24.07.2013 Views

Modernisering til debat Alene til Danmark Det var på Torvet i ... - Elbo

Modernisering til debat Alene til Danmark Det var på Torvet i ... - Elbo

Modernisering til debat Alene til Danmark Det var på Torvet i ... - Elbo

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Modernisering</strong> <strong>til</strong> <strong>debat</strong><br />

Psykologer har i stort antal deltaget<br />

i <strong>debat</strong>ten om modernisering<br />

af praksisoverenskomsten.<br />

SIDE 10<br />

19. oktober 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening<br />

Se hvilket<br />

menneske<br />

<strong>Alene</strong> <strong>til</strong> <strong>Danmark</strong><br />

En kommunes erfaringer med at<br />

hjælpe uledsagede mindreårige<br />

flygtninge <strong>til</strong> et nyt liv.<br />

SIDE 10 & 14<br />

Hvor langt holder de naturvidenskabelige principper,<br />

når man forlanger evidens i psykoterapi?<br />

<strong>Det</strong> <strong>var</strong> <strong>på</strong> <strong>Torvet</strong> i Rønne<br />

Om et koldblodigt cykeltyveri,<br />

en engelsktalende kvinde og den<br />

virkelighed, vi konstruerer.<br />

SIDE 18<br />

17<br />

SIDE 4


› LEDER<br />

<strong>Det</strong> er sund fornuft og fin etik, at et barn, der har<br />

været offer for seksuelt misbrug, ikke også må<br />

blive offer for en mislykket psykosocial indsats.<strong>Modernisering</strong><br />

<strong>til</strong> <strong>debat</strong><br />

Psykologer har i stort antal deltaget<br />

i <strong>debat</strong>ten om modernisering<br />

af praksisoverenskomsten.<br />

Med barnet i centrum<br />

M<br />

ange steder i udlandet har man gjort erfaringer med børnehuse, altså<br />

institutioner, som <strong>på</strong> tværs af fag og sektorer kan yde støtte <strong>til</strong> særligt<br />

udsatte børn, hvor den enkelte faggruppe eller sektor kommer <strong>til</strong> kort.<br />

Og nu bliver børnehusene måske en realitet i <strong>Danmark</strong>. I en netop udkommet<br />

rapport anbefaler en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, at kommunerne i hver af<br />

de fem regioner etablerer og driver fælles børnehuse som en del af indsatsen i sager om<br />

overgreb mod børn.<br />

I børnehusene vil man skulle håndtere sager, hvor der er behov for et samarbejde<br />

mellem kommune, politi og sundhedsvæsen. Indsatsen i børnehuset kan fx bestå af<br />

børnefaglig, psykosocial eller psykologisk undersøgelse, udredning og behandling samt<br />

krisestøtte <strong>til</strong> barnets nære relationer.<br />

Ud fra et både fagligt og medmenneskeligt synspunkt leverer rapporten opløftende<br />

læsning. <strong>Det</strong> er indsatsen over for barnet og dets familie, som vægtes, og ikke – som<br />

man kunne have frygtet – hensynet <strong>til</strong> opklaring af sagen, henholdsvis en medicinsk<br />

problemforståelse. Overgreb <strong>på</strong> et barn er nemlig et psykosocialt problem og ikke et<br />

sundhedsfagligt. De psykiske skader og følgevirkninger i kølvandet <strong>på</strong> overgrebene vejer<br />

langt tungere end de fysiske.<br />

Børnehustanken forudsætter, at man etablerer sig i en kultur,<br />

hvor institutioner <strong>på</strong> tværs af regioner og kommuner samarbejder.<br />

<strong>Det</strong> giver den tværfaglige indsats bedre vilkår end i et<br />

mere konventionelt regi, hvor der ofte er tale om hensigtserklæringer,<br />

som ikke realiseres <strong>på</strong> grund af kassetænkning<br />

i instansernes kamp om pengene. <strong>Det</strong> er sund fornuft<br />

og fin etik, at et barn, der har været offer for eksempelvis<br />

seksuelt misbrug, ikke også må blive offer for en<br />

mislykket psykosocial indsats.<br />

Anbefalingerne bør give inspiration <strong>til</strong> opstramning af<br />

også servicelovens <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> disse børn. Loven <strong>til</strong>lader<br />

fortsat børnefaglige undersøgelser <strong>på</strong> et tyndt fagligt<br />

grundlag. Da den obligatoriske handleplan blandt andet<br />

lægger den børnefaglige undersøgelse <strong>til</strong> grund, burde<br />

vi nu nå der<strong>til</strong>, hvor disse undersøgelser alene kan gennemføres<br />

af autoriserede psykologer med en baggrund<br />

inden for sager om misbrug eller vold<br />

mod børn. Ellers bliver handleplanen derefter.<br />

Eva Secher Mathiasen,<br />

formand for Dansk Psykolog Forening<br />

SIDE 10<br />

19. oktober 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening<br />

Se hvilket<br />

menneske<br />

Hvor langt holder de naturvidenskabelige principper,<br />

når man forlanger evidens i psykoterapi?<br />

<strong>Alene</strong> <strong>til</strong> <strong>Danmark</strong><br />

<strong>Det</strong> <strong>var</strong> <strong>på</strong> <strong>Torvet</strong> i Rønne<br />

En kommunes erfaringer med at<br />

Om et koldblodigt cykeltyveri,<br />

hjælpe uledsagede mindreårige<br />

en engelsktalende kvinde og den<br />

flygtninge <strong>til</strong> et nyt liv.<br />

virkelighed, vi konstruerer.<br />

SIDE 10 & 14<br />

SIDE 18<br />

Medlemsblad for<br />

Dansk Psykolog Forening<br />

Dansk Psykolog Forening<br />

Stockholmsgade 27,<br />

2100 København Ø.<br />

Tlf. 35 26 99 55.<br />

E-mail: dp@dp.dk<br />

www.danskpsykologforening.dk<br />

Psykolog Nyt<br />

Stockholmsgade 27,<br />

2100 København Ø.<br />

Tlf. 35 26 99 55.<br />

E-mail: p-nyt@dp.dk<br />

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.<br />

Redaktion:<br />

Claus Wennermark, ansv. redaktør<br />

Jørgen Carl, redaktør<br />

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer<br />

DK ISSN: 0901-7089<br />

Layout og Tryk:<br />

Jørn Thomsen <strong>Elbo</strong> A/S<br />

Trykt med vegetabilske farver<br />

<strong>på</strong> miljøgodkendt papir<br />

Oplag:<br />

Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex.<br />

Trykoplag: 10.000 ex.<br />

Medlem af Danske Specialmedier<br />

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke<br />

nødvendigvis redaktionens eller foreningens<br />

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret<br />

<strong>til</strong> at afvise, forkorte eller redigere indsendte<br />

artikler. Redaktionen <strong>på</strong>tager sig ikke<br />

ans<strong>var</strong> for artikler, der indsendes uopfordret.<br />

Forside: COLOURBOX<br />

NYT: Annoncer 2012<br />

Job- og tekstsideannoncer mv.:<br />

DG Media, tlf. 3370 7694, epost@dgmedia.dk<br />

Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet<br />

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):<br />

Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06<br />

www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’<br />

Abonnement/2012: 1.250 kr. + moms.<br />

Deadline (kl. 12)<br />

Nr. Deadline Udgivelse<br />

18 22/10 9/11<br />

19 5/11 23/11<br />

20 19/11 7/12<br />

17<br />

SIDE 4


› I KORT FORM<br />

Stor a-kasse fusion<br />

Akademikernes A-kasse (AAK) med<br />

95.000 medlemmer og Ingeniørernes<br />

A-kasse (IAK) med 75.000 medlemmer<br />

har besluttet at fusionere. Fusionen, som<br />

skaber <strong>Danmark</strong>s største a-kasse for højtuddannede,<br />

er en realitet fra den 1. juli<br />

2013.<br />

Baggrunden for fusionen er ikke nød,<br />

understreger AAK og IAK i en fælles<br />

pressemeddelelse, idet begge a-kasser er i<br />

Fokus <strong>på</strong> recovery<br />

vækst. Omvendt lægges der heller ikke<br />

skjul <strong>på</strong> de økonomiske fordele ved at slå<br />

a-kasserne sammen, forene to administrationer,<br />

benytte et fælles it-system osv.<br />

- Ved at være én stor a-kasse tror vi<br />

<strong>på</strong>, at vi bedre kan fremtidssikre vores<br />

organisation <strong>til</strong> at være <strong>på</strong> forkant og<br />

imødekomme de krav, som vi bliver mødt<br />

med. Eksempelvis i form af ændret lovgivning<br />

og i forhold <strong>til</strong> de vilkår, der præ-<br />

Hjemmesidens navn er lidt en vittighed: www.skizofre9<strong>til</strong>5.dk. Sig det højt! Under navnet er siden<br />

dog i enhver henseende seriøs – med sit fokus <strong>på</strong>, hvordan professionelle bedst hjælper mennesker<br />

med skizofreni. En af hjemmesidens fire målgrupper er ansatte i psykiatrien, og her er emnet især<br />

recovery – og personalets manglende opmærksomhed <strong>på</strong> det i dialogen med patienterne.<br />

Initiativtager er PsykiatriFonden, og siden er blevet <strong>til</strong> i tæt dialog med et panel af læger, sygeplejersker<br />

og mennesker med skizofreni. Et af hovedbudskaberne er netop, at ansatte i psykiatrien<br />

bør tale meget mere med skizofrenipatienter om recovery.<br />

På hjemmesiden fortæller tidligere patienter om, hvordan netop håbet om at komme sig har<br />

hjulpet dem. Siden fortæller også om den stigmatisering, som mennesker med skizofreni oplever.<br />

En spørgeundersøgelse foretaget <strong>på</strong> to psykiatriske afdelinger viser, at læger og andre ansatte selv<br />

ville være <strong>til</strong>bageholdende med at fortælle det <strong>til</strong> kolleger, hvis de blev ramt af skizofreni.<br />

Endelig fortæller hjemmesiden om OPUS – det specialiserede <strong>til</strong>bud om behandling af unge<br />

med psykose – og værdien af sammenhængende behandlingsforløb.<br />

jc<br />

ger vores medlemmers arbejdsmarked,<br />

som også er under konstant forandring,<br />

hedder det i pressemeddelelsen.<br />

Den langt overvejende del af de offentligt<br />

ansatte psykologer er i dag medlem<br />

af AAK.<br />

jc<br />

Hvor godt <strong>var</strong> kurset?<br />

10.000!<br />

Vi skal ikke prale, men må<br />

omvendt huske at markere<br />

de milepæle, vi passerer.<br />

Således anser Psykolog<br />

Nyt sig ikke længere for at<br />

være et lille blad, men et<br />

mellemstort. I den udgave,<br />

der udkom den 5. oktober<br />

2012, nåede trykoplaget<br />

for første gang 10.000.<br />

Red.<br />

Dansk Psykolog Forening udvikler løbende sine kurser, blandt andet sker<br />

det <strong>på</strong> baggrund af kursisternes evalueringer. Som noget nyt gøres evalueringerne<br />

nu <strong>til</strong>gængelige for medlemmerne i ’Mit DP’. Du kan se evalueringen<br />

af hvert enkelt kursus <strong>på</strong> selve kursusbeskrivelsen, når du i forbindelse<br />

med <strong>til</strong>meldingen logger ind i ’Mit DP’.<br />

Evalueringerne fra 2012 gøres <strong>til</strong>gængelige fra og med udgivelsen af Kursusprogram<br />

2013. Fremover lægges evalueringerne <strong>på</strong> efter kursusafslutning.<br />

Der vil dog kun være <strong>til</strong>gængelig evaluering, hvis der er tale om genoplag af<br />

kurser fra 2012 med samme kursusindhold og samme underviser(e).<br />

Kursusudvalgets beslutning om synlige evalueringer sker <strong>på</strong> baggrund af<br />

en generalforsamlingsbeslutning i marts 2010.<br />

nl<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 3


› EVIDENS<br />

Hvad er et menneske? Så dybt<br />

skal spørgsmålet s<strong>til</strong>les, før vi<br />

kan forholde os endegyldigt <strong>til</strong><br />

&kravet om evidens i psykoterapi.<br />

Artiklen går om bord i molekyler<br />

Psykoterapi<br />

og menneskelige ytringer.<br />

videnskabelighed<br />

E<br />

vidensbevægelsen er baseret <strong>på</strong> eksperimentelle metoder,<br />

som behandler psykoterapi parallelt med farmakologisk<br />

forskning (Busch 2011; Wampold 2001). <strong>Det</strong>te biomedicinske<br />

paradigme tager udgangspunkt i en sammenhæng mellem symptomer<br />

og neurokemiske processer, hvor der er tale om kausale relationer<br />

mellem molekyler. Alle andre faktorer søges kontrolleret eller<br />

udelukket, hvilket opnås ved kontrollerede, blindede eksperimenter,<br />

hvor et stort antal ensartede forsøgsdeltagere udsættes for<br />

samme procedure og der laves statistiske analyser <strong>på</strong> resultaterne.<br />

Når denne metode anvendes <strong>på</strong> psykoterapi, indebærer det visse<br />

antagelser: At psykoterapi består i, at en behandler administrerer en<br />

specifik intervention. At der er en specifik virksom ingrediens <strong>på</strong> tværs<br />

af kontekst. At denne ingrediens har en kausal virkning. At der findes<br />

specifikke psykoterapeutiske interventioner, som kan matches <strong>til</strong> specifikke<br />

symptomer eller symptomets underliggende årsag.<br />

Antagelsen om, at en samtale kan forstås parallelt <strong>til</strong> at <strong>til</strong>sætte<br />

et molekyle <strong>til</strong> en organisme, indebærer, at specifikke ytringer har<br />

specifikke virkninger i hjernen, således at man kan fores<strong>til</strong>le sig, at<br />

jeg kunne ops<strong>til</strong>le en række ytringer, som under de rette betingelser<br />

ville medføre bestemte forandringer i hjernen <strong>på</strong> en patient.<br />

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />

Sprog har dog ikke en formel, fastlagt betydning uafhængigt<br />

af kontekst. Sprog er et spørgsmål om mening og fortolkning, sprog<br />

udtrykker ikke direkte specifikke kognitive eller neurale processer,<br />

og sprog er ikke blot en beskrivelse af verden (Harré 1998;<br />

Harré 2005). Ytringen ”Jeg er tørstig” kan henvise <strong>til</strong> en kropslig<br />

fornemmelse, men den kan også være en invitation <strong>til</strong> at drikke en<br />

øl eller klandre en anden for manglende gæstfrihed eller gavmildhed,<br />

ja – ytringen kan også være en kommentar angående vejret.<br />

Der er ikke en fast, iboende betydning, som denne ytring har <strong>på</strong><br />

tværs af kontekster.<br />

Molekyler har ikke motiver<br />

I molekylernes verden findes ingen mening eller normer – forhold,<br />

der karakteriserer sprog. <strong>Det</strong> eneste ved ytringer, som kan <strong>til</strong>skrives<br />

kausal kraft <strong>på</strong> molekylært niveau, er elektrokemisk aktivitet i<br />

celler og bevægelse af luftens molekyler. Der er ingen mening i<br />

denne proces. Fra molekyler <strong>til</strong> sprog er der et spring, som indebærer<br />

et skift fra naturvidenskab <strong>til</strong> humaniora. Fordi sprog ikke<br />

består af afgrænsede procedurer, som har en fast mening, kan samtale<br />

ikke forstås som ”administration af interventioner”.


En samtale er en forhandling om mening, identitet og magt,<br />

som udspiller sig mellem aktører i en specifik social kontekst, i en<br />

større kulturel kontekst. <strong>Det</strong> er forbundet med en symbolsk, kulturelt<br />

skabt verden af mening og normer, som ikke kan indføres<br />

under et kausalt paradigme. Molekyler har ikke motiver, holdninger,<br />

rettigheder, og deres forhold <strong>til</strong> andre molekyler er ikke et<br />

spørgsmål om mening. Ytringer er heller ikke uafhængige af, hvem<br />

der siger dem, eller hvem der hører dem.<br />

Personer er de relevante grundenheder i en samtale, ikke molekyler<br />

(Harré 1998). Men gennem randomisering, kontrol og statistisk/matematisk<br />

bearbejdning fremtræder ”terapeuten” og ”patienten”<br />

som faste, gennemsnitlige, abstrakte og dekontekstualiserede<br />

størrelser, omskabt i molekylets billede, hvorved intentioner,<br />

mening, identitet og magt bortfalder. Ligeledes fortolkes samtalen<br />

som en udveksling af specifikt meningsindhold, så at bestemte udsagn<br />

har bestemte betydninger, som bestemmes af de formaliserede<br />

spørgsmål deltagerne s<strong>til</strong>les.<br />

Kompleks meningsskabelse omsættes derved <strong>til</strong> faste kategorier,<br />

som <strong>til</strong>skrives en fast mening <strong>på</strong> tværs af samtaler og aktører.<br />

Der foretages herved for både aktører og samtalens indhold en se-<br />

lektiv abstraktion og generalisering <strong>på</strong> forskerens præmisser. <strong>Det</strong>te<br />

kan næppe kaldes en objektiv beskrivelse af den terapeutiske samtales<br />

virkelighed (Chapman 2012).<br />

Ifølge Wampold (2001) er den biomedicinske forståelse af psykoterapi<br />

der<strong>til</strong> problematisk, fordi dens metoder i høj grad er udviklet<br />

<strong>til</strong> at ekskludere psykologiske faktorer (fx placebo) ud fra en<br />

dualistisk skelnen mellem psyke og krop.<br />

<strong>Det</strong>te skel mellem fysiske, farmakologiske processer og psykologiske<br />

processer mister sin mening, når man vil foretage et lignende<br />

skel over for en behandling, hvor alle de processer, man forsøger<br />

at kontrollere, hører <strong>til</strong> inden for det felt, den biomedicinske<br />

models metoder skal udelukke. Hvad angår psykoterapi, findes der<br />

ingen meningsfuld ækvivalent <strong>til</strong> placebo, og dobbeltblindede studier<br />

er principielt umulige, da man ikke kan holde hverken terapeut<br />

eller patient uvidende om, hvilken behandling de får, idet forståelse<br />

og aktiv involvering er en central del af behandlingen<br />

(Chapman 2012). Studier af faktorer i effekt af psykoterapi finder<br />

desuden, at terapeutens trofasthed over for, og tro <strong>på</strong>, sin metode<br />

har langt større betydning, end hvilken metode der anvendes<br />

(Wampold 2002).<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 5<br />

mODELFOTOS: COLOuRbOx


Ytringer og hjerneaktivitet<br />

Ud fra en naturvidenskabelig <strong>til</strong>gang skulle man antage, at nogle teorier<br />

(måske ligefrem kun én) om psykoterapeutisk behandling af<br />

psykiske problemer i højere grad end andre beskriver sandheden<br />

om, hvordan mennesker fungerer, og hvordan de forandres. Følgelig<br />

bør den sande teori findes, dvs. den teori, hvis metoder viser størst<br />

effekt <strong>på</strong> et specifikt problem. På ægte biomedicinsk vis taler man<br />

ligefrem om nødvendigheden af at udvikle psykoterapeutiske teknikker<br />

med større ”specificitet” over for bestemte symptomer og lidelser.<br />

En slags jagt efter de magiske ord, der præcis rammer depressionens<br />

underliggende årsag, som når man stræber efter at finde det<br />

molekyle der rammer præcis de rette receptorer i hjernen.<br />

Disse antagelser er problematiske af flere årsager. En ytring forårsager<br />

ikke en anden, sådan som et molekyle kan forårsage en virkning,<br />

når det møder et andet. Forskellen <strong>på</strong> ytringer og hjerneaktivitet<br />

er ikke blot et spørgsmål om parallelle måder at beskrive det<br />

samme <strong>på</strong>, men hviler <strong>på</strong> forskellige udgangspunkter. Vi kan fortælle<br />

molekylets virkningshistorie eller historien om personernes<br />

forhandling af mening, men vi kan ikke betragte dem som den samme<br />

historie (Harré 1998).<br />

Yderligere tyder megen forskning inden for den forskningstradition,<br />

evidensbevægelsen støtter sig <strong>til</strong>, at den biomedicinske model<br />

for psykoterapi er forkert. Messer og Wampold (2002) refererer<br />

således, hvordan den biomedicinske models forudsigelser ikke passer<br />

<strong>til</strong> resultaterne af randomiserede, kontrollerede forsøg og foreslår<br />

en kulturel model for psykoterapi (Wampold 2001). Fx finder<br />

de samlet set ikke evidens for specificitet, eller at nogle metoder er<br />

andre overlegne generelt, mens kvaliteten af relationen og terapeutens<br />

<strong>til</strong>tro <strong>til</strong> sin metode har betragtelig indflydelse <strong>på</strong> virkningen.<br />

Molekyler har ikke motiver, holdninger,<br />

rettigheder, og deres forhold <strong>til</strong> andre molekyler<br />

er ikke et spørgsmål om mening. Ytringer er<br />

heller ikke uafhængige af, hvem der siger dem,<br />

eller hvem der hører dem.<br />

Et andet forhold, der sår tvivl om psykoterapiens teoriers status i<br />

naturvidenskabelig forstand, er måden, hvor<strong>på</strong> teori om psykoterapi<br />

udvikler sig historisk, samt den mangfoldighed af teorier, der findes.<br />

I en naturvidenskabelig sammenhæng er målet en beskrivelse,<br />

som er så tæt som mulig <strong>på</strong> nogle af den menneskelige erkendelse<br />

uafhængige fænomener. <strong>Det</strong> samme er umuligt for psykoterapeutiske<br />

teorier, da de ikke handler om noget uafhængigt af menneskers<br />

fortolkning af sig selv. Teorierne er kulturelle produkter, præcis som<br />

den praksis, de skal beskrive.<br />

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />

Psykoterapi hviler ikke <strong>på</strong> nogen opdagelse af objektive forhold,<br />

opnået ved hjælp af naturvidenskabens metoder. Psykoterapien hviler<br />

<strong>på</strong> kulturelle fores<strong>til</strong>linger, som udvikler sig fra middelalderens<br />

syndsbekendelse og granskning af selvet, Oplysningstidens humanistiske<br />

ideer og udviklingen af en forståelse af galskab som moralsk<br />

brist og lægens dermed forbundne moralske autoritet (Dreyfus 1987;<br />

Foucault 1987).<br />

Der<strong>til</strong> kan man følge, hvordan udviklingen af nye teorier står i<br />

forhold <strong>til</strong> samfundsmæssige og teknologiske forandringer. Således<br />

reproducerer psykoanalysen kristendommens verdensbillede og<br />

syndsbekendelsespraksis og benytter hydrauliske systemer som metafor<br />

for sindet. Med kognitiv terapi donerer den nyeste teknologi<br />

en metafor for mennesket i form af computeren. Hvor psykiske forstyrrelser<br />

før blev forårsaget af ”blokeringer” og deraf følgende ”overtryk”,<br />

bliver de nu forårsaget af fejl i den indre software. Hvor mennesket<br />

for Freud måtte balancere mellem det dyriske (kødelige/sataniske)<br />

og det moralske, er mennesket nu en læringsmaskine, som<br />

skal konstruere optimale reaktionsmønstre for <strong>på</strong> den måde at opnå<br />

større funktionalitet og rationalitet.<br />

’Den eneste sande teori’<br />

Naturvidenskaben kan siges at <strong>til</strong>stræbe en særlig form for beskrivelse,<br />

dvs. der skal være et direkte, neutralt forhold mellem begreber<br />

og af begrebet uafhængige fænomener. Psykoterapiens beskrivelser<br />

må nærmere betegnes som en metadiskurs, dvs. fortolkninger<br />

af et samfunds eller en persons fortolkninger af sig selv. Der er<br />

således intet uafhængigt fænomen, og de fundamentale enheder i<br />

beskrivelserne er personer, hensigter, normer, mening og lignende.<br />

<strong>Det</strong>te hører ikke under naturvidenskabens område, men under<br />

humaniora og samfundsvidenskaberne. Dermed må vi forvente, at<br />

naturvidenskabens metoder er begrænsede som veje <strong>til</strong> forståelse af<br />

psykoterapi, og deres nuværende privilegerede plads i evalueringen<br />

af psykoterapi er uhensigtsmæssig.<br />

<strong>Det</strong> betyder også, at den naturvidenskabelige stræben efter den<br />

rigtige teori er problematisk. Når man i naturvidenskabelig sammenhæng<br />

har to teorier om samme fænomen, bliver man optaget<br />

af at afvise en af dem, så kun den mest korrekte står <strong>til</strong>bage. En sådan<br />

tankegang mister sin mening i fraværet af en uafhængig genstand<br />

for forskningen. Tværtimod er en flerhed af teorier uundgåeligt<br />

og endda ønskeligt. Netop fordi der ikke er en uafhængig sandhed<br />

om de fænomener, teorierne skal beskrive, er ideen om en objektivt<br />

sand teori irrelevant.<br />

<strong>Det</strong> er derimod relevant at kunne anvende en række forskellige<br />

teorier for at opnå nuancerede analyser, der kan håndtere den kompleksitet<br />

og flertydighed, der gælder menneskelig kommunikation<br />

og mening. Idet psykoterapiens teorier er del af en kulturel praksis<br />

og dermed er normative, er det også relevant med en mangfoldighed<br />

af teoretiske perspektiver og psykoterapeutiske praksisser, som<br />

baserer sig <strong>på</strong> og <strong>til</strong>godeser den mangfoldighed af måder, hvor<strong>på</strong><br />

mennesker (herunder både psykologer og de personer der opsøger<br />

os) forstår sig selv og hinanden.


At ville udråbe én teori <strong>til</strong> den sande i denne kontekst, må betragtes<br />

som politisk – som en ensretning af måderne, vi kan forstå os selv<br />

<strong>på</strong>, vores liv og det at lide. <strong>Det</strong> kan derimod næppe betragtes som et<br />

udtryk for en bevægelse mod en objektiv sandhed. Spørgsmålet er<br />

ikke, om det er sandt, at sindet er som et hydraulisk system, eller som<br />

en computer, om lidelse er et produkt af utøjlede drifter eller programfejl.<br />

Spørgsmålet er, hvilken anvendelse disse billeder kan have i skabelsen<br />

af mening i en samtale mellem to mennesker i konteksten af<br />

den moderne vestlige praksis kaldet psykoterapi.<br />

Alternative modeller<br />

Hvis den biomedicinske model for psykoterapi ikke er meningsfuld,<br />

hvilke modeller kan vi så benytte os af? Hvis vi tager konsekvensen<br />

af, at de relevante fænomener hører under human- og samfundsvidenskabernes<br />

område, kan dette være stedet at finde relevante modeller.<br />

Fra antropologien og religionsvidenskaben kan vi hente et<br />

par kandidater.<br />

Symbolic Healing<br />

En af dem er symbolic healing. På baggrund af studier af helbredelsesteknikker<br />

og ritualer i forskellige kulturer har Dow (1986)<br />

formuleret en model for de symbolske og sociale elementer, der går<br />

igen i disse praksisformer, og som er uafhængige af eventuelle farmakologiske<br />

processer. Disse symbolske elementer kan genfindes i<br />

psykoanalyse og psykiatrisk behandling (Dow 1986; Larsen 2007).<br />

Modellen beskriver flere trin i en helbredelsespraksis: 1)<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 7


Præsentation af en kulturelt meningsfuld kontekst – en ”mytisk<br />

verden”. 2) Etablering af en relation mellem helbreder og patient.<br />

3) Etablering af en sammenhæng mellem patientens situation og<br />

centrale fores<strong>til</strong>linger i den ”mytiske verden”. 4) Reformulering af<br />

patientens oplevelser ved hjælp af de centrale fores<strong>til</strong>linger. (Larsen<br />

2007).<br />

Processer som disse foregår også i en lægekonsultation og kan<br />

være en forklaring <strong>på</strong> de fænomener, den biomedicinske forskning<br />

betegner som placebo. Denne forståelse af helbredelsespraksis<br />

fremhæver betydningen af mening, idet forløbet overordnet har<br />

karakter af en genforhandling af mening i forbindelse med lidelsen.<br />

I kognitiv terapi udgøres den kulturelt meningsfulde ”mytiske<br />

verden” af en indre verden som indeholder negative automatiske<br />

tanker, leveregler, skemata osv. Via caseformulering indføres klientens<br />

konkrete problemer i denne rammeforståelse, og ved bearbejdning<br />

af klientens forståelse af sig selv og lidelsen, fx med brug<br />

af den kognitive diamant eller kolonneteknik, gennemføres en reformulering.<br />

I kraft af den <strong>til</strong>knytning, der er etableret mellem klientens<br />

situation og den mytiske verden, kan denne reformulering<br />

få konsekvenser for selvforståelse, følelsesliv og handlemuligheder.<br />

Fx en beroligende virkning af at få præsenteret en forståelsesramme<br />

for sin angst i forbindelse med psykoedukation.<br />

Overgangsriter<br />

Studier af ritualer i forbindelse med livskriser, såsom indvielser,<br />

begravelser, har inden for religionsvidenskab og antropologi<br />

ført <strong>til</strong> formuleringen af en treleddet model for strukturen i denne<br />

type ritualer (Petersen 1995; Schjødt 1992). <strong>Det</strong> har siden vist sig,<br />

at denne struktur også gælder en række andre rituelle og ceremonielle<br />

handlinger ud over klassiske overgangsriter.<br />

Ritualerne har typisk tre faser: 1) Adskillelse: Personen sættes<br />

uden for den hidtidige væren og gældende sociale orden. <strong>Det</strong>te<br />

kan symbolsk og rituelt udtrykkes ved at gå gennem en port og<br />

forstås som en slags ”død”. 2) Overgang: I denne fase er den almindelige<br />

orden ophævet, og personen befinder sig i en <strong>til</strong>stand af<br />

dobbelthed, fx hverken barn eller voksen i forbindelse med en<br />

manddomsrite. De normer, kategorier og hierarkier, der strukturerer<br />

fællesskab og relationer opløses. Man er ikke det, man <strong>var</strong>,<br />

og er endnu ikke noget nyt. 3) Indoptagelse: Personen indtager sin<br />

nye rolle eller identitet og reintegreres i samfundet med de nye relationer<br />

og forpligtelser, dette indebærer. Forandringen er gennemført.<br />

(Petersen 1995)<br />

Mening, forståelse og identitet<br />

Psykoterapi kan have det <strong>til</strong> fælles med livskriseritualer, at den netop<br />

sættes i værk i forbindelse med trusler mod eller omfattende<br />

forandringer af en persons identitet og status: alvorlig sygdom,<br />

dødsfald, tab, vold og lignende.<br />

Psykoterapi involverer en konkret adskillelse i form af at træde<br />

ind <strong>på</strong> psykologens kontor, hvor døren lukkes og der er fortro-<br />

SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />

lighed. I terapilokalet sættes nogle af normerne for samvær ud af<br />

kraft eller forandres. Man kan sige ting, man ikke ellers kan sige.<br />

Man er fortrolig med en fremmed person.<br />

Opløsningen i overgangsfasen kan bestå i den måde, hvor<strong>på</strong> den<br />

mening, der knyttes <strong>til</strong> forhold i livet destabiliseres og genovervejes.<br />

Vanlige måder at forstå sig selv og andre <strong>på</strong> er ikke længere givet.<br />

Ens identitet og den mening, man <strong>til</strong>lægger sit liv er <strong>til</strong> forhandling.<br />

Reintegreringen kan i den enkelte session ske ved den afsluttende<br />

evaluering, som forbinder oplevelserne i overgangsfasen med livet<br />

uden for terapilokalet. Set i perspektivet af et helt terapiforløb kan<br />

reintegreringen ske ved, at kandidater <strong>til</strong> ny mening eller nye identiteter,<br />

afprøves og bekræftes i livet uden for kontoret.<br />

Både dette perspektiv og modellen for symbolic healing, sætter<br />

fokus <strong>på</strong> betydningen af mening, kulturelle forståelsesrammer og<br />

identitet i forbindelse med kriser og håndtering af lidelse og udgør<br />

mulige human- og samfundsvidenskabeligt funderede perspektiver<br />

<strong>på</strong> processerne i psykoterapi, uafhængigt af specifikke psykoterapiers<br />

selvforståelse.<br />

De fremhæver netop noget af det, den biomedicinske model eliminerer,<br />

og peger <strong>på</strong>, hvad det er, der sker i psykoterapi, som skaber<br />

de forandringer, den eksperimentelle <strong>til</strong>gang har demonstreret.<br />

ReFeRenceR<br />

Christoffer Haugaard, cand.psych., autoriseret psykolog<br />

Psykiatrien Region Nordjylland<br />

Busch, R.S. (2011): Contextualizing a Problematic Relationship between Narrative<br />

Therapy and Evidence-Based Psychotherapy Evaluation in Psychology. Massey University,<br />

Palmerston North, New Zealand.<br />

Chapman, L. (2012): Evidence-Based Practice, Talking Therapies and the New<br />

Taylorism. Psychotherapy and Politics International 10 (1).<br />

Dow, J. (1986): Universal Aspects of Symbolic Healing: A Theoretical Synthesis.<br />

American Anthropologist 88.<br />

Dreyfus, H.L. (1987): Foucault’s critique of psychiatric medicine. The Journal of<br />

Medicine and Philosophy 12. D. Reidel Publishing Company.<br />

Foucault, M. The Birth of the Asylum. Rabinow, P. ed. (1987): The Foucault Reader –<br />

an introduction to Foucault’s thought. Penguin Books.<br />

Harré, R. (1998): The Singular Self – an Introduction to the Psychology of Personhood.<br />

SAGE Publications. Kapitel 1 og 2.<br />

Harré, R. (2005): Positioning and the Discursive Construction of Categories.<br />

Psychopathology 38.<br />

Larsen, J.A. (2007): Symbolic Healing of Early Psychosis: Psychoeducation and<br />

Sociocultural Processes of Recovery. Cult Med Psychiatry 31.<br />

Messer, S.B. & Wampold, B.E. (2002): Let’s Face Facts: Common factors are more<br />

potent than specific therapy ingredients. Clinical Psychology: Science and Practice<br />

V9 N1.<br />

Petersen, A.K. (1995): Begravet og Oprejst – Dåben som initiationsrite belyst ud<br />

fra Rom 6,1-14. Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 27.<br />

Schjødt, J.P. (1992): Ritualstruktur og Ritualklassifikation. Religionsvidenskabeligt<br />

Tidsskrift 20.<br />

Wampold, B.E. (2001): Contextualizing psychotherapy as a healing practice: Culture,<br />

history, and methods. Applied and Preventive Psychology 10. Cambridge University<br />

Press.


Birgitte Bonnerup; Thor Simony:<br />

› Ledelse af mennesker der arbejder med mennesker.<br />

Om et ledelsesområde med en særlig dynamik, og<br />

som s<strong>til</strong>ler særlige krav <strong>til</strong> medarbejdere, samarbejde,<br />

organisering og ledelse. <strong>Det</strong> er mennesker, der er<br />

arbejdsopgavens centrum, fx patienter, elever, ældre,<br />

døende, børn, socialt udsatte og handicappede. Bogen<br />

er skrevet <strong>til</strong> mellemlederen, der har ans<strong>var</strong>et for arbejdets<br />

udførelse hver dag og er i tæt kontakt med de<br />

mennesker, der er i centrum for opgaven<br />

Hans Reitzels Forlag, 2012, 221 sider, 248 kr.<br />

Lizl Rand:<br />

› Kom stærk ud af din angst.<br />

En beretning fra en kvinde med succes uden<strong>på</strong> og stor<br />

angst indeni. Lizl Rand fortæller, hvordan hun arbejdede<br />

sig fri af angsten og <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> livet. I ti år styrer<br />

angsten hendes hverdag: angst for at gå <strong>til</strong> møder,<br />

angst for at spise sammen med andre, angst for at køre<br />

i bus og tog. Udad<strong>til</strong> opretholder hun facaden og succesen,<br />

med støtte fra lidt for meget alkohol og en beroligende<br />

pille før vigtige møder. I dag er hun fri af<br />

angsten. Bogen handler om hvordan.<br />

Pretty Ink, 2012, 192 sider, 250 kr.<br />

Preben Brandt:<br />

› Udenfor. Erindringer fra et liv <strong>på</strong> kanten.<br />

Gennem et langt liv har dr.med. Preben Brandt kæmpet<br />

for de mennesker, der lever <strong>på</strong> kanten af samfundet.<br />

Som læge, <strong>debat</strong>tør og frontkæmper har han gennem<br />

årtier talt deres sag. I sin erindringsbog fortæller<br />

han åbenhjertigt om en barndom præget af moderens<br />

svigt, om talrige og turbulente kærlighedsforhold og<br />

om et kald <strong>til</strong> at virke blandt samfundets udstødte. Et<br />

liv båret af lige dele ambition, passion og indignation.<br />

Kristeligt Dagblads Forlag, 2012, 268 sider, 249 kr.<br />

nYe BØGeR<br />

præsenterer løbende de nye<br />

bogudgivelser primært inden<br />

for det psykologiske område.<br />

<strong>Det</strong> redaktionelle princip er at<br />

søge inspiration <strong>til</strong> omtalen fx i<br />

forlagenes pressemeddelelser.<br />

En omtale er en omtale – ikke<br />

redaktionens anbefaling af<br />

bogen.<br />

Prisangivelserne er vejledende.<br />

Frank M. Dat<strong>til</strong>io:<br />

› Kognitiv adfærdsterapi med par & familier.<br />

En omfattende, up to date og praktisk guide <strong>til</strong> kognitiv<br />

adfærdsterapi med dysfunktionelle familier og<br />

par. Bogen fokuserer <strong>på</strong> kognitiv adfærdsterapi, men<br />

inddrager også andre behandlingsformer, teorier og<br />

emneområder som fx neurobiologi, <strong>til</strong>knytningsteori,<br />

ACT, mindfulness, emotionalitet og skematerapi samt<br />

metoder <strong>til</strong> assessment og intervention. Indeholder et<br />

stort antal kliniske case-eksempler.<br />

Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 397 sider, 398 kr.<br />

Charlotte Ryhl:<br />

› Autismespektrum-forstyrrelser.<br />

Bogen beskæftiger sig indgående med følgende<br />

spørgsmål: Hvad er en autismespektrum-forstyrrelse?<br />

Hvordan forklares adfærden? Hvordan diagnosticeres<br />

autismespektrum-forstyr relser? Hvad er årsagen?<br />

Hvilke komorbide <strong>til</strong>stande (som fx ADHD, OCD,<br />

angst og depression) er hyppigt forbundet med<br />

autismespektrum-forstyrrelser? Hvordan interveneres<br />

der hensigtsmæssigt i forhold <strong>til</strong> autismespektrumforstyrrelser?<br />

Hans Reitzels Forlag, 2012, 304 sider, 325 kr.<br />

Marianne Vesterbirk; Gitte Svanholm:<br />

› Færdig med fængsle – At coache indsatte.<br />

Bogen giver et bud <strong>på</strong>, hvordan personalet med coaching<br />

kan hjælpe de indsatte <strong>til</strong> selv at skabe forandringer<br />

i deres liv. Bo gen er en grundig introduktion<br />

<strong>til</strong> coaching som metode og giver mange helt konkrete<br />

redskaber <strong>til</strong>, hvordan man kan føre bevidstgørende<br />

samtaler med socialt udsatte, så de bliver eksperter<br />

i deres liv frem for i de begrænsninger, der står i kø<br />

rundt om dem<br />

Hans Reitzels Forlag, 2012, 133 sider, 185 kr.<br />

› NYE BØGER<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 9


<strong>Modernisering</strong> <strong>til</strong><br />

DEBAT<br />

SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />

Succesfuld dialog med de selvstændige psykologer om,<br />

hvordan man ser prioriteringerne i en kommende praksisoverenskomst.<br />

Psykologforeningens fem møder havde rekord<strong>til</strong>slutning.<br />

FOTOS: NINA LEmvIGH-müLLER


A<br />

lle privatpraktiserende psykologer <strong>var</strong> indbudt, da Dansk<br />

Psykolog Forening i det tidlige efterår afholdt dialogmøder<br />

i København, Vejle, Århus og Aalborg. Fem møder<br />

fulgte sidst i september og først i oktober tæt efter hinanden med<br />

den kommende modernisering af praksisoverenskomsten <strong>på</strong> dagsordenen.<br />

I alt 250 psykologer deltog.<br />

Interessen vidner om udbredt lyst <strong>til</strong> at præge fremtiden. Den<br />

eksisterende overenskomst har snart to årtier <strong>på</strong> bagen, og der er<br />

både i psykologkredse og hos regionerne enighed om, at den trænger<br />

<strong>til</strong> en grundig revision. Opbruddet fra den hændelsesstyrede<br />

psykologhjælp er der så småt taget hul <strong>på</strong>, men de hidtidige forandringer<br />

er sket ved knopskydning og tager slet ikke højde for<br />

psykologfagets udvikling og klientbehovene.<br />

Derfor har Psykologforeningen og Danske Regioner aftalt en<br />

egentlig modernisering, som der arbejdes hen imod med henblik<br />

dels <strong>på</strong> overenskomsten i 2014, dels <strong>på</strong> mere langsigtede muligheder.<br />

<strong>Det</strong> formelle arbejde ligger i <strong>Modernisering</strong>sudvalget, som har<br />

deltagelse fra Psykologforeningen, Danske Regioner og Sundhedsministeriet.<br />

Udvalget blev nedsat i begyndelsen af i år og skal aflevere<br />

sine anbefalinger næste sommer. De vigtigste temaer dækkes<br />

af tre arbejdsgrupper nedsat af udvalget – nemlig 1) behovskriteriet,<br />

2) kvalitet og evidens og 3) det sammenhængende sundhedsvæsen.<br />

’Behovskriteriet’ henviser <strong>til</strong> muligheden for, at det i en fremtidig<br />

overenskomst kan blive borgerens behandlingsbehov og ikke<br />

formelle krav (kriterier), der åbner for adgangen <strong>til</strong> at modtage<br />

psykologhjælp med <strong>til</strong>skud. ’Kvalitet og evidens’ hænger sammen<br />

med ønsket om at sikre videnskabelighed i almen praksis, mens<br />

temaet ’<strong>Det</strong> sammenhængende sundhedsvæsen’ blandt andet skal<br />

knytte an <strong>til</strong> psykologpraksis’ samarbejde med de øvrige aktører<br />

<strong>på</strong> sundhedsområdet.<br />

Strømpile fra møderne<br />

Dialogmøderne <strong>var</strong> lige så lidt som moderniseringsudvalget besluttende<br />

fora, men for de deltagende alligevel en oplagt mulighed<br />

for at præge indholdet i det videre udviklingsarbejde.<br />

Som alle vil vide – og det blev deltagerne <strong>på</strong> møderne mindet<br />

om – kan ønskerne <strong>til</strong> den kommende udvikling fremsættes gratis,<br />

hvorimod ideerne senere skal indpasses i en stram virkelighed.<br />

Man udvikler nemt træthed, når man altid skal høre om de snærende<br />

økonomiske bånd, men faktum er, at den nuværende stram-<br />

MeRe inFo<br />

› DIALOG<br />

Du kan læse nærmere beskrivelser af rammer og<br />

mål for moderniseringsarbejdet <strong>på</strong> www.dp.dk ><br />

Løn og arbejdsvilkår > Selvstændig. via hjemmesiden<br />

kan du følge udvalgsarbejdet via referater, se<br />

baggrundsbeskrivelser, kontakte udvalg og arbejdsgrupper<br />

mv.<br />

<strong>Det</strong> endelig resultat af moderniseringsarbejdet ser<br />

vi i 2013, hvor udvalgets rapport foreligger.<br />

me økonomistyring vil fortsætte, og at en ny og helt anderledes<br />

praksisoverenskomst ikke udfolder sig med friere adgang <strong>til</strong> de offentlige<br />

midler end nu.<br />

<strong>Det</strong>te lille ’aber dabei’ gjorde det ikke mindre vigtigt, at dialogmøderne<br />

satte retning, sådan som det skete i de indlagte gruppearbejder<br />

og de <strong>til</strong>hørende opsamlinger, hvor grupperne skulle<br />

fremlægge hovedpointerne fra deres idékatalog.<br />

Ideer og prioriteringer faldt ikke helt ens ud <strong>på</strong> de fem møder,<br />

men et pluk i ønskesedlerne giver strømpile. Eksempler:<br />

• Mulighed for, at flere psykologer kan dele et ydernummer.<br />

• Intervaller i, hvor mange klienter en ydernummer psykolog<br />

må tage om ugen.<br />

• Psykologer bør kunne visitere – det vil også kunne aflaste<br />

lægerne (jf. speciallægemanglen).<br />

• Nedlæg praksiskandidatordningen, eller lav den om <strong>til</strong> uddannelsess<strong>til</strong>linger.<br />

Eventuelt turnusordninger i privat praksis.<br />

• Bedre og klarere kriterier for adgangen <strong>til</strong> at få ydernummer.<br />

• Psykologer i egen praksis skal arbejde <strong>på</strong> specialist niveau.<br />

• Flere effektmålinger og mere dokumentation, som kan bruges<br />

offensivt.<br />

• Større fokus <strong>på</strong> kvalitetssikring og bedre branding af faggruppen.<br />

Ovenstående er udpluk i overskrifter, og der fremkom meget mere<br />

end dette. Nu samles alle ideer og forslag i Psykologforeningen og<br />

går vi dere <strong>til</strong> de respektive arbejdsgrupper.<br />

Mette Holsøe, kommunikationschef & Jørgen Carl, redaktør<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 11


mODELFOTOS: SCANPIx<br />

› ULEDSAGET<br />

Vejen <strong>til</strong><br />

eT nyT LiV<br />

De kommer alene, uden deres forældre, som de enten er blevet skilt fra under<br />

flugten eller i hjemlandet. Deres savn er enormt, og deres flugt har været farligere,<br />

end hvad <strong>til</strong>s<strong>var</strong>ende unge, der er flygtet med deres familie, er udsat for.<br />

SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012


D<br />

e uledsagede mindreårige flygtninge, der kommer<br />

<strong>til</strong> <strong>Danmark</strong>, har masser af PTSD-symptomer<br />

som angst og søvnbesvær. Alligevel klarer<br />

de sig overraskende godt, er typisk i stand<br />

<strong>til</strong> at passe deres skole, har ofte fritidsjob og<br />

-aktiviteter.<br />

Mens der er sagt og skrevet en del om tiden for asylansøgere,<br />

der opholder sig i modtagecentrene, hører man mindre om arbejdet<br />

med denne målgruppe, efter at de har fået opholds<strong>til</strong>ladelse og<br />

skal <strong>til</strong> at tage hul <strong>på</strong> en ny <strong>til</strong>værelse. De uledsagede mindreårige<br />

flygtninge er <strong>på</strong> mange måder anderledes end voksne og jævnaldrende,<br />

der flygter sammen med deres familier, og både kontakt og<br />

behandling bliver nødt <strong>til</strong> at være <strong>til</strong>passet deres særlige situation.<br />

<strong>Det</strong> er en opgave, vi har taget <strong>på</strong> os i Rudersdal Kommune, og<br />

som også involverer psykologer. I 2010 etablerede kommunen et<br />

projekt for de unge uledsagede flygtninge. Sideløbende med behandlingen<br />

omfattede psykologens arbejdsopgaver or gani sa tionsudvikling<br />

og etablering af procedurer i forbindelse med modtagelse<br />

af de unge, samt at give supervision <strong>til</strong> de ansatte, der skulle<br />

lære at yde en indsats over for den ny målgruppe.<br />

Efter to år er procedurerne og det tværfaglige samarbejde sat<br />

i faste, velfungerende rammer, og som psykologer kan vi fokusere<br />

mere <strong>på</strong> behandlingsindsatsen, der <strong>på</strong> en del punkter adskiller sig<br />

fra traditionel traumebehandling.<br />

Kulturmødet<br />

<strong>Det</strong> danske velfærdssystem er bygget op over en fælles kulturel forforståelse<br />

om, at man som borger i landet har rettigheder, men<br />

også pligter. De unge handlingslammes ofte af kombina tionen af<br />

langt mere udstrakt hjælp, end de ville få i deres hjemland, og et<br />

system, de ikke kan gennemskue. De ved ikke, hvordan det danske<br />

system er bygget op, hvad der kan føre <strong>til</strong>, at de føler sig låst af<br />

regler og retningslinjer – frem for hjulpet.<br />

En vigtig del af vores arbejde er at hjælpe de unge med at se og<br />

forstå de handlemuligheder, som det danske system <strong>til</strong>byder, så at<br />

de får en fornemmelse af selv at kunne styre deres liv. <strong>Det</strong> er vigtigt<br />

med en opmærksomhed <strong>på</strong> dette paradoks, så hjælpen <strong>til</strong> de<br />

unge ikke opleves, som om vi fratager dem deres selvstændighed<br />

og ans<strong>var</strong> for eget liv.<br />

Noget af det, som vi gentagne gange er stødt <strong>på</strong> under projektet<br />

i forskellige sammenhænge, er det, vi vælger at kalde ”taknemmelighedsdiskursen”.<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 13


Der opstår fra en del af de unges side et meget ensidigt fokus<br />

<strong>på</strong> materielle ting, de synes de mangler. <strong>Det</strong> tolkes ofte af de professionelle<br />

omkring den unge som et udtryk for utaknemmelighed:<br />

Nu har vi givet jer så meget, og så fortsætter I bare med at<br />

kræve ind … <strong>Det</strong> er mange sagsbehandleres, pædagogers og af og<br />

<strong>til</strong> også psykologens følelse. <strong>Det</strong> er her vigtigt at forstå adfærden<br />

fra de unge som noget <strong>til</strong>lært, noget, vi har været med <strong>til</strong> at lære<br />

dem, for de havde den ikke, før de kom <strong>til</strong> landet.<br />

Hvad er det, der sker? Vi ser det som et udslag af etnocentrisme,<br />

dvs. fortolkning af et udsagn eller handling fra en person med<br />

en anden kulturel baggrund ud fra egen kulturel forståelse. I stedet<br />

for at forstå det som et forsøg <strong>på</strong> at navigere i systemet eller<br />

noget, de så at sige bliver oplært i efter ankomsten, bliver de unge<br />

betragtet som utaknemmelige. Når de så oven i købet ikke dukker<br />

op <strong>til</strong> aftalerne, føler en del hjælpere sig udnyttet og respektløst<br />

behandlet. En problems<strong>til</strong>ling, som efterlader både de professionelle<br />

og de unge i en position af magtesløshed og frustration.<br />

Den fortælling, den professionelle har om den unge som fx<br />

utaknemmelig – offer/sårbar – stærk/ressourcefuld – eller som en<br />

parasit <strong>på</strong> det danske samfund, <strong>på</strong>virker de unges billede af sig selv.<br />

De dominerende fortællinger hos de professionelle kan således<br />

SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />

have en stor effekt <strong>på</strong> de unges selvbillede. En formidling og kulturoversættelse<br />

af, hvad der ligger bag, er derfor afgørende for, at<br />

situationen for begge parter kan blive løst, for intentionen hos både<br />

den professionelle og den unge er den samme: At den unge skal<br />

skabe et godt liv i <strong>Danmark</strong>.<br />

Behandlingsmæssige overvejelser<br />

I arbejdet med de unge har vi været nødt <strong>til</strong> at finde en balance<br />

mellem <strong>på</strong> den ene side at respektere deres ønske om at undgå at<br />

tale om fortiden og deres traumatiske oplevelser og <strong>på</strong> den anden<br />

side den viden om traumebehandling, der almindeligvis fordrer,<br />

at man kommer i gang med at tale om traumerne hurtigst muligt.<br />

<strong>Det</strong> er tydeligt, at de unges problems<strong>til</strong>linger ændrer sig, i takt med<br />

hvor længe de har været i landet, men de har generelt megen undgåelsesadfærd,<br />

direkte og indirekte. Direkte, når de forsøger at<br />

undgå tanker, følelser eller stimuli, der kan trigge flashbacks eller<br />

lignende, og indirekte ved at have indsovningsbesvær <strong>på</strong> grund af<br />

frygt for <strong>til</strong>bagevendende mareridt.<br />

Tillid og motivation er fundamentet for at kunne etablere en<br />

terapeutisk alliance og dermed hjælpe de unge. De kommer med<br />

brudte relationer bag sig og en fordom om, at det kun er sindssy-


ge, der går <strong>til</strong> psykolog. <strong>Det</strong> er blevet tydeligt i løbet af projektet,<br />

hvordan psykologens møder med den unge allerede <strong>på</strong> asylcenteret<br />

danner grobund for den senere <strong>til</strong>lid og for relationen efter deres<br />

ankomst <strong>til</strong> kommunen.<br />

Respekterer man ikke deres ønske om fokus <strong>på</strong> nutid og fremtid<br />

i terapien, afbryder de kontakten. Som en af de unge sagde:<br />

”Hvad hjælper det at snakke med en psykolog? Du går bare hjem<br />

og sover bagefter, mens mine tanker kører rundt i hovedet <strong>på</strong> mig<br />

og gør mig ked af det.” De unge åbner selv gradvist op for at tale<br />

om fortiden, når de føler sig klar <strong>til</strong> det.<br />

Alder ofte ukendt<br />

I <strong>Danmark</strong> betragtes man som voksen, når man fylder 18 år. For<br />

både danske og måske især udenlandske unge gælder det, at de<br />

kan føle sig og være både mere eller mindre modne end de biologiske<br />

18 år.<br />

De unge flygtninge er ofte unøjagtige i angivelse af fødselsdato,<br />

hvilket kan tolkes som forsøg <strong>på</strong> snyd. <strong>Det</strong> handler efter vores<br />

mening snarere om, at man som ung ikke nødvendigvis er orienteret<br />

i tid, sted og personlige data <strong>på</strong> samme måde, som vi er vant<br />

<strong>til</strong>, og dermed oplyser en skønsmæssig alder. De unge kender ofte<br />

ikke deres fødselsdag, da den ikke har været en højtid, som er ble-<br />

ClinicCare · Gothersgade 12 · 1123 København K<br />

Telefon: 38 34 19 40 · www.ClinicCare.dk<br />

vet markeret i deres hjemland. På mange måder bliver de unge<br />

mødt med mistro ved ankomsten <strong>til</strong> <strong>Danmark</strong>, ligesom de selv ofte<br />

mangler <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> andre voksne.<br />

Uanset alder er det unge, der er flygtet fra deres hjemland, fordi<br />

de har været tvunget <strong>til</strong> det. Og det har haft store konsekvenser<br />

for dem.<br />

Da de <strong>på</strong> én gang er mere selvstændige og mere sårbare, s<strong>til</strong>ler<br />

det særlige krav <strong>til</strong> både boligform og pædagogisk personale at<br />

kunne møde de unge relevant. I Rudersdal Kommune bor de i<br />

praksis både i plejefamilie, <strong>på</strong> døgninstitution, i særligt oprettet<br />

bofællesskab og i egen bolig.<br />

På trods af en udstrakt uafhængighed kan den unge have svært<br />

ved at bo selv <strong>på</strong> grund af en grundlæggende, voldsom ensomhed,<br />

der hænger intimt sammen med savnet af familien. Ud over savnet<br />

ser vi ofte en ambivalens omkring deres egen situation.<br />

Forældrenes forklaring om, hvorfor de skulle af sted, stemmer ikke<br />

altid overens med de unges egen oplevelse af deres eksil. Forældrenes<br />

forklaring kan være præget af dobbelte budskaber, der kan være<br />

svære for den unge at håndtere: Vi sender dig væk, fordi vi holder<br />

af dig. <strong>Det</strong> er farligt at blive her, så du må væk, men vi må blive<br />

her, hvor det er farligt. Du er den stærkeste og den, vi tror mest<br />

<strong>på</strong>, derfor må vi beskytte dig ved at sende dig væk.<br />

ClinicCare ®<br />

– Unikt journalmodul <strong>til</strong> psykologer<br />

Vi har udviklet en ny journal, som kan anvendes uanset<br />

hvilket andet edb-system der anvendes. Journalmodulet<br />

er udviklet specifikt <strong>til</strong> psykologer og indeholder:<br />

• Ekstra sikkerhed, f.eks. at kollegaer i samme klinik<br />

ikke kan se dine journaler<br />

• Genogrammer/tegninger<br />

• Diagnosekodning (ICD10/IPC-2/Egne)<br />

• Indtastning i skabeloner<br />

• Fremhævning af tekst (Understregning/fed/<br />

skråskrift/farver)<br />

• Markering af tekst som ”obs/vigtig”<br />

• ”Frase”-bibliotek, hvor du kan <strong>til</strong>føje ofte anvendte<br />

sætninger<br />

• Vedhæftning af dokumenter/billeder <strong>til</strong> journalen<br />

• Fotooptagelse via Web-kamera (f.eks. <strong>til</strong> at<br />

affotografere tavle)<br />

• Ubegrænset antal tegn i de forskellige felter<br />

• Kan anvendes on- og offline: Journaler kan<br />

gemmes selvom der ikke er internetforbindelse<br />

• Du skal ikke tænke <strong>på</strong> backup<br />

• Overholder de krav der er omkring journalføring<br />

(bl.a. <strong>til</strong> føring af en log)<br />

For mere information se <strong>på</strong> www.ClinicCare.dk<br />

eller send mail <strong>til</strong> support@ClinicCare.com<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 15


At møde de unge, hvor de er<br />

UNHCR betegner de uledsagede mindreårige som en af de mest<br />

sårbare flygtningegrupper, hvis ikke dén mest sårbare. Der er ingen<br />

<strong>til</strong> at passe <strong>på</strong> dem under flugten, og de tager ofte af sted med<br />

en følelse af at være uønskede, at blive sendt væk, selv om deres<br />

familie kan have sendt dem af sted for at få dem i sikkerhed.<br />

Når de kommer <strong>til</strong> <strong>Danmark</strong>, er deres grundantagelser om verden<br />

som et relativt sikkert sted at være bastant rystet. <strong>Det</strong> er svært<br />

at gennemskue, hvem man kan have <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> i et dansk system.<br />

Hvad er psykologen for én, og hvorfor ligner hendes HTQ (Har<strong>var</strong>d<br />

Trauma Questionnaire) Politiets og Udlændingestyrelsens spørgeskemaer?<br />

Samtidig med at man gerne vil tage nænsomt imod de unge,<br />

er det vigtigt at danne sig et overblik over behandlingsbehov, og<br />

en form for screening er derfor oplagt. Flere værktøjer er da også<br />

blevet prøvet af, bl.a. SDQ (spørgeskema om styrker og svagheder),<br />

som Dansk Røde Kors har anvendt i asylfasen. Der <strong>på</strong>tænkes<br />

brug af en Thomas tegneserietest, der er under udvikling og validering<br />

af Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk<br />

Universitet.<br />

De erfaringer, vi har gjort os i projektperioden, får os <strong>til</strong> at pege<br />

<strong>på</strong> en række opmærksomhedspunkter. Eksempelvis:<br />

• Fokus i arbejdet med de unge er <strong>på</strong> agenthed: De unge støttes<br />

i at navigere i deres nye <strong>til</strong>værelse og helt konkret i forhold<br />

<strong>til</strong> skole og arbejde.<br />

• Der arbejdes narrativt med at skabe bedre sammenhæng mellem<br />

den identitet, de havde i hjemlandet, og den, de har nu.<br />

• De unge kan have lovet deres familie at leve et godt liv, men<br />

ikke føle sig i stand <strong>til</strong> det <strong>på</strong> de nuværende præmisser.<br />

• Psykoedukation anvendes for at give de unge indsigt i, hvorfor<br />

det kan svært for dem at lære, huske, sove … alt det, der<br />

er svært for dem nu, og som de måske havde let ved engang.<br />

• Rammen <strong>til</strong>passes. For en del af de unge er det ikke hensigtsmæssigt<br />

at have samtaler <strong>på</strong> kontoret, så vi <strong>til</strong>byder i stedet<br />

blandt andet gåture.<br />

• Behandlingsmetoder <strong>var</strong>ieres efter, hvor længe de unge har<br />

været i kommunen: Om de er nyankomne og alt er kaos,<br />

eller om de har boet i kommunen i længere tid og har fået<br />

etableret en mere stabil hverdag.<br />

• Tid og timing er anderledes end for en dansk klient, så vi<br />

lægger vægt <strong>på</strong> at være fleksible og have lidt mere udflydende<br />

rammer, fx i forhold <strong>til</strong> tid.<br />

• De unge er ofte ramt af magtesløshed over ikke at kunne<br />

hjælpe familien eller <strong>på</strong> grund af uvisheden om familiemedlemmers<br />

opholdssted og velbefindende.<br />

Antallet i vækst<br />

Fagligt er vi optaget af, hvordan vi i kommunen ser de unge, og<br />

hvordan forskelle i kultur kan spænde ben for vores ønske om at<br />

hjælpe dem. Fremad vil vores fokus derfor være <strong>på</strong> at bibringe både<br />

SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />

de unge og de professionelle en bedre forståelse af de misforståelser,<br />

der sker <strong>på</strong> grund af begge parters etnocentrisme.<br />

Behandlingsmæssigt vil vi fortsat søge at møde de unge, hvor<br />

de er, ligesom vi i fremtiden forsat have fokus <strong>på</strong> ovenstående opmærksomhedspunkter.<br />

Vi ønsker også at arbejde videre med erfaringer<br />

fra et narrativt gruppeforløb, vi har lavet i samarbejde med<br />

Oasis i foråret 2012.<br />

En ny lovændring om uledsagede mindreårige forventer vi vil<br />

få direkte indflydelse <strong>på</strong> de vilkår, vi arbejder under. Den har medført,<br />

at de unge nu kun får opholds<strong>til</strong>ladelse for et år ad gangen,<br />

og at deres opholds<strong>til</strong>ladelse bortfalder, når de fylder 18 år. <strong>Det</strong>te<br />

står i modsætning <strong>til</strong>, hvordan uledsagede mindreårige tidligere<br />

fik opholds<strong>til</strong>ladelse i to år ad gangen og med mulighed for forlængelse<br />

efter det fyldte 18 år.<br />

Vi har endnu ikke modtaget nogen unge, der er omfattet af den<br />

ny lov, men vi kan forstå <strong>på</strong> kolleger andre steder, at de unge reagerer<br />

<strong>på</strong> samme måde som i asylfasen, hvor ventetiden og især<br />

uvisheden medfører apati, manglende motivation for at lære dansk<br />

eller <strong>på</strong> andre måder forberede sig <strong>på</strong> en <strong>til</strong>værelse her i landet.<br />

Loven kommer i praksis <strong>til</strong> at modarbejde den integration, der fordres<br />

af dem.<br />

Arbejdet med de uledsagede mindreårige flygtninge er både<br />

udfordrende og berigende for os som psykologer. Deres ungdom<br />

gør dem <strong>på</strong> én gang sårbare og meget målrettede, og vores arbejde<br />

fortsætter for at hjælpe dem med at skabe sig et nyt liv her i <strong>Danmark</strong>.<br />

Projektet i Rudersdal Kommune løber <strong>til</strong> marts 2015. Der ses<br />

pt. en øget <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> modtagecentrene af asylansøgere, og man må<br />

derfor også forvente en stigning i antallet af uledsagede mindreårige.<br />

ReFeRenceR<br />

Anne Stærk Dickenson og Trine Normann Vangsbo<br />

Psykologer, Projektledere <strong>på</strong> projektet for<br />

uledsagede mindreårige flygtninge i Rudersdal Kommune<br />

mail@annestaerk.dk; trva@rudersdal.dk<br />

Ankestyrelsen, december 2010. Uledsagede mindreårige flygtninge – modtagelse og<br />

indsats i kommunerne.<br />

Koberg Christiansen, L.; Foighel, N. Uledsagede Flygtningebørn. Dokumentation om<br />

Indvandrere; vol. 11, nr. 3, 1990.<br />

Nasjonalt Folkehelseinstitutt. 2011:8. Red. Britt Oppedal. Etter bosettningen: Psykisk<br />

helse, mestring og social integrasjon blant ungdom som kom <strong>til</strong> Norge som Enslige<br />

Mindreårige Asylsøkere.


Etikken sat i pakkesystem<br />

D<br />

et er tid <strong>til</strong> en høringsrunde <strong>på</strong> de<br />

børne- og ungdomspsykiatriske<br />

centre. Planen fra Danske<br />

Regioner er, at der fra årsskiftet skal indføres<br />

pakker. Ikke gavepakker, tværtimod:<br />

udrednings- og behandlingspakker. I voksenpsykiatrien<br />

er pakkerne allerede blevet<br />

indført, uden at offentligheden har hørt<br />

om det.<br />

<strong>Det</strong> startede som udredningspakker,<br />

der gav god mening ved hurtig udredning<br />

for hjertesygdom eller kræft. Ideen med<br />

pakker blev derefter brugt, i forbindelse<br />

med at de børne- og ungdomspsykiatriske<br />

centre og regionerne ville sørge for at rammesætte<br />

de aftaler, der siden 2009 er blevet<br />

indgået med privathospitaler. Nu rammer<br />

det som en boomerang <strong>til</strong>bage som den<br />

aftaleform, regionerne ønsker at børne- og<br />

ungdomspsykiatrien i fremtiden skal indrette<br />

sig <strong>på</strong>.<br />

New Public Management er kodeordet.<br />

Målet er effektivisering. Jeg læste for et<br />

stykke tid siden i ”Sygeplejersken”, at<br />

Danske Regioner ser med <strong>til</strong>fredshed <strong>på</strong>,<br />

når udredninger i børne- og ungdomspsykiatri<br />

kan udføres i løbet af en dag eller to.<br />

For mig at se er det et yderst tvivlsomt<br />

succesmål, når man tænker <strong>på</strong>, hvordan<br />

disse hurtige og ”effektive” undersøgelser<br />

meget let kan blive identitetsskabende og<br />

retningsgivende for løsning af komplekse<br />

problems<strong>til</strong>linger i mange år fremover.<br />

KLUMMen (lat. columna)<br />

Flere børn skal ifølge Danske Regioner<br />

igennem et system, hvor diagnoser mere og<br />

mere bliver set <strong>på</strong> som forklaringer og som<br />

livslange <strong>til</strong>stande – <strong>på</strong> trods af at diagnoser<br />

ikke er forklaringer, men blot beskrivelser,<br />

og <strong>på</strong> trods af at man i princippet kun har<br />

en diagnose, så længe man opfylder kriterierne<br />

for den. Diagnoser er lægers arbejdsredskaber,<br />

men lever deres liv langt uden<br />

for psykiatriens egne rammer – og bliver<br />

dermed det, der i mange sammenhænge<br />

efterfølgende udløser <strong>til</strong>tag og fores<strong>til</strong>linger<br />

om fremtidige muligheder.<br />

Den alt for snævre ramme<br />

<strong>Det</strong> bliver ”spændende” at se, hvordan udspillet<br />

fra Danske Regioner bliver. Skeler<br />

man <strong>til</strong> voksenpsykiatrien, ser det ud, som<br />

om beløbet i relation <strong>til</strong> den enkelte pakke<br />

bliver lagt fast. Hvis hospitalet vil <strong>til</strong>byde<br />

noget ud over dette, er det deres økonomiske<br />

hovedpine. Så hvilke muligheder er der<br />

for genforhandling af det forløb, som fra et<br />

psykiatrisk perspektiv ikke bare skal begrænses<br />

af politisk-økonomiske interesser.<br />

Jeg spørger <strong>til</strong> etikken i dette. Jeg spørger <strong>til</strong><br />

de mennesker, som kommer med det mest<br />

vanskelige og samtidig det mest dyrebare <strong>til</strong><br />

os? Og jeg spørger <strong>til</strong>, hvor vores faglighed<br />

udvikler sig hen, hvis vi får så begrænse(n)<br />

de rammebetingelser for at kunne forstå og<br />

forholde os <strong>til</strong> den kompleksitet, som symptomer<br />

altid skal forstås i.<br />

› KLUMME<br />

Og hvem bliver inviteret med i denne<br />

høringsrunde? Jeg er bekendt med, at de<br />

børne- og ungdomspsykiatriske centre<br />

involveres. Men hvad med kommunerne<br />

og de praktiserende læger, der henviser <strong>til</strong><br />

børne- og ungdomspsykiatrien? Og forældrene?<br />

Og hvad siger de børn og unge, der<br />

risikerer at blive beskrevet, men ikke forstået<br />

i forhold <strong>til</strong> det, som de inviterer deres<br />

omgivelser ind i?<br />

Effektiviseringen <strong>var</strong> allerede inden<br />

dette gået langt: Når man sender spørgeskemaer<br />

ud <strong>til</strong> forældre og andre, har man<br />

allerede sendt tydelige signaler om, at det<br />

primært er individet og problemadfærden,<br />

man er optaget af. Og når man opdeler<br />

undersøgelse og behandling, glemmer<br />

man, at en afgørende del af enhver undersøgelse<br />

må være en undersøgelse for ændringspotentialer,<br />

både i barnet og i dets<br />

samspil med omgivelserne.<br />

Vigtig kundskab er ved at gå tabt. I<br />

bestræbelserne <strong>på</strong> at udrede børn, der står<br />

<strong>på</strong> en venteliste, kan erfaringerne med at<br />

skabe gode udviklingsprocesser blive borte.<br />

Tilbage står, at de, der samfundsmæssigt<br />

ikke bare passer ind, bliver beskrevet i en<br />

ramme, der risikerer at være alt for snæver<br />

<strong>til</strong> at få øje <strong>på</strong> det, der rækker ud over en<br />

konkret diagnostisk problembeskrivelse.<br />

Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater<br />

PsykCentrum<br />

Psykolog Nyts klummetekster skrives <strong>på</strong> skift af seks personer, som har fået frie hænder <strong>til</strong> at ytre sig om tendenser i<br />

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke <strong>på</strong> at<br />

skrive om psykologi.<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 17


› VIRKELIGHED<br />

Den udenlandske<br />

CYKELtYv<br />

En engelsksproget kvinde franarrer en gruppe danskere en cykel.<br />

Eller hvad <strong>var</strong> det lige, der skete, ved højlys dag <strong>på</strong> <strong>Torvet</strong> i Rønne?<br />

V<br />

ores hverdagslogik og forståelse er stærk præget af en<br />

tænkning om, at alle mennesker ser og forstår de samme<br />

ting, som vi selv gør (Haslebo, 2010). Vi har <strong>til</strong>bøjelighed<br />

<strong>til</strong> at tænke og forstå ud fra vores eget perspektiv i den<br />

sociokulturelle position, vi befinder os i (Jensen, 2011).<br />

Denne tænkning kan bære præg af realismen som et sandt<br />

og entydigt s<strong>var</strong> <strong>på</strong> virkeligheden. Virkeligheden forstås hermed<br />

som lineær, kongruent, stabil og ser bort fra de kontekstuelle<br />

<strong>på</strong>virkninger (Christensen, 2011). Ved denne umiddelbare hver-<br />

SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />

dagsforståelse opsnapper vi ikke andre forklaringer <strong>på</strong> problemer<br />

og muligheder, end vi selv konstruerer (Haslebo, 2010).<br />

I et socialkonstruktionistisk perspektiv ført an af Kenneth<br />

Gergen (1997) forstås verden som multifacetteret, og meninger<br />

og forståelser bliver konstrueret i og mellem de relationelle interaktioner,<br />

vi optræder i. Vi bliver dermed nødt <strong>til</strong> at tænke de<br />

kontekstuelle <strong>på</strong>virkninger med i vores anskuelse og forståelse<br />

af, hvordan vi former verden og verden former os, i et sammensurium<br />

af os som producent og produkt af verden.<br />

Så meget om teorierne. Og nu ud i virkeligheden!<br />

Bornholm, Bornholm, Bornholm –<br />

Et pudsigt eksempel <strong>på</strong>, hvordan vores hverdagsforståelse kommer<br />

i spil og bliver udfordret, <strong>var</strong>, da jeg <strong>var</strong> <strong>på</strong> Bornholm for<br />

nogle uger siden. Min hustru og jeg, samt en ven, Julia fra Bornholm,<br />

s<strong>til</strong>lede vores cykler <strong>på</strong> en plads i Rønne fyldt med cykler.<br />

mODELFOTO: COLOuRbOx


Da vi <strong>var</strong> ved at forlade vores cykler, kom en udenlandsk<br />

kvinde gående fra en cykel og over <strong>til</strong> os og spurgte: ”What is the<br />

price?”. Vi kiggede lidt forvirret <strong>på</strong> hende, og Julia s<strong>var</strong>ede: ”It is<br />

for free”. Kvinden kiggede overrasket <strong>til</strong>bage med store øjne og<br />

sagde: ”Whauw, it is?!”. Kvinden gik efterfølgende over <strong>til</strong> en<br />

cykel. Vi så <strong>på</strong> hinanden og sagde: ”Selvfølgelig er det da gratis<br />

at parkere sin cykel”. Jeg kan huske, at jeg kort tænkte, gad vide<br />

hvor henne i verden, det koster penge at parkere sin cykel. Tja,<br />

der skal jo nok være et eller andet sted.<br />

Efter ti minutter, hvor vi havde været i hver vores butik,<br />

ringede Julia og sagde: ”Min cykel er stjålet.” Vi skyndte os over<br />

<strong>til</strong> cykelstativet og måtte konstatere, at cyklen ikke <strong>var</strong> der. Jeg<br />

spurgte hende med det samme, om hun havde låst den. ”Selvfølgelig<br />

ikke”, sagde hun, ”det er jo Bornholm”. <strong>Det</strong> havde jeg dog<br />

ikke lige tænkt <strong>på</strong>. Jeg kiggede rundt og så, at de fleste cykler<br />

ikke <strong>var</strong> låst. Hvem ville dog stjæle en cykel <strong>på</strong> Bornholm? Alle<br />

her er jo så flinke og ærlige, desuden skal man jo betale for at få<br />

cyklen med fra øen. Der lå altså en implicit norm om, at man<br />

sagtens kan lade sin cykel stå ulåst, og at man ikke tager hinandens<br />

cykler.<br />

Vi talte frem og <strong>til</strong>bage om, hvem der havde taget cyklen, og<br />

hvor den mon <strong>var</strong> henne. Jeg kom <strong>til</strong> at tænke <strong>på</strong> den udenlandske<br />

kvinde fra før. Hvad nu hvis hun ikke spurgte om, hvad det<br />

kostede at parkere sin cykel, men om hvad det kostede at ”låne<br />

en cykel”. Hvad hvis hun bare ville låne den <strong>til</strong> at cykle rundt og<br />

se øen og derfor havde spurgt os. Min hustru og Julia så lidt<br />

skeptisk <strong>på</strong> mig og sagde: ”Hun kom gående fra sin egen cykel,<br />

men hvis det er rigtigt, så er det godt nok langt ude.”<br />

Der lå altså en forståelse af, at kvinden ejede den anden cykel,<br />

hun kom gående fra. Vi havde hermed konstrueret en passende<br />

fortælling om, at hun havde en cykel, og at hun bare ville<br />

spørge os om, hvad det kostede at parkere den. Denne fortælling<br />

havde vi ubevidst konstrueret ud fra vores eget perspektiv, da vi<br />

netop <strong>var</strong> i færd med at parkere vores cykler og ikke ledte efter<br />

en cykel at låne – samt mange andre mulige for-forståelser. Jagten<br />

gik nu <strong>på</strong> at finde cyklen, og et par timer senere ringede Julia<br />

og fortalte os, at hun havde mødt en ven, som hun havde fortalt<br />

denne mulige historie. Julias ven synes godt nok det lød som en<br />

noget langhåret forklaring, men havde dog foreslået hende at<br />

kigge nede <strong>på</strong> havnen, hvor der lå et stort krydstogtskib <strong>til</strong>. Julia<br />

fortalte, at hun havde været nede og tale med vagtpersonalet <strong>til</strong><br />

krydstogtskibet. Vagtpersonalet troede overhovedet ikke <strong>på</strong><br />

denne historie, og de havde ikke set hendes cykel. Men Julia <strong>var</strong><br />

vedholdende, og gav dem sit mobilnummer, og fem min efter<br />

havde de ringede <strong>til</strong> hende. Vagtpersonalet havde holdt en kvinde<br />

hen, som havde Julias cykel.<br />

Kvinden forklarede Julia, at hun jo havde spurgt personalet<br />

oppe ved ”Cykelcentret”, hvad det kostede at låne den. Julia måtte<br />

sige <strong>til</strong> kvinden, at det altså <strong>var</strong> hende, der stod oppe ved cyk-<br />

lerne, og at det ikke <strong>var</strong> noget cykelcenter. Den udenlandske<br />

kvinde havde altså skabt et billede af, at de mange cykler, der<br />

stod samlet, <strong>var</strong> et cykelcenter, hvor man kunne låne cykler – og<br />

åbenbart gratis. Yderligere havde hun konstrueret et billede af, at<br />

vi, der befandt os i færd med at låse nogle cykler, <strong>var</strong> personalet<br />

<strong>til</strong> dette såkaldte ”cykelcenter”.<br />

Fortællinger i sort og hvidt<br />

<strong>Det</strong>te er et eksempel <strong>på</strong>, at der bliver konstrueret rigtig mange<br />

forståelser af, hvordan verden ser ud, og hvad man kan gøre i<br />

denne verden ud fra de betingelser, som disse forståelser bærer<br />

med sig.<br />

Hvis vi kun holder os <strong>til</strong> vores egne perspektiver og vores<br />

selvkonstruerede virkelighed, bliver vores forståelse af omverdenen<br />

og andre personer snæver og entydig. Vi er dermed ikke i<br />

stand <strong>til</strong> at forstå og agere <strong>på</strong> de nuancer og de flertydelige muligheder,<br />

der eksisterer i de sociale rum med andre og med sig<br />

selv. Ved en afstemning af egne og andre mulige forståelser, er vi<br />

bedre i stand <strong>til</strong> at forstå de positive intentioner med andres<br />

handlinger, og dermed kan vi opsnappe en mærkværdig historie<br />

om et cykelcenter, hvor man kan låne gratis cykler.<br />

Fortællingen kunne lige så godt have lydt, at den kvinde, der<br />

havde spurgt os, havde prøvet at stjæle en anden cykel, og da det<br />

ikke lykkedes, ventede hun, <strong>til</strong> vi gik, så hun kunne stjæle en af<br />

vores cykler. Denne fortælling kunne ligeledes være den ”rigtige”,<br />

men giver ikke de samme handlemuligheder og tager udgangspunkt<br />

i, at kvinden havde ondsindede planer om at stjæle.<br />

<strong>Det</strong>te er med <strong>til</strong> at konstruere et billede af den sociale omverden<br />

med det budskab, at ”folk har onde og negative hensigter”.<br />

<strong>Det</strong>te er selvfølgelig lidt karikeret sat op med disse to retoriske<br />

sort/hvid-fortællinger, om det positive og negative. Denne<br />

retoriske fremlægning er blot for at give anledning <strong>til</strong> at se forskelle<br />

i vores måde at anskue og forstå verden. Slutbemærkningen<br />

bliver hermed, at den sociale verden ikke skal anskues isoleret<br />

ud fra et entydigt selv-perspektiv, men må tænkes ud fra de<br />

kontekstuelle <strong>på</strong>virkninger, vi selv og andre skaber i de sociale<br />

rum, vi agerer i. Vi får dermed større rådighed <strong>til</strong> at handle og<br />

agere <strong>på</strong> de mangefacetterede muligheder og kompleksiteter, vi<br />

daglig møder i interaktionen med andre.<br />

LitteRatUR<br />

Sebastian Damkjær-Ohlsen<br />

Christensen, G. (2011) Psykologiens videnskabsteori – en introduktion.<br />

Roskilde Universitetsforlag.<br />

Gergen, K.J. (1997) Virkelighed og relationer. Dansk Psykologisk Forlag.<br />

Haslebo, G. (2010) Relationer i organisationer – En verden <strong>til</strong> forskel.<br />

Dansk Psykologisk Forlag.<br />

Jensen, t.W. (2011) Kognition og konstruktion – to tendenser i humaniora<br />

og den offentlige <strong>debat</strong>. Samfundslitteratur.<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 19


› ANMELDELSE<br />

Dansk Pædagogisk<br />

Udviklingsbeskrivelse<br />

Arvtageren <strong>til</strong> ”Kuno beller’s udviklingsbeskrivelse af småbørn” er født – og dermed<br />

et fint materiale inden for udviklingspsykologi og pædagogisk psykologi<br />

O<br />

pbygningen af den nyudgivne Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse,<br />

DPU, er enkel, overskuelig og let <strong>til</strong>gængelig.<br />

<strong>Det</strong> ses i indholdsfortegnelsen, de enkelte kapitler<br />

og de 620 udsagn relateret <strong>til</strong> et barns udvikling inden for ni udviklingsområder,<br />

som udgør majoriteten af materialet.<br />

Spiralryggen gør det nemt at anvende materialets kopieringsrettigheder,<br />

hvis man ønsker at udfylde skemaerne med udsagnene i<br />

hånden. Man kan også direkte <strong>på</strong> computer udfylde skemaerne <strong>til</strong><br />

beskrivelse af et barns udvikling sammen med informanterne, der<br />

kender barnet indgående, fx dets forældre og en pædagog. <strong>Det</strong> giver<br />

en medfølgende cd-rom mulighed for. En forudgående bekymring<br />

hos en kollega, som har udarbejdet to udviklingsbeskrivelser <strong>på</strong><br />

baggrund af DPU’en, for at arbejdsalliancen med informanterne<br />

sandsynligvis ville blive kompromitteret af arbejdet ved udfyldelsen<br />

af skemaerne <strong>på</strong> bærbar computer, viste sig at være uberettiget.<br />

På forlagets hjemmeside gives læseadgang <strong>til</strong> en større del af<br />

DPU’en, og med udgangspunkt i uddraget bliver læseren klædt<br />

særdeles fornuftigt <strong>på</strong> <strong>til</strong> at kunne træffe en beslutning om, hvorvidt<br />

man skal anskaffe materialet <strong>til</strong> at udarbejde pædagogiske udviklingsbeskrivelser.<br />

Appetitvækkeren <strong>på</strong> hjemmesiden smager af mere.<br />

Flot og fin forbedring<br />

<strong>Det</strong> er en flot forbedring i DPU, at hele udviklingsbeskrivelsen er<br />

udformet <strong>på</strong> et empirisk grundlag i sammenligning med ”Kuno<br />

Beller’s udviklingsbeskrivelse”, hvor trinene for levealderen fra 4 <strong>til</strong> 6<br />

år er eksperimentaltrin. <strong>Det</strong> behageligste sollys skal stråle <strong>på</strong> det<br />

faktum, at tidsforbruget <strong>til</strong> udregning af en samlet udviklingsprofil i<br />

DPU’en er minimeret med cirka to <strong>til</strong> tre timer i sammenligning<br />

med en manuel udregning, der udarbejdes i Kuno Bellers udviklingsprofil.<br />

I en eventuel 2. udgave af DPU vil det være en fin forbedring, at<br />

SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />

BoGData<br />

programmet automatisk udfylder rubrikkerne i den digitale version<br />

af skemaerne med udsagnene, når de i administrationsmanualen<br />

beskrevne nødvendige kriterier <strong>til</strong> udfyldelse af skemaerne er opfyldt.<br />

<strong>Det</strong> bør være teknisk muligt.<br />

I cd-rom’ens version af udviklingsprofilen er trin 8 (2½-3 år)<br />

fejlbehæftet, hvilket er en skønhedsfejl, som må kunne rettes i<br />

2.-udgaven. Endelig vil det <strong>på</strong> fineste vis klæde forordet, teoriafsnittet<br />

eller litteraturlisten at omtale ”Kuno Beller’s udviklingsbeskrivelse”<br />

i en 2. udgave, da den ingen steder er nævnt i DPU, trods et<br />

større antal lighedspunkter i beskrivelsen af fremgangsmåden <strong>til</strong><br />

udarbejdelsen af udviklingsbeskrivelsen, konkrete formuleringer af<br />

spørgsmål, udformning af layoutet i skemaerne samt udformningen<br />

af udviklingsprofilen.<br />

Er man i en situation, hvor et personale, nogle forældre eller<br />

andre personer omkring et barn oplever uenighed over for eller en<br />

diffus og uafklaret bekymring for dets udvikling, eller er et barn<br />

<strong>til</strong>delt specialpædagogisk bistand, som løbende skal evalueres, giver<br />

det god mening at anbefale de bekymrede personer eller støtteforanstaltningen<br />

<strong>til</strong> barnet, at der bliver udarbejdet en DPU. Den giver<br />

et gyldigt billede af et barns udviklingsalder, samt af hvilke udviklingsområder<br />

der kan ydes en relevant indsats over for i forhold <strong>til</strong><br />

barnets nærmeste udviklingszone, og den kan fungere som beskrivelsesmateriale<br />

<strong>til</strong> dataindsamling ved behov for løbende og systematisk<br />

evaluering af en given specialpædagogisk bistand.<br />

Psykologer kan anbefale DPU <strong>til</strong> pædagoger i institutioner og <strong>til</strong><br />

kolleger, da DPU fremstår som et nutidigt teoretisk funderet, gyldigt,<br />

brugervenligt og fagligt relevant materiale <strong>til</strong> udarbejdelse af<br />

pædagogiske udviklingsbeskrivelser af børn i alderen 0 <strong>til</strong> 6 år. Arvtageren<br />

<strong>til</strong> ”Kuno Beller’s udviklingsbeskrivelse” er født.<br />

Jørgen Lyhne og Anne marie Langhoff Nielsen: ”Dansk Pædagogisk udviklingsbeskrivelse – 0 <strong>til</strong> 6<br />

år”. Dansk Psykologisk Forlag og forfatterne, 2012. 112 sider plus cd-rom. 498 kr.<br />

Henrik Eriksen


› ANMELDELSE<br />

Innovationspsykologi<br />

’Dejligt med en fagbog om et emne, vi har savnet belyst ud fra erhvervspsykologiske<br />

vinkler, og som krydser grænserne for hellige køer inden for fagområdet’<br />

E<br />

n kreds af erfarne psykologer og forskere har begået en<br />

bog, der koncentrerer sig om innovation, set i et erhvervspsykologisk<br />

perspektiv.<br />

<strong>Det</strong> er både modigt og værdigt. Jeg læste bogen i sommerhuset<br />

med benene oppe og nød den. Dog <strong>var</strong> der behov for pauser,<br />

for flere af artiklerne kræver høj koncentration. <strong>Det</strong> er en akademisk<br />

bog, hvad der kan begrænse læserkredsen.<br />

Og hvad er der så kommet ud af dette? <strong>Det</strong> er umuligt her at<br />

yde alle kredit for deres bidrag, jeg vil dog <strong>på</strong> subjektiv vis fremhæve<br />

nogle stykker.<br />

Hele 11 selvstændige artikler, skrevet af fagpersoner, der<br />

med hver deres faglige briller, kigger ind i landskabet af innovation.<br />

En dynamisk balance mellem teoriafklaringer og anvendelser<br />

for praktisk arbejde.<br />

Viften er bred, men ikke for bred, idet antologien favner<br />

erhvervspsykologiens forskelligartede faglige facetter. Jeg vil<br />

næsten sige gudskelov, dejligt med en fagbog om et emne, vi har<br />

savnet belyst ud fra erhvervspsykologiske vinkler, og som krydser<br />

grænserne for hellige køer inden for fagområdet.<br />

Vi får en god struktur i bogen, som indledes med et fint<br />

indblik i innovationsbegrebets historik, hvor fire slags viden<br />

præsenterer innovationspædagogikkens teoriramme. Fokus i<br />

denne artikel er læringsrummets skabelse, og hvilke kompetencer<br />

der skal <strong>til</strong> for at skabe innovation i organisationer.<br />

I flere omgange får vi definitioner <strong>på</strong> forskellen mellem innovation<br />

og kreativitet, og tidligt siger en af artiklens forfattere<br />

”Kreativitet og innovation er <strong>på</strong> ingen måde klart definerede<br />

begreber”. Endvidere at kreativitetsbegrebet i højere grad findes i<br />

den psykologiske litteratur, hvor innovationsbegrebet snarere<br />

befinder sig i managementteorierne.<br />

En anden skriver i den forbindelse meget fint: ”Kreativitet<br />

frembringer ideer, og innovation udnytter dem.” Og et andet<br />

sted siges det, at brud <strong>på</strong> vante interaktionsmønstre også kan<br />

BoGData<br />

fremme innovation, altså ”gør noget lidt uventet, lidt anderledes,<br />

eller brug uforudsete hændelser <strong>til</strong> at skabe nye måder.”<br />

Armene i vejret!<br />

<strong>Det</strong> hele er dog ikke fun and play, innovation byder også <strong>på</strong> tab,<br />

magt, konflikt og interessemodsætning. Så selv om ordene smager<br />

sødt og lokker, er der også (som altid) en bagside.<br />

Den udvikling, virksomhederne er inde i med større decentralisering<br />

– og forandrede sociale relationer mellem ledelse og<br />

medarbejdere – ændrer magtfordelingen i nogen grad. En af<br />

artiklerne beskæftiger sig således også med ledelsesinnovation.<br />

Altså selve den måde virksomhederne drives <strong>på</strong>, hen imod mere<br />

fleksible og dynamiske organisationsformer.<br />

Jeg kan godt lide følgende pointe fra denne artikel: ”Hvordan<br />

kan lederen gøre sig fortjent <strong>til</strong> medarbejdernes engagement og<br />

kreativitet?” Koblinger <strong>til</strong> inddragelse, motivation, skabelse af<br />

sociale fællesskaber, og hvordan vejen <strong>til</strong> mål opnås, gør denne<br />

artikel særlig relevant for ledere og konsulenter, der har fokus <strong>på</strong><br />

ledelse. <strong>Det</strong> bliver nemlig, som forfatterne her udtrykker det:<br />

”… endnu vigtigere for ledere at give slip <strong>på</strong> kontrollen og i stedet<br />

blive faciliterende, lyttende og understøttende.” Man kan<br />

næsten ikke få armene ned!<br />

Den sidste artikel i samlingen er måske den mest akademisk<br />

krævende, men faktisk er pointen ret enkel. Vi introduceres <strong>til</strong><br />

en ”Performativ erhvervspsykologi”. Tag den! Efter en noget lang<br />

udredning når forfatteren <strong>til</strong> at afgrænse sit begreb. <strong>Det</strong> drejer<br />

sig om at skabe koblinger mellem det fysiske og det sociale, altså<br />

væk fra udelukkende at se verden som alene so cialt konstrueret<br />

eller materielt funderet. Hensigten er at inkludere både det menneskelige<br />

og det ikke-menneskelige. Løsninger kan også findes i<br />

både succes’er og fejl. <strong>Det</strong> handler nemlig om, hvad der er ”interessant”<br />

i den konkrete situation.<br />

Kit Sanne Nielsen<br />

mads bendixen og Niels Christian mossfeldt Nickelsen (red.): Innovationspsykologi. En antologi<br />

om erhvervspsykologiens bidrag <strong>til</strong> innovation. Dansk Psykologisk Forlag. 2012. 351 sider. 398 kr.<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 21


› DEBAT<br />

Psykologer som psykoterapeuter<br />

I<br />

<strong>debat</strong>indlægget ”En død hund?”<br />

(P-Nyt 15/2012) opfordrer Jette<br />

Gørtz Smestad <strong>til</strong> ”en <strong>debat</strong> om, hvad<br />

det er, (psykolog-)uddannelsen giver<br />

adgang <strong>til</strong>, så det bliver tydeligt dels for os<br />

selv og dels for omverdenen – herunder<br />

vores klienter, rekvirenter og kunder –<br />

hvad det er, psykologer specielt kan, og<br />

hvorfor det lige netop skal være en psykolog,<br />

der <strong>var</strong>etager et specifikt område.”<br />

Godt spørgsmål! I hvert fald <strong>på</strong> psykoterapiens<br />

område, som er det område,<br />

Jette Gørtz Smestad overvejende refererer<br />

<strong>til</strong>.<br />

<strong>Det</strong> er i årevis faldet mig for brystet,<br />

når mange psykologer <strong>til</strong>syneladende<br />

tager det for givet, at psykoterapeuter<br />

med en grunduddannelse i psykologi er<br />

bedre kvalificerede <strong>til</strong> at yde psykoterapi<br />

end psykoterapeuter med en anden<br />

grunduddannelse, fx sygeplejersker, ergoterapeuter,<br />

socialrådgivere, lærere og<br />

mange andre. Til nød synes psykiatere<br />

med en specialuddannelse i psykoterapi<br />

at kunne anerkendes som psykoterapeuter<br />

<strong>på</strong> lige fod med psykologer, fordi de<br />

også er akademikere. <strong>Det</strong>te genfindes i<br />

foreningens krav om mindst 75 % deltagende<br />

akademikere i kurser og supervision<br />

i efteruddannelsen <strong>til</strong> specialist i psykoterapi.<br />

For mig at se er der her tale om<br />

at <strong>til</strong>lægge en akademisk uddannelse en<br />

betydning, som der ikke findes noget som<br />

helst belæg for <strong>på</strong> psykoterapiens område.<br />

I ”Psykoterapi, teori og forskning”<br />

konkluderer Hougaard (2004, s. 131-132)<br />

efter sin gennemgang af forskningen i<br />

betydningen af terapeutuddannelse bl.a.,<br />

”at såkaldte lægterapeuter med <strong>var</strong>ierende<br />

uddannelse og erfaring ofte opnår ud-<br />

SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />

mærkede resultater”, og at ”undersøgelserne<br />

taler for et rolleskift hos højtuddannede<br />

terapeuter i retning mod at lægge<br />

større vægt <strong>på</strong> udvikling af behandlingsprogrammer,<br />

ledelse, træning og supervision<br />

end <strong>på</strong> direkte serviceydelser.”<br />

<strong>Det</strong>te s<strong>var</strong>er ganske <strong>til</strong> min egen erfaring<br />

med uddannelse af psykoterapeuter<br />

med forskellig grunduddannelse. Alt<br />

andet lige har jeg fundet, at ikke-psykologer<br />

er mere talentfulde psykoterapeuter<br />

end psykologer. Psykologer synes i højere<br />

grad at læne sig bagover for ikke at risikere<br />

at miste deres teoretiske objektivitet<br />

end ikke-psykologer, og det går ud over<br />

forholdet <strong>til</strong> klienten.<br />

Den norske psykolog Arnhild<br />

Lauveng siger, pudsigt nok i samme nummer<br />

af Psykolog Nyt, at ”der er undersøgelser,<br />

der viser, at helt nye psykologistuderende<br />

er meget empatiske, men at de<br />

ved afslutningen af studiet har bevæget<br />

sig i en mindre medfølende retning.”<br />

Også dette s<strong>var</strong>er <strong>til</strong> min egen erfaring,<br />

når jeg finder, at psykologer generelt har<br />

sværere ved at forholde sig empatisk i<br />

empatitræningsøvelser end ikke-psykologer.<br />

Empati er den af ”fællesfaktorerne”,<br />

der står øverst <strong>på</strong> hitlisten over terapeutens<br />

bidrag <strong>til</strong> et positivt udfald af psykoterapi,<br />

uafhængig af hvilken psykoterapeutisk<br />

retning der er tale om. Hvad psykoterapeutisk<br />

praksis angår, er det derfor<br />

beklageligt, at psykologuddannelsen <strong>til</strong>syneladende<br />

bidrager <strong>til</strong> forringelse af de<br />

studerendes empatiske evner ved at give<br />

dem alt for megen objektiviserende ”akademia”,<br />

som de har svært ved at kaste<br />

over bord i deres møde med den enkelte<br />

klient og i deres empatiske indlevelse<br />

med denne; en indlevelse, der kræver<br />

evnen <strong>til</strong> forudsætningsløst at kunne<br />

sætte sig i klientens sted, og se <strong>på</strong> tingene<br />

med klientens øjne.<br />

<strong>Det</strong> forekommer mig derfor, at psykoterapi<br />

ikke blot er anvendt videnskab,<br />

men også en form for noget, man måske<br />

kunne kalde kunst. Og med dette for øje<br />

synes jeg, det vil klæde psykologer at<br />

være yderst beskedne, hvad angår <strong>på</strong>stande<br />

om, at det lige netop skal være psykologer,<br />

der <strong>var</strong>etager det psykoterapeutiske<br />

område.<br />

Lisbeth Sommerbeck<br />

DeBatinDLÆG<br />

– må højst fylde en a4-side<br />

med enkelt linjeafstand. Indlæg,<br />

der forholder sig <strong>til</strong> navngivne<br />

personer eller grupper, vil blive<br />

forelagt den/de <strong>på</strong>gældende <strong>til</strong><br />

eventuel kommentar. Sådanne<br />

indlæg kan altså ikke altid<br />

optages i det førstkommende<br />

nummer.


ug for markedsføring<br />

I<br />

Psykolog Nyt 15/2012 blev jeg inspireret<br />

af Jette Gørtz Smestads <strong>debat</strong>indlæg,<br />

”En død hund?”, og har lyst<br />

<strong>til</strong> at bygge lidt videre <strong>på</strong> hendes beskrivelser<br />

af, hvordan psykologer længe har<br />

haft en udfordring med at afgrænse sig<br />

fra ikke-psykologer. Jeg bliver optaget af<br />

spørgsmålet om, hvor den manglende<br />

afgrænsning kunne finde sted, og s<strong>til</strong>ler<br />

spørgsmål ved, hvordan vi – både privatpraktiserende<br />

psykologer og Dansk Psykolog<br />

Forening – selv kan bidrage <strong>til</strong><br />

denne afgrænsning.<br />

Især forslaget om at give et andet<br />

navn <strong>til</strong> specialistuddannelsen fangede<br />

min interesse. Jeg har haft klienter, som<br />

troede, at en psykoterapeut netop <strong>var</strong> én,<br />

som havde færdiggjort specialistuddannelsen<br />

i psykoterapi, og at jeg, som er i<br />

gang med specialistuddannelse, derfor<br />

ikke <strong>var</strong> psykoterapeut endnu. Kunne<br />

dette afgrænses ved at give uddannelsen<br />

et nyt navn, eller ved at vi <strong>på</strong> vores egne<br />

hjemmesider lader os inspirere af Dansk<br />

Psykolog Forenings egen meget fine,<br />

klare beskrivelse af psykologens uddannelse<br />

og arbejde, www.dp.dk?<br />

Mange psykoterapeuter <strong>til</strong>byder ydelser<br />

<strong>til</strong> erhvervslivet, kommuner, forsikringsselskaber<br />

mv. I konkurrencetider er<br />

det vigtigt med en god markedsføring.<br />

Kunne Psykologforeningen markedsføre<br />

vores ”produkter” mere målrettet i forhold<br />

<strong>til</strong> forskellige instanser og dermed<br />

bidrage <strong>til</strong> en synliggørelse af, hvad vi<br />

psykologer kan <strong>til</strong>byde? Og kan vi selv<br />

blive bedre <strong>til</strong> at markedsføre os?<br />

Mange psykoterapeuter <strong>til</strong>byder behandling<br />

for depression, angst, PTSD,<br />

personlighedsforstyrrelser og andre lidelser.<br />

De gør vi psykologer også – så hvor-<br />

dan kan vi præcisere, hvad vores <strong>til</strong>gang<br />

betyder, og hvad klienter kan forvente af<br />

en psykologisk behandling?<br />

Enkelte psykoterapeuter skriver <strong>på</strong><br />

deres hjemmeside, at de ikke har overenskomst<br />

med sygesikringen. Hvordan kan<br />

Psykologforeningen skærpe fokus <strong>på</strong>, at<br />

kun psykologer har overenskomst med<br />

sygesikringen, når det gælder samtaleterapi,<br />

således at klienter ikke vildledes?<br />

Flere psykoterapeuter skriver <strong>på</strong> deres<br />

hjemmesider, at psykologen er ”teoretiker”<br />

og psykoterapeuten ”praktiker”, og at<br />

psykologer derfor ikke altid er ”gode” <strong>til</strong><br />

terapi. Hvordan kan Psykologforeningen<br />

og vi selv i højere grad bidrage <strong>til</strong> et mere<br />

nuanceret synspunkt i forhold <strong>til</strong> denne<br />

opfattelse?<br />

Psykologtitlen er beskyttet – og <strong>på</strong> en<br />

måde ikke helt. Man kan komme ud for,<br />

at der under overskriften ”Psykolog” vises<br />

en hjemmeside fra en psykoterapeut, hvis<br />

man googler ”Psykolog”. <strong>Det</strong>te er Psykologforeningen<br />

bekendt med, men mener,<br />

at det ikke kan forhindres, da det noget,<br />

som sker <strong>på</strong> internettet, hvis en psykoterapeut<br />

anvender ordet ”psykolog” <strong>på</strong> sin<br />

hjemmeside. <strong>Det</strong> er nok heller ikke et<br />

egentlig brud <strong>på</strong> psykologloven, men det<br />

er alligevel misvisende.<br />

Kan Dansk Psykolog Forening kæmpe<br />

mere for, at Psykologloven står over<br />

Google?<br />

Forleden så jeg i Politiken en reklame<br />

for Dansk Psykolog Forening. <strong>Det</strong> vakte<br />

stor glæde hos mig, at foreningen gjorde<br />

sig tydelig. Fra Psykologforeningens side<br />

kunne mere præcisering af vores uddannelse,<br />

kompetencer og arbejdsområder<br />

være ønskeligt – og mere reklame og<br />

markedsføring. Især når ud bud er større<br />

› DEBAT<br />

end efterspørgsel. Vi privatpraktiserende<br />

psykologer kunne måske også kigge <strong>på</strong><br />

vores egne hjemmesider. Jeg tror, jeg vil<br />

starte med mig selv …<br />

Anne Lundgaard<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 23


› DEBAT<br />

Neurosekventiel<br />

og labyrintsansen<br />

P<br />

sykolog Nyt 14/2012 bragte en<br />

lang artikel, der handler om tidlig<br />

indsats for adopterede børn. I en<br />

tekstboks i artiklen reklameres for en ny<br />

bog (”Adoptionshåndbogen”), som begge<br />

forfattere har bidraget <strong>til</strong>.<br />

Artiklen indeholder en præsentation<br />

af den ’neurosekventielle <strong>til</strong>gang’, som<br />

hævdes at være ”en af de virksomme terapeutiske<br />

og pædagogiske indfaldsvinkler<br />

<strong>til</strong> at arbejde med børn og unge med<br />

adoptionsspecifikke vanskeligheder” (en<br />

<strong>på</strong>stand, der dog ikke underbygges med<br />

henvisning <strong>til</strong> undersøgelser, der viser<br />

dette).<br />

Vi finder artiklen stærkt problematisk<br />

SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />

af flere grunde: Den frems<strong>til</strong>ler den omtalte<br />

terapeutiske <strong>til</strong>gang som funderet i<br />

hjernevidenskab, samtidig med at en<br />

mængde begreber anvendes forkert eller<br />

upassende. <strong>Det</strong>te giver artiklen (og den<br />

beskrevne terapeutiske retning) et skær af<br />

neurovidenskabelig holdbarhed, der ikke<br />

er belæg for. <strong>Det</strong> postuleres for eksempel,<br />

at man kan have en negativ sensorisk<br />

alder (altså s<strong>var</strong>ende <strong>til</strong> at ikke være født<br />

endnu), at der findes et fysiologisk niveau,<br />

som hedder ”labyrintsansen”, og at<br />

hjernen kan være ”disintegreret som følge<br />

af traumer”. Ingen af disse <strong>på</strong>stande har<br />

rod i alment accepterede kendsgerninger<br />

inden for neurovidenskaben.<br />

Angreb <strong>på</strong> etikken<br />

I<br />

interviewet i Psykolog Nyt 13/2012<br />

plæ derer Allan Holmgren for større<br />

åbenhed i både behandlingssystemernes<br />

og psykologernes måde at møde mennesker<br />

<strong>på</strong>, som er trængt i deres liv, herunder<br />

mennesker med alvorlige psykiatriske<br />

problems<strong>til</strong>linger. Hans udtalelser forekom<br />

mer bevidst både firkantede og provokerende,<br />

når han i interviewet kalder den<br />

kognitive adfærdsterapi for en form for<br />

’hundetræning’. Et andet vigtigt budskab er<br />

hans signal om, at der i behandlingssystemet<br />

ikke lyttes nok <strong>til</strong> patienterne.<br />

Denne <strong>debat</strong> kan ikke ses adskilt fra,<br />

at dagbladet Politiken i en lang række<br />

artikler i dette forår og efterår har dokumenteret<br />

et massivt og <strong>til</strong> tider livsfarligt<br />

overforbrug af medicin <strong>til</strong> sindslidende<br />

mennesker bl.a. i psykiatrien i Hovedstadsområdet.<br />

Både psykologer, patienter<br />

og deres <strong>på</strong>rørende ved, at menneskelig<br />

kontakt, nærvær, lytning samt professionelt<br />

kvalificeret psykoterapi er gode alternativer<br />

<strong>til</strong> overforbrug af medicin.<br />

Reaktionerne <strong>på</strong> Allan Holmgrens<br />

udspil har været meget dramatiske fra de<br />

Artiklen indeholder en mængde konkrete<br />

råd <strong>til</strong> terapeuter og forældre, og<br />

dette gør det desto mere problematisk, at<br />

den præsenterede ’teori’ i bedste fald er<br />

en terapeutisk <strong>til</strong>gang iklædt neurobegreber<br />

og neologismer, der ikke synes at<br />

have basis i hverken neuropsykologi eller<br />

neurovidenskab.<br />

Denne artikel fremstår først og fremmest<br />

som meget konkret fejlinformation,<br />

og Psykolog Nyt burde have gennemgået<br />

artiklen mere kritisk, inden den blev<br />

antaget <strong>til</strong> publikation.<br />

Randi Starrfelt, Signe Vangkilde,<br />

Anders Gade, Mette Væver<br />

kognitive psykologer. I Psykolog Nyt<br />

15/2012 kalder Nicole Rosenberg og Krista<br />

Staarup således direkte Allan Holmgren<br />

og hans <strong>til</strong>gang om at møde mennesker<br />

igennem den fortælling, som de har<br />

om sig selv og det, der betyder noget for<br />

dem, for romantisk og ideologisk. I en<br />

efterfølgende kronik i Politiken (25-9-12)<br />

plæderer Nicole Rosenberg og Irene Oestrich<br />

ensidigt for relevansen af den kognitive<br />

terapi. De beskriver uden forbehold,<br />

at kognitiv adfærdsterapi er den<br />

bedste og mest evidensbaserede <strong>til</strong>gang,


og derfor bør være den primære <strong>til</strong>gang<br />

ved behandling.<br />

Begge skal have tak for at bidrage<br />

markant <strong>til</strong> udviklingen af kognitiv adfærdsterapi<br />

i <strong>Danmark</strong>, som både nationalt<br />

og internationalt er kommet meget<br />

videre end sit udspring i Skinners betingning-afbetingning.<br />

Derimod er Rosenberg<br />

og Oestrichs u<strong>til</strong>slørede idyllisering<br />

af den kognitive adfærdsterapi som den<br />

bedste og mest rigtige metode dybt problematisk<br />

og direkte vildledende, eftersom<br />

der eksisterer rigtig mange andre<br />

terapier og indfaldsvinkler, der er hjælpsomme<br />

i psykologisk behandling som led<br />

i at hjælpe mennesker <strong>til</strong> at komme videre<br />

i deres liv, samt at de non-specifikke faktorer<br />

i relationen mellem klient og behandler<br />

har afgørende betydning for<br />

udfaldet af en terapi.<br />

De åbenlyse forsøg <strong>på</strong> at latterliggøre<br />

Allan Holmgrens indsats hører således<br />

ingen steder hjemme og må anses for at<br />

være direkte etisk angribeligt. Deres udspil<br />

må samtidig også læses som en mistænkeliggørelse<br />

af det faglige niveau hos<br />

de mange psykologkolleger, der ligesom<br />

Allan Holmgren drister sig <strong>til</strong> at tage<br />

udgangspunkt i systemiske og narrative<br />

<strong>til</strong>gange, og som dygtiggør sig <strong>på</strong> feltet.<br />

Hvis jeg skulle pege <strong>på</strong> en psykolog, der<br />

har betydet rigtig meget for udbredelsen<br />

af både den systemiske og narrative terapi<br />

og tænkning i <strong>Danmark</strong>, så står Allan<br />

Holmgren helt i front. <strong>Det</strong> er mange af os<br />

psykologer blevet meget klogere og mere<br />

kompetente af.<br />

Den heftige <strong>debat</strong> drejer sig derfor<br />

ikke kun om, hvilken terapiretning er den<br />

bedste, mest relevante eller ”rigtige”. Den<br />

drejer sig lige så meget om magt og markedsandele<br />

og om de strukturer, hvorfra<br />

vi som psykologer yder hjælp. Den handler<br />

om menneskesyn og i sidste instans<br />

om psykologers rolle, kompetencer og<br />

ans<strong>var</strong>. Ikke kun i forhold <strong>til</strong> vores terapier,<br />

men i forhold <strong>til</strong> det samfund og den<br />

sociale virkelighed, vi vitterlig er en del<br />

af.<br />

Debatten peger <strong>på</strong> et behov for, at<br />

Psykologforeningen i samarbejde med de<br />

relevante faglige selskaber og Etiknævnet<br />

tager initiativ <strong>til</strong> at afholde nogle temadage<br />

og <strong>debat</strong>møder, hvor vi mere kon-<br />

› DEBAT<br />

struktivt og fremadrettet kan <strong>debat</strong>tere<br />

temaer knyttet <strong>til</strong> forskellige opfattelser af<br />

psykologiske kompetencer (jf. afsnit II.2<br />

Kompetence i Etiske principper for nordiske<br />

psykologer):<br />

1) ”På hvilket grundlag arbejder psykologer?”.<br />

Skal noget erklæres for mere<br />

korrekt end andet og i givet fald <strong>på</strong> hvilket<br />

grundlag? Hvordan udvikler vi mangfoldighed<br />

frem for ensretninger? 2) Hvad<br />

er psykologernes rolle i forhold <strong>til</strong> at <strong>til</strong>byde<br />

kvalificeret hjælp også <strong>til</strong> de persongrupper,<br />

som har komplekse psykologiske<br />

og sociale problemer – når vi ved, at bl.a.<br />

borgere med dobbeltdiagnoser ofte ikke<br />

passer ind i system<strong>til</strong>bud og -tænkning?<br />

Og bekymringen kan være, at det først og<br />

fremmest er dem, der passer i kasserne,<br />

og som ligner os selv mest, der har størst<br />

chance for at få behandlings<strong>til</strong>bud. 3)<br />

Hvad er psykologernes rolle i for hold <strong>til</strong><br />

at arbejde med brugernetværk, <strong>på</strong>rørendenetværk,<br />

andre sociale netværk og nye<br />

indfaldsvinkler?<br />

Jonas Gustafsson<br />

Psykiatrien og sygdomsmodellen<br />

I<br />

Psykolog Nyt 13/2012 udtrykker<br />

Allan Holmgren sig kritisk over for<br />

holdningen <strong>til</strong> patienter i psykiatrien,<br />

som han, hvis jeg har forstået ham ret,<br />

finder alt for domineret af ”sygdomsmodellen”.<br />

I replikken her<strong>til</strong> i Psykolog Nyt<br />

15/2012 efterlyser Nicole K. Rosenberg<br />

og Krista Staarup dokumentation for<br />

Allan Holmgrens <strong>på</strong>stande, uden dog selv<br />

at bidrage med dokumentation for de<br />

psykiatriske diagnosers reliabilitet og<br />

validitet, som de <strong>til</strong>syneladende tager for<br />

givet i deres indlæg.<br />

Forskning <strong>på</strong> dette område har imidlertid<br />

i årevis draget de psykiatriske diagnosers<br />

reliabilitet og validitet afgørende i<br />

tvivl. En liste med relevante forskningsresultater,<br />

især vedr. skizofrenidiagnosen,<br />

kan fås ved henvendelse <strong>til</strong> undertegnede.<br />

Denne tvivl har betydet at den internationale<br />

organisation ISPS for nylig<br />

skiftede navn fra International Society for<br />

Psychotherapy of Schizophrenia and<br />

other Psychoses <strong>til</strong> International Society<br />

for Psychological and Social Approaches<br />

to Psychosis, og at relevansen af skizo-<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 25


› DEBAT<br />

frenidiagnosen diskuteres helt ind i redaktionen<br />

af den amerikanske diagnoseliste.<br />

Og det er da også tankevækkende,<br />

synes jeg, at man ifølge netop den amerikanske<br />

diagnoseliste skal udvise 2 af 5<br />

karakteristiske symptomer for at få diagnosen<br />

skizofreni. <strong>Det</strong> betyder, at der er 15<br />

måder (1+2 vs. 3+4; 1+2 vs. 3+5 etc.), to<br />

mennesker kan få en skizofrenidiagnose<br />

<strong>på</strong> uden at have noget <strong>til</strong> fælles!<br />

Endelig er det vel i denne forbindelse<br />

også værd at nævne diagnoseuenigheden<br />

SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />

vedrørende Anders Breivik, hvor to psykiatriske<br />

eksperthold – formodentlig den<br />

bedste ekspertise Norge kan opvise <strong>på</strong><br />

området – kom <strong>til</strong> to stik modsatrettede<br />

diagnostiske konklusioner: 1) Anders<br />

Breivik er skizofren og u<strong>til</strong>regnelig; 2)<br />

Anders Breivik er ikke skizofren og <strong>til</strong>regnelig.<br />

Den danske tv-serie, som hele <strong>debat</strong>ten<br />

udspringer af, og som Nicole K. Rosenberg<br />

og Krista Staarup slet ikke forholder<br />

sig <strong>til</strong>, viste, at blandt ti personer,<br />

halvdelen med psykiatriske diagnoser,<br />

Evidens og psykoterapi<br />

S<br />

iden jeg i 1972 sammen med en lille<br />

gruppe psykologer stiftede Dansk<br />

Adfærdsterapeutisk Forening, nu<br />

Selskab for Kognitiv Adfærdsterapi, har<br />

jeg været fortaler for kognitiv adfærdsterapi,<br />

KAT. Verden over har kognitiv behandling<br />

gjort en meget stor forskel for<br />

mennesker, som søger professionel hjælp<br />

<strong>til</strong> at overvinde psykisk forstyrrelse. Dengang<br />

byggede mit valg mest <strong>på</strong> klinisk<br />

erfaring, siden er der kommet massiv<br />

forskningsmæssig støtte, og de kognitive<br />

metoder har uendelige humane og kreative<br />

facetter samt umådelig integrérbarhed<br />

og plasticitet – noget, kombattanterne<br />

overser i deres frems<strong>til</strong>linger.<br />

Igennem alle årene har jeg netop<br />

oplevet den inspirerende mangfoldighed<br />

og rummelighed samt konstante udvikling<br />

af kognitiv terapi i en række nye<br />

bølger, helt i synkroni med den sociale og<br />

samfundsmæssige udvikling. At være<br />

fortaler for en terapiform, man har an-<br />

vendt og undervist i så mange år, er ikke<br />

det samme som at udelukke alt andet, og<br />

jeg har i mit arbejdsliv stiftet indgående<br />

bekendtskab med andre terapiformer.<br />

Debat om evidens får desværre en<br />

slagside, som de fleste uden for vores<br />

profession let kan gennemskue. Der er<br />

nemlig stor forskel <strong>på</strong>, om man kæmper<br />

for sin personlige forretning (eventuelt<br />

eget ego), eller om man kæmper for en<br />

sag, der angår alle. Jeg synes, det angår<br />

alle i dette samfund, hvilke muligheder vi<br />

som fagpersoner giver den, der rammes<br />

af psykisk lidelse, og hvad de fælles midler<br />

i samfundet bruges <strong>til</strong>.<br />

Når det gælder psykoterapi og evidens,<br />

så har der i mange år været det, der<br />

hedder “scientific superiority”, når man<br />

sammenligner den kognitive terapis resultater<br />

med andre terapeutiske retninger.<br />

Når man som fagperson i <strong>Danmark</strong> informerer<br />

om dette, skaber det ofte animositet,<br />

fordi det misopfattes som en<br />

kunne tre eksperter ikke identificere personen<br />

med en skizofrenidiagnose, selv<br />

om de havde mulighed for at interviewe<br />

deltagerne.<br />

Med disse forhold in mente synes jeg,<br />

der er grund <strong>til</strong> at tage psykiatriens sygdomsmodel,<br />

og der<strong>til</strong> hørende diagnosefokusering,<br />

med et meget større gran salt,<br />

end Nicole K. Rosenberg og Krista Staarup<br />

<strong>til</strong>syneladende gør.<br />

Lisbeth Sommerbeck<br />

lisbethsommerbeck@privat.dk<br />

anden form for overlegenhed, der slet<br />

ikke hører hjemme <strong>på</strong> det faglige niveau.<br />

Den enkelte kliniker, den enkelte<br />

leder og klinikchef, politikeren og den<br />

enkelte patient er nødt <strong>til</strong> at kende fakta,<br />

når der skal træffes valg om psykologisk<br />

metode. Uden at kende og respektere den<br />

videnskabelige baggrund for resultaterne<br />

bliver argumenterne meningsløse. Man<br />

kan godt respektere forskning uden nedladende<br />

at kalde det “evidensrytteri” eller<br />

“hundetræning” og samtidig be<strong>var</strong>e en<br />

sund skepsis i sit fag.<br />

Lars-Göran Östs seneste omhyggelige<br />

gennemgang viser følgende: – For psykodynamisk<br />

terapi er fundet stærk evidensstøtte<br />

for geriatriske patienter og moderat<br />

for depression, opiatafhængige, anoreksi<br />

og borderline (5 diagnoser). – Til sammenligning<br />

er der nu 53 diagnostiske<br />

områder, hvor kognitiv terapi har stærk<br />

eller moderat evidens. – Der findes ikke<br />

noget område, hvor psykodynamisk tera


pi (eller nogen anden terapi) har evidens<br />

og kognitiv terapi ikke har bedre eller<br />

samme evidens, men omvendt er det ikke<br />

<strong>til</strong>fældet. – Man kan ikke bare generalisere<br />

fra en diagnose <strong>til</strong> en anden. Dvs. når<br />

psykodynamisk terapi viser evidens <strong>på</strong><br />

nogle områder, giver det ikke mening at<br />

konkludere, at den så er evidensbaseret<br />

<strong>på</strong> alle områder. – Ingen psykoterapeutisk<br />

metode har så stor applicerbarhed (anvendelsesområde)<br />

som KAT.<br />

Debatten om, hvorvidt man som<br />

klinisk psykolog accepterer, at vi arbejder<br />

med et internationalt diagnosesystem, må<br />

vente <strong>til</strong> en anden god gang.<br />

<strong>Det</strong>, der optager mig mest, er at medvirke<br />

bedst muligt <strong>til</strong>, at god psykoterapi<br />

gøres <strong>til</strong>gængelig for så mange som muligt,<br />

og det er en stor udfordring – især at<br />

sikre kvaliteten i god terapi. I England har<br />

man taget konsekvensen af ny viden om,<br />

hvilke terapier der kan hjælpe flest bedst<br />

(www.iapt.nhs.uk).<br />

Tænk, hvis vi også her kunne vise<br />

Arbejdet som specialpsykolog<br />

T<br />

ak <strong>til</strong> Christian Møller Pedersen<br />

for en instruktiv artikel (P-Nyt<br />

15/2012) om specialpsykologens<br />

arbejdsopgaver i psykiatrien. Her beskriver<br />

han <strong>på</strong> en konkret måde, hvordan en<br />

arbejdsdag ser ud for en specialpsykolog.<br />

Artiklen vil forhåbentligt inspirere psykologer<br />

<strong>til</strong> at orientere sig mod dette arbejdsområde,<br />

hvor der jo hvert år slås en<br />

række uddannelsess<strong>til</strong>linger op – organiseret<br />

og betalt af arbejdsgiver.<br />

I Bekendtgørelsen for specialpsykologuddannelsen,<br />

der trådte i kraft i december<br />

2010, redegøres for de grundlæggende<br />

arbejdsrammer. Blandt de vigtige<br />

arbejdsopgaver indgår diagnostisk udredning<br />

og psykologisk behandling som<br />

kerneydelser.<br />

Som også artiklen redegør for, er det<br />

helt afgørende, og – for nogle psykologers<br />

vedkommende – nye, at man kommer <strong>til</strong><br />

at indgå som en integreret del af et afsnits<br />

personalegruppe. Men uanset dette og<br />

den omstændighed, at de to kerneydelser<br />

ligger fast, er der stadig mange psykologer,<br />

der føler sig usikre <strong>på</strong>, hvad man som<br />

specialpsykolog i psykiatrien kommer <strong>til</strong><br />

at beskæftige sig med. Derfor er det godt<br />

at få eksempler. Christian Møller Pedersens<br />

s<strong>til</strong>lingsbeskrivelse er ét eksempel,<br />

og i de kommende år vil der sikkert dukke<br />

mange andre eksempler op <strong>på</strong>, hvordan<br />

man inden for de grundlæggende<br />

rammer lokalt kan <strong>var</strong>iere s<strong>til</strong>lingsindholdet.<br />

På Psykiatrisk Center Hvidovre har vi<br />

i nogle år været i gang med at omlægge<br />

psykologfunktionerne, som s<strong>var</strong>er <strong>til</strong> de<br />

krav, der nu ligger i Bekendtgørelsen. En<br />

af de ting, vi har været opmærksomme<br />

<strong>på</strong>, er, at vi som psykologer be<strong>var</strong>er vores<br />

specifikke spidskompetencer og ikke<br />

ender med at få arbejdsopgaver, som skal<br />

og bør <strong>var</strong>etages af læger.<br />

Vi har bl.a. prøvet at løse dette problem<br />

ved at lade de såkaldt klassiske psykologfunktioner<br />

fylde halvdelen af en<br />

psykologs arbejdstid. Dvs. at halvdelen af<br />

› DEBAT<br />

rummelighed og fælles ånd. Der er mange<br />

fælles elementer i de forskellige terapeutiske<br />

retninger. Alle professionelle<br />

terapeuter har brug for at kende mere end<br />

én teori og metode og ikke mindst at<br />

kunne integrere disse, når den enkelte<br />

klient skal kunne profitere at mangfoldigheden.<br />

Så vi viser vores vigtige fag respekt<br />

ved at tænke i sammenhænge frem for at<br />

dyrke egne græsgange.<br />

Irene Oestrich<br />

tiden anvendes <strong>til</strong> det, vi kalder ”stuegangsfunktionerne”,<br />

som beskrevet af<br />

Christian Møller Pedersen, og halvdelen<br />

af tiden anvendes <strong>til</strong> psykologiske test og<br />

egentlig psykologisk behandling. <strong>Det</strong><br />

sidste i modsætning <strong>til</strong> de kortere psykologsamtaler,<br />

som stuegangsfunktionen<br />

lægger op <strong>til</strong>.<br />

Ligesom Christian Møller Pedersen<br />

håber jeg <strong>på</strong> en frugtbar diskussion af,<br />

hvordan vi kan udvikle arbejdsopgaverne<br />

som specialpsykolog <strong>på</strong> en optimal måde<br />

for alle berørte samarbejdspartnere og<br />

håber, at også andre vil bidrage <strong>til</strong> dette<br />

ved at beskrive deres måder at udfylde<br />

s<strong>til</strong>lingen <strong>på</strong>.<br />

Birgitte Bechgaard<br />

formand for uddannelsesudvalget for<br />

specialpsykologer i psykiatrien<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 27


PPR<br />

› PPR-NYHEDER<br />

PPR under forandring<br />

Der blæser nye vinde over PPR-psykolo gernes arbejde. At vindene går i flere retninger,<br />

står klart efter to møder, hvor PPR-psykologernes ændrede arbejdsopgaver <strong>var</strong> <strong>til</strong> <strong>debat</strong>.<br />

F<br />

orårets ændringer i folkeskoleloven gør inklusion <strong>til</strong> et centralt<br />

begreb. Flere børn med særlige behov skal deltage i undervisningen<br />

i de almindelige folkeskoleklasser – med alle<br />

de nye udfordringer for børn, lærere og forældre, som følger med.<br />

At også PPR-psykologernes rolle rundt om i landets kommuner<br />

er under forandring – både når det gælder arbejdets indhold<br />

og organiseringen – <strong>var</strong> temaet <strong>på</strong> møder for <strong>til</strong>lidsrepræsentanter<br />

i Århus og København, afholdt primo oktober af Kommunalt<br />

Ansatte Psykologers Sektion, KAPS, og Dansk Psykolog Forening.<br />

Ændringernes præcise omfang og rækkevidde er endnu vanskeligt<br />

at s<strong>på</strong> om, al den stund lovændringerne er af ganske ny dato<br />

og PPR-arbejdet er organiseret ganske forskelligt fra kommune <strong>til</strong><br />

kommune.<br />

På mødet i København fremhævede Psykologforeningens næstformand,<br />

Rie Rasmussen, at den ny lovgivning ændrer bestemmelserne<br />

om PPR-psykologernes inddragelse i beslutningsprocessen<br />

om støtte <strong>til</strong> elever med særlige behov. Overordnet er<br />

bestemmelserne om, at PPR ’skal’ inddrages i en række <strong>til</strong>fælde<br />

oM speciaLUnDeRvisninG oG stØtte<br />

Der er ikke længere lovkrav om inddragelse af PPR, når<br />

det drejer sig om støtte <strong>til</strong> elever med særlige behov i<br />

mindre end ni undervisningstimer pr. uge. Specialundervisning<br />

og anden specialpædagogisk bistand er nu afgrænset,<br />

så det alene omfatter støtte <strong>til</strong>:<br />

• Børn i specialklasser og skoler.<br />

• Børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun<br />

kan gennemføres med støtte i mindst ni ugentlige<br />

undervisnings timer (a 60 minutter).<br />

Psykologforeningens høringss<strong>var</strong> forud for vedtagelsen af<br />

den ny lov kan læses <strong>på</strong> www.dp.dk > Om foreningen ><br />

Foreningens politik.<br />

SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />

ændret <strong>til</strong> et ’kan’, og beslutningen om inddragelse af PPR ligger<br />

nu i vidt omfang hos den enkelte skoleleder.<br />

- Politikernes intention er, at det skal frigøre ressourcer hos<br />

PPR, herunder hos psykologerne, som så skal anvendes <strong>på</strong> at støtte<br />

inklusionsprocessen i folkeskolens almindelige klasser, for <strong>på</strong><br />

den måde at styrke indsatsen over for elever med særlige behov.<br />

Om det vil ske i praksis, kan kun tiden vise, siger Rie Rasmussen.<br />

På mødet i Århus understregede Niels Morre, formand for<br />

KAPS, betydningen af, at Dansk Psykolog Forening i sit høringss<strong>var</strong><br />

har åbnet mulighed for, at PPR både laver en ’tradi tionel’ indsats<br />

i skolen og samtidig kan bidrage med opgaver af mere interventionsmæssig<br />

karakter uden for skoleregi.<br />

Pres fra flere sider<br />

På begge møder kunne psykologerne fortælle om de nye funktioner<br />

og roller, der begynder at tage form.<br />

Blandt de oplevelser, der blev drøftet, <strong>var</strong> nyorienteringen i<br />

forholdet <strong>til</strong> andre faggrupper, udfordringer for PPR-psykolo ger<br />

med at ’finde sine ben’ mellem konsultative og specialistydelser,<br />

krav <strong>til</strong> ledelsen om evnen <strong>til</strong> at ’sælge’ PPR-psykolo gernes faglige<br />

kompetencer samt inklusionens krav <strong>til</strong> at overskue komplekse<br />

problems<strong>til</strong>linger – som netop psykologer er uddannet <strong>til</strong>.<br />

Forud for lovens vedtagelse har Dansk Psykolog Forening afgivet<br />

høringss<strong>var</strong>, ligesom foreningen har haft foretræde for Folketingets<br />

Børne- og Undervisningsudvalg. Her <strong>på</strong>pegede foreningen<br />

blandt andet det problematiske i den nye ’ni-timers grænse’,<br />

som dog endte med at blive vedtaget (se faktaboks).<br />

Den vejledning, der ledsager loven, er endnu ikke blevet offentliggjort,<br />

og det står derfor endnu ikke klart, om Psykologforeningens<br />

argumenter er blevet hørt.<br />

- Vi imødeser med spænding, <strong>på</strong> hvilken måde vejledningen betoner<br />

PPR’s rolle i inklusionsarbejdet, også når det drejer sig om<br />

børn med støtteniveauer under ni timer og i udvikling af almenundervisningen.<br />

Under alle omstændigheder står det klart, at forandringerne<br />

vil komme. <strong>Det</strong> er så op <strong>til</strong> os selv og ikke mindst PPRpsykologernes<br />

<strong>til</strong>lidsrepræsentanter, at <strong>på</strong>virke processerne og de<br />

konkrete ændringer mest muligt, <strong>på</strong>peger Rie Rasmussen.<br />

Kim Østrøm, pressekonsulent, Dansk Psykolog Forening


KredSe<br />

Kreds Vestsjælland<br />

› Jule-netværks-komsammen<br />

Kredsen inviterer <strong>til</strong> Jule-netværks-komsammen<br />

torsdag 6. december 2012 kl. 17<br />

00 <strong>på</strong> Psykologisk Klinik Slagelse, Nytorv<br />

13, 2. sal i Slagelse. Formålet med aftenen<br />

er at møde kolleger, høre lidt om hinandens<br />

arbejdspladser, at dele frustrationer<br />

og glæder, høre om kredsens kurser, hygge<br />

og spise.<br />

Arrangementet er gratis, men <strong>til</strong>melding<br />

nødvendig senest tre dage før <strong>til</strong><br />

psykolog@bodilbergofriis.dk. Alle psykologer<br />

med arbejdsplads i det gamle Vestsjællands<br />

Amt kan deltage.<br />

Bodil Bergo Friis<br />

Kreds Vejle<br />

› Fyraftensmøde og generalforsamling<br />

Mandag 5. november 2012 kl. 17-21 inviterer<br />

Kreds Vejle <strong>til</strong> generalforsamling<br />

samt fyraftensmøde med Claus Haugaard<br />

Jacobsen, professor i klinisk psykologi,<br />

over temaet “Supervisionens ramme og<br />

setting”. Foredraget holdes kl. 17-20.<br />

Dagsorden for generalforsamling kl.<br />

20.15- 21 ifølge vedtægterne. Punkter <strong>til</strong><br />

”Eventuelt” sendes <strong>til</strong> kasserer Pia Gasberg,<br />

ballygowan@hotmail.com, senest<br />

22. oktober.<br />

Mødet afholdes i Vejle. Nærmere<br />

location afhænger af deltagertal og meldes<br />

ud efter <strong>til</strong>meldingsfristen. Mødet er<br />

gratis for medlemmer af Dansk Psykolog<br />

Forening. Kun kredsens medlemmer har<br />

stemmeret <strong>på</strong> generalforsamling.<br />

Tilmelding <strong>til</strong> Pia Gasberg senest<br />

mandag 22. oktober (af hensyn <strong>til</strong> forplejning).<br />

Der vil blive serveret et let måltid.<br />

Yderligere oplysninger <strong>på</strong> kredsens<br />

hjemmeside <strong>på</strong> www.dp.dk.<br />

Pia Gasberg<br />

Kreds Århus<br />

› Fyraftensmøde<br />

Emnet er ”Seksualitet hos voksne mennesker<br />

med udviklingshæmning”: I seksua-<br />

liteten tydeliggøres nogle af dilemmaer,<br />

der opstår hos mennesker med udviklingshæmning,<br />

når en voksen krop kobles<br />

med en lav udviklingsalder. Der gives et<br />

psykologisk − ikke sexologisk − perspektiv<br />

<strong>på</strong> dilemmaer, der opstår i det krydsfelt,<br />

samt perspektiver <strong>på</strong> de psykiske<br />

forudsætninger, der går forud for evnen<br />

<strong>til</strong> gensidige relationer. Oplægsholder er<br />

psykolog Eva Hjuler Kirketerp.<br />

Tid og sted: Dansk Psykolog Forening,<br />

Arosgaarden Fiskergade 41, 4.,<br />

Århus, onsdag 31. oktober 2012 kl. 16.30-<br />

18.30. Tilmelding sendes pr. mail <strong>til</strong> dpkredsaarhus@gmail.com<br />

senest mandag<br />

29. oktober 2012.<br />

Lottesophia Gordon<br />

Kreds Storstrøm<br />

› Julekursus og generalforsamling<br />

Julekursus med efterfølgende generalforsamling<br />

og middag fredag 16. november<br />

2012.<br />

Generalforsamling kl. 16. Dagsorden<br />

ifølge vedtægterne. Alle fra kredsen kan<br />

deltage i generalforsamlingen uden at<br />

<strong>til</strong>melde sig kursus og middag. (send<br />

gerne mail om dette).<br />

Kursus afholdes kl. 9-15.45, emnet:<br />

”Inspiration og spiritualitet i psykologisk<br />

praksis” v/Peter Elsass, professor i klinisk<br />

psykologi, dr.med., Københavns Universitet,<br />

som vil redegøre for det spirituelle<br />

og faglige grundlag for disse nye behandlingsmåder.<br />

Sted: Skovstuen i det tidligere medborgerhus,<br />

Skovvej 4, Vordingborg. Middag<br />

ca. kl. 18: Restaurant Babette, Kildemarksvej<br />

5, Vordingborg. Deltagerkreds:<br />

Medlemmer af Dansk Psykolog Forening,<br />

men <strong>til</strong> generalforsamlingen udelukkende<br />

medlemmer fra Kreds Storstrøm.<br />

Tilmeldingsfrist for kursus og middag<br />

5. november 2012 – send en e-mail <strong>til</strong><br />

regionsyd@msn.com.<br />

Yderligere oplysninger <strong>på</strong> kredsens<br />

hjemmeside <strong>på</strong> www.dp.dk.<br />

Benedicte Reventlow<br />

› MØDER & MEDDELELSER<br />

SeKtioner<br />

Selvstændige Psykologers Sektion, Fyn<br />

› Julefrokost og møde<br />

Selvstændige Psykologers Sektion <strong>på</strong> Fyn<br />

holder julefrokost og møde torsdag 6.<br />

december 2012 kl. 16.30 <strong>på</strong> Ansgar Hotel,<br />

Østre Stationsvej 32, 5000 Odense C.<br />

Telefon 66 11 96 93.<br />

Dagsorden: 1: Velkomst og vedtagelse af<br />

dagsorden. 2. Sidste nyt fra sektionen (bl.a.<br />

den nyligt afholdte generalforsamling). 3.<br />

Orientering fra regionen. 4. <strong>Det</strong> nyindførte<br />

økonomiprotokollat i sygesikringsordningen.<br />

Skal vi <strong>til</strong> at skære ned <strong>på</strong> klienter, eller<br />

vil vi gå ned i løn i stedet? 5. Eventuelt. Hvis<br />

I har yderligere punkter <strong>til</strong> dagsordenen, så<br />

kontakt os helst inden mødet.<br />

Efter mødet er der julefrokost og<br />

hyggeligt samvær. Buffet koster 199 kr.<br />

Man afregner selv med hotellet efter spisning.<br />

Tilmelding <strong>til</strong> Jeannette Krog <strong>på</strong>:<br />

jk@odense-psykolog.dk senest 2. december<br />

(gerne før). Giv også gerne besked,<br />

om du har planer om at spise med.<br />

Jeannette Krog<br />

Ledersektionen<br />

› Generalforsamling<br />

Hermed indkalder styrelsen for ledersektionen<br />

jf. vedtægterne <strong>til</strong> den årlige generalforsamling.<br />

Generalforsamlingen holdes 29. november<br />

2012 kl. 17-20 i Dansk Psykolog<br />

Forening,<br />

Stockholmsgade 27, København Ø. Af<br />

hensyn <strong>til</strong> fortæring bedes du <strong>til</strong>melde dig<br />

hos Kim Rønsholt, kir@dp.dk, senest<br />

mandag 26. november 2012.<br />

Kim Rønsholt<br />

SelSKaber<br />

Organisationspsykologisk Selskab<br />

› Netværksmøde for organisationspsykologer<br />

Tag forskud <strong>på</strong> julen i selskab med gode<br />

kolleger. Organisationspsykologisk Selskab<br />

inviterer <strong>til</strong> en afslappet aften med gode<br />

muligheder for at videndele og netværke.<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 29


› MØDER & MEDDELELSER<br />

Mødet finder sted onsdag den 14.<br />

november kl. 19.00-21.00 i Arosgården,<br />

Fiskergade i Aarhus. Vi serverer lidt julegodter<br />

og -knas mm. Mødet er gratis for<br />

medlemmer af selskabet.<br />

Tilmelding senest 7. november 2012<br />

<strong>til</strong> aktivesterne@gmail.com.<br />

Aktivesterne Aarhus<br />

Selskab for Børnesagkyndige<br />

› Generalforsamling<br />

Tid og sted: 23. november 2012 kl. 17.30<br />

<strong>på</strong> Hotel Sixtus, Teglgårdsvej 73, Middelfart.<br />

Dagsorden i henhold <strong>til</strong> vedtægterne.<br />

På valg <strong>til</strong> styrelsen er Knud Erik Pedersen<br />

og Flemming Jensager (begge genops<strong>til</strong>ler).<br />

Forslag <strong>til</strong> dagsordenen skal være<br />

styrelsen i hænde senest fredag 26. oktober<br />

2012. Forslag modtages <strong>på</strong> mail: michael@kaster.eu.<br />

Generalforsamlingen afholdes som en<br />

del af Selskabets ”Kursus i metoder <strong>til</strong><br />

belysning af <strong>til</strong>knytning”. Medlemmer af<br />

selskabet, der har <strong>til</strong>meldt sig kurset, er<br />

automatisk <strong>til</strong>meldt generalforsamlingen.<br />

Medlemmer af selskabet, der ønsker at<br />

deltage i generalforsamlingen og ønsker<br />

at <strong>til</strong>melde sig den efterfølgende middag<br />

<strong>på</strong> Hotel Sixtus, kan rette henvendelse <strong>til</strong><br />

Michael Kaster. Deltagelse i generalforsamlingen<br />

er gratis, mens deltagelse i den<br />

efterfølgende middag koster 310 kr.<br />

Michael Kaster<br />

Fagligt Selskab for Supervision<br />

› Fyraftensmøde<br />

Torsdag 22. november 2012 kl. 19-21.30<br />

(i forlængelse af generalforsamling) holder<br />

selskabet fyraftensmøde med emnet<br />

”Psykologens udfordringer som supervisor<br />

i kollegagrupper – Kontekstafklaring<br />

– forhandling – transparens”. Ved cand.<br />

psych. Ane Wermer.<br />

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade<br />

27, København Ø. Pris (inkl.<br />

moms/forplejning): For medlemmer af<br />

Selskabet 100 kr., for alle andre 150 kr.<br />

Tilmeldingsfrist: Fredag 16. november 2012.<br />

SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />

Oplysninger om arrangementet, herunder<br />

<strong>til</strong>melding og betaling, samt øvrige arrangementer<br />

i løbet af 2012 <strong>på</strong> selskabets hjemmeside<br />

<strong>på</strong> www.dp.dk.<br />

Benedicte Schilling<br />

Fagligt netværk for Konsultativ<br />

Metode i PPR<br />

› Åbent medlemsmøde<br />

Tid og sted: 28. november 2012 kl. 13-16 i<br />

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade<br />

27, 2., København Ø.<br />

Vi byder <strong>på</strong> et oplæg ved Bent B. Andresen,<br />

ph.d., foredragsholder og forfatter<br />

over emnet ”Er der brug for psykologer i<br />

fremtidens PPR? PPR psykologens rolle i<br />

inklusionsindsatsen i skoler og dag<strong>til</strong>bud”<br />

med efterfølgende diskussion om PPR<br />

psykologens rolle og opgaver i en foranderlig<br />

skole.<br />

Deltagere: Medlemmer i Faglig Netværk<br />

for Konsultativ Metode og andre<br />

interesserede kandidatmedlemmer i Psykologforeningen.<br />

Deltagelse er gratis og<br />

uden <strong>til</strong>melding. Mød blot op! Der serveres<br />

kaffe/te og kage.<br />

Ingrid Busck<br />

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab<br />

› Fyraftensmøde<br />

Jesper Hoffmeyer: ”Overfladens dyb − da<br />

kroppen blev psykisk”.<br />

Der foregår ikke en proces i den levende<br />

natur, som ikke <strong>på</strong> den ene eller<br />

anden måde reguleres kommunikativt,<br />

dvs. via tegn, der må tydes, fra duftstoffer<br />

<strong>til</strong> <strong>var</strong>selsskrig. Semiotikken − videnskaben<br />

om tegn − bør derfor være et centralt<br />

redskab for biologi og lægevidenskab. I<br />

modsætning <strong>til</strong> døde ting har alt liv et<br />

indre, som forholder sig <strong>til</strong> noget ydre.<br />

<strong>Det</strong> er i denne ’interesse’ (aboutness), vi<br />

oplever livets essens. <strong>Det</strong>, vi frygter ved<br />

dødens sekund, er omvendt gyset ved<br />

tanken om al betydnings ophør. Den<br />

overflade, der skiller kroppen fra verden,<br />

kalder vi psyken, for det er gennem psyken,<br />

at verden trænger ind i os, og at vi<br />

trænger ind i verden. Som et interface<br />

kobler psyken vores krop op <strong>på</strong> den omgivende<br />

verden. Psyken har sin egen oprindelseshistorie,<br />

og den må studeres<br />

med biosemiotikkens hjælpemidler.<br />

Onsdag 28. november 2012 kl. 15.30-<br />

18.00 i Nordre Frihavnsgade nr. 70, København<br />

Ø. Tilmelding sker pr. e-mail <strong>til</strong><br />

fr@sundhedspsykologi.org. Flere oplysninger<br />

<strong>på</strong> www.sundhedspsykologi.org.<br />

Flemming Rasmussen<br />

Børne- og Familiepsykologisk Selskab<br />

› Generalforsamling<br />

Selskabet indkalder <strong>til</strong> generalforsamling<br />

mandag 19. november 2012 kl. 17.30-<br />

18.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade<br />

27, København Ø. Der vil blive<br />

serveret kaffe, te, vand og lidt sødt. Vi vil<br />

efterfølgende gå ud at spise sammen.<br />

Dagsordenen i henhold <strong>til</strong> vedtægterne.<br />

Der er s<strong>til</strong>let forslag <strong>til</strong> ændring af<br />

selskabets vedtægter § 6, stk. 2.<br />

Der er ikke rettidigt indkaldt <strong>til</strong> generalforsamlingen<br />

jf. selskabets vedtægter.<br />

Har man indvendinger mod, at indkaldelsen<br />

kun sker med cirka 4 ugers <strong>var</strong>sel,<br />

bedes man senest 6. november 2012 kl. 12<br />

kontakte formanden Julie Noack Skærbæk,<br />

jskaerbaek@hotmail.com.<br />

Julie Noack Skærbæk<br />

Fagligt selskab vedrørende autisme og<br />

andre udviklingsforstyrrelser<br />

› Generalforsamling<br />

Indkaldelse <strong>til</strong> generalforsamling i selskabet<br />

fredag 16. november 2012 kl. 15.15 <strong>på</strong><br />

Kulturstationen Vanløse, Frode Jacobsens<br />

Plads 4, 1. sal, Vanløse.<br />

Dagsorden i henhold <strong>til</strong> vedtægterne.<br />

Forslag <strong>til</strong> dagsorden sendes senest 1.<br />

november <strong>til</strong> ps.autisme@gmail.com.<br />

Generalforsamlingen holdes i forlængelse<br />

af kurset ”Neuropsychology and neuroanatomy<br />

related to autism spectrum disorders”<br />

v/professor, Ph.D. Sven Bölte,<br />

Karolinska Instituttet, Stockholm.<br />

Lise-Lotte Hyllegaard, formand


Øvrige<br />

Dansk Selskab for Affektive Lidelser<br />

› Symposium<br />

”Psychotherapy in depression – mechanisms,<br />

evidence and implementation”,<br />

fredag 16. november 2012 kl. 13.30-18.00<br />

i Auditoriet ved Psykiatrisk Center København<br />

(Rigshospitalet), Henrik Harpestrengs<br />

Vej, Opgang 61 A.<br />

Oplægsholdere bl.a. Abbie Pringle,<br />

postdoc., Warneford Hospital, Oxford,<br />

Janus Christian Jakobsen, MD, ph.d.-studerende,<br />

Rigshospitalet, Nicole Rosenberg,<br />

chefpsykolog, Psykiatrisk Hospital,<br />

Risskov, og Kaj Sparle Christensen, læge,<br />

ph.d., Forskningsenheden for Almen<br />

Praksis.<br />

Se yderligere oplysninger og online<br />

<strong>til</strong>melding (senest 5. november 2012) <strong>på</strong><br />

selskabets hjemmeside www.dsal.dk.<br />

Helen Gerdrup Nielsen<br />

Forum for eksistentiel Psykologi og Terapi<br />

› Foredrag<br />

Torsdag 8. november 2012 kl. 19-21 holdes<br />

foredrag over temaet ”Mindfulness &<br />

voice hearing” v/Rufus May, psykolog og<br />

tidligere stemmehører, kendt fra tv-dokumentaren<br />

“The Doctor who hears voices”<br />

om brugen af mindfulness-inspirerede<br />

øvelser <strong>til</strong> at leve med det at høre stemmer<br />

og psykoser.<br />

Sted: Center for Sundhed og Samfund,<br />

lokale 1.1.18, Øster Farimagsgade 5,<br />

København K. Entré: 30 kr. Vel mødt <strong>til</strong><br />

foredrag & <strong>debat</strong>, samt <strong>til</strong> hygge & networking<br />

<strong>på</strong> den lokale beværtning bagefter!<br />

Man kan læse mere om foredragene<br />

<strong>på</strong> www.eksistentielpsykologi.dk.<br />

Emilie Strøm<br />

<strong>Det</strong> Danske Sigmund Freud Selskab<br />

› To foredrag<br />

6. november 2012 kl.19.30-21.30: Digteren<br />

Ursula Andkjær Olsen læser op af<br />

egne og andres værker og taler om det<br />

onde. Om menneskets længsel efter konfliktfrihed<br />

og om længslen efter at være<br />

natur. Om længslen efter, at det onde ikke<br />

findes og længslen efter at slippe for at<br />

skelne mellem det gode og det onde.<br />

23. oktober 2012 kl.19.30-21.30: Bo<br />

Elbrønd-Bek holder foredrag om Urscenen<br />

i H.C. Andersens eventyr ”Prinsessen<br />

<strong>på</strong> Ærten”.<br />

Sted: Begge arrangementer foregår i<br />

Løngangstræde 37 B, 4.th. København K.<br />

Entré 80 kr., studerende 40 kr. Se<br />

mere <strong>på</strong> http://freudselskabet.dk. Tilmelding<br />

nødvendig <strong>til</strong> freudselskabet@gmail.<br />

com.<br />

Bente Petersen<br />

Dansk Carl Rogers Forum<br />

› Åbent møde<br />

Fredag 23. november 2012 kl. 13.30-17.00<br />

afholdes næste møde i over temaet internetbaseret<br />

psykoterapi v/psykotera peut<br />

Lars Serena, som fortæller om sine erfaringer<br />

med emnet, og der vil blive rig<br />

lejlighed <strong>til</strong> at s<strong>til</strong>le spørgsmål og drøfte<br />

denne meget omdiskuterede ramme for<br />

psykoterapi. Den sidste time vil vi drøfte<br />

fremtidige aktiviteter i Dansk Carl Rogers<br />

Forum.<br />

Sted: ”Psyche og Eksistens”, Priorgade<br />

13 B, Sorø. Vi prøver at arrangere transport<br />

<strong>til</strong> og fra stationen for deltagere, der<br />

kommer med tog. Meddelelse om ønske<br />

herom, med ankomsttidspunkt <strong>til</strong> Sorø<br />

Station gives <strong>til</strong> Allan Larsen, al@cpcp.dk,<br />

eller <strong>til</strong> Lisbeth Sommerbeck, 57 80 11 60.<br />

Alle er velkomne, og deltagelse er<br />

gratis, bortset fra at man bedes lægge 40<br />

kr. i kassen <strong>til</strong> lidt at drikke og spise og <strong>til</strong><br />

lokaleudgifter.<br />

Allan Larsen og Lisbeth Sommerbeck<br />

› MØDER & MEDDELELSER<br />

Seniortræf<br />

› Ny folkeskolelov<br />

Er det slut med specialundervisning?<br />

Skal alle nu i den almindelige klasse?<br />

Seniortræf byder velkommen <strong>til</strong><br />

det tredje og sidste af efterårets<br />

møder, lørdag 17. november 2012<br />

kl. 10.30-13.00 i Dansk Psykolog<br />

Forening, Stockholmsgade 27, København<br />

Ø. (kantinen).<br />

Der har været megen forvirring<br />

om ændringerne i folkeskoleloven<br />

og hensigten med dem. Ikke<br />

mindst vedrørende undervisningen<br />

af børn med særlige behov. Hvad<br />

med dem? Omfanget har været<br />

stigende – ligeledes udgifterne. Skal<br />

den almindelige skole og de almindelige<br />

klasser nu kunne rumme<br />

dem alle? Hvad er det egentlig, man<br />

vil? Og hvordan? Hvilke konsekvenser<br />

får det for børn, skole og<br />

lærere − og for PPR-kontorerne?<br />

Tidligere kontorchef i Undervisningsministeriet,<br />

cand.pæd.<br />

psych. Finn Christensen, er oplægsholder.<br />

Han har den bedst tænkelige<br />

baggrund for at fortælle os om<br />

dette, idet han efter sin pensionering<br />

stadig er <strong>til</strong>knyttet ministeriet<br />

<strong>til</strong> løsning af særlige konsulent- og<br />

rådgivningsopgaver. Finn Christensen<br />

er medlem af Psykologforeningens<br />

Etiknævn.<br />

Af hensyn <strong>til</strong> oplysning om dørkode<br />

og bes<strong>til</strong>ling af smørrebrød<br />

skal <strong>til</strong>melding ske <strong>til</strong> Heidi Strehmel,<br />

Dansk Psykolog Forening, tlf.<br />

35 26 99 55. Sidste frist for <strong>til</strong>melding<br />

er 14. november 2012.<br />

Nina Koeller &<br />

Anne O. Wilhelm-Hansen<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 31


› MINDEORD<br />

Jack Donen død<br />

Et fint menneske har forladt os. Efter flere måneders sygdom døde<br />

Jack Donen 21. september 2012, 71 år gammel.<br />

Jack <strong>var</strong> voksede op i Sydafrika, men forlod som tyveårig sit<br />

land <strong>på</strong> grund af racismens utålelighed og tog <strong>til</strong> Israel. Her mødte<br />

han Lone. De flyttede senere sammen og <strong>til</strong> <strong>Danmark</strong>, hvor de<br />

begge læste psykologi <strong>på</strong> Københavns Universitet. Efter eksamen<br />

arbejdede han bl.a. i Studenterrådgivningen og <strong>på</strong> Institut for Klinisk<br />

Psykologi, før han fik privat praksis 1984.<br />

Jack <strong>var</strong> et åbent og sandhedssøgende menneske, der ikke <strong>var</strong><br />

bange for at komme i modvind, når han mødte teoretisk og ideologisk<br />

snæversyn og magtmisbrug. Han ville ikke affinde sig med en<br />

sjælløs, intellektualistisk psykologi <strong>på</strong> universitetet, og som reaktion<br />

her<strong>på</strong> blev han den første <strong>til</strong> at introducere C.G. Jung <strong>på</strong> faget psykologi<br />

i en universitetsafhandling.<br />

Jacks erklærede mål <strong>var</strong> at hjælpe det enkelte menneske <strong>til</strong> at<br />

kunne vælge og handle frit og <strong>til</strong> bedre at kunne udforme sit eget liv<br />

og livsomstændigheder. <strong>Det</strong> <strong>var</strong> hans holdning, at man skulle være<br />

<strong>til</strong> i virkelighedens verden, og det levede han selv op <strong>til</strong> <strong>på</strong> en beundringsværdig<br />

måde.<br />

Han engagerede sig overalt, hvor han mødte uretfærdighed og<br />

dumhed. Intet <strong>var</strong> for stort eller for småt for hans indignation og<br />

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose<br />

afholder:<br />

Hypnoterapi, logisk planlægning og<br />

praktisk udførelse<br />

v/læge og hypnoterapeut Jens-Jørgen Gravesen<br />

Lørdag og søndag 2.-3. februar 2013<br />

i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø<br />

Målgruppe: Noget hypnoterapi-erfaring. <strong>Det</strong> er ikke et krav, men det<br />

vil være fint, hvis du har læst ”Negativ Spontanhypnose”.<br />

Formål/mål: At træne i at bruge sin viden og færdigheder <strong>på</strong> at planlægge<br />

og gennemføre hypnoterapi så logisk og let som muligt.<br />

Kursusform: Supervisionsform, hvor kommunikationen med deltagerne<br />

vil vise, hvor de har behov for oplysninger eller supplerende<br />

forståelse eller træning. Gravesen vil derfor gerne, at deltagere, der<br />

har cases, som de ønsker skal indgå som diskussions- eller øvegrundlag,<br />

medbringer en case. I det omfang det er muligt, vil disse cases<br />

blive benyttet. Hvis der er deltagere, som har egnede klientforløb, vi<br />

kan bruge i undervisningen, så mailer de casen <strong>til</strong> Gravesen et par<br />

dage før kursus <strong>på</strong> gravesen@dadlnet.dk.<br />

Tid & sted: Lørdag 2. februar kl. 10-17 og søndag 3. februar 2013 kl.<br />

9-16 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.<br />

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer, 3.500 kr. for ikkemedlemmer.<br />

Prisen er inkl. frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage.<br />

Tilmelding og fuld annonce: www.klinisk-hypnose.org.<br />

Spørgsmål vedr. kurset: ingeguldal@hotmail.com.<br />

Tilmeldingsfrist: Mandag 3. december 2012.<br />

SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />

kritik. <strong>Det</strong> <strong>var</strong> altid de undertrykte og glemte,<br />

der <strong>var</strong> i hans tanker: Palæstinensernes lidelser<br />

under Israels besættelse, vores behandling<br />

af asylansøgere og manglende psykologhjælp<br />

<strong>til</strong> voksne, der har været udsat for seksuelle<br />

krænkelser i barndommen. Senest forsøgte<br />

han at dæmme op for den ensidige favorisering af kognitiv adfærdsterapi<br />

ved at pege <strong>på</strong> de undersøgelser, der dokumenterer, at psykodynamisk<br />

psykoterapi kan måle sig med de kognitive terapiformer.<br />

Jack <strong>var</strong> livet igennem engageret i faglig udvikling. I 2003 afsluttede<br />

han med det første hold i <strong>Danmark</strong> en treårig uddannelse hos<br />

Peter A. Levine i Somatic Experiencing (SE), dvs. terapi af choktraumer.<br />

Han <strong>var</strong> også engageret i arbejdet i SE-foreningen og ikke<br />

mindst i en videoklub, hvor man studerede de store læremestres<br />

SE-terapier.<br />

Som menneske mødte han sine klienter, venner og fagfæller<br />

med empati og <strong>var</strong>me. Jack vil blive savnet, men hans idealer og<br />

engagement vil fortsat lyse som inspiration.<br />

Bodil Claesson, Bjarne Sode Funch, Bjørn Jacobsen,<br />

Torsten Ingemann Nielsen<br />

Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge<br />

Spædbarnets emotionelle og relationelle<br />

udvikling og spædbarnsobservation<br />

Indhold:<br />

Kurset er en teoretisk introduktion <strong>til</strong> psykodynamiske teorier og<br />

metoder inden for spædbarnspsykologi og spædbarnsobservation.<br />

Der vil blive undervist i metoder <strong>til</strong> observation med videoeksempler.<br />

Kursus er forhåndsgodkendt med 12 timer under hhv. emneområde<br />

12.4.4.2.3. Psykoterapeutisk specialistuddannelse, 6.4.4.2.2. Klinisk<br />

børnepsykologi, og 3.99. Klinisk børneneuropsykologi.<br />

Kursusbeskrivelse kan findes <strong>på</strong> www.spbu.dk.<br />

Undervisere:<br />

Cand.psych. Anne Holländer, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi<br />

og psykoterapi; Cand.psych. Heidi Rose, specialist og supervisor<br />

i klinisk børnepsykologi og psykoterapi; Cand.psych. Annette<br />

Anbert, specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri, specialist og<br />

supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi.<br />

Tid: 7.-8. marts 2013. Første dag kl. 10-17, anden dag kl. 9-16.<br />

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.<br />

Deltagere: Psykologer og læger, max 25.<br />

Pris: 1800 kr. for medlemmer af SPBU, 2200 kr. for ikke-medlemmer.<br />

Tilmelding:<br />

Senest 11. februar 2013 pr. mail <strong>til</strong> spaedbarn.spbu@gmail.com.<br />

Indmeldelse i selskabet sker som anført <strong>på</strong> www.spbu.dk.<br />

Kursusleder: Ditte Lammers Vernal.


Selskab vedr. Autisme og andre Udviklingsforstyrrelser<br />

afholder kurset<br />

Neuropsychology and neuroanatomy related to<br />

autism spectrum disorders<br />

Kurset vil bestå af oplæg ved Sven Bölte,Pph.D., om neuropsykologiske oganatomiske<br />

forhold ved autisme. Herudover vil der ved workshops blive præsenteret<br />

nye test og instrumenter inden for området.<br />

Sven Bölte, Ph.D., er professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Institutionen<br />

för kvinnors och barns hälsa, Karolinska Institutet (KI). Han er leder af Karolinska<br />

Institutets Centre of Neurodevelopmental Disorders (KIND), formand for<br />

Wissenschaftliche Gesellsschaft Autismus-Spektrum, editor <strong>på</strong> AUTISM og<br />

associate editor <strong>på</strong> Journal of Autism and Developmental Disorders. Han har<br />

udgivet mere end 100 videnskabelige artikler, reviews, kapitler, vurderings- og<br />

interventionsredskaber inden for autisme- og ADHDområdet.<br />

Kurset foregår <strong>på</strong> letforståeligt engelsk<br />

Sted: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4. 1.sal, 2720 Vanløse.<br />

Tid: 16. november 2012 kl. 9-15. Der serveres en let morgenmad fra kl. 8.45.<br />

Deltagere: Psykologer, max 120.<br />

Kursusgebyr for medlemmer af selskabet: 500 kr. Medlemmer har fortrinsret.<br />

Ikke-medlemmer betaler 650 kr. Beløbet inkluderer morgenmad frokost, kaffe,<br />

te og kage.<br />

Tilmelding sker ved at indbetale kursusgebyr <strong>til</strong> Lån & Spar Bank, reg.nr. 0400,<br />

konto nr. 4012359611 med tydelig angivelse af navn og e-mail adresse.<br />

Frist for indbetaling af kursusgebyr er 1. november 2012.<br />

Der meldes ikke bekræftelse <strong>på</strong> modtagelse af kursusgebyr. Tilmelding er<br />

bindende.<br />

Generalforsamling:<br />

I forlængelse af kurset afholder selskabet sin årlige generalforsamling med<br />

dagsorden iflg. vedtægterne. Se indkaldelse andet sted i bladet.<br />

Lise-Lotte Hyllegaard, formand<br />

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab<br />

Indbyder <strong>til</strong>:<br />

Sorg og krise<br />

2 dages kursus i København<br />

v/psykolog Thomas Iversen<br />

Specialist og supervisor i psykoterapi og psykotraumatologi<br />

Tid og sted: 21.-22. januar 2013 i Dansk Psykolog Forening,<br />

Stockholmsgade 27, København Ø.<br />

Mange mennesker rammes i løbet af livet af kritiske hændelser, sorg<br />

og krise. Psykiske <strong>på</strong>virkninger <strong>var</strong>ierer fra person <strong>til</strong> person afhængigt<br />

af personlighed og tidligere erfaringer. En del af disse mennesker<br />

kommer selv, alene eller med hjælp fra familie og venner, igennem<br />

sorgen og kriserne, men hos nogle må en målrettet psykologhjælp<br />

anbefales for at undgå <strong>var</strong>ige psykiske mén. Kurset vil blandt<br />

andet komme ind <strong>på</strong>, hvorledes man vurderer behovet for hjælp, og<br />

hvorledes man i givet fald yder den bedste hjælp.<br />

Pris: For medlemmer af Dansk Sundhedspsykologisk Selskab<br />

kr. 2700, for ikke-medlemmer kr. 3000.<br />

Tilmeldingsfrist: Tilmelding er bindende og foregår efter ”først-<strong>til</strong>mølle”-princippet<br />

hos Eva Gall <strong>på</strong> eg@sundhedspsykologi.org<br />

senest 3. januar 2013.<br />

Betaling: Kursusbeløbet indbetales <strong>på</strong> konto 0400 - 401 25 76 779<br />

i Lån & Spar Bank. Ved offentlig ansættelse skal EAN-nummer oplyses<br />

sammen med institutionens navn og kontaktperson, såfremt<br />

faktura ønskes <strong>til</strong>sendt.<br />

Yderligere oplysninger, inkl. program <strong>på</strong><br />

www.sundhedspsykologi.org.<br />

› RUBRIKANNONCER<br />

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer (DPSP)<br />

Afholder i 2013 og 2014 i Odense<br />

Inspirerende kurser om<br />

supervision af andre faggrupper<br />

Kurserne er for alle psykologer uafhængigt af erfaringsniveau, teoretisk<br />

og metodisk referenceramme samt arbejdsfelt. Du skal blot have<br />

lyst <strong>til</strong> at arbejde med supervision som professionsudviklende læringsredskab<br />

og mod <strong>på</strong> at få udfordret og kvalificeret din supervisionsbevidsthed<br />

via refleksion over egen praksis, metode og supervisionss<strong>til</strong>.<br />

21.-22. januar 2013 afholdes<br />

”Supervision af andre faggrupper I – Supervisionsprocessens kontekst,<br />

<strong>til</strong>gange og muligheder” (Godkendt <strong>på</strong> det Tværgående Modul,<br />

3.20)<br />

27.-28. januar 2014 afholdes<br />

”Supervision af andre faggrupper II – Metodisk og dialogisk fokus for<br />

din praksis” (Godkendt <strong>på</strong> det Tværgående Modul, 3.99)<br />

Underviser <strong>på</strong> begge kurser er Benedicte Schilling, cand.psych.aut.,<br />

specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi. Forfatter og rutineret<br />

supervisor, underviser og faglig inspirator i <strong>Danmark</strong> og England.<br />

Pris pr. kursus for medlemmer af DPSP kr. 2850/andre akademikere<br />

kr. 3350. Deltagelse i ”Kursus II” forudsætter forudgående deltagelse i<br />

”Kursus I” v./B. Schilling. Bindende <strong>til</strong>melding hhv. senest 1.12. 2012<br />

og 1.12.2013. Læs mere <strong>på</strong> www.dpsp.dk.<br />

Arrangører: DPSP, Fyn v/ Tina Malchow-Møller, Malene Hinrichsen<br />

(6160 1696), Henriette Sloth & Lykke Birkeland.<br />

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose<br />

afholder:<br />

Behandling af forskellige<br />

cancer<strong>til</strong>stande med hypnose<br />

Videregående kursus<br />

med cand.psych., specialist i psykoterapi Lone Bennedsen<br />

Lørdag og søndag 9.-10. marts 2013<br />

i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø<br />

Målgruppe: Psykologer med nogen erfaring med hypnosearbejde.<br />

Formål: At få en uddybende viden om cancerbehandling ved hjælp<br />

af hypnose mhp. at hjælpe klienter <strong>til</strong> en bedre håndtering af egne<br />

sygdomsforløb; at få indblik i den nyeste forskning inden for området;<br />

at forholde sig <strong>til</strong> oplevelser hos klienter med forskellige historier<br />

og forskellige typer af cancer; helbredelse eller palliativ behandling;<br />

at få inspiration <strong>til</strong> at kunne skræddersy individuelle hypnoseinterventioner<br />

<strong>til</strong> egne klienter og kunne opmuntre disse <strong>til</strong> selvhypnose.<br />

Scripts vil blive udleveret <strong>på</strong> kursus.<br />

Se fuld annonce <strong>på</strong> www.klinisk-hypnose.org.<br />

Tilmelding: www.klinisk-hypnose.org.<br />

Spørgsmål <strong>til</strong>: lone@bennedsen.com.<br />

Tid og sted: Lørdag 9. marts kl. 10-17 og søndag 10. marts 2013 kl.<br />

9-16 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.<br />

Pris: 3000 kr. for medlemmer af selskabet og 3.300 kr. for ikke-<br />

medlemmer. Prisen er inkl. frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage.<br />

Tilmeldingsfrist: Mandag 21. januar 2013.<br />

Kurset søges godkendt <strong>til</strong> specialistuddannelsen.<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 33


› RUBRIKANNONCER<br />

NARRATIVE PERSPEKTIVER<br />

annesaxtorph@gmail.com TLF 22 16 00 65<br />

Narrativ Supervisionsgruppe<br />

med henblik <strong>på</strong> autorisation<br />

TILMELDING NU - SIDSTE CHANCE - KUN FÅ PLADSER TILBAGE<br />

Forløb •13 dage • Start 14 Nov. 2012 • Kbh • Pris: 18.500,-<br />

15 % rabat for 2. person fra sam. arbejdsplads<br />

Krydsfelt for ideer, erfaringer, faglig klarhed over eget repertoire,<br />

udvikling af konkrete anvendelige færdigheder:<br />

‘narrativ lytning’ og spørgsmåls produktion. Bevidning,<br />

dvs.værdsættelse af supervisanden i genfortællingen af<br />

rigere færdigheder i relation <strong>til</strong> arbejdsopgaven.<br />

I gruppen vil indgå trænings øvelser, som det forventes,<br />

at du deltager i for at lære og lege med nye samtaleideer.<br />

Undervisning vil indgå i supervisionen omkring de mest<br />

grundlæggende terapeutiske samtale begreber og "tips og<br />

tricks". Du vil få øje <strong>på</strong> dit eget faglige repertoire og finde<br />

ud af hvad der virkelig betyder noget for dig, så intensiteten<br />

øges og støtter din lytning og udfoldelse af det narrative<br />

samtale landskab.<br />

Datoer 2012: 14/11, 5/12<br />

Datoer 2013: 25/1, 21/2, 21/3, 12/4 16/5, 28/6, 14/8, 10/9,<br />

22/10, 12/11, 2/12<br />

Supervisor Aut. Cand. psych i psykoterapi og arbejds- og organisations<br />

psykologi Anne Saxtorph<br />

www.annesaxtorph.dk<br />

DIC - Dansk Imago Center<br />

v/ cand.psych. John Hjarsø Mortensen<br />

Efteruddannelsesforløb <strong>til</strong> Imagoterapeut<br />

Dansk Imago Center <strong>til</strong>byder certificeringsforløb <strong>til</strong> Imagoterapeut.<br />

Uddannelsen strækker sig over 12 dage fordelt <strong>på</strong> 3 moduler samt et<br />

obligatorisk supervisionsforløb.<br />

På uddannelsen lærer du bl.a.:<br />

• Om parforholdets psykologi og udviklingsfaser.<br />

• hvordan man med effektive dialogiske processer hjælper par med<br />

at bygge stabile emotionelle bånd. Tretrinsdialogen, spejling, validering,<br />

empati.<br />

• hvordan imagoprocesserne bruges i forhold <strong>til</strong> forskellige parforholdsproblematikker<br />

og med forskellige typer af partnere og<br />

parforhold.<br />

• desuden lære du at bruge dit eget følelsesliv og din egen intuition<br />

<strong>til</strong> at skabe den tryghed, der er nødvendig for at imagoprocesserne<br />

fører <strong>til</strong> dybe og <strong>var</strong>ige ændringer.<br />

Imagorammen er eklektisk og basserer sig bl.a. <strong>på</strong> <strong>til</strong>knytningsteori,<br />

systemteori, psykodynamisk teori og narrativ teori, og er desuden stærkt<br />

inspireret af interpersonel neuropsykologi og mentaliseringsteori.<br />

Næste Imagocertificeringsforløb:<br />

Modul 1: 17.-20. Januar 2013, Modul 2: 02.-05. Maj 2013,<br />

Modul 3: 12.-15. Sept. 2013, Sted: København<br />

Tilmelding: imagocenter@me.com, tlf. 50 73 6000<br />

Yderligere information om kurset <strong>på</strong>: www.danskimagocenter.dk<br />

Underviser: Cand. Psych. John Hjarsø Mortensen.<br />

Klinisk instruktør Imago Relationsship International.<br />

Formand i Dansk Imagoforening.<br />

Weekendseminar for par:<br />

17. og 18. November 2012 Kbh., 02. og 03. Februar 2013 Kbh.<br />

SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />

København Centrum<br />

——————————————————————————————<br />

Hyggelige, møblerede lokaler <strong>til</strong> samtaleterapi udlejes.<br />

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra<br />

550 kr. pr. måned for én halv dag pr. uge.<br />

Ring 21 64 44 08, eller se:<br />

http://lokaler.psykologkontakt.dk<br />

Praksislokale i Roskilde<br />

Stort lyst kontor, der kan opdeles i to rum med foldedør. Fælles<br />

køkken, toiletter og venteareal. I alt 74 m2 . Efter aftale kan desuden<br />

lånes større lokale <strong>til</strong> møder eller undervisning.<br />

Tæt <strong>på</strong> Roskilde Station og centrum.<br />

Leje 5.187 kr./mdr. inkl. <strong>var</strong>me, el og vand. Ingen deleleje.<br />

Ring for besigtigelse: Tel.: 21 42 31 11<br />

Kursus i Klinisk Psykologisk Undersøgelsesmetodik<br />

i København d. 2., 3., 4., 10. & 11. januar 2013<br />

Kurset er godkendt <strong>til</strong> specialistuddannelsen i<br />

psykoterapi voksne: 30 timer.<br />

Pris: 5700 kr. før 1. november – derefter 6300 kr.<br />

Kursusbeskrivelse/<strong>til</strong>melding hos<br />

Birgitte H. Schousboe, e-mail: mobihome@teliamail.dk<br />

I 2013 KAN VI TILBYDE:<br />

Konsulentuddannelser<br />

Terapiuddannelser<br />

Tværfaglige praksisuddannelser<br />

Supervisor- og coachuddannelser<br />

Supervisionsgrupper og andre grupper<br />

Læs mere om os <strong>på</strong> www.inpraxis.dk<br />

Cand. psych. Annette Mortensen<br />

Cand. psych. Ane Wermer<br />

Cand. pæd. psych. Dorte Nissen<br />

Ma. i retorik, sygeplejerske Dorte Lund-Jacobsen


ER DU LEDIG PSYKOLOG?<br />

› RUBRIKANNONCER<br />

… SÅ HAR DU IFØLGE LOV OM AKTIV BESKÆFTIGELSE RET TIL SEKS UGERS GRATIS SELVVALGT UDDANNELSE.<br />

VI TILBYDER NU 6 UGERS KURSUS MÅLRETTET PSYKOLOGER.<br />

Mindwork Psykologisk Center og Københavns Universitet udbyder et uddannelsesforløb, der er målrettet psykologer og fra første dag har fokus <strong>på</strong> de<br />

psykologfaglige kompetencer og praktiske terapeutiske færdigheder, som kan være med <strong>til</strong> at klæde dig <strong>på</strong> <strong>til</strong> dit kommende arbejde som psykolog.<br />

Undervisningen fokuserer både <strong>på</strong> at give teoretisk viden og rammer <strong>til</strong> afprøvning og træning af terapeutiske og psykologfaglige færdigheder,<br />

samt <strong>på</strong> at skabe refleksion over, hvad det vil sige at være psykolog i praksis.<br />

Her ses et eksempel <strong>på</strong> en undervisningsplan:<br />

Dag 1<br />

09:00-14:30<br />

Dag 2<br />

09:00-14:30<br />

Dag 3<br />

09:00-14:30<br />

Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6<br />

Introduktion Målsætning &<br />

Struktur<br />

Assessment Etik Adfærdsintervention<br />

Sagsformulering Dataindsamling<br />

Lovgivning Krise og traumer Angst Terapitræning<br />

Depression Supervision Terapitræning<br />

Tankeintervention Angst Depression Afslutning<br />

Uddannelsen består samlet af 90 konfrontationstimer, 150 timers pensumlæsning og 35 timers opgaveløsning/studiegruppe.<br />

Næste kursus starter torsdag den 21. maj 2012.<br />

Psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff er kursusans<strong>var</strong>lige. For yderlige information om indhold, ansøgning og <strong>til</strong>melding kontakt<br />

Mindwork Psykologisk Center <strong>på</strong> info@mindwork.dk / tlf. 20 75 16 16.<br />

ISTDP<br />

Intensiv Dynamisk Korttidsterapi<br />

5 dages Introduktionskurser i Østjylland med fokus <strong>på</strong>;<br />

• at udvikle et effektivt fokus for terapien<br />

• at vurdere og regulere angst<br />

• at identificere og adressere uhensigtsmæssige fors<strong>var</strong><br />

• at opbygge en terapeutisk alliance<br />

Foruden gennemgang af teori vil kurset indeholde videopræsentationer<br />

af terapi og mange øvelser mhp. at træne deltagernes<br />

terapeutiske færdigheder. Holdstørrelse max. 8<br />

Færdighederne fra kurset kan umiddelbart bruges <strong>til</strong> vitalisering<br />

af eget terapeutisk arbejde, og er samtidig forudsætning<br />

for at søge optagelse i 3 årig coregruppe mhp. at blive egentlig<br />

ISTDP terapeut.<br />

Kurset (30 t.) er godkendt <strong>til</strong> bl.a. Specialistuddannelsen<br />

i Psykoterapi ”anden terapeutisk retning”.<br />

Pris: 1500 pr. dag, - i alt 7500 kr.<br />

Kurser i Hammel:<br />

9., 10. og 11. januar + 28. og 29. januar 2013.<br />

9/4, 16/4, 23/4, 30/4 og 7/5 2013<br />

Underviser: Vesla Birkbak, privatpraktiserende psykolog og<br />

specialist i Psykoterapi.<br />

Kursus i Århus:<br />

21/2, 7/3, 21/3, 4/4 og 18/4 2013<br />

Kursus i København:<br />

4., 5. og 6. februar + 4. og 5. marts 2013<br />

Underviser: Bjarne Thannel, privatpraktiserende psykolog og<br />

specialist i Psykoterapi.<br />

Yderligere oplysninger <strong>på</strong>: www.vesla-birkbak.dk og www.thannel.dk<br />

NeuroAffective Relational Model® - NARM<br />

2-årigt Certificeringsprogram for erfarne klinikere, København, start<br />

17. april 2013. Pris 12.000 pr. modul, i alt 4 moduler. NARM er<br />

udviklet af dr. Laurence Heller. Han står selv for undervisning og<br />

træning. NARM er en behandlingsmetode <strong>til</strong> udviklings- og choktraumer,<br />

der kombinerer traume- og personlighedsteori. <strong>Det</strong> er en ikkeregressiv<br />

behandling, som har fokus <strong>på</strong> ressourcer og krop.<br />

Se mere og <strong>til</strong>melding <strong>på</strong> www.NARM.dk<br />

AIP arrangerer i samarbejde med Psykiatrisk hospital,<br />

Risskov en kursusdag den 23. maj 2013<br />

med psykoanalytiker, psykolog, Ph.D. Nancy McWilliams:<br />

Individual Differences in Personality:<br />

Implications for Treatment<br />

Tid & Sted:<br />

23. maj 2013, i Auditoriet <strong>på</strong> Aarhus Universitets Hospital, Risskov.<br />

Pris:<br />

Inkl. frokost og kaffe/te kr. 1300,- for medlemmer af AIP,<br />

kr. 1600,- for ikke-medlemmer. Studerende halv pris.<br />

For nærmere information, se www.aip.dk.<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 35


› RUBRIKANNONCER<br />

!<br />

Fra studieliv <strong>til</strong> karriere....<br />

Mød Dansk Psykolog Forening <strong>på</strong> Aalborg Universitet og hør om overgangen <strong>til</strong> arbejdslivet<br />

Når du først står med eksamenspapiret i hånden, er der man- Hvor og hvornår<br />

ge veje at gå, men karrieren starter allerede i studietiden. Hør Den 21. november 2011 kl. 13-16.<br />

mere om dette og meget mere <strong>på</strong> mødet.<br />

• Aalborg Universitet, Kroghstræde 3, lokale 5.130, Aalborg Ø.<br />

På mødet vil du blandt andre møde foreningens formand Eva<br />

Secher Mathiasen, en faglig konsulent samt en jobkonsulent Tilmelding:<br />

fra Akademikernes A-kasse.<br />

Mødet er gratis, men <strong>til</strong>melding er nødvendig senest 1 uge inden<br />

arrangementet. Send <strong>til</strong>melding med dit navn og adresse<br />

Mødets indhold:<br />

<strong>til</strong> sekretær Mie von Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk.<br />

• Hvad kan du bruge Dansk Psykolog Forening <strong>til</strong>?<br />

Alle er velkomne - medlemmer såvel som alle andre interes-<br />

• Hvordan ser arbejdsmarkedet ud for psykologer?<br />

serede.<br />

• Hvordan arbejder Dansk Psykolog Forening for at sikre gode<br />

løn- og ansættelsesvilkår – og flere job <strong>til</strong> psykologer? Læs mere om<br />

• Hvad hvis det første job lader vente <strong>på</strong> sig?<br />

Dansk Psykolog Forening <strong>på</strong> www.dp.dk<br />

Læs mere om<br />

Dansk Psykolog Forening <strong>på</strong> www.dp.dk<br />

Dansk Psykodrama Selskab<br />

Dansk Psykodrama Selskab<br />

<strong>til</strong>byder videreuddannelse i psykodrama<br />

15 års jubilæum i 2013<br />

Fokus <strong>på</strong> anvendelse af psykodramametoder<br />

Vi starter jubilæumsåret med at invitere <strong>til</strong> 2 dages workshop<br />

i hverdagens psykologarbejde<br />

Fredag og lørdag 25. og 26. januar 2013 med:<br />

Indhold:<br />

Eduardo Verdu TEP / leder af Norsk Moreno Institut<br />

Gennemgang/øvelser i Jacob Levy Morenos grundkategorier: rolle-<br />

<strong>Det</strong> gode i mennesket er under pres<br />

byttet, spejling, anvendelse af hjælpe-jeg, m.m. (protagonist/antago-<br />

Hvordan klarer vi kriser og konflikter?<br />

nist).<br />

Optrapper vi, fyldes vi af afmagt, eller går vi andre veje<br />

Målet er, at træne psykologen i brugen af :<br />

1. Monodrama i arbejdet med klienter.<br />

Eduardo Verdu har modet <strong>til</strong> - efter Utøya i Norge - at inddrage<br />

2. Monodrama med hjælpe-jeg.<br />

begreberne: Tilgivelse og Forsoning. Han sætter paradokser og mod-<br />

3. Inddragelse af psykodramametoder som supervisionsredskaber.<br />

sætninger <strong>på</strong> sjælens scene for at udfordre vores evne <strong>til</strong> komme<br />

Uddannelsen starter med deltagelse i den åbne 2 dages workshop<br />

igennem kriser med værdigheden i behold.<br />

d. 25. og 26. januar 2013 med Eduardo Verdu, der formidler det store<br />

Eduardo har sans for det spektakulære og har gode og legende<br />

gruppepsykodrama.<br />

warm-ups. Arbejder med empati, nærvær, viden og humor. Fokus <strong>på</strong><br />

Deltagerantal: Max 12.<br />

både gruppen og den enkelte.<br />

Tid: 18./3, 23/4, 28/8 og 9/10 2013, alle dage kl. 10-16.30.<br />

sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 KBH Ø.<br />

Tid: Fredag 25. januar kl. 9.30-18, lørdag 26. januar 2013 kl. 9-16.<br />

Pris: 950 kr. pr. gang. inkl. frokost/ kaffe/te/frugt og kage.<br />

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 KBH Ø.<br />

Undervisere: Mette Krag, aut. psykolog, regissør, CP* i psykodrama, Pris: For medlemmer inkl. frokost kaffe/te begge dagene samt sand-<br />

samt flere assistenter med videreuddannelser og indgående kendwich lørdag: 1100 kr. 1500 kr. for ikke-medlemmer.<br />

skab <strong>til</strong> psykodrama.<br />

Medlemskab af Dansk Psykodrama Selskab: 150 kr.<br />

Læs mere om uddannelsen og underviserne, samt litteraturforslag <strong>på</strong> Tilmelding sker ved betaling <strong>til</strong>: Dansk Psykodrama Selskab:<br />

selskabets hjemmeside <strong>på</strong> www.dp.dk.<br />

0400-4012612325 mrk. Eduardo inden 10. januar 2013.<br />

Merit: Eduardos 2 dages workshop 12 timer (4x 5,5 timer = i alt 22<br />

Sprog: Norsk/dansk.<br />

timer). Godkendt deltagerbevis 34 timer.<br />

Merit: 12 timer under <strong>til</strong>valg .<br />

Bindende <strong>til</strong>melding ved betaling inden 21/1/13 af 1. rate kr. 950 x 2 Max 22 deltagere.<br />

<strong>til</strong>: Dansk Psykodrama Selskab: 0400-4012612325 mrk. psykodramauddannelse.<br />

Læs mere om workshoppen og om Eduardo <strong>på</strong> selskabets hjemmeside<br />

<strong>på</strong> www.dp.dk.<br />

*CP Certified Practitioner of Psychodrama, Nordic Board of Examiners 2000, licens to educate.<br />

SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012


Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn<br />

i nyt job, beder vi dig skrive <strong>til</strong> forhandling@dp.dk.<br />

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via<br />

tlf. 35 26 99 55 eller <strong>på</strong> dp@dp.dk.<br />

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst<br />

eller lov. <strong>Det</strong> er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved<br />

rådgivning eller forhandling kan <strong>var</strong>etage psykologernes fælles og<br />

individuelle interesser.<br />

S<strong>til</strong>linger i Psykolog nyt<br />

Når s<strong>til</strong>lingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet<br />

ikke <strong>på</strong> forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler<br />

og overenskomster. <strong>Det</strong> er derfor op <strong>til</strong> den enkelte ansøger at undersøge<br />

dette, hvis der er tvivl.<br />

Offentlig ansættelse:<br />

Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologs<strong>til</strong>linger,<br />

følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en<br />

<strong>til</strong>lidsrepræsentant <strong>på</strong> arbejdspladsen, er det denne, der forhandler<br />

løn. I øvrige <strong>til</strong>fælde er det sekretariatet. Kontakt <strong>til</strong>lidsrepræsentanten<br />

eller Dansk Psykolog Forening <strong>på</strong> forhandling@dp.dk.<br />

Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med<br />

cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse <strong>til</strong> brug for<br />

forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og<br />

vejledning.<br />

Privat ansættelse:<br />

Flere private virksomheder har en <strong>til</strong>lidsrepræsentant, som forhandler<br />

løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst.<br />

Hvis der ikke er en <strong>til</strong>lidsrepræsentant, forhandler den<br />

enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for privatansatte<br />

samt øvrig vejledning. Når der er et udkast <strong>til</strong> en kontrakt,<br />

<strong>til</strong>byder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da <strong>til</strong><br />

dp@dp.dk.<br />

Praksiskandidats<strong>til</strong>linger:<br />

Vi anbefaler alene, at man bliver ansat i sin praksiskandidats<strong>til</strong>ling,<br />

og da følger man reglerne for privatansættelse. Hvis man som<br />

praksiskandidat vælger at oprette egen virksomhed, vil man blive<br />

selvstændig psykolog og indlede et samarbejde mellem to psykologpraksis’er.<br />

Her rådgiver vi ikke.<br />

Du er altid velkommen <strong>til</strong> at kontakte Dansk Psykolog Forening<br />

for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, dp@dp.dk. Eller brug vores<br />

hjemmeside www.dp.dk<br />

› STILLINGSANNONCER<br />

NÅR DU SØGER JOB ER DU VORES NYE<br />

LEDERKOLLEGA?<br />

Center for Børne- og Ungerådgivning i Ballerup<br />

Kommune søger teamleder <strong>til</strong> Inklusionsafsnittet<br />

Alt hvad jeg laver som teamleder bliver crash-testet <strong>på</strong><br />

virkeligheden. Mit team er helt ude og hjælpe rigtige mennesker<br />

med rigtige problemer. Så der er ikke plads <strong>til</strong> skrivebordsløsninger.<br />

<strong>Det</strong> vi laver derude skal virke – og det skal virke godt!<br />

<strong>Det</strong> kan være hårdt, men det er aldrig nogensinde ’lige meget’.<br />

<strong>Det</strong> kan jeg allerbedst lide ved mit arbejde som teamleder.<br />

Thomas, teamleder i område Nord<br />

Center for Børne- og Ungerådgivning<br />

Har du også lyst <strong>til</strong> at få ans<strong>var</strong>et for et hold af psykologer,<br />

pædagogiske vejledere, tale/høre-lærere, motorikkonsulenter og<br />

ressourcepædagoger?<br />

ANSØGNINGSFRIST: 2. NOVEMBER 2012<br />

JOBNUMMER: 12-172<br />

Læs mere om jobbet og send din ansøgning online <strong>på</strong><br />

www.ballerup.dk/job<br />

Charlotte Tobberup<br />

Psykologpraksis<br />

Haderslev<br />

Praksiskandidat søges<br />

Velfungerende psykologpraksis i Haderslev søger en kandidat i<br />

psykologi uden autorisation med start <strong>til</strong> 30. januar 2013.<br />

Arbejdsopgaverne vil primært bestå i samtaleterapi med forskellige<br />

klientgrupper, herunder parsamtaler og samtaler med<br />

børn og unge.<br />

Ansøgere med nogen klinisk erfaring ses gerne, ligesom det<br />

forventes, at du kan arbejde selvstændigt og med god evne <strong>til</strong><br />

at skabe kontakt.<br />

<strong>Det</strong> forventes at du registrerer dig som selvstændig med eget<br />

CVR-nummer.<br />

Der yders supervision i overensstemmelse med Dansk<br />

Psykologforenings retningslinjer.<br />

Yderligere oplysninger <strong>på</strong> 74520036, med mulighed for at tale<br />

med nuværende kandidat eller <strong>på</strong> www.charlottetobberup.dk.<br />

Ansøgningsfrist 29. oktober 2012.<br />

Ansøgning med cv, eksamensbevis og evt. referencer sendes<br />

eller mailes <strong>til</strong>:<br />

Charlotte Tobberup Psykologpraksis<br />

Cand. psych., Specialist i psykopatologi<br />

Bispegade 15, 2., 6100 Haderslev<br />

charlotte.tobberup@gmail.com<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 37


› STILLINGSANNONCER<br />

Skal du være vores nye psykolog<br />

<strong>på</strong> Center for ADHD?<br />

Har du lyst <strong>til</strong> at arbejde i et nyt innovativt center, som <strong>til</strong>byder<br />

forældretræningsprogrammer <strong>til</strong>passet forældre med et barn med<br />

ADHD eller lign. adfærd – og har du stor erfaring med samtaler<br />

og rådgivning, så skal du være en del af vores team.<br />

Center for ADHD i Århus overgår nu fra projekt <strong>til</strong> at være et permanent<br />

<strong>til</strong>bud. Centrets hovedydelse er forældretræningskurser<br />

med udgangspunkt i programmet ”The Incredible Years”.<br />

Centerets nyeste <strong>til</strong>tag er et rådgivningscenter med rådgivningsforløb,<br />

samtaler, telefonisk hotline, netbaseret vejledning,<br />

kurser og efteruddannelse. Desuden er der forskning i centeret<br />

i samarbejde med Århus Universitet.<br />

Centret består af 3 psykologer, og en sekretær. Derudover er<br />

der <strong>til</strong>knyttet en Ph.D. studerende samt psykologistuderende fra<br />

Århus universitet. Du bliver en del af et lille innovativt team, idet<br />

opgaverne i centret fortsat skal udvikles og implementeres. Du<br />

vil blive uddannet gruppeleder i ”The Incredible Years”. S<strong>til</strong>lingen<br />

ønskes besat senest d. 1. januar 2013 eller efter aftale.<br />

Natur og Udvikling<br />

Psykologvikar<br />

Folkeskoleområdet - PPR<br />

Vikariatet vil løbe frem <strong>til</strong> den 31. maj 2013 – med start<br />

snarest muligt.<br />

PPR er organisatorisk placeret i Området for Familie<br />

og Børn. På PPR er ansat psykologer, talehørelærere,<br />

konsulenter samt administrativ medarbejder.<br />

Kontakt leder af PPR Mette Vennegaard, telefon<br />

4778 4148 eller psykolog Majken Bloch Skipper,<br />

telefon 4778 4146.<br />

Ansøgningsfrist torsdag den 25. oktober 2012<br />

Læs mere og se fl ere ledige<br />

s<strong>til</strong>linger <strong>på</strong> www.halsnaes.dk<br />

Ansøgningen sendes online via www.halsnaes.dk/ledige s<strong>til</strong>linger<br />

eller <strong>til</strong> Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk<br />

SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />

Vi søger en psykolog som:<br />

· har erfaring med rådgivning og terapi<br />

· tør tænke anderledes om ADHD<br />

· er engageret, målrettet, kreativ og kan lide at bevæge sig i et flow.<br />

· er åben og imødekommende med projektånd<br />

· har lyst <strong>til</strong> at arbejde med manualbaserede programmer.<br />

S<strong>til</strong>lingen kan være fuldtid eller deltid. Løn er efter kvalifikationer<br />

og efter gældende overenskomst.<br />

For yderligere information henvises <strong>til</strong> www.adhdcenter.dk eller<br />

du kan henvende dig <strong>til</strong> leder Helle Hartung tlf. 22248003.<br />

Ansøgningsfrist er onsdag d. 31 oktober 2012. Der afholdes<br />

samtaler d. 16. og 19. november 2012.<br />

Ansøgninger e-mailes <strong>til</strong> bkm@adhdcenter.dk eller sendes <strong>til</strong><br />

Center for ADHD, Marselisborg Havnevej 28, 8000 Aarhus C.<br />

Faglig konsulent<br />

<strong>til</strong> ViHS<br />

Genopslag - Faglig konsulent <strong>til</strong> Videnscenter for<br />

Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri (ViHS)<br />

Ser du en spændende udfordring i at styrke arbejdet med<br />

systematisk at indsamle og formidle viden om virksomme<br />

indsatser <strong>på</strong> socialområdet? Har du stor viden om udviklingshæmning?<br />

Mestrer du projektarbejdsformen? Så er en<br />

fuldtidss<strong>til</strong>ling som faglig konsulent i ViHS i Socialstyrelsen<br />

(Odense) måske lige dig.<br />

Du kan være psykolog, socialrådgiver, ergoterapeut eller<br />

pædagog med en akademisk overbygning - og have relevante<br />

praksiserfaringer. Du får base i et team, som indsamler,<br />

bearbejder, udvikler og formidler almen og specialiseret<br />

viden om udviklingshæmning, indsatser og effekter heraf.<br />

Læs mere om s<strong>til</strong>lingen <strong>på</strong><br />

www.Socialstyrelsen.dk/job<br />

Socialstyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for udsatte<br />

børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre. Socialstyrelsen<br />

er en del af Social- og Integrationsministeriet.


Organisationskonsulent <strong>til</strong> det private marked<br />

Perspektivgruppen er et konsulenthus i Aarhus, som primært arbejder<br />

for offentlige kunder. Vi har flere opgaver end vi kan løse og vil<br />

samtidig gerne have ressourcer <strong>til</strong> at hjælpe flere private virksomheder.<br />

Derfor søger vi en kompetent, erfaren og farverig kollega, der har<br />

lyst <strong>til</strong> at dele et både sprudlende og krævende arbejdsliv med os.<br />

Jobbet består i at sælge, udvikle og løse opgaver inden for vores<br />

kerneydelser. Du vil især skulle løse denne type opgaver: Træning<br />

og supervision af ledere, udvikling af træningsforløb for medarbejdere<br />

og team, ledercoaching, konflikthåndtering, facilitering<br />

af strategi- og forandringsprocesser etc. Du skal både bidrage <strong>til</strong><br />

at løse og sælge opgaver hos allerede etablerede kunder og stå i<br />

spidsen for vores kontakt <strong>til</strong> det private marked.<br />

Vi forventer, at vores nye kollega har:<br />

• Fem års erfaring som organisationskonsulent inden for minimum<br />

to af vores kerneydelser<br />

• Erfaring med konsultation i private virksomheder<br />

• Stærke salgskompetencer med afsæt i et velfunderet netværk<br />

• En relevant videregående uddannelse, fx cand.psych., cand.<br />

merc.psych., HD-O<br />

• Fremragende kommunikationsevner – både når du taler og skriver<br />

Vi kan <strong>til</strong>byde vores nye kollega:<br />

• Fire engagerede og dygtige kolleger<br />

• Et stærkt fagligt miljø med både gode muligheder for og krav om<br />

videreuddannelse<br />

• En livlig, uformel og ambitiøs omgangsform<br />

• En attraktiv balance mellem indtjening og indsats<br />

• Mulighed for at være med <strong>til</strong> at forme en ambitiøs vækstvirksomhed<br />

Perspektivgruppen har i mere end 20 år hjulpet hovedsageligt<br />

offentlige, men også private virksomheder med at etablere værdiskabende<br />

forbindelser mellem fornyelse, trivsel og præstationer.<br />

Tilmed går vi integrativt <strong>til</strong> værks i vores opgaveløsning og lader os<br />

inspirere af både systemiske og psykodynamiske teorier såvel som<br />

traditionelle management <strong>til</strong>gange.<br />

De seneste år har vi været særligt optaget af at udvikle metoder<br />

og tænkning, der effektivt og hurtigt sætter organisationers potentialer<br />

fri. Vi står således både bag udviklingen af begrebet ’frisættende<br />

ledelse’ og bag bogen med samme titel. Derfor er tanken<br />

bag ”frisættende ledelse” også et naturligt omdrejningspunkt for<br />

vores forretningsdrømme de kommende år.<br />

Vi har <strong>til</strong> huse i hjertet af Aarhus, men løser opgaver for kunder i hele<br />

landet. Vi er kendt for at levere skræddersyede løsninger af høj faglig<br />

kvalitet, hvilket vores mange lang<strong>var</strong>ige kunderelationer vidner om.<br />

Kvaliteten af de ydelser, vi leverer <strong>til</strong> vores kunder, er livsnerven i vores<br />

forretning, og derfor sætter vi også en ære i at være opsøgende<br />

og bidragende <strong>til</strong> forskningsmiljøer inden for vores felt.<br />

Har du lyst <strong>til</strong> at være en del af Perspektivgruppen, så send en<br />

mail senest 23. november 2012 <strong>til</strong> adm. partner Frank Iversen<br />

frank@perspektivgruppen.dk med din ansøgning samt cv i doc/<br />

docx eller pdf-format. Har du spørgsmål vedr. s<strong>til</strong>lingen, kan du<br />

ringe <strong>til</strong> Frank Iversen <strong>på</strong> mobiltlf.: 4059 0280.<br />

Første samtalerunde gennemføres 6. og 10. december 2012.<br />

› STILLINGSANNONCER<br />

PPR<br />

PPR-leder <strong>til</strong> Skanderborg<br />

– Der er to P’er i PPR!<br />

Derfor søger Skanderborg Kommune en leder, der<br />

kan stå i spidsen for en bred faglig udvikling inden<br />

for både specialpædagogik og psykologi.<br />

PPR skal være en proaktiv sparringspartner i arbejdet<br />

med institutioner, forældre, børn og unge, og vil <strong>på</strong><br />

sigt kunne rumme fl ere, nye og andre typer af opgaver.<br />

Skanderborg Kommune har <strong>på</strong> PPR-området et<br />

stærkt fagligt miljø. Afdelingen <strong>på</strong> 31 medarbejdere<br />

er velfungerende, er præget af engagement og er<br />

<strong>på</strong> alle fagområder højt specialiserede.<br />

PPR-lederen er en del af ledergruppen i fagsekretariatet<br />

og forventes at bidrage kompetent <strong>til</strong> strategiudviklingen<br />

i et langsigtet og helhedstænkende<br />

perspektiv.<br />

Forventningerne <strong>til</strong> PPR-området ændrer sig markant<br />

i disse år! PPR’s omgivelser efterspørger mere end<br />

nogensinde rådgivning og sparring omkring pædagogisk-psykologiske<br />

problematikker og udfordringer.<br />

Du er lederen, der i samarbejde kan ”geare” PPR <strong>til</strong><br />

fremtidens udfordringer og muligheder. Du har<br />

ledererfaring og ser først og fremmest dig selv som<br />

leder. Du har en høj faglighed som f.eks. cand.<br />

psych., cand. pæd. psych. eller du har en baggrund<br />

og erfaring, der kan sides<strong>til</strong>les hermed. Du har en<br />

bred erfaring fra området og faglig interesse i både<br />

pædagogik og psykologi. Derudover har du erfaring<br />

med at arbejde i en politisk ledet organisation. Du er<br />

en autentisk, inspirerende og positiv person, der<br />

skaber <strong>til</strong>lid i relationer. Du har overblik og udsyn,<br />

udviser respekt for det eksisterende, men har også<br />

evnen <strong>til</strong> at insistere <strong>på</strong> forandring og helhedssyn.<br />

Løn efter kvalifi kationer og gældende overenskomst.<br />

Læs mere om jobbet og Skanderborg Kommune <strong>på</strong><br />

www.skanderborg.dk eller <strong>på</strong> www.mercuriurval.dk<br />

Finder du jobbet interessant, kan du sende motiveret<br />

ansøgning og CV gerne elektronisk <strong>til</strong><br />

ansoegninger.boernogunge@skanderborg.dk<br />

(Skanderborg Kommune, Fagsekretariatet Børn og<br />

Unge, Søndergade 27, 8464 Galten), Mrk.: PPR-leder.<br />

Din ansøgning skal være Børn og Unge i hænde<br />

senest den 29. oktober 2012, kl. 10.00.<br />

Mercuri Urval A/S bistår i ansættelsesprocessen.<br />

Vi indhenter straffe- og børneattest.<br />

Adelgade 44 . 8660 Skanderborg<br />

www.skanderborg.dk<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 39


› STILLINGSANNONCER<br />

Helsingør Kommune søger centerchef<br />

Center for Børn, Unge og Familier<br />

Center for Børn, Unge og Familier<br />

er et velfungerende center, der<br />

består af Børne- og Ungerådgivningen<br />

(PPR), Familierådgivningen<br />

(myndigheden), Vores lokale dag-<br />

og døgnforanstaltninger efter<br />

Serviceloven, Tandplejen, Sundhedstjenesten,<br />

Ungdommens<br />

Udannelsesvejledning, SSPK samt<br />

en lille <strong>til</strong>syns- og konsulentenhed.<br />

Centeret er relativt nyt og stadig i<br />

sin etableringsfase. I alt knapt 350<br />

ansatte. <strong>Det</strong> er vores vision, at alle<br />

borgere oplever, at vi har fokus <strong>på</strong><br />

en tidlig indsats og livslang læring.<br />

Som chef forventer vi, at du er<br />

ambitiøs og bidrager aktivt og<br />

engageret <strong>til</strong> kommunens samlede<br />

udvikling sammen med de 3<br />

direktører og dine 11 kollegaer i<br />

centerrådet. Henover efteråret<br />

færdiggøres vores nye styringsmodel<br />

og <strong>til</strong> foråret tager vi for alvor<br />

fat <strong>på</strong> at virkeliggøre vores innovationsstrategi.<br />

Vores nye chef for Børn, Unge og<br />

Familier skal sætte børnene i<br />

centrum.<br />

Vi forventer, at du har solid<br />

ledererfaring, og at du er en<br />

kompetent og inddragende leder,<br />

der brænder for børns trivsel.<br />

Du skal have en fin fornemmelse<br />

for at agere i en politisk ledet<br />

Se mere <strong>på</strong> www.helsingorkommune.dk<br />

SIDE 40 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />

organisation. Som du vil vide, er<br />

det specialiserede socialområde<br />

under pres, så din evne <strong>til</strong> overblik<br />

og styring vil blive vægtet højt. <strong>Det</strong><br />

er derfor vigtigt at du har ledelsesmæssig<br />

tyngde og er robust.<br />

Du bliver leder af et velfungerende<br />

og udviklingsorienteret lederteam,<br />

der er optaget af <strong>til</strong>sammen at gøre<br />

en forskel for børn i Helsingør<br />

Kommune indenfor de afsatte<br />

ressourcer. Inddragelse af medarbejderne<br />

i tvær- og flerfagligt<br />

samarbejde vægtes højt, så børn,<br />

unge og deres familier oplever<br />

sammenhængende og <strong>til</strong>gængelige<br />

<strong>til</strong>bud. Du bliver leder for et center<br />

med engagerede og udviklingsorienterede<br />

medarbejdere der arbejder<br />

tværfagligt og sætter pris <strong>på</strong> synlig<br />

ledelse.<br />

Vi prioriterer samarbejdet mellem<br />

Center for Dag<strong>til</strong>bud og Skoler og<br />

Center for Børn, Unge og Familier<br />

og forventer, at de 2 centerchefer<br />

går foran i arbejdet med inklusion<br />

og sammenhæng <strong>på</strong> hele børne- og<br />

ungeområdet. Du skal være med <strong>til</strong><br />

at færdigformulere vores inklusionsstrategi<br />

og få den kommunikeret og<br />

sat i værk. <strong>Det</strong> vil konkret udmønte<br />

sig i fælles ledermøder og fælles<br />

mål <strong>på</strong> områderne. <strong>Det</strong> kræver vilje,<br />

engagement, styring, kommunikative<br />

evner, uhøjtidelighed og et<br />

glimt i øjet. Heldigvis vil I være<br />

godt hjulpet af de mange engagerede,<br />

visionære og pligtopfyldende<br />

ledere i de to centre.<br />

Et meningsfuldt job fordi din<br />

indsats vil betyde en stor forskel for<br />

børn i Helsingør Kommune, og<br />

fordi du kan bringe alle dine<br />

kompetencer i spil.<br />

Yderligere oplysninger<br />

Du kan finde yderligere omlysninger<br />

om Helsingør Kommune og<br />

s<strong>til</strong>lingen <strong>på</strong> www.helsingorkommune.dk<br />

Du er endvidere velkommen <strong>til</strong> at<br />

kontakte direktør Laila Kildesgaard<br />

<strong>på</strong> tlf. 25 31 22 00 eller nuværende<br />

centerchef Birgitte Wittendorff <strong>på</strong><br />

tlf. 25 31 33 71.<br />

Send din ansøgning <strong>på</strong> mail <strong>til</strong><br />

bufjob@helsingor.dk senest den 9.<br />

november 2012 kl. 09.00.<br />

Ansøgningen skal være mærket<br />

centerchef og vedlagt relevante<br />

bilag.<br />

Vi forventer at holde de første<br />

ansættelsessamtaler den 21.<br />

november.


Psykolog <strong>til</strong> behandlingsarbejde <strong>på</strong> Tippen<br />

Da Tippens psykolog har valgt fuld tid i egen praksis, søger vi ny<br />

psykolog pr. 1. december 2012. Vi ønsker en erfaren psykolog<br />

gerne med autorisation.<br />

Vi søger en psykolog med interesse for, at udvikle den psykologiske<br />

indfaldsvinkel i behandlingsarbejdet <strong>på</strong> Tippen.<br />

Tippen er <strong>var</strong>de Kommunes behandlingsinstitution som er normeret<br />

<strong>til</strong> 22 børn, fordelt <strong>på</strong> 3 døgnafdelinger. Pt. har vi 27 børn og 4<br />

døgnafdelinger. Tippen har derudover intern skole, Entré, og STU.<br />

Vores målgruppe er normaltbegavede børn, som har adfærds- og<br />

kontaktmæssige vanskeligheder. Børnene er i alderen 3-18 år (23 år).<br />

Tippen har igennem de sidste 10 år udarbejdet individuelle behandlingsplaner<br />

<strong>på</strong> vores børn og unge. Vi er bl.a. inspireret af Daniel<br />

Sterns udviklingspsykologi som teoretisk referenceramme og en interesse<br />

for at videreudvikle dette ville være velkommen.<br />

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:<br />

• behandlingskonferencer og udarbejdelse af behandlingsplaner<br />

• psykologisk undersøgelses- og behandlingsforløb af børnene<br />

Universitetssykehuset Nord-Norge HF (UNN) er et universitetssykehus som<br />

<strong>til</strong>byr befolkningen i den nordligste landsdel medisinsk spisskompetanse av<br />

høy kvalitet. Samtidig er UNN lokalsykehus for Troms og deler av Nordland.<br />

Foretaket har 6000 ansatte. Virksomheten skal bygge <strong>på</strong> kvalitet, trygghet,<br />

respekt og omsorg.<br />

Er du vår nye psykolog/<br />

psykologspesialist<br />

som brenner for barn og unge...og<br />

er opptatt av samhandling <strong>på</strong> tvers?<br />

Kontaktpersoner:<br />

Konstituert enhetsleder Line Bakke Mikalsen, tlf. 75 42 58 93<br />

eller Psykolog Ritt Marie Dalan, tlf. 75 42 58 97.<br />

Søknadsfrist: 18. november 2012<br />

Fullstendige annonsetekster, samt lenke <strong>til</strong> elektronisk<br />

søknadsskjema finnes <strong>på</strong> www.unn.no/jobbsok<br />

Vi ønsker ikke kontakt med annonseselgere!<br />

Se jobprofil <strong>på</strong> www.<strong>var</strong>dekommune.dk/job<br />

frantz.no<br />

› STILLINGSANNONCER<br />

• supervision af grupper og enkeltpersoner<br />

• løbende rådgivning og vejledning i og af det pædagogiske arbejde<br />

• afholdelse af temadage<br />

• akut krise- og beredskabsindsats i forhold <strong>til</strong> personale<br />

• Arbejdsopgaverne kan være både interne og eksterne<br />

Psykologen referer <strong>til</strong> forstanderen og indgår i afdelingsteam med<br />

socialrådgiver og afdelingsledere. Løn- og ansættelsesvilkår iht.<br />

gældende overenskomst. Timetallet kan aftales efter individuelle<br />

ønsker, dog minimum 15 timer pr. uge.<br />

Uddybende dialog om s<strong>til</strong>lingen fås ved henvendelse <strong>til</strong> forstander<br />

Aksel Rask, tlf. 7698 6020 eller mobil 5123 2017. Tippens nuværende<br />

psykolog, Rikke Yde Tordrup kan kontaktes <strong>på</strong> tlf. 2221 8466.<br />

Ansøgning bilagt relevante oplysninger skal være Tippen, Tiphedevej<br />

7, 6823 Ansager, tippen@<strong>var</strong>de.dk i hænde senest mandag<br />

den 5. november 2012.<br />

Besøg Tippen <strong>på</strong> www.tippen.<strong>var</strong>dekommune.dk<br />

Psykolog <strong>til</strong> behandlingsprojekt<br />

for voldsdømte<br />

(Voldsforebyggelsesprogrammet)<br />

Kriminalforsorgen søger en cand.psych. eller cand.<br />

pæd.psych. <strong>til</strong> afvikling af Voldsforebyggelsesprogrammet<br />

(VFP) <strong>på</strong> Statsfængslet i Vridsløselille. VFP<br />

er et struktureret gruppebehandlingsforløb baseret <strong>på</strong><br />

en kognitiv adfærdsmodel. Målgruppen er voldsdømte<br />

med høj risiko for <strong>til</strong>bagefald <strong>til</strong> voldskriminalitet. De<br />

primære arbejdsopgaver er rekruttering og visitering<br />

af voldsdømte <strong>til</strong> VFP, gennemførelse af programmets<br />

sessioner, individuelle samtaler under forløbet,<br />

evalueringsarbejde og afrapportering samt informationsvirksomhed<br />

om VFP.<br />

S<strong>til</strong>lingen er <strong>på</strong> fuld tid og ønskes besat snarest<br />

muligt. Ansøgningen sendes <strong>til</strong> Kriminalforsorgens<br />

Uddannelsescenter <strong>på</strong> mail kriminalforsorgens.<br />

uddannelsescenter@kriminalforsorgen.dk inden den<br />

24. oktober 2012.<br />

Du kan få yderligere oplysninger om s<strong>til</strong>lingen <strong>på</strong><br />

www.kriminalforsorgen.dk eller ved at kontakte<br />

projektleder og psykolog David Oehlenschläger<br />

tlf. 72553972.<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 41


› STILLINGSANNONCER<br />

GENOPSLAG<br />

I forbindelse med en opnormering søges<br />

2 psykologer <strong>til</strong> Psykologisk Pædagogisk<br />

Center (37 timer og 20 timer)<br />

Jobbeskrivelse mv.<br />

Psykologisk Pædagogisk Center er organiseret under<br />

Børn & Kultur i Guldborgsund Kommune. Centret<br />

løser opgaver inden for social- og skolelovgivningen.<br />

Personalet består af psykologer, skolekonsulenter,<br />

småbørnskonsulenter, sprog-/talekonsulenter/<br />

pædagoger og kontor- og servicepersonale (ca. 35<br />

medarbejdere)<br />

Psykologgruppen er <strong>på</strong> 17 psykologer. En gruppe<br />

<strong>på</strong> 8 psykologer løser primært opgaver indenfor<br />

sociallovgivningen, herunder <strong>var</strong>etager en eller flere<br />

specialistfunktioner og en gruppe <strong>på</strong> 9 psykologer<br />

er fordelt <strong>på</strong> 3 områdekontorer, hvor den primære<br />

opgave er at <strong>var</strong>etage den pædagogiske psykologi-<br />

ske konsulentfunktion <strong>på</strong> skoler og daginstitutioner<br />

i området.<br />

S<strong>til</strong>lingens nøgleopgaver:<br />

Begge s<strong>til</strong>lingerne er som psykolog inden for sociallovgivningen,<br />

hvor arbejdsopgaverne primært består<br />

af udarbejdelse af psykologiske undersøgelser, terapiforløb<br />

og supervision.<br />

Faglige og Personlige kompetencer:<br />

Cand. Psych. og gerne erfaring med:<br />

• Psykologiske undersøgelser af børn og voksne<br />

• Psykologisk behandling af børn, unge og voksne<br />

• Konsulent-, rådgivnings- og supervisionsopgaver<br />

• Lyst <strong>til</strong> at arbejde med fornyelse og udvikling<br />

• Lyst <strong>til</strong> det tværfaglige samarbejde<br />

Vi <strong>til</strong>byder:<br />

• Engagerede og veluddannede kollegaer<br />

• En organisation i løbende udvikling<br />

• Et godt tværfagligt samarbejde<br />

• Løbende supervision<br />

Ansøgere med autorisation vil blive foretrukket.<br />

Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst.<br />

Flere oplysninger: Ledende psykolog Lisbeth<br />

Sten Jensen tlf. 5473 2950 eller TR Anita Bruun<br />

tlf. 5473 2950<br />

Ansøgningsfrist: 9. november 2012<br />

S<strong>til</strong>lingen er også opslået <strong>på</strong> www.ofir.dk og<br />

ansøgningen bedes sendt elektronisk via OFIR.<br />

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt mandag<br />

den 19. november 2012.<br />

SIDE 42 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012<br />

Hjernecenter syd søger neuropsykolog<br />

S<strong>til</strong>lingen er en deltidss<strong>til</strong>ling – 1 dag ugentlig af 7,4 timer med ansættelse<br />

1. k<strong>var</strong>tal 2013. Indledningsvis er s<strong>til</strong>lingen tidsbegrænset 1 år.<br />

Hjernecenter syd rummer 2 større bo<strong>til</strong>bud beliggende i Tinglev og Kliplev, et<br />

mindre bo<strong>til</strong>bud i Felsted, et aktivitets og STU-<strong>til</strong>bud i Tinglev samt bostøtte af<br />

borgere i Aabenraa Kommune, Et kompetencecenter med interne og eksterne<br />

kursus og konsulentydelser.<br />

Målgruppen i Hjernecenter syd er forskellig afhængig af enhed:<br />

- I tre bo<strong>til</strong>bud bor borgere med erhvervet hjerneskader i alderen 18-70 år<br />

(moderat <strong>til</strong> svært skadede, enkelte med fremadskridende neurologiske<br />

sygdomme).<br />

- I et bo<strong>til</strong>bud etableres i 2013 et nyt team af yngre borgere med medfødt fysisk<br />

og kognitive skader i alderen 18-30 år. (moderat <strong>til</strong> svært skadede)<br />

- Et bostøtteteam der yder støtte <strong>til</strong> borgere <strong>til</strong> borgere med erhvervet hjerneskader<br />

og yngre borgere med psyko-sociale vanskeligheder.<br />

- Et aktivitets<strong>til</strong>bud for borgere med erhvervet hjerneskade og enkelte med<br />

medfødt hjerneskade samt STU- for yngre.<br />

Neuropædagogikken er centerets fælles referenceramme. Se yderligere oplysninger<br />

om centeret <strong>på</strong> www.hjernecentersyd.dk<br />

Der er tale om en nyoprettet s<strong>til</strong>ling.<br />

For yderligere oplysninger om s<strong>til</strong>lingen kan du kontakte:<br />

Centerleder i Hjernecenter syd Dorthe Friedrichsen hverdage mellem kl. 8-9.<br />

Tlf. 29674987.<br />

Ansøgningsfrist: Den 12 november 2012.<br />

Samtaler: Forventes afholdt i uge 47.<br />

Ansøgningen sendes <strong>til</strong> Mads Clausensvej 130, 6360 Tinglev<br />

ATT: Dorthe Friedrichsen.<br />

Trives du<br />

med tværfagligt<br />

samarbejde?<br />

GENOPSLAG<br />

KØBENHAVNS KOMMUNE<br />

PSYKOLOGKOORDINATOR<br />

Børne- og Ungdomsforvaltningen, Område Amager søger en psykolog 37<br />

timer om ugen, der kan <strong>var</strong>etage funktionen som psykologfaglig koordinator.<br />

S<strong>til</strong>lingen indeholder to funktioner, 40% <strong>til</strong> almindeligt psykologarbejde i<br />

PPR samt 60% <strong>til</strong> koordinering af psykologopgaver. Som koordinator vil<br />

du have det primære ans<strong>var</strong> for den samlede opgaveløsning i psykologgruppen.<br />

<strong>Det</strong> betyder, at du skal bistå med faglig sparring <strong>til</strong> psykologerne,<br />

samt samarbejde internt og eksternt. Samtidig skal du have fokus <strong>på</strong>, at<br />

opgaver fra brugere, din ledelse og det politiske niveau bliver løst.<br />

Nærmere oplysninger<br />

Du kan få mere at vide om s<strong>til</strong>lingen ved at kontakte tværfaglig chef Pia Klint,<br />

tlf. 2725 1909. Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter mailes <strong>til</strong><br />

PPRamager@buf.kk.dk senest onsdag den 31. oktober 2012 kl. 9. 00.<br />

Samtaler afholdes onsdag den 14. november 2012.<br />

Københavns Kommune ser mangfoldighed som<br />

en ressource og værdsætter, at medarbejderne<br />

hver især bidrager med deres særlige baggrund,<br />

personlighed og evner.<br />

KØBENHAVNS<br />

KOMMUNE<br />

www.kk.dk/job


› NYT JOB<br />

› offentlig ansættelse<br />

Cand.psych.<br />

Christina Posselt<br />

Arbejdsmedicinsk Afdeling<br />

Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg<br />

Pr. 1.8.2012<br />

Cand.pæd.psych.<br />

tine Pernille Schaarup<br />

Center for Børn og Unge<br />

Ballerup Kommune<br />

Pr. 1.4.2012<br />

Cand.psych.<br />

Lene Schønwandt<br />

Børneafdeling L.<br />

Glostrup Hospital<br />

Pr. 6.8.2012<br />

Cand.psych.<br />

Sabine Maria Schönhoff<br />

PPR, Aalborg Kommune<br />

Pr. 9.8.2012<br />

Cand.psych.<br />

Kristine Dannesboe Schrøder<br />

Hjerneskadecentret i Århus<br />

Århus Kommune<br />

Pr. 1.8.2012<br />

Cand.psych.<br />

Allan Skou<br />

Pædagogisk Psykologisk Center<br />

Guldborgsund Kommune<br />

Pr. 6.8.2012<br />

Cand.psych.<br />

Stine Brogaard Steffensen<br />

PPR, Kolding Kommune<br />

Pr. 13.8.2012<br />

Cand.psych.<br />

Julie Lindberg Wad<br />

Psykiatrisk Center Nordsjælland<br />

Pr. 1.8.2012<br />

Cand.psych.<br />

Heidi Aarup-Kristensen<br />

Psykiatrisk afdeling<br />

Regionshospitalet Herning<br />

Pr. 1.9.2012<br />

› privat ansættelse<br />

Cand.psych.<br />

Kristine Søndergaard Heide<br />

Allévia Tværfagligt Smertecenter<br />

Pr. 6.8.2012<br />

Cand.psych.<br />

Gitte Plougmann<br />

AKON –<br />

Arbejdsmiljøkonsulenterne A/S<br />

Pr. 15.5.2012<br />

Cand.psych.<br />

Angela tawadrous<br />

Dansk Flygtningehjælp<br />

Roskilde<br />

Pr. 12.6.2012<br />

› selvstændig virksomhed<br />

Cand.psych.<br />

Elna Højris Fibiger<br />

Psykologerne Aars ApS.<br />

Himmerlandsgade 33, st. tv.<br />

9600 Aars<br />

Pr. 13.8.2012<br />

Cand.psych.<br />

Helle Hindhede Hald<br />

Psykolog Gudrun Bodin<br />

Københavnsvej 51B<br />

3400 Hillerød<br />

Pr. 1.9.2012<br />

Cand.psych.<br />

Pernille Pinderup Jeppesen<br />

Psykologcenter Fyn ApS.<br />

Vestergade 82, 2.<br />

5000 Odense C.<br />

Pr. 21.5.2012<br />

Cand.psych.<br />

Lene Lumholt<br />

Psykologisk Rådgivning og Terapi<br />

Vester Voldgade 86, 1. tv.<br />

1552 København V.<br />

Cand.psych.<br />

Søren Petersen<br />

Acindria ApS.<br />

Augustenborggade 2, 1.<br />

8000 Århus C.<br />

Pr. 7.8.2012<br />

Cand.psych.<br />

Christina Storm Rasmussen<br />

Psykologpraksis Karen Krag<br />

Jacob Gades Allé 7, 1.<br />

6600 Vejen<br />

Pr. 25.6.2012<br />

Cand.psych.<br />

Monica trærup<br />

Kognitiv Terapi Center Århus<br />

Vesterbro Torv<br />

8000 Århus C.<br />

Pr. 2.7.2012<br />

Cand.psych.<br />

Nanna Marie Wibholm<br />

Psykologerne <strong>på</strong> <strong>Torvet</strong><br />

Jernbanegade 24, 1.<br />

3480 Fredensborg<br />

Dansk psykolog Forening<br />

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø<br />

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37<br />

mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk<br />

mandag-torsdag kl. 10-16<br />

Fredag kl. 10-13<br />

Direktør<br />

marie Zelander<br />

Aarhus-kontoret<br />

Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C<br />

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17<br />

bESTYRELSE<br />

Formand:<br />

Cand.psych. Eva Secher mathiasen<br />

esm@dp.dk<br />

Tlf. 35 26 99 55<br />

Cand.psych. Lotte Ahrensbach<br />

lotte.ahrensbach@gmail.com<br />

Tlf. 27 43 60 29<br />

Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen børsen<br />

zeniaboersen@hotmail.com<br />

Tlf. 50 55 10 66<br />

Cand.pæd.psych. Rikke Halse<br />

khrikke@gmail.com<br />

Tlf. 40 46 93 29<br />

Cand.psych. Arne Grønborg Johansen<br />

agr@mail.tele.dk<br />

Tlf. 29 47 79 58<br />

Cand.psych. Rie Rasmussen<br />

rie@forum.dk<br />

Tlf. 29 71 45 30<br />

Cand.psych. Henriette Palner Stick<br />

henriettestick@yahoo.dk<br />

Tlf. 24 83 11 58<br />

Cand.psych. Anne merete Strømming<br />

merete@stroemming.dk<br />

Tlf. 35 35 20 94<br />

Cand.psych. Claus Wennermark<br />

claus@psychotherapy.dk<br />

Tlf. 20 14 80 92<br />

Studenterrepræsentanter:<br />

Stud.psych. malene Hollmann<br />

malenefrb@gmail.com<br />

Tlf. 28 59 36 94<br />

Stud.psych. Karen vedel Nielsen<br />

karenvedel@hotmail.com<br />

Tlf. 26 70 27 64<br />

ETIKNÆvN<br />

Formand:<br />

Lisbeth Sten Jensen<br />

Næstformand:<br />

Jytte Gandløse<br />

Øvrige medlemmer:<br />

Finn Christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist<br />

Permin<br />

Suppleanter:<br />

marius Kristensen. mette bentzen<br />

Telefonrådgivning<br />

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage<br />

kl. 8.00-9.00 <strong>på</strong> 45 81 45 97 eller<br />

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com<br />

PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 43


Nyheder fra<br />

haNs reitzels forlag<br />

Kenneth Reinicke<br />

Drenge og<br />

mænD<br />

i krise?<br />

Hans Reitzels FoRlag<br />

Perspektiver og indsatsområder<br />

Edith Montgomery<br />

Sidsel Linnet<br />

Børn og unge<br />

med<br />

flygtningebaggrund<br />

Anbefalinger <strong>til</strong> professionelle<br />

Hans Reitzels Forlag<br />

KEnnEth rEinicKE<br />

dreNge og mæNd i krise<br />

Perspektiver og indsatsområder<br />

80 % af de som dømmes for en lovovertrædelse,<br />

er mænd. Mellem 80-90 % af hjemløse er<br />

mænd. Mænd begår tre gange så ofte selvmord<br />

som kvinder.<br />

Denne bog synliggører de problematiske sider<br />

af et moderne drenge- og mandeliv ved at<br />

præsentere en vifte af kønsspecifikke problematikker.<br />

Med bogen lægger forfatteren en viden for<br />

dagen, som kan styrke de etablerede behandlingssystemers<br />

evne <strong>til</strong> at imødekomme kriseramte,<br />

sårbare, tøvende og socialt udsatte<br />

drenge og mænds behov.<br />

Edith MontgoMEry & SidSEl linnEt<br />

BørN og uNge med flygtNiNge-<br />

BaggruNd<br />

Anbefalinger <strong>til</strong> professionelle<br />

Denne bog bidrager med en generel baggrundsviden<br />

om flygtningebørn, men bogens<br />

primære fokus er at omsætte denne viden <strong>til</strong><br />

konkrete råd og anbefalinger, som professionelle<br />

hjælpere kan benytte i det psykosociale<br />

arbejde. For hvordan skabes de gunstige fysiske,<br />

sociale og emotionelle rammer, som sikrer<br />

at barnet <strong>til</strong> trods for de tidligere traumatiske<br />

oplevelser, udvikler sig og får et godt liv?<br />

Bogen henvender sig <strong>til</strong> fagpersoner, som i deres<br />

professionelle virke har berøring med børn,<br />

unge og familier med flygtningebaggrund.<br />

Al henvendelse <strong>til</strong>: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55<br />

sorteret MAgAsinPost sMP

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!