet med de unge har vi været nødt <strong>til</strong> at finde en balance<br />
mellem <strong>på</strong> den ene side at respektere deres ønske om at undgå at<br />
tale om fortiden og deres traumatiske oplevelser og <strong>på</strong> den anden<br />
side den viden om traumebehandling, der almindeligvis fordrer,<br />
at man kommer i gang med at tale om traumerne hurtigst muligt.<br />
<strong>Det</strong> er tydeligt, at de unges problems<strong>til</strong>linger ændrer sig, i takt med<br />
hvor længe de har været i landet, men de har generelt megen undgåelsesadfærd,<br />
direkte og indirekte. Direkte, når de forsøger at<br />
undgå tanker, følelser eller stimuli, der kan trigge flashbacks eller<br />
lignende, og indirekte ved at have indsovningsbesvær <strong>på</strong> grund af<br />
frygt for <strong>til</strong>bagevendende mareridt.<br />
Tillid og motivation er fundamentet for at kunne etablere en<br />
terapeutisk alliance og dermed hjælpe de unge. De kommer med<br />
brudte relationer bag sig og en fordom om, at det kun er sindssy-
ge, der går <strong>til</strong> psykolog. <strong>Det</strong> er blevet tydeligt i løbet af projektet,<br />
hvordan psykologens møder med den unge allerede <strong>på</strong> asylcenteret<br />
danner grobund for den senere <strong>til</strong>lid og for relationen efter deres<br />
ankomst <strong>til</strong> kommunen.<br />
Respekterer man ikke deres ønske om fokus <strong>på</strong> nutid og fremtid<br />
i terapien, afbryder de kontakten. Som en af de unge sagde:<br />
”Hvad hjælper det at snakke med en psykolog? Du går bare hjem<br />
og sover bagefter, mens mine tanker kører rundt i hovedet <strong>på</strong> mig<br />
og gør mig ked af det.” De unge åbner selv gradvist op for at tale<br />
om fortiden, når de føler sig klar <strong>til</strong> det.<br />
Alder ofte ukendt<br />
I <strong>Danmark</strong> betragtes man som voksen, når man fylder 18 år. For<br />
både danske og måske især udenlandske unge gælder det, at de<br />
kan føle sig og være både mere eller mindre modne end de biologiske<br />
18 år.<br />
De unge flygtninge er ofte unøjagtige i angivelse af fødselsdato,<br />
hvilket kan tolkes som forsøg <strong>på</strong> snyd. <strong>Det</strong> handler efter vores<br />
mening snarere om, at man som ung ikke nødvendigvis er orienteret<br />
i tid, sted og personlige data <strong>på</strong> samme måde, som vi er vant<br />
<strong>til</strong>, og dermed oplyser en skønsmæssig alder. De unge kender ofte<br />
ikke deres fødselsdag, da den ikke har været en højtid, som er ble-<br />
ClinicCare · Gothersgade 12 · 1123 København K<br />
Telefon: 38 34 19 40 · www.ClinicCare.dk<br />
vet markeret i deres hjemland. På mange måder bliver de unge<br />
mødt med mistro ved ankomsten <strong>til</strong> <strong>Danmark</strong>, ligesom de selv ofte<br />
mangler <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> andre voksne.<br />
Uanset alder er det unge, der er flygtet fra deres hjemland, fordi<br />
de har været tvunget <strong>til</strong> det. Og det har haft store konsekvenser<br />
for dem.<br />
Da de <strong>på</strong> én gang er mere selvstændige og mere sårbare, s<strong>til</strong>ler<br />
det særlige krav <strong>til</strong> både boligform og pædagogisk personale at<br />
kunne møde de unge relevant. I Rudersdal Kommune bor de i<br />
praksis både i plejefamilie, <strong>på</strong> døgninstitution, i særligt oprettet<br />
bofællesskab og i egen bolig.<br />
På trods af en udstrakt uafhængighed kan den unge have svært<br />
ved at bo selv <strong>på</strong> grund af en grundlæggende, voldsom ensomhed,<br />
der hænger intimt sammen med savnet af familien. Ud over savnet<br />
ser vi ofte en ambivalens omkring deres egen situation.<br />
Forældrenes forklaring om, hvorfor de skulle af sted, stemmer ikke<br />
altid overens med de unges egen oplevelse af deres eksil. Forældrenes<br />
forklaring kan være præget af dobbelte budskaber, der kan være<br />
svære for den unge at håndtere: Vi sender dig væk, fordi vi holder<br />
af dig. <strong>Det</strong> er farligt at blive her, så du må væk, men vi må blive<br />
her, hvor det er farligt. Du er den stærkeste og den, vi tror mest<br />
<strong>på</strong>, derfor må vi beskytte dig ved at sende dig væk.<br />
ClinicCare ®<br />
– Unikt journalmodul <strong>til</strong> psykologer<br />
Vi har udviklet en ny journal, som kan anvendes uanset<br />
hvilket andet edb-system der anvendes. Journalmodulet<br />
er udviklet specifikt <strong>til</strong> psykologer og indeholder:<br />
• Ekstra sikkerhed, f.eks. at kollegaer i samme klinik<br />
ikke kan se dine journaler<br />
• Genogrammer/tegninger<br />
• Diagnosekodning (ICD10/IPC-2/Egne)<br />
• Indtastning i skabeloner<br />
• Fremhævning af tekst (Understregning/fed/<br />
skråskrift/farver)<br />
• Markering af tekst som ”obs/vigtig”<br />
• ”Frase”-bibliotek, hvor du kan <strong>til</strong>føje ofte anvendte<br />
sætninger<br />
• Vedhæftning af dokumenter/billeder <strong>til</strong> journalen<br />
• Fotooptagelse via Web-kamera (f.eks. <strong>til</strong> at<br />
affotografere tavle)<br />
• Ubegrænset antal tegn i de forskellige felter<br />
• Kan anvendes on- og offline: Journaler kan<br />
gemmes selvom der ikke er internetforbindelse<br />
• Du skal ikke tænke <strong>på</strong> backup<br />
• Overholder de krav der er omkring journalføring<br />
(bl.a. <strong>til</strong> føring af en log)<br />
For mere information se <strong>på</strong> www.ClinicCare.dk<br />
eller send mail <strong>til</strong> support@ClinicCare.com<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 15
At møde de unge, hvor de er<br />
UNHCR betegner de uledsagede mindreårige som en af de mest<br />
sårbare flygtningegrupper, hvis ikke dén mest sårbare. Der er ingen<br />
<strong>til</strong> at passe <strong>på</strong> dem under flugten, og de tager ofte af sted med<br />
en følelse af at være uønskede, at blive sendt væk, selv om deres<br />
familie kan have sendt dem af sted for at få dem i sikkerhed.<br />
Når de kommer <strong>til</strong> <strong>Danmark</strong>, er deres grundantagelser om verden<br />
som et relativt sikkert sted at være bastant rystet. <strong>Det</strong> er svært<br />
at gennemskue, hvem man kan have <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> i et dansk system.<br />
Hvad er psykologen for én, og hvorfor ligner hendes HTQ (Har<strong>var</strong>d<br />
Trauma Questionnaire) Politiets og Udlændingestyrelsens spørgeskemaer?<br />
Samtidig med at man gerne vil tage nænsomt imod de unge,<br />
er det vigtigt at danne sig et overblik over behandlingsbehov, og<br />
en form for screening er derfor oplagt. Flere værktøjer er da også<br />
blevet prøvet af, bl.a. SDQ (spørgeskema om styrker og svagheder),<br />
som Dansk Røde Kors har anvendt i asylfasen. Der <strong>på</strong>tænkes<br />
brug af en Thomas tegneserietest, der er under udvikling og validering<br />
af Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk<br />
Universitet.<br />
De erfaringer, vi har gjort os i projektperioden, får os <strong>til</strong> at pege<br />
<strong>på</strong> en række opmærksomhedspunkter. Eksempelvis:<br />
• Fokus i arbejdet med de unge er <strong>på</strong> agenthed: De unge støttes<br />
i at navigere i deres nye <strong>til</strong>værelse og helt konkret i forhold<br />
<strong>til</strong> skole og arbejde.<br />
• Der arbejdes narrativt med at skabe bedre sammenhæng mellem<br />
den identitet, de havde i hjemlandet, og den, de har nu.<br />
• De unge kan have lovet deres familie at leve et godt liv, men<br />
ikke føle sig i stand <strong>til</strong> det <strong>på</strong> de nuværende præmisser.<br />
• Psykoedukation anvendes for at give de unge indsigt i, hvorfor<br />
det kan svært for dem at lære, huske, sove … alt det, der<br />
er svært for dem nu, og som de måske havde let ved engang.<br />
• Rammen <strong>til</strong>passes. For en del af de unge er det ikke hensigtsmæssigt<br />
at have samtaler <strong>på</strong> kontoret, så vi <strong>til</strong>byder i stedet<br />
blandt andet gåture.<br />
• Behandlingsmetoder <strong>var</strong>ieres efter, hvor længe de unge har<br />
været i kommunen: Om de er nyankomne og alt er kaos,<br />
eller om de har boet i kommunen i længere tid og har fået<br />
etableret en mere stabil hverdag.<br />
• Tid og timing er anderledes end for en dansk klient, så vi<br />
lægger vægt <strong>på</strong> at være fleksible og have lidt mere udflydende<br />
rammer, fx i forhold <strong>til</strong> tid.<br />
• De unge er ofte ramt af magtesløshed over ikke at kunne<br />
hjælpe familien eller <strong>på</strong> grund af uvisheden om familiemedlemmers<br />
opholdssted og velbefindende.<br />
Antallet i vækst<br />
Fagligt er vi optaget af, hvordan vi i kommunen ser de unge, og<br />
hvordan forskelle i kultur kan spænde ben for vores ønske om at<br />
hjælpe dem. Fremad vil vores fokus derfor være <strong>på</strong> at bibringe både<br />
SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />
de unge og de professionelle en bedre forståelse af de misforståelser,<br />
der sker <strong>på</strong> grund af begge parters etnocentrisme.<br />
Behandlingsmæssigt vil vi fortsat søge at møde de unge, hvor<br />
de er, ligesom vi i fremtiden forsat have fokus <strong>på</strong> ovenstående opmærksomhedspunkter.<br />
Vi ønsker også at arbejde videre med erfaringer<br />
fra et narrativt gruppeforløb, vi har lavet i samarbejde med<br />
Oasis i foråret 2012.<br />
En ny lovændring om uledsagede mindreårige forventer vi vil<br />
få direkte indflydelse <strong>på</strong> de vilkår, vi arbejder under. Den har medført,<br />
at de unge nu kun får opholds<strong>til</strong>ladelse for et år ad gangen,<br />
og at deres opholds<strong>til</strong>ladelse bortfalder, når de fylder 18 år. <strong>Det</strong>te<br />
står i modsætning <strong>til</strong>, hvordan uledsagede mindreårige tidligere<br />
fik opholds<strong>til</strong>ladelse i to år ad gangen og med mulighed for forlængelse<br />
efter det fyldte 18 år.<br />
Vi har endnu ikke modtaget nogen unge, der er omfattet af den<br />
ny lov, men vi kan forstå <strong>på</strong> kolleger andre steder, at de unge reagerer<br />
<strong>på</strong> samme måde som i asylfasen, hvor ventetiden og især<br />
uvisheden medfører apati, manglende motivation for at lære dansk<br />
eller <strong>på</strong> andre måder forberede sig <strong>på</strong> en <strong>til</strong>værelse her i landet.<br />
Loven kommer i praksis <strong>til</strong> at modarbejde den integration, der fordres<br />
af dem.<br />
Arbejdet med de uledsagede mindreårige flygtninge er både<br />
udfordrende og berigende for os som psykologer. Deres ungdom<br />
gør dem <strong>på</strong> én gang sårbare og meget målrettede, og vores arbejde<br />
fortsætter for at hjælpe dem med at skabe sig et nyt liv her i <strong>Danmark</strong>.<br />
Projektet i Rudersdal Kommune løber <strong>til</strong> marts 2015. Der ses<br />
pt. en øget <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> modtagecentrene af asylansøgere, og man må<br />
derfor også forvente en stigning i antallet af uledsagede mindreårige.<br />
ReFeRenceR<br />
Anne Stærk Dickenson og Trine Normann Vangsbo<br />
Psykologer, Projektledere <strong>på</strong> projektet for<br />
uledsagede mindreårige flygtninge i Rudersdal Kommune<br />
mail@annestaerk.dk; trva@rudersdal.dk<br />
Ankestyrelsen, december 2010. Uledsagede mindreårige flygtninge – modtagelse og<br />
indsats i kommunerne.<br />
Koberg Christiansen, L.; Foighel, N. Uledsagede Flygtningebørn. Dokumentation om<br />
Indvandrere; vol. 11, nr. 3, 1990.<br />
Nasjonalt Folkehelseinstitutt. 2011:8. Red. Britt Oppedal. Etter bosettningen: Psykisk<br />
helse, mestring og social integrasjon blant ungdom som kom <strong>til</strong> Norge som Enslige<br />
Mindreårige Asylsøkere.
Etikken sat i pakkesystem<br />
D<br />
et er tid <strong>til</strong> en høringsrunde <strong>på</strong> de<br />
børne- og ungdomspsykiatriske<br />
centre. Planen fra Danske<br />
Regioner er, at der fra årsskiftet skal indføres<br />
pakker. Ikke gavepakker, tværtimod:<br />
udrednings- og behandlingspakker. I voksenpsykiatrien<br />
er pakkerne allerede blevet<br />
indført, uden at offentligheden har hørt<br />
om det.<br />
<strong>Det</strong> startede som udredningspakker,<br />
der gav god mening ved hurtig udredning<br />
for hjertesygdom eller kræft. Ideen med<br />
pakker blev derefter brugt, i forbindelse<br />
med at de børne- og ungdomspsykiatriske<br />
centre og regionerne ville sørge for at rammesætte<br />
de aftaler, der siden 2009 er blevet<br />
indgået med privathospitaler. Nu rammer<br />
det som en boomerang <strong>til</strong>bage som den<br />
aftaleform, regionerne ønsker at børne- og<br />
ungdomspsykiatrien i fremtiden skal indrette<br />
sig <strong>på</strong>.<br />
New Public Management er kodeordet.<br />
Målet er effektivisering. Jeg læste for et<br />
stykke tid siden i ”Sygeplejersken”, at<br />
Danske Regioner ser med <strong>til</strong>fredshed <strong>på</strong>,<br />
når udredninger i børne- og ungdomspsykiatri<br />
kan udføres i løbet af en dag eller to.<br />
For mig at se er det et yderst tvivlsomt<br />
succesmål, når man tænker <strong>på</strong>, hvordan<br />
disse hurtige og ”effektive” undersøgelser<br />
meget let kan blive identitetsskabende og<br />
retningsgivende for løsning af komplekse<br />
problems<strong>til</strong>linger i mange år fremover.<br />
KLUMMen (lat. columna)<br />
Flere børn skal ifølge Danske Regioner<br />
igennem et system, hvor diagnoser mere og<br />
mere bliver set <strong>på</strong> som forklaringer og som<br />
livslange <strong>til</strong>stande – <strong>på</strong> trods af at diagnoser<br />
ikke er forklaringer, men blot beskrivelser,<br />
og <strong>på</strong> trods af at man i princippet kun har<br />
en diagnose, så længe man opfylder kriterierne<br />
for den. Diagnoser er lægers arbejdsredskaber,<br />
men lever deres liv langt uden<br />
for psykiatriens egne rammer – og bliver<br />
dermed det, der i mange sammenhænge<br />
efterfølgende udløser <strong>til</strong>tag og fores<strong>til</strong>linger<br />
om fremtidige muligheder.<br />
Den alt for snævre ramme<br />
<strong>Det</strong> bliver ”spændende” at se, hvordan udspillet<br />
fra Danske Regioner bliver. Skeler<br />
man <strong>til</strong> voksenpsykiatrien, ser det ud, som<br />
om beløbet i relation <strong>til</strong> den enkelte pakke<br />
bliver lagt fast. Hvis hospitalet vil <strong>til</strong>byde<br />
noget ud over dette, er det deres økonomiske<br />
hovedpine. Så hvilke muligheder er der<br />
for genforhandling af det forløb, som fra et<br />
psykiatrisk perspektiv ikke bare skal begrænses<br />
af politisk-økonomiske interesser.<br />
Jeg spørger <strong>til</strong> etikken i dette. Jeg spørger <strong>til</strong><br />
de mennesker, som kommer med det mest<br />
vanskelige og samtidig det mest dyrebare <strong>til</strong><br />
os? Og jeg spørger <strong>til</strong>, hvor vores faglighed<br />
udvikler sig hen, hvis vi får så begrænse(n)<br />
de rammebetingelser for at kunne forstå og<br />
forholde os <strong>til</strong> den kompleksitet, som symptomer<br />
altid skal forstås i.<br />
› KLUMME<br />
Og hvem bliver inviteret med i denne<br />
høringsrunde? Jeg er bekendt med, at de<br />
børne- og ungdomspsykiatriske centre<br />
involveres. Men hvad med kommunerne<br />
og de praktiserende læger, der henviser <strong>til</strong><br />
børne- og ungdomspsykiatrien? Og forældrene?<br />
Og hvad siger de børn og unge, der<br />
risikerer at blive beskrevet, men ikke forstået<br />
i forhold <strong>til</strong> det, som de inviterer deres<br />
omgivelser ind i?<br />
Effektiviseringen <strong>var</strong> allerede inden<br />
dette gået langt: Når man sender spørgeskemaer<br />
ud <strong>til</strong> forældre og andre, har man<br />
allerede sendt tydelige signaler om, at det<br />
primært er individet og problemadfærden,<br />
man er optaget af. Og når man opdeler<br />
undersøgelse og behandling, glemmer<br />
man, at en afgørende del af enhver undersøgelse<br />
må være en undersøgelse for ændringspotentialer,<br />
både i barnet og i dets<br />
samspil med omgivelserne.<br />
Vigtig kundskab er ved at gå tabt. I<br />
bestræbelserne <strong>på</strong> at udrede børn, der står<br />
<strong>på</strong> en venteliste, kan erfaringerne med at<br />
skabe gode udviklingsprocesser blive borte.<br />
Tilbage står, at de, der samfundsmæssigt<br />
ikke bare passer ind, bliver beskrevet i en<br />
ramme, der risikerer at være alt for snæver<br />
<strong>til</strong> at få øje <strong>på</strong> det, der rækker ud over en<br />
konkret diagnostisk problembeskrivelse.<br />
Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater<br />
PsykCentrum<br />
Psykolog Nyts klummetekster skrives <strong>på</strong> skift af seks personer, som har fået frie hænder <strong>til</strong> at ytre sig om tendenser i<br />
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke <strong>på</strong> at<br />
skrive om psykologi.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 17
› VIRKELIGHED<br />
Den udenlandske<br />
CYKELtYv<br />
En engelsksproget kvinde franarrer en gruppe danskere en cykel.<br />
Eller hvad <strong>var</strong> det lige, der skete, ved højlys dag <strong>på</strong> <strong>Torvet</strong> i Rønne?<br />
V<br />
ores hverdagslogik og forståelse er stærk præget af en<br />
tænkning om, at alle mennesker ser og forstår de samme<br />
ting, som vi selv gør (Haslebo, 2010). Vi har <strong>til</strong>bøjelighed<br />
<strong>til</strong> at tænke og forstå ud fra vores eget perspektiv i den<br />
sociokulturelle position, vi befinder os i (Jensen, 2011).<br />
Denne tænkning kan bære præg af realismen som et sandt<br />
og entydigt s<strong>var</strong> <strong>på</strong> virkeligheden. Virkeligheden forstås hermed<br />
som lineær, kongruent, stabil og ser bort fra de kontekstuelle<br />
<strong>på</strong>virkninger (Christensen, 2011). Ved denne umiddelbare hver-<br />
SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />
dagsforståelse opsnapper vi ikke andre forklaringer <strong>på</strong> problemer<br />
og muligheder, end vi selv konstruerer (Haslebo, 2010).<br />
I et socialkonstruktionistisk perspektiv ført an af Kenneth<br />
Gergen (1997) forstås verden som multifacetteret, og meninger<br />
og forståelser bliver konstrueret i og mellem de relationelle interaktioner,<br />
vi optræder i. Vi bliver dermed nødt <strong>til</strong> at tænke de<br />
kontekstuelle <strong>på</strong>virkninger med i vores anskuelse og forståelse<br />
af, hvordan vi former verden og verden former os, i et sammensurium<br />
af os som producent og produkt af verden.<br />
Så meget om teorierne. Og nu ud i virkeligheden!<br />
Bornholm, Bornholm, Bornholm –<br />
Et pudsigt eksempel <strong>på</strong>, hvordan vores hverdagsforståelse kommer<br />
i spil og bliver udfordret, <strong>var</strong>, da jeg <strong>var</strong> <strong>på</strong> Bornholm for<br />
nogle uger siden. Min hustru og jeg, samt en ven, Julia fra Bornholm,<br />
s<strong>til</strong>lede vores cykler <strong>på</strong> en plads i Rønne fyldt med cykler.<br />
mODELFOTO: COLOuRbOx
Da vi <strong>var</strong> ved at forlade vores cykler, kom en udenlandsk<br />
kvinde gående fra en cykel og over <strong>til</strong> os og spurgte: ”What is the<br />
price?”. Vi kiggede lidt forvirret <strong>på</strong> hende, og Julia s<strong>var</strong>ede: ”It is<br />
for free”. Kvinden kiggede overrasket <strong>til</strong>bage med store øjne og<br />
sagde: ”Whauw, it is?!”. Kvinden gik efterfølgende over <strong>til</strong> en<br />
cykel. Vi så <strong>på</strong> hinanden og sagde: ”Selvfølgelig er det da gratis<br />
at parkere sin cykel”. Jeg kan huske, at jeg kort tænkte, gad vide<br />
hvor henne i verden, det koster penge at parkere sin cykel. Tja,<br />
der skal jo nok være et eller andet sted.<br />
Efter ti minutter, hvor vi havde været i hver vores butik,<br />
ringede Julia og sagde: ”Min cykel er stjålet.” Vi skyndte os over<br />
<strong>til</strong> cykelstativet og måtte konstatere, at cyklen ikke <strong>var</strong> der. Jeg<br />
spurgte hende med det samme, om hun havde låst den. ”Selvfølgelig<br />
ikke”, sagde hun, ”det er jo Bornholm”. <strong>Det</strong> havde jeg dog<br />
ikke lige tænkt <strong>på</strong>. Jeg kiggede rundt og så, at de fleste cykler<br />
ikke <strong>var</strong> låst. Hvem ville dog stjæle en cykel <strong>på</strong> Bornholm? Alle<br />
her er jo så flinke og ærlige, desuden skal man jo betale for at få<br />
cyklen med fra øen. Der lå altså en implicit norm om, at man<br />
sagtens kan lade sin cykel stå ulåst, og at man ikke tager hinandens<br />
cykler.<br />
Vi talte frem og <strong>til</strong>bage om, hvem der havde taget cyklen, og<br />
hvor den mon <strong>var</strong> henne. Jeg kom <strong>til</strong> at tænke <strong>på</strong> den udenlandske<br />
kvinde fra før. Hvad nu hvis hun ikke spurgte om, hvad det<br />
kostede at parkere sin cykel, men om hvad det kostede at ”låne<br />
en cykel”. Hvad hvis hun bare ville låne den <strong>til</strong> at cykle rundt og<br />
se øen og derfor havde spurgt os. Min hustru og Julia så lidt<br />
skeptisk <strong>på</strong> mig og sagde: ”Hun kom gående fra sin egen cykel,<br />
men hvis det er rigtigt, så er det godt nok langt ude.”<br />
Der lå altså en forståelse af, at kvinden ejede den anden cykel,<br />
hun kom gående fra. Vi havde hermed konstrueret en passende<br />
fortælling om, at hun havde en cykel, og at hun bare ville<br />
spørge os om, hvad det kostede at parkere den. Denne fortælling<br />
havde vi ubevidst konstrueret ud fra vores eget perspektiv, da vi<br />
netop <strong>var</strong> i færd med at parkere vores cykler og ikke ledte efter<br />
en cykel at låne – samt mange andre mulige for-forståelser. Jagten<br />
gik nu <strong>på</strong> at finde cyklen, og et par timer senere ringede Julia<br />
og fortalte os, at hun havde mødt en ven, som hun havde fortalt<br />
denne mulige historie. Julias ven synes godt nok det lød som en<br />
noget langhåret forklaring, men havde dog foreslået hende at<br />
kigge nede <strong>på</strong> havnen, hvor der lå et stort krydstogtskib <strong>til</strong>. Julia<br />
fortalte, at hun havde været nede og tale med vagtpersonalet <strong>til</strong><br />
krydstogtskibet. Vagtpersonalet troede overhovedet ikke <strong>på</strong><br />
denne historie, og de havde ikke set hendes cykel. Men Julia <strong>var</strong><br />
vedholdende, og gav dem sit mobilnummer, og fem min efter<br />
havde de ringede <strong>til</strong> hende. Vagtpersonalet havde holdt en kvinde<br />
hen, som havde Julias cykel.<br />
Kvinden forklarede Julia, at hun jo havde spurgt personalet<br />
oppe ved ”Cykelcentret”, hvad det kostede at låne den. Julia måtte<br />
sige <strong>til</strong> kvinden, at det altså <strong>var</strong> hende, der stod oppe ved cyk-<br />
lerne, og at det ikke <strong>var</strong> noget cykelcenter. Den udenlandske<br />
kvinde havde altså skabt et billede af, at de mange cykler, der<br />
stod samlet, <strong>var</strong> et cykelcenter, hvor man kunne låne cykler – og<br />
åbenbart gratis. Yderligere havde hun konstrueret et billede af, at<br />
vi, der befandt os i færd med at låse nogle cykler, <strong>var</strong> personalet<br />
<strong>til</strong> dette såkaldte ”cykelcenter”.<br />
Fortællinger i sort og hvidt<br />
<strong>Det</strong>te er et eksempel <strong>på</strong>, at der bliver konstrueret rigtig mange<br />
forståelser af, hvordan verden ser ud, og hvad man kan gøre i<br />
denne verden ud fra de betingelser, som disse forståelser bærer<br />
med sig.<br />
Hvis vi kun holder os <strong>til</strong> vores egne perspektiver og vores<br />
selvkonstruerede virkelighed, bliver vores forståelse af omverdenen<br />
og andre personer snæver og entydig. Vi er dermed ikke i<br />
stand <strong>til</strong> at forstå og agere <strong>på</strong> de nuancer og de flertydelige muligheder,<br />
der eksisterer i de sociale rum med andre og med sig<br />
selv. Ved en afstemning af egne og andre mulige forståelser, er vi<br />
bedre i stand <strong>til</strong> at forstå de positive intentioner med andres<br />
handlinger, og dermed kan vi opsnappe en mærkværdig historie<br />
om et cykelcenter, hvor man kan låne gratis cykler.<br />
Fortællingen kunne lige så godt have lydt, at den kvinde, der<br />
havde spurgt os, havde prøvet at stjæle en anden cykel, og da det<br />
ikke lykkedes, ventede hun, <strong>til</strong> vi gik, så hun kunne stjæle en af<br />
vores cykler. Denne fortælling kunne ligeledes være den ”rigtige”,<br />
men giver ikke de samme handlemuligheder og tager udgangspunkt<br />
i, at kvinden havde ondsindede planer om at stjæle.<br />
<strong>Det</strong>te er med <strong>til</strong> at konstruere et billede af den sociale omverden<br />
med det budskab, at ”folk har onde og negative hensigter”.<br />
<strong>Det</strong>te er selvfølgelig lidt karikeret sat op med disse to retoriske<br />
sort/hvid-fortællinger, om det positive og negative. Denne<br />
retoriske fremlægning er blot for at give anledning <strong>til</strong> at se forskelle<br />
i vores måde at anskue og forstå verden. Slutbemærkningen<br />
bliver hermed, at den sociale verden ikke skal anskues isoleret<br />
ud fra et entydigt selv-perspektiv, men må tænkes ud fra de<br />
kontekstuelle <strong>på</strong>virkninger, vi selv og andre skaber i de sociale<br />
rum, vi agerer i. Vi får dermed større rådighed <strong>til</strong> at handle og<br />
agere <strong>på</strong> de mangefacetterede muligheder og kompleksiteter, vi<br />
daglig møder i interaktionen med andre.<br />
LitteRatUR<br />
Sebastian Damkjær-Ohlsen<br />
Christensen, G. (2011) Psykologiens videnskabsteori – en introduktion.<br />
Roskilde Universitetsforlag.<br />
Gergen, K.J. (1997) Virkelighed og relationer. Dansk Psykologisk Forlag.<br />
Haslebo, G. (2010) Relationer i organisationer – En verden <strong>til</strong> forskel.<br />
Dansk Psykologisk Forlag.<br />
Jensen, t.W. (2011) Kognition og konstruktion – to tendenser i humaniora<br />
og den offentlige <strong>debat</strong>. Samfundslitteratur.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 19
› ANMELDELSE<br />
Dansk Pædagogisk<br />
Udviklingsbeskrivelse<br />
Arvtageren <strong>til</strong> ”Kuno beller’s udviklingsbeskrivelse af småbørn” er født – og dermed<br />
et fint materiale inden for udviklingspsykologi og pædagogisk psykologi<br />
O<br />
pbygningen af den nyudgivne Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse,<br />
DPU, er enkel, overskuelig og let <strong>til</strong>gængelig.<br />
<strong>Det</strong> ses i indholdsfortegnelsen, de enkelte kapitler<br />
og de 620 udsagn relateret <strong>til</strong> et barns udvikling inden for ni udviklingsområder,<br />
som udgør majoriteten af materialet.<br />
Spiralryggen gør det nemt at anvende materialets kopieringsrettigheder,<br />
hvis man ønsker at udfylde skemaerne med udsagnene i<br />
hånden. Man kan også direkte <strong>på</strong> computer udfylde skemaerne <strong>til</strong><br />
beskrivelse af et barns udvikling sammen med informanterne, der<br />
kender barnet indgående, fx dets forældre og en pædagog. <strong>Det</strong> giver<br />
en medfølgende cd-rom mulighed for. En forudgående bekymring<br />
hos en kollega, som har udarbejdet to udviklingsbeskrivelser <strong>på</strong><br />
baggrund af DPU’en, for at arbejdsalliancen med informanterne<br />
sandsynligvis ville blive kompromitteret af arbejdet ved udfyldelsen<br />
af skemaerne <strong>på</strong> bærbar computer, viste sig at være uberettiget.<br />
På forlagets hjemmeside gives læseadgang <strong>til</strong> en større del af<br />
DPU’en, og med udgangspunkt i uddraget bliver læseren klædt<br />
særdeles fornuftigt <strong>på</strong> <strong>til</strong> at kunne træffe en beslutning om, hvorvidt<br />
man skal anskaffe materialet <strong>til</strong> at udarbejde pædagogiske udviklingsbeskrivelser.<br />
Appetitvækkeren <strong>på</strong> hjemmesiden smager af mere.<br />
Flot og fin forbedring<br />
<strong>Det</strong> er en flot forbedring i DPU, at hele udviklingsbeskrivelsen er<br />
udformet <strong>på</strong> et empirisk grundlag i sammenligning med ”Kuno<br />
Beller’s udviklingsbeskrivelse”, hvor trinene for levealderen fra 4 <strong>til</strong> 6<br />
år er eksperimentaltrin. <strong>Det</strong> behageligste sollys skal stråle <strong>på</strong> det<br />
faktum, at tidsforbruget <strong>til</strong> udregning af en samlet udviklingsprofil i<br />
DPU’en er minimeret med cirka to <strong>til</strong> tre timer i sammenligning<br />
med en manuel udregning, der udarbejdes i Kuno Bellers udviklingsprofil.<br />
I en eventuel 2. udgave af DPU vil det være en fin forbedring, at<br />
SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />
BoGData<br />
programmet automatisk udfylder rubrikkerne i den digitale version<br />
af skemaerne med udsagnene, når de i administrationsmanualen<br />
beskrevne nødvendige kriterier <strong>til</strong> udfyldelse af skemaerne er opfyldt.<br />
<strong>Det</strong> bør være teknisk muligt.<br />
I cd-rom’ens version af udviklingsprofilen er trin 8 (2½-3 år)<br />
fejlbehæftet, hvilket er en skønhedsfejl, som må kunne rettes i<br />
2.-udgaven. Endelig vil det <strong>på</strong> fineste vis klæde forordet, teoriafsnittet<br />
eller litteraturlisten at omtale ”Kuno Beller’s udviklingsbeskrivelse”<br />
i en 2. udgave, da den ingen steder er nævnt i DPU, trods et<br />
større antal lighedspunkter i beskrivelsen af fremgangsmåden <strong>til</strong><br />
udarbejdelsen af udviklingsbeskrivelsen, konkrete formuleringer af<br />
spørgsmål, udformning af layoutet i skemaerne samt udformningen<br />
af udviklingsprofilen.<br />
Er man i en situation, hvor et personale, nogle forældre eller<br />
andre personer omkring et barn oplever uenighed over for eller en<br />
diffus og uafklaret bekymring for dets udvikling, eller er et barn<br />
<strong>til</strong>delt specialpædagogisk bistand, som løbende skal evalueres, giver<br />
det god mening at anbefale de bekymrede personer eller støtteforanstaltningen<br />
<strong>til</strong> barnet, at der bliver udarbejdet en DPU. Den giver<br />
et gyldigt billede af et barns udviklingsalder, samt af hvilke udviklingsområder<br />
der kan ydes en relevant indsats over for i forhold <strong>til</strong><br />
barnets nærmeste udviklingszone, og den kan fungere som beskrivelsesmateriale<br />
<strong>til</strong> dataindsamling ved behov for løbende og systematisk<br />
evaluering af en given specialpædagogisk bistand.<br />
Psykologer kan anbefale DPU <strong>til</strong> pædagoger i institutioner og <strong>til</strong><br />
kolleger, da DPU fremstår som et nutidigt teoretisk funderet, gyldigt,<br />
brugervenligt og fagligt relevant materiale <strong>til</strong> udarbejdelse af<br />
pædagogiske udviklingsbeskrivelser af børn i alderen 0 <strong>til</strong> 6 år. Arvtageren<br />
<strong>til</strong> ”Kuno Beller’s udviklingsbeskrivelse” er født.<br />
Jørgen Lyhne og Anne marie Langhoff Nielsen: ”Dansk Pædagogisk udviklingsbeskrivelse – 0 <strong>til</strong> 6<br />
år”. Dansk Psykologisk Forlag og forfatterne, 2012. 112 sider plus cd-rom. 498 kr.<br />
Henrik Eriksen
› ANMELDELSE<br />
Innovationspsykologi<br />
’Dejligt med en fagbog om et emne, vi har savnet belyst ud fra erhvervspsykologiske<br />
vinkler, og som krydser grænserne for hellige køer inden for fagområdet’<br />
E<br />
n kreds af erfarne psykologer og forskere har begået en<br />
bog, der koncentrerer sig om innovation, set i et erhvervspsykologisk<br />
perspektiv.<br />
<strong>Det</strong> er både modigt og værdigt. Jeg læste bogen i sommerhuset<br />
med benene oppe og nød den. Dog <strong>var</strong> der behov for pauser,<br />
for flere af artiklerne kræver høj koncentration. <strong>Det</strong> er en akademisk<br />
bog, hvad der kan begrænse læserkredsen.<br />
Og hvad er der så kommet ud af dette? <strong>Det</strong> er umuligt her at<br />
yde alle kredit for deres bidrag, jeg vil dog <strong>på</strong> subjektiv vis fremhæve<br />
nogle stykker.<br />
Hele 11 selvstændige artikler, skrevet af fagpersoner, der<br />
med hver deres faglige briller, kigger ind i landskabet af innovation.<br />
En dynamisk balance mellem teoriafklaringer og anvendelser<br />
for praktisk arbejde.<br />
Viften er bred, men ikke for bred, idet antologien favner<br />
erhvervspsykologiens forskelligartede faglige facetter. Jeg vil<br />
næsten sige gudskelov, dejligt med en fagbog om et emne, vi har<br />
savnet belyst ud fra erhvervspsykologiske vinkler, og som krydser<br />
grænserne for hellige køer inden for fagområdet.<br />
Vi får en god struktur i bogen, som indledes med et fint<br />
indblik i innovationsbegrebets historik, hvor fire slags viden<br />
præsenterer innovationspædagogikkens teoriramme. Fokus i<br />
denne artikel er læringsrummets skabelse, og hvilke kompetencer<br />
der skal <strong>til</strong> for at skabe innovation i organisationer.<br />
I flere omgange får vi definitioner <strong>på</strong> forskellen mellem innovation<br />
og kreativitet, og tidligt siger en af artiklens forfattere<br />
”Kreativitet og innovation er <strong>på</strong> ingen måde klart definerede<br />
begreber”. Endvidere at kreativitetsbegrebet i højere grad findes i<br />
den psykologiske litteratur, hvor innovationsbegrebet snarere<br />
befinder sig i managementteorierne.<br />
En anden skriver i den forbindelse meget fint: ”Kreativitet<br />
frembringer ideer, og innovation udnytter dem.” Og et andet<br />
sted siges det, at brud <strong>på</strong> vante interaktionsmønstre også kan<br />
BoGData<br />
fremme innovation, altså ”gør noget lidt uventet, lidt anderledes,<br />
eller brug uforudsete hændelser <strong>til</strong> at skabe nye måder.”<br />
Armene i vejret!<br />
<strong>Det</strong> hele er dog ikke fun and play, innovation byder også <strong>på</strong> tab,<br />
magt, konflikt og interessemodsætning. Så selv om ordene smager<br />
sødt og lokker, er der også (som altid) en bagside.<br />
Den udvikling, virksomhederne er inde i med større decentralisering<br />
– og forandrede sociale relationer mellem ledelse og<br />
medarbejdere – ændrer magtfordelingen i nogen grad. En af<br />
artiklerne beskæftiger sig således også med ledelsesinnovation.<br />
Altså selve den måde virksomhederne drives <strong>på</strong>, hen imod mere<br />
fleksible og dynamiske organisationsformer.<br />
Jeg kan godt lide følgende pointe fra denne artikel: ”Hvordan<br />
kan lederen gøre sig fortjent <strong>til</strong> medarbejdernes engagement og<br />
kreativitet?” Koblinger <strong>til</strong> inddragelse, motivation, skabelse af<br />
sociale fællesskaber, og hvordan vejen <strong>til</strong> mål opnås, gør denne<br />
artikel særlig relevant for ledere og konsulenter, der har fokus <strong>på</strong><br />
ledelse. <strong>Det</strong> bliver nemlig, som forfatterne her udtrykker det:<br />
”… endnu vigtigere for ledere at give slip <strong>på</strong> kontrollen og i stedet<br />
blive faciliterende, lyttende og understøttende.” Man kan<br />
næsten ikke få armene ned!<br />
Den sidste artikel i samlingen er måske den mest akademisk<br />
krævende, men faktisk er pointen ret enkel. Vi introduceres <strong>til</strong><br />
en ”Performativ erhvervspsykologi”. Tag den! Efter en noget lang<br />
udredning når forfatteren <strong>til</strong> at afgrænse sit begreb. <strong>Det</strong> drejer<br />
sig om at skabe koblinger mellem det fysiske og det sociale, altså<br />
væk fra udelukkende at se verden som alene so cialt konstrueret<br />
eller materielt funderet. Hensigten er at inkludere både det menneskelige<br />
og det ikke-menneskelige. Løsninger kan også findes i<br />
både succes’er og fejl. <strong>Det</strong> handler nemlig om, hvad der er ”interessant”<br />
i den konkrete situation.<br />
Kit Sanne Nielsen<br />
mads bendixen og Niels Christian mossfeldt Nickelsen (red.): Innovationspsykologi. En antologi<br />
om erhvervspsykologiens bidrag <strong>til</strong> innovation. Dansk Psykologisk Forlag. 2012. 351 sider. 398 kr.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 21
› DEBAT<br />
Psykologer som psykoterapeuter<br />
I<br />
<strong>debat</strong>indlægget ”En død hund?”<br />
(P-Nyt 15/2012) opfordrer Jette<br />
Gørtz Smestad <strong>til</strong> ”en <strong>debat</strong> om, hvad<br />
det er, (psykolog-)uddannelsen giver<br />
adgang <strong>til</strong>, så det bliver tydeligt dels for os<br />
selv og dels for omverdenen – herunder<br />
vores klienter, rekvirenter og kunder –<br />
hvad det er, psykologer specielt kan, og<br />
hvorfor det lige netop skal være en psykolog,<br />
der <strong>var</strong>etager et specifikt område.”<br />
Godt spørgsmål! I hvert fald <strong>på</strong> psykoterapiens<br />
område, som er det område,<br />
Jette Gørtz Smestad overvejende refererer<br />
<strong>til</strong>.<br />
<strong>Det</strong> er i årevis faldet mig for brystet,<br />
når mange psykologer <strong>til</strong>syneladende<br />
tager det for givet, at psykoterapeuter<br />
med en grunduddannelse i psykologi er<br />
bedre kvalificerede <strong>til</strong> at yde psykoterapi<br />
end psykoterapeuter med en anden<br />
grunduddannelse, fx sygeplejersker, ergoterapeuter,<br />
socialrådgivere, lærere og<br />
mange andre. Til nød synes psykiatere<br />
med en specialuddannelse i psykoterapi<br />
at kunne anerkendes som psykoterapeuter<br />
<strong>på</strong> lige fod med psykologer, fordi de<br />
også er akademikere. <strong>Det</strong>te genfindes i<br />
foreningens krav om mindst 75 % deltagende<br />
akademikere i kurser og supervision<br />
i efteruddannelsen <strong>til</strong> specialist i psykoterapi.<br />
For mig at se er der her tale om<br />
at <strong>til</strong>lægge en akademisk uddannelse en<br />
betydning, som der ikke findes noget som<br />
helst belæg for <strong>på</strong> psykoterapiens område.<br />
I ”Psykoterapi, teori og forskning”<br />
konkluderer Hougaard (2004, s. 131-132)<br />
efter sin gennemgang af forskningen i<br />
betydningen af terapeutuddannelse bl.a.,<br />
”at såkaldte lægterapeuter med <strong>var</strong>ierende<br />
uddannelse og erfaring ofte opnår ud-<br />
SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />
mærkede resultater”, og at ”undersøgelserne<br />
taler for et rolleskift hos højtuddannede<br />
terapeuter i retning mod at lægge<br />
større vægt <strong>på</strong> udvikling af behandlingsprogrammer,<br />
ledelse, træning og supervision<br />
end <strong>på</strong> direkte serviceydelser.”<br />
<strong>Det</strong>te s<strong>var</strong>er ganske <strong>til</strong> min egen erfaring<br />
med uddannelse af psykoterapeuter<br />
med forskellig grunduddannelse. Alt<br />
andet lige har jeg fundet, at ikke-psykologer<br />
er mere talentfulde psykoterapeuter<br />
end psykologer. Psykologer synes i højere<br />
grad at læne sig bagover for ikke at risikere<br />
at miste deres teoretiske objektivitet<br />
end ikke-psykologer, og det går ud over<br />
forholdet <strong>til</strong> klienten.<br />
Den norske psykolog Arnhild<br />
Lauveng siger, pudsigt nok i samme nummer<br />
af Psykolog Nyt, at ”der er undersøgelser,<br />
der viser, at helt nye psykologistuderende<br />
er meget empatiske, men at de<br />
ved afslutningen af studiet har bevæget<br />
sig i en mindre medfølende retning.”<br />
Også dette s<strong>var</strong>er <strong>til</strong> min egen erfaring,<br />
når jeg finder, at psykologer generelt har<br />
sværere ved at forholde sig empatisk i<br />
empatitræningsøvelser end ikke-psykologer.<br />
Empati er den af ”fællesfaktorerne”,<br />
der står øverst <strong>på</strong> hitlisten over terapeutens<br />
bidrag <strong>til</strong> et positivt udfald af psykoterapi,<br />
uafhængig af hvilken psykoterapeutisk<br />
retning der er tale om. Hvad psykoterapeutisk<br />
praksis angår, er det derfor<br />
beklageligt, at psykologuddannelsen <strong>til</strong>syneladende<br />
bidrager <strong>til</strong> forringelse af de<br />
studerendes empatiske evner ved at give<br />
dem alt for megen objektiviserende ”akademia”,<br />
som de har svært ved at kaste<br />
over bord i deres møde med den enkelte<br />
klient og i deres empatiske indlevelse<br />
med denne; en indlevelse, der kræver<br />
evnen <strong>til</strong> forudsætningsløst at kunne<br />
sætte sig i klientens sted, og se <strong>på</strong> tingene<br />
med klientens øjne.<br />
<strong>Det</strong> forekommer mig derfor, at psykoterapi<br />
ikke blot er anvendt videnskab,<br />
men også en form for noget, man måske<br />
kunne kalde kunst. Og med dette for øje<br />
synes jeg, det vil klæde psykologer at<br />
være yderst beskedne, hvad angår <strong>på</strong>stande<br />
om, at det lige netop skal være psykologer,<br />
der <strong>var</strong>etager det psykoterapeutiske<br />
område.<br />
Lisbeth Sommerbeck<br />
DeBatinDLÆG<br />
– må højst fylde en a4-side<br />
med enkelt linjeafstand. Indlæg,<br />
der forholder sig <strong>til</strong> navngivne<br />
personer eller grupper, vil blive<br />
forelagt den/de <strong>på</strong>gældende <strong>til</strong><br />
eventuel kommentar. Sådanne<br />
indlæg kan altså ikke altid<br />
optages i det førstkommende<br />
nummer.
ug for markedsføring<br />
I<br />
Psykolog Nyt 15/2012 blev jeg inspireret<br />
af Jette Gørtz Smestads <strong>debat</strong>indlæg,<br />
”En død hund?”, og har lyst<br />
<strong>til</strong> at bygge lidt videre <strong>på</strong> hendes beskrivelser<br />
af, hvordan psykologer længe har<br />
haft en udfordring med at afgrænse sig<br />
fra ikke-psykologer. Jeg bliver optaget af<br />
spørgsmålet om, hvor den manglende<br />
afgrænsning kunne finde sted, og s<strong>til</strong>ler<br />
spørgsmål ved, hvordan vi – både privatpraktiserende<br />
psykologer og Dansk Psykolog<br />
Forening – selv kan bidrage <strong>til</strong><br />
denne afgrænsning.<br />
Især forslaget om at give et andet<br />
navn <strong>til</strong> specialistuddannelsen fangede<br />
min interesse. Jeg har haft klienter, som<br />
troede, at en psykoterapeut netop <strong>var</strong> én,<br />
som havde færdiggjort specialistuddannelsen<br />
i psykoterapi, og at jeg, som er i<br />
gang med specialistuddannelse, derfor<br />
ikke <strong>var</strong> psykoterapeut endnu. Kunne<br />
dette afgrænses ved at give uddannelsen<br />
et nyt navn, eller ved at vi <strong>på</strong> vores egne<br />
hjemmesider lader os inspirere af Dansk<br />
Psykolog Forenings egen meget fine,<br />
klare beskrivelse af psykologens uddannelse<br />
og arbejde, www.dp.dk?<br />
Mange psykoterapeuter <strong>til</strong>byder ydelser<br />
<strong>til</strong> erhvervslivet, kommuner, forsikringsselskaber<br />
mv. I konkurrencetider er<br />
det vigtigt med en god markedsføring.<br />
Kunne Psykologforeningen markedsføre<br />
vores ”produkter” mere målrettet i forhold<br />
<strong>til</strong> forskellige instanser og dermed<br />
bidrage <strong>til</strong> en synliggørelse af, hvad vi<br />
psykologer kan <strong>til</strong>byde? Og kan vi selv<br />
blive bedre <strong>til</strong> at markedsføre os?<br />
Mange psykoterapeuter <strong>til</strong>byder behandling<br />
for depression, angst, PTSD,<br />
personlighedsforstyrrelser og andre lidelser.<br />
De gør vi psykologer også – så hvor-<br />
dan kan vi præcisere, hvad vores <strong>til</strong>gang<br />
betyder, og hvad klienter kan forvente af<br />
en psykologisk behandling?<br />
Enkelte psykoterapeuter skriver <strong>på</strong><br />
deres hjemmeside, at de ikke har overenskomst<br />
med sygesikringen. Hvordan kan<br />
Psykologforeningen skærpe fokus <strong>på</strong>, at<br />
kun psykologer har overenskomst med<br />
sygesikringen, når det gælder samtaleterapi,<br />
således at klienter ikke vildledes?<br />
Flere psykoterapeuter skriver <strong>på</strong> deres<br />
hjemmesider, at psykologen er ”teoretiker”<br />
og psykoterapeuten ”praktiker”, og at<br />
psykologer derfor ikke altid er ”gode” <strong>til</strong><br />
terapi. Hvordan kan Psykologforeningen<br />
og vi selv i højere grad bidrage <strong>til</strong> et mere<br />
nuanceret synspunkt i forhold <strong>til</strong> denne<br />
opfattelse?<br />
Psykologtitlen er beskyttet – og <strong>på</strong> en<br />
måde ikke helt. Man kan komme ud for,<br />
at der under overskriften ”Psykolog” vises<br />
en hjemmeside fra en psykoterapeut, hvis<br />
man googler ”Psykolog”. <strong>Det</strong>te er Psykologforeningen<br />
bekendt med, men mener,<br />
at det ikke kan forhindres, da det noget,<br />
som sker <strong>på</strong> internettet, hvis en psykoterapeut<br />
anvender ordet ”psykolog” <strong>på</strong> sin<br />
hjemmeside. <strong>Det</strong> er nok heller ikke et<br />
egentlig brud <strong>på</strong> psykologloven, men det<br />
er alligevel misvisende.<br />
Kan Dansk Psykolog Forening kæmpe<br />
mere for, at Psykologloven står over<br />
Google?<br />
Forleden så jeg i Politiken en reklame<br />
for Dansk Psykolog Forening. <strong>Det</strong> vakte<br />
stor glæde hos mig, at foreningen gjorde<br />
sig tydelig. Fra Psykologforeningens side<br />
kunne mere præcisering af vores uddannelse,<br />
kompetencer og arbejdsområder<br />
være ønskeligt – og mere reklame og<br />
markedsføring. Især når ud bud er større<br />
› DEBAT<br />
end efterspørgsel. Vi privatpraktiserende<br />
psykologer kunne måske også kigge <strong>på</strong><br />
vores egne hjemmesider. Jeg tror, jeg vil<br />
starte med mig selv …<br />
Anne Lundgaard<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 23
› DEBAT<br />
Neurosekventiel<br />
og labyrintsansen<br />
P<br />
sykolog Nyt 14/2012 bragte en<br />
lang artikel, der handler om tidlig<br />
indsats for adopterede børn. I en<br />
tekstboks i artiklen reklameres for en ny<br />
bog (”Adoptionshåndbogen”), som begge<br />
forfattere har bidraget <strong>til</strong>.<br />
Artiklen indeholder en præsentation<br />
af den ’neurosekventielle <strong>til</strong>gang’, som<br />
hævdes at være ”en af de virksomme terapeutiske<br />
og pædagogiske indfaldsvinkler<br />
<strong>til</strong> at arbejde med børn og unge med<br />
adoptionsspecifikke vanskeligheder” (en<br />
<strong>på</strong>stand, der dog ikke underbygges med<br />
henvisning <strong>til</strong> undersøgelser, der viser<br />
dette).<br />
Vi finder artiklen stærkt problematisk<br />
SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />
af flere grunde: Den frems<strong>til</strong>ler den omtalte<br />
terapeutiske <strong>til</strong>gang som funderet i<br />
hjernevidenskab, samtidig med at en<br />
mængde begreber anvendes forkert eller<br />
upassende. <strong>Det</strong>te giver artiklen (og den<br />
beskrevne terapeutiske retning) et skær af<br />
neurovidenskabelig holdbarhed, der ikke<br />
er belæg for. <strong>Det</strong> postuleres for eksempel,<br />
at man kan have en negativ sensorisk<br />
alder (altså s<strong>var</strong>ende <strong>til</strong> at ikke være født<br />
endnu), at der findes et fysiologisk niveau,<br />
som hedder ”labyrintsansen”, og at<br />
hjernen kan være ”disintegreret som følge<br />
af traumer”. Ingen af disse <strong>på</strong>stande har<br />
rod i alment accepterede kendsgerninger<br />
inden for neurovidenskaben.<br />
Angreb <strong>på</strong> etikken<br />
I<br />
interviewet i Psykolog Nyt 13/2012<br />
plæ derer Allan Holmgren for større<br />
åbenhed i både behandlingssystemernes<br />
og psykologernes måde at møde mennesker<br />
<strong>på</strong>, som er trængt i deres liv, herunder<br />
mennesker med alvorlige psykiatriske<br />
problems<strong>til</strong>linger. Hans udtalelser forekom<br />
mer bevidst både firkantede og provokerende,<br />
når han i interviewet kalder den<br />
kognitive adfærdsterapi for en form for<br />
’hundetræning’. Et andet vigtigt budskab er<br />
hans signal om, at der i behandlingssystemet<br />
ikke lyttes nok <strong>til</strong> patienterne.<br />
Denne <strong>debat</strong> kan ikke ses adskilt fra,<br />
at dagbladet Politiken i en lang række<br />
artikler i dette forår og efterår har dokumenteret<br />
et massivt og <strong>til</strong> tider livsfarligt<br />
overforbrug af medicin <strong>til</strong> sindslidende<br />
mennesker bl.a. i psykiatrien i Hovedstadsområdet.<br />
Både psykologer, patienter<br />
og deres <strong>på</strong>rørende ved, at menneskelig<br />
kontakt, nærvær, lytning samt professionelt<br />
kvalificeret psykoterapi er gode alternativer<br />
<strong>til</strong> overforbrug af medicin.<br />
Reaktionerne <strong>på</strong> Allan Holmgrens<br />
udspil har været meget dramatiske fra de<br />
Artiklen indeholder en mængde konkrete<br />
råd <strong>til</strong> terapeuter og forældre, og<br />
dette gør det desto mere problematisk, at<br />
den præsenterede ’teori’ i bedste fald er<br />
en terapeutisk <strong>til</strong>gang iklædt neurobegreber<br />
og neologismer, der ikke synes at<br />
have basis i hverken neuropsykologi eller<br />
neurovidenskab.<br />
Denne artikel fremstår først og fremmest<br />
som meget konkret fejlinformation,<br />
og Psykolog Nyt burde have gennemgået<br />
artiklen mere kritisk, inden den blev<br />
antaget <strong>til</strong> publikation.<br />
Randi Starrfelt, Signe Vangkilde,<br />
Anders Gade, Mette Væver<br />
kognitive psykologer. I Psykolog Nyt<br />
15/2012 kalder Nicole Rosenberg og Krista<br />
Staarup således direkte Allan Holmgren<br />
og hans <strong>til</strong>gang om at møde mennesker<br />
igennem den fortælling, som de har<br />
om sig selv og det, der betyder noget for<br />
dem, for romantisk og ideologisk. I en<br />
efterfølgende kronik i Politiken (25-9-12)<br />
plæderer Nicole Rosenberg og Irene Oestrich<br />
ensidigt for relevansen af den kognitive<br />
terapi. De beskriver uden forbehold,<br />
at kognitiv adfærdsterapi er den<br />
bedste og mest evidensbaserede <strong>til</strong>gang,
og derfor bør være den primære <strong>til</strong>gang<br />
ved behandling.<br />
Begge skal have tak for at bidrage<br />
markant <strong>til</strong> udviklingen af kognitiv adfærdsterapi<br />
i <strong>Danmark</strong>, som både nationalt<br />
og internationalt er kommet meget<br />
videre end sit udspring i Skinners betingning-afbetingning.<br />
Derimod er Rosenberg<br />
og Oestrichs u<strong>til</strong>slørede idyllisering<br />
af den kognitive adfærdsterapi som den<br />
bedste og mest rigtige metode dybt problematisk<br />
og direkte vildledende, eftersom<br />
der eksisterer rigtig mange andre<br />
terapier og indfaldsvinkler, der er hjælpsomme<br />
i psykologisk behandling som led<br />
i at hjælpe mennesker <strong>til</strong> at komme videre<br />
i deres liv, samt at de non-specifikke faktorer<br />
i relationen mellem klient og behandler<br />
har afgørende betydning for<br />
udfaldet af en terapi.<br />
De åbenlyse forsøg <strong>på</strong> at latterliggøre<br />
Allan Holmgrens indsats hører således<br />
ingen steder hjemme og må anses for at<br />
være direkte etisk angribeligt. Deres udspil<br />
må samtidig også læses som en mistænkeliggørelse<br />
af det faglige niveau hos<br />
de mange psykologkolleger, der ligesom<br />
Allan Holmgren drister sig <strong>til</strong> at tage<br />
udgangspunkt i systemiske og narrative<br />
<strong>til</strong>gange, og som dygtiggør sig <strong>på</strong> feltet.<br />
Hvis jeg skulle pege <strong>på</strong> en psykolog, der<br />
har betydet rigtig meget for udbredelsen<br />
af både den systemiske og narrative terapi<br />
og tænkning i <strong>Danmark</strong>, så står Allan<br />
Holmgren helt i front. <strong>Det</strong> er mange af os<br />
psykologer blevet meget klogere og mere<br />
kompetente af.<br />
Den heftige <strong>debat</strong> drejer sig derfor<br />
ikke kun om, hvilken terapiretning er den<br />
bedste, mest relevante eller ”rigtige”. Den<br />
drejer sig lige så meget om magt og markedsandele<br />
og om de strukturer, hvorfra<br />
vi som psykologer yder hjælp. Den handler<br />
om menneskesyn og i sidste instans<br />
om psykologers rolle, kompetencer og<br />
ans<strong>var</strong>. Ikke kun i forhold <strong>til</strong> vores terapier,<br />
men i forhold <strong>til</strong> det samfund og den<br />
sociale virkelighed, vi vitterlig er en del<br />
af.<br />
Debatten peger <strong>på</strong> et behov for, at<br />
Psykologforeningen i samarbejde med de<br />
relevante faglige selskaber og Etiknævnet<br />
tager initiativ <strong>til</strong> at afholde nogle temadage<br />
og <strong>debat</strong>møder, hvor vi mere kon-<br />
› DEBAT<br />
struktivt og fremadrettet kan <strong>debat</strong>tere<br />
temaer knyttet <strong>til</strong> forskellige opfattelser af<br />
psykologiske kompetencer (jf. afsnit II.2<br />
Kompetence i Etiske principper for nordiske<br />
psykologer):<br />
1) ”På hvilket grundlag arbejder psykologer?”.<br />
Skal noget erklæres for mere<br />
korrekt end andet og i givet fald <strong>på</strong> hvilket<br />
grundlag? Hvordan udvikler vi mangfoldighed<br />
frem for ensretninger? 2) Hvad<br />
er psykologernes rolle i forhold <strong>til</strong> at <strong>til</strong>byde<br />
kvalificeret hjælp også <strong>til</strong> de persongrupper,<br />
som har komplekse psykologiske<br />
og sociale problemer – når vi ved, at bl.a.<br />
borgere med dobbeltdiagnoser ofte ikke<br />
passer ind i system<strong>til</strong>bud og -tænkning?<br />
Og bekymringen kan være, at det først og<br />
fremmest er dem, der passer i kasserne,<br />
og som ligner os selv mest, der har størst<br />
chance for at få behandlings<strong>til</strong>bud. 3)<br />
Hvad er psykologernes rolle i for hold <strong>til</strong><br />
at arbejde med brugernetværk, <strong>på</strong>rørendenetværk,<br />
andre sociale netværk og nye<br />
indfaldsvinkler?<br />
Jonas Gustafsson<br />
Psykiatrien og sygdomsmodellen<br />
I<br />
Psykolog Nyt 13/2012 udtrykker<br />
Allan Holmgren sig kritisk over for<br />
holdningen <strong>til</strong> patienter i psykiatrien,<br />
som han, hvis jeg har forstået ham ret,<br />
finder alt for domineret af ”sygdomsmodellen”.<br />
I replikken her<strong>til</strong> i Psykolog Nyt<br />
15/2012 efterlyser Nicole K. Rosenberg<br />
og Krista Staarup dokumentation for<br />
Allan Holmgrens <strong>på</strong>stande, uden dog selv<br />
at bidrage med dokumentation for de<br />
psykiatriske diagnosers reliabilitet og<br />
validitet, som de <strong>til</strong>syneladende tager for<br />
givet i deres indlæg.<br />
Forskning <strong>på</strong> dette område har imidlertid<br />
i årevis draget de psykiatriske diagnosers<br />
reliabilitet og validitet afgørende i<br />
tvivl. En liste med relevante forskningsresultater,<br />
især vedr. skizofrenidiagnosen,<br />
kan fås ved henvendelse <strong>til</strong> undertegnede.<br />
Denne tvivl har betydet at den internationale<br />
organisation ISPS for nylig<br />
skiftede navn fra International Society for<br />
Psychotherapy of Schizophrenia and<br />
other Psychoses <strong>til</strong> International Society<br />
for Psychological and Social Approaches<br />
to Psychosis, og at relevansen af skizo-<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 25
› DEBAT<br />
frenidiagnosen diskuteres helt ind i redaktionen<br />
af den amerikanske diagnoseliste.<br />
Og det er da også tankevækkende,<br />
synes jeg, at man ifølge netop den amerikanske<br />
diagnoseliste skal udvise 2 af 5<br />
karakteristiske symptomer for at få diagnosen<br />
skizofreni. <strong>Det</strong> betyder, at der er 15<br />
måder (1+2 vs. 3+4; 1+2 vs. 3+5 etc.), to<br />
mennesker kan få en skizofrenidiagnose<br />
<strong>på</strong> uden at have noget <strong>til</strong> fælles!<br />
Endelig er det vel i denne forbindelse<br />
også værd at nævne diagnoseuenigheden<br />
SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />
vedrørende Anders Breivik, hvor to psykiatriske<br />
eksperthold – formodentlig den<br />
bedste ekspertise Norge kan opvise <strong>på</strong><br />
området – kom <strong>til</strong> to stik modsatrettede<br />
diagnostiske konklusioner: 1) Anders<br />
Breivik er skizofren og u<strong>til</strong>regnelig; 2)<br />
Anders Breivik er ikke skizofren og <strong>til</strong>regnelig.<br />
Den danske tv-serie, som hele <strong>debat</strong>ten<br />
udspringer af, og som Nicole K. Rosenberg<br />
og Krista Staarup slet ikke forholder<br />
sig <strong>til</strong>, viste, at blandt ti personer,<br />
halvdelen med psykiatriske diagnoser,<br />
Evidens og psykoterapi<br />
S<br />
iden jeg i 1972 sammen med en lille<br />
gruppe psykologer stiftede Dansk<br />
Adfærdsterapeutisk Forening, nu<br />
Selskab for Kognitiv Adfærdsterapi, har<br />
jeg været fortaler for kognitiv adfærdsterapi,<br />
KAT. Verden over har kognitiv behandling<br />
gjort en meget stor forskel for<br />
mennesker, som søger professionel hjælp<br />
<strong>til</strong> at overvinde psykisk forstyrrelse. Dengang<br />
byggede mit valg mest <strong>på</strong> klinisk<br />
erfaring, siden er der kommet massiv<br />
forskningsmæssig støtte, og de kognitive<br />
metoder har uendelige humane og kreative<br />
facetter samt umådelig integrérbarhed<br />
og plasticitet – noget, kombattanterne<br />
overser i deres frems<strong>til</strong>linger.<br />
Igennem alle årene har jeg netop<br />
oplevet den inspirerende mangfoldighed<br />
og rummelighed samt konstante udvikling<br />
af kognitiv terapi i en række nye<br />
bølger, helt i synkroni med den sociale og<br />
samfundsmæssige udvikling. At være<br />
fortaler for en terapiform, man har an-<br />
vendt og undervist i så mange år, er ikke<br />
det samme som at udelukke alt andet, og<br />
jeg har i mit arbejdsliv stiftet indgående<br />
bekendtskab med andre terapiformer.<br />
Debat om evidens får desværre en<br />
slagside, som de fleste uden for vores<br />
profession let kan gennemskue. Der er<br />
nemlig stor forskel <strong>på</strong>, om man kæmper<br />
for sin personlige forretning (eventuelt<br />
eget ego), eller om man kæmper for en<br />
sag, der angår alle. Jeg synes, det angår<br />
alle i dette samfund, hvilke muligheder vi<br />
som fagpersoner giver den, der rammes<br />
af psykisk lidelse, og hvad de fælles midler<br />
i samfundet bruges <strong>til</strong>.<br />
Når det gælder psykoterapi og evidens,<br />
så har der i mange år været det, der<br />
hedder “scientific superiority”, når man<br />
sammenligner den kognitive terapis resultater<br />
med andre terapeutiske retninger.<br />
Når man som fagperson i <strong>Danmark</strong> informerer<br />
om dette, skaber det ofte animositet,<br />
fordi det misopfattes som en<br />
kunne tre eksperter ikke identificere personen<br />
med en skizofrenidiagnose, selv<br />
om de havde mulighed for at interviewe<br />
deltagerne.<br />
Med disse forhold in mente synes jeg,<br />
der er grund <strong>til</strong> at tage psykiatriens sygdomsmodel,<br />
og der<strong>til</strong> hørende diagnosefokusering,<br />
med et meget større gran salt,<br />
end Nicole K. Rosenberg og Krista Staarup<br />
<strong>til</strong>syneladende gør.<br />
Lisbeth Sommerbeck<br />
lisbethsommerbeck@privat.dk<br />
anden form for overlegenhed, der slet<br />
ikke hører hjemme <strong>på</strong> det faglige niveau.<br />
Den enkelte kliniker, den enkelte<br />
leder og klinikchef, politikeren og den<br />
enkelte patient er nødt <strong>til</strong> at kende fakta,<br />
når der skal træffes valg om psykologisk<br />
metode. Uden at kende og respektere den<br />
videnskabelige baggrund for resultaterne<br />
bliver argumenterne meningsløse. Man<br />
kan godt respektere forskning uden nedladende<br />
at kalde det “evidensrytteri” eller<br />
“hundetræning” og samtidig be<strong>var</strong>e en<br />
sund skepsis i sit fag.<br />
Lars-Göran Östs seneste omhyggelige<br />
gennemgang viser følgende: – For psykodynamisk<br />
terapi er fundet stærk evidensstøtte<br />
for geriatriske patienter og moderat<br />
for depression, opiatafhængige, anoreksi<br />
og borderline (5 diagnoser). – Til sammenligning<br />
er der nu 53 diagnostiske<br />
områder, hvor kognitiv terapi har stærk<br />
eller moderat evidens. – Der findes ikke<br />
noget område, hvor psykodynamisk tera
pi (eller nogen anden terapi) har evidens<br />
og kognitiv terapi ikke har bedre eller<br />
samme evidens, men omvendt er det ikke<br />
<strong>til</strong>fældet. – Man kan ikke bare generalisere<br />
fra en diagnose <strong>til</strong> en anden. Dvs. når<br />
psykodynamisk terapi viser evidens <strong>på</strong><br />
nogle områder, giver det ikke mening at<br />
konkludere, at den så er evidensbaseret<br />
<strong>på</strong> alle områder. – Ingen psykoterapeutisk<br />
metode har så stor applicerbarhed (anvendelsesområde)<br />
som KAT.<br />
Debatten om, hvorvidt man som<br />
klinisk psykolog accepterer, at vi arbejder<br />
med et internationalt diagnosesystem, må<br />
vente <strong>til</strong> en anden god gang.<br />
<strong>Det</strong>, der optager mig mest, er at medvirke<br />
bedst muligt <strong>til</strong>, at god psykoterapi<br />
gøres <strong>til</strong>gængelig for så mange som muligt,<br />
og det er en stor udfordring – især at<br />
sikre kvaliteten i god terapi. I England har<br />
man taget konsekvensen af ny viden om,<br />
hvilke terapier der kan hjælpe flest bedst<br />
(www.iapt.nhs.uk).<br />
Tænk, hvis vi også her kunne vise<br />
Arbejdet som specialpsykolog<br />
T<br />
ak <strong>til</strong> Christian Møller Pedersen<br />
for en instruktiv artikel (P-Nyt<br />
15/2012) om specialpsykologens<br />
arbejdsopgaver i psykiatrien. Her beskriver<br />
han <strong>på</strong> en konkret måde, hvordan en<br />
arbejdsdag ser ud for en specialpsykolog.<br />
Artiklen vil forhåbentligt inspirere psykologer<br />
<strong>til</strong> at orientere sig mod dette arbejdsområde,<br />
hvor der jo hvert år slås en<br />
række uddannelsess<strong>til</strong>linger op – organiseret<br />
og betalt af arbejdsgiver.<br />
I Bekendtgørelsen for specialpsykologuddannelsen,<br />
der trådte i kraft i december<br />
2010, redegøres for de grundlæggende<br />
arbejdsrammer. Blandt de vigtige<br />
arbejdsopgaver indgår diagnostisk udredning<br />
og psykologisk behandling som<br />
kerneydelser.<br />
Som også artiklen redegør for, er det<br />
helt afgørende, og – for nogle psykologers<br />
vedkommende – nye, at man kommer <strong>til</strong><br />
at indgå som en integreret del af et afsnits<br />
personalegruppe. Men uanset dette og<br />
den omstændighed, at de to kerneydelser<br />
ligger fast, er der stadig mange psykologer,<br />
der føler sig usikre <strong>på</strong>, hvad man som<br />
specialpsykolog i psykiatrien kommer <strong>til</strong><br />
at beskæftige sig med. Derfor er det godt<br />
at få eksempler. Christian Møller Pedersens<br />
s<strong>til</strong>lingsbeskrivelse er ét eksempel,<br />
og i de kommende år vil der sikkert dukke<br />
mange andre eksempler op <strong>på</strong>, hvordan<br />
man inden for de grundlæggende<br />
rammer lokalt kan <strong>var</strong>iere s<strong>til</strong>lingsindholdet.<br />
På Psykiatrisk Center Hvidovre har vi<br />
i nogle år været i gang med at omlægge<br />
psykologfunktionerne, som s<strong>var</strong>er <strong>til</strong> de<br />
krav, der nu ligger i Bekendtgørelsen. En<br />
af de ting, vi har været opmærksomme<br />
<strong>på</strong>, er, at vi som psykologer be<strong>var</strong>er vores<br />
specifikke spidskompetencer og ikke<br />
ender med at få arbejdsopgaver, som skal<br />
og bør <strong>var</strong>etages af læger.<br />
Vi har bl.a. prøvet at løse dette problem<br />
ved at lade de såkaldt klassiske psykologfunktioner<br />
fylde halvdelen af en<br />
psykologs arbejdstid. Dvs. at halvdelen af<br />
› DEBAT<br />
rummelighed og fælles ånd. Der er mange<br />
fælles elementer i de forskellige terapeutiske<br />
retninger. Alle professionelle<br />
terapeuter har brug for at kende mere end<br />
én teori og metode og ikke mindst at<br />
kunne integrere disse, når den enkelte<br />
klient skal kunne profitere at mangfoldigheden.<br />
Så vi viser vores vigtige fag respekt<br />
ved at tænke i sammenhænge frem for at<br />
dyrke egne græsgange.<br />
Irene Oestrich<br />
tiden anvendes <strong>til</strong> det, vi kalder ”stuegangsfunktionerne”,<br />
som beskrevet af<br />
Christian Møller Pedersen, og halvdelen<br />
af tiden anvendes <strong>til</strong> psykologiske test og<br />
egentlig psykologisk behandling. <strong>Det</strong><br />
sidste i modsætning <strong>til</strong> de kortere psykologsamtaler,<br />
som stuegangsfunktionen<br />
lægger op <strong>til</strong>.<br />
Ligesom Christian Møller Pedersen<br />
håber jeg <strong>på</strong> en frugtbar diskussion af,<br />
hvordan vi kan udvikle arbejdsopgaverne<br />
som specialpsykolog <strong>på</strong> en optimal måde<br />
for alle berørte samarbejdspartnere og<br />
håber, at også andre vil bidrage <strong>til</strong> dette<br />
ved at beskrive deres måder at udfylde<br />
s<strong>til</strong>lingen <strong>på</strong>.<br />
Birgitte Bechgaard<br />
formand for uddannelsesudvalget for<br />
specialpsykologer i psykiatrien<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 27
PPR<br />
› PPR-NYHEDER<br />
PPR under forandring<br />
Der blæser nye vinde over PPR-psykolo gernes arbejde. At vindene går i flere retninger,<br />
står klart efter to møder, hvor PPR-psykologernes ændrede arbejdsopgaver <strong>var</strong> <strong>til</strong> <strong>debat</strong>.<br />
F<br />
orårets ændringer i folkeskoleloven gør inklusion <strong>til</strong> et centralt<br />
begreb. Flere børn med særlige behov skal deltage i undervisningen<br />
i de almindelige folkeskoleklasser – med alle<br />
de nye udfordringer for børn, lærere og forældre, som følger med.<br />
At også PPR-psykologernes rolle rundt om i landets kommuner<br />
er under forandring – både når det gælder arbejdets indhold<br />
og organiseringen – <strong>var</strong> temaet <strong>på</strong> møder for <strong>til</strong>lidsrepræsentanter<br />
i Århus og København, afholdt primo oktober af Kommunalt<br />
Ansatte Psykologers Sektion, KAPS, og Dansk Psykolog Forening.<br />
Ændringernes præcise omfang og rækkevidde er endnu vanskeligt<br />
at s<strong>på</strong> om, al den stund lovændringerne er af ganske ny dato<br />
og PPR-arbejdet er organiseret ganske forskelligt fra kommune <strong>til</strong><br />
kommune.<br />
På mødet i København fremhævede Psykologforeningens næstformand,<br />
Rie Rasmussen, at den ny lovgivning ændrer bestemmelserne<br />
om PPR-psykologernes inddragelse i beslutningsprocessen<br />
om støtte <strong>til</strong> elever med særlige behov. Overordnet er<br />
bestemmelserne om, at PPR ’skal’ inddrages i en række <strong>til</strong>fælde<br />
oM speciaLUnDeRvisninG oG stØtte<br />
Der er ikke længere lovkrav om inddragelse af PPR, når<br />
det drejer sig om støtte <strong>til</strong> elever med særlige behov i<br />
mindre end ni undervisningstimer pr. uge. Specialundervisning<br />
og anden specialpædagogisk bistand er nu afgrænset,<br />
så det alene omfatter støtte <strong>til</strong>:<br />
• Børn i specialklasser og skoler.<br />
• Børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun<br />
kan gennemføres med støtte i mindst ni ugentlige<br />
undervisnings timer (a 60 minutter).<br />
Psykologforeningens høringss<strong>var</strong> forud for vedtagelsen af<br />
den ny lov kan læses <strong>på</strong> www.dp.dk > Om foreningen ><br />
Foreningens politik.<br />
SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />
ændret <strong>til</strong> et ’kan’, og beslutningen om inddragelse af PPR ligger<br />
nu i vidt omfang hos den enkelte skoleleder.<br />
- Politikernes intention er, at det skal frigøre ressourcer hos<br />
PPR, herunder hos psykologerne, som så skal anvendes <strong>på</strong> at støtte<br />
inklusionsprocessen i folkeskolens almindelige klasser, for <strong>på</strong><br />
den måde at styrke indsatsen over for elever med særlige behov.<br />
Om det vil ske i praksis, kan kun tiden vise, siger Rie Rasmussen.<br />
På mødet i Århus understregede Niels Morre, formand for<br />
KAPS, betydningen af, at Dansk Psykolog Forening i sit høringss<strong>var</strong><br />
har åbnet mulighed for, at PPR både laver en ’tradi tionel’ indsats<br />
i skolen og samtidig kan bidrage med opgaver af mere interventionsmæssig<br />
karakter uden for skoleregi.<br />
Pres fra flere sider<br />
På begge møder kunne psykologerne fortælle om de nye funktioner<br />
og roller, der begynder at tage form.<br />
Blandt de oplevelser, der blev drøftet, <strong>var</strong> nyorienteringen i<br />
forholdet <strong>til</strong> andre faggrupper, udfordringer for PPR-psykolo ger<br />
med at ’finde sine ben’ mellem konsultative og specialistydelser,<br />
krav <strong>til</strong> ledelsen om evnen <strong>til</strong> at ’sælge’ PPR-psykolo gernes faglige<br />
kompetencer samt inklusionens krav <strong>til</strong> at overskue komplekse<br />
problems<strong>til</strong>linger – som netop psykologer er uddannet <strong>til</strong>.<br />
Forud for lovens vedtagelse har Dansk Psykolog Forening afgivet<br />
høringss<strong>var</strong>, ligesom foreningen har haft foretræde for Folketingets<br />
Børne- og Undervisningsudvalg. Her <strong>på</strong>pegede foreningen<br />
blandt andet det problematiske i den nye ’ni-timers grænse’,<br />
som dog endte med at blive vedtaget (se faktaboks).<br />
Den vejledning, der ledsager loven, er endnu ikke blevet offentliggjort,<br />
og det står derfor endnu ikke klart, om Psykologforeningens<br />
argumenter er blevet hørt.<br />
- Vi imødeser med spænding, <strong>på</strong> hvilken måde vejledningen betoner<br />
PPR’s rolle i inklusionsarbejdet, også når det drejer sig om<br />
børn med støtteniveauer under ni timer og i udvikling af almenundervisningen.<br />
Under alle omstændigheder står det klart, at forandringerne<br />
vil komme. <strong>Det</strong> er så op <strong>til</strong> os selv og ikke mindst PPRpsykologernes<br />
<strong>til</strong>lidsrepræsentanter, at <strong>på</strong>virke processerne og de<br />
konkrete ændringer mest muligt, <strong>på</strong>peger Rie Rasmussen.<br />
Kim Østrøm, pressekonsulent, Dansk Psykolog Forening
KredSe<br />
Kreds Vestsjælland<br />
› Jule-netværks-komsammen<br />
Kredsen inviterer <strong>til</strong> Jule-netværks-komsammen<br />
torsdag 6. december 2012 kl. 17<br />
00 <strong>på</strong> Psykologisk Klinik Slagelse, Nytorv<br />
13, 2. sal i Slagelse. Formålet med aftenen<br />
er at møde kolleger, høre lidt om hinandens<br />
arbejdspladser, at dele frustrationer<br />
og glæder, høre om kredsens kurser, hygge<br />
og spise.<br />
Arrangementet er gratis, men <strong>til</strong>melding<br />
nødvendig senest tre dage før <strong>til</strong><br />
psykolog@bodilbergofriis.dk. Alle psykologer<br />
med arbejdsplads i det gamle Vestsjællands<br />
Amt kan deltage.<br />
Bodil Bergo Friis<br />
Kreds Vejle<br />
› Fyraftensmøde og generalforsamling<br />
Mandag 5. november 2012 kl. 17-21 inviterer<br />
Kreds Vejle <strong>til</strong> generalforsamling<br />
samt fyraftensmøde med Claus Haugaard<br />
Jacobsen, professor i klinisk psykologi,<br />
over temaet “Supervisionens ramme og<br />
setting”. Foredraget holdes kl. 17-20.<br />
Dagsorden for generalforsamling kl.<br />
20.15- 21 ifølge vedtægterne. Punkter <strong>til</strong><br />
”Eventuelt” sendes <strong>til</strong> kasserer Pia Gasberg,<br />
ballygowan@hotmail.com, senest<br />
22. oktober.<br />
Mødet afholdes i Vejle. Nærmere<br />
location afhænger af deltagertal og meldes<br />
ud efter <strong>til</strong>meldingsfristen. Mødet er<br />
gratis for medlemmer af Dansk Psykolog<br />
Forening. Kun kredsens medlemmer har<br />
stemmeret <strong>på</strong> generalforsamling.<br />
Tilmelding <strong>til</strong> Pia Gasberg senest<br />
mandag 22. oktober (af hensyn <strong>til</strong> forplejning).<br />
Der vil blive serveret et let måltid.<br />
Yderligere oplysninger <strong>på</strong> kredsens<br />
hjemmeside <strong>på</strong> www.dp.dk.<br />
Pia Gasberg<br />
Kreds Århus<br />
› Fyraftensmøde<br />
Emnet er ”Seksualitet hos voksne mennesker<br />
med udviklingshæmning”: I seksua-<br />
liteten tydeliggøres nogle af dilemmaer,<br />
der opstår hos mennesker med udviklingshæmning,<br />
når en voksen krop kobles<br />
med en lav udviklingsalder. Der gives et<br />
psykologisk − ikke sexologisk − perspektiv<br />
<strong>på</strong> dilemmaer, der opstår i det krydsfelt,<br />
samt perspektiver <strong>på</strong> de psykiske<br />
forudsætninger, der går forud for evnen<br />
<strong>til</strong> gensidige relationer. Oplægsholder er<br />
psykolog Eva Hjuler Kirketerp.<br />
Tid og sted: Dansk Psykolog Forening,<br />
Arosgaarden Fiskergade 41, 4.,<br />
Århus, onsdag 31. oktober 2012 kl. 16.30-<br />
18.30. Tilmelding sendes pr. mail <strong>til</strong> dpkredsaarhus@gmail.com<br />
senest mandag<br />
29. oktober 2012.<br />
Lottesophia Gordon<br />
Kreds Storstrøm<br />
› Julekursus og generalforsamling<br />
Julekursus med efterfølgende generalforsamling<br />
og middag fredag 16. november<br />
2012.<br />
Generalforsamling kl. 16. Dagsorden<br />
ifølge vedtægterne. Alle fra kredsen kan<br />
deltage i generalforsamlingen uden at<br />
<strong>til</strong>melde sig kursus og middag. (send<br />
gerne mail om dette).<br />
Kursus afholdes kl. 9-15.45, emnet:<br />
”Inspiration og spiritualitet i psykologisk<br />
praksis” v/Peter Elsass, professor i klinisk<br />
psykologi, dr.med., Københavns Universitet,<br />
som vil redegøre for det spirituelle<br />
og faglige grundlag for disse nye behandlingsmåder.<br />
Sted: Skovstuen i det tidligere medborgerhus,<br />
Skovvej 4, Vordingborg. Middag<br />
ca. kl. 18: Restaurant Babette, Kildemarksvej<br />
5, Vordingborg. Deltagerkreds:<br />
Medlemmer af Dansk Psykolog Forening,<br />
men <strong>til</strong> generalforsamlingen udelukkende<br />
medlemmer fra Kreds Storstrøm.<br />
Tilmeldingsfrist for kursus og middag<br />
5. november 2012 – send en e-mail <strong>til</strong><br />
regionsyd@msn.com.<br />
Yderligere oplysninger <strong>på</strong> kredsens<br />
hjemmeside <strong>på</strong> www.dp.dk.<br />
Benedicte Reventlow<br />
› MØDER & MEDDELELSER<br />
SeKtioner<br />
Selvstændige Psykologers Sektion, Fyn<br />
› Julefrokost og møde<br />
Selvstændige Psykologers Sektion <strong>på</strong> Fyn<br />
holder julefrokost og møde torsdag 6.<br />
december 2012 kl. 16.30 <strong>på</strong> Ansgar Hotel,<br />
Østre Stationsvej 32, 5000 Odense C.<br />
Telefon 66 11 96 93.<br />
Dagsorden: 1: Velkomst og vedtagelse af<br />
dagsorden. 2. Sidste nyt fra sektionen (bl.a.<br />
den nyligt afholdte generalforsamling). 3.<br />
Orientering fra regionen. 4. <strong>Det</strong> nyindførte<br />
økonomiprotokollat i sygesikringsordningen.<br />
Skal vi <strong>til</strong> at skære ned <strong>på</strong> klienter, eller<br />
vil vi gå ned i løn i stedet? 5. Eventuelt. Hvis<br />
I har yderligere punkter <strong>til</strong> dagsordenen, så<br />
kontakt os helst inden mødet.<br />
Efter mødet er der julefrokost og<br />
hyggeligt samvær. Buffet koster 199 kr.<br />
Man afregner selv med hotellet efter spisning.<br />
Tilmelding <strong>til</strong> Jeannette Krog <strong>på</strong>:<br />
jk@odense-psykolog.dk senest 2. december<br />
(gerne før). Giv også gerne besked,<br />
om du har planer om at spise med.<br />
Jeannette Krog<br />
Ledersektionen<br />
› Generalforsamling<br />
Hermed indkalder styrelsen for ledersektionen<br />
jf. vedtægterne <strong>til</strong> den årlige generalforsamling.<br />
Generalforsamlingen holdes 29. november<br />
2012 kl. 17-20 i Dansk Psykolog<br />
Forening,<br />
Stockholmsgade 27, København Ø. Af<br />
hensyn <strong>til</strong> fortæring bedes du <strong>til</strong>melde dig<br />
hos Kim Rønsholt, kir@dp.dk, senest<br />
mandag 26. november 2012.<br />
Kim Rønsholt<br />
SelSKaber<br />
Organisationspsykologisk Selskab<br />
› Netværksmøde for organisationspsykologer<br />
Tag forskud <strong>på</strong> julen i selskab med gode<br />
kolleger. Organisationspsykologisk Selskab<br />
inviterer <strong>til</strong> en afslappet aften med gode<br />
muligheder for at videndele og netværke.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 29
› MØDER & MEDDELELSER<br />
Mødet finder sted onsdag den 14.<br />
november kl. 19.00-21.00 i Arosgården,<br />
Fiskergade i Aarhus. Vi serverer lidt julegodter<br />
og -knas mm. Mødet er gratis for<br />
medlemmer af selskabet.<br />
Tilmelding senest 7. november 2012<br />
<strong>til</strong> aktivesterne@gmail.com.<br />
Aktivesterne Aarhus<br />
Selskab for Børnesagkyndige<br />
› Generalforsamling<br />
Tid og sted: 23. november 2012 kl. 17.30<br />
<strong>på</strong> Hotel Sixtus, Teglgårdsvej 73, Middelfart.<br />
Dagsorden i henhold <strong>til</strong> vedtægterne.<br />
På valg <strong>til</strong> styrelsen er Knud Erik Pedersen<br />
og Flemming Jensager (begge genops<strong>til</strong>ler).<br />
Forslag <strong>til</strong> dagsordenen skal være<br />
styrelsen i hænde senest fredag 26. oktober<br />
2012. Forslag modtages <strong>på</strong> mail: michael@kaster.eu.<br />
Generalforsamlingen afholdes som en<br />
del af Selskabets ”Kursus i metoder <strong>til</strong><br />
belysning af <strong>til</strong>knytning”. Medlemmer af<br />
selskabet, der har <strong>til</strong>meldt sig kurset, er<br />
automatisk <strong>til</strong>meldt generalforsamlingen.<br />
Medlemmer af selskabet, der ønsker at<br />
deltage i generalforsamlingen og ønsker<br />
at <strong>til</strong>melde sig den efterfølgende middag<br />
<strong>på</strong> Hotel Sixtus, kan rette henvendelse <strong>til</strong><br />
Michael Kaster. Deltagelse i generalforsamlingen<br />
er gratis, mens deltagelse i den<br />
efterfølgende middag koster 310 kr.<br />
Michael Kaster<br />
Fagligt Selskab for Supervision<br />
› Fyraftensmøde<br />
Torsdag 22. november 2012 kl. 19-21.30<br />
(i forlængelse af generalforsamling) holder<br />
selskabet fyraftensmøde med emnet<br />
”Psykologens udfordringer som supervisor<br />
i kollegagrupper – Kontekstafklaring<br />
– forhandling – transparens”. Ved cand.<br />
psych. Ane Wermer.<br />
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade<br />
27, København Ø. Pris (inkl.<br />
moms/forplejning): For medlemmer af<br />
Selskabet 100 kr., for alle andre 150 kr.<br />
Tilmeldingsfrist: Fredag 16. november 2012.<br />
SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />
Oplysninger om arrangementet, herunder<br />
<strong>til</strong>melding og betaling, samt øvrige arrangementer<br />
i løbet af 2012 <strong>på</strong> selskabets hjemmeside<br />
<strong>på</strong> www.dp.dk.<br />
Benedicte Schilling<br />
Fagligt netværk for Konsultativ<br />
Metode i PPR<br />
› Åbent medlemsmøde<br />
Tid og sted: 28. november 2012 kl. 13-16 i<br />
Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade<br />
27, 2., København Ø.<br />
Vi byder <strong>på</strong> et oplæg ved Bent B. Andresen,<br />
ph.d., foredragsholder og forfatter<br />
over emnet ”Er der brug for psykologer i<br />
fremtidens PPR? PPR psykologens rolle i<br />
inklusionsindsatsen i skoler og dag<strong>til</strong>bud”<br />
med efterfølgende diskussion om PPR<br />
psykologens rolle og opgaver i en foranderlig<br />
skole.<br />
Deltagere: Medlemmer i Faglig Netværk<br />
for Konsultativ Metode og andre<br />
interesserede kandidatmedlemmer i Psykologforeningen.<br />
Deltagelse er gratis og<br />
uden <strong>til</strong>melding. Mød blot op! Der serveres<br />
kaffe/te og kage.<br />
Ingrid Busck<br />
Dansk Sundhedspsykologisk Selskab<br />
› Fyraftensmøde<br />
Jesper Hoffmeyer: ”Overfladens dyb − da<br />
kroppen blev psykisk”.<br />
Der foregår ikke en proces i den levende<br />
natur, som ikke <strong>på</strong> den ene eller<br />
anden måde reguleres kommunikativt,<br />
dvs. via tegn, der må tydes, fra duftstoffer<br />
<strong>til</strong> <strong>var</strong>selsskrig. Semiotikken − videnskaben<br />
om tegn − bør derfor være et centralt<br />
redskab for biologi og lægevidenskab. I<br />
modsætning <strong>til</strong> døde ting har alt liv et<br />
indre, som forholder sig <strong>til</strong> noget ydre.<br />
<strong>Det</strong> er i denne ’interesse’ (aboutness), vi<br />
oplever livets essens. <strong>Det</strong>, vi frygter ved<br />
dødens sekund, er omvendt gyset ved<br />
tanken om al betydnings ophør. Den<br />
overflade, der skiller kroppen fra verden,<br />
kalder vi psyken, for det er gennem psyken,<br />
at verden trænger ind i os, og at vi<br />
trænger ind i verden. Som et interface<br />
kobler psyken vores krop op <strong>på</strong> den omgivende<br />
verden. Psyken har sin egen oprindelseshistorie,<br />
og den må studeres<br />
med biosemiotikkens hjælpemidler.<br />
Onsdag 28. november 2012 kl. 15.30-<br />
18.00 i Nordre Frihavnsgade nr. 70, København<br />
Ø. Tilmelding sker pr. e-mail <strong>til</strong><br />
fr@sundhedspsykologi.org. Flere oplysninger<br />
<strong>på</strong> www.sundhedspsykologi.org.<br />
Flemming Rasmussen<br />
Børne- og Familiepsykologisk Selskab<br />
› Generalforsamling<br />
Selskabet indkalder <strong>til</strong> generalforsamling<br />
mandag 19. november 2012 kl. 17.30-<br />
18.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade<br />
27, København Ø. Der vil blive<br />
serveret kaffe, te, vand og lidt sødt. Vi vil<br />
efterfølgende gå ud at spise sammen.<br />
Dagsordenen i henhold <strong>til</strong> vedtægterne.<br />
Der er s<strong>til</strong>let forslag <strong>til</strong> ændring af<br />
selskabets vedtægter § 6, stk. 2.<br />
Der er ikke rettidigt indkaldt <strong>til</strong> generalforsamlingen<br />
jf. selskabets vedtægter.<br />
Har man indvendinger mod, at indkaldelsen<br />
kun sker med cirka 4 ugers <strong>var</strong>sel,<br />
bedes man senest 6. november 2012 kl. 12<br />
kontakte formanden Julie Noack Skærbæk,<br />
jskaerbaek@hotmail.com.<br />
Julie Noack Skærbæk<br />
Fagligt selskab vedrørende autisme og<br />
andre udviklingsforstyrrelser<br />
› Generalforsamling<br />
Indkaldelse <strong>til</strong> generalforsamling i selskabet<br />
fredag 16. november 2012 kl. 15.15 <strong>på</strong><br />
Kulturstationen Vanløse, Frode Jacobsens<br />
Plads 4, 1. sal, Vanløse.<br />
Dagsorden i henhold <strong>til</strong> vedtægterne.<br />
Forslag <strong>til</strong> dagsorden sendes senest 1.<br />
november <strong>til</strong> ps.autisme@gmail.com.<br />
Generalforsamlingen holdes i forlængelse<br />
af kurset ”Neuropsychology and neuroanatomy<br />
related to autism spectrum disorders”<br />
v/professor, Ph.D. Sven Bölte,<br />
Karolinska Instituttet, Stockholm.<br />
Lise-Lotte Hyllegaard, formand
Øvrige<br />
Dansk Selskab for Affektive Lidelser<br />
› Symposium<br />
”Psychotherapy in depression – mechanisms,<br />
evidence and implementation”,<br />
fredag 16. november 2012 kl. 13.30-18.00<br />
i Auditoriet ved Psykiatrisk Center København<br />
(Rigshospitalet), Henrik Harpestrengs<br />
Vej, Opgang 61 A.<br />
Oplægsholdere bl.a. Abbie Pringle,<br />
postdoc., Warneford Hospital, Oxford,<br />
Janus Christian Jakobsen, MD, ph.d.-studerende,<br />
Rigshospitalet, Nicole Rosenberg,<br />
chefpsykolog, Psykiatrisk Hospital,<br />
Risskov, og Kaj Sparle Christensen, læge,<br />
ph.d., Forskningsenheden for Almen<br />
Praksis.<br />
Se yderligere oplysninger og online<br />
<strong>til</strong>melding (senest 5. november 2012) <strong>på</strong><br />
selskabets hjemmeside www.dsal.dk.<br />
Helen Gerdrup Nielsen<br />
Forum for eksistentiel Psykologi og Terapi<br />
› Foredrag<br />
Torsdag 8. november 2012 kl. 19-21 holdes<br />
foredrag over temaet ”Mindfulness &<br />
voice hearing” v/Rufus May, psykolog og<br />
tidligere stemmehører, kendt fra tv-dokumentaren<br />
“The Doctor who hears voices”<br />
om brugen af mindfulness-inspirerede<br />
øvelser <strong>til</strong> at leve med det at høre stemmer<br />
og psykoser.<br />
Sted: Center for Sundhed og Samfund,<br />
lokale 1.1.18, Øster Farimagsgade 5,<br />
København K. Entré: 30 kr. Vel mødt <strong>til</strong><br />
foredrag & <strong>debat</strong>, samt <strong>til</strong> hygge & networking<br />
<strong>på</strong> den lokale beværtning bagefter!<br />
Man kan læse mere om foredragene<br />
<strong>på</strong> www.eksistentielpsykologi.dk.<br />
Emilie Strøm<br />
<strong>Det</strong> Danske Sigmund Freud Selskab<br />
› To foredrag<br />
6. november 2012 kl.19.30-21.30: Digteren<br />
Ursula Andkjær Olsen læser op af<br />
egne og andres værker og taler om det<br />
onde. Om menneskets længsel efter konfliktfrihed<br />
og om længslen efter at være<br />
natur. Om længslen efter, at det onde ikke<br />
findes og længslen efter at slippe for at<br />
skelne mellem det gode og det onde.<br />
23. oktober 2012 kl.19.30-21.30: Bo<br />
Elbrønd-Bek holder foredrag om Urscenen<br />
i H.C. Andersens eventyr ”Prinsessen<br />
<strong>på</strong> Ærten”.<br />
Sted: Begge arrangementer foregår i<br />
Løngangstræde 37 B, 4.th. København K.<br />
Entré 80 kr., studerende 40 kr. Se<br />
mere <strong>på</strong> http://freudselskabet.dk. Tilmelding<br />
nødvendig <strong>til</strong> freudselskabet@gmail.<br />
com.<br />
Bente Petersen<br />
Dansk Carl Rogers Forum<br />
› Åbent møde<br />
Fredag 23. november 2012 kl. 13.30-17.00<br />
afholdes næste møde i over temaet internetbaseret<br />
psykoterapi v/psykotera peut<br />
Lars Serena, som fortæller om sine erfaringer<br />
med emnet, og der vil blive rig<br />
lejlighed <strong>til</strong> at s<strong>til</strong>le spørgsmål og drøfte<br />
denne meget omdiskuterede ramme for<br />
psykoterapi. Den sidste time vil vi drøfte<br />
fremtidige aktiviteter i Dansk Carl Rogers<br />
Forum.<br />
Sted: ”Psyche og Eksistens”, Priorgade<br />
13 B, Sorø. Vi prøver at arrangere transport<br />
<strong>til</strong> og fra stationen for deltagere, der<br />
kommer med tog. Meddelelse om ønske<br />
herom, med ankomsttidspunkt <strong>til</strong> Sorø<br />
Station gives <strong>til</strong> Allan Larsen, al@cpcp.dk,<br />
eller <strong>til</strong> Lisbeth Sommerbeck, 57 80 11 60.<br />
Alle er velkomne, og deltagelse er<br />
gratis, bortset fra at man bedes lægge 40<br />
kr. i kassen <strong>til</strong> lidt at drikke og spise og <strong>til</strong><br />
lokaleudgifter.<br />
Allan Larsen og Lisbeth Sommerbeck<br />
› MØDER & MEDDELELSER<br />
Seniortræf<br />
› Ny folkeskolelov<br />
Er det slut med specialundervisning?<br />
Skal alle nu i den almindelige klasse?<br />
Seniortræf byder velkommen <strong>til</strong><br />
det tredje og sidste af efterårets<br />
møder, lørdag 17. november 2012<br />
kl. 10.30-13.00 i Dansk Psykolog<br />
Forening, Stockholmsgade 27, København<br />
Ø. (kantinen).<br />
Der har været megen forvirring<br />
om ændringerne i folkeskoleloven<br />
og hensigten med dem. Ikke<br />
mindst vedrørende undervisningen<br />
af børn med særlige behov. Hvad<br />
med dem? Omfanget har været<br />
stigende – ligeledes udgifterne. Skal<br />
den almindelige skole og de almindelige<br />
klasser nu kunne rumme<br />
dem alle? Hvad er det egentlig, man<br />
vil? Og hvordan? Hvilke konsekvenser<br />
får det for børn, skole og<br />
lærere − og for PPR-kontorerne?<br />
Tidligere kontorchef i Undervisningsministeriet,<br />
cand.pæd.<br />
psych. Finn Christensen, er oplægsholder.<br />
Han har den bedst tænkelige<br />
baggrund for at fortælle os om<br />
dette, idet han efter sin pensionering<br />
stadig er <strong>til</strong>knyttet ministeriet<br />
<strong>til</strong> løsning af særlige konsulent- og<br />
rådgivningsopgaver. Finn Christensen<br />
er medlem af Psykologforeningens<br />
Etiknævn.<br />
Af hensyn <strong>til</strong> oplysning om dørkode<br />
og bes<strong>til</strong>ling af smørrebrød<br />
skal <strong>til</strong>melding ske <strong>til</strong> Heidi Strehmel,<br />
Dansk Psykolog Forening, tlf.<br />
35 26 99 55. Sidste frist for <strong>til</strong>melding<br />
er 14. november 2012.<br />
Nina Koeller &<br />
Anne O. Wilhelm-Hansen<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 31
› MINDEORD<br />
Jack Donen død<br />
Et fint menneske har forladt os. Efter flere måneders sygdom døde<br />
Jack Donen 21. september 2012, 71 år gammel.<br />
Jack <strong>var</strong> voksede op i Sydafrika, men forlod som tyveårig sit<br />
land <strong>på</strong> grund af racismens utålelighed og tog <strong>til</strong> Israel. Her mødte<br />
han Lone. De flyttede senere sammen og <strong>til</strong> <strong>Danmark</strong>, hvor de<br />
begge læste psykologi <strong>på</strong> Københavns Universitet. Efter eksamen<br />
arbejdede han bl.a. i Studenterrådgivningen og <strong>på</strong> Institut for Klinisk<br />
Psykologi, før han fik privat praksis 1984.<br />
Jack <strong>var</strong> et åbent og sandhedssøgende menneske, der ikke <strong>var</strong><br />
bange for at komme i modvind, når han mødte teoretisk og ideologisk<br />
snæversyn og magtmisbrug. Han ville ikke affinde sig med en<br />
sjælløs, intellektualistisk psykologi <strong>på</strong> universitetet, og som reaktion<br />
her<strong>på</strong> blev han den første <strong>til</strong> at introducere C.G. Jung <strong>på</strong> faget psykologi<br />
i en universitetsafhandling.<br />
Jacks erklærede mål <strong>var</strong> at hjælpe det enkelte menneske <strong>til</strong> at<br />
kunne vælge og handle frit og <strong>til</strong> bedre at kunne udforme sit eget liv<br />
og livsomstændigheder. <strong>Det</strong> <strong>var</strong> hans holdning, at man skulle være<br />
<strong>til</strong> i virkelighedens verden, og det levede han selv op <strong>til</strong> <strong>på</strong> en beundringsværdig<br />
måde.<br />
Han engagerede sig overalt, hvor han mødte uretfærdighed og<br />
dumhed. Intet <strong>var</strong> for stort eller for småt for hans indignation og<br />
Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose<br />
afholder:<br />
Hypnoterapi, logisk planlægning og<br />
praktisk udførelse<br />
v/læge og hypnoterapeut Jens-Jørgen Gravesen<br />
Lørdag og søndag 2.-3. februar 2013<br />
i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø<br />
Målgruppe: Noget hypnoterapi-erfaring. <strong>Det</strong> er ikke et krav, men det<br />
vil være fint, hvis du har læst ”Negativ Spontanhypnose”.<br />
Formål/mål: At træne i at bruge sin viden og færdigheder <strong>på</strong> at planlægge<br />
og gennemføre hypnoterapi så logisk og let som muligt.<br />
Kursusform: Supervisionsform, hvor kommunikationen med deltagerne<br />
vil vise, hvor de har behov for oplysninger eller supplerende<br />
forståelse eller træning. Gravesen vil derfor gerne, at deltagere, der<br />
har cases, som de ønsker skal indgå som diskussions- eller øvegrundlag,<br />
medbringer en case. I det omfang det er muligt, vil disse cases<br />
blive benyttet. Hvis der er deltagere, som har egnede klientforløb, vi<br />
kan bruge i undervisningen, så mailer de casen <strong>til</strong> Gravesen et par<br />
dage før kursus <strong>på</strong> gravesen@dadlnet.dk.<br />
Tid & sted: Lørdag 2. februar kl. 10-17 og søndag 3. februar 2013 kl.<br />
9-16 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.<br />
Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer, 3.500 kr. for ikkemedlemmer.<br />
Prisen er inkl. frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage.<br />
Tilmelding og fuld annonce: www.klinisk-hypnose.org.<br />
Spørgsmål vedr. kurset: ingeguldal@hotmail.com.<br />
Tilmeldingsfrist: Mandag 3. december 2012.<br />
SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />
kritik. <strong>Det</strong> <strong>var</strong> altid de undertrykte og glemte,<br />
der <strong>var</strong> i hans tanker: Palæstinensernes lidelser<br />
under Israels besættelse, vores behandling<br />
af asylansøgere og manglende psykologhjælp<br />
<strong>til</strong> voksne, der har været udsat for seksuelle<br />
krænkelser i barndommen. Senest forsøgte<br />
han at dæmme op for den ensidige favorisering af kognitiv adfærdsterapi<br />
ved at pege <strong>på</strong> de undersøgelser, der dokumenterer, at psykodynamisk<br />
psykoterapi kan måle sig med de kognitive terapiformer.<br />
Jack <strong>var</strong> livet igennem engageret i faglig udvikling. I 2003 afsluttede<br />
han med det første hold i <strong>Danmark</strong> en treårig uddannelse hos<br />
Peter A. Levine i Somatic Experiencing (SE), dvs. terapi af choktraumer.<br />
Han <strong>var</strong> også engageret i arbejdet i SE-foreningen og ikke<br />
mindst i en videoklub, hvor man studerede de store læremestres<br />
SE-terapier.<br />
Som menneske mødte han sine klienter, venner og fagfæller<br />
med empati og <strong>var</strong>me. Jack vil blive savnet, men hans idealer og<br />
engagement vil fortsat lyse som inspiration.<br />
Bodil Claesson, Bjarne Sode Funch, Bjørn Jacobsen,<br />
Torsten Ingemann Nielsen<br />
Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge<br />
Spædbarnets emotionelle og relationelle<br />
udvikling og spædbarnsobservation<br />
Indhold:<br />
Kurset er en teoretisk introduktion <strong>til</strong> psykodynamiske teorier og<br />
metoder inden for spædbarnspsykologi og spædbarnsobservation.<br />
Der vil blive undervist i metoder <strong>til</strong> observation med videoeksempler.<br />
Kursus er forhåndsgodkendt med 12 timer under hhv. emneområde<br />
12.4.4.2.3. Psykoterapeutisk specialistuddannelse, 6.4.4.2.2. Klinisk<br />
børnepsykologi, og 3.99. Klinisk børneneuropsykologi.<br />
Kursusbeskrivelse kan findes <strong>på</strong> www.spbu.dk.<br />
Undervisere:<br />
Cand.psych. Anne Holländer, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi<br />
og psykoterapi; Cand.psych. Heidi Rose, specialist og supervisor<br />
i klinisk børnepsykologi og psykoterapi; Cand.psych. Annette<br />
Anbert, specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri, specialist og<br />
supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi.<br />
Tid: 7.-8. marts 2013. Første dag kl. 10-17, anden dag kl. 9-16.<br />
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.<br />
Deltagere: Psykologer og læger, max 25.<br />
Pris: 1800 kr. for medlemmer af SPBU, 2200 kr. for ikke-medlemmer.<br />
Tilmelding:<br />
Senest 11. februar 2013 pr. mail <strong>til</strong> spaedbarn.spbu@gmail.com.<br />
Indmeldelse i selskabet sker som anført <strong>på</strong> www.spbu.dk.<br />
Kursusleder: Ditte Lammers Vernal.
Selskab vedr. Autisme og andre Udviklingsforstyrrelser<br />
afholder kurset<br />
Neuropsychology and neuroanatomy related to<br />
autism spectrum disorders<br />
Kurset vil bestå af oplæg ved Sven Bölte,Pph.D., om neuropsykologiske oganatomiske<br />
forhold ved autisme. Herudover vil der ved workshops blive præsenteret<br />
nye test og instrumenter inden for området.<br />
Sven Bölte, Ph.D., er professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Institutionen<br />
för kvinnors och barns hälsa, Karolinska Institutet (KI). Han er leder af Karolinska<br />
Institutets Centre of Neurodevelopmental Disorders (KIND), formand for<br />
Wissenschaftliche Gesellsschaft Autismus-Spektrum, editor <strong>på</strong> AUTISM og<br />
associate editor <strong>på</strong> Journal of Autism and Developmental Disorders. Han har<br />
udgivet mere end 100 videnskabelige artikler, reviews, kapitler, vurderings- og<br />
interventionsredskaber inden for autisme- og ADHDområdet.<br />
Kurset foregår <strong>på</strong> letforståeligt engelsk<br />
Sted: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4. 1.sal, 2720 Vanløse.<br />
Tid: 16. november 2012 kl. 9-15. Der serveres en let morgenmad fra kl. 8.45.<br />
Deltagere: Psykologer, max 120.<br />
Kursusgebyr for medlemmer af selskabet: 500 kr. Medlemmer har fortrinsret.<br />
Ikke-medlemmer betaler 650 kr. Beløbet inkluderer morgenmad frokost, kaffe,<br />
te og kage.<br />
Tilmelding sker ved at indbetale kursusgebyr <strong>til</strong> Lån & Spar Bank, reg.nr. 0400,<br />
konto nr. 4012359611 med tydelig angivelse af navn og e-mail adresse.<br />
Frist for indbetaling af kursusgebyr er 1. november 2012.<br />
Der meldes ikke bekræftelse <strong>på</strong> modtagelse af kursusgebyr. Tilmelding er<br />
bindende.<br />
Generalforsamling:<br />
I forlængelse af kurset afholder selskabet sin årlige generalforsamling med<br />
dagsorden iflg. vedtægterne. Se indkaldelse andet sted i bladet.<br />
Lise-Lotte Hyllegaard, formand<br />
Dansk Sundhedspsykologisk Selskab<br />
Indbyder <strong>til</strong>:<br />
Sorg og krise<br />
2 dages kursus i København<br />
v/psykolog Thomas Iversen<br />
Specialist og supervisor i psykoterapi og psykotraumatologi<br />
Tid og sted: 21.-22. januar 2013 i Dansk Psykolog Forening,<br />
Stockholmsgade 27, København Ø.<br />
Mange mennesker rammes i løbet af livet af kritiske hændelser, sorg<br />
og krise. Psykiske <strong>på</strong>virkninger <strong>var</strong>ierer fra person <strong>til</strong> person afhængigt<br />
af personlighed og tidligere erfaringer. En del af disse mennesker<br />
kommer selv, alene eller med hjælp fra familie og venner, igennem<br />
sorgen og kriserne, men hos nogle må en målrettet psykologhjælp<br />
anbefales for at undgå <strong>var</strong>ige psykiske mén. Kurset vil blandt<br />
andet komme ind <strong>på</strong>, hvorledes man vurderer behovet for hjælp, og<br />
hvorledes man i givet fald yder den bedste hjælp.<br />
Pris: For medlemmer af Dansk Sundhedspsykologisk Selskab<br />
kr. 2700, for ikke-medlemmer kr. 3000.<br />
Tilmeldingsfrist: Tilmelding er bindende og foregår efter ”først-<strong>til</strong>mølle”-princippet<br />
hos Eva Gall <strong>på</strong> eg@sundhedspsykologi.org<br />
senest 3. januar 2013.<br />
Betaling: Kursusbeløbet indbetales <strong>på</strong> konto 0400 - 401 25 76 779<br />
i Lån & Spar Bank. Ved offentlig ansættelse skal EAN-nummer oplyses<br />
sammen med institutionens navn og kontaktperson, såfremt<br />
faktura ønskes <strong>til</strong>sendt.<br />
Yderligere oplysninger, inkl. program <strong>på</strong><br />
www.sundhedspsykologi.org.<br />
› RUBRIKANNONCER<br />
Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer (DPSP)<br />
Afholder i 2013 og 2014 i Odense<br />
Inspirerende kurser om<br />
supervision af andre faggrupper<br />
Kurserne er for alle psykologer uafhængigt af erfaringsniveau, teoretisk<br />
og metodisk referenceramme samt arbejdsfelt. Du skal blot have<br />
lyst <strong>til</strong> at arbejde med supervision som professionsudviklende læringsredskab<br />
og mod <strong>på</strong> at få udfordret og kvalificeret din supervisionsbevidsthed<br />
via refleksion over egen praksis, metode og supervisionss<strong>til</strong>.<br />
21.-22. januar 2013 afholdes<br />
”Supervision af andre faggrupper I – Supervisionsprocessens kontekst,<br />
<strong>til</strong>gange og muligheder” (Godkendt <strong>på</strong> det Tværgående Modul,<br />
3.20)<br />
27.-28. januar 2014 afholdes<br />
”Supervision af andre faggrupper II – Metodisk og dialogisk fokus for<br />
din praksis” (Godkendt <strong>på</strong> det Tværgående Modul, 3.99)<br />
Underviser <strong>på</strong> begge kurser er Benedicte Schilling, cand.psych.aut.,<br />
specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi. Forfatter og rutineret<br />
supervisor, underviser og faglig inspirator i <strong>Danmark</strong> og England.<br />
Pris pr. kursus for medlemmer af DPSP kr. 2850/andre akademikere<br />
kr. 3350. Deltagelse i ”Kursus II” forudsætter forudgående deltagelse i<br />
”Kursus I” v./B. Schilling. Bindende <strong>til</strong>melding hhv. senest 1.12. 2012<br />
og 1.12.2013. Læs mere <strong>på</strong> www.dpsp.dk.<br />
Arrangører: DPSP, Fyn v/ Tina Malchow-Møller, Malene Hinrichsen<br />
(6160 1696), Henriette Sloth & Lykke Birkeland.<br />
Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose<br />
afholder:<br />
Behandling af forskellige<br />
cancer<strong>til</strong>stande med hypnose<br />
Videregående kursus<br />
med cand.psych., specialist i psykoterapi Lone Bennedsen<br />
Lørdag og søndag 9.-10. marts 2013<br />
i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø<br />
Målgruppe: Psykologer med nogen erfaring med hypnosearbejde.<br />
Formål: At få en uddybende viden om cancerbehandling ved hjælp<br />
af hypnose mhp. at hjælpe klienter <strong>til</strong> en bedre håndtering af egne<br />
sygdomsforløb; at få indblik i den nyeste forskning inden for området;<br />
at forholde sig <strong>til</strong> oplevelser hos klienter med forskellige historier<br />
og forskellige typer af cancer; helbredelse eller palliativ behandling;<br />
at få inspiration <strong>til</strong> at kunne skræddersy individuelle hypnoseinterventioner<br />
<strong>til</strong> egne klienter og kunne opmuntre disse <strong>til</strong> selvhypnose.<br />
Scripts vil blive udleveret <strong>på</strong> kursus.<br />
Se fuld annonce <strong>på</strong> www.klinisk-hypnose.org.<br />
Tilmelding: www.klinisk-hypnose.org.<br />
Spørgsmål <strong>til</strong>: lone@bennedsen.com.<br />
Tid og sted: Lørdag 9. marts kl. 10-17 og søndag 10. marts 2013 kl.<br />
9-16 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.<br />
Pris: 3000 kr. for medlemmer af selskabet og 3.300 kr. for ikke-<br />
medlemmer. Prisen er inkl. frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage.<br />
Tilmeldingsfrist: Mandag 21. januar 2013.<br />
Kurset søges godkendt <strong>til</strong> specialistuddannelsen.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 33
› RUBRIKANNONCER<br />
NARRATIVE PERSPEKTIVER<br />
annesaxtorph@gmail.com TLF 22 16 00 65<br />
Narrativ Supervisionsgruppe<br />
med henblik <strong>på</strong> autorisation<br />
TILMELDING NU - SIDSTE CHANCE - KUN FÅ PLADSER TILBAGE<br />
Forløb •13 dage • Start 14 Nov. 2012 • Kbh • Pris: 18.500,-<br />
15 % rabat for 2. person fra sam. arbejdsplads<br />
Krydsfelt for ideer, erfaringer, faglig klarhed over eget repertoire,<br />
udvikling af konkrete anvendelige færdigheder:<br />
‘narrativ lytning’ og spørgsmåls produktion. Bevidning,<br />
dvs.værdsættelse af supervisanden i genfortællingen af<br />
rigere færdigheder i relation <strong>til</strong> arbejdsopgaven.<br />
I gruppen vil indgå trænings øvelser, som det forventes,<br />
at du deltager i for at lære og lege med nye samtaleideer.<br />
Undervisning vil indgå i supervisionen omkring de mest<br />
grundlæggende terapeutiske samtale begreber og "tips og<br />
tricks". Du vil få øje <strong>på</strong> dit eget faglige repertoire og finde<br />
ud af hvad der virkelig betyder noget for dig, så intensiteten<br />
øges og støtter din lytning og udfoldelse af det narrative<br />
samtale landskab.<br />
Datoer 2012: 14/11, 5/12<br />
Datoer 2013: 25/1, 21/2, 21/3, 12/4 16/5, 28/6, 14/8, 10/9,<br />
22/10, 12/11, 2/12<br />
Supervisor Aut. Cand. psych i psykoterapi og arbejds- og organisations<br />
psykologi Anne Saxtorph<br />
www.annesaxtorph.dk<br />
DIC - Dansk Imago Center<br />
v/ cand.psych. John Hjarsø Mortensen<br />
Efteruddannelsesforløb <strong>til</strong> Imagoterapeut<br />
Dansk Imago Center <strong>til</strong>byder certificeringsforløb <strong>til</strong> Imagoterapeut.<br />
Uddannelsen strækker sig over 12 dage fordelt <strong>på</strong> 3 moduler samt et<br />
obligatorisk supervisionsforløb.<br />
På uddannelsen lærer du bl.a.:<br />
• Om parforholdets psykologi og udviklingsfaser.<br />
• hvordan man med effektive dialogiske processer hjælper par med<br />
at bygge stabile emotionelle bånd. Tretrinsdialogen, spejling, validering,<br />
empati.<br />
• hvordan imagoprocesserne bruges i forhold <strong>til</strong> forskellige parforholdsproblematikker<br />
og med forskellige typer af partnere og<br />
parforhold.<br />
• desuden lære du at bruge dit eget følelsesliv og din egen intuition<br />
<strong>til</strong> at skabe den tryghed, der er nødvendig for at imagoprocesserne<br />
fører <strong>til</strong> dybe og <strong>var</strong>ige ændringer.<br />
Imagorammen er eklektisk og basserer sig bl.a. <strong>på</strong> <strong>til</strong>knytningsteori,<br />
systemteori, psykodynamisk teori og narrativ teori, og er desuden stærkt<br />
inspireret af interpersonel neuropsykologi og mentaliseringsteori.<br />
Næste Imagocertificeringsforløb:<br />
Modul 1: 17.-20. Januar 2013, Modul 2: 02.-05. Maj 2013,<br />
Modul 3: 12.-15. Sept. 2013, Sted: København<br />
Tilmelding: imagocenter@me.com, tlf. 50 73 6000<br />
Yderligere information om kurset <strong>på</strong>: www.danskimagocenter.dk<br />
Underviser: Cand. Psych. John Hjarsø Mortensen.<br />
Klinisk instruktør Imago Relationsship International.<br />
Formand i Dansk Imagoforening.<br />
Weekendseminar for par:<br />
17. og 18. November 2012 Kbh., 02. og 03. Februar 2013 Kbh.<br />
SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />
København Centrum<br />
——————————————————————————————<br />
Hyggelige, møblerede lokaler <strong>til</strong> samtaleterapi udlejes.<br />
Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra<br />
550 kr. pr. måned for én halv dag pr. uge.<br />
Ring 21 64 44 08, eller se:<br />
http://lokaler.psykologkontakt.dk<br />
Praksislokale i Roskilde<br />
Stort lyst kontor, der kan opdeles i to rum med foldedør. Fælles<br />
køkken, toiletter og venteareal. I alt 74 m2 . Efter aftale kan desuden<br />
lånes større lokale <strong>til</strong> møder eller undervisning.<br />
Tæt <strong>på</strong> Roskilde Station og centrum.<br />
Leje 5.187 kr./mdr. inkl. <strong>var</strong>me, el og vand. Ingen deleleje.<br />
Ring for besigtigelse: Tel.: 21 42 31 11<br />
Kursus i Klinisk Psykologisk Undersøgelsesmetodik<br />
i København d. 2., 3., 4., 10. & 11. januar 2013<br />
Kurset er godkendt <strong>til</strong> specialistuddannelsen i<br />
psykoterapi voksne: 30 timer.<br />
Pris: 5700 kr. før 1. november – derefter 6300 kr.<br />
Kursusbeskrivelse/<strong>til</strong>melding hos<br />
Birgitte H. Schousboe, e-mail: mobihome@teliamail.dk<br />
I 2013 KAN VI TILBYDE:<br />
Konsulentuddannelser<br />
Terapiuddannelser<br />
Tværfaglige praksisuddannelser<br />
Supervisor- og coachuddannelser<br />
Supervisionsgrupper og andre grupper<br />
Læs mere om os <strong>på</strong> www.inpraxis.dk<br />
Cand. psych. Annette Mortensen<br />
Cand. psych. Ane Wermer<br />
Cand. pæd. psych. Dorte Nissen<br />
Ma. i retorik, sygeplejerske Dorte Lund-Jacobsen
ER DU LEDIG PSYKOLOG?<br />
› RUBRIKANNONCER<br />
… SÅ HAR DU IFØLGE LOV OM AKTIV BESKÆFTIGELSE RET TIL SEKS UGERS GRATIS SELVVALGT UDDANNELSE.<br />
VI TILBYDER NU 6 UGERS KURSUS MÅLRETTET PSYKOLOGER.<br />
Mindwork Psykologisk Center og Københavns Universitet udbyder et uddannelsesforløb, der er målrettet psykologer og fra første dag har fokus <strong>på</strong> de<br />
psykologfaglige kompetencer og praktiske terapeutiske færdigheder, som kan være med <strong>til</strong> at klæde dig <strong>på</strong> <strong>til</strong> dit kommende arbejde som psykolog.<br />
Undervisningen fokuserer både <strong>på</strong> at give teoretisk viden og rammer <strong>til</strong> afprøvning og træning af terapeutiske og psykologfaglige færdigheder,<br />
samt <strong>på</strong> at skabe refleksion over, hvad det vil sige at være psykolog i praksis.<br />
Her ses et eksempel <strong>på</strong> en undervisningsplan:<br />
Dag 1<br />
09:00-14:30<br />
Dag 2<br />
09:00-14:30<br />
Dag 3<br />
09:00-14:30<br />
Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6<br />
Introduktion Målsætning &<br />
Struktur<br />
Assessment Etik Adfærdsintervention<br />
Sagsformulering Dataindsamling<br />
Lovgivning Krise og traumer Angst Terapitræning<br />
Depression Supervision Terapitræning<br />
Tankeintervention Angst Depression Afslutning<br />
Uddannelsen består samlet af 90 konfrontationstimer, 150 timers pensumlæsning og 35 timers opgaveløsning/studiegruppe.<br />
Næste kursus starter torsdag den 21. maj 2012.<br />
Psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff er kursusans<strong>var</strong>lige. For yderlige information om indhold, ansøgning og <strong>til</strong>melding kontakt<br />
Mindwork Psykologisk Center <strong>på</strong> info@mindwork.dk / tlf. 20 75 16 16.<br />
ISTDP<br />
Intensiv Dynamisk Korttidsterapi<br />
5 dages Introduktionskurser i Østjylland med fokus <strong>på</strong>;<br />
• at udvikle et effektivt fokus for terapien<br />
• at vurdere og regulere angst<br />
• at identificere og adressere uhensigtsmæssige fors<strong>var</strong><br />
• at opbygge en terapeutisk alliance<br />
Foruden gennemgang af teori vil kurset indeholde videopræsentationer<br />
af terapi og mange øvelser mhp. at træne deltagernes<br />
terapeutiske færdigheder. Holdstørrelse max. 8<br />
Færdighederne fra kurset kan umiddelbart bruges <strong>til</strong> vitalisering<br />
af eget terapeutisk arbejde, og er samtidig forudsætning<br />
for at søge optagelse i 3 årig coregruppe mhp. at blive egentlig<br />
ISTDP terapeut.<br />
Kurset (30 t.) er godkendt <strong>til</strong> bl.a. Specialistuddannelsen<br />
i Psykoterapi ”anden terapeutisk retning”.<br />
Pris: 1500 pr. dag, - i alt 7500 kr.<br />
Kurser i Hammel:<br />
9., 10. og 11. januar + 28. og 29. januar 2013.<br />
9/4, 16/4, 23/4, 30/4 og 7/5 2013<br />
Underviser: Vesla Birkbak, privatpraktiserende psykolog og<br />
specialist i Psykoterapi.<br />
Kursus i Århus:<br />
21/2, 7/3, 21/3, 4/4 og 18/4 2013<br />
Kursus i København:<br />
4., 5. og 6. februar + 4. og 5. marts 2013<br />
Underviser: Bjarne Thannel, privatpraktiserende psykolog og<br />
specialist i Psykoterapi.<br />
Yderligere oplysninger <strong>på</strong>: www.vesla-birkbak.dk og www.thannel.dk<br />
NeuroAffective Relational Model® - NARM<br />
2-årigt Certificeringsprogram for erfarne klinikere, København, start<br />
17. april 2013. Pris 12.000 pr. modul, i alt 4 moduler. NARM er<br />
udviklet af dr. Laurence Heller. Han står selv for undervisning og<br />
træning. NARM er en behandlingsmetode <strong>til</strong> udviklings- og choktraumer,<br />
der kombinerer traume- og personlighedsteori. <strong>Det</strong> er en ikkeregressiv<br />
behandling, som har fokus <strong>på</strong> ressourcer og krop.<br />
Se mere og <strong>til</strong>melding <strong>på</strong> www.NARM.dk<br />
AIP arrangerer i samarbejde med Psykiatrisk hospital,<br />
Risskov en kursusdag den 23. maj 2013<br />
med psykoanalytiker, psykolog, Ph.D. Nancy McWilliams:<br />
Individual Differences in Personality:<br />
Implications for Treatment<br />
Tid & Sted:<br />
23. maj 2013, i Auditoriet <strong>på</strong> Aarhus Universitets Hospital, Risskov.<br />
Pris:<br />
Inkl. frokost og kaffe/te kr. 1300,- for medlemmer af AIP,<br />
kr. 1600,- for ikke-medlemmer. Studerende halv pris.<br />
For nærmere information, se www.aip.dk.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 35
› RUBRIKANNONCER<br />
!<br />
Fra studieliv <strong>til</strong> karriere....<br />
Mød Dansk Psykolog Forening <strong>på</strong> Aalborg Universitet og hør om overgangen <strong>til</strong> arbejdslivet<br />
Når du først står med eksamenspapiret i hånden, er der man- Hvor og hvornår<br />
ge veje at gå, men karrieren starter allerede i studietiden. Hør Den 21. november 2011 kl. 13-16.<br />
mere om dette og meget mere <strong>på</strong> mødet.<br />
• Aalborg Universitet, Kroghstræde 3, lokale 5.130, Aalborg Ø.<br />
På mødet vil du blandt andre møde foreningens formand Eva<br />
Secher Mathiasen, en faglig konsulent samt en jobkonsulent Tilmelding:<br />
fra Akademikernes A-kasse.<br />
Mødet er gratis, men <strong>til</strong>melding er nødvendig senest 1 uge inden<br />
arrangementet. Send <strong>til</strong>melding med dit navn og adresse<br />
Mødets indhold:<br />
<strong>til</strong> sekretær Mie von Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk.<br />
• Hvad kan du bruge Dansk Psykolog Forening <strong>til</strong>?<br />
Alle er velkomne - medlemmer såvel som alle andre interes-<br />
• Hvordan ser arbejdsmarkedet ud for psykologer?<br />
serede.<br />
• Hvordan arbejder Dansk Psykolog Forening for at sikre gode<br />
løn- og ansættelsesvilkår – og flere job <strong>til</strong> psykologer? Læs mere om<br />
• Hvad hvis det første job lader vente <strong>på</strong> sig?<br />
Dansk Psykolog Forening <strong>på</strong> www.dp.dk<br />
Læs mere om<br />
Dansk Psykolog Forening <strong>på</strong> www.dp.dk<br />
Dansk Psykodrama Selskab<br />
Dansk Psykodrama Selskab<br />
<strong>til</strong>byder videreuddannelse i psykodrama<br />
15 års jubilæum i 2013<br />
Fokus <strong>på</strong> anvendelse af psykodramametoder<br />
Vi starter jubilæumsåret med at invitere <strong>til</strong> 2 dages workshop<br />
i hverdagens psykologarbejde<br />
Fredag og lørdag 25. og 26. januar 2013 med:<br />
Indhold:<br />
Eduardo Verdu TEP / leder af Norsk Moreno Institut<br />
Gennemgang/øvelser i Jacob Levy Morenos grundkategorier: rolle-<br />
<strong>Det</strong> gode i mennesket er under pres<br />
byttet, spejling, anvendelse af hjælpe-jeg, m.m. (protagonist/antago-<br />
Hvordan klarer vi kriser og konflikter?<br />
nist).<br />
Optrapper vi, fyldes vi af afmagt, eller går vi andre veje<br />
Målet er, at træne psykologen i brugen af :<br />
1. Monodrama i arbejdet med klienter.<br />
Eduardo Verdu har modet <strong>til</strong> - efter Utøya i Norge - at inddrage<br />
2. Monodrama med hjælpe-jeg.<br />
begreberne: Tilgivelse og Forsoning. Han sætter paradokser og mod-<br />
3. Inddragelse af psykodramametoder som supervisionsredskaber.<br />
sætninger <strong>på</strong> sjælens scene for at udfordre vores evne <strong>til</strong> komme<br />
Uddannelsen starter med deltagelse i den åbne 2 dages workshop<br />
igennem kriser med værdigheden i behold.<br />
d. 25. og 26. januar 2013 med Eduardo Verdu, der formidler det store<br />
Eduardo har sans for det spektakulære og har gode og legende<br />
gruppepsykodrama.<br />
warm-ups. Arbejder med empati, nærvær, viden og humor. Fokus <strong>på</strong><br />
Deltagerantal: Max 12.<br />
både gruppen og den enkelte.<br />
Tid: 18./3, 23/4, 28/8 og 9/10 2013, alle dage kl. 10-16.30.<br />
sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 KBH Ø.<br />
Tid: Fredag 25. januar kl. 9.30-18, lørdag 26. januar 2013 kl. 9-16.<br />
Pris: 950 kr. pr. gang. inkl. frokost/ kaffe/te/frugt og kage.<br />
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 KBH Ø.<br />
Undervisere: Mette Krag, aut. psykolog, regissør, CP* i psykodrama, Pris: For medlemmer inkl. frokost kaffe/te begge dagene samt sand-<br />
samt flere assistenter med videreuddannelser og indgående kendwich lørdag: 1100 kr. 1500 kr. for ikke-medlemmer.<br />
skab <strong>til</strong> psykodrama.<br />
Medlemskab af Dansk Psykodrama Selskab: 150 kr.<br />
Læs mere om uddannelsen og underviserne, samt litteraturforslag <strong>på</strong> Tilmelding sker ved betaling <strong>til</strong>: Dansk Psykodrama Selskab:<br />
selskabets hjemmeside <strong>på</strong> www.dp.dk.<br />
0400-4012612325 mrk. Eduardo inden 10. januar 2013.<br />
Merit: Eduardos 2 dages workshop 12 timer (4x 5,5 timer = i alt 22<br />
Sprog: Norsk/dansk.<br />
timer). Godkendt deltagerbevis 34 timer.<br />
Merit: 12 timer under <strong>til</strong>valg .<br />
Bindende <strong>til</strong>melding ved betaling inden 21/1/13 af 1. rate kr. 950 x 2 Max 22 deltagere.<br />
<strong>til</strong>: Dansk Psykodrama Selskab: 0400-4012612325 mrk. psykodramauddannelse.<br />
Læs mere om workshoppen og om Eduardo <strong>på</strong> selskabets hjemmeside<br />
<strong>på</strong> www.dp.dk.<br />
*CP Certified Practitioner of Psychodrama, Nordic Board of Examiners 2000, licens to educate.<br />
SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012
Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn<br />
i nyt job, beder vi dig skrive <strong>til</strong> forhandling@dp.dk.<br />
Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via<br />
tlf. 35 26 99 55 eller <strong>på</strong> dp@dp.dk.<br />
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst<br />
eller lov. <strong>Det</strong> er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved<br />
rådgivning eller forhandling kan <strong>var</strong>etage psykologernes fælles og<br />
individuelle interesser.<br />
S<strong>til</strong>linger i Psykolog nyt<br />
Når s<strong>til</strong>lingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet<br />
ikke <strong>på</strong> forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler<br />
og overenskomster. <strong>Det</strong> er derfor op <strong>til</strong> den enkelte ansøger at undersøge<br />
dette, hvis der er tvivl.<br />
Offentlig ansættelse:<br />
Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologs<strong>til</strong>linger,<br />
følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en<br />
<strong>til</strong>lidsrepræsentant <strong>på</strong> arbejdspladsen, er det denne, der forhandler<br />
løn. I øvrige <strong>til</strong>fælde er det sekretariatet. Kontakt <strong>til</strong>lidsrepræsentanten<br />
eller Dansk Psykolog Forening <strong>på</strong> forhandling@dp.dk.<br />
Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med<br />
cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse <strong>til</strong> brug for<br />
forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og<br />
vejledning.<br />
Privat ansættelse:<br />
Flere private virksomheder har en <strong>til</strong>lidsrepræsentant, som forhandler<br />
løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst.<br />
Hvis der ikke er en <strong>til</strong>lidsrepræsentant, forhandler den<br />
enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for privatansatte<br />
samt øvrig vejledning. Når der er et udkast <strong>til</strong> en kontrakt,<br />
<strong>til</strong>byder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da <strong>til</strong><br />
dp@dp.dk.<br />
Praksiskandidats<strong>til</strong>linger:<br />
Vi anbefaler alene, at man bliver ansat i sin praksiskandidats<strong>til</strong>ling,<br />
og da følger man reglerne for privatansættelse. Hvis man som<br />
praksiskandidat vælger at oprette egen virksomhed, vil man blive<br />
selvstændig psykolog og indlede et samarbejde mellem to psykologpraksis’er.<br />
Her rådgiver vi ikke.<br />
Du er altid velkommen <strong>til</strong> at kontakte Dansk Psykolog Forening<br />
for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, dp@dp.dk. Eller brug vores<br />
hjemmeside www.dp.dk<br />
› STILLINGSANNONCER<br />
NÅR DU SØGER JOB ER DU VORES NYE<br />
LEDERKOLLEGA?<br />
Center for Børne- og Ungerådgivning i Ballerup<br />
Kommune søger teamleder <strong>til</strong> Inklusionsafsnittet<br />
Alt hvad jeg laver som teamleder bliver crash-testet <strong>på</strong><br />
virkeligheden. Mit team er helt ude og hjælpe rigtige mennesker<br />
med rigtige problemer. Så der er ikke plads <strong>til</strong> skrivebordsløsninger.<br />
<strong>Det</strong> vi laver derude skal virke – og det skal virke godt!<br />
<strong>Det</strong> kan være hårdt, men det er aldrig nogensinde ’lige meget’.<br />
<strong>Det</strong> kan jeg allerbedst lide ved mit arbejde som teamleder.<br />
Thomas, teamleder i område Nord<br />
Center for Børne- og Ungerådgivning<br />
Har du også lyst <strong>til</strong> at få ans<strong>var</strong>et for et hold af psykologer,<br />
pædagogiske vejledere, tale/høre-lærere, motorikkonsulenter og<br />
ressourcepædagoger?<br />
ANSØGNINGSFRIST: 2. NOVEMBER 2012<br />
JOBNUMMER: 12-172<br />
Læs mere om jobbet og send din ansøgning online <strong>på</strong><br />
www.ballerup.dk/job<br />
Charlotte Tobberup<br />
Psykologpraksis<br />
Haderslev<br />
Praksiskandidat søges<br />
Velfungerende psykologpraksis i Haderslev søger en kandidat i<br />
psykologi uden autorisation med start <strong>til</strong> 30. januar 2013.<br />
Arbejdsopgaverne vil primært bestå i samtaleterapi med forskellige<br />
klientgrupper, herunder parsamtaler og samtaler med<br />
børn og unge.<br />
Ansøgere med nogen klinisk erfaring ses gerne, ligesom det<br />
forventes, at du kan arbejde selvstændigt og med god evne <strong>til</strong><br />
at skabe kontakt.<br />
<strong>Det</strong> forventes at du registrerer dig som selvstændig med eget<br />
CVR-nummer.<br />
Der yders supervision i overensstemmelse med Dansk<br />
Psykologforenings retningslinjer.<br />
Yderligere oplysninger <strong>på</strong> 74520036, med mulighed for at tale<br />
med nuværende kandidat eller <strong>på</strong> www.charlottetobberup.dk.<br />
Ansøgningsfrist 29. oktober 2012.<br />
Ansøgning med cv, eksamensbevis og evt. referencer sendes<br />
eller mailes <strong>til</strong>:<br />
Charlotte Tobberup Psykologpraksis<br />
Cand. psych., Specialist i psykopatologi<br />
Bispegade 15, 2., 6100 Haderslev<br />
charlotte.tobberup@gmail.com<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 37
› STILLINGSANNONCER<br />
Skal du være vores nye psykolog<br />
<strong>på</strong> Center for ADHD?<br />
Har du lyst <strong>til</strong> at arbejde i et nyt innovativt center, som <strong>til</strong>byder<br />
forældretræningsprogrammer <strong>til</strong>passet forældre med et barn med<br />
ADHD eller lign. adfærd – og har du stor erfaring med samtaler<br />
og rådgivning, så skal du være en del af vores team.<br />
Center for ADHD i Århus overgår nu fra projekt <strong>til</strong> at være et permanent<br />
<strong>til</strong>bud. Centrets hovedydelse er forældretræningskurser<br />
med udgangspunkt i programmet ”The Incredible Years”.<br />
Centerets nyeste <strong>til</strong>tag er et rådgivningscenter med rådgivningsforløb,<br />
samtaler, telefonisk hotline, netbaseret vejledning,<br />
kurser og efteruddannelse. Desuden er der forskning i centeret<br />
i samarbejde med Århus Universitet.<br />
Centret består af 3 psykologer, og en sekretær. Derudover er<br />
der <strong>til</strong>knyttet en Ph.D. studerende samt psykologistuderende fra<br />
Århus universitet. Du bliver en del af et lille innovativt team, idet<br />
opgaverne i centret fortsat skal udvikles og implementeres. Du<br />
vil blive uddannet gruppeleder i ”The Incredible Years”. S<strong>til</strong>lingen<br />
ønskes besat senest d. 1. januar 2013 eller efter aftale.<br />
Natur og Udvikling<br />
Psykologvikar<br />
Folkeskoleområdet - PPR<br />
Vikariatet vil løbe frem <strong>til</strong> den 31. maj 2013 – med start<br />
snarest muligt.<br />
PPR er organisatorisk placeret i Området for Familie<br />
og Børn. På PPR er ansat psykologer, talehørelærere,<br />
konsulenter samt administrativ medarbejder.<br />
Kontakt leder af PPR Mette Vennegaard, telefon<br />
4778 4148 eller psykolog Majken Bloch Skipper,<br />
telefon 4778 4146.<br />
Ansøgningsfrist torsdag den 25. oktober 2012<br />
Læs mere og se fl ere ledige<br />
s<strong>til</strong>linger <strong>på</strong> www.halsnaes.dk<br />
Ansøgningen sendes online via www.halsnaes.dk/ledige s<strong>til</strong>linger<br />
eller <strong>til</strong> Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk<br />
SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />
Vi søger en psykolog som:<br />
· har erfaring med rådgivning og terapi<br />
· tør tænke anderledes om ADHD<br />
· er engageret, målrettet, kreativ og kan lide at bevæge sig i et flow.<br />
· er åben og imødekommende med projektånd<br />
· har lyst <strong>til</strong> at arbejde med manualbaserede programmer.<br />
S<strong>til</strong>lingen kan være fuldtid eller deltid. Løn er efter kvalifikationer<br />
og efter gældende overenskomst.<br />
For yderligere information henvises <strong>til</strong> www.adhdcenter.dk eller<br />
du kan henvende dig <strong>til</strong> leder Helle Hartung tlf. 22248003.<br />
Ansøgningsfrist er onsdag d. 31 oktober 2012. Der afholdes<br />
samtaler d. 16. og 19. november 2012.<br />
Ansøgninger e-mailes <strong>til</strong> bkm@adhdcenter.dk eller sendes <strong>til</strong><br />
Center for ADHD, Marselisborg Havnevej 28, 8000 Aarhus C.<br />
Faglig konsulent<br />
<strong>til</strong> ViHS<br />
Genopslag - Faglig konsulent <strong>til</strong> Videnscenter for<br />
Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri (ViHS)<br />
Ser du en spændende udfordring i at styrke arbejdet med<br />
systematisk at indsamle og formidle viden om virksomme<br />
indsatser <strong>på</strong> socialområdet? Har du stor viden om udviklingshæmning?<br />
Mestrer du projektarbejdsformen? Så er en<br />
fuldtidss<strong>til</strong>ling som faglig konsulent i ViHS i Socialstyrelsen<br />
(Odense) måske lige dig.<br />
Du kan være psykolog, socialrådgiver, ergoterapeut eller<br />
pædagog med en akademisk overbygning - og have relevante<br />
praksiserfaringer. Du får base i et team, som indsamler,<br />
bearbejder, udvikler og formidler almen og specialiseret<br />
viden om udviklingshæmning, indsatser og effekter heraf.<br />
Læs mere om s<strong>til</strong>lingen <strong>på</strong><br />
www.Socialstyrelsen.dk/job<br />
Socialstyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for udsatte<br />
børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre. Socialstyrelsen<br />
er en del af Social- og Integrationsministeriet.
Organisationskonsulent <strong>til</strong> det private marked<br />
Perspektivgruppen er et konsulenthus i Aarhus, som primært arbejder<br />
for offentlige kunder. Vi har flere opgaver end vi kan løse og vil<br />
samtidig gerne have ressourcer <strong>til</strong> at hjælpe flere private virksomheder.<br />
Derfor søger vi en kompetent, erfaren og farverig kollega, der har<br />
lyst <strong>til</strong> at dele et både sprudlende og krævende arbejdsliv med os.<br />
Jobbet består i at sælge, udvikle og løse opgaver inden for vores<br />
kerneydelser. Du vil især skulle løse denne type opgaver: Træning<br />
og supervision af ledere, udvikling af træningsforløb for medarbejdere<br />
og team, ledercoaching, konflikthåndtering, facilitering<br />
af strategi- og forandringsprocesser etc. Du skal både bidrage <strong>til</strong><br />
at løse og sælge opgaver hos allerede etablerede kunder og stå i<br />
spidsen for vores kontakt <strong>til</strong> det private marked.<br />
Vi forventer, at vores nye kollega har:<br />
• Fem års erfaring som organisationskonsulent inden for minimum<br />
to af vores kerneydelser<br />
• Erfaring med konsultation i private virksomheder<br />
• Stærke salgskompetencer med afsæt i et velfunderet netværk<br />
• En relevant videregående uddannelse, fx cand.psych., cand.<br />
merc.psych., HD-O<br />
• Fremragende kommunikationsevner – både når du taler og skriver<br />
Vi kan <strong>til</strong>byde vores nye kollega:<br />
• Fire engagerede og dygtige kolleger<br />
• Et stærkt fagligt miljø med både gode muligheder for og krav om<br />
videreuddannelse<br />
• En livlig, uformel og ambitiøs omgangsform<br />
• En attraktiv balance mellem indtjening og indsats<br />
• Mulighed for at være med <strong>til</strong> at forme en ambitiøs vækstvirksomhed<br />
Perspektivgruppen har i mere end 20 år hjulpet hovedsageligt<br />
offentlige, men også private virksomheder med at etablere værdiskabende<br />
forbindelser mellem fornyelse, trivsel og præstationer.<br />
Tilmed går vi integrativt <strong>til</strong> værks i vores opgaveløsning og lader os<br />
inspirere af både systemiske og psykodynamiske teorier såvel som<br />
traditionelle management <strong>til</strong>gange.<br />
De seneste år har vi været særligt optaget af at udvikle metoder<br />
og tænkning, der effektivt og hurtigt sætter organisationers potentialer<br />
fri. Vi står således både bag udviklingen af begrebet ’frisættende<br />
ledelse’ og bag bogen med samme titel. Derfor er tanken<br />
bag ”frisættende ledelse” også et naturligt omdrejningspunkt for<br />
vores forretningsdrømme de kommende år.<br />
Vi har <strong>til</strong> huse i hjertet af Aarhus, men løser opgaver for kunder i hele<br />
landet. Vi er kendt for at levere skræddersyede løsninger af høj faglig<br />
kvalitet, hvilket vores mange lang<strong>var</strong>ige kunderelationer vidner om.<br />
Kvaliteten af de ydelser, vi leverer <strong>til</strong> vores kunder, er livsnerven i vores<br />
forretning, og derfor sætter vi også en ære i at være opsøgende<br />
og bidragende <strong>til</strong> forskningsmiljøer inden for vores felt.<br />
Har du lyst <strong>til</strong> at være en del af Perspektivgruppen, så send en<br />
mail senest 23. november 2012 <strong>til</strong> adm. partner Frank Iversen<br />
frank@perspektivgruppen.dk med din ansøgning samt cv i doc/<br />
docx eller pdf-format. Har du spørgsmål vedr. s<strong>til</strong>lingen, kan du<br />
ringe <strong>til</strong> Frank Iversen <strong>på</strong> mobiltlf.: 4059 0280.<br />
Første samtalerunde gennemføres 6. og 10. december 2012.<br />
› STILLINGSANNONCER<br />
PPR<br />
PPR-leder <strong>til</strong> Skanderborg<br />
– Der er to P’er i PPR!<br />
Derfor søger Skanderborg Kommune en leder, der<br />
kan stå i spidsen for en bred faglig udvikling inden<br />
for både specialpædagogik og psykologi.<br />
PPR skal være en proaktiv sparringspartner i arbejdet<br />
med institutioner, forældre, børn og unge, og vil <strong>på</strong><br />
sigt kunne rumme fl ere, nye og andre typer af opgaver.<br />
Skanderborg Kommune har <strong>på</strong> PPR-området et<br />
stærkt fagligt miljø. Afdelingen <strong>på</strong> 31 medarbejdere<br />
er velfungerende, er præget af engagement og er<br />
<strong>på</strong> alle fagområder højt specialiserede.<br />
PPR-lederen er en del af ledergruppen i fagsekretariatet<br />
og forventes at bidrage kompetent <strong>til</strong> strategiudviklingen<br />
i et langsigtet og helhedstænkende<br />
perspektiv.<br />
Forventningerne <strong>til</strong> PPR-området ændrer sig markant<br />
i disse år! PPR’s omgivelser efterspørger mere end<br />
nogensinde rådgivning og sparring omkring pædagogisk-psykologiske<br />
problematikker og udfordringer.<br />
Du er lederen, der i samarbejde kan ”geare” PPR <strong>til</strong><br />
fremtidens udfordringer og muligheder. Du har<br />
ledererfaring og ser først og fremmest dig selv som<br />
leder. Du har en høj faglighed som f.eks. cand.<br />
psych., cand. pæd. psych. eller du har en baggrund<br />
og erfaring, der kan sides<strong>til</strong>les hermed. Du har en<br />
bred erfaring fra området og faglig interesse i både<br />
pædagogik og psykologi. Derudover har du erfaring<br />
med at arbejde i en politisk ledet organisation. Du er<br />
en autentisk, inspirerende og positiv person, der<br />
skaber <strong>til</strong>lid i relationer. Du har overblik og udsyn,<br />
udviser respekt for det eksisterende, men har også<br />
evnen <strong>til</strong> at insistere <strong>på</strong> forandring og helhedssyn.<br />
Løn efter kvalifi kationer og gældende overenskomst.<br />
Læs mere om jobbet og Skanderborg Kommune <strong>på</strong><br />
www.skanderborg.dk eller <strong>på</strong> www.mercuriurval.dk<br />
Finder du jobbet interessant, kan du sende motiveret<br />
ansøgning og CV gerne elektronisk <strong>til</strong><br />
ansoegninger.boernogunge@skanderborg.dk<br />
(Skanderborg Kommune, Fagsekretariatet Børn og<br />
Unge, Søndergade 27, 8464 Galten), Mrk.: PPR-leder.<br />
Din ansøgning skal være Børn og Unge i hænde<br />
senest den 29. oktober 2012, kl. 10.00.<br />
Mercuri Urval A/S bistår i ansættelsesprocessen.<br />
Vi indhenter straffe- og børneattest.<br />
Adelgade 44 . 8660 Skanderborg<br />
www.skanderborg.dk<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 39
› STILLINGSANNONCER<br />
Helsingør Kommune søger centerchef<br />
Center for Børn, Unge og Familier<br />
Center for Børn, Unge og Familier<br />
er et velfungerende center, der<br />
består af Børne- og Ungerådgivningen<br />
(PPR), Familierådgivningen<br />
(myndigheden), Vores lokale dag-<br />
og døgnforanstaltninger efter<br />
Serviceloven, Tandplejen, Sundhedstjenesten,<br />
Ungdommens<br />
Udannelsesvejledning, SSPK samt<br />
en lille <strong>til</strong>syns- og konsulentenhed.<br />
Centeret er relativt nyt og stadig i<br />
sin etableringsfase. I alt knapt 350<br />
ansatte. <strong>Det</strong> er vores vision, at alle<br />
borgere oplever, at vi har fokus <strong>på</strong><br />
en tidlig indsats og livslang læring.<br />
Som chef forventer vi, at du er<br />
ambitiøs og bidrager aktivt og<br />
engageret <strong>til</strong> kommunens samlede<br />
udvikling sammen med de 3<br />
direktører og dine 11 kollegaer i<br />
centerrådet. Henover efteråret<br />
færdiggøres vores nye styringsmodel<br />
og <strong>til</strong> foråret tager vi for alvor<br />
fat <strong>på</strong> at virkeliggøre vores innovationsstrategi.<br />
Vores nye chef for Børn, Unge og<br />
Familier skal sætte børnene i<br />
centrum.<br />
Vi forventer, at du har solid<br />
ledererfaring, og at du er en<br />
kompetent og inddragende leder,<br />
der brænder for børns trivsel.<br />
Du skal have en fin fornemmelse<br />
for at agere i en politisk ledet<br />
Se mere <strong>på</strong> www.helsingorkommune.dk<br />
SIDE 40 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />
organisation. Som du vil vide, er<br />
det specialiserede socialområde<br />
under pres, så din evne <strong>til</strong> overblik<br />
og styring vil blive vægtet højt. <strong>Det</strong><br />
er derfor vigtigt at du har ledelsesmæssig<br />
tyngde og er robust.<br />
Du bliver leder af et velfungerende<br />
og udviklingsorienteret lederteam,<br />
der er optaget af <strong>til</strong>sammen at gøre<br />
en forskel for børn i Helsingør<br />
Kommune indenfor de afsatte<br />
ressourcer. Inddragelse af medarbejderne<br />
i tvær- og flerfagligt<br />
samarbejde vægtes højt, så børn,<br />
unge og deres familier oplever<br />
sammenhængende og <strong>til</strong>gængelige<br />
<strong>til</strong>bud. Du bliver leder for et center<br />
med engagerede og udviklingsorienterede<br />
medarbejdere der arbejder<br />
tværfagligt og sætter pris <strong>på</strong> synlig<br />
ledelse.<br />
Vi prioriterer samarbejdet mellem<br />
Center for Dag<strong>til</strong>bud og Skoler og<br />
Center for Børn, Unge og Familier<br />
og forventer, at de 2 centerchefer<br />
går foran i arbejdet med inklusion<br />
og sammenhæng <strong>på</strong> hele børne- og<br />
ungeområdet. Du skal være med <strong>til</strong><br />
at færdigformulere vores inklusionsstrategi<br />
og få den kommunikeret og<br />
sat i værk. <strong>Det</strong> vil konkret udmønte<br />
sig i fælles ledermøder og fælles<br />
mål <strong>på</strong> områderne. <strong>Det</strong> kræver vilje,<br />
engagement, styring, kommunikative<br />
evner, uhøjtidelighed og et<br />
glimt i øjet. Heldigvis vil I være<br />
godt hjulpet af de mange engagerede,<br />
visionære og pligtopfyldende<br />
ledere i de to centre.<br />
Et meningsfuldt job fordi din<br />
indsats vil betyde en stor forskel for<br />
børn i Helsingør Kommune, og<br />
fordi du kan bringe alle dine<br />
kompetencer i spil.<br />
Yderligere oplysninger<br />
Du kan finde yderligere omlysninger<br />
om Helsingør Kommune og<br />
s<strong>til</strong>lingen <strong>på</strong> www.helsingorkommune.dk<br />
Du er endvidere velkommen <strong>til</strong> at<br />
kontakte direktør Laila Kildesgaard<br />
<strong>på</strong> tlf. 25 31 22 00 eller nuværende<br />
centerchef Birgitte Wittendorff <strong>på</strong><br />
tlf. 25 31 33 71.<br />
Send din ansøgning <strong>på</strong> mail <strong>til</strong><br />
bufjob@helsingor.dk senest den 9.<br />
november 2012 kl. 09.00.<br />
Ansøgningen skal være mærket<br />
centerchef og vedlagt relevante<br />
bilag.<br />
Vi forventer at holde de første<br />
ansættelsessamtaler den 21.<br />
november.
Psykolog <strong>til</strong> behandlingsarbejde <strong>på</strong> Tippen<br />
Da Tippens psykolog har valgt fuld tid i egen praksis, søger vi ny<br />
psykolog pr. 1. december 2012. Vi ønsker en erfaren psykolog<br />
gerne med autorisation.<br />
Vi søger en psykolog med interesse for, at udvikle den psykologiske<br />
indfaldsvinkel i behandlingsarbejdet <strong>på</strong> Tippen.<br />
Tippen er <strong>var</strong>de Kommunes behandlingsinstitution som er normeret<br />
<strong>til</strong> 22 børn, fordelt <strong>på</strong> 3 døgnafdelinger. Pt. har vi 27 børn og 4<br />
døgnafdelinger. Tippen har derudover intern skole, Entré, og STU.<br />
Vores målgruppe er normaltbegavede børn, som har adfærds- og<br />
kontaktmæssige vanskeligheder. Børnene er i alderen 3-18 år (23 år).<br />
Tippen har igennem de sidste 10 år udarbejdet individuelle behandlingsplaner<br />
<strong>på</strong> vores børn og unge. Vi er bl.a. inspireret af Daniel<br />
Sterns udviklingspsykologi som teoretisk referenceramme og en interesse<br />
for at videreudvikle dette ville være velkommen.<br />
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:<br />
• behandlingskonferencer og udarbejdelse af behandlingsplaner<br />
• psykologisk undersøgelses- og behandlingsforløb af børnene<br />
Universitetssykehuset Nord-Norge HF (UNN) er et universitetssykehus som<br />
<strong>til</strong>byr befolkningen i den nordligste landsdel medisinsk spisskompetanse av<br />
høy kvalitet. Samtidig er UNN lokalsykehus for Troms og deler av Nordland.<br />
Foretaket har 6000 ansatte. Virksomheten skal bygge <strong>på</strong> kvalitet, trygghet,<br />
respekt og omsorg.<br />
Er du vår nye psykolog/<br />
psykologspesialist<br />
som brenner for barn og unge...og<br />
er opptatt av samhandling <strong>på</strong> tvers?<br />
Kontaktpersoner:<br />
Konstituert enhetsleder Line Bakke Mikalsen, tlf. 75 42 58 93<br />
eller Psykolog Ritt Marie Dalan, tlf. 75 42 58 97.<br />
Søknadsfrist: 18. november 2012<br />
Fullstendige annonsetekster, samt lenke <strong>til</strong> elektronisk<br />
søknadsskjema finnes <strong>på</strong> www.unn.no/jobbsok<br />
Vi ønsker ikke kontakt med annonseselgere!<br />
Se jobprofil <strong>på</strong> www.<strong>var</strong>dekommune.dk/job<br />
frantz.no<br />
› STILLINGSANNONCER<br />
• supervision af grupper og enkeltpersoner<br />
• løbende rådgivning og vejledning i og af det pædagogiske arbejde<br />
• afholdelse af temadage<br />
• akut krise- og beredskabsindsats i forhold <strong>til</strong> personale<br />
• Arbejdsopgaverne kan være både interne og eksterne<br />
Psykologen referer <strong>til</strong> forstanderen og indgår i afdelingsteam med<br />
socialrådgiver og afdelingsledere. Løn- og ansættelsesvilkår iht.<br />
gældende overenskomst. Timetallet kan aftales efter individuelle<br />
ønsker, dog minimum 15 timer pr. uge.<br />
Uddybende dialog om s<strong>til</strong>lingen fås ved henvendelse <strong>til</strong> forstander<br />
Aksel Rask, tlf. 7698 6020 eller mobil 5123 2017. Tippens nuværende<br />
psykolog, Rikke Yde Tordrup kan kontaktes <strong>på</strong> tlf. 2221 8466.<br />
Ansøgning bilagt relevante oplysninger skal være Tippen, Tiphedevej<br />
7, 6823 Ansager, tippen@<strong>var</strong>de.dk i hænde senest mandag<br />
den 5. november 2012.<br />
Besøg Tippen <strong>på</strong> www.tippen.<strong>var</strong>dekommune.dk<br />
Psykolog <strong>til</strong> behandlingsprojekt<br />
for voldsdømte<br />
(Voldsforebyggelsesprogrammet)<br />
Kriminalforsorgen søger en cand.psych. eller cand.<br />
pæd.psych. <strong>til</strong> afvikling af Voldsforebyggelsesprogrammet<br />
(VFP) <strong>på</strong> Statsfængslet i Vridsløselille. VFP<br />
er et struktureret gruppebehandlingsforløb baseret <strong>på</strong><br />
en kognitiv adfærdsmodel. Målgruppen er voldsdømte<br />
med høj risiko for <strong>til</strong>bagefald <strong>til</strong> voldskriminalitet. De<br />
primære arbejdsopgaver er rekruttering og visitering<br />
af voldsdømte <strong>til</strong> VFP, gennemførelse af programmets<br />
sessioner, individuelle samtaler under forløbet,<br />
evalueringsarbejde og afrapportering samt informationsvirksomhed<br />
om VFP.<br />
S<strong>til</strong>lingen er <strong>på</strong> fuld tid og ønskes besat snarest<br />
muligt. Ansøgningen sendes <strong>til</strong> Kriminalforsorgens<br />
Uddannelsescenter <strong>på</strong> mail kriminalforsorgens.<br />
uddannelsescenter@kriminalforsorgen.dk inden den<br />
24. oktober 2012.<br />
Du kan få yderligere oplysninger om s<strong>til</strong>lingen <strong>på</strong><br />
www.kriminalforsorgen.dk eller ved at kontakte<br />
projektleder og psykolog David Oehlenschläger<br />
tlf. 72553972.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 41
› STILLINGSANNONCER<br />
GENOPSLAG<br />
I forbindelse med en opnormering søges<br />
2 psykologer <strong>til</strong> Psykologisk Pædagogisk<br />
Center (37 timer og 20 timer)<br />
Jobbeskrivelse mv.<br />
Psykologisk Pædagogisk Center er organiseret under<br />
Børn & Kultur i Guldborgsund Kommune. Centret<br />
løser opgaver inden for social- og skolelovgivningen.<br />
Personalet består af psykologer, skolekonsulenter,<br />
småbørnskonsulenter, sprog-/talekonsulenter/<br />
pædagoger og kontor- og servicepersonale (ca. 35<br />
medarbejdere)<br />
Psykologgruppen er <strong>på</strong> 17 psykologer. En gruppe<br />
<strong>på</strong> 8 psykologer løser primært opgaver indenfor<br />
sociallovgivningen, herunder <strong>var</strong>etager en eller flere<br />
specialistfunktioner og en gruppe <strong>på</strong> 9 psykologer<br />
er fordelt <strong>på</strong> 3 områdekontorer, hvor den primære<br />
opgave er at <strong>var</strong>etage den pædagogiske psykologi-<br />
ske konsulentfunktion <strong>på</strong> skoler og daginstitutioner<br />
i området.<br />
S<strong>til</strong>lingens nøgleopgaver:<br />
Begge s<strong>til</strong>lingerne er som psykolog inden for sociallovgivningen,<br />
hvor arbejdsopgaverne primært består<br />
af udarbejdelse af psykologiske undersøgelser, terapiforløb<br />
og supervision.<br />
Faglige og Personlige kompetencer:<br />
Cand. Psych. og gerne erfaring med:<br />
• Psykologiske undersøgelser af børn og voksne<br />
• Psykologisk behandling af børn, unge og voksne<br />
• Konsulent-, rådgivnings- og supervisionsopgaver<br />
• Lyst <strong>til</strong> at arbejde med fornyelse og udvikling<br />
• Lyst <strong>til</strong> det tværfaglige samarbejde<br />
Vi <strong>til</strong>byder:<br />
• Engagerede og veluddannede kollegaer<br />
• En organisation i løbende udvikling<br />
• Et godt tværfagligt samarbejde<br />
• Løbende supervision<br />
Ansøgere med autorisation vil blive foretrukket.<br />
Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst.<br />
Flere oplysninger: Ledende psykolog Lisbeth<br />
Sten Jensen tlf. 5473 2950 eller TR Anita Bruun<br />
tlf. 5473 2950<br />
Ansøgningsfrist: 9. november 2012<br />
S<strong>til</strong>lingen er også opslået <strong>på</strong> www.ofir.dk og<br />
ansøgningen bedes sendt elektronisk via OFIR.<br />
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt mandag<br />
den 19. november 2012.<br />
SIDE 42 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />
Hjernecenter syd søger neuropsykolog<br />
S<strong>til</strong>lingen er en deltidss<strong>til</strong>ling – 1 dag ugentlig af 7,4 timer med ansættelse<br />
1. k<strong>var</strong>tal 2013. Indledningsvis er s<strong>til</strong>lingen tidsbegrænset 1 år.<br />
Hjernecenter syd rummer 2 større bo<strong>til</strong>bud beliggende i Tinglev og Kliplev, et<br />
mindre bo<strong>til</strong>bud i Felsted, et aktivitets og STU-<strong>til</strong>bud i Tinglev samt bostøtte af<br />
borgere i Aabenraa Kommune, Et kompetencecenter med interne og eksterne<br />
kursus og konsulentydelser.<br />
Målgruppen i Hjernecenter syd er forskellig afhængig af enhed:<br />
- I tre bo<strong>til</strong>bud bor borgere med erhvervet hjerneskader i alderen 18-70 år<br />
(moderat <strong>til</strong> svært skadede, enkelte med fremadskridende neurologiske<br />
sygdomme).<br />
- I et bo<strong>til</strong>bud etableres i 2013 et nyt team af yngre borgere med medfødt fysisk<br />
og kognitive skader i alderen 18-30 år. (moderat <strong>til</strong> svært skadede)<br />
- Et bostøtteteam der yder støtte <strong>til</strong> borgere <strong>til</strong> borgere med erhvervet hjerneskader<br />
og yngre borgere med psyko-sociale vanskeligheder.<br />
- Et aktivitets<strong>til</strong>bud for borgere med erhvervet hjerneskade og enkelte med<br />
medfødt hjerneskade samt STU- for yngre.<br />
Neuropædagogikken er centerets fælles referenceramme. Se yderligere oplysninger<br />
om centeret <strong>på</strong> www.hjernecentersyd.dk<br />
Der er tale om en nyoprettet s<strong>til</strong>ling.<br />
For yderligere oplysninger om s<strong>til</strong>lingen kan du kontakte:<br />
Centerleder i Hjernecenter syd Dorthe Friedrichsen hverdage mellem kl. 8-9.<br />
Tlf. 29674987.<br />
Ansøgningsfrist: Den 12 november 2012.<br />
Samtaler: Forventes afholdt i uge 47.<br />
Ansøgningen sendes <strong>til</strong> Mads Clausensvej 130, 6360 Tinglev<br />
ATT: Dorthe Friedrichsen.<br />
Trives du<br />
med tværfagligt<br />
samarbejde?<br />
GENOPSLAG<br />
KØBENHAVNS KOMMUNE<br />
PSYKOLOGKOORDINATOR<br />
Børne- og Ungdomsforvaltningen, Område Amager søger en psykolog 37<br />
timer om ugen, der kan <strong>var</strong>etage funktionen som psykologfaglig koordinator.<br />
S<strong>til</strong>lingen indeholder to funktioner, 40% <strong>til</strong> almindeligt psykologarbejde i<br />
PPR samt 60% <strong>til</strong> koordinering af psykologopgaver. Som koordinator vil<br />
du have det primære ans<strong>var</strong> for den samlede opgaveløsning i psykologgruppen.<br />
<strong>Det</strong> betyder, at du skal bistå med faglig sparring <strong>til</strong> psykologerne,<br />
samt samarbejde internt og eksternt. Samtidig skal du have fokus <strong>på</strong>, at<br />
opgaver fra brugere, din ledelse og det politiske niveau bliver løst.<br />
Nærmere oplysninger<br />
Du kan få mere at vide om s<strong>til</strong>lingen ved at kontakte tværfaglig chef Pia Klint,<br />
tlf. 2725 1909. Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter mailes <strong>til</strong><br />
PPRamager@buf.kk.dk senest onsdag den 31. oktober 2012 kl. 9. 00.<br />
Samtaler afholdes onsdag den 14. november 2012.<br />
Københavns Kommune ser mangfoldighed som<br />
en ressource og værdsætter, at medarbejderne<br />
hver især bidrager med deres særlige baggrund,<br />
personlighed og evner.<br />
KØBENHAVNS<br />
KOMMUNE<br />
www.kk.dk/job
› NYT JOB<br />
› offentlig ansættelse<br />
Cand.psych.<br />
Christina Posselt<br />
Arbejdsmedicinsk Afdeling<br />
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg<br />
Pr. 1.8.2012<br />
Cand.pæd.psych.<br />
tine Pernille Schaarup<br />
Center for Børn og Unge<br />
Ballerup Kommune<br />
Pr. 1.4.2012<br />
Cand.psych.<br />
Lene Schønwandt<br />
Børneafdeling L.<br />
Glostrup Hospital<br />
Pr. 6.8.2012<br />
Cand.psych.<br />
Sabine Maria Schönhoff<br />
PPR, Aalborg Kommune<br />
Pr. 9.8.2012<br />
Cand.psych.<br />
Kristine Dannesboe Schrøder<br />
Hjerneskadecentret i Århus<br />
Århus Kommune<br />
Pr. 1.8.2012<br />
Cand.psych.<br />
Allan Skou<br />
Pædagogisk Psykologisk Center<br />
Guldborgsund Kommune<br />
Pr. 6.8.2012<br />
Cand.psych.<br />
Stine Brogaard Steffensen<br />
PPR, Kolding Kommune<br />
Pr. 13.8.2012<br />
Cand.psych.<br />
Julie Lindberg Wad<br />
Psykiatrisk Center Nordsjælland<br />
Pr. 1.8.2012<br />
Cand.psych.<br />
Heidi Aarup-Kristensen<br />
Psykiatrisk afdeling<br />
Regionshospitalet Herning<br />
Pr. 1.9.2012<br />
› privat ansættelse<br />
Cand.psych.<br />
Kristine Søndergaard Heide<br />
Allévia Tværfagligt Smertecenter<br />
Pr. 6.8.2012<br />
Cand.psych.<br />
Gitte Plougmann<br />
AKON –<br />
Arbejdsmiljøkonsulenterne A/S<br />
Pr. 15.5.2012<br />
Cand.psych.<br />
Angela tawadrous<br />
Dansk Flygtningehjælp<br />
Roskilde<br />
Pr. 12.6.2012<br />
› selvstændig virksomhed<br />
Cand.psych.<br />
Elna Højris Fibiger<br />
Psykologerne Aars ApS.<br />
Himmerlandsgade 33, st. tv.<br />
9600 Aars<br />
Pr. 13.8.2012<br />
Cand.psych.<br />
Helle Hindhede Hald<br />
Psykolog Gudrun Bodin<br />
Københavnsvej 51B<br />
3400 Hillerød<br />
Pr. 1.9.2012<br />
Cand.psych.<br />
Pernille Pinderup Jeppesen<br />
Psykologcenter Fyn ApS.<br />
Vestergade 82, 2.<br />
5000 Odense C.<br />
Pr. 21.5.2012<br />
Cand.psych.<br />
Lene Lumholt<br />
Psykologisk Rådgivning og Terapi<br />
Vester Voldgade 86, 1. tv.<br />
1552 København V.<br />
Cand.psych.<br />
Søren Petersen<br />
Acindria ApS.<br />
Augustenborggade 2, 1.<br />
8000 Århus C.<br />
Pr. 7.8.2012<br />
Cand.psych.<br />
Christina Storm Rasmussen<br />
Psykologpraksis Karen Krag<br />
Jacob Gades Allé 7, 1.<br />
6600 Vejen<br />
Pr. 25.6.2012<br />
Cand.psych.<br />
Monica trærup<br />
Kognitiv Terapi Center Århus<br />
Vesterbro Torv<br />
8000 Århus C.<br />
Pr. 2.7.2012<br />
Cand.psych.<br />
Nanna Marie Wibholm<br />
Psykologerne <strong>på</strong> <strong>Torvet</strong><br />
Jernbanegade 24, 1.<br />
3480 Fredensborg<br />
Dansk psykolog Forening<br />
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø<br />
Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37<br />
mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk<br />
mandag-torsdag kl. 10-16<br />
Fredag kl. 10-13<br />
Direktør<br />
marie Zelander<br />
Aarhus-kontoret<br />
Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C<br />
Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17<br />
bESTYRELSE<br />
Formand:<br />
Cand.psych. Eva Secher mathiasen<br />
esm@dp.dk<br />
Tlf. 35 26 99 55<br />
Cand.psych. Lotte Ahrensbach<br />
lotte.ahrensbach@gmail.com<br />
Tlf. 27 43 60 29<br />
Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen børsen<br />
zeniaboersen@hotmail.com<br />
Tlf. 50 55 10 66<br />
Cand.pæd.psych. Rikke Halse<br />
khrikke@gmail.com<br />
Tlf. 40 46 93 29<br />
Cand.psych. Arne Grønborg Johansen<br />
agr@mail.tele.dk<br />
Tlf. 29 47 79 58<br />
Cand.psych. Rie Rasmussen<br />
rie@forum.dk<br />
Tlf. 29 71 45 30<br />
Cand.psych. Henriette Palner Stick<br />
henriettestick@yahoo.dk<br />
Tlf. 24 83 11 58<br />
Cand.psych. Anne merete Strømming<br />
merete@stroemming.dk<br />
Tlf. 35 35 20 94<br />
Cand.psych. Claus Wennermark<br />
claus@psychotherapy.dk<br />
Tlf. 20 14 80 92<br />
Studenterrepræsentanter:<br />
Stud.psych. malene Hollmann<br />
malenefrb@gmail.com<br />
Tlf. 28 59 36 94<br />
Stud.psych. Karen vedel Nielsen<br />
karenvedel@hotmail.com<br />
Tlf. 26 70 27 64<br />
ETIKNÆvN<br />
Formand:<br />
Lisbeth Sten Jensen<br />
Næstformand:<br />
Jytte Gandløse<br />
Øvrige medlemmer:<br />
Finn Christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist<br />
Permin<br />
Suppleanter:<br />
marius Kristensen. mette bentzen<br />
Telefonrådgivning<br />
Jytte Gandløse: Onsdage og fredage<br />
kl. 8.00-9.00 <strong>på</strong> 45 81 45 97 eller<br />
mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com<br />
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 43
Nyheder fra<br />
haNs reitzels forlag<br />
Kenneth Reinicke<br />
Drenge og<br />
mænD<br />
i krise?<br />
Hans Reitzels FoRlag<br />
Perspektiver og indsatsområder<br />
Edith Montgomery<br />
Sidsel Linnet<br />
Børn og unge<br />
med<br />
flygtningebaggrund<br />
Anbefalinger <strong>til</strong> professionelle<br />
Hans Reitzels Forlag<br />
KEnnEth rEinicKE<br />
dreNge og mæNd i krise<br />
Perspektiver og indsatsområder<br />
80 % af de som dømmes for en lovovertrædelse,<br />
er mænd. Mellem 80-90 % af hjemløse er<br />
mænd. Mænd begår tre gange så ofte selvmord<br />
som kvinder.<br />
Denne bog synliggører de problematiske sider<br />
af et moderne drenge- og mandeliv ved at<br />
præsentere en vifte af kønsspecifikke problematikker.<br />
Med bogen lægger forfatteren en viden for<br />
dagen, som kan styrke de etablerede behandlingssystemers<br />
evne <strong>til</strong> at imødekomme kriseramte,<br />
sårbare, tøvende og socialt udsatte<br />
drenge og mænds behov.<br />
Edith MontgoMEry & SidSEl linnEt<br />
BørN og uNge med flygtNiNge-<br />
BaggruNd<br />
Anbefalinger <strong>til</strong> professionelle<br />
Denne bog bidrager med en generel baggrundsviden<br />
om flygtningebørn, men bogens<br />
primære fokus er at omsætte denne viden <strong>til</strong><br />
konkrete råd og anbefalinger, som professionelle<br />
hjælpere kan benytte i det psykosociale<br />
arbejde. For hvordan skabes de gunstige fysiske,<br />
sociale og emotionelle rammer, som sikrer<br />
at barnet <strong>til</strong> trods for de tidligere traumatiske<br />
oplevelser, udvikler sig og får et godt liv?<br />
Bogen henvender sig <strong>til</strong> fagpersoner, som i deres<br />
professionelle virke har berøring med børn,<br />
unge og familier med flygtningebaggrund.<br />
Al henvendelse <strong>til</strong>: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55<br />
sorteret MAgAsinPost sMP