Modernisering til debat Alene til Danmark Det var på Torvet i ... - Elbo

More documents

Recommendations

Info

At møde de unge, hvor de er UNHCR betegner de uledsagede mindreårige som en af de mest sårbare flygtningegrupper, hvis ikke dén mest sårbare. Der er ingen til at passe på dem under flugten, og de tager ofte af sted med en følelse af at være uønskede, at blive sendt væk, selv om deres familie kan have sendt dem af sted for at få dem i sikkerhed. Når de kommer til Danmark, er deres grundantagelser om verden som et relativt sikkert sted at være bastant rystet. Det er svært at gennemskue, hvem man kan have tillid til i et dansk system. Hvad er psykologen for én, og hvorfor ligner hendes HTQ (Harvard Trauma Questionnaire) Politiets og Udlændingestyrelsens spørgeskemaer? Samtidig med at man gerne vil tage nænsomt imod de unge, er det vigtigt at danne sig et overblik over behandlingsbehov, og en form for screening er derfor oplagt. Flere værktøjer er da også blevet prøvet af, bl.a. SDQ (spørgeskema om styrker og svagheder), som Dansk Røde Kors har anvendt i asylfasen. Der påtænkes brug af en Thomas tegneserietest, der er under udvikling og validering af Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet. De erfaringer, vi har gjort os i projektperioden, får os til at pege på en række opmærksomhedspunkter. Eksempelvis: • Fokus i arbejdet med de unge er på agenthed: De unge støttes i at navigere i deres nye tilværelse og helt konkret i forhold til skole og arbejde. • Der arbejdes narrativt med at skabe bedre sammenhæng mellem den identitet, de havde i hjemlandet, og den, de har nu. • De unge kan have lovet deres familie at leve et godt liv, men ikke føle sig i stand til det på de nuværende præmisser. • Psykoedukation anvendes for at give de unge indsigt i, hvorfor det kan svært for dem at lære, huske, sove … alt det, der er svært for dem nu, og som de måske havde let ved engang. • Rammen tilpasses. For en del af de unge er det ikke hensigtsmæssigt at have samtaler på kontoret, så vi tilbyder i stedet blandt andet gåture. • Behandlingsmetoder varieres efter, hvor længe de unge har været i kommunen: Om de er nyankomne og alt er kaos, eller om de har boet i kommunen i længere tid og har fået etableret en mere stabil hverdag. • Tid og timing er anderledes end for en dansk klient, så vi lægger vægt på at være fleksible og have lidt mere udflydende rammer, fx i forhold til tid. • De unge er ofte ramt af magtesløshed over ikke at kunne hjælpe familien eller på grund af uvisheden om familiemedlemmers opholdssted og velbefindende. Antallet i vækst Fagligt er vi optaget af, hvordan vi i kommunen ser de unge, og hvordan forskelle i kultur kan spænde ben for vores ønske om at hjælpe dem. Fremad vil vores fokus derfor være på at bibringe både SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 de unge og de professionelle en bedre forståelse af de misforståelser, der sker på grund af begge parters etnocentrisme. Behandlingsmæssigt vil vi fortsat søge at møde de unge, hvor de er, ligesom vi i fremtiden forsat have fokus på ovenstående opmærksomhedspunkter. Vi ønsker også at arbejde videre med erfaringer fra et narrativt gruppeforløb, vi har lavet i samarbejde med Oasis i foråret 2012. En ny lovændring om uledsagede mindreårige forventer vi vil få direkte indflydelse på de vilkår, vi arbejder under. Den har medført, at de unge nu kun får opholdstilladelse for et år ad gangen, og at deres opholdstilladelse bortfalder, når de fylder 18 år. Dette står i modsætning til, hvordan uledsagede mindreårige tidligere fik opholdstilladelse i to år ad gangen og med mulighed for forlængelse efter det fyldte 18 år. Vi har endnu ikke modtaget nogen unge, der er omfattet af den ny lov, men vi kan forstå på kolleger andre steder, at de unge reagerer på samme måde som i asylfasen, hvor ventetiden og især uvisheden medfører apati, manglende motivation for at lære dansk eller på andre måder forberede sig på en tilværelse her i landet. Loven kommer i praksis til at modarbejde den integration, der fordres af dem. Arbejdet med de uledsagede mindreårige flygtninge er både udfordrende og berigende for os som psykologer. Deres ungdom gør dem på én gang sårbare og meget målrettede, og vores arbejde fortsætter for at hjælpe dem med at skabe sig et nyt liv her i Danmark. Projektet i Rudersdal Kommune løber til marts 2015. Der ses pt. en øget tilgang til modtagecentrene af asylansøgere, og man må derfor også forvente en stigning i antallet af uledsagede mindreårige. ReFeRenceR Anne Stærk Dickenson og Trine Normann Vangsbo Psykologer, Projektledere på projektet for uledsagede mindreårige flygtninge i Rudersdal Kommune mail@annestaerk.dk; trva@rudersdal.dk Ankestyrelsen, december 2010. Uledsagede mindreårige flygtninge – modtagelse og indsats i kommunerne. Koberg Christiansen, L.; Foighel, N. Uledsagede Flygtningebørn. Dokumentation om Indvandrere; vol. 11, nr. 3, 1990. Nasjonalt Folkehelseinstitutt. 2011:8. Red. Britt Oppedal. Etter bosettningen: Psykisk helse, mestring og social integrasjon blant ungdom som kom til Norge som Enslige Mindreårige Asylsøkere.
Etikken sat i pakkesystem D et er tid til en høringsrunde på de børne- og ungdomspsykiatriske centre. Planen fra Danske Regioner er, at der fra årsskiftet skal indføres pakker. Ikke gavepakker, tværtimod: udrednings- og behandlingspakker. I voksenpsykiatrien er pakkerne allerede blevet indført, uden at offentligheden har hørt om det. Det startede som udredningspakker, der gav god mening ved hurtig udredning for hjertesygdom eller kræft. Ideen med pakker blev derefter brugt, i forbindelse med at de børne- og ungdomspsykiatriske centre og regionerne ville sørge for at rammesætte de aftaler, der siden 2009 er blevet indgået med privathospitaler. Nu rammer det som en boomerang tilbage som den aftaleform, regionerne ønsker at børne- og ungdomspsykiatrien i fremtiden skal indrette sig på. New Public Management er kodeordet. Målet er effektivisering. Jeg læste for et stykke tid siden i ”Sygeplejersken”, at Danske Regioner ser med tilfredshed på, når udredninger i børne- og ungdomspsykiatri kan udføres i løbet af en dag eller to. For mig at se er det et yderst tvivlsomt succesmål, når man tænker på, hvordan disse hurtige og ”effektive” undersøgelser meget let kan blive identitetsskabende og retningsgivende for løsning af komplekse problemstillinger i mange år fremover. KLUMMen (lat. columna) Flere børn skal ifølge Danske Regioner igennem et system, hvor diagnoser mere og mere bliver set på som forklaringer og som livslange tilstande – på trods af at diagnoser ikke er forklaringer, men blot beskrivelser, og på trods af at man i princippet kun har en diagnose, så længe man opfylder kriterierne for den. Diagnoser er lægers arbejdsredskaber, men lever deres liv langt uden for psykiatriens egne rammer – og bliver dermed det, der i mange sammenhænge efterfølgende udløser tiltag og forestillinger om fremtidige muligheder. Den alt for snævre ramme Det bliver ”spændende” at se, hvordan udspillet fra Danske Regioner bliver. Skeler man til voksenpsykiatrien, ser det ud, som om beløbet i relation til den enkelte pakke bliver lagt fast. Hvis hospitalet vil tilbyde noget ud over dette, er det deres økonomiske hovedpine. Så hvilke muligheder er der for genforhandling af det forløb, som fra et psykiatrisk perspektiv ikke bare skal begrænses af politisk-økonomiske interesser. Jeg spørger til etikken i dette. Jeg spørger til de mennesker, som kommer med det mest vanskelige og samtidig det mest dyrebare til os? Og jeg spørger til, hvor vores faglighed udvikler sig hen, hvis vi får så begrænse(n) de rammebetingelser for at kunne forstå og forholde os til den kompleksitet, som symptomer altid skal forstås i. › KLUMME Og hvem bliver inviteret med i denne høringsrunde? Jeg er bekendt med, at de børne- og ungdomspsykiatriske centre involveres. Men hvad med kommunerne og de praktiserende læger, der henviser til børne- og ungdomspsykiatrien? Og forældrene? Og hvad siger de børn og unge, der risikerer at blive beskrevet, men ikke forstået i forhold til det, som de inviterer deres omgivelser ind i? Effektiviseringen var allerede inden dette gået langt: Når man sender spørgeskemaer ud til forældre og andre, har man allerede sendt tydelige signaler om, at det primært er individet og problemadfærden, man er optaget af. Og når man opdeler undersøgelse og behandling, glemmer man, at en afgørende del af enhver undersøgelse må være en undersøgelse for ændringspotentialer, både i barnet og i dets samspil med omgivelserne. Vigtig kundskab er ved at gå tabt. I bestræbelserne på at udrede børn, der står på en venteliste, kan erfaringerne med at skabe gode udviklingsprocesser blive borte. Tilbage står, at de, der samfundsmæssigt ikke bare passer ind, bliver beskrevet i en ramme, der risikerer at være alt for snæver til at få øje på det, der rækker ud over en konkret diagnostisk problembeskrivelse. Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 17
Page 1 and 2: Modernisering til debat Psykologer
Page 3 and 4: › I KORT FORM Stor a-kasse fusion
Page 5 and 6: En samtale er en forhandling om men
Page 7 and 8: At ville udråbe én teori til den
Page 9 and 10: Birgitte Bonnerup; Thor Simony: ›
Page 11 and 12: A lle privatpraktiserende psykologe
Page 13 and 14: D e uledsagede mindreårige flygtni
Page 15: ge, der går til psykolog. Det er b
Page 19 and 20: Da vi var ved at forlade vores cykl
Page 21 and 22: › ANMELDELSE Innovationspsykologi
Page 23 and 24: ug for markedsføring I Psykolog Ny
Page 25 and 26: og derfor bør være den primære t
Page 27 and 28: pi (eller nogen anden terapi) har e
Page 29 and 30: KredSe Kreds Vestsjælland › Jule
Page 31 and 32: Øvrige Dansk Selskab for Affektive
Page 33 and 34: Selskab vedr. Autisme og andre Udvi
Page 35 and 36: ER DU LEDIG PSYKOLOG? › RUBRIKANN
Page 37 and 38: Ønsker du, at sekretariatet bistå
Page 39 and 40: Organisationskonsulent til det priv
Page 41 and 42: Psykolog til behandlingsarbejde på
Page 43 and 44: › NYT JOB › offentlig ansættel

Modernisering til debat Alene til Danmark Det var på Torvet i ... - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?