Modernisering til debat Alene til Danmark Det var på Torvet i ... - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› DEBAT frenidiagnosen diskuteres helt ind i redaktionen af den amerikanske diagnoseliste. Og det er da også tankevækkende, synes jeg, at man ifølge netop den amerikanske diagnoseliste skal udvise 2 af 5 karakteristiske symptomer for at få diagnosen skizofreni. Det betyder, at der er 15 måder (1+2 vs. 3+4; 1+2 vs. 3+5 etc.), to mennesker kan få en skizofrenidiagnose på uden at have noget til fælles! Endelig er det vel i denne forbindelse også værd at nævne diagnoseuenigheden SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 vedrørende Anders Breivik, hvor to psykiatriske eksperthold – formodentlig den bedste ekspertise Norge kan opvise på området – kom til to stik modsatrettede diagnostiske konklusioner: 1) Anders Breivik er skizofren og utilregnelig; 2) Anders Breivik er ikke skizofren og tilregnelig. Den danske tv-serie, som hele debatten udspringer af, og som Nicole K. Rosenberg og Krista Staarup slet ikke forholder sig til, viste, at blandt ti personer, halvdelen med psykiatriske diagnoser, Evidens og psykoterapi S iden jeg i 1972 sammen med en lille gruppe psykologer stiftede Dansk Adfærdsterapeutisk Forening, nu Selskab for Kognitiv Adfærdsterapi, har jeg været fortaler for kognitiv adfærdsterapi, KAT. Verden over har kognitiv behandling gjort en meget stor forskel for mennesker, som søger professionel hjælp til at overvinde psykisk forstyrrelse. Dengang byggede mit valg mest på klinisk erfaring, siden er der kommet massiv forskningsmæssig støtte, og de kognitive metoder har uendelige humane og kreative facetter samt umådelig integrérbarhed og plasticitet – noget, kombattanterne overser i deres fremstillinger. Igennem alle årene har jeg netop oplevet den inspirerende mangfoldighed og rummelighed samt konstante udvikling af kognitiv terapi i en række nye bølger, helt i synkroni med den sociale og samfundsmæssige udvikling. At være fortaler for en terapiform, man har an- vendt og undervist i så mange år, er ikke det samme som at udelukke alt andet, og jeg har i mit arbejdsliv stiftet indgående bekendtskab med andre terapiformer. Debat om evidens får desværre en slagside, som de fleste uden for vores profession let kan gennemskue. Der er nemlig stor forskel på, om man kæmper for sin personlige forretning (eventuelt eget ego), eller om man kæmper for en sag, der angår alle. Jeg synes, det angår alle i dette samfund, hvilke muligheder vi som fagpersoner giver den, der rammes af psykisk lidelse, og hvad de fælles midler i samfundet bruges til. Når det gælder psykoterapi og evidens, så har der i mange år været det, der hedder “scientific superiority”, når man sammenligner den kognitive terapis resultater med andre terapeutiske retninger. Når man som fagperson i Danmark informerer om dette, skaber det ofte animositet, fordi det misopfattes som en kunne tre eksperter ikke identificere personen med en skizofrenidiagnose, selv om de havde mulighed for at interviewe deltagerne. Med disse forhold in mente synes jeg, der er grund til at tage psykiatriens sygdomsmodel, og dertil hørende diagnosefokusering, med et meget større gran salt, end Nicole K. Rosenberg og Krista Staarup tilsyneladende gør. Lisbeth Sommerbeck lisbethsommerbeck@privat.dk anden form for overlegenhed, der slet ikke hører hjemme på det faglige niveau. Den enkelte kliniker, den enkelte leder og klinikchef, politikeren og den enkelte patient er nødt til at kende fakta, når der skal træffes valg om psykologisk metode. Uden at kende og respektere den videnskabelige baggrund for resultaterne bliver argumenterne meningsløse. Man kan godt respektere forskning uden nedladende at kalde det “evidensrytteri” eller “hundetræning” og samtidig bevare en sund skepsis i sit fag. Lars-Göran Östs seneste omhyggelige gennemgang viser følgende: – For psykodynamisk terapi er fundet stærk evidensstøtte for geriatriske patienter og moderat for depression, opiatafhængige, anoreksi og borderline (5 diagnoser). – Til sammenligning er der nu 53 diagnostiske områder, hvor kognitiv terapi har stærk eller moderat evidens. – Der findes ikke noget område, hvor psykodynamisk tera
pi (eller nogen anden terapi) har evidens og kognitiv terapi ikke har bedre eller samme evidens, men omvendt er det ikke tilfældet. – Man kan ikke bare generalisere fra en diagnose til en anden. Dvs. når psykodynamisk terapi viser evidens på nogle områder, giver det ikke mening at konkludere, at den så er evidensbaseret på alle områder. – Ingen psykoterapeutisk metode har så stor applicerbarhed (anvendelsesområde) som KAT. Debatten om, hvorvidt man som klinisk psykolog accepterer, at vi arbejder med et internationalt diagnosesystem, må vente til en anden god gang. Det, der optager mig mest, er at medvirke bedst muligt til, at god psykoterapi gøres tilgængelig for så mange som muligt, og det er en stor udfordring – især at sikre kvaliteten i god terapi. I England har man taget konsekvensen af ny viden om, hvilke terapier der kan hjælpe flest bedst (www.iapt.nhs.uk). Tænk, hvis vi også her kunne vise Arbejdet som specialpsykolog T ak til Christian Møller Pedersen for en instruktiv artikel (P-Nyt 15/2012) om specialpsykologens arbejdsopgaver i psykiatrien. Her beskriver han på en konkret måde, hvordan en arbejdsdag ser ud for en specialpsykolog. Artiklen vil forhåbentligt inspirere psykologer til at orientere sig mod dette arbejdsområde, hvor der jo hvert år slås en række uddannelsesstillinger op – organiseret og betalt af arbejdsgiver. I Bekendtgørelsen for specialpsykologuddannelsen, der trådte i kraft i december 2010, redegøres for de grundlæggende arbejdsrammer. Blandt de vigtige arbejdsopgaver indgår diagnostisk udredning og psykologisk behandling som kerneydelser. Som også artiklen redegør for, er det helt afgørende, og – for nogle psykologers vedkommende – nye, at man kommer til at indgå som en integreret del af et afsnits personalegruppe. Men uanset dette og den omstændighed, at de to kerneydelser ligger fast, er der stadig mange psykologer, der føler sig usikre på, hvad man som specialpsykolog i psykiatrien kommer til at beskæftige sig med. Derfor er det godt at få eksempler. Christian Møller Pedersens stillingsbeskrivelse er ét eksempel, og i de kommende år vil der sikkert dukke mange andre eksempler op på, hvordan man inden for de grundlæggende rammer lokalt kan variere stillingsindholdet. På Psykiatrisk Center Hvidovre har vi i nogle år været i gang med at omlægge psykologfunktionerne, som svarer til de krav, der nu ligger i Bekendtgørelsen. En af de ting, vi har været opmærksomme på, er, at vi som psykologer bevarer vores specifikke spidskompetencer og ikke ender med at få arbejdsopgaver, som skal og bør varetages af læger. Vi har bl.a. prøvet at løse dette problem ved at lade de såkaldt klassiske psykologfunktioner fylde halvdelen af en psykologs arbejdstid. Dvs. at halvdelen af › DEBAT rummelighed og fælles ånd. Der er mange fælles elementer i de forskellige terapeutiske retninger. Alle professionelle terapeuter har brug for at kende mere end én teori og metode og ikke mindst at kunne integrere disse, når den enkelte klient skal kunne profitere at mangfoldigheden. Så vi viser vores vigtige fag respekt ved at tænke i sammenhænge frem for at dyrke egne græsgange. Irene Oestrich tiden anvendes til det, vi kalder ”stuegangsfunktionerne”, som beskrevet af Christian Møller Pedersen, og halvdelen af tiden anvendes til psykologiske test og egentlig psykologisk behandling. Det sidste i modsætning til de kortere psykologsamtaler, som stuegangsfunktionen lægger op til. Ligesom Christian Møller Pedersen håber jeg på en frugtbar diskussion af, hvordan vi kan udvikle arbejdsopgaverne som specialpsykolog på en optimal måde for alle berørte samarbejdspartnere og håber, at også andre vil bidrage til dette ved at beskrive deres måder at udfylde stillingen på. Birgitte Bechgaard formand for uddannelsesudvalget for specialpsykologer i psykiatrien PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2012 | SIDE 27
Page 1 and 2: Modernisering til debat Psykologer
Page 3 and 4: › I KORT FORM Stor a-kasse fusion
Page 5 and 6: En samtale er en forhandling om men
Page 7 and 8: At ville udråbe én teori til den
Page 9 and 10: Birgitte Bonnerup; Thor Simony: ›
Page 11 and 12: A lle privatpraktiserende psykologe
Page 13 and 14: D e uledsagede mindreårige flygtni
Page 15 and 16: ge, der går til psykolog. Det er b
Page 17 and 18: Etikken sat i pakkesystem D et er t
Page 19 and 20: Da vi var ved at forlade vores cykl
Page 21 and 22: › ANMELDELSE Innovationspsykologi
Page 23 and 24: ug for markedsføring I Psykolog Ny
Page 25: og derfor bør være den primære t
Page 29 and 30: KredSe Kreds Vestsjælland › Jule
Page 31 and 32: Øvrige Dansk Selskab for Affektive
Page 33 and 34: Selskab vedr. Autisme og andre Udvi
Page 35 and 36: ER DU LEDIG PSYKOLOG? › RUBRIKANN
Page 37 and 38: Ønsker du, at sekretariatet bistå
Page 39 and 40: Organisationskonsulent til det priv
Page 41 and 42: Psykolog til behandlingsarbejde på
Page 43 and 44: › NYT JOB › offentlig ansættel

Modernisering til debat Alene til Danmark Det var på Torvet i ... - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?