Psykolog - Elbo

Voldtægt og PTSD

Tiden læger ikke alle sår. Et århusiansk

projekt ser på voldtægt

– et halvt år efter.

SIDE 10

19. august 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

Studiepause

Anders Kjærgaard har de sidste to år været på vej tilbage mod psykologistudierne

i Århus. På slæde, i polarkulde, med Siriuspatruljen.

Ikke noget for mænd

Er det terapiens kvindelige natur,

der bremser mænd i at opsøge

psykologhjælp?

SIDE 14

Hello, Nancy

Interview med Nancy McWilliams,

der holdt masterclass i

Danmark i maj.

SIDE 16

13

SIDE 4

› LEDER

Jeg gør ikke dette til ’samfundets skyld’, men det

bliver det, hvis ikke et folketingsflertal begynder

at betragte det som ’samfundets ansvar’.

En samlet opgave

H vis

et samfunds humaniseringsgrad skal måles på dets evne og

vilje til at tage sig af sine svageste – en efterhånden klassisk

målestok – så er Danmark umenneskeligt. I hvert fald når vi

iagttager vores behandling af børn med psykiske lidelser. Den stemmer

kun dårligt overens med den velkendte enighed om, at tidlig

forebyggende indsats er afgørende. Megen skade kan blive

kronisk, når problemet bliver håndteret, mange år efter at

det er opstået.

Samfundets evindelige knappen af på ressourcerne til området

gør det nemt at forstå, at børnepsykiatrien er kommet

under pres. Selv om vi nu hører udmeldinger fra partiernes

psykiatriordførere i retning af en længe ventet opprioritering,

bevarer vi skepsis og lav puls.

Det ”hele barn” lever i en ”hel familie” og i en ”hel og

sammenhængende verden”. Barnet er ikke kun et individ

med læsevanskeligheder, Asperger eller OCD.

Vores intervention udspringer af en forståelse af den

samlede sammenhæng. Ellers går meget galt. På

samme måde forholder det sig med de systemer, der

bygges op om barnet. Kompleksiteten er så vildtvoksende,

at børn og forældre taber pusten. Hvis de da ikke

opgiver ævred i ventetiden.

Den aktuelle opmærksomhed om området stritter

med forklaringer i alle retninger: der er mangel på børnepsykiatere,

børnene kan ikke komme til på de private

hospitaler, der foregår ikke den fornødne indsats i kommunerne,

at indfri behovet i forhold til de lange ventelister er

et uopnåeligt mål. Samfundet forsømmer at se myndighedsopgaven

som en samlet opgave, som kræver en samlet indsats

fra alle parter. Jeg gør ikke dette til ’samfundets skyld’, men det

bliver det, hvis ikke et folketingsflertal begynder at betragte det

som ’samfundets ansvar’.

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

Medlemsblad for

Dansk Psykolog Forening


Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: dp@dp.dk

www.danskpsykologforening.dk

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: p-nyt@dp.dk

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion:

Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør

Jørgen Carl, redaktør

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Design og produktion:

Mediegruppen A/S

Tryk:

Jørn Thomsen/Elbo A/S

Trykt med vegetabilske farver

på miljøgodkendt papir

Oplag:

Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex.

Trykoplag: 9.550 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke

nødvendigvis redaktionens eller foreningens

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte

artikler. Redaktionen påtager sig ikke

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forsidefoto: Anders Kjærgaard

Jobannoncer 2011

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk

Ved manus Ved reproklar

Helsider:

176 x 237 mm:

Kr. 12.060,- Kr. 10.410,-

Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,-

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMYK):

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)

Nr. Deadline Udgivelse

15 29/8 16/9

16 12/9 30/9

17 26/9 14/10

› UDDANNELSE

Ny uddannelse på vej?

Rygterne svirrer, og det synes sikkert: en ny cand.pæd.psych.-uddannelse er

i støbeskeen. Aarhus Universitet arbejder med en indholdsbeskrivelse.

C

and.pæd.psych.-uddannelsen ophørte

i 2004, og siden da er vejen

til psykologtitlen udelukkende gået

gennem cand.psych. Ganske vist oprettedes

efterfølgende en ny uddannelse, ”cand.

pæd. i pædagogisk psykologi”, men kandidaterne

herfra bliver ikke psykologer.

I de efterfølgende år herskede der hos

Kommunernes Landsforenings, KL, og

Danmarks Lærerforening et stort ønske om

at opgradere den ny kandidatuddannelse i

pædagogisk psykologi, så den kunne godkendes

på linje med den gamle cand.pæd.

psych.-uddannelse.

Videnskabsministeriet nedsatte en arbejdsgruppe,

hvori universiteterne, KL og

Psykolognævnet var repræsenteret. De fremlagte

modeller kunne imidlertid ikke matche

den gamle cand.pæd.psych.-uddannelse

i omfang og indhold og blev derfor afvist

af universiteterne. Omvendt kunne universiteternes

krav til uddannelsens omfang

ikke rummes inden for reglerne om omfang

af suppleringsuddannelse og kandidatuddannelse

og blev derfor afvist af ministeriet.

Dansk Psykolog Forening har ikke været

inviteret indenfor i disse forhandlinger,

ARKIvFOTO: LARS SKAANING

men har gennem hele forløbet fastholdt, at

forudsætningen for at opgradere cand.pæd.

i pædagogisk psykologi til en psykologuddannelse

må være, at uddannelsens psykologfaglige

indhold matcher kravene i

Psykologloven (dvs. ækvivalerer med cand.

psych. eller den gamle cand.pæd.psych.).

Man har nu helt opgivet bestræbelserne

på at opgradere den ny kandidatuddannelse

i pædagogisk psykologi til en psykologuddannelse.

Planer og løse ender

Så meget om historien. Men hvad så nu?

Efter oplysninger fra Aarhus Universitet

– Dansk Psykolog Forening er heller ikke

inviteret med i den ny runde – er man i stedet

enedes om at etablere en uddannelsesmodel,

der matcher den gamle cand.pæd.

psych.-uddannelse, og som ministeriet nu

har bedt Aarhus Universitet om at udarbejde

en konkret indholdsbeskrivelse af.

Universitetet oplyser, at man aktuelt arbejder

med denne beskrivelse, og vi kender

derfor ikke det endelige indhold.

Dog ligger det fast, at modellen består

af en 2-årig kandidatuddannelse med et andet

indhold end kandidatuddannelsen i pæ-

dagogisk psykologi, efterfulgt af en 1½-årig

masteruddannelse med brugerbetaling.

Adgangskravet til kandidatuddannelsen bliver

en professionsbachelor som lærer med

specialpædagogik som linjefag og bachelorprojekt

inden for samme, efterfulgt af 2

års praksis.

Ministeriet forventer, at uddannelsen

vil kunne føre frem til psykologtitel i henhold

til psykologloven og efterfølgende

autorisationsforløb. Psykolognævnet har

udtalt, at uddannelsen vil kunne godkendes,

hvis den matcher kravene til en cand.

psych.-uddannelse.

En del spørgsmål om uddannelsen kan

af gode grunde ikke besvares endnu. Fx er

det ifølge det oplyste uafklaret, om de nuværende

cand.pæd.’er i pædagogisk psykologi

vil kunne op nå merit til uddannelsen.

Fortsættelse følger, så snart foreningen

har modtaget mere detaljerede oplysninger.

Rie Rasmussen, næstformand,


PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2011 | SIDE 3

› LIVSREJSE

Den sidste

slæderejse

Cirklen er sluttet for Anders Kjærgaard, der for snart to år

siden tog en pause fra psykologistudierne for at gøre tjeneste

ved Slædepatruljen Sirius. Det er der også psykologi i.

P

rimo marts 2011. Det lille propelfly er netop lettet fra isen og har efterladt

min makker, mig selv og vores tretten hunde alene i et stille og smukt ingenmandsland.

Det er minus 33 grader, og vi befinder os nord for den 82.

breddegrad midt i det nordlige Grønland. Foran venter knap tre måneders slæderejse,

rundt om verdens nordligste landfaste punkt, Kap Morris Jessup, inden vi

returnerer til vores station Daneborg.

Forud er gået 20 måneder, hvor jeg i min lange pause fra psykologistudierne har

gjort tjeneste ved Slædepatruljen Sirius. De første 12 måneder har jeg været i lære

som ’yngstemand’, hvorefter jeg selv er blevet ’ældstemand’ og de seneste 8 måneder

har oplært en ny makker. Nu venter den sidste slæderejse – den længste og den, jeg

har set frem til, siden jeg kom herop.

Inden udflyvningen havde vi været af sted på to mindre slæderejser. Efterårsrejsen

i 2010 blev indledt først i november og varede til 23. december. Efter nogle tiltrængte

juledage og en lille måneds stationsarbejde blev første del af forårsrejsen indledt

20. januar. Den varer godt en måned, så skal alle slædehold være retur på stationen

og sammen med besøgende repræsentanter fra forsvaret, lægestab og dyrlæge gennemgå

ruter og sikre, at hunde og mænd er i bedst mulig stand inden den lange del

af forårsrejsen. Derudover skal slædeholdene nå at ordne og reparere diverse grejer

samt klargøre til at blive fløjet til det nordligste Grønland for at køre de over 2.000

km hjem derfra.

Udflyvningen er en kunst i logistik og pakning af materiel og hunde. Flyets sæder

tages ud, og så stables slæde, grej, mænd og hunde ellers i bedste tetris-stil ind i

det ukomfortable fly. Straks efter skrues der op for varmen, hvad der sløver hundene

og mindsker risikoen for slagsmål undervejs. Hundeslagsmål er i forvejen kaotiske,

og det er ikke nemmere i et tætpakket fly.

Mødet med Polhavet

Efter en god start på rejsen mødte vi snart blødt føre, så vi måtte gå foran og trampe

spor for hundene, der ikke selv kunne trække sig igennem. Det blev desværre et varsel

om det generelle føre på resten af turen, og da temperaturen nu havde sneget sig

ned under de 40 minusgrader, blev det ikke bedre. Forholdene drænede hundene for

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2011


FOTOS: PRIvATFOTOS

energi og beskadigede deres poter på grund af de skarpe frostskorper,

så vi kom kun langsomt frem med slæden. På disse kanter er der langt

mellem depoter, så ofte køres der med tungt læs for at have tilstrækkelig

mad og fuel med til at klare sig. Det går naturligvis ud over fremdriften.

Med udsigten til at nå vores første depot på turen blev vi, med kun

ti km igen, fanget i en snestorm. Så godt som ingen sigt og med nordenvinden

piskende ind mod os fra det mægtige Polhav gjorde det

hurtigt til en kritisk situation. I nordisk mytologi beskrives Niflheim

som et sted, hvor isen ligger flere meter tyk, hvor sneen fyger døgnet

rundt, og hvor der i det hele taget er aldeles ubeboeligt. I disse timer

var jeg sikker på at være havnet der.

Selv om vi var pakket godt ind, kunne skibrillerne ikke yde tilstrækkelig

beskyttelse omkring øjne og næse, så der gik ikke lang tid,

før man kunne mærke de uundgåelige frostbid. Efter knap fem timers

stavrende gang i white out nåede vi endelig frem til det lille depotskur

og fik gang i varmen. Begge havde vi store frostbid på næse og under

begge øjne, hvad der fik os til at ligne boksere, der har fået tæsk. Belejligt

nok varede snestormen tre dage mere, så der var mulighed for at pleje

vores sår, inden vi skulle videre.

Den 31. marts rundede vi verdens nordligste landfaste punkt,

Kap Morris Jessup, og selv om landskabet ikke var markant anderledes

end andre steder langs kysten, var fornemmelsen helt speciel.

Med det, der snart skulle blive midnatssol fast forankret på en skyfri

himmel og et perfekt føre, kunne man i dette øjeblik ikke ønske

sig mere.

Slædeholdet er som et hvilket som helst andet

parforhold: det er de små vaner, der irriterer.

Jeg havde, fra jeg søgte ind til Sirius, hele tiden ønsket at køre

netop denne tur og runde dette særlige punkt, så flere års forventninger

blev indfriet i dette moment, og scenariet kunne ikke være

bedre. Vi tog en tiltrængt hviledag på stedet, hvor vi bl.a. skiftede

det meget vindhærgede Dannebrog ud med et nyt og besøgte den

varde, som amerikaneren Peary i 1900 satte som markering af, at

han først til at runde dette geografiske toppunkt.

Det er enormt spændende, at der i disse øde og ubeboede egne

alligevel findes så mange tegn på menneskelig aktivitet, både fra tidlige

eskimokulturer og fra de senere så berømte polarekspeditioner.

Det medfører stor respekt for dem, der med datidens udstyr og udrustning

måtte kæmpe mod ubarmhjertige forhold. Når man selv

har oplevet, hvordan naturen kan spille med musklerne heroppe,

tænker man, at mennesker virkelig måtte være lavet af noget andet

dengang!


Oplevelser mod syd

Føret blev snart dårligt igen, og de følgende knap 750 km måtte vi

trampe foran i blødt føre. Den langsomme fremdrift betød, at vi måtte

ændre på den oprindelige plan, da vi nu kom bagefter tidsplanen.

Der er faste datoer for, hvornår man skal være syd for særlige steder,

da man ellers risikerer at blive fanget af tøbruddet. Netop det skete for

Danmarksekspeditionens deltagere i 1907, hvor tre mand omkom.

Denne historie er efterfølgende blevet en myte med alle de arketypiske

træk fra den menneskelige kamp mod naturen i forsøget på

at kortlægge den sidste del af Nordøstgrønland. Vi aflagde senere

Jørgen Brønlunds grav et besøg, for mig endnu en stor oplevelse. Han

er den eneste fundne af de tre omkomne fra den nævnte ekspedition.

Ud over de barske vejrforhold og det historiske

islæt oplevede vi også det værste, man

som slædekusk kan komme ud for, nemlig at

en af vores hunde døde. Under kørsel i

Danmarksfjorden faldt ’Poul’ pludselig om. Vi

skyndte os at løbe frem til den gode trækhund,

men efter forgæves førstehjælp og hjertemassage

måtte vi nedslåede konstatere, at han var

død på stedet. Sandsynligvis af et hjertestop eller

en hjerneblødning. Der var derfor intet andet

at stille op end at begrave ham i sneen på

stedet og fortsætte turen med en hund mindre.

Selv om det for en slædehund er den ’bedste’

måde at dø, påvirkede episoden os, og det

sled på det humør som i forvejen var belastet af

vores langsomme fremdrift.

Efterfølgende kan små uoverensstemmelser

hurtigt vokse sig store, hvis man ikke tager fat

om problemets rod hurtigt. På den måde er slædeholdet

som et hvilket som helst andet parforhold:

det er de små vaner, der irriterer. Det er selvsagt

i begges interesse, at makkerskabet kører så gnidningsfrit som

muligt, for uanset hvad skal man videre. Det er en ting jeg har fået bekræftet

heroppe.

Betydningen af forventningsafstemning og kommunikation generelt

kan ikke undervurderes. Der findes både en god og en dårlig

tavshed, og den sidste form er ikke anbefalelsesværdig, når man er

isoleret i en arktisk ørken. Endnu engang er hundene her med til at

give et pusterum, idet man altid kan forklare dem sine synspunkter

uden at blive betvivlet eller sagt imod, og det har virkelig været en

hjælp, når det hele var surt.

Efter knap to måneders tomandsfærd krydsede vores rute de andre

sydgående slædehold, hvilket naturligvis var et glædens gensyn.

Det blev herefter til en del samkørsel, da tøbruddets komme betød,

at vi stort set alle skulle samme vej sydover.

Uautoriseret egenterapi

Den 1. juni kunne vi skimte Daneborg Station, og dermed nærmede

forårsrejsen sig de sidste af de i alt knap 2.700 kilometer. Der løb man-

ge tanker gennem hovedet i det øjeblik, vi kørte over land og parkerede

slæden ved hundegården. Tre måneder var gået, og dermed var

ikke blot min sidste slæderejse forbi, men samtidig markerede det

også ’begyndelsen til enden’ på tjenesten ved Sirius generelt. Det var

ret underligt at se sig selv i et ordentligt spejl igen. Ikke alene var der

faldet ti kilo af undervejs, men jeg kom i det hele taget næsten i tvivl

om, hvem der kiggede tilbage i spejlbilledet: Vildmanden med klare

øjne, viltert solbleget skæg, langt hår og vejrbidt ansigt var da ikke den

pæne unge mand der for to år siden kom herop?!

Jo, det var, og nu er to års uautoriseret egenterapi ved at være forbi.

Ud over de fysiske forandringer er der helt sikkert også sket noget

mentalt. Disse forandringer tror jeg imidlertid først man rigtig mærker,

når man kommer tilbage til Danmark og får det hele lidt på af-

stand. Sikkert er det imidlertid, at tjenesten heroppe generelt og

specifikt slæderejserne giver et godt indblik i folks karakter, da den

ofte bringer folk i situationer, hvor man er nødsaget til at handle

og dermed bekende kulør. Her kan det få fatale følger ikke at handle

eller at handle forkert.

Under almindelige forhold kan det være let at sætte sin vilje

igennem, selv om en tilsyneladende selvsikkerhed måske blot er en

maske over svagheder. På længere rejser betyder alt det udvendige

ingenting. Her er det det iboende, der tæller, og ethvert forsøg på at

spille komedie er på forhånd håbløst.

’Den, der rejser langt, erfarer mange ting – et par af dem om sig

selv’. Disse år har lært mig meget, men heldigvis også bekræftet en

masse andet. Det har skærpet min indstilling til at udføre en opgave,

også selv om det ikke altid er sjovt. Det har gjort mig mere bevidst

om egne grænser, holdninger og værdier samt beriget mig med

nye som følge af udfordringerne undervejs, som har været med til at

udvikle mig. Jeg kan tydeligt mærke, at jeg er blevet bedre til at sige

fra, men omvendt er min tolerancegrænse også blevet flyttet væsentligt

i retning af at rumme (de samme) mennesker intenst gennem

længere tid. Når historierne er blevet genfortalt flere gange, kræver

det efterhånden også mere og mere energi at være social og fortsat

engagere sig i fællesskabet. Der har med tiden derfor også været et

større behov for alenetid til at genoplade batterierne og kunne være

sig selv. Omvendt har det også været rart at kunne tilbringe tid sammen

med gode kammerater uden nødvendigvis at skulle sætte ord på

oplevelserne, fordi man implicit ved hvad de andre tænker.

I flere afskygninger af den civilisation, jeg kom fra og snart ven-


Baggrund

I juli 2009 rejste stud.psych. Anders Kjærgaard til

Nordøstgrønland som medlem af Siriuspatruljen.

Patruljen håndhæver dansk suverænitet og udøver

myndighed i et operationsområde på fire

gange Danmarks størrelse. Tjenesten varer 26 måneder,

frem til september 2011.

Artiklen er Anders Kjærgaards tredje og sidste rejsebrev.

De første to: ”Et bjørnespor i livet”, Psykolog

Nyt 21/2009, og ”Et boost for mand og hund”,

Psykolog Nyt 10/2010. Begge kan downloades fra

www.dp.dk > Psykolog Nyt > Artikelarkiv.

der tilbage til, findes konkurrence, svig, bedrag og egoisme. Forholdene

og den herskende moral fordrer ofte, at man skal forsøge at gøre det

bedre end andre, selv om det måske betyder, at man berøver dem en

fordel. Normalt er ’kampen’ tavs og høflig, men den er så almindelig

godtaget, at man hurtigt glemmer, at det drejer sig om egoisme, der

bærer kimen til alverdens dårligdomme i sig.

Skik og brug i det arktiske er anderledes. Politiske, sociale og øvrige

stridigheder er uendelig langt borte og temmelig irrelevante. Her

i denne ubeboelige del af Grønland er der groft sagt ingen ting at stræbe

efter, undtagen at holde sig varm og nogenlunde tilpas i ofte ekstreme

omgivelser. Derfor forsvinder al mistænksomhed. Fx tages det

for givet, at enhver (i vinterperioden) er velkommen i de gamle fangstmandshytter,

som stadig står rundt om på kysten og det er kutyme,

at man, når man forlader disse, klargør selv den kummerligste hytte

med tændstikker og kul- eller olieovn, så den kan huse de næste gæster,

der har brug for ly. Der er noget autentisk og meget medmenneskeligt

over det, og samtidig er det noget, der binder os sammen. Et

tavst kammeratskab, som man ikke forsøger at forklare nærmere, fordi

det er så anerkendt, at det ikke er noget at tale om.

Time to say goodbye

Kammeratskabet vil jeg helt sikkert komme til at savne, men jeg ved

også, at jeg i kraft af alle de oplevelser, jeg har delt med holdet, har fået

venner for livet, som jeg uden tvivl vil komme til at genopleve mange

af begivenhederne sammen med.


Derudover kommer jeg selvfølgelig til at savne mine hunde, med

hvem de bedste oplevelser er erhvervet. For udenforstående vil det

være svært at forstå, hvordan det er at arbejde så intensivt med et hundespand

gennem to år, at leve med dem i med- og modgang, være

fuldstændig afhængig af dem og køre med dem hen over havisen. At

se og selv opleve den glæde, de udstråler, er fantastisk! Disse prægtige

dyr har jeg endeløs beundring for. Tretten sympatiske personligheder,

som jeg værdsætter og respekterer utrolig højt: Snehvide, Grisen,

Mimer, Henning, Poul, Lynge, Coco, Vector, Alesi, Kikuk, John John,

Pelle og ikke mindst Julius – mine hunde.

Mest kommer jeg dog til at savne den storslåede, betagende og

uspolerede natur, stilheden, roen og den følelse af frihed, som jeg ikke

har oplevet andetsteds. Jeg er som mange andre inficeret af grønlandsbacillen!

Jeg har fået mulighed for at berejse en del af verden, der er

de færreste forundt, og har besøgt steder, der har central plads i polarhistorien

generelt, og som spiller en vigtig del af danmarkshistorien

specifikt.

Efter slæderejsen forestår to og en halv måneds arbejde som primært

foregår på station og i forbindelse de årlige depotudlægninger

med skib og fly. Her skal jeg overflyve og udlægge depoter i det nordterræn,

hvor strabadserne på slæderejsen blev gennemlevet, og jeg

tror, det er en god måde at afslutte opholdet på.

Herefter gælder det Danmark og psykologistudiet igen. Jeg glæder

mig til at komme i gang igen, møde nye mennesker og nye udfordringer,

men er også spændt. Der kommer en tilvænnings- og reintegrationsperiode,

inden man igen er forankret i en almindelig studiehverdag,

og der vil sikkert også gå en rum tid, inden alle indtryk

er blevet fordøjet. Hvis de da nogen sinde bliver det …

Da jeg for over to siden blev udtaget til tjenesten ved Sirius blev

jeg lykønsket af en gammel siriusmand med ordene, at ”Nu begynder

den første dag i resten af dit liv”. Hvad han mente dengang, begynder

at dæmre nu.

Anders Kjærgaard, stud.psych., p.t. Daneborg, Grønland

Den lille(-bitte) forskel

nye retningslinjer

Der er i juni 2011 kommet nye retningslinjer for forældrekompetenceundersøgelser

– et synonym for forældreevneundersøgelser.

Retningslinjerne rummer en gennemgang af lovgrundlaget, anbefalinger

om, hvilke kvalifikationer der bør findes hos de fagpersoner, der gennemfører

undersøgelserne og en generel beskrivelse af baggrunden for og indholdet af

forældrekompetenceundersøgelser. Endelig gennemgås formelle krav og procedurer,

herunder klagemuligheder.

Retningslinjerne er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Socialministeriet,

som også Dansk Psykolog Forening har været repræsenteret i. Særlig relevant

er det, at det nu anbefales, at det er autoriserede psykologer, som er ansvarlige

for gennemførelsen af forældrekompetenceundersøgelser.

Se retningslinjerne på www.sm.dk > Publikationer.

jc

Psykologer, præster, læger og sociologer

fra Rigshospitalet har lige inden sommer

færdiggjort en række manualer til, hvordan

man fx fortæller en patient, at han

har fået kræft, hvordan man kommunikerer

med mænd med kræft, og hvordan

man arbejder med religiøse spørgsmål

over for forældre til kræftsyge børn.

Hvis vi holder os til hjernen, hvor store er

da de biologiske forskelle mellem drenge og

piger? Bittesmå, påpeger to hjerneforskere i

Kristeligt Dagblad, 3. aug. 2011.

- Med den nuværende viden om hjernen

er der ikke noget, der tyder på, at

hjernemæssige forskelle mellem voksne

mænd og kvinder afgør læsefærdigheder,

matematik og sprog, siger Christian Gerlach,

ph.d. og lektor ved Forskningsenheden

Neurovidenskab ved Syddansk Universitet.

Svært at tale om

De i alt fem manualer indgår i en række

projekter, som tilsammen har til formål

at yde bedre støtte til kræftpatienter ved at

forbedre personalets omsorg og kommunikation.

Det har i en undersøgelse af

kræftpatienters oplevelser vist sig, at mange

patienter har et ønske om i højere grad

at blive set som individer, få deres ønsker

› I KORT FORM

Psykolog Jesper Mogensen, leder af

Enhed for Kognitiv Neurovidenskab på

Københavns Universitet, fremhæver også,

at hjerneforskningen ikke med den viden,

der er tilgængelig i dag, kan bruges til at

forklare de to køns adfærd.

- I forhold til at forklare forskellene i

adfærd er hjerneforskning efter min mening

ikke særlig velegnet. Vi får meget

bedre og mere detaljeret information ved

psykologiske undersøgelser, siger han.

jc

Så er det nu:

specialpsykolog

Så lyder startskuddet for første hold psykologer

til den ny specialpsykologuddannelse

i psykiatri. Med en ansøgningsfrist

den 1. september 2011 opslås de 20 uddannelsesforløb,

som åbner 1. december.

På specialpsykologuddannelsen.dk

kan man finde alle informationer om den

fireårige uddannelse. Danske Regioners

opslag af uddannelsen findes i dette Psykolog

Nyt, side 47.

jc

og holdninger taget alvorligt og at få en

bedre psykisk støtte, oplyser chefpsykolog

Svend Aage Madsen, Rigshospitalet, der er

overordnet ansvarlig for projekterne.

Man kan rekvirere manualerne på

Rigshospitalet ved at kontakte Svend

Aage Madsen: svaam@rh.dk

jc


mODELFOTOS: COLOURBOx

› UNDERSØGELSE

De stadig


ramte

Langt de fleste kvinder, der henvender sig til Center for voldtægtsofre i

Aarhus mere end et halvt år efter en voldtægt, lider af PTSD. Det står i

misforhold til grænsen for henvendelser på tre til syv døgn efter overgrebet.

V

oldtægtscentrene bliver ofte kontaktet af personer, der

har været udsat for voldtægt eller forsøg på voldtægt for op

til flere år siden. Flere af dem har aldrig fortalt nogen om

overgrebet, men har gået alene med den svære oplevelse, til trods for

at den har påvirket deres livskvalitet betydeligt.

En ung 16-årig pige, der var blevet voldtaget halvandet år tidligere,

skrev således til centrets brevkasse: ”Siden dengang er jeg yderligere

blevet voldtaget og misbrugt et par gange. Jeg lider af selvhad og

har haft en spiseforstyrrelse. Om natten ligger jeg og græder mig selv

i søvn og er på sovepiller. Jeg har ofte taget overdosis i håb om selvmord.

Men det er aldrig lykkedes, desværre. Jeg ønsker ikke at leve

her mere. Jeg kan ikke holde mig selv ud …”.

Pigen er blot én ud af mange, der har det svært efter at være udsat

for voldtægt. Omfanget af seksuelle overgreb er imidlertid svært

at estimere, da en stor del ikke anmelder overgrebet, og der eksisterer

derfor et betydeligt mørketal.

Anonyme voldsofferundersøgelser har forsøgt at tage højde for

dette, og de nyeste tal peger på, at omkring 2.000 kvinder om året i

Danmark udsættes for voldtægt eller forsøg på voldtægt. Det kan dog

stadig tænkes, at en stor del af de voldtægtsramte vælger ikke at fortælle

om overgrebet i sådanne undersøgelser, og omfanget kan derfor

være større. Dertil kommer, at der ikke er taget højde for andre former

for seksuelle overgreb, der ligeledes kan resultere i traumatiske

reaktioner.

Uanset antallet er der ingen tvivl om, at voldtægt er betydeligt udbredt,

og de ofre, der går glip af muligheden for hjælp inden for den

nuværende tidsgrænse, må derefter gå videre i livet uden hjælp til at

behandle traumesymptomerne.

Det er i forvejen veldokumenteret, at en voldtægt kan være yderst

traumatiserende og bevirke, at de ramte udvikler svære reaktioner i

form af psykiske, fysiske og sociale problemer, såfremt de ikke får behandling.

Voldtægt er et af de traumer, som oftest medfører PTSD, og

en tidligere undersøgelse viser, at helt op til 94 % af de voldtægtsramte

umiddelbart efter voldtægten opfyldte de diagnostiske kriterier for

PTSD. Efter tre måneder var tallet faldet til 47 %, men efter henholdsvis

seks og ni måneder led næsten 42 % stadig af PTSD. Det ser altså

ud til, at man efter seks måneder ikke kan forvente en spontan bedring

af PTSD, hvilket bekræftes i flere andre studier.

Der er altså allerede tungtvejende dokumentation for, at personer,

der har været udsat for voldtægt, har markant risiko for at udvikle

massive psykiske og somatiske vanskeligheder, såfremt de ikke får den

nødvendige professionelle hjælp til at få bearbejdet den traumatiserende

oplevelse.

Baggrund: raPPort

Artiklen bygger på rapporten ”Stadig ramt – en

undersøgelse af kvinder udsat for voldtægt for

mere end et halvt år siden”. Rapporten kan rekvireres

hos Center for voldtægtsofre i Aarhus, telefon

89 49 48 35, mail: rikkebak@rm.dk. Projektet

er gennemført i tæt samarbejde med videnscenter

for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet.

Projektet er finansieret via satspuljemidler og

økonomisk støtte fra en række private fonde.

Voldtægtsramtes muligheder

Der er i dag otte Centre for Voldtægtsofre rundt om i landet. Centrene

har døgnåbent og fungerer som et akut beredskab. De har primært til

formål at give den voldtægtsramte et samlet (rets-)lægeligt og psykosocialt

tilbud, umiddelbart efter at overgrebet har fundet sted. De fleste

af centrene har på grund af begrænsede ressourcer skarpe tidsgrænser

på omkring 3-7 døgn efter overgrebet.

En stor del af de voldtægtsramte henvender sig imidlertid ikke,

umiddelbart efter at overgrebet har fundet sted, men går rundt med

den smertefulde oplevelse helt alene. Mange udvikler svære efterreaktioner

og oplever, at overgrebet har haft enorme negative følger for

deres liv.

Når denne erkendelse kommer, er centrenes tidsgrænser ofte overskredet.

Den voldtægtsramte står da tilbage med store problemer uden

at være berettiget til at modtage den nødvendige kvalificerede og professionelle

hjælp.

Har traumerne bidt sig fast?

I slutningen af 2007 indledte Center for Voldtægtsofre i Aarhus et projekt,

hvis overordnede formål var at undersøge forekomsten af traumesymptomer

hos kvinder udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg


for mere end et halvt år siden, tilbyde rehabiliterende behandling og

måle effekten af behandlingen hos denne gruppe af voldtægtsramte.

59 kvinder i alderen 15-61 år deltog. Et spørgeskema blev udviklet

til formålet, som deltagerne besvarede ved den indledende visitationssamtale,

umiddelbart efter behandlingsforløbet og ved en followup-undersøgelse

et halvt år efter afsluttet behandling. Spørgeskemaet

omhandlede demografiske forhold, sociale forhold, tidligere traumer,

kvalitative spørgsmål om de ramtes reaktioner samt en række standardiserede

spørgeskemaer.

Behandlingsdelen i projektet bestod af enten et individuelt samtaleforløb

eller et gruppeforløb. For begge typer behandlingsforløb

gjorde det sig gældende, at der var tale om ti behandlingsgange baseret

på et kognitivt behandlingsprogram med fokus på følgende områder:

Den enkeltes historie. Almindelige traumereaktioner som genoplevelser,

undgåelse, angst, søvnproblemer. Selvbebrejdelser. Støtte

fra familie og venner. Seksualitet og kropsopfattelse.

Grund til optimisme

Til trods for, at det i gennemsnit var 7-8 år siden, kvinderne havde

været udsat for det seksuelle overgreb, havde hele 72 % af dem PTSD,

og 16 % subklinisk PTSD (dvs. de kun manglede ét symptom for at

opfylde diagnosen). Der var således tale om en omfattende traumatisering

hos de voldtægtsramte deltagere, og resultaterne bekræftede

formodningen om et betydeligt behov for hjælp til denne gruppe.

Effekten af den kognitive behandling, de voldtægtsramte modtog

i projektet, giver anledning til en vis optimisme. Den samlede gruppe

havde signifikant færre traumesymptomer efter behandlingen, hvilket

ligeledes gjorde sig gældende ved en followup-undersøgelse et

halvt år senere. Det tyder således på, at de ramtes smertefulde traumereaktioner

kan afhjælpes ved psykologisk behandling, og at der

formentlig er tale om en varig positiv effekt.

Vi var ligeledes interesserede i at undersøge, om der var forskel på

behandlingseffekten ved individuel og gruppebehandling. Resultaterne

peger imod, at de deltagere, der fik gruppebehandling, oplevede et

større fald i deres traumesymptomer end de, der fik individuel behandling.

Gruppebehandlingen vurderes at være effektiv, fordi den tilbyder

et rum, hvori de voldtægtsramte kan modtage omsorg, emotionel støtte

og få valideret deres oplevelse af overgrebet. Flere af deltagerne havde

levet med den traumatiske oplevelse og følgevirkningerne i mange

år uden at få hjælp og for manges vedkommende uden at dele oplevelsen

med nære venner eller familie. Gruppebehandlingen gav dem

mulighed for at bryde den lange isolation.

Undersøgelsens konklusioner skal betragtes med en vis forsigtig-


hed på grund af det begrænsede deltagerantal, og fordi der af etiske

årsager ikke har været en kontrolgruppe. Men meget tyder på, at psykologisk

behandling selv længere tid efter overgrebet kan reducere

flere af de voldtægtsramtes traumereaktioner.

Tidsgrænserne bør afskaffes

En stor del af de voldtægtsramte er traumatiserede og betydeligt belastede

af hændelsen på mange områder i deres liv i flere år efter overgrebet.

Overgrebet er fortid, men alligevel har det indtaget en altoverskyggende

rolle i den ramtes liv og præger dem og deres liv på smertefuld

vis. Sammenholdt med forskningen på området, der viser, at

en betydelig del af de voldtægtsramte udvikler kronisk PTSD, virker

tidsgrænserne ved de eksisterende Centre for Voldtægtsofre på tresyv

dage ganske uforståelige.

Det kan have stor betydning for de voldtægtsramte, at muligheden

for hjælp eksisterer, uanset hvornår overgrebet har fundet sted.

Når den voldtægtsramte endelig tager det svære skridt og erkender,

at hun stadig har svære reaktioner efter overgrebet og har behov for

hjælp til at komme videre, er det svært at forsvare, at det er en lukket

dør, man møder.

Forhåbentlig kan undersøgelsen medvirke til at igangsætte en debat

om de gældende retningslinjer, og hvordan ændringer kan skabe

vilkår, der passer til de ramtes behov.

Rikke Sophie Bak, psykolog; Stine Schou Kvistgaard,

sekretær og fundraiser; Sara Parding, informationsmedarbejder

Center for Voldtægtsofre, Skadestuen, Århus Sygehus

e

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer, DPSP

c n o

Debataften om it-terapi den 14. september 2011 kl. 19

n n A

Se yderligere på www.dpsp.dk

Når børnene svigtes

S

kilsmissebørn er dårligere stillet end

andre børn. Det har undersøgelser

fra både SFI og Sundhedsstyrelsen

dokumenteret med al ønskelig klarhed:

Mere kriminalitet, dårligere uddannelse,

mere sygdom, mindre motion, lavere

velstand, mere rygning og druk osv.

Samlet set kan man roligt sige, at skilsmissebørn

på en lang række parametre trives

dårligere end andre børn.

I en ny undersøgelse blandt 1.324

børn i 5.-klasser over hele landet har

Børnerådet spurgt til, hvordan børn

egentlig oplever skilsmisserne, og hvad

deres erfaringer er med de voksnes håndtering

af processen. Blandt de børn, der

var med i undersøgelsen, havde de 372

oplevet en skilsmisse.

Undersøgelsen viste, at skilsmisseforældre,

der er uvenner og skændes, er noget

af det værste, børn kan forestille sig.

Det er altså ikke selve det, at forældrene

beslutter at lade sig skille, der nødvendigvis

står som det mest frygtede. Børnene er

udmærket klar over, at en skilsmisse kan

være en nødvendig løsning på familiens

problemer, fx i håb om, at det fører til

færre skænderier og mindre uvenskab.

Men for hele 17 procent af skilsmissebørnene

bliver problemerne ikke løst ved,

at forældrene flytter fra hinanden. Mere

end hvert sjette skilsmissebarn fortæller

KLuMMEn (lat. columna)

nemlig, at deres forældre stadig er uvenner.

Og mere end hvert 10. barn kunne

hverken tale med sin mor eller sin far

under selve skilsmissen om, hvordan de

havde det.

Skilsmissen som undskyldning

Min fornemmelse er, at mange skilsmisseforældre

glemmer deres ansvar som

forældre. De bliver uansvarlige og egoistiske,

fordi de har så ondt af sig selv, og så

overser de den smerte, de påfører deres

børn, mens de skændes eller taler grimt

om hinanden.

Og det er, som om vi som pårørende,

venner, bekendte og som samfund i almindelighed

accepterer, at voksne i skilsmisse

har lov at opføre sig uansvarligt

over for deres børn. At omsorgssvigt i

skilsmissernes kaos er en ’crime de passion’.

At skilsmissen er en formildende

omstændighed – ”Herregud, de står jo

lige midt i en forfærdelig skilsmisse!”

I den heftige debat om forældreansvarsloven

hører man ofte folk sige, at det

ikke nytter at tvinge forældre til at samarbejde

om børnene – det fører til mere

had, uvenskab og utryghed for de involverede

børn, peger man på. Selvfølgelig er

der sager, hvor samarbejde er umuligt og

ligefrem farligt for de involverede børn.

Det skal være let for myndighederne at

› KLUMME

beskytte børnene mod hensynsløse voksne

i disse sager. Meget tyder på, at forældreansvarsloven

skal justeres på dette

punkt.

Men jeg mener, det er et forkert budskab

til forældrene, hvis vi generelt og

med løs hånd lader skilsmisser være en

alment accepteret undskyldning for omsorgssvigt.

Som udgangspunkt bør vi tværtimod

stille større krav til skilsmisseforældre om,

at de skal opføre sig ansvarligt og bidrage

til at få samarbejdet til at fungere. Og

professionelle bør stille større krav til sig

selv om at få forældrene til at lykkes med

det. Alt andet er at svigte børn i de konfliktfyldte

skilsmisser.

Lisbeth Zornig Andersen, cand.polit.

formand for Børnerådet

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at

skrive om psykologi.


› SYNSPUNKT


Baggrund

Synspunktet bygger på forfatterens bachelor-projekt:

”At vælge med vilje – ansatser til en ny studievejledning

på erhvervsuddannelserne”,

Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, 2011.

Interesserede er velkomne til at rekvirere

opgaven på prahljunior@gmail.com.

OR

ÆNDENES

KYLD

mODELFOTO: COLOURBOx

Nyt bachelorprojekt fra Aarhus Universitet kræver kønsblikket

tilbage i terapien. Er det terapiens kvindelige natur, der udgør

den største barriere for, at mænd opsøger psykologhjælp?

F

orskning dokumenterer, at frafaldstruede unge på erhvervsuddannelserne

ofte kæmper med psykiske problemer.

Hermed vendte indsatsen mod frafald sig fra udelukkende

at se på organisationsniveau (mangel på praktikpladser

mv.) til at gå mere i dybden med det enkelte individ.

I håb om, at det ville løse problemerne, har man således på

flere erhvervsuddannelser etableret psykologordninger, som

eleverne kan benytte sig af. Ordningerne har dog langt fra været

entydigt succesfulde. Man lægger blandt andet mærke til, at især

drengene, som udgør majoriteten på erhvervsuddannelserne,

sjældent benytter sig af ordningerne.

Det lader til, at man ikke har forholdt sig til, at der generelt i

Danmark er et psykologisk underbehandlingsproblem blandt

mænd. De konventionelle psykologiske tilbud lader ikke til at

appellere til mænd. Jeg kan ikke se, hvordan psykologordningerne

på erhvervsuddannelserne adskiller sig væsentligt i form og

indhold fra de tilbud, vi allerede kender. Man forsøger fortsat at

sælge kød til vegetarer.

I et bachelor-projekt, som jeg netop har afsluttet, viser jeg, at

de eksisterende tilbud er skabt til kvinder, ikke mænd. Alligevel

forsøger man stædigt at stoppe feminiserede terapeutiske tilbud

ned i munden på mændene. Men det er yderst vanskeligt. For

mændene er mætte. Mættede af en verden, hvor de hele deres liv,

fra modersymbiose til folkeskolen, er omgivet af kvindelige spejlinger.

Og når et ultrafeministisk behandlings system kræver af

dem, at de kaster deres sidste rest manddom over bord, kaster de

op. Eller det ville de gøre. Hvis de ellers henvendte sig. For

mænd bryder sig ikke om opkast, så de holder sig væk. Ganske

forståeligt.

Men er det så i virkeligheden terapiens kvindelige natur, der

udgør den største barriere for, at mænd opsøger psykologhjælp?

I drengenes virkelighed

Først og fremmest må der ske noget andet. I stedet for at producere

mere af det samme, må vi forsøge os med noget grundlæggende

nyt, noget, som bygger på en undersøgelse af mænds

ønsker til et behandlingssystem.

Her opstår der imidlertid et problem. For hvordan undersøger

vi disse ønsker? Hvordan skulle mænd være i stand til at

svare på, hvad de ønsker, når de kun har erfaring med hvad de

ikke ønsker? Det er de heller ikke. Derfor må spørgsmålet nød-

vendigvis neutralt forholde sig til, hvordan mænd oplever behandlingssystemet.

Det var måden, jeg indledte min undersøgelse

på Erhvervsuddannelsen i Århus: Ved at bede mændene om

at associere over begrebet ”terapi”.

Her kom jeg frem til flere interessante resultater. I de allerfleste

tilfælde blev terapi associeret med ”hjælp”, ”svaghed” og ”behandling”.

Det bliver en barriere for drenge, der forstår sig selv

som autonome, stærke og raske.

Kritikerne vil sige, at drengene er galt afmarcheret, og at

terapi slet ikke er et udtryk for disse ting. Det udstråler derimod

handlekraft og mod at turde se sine indre vanskeligheder i øjnene.

Den tolkning er bare ligegyldig. For i den virkelighed, drengene

eksisterer i, gælder den tolkning ikke. Og når det er sagt,

synes drengenes virkelighed skræmmende nok at være den mest

virkelige. Således hedder det en psykiatrisk skadestue eller hospital,

hvor man bliver indlagt til observation. Man kommer i

behandling hos en psykolog.

Ligeledes optræder begrebet terapi i flere sygdomssammenhænge.

Se blot fysioterapi, ergoterapi og selvfølgelig kemoterapi.

Appellerer ikke til mænd

Terapi er sovset ind i sygdom og kvindelighed. Det appellerer på

ingen måde til mænd.

At gå til psykologen, skal imidlertid ikke være forbeholdt de

syge. Alle må tilskyndes hertil. Eksempelvis kan man etablere

studievejledninger på ungdomsuddannelserne, hvor studievejlederen

er en psykolog. Ordningen gøres obligatorisk, så at alle,

syge som raske, stifter bekendtskab med den allerede på grundforløbet.

Studievejlederen (psykologen) skal på den måde tænkes

som en ressource, de unge skal bruge til at overkomme de

eksistentielle eller følelsesmæssige problemer, som måtte stå i

vejen for et fuldt engagement i uddannelsen.

Udgangspunktet for samtalen bliver ikke: Hvad føler du,

men hvad vil du? Så snakker vi samme sprog som mændene.

Her har jeg forsøgt at formidle mere eller mindre velovervejede

ideer til en fremtidig psykologpraksis, hvor vi ikke arbejder

kønsneutralt. Det er der hårdt brug for. Især på erhvervsuddannelserne,

hvor de mest mandlige af mændene holder til.

Frej Prahl, stud.psych.


› INTERVIEW

Længe leve

psykodynamikken

Trods tidernes ugunst overlever psykoanalysen, som der er mere brug

for end nogen sinde før. Det siger Nancy mcWilliams, som gav et interview

til Psykolog Nyt, da hun i maj måned holdt master class i Danmark.

N

ancy McWilliams har været i Danmark. Sidst i maj holdt

den internationalt kendte amerikanske psykoanalytiker

masterclass om sin diagnostiske forståelse og om det terapeutiske

arbejde, hun mener bør følge af denne forståelse.

På det diagnostiske område fremhævede hun i en samtale med

os, at især tre kendte diagnostiske træk er tidstypiske og vil ses hyppigere

i de kommende årtier – nemlig narcissistiske, skizoide og psykopatiske

træk i personligheden.


- For en stor gruppe mennesker sker en narcissistisk tilpasning

til det omgivende samfund, og samtidig ser vi et voksende antal personer

med skizoide træk. Sidstnævnte skyldes måske en overstimulering

af den enkelte, der overvældes af konstant stimulering, af

enorm og uoverskuelig informationsmængde og af, at man hele tiden

er online.

- Den enkelte kan føle sig invaderet som menneske, og deraf

kommer der et ønske om at trække sig tilbage og beskytte sig mod

omverdenen. Folk er i dag hele tiden forbundne og overvåget via diverse

medier, men der kan opstå en mangel på evne til at være alene

samt til at forbinde sig dybt og autentisk til andre mennesker, lyder

McWilliams analyse.

Menneskene og de moderne tider

Den skizoide personlighed har Nancy McWilliams særlige interesse,

og hun forudser, at behovet for terapeutisk arbejde vil øges for

denne gruppe i de kommende år. Der er i samfundet en mangel på

relationer, hvor der er krav om hengivenhed, autenticitet, privathed,

fortrolighed og ærlighed.

- Grundet invasionen i det private rum er det autentiske rum

med det dybe kendskab til den enkelte klient, som psykoanalysen

og den psykoanalytiske psykoterapi tilbyder, måske mere betydningsfuldt,

end det nogen sinde har været.

McWilliams sætter ligeledes den overstimulerede personlighed

i relation til diagnoser som ADHD og infantil autisme.

- Man kan undre sig over, hvor alle disse børn var for to generationer

siden. I dag tyr man hurtigt til medicinering af børn, hvis

personlighed er krævende. Jeg havde selv et barn, der i lange perioder

krævede opmærksomhed fra mindst to voksne, og i dag vokser

børn op med travle forældre og mange kun med én primær forældre.

Tidligere kunne den større familie og det snævre samfund vir-

FOTOS: NINA LEmvIGh-müLLER

ke som en buffer for disse børn og hjælpe til at guide deres adfærd,

påpeger hun.

- Men andre faktorer spiller ind. Man kan overveje, om vi i dag

styrer vores børn for meget, og om vi presser dem med krav om succes

fra en tidlig alder i stedet for at lade dem udvikle sig via en mere

naturlig omgang med hinanden samt via leg, eget rum og fantasi

samt via samvær med deres voksne. Børn i dag bliver også for tidligt

seksualiserede, og de bliver præmaturt narcissistisk sårede i vores

kultur.

- Den mobning og tyrannisering, vi ser ske i større grupper af

børn og unge, er delvis et resultat af dette. Vi lever ikke mere i større

familier eller små samfund, som insisterer på, at den slags ikke finder

sted, og børn er nu generelt underlagt højt tempo, stress og pres.

Nancy McWilliams idylliserer ikke ’de gode gamle dage’, og flere

børn med alvorlige problemer får i dag hjælp. Dt anerkender hun.

Samtidig udviser en større og større gruppe børn dog samfundssymptomatiske

problemer, som vi medicinerer og diagnosticerer os

ud af.

Ifølge hende ser vi i dag effekten af kapitalismens kommercialisering

af den sociale organisering. Ikke kun den narcissistiske personlighed

og den skizoide og tilbagetrukne personlighed kommer

vi til at se mere af i fremtiden, hun mener også, at mennesker med

psykopatiske personlighedstræk vil ses hyppigere.


- Der er en generel følelse af, at de, der skulle tage sig af os, ikke

gør det. Jo mere vi lever i massekulturer, des mere føler den enkelte

sig svigtet og ikke taget sig af, af alle disse nære og fjerne autoriteter.

Så hvorfor skulle man ikke bare tage, hvad man begærer uden hensyntagen

til andre folk?

- Som et eksempel kan jeg nævne en ny amerikansk undersøgelse,

hvor man fandt, at halvdelen af alle læger løj for forsikringsselskaberne.

Dette er jo ikke, fordi disse læger er psykopater. Men

de har lært at opføre sig psykopatisk, fordi de er så vrede over den

pressende og misbrugende hensynsløse opførsel fra forsikringsselskabernes

side. Så nogle lægerne gør, hvad de kan, for at udnytte og

manipulere systemet uden hensyntagen til moral og lovgivning.

Alene eller i små grupper

Et andet væsentligt område, der optager McWilliams, er bekymringen

for psykoanalysens og den psykodynamiske terapis udbredelse

og overlevelse i det senmorderne samfund. Især betragter hun det

som nedslående, at folk i dag er så optaget af de ydre værdier, jagter

illusionen om den evige lykke, søger quick fix-løsninger osv.

- I tråd med det fravælger mange psykoanalyse og psykodynamisk

terapi, fordi vi frem for at love at gøre folk lykkelige mener, at

mennesket må leve med en vis ambivalens, og at vellykket terapi

indbefatter accept af visse grundkonflikter. Vi tilbyder heller ikke

korte forløb. Folk forventer – godt hjulpet af tilskudssystemerne –

at deres problemer kan løses inden for denne tidsramme.

- Der er også en anden, om end mindre udtalt, modtendens,

som giver håb for psykodynamisk terapi. Der er mennesker, som

netop interesserer sig for at udforske de indre værdier, søger eftertænksomhed

og ro – se blot på interessen for meditation! I denne

tendens er der accept for, at terapi tager tid, hvis der skal arbejdes

følelsesmæssigt og mentalt i dybden.

Det er Nancy McWilliams’ opfattelse, at vi som profession ikke

har været gode til at markere os tilstrækkeligt i den offentlige debat,

idet vi som psykoanalytikere og psykodynamiske terapeuter ikke er

’centraliseret’ som stand. Vi sidder typisk som praktiserende alene

eller i små grupper og mangler større organisationer, der kan tale

for os alle – fx overbevise forsikringsselskaberne om, at terapi tager

længere tid. Enten er de terapeutiske organisationer for brede og

rummer for mange andre agendaer (for ikke-klinikere, administrativt

ansatte osv.), eller de faglige selskaber er for små til at repræsentere

os udadtil.

- Problemet er også, at vi som psykoanalytikere og psykodynamiske

terapeuter gennemgående er personer med depressive træk,

som McWilliams udtrykker det.

- Som stand er vi derfor alt for tilbøjelige til at tøve og blive usikre,

fx når vi bliver kritiseret for ikke at hjælpe vores klienter hurtigt

nok. Vi er ikke gode nok til at stå fast, offensivt afvise kritikken og

udadtil kæmpe for vores holdninger i det offentlige rum.

Et forældet billede

Det er vanskeligt at formidle psykoanalysens idégrundlag og sprog


Baggrund

Nancy mcWilliams er psykolog med egen praksis i

New Jersey, USA. hun underviser ved Institute for

Psychoanalysis and Psychotherapy of New Jersey

og ved flere universiteter, er medredaktør på Psychodynamic

Diagnostic manual og forfatter til

flere en række bøger og artikler.

Se nancymcwilliams.com.

hendes besøg i Danmark skete på baggrund af en

invitation fra Institut for Psykoterapi af Personlighedsforstyrrelser,

IPPF, og Institut for Personlighedsteori

og Psykopatologi, IPTP.

i den offentlige debat, når alt skal formidles hurtigt og i små bidder,

konstaterer Nancy McWilliams. I den psykoanalytiske verden har

vi altid haft en tendens til udelukkende at tale og diskutere med hinanden.

Vi har ikke holdt resten af samfundet orienteret om den udvikling,

der sker med vores forskning og arbejde. Derfor er det blevet

en kæphest for hende at formidle disse ideer til personer, der

ikke er bekendt med psykoanalyse og dynamisk tænkning.

- Vi har adskilt os fra universiteterne med egne uddannelser og

træningsprogrammer i selvstændige institutioner. Vi blev ikke i universiteterne

og førte dialog med andre akademikere, og vi opdaterede

ikke andre om psykoanalysens teoretiske og praktiske udvikling.

Derfor har andre akademikere en forældet opfattelse af psykoanalyse,

a la Freud anno 1923. De taler om ”symptom-substitution”,

som vi andre ikke har talt om i 40 år! Det er forståeligt, at vi dengang

brød ud af den universitære verden, fordi vi blev trætte af at

forsvare os. Men vi skulle være blevet og have opretholdt dialogen

med de akademikere, der er skeptiske over for vores teorier og det,

vi bedriver.

- Sproget hindrer os i at indgå i den offentlige debat, fordi vi i

andres ører taler et underligt sprog. Nu om dage opfinder vi stadig

begreber, der opfattes som mærkværdige og svære at oversætte til

almindeligt sprog. Freuds succes havde meget at gøre med, at han

skrev i et klart og tilgængeligt sprog. Også Winnicott var vidunderlig

til at formidle og fortælle sit budskab i historier. Kun få analytikere

gør det samme i dag.

Hvad der skiller og samler

Nancy McWilliams tror fuldt og fast på, at psykoanalyse og psyko-

analytisk tænkning vil overleve, men ikke som en central del af sundhedsvæsnet.

Dertil kræver det for lang en uddannelse og for lange

forløb. Psykodynamisk terapi kan måske overleve inden for sundhedssystemet,

hvis der laves evidensbaseret forskning inden for feltet,

sådan som især Fonagy og Kernberg gør. I den aktuelle neurovidenskab

understøttes psykoanalytisk tænkning og behandling –

fx udtaler nobelprisvinderen Dr. Eric Kandel, at psykoanalyse er videnskabeligt

funderet, en opfattelse, Fonagy og andre bekræfter i

deres evidensbaserede forskning af psykoanalyse og psykodynamisk

terapi.

Det styrker psykoanalysen, at den har udviklet sig i takt med

samfundsudviklingen til fx psykodynamisk korttidsterapi, hvor der

tilbydes temafokuserede korte forløb, og psykodynamisk coahing,

hvor tænkningen om ubevidste processer bredes ud til erhvervslivet.

Her overlever psykoanalytisk tænkning fint.

- Psykoanalytisk tænkning optræder i andre områder af samfundet,

i litteraturstudier og i politisk forskning. På flere områder er

det integreret i samfundet som sund fornuft – det er i dag alment

kendt, at unge slås med identitetsproblemer, hvad der er Erik H.

Eriksons fortjeneste. Mine egne studerende på college bliver undervist

i tilknytningsteorier, men uden at det fremgår, at denne forskning

udspringer af Bowlby.

- Der er mange succeshistorier for den psykoanalytiske tænk-

Plenumsforedrag: Murray Straus, Michael Johnson, Ingunn Eriksen,

Åsa Landberg, Per Isdal og Paul Leer-Salvesen. 24 Workshops

For konferanseprogram og påmelding se: www.atv-stiftelsen.no

Radisson Blu Plaza Hotel, Oslo 9.-10 november 2011

ning, dog uden at vi får kredit for det. Praktikere inden for kognitiv

adfærdsterapi har opdaget, at de har brug for den viden og tænkning,

vi har, de taler fx om implicitte og ikke ubevidste processer,

men det er nøjagtig samme virkelighed, de beskriver.

Nancy McWilliams ser dog ikke kognitiv psykologi som en trussel

mod den dynamiske tænkning:

- Vi har et område, hvor vi kan arbejde sammen om at mindske

menneskelig lidelse, hvis vi husker, at dette er vores formål. Der er

meget vi kan lære fra kognitive kolleger, fx om fobikere og tvangshandlinger.

Også dette arbejde kan udføres med psykoanalytisk teori

som baggrund.

- Jo, vi kan samarbejde, men visse narcissistiske og konkurrerende

systemer forhindrer ofte dette. Måske finder vi sammen om

at modarbejde forsikringsselskaberne og medicinalindustrien! Vi

taler mere i dag om det, vi har til fælles, og hvad vi sammen kan gøre

for at modarbejde tanken om, at fem sessioner er nok til at afhjælpe

psykiske problemer. Det er vi enige om på tværs af forskellige teoretiske

udgangspunkter.

Mette Kjær Barfort og Karen Brimnes Damholt

privatpraktiserende psykologer

Medlemmer af bestyrelsen for Institut for Psykoterapi

af Personlighedsforstyrrelser


› NYE BØGER

Barbro Lennéer Axelsom:

› Tab. Om sorg og livsændring.

En bog om de smertefulde tab, som bryder ind i

vores hverdag: skilsmisse, dødsfald, tab af helbred

og livskvalitet i forbindelse med alvorlig sygdom.

Kriseinterventioner og sorgbearbejdning skildres

meget konkret, og læseren får vejledning i, hvad det

vil sige at yde støtte og hjælp. Bogen giver indblik i

den aktuelle forskning og viden inden for krise, sorg

og livsæn dring.

Hans Reitzels Forlag, 2011, 304 sider, 298 kr.

Benedikte Exner:

› Omsorg for dig der har omsorg for andre.

Formidling af viden om og opmærksomhed på, hvordan

den professionelle omsorgsgiver kan drage omsorg

og ansvar for sig selv og samtidig trives og vokse

med opgaven. Som professionel omsorgsgiver er

evnen til at kunne tilsidesætte egne behov af hensyn

til dem, som har større behov eller er afhængige af én,

meget vigtig. Men når denne adfærd bliver automatisk

og ubevidst, skaber det udmattelse, udbrændthed,

konflikter mv.

Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 100 sider, 148 kr.

Bruce M. Hyman. Cherry Pedrick:

› OCD. Guide til at slippe tvangstanker og -handlinger.

En selvhjælpsbog med et selvstyret program, der

bidrager til at frigøre den OCD-ramte for OCD’ens

snærende bånd. Den gennemgår den til dato bedst

dokumenterede behandling for OCD, som er kognitiv

adfærdsterapi, og hvornår denne kan være hensigtsmæssig

at supplere med medikamental behandling,

men kommer også ind på den nyeste form for

adfærds terapi, ACT.

Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 379 sider, 398 kr. indb.

nYE BØgEr

præsenterer løbende de nye

bogudgivelser primært inden

for det psykologiske område.

Det redaktionelle princip er at

søge inspiration til omtalen fx i

forlagenes pressemeddelelser.

En omtale er en omtale – ikke

redaktionens anbefaling af

bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

Bo Bach Pedersen:

› Brug viden om hjernen i kognitiv adfærdsterapi.

På en håndgribelig måde forklares centrale hjerneprocesser

ved terapeutisk forandring. Herudfra præsenteres

nogle bud på, hvorfor kognitiv adfærdsterapi har så god

effekt – og hvad det er ved metoden, der virker? Ved

hjælp af brugervenlige modeller og metaforer opstilles

forslag til, hvordan denne viden kan udnyttes og formidles

i klinikken – i psykoterapi såvel som psykoedukation.

Sokratisk Forlag, 2011, 270 sider, 200 kr. (www.cektos.dk)

Mads Schramm. Søren Diderichsen:

› Virtuel ledelse.

Antallet af ledere, der ikke har daglig direkte kontakt

med deres medarbejdere, er stærkt stigende. Meget

ledelse foregår på afstand, på trods af at ledelse helt

grundlæggende kræver nærvær. Ledere har derfor brug

for nye virtuelle kompetencer. Bogen byder på redskaber,

gode råd og ideer fra andre virtuelle ledere og fra

den nyeste forskning inden for ledelse og netpsykologi

til, hvordan man kan udføre god ledelse og skabe engagement

på afstand. Der gives også et godt overblik over

de mest brugte teknologiske kommunikationsformer.

Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 184 sider, 268 kr.

Margareta Öhman:

› Må jeg være med?

Svensk psykologs beskrivelse af relationsarbejde i

daginstitu tioner. Små børn er konstant i gang med

forhandlinger om deres indbyrdes relationer. Børn

skiftevis bekræfter hinanden og det modsatte – krænker,

nedgør eller afviser hinanden. Det at kunne se og

reagere på krænkelser blandt børn er en vigtig evne

for alle pædagoger. Men den krænkende eller ekskluderende

adfærd kan være svær at få øje på.

Hans Reitzels Forlag, 2011, 312 sider, 298 kr.

Gratis behandling:

bliver det misbrugt?

D

et lader til, at danskerne ligesom de fleste andre vesterlændinge

har stadig sværere ved at trives rent psykisk.

Alene i 2000-2008 er der sket en stigning i antallet af

henvisninger til psykiatere på 40 %! De fleste henvisninger drejer

sig om psykiske lidelser, såsom angst og depression, der ifølge

forskningen er stærkt afhængig af belastninger og livsvilkår,

mens lidelser, der er mere genetisk bestemt, såsom skizofreni og

maniodepressive psykoser, stiger langt mindre eller slet ikke.

Et helt andet mål for den psykiske vantrivsel hos danskerne

er den omstændighed, at der nu om dage bevilges førtidspension

til lige så mange psykiske som fysiske lidelser, mens det for 30-

40 år siden kun var en tiendedel af alle førtidspensioner, der blev

givet for psykiske lidelser.

Der kan være mange omstændigheder i danskernes nuværende

livsbetingelser, der giver stigende risiko for at gå ned med

en psykisk lidelse: ulykkelige livsvilkår i barndommen, brudte

familieliv, stress på arbejdet og meget mere. Her skal vi se på en

anden side af problemet, nemlig spørgsmålet om, hvordan man

kan undgå eller forebygge disse lidelser, når man nu ikke lige

kan lave om på hele tilværelsen og samfundet.

Behandling af psykiske lidelser kan som bekendt være to helt

forskellige ting: Piller og psykologisk behandling. Piller fås næsten

gratis hos lægen, psykologisk behandling må man som regel

selv betale hos en dyr psykolog. At foretrække medicinsk behandling

kan lyde fornuftigt af hensyn til sparsommelighed i det

offentlige, da det jo tilsyneladende er billigere at få ordineret

piller hos en læge end at give terapi hos en psykolog.

Adskillige undersøgelser viser imidlertid, at det kun er billigere

på kort sigt! I videnskabelige undersøgelser er det påvist, at der

efter en kompetent psykologisk behandling kommer færre tilbagefald

senere, end der gør efter medicinsk behandling, hvad der

indebærer, at psykologisk behandling – ifølge de pågældende

undersøgelser – faktisk ofte er det billigste på lang sigt. Da psyko-

ForSKnIngSnYt

› FORSKNINGSNYT

logisk behandling ofte hjælper bedre end piller på lang sigt, er det

ikke blot billigere, det indebærer også mindre lidelse og handicap

for de ramte. Psykologisk behandling for mindre svær angst eller

depression, kan ikke alene forhindre tilbagefald, men også senere

forværringer i lidelsen, forværringer, som kan føre til indlæggelse

på et psykiatrisk hospital og til førtidspensionering.

Den psykiatriske behandling for stærkt fremskreden angst

eller depression er gratis, mens den psykologiske behandling,

der på et tidligere tidspunkt måske kunne forhindre denne triste

udvikling, er noget, man selv må betale for i dagens Danmark.

Det kan forekomme besynderligt. Det svarer næsten til at sige til

en kvinde med en knude i brystet, at hun selv må betale for operationen

eller vente, til knuden er så stor, at den er livsfarlig, hvis

hun vil have behandling på det offentliges regning. Når det gælder

fysiske sygdomme, er man vældig opsat på at tage dem i

opstarten, men ikke når det gælder psykiske lidelser: her må

patienten pænt vente til han eller hun er ved at gå nedenom og

hjem, inden der er hjælp – i hvert fald gratis hjælp – at få.

Selv om forskningen dokumenterer, at tidlig, kvalificeret psykologisk

behandling for angst eller depression kan forhindre senere og

langt mere kostbar forværring af disse lidelser, gives der ingen offentlig

støtte til behandling for angst og kun temmelig begrænset

støtte til psykologisk behandling for depression (og kun for de

18-37-årige) i Danmark i disse år. Forklaringen er sandsynligvis, at

man frygter, at alle ville ”rende til psykolog” med ligegyldige småproblemer,

hvis det var gratis. Og det er selvfølgelig en skræmmende

tanke for de sundhedspolitikere, der ellers kunne overveje at

åbne lidt for offentlig støtte for psykologisk behandling: Vil det ikke

bare blive misbrugt af mennesker uden reelle problemer?

Dette interessante spørgsmål har vi nu fået et ganske klart

svar på fra en omfattende, australsk undersøgelse.

I Australien indførte man i 2006 en ny ordning med bedre

adgang for almindelige mennesker til at få psykologhjælp til

psykiske problemer, blandt andet for at forhindre, at disse problemer

med tiden ville udvikle sig til sværere og dyrere psykiske

lidelser. Ordningen indebar, at de praktiserende læger kunne

henvise mindre svære psykiske lidelser til en psykolog og ikke

blot de sværeste lidelser til læger, psykiatere.

Redaktionsgruppen:

Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)


› FORSKNINGSNYT

Ved indførelsen af denne ordning blev der fremsat stærke

advarsler om, at ordningen vil blive misbrugt af især de velbjærgede

lag til at få gratis psykologsamtaler om temmelig ligegyldige

problemer. Derfor besluttede et forskerhold – efter, at ordningen

havde været i kraft i to år – at undersøge, hvem der benyttede

den bedre adgang til psykologbehandling, og hvilke problemer

de havde. Var det egentlige psykiske lidelser eller blot ”interessante”

problemer af mere ligegyldig art?

Efter systematisk at have undersøgt et repræsentativt udvalg

af patienter, der i den nye ordning havde nydt godt af bedre

adgang til psykologbehandling, kunne forskerne slå to ting fast:

Patienterne kom fra alle samfundets lag og ikke blot fra de velbjærgede,

og 93 % af patienterne havde ved starten af den psykologiske

behandling en klart behandlingskrævende psykisk lidelse

ifølge det offentlige diagnosesystem.

Det ser altså ikke ud til, at den australske ordning med bedre

adgang til psykologbehandling blev misbrugt i nævneværdigt

omfang. Om ordningen også fører til færre hospitalsindlæggelser

og førtidspensioneringer må tiden vise, men foreløbig kan

man sige, at der er megen forskning, der tyder på, at det kan

blive tilfældet.

tn

Kilde: Harris, M.G., Burgess, P.M., Pirkis, J.E., Slade, T.N. & Whiteford, H.A. (2011). Policy

initiative to improve access to psychological services for people with affective and

anxiety disorders: population-level analysis. The British Journal of Psychiatry, 198.

99-108.

Psykologisk behandling

for “borderline”

D

er er rigeligt med forskningsresultater, der dokumenterer

den gode, langtidsholdbare virkning af psykologisk

behandling, i hvert fald med kognitiv adfærdsterapi for

angst og depression.

En tredje gruppe udbredte psykiske lidelser, som vi ikke har

skrevet så meget om, er de såkaldte ”borderline”-lidelser. Disse

lidelser har deres navn efter en tidligere opfattelse af, at det drejer

sig om psykiske lidelser, der ligger ”på grænsen” til de meget

alvorlige, psykotiske lidelser som skizofreni og maniodepressiv

psykose, som er mere genetisk bestemte end de almindelige

angst- og depressionslidelser.

En patient med en borderline-lidelse er ustabil, omskiftelig og

uberegnelig i sine psykiske tilstande og reaktioner. Patienter med

borderline svinger ofte og uden indlysende grund fra den ene psykiske

yderlighed til den anden, fra overmod til dyb angst og rædsel,

fra kærlighed til had og fra lykke til dyb depression. Vedkommende

har på grund af disse bestandige indre omskiftelser, svært ved at


klare almindeligt arbejde, og deres eventuelle parforhold er som

regel stormfulde og kortvarige. For manges vedkommende bliver

tilværelsen tiltagende trist og ensom, og de ender uhyggeligt ofte

med selvmord. Faktisk er antallet af selvmordsforsøg og selvmord i

denne gruppe større end i nogen anden gruppe af psykiatriske patienter.

Det beror formodentlig på tiltagende tomhed i tilværelsen

og pludselige anfald af had til sig selv.

Selv om der er noget færre personer, der kan diagnosticeres

som borderline end personer med angst- og depressionslidelser, så

udgør borderline-gruppen et stort problem, ikke blot for patienterne

selv og deres nærmeste, men også for samfundet. En finsk

undersøgelse med ca. 2.000 patienter, der havde været hospitalsindlagt

for angst, depression eller borderline, så på, hvor mange

der i de efterfølgende fem år fik tilkendt en førtidspension. Det

gjaldt for 30 % af angstpatienterne, for 45% af depressionspatienterne,

men for 55% af patienterne med borderline!

Der er altså god grund til at hjælpe patienter med den gådefulde

borderline-lidelse på et tidligere tidspunkt. Der er forsøgt

en lang række former for medicinsk behandling med temmelig

begrænset effekt. Man har også forsøgt med traditionel psykologisk

behandling med kognitiv adfærdsterapi som den, der benyttes

ved angst- og depressionslidelser, men også disse metoder

har givet ringe udbytte. Det vakte derfor ganske stor opsigt, da et

amerikansk forskerhold, anført af Marsha Linehan, for nogle år

siden dokumenterede, at en særlig form for terapi, såkaldt dialektisk

adfærdsterapi, i væsentlig grad kunne mindske selvmordstendensen,

og -hyppigheden i denne patientgruppe.

Dialektisk adfærdsterapi er en form for adfærdsterapi, hvor

man søger at hjælpe patienten ved at veksle ”dialektisk” mellem

patientens og terapeutens opfattelse af problemerne, eller sagt på

en anden måde, ved at veksle mellem at støtte patienten i dennes

tanke- og adfærdsmønstre – så den pågældende ikke blot føler sig

kritiseret og nedgjort – og ind imellem at søge at søge at hjælpe

patienten til at ændre disse mønstre til det bedre. Man søger også i

særlig grad at fokusere på veksel-virkningen mellem patientens

følelser, tanker og adfærd med sigte på at give patienten en bedre

kontrol over sin daglige adfærd, så han eller hun får lettere ved at

fastholde et arbejde eller en partner i kærlighedslivet.

Der har været nogle få tidligere eksperimentelle forsøg med

behandling af borderline med dialektisk adfærdsterapi ved universitetsklinikker,

og de har givet ganske positive resultater, men

nu har et australsk forskerhold – selv mener de for første gang

nogen sinde – afprøvet denne terapiform ”ude i virkeligheden”

så at sige, altså ikke i et forskningsmiljø på et universitet, men på

en række almindelige behandlingssteder (nogenlunde svarende

til distriktspsykiatriske centre i Danmark).

Man fandt i løbet af undersøgelsen frem til knap 100 patienter

med klare borderline-symptomer. Disse patienter blev tilfældigt

fordelt med 45 til en gruppe, der fik dialektisk adfærdsterapi

i et halvt år (terapigruppen) og en tilsvarende gruppe, som fik

”behandling som sædvanlig”, altså samtaler med psykiatere og

anden form for psykiatrisk hjælp, når det var nødvendigt (kontrolgruppen).

Begge grupper fik i hele undersøgelsesperioden en

del medicin, men den var ganske ens i de to grupper, så medicinbehandlingen

kunne ikke forklare en eventuel forskel ved

behandlingens afslutning.

Da det halve år med enten dialektisk adfærdsterapi eller

behandling som sædvanlig var gået, opgjorde man virkningen af

behandlingerne på følgende måde:

1. Antal selvmordsforsøg. I terapigruppen var det gennemsnitlige

antal selvmordsforsøg faldet fra 1,63 i de seks måneder

inden behandlingen til 0,25 under behandlingen. I kontrolgruppen

var de tilsvarende tal 1,66 og 1,71 – altså intet fald som følge

af ”behandling som sædvanlig”.

2. Antal indlæggelser på psykiatrisk hospital. I de seks måneder

inden behandlingen havde patienterne i terapigruppen været

indlagt gennemsnitlig 1,48 gange, mens de, i løbet af de seks

måneder med behandling, havde været indlagt gennemsnitlig

0,45 gange. Kontrolgruppens tal var her 1,46 og 1,51, altså igen

ingen forbedring.

3. Antal dage på hospital. Også på dette mål viste terapigruppen

nogen fremgang. I det halve år inden behandlingsperioden

havde de været indlagt gennemsnitlig 13,5 dage på hospital, og

under behandlingsperioden (med behandling som sædvanlig)

havde de i gennemsnit været indlagt i 2,2 dage. Terapigruppens

tal var her 11,1 dage inden undersøgelser og 13,6 dage under

”behandling som sædvanlig”.

4. Depression og angst. På spørgeskemamål for graden af

depression og angst var der en meget stor nedgang – især med

hensyn til depression – i terapigruppen, men ingen nedgang i

kontrolgruppen.

Da forskerne også under hele det halve år, hvor undersøgelsen

forløb, havde registreret alle udgifter til behandling både for

gruppen, der fik dialektisk adfærdsterapi, og for gruppen, der fik

behandling som sædvanlig, kunne man, efter at det halve år var

gået, opgøre, hvad det i gennemsnit havde kostet at behandle

patienter i de to grupper. Det viste sig, at den gennemsnitlige

behandlingspris for patienterne i terapigruppen i det halve år var

godt 12.000 australske dollars, mens den tilsvarende pris for

”behandling som sædvanlig” i kontrolgruppen var over 18.000

dollars. Den psykologiske behandling var altså ikke alene bedre

end ”behandling som sædvanlig” ifølge alt, hvad man havde

målt, den var også betydelig billigere for det offentlige, især som

følge af de færre genindlæggelser.

tn

Kilder: Pasieczny, N. & Connory, J. (2011). The effectiveness of dialectical behavior

therapy in routine public mental health settings: An Australian controlled trial.

Behaviour Research and Therapy, 49. 4-10.

Korkeila, J., Oksanen, T., Virtanen, M., Salo, P., Nabi, H., Pentti, J., Vahtera, J. & Kivimäki,

M. (2011). Early retirement from work among employees with a diagnosis

of personality disorder compared to anxiety and depressive disorders.

European Psychiatry, 26. 18-22.

Netterapi for

hypokondri

D

en 6. april 2011 kunne man i Jyllandsposten læse, at der i

Danmark skønsmæssigt cirkulerer 300.000 patienter i

det lægelige behandlingssystem, uden at nogen af lægerne

kan finde ud af, hvad de fejler. Man kan altså ikke finde tegn på

egentlig fysisk sygdom bag patienternes klager over smerter, træthed,

svimmelhed eller andre oplevelser af at være syge. Men den

økonomiske belastning for sundhedsvæsenet er enorm.

I undersøgelser fra mange andre lande har man jævnligt fundet,

at et sted mellem en og to tredjedele af alle de patienter, der

henvender sig til deres praktiserende læge med forskellige sygdomsklager,

tilsyneladende ikke fejler noget rent fysisk, efter at

man har gennemført alle de relevante undersøgelser.

Når vi skrev ”rent fysisk”, er det, fordi adskillige forskere

mener, at disse mange mennesker, der oplever at være syge, uden

at lægerne kan finde nogen forklaring på deres sygdomsoplevelse,

snarere ”fejler” noget på det psykiske plan. Man talte tidligere

om hypokondri eller ”indbildt syge” hos de mennesker, der havde,

hvad man nu kalder Medicinsk Uforklarlige Sygdomme

Komité for Psykosocial Kræftforskning (KPsK)

Støtte til forskning i

psykologiske og sociale

aspekter ved kræft

Der kan søges støtte til psykosociale kræftforskningsprojekter og til grundforskning

af væsentlig betydning for udviklingen af den psykosociale kræftforskning.

Ansøgninger inden for alle forsknings traditioner er velkomne.

Forskningsprojektet, der ønskes støtte til, bør have et veldefineret psykosocialt

indhold i relation til kræftsygdomme og deres behandling.

Forskning inden for såvel autoriseret som alternativ behandling kan opnå støtte.

Der lægges vægt på at forskningen planlægges gennemført i eller i tæt samarbejde

med etablerede forskningsmiljøer på området.

Ansøgningstyper:

Projektstøtte (f.eks. egen løn, sekretærhjælp, driftsudgifter mv.)

Forberedelsesstipendier.

Skolarstipendier.

Ansøgningsfrist:

Mandag den 3. oktober 2011 kl. 16.00.

Hele opslaget kan ses på www.cancer.dk/Forskning/Støtte til forskning.

Her findes også nærmere information om støttemuligheder og formkrav samt

et elektronisk ansøgningsskema.

Evt. spørgsmål kan rettes til AnneMette Bak

amb@cancer.dk/tlf. 3525 7257

Kræftens Bekæmpelse

www.cancer.dk

› FORSKNINGSNYT


› FORSKNINGSNYT

(MUS). Betegnelsen indbildt sygdom er naturligvis stærkt nedsættende,

og den mere faglige betegnelse hypokondri har efterhånden

også fået en lidt nedsættende klang, så man taler i vore

dage i stedet for hypokondri om to mere specielle grupper af psykiske

problemer der kan ligge bag mange tilfælde af MUS:

1) Sygdomsangst (nosofobi) kan få patienter til at henvende

sig til lægen på grund af svær angst for at være syge. De har behov

for stadig beroligelse om, at de ikke har dårligt hjerte eller tegn på

kræft. Disse patienter opnår en vis lindring i deres sygdomsangst,

når de efter grundige undersøgelser får at vide, at de faktisk ikke

er spor syge, men snart efter vender angsten tilbage med andre

sygdomme, som de frygter så meget, at de nu insisterer på nye

undersøgelser. Sygdomsangst er i realiteten en almindelig angstlidelse,

der blot i særlig grad retter sig mod en mulig fysisk sygdom

som genstand for den lidelsesfulde angst.

2) Somatoforme lidelser vedrører en noget anderledes kategori

af psykiske problemer, der tilsyneladende også kan gemme sig bag

mange tilfælde af MUS. Det drejer sig om patienter, der henvender

sig til lægen ikke så meget på grund af frygt for at være syge,

men fordi de helt og fuldt er overbevist om, at de faktisk er syge.

Disse patienter bliver ikke lettede, snarere fornærmede, når de

efter prøverne får at vide, at de ikke er syge. Her drejer det sig efter

alt at dømme om personer, der søger at flygte fra livets problemer

ind i en sygerolle, hvor sygdommen fx kan befri dem for skyldfølelser

over at have fiasko i livet eller befri dem fra pinefulde pligter

eller andre vanskeligheder i tilværelsen. Disse patienter kaldes nu

somatoforme patienter, altså mennesker, der former deres psykiske

problemer på en somatisk måde, i form af en (oplevet) fysisk

sygdom.

Hvor mange af de omkring 300.000 patienter der i Danmark

bliver undersøgt for MUS, der lider af henholdsvis sygdomsangst

og somatoforme forstyrrelser, vides næppe, men til gengæld ved

man, at begge problemer kan afhjælpes af moderne, psykologiske

behandlingsmetoder.

Men psykologisk behandling af op imod 300.000 patienter, der

lider af sygdomsangst eller somatoforme forstyrrelser? Det er der

vel hverken psykologer eller penge nok til! Derfor er det interessant,

at et andet svensk forskerhold for nylig har påvist, at i hvert

fald sygdomsangst kan behandles med netterapi, altså ved at modtage

psykologisk instruktion og rådgivning over nettet, hvilket

naturligvis er meget billigere end almindelig behandling hos en

psykolog. Men virker en sådan netterapi overhovedet på sygdomsangst?

De svenske forskere tog udgangspunkt i, at tidligere undersøgelser

havde vist, at kognitiv adfærdsterapeutisk behandling for

sygdomsangst var mere effektiv end andre psykologiske behandlingsmetoder.

Derfor udformede de en særlig netterapi på baggrund

af almindelig, kognitiv adfærdsterapeutisk behandling for

sygdomsangst og gav denne netterapi til halvdelen af en gruppe på

80 personer med stærk sygdomsangst. Den anden halvdel – som i

begyndelsen af undersøgelsen havde lige så stærk sygdomsangst


– fik ingen behandling i de 12 uger, netterapien foregik i behandlingsgruppen

(men de fik alle tilbudt samme behandling efter

undersøgelsens afslutning).

Netterapien bestod især af fire elementer: For det første en

selvhjælpsbog om sygdomsangst på 118 sider, hvor patienterne

fik oplysning dels om sygdomsangst i almindelighed og dels om

kognitiv adfærdsterapi. For det andet havde hver uge sit særlige

behandlingsmodul, som blev sendt via e-mail til patienterne, og

som hver foreskrev en række øvelser og selv-undersøgelser, som

patienterne skulle foretage i den pågældende uge. For det tredje

skulle patienterne rapportere deres erfaringer med øvelsen og

undersøgelsen tilbage til en terapeut, der gav yderligere feedback

og gode råd. Endelig kunne hver patient for det fjerde, og når

som helst i forløbet, sende en e-mail med et særligt problem,

som de fik svar på senest 24 timer efter.

Blandt de øvelser, patienterne skulle udføre i forbindelse

med de forskellige moduler, var: 1) At øve sig i mental ro via

mindfulness-træning. 2) At undersøge deres egne tanker og

ideer vedrørende sygdomme og erstatte de uheldige tanker med

mere fornuftige og hensigtsmæssige tanker. 3) At vænne sig til at

tænke på og tale om sygdom uden at lade sig overvælde af angst

og uden at fare til læge for at blive undersøgt.

Effekten af behandlingsmetoden blev opgjort på basis af fire

spørgeskemaer, der blev udfyldt af både terapigruppen og kontrolgruppen

før og efter de tolv ugers behandling, samt i terapigruppen

efter yderligere et halvt års forløb.

På et mål for specielt sygdomsangst var terapigruppen faldet fra

107 til 60, mens kontrolgruppen kun var faldet fra 106 til 102. På et

mål for generel angsttilbøjelighed var terapigruppen faldet fra 21,0

til 10,7, mens kontrolgruppen var steget en anelse fra 21,3 til 21,9.

Et tredje mål handlede om tendensen til depression, og her var der

også en klar fremgang i terapigruppen, nemlig fra 12,3 til 5,6, mens

kontrolgruppens tilsvarende tal var 21,3 og 21,2. Endelig benyttede

man et fjerde spørge-skema til måling af generel trivsel i tilværelsen,

hvor terapigruppen viste en stigning fra 54,8 til 71,7, mens kontrolgruppen

kun steg en anelse fra 55,0 til 58,7.

Allermest glædeligt: Ved efterundersøgelsen et halvt år senere

var alle de fremskridt, der var forekommet i terapigruppen,

enten opretholdt eller yderligere forbedrede.

De svenske forskere konstaterer på denne baggrund, at netterapi

kan være et egnet tilbud til de mange, der både ligger sygdomsvæsenet

til last og selv lider svært af alvorlig sygdomsangst.

tn

Kilde: Hedman, E., Andersson, Andersson, E., Ljótsson, B., Rück, C., Asmundson, G.J.G.

& Lindefors, N. (2011). Internet-based cognitive-behavioural therapy for severe health

anxiety: randomised controlled trial. The British Journal of Psychiatry, 198. 230-236.

Behandling for

ADHD hos voksne

A

DHD er ikke blot et problem for børn (og deres forældre

og skolelærere); det er desværre ofte et problem, der fortsætter

fra barndommen og langt ind i voksenalderen.

Undersøgelser har vist, at mindst halvdelen af de børn, der lider af

ADHD, ikke vokser fra problemerne, når de bliver voksne, men

vedbliver med at have svære problemer med kort opmærksomhed

og tendens til hyperaktivitet.

Det menes, at to til fire procent af alle voksne i alvorlig grad

lider af dette problem, som medfører vanskeligheder med uddannelse

og arbejde og med parforhold og familieliv. På grund af disse

vanskeligheder kommer voksne med ADHD ofte ud for plagsomme

følgevirkninger som depression, alkoholisme, andet stofmisbrug

og kriminalitet. De har svært ved at holde på et job, og de har svært

ved at få et parforhold til at fungere til skade for både dem selv,

deres partner og ikke mindst deres børn.

Voksne med ADHD bliver som regel behandlet med den samme

medicin, man giver til børn, og det ser også ud til, at godt halvdelen

af de voksne med ADHD får ganske god gavn af denne medicin.

Men dels er medicinen temmelig virkningsløs for den anden

halvdel, dels er der bivirkninger ved medicinen og ukendte langtidsvirkninger,

så at selv de, der har god effekt i begyndelsen, i de

fleste tilfælde holder op med at tage medicinen hen ad vejen. Det

kan derfor se ud som en god idé, at et svensk forskerhold for nylig

har undersøgt, om man kan afhjælpe ADHD hos voksne med psykologisk

behandling.

Voksne med ADHD kan selvfølgelig ikke behandles med de

samme former for familieterapi som ved psykologisk behandling af

børn med ADHD, men de svenske forskere mente, at dialektisk

adfærdsterapi kunne tænkes at være virksom over for ADHDproblemer

hos voksne.

De svenske forskere mente, at netop denne form for adfærdsterapi,

som er koncentreret om at indlære bedre selvkontrol i den

daglige adfærd, kunne være en egnet behandlingsmetode for voksne

med ADHD.

For at teste denne hypotese tog forskerne kontakt med 50 personer

i 25-50-årsalderen, som alle havde klare tegn på ADHD.

Disse 50 personer blev ved lodtrækning fordelt til en gruppe på 25,

terapigruppen, som fik dialektisk adfærdsterapi over 14 gange to

timer, og en kontrolgruppe, som i samme tidsrum fik ”almindelig

samtaleterapi”.

Behandlingen i terapigruppen drejede sig blandt andet om

følgende: I den første fase lærte man patienterne at opnå en bedre

indre ro og afslapning gennem mindfulness-træning. Derefter trænede

man dem i at analysere deres egne adfærdsproblemer, så de fik

en bedre forståelse for især de uheldige sider af deres daglige adfærd.

Da disse adfærdsproblemer ofte var forbundet med følelses-

› FORSKNINGSNYT

mæssige problemer, gik man i de følgende timer over til at træne en

bedre evne til at ”holde følelserne i ro” og til at styre sine egne, uheldige

impulser til at foretage sig noget uovervejet og uhensigtsmæssigt.

Næste tema var indlæring af bedre evner til at løse dagliglivets

stressproblemer ved at analysere stressproblemets art og ved at

udforme en plan for, hvorledes man skridt for skridt kunne løse det

eller de problemer i tilværelsen, der var årsag til forstyrrende stress.

Yderligere fokuserede man i terapigruppen på, hvordan den

tidligere ADHD-prægede adfærd kunne give problemer i forholdet

til de nærmeste, herunder kolleger på arbejdet. Der blev givet tilbud

om, at deres eventuelle partnere kunne deltage i et af de sidste møder.

Til sidst fokuserede man på, hvordan en bedre kontrol over

ADHD-problemet kunne give bedre selvrespekt og bedre psykologisk

trivsel generelt, og man diskuterede, hvordan patienten på egen

hånd kunne fortsætte den fremgang, der eventuelt var opnået i løbet

af behandlingen.

Kontrolgruppen fik ligeledes 14 møder a to timer med psykologer

– idet man ved, at blot det at tale med en psykolog kan hjælpe

for en stund, uanset metoden. Men for at belyse effekten af den

specielle, dialektiske adfærdsterapi i forsøgsgruppen blev patienterne

i kontrolgruppen behandlet med ”almindelig samtaleterapi”, altså

en mere løs snak om dagliglivets problemer.

Det viste sig, at den dialektiske adfærdsterapi faktisk havde

været nyttig. På et samlet mål for ADHD-problemer i dagliglivet var

terapigruppen faldet fra 29,0 inden behandlingen til 24,1 efter behandlingen.

I kontrolgruppen var der i samme tidsrum sket en lille

stigning fra 27,0 til 27,3, så det ser altså ud til, at forbedringen i

forsøgsgruppen specielt beroede på den dialektiske adfærdsterapi.

Ved en anden form for opgørelse over resultaterne så man på,

hvor mange i hver gruppe der havde opnået en ”meningsfuld fremgang”

i form af et fald i ADHD-symptomerne på mindst 21 %. I

terapigruppen var der indtrådt et fald af denne størrelsesorden hos

otte af de 19 personer, der gennemførte den dialektiske adfærdsterapi.

Hos de 18 patienter, der gennemførte den ”almindelige samtaleterapi”

i kontrolgruppen, var der ikke en eneste, som udviste et

tilsvarende fremskridt.

Samtaleterapien i kontrolgruppen havde som nævnt ikke fremkaldt

nogen speciel nedgang i ADHD-symptomerne, men den

havde dog medført en stigning i et mål for ”psykisk velbefindende”,

og denne stigning var lige så stor som stigningen i gruppen, der

havde fået dialektisk adfærdsterapi.

Samtaler af enhver art med psykologer kan altså for en tid hjælpe

på humøret – også for voksne med ADHD – men kun den dialektiske

adfærdsterapi bevirkede, at der også optrådte en reduktion i

de specifikke ADHD-problemer.

tn

Kilde: Hirvikoski, T., Waaler, E., Alfredsson, J., Pihlgren, C., Holmström, A., Johnson,A.,

Rück, J., Wiwe, C., Bothén, P. & Nordström, A.-L. (2011). Reduced ADHD symptoms in

adults with ADHD after structured skills training group: Results from a randomized controlled

trial. Behaviour Research and Therapy, 49. 175-185.


› ANMELDELSE

Dissociationsfænomener

Psykolog Susan hart udgivet en bog om dissociation. hvad sker der i kroppen,

når det foregår, og hvad sker der i hjernen?

H

vad sker der egentlig, når du falder i staver? Eller når

du er kørt hjem fra arbejde uden at opdage, hvor du

har kørt? Eller reagerer med klarhed, uden følelser, i

en krisesituation? Vi har vel alle sammen hørt incestpiger beskrive,

at ”det var, som om jeg var et andet sted, som om det

skete for en anden og ikke havde noget med mig at gøre.” Eller

trafikofre: ”Da jeg var blevet kørt ned, var det, som om jeg så

min krop ligge der og jeg så den udefra.”

Det er alt sammen eksempler på forskellige grader af dissociation.

Dissociation er et fænomen, man ikke har været særlig opmærksom

på, men som er en del af PTSD-syndromet, specielt

ved voldsomme grader af PTSD. Det beskriver et split mellem

bevidstheden og hele eller dele af kroppen, eventuelt i form af

amnesi, og det opstår som et (neurologisk?) forsvar mod integrationen

af overvældende, ekstremt ubehagelige stimuli.

Nu har psykolog Susan Hart udgivet en bog, der beskriver

disse fænomener: Hvad sker der i kroppen, når det foregår, og

hvad sker der i hjernen?

Felt af bidragydere

Først beskriver Susan Hart selv, hvad der sker neurokemisk i

hjernen ved traumer og dissociation, og giver en redegørelse for

historien bag PTSD, dissociation og tilknytningsforstyrrelser.

Bogen indeholder dernæst en mængde artikler af de forskere,

der har arbejdet mest med traumer og dissociation: Onno

van der Hart, Robert Scaer, Peter Levine og Nijenhuis beskriver

forskning vedrørende dyrs reaktioner på angreb. Stephen Porges,

Nijenhuis og Bessel van der Kolk gennemgår, hvad der sker i

hjernen ved PTSD, både i nervesystemet, hormonalt og altså i

selve hjernen.

I den sammenhæng er jeg begejstret for Bessel van der Kolks

redegørelse for sammenhængen mellem traumer og hukommelse:

selve den traumatiske oplevelse lagres som sanseoplevelser og

fysiske følelsesoplevelser i den implicitte hukommelse i amygdala.

Samtidig blokeres adgangen over hippocampus op til Brocas

område i frontallappens cortex, hvilket betyder, at adgangen til

sproget ikke fungerer. Det er derfor, vi ser folk i ’navnløs rædsel’,

hvor de er ude af stand til at forklare, hvad der er sket.


Hvis dette ikke bliver forarbejdet, kan man hos PTSDpatienter

se en reduktion i cellemassen i hippocampus som følge

af et kronisk forhøjet niveau af cortisol, hvad der forklarer, at fx

Vietnam-veteraner klarer sig dårligere i en verbal hukommelsestest.

Så disse menneskers vanskeligheder med at sætte ord på

følelser afspejles i faktiske ændringer i hjerneaktiviteten.

Det er på baggrund af disse ændringer, at man i SE-terapi

fokuserer på og har held med den metode, hvor man forsigtigt

veksler mellem de sensoriske/følelsesmæssige oplevelser i kroppen,

hvorved man både sætter ord på disse kropslige fænomener

(og ikke hvad der rent faktisk skete ved begivenheden), og samtidig

giver plads for en udladning gennem kroppens reaktioner

på dette. Hermed skabes der nemlig et samarbejde mellem

amygdala og hippocampus, som både kan aflade og ’tømme’

amygdala for de oplevelser, der ellers udlades igen og igen i

flashbacks, og dermed bringe materialet videre til en mere tryg

og langtidsholdbar, narrativt baseret lagring i den eksplicitte

hukommelse i cortex.

Eksempler fra emnerækken

Men det ville ikke være en bog af Susan Hart, hvis der ikke var et

materiale om de udviklingsneurologiske perspektiver på vold i

barndommen: Om dette bringer Susan Hart spændende artikler

af Bruce Perry, Dorith Harari, Daniel Siegel og flere andre, og

igen af Bessel van der Kolk.

Det er selvfølgelig ikke nyt for os som psykologer, at traumer

og vold i barndommen påvirker barnets hjerne, og jo tidligere

og jo længerevarende den eller de traumatiske begivenheder er,

jo større problemer senere. Og at de i denne sammenhæng er

korreleret med dissociation. Forfatterne dokumenterer desuden,

at fænomenet dissociation er højt korreleret både til grader af

borderline-psykopatologi og til intensiteten af barndomstraumer,

højst sandsynligt på basis af infantil frygt. Ligesom somatisering,

dissociation og overgreb er signifikant forbundet; og at

somatisering sjældent forekommer uden en alvorligt traumatiserende

baggrund.

Det er også interessant at se, at der er en høj komorbiditet

mellem PTSD og ADHD hos traumatiserede børn (fx piger udsat

for seksuelle overgreb), og man spørger sig selv: Er disse to

tidens tyranni

tidig vil det

g velkendte

issociation er

kisk traume.

0’erne integreret

ion har siden

vor man

skets helbred

e forståelse

få på alle

voldelige

ståelse for,

orlige tilalvorlige

over dissociaaumeforskeres

igtigt bidrag

onlighedsudciation.

re, der i deres

diagnoser så ikke blot to forskellige måder at beskrive de samme

fænomener på, med to helt forskellige terapeutiske tilgange?

Men det er nyt for mig som chok-traumeterapeut at læse om

forskning, der dokumenterer, at også tilknytningsmønstre kan

danne baggrund for dissociation.

Dorith Harari gennemgår forskellige tilknytningsmønstre og

giver en spændende vinkel på sammenhængen mellem et desorganiseret

tilknytningsmønster og senere dissociation. Hvis forældrene

(fx på baggrund af egne traumer, tab eller depression)

ikke er i stand til at sætte ord på barnets oplevelser, kan der opstå

et split i barnet mellem dets fysiske og emotionelle oplevelser

(kroppen) og sproget. Dette mønster er signifikant forbundet

med dissociation, når barnet bliver voksent.

Daniel Siegel tilføjer, at en dissocieret tilknytning mellem

forældre og barn også kan give en udbredt mangel på mental

integration hos barnet senere. Og at en mangel på positivt affektivt

engagement, affektafstumpning og generelt forstyrret kommunikation

mellem forældre og barn påvirker barnet mere i

retning af dissociation i voksentilværelsen end tilstedeværelsen

af traumer!

Et barn kan nemlig ikke ’kende’ sin egen oplevelse, før en anden

har set, anerkendt og reflekteret over den. Dette har stor

betydning for eventuel senere terapi. Det går også ud over hukommelsen,

for som MacLean siger: Uden en integreret selvfornemmelse

er der ikke noget sted at anbringe en erindring om

27,8 mm 157 mm

Redigeret af

Susan

Hart

Dissociations

fænomener

Dissociations

fænomener

Redigeret af

Susan Hart

Hans reitzels forlag

Susan Hart (f. 1956) er psykolog og har

tidligere udgivet bøgerne Den følsomme

hjerne (2009), Hjerne, samhørighed, personlighed

(2006), Betydningen af samhørighed (2006) og

sammen med Rikke Schwartz Fra interaktion

til relation (2008) på Hans Reitzels Forlag.

Susan Hart har derudover skrevet flere

artikler om neuroaffektiv udviklingspsykologi

og afholder kurser i emnet.

Omslag: Ida Balslev-Olesen

100 mm

Bogdata

Susan hart (udg.): ”Dissociationsfænomener”.

hans Reitzels Forlag, 2011, 448 sider, 398 kr.

den aktuelle oplevelse, hvorfor tidlige traumer ofte giver huller i

hukommelsen.

Så: selv om dissociation kan være adaptiv under ekstreme

forhold, anses mangelen på integration af traumatiske erindringer

for at være en patogen faktor, der fører til udviklingen af

komplekse biologiske og adfærdsmæssige forandringer i form af

PTSD, og altså dissociation.

En bog at blive klog af

Dette er en bog med en mangfoldighed af væsentlig information

om PTSD og dissociation på basis af omfattende forskning. Det

er en bog for klinikere, der interesserer sig for en forskningsmæssig

baggrund for det mærkelige symptom, som dissociation

er, og for de sammenhænge mellem krop og psyke, som den

består af.

Hvis man absolut skal være kritisk over for bogen, må man

sige, at den er stor og meget omfattende, og man kunne måske

efterlyse forfatterens egen sammenfatning af det store materiale.

Men det synes jeg egentlig, Bessel van der Kolk gør i bogens

afsluttende kapitel. Så jeg synes bare, det er en bog at blive klog

af.

Bodil Claesson


› ANMELDELSE

Det kronisk syge barn

Ny bog giver fagpersoner overblik over mange af de udfordringer, familier med alvorligt

syge børn kastes ud i, ligesom den anviser konkrete afprøvede mestringsstrategier.

”Det kronisk syge barn og livet i familien” af psykolog Charlotte

Jensen har primært forældre og andre pårørende til børn med en

kronisk eller livstruende sygdom som målgruppe. Jeg kan varmt

anbefale bogen, som giver en rigtig god beskrivelse af alt det, der

sker i familier, når et barn rammes af sygdom. Bogen belyser de

mange vanskelige omstillinger og udfordringer familierne gennemgår,

og den kommer med mange konstruktive forslag til håndtering

af vanskelighederne.

Fokus er familiens trivsel – og de voksnes ansvar for denne.

De første kapitler omhandler især forældrenes reaktioner og tilpasning

til det ændrede liv. Et kapitel beskriver tiden omkring

diagnosen og de efterfølgende sorg-/krise-reaktioner, inklusive

behovet for at fordøje i små bidder. Et andet handler om håndtering

af den ændrede dagligdag og de deraf følgende nye roller,

blandt andet udfordringerne med at skabe plads til sig selv og forholdet

samt relationen til arbejdspladsen. Ligeså berettes der om

sorgens forskellige udtryk og håndtering af skyld, stress og andre

svære følelser – samt processen med at finde nyt fodfæste.

Det følgende handler om børnene, både det syge barn og de

raske. Bogen sætter fokus på det syge barn og barnet bag sygdommen,

fx behandles barnets reaktioner, tab og sygdomsforståelse

samt temaer som konflikter, fysiske smerter og søvnproblemer. Et

kapitel beskriver det raske barns dilemmaer, de svære følelser som

angst, skyld, jalousi, ensomhed og faren for at påtage sig for meget

ansvar. Der gives konkrete råd til, hvordan familien bedst støtter

både det syge og det raske barn, og råd om behov for professionel

hjælp og samarbejdet med skole, SFO og børnehave. Endelig

får familien konkrete råd til, hvordan de voksne passer på sig selv

og parforholdet. Fx ved at lytte til sig selv, egenomsorg, motion og

evnen til at tage imod hjælp – fra netværket og professionelle.


Bogdata

Charlotte Jensen: Det kronisk syge barn og livet i familien.

Dansk Psykologisk Forlag, 2011. 255 sider. 248 kr.

Krydret med sprogbilleder

Men der er i bogen også tænkt på fagpersoner, fx læger, sygeplejersker,

psykologer, lærere og pædagoger, som kommer i berøring

med de syge børn og deres familier. Her findes mange gode overvejelser

og tip, som kan hjælpe de forskellige faggrupper omkring

familierne med at forstå, støtte og rumme familierne bedst muligt.

Eksempelvis beskrives de problemstillinger, som oftest er udfordrende

for plejepersonalet, de raske søskendes behov – og hvordan

de tilgodeses, samt vurdering af behov for information til institutioner

og skole gennem sygdommens forskellige faser.

Bogen er skrevet i et let læst og let forståeligt sprog, den er

krydret med mange gode sprogbilleder, for at fremme forståelsen

– og jeg synes det lykkes. Charlotte Jensen beskriver således, at

både det syge barn og de raske søskende er i risiko for at blive

’glemt’ – det syge barn, fordi det kommer til at stå i skyggen af sygdommen,

og de raske søskende, fordi de kommer til at stå i skyggen

af den syge søster eller bror.

Et andet billedeksempel er, at forskellige aspekter af menneskers

liv kan ses som et stort hus med flere etager og mange forskellige

rum: job, parforhold, forældrerollen, fritid, egenomsorg,

venner etc. Når et barn bliver kronisk eller livstruende syg, kommer

nye rum til, og forældre bliver tvunget til at tilbringe rigtig

megen tid i de rum, som omhandler barnets sygdom. Det bliver i

den forbindelse utrolig vigtigt, at forældrene husker at tage sig tid

til at bevæge sig ud i nogle af de andre rum også.

Bogen er meget relevant for fagpersoner, som på kort tid kan

få overblik over mange af de udfordringer, familier med alvorligt

syge børn kastes ud i, ligesom konkrete afprøvede mestringsstrategier

anvises.

Kirsten Lysgaard

Nyt job

› offentlig ansættelse

Cand.psych.

Casper Aaen

Psykiatrisk afsnit

Glostrup Hospital

Pr. 1.6.2011

Cand.psych.

Anders Christian Böss

Klinik for Traumatiserede

Flygtninge, Holstebro Sygehus

Region Midtjylland

Pr. 1.7.2011

Cand.psych.

Lena Røngaard Clausen

PPR, Lejre Kommune

Pr. 1.8.2011

Cand.psych.

Marie-Louise Dessau

Børnefamiliecenter København

Københavns Kommune

Pr. 1.4.2011

Cand.psych.

Lillian Lea Donde

Børneafdeling E

Herlev Hospital

Region Hovedstaden

Pr. 1.4.2011

Cand.psych.

Maria Dressler

RKU, Rødovre Kommune

Pr. 1.8.2011

Cand.psych.

Christina Duch

Conamore

Psykologisk Institut

Aarhus Universitet

Pr. 14.3.2011

Cand.psych.

Sten Engelbrecht Frantzen

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Distriktspsykiatr. afsn. Helsingør

Region Sjælland

Pr. 1.9.2011

Cand.psych.

Lotte Gobert Fønss

Distriktspsykiatrien Ishøj

Psykiatrisk Center Gentofte

Region Hovedstaden

Pr. 1.7.2011

Cand.psych.

Maria Houe

Center for beskæftigelse

og Revalidering

Randers Kommune

Pr. 1.5.2011

Cand.psych.

Astrid Voldstedlund Høy

Misbrugscenter Hobro

Mariagerfjord Kommune

Pr. 1.6.2011

Cand.psych.

Anne Jeggesen

PPR, Hillerød Kommune

Pr. 15.3.2011

Cand.psych.

Anne Goul-Jensen

PPR, Vesthimmerland Kommune

Pr. 26.4.2011

Cand.psych.

Silla Jensen

PPR, Fredensborg Kommune

Pr. 1.8.2011

Cand.psych.

Vicki Lyager Jensen

Center for Selvmordsforebyggelse,

Regionspsykiatrien Vest

Region Midtjylland

Pr. 1.7.2011

Cand.psych.

Kenneth Leonhardt Ibervang

Specialinstitutionen Sølager

Region Hovedstaden

Pr. 9.5.2011

Cand.psych.

Solveig Kjær

Tradium Randers

Pr. 1.6.2011

Cand.psych.

Benedicte Hansine Kidmose

PPR, Vordingborg Kommune

Pr. 9.5.2011

Cand.psych.

Christoph Klimpke

Psykiatrisk Center Ballerup

Afdeling Gentofte

Region Hovedstaden

Pr. 1.7.2011

Cand.psych.

Merete Larsson Meyer-Dissing

PPR, Område Amager

Københavns Kommune

Pr. 1.6.2011

Cand.psych.

Jeanette Ravn

Lokalpsykiatrien Tønder

Region Syddanmark

Pr. 1.2.2011

Cand.psych.

Emilie Fausing Ross

OPUS – Maribo Region Sjælland

Pr. 4.7.2011

Cand.psych.

Lotte Rubæk

OPUS – Amager

Psykiatrisk Center Amager

Region Hovedstaden

Pr. 1.3.2011

Cand.psych.

Majken Thorup Sørensen

PPR, Herning Kommune

Pr. 1.8.2011

Du hjælper også

Børn på

AfrikAs Horn

› NYT JOB

rask dreng under 10 år

søges til skadeligt arbejde

Jobbet

Jobbet består af indfarvning af tekstiler. Farlige

kemikalier må påberegnes. Til gengæld er der

ikke fokus på overholdelse af arbejdsretlige

regler, og sikkerhedsudstyr stilles ej heller til

rådighed.

Daglig arbejdstid: kl. 8 – 21. Den ugentlige

arbejdstid er dog ofte varierende, da der kan

forekomme natarbejde ved ekstra store

produktioner. Fri hver 4. lørdag.

Dig

DU har til gengæld muligheden for at gøre en

forskel!

Meld dig som indsamler til Red Barnets landsindsamling

søndag den 4. september på:

Telefon 80 24 25 26

Sms inDsAMLEr til 1277 (alm. sms takst)

redbarnet.dk

Foto: Helle Kjærsgaard/Red Barnet


› MØDER & MEDDELELSER

RefeRat af

beStyRelSeSmøDe

8. apRil 2011

› Til stede: Roal Ulrichsen, Rie

Rasmussen, Arne Grønborg Johansen,

Eva Secher Mathiasen, Henriette Stick og

Merete Strømming. Fra sekretariatet:

Marie Zelander, Ib Andersen, Lis

Ethelberg, Mette Holsøe og Susanne

Hørdam (referent). Under behandlingen

punkt 3.a. deltog også Charlotte Fornø.

Afbud: Anne Thrane, Ditte Söderhamn,

Jacob Risbjerg Vardrup, Rebecca Savery

Trojaborg, Helene Quist Langhoff Strarup

og Nina Jürs.

1. Godkendelse af dagsorden.

Dagsordenen blev godkendt. Roal

Ulrichsen orienterede om, at

Studentersektionen havde meddelt, at

Anna Haugerud Formo fremover erstattes

i bestyrelsen af Nina Jürs, som er ny

næstformand i sek tionen.

2. Godkendelse af referat.

Referatet af 10. møde i bestyrelsen,

28. februar 2011, blev justeret på enkelte

punkter og herefter godkendt.

3. Orientering om FU-møde i forretningsudvalget.

Bestyrelsen tog orienteringen om 9.

møde i forretningsudvalget, 21. marts

2011, til efterretning.

3.a. Tavshedspligtsagen.

Roal Ulrichsen orienterede om udfaldet

af kendelsen i tavshedspligtsagen i

Østre Landsret. Charlotte Fornø orienterede

om sagens forskellige elementer,

status og de videre muligheder.

Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning

og vedtog at fastholde sine tidligere

beslutninger i sagen.

4. OK-2011.

Godkendelse af praksis-resultatet.

Roal Ulrichsen indledte med en kort

opsummering af forhandlingsforløbet på

praksisområdet og om, at den aftale, der

er opnået enighed om, er treårig. I lyset

af, at der i perioden skal nedsættes et

moderniseringsudvalg med repræsentanter

fra såvel Dansk Psykolog Forening

som RLTN, som skal analysere, hvordan

praksisoverenskomsten kan gøres mere


tidssvarende, er det en passende periode.

Lis Ethelberg gennemgik herefter

aftalens hovedresultater.

Bestyrelsen tiltrådte indstillingen fra

LFU og godkendte resultatet af overenskomstfornyelsen

af praksisoverenskomsten

og anbefaler medlemmerne at stemme

ja til det.

Der blev omdelt et læserindlæg til

Psykolog Nyt fra styrelsen i Selvstændige

Psykologers Sektion om forhandlingsresultatet

og -processen. Bestyrelsen drøftede

indlægget, og hvad der skal svares. Der

var enighed om, at forhandlingerne har

været håndteret professionelt fra bestyrelsens

repræsentanters og sekretariatets

side, og at forhandlingsresultatet er tilfredsstillende.

Roal Ulrichsen og Merete Strømming

udarbejder udkast til svar fra bestyrelsen.

Bestyrelsen foreslog endvidere, at der

i forhandlingsdelegationen foretages en

samlet evaluering af forhandlingsforløbet.

5. Regnskab, 1. kvartal 2011.

Marie Zelander orienterede om regnskabets

hovedtal efter 1. kvartal 2011,

som stort set svarer til forventningerne

efter det reviderede budget.

På kursusområdet er der allerede

rigtig mange tilmeldinger, og kurserne

forventes stort set at kunne realisere et

resultat, der som minimum er i overensstemmelse

med det reviderede budget.

For Psykolog Nyts vedkommende ligger

annonceindtægterne efter 1. kvartal 2011

14 % (125.000 kr.) under samme kvartal

sidste år. Til gengæld ligger trykke- og

forsendelsesomkostningerne noget lavere

end samme kvartal sidste år. Forudsat at

billedet ikke forværres, forventes resultatet

inkl. de tidligere besluttede besparelser

at ende nogenlunde på niveau med

det reviderede budget.

Kontingentindtægterne for det førstehalve

år af 2011 ser ud til at ligge ca.

250.000 kr. under det reviderede budget.

Der er stadig medlemstilgang, men ikke

så stor som forventet.

På personaleområdet har der i 1.

kvartal været et merforbrug på 225.000

kr., som primært skyldes merarbejde i

tilknytning til overenskomstforhandlingerne.

Rie Rasmussen opfordrede ledelsen til

at inddrage foreningens aktuelle økonomiske

situation, når der tages stilling til

genbesættelse af de to ledige stillinger i

forhandlingsgruppen.

Marie Zelander svarede, at den samlede

økonomiske situation på personaleområdet

indgår i vurderingen. Lis

Ethelberg sagde supplerende, at begge

stillinger er nødvendige, for at det nuværende

serviceniveau opretholdes.

Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning

og ser stadig grund til agtpågivenhed

og løbende opfølgning på regnskabstallene.

6. Bestyrelsesseminaret i november.

a. Union Governance.

Bestyrelsen godkendte med en enkelt

redaktionel ændring papiret om Union

Governance i Dansk Psykolog Forening.

b. Board Governance.

Bestyrelsen gennemgik papiret om

Board Governance. Der var enighed om

nogle enkelte præciseringer vedrørende

afsnit b. ”Bestyrelsesmødet”, afsnit g.

”Bestyrelsens forhold til de decentrale

enheder” samt en tilføjelse om bestyrelsesmedlemmernes

ansvar i forhold til de

beslutninger, der træffes.

Bestyrelsen besluttede, at disse ændringer

indarbejdes i papiret.

7. Principerklæring om evidens.

Bestyrelsen godkendte indstillingen

fra Professionsudvalget om at tiltræde

den reviderede version af selve principerklæringen

og forslagene til visioner og

strategiske mål i forbindelse med implementering

af erklæringen.

Principerklæringen sendes herefter i 2.

høring med henblik på at indhente forslag

til konkrete initiativer. Bestyrelsen

foreslog, at det over for høringsparterne i

2. høringsgrunde fremhæves, at forslagene

efterfølgende vil blive prioriteret.

Høringssvarene bearbejdes i

Professionsudvalget, og et oplæg til det

videre implementeringsarbejde sendes

herefter til bestyrelsen.

8. Strukturarbejdet.

Rie Rasmussen pegede på, at punktet

har fokus på, hvordan vi kommer videre

med strukturarbejdet, og henviste til det

udsendte statusbilag, som hun foreslog at

bestyrelsen drøftede.

Arne Grønborg Johansen fandt, at

bestyrelsen først måtte forholde sig til de

tre alternative forslag i forklædet.

Afhængig af hvad man landede på, ville

det herefter være relevant at drøfte statusbilaget.

Merete Strømming spurgte, om der

på nuværende tidspunkt var behov for at

træffe nogle af de politiske valg, som

statusbilaget pegede på.

Eva Secher Mathiasen syntes, at sagens

store politiske kompleksitet gjorde

uhyre vanskeligt at træffe nogle beslutninger

på det foreliggende grundlag.

Roal Ulrichsen henviste til at bestyrelsen

tidligere har konstateret, at arbejdsgruppens

arbejde er sat i stå, og herefter

har Rie Rasmussen trukket sig som formand

for gruppen.

Strukturarbejdsgruppen eksisterer således

ikke mere.

Rie Rasmussen foreslog, at bestyrelsen

overvejede om arbejdet med at revidere

vedtægterne kunne fortsætte, og

hvad man i det hele taget skule præstere

til GF-2012.

Bestyrelsen besluttede, at der er behov

for at tydeliggøre opgaven, altså hvilke

behov er det en eventuelt ny struktur skal

afspejle, og at vurdere, om opgaven kan

tilrettelægges anderledes og mere enkelt,

hvis den angribes på en anden måde.

Formanden og næstformanden fik sammen

med direktøren i opdrag at udarbejde

et nyt forslag til opgavebeskrivelse til

stillingtagen på næste møde i bestyrelsen.

9. Eksterne arbejdsgrupper.

Udsat til næste møde.

10. EFPA’s Standing Committee on

Test and Testing

Roal Ulrichsen orienterede indledningsvis

om indholdet af en mail fra

Anne Thrane. På baggrund af en drøftelse

besluttede bestyrelsen at følge forretningsudvalgets

indstilling, så at sekretariatsmedarbejderen

repræsenterer Dansk

Psykolog Forening i såvel næste møde i

Standing Committee on Test and Testing

og i EFPA’s kongres og generalforsamling

i juli 2011.

10.a. Professionsudvalget.

Bestyrelsen godkendte indstillingen

om, at Carsten René Jørgensen indtræder

i Professionsudvalget i stedet for Yvonne

Kronberg, som er trådt ud.

11. Kursusevalueringer.

Bestyrelsen tog reaktionerne fra underviserne

om synliggørelse af kursusevalueringer

på foreningens hjemmeside til

efterretning. Det blev besluttet, at bestyrelsen

skal have en temadrøftelse af kursusområdet

på mødet 29. august 2011.

12. Temaplan 2010-12.

13. Orienteringssager.

14. Evaluering af mødet.

15. Eventuelt.

Intet til disse punkter.

RefeRat af

beStyRelSeSmøDe

4. maj 2011


Rasmussen, Arne Grønborg Johansen,

Eva Secher Mathiasen, Henriette Stick,

Merete Strømming, Rebecca Savery

Trojaborg, Helene Langhoff Quist Strarup

og Nina Jürs. Fra sekretariatet: Marie

Zelander, Ib Andersen (fra punkt 14) og

Susanne Hørdam (referent). Afbud: Anne

Thrane, Ditte Söderhamn og Jacob

Risbjerg Vardrup.

Der blev budt velkommen til Nina

Jürs som ny repræsentant for

Studentersektionen i stedet for Anna

Haugerud Formo. Rebecca Savery

Trojaborg meddelte, at hun på grund af

barsel vil udtræde af bestyrelsen efter

næste bestyrelsesmøde med virkning fra

1. juli 2011. Roal Ulrichsen oplyste, at 1.

suppleanten, Henriette Stick, bliver ordinært

medlem af bestyrelsen, og at Zenia

Børsen vil blive indkaldt som 1. suppleant

til bestyrelsen. Begge dele med virkning

fra 1. juli 2011.


Dagsordenen blev godkendt.



Referatet af 11. møde i bestyrelsen

blev godkendt uden bemærkninger.

3. Orientering om FU-møde.

Bestyrelsen tog orienteringen om 10.

møde i forretningsudvalget 26. april 2011

til efterretning.

4. Formandskollegiet.

Bestyrelsen drøftede udbyttet af

Formandskollegiemødet den 8. april.

Flere havde bidt mærke i, at der var lagt

vægt på at holde fast i og styrke fagligheden

i Dansk Psykolog Forening.

Deltagerne havde også været med på at

drøfte den fremtidige identitet for Dansk

Psykolog Forening, og at det kan være en

god idé at løse opgaver sammen med

andre.

Det blev fremhævet, at der på mødet

var blevet lagt vægt på foreningens synlighed

i medierne, kvaliteten i specialistuddannelserne,

vigtigheden af at være

kreative i afsøgningen af nye jobmuligheder

for psykologer, og at der bør satses på

flere psykologer i lederstillinger. Alle

signaler, som er i tråd med mange af de

ting, som der i forvejen arbejdes med

politisk.

Roal Ulrichsen konkluderende, at det

videre arbejde med hovedemnet for

Formandskollegiemødet, ”DP 2021 –

Hvordan kan Dansk Psykolog Forening

være en endnu stærkere faglig organisation

om 10 år”, lægges i arbejdsgruppen

”Værdi i medlemskabet” og vil indgå i

arbejdet med at forberede forslag til

Arbejdsprogram for 2012-14.

5. Strukturarbejdet.

Bestyrelsen drøftede det udsendte

materiale og de fremlagte alternative

forslag til at komme videre med strukturarbejdet,

nu hvor det, efter at strukturarbejdsgruppen

er ophørt, ligger på

bestyrelsens bord. Der var enighed om, at

der er behov for at tage nogle principielle

diskussioner i bestyrelsen om Dansk

Psykolog Forenings visioner, og hvilken

retning foreningen skal udvikle sig i, i

stedet for at begynde med en gennemskrivning

af vedtægterne. Der er en række

dilemmaer, som bør analyseres, før



man kan lægge sig fast på nogle konkrete

strukturforslag.

Bestyrelsen pegede på følgende temaer,

som blandt andet kan indgå i det videre

arbejde: Hvad er DP’s opgave og identitet

i et fremtidsperspektiv? Hvilke egenskaber

skal DP som organisation have

fremadrettet for at løfte opgaverne?

Hvilke strukturelle dilemmaer rejser

dette? For eksempel i forhold til magtfordelingen

centralt/decentralt og i forhold

til antallet faste udvalg/ad hoc-grupper?

Roal Ulrichsen konkluderende, at

bestyrelsen som medlemmernes repræsentanter

påtager sig opgaven med at

arbejde videre med strukturspørgsmålene

med henblik på at kunne fremlægge et

oplæg til GF-2012.

Struktur vil blive et fast punkt på

dagsordenen for bestyrelsesmøderne, og

resultatet af bestyrelsens temadrøftelser

skal munde ud i en hvidbog. Der orienteres

i Psykolog Nyt om drejningen i strukturarbejdet,

ligesom man løbende vil

orientere medlemmerne om arbejdet.

6. Personvalg ved urafstemning.

Rie Rasmussen ridsede kort forslagene

vedrørende kandidatpræsentation og

tidsplan op og præciserede, at der er tale

om en bruttoliste. Det vigtige er, at Dansk

Psykolog Forening stiller lige muligheder

til rådighed for alle kandidater.

Bestyrelsen godkendte forslagene,

som der kan arbejdes videre med i sekretariatet.

Videre blev opgaverne med at rekruttere

kandidater til formands- og bestyrelsesposterne

ridset op. Da der skal ske

nyvalg til formandsposten, var der enighed

om, at bestyrelsen aktivt bør fremme,

at der findes kandidater til formandsposten.

Bestyrelsen godkendte, at sekretariatet

kan arbejde videre med at lave en

samling af oplysningsmateriale til interesserede

kandidater.

Derudover skal det halve frikøb af

næstformanden evalueres med henblik på

en indstilling til GF-2012. Det programsættes

til et kommende bestyrelsesmøde.


Det blev besluttet, at formanden og

næstformanden arbejder videre med

papiret til bestyrelsesmødet 21. juni til

endelig stillingtagen. Planen er, at der

senest lige efter sommerferien bringes en

artikel i Psykolog Nyt, hvor der gøres

opmærksom på de ændrede bestemmelser

om valgproceduren til formands- og

bestyrelsesposterne, og bringes interview

med Roal Ulrichsen om arbejdsopgaver

og kompetenceprofil for formanden.

7. Eksterne arbejdsgrupper.

Det blev præciseret, at alle udpegninger

af DP-repræsentanter til eksterne

poster foretages af forretningsudvalget

eller bestyrelsen efter indstilling fra udvalgsformanden

eller formanden for arbejdsgruppe.

Afhængig af indholdet indhentes

der forud en indstilling fra det

relevante faglige selskab eller sektion.

8. Temaplan 2010-12.

Temaplanen blev godkendt med tilføjelse

af, at struktur skal være et tema på

bestyrelsens møder frem til GF-2012.

Derudover var der enighed om, at der

skal udarbejdes en tidsplan for forberedelse

af GF-2012 til bestyrelsesmødet 21.

juni 2011.

9. OK-2011.

Orientering om resultaterne af afstemningerne

om overenskomsterne:

Roal Ulrichsen orienterede om, at 91,9 %

havde stemt ja til praksisoverenskomsten,

og at stemmeprocenten havde været 36,5

%. Han orienterede om det arbejde, der

nu forestår med implementering og udmøntning

af resultatet.

Bestyrelsen udtrykte stor tilfredshed

med afstemningsresultatet og tog orienteringen

til efterretning.

10. MP Pension.

Arne Grønborg Johansen orienterede

om generalforsamlingen i MP Pension

27. april 2011. De vedtægtsændringer, der

blev vedtaget af generalforsamlingen, vil

blive fremsendt til endelig godkendelse i

Dansk Psykolog Forening.

11. EFPA’s fremtidige struktur.

Roal Ulrichsen orienterede om EFPA

Presidents’ Counsil Meeting’s drøftelser af

EFPA’s fremtidige struktur på møde i

Bruxelles 30. april 2011.

Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning.

Der var enighed om sætte punktet

på dagsordenen for bestyrelsens møde

21. juni 2011 med henblik på at vedtage

et mandat til foreningens repræsentanter

på EFPA’s generalforsamling i Istanbul

9.-10. juli 2011.

12. Arbejdsmiljøet i sekretariatet.

Marie Zelander orienterede om arbejdsmiljøarbejdet

i sekretariatet, herunder

om, at der var gennemført en dialogbaseret

APV i sekretariatet i marts måned.

Der var på baggrund heraf udarbejdet

handleplaner på tværs i huset og

gruppevis. Materialet vil indgå i afrapporteringen

til Arbejdstilsynet, som vil blive

færdiggjort af Hovedarbejdsmiljøudvalget

i løbet af den kommende uge.

Bestyrelsen udtrykte tilfredshed med

arbejdsmiljøarbejdet i sekretariatet og tog

orienteringen til efterretning.

13. Orienteringssager.

a. Nyt fra formanden. b. Nyt fra sekretariatet.

c. Kommunikation og presse.

Intet til punktet.

14. Fællesmøde mellem bestyrelsen

og Etiknævnet.

a) Præsentation af Etiknævnets arbejde,

b) Bilag til bestyrelsens forretningsorden,

c) Indstillinger fra Etiknævnet til

bestyrelsen, d) Håndtering af medlemmer,

der ikke svarer Etiknævnet.

Der blev budt velkommen til Lisbeth

Sten Jensen, Jytte Gandløse, Finn

Christensen, Henning Damkjær, Annitta

Nordkvist Permin fra Etiknævnet samt

Elisabeth Brinch fra sekretariatet.

Etiknævnets medlemmer orienterede

om nævnets arbejdsopgaver i forbindelse

med klagesagsbehandling, telefonrådgivning,

internationale arbejde og formidling.

Bestyrelsen tog orienteringen til

efterretning.

Bestyrelsen og Etiknævnet drøftede

herefter vilkårene for bestyrelsens behandling

af Etiknævnets indstillinger om

sanktioner i forbindelse med klagesager.

Herunder blev der peget på, at bestyrelsen

forudsættes at have tillid til, at der er

sket en grundig sagsbehandling i

Etiknævnet, således at bestyrelsens opgave

udelukkende er at konstatere om, der

er match mellem det overtrådte etiske

princip og den indstillede sanktion. Det

er derfor vigtigt, at sagsfremstillingen til

bestyrelsen indeholder en klar beskrivelse

af overtrædelsen, hvilket etisk princip

(eller delement heri) der er overtrådt, og

den foreslåede sanktion. Det blev besluttet,

at der arbejdes videre med en beskrivelse

efter denne model, og at formændene

for bestyrelsen og Etiknævnet mødes

igen og drøfter den, før sagen vender

tilbage til bestyrelsen.

Endvidere blev forskellige reaktionsmuligheder

i forhold til medlemmer, der

ikke svarer Etiknævnet på henvendelser i

forbindelse med klagesagsbehandling

drøftet. Også denne problemstilling arbejdes

der videre med i samarbejde mellem

formændene for bestyrelsen og

Etiknævnet, og der vendes tilbage til

sagen.

15. Evaluering af mødet.

Bestyrelsen evaluerede mødet. Der

var enighed om, at det havde været et

godt møde.

16. Eventuelt.

Helene Straarup orienterede om, at

Studentersektionen fremover vil lade sig

repræsentere i arbejdsgruppen ’Værdi i

medlemskabet’ med Nina Jürs.

RefeRat af

foRRetNiNgS-

uDvalgSmøDe

21. maRtS 2011

› Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen,

Arne Grønborg Johansen og Eva

Secher Mathiasen. Fra sekretariatet:

Marie Zelander (referat).



2. Godkendelse af referat

Ingen bemærkninger til referat af 8.

møde i forretningsudvalget, 17. februar

2011, som blev godkendt.

3. Formandskollegiet.

Planlægning af møde i

Formandskollegiet 8. april 2011.

Forretningsudvalget besluttede, at

temaet for mødet er: ”DP 2021”, og at

omdrejningspunktet er, hvordan Dansk

Psykolog Forening kan være en stærk

fagforening om 10 år. Der tages blandt

andet afsæt i optagelsesgrundlaget til

foreningen set i forhold til uddannelsesafgrænsning

og arbejdsmarkedsforhold.

4. Godkendelse af vedtægter.

Forretningsudvalget godkendte ændringerne

i Dansk Psykoterapeutisk

Selskabs vedtægter.

5. Ansøgning, 1.

Forretningsudvalget fandt, ligesom

tidligere år, at Psykologisk Sommerlejr

bør tilrettelægges i samarbejde med

Studentersektionen under Dansk

Psykolog Forening. Forretningsudvalget

besluttede at henvise arrangørerne af

sommerlejren til at søge Studentersektionen

om den økonomiske støtte til

arrangementet.

6. Ansøgning, 2.

Forretningsudvalget besluttede at

henvise ansøgeren til at søge

Studentersektionen om den ønskede

økonomiske støtte til deltagelsen i Nordic

Psychology Students kongres 2011 i

Uppsala, Sverige.

6.a. Godkendelse af vedtægter.

Forretningsudvalget godkendte ændringerne

i Studentersektionens vedtægter.

6.b. EFPA, 1.

Forretningsudvalget tog til efterretning,

at Gretty Mirdal trækker sig fra

EFPA Task Force on Cultural and Ethnic

Diversity. Der tages i forbindelse med den

nye udpegningsrunde efter EFPA’s generalforsamling

i juli 2011 stilling til, om

der skal udpeges en ny dansk repræsentant

i Task Forcen. Forretningsudvalget

udtrykte sin tak til Gretty Mirdal for

hendes indsats i gruppen.

6.c. EFPA, 2.

Af hensyn til kontinuiteten i interessevaretagelsen

på testområdet besluttede

forretningsudvalget, at den medarbejder

fra sekretariatet, som har varetaget alle

opgaver på testområdet under bestyrelsesmedlemmet

Anne Thranes orlov, deltager

som Dansk Psykolog Forenings


repræsentant i næste møde i Standing

Committee on Test and Testing i april

2011.

Forretningsudvalget besluttede endvidere

at indstille til bestyrelsen, at sekretariatsmedarbejderen

af samme hensyn

også deltager i EFPA’s kongres og generalforsamling

i juli 2011.

7. Udkast til dagsorden.

Forretningsudvalget gennemgik dagsordenen

for 11. møde i bestyrelsen.

8. Eventuelt.

Intet til punktet.

RefeRat af

foRRetNiNgS-

uDvalgSmøDe

26. apRil 2011


Rasmussen, Arne Grønborg Johansen og

Eva Secher Mathiasen. Fra sekretariatet:

Marie Zelander (referat).




Ingen bemærkninger til referatet af 9.

møde i forretningsudvalget, 21. marts

2011, som blev godkendt.

3. Selskabet Interkulturel Psykologi.


afslå ansøgningen fra Selskabet

Interkulturel Psykologi, SIP, om at få

tilbageført 15.000 kr. af selskabets overskud

fra 2010. Afslaget begrundes med, at

en eventuel tilbageførsel ville have krævet

en helt særlig begrundelse og at midlerne

i givet fald skulle gå til direkte medlemsrettede

aktiviteter. Hertil kommer, at

selskabet efter forretningsudvalgets opfattelse

i 2011 har tilstrækkelige egne midler

til at prioritere deltagelse fra SIP i kongressen

i Istanbul, om end måske med

færre repræsentanter. Det blev også fremhævet,

at Dansk Psykolog Forenings deltagelse

i EFPA-kongressen af økonomiske

grunde i forvejen er begrænset i forhold

til tidligere.

4. Årsmøde 2011.


imødekomme Universitetssektionens



ansøgning om økonomisk støtte til deltagelse

i Årsmødet med 5.200 kr., svarende

til udgifterne til deltagelse og ophold for

to personer. Forretningsudvalget fremhævede,

at der er tale om en konkret

beslutning begrundet i, at sektionen er

nydannet, og at Dansk Psykolog Forening

ønsker at understøtte, at den kommer

godt i gang. Sektionen kan, hvis man

foretrækker det, selv vælge at fordele

midlerne som bidrag til, at flere fra styrelsen

kan deltage.

5. Konstituering af fagnævn.

Forretningsudvalget godkendte Sine

Munk som nyt medlem af

Neuropsykologisk Fagnævn med virkning

fra 1. juli 2011.

6. Udkast til dagsorden.

Forretningsudvalget gennemgik dagsordenen

for 12. møde i bestyrelsen.

7. Eventuelt.

Intet til punktet.

KReDSe

Kreds Vejle

› Generalforsamling

Der indkaldes til generalforsamling og

temaeftermiddag i Vejle Kredsen torsdag

29. september 2011 kl. 14-17. Sted:

Overhuset, Vejle Sygehus.

Yderligere oplysninger udsendes efterfølgende

pr. brev til kredsens medlemmer.

Styrelsen

SeKtioNeR

Selvstændige Psykologers Sektion

Kreds København-Frederiksberg

› Temamøde om forsikringsselskabernes

og netværkenes brug/misbrug af sygesikringsoverenskomsten

Nogle forsikringsselskaber og netværk

kræver af deres kunder, at de om muligt

skal gøre brug af Sygesikringen, så forsik-


ringsselskaberne kun skal dække egenbetalingen.

Det vil vi gerne problematisere

og inviterer derfor både en repræsentant

fra regionerne og fra psykolognetværkene

for at diskutere problemer i – og konsekvenser

af denne praksis.

Tid og sted: Onsdag 24. august 2011

kl. 17-20 i Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø, lokale

3A, hvor der også vælges kredskontaktpersoner.

Tilmelding til mødet pr. e-mail til

post@jakobskovknudsen.dk senest den

21. august er kun nødvendig, hvis du vil

have en sandwich undervejs.

Jakob Skov Knudsen

SelSKabeR

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for

Psykologer, DPSP

› IT-terapi eller online-rådgivning?

DPSP inviterer til debataften. Tid: 14.

september 2011 kl. 19 til 21.30. Sted:

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade

27, København.

Skubber vi det væk, eller ser vi nye

muligheder i fremtidens klientkontakt,

hvor teknologien hele tiden åbner nye

veje og faglige udfordringer? Nogle psykologer

har allerede etableret sig med

disse muligheder, medens andre forholder

sig afventende. Selskabet finder det

relevant at indbyde til en debataften, så vi

kan drøfte muligheder og begrænsninger

ved denne form for rådgivning/terapi.

Kl. 19-20. Oplæg ved psykolog Anne-

Marie Thuesen. Kl. 20-21.30 Debat (kaffe/te

+ kage).

Deltagelse er gratis. Tilmelding via

www.dpsp.dk/kurser

Arr. Birgit Vrang og Werner Regli

Dansk Selskab for Kropspsykoterapi

› Integrativ kropspsykoterapi

Selskabet holder møde med et foredrag

om integrativ kropspsykoterapi ved psykolog

Dina Charleman. Indhold: En belysning

af, hvordan udvalgte kropstera-

peutiske tilgange kan blive integreret og

afstemt på en meningsfuld måde. Det

drejer sig om kropsorienteret teori og

praksis inden for gestaltterapi, SE-metoden/teori

om karakterstrukturer samt

mindfulness.

Tid: tirsdag 20. september 2011 kl. 17-

20. Sted: Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø.

Pris: gratis for medlemmer af selskabet,

200 kr. for gæster, halv pris for studerende

og pensionister.

Kaffe/te samt frugt og et let måltid vil

blive serveret under foredraget.

Tilmelding til Dina Charleman på mail:

dina.charleman@gmail.com, senest 15. september.

Beløbet indbetales på konto nr. 0400,

4012612201, eller ved indgangen.

Dina Charleman

Fagligt Selskab for Supervision, FSFS

› Fyraftensmøde

Selskabet inviterer til fyraftensmøde om

gruppesupervision med narrativ tilgang:

”Narrativ supervision og udsigten fra et

praksistårn – lytten fra min bevidstheds

dobbelte landskaber og interventioner fra

en solidaritetsposition”. Ved cand.psych.

Grethe Bruun.

Tid og sted: Torsdag 13. september

2011 kl. 17.00-20.00 hos Byens psykologer,

H.C. Andersens Boulevard 47, st.tv.,

København V.

Pris (inkl. moms/forplejning): For

medlemmer af FSFS. 100 kr. Pris for alle

andre 150 kr.

Tilmeldingsfrist: Fredag 1. september

2011.

Tilmelding sker ved indbetaling til

Fagligt Selskab for Supervision, konto i

Lån & Spar Bank: 0400 – 4014 852 811

med tydelig angivelse af dit navn, adresse,

e-mail og eventuelt medlemsnr. af Dansk

Psykolog Forening.

Læs mere om dette og øvrige arrangementer

om gruppesupervision i løbet af

2011 på vores hjemmeside: www.dp.dk. >

Fagligt Selskab for Supervision.

Benedicte Schilling

øvRige

Selskab for psykologer, der udfører

forældrekompetenceundersøgelser

› Invitation til stiftelse af nyt selskab

Socialministeriet har netop udarbejdet

retningslinjer til brug ved udførelse af

forældrekompetenceundersøgelser. Der

har været nedsat en arbejdsgruppe, hvoraf

flere medlemmer er psykologer, ligesom

flere psykologer med stor erfaring

inden for området er blevet hørt i processen.

Med udgangspunkt i dette arbejde er

vi en gruppe psykologer, der har drøftet,

hvordan vi fremover sikrer dette følsomme

område. Der er i gruppen enighed

om, at der er brug for en formel ramme

omkring det videre arbejde.

Vi tager derfor nu initiativ til oprettelse

af et selskab, der bl.a. skal have til formål

at udvikle og kvalitetssikre området.

© UNICEF/NYHQ2011-1172/Holt

Der indkaldes derfor til stiftende

generalforsamling i selskabet mandag 5.

september kl. 17-20 i Dansk Psykolog

Forening, Stockholmsgade 27, København

Ø.

Tilmelding og forslag til dagsordenen

samt til et godt navn modtages gerne og

bedes sendt til Vibeke Lunding Gregersen

på vibeke@lundinggregersen.dk

Vibeke Lunding-Gregersen

Dansk Carl Rogers Forum

› Åbent møde

Tema: Kontroversielle synspunkter på

Carl Rogers’ teorier om personlighed og

psykoterapi. Oplæg ved cand.psych.

Lisbeth Sommerbeck. Oplægget er inspireret

af lang tids deltagelse i et internationalt

e-mail-netværk samt deltagelse i

mange internationale konferencer og vil


forhåbentlig stimulere livlig diskussion

blandt mødets deltagere.

Tid: Fredag 14. oktober 2011, kl.

13.30-17.00. Sted: ”Psyche og Eksistens”,

Priorgade 13 B, Sorø. Vi vil arrangere

transport til og fra stationen for deltagere,

der kommer med tog. Meddelelse om

ønske herom, med ankomsttidspunkt til

Sorø Station, bedes givet til Allan Larsen,

al@cpcp.dk, eller til Lisbeth Sommerbeck,

tlf. 57 80 11 60.

Alle er velkomne, og deltagelse er

gratis, bortset fra at man bedes lægge 40

kr. i kassen til lidt at drikke og spise og til

lokaleudgifter.

Allan Larsen og Lisbeth Sommerbeck

sms unicef til 1919

eller ring 90 56 56 19

og støt med 150 kr.


Region Ledige

ydernumre

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Ledige ydernumre

DE LEDIGE YDERNUMRE

ER FORDELT SOM FØLGER:


Ledige ydernumre til besættelse 1. januar 2012

Regionens ønske om

geografisk placering

16 På Dansk Psykolog Forenings

hjemmeside findes en oversigt

over, hvordan regionerne

10

ønsker de ledige ydernumre

fordelt på enkeltkommuner.

13

13

5

Se www.dp.dk > Løn & arbejds-

vilkår > Selvstændig >

Praksisoverenskomst

Regionens ønske til geografisk placering vægtes højt i en samlet

vurdering af ansøgningerne på basis af overenskomsten.

Ansøgninger fra andre områder i regionen kan derfor også

blive taget i betragtning, ligesom ydernummeret ikke nødvendigvis

tilfalder det pågældende område.

KRAV TIL ANSØGERE

Psykologen skal for at kunne tiltræde overenskomsten af

1. juli 2011 mellem Dansk Psykolog Forening og Regionernes

Lønnings- og Takstnævn opfylde følgende:

1) Stå til rådighed som privatpraktiserende i mindst 22

timer ugentlig, dvs. ikke have fast ansættelse i mere end

15 timer pr. uge. Det er muligt undtagelsesvis at søge

om dispensation, hvilket udtrykkeligt skal anføres i ansøgningen.

2) være autoriseret af Psykolognævnet.

3) Besidde den nødvendige psykologfaglige kompetence,

herunder have erfaring med de af overenskomsten

omfattede persongrupper og med privatpraksis.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Ansøgningen sker på et særligt skema og skal være Dansk

Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København

Ø, i hænde senest den 9. september 2011. Senere indkomne

ansøgninger vil ikke blive behandlet.

Der kan ikke henvises til tidligere ansøgning, men der

skal på ny indsendes en fuldstændig ansøgning.

Ansøgninger bedømmes alene på de oplysninger, som

fremgår af ansøgningen. Alle bilag skal være Dansk Psykolog

Forening i hænde inden for fristen. Kopi af autorisationsbevis

skal således være vedlagt ansøgningen, idet

denne ellers vil blive afvist uden forelæggelse for Bedømmelsesudvalget.

Bedømmelsesudvalget træffer den

endelige afgørelse. Ansøgerne vil ultimo november 2011

få svar direkte fra den region, hvor der er søgt om ydernummer.

ANSØGNINGSSKEMA

Ansøgningsskema til ydernummer hentes på www.dp.dk

→ Nyheder → Nyhedsoversigt.

har du problemer med at downloade materialet, eller

har du spørgsmål i øvrigt, kan du kontakte Britt vestskovmøller,

tlf. 35 25 97 22.

Returnering af skema skal ske pr. post, da ansøgningsskemaet

skal være underskrevet.

Dansk Psykolog Forenings

Kurser

3.1. Praktisk

organisationspsykologi

Tid og varighed

Torsdag 1. september – fredag 2. september

og torsdag 29. september –

fredag 30. september 2011.

1. og 3. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og

4. dag kl. 9.00-16.00.

varighed: 24 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

6.500, - ekskl. moms.

Tilmelding

18. juli 2011.

Underviser

Lone Willer Holm, cand.psych., specialist

i arbejds- og organisationspsykologi.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i arbejds- og

organisationspsykologi, klinisk børnepsykologi,

klinisk børneneuropsykologi,

psykopatologi og pædagogisk psykologi:

3.1., 24 timer.

Kursusnr.: 110301.

3.17. Psykologen

som konsulent

Tid og varighed

Torsdag 15. september – fredag

16. september 2011.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag

kl. 9.00-16.00.

varighed: 12 timer.

Sted

Arosgården, Aarhus, Eksternat.

Pris

3.650,- ekskl. moms.

Tilmelding

1. august 2011.

Underviser

Vibe Strøier, cand.psych., specialist og

supervisor i psykoterapi og arbejds- og

organisationspsykologi.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i arbejds- og

organisationspsykologi, gerontopsykologi,

klinisk børneneuropsykologi, klinisk

børnepsykologi, psykopatologi og

pædagogisk psykologi, 3.17., 12 timer.

Kursusnr.: 1103171

5.3. Den psykologiske

undersøgelse

Tid og varighed

mandag 19. september – onsdag 21.

september og mandag 7. november –

onsdag 9. november 2011.

1. og 4. dag kl. 10.00-17.00 og 2., 3., 5.

og 6. dag kl. 9.00-16.00.

varighed: 36 timer.

Sted

Arosgården, Aarhus, Eksternat.

Pris


Tilmelding

Aarhus: 8. august 2011.

Undervisere

Rikke Schwartz, cand.psych., specialist

og supervisor i psykoterapi.

Berit Skov Schmitto, cand.psych., specialist

i psykoterapi.

Jens Richardt Jepsen, cand.pæd.psych.,

specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi.

Lotte Bastrup-Madsen, cand.psych.,

specialist og supervisor i psykoterapi.

Marianne Esdahl, cand.psych., specialist

og supervisor i klinisk børnepsykologi

og specialist i psykoterapi.

Ny ordning

Børnemodulet – fælles for alle specialistuddannelserne

på børneområdet:

5.3., 36 timer.

Kursusnr.: 1105031

› RUBRIKANNONCER

OM KURSERNE

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2011” udsendt med Psykolog Nyt 21/2010.

Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser.

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.

Advanced Rorschach

Interpretation with

Adolescent Clients

Tid og varighed

Onsdag 5. oktober - fredag 7. oktober

2011.

1. dag kl. 10.00 - 17.00, 2. og 3. dag

kl. 9.00 - 16.00.

varighed 18 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade

27, 2100 København Ø – eksternat.

Pris


Underviser

Anne Andronikof, professor i psykopatologi

ved Universitet-10 i Paris.

Ny ordning

Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi:

6.4.4.2.2., 18 timer.

Specialistuddannelse i klinisk neuropsykologi:

15.4.4.2.5., 8 timer.

Specialistuddannelse i psykopatologi:

13.4.4.2.2., 18 timer.

Specialistuddannelse i psykoterapi:

12.4.4.2.1., 18 timer.

Kursusnr.: 11804


› RUBRIKANNONCER

Moaiku Bodynamic • Brantbjerg

Kurser i ressourceorienteret

kropspsykoterapi

Stressmestring –

med specielt fokus på hyporespons.

28.-29.september i København.

Kurset formidler hvordan præcise kropslige og kognitive mestringsstrategier

kan anvendes i forhold til stressreaktioner i

hverdagen. Hyporespons - eller opgivelse i musklerne - udgør ofte en

usynlig komponent i stressmønstre og forståelse af denne mekanisme

kan give virksomme indgange til heling og forbedret mestring. Kurset

er relevant både i forhold til mestring af egne stressmønstre i rollen

som psykolog og psykoterapeut – og i forhold til klienter.

Pris: 2150 kr ved tilmelding før 17.august – derefter 2350 kr

Musklernes Intelligens -

Traumer og personlighed


8.-11.nov. 2010 i København

Ressourceorienteret færdighedstræning præsenteres som

psykoterapeutisk metode - relateret til både personlighedsudvikling

og traumebearbejdning. Viden om psykomotorik samt

forståelse af hypo- og hyperresponsive forsvarsmønstre ligger

til grund for arbejdsformen. Relevant for alle som ønsker at

forstå dybden af hvordan en kropsligt baseret metode griber ind

i personlighedens forsvarsstrategier - og kan skabe adgang til

selvhelende kræfter.

Pris: 4200 kr ved tilmelding før 27/9 - derefter 4600 kr

15 dages Efteruddannelse i Traumeterapi

starter marts 2012 i København.

Forudgående deltagelse i ovenstående 4-dages kursus er påkrævet –

eller i 2 kortere kurser. Brochure kan rekvireres.

Kursusleder: Merete Holm Brantbjerg, psykoterapeut MPF.

Kontakt og yderligere information:

moaiku@brantbjerg.dk www.moaiku.dk

KURSUS I

DIAGNOSTIK & PSYKOPATOLOGI

PÅ BØRNEOMRÅDET

Videncenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn

udbyder ovenstående kursus følgende 4 kursusdage:

10/10-2011, 24/11-2011, 25/11-2011 og 2/3-2012 kl. 9 til 16

på Hvidovre Hospital

Kurset henvender sig til psykologer og læger.

Undervisere:

Susanne Landorph, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi

samt specialist i psykoterapi

Torben Isager, overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Glostrup

Dorte Damm, specialist i børneneuropsykologi, psykoterapi samt

specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri

Pris: 3.000 kr. pr. person for alle 4 kursusdage.

Tilmelding: Inden den 10. september 2011 til

elisabeth.petersen@hvh.regionh.dk.

Spørgsmål kan rettes til psykolog Anna-Katherine Højland

på tlf. 38 62 26 40.

Kreds Fyn

Det tabte bånd,

det gode liv og psykologien

Om forholdet mellem identitet og samfund i senmoderniteten.

Hvordan ændres samfundet i disse år?

Hvilke forandringer betyder mest for individ, samfund og den

psykologiske praksis?

Et seminar af:

Dominique Bouchet

TIDSPLAN:

08.30-09.00: Morgenmad

09.00-09.15: Introduktion

09.15-09.50: Øvelse / gruppearbejde (i grupper af 3-4)

09.50-10.00: Pause

10.00-10-50: Dominiques forelæsning del 1.

10.50-11.00: Pause

11.00-11.50: Dominiques forelæsning del 2

11.50-12.45: Frokost

12.45-13.15: Spørgsmålsformulering / gruppearbejde

13.15-13.50: Dominique svarer (forelæsning del 3)

13.50-14.00: Pause

14.00.14.45: Fælles drøftelse af problemerne, opfattelserne

14.45.15.00: Dominique runder af

NB!: Evt. Spørgsmål kan sendes til Dominique forud for mødet:

dom@sam.sdu.dk

Dominique Bouchet er født i Paris i 1949, hvor han blev uddannet

som økonom og sociolog. Siden 1992 har han været ansat

som professor på Institut for Marketing og Management ved Syddansk

Universitet i Odense, hvor han hovedsagligt forsker i sociale

forandringer og kulturelle forskelle. Han baserer sin forskning

på en tæt kontakt til praksis i virksomheder og organisationer

samt på et tværfagligt teoretisk grundlag. I 2007 fik Dominique

tildelt Danmarks Magisterforenings forskningspris netop

for grænseroverskridende forskning. pensionsalderen.

http://bouchet.dk/blog/

Tidspunkt: Tirsdag 13. september 2011 kl. 9-15.

Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense.

Pris: 500,-

Tilmeldingsfrist: 1. september 2011.

Tilmelding til: susanne@wichpsyk.dk.

Aalborg centrum

Dejligt og lyst lokale hos ”Psykologerne i Østeraagade” udlejes

Fra 1. september 2011 har vi et lokale med altan og den skønneste udsigt

over havnen og fjorden ledigt. Vi er 3 psykologer i et godt og stabilt lokalefællesskab,

hvor vi gerne vil byde en ny kollega velkommen.

Vi lægger vægt på at have et godt fagligt samarbejde og socialt fællesskab.

Lokalet er ca. 20 m2 og det udlejes kun fuldtid.

Henvendelse til Charlotte Mosbæk, tlf. 23 26 26 60.

v/psykologerne v/psykologerne Lene Iversen, Lene Peter Iversen, Rasmussen, Peter Lone Rasmussen, Husby og Lone psykiater Husby Bodil og psykiater Andersen Bodil Andersen

Mindfulness Baseret Kognitiv

Terapi / Stressreduktion

på Kreta

Mindfulness-træneruddannelse trin 1 og 2

eller har du bare lyst til for din egen skyld

at lære Mindfulness?

(Trinene kan tages uafhængigt af hinanden)

Mindfulness Baseret Kognitiv terapi er en af de nyeste metoder

inden for den kognitive terapitradition. Den hviler på et videnskabeligt

grundlag og inddrager forskellige former for meditation.

En form for opmærksomhedstræning, hvor man opøver

evnen til at være til stede i nuet. Metoden har vist sig effektiv til

bl.a. reduktion af stress, tilbagevendende depressioner, angst og

smerter.

Målgruppe: 25 læger, psykologer og tværfagligt personale (25 %).

Undervisere: Psykologer og specialister i psykoterapi og supervision

Lene Iversen og Peter Hørslev Rasmussen og speciallæge i psykiatri,

MSc i kognitiv terapi fra Oxford University, Bodil Andersen.

Alle underviserne er fra Kognitiv Center Fyn og har stor erfaring

vedr. undervisning og træning i Mindfulness.

Det er 13. gang, vi udbyder kursus på Kreta.

Sted: Kreta, www.eloundabluebay.gr (3 stjernet hotel 200 m.

fra vandet, eneværelser med havudsigt).

Tidspunkt:

Trin 1: 29/9-6/10 2011 + 19/4-26/4 2012:

Formål: At lære metoden og bruge den på sig selv.

Trin 2: 6/10-13/10 2011+ 4/10-11/10 2012:

Formål: At lære at træne/ lave kurser for andre – for deltagere, der

har erfaring med Mindfulness Meditation svarende til Trin 1.

BEMÆRK: Der tages forbehold for små ændringer af datoer for

kurserne i 2012.

Pris: Kr. 17.440,- pr. kursus (rejseudgifter, undervisningshonorar,

forsikringer og forplejning).

Tilmeldingsfrist:

Trin 1 og trin 2, 2011: 01.08.11. Trin 1, 2012: 15.02.12.

Trin 2, 2012: 01.07.12.

Kurserne forventes godkendt af De Praktiserende Lægers

Efteruddannelsesfond og Psykoterapeutisk Fagnævn som en

del af specialistuddannelsen.

For yderligere oplysninger om kursusindhold og tilmeldingsprocedure:

se www.kognitivcenterfyn.dk eller kontakt sekr. Yvonne

Wintcentsen, 51 24 04 50 onsdag og fredag kl. 9-13 eller

yw@kognitivcenterfyn.dk.

› RUBRIKANNONCER

På vej mod autorisation

eller specialistgodkendelse?

SUPERVISION

LIS SKADKÆR

Psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi

tilbydes, individuelt eller i gruppe

Bente Underbjerg

specialist og supervisor i

klinisk børneneuropsykologi

+45 23 90 10 32

underbjerg@langengevej.dk

Børne- og Ungdomspsykologerne

Langengevej 4, 8240 Risskov

www.benteunderbjerg.dk

SUPERVISION

i København

v/ specialist og supervisor

i psykoterapi

med mulighed for

Videosupervision samt

Feedback på egen sti l

for yderligere informati on og ti lmelding

www.lisskadkaer.dk


› RUBRIKANNONCER

Kreds Vestsjælland

Afholder kursus:

Mentaliseringsbaseret

behandling i teori og praksis

(med fokus på emotionel ustabil

personlighedsstruktur)

Mandag 26. september 2011 kl. 9.00-16.00

Slagelse Vandrerhjem, Bjergbygade 78, 4200 Slagelse

Med afsæt i Fonagy og Batemans teori om mentalisering vil kurset

give en grundlæggende indføring i teorien samt i de konkrete,

kliniske principper og interventioner, som følger af teorien

(med afsæt i Manual for mentaliseringsbaseret terapi og MBT Vurderingsskala,

Bateman og Karterud, 2010). Det er muligt for deltagerne

at tage egne sager op mhp. mentaliseringsbaseret forståelse.

Programmet vil bl.a. inkludere definition af begrebet mentalisering,

bagvedliggende udviklingspsykopatologisk model – med

fokus på betydningen af tilknytning, vurdering af mentaliseringsevnen

hos den enkelte patient, mentaliseringssvigt og anti-mentaliseringsformer.

Kliniske implikationer af modellen, principper for – samt konkrete

mentaliseringsbaserede interventioner samt workshop med rollespil

og diskussion med afsæt i deltagernes egne erfaringer.

Underviser

Nana Lund Nørgaard er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet.

Ansat ved Ambulatorium for personlighedsforstyrrelser,

Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Er uddannet i MBT og erfaren

underviser. Forfatter til bogen ”Den helbredende samtale”.

Pris: 350 kr., der betales kontant (ikke dankort) ved indgangen.

Prisen inkluderer kaffe/te, morgenbrød, isvand, frokost med en

vand, eftermiddagskaffe og te med kage. Kurset er fortrinsvis for

psykologer med arbejdsplads i kredsen og ellers ud fra ”først-tilmølle”

princippet.

Bindende tilmelding til Jytte Holm Hansen:

jytte@psykologiskklinik-laegecentret.dk senest 12. september 2011.

Interesseret Interesseret i i kliniklokale kliniklokale Odense Odense C?

C?

Dejligt lokale nu ledigt fuldtids eller deltids.

Vi søger en ny kollega, psykoterapeut, psykolog eller lign.

med langsigtede planer for selvstændig praksis.


Imago Imago Imago Center Center Fyn

Fyn

Klinik Klinik for for Psykoterapi Psykoterapi og og Parterapi Parterapi

Parterapi

Vestergade38,2.th. • 5000 Odense C

Kontakt Gitte og hør nærmere på tlf. 51321049 - mail@gittesander.dk

Se lokalerne på www.gittesander.dk

Ledige lokaler i Psykologhus på Østerbro

i velbeliggende, lyse og rare omgivelser med nem parkering for

klienter. 5000,- for lokalerne på fuld tid, 1200 for en dag pr. uge.

Kontakt Elsa Bencke, 20 87 74 04 eller elsabencke@elsabencke.dk

Organisationspsykologisk Selskab

Årskursus for Organisationspsykologer 2011, 10.-12. november,

Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, Middelfart

Vi er glade for i år at kunne invitere jer alle på et

metodeorienteret kursus om

DialogFirst - MENNESKER I

KONTAKT SKABER RESULTATER

med Jette Simon og John Mortensen

DialogFirst udvikler kompetencer til at samle mennesker med henblik

på banebrydende resultater. Dette kursus sætter fokus på metoder og

forståelse, vi kan bruge direkte i mødet med kunder og klienter. Der vil

derfor være en del praksistræning, og kursusmaterialet omfatter en manual

til støtte i det videre arbejde med metoden.

Én af lederens funktioner og psykologens funktioner er at skabe broer

imellem praksisfœllesskaber.

Nogle af de temaer, vi vil forholde os til, er:

• Interpersonel neurobiologi og tilknytningsforskning,

• Psykologens egen rejse som redskab i det professionelle

• Selvreguleringsevne

• Professionelle udviklingspunkter.

• Dialog som coachingredskab

• Dialog i grupper

• Dialog som redskab i konfliktsituationer

Enhver organisation kender til udfordringen med at skabe optimal koordination

mellem ledelsesniveauer, afdelinger, grupper og individer.

Den intentionelle Imagodialog, som i organisationssammenhæng går

under navnet “DialogFirst” får ekstra styrke, når den placeres inden for

rammerne af en mere almen organisationsteori.

Vi sætter fokus på organisationen som en konstellation af praksisfællesskaber.

Praksisfællesskaberne er på den ene side kreativitetens, meningsskabelsens

og kompetenceudviklingens arnested, men kan på

den anden side lukke sig om sig selv og vanskeliggøre videns- og

meningsudveksling samt effektiv koordination.

Imagoredskaberne kan målrettes til at slå bro mellem praksisfællesskaber

og derved styrke organisationens koordinerede indsats.

Dagene vil være bygget op med teori-oplæg om formiddagen og praktisk

orientering med cases og træning om eftermiddagen.

Alle introducerede øvelser samt en del flere vil findes i den manual,

som uddeles på kurset.

I vil en måned inden kurset modtage forberedelsesmateriale.

Underviserne

Jette Sinkjær Simon, cand.psych., specialist i psykoterapi og supervision

med 27 års erfaring i parterapi. Læs mere om Jette Simon og Dialog-

First på www.jettesimon.com

John Hjarsø Mortensen, cand.psych., uddannet imagoparterapeut,

imagosupervisor og workshop presenter, samt formand for dansk

Imagoforening. Se mere på www.danskimagocenter.dk

Pris for deltagelse er kr. 6.200 (alle priser er ekskl. moms) for medlemmer

af OSiDP. Prisen for ikke-medlemmer er 7.000. Der vil desuden

være et begrænset antal pladser for studentermedlemmer for 3.300.

Kursuspris omfatter undervisning, kursusmaterialer, overnatning og

forplejning ved måltider.

Severin Kursuscenter kan besøges på www.severinkursuscenter.dk

Tilmelding sker på aarskursus2011@osidp.dk senest 1. september

2011.

Tilmedling er bindende efter 1. september 2011.

86x118-2011-12 ny_86x118 2011/12 22/07/11 10.19 Side 1

Intensiv træning og seminarer i Imagoterapi

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder et certificeringsprogram

til Imagoterapeut.

Underviser:

Jette Sinkjær Simon, senior klinisk instrukør:

Institut for Imago Relationships International.

Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision.

Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening.

For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi efteruddannelse i:

Imagoterapi i gruppe.

Supervision.

Workshop Presenter.

Derudover har vi weekendseminarer for par.

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder:

Weekendseminar for par:

29. – 30. oktober 2011 i Vejle

05. – 06. november 2011 Nr. Vosborg,

Holstebro

19. – 20. november 2011 i København

Efteruddannelsesprogram til Imago

Parrelationsterapeut (hold29)

1.modul 01. – 04. december 2011

2.modul 01. – 04. marts 2012

3.modul 07. – 10. juni 2012

Sted: København

Jobsøgningskurser for nye kandidater

– og for dem, der snart er færdige

For Imagoterapeuter:

Imago- 6. Modul

21. - 23. august 2011 kl. 10-16

i København

DialogFirst- dialog i organisationer

02. -04. november 2011 kl. 10-16

i København

Imago og Familier

28. – 29. februar 2012

i København

Tilmelding:

Jane@jettesimon.com eller tlf. 40 28 19 98 man. – tors. mellem kl. 8.00 og 9.00

Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon.com

Når du skal søge dit første job som psykolog, er det vigtigt, at du

kommer godt i gang med jobsøgningen og undgår de mest almindelige

fejl i udformning af ansøgning og cv.

Dansk Psykolog Forening tilbyder derfor et endagskursus i jobsøgning,

hvor du får et grundlæggende kendskab til de måder, man kan gribe

jobsøgning an på. Kurset vil i høj grad tage udgangspunkt i deltagernes

erfaringer og behov.

Kurset afholdes to gange, henholdsvis i København og Aarhus:

· København, mandag d. 12. september eller tirsdag d. 13. september

2011, kl. 9.00-15.30.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.

· Aarhus, mandag d. 26. september eller tirsdag d. 27. september

2011, kl. 9.00-15.30.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Arosgården, Fiskergade 41, 4., 8000

Aarhus C.

Tilmelding & praktisk

Temadagen er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening og deltagelse

er gratis. Der vil undervejs blive serveret morgenbrød, frokost og

eftermiddagskaffe/-te.

Tilmelding er nødvendig. Vi beder dig om at sende mail senest

d. 25. august 2011 med følgende oplysninger:

Hvor:

Århus Vandrerhjem,

Marienlundsvej 10,

8240 Risskov.

Hvornår:

Den 9. november

2011, kl. 9-16.

Pris:

1500 kr. inklusiv

forplejning.

› RUBRIKANNONCER

Narrativt Forum E45

Inviterer til en

kursusdag med Geir Lundby

Brug af bevidning i

narrativ praksis

Geir Lundby, norsk familieterapeut og

uddannet ved Michael White, er en af

pionererne indenfor narrativ praksis i

Skandinavien.

Han er forfatter til bøgerne Narrativ

terapi, 2000, og Terapi som samarbejde,

om narrativ praksis, 2009.

Tilmelding til:

www.narrativtforum.dk (senest den 1.okt.)

Kom til Østjylland og vær med til en herlig

dag sammen med andre, der er inspireret

af det narrative!

København Centrum

——————————————————————————————

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se:

http://lokaler.psykologkontakt.dk

Navn

Adresse

Telefon

Medlemsnr.

Kandidatstatus (færdig kandidat eller mangler under/over

3 måneder af studium). Ønske om deltagelse i København eller

Aarhus med angivelse af kursusdato.

Tilmelding til jobsøgningskursus i København mailes til Mette Binding,

mbi@dp.dk og jobsøgningskursus i Aarhus til: Mie von Holstein-

Rathlou, mhr@dp.dk

Kurset ledes af foreningens konsulenter Jytte Andersen og Tine Andresen.

Max. 20 deltagere pr. kursus – optagelse sker i forhold til kandidatstatus.

Deltagelse på kurset kan kun ske én gang i forbindelse med

afslutning af studiet.

Da vi gerne vil arbejde med den enkeltes jobsøgning, er det en forudsætning

for deltagelse i kurset at du senest 8 dage før kurset, har

mailet/indsendt et udkast til en ansøgning og cv til en stilling.

Vi glæder os til at se dig!

NB. Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter med offentlige

transportmidler mod forevisning af originale transportbilag i

forbindelse med transport fra Aalborg til Aarhus.

Læs mere om

Dansk Psykolog Forening på www.dp.dk


› RUBRIKANNONCER

Supervisionsgruppe

for psykologer

Supervisionsgruppe for psykologer mhp. autorisations- og

specialistgodkendelse, som arbejder inden for det kliniskpsykologiske

område. Supervisionen omfatter supervision af psykoterapi,

legeterapi, udredninger, erklæringer og særligt komplicerede

børne-familiesager, herunder sager vedr. seksuelle overgreb.

Supervisor arbejder ud fra en psykodynamisk og en anerkendende

referenceramme.

Supervisor:

Birgitte Jørgensen, cand.psych.aut., specialist i psykoterapi.

Ansat i JanusCentret, som varetager udredning, behandling, formidling

og forskning vedrørende børn og unge med seksuelt krænkende

adfærd og omsorgssvigtproblematik.

Deltagerantal: max 8

Sted: JanusCentret, Vesterbrogade 35A, Kbh V

Tid: hver 3. fredag kl. 9-14

Tilmeldingsfrist: 14. oktober 2011

Start: fredag 4. november 2011

Pris: kr. 24.000,-

Antal supervisionstimer: 60

Tilmelding til bjo@januscentret.dk eller tlf. 3369 0369.

Se venligst det fulde opslag på JanusCentrets hjemmeside

www.JanusCentret.dk

Psykologerne på Værftet

Supervisionsgrupper 60 timer med max 5 deltagere:

Helsingør eller Hvidovre: hver 2. fredag kl. 9-14

Periode: september 2011 - februar 2012

Tilmeldingsfrist: snarest

Åben supervisionsgruppe med max 8 deltagere:

Hvidovre: 1. onsdag i hver måned kl. 13-17

Tilmelding: fortløbende

Lene Kaslov, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi.

Nina Ostenfeld, specialist og supervisor i psykoterapi, supervisor i

klinisk børnepsykologi.

Begge har mange års erfaring i systemisk-, løsningsfokuseret- og narrativ

terapi og supervision.

Henvendelse: 27 28 67 29 eller 40 95 53 21 – læs mere på

www.psykologerne-paa-vaerftet.dk


NYHED

Internetbaseret kognitiv træning

Hjerneskade – Psykiatri - Senior

www.professionelhjernetraening.dk

Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP)

- kommende arrangementer v. AIP's Korttidsgruppe i samarbejde

med Aarhus Universitetshospital

———————

Seminar med Patricia Coughlin Della Selva

1.-2. september 2011, Aarhus

“Diagnosing and treating Stress and Burn Out: Understanding

the process of Somatization"

Patricias oversatte bog; 'Intensiv dynamisk korttidsterapi' har,

ligesom de mange seminarer hun gennem årene har holdt i

AIP, været med til at sprede kendskabet til ISTDP.

"Resesearch suggests that approximately 80 % of all doctors

visits are the result of disorders and complaints that have a

psycho-social, rather than organic, basis. In most cases, anxiety

and overwhelming emotion is the culprit. Whether the diagnosis

is something vague, like "stress and burnout", so common

these days, or something more specific, like irritable bowel,

emotional dysregulation is often at the root of the problem.

Just giving someone time off, with no further assistance in learning

to deal with feelings and conflicts more productively, will

only result in a temporary solution".

"During these two days you will be acquainted with the theory

underlying the specific techniques used to diagnose and treat

these disorders. The research support for the method will also

be included. Videotaped examples of actual treatments will be

used throughout the workshop in order to illustrate the technique."

———————

Introduktion til ISTDP I, 12 timer

26.-27. september 2011, København

Introduktion til ISTDP II, 18 timer

24.-26. oktober 2011, Aarhus

Indhold:

ISTDP er psykodynamisk terapi kendetegnet ved moment to

moment diagnosticering og intervention. Dette forudsætter at

terapeuten er særdeles opmærksom, aktiv og præcis og når

det lykkes, intensiveres det terapeutiske arbejde mht. såvel

relation som effekt.

Emner, som vi vil gennemgå, er bl.a.; Person og Konflikttrekanten,

Psykodiagnostik, den Centrale Dynamiske Sekvens,

Angstmanifestationer, verbale og non-verbale Forsvar, Super-

Ego Patologi og bevidst- og ubevidst Alliance.

Form:

Video-klip af terapi vil i vid udstrækning blive brugt til at træne

kursisternes opmærksomhed og til at vise, hvordan man kan

arbejde med følelser, angst og forsvar indenfor ISTDP.

Målgruppe:

Yngre psykologer med klinisk interesse, psykologer der ønsker

metoder til at vitalisere psykodynamisk terapi og psykologer

med kognitiv hovedinteresse. Samlet udgør kurserne 30 timer,

og forventes godkendt til "anden teoretisk retning" i forhold til

specialistgodkendelse i psykoterapi.

Undervisere:

Vesla Birkbak, post@vesla-birkbak.dk og Bjarne Thannel,

mail@thannel.dk, begge privatpraktiserende psykologer og

specialister i psykoterapi.

For yderligere oplysninger om arrangementerne, priser og tilmeldingsprocedurer

se www.aip.dk

Organisationspsykologisk Selskab

inviterer til

”Følelser i ledelse” – hvad er det?

Fredag 30. september 2011 kl. 9-16

i Dansk Psykolog Forening i Århus

(Arosgaarden – Fiskergade 41)

Formål:

Ledelse er blevet en følelsesdisciplin, og evnen til at forstå og regulere

følelser i sig selv og andre er blevet en eftertragtet ledelseskompetence.

Kurset giver deltagerne et bud på, hvad den emotionelle vending betyder

for dagligdagen som leder i nutidens organisationer, og hvordan

følelser kan bruges og håndteres, således at energien og engagementet

øges. Kurset tager afsæt i bogen ”følelser i ledelse” redigeret

af Claus Elmholdt og Lene Tanggaard. Der indledes med en generel

introduktion til følelser i ledelse, hvorefter der zoomes ind, først på

autentisk ledelse og følelser, og dernæst på følelser i ledelsesteam.

Indhold/temaer:

1. Hvad er følelser, og hvorfor overhovedet beskæftige sig med følelser

i ledelse? Alment oplæg der gennemgår de væsentligste teorier

om følelser, den emotionelle vending, og hvordan man kan arbejde

konstruktivt med følelser i ledelse og organisationspsykologisk

arbejde.

2. Vi zoomer ind på autentisk ledelse, og mere specifikt på den udfordring

(teoretisk og praktisk), at lede strategisk og autentisk samtidig.

3. Vi zoomer ind på følelser i ledelsesteam, og argumenterer for, at ledelsesteamudvikling

må tage afsæt i en følelsesmæssig sensitivitet,

hvor også de mere ”beskidte” følelser anerkendes og håndteres.

Litteratur:

• Elmholdt, C. & Tanggaard, L. (2011). (red.). Følelser i ledelse. Aarhus:

Forlaget Klim.

• Fredrickson, B. (2010). Positivitet – kilder til vækst i livet. København:

Dansk Psykologisk Forlag.

• Goleman, D., Boyatzis, E.R. & McKee, A. (2002). Følelsesmæssig intelligens

i ledelse. København: Børsens Forlag.

• Trillingsgaard, A. (2010). Udviklingsepisoder i ledelsesteams. ErhvervsPhD-afhandling

fra Center for Dialog og Organisation, Aalborg

Universitet. Århus: Udviklingskonsulenterne A/S.

Undervisere: Cand.psych.aut., Ph.d. Claus Elmholdt, professor MSO i

ledelses- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet og partner

i Udviklingskonsulenterne A/S. Cand.psych.aut. Ph.d. Anders

Trillingsgaard, partner i Udviklingskonsulenterne A/S.

Praktisk

Deltagere: Psykologer med interesse for arbejds- og organisationspsykologi.

NB! Begrænset deltagerantal.

Undervejs vil der blive serveret en lettere frokost og eftermiddagskaffe

samt drikkevarer.

Mødet koster 500 kr. (400 kr. ekskl. moms) for medlemmer af Organisationspsykologisk

Selskab. For ikke-medlemmer kan det – såfremt

du er medlem af Dansk Psykolog Forening – anbefales at blive medlem

af selskabet. Prisen for et års medlemskab (250 kr.) + arrangementet

bliver således kun 750 kr. For deltagere, der ikke ønsker at

være medlem af selskabet, koster mødet 1500 kr. (1200 kr. ekskl.

moms).

Tilmelding og betaling sker over vores web shop, som findes på

hjemmesiden www.osidp.dk senest fredag den 28. august 2011 –

Eventuelle spørgsmål rettes til studentermedhjælperen på

aktivesterne@hotmail.com.

Kursusbevis m.v.: Kurset søges godkendt af fagnævnet for arbejds-

og organisationspsykologer til ”Specialiseringsmodul – 18.4.4.2.6.3.

Ledelsesudvikling og ledervejledning / 18.4.4.2.6.2. Udvikling af grupper

og team, 6 timer. For at få fuldt kursusbevis kræves en deltagelse

på min. 90 % af undervisningstiden.

v

› RUBRIKANNONCER

DISPUK

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver

Masterclass i narrativ terapi (4 dage)

Kreativt frirum - for alle med hjerte for narrativ praksis

Med cand.psych. Anette Holmgren

Start d. 15. september 2011 i Snekkersten • Kursusnr. 752-11

narrative saMtaler

for psykologer og behandlere med Anne Stærk &

Lone Kaae • Den 11. og 12. oktober 2011 i Århus

Kursusnr. 875-11

narrativ terapi & saMtale

for psykologer & læger (30 timer)

Intensivt kursus med Anne Romer

Start d. 12. december 2011 i Århus • Kursusnr. 789-11

Konference oM narrativ pædagogiK

Kom og mød nogle af forfatterne til bogen “Fra terapi til

pædagogik”. Konferencen handler om, hvordan man kan

bruge narrativ teori og metode i praksis, i arbejdet med

børn, unge og familier.

Den 25. og 26. oktober 2011 i Snekkersten • Kursusnr. 880-11

Den 7. og 8. november 2011 i Århus • Kursusnr. 881-11

stress, depression og selvMord

med filosofferne: Anders Fogh Jensen, (DISPUK),

Rasmus Johnsen (CBS) og Marius Gudmand-Høyer (CBS)

Den 23. og 24. november 2011 i Snekkersten

Kursusnr. 822-11

trauMebehandling i narrativ terapi

2-dags workshop for psykologer og psykiatere, som arbejder

med personer ramt af større eller mindre traumer.

Med Allan Holmgren & Anne Romer (få pladser tilbage)

Den 1. og 2. december 2011 i Snekkersten • Kursusnr. 824-11

narrativ psyKoterapi - 2-årig KlinisK

specialistuddannelse

med underviser og uddannelseskoordinator: Anette Holmgren

Start d. 26. januar 2012 i Snekkersten • Kursusnr. 790-12

Start d. 28. februar 2012 i Århus • Kursusnr. 791-12

supervisionsgruppe for nyuddannede

psyKologer & læger

med henblik på autorisation (psykologer)

& grunduddannelse (læger)

Med Anne Stærk • Start d. 27. marts 2012 i Århus

Kursusnr. 781-12

narrativ gruppeterapi (20 tiMer)

Med Anne Romer i Århus • Start den 20. februar 2012

Kursusnr. 746-12

Med Anne Romer i Snekkersten • Start den 17. september 2012

Kursusnr. 748-12

på arbejde soM Konsulent i ppr

Inspiration fra narrative idéer og praksisser • Med Anne Stærk

Den 11. og 12. september 2012 i Århus • Kursusnr. 807-12

læs mere på www.dispuk.dk - søg på kursusnr.

Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser

½ side -psykolognytaugust2011.indd 1 PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2011 | 08-08-2011 SIDE 43 09:20:25

› RUBRIKANNONCER

Nyuddannet cand.psych.

– og hvad så?

2 temadage om din fremtid – og hvordan du får overblik

over arbejdsmarkedet og jobmulighederne.

Temadagenes indhold

· Hvordan ser jobmarkedet ud for psykologer?

· Hvordan arbejder Dansk Psykolog Forening for at sikre gode løn-

og ansættelsesvilkår – og flere job til psykologer?

· Hvad kan du bruge foreningen til?

· Hvad er reglerne for autorisation?

· Hvad er kravene til en nyuddannet på arbejdsmarkedet?

· Hvad hvis det første job lader vente på sig?

Hvor og hvornår

Kurset afholdes to gange, henholdsvis i Aarhus og København.

Aarhus: 1. og 2. september 2011, kl. 9.30 - 15.30.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Arosgården, Fiskergade 41, 4. sal.

8000 Aarhus C.

København: 7. og 8. september 2011, kl. 9.30 – 15.30.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Mødelokale 2A,

2100 København Ø.

Tilmelding & praktisk

Temadagene er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening og deltagelse

er gratis. Der vil undervejs blive serveret morgenbrød, frokost

og eftermiddagskaffe/-te.

ACT og smerter

2-dages workshop med JoAnne Dahl

Den 29.-30. september 2011

4.000 kr. for medlemmer af Dansk Sundhedspsykologisk Selskab,

4.500 kr. for andre.

Workshoppen er godkendt til den sundhedspsykologiske specialistuddannelse.

Læs nærmere på: www.sundhedspsykologi.org

Erfagruppe søges

Jeg søger erfagruppe/studiegruppe inden for feltet

”piger/unge kvinder med autisme/ASF/neuropsykiatriske forstyrrelser”.

Mit interesseområde/faglige tilgang ligger inden for det kognitive og

neuropsykologiske felt.

Henvendelse til Charlotte Høyrup, tlf. nr.: 20 85 12 65 eller gerne via mail:

charlotte_hoeyup@psykologkompagniet.dk

Kliniklokale i Roskilde

Leje mandage og tirsdage,

central beliggenhed, fælles

venterum, toilet og køkken.

psykolog@niels-bagge.dk


Centrum psykologerne

har ledige lokaler

ved Hillerød station.

kontakt:

psykologsvensson@gmail.com

Tilmelding er nødvendig. Vi beder dig om at sende mail senest d. 25.

august 2011 med følgende oplysninger:

Navn

Adresse

Telefon

Medlemsnr.

Kandidatstatus (færdig kandidat eller mangler under/over 3 måneder

af studium)

Ønske om deltagelse i København eller i Aarhus

Tilmelding til kandidat temadagene mailes til: Mie von Holstein-

Rathlou, mhr@dp.dk

Kurset ledes af foreningens konsulenter Jytte Andersen og

Tine Andresen.

Vi glæder os til at se dig!

NB. Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter med

offentlige transportmidler mod forevisning af originale transportbilag

i forbindelse med transport fra Aalborg til Aarhus.

Læs mere om

Dansk Psykolog Forening på www.dp.dk

KURSER + EFTERUDDANNELSER

Exner Rorschach System I - II - III

Modul I (3 dage) - Modul II (5 dage) - Modul III (2 dage).

Start den 22/9 + 27/10 + 15/12 2011.

WISC-III - WISC-IV

1 dag. Start den 18/11 2011.

TAT - Thematic Apperception Test

3 dage. Start den 21/9 2011.

Alle kurser afholdes centralt i Aalborg og er inkl. materialer og fuld

forplejning.

Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen, København.

Arrangeret af Folkeuniversitetet i Aalborg.

Tilmelding og mere information ved: Folkeuniversitetet

tlf. 9816 7500

www.fuaalborg.dk

MINDFULNESS-kurser

Undgå stress / Opnå et varigt vægttab

- 4 forskellige kurser i efteråret 2011 -

Mindfulness består af mentale øvelser, hvorigennem opmærksomheden

trænes for at øge evnen til at skabe overblik og bevidst nærvær.

Mindful eating (spisning med nærvær) er en mindfulness baseret

metode, som hjælper med at reducere overspisning og derigennem

opnå et varigt vægttab. Der er videnskabelig dokumentation

for, at mindfulness reducerer stress, reducerer overspisning og øger

psykisk robusthed og velvære.

Læs venligst mere om mindfulness og kurserne på min hjemmeside

www.psykisksundhed.dk

Mindfulness Based Stress Reduction

– 8 ugers kursusprogram inkl. en hel dag

Onsdage kl. 18.45 – 21.00: 5/10, 12/10, 26/10, 2/11, 9/11, 16/11,

23/11 og 30/11 + 19/11 (kl. 10-18).

Pris: 5900,- dog 3400,- til studerende/arbejdsløse/pensionister.

1 dags intensivt kursus i mindfulness meditation

Lørdag 10. september kl. 11-16 eller lørdag 5. november kl. 11-16.


Mindful eating

– 8 ugers kursusprogram for et varigt vægttab

Onsdage kl. 17.00-18.30: 5/10, 12/10, 26/10, 2/11, 9/11, 16/11, 23/11

og 30/11.


Mindful eating – 1 dags intensivt kursus

Lørdag 24. september kl. 11-17 eller lørdag 26. november kl. 11-17.


Alle kurser foregår på Nørregade 41.

Kursusmateriale, CD og let forplejning er inkl. i prisen.

Underviser:

Kenan Hansen, autoriseret psykolog, uddannet mindfulnessinstruktør

i USA, undervist bl.a. hos Jon Kabat Zinn og har mange

års meditationspraksis og kurser/retreats fra udlandet bag sig.

Tilmelding:

Via hjemmesiden www.psykisksundhed.dk eller pr. mail:

kenan@psykisksundhed.dk.

Cand.psych.aut. Kenan Hansen

Nørregade 41, 1. sal, 1165 København K

Telefon: 21 81 22 92

E-mail : kenan@psykisksundhed.dk

www.psykisksundhed.dk

Mød et par af verdens førende kognitive eksperter!

Den 29. og 30. september 2011 og den 14. og 15. oktober 2011

Prof. Paul Salkovskis Prof. Chris Fairburn

Læs mere under kurser til fagfolk

på www.Cektos.dk

Sted: SAS Radisson i København.

Pris inkl. forplejning for 2-dages

workshop: 4500 kr. pr. worskhop.

› RUBRIKANNONCER

Kognitiv Supervisionsgruppe

for psykologer med henblik på autorisation

Der opstartes én intensiv supervisionsgruppe for 3-5

psykologer. Forløbet er på 5 gange 2 dage – torsdag og

fredag kl. 9-15.30 – én gang om måneden. Første gang er

torsdag den 15. og fredag den 16. september. Forløbet

afsluttes januar 2012.

Der superviseres bredt inden for udredning, terapi og

coaching, samt arbejde med grupper og undervisning. Fokus

er på læring af kognitive teorier og metoder gennem

arbejdet med supervisanternes cases og problemstillinger.

Erfaringsgrundlag: Jeg har mere end 12 års erfaring med

klinisk arbejde, undervisning og supervision inden for det

kognitive område. De sidste 4 år har jeg løbende udbudt

supervisionsforløb for psykologer med henblik på

autorisation.

Praktiske oplysninger:

Prisen for forløbene er 19.800 kr., som eventuelt kan betales

i 3 rater. Du kan finde flere informationer på:

www.PeterNattestad.dk eller ringe på 26 73 88 14

Autoriseret psykolog Peter Nattestad

Fobiskolen.dk - Købmagergade 57, 1 - Kbh K

10-års jubilæum

Psykologhuset Aarhus,

Guldsmedgade 20

holder åbent hus:

Fredag den 26. august kl. 15-19.

Vi glæder os til at se gamle og

nye medarbejdere, samarbejdspartnere,

kolleger og venner af

huset.

Per Thorseth

www.psykologhuset.eu

Ledigt lokale i Odense C

i veletableret klinik

Leje 865,- for en dag pr. uge.

Med i prisen er adgang til fællesrum;

venteværelse,

Kontakt

Peter Nielsen på 66 122 120 el.

Peter@mulighedernes-hus.dk

Praktikplads – hjælp!

Psykologistuderende Naja Deurell, Københavns Universitet,

skal i det kommende semester i praktik, men

har endnu ikke fået en praktikplads. Det er nemlig

ikke er lykkedes at finde en arbejdsplads, hvor man

kan komme på arbejde i kørestol. Det undrer Dansk

Psykolog Forening, da handicapadgang både for borgere

og medarbejder har været fokusområde i det

offentlige rum i en lang årrække.

Kan du hjælpe Naja, der er kørestolsbruger på grund

af en lettere form for muskelsvind. Hendes interesseområder

og kompetencer falder inden for mødet mellem

det socialpsykologiske og kliniske felt. Praktikstedet

kunne derfor have med rehabilitering, sundhedspsykologi

eller krisepsykologi at gøre.

Kontakt: Stud.psych. Naja Deurell, tlf. 40 42 10 12,

najaderell@hotmail.com

Niels Kjeldsen, chefkonsulent


› STILLINGSANNONCER

NÅR DU SØGER JOB

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes

henvendelse foregå til forhandling@dp.dk.

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og

individuelle interesser.

Stillinger i Psykolog Nyt

Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet

have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,

hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne

stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal

forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen

uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod

foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen.

Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog

Forening’s forhandling er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation

eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller

relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette

henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så

vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende

stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig

med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår.

Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette

fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles

individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende

et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv

forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde

velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat,

ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler

Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten

skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til

forhandling@dp.dk:

• Stillingsopslaget.

• Din ansøgning.

• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).

• Seneste lønseddel.

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget

af dig til stillingen.

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/

din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.

Der kan være behov for at søge rådgivning

om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.


Kliniske

psykologer til

socialområdet

Bornholms FamilieCenter har en ledig fast stilling og

et barselsvikariat (32 timer) til snarest mulig besættelse.

Vikariatet løber til aug. 2012.

Arbejdsområde:

De ledige stillinger vil hovedsageligt omhandle foranstaltninger

i henhold til ”Lov om Social Service”.

Det vil bl.a. sige:

- Terapi til børn og unge

- Psykologiske udredninger af børn, unge og

forældre

- Supervision af plejefamilier og forældre

- Supervision/konsultation til samarbejdspartnere

Vi ønsker:

- At du er autoriseret cand.psych. eller cand.pæd.

psych.

- At du har erfaringer med psykologiske udredninger

- At du har terapeutisk erfaring

- At du har erfaring med supervision

- At du er engageret, har gode samarbejdsevner

og kan arbejde selvstændigt

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende

overenskomst.

Kontakt gerne leder for psykologer og familiebehandlere

Jakob Holst, tlf. 5692 4130 eller psykolog

Marianne Jensen, tlf. 5692 4134 for at høre mere om

stillingerne.

Mærk din ansøgning ”Klinisk psykolog” og send den

til familiecenter@brk.dk eller Bornholms Familie-

Center, Almegårds kaserne bygn. 36, 3700 Rønne,

så vi har den senest 2. september 2011 kl. 12.00.

Bornholms FamilieCenter er etableret

pr. 1/1 2011. Virksomheden består af to

sagsbehandlerteam, et behandlerteam

med psykologer og familiebehandlere, et

Børne- Familiehus og et Ungehus. Der er

4 psykologer og 13 familiebehandlere i

behandlingsteamet.

TR: Mette Wisborg, tlf. 56 92 42 14

”Føl” søges til praksis i Odense C

(Ansættelse som selvstændig)

Du har:

• erfaring med/lyst til terapeutisk arbejde

• særlige vidensområder (depression, stress, krop/sundhed, angst mv.)

• tid til refl eksion/læsning

• psykisk robusthed, åbenhed og humor

Jeg tilbyder:

• engageret oplæringsforløb i samarbejde med dig

• en varieret hverdag i velfungerende praksis

• gode indtjeningsmuligheder

Klinikken ligger i et erhvervscenter med frokoststue og

reception, 5 minutter fra banegård og centrum.

Ring gerne til: Mette Højvig, nuværende føl, 60 13 33 76, eller

indehaver Camilla Carlsen Bechsgaard, på 60 13 30 20.

Ansøgningsfrist d. 26/8 kl. 12.00 Ansøgning sendes elektronisk

til kontakt@odensepsykologen.dk, med tekst/CV i mail og

andre relevante papirer som vedhæftet fi l. Gerne med foto.

OdensePsykologen

V. Camilla Carlsen Bechsgaard

www.odensepsykologen.dk

Opslag af uddannelsesforløb til

specialpsykologuddannelsen i psykiatri

20 uddannelsesforløb til specialpsykologuddannelsen

i psykiatri opslås til besættelse pr. 1. december 2011.

Uddannelsesforløbene har en varighed af 4 år og

består af et års introduktionsuddannelse og 3 års

hoveduddannelse.

Uddannelsesforløbene er fordelt over alle 5 regioner i

Danmark.

Ansøgning om uddannelsesforløb foregår på:

www.specialpsykologuddannelsen.dk, hvor der findes

opslag med forløbsoversigt, ansøgningsskema, faglig

profil samt øvrig information om uddannelsen.

Ansøgningen skal være sekretariatet i hænde

senest den 1. september 2011 kl. 12.00.

forhandling@dp.dk

Ansøgere kan forvente at få svar senest i uge 43.

Neuropsykologer til

Hjerneskadecentret - BOMI


2 faste stillinger som neuropsykolog på Hjerneskadecentret BOMI i

Hjerneskadecentret - BOMI søger erfarne psykologer til varetagelse af

neuropsykologiske Da vi ønsker arbejdsopgaver at udvide vores faste i psykologstab vores Hjerneskaderådgivning søger vi 2

(VISO/

nye kolleger med tiltrædelse 1. oktober 2009 eller snarest og varierede

undervisning), Arbejdsrehabiliteringsteam samt Træningsteam.

Som psykolog i VISO – teamet vil du

• varetage neuropsykologiske udredninger ift. VISO-opgaver

• varetage undervisnings- og supervisionsopgaver.

• arbejde i team med det øvrige personale (neuropsykolog,

ergoterapeut, fysioterapeut og socialrådgiver)

• der vil endvidere være mulighed for at løse opgaver i

Hjerneskadecentrets rehabiliterings- og støtteteam.

Vi tilbyder en stilling

• med faglig udvikling, såvel i det daglige arbejde som ved

deltagelse i kurser samt fast ekstern supervision

• med gode muligheder for efteruddannelse og deltagelse

iinternationale konferencer

• med høj grad af indflydelse på egne arbejdsopgaver og

mulighed for hjemmearbejdsdage

• med tæt ledelseskontakt

• hvor tværfagligheden prioriteres højt

• hvor et aktivt og udviklende arbejdsmiljø prioriteres højt

• hvor dagligdagens arbejdsopgaver er mange,

derefter. Timetal mellem 32-37 timer efter ønske.

Der søges 1 psykolog med erfaring inden for eller interesse

• hvor der er mulighed for deltagelse i Hjernes

udviklingsprojekter.

for det neuropsykologiske arbejdsområde. Psykologen vil Vi forventer, at du har

skulle varetage opgaver i et af vore to tværfaglige rehabilite- • interesse for neuropsykologi

ringsteam. Arbejdspladsen vil være behjælpelig med henblik • god kontaktevne

på opnåelse af autorisation eller specialistgodkendelse. • engagement med lyst til udfordringer

• kreativitet og selvstændighed

Der søges 1 erfaren psykolog, med erfaring i neuropsykolo- • overblik og systematik/god planlægningsevne

giske problemstillinger og komplekse sager. Psykologen vil • selvstændighed i opgaveløsningen

skulle varetage opgaver i vores VISO – team. Arbejdspladsen • imødekommenhed, fleksibilitet

vil være behjælpelig med henblik på opnåelse af specialistgodkendelse.

• gode formuleringsevner såvel mundtligt som

Yderligere oplysninger

Begge psykologer vil indgå i et fagligt fællesskab med 5 om stillingen, kan fås ved henvendelse til team

andre psykologer.

Hjerneskadecentret – BOMI består af 2 tværfaglige træ-

neuropædagog Bodil Grøsfjeld på telefon 30 84

leder, neuropsykolog Henning Olsen på telefon

ningsteams, 1 VISO-team og 3 støtteteams. Sidstnævnte Læs mere om Hjerneskadecentret BOMI

yder støtte i borgerens eget hjem. Målgruppen for træningsteamene

er voksne senhjerneskadede i den erhvervsaktive

på www.roskildebomi.dk.

alder. Hjerneskadecentret varetager flere opgaver af

Løn- og ansættelsesforhold

kompleks karakter inkluderende dobbeltdiagnoser og

misbrug. Det samlede personale på Hjerneskadecentret –

i.h.t. gældende overenskomst efter princippern

BOMI er på knap 55 medarbejdere, og består af bl.a. fysio- Ansøgningsfrist

og ergoterapeuter, pædagoger, neuropsykologer og

Vi skal have din ansøgning senest den 20. augu

socialrådgivere.

morgenposten. Ansættelsessamtaler forventes

uge 35, 2009. Der vil blive anvendt internet-bas

Som psykolog i et af vore to træningsteam vil du

• foretage neuropsykologiske undersøgelser og have

Ansøgning med relevant dokumentation sendes

individuelle samtaler

Hjerneskadecentret BOMI

• deltage i planlægningen af rehabiliteringsforløb

Maglegårdsvej 15

• deltage i træning og undervisning af kursisterne

• arbejde i team med det øvrige personale (neuropsykologer,

4000 Roskilde

ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialpædagoger,

talepædagog samt socialrådgiver).

Eller via e-mail: karineh@bomi.roskilde.dk

Ansættelse hurtigst muligt.

Vi søger erfarne neuropsykologer og/eller psykologer med interesse for

det neuropsykologiske arbejdsfelt og kan tilbyde fagligt spændende og

udfordrende arbejdsopgaver i tæt samarbejde med de øvrige tværfaglige

team.

Løn- og ansættelsesforhold

Iht. gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.

Yderligere oplysninger

om stillingerne kan fås ved kontakt til leder af Hjerneskadecentret, neuropsykolog

Henning Olsen, telefon 4634 8661. Du kan læse mere om

Hjerneskadecentret på www.roskildebomi.dk samt se uddybende stillingsopslag.

Ansøgningsfrist

Skriftlig ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligere

ansættelsesforhold sendes til sekretær Shakela Ghafoor,

shakelag@bomi.roskilde.dk. Ansøgning modtages kun pr. e-mail.

Ansøgning skal være os i hænde senest onsdag d. 24. august 2011,

senest kl. 10.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 25. og fredag

26. august 2011.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Rehabiliteringscenter

for Torturofre-Jylland

søger psykolog

RCT-Jylland har en ledig fuldtidsstilling til en psykolog, som har

lyst til at indgå i centrets tværfaglige behandlingsarbejde.

Stillingen er tidsbegrænset og består dels af en projektstilling dels

en barselorlov og udløber tidligst den 15. juli 2012. Den kan muligvis

forlænges.

Se stillingsopslaget på www.rct-jylland.dk

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til centerleder

Anna Marie Erbs eller psykolog Leif Christensen.

RCT-Jylland

Storegade 82

6100 Haderslev

74 53 25 35

BOMI betragter mangfoldighed som et aktiv, og opfordr

mænd og kvinder uanset alder, religion eller etnisk tilh

søge stillingen.

BOMI er en selvejende revalideringsvirksomhed med drif

med Roskilde Kommune.

BOMI støtter mennesker i at udnytte deres muligheder. B

og tilbyder ydelser, der skal hjælpe borgere til at få afkla

deres arbejdsmuligheder, specielt inden for det rummeli

marked.

Ligeledes udvikles og tilbydes genoptrænings- og støttet

leveres i tæt samarbejde med private og offentlige virkso

et videnshus, der bygger på (fordrer) at medarbejderne h

inden for de respektive fagområder.

forhandling@dp.dk

forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk


2 psykologstillinger i PPR

pr. 1. november 2011

Teamleder

Børn og Ungeforvaltningen søger ny teamleder for

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning pr. 1. november 2011.

Kerteminde Kommune arbejder med inklusion af børn og

unge i dagtilbud og skoler. PPR yder konsultativ bistand,

også før indstilling til PPR. Teamlederen får tillige praktiske

opgaver med undersøgelser og behandlingsarbejde.

Organisatorisk vil der fremover være en fælles chef for PPR,

Familieafdeling, Handicap og Sundhed. Teamlederen vil få

en central rolle med at styrke og udbygge det tværfaglige

samarbejde de forskellige afdelinger imellem.

Psykolog

Børn og Ungeforvaltningen søger tillige en autoriseret

psykolog 37 t/ugentligt pr. 1. november 2011, der har bred

erfaring med psykologarbejde på børneområdet. Vi søger en

medarbejder, der har lyst og energi til at gå ind i mange udfordrende

opgaver, og som har gode formidlingsevner, både

skriftligt og mundtligt.

Læs mere om stillingerne på: www.kerteminde.dk

Ansøgninger mailes til Lone Aakær Hansen,

lah@kerteminde.dk senest d. 2.09.11.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en

styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller

etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Grønlands Selvstyre søger


Skolepsykologer

forhandling@dp.dk

I Departementet for Uddannelse og

Forskning under Grønlands Selvstyre

er to stillinger som ledende psykologer

og 3 stillinger som psykologer ledige

til besættelse 1. november 2011 eller

snarest derefter.

Læs mere om stillingerne på www.nanoq.gl


TR: Annette Broberg, anro@sermersooq.gl

Studenterrådgivningen

søger en ny direktør

Studenterrådgivningen

søger en psykolog

Studenterrådgivningen Har du solid erfaring søger med en ledelse psykolog såvel til vores på det afdeling strategiske i

Esbjerg. niveau Stillingen som med er personaleledelse? ledig fra den 1. oktober Kan eller du stå snarest. i spidsen

for forandringsprocesser? Kan du samle en geografisk

Den spredt ugentlige organisation arbejdstid og er skabe på 15 timer nærhed pr. uge. i beslutningerne?

Så er stillingen som direktør i Studenterrådgivningen

Studenterrådgivningen måske noget for dig. tilbyder social, psykologisk og psykiatrisk

rådgivning, behandling og vejledning til studerende ved de mellemlange

Vi lægger og lange vægt videregående på, at du har uddannelser. solid erfaring med:

• Personaleledelse og forandringsprocesser

• Arbejde i en politisk styret organisation

Vil du vide mere

• At tænke og arbejde strategisk

er • du Det velkommen socialpsykologiske til at kontakte felt afdelingsleder og uddannelsesområdet

og psykolog Peter

Brigham • Offentlig på telefon økonomistyring 70 26 75 00. og budgetopfølgning

Ansøgning Ansøgningsfristen udløber onsdag den 13. april 2011

skal kl. 12.00. være Studenterrådgivningen i hænde senest fredag den

2. september 2011 inden kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 18.

Læs det fulde stillingsopslag på Studenterrådgivningens hjemmeside

Læs www.srg.dk det fulde opslag på: www.srg.dk.

Ledende psykolog

Er du interesseret i ledelse, forskning og undervisning

på en aktiv psykiatrisk universitetsafdeling, skal du

søge stillingen som ledende psykolog ved Psykiatrisk

Afdeling, Odense – Universitetsfunktion.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos stedfortræder,

cand. psych. Annette Ellermann, tlf. 66 12 00 40 eller

oversygeplejerske Erik Jensen, tlf. 6541 4131.

Læs hele stillingsopslaget på job.regionsyddanmark.dk,

job nr. 92643.

Psykiatrisk Afdeling, Odense - Universitetsfunktion

Sdr. Boulevard 29 . 5000 Odense C

TR:Marianne Vinter, tlf. 86 19 04 88

forhandling@dp.dk

Psykolog

til Psykiatrisk Klinik i Næstved

Til Psykiatrisk Klinik søges en

psykolog med interesse og erfaring

for diagnostik, udredning og korttidsbehandling

01.10.11.

Vi tilbyder et tværfagligt og dynamisk

miljø med ansvar og indflydelse samt

www.regionsjaelland.dk

Region Sjælland er med over 15.000 medarbejdere regionens

største arbejdsplads med et budget på 15 mia kr. Vi varetager

opgaver inden for sundhed, regional udvikling og drift af en

række sociale institutioner for i alt 800.000 borgere.

Ph.d.-stipendium

Psykopatiens psykopatologi

Psykiatrisk Forskningsenhed, Psy-

kiatrien Region Sjælland, søger en

psykolog eller en læge til et

ph.d.-projekt om psykopati.

I samarbejde med internationale eksperter

og danske klinikere planlægges der en

prototypisk undersøgelse med henblik på


Region Sjælland er med over 15.000 medarbejdere regionens

største arbejdsplads med et budget på 15 mia kr. Vi varetager

opgaver inden for sundhed, regional udvikling og drift af en

række sociale institutioner for i alt 800.000 borgere.

mulighed for at være med til at præge

udviklingen. En spændende og travl

arbejdsplads hvor læring og udvikling

vægtes højt. Mulighed for, efter meritgodkendelse,

at være daglig vejleder for

yngre kolleger i planlagte specialpsykologuddannelsesstillinger.

identifikation af, hvilke træk der er mest

repræsentative for psykopati. Projektet vil

bl.a. også indeholde en validering af undersøgelsesmetoden

CAPP (Comprehensive

Assessment of Psychopathic Personality)

og dennes sensitivitet til afdækning af evt.

ændringer af personlighedstræk over tid.

Dataindsamlingen planlægges gennemført


Yderligere oplysninger kan fås hos

teamleder Rita Myhre Andersen eller

teamoverlæge Dorte Andersson,

56 51 45 10.

Se opslaget på www.regionsjaelland.dk,

Job og karriere, quicknr. 7927

forhandling@dp.dk

i Retspsykiatrien i Region Sjælland og i

Anstalten ved Herstedvester.

Ansøgningsfrist 29. august 2011, kl.

12.00

Se hele opslaget på www.regionsjaelland.

dk, Job og Karriere, quicknr. 7816.

forhandling@dp.dk


PPR

PSyKOLOG TiL SPeciaLOmRåDeT

Du kommer til at arbejde

tværfagligt med konsulent-,

rådgivnings-, supervisions-

og udredningsopgaver, og

har lyst og interesse i

psykologisk behandling af

børn og unge.

Du får erfarne og engagerede

kolleger, der tæller seks

psykologer, en psykolog

inden for specialområdet, en

chefpsykolog, fem talehørekonsulenter

og en sekretær.

Vi løser opgaver for skoler,

børnehaver og for familieafdelingen.

Specialområdet

omfatter opgaver med special-

klasser, heldagsklasser, interne

skoler på opholdssteder og

specialefterskoler.

Du er uddannet cand.psych.

eller cand.pæd.psych. Du er

autoriseret og har gerne

erfaring inden for området.

Du bliver tilbudt løbende

supervision.


Du får også mulighed for

hjemmearbejde. Vi har plads

til, hvis du har specielle inte-

resser og støtter gerne rele-

vante uddannelsesønsker,

fx specialistgodkendelse.

hør mere hos chefpsykolog

Torben Kjeldsen på tlf.

2940 0772 eller psykolog

inden for vores specialområde

Lone Gildberg på tlf.

2018 0632.

Vi glæder os til at få din

ansøgning. Send den til

ulben@odsherred.dk,

alternativt til Odsherred

Kommune, PPR, Nyvej 22,

4573 Højby.

Frist: 24. august 2011. Der

vil blive afholdt samtaler i

uge 34-35.

Stillingen er på 37 timer

ugentligt og med forventet

opstart 1. oktober eller

snarest derefter.

www.odsherred.dk/job

forhandling@dp.dk

Familieafd.

Psykolog - Familieafdelingen

Psykolog, 37 timer ugl. til barselsvikariat i perioden

1. oktober 2011 til 30. september 2012, søges til

opgaver vedrørende udredning, behandling, supervision

m.v.

Vi tilbyder en selvstændig stilling med mulighed for

at præge og udvikle funktionen, fleksible arbejdstider

og tilbud om supervision.

Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte

psykolog Vagn Sørensen 40 46 60 06 eller afdelingschef

Helle Sigaard 56 57 50 80. Du kan også

gå ind på www.stevns.dk

Send til ansøgning til: Stevns Kommune. HRafd.,

Postbox 83, 4660 St. Heddinge, så vi har den

senest d. 2. september 2011.

Vi forventer at holde samtaler 10. september 2011.

Region Hovedstaden

Psykiatri

TR: Torben Lund, tlf. 30 55 40 32

Klinisk psykolog

til Retspsykiatrisk

afdeling, Psykiatrisk

Center Glostrup

Klinisk psykolog, 37 t. ugentligt til besættelse

primo september.

Kontakt klinikchef Bjørn Holm, tlf. 3864 0630

eller udviklingschef Michael Hjorth Damkær,

tlf. 2120 4348.

Se hele annoncen på www.offentlige-stillinger.

dk jobnr. rh54414.

forhandling@dp.dk

Ph.d. eller Post.doc

i neurobiologiske

mekanismer ved ludomani

Et tre-årigt ph.d.-stipendium er ledigt på Center for

Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN), Aarhus

Universitet og Dansk Kompetencecenter for Ludomani

(DKL), Aarhus Universitetshospital. Kandidater

med en ph.d.-grad, som ønsker en to-årig postdocstilling,

er også velkomne til at søge.

Projektet belyser neurobiologiske mekanismer

af beslutningsprocesser ved ludomani ved brug

af funktionel Magnetisk Resonans Imaging (fMRI).

Stillingen integrerer klinisk arbejde med neuro-

biologiske forskningsmetoder.

Spørgsmål om stillingen skal rettes til forsknings- og

funktionsleder, lektor, Ph.d., cand. psych. aut. Jakob

Linnet, Dansk Kompetencecenter for Ludomani,

Aarhus Universitetshospital, tlf. 8949 1698, e-mail

jakolinn@rm.dk.

Læs mere om CFIN og DKL på www.cfin.au.dk og

www.dkfl.dk

Læs hele stillingsopslaget og søg online på

http://health.au.dk/nyheder/stillinger/.

Ansøgningsfrist: 12. september 2011.

Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses-

og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000

medarbejdere, der sikrer resultater af høj international

standard. Den budgetterede omsætning i 2011 udgør

5,9 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt

kan ses på www.au.dk

forhandling@dp.dk

Koordinerende psykolog


- til udviklingsorienteret PPR (genopslag)

Vi søger uddannet psykolog med bred psykologfaglig erfaring

og med et godt kendskab til PPR’s arbejdsområde, der kan koordinere

og understøtte den faglige udvikling i psykologfaggruppen,

indgå i visitation og bidrage til udvikling af PPR.

Vi tilbyder en udviklingsorienteret PPR, hvor vi aktuelt er særligt

optaget af udvikling af nye metoder og samarbejdsformer til at

understøtte inklusion og tidlig indsats.

Læs hele stillingsannoncen på Greve.dk under ledige job.

Der er ansøgningsfrist fredag den 2. september 2011 kl. 12.00.

Vi er bevidst om, at vi er her for børnenes og de unges skyld,

og vi tager ansvar for, at de har de bedste muligheder for

udvikling.

Flere gode

udfordringer

Forebyggelsescenteret

søger psykolog

Forebyggelsescenteret under Børn og Familier i Lyngby-

Taarbæk kommune, søger psykolog 37 timer

Arbejdsområdet vil være inden for Servicelovens forebyggende

foranstaltninger for børn og unge samt deres familier og kan

omfatte funktionerne:

• Klinisk arbejde med børn, unge og voksne.

• Udfærdigelse af personlighedspsykologiske undersøgelser af

børn og unge samt forældrekompetenceundersøgelser, omfattende

både projektive og kognitive test.

• Familiebehandlingsforløb, hvor en kombination af samtaler,

familieaktiviteter og netværksarbejde, ud fra en systemisk referenceramme,

udgør metoden.

Viden om ADHD og diagnoser indenfor autismespekteret, eller

unge og misbrug har en særlig interesse.

Ansættelse sker pr. den 1. november 2011.

Se hele opslaget på Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside

www.ltk.dk

www.ltk.dk

TR: Preben Ingemann Christoffersen, tlf. 20 78 84 08

LYNGBY - TAARBÆK KOMMUNE

...her finder du flere jobtilbud. Når du søger job hos os, får

du faglige udfordringer med mulighed for at udnytte din uddannelse og

dine evner. Vi tilbyder efteruddannelse samt en aktiv ligestillingspolitik.

forhandling@dp.dk


Psykolog

til familiebehandlingen i

Glostrup Lænke-ambulatorium søges til barselsvikariat

Lænke-ambulatorierne i Danmark søger i perioden 01.11.11 til 30.03.12 med

mulighed for forlængelse en psykolog i Glostrup Lænke-ambulatorium.

Vikariatet er på 20 timer ugentlig.

Dine hovedopgaver:

• visitationssamtaler med pårørende, børn, alkoholafhængige og familier til

Familieorienteret Alkoholbehandling (i denne funktion med særligt fokus

på barnets behandlingsmæssige behov)

• terapeutiske samtaler samt forældrefokuserede samtaler med børn af

alkoholafhængige

• parterapi og familiesamtaler

• journalføring

• sparring og supervision af kolleger

• intern og ekstern undervisning i de psykologiske problemstillinger i

familier med alkoholproblemer samt indføring i det behandlingsmæssige

arbejde i samme

Dine faglige kvalifikationer:

• du er uddannet som cand.psych.

• du har gerne to års efteruddannelse som familiebehandler/psykoterapeut

• du har erfaring med at arbejde med børn

• du har erfaring med pårørende og alkoholbehandling

• du har fokus på den afhængiges omgivelser som en naturlig del af behandlingstilgangen

• dit terapeutiske fokus er familien og misbruget

Dine personlige kvalifikationer:

• du har respekt for berigelsen i at arbejde tværfagligt

• du er en team-player

• du er ansvarsfuld og loyal

• kvalitet i det, du laver, er en selvfølge

Ansættelsesvilkår og ansøgning

Stillingen er på 20 timer

Løn efter principperne i Ny Løn

Fysisk placering: Glostrup Lænke-ambulatorium

Hvis du kan se mulighederne i at blive familie- og pårørendebehandler, skal

du sende ansøgning, cv og evt. anden relevant dokumentation til os på

adm@laenke-ambulatorierne.dk inden den 01.09.11.

Vi afholder samtaler i uge 37 og 38.

Du er velkommen til at kontakte distriktsleder Mette Harms på tlf. 21 29 34 97

eller HR-chef Ulla Andersen, på tlf. 39455455 for at høre mere om stillingen.

Om Lænken

Lænke-ambulatorierne i Danmark tilbyder behandling af alkoholmisbrug og

rådgiver pårørende, kollegaer og venner.

Lænken har omkring 120 fuld- og deltidsansatte fra en lang række fagområder.

Personalet er fordelt på 17 forskellige ambulatorier i Storkøbenhavn,

Hillerød, Roskilde, Køge, Lejre og Greve. Lænke-ambulatoriernes særkende

er samarbejdet med de frivillige fra Landsforeningen Lænken.

Mere information om Lænken på www.laenken.dk


forhandling@dp.dk

Engageret skolepsykolog

HELHEDSTILBUD FOR ELEVER MED ASF PÅ ULLERØDSKOLEN

Vi søger på ½ tid en psykolog der:

• kan supervisere / give sparring til det daglige arbejde med

skolens elever og kan gennemføre støttende terapeutiske

samtaler med elever

• har erfaring med at teste

• kan deltage i udvidet forældresamarbejde - og afholde

forældresamtaler

• kender sagsgangene i kommunerne og kan samarbejde med

psykiatrien

• har en generel interesse i at følge udviklingen i det autismespecifikke

felt.

SE HELE OPSLAGET: fredensborg.dk og ullerodskolen.dk

Send ansøgningen senest den 6. september.

Fredensborg Kommune - En arbejdsplads der udvikler sig i takt med samfundet.

Ofte går vi forrest.

www.fredensborg.dk

Barselsvikariat

for psykolog

forhandling@dp.dk

ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Nyborg Kommune

Ved PPR Nyborg er der et barselsvikariat for psykolog ledig til besættelse fra

den 1. september 2011 til den 30. juni 2012.

I Nyborg Kommune strækker PPR’s arbejdsområde sig fra landsbyskolen,

over byskolen, til specialskole for elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder,

en heldagsskole, og en regional specialskole for elever

med multible handicaps. På sammen vis varierer det inden for daginstitutionsområdet.

Der er vedtaget en ny skolestruktur, som iværksættes ved dette skoleårs

start.

Kontoret arbejder udviklingsorienteret forstået på den måde, at vi foruden

sagsarbejdet indgår i og tager initiativ til udviklingsarbejde sammen med

skolerne, daginstitutionerne og specialforanstaltningerne.

Psykologerne har ugentlige interne sagssupervisionsforløb, og der gives også

mulighed for ekstern supervision.

Der er et udfordrende fagligt fællesskab på kontoret, og vi har meget fokus

på, at den enkelte får støtte og opbakning i sit daglige arbejde.

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 26. august 2011.

Ansættelsessamtale vil finde sted: tirsdag, den 30. august 2011.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ld. psykolog Jens P.

Sigaard på tlf. 63 33 70 85 eller mobil 23 47 06 95 eller privat 64 42 20 63.

Ansøgningen sendes til

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Rådhuset, Stationsvej 15, 5853 Ørbæk.

forhandling@dp.dk

Vil du arbejde

med børns trivsel

i København?

KØBENHAVNS KOMMUNE

PSYKOLOG TIL PPR

VI SØGER

Du er uddannet cand.psyk eller cand.pæd.psyk., og du ønsker at

arbejde med børns trivsel og faglige udvikling i skoler og institutioner.

DINE KVALIFIKATIONER

Du trives i tværfagligt samarbejde, både internt og eksternt, du er

robust og kan prioritere dine opgaver uden at miste overblikket.

Du er altid i stand at motivere, skabe håb og handlemuligheder.

ANSØGNINGSFRIST DEN 2. SEPTEMBER 2011 KL. 12.00.

Læs det fulde opslag på www.kk.dk/job – arbejdsområde “Politik &

administration”. Send din ansøgning til PPRamager@buf.kk.dk.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som

en ressource og værdsætter, at medarbejderne

hver især bidrager med deres særlige baggrund,

personlighed og evner.

KØBENHAVNS

KOMMUNE

www.kk.dk/job

TR: Anita Maj Berner, tlf. 32 68 74 40

Psykologer

til Psykiatrisk Klinik i Køge

To psykologer søges til nyoprettet tværfaglig

specialklinik for patienter med ikke-psykotiske

lidelser 01.11.11 eller senere.

Se hele stillingsopslaget på www.regionsjaelland.dk,

Job og karriere - quicknr. 7977


forhandling@dp.dk

PSYKOLOG


PPR i Holstebro søger en psykolog med tiltrædelse snarest eller

efter nærmere aftale 37 timer om ugen.

Vi kan tilbyde:

· en velfungerende og udviklingsorienteret PPR, som arbejder

direkte med børn og deres netværk - og indirekte gennem

konsultation og supervision i et varieret arbejdsfelt

· et positivt arbejdsmiljø med kolleger, som gerne deler faglige

erfaringer, og som har det godt sammen på det personlige

plan

· muligheder for pædagogisk/psykologisk udviklingsarbejde, og

· stor vægt på trivsel og faglig udvikling, kurser, supervision,

autorisation og videreuddannelse

Vi kunne tænke os en kollega, som er:

· uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych. – gerne med

autorisation

· interesseret i at arbejde med børn/unge og i at formidle viden

til forældre og relevante faggrupper

· GENOPSLAG:

positivt indstillet over for tværfagligt samarbejde

· fleksibel, engageret og selvstændig

· åben og humoristisk Visionær leder til

· ønsker at gøre en forskel - over for familier, kolleger og samarbejdspartnere

· Børn god til at skabe & struktur Ungeklinikken

og overblik – og arbejde under pres

· i stand til at skabe respekt om sin person

Holstebro Du vil blive Kommune, en del af børn en tværfagligt & ungeklinikken sammensat søger personalegrup-

snarest muligt en

ny pe, leder, hvor som vi er også 10 psykologer, selv vil udføre 7 tale-/hørelærere, psykologfaglige 4 opgaver. konsulenter og

2 sekretærer, samt en ergoterapeut, der er tilknyttet på halv tid.

du forventes at være specialist i klinisk børnepsykologi eller specialist

i psykoterapi.

PPR er en selvstændig sektion i Rådgivningsafsnittet under Børn

du og brænder Unge og arbejder for selv - distriktsopdelt og sammen med i skoler dine og kolleger daginstitutioner. - at udføre

specialiseret Psykologen varetager psykoterapi kliniske i de sværeste og indlæringsmæssige sager om børn opgaver og unge, om-

som kring kan et barn. dreje Testlærere sig om svær på omsorgssvigt, skolerne varetager seksuelle de faglige overgreb test. (både

offer og krænker) vold, tab og andre traumatiske begivenheder.

du Der interesserer tilbydes ugentlig, dig derudover individuel for at supervision, yde konsulentbistand, og vi har desuden supervision,

supervisions-forløb udredninger samt med rådgivning ekstern til supervisor. unge på ungdomsuddannelser.

Vi forventer,

Løn- • at og du ansættelsesvilkår er fleksibel, handlingsorienteret efter overenskomsten og forandrings- og efter forhandling.

villig, og at du vil værne om den terapeutiske fordybelse

i et specialiseret psykologteam

Yderligere • at du har oplysninger evne til nærvær om stillingerne kan fås hos leder af PPR,

Steen • at du Frederiksen, er konstant tlf. opsøgende 9611 5261, og eller plejende psykolog med hensyn med særlige

beføjelser til nye opgaver Kirsten Høfner, tlf. 9611 5279.

du er velkommen til at kontakte psykolog ester solås Petersen på

tlf. Ansøgning, 9611 5226 mrk. eller stillingsopslag pr. mail: ester.solaas.petersen@holstebro.dk

nr. 0107/2011, med relevante

for referencer at høre nærmere skal sendes om børn til: & ungeklinikken.

Holstebro Kommune, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Bor-

læs endvidere om os på www.boernogungeklinikken.dk.

regårdsvej 9, 7500 Holstebro eller pr. mail PPR@holstebro.dk.

se Ansøgningsfristen det fulde opslag er på den www.holstebro.dk.

8. september 2011 kl. 8 og ansættel-

Ansøgning sessamtaler med vil relevante blive afholdt bilag 15. fremsendes september til organisation.

2011.

personale@holstebro.dk eller Holstebro Kommune, Hr-udvikling,

Kirkestræde 11, 7500 Holstebro senest den 4. maj 2011, kl.

8.00.

I Holstebro Kommune bruger vi kultur som drivkraft for udvikling

og vækst og til at skabe oplevelser for vore borgere og gæster.

Vi tænker utraditionelt og satser med både hjerne og hjerte.

Holstebro Kommune er landsdelens kraftcenter for kultur, uddannelse

og erhverv. Vi er godt 57.000 indbyggere og 5.500 ansatte.

HOLSTEBRO.DK

Holstebro Kommune rådHuset 7500 Holstebro

forhandling@dp.dk



Psykoterapeut/Rådgiver

til Børnehuset i Nuuk

Departementet for Familie, Kultur, Kirke

og Ligestilling søger psykoterapeut/rådgiver

til Børnehuset, som er et nyt center

for børn og unge, udsat for seksuelt

misbrug

Ansøgningsfrist: 16. september 2011.



TR: Annette Broberg, anro@sermersooq.gl

Psykolog søges til "føl-ordning"

med start 1. november 2011 eller snarest derefter i

velfungerende psykologpraksis på Frederiksberg

Arbejdets omfang vil være 20 sessioner om ugen. "Føl-ordningen"

er et led i videreuddannelsen med henblik på at opnå erfaring i

privatpraksis og autorisation.

Ikke-autoriserede psykologer kan søge.

Psykologpraksissen har bl.a. overenskomst med Sygesikringen og

arbejdet består fortrinsvis af almene kliniske opgaver samt krisebehandling.

Klientgruppen er voksne, børn og par.

Du er uddannet psykolog - imødekommende, humoristisk, energisk,

har en god fornemmelse for menneskelige ressourcer og flair

for selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet og er nem at omgås.

Det er ligeledes vigtigt, at du har administrative evner. Du skal have

CVR nr. (registreret som selvstændig).

For yderligere information, se www.psykologpraksissen.dk.

Se under menupunkt:

Information ” At være "føl" i Psykologpraksissen.

Der er desværre ikke mulighed for yderligere oplysninger, hverken

telefonisk eller pr. mail, pga. stort arbejdspres.

Ansøgning med relevante bilag sendes pr. post til:

Psykologpraksis ved Trine M. Johnsen, Peter Bangs Vej F, 2., 2000

Frederiksberg. Du bedes angive din mailadresse i ansøgningen, da

tilbagemeldingen på din ansøgning vil være via mail.

Ansøgningsfrist 1. november 2011.

Praksiskandidat (føl) søges til Mulighedernes Hus

I Mulighedernes Hus ApS søger vi en psykolog til en praksiskandidat stilling,

som er ledig d. 1. november 2011.

Om os:

Vi er et psykologhus, der til dagligt samarbejder med to andre klinikker

(Psykologhuset Odense og Psykologkontoret), vi har plads til tilsammen 10-

11 psykologer. Vi har derudover en psykiater og to ”andre terapeuter” tilknyttet.

Vi arbejder meget selvstændigt, bestemmer i vidt omfang selv vores

arbejdstider i et åbent og frit miljø. Herudover kan vi tilbyde varierede opgaver

og daglig faglig sparring.

Arbejdsopgaver:

Vi beskæftiger os hovedsageligt med psykoterapi og kriseintervention. Vi er

tilknyttet et akut kriseberedskab for en del kommuner og institutioner over

hele Fyn. Som psykolog vil du få mulighed for at indgå i dette arbejde – i

forhold til dine interesser og ønsker.

Kvalifikationer:

Vi søger psykologer, der er i stand til at arbejde selvstændigt og som hurtigt

kan træde til, ”når krisen rammer”. Vi ser gerne terapeutisk erfaring og gode

teoretiske kundskaber, men vigtigere er det, at du er robust og tillidsvækkende

samt at du vil kunne trives i et miljø med humor og åbenhed.

Ansøgningsfrist:

29. august 2011 kl. 12:00. Ansøgningen kan sendes via mail til følgende

mailadresse: post@psykologhuset.dk, eller sendes til: Psykologhuset

Odense ApS, Frederiksgade 67, 5000 Odense C mærket ”Ansøgning”.

Du er velkommen til at kontakte os for nærmere information:

Spørg efter: Peter Nielsen (66 122 120).

Læs mere om os på: www.mulighedernes-hus.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

forhandling@dp.dk

forhandling@dp.dk

Psykolog til børn og unge

Familiecenter Lolland søger en psykolog på fuld tid.

Familiecenter Lolland er en decentral enhed under sektoren

Børn og Unge i Lolland Kommune. Centret er den udførende

enhed for støtte, behandling, rådgivning og andre foranstaltninger

til og for børn, unge og familier.

Familiecenter Lolland har i øjeblikket til huse i tre lokaliteter

og består foruden lederen, en visitator og to sekretærer af

fem psykologer, syv familiekonsulenter og 10 familievejledere

samt en pedel.

Vi søger en psykolog, som har erfaring og/eller

interesse indenfor

Familiebehandling

Terapi med børn og voksne

Psykologiske undersøgelser af børn og forældreskab

Tværfagligt samarbejde

Åben rådgivning i forhold til børn og forældre

Dine arbejdsopgaver vil være meget varierede, og der er

en udstrakt grad af frihed til selv at tilrettelægge dagligdagen.

Du får base på Familiecenter Nakskov, Ringvejen 37,

4900 Nakskov.

Vi tilbyder

Spændende og varierende opgaver indenfor konsultation,

udredning og behandling.

Stor grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejds-

opgaverne.

Fleksibiliteten til at opnå autorisation, hvis du ikke har

den i forvejen.

Få flere oplysninger

Kontakt Familiecenter Lollands leder Hanne Sommer

54 67 65 15 eller 25 31 82 41 eller cand.psych.aut.

Jesper H. Konrad på 54 67 75 67.

Du kan søge stillingen online via www.lolland.dk/job.

Ansøgningsfristen er 16. september 2011 kl. 12.00.

Samtaler gennemføres i uge 39 2011.

Tiltrædelse 1. november eller snarest derefter.

TR: Jan Christian Ipsen, tlf. 54 67 71 85


LIVSLINIEN SØGER

RÅDGIVERE

Hjælp mennesker til at se andre

løsninger end selvmordet.

Bliv frivillig Telefon- eller

Netrådgiver

Ansøgningsfrist

den 12. september 2011

Send din ansøgning til

frivillig@livslinien.dk

Læs mere på www.livslinien.dk

Giv din tid

– PsykiatriFondens Telefonrådgivning

søger fri villige telefonråd givere med

relevant baggrund

• Du får grundig oplæring, supervision

og efteruddannelse

• Du tilbydes gratis kurser inden for

psykologi og psykiatri

• Du får erfaring med rådgivende og

støttende samtaler

Ansøgningsfrist den 27/9 2011 kl. 12.

Læs mere på www.psykiatrifonden.dk


InternatIonal

MIndfulness-konference

Mindfulness – tidløse metoder til det moderne liv

Lær hvorfor mindfulness anvendes som forebyggelse, behandling, øget trivsel og

optimal funktion på tværs af en bred vifte af områder. Oplev hvordan mindfulness kan

trænes og formidles.

Invitation til 5. og 6. december 2011 i københavn

5. december: Dagen byder på oplæg, et bredt indblik i de nyeste forskningsresultater

og forskellige metoder at arbejde med Mindfulness på. Oplægsholderne

er internationalt anerkendte forskere og oplæggende holdes på

engelsk. Der er mulighed for at benytte simultantolkning.

6. december: Her kan du vælge den session, der har din største interesse og få dybdegående

indblik i konkrete arbejdsteknikker gennem teori og øvelser.

konferencens oplægs- og sessionsholdere:

n Mark Williams, Professor i klinisk psykologi fra Oxford University. Mark Williams’

forskning beskæftiger sig med psykologiske modeller og behandling af depression

og selvmordpræget adfærd.

n Ruth Baer, Professor i klinisk psykologi fra University of Kentucky. Ruth Baer bruger

Mindfulness som metode, herunder mindfulness-baseret stressreduktion, mindfulness-baseret

kognitiv terapi og accepterende og engagerende terapi.

n Susan Bögels, Professor, klinisk psykolog og psykoterapeut fra University of Amsterdam.

Susan Bögels er specialist i kognitiv adfærdsterapi og i Mindfulness for børn og

deres forældre.

n Antonia Sumbundu, cand.psych. fra Københavns Universitet, klinisk psykolog. Antonia

Sumbundu leder uddannelsesprogrammer og superviserer fagfolk i mindfulnessbaserede

tilgange til terapi.

Læs mere, og tilmeld dig på: www.jobkonsortiet.dk/konference

JOBkonsortiet er et unikt landsdækkende samarbejde mellem en række førende virksomheder, hvis kernekompetencer ligger inden

for udvikling af human ressource-området. JOBkonsortiet tilbyder specialviden og solid erfaring med løsninger af opgaver for bl.a.

erhvervslivet, forsikringsselskaber og jobcentre – eksempelvis samarbejder JOBkonsortiet med virksomheder om at udvikle sunde

arbejdspladser, hvor medarbejderne trives, og hvor syge medarbejdere støttes i at vende tilbage til arbejdspladsen. JOBkonsortiet

koordinerer mellem den sygemeldte medarbejder, lederen, arbejdspladsen, jobcentret samt sundheds- og behandlingssystemet.

Derudover afholder JOBkonsortiet konferencer og kurser med et højt fagligt indhold, deltager i projekt- og metodeudvikling samt

bidrager til tværfaglig, regional, national og international dialog.

AL HenVenDeLSe TiL: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55

SoRTeReT MAgASinPoST SMP

Psykolog - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?