25.07.2013 Views

Psykolog Nyt - Elbo

Psykolog Nyt - Elbo

Psykolog Nyt - Elbo

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Løfter på plakaten

Politikerne udstedte masser af

løfter under valgkampen. Og nu

piller man plakaterne ned.

SIDE 3

30. september 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

Projekt om recovery

Man tager nogle unge socialt

udsatte og hjælper dem til et godt

nok greb om tilværelsen.

SIDE 10

En dag på

kontoret

Psykologer i et kontorlandskab? Det lyder som en umulighed,

men i Hillerød bruger man modellen med stor succes.

Naturvandring

Terapirummet behøver ikke have

fire vægge. Man kan også gå ud

på Knudshoved Odde.

SIDE 16

16

SIDE 4


› LEDER

Vejen ud af trængslerne går naturligvis ikke over at straffe

folk ind i job, der ligger uden for deres uddannelsesområde –

også psykologer skal arbejde med deres fag.Løfter

OK13, det er nu!

B

ølgerne efter folketingsvalget har ikke lagt sig, og det kan få konsekvenser

for aftalesystemet. Vi må kalkulere med, hvordan det politiske

system kommer til at påvirke parterne på arbejdsmarkedet, og

hvordan økonomien kommer til at se ud.

Forventningerne til den økonomiske udvikling har ændret

sig siden sidste overenskomst – det må også vi tage højde for.

I de kommende måneder skal vi stille os i den position, vi

skal bruge frem mod OK13. Og der er nok at tage fat på for os

alle, for udgangspunktet er vanskeligt. Vi skal regne med et

offentligt budgetunderskud på 100 mia. kr. i 2012.

Aktiveringssystemet fungerer jævnt dårligt, efter at det i

2007 blev placeret i kommunerne. Med afkortningen af

dagpengeperioden til to år og skærpelsen af kravet til

genoptjening af retten til dagpenge presses de ledige hårdt

under lavkonjunkturen. Hvad vil vore arbejdsgivere

overhovedet have at tilbyde ud over en opfordring til

at vise ”samfundssind”?

Der er muligheder, også i betrængte tider. Vejen

ud af trængslerne går naturligvis ikke over at straffe

folk ind i job, der ligger uden for deres uddannelsesområde

– også psykologer skal arbejde med deres fag, uanset

konjunkturerne. Men efter- og videreuddannelserne

kunne det være interessant at dykke ned i ved de kommende

overenskomster. Der er hele det kompleks, der

handler om ligestilling af psykisk og fysisk arbejdsmiljø.

Skal a-kasserne have en mere central rolle end nu i forbindelse

med en beskæftigelsesreform? Hvad sætter man i stedet

for efterlønnen, hvis den udfases? Osv.

Vi indgår gerne i trepartsforhandlingerne og lytter til det

politiske system, hvis det kan medvirke til at skabe bedre forhold

på arbejdsmarkedet. Men de grundlæggende forhold på

arbejdsmarkedet skal aftales mellem parterne. Det forventer vi

respekteret – så bliver det nemmere for os at hjælpe vore politikere.

Også i 2013 og fremover.

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

på plakaten

Politikerne udstedte masser af

løfter under valgkampen. Og nu

piller man plakaterne ned.

SIDE 3

30. september 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

En dag på

kontoret

Psykologer i et kontorlandskab? Det lyder som en umulighed,

men i Hillerød bruger man modellen med stor succes.

Projekt om recovery

Naturvandring

Man tager nogle unge socialt

Terapirummet behøver ikke have

udsatte og hjælper dem til et godt

fire vægge. Man kan også gå ud

nok greb om tilværelsen.

på Knudshoved Odde.

SIDE 10

SIDE 16

Medlemsblad for

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: dp@dp.dk

www.danskpsykologforening.dk

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: p-nyt@dp.dk

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion:

Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør

Jørgen Carl, redaktør

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Design og produktion:

Mediegruppen A/S

Tryk:

Jørn Thomsen/Elbo A/S

Trykt med vegetabilske farver

på miljøgodkendt papir

Oplag:

Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex.

Trykoplag: 9.600w ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke

nødvendigvis redaktionens eller foreningens

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte

artikler. Redaktionen påtager sig ikke

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forsidefoto: Henrik Sønnike

Jobannoncer 2011

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk

Ved manus Ved reproklar

Helsider:

176 x 237 mm:

Kr. 12.060,- Kr. 10.410,-

Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,-

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMYK):

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)

Nr. Deadline Udgivelse

18 10/10 28/10

19 24/10 11/11

20 7/11 25/11

16

SIDE 4


› VI LOVER –

Tiden efter

plakaterne

Efter 15. september 2011 er de fleste valgplakater fjernet.

Men løfterne til vælgerne hænger stadig ved.

K

ort før folketingsvalget i 2007 lovede regeringen at afskaffe lukkedagene i daginstitutioner

på almindelige hverdage. Løftet blev pudset af i 2009, hvor den daværende vicestatsminister

kaldte det ”en stor dag for børnefamilierne, for lukkedagene er på vej i graven.”

Siden da er det kun blevet meget værre, og to tredjedele af kommunerne har nu flere end ti årlige

lukkedage – på hverdage.

Valgflæsk? Ja, det kalder vi det, når løfterne ikke aktivt søges indfriet eller de på forhånd er

politisk eller økonomisk urealisable.

Vi har i den netop afsluttede valgkamp holdt øje med og noteret os løfterne fra alle partier.

Ikke så meget kom til at handlet om de bløde sider, selv om økonomi, placering af supersygehuse

og gratis peberspray til de ældre selvfølgelig har betydning for borgernes ve og vel.

Her er samlet et lille udpluk af de blødere løfter, mærkesager og politikker. Noget vil nok

blive realiseret, andet vil ende som lukkedagene. I 2015 er vi klogere. Hvad skete der, efter at

plakaterne blev pillet ned?

Jørgen Carl, redaktør

› Vil afskaffe samtaler på jobcentrene og

aktiveringskurser. (Morten Østergaard,

Rad. V.)

› Lover at hæve ældrecheck fra 10.900 kr. til

15.000 kr. om året. (Martin Henriksen, DF)

› Psykisk syge skal have bedre og hurtigere

behandling. Hidtil har området været overset

i forhold til fysiske sygdomme, men det

skal være slut. (Lars Barfoed, Kons.)

› Garanti for hjemmebesøg til nybagte forældre

og ret til en overnatning på hospitalet

efter fødslen. (Mette Frederiksen, Soc.)

› Psykisk sårbare skal kunne melde sig som

dårlige betalere for at undgå gæld, der

koster dem boligen. (Özlem Cekic, SF)

› Vil forpligte skolerne på at give børn i 0.

til 3. klasse én times motion om dagen.

(Troels Lund Poulsen, Venstre)

› Der må højst gå 30 minutter, fra en patient

ankommer på skadestuen, til patienten

bliver tilset af en læge. (Villy Søvndal, SF)

› Livet skal være nemmere for dem, der

lever med psykisk sygdom. Derfor afsætter

vi 250 mio. kr. til en forbedret psykiatriindsats.

(Programerklæring, Rad. V.)

› Partiet vil give en praktikpladsgaranti

sammen med S, SF og resten af den røde

blok, uanset om det bliver en rød eller blå

regering efter valget. (Peter Skaarup, DF)

› Vi vil investere i et løft af det medicinske

område og psykiatrien, så de store patientgrupper,

der længe er blevet tilsidesat, også

kommer hurtigere til. ( Soc. og SF)

› Vi vil i 2012 investere 35 mia. kr. mere i

sundhed, end Nyrup gjorde. (Venstre)

› Danskerne betaler i udstrakt grad for

medicin, psykologbesøg m.m. Vi foreslår,

at der nedsættes en ekspertkommission,

der går hele brugerbetalingsområdet

igennem. (Rad. V.)

› Sundhedsvæsenet skal i al væsentlighed

finansieres over skatten. Private sundhedsforsikringer

skal ikke finansiere basale

sundhedsydelser. ( LA)

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 3


› TVÆRFAGLIGT

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

Psykologerne stående, fra venstre Lise

Eegholm og Anne Sofie Møller Sparre,

siddende socialrådgiver Stine Gaard.

Det store kontor summer konstant,

ingen larmer, men stille er her ikke.


TRIVSEL

i det åbne landskab

FOTOS: HENRIK SøNNIKE

I Hillerød sidder PPR-psykologer side om side med socialrådgivere,

sundhedsplejersker og talepædagoger i

ét stort åbent kontorlandskab. Efteruddannelse har givet

dem et godt grundlag for at samarbejde tæt og

tværfagligt.

L

ise logger på sin bærbare computer og slår sig ned ved hæve-sænkebordet

ved vinduet, ansigt til ansigt med Stine.

Lise Eegholm er PPR-psykolog i Hillerød Kommune, og ganske

få centimeter skiller hende fra socialrådgiver Stine Gaard. Sammen er de

en del af det tværfaglige team, som dækker distriktet Skævinge, Brødeskov

og Uvelse. Lidt væk fra vinduet står tre arbejdsborde med front mod hinanden,

og længere væk endnu tre. En række lave, hvide skabe, et til hver

medarbejder, adskiller deres team fra de andre, som dækker kommunens

øvrige distrikter.

’Fælles børn, fælles ansvar’ er den røde tråd i forvaltningens indsats

for kommunens sårbare børn og unge. Alle medarbejdere i Familier og

Sundhed arbejder i tværfaglige team, som består af psykologer, socialrådgivere,

sundhedsplejersker, tale-hørelærere og fysioterapeuter.

- Hvis jeg sidder til et møde ude på en skole og vi er i tvivl om, hvordan

vi skal gribe en sag an, så plejer jeg at sige: ”Jeg sidder næsten og ånder

vores familierådgiver i nakken, ville det være i orden, at jeg lige spurgte

hende, hvad hun kan bidrage med her?” På den måde føler vi os meget

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 5


som et team, fortæller Lise Eegholm.

- Efterhånden er det helt indgroet i vores arbejde, at jeg, en af

de første gange jeg taler med en familie, spørger, om det er ok, at

jeg også taler med psykologen, sundhedsplejersken, eller hvem det

nu kunne være relevant at få med ind over. Når det er tænkt med

fra starten, så ved borgerne, at det er sådan, vi arbejder, og at det

er godt at have Lise med, fordi hun kan nogle andre ting end mig,

supplerer Stine Gaard.

- Det tværfaglige er jo både det, som foregår her på kontoret,

hvor vi drøfter sager og udveksler informationer, når vi har fået

samtykke til det, og det at gå sammen ud i marken og mødet med

borgeren. Vi synes, det er helt naturligt at arbejde tværfagligt. Og

den naturlighed bringer vi ud i marken, forklarer Anne Sofie Møller

Sparre, som er faglig leder for psykologerne i PPR.

Psykologen og socialrådgiveren

arbejder naturligvis også på egen

hånd, men i komplicerede børnesa-

ger arbejder de tæt sammen. Som i en

sag med en dreng, hvor de både skulle

lave paragraf-50 undersøgelse og visitere

drengen videre.

- Vi holdt alle møder sammen. En

del af mødet handlede så primært om det psykologiske og om,

hvor drengen skulle gå i skole, mens en anden del handlede om

familien og om, hvordan vi kunne støtte den. Stine hjalp mig ved

at stille gode spørgsmål, og samtidig kunne jeg også være der for

moderen. Vi behøvede ikke gå til tre forskellige møder – og det

skulle moderen heller ikke, siger Lise Eegholm.

- Hvis moderen har det rigtig svært i en sag, fordi barnet skal

anbringes, tager jeg Lise med, så hun kan støtte hende. Så kan vi

få god dialog med moderen om, hvad der skal til, for at hun har

det ok med det, og hvad kan vi hver især bidrage, siger Stine Gaard.

Mødes mere med borgerne

Høje hæle smælder mod det lyse trægulv. Et par sommersandaler

lister stille forbi. Fingre klaprer på tastaturer, en skuffe lukker, og

tre medarbejderes dæmpede samtale brydes af en kort latter.

”Arbejdsområde – vis hensyn” står der på de hvide skilte ved

indgangen til Familier og Sundhed på rådhuset i Hillerød. Det store

kontor summer konstant. Ingen larmer – men stille er her ikke.

De fleste borde er som støvsuget for blomster, nips og billeder

af børnene. En enkelt orkidé ser ud til at have vundet hævd på et

bord, hvor bunkerne også er større end på nabobordet. Ellers er

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

der ikke faste pladser i det store lyse lokale, som kan rumme 80

medarbejdere. Alle har et skab til deres ting og sætter sig der, hvor

det passer bedst i forhold til opgaverne.

Alle er her aldrig samtidig. Mange er ude til møder eller samtaler

på skoler, i børnehaver eller hjemme hos familier. Andre holder

møder i de separate mødelokaler. Og andre igen har søgt ro i

de såkaldte solo-flexrum, der ligger i udkanten af det åbne landskab.

Der er regler for telefonsamtaler, både af hensyn til kollegerne,

som har brug for ro, og af hensyn til borgerne, som har brug for

fortrolighed. Når en borger ringer og har brug for at tale, finder

psykologen og socialrådgiveren et andet kontor.

- Noget af det, jeg oplever, er, at jeg hellere laver en aftale med

folk om at mødes. Det gør jeg måske lidt mere, fordi jeg ikke sidder

på mit eget kontor og bare kan snakke. Og det er godt, for det

gør netop, at jeg bliver synlig og tilgængelig og får mødt folk.

- For mig har det også været en accept af, at det faktisk er en

vigtig del af arbejdsflowet, at vi kan hive fat i hinanden, det er en

del af det at arbejde tværfagligt. Så når én kommer og prikker til

mig, er det ikke en forstyrrelse, det er en del af at være på arbejde

på en tværfaglig arbejdsplads, siger Anne Sofie Sparre.


- Vi har haft mange snakke i vores team om, at det også er ok,

at man er ærlig nogle dage og ikke har overskud til at sige god morgen

til alle, og at det er ok at sige: Kan vi ikke tage den snak i morgen?

Det er ikke en afvisning, det er simpelt hen mit behov lige

nu, siger Lise Eegholm.

- Eller blive bedre til at sige: Er du her klokken 1 i stedet for at

tage fat lige med det samme, indskyder Stine Gaard. Og Lise

Eegholm fortsætter:

- Man kan godt mærke de dage, hvor rigtig mange har hevet

fat i én. Men når jeg ser på, hvor meget det giver, ville jeg ikke give

det op. Det vigtigste er, at jeg mærker efter, og hvis jeg har brug

for at sidde i et solo-flex rum, så går jeg derind.

Narrativ uddannelse til alle

Alle i Familier og Sundhed har været på tre dages efteruddannelse

i at samarbejde om børn og unge i vanskeligheder. Det samme

gælder samtlige lærere og pædagoger i kommunen. Hillerøduddannelsen

kalder de selv det forløb, som har givet dem et fælles

sprog og en fælles narrativ indgang til arbejdet. Uddannelsen er i

øvrigt udviklet af kommunens PPR-psykolo ger, der også fungerer

som undervisere.

Begreber som agenthed, nysgerrighed, eksternalisering og identitetsskabelse

skulle være på plads nu, og på det praktiske plan har

medarbejderne trænet mødemodeller og samarbejde ved hjælp af

cases og rollespil. Et af de vigtige budskaber er, at alle fortællinger

skal i spil: både psykologens, sundhedsplejerskens, pædagogens –

og familiens. Som i en lagkage, hvor alle får et stykke.

- Det gælder om at lade vores egne historier og fordomme ligge

for en stund og være nysgerrige på de andre. Hvad er mors historie?

Hvis ikke den kommer i spil, får vi jo ikke det fælles ansvar,

vi er så optaget af. Én ting er at sidde fysisk sammen, men vi har

måttet sande, at det ikke er gjort med det. Vi er også nødt til at finde

ud af, hvordan vi faciliterer det samarbejde, når vi sidder sammen

til møderne, siger Lise Eegholm.

- Nu ved både lærerne og pædagogen og psykologen, hvad der

foregår, når jeg som rådgiver siger: ”Hvad er jeres ønsker og drømme

for det her barn?” Vi får et andet udgangspunkt, og det bliver

ikke et negativt forum, hvor forældrene føler sig angrebet, fordi de

får at vide, at nu har deres søn igen ikke haft madpakken med. I stedet

bliver det til et ønske om, at han får en god madpakke med – og

når forældrene ikke stejler på samme måde, kan vi få en dialog om,

hvad der skal til, for at han kan få den madpakke, siger Stine Gaard.

- Der er blevet investeret meget i uddannelse, fordi vi måtte

sande, at vi skulle have et fælles udgangspunkt for at kunne samarbejde.

Det er ikke en selvfølge, at man kan det, bare fordi man

sidder sammen, mener faglig leder Anne Sofie Møller Sparre.

Tværfaglighed tænkt ind fra start

I 2008 flyttede en ny og større Hillerød Kommune ind i det nye

rådhus i et erhvervsområde i byens udkant. Da medarbejderne

rykkede sammen, blev det tværfaglige samarbejde tænkt ind fra

start. For at gøre det lettere for medarbejderne i Familie og Sundhed

at arbejde sammen om konkrete opgaver, skulle de også sidde sammen.

Alle skulle være synlige og tilgængelige for hinanden.

- Jeg har oplevet i andre job, hvor der ikke var det tætte samarbejde,

at det kunne være svært at finde en dato, hvor de forskellige

kunne mødes. Her er det lagt ind i en struktur på forhånd, så

vi har vi mulighed for at mødes, hvis vi skal tværfagligt til værks i

en sag. Og det ved de også ude i marken – skolelederne, børnehavelederne,

siger Anne Sofie Møller Sparre.

Møderne i de tværfaglige team ligger fast i kalenderen hver 14.

dag, og desuden mødes tovholderne for hvert team en gang om

måneden. Det ved alle i afdelingen – og det ved lederne og medarbejderne

rundt omkring på kommunens skoler, vuggestuer og

børnehaver.

Da medarbejderne er i hinandens synsfelt hver dag, bliver mange

sager vendt spontant over skrivebordet – enten som en kort,

anonym sparring eller mere direkte samarbejde, som kræver samtykke

fra familien.

- Hvis jeg får en sag med pige, som er blevet indlagt, kontakter

jeg PPR-psykologen og aftaler, at vi skal være opmærksomme

på pigen, så vi kan holde et skolemøde, når hun kommer tilbage.

Så er PPR-psykologen klar over, at her skal vi måske gøre en ekstra

indsats, når pigen kommer tilbage, siger Stine Gaard.

- Det skulle vi jo også gøre, hvis vi sad på hver sin etage, men

jeg sidder og tænker på andre kommuner, hvor de ikke arbejder

sådan, og så tænker jeg: Bliver det altid gjort? Mailen er jo et skønt

redskab, men min oplevelse er helt klart, at vi får taget mange flere

snakke end i min gamle kommune. Der var det op til den enkelte

at få etableret et godt og tæt samarbejde med familierådgiveren,

som sad på en anden gang og faktisk også var placeret i en

anden afdeling, siger Lise Eegholm.

Hverken psykologen eller socialrådgiveren vil med andre ord

bytte det tætte samarbejde og det åbne kontor for at få deres eget.

Bille Sterll, journalist

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 7


› NYE BØGER

Marianne Grøndahl:

› Udstødt.

Bogen består af portrætfotos af hjemløse: alkoholikere,

stiknarkomaner, prostituerede. Her er ingen kanyler,

intet beskidt inventar, ingen usle omgivelser. Det

er ikke ynkeligheden, Marianne Grøndahl interesserer

sig for, men menneskets indre, dets psyke og væsen,

sporene af værdighed og stolthed, der er i ethvert

menneske, uanset hvor hårdt tilværelsen har behandlet

det. Små tekstbidder akkompagnerer billederne,

episoder fra deres fortid eller nutid eller betragtninger

over deres tilværelse.

Gyldendal, 2011, 144 sider, 299 kr. indb.

Malene Fenger-Grøndahl (red.):

› 11. september. Verdens tilstand ti år efter.

I denne bog tegner danske forskere et kort over den

verden, der trådte frem af Ground Zero. Økonomisk,

politisk, socialt. I medierne, i vores kollektive erindring,

i billedkunsten og i litteraturen osv. Et kapitel forfattet

af lektor i psykologi Tia Hansen er helliget hændelsen

som ”blitz-erindring” – husker vi sandt eller falsk?

Aarhus Universitetsforlag, 2011,324 sider, 300 kr.

Sigmund Karterud. Anthony Bateman:

› Mentaliseringsbaseret terapi.

Redegør for mentalisering som et flerdimensionalt

begreb. Principperne for MBT gennemgås. Det

diskuteres, hvilke krav der bør stilles til psykoterapeutiske

vurderingsskalaer. Udviklingen af en

MBT-vurderingsskala beskrives. Derefter følger en

detaljeret gennemgang af hvert af de 17 elementer i

vurderingsskalaen.

Hans Reitzels Forlag, 2011, 152 sider. 200 kr.

NYE BØGER

præsenterer løbende de nye

bogudgivelser primært inden

for det psykologiske område.

Det redaktionelle princip er at

søge inspiration til omtalen fx i

forlagenes pressemeddelelser.

En omtale er en omtale – ikke

redaktionens anbefaling af

bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

Charlotte Højholt (red.):

› Børn i vanskeligheder.

Forfatterne har fulgt børn i vanskeligheder på tværs

af deres liv blandt andet i skoler, SFO, specialklasser,

familieklasser og en døgninstitution for familier. I

bogen fremlægges eksempler på børnenes perspektiver,

hverdagsliv, engagementer og fællesskaber og de

voksnes samarbejdsprocesser, tværfaglige møder og

visitationsprocesser.

Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 248 sider, 278 kr.

Irene H. Oestrich:

› Find livsglæden igen.

Opskriften på lykken findes i tankerne. Derfor er det

også i tankerne, vi skal starte, hvis vi savner glæde og

overskud i livet. Psykolog Irene Oestrichs selvhjælpsbog

giver dig recepten på, hvordan du overvinder e

triste tanker og følelser. Den bringer ny indsigt og

forståelse i vores indre psykiske liv og skaber respekt

og accept af sindets mere kringlede sider.

Politikens Forlag, 2011, 188 sider, 250 kr.

Anne Stokkebæk:

› Korttidsterapi i grupper.

En både teoretisk, metodisk og praktisk tilgang til

korttidsterapi i grupper. Bogen omhandler psykologiske

teorier og begreber om gruppen, individet i gruppen

og gruppeterapi, gruppeterapeutiske metoder og

praktiske foranstaltninger omkring gruppeterapien.

Bogen er tænkt som inspiration for bl.a. psykologer,

der arbejder inden for en anden referenceramme end

den dynamiske.

Hans Reitzels Forlag, 2011, 267 sider. 268 kr.


Vilde

med

ydernumre

Mellem 100 og 150 ansøgere er normen,

når der slås ledige ydernumre

op til psykologpraksis. Men alle rekorder

er slået med den ansøgningsrunde,

der udløb 9. september 2011.

Hele 392 ansøgere bejler til de 57

ydernumre, der skal besættes fra

årsskiftet. Inden udgangen af november

får ansøgerne besked om fordelingen

fra de forskellige regioner.

bvp & jc

Atter nyt fra IQ-fronten

Den tidligere psykologiprofessor Helmuth

Nyborg – ’mænd har højere IQ end

kvinder’ – er atter kommet under anklage

for uredelighed. Ifølge dagbladet Information

har forskere ved Aarhus Universitet

indklaget Nyborg for Udvalgene Vedrørende

Videnskabelig Uredelighed,

En boble kaldet

Synes man, at al den snak om ADHD er

for meget, eller holder man af en grov (?)

provokation, bør man gribe Berlingske

fra 15. september 2011 – valgdagen – og

læse kronikken. Den er skrevet af psykolog

Finn Korsaa og handler om, hvad han

betegner som ”ADHD-boblen”.

Her opregner Korsaa nogle af de tidligere

bobler i psykologiens historie. Fra

begyndelsen af 1970’erne primalskriget,

hvis idé var, at man kunne skrige sig til et

Handlingsplan skal

sikre psykiatrien

Psykiatrien i Danmark er så underprioriteret,

at den ny regering må genoprette

området. Kun en egentlig national handlingsplan

vil med sikkerhed resultere i en

moderne og effektiv psykiatri i Danmark.

Det mener formændene for Dansk

Psykolog Forening, Bedre Psykiatri, Lægeforeningen

og Dansk Sygeplejeråd, som

har forfattet et fælles synspunkt i Jyllands-Posten

19. september 2011.

”Vi ved, at psykisk sygdom skal opspores

tidligt og behandles hurtigt. Vi

ved, at ventetid forværrer psykiske sygdomme.

Derfor vil en national handlings-

UVVU, i anledning af en artikel, hvori

han påstår, at den gennemsnitlige IQ i

Danmark vil falde med årene, fordi andelen

af efterkommere af indvandrere fra

såkaldte ”lav-IQ-lande” vil stige og til

sidst udgøre et flertal i befolkningen.

Som dokumentation for sin påstand

ADHD

nyt og bedre liv ved at genartikulere det

urskrig, man som spædbarn havde måttet

undertrykke. Genhører man John Lennons

sang ”Mother”, vil man forstå.

1990’ernes parallel var incestboblen

– der myldrede det ifølge Korsaa med

eksperter, der kunne tilbyde hjælp til at

komme i kontakt med fortrængte incestuøse

overgreb. Hypotesen var den, at

hvis man havde problemer i voksenlivet,

så var det nok, fordi man som barn havde

› I KORT FORM

plan være den nødvendige håndsrækning

til nogle af de mest oversete patienter i

det danske sundhedsvæsen. Der er behov

for at hæve ambitions niveauet for hele

psykiatrien”, hedder det i indlægget.

”Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø har anslået, at psykiske sygdomme

årligt koster det danske samfund

55 mia. kr. Langt størstedelen af de mange

penge taber vi til førtidspensioneringer,

lange sygefravær og nedsat produktivitet

blandt danskere, som ikke har fået (færdig-)behandlet

deres psykiske lidelser.”

jc

bruger Nyborg en annuitetsmodel og

henviser til tal fra Danmarks Statistik og

FN som kildemateriale. Anmelderne

betegner modellen og fremskrivningen af

tal som misvisende.

jc

været udsat for seksuelt misbrug. Og nu

befinder vi os ifølge kronikøren midt i

ADHD-boblen. Den har, mener Korsaa,

”med ét slag gjort Emil fra Lønneberg til

patient og har fritaget forældre for ansvaret

for at opdrage deres børn.”

jc

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 9


› PILOTPROJEKT

Social

recovery

og personlig

Om hvordan man kan hjælpe unge socialt udsatte i socialpsykiatrien til at udvikle

og danne deres almene menneskelige tilværelseskompetencer – og dermed få

et godt nok greb om tilværelsen.

S

ocialt udsatte har svære problemer af sundhedsmæssig, psykologisk,

social eller økonomisk art. De har vanskeligt ved

selv at løse og håndtere deres problemer. Hvad der gør dem

særligt udsatte, er imidlertid, at de har svært ved at modtage hjælp

fra omgivelserne. Derfor er de truet af social eksklusion med risiko

for at miste de fællesmenneskelige kvaliteter i en god nok tilværelse.

Folketinget har i 2001 vedtaget at gøre recovery til det overordnede

princip i indsatser over for sindslidende socialt udsatte

personer. Recovery betyder, at den enkelte kommer sig på en eller

anden måde. Ikke nødvendigvis sådan, at man kommer sig fuldstændig

fra sin sindslidelse, men socialt og personligt, så at man

bliver i stand til at klare sig i dagligdagen og på lige fod deltage i

hverdagslivet og samfundslivet.

Nye studier (fx Nyklícek et al. 2010) har vist, at en almen psykologisk

mindedness øger evnen til at håndtere tilværelsen. Begrebet

dækker over, at man har en almindelig opmærksomhed på de psykologiske

sider af tilværelsen: Hvad tænker man, hvad føler man,

hvad vil man gerne, og hvad får man gjort. Det er netop et sådant

mindset, der er kernen i dette at have gode nok tilværelseskompetencer.

Andre nye studier (fx van der Gaag 2011) har påvist, at forløb,

der udvikler og danner sociale kompetencer og forståelse for

egen situation, har fine kosteffektive resultater med hensyn til trivsel

og symptomreduktion i forhold til ”behandling som sædvanligt”

(indlæggelse, medicinering, samtaler med personale etc.).

Tilværelsespsykologien, der er udviklet på Psykologisk Institut,

Aarhus Universitet, handler netop om den psykologiske mindedness

og de grundlæggende kompetencer, hvormed mennesker i

SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

almindelighed kan få et godt nok greb om tilværelsen (se fx Bertelsen

2010). Sådanne kompetencer ligger til grund for, at den enkelte alt

efter situation og opgave kan udforme specifikke kompetencer til

at håndtere tilværelsens psykosociale, økonomiske og sundhedsmæssig

opgaver. Tilværelsespsykologien drejer sig også om, hvordan

socialt udsatte, blandt andet i socialpsykiatrien, får et godt nok

greb om en tilværelse, der også har form af inkluderende social og

personlig recovery. Den centrale tilværelsespsykologiske pointe er

derfor, at udsattes – herunder også socialt og sindslidende udsattes

– inkluderende recovery processer ikke i udgangspunktet skal

forstås med særlige diagnostiske eller kliniske begreber, men derimod

på baggrund af nøjagtig samme generiske tilværelseskompetencer

som dem, alle andre har.

Socialt udsatte har svære problemer af

sundhedsmæssig, psykologisk, social eller

økonomisk art. De har vanskeligt ved selv at

løse og håndtere deres problemer.

Den, der mangler de specifikke kompetencer til en lang række

konkrete tilværelsesopgaver, har svært ved at få tilværelsen til at

fungere. Har personen trods alt de generiske kompetencer, så har

han gode muligheder for at udvikle og danne de fornødne specifikke

kompetencer i konkrete opgavespecifikke, lærende samspil


MERE MAtERIAlE

En fyldigere udgave af artiklen med flere data

kan hentes på http://mit.psy.au.dk/pb. Her er

der også flere oplysninger og henvisninger til

litteratur.

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 11

MODELFOTOS: ScaNPIx


med omgivelserne. Men har personen end ikke de fornødne generiske

kompetencer, vil sådanne konkrete lærende, udviklende

og dannende forløb kun vanskeligt eller slet ikke kunne sættes i

værk. I så fald er han i alvorlig grad udsat og i bevægelse mod yderligere

eksklusion.

Den særlige tilværelsespsykologiske pointe er derfor, at udvikling

og dannelse af de generiske tilværelseskompetencer hjælper

den enkelte til at få et godt nok greb om egen tilværelse uanset baggrund,

livshistorie eller diagnose. Den anvendelsesorienterede del

af tilværelsespsykologien handler om forløb, der kan iværksætte

et sådant udviklings- og dannelsesforløb.

Tilværelsespsykologiske forløb

Det tilværelsespsykologiske forløb kan kort karakteriseres ved arbejdet

med følgende almenmenneskelige generiske tilværelseskompetencer:

• Vores greb om tilværelsen drejer sig om nogle fundamentale

dimensioner i tilværelsen: (a) At kunne deltage som aktør i egen

og fælles tilværelse. (b) At kunne reflektere over og evaluere egne

og andres deltagelse, væremåder og handlinger. (c) Mentaliserende

at kunne sætte sig ind i både egen og andres tanker, følelser og

hensigter. Endvidere også at kunne se meningen og hensigter i og

med det samfundsmæssige liv og de sociale institutioner og foranstaltninger

omkring én.

tabel 1. Assessment-skema for ”tina”

Før

forløbet

Efter

forløbet

SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

Ændring:

Udvikling i grebet

om tilværelsen

Vil 5.2 6.5 + 1.3

Kan 4.6 6.4 + 1.8

Mulighed 5.3 6.1 + 0.8

Støtte 5.1 6.1 + 1.0

Gør 4.3 6.2 + 1.9

Position 5,3 6,3 + 1.0

Refleksion 4,3 6,2 + 1,9

Perspektiv 5,1 6,3 + 1.2

Kommentar

• Grebene i sig selv drejer sig om at kunne og ville håndtere

disse opgaver. Endvidere at kunne få øje på og gribe de foreliggende

muligheder og betingelser for en god nok tilværelse samt at

kunne se og modtage den hjælp og støtte, der ydes fra omgivelserne.

Og i sidste ende: At handle, dvs. at få gjort noget ved sin tilværelse.

På det grundlag har Bertelsen (artiklens hovedforfatter, red.)

udarbejdet et standardiseret forløb over 12 sessioner. Forløbet understøttes

af en omfattende forløbsguide, klientens arbejdsbog (til

optegnelse af de øvelser, der er knyttet til hver session), terapeutens

arbejdsbog (til kvalitative procesoptegnelser) samt assessmentskemaet

TPGgot der med 50 spørgsmål afklarer, hvordan det

står til med klientens greb om tilværelsen.

Et pilotprojekt

Dette forløb er blevet testet i flere pilotprojekter. Senest med fem

unge, alle i tyverne, tilknyttet socialpsykiatrien i Mariagerfjord

Kommune. Klinisk set var de unges diagnoser fordelt over skizofreni,

borderline personlighedsforstyrrelse, bipolar lidelse og svær social

angst. Forløbet blev gennemført af tre behandlere, der var psykologistuderende

fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Disse

havde forinden gennemgået et kursus i tilværelsespsykologiens teori

og metode og fik under hele forløbet ugentlig supervision.

De fem unge deltagere var alle meget motiveret for at være

Tina oplever, at hun er bedre motiveret til at få greb om

tilværelsen.

Tina oplever, at hun i højere grad kan og ved, hvad der skal til

for at få et godt nok greb om tilværelsen.

Tina oplever, at hun i højere grad er i stand til at se de faktisk

foreliggende mulighedsbetingelser omkring sig.

Tina oplever, at hun i højere grad er i stand til at se den faktiske

støtte og hjælp hun kan få fra omgivelserne

Tina får i højere grad rent faktisk gjort noget ved at realisere

nogle af sine projekter i tilværelsen.

Tina oplever at hun er blevet bedre til at positionere sig som

deltagende aktør i sin egen og fælles tilværelse

Tina oplever, at hun er blevet bedre i stand til at forholde sig

evaluerende til sine aktiviteter i tilværelsen

Tina oplever, at hun er blevet bedre i stand til at forholde sig

mentaliserende i egen og fælles tilværelse

Tinas oplevelser af eget greb om tilværelsen bedømt med assessment-skemaet TPG got . Tallene angiver gennemsnitlig score på en 7-punktsskala

før og efter det tilværelsespsykologiske forløb. Der er positive forbedringer på alle punkter.


med. Et tilværelsespsykologisk forløb er meget anderledes end det,

de er vant til: Det er ikke diagnostisk/psykoedukativ orienteret og

i det hele taget ikke sygdomsorienteret. Tværtimod tales der om

helt almindelige ting, som vedrører deres tilværelse i dagliglivet.

Det tog deltagerne lidt tid at knække koden. De opdagede, at de

tilværelsesopgaver, de tumler med, ikke bare er endnu et symptom

på deres egen sygdom, men tvært imod noget helt almenmenneskeligt,

noget, alle mennesker i grunden står over for.

De oplevede det især givtigt at se, at andre unge grunder over

de samme ting. De gav udtryk for, at de netop savnede jævnaldrende

at tale om helt almene tilværelsesproblematikker med. De

havde mistet mange af deres tidligere venner, som måske også var

rejst til andre byer. Des mere rart var det at være i denne gruppe

af jævnaldrende, hvor netop de almene livstemaer var på dagsordenen.

De understregede det vigtige i, at de havde fået talt om tilværelsestemaerne

i deres eget sprog. På hver deres måde havde de

unge et godt forløb.

Eksempler: Tina og Lise

Her har vi udvalgt et par af forløbene som illustration:

Assessment-skemaet TPGgot gav et fint udtryk for ”Tinas” bevægelse

og udvikling af tilværelseskompetencer (se Tabel 1). Det

viser, at hun i løbet af projektet har fået et bedre greb om tilværelsen.

Hun oplever i højere grad, at hun vil og kan forholde sig til

vigtige tilværelsesopgaver. I kombination med at hun også oplever

bedre at kunne få øje på sine muligheder samt hjælp og støtte, får

hun rent faktisk realiseret nogle af sine projekter. Fx boede hun

ved begyndelsen af forløbet hos sine forældre. Hun magtede ikke

at bo og have en dagligdag i sin egen lejlighed. Sidst i forløbet fik

hun i høj grad mod på at flytte tilbage til lejligheden, og hun havde

mod på at påbegynde på en VUC-uddannelse. Assessmentet

viste endvidere en udvikling af grebet om tilværelsen på grundlag

af de centrale kompetencer med hensyn til at deltage (position),

at evaluere (refleksion) og at mentalisere (perspektiv).

Forløbet giver også mulighed for at arbejde særligt med bare

én af tilværelseskompetencerne. For ”Lise” blev særligt mentaliseringstemaet

omkring at sætte sig ind i, hvad andre tænker, føler

og vil betydningsfuldt. I den session, hvor hun fordybede sig i dette

tema, brød hun grædende sammen. Hun oplevede, at hun altid

misfortolkede, hvad selv gode venner sagde og gjorde, og nogle

gange blev hun sur på sine forældre, selv når de egentlig havde forsøgt

at være søde ved hende. Hun frygtede, at det skulle blive ved

sådan hele livet.

Behandleren besluttede, at der ikke skulle laves nogen øvelse

til næste gang, men at det var selve samtalen om dette sårbare

emne, der i grunden var øvelsen. Sammen gennemgik de nogle af

de situationer, som Lise havde oplevet, og hjalp hinanden med at

finde en andre måder at tolke, hvad de andre havde tænkt og ment.

Det blev fremover et gennemgående tema for Lise først at stoppe

op og i det hele taget blive opmærksom på, om hun måske har en

mentaliseringsopgave i den situation, hun aktuelt befinder sig i.

Der er ingen tvivl om, at det tilværelsespsykologiske forløb for

de unge udsatte var meningsfuldt og givtigt. Forløbet blev i stigende

grad motiverende for alle fem, efterhånden som de knækkede

koden. Da de arbejdede med helt konkrete temaer fra deres eget

dagligliv, kunne de begynde at se, at de faktisk var aktører i og selv

kunne være med til at få greb om egen tilværelse.

De unge fik udviklet og dannet deres egne almenmenneskelige

generiske tilværelseskompetencer. De fik deres egne ord og begreber

for de almene tilværelsesopgaver, de stod over for og øvede

sig til. Tilværelsespsykologien må på den baggrund formodes at

kunne give bidrag til at forstå såvel udsathed som personlig og socialt

inkluderende recovery.

Preben Bertelsen, professor MSO, Louise Harboe, Pernille

Pinderup Jeppesen, Rasmus Jølberg, psykologistuderende

Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Frank Lundum, cand.psych., chef for socialpsykiatri og misbrug,

Mariagerfjord Kommune

lIttERAtuR

Bertelsen, P. (2010): Aktør i eget liv. Om at hjælpe mennesker på kanten af tilværelsen.

København, Frydenlund.

Nyklicek, I., Poot, J.C., & Opstal, J. van (2010). Psychological mindedness in relation

to personality and coping in a sample of young adult psychiatric patients.

Journal of Clinical Psychology, 66(1), 34-45.

van der Gaag, M., Stant, D., Wolters, K., Buskens, E. & Wiersma.

The British Journal of Psychiatry 2011 (198), 59-65.

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 13


› UNDERSØGELSE

FRISKE DATA

OM BRUG

AF TEST

Psykologers holdninger til brug af psykologiske test er selv blevet testet.

Hele undersøgelsesmaterialet lægges frem.

E

r psykologer bekymrede for, hvordan psykologiske

test bruges i Danmark? Kan test overhovedet

bruges til noget? Giver computertestning større

fordele end papir og blyant-testning? Bør der være

mere regulering af testbrug? Skal Dansk Psykolog

Forening være mere aktiv og arbejde for regulering

og forbedring af testbrug?

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, Dansk Psykolog Forening

har stillet i en undersøgelse af psykologers holdninger til test og testanvendelse.

Der var spørgsmål inden for områderne: bekymring om

ukorrekt testbrug, regulering af test og testbrug, testning over internet,

vurdering af testbrug og viden og oplæring i testbrug.

Næsten 1.200 psykologer har indgået i undersøgelsen.

Nedslag i svarene

Svarene tyder på, at der blandt psykologer er en vis bekymring for,

hvordan test anvendes. Det gælder mindst på PPR-området og mest

inden for det arbejds- og organisationspsykologiske område og

psykiatrien/det kliniske område. Den største grad af bekymring

udtrykkes i forhold til fortolkning af testresultater, altså om testbrugere

undlader at tjekke ens egne fortolkninger med andres fortolkninger,

og om de foretager fortolkninger, som går videre end

testens begrænsninger.

Bør der være mere regulering via lovgivning, standarder, bestemmelser

om hvem der må anvende test med mere? Der er i

hvert fald blandt svarerne et udtalt ønske om mere regulering i

forhold til testbrug. Der ses behov for lovgivning for at kontrollere

alvorligere misbrug af test. Der bør være begrænsninger i, hvem

der må anvende psykologiske test. Det skal være muligt at gennemtvinge

standarder på testområdet samt etableres certificeringsordninger

akkrediteret af den europæiske psykologføderation,

EFPA. Regulering og kontrolforanstaltninger ses ikke som hindrende

for udvikling af nye idéer og procedurer.

SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

Holdningen er helt tydeligt den, at man bør være kvalificeret

psykolog for at anvende psykologiske test.

Undersøgelsen bekræfter, at testning over internet eller ved brug

af computere har været i meget stor vækst de seneste ti år. Det gælder

i særlig grad inden for erhvervstestområdet. En markant større

del af arbejds- og organisationspsykologerne er enige i, at computerbaseret

testning i stigende grad erstatter manuel testadministration,

end det gælder for andre områder. De finder, at hvis der administreres

korrekt, så kan internetbaseret testning i meget høj grad

medvirke til forbedring af kvaliteten i testadministration.

De flittigste testbrugere befinder sig i PPR, viser undersøgelsen.

Flere end ni ud af ti anvender jævnligt test, det samme gælder

godt halvdelen af de øvrige klinikere og knap halvdelen af arbejds-

og organisationspsykologerne. De fem mest anvendte test er WISC

(55 %), WAIS (32 %), Rorschach (22 %.), WPPSI (16 %) og BRIEF

(14 %).

Lars Michaelsen, konsulent, Dansk Psykolog Forening

BAGGRuNd

Undersøgelsen blev gennemført i marts 2011.

Spørgsmålene blev udsendt til i alt 4.345 medlemmer,

som foreningen har e-mailadresse på.

Der indkom 1.159 besvarelser. Det samlede, meget

omfattende datamateriale er frit tilgængeligt

på www.dp.dk > Profession og Fag > Undersøgelse

> Holdninger til test.


Alle skal være unikke

V

i er vilde med at være unikke.

Det gælder i vores valg af arbejde,

valg af skole for vores børn,

valg af bolig, mad, sportsgren mv. Når

almindelig sportsudøvelse og motion

nærmest er gjort synonym med at være

rigtig dansker og vi daglig ser hr. og fru

Danmark motionere på gader og stræder,

er vi derfor nødt til at ty til mere ekstrem

udøvelse af sporten, hvis vi vil ses som

unikke.

Ønsket om at være speciel og unik

kan også ses på vores krops udseende: Vi

vil gerne have den æstetisk set smukke

krop. I sundhedens og individualismes

tidsalder bliver den smukke krop den

trænede, kontrollerede og tidsbearbejdede

krop. Hvad er bedre til at vise, at du reproducerer

både sundhed og individualisme,

end en trænet krop, der har været

udsat for stor kontrol?

Også madens verden præges af stigende

ekstremisme. I dag ser vi ikke kun teenagepiger,

der spiser for meget (overspisning)

og kaster op (bulimi) eller helt holder

op med at spise (anoreksi), i dag kan man

lide af frygten for at spise usund mad (ortoreksi).

De to sidste spiseforstyrrelser har ud

over et stort fokus på kontrol det til fælles,

at de ligesom ekstremsporten ville befinde

sig i det normale felt, hvis ikke engagementet

var ekstremt (ved enten at spise for lidt,

slet ikke eller for sundt).

KluMMEN (lat. columna)

I psykologien kædes en ekstrem trang

til kontrol ofte sammen med antagelsen

om, at man mangler kontrol i sit øvrige

liv. I individualismens tidsalder får kontrol

således paradoksets karakter: I takt

med at vi mister mere og mere kontrol i

hverdagslivet – med de utallige valg, vi

konfronteres med – bliver trangen til at

kontrollere kroppen gennem mad og

motion større.

Et kontrolleret lidelsesprojekt

Er de spiseforstyrrede kvinder mon den

feminine variant af ekstremsportens

mænd, der udsætter sig selv for samme

kontrol gennem diæter, træningsrytme

osv.? Begge gruppers lidelse og styrke er

en (for) stærk vilje og en (for) stærk trang

til udøvelse af kontrol: det kræver ekstrem

vilje og udholdenhed at nægte sig

selv mad, at gennemføre ortoreksi-patientens

’sundheds’-livsstil og at træne sig op

til maraton’ens eller ironman’ens timelange

lidelsestest. Man kunne derfor også

mene, at begge grupper i virkeligheden er

vor tids superborgere? De om nogen

evner at kontrollere sig selv og vise viljestyrke

– to værdier, som hyldes i det individualiserede

samfund.

I stedet bør vi se kritisk på netop de

værdier, som det individualiserede sundhedssamfund

hylder. Vilje og kontrol har

ædt sig ubemærket ind på arbejdsplad-

› KLUMME

serne, i skolerne og nu også i vores privatsfære

– når vi dyrker sport i fritiden og

skal kokkerere i køkkenerne – og for ekstrem-gruppernes

vedkommende også helt

ind i psyken. Kontrol og viljestyrke er ikke

længere blot politiske og jobmæssige

mantraer for, hvordan vi som borgere skal

agere i samfundet og dets institutioner/

arbejdspladser. Nogle af vore medborgere

har taget værdierne til sig i en grad, hvor

normale aktiviteter som motion og mad

har fundet sit (ekstreme) viljes- og kontroludtryk,

der næppe bør sætte standarden

for fremtidens indhold af det gode liv.

Det stærke værdibaserede krav om

individualisme og unikhed skaber paradoksalt

nok det modsatte: Vi vil alle være

slanke og i god form og bære på en krop,

der udviser kontrol og vilje, men eftersom

det er et projekt for mange, så tvinger

individualismen os ud i ekstremerne for at

nå denne idealtilstand. Spørgsmålet er, om

vi vil have et samfund, hvor lykkefølelse

– og idealet for det gode liv – er reduceret

til et kontrolleret lidelsesprojekt, der kort

sagt handler om, at man skal presse sig

selv og sin krop til det yderste?

Nanna Mik-Meyer, antropolog

lektor ved Institut for Organisation, CBS

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at

skrive om psykologi.

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 15


› IN NATURA

VANDRING

PÅ ODDEN

SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

Terapirummet behøver ikke have fire vægge.

Supervision, terapi og coaching kan ude i naturen kobles

med helhedsprægede værensoplevelser.

FOTO: cOLOURbOx


J

eg går tur med supervisander, klienter og ledere ud i et udvalgt

landskab, Knudshoved Odde i Sydsjælland.

Hvorfor? Et udsagn fra en deltager kan hjælpe på vej: ”Det

var fantastisk at opleve naturen, samtidig med at vi havde nogle

gode og dybe samtaler, hvor der ikke var behov for at holde noget

tilbage, hverken i forhold til omgivelserne eller menneskene.”

Den oplevede natur kobles sammen med gode, dybe samtaler.

”Samtidig”, som om de to forhold er ét. Som om hun siger, at naturen

gav samtalerne dybde. Og ikke alene dybde, men også en

frihed til ikke at holde noget tilbage. De fire vægge er væk, og samtalerummets

vidder giver luft til at bringe alt frem. Interessant er

det, at dette sker både i forhold til omgivelserne, altså naturen, og

i forhold til de mennesker, der er til stede.

I dagligdags vendinger kan vi tale om tillid, men kobler vi det

sammen med, at det netop er denne leder, der har ladet ur og mobiltelefon

blive hjemme, og som fornemmer helheden og det tidløse,

aner vi, at der også er andet på færde end tillid. Måske er der

tale om ophævelse af bindinger og dermed tale om en indtræden

i noget større?

Hvad der sker, er, at hun gennem en forening med naturen opnår

en følelse af autencitet uden forbehold med os to andre deltagere

i turen. Det er naturen og oplevelsen af den, der giver samspillet

og indholdet en ny dimension, en ny og større helhed.

I det åbne landskab

Hvad er det, der sker, når vi står og går i det åbne landskab? Jo,

kroppen bliver en mere aktiv deltager og medskaber af de psykologiske

processer, der foregår i den enkelte, end det sker i terapilokalet,

i supervisionslokalet eller i mødelokalerne med ledere og

medarbejdere. Kroppen bliver ”en mediator mellem verden og bevidsthed”

(Olsen 2003). Og det er gennem sanserne, at kroppen

får sin medierende funktion. Gennem sansemæssige input fra omgivelserne,

som i dette tilfælde er naturen, tilføres bevidstheden

noget mere, fx tempo og rytme.

Typisk begynder en gåtur på Odden i et vist ’up-tempo’, som

efterhånden bliver roligere, mere afslappet, og der finder en harmonisering

sted mellem de gående. Olsen (ibid.) taler om, at han

”i perception finder en rytme eller mening.”

Tempo- og rytmeafstemning sker naturligvis også i større eller

mindre grad under andre samtale- og samværsformer end på

gåture i naturen. Afstemningen synes imidlertid mere påfaldende,

og bevidstheden om det indtrufne sker hurtigt og let. De gående

finder sammen ind i en rytme og afstemning, eller rytme og afstemning

finder de gående. Dette opleves som meningsgivende.

Kroppen og dermed sansning er altså en central faktor på gåturene,

og sansningen aktiveres og øges hurtigere og lettere på gåture

i naturen frem for i ikke-naturgivne omgivelser.

The embodied being

Der hersker forskellige opfattelser af, hvad sansning bevirker. Olsen

taler om, at sansning er intentionel (Olsen 2003), Løgstrup at sansning

og følelser er uløseligt forbundne (Løgstrup 1983) og Bertelsen

(1994) argumenterer for, at neutral iagttagelse er mulig.

Fælles for de tre forfattere er, at sansning gør noget ved os, at

vi gennem sansning kommer i kontakt med vores indre. Bertelsen

adskiller sig fra de to andre ved at postulere, at vi gennem bevidsthedstræning

kan neutralisere vores sansning, så sansningen forbliver

ren sansning uden tilknytning til tanker eller følelser. Men

normalt vil en sansning altså forbindes med indre tilstande. ”Feeling

arises from contact. Feeling has, as it’s basis, one of the six senses”

(Varela 1991).

Vi er nu fremme ved, at noget af det, der sker ved at gå i naturen,

er, at følelserne bliver aktiveret gennem kroppens sansning,

herunder sansning af tempo og rytme. Måske ikke kun tempo og

rytme mellem de gående, men også mellem de gående og naturen.

May har givet et eksempel på det sidste, nemlig forholdet mellem

det sansende menneske og naturen. I ”My Quest For Beauty”

beskriver han, hvordan han i intens iagttagelse af Mount Blanc

gennemgik forskellige faser, og han beskriver oplevelsen på følgende

måde: ”This embodied being took me out of myself. Beyond

living and dying. The feeling was oceanic, as Freud and Einstein

would say. I was my participation in Being of the universe” (May

1985). Eksemplet illustrerer den enorme kraft, påvirkningen har

på May. Påvirkningerne er nærmere beskrevet i de faser May gennemgår

og er blandt andet påvirkning af form og farver. Imellem

May og naturen sker tempo- og rytmeskifte i forhold til form og

farver. Merleau-Ponty (1970) har beskrevet det samme på følgende

måde: ”Sanseopfattelsen er ikke en rekonstruktion af tingene.

Den er et virkeligt fællesskab med dem, en kommunion, et intimt

samvær.”

I forhold til samtaler, det være sig terapeutiske, supervisionsmæssige

eller coaching i indendørs rum, bliver naturen på gåture

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 17


en tredjepart, der ’blander sig’ i sanseinput og processer. Tempo,

rytme, form, farver og meget mere som lyde, dufte, vind, underlagets

beskaffenhed indgår i og speeder de indre processer op. Ikkesproglige

og ikke-rationelle processer kommer til at fylde mere i

samtalerne i naturen end i lokalerne. Ubevidste processer og følelsesmæssige

oplevelser bliver sat ind i en mere helhedsorienteret

kontekst.

Afdelingslederen fandt på hjemturen en

gren, som hun spontant tog med hjem og

anbragte på sofabordet.

Det æstetiske og det kreative

På mine ture til Odden sammen med forskellige mennesker opfordrer

jeg dem altid i forvejen til at fotografere. Denne opfordring

er i sig selv nok til, at deres blik for stedets skønhed skærpes. Det

æstetiske bliver en del af oplevelsen. En finder en sten, en anden

en afbarket gren, som de tager med hjem. Grenen ligger i længere

tid på sofabordet.

SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

Æstetikken taler i sit eget sprog i længere tid og bliver en aktiv

dimension i samtalerne – også efterfølgende. Ifølge Jacobys

(1999) opsummering af Løgstrup skyldes det, at mennesket har en

”sensory, aesthetic basis. What comes to us through our senses,

what impresses us, is value-laden. It has a bodily-anchored emotionality.

It ties us together with everything around us.”

I flere tilfælde har mine medgående og jeg efterfølgende arbejdet

med det æstetiske, som det kan komme til udtryk i form af et

digt, i billeder, der er taget på turen, eller ved at der bliver refereret

til et bestemt stykke musik, som indtrykkene på turen har fået

personen til at høre igen og igen.

Med Jacobys ord er dette et udtryk for ”call and response”.

”Noget – en streg, en farve, en tone – kalder: ”Her er jeg, hvor er

du”? Der etableres en dialog mellem ’det’ og mig og ”så er du nødt

til at lytte efter. Så er du nødt til at lægge din forestilling om, hvad

du burde lave, til side”. (Jacoby 2011). I forbindelse med gåturen

til Knudshoved Odde kan det være grenen, fotoet, digtet eller en

melodi, der kalder.

Det er nu muligt at svare på, hvad det er, der foregår på gåturene

på Odden.

Nogen fandt en gren

Ved hjælp af en fænomenologisk tilgangsvinkel er det muligt at

koble sansningen af naturen med kroppen som mediator dels til


følelserne, dels til den æstetiske oplevelse. Ofte ubevidste registreringer

som tempo, rytme, form, farver, lyde, dufte, vind, underlagets

beskaffenhed m.m. tilføjer en ekstra dimension til det normale

samtalerums begrænsende fire vægge. Sanseindtryk og følelsesmæssige

oplevelser bliver sat ind i noget større, i en helhedsorienteret

kontekst.

Hertil kommer æstetikken via en øget opmærksomhed på det

skønne ved og i naturen. Det æstetiske forøger virkningen af gåturene

ved, at indtrykkene fra gåturene appellerer til, at den enkelte

ofte forsøger at udtrykke sig i et andet sprog end det talte,

nemlig i et kunstnerisk udtryk, det være sig i digt, maleri, foto, eller

anden kreativ, kunstnerisk aktivitet. Den enkeltes udbytte af

samtalen forøges dermed med tillæg af en ekstra, ikke-sproglig dimension.

Dybde, autenticitet, helhed og det tidløse får form. I oplevelsen

af en større helhed kan den vandrende se nogle facetter,

der mangler i det daglige. Hele personen kommer i spil, situeret

kropsligt i og med verden. Det kropslige aspekt giver adgang til

erkendelser, som sproget og den rationelle tanke ikke kan fange.

Et eksempel: På en oddetur med to afdelingsledere fra en skole,

der huser ADHD- og autistelever, har den ene leder valgt at tage

af sted uden ur og mobiltelefon. Under frokostpausen, hvor vi sidder

og ser ud over et engdrag, opdager hun, at hun ser landskabet

i sin helhed, og at der ikke indgår tid i hendes bevidsthed.

Efterfølgende formulerer hun, at det er godt for eleverne med den

megen struktur på skolen, men at lærerne i længden bliver suget

med ind i dette tids- og strukturtyranni. Både ledergruppen og lærergruppen

kommer til at mangle en facet i tilværelsen, nemlig det

oplevelsesmæssige, helheden og det værensmæssige.

Afdelingslederen fandt på hjemturen en gren, som hun spontant

tog med hjem og anbragte på sofabordet.

Morten Hansen, klinisk psykolog, specialist i psykoterapi,

nmhansen@mail.tele.dk

lIttERAtuR

Bertelsen, J.: Nuets himmel. Borgen. 1994.

Hansen, F.T.: At stå i det åbne. Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær.

Hans Reitzel. 2009.

Olsen, J.: Sansning, følelse, krop, bevidsthed: Jens Olsen. Nordisk Psykologi 2003, 55 (3),

235-64.

Jacoby, J.: The Necessity of Form. Expressive Arts Therapy in the Light of the Work of

K.E. Løgstrup. I: Foundations of Expressive Arts Therapy. Theoretical and Clinical

Perspective. Stephen K. Levine and Ellen G. Levine. 1988.

Jacoby, M.: At lukke verden ind. Udkrystallisering. I: Mikkelsen, Møller: Den kreative

kraft i innovationsledelse. Erhvervspsykologiserien. 2011.

May, R.: My Quest for Beauty. Saybrook. 1985.

Merleau-Ponty, M.: Maleren og filosoffen. 1970, s. 7-8. J. Vintens Forlagsboghandel.

Varela, Thompson, Rosch: The embodied Mind. Massachusetts Institute of Technology.

1991.

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 19


› FORSKNINGSNYT

Om at fremme

trivslen i

sit parforhold?

S

elv om antallet af singler er stigende, er det stadig det store

flertal af voksne, der lever i forholdsvis stabile parforhold.

At disse parforhold så langt fra altid holder, til ”døden os

skiller”, er en anden sag, men så længe man lever i det nuværende

parforhold, ville man vel ønske, at det var så godt som overhovedet

muligt – så man både kan være tilfreds med sit parforhold

og føle kærlighed til sin partner.

Hvis denne antagelse er rigtig, er det vel også oplagt at antage,

at vi vil søge at leve op til dette ønske i vores egen adfærd, at

vi altså vil opføre os i parforholdet på en måde, der tilstræber

den bedst mulige trivsel i parforholdet. Men hvad kan vi egentlig

gøre i denne forbindelse, hvilke konkrete adfærdsformer giver

bedre trivsel i parforholdet på længere sigt?

Det spørgsmål har flere parforholdsforskere beskæftiget sig

med i nyere tid, og ifølge blandt andre Laura Stafford,

Universitetet i Kentucky, kan frugten af disse undersøgelser

udmøntes i fem kategorier eller typer af adfærd.

I tidligere spørgeskemaundersøgelser har man spurgt til

forekomsten af en meget lang række af lidt tilfældigt udvalgte

adfærdsformer, der muligvis kunne bidrage til bedre parforhold.

Det har her vist sig, at besvarelserne rent statistisk grupperer sig

i fem kategorier, således at de enkelte adfærdsformer inden for

hvert kategori som regel ”går sammen”, dvs. forekommer samtidig

hos en ægtefælle. Til gengæld er der ikke den store sammenhæng

på tværs af de fem kategorier, så at den ene kategori af

parforholdsfremmende adfærd ikke altid går sammen med de

andre kategorier.

I Laura Staffords nye undersøgelse har hun benyttet et spørgeskema,

der indeholder spørgsmål om, hvor meget ens ægtefælle

udviser af hver af de fem kategorier af adfærd. I det følgende

nævnes navnene på de fem kategorier samt tre eksempler fra

FORsKNINGsNYt

Redaktionsgruppen:

Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, aarhus Universitet

Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)

SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

spørgeskemaet, der eksemplificerer de fem kategorier af adfærd.

Til hver af de nævnte udsagn, skal den adspurgte vurdere med

tal fra 1 til 7, hvor meget den pågældende adfærd forekommer

hos partneren i dagliglivet.

1. Positiv adfærd. - Min partner gør meget for, at vi skal have

det rart sammen. - Min partner er venlig og hensynsfuld, når vi

er sammen. - Min partner er munter og positiv, når vi snakker

sammen.

2. Åbenhed. - Min partner fortæller mig, hvad han/hun synes

om vores parforhold. - Min partner fortæller mig, hvad han/hun


ønsker sig af vores parforhold. - Min partner opfordrer mig til at

fortælle, om mine tanker om og følelser for ham/hende.

3. Troskabserklæringer. - Min partner fortæller, at han/hun

vil holde fast i vores parforhold. - Min partner giver udtryk for,

at vores parforhold vil vedvare. - Min partner viser sin kærlighed

til mig.

4. Social adfærd. - Min partner er villig til også at være sammen

med min familie og mine venner. - Min partner kan lide, at

vi er sammen med fælles bekendte. - Min partner kan lide at

inddrage familier og venner i vores aktiviteter.

5. Hjælpsom adfærd. - Min partner tager sin del af de praktiske

opgaver i hjemmet. - Min partner tager sin del af ansvaret

for, at vi får løst de opgaver, der ligger foran os. - Min partner

svigter ikke, når der skal udføres et stykke arbejde.

Der findes naturligvis flere end disse ”parforholdsfremmende

adfærdsformer”, men statistiske undersøgelser tyder på, at de

fem nævnte kategorier hører til noget af det vigtigste, et menneske

kan gøre for at forbedre trivslen i sit parforhold.

Men hvor stor en betydning har nu hver af de fem forskellige

kategorier for den konkrete trivsel i et parforhold? Det er netop,

hvad Laura Stafford har set på i sin nyeste undersøgelse. Hun fik

411 ægtepar til at medvirke i undersøgelsen. De 822 ægtefæller

var i gennemsnit 40 år gamle og havde i gennemsnit været gift

med deres partnere i 13 år.

Ud over at udfylde spørgeskemaet om, hvor meget de hver

især mente at deres partner udviste de femten forskellige adfærdsformer

i dagliglivet skulle ægtefællerne også udfylde spørgeskemaer

om, hvor meget de 1) var tilfredse med deres parforhold,

og 2) hvor meget kærlighed de følte for deres partner.

Herefter kunne forskeren ved hjælp af statistiske analyser afgøre,

hvor stor sammenhæng der var mellem parternes adfærd på de

fem forskellige områder, og den enkelte ægtefælles tilfredshed

med sit parforhold og følelser af kærlighed til ægtefællen.

Hvad tilfredshed med parforholdet angår, viste der sig følgende

mønstre:

Mængden af positiv adfærd hos ægtefællen spillede langt

den største rolle af de fem kategorier, og især for kvindernes

vedkommende var mandens positive adfærd afgørende for deres

tilfredshed med parforholdet. Kvinder har det altså tilsyneladende

ikke godt med sure, vrisne og negative ægtefæller.

Også troskabserklæringer fra ægtefællen hjalp tydeligt på

tilfredsheden med parforholdet, og igen var det kvinderne, der

rapporterede om den stærkeste sammenhæng mellem mandens

troskabserklæringer og deres egen tilfredshed med parforholdet.

Det går tilsyneladende mest ud over kvindernes tilfredshed med

parforholdet, hvis de føler sig utrygge med hensyn til parforholdets

bestandighed.

Mere overraskende var det, at åbenhed i gennemsnit var

forbundet med lidt mindre tilfredshed i parforholdet. Måske kan

det for nogle ægtefæller være lidt ubehageligt jævnligt at føle sig

presset til at diskutere det indbyrdes forhold? Eller også kan det

› FORSKNINGSNYT

være, at kritiske diskussioner om ens parforhold giver mere

opmærksomhed på noget, der kunne være bedre – og dermed

lidt mindre tilfredshed. Når det at være åben om problemer i

parforhold alligevel anses for positivt af parforholdsforskere,

hænger det sammen med at åbenhed (ud over at kunne være lidt

besværlig) fører til bedre mulighed for at tage eventuelle problemer

i opløbet, inden de vokser parterne over hovedet, og dermed

til bedre overlevelseschancer for parforholdet.

Hvad social adfærd angår, var der hverken for kvindernes

eller mændenes vedkommende nogen sammenhæng mellem

ægtefællens sociale adfærd (som eksemplificeret ovenfor) og

deres egen tilfredshed med parforholdet. Det kan selvfølgelig

godt tænkes, at en ægtefælle er utilfreds med partnerens uvillighed

til at være sammen med venner og familie, men det ser ikke

ud til at gå ud over trivslen i parforholdet som sådan.

Endelig spillede hjælpsom adfærd hos ægtefællen en lidt

mindre, men dog klart positiv rolle for både mænd og kvinder i

denne undersøgelse.

Når forskeren så på sammenhængen mellem parforholdsfremmende

adfærd og kærlighed til ægtefællen, viste der sig et

noget anderledes mønster: For mændenes vedkommende var

der overhovedet ikke særlig meget sammenhæng mellem deres

kærlighed til ægtefællen og denne ægtefælles ”parforholdsfremmende

adfærd”. Af de fem typer af parforholdsfremmende adfærd

var det kun positiv adfærd, der var forbundet med mændenes

oplevelse af kærlighed til ægtefællen – og det endda kun i

temmelig beskeden grad.

For kvindernes vedkommende så det ud til, at kærligheden

til deres mænd i meget højere grad afhang af mændenes ”parforholdsfremmende

adfærd”. Hele fire af de fem typer af parforholdsfremmende

adfærd så ud til at påvirke kvindens kærlighed

til manden – efter tretten års ægteskab: Jo mere manden udviste

positiv adfærd, hjælpsom adfærd, social adfærd og åbenhed, jo

stærkere kærlighed nærede hun til sin mand.

Som det fremgår, spillede social adfærd hos mændene en vis

rolle for kvindernes kærlighed til deres mænd, selv om det ikke

spillede en rolle for deres tilfredshed med parforholdet. Mere overraskende

var det måske, at den åbenhed hos ægtefællen, der nærmest

påvirkede tilfredsheden med parforholdet negativt hos kvinderne

(og kun hos kvinderne), påvirkede kærlighedsfølelsen over

for manden positivt. Forklaringen kan være, at kvinder nok kan føle

det lidt besværligt at skulle diskutere eventuelle problemer i parforholdet

og derfor oplever parforholdet som mindre ’perfekt’ – men

samtidig føler, at mandens villighed til at bearbejde de eventuelle

problemer i fællesskab vidner om engagement i parforholdet, hvilket

måske fremkalder positive følelser for manden.

tn

Kilde: Stafford, L. (2011). Measuring relationship maintenance behaviours: Critique and

development of the revised relationship maintenance behaviour scale. Journal of Social

and Personal Relationships, 28(2). 278-303.

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 21


› FORSKNINGSNYT

Gode følelser når

frem uden ord

M

ens forskningen i parforhold tidligere var fokuseret

på de ting, der kan ødelægge parforhold – fx vredladenhed,

vold, løgne og utroskab – er forskningen i

parforhold i de senere år blevet præget af den positive psykologi,

der i stedet for at se på, hvad der ødelægger menneskets psykiske

trivsel, snarere ser på de positive ting, der kan fremme den menneskelige

lykke.

Inden for parforholdsforskning har denne interesse for positiv

psykologi bl.a. givet sig udslag i undersøgelser, der viser, at

det kan forbedre et parforhold, når ægtefællerne har høje tanker

om hinanden, også selv om det for andre set er overdrevet høje

tanker. Andre eksempler er undersøgelser, der viser, at positive

følelser og en høj grad af ærlighed kan fremme trivslen i et parforhold.

Som et nyt skud på denne stamme kommer tre forskere

fra New York nu med en undersøgelse, der viser en god effekt af

taknemmelighed over for ægtefællen. En effekt, der dog har en

måske lidt overraskende begrænsning.

De tre forskere fik 50 midaldrende ægtepar, der gennemsnitlig

havde været gift i 20 år, til at deltage i undersøgelsen over

virkningen af taknemmelighed i et parforhold. Som udgangspunkt

var forskerne interesserede i at undersøge taknemmelighed

både med hensyn til den oplevede grad af taknemmelighed

og med hensyn til den udtalte taknemmelighed over for ægtefællen.

For at måle disse to sider blev alle ægtefællerne udstyret

med en dagbog, som de hver aften skulle udfylde gennem en

fjortendages periode.

dagbogen skulle de ved dagens slutning notere, hvor meget

de i dagens løb havde følt sig taknemmelige over for deres ægtefælle.

Denne vurdering af egen taknemmelighed over for ægtefællen

skulle ikke så meget bygge på ægtefællens konkrete handlinger

i dagens løb, men mere på den generelle følelse af taknemmelighed

over at være gift med ægtefællen. Desuden skulle de

notere, hvor meget de havde fortalt deres ægtefælle, at de var

taknemmelige for ham eller hende, og for deres fælles parforhold.

Efter at have indsamlet de 100 udfyldte dagbøger scorede

trænede psykologer hver dagbog på de to skalaer, altså for den

samlede grad af følt taknemmelighed og den samlede grad af

udtalt taknemmelighed over for ægtefællen. Da man også ved

forsøgsperiodens afslutning havde fået alle ægtefællerne til at

udfylde et spørgeskema om deres glæde og tilfredshed ved parforholdet,

kunne man beregne, om der var nogen sammenhæng

mellem de to mål for taknemmelighed på den ene side og glæden

ved parforholdet på den anden side – både hos den enkelte

ægtefælle og hos ægtefællens partner.

Resultaterne viste to ting: For den enkelte person viste det

SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

sig, at jo mere vedkommende både havde følt og udtrykt taknemmelighed,

jo mere glæde oplevede vedkommende i sit parforhold.

Det er næppe overraskende, selv om det er svært at

vide, hvad der er årsag til hvad. Der kan formodentlig være tale

om en vekselvirkning begge veje, så at større trivsel i parforholdet

giver mere taknemmelighed, men også således, at mere taknemmelighed

giver bedre adfærd og dermed mere trivsel i parforholdet.

Mere overraskende var det nok, at der ikke var nogen forbindelse

mellem den udtalte taknemmelighed og partnerens tilfredshed

med parforholdet. Man skulle måske ellers have ventet,

at en ægtefælle, der jævnligt hørte udtryk for taknemmelighed

hos sin ægtefælle, selv vil blive mere glad for parforholdet. Det

så altså ikke ud til at være tilfældet. Til gengæld så man en klar

forbindelse mellem den oplevede grad af tilfredshed hos den ene

ægtefælle, og glæden ved parforholdet hos vedkommendes ægtefælle!

På en eller anden måde må disse følelser af taknemmelighed

være kommet til udtryk hos den taknemmelige ægtefælle,

siden følelserne af taknemmelighed kunne give mere glæde hos

dennes ægtefælle. Men blandt de adfærdsmæssige udtryk for

taknemmelighed, der glæder ægtefællen, var sproglige udtryk

altså ikke særlig afgørende.

”Action speaks louder than words” siger man på amerikansk,

og det gælder tilsyneladende også, når det kommer an på at

glæde sin ægtefælle med sin egen følelse af taknemmelighed.

tn

Kilde: Cameron, C.D. & Payne, B.K. (2011). Escaping Affect: How Motivated Emotion

Regulation Creates Insensitivity to Mass Suffering. Journal of Personality and Social

Psychology, 110(1). 1-15.

Kun et spørgsmål om

kærlighed?

T

o forskere fra Canada og Tyskland har spurgt sig selv, om

den kærlige adfærd, som en person udviser over for sin

partner i kærlighedslivet, kun kommer fra følelsen af

kærlighed, eller om den også kommer fra andre kilder?

De to forskere var inspireret af Sternbergs berømte teori om

”Kærlighedens tre grundelementer”: Sex, intimitet og ”forpligtelse”.

Sex og erotik kan vi se bort fra i denne sammenhæng, da

de to forskere ville fokusere på kærlig adfærd, som næppe havde

relation til direkte seksuelle følelser. Intimitet betegner graden af

indbyrdes kontakt, forståelse, sympati og omsorg – hvilket vel

nogenlunde svarer til ”kærlige følelser” på dansk – og forpligtelse

dækker det mere moralske krav om at fastholde sit parforhold

for både sin egen og for partnerens skyld.

De to psykologer mente på baggrund af denne simple opfat-


telse af kærlighedens psykologiske ingredienser, at kærlig adfærd

– ud over selvfølgelig at bero på kærlige følelser – også i visse

tilfælde kunne afhænge af den mere moralske forpligtelse til at

opretholde sit parforhold.

Hvis denne sidstnævnte hypotese var rigtig, ville det ifølge

forskerne være sandsynligt, at kærlig adfærd under visse omstændigheder

også afhænger af individets evne eller villighed til

at styrke og vedligeholde sit parforhold, altså som udtryk for

forpligtelsen i parforholdet.

Endelig mente de to forskere, at evnen til at udvise kærlig

adfærd af de omtalte, mere moralske grunde især ville afhænge

af to personlighedstræk, nemlig graden af selvkontrol og graden

af samvittighedsfuldhed. Samvittighedsfuldhed har i de seneste

år vist sig at være en meget vigtig side af vores personlighed i

alle livets forhold, og altså også i parforholdet.

Det spørgsmål, som de to forskere endte med at stille, var

altså: Udspringer kærlig adfærd i visse situationer af mere end

blot kærlige følelser, og er dette ”mere” især de to sider af vores

personlighed, der handler om selvkontrol og samvittighedsfuldhed?

For at undersøge dette spørgsmål satte forskerne 88 yngre

kvinder, der alle levede i et fast parforhold, i følgende situation:

Efter at have udfyldt spørgeskemaer om deres grad af kærlighed

til partneren og deres oplevede grad af egen selvkontrol og samvittighedsfuldhed,

fik de at vide, at de bagefter kunne besøge en

gavebutik i nærheden af universitetet, og at de i denne gavebutik

kunne hente en ganske flot gave til deres partner. Gaven var

påhæftet et kort, hvor der stod, at det var en ”kærlighedsgave”

fra kæresten eller ægtefællen, så det var oplagt at se den adfærd

at hente gaven som en ”kærlig adfærd”.

De unge kvinder var imidlertid ved lodtrækning blevet delt i

to grupper, og den eneste forskel på disse to grupper var, at den

ene kunne hente gaven med det samme efter undersøgelsen, mens

den anden gruppe først kunne hente gaven fire dage senere.

Det eneste mål for ”kærlig adfærd” i denne undersøgelse var,

om den enkelte kvinde faktisk ville ulejlige sig hen i gavebutikken

og hente gaven til kæresten eller ægtefællen. Det viste sig, at

ca. to tredjedele af de kvinder, der kunne hente gaven med det

samme, gjorde sig denne ulejlighed, mens det kun gjaldt en

tredjedel af de kvinder, der måtte vente i fire dage.

Desuden viste det sig nok så interessant, at de kvinder, der i

den første gruppe faktisk hentede gaven, kun adskilte sig fra

dem, der ikke gik hen til gavebutikken, ved at nære stærkere,

kærlige følelser for deres partnere. I denne gruppe, der kunne

udvise spontan, kærlig adfærd, var det tilsyneladende kun graden

af kærlige følelser for partneren og ikke så meget vedkommendes

personlighed, der gjorde udslaget.

Mere overraskende var det, at den tredjedel, der i den sidstnævnte

gruppe hentede gaven efter en ventetid på fire dage, kun

i mindre grad adskilte sig fra resten af gruppen ved styrken af

deres kærlige følelser og langt mere adskilte sig fra de øvrige

› FORSKNINGSNYT

kvinder ved styrken af deres selvkontrol og samvittighedsfuldhed!

De to forskere mener derfor at kunne konkludere, at det ser

ud til, at spontan kærlig adfærd især afhænger af kærlige følelser,

mens kærlig adfærd, der først besluttes og så udføres på et senere

tidspunkt, ikke så meget afhænger af styrken af de kærlige

følelser, men snarere af personlighedstræk som selvkontrol og

samvittighedsfuldhed.

tn

Kilde: Kammrath, L.K. & Peetz, J. (2011). The limits of love: Predicting immediate versus

sustained caring behaviors in close relationships. Journal of Experimental Social

Psychology, 47. 411-417.

Mobning fører

til depression

– men hvordan?

M obning er ikke alene en frastødende adfærd, det er

også en adfærd, der ifølge flere nye undersøgelser

kan have ganske forfærdelige konsekvenser for ofrene!

At blive udsat for andres mere eller mindre åbenlyse hån,

spot, ydmygelse eller direkte aggression, kan ifølge de nævnte

undersøgelser føre til psykiske ”skader” for ofrene, både på kort

og på langt sigt. Man har især fundet fire udbredte skadevirkninger

af mobning: 1) Depression, 2) angst, 3) lavt selvværd og

4) generelle vanskeligheder ved at begå sig blandt andre, hvilket

sidste er et handicap, som indlysende kan føre til yderligere psykiske

problemer, og ”skader”.

Blandt de omtalte skadevirkninger af mobning er depression

tilsyneladende den mest almindelige. Der er i adskillige undersøgelser

fundet øget forekomst af alvorlig depression, ikke blot i

tiden lige efter en periode med at være genstand for andres

mobning, men også i flere årtier senere. Selv hos midaldrende

personer kan man finde sammenhæng mellem tendens til depression

og det at have været et mobbeoffer helt tilbage i skoletiden

eller på en arbejdsplads i de yngre år.

Der gøres i disse år en indsats for at forebygge og standse

mobning i skolerne og på arbejdspladserne. Men undersøgelser

tyder på, at det er svært at komme mobning helt til livs, så der

kan utvivlsomt gøres endnu mere for at afsløre denne sociale

vold, der i de værste tilfælde kan skade ofrene på livstid. I forbindelse

med disse bestræbelser kan det være vigtigt at vide,

ikke blot at mobning kan føre til depression, men også hvordan

mobning fører til depression, så at man kan benytte denne viden

til at blive klogere på, hvordan og hvornår det er særligt vigtigt

at sætte ind.

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 23


› FORSKNINGSNYT

For at kaste lys over spørgsmålet om de psykiske forbindelseslinjer

mellem mobning og senere depression har to australske

forskere for nylig fulgt 1.167 større skolebørn i tolv- til femtenårsalderen

igennem et års tid. Ved starten af undersøgelsen udfyldte

alle de pågældende elever en række spørgeskemaer om

følgende: 1) Hvor meget de eventuelt blev mobbet i skolen af

andre elever. (Der blev ikke spurgt til eventuel mobning fra lærernes

side). 2) Hvor meget de i dagliglivet bekymrede sig over

og spekulerede over den mobning, de eventuelt blev udsat for

(”mobningsbekymring”). 3) Hvor meget de havde følt sig deprimeret

i de sidste to uger. 4) Deres grad af selvværd og selvrespekt

i dagliglivet. 5) Deres mulighed for at få hjælp fra venner i

skolen, hvis de kom ud for problemer, fx i forbindelse med mobning.

6) Deres mulighed for at tale med voksne (fx forældre eller

lærere), hvis de havde psykiske problemer. 7) Hvor meget de

syntes at deres skole i det hele taget var i stand til at standse

mobning blandt eleverne.

Et års tid senere gav man eleverne de samme spørgeskemaer,

og spørgsmålet var så, dels om der var nogen sammenhæng mellem

mobning og depression, dels om nogle af de andre besvarelser

kunne forklare denne sammenhæng.

Begge spørgsmål blev bekræftet i den australske undersøgelse.

De elever, der havde været genstand for mobning, var klart

mere deprimerede end de andre elever. Det var dog især de elever,

som både blev mobbet ved starten og slutningen af undersøgelsen,

der viste en stærk tendens til depression i dagliglivet,

hvilket viser, at mobning er særlig skadelig, når den står på i

længere tid.

Undersøgelsen viste også, at forbindelsen mellem mobning

og depression i væsentlig grad blev styrket, hvis ofrene havde

stor tendens til at udvise ”mobningsbekymring”, altså tilbøjelighed

til at gå alene og tænke over mobningen på en måde, som

var præget af manglende tiltro til, at nogen eller noget kunne få

plagerne til at standse.

På den baggrund er det ikke overraskende, at man fandt en

svækkelse af forbindelsen mellem mobning og depression hos de

elever, der samtidig følte, at de kunne få hjælp fra en eller flere

venner, eller at deres skole som helhed var god til at standse

mobning. Men det spillede ikke nogen væsentlig rolle for de

mobbede børn, om de kunne tale med voksne om deres mobning.

Måske er det svært for både lærere og forældre rigtigt at

forstå de psykiske problemer, der plager mobbede børn, og hvordan

man bedst kan hjælpe dem med deres psykiske vanskeligheder.

Det ser ud til, at de voksne bedst kan hjælpe ved at forbedre

børnenes indbyrdes forhold.

Den australske undersøgelse kan være nyttig ved at pege på

tre måder at begrænse skadevirkningen af mobningen. Dels ved

at hjælpe børnene til at overvinde deres vedvarende mobningsbekymringer,

hvilket i mange tilfælde kan være en opgave for en

eller børnepsykolog. Dels ved at hjælpe børnene til at udvikle

gode venskaber, der kan give dem beskyttelse mod mobning.

SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

Dels endelig ved at give alle børnene i skolen en klar viden om

og tillid til, at skolen som helhed vil arbejde på at forhindre al

form for mobning.

tn

Kilde: Barchia, K. & Bussey, K. (2010). The psychological impact of peer victimization:

Exploring social-cognitive mediators of depression. Journal of Adolescence, 33. 615-623.

Vi undervurderer

andres sociale smerte

E

n side af problemet mobning er spørgsmålet om årsagerne

til denne ubehagelige form for adfærd, der tilsyneladende

forekommer forholdsvis vidt udbredt, hvor mange

mennesker samles fx i skoler og på arbejdspladser.

En af de årsager, der ofte er peget på, er mobberens ”ondskab”

eller aggression. Det er da også blevet fundet, at mange og

især de, der fører an i mobning, ofte rummer mere had og vrede

mod andre, end godt er. Den aggressive adfærd at mobbe andre

behøver dog ikke altid at være et udtryk for indestængt vrede

(der eventuelt er forskudt fra den, der vækker vreden, til et

uskyldigt mobbeoffer). Der kan også være tale om instrumentel

vold, hvor mobningen mere udføres for at opnå en gevinst ved

denne adfærd, fx at styrke sin egen følelse af magt eller imponere

eller skræmme andre personer. Også dette er rimeligt udforsket.

Nu foreslår et hold af forskere fra Canada og Holland, at der

yderligere kan være tale om en helt tredje medvirkende årsag til

mobning: Vi er muligvis slet ikke i stand til helt at forstå, hvor

meget psykisk smerte og pine det skaber hos mobbeofre at blive

mobbet på den ene eller anden måde! Og når vi ikke forstår

omfanget af denne skadevirkning på ofret, finder vi det måske

heller ikke så forkert at deltage i en mobning eller så vigtigt at

standse en mobning, der foregår i nærheden.

Det canadisk-hollandske forskerhold mente endvidere, at

denne mangel på forståelse for den indre pine hos mobbeofret

var særlig udtalt hos dem, der ikke selv havde oplevet en sådan

pine og derfor ikke rigtig forstod, hvor slem den kunne være.

Forskerne har nu i tre forskellige undersøgelser støttet den

generelle antagelse, at vi undervurderer den sociale smerte, der

opstår hos et menneske, der føler sig udelukket fra den gruppe,

de gerne vil være med i. I deres forskning benyttede de tre forskere

sig af en meget simpel – og noget kunstig – metode til at

skabe psykisk pine ved den ubehagelige oplevelse af at blive

udelukket på følgende måde:

En gruppe forsøgspersoner bliver enkeltvis inviteret til at

deltage i et fælles computerspil med to andre, der fx hedder Carl

og Anna. Den rigtige forsøgsperson sidder i et lille rum med en

skærm og en mus og får at vide, at Carl og Anna sidder i de to


tilstødende rum. De tre skal nu samarbejde om at holde en bold

i luften. De ser alle det samme skærmbillede, men har via deres

mus kun kontrol over hver sin tredjedel af skærmen. Spillet foregår

så på den måde, at en spiller sender bolden til en af de to

andre medspillere, som så kan sende bolden videre osv. Der er

dog i virkeligheden kun en forsøgsperson, og hele spillet styres

af en computer, der kan programmeres til at sende bolden mere

eller mindre hyppigt til den ægte forsøgsperson. I den første

gruppe af forsøgspersoner får forsøgspersonen tilsendt bolden

fra de to andre medspillere ca. hver anden gang og føler sig derfor

som en aktiv medspiller i spillet.

Den anden gruppe af forsøgspersoner oplever imidlertid, at

de efter at have fået bolden i rimelig grad i begyndelsen af spillet,

sjældnere og sjældnere får tilsendt bolden fra de to andre

spillere – som om disse vil udelukke forsøgspersonen fra deres

spil. Flere tidligere undersøgelser har vist, at selv denne simple

form for udelukkelse – endda fra to andre personer, man slet

ikke kender – er nok til at skabe en vis social smerte.

Og nu til forskerholdets egne tre eksperimenter:

Det første forsøg foregik netop som beskrevet, og forsøgspersonerne

i den udelukkede gruppe berettede bagefter som

ventet om væsentlig mere ubehag ved spillet end personerne i

den anden gruppe. Men som noget helt nyt bad man efterfølgende

(under et tilfældigt påskud) alle forsøgspersonerne i begge

grupper om at vurdere på en skala fra 0-10, hvor slemt og pinefuldt

det ville være at blive udsat for følgende fire situationer:

1) Man opdager, at ens bedste venner holder fest, og man er ikke

blevet inviteret med. 2) Man inviterer en dreng/pige på date og

får afslag. 3) Man får en uventet dårlig karakter ved en eksamen.

4) Man opdager, at nogen har stjålet ens pung.

Det viste sig, at de to grupper af forsøgspersoner, der lige

forud for denne vurdering, havde oplevet eller ikke oplevet social

smerte, var meget enige om bedømmelsen af de to sidstnævnte

situationer, der ikke handlede om udelukkelse. Men man

fandt også, at gruppen, der i computerspillet havde følt sig udelukket,

vurderede de to førstnævnte situationer – der begge

handlede om at være udelukket fra ønsket samvær – som langt

værre end de forsøgspersoner, der ikke lige havde oplevet udelukkelse

på deres egen krop.

I det andet eksperiment ankom forsøgspersonerne to og to

til laboratoriet, og ved ankomsten fik de ved lodtrækning tildelt

rollen som enten aktiv deltager i det omtalte computerspil (med

”Carl og Anna” i de tilstødende rum) eller rollen som observatør

af spilleren. Ideen med dette arrangement var, at man jo ikke

altid kan stole helt på, hvad folk skriver i et spørgeskema (som i

det første eksperiment), men måske kunne observatørerne direkte

se på de to grupper af forsøgspersoner, om de udelukkede

følte sig forpinte?

Det kunne de faktisk: Da man efter spillet bad spillerne udfylde

et spørgeskema om, hvordan de havde haft det under spillet,

fandt man – som i første undersøgelse – at de udelukkede

› FORSKNINGSNYT

spillere i modsætning til de ikke-udelukkede havde haft det

temmelig slemt. Men man havde også bedt observatørerne om at

udfylde et spørgeskema om deres oplevelse af spillernes udtryk

for følelser under spillet, og heraf fremgik det, at observatørerne

gennemgående tydeligt kunne se den grad af smerte, som de

udelukkede spillere oplevede under spillet.

Endelig udførte de tre forskere et eksperiment med 76 yngre

hollandske skolelærere, lidt flere kvinder end mænd. Disse skolelærere

blev ved lodtrækning fordelt til de sædvanlige to grupper,

som blev eller ikke blev udelukket under computerspillet

med at holde bolden i luften.

Lige efter denne oplevelse med (kunstig) udelukkelse eller

ingen udelukkelse blev alle lærerne (under et tilfældigt påskud)

præsenteret for en historie om en pige, der i skolen blev udsat

for hyppig mobning af en bestemt dreng. Lærerne skulle både

vurdere, hvor slemt pigen havde det på grund af mobningen, og

hvor hård en straf de ville tildele drengen.

De skolelærere, der lige havde oplevet social smerte ved

følelsen af udelukkelse, vurderede den mobbede piges pine og

smerte som langt værre end de lærere, der ikke selv lige havde

oplevet udelukkelse, og de udelukkede lærere ville også idømme

drengen en meget hårdere straf!

Så måske ville det hjælpe på bekæmpelse af mobning i en

skole, hvis skolens lærere selv blev udsat for lidt (kunstig) social

smerte en gang imellem.

tn

Kilde: Nordgren, L.F., Banas, K. & MacDonald, G. (2011). Empathy Gaps for Social

Pain: Why People Underestimate the Pain of Suffering. Journal of Personality and

Social Psychology, 100(1). 120-128.

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 25


› ANMELDELSE

Venteværelset

anmeldelse af en samtalebog, som går uden om genrens ligegyldighed og direkte til hovedpersonens

tanker om sit liv og sin forestående død. Tak, Jacob – du røst derovre fra den anden side.

”En røst fra et døende menneske – som vil i dialog med de levende.”

Det er en flot bog, der på en utrolig intensiv måde beskriver

processen i den langstrakte død af kræft, og hvor vi kommer helt

tæt på afskedsforløbet, hvad meningen med døden er, tanker om

det transcendente – samt det Gudebillede, som harmonisk arbejdes

frem via den kæde af interviewsamtaler hen over de sidste

tre måneder, hvor Jacob fortrinsvis befinder sig på hospice.

Det er disse refleksionsmøder, der udgør bogens rygrad.

Det, der trænger helt ind i sjælen på læseren, er, at det ikke

drejer sig om en ældre person, der kan dø mæt af dage. Jacob er

en ung mand med hår på brystet – sidst i trediverne. Gift med

Helle. Har drengen Sofus på fire år, som det gør så dybt, dybt

ond at skulle forlade. Direktør i et internationalt firma. På alle

måder en succesperson med fremtiden liggende åben foran sig.

Jacob havde dog i tiden op til opdagelsen af ”den lille, hvide

plet på tungen” (leukoplaki – tungecancer) haft eksistentielle overvejelser

om, hvad den højere mening med livet i overhalingsbanen

var. Var det nok at have sikret sig gode materielle rammer, et godt

familieliv, et lykkeligt faderskab og succes på livets ydre fronter?

Det blinkende selvbillede i den ydre verden contra følelsen af en

indre, vaklende grundliggende lav selvværdi, som langt fra levede

op til imageprojektionen på stjernetågen.

Han levede i tre år efter diagnosen.

Systemet og undtagelsen

Bogen er en sam-tale-bog i ordets bedste forstand, hvor Rita

Nielsen (klinisk sygesplejespecialist på Diakonissestiftelsens

Hospice, København) gennem tematiserede samtaler eller dialoger

med Jacob i den terminale del af sygdomsforløbet trænger

ind under livets ydre facade. Hvor hun giver ham og hans imponerende

skarpe refleksioner over livet og døden en insisterende

stemme.

Jacob beskriver det selv som at være: ”en røst fra et døende

menneske ” – ”der vil i dialog med de levende.” En, der kan iagttage

fra dødens forkammer, at alt for mange tilsyneladende totalt

blindt leder efter den næste sæk guld – i stedet for at se den

SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

kærlighedsglæde, der strømmer mod dem fra andre mennesker.

Fra ”tilværelsens medrejsende”.

Jacob er kritisk over for den måde, hospitalssystemet behandler

ham på gennem sygdomsforløbet. Føler, at han er en

kropsgenstand i en stor, umenneskelig maskine, der sjældent

møder ham som et unikt individ. Maskinen er præget af ventetid,

sjusk, dårlig kommunikation og en utrolig lav grad af respekt

for, at han er et menneske, der lider af en dødelig sygdom.

En undtagelse er hospitalspræsten, som er en tæt støtte gennem

forløbet. En, han kan snakke om alt med. Og hvor de sammen

kan reflektere over åndelige forhold set i lyset fra den tilskyndende

død. Har ikke lyst til at snakke med psykologer. Det

er de store, spirituelle linjer i døds konfrontationen, der interessere

ham. Ikke fortidsspøgelser eller nutidens adaptive copingstrategier,

hvor selv tro er reduceret til et overlevelsesværktøj,

man kan tilegne sig på et weekendkursus.

Mødet med hospice er noget helt andet. Her behandles han

som et helt menneske. Personalet formår at inddrage den nære

familie, og de respekterer hans søns behov for at være så tæt som

muligt på sin fader, samt at drengen vil være med hele vejen i

faderens dødsproces.

At sige verden ret farvel

I forhold til at være aktiv døende fremhæver Jacob, at de materielle

ting i høj grad mister betydning. Ligskjorten har ingen lommer.

Det er relationerne til de nærmeste, der fremtræder kærlighedsmættede

i al deres betydningsfuldhed.

Centralt er selvfølgeligt farvelsigningen til den fireårige

dreng samt Jacobs forsøg på at give sønnen flest mulige gode

minder om ham med ind i en fremtid, han ikke vil være en fysisk,

konkret del af. Jacobs egen far dør selv af kræft midt under

sygdomsforløbet – hvilket dramatisk komplicerer Jacobs sorgreaktioner.

I spændende dialoger udfolder han sit forhold til Gud. Han

anvender især teologen Løgstrup til at sætte ord på sin forståelse

af næstekærligheden, som spiller en central rolle i hans gudebillede.


Som et refleksivt rum

Bogen er fantastisk, ved at Jacob i den grad magter at rumme

den tilstundende død og at forholde sig konkret og ”lidelsesudramatisk”

til denne. Han lever, eksisterer, med en imponerende

høj grad af spirituel dødsbevidsthed, hvis teoretiske klangbund

vi skal tilbage i de tidligere halvfemsere for at genfinde

(aids-epidemien). Før alt det sludder med: at døden er en stor

stresser, som vi kan håndtere via adaptive copingstrategier med

sigte mod ”den gode/pæne død i familiens skød”.

Centralt og belærende er, at han i den grad ser døden som en

udfrielse og på mange måder ser frem til dødslettelsen. ”Når det

ikke kan være anderledes”. Han undgår så flot at placere sig selv i

en lidende offerrolle. Betoner hele tiden døden som den vigtigste

værdigiver i forhold til det levede liv og undrer sig såre over,

hvor tabuiseret den enkelte persons kommende død tilsyneladende

er i langt de flestes menneskers liv. Kistelågets smækken.

Hustruen Helle er en stærk, central støtte gennem hele forløbet.

Et livs- og skæbnehelle. Et godt, helligt sted. Og han fremstiller

så herligt, hvordan hun let og blidt trækker ham ned på

jorden igen, når hans tanker bliver alt for vidtløftige, og hvordan

hun lader sig bruge som den, der virkelig giver værdi til tingene.

BOGdAtA

Titlen: ”Venteværelset – en døendes fortælling om livet” skal

forstås på den måde, at Jacob elsker at befinde sig i venteværelset,

hvor han på alle måder er sat uden for det stress og jag, der

ellers præger det postmoderne menneskes liv. Venteværelset

opleves som et refleksivt rum. Hvor man er sat udenfor og derfor

kan se og udfolde sin nysgerrighed. Det gode rum, og ikke en

himmelskrigende stressfaktor.

Samtaleforløbet er imponerende styret af Rita Nielsen, der

ved sine omfangsrige og kloge spørgsmål holder fast i de aftalte

temaer. Hun får Jacob til svarmæssigt til at gå helt ned i livsdybden

med disse.

Bogen er illustreret med relevant billedmateriale, som er

holdt i sort og hvidt. Måske lidt for afdæmpet og kedeligt i forhold

til, hvor sprudlende bogen er i sin balance mellem liv og

død. Lidt synd.

Alt i alt en utrolig anbefalelsesværdig bog til alle, der arbejder

med døende og er interesseret i en helhedspræget tilgang til

døden.

Tak, Jacob – du røst derovre fra den anden side.

Rita Nielsen & Jacob Harder: ”Venteværelset – en døendes fortælling

om livet”. Unitas Forlag: København. 2010. 156 sider. 199 kr.

Niels Peter Agger

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 27


› MØDER & MEDDELELSER

REfERat af

bEstyRElsEsmødE

21. juni 2011

Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen,

Arne Grønborg Johansen, Eva Secher

Mathiasen, Henriette Stick, Jacob Risbjerg

Nørregaard, Merete Strømming, Rebecca

Savery Trojaborg og Nina Jürs. Fra

sekretariatet: Marie Zelander, Ib Andersen,

Lis Ethelberg, Mette Holsøe og Susanne

Hørdam (referent). Afbud: Anne

Thrane, Ditte Söderhamn, og Helene

Langhoff Quist Strarup.

1. Godkendelse af dagsorden.

Dagsorden for mødet blev godkendt.

2. Godkendelse af referat.

Referat af 12. møde i bestyrelsen blev

godkendt uden bemærkninger.

3. Orientering om FU-møde.

Bestyrelsen tog orientering om 11.

møde i forretningsudvalget 9. juni 2011

til efterretning.

4. Tema: Strukturarbejdet.

Roal Ulrichsen fremlagde det udsendte

bilag, som visualiserer en organisering

af bestyrelsens temadrøftelser om struktur.

Der er lagt op til en proces, hvor temadrøftelserne

samles i en hvidbog, og

hvor sigtet er at kunne fremlægge et oplæg

om strukturspørgsmål på GF2012.

Jacob Risbjerg Nørregaard foreslog, at

der blev lavet en arbejdsplan, sådan at

man kan være sikre på at nå den vedtægtsgennemskrivning,

som den gamle

Strukturarbejdsgruppe havde taget hul

på, og at medlemmerne informeres løbende

om strukturarbejdet.

Flere bestyrelsesmedlemmer pegede

på, at opgaven nu er vendt om, fordi det

er besluttet at begynde med at se på visionerne

i form temadrøftelser om foreningens

opgaver og identitet i et fremtidsperspektiv.

Herefter kan der tages hul på en

drøftelse af, hvad der skal til for, at foreningen

kan løse disse opgaver, og dernæst

hvilken struktur der kan understøtte

det hele. Hvis der startes med en vedtægtsgennemskrivning,

kan man risikere

at blive bundet på en uhensigtsmæssig

måde i forhold til visionerne.

Roal Ulrichsen henviste til beslutnin-

SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

gen på sidste bestyrelsesmøde om en

artikel i Psykolog Nyt. Der var enighed

om, at medlemmerne herudover skal

informeres, når der er nyt at fortælle. Det

overlades til Kommunikationsgruppen at

tage stilling til valg af medier.

Bestyrelsen drøftede herefter det

udsendte oplæg ”Nye opgaver og arbejdsformer”.

Blandt hovedsynspunkterne var:

- Udviklingen med, at psykologer

inden for nogle områder arbejder mere

som generelle akademikere end som

psykologer, bør indgå.

- Det er vigtigt at inddrage omverdenen

fx i form af partnerskaber, og dette

bør kobles til, hvad vi vil med Dansk

Psykolog Forening som fagforening på

sigt, for at holde fast i den danske model.

- Medlemshensyn og interessevaretagelseshensyn

skal balanceres. Og vi skal

være opmærksomme på, at det liberale

område er i vækst.

- Hold fast i en professionel tilgang til

den politiske ledelse af foreningen.

- Der bør satses på karriererådgivning

som en vigtig ydelse for medlemmerne.

Andre emner: - Foreningens optagelsesgrundlag

på sigt. - Psykologi og medier.

- Håndteringen af lederområdet.

Roal Ulrichsen og Merete Strømming

skriver oplæg om: ”Fagforeningsydelser i

2025 perspektiv” til næste møde.

4.a. Protokollat til regnskab 2010.

Marie Zelander oplyste, at Deloitte i

regnskabskommentarerne har skrevet en

bemærkning om faldet i egenkapitalen

som følge af underskuddet i regnskabet

for 2010, som hvis der ikke udvises agtpågivenhed

og underskuddet gentages i

2011, risikerer at føre til at egenkapitalen

går i minus. Deloitte havde ikke haft bemærkninger

til selve regnskabet for 2010,

som var godkendt.

Roal Ulrichsen tilføjede at Deloittes

bemærkning var forventelig, og at bestyrelsen

af samme årsag har revideret budget

2011 to gange for at tilpasse omkostningsniveauet

til forventede indtægter.

Regnskabsprotokollatet blev herefter

underskrevet.

5. Midtvejsstatus: arbejdsprogram.

Roal Ulrichsen foreslog, at bestyrelsens

behandling tog udgangspunkt i de

strategiske mål for foreningens arbejde på

tværs, hvilket der var enighed om.

Bestyrelsen gennemgik herefter de

enkelte udvalgs midtvejsstatus, herunder

hvordan udvalgene hver især bidrager til

opfyldelsen af de otte strategiske mål. Der

fremkom konkrete forslag til tydeliggørelse

af arbejdet under de enkelte delmål.

Bestyrelsen fandt, at det samlede

billede så fornuftigt ud. Der var enighed

om, at bringe en artikel om midtvejsstatus

på hjemmesiden med henblik på at

begynde en debat blandt medlemmerne.

Midtvejsstatus’en kan endvidere indgå

som afsæt for beretningen for perioden

2010-12, som skal skrives til efteråret.

Status for strukturarbejdet vil komme til

at fremgå af beretningen.

6. Ændrede konstitueringer.

Ændrede konstitueringer på grund af

Rebecca Savery Trojaborgs udtræden af

bestyrelsen og Jacob Risbjerg Nørregaards

barselsorlov.

Det blev besluttet at følge forretningsudvalgets

indstilling om at ændre konstitueringerne

på følgende poster med virkning

fra 1. juli 2011:

• Uddannelses- og Forskningsudvalget:

Roal Ulrichsen, formand.

• Kommunikationsforum: Roal Ulrichsen,

formand.

• Arbejdsgruppen om uddannelsesstillinger:

Opgaven placeres sammen med

det nye projekt om en strategi for et samlet

efter- og videreuddannelsessystem for

psykologer.

• Ansvarshavende redaktør: Arne

Grønborg Johansen. Arne Grønborg

Johansen modtager dagsorden og materiale

til møderne i Kommunikationsforum

og deltager så vidt muligt i møderne.

7. Tavshedspligtsag.

Roal Ulrichsen resumerede sagen og

fremhævede, at bestyrelsen skulle tage

stilling til tre indstillinger.

Der foreligger nu afslag fra Procesbevillingsnævnet

om at føre sagen videre for

Højesteret. Bestyrelsen skulle derfor for

det første tage stilling til, om Dansk Psy-


kolog Forening skal undersøge mulighederne

for, at sagen kan videreføres ved

Menneskerettighedsdomstolen. Videre

skulle der tages stilling til, om medlemmet

fortsat skal rådgives til ikke at afgive

forklaring, og endelig til om foreningen

skal støtte medlemmet økonomisk, hvis

der bliver pålagt dagbøder ved fortsat

afvisning af at udtale sig.

Bestyrelsen besluttede, at det skal

undersøges, om det principielt problematiske

i, at hverken medlemmets eller foreningens

advokater havde kunnet få udleveret

kopi af de akter, der lå til grund for

kendelsen, vil kunne føres videre ved

Menneskerettighedsdomstolen.

Bestyrelsen besluttede videre, at medlemmet,

på baggrund af stadfæstelsen af

kendelsen, skal rådgives til at afgive forklaring.

Bestyrelsen lagde vægt på, at der

nu foreligger en endelig retsafgørelse,

som Dansk Psykolog Forening må følge.

Der blev lagt vægt på, at en eventuel videreførelse

ved Menneskerettighedsdomstolen

ikke vil få opsættende virkning på

kendelsen. Endelig blev det fremhævet, at

sagens akter er kendt af Procesbevillingsnævnet

og Højesteret, som har afvist en

tredje prøvning af sagen.

Som konsekvens heraf besluttede

bestyrelsen, at der ikke vil blive ydet økonomisk

kompensation til medlemmet,

såfremt medlemmet bliver pålagt dagbøder

ved fortsat afviser at udtale sig.

8. Efter- og videreuddannelse.

Strategi for samlet efter- og videreuddannelsessystem

for psykologer:

Rebecca Savery Trojaborg fandt, at

der var tale om et godt oplæg, som også

tog hånd om generalforsamlingsbeslutningen

fra 2010 om, at der skal arbejdes

videre med beskrivelser af specialpsykologuddannelser

inden for børneneuropsykologi,

voksenneuropsykologi og

sundhedspsykologi. Hun var glad for, at

der lægges op til at inkorporere projektet

om psykologer i uddannelsesstillinger i

strategiarbejdet. Hun anbefalede derfor

bestyrelsen at følge indstillingen om at

nedsætte ”Strategigruppe for psykologers

efter- og videreuddannelse”.

Flere bestyrelsesmedlemmer støttede

dette, og det blev foreslået, at andre områder

af psykologfaget tænkes ind, herunder

A&O-området.

Roal Ulrichsen fremhævede, at den

naturlige konsekvens af etablering af

specialpsykologuddannelser i offentligt

regi vil være at nedlægge foreningens

egne specialistuddannelser på de pågældende

områder, efterhånden som de oprettes

i offentligt regi.

Der fremkom forskellige bemærkninger

til strategioplægget, som vil blive

indarbejdet.

Bestyrelsen besluttede at følge indstillingen

om nedsættelse af Strategigruppen.

Til næste møde i bestyrelsen skal foreligge

et forslag til sammensætning af gruppen.

9. Skypesupervision i autorisationsuddannelsen.

Punktet behandles på bestyrelsesmøde

29. august 2011.

10. UniPension.

Bestyrelsen godkendte de på MP Pensions

generalforsamling 27. april 2011

vedtagne vedtægtsændringer og tog orienteringen

om presseomtale om lønninger

og ny direktør i Unipension til efterretning.

11. Skole- og børneområdet.

a. Organiseringen af Dansk Psykolog

Forenings indsats.

b. Genoprettelse af psykologautorisation

for personer med en læreruddannelse.

Rie Rasmussen bad bestyrelsen om

forholde sig til organiseringen af arbejdet

på skoleområdet, og om bestyrelsen

fandt, at der er et behov for et tættere

samarbejde inden for Dansk Psykolog

Forenings rammer.

Roal Ulrichsen fandt, at der er en klar

interesse i, at der arbejdes sammen på

dette område, og foreslog, at der tages

initiativ til et fælles møde om interessevaretagelsen

og organiseringen på skole- og

børneområdet med styrelserne fra PPF,

KAPS og Ledersektionen. Han og Rie

Rasmussen udarbejder sammen et forslag

til en dagsorden for mødet.

› MØDER & MEDDELELSER

Bestyrelsen besluttede at Roal Ulrichsens

forslag følges.

Rie Rasmussen orienterede herefter

om, at videnskabsministeriet har bedt

Aarhus Universitet om at beskrive et

forslag til genetablering af cand.pæd.

psych.-uddannelsen, som hun bad bestyrelsen

om at forholde sig til.

Bestyrelsen var enig om, at det er

vigtigt at undersøge sagen nærmere og at

holde medlemmerne informeret om,

hvad der sker på området. Der tages initiativ

til et opklarende møde med PPF’s

formand og Roal Ulrichsen og Rie Rasmussen.

Sagen tages op igen i bestyrelsen

på næste møde.

12. Opfølgning på møde med Etiknævnet.

Bestyrelsen tiltrådte det reviderede

forslag til præcisering af bilag til bestyrelsens

forretningsorden, sådan at der kommer

til at stå, at formålet med bestyrelsens

behandling af indstillinger fra Etiknævnet

om sanktioner i forbindelse med

klagesager er, at bestyrelsen kan påse, at

der er konsistens mellem - forseelsen,

- det etiske princip (eller delelement

heri), der er overtrådt og - den kritik der

udtales.

Behandlingen af spørgsmålet om

håndtering af medlemmer, der ikke svarer

Etiknævnet, blev udsat til bestyrelsens

møde 29. august 2011.

13. EFPA’s fremtidige struktur.

Bestyrelsen gav mandat til, at foreningens

repræsentanter på EFPA’s generalforsamling

9.-10. juli 2011 i Istanbul,

forsøger at modvirke eventuelle forslag

som kan føre til en afdemokratisering af

EFPA. Der var i bestyrelsen enighed om,

at det også i fremtiden bør være EFPA’s

generalforsamling, der lægger rammerne,

og EFPA’s bestyrelse, der fylder dem ud.

14. Temaplan 2010-12.

Bestyrelsen tog den udsendte temaplan

og udkast til køreplan for forberedelse

af generalforsamling 2012 til efterretning.

15. Arbejdsmiljøet i sekretariatet.

Bestyrelsen udtrykte ros til sekretariatets

håndtering af sagen og tilfredshed

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 29


› MØDER & MEDDELELSER

med svaret fra Arbejdstilsynet, hvori det

konstateres, at der er arbejdet seriøst og

målrettet på at løse de beskrevne problemer

og at der gennem flere tiltag er opnået

en mærkbar forbedring af det psykiske

arbejdsmiljø.

16. Orienteringssager.

Ingen spørgsmål eller bemærkninger.

17. Evaluering af mødet.

Mødet blev ikke evalueret.

18. Eventuelt.

Intet til punktet.

REfERat af

foRREtningsudvalgsmødE

9. juni 2011

Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen

og Arne Grønborg Johansen. Afbud: Eva

Secher Mathiasen. Fra sekretariatet: Marie

Zelander, referent.

1. Godkendelse af dagsorden.

Dagsordenen blev godkendt.

2. Godkendelse af referat.

Referatet af 10. møde i forretningsudvalget,

26. april 2011, blev godkendt.

3. Kreds Grønland.

Forretningsudvalget drøftede den

fornyede ansøgning fra Kreds Grønland

om økonomi til oprettelse af hjemmeside.

Forretningsudvalget fandt ikke, at der

forelå nye omstændigheder eller argumenter,

siden sagen blev behandlet første

gang i februar 2011. Forretningsudvalget

fastholdt derfor afslaget. Kredsen henvises

således til at gøre brug af den hjemmesideordning,

som gælder for alle decentrale

enheder, hvor sekretariatet bistår

med vedligeholdelsen. Såfremt kredsen

alligevel skulle ønske at oprette en særskilt

hjemmeside for egne midler, har

forretningsudvalget ikke noget at indvende

imod dette.

4. Oprettelse af fagligt selskab.

Forretningsudvalget drøftede henvendelsen

om oprettelse af et nyt fagligt selskab

for parterapi. Forretningsudvalget

var positiv over for initiativet, men fandt,

at det før en endelig stillingtagen bør

SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

undersøges om formålet bag ønsket om at

op-ette et nyt selskab – at skabe et forum

for parterapeuter – kan opfyldes inden

for Psykoterapeutisk Selskabs rammer.

Initiativtageren anmodes derfor om først

at undersøge dette og melde tilbage.

5. Oprettelse af fagligt netværk.

Forretningsudvalget drøftede henvendelsen

om oprettelse af et nyt fagligt netværk

for stress og belastningssyndromer.

Forretningsudvalget var positiv over for

initiativet, men fandt, at det før en endelig

stillingtagen bør undersøges om formålet

bag ønsket om at oprette et nyt

fagligt netværk – at skabe et forum for

psykologer, der arbejder med stress – kan

opfyldes inden for Organisationspsykologisk

Selskabs rammer. Initiativtageren

anmodes derfor om først at undersøge

dette og melde tilbage.

6. Selskab for Psykopatologi hos

Børn og Unge.

Forretningsudvalget imødekom ansøgningen

fra Selskabet for psykopatologi

hos Børn og Unge om at afsætte 5.000 kr.

til at dække udgifterne til to møder i

2011/2012 i en baggrundsgruppe for

psykologrepræsentanten i det Nationale

Indikator Projekt (NIP) om B&U skizofreni.

Begrundelsen var, at der er tale om

et meget væsentligt psykologfagligt arbejde,

og at der kun er én psykolog i NIPgruppen.

7. Fagligt selskab for supervision.

Forretningsudvalget drøftede henvendelsen

fra Fagligt Selskab for Supervision

om aftalen med hoteller og kursussteder

og med ønske om genforhandling af vilkårene.

Forretningsudvalget udtrykte stor

forståelse for de problemer, der lå bag

henvendelsen, men fandt det ikke realistisk,

at Dansk Psykolog Forening kan

tilforhandle sig generelt bedre vilkår med

hoteller og kursussteder, end dem vi allerede

har. Det er erfaringen, at lempeligere

vilkår bedst forhandles konkret. Forretningsudvalget

pegede i stedet på, at løsningen

snarere ligger i at gøre selskaberne

opmærksomme på muligheden for at

søge om underskudsdækning i Dansk

Psykolog Forening, når et arrangement

har en vis volumen eller har en højere

risikofaktor på grund af en oplægsholder

fra udlandet eller lignende. Flere selskaber

har tidligere gjort brug af underskudsdækning

fra foreningen for at skabe

sikkerhed om et arrangement.

7.a. Tvivl-konference.

Marie Zelander orienterede om en

henvendelse fra Per Schultz Jørgensen

med en ansøgning om et tilskud på

25.000 kr. til en norsk-dansk konference i

København 15.-18. september 2011. Efter

aftale med Roal Ulrichsen var der givet

afslag på ansøgningen, hvilket Per Schultz

Jørgensen ikke var tilfreds med.

Forretningsudvalget fandt, at afslaget

skal fastholdes, da der ikke kan prioriteres

midler til dette projekt. Roal Ulrichsen

kontakter Per Schultz Jørgensen herom.

8. Unipension, presseomtale.

Forretningsudvalget tog redegørelsen

fra Unipensions kommunikationschef om

lønniveauet i Unipensions administration

til efterretning. Der blev endvidere omdelt

udkast til svar fra Arne Grønborg på

et debatindlæg i det kommende nummer

af Psykolog Nyt om samme emne. Forretningsudvalget

havde ingen kommentarer

til det.

8.a. Tavshedspligtsag.

Roal Ulrichsen redegjorde for status

for tavshedspligtsagen, efter at Procesbevillingsnævnet

nu har givet afslag på, at

sagen kan indankes for Højesteret. Det

betyder, at Østre Landsrets kendelse står

ved magt. Spørgsmålet er, hvordan Dansk

Psykolog Forening nu skal forholde sig til

dette og rådgive medlemmet.

Forretningsudvalget drøftede sagen,

og Roal Ulrichsen vil på baggrund heraf

indhente mandat fra bestyrelsen til den

videre håndtering af sagen.

9. Udkast til BM-dagsorden.

Forretningsudvalget gennemgik bestyrelsesdagsordenen

og rettede den til.

10. Eventuelt.

Roal Ulrichsen orienterede om, at han

og Marie Zelander sidst i juni er inviteret

til møde i Lægeforeningen sammen med

Dansk Røde Kors og Dansk Flygtninge


Hjælp om oprettelse af en sundhedsklinik

for udokumenterede migranter.

Forretningsudvalget tilsluttede sig, at

formand og direktør deltager i et sådant

sonderende møde. Herefter tages sagen

op i forretningsudvalget/bestyrelsen.

KREdsE

Kreds Roskilde

› Møde for Selvstændige Psykologer i kredsen

Tid: Onsdag 2. november 2011 kl. 16-18.

Sted: Psykolog Susanne Kronberg, Nakskovvej

10, Veddelev, Roskilde.

Dagsorden: Følger pr. mail senere. Vi

kan afsløre, at vi bl.a. skal tale om forsikringsselskabernes

brug af overenskomsten,

netværkspsykologernes ’aflønning’

mv. Der vil blive budt på kaffe, te, vand,

kage, frugt.

Tilmelding senest den 24. oktober

2011 til susanne.kronberg@mail.dk eller

til birgit@bruun.com.

Birgit Bruun

Kreds Sønderjylland

› Temamøde og generalforsamling

Kredsen afholder tirsdag 13. december

2011 møde med foreningens formand

Roal Ulrichsen, efterfulgt af kredsens

generalforsamling. Herefter fælles middag

på Christie’s Sdr. Hostrup Kro, Sønder

Hostrup Østergade 21, Aabenraa.

Program: Kl. 15-17: Roal Ulrichsen

orienterer om politiske temaer. Hvor er

foreningen på vej hen? Dansk Psykolog

Forening frem mod generalforsamlingen.

Ca. kl. 17: Generalforsamling med

dagsorden jf. vedtægterne, herunder valg

af kredsstyrelse. Efter generalforsamlingen

er kredsen vært ved en fælles middag

for generalforsamlingsdeltagerne.

Af hensyn til arrangementet er tilmelding

til middag nødvendig. Tilmelding til

poul_hougaard@hotmail.com se nest

fredag 27. oktober 2011.

P.S. Vi arbejder på at få endnu et ar-

rangement op at stå forud for mødet med

Roal Ulrichsen. Nærmere herom senere.

Poul Hougaard

Kreds Frederiksborg

› Indkaldelse til generalforsamling

Tid og sted: Generalforsamlingen finder

sted umiddelbart efter vores kursus torsdag

17. november 2011 i Kedelhuset,

Fredensvej 12, Hillerød, med psykolog

Grethe Bruun: ”Storytelling og hypnose”.

Dagsorden ifølge vedtægterne, herunder

valg af kredsstyrelse.

Jette Glædeshøj

Kreds Nordjylland

› Fyraftensmøde

”Modeller af sorg − gamle og nye sorgteorier

og deres implikationer for den sørgende/professionelle.”

Fyraftensmøde ved

Ole Raakjær, cand.theol., sognepræst og

ansat ved Kamelianergårdens Hospice og

det Palliative Team, Aalborg.

For den professionelles opgave er det

ikke lige meget, om man betragter patientens

eller den pårørendes sorg som et

problem, der skal løses, eller som et eksistentielt

vilkår, som kærlighedens pris,

man skal leve med.

Tid og sted: Torsdag 13. oktober 2011

kl. 17-19.30. Magisterforeningens lokaler,

Østerågade 19, 3. sal, Aalborg (over Danske

Bank).

Gitte Tandal Olsen

sEKtionER

Ledersektionen

› Generalforsamling 2011

Generalforsamlingen holdes mandag 28.

november 2011 kl. 17-20. Dagsorden jf.

sektionens vedtægter, se www.dp.dk. Det

endelige program vil blive meddelt senere.

Der vil være et let traktement.

Sted: Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø.

Fri adgang for sektionens medlem-

› MØDER & MEDDELELSER

mer. Af hensyn til traktement ser vi gerne,

at du giver besked om din deltagelse

senest mandag 21. november 2011 til

kasserer Arno Norske, norske@mail.dk.

Vi opfordrer medlemmer, der ønsker

at præge udviklingen for psykologer i

ledelse, om at stille op til styrelsen.

Hanne Faurschou, formand

sElsKabER

Fagligt Selskab for Supervision

› Generalforsamling

Selskabet indkalder til generalforsamling

i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade

27, København Ø, lokale 2A. Tid:

Onsdag 23. november 2011 kl. 17- ca.

19.30, samt fagligt arrangement med

supervisor Lennart Holm til kl. 21.30.

Dagsorden i henhold til vedtægterne.

Der bliver budt på en sandwich og lidt

vand og frugt.

Herefter fagligt arrangement kl. 19.30-

21.30 med cand.psych. Lennart Holm:

”Kognitiv tilgang til gruppesupervision”.

Tilmelding gerne senest fredag 11.

november 2011 af hensyn til planlægning

til kasserer Camilla Schrøder på e-mail

cs@camillaschroder.dk. Tilmeldingsfrist:

Fredag 5. november 2011.

Nuværende styrelse består af følgende

medlemmer: Formand Benedicte Schilling,

næstformand Claus Haugaard Jacobsen,

kasserer Camilla Schrøder samt Birgitte

Petersen, Jan Nielsen og suppleant

Carina Lim Kruse.

Benedicte Schilling, formand

Selskab vedrørende Autisme

› Generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling i selskabet

fredag 18. november 2011 kl. 15.15.

Sted: Kulturstationen Vanløse, Frode

Jacobsens Plads, Vanløse.

Dagsorden i henhold til vedtægterne.

Forslag til dagsorden senest 4. november

2011 til ps.autisme@gmail.com.

Lise-Lotte Hyllegaard, formand

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 31


› MØDER & MEDDELELSER

Selskabet for Børnesagkyndige i Familieret-

lige Forhold

› Fyraftensmøde

Fyraftens- og debatmøde om observationsrapporter.

Observationsrapporter er

ved at vinde mere indpas i forbindelse med

forberedende retsmøder eller hovedforhandlinger

ved domstolene, hvor der ikke

er behov for en egentlig børnesagkyndig

undersøgelse. Per Schaeffner vil holde et

oplæg, hvorefter vi tager en debat om metoden

og dens muligheder og begrænsninger.

Deltagelse er gratis og forbeholdt

selskabets medlemmer. Der vil blive serveret

sodavand samt kaffe/te med kage.

Tilmelding sker til helge@bakerstreet.dk

senest 10. oktober 2011.

Tid: 14. oktober 2011 kl. 14.30-16.30 i

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade

27, København Ø.

Helge Kolodziej

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

› Gratis foredrag

Selskabet afholder foredrag med cand.

psych., specialist og supervisor i psykoterapi

og børnepsykologi Grethe Bruun.

Emnet er ”Sweet Memories – om at holde

balancen i terapeutrollen.” Hvordan genforbinder

vi os med resurser i terapeutrollen,

når vi konfronteres med angst/

præstationsangst via arbejdet? Foredraget

er oplevelsesorienteret, og vi går på opdagelse

efter ”gemte og glemte” resurser og

laver en livslinje – rejse sammen. Gå ind

på www.psykologgruppen-naestved.dk –

download artikler og historier.

Tid og sted: Tirsdag 11. oktober 2011

kl. 19.00 i Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø.

Inge Guldal

Børne- og Familiepsykologisk Selskab

› Foredrag og generalforsamling

Se indkaldelse til møderne 14. november

2011 i Psykolog Nyt 14/2011, side 31.

Josefine Caleb

SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

øvRigt

Dansk Selskab for Affektive Lidelser

› Symposium

Selskabet afholder symposium over emnet:

”Genes, stress and depression” med

bl.a. Lars Kessing, professor, Avshalom

Caspi, professor, Terrie Moffitt, professor,

Vibe Frøkjær, MD, ph.d. Derefter paneldiskussion:

Research and clinical aspects

for the future?

Tid og sted: Fredag 18. november

2011 kl. 13.30-18.00, Auditoriet ved Psykiatrisk

Center København (Rigshospitalet),

Henrik Harpestrengs Vej, Opgang

61A. Online tilmelding senest 9. november

2011 via www.dsal.dk.

Helen Gerdrup Nielsen

Institut for Kunstterapi

› Introduktion til kunstterapi

Hvad er kunstterapi? To lærere fra Institut

for Kunstterapi i Gadbjerg, Tara Bettina

Elle og Jørgen Buur Bertelsen, giver en

introduktion og præsenterer forskellige

arbejdsmetoder.

Sted og tid: Vestergade 43, Aarhus C,

tirsdag 25. oktober 2011 kl. 19-22. Arrangementet

er gratis, og alle er velkomne. Se

mere på www.kunstterapi.dk.

Jane Blirup

Institut for Kunstterapi

› Deltagelse i kunstterapeutisk gruppe

Kunstterapi for mennesker, der er i færd

med at udvikle en depression. Et ph.d.forskningsprojekt.

16. oktober 2011 kl.19.30: Informationsaften

på Institut for Kunstterapi,

Buen 15, 7321 Gadbjerg. Cand.psych.

Vibeke Skov vil fortælle om projektet, og

du kan stille spørgsmål.

Hvis du ønsker at deltage på informationsaftenen,

bedes du tilmelde dig på

kunstterapi@kunstterapi.dk eller tlf. 75 88

45 20. Det er gratis at deltage.

Projektet er godkendt af Datatilsynet

og af etikudvalget ved Aalborg Universitet.

Jane Blirup

Det Danske Sigmund Freud Selskab

› Foredrag

Carsten Dahl er en af Danmarks førende

jazzpianister. Han har altid været meget

åben omkring sine psykiske vanskeligheder

og vil i sit foredrag fortælle om musikkens

helbredende betydning.

Tid og sted: 11. oktober 2011 kl.

19.30-21.30. Løngangstræde 37B, 4. th.,

Kbh. K. Entré 70 kr., studerende kr. 40. Se

mere på http://freudselskabet.dk. Tilmelding

nødvendig til freudselskabet@gmail.

com.

Bente Petersen

Gestaltterapeutisk Forum i Danmark

› Medlemsmøde

Selskabet holder medlemsmøde torsdag

13. oktober 2011 kl. 16-18. Emne: Om

behovet for metodeudvikling i gestaltpraksis.

Alle er velkomne. Sted: Psykologisk

Institut, Aarhus Universitet, Jens

Chr. Skous Vej 4, Bygning 1481.

Kontakt pr. e-mail: Ole Emig,

psyk.emig@mail.dk; Mikael Sonne:

mail@mikaelsonne.dk; Jan Tønnesvang:

jan@psy.au.dk.

Ole Emig

ISPS Danmark

› Forelæsning

ISPS Danmark inviterer til forelæsning

om udviklingspsykopatologi ved lektor

ved Københavns Universitet, Susanne

Harder, 11. oktober 2011 kl. 13-15.30.

Se mere på www.isps-dk.dk.

Sted: DPC Nørrebro, Griffenfeldtsgade

46, København N. Pris: medlemmer af

ISPS 150 kr., ikke-medlemmer 200 kr.

Tilmelding senest fredag 7. oktober 2011

til sekretær Lisbeth Jensen, e-mail: beht@

glo.regionh.dk.

Bettina Jæger


› 3.99. Psykotraumatologi –

teori og praksis

Tid og varighed

Mandag den 14. november – tirsdag

den 15. november 2011.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag

kl. 9.00-16.00.

Varighed: 12 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

3.650,- ekskl. moms.

Tilmelding

3. oktober 2011.

Underviser

Anders Korsgaard Christensen, cand.

psych., specialist og supervisor i psykotraumatologi.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i arbejds- og

organisationspsykologi, gerontopsykologi,

klinisk børnepsykologi, klinisk børneneuropsykologi,

klinisk neuropsykologi,

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,

pædagogisk psykologi

og sundhedspsykologi: 3.99., 12 timer.

Kursusnr.: 11039935

› 3.7. Neuropsykologiske

tilstande, børn

Tid og varighed

Torsdag 10. november – fredag 11. november

2011.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag

kl. 9.00-16.00.

Varighed: 12 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

3.650,- ekskl. moms.

Tilmelding

3. oktober 2011.

OM KuRsERNE

Underviser

Marianne Verdel, cand.psych., specialist

og supervisor i klinisk børneneuropsykologi.

Hanne Ytting, cand.psych., specialist og

supervisor i klinisk børnepsykologi og

klinisk børneneuropsykologi.

Ole Katz, cand.psych., specialist i klinisk

børneneuropsykologi.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi,

klinisk børnepsykologi,

psykopatologi, pædagogisk psykologi

og sundhedspsykologi: 3.7., 12 timer.

Kursusnr.: 100307.

› 3.16. Familieterapi: teori

og intervention, II

Tid og varighed

Torsdag 17. november – fredag 18. november

2011.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag

kl. 9.00-16.00.

Varighed: 12 timer.

Sted

arosgården, aarhus, Eksternat.

Pris

3.650,- ekskl. moms.

Tilmelding

3. oktober 2011.

Underviser

Eva Søndergaard, cand.psych., specialist

og supervisor i klinisk børnepsykologi

og psykoterapi samt godkendt som

supervisor i pædagogisk psykologi.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi,

klinisk børnepsykologi,

psykopatologi, psykoterapi og pædagogisk

psykologi: 3.16., 12 timer.

Kursusnr.: 110316.

› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER

› 17.8. Arbejde i og med andre

faglige etniske kulturer

Tid og varighed

Torsdag den 1. december – fredag den

2. december 2011.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag

kl. 9.00-16.00.

Varighed: 12 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

3.650,- ekskl. moms.

Tilmelding

24. oktober 2011.

Underviser

Niels Christian Nickelsen, cand.psych.,

specialist og supervisor i arbejds- og

organisationspsykologi.

Rashmi Singla, cand.psych., specialist i

psykoterapi.

Ny ordning:

Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi:

17.8., 12 timer.

Kursusnr.: 111708.

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2011” udsendt

med Psykolog Nyt 21/2010. Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger,

idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 33


› RUBRIKANNONCER

Kreds Ribe

”Faglig lørdag med din

fagforening”

Kreds Ribe inviterer hermed til heldagskursus med titlen:

”Positiv Psykologi –

hovedstrømninger og teorier”

SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

v/ lektor Hans Henrik Knoop

Arrangementet finder sted lørdag 19. november 2011 kl. 9.00

til 15.00 (BUPA, Gl. Vardevej 101 i Esbjerg).

Der vil i forbindelse med arrangementet blive opkrævet en egenbetaling

på 250 kr., der hovedsageligt dækker udgifter til forplejning

i løbet af dagen.

Tilmelding senest 17. oktober 2011 på mail:

aldh@esbjergkommune.dk

(Efter registreret tilmelding vil man modtage et program for dagen

samt nærmere oplysninger omkring egenbetalingen).

Supervision

Individuel: 10 x 1 time = 9000 kr.

Gruppe, 2 deltagere: 10 x 2 timer (svarer til fuldt timetal) = 9000 kr.

Supervisor: Dorthe Djernis,

Specialist i psykotraumatologi og mindfulnesstræner

Stressklinikken City, Ny Adelgade 5, 2.th, 1104 K

Tlf: 6168 8011, www.djernis.net

Supervisionstræningskursus

for nyuddannede psykologer

14. og 15. november 2011

To-dages kursus i supervisionsteori og metode, hvor

træningen af supervisorrollen i grupper er et centralt element.

Kurset henvender sig til psykologer, der superviserer

andre faggrupper. Kravene til autorisation er imødekommet.

Kurset indeholder bl.a.:

∗ Teoretiske modeller for struktur og metode i gruppesupervision

∗ Kontraktudvikling og rammesætning

∗ De dynamiske processer i gruppesupervision

∗ Vanskeligheder som grundvilkår

Undervisere:

Asger Neumann, cand.psych.aut.

Helle Frelle-Petersen, cand.psych., specialist og supervisor

Sted: Human Act, Vesterport 3, Aarhus C

Kursusafgift: Kr. 5.500,-

Tilmeldingsfrist: 2. november 2011

Tilmelding og kursusbeskrivelse:

hfp@psykgruppen.dk, tlf. 21 45 25 34

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder:

Supervision på

hypnosebehandling af smerte

– Supervision på egen stil

Psykodynamisk

referenceramme

med cand.psych., specialist i psykoterapi

Lone Bennedsen

28.- 29. januar 2012 – lørdag kl. 10-17 og

søndag kl. 9-16 i Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø

Kursusform mv.

Målgruppe: Psykologer med grunduddannelse i hypnose og nogen

erfaring med praktisk hypnose. Det er en fordel at have taget

kurser i smertehypnose eller har anden erfaring med smertebehandling.

Formål: At deltagerne får et uddybende kendskab til teknikkerne

og kan videreudvikle erfaringer med at modtage konstruktiv

feedback. At opnå større fleksibilitet over for egne barrierer i forhold

til det terapeutiske arbejde med smerteklienter.

Kursusform: Supervisionen sker ud fra deltagernes egne problemstillinger

og cases fra egen praksis.

Indhold: Med udgangspunkt i smerteproblematikker fokuseres

på deltagernes personlige stil ud fra egne cases. Desuden præsenteres

teoretiske oplæg, praktiske øvelser og demonstrationer.

Supervision på egen stil tæller både til gruppesupervision og

egenterapi til specialistuddannelserne og autorisation. 12 deltagere

i gruppe tæller halv tid, dvs. 12 timer er lig med 6 timer. Der

vil være mulighed for, at gruppen kan fortsætte som træningsgruppe

(uden Lone) eller som supervisionsgruppe (med Lone).

Underviser

Lone Bennedsen er privatpraktiserende og har bl.a. en 3-årig uddannelse

i dybdevisualisering og en 2-årig medicinsk-klinisk hypnoseuddannelse.

Arbejder med et bredt område af akutte og kroniske

smerter, ved posttraumatiske tilstande, psykogene tilstande,

pre- og postoperative patienter, cancerpatienter, mm.

Praktisk

Pris: 4000 kr. inklusiv moms for medlemmer af Selskabet.

4300 kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inklusiv frokost, sodavand,

frugt, kaffe/te og kage.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet

”Kursustilmelding”.

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren:

lone@bennedsen.com.

Tilmeldingsfrist: Mandag 3. december 2011.

Deltagerantal: Max. 12.


Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder:

Grundkursus i klinisk

hypnose, København

med cand.psych., specialist og supervisor

i psykoterapi Inge Guldal

Lørdag 21. januar kl. 10.00-17.00 og søndag

22. januar 2012 kl. 09.00-16.00 i Dansk

Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,

København Ø

Kurset henvender sig til psykologer, som gerne vil lære at bruge

hypnotiske teknikker i deres terapeutiske arbejde.

Kursusform mv.

Der vil blive tale om et intensivt kursus, hvor deltagerne bliver

indført i de grundlæggende teknikker og metoder inden for klinisk

hypnose.

Kurset vil bl.a. omhandle:

• Hypnosens historie

• Hvordan og hvorfor hypnose virker

• Det bevidste og ubevidste sind

• Indikationer og kontraindikationer for brug af hypnose

• Den terapeutiske relation

• Hypnotiske induktionsteknikker

• Brugen af suggestioner

• Dehypnotisering

• Selvhypnose

Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen

i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. Sundhedspsykologisk

specialistuddannelse med 12 timer under 11.4.4.2.2.

Psykopatologi specialist uddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3.

Underviser

Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag sig.

www.ingeguldal.dk.

Hurtig tilmelding tilrådes, da disse kurser hurtigt bliver udsolgt.

Praktisk

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr.

for ikke-medlemmer inkl. frokost.

Rabatpris for grund- og fortsættelseskursus: 5.500 kr. for medlemmer

af selskabet. 6.600 kr. for ikke-medlemmer.

Kære psykolog, betal 200 kr. i medlemskab og 5.500 kr. for del 1

og 2, det er billigst for dig.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding”.

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 20 22 57 20

eller e-mail: ingeguldal@hotmail.com.

Tilmeldingsfrist: Mandag 19. november 2011.

Deltagerantal: Max. 15.

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder:

› RUBRIKANNONCER

Fortsættelseskursus i klinisk

hypnose, København

med cand.psych., specialist og supervisor

i psykoterapi Inge Guldal

Lørdag 17. marts kl. 10.00-17.00 og søndag

18. marts 2012 kl. 9.00-16.00 i Dansk

Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,

København Ø

Kurset henvender sig til psykologer, der har taget grundkurset og

som gerne vil lære at bruge hypnotiske teknikker i deres terapeutiske

arbejde.

Kursusform mv.

Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer

og praktiske hypnose øvelser og supervision. Aktiv multisensorisk

undervisning, hvor deltagerne selv er meget med og

på – hypnotisk indlæring.

Kurset vil bl.a. omhandle:

• Fordybelse i teori og praktik fra grundkurset

• Nye induktions- og fordybelsesmetoder

• Ideomotorisk respons

• Direkte og indirekte suggestioner

• Posthypnotiske suggestioner

• Brug af hypnose i det kliniske arbejde

• Hypnoseterapi

• Personlig stil og egne forslag/scripts

• Evaluering

Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen

i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3.

Psykopatologi specialist uddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3.

Underviser

Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag sig.

www.ingeguldal.dk.

Hurtig tilmelding tilrådes, da disse kurser hurtigt bliver udsolgt.

Praktisk

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr.

for ikke-medlemmer inkl. frokost.

Rabatpris for grund- og fortsættelseskursus: 5.500 kr. for medlemmer

af selskabet. 6.600 kr. for ikke-medlemmer.

Kære psykolog, betal 200 kr. i medlemskab og 5500 kr. for del 1

og 2, det er billigst for dig.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding”.

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 20 22 57 20

eller e-mail: ingeguldal@hotmail.com.

Tilmeldingsfrist: Mandag 16. januar 2012.

Deltagerantal: Max. 15.

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 35


› RUBRIKANNONCER

Selskabet for Psykologisk Psykiatri

afholder

1-dags kursus i

Dobbeltfokuseret behandling

af misbrugere med

personlighedsforstyrrelser

I denne workshop vil Per Nielsen fokusere på behandling af

afhængighed og personlighed samtidig.

Med inspiration fra Dual Focus Schema Therapy (Ball 1998; Young

1994) og Millons personligheds-fokuserede terapi vil Per Nielsen

gennemgå sin erfaring i at udvikle en teoretisk forståelse og

sproglig kompetence om dobbeltbelastning. Endvidere er han

optaget af at skabe mulighed for tidlig identifikation af ”tunge”

cases og iværksættelse af kompetent og koordineret behandling.

I denne workshop vil du få viden om:

• Personlighed og -forstyrrelse, rusens dynamik i personligheden

• Screening: MINI, m.m. (skabelon)

• Udredning af kliniske data (skabelon)

• Caseformulering (testdata og klinisk obs)

• Grundintervention (grundlæggende terapeutindstilling)

• Feedback (arbejdsalliance)

• Cartoon (dysfunktionelt resp. funktionelt mønster)

• Psykoedukation (i klients kernetema(er))

• Træning af mestringsfærdigheder (ift. dysfunktionelle skemaer)

Underviser: cand.psych., ph.d., fagchef Per Nielsen fra Behandlingshjemmet

Ringgården i Middelfart.

Deltagere: Psykologer og læger.

Dato: 1. november 2011 kl. 09.00-16.00

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København

Ø

Kurset forventes godkendt til specialistuddannelse under behandling

(13.4.4.2.3).

Pris: 700 kr. for medlemmer og 900 kr. for ikke-medlemmer (inkl.

forplejning).

Tilmelding senest 15. oktober 2011 på selskabets mailadresse:

psykologisk-psykiatri@hotmail.com, med angivelse af medlemsnummer

i DP, navn, adresse, kursus ”01.11.11” og evt. medlemskab

af selskabet, samt indbetaling af det aktuelle beløb på

konto i Lån & Spar Bank 0400 4012612244 mærket kursus

”01.11.11” og eget navn.

Indmeldelse i Selskabet sker ligeledes ved mail til:

psykologisk-psykiatri@hotmail.com med angivelse af medlemsnummer

i DP, navn og adresse og den mailadresse du ønsker,

vi benytter fremover samt indbetaling af kr. 100,00 til samme

konto i Lån & Spar Bank mærket indmelding og eget navn.

SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

På Selskabets vegne

Dione Nogueira, næsteformand

Kreds Vestsjælland

afholder kursus:

Om undersøgelse og

behandling af klienter med

anden etnisk baggrund end

dansk

med Faezeh Zand

Onsdag 23. november 2011 kl. 10-17

Faezeh Zand er post doc ved Institut for Psykologi på Københavns

Universitet. Hun har i sit ph.d.-projekt undersøgt modstandsdygtighed

blandt højtuddannede kvindelige afghanske

flygtninge. Hun er uddannet psykolog fra både Iran og Danmark

og har i mange år arbejdet som klinisk psykolog med hårdt ramte,

traumatiserede flygtninge, der har overlevet terror, tortur og

krig. Faezeh har blandt andet udgivet ”Fordomme og stereotyper”

og ”Ondskabens psykologi” (i samarbejde med professor Rolf

Kuschel).

Når vi som psykologer møder mennesker med anden kulturel, etnisk

eller religiøs baggrund end os selv, har vi en særlig udfordring.

Psykologen skal kunne være forberedt på at arbejde med

mennesker fra et bredt spektrum af religiøs og kulturel forskellighed

fra den danske kultur.

Hvad er det, vi som psykologer skal vide, for at opbygge et bæredygtigt

møde – uanset de mange forskellige kulturelle grundlag,

vi kan støde ind i?

Hvilke områder bør vi som psykologer være mest opmærksomme

på at afdække, som kan have afgørende betydning for undersøgelsens

eller behandlingens forløb?

Hvordan bør vi forholde os til bl.a. den somatisering, vi ofte oplever

hos mennesker med anden etnisk baggrund?

Kursets formål er at ruste psykologen til arbejdet med mennesker

med anden etnisk baggrund.

Praktiske oplysninger:

Kurset afholdes på Slagelse Vandrehjem, Bjergbygade 78, 4200

Slagelse og koster 700,00 kr. inkl. frokost og kaffe. Beløbet betales

kontant ved indgangen.

Bindende tilmelding senest 23. oktober 2011 til

psykolog@trillevoetmann.dk eller

psykolog@heidijeppesen.dk. Oplys venligst navn, postadresse

og mailadresse ved tilmelding.

Kurset henvender sig til alle psykologer med arbejdsplads i Vestsjælland

uanset fagområde.

Efter ’først til mølle’ princippet er psykologer uden for kredsen

også meget velkomne.

København Centrum

——————————————————————————————

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra

550 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se:

http://lokaler.psykologkontakt.dk


Fra studieliv til karriere....

Mød Dansk Psykolog Forening og hør om, hvordan vi kan hjælpe dig

med de mange udfordringer, der er i overgangen til arbejdslivet

Når du først står med eksamenspapiret i hånden, er der mange

veje at gå, men karrieren starter allerede i studietiden. Hør

mere om dette og meget mere på mødet.

På mødet vil du blandt andre møde foreningens formand Roal

Ulrichsen, en faglig konsulent samt en jobkonsulent fra Akademikernes

A-kasse.

Mødets indhold

• Hvad kan du bruge Dansk Psykolog Forening til?

• Hvordan ser arbejdsmarkedet ud for psykologer?

• Hvilke karrierespor kan du vælge?

• Hvordan arbejder Dansk Psykolog Forening for at sikre gode

løn- og ansættelsesvilkår – og flere job til psykologer?

• Hvad hvis det første job lader vente på sig?

Hvor og hvornår

Du kan vælge at deltage i et af disse tre møder:

• København: Den 26.10.2011 kl. 13.15-16.15.

Adresse: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,

København Ø, lokale 2A. (desværre har KU ikke kunnet tilbyde

os lokaler i år...).

• Aarhus Universitet, Den 02.11.2011 kl. 13-16.

Adresse: Psykologisk Institut, Nobelparken, Bygning 1483, lokale

620, Aarhus C.

• Aalborg Universitet, Den 16.11.2011 kl. 13-16.

Adresse: Kroghstræde 3, lokale 4.128, Aalborg Ø.

Tilmelding

Møderne er gratis, men tilmelding er nødvendig senest 1 uge

inden arrangementet. Send tilmelding med dit navn og adresse

til sekretær Mie von Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk. Husk at oplyse,

hvilket af de tre møder du deltager i.

Vi glæder os til at se dig!

Læs mere om

Dansk Psykolog Forening på www.dp.dk

› RUBRIKANNONCER

Psykiatrien i Region Syddanmark

Kursusforløb i MentaliseringsBaseret Terapi (MBT)

November 2011 til april 2012

udbydes kursusforløb i mentaliseringsbaseret

terapi ved tre af

landets førende specialister:

Jens Hardy Sørensen –

forsknings- og udviklingsleder

ved Center for Traume- og

Torturoverlevere

Aksel Grosen – overlæge på

Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Morten Kjølbye – ledende overlæge

på Brønderslev Psykiatriske

Sygehus

Omfang: 30 timers teori og 6

timers gruppe supervision

Kurset forventes godkendt i

Dansk Psykolog Forening under

specialiseringsmodulet på specialistuddannelsen

i psyko terapi

Pris: 10.500,- for alle seks dage

Tilmelding: Senest 9. november

2011 på CETT.dk

Meget mere om kurset og MBTuddannelsen

på CETT.dk eller

7642 0335

”Mentalisering er evnen til implicit og eksplicit at tolke sine egne

og andres handlinger som meningsfulde ud fra intentionelle mentale

tilstande såsom relationelle behov, følelser, motiver og personlige

ønsker. Mentalisering er nært forbundet med affektregulering.”

annonce til Psykolognyt.indd 1 30-08-2011 11:56:02

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 37


› RUBRIKANNONCER

Sundhedspsykologisk Selskab

afholder kursus:

”Sundhedspsykologi,

organisation og samfund”

2-dages kursus med Svend Aage Madsen

1-dags kursus med Vibe Strøier

Svend Aage Madsen, chefpsykolog, ph.d., specialist i psykoterapi

og supervisor, vil fortælle om det at være ansat som psykolog i

sundhedsvæsenet. Kurset vil give deltagerne en bred viden om

organisering af sundhedsvæsenet, typiske psykologarbejdsopgaver,

samarbejdet med andre faggrupper samt viden om, hvordan

det som psykolog er at være ansat i et system, hvor den øverste

leder typisk har en lægefaglig baggrund. Kurset vil være relevant

for psykologer ansat i sundhedsvæsenet eller med interesse for

området samt for psykologer, der påtænker at tage den sundhedspsykologiske

specialistuddannelse.

Tid: Tirsdag 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 og onsdag 16. november

2011 kl. 9.00-17.00.

Pris: Medlemmer af Dansk Sundhedspsykologisk Selskab 4.000

kr. (inkl. moms og for begge dage), andre 4.500 kr. Prisen er inkl.

frokost og forfriskninger i løbet af dagen.

Vibe Strøier, specialist i psykoterapi og organisationspsykologi

og supervisor, vil fortælle om det at være konsulent i sundhedsvæsenet.

Kurset vil give deltagerne en bred viden om konsultation

som interventionsmetode, men med specielt fokus på det at

være konsulent i sundhedsvæsenet.

Tid: Fredag 25. november 2011 kl. 9.30-17.00.

Pris: Medlemmer af Dansk Sundhedspsykologisk Selskab 1.800

kr. (inkl. moms), andre 2.200 kr. Prisen er inkl. frokost og forfriskninger

i løbet af dagen.

Ved køb af begge kurser gives rabat på kr. 500, dvs. kr. 5.300

for medlemmer af selskabet og kr. 6.200 for ikke-medlemmer.

Medlemskab koster kr. 300 om året og kan betales samtidig med

tilmeldingen.

Sted: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 Kbh. Ø.

Deltagerantal: Max. 25, primært psykologer (andre akademikere

kan deltage efter en konkret vurdering, såfremt der er ledige

pladser). Der udstedes kursusbevis ved 100 % deltagelse.

Kurserne er godkendt under den sundhedspsykologiske specialistuddannelse

med 20 timer under emneområde 11.4.4.2.4 Sundhedspsykologi,

organisation og samfund. Deltagerne har mulighed

for selv at søge godkendelse under andre specialer.

Tilmelding: Tilmelding er bindende og foregår efter ”først til

mølle” princippet. Tilmeld dig hos Eva Gall på

eg@sundhedspsykologi.org senest 1. november 2011. Husk at

opgive medlemsnr. i Dansk Psykolog Forening.

Betaling: Kursusbeløbet indbetales på konto i Lån & Spar Bank:

0400-401 25 76 779 eller ved offentlig ansættelse oplys da arbejdsgivers

EAN-nr. ved tilmeldingen. Vær opmærksom på, at din

tilmelding først er endelig registreret, når vi har modtaget kursusbeløbet.

SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

Kurser i kognitiv udredning

Hogrefe Psykologisk Forlag afholder introduktionskursus for psykologer

til test af kognitive funktioner hos voksne 6.-7. december

2011 og 26. januar 2012, alle dage fra 9-16.

Derudover holdes certificeringskursus i BRIEF-V for ikke-psykologer

21. februar 2012 + 20. marts 2012, begge dage 9-15.

Dagsprisen pr. kursusdeltager er 1.900,- kr. ekskl. materialer. Læs

kursusprogrammet på www.hogrefe.dk.

Kursus i

Kognitiv Adfærdsterapi og

angstbehandling (KAT) 2012

Kurset er på 30 timer, og forventes godkendt

af DPF til at opfylde kravene til

”anden teoretisk retning” i forhold til

specialistgodkendelse i psykoterapi.

Underviser:

Tine Falk

Cand. psych.

Specialist i psykoterapi

Supervisor i psykoterapi på videreuddannelsesniveau

Se www.kognitiv.dk

under ”kurser for professionelle” for datoer og pris.


SPECIALISTKURSER

Voksenmodulet start februar 2012:

Lovgivning og Etik. Underviser: Psykolog Jytte Gandløse.

Valg af interventionsformer. Underviser: Psykolog Lennart Holm.

Personlighedsteori og personlighedsforstyrrelser: Undervisere: Overlæge

Per Sørensen og psykolog Sebastian Simonsen.

Assesment: Underviser: Overlæge og professor Erik Simonsen og psykolog

Kasper Jørgensen.

Differentialdiagnostik: Psykolog Nicole Rosenberg m.fl.

Pris: 20.500 kr. for hele kursusrækken.

Forskningsmodulet start marts 2012

Undervisere: Forskningsleder, overlæge og professor Erik Simonsen

m.fl.

3 dages teori i foråret 2012.

18 timers gruppesupervision og vejledning efteråret 2012.

Derudover skal afsættes tid til udarbejdelse af undersøgelsesprojekt

efter eget valg.

Pris: 20.000 kr.

Specialistmodulerne udbydes som samlede pakker, således at deltagerne

følges ad gennem hele det valgte modul. Modulerne afvikles

inden for et overskueligt tidsrum og til en meget fornuftig pris.

Kurserne er forhåndsgodkendte af Dansk Psykolog Forening.

Undervisningen foregår i vores lokaler på Vesterbrogade 15 i København.

For yderligere information og tilmelding kontakt Vibeke Lunding-

Gregersen på vibeke@lundinggregersen.dk eller tlf.: 20 75 16 16.

Kurserne arrangeres af psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen &

Henrik Tingleff, hvis psykologklinikker er fusioneret. Den nye fælles

virksomhed åbner i løbet af efteråret under navnet

MINDWORK – PSYKOLOGISK CENTER APS.

› RUBRIKANNONCER

NARRATIVEPERSPEKTIVER

Konsultation Supervision Workshops Træning

København - Helsingør - Århus

Narrativ

Supervisions

gruppe

for kendere

6 dage • 40 timer

Start 30 september 2011

København

annesaxtorph@gmail.com | Mobil 22160065

Narrativ

Autorisations

gruppe

for nye psykologer

14 dage - 86 timer

Start 1 Februar 2012

København

Narrativ

Parterapi

Workshop

Workshop

2 dage

3 - 4 november 2011

Multiversitetet, Århus

Narrativ

Familieterapi

Workshop

2 dage

24-25 januar 2012

København

www.annesaxtorph.dk

Aalborg centrum

Dejligt og lyst lokale hos ”Psykologerne i Østeraagade” udlejes

Vi har et lokale med altan og den skønneste udsigt over havnen og fjorden

ledigt til udlejning. Vi er 3 psykologer i et godt og stabilt lokalefællesskab,

hvor vi gerne vil byde en ny kollega velkommen.

Vi lægger vægt på at have et godt fagligt samarbejde og socialt fællesskab.

Lokalet er ca. 20 m2. Det udlejes kun fuldtid fra d. 1. december 2011 eller

efter nærmere aftale.

Henvendelse til Charlotte Mosbæk, tlf. 23 26 26 60.

Terapilokale KBH K

Terapilokale udlejes i klinikfællesskab

på Nørre Søgade.

Lokalet er ledigt mandag, tirsdag,

torsdag og fredag. Pris 1100 kr. pr.

dag, 4000 kr. for 4 dage.

Endvidere toilet/bad, venteværelse,

køkken – og god kaffe.

Vi er 2 fuldtidspraktiserende/

2 deltidspraktiserende psykologer

og 3 fysioterapeuter/osteopater.

Kontakt Camilla 29 84 76 00/

Vibeke på 28 90 36 87.

Narrative

Børnegrupper

Workshop

2 dage

11-12 april 2012

København

Uddannelses

forløb

Tværfagligt basisår

18 dage

Start februar 2012

København

Aarhus

Lokaler til leje - 90 kr./timen.

www.phuset.dk

Tlf. 2214 4180

KLINIKLOKALE

Nyistandsat

20m 2 med adgang til fælles

klinikfaciliteter

til leje centralt i Skanderborg.

Kontakt:

Lægerne Fjerbæk og Sørensen

Asylgade 18,

8660 Skanderborg

Tlf: 86 52 00 77

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 39


› RUBRIKANNONCER

Kognitiv Supervisionsgruppe

for psykologer med henblik på autorisation

Der opstartes én intensiv supervisionsgruppe for 3-5

psykologer. Forløbet er på 5 gange 2 dage – torsdag og

fredag kl. 9-15.30 – én gang om måneden. Første gang er

torsdag den 3. og fredag den 4. november. Forløbet afsluttes

marts 2012.

Der superviseres bredt inden for udredning, terapi og

coaching, samt arbejde med grupper og undervisning. Fokus

er på læring af kognitive teorier og metoder gennem

arbejdet med supervisanternes cases og problemstillinger.

Erfaringsgrundlag: Jeg har mere end 12 års erfaring med

klinisk arbejde, undervisning og supervision inden for det

kognitive område. De sidste 4 år har jeg løbende udbudt

supervisionsforløb for psykologer med henblik på

autorisation.

Praktiske oplysninger:

Prisen for forløbene er 19.800,- som eventuelt kan betales i

3 rater. Du kan finde flere informationer på:

www.PeterNattestad.dk eller ringe på 26 73 88 14

Autoriseret psykolog Peter Nattestad.

Fobiskolen.dk - Købmagergade 57, 1 - Kbh K

Temadag hos Protac

Privatpraktiserende børneergoterapeut Connie

Nissen, Sansemotorik.dk holder et oplæg om

Sensorisk sarte børn – hvordan

hjælper vi dem bedst i hverdagen?

Når børn reagerer anderledes end de fleste på sanseindtryk,

medfører det ofte vanskeligheder for både barnet

selv og for de voksne der er omkring barnet i hverdagen.

Få mere viden og forståelse samt konkrete forslag til,

hvordan vi kan hjælpe børn med vanskeligheder indenfor

sensorisk bearbejdning, som blandt andet er, at overreagere

på harmløse sanseindtryk.

Kaffe og kage. Præsentation af Protac produkter samt

udveksling af erfaringer.

Tid

Tirsdag d. 22.11.2011

Kl. 12.30 – 16.30

Sted BDO

Kystvejen 29

8000 Aarhus C

På hjørnet af Nørreport/

Kystvejen. Parkering v/

Nørreport eller på havnen.

SIDE 40 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

Pris

Gratis

Tilmelding

Senest d. 16.11.2011 til

protac@protac.dk.

Venligst oplys navn, arbejdssted,

mail, tlf. nr. for hver deltager.

Børne- og Familiepsykologisk Selskab

Workshop/supervisionsforløb

med Jim Wilson

9.11.2011 - 25.1.2012 - 16.2.2012

Expanding possibilities in work with

children and their grown ups

Three days of workshop, with opportunities to develop practice

with young people, their families and the professionals involved

in their lives.

The workshops are based on participants’cases and practice challenges,

in order to build on learning between participants.

Jim Wilson draws on ideas and methods from systemic and narrative

therapy for theory and method input.

The workshops will provide:

• A framework for enhancing practice opportunities in supervision

and therapy

• An exploration of the personal “style” as a means of enhancing

one’s repertoire

• An exploration of movement, action, and story to enhance

skills in engagement

• Attention to special moments of potential change; our attention

to detail

• Attention to the performative and rhetorical aspects of practice

Jim Wilson is a UKCP registered systemic psychotherapist with over

25 years practice as a therapist, supervisor and traine, and currently

works part-time as consultant systemic psychotherapist within the

UK Health Service and as an independent consultant trainer and

supervisor to Mental Health and Social Care organizations within

the UK and mainland Europe.

Publications include; “The Performance of Practice; enhancing the

repertoire of therapy with children and families”. (Karnac 2007) and

“Attention Deficit Hyperactivity Disorder; ethical political and practical

considerations of a sceptic“ in Journal of Family Therapy (forthcoming).

Tilmelding og pris gælder alle tre dage.

Kurset søges godkendt som kvalificerende for specialistgodkendelse

i bl.a. Klinisk Børnepsykologi.

Deltagere: Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening.

Deltagerantal er maksimeret til 25 personer.

Tid: Alle dage kl. 9-16 i Dansk Psykolog Forening, Stokholmsgade

27, København Ø.

Pris: For medlemmer af Børne- og Familiepsykologisk Selskab

1700 kr., for øvrige 1900 kr. Prisen inkluderer moms samt kaffe/te

og frokost.

Tilmelding: Pga. begrænset deltagerantal tilrådes hurtig tilmelding

inden 17.10.2011 ved betaling til selskabets konto i Lån &

Spar Bank 0400-4012580946. Oplys navn og ”Jim Wilson”. Send

samtidig mail indeholdende navn, tlf. nr. samt medlemsnr. i DP til

kasserer Susanne Landorph: slandorph@gmail.com.

Medlemmer af Børne- og Familiepsykologisk Selskab har fortrinsret

til deltagelse. Herudover optages deltagere efter ”først til mølle”

princippet.

Prisen inkluderer deltagelse, formiddags- og eftermiddagskaffe

samt frokost.


› RUBRIKANNONCER

2 spændende

tilbud fra

toftemosegaard

”supershrinks: learning from

the field’s most effective

practitioners”

2-dages kursus

i København med

Scott D. Miller

Udpluk fra indhold:

Thanks to a number of recent studies, there is now solid

empirical evidence for what distinguishes highly effective

therapists. In this workshop, participants will learn in detail

the qualities and practices that separate the great from

the good. Participants will also find out about a system of

feedback procedures that can be used to develop a profile

of their most and least effective moments in therapy – what

works and what doesn’t. Not only will attendees get a far

more exact idea of their clinical strengths and weaknesses

and how to use the findings in to improve their own practice,

but they will also come away with concrete tools that will

immediately boost clinical abilities and effectiveness.

Den 9. + 10. nov. 2011

på hotel Imperial i København.

Læs meget mere på www.toftemosegaard.dk

hvor du også kan tilmelde dig elektronisk

protreptik – at gøre

værdier virkelige

1-dags kursus

med professor

Ole Fogh Kirkeby

Formål:

At gøre ledere og konsulenter til kompetente

udøvere af symmetrisk, ultrarefleksiv

dialog med fokus på fælles

og personlige værdier og eksistentielle

betydningsdimensioner.

Den 30. nov. 2011

på Hotel Nyborg Strand.

Toftemosegaard ApS, Manderupvej 3, 4050 Skibby. Tlf. 47528360. Fax. 47528366

E-Mail: post@toftemosegaard.dk, www.toftemosegaard.dk

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 41


› RUBRIKANNONCER

Kreds Frederiksborg

afholder kursus

Storytelling og hypnose

ved psykolog Grethe Bruun

Storytelling og hypnose er to spændende arbejdsmåder inden

for psykologien.

Kombinationen betyder, at vi vil bruge trancearbejdet til at forstærke

effekten af metaforer og historier i terapi og i supervision.

At fortælle historier er en fælles menneskelig måde at samle erfaringer

på og dele dem med andre. Gode historier fremmer en naturlig

trance hos tilhørerne og via de parallelhistorier, som opstår,

når der lyttes til historien, har tilhørerne mulighed for at komme i

kontakt med dybere lag i sig selv. Ind imellem opstår spontan

problemløsning via en historie.

Workshoppen vil fokusere på kommunikation via historier og metaforer

som fælles tredje i terapi og i supervision. Vi vil beskæftige

os med anvendelsen af hypnotisk sprog i historier. Trancearbejde

vil fremme fokus og billeddannelse.

Storytelling bliver kombineret med hypnosemetoder – tranceinvitation,

sikkert sted, inner locus of control, hypnotisk sprog og

visualisering. Endvidere bruges inspiration fra psykodrama til at

sætte scenen som terapeut og som supervisor og sikre rummets

etik. Zen giver en forståelse for arbejdet med energi, med mødet

i terapi- og supervisionsprocessen.

Undervisningsform:

Kursusdagen er en workshop, hvor Grethe Bruun præsenterer

hypnose inspireret af Milton H. Erickson kombineret med storytellingmetoder.

Dagen byder på en vifte af ideer, eksempler og

øvelser.

Underviser:

Grethe Bruun, specialist og supervisor i Psykoterapi og i Børnepsykologi,

Psykologgruppen – Næstved. Arbejder som privatpraktiserende

psykolog primært med supervision og med storytelling.

Litteratur:

Inden kurset kan hentes artikler og historier på hjemmesiden:

www.psykologgruppen-naestved.dk.

”Storytelling i terapi og i supervision”, Dansk Psykologisk Forlag

2009, danner udgangspunkt for kurset.

Tid: Torsdag 17. november 2011 kl. 9.30-16.00. Morgenkaffe fra

kl. 09.00.

Sted: Kedelhuset, Fredensvej 12B, 3400 Hillerød.

Kursusgebyr: Kr. 650 inkl. frokost, frugt og kaffe/te.

Deltagerkreds: Medlemmer af DP med arbejdsplads i Kredsen.

Øvrige medlemmer er velkomne til at kontakte kassereren.

Tilmelding: Senest 21. oktober 2011 til kasserer Britta Hartmeyer,

Hostrupsvej 17, 3400 Hillerød. E-mail: hmeypsych@gmail.com

med angivelse af navn, medlemsnummer, arbejdssted og adresse.

Tilmeldingen gælder først fra indbetaling af gebyr på konto nr.

0400 4012353931 i Lån og Spar Bank.

SIDE 42 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer

Kursus i Parterapi

– Tavistock-modellen

Mandag & tirsdag 24.-25. oktober 2011

samt 8.-9. marts 2012 i København

Intensiv 4-dages Workshop

med live supervision

Med Christel Buss-Twachtmann, Director of Training and Consultation,

Tavistock Centre for Couple Relationships og Amita Sehgal,

PhD, BSCPC, Tavistock Centre for Couple Relationsships

Tavistock-modellen: Dette intensive firedages kursus er en indføring

i den parterapeutiske metode, der praktiseres ved Londons

førende center for parterapi og træning af parterapeuter,

Tavistock Centre for Couple Relationships.

På kurset vil der blive undervist i parterapeutisk metode, parrelationer

og interaktion, samt den psykodynamiske og psykoanalytiske

teori, der knytter sig hertil. Metoden tilbyder med sit udgangspunkt

i psykoanalytisk teori en ramme, igennem hvilken

bevidst og ubevidst kommunikation imellem parret kan forstås.

Dette eksemplificeres gennem teori, kliniske case-eksempler, video

og diskussion. Der vil desuden være mulighed for supervision

på eget klinisk arbejde med par.

Kurset sigter mod at give deltagerne en indføring i nøglebegreber

inden for den psykoanalytiske teori og metode, der knytter

sig til det voksne parforhold. Centrale emner vil være: Tilknytning,

kritiske parforholdsproblemer, det første barn, skilsmisse, separation

og tab, seksualitet og perversion.

The Tavistock centre for Couple Relationsships blev grundlagt i

1948. Centret tilbyder parterapi, individuel terapi, og psykoterapi

til forældre. Derudover udbydes kurser og klinisk træning i psykoterapi

i forhold til parrelationer. Centret er desuden beskæftiget

inden for forskning, der bidrager til at forstå par og familierelationer.

På kurset vil deltagerne blive introduceret til den aktuelle

forskning og dens indflydelse på praksis.

Tid og sted: Mandag 24. og tirsdag 25. oktober 2011 samt torsdag

8. og fredag 9. marts 2012. Alle dage 9.00-16.00. Morgenkaffe

en halv time før kursusstart. I Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade

27, 2100 København Ø.

Deltagerpris: 3.990 kr. inkl. moms for medlemmer af Dansk Psykoterapeutisk

Selskab for Psykologer, 5.600 kr. inkl. moms for andre

akademikere.

Prisen inkluderer frokost, morgen- og eftermiddagskaffe. EAN

fakturering er ikke muligt.

Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening, som ønsker at

indmelde sig i DPSP, kan for 150 kr. i årskontingent melde sig ind

via www.dpsp.dk.

Deltagerantal: Max. 40, efter ”først til mølle princippet”.

Tilmelding: Tilmelding foretages via www.dpsp.dk. Tilmeldingen

er bindende. Sidste frist for tilmelding er 15. oktober 2011.

Regler for tilmelding og afmelding ses på hjemmesiden.

Meritering: Forventes godkendt i forhold til relevante specialistuddannelser.


NåR DU SØGER JOB

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse

foregå til forhandling@dp.dk.

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon

35 26 99 55 eller på dp@dp.dk

Stillinger i Psykolog Nyt

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog

Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes

fælles og individuelle interesser. Foreningen har

visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer

kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne

er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,

hvis du har fået tilbudt

ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren,

at lønnen skal forhandles af Dansk

Psykolog Forening. Det anbefales, at du ikke opsiger

din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forenings

forhandling er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer,

fx autorisation eller specialistuddannelse, eller

har særlig lang eller relevant erfaring inden for

stillingsområdet, skal du rette henvendelse til

Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten,

så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige

din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig

med Dansk Psykolog Forening om løn og ansættelsesvilkår.

Er stillingen dækket af en overenskomst,

vil dette fremgå af annoncen, ellers skal

løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende

et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal

du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i

begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk

Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået

et kontraktudkast.

Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne

i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen

> Sekretariat kan du se vores konsulenter.

!

annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges.

Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller

ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i

foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure,

som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psykolog

Nyt”.

Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant

forhandler

Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog

Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil

vi bede dig sende en mail til forhandling@dp.dk. Vi beder

dig vedhæfte følgende:

• Stillingsopslaget.

• Din ansøgning.

• Dit CV.

• Seneste lønseddel.

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for

valget af dig til stillingen.

Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal

tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det

forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet,

før du kan tiltræde.

Når din tillidsrepræsentant forhandler

Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psykolog

Forening forhandler. Men du skal sende direkte til

tillidsrepræsentanten.

Stillinger opslået andre steder

Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.

Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 43


› STILLINGSANNONCER

REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRE

FOR TORTUROFRE (RCT),

KØBENHAVN

Psykolog Forskningschef

RCT Vi søger søger en klinisk forskningschef psykolog til 30-37 at lede timer forskningsafdelingen om ugen. i et

tværfagligt miljø. Med stor selvstændighed, og i samarbejde

Vi med forventer, personalet at du og er Videnskabeligt autoriseret psykolog, Udvalg, at skal du du har definere en relevant

og gennemføre psykoterapeutisk RCTs forskningsstrategi.

efteruddannelse i forhold til RCTs klientgruppe,

og at du har kompetence til at udføre klinisk

Stillingen er tidsbegrænset i 5 år.

psykologiske undersøgelser og diagnostisk udredning.

Primære ansvarsområder

Vi Du ser vil gerne, sætte retningen at du har for erfaring RCTs med forskning og kendskab i tæt samarbejde til teorier

og med metoder RCTs ledergruppe. inden for det Vi psykoterapeutiske forventer, at du aktivt fagområde medvirker med til

særlig at styrke viden fundraising-området om psykotraumatologi, yderligere tværfaglig og fastholder rehabilitering og udog

vikler de stærke problemområder, relationer til der centrale er relevante aktører. for RCTs klienter.

Vi Kvalifikationer

tilbyder et afvekslende job i en dynamisk organisation,

hvor Du har du en vil anerkendt blive en del og af veldokumenteret et tværfagligt team akademisk af engagerede bagmedarbejdere,

grund inden for der medicin, udfører psykologi, fagspecifik samfundsvidenskab og tværfaglig rehabi- eller

litering. andet relevant område. Derudover har du flere års erfaring

som seniorforsker i et velfungerende forskningscenter og

Spørgsmål væsentlig, igangværende kan rettes til leder videnskabelig af rehabiliteringen produktion. overlæge Såfremt

Gordon

du ikke har

Wildschiødtz

dansk som

eller

modersmål,

fagudviklingsleder

er du motiveret

Uwe Harla-

til at lære

cher

dansk


inden

tlf. 33

for

76

to

06

år.

00.

Med en stærk og ligefrem kommunikationsstil,

inspirerer du til tillid og respekt.

Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist 30. 17. september oktober 2011 2011

SE HELE dET FULdE OPSLAGET ANNONCEOPSLAG PÅ WWW.RCT.DK På www.RCT.dK

GENOPSLAG

Teamleder i Pædagogisk

Psykologisk Rådgivning

Børn og Ungeforvaltningen arbejder med udvikling af inklusion

af børn og unge i dagtilbud og skoler. Teamlederen skal derfor

sikre, at PPR bliver en aktiv deltager i denne udvikling. Foruden

de ledelsesmæssige opgaver vil teamlederen også skulle

tage del i de psykologfaglige undersøgelsesopgaver samt yde

konsultativ bistand. Teamlederen vil således få en central rolle

i forhold til at udvikle og styrke det psykologiske arbejde samt

udbygge samarbejdet imellem de forskellige afdelinger.

Stillingen ønskes besat af en uddannet psykolog den 1. december

2011.

Læs det fulde stillingsopslag på: www.kerteminde.dk.

Ansøgningsfrist 14.10.2011, kl. 12.00.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke

og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk

tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

SIDE 44 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

forhandling@dp.dk

forhandling@dp.dk

Vil du arbejde med

børn og unge

med autisme?

KØBENHAVNS KOMMUNE

PSYKOLOG TIL BAUNEGÅRD

Behandlingshjemmet Baunegård er et dag- og døgntilbud til normaltbegavede

børn og unge med diagnoser inden for autismeområdet. Vi

søger en erfaren psykolog til en fuldtidsstilling. Du er cand.psyk. med

erfaring fra autismeområdet, inden for børn og unge. Derudover er du

imødekommende, samarbejdsorienteret og tydelig. Du får ansvaret for

behandlingsopgaven for alle børn på Baunegård.

ANSØGNINGSFRIST DEN 14. OKTOBER 2011

Yderligere oplysninger samt funktions- og kompetencebeskrivelse

fåes hos forstander, Sune Bjørn Larsen på tlf. 2891 5857. Læs det fulde

opslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde “Politik og administration”.

Send din ansøgning til XF75@sof.kk.dk

Københavns Kommune ser mangfoldighed som

en ressource og værdsætter, at medarbejderne

hver især bidrager med deres særlige baggrund,

personlighed og evner.

KØBENHAVNS

KOMMUNE

www.kk.dk/job

Børnesagkyndigt samarbejde

med Retten i Næstved

Den ny Retten i Næstved blev etableret pr. 1. januar 2007 ved en sammenlægning

af flere tidligere byretter. Den 1. oktober 2007 trådte forældreansvarsloven

i kraft.

Både før og efter reformerne har retten haft et værdifuldt samarbejde med en

kreds af børnesagkyndige. Retten har løbende forsøgt at forbedre og optimere

behandlingen af sager, der involverer børn og unge, herunder har der med

forældreansvarsloven vist sig et stigende behov for samarbejde med børnesagkyndige

til børnesamtaler, udleveringssager, deltagelse i forberedende

retsmøder, forligsmægling og udfærdigelse af børnesagkyndige erklæringer.

Dette arbejde har ført til, at retten pr. 1. januar 2012 ønsker et fornyet overblik

over hvilke psykologer, der er interesseret i at indlede eller fortsætte samarbejdet

med retten.

Målgruppen har følgende profil:

• autorisation som psykolog med specialistgodkendelse som børnepsykolog

eller tilsvarende kompetence

• aktuelle arbejdsforhold af børnefaglig karakter (f.eks. børnepsykiatrisk

afdeling, kommunal familieafdeling, selvstændig børnepsykolog o.lign.)

• kan møde i retten med kort varsel

• har erfaring med at udfærdige børnesagkyndige erklæringer

• kan selvstændigt udfærdige børnesagkyndige erklæringer på højst 2-3

måneder og flere erklæringer om året

Oplysning om honorering, herunder rettens vejledende takster, kan fås ved

henvendelse til retten.

Interesserede bedes skriftligt rette henvendelse til Retten i Næstved, att.

dommer Elsebeth Frigast Larsen, Gardehusarvej 5, 4700 Næstved, begrunde

interessen, vedlægge cv og kopi af eventuelle autorisationer.

Fristen for henvendelse er 31. oktober 2011.

forhandling@dp.dk

forhandling@dp.dk


Psykolog

Er du interesseret i at arbejde i et team, der er et

specialiseret og målrettet behandlingstilbud til patienter

med angst, personlighedsforstyrrelser, belastningsreaktioner

og ADHD, skal du søge stillingen som

psykolog ved APA­teamet, Svendborg.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos ledende

overlæge Britt Juul på tlf. 6320 2320 eller

oversygeplejerske Lisbeth Harder på tlf. 6320 2322.

Læs hele stillingsopslaget på job.regionsyddanmark.dk,

job nr. 95662.

Valdemarsgade 53 . 5700 Svendborg

Psykolog – genopslag

Psykolog til det opsøgende psykoseteam (OPT) i

Svendborg søges pr. 1. december 2011. OPT er et specialiseret

og målrettet behandlingstilbud til patienter, der

har behov for en særlig intensiv indsats.

Yderligere oplysninger

kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Britt Juul,

tlf. 6320 2320 eller oversygeplejerske Lisbeth Harder,

tlf. 6320 2322.

Læs hele stillingsopslaget på job.regionsyddanmark.dk,

job nr. 96036.

Valdemarsgade 53 . 5700 Svendborg

forhandling@dp.dk

forhandling@dp.dk

www.ku.dk/english

› STILLINGSANNONCER

university of copenhagen

Associate Professorship in

Clinical Child Psychology

Department of Psychology

The Department of Psychology, Faculty of Social

Sciences, University of Copenhagen, invites applications

for a position as Associate Professorship in Clinical Child

Psychology.

The position is available from 1st February 2012 or as

soon as possible thereafter.

Application Deadline: 14 October 2011

Full announcement: Applications cannot be

based on this extract. Further information

about the professorship may be found at

http://www.ku.dk/english/available_positions/vip/

forhandling@dp.dk

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 45


› STILLINGSANNONCER

SIDE 46 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011

Læs mere på odense.dk/job

Autoriseret psykolog

Til PPR Odense, 6-18 års afdelingen

I PPR Odense er vi 103 medarbejdere, hvor hovedparten

er psykologer, konsulenter og tale/høre lærere. Vi

betjener børn og unge i dagpasningstilbud, skoler og

specialpædagogiske undervisningstilbud. Vi er en organisation

med et fagligt fællesskab, hvor vi har fokus på

trivsel, dialog og kompetenceudvikling.

Vi er organiseret i 4 afdelinger: en 0-6 års afdeling,

en 6-18 års afdeling, Specialrådgivning for småbørn,

Specialpædagogisk afdeling – samt et sekretariat, en

ledergruppe og en konsulentgruppe.

Vi ønsker en autoriseret psykolog, der er procesorienteret

og samarbejder med alle involverede i de

udviklings- og læringsmiljøer, børn og unge befi nder

sig i. Det betyder, at indsatsen tager udgangspunkt i at

forebygge og sikre børn og unge deltagelse i inkluderende

fællesskaber.

Vi tilbyder en kommende kollega at blive en del af et

stærkt, fagligt fællesskab, hvor god kollegial sparring,

frihed til at tilrettelægge egne arbejdsogaver, samt

lederopbakning er selvfølgelige elementer for en god

arbejdsplads.

Ansøgning

Jobs i Odense kommune søges elektronisk.

Send din ansøgning via odense.dk/job

Ansøgningsfrist: 10. oktober 2011.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41.

Yderligere oplysninger

Stillingen er til besættelse snarest muligt. Har du

spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder

Hanne Melchiorsen, tlf. 29 42 82 97.

På vores hjemmeside www.odense.dk/ppr kan du læse

mere om PPR’s opbygning og opgaver.

Vi ser mangfoldighed som en styrke

og opfordrer alle uanset alder, køn,

religion eller etnisk tilhørsforhold til

at søge ledige stillinger.

forhandling@dp.dk

Ph.d./studieadjunktur – 5-årig

Ledelses- og organisationspsykologi

Ved Institut for Læring og Filosofi, Det Humanistiske

Fakultet (AAU), er der pr. 1. januar 2012

eller snarest derefter en ledig stilling som ph.d.stipendiat/studieadjunkt

i ledelses- og organisationspsykologi.

Stillingen er møntet på forskning i

organisationsudvikling gennem interventioner i

organisationer.

Stillingsnummer: 2011-224-00220

Ansøgningsfrist: 21. oktober 2011

Aalborg Universitet (AAU) driver undervisning og forskning

til højeste niveau inden for humaniora, samfunds-, teknisk-,

natur- og sundhedsvidenskab.

Psykolog

søger nyt job –

Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt.

I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige psykologjob

på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen

hver anden uge.

Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres

løbende, og har du ikke tid til at vente på næste

Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en

jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt.

Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder.

Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene

frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor

holde øje med både blad og net.

18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening

Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en

fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft.

Side 4

1

Det sørgende menneske –

forhandling@dp.dk


› INDMELDTE

nyt job

› Offentlig ansættelse

Cand.psych.

Janne Bodilsen

Børn og Familie, Forebyggelsen

Mariagerfjord Kommune

Pr. 1.9.2011

Cand.psych.

Kim Oskar Carlsen

Demenscentret Pilehuset

Københavns Kommune

Pr. 1.9.2011

Cand.psych.

Anna Dalgaard

Psykiatrisk klinik, Roskilde

Region Sjælland

Pr. 1.8.2011

Cand.psych.

Eva Meldal Foged

Neurologisk Afdeling

Glostrup Hospital

Region Hovedstaden

Pr. 1.9.2011

Cand.psych.

Kirsten Hylander

PPR, Valby

Københavns Kommune

Pr. 8.8.2011

Cand.psych.

Marie Kristine Madsen

PPR, Køge Kommune

Pr. 1.9.2011

Cand.psych.

Tina Holm Nyland

Børne- og Ungdomspsyk. Center

Bispebjerg Hospital

Region Hovedstaden

Pr. 15.8.2011

Cand.psych.

Kim Paulsen

Børne- og Ungdomspsyk. Afd.

Kolding Sygehus

Region Syddanmark

Pr. 1.9.2011

Cand.pæd.psych.

Annemette Rasch

PPR, Ishøj Kommune

Pr. 1.8.2011

Cand.psych.

Lise Lotte Rasmussen

PPR, Odense Kommune

Pr. 1.4.2011

Cand.psych.

Louise Hjort Thomsen

PPR, Herning Kommune

Pr. 1.8.2011

Cand.psych.

Eva Ørum

Ungdomspsykiatrisk Klinik

Næstved Sygehus

Region Sjælland

Pr. 1.9.2011

Cand.psych.

Casper Aaen

Psykoterapeutisk Enhed

Glostrup Hospital

Pr. 1.6.2011

› selvstændig virksomhed

Cand.psych.

Agnes Andersen

Psykologpartner

Kongensgade 38, 1

5000 Odense C

Pr. 5.9.2011

Cand.psych.

Bodil Bruntse

PsykologHuset

Frederiksgade 2A, 2.tv

3400 Hillerød

Pr. 1.10.2011

Cand.psych.

Maria Houe

Psykologisk Klinik

Anders Røge

Strandvejen 36, 3. th.

8000 Aarhus C

Pr. 1.9.2011

Cand.psych.

Jeanette Justesen

V/cand.psych. Helle Aaes

Hovedgade 55 A, 2. sal

2970 Hørsholm

Pr. 1.9.2011

Cand.psych.

Susanne Kronberg

Privat Praksis

Nakskovvej 10

4000 Roskilde

+ Rosenborggade 1A, 5.

1130 København K.

Pr. 1.1.2011

Cand.psych.

Jette Grooss Nielsen

Integreret Psykologisk Klinik

Friggsvej 59, 9870 Sindal

+ Integreret Psykologisk Klinik

Hangaardsvej 1, 2. tv.

9900 Frederikshavn

Pr. 1.7.2011

Cand.psych.

Trine Piilgaard

Neuropsykologisk Klinik, århus

Gammel Munkegade 6 D, 1. sal

8000 Aarhus C

Pr. 1.8.2011

Cand.psych.

Annie Schmidt

Emdruppsykologerne

Gulkløvervej 10

2400 København NV

Pr. 1.8.2011

Cand.psych.

Gerhard Vogt

Intact v/Povl M. Krog

Hansensvej 16 A,

3400 Hillerød

Pr. 1.9.2011

dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27, 2100 København ø

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk

Mandag-torsdag kl. 10-16

Fredag kl. 10-13

Direktør

Marie Zelander

Århus-kontoret

arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 aarhus c

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17

bESTYRELSE

Formand:

Mag.art. Roal ulrichsen

ru@dp.dk

Tlf. 35 26 99 55

cand.psych. Arne Grønborg Johansen

agr@mail.tele.dk

Tlf. 29 47 79 58

cand.psych. Eva secher Mathiasen

Eva.s.mathiasen@gmail.com

Tlf. 60 61 05 32

cand.psych. Jacob Risbjerg Nørregaard

jacobvardrup@gmail.com

Tlf. 61 42 68 85

cand.psych. Rie Rasmussen

rie@forum.dk

Tlf. 29 71 45 30

cand.psych. Henriette Palner stick

henriettestick@yahoo.dk

Tlf. 24 83 11 58

cand.psych. Anne Merete strømming

merete@stroemming.dk

Tlf. 35 35 20 94

cand.psych. ditte söderhamn

ditte_soderhamn@mail-online.dk

Tlf. 66 19 17 76

cand.psych. Anne thrane

annethrane@mail.dk

Tlf. 30 59 70 60

Studenterrepræsentanter:

Stud.psych. Nina Jürs

nina_jurs@hotmail.com

Tlf. 25 39 23 23

Stud.psych. Helene Quist langhoff straarup

helene_straarup@hotmail.com

Tlf. 23 64 11 67

EtIKNÆVN

Formand:

Lisbeth Sten Jensen

Næstformand:

Jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:

Finn christensen, Lisbeth borregaard Thorsen,

Henning Damkjær

Suppleanter:

annitta Nordkvist Permin, Else andersen

Telefonrådgivning

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2011 | SIDE 47


gå ikke glip af

13.606 kr.

Meld dig gratis ind i AAK som studiemedlem. Du undgår karensmåneden, når

studiet afsluttes, hvis du melder dig ind senest 1 år før - og tjener derved én

måneds dagpenge til en værdi af 13.606 kr. AAK er Dansk Psykolog Forenings

foretrukne a-kasse.

Meld dig ind på aak.dk

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55

sorteret MAgAsinPost sMP

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!