Jane Pedersen, Sundhedsprofiler i HEPRO - Sund By Netværket

old.sund.by.net.dk

Jane Pedersen, Sundhedsprofiler i HEPRO - Sund By Netværket

Sundhedsprofil efter HEPRO modellen

Profilernes betydning for den kommunale og regionale planlægning

- Oplæg på Sund By Netværkets sommerhøjskole 12. september 2008

HEPRO-projektet

HEPRO modellen er udviklet i et internationalt samarbejde

via et EU- støttet Interreg. III B. projekt i perioden 2005 –

2007.

• 36 partnere deltog – fordelt på Polen, Finland, Sverige

Norge, Danmark, Estland, Letland og Litauen – herunder

kommuner, regioner og forskningsinstitutioner.

Baggrunden for HEPRO projektet

• Store sundhedsmæssige udfordringer i Baltikum

• Erkendelse af at disse udfordringer ikke kan løses af en

sektor alene, der må tænkes tværsektorielt og på tværs af

landegrænser.

• Erkendelse af at det ikke er nok at tænke på traditionelle

risikofaktorer.

Gennem oplæget belyses følgende:

1: Introduktion til HEPRO projektet generelt og i sundhedsprofil

sammenhæng.

- Hvordan adskiller HEPRO-modellen sig fra andre sundhedsprofiler?

2: Kort om resultaterne af HEPRO projektet – herunder hvilke

redskaber kom der ud af HEPRO-projektet?

3: Sundhedsprofiler efter HEPRO-modellen herunder:

- organisering af samarbejdet mellem kommuner og region

- hvordan har kommunerne i Nordjylland brugt HEPRO

undersøgelsen?

- hvordan har Region Nordjylland brugt HEPRO-undersøgelsen

4: Det videre perspektiv for sundhedsprofilarbejdet i Danmark.

Danske partnere i HEPRO – projektet.

• Holbæk Kommune

• Vejle Kommune

• Sønderborg Kommune

• Brønderslev Kommune

• Region Nordjylland

Sund By Netværket

• Statens Institut for folkesundhed

De overordnede mål for HEPRO-projektet

• At fremme sundheden for alle samfund og borgere, som

lever, arbejder og udfolder sig i Østersøområdet.

• At bidrage til at sætte folkesundhed øverst på den politiske

dagsorden, både regionalt og lokalt i Østersøområdet.

• At samarbejde med politiske beslutningstagere om at

udvikle en rumlig sundhedspolitik som fremmer

folkesundheden.

1


Vigtigste målsætninger:

• At indtænke sundhedsspørgsmål i al planlægning og

udvikling.

• At gennemføre en undersøgelse af befolkningernes

sundhedstilstand, med data der kan bruges på tværs af

landegrænserne.

• At vise hvordan sundhedsprofiler bruges som grundlag

for en bæredygtig sundhedspolitik, lokalt og regionalt.

Projektets resultater - udarbejdelse af fælles spørgeskema og

gennemførelse af sundhedsprofilundersøgelser i alle partnerlande

Hvordan adskiller HEPRO-modellen sig fra andre

profiler?

Ressourcer, miljø

- Lokalsamfundets serviceydelser

- Lokalsamfundets sociale miljø

- Tilknytning til lokalsamfundet

Belastning og risikofaktorer, miljø

- Fysisk arbejdsmiljø

- Psykosocialt arbejdsmiljø

- Vold og hærværk i lokalområdet

- Lokal forurening

Ressourcer, individ

- Forandringsparathed

- Indtag af frugt og grønt

- Fysisk aktivitet

- Social netværk

Belastning og risikofaktorer, individ

- BMI

- Daglig rygning

- Overskridelse af genstandsgrænser

- Fysisk inaktivitet

Social og psykisk funktion og livskvalitet

- Selvvurderet helbred

- Kan du gøre hvad du har lyst til?

- Stress

Helbred, sygdom og gener

- Sygdomsliste

- Langvarig sygdom

- Personlig velbefindende og funktion

Fastholdelse og marginalisering

- Varige aktivitetsbegrænsninger

- Sygefravær

- Hæmmet af sygdom

Håndtering, handlekompetence og mestring

- Forandringsparathed

- Vitalitet

- Håndtering af kontrol og krav

- Brug af læge

- Brug af smertestillende medicin

Social deltagelse, participation

- Deltagelse i foreningsliv

- og lokalområdets muligheder

- Tillid til lokalbefolkningen

- Tillid til samfundet

Det ”rumlige” sundhedsbegreb

Bygger på WHO´s velkendte sundhedsbegreb som siger at:

Sundhed handler ikke kun om fravær af sygdom, men er

også et spørgsmål om fysisk, psykisk og socialt velvære”

Det ”rumlige” sundhedsbegreb breder dette ud til at omfatte:

Sundheden påvirkes også af den mellemmenneskelige

kontakt, den generelle tillid og tryghed i befolkningen samt af

samfundets og lokalsamfundets rammer og muligheder.”

Spørgeskemaets elementer:

HEPRO-projektets resultater

- Redskaber til sundhedsplanlægning – ”The HEPRO

approach”

- SWOT analyser

- Sundhedskonsekvensvurderinger

- Erfaringer med borgerinddragelse

- Erfaringsudveksling på tværs af landegrænser

- Fokus på andet end KRAM-faktorer.

- Sundhedsprofilundersøgelse i alle partnerlande

- Fælles database med HEPRO data ligger på

www.heproforum.net

2


1) En borger

har fået en god

idé

Jyderup Jyderup

Hvorfor valgte Nordjylland HEPRO-modellen?

• Nordjyllands medlemskab af Sund By netværket.

• En tradition for at arbejde med det brede sundhedsbegreb.

• En tradition for at samarbejde internationalt

• En sundhedsprofil skal afspejle det bagvedliggende syn

på sundhed.

• Mulighed for indflydelse på spørgeskema og proces.

Lokale projekter – fra tanke til handling

- et typisk projektforløb

3a) Efter behov kan

den faste

KONSULENT

inddrages

2) Borgerne går til den

FASTE KONTAKTPERSON

og forelægger idéen

3) Herefter

inddrages

lokale

aktører…

4) … og idéen

drøftes lokalt i

LOKALFORUM

3b) Efter behov kan

den lokale

SEKRETÆR hjælpe

med kopi og

forsendelsesopgaver

5) En lokal

arbejdsgruppe

udarbejder et

oplæg, som

afstemmes lokalt

5b) … eller måske

går man bare

direkte i gang

selv!!!

Befolkningsundersøgelse i Region Nordjylland

Holbæk Kommune

5a) Idéen

drøftes måske

med DIALOG-

UDVALGET

og

efterfølgende i

BYRÅDET

(evt. politisk

behandling)

November 2006 Brønderslev / Dronninglund kommune, som var partner

i HEPRO-projektet.

Februar 2007 sundhedsprofiler i de resterede 10 kommuner i regionen.

I alt en stikprøve på 23.490 – heraf 11.497 respondenter.

- minimum 1000 svar pr. kommune

Aldersgruppe 16 – 79 årige.

3


Organisering af sundhedsprofilarbejdet i Region

Nordjylland.

• Politisk besluttet af Sundhedskoordinationsudvalget for

Region Nordjylland.

• Overordnet styret af den administrative styregruppe for

sundhedsaftalesamarbejdet.

• Fælles finansiering

Hvad viser de Nordjyske data?

• Vi har de samme udfordringer i Nordjylland som andre

steder med livsstil, kroniske sygdomme og social ulighed i

sundhed.

• Stikprøverne meget overordnede, vi kan ikke gå på

lokalsamfundsniveau.

• Unikke oplysninger om befolkningen for så vidt angår

social kapital, social deltagelse m.v.

Institutionel tillid

Organisering af sundhedsprofilarbejdet i Nordjylland

• En fælles kommunal og regional arbejdsgruppe arbejdede fra start til

slut sammen om proces og indhold, så der blev tale om et fælles

projekt.

• Fælles promovering – ingen tog æren alene for proces og produkt.

• Kommunerne ejer egne data.

• Statens Institut for Folkesundhed var tilkøbt som ekstern

databearbejder – var en god og neutral at have med i en turbulent

strukturtid.

Resultater i relation til det rumlige sundhedsbegreb –

med fokus på institutionel og social tillid

• Data tyder på, at der er en sammenhæng mellem

institutionel og social tillid og eks.:

• Selvvurderet helbred

• Sygelighed

• Stress

• Brug af sundhedsvæsenets ydelser – lægebesøg og

medicinforbrug.

• Tilknytning til lokalområdet

• Brug af idrætsfaciliteter

Social tillid

4


Institutionel tillid og uddannelse Social tillid og uddannelse

Institutionel tillid og selvvurderet helbred Social tillid og selvvurderet helbred

Institutionel tillid og antal af sygdomme

Social tillid og antal af sygdomme

5


Institutionel tillid og stress Social tillid og stress

Institutionel tillid og brug af læge Social tillid og brug af læge

Institutionel tillid og medicinforbrug Social tillid og medicinforbrug

6


Institutionel tillid og tilknytning til lokalområdet Social tillid og tilknytning til lokalområde

Institutionel tillid og brug af idrætsfaciliteter

Vi har brug for mere viden for at forklare sammenhængene og

dermed udvikle nye metoder i folkesundhedsarbejdet.

Vi vil gerne opnå en forståelse af:

”Hvordan sociale netværk, engagement og tillid, som er vigtige faktorer

for et samfunds sammenhængskraft, har indflydelse på menneskers

sundhed og velvære.

” Hvordan forholdet er mellem menneskers sundhed / sygelighed og

selvopfattede helbred og forfatningen af de sociale/lokale netværk de

omgiver sig med”

Vi vil sætte fokus på hvordan mentale mønstre, holdninger, værdier og

normer bliver produceret og reproduceret, og hvordan de er afgørende

for individer og gruppers adfærd og holdninger.

Hvilken betydning har profilerne haft i Nordjylland

generelt for kommuner og region?

• Givet indsigt og viden og en baseline for sundhedstilstanden ved

starten af ny struktur.

• Et rigtig godt samarbejdsprojekt mellem kommuner og region.

• Debat- og dialog skabende redskab i forhold til borgere, politikere og

samarbejdspartnere.

• Planlægningsredskab som bliver brugt af kommunerne og regionen i

relation til udarbejdelse af sundhedspolitikker.

• Forskningsredskab - Sundhedsprofilen har dannet baggrund for et 3

årigt forskningsprojekt sammen med 3 kommuner, hvor der fokuseres

på sammenhængen mellem social kapital, social ulighed og

handlekompetence.

Forskningsprojektet

• Hvilke sammenhænge findes der mellem social kapital og

sundhed?

• Hvilke lokale forskelle er der i Nordjylland?

• Kan visse særligt sundhedsmæssigt udsatte – eller

velfungerende grupper udskilles?

• Hvilken indflydelse har folks inkorporerede habituelle

normer og værdier om sundhed på, hvordan en

sundhedsindsats virker på dem?

• Hvordan kan man fremme social kapital?

7


Det fremtidig sundhedsprofilarbejde i Danmark

Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Ministeriet

for sundhed og forebyggelse og Sundhedsstyrelsen har

samarbejdet om:

• At få udarbejdet et fælles nationalt spørgeskema.

• At få beskrevet en organisering af arbejdet, således at

sundhedsprofilerne bliver sammenlignelige.

• At få beskrevet en model for finansiering

Tak for ordet

”Politik er at fordele levekår. Når det politiske/økonomiske

system fordeler indtægt, uddannelse, arbejde, bomiljø

fordeler det samtidig rammebetingelserne for sundhed.

Men politik er også at forme og fordele værdier som

selvrespekt, frihed, tryghed, tilhørsforhold til et fællesskab,

mening, følelse af at betyde noget, oplevelse af at være

ønsket”

(Per Fnuggeli 2000).

8

More magazines by this user
Similar magazines