Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 05-09-2012 ...

portal.svendborg.dk

Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 05-09-2012 ...

Referat

Udvalget for Børn og Unge's møde

Onsdag den 05-09-2012 Kl. 15:00

Udvalgsværelse 3

Deltagere:

Hanne Klit , Arne Ebsen , Pia Dam , Henrik Nielsen , Masoum Moradi , Lise-Lotte Tilsted

, Mette Kristensen , Birger Jensen , Jesper Kiel

Indholdsfortegnelse

Sag Tekst Sidenr.

1. Godkendelse af dagsorden .....................................................................................1

2. Hjemmesiden Vores fælles børn ..............................................................................1

3. Rammesætning for BUC/RFC Skovsbovej og BUC/RFC Kollegiet Møllergade ...................2

4. Budget 2013 - takstoversigt ...................................................................................3

5. Budgetkontrol pr. juni måned - ½ års regnskab ........................................................4

6. Opfølgning kvalitetskontrakter september 2012.........................................................5

7. Byhaveskolen - Renovering på grund af skimmelsvamp..............................................6

8. Afhændelse af Vejstrup Børnehus/Østerdalen............................................................7

9. Principper for etablering af skov/naturbørnehaver......................................................9

10. Ny Sammenhængende Børn og Ungepolitik ...........................................................11

11. Orientering om ansøgning til Social- og integrationsministeriet og Ministeriet for Børn

og Undervisning .................................................................................................12

12. Kompetenceudvikling i folkeskolen 2012/2013.......................................................13

13. Orientering om skole-it.......................................................................................15

14. Udmeldelse af Kommunernes Skolebiblioteksforening .............................................16

15. Orientering om status på trafiksikkerhedsprojekter på skoleveje ..............................17

16. Særlig undervisningsindsats på Sydfyns ErhvervsForskole .......................................19

17. Erhvervsgrunduddannelsen (EGU)........................................................................20

18. Evaluering af efterværnsordning på CSV Sydfyn.....................................................24

19. Etablering af Barnets Blå Hus i Svendborg.............................................................26

20. Meddelelser ......................................................................................................27


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

1. Godkendelse af dagsorden

12/15

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Godkendt.

2. Hjemmesiden Vores fælles børn

10/14407

Beslutningstema:

Hjemmesiden www.Svendborg.dk/vfb til orientering for udvalget.

Sagsfremstilling:

Hjemmesiden er kommet i stand gennem et samarbejde mellem Børn og

Unge, Familieafdelingen, Sundhedsplejen, Dagtilbuds- og skoleområdet,

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Rådgivnings og Familie Centret og

kommunens HR afdeling.

Hjemmesiden giver en række værktøjer, som kan hjælpe til at vurdere en

mistanke og hvilke myndigheder der skal kontaktes. Siden tager og

højde for, at personale kan blive mistænkt for overgreb mod børn. Derfor

indeholder siden også en handleguide for medarbejdere.

Hjemmesiden henvender sig til:

Barn/ung

Borger

Medarbejder

Leder

Der pågår netop nu et samarbejde med borgere, elevrådsrepræsentanter

og personaler for at kvalificere hjemmesiden i forhold til stillede spørgsmål

og eventuelle spørgsmål som ikke kunne besvares. Desuden ønskes en

tilbagemelding på sidens burgervenlighed. Der er tilbagemelding 11.

september 2012.

Efter orienteringen i udvalget vil hjemmesiden blive lagt ud på

- Kommunens hjemmeside

- Skolernes intranet – forældre, elever og medarbejdere

- Dagtilbuds intranet – forældre og medarbejdere

- Kommunens intranet

I samarbejde med kommunikationsafdelingen vil der blive gennemført en

oplysningskampagne til kommunens borgere, børn og unge samt

medarbejdere.

1


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

Hjemmesiden er et dynamisk værktøj som løbende tilrettes. Siden og dens

anvendelse vil blive evalueret ultimo september 2013 herefter hvert andet

år, med mindre der kommer ny lovgivning eller anden anledning der

nødvendiggør, at der kommer større justeringer.

Lovgrundlag:

Folkeskoleloven, Dagtilbudsloven, Serviceloven og Retsplejeloven.

Indstilling:

Det indstilles, at

orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Til efterretning.

3. Rammesætning for BUC/RFC Skovsbovej og BUC/RFC Kollegiet

Møllergade

12/27629

Beslutningstema:

Revurdering af målgruppe og budget for BUC/RFC Skovsbovej og BUC/RFC

Ungekollegiet Møllergade, herunder indgåelse af ny samarbejdsaftale.

Sagsfremstilling:

Der er udarbejdet oplæg til rammesætning for BUC/RFC Skovsbovej og

BUC/RFC Ungekollegiet Møllergade, der omfatter en revurdering af

målgruppen og budget for det tidligere BUC Skovsbovej/BUC Ungekollegiet

Møllergade i forhold til det tidligere politisk besluttede.

Tilbuddene er godkendte kommunale anbringelsestilbud i henhold til

servicelovens § 66, stk. 6, jf. SEL § 67, stk.1:

Oplæg til ny rammesætning af tilbuddene og samarbejdsaftale mellem

Familieafdelingen som myndighed og BUC/RFC er fremkommet gennem

tæt dialog mellem ledere og medarbejdere. Samarbejdsaftalen, der er

baseret på en revurdering af målgruppen og budget, forventes at træde i

kraft ved udvalgets godkendelse.

Aftalens indhold:

Aftalen omhandler samarbejdet i forhold til anbringelse af unge ved

BUC/RFC Skovsbovej 101 og BUC/RFC Ungekollegiet Møllergade:

Pladser, ydelser og visitation

2


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

Beskrivelse af målgruppen i de to tilbud

Kompetence- og opgavefordeling mellem myndighed og udfører

Økonomi

Genforhandling

Som del af aftalen afholdes løbende dialogmøder mellem Familieafdelingen

som myndighed og BUC/RFC som udfører, der skal fastholde et fortløbende

og konstruktivt samarbejde om tilbuddenes indhold, drift og udvikling i

forhold til aktuelle og fremtidige behov.

Tilbuddene er registreret på tilbudsportalen, hvilket er lovpligtigt for tilbud,

hvor der anbringes børn og unge. Med registreringen skal følge oplysning

om samlet døgntakst for hvert tilbud/ydelsen, der afspejler tilbuddets

ydelser og indhold. Budgettet til BUC/RFC i 2012 gives som et samlet

beløb, men baserer sig på takstberegning i forhold til de enkelte tilbud.

Da 2012 er et prøveår ydes der fuld normering, uanset belægning i

tilbuddene.

Samarbejdsaftalen genforhandles én gang årligt, første gang i oktober

2012. Revision fremadrettet af aftalen sker i administrativt regi.

Økonomiske konsekvenser:

For 2012 er der aftalt betaling for 18 pladser fordelt med 10 pladser til

Skovsbovej og 8 pladser til Ungekollegiet for et samlet beløb på 7.460.000

kr. Der er ikke salg af pladser til andre kommuner, dog åbner aftalen op

for salg af pladser til Ærø og Langeland kommuner ved ledig kapacitet.

Lovgrundlag:

Tilbuddene er godkendt i henhold til Lov om social service § 66, stk. 6, jf.

§ 67, stk. 1.

Indstilling:

Det indstilles, at

Revurdering af målgruppe og budget, herunder

indgåelse af samarbejdsaftalen, som beskrevet

mellem Familieafdelingen og BUC/RFC

godkendes.

Bilag:

Åben - Samarbejdsaftale august 2012

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Godkendt.

4. Budget 2013 - takstoversigt

12/27180

Beslutningstema:

3


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

Forslag til takstoversigt på Børn og Unge området foreligger til politisk

behandling.

Sagsfremstilling:

I forbindelse med udarbejdelse af budgetmateriale for 2013 har

administrationen udarbejdet forslag til takstoversigt 2013 på Børn og Unge

området til behandling i udvalget forinden fremsendelse til 1. behandling af

budget 2013 i Økonomiudvalget den 11. september 2012.

Takstoversigten viser taksten for 2013 sammenholdt med taksten for 2012

på dagplejen, vuggestuer, børnehaver og integrerede dagtilbud samt

taksten for SFO og juniorklubber.

Økonomiske konsekvenser:

Indgår i det samlede budgetforslag 2013.

Lovgrundlag:

Styrelseslovens § 37 og § 41 a.

Indstilling:

Direktionen indstiller

at forslag til takstoversigt fremsendes til 1.

behandling.

Bilag:

Åben - Takstoversigt BU

Åben - Resumerende notat til Svendborg Kommune vedrørende vores

særlige gennemgang på daginstitutionsområdet.pdf

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Udsat.

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 25-09-2012:

Godkendt.

Pia Dam (A) var fraværende

5. Budgetkontrol pr. juni måned - ½ års regnskab

12/20982

Beslutningstema:

Budgetkontrol pr. juni måned for Udvalget for Børn og Unge.

4


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

Sagsfremstilling:

Budgetkontrol pr. juni måned (½ årsregnskab) for Udvalget for Børn og

Unge foreligger til efterretning for udvalget.

Økonomiske konsekvenser:

Der henvises til bilagsmaterialet for nærmere belysning.

Indstilling:

Administrationen indstiller, at

Budgetkontrollen pr. juni måned tages til

efterretning.

Bilag:

Åben - Resume budgetkontrol juni 2012 Børn og Unge.PDF

Åben - Budgetkontrol juni 2012.PDF

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Til efterretning.

6. Opfølgning kvalitetskontrakter september 2012

12/21110

Beslutningstema:

Opfølgning på udvalgets kvalitetskontrakter 2012.

Sagsfremstilling:

Opfølgning på nuværende kvalitetskontrakter:

Svendborg Kommune har fastlagt, at fagudvalgene i forbindelse med ½årsregnskabet

pr. 30. juni 2012 følger op på udvalgenes nuværende

kvalitetskontrakter. Opfølgningsredegørelse forelægges på fagudvalgenes

møder i september, og godkendes på Byrådets møde den 25. september

2012. Af vedlagte bilag fremgår status på nuværende kvalitetskontrakter.

Kvalitetskontrakter 2013:

I budgetproceduren indgår det, at fagudvalgene i september drøfter forslag

til evt. nye kvalitetskontrakter gældende for 2013. Som led i

moderniseringsaftalen ophører kravet om, at kommunerne skal udarbejde

kvalitetskontrakter med udgangen af 2012.

Til Økonomiudvalgets møde den 11. september vil Økonomi og Indkøb

udarbejde oplæg til, hvorledes Svendborg Kommune fremadrettet vil

arbejde med at opstille mål for kvalitets- og serviceudvikling. Som følge

heraf skal fagudvalgene ikke udarbejde forslag til kvalitetskontrakter for

2013.

5


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

Lovgrundlag:

Den kommunale Styrelseslov § 62, stk. 1 og § 62 a, stk. 1.

Indstilling:

Det indstilles, at

· vedlagte opfølgningsredegørelse tages til efterretning.

Bilag:

Åben - Kvalitetskontrakter 2012 BU

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Til efterretning.

7. Byhaveskolen - Renovering på grund af skimmelsvamp

12/18122

Beslutningstema:

Godkendelse af udvidet ramme for renovering af Byhaveskolen i

forbindelse med skimmelsvamp.

Sagsfremstilling:

Byrådet tiltrådte på mødet 26. juni 2012 en bevilling til Byhaveskolen på

1,2 mio. kr. til genopretning og udbedring af skader som følge af

skimmelsvamp.

Dette udgiftsskøn var baseret på vurdering fra rådgivningsfirmaet OBH og

virksomheden Skimmelrens A/S, der skal løse renoveringsopgaven. Efter

indledende undersøgelser var vurderingen, at den samlede udgift kunne

holdes inden for 1,2 mio. kr.

Efter iværksættelse af arbejdet er det konstateret, at skaderne og de

afhjælpende foranstaltninger er mere omfattende, end først antaget, bl.a.

er det nødvendigt at fjerne yderligere et lag på fundamentet og anvende

anden form for belægning i en del af bygningen.

EL- og VVS-arbejdet er ligeledes mere omfattende, end først antaget.

For at sikre, at skimmelsvampen ikke breder sig yderligere, er arbejdet

med nedbrydning af gulve/afrensning allerede påbegyndt.

Det skal oplyses, at eleverne midlertidigt er flyttet til andre lokaler under

Byhaven, hvilket fungerer som en midlertidig foranstaltning.

Arbejdstilsynet har netop været på uanmeldt besøg på Byhaveskolen og

havde ingen indvendinger i forhold til de løsninger, der er valgt for

elevernes daglige undervisning.

Økonomiske konsekvenser:

6


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

Den samlede udgift for nedrivning og genetablering er på i alt 2,9 mio. kr.,

således øges renoveringsudgiften med 1,7 mio. kr. (eksklusiv moms) i

forhold til den oprindelige godkendelse i Byrådet den 26. juni 2012.

Merudgiften på 1,7 mio. kr. hører under kvalitetsfondsområdet, og da der

er ledig lånedispensation, kan der optages et lån på yderligere 1,7 mio. kr.

i KommuneKredit.

Løbetiden er 25 år med variabel rente. Låneydelsen ved nuværende

renteniveau er beregnet til 100.500 kr. årligt, og er ikke budgetlagt, men

skal finansieres via taksten med en afskrivning over 15 år.

En foreløbig beregning viser, at taksten herefter vil være på 717,- kr. pr.

dag i 2013. Taksten i 2012 er 710,- kr. pr. dag.

Lovgrundlag:

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier

m.v. af den 15. december 2011.

Udviklingsstrategi og Styringsaftale af 2012 for det sociale område.

Indstilling:

Direktionen indstiller, at:

der søges om udvidet lånedispensation på

yderligere 1,7 mio. kr., i alt 2,9 mio. kr. til

renovering af Byhaveskolen i forbindelse med

skimmelsvamp.

taksten forhøjes tilsvarende fra 2013 ved

godkendelse af lånedispensationen.

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Indstilles.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2012:

Indstilles.

Beslutning i Byrådet den 18-09-2012:

Godkendt.

Tina Petersen (O) var fraværende. Som suppleant deltog Erik Risager.

8. Afhændelse af Vejstrup Børnehus/Østerdalen

12/21486

Beslutningstema:

Afhændelse af Vejstrup Børnehus/Østerdalen.

7


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

Sagsfremstilling:

Østerdalens forældrebestyrelse besluttede 15. november 2011, at indstille

til Udvalget for Børn og Unge, at Vejstrup Børnehus/Østerdalen og Kilen

Børnehave/Østerdalen skulle lukkes i deres daværende form.

Baggrunden var, at begge børnehuse i 2012 forventedes, at have et

gennemsnitligt børnetal på færre end 20 børn pr. hus. Desuden viste og

viser prognoserne et fald i børnetallet.

Udvalget tog den 11. januar 2012 ovenstående til efterretning.

Vejstrup Børnehus/Østerdalen lukkede herefter pr. 1. februar 2012 og

Kilen Børnehave/Østerdalen lukkede pr. 1. april 2012.

Der er ikke efterfølgende indkommet forslag fra Østerdalens

forældrebestyrelse til anvendelse af bygningerne, hvorfor det foreslås, at

Vejstrup Børnehus/Østerdalen afhændes.

Den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2011 er 1.600.000 kr.,

heraf grundværdi 666.400 kr.

Der er ikke foretaget en salgsvurdering af ejendommen, idet evt. salg

forestås af direktørområdet Kultur, Udvikling og Erhverv.

Det kan dog oplyses, at dagplejen, Vejstrup Beboerforening, en lokal

syklub samt en lokal virksomhed har ytret ønske om at anvende

ejendommen i kortere eller længere perioder. Disse ønsker vil blive

videregivet til direktørområdet Kultur, Udvikling og Erhverv.

I samarbejde med Østerdalens forældrebestyrelse og personale

igangsættes en afdækning af den fremadrettede anvendelse af Østerdalens

børnehuse sammenholdt med prognoserne, herunder en eventuelt

afhændelse af Kilen Børnehave.

I den forbindelse arbejdes der tillige med muligheden for etablering af

udegrupper, hvorved der vil opstå et behov for busser.

Denne afdækning forventes foretaget inden udgangen af oktober 2012 til

efterfølgende politisk behandling i Udvalget for Børn og Unge.

De budgetlagte midler til drift af Vejstrup Børnehus foreslås, at medgå til

drift af busser på dagtilbudsområdet, og indgår i sagen om anvendelse af

Østerdalens børnehuse. Driftsmidlerne kan dog ikke frigives før

ejendommen er afhændet.

Økonomiske konsekvenser:

Den årlige bygningsdrift for Vejstrup Børnehus udgør 0,1 mio. kr.

Driftsmidlerne kan dog ikke frigives før ejendommen er afhændet.

Budgettet vedr. drift af busser på dagtilbudsområdet udgør 0,1 mio. kr.

Der har i 2010 og 2011 været underskud på kontoen på hhv. -71.845 og

-50.524. Underskuddet skyldes især dyrere leasingaftaler end

budgetteret.

Indstilling:

Det indstilles, at

· den ledige ejendom overgives til direktørområdet Kultur, Udvikling

og Erhverv med henblik på salg eller afdækning af alternative

anvendelsesmuligheder i andre direktørområder.

· driftsmidlerne på 0,1 mio. kr. forbliver på dagtilbudsområdet til

drift af busser og frigives hertil, når ejendommen er afhændet.

8


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Godkendt.

Det afsøges, hvorvidt dagplejen eventuelt kan anvende bygningen

midlertidigt til legestue.

9. Principper for etablering af skov/naturbørnehaver

12/1091

Beslutningstema:

Beslutning af principper for etablering af skov/naturbørnehaver.

Sagsfremstilling:

Udvalget for Børn og Unge besluttede den 6. juni 2012 principper for

tilpasning af de fysiske rammer på dagtilbudsområdet.

I forbindelse med høringsprocessen indgik et høringssvar med anmodning

om politisk målsætning for skov- og naturbørnehaver i kommunen, samt

hvor stor en andel af de samlede dagtilbud, der skal tilbydes indenfor den

kategori.

I høringssvaret foreslås dispensation for de lovmæssige krav til dagtilbud

jævnfør bygningsreglement BR 10, samt fra de krav Udvalget for Børn og

Unge vedtog den 6. juni 2012 på dagtilbudsområdet i Svendborg.

Der foreslås et mindre areal pr. barn end 2 m 2 frit gulvareal til

børnehavebarn og 3 m 2 til vuggestuebørn. Høringssvaret omfatter ikke

bygningsreglementet for medarbejdere.

Udvalget for Børn og Unge besluttede den 6. juni 2012, med baggrund i

ovenstående, at lovmæssige, praktiske og erfaringsmæssige forhold skulle

belyses med henblik på at vedtage principper for etablering af

skov/naturbørnehaver.

Miljø og Teknik, Team Erhverv har i den anledning udarbejdet et notat om

skovbørnehaver, hvor man er fast hver dag, og ikke kører ud fra et

børnehus om morgenen.

Jævnfør notatet skal der etableres velfærdsfaciliteter for de ansatte

jævnfør Arbejdsmiljøloven, samt puslefaciliteter og toiletter til børnene

efter de gældende regler på området.

En bygning med toilet betragtes som et fast arbejdssted. Reglerne for faste

arbejdssteder skal derfor overholdes.

Der er, jævnfør byggemyndigheden, ingen specifik lovgivning, hvoraf det

fremgår, at der skal etableres indendørs arealer til børnene.

Byggemyndigheden kan således give tilladelse til at der etableres en

skovbørnehave uden indendørs opholdsarealer til børnene.

Byggemyndigheden vurderer tillige, at såfremt der etableres indendørs

opholdsrum til børnene, skal disse etableres efter minimum kvalitetsniveau

9


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

C i bygningsreglementet BR10, svarende til minimum 2 m 2 pr.

børnehavebarn og minimum 3 m 2 pr. vuggestuebarn i frit gulvareal.

Det kan herudover oplyses, at BUPL Fyn har udarbejdet et notat, hvoraf, at

skovbørnehaver eller andre utraditionelle institutionstyper ikke kan

etableres i forhold til regler for skiftende arbejdssteder, men betragtes som

et fast arbejdssted.

Af samme notat fra BUPL Fyn fremgår desuden, at såfremt en

skovbørnehave anvender transportmidler, og der udføres arbejde i disse

transportmidler, vil dette være omfattet af Arbejdsministeriets

bekendtgørelse om skiftende arbejdssteder.

En initiativgruppe, der ansøger om etablering af en naturbørnehave,

henviser til Mols Bjerge Naturbørnehave i Syddjurs Kommune og

Naturbørnehaven Rødekro i Åbenrå Kommune.

Disse er begge etableret for år tilbage, og opfylder ikke nugældende

lovkrav.

Åbenrå Kommune har oplyst, at der er ekstraordinære omkostninger

forbundet med flytning af skurvognene 3-4 gange årligt, samt at der er

større lønudgift, idet der ikke er indhegnet legeplads. De oplyste

endvidere, at skurvognene står for udskiftning, og kan ikke umiddelbart

erstattes af tilsvarende skurvogne, da de ikke kan opfylde gældende

lovkrav.

I Svendborg Kommune er der gode pædagogiske erfaringer med

udegrupper. Udegrupperne er etableret i forbindelse med etablerede

børnehuse.

Med baggrund i ovenstående lovgivning, udtalelser og vilkår, anbefales

det, at der ved etablering af skov/naturbørnehaver skal etableres

indendørs opholdsrum til børnene.

Det anbefales, at arealkravet minimum er 2 m 2 for børnehavebørn og 3 m 2

for vuggestuebørn i frit gulvareal, jævnfør bygningsreglementet BR10,

kvalitetsniveau C.

Lovgrundlag:

Bygningsreglementet BR10

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. Maj 1993 om skiftende

arbejdssteders indretning.

Arbejdstilsynets meddelelse nr. 1.03.1 fra september 1998 om

velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder.

Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner fra 2004.

Arbejdsmiljøloven.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste

arbejdssteders indretning.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse nr. 559 af 17. juni

2004.

Indstilling:

Det indstilles, at følgende princip er gældende ved etablering af

skov/naturbørnehaver:

Ved etablering af skov/naturbørnehaver skal der

etableres indendørs opholdsarealer efter

minimumskravet til opholdsrum i henhold til

10


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

gældende bygningsreglement på

etableringstidspunktet.

I gældende bygningsreglement BR 10 skal der således etableres

opholdsrum på minimum 2 m 2 pr. børnehavebarn og minimum 3 m 2

pr. vuggestuebarn i frit gulvareal.

Bilag:

Åben - Notat om skovbørnehaver

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Sagen sendes tilbage til administrationen med henblik på at få afdækket

muligheder for at udfordre Energistyrelsens regler og retningslinier –

herunder tillige Arbejdsmiljøloven – i forhold til eventuel etablering af

shelters eller lignende ved naturbørnehaver, så børnene har mulighed for

at gå i læ.

10. Ny Sammenhængende Børn og Ungepolitik

12/16418

Beslutningstema:

Revideret tids- og procesplan for udarbejdelse af ny Sammenhængende

Børn og Ungepolitik.

Sagsfremstilling:

I forbindelse med Udvalget for Børn og Unges behandling af tids- og

procesplan på mødet d. 12. juni 2012 besluttede udvalget, at der skal

etableres et ekstra borgermøde på et tidligt tidspunkt, hvor der sker en

indledende borger- og medarbejderinddragelse i et og samme møde.

Tids- og procesplanen er blevet tilrettet, hvorefter en ny

Sammenhængende Børn og Ungepolitik forventes godkendt i Byrådet i

marts måned 2013.

Omkring borger- og medarbejderinddragelser er der planlagt følgende

proces:

1. oktober 2012: Bestyrelsesformænd, ledere og TR i Børn og Unge

samt ledere og TR fra Sundhedsplejen indsender

dilemmaer/spørgsmål til forberedelse af 1. borgermøde

25. oktober 2012: 1. Borgermøde, indledende borger- og

medarbejderinddragelse

Primo december 2012 - medio januar 2013: drøftelse i respektive

bestyrelser, MED-udvalg og lederteam i Børn og Unge samt

Sundhedsplejen med henblik på forberedelse til fælles dialogmøde

7. januar 2013: Fælles dialogmøde med Udvalget for Børn og Unge

samt formændene for bestyrelserne og lederne i Børn og Unge samt

lederne i Sundhedsplejen - forberedelse af 2. Borgermøde

Primo februar: 2. Borgermøde, hvor drøftelsen på borgermødet er

høringen

11


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

Lovgrundlag:

Jf. Servicelovens § 19, stk. 2 er kommunalbestyrelsesforpligtet til at

udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Politikken revideres efter

behov.

Indstilling:

Det indstilles, at

at udvalget godkender vedlagte tilrettede Tids-

og procesplan for udarbejdelse af ny

Sammenhængende Børn og Ungepolitik.

Bilag:

Åben - Tids- og procesplan for udarbejdelse af ny Sammenhængende Børn

og Ungepolitik

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Godkendt.

Udvalget drøfter tilgangen til processen yderligere på næstkommende

møde.

Birger Jensen (v) var fraværende.

11. Orientering om ansøgning til Social- og integrationsministeriet

og Ministeriet for Børn og Undervisning

12/18581

Beslutningstema:

Orientering om ansøgning på baggrund af borgmesterbrev fra Social- og

Integrationsministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning vedrørende

nationalt rådgivningsteam for inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud.

Sagsfremstilling:

De to ministerier har etableret et nationalt rådgivningsteam, der skal bistå

kommunerne med rådgivning og processtøtte til igangværende omstilling

til øget inklusion.

Det er et ønske fra ministeriernes side at alle børn og unge er en del af

fællesskabet, og det er en høj politisk prioriteret opgave, at flest mulige

børn og unge inkluderes i almindelige tilbud og får mulighed for at være en

del af børnefællesskabet i deres lokalmiljø.

Rådgivningsteamets opgave er at understøtte denne prioritering generelt i

hele landet med konferencer, hjemmesider, telefonrådgivning,

inspirationsmaterialer med videre og specifikt i forhold til cirka 20

12


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

kommuner, som indgår i et forpligtende samarbejde over en periode på op

til 3 år.

Rådgivningen til de 20 kommuner vil fokusere på god inklusion. Indholdet i

rådgivningen vil styrke arbejdet med organisering og den pædagogiske

tilrettelæggelse.

Frem til 1. september 2012 kan alle dagtilbud og skoler frit benytte en

statusundersøgelse, som er designet af Dansk Evalueringsinstitut.

Statusanalysen vil være et godt afsæt for det fortsatte arbejde med

inklusion og et godt grundlag for en ansøgning om at blive

samarbejdskommune.

Dagtilbud og skole gennemfører lige nu statusanalysen og ønsker

efterfølgende at ansøge om at blive samarbejdskommune fra januar 2013.

Indstilling:

Det indstilles, at

orienteringen tages til efterretning.

Bilag:

Åben - Rådgivningsteamet for inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud

Åben - Øget inklusion på dagtilbuds-, skole- og fritidstilbudsområdet

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Til efterretning.

Birger Jensen (v) var fraværende.

12. Kompetenceudvikling i folkeskolen 2012/2013

12/25453

Beslutningstema:

Orientering om kompetenceudvikling i folkeskolen 2012/2013.

Sagsfremstilling:

Kompetenceudvikling på skoleområdet er en afledt aktivitet af

skolestrukturændringen, som trådte i kraft august 2011.

Kompetenceudviklingen er et to-årigt tilbud til ledere, lærere og

pædagoger.

Kursustilbuddenes indhold er dels opfølgning på seneste kvalitetsrapport

og dels understøtning af den ændrede skolestruktur, hvor

indsatsområderne inklusion og helhedsskolen blev aktualiseret.

Første års kurser er gennemført med stor opbakning og andet års

kursuskatalog 2012 – 2013 er udsendt til skolerne før sommerferien.

13


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

Dette kursusår er et ”øveår”, hvor det første års mange kurser skal

implementeres i skolehverdagen, og der vil således foregå supervision og

kollegavejledning på den enkelte skole.

Kurserne fordeler sig på følgende områder:

Vejledning

Inklusion

Læsning i alle fag

Pædagogisk IT eller digitalisering og

medialisering af læringsmiljøet

Helhedsskolen

Ungdomspædagogik

Det naturfaglige område

Udeskolepædagogik

Idrætsskoler

I kataloget er der i alt 33 kursustitler.

Kurserne på det naturfaglige område er nye, medens de øvrige tilbud er

fortsættelse af sidste års kurser.

Der tilbydes i alt ca. 260 kursustimer til lærere og pædagoger.

Hertil kommer 19 projekt/kursustimer til 64 lærere, der deltager i projekt

”Ord til billede”.

I Taskforce-projektet med ministeriet deltager alle lærere fra Tved Skole,

Nymarkskolen og Ørkildskolen i et 4 timers kursus om dansk som

andetsprog og inklusion og efterfølgende deltager 16 lærere i et 20 timers

kursus om procesvejledning i forhold til faget i dansk som andetsprog.

Endvidere råder hver skole over et antal timer til supervision af

inklusionsvejledere, procesdidaktikere, ungdomspædagogik og

implementering af SP-modellen.

De korte kurser er placeret om eftermiddagen fra kl. 14.00 eller 14.30. Der

er få heldagskurser i forbindelse internater.

Der er løbende tilmelding til kurserne hen over året. På nuværende

tidspunkt er der stor opbakning til idrætsskolekurserne og

naturfagsområdekurserne: ”Det skal krible i fingrene” og ”Leg, samarbejde

og eksperimenter”.

I alt er der på nuværende tidspunkt 110 tilmeldinger til idrætskurserne og

103 tilmeldinger til alle naturfagsområderne.

Der er endvidere god tilslutning til inklusionsvejlederkurset, kurser om

læsning og skrivning og det indledende medialiseringskursus.

Lederkurserne er under udarbejdelse, men vil omhandle personligt

lederskab, ledelse af pædagogiske processer gennem andre og

teamledelse. Denne kursusplan vil være klar i begyndelsen af oktober.

Indstilling:

Det indstilles, at

Bilag:

orienteringen tages til efterretning.

14


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

Åben - Sidemandslæring - katalog

Åben - Katalog incl. PPR's tilbud

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Til efterretning.

Birger Jensen (v) var fraværende.

13. Orientering om skole-it

12/25132

Beslutningstema:

Orientering om status og udvikling på skole-it.

Sagsfremstilling:

Udvalget for Børn og Unge er senest blevet orienteret om skole-it på

udvalgets møde den 11.1.2012.

Udviklingen af skole-it i Svendborg Kommune har følgende udviklingsmål

for 2013:

· fortsat udvikling af lærere, pædagoger og børn og unges itkompetencer

· øget anvendelse af digital undervisning i folkeskolerne

· at skolerne udarbejder visioner og strategier for skole-it.

På nationalt plan er ”En digital folkeskole – national strategi for it i

folkeskolen” med til at sætte rammerne for indsatsen. Regeringen har

aftalt med kommunerne, ”at alle elever frem mod 2014 skal have en

computer (stationær pc, bærbar pc, tablet eller lignende) i undervisningen.

Det forudsættes, at eleverne som udgangspunkt medbringer egen bærbar

enhed, og at skolerne stiller udstyr til rådighed for de få elever, der ikke

selv har en bærbar enhed.” (citat fra initiativ 4 i den nationale strategi.

Strategien er vedlagt som bilag).

I juli 2012 har KL udsendt borgmesterbrev og anbefalinger til kommunerne

vedr. it-infrastrukturen i folkeskolen (borgmesterbrev og anbefalinger er

vedlagt som bilag).

Borgmesterbrevet og anbefalingerne er en opfølgning på den nationale

strategi for it i folkeskolen.

Administrationen er i den forbindelse i samarbejde med kommunens it

afdeling i gang med at afdække hvilke udfordringer, der er i Svendborg

Kommune i forhold til at sikre netværksdækning mv. samt adgangen til de

digitale læremidler. Det er endnu ikke afdækket om udgifterne til at løse

denne opgave, kan holdes inden for det bestående skole-it budget i 2014.

Der er i kommuneaftalen for 2012 mellem KL og regeringen afsat en

central pulje på 500 mio. kr. til understøttelse af anvendelsen af it i

folkeskolen. I 2012 udmøntes 50 mio. kr. af puljen til indkøb af digitale

læremidler, der alle skal være on-line baserede og interaktive. Svendborg

Kommunes andel af puljen er 491.676 kr., hvor Svendborg skal være

15


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

medfinansierende 1:1. Der i det nuværende centrale skole-it budget

råderum til medfinansieringen, da der ikke indkøbes nye computere fra

dette budget i 2012. Der er udarbejdet et notat vedr. udmøntningen

(notatet er vedlagt som bilag).

Som kompetenceudvikling tilbydes der i skoleåret 2012/13 en række af

kurser for det pædagogiske personale på skolerne som understøtter

digitaliseringen af læringsmiljøet. Mediepiloterne, som blev etableret som

inspirations- og arbejdsgruppe i skoleåret 2011/12, tilbyder i 2012/13

forskellige kortere forløb med sidemandslæring og vejledning ude på

skolerne.

Med henblik på at fastholde og understøtte den udvikling, der allerede er

sat i gang med bl.a. projekt ”Ord til Billede”, vil administrationen ansøge

om projektmidler fra Kulturstyrelsens udviklingspulje, hvor et af

indsatsområderne til den kommende ansøgningstermin er udvikling af

vejlederfunktionerne i forhold til digitale læremidler.

Decentralt anvendes for skolernes egne budgetter i alt ca. 2,0 mio. kr. i

2012 til indkøb af it-udstyr til både børn og personale. Generelt set

eksperimenteres der endvidere med iPad og Android tablet-computere i

undervisningen, skolebibliotekerne er under omorganisering med henblik

på at understøtte den digitale undervisning, der afholdes lokale kurser og it

er sat på dagsordenen i skolernes forskellige mødefora.

Lovgrundlag:

Folkeskolelovens § 19.

Indstilling:

Det indstilles, at

orienteringen tages til efterretning.

Bilag:

Åben - "En digital folkeskole - national strategi for it i folkeskolen"

Åben - Borgmesterbrev fra KL omkring IT-infrastruktur i folkeskolen

Åben - Anbefalinger fra KL til IT-infrastruktur i folkeskolen

Åben - Notat vedr. udmøntning af puljen til digitale læremidler

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Til efterretning.

Birger Jensen (v) var fraværende.

14. Udmeldelse af Kommunernes Skolebiblioteksforening

12/21503

Beslutningstema:

Udmeldelse af Kommunernes Skolebiblioteksforening.

16


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

Sagsfremstilling:

Svendborg Kommune er medlem af Kommunernes Skolebiblioteksforening.

Der har i de senere år ikke været lokal politisk deltagelse i foreningens

aktiviteter. Administrationen foreslår derfor at Svendborg Kommune

udmelder sig af foreningen pr. 1.1.2013. Udmeldelsen skal i flg.

foreningens vedtægter, § 3 ske med mindst 3 måneders varsel til en 1.

januar.

Økonomiske konsekvenser:

Udgiften til Skolebiblioteksforeningen er i 2012 43.363 kr.

Pengene finansieres fra Direktionssekretariatets midler til kontingenter til

foreninger. Der har løbende været merforbrug på dette område.

Indstilling:

Det indstilles, at

Svendborg Kommune udmelder sig af

Kommunernes Skolebiblioteksforening pr.

1.1.2013.

Bilag:

Åben - Vedtægt for kommunernes skolebiblioteksforening

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Godkendt.

Birger Jensen (v) var fraværende.

15. Orientering om status på trafiksikkerhedsprojekter på

skoleveje

11/32914

Beslutningstema:

Team Park og Vej

Status for trafiksikkerhedsprojekter på skoleveje august 2012.

Sagsfremstilling:

Der er aktion på følgende projekter:

1. Krydsning af Nyborgvej ved Østre Skolevej – lyssignalanlæg

2. Cykelsti og cykelbane på Wandallsvej

3. Skovvej/Høje Bøge Vej – Hævet flade

4. Forbedring af cykelforhold på Egensevej – Høje Bøge Vej - Skovsbovej

17


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

5. Fruerstuevej og Østre Skolevej ved skolen

7. Vilhelm Thomsensvej og Gyldenbjergvej – Begrænsning i tilkørsel til

skolen i mødetid

8. Høje Bøge Vej/Brydevej – hævet flade

10. Cykelsti mellem Vejstrup og Øster Åby

11. Skolevejsundersøgelse

12. Stiplan til fastlæggelse af udbygningen af kommunens stinet

13. Ombygning af enkeltrettet sti til dobbeltrettet sti på Brændeskovvej

mellem Ring Nord og Tved Skolevej.

Samt afslutning af statslige cykelpulje 2010 – A.P.Møllers Vej og Østre

Havnevej.

Trafiksikkerhedsbyer 2012.

Nummerering henviser til månedsbrev – august 2012, som indeholder

nærmere redegørelse.

Økonomiske konsekvenser:

De 8 mio. kr. er disponeret.

Lovgrundlag:

Vejloven.

Indstilling:

Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at

Orienteringen tages til efterretning,

Månedsbrev sendes til samtlige direktørområder

i Svendborg Kommune til orientering.

Bilag:

Åben - Månedsbrev august 2012 - status på Svendborg Kommunes

skoleveje.docx

Åben - Prioriteringsliste - skolevejsprojekter - 8mio. kr A.pdf

Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 03-09-2012:

Orienteringen tages til efterretning, idet den reviderede liste sendes til

høring, blandt andet på skolerne, inden den forelægges udvalget til

godkendelse.

Fraværende: Jens Munk.

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Til efterretning.

Birger Jensen (v) var fraværende.

18


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

16. Særlig undervisningsindsats på Sydfyns ErhvervsForskole

12/22766

Beslutningstema:

Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskole har den 10.5.2012 fremsendt

ansøgning til Svendborg Kommune om finansiering af en lærerstilling til en

særlig undervisningsindsats. Ansøgningen er vedlagt som bilag.

Sagsfremstilling:

Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskole redegør i ansøgningen for, at

skolen de sidste par år har modtaget en række elever, der bl.a. er

karakteriseret ved for få færdigheder i dansk og matematik, hvilket

vanskeliggør påbegyndelse af og fastholdelse i en ungdomsuddannelse.

Produktionsskolen har foretaget en vurdering af det faglige niveau i

perioden januar 2011 til april 2012, der viser at der samlet set er 114

elever i dansk og 124 elever i matematik, der er vurderet til at have et

fagligt niveau under 9. klasse. Hertil kommer 25 ordblinde elever og 8

talblinde elever.

Med henblik på at afhjælpe dette har skolen etableret en

undervisningsafdeling, der forestår undervisningen i dansk, matematik og

ord- og talblindeundervisning.

Da denne undervisningsindsats ligger udenfor almindelig

produktionsskolevirksomhed ansøger skolen om kommunal

medfinansiering på 398.057 kr. årligt svarende til den ene af de to

lærerstillinger i undervisningsafdelingen. De øvrige driftsudgifter afholder

skolen selv.

Sydfyns ErhvervsForskole ansøger endvidere om at deltage i samarbejde

om at kvalificere indsatsen i dansk og matematik.

Det kan oplyses at CSV Sydfyn har et samarbejde med Sydfyns

ErhvervsForskole omkring elever, der er diagnosticerede ordblinde eller

talblinde, hvori CSV Sydfyn bl.a. forestår undervisningen i

produktionsskolens lokaler.

Der tilbydes endvidere i kommunalt regi ordblindeundervisning for 16

elever på 7. – 9. klassetrin i læsekompetencecentret på Nymarkskolen.

Økonomiske konsekvenser:

På skoleområdet er afsat et budget fra Lov- og cirkulæreprogrammet 2009

til AVU-forløb (4 årselever), jf. Lov om almen voksenuddannelse (lov 311).

Beløbene fra tidligere år har ikke været i anvendelse og er tilgået

kassebeholdningen eller medgået til lukning af underskud på skoleområdet

i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Budgettet for 2012 og frem er på 337.973 kr. og forventes ikke at blive

bragt i anvendelse.

Af §2 stk 2 i AVU-loven fremgår det, at unge under 18 år, der har opfyldt

undervisningspligten, kan modtage undervisning i henhold til denne lov,

hvis uddannelsesforløbet er et led i en uddannelsesplan. Da den i

ansøgningen beskrevne undervisningsindsats i dansk, matematik og ord-

og talblindeundervisning antages at være rettet mod samme målgruppe af

19


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

unge, vil det afsatte budget kunne anvendes til at imødekomme

ansøgningen med ca. 85% af det ansøgte beløb.

Lovgrundlag:

Lov om almen voksenuddannelse (AVU-loven).

Lov om produktionsskoler.

Indstilling:

Det indstilles, at

ansøgningen om medfinansiering af en

lærerstilling til undervisningsindsatsen

imødekommes med 50 % svarende til 199.029

kr. i 2012 og 2013 under forudsætning af at

Sydfyns ErhvervsForskole finansierer restbeløbet

på 199.028 kr. hvert år

skoleafdelingen indleder samarbejde med

Sydfyns ErhvervsForskole med henblik på at

kvalificere indsatsen i dansk og matematik.

Bilag:

Åben - Ansøgning med bilag fra Sydfyns ErhvervsForskole

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Sagen tilbagesendes til administrationen med henblik på yderligere

præcisering og afdækning af målgruppen. Det undersøges tillige, hvorvidt

CSV eller VUC kan varetage den tilsvarende opgave.

Birger Jensen (v) var fraværende.

17. Erhvervsgrunduddannelsen (EGU)

12/25771

Beslutningstema:

Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) – omfang og forankring i Svendborg

Kommune, herunder ændringer i den kommende samarbejdsaftale.

Sagsfremstilling:

Ifølge egu-loven skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med de lokale

uddannelsesinstitutioner tilrettelægge erhvervsgrunduddannelsen for unge

under 30 år, der bor i kommunen, ikke er under uddannelse, herunder

produktionsskoleforløb, eller i beskæftigelse, og som ikke har

forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden

kompetencegivende ungdomsuddannelse.

20


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

Der er ofte tale om unge, som har potentialer til en erhvervsmæssig og

personlig udvikling, men som af forskellige årsager har behov for et

uddannelsesmæssigt skub, der er tilpasset den enkelte.

Egu-uddannelsen varer 2-3 år, hvoraf mindst 20 og højst 40 uger må være

skoleundervisning. Resten af uddannelsen foregår som praktikforløb i

virksomheder med det formål:

At give den unge viden om og færdigheder i

forskellige arbejdssituationer, som den unge kan

bruge i en senere jobsituation.

At bibringe den unge de erfaringer med arbejde

og samarbejde, som er nødvendige for at opnå

en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet.

At give den unge indsigt i arbejdsforhold og

struktur på en arbejdsplads.

Svendborg Kommune indgik ved beslutning i Byrådet d. 25.06.07 en

samarbejdsaftale med Sydfyns ErhvervsForskole (tidligere

Produktionshøjskolen) om overtagelse af den samlede opgave jf. følgende

indstilling:

Der indledes forhandlinger med Sydfyns

ErhvervsForskole i Svendborg om overtagelse af

den samlede opgave i forbindelse med

rammerne for ca. 50 egu-forløb årligt.

Kommunalbestyrelsen indgår aftalen med

Sydfyns ErhvervsForskole i Svendborg.

Et egu-forløb må højst være betinget af et 12

ugers afklaringsforløb på Sydfyns

ErhvervsForskole. Herefter udarbejder

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-

Center Sydfyn), den unge og dennes forældre

(hvor den unge er under 18 år) og Sydfyns

ErhvervsForskole en uddannelsesplan,

indeholdende aktiviteter der indgår i eguforløbet.

Uddannelsesplanen justeres efter

behov.

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-

Center Sydfyn) vurderer om den unge tilhører

målgruppen for egu.

Der indgås aftale mellem UU-Center Sydfyn og

Jobcenter Svendborg på Ærø og Langeland.

Med den indgåede samarbejdsaftale indgik, at Sydfyns ErhvervsForskole til

kvalificering af driften fik udbetalt 15.000 kr. som startbeløb for hver eguelev

og tilsvarende 15.000 kr. som slutbeløb for hvert gennemført eguforløb.

I 2008 påbegyndte 8 unge egu-uddannelsen.

I 2009 påbegyndte 17 unge egu-uddannelsen.

I 2010 påbegyndte 22 unge egu-uddannelsen.

I 2011 påbegyndte 29 unge egu-uddannelsen.

I 2012 (pr. august) har 16 unge påbegyndt egu-uddannelsen.

21


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

Samarbejdsaftalen blev ved beslutning i Udvalget for Børn og Unge

d. 06.04.11 forlænget til 14.03.12 med den ændring, at det årlige tilskud

blev ændret fra den hidtidige aftale, som udløste 15.000 kr. pr. ung, som

påbegyndte uddannelsen samt 15.000 kr. når uddannelsen blev afsluttet til

et fast årligt beløb på 200.000 kr.

Efter aftale med Sydfyns ErhvervsForskole har en ny sagsbehandling af en

evt. forlængelse afventet et forslag til ændringer i Samarbejdsaftalen fra

Sydfyns ErhvervsForskole.

Sydfyns ErhvervsForskole har ved henvendelse d. 20.05.12 redegjort for

indsatsen, herunder at der pt. er 39 unge, heraf 32 unge fra Svendborg

Kommune, som er i gang med uddannelsen. Endvidere redegør Sydfyns

ErhvervsForskole for, at der i 2012 forventes en tilgang på 30 unge, som

vurderes tilhørende egu-målgruppen.

I ansøgningen fra Sydfyns ErhvervsForskole anmoder bestyrelsen Udvalget

for Børn og Unge om, at kommunens tilskud reguleres tilbage til et tilskud

på 12.000 kr. pr. påbegyndt forløb og 12.000 kr. pr. afsluttet forløb,

hvilket sikrer, at skolens omkostninger bliver dækket ind.

Sydfyns ErhvervsForskole redegør i ansøgningen for baggrunden for

omkostningerne i forbindelse med varetagelsen af opgaven med eguuddannelsen.

I ansøgningen afsnit 2 – offentlige praktikpladser fremfører Sydfyns

ErhvervsForskole ønsket om, at Svendborg Kommune tilbyder et antal

offentlige (kommunale) praktikpladser.

Sydfyns ErhvervsForskole uddyber ønsket ved skrivelse af 08.08.12.

Det vurderes, at der vil være behov for 2-3 kommunale praktikpladser

indenfor hvert af nedenstående områder:

Social og Sundhed (plejehjem, dagcentre m.v.)

Pædagogiske institutioner (vuggestue,

børnehave og SFO)

Teknik og Miljø (park og vej, bygningsdrift, vand

og affald)

Skoler (ejendomsservice)

Endvidere oplyses det, at en 2 årig egu-praktikplads i kommunalt regi

koster 56.000 kr. pr. ung pr. år i lønudgift.

Udvalget for Børn og Unge godkendte på mødet d. 01.06.11 følgende

indstilling:

Der kan af budgetmæssige årsager ikke gives

tilsagn om et antal faste egu-praktikpladser

inden for børn – og ungeområdet.

Det er fortsat den enkelte institution, der afgør,

hvorvidt der kan stilles praktikpladser til

22


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

rådighed inden for institutionens egen

budgetramme.

Sagen fremsendes til behandling i

Socialudvalget og Udvalget for Teknik og Miljø

med henblik på stillingtagen til evt. etablering af

faste praktikpladser på respektive

politikområder.

I samarbejdsaftalen fremgår det, at Sydfyns ErhvervsForskole en gang

årligt fremsender en samlet evaluering omfattende antal optagende under

aftalen, evt. afviste, konkret angivelse af inden for hvilke erhvervsområder

egu-planerne er udført samt en beskrivelse af deltagernes forudsætninger

og en vurdering af samarbejdet mellem de involverede parter.

Evalueringen vedlægges som bilag.

Økonomiske konsekvenser:

Sydfyns ErhvervsForskole forventer en samlet tilgang i 2012 på 30 unge,

hvoraf de 22 må forventes at være unge fra Svendborg.

Hvis det forudsættes, at tilskuddet på 200.000 kr. bortfalder 01.01.12 og

erstattes af et tilskud på 12.000 kr. ved start og stop vil det have følgende

konsekvens

Det forventes, at ca. 50 % gennemfører jfr. evalueringsrapport pr.

26.6.2012 fra Sydfyns ErhvervsForskole.

I alt skønnet gennemsnit for årene frem i 2012 priser

Skønnet 33 elever à 12.000 kr. (tilgang + gennemført) 396.000 kr.

Kontraktaftalen fra 15.03.11, prisfremskrevet til 2012 priser 205.000 kr.

Merudgift 191.000 kr.

I 2012 er der indregnet et underskud fra 2010 på 23.000 kr., og det

forventes at 2012 vil komme ud med et underskud på 33.000 kr., hvorfor

der ikke er økonomiske ressourcer til ovenstående ændring af aftalen.

Det kan oplyses, at der i 2012 fortsat afregnes 15.000 kr. på de EGU

forløb, der er igangsat inden 15.03.11, men gennemføres efter 15.03.11.

Pt. er der 8 afsluttede kontrakter (excl. EGU) på revalidering) i 2012, der

er påbegyndt før 15.03.11.

Det skønnes at der vil komme 3 yderligere afsluttede i 2012

I alt 11 afsluttede à 15.000 kr. 165.000 kr.

Kontrakt prisfremskrevet 205.000 kr.

Forventet udgift i alt 2012 til Sydfyns ErhvervsForskole 370.000 kr.

Det oplyses, at Sydfyns ErhvervsForskole modtager følgende tilskud fra

staten:

Vejledningstilskud (pr. påbegyndt egu-plan) 15.580 kr.

Vejledningstilskud (pr. gennemført egu-plan) 15.580 kr.

23


Indstilling:

Det indstilles, at

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

Ansøgningen ikke imødekommes, idet

ændringen vil medføre en økonomisk udvidelse,

som ikke kan finansieres.

Der kan af budgetmæssige årsager ikke gives

tilsagn om et antal faste egu-praktikpladser

inden for Børn og Ungeområdet.

Det er fortsat den enkelte institution, der afgør,

hvorvidt der kan stilles egu-praktikpladser til

rådighed inden for institutionens egen

budgetramme.

Ansøgningen om kommunalt finansierede egupraktikpladser

i udvalgene Socialområdet samt

Miljø og Teknik fremsendes til behandling i de

respektive udvalg.

Bilag:

Åben - Ansøgning til Udvalget for Børn og Unge - EGU

Åben - Offentlige praktikpladser ifm EGU ansøgning

Åben - Etablering af kommunale EGU-praktikpladser - bilag

Åben - Samarbejdsaftale EGU 15.03.11 - 14.03.12

Åben - Samarbejdsaftale marts 2012

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Godkendt.

Angående anmodning om faste praktikpladser, fremsendes denne til

behandling i Økonomiudvalget.

Birger Jensen (v) var fraværende.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2012:

Sagen oversendes til de politiske forhandlinger om budgettet for 2013.

Jesper Kiel var uenig og ønsker i stedet at anmode direktionen om et

personalepolitisk oplæg, der sikrer, at Svendborg Kommune løfter sin del

af denne opgave.

Lise-Lotte Tilsted (V) var fraværende.

18. Evaluering af efterværnsordning på CSV Sydfyn

12/85

Beslutningstema:

Orientering om resultat af evaluering af efterværnsordning på CSV Sydfyn

samt beslutning om at tilbyde efterværnsordningen til omkringliggende

kommuner.

24


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

Sagsfremstilling:

CSV Sydfyn tilbyder i dag et 2-årigt efterværn til unge tilhørende

Svendborg Kommune, der har færdiggjort deres 3-årige

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov hos CSV Sydfyn.

Efterværnet er forskellige støtteforanstaltninger, der understøtter

fastholdelsen af ressourcesvage unge i fleks- og skånejob samt

uddannelse.

Ordningen er netop blevet evalueret, og resultaterne fremgår af bilaget til

dagsordenen. Det anbefales, at ordningen fortsættes med de i bilaget

anbefalede justeringer, samt at ordningen evalueres igen i efteråret 2013.

Endvidere anbefales det, at ordningen tilbydes omkringliggende

kommuner, der i dag har unge på CSV Sydfyn. Dette vil medføre en

økonomisk styrkelse af ordningen og vil endvidere stille alle unge, der

færdiggør deres uddannelse på CSV Sydfyn, ens, såfremt øvrige

kommuner indgår i ordningen.

Økonomiske konsekvenser:

Efterværnsordningen er i 2011 og 2012 finansieret via STU midlerne ved

14 unge á 4.000,- kr. pr. ung pr år.

Beregningerne på efterværn fra 2013 og fremadrettet er baseret på 24

unge á 4.500,- kr. pr. ung pr. år. Prisen indeholder en lønudgift samt

udgifter til telefon og kørsel.

Forhøjelse af efterværnsordningen vil give STU området yderligere en

merudgift fra 2014 på 52.000,- pr. år

Budg.årsudgift

STU

Kr. 212.000

Prognose

Årselever i alt

(12.2.12)

Prognose

Årselever i alt

2012 2013 2014 2015 2016

44,1 70 68,8 76,7 76,7

55,1 62,1 72,9 75,0 75,0

Takstberegning 214.814 214.814 214.814 214.814 214.814

Udgift i alt pr. år

(tal taget fra

belægningsskema)

12.622.189 13.339.949 15.659.941 16.111.050 16.111.050

Udgift Efterværn

14 elever i 12 og

24 fra 2013

56.000 108.000 108.000 108.000 108.000

Budget 15.607.711 13.454.977 13.454.977 13.454.977 13.454.977

Udgift pr. år -

2.929.522

-7.028 2.312.964 2.764.073 2.764.073

Indstilling:

Det indstilles, at

25


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

Evalueringens resultater tages til efterretning

Efterværnsordningen fortsætter med de i

evalueringen anbefalede ændringer

Efterværnsordningen evalueres igen i efteråret

2013

Efterværnsordningen tilbydes omkringliggende

kommuner som beskrevet i sagsfremstillingen

Bilag:

Åben - Evaluering af efterværnsordning på CSV Sydfyn 2011-12

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Godkendt.

Birger Jensen (v) var fraværende.

19. Etablering af Barnets Blå Hus i Svendborg

12/9958

Beslutningstema:

Beslutning om økonomisk støtte til Blå Kors Danmark i forbindelse med

ønske om etablering af børnestøttecenter ”Barnets Blå Hus i Svendborg”

for børn af forældre med misbrug/psykisk sygdom.

Sagsfremstilling:

Blå Kors Danmark (Herefter BKD) har ønske om at etablere Barnets Blå

Hus i Svendborg – børnestøttecenter- til børn af forældre med misbrug

og/eller psykisk sygdom, og har ansøgt om 4,5 mio. kr. fra

Sundhedsstyrelsens pulje til ”børn som pårørende af misbrugere”, men har

modtaget afslag.

Sagen blev behandlet i udvalget den 10. april 2012 med udvalgets

godkendelse om, at Børn og Unge indgår i samarbejde med BKD om

børnestøttecenter i Svendborg over 3 år, dog uden medfinansiering og

såfremt, at projektet opnår godkendelse.

Efter afslaget har BKD efterfølgende været i dialog med Socialministeriet,

hvor de forventer at få andel i nogle satspuljemidler til etablering af

børnestøttecenter to steder i landet. BKD er pt. i forhandling med

Københavns Kommune om det ene børnestøttecenter, og ønsker det andet

placeret i Svendborg. Da bevillingen vil være mindre, end det

budgetforudsatte, er Børn og Unge blevet anmodet om medfinansiering

svarende til lokaleleje på 672.619,00 kr.

Da Svendborg Kommune er udfordret på økonomien i den verserende

budgetprocedure, er det administrationens anbefaling, at der gives afslag

til BKD på projektet, der fordrer medfinansiering fra Svendborg Kommune.

Indstilling:

Det indstilles, at

26


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

der ikke bevilges økonomisk støtte til projektet

om etablering af Barnets Blå Hus i Svendborg.

Bilag:

Åben - Barnets Blå Hus - Svendborg

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Godkendt.

Birger Jensen (v) var fraværende.

20. Meddelelser

12/11

Sagsfremstilling:

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmerne:

Direktøren:

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 05-09-2012:

Intet til orientering.

Birger Jensen (v) var fraværende.

27


Udvalget for Børn og Unge’s møde den 05-09-2012

Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:00

Hanne Klit

Pia Dam

Masoum Moradi

Mette Kristensen

Jesper Kiel

28

Arne Ebsen

Henrik Nielsen

Lise-Lotte Tilsted

Birger Jensen


Bilag: 3.1. Samarbejdsaftale august 2012

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 189922/12


Samarbejdsaftale

mellem

Familieafdelingen og BUC/RFC,

Svendborg Kommune

23. august 2012

Parterne

Denne samarbejdsaftale er indgået mellem Familieafdelingen og BUC/Rådgivnings- og

FamilieCentret, Svendborg Kommune

Formål og indledning

Samarbejdsaftalen omhandler samarbejdet mellem Familieafdelingen og BUC, herunder:

1. Visitation – såvel i forhold til planlagte anbringelser og akut-anbringelser

2. Beskrivelse af målgruppen for BUC – Skovsbovej 101

3. Beskrivelse af målgruppen for Ungekollegiet – Møllergade 87

4. Akutte anbringelser

5. Kompetence og opgavefordelingen mellem Familieafdelingen som myndighed og BUC som

udfører i samarbejdet omkring den enkelte anbragte unge.

6. Kompetence og opgavefordelingen mellem Familieafdelingen som myndighed og BUC som

udfører i forhold til det generelle samarbejde

7. Pladser, ydelser, visitation og opfølgning vedr. det socialpædagogiske behandlings- og

botilbud og ungekollegiet

8. Økonomi

9. Genforhandling

10. Øvrigt

11. Dato og underskrifter

Ad 1. Visitation – såvel i forhold til planlagte anbringelser og akut-anbringelser

Afgørelse om frivillig anbringelse udenfor eget hjem samt visitation til anbringelsesform,

herunder visitering til BUC `s døgntilbud og kollegietilbud sker på 14-dagsvise møder i

anbringelsesudvalget. Det er dermed også anbringelsesudvalget, der tager stilling til, hvilket af

BUC `s anbringelsestilbud, der skal benyttes til den enkelte unge.

Anbringelsesudvalget består af følgende repræsentanter:

Leder af Familieafdelingen (formand)

Leder + afdelingsleder fra BUC

Teamleder fra Familieafdelingen.

Psykolog fra PPR

Faglig controller (referent)

Familieplejekonsulent fra BUC

Sagsbehandlerne fra Familieafdelingen deltager ad hoc under behandlingen af egne

indstillinger.

Det er myndigheden, Familieafdelingen, der indstiller til anbringelse og til konkret

anbringelsesform.

I anbringelsesudvalget foregår der, med baggrund i fremsendt indstilling fra sagsbehandler i

Familieafdelingen, en ligeværdig faglig drøftelse med afsæt i det pågældende barns behov.

1


Lokale anbringelsessteder prioriteres, når dette er i overensstemmelse med barnets behov og

problemstillinger.

Lederen af Familieafdelingen har det lovmæssige, faglige og det budgetmæssige ansvar for

foranstaltningerne. Det er endvidere Familieafdelingen, der som myndighed, har det

administrative og forvaltningsmæssige ansvar for sagsbehandlingen og opfølgningen.

Ad 2. Beskrivelse af målgruppen for BUC – Skovsbovej 101

Aldersgruppe 12-18 (23) år.

De unge har familiemæssige, sociale og personlige problematikker. Det er unge med

tilknytningsforstyrrelser, unge som psykisk skrøbelige og sårbare, som ofte er indadvendte og

har manglende tro på egne ressourcer.

Kendetegnende for målgruppen er unge som kan have en afvigende personlighed – have

selvskadende adfærd og selvmordsproblematikker. De unge kan have en mild grad af OCD,

ADHD, depression, men skal være i relevant behandling eller den unge kan være medicineret

med angstdæmpende medicin, beroligende og/ eller sovemedicin. DAT forløb i Odense vil ofte

være en del af tilbuddet, den unge tilbydes.

Mange af de unge kan have et eksperimenterende misbrug f.eks. sniffe, hash eller andre

stoffer, de må ikke have et afhængigheds forhold til stofferne.

Det er unge med en offer personlighed, frem for en krænker personlighed, som den

personlighed. der er mest fremtrædende. Unge som opfatter sig selv som problemet, ”det er

min skyld det hele”. De oplever/mærker ikke egne følelser i forhold til basale behov. De

mangler fornemmelse af egne grænser. Ofte har de somatiske symptomer, og de kan have en

tillært hjælpeløshed. Et klassisk offer er 80 % offer og 20 % krænker.

Ad 3. Beskrivelse af målgruppen for Ungekollegiet

Målgruppen for Ungekollegiet kan have samme baggrund som beskrevet ovenfor, men i en

mildere grad. Tilbuddet kan også bruges som efterbehandling og hvor det er vurderet, at den

unge kan bo på eget værelse med støtte.

Den unge skal være motiveret eller være i en position, hvor den unge kan motiveres til, at

tage imod tilbuddet og dermed være indstillet på, at modtage støtte fra Ungekollegiets

medarbejdere. Den unge skal kunne være i et uddannelses- eller beskæftigelsestilbud, med

relevant støtte fra Unge kollegiet. Den unge skal kunne indordne sig under kollegiernes

beboerreglement, med relevant støtte fra Ungekollegiet.

Unge, som har et afhængigheds forhold af diverse rusmidler, tilhører ikke Ungekollegiets

målgruppe. Unge, som eksperimenterer med stoffer, skal være indskrevet i et

behandlingstilbud.

Unge med tilknytning til det kriminelle miljø eller med markant udadreagerende adfærd,

tilhører ikke målgruppen.

Ad 4. Akutte anbringelser

Lederen af Familieafdelingen har kompetencen til at træffe afgørelse om akutte anbringelser af

børn og unge.

Anbringelsesudvalget orienteres efterfølgende på ordinært møde om afgørelser, om akutte

anbringelser.

Der er i forbindelse med samarbejdsaftalen indgået aftale om akutte døgnpladser. Såfremt

disse er optagede, indgår lederen af BUC og lederen af Familieafdelingen, særskilt aftale om

finansiering af yderligere akut-pladser.

En akut anbringelse kan have en varighed fra få dage op til 3-4 måneder. Sideløbende med en

akut anbringelse udarbejder sagsbehandler i Familieafdelingen § 50 undersøgelse. Efter

afslutningen af undersøgelsen revurderes anbringelsen, og der udarbejdes handleplan for den

videre anbringelse eller videre støtte til den unge.

Skovsbovej kan altid tilbyde døgnpladser i 2 til 3 dage ved akut behov.

2


Ad 5. Kompetence og opgavefordelingen mellem Familieafdelingen som myndighed

og BUC som udfører i samarbejdet omkring den enkelte anbragte unge

Efter gældende lovgivning (Servicelovens § 70) skal Familieafdelingens sagsbehandlere som

myndighed foretage opfølgning af alle støtteforanstaltninger efter servicelovens § 52, herunder

anbringelser – første gang efter 3 måneder og herefter minimum hver 6. måned.

Formålet med opfølgningerne er at tage stilling til, hvorvidt målene i handleplanen kan

opfyldes – dvs., at sagsbehandleren skal vurdere, hvorvidt det er den rigtige indsats og

hvorvidt og hvornår indsatsen skal ophøre.

Det er derfor sagsbehandleren, der også har kompetencen til at vurdere og træffe afgørelse og

f.eks. overflytninger mellem BUC døgntilbud. Dette vil, som for alle andre iværksatte

støtteforanstaltninger, som udgangspunkt, ske i tæt samarbejde og enighed mellem

sagsbehandleren og døgntilbuddet.

En lovpligtig opfølgning består af:

- At døgntilbuddet inden et statusmøde / opfølgningsmøde udfærdiger og fremsender

statusbeskrivelse efter statusbeskrivelsesskabelonen til sagsbehandler

- Sagsbehandler afholder lovpligtig børnesamtale i forbindelse med statusmøderne.

- Der afholdes statusmøde / opfølgningsmøde med deltagelse af døgntilbuddet, den

unge, forældre, bisidder for den unge, evt. skole og andet netværk – på mødet følges

op på handleplanen og sagsbehandleren vurderer med baggrund i statusbeskrivelsen,

statusmødet og børnesamtalen, hvorvidt anbringelsen skal fortsætte og hvilke mål der

skal være i handleplanen i det kommende halve år.

- Møderne ledes altid af sagsbehandler og afsluttes altid med aftale om nyt møde.

- Med baggrund i statusmødet / opfølgningsmødet udarbejder / justerer døgntilbuddet

den konkrete behandlingsplan for den unge med henblik på målrettet at kunne

tilrettelægge det pædagogiske arbejde for det kommende halve år med udgangspunkt i

statusmødet /opfølgningsmødet og den reviderede handleplan.

Ad 6. Kompetence og opgavefordelingen mellem Familieafdelingen som myndighed

og BUC som udfører i forhold til det generelle samarbejde

Som led i nærværende samarbejdsaftale afholdes der udover en løbende dialog endvidere

månedlige samarbejdsmøder mellem ledelsen i Familieafdelingen og ledelsen i BUC, hvor det

generelle samarbejde inden for samarbejdsaftalen drøftes og finjusteres efter behov.

Formålet med de faste dialogmøder er bl.a. at sikre et konstruktivt samarbejde i forhold til

drift, indhold og videreudvikling af døgntilbuddene med henblik på at sikre kontinuerlig

sammenhæng mellem behovet for lokale anbringelsestilbud og de udbudte døgntilbud i BUC

regi.

BUC og Familieafdelingen indgår i et gensidigt forpligtende samarbejde omkring måling af

effekter af BUC’s indsatser.

Aktuelle anbringelsestilbud for unge i BUC

Socialpædagogisk behandlings- og botilbud på Skovsbovej, jf. servicelovens § 67, stk. 1

med 10 pladser for unge i alderen fra 12-18 (23) år med store psykiske,

følelsesmæssige og sociale vanskeligheder

.

Et ungekollegium med værested i Møllergade 87, jf. servicelovens § 67, stk. 1 med 7

faste pladser for unge i alderen 15-18 (23) år med sociale, følelses-, udviklings- og

familiemæssige problemer.

Ad 7. Pladser, ydelser, visitation og opfølgning vedr. det socialpædagogiske

behandlings- og botilbud og ungekollegiet

Familieafdelingen køber årligt fra og med 1. januar 2012 følgende pladser i BUC:

3


10 pladser til drift af socialpædagogisk behandlings- og botilbud på Skovsbovej

8 pladser til drift af ungekollegie med værested i Møllergade 87

Alle pladser tilbydes inkl. ledelse og administration.

Der kan ved ledig kapacitet sælges pladser til Ærø og Langeland.

Ad 8. Økonomi

Den økonomiske ramme for døgntilbud i BUC/RFC

De 2 døgntilbud til unge i BUC er baseret på intern kontraktstyring med en normmodel, hvor

der årligt mellem Familieafdelingen som myndighed og BUC /RFC som udfører, aftales rammer

for indhold, volumen og økonomi i tilbuddene.

Økonomi i 2012

Familieafdelingen betaler i 2012 for de under punkt 3.1. leverede pladser og ydelser, et beløb


kr. 7.460.000 til BUC.

2012 er et prøve år, hvorfor der ikke modregnes i normbeløbet og der er ingen nedre grænse

for belægningen.

Ad 9. Genforhandling

Samarbejdsaftalen skal genforhandles 1 gang årligt i oktober måned med henblik på revision

af aftalen i forhold til indhold, volumen og økonomi i efterfølgende kalenderår. Nærværende

samarbejdsaftale skal således genforhandles første gang i oktober 2012 med henblik på

eventuelle ændringer i samarbejdsaftalen for kalenderåret 2013. Begge parter skal med deres

bekræftende underskrift være enige i genforhandlingens resultat, for at der kan siges at

foreligge en genforhandlet samarbejdsaftale for 2013.

Ved uenighed træffer afdelingschefen afgørelse.

Ad 10. Øvrigt

Undervisning iht. Folkeskoleloven af de børn og unge, der jf. nærværende samarbejdsaftale

anbringes på tilbud i regi af BUC, er ikke omfattet af selvsamme, nærværende

samarbejdsaftale.

Ad 11. Dato og underskrifter

Den___________2012 Den ____________ 2012

__________________________

Inger Thorø Pedersen,

Familieafdelingen

Den _________2012

_____________________________

Jan Præstholm

Børn-og ungedirektør

___________________________

Lene Brund Skov,

BUC/RFC

4


Bilag: 4.1. Takstoversigt BU

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 186750/12


UDVALGET FOR BØRN OG UNGE

FORÆLDRE- ENHED ENHEDS ENHEDS STIGNING FASTSAT

BETALINGS- TAKST TAKST VED

ANDEL 2012 2013 2012-2013 LOV

Dagplejen*:

indtil 48 timer 25% pr.md i 11 mdr. 2.467,00 2.339,00 -5,19% x

Vuggestuer*:

0- 2 årige 25% pr.md i 11 mdr. 2.613,00 2.917,00 11,63% x

Børnehaver:

3 - 5 årige 25% pr.md i 11 mdr. 1.721,00 1.773,00 3,02% x

Integrerede institutioner:

0- 2 årige* 25% pr.md i 11 mdr. 2.613,00 2.917,00 11,63% x

3 - 5 årige 25% pr.md i 11 mdr. 1.721,00 1.773,00 3,02% x

Tidlig SFO april - juli:

3 - 5 årige 25% pr.md i 3 mdr. 1.721,00 1.773,00 3,02% x

Frokostordninger 100% Pr. md i 11 mdr. 658,00 671,00 1,98% x

Klubber

Svendborg Juniorklub

- Afdeling Holbøllsminde 17% pr.md i 11 mdr. 560,00 569,00 1,61% x

- Afdeling Centrum 17% pr.md i 11 mdr. 560,00 569,00 1,61% x

- Aften 100,00 100,00

Forældrebetalingsandelen må ifølge dagtilbudsloven max. være på 20%. I 2012 var andelen på 20%, men er i 2013 nedsat til 17%.

Skolefritidsordning:

Heldagsmodul 65% pr.md i 11 mdr. 1.000,00 1.015,00 1,50%

Formiddagsmodul 65% pr.md i 11 mdr. 450,00 457,00 1,56%

De anførte takster for 2012 er gældende fra 1. august 2012. I perioden 1. januar - 31. juli 2012 var taksterne i stedet på 445 kr. for morgenmodul, 1.270 kr.

for eftermiddagsmodul og 1.715 kr. for heldagsmodul med en forældrebetalingsandel på 57%.

Ovenstående takster er ikke momspligtige.

* De relativt store ændringer fra 2012 til 2013 i dagplejetakst og vuggestuetakst skyldes, at der som følge af budgetforliget blev

omlagt 91 vuggestuepladser til dagplejepladser, og ved beregingen af omlægningen mellem de to pladstyper blev udgiften til en vuggestueplads

budgetteret for lavt, omvendt blev udgiften til en dagplejeplads budgetteret for højt. Den afledte takst blev dermed for lav/for høj.

Udgiften til omlægningen blev desuden medtaget to gange, således at virkningen var dobbelt.


Bilag: 4.2. Resumerende notat til Svendborg Kommune vedrørende

vores særlige gennemgang på daginstitutionsområdet.pdf

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 213022/12


Bilag: 5.1. Resume budgetkontrol juni 2012 Børn og Unge.PDF

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 189713/12


Budgetkontrol juni 2012

Børn og Unge udvalget

Økonomisk Budgetkontrol oversigt september 2011

Børn og Unge udvalget

(Mio. kr.) Løbende priser

Drift

Udvalg for Børn og Unge

Regnskab 2011 Vedtaget

budget 2012

Side 1 af 4

Acadresag: 10-4219

Korrigeret

budget 2012

Forventet

Regnskab 2012

Afvigelse i

forhold til korr.

Budget

Serviceudgifter i alt 1.006,5 997,2 1.000,3 1.009,2 8,8

Skoleområdet 484,9 479,9 481,5 482,2 0,7

Dagtilbudsområdet 240,0 233,5 233,4 236,6 3,2

Børn og unge m. særlige behov * 245,2 245,4 245,7 251,2 5,5

UU Center 10,2 11,8 11,9 11,5 -0,4

Administrative afdelinger 26,2 26,6 27,9 27,7 -0,2

Overførselsindkomster i alt 8,2 8,1 8,1 6,3 -1,8

Børn og unge m. særlige behov 7,5 7,4 7,4 5,6 -1,8

UU Center 0,7 0,7 0,7 0,7 0,0

Samlet drift i alt 1.014,7 1.005,3 1.008,4 1.015,5 7,0

* heraf rammeinstitutioner -11,3 -13,0 -10,2 -8,4 1,8

Drift i alt 1.026,0 1.018,3 1.018,6 1.023,8 5,2

Heraf overføres 8,8

Anlæg:

Skoleområdet 7,6 35,4 34,0 16,1 -18,0

heraf salg af skolebygninger 0,1 0,0 -25,1 0,1

heraf skolestrukturen 1,7 30,0 50,3 9,3

heraf øvrige 5,8 5,4 8,8 6,7

Dagtilbudsområdet 5,5 14,4 19,9 8,5 -11,4

Specialinstitutioner, centerklassen 17,4 8,5 5,2 3,2 -2,0

Specialinstitutioner, salg af Hjortøhus 0,0 0,0 -7,1 0,0 7,1

Anlæg i alt 30,5 58,3 52,0 27,8 -24,3

Heraf overføres til 2013 -21,3

+ angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

Resumé - Økonomisk redegørelse

Drift:

Udvikling i forventet regnskab

Det samlede forventede nettoregnskab på driften udgør 1.015,5 mio. kr. og viser en stigning på 0,9 mio.

kr. i forhold til marts måneds forventede resultat.

Serviceudgifterne viser en stigning på 1,2 mio. kr. fra marts måned, hvilket primært skyldes en stigning

på dagplejeområdet forårsaget af gennemsnitslønninger, mens overførselsindkomsterne viser et fald i

udgifterne på børn og unge med særlige behov med 0,3 mio. kr.


Budgetkontrol juni 2012

Børn og Unge udvalget

Bevillinger Budgetkontrol 2012 september 2011

Tillægsbevillinger Børn og Unge i 2012 udvalget - serviceudgifter Mio. kr.

Telefoni-projekt indkøb (ED03) 0,0

Organisationspulje + løntrin HK specialister (ED06) 2,2

Indkøbsbesparelse gas (ØD07) -0,6

Kompensation HovedMED 2012 (ØD09) -0,1

Rengøring haller ifm. idrætsskole til K&P (KD04) -0,1

Teknisk personale haller ompl. til K&P (BD1) -0,1

Tolkebistand, fra Socialudv. (SD01) 0,5

Anlægsoverførsler 2011 vedr. dagtilbud Tved BH - til drift (ØAF01) 0,0

Driftsoverførsler 2011, overførsler statsfin.puljem.v. (ØDF01) 0,7

Barselspuljen (BB) 0,8

Energibesp.foranstaltninger Issø-skolen og Nymarkskolen (MD03) -0,2

Tilgængelighedspuljen (ØD13) -0,1

RUS puljen (ØD15) 0,1

Driftsbevillinger serviceudgifter i alt

Tillægsbevillinger i 2012 - overførselsindkomster

3,1

Driftsbevillinger overførselsindkomster i alt 0,0

Driftsbevillinger i alt 3,1

Tillægsbevillinger i 2011 - Anlæg Mio. kr.

Anlægsoverførsler fra 2011 (ØAF01) -8,2

Driftsoverførsler fra 2011 - til anlæg (ØDF01) -7,1

Skolestruktur, ØKU 20.03.2012 12,0

Tåsinge klubhus fra Centerklassen -3,0

Anlægsbevillinger i alt -6,3

+ angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

Bevillingsoverholdelse – afvigelsesforklaring

Skoleområdet

Forventet regnskab udgør 482,2 mio. kr., hvilket giver et forventet netto merforbrug på 0,7 mio. kr.

Merforbruget består primært af følgende:

• Befordring 2,2 mio. kr. En stigning i udgifterne til den lukkede kørsel der dog er vanskeligt at estimere

grundet indgåelse af nye kontrakter både på den lukkede og åbne kørsel.

• Mellemkommunale betalinger 2,5 mio. kr. Der er tale om udgiften til skoletilbud udenfor kommunen til

anbragte børn (primært).

• Bidrag til frie grundskoler og private skoler (modregnet bidrag vedr. efterskoler) 0,6 mio. kr.

Mindreforbrug ses primært på følgende områder:

• Overførsel fra 2010 på 3,5 mio. kr., der er puljet centralt på skoleområdet.

• Afledt drift til ny skolestruktur på 0,4 mio. kr.

De decentrale enheder skoler og SFO vurderes som helhed at balancere.

Side 2 af 4

Acadresag: 10-4219


Budgetkontrol juni 2012

Børn og Unge udvalget

Dagtilbudsområdet

Budgetkontrol september 2011

Børn og Unge udvalget

• Der forventes et merforbrug vedr. dagplejeområdet på 3,2 mio. kr. Merforbruget vedrører 2,1 mio. kr.

vedr. højere gennemsnitslønninger end budgetlagt, 0,4 mio. kr. vedr. dækningsgrad og 1,7 mio. kr.

vedr. negativ overførsel fra 2010 samt et mindreforbrug på -1,0 mio. kr. på fællesudgifter.

Børn og Unge med særlige behov:

-Familieområdet

Forventet regnskab udgør 161,8 mio. kr. ud fra disponeret pr. 30. juni, hvilket vil give et merforbrug på

1,3 mio. kr.

Merforbruget fordeler sig med 3,1 mio. kr. på serviceudgifter og mindreforbrug på -1,8 på

overførselsindkomster.

• For serviceudgifterne kan merforbruget hovedsagelig henføres til endnu ikke udmøntet negativ

overførsel fra 2010 på 5,5 mio. kr., forventet merforbrug på sikrede institutioner (Kastaniely, Udby,

Pugholmgård og Stavnbogård) med 1,0 mio. kr. og forventet merforbrug på mellemkommunale på 1,0

mio. kr., og forventet mindreforbrug på aflastningsordninger med -1,9 mio. kr. samt forventet

mindreforbrug på familiedøgninstitutioner med -2,6 mio. kr.

• For overførselsindkomsterne kan det forventede mindreforbrug på -1,8 mio. kr. hovedsagelig henføres

til nedgang i antallet af modtagere af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

-Specialundervisning for voksne

Området viser et forventet mindreforbrug på -1,2 mio. kr.

• Mindreforbruget på de -1,2 mio. skyldes bl.a. færre antal indskrevne elever.

-Specialinstitutioner

Forventet merudgift på 3,6 mio. kr. som hovedsalig skyldes

• Negativ overførsel på 1,8 mio. kr. vedr. Barndomshjemmet i Skårup

• Manglende indtægt fra overhead 1,8 mio. kr. i forbindelse med lukningen af tilbud i 2011.

Tiltag til budgetoverholdelse

Skoleområdet

Området udviser totalt set stort set balance, men der er fortsat problemområder, nemlig primært vedr.

befordring og mellemkommunale betalinger. Disse merforbrug forventes ikke fuldt ud at kunne dækkes

inden for rammen, idet der i forventet regnskab også indgår nettooverskud på 1,3 mio.kr. vedr. bl.a. IT i

folkeskolen, der forventes overført til efterfølgende budgetår.

Befordringsområdet og mellemkommunale betalinger er medtaget til budget 2013 med et finansieringsbehov

på i alt 5,3 mio. kr. I 2012 vil det ufinansierede merforbrug ”kun” udgøre i størrelsesordenen 1,1 –

2,2 mio.kr., idet en overførsel fra 2010 kan dække størsteparten af merforbruget.

Dagtilbudsområdet

Merudgiften til gennemsnitslønninger er medtaget til budget 2013 med 1,6 mio. kr. idet det ikke forventes

at lønningerne fremover vil balancere. Øvrige området vil søges dækket ind, alternativt i forbindelse med

regnskabsafslutningen.

Børn og Unge med særlige behov:

-Familieområdet

Familieafdelingen følger fortsat ”strategiplanen”, som er godkendt af Udvalget for Børn og Unge den 1.

september 2010, trådte i kraft 1. januar 2011, hvilket bl.a. forventes at medføre, at den indregnede

negative overførsel på 5,5 mio. kr. fra 2010 samt besparelsen på 3 mio. kr., i alt 8,5 mio. kr. vil reduceres

til et merforbrug på 3,1 mio. kr.

-Specialundervisning for voksne

Ingen bemærkninger.

-Specialinstitutioner

Salg af Barndomshjemmet i Skårup og Hjortøvænget 40 (Hjortøhus)

Side 3 af 4

Acadresag: 10-4219


Budgetkontrol juni 2012

Børn og Unge udvalget

Anlæg: Budgetkontrol september 2011

Udvikling Børn og i forventet Unge udvalget regnskab

Det forventede anlægsforbrug er beregnet til 27,8 mio. kr. og viser et fald i udgifterne på 6,3 mio. kr. som

primært skyldes dagtilbudsområdet, hvor tilpasning af de fysiske rammer på 11,4 mio. kr. forventes

overført til 2013.

Bevillingsoverholdelse – afvigelsesforklaring

Den oprindelige anlægsramme var på 58,3 mio. kr., men efterfølgende er der i forbindelse med Regnskab

2011 er overført et negativt anlægsbudget på i alt -8,2 mio. kr. samt en forventet salgsindtægt på -7,1

mio. kr. for Hjortøhus til 2012.

Herudover er der givet en tillægsbevilling til anlæg til skolestrukturen på 12 mio. kr. samt overført 3 mio.

kr. til Tåsinge klubhus fra Centerafdelingen, hvorefter den korrigerede anlægsramme udgør 52 mio. kr.

Forventet regnskab pr. juni for anlæg viser et forbrug på 27,8 mio.kr., hvilket er 24,2 mio. kr. lavere end

det korrigerede budget på 52,0 mio. kr. Afvigelsen skyldes, at salget af skolebygninger ikke forventes

realiseret i 2012 samt forbruget på skolestrukturens anlæg kun forventes at ligge på ca. 20 %.

Det forventede mindreforbrug kan primært relateres til skolestrukturen, hvor det korrigerede budget

udgør ca. 50 mio. kr., men der forventes kun et forbrug på ca. 10 mio. kr.

Salget af skolebygninger forventes ikke realiseret i 2012, hvorfor salgsindtægten på 25 mio. kr. søges

overført til 2013.

Side 4 af 4

Acadresag: 10-4219


Bilag: 5.2. Budgetkontrol juni 2012.PDF

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 189707/12


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

Skoleområdet

Budgetkontrol september 2011 -

Økonomisk

bilagsmateriale

oversigt for området

Børn og Unge udvalget

(Mio. kr.) Løbende priser

Drift

Skoleområdet

Regnskab

2011

Vedtaget

budget 2012

Side 1 af 19

Korrigeret

budget 2012

Forventet

regnskab

2012

Afvigelse i

forhold til

korr. budget

Folkeskoler 330,0 328,0 328,6 324,2 -4,4

Fællesudgifter for skolevæsenet 1,6 1,8 1,5 1,3

Syge- og hjemmeundervisning 0,6 0,6 0,6 0,5 -0,1

Skolefritidsordninger 39,3 38,7 40,0 40,7

Befordring af elever 9,3 7,8 7,8 10,0

Kommunale spec.skoler /spec.uv. 30,0 26,0 25,9 28,4 2,5

Bidrag til private skoler 49,6 50,5 51,5 52,3

Bidrag til efterskoler 14,8 14,7 13,9 13,9 -0,1

Idrætsfaciliteter for børn og unge 4,0 4,2 4,2 4,1

Frivilligt folkeopl. Foreningsarbejde 0,0 0,0 2,4 2,5

Fritidsaktiviteter u.folkeopl.lov 2,4 3,5 0,6 0,4 -0,1

Komm. tilskud til statsligt finan... 0,0 0,6 0,3 0,0

Klubber og andre tilbud 3,2 3,5 4,1 3,8 -0,3

Skoleområdet i alt 484,9 479,9 481,5 482,2 0,7

+ angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

Økonomisk redegørelse

Drift:

Udvikling i forventet regnskab

Skoleområdets forventede regnskab udgør 482,2 mio. kr., hvilket stort set er uændret i forhold til

forventet regnskab pr. 31. marts, der var på 482 mio. kr.

Bevillingsoverholdelse – afvigelsesforklaring

Forventet regnskab udgør 482,2 mio. kr. mod et korrigeret budget på 481,5 mio.kr., hvilket betyder at

området netto stort set forventes at være i balance. Der er dog tale om store udsving inden for området,

som er nærmere beskrevet herunder.

Merforbrug: De store problemområder er fortsat befordring, mellemkommunale betalinger og bidrag til

staten vedr. private skoler og frie grundskoler, hvor der forventes et merforbrug i størrelsesordenen 5,5-

6,5 mio. kr. samlet set. Dette er stort set uændret i forhold til budgetopfølgningen pr. 31. marts.

Det forventede merforbrug på befordringsområdet er dog vanskeligt at opgøre grundet overgang til nye

kontrakter på både åben og lukket kørsel (henholdsvis pr. august og pr. oktober 2012). I den forbindelse

er der besluttet en reduktion af skoleområdets budget på 1,6 mio.kr. i 2012 (3,5 mio. kr. årligt

fremadrettet) på baggrund af et forventet fald i den lukkede kørsel som følge af en ny åben

-0,2

0,6

2,2

0,7

-0,1

0,2

-0,3


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

trafikkøreplan, der er tilpasset ny skolestruktur, jf. Økonomiudvalget d. 13. 12.2011. Det er dog meget

tvivlsomt, om forudsætningen om en reduktion på 60% af udgifterne til lukket kørsel vil kunne realiseres.

Budgetkontrol september 2011 -

bilagsmateriale

Børn og Unge udvalget

Mindreforbrug: Der ligger på skoleområdet en overførsel fra 2010, der er puljet centralt og hvoraf ca. 3,5

mio. kr. ikke umiddelbart er disponeret. Disse midler vil derfor kunne anvendes til delvist at dække

ovenstående merforbrug. Derudover er der afsat midler til afledt drift i forbindelse med ny skolestruktur

på i alt 0,4 mio.kr., som ikke anvendes i 2012 samt afsatte midler til AVU-forløb på 0,3 mio.kr, som ikke

anvendes fuldt ud i 2012. Dertil kommer 0,1 mio.kr. i budget til leasing af pavillon i Skårup, som nu er

overgået til kommunen. I alt forventes der således mindreforbrug i størrelsesordenen 4,3 mio. kr., der kan

medgå til at dække merforbrug på ovennævnte problemområder.

Overførsler til 2013 eller 2014: På en række områder er der behov for at overføre (både positive og

negative beløb) til 2013 eller 2014, i alt netto ca. 1,3 mio. kr.:

• IT i folkeskolen: (1,0 mio.kr.) til fortsat optimering ift. national strategi for IT i folkeskolen

• LOMA og sportsklasser (0,2 mio.kr.)

• Socialpædagoger, juniorklubområdet (0,3 mio.kr.)

• Sygevikarpuljen, afdragsordning: (0,7 mio.kr), der skal anvendes til at lukke negativ pulje i 2013

• Demografi, forventet nedgang i elevtal 1.august. 2012 (0,7 mio.kr.), der skal anvendes til at

lukke forventet negativ pulje i 2013, jf. forslag til ny demografimodel på skoleområdet

• Kompetenceudvikling (-1,6 mio.kr.), hvor midlerne er lagt ud til skolerne i foråret 2012, mens de

afsatte midler hertil grundet kommunens overførselsregler først er til rådighed i 2013

Skoler og SFO’er forudsættes i balance: Det forudsættes i budgetopfølgningen, at skoler og SFO’er

balancerer i 2012, dog under forudsætning af, at der tildeles SFO’erne et engangsbeløb til dækning af en

del af de ekstraordinære udgifter, som de er blevet pålagt til fratrædelser i forbindelse med indførelse af

helhedsskole pr. 1. august 2012. Engangsbeløbet på i alt ca. 1 mio. kr. findes inden for skoleområdets

egen ramme via midler stykket sammen af bl.a. 7/12-overskud i forbindelse med tilpasning af

budgetterne til ny skolestruktur, hvor de resterende 5/12 udmøntes i forbindelse med ressourcetildelingen

pr. 1. august 2012. Skoler og SFO’er får helt nye budgetter pr. 1. august 2012, og der er i år tale om

større omlægninger, bl.a. som følge af indførelse af helhedsskole. Derfor vil det først ved

budgetopfølgningen pr september 2012 være muligt at komme med et mere præcist bud på skolernes og

SFO’ernes forventede regnskabsresultat.

Tabeller og nøgletal

Mellemkommunale betalinger: Forventet antal elever på de mellemkommunale betalinger i 2012 er stort

set uændret i forhold til budgetopfølgningen pr. 31. marts 2012.

Mellemkommunale betalinger

(spec.uv.)

Intern skole på opholds-/anbringelsessted

udenfor kommunen

Heldags-/værksteds-/specialskole udenfor

kommunen

Private heldagsskoler/dagbeh.tilbud i

kommunen *

Regnskab 2010

– Antal

helårselever

Side 2 af 19

Regnskab 2011

– Antal

helårselever

Forventet 2012

– Antal

helårselever

43,4 39,2 36,8

14,2 20,3 22,3

35,3 28,0 27,8

I alt 92,9 87,5 86,9

Udgift i alt (årets priser) 21,6 mio. kr. 21,1 mio. kr. 21,5 mio. kr.

Udgift i alt (2012-priser) fremskrivn.drift 22,6 mio. kr. 21,7 mio. kr. 21,5 mio. kr.


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

Note: Tabellen viser antal elever omregnet til helårspersoner ud fra antal måneders skolegang. Det faktiske antal elever

(hoveder) vil således være højere. Antallet af børn kan godt ændre sig fra periode til periode, ligesom der kan ske

ændringer med tilbagevirkende kraft, idet børnene bliver registreret på regneark, når Skole og Dagtilbud modtager

oplysninger om skolegangen.

Budgetkontrol september 2011 -

bilagsmateriale

Børn og Unge udvalget

*) De 27,8 helårselev anført under private heldagsskoler/dagbeh.tilbud i kommunen dækker over 26,8 på heldagsskoler

/ dagbehandlingstilbud (Kernen, Tankefuldvej og Omtanken) og 1,0 på opholdssted (Eggertshus)

Indskrevne i SFO:

Antal

indskrevne

i SFO

Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Gn.

snit

09/10 1.923 2.015 1.987 1.980 1.966 1.942 1.942 1.930 1.935 1.940 1.926 1.953

10/11 1.921 1.955 1.934 1.922 1.913 1.889 1.879 1.866 1.869 1.857 1.852 1.896

11/12* 1.812 1.932 1.910 1.896 1.882 1.867 1.868 1.862 1.853 1.834 1.822 1.867

12/13** 1.710 1.659

Kilde: KMD Institution

*) Elevtallet pr. 5. september 2011 i 0.-3. klasse var ifølge Tabulex TEA på 2.098 elever (incl. specialklasse- og

modtageklasseelever), hvilket giver en belægningsprocent på 92,1 %, hvis der tages udgangspunkt i indskrivningstallet

i september måned, eller 89,1 % hvis der tages udgangspunkt i forventet gennemsnitligt indskrivningstal for

2011/12.

**) For skoleår 2012/13 er anført det forventede indskrivningstal, som er anvendt som budgetforudsætninger ifm.

omlægning af SFO-tid til helhedsskole & SFO.

Tiltag til budgetoverholdelse

Området ser samlet set ud til stort set at balancere i 2012, men der er fortsat problemområder, der ikke

forventes fuldt ud at kunne dækkes inden for rammen. Det ufinansierede merforbrug forventes at udgøre i

størrelesordenen 1,2 – 2,2 mio. kr., men der er store usikkerheder især i forhold til det forventede

merforbrug på befordring og mellemkommunale betalinger. Ved budgetopfølgningen pr. september måned

vil det være muligt med større sikkerhed at give et bud herpå.

Det skal bemærkes, at der i forbindelse med budget 2013 fremlægges beskrivelser af befordringsområdet

og det mellemkommunale område (”merudgifter i kraft af mængdeudvikling”) med henblik på at få

budgetterne tilpasset i 2013 og frem.

Hvad angår bidrag til staten vedr. privat-/efterskoler forventes dette område fremover at indgå i en ny

demografimodel på skoleområdet, der forventes at få virkning fra budget 2013. Også SFO-området er som

noget nyt indeholdt i demografimodellen.

Den ny demografimodel opererer med en foreløbig regulering på baggrund af prognosetal og en endelig

tilpasning af budgettet på baggrund af faktiske elevtal/indskrivningstal ved 2. behandlingen af budgettet.

Side 3 af 19


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

Dagtilbudsområdet

Budgetkontrol september 2011 -

Økonomisk

bilagsmateriale

oversigt for området

Børn og Unge udvalget

Drift

Dagtilbudsområdet

Regnskab

2011

Vedtaget

budget 2012

Side 4 af 19

Korrigeret

budget 2012

Forventet

Regnskab 2012

Afvigelse i

forhold til korr.

Budget

Fælles formål 19,5 32,6 23,1 23,1 0,0

Dagpleje 58,3 55,5 52,7 56,0 3,2

Vuggestuer 3,6 3,5 3,6 3,6 0,0

Børnehaver -5,4 1,5 1,5 1,5 0,0

Integrerede institutioner 149,2 121,0 121,8 121,8 0,0

Private dagtilbud 14,9 19,4 30,7 30,7 0,0

Drift i alt 240,0 233,5 233,4 236,6 3,2

+ angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

Økonomisk redegørelse

Drift:

Udvikling i forventet regnskab

I budgetopfølgningen pr. 30. juni udgør forventet regnskab 236,6 mio. kr. I budgetopfølgningen pr. marts

forventedes 234,7 mio. kr. og forventningen til regnskabet er dermed steget med 1,9 mio. kr. primært

som følge af et mere præcist bud på dagplejens forventede regnskab.

Forventet regnskab mod korr. budget på 233,4 mio. kr. betyder, at der forventes et merforbrug på 3,2

mio. kr., som vedrører dagplejeområdet. Øvrige afvigelser dækkes indenfor budgetrammen. I

budgetopfølgningen for første kvartal var der forventning om merforbrug på 0,5 mio. kr. vedr. iværksatte

kursusforløb i forbindelse med ny dagtilbudsstruktur, men denne modsvares af tilskud modtaget på

baggrund af imødekommet ansøgning til globaliseringsfonden på 426.000 kr. Der er tilsvarende tilført

puljemidler i 2011 på 363.300 kr. Globaliseringsfonden har bidraget med puljemidler på baggrund af, at

46 pædagoger samt 14 ressourcepædagoger har gennemgået diplommodul i social inklusion.

Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring

Merforbruget på dagplejen er sammensat af højere gennemsnitslønninger end budgetteret på 2,1 mio. kr.,

dækningsgrad på gennemsnitligt 91,4 % mod budgetteret 92% svarende til 0,4 mio. kr. samt negativ

overførsel fra 2010 på 1,7 mio. kr. Dette modsvares af mindreforbrug vedr. øvrige fællesudgifter og

gæsteplejehuset på i alt 1,0 mio. kr.

Faktiske lønudgifter ift. budgettildeling

Der blev udarbejdet ny ressourceaftale for dagplejen med virkning fra budget 2010. Forudsætningerne for

løntildelingen var baseret på ny overenskomst 2009, som man på budgetteringstidspunktet ikke kendte

den endelige virkning af. Der har i såvel regnskab 2010 og 2011 været merforbrug på dagplejen bl.a. som

følge af den faktiske udvikling i lønomkostningerne. Selv om der er indført lønssumsstyring på

dagplejeområdet, er det ikke muligt at indhente lønefterslæbet, da hver dagplejer ifølge overenskomsten

højst må have 4 børn. I 2012 udgør merforbruget vedr. lønefterslæbet 2,1 mio. kr.

Tiltag til budgetoverholdelse

Der blev pr. 1/1 2012 iværksat tiltag på dagplejeområdet med det formål at sænke udgiften til

gæstevederlaget, bl.a. obligatorisk ferieafvikling og tilbagebetaling af forældrebetaling i stedet for

anvendelse af gæstepleje. Det forventes pr. juni, at udgiften til gæstevederlaget i 2012 falder i forhold til

regnskab 2011 med 1,8 mio. kr. Budgettet til gæstevederlaget blev reduceret med 0,7 mio. kr. i budget

2012 i forhold til budgettet i 2011. På nuværende tidspunkt forventes det, at merudgiften vedr.


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

forældretilbagebetalingen svarer til mindreudgiften til gæstevederlaget, altså at ordningen hviler i sig selv,

og at de iværksatte tiltag har betydet en forventet mindreudgift for kommunen på 0,9 mio. kr. pr. år.

Budgetkontrol september 2011 -

bilagsmateriale

Børn og Unge udvalget

I 2011 konstateredes en udnyttelsesgrad på dagplejens pladser på 86 % mod det budgetlagte niveau på

92 %. Dette skyldes bl.a., at der i 2011 blev konverteret 92 vuggestuepladser til dagplejepladser med et

stort antal ansættelser til følge, og hvor der må ske en gradvis indfasning af børn, hvorfor pladserne ikke

kan udnyttes til fulde. Der er øget fokus på visitationen til pladserne og på tilpasning af antallet pladser,

og det betyder, at udnyttelsesgraden stabiliserer sig på et højere niveau i 2012. Herunder ses det, at der

er sket en stigning i udnyttelsesgraden i første halvår af 2012:

Udnyttelsesgrad i

dagplejen 2012

Tabeller og nøgletal

Jan Feb Mar Apr Maj Jun

92,1% 90,7% 90,9% 90,1% 91,2% 91,1%

Aftaler Jan feb Mar Apr Maj Jun

Antal børn i dagpleje 687 720 724 720 714 719 714

Antal børn i vuggestue 355 376 372 366 369 369 364

Antal 0-2 årige i private tilbud 103 95 92 93 93 89 90

0-2 årige i alt 1145 1191 1188 1179 1176 1177 1168

Prognose forventning 1151 1159 1156 1146 1150 1144 1147

Difference -6 32 32 33 26 33 21

Antal 3-5 årige i børnehave 1610 1677 1714 1763 1711 1741 1786

Antal 3-5 årige i private tilbud 362 333 336 344 346 353 356

Antal 3-5 årige i SFO 33 100 100 100

3-5 årige i alt 2005 2010 2050 2107 2157 2194 2242

Prognose forventning 1957 2032 2082 2143 2190 2247 2294

Difference 48 -22 -32 -36 -33 -53 -52

Antal børn fordelt på dagtilbudstyper i 2012

Side 5 af 19


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

Børn Budgetkontrol og Unge med september særlige 2011 behov -

bilagsmateriale

Økonomisk Børn og Unge oversigt udvalget for området

(Mio. kr.) Løbende priser

Drift

Politikområde

Regnskab

2011

Vedtaget

budget 2012

Side 6 af 19

Korrigeret

budget 2012

Forventet

Regnskab 2012

Afvigelse i

forhold til korr.

Budget

Serviceudgifter 245,2 245,4 245,7 251,2 5,5

Familie 155,2 151,1 153,1 156,2 3,1

PPR 72,8 75,1 74,5 74,5 0,0

Specialundervisning for voksne 13,0 19,4 17,7 16,4 -1,2

Specialinstitutioner 4,2 -0,2 0,5 4,1 3,6

Overførselsindkomster 7,5 7,4 7,4 5,6 -1,8

Familie - statsrefusion dyre enkeltsager 0,0 -1,8 -1,8 -2,3 -0,5

Familie - Kontante ydelser 7,5 9,2 9,2 7,9 -1,3

Området i alt 252,7 252,8 253,1 256,9 3,7

+ angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

Fokusområde: Familie

Økonomisk oversigt for området

(Mio. kr.) Løbende priser

Politikområde Familieafdelingen

Drift

Serviceudgifter

Regnskab 2011 Vedtaget

budget 2012

Korrigeret

budget 2012

Forventet

regnskab 2012

Afvigelse i

forhold til korr.

budget

155,2 151,1 153,1 156,2 3,1

Dagtilbud til børn og unge 2,2 3,1 2,9 2,9 0,0

Plejefamilier og opholdssteder 75,2 68,8 72,0 77,0 5,0

Forebyggende foranstaltninger 50,2 47,1 48,4 46,2 -2,2

Døgninstitutioner 22,3 27,7 24,3 23,5 -0,8

Sikrede institutioner 3,8 3,5 3,5 4,5 1,0

Tilbud til ældre og handicap. Hjemmehjælp 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Rådgivningsinst. m.m. 1,5 1,0 2,0 2,1 0,1

Overførselsindkomster 7,5 7,4 7,4 5,6 -1,8

Statsrefusion dyre enkeltsager 0,0 -1,8 -1,8 -2,3 -0,5

Kontante ydelser 7,5 9,2 9,2 7,9 -1,3

Familieafdelingen i alt 162,6 158,5 160,5 161,8 1,3

+ angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt.


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

Budgetkontrol september 2011 -

bilagsmateriale

Økonomisk Børn og Unge redegørelse udvalget – serviceudgifter og overførselsindkomster

Drift:

Udvikling i forventet regnskab

Familieafdelingens forventede regnskabsresultat udgør henholdsvis 156,2 mio. kr. for serviceudgifter, og

5,6 for overførselsindkomster. Samlet forventes et merforbrug på 1,3 mio. kr., hvilket er uændret fra

budgetkontrollen pr. 31. marts. Der er dog forskydninger områderne imellem, og samlet er der en lille

forskydning på 0,2 mio. kr. i yderligere mindreforbrug på overførselsindkomster samt et yderligere

merforbrug på 0,2 mio. kr. i serviceudgifter.

Særlige dagtilbud overgår til Dagtilbudsområdet pr. 1.9.2012.

Bundgrænserne for statsrefusion dyre enkeltsager er sænket med virkning fra 1.9.2012 til følgende:

25% refusion: Årlig udgift på 710.000 kr. til 1.419.999 kr.

50% refusion: Årlig udgift på 1.420.000 kr. og derover.

Samt en søskenderefusion, hvor der kan hjemtages en samlet refusion hvis 4 eller flere børn og unge fra

samme hustand er anbragte.

Nye refusionsberegninger indgår i budgetkontrollen.

Bevillingsoverholdelse – afvigelsesforklaring

Forventet regnskab udgør 161,8 mio. kr. ud fra disponeret pr. 30. juni, hvilket vil give et merforbrug på

1,3 mio. kr. Merforbruget fordeler sig med 3,1 mio. kr. på serviceudgifter og et mindreforbrug på 1,8 på

overførselsindkomster.

For serviceudgifterne kan merforbruget hovedsagelig henføres til

Endnu ikke udmøntet negativ overførsel fra 2010 5,5

Merudgifter til sikrede institutioner 1,0

Merudgifter til mellemkommunale 1,0

Mindreudgifter til aflastninger -1,9

Mindreudgifter til familiedøgninstitutioner -2,6

I alt 3,0

For overførselsindkomsterne kan det forventede mindreforbrug på 1,8 mio. kr. hovedsagelig henføres til

nedgang i antallet af modtagere af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Samt forventet merindtægt på

statsrefusion dyre enkeltsager, fordelt med henholdsvis 1,4 og 0,4 mio. kr.

Tiltag til budgetoverholdelse

Til forskel for regnskab 2011 er der i vedtaget budget for 2012 indregnet et merforbrug fra 2010 på 5,5

mio. kr., ligesom der er indregnet yderligere besparelse på forebyggende foranstaltninger i forbindelse

med budgetforlig 2010 på 3 mio. kr.

Med det nuværende niveau for antal børn og unge, de nuværende gennemsnitspriser samt den fortsatte

stramme styring forventes det dog, at ovenstående merforbrug på serviceudgifter begrænses til 3,1 mio.

kr. i forhold til 8,5 mio. kr.

Der er dog følgende usikkerheder:

• Erfaringsmæssigt viser det sig, at der hen over sommeren vil ske en stigning i antallet af børn og

unge med behov for hjælp, hvilket vil give udfordringer med at holde niveauet. I ovenstående er

der indregnet bedste skøn for stigningen med 4 helårsbørn til opholdssteder samt aflastning og

værkstedsskole.

• For de sikrede institutioner er medregnet forventet opkrævning på 1,0 mio. kr., hvilket udgør 50%

af forventet udgift til Kastanielys lukning (sikret institution). Der ventes en afklaring i efteråret,

hvorvidt opkrævningen af Kastanielys underskud skal deles på 2012 og 2013 eller 100% i 2013.

Opkrævninger på de øvrige kendte lukninger af sikrede institutioner er nu modtaget, og

afregningerne kunne holdes inden for det forventede.

Side 7 af 19


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

Budgetkontrol september 2011 -

bilagsmateriale

Børn og Unge udvalget

Familieafdelingen følger fortsat ”strategiplanen”, hvilken er godkendt af Udvalget for Børn og Unge den 1.

september 2010, trådte i kraft 1. januar 2011.

Sagsbehandlingsfunktionen er styrket, og dette har bl.a. medvirket til:

• At antallet af sager pr. sagsbehandler er væsentligt nedbragt, men er igen stigende på grund af

stigning i antal underretninger

• At der er et fald i antal nye anbringelser, ved at fokusere på den tidlige og forebyggende indsats

• At der er indført systematik i sagsbehandlingen med vægt på grundig udredning inden

iværksættelse af støtteforanstaltninger

• At der er udarbejdet nye standarder for handleplaner og børnefaglige undersøgelser med fokus på

afdækning og inddragelse af netværk

• At der er skærpet fokus på opfølgninger samt opstart af målrettet effektmåling i forbindelse med

opfølgningerne.

• At der er udarbejdet samarbejdsaftaler med henholdsvis Den Nye Heldagsskole, BUC og RFC vedr.

visitation, ansvars- og opgavefordeling, sagsforløb og økonomisk ramme.

Tabeller og nøgletal

Nøgletal fra regneark

Tabel: Udviklingen i anbringelser – disponeret pr. 30. juni 2012

Aktivitetsforud-

sætninger for 2012

Socialpædagog.

Opholdssteder

Gnsn.

helårsanbr.

2011

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnsn.

helårsanbr.

2012

43 42 43 41 41 41 40 35 34 33 33 33 33 37

Familiepleje 98 105 103 108 107 106 105 105 105 104 104 104 104 105

Netværksfam.pl. 7 8 7 7 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8

Døgninstitutioner incl.

Sikrede institutioner

Kost- og efterskoler

Eget værelse

Døgninst.

Handicappede

21 21 24 25 23 23 21 19 19 19 19 19 19 21

8 5 5 5 6 5 5 4 4 4 4 4 4 5

15 9 11 15 14 15 16 16 15 14 14 14 14 14

8 8 8 9 9 9 7 6 6 6 6 6 5 7

Mellemkomm. netto 7 7 7 6 7 7 7 8 8 8 8 8 8 7

I alt 207

205 208 216

215

214 209 201 199 196 196 196 195 204

Note: Tabellen viser antal personer omregnet til helårspersoner ud fra anbringelsesdøgn. Det faktuelle antal sager vil

således være højere. Antallet af indskrevne børn kan godt ændre sig fra periode til periode, ligesom der kan ske

ændringer med tilbagevirkende kraft, idet børnene først bliver registreret på regneark når bevillingsmaterialet er på

plads. Der kan evt. afventes endelig underskreven kontrakt, sagsbehandlers ferieafholdelse el.lign.

Bedste skøn for det gennemsnitlige aktivitetsniveau er, at gennemsnittet totalt henover sommeren vil

stige så årets gennemsnit kommer til at svare til niveauet for 2011.

Side 8 af 19


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

Budgetkontrol september 2011 -

bilagsmateriale

Børn og Unge udvalget

Tabel: Procentfordeling af anbringelser

Procentfordeling af

anbringelser

Note: Kilde ECO nøgletal samt Svendborg kommunes egne nøgletal.

Familieafdelingens målsætning om andelen af anbringelse i familiepleje udgør 55% hvilket pt. er opfyldt

jvf. ovenstående. For så vidt angår anbringelse på socialpædagogiske opholdssteder ligger Svendborg

fortsat højere end Regionen og sammenligningskommunerne, men procentandelen er for nedadgående.

Tabel: Udviklingen på udvalgte forebyggende foranstaltninger –

disponeret pr. 30. juni 2012

Aktivitetsforud-

sætninger for 2012

Døgnanbr.

familieinstitutioner

Indskrevne på Den Ny

Heldagsskole

Skårup

Gnsn.

Helårs

2011

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnsn.

Helårs

2012

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

54 55 56 57 58 57 57 57 57 57 57 57 57 57

9 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12

Indskrevne på

selvejende

heldagsskoler

37 33 34 33 33 34 31 27 27 27 27 27 27 31

Værkstedsskoler 4 4 4 4 4 4 4 3 1 1 1 1 1 3

Mellemkommunale,

netto

2012 pr. 30.06 2011

Svendborg Kommune Region

Syddanmark

-6 -6 -5 -4 -4 -3 -3 -3 -3 -3 -3 -3 -3 -4

Note: Tabellen viser antal indskrevne Svendborg børn på henholdsvis Den Ny Heldagsskole, heldagsklassen i Skårup,

selvejende heldagsskoler og værkstedsskoler. Antallet af indskrevne børn kan godt ændre sig fra periode til periode,

ligesom der kan ske ændringer med tilbagevirkende kraft, idet børnene først bliver registreret på regneark når

bevillingsmaterialet er på plads. Der kan evt. afventes endelig underskreven kontrakt, sagsbehandlers ferieafholdelse

el.lign.

Side 9 af 19

Hele Landet

2010 2010 2010

Anbringelser i alt 100% 204 100% 207 100% 100% 100%

Socialpædagogiske

opholdssteder

Familiepleje,(51,5%)

netværks. (3,9%)

Døgninstitutioner

Kost- og efterskoler

Eget værelse

Mellemkommunale

netto + uoplyst

18,3% 37 20,9% 43 21,8% 16,1% 16,9%

55,4% 113 50,5% 105 40,2% 57,2% 50,6%

13,7% 28 14,3% 29 19,2% 17,7% 22,7%

2,2% 5 3,6% 8 5,7% 3,4% 3,6%

6,8% 14 7,5% 15 9,2% 3,8% 3,9%

3,6% 7 3,2% 7 3,9% 1,8% 2,3%


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

Tabel: Budgetkontrol Antal og september gennemsnitspriser

2011 -

bilagsmateriale

Børn og Unge udvalget

Antal og gnsn. priser i mio. kr.

pr. helårsbarn

Regnskab 2011

Antal Gnsn.

Pris/ Antal

Korrigeret budget

2012

Antal Gnsn.

Pris/Antal

Side 10 af 19

Regnskab 2012

Pr. 30.6

Antal Gnsn.

Pris/Antal

Særlige dagtilbud 8 0,275 7 0,375 4 0,363

Anbringelser i alt 206 0,483 210 0,457 204 0,492

Plejefamilier og opholdssteder

i alt

178 0,426 173 0,427 177 0,435

Plejefamilier 105 0,366 104 0,382 113 0,353

Opholdssteder 43 0,670 40 0,659 37 0,721

Øvrige (eget vær., kost- og

efterskoler, mellemkommunale)

30 0,299 29 0,400 27 0,406

Døgninstitutioner 28 0,851 37 0,645 27 0,869

Døgninstitutioner excl. sikrede

Institutioner

20 0,807 27 0,848 20 0,818

Døgninstitutioner for

handicappede

Udvalgte forebyggende

foranstaltninger

8 0,961 10 0,691 7 1,017

Familiedøgninstitutioner 0 0,0 1 1,072 0 0,0

Heldagsskoler og værkstedsskoler

i alt

104 0,173 103 0,168 103 0,163

Aflastning handicappede 11 0,734 12 0,637 8 0,793

Aflastning øvrige 18 0,326 17 0,327 13 0,304

Regnskab 2011 er renset for statsrefusion dyre enkeltsager, idet statsrefusionen er overgået til

overførselsindkomster for 2012, og således ikke med i ovenstående gennemsnitstakster.

Sammenhæng forbrug 2011 til disponeret 30.6. 2012

Foranstaltning Ændring i

antal

Forbrug mio. kr.

Samlet forbrug 2011 162,6

Særlige dagtilbud - 0,7

Familiepleje,

netværksplejefamilie og

opholdssteder m.v. *

-1 -0,4

Døgninstitutioner -1 -0,9

Heldagsskoler m.fl. i alt -1 -0,2

Aflastning -8 -3,9

Indregnet forventet

stigning over sommeren

4 1,5

Ændring i

gennemsnitspriser ift.

2011 samt ændringer på

øvrige områder.

2,4

Skønnet forbrug 2012 161,8

*Netværksplejefamilie er medtaget herunder fra 30.6.

Ovenstående tabel er et udtryk for ændringen beregnet på gennemsnitspriser.

Forventet regnskab på 161,8 mio. kr. er baseret på de disponerede konkrete takster samt indregnet

forventet stigning i antal børn.


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

Antal Budgetkontrol børn opdelt september på anbringende 2011 og - forebyggende foranstaltninger fordelt på år og

måneder

bilagsmateriale

Børn og Unge udvalget

Nøgletal fra Børn og Voksen systemet

Anbringende foranstaltninger Opgørelse 30.6.2012

250

200

150

100

50

0

JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Total Gns

2011 219 216 219 217 219 222 210 208 206 207 206 211 262 213

2012 211 208 216 213 215 215 209 205 203 203 203 203 235 209

Antallet af børn, som i månederne efter sidste månedsskift, er de børn som ved udgangen af sidste måned er i en

foranstaltning, og som fortsætter i foranstaltningen. Dvs. at den tilgang, der kan komme i de følgende måneder ikke

indgår i tallene for disse måneder.

Der kan være små forskelle til opgørelsen af antal børn ift. regnearksopgørelsen, idet registrering ikke nødvendigvis

sker samtidig.

Forebyggende foranstaltninger Opgørelse 30.6.2012

700

600

500

400

300

200

100

0

JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Total Gns

2011 607 604 608 617 628 623 576 616 615 625 632 626 799 615

2012 634 629 633 630 637 623 572 573 567 563 560 558 708 598

Antallet af børn, som i månederne efter sidste månedsskift, er de børn som ved udgangen af sidste måned er i en

foranstaltning, og som fortsætter i foranstaltningen. Dvs. at den tilgang, der kan komme i de følgende måneder ikke

indgår i tallene for disse måneder. Der kan være små forskelle til opgørelsen af antal børn ift. regnearksopgørelsen,

idet registrering ikke nødvendigvis sker samtidig.

Side 11 af 19


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

Antal Budgetkontrol børn opdelt september på alder, anbringende 2011 - og forebyggende foranstaltninger fordelt på

år og

bilagsmateriale

måneder (betalingskommune er Svendborg Kommune)

Børn og Unge udvalget

Anbringende foranstaltninger Opgørelse 30.6.2012

2011

Forebyggende foranstaltninger Opgørelse 30.6.2012

2011

JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Gns

Pct.

fordelt

0-2 årige 17 17 18 20 22 20 20 21 24 25 25 25 21 3,4%

3-5 årige 31 33 35 37 38 39 37 39 39 42 40 41 38 6,1%

6-8 årige 56 55 58 57 58 57 59 63 66 66 70 71 61 10,0%

9-12 årige 126 125 121 128 131 133 129 138 140 144 145 143 134 21,7%

13-14

årige 69 69 72 73 75 73 74 83 81 79 80 78

76 12,3%

15-17

årige 133 130 134 133 135 136 113 131 126 134 135 135

131 21,4%

over 18 år 175 175 170 169 169 165 144 141 139 135 137 133 154 25,1%

2011 I alt 2.011 607 604 608 617 628 623 576 616 615 625 632 626 615 100,0%

2012

JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Gns

Pct.

fordelt

0-2 årige 1 1 1 1 1 2 3 3 3 3 3 4 2 1,0%

3-5 årige 10 11 11 12 12 12 12 12 12 12 12 13 12 5,5%

6-8 årige 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 26 25 11,8%

9-12 årige 36 36 36 37 37 37 37 38 38 38 39 39 37 17,5%

13-14 årige 26 26 27 26 26 27 27 27 27 28 29 30 27 12,7%

15-17

årige 51 50 53 52 55 56 53 55 58 60 60 62

55 26,0%

over 18 år 70 67 66 64 63 63 53 48 43 41 38 37 54 25,5%

2011 I alt 2.011 219 216 219 217 219 222 210 208 206 207 206 211 213 100,0%

2012

0-2 årige 5 6 6 7 7 8 8 8 8 8 8 8 7 3,5%

3-5 årige 14 14 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 7,1%

6-8 årige 27 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 12,5%

9-12 årige 39 39 40 40 40 40 39 39 39 39 39 39 39 18,8%

13-14 årige 30 29 29 29 31 31 31 31 31 31 31 31 30 14,6%

15-17

årige 62 61 65 66 67 66 66 64 63 63 63 63

64 30,7%

over 18 år 34 33 35 30 29 29 24 22 21 21 21 21 27 12,8%

2012 I alt 2.012 211 208 216 213 215 215 209 205 203 203 203 203 209 100,0%

0-2 årige 28 27 28 29 31 29 27 26 26 26 26 26 27 4,6%

3-5 årige 41 41 44 44 45 44 43 42 42 42 41 41 43 7,1%

6-8 årige 71 70 73 72 73 72 70 70 68 68 67 67 70 11,7%

9-12 årige 146 146 147 146 147 146 141 137 137 137 137 135 142 23,7%

13-14

78 13,0%

årige 81 81 83 81 81 79 72 76 76 75 75 75

15-17

årige 135 136 137 141 144 141 114 120 117 116 115 115

128 21,3%

over 18 år 132 128 121 117 116 112 105 102 101 99 99 99 111 18,5%

2012 I alt 2.012 634 629 633 630 637 623 572 573 567 563 560 558 598 100,0%

Side 12 af 19


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

Fokusområde: Budgetkontrol september PPR/vidtgående 2011 - specialundervisning

bilagsmateriale

Børn og Unge udvalget

Økonomisk oversigt for området

(Mio. kr.) Løbende priser

Drift

Politikområde PPR

Regnskab

2011

Vedtaget

budget

2012

Side 13 af 19

Korrigeret

budget

2012

Forventet

Regnskab

2012

Afvigelse i

forhold til

korr. Budget

Pæd./psyk rådgivn. 10,7 13,4 12,9 12,5 -0,3

SFO andre kommuner 0,3 0,5 0,3 0,1 -0,2

Befordring specialskole/centkl. 5,2 4,9 5,3 5,3 0,1

Spec. uv. I reg. tilbud 1,3 2,4 0,9 0,9 0,0

Spec. uv. I komm. tilbud 42,2 41,3 41,2 42,5 1,3

Spec. Pæd. Bist. Børn 1,6 1,7 3,0 1,6 -1,4

Særlige dagtilbud (Kolibrien) 11,4 10,9 11,1 11,6 0,5

Drift i alt 72,8 75,1 74,5 74,5 0,0

+ angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

Økonomisk redegørelse

Drift:

Udvikling i forventet regnskab

PPR’s forventede regnskabsresultat udgør 74,5 mio. kr., hvilket stort set er uændret i forhold til forventet

regnskabsresultat pr. 31. marts der var på 74,6 mio. kr.

Bevillingsoverholdelse – afvigelsesforklaring

Det korrigerede budget på 74,5 mio. kr. svare til det forventede regnskab på 74,5 mio. kr.

Oversigt Specialskole og centerklasser Svendborg pr. 30.06.2012

Norm.

Antal elever

marts

Antal elever

juni

Antal elever

august

Antal elever

oktober

Diff. Pr.

30.06.2012

Byhaveskolen 79 89 89 80 80 10

Kolibrien (SFO) 77 84 84 78 77 7

Centkl. Østre skole 14 9 9 8 8 -5

Centkl. Sundhøjskolen 41 44 42 42 42 1

Tiltag til budgetoverholdelse

Området viser pt. samlet set balance.


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

Budgetkontrol september 2011 -

Elevernes bilagsmateriale

fordeling på skoler og SFO fremgår af nedenstående tabel.

Børn og Unge udvalget

Faktisk indskrevne

Forventet

Type Budget- Jan Feb

forudsætnin

Mar Apr Maj Jun

Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Centerklasse

Tåsingeskolen 41 43 44 44 44 44 44 44 42 42 42 42 42 43

Centerklasse

Ørkildskole 14 9 9 9 9 9 9 9 8 8 8 8 8 9

Byhaveskolen

79 89 89 89 89 89 89 89 80 80 80 80 80 85

Spec.- og centerkl.

Andre kommuner 4 4 4 4 4 4 4 4 3 3 3 3 3 4

Regionale spec.skoler

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

”Dagtilbud (SFO)”:

Kolibrien (Svendborg)

77 84 84 84 84 84 84 84 78 77 77 77 77 81

Andre kommuner 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2

I alt 218 232 233 233 233 233 233 233 214 213 213 213 213 225

Side 14 af 19

Gns.

helårselever


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

Specialundervisning Budgetkontrol september for 2011 voksne -

bilagsmateriale

Børn og Unge udvalget

Økonomisk oversigt for området

(Mio. kr.) Løbende priser

Specialundervisning for Regnskab Vedtaget Korrigeret Forventet Afvigelse i

voksne 2011 budget 2012 budget 2012 regnskab 2012 forhold til

korr. Budget

CSV/VSU 4,2 3,8 3,8 3,8 0,0

Andre skoler end CSV/VSU 0,4 -1,7 0,7 0,7 0,0

CSV/STU 6,9 15,6 8,8 8,7 -0,1

Andre STU tilbud 1,5 1,7 5,7 3,1 -2,6

Efterværn på STU 14 elever 0,1 0,1 0,0

Overførsel af underskud i 2010 -1,4 0,0 1,4

afvikling af entreprenøraftalen

Drift i alt 13,0 19,4 17,7 16,4 -1,2 +

angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

Økonomisk redegørelse

Udvikling i forventet regnskab

Specialundervisningens forventede regnskabsresultat udgør 16,4 mio. kr., hvilket giver et mindre forbrug i

forhold til regnskabsresultat pr. 31. marts der var på 19,3 mio. kr.

Bevillingsoverholdelse – afvigelsesforklaring

Det korrigeret budget på 17,7 mio. kr. holdt op mod forventet regnskab på 16,4 mio. kr. giver et mindre

forbrug på 1,2 mio. kr. hvilket skyldes færre indskrevne elever i egne og andre STU tilbud

Desuden er der sket en reduktion i korrigeret budget på 0,2 mio. kr., som skyldes udmøntning af

handicappolitik samt etablering af ungeenhed Unge og Rusmidler, begge besluttet på B&U udvalget

02.11.11.

Tiltag til budgetoverholdelse

Ingen bemærkninger.

STU elevernes fordeling på skoler fremgår af nedenstående tabel.

Type Budgetforudsætning

Faktisk indskrevne

Forventet

Jan Feb Mar

Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns.

helårselever

Andre skoler 6 6 8 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7

STU Svendborg 39 39 39 38 37 37 37 46 45 44 44 43 41

Andre STU tilbud 12 12 12 12 12 12 12 9 9 9 9 9 11

I alt 66 57 57 59 57 56 56 56 62 61 60 60 59 58

Side 15 af 19


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

Fokusområde: Budgetkontrol september Specialinstitutioner 2011 - – herunder rammeinstitutioner

bilagsmateriale

Børn og Unge udvalget

Økonomisk oversigt for området

(Mio. kr.) Løbende priser

Politikområde Specialinstitutioner

Drift

Regnskab 2011 Vedtaget

budget 2012

Side 16 af 19

Korrigeret

budget 2012

Forventet

regnskab 2012

Afvigelse i

forhold til korr.

budget

Helddagsskolerne -0,2 0,8 0,9 0,9 0,0

S.S.P 1,1 1,0 1,0 1,0 0,0

3 årig udviklingsprojekt -0,3 0,0 1,0 1,0 0,0

Forbyggende foranstaltninger 3,6 4,4 2,6 2,6 0,0

Døgn. Inst. For børn og unge ledelse 5,1 0,0 -1,7 0,1 1,8

Rådgivning 3,5 3,5 3,6 3,6 0,0

Unge og Rusmidler (pulje) 0,0 0,0 0,2 0,2 0,0

Administrationsbygninger 0,4 0,3 0,3 0,3 0,0

Sekretariat og forvaltninger 2,3 2,8 2,7 2,7 0,0

I alt 15,5 12,9 10,7 12,5 1,8

Rammeinstitutionerne:

Fælles formål 2,2 2,3 2,1 3,9 1,8

Kommunale specialskoler -7,4 -8,5 -8,0 -8,0 0,0

Specialpædagogisk bistand til voksne -1,0 -0,5 -0,1 -0,1 0,0

3 årig Ungdomsuddannelse STU -2,3 -3,7 -1,5 -1,5 0,0

Særlig dagtilbud -2,0 -2,0 -1,8 -1,8 0,0

Plejefam. og opholdssteder -0,1 0,3 0,0 0,0 0,0

Døgninst. for børn og unge -0,6 -0,9 -0,9 -0,9 0,0

I alt -11,3 -13,0 -10,2 -8,4 1,8

Drift i alt 4,2 -0,2 0,5 4,1 3,6

+ angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

Økonomisk redegørelse

Drift:

Udvikling i forventet regnskab

Specialinstitutionsområdets forventede regnskabsresultat udgør 4,1 mio. kr., hvilket giver et merforbrug i

forhold til regnskabsresultat pr. 31. marts der var på 2,1 mio. kr.

Bevillingsoverholdelse – afvigelsesforklaring

Det korrigeret budget på 0,5 mio. kr. holdt op mod forventet regnskab på 4,1 mio. kr. giver et merforbrug

forbrug på 3,6 mio. kr.

Da der på området er en del uafklarede punkter er der stor usikkerhed omkring disse, dette skyldes

• B&U udvalgets indstilling d. 02.05.12 nedlæggelse af Jægermarken pr. 31.08.12.

Omkostninger ved lukning kendes først i fjerde kvartal og er ikke indregnet p.t.


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

• Hjortøhus står til salg. Området skal afholde drift udgiften på 0,1 mio. kr. indtil salg af denne. Drift

udgiften forventes dog at bliver lavere da Dagtilbudsområdet Nordenvinden pt. bruger

bygningerne grundet skimmelsvamp i egen bygning.

Budgetkontrol september 2011 -

bilagsmateriale

Børn og Unge udvalget

• Barndomshjemmet i Skårup, der er en negativ overførsel fra 2010 på 1,8 mio. kr. yderligere

forventes der en drift udgift på 0,1 mio. kr. i 2012.

Drift udgiften forventes afholdt inden for området.

Ejendommen står til salg, indtægten herfra skal finansiere lånet ved køb af ejendommen i 2008.

• Manglende indtægt ved (overhead) for 2012 på 1,8 mio. kr. grundet beslutning fra 2007 at

overhead blev tilført kassebeholdningen fra 2008 og frem.

Tiltag til budgetoverholdelse

• Salg af Barndomshjemmet i Skårup

• B&U udvalg 04.05.11

Udvalget har besluttet at man ikke ønsker at anvende bygningen til dagtilbudsområdet.

Processen mht. til salg af Hjortøvænget 40 er igangsat.

• B&Uudvalg 02.05.12

Nedlæggelse pr. 31.08.12 af Specialbørnehaven Jægermarken

Tabeller og nøgletal

Belægningsprocent og antal børn på hver enkel institution, fremgår af nedenstående oversigt.

Belægningsoversigt for 2012

Institutioner Norm Faktiskt

Belæg

ning

børn Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov Dec. i pct.

Den Ny Heldagsskole

Svendborg elever 58 55 55 57 56 57 57 57 56 56 56 56 56 97

Elever andre kommuner 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Østre skole centkl 26 18 18 18 18 18 18 15 15 15 15 15 15 63

Sundhøjskolen centkl. 60 62 63 63 63 63 63 63 60 60 60 60 60 103

Byhaveskolen 137 151 152 153 154 154 154 154 148 147 147 147 147 110

STU Svendborg 75 80 79 79 77 75 75 75 85 84 82 81 80 106

Jægermarken 6 5 5 5 5 5 4 3 1 0 0 0 0 46

Kolibrien 100 138 140 141 142 142 142 142 143 125 125 125 125 136

Børnehusene. 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 100

Hus 53 5 7 9 8 8 8 8 5 5 5 5 5 5 130

BUC Unge Kollegiet 4 3 4 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 140

BUC Sårbar 6 7 8 7 7 6 6 6 6 6 6 6 6 107

Total 482 532 538 542 541 539 538 531 530 509 507 506 505 109

Forventet indtægt* 8,9 8,3 8,9 8,6 8,9 8,6 8,9 8,9 8,6 8,9 8,6 8,9

Reel indtægt*

*beløb angivet i mio. kr.

9,9 9,4 10,0 9,7 10,0 9,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Side 17 af 19


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

Ungdommens Budgetkontrol Uddannelses september 2011 vejledning -

bilagsmateriale

Økonomisk Børn og Unge oversigt udvalget for området

(Mio. kr.) Løbende priser

Drift

Politikområde UU-Center

Serviceudgifter

Regnskab 2011 Vedtaget

budget 2012

Side 18 af 19

Korrigeret

budget 2012

Forventet

regnskab 2012

Afvigelse i

forhold til korr.

budget

10,2 11,8 11,9 11,5 -0,4

UU-Center Sydfyn -0,4 0,4 0,6 0,5 -0,1

Svendborg tilskud til UU-Center 5,0 5,0 5,0 5,0 0,0

Sygetransport 0,0 0,5 0,2 0,1 -0,1

Fra dygtiggørelse og myndigg. til selvforsørg. -0,1 0,0 0,1 0,1 0,0

Produktionsskoler 5,7 6,0 6,0 5,8 -0,2

Overførselsindkomster 0,7 0,7 0,7 0,7 0,0

EGU 0,7 0,7 0,7 0,7 0,0

Drift i alt 10,9 12,5 12,6 12,2 -0,4

+ angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

Økonomisk redegørelse

Drift:

Det samlede tilskud til UU Center Sydfyn fremkommer som betaling fra de 4 kommuner Langeland, Ærø,

Faaborg/Midtfyn og Svendborg med 84,58 kr. pr. indbygger, hvilket givet et samlet tilskud på 11,0 mio.

kr., hvoraf Svendborgs andel udgør 4,9 mio. kr.

UU Center Sydfyn har et korrigeret budget på 12,6 mio. kr., fordelt med 11,9 mio. kr. på serviceudgifter

og 0,7 mio. kr. på overførselsindkomster. Forventet regnskab udgør 12,2 mio. kr. og i forhold til

budgetkontrollen pr. 31. marts 2012 er forventet regnskab reduceret med 0,1 mio. kr., hvilket vedrører

endelig opgørelse af kommunale bidrag til Staten for for elever på produktionsskoler. Samlet forventet

mindreforbrug herefter 0,4 mio. kr.


Budgetkontrol juni 2012

Udvalget for Børn og Unge

Administrative Budgetkontrol september afdelinger 2011 -

bilagsmateriale

Børn og Unge udvalget

Økonomisk oversigt for området

(Mio. kr.) Løbende priser

Drift

Politikområde sekretariat

Regnskab 2011 Vedtaget

budget 2012

Korrigeret

budget 2012

Side 19 af 19

Forventet

regnskab 2012

Afvigelse i

forhold til korr.

budget

Kommissioner, råd og nævn 0,0 0,6 0,6 0,4 -0,2

Administrationsbygninger 0,1 0,9 0,9 0,9 0,0

Adminitrationen 26,1 25,1 26,4 26,4 0,0

Sekretariatet i alt 26,2 26,6 27,9 27,7 -0,2

+ angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

Økonomisk redegørelse

Drift:

Administrative afdelinger har et korrigeret budget på 27,9 mio. kr. Forventet regnskab udgør 27,7 mio. kr.

og i forhold til budgetkontrollen pr. 31. marts 2012 er forventet regnskab reduceret med 0,2 mio. kr.,

hvilket vedrører uforbrugte midler til Kommissioner, råd og nævn, herunder skolebestyrelser.


Bilag: 6.1. Kvalitetskontrakter 2012 BU

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 189904/12


Acadre 12-21110

KVALITETSKONTRAKTER

SVENDBORG KOMMUNE

Udvalget for Børn og Unge

BUDGET 2012

1


Serviceområde: Skoleområdet

Serviceområde: Folkeskolen

Fokusområde: Digitalisering af skole-hjem-samarbejdet

Tema:

Alle folkeskoler anvender i dag Skoleintra som hjemmesideløsning. Skoleintra indeholder og

Forældreintra, som kan erstatte den papirbårne kommunikation mellem skole og hjem.

Alle forældre er i dag oprettede som brugere af Forældreintra, men anvender nødvendigvis ikke

Forældreintra i kommunikationen med skolen.

En forudsætning for anvendelsen af Forældreintra i kommunikationen mellem skole og hjem er, at

skolernes pædagogiske personale anvender Lærerintra, som er personalets intranet.

Mål:

Pr. 1.8.2012 skal 75% af forældrene være regelmæssige brugere af Forældreintra. Regelmæssig brug for

forældre defineres som minimum et login pr. uge i løbet af skoleåret.

For at understøtte dette mål skal alt pædagogisk personale på skolerne pr. 1.8.2012 være regelmæssige

brugere af Lærerintra. Regelmæssig brug for pædagogisk personale defineres som minimum 2 login pr.

uge i løbet af et skoleår.

Veje til målet:

I efteråret 2011 iværksættes implementeringen i samarbejde med skolelederne.

Skole og Dagtilbud understøtter det pædagogiske personales anvendelse af Lærerintra gennem brug af

platformen i forbindelse med kommunikation til personalet om kurser, temadage o.l.

Status for målopfyldelse:

Opfølgning finder sted i efteråret 2012 gennem måling på antallet af brugere på Forældreintra og

Lærerintra.

Opfølgning på målopfyldelse:

Opfølgningen sker løbende i 2012 i dialog med skolelederne.

Kommentar:

-

Måling på opfyldelse:

Der er i juni 2012 foretaget måling på anvendelsen af Skoleintra.

Det pædagogiske personale har i skoleåret 2011/12 i gennemsnit for alle skoler været logget på

Lærerintra 20,6 gange pr. uge. Ud af det samlede antal brugere af Lærerintra er der i alt 12, der ikke har

været logget på minimum 2 gange pr. uge.

Forældrenes brug af Forældreintra er målt i perioden april-maj-juni 2012. 87 % af forældrene har i

gennemsnit i denne periode været logget på minimum én gang pr. uge.

Acadre 12-21110

2


Serviceområde: Dagtilbudsområdet

Serviceområde: Dagtilbudsområdet

Fokusområde: Udmøntning af ny struktur, formål for Skole- og Dagtilbud samt

tidlig indsats.

Tema:

Fortsat udmøntning af de tre indsatsområder for dagtilbudsområdet i 2011:

Den nye dagtilbudsstruktur for henholdsvis kommunale og selvejende dagtilbud

Formål for Skole- og Dagtilbud frem mod år 2014

Tidlig forebyggende indsats i dagtilbud

Mål:

At få den nye organisering af de kommunale dagtilbud til at virke efter hensigten samt tydeliggjort

samarbejdet mellem Svendborg Kommune og de selvejende dagtilbud.

At få udarbejdet de pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud ud fra det politisk besluttede formål.

At få udmøntet Tidlig forebyggende indsats ud fra politisk vedtagelse af indhold og struktur.

Veje til målet:

Der udarbejdes skabelon til udarbejdelse af pædagogisk læreplan samt oplæg til udførelse af tilsyn i

dagtilbud.

En fortsat gennemførelse af kompetenceudviklende initiativer til udmøntning af den nye struktur og den

tidligere forebyggende indsats.

Udarbejdelse af nye driftsoverenskomster med de selvejende dagtilbud ud fra de beslutninger, der tages

vedrørende samarbejdsflader.

Status for målopfyldelse:

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 er omsat i en mission og fælles referenceramme for de

kommunale og selvejende dagtilbud, der skal ud og leve i de enkelte børnehuse og dagplejegrupper.

Form og indhold for tilsyn beskrives og besluttes i efteråret 2012. Der foretages administrativt tilsyn i

efteråret 2012. Der udarbejdes kvalitetsrapport i 2013.

Der er igangsat et diplommodul i Social inklusion og der afvikles sprogkurser i andet halvår 2011. I

efteråret igangsættes en 3 ugers AMU grunduddannelse for alle pædagogmedhjælperne, der færdiggøres

i 2012. Kompetenceudviklingen fortsætter i 2012 for både dagtilbudslederne, de pædagogiske

teamledere, pædagogerne, pædagogmedhjælperne og dagplejerne og de tværfaglige

samarbejdspartnere.

Der er indgået nye partnerskabsaftaler med det forpligtende netværk af selvejende dagtilbud, Fyrtånet,

som tillige har udarbejdet en netværkskontrakt.

Opfølgning på målopfyldelse:

Dagtilbudschefen sikrer i samarbejde med dagtilbudslederne, at der over året følges op på og korrigeres

retning mod målene.

Kommentar:

Acadre 12-21110

3


Serviceområde: Børn og unge med særlige

behov

Serviceområde: Børn og unge med særlige behov

Fokusområde: Resultat- og effektmåling på indsatser.

Tema:

I 2012 implementeres en standardmodel for resultat/effekt-målinger af Familieafdelingens indsatser. Med

udgangspunkt i modellen, vil det være muligt at lave aggregerede måltal for resultatet/effekten af

indsatserne. Dermed vil der blive sat tydelig fokus på, hvorvidt den konkrete støtteforanstaltning giver de

forventede forbedringer/effekter for barnet eller den unge og familien.

Resultat/effektmålingerne vil også være med til at sætte fokus på den mest optimale udnyttelse af de

faglige og økonomiske ressourcer tillige med understøttelse af både den faglige og økonomiske

bæredygtighed på hele området vedr. særlige sociale indsatser til børn og unge med særlige behov og

deres familier.

Mål:

Målet er, at der i 2012 sker resultat/effektmåling i nye sager, fortrinsvis sager omkring anbringelse,

heldagsskoleophold og støtte- og kontaktpersonordning.

Veje til målet:

I 2012 implementeres en standardmodel for resultat/effekt-målinger af Familieafdelingens indsatser. Med

udgangspunkt i modellen, vil det være muligt at lave aggregerede måltal for resultatet/effekten af

Familieafdelingens indsatser. Dermed vil der blive sat tydelig fokus på, hvorvidt den konkrete

støtteforanstaltning giver de forventede forbedringer/effekter for barnet eller den unge og familien.

Resultat/effektmålingerne vil også være med til at sætte fokus på den mest optimale udnyttelse af de

faglige og økonomiske ressourcer.

Status for målopfyldelse:

Opfølgning finder sted i februar/marts og igen i september.

Ved udgangen af 2012 vil der ligeledes blive fulgt op på implementeringen af redskabet, idet det

forventes, at der først på dette tidspunkt vil foreligge måltal for effektmålingerne i sagerne.

Opfølgning på målopfyldelse:

Opfølgning finder sted i februar/marts og igen i september.

Ved opfølgningen foretages vurdering af, hvor langt Familieafdelingen er kommet med udarbejdelse af

redskabet til resultat- og effektmåling.

Ved udgangen af 2012 vil der foreligge et samlet, aggregeret måltal for resultat/effekt af

Familieafdelingens indsatser, som kan indgå i årsberetningen for 2012. Det betyder, at man kan få et

samlet overblik over, om Familieafdelingens indsatser virker på børnene/de unge. Det skal dog

bemærkes, at der grundet metodemæssige begrænsninger inden for det sociale felt, alene kan være tale

om et ”groft fingerpeg”, som ikke antager videnskabelig karakter.

Kommentar:

Der vil være tale om en flerårig proces, hvor det af Familieafdelingen udviklede resultat/effektmålingsredskab

løbende kan finjusteres/videreudvikles – gerne i samarbejde med relevante

samarbejdspartnere.

Familieafdelingen har deltaget i KL`s arbejdsgruppe sammen med en del andre kommuner, hvor der har

været arbejdet med effektvurdering i sagerne. KL`s rapport (forventes udsendt i forbindelse med sidste

møde i august 2012) over forløbet vil blive inddraget i forbindelse med videreudvikling/justering af

målingsredskaberne

Kvalitetskontrakten videreføres i anden form.

Acadre 12-21110

4


Serviceområde: Børn og unge med særlige

behov

Fokusområde: Implementering af DUBU i Familieafdelingen.

Tema:

Implementering af DUBU i Familieafdelingen. DUBU er en forkortelse for Digitalisering af Udsatte Børn og

Unge.

DUBU er en fællesoffentlig it-løsning, der skal fremme effektivitet og kvalitet på området Udsatte

Børn/Unge. Løsningen bygger på den socialfaglige metode "Integrated Children's System" (ICS).

Brug af løsningen vil reducere sagsbehandlernes tidsforbrug til administration og frigøre mere tid til

konkret behandling af sager.

Det er hensigten, at dette fokusområde skal understøtte både den faglige og økonomiske bæredygtighed

i afdelingen og på hele området vedr. særlige sociale indsatser til børn og unge med særlige behov og

deres familier.

Mål:

Målet er, at der i 2012 sker implementering af DUBU i Familieafdelingen.

Veje til målet:

At der i 2012 i Familieafdelingen sker en implementering af DUBU.

For en implementering af DUBU i Familieafdelingen kræver det:

- anvisning af bevilling til køb af DUBU-systemet.

- uddannelse af personalet i Familieafdelingen i den socialfaglige metode ICS.

- uddannelse af personalet i Familieafdelingen i brugen af DUBU-systemet.

Implementering af DUBU i Familieafdelingen vil også være med til at sætte fokus på den mest optimale

udnyttelse af de faglige og økonomiske ressourcer.

Status for målopfyldelse:

Opfølgning finder sted i februar/marts samt i september.

Opfølgning på målopfyldelse:

Opfølgning finder sted i februar/marts, i september samt ved udgangen af 2012, hvor vil der kunne

følges op på, om DUBU er blevet fuldt ud implementeret i Familieafdelingen. Ved udgangen af året er det

hensigten, at DUBU bliver anvendt som som standardredskab i alle nye sager.

Kommentar:

Udviklingen på området for udsatte børn og unge har de senere år resulteret i større krav til både

sagsbehandling og dokumentation. Det er sket samtidig med, at kommunalreformen har givet

kommunerne flere opgaver.

For at imødekomme disse udfordringer varetager KOMBIT i samarbejde med Socialministeriet og KL

udviklingen af it-løsningen DUBU, Digitalisering af Udsatte Børn og Unge. Systemet forventes at gå i drift

inden udgangen af 2011, og brugen af systemet vil sikre bedre overblik over sagsbehandling og

dokumentation på området og vil forbedre den økonomiske styring.

KOMBIT har pt. bindende aftaler om DUBU med 44 kommuner.

Beslutningen omkring anvendelse af DUBU er sat i bero. Systemet er set præsenteret, men det ses gerne

mere afprøvet, ligesom det afventer en økonomomisk styringsmodel, således at systemet kan bruges

optimalt. Regeringen og KL har aftalt, at alle landets kommuner senest i 2014 skal anvende DUBU eller

lignende system i sagsbehandlingen på børneområdet. Der skal således i 2013 tages endelig stilling til

valg af system.

Kvalitetskontrakten videreføres i anden form.

Acadre 12-21110

5


Serviceområde: UU-Center Sydfyn

Serviceområdet: UU-Center Sydfyn

Fokusområde: Ungdomsuddannelse

Tema:

Andelen af en ungdomsårgang, der afslutter en ungdomsuddannelse i 2015, vil udgøre 95 % svarende til

regeringens målsætning.

Mål:

At andelen af en ungdomsårgang, der afslutter en ungdomsuddannelse, er større end året før.

Veje til målet:

Ungepakken og de mange nye lovtiltag giver den samlede vejledningsindsats nye muligheder.

E-vejledningen betyder, at ressourcestærke unge og forældre i højere grad skal benytte den nationalt

oprettede elektroniske vejledning. Herved frigøres ekstra vejledningsressourcer til de øvrige unge.

Afgangselever fra 9. og 10. klasse, som vurderes frafaldstruede i overgangen til en ungdomsuddannelse,

får tilknyttet en mentor. Afgangselever i 9. og 10. klasse skal uddannelsesparathedsvurderes på deres

faglige, personlige og sociale forudsætninger i forhold til de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser.

Status for målopfyldelse:

UU-Center Sydfyn kan fremvise en meget valid statistik over de unges gennemførelse af

ungdomsuddannelse for årgangene 2007 - 2010.

UU-Center Sydfyn registrerer samtlige unge 12 - 25 årige i de 4 sydfynske kommuner i IT-systemet

UV-data. På den måde registreres de unges deltagelse i udskolingsaktiviteter, tilmeldinger til

ungdomsuddannelser, evt. omvalg og frafald. Med disse registreringer udarbejdes 2 gange årligt en

oversigt over årgangens gennemførelse eller igangværende forløb. Således kan vi fremvise meget

præcise oversigter for afgangseleverne, årgang 2007, 2008 , 2009 og 2010 i de 4 kommuner.

Oversigterne kan læses på UU-Center Sydfyns hjemmeside www.uucentersydfyn.dk

Opfølgning på målopfyldelse:

I virksomhedsplanen for UU-Center Sydfyn indgår emnerne kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og

resultatmål.

1. Overgangsfrekvenser for overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser.

2. En årlig brugerundersøgelse for elever på 9. og 10. klassetrin.

3. Opgørelse af antallet af dage fra UU-Center Sydfyn er blevet bekendt med, at en 15 - 17 årig ikke

følger sin uddannelsesplan, til UU-Center Sydfyn kontakter den unge, jf. den unges pligt til

uddannelse, beskæftigelse eller anden godkendt aktivitet

4. Opgørelse over antallet af dage, inden UU-Center Sydfyn tilbyder den unge en ny aktivitet

5. Andel af 15 - 17 årige der af UU-Center Sydfyn vurderes ikke-uddannelsesparate.

6. Sådan valgte afgangseleverne pr. 15. Marts 2011 og herefter foretages halvårlig opfølgning på

status (systemet tillader kun at medtage de unge, som fortsat er bosiddende i kommunen).

Kommentar:

Kvalitetskontrakten videreføres i anden form.

Acadre 12-21110

6


Bilag: 9.1. Notat om skovbørnehaver

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 195154/12


Notat om skovbørnehaver.

Skovbørnehaver er karakteriseret ved at man er meget udendørs.

Skovbørnehaver er ikke nævnt specifikt i nogen lovgivning, men nævnes i Sundhedsstyrelsens

Hygiejnevejledning.

Hvis man etablerer en skovbørnehave hvor man er fast hver dag, og ikke kører ud fra en institution

om morgenen, skal der etableres velfærdsfaciliteter for de ansatte (arbejdsmiljøloven skal

overholdes) og toiletforhold/pusleplads for børnene. Bygningerne hvori der indrettes

velfærdsfaciliteter og toiletforhold skal overholde gældende regler på disse områder (f.eks.

byggeloven og arbejdsmiljøloven).

En bygning med toilet til daginstitutioner betragtes som et fast arbejdssted.

Hvis man har faste arbejdssteder eller opholdsrum for børn, skal reglerne for disse steder/rum

overholdes. De kan ikke tilsidesættes med begrundelsen at man ofte er udendørs eller ikke benytter

dem så meget.

Der er detaljerede regler for hvordan opholdsrum skal indrettes (ventilation, lydforhold, gulvareal

m.v.).

Der er til gengæld ingen regler der siger at der SKAL være indendørs opholdsrum til børn i en

institution. Dette er blevet bekræftet af Energistyrelsen.

Bygningsmyndigheden kan derfor godt give tilladelse til at der etableres en daginstitution uden

indendørs opholdsarealer til børnene. Til gengæld vurderer vi nu, at vi ikke kan give tilladelse til at

der etableres et antal opholdsrum i en institution, som ikke er store nok til at alle børnene kan være

der samtidigt. Dette fremgår ikke af byggeloven, men en afgørelse fra arbejdstilsynet peger i den

retning.

Til gengæld skal Børn og Unge tage stilling til om det er fornuftigt/forsvarligt overfor børnene,

henholdsvis som bygherre (ved egne institutioner) og som tilsynsmyndighed i henhold til

dagtilbudsloven ved private institutioner. Man skal her være opmærksom på f.eks. ekstreme

vejrforhold.

Lars Jeppesen, Miljø og Teknik, Team Erhverv, 29. august 2012.


Bilag: 10.1. Tids- og procesplan for udarbejdelse af ny

Sammenhængende Børn og Ungepolitik

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 194399/12


Tids- og procesplan for udarbejdelse af ny

Sammenhængende Børn og Ungepolitik

Dato Aktivitet

12.6.2012 Orientering om igangsætning af udarbejdelse af

ny Sammenhængende Børn og Ungepolitik,

herunder godkendelse af procesplan

Juni 2012

19. juni

21. juni

26. juni

26. juni

Orientering til hhv. ledergruppen og MEDsystemet

i Børn og Unge samt

Sundhedsafdelingen om igangsat proces med

henblik på medarbejderinddragelse i processen.

Orientering på møde i Ledergruppen Børn og

Unge

Orientering på ledermøde i Sundhedsafdelingen

Orientering på A-MED (Sundhedsafdelingen)

Orientering Sektor MED Børn og unge

5. september 2012 Godkendelse af revideret tids- og procesplan

1. oktober 2012 Bestyrelsesformænd, ledere og TR i Børn og Unge

samt ledere og TR i Sundhedsplejen indsender

dilemmaer/spørgsmål til forberedelse af 1.

Borgermøde

25. oktober 2012 1. Borgermøde – indledende borger- og

medarbejderinddragelse

12. december 2012 Udvalget godkender en foreløbig udgave af

Sammenhængende Børn og Ungepolitik med

henblik på udsendelse til drøftelse i de respektive

bestyrelser, MED-udvalg og Lederteam i Børn og

Unge samt ledere og MED-udvalg i

Sundhedsplejen

Primo januar 2013 Forslaget sendes formelt i høring i respektive

bestyrelser, MED udvalg og lederteam, Sektor

MED, Handicaprådet samt ledere og MED udvalg i

Sundhedsplejen. Lægges på hjemmesiden.

Januar 2013 Drøftelse i respektive bestyrelser, MED-udvalg og

lederteam i Børn og Unge samt Sundhedsplejen

med henblik på forberedelse af fælles dialogmøde

7. januar 2012 Planlægningsmøde med repræsentanter fra

bestyrelser i skoler, dagtilbud og specialtilbud af

borgermødet den 28. januar 2013

28. januar 2013 2. Borgermøde, hvor drøftelsen på borgermødet

indgår som del af høringen

Januar/februar

2013

Behandling af høringsmateriale samt

udarbejdelse af færdig udgave af ny

Sammenhængende Børn og Ungepolitik til

godkendelse i Udvalget for Børn og Unge

6. marts 2013 Behandles i Udvalget for Børn og Unge og

indstilles til godkendelse i Byrådet marts 2013

19. marts 2013 Behandles i Økonomiudvalget og indstilles til

Byrådet

2. april 2013 Byrådets godkendelse af ny Sammenhængende

Børn og Unge-politik 2013 til og med 31.12.2016

Svendborg Kommune

Børn og Unge

Ramsherred 5

5700 Svendborg

Tlf. 62 23 30 00

www.svendborg.dk

28-08-2012

12/16418

Børn og Unge

Sekretariat

Ref. BSEMHF

bu@svendborg.dk

Åbningstider

Mandag-onsdag 9.00-15.00

Torsdag 9.00-16.30

Fredag 9.00-14.00


Bilag: 11.1. Rådgivningsteamet for inklusion i dagtilbud, skoler og

fritidstilbud

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 130946/12


30-05-2012

Rådgivningsteamet for inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud

Ministeriet for Børn og undervisning har i samarbejde med Social- og Integrationsministeriet etableret et nationalt rådgivningsteam

for inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Rådgivningsteamet skal understøtte kommunernes igangværende omstilling

til øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud.

Baggrund

Rådgivningsteamets overordnede sigte er, at flere børn og unge inkluderes i de almindelige tilbud i dagtilbud,

skoler og fritidstilbud.

Rådgivningsteamet skal gennem sit arbejde støtte op om, at der i kommunerne:

• etableres fælles inkluderende læringsrum for alle børn og unge, hvor alle får fagligt udbytte og er en

reel del af det sociale fællesskab

• sikres inklusion af børn og unge gennem en tværgående forebyggende indsats med inddragelse af

forældre, dagtilbud, skole, fritidstilbud og sociale myndigheder mv.

Rådgivningsteamet skal understøtte de kommunale kerneaktiviteter på en sådan måde, at ændringerne forankres

lokalt.

Det nationale rådgivningsteam for inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud etableres fra 15. august 2012

og vil bestå af cirka 12 udgående konsulenter.

Rådgivningsteamet er finansieret via satspuljen og løber frem til udgangen af 2015.

Rådgivningsteamets opgaver

Rådgivningsteamet har to overordnede opgaver:

Forpligtende samarbejder med 20 kommuner

Rådgivningsteamet skal indgå forpligtende samarbejder med cirka 20 kommuner. Samarbejdsaftalerne har

til formål, at flere børn inkluderes fagligt forsvarligt i de almindelige tilbud i dagtilbud, skoler og fritidstilbud,

og at der sikres en vellykket omstillingsproces til øget inklusion.


Rådgivningsteamets konsulenter vil rådgive den kommunale forvaltning, ledere, pædagoger og lærere om

god inklusion. Rådgivningen vil have fokus på styrket organisering og pædagogisk tilrettelæggelse og kan

for eksempel være:

• omstillingshjælp i forhold til organisering af indsatsen i kommunen og institutionerne, for eksempel

udformning og implementering af inklusionsstrategier og herunder formulering af måltal, metoder

til etablering af ejerskab og forankring af omstillingsprocessen mv.

• inklusionsfremmende organisering og styring af børne- og ungeområdet, for eksempel budget- og

styringsmodeller, dagtilbuds- og skolestruktur, PPR, overgange mv.

• sikring af samspillet mellem forskellige relevante myndigheder, herunder dagtilbud, skole og fritidstilbud

samt tilknyttede forvaltninger, socialforvaltning og sundhedspleje mv.

• tilrettelæggelse af inkluderende læringsrum, pædagogiske inklusionsmetoder og – strategier, herunder

evidensbaserede familieindsatser som DUÅ og PALS, brugen af kompenserende ithjælpemidler,

undervisningsdifferentiering, ressourcepersoner, holddannelse mv.

• kompetenceudvikling af pædagoger og lærere i forhold til inklusion, for eksempel efteruddannelsesmodeller,

praksisnære udviklingsforløb og inddragelse af kommunernes ressourcecentre

• dokumentation og evaluering af omstillingen til øget inklusion mv.

Landsdækkende rådgivning

Rådgivningsteamet skal endvidere yde landsdækkende rådgivning for alle interesserede kommuner, daginstitutioner,

skoler og fritidstilbud.

Rådgivningen vil blandt andet bestå af etablering af hjemmeside og telefonisk rådgivning, afholdelse af

temadage om generelle problemstillinger og regionale møder, der igangsætter en dialog om inklusion, etablering

af netværk med henblik på at vidensdele mellem kommunerne, udarbejdelse af inspirationsmateriale

og bestpractice samt igangsættelse af udviklingsprojekter.

Har din kommune behov for rådgivning?

Kommuner, der står over for at skulle i gang med omstillingen, eller som allerede er godt i gang med omstillingen

til øget inklusion, kan søge om at indgå et forpligtigende samarbejde med rådgivningsteamet.

Samarbejdet kan vare op til tre år og skræddersys til den enkelte kommunes situation og behov.

Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2012.

Du kan læse mere om samarbejdsaftalerne og ansøgningsproceduren på http://www.uvm.dk/Ifokus/Inklusion/Raadgivningsteam-for-inklusion

Gratis statusanalyse af inklusionsindsatsen

Rådgivningsteamet tilbyder fra primo august 2012 alle kommuner en gratis statusanalyse af inklusionsindsatsen

i deres kommune.


Statusanalysen vil blandt andet kunne vise, i hvilket omfang der er fælles retning og forståelse for inklusionsindsatsen,

om lærerne og pædagoger føler, at de er klædt på og har adgang til viden, om rammerne for

indsatsen er hensigtsmæssig mv.

Statusanalysen er en spørgeskemaundersøgelse til chefer, ledere og praktikere på dagtilbuds-, skole- og fritidsområdet,

og analysen kan belyse et eller flere af områderne.

Statusanalysen er et internt værktøj til kommunerne til at belyse status på inklusionsområdet i deres kommune.

Det er ikke et krav, at kommunerne søger om at blive samarbejdskommune for at benytte sig tilbuddet

om en gratis statusanalyse.

Statusanalysen vil være tilgængelig på www.uvm.dk fra primo august 2012.

Yderligere information

Helene Hoff

Faglig leder for inklusionsteamet

Ministeriet for Børn og Undervisning

E-mail: helene.hoff@uvm.dk

Tlf. 33 92 55 36

Charlotte Poole

Specialkonsulent

Social- og Integrationsministeriet

E-mail: cap@sm.dk

Tlf. 41 85 11 33


Bilag: 11.2. Øget inklusion på dagtilbuds-, skole- og

fritidstilbudsområdet

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 130920/12


Kære borgmester

Vi ønsker, at alle børn og unge er en del af fællesskabet. Det er derfor en højt politisk prioriteret

opgave, at flest mulige børn og unge inkluderes i de almindelige tilbud ude i kommunerne og får

mulighed for at være en del af børnefællesskabet i deres lokalmiljø.

30-05-2012

Vi ved, at mange kommuner allerede er i fuld gang, og at der er både vilje og viden til at løse opgaven.

Men det er ikke en nem opgave. Vi vil derfor gerne bakke op om, at der sikres en vellykket inklusion

ude i dagtilbuddene, på skolerne og i fritidstilbuddene, som kommer alle børn til gavn.

Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning har derfor i dag lanceret et

nationalt rådgivningsteam for inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud, der skal bistå jer i

kommunerne med rådgivning og processtøtte til den igangværende omstilling til øget inklusion på

dagtilbuds-, skole- og fritidstilbudsområdet.

I den forbindelse vil vi gøre jer opmærksomme på muligheden for at indgå et forpligtigende samarbejde

med det nationale rådgivningsteam for inklusion.

Rådgivningsteamet vil indgå forpligtende samarbejdsaftaler med cirka 20 kommuner, som ønsker at

styrke og kvalificere deres inklusionsindsats gennem et forpligtigende samarbejde med

rådgivningsteamet.

Det kan både være kommuner, der er ved at tage de første skridt mod formulering af en

inklusionspolitik, eller kommuner som har været i fuld gang i flere år, og som fx har brug for et

serviceeftersyn af organiseringen af PPR. Samarbejdet vil tage udgangspunkt i den enkelte kommunes

situation og vil blive skræddersyet til kommunens behov.

Rådgivningsteamets konsulenter kan i det forpligtende samarbejde blandt andet støtte den enkelte

kommune i at opstille klare mål og værdier for omstillingen, sikre en fælles forståelse af den

pædagogiske indsats og en hensigtsmæssig organisering af børne- og ungeområdet samt understøtte, at


kommunen arbejder strategisk med kompetenceudvikling. Rådgivningsteamet kan også hjælpe den

enkelte kommune med at følge op på omstillingen til øget inklusion.

Samarbejdet indeholder ikke finansiel støtte, men konsulentbistand til omstillingsprocessen. I vedlagte

notat er der en nærmere beskrivelse af den hjælp, som rådgivningsteamet kan yde i de forpligtigende

samarbejder samt ansøgningsproceduren.

Som led i omstillingen til øget inklusion vil vi gerne tilbyde alle kommuner en gratis statusanalyse af

inklusionsindsatsen.

Statusanalysen er en spørgeskemaundersøgelse til chefer, ledere og praktikere på dagtilbuds-, skole- og

fritidstilbudsområdet og kan belyse et eller flere af områderne. Statusanalysen skal blandt andet vise, i

hvilket omfang der er fælles retning og forståelse af inklusionsindsatsen i jeres kommune, om lærere og

pædagoger føler, at de er klædt på og har adgang til viden, og om rammerne for indsatsen er

hensigtsmæssige mv.

Statusanalysen er et redskab til jer, hvor I kan se, hvordan det går med omstillingen til øget inklusion i

jeres kommune. Det er ikke et krav for at søge om at blive samarbejdskommune, at I har gennemført

en statusanalyse.

Den gratis statusanalyse vil være tilgængelig for alle kommuner primo august 2012 på Ministeriet for

Børn og Undervisnings hjemmeside.

Vi ser frem til at samarbejde med jer om at skabe inkluderende fællesskaber for alle børn og unge.

Med venlig hilsen

Karen Hækkerup Christine Antorini


Bilag: 12.1. Sidemandslæring - katalog

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 189919/12


Sidemandslæring

Tre mediepiloter tilbyder aktiviteter, hvor de som ”mesterlærere” og

vejledere kan understøtte den enkelte lærer eller teamet i forhold til

brugen af digitale medier.

Der kan være tale om formøde med planlægning af aktivitet med

børnene, deltagelse i undervisningen og eftervejledning med fokusering

på læringen i forhold lærerens senere brug af digitale medier.

Aftalen om et sidemandslæringsforløb aftales mellem den enkelte lærer

og mesterlæreren/mediepiloten:

1. Lars Nissen, Rantzausminde Skole

2. Trine Nordborg-Damgaard, Tåsingeskolens Centerafdeling

3. Peder Møgelvang, Nymarskolen

1.

Formidling med digitale medier

Vil du gerne lære at formidle eller fortælle om et emne eller et

projekt til andre ved hjælp af Mindmeister, Skype,

Screenrecorder, Youtube og Blogs?

Her kan du lære hvordan du digitalt kan formidler din viden.

Du kan bruge det, du lærer næste gang du sammen med din klasse skal

lave et projekt eller opgave, hvor du/I skal formidle eller fortælle om

jeres viden digitalt i forhold til et bestemt emne.

Mesterlærer: Lars Nissen, Rantzausminde Skole. Mediepilot.

2.

Undervisning i brug af Mac computere, iPads og

smartphones

Særligt programmer som Keynote, GarageBand, iPhoto, iWeb, iMovie,

Evernote, OpenOffice/LibreOffice, Pages, Skitch (dvs. tekst, noter,

billed, lyd, film og portefølje/hjemmeside).

Didaktisk inspiration til hjemmesider i fagene samt

tværfaglige sider såsom Mindmeister og Google (search,

Docs/Drive, kalender osv.).

Kompensatorisk it særligt børn med autismerelaterede

vanskeligheder eller ADHD, men også læse-, skrive- og

sprogvanskeligheder.

Vejledning til digitalisering af års- og

undervisningsplaner

Deltagelse i fagudvalg, personalemøder, pædagogisk råd eller

andre møder

Mesterlærer: Trine Nordborg-Damgaard, Tåsingeskolens

Centerafdeling. Mediepilot.

Svendborg Kommune

Børn og Unge

Ramsherred 5

5700 Svendborg

Tlf. 62 23 30 00

www.svendborg.dk

12/25453

Skole og Dagtilbud

Ref. KULAND

Dir. Tlf. 62 23 45 15

bu@svendborg.dk

Åbningstider

Mandag-onsdag 9.00-15.00

Torsdag 9.00-16.30

Fredag 9.00-14.00


3.

Ebøger

Aktivitet Rammer

Lærere: Lav dine egne

ebøger (læremiddel) som

du implementerer ind i

elevintra.

Elever: Lav din egen

fagbog som ebog, hvor du

bruger lyd, billeder, film og

skrift.

Hjemmeside

Her lærer du at opbygge

din egen hjemmeside med

tekst, billeder og film fra

internettet. Du får og

mulighed for at embed

forskellige små flashanimationer

samt en

masse andre fede widgets

Dokumentarfilm

Lær at lave små

dokumentarfilm og slut af

med en større produktion

2x2 timer Lærere/afdelingsteams

Elever 4.kl-9.kl.

Vi bruger programmet issuu

3x2 timer Elever 4.kl.-9.kl.

Vi bruger programmerne

wix.com og

skoleblog(wordpress)

4x3 timer Elever 6.-10.klasse

Vi vil bruge læringsportalen:

www.youngdocs-learning.dk

Mesterlærer: Peder Møgelvang, Nymarskolen. Mediepilot.

Mesterlærerne kan kontaktes via Fællesnettet.

Side 2 af 2


Bilag: 12.2. Katalog incl. PPR's tilbud

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 191452/12


Udvikling af almenundervisningen Kursusudbud 2012/13 a jour ført den 21. august 2012

Velkommen til næste skoleårs kursusforløb, som har den fælles overskrift ”Udvikling af almenundervisningen”.

Dette er år 2 af vores lokale projekt, og det vil blive et øveår, hvor viden og erfaringer fra år 1 skal indarbejdes i praksis, og hvor vi

tager hul på en række aktiviteter, der har det naturfaglige som et særligt opmærksomhedsområde.

Indsatsområder er:

Vejledning

Inklusion

Læsning i alle fag

Pædagogisk IT eller digitalisering og medialisering af læringsmiljøet

Helhedsskolen

Ungdomspædagogik

Det naturfaglige område

Udeskolepædagogik

Idrætsskoler

Intentionen i kataloget som helhed er, at første års mange kurser nu skal ”fordøjes” ude på den enkelte skole. Det tilbydes den

enkelte skole at søge supervision i forhold til undervisnings- og udviklingsopgaver til de af skolens resursepersoner, som deltog i

kursus år 1 – procesdidaktikere, SP-tovholdere og inklusionsvejledere.

Mediepiloterne står klar til at hjælpe med digitaliseringen og medialiseringen af undervisningsmiljøet.

Kataloget er igen i år suppleret med tilbud om sidemandslæring på medieområdet.

Listen over interne og eksterne vejledere og supervisere står på næste side.

Tilmelding til kurserne sker efter aftale med skolelederen, hvis timeforbruget ligger ud over tid til faglig ajourføring.

Kursuskataloget henvender sig også til vore nabokommuner, privatskoler og friskoler på udvalgte kurser. Disse er mærket med x.

God undervisning i Svendborg 2012/2013 kan udtrykkes i nedenstående model

Tydelige faglige mål

Differentiering og

inkluderende Understøttet af medier

aktiviteter


Supervisorer til decentrale aktiviteter

Skolens egne kurser eller udviklingsprojekter og opfølgning af centrale kurser/projekter

Supervision og vejledning af resursepersonerne ifht lokalt formulerede undervisnings- og projekter. Skolen beslutter sig for

undervisningsforløb/små projekter og skolen kan rekvirere supervisor, når resurseperson(er) og skoleledelse finder det relevant.

Skolerne kan disponere over et antal timer til supervision og vejledning ifht ansatte på skolen og matrikelskoler – se oversigt.

Der skelnes mellem eksterne og interne supervisorer. PPR-medarbejdere og mediepiloter er interne supervisorer/vejledere.

Lars Hugo

Sørensen Didaktisk refleksion

Freddy Sahl SP-modellen og didaktisk refleksion

Jens Juulsgård

Larsen Procesudvikling og didaktisk refleksion

Jakob Steensig Didaktisk refleksion og udvikling på medieområdet

Jens Wilbrandt Didaktisk refleksion og vejledningsopgaven

Psykologer og konsulenter fra PPR kan rekvireres som interne supervisorer ifht SP-tovholderne og andre inklusionsopgaver.

Mediepiloterne kan rekvireres som inspiratorer, vejledere og undervisere af lærere og pædagoger. Mediepiloterne er

Merete Jørgensen, Per Bo Christensen, Peder Møgelvang, Per Sloth, Susanne Andersen, Trine Nordborg-Damgård, Rolf

Nielsen og Lars Nissen

Fordelingsnøgle i forhold til supervisionstimer til skolerne:

Issø-skole: 13 timer Tåsingeskolen: 16 timer Skårup Skole: 13 timer Vestre Skole: 10 timer

Nymarskolen: 16 timer Stokkebæk Skole: 13 timer Rantzausminde Skole: 13 timer Thurø Skole: 10 timer

Ørkildskolen: 16 timer Vestermarkskolen: 13 timer Tved Skole: 10 timer

Tema og

kursustitel

Almenundervisning.

Inklusionsvejledere

Undervisningsdifferentiering

Målbeskrivelse Målgruppe (r) Dato

Timetal

Netværksmøde

Status og forventninger til skoleårets inkluderende

aktiviteter

”Kvalificeret selvbestemmelse og psykologisk ilt i

vitaliserende lærings- og udviklingsmiljøer: Grundlag for

en fællesforståelse af forskelligheder i undervisning og

pædagogisk arbejde

Inklusionsvejledere 1.5 time

Inklusionsvejledere og

andre lærere

4. sep. kl.

14.30 –

16.00

4. dec. kl. 14

- 17

Eksterne

brug

ere

x

x


Almenundervisning.

Inklusionsvejledere

God undervisning

Almenundervisningen.

Inklusionsvejledere

Klasseledelse

Almenundervisning.

Inklusionsvejledere

Selvformuleret

Almenundervisning.

Procesdidaktikere

Selvformuleret

Almenpædagogik

DSA

Taskforce

”Lav en plan”

Almenpædagogik

DSA

Ved Jan Tønnesvang, AU

God undervisning i et inkluderende undervisningsmiljø. Hvilke

værktøjer kan anvendes? Oplæg og aktiviteter inspireret af

metoden Cooperativ Learning (CL).

Vidensdeling og inspiration ved erfaren bruger af CL.

Mellem kursusgangene er der afprøvning af udvalgte

værktøjer.

Ved Pia Kjær Poulsen, Tåsingeskolen

Klasseledelse – om meningsfulde læringsmuligheder og værdig

deltagelse i undervisningen!

Kurset vil bestå af oplæg, diskussion, øvelser og deltagernes

afprøvning af nye handlemuligheder i praksis. I oplægget

præsenteres en række centrale forskningsresultater

vedrørende klasseledelse, og disse resultater eksemplificeres

gennem observationer fra praksis. Derefter skal vi se et dvdklip

(10 minutter) og diskutere, hvilke klasseledelsesstrategier

læreren i klippet trækker på. Afslutningsvis lægges op til, at

deltagerne afprøver forskellige handlemuligheder i relation til

klasseledelse i deres egen undervisningspraksis.

Ved Helle Plauborg, DPU

Temaer som vejlederne finder relevante ud fra konkrete

opgaver på skolerne

Kursusdagene planlægges, så der er mulighed for

netværksmøder i mellem.

Indholdet bliver deltagernes egen ønsker i forhold til aktuelle

udfordringer og opgaver på skolerne i samspil med at arbejde

med at målsætte og dokumentere eller måske introduktion til

mere specielle procesmodeller/værktøjer som Delphimodellen,

akvariemodellen eller dramaværktøjer og rollespil.

Ved Jens Juulsgård Larsen, UCSyd

Taskforce

”Lav en plan”

Alle er i princippet tilmeldt – afbud drøftes med respektive

skoleleder.

Didaktisk refleksion og aktionsforskningsmetoden

Datoer er følgende:

Inklusionsvejledere 2 x 3 timer

14 - 17

6. nov. og

13.

december

Inklusionsvejledere

og andre lærer

4 timer

8. jan

12.30 –

16.30

Inklusionsvejledere. 2x4 timer

Kl. 13 - 17

5. feb.

5. marts

DSA, alle lærere på

Nymarkskolen,

Ørkildskolen og Tved

Skole

Funktionslærere med

flere fra

3 timers

møde den

30. august

kl. 13 – 16

og 2 kurser i

løbet af året

1x4

timer

14 - 18

28. september

3x2 hele

dage

x

x

x


Taskforce fortsat

”Lav en plan”

Almenpædagogik

Læsning

At læse og skrive

for at lære

Almenpædagogik

”Literacy-

genrepædagogik”-

del 1: mandag d. 5. nov. og tirsdag den 6. november 2012

som internat med undervisning første dag kl. 9.00 - 18.00 og

anden dag kl. 8.30 - 15.00

del 2: mandag den 7. og tirsdag den 8. januar 2013 som

eksternat med undervisning begge dage kl. 9.00 - 15.30

del 3: mandag den 11. og tirsdag den 12. marts 2013 som

internat med undervisning første dag kl. 9.00 - 18.00 og anden

dag kl. 8.30 - 15.00

Mellem del 1 og del 2 vil der være en opgave omkring

beskrivelse, gennemførelse og evaluering af et miniprojekt

Mellem del 2 og del 3 vil der være en opgave omkring

handleplan for egen kompetenceudvikling

Indholdet de enkelte dage er beskrevet i kursusopslaget på

Fællesnettet.

Ved Birgitte Bækgård og Jens Juulsgård Larsen, UCSyd

Mens vi tidligere tænkte, at læsning var noget eleverne lærte i

løbet af de første år i skolen, tænker vi i dag, at læsning er en

færdighed der skal undervises i alle fag og på alle trin i skolen.

Fælles mål præciserer, at dansklæreren har et overordnet

ansvar for læseundervisningen, men Fælles mål fokuserer og

stærkt på, at læseundervisningen i dag er ALLE læreres ansvar

og mulighed.

Oplægget vil blandt andet komme ind på, hvilken

læsekompetence eleverne behøver for at forstå og hente

information ud fra forskellige tekster. Oplægget er praksisnært,

og vigtige principper ved undervisning i læringsstrategier og

læseforståelse vil blive gennemgået. At skrive sig til kundskab

og forståelse vil også blive givet opmærksomhed. Dette vil ske

via eleveksempler fra 1. klasse til gymnasiet.

Underviser: Gerd Fredheim - hun er blandt andet forfatter til

bøgerne ”At læse for at lære” og ”Læsning i fagene”. ”MERE

Læsning i fagene” er på vej til at blive udgivet i DK

Opfølgning på ”Literacy- genrepædagogik”- at forstå fagenes

sprog.

”Vi læser for livet” – hvad viser projektet os ifht. læsning i alle

fag?

Ved Birgitte Bækgård, UCSyd

Nymarkskolen,

Ørkildskolen og Tved

Skole

Opfølgningskursus-

Alle lærere, der deltog

i kurset november

2011 om

”At læse for at lære-

Læse, tænke, snakke

og skrive”.

Øvrige lærere, der har

interesse for området

kan også deltage

5. og 6. nov.

7. og 8. jan

11. og 12

marts

3 timer

14 - 17

11. sep.

Læsevejledere 2x3 timer

(netværksmøder)

Datoer følger

Almenpæda-gogik I workshoppen "Fagtekster i Naturfagene - Fokus på faglig Naturfagslærere 3 timer x

x

x


Fagtekster i

Naturfagene -

Fokus på faglig

læsning og

skrivning

Almenpædagogik

Cooperativ

Learning

CL og

naturfagene

Medialisering

Det gode

læremiddel og

lærerens

læremiddelkompetence

og

"Den moderne

didaktiker"

læsning og skrivning" får deltagerne mulighed for at dykke ned

i, hvordan begreber og processer beskrives i naturfagene, og til

at afdække de udfordringer, der ligger i det sprog, der benyttes

i naturfagene. Der gives flere bud på, hvordan naturfagslærere

skal undervise, for at eleverne forstår fagsproget, så de kan

læse det og selv skrive faglige tekster.

Eleven møder nyt fagsprog (input).

Eleven bruger fagsprog mundtligt og skriftligt, fx forklare,

gengive, uddybe, diskutere (output)

Først mundtligt og derpå skriftligt.

Der stilles krav til sprogbrug, så der bliver tale om progression

(pushedoutput)

http://www.youtube.com/watch?v=j7-

ZuRTMw1o&lr=1&user=videnomlaesning

Opfølgning fra år 1 Deltagere fra sidste

års kursus i CL

Dato

udmeldes

snarest

2 x 3 timer

23. oktober

og 30.

oktober

kl. 14.30-

17.30

CL og naturfagene Naturfagslærere 2x3 timer

26. februar

og 27.

februar 13

Kl. 14.30-

17.30

Læremidler og digitale tjenester forandrer sig meget hastigt og

udfordrer lærerens valg af læremidler og undervisningsformer.

1. Hvad er gode digitale læremidler: hvordan kan de

karakteriseres, vurderes og bruges?

2. Udvikling af skolens læringsmiljø og læremiddelkultur:

hvordan kan digitale læremidler bidrage til at udvikle skolens

læringsmiljø, hvad er læremiddelkompetencer og hvordan kan

et læringsmiljø udvikles?

Jens Jørgen Hansen, SDU.

--

"Den moderne didaktiker"

Medialisering kræver et nyt styrket fokus på didaktik.

Læringscenterets

medarbejdere

Ledere

Fagteams

2 x 3 timer

Kl. 13 - 16

29. okt.

3 timer

x

x

x


Medialisering

Hvad er

medialisering af

læringsmiljøet?

Følges op tilvalg 1 -

7

(1. tilvalg)

Undervisningsdifferentiering

i

et medialiseret

læringsmiljø

(2. tilvalg)

Projektarbejdsformen

i et

medieperspektiv

(3. tilvalg)

Godt i gang med

medier og

inklusion i

helhedsskolen

Men hvilke kompetencer kræver det digitaliserede

samfund af fremtidens voksne, og hvordan ændrer det

på lærernes rolle?

Trine Nordborg-Damgård, Centerafdelingen,

Tåsingeskolen

Dette kursus er et SKAL-kursus, hvis man ønsker at deltage

på 1 eller flere af de efterfølgende kurser nummer 1 - 7.

Med digitaliseringen af læremidler og adgang til flere og flere

tjenester sker der noget med undervisningen og

læreprocesserne. Der er tale om forandringer, som får

indflydelse på skolens sprog om pædagogik og læring og

skolens prioriteringer af indkøb af udstyr og materialer.

Målet er at give baggrund for at udvikle sprog om og

forståelser for læringsmiljøets forandringer.

De 7 kursustilbud omtales kort.

Mediepiloterne

De digitale medier åbner for muligheder for en bred vifte af

læringsstile, tilgange og arbejdsmetoder. I denne

workshoprække bliver der fokuseret på hvordan disse

muligheder anvendes til en forbedret inklusion af den enkelte

elev i den daglige undervisning.

Jakob Steensig, udviklingskonsulent

Workshoprækken tager udgangspunkt i følgende udfordringer:

Hvordan sikrer vi, at arbejdet med digitale medier ikke bare

ender i edutaintment og ren aktivitet?

Hvordan målsættes og evalueres digitale undervisningsforløb?

Hvordan sikrer vi at alle elever får udbytte af

projektarbejdsformen?

Jakob Steensig, udviklingskonsulent

”Ord til billede” har haft fokus på undervisningen i 4. kl. – 9. kl.

Hvad har projektet lært os om formelle og uformelle

læreprocesser og børnenes brug af digitale tjenester?

Hvordan kan denne viden indarbejdes i udviklingen af

helhedsskoletilbuddet?

Målet er at formidle ny viden og erfaringer ind i praksis i

helhedsskoletilbuddet.

Kurset vil veksle mellem oplæg, afprøvning, øvning i brug af

Alle lærere og

pædagoger

3 timer

13 - 16

6. dec.

2 timer

20. sept.

15 - 17

Lærere 3x3 timer

Timer

14.30 –

17.30

25. sep.

11. okt.

12. nov.

Alle lærere 3 x3 timer

Kl. 14.30 –

17.30

10. jan.

11. feb.

19. marts

Indskolingslærere og

pædagoger

3x3 timer

Kl. 14.30 –

17.30

23. okt.

19. nov.

5. dec.

x

x

x


(4. tilvalg)

SFO og medier

Indledning til 5.

+ 6. tilvalg

Fortællinger i

digitale medier

– indledning til 2

følgende kurstilbud

(5. tilvalg)

Fortællinger i

digitale medier –

levende billeder

digitale læremidler med videre og ikke mindst transfere til ens

egen praksis.

Lars Nissen med i projektgruppen for udviklingsprojektet ”Ord

til billede”, mediepilot og idrætskoordinator på Rantzausminde

Skole

SFO/ medierne som inkluderende element i hverdagen.

Helhedsskole er en realitet og det får betydning for det der skal

ske om eftermiddagen i SFO-en.

Målet er at inspirere pædagoger til at være medskabere af

mediekulturen på skolen.

Kurset vil følge op på sidste års introforløb, men også fokusere

direkte i programkendskab.

Ved Per Sloth Møller, Nymarkskolen

Kære lærer i Svendborg kommune, det er på tide, at det ikke

længere er teknikken som styrer dig men dig som styrer

teknikken, når du gerne vil inddrage de digitale medier i din

undervisning.

Der er et pres fra fælles mål og eleverne især om at bruge

digitale medier mere til løsning af opgaver og produktioner i

fagene. I dansk og andre sprogfag har læreren allerede sine

fagfaglige kompetencer. Kurserne nedenfor iscenesætter og

øger disse kompetencer helt lavpraktisk. De giver dig et afsæt

for at kunne udvikle forløb med skabende fortælling igennem

digitale medier med dit fag, som styrker elevernes sproglighed

på en motiverende og indlevende måde. Rolf Kofoed-Nielsen

At lave film er en helt anden proces end at analysere film –

værktøjerne og den filmfaglige forståelse er vidt forskellige.

Dette kursus er for dig som gerne for alvor gerne vil kunne

lave film selv med din klasse på skolen og ikke overlade det til

eleverne selv. Det klæder dig på – i praksis og i teori - til i dit

fag at få filmfaglige kompetencer til at lave små fiktionskortfilm

med en klasse.

Via fire kursusgange med workshops samt selvstændige

optagelser on location ind imellem vil dette længerevarende

kursus udvide dine fagfaglige kompetencer med en ny

dimension.

Kursets mål er at deltagerne i grupper udvikler, indspiller og

redigerer en fuldblods kortfilm.

Vi vil bruge det udstyr og de programmer skolerne i kommunen

Pædagoger fra SFO-en 3x3 timer

Kl. 8 - 11

8. nov.

22.nov.

16. jan.

Dansk- og sproglærere

på mellemtrin og

udskoling

3x3 timer

Kl. 14 - 17

3. dec.

9.jan

4.marts

22. april

x

x

x


(6. Tilvalg)

Fortællinger i

digitale medier –

lydbilleder

(7. tilvalg)

Billedfortælling

7.1Almenundervisni

ng

Ungepædagogik

Ungdomsliv,

socialisering og

identitet

allerede har til rådighed.

Ved Rolf Koefoed-Nielsen, Nymarkskolen

Kurset vil give deltagerne kompetencer i at opbygge en

fortælling som en lydmontage - en lydfortælling med effekter,

speak og stemningsbilleder, der får os til at lytte med fantasien

på dansk, engelsk, tysk, fransk m.fl.

Deltagerne vil i workshoppen i par blive ført igennem

opbygningen af en lydfortælling i ”lag” og få en forståelse af en

struktureret dramaturgi i de forskellige lydlags opbygning og

sammenhæng.

Der vil komme ganske lidt grundlæggende teori om lydformater,

lydsites på nettet og rettighedsvilkår af andres

musik/lyd.

Teknikkerne og metodikken vil kunne bruges direkte i et forløb

med en klasse bagefter.

Vi vil bruge det udstyr og de programmer skolerne i kommunen

allerede har til rådighed.

Ved Rolf Koefoed-Nielsen, Nymarkskolen

Inspirationskurset i billedfortælling skal sætte et moderne

fokus på det gamle udtryk: "Billeder siger mere end 1000 ord".

Vi vil efter oplæg med eksempler arbejde med forskellige

indgange til at elever kan udtrykke sig via billedbehandling i en

samlet fortælling.

Ved Per Sloth, Nymarkskolen

Målet for forløbet er:

- Øget fælles forståelse af teenagerne og deres vilkår

- Individuel viden og metodeudvikling

- Fælles viden og metodeudvikling.

Forløbet sigter mod at skabe refleksion og metode i arbejdet

med at skabe en god skole for teenagere.

Forløbet vil fokusere på teori, modeller og refleksion, med

henblik på påvirkning af den daglige praksis.

Begrebet professionsforståelse vil blive inddraget.

Ligeledes relationsforståelse og fokus fremad – hvad skal der

fokus på til næste

gang (didaktiske refleksioner i eget team).

Modernitet og ungdom – en vandring i forskellige

teoretiske/undersøgelsesmæssige forståelser af de unge lige nu

Dansk- og sproglærere

på mellemtrin og

udskoling

Alle udskolingslærere

En gentagelse af

kurset fra år 1.

3 timer

Kl. 14 - 17

17. jan

3 timer

Kl. 14 – 17

5. feb.

2x 3 timer

11. oktober

2012 kl. 14-

17

samt 4.

februar

2013 kl. 14-

17

x

x

x


Almenundervisning

Ungepædagogik

Relationskompet

ence og

anerkendende

pædagogik

Ungepædagogik

Kommunikation i

et

ungdomspæda-

gogisk perspektiv

– hvad er de for nogle, hvad er de optaget af, hvad betyder de

for hinanden, hvad betyder vi for dem.

Underviser. Psykolog Lars Hugo Sørensen

Mål: Deltagerne får redskaber til at arbejde med anerkendelse i

egen praksis

Indhold: Deltagerne får nogle konkrete bud på, hvordan man

kan skabe udviklingsstøttende relationer til eleverne. Vi ser på

de forskellige handlinger som den enkelte lærer kan gøre, for

at skabe en anerkendende

relation og hvordan denne relation kan understøttes af arbejdet

med styrkebaseret pædagogik.

Gry Bastiansen, Vejen

Forløbet har det sigte at klæde lærere og pædagoger på til

at kunne optimere kommunikationen med unge mellem 13

og 16 år.

Der vil blive sat fokus på den værdige kommunikation i

relationen med den unge. Temaer vil være praksisnære

coachingværktøjer, ansvarlighed i relationen, den unges

perspektiv, og hvordan du møder den unge i en

professionel ligeværdig kommunikation.

Procesforløb:

Dag 1:

Personlig målsætning

• At tage ansvar for sin kommunikation

• At kunne sætte sig i de unges sted

Dag 2:

• At kunne sige fra og til på en værdig måde

• Coaching som værktøj

• Konflikthåndtering

Dag 3:

• Feedback til mig selv og den anden.

• Implementering af værktøjerne

• Status og fremtid

Gevinster for dig og den unge

For dig:

Du vil lære dig selv og din kommunikation bedre at kende.

Du vil lære at tage ansvar for din egen kommunikation.

Du vil få konkrete kommunikationsværktøjer til at styrke en

værdig kommunikation imellem dig og den unge.

Alle undervisere i 7. –

10. Kl.

Alle faggrupper

Alle undervisere i 7. –

10. Kl.

3 timer

14 – 17

25. okt.

3 x3 timer

29.november

21. januar

og 12.marts

x

x


Almenundervisning

Computerspil og

de nye mediefortællinger

Ungepædagogik

Almenundervisning

Innovativ

undervisning

Ungepædagogik

For den Unge:

At blive mødt I øjenhøjde – fysisk og psykisk.

Større motivation.

Værdighed i mødet med den professionelle.

Undervisningen vil bestå af praksisnære værktøjer, korte

oplæg fra underviser, gruppearbejde samt fælles

refleksion. Der vil mellem hvert modul være hjemmeopgaver til

den enkelte for at øge refleksionen og

afprøve og implementere værktøjerne i praksis.

Underviser: Konsulent i coaching, kommunikation

Thomas Michaelsen

Computerspillet er i dag et dominerende medie. Det er faktisk

blevet et "super-medie". Ikke alene er der millioner af

mennesker verden over, der spiller. Computerspil er og

blevet en slags eksport-fortælling, idet man klart kan se

tendenser i andre medier - film, reklamer, tv-serier osv - på

en "spil-lificering".

Computerspillet er blevet en mere og mere central og synlig

fortælleform i mediebilledet, ganske som det er en

fortællemotor, der ofte driver de tilstødende medier fremad.

Derfor må vi lære at forstå, analysere og perspektivere

computerspillene.

Forstå spillenes substans, måden, de er bygget op på, måden,

de fortæller på, ogden, de skaber verdener på. Kurset er

delt i to, den første er teoretisk og introducerende, den anden

er mere praktisk med konkrete eksempler - både med "rigtige"

computerspil og med eksempler på andre medier, der har ladet

sig inspirere kraftigt af spillets verden.

Kurset bygger på den netop udgivne bog "Computerspil og de

nye mediefortællinger" (Samfundslitteratur 2012).

Bo Kampmann Walter, SDU

Innovativ undervisning

KIE-modellen – at arbejde i det KREATIVE, ENTREPRENANTE

og INNOVATIVE RUM

- Nyskabelse med værdiskabelse i bredere forstand, altså

en proces, hvor man ser muligheden, får en idé,

gennemfører den og idéen skaber værdi.

- Opgaven er, at skolerne skaber de miljøer og

Alle undervisere i 7. –

10. Kl. og undervisere

i ungdomsud-

dannelserne

2x 3 time

14. jan. og

28. jan.

kl. 14 - 17

Alle faggrupper 3 x 3 timer

Kl. 14 – 17

24. jan

12. feb.

18. marts

x

x


Almenundervisning

Naturfagsområdet

”Det skal krible i

fingrene”-

læringsprocesser, der fører til, at eleverne får innovative

kompetencer og et mindset.

Grundlæggende viden om den didaktiske model og dens

metoder

Eksempler fra praksis

Oplæg til selvvirksomhed på egen skole

Refleksion over egen innovative undervisning

Underviserne er:

Keld Jørgensen og

Jan Olsen begge fra Svendborgs Erhvervsskole

”Det skal krible i fingrene”- innovativ scienceundervisning

Varighed: 18 lektioner inklusiv afsluttende erfaringsudveksling:

6 kursusgange á 3 lektioner (fem på udvalgte tirsdage i

efteråret fra kl.14.30 – 17.30) og en fælles

erfaringsudvekslingsdag, hvor kursisterne fremlægger

resultater og erfaringer fra de udvalgte og gennemførte

undervisningsforløb og sammen med underviserne reflekterer

over forløbene. Desuden arbejdes der hen imod, at kursisterne

forberedes til at deltage i en fælles event.

Mål: Kursisterne vil blive præsenteret for en lang række

innovative hands-on aktiviteter, der umiddelbart vil kunne

kommes i tasken og implementeres i den daglige undervisning i

de naturvidenskabelige fag og/eller i tværfaglige

undervisningsforløb.

Ved hver kursusgang vil der blive præsenteret relevante forsøg

og hands-on-aktiviteter til hhv. indskoling, mellemtrin og

udskoling.

Alle forsøg og eksperimenter vil blive introduceret i en tematisk

og samfundsrelateret sammenhæng. Der lægges således op til

en tematisk, tværfaglig og/eller projektorienteret

undervisningsform, hvor de første fire mødegange vil tage

udgangspunkt i et konkret tema

(se indhold).

Femte mødegang vil omhandle metodik og didaktik og samtidig

være startskuddet til, at kursisterne udvælger og gennemfører

ét af de introducerede undervisningsforløb.

Den afsluttende erfaringsudveksling og (forhåbentlig) den

efterfølgende fælles event vil være placeret senere på

Alle lærere der

underviser i de

naturfaglige fag fra 1.

– 9. klasse

18 timer -

6. mødedag

er en hel dag

6x3 lektioner

Kl. 14.30-

17.30

x


skoleåret.

1. Mødegang – d. 11. september 2012:

Alt det vi ikke ved om bevægelse – til lands, til lands og i luften

Årets tema for naturvidenskabsfestivalen i uge 39er ”Alt det vi

ikke ved”. Derfor starter vi med dette tema. Sjove forsøg og

simple eksperimenter, der kan gennemføres af elever på de

givne klassetrin og bruges direkte i undervisningen.

2. Mødegang – d. 2. oktober 2012:

Leg med lys og spejlinger – byg en lampe og/eller et periskop.

Spejlinger, additiv og subtraktiv farveblanding, diffraktionsfiltre

og polaroidfiltre danner det faglige udgangspunkt. Derudover

leger vi med spejle, filtre og/eller bygger lamper i fri design –

aktiviteterne målrettes den aldersgruppe kursisten aktuelt

arbejder med.

3. Mødegang – d. 23. oktober 2012:

Leg med vinden – byg den bedst mulige vindmølle.

Vi udforsker begreberne: Luft og vind. Fly og raketter bygges

og afprøves. Energiomsætning i vindmøller og små relevante

forsøgsopstillinger til brug i undervisningen udvælges,

gennemprøves og diskuteres.

4. Mødegang – d. 6. november 2012

Krop, sundhed og ernæring - fra vitaminer og kosttilskud til

energibestemmelse og madplaner.

Vi sætter fokus på kostens sammensætning, kroppens

byggestene og sammenhængen mellem arbejde og

energiomsætning. Vi laver forsøg, der illustrerer madens

kemiske sammensætning og gennemfører beregninger af

madens energiindhold.

5. Mødegang – d. 27. november 2012:

Netværk i fokus – metodik, didaktik, konkurrencer og

samarbejde.

Med afsæt i konkret praksiserfaring sættes der fokus på

metodiske og didaktiske problemstillinger og værktøjer til brug

i en innovativ naturfagsundervisning.

Kursisterne udvælger og planlægger ét af de introducerede

undervisningsforløb.

6. Mødegang – d. 29. januar 2013:

Afsluttende erfaringsudveksling

Mødegangen vil blive afholdt efter, at kursisterne har haft


Almenpædagogik

Naturfagsområdet

'Leg dig klogere'

mulighed for at gennemføre det valgte forløb hjemme på

skolen.

den afsluttende mødegang er det intentionen, at lærerne

(deltagerne) på skift fremlægger resultater og erfaringer fra de

afprøvede undervisningsforløb – gerne med fotodokumentation.

Der arbejdes hen imod, at deltagerne sammen med deres

elever deltager i en fælles event, hvor elever fra hver skole

fremlægger.

Undervisere: Regional leder Peter Eduard, NTS-centret

Sorø og pædagogisk konsulent Finn Skaarup Jensen, UV &

Formidling

Leg, samarbejde og eksperimenter med fokus på det

eksperimenterende

- et kursus, hvor DU er aktiv, hvor især åbne og

undersøgelsesbaserede eksperimenter er i fokus, i

forskellige sammenhænge og et kursus, hvor du får

vejledninger med hjem til alle eksperimenter. I tilgift får

du et netværk af naturfagslærere og et netværksforum

der kan udveksles idéer og stilles spørgsmål i.

Sted: Trente Mølle, Trentevej 7, 5672 Broby

Program for den 6.9. og 7.9

kl. 8.00: Morgenkaffe, introduktion, præsentation af dagenes

program v/ Pæd. adm. konsulent Ulla Dall

Kl. 9.00: Åbne opgaver, forberedelse

Deltagerne løser åbne opgaver i 2 hold

Naturfagslærere i Svendborg, Marie Nysted og Lotte Vett

Kl. 11.00: Åbne opgaver, konkurrence

Kl. 12.00: Frokost

Kl. 13.00: Elev-elev formidling, mellemtrin til udskoling

Naturfagslærere, Martin Søegaard og Bjarne Johansen fra

ScienceLab i Fåborg fortæller om deres erfaringer med X-citers

og laver workshop med eksempler

Kl. 14.30: Kaffe

Kl. 15.00: Forløb og materialekasser fra Naturvidenskabernes

hus til mellemtrin og udskoling - oplæg, workshop med 2-3

forløb

Projektleder Jeppe Hust

kl. 18.00 Middag

Fredag 7/9

Naturfagslærere 16 timer

Internat

6. sept. og

7. Sept.

x


Almenundervisning

en

Naturfagsområdet

Naturfagsmaraton

for 5. 6.

klasse

Naturfagsfestival

(Svendborg

Gymnasium)

Alt det vi ikke

ved

kl. 8.00: Morgenmad

Kl. 9.00: Brobygning udskoling-gymnasium

2 lærere fra gymnasiet fortæller om og laver workshops i

forløb, som udskolingselever kan deltage i

Kemilærer, Jens Christian Rasmussen

Biologilærer, Mette Lise Gade Nielsen

Kl. 11.00: Undersøgelsesinspireret undervisning

Naturfagslærere i Svendborg, Marie Nysted og Lotte Vett

Traditionel opgave til 8. klasse omformuleret til åben opgave

Kemiundersøgelse til 6. årgang om hævemidler

Kl. 12.30: Introduktion til online netværksforum

Kaffe, sandwich

Naturfagsmaraton er et undervisningsforløb for 5. og 6. klasser

i natur/teknik, hvor eleverne skal finde løsninger på 10 åbne

opgaver. Eleverne får mulighed for at være kreative og

innovative, bruge deres faglige viden og samarbejde.

Som afslutning på arbejdet med opgaverne mødes klasserne

for at konkurrere om, hvilke klasser der har fundet de bedste

løsninger på opgaverne.

Naturvidenskabernes Hus sørger for:

- Levering af øvelsesopgaver, elevguider og

lærervejledning til introduktionsperioden

- Drift af hjemmeside til download af opgaver

- Levering af NEM opgaver, linkliste til

forberedelsesperioden

- Afholdelse af det afsluttende arrangement

- Efterfølgende evaluering af forløbet

- Udsendelse af pressemeddelelser

Dette års tema er "Alt det vi ikke ved". Det er et tema, der

rummer mange spændende emner og indgangsvinkler, hvor du

sammen med dine elever kan stille skarpt på ting, de gerne vil

vide, eller ting, de har glemt, at de vidste. Lad din

opfindsomhed og elevernes interesse afgøre, hvad I dykker ned

i.

Stil skarpt på verden omkring os

Lad dette års tema inspirerer dig til at arbejde med forskellige

faglige forstørrelsesglas i hånden:

Naturfagslærere på

disse årgange

Naturfagslærere

6.-10.kl.

6 timer

Der tilmeldes

skolevis

Uge 39

24.

september til

fredag den

28.

september.


Almenundervisning

en

Naturfagsområdet

IBSE i

undervisningen

Tag biologens briller på, og

udforsk missing links i

evolutionsteorien.

Brug fysikerens

arbejdsmetoder til at se

nærmere på Big Bang.

Eller gå i geologens og

meteorologens fodspor og

undersøg, hvor troperne

ligger om 100 år.

Inspiration

Festivalens tema Alt det vi ikke ved er ment som inspiration.

Derfor kan du sagtens vælge at arbejde med andre temaer

under Dansk Naturvidenskabsfestival.

I de kommende måneder vil vi løbende opdatere vores

hjemmeside med links, en mindmap og en masse anden

inspiration til årets festival.

Kontakt til Jens Christian Rasmussen Svendborg

Gymnasium

IBSE i undervisningen – introduktionskursus for

overbygningslærere og lærere på

ungdomsuddannelserne

IBSE- samarbejde med SDU

et projekt omkring

undersøgelsesbaseret naturundervisning.

September: Introduktion til metoden: a. Arbejdsformen, B

Udbyttet, C. lærernes rolle og D. materialevalg.

Oktober: arbejde med det konkrete undervisningsforløb: A

Workshop med fremlæggelse od feedback på planlagt

undervisning, B: Inspiration fra andre forløb

November: Den iterative proces - Tilbagemelding på de

afholdte undervisningsforløb (evt. videofilmet), B Workshop

med inkorporering af erhvervede erfaringer, C. planlægning af

næste forløb.

Marts 2013: Perspektiveringen: A Tilbagemeldinger på afholdte

Naturfagslærer i

udskolingen og

ungdomsuddannelserne

4x3 timer

fra 14 – 17

13.september

25. oktober

22. november

14. marts

x


Naturfagsområdet

Naturfagslærer

undervisningsforløb, B: opsamling af erfaringer med metoden,

C: fastsættelse af rammer for interaktivt samarbejde via

nettet.

Undervisere: Morten Rask Petersen, ph.d.stipendiat,

Center For Naturvidenskabernes, Matematikkens Didaktik, SDU

Kursus i udnyttelse af lokalområderne (Opfølgning på projekt

”Operation Inspiration”)

Udeskole Udeskole – fordi elever er mere end hoveder

- Opfølgning på kurset Udeskolepædagogik

Idrætsskoleprojektet

Målet med kurset er at fastholde og fortsætte arbejdet med

udeskole omkring egen skole, samt at skabe rum for refleksion

og erfaringsudveksling om udeskole.

Som en opfølgning på de to kurser om udeskole i skoleåret

2011/12, vil kursuseftermiddagen byde på ny inspiration af

Dorte Vind, der arbejder med udeskole i form af

udeskolekurser, skoleudviklingsprojekter, netværk mv. som

pædagogisk udviklingskonsulent ved Pædagogisk Udvikling,

Esbjerg Kommune.

Der vil blive lagt op til at se på nærmiljøets muligheder nær

netop din skole og der vil blive arbejdet struktureret med

refleksion og erfaringsudveksling i forhold til udeskole i alle fag

med afsæt i hæftet ”Viden i virkeligheden”.

Faggruppe: Alle

Underviser: udviklingskonsulent ved Pædagogisk Udvikling,

Esbjerg Kommune. Dorte Vind

ATK forløbet- alle dage fra kl. 16.30-19.30

Udendørs modul + didaktisk modul

For pædagoger men alle er velkomne

Vækst, udvikling, læring og træning + idrætsteori og – didaktik

Modul A Kroppens ABC

Modul B Sportens ABC – Fysisk ABC

Modul C Mentale og sociale aspekter idémesse

For pædagoger men alle er velkomne

Opfølgning på Karen

Barfod kurset i

2011/12

Alle der har interesse

for udeskole

ATK Lærere og

pædagoger på de 10

idrætsskoler, der ikke

tidligere har deltaget i

ATK forløb

Produkter

3 timer x

2x timer

Den 28.

november

14.30-17.30

Den sidste

dato

udmeldes

senere og

det bliver

med en

anden

underviser

20 timer til

lærere

22 til

pædagoger

28.aug.

12. sep.

4. okt.

9. okt.

31. okt.

x

x


Projekt

”Ord til billede”

Projekt

”Ord til billede”

Aktiviteter for

medarbejdere i

det pædagogiske

servicecenter

Ny

Bekendtgørelse

Læremiddelcafé

2012

Idræt - læring og didaktik

Teknisk modul – indskoling

Kamp modul – indskoling

Underviser: Aksel Bendtsen, UCLm.fl.

Temadage i projektår 2 Lukket arrangement

for deltagere i

projektet. Deltagerne

er fordelt på 2 hold.

Afslutning af projektet Ord til billede Alle deltagere i

projektet.

Per Bo Christensen og Merete Skjødt Jørgensen m. fl.

- 4 nedenstående arrangementer

Skolens pædagogiske servicecenter går under forskellige

betegnelser: Skolebiblioteket, udviklingscenter, læringscenter

eller mediateket. Ministeriet for Børn og Undervisning har

iværksat et arbejde med at beskrive den opgave centeret

fremover skal løse. Beskrivelsen skal foregå henover

sommeren. Ole Christensen, UCC, som er ekstern konsulent på

”Ord til billede” er udpeget af Danmarks Skolebibliotekarer til

at deltage baggrundsgruppe omkring tilblivelsen af ny

beskrivelse.

Kursets mål er at få

Indsigt i Bekendtgørelsens anvisninger

Drøftelse af udviklingspotentialer

Drøftelser i skolegrupper – egne planer i forhold til nye

bestemmelser

Ved lektor Ole Christensen, UCC og Merete Skjødt

Jørgensen, koordinator

Faglig opdatering og videndeling i

I Ørstedskolens læringscenter

NYT: (sessioner fra kl. 10)

Sessionstema: Fagdidaktik og læremidler

Her er der mulighed for at blive at:

Lukkede

arrangementer for

resursepersoner i

PSC.

Medarbejdere i det

pædagogiske

servicecenter /

biblioteket

15. nov.

15. jan.

6. feb.

4. og 7.

sept. kl.

8.30 – 15.00

27. nov. kl.

15 – 16.30

11. marts kl.

15 – 16.30

7. maj

12.00 –

16.00

1x3 timer

Når

Bekendtgørel

sen er på

skolerne.

Kl. 13 – 16

Alle lærere 6 timer

den 25.

oktober

KL. 10 – 16

x

x

x

x


- blive inspireret

- møde fagkolleger

- tjekke op på tilgængelige læremidler

- møde leverandører, konsulenter og kolleger

Underviser: Peter Faarup, Ørstedskolen

Dantek Dantek Skolebib. 2. okt.

Kl. 12 - 16

Kompensa- Kompensatorisk it Læsevejl/skolebib/pæd 4. december x

torisk it

-it

Kurser fra PPR Håndtering af: Børn med problemskabende adfærd

Se opsalg fra PPR

Er alle skoleparate?

Inspiration til klassearbejde

Didaktiske overvejelser ifm holddannelse

Inklusion af elever med høretab i skoleregi

Inklusion af elever der stammer i skolen

Afdækning af elevernes opmærksom- og hukommelsesstrategi

Didaktiske overvejelser ifm IT kompensering

Inklusion af skolebegyndere

- Børn med Særlige behov

Børn med Socio-emotionelle adfærdsmæssige udfordringer

Tilmelding til PPR


Bilag: 13.1. "En digital folkeskole - national strategi for it i

folkeskolen"

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 177075/12


Uddannelsesudvalget 2010-11

UDU alm. del Bilag 334

Offentligt

En digital folkeskole

- national strategi for it i folkeskolen

Regeringen - august 2011


Indledning

Det er regeringens mål, at de danske

folkeskoleelever i 2020 skal være

blandt de dygtigste i verden. Et

vigtigt skridt på vejen er en øget

digitalisering af undervisningen i

folkeskolen.

Regeringen har derfor udarbejdet en

national strategi for anvendelsen af

it og digitale læremidler i undervis-

ningen i folkeskolen. Digitaliserin-

gen skal først og fremmest øge det

faglige niveau og sikre, at flere får en

uddannelse. Det skal ske ved at give

bedre muligheder for differentieret

og varieret undervisning og ved at

åbne for nye og mere fleksible læ-

rings- og evalueringsformer.

En bedre brug af it skal også under-

støtte øget inklusion af elever med

særlige behov i den almindelige un-

dervisning i folkeskolen. Digitalise-

ringen gør det muligt at lære på den

måde, i det tempo og på det niveau,

der bedst passer til den enkelte elev.

Eleverne skal kunne bruge teknolo-

gien kreativt og kritisk, vurdere kva-

liteten af information på internettet,

udtrykke sig i de nye medier og sam-

arbejde digitalt og internationalt.

Samtidig kan mere digitalisering

hjælpe lærerne i deres forberedelse,

2

undervisning og evaluering, så der

frigøres flere ressourcer til at un-

dervise den enkelte elev og dermed

skabe mere læring.

Regeringen vil gennemføre syv ini-

tiativer, der skal give bedre it i fol-

keskolen:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Støtte til indkøb af digitale

læremidler.

Effektiv distribution af digitale

læremidler.

Trådløst netværk på skolerne

frem mod 2014.

Adgang til computere for alle

elever frem mod 2014.

Videreudvikling af nationale

test og afgangsprøver.

Klare mål for anvendelsen af

digitale læremidler og digitale

læringsmål.

Forskning og udvikling af it-

baserede læringsformer.

Strategien følger op på regeringens

folkeskoleudspil fra december 2010,

Faglighed og frihed, hvor det frem-

går, at der skal udarbejdes en natio-

nal strategi for it i folkeskolen.

En digital folkeskole, Regeringen - august 2011

Hvorfor er der behov for en national

strategi?

Der er et stort uudnyttet potentiale for

øget brug af it i folkeskolen. Folkesko-

len skal være på forkant med at udnyt-

te og udvikle elevernes it-kundskaber

ved at bruge digitale læremidler og

værktøjer som bærbare pc’er, tablets

og mobiltelefoner. Folkeskolen skal

udnytte både motivationskraften og

læringspotentialet i it, og de mulighe-

der it rummer for differentieret un-

dervisning, herunder undervisning af

elever med særlige behov.

Eleverne er vant til at kommunikere

på internettet med andre børn og

unge på tværs af landegrænser. De

chatter, søger viden, træner, leger

og spiller. PISA 2009-undersøgelsen

viser, at 98 pct. af de 15-årige dan-

ske elever har adgang til computer

med internet i hjemmet, som de kan

bruge til deres skolearbejde. I næsten

tre ud af fire hjem er der mindst tre

computere. Det er det højeste antal i

OECD, og kun 0,3 pct. svarer i under-

søgelsen, at de ikke har computer i

hjemmet, jf. figur 1.


En digital folkeskole, Regeringen - august 2011

Figur 1. Danske skoleelevers adgang til computere i hjemmet

Adgang til computer med internet i forbindelse med

deres skolearbejde i hjemmet.

1% 1%

98%

Kilde: PISA 2009, OECD

Internationalt set har de danske

skoleelever en helt unik it-parathed.

Har adgang

Har ikke adgang

Mangler besvarelse

Antal computere i hjemmet.

73,7%

0,3%

4,5%

19,9%

Ingen

En

To

Tre eller flere

3


Målet for den nationale

strategi

4

Det er regeringens mål, at it-strate-

gien skal medvirke til at stimulere en

undervisningskultur og nye lærings-

former, hvor it i langt højere grad

anvendes til at fremme elevernes læ-

ring og understøtte de faglige mål.

Specielt skal it udnyttes til at forbed-

re undervisningsdifferentieringen,

så flere inkluderes i den almindelige

undervisning, og alle elever – og

de dygtigste – udfordres maksimalt i

forhold til deres evner.

Udbredelsen af it i undervisningen

skal give den enkelte lærer bedre red-

skaber til løbende at følge elevens

faglige udvikling, og forældrene og

eleverne skal kunne få et væsentligt

bedre grundlag for at følge med i den

faglige udvikling og derved styrke

dialogen med skolen.

Visionen er, at elever, lærere og for-

ældre via et digitalt læringsmiljø får

en samlet indgang til folkeskolen

med adgang til skema, lektier, ka-

rakterer, læremidler, meddelelser

og meget mere. En skoles digitale

læringsmiljø kan for eksempel bestå

af en portal med adgang til en distri-

butionskanal for digitale læremid-

En digital folkeskole, Regeringen - august 2011

ler, overblik over elevprogression,

mulighed for skole-hjem-dialog mv.

(Learning Management-systemer)

samt administrative systemer. Figur

2 viser et eksempel på et digitalt læ-

ringsmiljø på en skole.


En digital folkeskole, Regeringen - august 2011

Figur 2. Eksempel på et digitalt læringsmiljø på en skole

· Elevernes portfolio, evaluerings- og læringsresultater,

· App store med brugervenlig adgang til programmer,

· Google Apps live@edu

· Sociale medier: Facebook mv.

· Kahn Academy

Digitale læremidler

Fælles data

Brugerportal

· Intranet til elever, lærere, forældre og administration

· Ekstranet til offentligheden

brugerfeedback, ratings, mulig salgsfunktion mv.

· Undervisningsforløb

progression, læringsmål, brug af digitale læremidler mv.

· Dataudveksling og brugeradgangsstyring

Fælles service/standarder

Learning

management-system

· Administration af

læringsressourcer

· Registrering af

elevprogression

· Undervisningsforløb

· Kommunens forvaltning

· Undervisningsministeriet: Bekendtgørelser,

· Statistik fx karakterer

Offentlige systemer

fagbeskrivelser, vejledninger, vidensdeling,

inspiration til undervisning mv.

Administrative

systemer

· Indskrivning

· Elev- og

læreradministration

5


Udfordringer i dag

Der er i dag en række udfordringer

for øget brug af it i undervisningen.

De vigtigste er følgende:

1.

2.

3.

6

Adgang til digitale læremidler

og kendskab hos lærerne og ele-

verne.

Adgang til stabilt og sikkert

trådløst netværk med tilstræk-

kelig kapacitet.

Viden om it-baseret fagdidaktik

og digitale læringsformer.

Adgang til digitale læremidler og

kendskab hos lærerne og eleverne

Lærere, elever og forældre er allerede

i dag online i vidt omfang og bruger

aktivt internettet i forbindelse med

skolen. Men selv om lærerne har

et grundlæggende it-kendskab, er

mange lærere endnu usikre ved at

bruge it i selve undervisningen. Kun

20 pct. angiver, at de har et grundigt

kendskab til, hvordan forskellige

programmer kan supplere hinanden,

og at de gerne afprøver programmer-

nes muligheder med henblik på at

anvende dem i undervisningen. 1 En

undersøgelse fra 2006 viser, at selv

om to ud af tre lærere har deltaget i

it-kompetenceudvikling fx it-køre-

kort inden for de seneste tre år, så

kan der ikke registreres nogen særlig

effekt på anvendelsen af it. It anven-

des ofte som et supplement til faget i

stedet for at være integreret i faget. 2

De pædagogiske muligheder i brugen

af it og elevernes store it-parathed

bliver dermed ikke udnyttet fuldt ud.

Lærernes usikkerhed og manglende

kendskab til at integrere it i selve un-

dervisningen, på trods af grundlæg-

gende it-kvalifikationer, kan skyldes

flere forhold såsom dårlig it-infra-

struktur og begrænset vidensdeling

om brug af digitale læremidler i

undervisningen. Derudover er der

endnu kun et forholdsvis begrænset

udbud af digitale læremidler, og ad-

gangen til disse er fragmenteret.

Den begrænsede vidensdeling og

En digital folkeskole, Regeringen - august 2011

fragmenterede adgang skyldes i høj

grad, at markedet for digitale lære-

midler i Danmark endnu er på intro-

duktionsstadiet med et lavt salgsvo-

lumen og høje opstartsomkostninger

for producenterne. 3 Der er endnu ikke

udviklet effektive, markedsbaserede

distributionskanaler på tværs af

udbydere og producenter, som man

for eksempel kender det fra indkøb af

musik på internettet, hvor brugerne

deler erfaringer og bedømmelser

med hinanden.

Undervisningsministeriets styrelse

for it i uddannelsessystemet, UNI•C,

driver i dag en offentligt udviklet

tjeneste, Materialeplatformen, der

rummer en oversigt over det samlede

udbud af trykte såvel som digitale

læremidler, men bortset fra denne

er adgangen til digitale læremidler i

Danmark fragmenteret og spredt ud

på de enkelte forlag og producenter.

1. ”Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser”, DREAM: Danish Research Centre on Advanced

Media Materials og Læremiddel.dk – Nationalt videncenter for læremidler, 2009

2. ”It i skolen – Undersøgelse af erfaringer og perspektiver”, Danmarks Evalueringsinstitut, 2009

3. ”Beyond Textbooks – Digital learning resources as systemic innovation in the Nordic countries”, OECD, 2009


En digital folkeskole, Regeringen - august 2011

Figur 3. Udbud af digitale læremidler i Danmark på Materialeplatformen

Læremidler på Materialeplatformen i procent.

63

Udbuddet af egentlige digitale pro-

grammer til undervisningsbrug, der

kan søges via Materialeplatformen,

er begrænset. For at styrke udbuddet

af digitale læremidler og en mere ef-

fektiv markedsbaseret distribution af

digitale læremidler er der behov for i

en overgangsperiode at skubbe mar-

kedet i gang.

Adgang til stabilt og sikkert tråd-

løst netværk med tilstrækkelig

kapacitet på skolerne

Mange lærere har oplevet, at sko-

lernes it og internetadgang ikke

fungerer. Det er en grundlæggende

forudsætning for øget anvendelse af

it i undervisningen, at kommunerne

sikrer en adgang til trådløst internet

på skolerne, der er sikkert, stabilt

og har tilstrækkelig kapacitet, dvs.

en velfungerende it-infrastruktur.

Denne skal også kunne understøtte

elevernes egne medbragte bærbare

enheder.

Med en væsentlig større brug af bær-

23

10

4

Trykt + online-komponent

Kun online

Digital på anden måde

Trykt

Note: ”Digital på anden måde” dækker over audio-cd, cd-rom, dvd mm.

Kilde: Materialeplatformen

bare enheder (skolernes såvel som

elevernes egne) inden for en kort

årrække må mange skoler forventes

at overgå fra lokal it-drift med egne

servere og fast installerede program-

mer på stationære pc’er i et særligt

computerrum til, at eleverne selv

går ind på forskellige programmer

på internettet. Det giver helt nye

muligheder for tilrettelæggelsen af

undervisningen og for udvikling af

nye organisationsformer. Samtidig

øger det efterspørgslen på en nem,

internetbaseret adgang til digitale

læremidler via de bærbare enheder

på markedet.

Viden om it-baseret fagdidaktik

Der er brug for mere viden om mulig-

hederne for at anvende it i undervis-

ningen og om udvikling af nye it-

baserede læringsformer. Det gælder

i forhold til integration af it i fagene

generelt og til den fagdidaktiske

anvendelse af digitale læremidler

og særlige it-hjælpemidler til elever

med særlige behov. Øget forskning,

Antal filtyper i offentlige online lærermidler på grundskoleområdet.

18

16

2271

24

373

url'er

pdf

word

jpeg-filer

Andre

demonstrationsskoler (dvs. udvalgte

modelskoler for udvikling, afprøv-

ning og formidling af gode løsnin-

ger, hvor it højner det faglige niveau)

og læreruddannelser med særlig

it-profil kan medvirke til at opbygge

mere viden og fokus på brugen af it i

undervisningen.

For at møde udfordringerne vil rege-

ringen gennemføre syv initiativer,

der skal give bedre it i folkeskolen og

øget digitalisering.

7


Initiativer i it-strategien for folke-

skolen:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8

Støtte til indkøb af digitale

læremidler.

Effektiv distribution af digitale

læremidler.

Trådløst netværk på skolerne

frem mod 2014.

Adgang til computere for alle

elever frem mod 2014.

Videreudvikling af nationale

test og afgangsprøver.

Klare mål for anvendelsen af

digitale læremidler og digitale

læringsmål.

Forskning og udvikling af it-

baserede læringsformer.

Initiativ 1

Støtte til indkøb af digitale læremidler.

Der afsættes en pulje til indkøb af

digitale læremidler på skolerne.

Midlerne skal anvendes til at øge

efterspørgslen på digitale læremid-

ler og dermed understøtte et mere

udviklet og bæredygtigt marked og

et øget udbud af produkter.

Markedet for digitale læremidler

En digital folkeskole, Regeringen - august 2011

Syv initiativer, der giver bedre

it i folkeskolen

er endnu på introduktionsstadiet i

Danmark. I dag anvendes langt stør-

stedelen af skolernes budgetter til

læremidler til bøger og andre tradi-

tionelle medier. Men mange børn og

unge færdes hjemmevant på mobilte-

lefoner, internettet osv. Denne ud-

vikling skal afspejles i læremidlerne

i folkeskolen. Et centralt indsatsom-

råde for regeringen er derfor at sikre

rammerne for en hurtig udvikling

af et velfungerende og selvbærende

marked for digitale læremidler.

For at skubbe markedet i gang har

regeringen reserveret 500 millioner

kroner over en fireårig periode pri-

mært til at styrke skolernes indkøb

af digitale læremidler. Støtten til

køb af digitale læremidler forudsæt-

ter kommunal medfinansiering

svarende til mindst det statslige

bidrag. Med den kraftige stimule-

ring af efterspørgslen over en fireårig

periode sikres rammerne for udvik-

lingen af et mere modent og, efter

overgangsperioden, selvbærende

marked for digitale læremidler. Når

der er udviklet et velfungerende mar-

ked med øget konkurrence, vil det

medvirke til, at producenterne for at

tiltrække flere brugere sikrer lavere

priser og en fortsat videreudvikling

af produkterne. De skal have høj

brugervenlighed og nem adgang til

programmerne.

Et veludviklet marked vil medvirke

til at opretholde en stor efterspørg-

sel. Skolerne og kommunerne må

forventes fremover at anvende en

større andel af deres budgetter til

indkøb af digitale læremidler end til

traditionelle bøger, tavler og klad-

dehæfter. Den bedre og billigere

adgang til digitale læremidler vil i

løbet af få år give skoler og kommu-

ner et øget incitament til at indkøbe

digitale læremidler for at frigøre

lærertid til mere og bedre undervis-

ning.

Initiativet indgår i aftalen om kom-

munernes økonomi for 2012.

Initiativ 2

Effektiv distribution af digitale

læremidler.

Regeringen vil styrke grundlaget

for, at der inden udgangen af 2012

etableres en eller flere markedsba-

serede distributionsplatforme med

nem og overskuelig adgang til digi-

tale læremidler. Platformene kan

fx være en slags ”app-store”, som

man kender det fra indkøb af musik


En digital folkeskole, Regeringen - august 2011

og programmer til smartphones og

computere på internettet, og de skal

bygge på de fællesoffentlige princip-

per om fælles, åbne standarder.

Øget anvendelse af it i undervisnin-

gen kræver, at lærere og elever har let

og overskuelig adgang til og overblik

over udbuddet af digitale læremidler.

Regeringen vil derfor medvirke aktivt

til at sikre grundlaget for en mar-

kedsbaseret udvikling af en eller flere

brugervenlige distributionskanaler

for digitale læremidler inden udgan-

gen af 2012.

En distributionskanal skal være en-

kel at anvende, og den skal adressere

de behov og ønsker, som den enkelte

lærer har. Det bør for eksempel være

muligt for lærerne at søge materia-

ler inden for det relevante niveau og

fag (eksempelvis dansk i 9. klasse).

Løsningen kan med fordel indeholde

topti-funktioner og mulighed for bru-

gerkommentarer mv., som det kendes

fra mange digitale tjenester. Det vil

sige, at en dansklærer kan blive præ-

senteret for digitale læremidler, som

andre dansklærere har downloadet,

og læreren kan blive inspireret af kol-

legers kommentarer. Læremidlerne

skubbes ud til lærerne, frem for at

lærerne selv skal trække dem ud af et

omfattende katalog. Ved denne vi-

densdeling får lærerne et kvalificeret

grundlag for at vurdere de enkelte

læremidlers anvendelsesmuligheder.

Endelig vil regeringen bakke op om

non profit-initiativer til udvikling og

distribution af digitale læremidler –

fx fra lærer til lærer. Der er allerede

ansats til sådanne initiativer i Dan-

mark, og de findes i mere udviklet

form i bl.a. USA.

Initiativ 3

Trådløst netværk på skolerne frem

mod 2014.

Regeringen har aftalt med kom-

munerne, at alle elever i folkeskolen

frem mod 2014 skal have adgang til

trådløst internet. Det skal være en-

ten via egne bærbare enheder (com-

putere, tablets mv.) eller enheder

stillet til rådighed af skolen. Net-

værket skal være sikkert og stabilt

og have en kapacitet, der modsvarer

den øgede anvendelse og de krav, der

stilles i forbindelse med digitale test

og prøver. Det trådløse internet på

skolerne skal frem mod 2014 udbyg-

ges til at give sikker og velfungeren-

de adgang for alle lærere og elever.

Manglende understøttelse af it i

undervisningen i form af stabilt net-

værk og adgang til hardware må ikke

være en barriere for målsætningen

om i højere grad at udnytte potentia-

let for integration af it i undervisnin-

gen. Succeskriteriet for regeringen

er, at såvel lærere som elever kan

fokusere alle kræfter på undervisnin-

gen med it, og at it-infrastrukturen

ikke opleves som en barriere eller et

irritationsmoment.

It-infrastrukturen skal være teknolo-

gisk gearet til at tilbyde hurtig, sik-

ker og stabil internetadgang for alle

elever og lærere.

Initiativet indgår i aftalen om kom-

munernes økonomi for 2012.

Initiativ 4

Adgang til computere for alle elever

frem mod 2014.

Regeringen har aftalt med kommu-

nerne, at alle elever frem mod 2014

skal have en computer (stationær

pc, bærbar pc, tablet eller lignende)

i undervisningen. Det forudsæt-

tes, at eleverne som udgangspunkt

medbringer egen bærbar enhed, og

at skolerne stiller udstyr til rådighed

for de få elever, der ikke selv har en

bærbar enhed.

For at brugen af it i undervisningen

for alvor kan øges, er det en vigtig

forudsætning at hver elev har ad-

gang til en computer eller lignende i

undervisningen. Det er derfor en

central målsætning, at skolerne

stiller en computer til rådighed for

de elever, som ikke kan medbringe

deres egen. Udviklingen peger mod,

at flere og flere elever kan medbringe

deres egen bærbare enhed. Samtidig

er der investeret massivt i interaktive

whiteboards på skolerne til gavn for

it-anvendelsen i undervisningen.

Initiativet indgår i aftalen om kom-

munernes økonomi for 2012.

Initiativ 5

Videreudvikling af nationale test

og afgangsprøver som drivkraft for

øget anvendelse af it.

Det skal være muligt for eleverne at

aflevere deres afgangsprøver digi-

talt, så bedømmerne kan hente

besvarelserne digitalt og afgive

deres karakterer digitalt. Der skal

desuden udvikles et mere effektivt

og fleksibelt system til afvikling af

de nationale test. Nationale test og

digitale prøver er vigtige katalysa-

torer for udbredelse af it i undervis-

ningen, som kan få en positiv effekt

den daglige undervisning. Re-

geringen vil fortsætte videreudvik-

lingen af de nationale test, der kan

understøtte den løbende evaluering

af eleverne. Desuden vil regeringen

effektivisere og udvikle nye digitale

eksamens- og prøveformer.

9


De nationale test

Ud over at fungere som drivkraft for

øget anvendelse af it i undervisnin-

gen vil anden generation af de natio-

nale test muliggøre en forenkling og

effektivisering af arbejdsgangene i

forbindelse med brugen af testene.

De vigtigste muligheder for forenk-

ling og effektivisering er:





10

Udvidelse af den tekniske kapa-

citet, så alle elever på en årgang

kan aflægge afgangsprøve sam-

tidig.

Et fleksibelt forfatterværktøj,

der gør det muligt med lavere

udgifter end i dag at opdatere

de nationale test, fx i forhold til

nye faglige mål.

Mere brugervenligt design ba-

seret på de erfaringer, der er

indhentet med brugen af første

generation af testsystemet. Det-

te forventes at kunne effektivi-

sere arbejdsgangene på skolerne

i forbindelse med booking og

gennemførelse af test og prøver

samt reducere omkostningerne

til teknisk support.

Mulighed for at skolerne kan

sende resultatarket til forældre-

ne elektronisk, fx via krypteret

e-mail eller ForældreIntra. I dag

skal skolerne udskrive hver en-

kelt resultatark og udlevere det

manuelt.

Folkeskolens skriftlige prøver

Folkeskolens skriftlige prøver gen-

nemføres i dag fortrinsvis på papir.

Når prøverne digitaliseres, vil prø-

verne med lukkede svarmuligheder,

dvs. hvor svaret er entydigt rigtigt el-

ler forkert, kunne gennemføres elek-

tronisk som ”selvrettende digitale

prøver.” Disse vil for eksempel kunne

omfatte dansk retskrivning og mate-

matiske færdigheder. En anden type

prøve er ”fri digital fremstilling”,

som eksempelvis kan omfatte skrift-

lig fremstilling i dansk og matema-

tisk problemløsning, dvs. opgaver,

hvor bedømmelsen må foretages af

en eller flere censorer. De to prøvefor-

mer kræver forskellig it-håndtering.

De selvrettende digitale prøver kan

bedømmes digitalt (”computer-cen-

sor”), og fri digital fremstilling må

vurderes som hidtil (”lærer-censor”).

Det eksisterende system, De Na-

tionale test, skal anvendes til de

selvrettende digitale prøver, og et

nyt system, XIT, skal anvendes til fri

digital fremstilling. XIT skal og

anvendes i ungdomsuddannelser og

de korte og mellemlange videregå-

ende uddannelser. XIT vil endvidere

indeholde muligheder for at foretage

plagiattjek af besvarelserne.

Initiativ 6

Klare mål for anvendelsen af digi-

tale læremidler og digitale lærings-

mål.

Elever, lærere og forældre skal have

et klart billede af, hvad eleverne skal

lære.

Målsætningen er, at læringsmå-

En digital folkeskole, Regeringen - august 2011

lene skal kunne kobles til digitale

læremidler. Evaluerings- og testmu-

ligheder skal knyttes til de digitale

læringsmål, så elever, lærere og foræl-

dre får hurtig feedback på resultater

af læring og undervisning. Lærere,

elever og forældre kan derfor bruge

de digitale læringsmål til at drøfte og

samarbejde om elevens læring på et

mere kvalificeret grundlag end i dag.

Initiativet skal ses i sammenhæng

med forslaget i regeringens folkeskole-

udspil, Faglighed og frihed, om præci-

sering og prioritering af folkeskolens

mål.

I en spørgeskemaundersøgelse, hvor

lederne i folkeskolen blev bedt om

at prioritere fem læremidler ud af 17

mulige, angav 88 pct., at de ved ind-

køb har prioriteret den traditionelle

og driftsikre lærebog i perioden 2003-

2008. Derimod havde kun henholds-

vis 41 og 37 pct. prioriteret internetba-

serede abonnementer og materialer

med log-in blandt de fem prioriterede

læremidler. 4

Der er derfor behov for et større fokus

i folkeskolernes ledelse på, hvordan

øget brug af it og digitale læremid-

ler kan medvirke til både en faglig,

pædagogisk og økonomisk gevinst

4 . ”Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser”; DREAM: Danish Research Centre on Advanced

Media Materials og Læremiddel.dk – Nationalt videncenter for læremidler, 2009


En digital folkeskole, Regeringen - august 2011

på de enkelte folkeskoler. For at sikre

en samlet prioritering og klar linje i

skolernes brug af digitale læremidler

i undervisningen er det centralt, at

skolernes ledelser sætter tydelige mål

for anvendelsen af it i undervisnin-

gen. Skolerne skal blandt andet opfor-

dre forældre og elever til, at eleverne

medbringer egne bærbare enheder i

skolen samt sikre, at lærernes under-

visning er tilrettelagt, så det er me-

ningsfuldt for eleverne at medbringe

eget udstyr.

Med henblik på at sætte særligt fokus

på skoleledelsens rolle er det aftalt

med KL, at der skal etableres et net-

værkssamarbejde med inddragelse af

skolelederne fra de digitale demon-

strationsskoler og relevante aktører

fra de skoleansvarlige forvaltninger

i de respektive kommuner. Net-

værkssamarbejdet skal understøtte

erfaringsopsamling og formidling

af viden til andre skoleledere og kom-

munale forvaltninger for at styrke

it-anvendelsen i folkeskolens under-

visning.

Initiativ 7

Forskning og og udvikling af it-

baserede læringsformer.

Der skal gennemføres forsøgs- og

forskningsprojekter, der har til for-

mål at udvikle it-baserede lærings-

former i fagene og formidle resulta-

terne.

Forsøgene baseres bla på et antal

digitale demonstrationsskoler som

foregangsskoler og skal ses i lyset af

forslaget om at uddanne 100 ph.d. er

frem mod 2020.

For at satsningen på it kan lykkes,

er det en forudsætning, at it inte-

greres i undervisningen gennem

udvikling af nye undervisnings- og

læringsformer, så den traditionelle

undervisning ikke bare videreføres

5 . Det kan fx være om god adfærd og sikkerhed på nettet, jf. FNs Menneskerettighedsråds anbefalinger til Danmark om øget ind-

sats i forhold til børn og unges sikkerhed på nettet.

med ”strøm på”. Der er derfor behov

for forsøg og forskning, der generelt

øger viden om, hvordan man mest

effektivt udnytter it og digitale lære-

midler til at øge elevernes faglighed

og styrke inklusionen af elever med

særlige behov i den almindelige un-

dervisning.

Digitale demonstrationsskoler

Regeringen vil iværksætte forsøg

med fem til ti digitale demonstrati-

onsskoler, der i forvejen har integre-

ret it i undervisningen eller satser

på en målrettet udvikling i brugen

af it. Forsøget skal bruges til at opnå

erfaringer med at flytte en skole fra

en overvejende analog til en digital

tidsalder. Der skal opstilles strate-

giske mål for forsøgene, og de skal

evalueres.

Forsøgene med digitale demonstra-

tionsskoler skal bidrage til udvikling

af generaliserbar og praksisoriente-

ret viden om, hvad der virker i under-

visningen 5 . De skal konkret anvise,

hvordan den enkelte demonstra-

tionsskole kan styrke fagligheden

gennem øget brug af it. Resultaterne

af forsøgene skal gøres tilgængelige

for alle folkeskoler.

Læreruddannelser med særlig it-profil

For på sigt at øge gennemslagskraf-

ten af forsøgene med demonstra-

tionsskoler skal der udpeges to til

tre professionshøjskoler, hvor de

lærerstuderendes praktik skal gen-

nemføres på nogle af demonstrati-

onsskolerne, så professionsskolerne

indarbejder erfaringer og viden, der

efterfølgende skal anvendes i lærer-

uddannelsen.

Dialogforum for øget anvendelse af it i

folkeskolen

I forlængelse af initiativet til etable-

ring af forsøg med demonstrations-

skoler etableres et dialogforum, som

skal rådgive om og inspirere til øget

anvendelse af it i undervisningen.

Forummet skal rådgive kommunerne

og regeringen. Det skal sammensæt-

tes bredt af KL, Undervisningsmini-

steriet, indholdsproducenter af lære-

midler, it-branchen, professionshøj-

skoler, IT-Universitetet i København,

skoleledere, lærere, elever, forældre,

innovative virksomheder samt øv-

rige relevante vidensinstitutioner.

Forummets sammensætning og dets

opgaver skal afstemmes med de øv-

rige rådgivende organer på området,

herunder Skolerådet.

Økonomi og organisering

Regeringen har afsat 500 millioner

kroner til den nationale strategi for it

i folkeskolen. Midlerne fordeler sig på

med 120 millioner kroner i 2012, 120

millioner kroner i 2013, 130 millioner

kroner i 2014 og 130 millioner kroner

i 2015, jf. aftalen om kommunernes

økonomi for 2012.

Den konkrete fordeling af midlerne

på initiativerne skal drøftes i den nye

styregruppe for folkeskole-it.

For at koordinere og prioritere den

samlede skole-it-indsats er KL og

regeringen enige om at etablere en

styregruppe med deltagelse af Under-

visningsministeriet (formand),

Finansministeriet og KL med overord-

net reference til undervisningsmini-

steren. Styregruppen skal betjenes af

et sekretariat, som etableres i Under-

visningsministeriet med deltagelse

af Finansministeriet og KL. Parterne

aftaler efterfølgende de nærmere

betingelser for styregruppens ar-

bejde. Erfaringerne fra skoleledernes

netværkssamarbejde og dialogforum-

met kan inddrages i styregruppens

overvejelser.

11


Bilag: 13.2. Borgmesterbrev fra KL omkring IT-infrastruktur i

folkeskolen

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 183242/12


Til borgmesteren

It-infrastruktur i folkeskolen

Det er en del af økonomiaftalen for 2012 mellem KL og regeringen, at

kommunerne frem mod 2014 inden for de nuværende investeringsrammer

vil sikre, at alle elever har adgang til den nødvendige it-infrastruktur i

folkeskolen, blandt andet i form af stabile trådløse og sikre netværk med

tilstrækkelig kapacitet, sikker opbevaring, strømføring mv. Udbygningen af

it-infrastrukturen blev aftalt i sammenhæng med, at regeringen afsatte 500

mio. kr., som primært anvendes til støtte af kommunernes indkøb af digitale

læremidler i perioden 2012-2015.

./. Forbedret it-infrastruktur i folkeskolen er også målet for et af de 32

projekter i den fælleskommunale digitale handlingsplan. I regi af dette

projekt har KL sammen med 15 kommuner udarbejdet vedlagte

anbefalinger til infrastrukturen, som KL anbefaler kommunerne at tage

udgangspunkt i, når de lægger deres investeringsplaner for en forbedret itinfrastruktur

i folkeskolen frem mod 2014. Anbefalingerne er udformet

med sigte på at muliggøre det fulde udbytte af de kommende års

investeringer i digitale læremidler og omstillingen til digitalt understøttet

læring i folkeskolen.

Der kan være betydelige besparelser forbundet med, at kommunerne går

sammen om at indkøbe det nødvendige udstyr til udbygning af itinfrastrukturen.

KL vil derfor i løbet af 2. halvår af 2012 undersøge

mulighederne for at lave fællesudbud for de kommuner, der er

interesserede.

For at understøtte, at det aftalte mål nås og ligeledes kunne dokumentere

dette i dialogen med den statslige aftalepart, vil KL efter vedtagelsen af

budgetterne for 2013 lave en undersøgelse af, hvornår kommunerne

forventer at kunne leve op til målet om tilstrækkelig it-infrastruktur i

folkeskolen. Statusundersøgelsen gentages i efteråret 2013. Det er KL’s

opfattelse, at formuleringen i aftalen om, at kommunerne frem mod 2014

Den 2. juli 2012

Ref RKJ

rkj@kl.dk

Dir 3370

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

Tlf 3370 3370

Fax 3370 3371

www.kl.dk

1/2


sikrer, at infrastrukturen er tilstrækkelig, skal fortolkes sådan, at dette senest

bør være tilfældet ved begyndelsen af skoleåret 2014/15.

I den netop indgåede økonomiaftale for 2013 er der taget hul på

udmøntningen af de 500 mio. kr., som staten har afsat til at støtte

digitaliseringen i folkeskolen i perioden 2012 til 2015, primært i form af

støtte til indkøb af digitale læremidler. Der er afsat i alt 50 mio. kr. til at

medfinansiere kommunernes indkøb i den resterende del af 2012. Der er

udsendt særskilt information til kommunerne om de nærmere retningslinjer

for opnåelse af støtte. Det er også aftalt med staten, at kriterierne for

udmøntningen af midlerne for 2013 fastlægges så betids, at kommunerne

meget tidligt i 2013 er bekendt med vilkårene for at opnå støtte i 2013.

Udover digitale læremidler og tilstrækkelig it-infrastruktur i form af trådløse

netværk, så kræver digitaliseringen af folkeskolen også, at eleverne kan

arbejde på hver deres digitale enhed (pc’ere, tablets m.v.). Den ambitiøse

satsning på digitalisering af folkeskolen, som er aftalt med regeringen,

bygger på den forståelse, at hovedparten af eleverne selv medbringer deres

egne digitale enheder, men at kommunerne stiller den digitale enhed til

rådighed for de elever, som ikke medbringer egen enhed. Det er her tale om

vigtige forventningsafstemningsprocesser i forhold til forældrene til

eleverne i folkeskolen, som KL anbefaler, at kommunerne fastlægger en

strategi for og påbegynder i god tid.

Med venlig hilsen

Erik Nielsen

Kristian Wendelboe

2


Bilag: 13.3. Anbefalinger fra KL til IT-infrastruktur i folkeskolen

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 183245/12


N O TAT

Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen

I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde.

Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre grundlaget

for at anvende digitale værktøjer og muligheder i undervisningen:

1. Støtte til indkøb af digitale læremidler

2. Adgang til velfungerende it i undervisningen

3. Styrket viden om it-baseret didaktik og udvikling, som indeholder:

Forskning, demonstrationsskoler og digitale læringsmål.

De tre initiativer har forskellige mål og sigte.

Initiativet, der handler om digitale læremidler, udmønter hovedparten af de

500 mio. kr., som regeringen har afsat til at støtte digitalisering i folkeskolen

som led i økonomiaftalen for 2012 mellem KL og regeringen. Der er for

2012 aftalt at udmønte 50 mio. kr. af puljen. De resterende midler udmøntes

i perioden 2013-15. Kommunerne medfinansierer mindst halvdelen af

de digitale læremidler, der gives støtte til. Desuden skal initiativet sikre, at

der etableres markedsbaserede distributionsplatforme, der gør adgangen til

digitale læremidler nem og overskuelig for både lærere og elever.

Initiativet, der handler om velfungerende it i undervisningen og som kommunerne

som en del af økonomiaftalen for 2012 har forpligtet sig på at

gennemføre, skal sikre, at alle elever i 2014 har adgang til velfungerende it,

så eleverne kan benytte digitale læremidler i undervisningen. De trådløse net

i skolerne skal udbygges, og skolerne skal stille udstyr til rådighed for de

(forholdsvis få) elever, der ikke selv har mulighed for at medbringe egne

digitale enheder.

Initiativet, der handler om at styrke viden om it-baseret didaktik, skal bidrage

til, at elever, lærere og forældre får et mere klart billede af, hvad eleverne

Den 2. juli 2012

Jnr Administration, jura og IT (01)

Digital forvaltning generelt (01.02)

Digital forvaltning i almindelighed

(01.02.00) POLITIK, PLANER og

REGLER (P)

KL's politik (P22)

Sagsid 000242038

Ref MIH

mih@kl.dk

Dir 3370

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

Tlf 3370 3370

Fax 3370 3371

www.kl.dk

1/71


skal lære vha. digitale hjælpemidler. Der skal være klare mål for, hvordan

brugen af it og digitale læremidler bidrager til elevernes læring, og der skal

løbende følges op på disse mål. Endvidere skal forskning give os viden om,

hvordan lærerne mest effektivt kan tilrettelægge og understøtte undervisningen

ved hjælp af digitale læremidler og digitalt baserede undervisningsforløb.

Dette notat indeholder et sæt anbefalinger vedrørende initiativ 2 ”Adgang

til velfungerende IT i undervisningen”.

It-infrastrukturen: Forudsætningen for den digitale læring

Forudsætningen for at bruge digitale læremidler og digitale læringsforløb er

grundlæggende, at skolernes it-infrastruktur er stabil og i øvrigt fungerer på

tilstrækkeligt højt niveau. Elever og lærere skal kunne stole på, at teknologien

fungerer hver eneste dag. Det stiller krav til robustheden i skolernes tekniske

løsninger, samtidig med at anvendelsen skal være fleksibel.

KL har i samarbejde med 15 kommuner i regi af projektet om bedre itinfrastruktur

i folkeskolen, som er en del af den fælleskommunale digitale

handlingsplan, udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan kommunerne

løfter forudsætningen for digital læring gennem en tilstrækkelig it-infrastruktur

på skolerne. Anbefalingerne bygger videre på de anbefalinger om

målarkitektur, der blev udarbejdet af KL og en række kommuner i foråret

2011 med henblik på økonomiforhandlingerne for 2012.

Anbefalinger til kommunernes it-infrastruktur

De nærværende anbefalinger til kommunernes it-infrastruktur er et udtryk

for de krav og forventninger, der forventes at blive stillet til en skoles infrastruktur,

hvis den skal kunne nå målet om moderne digital understøttet læring.

Anbefalingerne er blandt andet udarbejdet ud fra en fremskrivning af

de erfaringer og løsninger, der er indkøbt af ambitiøse kommuner på feltet

inden for det seneste år.

1. Trådløse net

Alle skoler bør have trådløse netværk. Teknologien er i stigende grad trådløs,

og det giver en lang række muligheder for at tilrettelægge undervisningen,

den ikke er afhængig af givne lokaler, hvor der er udstyr eller stik i

væggen.

2. Egne digitale enheder

Elevernes og lærernes egne digitale enheder skal kunne logges på skolernes

trådløse net (”bring your own device” kaldes det ofte i it-sammenhænge).

Dels har et voksende antal elever eget udstyr, som de gerne vil bruge i skolen

(og udstyr, der ofte er bedre end det, skolerne kan stille til rådighed).

Dels er det forudsat i aftalen med regeringen om it i folkeskolen, at eleverne

2


som udgangspunkt medbringer egen digital enhed i 2014. Eleverne skal have

mulighed for at anvende bærbare pc’ere eller tablets, ligesom mobiltelefoner

også bør kunne komme på skolernes net.

Når elever og lærere skal have mulighed for at medbringe og bruge eget

udstyr, stiller det en række krav til den arkitektur, skolerne skal opbygge.

Arkitekturen bør tage hensyn til de forskellige typer slutudstyr eleverne

måtte have, dvs. den ikke bør stille for restriktive krav til det udstyr, der

skal anvendes. Hvis kommunen/skolen stiller (for) specifikke krav til brugernes

udstyr, kan det lægge begrænsninger på, hvilket udstyr elever/lærere

vælger, og dermed indirekte presse elever/lærere til at købe bestemte mærker/kategorier.

At åbne for, at elever kan medbringe eget udstyr, vil i første omgang medføre

en beskeden merudgift til netværk m.m. for skolerne, men brugernes

medbragte udstyr skal ikke vedligeholdes af skolerne, der således får færre

udgifter til vedligehold og support af brugerudstyr.

3. Flere digitale enheder pr. bruger

Der bør være kapacitet til, at hver elev og lærer (brugerne) ofte har to digitale

enheder på nettet, typisk en tablet/pc og en telefon pr. bruger. Det betyder

ikke, at der skal være en kapacitet svarende til det dobbelte antal brugere

på skolen, men at der i dimensioneringen af kapaciteten skal tages hensyn

til, at der kan være forskellige former for digitale enheder, der bruger

nettet, og at de ikke er begrænset til en digital enhed pr. bruger.

4. Fleksibel kapacitet

Når brugerne anvender mobile digitale enheder, skal denne mobilitet reflekteres

i nettets kapacitet. Dels bør der være adgang til det trådløse net overalt

på skolen, og dels bør der være opmærksomhed på, at der typisk er behov

for ekstra kapacitet i de områder, hvor der samles mange brugere samtidigt

(aula, fællesrum, kantine o.l.). Det betyder i praksis, at der er behov for et

vist element af ”overdækning” samlet set.

5. Roaming

Det er hensigtsmæssigt, at man kan få adgang til nettet overalt på skolen, og

eleverne bør kunne bevæge sig rundt med deres digitale enheder uden at

miste netadgangen. Hvis det ikke er muligt, mister man muligheden for at

bevæge sig rundt på skolens område, som det nu kunne passe bedst ind i

undervisningen.

3


6. Kapacitet på nettet

Adgangen fra skolen til internettet må ikke være en flaskehals. Der skal fx

være plads til, at der kan hentes/sende levende billeder som led i undervisningen.

Følgende retningslinjer kan foreslås:

Maksimal dækning i opholdsrum

Acceptabel dækning i gennemgangsrum

Mulig dækning i uderum

Kapaciteten kan dimensioneres efter forbruget i undervisningen og ikke

nødvendigvis efter et eventuelt højere forbrug i frikvarteret, hvor der kan

være en livlig trafik med streaming og download af mere ”fritidsbetonet”

materiale.

7. Adgang til internettet

Skolerne internetadgang skal dimensioneres, så adgangen fra skolens netværk

ud til internettet ikke bliver en flaskehals.

8. Prøver

Et særligt opmærksomhedspunkt er prøveafholdelse. Ganske vist er der

endnu ikke obligatoriske prøver på nettet, men det er sandsynligt, at de

kommer på et tidspunkt. Hvis der skal afholdes prøver via nettet, skal netværket

dimensioneres til at kunne håndtere prøve-situationer, hvor der er

mange elever samlet på et begrænset område. Enten i form af en permanent

høj kapacitet i de områder, hvor der afholdes prøver, eller i form af mulighed

for at opstille ekstrakapacitet på de relevante tidspunkter.

9. Adgang til print

Brugerne skal have adgang til print på skolen. Man kan håbe at behovet for

at printe mindskes over tid, men endnu ser det ikke ud til at være tilfældet i

væsentlig grad. Der bør kunne printes fra brugernes egne enheder, uanset

om data ligger på brugerens egen enhed eller er lagret centralt. Det vil være

hensigtsmæssigt at have retningslinjer for god ”printadfærd” for at begrænse

mængden af unødvendigt print.

10. Brugere

Der kan med fordel tages hensyn til, at skolerne har mange brugere. Udover

elever og lærere i folkeskolen anvendes skolerne ofte af ungdomsskoler,

aftenskoler, lokale klubber og kulturelle aktiviteter, som det er relevant at

medtænke i kommunernes strategier for skolernes it-infrastruktur.

4


11. Filtrering

I tilfælde af misbrug af skolernes forholdsvis åbne netværk (fx ved at brugerne

anvender skolens netværk til ulovlig fildeling) skal det være muligt at

filtrere netværkstrafikken.

12. IPv6

Løsningen bør bygges op med IPv6 som standard. IPv6 er den nye internationale

for internetadresser, og hvis kommunerne skal igennem en større

investering, er det naturligt at undersøge fordelene ved at skifte til den nyeste

standard.

Økonomi

Det fremgår af økonomiaftalen for kommunernes økonomi for 2012, at

kommunerne selv afholder omkostninger til sikring af tilstrækkelig og tidssvarende

it-infrastruktur i folkeskolen.

I foråret 2011 forud for økonomiaftalen for 2012 fik KL foretaget en større

konsulentundersøgelse ved Devoteam. Undersøgelsen gav en vurdering af,

hvad tilstrækkelig og tidssvarende it-infrastruktur i folkeskolen vil sige. Devoteam

vurderede samtidig på grundlag af oplysninger fra et stort antal

kommuner, at de samlede kommunale investeringer hertil ville udgøre ca. 1

mia. kr. Endvidere blev der estimeret udgifter på op mod 650 mio. kr. til

etablering af sikre opbevaringsmuligheder til digitale enheder (pc’ere mv.)

og strømføring – dog for begges vedkommende meget afhængige af de

valgte løsninger.

Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at udgifterne til

etablering af en tilstrækkelig infrastruktur kan variere ganske meget ikke

alene mellem kommunerne, men også mellem skolerne i den enkelte kommune.

Der er i dag store forskelle mellem kommunerne/skolernes niveau

med hensyn til it-infrastrukturen – nogle skoler vil have noget, der kan bygges

videre på, mens andre skoler med fordel kan begynde forfra. I forhold

til omkostningsestimaterne fra Devoteam betyder teknologiudviklingen (fx

tablets og nye bærbare), at udgifterne til stikkontakter og strøm kan reduceres.

De nye digitale enheder holder længere på strømmen end de gamle.

KL’s budgetvejledning indeholder et estimat over de forventede omkostninger

ved at etablere trådløse netværk på skoler. Med forbehold for de

betydelige udsving i priser mellem skoler, er estimatet 23.000 kr. pr. klasseværelse

på skolen plus 10-15 procent ekstra til de områder, hvor der skal

være ekstradækning (fællesområder, gymnastiksale o.l.). Herudover skal

kommunen påregne, at der kommer udgifter til etablering af en dataarkitektur,

dvs. en løsning på hvordan elever og lærere får adgang til skolernes digitale

lærermidler, og kan gemme og udveksle data med andre. Der henvises

5


til et prisnotat på KLs hjemmeside, hvor der er en række detaljerede anbefalinger

og eksempler på priser for trådløse netværk.

Strøm og opbevaring af computere

I analysen fra 2011 udarbejdet af Devoteam indgik omkostninger til strøm

og opbevaring af elevernes computere. Behovet for ekstra strøm og stik i

skolerne må vurderes at være mindre i de kommende år. Nye computere og

tablets anvender mindre strøm og kan ofte holde en hel dag uden opladning.

Det betyder, at omkostningerne til udbygningen af skolernes elforsyning

formentlig bliver mindre end antaget, men afhænger af den eksisterende

løsning på den enkelte skole og den bygningsmæssige konstruktion.

Hvis eleverne i vid udstrækning medbringer egne devices, som det er forudsat

i aftalen med regeringen, skal kommunen også vurdere hvorvidt den vil

tilbyde sikker opbevaring. I analysen fra 2011 er der regnet på, hvad det vil

koste, hvis skolerne stiller et aflåseligt skab til rådighed for hver elev. Der

er imidlertid andre måder, som skolen kan tilbyde sikker opbevaring på, fx:

opbevaring i aflåste lokaler

en ”garderobeordning” hvor elever kan aflevere/hente udstyr

Hvilken løsning, der vælges, afhænger af de lokale ønsker og behov.

Dataarkitektur

Udover etableringen af trådløse netværk, der sikrer, at alle brugere kan få

adgang til internettet, skal kommunen finde løsninger på en række afledte

problemstillinger. Ud over tilvejebringelse af stabile teknologier skal den

enkelte kommune (skole) træffe beslutninger vedrørende adgangsstyring,

dataarkitektur, print, sikkerhed m.v., fordi de trådløse løsninger giver andre

muligheder og stille andre krav. Adgangen til trådløse netværk sikrer, at

brugerne kan komme på nettet og finde informationer. Men hvor skal skolen

gemme egne data, og hvor skal eleverne gemme egne data osv.?

Det betyder med andre ord, at kommunerne i tillæg til trådløse netværk skal

etablere en sammenhængende dataarkitektur. Det er ikke en triviel opgave,

men en opgave, der kræver, at man prioriterer mellem forskellige muligheder,

og hvor hvert tilvalg at teknologisk løsning, betyder fravalg af andre

løsningsmuligheder. Forskellige funktionelle/pædagogiske fordele er knyttet

til de forskellige teknologier, der betyder, at skolerne skal foretage valg, der

ofte og med rette kan opfattes som vanskelige.

I forlængelse af anbefalingerne til it-infrastrukturen vil KL i regi af projektet

om bedre it-infrastruktur i folkeskolen i den fælleskommunale digitale

handlingsplan udarbejde anbefalinger til dataarkitektur i folkeskolen. Disse

anbefalinger forventes færdige i september 2012.

6


Tidsplan for de videre initiativer i it-infrastrukturprojekt

It-infrastrukturprojektet, der som tidligere nævnt er en del af den fælleskommunale

digitale handlingsplan, iværksætter en række yderligere initiativer,

som skal understøtte kommunernes udbygning af it-infrastrukturen i

folkeskolen. Indtil videre er der planlagt følgende:

August/september 2012:

Undersøgelse af interesse i at deltage i fælles udbud af infrastrukturløsninger.

Det kan være hensigtsmæssigt at etablere et fælles udbud af det nødvendige

udstyr, installation og implementering. Kommunerne inviteres til

informationsmøde om dette i august måned 2012. Hvis der er interesse, vil

udbuddet kunne forberedes i september/oktober 2012 og selve udbuddet

kunne startes i november 2012, efter kommunernes budgetter er vedtaget.

September/oktober 2012

Anbefalinger til dataarkitektur i folkeskolen. KL vil sammen med kommunerne

udarbejde et sæt anbefalinger til en hensigtsmæssig dataarkitektur i

folkeskolen. Hvis der er interesse hos kommunerne, kan der eventuelt gennemføres

et fællesudbud af dataarkitektur (lagring af data). Der er god

grund til at formode, at indkøb ydelser af denne karakter vil give betydelige

rabatter ved indkøb i store mængder.

November 2012

Undersøgelse af kommunerne status mht. it-infrastruktur. Analysen gennemføres,

når budgetterne for 2013 er vedtaget.

November 2013

Undersøgelse af status på kommunernes implementering af itinfrastrukturen

i folkeskolen fra 2012 gentages i november 2013 efter budget

2013 er vedtaget, så status kan fastlægges og det kan påvises over for

regeringen, at kommunerne er godt på vej til at have opfyldt aftalen.

Kontaktperson i KL

Spørgsmål til dette bilag kan rettes til konsulent Michael Hald i KL på telefon

3370 3349 eller email mih@kl.dk.

7


Bilag: 13.4. Notat vedr. udmøntning af puljen til digitale

læremidler

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 183897/12


Notat om lokal udmøntning af pulje til digitale læremidler

Skole og Dagtilbud

Juli 2012

Acadre 12/20955

Der er i kommuneaftalen for 2012 mellem KL og regeringen afsat en central pulje på 500 mio. kr. til

understøttelse af anvendelsen af it i folkeskolen. Puljen udmøntes i perioden 2012-2015. I 2012

udmøntes 50 mio. kr. af puljen til støtte til indkøb af digitale læremidler. En nærmere beskrivelse af

indsatsområderne i øvrigt fremgår af bilaget ”En digital folkeskole – national strategi for it i folkeskolen”.

Ministeriet for Børn og Undervisning har den 20. juni 2012 udsendt vejledning. Heraf fremgår, at støtten

er en trækningsret som forudsætter, at kommunen er medfinansierende 1:1. Svendborg Kommunes

trækningsret er 491.676 kr. 1 Medfinansieringen er sikret dels gennem råderum i skole-it budgettet 2 og

dels ved at trækningsretten kan udnyttes til allerede anvendte online-tjenester, som skal gentegnes i

2012, og som derfor allerede er budgetlagt i det centrale skole-it budget.

Det forventes at trækningsretten i et vist omfang også vil kunne udnyttes decentralt på skolerne i

forbindelse med gentegning af aftaler, som skolerne individuelt har indgået.

Administrationen har indtil videre besluttet at disponere over trækningsretten på følgende måde:

Gentegning af abonnementer på online-tjenester, ca. 150.000 kr.

Nytegning af abonnementer på online-tjenester, ca. 50.000 kr.

Alle ovennævnte online-tjenester er tjenester, der efterspørges af skolerne.

I efteråret 2012 vil administrationen i dialog med skolerne beslutte hvordan den resterende trækningsret

skal udnyttes.

Kriterierne for at udnytte trækningsretten i 2012 er:

Det digitale læremiddel skal være online-baseret, interaktivt og være produceret til anvendelse i

læringsøjemed i grundskolen

Det digitale læremiddel skal være målrettet dansk, matematik, naturfaglige fag eller engelsk

Det digitale læremiddel skal være registreret i UNI-C’s online-katalog over digitale læremidler,

Materialeplatformen

Kommunen og skolerne skal indgå i evaluering af effekten af de digitale læremidler 3 .

Den del af trækningsretten, som ikke udnyttes i 2012, vil blive overført til 2013. Kriterierne for

udnyttelsen af trækningsretten i 2013 kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Bilag:

Vejledning til tilskud fra puljen til digitale læremidler

En digital folkeskole – national strategi for it i folkeskolen

1 Trækningsretten udregnes som ca. 85 kr. pr. elev pr. 5. september 2010.

2 Råderummet skyldes at der i 2012 ikke foretages nyindkøb af undervisningscomputere fra skole-it budgettet.

3 Evalueringen gennemføres af ekstern part. Kommunen/skolerne skal deltage i evalueringen, men har ingen

initiativpligt.


Bilag: 14.1. Vedtægt for kommunernes skolebiblioteksforening

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 151545/12


Kommunernes Skolebiblioteksforening

Vartov E-mail: ksbf@ksbf.dk

Farvergade 27 D, 2. sal

1463 København K

Tlf.: 33 11 13 91

§ 1. Navn og formål

Stk. 1 Foreningens navn er Kommunernes

Skolebiblioteksforening.

Stk. 2 Kommunernes Skolebiblioteksforening

skal arbejde for, at kommunerne har velfungerende

skolebiblioteker som pædagogiske udviklings-

og læringscentre, der varetager formidling

af kulturelle værdier og undervisningsmidler

samt yder vejledning i brug af

it/medier til skolens elever og lærere.

Stk. 3 Foreningen skal søge indflydelse på

lovgivningsarbejdet og arbejde for en lovgivning,

som sikrer, at den enkelte kommunes

skolebibliotekssystem kan løse sine opgaver.

Stk. 4 Foreningen skal virke for samarbejde,

udveksling af erfaringer, ideer og udvikling

inden for skolebiblioteksområdet lokalt, regionalt

og på landsplan.

Stk. 5 Foreningen skal tage initiativer til drøftelse

af spørgsmål, der fremmer kontakten mellem

skolebibliotekernes brugere, ansatte, skolebestyrelsesmedlemmer

og kommunalpolitikere.

Stk. 6 Foreningen skal tage initiativ/medvirke

til udvikling af, samarbejde om og formidling

af de læringsmiljøer, tidens børn og unge skal

uddanne og udvikle sig i.

§ 2. Medlemskab

Stk. 1 Kommunernes Skolebiblioteksforening

er en kommunalpolitisk landsforening repræsenteret

ved de af kommunalbestyrelsen udpegede

politiske repræsentanter, herunder forældrevalgte

skolebestyrelsesmedlemmer.

Medlemsgruppen betegnes som gruppe I.

Stk. 2 Øvrige repræsentanter for en kommunes

medlemskab er

1) chefen for skoleområdet,

Vedtægt

2) lederen af skolebibliotekssystemet samt skoleledere,

skolebibliotekarer og andre ansatte

med tilknytning til skolebibliotekerne.

Medlemsgruppen betegnes som gruppe II.

Stk. 3 Desuden kan som medlemmer optages

enkeltpersoner, centre for undervisningsmidler,

ikke-kommunale skolebiblioteker samt foreninger,

institutioner, organisationer og virksomheder,

der repræsenterer interesser, som har tilknytning

til skolebiblioteksområdet.

Medlemsgruppen betegnes som gruppe III.

§ 3. Ind- og udmeldelse

Stk. 1 Indmeldelse af de i § 2, stk. 1 nævnte

kommunale medlemmer skal ske skriftligt af

kommunalbestyrelsen, for magistratskommuners

vedkommende af rådmanden, eller af formanden

for det stående kommunale udvalg,

hvorunder skolebibliotekerne sorterer til Kommunernes

Skolebiblioteksforenings hovedbestyrelse.

Stk. 2 Udmeldelse af de i § 2, stk. 1 nævnte

kommunale medlemmer foregår på samme måde

som indmeldelse, men dog med mindst 3

måneders varsel til en 1. januar.

Stk. 3 Øvrige indmeldelser (jfr. § 2, stk. 3)

skal ske skriftligt til foreningen.

Stk. 4 Øvrige udmeldelser (jfr. § 2, stk. 3) skal

ske skriftligt til foreningen med mindst 3 måneders

varsel til en 1. januar.

§ 4. Kontingenter

Stk. 1 Kontingenterne fastsættes af hovedbestyrelsen.

Stk. 2 Hver kommune, der er medlem af foreningen,

betaler et kontingent til afholdelse af

foreningens udgifter. Kontingentet beregnes

efter kommunernes indbyggertal, dog max

100.000 indbyggere.


Stk. 3 Kontingenter for medlemmer i henhold

til § 2, stk. 3 fastsættes individuelt, dog ens inden

for de forskellige grupper.

Stk. 4 Kontingentet betales forud for et år ad

gangen og forfalder hvert år i januar måned.

Stk. 5 Nye medlemmer betaler ved indmeldelsen

kontingent for den resterende del af året.

§ 5. Regnskab og økonomi

Stk. 1 Regnskabsåret er kalenderåret. Kommunernes

Skolebiblioteksforenings sekretariat

fører regnskabet. Regnskab med status skal være

færdigt senest den 1. marts, hvorefter det revideres

af en revisor, der enten skal være statsautoriseret

eller knyttet til en institution for offentlig

revision. Revisor udpeges af hovedbestyrelsen.

Stk. 2 Revisionen, der skal udfærdiges i overensstemmelse

med principperne for god offentlig

revisionsskik, skal være afsluttet senest den

15. april efter regnskabsårets udløb.

Stk. 3 Oplysning om den udførte revision

meddeles ved påtegning på regnskabet og indførelse

i en revisionsprotokol, der sendes i kopi til

hovedbestyrelsen.

Stk. 4 Hovedbestyrelsen godkender regnskabet,

og hovedtallene offentliggøres.

Stk. 5 Kommunernes Skolebiblioteksforening

er fuldt momsregistreret.

Stk. 6 Hovedbestyrelsen kan i særlige tilfælde

i henhold til § 11, stk. 4 beslutte, at der kan optages

midlertidig kredit, hvis færdiggørelse af

projekter eller andet gør dette nødvendigt.

§ 6. Generalforsamling, almindelige bestemmelser

Stk. 1 Alle foreningens medlemmer har adgang

til generalforsamlingen.

Stk. 2 Hovedbestyrelsen fastsætter tid og sted

for generalforsamlingen samt dennes dagsorden.

Stk. 3 Indkaldelse til generalforsamlingen med

tilhørende dagsorden sker ved skriftlig indkaldelse

med mindst 6 ugers varsel.

§ 7. Ordinær generalforsamling

Stk. 1 Generalforsamlingen er foreningens

højeste myndighed.

Stk. 2 Der afholdes ordinær generalforsamling

inden udgangen af oktober måned.

Stk. 3 Generalforsamlingens dagsorden skal

indeholde følgende faste punkter:

- Valg af dirigent.

- Valg af stemmetællere.

- Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen.

- Formandens beretning.

- Orientering om regnskab.

- Orientering om udpegning af medlemmer til

det faglige udvalg.

- Indkomne forslag.

- Eventuelt.

Stk. 4 Ethvert medlem kan fremsætte forslag

til generalforsamlingen, men forslag, der ønskes

fremmet til afstemning, må være hovedbestyrelsen

i hænde senest 4 uger før mødet.

Indkomne forslag udsendes til generalforsamlingens

deltagere sammen med generalforsamlingens

øvrige bilag.

§ 8 Valg af hovedbestyrelse og formand

Stk. 1 På den første generalforsamling efter et

kommunevalg vælges formand og hovedbestyrelse

for den kommunale valgperiode.

Stk. 2 Hovedbestyrelsen består af formanden

og 10 medlemmer.

Stk. 3 Hovedbestyrelsen sammensættes således:

- Formanden vælges af generalforsamlingen

blandt gruppe I medlemmer.

- Af og blandt gruppe I vælges 7 medlemmer,

heraf skal mindst 5 medlemmer være medlem af

en kommunalbestyrelse.

- Af og blandt gruppe II vælges 2 medlemmer.

- Af og blandt gruppe III vælges 1 medlem.

Hver valggruppe vælger suppleanter for hovedbestyrelsesmedlemmerne.

Stk. 4 Valgene af medlemmerne fra grupperne

I, II og III foretages på de enkelte gruppers

gruppemøder i forbindelse med generalforsamlingen.

Stk. 5 Afgår formanden i løbet af en valgperiode

vælges en ny formand ved førstkommende

generalforsamling efter samme procedure som

ved ordinært valg.

Stk. 6 Dagsordenen for den første generalforsamling

efter et kommunevalg skal ud over de

faste punkter indeholde følgende punkter:

- Valg af formand.

- Orientering fra grupperne om valg af hovedbestyrelsesmedlemmer

og suppleanter.


§ 9. Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når

hovedbestyrelsen finder det nødvendigt. Hovedbestyrelsen

foranlediger dagsordenen offentliggjort

i henhold til reglerne i § 6, stk. 3.

§ 10. Stemmeret

Stk. 1 Ved generalforsamlingen råder alle

fremmødte medlemmer over 1 stemme hver,

dog kan gruppe I maksimalt afgive 5 stemmer

pr. kommune og gruppe II maksimalt afgive 2

stemmer pr. kommune.

Stk. 2 Stemmeretten er personlig og udøves

gennem stemmekort, som udleveres på generalforsamlingen.

Stk. 3 Fornøden legitimation må på forlangende

kunne forevises.

Stk. 4 Alle afgørelser træffes ved almindelig

stemmeflertal. Står stemmerne lige, betragtes et

forslag som bortfaldet.

§ 11. Hovedbestyrelsen

Stk. 1 Senest 30 dage efter den første ordinære

generalforsamling efter et kommunevalg vælger

hovedbestyrelsen en næstformand og nedsætter

et forretningsudvalg.

Stk. 2 Hovedbestyrelsen fastsætter selv sin

forretningsorden.

Stk. 3 Der afholdes mindst 2 hovedbestyrelsesmøder

årligt. Yderligere møder afholdes, når

formanden finder det nødvendigt, eller når

mindst 4 hovedbestyrelsesmedlemmer over for

formanden fremsætter begrundet anmodning

herom.

Stk. 4 Formanden indkalder til og leder møderne.

Hovedbestyrelsen er beslutnings-dygtig,

når mindst halvdelen af medlemmerne er til

stede. Alle sager afgøres ved almindelig stemmeflertal.

I tilfælde af stemmelighed er formandens

stemme udslagsgivende.

Stk. 5 Der føres protokol over møderne, og

kopi af denne sendes til hovedbestyrelsens medlemmer

og tilforordnede.

Stk. 6 Formanden modtager et honorar, hvis

størrelse fastsættes af hovedbestyrelsen.

Stk. 7 Hovedbestyrelsen kan beslutte at tilknytte

tilforordnede fra samarbejdspartnere.

Tilforordnede har ikke stemmeret, og udgifterne

til deres deltagelse i hovedbestyrelsens møder

og foreningens øvrige aktiviteter dækkes af de

respektive organisationer.

Stk. 8 Hovedbestyrelsen kan efter behov indkalde

særligt sagkyndige til at deltage i dens

møder.

§ 12. Forretningsudvalget

Stk. 1 Hovedbestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg,

der består af formanden, næstformanden

og yderligere 3 medlemmer.

Stk. 2 Forretningsudvalget kan efter behov

indkalde særligt sagkyndige til at deltage i dets

møder.

Stk. 3 Hovedbestyrelsen fastsætter de nærmere

regler for forretningsudvalgets virksomhed.

Stk. 4 Der føres protokol over forretningsudvalgets

møder, og kopi af denne sendes til hovedbestyrelsens

medlemmer og tilforordnede.

§ 13. Sekretariatet

Stk. 1 Foreningens daglige arbejde udføres af

foreningens sekretariat. Hovedbestyrelsen udarbejder

de nærmere regler for sekretariatets virksomhed

og ansætter ledelsen efter indstilling fra

forretningsudvalget.

Stk. 2 Hovedbestyrelsen fastsætter efter indstilling

fra forretningsudvalget reglerne for løn-

og ansættelsesforhold for ledelsen og personalet

i øvrigt.

§ 14. Tegningsretten

Foreningen tegnes i alle forhold af formanden

og administrationens leder i forening.

§ 15. Befordringsgodtgørelse m.v.

Ydelser i forbindelse med befordringsgodtgørelse,

dagpenge, tabt arbejdsfortjeneste m.v. fastsættes

af hovedbestyrelsen.

§ 16. Udvalg

Stk. 1 Foreningen har et stående fagligt udvalg,

der består af en af foreningen udpeget

medarbejder samt 5 medlemmer med faglig

tilknytning til skolen.

Hovedbestyrelsen udarbejder kommissoriet for

udvalget.

Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2 Det faglige udvalgs medlemmer udpeges af

medlemskredsens faglige repræsentanter i henhold

til § 2, stk. 2 på det faglige gruppemødeforeningens

generalforsamling. Medlemmerne udpeges for


en 2-årig periode, idet der på lige årstal udpeges 3

medlemmer og på ulige årstal udpeges 2 medlemmer.

Stk. 3 Hovedbestyrelsen kan i øvrigt nedsætte

udvalg til løsning af særlige opgaver.

§ 17. Medlemsbladet

Stk. 1 Foreningen udgiver et medlemsblad.

Stk. 2 Hovedbestyrelsen kan nedsætte et redaktionsudvalg

i henhold til § 16, stk. 3.

Stk. 3 Administrationens leder er ansvarshavende

redaktør for medlemsbladet og medlem af

et eventuelt redaktionsudvalg.

Stk. 4 Redaktionelle medarbejdere ansættes i

henhold til § 13, stk. 2.

§ 18. Vedtægtsændringer

Stk. 1 Forslag til vedtægtsændringer kan fremsættes

af hovedbestyrelsen eller af 10 stemmeberettigede

personer repræsenterende mindst 3

medlemskommuner.

Stk. 2 Vedtægtsforslag offentliggøres ved

skriftlig indkaldelse til medlemmerne, jfr. § 6

stk. 3 og § 7, stk. 4.

Stk. 3 Til vedtagelse af vedtægtsændringer

kræves 2/3 majoritet af de på generalforsamlingen

fremmødte stemmeberettigede.

§ 19. Foreningens ophævelse

Stk. 1 Foreningen ophæves, når forslag herom

har opnået 3/4 majoritet af de stemmeberettigede

på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger.

Stk. 2 Foreningens formue fordeles mellem de

kommuner, der er medlem på ophævelsestidspunktet

i forhold til indbyggertal, jfr. § 4, stk. 2.

§ 20. Ikrafttrædelse

Vedtægten er vedtaget på generalforsamlingen

den 6. maj 2011 med øjeblikkelig ikrafttræden.


Bilag: 15.1. Månedsbrev august 2012 - status på Svendborg

Kommunes skoleveje.docx

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 189255/12


Acadre 11/32914

Månedsbrev august 2012

Status på anlægsbudget på 8,0 mio. kr. vedrørende trafiksikkerhed på skoleveje

Tilføjelse med rødt

De 8 mio. kr. er disponeret.

Ad 1. Krydsning af Nyborgvej ved Østre Skolevej – lyssignalanlæg

Politiet har godkendt detailprojektet.

Anlæg og Ejendom arbejder på udbud. Pga. udbudsregler skal detailprojektet projekteres om.

Rådgiveraftale er indgået.

Når licitation har været afholdt kan dato for udførelse oplyses.

Udbud til leverandør af signalanlæg og entreprenør på ombygning i uge 4. Udførelse forventes

i uge 9-13.

Er udbudt til hhv. signalleverandør og entreprenør. Arbejdet forventes udført i uge 14-19.

Kabelrør er etableret. Midterøer på Nyborgvej er ved at blive etableret.

Signalanlægget er sat i drift i uge 20. Fodgængerfelt med torontoblink er fjernet.

Arbejdet er afsluttet.

Ad 2. Cykelsti og cykelbane på Wandallsvej

Projekt er udarbejdet. Projektet er sendt til politiet til myndighedsbehandling i uge 46. Rykker

politiet for svar i uge 49.

Anlægsarbejdet forventes igangsat i 2011. Projektet er sendt i udbud i uge 48.

Indgået kontrakt m. Vejstrup Maskinstation. Opstart uge 2-3. Da der indgår striber og asfalt

kan det ikke forventes færdigt før juni 2012.

Projektet er udvidet med hævet flade og fjernelse af torontoanlæg ved Louiselund, hvor der er

krydsende cyklister. Politiet er søgt om 40 km/t-zone ved den hævede flade.

Der er lagt asfalt på cykelstien i østre side af Wandallsvej. Der resterer hævet flade ved

Louiselund, skilte og afstribning af cykelbane i vestre side af Wandallsvej.

Politiets godkendelse foreligger. Hævet flade ved Louiselund er etableret med rød belægning.

Der resterer skiltning og afstribning af cykelbane, som afventer til ny belægning på

Wandallsvej.

Der resterer afstribning af cykelbane, som afventer ny belægning, som forventes i uge 22-24.

Arbejdet er afsluttet.

Ad 3. Skovvej/Høje Bøge Vej – hævet flade


Asfalt og afmærkning forventes udført i uge 47-48. Er genfremsendt til Politiet d. 18.

November. Rykker politiet for svar i uge 49.

Endelig slidlag og afmærkning udføres i foråret 2012. Etableres i uge 20. Blev ikke færdiggjort

i foråret. De forventes udført i september 2012.

Ad 4. Forbedring af cykelforhold på Egensevej - Høje Bøge Vej – Skovsbovej

Projektet blev godkendt af UMT d. 10. Oktober. Projektet blev sendt til Politiet for

godkendelse.

Politiet gav afslag på projektet.

Afholdt møde med politiet den 15. November, hvor der blev aftalt at lave et reduceret projekt,

og gennemføre det som forsøg i ½ år.

Holdt møde med erhvervsfolk den 15. November. Der var en del modstand. Det reducerede

projekt blev annonceret i Ugeavisen d. 16. November til høring om borgernes mening om

trafiksaneringen. Høringen ligger på www.svendborg.dk.

Projektet fremsendes til UMT i januar 2012 med høringssvar.

UMT ønskede udarbejdet alternativer til det fremlagte projekt. UMT skal behandle

alternativerne d. 6. Februar.

UMT besluttede den 6. februar, at sagen sendes tilbage til administrationen m.h.p. at der

udarbejdes yderligere alternativer for etablering af Høje Bøge Vej – Egensevej som en sikker

skolevej/cykelvej. Projektet er beskrevet i ny cykelpuljeansøgning 2012.

Staten udpegede ikke projektet i cykelpuljen.

Ad 5. Fruerstuevej og Østre Skolevej ved skolen - Begrænsning i tilkørsel til skolen

ved mødetid (Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har bevilget 60.000 kr.)

Skilteprojekt er fremsendt til myndighedsbehandling hos politiet. Rykker politiet for svar i uge

49.

Projektet går ud på, at begrænse trafikken forbi skolen ved mødetid. Der foreslås etableret

indkørselsforbud på Fruerstuevej imellem Byskrivervej og P-plads ved ”Stjernen” og

standsningsforbud på Østre Skolevej i vejens vestside. Der etableres bump på Fruerstuevej ud

for Byskrivervej og fællessti på 75 m og afsætningsområde for forældre ud for kirkegården.

Projektet skal udføres i 2011. Skilteprojekt er fremsendt til politiet, men der foreligger ikke

godkendelse fra Politiet endnu.

Skilteprojektet er godkendt af politiet.

Skilteprojektet er annonceret i Ugeavisen mhp. bemærkninger fra borgere. Pressemeddelelse

på www.svendborg.dk og artikel i FAA. Det har medført 2 borgerhenvendelser.

Skiltene opsættes samtidig med færdiggørelse af lyssignalet ved Nyborgvej/Østre Skolevej.

Skiltene er ved at blive sat op i uge 21. Skiltene blev først sat op lige før skolestart august

2012. Der mangler rød belægning og afstribning på bump.


Ad. 7. Vilhelm Thomsensvej og Gyldenbjergvej – Begrænsning i tilkørsel til skolen

ved mødetid

Projektet er ikke igangsat. Afventer skolevejsanalysen. I skolevejsanalysen er peget på andre

løsninger til begrænsning af trafikken. Skal indgå i prioriteringen af skolevejsprojekter.

Ad 8. Høje Bøge Vej/Brydevej – hævet flade

Asfalt og afmærkning forventes udført i uge 47-48. Er genfremsendt til Politiet d. 18.

November. Rykker politiet for svar i uge 49.

Endelig slidlag og afmærkning udføres i foråret 2012. Etableres i uge 20. Blev ikke færdiggjort

i foråret. De forventes udført i september 2012.

Ad 10. Igangsætning af cykelsti mellem Vejstrup og Øster Åby med henblik på

udførelse i 2012.

Hastighedsbegrænsning på 60 km/t igennem Vejstrup Ådal er opsat, idet vi ikke afventer

Rigspolitiets afgørelse.

Hvis vi får medhold fra Rigspolitiet ændres hastighedsbegrænsningen.

Hastighedsbegrænsning på 50 km/t igennem Vejstrup Ådal er blevet afvist af Politiet.

Administrationen har indsendt klage til Rigspolitichefen over afgørelsen på hastigheden

strækningen mellem Vejstrup og Øster Åby, idet vi mener at der bør være 50 km/t, da der

færdes mange bløde trafikanter på vejen, dels skolebørn til Vester Åby Skole, Skårup Skole og

dels unge mennesker fra Oureskolerne, som færdes på vejen.

Vejen er meget smal og der er meget tung trafik på vejen. Vi mener at der er en tydelig

overensstemmelse mellem trafikmiljøet og den ønskede hastighedsbegrænsning.

Anlæg og Ejendom er i gang med at finde rådgiver til projektering af cykelsti. Der skal

undersøges alternativ cykelrute.

Fordele og ulemper ved de forskellige projektforslag analyseres og forelægges UMT.

Der skal erhverves jord til cykelstiprojektet. Projekteringen igangsættes i 2011 med

forventning om at udførelsen kan ske i efteråret 2012.

Anlæg og Ejendom har udarbejdet økonomisk overslag dels for cykelsti langs Nyborgvej, dels

for cykelsti i eget tracé over Vejstrupgårds jorde. De forskellige projektforslag fremlægges for

UMT ved mødet i marts 2012.

Projektforslag fremlægges for UMT den 12. marts mhp. valg af løsning for detailprojektering.

UMT har valgt at gennemføre enkeltrettede stier langs landevejen. Byrådet har godkendt

beslutningen. Projektering er igangsat.

Detailprojekt er udarbejdet. Sendt i UMT for godkendelse d. 4. Juni.

Projektet er godkendt af politiet. Udbud i juli og licitation i august. Vejstrup Maskinstation

vandt licitationen. Anlægsarbejdet er igangsat og forventes færdig primo november. Der

arbejdes på at forbedre forholdene for de bløde trafikanter i byggeperioden.


Ad 11. Skolevejsundersøgelse, der dækker alle skoler

Administrationen er i gang med at definere opgaven for udbud til rådgiver.

Underhåndsbud/opgavebeskrivelse skal udarbejdes. Rådgiver forventes valgt inden udgang af

2011 og kan sættes i gang i starten af 2012.

Administrationen har givet opgaven til Cowi, som lavede trafiksikkerhedsplanen. Arbejdet skal

gennemføres februar og marts 2012. Skolevejsundersøgelsen skal danne grundlag for en

prioritering af nye skolevejsprojekter.

Cowi har lavet projektbeskrivelse og tidsplan. Arbejdet forventes afsluttet ultimo maj 2012.

Internetbaseret skolevejsanalyse 5. – 23. Marts. Besigtigelse og møde med skoler i uge 15-16.

Den internetbaserede analyse er afsluttet d. 28. Marts. 2800 besvarelser heraf 350

forældrebesvarelser.

Der har været afholdt møder med alle kommunale og private skoler i uge 15 og 16.

Afrapportering er under udarbejdelse. Der arbejdes på forelæggelse for UMT 13. August.

Skolevejsanalysen er færdig og forelagt for UMT og Børn og Unge i uge 34. Ved det videre

arbejde har Børn og Unge anbefalet fastholdelse af videre fokus på borgerinddragelse.

Skolevejsanalysen er tilgængelig på Svendborgs hjemmeside.

Ad 12. Stiplan til fastlæggelse af udbygningen af kommunens stinet

Administrationen er i gang med at definere opgaven. Der er ikke taget stilling til anvendelse af

rådgiver. Svendborg Kommune kan muligvis selv udføre opgaven. Resultatet af

skolevejsundersøgelsen skal indgå i stiplanen. Der arbejdes med stiplanen. Der koordineres

med rekreative stier.

Ad. 13 Nyt projekt – Ombygning af enkeltrettet sti til dobbeltrettet sti på

Brændeskovvej mellem Ring Nord og Tved Skolevej

I stedet for at etablere en støttehelle med hævet flade ud for Tvedhaven, er politiet og

administrationen kommet på et mere trafiksikkert løsningsforslag med at omstribe den vestlige

fællessti til dobbeltrettet sti og etablere hævet flade ved krydset Brændeskovvej/Tved Skolevej

og hastighedszone 30 km/t. Projektet er under udarbejdelse.

Projektet er sendt til politiet til myndighedsgodkendelse.

Politiet har godkendt projektet. Skal indgå i prioriteringen af skolevejsprojekter for de

kommende år.

I øvrigt

Administrationen vil arbejde videre med de øvrige projekter, som fremgår af vedlagte liste.

Det drejer sig om 13 større og mindre projekter. De påbegyndes i 2012.

Der skal udarbejdes udvalgssag for frigivelse af midler til trafiksikkerhedsprojekter 2012 og

innovationsprojekter 2012.

De 13 projekter skal indarbejdes og prioriteres sammen med listen over skolevejsprojekter fra

skolevejsanalysen.


Anlægsprojekter (statslige cykelpulje) under udførelse efteråret 2011

Trafiksanering og cykelstier på A.P Møllers Vej incl. lukning af Brydevej er gennemført.

Trafiksikkerhedsrevision på ibrugtagning af vejen er bestilt. Revision er gennemført i 2011 og

fremsendt til Politiet den 4. januar 2012 for endelig godkendelse af projektet.

Dobbeltrettet cykelsti i sydsiden og enkeltrettet cykelsti i nordsiden på Østre Havnevej er

færdig 1. december 2011.

Der arbejdes på slutstatus på projekterne. Der ansøges VD om udsættelse af slutrapportering

til 1. september.

Der er bestilt tællinger af bil- og cykeltrafik for evaluering af projekt. Tællinger er gennemført.

Afrapportering til Vejdirektoratet er i gang.

Trafiksikkerhedsbyer 2012

Staten har bevilget 10 mio. kr. til Svendborg Kommune ”Trafiksikkerhedsbyer 2012”. Dette

blev offentliggjort d. 17. november kl. 22. Nærmere vilkår for bevillingen afventes tilsendt fra

Vejdirektoratet.

Opstartmøde med Vejdirektoratet har været afholdt den 23. januar 2012. Aftalen skal

underskrives af Ledelsen.

Aftalen er underskrevet. Der har været afholdt møde med de tre andre ”trafiksikkerhedsbyer”

Gladsaxe, Herning og Silkeborg 31. januar. Vi vil drage nytte af hinanden omkring

erfaringsudveksling, studiebesøg, forsøg og formidling.

Projektbeskrivelse, tidsplan og rådgiverbistand er ved at blive udarbejdet. Kontrakt fremsendt

fra rådgiver til underskrift.

Rådgiver er Cowi på 1 etape -. Planlægningsfasen. Projektplan er udarbejdet dateret 20. April

2012.Rådgivningsaftale med rådgiver underskrevet den 29. Maj 2012. Projektbeskrivelse

udarbejdet 12. Juni 2012 har været forelagt anlægsgruppen i Svendborg Kommune, der består

af fagdirektørerne. Der har været afholdt 3 projektmøder den 26. April, den 11. Juni 2012 og

den 21. August 2012. Der er planlagt workshop den 13. September for kickstart af projektet.

22. august 2012/Bente Hansen


Bilag: 15.2. Prioriteringsliste - skolevejsprojekter - 8mio. kr A.pdf

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 231881/11


Den nye skolestruktur - trafiksikkerhedsprojekter

Anlægsudgift pr. projekt


Den nye skolestruktur - trafiksikkerhedsprojekter

Anlægsudgift pr. projekt


Bilag: 16.1. Ansøgning med bilag fra Sydfyns ErhvervsForskole

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 175635/12


Bilag: 17.1. Ansøgning til Udvalget for Børn og Unge - EGU

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 180852/12


Svendborg Kommune

Udvalget for Børn og Unge

Ramsherred 5

5700 Svendborg

Ansøgning til Udvalget for Børn og Unge

Svendborg, den 10. maj 2012

KR/dm

Bestyrelsen for Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskole har besluttet at ansøge Svendborg

Kommune ved Udvalget for Børn og Unge om støtte til 2 indsatsområder, henholdsvis

undervisningen i dansk og matematik og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU). Begge områder,

der ligger udover almindelig produktionsskolevirksomhed.

De udvidede behov for støtte til disse indsatsområder skal bl.a. ses i forbindelse med

konsekvenserne af Kommunalreformen fra 2007

Ved nedlæggelsen af amterne overgik en række opgaver for unge med særlige behov til

kommunerne, hvilket efterfølgende har medført, at en større og større gruppe af disse børn og

unge inkluderes under kommunale løsninger, herunder folkeskolen. Denne nye inkluderende

indsats vil bl.a. i forbindelse med folkeskolereformen medføre, at der i gennemsnit på landsplan

forventes at være 7,8 % af drengene og 3,3 % af pigerne fra specialundervisning, specialskoler

og botilbud, der skal søges inkluderet i folkeskolens almenundervisning 1

På ErhvervsForskolen har vi især de sidste 2 år optaget en række elever, der bl.a. er

karakteriseret ved:

1. For få færdigheder i dansk og matematik i forhold til at kunne påbegynde og fastholdes

i en ungdomsuddannelse.

2. Personlige og sociale forudsætninger, der medfører at nogle af disse unge ikke

kan gennemføre en almindelig erhvervsuddannelse.

ad 2. Erhvervsgrunduddannelsen (EGU)

Personlige og sociale forudsætninger, der medfører at nogle af disse unge ikke kan

gennemføre en almindelig erhvervsuddannelse.

Svendborg Kommune har bedt Sydfyns ErhvervsForskole om at forvalte kommunens

Erhvervsgrunduddannelsesindsats (EGU). ErhvervsForskolen har fra uddannelsens start

etableret henholdsvis et kvalificeringsforløb på skolen og et EGU vejledningsområde med 2

vejledere og 1 deltids administrator. Behovet for denne uddannelse som kvalificering for unge,

1 Pressemeddelelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning af 23.03.2012


der ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse har været stigende gennem de

sidste 3 år både på grund af kvalificeringen af uddannelsen og på grund af flere og flere unge,

der har særlige behov, herunder unge fra specialskoler, specialklasser, bosteder mm.

ErhvervsForskolen har p.t. etableret 39 uddannelsesforløb af 2 - 3 års varighed indenfor hver af

følgende lokale brancheområders virksomheder. Uddannelsen tilrettelægges i samarbejde med

virksomheden. Som en del af uddannelsen deltager eleven i et skoleforløb på 20 uger over 2 år

på en erhvervsskole.

ErhvervsForskolens EGU vejledere finder og opsøger de virksomheder, der vil stå for

uddannelsen, laver en uddannelsesplan sammen med dem og servicerer både virksomheden og

eleverne løbende under hele uddannelsesforløbet.

Oversigt over brancher og virksomheder for de 39 igangværende 2-årige EGU forløb

på Sydfynske virksomheder

Igangværende EGU-elever opdelt på

brancher Antal

Igangværende EGU-elever opdelt på

virksomheder Antal

Anlægsgartner 1 Alf Jensen A/S 2

Autolakering 1 APJ Paint 1

Autoophug 1 Autogenbrug Svendborg ApS 1

Butik 7 Bendixens Fiskehandel 1

Chauffør 2 Børnegården 1

Dagsinstitution/SFO 3 Børnehaven Børnely 1

Ejendomsservice 5 Dagli' Brugsen Ollerup 1

Entreprenør 3 Einar Falch Transport 1

Fiskehandel 1 Eurospar Tved ApS 1

Køkken 1 Fakta - Vesterløkken 1

Lager 2 Fyns Vinduescenter 1

Landbrug 1 Føtex 4

Maler 1 Gudme Autoservice 1

Mekaniker 2 Hennes & Mauritz Svendborg 1

Metal 1 Hjælpemiddeldepot Langeland 1

Motorcykelmekaniker 1 JC Entreprenør ApS 1

Murer 2 JS Byggemarked 1

Slagter 2 Landmand Jens Ulrik Larsen 1

Tømrer 1 Løgeskov Auto 1

Vej og Park 1 Ollerup Gymnastikhøjskole 1

I ALT 39 Ollerup Maskinstation 1

Plejecenter Vestereng Skårup 1

Igangværende EGU-elever

Ryttergården 1

Opdelt på kommuner Antal SCS Racing 1

Langeland 5 Skattecenter Svendborg 1

Nyborg 2 SSP Technology A/S 1

Svendborg 32 Superbest 1

HOVEDTOTAL 39 Svendborg Autolak 1

Svendborg Musikskole 1

Sydfyns ErhvervsForskole 2

Tonni Madsen A/S 1

Tåsinge Plejehjem 1

Vej og Park Rudkøbing 1

Ørkildskolen, Byen 1

I ALT 39


På grundlag af flere unge fra specialklasser, specialskoler og bosteder forventes tilgangen af

kommende unge til EGU i 2012 at være omkring 30 som omfanget var i 2011. Hvis der

opsættes en fast ramme for omfanget af elever, vil det i henhold til Bo Madsen fra UU Center

Sydfyn repræsentere et stort problem, fordi der i kommunen udover EGU ikke er et andet

alternativ end aktivering til de unge, der af UU-Centret er vurderet ikke egnede til at kunne

gennemføre en erhvervsuddannelse.

I forbindelse med kommunens besparelsesindsats i 2010 blev det kommunale tilskud til EGU

reduceret fra kr.15.000 pr. elev, der påbegyndte EGU og yderligere kr. 15.000 pr. elev, der

gennemførte EGU til et fast årligt beløb på kr. 200.000. I 2011 påbegyndte 31 elever, og 9

elever gennemførte, hvilket ville have givet et tilskud fra kommunen på kr. 600.000 til forskel

fra tilskuddet på kr. 200.000, som skolen fik.

Der blev i forbindelse med besparelsen lavet en korrigeret samarbejdsaftale med den præmis, at

den skulle tages op til revision i marts måned 2012. Det er på denne baggrund bestyrelsen beder

Udvalget for Børn og Unge om følgende:

1. At kommunens tilskud reguleres tilbage til et tilskud pr. elev, der påbegynder og pr.

elev, der gennemfører EGU på kr. 12.000. Derved har skolen dækket omkostningerne i

forbindelse med EGU.

Baggrunden for disse omkostninger er følgende:

a. Sydfyns ErhvervsForskole tilbyder til forskel fra andre skoler med relativt store frafald

et 3 måneders introforløb til målgruppen af unge, som påtænker at påbegynde en 2 - 3årig

EGU. Dette grundige forforløb er med til at sikre, at flest mulige unge gennemfører

uddannelsen med bedst muligt resultat. Den enkelte EGU elev har derefter størst

mulighed for at komme videre efter endt uddannelse enten i fast arbejde eller

uddannelse.

b. Eleven og arbejdsgiveren har i hele uddannelsesperioden én EGU vejleder tilknyttet.

EGU vejlederen har kontor og udgangspunkt fra Sydfyns ErhvervsForskole. Derved er

hele EGU vejledningens kompetencer, erfaringer og støtte i forbindelse med den unges

EGU samlet og til rådighed på Sydfyns ErhvervsForskole. Endvidere fungerer skolens

værkstedsområder som forskellige træningsbaner i forbindelse med afklaringen og

kvalificeringen af de unges faglige, sociale og personlige kompetencer.

Både det 3 måneders kvalificeringsforløb og den løbende kontakt med eleven og

arbejdsgiveren gør, at vi i Svendborg er kendt for at have et meget stort omfang af

uddannelsesaftaler ved private firmaer og et meget lille frafald på uddannelsen.

c. EGU vejledningen for unge både før og under en EGU uddannelse er en væsentlig

udvidet vejledning, som er særlig håndholdt og direkte afledt af den enkelte elevs

konkrete behov. Hvis ikke vi kan stille denne form for særlig afklaring, kvalificering og

vejledning til rådighed i det omfang som er nødvendigt, vil vi ikke fortsat kunne tilbyde

den kvalitet og de resultater fremadrettet, som vi har gjort indtil nu.

Denne indsats er endvidere afgørende for både omfanget af private virksomheder, og at


vi fortsat kan få disse virksomheder med til at løfte opgaven for unge, der ikke kan klare

sig i de almindelige ungdomsuddannelser.

2. Offentlige praktikpladser

At der som grundlag for opgaven med målgruppen, jf. tidligere aftale etableres offentlige

praktikpladser. Såfremt det ikke er muligt at finde plads i private virksomheder, kunne

aftalen indebære, at Svendborg kommune tilbyder et vist antal offentlige praktikpladser,

f.eks. indenfor social- og sundhedsområdet, folkeskoleområdet og forvaltningerne for de

elever, der ønsker et kommende arbejde indenfor disse områder eller som bedst kvalificeres

gennem dette.

På bestyrelsens vegne

Med venlig hilsen

Hanne Klit Henrik Nielsen

Benny Nürnberg Niels Christian Nielsen

Der vedlægges følgende:

Oversigt over baggrunde og læringsniveauer i dansk og matematik for elever på

Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskole i perioden januar 2011 - april 2012.

./. bilag

Kort beskrivelse af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU)

./. bilag


Bilag: 17.2. Offentlige praktikpladser ifm EGU ansøgning

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 181780/12


Bilag: 17.3. Etablering af kommunale EGU-praktikpladser - bilag

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 181749/12


Bilag: 17.4. Samarbejdsaftale EGU 15.03.11 - 14.03.12

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 180763/12


Samarbejdsaftale mellem

Svendborg Kommune og Sydfyns ErhvervsForskole

vedr. Erhvervsgrunduddannelsen (EGU).

Formål:

Skal være med til at få 95 % af en ungdomsårgang i uddannelse.

Skal hjælpe de unge, der har svært ved det boglige, til at få en

uddannelse.

Skal modvirke antallet af unge på kontanthjælp.

Målgruppe:

Bor i kommunen.

Ikke under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb eller i

beskæftigelse.

Ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden

kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Visitering:

UU-Center Sydfyn målgruppevurderer og visiterer samtlige unge, som ønsker

at påbegynde en EGU.

EGU-potentielle unge kan søge uddannelsen direkte i overgangen fra 9. eller

10. klasse, efter afbrudt EUD (erhvervsuddannelse), i forlængelse af et

produktionsskoleophold eller i samarbejde med Jobcentret.

Institutioner:

Aftalen er mellem Svendborg Kommune og ErhvervsForskolen.

ErhvervsForskolen sørger for, at relevante kommunale samarbejdspartnere,

uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere inddrages.

UU-Center Sydfyn

Ramsherred 5

5700 Svendborg

Tlf. 6223 4675

Fax.

uucentersydfyn@svendborg.dk

www.uu-centersydfyn.dk

15. marts 2011

Sagsid: 07/24798

Ref. KULLHY


Grundlag for samarbejdet:

LBK nr. 987 af 16.08.10 – Bekendtgørelse af lov om

erhvervsuddannelse m.v.

Organisation af samarbejdet:

ErhvervsForskolen sørger for afklaring af elever, herunder vurdering af om

den unge er i stand til at gennemføre en EGU.

Afklaringen foregår på ErhvervsForskolen og kan max. vare 3 måneder,

medmindre andet i hvert tilfælde aftales med UU-Centret. Dette er gældende,

såfremt eleven starter direkte på skolen med henblik på EGU, ellers vil start

på EGU ofte være efter endt skoleophold, hvor mulighederne for at

gennemføre anden uddannelse er afprøvet.

ErhvervsForskolen udarbejder sammen med eleven en 2 – 3 års

uddannelsesplan. Skolen sørger for opfølgning, vejledning, finder

praktikpladser samt udfører alt vedrørende uddannelsen sammen med eleven

og dennes forældre, såfremt eleven er under 18 år.

Svendborg Kommune orienteres skriftligt både ved start og afslutning af

uddannelse herunder kopi af uddannelsesplan og uddannelsesbevis.

Praktikpladser:

Som udgangspunkt tilbydes eleverne praktikophold i private virksomheder,

men det kan ikke forventes, at alle elever kan tilbydes dette. Derfor er der

med aftalen skabt mulighed for, at der oprettes praktikpladser i kommunalt

regi.

Information:

ErhvervsForskolen forpligter sig til at udgive brochuremateriale samt oprette

en web-site om EGU i Svendborg. Skolen forpligter sig ligeledes til at varetage

information og vejledning omkring tilbuddet over for medarbejdere i Jobcenter

og UU-Center.

Der skal derudover til målgruppen samt dennes forældre allerede i

grundskolen tilbydes orientering omkring den nye mulighed i kommunen i et

samarbejde med UU-Centret.

Økonomi:

ErhvervsForskolen står for udbetaling af skoleydelse til eleverne i

skoleperioderne. Der følges gældende takster (samme som skoleformens

skoleydelse). I praktikperioden får eleven elevløn, og den udbetales af

praktikværten.

Såfremt der er unge eksempelvis mellem 25 og 30 år, der tilbydes EGU, og

som falder uden for ErhvervsForskolens målgruppe, betaler Svendborg

Side 2 af 3


Kommune taxametertilskud i henhold til gældende takst på skoleformens

område i afklaringsperioden.

Svendborg Kommune yder et årligt tilskud på 200.000 kr. som et særligt

tilskud til kvalificering af driften til EGU. Samtidig bortfalder start- og

sluttilskud med skæringsdato 15. marts 2011.

Tilskuddet udgør for 2011 således 158.333 kr., svarende til perioden 15.

marts – 31. december 2011.

Evaluering:

En gang årligt foretager ErhvervsForskolen en samlet skriftlig evaluering, som

fremsendes til UU-Center Sydfyn.

Evalueringen omfatter: Antal optagne under aftalen, evt. antal afviste,

konkret angivelse af inden for hvilke erhvervsområder EGU-planerne er udført

samt en beskrivelse af deltagernes forudsætninger og en vurdering af

samarbejdet mellem de involverede partnere.

Aftalens varighed:

Aftalen træder i kraft den 15. marts 2011 og udløber den 14. marts 2012.

Eventuel genforhandling skal ske senest 3 måneder før aftalens udløb.

Såfremt der vedtages love, der har afgørende indflydelse på nærværende

aftale kan aftalen tages op til genforhandling.

Såfremt aftalen ikke forlænges efter aftalens udløb, fortsætter

ErhvervsForskolen med sin vejledningsforpligtelse over for de elever, der er

optaget inden for aftaleperioden, og der betales fra kommunens side de

økonomiske forpligtelser i forhold til de optagede elever, indtil deres

uddannelse er færdig.

Svendborg den,

Svendborg Kommune Sydfyns ErhvervsForskole

Side 3 af 3


Bilag: 17.5. Samarbejdsaftale marts 2012

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 178984/12


Udkast:

Samarbejdsaftale mellem

Svendborg Kommune og Sydfyns ErhvervsForskole

vedr. Erhvervsgrunduddannelsen (EGU).

Formål:

Skal være med til at få 95 % af en ungdomsårgang i uddannelse.

Skal hjælpe de unge, der har svært ved det boglige, til at få en uddannelse.

Skal modvirke antallet af unge på kontanthjælp.

Målgruppe:

Bor i kommunen.

Ikke under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb eller i

beskæftigelse.

Ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden

kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Visitering:

UU-Center Sydfyn målgruppevurderer og visiterer samtlige unge, som ønsker at

påbegynde en EGU.

EGU-potentielle unge kan søge uddannelsen direkte i overgangen fra 9. eller 10.

klasse, efter afbrudt EUD (erhvervsuddannelse), i forlængelse af et

produktionsskoleophold eller i samarbejde med Jobcentret.

Institutioner:

Aftalen er mellem Svendborg Kommune og ErhvervsForskolen.

ErhvervsForskolen sørger for, at relevante kommunale samarbejdspartnere,

uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere inddrages.

UU-Center Sydfyn

Ramsherred 5

5700 Svendborg

Tlf. 6223 4675

uucentersydfyn@svendborg.dk

www.uu-centersydfyn.dk

8. august 2012

Sagsid: 12/25771

Ref. KULLHY


Grundlag for samarbejdet:

LBK nr. 987 af 16.08.10 – Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelse

m.v.

Organisation af samarbejdet:

ErhvervsForskolen sørger for afklaring af elever, herunder vurdering af om den

unge er i stand til at gennemføre en EGU.

Afklaringen foregår på ErhvervsForskolen og kan max. vare 3 måneder, medmindre

andet i hvert tilfælde aftales med UU-Centret. Dette er gældende, såfremt eleven

starter direkte på skolen med henblik på EGU, ellers vil start på EGU ofte være

efter endt skoleophold, hvor mulighederne for at gennemføre anden uddannelse er

afprøvet.

ErhvervsForskolen udarbejder sammen med eleven en 2 – 3 års uddannelsesplan.

Skolen sørger for opfølgning, vejledning, finder praktikpladser samt udfører alt

vedrørende uddannelsen sammen med eleven og dennes forældre, såfremt eleven

er under 18 år.

Svendborg Kommune orienteres skriftligt både ved start og afslutning af

uddannelse herunder kopi af uddannelsesplan og uddannelsesbevis.

Praktikpladser:

Som udgangspunkt tilbydes eleverne praktikophold i private virksomheder, men det

kan ikke forventes, at alle elever kan tilbydes dette. Derfor er der med aftalen

skabt mulighed for, at der oprettes praktikpladser i kommunalt regi.

Information:

ErhvervsForskolen forpligter sig til at udgive brochuremateriale samt oprette en

web-site om EGU i Svendborg. Skolen forpligter sig ligeledes til at varetage

information og vejledning omkring tilbuddet over for medarbejdere i Jobcenter og

UU-Center.

Der skal derudover til målgruppen samt dennes forældre allerede i grundskolen

tilbydes orientering omkring den nye mulighed i kommunen i et samarbejde med

UU-Centret.

Økonomi:

ErhvervsForskolen står for udbetaling af skoleydelse til eleverne i skoleperioderne.

Der følges gældende takster (samme som skoleformens skoleydelse). I

praktikperioden får eleven elevløn, og den udbetales af praktikværten.

Såfremt der er unge eksempelvis mellem 25 og 30 år, der tilbydes EGU, og som

falder uden for ErhvervsForskolens målgruppe, betaler Svendborg Kommune

taxametertilskud i henhold til gældende takst på skoleformens område i

afklaringsperioden.

Side 2 af 3


Svendborg Kommune yder et årligt tilskud på 200.000 kr. som et særligt tilskud til

kvalificering af driften til EGU.

Evaluering:

En gang årligt foretager ErhvervsForskolen en samlet skriftlig evaluering, som

fremsendes til UU-Center Sydfyn.

Evalueringen omfatter: Antal optagne under aftalen, evt. antal afviste, konkret

angivelse af inden for hvilke erhvervsområder EGU-planerne er udført samt en

beskrivelse af deltagernes forudsætninger og en vurdering af samarbejdet mellem

de involverede partnere.

Aftalens varighed:

Aftalen træder i kraft den 15. marts 2012 og er fortløbende. Den årlige evaluering

anvendes til at vurdere nødvendigheden af eventuelle justeringer i aftalen. Aftalen

kan opsiges af begge parter med 1 års opsigelsesvarsel.

Såfremt aftalen ikke forlænges efter aftalens udløb, fortsætter ErhvervsForskolen

med sine vejlednings- og uddannelsesforpligtelser over for de unge, som er optaget

inden for aftaleperioden, og der betales fra Svendborg Kommunes side for de

økonomiske forpligtelser i forhold til de igangværende egu-unge, indtil de

pågældendes uddannelser er færdiggjort.

Svendborg den,

Svendborg Kommune Sydfyns ErhvervsForskole

Side 3 af 3


Bilag: 18.1. Evaluering af efterværnsordning på CSV Sydfyn 2011-

12

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 175177/12


Evaluering af efterværnsordning på CSV Sydfyn 2011-

12

Indledning

CSV Sydfyn tilbyder i dag et 2-årigt efterværn til unge tilhørende

Svendborg Kommune, der har færdiggjort deres 3-årige

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) hos CSV

Sydfyn. Efterværnet består af to hoveddele:

• En såkaldt ”Efterværnsmand”

• En Jobklub

”Efterværnsmanden" fungerer som en 24-timers hotline, støtter de

unge, fungerer som sparringspartner for arbejdsgiverne samt

koordinerer samarbejdet mellem alle parter omkring den enkelte unge.

Med efterværnsmandens indsats optimeres chancerne for, at den unges

nyerhvervede kompetencer og muligheder i forhold til job- og

uddannelsessituationen fastholdes ud over selve uddannelsens

afslutning, og endvidere har "Efterværnsmanden” i flere konkrete

situationer ved en aktiv indsats forhindret, at en ung mistede sit

arbejde.

I Jobklubben, mødes de unge og skaber relationer med hinanden.

Samtidig får de unge coaching og støtte i forbindelse med problemer på

arbejdspladsen. Jobklubben fungerer i dag i et samarbejde med "på

Hjørnet" i Svendborg by, der er et værested for unge.

Evalueringens resultater

Evalueringen af efterværnsordningen peger på en stor succes, hvor

frafaldsprocenten er lav.

I alt 11 unge har i det første halvår brugt ordningen. Hver kontakt med

de unge er blevet registreret, og af optegnelserne fremgår det, at en del

unge gør endog meget stor brug af efterværnsmanden. Dette

sikkerhedsnet under de unge har stor betydning for deres fortsatte

fastholdelse i job og uddannelse.

En stor del af kontakterne mellem de unge og efterværnsmanden

foregår ”ansigt-til-ansigt”, mens en mindre del foregår over telefonen.

Der har endvidere været en del kontakt med de unges arbejdsgivere og

hjemmevejledere.

Konklusionen er, at der fortsat ses et stort behov hos de unge for at

kunne benytte efterværnsordningen på CSV Sydfyn.

Idet flere elever i dag påbegynder en 3-årig EGU, har der vist sig et

behov for at udvide efterværnsordningen således, at den for den enkelte

unge gælder i tre år mod de nuværende to år - og dermed gælder under

hele den unges uddannelse.

Svendborg Kommune

Børn og Unge

Ramsherred 5

5700 Svendborg

Tlf. 62 23 30 00

www.svendborg.dk

31-07-2012

12/85

Børn og Unge

Sekretariat

Ref. BSEMHF

bu@svendborg.dk

Åbningstider

Mandag-onsdag 9.00-15.00

Torsdag 9.00-16.30

Fredag 9.00-14.00


En evaluering af det økonomiske aspekt af ordningen påpeger et behov

for at regulere prisen pr. ung pr år. fra de nuværende 4.000 kr. årligt til

4.500 kr. årligt. Dette for at dække de reelle udgifter til ordningen.

I første halvår af 2012 har i alt 11 unge benyttet sig af tilbuddet. Den

økonomiske forudsætning for, at ordningen kan løbe rundt er, at 24

unge benytter ordningen årligt. Der ses således en mulig udfordring i at

opnå en tilstrækkelig efterspørgsel til, at ordningen kan hvile i sig selv.

Evalueringsgrundlaget er dog endnu for spinkelt til at konkludere noget

endeligt omkring efterspørgslen på ordningen, hvorfor der vil blive

gennemført en ny evaluering i efteråret 2013.

En mulighed for at styrke ordningen økonomisk, vil være at udbyde

efterværnsordningen til de omkringliggende kommuner, der har unge på

CSV Sydfyn. Dermed øges antallet af unge under ordningen - og dermed

også det økonomiske grundlag. En sådan udvidelse vil samtidig stille alle

unge ens, der færdiggør deres uddannelse på CSV Sydfyn – uagtet

hvilken kommune, de tilhører. Det anbefales derfor, at ordningen

tilbydes omkringliggende kommuner hurtigst muligt.

Side 2 af 2


Bilag: 19.1. Barnets Blå Hus - Svendborg

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge

Mødedato: 05. september 2012 - Kl. 15:00

Adgang: Åben

Bilagsnr: 71371/12


Ansøgning om støtte fra puljen

Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere”

Projekttitel: ”Barnets Blå Hus i Svendborg

– et støttecenter for børn i familier med misbrugsproblemer ”.

1. Ansøger:

Blå Kors Danmark (herefter BKD) er en privat non profit diakonal organisation, der har arbejdet med udsatte

– særligt alkoholafhængige - i mange år. BKD har i forvejen et solidt fokus på børn i misbrugsfamilier med

erfaringer fra: TUBA, hashstop.dk og Ungehuset i Rold Skov samt sommerlejre for børn i alkoholfamilier

samt for børn og deres forældre på børn- og familielejre .

Blå Kors Danmark afvikler i 2012 en kampagne for at gøre opmærksom på vilkårene for børn og unge i

misbrugsfamilier og hvordan civilsamfundet kan hjælpe til - og ønsker samtidig at udvikle og udvide vores

tilbud til netop aldersgruppen op til de 14-årige.

2. Projektets målgruppe:

Projektets målgruppe er sårbare og udsatte børn i alderen 0-14 år, som er pårørende til misbrugere og/eller

psykisk syge - og deres forældre. Den helt overvejende del af brugerne tænkes dog at være i alderen 6-14

år.

3. Projektets formål/delmål, herunder de forventede resultater i forhold til børnene og de unge:

Projektet har til formål - på basis af norske erfaringer - at udvikle et dansk koncept og drive

børnestøttecentre for børn af misbrugere og deres forældre i Svendborg, som i det følgende er givet

arbejdstitlen: Barnets Blå Hus i Svendborg.

Det er velkendt, at ca. halvdelen af misbrugerne også har psykiske lidelser, og centeret vil derfor være

gearet til at tage sig af dem også. Fokus er på tidlig indsats og forebyggelse af de problemer, som ofte

rammer børn fra misbrugshjem senere i deres liv.

Børn som vokser op i familier med misbrug af rusmidler og psykisk sygdom mister den nødvendige tryghed i

deres barndom. De får ofte mangelfuld omsorg og må i mange tilfælde påtage sig de voksnes opgaver og

ansvar. I Barnets Blå Hus brydes den utryghed, isolation og ensomhed, der ofte kendetegner deres liv. De

tilbydes et trygt og forudsigeligt miljø, hvor de kan dele deres erfaringer med andre i samme situation, og

hvor de sammen med deres forældre kan få sjove oplevelser og lære nye mønstre, så resultatet bliver

gladere og mere velfungerende familier.

Barnets Blå Hus skal være en tryg base for børn og for de forældre, der søger hjælp til at styrke deres

forældrekompetencer og gerne arbejde i retning af en rusmiddelfri tilværelse. En vurdering er, at over

halvdelen af alle anbringelser af børn hænger sammen med alkoholproblemer. Et yderligere mål er derfor at

styrke forældrekompetencerne og forebygge anbringelser/tvangsfjernelser. Der vil derfor være store

samfundsmæssige effekter af at kunne gøre noget for disse børn.

1


Huset skal være et åbent tilbud for alle i målgruppen. Kommunale og regionale tilbud skal kunne henvise til

tilbuddet, men dette skal ikke være en forudsætning for at kunne gøre brug af huset.

Ønskede resultater:

På projektplan er succeskriterierne, at der etableres og drives et Barnets Blå Hus i Svendborg i tæt

samarbejde med kommunen, idet tilbuddet skal være kendt i relevante faglige kredse i kommunale og

regionale forvaltninger og institutioner samt i offentligheden.

Succeskriterier på klientniveau: Af de børn, der opsøger Barnets Blå Hus, skal mindst 80 % opleve, at de får

hjælp og støtte, som gør en positiv forskel, og deres familie får tilbudt hjælp, der bidrager til en tryggere

hverdag i deres familie, så børnene sikres mod yderligere svigt.

Af de forældre, der selv opsøger Barnets Blå Hus for at få hjælp, skal mindst 80 % angive, at de har fået

hjælp til at skabe bedre trivsel i deres familier.

Af de børn og familier, der henvises til Barnets Blå Hus skal mindst 80 % gennemføre det aftalte, planlagte

forløb, og både de og den eventuelt henvisende myndighed skal kunne attestere, at det har haft en positiv

effekt i deres families trivsel.

Det skal sikres, at målene accepteres af husets brugere. Erfaringerne fra Norge viste bl.a., at tilfredsheden

blev øget, når brugerne selv fik lov at definere, hvad de ønskede hjælp til, samt at de fik tilbudt

medindflydelse på den hjælp, de modtog. Dette vil vi bl.a. sikre ved oprettelse af brugergrupper, der selv står

for en vis del af husets aktiviteter.

Antallet af ydelser er færre end dem, der typisk tilbydes i det norske koncept. Man kan se på det som en

startpakke, hvor vi i en dialog med de kommuner, hvor støttecentrene placeres, udvælger visse

kerneydelser, der har de bedste chancer for at kunne etableres og drives indenfor projektperioden. Derfra

kan projektet videreudvikles.

4. Baggrundsbeskrivelse for projektet og dets relevans, herunder fundering i forskningsbaseret

viden og praktiske erfaringer fra området:

Støttecentre er kendt i Danmark. Som led i Barnets Reform er der også besluttet etablering af børnehuse for

sex-misbrugte børn. Men der er ingen børnehuse af samme karakter som Barnets Blå Hus. Og da netop

alkohol- og stofmisbrug rammer markant flere børn end f.eks. sex-misbrug, giver det god mening at udvikle

et børnehus særligt indrettet for børn fra disse familier.

Omfanget af børn, der vokser op i familier med misbrugsproblemer er meget stort (122.000 børn fra 0-18 år

vokser op i er hjem med alkoholproblemer). Der er for nuværende ikke tilstrækkeligt med målrettede tilbud til

alle de børn og familier, så der er brug for nye typer institutioner for at imødekomme de enorme behov. Ikke

alene menneskeligt, men også samfundsmæssigt giver det derfor god mening at nytænke mulighederne for

at komme de berørte familier til hjælp. Forebyggelse og tidlig indsats er bedre end behandling, og der er tale

om meget store besparelser, hvis en forebyggende indsats for disse børn og deres familier kan få familierne

til at fungere bedre og undgå eller mildne senfølger for børnene i deres voksentilværelse.

BKD har allerede en del praksiserfaring fra området, idet vi driver adskillige behandlingstilbud for

alkoholafhængige og pårørende, herunder også terapi og rådgivning til børn og unge fra alkoholfamilier

(TUBA), hashstop.dk, Ungehuset i Rold Skov – og forskellige lejre hvert år i sommerperioden. BKD har

længe set behovet for og ønsket at udvide målgruppen og videreudvikle tilbud til børnegruppen.

Norske erfaringer:

Barnets Blå Hus er et helt nyt koncept i Danmark, men noget tilsvarende er som nævnt afprøvet af Blå Kors i

Norge med gode veldokumenterede erfaringer. Projektet er derfor at betragte som et

metodeudviklingsprojekt i dansk sammenhæng. Der søges om midler til at udvikle og afprøve konceptet to

steder med henblik på at høste erfaringer og udbrede konceptet til flere kommuner. Der skønnes at være

2


potentiale for at udvide konceptet til langt flere kommuner på sigt. Modelprojektet skal give viden og

erfaringer til at kunne udbrede brugen af denne type institution.

I en ekstern evaluering af et norsk projekt med omtrent samme indhold fremgår følgende:

”De seks respondentene gir uttrykk for at de har fått en positiv endring av sin livssituasjon etter oppholdet på

Barnas stasjon. De har fått praktisk og målrettet hjelp til å ta tak i deler av sin hverdag og endre på uheldige

strukturer. De har sammen med sine barn fått nye opplevelser gjennom deltagelse i aktiviteter og felleskap

med andre mennesker. De har fått konkret foreldreveiledning etter anerkjente metoder, og de har fått styrket

selvfølelse gjennom systematisk forsterkning av sine positive egenskaper.” (se Batt-Rawden, Olsvik og

Lauritzen: ØstlandsForskning-notat nr. 12/2011”Evaluering av Barnas stasjon - Blå Kors”)

5. Den konkrete indsats:

På baggrund af Sundhedsstyrelsen tal kan det anslås, at der i en gennemsnitskommune er ca. 1.750 børn,

som er pårørende til misbrugere og/eller psykisk syge og som sådan er i fare for at lide alvorlig psykisk

skade i deres udvikling. Trods underretningspligt m.v. er mange af disse børn stadig usynlige for

myndighederne, da familierne i stort omfang holder misbruget eller omsorgssvigtet hemmeligt.

Der er derfor brug for at se med friske øjne på spørgsmålet om, hvordan disse børn kan findes og hjælpes.

Barnets Blå Hus er et forsøg på en sådan nytænkning. Det skal være et sted, der indgår i kommunens og

regionens samlede tilbud, og hvorfra der kan henvises videre til andre relevante tilbud til både børn og

forældre, men også et fristed, hvor man frit og anonymt kan henvende sig og få hjælp, selv hvis man ikke

ønsker at ”gå ind i det kommunale system”.

Indsatsen skal være familie- og helhedsorienteret.

Forestillingen er et hus eller en større lejlighed centralt placeret i byen – gerne i nærheden af skole og

SFO/fritidshjem. Der skal være lokaler med fællesrum, kontor, køkken/thekøkken og samtalerum.

Udgangspunktet vil være en åbningstid mandag-fredag 12.00-17.00 samt enkelte sene eftermiddage/aftener.

Afhængigt af det aktuelle behov i kommunen kan Barnets Blå Hus f.eks. tilbyde:

Fritidstilbud til børn og unge, der lever i udsatte familier. En slags "Åbent Hus” hvor de kan

komme efter skoletid, hvis der er utrygt derhjemme på grund af forældres misbrug eller psykisk

sygdom.

Individuelle samtaler eller grupper for børn i alderen 9-14 år. De skal kunne komme selv eller

henvises af offentlige myndigheder til støttende samtaler enkeltvis eller i grupper, hvis deres

situation kræver en særlig støtte.

Familiegruppe: Børn skal kunne komme selv eller henvises sammen med deres familie til støttende

samvær med andre familier i en gruppe, hvor hovedvægten er på træning af forældrefunktioner og

sociale kompetencer gennem gensidigt feedback i en struktureret ramme. Modellen kunne være den

såkaldte flerfamilieterapi, som er udviklet i London under navnet ’Marlboroughmodellen’, og som har

skabt gode resultater også her i landet.

Der kan også arrangeres ferie- og fritidsaktiviteter – i erkendelse af, at udsatte familier ofte mangler

overskud til at fejre forskellige mærkedage og dermed stiller deres børn ringere på en række sociale

og kulturelle områder. Der kan arrangeres fælles aktiviteter i forbindelse med:

- fejring af højtider og fødselsdage

- kulturelle tiltag

- fysiske aktiviteter

- ferier og andre oplevelser

Forældre skal individuelt kunne søge råd og vejledning i Barnets Blå Hus omkring temaer, der

volder dem problemer, f.eks. hjælp til opdragelse af adfærdsvanskelige børn, fornuftig

3


grænsesætning, træning af andre forældrefunktioner eller sociale kompetencer. Her skal fokus være

på empowerment, dvs. hjælp til at opdage og udvikle egne ressourcer og forbedre familiens

indbyrdes samspil.

Herudover kan man forestille sig:

Spædbarnsgruppe: Forældre til børn i alderen 0-3 år skal kunne tilbydes at komme til Barnets

Blå Hus én eller flere hverdage for at være sammen med andre småbørnsforældre i et struktureret

samvær. Der er også mulighed for hjælp og vejledning fra personalet.

Medarbejdermæssigt tænkes i ansættelse af ca. 1,8 psykologer/familieterapeuter/pædagoger samt 0,35

administrativ medarbejder. Herudover tænkes i rekruttering af frivillige til hygge, oplevelser m.v.

Dokumentation, evaluering og kvalitetssikring og -udvikling: Da Barnets Blå Hus er at betragte som et

udviklingsprojekt i dansk sammenhæng vil det være afgørende, at projektet følges løbende med en

læringsbaseret evaluering, der skaber mulighed for løbende at tilpasse projektet på basis af de indhentede

erfaringer.

BKD’s forskningsafdeling med kontor i Syddanske Forskerparker i Odense vil udarbejde en intern

evalueringsplan, der skal sikre, at der løbende skabes ny viden om metoder, virkninger m.v.

Det løbende dokumentations- og evalueringsarbejde vil fokusere på bl.a.:

- brugerudbytte

- sammenhæng mellem målgruppe/brugergruppens karakteristika og den valgte indsats

- hvilken faglighed som bringes i spil og med hvilke erfaringer

- tilgængelighed

- visitation/henvisning

- samspil mellem BKD og kommune på overordnet niveau og på indsatsniveau

- eventuelle erfaringer med at inddrage frivillige

- betydningen af om indsatsen leveres af kommune eller af NGO

Datakilder i evalueringsarbejdet kan være brugere (både børn og forældre), fagpersoner i BKD og hos

kommunale samarbejdspartnere samt ledere og politikere.

Evalueringsdesignet vil indeholde betragtninger på og planer for:

- formål med evaluering (jf. ovenfor)

- præciserede centrale spørgsmål i evalueringen set fra forskellige interessenter

- dataindsamling, dataindsamlingsmetoder, -tidspunkter og datakilder

- evalueringskriterier

- ramme for, hvordan data gøres til genstand for analyse og evaluering hos de involverede

interessenter mhp. evt. korrektion af indsats, justering af mål eller lignende

Noget af dataindsamlingen vil foregå som en integreret del af indsatsen og varetages af personalet, mens

anden dataindsamling foretages af projektekstern evaluator (eksempelvis BKDs forskningsafdeling).

Kompetencer hos fagprofessionelle og frivillige: Principperne for ansættelse vil være de samme som i

resten af organisationen BKD: Der ansættes udelukkende fuldt uddannet personale, dvs. tværfaglige

medarbejdere med ekspertise i børne- og familiearbejde. Derudover forventes de at være loyale overfor det

livs- og menneskesyn, som BKD står for.

De frivillige, der antages, skal gennem en vurderende samtale og tilbydes kurser, der klæder dem på til

opgaverne. Desuden skal de levere både straffeattest og børneattest.

BKD har stor erfaring i at rekruttere og bruge frivillige i arbejdet.

Koordinering, samarbejde og opfølgning på behandling: Der lægges vægt på tværfagligt samarbejde

med de relevante forvaltninger i kommunalt regi. Hvis der ikke kan findes nogen koordinerende instans her,

4


vil Barnets Blå Hus søge at påtage sig opgaven som ’case manager’ og koordinere de forskellige indsatser,

så der skabes et helhedsorienteret tilbud til den udsatte familie. Når indsatsperioden udløber for barnet eller

familien, skal det videre forløb være aftalt og en betryggende overlevering til andre instanser skal sikres,

såfremt der er behov herfor. Der skal altid være mulighed for, at de kan henvende sig igen. For BKD er det

afgørende at fremtræde med et menneskeligt ansigt, der ikke afviser nogen eller forfalder til kassetænkning

på bekostning af hensynet til det enkelte menneskes behov. Kan der ikke opnås gen-visitering, må der

arbejdes på at finde et alternativt tilbud, der kan opfylde behovene.

6. Budget

Grundbudgettet baserer sig på følgende:

1/07

2012-

30/06

2013

1/07

2013-

30/06

2014

1/07

2014-

30/06

2015 I alt

Kr. Kr. Kr. Kr.

Personaleomkostninger 996.750 1.015.688 1.034.986 3.047.425

Lokaleudgifter 220.000 224.180 228.439 672.619

Bruger- og aktivitetsomk. 50.000 50.950 51.918 152.868

PR, markedsf., transport 50.000 50.950 51.918 152.868

Adm. og IT 113.088 115.236 117.426 345.749

Etablering & evaluering 90.000 15.000 40.000 145.000

I alt 1.519.838 1.472.004 1.524.687 4.516.529

Hertil kommer mulighed for at søge nationale og lokale fonde til at supplere tilbuddet.

7. Samarbejde med kommunens og regionens øvrige støttetilbud til børn, unge og deres familier

Optagelse på støttecenteret forudsætter ikke ekstern visitation, men en række forskellige instanser vil være

oplagte henvisningskanaler til støttecenteret, herunder:

- kommunale fagpersoner

- regionale fagpersoner og

- alment praktiserende læger og speciallæger (psykiatri) samt

- borgere med kendskab til børnenes problematik/behov.

Hovedparten af de børn og familier, der skal benytte støttecenteret, forventes henvist via kommunale

medarbejdere; sundhedsplejersker, dagsinstitutionspersonale, lærere, familiekonsulenter, kommunale

sagsbehandler eller andre, der er blevet opmærksomme på behovene for en særlig indsats, der er målrettet

børn fra alkohol/misbrugsfamilier.

De regionale hospitaler, herunder familieambulatorium samt institutioner, vil ligeledes have kontakt med en

række børn og unge, hvor der kan være begrundet mistanke om en bagvedliggende misbrugsproblematik.

Endelig skal Barnets Blå Hus også være et tilbud til børn og familier, der af forskellige årsager (endnu) ikke

har lyst til at henvende sig til kommunen, men som leder efter et frirum, hvor de kan komme og få støtte.

Psykiatrien har ligeledes berøring med mange misbrugere, og også her gælder, at Barnets Blå Hus bør være

et af de steder, der kan henvises videre til.

5


Samarbejdet med kommune og region søges sikret via konkrete samarbejdsaftaler. Der ønskes nedsat en

følgegruppe med repræsentanter fra de forskellige kommunale forvaltninger samt regionale støttetilbud til

målgruppen. Herudover forventes et samarbejde om de konkrete børne/familiesager.

Det specifikke indhold i projektet, herunder den præcise geografiske placering, organisatoriske

samarbejdsformer, dimensionering af de forskellige indsatser samt evaluering fastlægges i samarbejde med

kommunale partnere, såfremt der opnås støtte til gennemførelse af projektet.

Af tidsmæssige årsager foreligger der ikke på tidspunktet for ansøgningsfristen formelt tilsagn fra Svendborg

kommune om at indgå samarbejdet, men alene et administrativt tilsagn – se vedhæftede email fra socialchef

Finn Boye. Meddelelse om formelt tilsagn vil blive eftersendt, så snart det foreligger.

8. Tidsplan for projektet.

Tidsplanen forudsætter bevilling senest maj 2012. En senere bevilling vil skyde implementeringen

tilsvarende.

Opstart (ansættelse og indgåelse af lejemål) Jul. - sep. 2012

Indgåelse af samarbejdsaftaler Aug. - sep. 2012

Indledende informationsindsats Sep. - nov. 2012

Åbning af huset incl. første ydelser Okt. 2012

Første evalueringsrunde Foråret 2013

Eventuelle justeringer af indsatsen Sommer 2013

Anden evalueringsrunde Foråret 2014

Planlægning af indsatsen efter projektperiode Efterår 2014

Slutevaluering Foråret 2015

Udløb af projektperiode Jun. 2015

9. Organisatorisk forankring efter projektperioden.

BKD vil arbejde intensivt for at sikre, at driften af Barnets Blå Hus kan fortsætte efter projektperioden. Der vil

derfor skulle være en løbende dialog med lokale aktører, herunder kommunen om, hvordan projektet kan

tilrettelægges med henblik på at sikre den bedst mulige effekt for både børn og deres familier - såvel i

projektperioden som efterfølgende .

Med venlig hilsen

Blå Kors Danmark

Christian Bjerre

Generalsekretær

6

More magazines by this user
Similar magazines