Psykolog Nyt - Elbo

Løfter på plakaten
Politikerne udstedte masser af
løfter under valgkampen. Og nu
piller man plakaterne ned.
SIDE 3
30. september 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening
Projekt om recovery
Man tager nogle unge socialt
udsatte og hjælper dem til et godt
nok greb om tilværelsen.
SIDE 10
En dag på
kontoret
Psykologer i et kontorlandskab? Det lyder som en umulighed,
men i Hillerød bruger man modellen med stor succes.
Naturvandring
Terapirummet behøver ikke have
fire vægge. Man kan også gå ud
på Knudshoved Odde.
SIDE 16
16
SIDE 4

› LEDER
Vejen ud af trængslerne går naturligvis ikke over at straffe
folk ind i job, der ligger uden for deres uddannelsesområde –
også psykologer skal arbejde med deres fag.Løfter
OK13, det er nu!
B
ølgerne efter folketingsvalget har ikke lagt sig, og det kan få konsekvenser
for aftalesystemet. Vi må kalkulere med, hvordan det politiske
system kommer til at påvirke parterne på arbejdsmarkedet, og
hvordan økonomien kommer til at se ud.
Forventningerne til den økonomiske udvikling har ændret
sig siden sidste overenskomst – det må også vi tage højde for.
I de kommende måneder skal vi stille os i den position, vi
skal bruge frem mod OK13. Og der er nok at tage fat på for os
alle, for udgangspunktet er vanskeligt. Vi skal regne med et
offentligt budgetunderskud på 100 mia. kr. i 2012.
Aktiveringssystemet fungerer jævnt dårligt, efter at det i
2007 blev placeret i kommunerne. Med afkortningen af
dagpengeperioden til to år og skærpelsen af kravet til
genoptjening af retten til dagpenge presses de ledige hårdt
under lavkonjunkturen. Hvad vil vore arbejdsgivere
overhovedet have at tilbyde ud over en opfordring til
at vise ”samfundssind”?
Der er muligheder, også i betrængte tider. Vejen
ud af trængslerne går naturligvis ikke over at straffe
folk ind i job, der ligger uden for deres uddannelsesområde
– også psykologer skal arbejde med deres fag, uanset
konjunkturerne. Men efter- og videreuddannelserne
kunne det være interessant at dykke ned i ved de kommende
overenskomster. Der er hele det kompleks, der
handler om ligestilling af psykisk og fysisk arbejdsmiljø.
Skal a-kasserne have en mere central rolle end nu i forbindelse
med en beskæftigelsesreform? Hvad sætter man i stedet
for efterlønnen, hvis den udfases? Osv.
Vi indgår gerne i trepartsforhandlingerne og lytter til det
politiske system, hvis det kan medvirke til at skabe bedre forhold
på arbejdsmarkedet. Men de grundlæggende forhold på
arbejdsmarkedet skal aftales mellem parterne. Det forventer vi
respekteret – så bliver det nemmere for os at hjælpe vore politikere.
Også i 2013 og fremover.
Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening
på plakaten
Politikerne udstedte masser af
løfter under valgkampen. Og nu
piller man plakaterne ned.
SIDE 3
30. september 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening
En dag på
kontoret
Psykologer i et kontorlandskab? Det lyder som en umulighed,
men i Hillerød bruger man modellen med stor succes.
Projekt om recovery
Naturvandring
Man tager nogle unge socialt
Terapirummet behøver ikke have
udsatte og hjælper dem til et godt
fire vægge. Man kan også gå ud
nok greb om tilværelsen.
på Knudshoved Odde.
SIDE 10
SIDE 16
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: dp@dp.dk
www.danskpsykologforening.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: p-nyt@dp.dk
Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.
Redaktion:
Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Design og produktion:
Mediegruppen A/S
Tryk:
Jørn Thomsen/Elbo A/S
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex.
Trykoplag: 9.600w ex.
Medlem af Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Forsidefoto: Henrik Sønnike
Jobannoncer 2011
Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk
Ved manus Ved reproklar
Helsider:
176 x 237 mm:
Kr. 12.060,- Kr. 10.410,-
Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,-
86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:
Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.
Prisliste: www.danskpsykologforening.dk
Farvetillæg (CMYK):
Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,-
Alle priser ekskl. moms.
Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr. Deadline Udgivelse
18 10/10 28/10
19 24/10 11/11
20 7/11 25/11
16
SIDE 4

› VI LOVER –
Tiden efter
plakaterne
Efter 15. september 2011 er de fleste valgplakater fjernet.
Men løfterne til vælgerne hænger stadig ved.
K
ort før folketingsvalget i 2007 lovede regeringen at afskaffe lukkedagene i daginstitutioner
på almindelige hverdage. Løftet blev pudset af i 2009, hvor den daværende vicestatsminister
kaldte det ”en stor dag for børnefamilierne, for lukkedagene er på vej i graven.”
Siden da er det kun blevet meget værre, og to tredjedele af kommunerne har nu flere end ti årlige
lukkedage – på hverdage.
Valgflæsk? Ja, det kalder vi det, når løfterne ikke aktivt søges indfriet eller de på forhånd er
politisk eller økonomisk urealisable.
Vi har i den netop afsluttede valgkamp holdt øje med og noteret os løfterne fra alle partier.
Ikke så meget kom til at handlet om de bløde sider, selv om økonomi, placering af supersygehuse
og gratis peberspray til de ældre selvfølgelig har betydning for borgernes ve og vel.
Her er samlet et lille udpluk af de blødere løfter, mærkesager og politikker. Noget vil nok
blive realiseret, andet vil ende som lukkedagene. I 2015 er vi klogere. Hvad skete der, efter at
plakaterne blev pillet ned?
Jørgen Carl, redaktør
› Vil afskaffe samtaler på jobcentrene og
aktiveringskurser. (Morten Østergaard,
Rad. V.)
› Lover at hæve ældrecheck fra 10.900 kr. til
15.000 kr. om året. (Martin Henriksen, DF)
› Psykisk syge skal have bedre og hurtigere
behandling. Hidtil har området været overset
i forhold til fysiske sygdomme, men det
skal være slut. (Lars Barfoed, Kons.)
› Garanti for hjemmebesøg til nybagte forældre
og ret til en overnatning på hospitalet
efter fødslen. (Mette Frederiksen, Soc.)
› Psykisk sårbare skal kunne melde sig som
dårlige betalere for at undgå gæld, der
koster dem boligen. (Özlem Cekic, SF)
› Vil forpligte skolerne på at give børn i 0.
til 3. klasse én times motion om dagen.
(Troels Lund Poulsen, Venstre)
› Der må højst gå 30 minutter, fra en patient
ankommer på skadestuen, til patienten
bliver tilset af en læge. (Villy Søvndal, SF)
› Livet skal være nemmere for dem, der
lever med psykisk sygdom. Derfor afsætter
vi 250 mio. kr. til en forbedret psykiatriindsats.
(Programerklæring, Rad. V.)
› Partiet vil give en praktikpladsgaranti
sammen med S, SF og resten af den røde
blok, uanset om det bliver en rød eller blå
regering efter valget. (Peter Skaarup, DF)
› Vi vil investere i et løft af det medicinske
område og psykiatrien, så de store patientgrupper,
der længe er blevet tilsidesat, også
kommer hurtigere til. ( Soc. og SF)
› Vi vil i 2012 investere 35 mia. kr. mere i
sundhed, end Nyrup gjorde. (Venstre)
› Danskerne betaler i udstrakt grad for
medicin, psykologbesøg m.m. Vi foreslår,
at der nedsættes en ekspertkommission,
der går hele brugerbetalingsområdet
igennem. (Rad. V.)
› Sundhedsvæsenet skal i al væsentlighed
finansieres over skatten. Private sundhedsforsikringer
skal ikke finansiere basale
sundhedsydelser. ( LA)
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 3

› TVÆRFAGLIGT
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
Psykologerne stående, fra venstre Lise
Eegholm og Anne Sofie Møller Sparre,
siddende socialrådgiver Stine Gaard.
Det store kontor summer konstant,
ingen larmer, men stille er her ikke.

TRIVSEL
i det åbne landskab
FOTOS: HENRIK SøNNIKE
I Hillerød sidder PPR-psykologer side om side med socialrådgivere,
sundhedsplejersker og talepædagoger i
ét stort åbent kontorlandskab. Efteruddannelse har givet
dem et godt grundlag for at samarbejde tæt og
tværfagligt.
L
ise logger på sin bærbare computer og slår sig ned ved hæve-sænkebordet
ved vinduet, ansigt til ansigt med Stine.
Lise Eegholm er PPR-psykolog i Hillerød Kommune, og ganske
få centimeter skiller hende fra socialrådgiver Stine Gaard. Sammen er de
en del af det tværfaglige team, som dækker distriktet Skævinge, Brødeskov
og Uvelse. Lidt væk fra vinduet står tre arbejdsborde med front mod hinanden,
og længere væk endnu tre. En række lave, hvide skabe, et til hver
medarbejder, adskiller deres team fra de andre, som dækker kommunens
øvrige distrikter.
’Fælles børn, fælles ansvar’ er den røde tråd i forvaltningens indsats
for kommunens sårbare børn og unge. Alle medarbejdere i Familier og
Sundhed arbejder i tværfaglige team, som består af psykologer, socialrådgivere,
sundhedsplejersker, tale-hørelærere og fysioterapeuter.
- Hvis jeg sidder til et møde ude på en skole og vi er i tvivl om, hvordan
vi skal gribe en sag an, så plejer jeg at sige: ”Jeg sidder næsten og ånder
vores familierådgiver i nakken, ville det være i orden, at jeg lige spurgte
hende, hvad hun kan bidrage med her?” På den måde føler vi os meget
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 5

som et team, fortæller Lise Eegholm.
- Efterhånden er det helt indgroet i vores arbejde, at jeg, en af
de første gange jeg taler med en familie, spørger, om det er ok, at
jeg også taler med psykologen, sundhedsplejersken, eller hvem det
nu kunne være relevant at få med ind over. Når det er tænkt med
fra starten, så ved borgerne, at det er sådan, vi arbejder, og at det
er godt at have Lise med, fordi hun kan nogle andre ting end mig,
supplerer Stine Gaard.
- Det tværfaglige er jo både det, som foregår her på kontoret,
hvor vi drøfter sager og udveksler informationer, når vi har fået
samtykke til det, og det at gå sammen ud i marken og mødet med
borgeren. Vi synes, det er helt naturligt at arbejde tværfagligt. Og
den naturlighed bringer vi ud i marken, forklarer Anne Sofie Møller
Sparre, som er faglig leder for psykologerne i PPR.
Psykologen og socialrådgiveren
arbejder naturligvis også på egen
hånd, men i komplicerede børnesa-
ger arbejder de tæt sammen. Som i en
sag med en dreng, hvor de både skulle
lave paragraf-50 undersøgelse og visitere
drengen videre.
- Vi holdt alle møder sammen. En
del af mødet handlede så primært om det psykologiske og om,
hvor drengen skulle gå i skole, mens en anden del handlede om
familien og om, hvordan vi kunne støtte den. Stine hjalp mig ved
at stille gode spørgsmål, og samtidig kunne jeg også være der for
moderen. Vi behøvede ikke gå til tre forskellige møder – og det
skulle moderen heller ikke, siger Lise Eegholm.
- Hvis moderen har det rigtig svært i en sag, fordi barnet skal
anbringes, tager jeg Lise med, så hun kan støtte hende. Så kan vi
få god dialog med moderen om, hvad der skal til, for at hun har
det ok med det, og hvad kan vi hver især bidrage, siger Stine Gaard.
Mødes mere med borgerne
Høje hæle smælder mod det lyse trægulv. Et par sommersandaler
lister stille forbi. Fingre klaprer på tastaturer, en skuffe lukker, og
tre medarbejderes dæmpede samtale brydes af en kort latter.
”Arbejdsområde – vis hensyn” står der på de hvide skilte ved
indgangen til Familier og Sundhed på rådhuset i Hillerød. Det store
kontor summer konstant. Ingen larmer – men stille er her ikke.
De fleste borde er som støvsuget for blomster, nips og billeder
af børnene. En enkelt orkidé ser ud til at have vundet hævd på et
bord, hvor bunkerne også er større end på nabobordet. Ellers er
SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
der ikke faste pladser i det store lyse lokale, som kan rumme 80
medarbejdere. Alle har et skab til deres ting og sætter sig der, hvor
det passer bedst i forhold til opgaverne.
Alle er her aldrig samtidig. Mange er ude til møder eller samtaler
på skoler, i børnehaver eller hjemme hos familier. Andre holder
møder i de separate mødelokaler. Og andre igen har søgt ro i
de såkaldte solo-flexrum, der ligger i udkanten af det åbne landskab.
Der er regler for telefonsamtaler, både af hensyn til kollegerne,
som har brug for ro, og af hensyn til borgerne, som har brug for
fortrolighed. Når en borger ringer og har brug for at tale, finder
psykologen og socialrådgiveren et andet kontor.
- Noget af det, jeg oplever, er, at jeg hellere laver en aftale med
folk om at mødes. Det gør jeg måske lidt mere, fordi jeg ikke sidder
på mit eget kontor og bare kan snakke. Og det er godt, for det
gør netop, at jeg bliver synlig og tilgængelig og får mødt folk.
- For mig har det også været en accept af, at det faktisk er en
vigtig del af arbejdsflowet, at vi kan hive fat i hinanden, det er en
del af det at arbejde tværfagligt. Så når én kommer og prikker til
mig, er det ikke en forstyrrelse, det er en del af at være på arbejde
på en tværfaglig arbejdsplads, siger Anne Sofie Sparre.

- Vi har haft mange snakke i vores team om, at det også er ok,
at man er ærlig nogle dage og ikke har overskud til at sige god morgen
til alle, og at det er ok at sige: Kan vi ikke tage den snak i morgen?
Det er ikke en afvisning, det er simpelt hen mit behov lige
nu, siger Lise Eegholm.
- Eller blive bedre til at sige: Er du her klokken 1 i stedet for at
tage fat lige med det samme, indskyder Stine Gaard. Og Lise
Eegholm fortsætter:
- Man kan godt mærke de dage, hvor rigtig mange har hevet
fat i én. Men når jeg ser på, hvor meget det giver, ville jeg ikke give
det op. Det vigtigste er, at jeg mærker efter, og hvis jeg har brug
for at sidde i et solo-flex rum, så går jeg derind.
Narrativ uddannelse til alle
Alle i Familier og Sundhed har været på tre dages efteruddannelse
i at samarbejde om børn og unge i vanskeligheder. Det samme
gælder samtlige lærere og pædagoger i kommunen. Hillerøduddannelsen
kalder de selv det forløb, som har givet dem et fælles
sprog og en fælles narrativ indgang til arbejdet. Uddannelsen er i
øvrigt udviklet af kommunens PPR-psykolo ger, der også fungerer
som undervisere.
Begreber som agenthed, nysgerrighed, eksternalisering og identitetsskabelse
skulle være på plads nu, og på det praktiske plan har
medarbejderne trænet mødemodeller og samarbejde ved hjælp af
cases og rollespil. Et af de vigtige budskaber er, at alle fortællinger
skal i spil: både psykologens, sundhedsplejerskens, pædagogens –
og familiens. Som i en lagkage, hvor alle får et stykke.
- Det gælder om at lade vores egne historier og fordomme ligge
for en stund og være nysgerrige på de andre. Hvad er mors historie?
Hvis ikke den kommer i spil, får vi jo ikke det fælles ansvar,
vi er så optaget af. Én ting er at sidde fysisk sammen, men vi har
måttet sande, at det ikke er gjort med det. Vi er også nødt til at finde
ud af, hvordan vi faciliterer det samarbejde, når vi sidder sammen
til møderne, siger Lise Eegholm.
- Nu ved både lærerne og pædagogen og psykologen, hvad der
foregår, når jeg som rådgiver siger: ”Hvad er jeres ønsker og drømme
for det her barn?” Vi får et andet udgangspunkt, og det bliver
ikke et negativt forum, hvor forældrene føler sig angrebet, fordi de
får at vide, at nu har deres søn igen ikke haft madpakken med. I stedet
bliver det til et ønske om, at han får en god madpakke med – og
når forældrene ikke stejler på samme måde, kan vi få en dialog om,
hvad der skal til, for at han kan få den madpakke, siger Stine Gaard.
- Der er blevet investeret meget i uddannelse, fordi vi måtte
sande, at vi skulle have et fælles udgangspunkt for at kunne samarbejde.
Det er ikke en selvfølge, at man kan det, bare fordi man
sidder sammen, mener faglig leder Anne Sofie Møller Sparre.
Tværfaglighed tænkt ind fra start
I 2008 flyttede en ny og større Hillerød Kommune ind i det nye
rådhus i et erhvervsområde i byens udkant. Da medarbejderne
rykkede sammen, blev det tværfaglige samarbejde tænkt ind fra
start. For at gøre det lettere for medarbejderne i Familie og Sundhed
at arbejde sammen om konkrete opgaver, skulle de også sidde sammen.
Alle skulle være synlige og tilgængelige for hinanden.
- Jeg har oplevet i andre job, hvor der ikke var det tætte samarbejde,
at det kunne være svært at finde en dato, hvor de forskellige
kunne mødes. Her er det lagt ind i en struktur på forhånd, så
vi har vi mulighed for at mødes, hvis vi skal tværfagligt til værks i
en sag. Og det ved de også ude i marken – skolelederne, børnehavelederne,
siger Anne Sofie Møller Sparre.
Møderne i de tværfaglige team ligger fast i kalenderen hver 14.
dag, og desuden mødes tovholderne for hvert team en gang om
måneden. Det ved alle i afdelingen – og det ved lederne og medarbejderne
rundt omkring på kommunens skoler, vuggestuer og
børnehaver.
Da medarbejderne er i hinandens synsfelt hver dag, bliver mange
sager vendt spontant over skrivebordet – enten som en kort,
anonym sparring eller mere direkte samarbejde, som kræver samtykke
fra familien.
- Hvis jeg får en sag med pige, som er blevet indlagt, kontakter
jeg PPR-psykologen og aftaler, at vi skal være opmærksomme
på pigen, så vi kan holde et skolemøde, når hun kommer tilbage.
Så er PPR-psykologen klar over, at her skal vi måske gøre en ekstra
indsats, når pigen kommer tilbage, siger Stine Gaard.
- Det skulle vi jo også gøre, hvis vi sad på hver sin etage, men
jeg sidder og tænker på andre kommuner, hvor de ikke arbejder
sådan, og så tænker jeg: Bliver det altid gjort? Mailen er jo et skønt
redskab, men min oplevelse er helt klart, at vi får taget mange flere
snakke end i min gamle kommune. Der var det op til den enkelte
at få etableret et godt og tæt samarbejde med familierådgiveren,
som sad på en anden gang og faktisk også var placeret i en
anden afdeling, siger Lise Eegholm.
Hverken psykologen eller socialrådgiveren vil med andre ord
bytte det tætte samarbejde og det åbne kontor for at få deres eget.
Bille Sterll, journalist
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 7

› NYE BØGER
Marianne Grøndahl:
› Udstødt.
Bogen består af portrætfotos af hjemløse: alkoholikere,
stiknarkomaner, prostituerede. Her er ingen kanyler,
intet beskidt inventar, ingen usle omgivelser. Det
er ikke ynkeligheden, Marianne Grøndahl interesserer
sig for, men menneskets indre, dets psyke og væsen,
sporene af værdighed og stolthed, der er i ethvert
menneske, uanset hvor hårdt tilværelsen har behandlet
det. Små tekstbidder akkompagnerer billederne,
episoder fra deres fortid eller nutid eller betragtninger
over deres tilværelse.
Gyldendal, 2011, 144 sider, 299 kr. indb.
Malene Fenger-Grøndahl (red.):
› 11. september. Verdens tilstand ti år efter.
I denne bog tegner danske forskere et kort over den
verden, der trådte frem af Ground Zero. Økonomisk,
politisk, socialt. I medierne, i vores kollektive erindring,
i billedkunsten og i litteraturen osv. Et kapitel forfattet
af lektor i psykologi Tia Hansen er helliget hændelsen
som ”blitz-erindring” – husker vi sandt eller falsk?
Aarhus Universitetsforlag, 2011,324 sider, 300 kr.
Sigmund Karterud. Anthony Bateman:
› Mentaliseringsbaseret terapi.
Redegør for mentalisering som et flerdimensionalt
begreb. Principperne for MBT gennemgås. Det
diskuteres, hvilke krav der bør stilles til psykoterapeutiske
vurderingsskalaer. Udviklingen af en
MBT-vurderingsskala beskrives. Derefter følger en
detaljeret gennemgang af hvert af de 17 elementer i
vurderingsskalaen.
Hans Reitzels Forlag, 2011, 152 sider. 200 kr.
NYE BØGER
præsenterer løbende de nye
bogudgivelser primært inden
for det psykologiske område.
Det redaktionelle princip er at
søge inspiration til omtalen fx i
forlagenes pressemeddelelser.
En omtale er en omtale – ikke
redaktionens anbefaling af
bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
Charlotte Højholt (red.):
› Børn i vanskeligheder.
Forfatterne har fulgt børn i vanskeligheder på tværs
af deres liv blandt andet i skoler, SFO, specialklasser,
familieklasser og en døgninstitution for familier. I
bogen fremlægges eksempler på børnenes perspektiver,
hverdagsliv, engagementer og fællesskaber og de
voksnes samarbejdsprocesser, tværfaglige møder og
visitationsprocesser.
Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 248 sider, 278 kr.
Irene H. Oestrich:
› Find livsglæden igen.
Opskriften på lykken findes i tankerne. Derfor er det
også i tankerne, vi skal starte, hvis vi savner glæde og
overskud i livet. Psykolog Irene Oestrichs selvhjælpsbog
giver dig recepten på, hvordan du overvinder e
triste tanker og følelser. Den bringer ny indsigt og
forståelse i vores indre psykiske liv og skaber respekt
og accept af sindets mere kringlede sider.
Politikens Forlag, 2011, 188 sider, 250 kr.
Anne Stokkebæk:
› Korttidsterapi i grupper.
En både teoretisk, metodisk og praktisk tilgang til
korttidsterapi i grupper. Bogen omhandler psykologiske
teorier og begreber om gruppen, individet i gruppen
og gruppeterapi, gruppeterapeutiske metoder og
praktiske foranstaltninger omkring gruppeterapien.
Bogen er tænkt som inspiration for bl.a. psykologer,
der arbejder inden for en anden referenceramme end
den dynamiske.
Hans Reitzels Forlag, 2011, 267 sider. 268 kr.

Vilde
med
ydernumre
Mellem 100 og 150 ansøgere er normen,
når der slås ledige ydernumre
op til psykologpraksis. Men alle rekorder
er slået med den ansøgningsrunde,
der udløb 9. september 2011.
Hele 392 ansøgere bejler til de 57
ydernumre, der skal besættes fra
årsskiftet. Inden udgangen af november
får ansøgerne besked om fordelingen
fra de forskellige regioner.
bvp & jc
Atter nyt fra IQ-fronten
Den tidligere psykologiprofessor Helmuth
Nyborg – ’mænd har højere IQ end
kvinder’ – er atter kommet under anklage
for uredelighed. Ifølge dagbladet Information
har forskere ved Aarhus Universitet
indklaget Nyborg for Udvalgene Vedrørende
Videnskabelig Uredelighed,
En boble kaldet
Synes man, at al den snak om ADHD er
for meget, eller holder man af en grov (?)
provokation, bør man gribe Berlingske
fra 15. september 2011 – valgdagen – og
læse kronikken. Den er skrevet af psykolog
Finn Korsaa og handler om, hvad han
betegner som ”ADHD-boblen”.
Her opregner Korsaa nogle af de tidligere
bobler i psykologiens historie. Fra
begyndelsen af 1970’erne primalskriget,
hvis idé var, at man kunne skrige sig til et
Handlingsplan skal
sikre psykiatrien
Psykiatrien i Danmark er så underprioriteret,
at den ny regering må genoprette
området. Kun en egentlig national handlingsplan
vil med sikkerhed resultere i en
moderne og effektiv psykiatri i Danmark.
Det mener formændene for Dansk
Psykolog Forening, Bedre Psykiatri, Lægeforeningen
og Dansk Sygeplejeråd, som
har forfattet et fælles synspunkt i Jyllands-Posten
19. september 2011.
”Vi ved, at psykisk sygdom skal opspores
tidligt og behandles hurtigt. Vi
ved, at ventetid forværrer psykiske sygdomme.
Derfor vil en national handlings-
UVVU, i anledning af en artikel, hvori
han påstår, at den gennemsnitlige IQ i
Danmark vil falde med årene, fordi andelen
af efterkommere af indvandrere fra
såkaldte ”lav-IQ-lande” vil stige og til
sidst udgøre et flertal i befolkningen.
Som dokumentation for sin påstand
ADHD
nyt og bedre liv ved at genartikulere det
urskrig, man som spædbarn havde måttet
undertrykke. Genhører man John Lennons
sang ”Mother”, vil man forstå.
1990’ernes parallel var incestboblen
– der myldrede det ifølge Korsaa med
eksperter, der kunne tilbyde hjælp til at
komme i kontakt med fortrængte incestuøse
overgreb. Hypotesen var den, at
hvis man havde problemer i voksenlivet,
så var det nok, fordi man som barn havde
› I KORT FORM
plan være den nødvendige håndsrækning
til nogle af de mest oversete patienter i
det danske sundhedsvæsen. Der er behov
for at hæve ambitions niveauet for hele
psykiatrien”, hedder det i indlægget.
”Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø har anslået, at psykiske sygdomme
årligt koster det danske samfund
55 mia. kr. Langt størstedelen af de mange
penge taber vi til førtidspensioneringer,
lange sygefravær og nedsat produktivitet
blandt danskere, som ikke har fået (færdig-)behandlet
deres psykiske lidelser.”
jc
bruger Nyborg en annuitetsmodel og
henviser til tal fra Danmarks Statistik og
FN som kildemateriale. Anmelderne
betegner modellen og fremskrivningen af
tal som misvisende.
jc
været udsat for seksuelt misbrug. Og nu
befinder vi os ifølge kronikøren midt i
ADHD-boblen. Den har, mener Korsaa,
”med ét slag gjort Emil fra Lønneberg til
patient og har fritaget forældre for ansvaret
for at opdrage deres børn.”
jc
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 9

› PILOTPROJEKT
Social
recovery
og personlig
Om hvordan man kan hjælpe unge socialt udsatte i socialpsykiatrien til at udvikle
og danne deres almene menneskelige tilværelseskompetencer – og dermed få
et godt nok greb om tilværelsen.
S
ocialt udsatte har svære problemer af sundhedsmæssig, psykologisk,
social eller økonomisk art. De har vanskeligt ved
selv at løse og håndtere deres problemer. Hvad der gør dem
særligt udsatte, er imidlertid, at de har svært ved at modtage hjælp
fra omgivelserne. Derfor er de truet af social eksklusion med risiko
for at miste de fællesmenneskelige kvaliteter i en god nok tilværelse.
Folketinget har i 2001 vedtaget at gøre recovery til det overordnede
princip i indsatser over for sindslidende socialt udsatte
personer. Recovery betyder, at den enkelte kommer sig på en eller
anden måde. Ikke nødvendigvis sådan, at man kommer sig fuldstændig
fra sin sindslidelse, men socialt og personligt, så at man
bliver i stand til at klare sig i dagligdagen og på lige fod deltage i
hverdagslivet og samfundslivet.
Nye studier (fx Nyklícek et al. 2010) har vist, at en almen psykologisk
mindedness øger evnen til at håndtere tilværelsen. Begrebet
dækker over, at man har en almindelig opmærksomhed på de psykologiske
sider af tilværelsen: Hvad tænker man, hvad føler man,
hvad vil man gerne, og hvad får man gjort. Det er netop et sådant
mindset, der er kernen i dette at have gode nok tilværelseskompetencer.
Andre nye studier (fx van der Gaag 2011) har påvist, at forløb,
der udvikler og danner sociale kompetencer og forståelse for
egen situation, har fine kosteffektive resultater med hensyn til trivsel
og symptomreduktion i forhold til ”behandling som sædvanligt”
(indlæggelse, medicinering, samtaler med personale etc.).
Tilværelsespsykologien, der er udviklet på Psykologisk Institut,
Aarhus Universitet, handler netop om den psykologiske mindedness
og de grundlæggende kompetencer, hvormed mennesker i
SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
almindelighed kan få et godt nok greb om tilværelsen (se fx Bertelsen
2010). Sådanne kompetencer ligger til grund for, at den enkelte alt
efter situation og opgave kan udforme specifikke kompetencer til
at håndtere tilværelsens psykosociale, økonomiske og sundhedsmæssig
opgaver. Tilværelsespsykologien drejer sig også om, hvordan
socialt udsatte, blandt andet i socialpsykiatrien, får et godt nok
greb om en tilværelse, der også har form af inkluderende social og
personlig recovery. Den centrale tilværelsespsykologiske pointe er
derfor, at udsattes – herunder også socialt og sindslidende udsattes
– inkluderende recovery processer ikke i udgangspunktet skal
forstås med særlige diagnostiske eller kliniske begreber, men derimod
på baggrund af nøjagtig samme generiske tilværelseskompetencer
som dem, alle andre har.
Socialt udsatte har svære problemer af
sundhedsmæssig, psykologisk, social eller
økonomisk art. De har vanskeligt ved selv at
løse og håndtere deres problemer.
Den, der mangler de specifikke kompetencer til en lang række
konkrete tilværelsesopgaver, har svært ved at få tilværelsen til at
fungere. Har personen trods alt de generiske kompetencer, så har
han gode muligheder for at udvikle og danne de fornødne specifikke
kompetencer i konkrete opgavespecifikke, lærende samspil

MERE MAtERIAlE
En fyldigere udgave af artiklen med flere data
kan hentes på http://mit.psy.au.dk/pb. Her er
der også flere oplysninger og henvisninger til
litteratur.
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 11
MODELFOTOS: ScaNPIx

med omgivelserne. Men har personen end ikke de fornødne generiske
kompetencer, vil sådanne konkrete lærende, udviklende
og dannende forløb kun vanskeligt eller slet ikke kunne sættes i
værk. I så fald er han i alvorlig grad udsat og i bevægelse mod yderligere
eksklusion.
Den særlige tilværelsespsykologiske pointe er derfor, at udvikling
og dannelse af de generiske tilværelseskompetencer hjælper
den enkelte til at få et godt nok greb om egen tilværelse uanset baggrund,
livshistorie eller diagnose. Den anvendelsesorienterede del
af tilværelsespsykologien handler om forløb, der kan iværksætte
et sådant udviklings- og dannelsesforløb.
Tilværelsespsykologiske forløb
Det tilværelsespsykologiske forløb kan kort karakteriseres ved arbejdet
med følgende almenmenneskelige generiske tilværelseskompetencer:
• Vores greb om tilværelsen drejer sig om nogle fundamentale
dimensioner i tilværelsen: (a) At kunne deltage som aktør i egen
og fælles tilværelse. (b) At kunne reflektere over og evaluere egne
og andres deltagelse, væremåder og handlinger. (c) Mentaliserende
at kunne sætte sig ind i både egen og andres tanker, følelser og
hensigter. Endvidere også at kunne se meningen og hensigter i og
med det samfundsmæssige liv og de sociale institutioner og foranstaltninger
omkring én.
tabel 1. Assessment-skema for ”tina”
Før
forløbet
Efter
forløbet
SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
Ændring:
Udvikling i grebet
om tilværelsen
Vil 5.2 6.5 + 1.3
Kan 4.6 6.4 + 1.8
Mulighed 5.3 6.1 + 0.8
Støtte 5.1 6.1 + 1.0
Gør 4.3 6.2 + 1.9
Position 5,3 6,3 + 1.0
Refleksion 4,3 6,2 + 1,9
Perspektiv 5,1 6,3 + 1.2
Kommentar
• Grebene i sig selv drejer sig om at kunne og ville håndtere
disse opgaver. Endvidere at kunne få øje på og gribe de foreliggende
muligheder og betingelser for en god nok tilværelse samt at
kunne se og modtage den hjælp og støtte, der ydes fra omgivelserne.
Og i sidste ende: At handle, dvs. at få gjort noget ved sin tilværelse.
På det grundlag har Bertelsen (artiklens hovedforfatter, red.)
udarbejdet et standardiseret forløb over 12 sessioner. Forløbet understøttes
af en omfattende forløbsguide, klientens arbejdsbog (til
optegnelse af de øvelser, der er knyttet til hver session), terapeutens
arbejdsbog (til kvalitative procesoptegnelser) samt assessmentskemaet
TPGgot der med 50 spørgsmål afklarer, hvordan det
står til med klientens greb om tilværelsen.
Et pilotprojekt
Dette forløb er blevet testet i flere pilotprojekter. Senest med fem
unge, alle i tyverne, tilknyttet socialpsykiatrien i Mariagerfjord
Kommune. Klinisk set var de unges diagnoser fordelt over skizofreni,
borderline personlighedsforstyrrelse, bipolar lidelse og svær social
angst. Forløbet blev gennemført af tre behandlere, der var psykologistuderende
fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Disse
havde forinden gennemgået et kursus i tilværelsespsykologiens teori
og metode og fik under hele forløbet ugentlig supervision.
De fem unge deltagere var alle meget motiveret for at være
Tina oplever, at hun er bedre motiveret til at få greb om
tilværelsen.
Tina oplever, at hun i højere grad kan og ved, hvad der skal til
for at få et godt nok greb om tilværelsen.
Tina oplever, at hun i højere grad er i stand til at se de faktisk
foreliggende mulighedsbetingelser omkring sig.
Tina oplever, at hun i højere grad er i stand til at se den faktiske
støtte og hjælp hun kan få fra omgivelserne
Tina får i højere grad rent faktisk gjort noget ved at realisere
nogle af sine projekter i tilværelsen.
Tina oplever at hun er blevet bedre til at positionere sig som
deltagende aktør i sin egen og fælles tilværelse
Tina oplever, at hun er blevet bedre i stand til at forholde sig
evaluerende til sine aktiviteter i tilværelsen
Tina oplever, at hun er blevet bedre i stand til at forholde sig
mentaliserende i egen og fælles tilværelse
Tinas oplevelser af eget greb om tilværelsen bedømt med assessment-skemaet TPG got . Tallene angiver gennemsnitlig score på en 7-punktsskala
før og efter det tilværelsespsykologiske forløb. Der er positive forbedringer på alle punkter.

med. Et tilværelsespsykologisk forløb er meget anderledes end det,
de er vant til: Det er ikke diagnostisk/psykoedukativ orienteret og
i det hele taget ikke sygdomsorienteret. Tværtimod tales der om
helt almindelige ting, som vedrører deres tilværelse i dagliglivet.
Det tog deltagerne lidt tid at knække koden. De opdagede, at de
tilværelsesopgaver, de tumler med, ikke bare er endnu et symptom
på deres egen sygdom, men tvært imod noget helt almenmenneskeligt,
noget, alle mennesker i grunden står over for.
De oplevede det især givtigt at se, at andre unge grunder over
de samme ting. De gav udtryk for, at de netop savnede jævnaldrende
at tale om helt almene tilværelsesproblematikker med. De
havde mistet mange af deres tidligere venner, som måske også var
rejst til andre byer. Des mere rart var det at være i denne gruppe
af jævnaldrende, hvor netop de almene livstemaer var på dagsordenen.
De understregede det vigtige i, at de havde fået talt om tilværelsestemaerne
i deres eget sprog. På hver deres måde havde de
unge et godt forløb.
Eksempler: Tina og Lise
Her har vi udvalgt et par af forløbene som illustration:
Assessment-skemaet TPGgot gav et fint udtryk for ”Tinas” bevægelse
og udvikling af tilværelseskompetencer (se Tabel 1). Det
viser, at hun i løbet af projektet har fået et bedre greb om tilværelsen.
Hun oplever i højere grad, at hun vil og kan forholde sig til
vigtige tilværelsesopgaver. I kombination med at hun også oplever
bedre at kunne få øje på sine muligheder samt hjælp og støtte, får
hun rent faktisk realiseret nogle af sine projekter. Fx boede hun
ved begyndelsen af forløbet hos sine forældre. Hun magtede ikke
at bo og have en dagligdag i sin egen lejlighed. Sidst i forløbet fik
hun i høj grad mod på at flytte tilbage til lejligheden, og hun havde
mod på at påbegynde på en VUC-uddannelse. Assessmentet
viste endvidere en udvikling af grebet om tilværelsen på grundlag
af de centrale kompetencer med hensyn til at deltage (position),
at evaluere (refleksion) og at mentalisere (perspektiv).
Forløbet giver også mulighed for at arbejde særligt med bare
én af tilværelseskompetencerne. For ”Lise” blev særligt mentaliseringstemaet
omkring at sætte sig ind i, hvad andre tænker, føler
og vil betydningsfuldt. I den session, hvor hun fordybede sig i dette
tema, brød hun grædende sammen. Hun oplevede, at hun altid
misfortolkede, hvad selv gode venner sagde og gjorde, og nogle
gange blev hun sur på sine forældre, selv når de egentlig havde forsøgt
at være søde ved hende. Hun frygtede, at det skulle blive ved
sådan hele livet.
Behandleren besluttede, at der ikke skulle laves nogen øvelse
til næste gang, men at det var selve samtalen om dette sårbare
emne, der i grunden var øvelsen. Sammen gennemgik de nogle af
de situationer, som Lise havde oplevet, og hjalp hinanden med at
finde en andre måder at tolke, hvad de andre havde tænkt og ment.
Det blev fremover et gennemgående tema for Lise først at stoppe
op og i det hele taget blive opmærksom på, om hun måske har en
mentaliseringsopgave i den situation, hun aktuelt befinder sig i.
Der er ingen tvivl om, at det tilværelsespsykologiske forløb for
de unge udsatte var meningsfuldt og givtigt. Forløbet blev i stigende
grad motiverende for alle fem, efterhånden som de knækkede
koden. Da de arbejdede med helt konkrete temaer fra deres eget
dagligliv, kunne de begynde at se, at de faktisk var aktører i og selv
kunne være med til at få greb om egen tilværelse.
De unge fik udviklet og dannet deres egne almenmenneskelige
generiske tilværelseskompetencer. De fik deres egne ord og begreber
for de almene tilværelsesopgaver, de stod over for og øvede
sig til. Tilværelsespsykologien må på den baggrund formodes at
kunne give bidrag til at forstå såvel udsathed som personlig og socialt
inkluderende recovery.
Preben Bertelsen, professor MSO, Louise Harboe, Pernille
Pinderup Jeppesen, Rasmus Jølberg, psykologistuderende
Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Frank Lundum, cand.psych., chef for socialpsykiatri og misbrug,
Mariagerfjord Kommune
lIttERAtuR
Bertelsen, P. (2010): Aktør i eget liv. Om at hjælpe mennesker på kanten af tilværelsen.
København, Frydenlund.
Nyklicek, I., Poot, J.C., & Opstal, J. van (2010). Psychological mindedness in relation
to personality and coping in a sample of young adult psychiatric patients.
Journal of Clinical Psychology, 66(1), 34-45.
van der Gaag, M., Stant, D., Wolters, K., Buskens, E. & Wiersma.
The British Journal of Psychiatry 2011 (198), 59-65.
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 13

› UNDERSØGELSE
FRISKE DATA
OM BRUG
AF TEST
Psykologers holdninger til brug af psykologiske test er selv blevet testet.
Hele undersøgelsesmaterialet lægges frem.
E
r psykologer bekymrede for, hvordan psykologiske
test bruges i Danmark? Kan test overhovedet
bruges til noget? Giver computertestning større
fordele end papir og blyant-testning? Bør der være
mere regulering af testbrug? Skal Dansk Psykolog
Forening være mere aktiv og arbejde for regulering
og forbedring af testbrug?
Sådan lyder nogle af de spørgsmål, Dansk Psykolog Forening
har stillet i en undersøgelse af psykologers holdninger til test og testanvendelse.
Der var spørgsmål inden for områderne: bekymring om
ukorrekt testbrug, regulering af test og testbrug, testning over internet,
vurdering af testbrug og viden og oplæring i testbrug.
Næsten 1.200 psykologer har indgået i undersøgelsen.
Nedslag i svarene
Svarene tyder på, at der blandt psykologer er en vis bekymring for,
hvordan test anvendes. Det gælder mindst på PPR-området og mest
inden for det arbejds- og organisationspsykologiske område og
psykiatrien/det kliniske område. Den største grad af bekymring
udtrykkes i forhold til fortolkning af testresultater, altså om testbrugere
undlader at tjekke ens egne fortolkninger med andres fortolkninger,
og om de foretager fortolkninger, som går videre end
testens begrænsninger.
Bør der være mere regulering via lovgivning, standarder, bestemmelser
om hvem der må anvende test med mere? Der er i
hvert fald blandt svarerne et udtalt ønske om mere regulering i
forhold til testbrug. Der ses behov for lovgivning for at kontrollere
alvorligere misbrug af test. Der bør være begrænsninger i, hvem
der må anvende psykologiske test. Det skal være muligt at gennemtvinge
standarder på testområdet samt etableres certificeringsordninger
akkrediteret af den europæiske psykologføderation,
EFPA. Regulering og kontrolforanstaltninger ses ikke som hindrende
for udvikling af nye idéer og procedurer.
SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
Holdningen er helt tydeligt den, at man bør være kvalificeret
psykolog for at anvende psykologiske test.
Undersøgelsen bekræfter, at testning over internet eller ved brug
af computere har været i meget stor vækst de seneste ti år. Det gælder
i særlig grad inden for erhvervstestområdet. En markant større
del af arbejds- og organisationspsykologerne er enige i, at computerbaseret
testning i stigende grad erstatter manuel testadministration,
end det gælder for andre områder. De finder, at hvis der administreres
korrekt, så kan internetbaseret testning i meget høj grad
medvirke til forbedring af kvaliteten i testadministration.
De flittigste testbrugere befinder sig i PPR, viser undersøgelsen.
Flere end ni ud af ti anvender jævnligt test, det samme gælder
godt halvdelen af de øvrige klinikere og knap halvdelen af arbejds-
og organisationspsykologerne. De fem mest anvendte test er WISC
(55 %), WAIS (32 %), Rorschach (22 %.), WPPSI (16 %) og BRIEF
(14 %).
Lars Michaelsen, konsulent, Dansk Psykolog Forening
BAGGRuNd
Undersøgelsen blev gennemført i marts 2011.
Spørgsmålene blev udsendt til i alt 4.345 medlemmer,
som foreningen har e-mailadresse på.
Der indkom 1.159 besvarelser. Det samlede, meget
omfattende datamateriale er frit tilgængeligt
på www.dp.dk > Profession og Fag > Undersøgelse
> Holdninger til test.

Alle skal være unikke
V
i er vilde med at være unikke.
Det gælder i vores valg af arbejde,
valg af skole for vores børn,
valg af bolig, mad, sportsgren mv. Når
almindelig sportsudøvelse og motion
nærmest er gjort synonym med at være
rigtig dansker og vi daglig ser hr. og fru
Danmark motionere på gader og stræder,
er vi derfor nødt til at ty til mere ekstrem
udøvelse af sporten, hvis vi vil ses som
unikke.
Ønsket om at være speciel og unik
kan også ses på vores krops udseende: Vi
vil gerne have den æstetisk set smukke
krop. I sundhedens og individualismes
tidsalder bliver den smukke krop den
trænede, kontrollerede og tidsbearbejdede
krop. Hvad er bedre til at vise, at du reproducerer
både sundhed og individualisme,
end en trænet krop, der har været
udsat for stor kontrol?
Også madens verden præges af stigende
ekstremisme. I dag ser vi ikke kun teenagepiger,
der spiser for meget (overspisning)
og kaster op (bulimi) eller helt holder
op med at spise (anoreksi), i dag kan man
lide af frygten for at spise usund mad (ortoreksi).
De to sidste spiseforstyrrelser har ud
over et stort fokus på kontrol det til fælles,
at de ligesom ekstremsporten ville befinde
sig i det normale felt, hvis ikke engagementet
var ekstremt (ved enten at spise for lidt,
slet ikke eller for sundt).
KluMMEN (lat. columna)
I psykologien kædes en ekstrem trang
til kontrol ofte sammen med antagelsen
om, at man mangler kontrol i sit øvrige
liv. I individualismens tidsalder får kontrol
således paradoksets karakter: I takt
med at vi mister mere og mere kontrol i
hverdagslivet – med de utallige valg, vi
konfronteres med – bliver trangen til at
kontrollere kroppen gennem mad og
motion større.
Et kontrolleret lidelsesprojekt
Er de spiseforstyrrede kvinder mon den
feminine variant af ekstremsportens
mænd, der udsætter sig selv for samme
kontrol gennem diæter, træningsrytme
osv.? Begge gruppers lidelse og styrke er
en (for) stærk vilje og en (for) stærk trang
til udøvelse af kontrol: det kræver ekstrem
vilje og udholdenhed at nægte sig
selv mad, at gennemføre ortoreksi-patientens
’sundheds’-livsstil og at træne sig op
til maraton’ens eller ironman’ens timelange
lidelsestest. Man kunne derfor også
mene, at begge grupper i virkeligheden er
vor tids superborgere? De om nogen
evner at kontrollere sig selv og vise viljestyrke
– to værdier, som hyldes i det individualiserede
samfund.
I stedet bør vi se kritisk på netop de
værdier, som det individualiserede sundhedssamfund
hylder. Vilje og kontrol har
ædt sig ubemærket ind på arbejdsplad-
› KLUMME
serne, i skolerne og nu også i vores privatsfære
– når vi dyrker sport i fritiden og
skal kokkerere i køkkenerne – og for ekstrem-gruppernes
vedkommende også helt
ind i psyken. Kontrol og viljestyrke er ikke
længere blot politiske og jobmæssige
mantraer for, hvordan vi som borgere skal
agere i samfundet og dets institutioner/
arbejdspladser. Nogle af vore medborgere
har taget værdierne til sig i en grad, hvor
normale aktiviteter som motion og mad
har fundet sit (ekstreme) viljes- og kontroludtryk,
der næppe bør sætte standarden
for fremtidens indhold af det gode liv.
Det stærke værdibaserede krav om
individualisme og unikhed skaber paradoksalt
nok det modsatte: Vi vil alle være
slanke og i god form og bære på en krop,
der udviser kontrol og vilje, men eftersom
det er et projekt for mange, så tvinger
individualismen os ud i ekstremerne for at
nå denne idealtilstand. Spørgsmålet er, om
vi vil have et samfund, hvor lykkefølelse
– og idealet for det gode liv – er reduceret
til et kontrolleret lidelsesprojekt, der kort
sagt handler om, at man skal presse sig
selv og sin krop til det yderste?
Nanna Mik-Meyer, antropolog
lektor ved Institut for Organisation, CBS
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at
skrive om psykologi.
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 15

› IN NATURA
VANDRING
PÅ ODDEN
SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
Terapirummet behøver ikke have fire vægge.
Supervision, terapi og coaching kan ude i naturen kobles
med helhedsprægede værensoplevelser.
FOTO: cOLOURbOx

J
eg går tur med supervisander, klienter og ledere ud i et udvalgt
landskab, Knudshoved Odde i Sydsjælland.
Hvorfor? Et udsagn fra en deltager kan hjælpe på vej: ”Det
var fantastisk at opleve naturen, samtidig med at vi havde nogle
gode og dybe samtaler, hvor der ikke var behov for at holde noget
tilbage, hverken i forhold til omgivelserne eller menneskene.”
Den oplevede natur kobles sammen med gode, dybe samtaler.
”Samtidig”, som om de to forhold er ét. Som om hun siger, at naturen
gav samtalerne dybde. Og ikke alene dybde, men også en
frihed til ikke at holde noget tilbage. De fire vægge er væk, og samtalerummets
vidder giver luft til at bringe alt frem. Interessant er
det, at dette sker både i forhold til omgivelserne, altså naturen, og
i forhold til de mennesker, der er til stede.
I dagligdags vendinger kan vi tale om tillid, men kobler vi det
sammen med, at det netop er denne leder, der har ladet ur og mobiltelefon
blive hjemme, og som fornemmer helheden og det tidløse,
aner vi, at der også er andet på færde end tillid. Måske er der
tale om ophævelse af bindinger og dermed tale om en indtræden
i noget større?
Hvad der sker, er, at hun gennem en forening med naturen opnår
en følelse af autencitet uden forbehold med os to andre deltagere
i turen. Det er naturen og oplevelsen af den, der giver samspillet
og indholdet en ny dimension, en ny og større helhed.
I det åbne landskab
Hvad er det, der sker, når vi står og går i det åbne landskab? Jo,
kroppen bliver en mere aktiv deltager og medskaber af de psykologiske
processer, der foregår i den enkelte, end det sker i terapilokalet,
i supervisionslokalet eller i mødelokalerne med ledere og
medarbejdere. Kroppen bliver ”en mediator mellem verden og bevidsthed”
(Olsen 2003). Og det er gennem sanserne, at kroppen
får sin medierende funktion. Gennem sansemæssige input fra omgivelserne,
som i dette tilfælde er naturen, tilføres bevidstheden
noget mere, fx tempo og rytme.
Typisk begynder en gåtur på Odden i et vist ’up-tempo’, som
efterhånden bliver roligere, mere afslappet, og der finder en harmonisering
sted mellem de gående. Olsen (ibid.) taler om, at han
”i perception finder en rytme eller mening.”
Tempo- og rytmeafstemning sker naturligvis også i større eller
mindre grad under andre samtale- og samværsformer end på
gåture i naturen. Afstemningen synes imidlertid mere påfaldende,
og bevidstheden om det indtrufne sker hurtigt og let. De gående
finder sammen ind i en rytme og afstemning, eller rytme og afstemning
finder de gående. Dette opleves som meningsgivende.
Kroppen og dermed sansning er altså en central faktor på gåturene,
og sansningen aktiveres og øges hurtigere og lettere på gåture
i naturen frem for i ikke-naturgivne omgivelser.
The embodied being
Der hersker forskellige opfattelser af, hvad sansning bevirker. Olsen
taler om, at sansning er intentionel (Olsen 2003), Løgstrup at sansning
og følelser er uløseligt forbundne (Løgstrup 1983) og Bertelsen
(1994) argumenterer for, at neutral iagttagelse er mulig.
Fælles for de tre forfattere er, at sansning gør noget ved os, at
vi gennem sansning kommer i kontakt med vores indre. Bertelsen
adskiller sig fra de to andre ved at postulere, at vi gennem bevidsthedstræning
kan neutralisere vores sansning, så sansningen forbliver
ren sansning uden tilknytning til tanker eller følelser. Men
normalt vil en sansning altså forbindes med indre tilstande. ”Feeling
arises from contact. Feeling has, as it’s basis, one of the six senses”
(Varela 1991).
Vi er nu fremme ved, at noget af det, der sker ved at gå i naturen,
er, at følelserne bliver aktiveret gennem kroppens sansning,
herunder sansning af tempo og rytme. Måske ikke kun tempo og
rytme mellem de gående, men også mellem de gående og naturen.
May har givet et eksempel på det sidste, nemlig forholdet mellem
det sansende menneske og naturen. I ”My Quest For Beauty”
beskriver han, hvordan han i intens iagttagelse af Mount Blanc
gennemgik forskellige faser, og han beskriver oplevelsen på følgende
måde: ”This embodied being took me out of myself. Beyond
living and dying. The feeling was oceanic, as Freud and Einstein
would say. I was my participation in Being of the universe” (May
1985). Eksemplet illustrerer den enorme kraft, påvirkningen har
på May. Påvirkningerne er nærmere beskrevet i de faser May gennemgår
og er blandt andet påvirkning af form og farver. Imellem
May og naturen sker tempo- og rytmeskifte i forhold til form og
farver. Merleau-Ponty (1970) har beskrevet det samme på følgende
måde: ”Sanseopfattelsen er ikke en rekonstruktion af tingene.
Den er et virkeligt fællesskab med dem, en kommunion, et intimt
samvær.”
I forhold til samtaler, det være sig terapeutiske, supervisionsmæssige
eller coaching i indendørs rum, bliver naturen på gåture
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 17

en tredjepart, der ’blander sig’ i sanseinput og processer. Tempo,
rytme, form, farver og meget mere som lyde, dufte, vind, underlagets
beskaffenhed indgår i og speeder de indre processer op. Ikkesproglige
og ikke-rationelle processer kommer til at fylde mere i
samtalerne i naturen end i lokalerne. Ubevidste processer og følelsesmæssige
oplevelser bliver sat ind i en mere helhedsorienteret
kontekst.
Afdelingslederen fandt på hjemturen en
gren, som hun spontant tog med hjem og
anbragte på sofabordet.
Det æstetiske og det kreative
På mine ture til Odden sammen med forskellige mennesker opfordrer
jeg dem altid i forvejen til at fotografere. Denne opfordring
er i sig selv nok til, at deres blik for stedets skønhed skærpes. Det
æstetiske bliver en del af oplevelsen. En finder en sten, en anden
en afbarket gren, som de tager med hjem. Grenen ligger i længere
tid på sofabordet.
SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
Æstetikken taler i sit eget sprog i længere tid og bliver en aktiv
dimension i samtalerne – også efterfølgende. Ifølge Jacobys
(1999) opsummering af Løgstrup skyldes det, at mennesket har en
”sensory, aesthetic basis. What comes to us through our senses,
what impresses us, is value-laden. It has a bodily-anchored emotionality.
It ties us together with everything around us.”
I flere tilfælde har mine medgående og jeg efterfølgende arbejdet
med det æstetiske, som det kan komme til udtryk i form af et
digt, i billeder, der er taget på turen, eller ved at der bliver refereret
til et bestemt stykke musik, som indtrykkene på turen har fået
personen til at høre igen og igen.
Med Jacobys ord er dette et udtryk for ”call and response”.
”Noget – en streg, en farve, en tone – kalder: ”Her er jeg, hvor er
du”? Der etableres en dialog mellem ’det’ og mig og ”så er du nødt
til at lytte efter. Så er du nødt til at lægge din forestilling om, hvad
du burde lave, til side”. (Jacoby 2011). I forbindelse med gåturen
til Knudshoved Odde kan det være grenen, fotoet, digtet eller en
melodi, der kalder.
Det er nu muligt at svare på, hvad det er, der foregår på gåturene
på Odden.
Nogen fandt en gren
Ved hjælp af en fænomenologisk tilgangsvinkel er det muligt at
koble sansningen af naturen med kroppen som mediator dels til

følelserne, dels til den æstetiske oplevelse. Ofte ubevidste registreringer
som tempo, rytme, form, farver, lyde, dufte, vind, underlagets
beskaffenhed m.m. tilføjer en ekstra dimension til det normale
samtalerums begrænsende fire vægge. Sanseindtryk og følelsesmæssige
oplevelser bliver sat ind i noget større, i en helhedsorienteret
kontekst.
Hertil kommer æstetikken via en øget opmærksomhed på det
skønne ved og i naturen. Det æstetiske forøger virkningen af gåturene
ved, at indtrykkene fra gåturene appellerer til, at den enkelte
ofte forsøger at udtrykke sig i et andet sprog end det talte,
nemlig i et kunstnerisk udtryk, det være sig i digt, maleri, foto, eller
anden kreativ, kunstnerisk aktivitet. Den enkeltes udbytte af
samtalen forøges dermed med tillæg af en ekstra, ikke-sproglig dimension.
Dybde, autenticitet, helhed og det tidløse får form. I oplevelsen
af en større helhed kan den vandrende se nogle facetter,
der mangler i det daglige. Hele personen kommer i spil, situeret
kropsligt i og med verden. Det kropslige aspekt giver adgang til
erkendelser, som sproget og den rationelle tanke ikke kan fange.
Et eksempel: På en oddetur med to afdelingsledere fra en skole,
der huser ADHD- og autistelever, har den ene leder valgt at tage
af sted uden ur og mobiltelefon. Under frokostpausen, hvor vi sidder
og ser ud over et engdrag, opdager hun, at hun ser landskabet
i sin helhed, og at der ikke indgår tid i hendes bevidsthed.
Efterfølgende formulerer hun, at det er godt for eleverne med den
megen struktur på skolen, men at lærerne i længden bliver suget
med ind i dette tids- og strukturtyranni. Både ledergruppen og lærergruppen
kommer til at mangle en facet i tilværelsen, nemlig det
oplevelsesmæssige, helheden og det værensmæssige.
Afdelingslederen fandt på hjemturen en gren, som hun spontant
tog med hjem og anbragte på sofabordet.
Morten Hansen, klinisk psykolog, specialist i psykoterapi,
nmhansen@mail.tele.dk
lIttERAtuR
Bertelsen, J.: Nuets himmel. Borgen. 1994.
Hansen, F.T.: At stå i det åbne. Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær.
Hans Reitzel. 2009.
Olsen, J.: Sansning, følelse, krop, bevidsthed: Jens Olsen. Nordisk Psykologi 2003, 55 (3),
235-64.
Jacoby, J.: The Necessity of Form. Expressive Arts Therapy in the Light of the Work of
K.E. Løgstrup. I: Foundations of Expressive Arts Therapy. Theoretical and Clinical
Perspective. Stephen K. Levine and Ellen G. Levine. 1988.
Jacoby, M.: At lukke verden ind. Udkrystallisering. I: Mikkelsen, Møller: Den kreative
kraft i innovationsledelse. Erhvervspsykologiserien. 2011.
May, R.: My Quest for Beauty. Saybrook. 1985.
Merleau-Ponty, M.: Maleren og filosoffen. 1970, s. 7-8. J. Vintens Forlagsboghandel.
Varela, Thompson, Rosch: The embodied Mind. Massachusetts Institute of Technology.
1991.
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 19

› FORSKNINGSNYT
Om at fremme
trivslen i
sit parforhold?
S
elv om antallet af singler er stigende, er det stadig det store
flertal af voksne, der lever i forholdsvis stabile parforhold.
At disse parforhold så langt fra altid holder, til ”døden os
skiller”, er en anden sag, men så længe man lever i det nuværende
parforhold, ville man vel ønske, at det var så godt som overhovedet
muligt – så man både kan være tilfreds med sit parforhold
og føle kærlighed til sin partner.
Hvis denne antagelse er rigtig, er det vel også oplagt at antage,
at vi vil søge at leve op til dette ønske i vores egen adfærd, at
vi altså vil opføre os i parforholdet på en måde, der tilstræber
den bedst mulige trivsel i parforholdet. Men hvad kan vi egentlig
gøre i denne forbindelse, hvilke konkrete adfærdsformer giver
bedre trivsel i parforholdet på længere sigt?
Det spørgsmål har flere parforholdsforskere beskæftiget sig
med i nyere tid, og ifølge blandt andre Laura Stafford,
Universitetet i Kentucky, kan frugten af disse undersøgelser
udmøntes i fem kategorier eller typer af adfærd.
I tidligere spørgeskemaundersøgelser har man spurgt til
forekomsten af en meget lang række af lidt tilfældigt udvalgte
adfærdsformer, der muligvis kunne bidrage til bedre parforhold.
Det har her vist sig, at besvarelserne rent statistisk grupperer sig
i fem kategorier, således at de enkelte adfærdsformer inden for
hvert kategori som regel ”går sammen”, dvs. forekommer samtidig
hos en ægtefælle. Til gengæld er der ikke den store sammenhæng
på tværs af de fem kategorier, så at den ene kategori af
parforholdsfremmende adfærd ikke altid går sammen med de
andre kategorier.
I Laura Staffords nye undersøgelse har hun benyttet et spørgeskema,
der indeholder spørgsmål om, hvor meget ens ægtefælle
udviser af hver af de fem kategorier af adfærd. I det følgende
nævnes navnene på de fem kategorier samt tre eksempler fra
FORsKNINGsNYt
Redaktionsgruppen:
Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, aarhus Universitet
Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)
SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
spørgeskemaet, der eksemplificerer de fem kategorier af adfærd.
Til hver af de nævnte udsagn, skal den adspurgte vurdere med
tal fra 1 til 7, hvor meget den pågældende adfærd forekommer
hos partneren i dagliglivet.
1. Positiv adfærd. - Min partner gør meget for, at vi skal have
det rart sammen. - Min partner er venlig og hensynsfuld, når vi
er sammen. - Min partner er munter og positiv, når vi snakker
sammen.
2. Åbenhed. - Min partner fortæller mig, hvad han/hun synes
om vores parforhold. - Min partner fortæller mig, hvad han/hun

ønsker sig af vores parforhold. - Min partner opfordrer mig til at
fortælle, om mine tanker om og følelser for ham/hende.
3. Troskabserklæringer. - Min partner fortæller, at han/hun
vil holde fast i vores parforhold. - Min partner giver udtryk for,
at vores parforhold vil vedvare. - Min partner viser sin kærlighed
til mig.
4. Social adfærd. - Min partner er villig til også at være sammen
med min familie og mine venner. - Min partner kan lide, at
vi er sammen med fælles bekendte. - Min partner kan lide at
inddrage familier og venner i vores aktiviteter.
5. Hjælpsom adfærd. - Min partner tager sin del af de praktiske
opgaver i hjemmet. - Min partner tager sin del af ansvaret
for, at vi får løst de opgaver, der ligger foran os. - Min partner
svigter ikke, når der skal udføres et stykke arbejde.
Der findes naturligvis flere end disse ”parforholdsfremmende
adfærdsformer”, men statistiske undersøgelser tyder på, at de
fem nævnte kategorier hører til noget af det vigtigste, et menneske
kan gøre for at forbedre trivslen i sit parforhold.
Men hvor stor en betydning har nu hver af de fem forskellige
kategorier for den konkrete trivsel i et parforhold? Det er netop,
hvad Laura Stafford har set på i sin nyeste undersøgelse. Hun fik
411 ægtepar til at medvirke i undersøgelsen. De 822 ægtefæller
var i gennemsnit 40 år gamle og havde i gennemsnit været gift
med deres partnere i 13 år.
Ud over at udfylde spørgeskemaet om, hvor meget de hver
især mente at deres partner udviste de femten forskellige adfærdsformer
i dagliglivet skulle ægtefællerne også udfylde spørgeskemaer
om, hvor meget de 1) var tilfredse med deres parforhold,
og 2) hvor meget kærlighed de følte for deres partner.
Herefter kunne forskeren ved hjælp af statistiske analyser afgøre,
hvor stor sammenhæng der var mellem parternes adfærd på de
fem forskellige områder, og den enkelte ægtefælles tilfredshed
med sit parforhold og følelser af kærlighed til ægtefællen.
Hvad tilfredshed med parforholdet angår, viste der sig følgende
mønstre:
Mængden af positiv adfærd hos ægtefællen spillede langt
den største rolle af de fem kategorier, og især for kvindernes
vedkommende var mandens positive adfærd afgørende for deres
tilfredshed med parforholdet. Kvinder har det altså tilsyneladende
ikke godt med sure, vrisne og negative ægtefæller.
Også troskabserklæringer fra ægtefællen hjalp tydeligt på
tilfredsheden med parforholdet, og igen var det kvinderne, der
rapporterede om den stærkeste sammenhæng mellem mandens
troskabserklæringer og deres egen tilfredshed med parforholdet.
Det går tilsyneladende mest ud over kvindernes tilfredshed med
parforholdet, hvis de føler sig utrygge med hensyn til parforholdets
bestandighed.
Mere overraskende var det, at åbenhed i gennemsnit var
forbundet med lidt mindre tilfredshed i parforholdet. Måske kan
det for nogle ægtefæller være lidt ubehageligt jævnligt at føle sig
presset til at diskutere det indbyrdes forhold? Eller også kan det
› FORSKNINGSNYT
være, at kritiske diskussioner om ens parforhold giver mere
opmærksomhed på noget, der kunne være bedre – og dermed
lidt mindre tilfredshed. Når det at være åben om problemer i
parforhold alligevel anses for positivt af parforholdsforskere,
hænger det sammen med at åbenhed (ud over at kunne være lidt
besværlig) fører til bedre mulighed for at tage eventuelle problemer
i opløbet, inden de vokser parterne over hovedet, og dermed
til bedre overlevelseschancer for parforholdet.
Hvad social adfærd angår, var der hverken for kvindernes
eller mændenes vedkommende nogen sammenhæng mellem
ægtefællens sociale adfærd (som eksemplificeret ovenfor) og
deres egen tilfredshed med parforholdet. Det kan selvfølgelig
godt tænkes, at en ægtefælle er utilfreds med partnerens uvillighed
til at være sammen med venner og familie, men det ser ikke
ud til at gå ud over trivslen i parforholdet som sådan.
Endelig spillede hjælpsom adfærd hos ægtefællen en lidt
mindre, men dog klart positiv rolle for både mænd og kvinder i
denne undersøgelse.
Når forskeren så på sammenhængen mellem parforholdsfremmende
adfærd og kærlighed til ægtefællen, viste der sig et
noget anderledes mønster: For mændenes vedkommende var
der overhovedet ikke særlig meget sammenhæng mellem deres
kærlighed til ægtefællen og denne ægtefælles ”parforholdsfremmende
adfærd”. Af de fem typer af parforholdsfremmende adfærd
var det kun positiv adfærd, der var forbundet med mændenes
oplevelse af kærlighed til ægtefællen – og det endda kun i
temmelig beskeden grad.
For kvindernes vedkommende så det ud til, at kærligheden
til deres mænd i meget højere grad afhang af mændenes ”parforholdsfremmende
adfærd”. Hele fire af de fem typer af parforholdsfremmende
adfærd så ud til at påvirke kvindens kærlighed
til manden – efter tretten års ægteskab: Jo mere manden udviste
positiv adfærd, hjælpsom adfærd, social adfærd og åbenhed, jo
stærkere kærlighed nærede hun til sin mand.
Som det fremgår, spillede social adfærd hos mændene en vis
rolle for kvindernes kærlighed til deres mænd, selv om det ikke
spillede en rolle for deres tilfredshed med parforholdet. Mere overraskende
var det måske, at den åbenhed hos ægtefællen, der nærmest
påvirkede tilfredsheden med parforholdet negativt hos kvinderne
(og kun hos kvinderne), påvirkede kærlighedsfølelsen over
for manden positivt. Forklaringen kan være, at kvinder nok kan føle
det lidt besværligt at skulle diskutere eventuelle problemer i parforholdet
og derfor oplever parforholdet som mindre ’perfekt’ – men
samtidig føler, at mandens villighed til at bearbejde de eventuelle
problemer i fællesskab vidner om engagement i parforholdet, hvilket
måske fremkalder positive følelser for manden.
tn
Kilde: Stafford, L. (2011). Measuring relationship maintenance behaviours: Critique and
development of the revised relationship maintenance behaviour scale. Journal of Social
and Personal Relationships, 28(2). 278-303.
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 21

› FORSKNINGSNYT
Gode følelser når
frem uden ord
M
ens forskningen i parforhold tidligere var fokuseret
på de ting, der kan ødelægge parforhold – fx vredladenhed,
vold, løgne og utroskab – er forskningen i
parforhold i de senere år blevet præget af den positive psykologi,
der i stedet for at se på, hvad der ødelægger menneskets psykiske
trivsel, snarere ser på de positive ting, der kan fremme den menneskelige
lykke.
Inden for parforholdsforskning har denne interesse for positiv
psykologi bl.a. givet sig udslag i undersøgelser, der viser, at
det kan forbedre et parforhold, når ægtefællerne har høje tanker
om hinanden, også selv om det for andre set er overdrevet høje
tanker. Andre eksempler er undersøgelser, der viser, at positive
følelser og en høj grad af ærlighed kan fremme trivslen i et parforhold.
Som et nyt skud på denne stamme kommer tre forskere
fra New York nu med en undersøgelse, der viser en god effekt af
taknemmelighed over for ægtefællen. En effekt, der dog har en
måske lidt overraskende begrænsning.
De tre forskere fik 50 midaldrende ægtepar, der gennemsnitlig
havde været gift i 20 år, til at deltage i undersøgelsen over
virkningen af taknemmelighed i et parforhold. Som udgangspunkt
var forskerne interesserede i at undersøge taknemmelighed
både med hensyn til den oplevede grad af taknemmelighed
og med hensyn til den udtalte taknemmelighed over for ægtefællen.
For at måle disse to sider blev alle ægtefællerne udstyret
med en dagbog, som de hver aften skulle udfylde gennem en
fjortendages periode.
dagbogen skulle de ved dagens slutning notere, hvor meget
de i dagens løb havde følt sig taknemmelige over for deres ægtefælle.
Denne vurdering af egen taknemmelighed over for ægtefællen
skulle ikke så meget bygge på ægtefællens konkrete handlinger
i dagens løb, men mere på den generelle følelse af taknemmelighed
over at være gift med ægtefællen. Desuden skulle de
notere, hvor meget de havde fortalt deres ægtefælle, at de var
taknemmelige for ham eller hende, og for deres fælles parforhold.
Efter at have indsamlet de 100 udfyldte dagbøger scorede
trænede psykologer hver dagbog på de to skalaer, altså for den
samlede grad af følt taknemmelighed og den samlede grad af
udtalt taknemmelighed over for ægtefællen. Da man også ved
forsøgsperiodens afslutning havde fået alle ægtefællerne til at
udfylde et spørgeskema om deres glæde og tilfredshed ved parforholdet,
kunne man beregne, om der var nogen sammenhæng
mellem de to mål for taknemmelighed på den ene side og glæden
ved parforholdet på den anden side – både hos den enkelte
ægtefælle og hos ægtefællens partner.
Resultaterne viste to ting: For den enkelte person viste det
SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
sig, at jo mere vedkommende både havde følt og udtrykt taknemmelighed,
jo mere glæde oplevede vedkommende i sit parforhold.
Det er næppe overraskende, selv om det er svært at
vide, hvad der er årsag til hvad. Der kan formodentlig være tale
om en vekselvirkning begge veje, så at større trivsel i parforholdet
giver mere taknemmelighed, men også således, at mere taknemmelighed
giver bedre adfærd og dermed mere trivsel i parforholdet.
Mere overraskende var det nok, at der ikke var nogen forbindelse
mellem den udtalte taknemmelighed og partnerens tilfredshed
med parforholdet. Man skulle måske ellers have ventet,
at en ægtefælle, der jævnligt hørte udtryk for taknemmelighed
hos sin ægtefælle, selv vil blive mere glad for parforholdet. Det
så altså ikke ud til at være tilfældet. Til gengæld så man en klar
forbindelse mellem den oplevede grad af tilfredshed hos den ene
ægtefælle, og glæden ved parforholdet hos vedkommendes ægtefælle!
På en eller anden måde må disse følelser af taknemmelighed
være kommet til udtryk hos den taknemmelige ægtefælle,
siden følelserne af taknemmelighed kunne give mere glæde hos
dennes ægtefælle. Men blandt de adfærdsmæssige udtryk for
taknemmelighed, der glæder ægtefællen, var sproglige udtryk
altså ikke særlig afgørende.
”Action speaks louder than words” siger man på amerikansk,
og det gælder tilsyneladende også, når det kommer an på at
glæde sin ægtefælle med sin egen følelse af taknemmelighed.
tn
Kilde: Cameron, C.D. & Payne, B.K. (2011). Escaping Affect: How Motivated Emotion
Regulation Creates Insensitivity to Mass Suffering. Journal of Personality and Social
Psychology, 110(1). 1-15.
Kun et spørgsmål om
kærlighed?
T
o forskere fra Canada og Tyskland har spurgt sig selv, om
den kærlige adfærd, som en person udviser over for sin
partner i kærlighedslivet, kun kommer fra følelsen af
kærlighed, eller om den også kommer fra andre kilder?
De to forskere var inspireret af Sternbergs berømte teori om
”Kærlighedens tre grundelementer”: Sex, intimitet og ”forpligtelse”.
Sex og erotik kan vi se bort fra i denne sammenhæng, da
de to forskere ville fokusere på kærlig adfærd, som næppe havde
relation til direkte seksuelle følelser. Intimitet betegner graden af
indbyrdes kontakt, forståelse, sympati og omsorg – hvilket vel
nogenlunde svarer til ”kærlige følelser” på dansk – og forpligtelse
dækker det mere moralske krav om at fastholde sit parforhold
for både sin egen og for partnerens skyld.
De to psykologer mente på baggrund af denne simple opfat-

telse af kærlighedens psykologiske ingredienser, at kærlig adfærd
– ud over selvfølgelig at bero på kærlige følelser – også i visse
tilfælde kunne afhænge af den mere moralske forpligtelse til at
opretholde sit parforhold.
Hvis denne sidstnævnte hypotese var rigtig, ville det ifølge
forskerne være sandsynligt, at kærlig adfærd under visse omstændigheder
også afhænger af individets evne eller villighed til
at styrke og vedligeholde sit parforhold, altså som udtryk for
forpligtelsen i parforholdet.
Endelig mente de to forskere, at evnen til at udvise kærlig
adfærd af de omtalte, mere moralske grunde især ville afhænge
af to personlighedstræk, nemlig graden af selvkontrol og graden
af samvittighedsfuldhed. Samvittighedsfuldhed har i de seneste
år vist sig at være en meget vigtig side af vores personlighed i
alle livets forhold, og altså også i parforholdet.
Det spørgsmål, som de to forskere endte med at stille, var
altså: Udspringer kærlig adfærd i visse situationer af mere end
blot kærlige følelser, og er dette ”mere” især de to sider af vores
personlighed, der handler om selvkontrol og samvittighedsfuldhed?
For at undersøge dette spørgsmål satte forskerne 88 yngre
kvinder, der alle levede i et fast parforhold, i følgende situation:
Efter at have udfyldt spørgeskemaer om deres grad af kærlighed
til partneren og deres oplevede grad af egen selvkontrol og samvittighedsfuldhed,
fik de at vide, at de bagefter kunne besøge en
gavebutik i nærheden af universitetet, og at de i denne gavebutik
kunne hente en ganske flot gave til deres partner. Gaven var
påhæftet et kort, hvor der stod, at det var en ”kærlighedsgave”
fra kæresten eller ægtefællen, så det var oplagt at se den adfærd
at hente gaven som en ”kærlig adfærd”.
De unge kvinder var imidlertid ved lodtrækning blevet delt i
to grupper, og den eneste forskel på disse to grupper var, at den
ene kunne hente gaven med det samme efter undersøgelsen, mens
den anden gruppe først kunne hente gaven fire dage senere.
Det eneste mål for ”kærlig adfærd” i denne undersøgelse var,
om den enkelte kvinde faktisk ville ulejlige sig hen i gavebutikken
og hente gaven til kæresten eller ægtefællen. Det viste sig, at
ca. to tredjedele af de kvinder, der kunne hente gaven med det
samme, gjorde sig denne ulejlighed, mens det kun gjaldt en
tredjedel af de kvinder, der måtte vente i fire dage.
Desuden viste det sig nok så interessant, at de kvinder, der i
den første gruppe faktisk hentede gaven, kun adskilte sig fra
dem, der ikke gik hen til gavebutikken, ved at nære stærkere,
kærlige følelser for deres partnere. I denne gruppe, der kunne
udvise spontan, kærlig adfærd, var det tilsyneladende kun graden
af kærlige følelser for partneren og ikke så meget vedkommendes
personlighed, der gjorde udslaget.
Mere overraskende var det, at den tredjedel, der i den sidstnævnte
gruppe hentede gaven efter en ventetid på fire dage, kun
i mindre grad adskilte sig fra resten af gruppen ved styrken af
deres kærlige følelser og langt mere adskilte sig fra de øvrige
› FORSKNINGSNYT
kvinder ved styrken af deres selvkontrol og samvittighedsfuldhed!
De to forskere mener derfor at kunne konkludere, at det ser
ud til, at spontan kærlig adfærd især afhænger af kærlige følelser,
mens kærlig adfærd, der først besluttes og så udføres på et senere
tidspunkt, ikke så meget afhænger af styrken af de kærlige
følelser, men snarere af personlighedstræk som selvkontrol og
samvittighedsfuldhed.
tn
Kilde: Kammrath, L.K. & Peetz, J. (2011). The limits of love: Predicting immediate versus
sustained caring behaviors in close relationships. Journal of Experimental Social
Psychology, 47. 411-417.
Mobning fører
til depression
– men hvordan?
M obning er ikke alene en frastødende adfærd, det er
også en adfærd, der ifølge flere nye undersøgelser
kan have ganske forfærdelige konsekvenser for ofrene!
At blive udsat for andres mere eller mindre åbenlyse hån,
spot, ydmygelse eller direkte aggression, kan ifølge de nævnte
undersøgelser føre til psykiske ”skader” for ofrene, både på kort
og på langt sigt. Man har især fundet fire udbredte skadevirkninger
af mobning: 1) Depression, 2) angst, 3) lavt selvværd og
4) generelle vanskeligheder ved at begå sig blandt andre, hvilket
sidste er et handicap, som indlysende kan føre til yderligere psykiske
problemer, og ”skader”.
Blandt de omtalte skadevirkninger af mobning er depression
tilsyneladende den mest almindelige. Der er i adskillige undersøgelser
fundet øget forekomst af alvorlig depression, ikke blot i
tiden lige efter en periode med at være genstand for andres
mobning, men også i flere årtier senere. Selv hos midaldrende
personer kan man finde sammenhæng mellem tendens til depression
og det at have været et mobbeoffer helt tilbage i skoletiden
eller på en arbejdsplads i de yngre år.
Der gøres i disse år en indsats for at forebygge og standse
mobning i skolerne og på arbejdspladserne. Men undersøgelser
tyder på, at det er svært at komme mobning helt til livs, så der
kan utvivlsomt gøres endnu mere for at afsløre denne sociale
vold, der i de værste tilfælde kan skade ofrene på livstid. I forbindelse
med disse bestræbelser kan det være vigtigt at vide,
ikke blot at mobning kan føre til depression, men også hvordan
mobning fører til depression, så at man kan benytte denne viden
til at blive klogere på, hvordan og hvornår det er særligt vigtigt
at sætte ind.
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 23

› FORSKNINGSNYT
For at kaste lys over spørgsmålet om de psykiske forbindelseslinjer
mellem mobning og senere depression har to australske
forskere for nylig fulgt 1.167 større skolebørn i tolv- til femtenårsalderen
igennem et års tid. Ved starten af undersøgelsen udfyldte
alle de pågældende elever en række spørgeskemaer om
følgende: 1) Hvor meget de eventuelt blev mobbet i skolen af
andre elever. (Der blev ikke spurgt til eventuel mobning fra lærernes
side). 2) Hvor meget de i dagliglivet bekymrede sig over
og spekulerede over den mobning, de eventuelt blev udsat for
(”mobningsbekymring”). 3) Hvor meget de havde følt sig deprimeret
i de sidste to uger. 4) Deres grad af selvværd og selvrespekt
i dagliglivet. 5) Deres mulighed for at få hjælp fra venner i
skolen, hvis de kom ud for problemer, fx i forbindelse med mobning.
6) Deres mulighed for at tale med voksne (fx forældre eller
lærere), hvis de havde psykiske problemer. 7) Hvor meget de
syntes at deres skole i det hele taget var i stand til at standse
mobning blandt eleverne.
Et års tid senere gav man eleverne de samme spørgeskemaer,
og spørgsmålet var så, dels om der var nogen sammenhæng mellem
mobning og depression, dels om nogle af de andre besvarelser
kunne forklare denne sammenhæng.
Begge spørgsmål blev bekræftet i den australske undersøgelse.
De elever, der havde været genstand for mobning, var klart
mere deprimerede end de andre elever. Det var dog især de elever,
som både blev mobbet ved starten og slutningen af undersøgelsen,
der viste en stærk tendens til depression i dagliglivet,
hvilket viser, at mobning er særlig skadelig, når den står på i
længere tid.
Undersøgelsen viste også, at forbindelsen mellem mobning
og depression i væsentlig grad blev styrket, hvis ofrene havde
stor tendens til at udvise ”mobningsbekymring”, altså tilbøjelighed
til at gå alene og tænke over mobningen på en måde, som
var præget af manglende tiltro til, at nogen eller noget kunne få
plagerne til at standse.
På den baggrund er det ikke overraskende, at man fandt en
svækkelse af forbindelsen mellem mobning og depression hos de
elever, der samtidig følte, at de kunne få hjælp fra en eller flere
venner, eller at deres skole som helhed var god til at standse
mobning. Men det spillede ikke nogen væsentlig rolle for de
mobbede børn, om de kunne tale med voksne om deres mobning.
Måske er det svært for både lærere og forældre rigtigt at
forstå de psykiske problemer, der plager mobbede børn, og hvordan
man bedst kan hjælpe dem med deres psykiske vanskeligheder.
Det ser ud til, at de voksne bedst kan hjælpe ved at forbedre
børnenes indbyrdes forhold.
Den australske undersøgelse kan være nyttig ved at pege på
tre måder at begrænse skadevirkningen af mobningen. Dels ved
at hjælpe børnene til at overvinde deres vedvarende mobningsbekymringer,
hvilket i mange tilfælde kan være en opgave for en
eller børnepsykolog. Dels ved at hjælpe børnene til at udvikle
gode venskaber, der kan give dem beskyttelse mod mobning.
SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
Dels endelig ved at give alle børnene i skolen en klar viden om
og tillid til, at skolen som helhed vil arbejde på at forhindre al
form for mobning.
tn
Kilde: Barchia, K. & Bussey, K. (2010). The psychological impact of peer victimization:
Exploring social-cognitive mediators of depression. Journal of Adolescence, 33. 615-623.
Vi undervurderer
andres sociale smerte
E
n side af problemet mobning er spørgsmålet om årsagerne
til denne ubehagelige form for adfærd, der tilsyneladende
forekommer forholdsvis vidt udbredt, hvor mange
mennesker samles fx i skoler og på arbejdspladser.
En af de årsager, der ofte er peget på, er mobberens ”ondskab”
eller aggression. Det er da også blevet fundet, at mange og
især de, der fører an i mobning, ofte rummer mere had og vrede
mod andre, end godt er. Den aggressive adfærd at mobbe andre
behøver dog ikke altid at være et udtryk for indestængt vrede
(der eventuelt er forskudt fra den, der vækker vreden, til et
uskyldigt mobbeoffer). Der kan også være tale om instrumentel
vold, hvor mobningen mere udføres for at opnå en gevinst ved
denne adfærd, fx at styrke sin egen følelse af magt eller imponere
eller skræmme andre personer. Også dette er rimeligt udforsket.
Nu foreslår et hold af forskere fra Canada og Holland, at der
yderligere kan være tale om en helt tredje medvirkende årsag til
mobning: Vi er muligvis slet ikke i stand til helt at forstå, hvor
meget psykisk smerte og pine det skaber hos mobbeofre at blive
mobbet på den ene eller anden måde! Og når vi ikke forstår
omfanget af denne skadevirkning på ofret, finder vi det måske
heller ikke så forkert at deltage i en mobning eller så vigtigt at
standse en mobning, der foregår i nærheden.
Det canadisk-hollandske forskerhold mente endvidere, at
denne mangel på forståelse for den indre pine hos mobbeofret
var særlig udtalt hos dem, der ikke selv havde oplevet en sådan
pine og derfor ikke rigtig forstod, hvor slem den kunne være.
Forskerne har nu i tre forskellige undersøgelser støttet den
generelle antagelse, at vi undervurderer den sociale smerte, der
opstår hos et menneske, der føler sig udelukket fra den gruppe,
de gerne vil være med i. I deres forskning benyttede de tre forskere
sig af en meget simpel – og noget kunstig – metode til at
skabe psykisk pine ved den ubehagelige oplevelse af at blive
udelukket på følgende måde:
En gruppe forsøgspersoner bliver enkeltvis inviteret til at
deltage i et fælles computerspil med to andre, der fx hedder Carl
og Anna. Den rigtige forsøgsperson sidder i et lille rum med en
skærm og en mus og får at vide, at Carl og Anna sidder i de to

tilstødende rum. De tre skal nu samarbejde om at holde en bold
i luften. De ser alle det samme skærmbillede, men har via deres
mus kun kontrol over hver sin tredjedel af skærmen. Spillet foregår
så på den måde, at en spiller sender bolden til en af de to
andre medspillere, som så kan sende bolden videre osv. Der er
dog i virkeligheden kun en forsøgsperson, og hele spillet styres
af en computer, der kan programmeres til at sende bolden mere
eller mindre hyppigt til den ægte forsøgsperson. I den første
gruppe af forsøgspersoner får forsøgspersonen tilsendt bolden
fra de to andre medspillere ca. hver anden gang og føler sig derfor
som en aktiv medspiller i spillet.
Den anden gruppe af forsøgspersoner oplever imidlertid, at
de efter at have fået bolden i rimelig grad i begyndelsen af spillet,
sjældnere og sjældnere får tilsendt bolden fra de to andre
spillere – som om disse vil udelukke forsøgspersonen fra deres
spil. Flere tidligere undersøgelser har vist, at selv denne simple
form for udelukkelse – endda fra to andre personer, man slet
ikke kender – er nok til at skabe en vis social smerte.
Og nu til forskerholdets egne tre eksperimenter:
Det første forsøg foregik netop som beskrevet, og forsøgspersonerne
i den udelukkede gruppe berettede bagefter som
ventet om væsentlig mere ubehag ved spillet end personerne i
den anden gruppe. Men som noget helt nyt bad man efterfølgende
(under et tilfældigt påskud) alle forsøgspersonerne i begge
grupper om at vurdere på en skala fra 0-10, hvor slemt og pinefuldt
det ville være at blive udsat for følgende fire situationer:
1) Man opdager, at ens bedste venner holder fest, og man er ikke
blevet inviteret med. 2) Man inviterer en dreng/pige på date og
får afslag. 3) Man får en uventet dårlig karakter ved en eksamen.
4) Man opdager, at nogen har stjålet ens pung.
Det viste sig, at de to grupper af forsøgspersoner, der lige
forud for denne vurdering, havde oplevet eller ikke oplevet social
smerte, var meget enige om bedømmelsen af de to sidstnævnte
situationer, der ikke handlede om udelukkelse. Men man
fandt også, at gruppen, der i computerspillet havde følt sig udelukket,
vurderede de to førstnævnte situationer – der begge
handlede om at være udelukket fra ønsket samvær – som langt
værre end de forsøgspersoner, der ikke lige havde oplevet udelukkelse
på deres egen krop.
I det andet eksperiment ankom forsøgspersonerne to og to
til laboratoriet, og ved ankomsten fik de ved lodtrækning tildelt
rollen som enten aktiv deltager i det omtalte computerspil (med
”Carl og Anna” i de tilstødende rum) eller rollen som observatør
af spilleren. Ideen med dette arrangement var, at man jo ikke
altid kan stole helt på, hvad folk skriver i et spørgeskema (som i
det første eksperiment), men måske kunne observatørerne direkte
se på de to grupper af forsøgspersoner, om de udelukkede
følte sig forpinte?
Det kunne de faktisk: Da man efter spillet bad spillerne udfylde
et spørgeskema om, hvordan de havde haft det under spillet,
fandt man – som i første undersøgelse – at de udelukkede
› FORSKNINGSNYT
spillere i modsætning til de ikke-udelukkede havde haft det
temmelig slemt. Men man havde også bedt observatørerne om at
udfylde et spørgeskema om deres oplevelse af spillernes udtryk
for følelser under spillet, og heraf fremgik det, at observatørerne
gennemgående tydeligt kunne se den grad af smerte, som de
udelukkede spillere oplevede under spillet.
Endelig udførte de tre forskere et eksperiment med 76 yngre
hollandske skolelærere, lidt flere kvinder end mænd. Disse skolelærere
blev ved lodtrækning fordelt til de sædvanlige to grupper,
som blev eller ikke blev udelukket under computerspillet
med at holde bolden i luften.
Lige efter denne oplevelse med (kunstig) udelukkelse eller
ingen udelukkelse blev alle lærerne (under et tilfældigt påskud)
præsenteret for en historie om en pige, der i skolen blev udsat
for hyppig mobning af en bestemt dreng. Lærerne skulle både
vurdere, hvor slemt pigen havde det på grund af mobningen, og
hvor hård en straf de ville tildele drengen.
De skolelærere, der lige havde oplevet social smerte ved
følelsen af udelukkelse, vurderede den mobbede piges pine og
smerte som langt værre end de lærere, der ikke selv lige havde
oplevet udelukkelse, og de udelukkede lærere ville også idømme
drengen en meget hårdere straf!
Så måske ville det hjælpe på bekæmpelse af mobning i en
skole, hvis skolens lærere selv blev udsat for lidt (kunstig) social
smerte en gang imellem.
tn
Kilde: Nordgren, L.F., Banas, K. & MacDonald, G. (2011). Empathy Gaps for Social
Pain: Why People Underestimate the Pain of Suffering. Journal of Personality and
Social Psychology, 100(1). 120-128.
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 25

› ANMELDELSE
Venteværelset
anmeldelse af en samtalebog, som går uden om genrens ligegyldighed og direkte til hovedpersonens
tanker om sit liv og sin forestående død. Tak, Jacob – du røst derovre fra den anden side.
”En røst fra et døende menneske – som vil i dialog med de levende.”
Det er en flot bog, der på en utrolig intensiv måde beskriver
processen i den langstrakte død af kræft, og hvor vi kommer helt
tæt på afskedsforløbet, hvad meningen med døden er, tanker om
det transcendente – samt det Gudebillede, som harmonisk arbejdes
frem via den kæde af interviewsamtaler hen over de sidste
tre måneder, hvor Jacob fortrinsvis befinder sig på hospice.
Det er disse refleksionsmøder, der udgør bogens rygrad.
Det, der trænger helt ind i sjælen på læseren, er, at det ikke
drejer sig om en ældre person, der kan dø mæt af dage. Jacob er
en ung mand med hår på brystet – sidst i trediverne. Gift med
Helle. Har drengen Sofus på fire år, som det gør så dybt, dybt
ond at skulle forlade. Direktør i et internationalt firma. På alle
måder en succesperson med fremtiden liggende åben foran sig.
Jacob havde dog i tiden op til opdagelsen af ”den lille, hvide
plet på tungen” (leukoplaki – tungecancer) haft eksistentielle overvejelser
om, hvad den højere mening med livet i overhalingsbanen
var. Var det nok at have sikret sig gode materielle rammer, et godt
familieliv, et lykkeligt faderskab og succes på livets ydre fronter?
Det blinkende selvbillede i den ydre verden contra følelsen af en
indre, vaklende grundliggende lav selvværdi, som langt fra levede
op til imageprojektionen på stjernetågen.
Han levede i tre år efter diagnosen.
Systemet og undtagelsen
Bogen er en sam-tale-bog i ordets bedste forstand, hvor Rita
Nielsen (klinisk sygesplejespecialist på Diakonissestiftelsens
Hospice, København) gennem tematiserede samtaler eller dialoger
med Jacob i den terminale del af sygdomsforløbet trænger
ind under livets ydre facade. Hvor hun giver ham og hans imponerende
skarpe refleksioner over livet og døden en insisterende
stemme.
Jacob beskriver det selv som at være: ”en røst fra et døende
menneske ” – ”der vil i dialog med de levende.” En, der kan iagttage
fra dødens forkammer, at alt for mange tilsyneladende totalt
blindt leder efter den næste sæk guld – i stedet for at se den
SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
kærlighedsglæde, der strømmer mod dem fra andre mennesker.
Fra ”tilværelsens medrejsende”.
Jacob er kritisk over for den måde, hospitalssystemet behandler
ham på gennem sygdomsforløbet. Føler, at han er en
kropsgenstand i en stor, umenneskelig maskine, der sjældent
møder ham som et unikt individ. Maskinen er præget af ventetid,
sjusk, dårlig kommunikation og en utrolig lav grad af respekt
for, at han er et menneske, der lider af en dødelig sygdom.
En undtagelse er hospitalspræsten, som er en tæt støtte gennem
forløbet. En, han kan snakke om alt med. Og hvor de sammen
kan reflektere over åndelige forhold set i lyset fra den tilskyndende
død. Har ikke lyst til at snakke med psykologer. Det
er de store, spirituelle linjer i døds konfrontationen, der interessere
ham. Ikke fortidsspøgelser eller nutidens adaptive copingstrategier,
hvor selv tro er reduceret til et overlevelsesværktøj,
man kan tilegne sig på et weekendkursus.
Mødet med hospice er noget helt andet. Her behandles han
som et helt menneske. Personalet formår at inddrage den nære
familie, og de respekterer hans søns behov for at være så tæt som
muligt på sin fader, samt at drengen vil være med hele vejen i
faderens dødsproces.
At sige verden ret farvel
I forhold til at være aktiv døende fremhæver Jacob, at de materielle
ting i høj grad mister betydning. Ligskjorten har ingen lommer.
Det er relationerne til de nærmeste, der fremtræder kærlighedsmættede
i al deres betydningsfuldhed.
Centralt er selvfølgeligt farvelsigningen til den fireårige
dreng samt Jacobs forsøg på at give sønnen flest mulige gode
minder om ham med ind i en fremtid, han ikke vil være en fysisk,
konkret del af. Jacobs egen far dør selv af kræft midt under
sygdomsforløbet – hvilket dramatisk komplicerer Jacobs sorgreaktioner.
I spændende dialoger udfolder han sit forhold til Gud. Han
anvender især teologen Løgstrup til at sætte ord på sin forståelse
af næstekærligheden, som spiller en central rolle i hans gudebillede.

Som et refleksivt rum
Bogen er fantastisk, ved at Jacob i den grad magter at rumme
den tilstundende død og at forholde sig konkret og ”lidelsesudramatisk”
til denne. Han lever, eksisterer, med en imponerende
høj grad af spirituel dødsbevidsthed, hvis teoretiske klangbund
vi skal tilbage i de tidligere halvfemsere for at genfinde
(aids-epidemien). Før alt det sludder med: at døden er en stor
stresser, som vi kan håndtere via adaptive copingstrategier med
sigte mod ”den gode/pæne død i familiens skød”.
Centralt og belærende er, at han i den grad ser døden som en
udfrielse og på mange måder ser frem til dødslettelsen. ”Når det
ikke kan være anderledes”. Han undgår så flot at placere sig selv i
en lidende offerrolle. Betoner hele tiden døden som den vigtigste
værdigiver i forhold til det levede liv og undrer sig såre over,
hvor tabuiseret den enkelte persons kommende død tilsyneladende
er i langt de flestes menneskers liv. Kistelågets smækken.
Hustruen Helle er en stærk, central støtte gennem hele forløbet.
Et livs- og skæbnehelle. Et godt, helligt sted. Og han fremstiller
så herligt, hvordan hun let og blidt trækker ham ned på
jorden igen, når hans tanker bliver alt for vidtløftige, og hvordan
hun lader sig bruge som den, der virkelig giver værdi til tingene.
BOGdAtA
Titlen: ”Venteværelset – en døendes fortælling om livet” skal
forstås på den måde, at Jacob elsker at befinde sig i venteværelset,
hvor han på alle måder er sat uden for det stress og jag, der
ellers præger det postmoderne menneskes liv. Venteværelset
opleves som et refleksivt rum. Hvor man er sat udenfor og derfor
kan se og udfolde sin nysgerrighed. Det gode rum, og ikke en
himmelskrigende stressfaktor.
Samtaleforløbet er imponerende styret af Rita Nielsen, der
ved sine omfangsrige og kloge spørgsmål holder fast i de aftalte
temaer. Hun får Jacob til svarmæssigt til at gå helt ned i livsdybden
med disse.
Bogen er illustreret med relevant billedmateriale, som er
holdt i sort og hvidt. Måske lidt for afdæmpet og kedeligt i forhold
til, hvor sprudlende bogen er i sin balance mellem liv og
død. Lidt synd.
Alt i alt en utrolig anbefalelsesværdig bog til alle, der arbejder
med døende og er interesseret i en helhedspræget tilgang til
døden.
Tak, Jacob – du røst derovre fra den anden side.
Rita Nielsen & Jacob Harder: ”Venteværelset – en døendes fortælling
om livet”. Unitas Forlag: København. 2010. 156 sider. 199 kr.
Niels Peter Agger
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 27

› MØDER & MEDDELELSER
REfERat af
bEstyRElsEsmødE
21. juni 2011
Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen,
Arne Grønborg Johansen, Eva Secher
Mathiasen, Henriette Stick, Jacob Risbjerg
Nørregaard, Merete Strømming, Rebecca
Savery Trojaborg og Nina Jürs. Fra
sekretariatet: Marie Zelander, Ib Andersen,
Lis Ethelberg, Mette Holsøe og Susanne
Hørdam (referent). Afbud: Anne
Thrane, Ditte Söderhamn, og Helene
Langhoff Quist Strarup.
1. Godkendelse af dagsorden.
Dagsorden for mødet blev godkendt.
2. Godkendelse af referat.
Referat af 12. møde i bestyrelsen blev
godkendt uden bemærkninger.
3. Orientering om FU-møde.
Bestyrelsen tog orientering om 11.
møde i forretningsudvalget 9. juni 2011
til efterretning.
4. Tema: Strukturarbejdet.
Roal Ulrichsen fremlagde det udsendte
bilag, som visualiserer en organisering
af bestyrelsens temadrøftelser om struktur.
Der er lagt op til en proces, hvor temadrøftelserne
samles i en hvidbog, og
hvor sigtet er at kunne fremlægge et oplæg
om strukturspørgsmål på GF2012.
Jacob Risbjerg Nørregaard foreslog, at
der blev lavet en arbejdsplan, sådan at
man kan være sikre på at nå den vedtægtsgennemskrivning,
som den gamle
Strukturarbejdsgruppe havde taget hul
på, og at medlemmerne informeres løbende
om strukturarbejdet.
Flere bestyrelsesmedlemmer pegede
på, at opgaven nu er vendt om, fordi det
er besluttet at begynde med at se på visionerne
i form temadrøftelser om foreningens
opgaver og identitet i et fremtidsperspektiv.
Herefter kan der tages hul på en
drøftelse af, hvad der skal til for, at foreningen
kan løse disse opgaver, og dernæst
hvilken struktur der kan understøtte
det hele. Hvis der startes med en vedtægtsgennemskrivning,
kan man risikere
at blive bundet på en uhensigtsmæssig
måde i forhold til visionerne.
Roal Ulrichsen henviste til beslutnin-
SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
gen på sidste bestyrelsesmøde om en
artikel i Psykolog Nyt. Der var enighed
om, at medlemmerne herudover skal
informeres, når der er nyt at fortælle. Det
overlades til Kommunikationsgruppen at
tage stilling til valg af medier.
Bestyrelsen drøftede herefter det
udsendte oplæg ”Nye opgaver og arbejdsformer”.
Blandt hovedsynspunkterne var:
- Udviklingen med, at psykologer
inden for nogle områder arbejder mere
som generelle akademikere end som
psykologer, bør indgå.
- Det er vigtigt at inddrage omverdenen
fx i form af partnerskaber, og dette
bør kobles til, hvad vi vil med Dansk
Psykolog Forening som fagforening på
sigt, for at holde fast i den danske model.
- Medlemshensyn og interessevaretagelseshensyn
skal balanceres. Og vi skal
være opmærksomme på, at det liberale
område er i vækst.
- Hold fast i en professionel tilgang til
den politiske ledelse af foreningen.
- Der bør satses på karriererådgivning
som en vigtig ydelse for medlemmerne.
Andre emner: - Foreningens optagelsesgrundlag
på sigt. - Psykologi og medier.
- Håndteringen af lederområdet.
Roal Ulrichsen og Merete Strømming
skriver oplæg om: ”Fagforeningsydelser i
2025 perspektiv” til næste møde.
4.a. Protokollat til regnskab 2010.
Marie Zelander oplyste, at Deloitte i
regnskabskommentarerne har skrevet en
bemærkning om faldet i egenkapitalen
som følge af underskuddet i regnskabet
for 2010, som hvis der ikke udvises agtpågivenhed
og underskuddet gentages i
2011, risikerer at føre til at egenkapitalen
går i minus. Deloitte havde ikke haft bemærkninger
til selve regnskabet for 2010,
som var godkendt.
Roal Ulrichsen tilføjede at Deloittes
bemærkning var forventelig, og at bestyrelsen
af samme årsag har revideret budget
2011 to gange for at tilpasse omkostningsniveauet
til forventede indtægter.
Regnskabsprotokollatet blev herefter
underskrevet.
5. Midtvejsstatus: arbejdsprogram.
Roal Ulrichsen foreslog, at bestyrelsens
behandling tog udgangspunkt i de
strategiske mål for foreningens arbejde på
tværs, hvilket der var enighed om.
Bestyrelsen gennemgik herefter de
enkelte udvalgs midtvejsstatus, herunder
hvordan udvalgene hver især bidrager til
opfyldelsen af de otte strategiske mål. Der
fremkom konkrete forslag til tydeliggørelse
af arbejdet under de enkelte delmål.
Bestyrelsen fandt, at det samlede
billede så fornuftigt ud. Der var enighed
om, at bringe en artikel om midtvejsstatus
på hjemmesiden med henblik på at
begynde en debat blandt medlemmerne.
Midtvejsstatus’en kan endvidere indgå
som afsæt for beretningen for perioden
2010-12, som skal skrives til efteråret.
Status for strukturarbejdet vil komme til
at fremgå af beretningen.
6. Ændrede konstitueringer.
Ændrede konstitueringer på grund af
Rebecca Savery Trojaborgs udtræden af
bestyrelsen og Jacob Risbjerg Nørregaards
barselsorlov.
Det blev besluttet at følge forretningsudvalgets
indstilling om at ændre konstitueringerne
på følgende poster med virkning
fra 1. juli 2011:
• Uddannelses- og Forskningsudvalget:
Roal Ulrichsen, formand.
• Kommunikationsforum: Roal Ulrichsen,
formand.
• Arbejdsgruppen om uddannelsesstillinger:
Opgaven placeres sammen med
det nye projekt om en strategi for et samlet
efter- og videreuddannelsessystem for
psykologer.
• Ansvarshavende redaktør: Arne
Grønborg Johansen. Arne Grønborg
Johansen modtager dagsorden og materiale
til møderne i Kommunikationsforum
og deltager så vidt muligt i møderne.
7. Tavshedspligtsag.
Roal Ulrichsen resumerede sagen og
fremhævede, at bestyrelsen skulle tage
stilling til tre indstillinger.
Der foreligger nu afslag fra Procesbevillingsnævnet
om at føre sagen videre for
Højesteret. Bestyrelsen skulle derfor for
det første tage stilling til, om Dansk Psy-

kolog Forening skal undersøge mulighederne
for, at sagen kan videreføres ved
Menneskerettighedsdomstolen. Videre
skulle der tages stilling til, om medlemmet
fortsat skal rådgives til ikke at afgive
forklaring, og endelig til om foreningen
skal støtte medlemmet økonomisk, hvis
der bliver pålagt dagbøder ved fortsat
afvisning af at udtale sig.
Bestyrelsen besluttede, at det skal
undersøges, om det principielt problematiske
i, at hverken medlemmets eller foreningens
advokater havde kunnet få udleveret
kopi af de akter, der lå til grund for
kendelsen, vil kunne føres videre ved
Menneskerettighedsdomstolen.
Bestyrelsen besluttede videre, at medlemmet,
på baggrund af stadfæstelsen af
kendelsen, skal rådgives til at afgive forklaring.
Bestyrelsen lagde vægt på, at der
nu foreligger en endelig retsafgørelse,
som Dansk Psykolog Forening må følge.
Der blev lagt vægt på, at en eventuel videreførelse
ved Menneskerettighedsdomstolen
ikke vil få opsættende virkning på
kendelsen. Endelig blev det fremhævet, at
sagens akter er kendt af Procesbevillingsnævnet
og Højesteret, som har afvist en
tredje prøvning af sagen.
Som konsekvens heraf besluttede
bestyrelsen, at der ikke vil blive ydet økonomisk
kompensation til medlemmet,
såfremt medlemmet bliver pålagt dagbøder
ved fortsat afviser at udtale sig.
8. Efter- og videreuddannelse.
Strategi for samlet efter- og videreuddannelsessystem
for psykologer:
Rebecca Savery Trojaborg fandt, at
der var tale om et godt oplæg, som også
tog hånd om generalforsamlingsbeslutningen
fra 2010 om, at der skal arbejdes
videre med beskrivelser af specialpsykologuddannelser
inden for børneneuropsykologi,
voksenneuropsykologi og
sundhedspsykologi. Hun var glad for, at
der lægges op til at inkorporere projektet
om psykologer i uddannelsesstillinger i
strategiarbejdet. Hun anbefalede derfor
bestyrelsen at følge indstillingen om at
nedsætte ”Strategigruppe for psykologers
efter- og videreuddannelse”.
Flere bestyrelsesmedlemmer støttede
dette, og det blev foreslået, at andre områder
af psykologfaget tænkes ind, herunder
A&O-området.
Roal Ulrichsen fremhævede, at den
naturlige konsekvens af etablering af
specialpsykologuddannelser i offentligt
regi vil være at nedlægge foreningens
egne specialistuddannelser på de pågældende
områder, efterhånden som de oprettes
i offentligt regi.
Der fremkom forskellige bemærkninger
til strategioplægget, som vil blive
indarbejdet.
Bestyrelsen besluttede at følge indstillingen
om nedsættelse af Strategigruppen.
Til næste møde i bestyrelsen skal foreligge
et forslag til sammensætning af gruppen.
9. Skypesupervision i autorisationsuddannelsen.
Punktet behandles på bestyrelsesmøde
29. august 2011.
10. UniPension.
Bestyrelsen godkendte de på MP Pensions
generalforsamling 27. april 2011
vedtagne vedtægtsændringer og tog orienteringen
om presseomtale om lønninger
og ny direktør i Unipension til efterretning.
11. Skole- og børneområdet.
a. Organiseringen af Dansk Psykolog
Forenings indsats.
b. Genoprettelse af psykologautorisation
for personer med en læreruddannelse.
Rie Rasmussen bad bestyrelsen om
forholde sig til organiseringen af arbejdet
på skoleområdet, og om bestyrelsen
fandt, at der er et behov for et tættere
samarbejde inden for Dansk Psykolog
Forenings rammer.
Roal Ulrichsen fandt, at der er en klar
interesse i, at der arbejdes sammen på
dette område, og foreslog, at der tages
initiativ til et fælles møde om interessevaretagelsen
og organiseringen på skole- og
børneområdet med styrelserne fra PPF,
KAPS og Ledersektionen. Han og Rie
Rasmussen udarbejder sammen et forslag
til en dagsorden for mødet.
› MØDER & MEDDELELSER
Bestyrelsen besluttede at Roal Ulrichsens
forslag følges.
Rie Rasmussen orienterede herefter
om, at videnskabsministeriet har bedt
Aarhus Universitet om at beskrive et
forslag til genetablering af cand.pæd.
psych.-uddannelsen, som hun bad bestyrelsen
om at forholde sig til.
Bestyrelsen var enig om, at det er
vigtigt at undersøge sagen nærmere og at
holde medlemmerne informeret om,
hvad der sker på området. Der tages initiativ
til et opklarende møde med PPF’s
formand og Roal Ulrichsen og Rie Rasmussen.
Sagen tages op igen i bestyrelsen
på næste møde.
12. Opfølgning på møde med Etiknævnet.
Bestyrelsen tiltrådte det reviderede
forslag til præcisering af bilag til bestyrelsens
forretningsorden, sådan at der kommer
til at stå, at formålet med bestyrelsens
behandling af indstillinger fra Etiknævnet
om sanktioner i forbindelse med
klagesager er, at bestyrelsen kan påse, at
der er konsistens mellem - forseelsen,
- det etiske princip (eller delelement
heri), der er overtrådt og - den kritik der
udtales.
Behandlingen af spørgsmålet om
håndtering af medlemmer, der ikke svarer
Etiknævnet, blev udsat til bestyrelsens
møde 29. august 2011.
13. EFPA’s fremtidige struktur.
Bestyrelsen gav mandat til, at foreningens
repræsentanter på EFPA’s generalforsamling
9.-10. juli 2011 i Istanbul,
forsøger at modvirke eventuelle forslag
som kan føre til en afdemokratisering af
EFPA. Der var i bestyrelsen enighed om,
at det også i fremtiden bør være EFPA’s
generalforsamling, der lægger rammerne,
og EFPA’s bestyrelse, der fylder dem ud.
14. Temaplan 2010-12.
Bestyrelsen tog den udsendte temaplan
og udkast til køreplan for forberedelse
af generalforsamling 2012 til efterretning.
15. Arbejdsmiljøet i sekretariatet.
Bestyrelsen udtrykte ros til sekretariatets
håndtering af sagen og tilfredshed
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 29

› MØDER & MEDDELELSER
med svaret fra Arbejdstilsynet, hvori det
konstateres, at der er arbejdet seriøst og
målrettet på at løse de beskrevne problemer
og at der gennem flere tiltag er opnået
en mærkbar forbedring af det psykiske
arbejdsmiljø.
16. Orienteringssager.
Ingen spørgsmål eller bemærkninger.
17. Evaluering af mødet.
Mødet blev ikke evalueret.
18. Eventuelt.
Intet til punktet.
REfERat af
foRREtningsudvalgsmødE
9. juni 2011
Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen
og Arne Grønborg Johansen. Afbud: Eva
Secher Mathiasen. Fra sekretariatet: Marie
Zelander, referent.
1. Godkendelse af dagsorden.
Dagsordenen blev godkendt.
2. Godkendelse af referat.
Referatet af 10. møde i forretningsudvalget,
26. april 2011, blev godkendt.
3. Kreds Grønland.
Forretningsudvalget drøftede den
fornyede ansøgning fra Kreds Grønland
om økonomi til oprettelse af hjemmeside.
Forretningsudvalget fandt ikke, at der
forelå nye omstændigheder eller argumenter,
siden sagen blev behandlet første
gang i februar 2011. Forretningsudvalget
fastholdt derfor afslaget. Kredsen henvises
således til at gøre brug af den hjemmesideordning,
som gælder for alle decentrale
enheder, hvor sekretariatet bistår
med vedligeholdelsen. Såfremt kredsen
alligevel skulle ønske at oprette en særskilt
hjemmeside for egne midler, har
forretningsudvalget ikke noget at indvende
imod dette.
4. Oprettelse af fagligt selskab.
Forretningsudvalget drøftede henvendelsen
om oprettelse af et nyt fagligt selskab
for parterapi. Forretningsudvalget
var positiv over for initiativet, men fandt,
at det før en endelig stillingtagen bør
SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
undersøges om formålet bag ønsket om at
op-ette et nyt selskab – at skabe et forum
for parterapeuter – kan opfyldes inden
for Psykoterapeutisk Selskabs rammer.
Initiativtageren anmodes derfor om først
at undersøge dette og melde tilbage.
5. Oprettelse af fagligt netværk.
Forretningsudvalget drøftede henvendelsen
om oprettelse af et nyt fagligt netværk
for stress og belastningssyndromer.
Forretningsudvalget var positiv over for
initiativet, men fandt, at det før en endelig
stillingtagen bør undersøges om formålet
bag ønsket om at oprette et nyt
fagligt netværk – at skabe et forum for
psykologer, der arbejder med stress – kan
opfyldes inden for Organisationspsykologisk
Selskabs rammer. Initiativtageren
anmodes derfor om først at undersøge
dette og melde tilbage.
6. Selskab for Psykopatologi hos
Børn og Unge.
Forretningsudvalget imødekom ansøgningen
fra Selskabet for psykopatologi
hos Børn og Unge om at afsætte 5.000 kr.
til at dække udgifterne til to møder i
2011/2012 i en baggrundsgruppe for
psykologrepræsentanten i det Nationale
Indikator Projekt (NIP) om B&U skizofreni.
Begrundelsen var, at der er tale om
et meget væsentligt psykologfagligt arbejde,
og at der kun er én psykolog i NIPgruppen.
7. Fagligt selskab for supervision.
Forretningsudvalget drøftede henvendelsen
fra Fagligt Selskab for Supervision
om aftalen med hoteller og kursussteder
og med ønske om genforhandling af vilkårene.
Forretningsudvalget udtrykte stor
forståelse for de problemer, der lå bag
henvendelsen, men fandt det ikke realistisk,
at Dansk Psykolog Forening kan
tilforhandle sig generelt bedre vilkår med
hoteller og kursussteder, end dem vi allerede
har. Det er erfaringen, at lempeligere
vilkår bedst forhandles konkret. Forretningsudvalget
pegede i stedet på, at løsningen
snarere ligger i at gøre selskaberne
opmærksomme på muligheden for at
søge om underskudsdækning i Dansk
Psykolog Forening, når et arrangement
har en vis volumen eller har en højere
risikofaktor på grund af en oplægsholder
fra udlandet eller lignende. Flere selskaber
har tidligere gjort brug af underskudsdækning
fra foreningen for at skabe
sikkerhed om et arrangement.
7.a. Tvivl-konference.
Marie Zelander orienterede om en
henvendelse fra Per Schultz Jørgensen
med en ansøgning om et tilskud på
25.000 kr. til en norsk-dansk konference i
København 15.-18. september 2011. Efter
aftale med Roal Ulrichsen var der givet
afslag på ansøgningen, hvilket Per Schultz
Jørgensen ikke var tilfreds med.
Forretningsudvalget fandt, at afslaget
skal fastholdes, da der ikke kan prioriteres
midler til dette projekt. Roal Ulrichsen
kontakter Per Schultz Jørgensen herom.
8. Unipension, presseomtale.
Forretningsudvalget tog redegørelsen
fra Unipensions kommunikationschef om
lønniveauet i Unipensions administration
til efterretning. Der blev endvidere omdelt
udkast til svar fra Arne Grønborg på
et debatindlæg i det kommende nummer
af Psykolog Nyt om samme emne. Forretningsudvalget
havde ingen kommentarer
til det.
8.a. Tavshedspligtsag.
Roal Ulrichsen redegjorde for status
for tavshedspligtsagen, efter at Procesbevillingsnævnet
nu har givet afslag på, at
sagen kan indankes for Højesteret. Det
betyder, at Østre Landsrets kendelse står
ved magt. Spørgsmålet er, hvordan Dansk
Psykolog Forening nu skal forholde sig til
dette og rådgive medlemmet.
Forretningsudvalget drøftede sagen,
og Roal Ulrichsen vil på baggrund heraf
indhente mandat fra bestyrelsen til den
videre håndtering af sagen.
9. Udkast til BM-dagsorden.
Forretningsudvalget gennemgik bestyrelsesdagsordenen
og rettede den til.
10. Eventuelt.
Roal Ulrichsen orienterede om, at han
og Marie Zelander sidst i juni er inviteret
til møde i Lægeforeningen sammen med
Dansk Røde Kors og Dansk Flygtninge

Hjælp om oprettelse af en sundhedsklinik
for udokumenterede migranter.
Forretningsudvalget tilsluttede sig, at
formand og direktør deltager i et sådant
sonderende møde. Herefter tages sagen
op i forretningsudvalget/bestyrelsen.
KREdsE
Kreds Roskilde
› Møde for Selvstændige Psykologer i kredsen
Tid: Onsdag 2. november 2011 kl. 16-18.
Sted: Psykolog Susanne Kronberg, Nakskovvej
10, Veddelev, Roskilde.
Dagsorden: Følger pr. mail senere. Vi
kan afsløre, at vi bl.a. skal tale om forsikringsselskabernes
brug af overenskomsten,
netværkspsykologernes ’aflønning’
mv. Der vil blive budt på kaffe, te, vand,
kage, frugt.
Tilmelding senest den 24. oktober
2011 til susanne.kronberg@mail.dk eller
til birgit@bruun.com.
Birgit Bruun
Kreds Sønderjylland
› Temamøde og generalforsamling
Kredsen afholder tirsdag 13. december
2011 møde med foreningens formand
Roal Ulrichsen, efterfulgt af kredsens
generalforsamling. Herefter fælles middag
på Christie’s Sdr. Hostrup Kro, Sønder
Hostrup Østergade 21, Aabenraa.
Program: Kl. 15-17: Roal Ulrichsen
orienterer om politiske temaer. Hvor er
foreningen på vej hen? Dansk Psykolog
Forening frem mod generalforsamlingen.
Ca. kl. 17: Generalforsamling med
dagsorden jf. vedtægterne, herunder valg
af kredsstyrelse. Efter generalforsamlingen
er kredsen vært ved en fælles middag
for generalforsamlingsdeltagerne.
Af hensyn til arrangementet er tilmelding
til middag nødvendig. Tilmelding til
poul_hougaard@hotmail.com se nest
fredag 27. oktober 2011.
P.S. Vi arbejder på at få endnu et ar-
rangement op at stå forud for mødet med
Roal Ulrichsen. Nærmere herom senere.
Poul Hougaard
Kreds Frederiksborg
› Indkaldelse til generalforsamling
Tid og sted: Generalforsamlingen finder
sted umiddelbart efter vores kursus torsdag
17. november 2011 i Kedelhuset,
Fredensvej 12, Hillerød, med psykolog
Grethe Bruun: ”Storytelling og hypnose”.
Dagsorden ifølge vedtægterne, herunder
valg af kredsstyrelse.
Jette Glædeshøj
Kreds Nordjylland
› Fyraftensmøde
”Modeller af sorg − gamle og nye sorgteorier
og deres implikationer for den sørgende/professionelle.”
Fyraftensmøde ved
Ole Raakjær, cand.theol., sognepræst og
ansat ved Kamelianergårdens Hospice og
det Palliative Team, Aalborg.
For den professionelles opgave er det
ikke lige meget, om man betragter patientens
eller den pårørendes sorg som et
problem, der skal løses, eller som et eksistentielt
vilkår, som kærlighedens pris,
man skal leve med.
Tid og sted: Torsdag 13. oktober 2011
kl. 17-19.30. Magisterforeningens lokaler,
Østerågade 19, 3. sal, Aalborg (over Danske
Bank).
Gitte Tandal Olsen
sEKtionER
Ledersektionen
› Generalforsamling 2011
Generalforsamlingen holdes mandag 28.
november 2011 kl. 17-20. Dagsorden jf.
sektionens vedtægter, se www.dp.dk. Det
endelige program vil blive meddelt senere.
Der vil være et let traktement.
Sted: Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø.
Fri adgang for sektionens medlem-
› MØDER & MEDDELELSER
mer. Af hensyn til traktement ser vi gerne,
at du giver besked om din deltagelse
senest mandag 21. november 2011 til
kasserer Arno Norske, norske@mail.dk.
Vi opfordrer medlemmer, der ønsker
at præge udviklingen for psykologer i
ledelse, om at stille op til styrelsen.
Hanne Faurschou, formand
sElsKabER
Fagligt Selskab for Supervision
› Generalforsamling
Selskabet indkalder til generalforsamling
i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade
27, København Ø, lokale 2A. Tid:
Onsdag 23. november 2011 kl. 17- ca.
19.30, samt fagligt arrangement med
supervisor Lennart Holm til kl. 21.30.
Dagsorden i henhold til vedtægterne.
Der bliver budt på en sandwich og lidt
vand og frugt.
Herefter fagligt arrangement kl. 19.30-
21.30 med cand.psych. Lennart Holm:
”Kognitiv tilgang til gruppesupervision”.
Tilmelding gerne senest fredag 11.
november 2011 af hensyn til planlægning
til kasserer Camilla Schrøder på e-mail
cs@camillaschroder.dk. Tilmeldingsfrist:
Fredag 5. november 2011.
Nuværende styrelse består af følgende
medlemmer: Formand Benedicte Schilling,
næstformand Claus Haugaard Jacobsen,
kasserer Camilla Schrøder samt Birgitte
Petersen, Jan Nielsen og suppleant
Carina Lim Kruse.
Benedicte Schilling, formand
Selskab vedrørende Autisme
› Generalforsamling
Indkaldelse til generalforsamling i selskabet
fredag 18. november 2011 kl. 15.15.
Sted: Kulturstationen Vanløse, Frode
Jacobsens Plads, Vanløse.
Dagsorden i henhold til vedtægterne.
Forslag til dagsorden senest 4. november
2011 til ps.autisme@gmail.com.
Lise-Lotte Hyllegaard, formand
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 31

› MØDER & MEDDELELSER
Selskabet for Børnesagkyndige i Familieret-
lige Forhold
› Fyraftensmøde
Fyraftens- og debatmøde om observationsrapporter.
Observationsrapporter er
ved at vinde mere indpas i forbindelse med
forberedende retsmøder eller hovedforhandlinger
ved domstolene, hvor der ikke
er behov for en egentlig børnesagkyndig
undersøgelse. Per Schaeffner vil holde et
oplæg, hvorefter vi tager en debat om metoden
og dens muligheder og begrænsninger.
Deltagelse er gratis og forbeholdt
selskabets medlemmer. Der vil blive serveret
sodavand samt kaffe/te med kage.
Tilmelding sker til helge@bakerstreet.dk
senest 10. oktober 2011.
Tid: 14. oktober 2011 kl. 14.30-16.30 i
Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade
27, København Ø.
Helge Kolodziej
Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose
› Gratis foredrag
Selskabet afholder foredrag med cand.
psych., specialist og supervisor i psykoterapi
og børnepsykologi Grethe Bruun.
Emnet er ”Sweet Memories – om at holde
balancen i terapeutrollen.” Hvordan genforbinder
vi os med resurser i terapeutrollen,
når vi konfronteres med angst/
præstationsangst via arbejdet? Foredraget
er oplevelsesorienteret, og vi går på opdagelse
efter ”gemte og glemte” resurser og
laver en livslinje – rejse sammen. Gå ind
på www.psykologgruppen-naestved.dk –
download artikler og historier.
Tid og sted: Tirsdag 11. oktober 2011
kl. 19.00 i Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø.
Inge Guldal
Børne- og Familiepsykologisk Selskab
› Foredrag og generalforsamling
Se indkaldelse til møderne 14. november
2011 i Psykolog Nyt 14/2011, side 31.
Josefine Caleb
SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
øvRigt
Dansk Selskab for Affektive Lidelser
› Symposium
Selskabet afholder symposium over emnet:
”Genes, stress and depression” med
bl.a. Lars Kessing, professor, Avshalom
Caspi, professor, Terrie Moffitt, professor,
Vibe Frøkjær, MD, ph.d. Derefter paneldiskussion:
Research and clinical aspects
for the future?
Tid og sted: Fredag 18. november
2011 kl. 13.30-18.00, Auditoriet ved Psykiatrisk
Center København (Rigshospitalet),
Henrik Harpestrengs Vej, Opgang
61A. Online tilmelding senest 9. november
2011 via www.dsal.dk.
Helen Gerdrup Nielsen
Institut for Kunstterapi
› Introduktion til kunstterapi
Hvad er kunstterapi? To lærere fra Institut
for Kunstterapi i Gadbjerg, Tara Bettina
Elle og Jørgen Buur Bertelsen, giver en
introduktion og præsenterer forskellige
arbejdsmetoder.
Sted og tid: Vestergade 43, Aarhus C,
tirsdag 25. oktober 2011 kl. 19-22. Arrangementet
er gratis, og alle er velkomne. Se
mere på www.kunstterapi.dk.
Jane Blirup
Institut for Kunstterapi
› Deltagelse i kunstterapeutisk gruppe
Kunstterapi for mennesker, der er i færd
med at udvikle en depression. Et ph.d.forskningsprojekt.
16. oktober 2011 kl.19.30: Informationsaften
på Institut for Kunstterapi,
Buen 15, 7321 Gadbjerg. Cand.psych.
Vibeke Skov vil fortælle om projektet, og
du kan stille spørgsmål.
Hvis du ønsker at deltage på informationsaftenen,
bedes du tilmelde dig på
kunstterapi@kunstterapi.dk eller tlf. 75 88
45 20. Det er gratis at deltage.
Projektet er godkendt af Datatilsynet
og af etikudvalget ved Aalborg Universitet.
Jane Blirup
Det Danske Sigmund Freud Selskab
› Foredrag
Carsten Dahl er en af Danmarks førende
jazzpianister. Han har altid været meget
åben omkring sine psykiske vanskeligheder
og vil i sit foredrag fortælle om musikkens
helbredende betydning.
Tid og sted: 11. oktober 2011 kl.
19.30-21.30. Løngangstræde 37B, 4. th.,
Kbh. K. Entré 70 kr., studerende kr. 40. Se
mere på http://freudselskabet.dk. Tilmelding
nødvendig til freudselskabet@gmail.
com.
Bente Petersen
Gestaltterapeutisk Forum i Danmark
› Medlemsmøde
Selskabet holder medlemsmøde torsdag
13. oktober 2011 kl. 16-18. Emne: Om
behovet for metodeudvikling i gestaltpraksis.
Alle er velkomne. Sted: Psykologisk
Institut, Aarhus Universitet, Jens
Chr. Skous Vej 4, Bygning 1481.
Kontakt pr. e-mail: Ole Emig,
psyk.emig@mail.dk; Mikael Sonne:
mail@mikaelsonne.dk; Jan Tønnesvang:
jan@psy.au.dk.
Ole Emig
ISPS Danmark
› Forelæsning
ISPS Danmark inviterer til forelæsning
om udviklingspsykopatologi ved lektor
ved Københavns Universitet, Susanne
Harder, 11. oktober 2011 kl. 13-15.30.
Se mere på www.isps-dk.dk.
Sted: DPC Nørrebro, Griffenfeldtsgade
46, København N. Pris: medlemmer af
ISPS 150 kr., ikke-medlemmer 200 kr.
Tilmelding senest fredag 7. oktober 2011
til sekretær Lisbeth Jensen, e-mail: beht@
glo.regionh.dk.
Bettina Jæger

› 3.99. Psykotraumatologi –
teori og praksis
Tid og varighed
Mandag den 14. november – tirsdag
den 15. november 2011.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.650,- ekskl. moms.
Tilmelding
3. oktober 2011.
Underviser
Anders Korsgaard Christensen, cand.
psych., specialist og supervisor i psykotraumatologi.
Ny ordning
Specialistuddannelserne i arbejds- og
organisationspsykologi, gerontopsykologi,
klinisk børnepsykologi, klinisk børneneuropsykologi,
klinisk neuropsykologi,
psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,
pædagogisk psykologi
og sundhedspsykologi: 3.99., 12 timer.
Kursusnr.: 11039935
› 3.7. Neuropsykologiske
tilstande, børn
Tid og varighed
Torsdag 10. november – fredag 11. november
2011.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.650,- ekskl. moms.
Tilmelding
3. oktober 2011.
OM KuRsERNE
Underviser
Marianne Verdel, cand.psych., specialist
og supervisor i klinisk børneneuropsykologi.
Hanne Ytting, cand.psych., specialist og
supervisor i klinisk børnepsykologi og
klinisk børneneuropsykologi.
Ole Katz, cand.psych., specialist i klinisk
børneneuropsykologi.
Ny ordning
Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi,
klinisk børnepsykologi,
psykopatologi, pædagogisk psykologi
og sundhedspsykologi: 3.7., 12 timer.
Kursusnr.: 100307.
› 3.16. Familieterapi: teori
og intervention, II
Tid og varighed
Torsdag 17. november – fredag 18. november
2011.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
arosgården, aarhus, Eksternat.
Pris
3.650,- ekskl. moms.
Tilmelding
3. oktober 2011.
Underviser
Eva Søndergaard, cand.psych., specialist
og supervisor i klinisk børnepsykologi
og psykoterapi samt godkendt som
supervisor i pædagogisk psykologi.
Ny ordning
Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi,
klinisk børnepsykologi,
psykopatologi, psykoterapi og pædagogisk
psykologi: 3.16., 12 timer.
Kursusnr.: 110316.
› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER
› 17.8. Arbejde i og med andre
faglige etniske kulturer
Tid og varighed
Torsdag den 1. december – fredag den
2. december 2011.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.650,- ekskl. moms.
Tilmelding
24. oktober 2011.
Underviser
Niels Christian Nickelsen, cand.psych.,
specialist og supervisor i arbejds- og
organisationspsykologi.
Rashmi Singla, cand.psych., specialist i
psykoterapi.
Ny ordning:
Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi:
17.8., 12 timer.
Kursusnr.: 111708.
Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2011” udsendt
med Psykolog Nyt 21/2010. Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger,
idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 33

› RUBRIKANNONCER
Kreds Ribe
”Faglig lørdag med din
fagforening”
Kreds Ribe inviterer hermed til heldagskursus med titlen:
”Positiv Psykologi –
hovedstrømninger og teorier”
SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
v/ lektor Hans Henrik Knoop
Arrangementet finder sted lørdag 19. november 2011 kl. 9.00
til 15.00 (BUPA, Gl. Vardevej 101 i Esbjerg).
Der vil i forbindelse med arrangementet blive opkrævet en egenbetaling
på 250 kr., der hovedsageligt dækker udgifter til forplejning
i løbet af dagen.
Tilmelding senest 17. oktober 2011 på mail:
aldh@esbjergkommune.dk
(Efter registreret tilmelding vil man modtage et program for dagen
samt nærmere oplysninger omkring egenbetalingen).
Supervision
Individuel: 10 x 1 time = 9000 kr.
Gruppe, 2 deltagere: 10 x 2 timer (svarer til fuldt timetal) = 9000 kr.
Supervisor: Dorthe Djernis,
Specialist i psykotraumatologi og mindfulnesstræner
Stressklinikken City, Ny Adelgade 5, 2.th, 1104 K
Tlf: 6168 8011, www.djernis.net
Supervisionstræningskursus
for nyuddannede psykologer
14. og 15. november 2011
To-dages kursus i supervisionsteori og metode, hvor
træningen af supervisorrollen i grupper er et centralt element.
Kurset henvender sig til psykologer, der superviserer
andre faggrupper. Kravene til autorisation er imødekommet.
Kurset indeholder bl.a.:
∗ Teoretiske modeller for struktur og metode i gruppesupervision
∗ Kontraktudvikling og rammesætning
∗ De dynamiske processer i gruppesupervision
∗ Vanskeligheder som grundvilkår
Undervisere:
Asger Neumann, cand.psych.aut.
Helle Frelle-Petersen, cand.psych., specialist og supervisor
Sted: Human Act, Vesterport 3, Aarhus C
Kursusafgift: Kr. 5.500,-
Tilmeldingsfrist: 2. november 2011
Tilmelding og kursusbeskrivelse:
hfp@psykgruppen.dk, tlf. 21 45 25 34
Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose
afholder:
Supervision på
hypnosebehandling af smerte
– Supervision på egen stil
Psykodynamisk
referenceramme
med cand.psych., specialist i psykoterapi
Lone Bennedsen
28.- 29. januar 2012 – lørdag kl. 10-17 og
søndag kl. 9-16 i Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø
Kursusform mv.
Målgruppe: Psykologer med grunduddannelse i hypnose og nogen
erfaring med praktisk hypnose. Det er en fordel at have taget
kurser i smertehypnose eller har anden erfaring med smertebehandling.
Formål: At deltagerne får et uddybende kendskab til teknikkerne
og kan videreudvikle erfaringer med at modtage konstruktiv
feedback. At opnå større fleksibilitet over for egne barrierer i forhold
til det terapeutiske arbejde med smerteklienter.
Kursusform: Supervisionen sker ud fra deltagernes egne problemstillinger
og cases fra egen praksis.
Indhold: Med udgangspunkt i smerteproblematikker fokuseres
på deltagernes personlige stil ud fra egne cases. Desuden præsenteres
teoretiske oplæg, praktiske øvelser og demonstrationer.
Supervision på egen stil tæller både til gruppesupervision og
egenterapi til specialistuddannelserne og autorisation. 12 deltagere
i gruppe tæller halv tid, dvs. 12 timer er lig med 6 timer. Der
vil være mulighed for, at gruppen kan fortsætte som træningsgruppe
(uden Lone) eller som supervisionsgruppe (med Lone).
Underviser
Lone Bennedsen er privatpraktiserende og har bl.a. en 3-årig uddannelse
i dybdevisualisering og en 2-årig medicinsk-klinisk hypnoseuddannelse.
Arbejder med et bredt område af akutte og kroniske
smerter, ved posttraumatiske tilstande, psykogene tilstande,
pre- og postoperative patienter, cancerpatienter, mm.
Praktisk
Pris: 4000 kr. inklusiv moms for medlemmer af Selskabet.
4300 kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inklusiv frokost, sodavand,
frugt, kaffe/te og kage.
Tilmelding sker på selskabets hjemmeside
www.klinisk-hypnose.org under menupunktet
”Kursustilmelding”.
Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren:
lone@bennedsen.com.
Tilmeldingsfrist: Mandag 3. december 2011.
Deltagerantal: Max. 12.

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose
afholder:
Grundkursus i klinisk
hypnose, København
med cand.psych., specialist og supervisor
i psykoterapi Inge Guldal
Lørdag 21. januar kl. 10.00-17.00 og søndag
22. januar 2012 kl. 09.00-16.00 i Dansk
Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,
København Ø
Kurset henvender sig til psykologer, som gerne vil lære at bruge
hypnotiske teknikker i deres terapeutiske arbejde.
Kursusform mv.
Der vil blive tale om et intensivt kursus, hvor deltagerne bliver
indført i de grundlæggende teknikker og metoder inden for klinisk
hypnose.
Kurset vil bl.a. omhandle:
• Hypnosens historie
• Hvordan og hvorfor hypnose virker
• Det bevidste og ubevidste sind
• Indikationer og kontraindikationer for brug af hypnose
• Den terapeutiske relation
• Hypnotiske induktionsteknikker
• Brugen af suggestioner
• Dehypnotisering
• Selvhypnose
Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen
i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. Sundhedspsykologisk
specialistuddannelse med 12 timer under 11.4.4.2.2.
Psykopatologi specialist uddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3.
Underviser
Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag sig.
www.ingeguldal.dk.
Hurtig tilmelding tilrådes, da disse kurser hurtigt bliver udsolgt.
Praktisk
Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr.
for ikke-medlemmer inkl. frokost.
Rabatpris for grund- og fortsættelseskursus: 5.500 kr. for medlemmer
af selskabet. 6.600 kr. for ikke-medlemmer.
Kære psykolog, betal 200 kr. i medlemskab og 5.500 kr. for del 1
og 2, det er billigst for dig.
Tilmelding sker på selskabets hjemmeside
www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding”.
Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 20 22 57 20
eller e-mail: ingeguldal@hotmail.com.
Tilmeldingsfrist: Mandag 19. november 2011.
Deltagerantal: Max. 15.
Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose
afholder:
› RUBRIKANNONCER
Fortsættelseskursus i klinisk
hypnose, København
med cand.psych., specialist og supervisor
i psykoterapi Inge Guldal
Lørdag 17. marts kl. 10.00-17.00 og søndag
18. marts 2012 kl. 9.00-16.00 i Dansk
Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,
København Ø
Kurset henvender sig til psykologer, der har taget grundkurset og
som gerne vil lære at bruge hypnotiske teknikker i deres terapeutiske
arbejde.
Kursusform mv.
Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer
og praktiske hypnose øvelser og supervision. Aktiv multisensorisk
undervisning, hvor deltagerne selv er meget med og
på – hypnotisk indlæring.
Kurset vil bl.a. omhandle:
• Fordybelse i teori og praktik fra grundkurset
• Nye induktions- og fordybelsesmetoder
• Ideomotorisk respons
• Direkte og indirekte suggestioner
• Posthypnotiske suggestioner
• Brug af hypnose i det kliniske arbejde
• Hypnoseterapi
• Personlig stil og egne forslag/scripts
• Evaluering
Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen
i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3.
Psykopatologi specialist uddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3.
Underviser
Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag sig.
www.ingeguldal.dk.
Hurtig tilmelding tilrådes, da disse kurser hurtigt bliver udsolgt.
Praktisk
Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr.
for ikke-medlemmer inkl. frokost.
Rabatpris for grund- og fortsættelseskursus: 5.500 kr. for medlemmer
af selskabet. 6.600 kr. for ikke-medlemmer.
Kære psykolog, betal 200 kr. i medlemskab og 5500 kr. for del 1
og 2, det er billigst for dig.
Tilmelding sker på selskabets hjemmeside
www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding”.
Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 20 22 57 20
eller e-mail: ingeguldal@hotmail.com.
Tilmeldingsfrist: Mandag 16. januar 2012.
Deltagerantal: Max. 15.
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 35

› RUBRIKANNONCER
Selskabet for Psykologisk Psykiatri
afholder
1-dags kursus i
Dobbeltfokuseret behandling
af misbrugere med
personlighedsforstyrrelser
I denne workshop vil Per Nielsen fokusere på behandling af
afhængighed og personlighed samtidig.
Med inspiration fra Dual Focus Schema Therapy (Ball 1998; Young
1994) og Millons personligheds-fokuserede terapi vil Per Nielsen
gennemgå sin erfaring i at udvikle en teoretisk forståelse og
sproglig kompetence om dobbeltbelastning. Endvidere er han
optaget af at skabe mulighed for tidlig identifikation af ”tunge”
cases og iværksættelse af kompetent og koordineret behandling.
I denne workshop vil du få viden om:
• Personlighed og -forstyrrelse, rusens dynamik i personligheden
• Screening: MINI, m.m. (skabelon)
• Udredning af kliniske data (skabelon)
• Caseformulering (testdata og klinisk obs)
• Grundintervention (grundlæggende terapeutindstilling)
• Feedback (arbejdsalliance)
• Cartoon (dysfunktionelt resp. funktionelt mønster)
• Psykoedukation (i klients kernetema(er))
• Træning af mestringsfærdigheder (ift. dysfunktionelle skemaer)
Underviser: cand.psych., ph.d., fagchef Per Nielsen fra Behandlingshjemmet
Ringgården i Middelfart.
Deltagere: Psykologer og læger.
Dato: 1. november 2011 kl. 09.00-16.00
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København
Ø
Kurset forventes godkendt til specialistuddannelse under behandling
(13.4.4.2.3).
Pris: 700 kr. for medlemmer og 900 kr. for ikke-medlemmer (inkl.
forplejning).
Tilmelding senest 15. oktober 2011 på selskabets mailadresse:
psykologisk-psykiatri@hotmail.com, med angivelse af medlemsnummer
i DP, navn, adresse, kursus ”01.11.11” og evt. medlemskab
af selskabet, samt indbetaling af det aktuelle beløb på
konto i Lån & Spar Bank 0400 4012612244 mærket kursus
”01.11.11” og eget navn.
Indmeldelse i Selskabet sker ligeledes ved mail til:
psykologisk-psykiatri@hotmail.com med angivelse af medlemsnummer
i DP, navn og adresse og den mailadresse du ønsker,
vi benytter fremover samt indbetaling af kr. 100,00 til samme
konto i Lån & Spar Bank mærket indmelding og eget navn.
SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
På Selskabets vegne
Dione Nogueira, næsteformand
Kreds Vestsjælland
afholder kursus:
Om undersøgelse og
behandling af klienter med
anden etnisk baggrund end
dansk
med Faezeh Zand
Onsdag 23. november 2011 kl. 10-17
Faezeh Zand er post doc ved Institut for Psykologi på Københavns
Universitet. Hun har i sit ph.d.-projekt undersøgt modstandsdygtighed
blandt højtuddannede kvindelige afghanske
flygtninge. Hun er uddannet psykolog fra både Iran og Danmark
og har i mange år arbejdet som klinisk psykolog med hårdt ramte,
traumatiserede flygtninge, der har overlevet terror, tortur og
krig. Faezeh har blandt andet udgivet ”Fordomme og stereotyper”
og ”Ondskabens psykologi” (i samarbejde med professor Rolf
Kuschel).
Når vi som psykologer møder mennesker med anden kulturel, etnisk
eller religiøs baggrund end os selv, har vi en særlig udfordring.
Psykologen skal kunne være forberedt på at arbejde med
mennesker fra et bredt spektrum af religiøs og kulturel forskellighed
fra den danske kultur.
Hvad er det, vi som psykologer skal vide, for at opbygge et bæredygtigt
møde – uanset de mange forskellige kulturelle grundlag,
vi kan støde ind i?
Hvilke områder bør vi som psykologer være mest opmærksomme
på at afdække, som kan have afgørende betydning for undersøgelsens
eller behandlingens forløb?
Hvordan bør vi forholde os til bl.a. den somatisering, vi ofte oplever
hos mennesker med anden etnisk baggrund?
Kursets formål er at ruste psykologen til arbejdet med mennesker
med anden etnisk baggrund.
Praktiske oplysninger:
Kurset afholdes på Slagelse Vandrehjem, Bjergbygade 78, 4200
Slagelse og koster 700,00 kr. inkl. frokost og kaffe. Beløbet betales
kontant ved indgangen.
Bindende tilmelding senest 23. oktober 2011 til
psykolog@trillevoetmann.dk eller
psykolog@heidijeppesen.dk. Oplys venligst navn, postadresse
og mailadresse ved tilmelding.
Kurset henvender sig til alle psykologer med arbejdsplads i Vestsjælland
uanset fagområde.
Efter ’først til mølle’ princippet er psykologer uden for kredsen
også meget velkomne.
København Centrum
——————————————————————————————
Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.
Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra
550 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.
Ring 21 64 44 08, eller se:
http://lokaler.psykologkontakt.dk

Fra studieliv til karriere....
Mød Dansk Psykolog Forening og hør om, hvordan vi kan hjælpe dig
med de mange udfordringer, der er i overgangen til arbejdslivet
Når du først står med eksamenspapiret i hånden, er der mange
veje at gå, men karrieren starter allerede i studietiden. Hør
mere om dette og meget mere på mødet.
På mødet vil du blandt andre møde foreningens formand Roal
Ulrichsen, en faglig konsulent samt en jobkonsulent fra Akademikernes
A-kasse.
Mødets indhold
• Hvad kan du bruge Dansk Psykolog Forening til?
• Hvordan ser arbejdsmarkedet ud for psykologer?
• Hvilke karrierespor kan du vælge?
• Hvordan arbejder Dansk Psykolog Forening for at sikre gode
løn- og ansættelsesvilkår – og flere job til psykologer?
• Hvad hvis det første job lader vente på sig?
Hvor og hvornår
Du kan vælge at deltage i et af disse tre møder:
• København: Den 26.10.2011 kl. 13.15-16.15.
Adresse: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,
København Ø, lokale 2A. (desværre har KU ikke kunnet tilbyde
os lokaler i år...).
• Aarhus Universitet, Den 02.11.2011 kl. 13-16.
Adresse: Psykologisk Institut, Nobelparken, Bygning 1483, lokale
620, Aarhus C.
• Aalborg Universitet, Den 16.11.2011 kl. 13-16.
Adresse: Kroghstræde 3, lokale 4.128, Aalborg Ø.
Tilmelding
Møderne er gratis, men tilmelding er nødvendig senest 1 uge
inden arrangementet. Send tilmelding med dit navn og adresse
til sekretær Mie von Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk. Husk at oplyse,
hvilket af de tre møder du deltager i.
Vi glæder os til at se dig!
Læs mere om
Dansk Psykolog Forening på www.dp.dk
› RUBRIKANNONCER
Psykiatrien i Region Syddanmark
Kursusforløb i MentaliseringsBaseret Terapi (MBT)
November 2011 til april 2012
udbydes kursusforløb i mentaliseringsbaseret
terapi ved tre af
landets førende specialister:
Jens Hardy Sørensen –
forsknings- og udviklingsleder
ved Center for Traume- og
Torturoverlevere
Aksel Grosen – overlæge på
Psykiatrisk Afdeling Middelfart
Morten Kjølbye – ledende overlæge
på Brønderslev Psykiatriske
Sygehus
Omfang: 30 timers teori og 6
timers gruppe supervision
Kurset forventes godkendt i
Dansk Psykolog Forening under
specialiseringsmodulet på specialistuddannelsen
i psyko terapi
Pris: 10.500,- for alle seks dage
Tilmelding: Senest 9. november
2011 på CETT.dk
Meget mere om kurset og MBTuddannelsen
på CETT.dk eller
7642 0335
”Mentalisering er evnen til implicit og eksplicit at tolke sine egne
og andres handlinger som meningsfulde ud fra intentionelle mentale
tilstande såsom relationelle behov, følelser, motiver og personlige
ønsker. Mentalisering er nært forbundet med affektregulering.”
annonce til Psykolognyt.indd 1 30-08-2011 11:56:02
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 37

› RUBRIKANNONCER
Sundhedspsykologisk Selskab
afholder kursus:
”Sundhedspsykologi,
organisation og samfund”
2-dages kursus med Svend Aage Madsen
1-dags kursus med Vibe Strøier
Svend Aage Madsen, chefpsykolog, ph.d., specialist i psykoterapi
og supervisor, vil fortælle om det at være ansat som psykolog i
sundhedsvæsenet. Kurset vil give deltagerne en bred viden om
organisering af sundhedsvæsenet, typiske psykologarbejdsopgaver,
samarbejdet med andre faggrupper samt viden om, hvordan
det som psykolog er at være ansat i et system, hvor den øverste
leder typisk har en lægefaglig baggrund. Kurset vil være relevant
for psykologer ansat i sundhedsvæsenet eller med interesse for
området samt for psykologer, der påtænker at tage den sundhedspsykologiske
specialistuddannelse.
Tid: Tirsdag 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 og onsdag 16. november
2011 kl. 9.00-17.00.
Pris: Medlemmer af Dansk Sundhedspsykologisk Selskab 4.000
kr. (inkl. moms og for begge dage), andre 4.500 kr. Prisen er inkl.
frokost og forfriskninger i løbet af dagen.
Vibe Strøier, specialist i psykoterapi og organisationspsykologi
og supervisor, vil fortælle om det at være konsulent i sundhedsvæsenet.
Kurset vil give deltagerne en bred viden om konsultation
som interventionsmetode, men med specielt fokus på det at
være konsulent i sundhedsvæsenet.
Tid: Fredag 25. november 2011 kl. 9.30-17.00.
Pris: Medlemmer af Dansk Sundhedspsykologisk Selskab 1.800
kr. (inkl. moms), andre 2.200 kr. Prisen er inkl. frokost og forfriskninger
i løbet af dagen.
Ved køb af begge kurser gives rabat på kr. 500, dvs. kr. 5.300
for medlemmer af selskabet og kr. 6.200 for ikke-medlemmer.
Medlemskab koster kr. 300 om året og kan betales samtidig med
tilmeldingen.
Sted: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 Kbh. Ø.
Deltagerantal: Max. 25, primært psykologer (andre akademikere
kan deltage efter en konkret vurdering, såfremt der er ledige
pladser). Der udstedes kursusbevis ved 100 % deltagelse.
Kurserne er godkendt under den sundhedspsykologiske specialistuddannelse
med 20 timer under emneområde 11.4.4.2.4 Sundhedspsykologi,
organisation og samfund. Deltagerne har mulighed
for selv at søge godkendelse under andre specialer.
Tilmelding: Tilmelding er bindende og foregår efter ”først til
mølle” princippet. Tilmeld dig hos Eva Gall på
eg@sundhedspsykologi.org senest 1. november 2011. Husk at
opgive medlemsnr. i Dansk Psykolog Forening.
Betaling: Kursusbeløbet indbetales på konto i Lån & Spar Bank:
0400-401 25 76 779 eller ved offentlig ansættelse oplys da arbejdsgivers
EAN-nr. ved tilmeldingen. Vær opmærksom på, at din
tilmelding først er endelig registreret, når vi har modtaget kursusbeløbet.
SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
Kurser i kognitiv udredning
Hogrefe Psykologisk Forlag afholder introduktionskursus for psykologer
til test af kognitive funktioner hos voksne 6.-7. december
2011 og 26. januar 2012, alle dage fra 9-16.
Derudover holdes certificeringskursus i BRIEF-V for ikke-psykologer
21. februar 2012 + 20. marts 2012, begge dage 9-15.
Dagsprisen pr. kursusdeltager er 1.900,- kr. ekskl. materialer. Læs
kursusprogrammet på www.hogrefe.dk.
Kursus i
Kognitiv Adfærdsterapi og
angstbehandling (KAT) 2012
Kurset er på 30 timer, og forventes godkendt
af DPF til at opfylde kravene til
”anden teoretisk retning” i forhold til
specialistgodkendelse i psykoterapi.
Underviser:
Tine Falk
Cand. psych.
Specialist i psykoterapi
Supervisor i psykoterapi på videreuddannelsesniveau
Se www.kognitiv.dk
under ”kurser for professionelle” for datoer og pris.

SPECIALISTKURSER
Voksenmodulet start februar 2012:
Lovgivning og Etik. Underviser: Psykolog Jytte Gandløse.
Valg af interventionsformer. Underviser: Psykolog Lennart Holm.
Personlighedsteori og personlighedsforstyrrelser: Undervisere: Overlæge
Per Sørensen og psykolog Sebastian Simonsen.
Assesment: Underviser: Overlæge og professor Erik Simonsen og psykolog
Kasper Jørgensen.
Differentialdiagnostik: Psykolog Nicole Rosenberg m.fl.
Pris: 20.500 kr. for hele kursusrækken.
Forskningsmodulet start marts 2012
Undervisere: Forskningsleder, overlæge og professor Erik Simonsen
m.fl.
3 dages teori i foråret 2012.
18 timers gruppesupervision og vejledning efteråret 2012.
Derudover skal afsættes tid til udarbejdelse af undersøgelsesprojekt
efter eget valg.
Pris: 20.000 kr.
Specialistmodulerne udbydes som samlede pakker, således at deltagerne
følges ad gennem hele det valgte modul. Modulerne afvikles
inden for et overskueligt tidsrum og til en meget fornuftig pris.
Kurserne er forhåndsgodkendte af Dansk Psykolog Forening.
Undervisningen foregår i vores lokaler på Vesterbrogade 15 i København.
For yderligere information og tilmelding kontakt Vibeke Lunding-
Gregersen på vibeke@lundinggregersen.dk eller tlf.: 20 75 16 16.
Kurserne arrangeres af psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen &
Henrik Tingleff, hvis psykologklinikker er fusioneret. Den nye fælles
virksomhed åbner i løbet af efteråret under navnet
MINDWORK – PSYKOLOGISK CENTER APS.
› RUBRIKANNONCER
NARRATIVEPERSPEKTIVER
Konsultation Supervision Workshops Træning
København - Helsingør - Århus
Narrativ
Supervisions
gruppe
for kendere
6 dage • 40 timer
Start 30 september 2011
København
annesaxtorph@gmail.com | Mobil 22160065
Narrativ
Autorisations
gruppe
for nye psykologer
14 dage - 86 timer
Start 1 Februar 2012
København
Narrativ
Parterapi
Workshop
Workshop
2 dage
3 - 4 november 2011
Multiversitetet, Århus
Narrativ
Familieterapi
Workshop
2 dage
24-25 januar 2012
København
www.annesaxtorph.dk
Aalborg centrum
Dejligt og lyst lokale hos ”Psykologerne i Østeraagade” udlejes
Vi har et lokale med altan og den skønneste udsigt over havnen og fjorden
ledigt til udlejning. Vi er 3 psykologer i et godt og stabilt lokalefællesskab,
hvor vi gerne vil byde en ny kollega velkommen.
Vi lægger vægt på at have et godt fagligt samarbejde og socialt fællesskab.
Lokalet er ca. 20 m2. Det udlejes kun fuldtid fra d. 1. december 2011 eller
efter nærmere aftale.
Henvendelse til Charlotte Mosbæk, tlf. 23 26 26 60.
Terapilokale KBH K
Terapilokale udlejes i klinikfællesskab
på Nørre Søgade.
Lokalet er ledigt mandag, tirsdag,
torsdag og fredag. Pris 1100 kr. pr.
dag, 4000 kr. for 4 dage.
Endvidere toilet/bad, venteværelse,
køkken – og god kaffe.
Vi er 2 fuldtidspraktiserende/
2 deltidspraktiserende psykologer
og 3 fysioterapeuter/osteopater.
Kontakt Camilla 29 84 76 00/
Vibeke på 28 90 36 87.
Narrative
Børnegrupper
Workshop
2 dage
11-12 april 2012
København
Uddannelses
forløb
Tværfagligt basisår
18 dage
Start februar 2012
København
Aarhus
Lokaler til leje - 90 kr./timen.
www.phuset.dk
Tlf. 2214 4180
KLINIKLOKALE
Nyistandsat
20m 2 med adgang til fælles
klinikfaciliteter
til leje centralt i Skanderborg.
Kontakt:
Lægerne Fjerbæk og Sørensen
Asylgade 18,
8660 Skanderborg
Tlf: 86 52 00 77
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 39

› RUBRIKANNONCER
Kognitiv Supervisionsgruppe
for psykologer med henblik på autorisation
Der opstartes én intensiv supervisionsgruppe for 3-5
psykologer. Forløbet er på 5 gange 2 dage – torsdag og
fredag kl. 9-15.30 – én gang om måneden. Første gang er
torsdag den 3. og fredag den 4. november. Forløbet afsluttes
marts 2012.
Der superviseres bredt inden for udredning, terapi og
coaching, samt arbejde med grupper og undervisning. Fokus
er på læring af kognitive teorier og metoder gennem
arbejdet med supervisanternes cases og problemstillinger.
Erfaringsgrundlag: Jeg har mere end 12 års erfaring med
klinisk arbejde, undervisning og supervision inden for det
kognitive område. De sidste 4 år har jeg løbende udbudt
supervisionsforløb for psykologer med henblik på
autorisation.
Praktiske oplysninger:
Prisen for forløbene er 19.800,- som eventuelt kan betales i
3 rater. Du kan finde flere informationer på:
www.PeterNattestad.dk eller ringe på 26 73 88 14
Autoriseret psykolog Peter Nattestad.
Fobiskolen.dk - Købmagergade 57, 1 - Kbh K
Temadag hos Protac
Privatpraktiserende børneergoterapeut Connie
Nissen, Sansemotorik.dk holder et oplæg om
Sensorisk sarte børn – hvordan
hjælper vi dem bedst i hverdagen?
Når børn reagerer anderledes end de fleste på sanseindtryk,
medfører det ofte vanskeligheder for både barnet
selv og for de voksne der er omkring barnet i hverdagen.
Få mere viden og forståelse samt konkrete forslag til,
hvordan vi kan hjælpe børn med vanskeligheder indenfor
sensorisk bearbejdning, som blandt andet er, at overreagere
på harmløse sanseindtryk.
Kaffe og kage. Præsentation af Protac produkter samt
udveksling af erfaringer.
Tid
Tirsdag d. 22.11.2011
Kl. 12.30 – 16.30
Sted BDO
Kystvejen 29
8000 Aarhus C
På hjørnet af Nørreport/
Kystvejen. Parkering v/
Nørreport eller på havnen.
SIDE 40 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
Pris
Gratis
Tilmelding
Senest d. 16.11.2011 til
protac@protac.dk.
Venligst oplys navn, arbejdssted,
mail, tlf. nr. for hver deltager.
Børne- og Familiepsykologisk Selskab
Workshop/supervisionsforløb
med Jim Wilson
9.11.2011 - 25.1.2012 - 16.2.2012
Expanding possibilities in work with
children and their grown ups
Three days of workshop, with opportunities to develop practice
with young people, their families and the professionals involved
in their lives.
The workshops are based on participants’cases and practice challenges,
in order to build on learning between participants.
Jim Wilson draws on ideas and methods from systemic and narrative
therapy for theory and method input.
The workshops will provide:
• A framework for enhancing practice opportunities in supervision
and therapy
• An exploration of the personal “style” as a means of enhancing
one’s repertoire
• An exploration of movement, action, and story to enhance
skills in engagement
• Attention to special moments of potential change; our attention
to detail
• Attention to the performative and rhetorical aspects of practice
Jim Wilson is a UKCP registered systemic psychotherapist with over
25 years practice as a therapist, supervisor and traine, and currently
works part-time as consultant systemic psychotherapist within the
UK Health Service and as an independent consultant trainer and
supervisor to Mental Health and Social Care organizations within
the UK and mainland Europe.
Publications include; “The Performance of Practice; enhancing the
repertoire of therapy with children and families”. (Karnac 2007) and
“Attention Deficit Hyperactivity Disorder; ethical political and practical
considerations of a sceptic“ in Journal of Family Therapy (forthcoming).
Tilmelding og pris gælder alle tre dage.
Kurset søges godkendt som kvalificerende for specialistgodkendelse
i bl.a. Klinisk Børnepsykologi.
Deltagere: Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening.
Deltagerantal er maksimeret til 25 personer.
Tid: Alle dage kl. 9-16 i Dansk Psykolog Forening, Stokholmsgade
27, København Ø.
Pris: For medlemmer af Børne- og Familiepsykologisk Selskab
1700 kr., for øvrige 1900 kr. Prisen inkluderer moms samt kaffe/te
og frokost.
Tilmelding: Pga. begrænset deltagerantal tilrådes hurtig tilmelding
inden 17.10.2011 ved betaling til selskabets konto i Lån &
Spar Bank 0400-4012580946. Oplys navn og ”Jim Wilson”. Send
samtidig mail indeholdende navn, tlf. nr. samt medlemsnr. i DP til
kasserer Susanne Landorph: slandorph@gmail.com.
Medlemmer af Børne- og Familiepsykologisk Selskab har fortrinsret
til deltagelse. Herudover optages deltagere efter ”først til mølle”
princippet.
Prisen inkluderer deltagelse, formiddags- og eftermiddagskaffe
samt frokost.

› RUBRIKANNONCER
2 spændende
tilbud fra
toftemosegaard
”supershrinks: learning from
the field’s most effective
practitioners”
2-dages kursus
i København med
Scott D. Miller
Udpluk fra indhold:
Thanks to a number of recent studies, there is now solid
empirical evidence for what distinguishes highly effective
therapists. In this workshop, participants will learn in detail
the qualities and practices that separate the great from
the good. Participants will also find out about a system of
feedback procedures that can be used to develop a profile
of their most and least effective moments in therapy – what
works and what doesn’t. Not only will attendees get a far
more exact idea of their clinical strengths and weaknesses
and how to use the findings in to improve their own practice,
but they will also come away with concrete tools that will
immediately boost clinical abilities and effectiveness.
Den 9. + 10. nov. 2011
på hotel Imperial i København.
Læs meget mere på www.toftemosegaard.dk
hvor du også kan tilmelde dig elektronisk
protreptik – at gøre
værdier virkelige
1-dags kursus
med professor
Ole Fogh Kirkeby
Formål:
At gøre ledere og konsulenter til kompetente
udøvere af symmetrisk, ultrarefleksiv
dialog med fokus på fælles
og personlige værdier og eksistentielle
betydningsdimensioner.
Den 30. nov. 2011
på Hotel Nyborg Strand.
Toftemosegaard ApS, Manderupvej 3, 4050 Skibby. Tlf. 47528360. Fax. 47528366
E-Mail: post@toftemosegaard.dk, www.toftemosegaard.dk
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 41

› RUBRIKANNONCER
Kreds Frederiksborg
afholder kursus
Storytelling og hypnose
ved psykolog Grethe Bruun
Storytelling og hypnose er to spændende arbejdsmåder inden
for psykologien.
Kombinationen betyder, at vi vil bruge trancearbejdet til at forstærke
effekten af metaforer og historier i terapi og i supervision.
At fortælle historier er en fælles menneskelig måde at samle erfaringer
på og dele dem med andre. Gode historier fremmer en naturlig
trance hos tilhørerne og via de parallelhistorier, som opstår,
når der lyttes til historien, har tilhørerne mulighed for at komme i
kontakt med dybere lag i sig selv. Ind imellem opstår spontan
problemløsning via en historie.
Workshoppen vil fokusere på kommunikation via historier og metaforer
som fælles tredje i terapi og i supervision. Vi vil beskæftige
os med anvendelsen af hypnotisk sprog i historier. Trancearbejde
vil fremme fokus og billeddannelse.
Storytelling bliver kombineret med hypnosemetoder – tranceinvitation,
sikkert sted, inner locus of control, hypnotisk sprog og
visualisering. Endvidere bruges inspiration fra psykodrama til at
sætte scenen som terapeut og som supervisor og sikre rummets
etik. Zen giver en forståelse for arbejdet med energi, med mødet
i terapi- og supervisionsprocessen.
Undervisningsform:
Kursusdagen er en workshop, hvor Grethe Bruun præsenterer
hypnose inspireret af Milton H. Erickson kombineret med storytellingmetoder.
Dagen byder på en vifte af ideer, eksempler og
øvelser.
Underviser:
Grethe Bruun, specialist og supervisor i Psykoterapi og i Børnepsykologi,
Psykologgruppen – Næstved. Arbejder som privatpraktiserende
psykolog primært med supervision og med storytelling.
Litteratur:
Inden kurset kan hentes artikler og historier på hjemmesiden:
www.psykologgruppen-naestved.dk.
”Storytelling i terapi og i supervision”, Dansk Psykologisk Forlag
2009, danner udgangspunkt for kurset.
Tid: Torsdag 17. november 2011 kl. 9.30-16.00. Morgenkaffe fra
kl. 09.00.
Sted: Kedelhuset, Fredensvej 12B, 3400 Hillerød.
Kursusgebyr: Kr. 650 inkl. frokost, frugt og kaffe/te.
Deltagerkreds: Medlemmer af DP med arbejdsplads i Kredsen.
Øvrige medlemmer er velkomne til at kontakte kassereren.
Tilmelding: Senest 21. oktober 2011 til kasserer Britta Hartmeyer,
Hostrupsvej 17, 3400 Hillerød. E-mail: hmeypsych@gmail.com
med angivelse af navn, medlemsnummer, arbejdssted og adresse.
Tilmeldingen gælder først fra indbetaling af gebyr på konto nr.
0400 4012353931 i Lån og Spar Bank.
SIDE 42 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer
Kursus i Parterapi
– Tavistock-modellen
Mandag & tirsdag 24.-25. oktober 2011
samt 8.-9. marts 2012 i København
Intensiv 4-dages Workshop
med live supervision
Med Christel Buss-Twachtmann, Director of Training and Consultation,
Tavistock Centre for Couple Relationships og Amita Sehgal,
PhD, BSCPC, Tavistock Centre for Couple Relationsships
Tavistock-modellen: Dette intensive firedages kursus er en indføring
i den parterapeutiske metode, der praktiseres ved Londons
førende center for parterapi og træning af parterapeuter,
Tavistock Centre for Couple Relationships.
På kurset vil der blive undervist i parterapeutisk metode, parrelationer
og interaktion, samt den psykodynamiske og psykoanalytiske
teori, der knytter sig hertil. Metoden tilbyder med sit udgangspunkt
i psykoanalytisk teori en ramme, igennem hvilken
bevidst og ubevidst kommunikation imellem parret kan forstås.
Dette eksemplificeres gennem teori, kliniske case-eksempler, video
og diskussion. Der vil desuden være mulighed for supervision
på eget klinisk arbejde med par.
Kurset sigter mod at give deltagerne en indføring i nøglebegreber
inden for den psykoanalytiske teori og metode, der knytter
sig til det voksne parforhold. Centrale emner vil være: Tilknytning,
kritiske parforholdsproblemer, det første barn, skilsmisse, separation
og tab, seksualitet og perversion.
The Tavistock centre for Couple Relationsships blev grundlagt i
1948. Centret tilbyder parterapi, individuel terapi, og psykoterapi
til forældre. Derudover udbydes kurser og klinisk træning i psykoterapi
i forhold til parrelationer. Centret er desuden beskæftiget
inden for forskning, der bidrager til at forstå par og familierelationer.
På kurset vil deltagerne blive introduceret til den aktuelle
forskning og dens indflydelse på praksis.
Tid og sted: Mandag 24. og tirsdag 25. oktober 2011 samt torsdag
8. og fredag 9. marts 2012. Alle dage 9.00-16.00. Morgenkaffe
en halv time før kursusstart. I Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade
27, 2100 København Ø.
Deltagerpris: 3.990 kr. inkl. moms for medlemmer af Dansk Psykoterapeutisk
Selskab for Psykologer, 5.600 kr. inkl. moms for andre
akademikere.
Prisen inkluderer frokost, morgen- og eftermiddagskaffe. EAN
fakturering er ikke muligt.
Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening, som ønsker at
indmelde sig i DPSP, kan for 150 kr. i årskontingent melde sig ind
via www.dpsp.dk.
Deltagerantal: Max. 40, efter ”først til mølle princippet”.
Tilmelding: Tilmelding foretages via www.dpsp.dk. Tilmeldingen
er bindende. Sidste frist for tilmelding er 15. oktober 2011.
Regler for tilmelding og afmelding ses på hjemmesiden.
Meritering: Forventes godkendt i forhold til relevante specialistuddannelser.

NåR DU SØGER JOB
Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse
foregå til forhandling@dp.dk.
Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon
35 26 99 55 eller på dp@dp.dk
Stillinger i Psykolog Nyt
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst
eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog
Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes
fælles og individuelle interesser. Foreningen har
visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer
kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne
er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende:
Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,
hvis du har fået tilbudt
ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren,
at lønnen skal forhandles af Dansk
Psykolog Forening. Det anbefales, at du ikke opsiger
din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forenings
forhandling er afsluttet.
Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer,
fx autorisation eller specialistuddannelse, eller
har særlig lang eller relevant erfaring inden for
stillingsområdet, skal du rette henvendelse til
Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten,
så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige
din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.
Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig
med Dansk Psykolog Forening om løn og ansættelsesvilkår.
Er stillingen dækket af en overenskomst,
vil dette fremgå af annoncen, ellers skal
løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.
Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende
et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal
du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i
begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk
Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået
et kontraktudkast.
Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne
i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen
> Sekretariat kan du se vores konsulenter.
!
annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges.
Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller
ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i
foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure,
som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psykolog
Nyt”.
Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant
forhandler
Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog
Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil
vi bede dig sende en mail til forhandling@dp.dk. Vi beder
dig vedhæfte følgende:
• Stillingsopslaget.
• Din ansøgning.
• Dit CV.
• Seneste lønseddel.
• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for
valget af dig til stillingen.
Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal
tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det
forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet,
før du kan tiltræde.
Når din tillidsrepræsentant forhandler
Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psykolog
Forening forhandler. Men du skal sende direkte til
tillidsrepræsentanten.
Stillinger opslået andre steder
Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er
Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.
Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 43

› STILLINGSANNONCER
REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRE
FOR TORTUROFRE (RCT),
KØBENHAVN
Psykolog Forskningschef
RCT Vi søger søger en klinisk forskningschef psykolog til 30-37 at lede timer forskningsafdelingen om ugen. i et
tværfagligt miljø. Med stor selvstændighed, og i samarbejde
Vi med forventer, personalet at du og er Videnskabeligt autoriseret psykolog, Udvalg, at skal du du har definere en relevant
og gennemføre psykoterapeutisk RCTs forskningsstrategi.
efteruddannelse i forhold til RCTs klientgruppe,
og at du har kompetence til at udføre klinisk
Stillingen er tidsbegrænset i 5 år.
psykologiske undersøgelser og diagnostisk udredning.
Primære ansvarsområder
Vi Du ser vil gerne, sætte retningen at du har for erfaring RCTs med forskning og kendskab i tæt samarbejde til teorier
og med metoder RCTs ledergruppe. inden for det Vi psykoterapeutiske forventer, at du aktivt fagområde medvirker med til
særlig at styrke viden fundraising-området om psykotraumatologi, yderligere tværfaglig og fastholder rehabilitering og udog
vikler de stærke problemområder, relationer til der centrale er relevante aktører. for RCTs klienter.
Vi Kvalifikationer
tilbyder et afvekslende job i en dynamisk organisation,
hvor Du har du en vil anerkendt blive en del og af veldokumenteret et tværfagligt team akademisk af engagerede bagmedarbejdere,
grund inden for der medicin, udfører psykologi, fagspecifik samfundsvidenskab og tværfaglig rehabi- eller
litering. andet relevant område. Derudover har du flere års erfaring
som seniorforsker i et velfungerende forskningscenter og
Spørgsmål væsentlig, igangværende kan rettes til leder videnskabelig af rehabiliteringen produktion. overlæge Såfremt
Gordon
du ikke har
Wildschiødtz
dansk som
eller
modersmål,
fagudviklingsleder
er du motiveret
Uwe Harla-
til at lære
cher
dansk
på
inden
tlf. 33
for
76
to
06
år.
00.
Med en stærk og ligefrem kommunikationsstil,
inspirerer du til tillid og respekt.
Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist 30. 17. september oktober 2011 2011
SE HELE dET FULdE OPSLAGET ANNONCEOPSLAG PÅ WWW.RCT.DK På www.RCT.dK
GENOPSLAG
Teamleder i Pædagogisk
Psykologisk Rådgivning
Børn og Ungeforvaltningen arbejder med udvikling af inklusion
af børn og unge i dagtilbud og skoler. Teamlederen skal derfor
sikre, at PPR bliver en aktiv deltager i denne udvikling. Foruden
de ledelsesmæssige opgaver vil teamlederen også skulle
tage del i de psykologfaglige undersøgelsesopgaver samt yde
konsultativ bistand. Teamlederen vil således få en central rolle
i forhold til at udvikle og styrke det psykologiske arbejde samt
udbygge samarbejdet imellem de forskellige afdelinger.
Stillingen ønskes besat af en uddannet psykolog den 1. december
2011.
Læs det fulde stillingsopslag på: www.kerteminde.dk.
Ansøgningsfrist 14.10.2011, kl. 12.00.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke
og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk
tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
SIDE 44 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
forhandling@dp.dk
forhandling@dp.dk
Vil du arbejde med
børn og unge
med autisme?
KØBENHAVNS KOMMUNE
PSYKOLOG TIL BAUNEGÅRD
Behandlingshjemmet Baunegård er et dag- og døgntilbud til normaltbegavede
børn og unge med diagnoser inden for autismeområdet. Vi
søger en erfaren psykolog til en fuldtidsstilling. Du er cand.psyk. med
erfaring fra autismeområdet, inden for børn og unge. Derudover er du
imødekommende, samarbejdsorienteret og tydelig. Du får ansvaret for
behandlingsopgaven for alle børn på Baunegård.
ANSØGNINGSFRIST DEN 14. OKTOBER 2011
Yderligere oplysninger samt funktions- og kompetencebeskrivelse
fåes hos forstander, Sune Bjørn Larsen på tlf. 2891 5857. Læs det fulde
opslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde “Politik og administration”.
Send din ansøgning til XF75@sof.kk.dk
Københavns Kommune ser mangfoldighed som
en ressource og værdsætter, at medarbejderne
hver især bidrager med deres særlige baggrund,
personlighed og evner.
KØBENHAVNS
KOMMUNE
www.kk.dk/job
Børnesagkyndigt samarbejde
med Retten i Næstved
Den ny Retten i Næstved blev etableret pr. 1. januar 2007 ved en sammenlægning
af flere tidligere byretter. Den 1. oktober 2007 trådte forældreansvarsloven
i kraft.
Både før og efter reformerne har retten haft et værdifuldt samarbejde med en
kreds af børnesagkyndige. Retten har løbende forsøgt at forbedre og optimere
behandlingen af sager, der involverer børn og unge, herunder har der med
forældreansvarsloven vist sig et stigende behov for samarbejde med børnesagkyndige
til børnesamtaler, udleveringssager, deltagelse i forberedende
retsmøder, forligsmægling og udfærdigelse af børnesagkyndige erklæringer.
Dette arbejde har ført til, at retten pr. 1. januar 2012 ønsker et fornyet overblik
over hvilke psykologer, der er interesseret i at indlede eller fortsætte samarbejdet
med retten.
Målgruppen har følgende profil:
• autorisation som psykolog med specialistgodkendelse som børnepsykolog
eller tilsvarende kompetence
• aktuelle arbejdsforhold af børnefaglig karakter (f.eks. børnepsykiatrisk
afdeling, kommunal familieafdeling, selvstændig børnepsykolog o.lign.)
• kan møde i retten med kort varsel
• har erfaring med at udfærdige børnesagkyndige erklæringer
• kan selvstændigt udfærdige børnesagkyndige erklæringer på højst 2-3
måneder og flere erklæringer om året
Oplysning om honorering, herunder rettens vejledende takster, kan fås ved
henvendelse til retten.
Interesserede bedes skriftligt rette henvendelse til Retten i Næstved, att.
dommer Elsebeth Frigast Larsen, Gardehusarvej 5, 4700 Næstved, begrunde
interessen, vedlægge cv og kopi af eventuelle autorisationer.
Fristen for henvendelse er 31. oktober 2011.
forhandling@dp.dk
forhandling@dp.dk

Psykolog
Er du interesseret i at arbejde i et team, der er et
specialiseret og målrettet behandlingstilbud til patienter
med angst, personlighedsforstyrrelser, belastningsreaktioner
og ADHD, skal du søge stillingen som
psykolog ved APA­teamet, Svendborg.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos ledende
overlæge Britt Juul på tlf. 6320 2320 eller
oversygeplejerske Lisbeth Harder på tlf. 6320 2322.
Læs hele stillingsopslaget på job.regionsyddanmark.dk,
job nr. 95662.
Valdemarsgade 53 . 5700 Svendborg
Psykolog – genopslag
Psykolog til det opsøgende psykoseteam (OPT) i
Svendborg søges pr. 1. december 2011. OPT er et specialiseret
og målrettet behandlingstilbud til patienter, der
har behov for en særlig intensiv indsats.
Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Britt Juul,
tlf. 6320 2320 eller oversygeplejerske Lisbeth Harder,
tlf. 6320 2322.
Læs hele stillingsopslaget på job.regionsyddanmark.dk,
job nr. 96036.
Valdemarsgade 53 . 5700 Svendborg
forhandling@dp.dk
forhandling@dp.dk
www.ku.dk/english
› STILLINGSANNONCER
university of copenhagen
Associate Professorship in
Clinical Child Psychology
Department of Psychology
The Department of Psychology, Faculty of Social
Sciences, University of Copenhagen, invites applications
for a position as Associate Professorship in Clinical Child
Psychology.
The position is available from 1st February 2012 or as
soon as possible thereafter.
Application Deadline: 14 October 2011
Full announcement: Applications cannot be
based on this extract. Further information
about the professorship may be found at
http://www.ku.dk/english/available_positions/vip/
forhandling@dp.dk
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 45

› STILLINGSANNONCER
SIDE 46 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011
Læs mere på odense.dk/job
Autoriseret psykolog
Til PPR Odense, 6-18 års afdelingen
I PPR Odense er vi 103 medarbejdere, hvor hovedparten
er psykologer, konsulenter og tale/høre lærere. Vi
betjener børn og unge i dagpasningstilbud, skoler og
specialpædagogiske undervisningstilbud. Vi er en organisation
med et fagligt fællesskab, hvor vi har fokus på
trivsel, dialog og kompetenceudvikling.
Vi er organiseret i 4 afdelinger: en 0-6 års afdeling,
en 6-18 års afdeling, Specialrådgivning for småbørn,
Specialpædagogisk afdeling – samt et sekretariat, en
ledergruppe og en konsulentgruppe.
Vi ønsker en autoriseret psykolog, der er procesorienteret
og samarbejder med alle involverede i de
udviklings- og læringsmiljøer, børn og unge befi nder
sig i. Det betyder, at indsatsen tager udgangspunkt i at
forebygge og sikre børn og unge deltagelse i inkluderende
fællesskaber.
Vi tilbyder en kommende kollega at blive en del af et
stærkt, fagligt fællesskab, hvor god kollegial sparring,
frihed til at tilrettelægge egne arbejdsogaver, samt
lederopbakning er selvfølgelige elementer for en god
arbejdsplads.
Ansøgning
Jobs i Odense kommune søges elektronisk.
Send din ansøgning via odense.dk/job
Ansøgningsfrist: 10. oktober 2011.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41.
Yderligere oplysninger
Stillingen er til besættelse snarest muligt. Har du
spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder
Hanne Melchiorsen, tlf. 29 42 82 97.
På vores hjemmeside www.odense.dk/ppr kan du læse
mere om PPR’s opbygning og opgaver.
Vi ser mangfoldighed som en styrke
og opfordrer alle uanset alder, køn,
religion eller etnisk tilhørsforhold til
at søge ledige stillinger.
forhandling@dp.dk
Ph.d./studieadjunktur – 5-årig
Ledelses- og organisationspsykologi
Ved Institut for Læring og Filosofi, Det Humanistiske
Fakultet (AAU), er der pr. 1. januar 2012
eller snarest derefter en ledig stilling som ph.d.stipendiat/studieadjunkt
i ledelses- og organisationspsykologi.
Stillingen er møntet på forskning i
organisationsudvikling gennem interventioner i
organisationer.
Stillingsnummer: 2011-224-00220
Ansøgningsfrist: 21. oktober 2011
Aalborg Universitet (AAU) driver undervisning og forskning
til højeste niveau inden for humaniora, samfunds-, teknisk-,
natur- og sundhedsvidenskab.
Psykolog
søger nyt job –
Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt.
I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige psykologjob
på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen
hver anden uge.
Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres
løbende, og har du ikke tid til at vente på næste
Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en
jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt.
Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder.
Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene
frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor
holde øje med både blad og net.
18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening
Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en
fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft.
Side 4
1
Det sørgende menneske –
forhandling@dp.dk

› INDMELDTE
nyt job
› Offentlig ansættelse
Cand.psych.
Janne Bodilsen
Børn og Familie, Forebyggelsen
Mariagerfjord Kommune
Pr. 1.9.2011
Cand.psych.
Kim Oskar Carlsen
Demenscentret Pilehuset
Københavns Kommune
Pr. 1.9.2011
Cand.psych.
Anna Dalgaard
Psykiatrisk klinik, Roskilde
Region Sjælland
Pr. 1.8.2011
Cand.psych.
Eva Meldal Foged
Neurologisk Afdeling
Glostrup Hospital
Region Hovedstaden
Pr. 1.9.2011
Cand.psych.
Kirsten Hylander
PPR, Valby
Københavns Kommune
Pr. 8.8.2011
Cand.psych.
Marie Kristine Madsen
PPR, Køge Kommune
Pr. 1.9.2011
Cand.psych.
Tina Holm Nyland
Børne- og Ungdomspsyk. Center
Bispebjerg Hospital
Region Hovedstaden
Pr. 15.8.2011
Cand.psych.
Kim Paulsen
Børne- og Ungdomspsyk. Afd.
Kolding Sygehus
Region Syddanmark
Pr. 1.9.2011
Cand.pæd.psych.
Annemette Rasch
PPR, Ishøj Kommune
Pr. 1.8.2011
Cand.psych.
Lise Lotte Rasmussen
PPR, Odense Kommune
Pr. 1.4.2011
Cand.psych.
Louise Hjort Thomsen
PPR, Herning Kommune
Pr. 1.8.2011
Cand.psych.
Eva Ørum
Ungdomspsykiatrisk Klinik
Næstved Sygehus
Region Sjælland
Pr. 1.9.2011
Cand.psych.
Casper Aaen
Psykoterapeutisk Enhed
Glostrup Hospital
Pr. 1.6.2011
› selvstændig virksomhed
Cand.psych.
Agnes Andersen
Psykologpartner
Kongensgade 38, 1
5000 Odense C
Pr. 5.9.2011
Cand.psych.
Bodil Bruntse
PsykologHuset
Frederiksgade 2A, 2.tv
3400 Hillerød
Pr. 1.10.2011
Cand.psych.
Maria Houe
Psykologisk Klinik
Anders Røge
Strandvejen 36, 3. th.
8000 Aarhus C
Pr. 1.9.2011
Cand.psych.
Jeanette Justesen
V/cand.psych. Helle Aaes
Hovedgade 55 A, 2. sal
2970 Hørsholm
Pr. 1.9.2011
Cand.psych.
Susanne Kronberg
Privat Praksis
Nakskovvej 10
4000 Roskilde
+ Rosenborggade 1A, 5.
1130 København K.
Pr. 1.1.2011
Cand.psych.
Jette Grooss Nielsen
Integreret Psykologisk Klinik
Friggsvej 59, 9870 Sindal
+ Integreret Psykologisk Klinik
Hangaardsvej 1, 2. tv.
9900 Frederikshavn
Pr. 1.7.2011
Cand.psych.
Trine Piilgaard
Neuropsykologisk Klinik, århus
Gammel Munkegade 6 D, 1. sal
8000 Aarhus C
Pr. 1.8.2011
Cand.psych.
Annie Schmidt
Emdruppsykologerne
Gulkløvervej 10
2400 København NV
Pr. 1.8.2011
Cand.psych.
Gerhard Vogt
Intact v/Povl M. Krog
Hansensvej 16 A,
3400 Hillerød
Pr. 1.9.2011
dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27, 2100 København ø
Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37
Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk
Mandag-torsdag kl. 10-16
Fredag kl. 10-13
Direktør
Marie Zelander
Århus-kontoret
arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 aarhus c
Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17
bESTYRELSE
Formand:
Mag.art. Roal ulrichsen
ru@dp.dk
Tlf. 35 26 99 55
cand.psych. Arne Grønborg Johansen
agr@mail.tele.dk
Tlf. 29 47 79 58
cand.psych. Eva secher Mathiasen
Eva.s.mathiasen@gmail.com
Tlf. 60 61 05 32
cand.psych. Jacob Risbjerg Nørregaard
jacobvardrup@gmail.com
Tlf. 61 42 68 85
cand.psych. Rie Rasmussen
rie@forum.dk
Tlf. 29 71 45 30
cand.psych. Henriette Palner stick
henriettestick@yahoo.dk
Tlf. 24 83 11 58
cand.psych. Anne Merete strømming
merete@stroemming.dk
Tlf. 35 35 20 94
cand.psych. ditte söderhamn
ditte_soderhamn@mail-online.dk
Tlf. 66 19 17 76
cand.psych. Anne thrane
annethrane@mail.dk
Tlf. 30 59 70 60
Studenterrepræsentanter:
Stud.psych. Nina Jürs
nina_jurs@hotmail.com
Tlf. 25 39 23 23
Stud.psych. Helene Quist langhoff straarup
helene_straarup@hotmail.com
Tlf. 23 64 11 67
EtIKNÆVN
Formand:
Lisbeth Sten Jensen
Næstformand:
Jytte Gandløse
Øvrige medlemmer:
Finn christensen, Lisbeth borregaard Thorsen,
Henning Damkjær
Suppleanter:
annitta Nordkvist Permin, Else andersen
Telefonrådgivning
Jytte Gandløse: Onsdage og fredage
kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller
mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 47

gå ikke glip af
13.606 kr.
Meld dig gratis ind i AAK som studiemedlem. Du undgår karensmåneden, når
studiet afsluttes, hvis du melder dig ind senest 1 år før - og tjener derved én
måneds dagpenge til en værdi af 13.606 kr. AAK er Dansk Psykolog Forenings
foretrukne a-kasse.
Meld dig ind på aak.dk
Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55
sorteret MAgAsinPost sMP