Sorg – en diagnose På besøg i Norge Og hvad er efternavnet? - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Sorg – en diagnose På besøg i Norge Og hvad er efternavnet? - Elbo

Sorg en diagnose

Kommer man til at sygeliggøre

sorg ved at gøre den til

en diagnose?

SIDE 6

21. januar 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

besøg i Norge

”Relationerer hovedtema i

en samtale med kendt norsk

psykolog.

SIDE 12

Skærm til

skærm

Net og e-mail er en kontaktform for os alle. Kan det

også bruges i kontakten med psykologen?

Og hvad er efternavnet?

Psykologers navne skiller sig ud.

Hvorfor hedder de ikke Jensen?

SIDE 18

1

SIDE 4


› LEDER

Vi fortjener en valgmulighed, som ikke kun

handler om prisen for vores velfærd, men også

kvaliteten. Har vi råd til at negligere den?Sorg

Har vi råd?

D

anmark er ikke et perfekt samfund, fastslog statsministeren i

sin nytårstale. Men det er et af de bedste samfund, der findes,

tilføjede han. Vi står i en ny tid med nye udfordringer, men de

kan overvindes.

Så langt kan de fleste af os være enige, selv om udsagnet var

anbragt som pynt over fjernelsen af efterlønnen og der i den

grad er uenighed om, med hvilke midler udfordringerne skal

tages op. Hvor problemerne ligger, er heller ikke så entydigt,

som nytårstalen vil gøre det til. Færre end hver femte psykolog

mellem 60 og 65 år er således på efterløn, så set med vores

briller må debatterne om velfærdssamfundets frelse da vist

handle om noget andet.

Arbejdstidens længde? I begyndelsen af 2011 afslutter

vi års arbejde med at lave overenskomster på det offentlige

og det liberale område. Vi er grundlæggende en forhandlingsorganisation

og skal sammen med vores

modparter skabe den bedst mulige ramme for vores

arbejde de kommende år. Så valgkamp eller ej: Vi

bryder os ikke om politisk indblanding, og det indgår

ikke i vores oplæg, at vi skal arbejde mere.

Hvis hovedtemaet absolut skal være økonomi hvad

der både er forståeligt og indskrænket hvad ligner det

fx så at placere central velfærd på midlertidige satspuljer

og ikke på finansloven? Hvorfor skal der være en diskrimination

mellem den fysisk syge og den psykisk lidende?

Hvorfor skal det korte sigt dominere det bærende langsigtede?

Når Folketingets formand snart (?) ønsker politikerne god

valgkamp, håber jeg, de vil overveje, hvad dette ’god’ betyder.

Vi fortjener en valgmulighed, som ikke kun handler om prisen

for vores velfærd, men også kvaliteten. Har vi råd til at negligere

den?

Godt nytår!

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

en diagnose

21. januar 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

Kommer man til at sygeliggøre

sorg ved at gøre den til

en diagnose?

SIDE 6

Skærm til

skærm

Net og e-mail er en kontaktform for os alle. Kan det

også bruges i kontakten med psykologen?

besøg i Norge

Og hvad er efternavnet?

”Relationerer hovedtema i

Psykologers navne skiller sig ud.

en samtale med kendt norsk

Hvorfor hedder de ikke Jensen?

psykolog.

SIDE 18

SIDE 12

Medlemsblad for

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: dp@dp.dk

www.danskpsykologforening.dk

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: p-nyt@dp.dk

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion:

Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør

Jørgen Carl, redaktør

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Design og produktion:

Mediegruppen A/S

Tryk:

Jørn Thomsen/Elbo A/S

Trykt med vegetabilske farver

på miljøgodkendt papir

Oplag:

Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex.

Trykoplag: 9.300 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke

nødvendigvis redaktionens eller foreningens

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte

artikler. Redaktionen påtager sig ikke

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Colourbox

Jobannoncer 2011

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk

Ved manus Ved reproklar

Helsider:

176 x 237 mm:

Kr. 12.060,- Kr. 10.410,-

Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,-

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMYK):

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)

Nr. Deadline Udgivelse

3 31/1 18/2

4 14/2 4/3

5 28/2 18/3

1

SIDE 4


› REDAKTIONELT

Blad

en ny måde

Ikke alt ligner sig selv i den ny version af Psykolog Nyt.

bladet er trådt ind i 2011 i en nydesignet udgave.

S

om læserne nok vil have bemærket,

ligner Psykolog Nyt denne gang ikke

helt sig selv. Bladet har fået (delvis)

nyt layout. Og det er den mest synlige nyhed:

Vi synes, Psykolog Nyt har trængt til

at foretage et ryk. Fra forside til bagside har

vi justeret uden dog at give køb på det

hidtidige saglige udtryk.

Efter 25 år i A4-format bryder vi nu med

rammen. Vi har skåret 1,5 cm af i højden,

hvad der kombinerer ønsket om øget lethed

med hensynet til pladsbehovet: der skal kunne

stå det samme på siderne, og annonceformaterne

pilles der ikke ved. Hvad letheden

angår, skal den forstås både æstetisk og håndgribeligt,

eftersom bladportoen direkte hænger

sammen med vægten og vi over et år sparer

mange penge på denne beskæring.

De fleste typografier er bevaret. De er

nemme at læse også når teksterne bliver

lange og det er altafgørende. Desuden er

de særegne for Psykolog Nyt og del af den

bladidentitet, vi ønsker at holde fast i. Men

der kommer lidt mere spræl, lidt mere grafisk

leg og lidt mere farve.

Sammenhæng med omverdenen

indholdssiden har der allerede været en

udvikling i gang i 2010,

hvor der er givet mere

plads til det udadrettede

stof, det, der skal skærpe

interessen for psykologerne og foreningen

uden for vore egne cirkler. den måde lever

bladet op til sin rolle som ambassadør

over for omverdenen. Den udvikling fortsætter

med over i det ny blad.

forfriskende vis ønsker vi dog at supplere

den med yderverdenens input til os.

Derfor indgår der fra dette nummer en

klumme, på skift forfattet af seks personer

udefra. Klummeskribenterne er henholdsvis

formanden for Børnerådet, en børne-

og ungdomspsykiater, en antropolog, en

sognepræst, en fremtidsforsker og som

undtagelsen en psykolog. Deres opgave

bliver at skrive subjektivt om det moderne

liv, men ikke specifikt om psykologi. Og

med holdning, så vi som læsere både bliver

udfordret og inspireret. Den første tekst

finder man på side 21.

I omfang er Psykolog Nyt vokset gennem

årene, også i den periode, hvor Dansk

Psykolog Forening har haft sine hjemmesider.

Væksten er et sundhedstegn og afspejler

lysten til at meddele sig, debattere

FOTO: bam/ScaNPIx

og dele viden. Tanken er dog ikke, at sidetallet

skal øges i forhold til nu bladets omfang

skal være indrettet på den hyppige udgivelsesfrekvens

og læserens mulighed for

at gabe over stoffet.

Der vil konstant være et samarbejde mellem

web og blad, så den moderne teknologi

mere og mere kommer til at løse de opgaver,

den er bedst til. I redak tionen er vi

til gengæld bevidste om, hvor kvaliteten i

det trykte medie ligger.

Redaktionen har arbejdet længe med det

ny Psykolog Nyt, både det, der skal fastholdes,

og det, der skal forandres. Vi håber, at

læserne vil synes, vi har foretaget brugbare

valg.

Jørgen Carl, redaktør

Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør

Mette Holsøe, kommunikationschef

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 3


› SKÆRMMØDE

Send en mail til din klient

Sproget skal være klart og præcist, når du rådgiver på nettet. Ironi og fortolkninger

åbner for misforståelser, når du ikke møder klienten ansigt til ansigt.

Til april åbner Dansk Psykolog Forening for et helt nyt kursus

i rådgivning på nettet. Kurset lover deltagerne teoretisk

viden og forskningsresultater side om side med praktiske

færdigheder.

Bag kurset står psykolog Eric Allouche, som arbejder med at

rådgive misbrugere i Slagelse Kommune.

- Jeg oplever i brevkassen på nettet, at der findes problemer, som

kan løses ved at skrive. Problemer, som er forholdsvis tydelige og

begrænsede og har en overskuelig løsning, hvor folk har brug for

et godt råd, for eksempel til at komme ud af et hashmisbrug. Rigtig

mange misbrugere vil helst ikke i kontakt med behandlingsverdenen,

og de ville aldrig møde op på et kommunalt center, så en mail

kan være den lille ting, der gør, at det ikke er så farligt, siger Eric

Allouche.

Han er selv uddannet i den klassiske psykoanalyse, hvor et terapiforløb

med hans egne ord sjældent tager mindre end syv til

ti år med tre samtaler om ugen. Han holder også fast i, at det fysiske

møde og relationen mellem terapeut og klient vejer tungt. Men

i hans nuværende arbejde med misbrugere har nettet vist sig at

være en værdifuld vej til at nå især de unge.

- Unge finder kærester på nettet og er online hele dagen. De går

på nettet, før de skal til lægen, så de selv har en idé om deres diagnose.

De mødes med vennerne på facebook og i andre virtuelle

fællesskaber. Vi skal ikke underkende, at der kan ligge følelser i det.

Det er et brud i forhold til gamle dage, mener Eric Allouche.

Rådgivning på nettet kan foregå direkte via chat eller web-kamera

eller forskudt via e-mail, og risikoen for at møde en dårlig

terapeut er ifølge Allouche ikke større på nettet end i den fysiske

verden. Men hvor psykologer er uddannet til at tage i mod klienter

ansigt til ansigt, er arbejdet på nettet stadig i en ”wild west”fase,

som mangler fælles standarder for kvalitet og udveksling af

erfaringer. De færreste er dog i tvivl om, at computeren og den virtuelle

verden er kommet for at blive. Derfor er det naturligt for

psykologer at undersøge de nye kontaktformer, mener Dansk

Psykolog Forening:

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

- Nettet og e-mailen er en kontaktform for os alle. Når vi taler

kontakt og kommunikation, er det også interessant at tale om coaching,

undervisning og terapi. Derfor skal vi tage det ind og undersøge

det, udbyde kurser og skabe debat, så vi får dygtige psykologers

indspil til, hvad det kan, og hvad det ikke kan, siger formand

Roal Ulrichsen.

Mødes også ansigt til ansigt

Da psykolog Anne-Marie Thuesen for nogle år siden boede i Dubai,

spurgte man i det danske konsulat, om hun kunne tage imod danske

klienter bosat i den lille oliestat. Hun fik den idé, at der måske

sad flere danskere i udlandet, som gerne ville i kontakt med en

dansksproget psykolog. I dag er psykologisk rådgivning over nettet

en af de muligheder, Anne-Marie Thuesen tilbyder fra sin praksis

i Virum.

- Terapi og rådgivning er to forskellige ting, og derfor kalder jeg

det rådgivning. Jeg er helt enig i, at relationen mellem klient og terapeut

er vigtig. Men man kan godt skabe en relation online, der

er blot tale om en anden slags relation. Det kræver struktur at skrive

en mail, og allerede i den proces får du sorteret i, hvad du vil

have hjælp til. Mails er gode til at skabe struktur og komme frem

til, hvad det handler om. Mens chat giver tid til refleksion over det,

du har skrevet, mens du sidder og venter på svaret. Efterfølgende

har jeg hele historikken på skrift, så jeg er helt opdateret til næste

konsultation, siger hun.

Nogle af de klienter, som begynder online, dukker senere op ansigt

til ansigt i Anne-Marie Thuesens praksis. Andre begynder med

samtaler og lægger måske en online-konsulta tion ind, hvis de ikke

har mulighed for at møde op.

- Jeg holder mig mest til at stille åbne spørgsmål for at få dem

til at reflektere, jeg drager ikke konklusioner eller analyserer deres

adfærd. Det er nu også min metode ansigt til ansigt. Men jeg tænker

mig grundigt om, når jeg skriver. Jeg skal skrive meget præcist.

Bordet fanger, når jeg skriver, og det er en meget intens konstruktion,

mener Anne-Marie Thuesen.


PsykoteraPeutisk selskab:

stil krav

Dansk Psykoterapeutisk Selskab efterlyser forskning

og klare retningslinjer for både visitation, udredning,

teknologi, metode og etik. Selskabet er

kritisk over for terapi på nettet og pointerer, at det

kan være risikabelt for klienten, som måske ikke

får den relevante behandling, selv om han eller

hun får det indtryk.

den anden side erkender selskabet, at nettet

og skærmen for mange mennesker er en væsentlig

kontaktflade, og vil arbejde for, at der bliver

stillet specifikke krav til en ny netpraksis.

Nogle studier viser effekt, men der har i disse tilfælde

været tale om udredning ved personligt

fremmøde.

Således vil netbaseret kommunikation i nogle tilfælde

være et væsentligt supplement til psykologisk

praksis.

Deklarationen skal være i orden

- Skriveterapi er jo en gammel metode, som har dokumenteret effekt.

Der er masser af følelser i skrift, som vi aktiverer på godt og

ondt, masser af selvskabte billeder og projektioner. Så vi skal formulere

os meget eksplicit og tydeligt. Metakommunikation er et

kodeord for os, siger erhvervspsykolog Mads Schramm.

For ti år siden skrev han speciale om terapi på nettet, og han er

medforfatter til bogen www.nærkontakt.net, udgivet på Dansk

Psykologisk Forlag.

I dag er han medejer af firmaet Netpsykologer, som blandt andet

tilbyder psykologisk rådgivning via mails til medarbejdere i de

virksomheder, han arbejder for. I flere virksomheder har det været

et stående tilbud, at medarbejderne anonymt kunne skrive til

psykologen om alt fra mobning, stress og konflikter med kolleger

til mere private problemer.

- Nettet er rigtig godt til at få taget hul på tingene. Det giver erkendelser

og større bevidsthed at se det hele på skrift. Det er godt

til eksternalisering: Når problemerne kommer på skrift eller op på

skærmen,er de lettere at tage fat i, end når de er inden i dig selv.

Firmaer som Mentaline, der tilbyder terapi og coaching over

nettet, skræmmer ikke Mads Schramm. Tværtimod ser han det

som et gennembrud, hvis en penge- og it-stærk virksomhed for

alvor går ind på markedet. Det væsentlige er ikke, om det foregår

en skærm, men om deklarationen er i orden, sikkerheden

plads og kontrakten med klienten klar og tydelig:

- Hvis en klient går fra min konsultation efter tre kvarter og aldrig

vender tilbage, kan jeg jo heller ikke gøre noget. Jeg er ydmyg

over for, hvad nettet kan, og jeg forstår den skepsis, mange føler.

Men det er også en vej til at nå nye klienter.

Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 5

mODELFOTO: cOLOuRbOx


› DEBATARTIKEL

Hvis sorg

bliver til en

diagnose

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

Sorg er et naturligt led i menneskelivet og følger normalt

et forventeligt forløb. Internationalt udspiller der sig imidlertid

en debat om oprettelse af en selvstændig diagnose for sorg i

den amerikanske DSm-V. Er det en god idé?


FOTOS: bam/ScaNPIx

Op mod 80-90 % af alle, der oplever tab, reagerer med en

normal (forventelig) sorgreaktion. Selv om tiden efter tabet

er kaotisk og smertelig, kan de fleste efterhånden tilpasse

sig hverdagen [1]. Men nogle skiller sig ud. Tiden bliver afgørende.

De fleste sørgende vil i umiddelbar forlængelse af tabet

opleve optagethed af tabet, manglende accept af dødsfaldet, søvnbesvær

og manglende selvtillid. Og det er ikke symptomerne i sig

selv, der for en periode er problematiske, men bliver de ved over

et halvt år, tegner der sig ofte et kompliceret billede, hvor det påvirker

hverdagslivet i et omfang, som invaliderer den sørgende

og ikke sjældent også omgivelserne.

Det er vigtigt at have øje for, hvem der udvikler en forlænget

sorgreaktion, fordi det kan være med til at guide vores intervention.

Flere studier viser, at professionel intervention er mest gavnlig

hos dem, der har udviklet en forlænget sorgreaktion [2]. Derfor

må vi tilrettelægge interventionen, så den er tilpasset den efterladtes

behov.

I ønsket om at kunne identificere dem, der har udviklet en forlænget

sorgreaktion, har man i de seneste ti år diskuteret og debatteret

muligheden for at inkludere en selvstændig sorgdiagnose

i den amerikanske diagnosemanual DSM-V og den europæiske

ICD-11. I de nuværende udgaver findes der ikke en afgrænset diagnose

for sorg. Den rubriceres i DSM-IV sekundært i forhold til

depression. Især to forskerhold har diskuteret emnet om en selvstændig

diagnose for sorg; på den ene side Holly R. Prigerson og

kolleger, på den anden side Mardi J. Horowitz og kolleger. I 2009

offentliggjorde de sammen med en række selvstændige bidragsydere

en artikel [3], hvori de giver et samlet bud på, hvilke kriterier

der kan udgøre diagnosekategori for det, de kalder forlænget

sorgreaktion (FSR). Man går her væk fra den årelange tradition for

at kalde det kompliceret sorg og fremhæver i stedet tiden (det forlængede

sorgudtryk) som indikatoren for, at der ikke længere er

tale om en normal sorgreaktion.

I Skema 1 på næste side præsenteres de kriterier, der er foreslået

for dia gnosen.

Gennemgang af kriterierne

Kriterium A. Der forudsættes her en bestemt ekstern begivenhed,

nemlig tab i den foreslåede diagnose alene forstået som tab ved

død [3]. DSM-IV [4] og ICD-10 [5] opererer ud over PTSDdiagnosen

ellers kun med deskriptive diagnoser, hvorfor ætiolo-

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 7


skema 1. Forlænget sorgreaktion

efter Pirigerson et al. [3]

Kriterium A Tab

Reaktionen må komme på baggrund af et tab af en nærtstående

Kriterium B Separationsfortvivlelse

Den efterladte må opleve mindst et af de tre følgende symptomer

dagligt, eller i en voldsom og forstyrrende grad:

1. trængende tanker relateret til afdøde

2. Intense episoder med adskillelsesfortvivlelse

3. Fortvivlende udtalt længsel efter det, der er mistet

Kriterium C Kognitive, emotionelle

og adfærdsmæssige symptomer

Den efterladte må opleve mindst 5 ud af 9 følgende symptomer dagligt, eller i en

voldsom og forstyrrende grad

1. Forvirring om ens rolle i livet eller følelse af, at man har mistet en del af sig selv

2. Svært at acceptere tabet

3. Undgåelse af ting, der minder om virkeligheden af tabet

4. Manglende evne til at stole på andre efter tabet

5. Bitterhed og vrede i forhold til tabet

6. Vanskeligheder med at komme videre i livet efter tabet

7. Fravær af følelser siden tabet

8. Følelse af at livet er ufuldendt, tomt og meningsløst efter tabet

9. Følelse af at være rystet, omtumlet eller chokeret over tabet

Kriterium D Varighed

Varighed på mindst 6 sammenhængende måneder fra udbruddet

af separationsfortvivlelsen (kriterium B)

gier udelades. Det udfordrende ved at inkludere en bestemt ætiologi

er, at man får inkluderet alle dem, der kan leve op til Kriterium

A, og først herefter begynder den egentlige vurdering af det samlede

symptomudtryk. Det kan stille store krav til fleksibiliteten internt

i diagnosen. Fra PTSD-diagnosen ved vi, at den kan have

svært ved at rumme nuancer af traumepåvirkning. Der har været

foreslået en udbygning af PTSD-kategorien, så man også kan inkludere

en Partiel PTSD (PPTSD) eller Subtreshold PTSD [6].

Dette fordi der er en gruppe mennesker, der ikke kan opfylde alle

kriterier for en PTSD. De har været udsat for en traumatisk begivenhed,

hvorfor de initialt kan inkluderes, men deres belastende

Kriterium B, C, D-symptomer er ikke i en sværhedsgrad, der kan

kvalificere til diagnosen. Der har været påvist høje rater af PPTSD

[7], men den er stadig ikke inkluderet i DSM-IV. Noget af det samme

vil kunne vise sig ved FSR, hvorfor det må diskuteres, hvordan

vi får inkluderet dem, som har symptombilleder, der er alvorlige,

men som ikke leder til en fuld FSR-diagnose. Som det er blevet tydeligt

ved PTSD-diagnosen, må vi spørge, hvor lang tid efter den

eksterne begivenhed kan et on-set regnes som relaterende til den

traumatiske begivenhed eller tabet: 1 år, 10 år eller 30 år?

Kriterium B. Her træder det frem, at der hovedsagelig tænkes

på den kroniske sorg (ud fra en opdeling i kronisk, udskudt og

undgået sorg). Kriteriet lægger op til en forståelse af, at sorgreaktionen

viser sig som overoptagethed af afdøde, i form af tanker og

SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011


følelser. Man kan ud fra Kriterium D argumentere for, at en forsinket/udskudt

sorg godt kan kvalificere sig, hvis blot symptomerne

i Kriterium C vedbliver, minimum 6 måneder efter at Kriterium

B er opfyldt. Hvad der dog er sværere at indfange, er de undgåede/hæmmede

sorgreaktioner. Hvordan kan vi få inkluderet dem,

der har en undgået/hæmmet sorg, hvor symptomerne ikke har det

klassiske skær, men hvor der fx kan være flere somatiserede, vage

og generaliserede symptombeskrivelser? Selv om der i Kriterium

C, stk. 3, er nævnt undgåelse, vil der være brug for en Kriterium

B-niveau-beskrivelse af undgåelse. Der må åbnes for typer og grader

af sorg, som det også kendes fra depressionsdiagnosen (mild,

svær, moderat).

Kriterium C. Her indfanges både et kognitivt element (fx 1, 2,

3), et socialt (fx 1, 3, 4, 5), et adfærdsmæssigt (fx 3, 6) og et meningsbærende

element (fx 6, 8). Hvad der kan mangle, er en kategori

om somatiske klager og en kategori om angstfulde/depressive

ledsagesymptomer. Endelig kan der være brug for en mere udførlig

beskrivelse af undgåelsessymptomet (3), da denne skelnen kan

gøre opmærksom på graden af traumatisering og hermed differentieringen

mellem FSR og PTSD. Ved sorgen vil det ofte være

undgåelse af ting, der har en relationel resonans, hvor det hos den

PTSD-traumatiserede oftere har en situationel resonans. FSRdiagnosens

belastning er oftere mere relationelt forankret.

Kriterium D. Det har betydning, at man først diagnosticerer efter

6 måneder. Forståeligt, at der må indføres et tidsperspektiv, da

der vil være op mod 90 %, der vil opleve tiden som en helende faktor

i sig selv [1]. Samtidig vil varighedskriteriet kunne medføre, at

nogle alvorligt ramte efterladte vil gå længe uden korrekt behandling.

Den konkrete tidsangivelse giver en vis ufleksibilitet i forhold

til den praktiske virkelighed.

Kriterium E. Det er afgørende, at denne påvirkning af hverdagslivet

medtages, da det netop også klinisk ofte er det, der adskiller

den normale fra den forlængede sorgreaktion. Det er tydeligt i den

kliniske praksis, at der er grader af FSR, og at det særligt er påvirkningsgraden

i hverdagen, der bliver angivende for, om der er tale

om FSR. Her må udbygges med, at man også kan inkludere de om-

Selv om tiden efter tabet er kaotisk og

smertelig, kan de fleste efterhånden tilpasse

sig hverdagen. Men nogle skiller sig ud.

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 9


stændigheder, der kommer til som post-tabs belastninger (fx økonomi,

børn i familien, arbejde).

Kriterium F. Selv om det må antages, at FSR godt kan eksistere

sammen med andre psykiatriske diagnoser, er det afgørende med

opmærksomhed på denne differentiering, da FSR-diagnosen netop

debatteres som en måde at sikre korrekt behandling af dem, der

ikke lider af depression, generaliseret angst (GA) eller PTSD.

Samtidig må det som her inkluderes, at mennesker, der reelt har

disse lidelser, ikke diagnosticeres med FSR og hermed behandles

ukorrekt.

Hvorfor en diagnose?

Når man ønsker en selvstændig diagnose skyldes det dels, at man

ønsker at få standardiseret vurderingen af klienternes symptomer,

så man kan tilbyde den rette behandling, dels at forskning viser, at

det vil være af betydning for klienten at få differentieret sin sorg

fra fx PTSD eller depression, der aktuelt er de diagnoser, der oftest

bruges ’forkert’ i forhold til sorg.

Behovet for at kunne identificere klienter med FSR, kommer fra

talrige studier, der har vist, at sørgende i sig selv har en forhøjet

risiko for i en periode at opleve negative fysiske, psykiske og sociale

problemer. For de fleste aftager dette (også ubehandlet) efter

en tid, men for mennesker med FSR kan det medføre markant øget

risiko for fysiske og psykiske forringelser. Selv hvis man isolerer

de symptomer, der knytter sig til eventuelle co-morbide depressive

eller angstfulde symptomer, viser studier, at FSR kan føre til øget

risiko for kræft og hjerte-karsygdomme, og endelig at mennesker

med FSR hyppigere oplever selvmordstanker [8, 9].

Behovet for at skelne FSR fra depression og angst, opstår af flere

grunde: I The Field Trial Study for FSR i DSM-V [3], viser det

sig, at følelsesmæssig afhængighed af denende er korrelerende

med sorgsymptomer, men ikke med depressive symptomer, og at

separationsangst i barndommen er enestående indikator for FSR,

men ikke for depression, PTSD eller GA. Endelig har et studie af

Mary-Frances O’Connor et al. [10] vist, at der ved fMRI-scanning

kan konstateres, at der kun hos FSR-patienter og ikke hos normalt

sørgende udvises belønningsrelateret neural aktivitet i Nucleus

Accumbens som respons på ting, der minder om afdøde. Det kan

støtte, at FSR adskiller sig fra normal sorg, og samtidig at FSR og

depression har forskellig ætiologi. Hertil kommer, at studier har

vist, at medikamentel behandling for depression fjerner depressive

symptomer hos FSR-klienter, men ikke FSR-specifikke symptomer

(fx separa tionsfortvivlelse) [11].

Endelig er der argumenteret for, at diagnosen skal indføres, fordi

det kan have stor værdi for de efterladte (der lider af FSR), at de

kan kalde deres sorgreaktion noget. Data fra The DSM-V field trial

viser, at 87,5 % af dem, der kunne tilskrives en FSR-diagnose,

ville værdsætte, at der var en diagnosekategori, da det ville have

SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

baggrund

artiklen er skrevet i tilknytning til en international

debat om oprettelse af en selvstændig diagnose

for sorg i den amerikanske DSm-V, der udkommer

i 2013, og i den nye europæiske IcD-11, der forventes

udgivet i 2015. afsender er Rådgivnings-

og forskningscentret børn, unge & Sorg.

Rådgivningen tilbyder terapi til børn og unge op

til 28 år, der har en alvorligt syg forælder eller søskende,

eller som har mistet en forælder eller søskende.

Læsere med interesse i at dykke ned i bestemte

emner af den præsenterede debat er velkomne til

at kontakte forfatteren på jm@ungeogsorg.dk.

Her kan også fås flere referencer, end der er medtaget

i artiklen.

beroliget deres tanker om og følelse af, at de var ved at miste forstanden

[3]. Logikken er forståelig ud fra et klientperspektiv, hvor

det at kunne kalde kaos noget naturligt har stor værdi. Samtidig

er det teoretisk interessant, at klienterne ønsker en udbygning af

det system, der i forvejen har ført til, at man overhovedet diagnosticerer

og altså har skabt behovet for differentieringen.

Risikofaktorer for udvikling af FSR

Risikofaktorer præsenteres her kort, da de kan anvendes inkluderende

i forhold til den diagnostiske vurdering og samtidig have et

selvstændigt præventivt sigte blandt de sygeplejersker, læger, psykologer,

præster, pædagoger m.fl., der møder de efterladte.

Opmærksomhed på risikofaktorerne kan bidrage til, at efterladte

får tilbudt opfølgende samtaler efter tabet for at vurdere sorgens

gang, og være anvisende for eventuel intervention.

Følgende fremhæves som særligt udsatte i forhold til risikoen

for at udvikle FSR: Efterladte, der har oplevet tilknytningsproblemer

både tidligt i livet og i det forudgående forhold til afdøde.

Efterladte, der har oplevet separationsangst i barndommen.

Efterladte, der har oplevet kontrollerende forældre i barndommen.

Efterladte, der har haft en meget afhængig relation til afdøde.

Efterladte, der har været overinvolveret gennem et langt forudgående

sygdomsforløb hos afdøde, og som ikke har fået hjælp undervejs.

Efterladte, der har oplevet manglende forberedelsestid

forud for dødsfaldet. Efterladte, der efter tabet oplever manglende

støtte i netværket.

Intervention må sigte mod en bevidstgørelse af tilknytnings


mønstrets gentagelse i hverdagslivet, at sikre støtte i netværket, at

facilitere detaljerede beskrivelser af forløbet op til dødsfaldet etc.

Hvilke overvejelser kalder det på?

Det spørgsmål, der rejser sig på baggrund af en mulig selvstændig

diagnose til sorg, er, om man kommer til at sygeliggøre en tilstand,

der trods den smertelige fremtrædelse er normal. Samtidig ved vi

godt som klinikere, hvornår der ikke længere er tale om en normal

(forventelig) sorgreaktion. Det, at reaktionen vedbliver over

tid, er afgørende for, hvilken grad af påvirkning det har på den sørgendes

liv såvel personligt som socialt.

Det er vigtigt at forstå, at det ikke er ensbetydende med, at det

skal inkluderes i en diagnostisk manual over psykiske sygdomme;

dette er dog ikke et FSR-specifikt problem, men en bredere diskussion

om diagnosekategorier generelt. Der er dog ingen tvivl

om, at der forskningsmæssigt kan identificeres en gruppe på minimum

10 %, som udvikler symptomer, der kan inkluderes i en

FSR-diagnose, men det er svært at udsige noget om graden og typen

af belastning internt i denne gruppe.

Unge & Sorg deler vi den internationale interesse i at få skabt

rammer for, hvordan vi kan få identificeret dem, der er i risiko for

at udvikle forlængede sorgreaktioner. Som beskrevet har de øget

risiko for alvorlige fysiske ledsagesymptomer, de har øget risiko

for social isolation, og de unge, vi møder, har, hvis de gik ubehandlet,

også øget risiko for at opleve udviklingsforstyrrelser, depressive

følelser, social tilbagetrækning og somatiske klager. Det er vigtigt,

at vi får identificeret risikogruppen, så de kan få tilbudt relevant

behandling.

Samtidig med ønsket om sådanne rammer er vi dog opmærksomme

på, at oprettelsen af en selvstændig diagnose for sorg betyder

endnu en kategori, der kan fyldes individer ned i. Vi forstår

godt de efterladtes ønske om at kalde den oplevede frustration og

fortvivlelse noget, og en FSR-diagnose kan være en institutionel

anerkendelse af, hvor alvorligt det er for den gruppe, der rammes

af vedvarende/forlængede sorgreaktioner. Men diagnoser er ikke

kun frihedsgivende, de er også stigmatiserende. Det bliver en cirkulær

argumentation i et lukket system, hvis man skal opfinde nye

diagnoser, fordi klienterne ikke kan passe ind i de andre. Der er

andre måder at få etableret en social forståelse for sorg på end ved

at lade diagnosesystemet være retningsangivende for rigtig/forkert

og rask/syg. Oplysning både offentligt og privat (også på arbejdspladser)

om sorg og sorgprocesser kan være ét relevant bud.

I forhold til hele diagnosetankegangen (og systemet) må vi gøre

os klart, hvad diagnosen skal. Hvis det er at guide intervention og

få identificeret de relevante klienter, må vi se på, hvordan det bedst

gøres. Er det med diagnose og hermed psykiatri, eller skal vi også

se på, hvordan vi mere generelt får udviklet et assessmentbatteri

med et relevant screeningsinstrument i forhold til at identificere

de efterladte, som har faktorer, der peger på øget risiko for FSR?

Hvordan gør vi diagnosen så fleksibel, at den kan rumme typer af

sorg (Kriterium B) og hermed også forskellige symptomer på sorg

(Kriterium C)? Det er dybt problematisk, at der p.t. ikke er inkluderet

en undgået/hæmmet sorg.

Vi må ikke underkende, at der også ligger økonomiske og politiske

interesser bag oprettelsen af diagnoser. Diagnoserne er ikke

længere kun retningsanvisende for behandlingen (såvel farmaceutisk

som psykologisk), men også for hele bevillingssystemet. Det

er helt forståeligt, at der også er sådanne faktorer iblandet, men de

må diskuteres som økonomi og politik og ikke som psykologi. Det,

der er klinisk psykologisk interessant, er, hvordan vi kan få skabt

rammer, der kan rumme nuancerne i vores praksis, der kan identificere

de behandlingskrævende, og som kan være guidende for

intervention.

reFerencer

Jesper Roesgaard Mogensen, psykolog

Rådgivnings- og forskningscentret Børn, Unge & Sorg

[1] Barry, L.C. et al. (2001): Psychiatric Disorders Among Bereaved Persons: The role

of perceived circumstances of death and preparedness for death, in: American Journal of

Geriatric Psychiatry, vol. 10, pp. 447-457

[2] Stroebe et al. (2006a): Who benefits from disclosure? In: Clinical Psychological

Review, vol. 26, issue 1, pp. 66-85.

[3] Prigerson H.G., Horowitz M.J. et al. (2009) Prolonged Grief Disorder:

Psychometric Validation of Criteria Proposed for DSM-V and ICD-11., in: PLoS Med

vol. 6, 2009.

[4] Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (4th ed.: DSM-IV);

American Psychiatric Association, 1994.

[5] International Classification of Diseases (10th ed.: ICD-10): WHO, dansk udgave,

1995.

[6] Rubin, S.S. et al. (2008): Clinical aspects of a DSM complicated grief diagnosis:

Challenges, dilemmas, and opportunities, in: Handbook of bereavement research and

practice, Ed. Stroebe et al. (2008), American Psychological Association, Washington,

2008.

[7] Stein, et al. (1997): Full and Partial Post-traumatic stress disorder, in: Findings from

a community survey. American Journal of Psychiatry, vol. 154, pp. 1114-1119.

[8] Prigerson, H.G. et al. (1997): Traumatic grief as a risk factor for mental and physical

morbidity, in: American Journal of Psychiatry, vol. 154, pp. 616-623.

[9] Latham, A.E & Prigerson, H.G: (2004): Suicidality and bereavement: Complicated

grief as psychiatric disorder presenting greatest risk for Suicidality, in: Suicide and

Life-Threatening Behavoir, vol. 34, pp. 350-362.

[10] O’Connor, M.F. et al. (2008): Craving Love? Enduring grief activates brain’s

reward center, in: Neuroimage, vol. 42, pp. 969-972.

[11] Boelen, P.A., van den Bout, J. & de Keijser, J. (2003): Traumatic grief as a disorder

distinct from bereavement-related depression and anxiety: A replication study with

bereaved mental health care patients, in: American Journal of Psychiatry, vol. 160,

pp. 1229-1241.

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 11


› INTERVIEW

Anerkendelse

og selverkendelse

D

en norske psykolog Anne-Lise Løvlie

Schibbye, bogaktuel med ”Relationer”, var

allerede tidligt i sin karriere optaget af,

hvordan psykologer sammen med deres

patienter kan skabe en relation, som kan

bidrage til øget indsigt og selverkendelse.

Hun har siden opbygget sit helt eget banebrydende

arbejde om relationer ved hjælp af Kierkegaard, Hegel,

dialektik, eksistentiel psykologi, psykodynamisk psykologi, Rogers,

Stern, Fonagy med flere.

SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

En helhedstænkning om relationer karakteriserer

norske anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et

personligt interview til Psykolog Nyt forener hun

filosofi, psykologisk teori og praksis.

I sin dialektiske forståelse af relationer belyser Løvlie Schibbye,

hvordan selvet udvikles eller fejludvikles i samspil med andre. At

have ’ondt i livet’ handler ofte om en smertefuld mangel på anerkendelse.

Den terapisøgende person har både svært ved at opnå

anerkendelse og selv anerkende andre. Løvlie Schibbye møder

sine patienter med denne grundholdning:

- I min kliniske holdning ønsker jeg at være anerkendende, hvilket

indebærer at møde patienten som et ligeværdigt medmenneske.

Patienten er et subjekt med samme rettigheder som jeg. Det

vil blandt andet sige, at klienten er ekspert i sine egne oplevelser.


I stedet for blot at vise accept og empati er det naturligt for mig at

tage fat i noget mere overordnet som anerkendelse. Anerkendelse

rummer nemlig også lytning, indlevelse, forståelse og bekræftelse

og har dermed en dybde i sig, som tager afsæt i bl.a. Hegels tænkning

om herre-slave-forholdet.

Herre-slave-forholdet går kort fortalt ud på, at den ene i et forhold

må arbejde for at tilfredsstille den andens begær efter eksempelvis

mad, tag over hovedet, tøj på kroppen, sex, beundring, men

først og fremmest anerkendelse. Såvel herre som slave er fastlåst i

sine positioner. Mens slaven skal anerkende, stå til tjeneste og til-

baggrund

anne-Lise Løvlie Schibbye er psykolog, ph.d. og

uddannet i uSa. I sit 30-årige virke som lektor

ved universitetet i Oslo har hun kombineret forskning

og undervisning med klinisk praksis. Løvlie

Schibbye er tillige forfatter til en lang række artikler,

fagbøger og populærvidenskabelige bøger.

Trods sin amerikanske skoling repræsenterer hun

kontinental psykologi, men er mest af alt ’selvgjort’

med sin banebrydende tænkning både inden

for og uden for egne faggrænser. dansk er

udkommet ’Livsbevidsthed om at være til stede

i sit liv’ (akademisk Forlag, 2007) samt nu anden,

reviderede udgave af ’Relationer. Et dialektisk perspektiv

på eksistentiel og psykodynamisk psykoterapi’

(akademisk Forlag, 2010).

fredsstille, skal herren tilfredsstilles og nyde. Det er uerkendt angst

(dødsangst) og dermed en manglende evne til selvrefleksivitet, der

ligger til grund for forholdets dysfunktionelle gentagelse og fastlåsthed.

Parterne kan ikke ændre herpå, medmindre de finder vejen

ind til ægte gensidig anerkendelse.

I Løvlie Schibbyes terminologi er anerkendelse andet og mere

end blot ros og målelig værdsættelse eller det, hun kalder ydre

anerkendelse:

- Vi mennesker har brug for anerkendelse fra barndommen af

vi har brug for at blive set, være synlige og blive værdsat. At bli-

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 13

PRIVaTFOTOS


Den norske psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbye var

allerede tidligt i sin karriere optaget af, hvordan psykologer

sammen med deres patienter kan skabe en relation

ve anerkendt for en præstation er naturligvis fint, men den indre

anerkendelse drejer sig om, at ens dybere følelser og oplevelser bliver

set, delt og bekræftet. Hvis det lykkes psykologen at indtage

denne form for anerkendende holdning, skabes der en stemning,

i og med at psykologen formår at lytte, sanse, have hjerte og forstand

med sig.

Løvlie Schibbye fortsætter om psykologens anerkendende holdning:

- I terapi ved du så at sige ikke på forhånd, hvad klienten bringer

med sig ind i terapien. Alligevel bør psykologen være anerkendende

og ikke stille nogen diagnose på forhånd. Først og fremmest

har vi psykologer et medmenneske foran os, som vi prøver at møde

og forstå.

At praktisere denne form for anerkendelse i det terapeutiske rum

kræver ikke bare et teoretisk og praktisk syn, men et underliggende

filosofisk syn på mennesket, og her slår universiteternes psykologuddannelse

sjældent til:

- Som universitetsstuderende fik jeg ikke betydningen af det

grundlæggende menneskesyn med mig, og det stod mig heller ikke

klart, hvad de forskellige teoretikere nøjagtigt gjorde i mødet med

patienten, fortæller Løvlie Schibbye.

Og hun slår fast: - Den terapeutiske handling skal kunne begrundes

i både teori og menneskesyn. I dag prøver jeg selv at vise

mine studerende, hvorledes anerkendelse er uløseligt forbundet

med mit valg af dybdesyn og teori ikke mindst med eksistentialisme

og især evnen til at reflektere.

Tilknytning og selvafgrænsning

Evnen til at reflektere over livets store eksistentielle spørgsmål såvel

som tilværelsens mere konkrete dilemmaer hænger ifølge Løvlie

Schibbye sammen med beskaffenheden af menneskets tilknytningsmønster.

Når hun undersøger betydningen af tilknytning, har hun

samtidig blik for selvafgrænsning, fx menneskets evne til selvstændighed

og til at distancere sig fra nogen eller noget:

- Ligesom med tilknytning er jeg optaget af menneskets behov

SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

for at afgrænse sig, at blive sin egen person og skille sig ud. For

mig er det dejligt, når nogen afgrænser sig. Hvis et menneske er

trygt tilknyttet, er evnen til selvafgrænsning veludviklet og omvendt:

Er tilknytningen mere skrøbelig, har vedkommende vanskeligt

ved at afgrænse sig fra andre.

Allerede Freud havde fat i den kendsgerning, at det lille barn må

udvikle sig på en sådan måde, at det bevarer mors tilknytning.

Samtidig har barnet et stort dilemma, for det må også skille sig ud

fra moderen og udvikle et afgrænset selv:

- Barnet må arbejde for at skabe en selvafgrænsning, ’det er mit,

ikke dit’, og må finde frem til en slags kompromis for at undgå at

blive enten fuldstændig slugt eller ignoreret af sin mor. Dette relationelle

dilemma varer resten af livet. Det udspiller sig fx i valg

af partner, konstaterer Løvlie Schibbye.

- I vigtige forhold, ikke mindst i intime forhold, har vi mulighed

for at konfrontere og eventuelt bryde med vores relationelle mønster,

som bunder i fortidens relationelle erfaringer.

I terapi er der tillige mulighed for at overskride fortidens relationelle

begrænsninger. Nøgleordet er refleksion. Løvlie Schibbye

anfører om såvel patientens som psykologens bidrag hertil:

- Hvis patienten skal reflektere over noget i sig selv, må han eller

hun afgrænse sig fra andre. Jo mere vi psykologer tænker over

det, jo tydeligere bliver denne erkendelse. Det er utrolig nyttigt at

være opmærksom på sammenhængen mellem selvafgrænsning og

refleksion i terapi. Hvis en patient slider ekstra på os, eller hvis vi

lader os forvirre af vores oplevelse af patienten, er det tegn på, at

vi er ved at lade os trække ud af vores egen selvafgrænsning. Det

er krævende for både psykolog og patient hele tiden at skille sig

ad, men det lønner sig på sigt at fremme patientens egne refleksioner,

fastslår hun.

Det ’subjektive’ samfund

Har relationer og psykologers arbejde hermed særlige vilkår i vores

tid og samfund? Alment set, siger Løvlie Schibbye, nedfælder

et givet samfund sig i individet, som for sin del er med til at skabe


forudsætninger for samfundet. I hendes forståelse er samfundet

en subjektiv størrelse med patienten i centrum:

- Alt, jeg gør, sker med udgangspunkt i patientens oplevelsesverden.

Tidligt i min karriere fandt jeg ud af, at patienten kan lære

mig om det samfund, han eller hun har internaliseret og lever i.

Det er individet, som ’holder’ samfundet vigtige sider i samfundet

er så at sige nedfældet i individet. I vores terapiproces får både

patienten og jeg mulighed for at reflektere over dette forhold i patientens

liv.

DANSK PSYKOLOG FORENINGS ÅRSMØDE 2011:

LYKKERIDDEREN

SELVREALISERINGENS INKARNATION

Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg den 12. og 13. maj 2011

Deltagere på Dansk Psykolog Forenings årsmøder fortryder ikke, at

de tog med. Også Årsmøde 2011 forventer vi bliver et tilløbsstykke

for psykologerne.

Temaet i 2011 dækker over, at samfundet er blevet stadig mere individualiseret.

Der er kommet stærk fokus på individets rettigheder

og ret til at vælge partner, livsanskuelse, personlig stil etc. Livsudfoldelsen

retter sig mod selvrealisering, og hvad den enkelte kan få ud

af det. Samtidig bliver det sværere at etablere og vedligeholde fællesskaber,

den såkaldte sammenhængskraft svækkes.

I vores samfund lider en del mennesker, måske især de ældre,

under at have mistet relationer på tværs af generationer, mener

Løvlie Schibbye. Flere faser i tilværelsen gennemleves med relationelle

mangler med ensomhed og eksistentiel smerte til følge.

Løvlie Schibbye peger på, at vi lever i en vanskelig og forvirret tid

med tendens til en forvrænget forståelse af relationer:

- Du må være populær og cool og ikke være alene i den neokapitalistiske

tid. Du er kun noget i kraft af den anden. Har du tusind

venner på facebook, kan man se, hvor vigtig du er. Vi er af-

Vi tæller

ned til

annonce

Det udfoldes i hele syv workshops og to plenumforelæsninger. Deltagelse

giver merit til specialistuddannelserne. Rammerne er optimale.

Både det faglige og sociale udfoldes. Og det er billigt at deltage.

Læs mere på www.dp.dk, hvor du finder det fulde program, alle

praktiske oplysninger og hvor du kan tilmelde dig elektronisk. Tiden

tikker, vi tæller ned. Tilmelding skal ske senest 1. april 2011.

Årsmødegruppen


hængige af denne overfladiske form for anerkendelse, når den indre

anerkendelse bliver en mangelvare. Det handler fortsat om at

blive set, og vi kræver at blive det! Det er som et rusmiddel. Behovet

for andre er nærmest blevet perverteret i vores samfund.

Selverkendelse og undren

Løvlie Schibbye fornemmer, at det til og med blandt unge mennesker

kan opfattes som skamfuldt at have problemer, ikke at kunne

’fikse’ livet. Alligevel og heldigvis er der et stort behov for grundig

og mere dybdegående terapi, som hun oplever det i sin egen praksis.

At ville åbne mere og mere for det indre menneske er meget

skræmmende, og psykologen vil møde modstand:

- Jeg er præget af freudiansk tankegang og har derfor altid accepteret

modstand og undvigelse, men også forsøgt at flytte lidt på

det. Jeg har en oplevelse af, at klarer jeg at være anerkendende, så

skabes en relation, hvor patienten får rummet og modet til at se

på det farlige og det vanskelige. Der er jo heldigvis et ønske i mennesket

om at opnå selverkendelse om at blive klog på sig selv.

Teori har hjulpet Løvlie Schibbye til at kunne fokusere på, hvad

der skal tages op i terapi, og det, der sker i denne særlige kontekst.

Eksistentielle tanker bruges sjældent direkte, men de er med tiden

blevet en integreret del af hendes egen person og kan dermed komme

terapeutisk til udtryk. Til gengæld benytter Løvlie Schibbye sig

mere eksplicit af påpegning, der groft sagt kan forstås som en langt

mildere udgave af regulær fortolkning af patienten. Selv påpegning

skal bruges med varsomhed, og hun tager først dette værktøj

i brug, når det terapeutiske rum er blevet rimeligt trygt:

- Winnicott beskrev, at patienten var meget dygtigere til at fortolke,

end han selv var. Det er meget vigtigt at lade patienten stå

for sine egne fortolkninger. Som psykolog kan du det ikke på samme

måde, som patienten kan. Men du kan påpege vigtige sammenhænge,

når tiden er moden.

I tråd hermed styrker det, Løvlie Schibbye kalder terapeutisk undren,

kontakten til patienten og udfolder denne. Sammen nærmer

de sig nye facetter af patientens selverkendelse:

- I terapi igangsætter psykologen både sin egen og patientens

SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

Vi får øje på evigheden, når vi er uden

for kronologisk tid. Sådanne øjeblikke er

uden for tiden vi er bare.

undren via sin anerkendende holdning, understreger hun. Det er

patienten, der ved, og derfor kan psykologen aldrig komme med

konkluderende bemærkninger, såsom ’Du har et dårligt forhold

til din mor’. Det går ikke, for det er en konklusion, der ikke medinddrager

patienten. I terapi skal der i stedet reflekteres over forholdet.

Gennem undren ”... måske blev det sådan for dig, da ...”

styrkes refleksionsprosessen og patientens følelse af autonomi.

Alt i alt handler dette om at give patienten mulighed for at opleve

og udtrykke følelser, hvilket intensiverer refleksionsprocessen.

- Hvad føler patienten om det, han eller hun tænker og oplever?

Det er det, der er det spændende. Følelser ligger til grund for menneskets

eksistens, de eren måde selvets byggeklodser. Tanker

er naturligvis vigtige, men uden et følelsesmæssigt engagement fører

de næppe til gennemgribende forandring.

- Lad mig tilføje, at jeg er meget glad for Sterns arbejde med forandringsøjeblikket.

Han tidsbestemmer imidlertid øjeblikket som

kronologisk (to et halvt sekund langt). Jeg bruger Kierkegaards

forståelse af øjeblikket, hvor vi befinder os uden for kronologisk

tid. Øjeblikket er ikke målbart, men er en bevægelse, hvor der kan

skabes en ny fremtid, og hvor også fortiden bliver ny. Vi får øje på

evigheden, når vi er uden for kronologisk tid. Sådanne øjeblikke

er uden for tiden vi er bare. Lige dér er der mulighed for gennemgribende

forandring. Den kan indfinde sig, uden at vi er bevidste

om det; oplevelsen er snarere, at noget er sket, og patienten

kan herefter fortælle om tegn på forandring.

- Hvis du har et åbent sind for de forskellige dynamiske psykologiske

faktorer, jeg har været inde på i dag, er der meget, der bliver

så rigt.

Anerkendelse er vejen til ophævelse, også i hegelsk forstand, af

menneskets grundlæggende relationelle problemer. Om end dette

kan siges enkelt i teorien, viser det sig alligevel uendelig komplekst

i praksis. Løvlie Schibbye leverer et unikt helhedssyn på, hvad der

skal til for at skabe mere meningsfulde menneskelige forhold.

Irene Christiansen, cand.psych.


Kort før jul indgik Dansk Psykolog Forening

og Region Midtjylland forlig i en sag

om hospitalstillæg. Hospitalstillægget er det

centrale tillæg i overenskomsten, som hospitalsansatte

med tre års klinisk erfaring

har mulighed for at få udbetalt.

Støtte til

udlandsophold

Dialog

Fra 1. januar 2011 får fagpersoner omkring

udsatte børn og unge nye muligheder

for at udveksle oplysninger om rent

private forhold for at kunne sætte tidligt

ind over for udsatte børn og unge.

Loven om ’Barnets Reform’, der blev

vedtaget i juni 2010, markerer vigtigheden

af at understøtte den tidlige indsats.

› I KORT FORM

sag om hospitalstillæg afgjort

I Region Midtjylland har praksis tidligere

været, at tillægget ikke blev udbetalt. Til

gengæld blev der udbetalt tillæg til autoriserede

psykologer, specialister og supervisorer

samt til psykologer, der var på vej til at

specialister. Denne praksis ophørte i

2008/2009. Efterfølgende har foreningen

forhandlet alle tillæg individuelt fra sag til

sag for at sikre den enkelte psykolog en

ordentlig aflønning.

I efteråret 2009 rejste foreningen sag om

manglende hospitalstillæg, som konsekvens

af at den gamle ordning ophørte, og man er

nu endt med et kompromis. Fra 1. januar

2011 bliver der givet autorisationstillæg i

Statsansatte akademikere, der overvejende laver administrativt

arbejde, kan søge støtte op til 50.000 kr. til besøg af 3-6 ugers varighed

hos en søsterorganisation eller anden strategisk relevant

organisa tion i et andet land.

Det er Akademikernes Centralorganisations og Personalestyrelsens

fælles udvalg, der har afsat midler til stipendierne for at kunne

give et antal statsansatte akademikere mulighed for at udvide

deres internationale horisont og erfaring.

Ansøgningsfristen er 1. marts 2011. Læs mere på www.sckk.dk.

dnp

Janus reddet på målstregen

Ved nytår udløb satspuljemidlerne for JanusCentret, der

tilbyder rådgivning om og behandling til børn, som krænker

andre børn seksuelt. Men centret, som er landets eneste

af sin art, blev i sidste øjeblik reddet af en særlig overgangsstøtte

til projekter, hvis bevilling udløb i 2010.

Centret fortsætter derfor arbejdet i 2011 og 2012.

Siden etableringen i 2003 har JanusCentret behandlet 170

børn. De fleste kommer fra familier med alvorlige, sociale

problemer, og mange har selv været udsat for overgreb.

bis

om tidlig indsats

Et direkte resultat er, at der fra årsskiftet

er indført ændringer i serviceloven for at

sikre, at kommunerne får kendskab til de

børn, der har behov for særlig støtte.

Servicestyrelsen udgiver i januar pjecen

”Dialog om tidlig indsats”. Formålet er at

informere om intentionerne bag lovændringerne,

indholdet i reglerne, samt hvil-

hele regionen, og dette tillæg indeholder

hospitalstillægget. Ud over autorisationstillægget

er der indgået aftale om funktionstillæg

for supervisorer samt specialisttillæg de

næste to år. Specialisttillægget vil både blive

udbetalt til færdiguddannede specialpsykologer

og til psykologer, der bliver specialister

inden udgangen af 2012, såfremt de var

ansat i regionen i december 2010.

Regionen arbejder efterfølgende på et

oplæg til en fremtidig aflønning af specialister.

Se mere på www.dp.dk > Løn & Arbejdsvilkår

> Offentligt ansat > Forhåndsaftaler.

nik

ken betydning de nye muligheder har for

praksis.

Se www.servicestyrelsen.dk, hvorfra

pjecen kan downloades

dnp

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 17


Hedder psykologer

ikke Jensen?

SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

- Jo, de gør, og også Hansen og Nielsen. Navnene er

bare ikke lige så udbredt som i resten af den danske

befolkning og de er antalsmæssigt i frit fald.


I

Dansk Psykolog Forening har vi længe undret os: Hedder psykologer

ikke Jensen? Vores undren er blevet bekræftet af den

lille boks på forsiden af foreningens hjemmeside, hvor psykologerne

lige så stille melder sig ind i det lukkede medlemsforum

Psykolog Forum, og hvor man altid kan se navnene på de sidste tre

psykologer, der har gjort deres profiler synlige for andre. Her står der

sjældent Jensen, Nielsen og Hansen.

Næ, her står der Abele, Axel og Canova. Eller Barnkob, Gavigan og

Kahler. Hvis der altså ikke lige står Hossini, Kocsis og Vinum. Men

Jensen? Det sker selvfølgelig, at der sniger sig en enkelt ind, men er

det ikke en enkelt svale?

Vi har undersøgt sagen. Vi har konsulteret medlemsdatabasen,

Danmarks Statistik og Institut for Navneforskning på Københavns

Universitet. Konklusionen er klar: De almindeligste navne i Danmark

er også blandt de almindeligste i Dansk Psykolog Forening, men der

er faktisk procentuelt færre psykologer ved navn Jensen, Nielsen og

Hansen, end der er i befolkningen som helhed. Så noget om snakken

er der, om end der selvfølgelig helt bestemt findes psykologer, der hedder

Jensen. Skal man være krakilsk korrekt, kan man sige: Nej, psykologer

hedder Nielsen, for det er så det almindeligste navn blandt

psykologer.

Jensen på tilbagetog

Ifølge Danmarks Statistik var der 1. januar 2010 i Danmark 275.113

Jensener, 272.804 Nielsener og 228.503 Hansener. Ud af en befolkning

på omkring 5.544.000 danskere svarer det til, at der samlet er 14 procent,

der bærer de tre mest almindelige navne i Danmark.

Går man så på jagt i psykologernes medlemsdatabase, finder man,

at der ud af 8.666 aktive medlemmer optræder 260 Jensener, 269

Nielsener og 232 Hansener, svarende til i alt 9 procent. Så mens hver

syvende dansker hedder Jensen, Nielsen, Hansen, er det altså kun hver

ellevte psykolog.

- Jeg er ikke statistiker, men jeg vil mene, at 9 procent over for 14

procent er en signifikant forskel, om end ikke jordskælvsstor, så noget

er der om snakken, siger lektor Michael Lerche Nielsen, der forsker

i personnavne på Institut for Navneforskning på Københavns

Universitet.

Og hvad så, kunne man spørge? Er det måske finere at hedde fx

Vinum end Jensen? Ja, det er der faktisk noget, der tyder på.

- Der er klart tale om, at nogle navne anses for finere end andre. De

mest almindelige sen-navne er antalsmæssigt i frit fald i disse år.

Desuden ses der skævt til meget fremmedartede navne, men ellers er

alt andet end sen-navne tilsyneladende at foretrække, selv almindelige

navne som Skovgaard og Østergaard, siger Michael Lerche Nielsen.

Han fortæller, at de mest almindelige sen-navne omkring år 1900 udgjorde

over 90 procent af befolkningen, mens de 1999 blev opgjort til

kun at udgøre 56 procent. Og tendensen fortsætter med et fald på 2-3

procent om året.

› NAVNESTATISTIK

- Selv om man kan være bekymret for Jensens fremtid, tror jeg

ikke på, at navnet vil uddø. I stedet kan man overveje, om ikke navnet

på et tidspunkt går hen og bliver ”in” fordi det så er blevet mere

sjældent, og fordi vi alligevel er meget bevidste om vores kulturarv,

lyder Michael Lerche Nielsens bud.

Psykolog som efternavn

www.navn.ku.dk, som er Navneforskningsinstituttets hjemmeside,

er der både underholdning og læring for de mere eller mindre

nørdede. De stivnede patronymer det er de sen-navne, der bare

går i arv, altså uden at man er fx Jens’ søn. De er som sagt på klart

tilbagetog, mens de primære patronymer kun bruges på Island og

Færøerne, hvor man stadig opkalder efter faderens fornavn (-son

og -dóttir).

er der erhvervsbetegnelserne, der går helt tilbage til middelalderen.

- Visse af dem, fx Fisker, Bager, Møller og Præst kan stadig bruges

som sådan, men der er fra moderne tid, det vil sige år 1600 og

frem, ikke tradition for at bruge erhvervsbetegnelser som efternavn.

Derfor er der ingen Peter Lærer, Hans Brandmand, Lars Kranfører,

Michael Chauffør osv., siger Michael Lerche Nielsen. Og altså i hvert

fald heller ingen Søren Psykolog, kan man lægge til.

Navne har i det hele taget, ifølge samme hjemmeside, været i brug

så længe vi kan se tilbage. Som der står: ”Vi giver navne for at kunne

skelne os fra hinanden, men også for at markere, at vi hører sammen.

Det ses tydeligst i skikken med at give et fornavn og et efternavn.

Fornavnet markerer, at der er tale om et individ, og efternavnet

markerer, at det samme individ er en del af en familie.” Familien

Jensen har så i en periode været rigtig stor.

Man kan også læse, at navngivning ikke kun finder sted af praktiske

grunde, ”for så ville det være meget nemmere blot at bruge entydige

talkoder. Brugen af personnavne har også en følelsesmæssig

dimension, de er forbundet med følelser og associationer, og det er

ikke lige meget, hvordan de lyder, eller hvad de betyder”. Spørgsmålet

er, om navnenes betydning for menneskene kunne være et genstandsfelt

for psykologernes forskning?

Men hvorfor ikke droppe alle de følelser og bare give barnet et tal,

så kunne det være et decimaltal, hvis der blev født flere i samme sekund?

Hvis vi begynder fra nu, er vi i skrivende stund 5.433.122 personer

i Danmark. Den næste, der bliver født, kan vi så kalde nummer

5.433.123. Hvis der bliver født to samtidig sekundet efter, så

kan man jo sætte decimaler på: 5.433.124,1 og 5.433.124,2. Det er

ikke kært navn, men det er unikt.

Hvis navngivningen fungerede på denne måde, så ville det fineste

nok være at have et tal uden decimaler. Sekundet var mit eget …

Nana Lykke (Hansen), webredaktør,

Dansk Psykolog Forening

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 19


› NYE BØGER

Daniel Nette:

› Personlighed.

Er man bundet af sin personlighed, eller kan man lave

den om? Dette og mange andre spørgsmål besvares i

denne bog om moderne personlighedspsykologi. Der

gøres op med de gængse forestillinger om personligheden

som en foranderlig og miljøbestemt størrelse

og fokuseres i stedet på nyere videnskabelige undersøgelser,

der viser, at personligheden i høj grad er arvelig

og stabil over tid.

Dansk Psykologisk Forlag, 2010, 243 sider, 318 kr.

John F. Taylor:

› En overlevelsesguide for børn med ADHD.

En bog direkte til børn med ADHD. Bogen giver børnene

god indsigt i deres diagnose, og de lærer, hvordan

de kan få bedre dage hjemme, i skolen og med venner,

og hvordan de kan håndtere stærke følelser som vrede,

angst og sorg. Overlevelsesguiden hjælper børnene

med at få mere styr på hverdagen og er fyldt med gode

råd, quizzer (som bare er for sjov), huskelister, strategier

og aktiviteter. Alt sammen er giver barnet en større

forståelse for diagnosen og måder at håndtere den på.

Bogforlaget Frydenlund, 2011, 157 sider, 199 kr.

Helen Kennerly:

› At overvinde bekymring og uro.

Selvhjælpsbog, der fremlægger en række konkrete

grunde til, at uro og bekymringstanker kan tage magten

fra os. Bogen anviseren enkel, overskuelig og

direkte anvendelig måde, hvordan man ved hjælp af

forskellige kognitive metoder håndterer og overvinder

hæmmende og ødelæggende følelser af uro og bekymring.

Forfatteren er engelsk psykolog.

KLIM, 2010, 194 sider, 269 kr.

”nye bØger

præsenterer løbende de nye

bogudgivelser primært inden

for det psykologiske område.

Det redaktionelle princip er at

søge inspiration til omtalen fx i

forlagenes pressemeddelelser.

En omtale er en omtale ikke

redaktionens anbefaling af

bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

Ann C. Schødt

› Behovsbestemt HR-ledelse.

Mange virksomheder giver udtryk for, at de ansatte er

deres vigtigste ressource. Men er virksomhederne i stand

til at udnytte denne ressource effektivt og optimalt? Det

kræver god HR-ledelse. ”Behovsbestemt HR-ledelse” er

en meget praksisorienteret bog om HR-håndværket.

Princippet er, at jo bedre HR-ledelse der er i en virksomhed,

desto bedre forudsætninger er der for at skabe resultater

gennem de menneskelige ressourcer.

Dansk Psykologisk Forlag, 2010, 336 sider, 298 kr.

Thorkild Molly-Søholm. Søren Willert (red.):

› Action Learning Consulting.

Kan man skabe målbare resultater og samtidig arbejde

lærende? Ja, fremgår det af denne bog, hvis titel henviser

til en ny tilgang i konsulentpraksis, som samtænker

organisatorisk læring og resultatorienterede forandringsprojekter.

Forfatterne mener, der er behov for at forny

den forandringsmetodiske og organisationskonsultative

praksis ved at integrere managementkonsulentens blik

for strategi, styring og struktur med proceskonsulentens

optagethed af personlig mening og kunnen, teambaseret

engagement og organisatorisk handlekraft.

Dans Psykologisk Forlag, 2010, 327 sider, 408 kr.

George M. Fredrickson:

› Racisme i historisk perspektiv.

Den danske racismedebat har været intens i mere end

en menneskealder. Ifølge forfatteren, der er amerikansk

historiker, diskuteres der ofte på et løst grundlag,

og der savnes i debatten basal viden om, hvordan

racisme bør forstås og defineres. Bogen er et forsøg på

at råde bod på dette.

Askholm Forlag, 2010, 224 sider, 198 kr.


Jeg tror på ADHD

For nylig kom min datter Tea alvorligt

til skade. I skolen klemte hun to

af sine fingerspidser af i en dør.

Mindre end to timer efter lå hun på operationsbordet

og fik syet fingrene på,

mens hendes far og jeg sad ved hendes

side. Ud over god faglig behandling havde

personalet fokus på os som forældre og på

Tea, som kun var lokalbedøvet. Lægerne

fortalte hele tiden, hvad de gjorde, samtidig

med at de forsøgte at aflede hende

med småsludren. Vi følte os konstant i

gode hænder med professionel behandling

og omsorgsfuld opfølgning. Under de

daglige kontrolbesøg havde vi den samme

sygeplejerske en sygeplejerske, som

droppede en feriedag, for at Tea ikke skulle

møde en fremmed, der skulle skifte

forbindingen. Og efter sidste kontrol blev

vi mødt med et program hos ergoterapeuten

til genoptræning. Alt i alt et super

professionelt forløb, hvor vi følte os trygge

og velinformerede.

Anderledes var forløbet, da en lille, sjov

og energisk gut på syv år, jeg kender, blev

diagnosticeret med ADHD og autisme.

Fra mistanken opstod, til diagnosen forelå,

gik der næsten to år. Forældrene startede

i det offentlige sundhedsvæsen. Her fik

de at vide, at ventelisterne var så lange, at

de skulle gå til et privat sygehus, hvor

ventetiden ”kun” var et halvt år. Da de

endelig begyndte på et udredningsforløb,

kluMMen (lat. columna)

brugte de det meste af et år på konsultationer,

der blev udsat og aflyst af forskellige

omstændigheder. To år efter sluttede

udredningen med en konsultation, hvor

de fik stukket en recept i hånden med

ADHD-medicin.

Intet andet. De fik ikke anvist et terapiforløb.

De fik ikke en håndbog om, hvordan

man lever med sygdommen, og hvordan

man sikrer en god og udviklende

hverdag. De fik ikke udleveret skabeloner

som hjælp til at strukturere hverdagen.

De fik ikke en liste over forældregrupper

og legegrupper eller forslag til, hvor man

kan melde sig til fritids- og træningsaktiviteter

for børn med ADHD og autisme.

De fik heller ikke anvist gode skoler i

området. Og de fik heller ikke ADHD-

eller Autismeforeningens telefonnummer

i hånden, hvilket var det mindste, man

kunne forvente. Intet fik de. Kun en recept

på medicin og besked om at forny

den på nettet.

Måden vi behandler sygdomme på

Derefter skulle familien så møde omverdenen

med den nye diagnose. Her oplevede

de en virkelighed, som rigtig mange

ADHD-familier kender. Nemlig den, at

ADHD er noget, man vælger eller fravælger

at tro på. Det er helt almindeligt og

accepteret at betvivle ADHD-dia gnoser,

både blandt lægfolk og fagfolk. ADHD er

› KLUMME

kommet i kassen med andre ”tvivlsomme”

diagnoser som træthedssyndrom og piskesmæld.

Og det er helt almindeligt at

mene, at ADHD i virkeligheden dækker

over utilpassede børn med forældre, der

ikke forstår at sætte grænser.

Det er jeg lodret uenig i. Jeg tror på

ADHD. Og det bringer mig tilbage til Tea

og hendes fingerspidser. Måden, vi behandler

psykiske sygdomme på, betyder

noget for den almindelige opfattelse af

sygdommes berettigelse. Hvis vi behandlede

personligheds- og opmærksomhedsforstyrrelser

med lige så stor alvor og intensitet

som de fysiske sygdomme og ulykker

som Teas, ville holdningen til dem højst

sandsynligt også være en helt anden.

Oveni ville min lille ven og hans forældre

have haft stor gavn af, at der var stillet

et akut beredskab op, som da Tea mistede

sine fingerspidser. Han ville have haft en

mere alderssvarende faglig udvikling,

fordi han ikke skulle vente to år på de

rette rammer. Familien ville ikke have

været helt så tyndslidt af det lange forløb

og hvis de så ikke også skulle kæmpe

mod en mistroisk omverden, så ville vi

være meget langt i retning af en ligeværdig

behandling af fysiske og psykiske

lidelser.

Lisbeth Zornig Andersen, cand.polit.

formand for Børnerådet

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at

skrive om psykologi.

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 21


› FORSKNINGSNYT

Arbejdsnarkomani

hvad beror det på?

A

rbejdsomhed og pligtfølelse er som regel gode egenskaber,

der driver de fleste til at sørge for at få arbejdet

gjort til tiden. Men for en del mennesker ser det ud til

at være noget, der kan overdrives så meget, at det bliver usundt

for dem. Så taler man om arbejdsnarkomani, som altså viser sig

ved en overdrevet og næsten tvangsbetonet arbejdsaktivitet og

manglende evne til at slappe af og nyde livet ved siden af arbejdet.

Arbejdsnarkomani går ikke blot ud over personen selv, men

giver også ofte dårligere trivsel for ægtefæller og børn.

Man kunne tro, at arbejdsnarkomani i det mindste var godt

for den virksomhed, som personen arbejder i. Der kommer vel

Forskningsnyt

Redaktionsgruppen:

Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, aarhus universitet

Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)

SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

mere arbejde ud af en arbejdsnarkoman end af

andre medarbejdere? Det synes dog ifølge flere nye

undersøgelser ikke altid at være tilfældet. Faktisk

ser det ud til, at folk med arbejdsnarkomani er mindre

kreative i deres arbejde og i længere tid bliver

ved med at arbejde i traditionelle og mindre hensigtsmæssige

baner i stedet for at omstille sig til nye

og mere praktiske arbejdsmetoder. Desuden får

mange med arbejdsnarkomani slet ikke så meget

arbejde fra hånden, som deres enorme forbrug af

arbejdstid kunne give forventninger om. De arbejdsnarkomane

bruger måske nok længere tid end

andre, men ofte er deres arbejdsgang præget af

overdrevet pedanteri, så de alligevel ikke får udrettet

så meget. Alt i alt er arbejdsnarkomani i det

store hele er noget skidt, især for privatlivet, men

også i mange tilfælde for kvaliteten og mængden af

det udførte arbejde.

Men hvad er arbejdsnarkomani egentlig psykologisk

set, og hvordan hænger det sammen med den

øvrige personlighed hos de mennesker, der er ramt

af denne tilsyneladende stadig mere udbredte lidelse?

Det spørgsmål har tre psykologer fra Universitetet i Detroit

set nærmere på. De fik 325 unge mennesker, der arbejdede i vidt

forskellige professioner, til at udfylde to ret omfattende spørgeskemaer:

Det første handlede om alle tænkelige symptomer

arbejdsnarkomani, og på baggrund af besvarelsen af dette

spørgsmål blev alle deltagere i undersøgelsen tildelt en scoring

for deres samlede grad af arbejdsnarkomani. Det andet spørgeskema

handlede om deres personlighed, så man kunne se, om

arbejdsnarkomani hang sammen med andre sider af personligheden.

Dette personlighedspsykologiske spørgeskema bestod af

tre mindre spørgeskemaer:

For det første et skema til måling af de såkaldte ”fem basale

personlighedstræk”, som menes at være de mest væsentlige sider

af den menneskelige personlighed, nemlig graden af 1) udadvendthed

kontra indadvendthed, 2) nervøsitet kontra følelsesmæssig

ro, 3) venlighed kontra uvenlighed, 4) åbenhed over for


nye ideer kontra lukkethed, samt 5) samvittighedsfuld kontra

lidet samvittighedsfuld.

Det andet af de tre personlighedspsykologiske spørgeskemaer

handlede om følelseslivet. Det er blevet almindeligt at score et

menneskes generelle følelsesliv i to skalaer: 1) Tilbøjeligheden til

at reagere med alle slags positive følelser, og 2) tilbøjeligheden til

at reagere med alle slags negative følelser som fx vrede, angst,

depressioner osv.

Det tredje personlighedspsykologiske spørgeskema handlede

lidt mere specielt om perfektionisme, som blev delt i tre ting: 1)

Særligt høje krav til sig selv. 2) En oplevelse af diskrepans, dvs.

stor afstand mellem de oplevede krav og den oplevede evne eller

mulighed for at honorere disse krav, samt 3) Pertentlighed, dvs.

graden af trang til at holde orden i alting også selv om det

besværliggør arbejdsprocessen.

En analyse af besvarelsen af spørgeskemaet om symptomer

arbejdsnarkomani viste, at man ud over at kunne tale om en

samlet grad af arbejdsnarkomani også kunne tale om tre delvis

forskellige former for arbejdsnarkomani, som kunne spille en

ulige stor rolle for den enkeltes samlede grad af arbejdsnarkomani:

1) Utålmodighed forekommer især hos arbejdsnarkomane

mennesker, der særlig er præget af en konstant trang til ”at få

arbejdet fra hånden”, så de ikke holder der, hvor andre ville tage

fri og slappe af, men bliver ved, fordi de på grund af den kroniske

utålmodighed konstant ønsker at få endnu mere arbejde fra

hånden. 2) Tvangspræget arbejdsnarkomani gælder især for de

mennesker med arbejdsnarkomani, hvor arbejdet næsten optræder

som tvangshandlinger, altså adfærd, som føles som fremkaldt

af en indre tvang, man ikke kan frigøre sig fra, selv om

man egentlig gerne ville holde fri. 3) Kontroltrang præger især

de mennesker med arbejdsnarkomani, der hele tiden skal kontrollere,

at alt går, som det skal; de skal hele tiden tjekke, at tingene

fungerer som ønsket, og at man når de mål, der er sat for

arbejdet.

Kort sagt kan man altså tale om tre udgaver af arbejdsnarkomani:

Den utålmodige, den tvangsprægede og den overkontrollerende.

Da forskerne herefter satte de tre typer af arbejdsnarkomani i

relation til de pågældendes øvrige personlighed, fandt de en

række interessante resultater både om sammenhænge og mangel

på sammenhænge. Fx ville man måske tro, at personlighedstrækket

”samvittighedsfuld” var forbundet med i hvert fald nogle

former for arbejdsnarkomani, men det var overhovedet ikke

tilfældet. Man bliver altså næppe arbejdsnarkoman, fordi man er

specielt samvittighedsfuld! Desuden fandt man, at personlighedstrækket

venlighed over for andre var temmelig lavt hos

dem, der led af tvangspræget arbejdsnarkomani, men ikke afvigende

hos de andre to typer af arbejdsnarkomaner. Herudover

var der ikke flere sammenhænge mellem de tre former for arbejdsnarkomani

og de fem basale personlighedstræk.

Til gengæld var der interessante og slående sammenhænge

› FORSKNINGSNYT

mellem arbejdsnarkomani og følelseslivet hos de 325 unge personer:

De, der led af tvangspræget arbejdsnarkomani, havde en

usædvanlig høj tendens til negative følelser, men adskilte sig

ikke fra andre med hensyn til styrken af positive følelser. Det

tyder på, at det i væsentlig grad var angst, der drev denne type af

tvangspræget arbejdsnarkomani ligesom der efter alt at dømme

ligger angst bag alle andre former for tvangshandlinger.

Lige modsat var der hos de overkontrollerende arbejdsnarkomaner

en særlig høj grad af positive følelser, mens disse personer

ikke adskilte sig med hensyn til negative følelser. Her var der

altså nok tale om, at arbejdsnarkomanien blev drevet af ønsket

om at opnå tilfredshed og glæde ved at se, at alt går, som det

skal.

Endelig var der en slående sammenhæng mellem arbejdsnarkomani

og perfektionisme. Alle tre typer af arbejdsnarkomani

var forbundet med en særlig tilbøjelighed til både at opleve store

krav i arbejdslivet og store problemer med at opfylde disse krav.

De to andre former for perfektionisme høje krav (til sig selv)

og særlig pertentlighed (trang til orden) var ikke forbundet

med nogen af de tre former for arbejdsnarkomani.

Den umiddelbare konsekvens af denne undersøgelse er nok, at

man især bør hjælpe mennesker med arbejdsnarkomani til at

reducere den såkaldte diskrepans i arbejdslivet, altså oplevelsen

af, at der hele tiden er langt til målet, men herudover ser det

også ud til, at de tre specielle former for arbejdsnarkomani er

forskellige, at de nok behøver ret forskellige former for psykologisk

hjælp for at blive afhjulpet.

tn

Kilde: Clark, M.A., Lelchook, A.M. & Tayler, M.L. (2010). Beyond the Big Five: How

narcissism, perfectionism, and dispositional affect relate to workaholism. Personality

and Individual Differences, 48. 786-791.

En forklaring på

køns forskellen i

depression?

D

et ser ud til, at kvinder meget lettere end mænd bukker

under for depression. I hvert fald er der over dobbelt

så mange kvinder som mænd, der henvender sig til

lægen med klager over depression, og som modtager behandling

som regel med piller for denne depression. Der er det ”mystiske”

ved depressioner, at de tilsyneladende spreder sig mere og

mere i nyere tid; forskellige undersøgelser tyderen femdobling

inden for de sidste halvtreds år.

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 23


› FORSKNINGSNYT

Ved de allerstærkeste og klart ”sygelige” depressioner, de såkaldte

maniodepressive sindslidelser, hvor ofrene svinger mellem

mani og meget dyb depression, er der dog ikke nogen kønsforskel.

Men ved de langt flere, såkaldt ”moderate” depressioner,

der rammer ca. 20 % af alle kvinder og ca. 8 % af alle mænd en

gang i løbet af livet, er der altså langt flere kvinder end mænd.

Der har i de senere år været fremsat tre helt forskellige teorier

om baggrunden for denne store forskel på de to køn med hensyn

til at bukke under for depression:

Det tidligste forsøg på en forklaring gik ud på, at det havde

noget med den kvindelige biologi at gøre, fx de kvindelige

kønshormoner. Man mente blandt andet, at kvinder især blev

deprimerede i overgangsalderen på grund af hormonale ændringer.

Nu ved vi imidlertid, at kønsforskellen i depression allerede

er tydelig i ungdomsårene; at der ikke er nogen speciel ophobning

af depression hos kvinder i overgangsalderen, og at de

kvindelige kønshormoner især oxytocin snarere modvirker

end fremkalder depression!

Den anden teori går ud på, at der slet ikke reelt er forskel på

de to køn med hensyn til at blive deprimeret, men at der kun ser

ud til at være en forskel, fordi kvinder er mere åbne om deres

følelser og bedre til at søge hjælp hos lægen. Denne teori ser nu

heller ikke ud til at være holdbar, fordi såkaldte befolkningsundersøgelser,

hvor man kontakter et repræsentativt udvalg af hele

befolkningen og interviewer dem om depression, også finder

klart flere depressioner hos kvinder end hos mænd uanset om

de pågældende er gået til lægen med deres depression eller ej.

Den tredje teori går ud på, at det har noget med opdragelse og

tankemønstre at gøre. Det menes, at man i hvert fald tidligere

gjorde ret stor forskel i opdragelsen af drenge og piger, idet

drenge især blev opdraget til at stole på sig selv og gøre noget

aktivt ved deres problemer, mens piger snarere fik deres selvtillid

og handlekraft svækket under opdragelsen og derfor kom til at

tænke på sig selv som svage og hjælpeløse.

Nu er der kommet en ny undersøgelse fra USA, der ganske

overbevisende støtter den sidstnævnte teori, især vedrørende

hyppigere forekomst af indlærte, negative tanker om selvet hos

kvinder.

Faktisk har man allerede i flere tidligere undersøgelser fra de

senere år fundet større udbredelse af negative tankemønstre

som antages at føre til større sårbarhed for depression hos

kvinder end hos mænd, men forskellen har dog ikke været så

stor, at den i sig selv kunne forklare forskellen i depressionshyppighed

hos de to køn. Den nye undersøgelse viser imidlertid

som noget helt nyt, at negative tankemønstre altså negative

opfattelser af ens egen person og evne til at løse livets problemer

er mere farlige for kvinder end for mænd.

Undersøgelsen omfattede knap 500 yngre personer lige

mange mænd og kvinder. Alle disse unge mennesker udfyldte

tre spørgeskemaer, som handlede om: 1) Deres tilbøjelighed til

at tænke negativt om sig selv og deres udsigter i tilværelsen. 2)

SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

Deres oplevelse af stress i de seneste seks måneder, altså i hvor

høj grad de i det sidste halve år havde været ude for stressende

begivenheder eller mere vedvarende belastende livsvilkår. 3) Det

sidste spørgeskema handlede om deres eventuelle symptomer

depression i den seneste uges tid.

I tidligere undersøgelser af samme art, hvor man ikke har

skelnet mellem de to køn, har man typisk fundet, at det især var

kombinationen af dels sårbarhed i form af negative tanker og

dels ydre stress i tilværelsen, der gav høj risiko for depression.

Det fandt man også i denne nye undersøgelse men stort set

kun for mændenes vedkommende. Hos den mandlige halvdel af

forsøgspersonerne så man altså stort set kun depressive symptomer

hos dem, der både havde negative tanker om sig selv og

meget stress i tilværelsen.

Hos den kvindelige halvdel af forsøgspersonerne så man også

øget depression hos dem, der både havde en negativ selvopfattelse

og meget stress i tilværelsen, men til slående forskel fra mændene,

så man også øget depression hos de kvinder, der blot enten

havde negative tanker (uden stress) eller meget stress (uden

negative tanker). Det ser altså ud til, at mænd kun bliver deprimerede,

når de både har negative tanker og meget stress, mens

kvinder kun behøver en af disse ting for at blive deprimerede.

denne baggrund er det ikke så mærkeligt, at der er langt flere

deprimerede kvinder end mænd men den nærmere forklaring

på, at kvinder kan blive mere deprimerede end mænd blot som

følge af negative tanker eller stress i tilværelsen kræver dog

yderligere forskning.

tn

Kilde: Stone, L.B., Gibb, B.E. & Coles, M.E. (2010). Does the hopelessness Theory Account

for Sex Differences in Depressive Symptoms Among Young Adults? Cognitive

Therapy Research, 34. 177-187.

Blander vi altid

vores erindringer

med andres?

M an har tidligere påvist en tendens til, at de fleste

mennesker kan få blandet deres erindring om en

begivenhed med en andens erindring om samme

begivenhed, hvis man hører den anden berette om begivenheden.

Det er en psykologisk lovmæssighed, der har stor betydning

ved vidneafhøring. Hvis et vidne hører et andet vidne beskrive

et hændelsesforløb eller hvis man inden retssagen taler med

andre vidner om deres erindringer kan man få styret sin egen

erindring i retning af det, andre mener at kunne huske. Ved eks-


perimentelle undersøgelser har man endda fundet, at det kan gå

så galt, at man helt kan overtage en andens erindringer om en

begivenhed, selv om denne erindring er helt forkert! Så taler man

om, at der opstår en ”falsk erindring” hos den, der overtager den

forkerte erindring, og det er selvfølgelig en endnu mere alvorlig

sag end erindringer, der blot farves af andres erindringer.

Selv om dette med at få påvirket sin egen erindring ved at høre

andre fortælle om deres erindringer er en veletableret kendsgerning

i forskningen, mangler man dog ifølge to engelske forskere at

vide, om det gælder under alle omstændigheder. De to forskere

henviser til tidligere undersøgelser, som har vist, at følelsesmæssigt

stærke oplevelser huskes bedre, både mere korrekt og i længere

tid, end begivenheder, der ikke var særligt følelsesmæssigt provokerende.

den baggrund opstiller de på forhånd den hypotese,

at forsøgspersoner, der bliver påvirket til forkerte vidneudsagn af

andres påståede erindringer, vil være mere modstandsdygtige

altså få mindre forstyrrelse af deres egen erindring når det drejer

sig om følelsesmæssigt stærke begivenheder.

De to engelske forskere fik bekræftet deres hypotese på følgende

ganske simple måde. Først blev forsøgspersonerne bedt om at

studere en række ansigteren tv-skærm med henblik på at

lære disse ansigter at kende så godt, at de kunne huske dem

senere. De pågældende ansigter var delt i tre grupper. Nogle så

glade og lykkelige ud (positive ansigter), andre så deprimerede

eller vrede ud (negative ansigter), mens den tredje gruppe ikke

udviste noget følelsesmæssigt udtryk i deres ansigt.

Derefter blev hver forsøgsperson bedt om at sidde sammen med

en anden forsøgsperson (som i virkeligheden var forskernes medsammensvorne)

og se på en længere række af ansigter, hvoraf

halvdelen var fra den serie, de tidligere havde studeret nærmere.

Ved hvert ansigt skulle hver af de to forsøgspersoner ved at trykke

en af to knapper angive, om de kunne genkende ansigtet (jaknappen)

eller ikke kunne genkende ansigtet fra tidligere (nejknappen).

Under et tilfældigt påskud bad forsøgslederen først den

ene og efter halvdelen af billederne den anden forsøgsperson

om at svare først med et tryk på en af de to knapper.

Når den, der trykkede først, havde oplyst sit svar, kom det til

syne på den tv-skærm, de begge kiggede på, så den anden forsøgsperson

kunne se, hvad den første havde svaret, inden han

eller hun selv svarede.

Den anden forsøgsperson var af forskerne instrueret i at svare

forkert i halvdelen af tilfældene (altså nej til et af de tidligere

billeder og ja til et af de nye). denne simple måde kunne man

se, om de rigtige forsøgspersoner ville lade sig påvirke af de

forkerte svar til selv at svare forkert og det lykkedes faktisk i

ganske mange tilfælde. Det særligt interessante i denne undersøgelse

var, at det især lykkedes meget godt ved de neutrale ansigter

uden følelsesmæssigt udtryk men ikke nær så godt ved

ansigter med følelsesmæssige udtryk, hvad enten disse var positive

eller negative.

Det ser altså vitterlig ud til, at oplevelser med et følelsesmæs-

› FORSKNINGSNYT

sigt indhold prenter sig så meget stærkere i sindet end andre

oplevelser, at de bliver mere modstandsdygtige over for påvirkninger

fra andres erindringer om samme ting.

Denne konklusion blev yderligere underbygget ved en efterfølgende

undersøgelse, der specielt handlede om de gange, hvor

den ægte forsøgsperson havde svaret først og således ikke kunne

blive påvirket af den falske forsøgsperson men hvor den

ægte forsøgsperson dog efter sit eget svar havde set den anden

(falske) forsøgsperson svare korrekt eller forkert. Ifølge de to forskere

kunne det tænkes, at sådanne oplevelser hvor den falske

forsøgsperson gav et andet svar, end det man selv var kommet

med ville virke tilbage på ens egen sikkerhed med hensyn til,

om man nu selv havde svaret rigtigt. den måde kunne det jo

tænkes, at en forsøgsperson efter sit eget svar fik påvirket sin

erindring af den anden forsøgspersons falske svar.

For at teste, om dette var tilfældet, bad forskerne til sidst alle

forsøgspersonerne om at beskrive med egne ord så mange

ansigter fra den første serie, som de kunne komme i tanke om, og

så godt, at andre kunne genkende det pågældende ansigt. Det viste

sig, at de fleste forsøgspersoner kunne beskrive en hel del af de

fremviste ansigter fra den første serie, (hvor der havde været god

tid til at studere ansigterne) så godt, at en ”uvildig” person kunne

sætte beskrivelserne sammen med de rigtige billeder. Det viste sig

dog også, at der ikke var så mange gode beskrivelser i de tilfælde,

hvor forsøgspersonerne i genkendelsesprøven havde oplevet, at

den falske forsøgsperson havde hævdet ikke at kunne genkende

personen på billedet. Det viser altså, at et vidneudsagn, man hører

efter sit eget vidneudsagn, også kan påvirke ens hukommelse.

Men af særlig interesse i denne forbindelse viste det sig videre,

at denne svækkelse af erindringen for de fremviste ansigter som

følge af andres falske vidneudsagn var mindre ved ansigter med

stærke følelsesmæssige udtryk end ved ansigter, som ikke viste

følelser. Så også på denne måde fik forskerne bekræftet deres

hypotese om, at følelsesmæssigt stærke erindringer er mere

modstandsdygtige mod misinformation fra andre.

tn

Kilde: Brown, C. & Schaefer, A. (2010). The effects of conformity on recognition judgements

for emotional stunts. Acta Psychologica, 133. 38-44.

Beskyttelse mod

fristelser

I

følge en af de mest kendte kærlighedsforskere, Robert

Sternberg fra Harvard University, består almindelig kærlighed

især af tre bestanddele: 1) Erotisk tiltrækning. 2) Dybt

fortroligt venskab. 3) Forpligtelse. Her skal det handle om for-

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 25


› FORSKNINGSNYT

pligtelsen, som selvfølgelig refererer til følelsen af pligt til at

forblive i parforholdet, altså at holde sig til den, man nu en gang

har valgt som partner, og den deraf følgende pligt til ikke at lade

sig friste af andre mulige partnere.

Man ved, at folk i parforhold, som føler en høj grad af forpligtelse

over for deres partner sammenlignet med singler har en

slående tendens til at kigge væk fra billeder af smukke mennesker

af det modsatte køn. Det er formodentlig netop for ikke at

blive fristet af tiltrækkende alternativer til den nuværende partner.

Nu viser to nye undersøgelser fra USA og Holland, at vi

faktisk når vi føler os forpligtet i vort parforhold forsvarer os

på to måder, så at vi så at sige har to forsvarslinjer over for fristende

alternativer, nemlig en hurtig og en langsom.

Psykologer, der studerer vores generelle måde at opfatte omverdenen

på gennem synssansen, har længe været opmærksomme

på, at denne opfattelse går gennem to trin, der kan karakteriseres

som det hurtige og det langsomme trin.

Det hurtige trin (også kaldet det automatiske trin) foregår i de

lavere dele af hjernen, der fungerer ekstremt hurtigt, men også

temmelig primitivt. Det efterfølgende, langsomme trin (det

vurderende stadie i synsindtrykket) går gennem de højere, mere

komplicerede, men også mere tidskrævende hjerneafsnit, hvor vi

så at sige tænker over det, vi ser, og vurderer, hvad det betyder

for os. Det menes, at vi mennesker gennem artsudviklingen har

fået udviklet disse to relativt selvstændige stadier i synsopfattelsen,

fordi det i visse situationer kunne være hensigtsmæssigt at

kunne reagere lynhurtigt og automatisk på farlige synsindtryk

(fx synet af et farligt rovdyr) uden at skulle overveje i flere sekunder,

om det nu også var farligt (så kunne det være for sent).

Omvendt kan det selvfølgelig i andre situationer være godt at

kunne tænke over, hvad man har set, for at forstå det i lyset af

sine tidligere livserfaringer (og dem fik menneskene jo flere og

flere af i kraft af den stadige større hukommelse). Det er bl.a.

disse to stadier i synsopfattelsen af omverdenen, der ligger bag

fænomenet ”ubevidste synsindtryk”. Hvis man udsætter en person

med angst for slanger for et slangebillede i en hundrededel

sekund, således at billedet umiddelbart efter bliver afløst af et

andet billede, der udvisker slangebilledet, reagerer den pågældende

ofte med en vis angst uden at vide hvorfor, fordi det

ikke var muligt at kigge efter og se med den mere bevidste del af

forstanden, hvad det var for et billede.

De to nævnte undersøgelser over ”beskyttelse mod fristelser

hos trofaste partnere i parforhold handler netop om beskyttelse

på disse to stadier i synsindtrykket af en tiltrækkende person! I

den amerikanske undersøgelse over ”lynhurtig beskyttelse” satte

man en gruppe trofaste ægtefæller samt en gruppe singler til at

spille et tv-spil, hvor de enten skulle skyde eller ikke skulle skyde

en person, hvis ansigt dukkede op på skærmen. Samtidig med

det kortvarigt viste ansigt som enten var smukt eller ikke særlig

smukt blev der vist en genstand i hjørnet af billedet. Denne

genstand kunne enten være et våben (pistol eller gevær) eller en

SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

harmløs genstand (en kop eller cykel). Billedet blev kun vist i et

halvt sekund, og forsøgspersonens opgave var blot at trykke på

en knap med ”skyd”, når der var et våben sammen med personen

på billedet, og på knappen med ”skyd-ikke”, når personen blev

ledsaget af en harmløs genstand.

Det viste sig, at de personer, der var gift og derfor nok følte en

vis forpligtelse til at beskytte sig mod fristelser, langt oftere end

gruppen af singler ”kom til” at skyde en person, som de ikke

skulle skyde, men kun hvis den fremviste person havde et smukt

udseende. Det viser ifølge de amerikanske forskere, at vi, når vi

føler os forpligtet af vores parforhold, reagerer med en lynhurtig,

næsten fjendtlig afstandtagen fra særligt smukke personer, formodentlig

for ikke at blive fristet ved nærmere kontakt med

disse smukke personer. I gruppen af singler var der slet ikke

nogen tendens til at ”komme til” at skyde de særligt smukke

personer, hvilket viser, at personer, der ikke føler sig forpligtet i

et parforhold, ikke reagerer med den lynhurtige modvilje mod

smukke personer.

I den hollandske undersøgelse satte man ligeledes en gruppe

ægtefæller og en gruppe singler til at løse en opgave, der handlede

om at se på smukke og mindre smukke ansigter. Men i denne

undersøgelse skulle forsøgspersonerne ikke reagere lynhurtigt,

men derimod efter enten to eller fem sekunders betænkningstid.

Det, forsøgspersonerne skulle gøre ved synet af hvert af de fremviste

ansigter, var blot at sige ja eller nej til, om de følte sig tiltrukket

af den pågældende person. I denne undersøgelse fandt

man, at ægtefæller sammenlignet med singler sagde nej til

langt flere af de smukke personer, men kun hvis de havde lang

tid til at bestemme sig i! Forklaringen på dette fund er formodentlig,

at når man er nødt til at se lidt længere på tiltrækkende

ansigter (end forsøgspersonerne i den amerikanske undersøgelse),

er det for mennesker, der vil beskytte sig mod fristelser,

bedre at have lidt mere tid, så man kan finde grunde til ikke at

lade sig friste af en smuk person, fx ved at finde små fejl i vedkommendes

ansigt.

Tilsammen viser den amerikanske og den hollandske undersøgelse

altså, at vi har to frontlinjer over for ”fristelser”, når vi

føler os forpligtet i vores parforhold. Vi prøver dels lynhurtigt at

værge os mod smukke ansigter ved at tage afstand fra dem eller

se væk fra dem, og hvis vi skal se nærmere på dem, kan vi ved at

tænke os godt om som regel finde en god grund til ikke at føle

os tiltrukket!

tn

Kilder: Plant, E.A., Kunstman, J.W. & Maner, J.K. (2010). You do not only hurt the one

you love: Self-protective responses to attractive relationship alternatives. Journal of Experimental

Social Psychology, 46. 474-477.

Ritter, S.M., Karremans, J.C. & van Schie, H.T. (2010). The role of self-regulation in der

gating attractive alternatives. Journal of Experimental Social Psychology, 46. 631-637.


Ærlighed i

parforhold

D

et er almindeligt blandt kærlighedsforskere at benytte

Sternbergs teori om, at kærlighed især består af erotisk

tiltrækning, dybt og varmt venskab og forpligtelse. Her

skal det handle om den anden komponent, der kaldes dybt venskab

eller ”sjælelig kontakt”.

Den sjælelige eller psykiske kontakt, der sammen med erotisk

tiltrækning og forpligtelse kan skabe kærlighedsbånd mellem de

to i et parforhold, består igen af flere forskellige ting, som fx

indbyrdes åbenhed, loyalitet, trofasthed og indbyrdes støtte i

”medgang og modgang”. En af de ting, der også nævnes i denne

forbindelse, er ærlighed. Det er altså ikke nok, at man taler fortroligt

sammen, man skal også være i stand til at udvise en høj

grad af ærlighed i samværet med sin partner. Denne mere specielle

faktor i kærlighedsforhold, graden af ærlighed, er nu blevet

gjort til genstand for en grundig undersøgelse af fem forskere fra

forskellige stater i USA.

De fem forskere har tidligere udarbejdet et særligt spørgeskema,

der angiveligt skulle kunne måle graden af ærlighed hos

hver af de to parter i et parforhold, hvis spørgeskemaet blev

udfyldt på en ærlig måde. De partnere, der i den her omtalte

undersøgelse udfyldte spørgeskemaet om deres ærlighed, havde

dog næppe nogen grund til at snyde, altså at være uærlige i deres

besvarelse, for de vidste, at absolut ingen andre end de fem forskere

vil se deres svar.

Spørgeskemaet om ærlighed drejede sig især om to mere specielle

temaer, som kunne kaldes indre og ydre ærlighed. Den

indre ærlighed blev testet med spørgsmål som fx ”Jeg synes, jeg

er i stand til at indse mine fejl” og ”Jeg bemærker mine egne

følelsesmæssige reaktioner, også når jeg finder dem upassende”.

Den ydre ærlighed blev testet med spørgsmål såsom ”Jeg viser

åbent mine følelser og behov i min adfærd over for min partner

og ”Jeg fortæller gerne helt åbent og ærligt om mine inderste

følelser og tanker til min partner”.

I forskernes nyeste undersøgelse blev dette spørgeskema besvaret

af partnerne i 62 par i tyveårsalderen, som havde været

kærester eller ægtepar i et til to år. En måneds tid efter at de 124

personer hver for sig havde udfyldt spørgeskemaet om deres

egen ærlighed i parforholdet, blev de bedt om at udfylde tre nye

spørgeskemaer om: 1) Hvor godt de følte at de fungerede i deres

parforhold. 2) Hvor godt de havde det i deres parforhold (parforholdstilfredsheden).

3) Hvor godt de havde det i det hele taget

(livs-tilfredshed).

Ved at sammenholde besvarelserne af de forskellige spørgeskemaer

kunne forskerne konstatere, at der var nogle klare sammenhænge

mellem den førstmålte ærlighed i parforholdet og de

tre senere målte ting: funktionsdygtigheden i parforholdet, til-

› FORSKNINGSNYT

fredsheden med parforholdet og tilfredshed med tilværelsen

som helhed samt, at der også var nogle interessante kønsforskelle

i disse sammenhænge.

For det første fandt forskerne en særlig stærk sammenhæng

mellem graden af ærlighed og både ens egen og partnerens evne

til at fungere godt i parforholdet. For både mænds og kvinders

vedkommende var deres egen ærlighed stærkt forbundet med

deres egen oplevede evne til at fungere godt i parforholdet.

Desuden viste det sig, at høj ærlighed hos mændene medførte, at

deres koner i højere grad følte, at de fungerede godt i parforholdet,

mens kvindernes ærlighed, måske lidt mere overraskende,

ikke var forbundet med mændenes oplevelse af at fungere godt i

parforholdet!

Videre viste undersøgelsen, at evnen til selv at fungere godt i

parforholdet for begge køn førte til, at de selv og deres ægtefæller

blev mere tilfredse med parforholdet. Her var der altså ingen

kønsforskel.

Det var der til gengæld, da man så på forbindelsen mellem

tilfredsheden med parforholdet og tilfredsheden med tilværelsen

som helhed. For både mænds og kvinders vedkommende førte

deres egen tilfredshed med parforholdet til en højere grad af

tilfredshed med tilværelsen i det hele taget. Men mænds tilfredshed

med deres parforhold medførte også højere tilfredshed med

tilværelsen som helhed hos deres partnere, hvorimod kvindernes

tilfredshed med deres egne parforhold tilsyneladende ikke

spillede nogen særlig rolle for mændenes tilfredshed med deres

tilværelse. Det sidstnævnte kunne eventuelt bero på, at mænds

tilfredshed med hele tilværelsen ud over selvfølgelig i nogen

grad at bero på deres egen oplevelse af parforholdet måske

mere afhang af deres egen interesse for status og karriere end af

partnerens tegn på mere eller mindre tilfredshed med parforholdet.

Under alle omstændigheder viser denne undersøgelse, at ærlighed

i et parforhold kan spille en betydelig rolle for, hvor godt

man selv og for mændenes vedkommende ens partner fungerer i

parforholdet, samt at denne evne til at fungere i parforholdet

videre spiller en stor rolle for tilfredsheden med parforholdet

og i sidste instans: tilfredsheden med tilværelsen som helhed.

tn

Kilde: Brunell, A.B., Kernis, M.H., Goldman, B.M., Heppner, W., Davis, P., Cascio, E.V.

& Webster, G.D. (2010). Dispositional authenticity and romantic relationship functioning.

Personality and Individual Differences, 48. 900-905.

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 27


› ANMELDELSE

Kvalitative metoder

De kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne

i de seneste 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af

tilgange og perspektiver. Ny bog samler de kvalitative metoder i ét værk.

”K Bogen vil efter min mening kunne anvendes på

valitative metoder. En grundbog” er overordnet set

et positivt bidrag til undervisningsboggenren.

humanistiske, samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige

uddannelser, hvor faget kvalitative metoder findes. Dog vil det

formentlig være varierende, hvilke kapitler der har størst relevans

som pensumlitteratur på de forskellige uddannelser, og

hvilke der kan anvendes som supplerende litteratur.

Jeg var positivt indstillet over for bogen, inden jeg begyndte at

læse den. Læsningen af den gjorde mig til tider mere begejstret,

til andre tider mindre begejstret. Min endelig vurdering er lettere

ambivalent, om end hældende til det positive, idet jeg synes,

at bogenen række områder kunne have været en bedre

grundbog.

Dette vil jeg forsøge at redegøre for i det efterfølgende, hvor

jeg dog ikke omtaler alle dele af bogen, idet dens omfang er for

stort til det. I stedet fokuserer jeg på bogens opbygning og nogle

af de kapitler, som jeg har fundet særligt gode, dels fra den studerendes

eller spirende forskers vinkel, dels underviserens vinkel,

som således også er de vinkler, anmeldelsen bør læses med.

Bogens opbygning

Bogen indledes med en kort introduktion på knapt 8 sider.

Derefter er bogen bygget op i tre dele. Del 1. Metoder, som indeholder

otte kapitler: Interviewet: Samtalen som forskningsmetode.

Feltarbejde. Observationsmetoder (herunder videoobservation).

Aktionsforskning. Fokusgrupper. Dokumentanalyse.

Autoetnografi. Evaluering. Del 2. Tilgange, som indeholder ti

kapitler: Fænomenologi. Grounded theory. Narratologi og feltstudier.

Diskursanalyse. Konversationsanalyse. Multimodale

konstitueringsprocesser i empirisk forskning. Kritisk teori.

Psykoanalysens empiri. STS. Dekonstruktion. Del 3. Perspektiver,

som indeholder syv kapitler: Den kvalitative undersøgelsesforms

særlige kvaliteter. Etik i kvalitativ forskning. Kvalitative analyseredskaber.

Fem misforståelser om casestudiet. Kvalitet i kvalitative

studier. Formidling af kvalitativ forskning.

Min læsning af bogen afstedkom en generel undren over pla-

SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

ceringen af de forskellige kapitler under bogens tre hoveddele.

Jeg fik indtryk af, at der har været en a priori placering af bidragene,

som ikke er ændret, uagtet forfatterne til flere kapitler gør

det klart, at den metode, de skriver om, ikke er en metode, men

en tilgang eller et perspektiv og omvendt.

Fx skriver forfatteren til kapitel 8, som er placeret i metodedelen,

at ”… er evaluering ikke en arbejdsstil, et paradigme eller en

metode, men en måde at skabe en arbejdsopgave på. Dette kapitel

handler om, hvorfor og hvordan kvalitativ metode kan være gavnlig

som led i en evaluering.”

Da bogen præsenteres som en grundbog, kunne jeg ønske

mig, at den havde indeholdt et eller flere kapitler samlende til

start, hvor der redegøres for forskellige metoders og tilganges

historiske udvikling og indbyrdes forhold. Der findes også elementer,

som kunne bidrage til dette spredt rundt i en række af

kapitlerne, ligesom der er kapitler, hvor en metode eller tilgang

forholdes til andre metoder eller tilgange (fx 7, 9 og 19). Der er

desuden nogle samlende kapitler i bogens perspektivdel, og

kapitel 19 er det, som efter min mening kommer tættest på at

være et oversigtskapitel. Samlet set er denne type af information

dog for spredt og usystematisk til at kunne være ”godt nok” i en

grundbog.

Fra bogens metodedel

Jeg vil her fremhæve nogle af de kapitler, som jeg har fundet

bedst opfylder grundbogsideen, og som jeg har fundet mest

inspirerende både fra studenter- og underviservinklen. Bemærk

dog, at dette ikke betyder at der ikke er andre udmærkede kapitler

i bogen.

Kapitel 5 om fokusgrupper indeholder korte, men præcise,

anvisninger og overvejelser om udvælgelse af respondenter,

strukturering og moderator-positioner, introduktioner og startspørgsmål

samt ganske lidt om andre typer facilitering. Kapitlet

indeholder også et afsnit om analyse, der dog fremstår som alt

for kortfattet til at være informativt for en studerende. Gennem

kapitlet anvendes et gennemgående eksempel på en måde, så det

informerer uden at blive styrende for kapitlet.


Kapitel 7 om autoetnografi er et interessant og instruktivt

kapitel, som både introducerer og eksemplificerer autoetnografiens

forskellige subgenrer, samtidig med at forfatteren med kapitlet

gennemfører et stykke autoetnografi.

Kapitel 8 om evaluering er et udmærket kapitel med korte og

præcise introduktioner til det kvalitative fokus i henholdsvis

responsiv, virknings-, brugerorienteret, participatorisk og transformativ

evaluering.

Fra bogens tilgangsdel

Kapitel 9 om fænomenologi er en velskrevet og grundig introduktion

til fænomenologi, som både kommer omkring grundlæggende

kernebegreber, filosofiske grundantagelser og den

særligt danske variant, Københavnerfænomenologien. Kapitlet

indeholder både eksempler og anvisninger, der gør de forskellige

tilgange til fænomenologisk arbejdsmetode og analyse samt det

håndværksmæssige, tydelig.

Kapitel 10 om grounded theory introducerer noget kort grounded

theory, men forklarer og eksemplificerer gengæld grundigt

og informativt de forskellige kodningsformer, der anvendes

inden for grounded theory.

Kapitel 13 om konversationsanalyse giver en yderst detaljeret

indførelse i ti grundlæggende principper for konversationsanaly-

bogdata

se samt den praktiske gennemførelse af sådanne, begge dele

krydret med eksempler. Kapitlet er et af bogens mest grundige

og for mig det mest ”nye” i bogen.

Fra bogens perspektivdel

Kapitel 19 om den kvalitative undersøgelsesforms særlige kvaliteter

giver en udmærket, om end lovlig knapt historisk oversigt

over de kvalitative metoders opståen. Kapitlets særlige styrke er

dog, at det både behandler det kvantitative i kvantitativ metode

og det kvalitative i kvalitativ metode samt forholder disse til

hinanden, også videnskabsteoretisk.

Kapitel 20 om etik i en kvalitativ verden behandler på udmærket

vis forholdet mellem etik og videnskab historisk og diskuterer

forskellige former for etik i forhold til forskning. Kapitlet

afsluttes med nogle eksempler på de etiske overvejelser, der bør

gøres i forbindelse med forskningsprocessens faser.

- - -

trods af manglerne vil jeg alligevel varmt anbefale bogen.

Bogen indeholder mange udmærkede kapitler, som den studerende

kan lære af, og som udmærket kan anvendes som udgangspunkt

for undervisning i kvalitativ metode.

Svend brinkmann & Lene Tanggaard (red.): ”Kvalitative metoder.

En grundbog”. Hans Reitzels Forlag, 2010, 560 sider. 425 kr.

Tine Nielsen

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 29


› DEBAT

med håb om dialog

S

om medlem af styrelsen for

Selvstændig Psykologers Sektion

har jeg nu et år på bagen, og trods

advarsler fra kolleger var det i 2009 med

en vis positiv forventning, at jeg lod mig

vælge ind i styrelsen i et håb om at kunne

levere et stykke solidt og seriøst stykke

frivilligt arbejde. Jeg havde selv færten af

stemningen i sektionen efter de mange

indlæg, der har været i Psykolog Nyt,

samt deltagelse i flere generalforsamlinger

i sektionen. Men det er selvfølgelig

noget andet at sidde på øretævernes holdeplads,

og den åbenlyst aggressive stemning

i sektionen et kommet bag på mig.

Sektionens temadag blev afviklet dagen

før generalforsamlingen og handlede i år

meget apropos om parforhold og relationer.

Vi hørte om, hvordan konflikter kan

være udviklende for os, såvel relationelt

som individuelt. Pointen er, at vi ved at

tage fat på konflikterne gennem anerkendende

dialog kan bringes et nyt og mere

bevidst sted hen i forhold til den anden.

Vel dybest set det, vi dagligt arbejder med

i vores terapier.

Respekt for den anden er et grundvilkår

for den anerkendende dialog. Vi har

som individer et medansvar i forhold til

den måde, vi møder den anden herunder

også kolleger. Når vi taler om at

spejle og anerkende den anden, er det en

nødvendighed, at vi kan tilsidesætte egen

rygsæk for virkelig at forstå, hvordan der

ser ud på den anden side. De første trin

på vej til at finde forslag til forandring

frem for fortsat bekrigen.

Jeg tænker, vi i sektionen har et udviklingspotentiale,

hvad dette angår!

Stemningen i sektionen er bygget op

over lang tid og der er en historie, som

jeg ikke har styr på, som fylder og ikke

umiddelbart lader sig slippe. Måske vi

SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

bør nytænke og komme til stede her og

nu og se på de ressourcer der er i sektionen

i dag. Ressourcer, som er forskellige

fra dengang, da sektionen blev oprettet

men vel hverken mere eller mindre

forkerte? Jeg er fuld af beundring og

værdsætter oprigtigt det stykke arbejde,

der ydet for min stand frem til nu, og

som bidrager til, at jeg i dag har mulighed

for at leve af min drøm, nemlig at have

selvstændig praksis.

Allerede før generalforsamlingen såvel

i Psykolog Nyt som på temadagen

oplevede jeg, at jeg som en del af styrelsen

blev mødt med kritiske attituder og

spørgsmål. Meget lidt nysgerrighed i

forhold til, hvordan virkeligheden ser ud

fra vores pind. Jeg oplevede at blive tillagt

nogle motiver, som jeg slet ikke kan genkende.

Endvidere så jeg voldsomme personlige

angreb, rettet mod vores forkvinde,

som jeg betragter som yderst kompetent,

skarp, fagligt engageret og i den grad

en gevinst for vores forening. Og som kan

hæve sig over personlige motiver, når det

handler om at yde et politisk stykke arbejde.

Episoder, som i høj grad er med til at

splitte frem for at støtte en anerkendende

dialog i forhold til de forskellige interesser,

der skaber frustrationerne i sektionen.

Jeg vil godt minde om, at vi som styrelse

er valgt på demokratisk vis og har

arbejdet ud fra den handleplan, der blev

godkendt på sidste års generalforsamling.

Derfor arbejder vi ikke ud fra egen personlig

vinding, selv om vi selvfølgelig har

en personlig holdning til tingene.

selve generalforsamlingen tænker

jeg faktisk, vi nåede et stykke i forhold til

den grundkonflikt, der deler sektionen:

Hvem har ydernummer kontra hvem har

ikke? Vi fik nemlig sat nogle ord på det,

det hele handler om, vi fik lyttet til hinanden,

og der blev åbnet for en dialog.

Vi stemte også (med stort flertal) imod

forslaget om at nedlægge sektionen

vi står altså ikke foran en umiddelbar

skilsmisse, hvilket der jo alt andet lige er

noget håb i.

Så kære med-medlemmer i

Selvstændige Psykologers Sektion vil I

være med til, at vi sammen bryder gamle

mønstre og indleder en åben og respektfuld

dialog. Så vi sammen kan arbejde på

at skabe forandring og løsne sektionens

grundkonflikt i respekt for, at det er alles

levebrød, der er på spil? Kan vi det, er jeg

overbevist om, at vi som sektion og faggruppe

kommer til at stå endnu stærkere,

såvel indad som udadtil. Hvis vi kan vende

den energi, vi bruger til at bekrige

hinanden, og rette den ud i verden, tænker

jeg, det kan være med til forbedre

både borgernes (vores klienters) og vores

stands vilkår.

Med håb om dialog!

debatindlÆg

Charlotte Norby

må højst fylde en a4-side

med enkelt linjeafstand. Indlæg,

der forholder sig til navngivne

personer eller grupper, vil blive

forelagt den/de pågældende til

eventuel kommentar. Sådanne

indlæg kan altså ikke altid

optages i det førstkommende

nummer.


Kirsten Vedel Rasmussen død

Min mor, psykolog Kirsten Vedel Rasmussen, døde 90 år gammel

4. december 2010. Tilbage i juni 1947 var hun en af de 37

psykologer, der stiftede Dansk Psykolog Forening. Som naturligt

er, er der nu kun få i denne kreds tilbage.

Mit barndomshjem var præget af min mors internationale

arbejde der var ofte spændende gæster fra udlandet. Mange

af min mors kolleger blev også personlige venner. Nogle af de

ældste var Birthe Kyng, Henrik Poulsen og Wenja Rothe, alle

centrale skikkelser og pionerer inden for dansk psykologi de

blev nærmest en del af familien.

Min mors engagement i psykologien prægede min opvækst

og min beslutning om selv at blive psykolog. Jeg fik fx lov til at

opleve min mors engagement og pionerånd på nært hold, da

hun gennem et årti arbejdede på Bernadotteskolen, hvor jeg

selv var elev. Min mor indrettede i 1962 et legeterapirum på

kvisten i en af skolens bygninger som et tilbud til skolens elever.

Forinden havde hun fungeret som psykolog på

Børnehospitalet på Fuglebakken, Universitetsklinikken og Red

Gert Graversen død

Gert Graversen, tidligere lektor i arbejds- og organisationspsykologi

ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, døde 6.

november 2010, 74 år gammel.

Gert blev cand.psych. i 1963 og var i næsten 40 år en central

skikkelse inden for arbejds- og organisationspsykologi. Hans

karriere var et efter datidens normer usædvanligt, men

spændende samspil mellem forskning og praksis. Således var

han i alt ansat næsten 25 år ved Teknologisk Institut, dog afbrudt

af fire års virke ved henholdsvis Leeds University og

Københavns Universitet. Teknologisk Institut var han en af

pionererne inden for arbejds- og organisa tionspsykologi og i

høj grad med til at åbne både private og offentlige virksomheders

øjne for betydningen af fx trivsel, motivation, job design,

samarbejds- og organisationsudvikling.

Herefter vendte Gert endnu engang tilbage til universitetsverdenen,

idet han blev ansat som lektor ved Psykologisk

Institut, Aarhus Universitet i 1987. Han medbragte her sin

stærke interesse for internationalt forskningssamarbejde, så

foruden egne gæsteophold ved universiteter i USA og

Australien lykkedes det ham at skaffe flere udenlandske gæstelærere

til instituttet. Han havde også plads i redaktionen af

› MINDEORD

Barnets Rådgivningsklinik for små børn. Sin karriere sluttede

hun i 1990 i kommunalt

regi.

Da jeg selv som

nyansat psykolog i

1983 skulle forhandle

ansættelsesvilkår,

rådede min mor mig

til at få indført et krav

om supervision, hvilket

jeg fik. Min mor

blev en af vores supervisorer i hendes speciale, legeterapi.

Mange mennesker har nydt godt af min mors faglighed,

menneskekundskab og livsglæde. Selv i de sidste år på Ryetbo

Plejehjem brugte beboere og personale hendes livklogskab.

En foregangskvinde både fagligt og menneskeligt er her ikke

mere. Ære være hendes minde.

Susanne Vedel Bjørk

flere internationale

videnskabelige tidsskrifter

og udførte en

række opgaver for

EU’s institut for arbejds-

og livsvilkår.

Det er tankevækkende

og imponerende,

at Gert i sit eget arbejdsliv ikke blot var eksponent for og

pionér inden for et fagområde, der siden skulle få så stor betydning,

nemlig arbejds- og organisationspsykologi. Han var

også rollemodel for to af de vigtigste krav til nutidens universiteter,

nemlig samspil med det omliggende samfund og internationalisering.

Hertil kom Gerts meget store personlige kvaliteter.

Hans integritet, ro, lune, åbenhed og interesse for andre

mennesker udmøntede sig i stor gæstfrihed, accept og rummelighed.

End ikke den alvorlige sygdom, der i de senere år sneg

sig ind på ham, kunne knække hans varme, humor og medmenneskelighed.

Ære være hans minde.

Henrik Holt Larsen

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 31


› INDMELDTE OG NYT JOB

Nyt job

› offentlig ansættelse

Cand.psych.

Julia Ahlbom

Skiftesporet

Rødovre Kommune

Pr. 15.11.2010

Cand.psych.

Louise Dimitra Angelóu

Børnepsykiatrisk Ambulatorium

Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Center, Region Midtjylland

Pr. 1.11.2010

Cand.psych.

Irene Aarestrup

Børn og Uddannelse

Sønderborg Kommune

Pr. 1.9.2010.

Cand.psych.

Nicolai Baudtler

Distriktspsykiatrien

Psykiatrisk Center Gentofte

Region Hovedstaden

Pr. 1.10.2010

Cand.psych.

Elisa Bjøreng

Center for Hjerneskade

Københavns Universitet

Pr. 15.11.2010

Cand.psych.

Louise Emilie Hagn-Meincke

PPR, Skive Kommune

Pr. 1.11.2010

Cand.psych.

Anette Hedegaard Hansen

Børnepsykiatrisk Center, Herning

Region Midtjylland

Pr. 1.1.2011

Cand.psych.

Liv Nautrup Heerwagen

Center for Rusmiddelforskning

Afd. København

Aarhus Universitet

Pr. 1.12.2010

Cand.psych.

Maria Dich Herold

Center for Rusmiddelforskning

Psykologisk Institut

Aarhus Universitet

Pr. 1.1.2011

Cand.psych.

Anette Hollesen

Center for Spiseforstyrrelser

Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Center, Risskov

Region Midtjylland

Pr. 1.12.2010

Cand.psych.

Pernille Holmboe

Almenpsykiatrien Augustenborg

Psykiatrien, Region Syddanmark

Pr. 1.12.2010

SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

Cand.psych.

Kristina Louise Kjeldgaard

Kristiansen

Børne- & Ungeambulatoriet,

Psykiatrien Augustenborg

Region Syddanmark

Pr. 1.8.2010

BA. i psykologi

Jørgen Holstener Larsen

Hovedkontoret

VUC Sønderjylland

Pr. 1.12.2010

Cand.psych.

Mia Lind

Egebækskolen

Rudersdal Kommune

Pr. 1.1.2011

Cand.psych.

Vibeke Madsen

Psykologenheden/PPR

Vejen Kommune

Pr. 3.1.2011.

Cand.psych.

Dubravka Mucic

Almenpsykiatrisk Afd. Esbjerg-Ribe

Distriktspsykiatrien Brørup

Region Syddanmak

Pr. 1.12.2010

Cand.psych.

Signe Juhl Møller

Institut for Psykologi

Københavns Universitet

Pr. 1.9.2010

Cand.psych.

Flemming Rasmussen

Klinik for Traumatiserede

Flygtninge, Vordingborg

Region Sjælland

Pr. 1.11.2010

Cand.psych.

Lykke Rasmussen

PPR, Glostrup Kommune

Pr. 1.11.2010

Cand.psych.

Johanne Vibeke Runge Svendsen

PPR, Frederiksberg Kommune

Pr. 1.10.2010

Cand.psych.

Andrea Helsted Sørensen

Brydehuset, Ballerup Kommune

Pr. 1.10.2010

Cand.psych.

Louise Hjort Thomsen

Børn, Unge og Familie

Varde Kommune

Pr. 16.8.2010

Cand.pæd.psych.

Lise Thygesen

Familiehuset, Nyborg Kommune

Pr. 1.12.2010

Cand.pæd.psych.

Peter Wick

Professionshøjskolen UCC

Undervisningsministeriet

Pr. 1.9.2010

› Privat ansættelse

Cand.psych.

Sanne Bruun Andersen

RCT Jylland

6100 Haderslev

Pr. 1.11.2010

Cand.psych.

Johanne Bratbo

Komiteen for Sundhedsoplysning

København Ø

Pr. 1.1.2011

Cand.psych.

Maria Møller Cassøe

Center for ADHD

8230 Åbyhøj

Pr. 1.12.2010

Cand.psych.

Kasper Mikladal Johansen

Cortex Jobservice

Pr. 1.9.2010

Cand.pæd.psych.

Tine Schaarup

Psykologenheden

Dansk Røde Kors

2970 Hørsholm

Pr. 1.11.2010

› selvstændig virksomhed

Cand.psych.

Stine Anker-Møller

Psykologhuset

Fredensvej 4, 8680 Ry

Pr. 1.10.2010

Cand.psych.

Stine Anker-Møller

Søstergangen

Blegbanken 3, 3

7100 Vejle

Pr. 1.11.2010

Cand.psych.

Henrik Brogaard

U9VERS, Blegdamsvej 30

2200 København N.

Pr. 1.12.2010

Cand.psych.

Naja Bøje

Psykologcentret Trekanten

Linnésgade 25, 1.

1361 København K.

Pr. 18.10.2010

Cand.psych.

Trine Flindt

Psykologklinikken Himmerland

Grøndalsvej 45

9620 Aalestrup

Pr. 1.11.2010

Cand.psych.

Birgitte Hommelgaard

Østerbrogade 146, 1.

2100 København Ø.

Pr. 1.11.2010

Cand.psych.

Lise Stistrup Jensen

Psykologisk Praksis

Dronningens Gade 23

5000 Odense C.

Pr. 1.1.2011

Cand.psych.

Lone Kærvang

Center for Kognitiv Hypnoterapi

Sønder Alle 10, 3.tv.

8000 Århus

Pr. 3.1.2011

Cand.psych.

Annette Lando

Psykologisk Klinik

Algade 11. 1.

4660 St. Heddinge

Pr. 25.10.2010

Cand.psych.

Sabine Schrøder

Psykologerne på Torvet

Jernbanegade 24, 1

3480 Fredensborg

Pr. 1.1.2011

Cand.psych.

Anne Aagaard Seeberg

Psykolog Baghuset

Klostergade 60

8000 Århus C

Pr. 1.9.2010

Cand.psych.

Louise Vinholt

Psykologerne i Allerød

M.D. Madsens Vej 1B, 1. tv.

3450 Allerød

Pr. 1.11.2010

Cand.psych.

Merete Wedell-Wedellsborg

Erhvervspsykologisk praksis

Esplanaden 7. 3.

1263 København K.

Pr. 3.1.2011

Cand.psych.

Katrine Hübertz Wiese

Børne- og Ungdomspsykologerne

Havnegade 28-30

7100 Vejle

Pr. 1.1.2011

Cand.psych.

Birgitte-Agnethe Ørnstrup

Børnepsykologisk Klinik

Horsensvej 555, Bredal

7120 Vejle Ø

Pr. 1.1.2011


KredSe

Kreds Vestsjælland

› Indkaldelse til årsmøde

Dato: 15. marts 2011 kl. 12-16. Sted:

Ringsted Hallerne, Tværallé 8, Ringsted.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Vi begynder med frokost. Formand for

Dansk Psykolog Forening Roal Ulrichsen

fortæller om tendenser og udvikling for

psykologarbejdsmarkedet hvor bevæger

vi os hen? Lene Sahlholdt fortæller om

strukturarbejdet i Dansk Psykolog

Forening.

Gratis deltagelse, men af hensyn til

forplejning skal man tilmelde sig senest 7.

marts 2011 på rikkesusan@yahoo.com.

Rikke Rahtkens

Kreds Ribe

› Privatpraktiserende psykologer

Hermed indkaldes til medlemsmøder i

2011 for privatpraktiserende psykologer

(både med og uden ydernummer):

Mødedatoer: Onsdagene 9. februar, 11.

maj, 7. september og 9. november alle

dage kl. 17.00. Mødested: Psykologerne

Aagaard og Ibsen, Nygårdsvej 60, st.,

Esbjerg. mødet 9. november vælges

kredskontaktperson.

Faste punkter på dagsordenen:

Orientering fra kredskontaktperson.

Herudover emner, der optager os som

privatpraktiserende psykologtrivsel.

Har I yderligere punkter, er I velkommen

til at sende en mail til agaa@fanonet.dk.

Anne Mette Ibsen og Anne Grete Aagaard

SelSKaber

Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi

› Generalforsamling og fagligt arrangement

Mandag 31. januar 2011 kl. 18-19.30

holder selskabet generalforsamling.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Fagligt

arrangement kl. 19.30-22 med nyt om

den dansk udviklede ProPerson-test:

Estimation af responsbias og retningspå-

virkning i ProPerson-testen v/Benny

Karpatschof.

Sted: Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø.

Deltagelse er gratis for selskabets medlemmer.

Kontingent for medlemskab er

100 kr. årligt (50 kr. for studerende).

Kig forbi www. forskningsmetode.dk.

Tytte Hetmar

Organisationspsykologisk Selskab

› Temaaften

Selskabet holder temaaften torsdag 24.

februar kl. 17-20 i Dansk Psykolog

Forening, Stockholmsgade 27, København

Ø. Emnet er: ”Teori U en fælles opdagelsesrejse”.

Ved chefkonsulent Pernille

Storgaard Bøge. Otto Scharmers værk om

ledelse, forandring og innovation har provokeret

nogle og begejstret mange. Hvad

handler teorien om, og hvad kan vi bruge

den til? Der vil blive serveret lidt let at

spise og drikke undervejs.

Pris 150 kr. for medlemmer af

Organisationspsykologisk Selskab, 600 kr.

for øvrige. Tilmelding senest 10. februar

over selskabets webshop på www.osidp.dk.

Begrænset deltagerantal.

Mette Kjærgaard

Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge

› Generalforsamling og konstituering

Selskab for Psykopatologi hos Børn og

Unge har holdt konstituerende styrelsesmøde

25. november 2010. Pusjka Helene

Cohn blev formand; Annette Anbert,

næstformand; Ida Majlund Mikkelsen,

kasserer; Anne Kloster, sekretær. Som

styrelsesmedlemmer Gunvor Brandt,

Ditte Lammers Vernal, Jesper Thybo og

Anegen Trillingsgaard.

Anne Kloster

I øvrIgt

Det Danske Sigmund Freud Selskab

› Foredrag

Cand.psych. Benedicte Schilling fortæller

› MØDER & MEDDELELSER

om psykodynamisk supervision i et historisk

og nutidigt perspektiv som professionel

approach for professionsudvikling.

Tid og sted: Tirsdag 1. februar 2011

kl.19.30-21.30. Løngangstræde 37B, 4. th.

København K. Entré 70 kr., studerende 40

kr. Tilmelding nødvendig til freudselskabet@gmail.com.

Bente Petersen

Børnecenter København

› BCK-eftermiddag

Tid og sted: Fredag 4. februar 2011 kl.

13.15-15.00 på Børnecenter København,

Kastelsvej 60, København Ø. Emnet: Etik

i børnehøjde ved Jeanette Præstegaard,

ph.d.-studerende, forsknings- og udviklingskonsulent.

Tilmelding er ikke nødvendig, og deltagelse

er gratis.

Vil du vide mere, da kontakte os på

mail bck@buf.kk.dk.

Amanda Marie Gjertsen Lind

SeNIortræf

Seniortræf

› Forår 2011

Datoerne for forårets møder i

Seniortræf er nu fastlagt. De afholdes

på følgende dage: 5. marts,

2. april og 14. maj 2011 kl. 10.30

til 13.30. Emnerne for møderne

samt oplysning om tilmelding vil

fremgå af annoncering i Psykolog

Nyt forud for hvert møde.

Godt nytår til alle!

Nina Koeller &

Anne Wilhelm-Hansen

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 33


› MØDER & MEDDELELSER

Nye

Ydernumre

Nedenstående psykologer har fået

ydernummer pr. 1. januar 2011

region Hovedstaden

Dorthe Löyche, København S

Anne-Mette Mohr, København NV

Inge Stage, Holte

Jytte Gandløse, Hørsholm

Lisbeth Schytte, Frederiksværk

region Sjælland

Turi Thomsen, Køge

region Syddanmark

Gitte Kjær, Rudkøbing

Camilla Hampen, Sønderborg

Ruben Mandrella, Toftlund

Tommy Andersen, Brørup

region midtjylland

Ole Kjærgaard, Viborg

region nordjylland

Lasse Holst Christensen, Mariager

Morten Frank Andersen, Hjørring

SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

Et slag for PPF

Pædagogiske Psykologers Forening, PPF, er en faglig forening for psykologer

ved PPR. Foreningen har eksisteret i mere end 50 år og har altid været

med til at sikre betydelig indflydelse på alle forhold for PPR. Foreningens

udspring er de pædagogiske psykologer, der organiseres af Danmarks

Lærerforening, men siden 1996 er disse psykologer dobbeltorganiseret i

såvel DLF som Dansk Psykolog Forening. Siden da har PPF derfor optaget

et større antal AC-psykologer, der er organiseret i Dansk Psykolog

Forening.

PPF’s vigtigste formål er at præge den faglige udvikling på PPR og at sikre

gode arbejdsvilkår og løn for psykologer her. PPF arrangerer hvert år i

marts faglige kurser på Nyborg Strand. De kan indgå i specialistuddannelser

på børneområdet. Hvert efterår samles foreningens medlemmer til en

faglig temadag tre forskellige steder i landet.

PPF står for en solid faglig kvalificering gennem det højt værdsatte tidsskrift

Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, som tilgår medlemmerne med 6

numre årligt. PPF sikrer, at vigtig ny viden på PPR-området tilgår psykologerne,

blandt andet gennem vort blad PPF-Nyt, der udsendes tre-fire gange

årligt.

PPF har fysisk til huse hos Dansk Psykolog Forening i København, hvorfra

både økonomi og daglig drift styres.

AC-organiserede psykologer er medlemmer af PPF på særligt favorable

vilkår. Kontingentet for AC-psykologer udgør 912 kr. årligt (i 2010).

Læs mere om PPF på skolepsykolog.dk. Hjemmesiden redigeres og administreres

Dansk Psykolog Forenings server. Ønsker du medlemskab, da send

en mail til ppf@dp.dk. Eller ring til vor sekretær Vibeke Hjulmand, dir.tlf.

35 25 97 25.

vih


Dansk Psykolog Forenings

Kurser

Supervisoruddannelse

Tid og varighed

Torsdag 3. marts fredag 4. marts,

torsdag 17. marts fredag 18. marts,

torsdag 7. april fredag 8. april, torsdag

28. april fredag 29. april og torsdag

12. maj fredag 13. maj 2011.

alle dagene kl. 9.30-15.00.

Varighed: 50 timer.

Sted

Hos underviser, Henrik Ibsens Vej 2,

1813 Frederiksberg c.

Pris

16.200,- ekskl. moms.

Tilmelding

24. januar 2011.

Underviser

Ken Vagn Hansen, cand.psych., specialist

og supervisor i psykoterapi og i klinisk

børnepsykologi. Privatpraktiserende

psykolog.

Ny ordning

Fælles krav til alle supervisoruddannelserne:

19.2.3., 20 timer, og 19.2.4, 30

timer.

Kursusnr.: 111902.

3.14. Psyke og soma

Tid og varighed

mandag den 7. marts tirsdag den

8. marts 2011.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag

kl. 9.00-16.00.

Varighed: 12 timer.

Sted

arosgården, aarhus, Eksternat.

Pris

3.650,- ekskl. moms.

Tilmelding

24. januar 2011.

Underviser

Gunnar Rosén, cand.psych., ph.d., specialist

i klinisk psykologi.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i arbejds- og

organisationspsykologi, gerontopsykologi,

klinisk børneneuropsykologi, klinisk

børnepsykologi, klinisk neuropsykologi,

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,

pædagogisk psykologi

og sundhedspsykologi: 3.14., 12 timer.

Kursusnr.: 110314.

Exners Rorschach

System, grundkursus

(voksne)

Kursustype I

Tid og varighed

Onsdag 9. marts fredag 11. marts

2011.

1. dag kl. 10.00-17.00 2. og 3. dag

kl. 9.00-16.00.

Varighed: 18 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

5.600,- ekskl. moms.

Tilmelding

31. januar 2011.

Underviser

Birgitte Skovgaard, cand.psych., specialist

og supervisor i psykoterapi.

Ny ordning

Specialistuddannelse i psykoterapi,

voksne: 12.4.4.2.1., 18 timer.

Specialistuddannelse i psykopatologi:

13.4.4.2.2., 12 timer.

Nb. Godkendelserne er først gældende,

når et fortsætterkursus er gennemført!

Kursusnr.: 11801.

› RUBRIKANNONCER

OM KURSERNE

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2011” udsendt med Psykolog Nyt 21/2010.

Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser.

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.

Godkendelserne på gammel ordning kan ses på www.dp.dk

- Uddannelse, kurser, kursusprogram 2011 på de enkelte kurser.

3.17. Psykologen som

konsulent

Tid og varighed

København: Torsdag 17. marts fredag

18. marts 2011.

aarhus: Torsdag 15. september fredag

16. september 2011.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag

kl. 9.00-16.00.

Varighed: 12 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

arosgården, aarhus, Eksternat.

Pris

3.650,- ekskl. moms.

København: 110317.

aarhus: 1103171.

Tilmelding

København: 31. januar 2011.

aarhus: 1. august 2011.

Underviser

Vibe Strøier, cand.psych., specialist og

supervisor i psykoterapi og arbejds- og

organisationspsykologi.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i arbejds- og

organisationspsykologi, gerontopsykologi,

klinisk børneneuropsykologi, klinisk

børnepsykologi, psykopatologi og

pædagogisk psykologi, 3.17., 12 timer.

Kursusnr.: 110317 & 1103171

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 35


› RUBRIKANNONCER

Uddannelsesafdelingen,

Århus Universitetshospital, Risskov udbyder:

NEO-PI-R

Certificeringskursus

Undervisere Cand.psych.aut., specialist og supervisor i psykoterapi

samt specialist i psykopatologi Christian Møller

Pedersen, Center for Selvmordsforebyggelse.

Cand.psych.aut., specialist i psykopatologi Louise

Meldgaard Bruun, Team for Misbrugspsykiatri.

Cand.psych., specialist i psykopatologi Torben Østergaard

Christensen, De Psykiatriske Specialklinikker,

OPUS.

Cand.psych., specialist i psykopatologi Dorte Petry,

Center for Spiseforstyrrelser.

Cand.psych., godkendt til at undervise/supervisere i

test og udredning på specialistordning i psykopatologi

Claus Werchmeister, Retspsykiatrisk Afdeling.

Tidspunkt Den 21. - 22. marts samt den 21. juni 2011

Alle dage kl. 09.00-16.00

Sted Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital,

Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov.

Pris kr 4.400,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød

samt frokost.

Tilmeldingsfrist Den 14. februar 2011

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37,

e-mail: Birte.Mangouras@ps.rm.dk

Uddannelsesafdelingen,

Århus Universitetshospital, Risskov udbyder:

følgende modul på specialistuddannelsen for psykologer:

Ledelse og Organisation

SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

3.21 Tværgående modul.

12 timer.

Undervisere: Else Marie Skadborg, cand.psych., specialist i arbejds-

og organisationspsykologi.

Tid: 27. - 28. april 2011 kl. 9-16

Pris: Kr. 3.400,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød

samt frokost.

Tilmeldingsfrist: 22. marts 2011

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37,

e-mail birte.mangouras@ps.rm.dk

Uddannelsesafdelingen,

Århus Universitetshospital, Risskov udbyder:

Asssessment

Voksenmodulet for

specialistuddannelserne for

psykologer

Undervisere Christian Møller Pedersen, cand.psych., specialist og

supervisor i psykoterapi.

Claus Werchmeister, cand.psych., godkendt til at

undervise/supervisere i test og udredning på specialistordning

i psykopatologi.

Tidspunkt Den 3. - 4. marts samt 30. - 31. marts 2011 kl. 09.00-

16.00

Sted Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital,

Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov.

Pris Kr 7.400,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød

samt frokost.

Tilmeldingsfrist Den 1. februar 2011

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37,

e-mail: Birte.Mangouras@ps.rm.dk

Uddannelsesafdelingen,

Århus Universitetshospital, Risskov udbyder:

følgende modul på specialistuddannelsen for psykologer:

Personlighedsforstyrrelser

og Personlighedsteori

10.4 Voksenmodul - Fælles for alle

specialistuddannelser på voksenområdet.

18 timer.

Undervisere Rikke Bøye, cand.psych, specialist i psykoterapi.

Carsten René Jørgensen, cand.psych., ph.d.

Helene Blaabjerg, cand.psych.aut.

Tid Den 23. - 25. maj 2011 kl. 09.00-16.00

Pris Kr. 5.600,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød

samt frokost.

Tilmeldingsfrist Senest den 15. april 2010.

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37,

e-mail birte.mangouras@ps.rm.dk


Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder i Skive:

Storytelling og hypnose

med cand.psych., specialist og

supervisor Grethe Bruun

Tid og sted: Fredag d. 18. marts kl. 09.00-16.00 og

lørdag d. 19. marts 2011 kl. 09.00-16.00

Hos GR-Psykologerne, Nordbanevej 15, Skive

Begynder- og videregående kursus

Storytelling og hypnose er to spændende arbejdsmåder inden

for psykologien. Kombinationen betyder, at vi vil bruge trancearbejdet

til at forstærke effekten af metaforer og historier i terapi

og i supervision.

At fortælle historier er en fælles menneskelig måde at samle erfaringer

på og dele dem med andre. Gode historier fremmer en naturlig

trance hos tilhørerne og via de parallelhistorier, som opstår,

når der lyttes til historien, har tilhørerne mulighed for at komme i

kontakt med dybere lag i sig selv. Ind imellem opstår spontan

problemløsning via en historie.

Workshoppen vil fokusere på kommunikation via historier og metaforer

som fælles tredje i terapi og i supervision. Vi vil beskæftige

os med anvendelsen af hypnotisk sprog i historier. Naturalistisk

trancearbejde vil fremme fokus og billeddannelse.

Storytelling bliver kombineret med hypnosemetoder naturalistisk

induktion, sikkert sted, inner locus of control, hypnotisk

sprog og visualisering.

Kursusdagene er en workshop, hvor Grethe Bruun præsenterer

ericksonian Hypnose kombineret med storytellingmetoder. Dagene

byderen vifte af ideer, eksempler og øvelser, som trinvist

bygger op til, at deltagerne arbejder med at bruge metoderne.

Inden kurset kan hentes artikler og historier på hjemmesiden:

www.psykologgruppen-naestved.dk

underviser

Grethe har skrevet bogen ”Storytelling i terapi og i supervision” ,

Dansk Psykologisk Forlag 2009, som danner udgangspunkt for

kurset.

Praktisk:

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer, 3.300 kr. for ikke-medlemmer.

Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og

kage.

Spørgsmål vedr. kurset: ingeguldal@hotmail.com

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 7. februar. 2011.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kurser og tilmelding”.

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder i København:

› RUBRIKANNONCER

depression smitter!

Sociale aspekter af den mest udbredte stemningslidelse

Hypnosekursus for viderekomne

med Michael D. yapko, psykolog ph.d.

og familieterapeut

Fredag d. 25. marts kl. 10.00-17.00 og lørdag d. 26.

marts 2011 kl. 09.00-16.00 i Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø

Kursusform mv.

Workshoppen er baseret på den seneste nye forskning og klinisk

materiale fra yapkos nye bog depression is Contagious. Der er

tale om et 2-dages forløb, hvor deltagerne bl.a. øves i at identificere

og behandle depressionens sociale aspekter. Blandt emnerne er:

Hvordan overføres depression fra person til person, behandling af

depression hos par og i familier, hvorledes depression påvirker forældreevnen,

og hvordan sociale færdigheder opbygget gennem

erfarings-/oplevelsesorienterede processer som hypnose danner

grundlag for klientens/patientens behandling.

Medicinalindustrien og den medicinske verden har med held fået

udbredt den forestilling, at depression er en klinisk lidelse, der kræver

medicinsk behandling, men dette er der kun ringe belæg for i

forskningen. Faktisk peger de videnskabelige kendsgerninger i

langt højere grad på, at det er sociale faktorer, der fører til, at et

stort og stadigt voksende antal mennesker verden over lider af depression.

Her er nogle få kendsgerninger: efterhånden som verdens

samfund overtager den vestlige livsstil, stiger hyppigheden af

depression; behandlingsforløb, der overhovedet ikke involverer

medicinering, har vist sig lige så effektive som, ja endda i nogle

henseender mere effektive end, medicinbaserede behandlingsmetoder;

depressionstilfældene bliver mere og mere alvorlige for hver

generation, og den alder hvori depressionen indfinder sig er faldet

støt i de sidste halvtreds år.

I dette 2-dages forløb fokuseres der på de sociale faktorer, der fremkalder

og forværrer depression. Vi skal grundigt udforske, hvorledes

terapi, der jo i sig selv er en social proces, kan lære den depressionsramte

færdigheder, som vi ved kan mindske og endda forhindre depressionen.

Vi skal beskæftige os med forløb, der involverer færdighedsskabende

hjemmeopgaver og erfarings-/oplevelsorienterede

hypnosemetoder. Kurset vil anspore deltagerne til at inddrage sociale

faktorer i stedet for blot at forholde sig til de medicinske og

psykologiske aspekter ved behandlingen af depression. Kendsgerningerne

peger klart på, at depression drejer sig om andet og mere

end blot niveauet af neurotransmitterstoffer i hjernen.

Underviser Michael yapko har skrevet/redigeret 13 bøger, bl.a.

Treating Depression with Hypnosis, og har utallige workshops bag

sig. yapko er internationalt anerkendt for sit innovative arbejde

med depressionsbehandling og sin ekspertise i fokuseret psykoterapi

og klinisk hypnose. Han er kendt for sin klare, informative stil,

sin dybe viden samt sin evne til at formidle denne viden, så den bliver

anvendelig i klinisk praksis.

Praktisk:

Pris: 4.000 kr. inkl. moms for medlemmer, 4.300 kr. for ikke-medlemmer.

Prisen er inklusiv frokost. Spørgsmål vedr. kurset:

ingeguldal@hotmail.com

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kurser og tilmelding”.

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 37


› RUBRIKANNONCER

GPu:

GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse

GOL:

2-årig gruppepsykoterapeutisk 3-årig gruppeanalytisk

uddannelse Målgruppe

uddannelse i organisation

Personer, som arbejder med grupper, såvel i som og ledelse udenfor institution. Et vist

målgruppe forhåndskendskab til psykoanalytisk teori er nødvendigt. uddannelsens andet år

Psykologer, læger og andre faggrupper, som arbejder

arbejdes med gruppepsykoterapi til forskellige målgruppe psykiske lidelser i ambulant, dag- eller

med grupper, såvel i som uden for institution. et vist for-

Personer, der arbejder med grupper som led i projekter,

håndskendskab døgnregi. til psykoanalytisk teori er nødvendigt.

ledelse, undervisning, konsulentbistand mv. inden for of-

uddannelsens andet år arbejdes med gruppepsykoterapi

fentlige eller private virksomheder. Personer, der har an-

til forskellige psykiske lidelser i ambulant, dag- eller døgnsvar

for samarbejde, personale- og ledelsesudvikling,

regi.

Formål

samt andet grupperelateret arbejde i organisationer.

Formål At kvalificere deltagerne til at igangsætte og lede Formål gruppepsykoterapi til klienter og patienter

At kvalificere deltagerne til at igangsætte og lede gruppepsykoterapi

i offentligt til klienter eller og patienter privat i regi, offentligt og i eller forhold privat til unge At og indføre voksne. deltagerne Uddannelsen i organisationspsykologisk er således relevant og gruppeanalytisk

teori, tænkning og metode som grundlag for

regi, og i forhold for personer, til unge og der voksne. vil arbejde Uddannelsen med er gruppepsykoterapi såle-

at kunne i forstå forhold og arbejde til fx angsttilstande,

med dynamiske kræfter i indides

relevant for psykologer, læger og andre faggrupper,

vid, gruppe og organisation. endvidere gennem person-

der vil arbejde personlighedsforstyrrelser, med gruppepsykoterapi i forhold spiseforstyrrelser, til fx depression, tab og traumer, misbrug,

lig, praktisk og teoretisk forståelse at anvende denne vi-

angsttilstande, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser,

depression, skizofreni tab og eller traumer, anden misbrug, alvorlig skizofreni psykisk eller lidelse. Ud den over i analyse at og udvikle intervention deltagernes i forhold til praktiske egen rolleudøvelse

og i organisatoriske processer.

anden alvorlig færdigheder psykisk lidelse. i at udøve Ud over gruppepsykoterapi, at udvikle deltager- vil uddannelsen formidle det grundliggende

nes praktiske færdigheder i at udøve gruppepsykoterapi,

Krav

vil uddannelsen begrebsapparat formidle det grundlæggende i forhold til at begrebsap- forstå gruppebehandlingens rolle, såvel i dens

Deltagerne skal bringe eget arbejde som ledere eller konparat

i forhold til at forstå gruppebehandlingens rolle, såvel

i dens

mellemmenneskelige

mellemmenneskelige som

som

i dens

i

organisatori-

dens organisatoriske sulenter kontekst. i organisationer Der lægges til supervision vægt på, og udarbejde at en

teoretisk opgave med udgangspunkt i eget arbejde. Delske

kontekst. deltagerne Der lægges bliver vægt i på, stand at deltagerne til at opfatte, bliver i analysere tagerne og intervenere skal under forløbet i gruppepsykoterapi deltage i en arbejdskonferen- på

stand til at opfatte, analysere og intervenere i gruppepsyce,

hvor udgiften afholdes af den enkelte deltager.

koterapi på baggrund af praktisk og og teoretisk teoretisk forståelse forståelse ud fra en gruppeanalytisk referenceramme.

ud fra en gruppeanalytisk referenceramme.

Kvalificering

Uddannelsen er godkendt som grundstammeforløb i

Krav Krav

Dansk Psykolog Forenings (DP) specialistuddannelse i ar-

Deltagerne skal være i stand til at bringe arbejde med at

etablere, Deltagerne sammensætte skal og lede være en gruppepsykoterapi i stand til at bringe til arbejde

bejdsmed

og organisationspsykologi.

at etablere, sammensætte

efter tilfredsstillende

og lede

gennemført 3-årigt uddannelsesforløb og godkendt

supervision.

en gruppepsykoterapi til supervision.

skriftlig opgave udstedes certifikat.

Kvalificering

Uddannelsen er sammensat så Dansk Psykolog Forenings

(DP) krav Kvalificering

til specialiseringsmodulet i psykoterapi, unge og

voksne opfyldes og er godkendt som sådan. Der udstedes

Uddannelsen er sammensat så Dansk Psykologforenings (DP) krav til

certifikat ved afslutning af uddannelsen.

specialiseringsmodulet i psykoterapi, unge og voksne opfyldes og er søgt godkendt som

sådan. Der udstedes certifikat ved afslutning af uddannelsen.

SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS

GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse

GOL: 3-årig gruppeanalytisk uddannelse i organisation og ledelse

GAD: 4-årig gruppeanalytisk diplomuddannelse

InSTITuT FOr GruPPeAnALYSe I ÅrHuS


› RUBRIKANNONCER

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS

GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse

GOL: 3-årig gruppeanalytisk uddannelse i organisation og ledelse

GAD: 4-årig gruppeanalytisk diplomuddannelse

InSTITuT FOr GruPPeAnALYSe I ÅrHuS

GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse

GAd:

Fælles for alle tre uddannelser

4-årig gruppeanalytisk

Indhold pr. år

diplomuddannelse

Målgruppe

egenterapi i gruppe med 8-10 deltagere (52,5 timer). Supervision

af eget gruppepsykoterapeutisk arbejde/organi-

Personer, som arbejder med grupper, såvel i som udenfor institution. Et vist

satorisk arbejde (30 timer). Teoriundervisning i form af se-

målgruppe forhåndskendskab til psykoanalytisk teori er nødvendigt. minarer og forelæsninger uddannelsens om gruppeanalytisk andet år og organi-

Psykologer, læger og andre faggrupper med en uddannelsationspsykologisk teori og metode samt tilgrænsende

se, der er arbejdes relevant for med udøvelsen gruppepsykoterapi af psykoterapi. Ikke-aka- til forskellige emner psykiske (39 timer, lidelser dog 45 i ambulant, timer på første dag- og andet eller år for

demiske faggrupper døgnregi. med særlige kvalifikationer kan i be- psykologer). Storgruppe (8,75 timer) og plenum (3 timer).

grænset omfang komme i betragtning. en teoretisk basis- Teoriundervisning og supervisionsgrupper sammensætviden

inden for områderne psykologi, psykiatri og psykotes, så de for psykologer på uddannelsen opfylder Dansk

analyse er nødvendig. Uddannelsens to første år udgøres Psykolog Forenings krav.

af GPU.

Formål

At kvalificere deltagerne til at igangsætte og lede Tid gruppepsykoterapi til klienter og patienter

Formål

35 tirsdage, kl. 18.30 - 22.00, samt 4 lørdage, kl. 9 - 17

Ud over det i offentligt i GPU nævnte, eller er privat formålet regi, at give og deltagerne i forhold til unge hvert og voksne. år. Uddannelsen er således relevant

en grundig uddannelse i den gruppeanalytiske tænkning

for personer, der vil arbejde med gruppepsykoterapi i forhold til fx angsttilstande,

og metode, som ikke alene danner grundlag for at kunne Start

arbejde selvstændigt personlighedsforstyrrelser, med gruppepsykoterapi spiseforstyrrelser, efter grup- 6. depression, september 2011. tab og traumer, misbrug,

peanalytiske principper, men også giver mulighed for

dybtgående skizofreni forståelse eller af gruppen anden som alvorlig terapeutisk psykisk medilidelse.

Sted Ud over at udvikle deltagernes praktiske

um og gruppeprocesser i terapeutiske miljøer.

Århus Universitetshospital Risskov.

færdigheder i at udøve gruppepsykoterapi, vil uddannelsen formidle det grundliggende

Krav begrebsapparat i forhold til at forstå gruppebehandlingens Pris rolle, såvel i dens

I løbet af de første to år, som er fælles med GPU, skal ar-

For året 2011/2012: kr. 33.000. For psykologer på GPU dog

bejdet med mellemmenneskelige at etablere, sammensætte som og lede i dens gruppepsy- organisatoriske 34.000. kontekst. Tilmelding Der er bindende lægges for vægt et år på, ad gangen. at

koterapi bringes til supervision i mindst et år. I løbet af an-

deltagerne bliver i stand til at opfatte, analysere og intervenere i gruppepsykoterapi på

det år skal egen ambulant, heterogen, analytisk gruppe

Lærere

etableres, baggrund og den skal af bringes praktisk til supervision og teoretisk de to sidste forståelse ud Læger, fra en psykologer gruppeanalytisk og andre fagpersoner referenceramme.

med en gruppe-

år. Der skal udarbejdes en klinisk/teoretisk opgave.

analytisk og/eller organisationspsykologisk uddannelse.

Lærerne er godkendte supervisorer i de psykiatriske sel-

Kvalificering

skaber og Dansk Psykolog Forening.

Krav

Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab

(DPS), Børne- Deltagerne og Ungdomspsykiatrisk skal være i Selskab stand til i Danmark at bringe arbejde Ansøgningsskema

med at etablere, sammensætte og lede

(BUP-DK). Supervisorerne er godkendt af Dansk Psykolog Downloades fra Instituttets hjemmeside og stiles i udfyldt

Forening en (DP) gruppepsykoterapi og uddannelsen opfylder til supervision.

hovedfagskrave- stand til:

ne til den specialiserede psykoterapeutuddannelse i DPS/ Træningsprogrammet ved IGA, c/o sekretær Charlotte Pe-

BUP-DK. efter tilfredsstillende gennemført 4-årig uddandersen, Center for Spiseforstyrrelser, Harald Selmers Vej

nelse og godkendt Kvalificering skriftlig opgave udstedes diplom.

66, 8240 Risskov eller sendes som vedlagt fil til charlpde@

rm.dk

Uddannelsen er sammensat så Dansk Psykologforenings (DP) krav til

specialiseringsmodulet i psykoterapi, unge og Ansøgningsfrist voksne opfyldes onsdag og den er søgt 4. april godkendt 2011. som

sådan. Der udstedes certifikat ved afslutning af Yderligere uddannelsen. oplysninger

Se på: www.iga-aarhus.dk, eller hos sekretær Charlotte

Pedersen på tlf.: 77 89 42 33 eller mail: charlpde@rm.dk

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 39


› RUBRIKANNONCER

Erhvervslejemål til

sundhedsfaglige lejere

Kollektivhuset Høje Søborg

Søborg Torv 12, 4. sal

2860 Søborg

Lejemålenes samlede areal er ca. 500

m 2 , hvoraf en del allerede er udlejet til

sundhedsrelateret erhverv. Vi søger således

lejere til den resterende del af lejemålet,

der er for nærværende ikke fastsat

nærmere grænser for størrelsen af sådanne

mindre lejemål. Udlejning til størst mulige

enheder vil blive prioriteret. Ansøgere

indenfor sundhedsfagene bliver foretrukket,

idet der er etabeleret lægeklinik på 3. sal i

ejendommen.

Lejen er ca. kr. 1.200,00 p.a./m 2

Derudover betales et á conto bidrag til

varme, samt depositum svarende til 3

SIDE 40 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

B. nr.: 0719

Attraktive erhvervslejemål udlejes gerne til sundhedsrelateret

erhverv.

måneders leje. Der er tilhørende lejemålet,

en forholdsmæssig andel af fællesarealer

på 4. sal.

Lejemålet vil kunne besigtiges ved

henvendelse til ejendomskontoret:

Kollektivhuset Høje Søborg

Søborg Torv 2, st. tv., 2860 Søborg

Telefon 39 67 31 01

Træffetid hverdage 8 - 8.30

1. torsdag i måneden 17 - 18

Lejemålet er til overtagelse snarest muligt.

Henvendelse for nærmere

information i DAB:

Jin Vilsgaard på telefon 77 32 06 27

Finsensvej 33 | 2000 Frederiksberg | 77 32 00 00 | dab@dabbolig.dk

1-dags kursus om depression og sex

Fredag den 25. marts og fredag den 13. maj 2011

Seksuelle dysfunktioner er en af de hyppigste årsager til dårlig

compliance ved medicinsk behandling af depression.

Vi vil på kurset belyse sammenhængen mellem seksuelle dysfunktioner

og depression og søge svar på spørgsmålene:

• Er seksuelle problemer et tabu i praksis?

• Hvordan hjælper vi bedst vores klienter?

• Er der forskelle på mænd og kvinder?

• Hvad er de gode spørgsmål ved seksuel dysfunktion?

• Hvorfor er der dårlig compliance ved behandling med

antidepressiva?

Og hvad kan vi gøre ved dette?

• Lykkeaktiviteter hvordan kan vi bruge disse i behandlingen?

• Hjælper hjernevenlig kost og motion?

Underviser:

Speciallæge i almen medicin og sexolog Jesper Bay-Hansen.

Sted: København. Adresse følger.

Max 16 kursister pr. hold for optimalt kursusudbytte.

Kursusgebyr: 2.500 kr. inkl. morgenmad, frokost, frugt, kaffe og te.

Yderligere information og tilmelding pr. mail:

jesper-bay-hansen@dadlnet.dk

Kreds Storstrøm

Kursus i

mentaliserings baseret

praksis med eia Asen

Kreds Storstrøm inviterer til et heldagskursus med prof. dr. eia

Asen, england, som har arbejdet med familier de sidste 35 år. eia

Asen har trænet med Salvador Minuchin, Milano skolen, Luigi Boscolo

og Gianfranco Cecchin. Han har kombineret forskellige retninger

såsom post-modernistiske ideer og tilknytnings teori. I flere

år har eia Asen arbejdet sammen med professor Peter Fonagy og

hans kolleger på Anna Freud Centret, blandt andet med udviklingen

af mentaliserings-baseret praksis. eia Asen rådgiver Børne- og

ungdomspsykiatri samt psykoterapeutiske psykiatere.

eia Asen voksede op i Berlin, hvor han også studerede medicin. I

starten af 1970’erne kom han til england, hvor han praktiserede

som psykiater på Maudsley Hospital, London. Han er nu klinisk

chef af Marlborough Family Service, London, som primært er systemisk

orienteret. Frem til 2002 har han rådgivet psykiatere på

Maudsley Hospital og været seniorforelæser på Psykiatrisk Institut.

Han er ”visiting”-professor på University College London.

Han er forfatter og medforfatter til 9 bøger og har skrevet mange

videnskabelige artikler og kapitler.

eia Asen underviser i hele europa, Asien og Nordamerika, og han er

involveret i mange forskningsprojekter om depression, spiseforstyrrelser,

vold i familie og uddannelsesfejl.

kursusdagen vil eia Asen fortælle om mentaliserings-baseret

praksis med individuelle (børn og voksne), forældrepar og familier.

eia Asen er en meget levende, engageret og inspirerende person,

der gerne deler sin erfaring med andre, og som er nysgerrig på andres

praksis.

Så vi ser frem til en spændende dag med eia Asen.

Tid: Fredag 25. februar 2011 kl. 8.30-16.00 (morgenmad fra 8.30-

9.00).

Sted: Hotel Kirstine, salen, Købmagergade 20, 4700 Næstved.

Tilmelding: Mail først til Susanne Thorsted på:

regionsyd@msn.com for at høre, om der er ledige pladser.

derefter betales og du er optaget.

eventuelle spørgsmål rettes også til ovennævnte, ved ønske om

elektronisk afregning (pålægges et gebyr på 50,- kr.).

Tilmeldingsfrist: Senest 1. februar 2011 (være optaget/have betalt).

Pris: 1000,- kr. inkl. moms, forplejning (morgenmad, frokost m.m).

Kursusbevis udleveres. Indbetaling: Skal ske til konto nr.: 0400-

401-24-46026 (Lån & Spar).

Supervision til arbejds-

og organisationspsykologer

Der er pr. 1.4.2011 åben for tilgang af enkeltpersoner og

grupper, der ønsker supervision med henblik på opnåelse af

autorisation eller specialistgodkendelse.

Supervisionen foregår i Silkeborg.

Læs mere på www.ejnar-bryld.dk


KognitivGruppen

v/psykolog Morten Hecksher

tilbyder

Acceptance and Commitment Therapy

Introduktion og videregående uddannelse

ved Tobias Lundgren og Morten Hecksher

Uddannelsen henvender sig til psykologer og læger, der gerne vil

lære at bruge ACT i deres daglige arbejde. Vi forventer, at uddannelsen

godkendes til specialistuddannelsen i psykoterapi.

Max. 25 deltagere.

Formål med uddannelsen er, at deltagerne:

• opnår grundlæggende fortrolighed med den teoretiske baggrund

for ACT

• udvikler et bredt repertoire af ACT-metoder

• bliver i stand til at integrere principperne med deres hidtil anvendte

metoder

• bliver mere fleksible omkring egne barrierer i forhold til at være en

effektiv ACT-terapeut

• opnår personlige erfaringer med teknikkerne og modtager konstruktiv

feedback

uddannelsen er opdelt i 5 moduler:

modul 1 Introduktion til ACT og de seks grundlæggende principper:

Kontakt med nuet, Selv som kontekst, Accept, Afkobling

af sproget (defusion), Livsværdier og Dedikeret handling.

modul 2 Integration af principperne i det daglige arbejde.

modul 3 Teoretiske rødder for ACT: Anvendt Adfærdsanalyse, Funktionel

Analytisk Psykoterapi (FAP) og Relational Frame Theory

(RFT) og Funktionel kontekstualisme.

modul 4 Træning i motivational interviewing, som er særdeles nyttig

i forbindelse med ACT og klarlægning af værdier og

motivation.

modul 5 Træning i metoderne gennem rollespil og caseconceptualisering

med afsæt i den lærte teori.

undervisere:

Tobias Lundgren, autoriseret klinisk psykolog med specialisering i kognitiv

adfærdsterapi, Institut for Psykologi på Uppsala Universitet i Sverige.

Tobias er kliniker, supervisor og forsker inden for det kliniske område.

Han er endvidere medforfatter til bogen Living Beyond your Pain.

Morten Hecksher, autoriseret klinisk psykolog, specialist i psykoterapi

og supervision. er leder og indehaver af KognitivGruppen, forfatter til

en række artikler og medforfatter til flere bøger om kognitiv adfærdsterapi

og mindfulness. Har siden 2002 lavet mindfulnesstræning i

grupper og individuelt og har produceret DVD selvhjælpsprogrammer

og CD til personer med stress, angst og tidligere depressive episoder.

Sted:

KognitivGruppens kursuslokaler, Rolighedsvej 38, 8240 Risskov.

datoer:

21. og 22. februar, 29. og 30. marts, 3. og 4. maj, 17. og 18. maj og

27. og 28. juni 2011.

Pris:

26.500,-, inklusiv kursusmaterialer, morgenmad, frokost og eftermiddags-kage,

kaffe og te.

Tilmelding:

Online på www.kognitivgruppen.dk senest den 7. februar 2011.

Tilmelding er først endelig efter betaling af tilsendt faktura.

Yderligere information:

Tlf.: 87 30 39 39 eller mail: kontakt@kognitivgruppen.dk

Kreds Sønderjylland

› RUBRIKANNONCER

Workshop med

elspeth mcAdams

mandag 28. februar 2011 kl. 9-16

“Working in partnership with professionals and

parents in situations of sexual abuse”

Workshoppen vil omhandle mulighederne for at arbejde med

hele konteksten omkring overgrebet. Hvordan kan man sikre barnets/personens

sikkerhed samtidig med, at alle involveredes værdighed

tilgodeses, således at en farbar vej sikres for alle?

Hvordan

● sikrer vi, at respekten for barnet/den unges stemme opretholdes?

● tager vi stilling? Disse situationer er meget udfordrende, når

de opstår, og virker ofte lammende for os som professionelle.

Der vil blive gennemgået overvejelser omkring, hvordan man

kan agere med værdighed for alle involverede in mente.

● afvejer vi interesser? - Bateson: hvis vi ignorerer en del af systemet,

vil det vende tilbage og hjemsøge (haunt) os. Derfor bør

hver eneste stemme fra interessenter og involverede høres og

respekteres i disse situationer.

● agerer vi hvem gør hvad, hvornår?

Det bliver gennemgået, hvordan man kan få skabt en ”ring of

protection” omkring såvel den unge som den, der har begået

overgrebet med udgangspunkt i ”the protection interview”, således

at man i det fortsatte arbejde med familien kan tilgodese

både barnet og forældrene såvel den, der har begået overgreb,

som den anden.

elspeth McAdams er børne- og familiepsykiater og arbejder som

systemisk og kognitiv psykoterapeut. Hendes tilgang inkluderer

en systemisk, narrativ og anerkendende praksis, som har vist sig

nyttig i kontakten med såvel børn, unge og voksne som familier.

elspeth McAdams arbejder konsultativt med supervision i england,

Skandinavien, Afrika og Sydamerika.

Workshoppen foregår på engelsk.

Målet er, at deltagerne opnår færdigheder, som de kan omsætte i

arbejdet med børn, unge, voksne og familier.

Sted: Christie’s Sdr. Hostrup Kro, Sønder Hostrup Østergade 21,

6200 Aabenraa.

Pris: 950 kr. + moms. Forplejning er inkluderet.

Der kan max. deltage ca. 20 personer, hvorfor ”først til mølle”princippet

er gældende.

deltagere: Primært medlemmer af Sønderjyllandskredsen, men i

tilfælde af plads også adgang for andre DP-medlemmer.

Tilmelding: Senest 1. februar 2011 til Poul Hougaard: e-mail

adresse: poul_hougaard@hotmail.com med oplysning om

navn, privat- og arbejdsadresse, e-mail og telefonnr. Hvis kommunal

arbejdsgiver betaler, bedes eAN-nr. og arbejdsgiverens

kontaktnavn oplyst.

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 41


› RUBRIKANNONCER

SIDE 42 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

Temadag

Familier, misbrug mentalisering

Kan mentaliseringsevnen hos misbrugende forældre

genetableres? Kan den ”sociale arv” vendes?

Skal vi bruge tvang i behandlingen?

Disse spørgsmål og flere vil blive diskuteret med udgangspunkt i et nyt

dansk forskningsprojekt og med inddragelse af nyere viden inden for

neuro- og udviklingspsykologi. Implikationer for praksis vil blive præsenteret,

ligesom et nyere familie-systemisk redskab (FAST) til brug i

arbejdet med familier introduceres.

Temadagen henvender sig til behandlere, sagsbehandlere og andre med

interesse for familier med misbrug.

Oplægsholdere: Privatpraktiserende psykolog Lise Wiemann, cand.

pæd.psych.aut., og forsker Helle Lindgaard, cand.psych., ph.d. Begge

med mange års erfaring inden for misbrugs- og familiebehandlingsområdet

Temadagen afholdes torsdag den 24. februar 2011

på First Hotel Kolding, Banegårdspladsen 7,

6000 Kolding Fra kl. 10.00 til kl. 15.00

Tilmelding på dyreby@adr.dk senest den 14. februar 2011

Se program på www.dyreby.dk

Familiecenter

Dyreby

grundlagt 1/4 1997

Familiecenter Dyreby, Vesterbyvej 5, 6854 Henne,

75 25 50 85, dyreby@adr.dk, www.dyreby.dk

Psykologfunktionen Hejmdal

udbyder supervision med psykiatrisk/diagnostisk fokus,

til autorisation og specialistuddannelse

Åben supervision til autorisation: grupper af 3-5 deltagere,

1 x månedligt a 3 timer (hverdage kl. 16-19).

Supervision til specialistuddannelse i henholdsvis børneneuropsykologi

og psykoterapi: Grupper op til 8 deltagere, 1 x månedligt

a 3 timer (hverdage kl. 16-19).

Pris: 1425 kr. pr. deltager pr. gang.

Autorisationspakke (dækker krav om 40 timers ekstern supervision):

grupper af 3-5 deltagere, 2 x månedligt a 3 timer (hverdage kl.

16-19), i alt 60 timer. Samlet pris pr. deltager 23.850 kr., som betales

over 4 rater.

Henvendelse og tilmelding: Psykologfunktionen@Hejmdal.dk

Hejmdal Børne- og Ungdomspsykiatrisk Privathospital A/S

Amalievej 8 1875 Frederiksberg C

Hejmdal@Hejmdal.dk ♦ www.Hejmdal.dk

Tlf. 3616 0500 ♦ Fax 3616 0501 ♦ Cvr. nr. 31325803

Psykologisk Selskab for

Børnesagkyndige i familieretlige forhold

Kursus for sagkyndige

ved statsforvaltninger

og domstole

Kurset vil omhandle etiske forhold og praktiske forhold vedrørende

sagkyndige erklæringer, børnesamtaler, psykologens rolle ved

fogedforretninger og forberedende retsmøder.

Kurset vil veksle mellem oplæg og workshops.

Oplægsholdere vil være repræsentanter fra familiestyrelsen/statsforvaltning

og en dommer. Workshops vil blive ledet af psykologer

med mange års erfaring inden for børnesagkyndigt arbejde.

Der afsættes tid til at etablere kollegiale netværk/supervisionsgrupper

eller andre lokale fora.

Tid og sted: Fredag den 11. marts kl. 11.00 til lørdag den

12. marts 2011 kl. 13.00.

Hotel Sixtus, Teglgårdsvej 73. 5500 Middelfart. Indkvartering på

eneværelser.

Pris: 3.500 kr. (frokost lørdag kan tilkøbes).

Indbetaling af kursusgebyr til selskabets bankkonto i Lån & Spar

Bank: 0400 401 417 8207.

Bindende tilmelding til undertegnede inden den torsdag d.

4. februar 2011!!

endeligt program og nærmere oplysning: Ole Ottesen mail:

oleo@post6.tele.dk og Jette Otkjær: jetteotkjaer@mail.dk

Er du bagud med din supervision?

… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så

kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder

intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - også

aften og weekend.

Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500

kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én

anden psykolog) til 5.000 kr.

Læs mere på www.talentshaper.com/supervision

Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere

Tel: +45 26 28 58 92

Email: ds@talentshaper.com


dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer

Kursus i Supervision af

andre Faggrupper

14. og 15. april 2011 i København

v. psykologerne Torben Schjødt

og Anna Sillemann

Kurset vil omhandle supervision af tværfagligt personale, der arbejder

med miljøterapi, dvs. de supervisionsopgaver man som psykolog

typisk møder i psykiatrien, på behandlingshjem, på boinstitutioner

mv. Der vil blive fokuseret på de særlige rammer og vilkår, der

gælder for supervisionsopgaver af denne art, herunder afgrænsning

i forhold til supervision af psykoterapi og mål for supervisionen. Problemstillinger

i forbindelse med supervisionsopgaver i egen organisation

bliver drøftet, ligesom der vil blive vist et eksempel på, hvordan

en supervisionskontrakt kan udformes. Almen supervisionsteori

vil blive gennemgået.

Kurset vil veksle mellem oplæg, diskussioner og supervision af

supervision.

Deltagere bedes melde sig med en supervisionsproblematik, de ønsker

at fremlægge til supervision ”in vivo”.

underviserne:

Torben Schjødt er cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi

og ansat som chefpsykolog ved Psykiatrisk Center København. Han

har en 3-årig uddannelse i gruppeanalytisk psykoterapi (IGA) og en

3-årig uddannelse i supervision (IPP).

Anna Sillemann er cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi

og ansat i Studenterrådgivningen i City. Hun har en 3-årig uddannelse

i gruppeanalytisk psykoterapi (IGA).

Tid og sted:

Torsdag 14. april og fredag 15. april 2011 kl. 9-16.00 i Dansk Psykolog

Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Der serveres morgenkaffe

fra kl. 8.30.

Antal deltagere: Max. 50

deltagergebyr:

Inkl. morgenkaffe, brød og frugt, frokost og eftermiddagskaffe og

kage: Medlemmer af DPSP kr. 1.250 (inkl. moms), ikke medlemmer

og andre akademikere kr. 1.550 (inkl. moms).

Bindende tilmelding:

efter først-til-mølle-princippet, dog fortrinsret for medlemmer af

DPSP indtil 20. februar 2011. Tilmelding via ld@dpsp.dk eller via

www.dpsp.dk med angivelse af navn, adresse, e-mail og medlemsnummer

af DP senest 15 marts 2011. eAN-fakturering er ikke mulig.

meritering:

Der udstedes kursusbevis og kurset søges godkendt i Dansk Psykolog

Forening som en del af specialistuddannelsernes tværgående

modul 3.20 ”Supervision af andre faggrupper” i alt 12 timer.

Indmeldelse i selskabet kan ske ved henvendelse til Lotte Dehli,

ld@dpsp.dk. Årskontingent kr. 150,-. Se selskabets hjemmeside på

www.dp.dk.

Arrangører:

DPSP v. Anne Vonger Kaas og Kirsten Rosenkrantz Grage

› RUBRIKANNONCER

I samarbejde med

Århus Universitetshospital, Risskov arrangeres

Seminar med Jaak Panksepp

The Neurobiology of Psychotherapy

Indhold:

Teoretisk seminar med Jaak Panksepp om psykoterapiens neurobiologi,

fordelt på to lectures: ”Affective Neuroscience: The Basic Emotionel

Systems of Mammalian Brain and Psychiatric Implications” og

”Psychiatric Therapeutic Implications of Brain Emotionel Networks”.

Underviser:

Jaak Panksepp, Emeritus Professor of Psychology og Adjunct Professor

of Psychiatry. Forfatter til bogen Affective Neuroscience: The

Foundation of Human and Animal Emotions og medforfatter

bøgerne "Handbook of the Hypothalamus" og "Emotions and

Psychopathology."

Seminarledelse:

Overlæge Birgitte Norrie, Afdeling Syd, binorr@rm.dk og

psykolog Rikke Bøye, Klink for Personlighedsforstyrrelser,

rikke.boeye@ps.rm.dk, Århus Universitetshospital, Risskov.

Målgruppe: Læger, psykologer og andre, der arbejder med og har

interesse for psykoterapi.

Tid: 14. juni 2011 kl. 9.30-17.00.

Sted: Århus Universitets Hospital, Risskov, Auditoriet, Indgang 30.

Pris: Inkl. frokost og kaffe/te kr. 1200,- for medl. af AIP, kr. 1500,- for

ikke-medlemmer. Studerende halv pris.

Tilmelding: Bindende tilmelding ved indbetaling til AIP-konto:

Reg.nr: 1551, kontonr. 16978582, samt skriftlig tilmelding via e-mail

til sekretær Charlotte Soltendieck Andersen, e-mail:

Charlotte@aip.dk.

Angiv navn, adresse, tlf. nr., faggruppe samt e-mail-adresse ved

tilmeldingen. Tilmelding senest 24. maj 2011.

For yderligere information se venligst vores hjemmeside

www.aip.dk.

Børnepsykologisk specialistuddannelse

VIA University College i Holstebro udbyder som noget nyt nogle temaer i

relation til ”Psykologiske undersøgelsesmetoder ”i foråret 2011.

Vi udbyder ligeledes moduler inden for ”Det fælles børnemodul” .

Ovenstående er godkendt af børnepsykologisk fagnævn.

Yderligere information på www.viauc.dk / videreuddannelse / sundhed

eller på tlf. 8755 1957 / 8755 1960.

Til leje

Harald-Jensens plads, Århus

Fuldtids terapilokale 18 m2 ,

umøbleret.

Halvtid/time terapilokale 20 m2 ,

møbleret.

Henvendelse til

Marius Kristensen

21 77 74 69 ♦ marius@inu.dk

Læs mere på: http://inu.dk

Kliniklokale fremlejes

København V.

www.ninadam.net/lokale

Udleje

af lyse og stille terapilokaler

på Frederiksberg, hele og halve

dage. Grupperum også muligt.

kontakt@sensitiv.dk

25 37 50 62

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 43


› RUBRIKANNONCER

I P CO PT Institut for PersonCentreret og Oplevelsesorienteret PsykoTerapi

Person Centered and Experiential Psychotherapy

Videreuddannelse for psykologer til specialist i psykoterapi

Person centered and experiential psychotherapy (PCE) eller personcentreret og oplevelsesorienteret psykoterapi er en veletableret

psykoterapitradition med rødder tilbage til Carl Rogers klientcentreret terapi og videreført i en moderne forskningsbaseret, teorifunderet,

humanistisk psykoterapi, som blandt sine metoder tæller Leslie Greenbergs Emotions Fokuseret Terapi.

Denne intensive videreuddannelse for psykologer med henblik på godkendelse til specialist giver deltagerne grundlæggende træning i

PCE-traditionens terapi fra Klassisk Klientcentreret Terapi til Emotions Fokuseret Terapi. Det er en effektundersøgt psykoterapi med

vægtning af den terapeutiske relation (empati, accept, ægthed, alliance) og oplevelsesorienterede markørguidede interventioner, hvor

respekten for klientens integritet og egenbestemmelse er grundlæggende, samtidig med at klienten tilbydes effektive emotionsfokuserede

terapeutiske processer. PCE terapi har vid udbredelse i udlandet, hvor den er etableret på universiteter, træningsinstitutioner, faglige

foreninger, fagtidsskrifter og med et stort antal udøvende over hele verden. I Østrig er det den største terapiretning. PCE terapi er blevet

effektundersøgt i mere end 50 år, hvor den har vist sig at være lige så effektiv som CBT, samt mere effektiv end CBT, når det gælder

Emotions Fokuseret Terapi.

Den danske PCE uddannelse for psykologer tilbyder undervisning på internationalt niveau med de bedste undervisere fra ind- og udland

inden for en af de store klassiske psykoterapiretninger, hvor et humanistisk menneskesyn og effektiv terapi går hånd i hånd!

PCE uddannelsen opfylder alle krav til den længerevarende specialiseringsdel på specialistuddannelsen i psykoterapi for voksne (DP)

med 96 timers teori/færdighedstræning, 60 timers supervision i gruppe og 96 timers egenterapi i gruppe.

Undervisere: Robert Elliott, Ph.D, Stratclyde University Glasgow, Jeanne Watson, Ph.D, University of Toronto, Ladislav Timulak, Ph.D,

University of Dublin, Lisbeth Sommerbeck, Specialist og supervisor i psykoterapi, Niels Bagge, specialist i psykoterapi.

Tid: 2. september 2011 - 17. november 2012. Sted: København eller omegn. Pris: 3 rater á 25.900 kr.

Tilmelding: Senest 24. juni 2011 til ipcopt@gmail.com eller til uddannelsesleder Aut. Psykolog Niels Bagge tlf. 20841884.

Yderligere information: Gratis introduktionsforedrag, kursusprogram, uddybende kursusbeskrivelse, tilmelding mm. Se

SIDE 44 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

www.ipcopt.dk

M I N D F U L N E S S

Undgå stress / Opnå et varigt vægttab

- 4 forskellige kurser i foråret 2011 -

Mindfulness består af mentale øvelser, hvorigennem opmærksomheden trænes for at opnå øget ro, kontrol og mere nærvær i dagligdagen.

Mindful eating (spisning med nærvær) er en mindfulness baseret metode, som hjælper med at reducere overspisning og derigennem opnå et

varigt vægttab. Der er videnskabelig dokumentation for, at mindfulness reducerer stress, reducerer overspisning og øger psykisk robusthed og

velvære. Læs venligst mere om mindfulness og kurserne på min hjemmeside www.psykisksundhed.dk

MBSR (Mindfulness Based Stress Reduction)

8 ugers program inkl. en hel dag

Onsdage kl. 18.45-21.00: 23/3, 30/3, 6/4, 13/4, 4/5, 11/5, 18/5 og 25/5

+ lørdag d. 14. maj kl. 10-17.

Pris: 5900 kr., dog 3400 kr. til studerende/arbejdsløse/pensionister.

1-dags intensivt kursus i mindfulness

Lørdag d. 2. april kl. 11.00-16.00 og lørdag d. 21. maj kl. 11.00-16.00.

Pris: 750 kr., dog 450 kr. til studerende/arbejdsløse/pensionister.

Mindful eating

8 ugers program for et varigt vægttab

Onsdage kl. 17:00-18:30: 23/3, 30/3, 6/4, 13/4, 4/5, 11/5, 18/5 og 25/5.

Pris: 2400 kr., dog 1400 kr. til studerende/arbejdsløse/pensionister.

Mindful eating

1 dags intensivt kursus

Lørdag 9. april kl. 11-17 og lørdag 28. maj kl. 11-17.

Pris: 880 kr., dog 480 kr. til studerende/arbejdsløse/pensionister.

PS: Alle kurser foregår på Nørregade 41.

Kursusmateriale, CD og let forplejning er inkl. i prisen.

www.psykisksundhed.dk ♦ Telefon: 21 81 22 92

E-mail: kenan@psykisksundhed.dk

Kontor: Nørregade 41, 1165 Kbh. K

Underviser:

Kenan Hansen, autoriseret psykolog, uddannet mindfulness-instruktør

i USA bl.a. hos Jon Kabat Zinn og har mange års meditationspraksis

bag sig. Har desuden kurser/retreats fra bl.a. Indien.


Center for Hjerneskade i København

tilbyder gruppesupervision

1. Supervision til specialistuddannelsen i psykoterapi

10 fredage kl. 9.00-11.00 med start fredag den 28.1.2011.

Supervisor: Cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi

Dorthe Bredesen.

2. Supervision for psykologer på vej mod autorisation

10 fredage kl. 13.00-15.00 med start fredag den 28.1.2011.

Supervisor: Cand.psych.aut. Jens Myrup.

3. Supervision til specialistuddannelsen i børneneuropsykologi

10 fredage kl. 9.00-11.00 med start fredag den 18.2.2011.

Supervisor: Cand.psych., specialist i børneneuropsykologi Ole Katz.

3-5 deltagere pr. gruppe.

Pris: 10.000 kr. pr. gruppe.

Yderligere oplysning og tilmelding på www.cfh.ku.dk/kurser

Kognitive

Supervisionsgrupper

v/ Autoriseret Psykolog Peter Nattestad

har mere end 10 års erfaring med kognitiv terapi inden for: klinisk

arbejde, undervisning og supervision.

Februar 2011 startes der 2 forløb:

♦ Intensivt forløb over 3 måneder

♦ Ét års forløb

Begge forløb er 60 timer i gruppe af max 5 psykologer jf. krav til

autorisation for psykologer. Pris: 19.200 kr.

Der superviseres inden for en bred vifte af problemstillinger med

hovedvægt på det voksenkliniske område.

Yderligere information og tilmelding:

Tlf.: 26 73 88 14 og på www.PeterNattestad.dk

Adresse: Købmagergade 57, 1., 1150 København K

› RUBRIKANNONCER

Kursus i Mindfulness

- en invitation til bevægelse mod bedre indre

balance, mindre stress og mere nærvær i dit liv

Mindfulness meditation er en måde at træne din opmærksomhed

med det formål at opnå ro, klarhed og mere nærvær i dagligdagen.

I kurset fokuseres på at leve på en mere bevidst og

nærværende måde, hvor du bliver bedre til at forebygge stress

og leve i nuet.

Meditationerne i Mindfulness har rødder i buddhismen og har

fået en vestlig form, hvor de præsenteres uden religiøsitet. I meditationerne

træner vi forskellige metoder til at opretholde vedvarende

opmærksomhed fra øjeblik til øjeblik. Det intensiverede

nærvær sætter dig i stand til at iagttage egne tanker og følelser

uden at dømme eller blive opslugt af dem. Dette resulterer ofte i

en oplevelse af øget kontrol, velvære og mulighed for at vælge,

hvordan du kan handle mere bevidst og hensigtsmæssigt. Herved

bliver du bedre til at passe på dig selv og bevare din energi.

Indhold

Kurset er et oplevelsesorienteret undervisningsforløb, hvor du i

høj grad opfordres til at involvere dig i de metoder, vi arbejder

med, og prøve dem af på et praktisk plan i dit eget liv.

Kursusindhold: Guidet instruktion i forskellige måder at praktisere

mindfulness meditation, strækøvelser og nærværende

yoga, individuelt tilpasset vejledning og gruppedialog.

Form

Der undervises i den originale form, som den er udviklet af Jon

Kabat-Zinn, og som den bruges på Center for Mindfulness på

University of Massachusetts i dag. Kurset strækker sig over 8

uger og indeholder 8 sessioner a 2,5 timer samt en hel dag til

fordybelse. Der er 30 timers direkte undervisning. Du får det

bedste udbytte af kurset, hvis du træner hjemme i op til 45 minutter

dagligt 5 dage om ugen. Maks. deltagerantal 18.

underviser

Paw Robert Risager, cand.psych.aut., medlem af Dansk Psykolog

Forening. er uddannet Mindfulness instruktør i USA bl.a. hos Jon

Kabat-Zinn og har arbejdet med meditation siden 1989.

datoer

Hold 1101: Tirsdage i foråret 2011: 12/4, 26/4, 3/5, 10/5, 17/5,

24/5, 31/5 og 7/6 alle dage kl. 18.30-21.00. Bemærk, at første

gang forlænges med en halv time og sidste gang med en hel

time. Desuden lørdag den 28/5 kl. 9.00-16.30 en hel dag til fordybelse.

Næste hold (1102) starter d. 25/10 og afholdes tirsdag

aftener.

Kursussted

Nørregade 41, 1165 København K, lokale 430. Du bliver modtaget

ved hoveddøren første gang. Lokalet er lyst og ligger

4. sal i et baghus, hvor der er god ro til at meditere.

Pris

Kr. 6.400,- inklusive cd’er, skriftligt materiale, frugt i pauserne og

fuld forplejning om lørdagen.

Tilmelding

Send en mail til mindfulnesspraksis@gmail.com med dit

navn, tlf.nr. og hold nr. Desuden indbetales kursusbeløbet til

Kongsted Sparekasse: reg. nr. 0631 konto nr. 0001029398. Angiv

venligst navn og hold nr. 1101 ved indbetalingen. Bemærk, tilmelding

er bindende. Skulle du blive forhindret i at deltage, kan

du overdrage din plads til en anden.

For yderligere information, kontakt Paw R. Risager: 42 40 42 75.

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 45


› RUBRIKANNONCER

Dansk Selskab for Klinisk Hypnose

Diplomuddannelse

i klinisk hypnose 2011-12

Der tilbydes en grundig indføring i hypnosens fænomenologi og

anvendelsesområder inden for lægevidenskab, odontologi, psykologi

og psykoterapi, således at deltagerne bliver i stand til at applicere

hypnose som et effektivt værktøj i behandlingen inden for deres

respektive fagområder.

Der gives en indføring i begrebet suggestibilitet, trancetilstanden og

dens karakteristika, indikationer og kontraindikationer for hypnose

samt hypnosens historie. Der arbejdes teoretisk og praktisk med

forskellige teknikker til induktion af den hypnotiske tilstand.

En række centrale hypnoterapeutiske skoler præsenteres, bl.a. analytisk

hypnoterapi, ego state therapy og Ericksonian hypnotherapy.

Hypnose med børn beskrives. Forskningsmæssige aspekter belyses

Gennem hele kursusforløbet lægges vægt på træning under supervision.

Endvidere vejledes deltagerne i udformning af et selvstændigt

synopsis vedrørende en klinisk problemstilling og de dertil relaterede

teoretiske overvejelser, og uddannelsen afsluttes med en mundtlig

eksamination.

Det forudsættes, at deltagerne i løbet af kurset modtager 12 timers

supervision individuelt eller i gruppe.

Uddannelsen tilrettelægges tværfagligt for sundhedspersonale med

mindst 3½ års videregående sundhedsuddannelse, offentlig autorisation

af Sundhedsstyrelsen og medlemskab af relevant faglig organisation.

Den tværfaglige referenceramme prioriteres højt.

Uddannelsen består af 6 moduler, hvoraf 4 er internat- og 2 er

externatkurser:

1. 29.-30. april 2011

2. 17.-18. juni 2011

3. 9.-10. september 2011

4. 25.-26. november 2011

5. 13.-14. januar 2011

6. 13.-14. april 2012

Undervisere: Psykologer, læger og tandlæger m.fl. tilknyttet selskabet.

Det er intentionen at præsentere deltagerne for mange forskellige

undervisere, men der vil være én eller flere gennemgående kursuskoordinatorer.

Deltagerantal: Min. 14, max. 20.

Godkendelser:

Diplomuddannelse er d. 10/2-2006 godkendt af Dansk Psykolog

Forening og dermed kompetencegivende i forhold til specialistgodkendelse.

Godkendelsen er specificeret således:

∗ Psykoterapi - emneområde 12.4.4.2.3. Anden teoretisk referenceramme

(30 timer)

∗ Sundhedspsykologi under 11.4.4.2.2. interventioner i det kliniske

arbejde (12 timer)

∗ Psykotraumatologi (kan indgå under emneområder 14.4.4.2.4.

valgfri del)

Pris: ca. kr. 32.000. Heri er ikke inkluderet honorar til supervisor.

Beløbet kan deles i 4 rater.

Ansøgning om optagelse: Yderligere oplysninger og ansøgning om

optagelse på uddannelsen til Dansk Selskab for Klinisk Hypnose,

Louisevænget 42, 4900 Nakskov. Tlf.: 41 53 53 41. E-mail:

info@hypnoterapi.com.

Ansøgningsfrist: 1. marts 2011.

SIDE 46 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

Kreds nordjylland

Heldagskursus ved Søren Hertz, Børne- og ungdomspsykiater

i PsykCentrum, Hillerød

diagnoser har karakter af

udvalgte øjebliksbilleder

Fredag d. 4. marts 2011 kl. 9.00-16.00

Når adfærd forstås som kommunikation og dermed som invitationer

til andre, er det afgørende at skabe kontekster, hvor det er

muligt at møde det tilsyneladende adfærdsvanskelige, anderledes

eller syge med en kombination af nysgerrighed, kreativitet

og mod. Fænomener eksisterer ikke i sig selv, men i kraft af de historier,

de er indlejret i. Ændringspotentialerne dukker op, når vi

er på udkig efter de uanede muligheder for udvikling hos børnene

og de unge, men også hos de vigtige voksne, der omgiver

dem.

Vi har i det moderne samfund skabt faglige traditioner, der bygger

på tilsyneladende sandheder, som det er vigtigt at forholde

sig uærbødigt til. Diagnoser har karakter af udvalgte øjebliksbilleder.

Opdelinger mellem hjerne og tilknytning, mellem ressourcer

og begrænsninger har bidraget til en kultur, der begrænser vores

nysgerrighed. Oplevelserne af bekymring og afmagt må transformeres

til opbygning af gensidig tillid og ny læring. Heri ligger

mulighederne for en inkluderende praksis, der kan udfordre de

mere kompenserende ideer om det specialiserede som det bedste.

Dagen vil pendulere mellem oplæg og drøftelser samt fremlæggelse

af video/samtaleforløb. Den vil bygge oven på moderne

hjerneforskning og udviklings- og tilknytningsteori.

Søren Hertz er bl.a. forfatter til ”Børne- og ungdomspsykiatri

nye perspektiver og uanede muligheder”.

Kursuspris: 1300 kr. inkl. moms.

Tilmelding til biql@rn.dk senest d. 15. februar 2011.

Sted: Magisterforeningens lokaler, Østerågade 19, 3. sal., Aalborg

(over Danske Bank).

30 timer

videosupervision/feedback

på egen stil i gruppe: 2011

Ved Tine Falk, specialist og supervisor i psykoterapi.

Se www.kognitiv.dk for tilmelding, pris og datoer


Kreds København-Frederiksberg

Seminar with Laurence Heller, Ph.D.

The neuroAffective

relational model®

Building Clinical Skills

In recent years the role of self-regulation has become an important

part of psychological thinking. The NeuroAffective Relational

Model ® brings the current understanding of self-regulation

into clinical practice. NARM is a psychodynamically informed, resource-oriented,

and non-regressive model. It emphasizes helping

clients establish connection to the parts of Self that are organized,

coherent and functional to bring into awareness and organization

the parts of Self that are disorganized and dysfunctional

without making the dysfunctional elements the primary

theme of the therapy.

The NARM approach focuses on the fundamental tasks and functional

unity of biological and psychological development. Much

of what we take to be identity involves how we attempt to make

sense on a neo-cortical level of distress states related to lower

structures in the brain as well as to trauma held in the body.

This seminar will focus on developing clinical skills using the

NARM approach. Working with how identity is impacted by shock

and developmental trauma, application of tools of somatic mindfulness,

choosing between top down (cognitions and emotions)

and bottom up (instinctive responses, fight/flight) processes,

emphasis on working from a here-and-now perspective, supporting

agency in the client and integrating attachment and developmental

understanding.

See more information on the web http://www.dp.dk/netvaerk/

Kredse/Koebenhavns%20og%20Frederiksberg%20Kommune/Kalender.aspx

Laurence Heller, Ph.d. has been a clinician for over 35 years. He

is the originator of the NeuroAffective Relational Model (NARM)

and a Somatic experiencing ® Senior Faculty and teaches both Se

and the NARM approach throughout europe and the United States.

He is the co-author of Crash Course and the upcoming book

Connection: Our Deepest desire and Greatest Fear. excepts of his

books can be found on his website: www.drlaurenceheller.com

Praktisk:

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København

Ø. Lokale 2A+B.

Tid: 10.-12. marts 2011 kl. 10.00-17.30. Vi begynder til tiden, og

der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 9.45 hver dag.

Pris: Kr. 2000 inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline

og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse,

såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med

moms og inkl. forplejning og materialer. Der betales kontant på

kursets første dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering.

Tilmelding: Senest fredag den 6. februar 2011 kl. 18.00 til Louise

Svendsen, pr. mail: LS@LSrT.dk. I nødstilfælde via sms til 2624

4064. Oplys: navn, arbejdssted/bopæl hvis du er ledig, e-mail

samt telefonnummer. Kredsmedlemmer har fortrinsret, men

medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne.

Begrænset deltagerantal.

Kreds København-Frederiksberg

› RUBRIKANNONCER

Psykofarmakologi,

voksne. Kursus: 3.10.

v. Professor Raben Rosenberg, led. overlæge, dr.med.

Mange personer, der henvises til undersøgelse og behandling

hos psykologer, er i psykofarmakologisk behandling, eller behovet

herfor kan opstå under psykologisk behandling. et grundlæggende

kendskab til psykofarmakologisk behandling er derfor vigtigt.

Gennem kurset vil psykologen tilegne sig erfarings- og forskningsbaseret

viden om psykofarmakologi.

I kurset vil hovedgrupper af psykofarmaka blive gennemgået

med vægt på både farmakologiske og kliniske forhold, herunder

anvendelsesområder, virkningsmekanisme, effekt og bivirkninger.

Samspillet mellem psykoterapi og farmakoterapi vil også blive

belyst med diskussion af fordele og ulemper. Danske og udenlandske

referenceprogrammer vil indgå i undervisningen.

Følgende særlige forhold vil blive berørt: Psykofarmakologisk behandling

ved akutsituationer, graviditet og hos ældre. Ligeledes

er du velkommen til ved tilmelding til kurset at gøre opmærksom

på, hvis der er særlige områder og problemstillinger, du ønsker

belyst.

Der søgt om godkendelse af kurset i Dansk Psykolog Forening.

Anbefalet Litteratur:

Gerlach J, Vestergaard P. Psykofarmaka. Behandling af psykiske lidelser

med nervemedicin. PsykiatriFondens Forlag, 2010.

Sundhedsstyrelsens referenceprogrammer for unipolar depression

og angstlidelser hos voksne.

underviseren: Professor i biologisk psykiatri og psykofarmakologi

Raben Rosenberg, led. overlæge, dr.med., Center for Psykiatrisk

Forskning, Århus Universitetshospital Risskov.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København

Ø. Lokale 2A+B.

Tid: 5.-6. april 2011, begge dage kl. 9.00-16.00. Vi begynder til tiden,

og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 8.45 hver dag.

Pris: 1500 kr. inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline

og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse,

såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med

moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kursets første

dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering.

Tilmelding: Senest søndag den 27. februar 2011 kl. 18.00 til Louise

Svendsen, pr. mail: LS@LSrT.dk. I nødstilfælde via sms til 2624

4064. Oplys: navn, arbejdssted/bopæl hvis du er ledig, e-mail

samt telefonnummer. Kredsmedlemmer har fortrinsret, men

medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne.

Begrænset deltagerantal.

Møblerede lokaler til leje

på time-/dagsbasis

30 m fra Nørreport Station, Kbh. K.

Velegnet til fx samtale, coaching mv.

Se mere:

www.klinikudlejning.dk

København K

Lyse lokaler til leje

ved Nørreport St.

www.n41.dk

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 47


› RUBRIKANNONCER

Kreds København-Frederiksberg

Lovgivning og

etik i relation til

psykologarbejde

inden for voksenområdet.

Kursus: 10.6.

v. jurist Jannie dyring og psykolog Ida Koch

- Indføring i relevant lovstof og anvendelsen af dette inden for

voksenområdet (psykologloven, forvaltningsloven, relevant

lovgivning på social- og sundhedsområdet)

- Orientering om, hvor psykologer kan finde lovstoffet

- Om jura og professionsetik

- Om sammenstød mellem jura og etik

- etik i relation til forskellige psykologiske arbejdsopgaver, herunder

udfærdigelse af rapporter, rådgivning og anden form for

formidling

- Øvelse i etisk duelighed

- Analyse af etiske problemstillinger og dilemmaer ift. konkrete

sager

Der søgt om godkendelse af kurset i Dansk Psykolog Forening.

Anbefalet Litteratur: Der vil blive udleveret et kompendium i

forbindelse med kurset.

underviserne: Jannie Dyring, cand.jur., MMCR, Ph.d.-stipendiat,

Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet og Ida Koch, psykolog

og specialist i supervision og psykoterapi. Arbejder i Den

Gule Flyver og som freelancer (supervision, foredrag, kurser og

skribentvirksomhed). Sammen har de undervist på KU (Psykologi)

i Lovgivning og etik.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København

Ø. Lokale 2A+B.

Tid: 27.-28. april 2011, begge dage kl. 9.00-16.00. Vi begynder til

tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 8.45 hver dag.

Pris: 2000 kr. inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline

og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse,

såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med

moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kursets første

dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering.

Tilmelding: Senest fredag den 25. marts 2011 kl. 18.00 til Louise

Svendsen, pr. mail: LS@LSrT.dk. I nødstilfælde via sms til 2624

4064. Oplys: navn, arbejdssted/bopæl hvis du er ledig, e-mail

samt telefonnummer. Kredsmedlemmer har fortrinsret, men

medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne.

Begrænset deltagerantal.

SIDE 48 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

København Centrum

——————————————————————————————

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se:

http://lokaler.psykologkontakt.dk

AUTORISATIONSGRUPPE ÅRHUS

Arbejder du med børn, unge og familier?

Ny gruppe starter fredag den 8. april 2011.

Læs mere på www.psykologkirsten.dk under Nyheder.

Susanne Mathiasen Kirsten Børsting

Cand.psych. Cand.pæd.psych.

Specialist i børnepsykologi Autoriseret

Supervisor i børnepsykologi på specialistniveau International uddannelse i

Terapeutisk uddannelse ved Specular, Århus narrativ terapi v/Maggie Carey,

Narrative Practices Adelaide

Tlf.nr. 2360 9516 Tlf.nr. 5056 9932

susannemathiasen@hotmail.dk kirsten@psykologkirsten.dk

86x118-2011/12:86x118 2011/12 14/12/10 10.40 Page 1

Intensiv træning og seminarer i Imagoterapi

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder et certificeringsprogram

til Imagoterapeut.

Underviser:

Jette Sinkjær Simon, senior klinisk instrukør:

Institut for Imago Relationships International.

Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision.

Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening.

For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi efteruddannelse i:

Imagoterapi i gruppe.

Supervision.

Workshop Presenter.

Derudover har vi weekendseminarer for par.

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder:

Weekendseminar for par:

05 - 06 februar 2011 i København

14 - 15 maj 2011 i København

Efteruddannelsesprogram til Certificeret

Imago-Facilitator/Coach (hold 26)

1. modul 15 - 18 juni 2011

2. modul 09 - 12 november 2011

3. modul 26 - 29 januar 2012

Sted: Hadsund

Terapilokale

udlejes i Lyngby

I centralt beliggende psykologpraksis

med udsigt over

Lyngby Hovedgade udlejes

lyst, møbleret lokale på godt

8 m2 2-3 dage om ugen.

Månedlig leje 2500 kr. (2 dage)

/ 3300 kr. (3 dage), alt inkl.

Henvendelse:

psykolog@malenesundorph.dk

Efteruddannelsesprogram til Imago

Parrelationsterapeut (hold 28)

1. modul 26 - 29 januar 2011

2. modul 13 - 16 april 2011

3. modul 24 - 27 august 2011

Sted: København

Efteruddannelsesprogram til Imago

Parrelationsterapeut (hold 29)

1. modul 01 - 04 december 2011

2. modul 01 - 04 marts 2012

3. modul 07 - 10 juni 2012

Sted: København

Tilmelding:

Jane@jettesimon.com eller tlf. 40 28 19 98 man. tors. mellem kl. 8.00 og 9.00

Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon.com

DUSØR 10.000

Trekantsområdet

265m2 , 1900-tals villa,

nyistandsat med sjæl, sælges

eller udlejes.

www.brejningvilla.dk


Fredag d. 8. april 2011

Radisson Blu Scandinavia Hotel

DPSPs INTeRNATIONALe SeMINAR I ÅRHUS:

Kriseintervention

ATLe

dYreGrOV

› RUBRIKANNONCER

Implikationer fra nyere forskning ved Atle Dyregrov, psykolog og dr.phil., leder af Senter for Krisepsykologi i Bergen, Norge

et forskningsorienteret sorgcenter. Atle Dyregrov har i hele sin karriere arbejdet med børn, unge og familier, som har oplevet

dødsfald og andre kriser og traumer. Derudover har han arbejdet ved en række større ulykker og katastrofer i hjemlandet

og i udlandet. Han har skrevet en række bøger samt bogkapitler og faglige artikler inden for området. Bl.a. ”Krisepsykologi

i praksis”, 2008 (oversat til dansk) og ”Det bor et barn i mitt hjerte”, 2009.

DPSP afholder d. 8. april 2011 et internationalt helddagsseminar “Kriseintervention implikationer fra nyere forskning”.

dette kursus vil vi blive ført ind i erfarings- og forskningsbaseret viden om krisepsykologien med temaerne

umiddelbar intervention, intervention over tid til forskellige målgrupper og behov samt vurdering og bearbejdning

af akutte reaktioner og efterreaktioner. Der hersker høje forventninger i befolkningen om at blive hjulpet efter en

krise, og mange tror, at tidlig hjælp, hvor man taler med en fagperson, er nødvendig for at undgå senere problemer

i livet. Andre mener modsat, at eksempelvis debriefing ikke har nogen virkning og måske endda forværrer de psykiske

belastningsreaktioner ved krise. Atle Dyregrov vil præsentere nyere forskning, som viser behov for revurdering

af, hvad vi som fagfolk gør i tidlig intervention, hvad som er godt at gøre, og hvad der er mindre godt at gøre, herunder

hvilke muligheder og farer, der findes i den psykologfaglige indsats ved kriser.

nB! Kurset er godkendt af dansk Psykolog Forening på ny specialistuddannelse på tværgående modul

Sorg og Krise hos voksne” punkt 3.4 sammen med dPSPs kursus i Sorgprocesser og Sorgforskning,

som blev afholdt foråret 2008.

Tid og sted:

Fredag d. 8. april 2011 kl. 9.00-16.00. Morgenkaffe og registrering kl. 8.00-9.00.

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Århus C. Gratis parkering ved hotellet

(P-billet udleveres).

deltagerpris:

· 950 kr. inkl. moms for medlemmer af Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer.

· 750 kr. inkl. moms for studerende, som er medlemmer af Dansk Psykolog Forening.

· 1450 kr. inkl. moms for andre akademikere.

· Prisen inkluderer frokost, morgen og eftermiddagskaffe. eAN fakturering er ikke muligt.

· Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening, som ønsker at indmelde sig i DPSP, kan for 150 kr. i årskontingent

melde sig ind via www.dpsp.dk

Tilmelding: Tilmelding foretages via www.dpsp.dk. Tilmeldingen er bindende. Sidste frist for tilmelding er

2. marts 2011. Regler for tilmelding og afmelding ses på hjemmesiden.

Arrangører: DPSP v. Lone Gerup Adamsen & Klaus Pedersen

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 49


› RUBRIKANNONCER

Nordic Interventions

Peter Fonagy & Eia Asen 10 - 11 maj 2011

Mentaliseringsbaseret Praksis

Et 2-dages træningsseminar.

Eia Asen og Peter Fonagy og deres medarbejdere har udviklet et frugtbart samarbejde gennem arbejdet med at

tilpasse og anvende de mentaliseringsbaserede idéer og teknikker i forhold til særlige problemstillinger. Fokus i

denne praksisorienterede workshop vil være på deltagernes udvikling af færdigheder i arbejdet med individuelle, par

og familier, hvor der er givet en specifik diagnose: Borderline og andre former for personlighedsforstyrrelser, ADHD,

Depression og angst, adfærdsproblemer og tilstande i det autistiske spektrum. Overordnede begreber og specifikke

teknikker i Mentaliseringbaseret behandling (MBT) bliver vist og anvendt pragmatisk via video-demonstration, mini

rollespil og detaljerede case-diskussioner. Deltagerne vil desuden få mulighed for at arbejde med de konkrete teknikker

i små grupper.

Kurset afholdes i Toldkammeret i Helsingør, den 10-11. maj 2011, kl 9-16. Pris: 3.200,00 dkr ex. moms.

Ved spørgsmål kan vi kontaktes på mail@nordicinterventions.com eller telefon: Mikkel 30844346 / Rikke 22308612

SIDE 50 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

Pris 3.200,- Tilmelding på nordicinterventions.com

Få pladser tilbage Uddanelsesforløb med Eia Asen i London

Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland:

Kursus i Child Attachment Interview (CAI)

Underviser: Yael Shmueli-Goetz, Anna Freud Centre, London

Kursusafgift: 6.000,00 kr.

Tidspunkt: 9.-12. august 2011 (4 dage), alle dage kl. 9.30-17.00

Sted: Psykiatrien Roskilde, Smedegade 10-16, Roskilde

Kontaktperson:

Psykolog, ph.d.-studerende Ole Jakob Storebø, ojst@regionsjaelland.dk.

Child Attachment Interview (CAI) forsøger at finde en mellemvej mellem indirekte

projektive vurderinger af tilknytningsrepræsentationer gennem Strange

Situation Test samt forskellige dukkelege-metoder og en simpel anvendelse af

eksisterende vokseninstrumenter. Testen vurderer børns tilknytningskompetencer

(Shmueli-Goetz et al, 2008; Target et al, 2003; Shmueli-Goetz et al, 2004).

Formålet er at lære rationale og teknik for at bruge CAI som et redskab til

vurdering af barnets tilknytningskompetence, omfattende undervisning i baggrund,

administration og kodning af Child Attachment Interviews

(www.annafreud.org). CAI- akkrediterings-træning foregår efter kurset og

betales særskilt (300-350 GBP).

Målgruppe:

Sundhedspersonale, psykologer, pædagoger, lærere og forskere. Erfaringer

med at interviewe børn vil være en fordel ligesom et vist kendskab til tilknytningsteori,

metoder eller forskning.

Tilmelding senest 1. maj 2011 til Dorit Mortensen på mail:

dmo@regionsjaelland.dk med oplysning om navn, adresse og evt. EANnummer.

Deltagerantal: max. 18 personer.

Obs. - Kurset vil kun blive gennemført ved

minimum 15 deltagere.

KognitivGruppen

v/psykolog Morten Hecksher

Intro og videreuddannelse i

Acceptance and Commitment Therapy

over 5 moduler af 2 dage.

Start 21. februar eller 6. september 2011

Undervisere: Psykolog Tobias Lundgren, Uppsala Universitet og

Psykolog Morten Hecksher

Pris: 26.500,-

ACT egenterapi (80 timer)

over 11 dage inklusiv 4 dages intensiv internat på Samsø. Tæller i

forhold til specialistuddannelse i psykoterapi.

Træner: Psykolog Morten Hecksher

Pris: 31.250,-

ACT terapi-retreat på Samsø v/psykolog Tobias Lundgren og

psykolog Morten Hecksher.

3 dages internatkursus. 26.-28. august 2011

Pris: 7.500,-

ACT terapi-retreat på Samsø v/psykolog, Ph.D. JoAnne Dahl og

psykolog Morten Hecksher.

4 dages internatkursus. 16.-19. juni eller 22.-25. september 2011

Pris: 9.300,-

Certificeret mindfulness træner uddannelse

over 2 år med start september 2011 v/psykolog Morten Hecksher

og psykolog, ph.d.-stud. Jacob Piet.

Pris: 49.000,-

Tilmelding online: www.kognitivgruppen.dk

Yderligere info på 87 30 39 39


Intensiv Dynamisk Korttidsterapi

- introduktionskursus i ISTDP ved AIP's korttidsgruppe

i samarbejde med Århus Universitetshospital

Indhold: ISTDP er psykodynamisk terapi kendetegnet ved moment to moment

diagnosticering og intervention. Dette forudsætter, at terapeuten er

særdeles opmærksom, aktiv og præcis, og når det lykkes, intensiveres det

terapeutiske arbejde mht. såvel relation som effekt.

Emner, som vi vil gennemgå, er bl.a.; Person og Konflikttrekanten, Psykodiagnostik,

Superego-patologi, den Centrale Dynamiske Sekvens, Angstmanifestationer,

verbale og non-verbale Forsvar og bevidst- og ubevidst Alliance.

Uddybende beskrivelse på www.aip.dk.

Form: Videoklip af terapi vil i vid udstrækning blive brugt til at træne kursisternes

opmærksomhed og konkret at vise, hvordan man kan arbejde med

følelser, angst og forsvar inden for ISTDP.

Målgruppe: Yngre psykologer med klinisk interesse og psykologer, der

ønsker metoder til at vitalisere psykodynamisk terapi. Kurset er godkendt til

DP's specialistuddannelser. NB: max 24 pladser.

Undervisere: Vesla Birkbak, post@vesla-birkbak.dk og Bjarne Thannel,

thannel@mail.dk. Begge privatpraktiserende psykologer og specialister i

psykoterapi.

Tid og Sted: 21.-22. marts 2011 kl. 9-17. Århus Universitetshospital,

Risskov, Gæstespisestuen, Skovagervej 2, indgang 32.

Pris: 3250 kr. for medlemmer af AIP, ikke-medlemmer 3500 kr., studerende

2000kr.

Tilmelding: Senest 14. februar, se tilmeldingsprocedure på www.aip.dk.

› RUBRIKANNONCER

Psykolog nyt

udgivelsesplan 2011

Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag

3 31/1 18/2

4 14/2 4/3

5 28/2 18/3

6 14/3 1/4

7 28/3 15/4

8 26/4 (tirs) 13/5

9 9/5 27/5

10 23/5 10/6

11 6/6 24/6

12 20/6 8/7

13 1/8 19/8

14 15/8 2/9

15 29/8 16/9

16 12/9 30/9

17 26/9 14/10

18 10/10 28/10

19 24/10 11/11

20 7/11 25/11

21 21/11 9/12

22 5/12 23/12

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27 • 2100 København Ø.

Tlf. 35 25 97 00 • Fax 35 25 97 07

E-mail/annoncer:

p-nyt@dp.dk

E-mail/redaktion:

p-nyt@dp.dk

Sorg en diagnose

Kommer man til at sygeliggøre

sorg ved at gøre den til

en diagnose?

SIDE 6

21. januar 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

besøg i Norge

”Relationerer hovedtema i

en samtale med kendt norsk

psykolog.

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 51

SIDE 12

Skærm til

skærm

Net og e-mail er en kontaktform for os alle. Kan det

også bruges i kontakten med psykologen?

SIDE 4

Og hvad er efternavnet?

Psykologers navne skiller sig ud.

Hvorfor hedder de ikke Jensen?

SIDE 18

1


› STILLINGSANNONCER

NÅR DU SØGER JOB

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes

henvendelse foregå til forhandling@dp.dk.

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og

individuelle interesser.

Stillinger i Psykolog Nyt

Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet

have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,

hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne

stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen

skal forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder

stillingen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller

imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen.

Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før

Dansk Psykolog Forening’s forhandling er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation

eller specialistuddannelse, eller har særlig lang

eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du

rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten,

så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke

opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre

dig med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår.

Er stillingen dækket af en overenskomst, vil

dette fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår

forhandles individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at

indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal

du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge

tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings

sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler

Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten

skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til

forhandling@dp.dk:

• Stillingsopslaget.

• Din ansøgning.

• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).

• Seneste lønseddel.

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget

af dig til stillingen.

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/

din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.

Der kan være behov for at søge rådgivning

om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

SIDE 52 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

1 psykolog til

Pædagogisk Psykologisk

rådgivning i nyborg Kommune

Da en af vores psykologer har søgt nye udfordringer, søger vi hermed

en psykolog til den ledige stilling med ansættelse pr. 1.

marts 2011 eller snarest herefter. Stillingen er en fuldtidsstilling.

I Nyborg Kommune er PPR’s arbejdsområde meget varieret og

strækker sig fra konsultativt arbejde i skoler og daginstitutioner

til arbejdet med elever med vidtgående, generelle indlæringsvanskeligheder,

gennemgribende udviklingsforstyrrelser, multiple

handicap og store psykosociale vanskeligheder i specialgrupper

i daginstitutioner, i specialklasser og på specialskoler i

kommunen.

Kontoret arbejder udviklingsorienteret forstået på den måde, at

vi foruden sagsarbejdet indgår i og tager initiativ til udviklingsarbejde

sammen med skolerne, daginstitutionerne og specialforanstaltningerne.

Vi har således fået igangsat og er supervisorer på et udviklingsprojekt

med skolerne om videreudvikling af den psykosociale

side af undervisningen samt inddragelse af forældrene heri.

Psykologerne har ugentlige interne supervisionsforløb, og der

gives også mulighed for ekstern supervision, ligesom der tilrettelægges

et videreuddannelsesforløb for den enkelte.

Dette videreuddannelsesforløb tager dels udgangspunkt i den

enkeltes interesse, men også i, at PPR fortsat bliver et kontor, der

kan undersøge og behandle problemstillinger til kanten af de

små handicapgrupper.

Der er et udfordrende fagligt fællesskab på kontoret, og vi har

meget fokus på, at den enkelte får støtte og opbakning i sit daglige

arbejde.

I Nyborg Kommune er der vedtaget en ny skolestruktur, som

træder i kraft august 2011. Dette betyder, at der så vil være 4 distriktsskoleområder.

Der ud over er der en specialskole for elever med vidtgående

generelle indlæringsvanskeligheder og en specialklasserække

for elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt en Heldagsskole

for elever med psykosociale vanskeligheder.

De to skoler skal også arbejde som Videnscentre.

Den overvejende del af arbejdsområdet for den ledige stilling kan

være Heldagsskolen og specialklasserækken samt udviklingen og

koordineringen af videnscenterfunktionen på de to skoler.

Planerne for PPR’s arbejde i den nye skolestruktur kan rekvireres

hos vda@nyborg.dk

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ld. psykolog

Jens P. Sigaard på tlf. 63 33 70 85 eller mobil 23 47 06 95 eller

privat 64 42 20 63.

Ansøgningen stiles til: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning,

Stationsvej 15, 5853 Ørbæk.

Ansøgningsfrist: Fredag den 4. februar 2011 kl. 13.00.

forhandling@dp.dk


Ønsker du en arbejdsplads hvor der er plads til

forskellighed, individuelle ønsker og behov?

SÅ KAN VI TILBYDE DIG FØLGENDE JOB:

Tønder Kommune

Psykolog PPR

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Tønder Kommune

kan tilbyde dig en fuldtids psykologstilling

pr. 1. marts 2011.

Du er uddannet cand.pæd.psych., cand. psych. eller

cand. pæd. i pædagogisk psykologi.

Du sætter pris på stor selvstændighed i arbejdet og

vil gerne have indflydelse på udviklingen af arbejdsområdet.

Du er ansvarsbevidst og kan bevare

roen og overblikket i travle perioder.

PPR er en selvstændig enhed i Børn og Skoleforvaltningen.

PPR’s personale har deres daglige virke med udgangspunkt

i to distrikter.

Psykologerne arbejder i daginstitutioner, skoler og

specialtilbud og indgår i tværfaglige distriktsteam.

Vi kan tilbyde dig

en dynamisk organisation

• gode muligheder for supervision og efter -

uddannelse

Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst og

regler om Ny Løn. Lønniveauet vil matche dine

kvalifikationer.

Har du spørgsmål er du velkommen til at

kontakte ledende psykolog Birger Ib Jensen

tlf. 74 92 94 81.

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 6.

Ansøgningsfrist 1. februar 2011.

LÆS MERE OM STILLINGEN PÅ: WWW.TOENDER.DK

HER KAN DU OGSÅ TILMELDE DIG VORES JOBAGENT

TØNDER KOMMUNE

Kongevej 57, 6270 Tønder

Telefon 74 92 92 92

- EN ARBEJDSPLADS MED MENING, STOLTHED OG HANDLEKRAFT

forhandling@dp.dk

› STILLINGSANNONCER

Job i Brøndby Kommune

Brøndby Kommune søger psykolog til Pædagogisk

Psykologisk Rådgivning

Vi har pr. 1. marts 2011 eller snarest derefter en ledig fuldtidsstilling

med ansættelse i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Vi søger en psykolog, der er autoriseret cand. psyk. eller cand.

pæd. psyk, gerne specialist.

Du skal løse psykologfaglige opgaver og tænke PPR og psykologområdet

ind i en mere langsigtet og tværfaglig planlægning

og medvirke til at skabe udvikling på området.

Afdelingen er en specialenhed under Børneforvaltningen og

er fysisk placeret på Horsedammen 38 M, 2605 Brøndby.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil have yderligere oplysninger, kan du kontakte

leder af PPR, Frank Olsen på tlf. nr. 43 28 35 80.

Ansøgningsfrist den 7. februar 2011

Se hele jobopslaget og søg stillingen på Brøndby Kommunes

hjemmeside www.brondby.dk/job

PsY kolog

Ved Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) i Vesthimmerlands

Kommune er en fuldtidsstilling som psykolog

ledig til besættelse 1. marts 2011.

Ansøgningsfrist: 3. februar 2011 kl. 12.00.

Yderligere oplysninger fås hos ledende psykolog Ingrid

Nicolajsen, tlf. 99 66 72 72.

Se hele stillingsopslaget på www.vesthimmerland.dk

forhandling@dp.dk

forhandling@dp.dk

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 53


› STILLINGSANNONCER

Direktør

RCT har gennem de senere år haft fokus på at

opbygge centerets forskningsvirksomhed. Vi

søger nu en direktør, der kan videreudvikle RCT

til et videnscenter, hvor der er sammenhæng

og synergi mellem centerets rehabiliterings-,

forsknings-, forebyggelses- og informationsvirksomhed

i Danmark og udviklingslandene.

Vi søger en direktør, deren gang kan være

en stærk repræsentant for RCT udadtil og en

dynamisk og samlende kraft indadtil.

Direktøren skal med reference til bestyrelsen

varetage den daglige ledelse af RCT og sikre, at

RCT er en god og udviklende arbejdsplads for

100 engagerede og kompetente medarbejdere.

Det er direktørens opgave at

• Sikre at RCT leverer rehabilitering,

forskning og udviklingsprojekter af høj

kvalitet

• Sikre at RCT er en effektiv og målorienteret

organisation med gode interne samarbejdsrelationer

• Sikre fortsat finansiering af RCT’s aktiviteter

• Skabe gode samarbejdsrelationer eksternt i

forhold til myndigheder, andre organisationer

i Danmark og internationalt

• Repræsentere RCT udadtil

• Sikre RCT en høj profilering både i

Danmark og internationalt

Den ideelle ansøger har

• Dokumenteret erfaring med strategisk

ledelse og organisationsudvikling i en større

virksomhed og også gerne en velbeskrevet

lederuddannelse.

• Relevant uddannelsesmæssig baggrund på

akademisk niveau

SIDE 54 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

RCT

RehabiliTeRings- og FoRskningsCenTReT

FoR ToRTuRoFRe

• Erfaring med at lede en projektorganisation

med en engageret multidisciplinær

medarbejderstab

• Et godt netværk blandt relevante danske

og internationale myndigheder og organisationer

samt danske beslutningstagere

og meningsdannere

• International erfaring

• Stærke kommunikative kompetencer på et

skandinavisk sprog og mindst et hovedsprog

• Gode lederegenskaber med en

delegerende og medinddragende lederstil.

Desuden vil både forskningserfaring og

erfaring med menneskerettighedsarbejde være

en fordel.

Der henvises i øvrigt til funktionsbeskrivelsen

på RCTs hjemmeside www.rct.dk, hvor man

også kan læse mere om RCT

ansættelsesvilkår

Løn efter aftale med forhandlingsberettiget

organisation.

Stillingen som direktør på RCT er en

fuldtidsstilling. Ansættelse sker på åremål for en

5 års periode med mulighed for forlængelse.

ansøgningen

Ansøgningen stiles til Ann Holm Trampedach,

RCT, Borgergade 13, 1300 København K, mail

aht@rct.dk inden 1. februar 2011. Nærmere

oplysninger hos bestyrelsens formand, advokat

Thorkild Høyer, th@nyhavnsadvokaterne.dk,

tlf. 2143 4050.

RCT er en selvejende humanitær, politisk uafhængig institution. RCT rehabiliterer torturoverlevere, forsker i

årsager til og følger af tortur og organiseret vold, samt forebygger tortur og organiseret vold gennem

fortalervirksomhed og udviklingssamarbejde med organisationer i udviklingslande.

læs meRe på: RCT.Dk

forhandling@dp.dk


Psykolog

Psykolog

www.hillerod.dk

Familiehuset i Hillerød kommune har en 30 t. psykologstilling

ledig til besættelse den 1. marts 2011. Det er en

nynormeret stilling i forbindelse med Barnets Reform.

Vi søger en autoriseret psykolog, der har viden om og

erfaring med en tidlig indsats i forhold udsatte familier

med små børn. Psykologen skal indgå i Familiehusets

tværfaglige team og varetage både behandlingsopgaver,

supervision (af plejefamilier, samarbejdspartnere) og

vidensformidling.

Læs mere om stillingen på www.hillerod.dk

Du kan kontakte leder Gert Rasmussen på tlf. 7232 6805

eller mail ger@hillerod.dk.

Ansøgningen sendes til Familiehuset, Kirsebæralle 5,

3400 Hillerød. Ansøgningsfrist er den 4. februar 2011

kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler

den 9. og 10. februar 2011.

TR: Anne Line Dam Hansen, tlf. 76 16 88 70

› STILLINGSANNONCER

forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk

Job i Esbjerg Kommune

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - Esbjerg

Da en af vore psykologer har søgt orlov i perioden 1.2.2011-31.12.2011,

søger vi en psykolog med 37 timer om ugen. Se det fulde stillingsopslag på

www.esbjergkommune.dk

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 7.2.2011

Flere oplysninger: Ledende psykolog Helle Bjerre, tlf. 7616 8846 eller souschef

Kirsten Sørensen, tlf. 7616 8850

Ansøgningsfrist: 1.2.2011 kl. 12.00

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 14.880

Esbjerg Kommunes hjemmeside,

finder du detaljerede stillingsbeskrivelser

på alle jobopslag.

Læs mere på:

www.esbjergkommune.dk/jobs

Psykolog 32 timer/uge til

nyoprettet Familie afdeling

i Allerød Kommune

Familieafdelingen får en psykologgruppe på 4

psykologer, hvoraf den ene stilling ligger i Allerød

Kommunes familiebehandlingstilbud Paraplyen.

Udover psykologgruppen er der i Familieafdelingen

ansat socialrådgivere, handicaprådgivere, administrative

medarbejdere, 1 specialpædagogisk konsulent,

familiekonsulenter, fysioterapeuter, kontaktpersoner

og familieplejekonsulenter. Familieafdelingen skal

desuden i løbet af det første halve år etablere et

hybeltilbud til unge.

Du kan finde yderligere oplysninger om stillingen

www.jobzonen.dk.

Ansøgningen samt relevante bilag sender du til

job6@alleroed.dk, så den er os i hænde senest den 31.

januar 2011 kl. 8.00. Ansættelsessamtaler vil blive

afholdt i uge 5 og 6.

Psykolog Nyt 21.1.2011

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 55


› STILLINGSANNONCER

Scleroseforeningen søger psykolog til

region Midtjylland 13 timer

Kan du lide at arbejde selvstændigt og alligevel med forankring i et

dynamisk miljø, er der en ledig stilling som psykolog for Scleroseforeningen

gennemsnitligt 13 timer om ugen. Arbejdet er primært

samtaler med mennesker med sclerose og deres pårørende. Det

område man skal dække er følgende kommuner: Herning, Holstebro,

Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Struer, Skive og

Viborg.

Den nuværende psykolog har arbejdssted i Herning i et lokale, der

kan benyttes, men man kan også arbejde fra egen praksis.

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2011 eller snarest derefter.

Dine arbejdsopgaver er

∗ Samtaler med mennesker med sclerose og deres pårørende

∗ Samarbejde med de lokale frivillige i Scleroseforeningen i det

pågældende område

∗ Undervise/supervisere personale, der arbejder med mennesker

med sclerose

Vi forventer, at du

∗ Har klinisk erfaring inden for det sundhedspsykologiske

område

∗ Har lyst til at være en del af det psykologiske behandlingstilbud

til mennesker med sclerose og pårørende

∗ Har erfaring med/interesse for undervisning og supervision

∗ Er samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde selvstændigt

og med en fleksibel arbejdstilrettelæggelse

Vi tilbyder

∗ Et fagligt og personligt udviklende arbejde.

∗ Deltagelse i et tværfagligt team på 11 psykologer på landsplan.

∗ Tilknytning til et engageret miljø i Scleroseforeningen

∗ Løn på niveau med overenskomst mellem Danske regioner og

Dansk Psykolog Forening med mulighed for tillæg efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist er d. 4. februar 2011 kl. 12.00.

Yderligere oplysninger kan fås hos ledende psykolog Bente Østerberg,

tlf. 36 46 36 46.

Ansøgning sendes til Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500

Valby, att. Bente Østerberg, ledende psykolog.

Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, som arbejder

for indsamlede midler. Aktiviteterne omfatter forskning, patientstøtte og

information samt drift af to rehabiliteringscentre i Haslev og Ry.

Se også: www.scleroseforeningen.dk.

SIDE 56 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

forhandling@dp.dk

Praksiskandidatstilling

Psykolog søges som praksiskandidat i nyetableret psykologpraksis i Odense

centrum, med start den 1. marts 2011 eller hurtigst muligt derefter.

Vi tilbyder en 1-årig samarbejdskontrakt, hvilket betyder at du skal have

CVR nr. (registreres som selvstændig). Du vil få eget konsultationslokale og

kan frit disponere din arbejdstid over dagen.

Presentia Psykologerne er en privat praksis med dygtige og engagerede

psykologer. Vores klinik ligger i gågaden i Odense i moderne lokaler. Vi lægger

vægt på åbenhed, humor og fagligt engagement. Det betyder meget for

os, at du er en udadvendt, imødekommende og livsglad person.

Du vil blive en del af en klinik, hvor vi primært arbejder med terapeutiske

forløb indenfor voksengruppen med enkeltpersoner, par og grupper. Du vil

få kvalificeret faglig sparring og supervision samt et indblik i hvordan en

selvstændig virksomhed drives.

Da du kommer til at stå overfor mange forskellige og udfordrende opgaver,

er det væsentligt at du er i stand til at arbejde selvstændigt. Det vil være en

fordel, hvis du har klinisk erfaring ligesom du skal være parat til at udvikle

dig fagligt. Vi søger en initiativrig, engageret og fleksibel medarbejder.

Yderligere oplysninger på telefon 31338009 samt på www.presentiapsykologerne.dk

Ansøgning med CV modtages senest den 2. februar 2011. Der holdes samtaler

d. 11. februar. 2011.

Tilde Hartvig og Ann-Louise Lauritsen

Vestergade 44, 3. sal

5000 Odense C

Tre rådgivere til Kræftens Bekæmpelse

i henholdsvis Lyngby, Næstved og Roskilde

Vi søger tre engagerede og fagligt stærke psykologer 30/32 timer ugentligt.

Som rådgiver i vores åbne rådgivning får du ansvar for kontakt og samtaler

med mennesker, der er berørt af kræft; patienter, pårørende og efterladte, som

henvender sig direkte i rådgivningen. Du varetager kortere samtaleforløb

individuelt eller med par og familier og har samtalegrupper med forskellige

grupper af brugere. Du har undervisningsopgaver og superviserer eventuelt

frivillige og lejlighedsvis eksterne professionelle samarbejdspartnere.

Du er uddannet psykolog gerne på autorisationsniveau og har rådgivererfaring.

Du har en menneskelig robusthed og kan arbejde selvstændigt i en

uforudsigelig hverdag. Du kan kombinere høj faglighed med en naturlig

imødekommenhed og er god til at skabe kontakt ved at være autentisk og

nærværende også i utraditionelle samtalerum. Du har erfaring, som

modsvarer ovenstående og desuden gerne fra det somatiske felt.

Vi tilbyder et meningsfyldt og udfordrende arbejde på en dynamisk arbejdsplads

i et tværfagligt team. Du får ekstern supervision og mulighed for faglig

sparring internt. Stillingen i Lyngby er på 32 timer ugentligt, og i både Næstved

og Roskilde er stillingerne på 30 timer ugentligt.

Ansøgningsfristen er 3. februar 2011 for stillingerne i Næstved og Roskilde.

For stillingen i Lyngby er ansøgningsfristen 13. februar 2011.

Alle tre stillinger ønskes besat pr. 1. april 2011.

Læs hele stillingsopslaget og søg stillingerne på www.cancer.dk/job.

Kræftens Bekæmpelse

• Kræftrådgivningen i Lyngby, Nørgaardsvej 10, 2800 Lyngby

• Kræftrådgivningen i Næstved, Dania 5, 1. sal, 4700 Næstved

• Kræftrådgivningen i Roskilde, Jernbanegade 16, 4000 Roskilde

forhandling@dp.dk

TR: Lise Stampe Møller-Jørgensen, tlf. 45 93 51 51


Psykolog til Human Factors services

FORCE Technology har i mange år været førende inden for udvikling og anvendelse af begrebet

Human Factors i sikkerhedskritiske operationelle domæner. Erfaringerne fra disse domæner

har vist sig at være meget anvendelige og lette at overføre til mange andre områder, herunder

energi-, jernbane- og fremstillingsindustrien, sundhedssektoren samt forbruger- og designområdet

generelt.

De dele af Human Factors arbejdet, der drejer sig om sikkerheds-, design- eller forbrugerpsykologi

samt organisation, procedurer, ledelse, samarbejde og kommunikation, er i særlig

fokus, og i den forbindelse søger vi en psykolog med kompetencer og interesser inden for så

mange af disse områder som muligt.

Arbejdsopgaver

Vi søger en ildsjæl med nogle års erfaring, gerne inden for områder hvor sikkerhed, design,

organisation eller selve Human Factors disciplinen har været i spil. Du skal deltage i udvikling,

afsætning og gennemførelse af Human Factors ydelser både på de traditionelle sikkerhedskritiske

domæner og på nye områder, der i stigende grad efterspørger vores ydelser. Ydelserne

spænder vidt og omfatter bl.a. Human Factors træning, designoptimering, procedureoptimering,

analyse af hændelser, opklaringsarbejde, performancemålinger o.l. Dertil kommer deltagelse i

udviklingsprojekter, herunder EU projekter.

Du vil komme til at arbejde i et internationalt, innovativt miljø bestående af særdeles kompetente

personer med så forskellige baggrunde som ingeniør, psykolog, sygeplejerske og skibskaptajn,

der har arbejdet med Human Factors i mange år. Jobbet indebærer stor kundekontakt.

FORCE Technology arbejder i Danish Human Factors Center (DHFC) sammen med DTU/Risø, og

du vil blive inddraget i DHFC’s aktiviteter.

FORCE Technologys Human Factors og andre psykologiske kompetencer indgår i et strategisk

samarbejde med grafiske og industrielle designere under navnet MANFAC, se www.manfac.dk.

Kvalifikationer

Du er cand.psyk. eller har en anden relevant uddannelse med en master i psykologi som overbygning.

Du har desuden

- Særlig interesse for eller speciale i områderne design-, forbruger-, arbejds-, organisations- og/

eller socialpsykologi

- Kendskab til Human Factors-området/kognitiv ergonomi

- Baggrund i eller interesse for både psykologi og (afsætnings-)økonomi eller psykologi med

erfaring fra eller særlig interesse for forbrugeradfærd

- Erfaring med projektorienteret arbejde på projektleder niveau

- Erfaring med eller stor interesse for undervisning

- God erfaring med brug af Microsoft Office og brug af internettet

- Gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner på såvel dansk/skandinavisk som engelsk

- Erfaring med eller lyst til salgs- og markedsføringsarbejde.

Personligt er du

- Initiativrig, selvstændig og i stand til at sætte dig ind i nye områder

- Analytisk

- Udadvendt og interesseret i formidling, i kundekontakt og i at skabe et professionelt netværk

- Indstillet på, at rejseaktivitet kan forekomme.

Vi tilbyder

- Mulighed for at påvirke udviklingen af Human Factors området

- Indblik i og anvendelse af den seneste viden inden for området på mange forskellige faglige

domæner igennem tæt kontakt til markedet

- Motiverende og spændende samarbejde med konsulenter og specialister i FORCE Technologys

øvrige afdelinger og med samarbejdspartnere.

Ansøgningsfrist 9. februar 2011 med tiltrædelse snarest herefter.

Ansøgning bedes sendt skriftligt eller elektronisk med uddannelsesbeviser og referencer til

Afdelingschef Peter Kr. Sørensen, pks@force.dk, Hjortekærsvej 99, 2800 Kgs. Lyngby.

Yderligere oplysninger

Kontakt afdelingschef Peter Kr. Sørensen, pks@force.dk, tlf. 72 15 78 62

Ansættelsessted

Hjortekærsvej 99, 2800 Kgs. Lyngby

www.force.dk

forhandling@dp.dk

› STILLINGSANNONCER

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 57


› FRIVILLIGT

LIVSLINIEN - SØGER RÅDGIVERE

Bliv frivillig på Livslinien og hjælp mennesker til at

se andre løsninger end selvmordet.

Du vil blive en del af en professionel rådgivning

med et stærkt fagligt og socialt netværk.

Du skal have lyst til at engagere dig helhjertet

gennemsnitligt 4 timer om ugen, og have en

relevant faglig baggrund.

Rådgivningen varetages fra gode lokaler i Nyhavn i

København.

SIDE 58 | PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011

Ansøgningsfrist den

7. februar 2011

Send din ansøgning til

frivillig@livslinien.dk

Læs mere på

www.livslinien.dk

Psykolog

søger nyt job

Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt.

I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige psykologjob

på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen

hver anden uge.

Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres

løbende, og har du ikke tid til at vente på næste

Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en

jobagent så får du en mail, når der er spændende nyt.

Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder.

Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene

frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor

holde øje med både blad og net.

18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening

Det sørgende menneske

Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en

fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft.

Side 4

1


dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk

mandag-torsdag kl. 10-16

Fredag kl. 10-13

Direktør

marie Zelander

Århus-kontoret

arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Århus c

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17

bESTYRELSE

Formand:

mag.art. roal ulrichsen

ru@dp.dk

Tlf. 35 26 99 55

cand.psych. arne grønborg Johansen

agr@mail.tele.dk

Tlf. 29 47 79 58

cand.psych. eva secher Mathiasen

Eva.s.mathiasen@gmail.com

Tlf. 60 61 05 32

cand.psych. rie rasmussen

rie@forum.dk

Tlf. 29 71 45 30

cand.psych. anne Merete strømming

merete@stroemming.dk

Tlf. 35 35 20 94

cand.psych. ditte söderhamn

ditte_soderhamn@mail-online.dk

Tlf. 66 19 17 76

cand.psych. anne thrane

annethrane@mail.dk

Tlf. 30 59 70 60

cand.psych. rebecca savery trojaborg

rebeccatrojaborg@gmail.com

Tlf. 29 72 56 01

cand.psych. Jacob risbjerg vardrup

jacobvardrup@gmail.com

Tlf. 61 42 68 85

Studenterrepræsentanter:

Stud.psych. anna Haugerud Formo

annef@hotmail.com

Tlf. 31 55 00 64

Stud.psych. Helene Quist langhoff straarup

helene_straarup@hotmail.com

Tlf. 23 64 11 67

etiknÆvn

Formand:

Lisbeth Sten Jensen

Næstformand:

Jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:

Finn christensen, Lisbeth borregaard Thorsen,

Henning Damkjær

Suppleanter:

annitta Nordkvist Permin, Else andersen

Telefonrådgivning

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com

Skriv med BLOKBOGSTAVER

Skemaet kan også udfyldes på www.dp.dk

æNDRINGSBLANKET

Dette felt

skal ALTID

udfyldes!

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at

de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen.

Efternavn: Fornavn(e):

Cpr.nr.: Titel:

Medlemsnr.: Ændring pr. dato:

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer:

Ændring af privat adresse, telefon og e-mail:

Adresse: Postnr. & by:

Privat-tlf.: Mobil-tlf: E-mail:

Ændring af hovedbeskæftigelse:

Ansættelsesmyndighed:

Arbejdssted: Afdeling:

Adresse: Postnr. & by:

Tlf.: E-mail, arbejdssted:

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:

Overenskomstansat Tjenestemandsansat

Ny løn Gammel løn

Privatansat Selvstændig

Timelønnet Andet:

Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse

Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Ændring af bibeskæftigelse:

Ansættelsesmyndighed:

Arbejdssted: Afdeling:

Adresse: Postnr. & by:

Tlf.: E-mail, arbejdssted:

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Anden ændring: (Sæt kryds)

Jeg er dimitteret som psykolog den:

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges!

Jeg er ledig fra den:

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges!

Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn

Udlandsmedlem Orlov uden løn

Jeg er gået på efterløn fra den:

Jeg er blevet pensionist fra den:

Bemærkninger:

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven

behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt.

Dato: Underskrift:

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 59


Nyheder fra

daNsk Psykologisk forlag

kogNitiV coachiNg

forøg din din ydeevne med

kognitiv coaching

Af Af Irene Henriette Oestrich

Pris.: 298 kr. kr. (vejl.)

det kroNisk syge

barN og og liVet i i

familieN

Af Af Charlotte Jensen

Pris.: 248 248 kr. kr. (vejl.)

VurderiNg af af PersoNlighed

familier og og Par

hvad bestemmer,

Af Af Salvador Minuchin,

hvem du du er? er?

Michael P. P. Nichols og og Af Af Daniel Nettle

Wai-Yung Lee Lee

Pris.: 318 318 kr. kr. (vejl.)

Pris.: 298 kr. kr. (vejl.)

lyt til til

følelserNe

Af Af Anna Kåver

Pris.: 248 248 kr. kr. (vejl.)

Vi Vi er er Vores

relatioNer

om om tilknytning, traumer

og og dissociation

Af Af Tor Tor Wennerberg

Pris.: 368 kr. kr. (vejl.)

systemisk

ParteraPi

og og dePressioN

Af Af Elsa Jones og og Eia Eia

Asen

Pris.: 298 kr. kr. (vejl.)

flyttemeddelelse

d. 1.3.2011 flytter forlaget til

kNabrostræde 3, 3, 1. 1. sal, 1210 købeNhaVN k

d aaN N ssk k PPssyykkoollooggiissk k ffoorrllaag g

tlf.: 4546 0050 · · iN iNfo@dP fo@dP f.dk · · WWW.d PPf. f. dk

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55

MAsKinel MAgAsinPost MMP

More magazines by this user
Similar magazines