Lydhørhed og gode argumenter bremsede liberaliseringen ... - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Lydhørhed og gode argumenter bremsede liberaliseringen ... - Elbo

farmaci

Nr. 02 01 – – Februar Januar 2011

Skal regeringen ha’ lov til at lukke 44 apoteker i udkantsdanmark?

Regeringen har et lovforslag på vej om, at

stort set alle må drive apotek i Danmark.

Forslaget vil betyde en kraftig forringelse

vores-apotek.dk

af rådgivningen og lukning af et stort antal

apoteker landet over. Apotekerne siger nej.

Hvad siger du?

Lydhørhed Lydhø og gode

argumenter bremsede liberaliseringen

Side 6 - 9

Sikkerhedsnet på apoteket

Side 10 - 14


Blærebetændelse?

Undgå ubehag og besvær - forebyg med Vitabutin ®

Vitabutin® er et naturlægemiddel, der forebygger

og behandler lettere, gentagne urinvejsinfektioner.

Vitabutin® er baseret på tranebær, der i århundreder

har været anvendt som naturens middel

mod urinvejsinfektioner. Tranebær indeholder stoffer,

fruktose og proanthocyanidiner, der forhindrer

bakterier i at sætte sig fast på indersiden af blæren.

Bakterierne bliver skyllet ud med urinen i stedet for

at udvikle sig til en infektion.

Med Vitabutin® får du nemt en effektiv dosis af de

aktive stoffer i tranebær. Seks kapsler om dagen

både forebygger og behandler. Indeholder ikke

sukker.

Læs mere om Vitabutin på www.jemo-pharm.dk

Læs indlægssedlen omhyggeligt.

100 stk. kr. 154,-

- det naturlige valg

Jemo-pharm A/S . DK-4780 Stege . Tlf. 55 81 16 10 . www-jemo-pharm.dk


FARMACI 02 – 2011

ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI

118. bind – 168. årgang – Nr. 2

Udgivet den 4. februar 2011

af Danmarks Apotekerforening

FARMACI

Danmarks Apotekerforening

Kanonbådsvej 10

DK - 1437 København K

Tlf.: 33 76 76 00

Fax - midlertidig: 31 73 28 04

E-post: farmaci@apotekerforeningen.dk

Redaktion

Ansv. redaktør: Erik Harr (eha)

Redaktionssekretær og journalist:

Anders Høj Eggers (ahe)

Journalister:

Lise Møller Aarup (lma)

Peter Starup (pst)

Anna Skovmand Jakobsen (asj)

Freelancejournalist: Signe Groot Terkelsen

Redaktionelle

medarbejdere

Lise Alfelt (la)

Redaktionsudvalg

Erik Meldgaard Andersen

Lise Larsen

Susanne Normann

Hans Christian Thorstensen

Jacob Grønne

Grafisk produktion

Layout: Merete Warming Heldt

Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S

6000 Kolding

Forside

Foto: Polfoto

Grafik af annonce: Bates for Danmarks

Apotekerforening

Annoncesalg

DG Media

Gammeltorv 18

1457 København K

Tlf.: 70 27 11 55

Fax: 70 27 11 56

www.dgmedia.dk

Medlem af

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag 1.384

i perioden 1.7.2009 - 30.6.2010

ISSN 0903-9198

FARMACI nr. 3 - 2011

udkommer

den 4. marts 2011.

www.farmaci.dk

AKTUEL KOMMENTAR

5 Fornuften der sejrede

AFBLÆST LIBERALISERING

I N D H O L D

6 Lydhørhed og gode argumenter bremsede liberaliseringen

PATIENTSIKKERHEDSKAMPAGNE

10 Sikkerhedsnet på apoteket

13 Spørg dig til en bedre sikkerhedskultur

MÅLING AF KUNDETILFREDSHED

15 Tilfredse kunder på mange sprog

ÅRGANG 10

18 Den Vardensiske skranke drager og skræmmer

APOTEKSFARMACEUTKONGRES 2011

21 Farmaceuter i front

23 Medicingennemgang og liberalisering til debat

RYGESTOP

25 Røgfrit liv med elektronisk hjælp

26 Smid også ”krykkerne”

APOTEKSBESØG I PARIS

28 Et super apotek

NYT FRA MEDLEMSNETTET

30 Medlemsnetsnyheder

UGENS CASE

31 Skift til losartan

RUBRIKSTOF

32 – 34

farmaci 02 – 2011

3


NYHED

Nicorette ® Freshdrops sugetablet

Med den nye sugetablet er Nicorette ® sortimentet helt

komplet og dækkende på alle 6 formater

Hver ryger og hver cigaret er forskellig. Derfor har Nicorette et sortiment, som gør det

muligt at sammensætte en løsning, der kan tilpasses alle rygere uanset afhængighed,

tidligere rygemønster og livsstil.

Vi ved, at mange søger diskrete rygestopprodukter. Nu kan du anbefale en hurtig, nem

og diskret måde at begynde et rygestop: Nicorette ® Freshdrops sugetablet – markedets

seneste nyhed!

Nicorette ® Freshdrops

• Styrke: 2 mg

• Smag: Mint

• Pakning: Blister med et smart beskyttelsesetui til hhv.

24 og 96 tabletter

• Anbefales ved et forbrug på op til 20 cigaretter dagligt

( 5 i rygeafhængighedstesten)

Nicorette Freshdrops lanceres med en

massiv mediekampagne. Vi har og

udviklet en lang række materialer

til apotekerne.

Bestil materialerne hos salgsassistent

Berit Larsen på telefon 45 94 83 72

eller mail: blarsen1@its.jnj.com

gode råd på nicorette.dk

For every cigarette, there´s a nicorette ®


Siden regeringen nedsatte Vækstforum,

primært bestående af topfolk fra erhvervslivet,

har apotekerne levet livet

farligt. Endnu engang.

Ligesom Konkurrencestyrelsen har haft

det for vane, var Vækstforum hurtig til

at udpege apotekssektoren som et af de områder,

man kunne liberalisere.

I november blev situationen yderligere tilspidset,

efter statsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde

gjorde klart, at Vækstforums politik og

var regeringens politik.

Heldigvis blev Konservative og Venstre klogere

vinteren over. Kort før et regeringsseminar meldte

begge partier ud, at en liberalisering af apotekerne

alligevel ikke ville indgå i forhandlingerne om regeringens

vækstplan.

Det er godt, at de to partier har lyttet til fornuften.

I skrivende stund kan man kun håbe på, at regeringen

ikke igen lader sig besnære af Vækstforums

liberaliseringsiver. I øjeblikket er det udelukkende

Liberal Alliance, der i Folketinget blindt forfølger et

ideologisk ønske om at liberalisere apotekerne.

Der er ikke nogen gode argumenter for at liberalisere

en meget effektiv apotekssektor, der er gennemreguleret

af det offentlige, hvor apoteksavancen er

lav og priserne på lægemidler i forvejen ligger under

de lande i EU, vi normalt sammenligner os med.

Jeg vil gerne rose apotekerne for i pressen og i andre

sammenhænge ikke mindst i den seneste tid at

have været med til at forklare både politikere og befolkningen,

hvorfor det vil være en rigtig dårlig idé

at følge Vækstforums tanker om en liberalisering af

apotekerne.

A K T U E L K O M M E N T A R

Fornuften der sejrede

Lad mig blot nævne tre af de faktorer,

som vi apotekere har fremhævet som

nogle af styrkerne ved den nuværende

apotekssektor:

For det første er det den solidariske udligningsordning,

som sikrer den høje

tilstedeværelse af apoteker overalt i landet. Hvis

Vækstforum fik held med sin anbefaling om, at ordningen

skal skrottes, vil det lukke 44 apoteker landet

over, ikke mindst i udkants-Danmark. Det vil

især gå ud over de ældre og de svage.

For det andet er der de lave priser på medicin. Priserne

på receptmedicin er faldet med 33 procent siden

2000 og er nu blandt de laveste i Europa. Til gengæld

er priserne på de liberaliserede håndkøbslægemidler

steget med 18 procent siden håndkøbsliberaliseringen

i 2001. Apotekerne er i kraft af de nye priser på

medicin hver 14. dag med til at sikre, at forbrugerne

altid bliver tilbudt det billigste lægemiddel. Det sikrer

ens og lave priser over hele landet.

Og endelig er der det allervigtigste: Den sundhedsfaglige

rådgivning, som apotekerne udøver fra dag

til dag og som er garanteret ved farmaceutejerskabet,

der sikrer uvildighed. Apotekerne i Danmark

ekspederer på hver åbningsdag cirka 200.000 pakninger

receptmedicin, og kunderne sætter pris på

den rådgivning, vi kan give. Dertil kommer apotekernes

sundhedsfaglige ydelser, som eksempelvis

medicingennemgang, rygestop og Tjek på Inhalation,

som også er med til at cementere vores rolle

i sundhedsvæsenet. En rolle, som apotekerne med

vores nye strategi ”Medicin og sundhed med omtanke”

vil styrke i de kommende år.

Niels Kristensen, Formand for Danmarks Apotekerforening

farmaci 02 – 2011

5


farmaci 02 – 2011

6

A F B L Æ S T L I B E R A L I S E R I N G

Lydhørhed og gode

argumenter bremsede

liberaliseringen

Venstre og Konservative har meddelt, at

de alligevel ikke påtænker at liberalisere

apotekerne. Det er til fordel for fagligheden,

medicinsikkerheden og apotekerne i de

tyndt befolkede egne af Danmark, påpeger

Danmarks Apotekerforening

Af Peter Starup. Foto baggrund: Polfoto

Onsdag den 19. januar om eftermiddagen sendte en

nyhed et sus gennem lokalerne på Kanonbådsvej på

Holmen i København. Meldingen lød, at Konservative

havde forhindret, at forslaget om en liberalisering

af apotekssektoren i Danmark blev en del af regeringens

vækstplan.

”Det glæder os, at vores betænkeligheder om en

liberalisering af apotekerloven har båret frugt, og at

regeringen har skrinlagt planerne i den forbindelse,”

udtalte erhvervsordfører Carina Christensen og sundhedsordfører

Vivi Kier på Konservatives hjemmeside.

Kort efter kom meddelelsen også på Ritzau, og så var

meldingen fra Konservative verificeret: Den bebudede

liberalisering af apotekerne var skrinlagt.

Til fordel for borgerne

”Det er en enormt vigtig beslutning, fordi der reelt

ville være tale om afviklingen af den danske apoteksmodel,

som kombinerer hensynet til forbrugerne og

hensynet til medicinsikkerheden,” siger Apotekerforeningens

formand, Niels Kristensen.

Formanden fremhæver, at både Venstre og Konservative

har været lydhøre i en situation, hvor det kunne

have været fristende at gå efter en ideologisk sejr

ved at gennemføre en liberalisering, som i hvert fald

dele af erhvervslivet gerne ville have gennemført.

”Vi har meget klart gjort opmærksom på, at apotekerne

ikke bør betragtes som en del af detailhande-

Skal regeringen ha’ lov til at lukke 44 apoteker i udkantsdanmark?

Regeringen har et lovforslag på vej om, at

stort set alle må drive apotek i Danmark.

Forslaget vil betyde en kraftig forringelse

Grafik af annonce:

Bates for Danmarks Apotekerforening

vores-apotek.dk

af rådgivningen og lukning af et stort antal

apoteker landet over. Apotekerne siger nej.

Hvad siger du?

len, men som en del af sundhedssektoren, og at man

derfor bør have øjnene solidt fæstet på patientsikkerheden

og de sundhedsfaglige hensyn. Det har partierne

lyttet til, og det fortjener de stor ros for,” siger

Niels Kristensen.

Han er ikke i tvivl om, at især den meget store aktivitet

blandt apotekerne ude i landet har haft en betydning

for, at budskabet er nået frem til politikerne

på Christiansborg. Mange apotekere har blandet sig i

debatten i lokale og regionale medier, ligesom der har

været mange kontakter til lokale politikere. Det har

haft en betydelig effekt, vurderer Niels Kristensen.

”Der er ingen tvivl om, at de mange tilbagemeldinger

om, hvordan en liberalisering helt konkret vil påvirke

især apotekerne i de tyndt befolkede områder

og de lokalsamfund, som de er en del af, gør indtryk.

Man skal selvfølgelig ikke undervurdere, at lydhørheden

hos politikerne nok er lidt større i et valgår,


men det er langt fra hele forklaringen. Jeg tror, at

budskaberne fra de mange apotekere har givet folketingspolitikerne

et billede af virkeligheden, som de

ikke havde, før debatten for alvor rullede,” siger Niels

Kristensen.

En blandet modtagelse

Det er imidlertid ikke alle, der deler apotekernes glæde

over regeringens beslutning. Materialistkæden

Matas ville gerne have haft mulighed for at få adgang

til en bredere kundekreds ved at kunne drive apotek

i deres butikker.

”Vi har i forvejen alle landets familier inde i Matas

og vil også gerne kunne give dem den service, at de

kan få indløst deres recept hos os på fuld forsvarlig

vis,” sagde informationschef Henrik Engberg Johannsen

til Ritzau.

Skal supermarkeder ha’ lov til at drive apotek i Danmark?

Regeringen har et lovforslag på vej om, at

stort set alle må drive apotek i Danmark.

Forslaget vil betyde en kraftig forringelse

af rådgivningen og lukning af et stort antal

apoteker landet over. Apotekerne siger nej.

Hvad siger du?

vores-apotek.dk

Grafik af annonce:

Bates for Danmarks Apotekerforening

A F B L Æ S T L I B E R A L I S E R I N G

Matas får opbakning fra Dansk Erhverv, som og

gerne havde set, at regeringen gik videre med planerne

om en liberalisering. Det overrasker ikke Niels

Kristensen. Han ser det som et helt naturligt ønske,

fordi en liberalisering ville betyde flere penge i kassen

hos Matas eller for den sags skyld andre medlemmer

af Dansk Erhverv.

”De skal fokusere på bundlinjen, og derfor vil de

gerne have muligheden for at få flere kunder i butikken.

Det har Matas jo heller ikke lagt skjul på. Men

det er lige præcis det hensyn, som er et af de største

problemer ved at tage livet af den danske apoteksmodel.

Hvis man går væk fra princippet om, at ejeren af

et apotek skal have en sundhedsfaglig baggrund, så

ender vi i en situation, hvor kunderne ikke kan føle

sig helt sikre på, om rådgivningen sker ud fra et hensyn

til at få penge i kassen eller ud fra et hensyn til

patientsikkerheden,” siger Niels Kristensen.

Grunden til, at Matas gerne vil sælge apoteksvarer,

er for at lokke kunderne ind i butikkerne.

”Selve avancen på apotekervarer er meget lav, så for

os ligger incitamentet i, at vi kan tilbyde kunderne

flere produkter og et håb om, at de vil frekventere vores

butikker hyppigere, end de gør i dag,” sagde Terje

List, som er administrerende direktør for Matas-ejeren

Mholding, i et interview i DR.

Det er i Niels Kristensens øjne en helt naturlig

måde at se verden på som forretningsmand. Men det

er samtidig den logik, som i hans øjne betyder, at det

er nærmest umuligt at gennemføre en liberalisering,

uden det går ud over fagligheden og patientsikkerheden.

”Det ville blive nødvendigt med en regeljungle af

krav til ejere uden sundhedsfaglig baggrund, hvis

man skal sikre bare et minimum af den sundhedsfaglige

standard, som apotekerne står for i dag. Så har vi

slet ikke set på de mange måder, apotekerne derudover

er involveret i sundhedssystemet på,” siger han.

Niels Kristensen nævner blandt andet de mange

projekter, hvor apoteker indgår i et samarbejde med

kommunen om at skabe overblik og orden i den medicin,

som de ældre på plejehjemmene bruger, og ikke

mindst udligningsordningen, som betyder, at der er

apoteker i alle egne af landet, også der, hvor der ikke

er et økonomisk grundlag for at drive et apotek.

farmaci 02 – 2011

7


farmaci 02 – 2011

8

A F B L Æ S T L I B E R A L I S E R I N G

”Vi hører fra mange af de samarbejder, vi har med

det offentlige, at apotekerne er en vigtig samarbejdspartner

og et vigtigt element i sundhedsvæsenets bestræbelser

på at højne patientsikkerheden og sundhedsfagligheden.

Det ville blive sat over styr, hvis en

liberalisering blev gennemført,” siger han.

Vi skal se fremad

Signalerne fra Dansk Erhverv og Matas skal imidlertid

fortsat tages alvorligt, mener Niels Kristensen.

Udmeldingerne i forbindelse med Venstre og Konservatives

melding om at skrinlægge liberaliseringsplanerne

viser med al tydelighed, at der fortsat vil blive

arbejdet for, at en liberalisering kan blive gennemført

på et senere tidspunkt.

”Dansk Erhverv og Matas har en helt naturlig interesse

i, at der på et eller andet tidspunkt bliver gennemført

en liberalisering. Det skal apotekerne tage

meget alvorligt,” siger han.

Formandens advarsel bygger også på den politiske

interesse, der ikke mindst hos Liberal Alliance fortsat

er for liberaliseringen. Partiet reagerede prompte,

da nyheden om, at regeringen vil bevare den danske

apoteksmodel, blev offentliggjort. Deres ønske om en

liberalisering er tydeligvis ikke blevet mindre.

”Apotekerne er den mest gennemregulerede sektor

i Danmark, og det betyder, at forbrugerne er tvunget

til at stå og spilde deres tid i alenlange køer, når

de skal bruge en pakke Panodil,” siger Liberal Alliances

erhvervsordfører, Villum Christensen, på partiets

hjemmeside.

Den udtalelse er interessant i mere end en forstand,

mener Niels Kristensen.

Fordrejet billede af apotekerne

”Liberal Alliance holder fast i et fordrejet billede af apotekerne

for at skabe så negativt et indtryk som muligt.

Denne lidt lemfældige omgang med fakta siger meget

om, hvor forhippet partiet er på at få gennemført en

liberalisering,” siger formanden, der mener, at apotekerne

har en udfordring med at blive ved med at fortælle

danskerne, hvor vigtig en rolle apotekerne spiller

i sundhedssystemet, og hvor vigtigt det er at holde kapitalinteresser

og patientsikkerhed adskilt.

”Den danske apoteksmodel er skruet sammen på

en måde, hvor danskerne både får billig medicin, høj

sikkerhed og ikke mindst en helt nødvendig rådgivning

om den medicin, de bruger. Jeg er ikke sikker på,

at det står helt klart for alle, at meget af dette ville gå

fløjten, hvis målet med apotekernes drift med ét slag

blev ændret til at være så stor en profit som muligt,”

siger Niels Kristensen.

Der findes allerede et eksempel på, at liberalisering

går ud over patientsikkerheden. I 2001 blev en række

præparater frigivet til handel i for eksempel kiosker

og supermarkeder. Et af produkterne var nikotinerstatning,

altså blandt andet nikotintyggegummi. For

nylig beskrev avisen 24timer udviklingen siden denne

delvise liberalisering, og det er bestemt ikke forbrugerne,

der har haft glæde af liberaliseringen.

Salget af nikotinerstatning er steget ganske betragteligt

siden liberaliseringen, men det er ikke slået

igennem i forhold til antallet af rygere. Så selv om der

bliver stadigt færre rygere, kan faldet slet ikke holde

samme tempo som stigningen i salget af nikotinerstatning.

I stedet bliver stadigt flere danskere afhængige

af nikotinerstatning. En udvikling, som blandt

andre Kræftens Bekæmpelse advarer imod.

Niels Kristensen klædt på til kamp mod liberalisering. Læs mere på

side 23-24

Foto: Anders Høj Eggers


En anden effekt af liberaliseringen af håndkøbslægemidlerne

i 2001 har været, at priserne har udviklet

sig ganske dramatisk. Priserne på de præparater, som

blev liberaliseret, så de nu kan købes i fri handel, er

steget med 18 procent. I samme periode er priserne

på de præparater, som kun sælges på apotekerne, faldet

med 33 procent.

Apotekerne i udvikling

”Jeg tror ikke, at den almindelige dansker er klar over

omfanget af apotekernes rolle. Det skal vi synliggøre.

Hvis man spørger meget præcist, så tror jeg, at de fleste

gerne vil vente fem minutter i kø, hvis det betyder,

at de får den rådgivning, som sikrer, at for eksempel

nikotinerstatningen har den effekt, borgeren

ønsker, og at der ikke opstår uventede problemer,”

siger Niels Kristensen.

Desuden mener formanden, at der fortsat skal være

et stærkt fokus på at levere bedre service på apotekerne.

”Vi gør det allerede rigtig godt, men vi skal blive

endnu bedre. Et godt eksempel er ventetiden. Vi har

brugt megen energi på at få ventetiden ned, og det

Apoteker Jørgen Nørretranders, Stoholm Apotek.

A F B L Æ S T L I B E R A L I S E R I N G

Foto: Brian Rasmussen, Fotografhuset

Gertsen Ib

Apoteker Lone Hilden,

Nysted Apotek Foto:

Foto: Ib Gertsen

Nysted Apotek

er også lykkedes. I gennemsnit er ventetiden på apotekerne

acceptabel. Gennemsnittet dækker imidlertid

over, at der er særlige situationer, hvor ventetiden

fortsat er for lang. Derfor skal vi se på, hvordan vi kan

skære ned på den længste ventetid”, siger han.

Formanden peger på, at den strategi, som apotekerne

for nylig lancerede, svarer på disse udfordringer,

ligesom den svarer på de forventninger, der er i befolkningen

og blandt politikerne om, at apotekerne

skal blive ved med at udvikle sig. Derfor er han optimistisk

på apotekernes vegne, selv om der er et hårdt

arbejde forude.

”Den beslutning, som Venstre og Konservative har

truffet om at bevare den danske apoteksmodel, er ikke

en tilfældighed. Hvis ikke vi gjorde vores arbejde godt,

ville liberaliseringen helt givet blive gennemført. Men

det hårde og gode arbejde ude på landets apoteker betaler

sig. Det har været svært at svare på, hvordan en

liberalisering ville medføre forbedringer. Vores opgave

er at sikre, at det bliver sværere og sværere at svare på

det spørgsmål,” siger Niels Kristensen.

farmaci 02 – 2011

9


farmaci 02 – 2011

10

P A T I E N T S I K K E R H E D S K A M P A G N E

Sikkerhedsnet

på apoteket

Sikkerhed og kontrol er nøgleord hos apo-

tekerne, og arbejdet med sikkerhedsnet-

tet under medicinudlevering er et arbejde,

der aldrig slutter. Derfor sættes der i en ny

kampagne igen særlig fokus på sikkerheden

omkring medicin

Af Lise Møller Aarup

Apoteket hjælper med sikker medicin til borgerne.

Bag skranken sker det sidste tjek før udlevering, og

i gennemsnit fanger hvert apotek hver dag én recept

med fejl. Personalet snakker med borgerne og giver

den nødvendige faglige rådgivning, som sikrer, at de

er trygge og kan tage medicinen korrekt.

Alligevel sætter alle landets apoteker i en ny kampagne,

der løber fra 31. januar og frem til den 5.

marts, lup på medicinsikkerhed og sikkerhedskultur.

”Vi har i forvejen et højt niveau på landets apoteker,

men derfor skal vi ikke hvile på laurbærrene. Med

denne kampagne viser vi, at sikkerhed altid er vigtig

for os, og apotekerne går gerne i front for at øge patientsikkerheden

i sundhedssektoren,” siger Helle Jacobsgaard,

farmaceut i Danmarks Apotekerforening.

Apoteket spiller en vigtig rolle, når det gælder sikker

medicin til borgerne. Farmaceuten eller farmakonomen

på apoteket er det sidste led i kæden, efter

borgerne har været i kontakt med læge eller hospital.

Den lægemiddelfaglige ekspertise kan være netop

den brik, der gør forskellen på korrekt behandling og

fejlmedicinering, fremhæver Helle Jacobsgaard.

”Op til 14 procent af alle indlæggelser skyldes lægemidler,

og samtidig ved vi, at sektorovergange giver

fejl i næsten halvdelen af ordinationerne. Det må vi

kunne gøre bedre, så vi forsøger at tage et fælles ansvar

ved at gå forrest i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel,

hvor apotekerne er med – og snart og

resten af sundhedsvæsenet,” siger hun.

Sund fejl-kultur

Danske apoteker ekspederer dagligt over 100.000 recepter

fra lægerne. I gennemsnit redder det dagligt

syv patienter fra en potentiel hospitalsindlæggelse,

viser en undersøgelse, som Apotekerforeningen og

Lægeforeningen offentliggjorde i 2009.

”På apoteket har vi en sund kultur for at arbejde

med fejl. Vi opfatter fokus på fejl som en måde at blive

bedre, og vi er ikke bange for at blive klogere, for vi

ved, at en god sikkerhedskultur forebygger utilsigtede

hændelser,” siger Helle Jacobsgaard.

Det betyder blandt andet, at al personale op til

kampagnen er blevet undervist i emnet. Og i undervisningen

har der været fokus på udlevering af medicin,

som kræver særlig opmærksomhed, fortæller

farmaceuten og nævner insulin, blodfortyndende

midler og medicin med opiumsstoffer som de tre lægemiddelgrupper,

der i kampagneperioden vil være

særlig fokus på.

Arkivfoto / Frank Godsk Hansen


Så sikker er udleveringen

Efter kontrol af recepten skal apotekets

personale ekspedere de lægemidler, som

er angivet. Det kontrolleres, at medicinbrugerens

og lægens data er korrekte. Der

sikres sammenhæng mellem indikation,

dosering og styrke. Apoteket vælger derefter

det billigste lægemiddel fra dagens

prisliste af generisk substituerbare læge-

P A T I E N T S I K K E R H E D S K A M P A G N E

midler. Tilskuddet til medicinbrugerens køb af

lægemidlet beregnes ved et elektronisk opkald

til det Centrale Tilskudsregister. På samme tid

indberettes købet til registret. Apoteket laver en

etiket med angivelse af navn på medicinbrugeren,

indikation samt dosering af lægemidlet.

Når lægemidlet udleveres, skal personalet i dialog

med kunden rådgive om brug af medicinen

og eventuelle bivirkninger

Foto: Thomas Lekfeldt

farmaci 02 – 2011

11


farmaci 02 – 2011

12

P A T I E N T S I K K E R H E D

Særlig fokus på tre lægemidler

• Insulin:

Det er vigtigt, at insulinbrugeren:

– kender symptomerne på for lavt blodsukker:

sveden, sitren, slingren, sludren, sur, sløret

syn, svimmel og snurren

– ved, hvordan for lavt blodsukker kan opstå og

forebygges

– kender den rette injektionsteknik

• Stærke opioider:

Depottabletterne Oxycontin og Contalgin skal

synkes hele. Hvis de knuses eller tygges, ødelægges

depoteffekten, og der er risiko for overdosering.

Ved smerteplastre er det vigtigt at have

styr på, hvornår plastret skal skiftes, og huske at

tage det gamle plaster af, når det nye skal på

Cases:

• En mand i 60'erne kommer ind på apoteket

med en recept på både langtidsvirkende og

hurtigvirkende insulin til behandling af type-

2 diabetes. Efter en dialog opdager apotekets

personale, at manden ikke ved, hvornår han

bør tage mere eller mindre af det korttidsvirkende

insulin, og hvilke symptomer for

lavt blodsukker giver. Forkert dosis insulin

kan forårsage for lavt blodsukker, og det kan

blandt andet medføre bevidstløshed

• En kvinde i 50'erne kommer ind på apoteket

og beder om slankemidlet Alli. Under apotekets

rådgivning kommer det frem, at kvinden

er i behandling med det blodfortyndende lægemiddel

Marevan. Alli kan påvirke den blod-

• Blodfortyndende midler:

Vitamin K-antagonist

Behandlingen kan give blødninger, for eksempel

næseblod, blødning fra tandkød/læber.

Ved større blødninger skal der omgående

tages kontakt til læge/hospital

Grønne grøntsager med rigt indhold af Kvitamin

(spinat, broccoli, rosenkål, grønkål

m.m.) kan mindske effekten af medicinen

Naturlægemidler og kosttilskud kan påvirke

den blodfortyndende behandling. For eksempel

bør perikon og tranebær undgås

Trombocytfunktionshæmmende

midler

fortyndende virkning af Marevan, og kombinationen

kunne have medført blødning. Derfor

er det vigtigt, at lægen kontaktes inden

opstart af Alli og kan regulere den blodfortyndende

behandling

• En ældre dame i 70'erne indleverer en recept

på morfin-tabletter. Apotekets rådgivning afdækker,

at ”hendes mave er gået i stå”, og at

hun uden held har forsøgt at klare det med

sveskegrød. Den ældre dame ved ikke, at det

er morfinen, som giver hende forstoppelse, og

at dette skal behandles med afføringsmidler.

Vedvarende forstoppelse kan være en meget

alvorlig sag og kræve indlæggelse. Det kan påvirke

centralnervesystemet, og især ældre kan

blive svimle og falde


Spørg dig til en bedre

sikkerhedskultur

Kan en simpel række spørgsmål være med

til at fremme patientsikkerheden på apote-

ket? Ja. Danmarks Apotekerforening har i

samarbejde med Pharmakon undersøgt og

testet et nyt spørgeskema, som kan bruges

til at måle apotekets niveau for sikkerheds-

kultur. Og dermed være med til at forbedre

patienternes sikkerhed

Af Signe Terkelsen, freelancejournalist

”Når vi ser fejl, retter vi op på dem. Og vi forsøger at

undgå, at de sker igen.”

Sådan beskriver apoteker Kurt Høj, apoteker i Bramminge,

Brørup og Holsted i Vestjylland, sikkerhedskulturen

på sin arbejdsplads.

Men fremover får han og alle landets andre apotekere

endnu bedre mulighed for at beskrive og fremme

den kultur og dermed fremme sikkerheden for patienterne

på apoteket.

Sammen med Pharmakon har Danmarks Apotekerforening

testet et redskab i form af et spørgeskema,

som kan bruges til at måle apotekets niveau i patientsikkerhedsarbejdet.

God sikkerhedskultur

Kurt Høj og hans personale har været med både i pi-

P A T I E N T S I K K E R H E D

lotprojektet, hvor spørgsmål, forklaringer og instruktioner

blev justeret og finpudset, og i den efterfølgende

landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som

har godtgjort, at spørgeskemaet kan bruges til at måle

niveauet af sikkerhedskulturen på apoteket.

Resultatet af undersøgelsen, der langt overvejende

er positivt – 94 procent beskriver deres apoteks sikkerhedskultur

som enten ’god’ eller ’særdeles god’

– overrasker ikke Kurt Høj.

”Vi har en høj uddannelsesstandard i Danmark, og

det er en indgroet opfattelse i hele personalet nærmest

fra den første dag, de træder ind på apoteket, at

man skal gøre tingene rigtigt,” forklarer han.

Et værdifuldt værktøj

Alligevel er spørgeskemaet et værdifuldt værktøj. Kurt

Høj ser et potentiale i at arbejde med niveauer for

organisationernes sikkerhedskultur og hen imod et

proaktivt niveau for sikkerhedskulturen, hvor medarbejderen

’altid er opmærksom og tænker på risici,

som kunne opstå’.

”Prøv noget nyt, og del dine erfaringer med andre.

Det er én af de værdier, vi arbejder med her på apoteket.

Det er en kulturbærende værdi, vi prøver at lægge

ind i folk – at forholde sig kritisk til det, de gør, frem

for bare at slå op i en instruktionsmanual. For det må

endelig ikke blive en statisk organisation, det kunne

Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

farmaci 02 – 2011

13


farmaci 02 – 2011

14

P A T I E N T S I K K E R H E D

jo være, at der var nogle muligheder i at gøre tingene

anderledes. Det kan også være, at det ikke virker, men

folk har i det mindste prøvet noget nyt, og det skal

de have ros for. Jeg tror på, at det bringer vores organisation

et langt stykke ad vejen, for hvis man løsner

rammerne lidt, så bobler der pludselig noget op,” forklarer

Kurt Høj.

Sikkerheden skal ud over skranken

Udfordringen i fremtiden bliver ifølge Kurt Høj at løfte

arbejdet med patientsikkerheden ud på den anden

side af skranken og forebygge fejl, når patienten står

derhjemme med sin medicin.

”Alt det, vi gør for at fremme sikkerheden, er jo lige

meget, hvis patienten kommer pillerne i øret derhjemme.

Dét er i virkeligheden den fremtidige udfordring,”

siger Kurt Høj.

I den forbindelse er blandt andet medicingennemgang

og en mere aktiv påvirkning af brugerne til at

tage deres medicin korrekt vigtig, mener Kurt Høj.

Fakta:

Undersøgelsen:

• Undersøgelsen af apotekernes sikkerhedskultur

er gennemført af Pharmakon og Danmarks

Apotekerforening som en del af en international

undersøgelse i fem europæiske lande (Storbritannien,

Tyskland, Holland, Portugal og

Danmark)

• Formålet med undersøgelsen var at undersøge,

om spørgeskemaet er et værktøj, der kan bruges

til at måle niveauet for sikkerhedskulturen på

det enkelte apotek og dermed fremme arbejdet

med at forbedre sikkerheden for patienterne

• Det er University of Manchester, som har udviklet

spørgeskemaet. Undersøgelsens konklusion

er, at spørgeskemaet er egnet til måling

af sikkerhedskultur på danske apoteker

• De danske resultater ligger på det højeste niveau

blandt de fem europæiske lande, der deltog i

undersøgelsen (undersøgelsen er dog gennemført

forskelligt i de enkelte lande, hvilket gør, at

resultaterne ikke er direkte sammenlignelige)

”Alt det, vi gør for at fremme sikkerheden,

er jo lige meget, hvis patienten

kommer pillerne i øret derhjemme.

Dét er i virkeligheden den fremtidige

udfordring”

Apoteker Kurt Høj, Bramminge Apotek, mener,

at sikkerhedsarbejdet på apoteket skal række

ud på den anden side af skranken.

Og det skal Kurt Højs apoteker arbejde med i den

kommende tid. For det gode resultat af undersøgelsen

skal ikke være nogen sovepude, fortæller apotekeren.

• Deltagerne skulle i undersøgelsen give deres

apotek en samlet karakter for patientsikkerheden:

• 34 procent vurderede den som 'særdeles god'

• 60 procent vurderede den som 'god'

• 6 procent vurderede den som 'acceptabel'

• ingen vurderede den som 'dårlig'

• ingen vurderede den som 'utilstrækkelig'

• Selv om der generelt er et højt sikkerhedsniveau

på de danske apoteker, er der også plads

til forbedring, viste undersøgelsen. De forhold,

som indkredsedes i undersøgelsen, var:

• at utilsigtede hændelser gentager sig

• at der indimellem gives køb på patientsikkerheden

• at medarbejderne ses som årsagen til utilsigtede

hændelser og løsningen som sanktioner

• at effekten af ændringer ikke evalueres

• at der ikke er nok medarbejdere til at håndtere

arbejdsbyrden


Tilfredse kunder på

mange sprog

Når man skal måle kundernes tilfredshed,

kan man lige så godt gøre det elektronisk

og på mange af bydelens sprog. Det gjorde

København Sct. Stefans Apotek, der hører

hjemme på Nørrebro

Af Anders Høj Eggers

”Vi kan næsten ikke få armene ned, for kunderne var

så glade og positive. Det var en utrolig dejlig undersøgelse,”

lyder det fra apoteker Merete Christensen, København

Sct. Stefans Apotek. Som en del af arbejdet

med den danske kvalitetsmodel gennemførte Sct. Ste-

M Å L I N G A F K U N D E T I L F R E D S H E D

fans Apotek en kundetilfredshedsmåling i perioden

mellem den 14. og 30. november 2010 med tre forskellige

respondentgrupper: skrankekunder, private

forsendelseskunder og professionelle forsendelseskunder.

Måling på nettet

Ved apotekets sidste kundetilfredshedsmåling foregik

det hele på papir via udleverede spørgeskemaer

i skranken, men denne måling var meget mere digital.

Faktisk var den i det store hele netbaseret, forklarer

Merete Christensen. ”Vi havde i samarbejde

med konsulentfirmaet VILEN udarbejdet en webbaseret

måling, som kunderne fik udleveret koder til i

skranke og med forsendelsesvarerne. Samtidig havde

Merete Christensen

Foto: Anders Høj Eggers

farmaci 02 – 2011

15


farmaci 02 – 2011

16

M Å L I N G A F K U N D E T I L F R E D S H E D

vi en computer til det i skranken – med lås på – og

den var populær. Det var også populært at udfylde

spørgeskemaet hjemmefra,” siger hun. Undersøgelsen

spillede på flere tangenter end blot de elektroniske.

Den var nemlig ikke kun på dansk, men også på

engelsk, fransk, tyrkisk og arabisk. Det handler om

at møde kunderne på hjemmebane, forklarer Merete

Christensen. ”Der er jo mange forskellige sprog

Nørrebro,” siger hun.

Stor tilfredshed

Det samlede resultat for kundernes tilfredshed med

apoteket var på 4,54 på en skala fra 1-5, hvor 5 var

høj tilfredshed. Det glæder apotekeren. ”Man ved jo,

at alle ikke kan være tilfredse, og derfor er det flotte

resultater i mine øjne,” siger hun. Resultaterne er

da unægtelig også i den høje ende af skalaen, viser

en gennemgang af resultaterne. Eksempelvis ligger

enigheden på 4,43 til udsagnet ”Jeg får tilstrækkelig

rådgivning om, hvordan min receptmedicin skal

Udvalgte resultater fra kundetilfredshedsmålingen

”Jeg får tilstrækkelig rådgivning om, hvordan

min receptmedicin skal bruges” enighed

4,43 (gennemsnitlig betydning for kunderne

4,06)

Jeg får tilstrækkelig rådgivning, når apoteket

foreslår et billigere lægemiddel (substitu-

bruges”. I samme boldgade ligger enigheden til udsagnet

”Jeg får tilstrækkelig rådgivning, når apoteket

foreslår et billigere lægemiddel (substitution)” og

på 4,43.

Vigtigt for kunderne

Målingen giver ikke kun et her og nu-billede af, hvordan

respondenterne oplever servicen på apoteket.

Den giver også apoteket et indblik i, hvilken betydning

de forskellige ting har for kunderne. Det kan

blandt andet ses på spørgsmålet om antal stole på

apoteket. Her er den gennemsnitlige enighed på 2,79,

lidt over middel. Til gengæld viser resultaterne også,

at det ikke har den store betydning for kunderne. De

har nemlig også svaret på, hvilken betydning det har

for dem, og den ligger kun på 2,95. ”Så selvom målingen

viser, at der måske ikke helt er nok stole, så kan

man også se, at det ikke betyder så meget for kunderne.

Det er godt, at man kan måle på, hvad kunderne

går op i,” siger Merete Christensen.

tion)” enighed 4,43 (gennemsnitlig betydning

for kunderne 4,15)

”Jeg får tilstrækkelig rådgivning om, hvordan

min håndkøbsmedicin skal bruges” enighed

4,32 (gennemsnitlig betydning for kunderne

4,12)

Foto: Anders Høj Eggers


Hedrin® - mod lus!

92 % effekt allerede efter 1 time

Hedrin ® er fri for insektgifte og

allergifremkaldende stoffer

Hedrin ® kan anvendes af gravide,

ammende, astmatikere og børn

over 6 måneder

DK201101.hed.ann.far.ndk

norpharma a/s · Slotsmarken 15 · 2970 Hørsholm

Tlf. 45 17 48 00 · www.hedrin.dk


farmaci 02 – 2011

18

Å R G A N G 1 0

Den vardensiske

skranke drager

og skræmmer

I Varde har Peter Eli Bolther taget de første

livtag med rådgivning og ekspedition ved

skranken. Heldigvis står kollegerne tæt på

og kan kaste en redningskrans ud, hvis der

bliver for dybt

Af Lise Møller Aarup

Der er store smil og mange rosende ord til apotekets i

alt fire elever, da Farmaci tager temperaturen på elevklimaet

på Varde Apotek. Ingen af dem er til stede i

frokoststuen, men det gør ikke snakken anderledes,

forsikrer kollegerne. Omkring bordet sidder blandt

andet farmaceut Anne Marie Harborg, uddannelsesansvarlig

farmakonom Tina Christensen og farmakonom

Henriette Christensen. Og alle har bemærket, at

der både for Peter Eli Bolther – og alle andre elever

– sker et ryk, når de vender tilbage fra andet Pharmakon-ophold.

”Det er ret tydeligt, at der er hældt på fagligt, og

man kan godt mærke, at det er ret hårdt for eleverne.

De arbejder hårdt i mange timer, og der er mange udfordringer

lige nu, hvor det er skranken, der drager,

og måske skræmmer lidt,” siger Anne Marie Harborg.

Eleverne klør på

Tina Christensen er som uddannelsesansvarlig en af

dem, der har meget hånd i hanke med både eleverne

og deres opgaver – og hun nikker til indtrykket af, at

elevlivet lige for øjeblikket ikke ubetinget er en dans

på roser.

”De klør på og gør det rigtig godt. Men man kan

Anne Marie Harborg, Tina Christensen, Henriette Clemmensen

godt mærke, at det kræver en del af dem med skranken

og rådgivningen. De er meget bevidste om det

ansvar, de har ved at rådgive om medicin. Og så er

det selvfølgelig frustrerende for dem hele tiden at nå

kanten af deres faglighed, fordi de er så nye,” siger

Tina Christensen.

I det hele taget ser Peters kolleger for øjeblikket deres

største opgave i at støtte og ruste eleverne til ansvaret.

”Vi skal bygge dem op og guide dem. Det er og

vores ansvar at skabe en kultur og en stemning, hvor

det er legitimt at spørge meget. For det skal de, når

man skoles til en apoteksverden med en udpræget

nul-fejls kultur,” siger Tina Christensen.

Plads til det sjove

Varde Apotek har derfor valgt at lave en føl-ordning

fra elevtidens begyndelse, så eleverne hurtigere kan

komme i gang med de ”sjove” opgaver; altså den

type opgaver som er selvstændige som for eksempel

at hjælpe til i leverancen eller at finde metadon frem,

forklarer Anne Marie Harborg.

”Det er nu, de træder i karakter. De skal have selvstændige

opgaver, men samtidig kende deres faglige

begrænsninger. Der er det vigtigt, at vi møder dem,


Efter første Pharmakon-ophold er de tre farmakonomelever

nu tilbage på apoteket. Her

er de nu alle så småt begyndt at arbejde

ved skranken, og det er en stor udfordring –

hvor de er – at vi har føling med deres forskelligheder,”

siger farmaceuten.

Omkring frokostbordet bliver der nikket, og hurtigt

er der også enighed om, at det såmænd også er

glimrende med en ekstra mand på holdet på Varde

Apotek.

”Det er virkelig rart for os alle at have elever. Vi bliver

holdt til ilden fagligt, og så er det jo også rart med

nye impulser og unge, som kan og vil noget med vores

fag,” siger farmakonom Henriette Christensen.

Peter Eli Bolther, 21 år, Varde Apotek

Selvtilliden stiger

Peter Eli Bolther kan på mange måder nikke genkendende

til den beskrivelse, som hans kolleger giver

af livet som elev. Som den tydeligste forskel oplever

han, at der efter Pharmakon er langt flere spændende

opgaver at give sig i kast med. Og ganske som gættet

af kollegaerne, er det skranken og rådgivningen, der

drager og skræmmer.

”Det er rigtigt sjovt, og det er lige det, som jeg hele

tiden har drømt om. Når man så møder en kunde,

som for eksempel skal have rådgivning om vitaminer,

så kan det næsten være svært at begrænse og lukke

samtalen ned. Når vi rammer emner, jeg kender, så

falder det mig nemt, og det er dejligt,” siger Peter Eli

Bolther.

I det hele taget oplever han, at selvtilliden stiger

i takt med den faglige viden. Og så bliver det nemmere

at få de sjove, selvstændige opgaver, hvor man

ikke føler, at man går i vejen for de erfarne kollegaer,

fortæller han.

Å R G A N G 1 0

både for dem og for kollegaerne. Farmaci

er denne gang taget til Varde til en snak

med farmakonomelev Peter Eli Bolthers

kollegaer.

Anna Brasen, 22 år, København Steno Apotek

Hvordan er det at være tilbage på apoteket

efter Pharmakon?

”Jeg synes virkelig, at det er rart. Jeg nyder, at jeg ikke

skal i skolen og lave opgaver, men derimod skal lave

noget lidt praktisk. Og så nyder jeg, at jeg nu kan stå

i skranken.”

Hvordan er det at stå ved skranken?

”Det er skægt og spændende. Jeg kan af flere grunde

virkelig godt lide det. Dels møder jeg mange forskellige

typer mennesker, og dels føles det godt at kunne

hjælpe nogle. I begyndelsen stod jeg fast sammen

med nogle af farmaceuterne, men nu må jeg stå alene.

Det går fint, selvom jeg selvfølgelig er afhængig af

den hjælp, jeg kan få fra kollegaerne.”

Hvad er svært lige nu?

”Det er svært, at der er så meget nyt – og så meget,

jeg endnu ikke ved. Faktisk er den største udfordring

nok, at jeg skal acceptere, at jeg ikke ved det hele og

derfor må spørge de andre meget. Jeg har lyst til, at

det gerne må hurtigere.”

Hvad glæder du dig til?

”Jeg glæder mig til at blive endnu bedre, og det kræver

jo, at jeg får læst og lavet de opgaver, jeg efterhånden

skal til og i gang med. Derfor ser jeg frem

til næste Pharmakon-ophold. Og samtidig bliver det

hyggeligt at gense de andre elever fra sidst.”

farmaci 02 – 2011

19


farmaci 02 – 2011

20

Å R G A N G 1 0

Mette Vennegaard, 25 år, Skive Løve Apotek

Hvordan er det at være tilbage på apoteket

efter Pharmakon?

”Det er virkelig dejligt at være tilbage på apoteket og

tilbage i en hverdagsrytme med job på apoteket. Jeg

synes også, at det var dejligt at få hældt meget viden

på på Pharmakon, men jeg er nok mere praktisk end

teoretisk indrettet, og jeg kan godt lide, at en del af

arbejdet på apoteket er meget konkret.”

Hvordan er det at stå ved skranken?

”Det er jo først og fremmest noget helt nyt. Jeg var

meget nervøs ved første kunde og rådgivningssituation,

men det gik godt. Det var lidt stressende, men

efter at have taget hul på den del af arbejdet, kan jeg

virkelig mærke, at det bare er den helt rigtige uddannelse,

jeg har valgt. Kunderne er søde og tålmodige,

og jeg er tryg ved situationen, for resten af personalet

er gode til at støtte og hjælp undervejs. For eksempel

sørgede de for at stå lige i nærheden, da jeg rådgav

de første kunder. Det var trygt, og selv om jeg nu er

sluppet mere løs, så er det stadig rart, at der hele tiden

er kolleger i nærheden, man kan spørge til råds.

Og så bruger jeg også apotekets 2. års elev en del som

støtte.”

Hvad er svært lige nu?

”Jeg er meget ”på” – og det kan jeg virkelig mærke,

når jeg kommer hjem, for så er jeg træt. Man skal hele

dagen lang kunne hente smil frem og bevare overblikket,

for man ved jo aldrig nogensinde, hvilken

rådgivning og dialog, man skal i, når en ny kunde

træder frem til skranken. Det er jo virkelig en meget

bred viden, jeg skal trække på.”

Hvad glæder du dig til?

”Lige nu og her glæder jeg mig til marts, hvor jeg skal

mødes med Farmakonomforeningens elevforening

i Fredericia en hel weekend. Det bliver sikkert både

sjovt og lærerigt. Og med lidt længere horisont er jeg

ret spændt på forårets eksaminer og den skriftlige opgave,

jeg så småt skal til at begynde på.”

Sund

knoglestruktur

med vitamin K2...

NYHED

...sørger for at

kalk aflejres i

knoglerne.

Når du tager kosttilskud er det vigtigt, at

kalken aflejres i knoglerne, hvor den kan

gøre gavn og holde knoglerne sunde og

stærke.

Menaquinon-7, som er en af de mest biotilgængelige

former for naturligt vitamin K2,

aktiverer proteinet osteocalcin, der er nødvendigt

for at binde calcium-salte til knoglerne.

Dermed udnytter du kalken optimalt.

Naturlig Natto Vitamin K2 er udvundet af et

traditionelt japansk sojaprodukt, som japanerne

har spist i århundreder pga. dets sundhedsfremmende

egenskaber, og indeholder

menaquinon-7, som sørger for, at kalken

aflejres i knoglerne, så man derved opbygger

en sund knoglestruktur.

Naturlig Natto Vitamin K2 er et 100%

vegetabilsk produkt med 22,5 mcg vitamin

K2 (menaquinon-7) pr. kapsel. Daglig dosis

2 kapsler. Vejl. udsalgspris for 60 kapsler til

en måneds forbrug: kr. 229,00

Fås i helsekostbutikker, hos Matas og

udvalgte apoteker.

Læs mere på www.dkpharma.dk

dansk farmaceutisk industri a-s


A P O T E K S F A R M A C E U T K O N G R E S 2 0 1 1

Farmaceuter i front

En stor del af Danmarks samlede farmaceu-

tiske ekspertise var midt i januar samlet til

apoteksfarmaceutkongres i Vejle

Betina Kjær Hansen

Tekst og fotos af Anders Høj Eggers

”Farmaceuten i front – vejen til apotekets succes.”

Det var titlen på den nationale kongres for

apoteksfarmaceuter, som Danmarks farmaceutiske

Selskab, Sektionen for Samfundsfarmaci, for anden

gang havde arrangeret, også denne gang med

et meget fagligt program. Næsten 250 apoteksfarmaceuter

og en række apotekere var blandt de 250

fremmødte til kongressen for blandt andet at se ud

over skranken og sætte fokus på sektorovergange

og samarbejde på tværs af sektorer og faggrænser.

Farmaceuteventyr

Betina Kjær Hansen, der ud over at være apoteker på

Nykøbing Falster Svane Apotek også er bestyrelsesmedlem

i sektionen for samfundsfarmaci, fortalte

i sin velkomst til kongressen et eventyr om en ung

apoteksfarmaceut, som egentlig ville have været cel-

leforsker. Men efter et vikariat som apoteksfarmaceut,

hvor især skranken og dialogen med kunderne

var spændende, men krævende, fik hun en dag tilbudt

sin forskerstilling og var glad. Hun skulle bare

lige afslutte sit vikariat og så til Apoteksfarmaceutkongressen

2009, som hendes apoteker havde meldt

hende til. Det ændrede hendes karriere for altid, og i

dag er hun souschef på Nærum Apotek. ”Hun valgte

dialogen med mennesker frem for dialogen med

celler,” sluttede Betina Kjær Hansen det lille eventyr.

Apotek i Australien

Charlie Benrimoj, professor of Pharmacy Practice, The

University of Sydney, som nogle måske har stiftet bekendtskab

med på FIP, holdt et veloplagt oplæg om

apotekerne i Australien i almindelighed og deres forskellige

forretningsstrategier i særdeleshed. Det store

land har 22 millioner indbyggere og 4.900 apoteker

af meget forskellig art. Apotekssektoren er kendetegnet

ved, at der er farmaceutejerskab, og netop apotekets

ejerforhold skulle blive genstand for debat

farmaci 02 – 2011

21


farmaci 02 – 2011

22

A P O T E K S F A R M A C E U T K O N G R E S 2 0 1 1

senere på kongressen. Charlie Benrimoj fortalte om

de forskellige typer apoteker, som er fremherskende

i Australien: Det klassiske med fokus på medicinudlevering,

det meget detailhandelsagtige apotek, som

kun nødigt ansætter farmaceuter, fordi det ikke kan

betale sig, det fagligt betonede apotek med fokus på

medicinbrugeren og god tid til at rådgive den enkelte

i dybden – og så en form for kombination af disse tre.

Apotekerne kan eje fire enheder i Australien.

Stærkt program

Ud over Charlie Benrimoj, der var fløjet ind til Apoteksfarmaceutkongressen

fra Australien, var der og

en række andre oplægsholdere. Blandt andet praktiserende

læge Torben Hellebek, der i sit oplæg fokuserede

på, hvordan apoteksfarmaceuterne og apoteket

generelt kan samarbejde med de praktiserende læger

i forbindelse med sektorovergange. Blandt andet kom

han ind på fem risikoområder: Ordinationsfejl, takse-

Torben Hellebek

Charlie Benrimoj

ring, dispenseringsfejl, administrationsfejl og monitoreringsfejl.

Torben Hellebæk mener, at der billedligt

talt er mange kokke inde over medicineringsprocessen,

og at det kan være til stor fare. Det illustrerede

Torben Hellebek klart og tydeligt ved at vise et slide

med filmplakaten fra filmen The Bermuda Triangle,

med blandt andet dødningehoveder og rumvæsener,

med teksten ”sektorskifte” stående på slidet. Torben

Hellebek opfordrede til samarbejde om patientsikkerhed

lokalt mellem apotek og praktiserende læge. Det

kunne blandt andet ske ved en medicinafstemning,

hvor farmaceuten finder ud af, hvad der er ordineret

til patienten, og hvad patienten tager af medicin. Farmaceuten

skal så vurdere medicineringen og derefter

mødes med lægen. Torben Hellebek var meget indstillet

på samarbejde, meget sigende illustreret ved at

slutte sit oplæg af med at vise plakaten fra Bogart-filmen

Casablanca og skrive ”I think this is the beginning

of a beautiful friendship.”


Medicingennemgang og

liberalisering til debat

Under paneldebatten på Apoteksfarmaceut-

kongressen var hovedemnet, hvor svært det

kan være at bruge apoteksfarmaceuten i

forbindelse med sektorovergange. Men og

regeringens på det tidspunkt meget aktuelle

liberaliseringsplaner fik bølgerne til at gå

højt i debatten

A P O T E K S F A R M A C E U T K O N G R E S 2 0 1 1

Af Anders Høj Eggers

En række forskellige professioner og organisationer

var repræsenteret til paneldebatten, som blev styret

af den tidligere DR-journalist Lene Johansen. Panelet

omfattede både Apotekerforeningens formand, Niels

Kristensen, formanden for Lægeforeningens lægemiddeludvalg,

Yves Sales, næstformand i Pharmadanmark,

Ole Holm Iversen, apoteksfarmaceut Lene Just

fra Ikast Apotek og næstformand i Danske Regioners

Sundhedsudvalg, Anne V. Kristensen (V). Apoteksfarmaceutens

rolle og kompetencer blev debatteret.

Yves Sales slog fast, at lægerne gerne ser et større samarbejde

med apoteksfarmaceuterne, gerne i form af

en medicinafstemning af, hvad patienten har fået ordineret,

hvad patienten tager, og hvordan patienten

tager den. Så kan farmaceuten og lægen bagefter dis-

kutere behovet for en egentlig medicingennemgang.

Dog mente han, at en decideret medicingennemgang

er en lægeopgave, men han ville gerne reklamere for

farmaceuternes medicingennemgang over for lægestanden

som et supplement til lægernes egen.

”Farmaceutisk omsorg redder liv”

Lene Just fra Ikast Apotek slog fast, at der er klar evidens

for virkningen af den farmaceutiske omsorg. ”Vi

redder liv, vi hindrer genindlæggelser, og ikke mindst

så forbedrer vi livskvaliteten for patienterne,” sagde

hun. Ole Holm Iversen mente, at det er, når det kommer

til spørgsmålet om finansiering af medicingennemgang,

at det hele falder på gulvet. Niels Kristensen

understregede, at der næppe findes nogen, der

har talt lige så meget om medicingennemgang, plejehjemsydelser

og sektorovergange som ham. ”Desværre

falder finansieringen ned i den berømte Bermudatrekant

mellem staten, kommunerne og regionerne:

Folketingets sundhedsordførere siger, at apotekernes

ydelser på det her felt er noget af det bedste, de nogensinde

har hørt om. Kommunerne vil gerne gå i

gang, men de har ikke nogen penge. Samtidig er det

regionerne, der får besparelsen, når folk ikke bliver

indlagt. De stakkels ældre falder ned i Bermuda-trekanten

mellem staten, kommunerne og regionerne.

Den eneste løsning, jeg ser, er, at politikerne på Christiansborg

siger til kommunerne, at de skal få lavet

farmaci 02 – 2011

23


farmaci 02 – 2011

24

A P O T E K S F A R M A C E U T K O N G R E S 2 0 1 1

de medicingennemgange og plejehjemsydelser,”

sagde Niels Kristensen. Anne V. Kristensen erklærede

sig enig i, at der skal være en medicingennemgang

ved sektorovergange. ”Det mest logiske vil være, hvis

der kommer et lovkrav om, at der skal være en medicingennemgang

ved sektorovergange. Betalingen

skulle komme fra en delt kasse mellem kommuner

og regioner,” slog hun fast. Desuden sagde hun, at

apoteket bør have adgang til Det Fælles Medicinkort.

Yves Sales, Niels Kristensen og Ole Holm Iversen blev

i løbet af debatten enige om, i regi af PLO, Apotekerforeningen

og Pharmadanmark, at gå sammen om et

fælles brev til regionernes Anne V. Kristensen med et

forslag til en model for medicingennemgange, som

hun ville slå til lyd for i det politiske system.

Liberalisering på dagsordenen

Efter en indholdsrig debat om medicingennemgang

skiftede ordstyrer Lene Johansen emne, nemlig til debatten

om regeringens liberaliseringsplaner, der på

det tidspunkt stadig var aktuelle. Lene Johansen gav

ordet videre til Niels Kristensen. Han konstaterede, at

man skulle være ordentligt klædt på, når man skulle

diskutere en liberalisering, hvorefter han tog en Tshirt

på med teksten: ”Er jeg den eneste, der ikke har

lyst til at tale fodsvamp med en tankpasser? Nej tak

til liberalisering af apotekerne i Danmark.” Det initiativ

vandt stort gehør og klapsalver i forsamlingen (Tshirten

var tænkt som en del af den politiske kampagne

mod liberaliseringen – læs om det andetsteds i Farmaci).

Niels Kristensen slog fast, at en liberalisering

vil medføre 40-45 lukkede apoteker i udkants-Danmark

og en udvanding af farmaceutarbejdspladserne.

”Det bliver alene-farmaceuter uden tid til at rådgive

og uden tid til at ringe til lægen med receptkorrektioner.

Det bliver en detailhandelsmodel a la den,

Charlie Benrimoj talte om i sit oplæg,” sagde Niels

Kristensen med reference til oplægget om apoteksvæsenet

i Australien. Yves Sales tilkendegav sin støtte til

Apotekerforeningens kamp. ”I er lidt længere i kampen,

end vi er, men vi er også klart bekymrede over de

trusler om overgreb. At forestille sig, at internationale

kapitalkæder skal drive lægegerning i Danmark, fy for

pokker,” sagde han. Ole Holm Iversen understregede,

at det vigtigste for Pharmadanmark er fagligheden.

”Farmaceutjobbet vil blive fagligt mere udvandet,

end vi kender i dag. Selvom der bliver flere stillinger,

vil der blive færre farmaceuttimer til gavn for

patientsikkerheden. Der skal være en farmaceut med

det faglige ansvar. Den letteste måde at sikre det på er

det farmaceutejerskab, som vi har i dag,” sagde han.

Lene Just slog på, at selvom hun er en jubelfarmaceut,

havde hun svært ved at se, hvordan man skulle

sikre dem, der havde allermest brug for rådgivning

om lægemidler, hvis der kom en liberalisering.

Læs om den afblæste liberalisering på side 5-9

Yves Sales og Lene Just


Mange danskere har siden oktober fundet hjælp

til rygestop hos DDSP – Dit Digitale Stopprogram,

som er et unikt tilbud om hjælp til rygestop

og nikotinafvænning på nettet. På www.

ddsp.dk kan rygerne få personlig og målrettet

rådgivning, når de har behov for det, og ryge-

Røgfrit liv med

elektronisk hjælp

Med hjælp fra Dit Digitale Stopprogram

har Vibeke Kristensen fra Kastrup efter

39 år kvittet smøgerne. Særligt de dag-

lige sms-beskeder har hjulpet hende

Af Lise Møller Aarup. Foto: Polfoto

Traditionelt er det nytårsaften, der for mange danskere

er startskuddet til et røgfrit liv. Men ikke for

den 60-årige VUC-lærer Vibeke Kristensen. Hun valgte

i stedet den 10.10.10 som startdagen for sit nye liv

som ikke-ryger.

Gennem længere tid havde hun varmet op til et

kommende rygestop, og da hun en dag på nettet faldt

over Dit Digitale Stopprogram, vidste hun, at nu skulle

det være.

”Jeg så hjemmesiden, og der var mange ting, der

umiddelbart appellerede til mig. Blandt andet tænkte

jeg, at det ville være rart med daglige sms’er,” siger

Vibeke Kristensen.

Brug for ekstra hjælp

Og den formodning viste sig at holde stik. For det

var som forudset yderst motiverende for Vibeke Kristensen

undervejs i forløbet med at kvitte de daglige

ti cigaretter. Gennem næsten 40 år har hun røget, så

hun vidste med sig selv, at der skulle lidt ekstra til for

at blive røgfri.

D I G I T A L T R Y G E S T O P

stopdelen tilbyder desuden en profiltest, der

giver et billede af den enkeltes rygemønster

og målretter rygestoppet. Det gratis program

er udviklet af Danmarks Apotekerforening,

Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen

”Ud over de daglige sms’er har jeg set filmene, hvor

det virkede godt for mig at vide, at andre var i samme

båd – og samtidig få gode råd til at komme videre. Og

så har det været virkelig rart at vide, at der hele tiden

var mere hjælp at hente på hjemmesiden; altså jeg

vidste, hvor jeg kunne søge yderligere information eller

få lavet et aftrapningsprogram,” siger hun.

Det er ikke første gang, hun forsøger at komme rygevanen

til livs. Men det er første gang, at Vibeke Kristensen

har holdt det i så lang tid, og det er første

gang i lang tid, at hun har haft så let ved at trække

vejret.

”Jeg har fået meget ros af min mand for at have

holdt rygestoppet. Men jeg er ærlig talt også selv ret

stolt over, at jeg kom igennem den første periode

uden cigaretterne. Jeg kan mærke, at det er virkelig

godt for min krop, og jeg har fået et fysisk overskud,”

siger hun.

farmaci 02 – 2011

25


farmaci 02 – 2011

26

D I G I T A L T R Y G E S T O P

Som et bud på sin succes peger hun blandt andet på

de mange støttemuligheder, der findes på Dit Digitale

Stopprogram (DDST). Og skulle hun give råd til andre

rygere på kanten af et rygestop, så vil hun stærkt

anbefale sitets sms-service, foruden de mange artikler

som næsten dagligt motiverede, fordi de ”perspektiverede”.

Det er Danmarks Apotekerforening, Kræftens Bekæmpelse

og Sundhedsstyrelsen, der i samarbejde har

stået for udviklingen af programmet: www.ddsp.dk

Anden hjælp til rygeafvænning

Undersøgelser viser, at chancen for at blive

røgfri er størst, når man får professionel rådgivning

i forbindelse med et rygestopforløb.

Apotekets ydelse er kvalitetssikret efter nationale

standarder, og de uddannede rygestopinstruktører

kan dokumentere en solid

erfaring og høj succesrate. Mange af landets

kommuner tilbyder rygestop via apoteket,

og her er der mulighed for både individuelog

gruppeforløb.

Smid og

”krykkerne”

Mange vælger at supplere den nye status

som røgfri med støttekrykker som tygge-

gummi, plastre eller spray med nikotin.

Også de kan få hjælp på www.ddsp.dk

Af Lise Møller Aarup

Op mod 43 procent af alle nikotinbrugerne bruger

nikotin-præparater mere end et år, og det er ganske

enkelt for længe. Anbefalingen er nemlig, at man

som eksryger kun bruger hjælpemidlerne i op til seks

måneder, og derfor er der også tilbud på DDSP målrettet

netop denne gruppe, fortæller sundhedsfaglig

direktør Birthe Søndergaard fra Danmarks Apotekerforening,

som er en af parterne bag rygestopprogrammet.

”Vi ved, at mange bruger nikotinprodukter i længere

tid, end det er hensigtsmæssigt. Selvom det virker

ufarligt, så er nikotin stadig et stærkt vanedannende

stof, som man ikke skal bruge for meget af. Det er

ikke bare »slik«, som man kan erstatte cigaretterne

med. Præparaterne kan være gode hjælpemidler i en

periode, men altså kun op til et halvt år,” siger Birthe

Søndergaard.

Lav udtrapningsplan

Nikotin er et stærkt vanedannende stof, og hvis man

er vant til at få nikotin, vil man få abstinenser den

dag, man stopper. Så har man en plan om at bruge

nikotinerstatningsprodukter til at holde op med at

ryge, skal man også have en plan for at holde op med

at bruge nikotinproduktet. Ellers bliver man ved med

at være afhængig, lyder rådet fra den sundhedsfaglige

direktør.

Hjemmesiden indeholder blandt andet en nedtrapningskalender,

der kan hjælpe i stopforløbet. Der er

desuden mulighed for at oprette blog, et bibliotek

med information om rygning og rygestop og videoer


med personer, der fortæller om deres rygestopforløb.

Brugerne kan desuden lægge deres egne videoer på

siden og få ”Her-og-nu-hjælp” – en række redskaber,

der kan hjælpe brugeren, når trangen til nikotin bliver

særlig slem.

”Rygere er forskellige med forskellige behov, og derfor

er det vigtigt, at hjælpen til rygestop er individuel.

Nogle vil for eksempel ikke bruge lægemidler med nikotin,

når de stopper, fordi de er bange for at blive

afhængige af dem. Andre ser dem til gengæld som

vigtige krykker, og med det nye program er der og

hjælp til udtrapning af nikotinsubstitution. For i det

nye digitale stopprogram er der hjælp til alle – både

rygere og ’tyggere’,” siger sundhedsfaglig direktør Birthe

Søndergaard, Danmarks Apotekerforening.

powerhoop®

Husker du hulahop bølgen

i 1950- og 60-erne?





Børnering



2B (730 gr, Ø90 cm.)

VEJL. PRIS KR. 250,-

DIN PRIS: 125,-

Din pris er ekskl. moms og levering.

D I G I T A L T R Y G E S T O P

Modelfoto / Polfoto


Hvad er det der gør Powerhoops

anderledes...






Voksen ring


3B (1,5 kg, Ø104 cm.)

4B (1,7 kg, Ø102 cm.)

5B (2,2 kg, Ø105 cm.)

VEJL. PRIS KR. 450,-

DIN PRIS: 250,-

DIN PRIS V/8 STK. 225,-

farmaci 02 – 2011

27


farmaci 02 – 2011

28

A P O T E K S B E S Ø G I P A R I S

Et super

apotek

Farmaci besøger et stort pariserapotek, der

ligesom de danske apoteker har fokus på

faglighed

Tekst og fotos: Lise Alfelt, farmaceut

I hjertet af Paris på Saint-Germain des Prés, kun et

stenkast fra den berømte cafe Les Deux Margots, ligger

et hyperapotek. Apoteket er kendt af mange parisere,

omtalt i utallige turistguider, og det er Internetsurfernes

favorit, når der skal handles apotekervarer.

Ved første øjekast ligner det et supermarked med

dørmænd, der sørger for ro og orden, røde plastikindkøbskurve,

hylder proppet med varer og et mylder af

kunder. Men det er meget mere end et apotekersupermarked

eller apotek i størrelse XXL.

Det er Frankrigs næststørste apotek ud af landets i

alt 22.462 apoteker. Apoteket er med en omsætning

på 33 millioner euro årligt Paris’ største apotek, og

der er langt til nummer to. Det næststørste apotek i

Paris omsætter for godt 10 millioner euro. Gennemsnitsomsætningen

for et apotek i Frankrig er i dag 1,4

millioner euro.

Apoteket er i to etager og ligger på hjørnet af Rue

Four og Rue Bonaparte, omgivet af alskens modebutikker.

I stueetagen er der et kæmpe udvalg af parafarmaci:

Hudpleje, skønhedspleje, hygiejneprodukter og

kosttilskud, der ligesom lægemidler sælges med særlig

rådgivning. På 1. sal findes lægemidler og receptekspeditionen,

og der er også en diætafdeling.

Der er informationsskærme og kasseterminaler

overalt. Umiddelbart kan tælles 23 kasseterminaler:

Ved trappen, der fører op til 1. sal, står der, at der er

17 kasser på første sal. I stueetagen er der yderligere

seks kasser.

Fire apotekere

”Vi er fire apotekere her,” fortæller apoteker Sdika.

Det er ham og hans storebror, som også er apoteker

her, der tager imod mig. De er begge i slutningen af

30´erne, dynamiske og lyser af entusiasme for deres

fag. De kender Paris, er begge uddannet her, og de

har tidligere ejet et andet apotek i byen. De to andre

medejere, apoteker Elalouf og apoteker Knafo, har

haft henholdsvis 5-6 apoteker og to apoteker før. Om

grunden til at vælge netop dette apotek, svarer de:

”Vi havde lyst til at lave noget stort og at vise, at man

kan sælge medicin som i de store hypermarkeder og

bibeholde det faglige. Apoteket var allerede berygtet

for sine favorable priser på parafarmaci, da de overtog

det i 2002. Apoteket blev kendt som Pharmacie Fouhety

engang i 90´erne, og mange kollegaer har kigget

misundeligt til udviklingen på dette gadehjørne. Vores

vision var, at ved at drive et apotek med stor faglig

bemanding, kunne vi koncentrere os om ledelse og

organisation,” fortæller apotekerne.

Konceptet

Apotekets koncept er: Lave priser, stort udvalg og fokus

på faglighed og etik. Personalet, der ekspederer

her, er farmaceuter. ”Vi har farmaceuter ved alle 17

kasseterminaler til lægemidler og ved de to terminaler

i stueetagen til parafarmaci.” Personalet tæller i alt 47

medarbejdere, og heraf er 28 farmaceuter. Af andet faglært

personale er der to apoteksmedhjælpere, og der er

hudplejeeksperter, skønhedseksperter og diætister.

Rådgivning er i fokus på apoteket. ”Der skal meget


ekspertise til at sælge apotekervarer og parafarmaci

i dag,” fortæller apotekerne. ”Forbrugerne vil vide

mere og mere, og der er så mange varianter. Tænk

blot på en elektrisk tandbørste. Der er mange modeller,

og det kræver virkelig vejledning til kunderne,”

fortsætter apoteker Sdika.

Personale foran skranken

Apoteket modtager dagligt omkring 3.000 kunder.

Men det er ikke kun kunder, der fylder i apoteket.

Det unikke i konceptet er nemlig, at der også er fagpersonale

foran skranken og mellem reolerne klar til

at hjælpe og vejlede. Apoteket lagerfører over 10.000

forskellige artikler. Personalet er som receptionister,

der tager imod. De har alle korte hvide kitler og skilte

med for eksempel ”vejleder, hudpleje”. Farmaceuterne

har skilte med fornavn og titel. Ikke-faguddannet

personale, der eksempelvis kan være i færd med at

sætte varer på plads, har grønne eller mørke kitler.

Pseudokunder

Med lidt stolthed fortæller apotekerne, at de jo bliver

testet løbende, hvor der kommer en anonym kunde

ind. En forbrugerorganisation, der udgiver bladet ”60

millions de consommateurs” (60 millioner forbrugere),

har sendt pseudokunder med recepter, hvori der

var fejl, og apoteket faldt godt ud i testene, fordi de

handlede korrekt, opdagede fejlene og kontaktede

lægen.

Alle handler her

Omsætningen fordeler sig med 30 procent på lægemidler

og 70 procent til parafarmaci.

Apoteket har et bredt udvalg af kunder. Der er de

lokale bourgeois parisere, der er businesskvinder, der

køber cremer og skønhedsprodukter til spotpriser i

frokostpausen, der er turister fra nær og fjern, og der

er studerende. Kort sagt folk fra hele Paris og omegn

som valfarter hertil. ”Der er også mange ældre, som

kommer, fordi de ved, at der er farmaceuter overalt, og

at man her kan spørge til råds,” fortæller apotekerne.

A P O T E K S B E S Ø G I P A R I S

Der er elevator til 1. sal for dem, som har svært ved at

tage trappen. Apoteket tiltrækker kunder, for de ved,

at i City-Pharma, som apoteket hedder, finder man det

man vil have, til lave priser, og rådgivningen er i top.

Lægemidler i priskonkurrence

Fransk sundhedspolitik har i de senere år fjernet sygesikringstilskuddet

fra en lang række lægemidler. Hermed

er de kommet under fri prisfastsættelse og konkurrence.

Så her kan apoteket sætte ind og komme

med lave priser. Omsætningen har været dynamisk,

siden de fire apotekere overtog stedet, og den udvikling

fortsætter. Pladsen er blevet lidt trang, der er 270

m2 . Receptmedicin findes selvfølgelig frem via en robot,

det sparer både tid og plads.

Personalepleje

De største udfordringer for apotekerne er personalet

og organisationen. ”Vi prøver at skabe et apotek med

et godt arbejdsklima, hvor man for eksempel ikke er

så formel. Vi siger du til hinanden, og vi omgås hinanden

lidt, som var vi en familie. Det er vigtigt, at

vi også kan grine sammen. Vi satser på efteruddannelse,

men vi har stadig meget at skulle indhente,

hvad personalepleje og -udvikling angår. Personalet

er i alle aldre, og her er jævn fordeling mellem mænd

og kvinder.”

De fire apotekere er alle på samme niveau, der er

ingen defineret fordeling af opgaver eller ansvar mellem

dem. Apotekerne arbejder selv mange timer og

er meget til stede i apoteket. ”Det er vigtigt for os at

være med for at kunne udvikle apoteket,” er begge

brødre Sdika enige om.

Unik model

Forretningskonceptet er unikt. Det er ikke et supermarkedsapotek,

ej heller en amerikansk drugstore eller

engelske Boots. Men sammenligningen med et supermarked

er oplagt, for her handles der i volumen. Kunder,

der ”glemte” at tage en kurv, da de kom ind, kan

man se stå i kø til kassen med hænderne fulde.

City-Pharma

26, Rue Four, Paris 6

farmaci 02 – 2011

29


farmaci 02 – 2011

30

N Y T O M M E D L E M S N E T T E T

Nyt fra medlemsnettet

Statistik - de 10 mest sete sider:

(målingen er taget fra 13-12-2010 til

13-01-2011)

1. Forsiden af medlemsnettet

2. Nyheder

3. Løn og Personale (under Apotek)

4. Falske recepter (under Apotek -

Driftsrådgivning)

5. Nyt Lønsystem (under Apotek -

Løn og Personale)

6. Ugens case (under Apotek -

Skrankerådgivning)

7. Det fælles Temaår 2011

(under Apotek - Markedsføring)

8. Regeringens liberaliseringsplaner

(under Foreningen)

9. Nyheden ”Ny bruttoavanceaftale for

2011/2012” fra 22-12-2010 (kan søges

frem via Nyhedsarkiv under Nyheder)

10. Apotek (forsiden af fanebladet Apotek)

Vidste du at..

.. du på medlemsnettet under Apotek

- Kvalitetsudvikling kan finde svar på

rigtig mange spørgsmål omkring Den

Danske Kvalitetsmodel? Spørgsmålene

er overskueligt inddelt efter de overordnede

temaer i DDKM og dækker både

faglige og juridiske spørgsmål.

Kampagnemateriale til

Det fælles Temaår:

Fra banner på forsiden af medlemsnettet

er der direkte adgang til alt kampagnemateriale

for den aktuelle kampagne,

der kører inden for Det fælles

Temaår. Materiale til kampagnerne

bliver lagt på medlemsnettet seks uger

før kampagnestart. Banneret finder du

øverst til venstre på forsiden af medlemsnettet.


UGENS CASE

Uge 6 - 2011

Emne: Skift til losartan

Skrankerådgivning

Basisniveau

Case om

• Ugens case sætter i denne uge fokus på de kunder,

som skiftede til præparater med det aktive

indholdsstof losartan, som følge af de nye tilskudsregler,

som trådte i kraft den 15. november

2010

• Det betyder, at opbygningen af casen er anderledes

end de tidligere. Der er udelukkende

fokus på opfølgning og resultatet af behandlingen

Baggrund

• En mand i 60’erne indleverer en recept i skranken


– Ancozan ® 50 mg, 30 stk.

• 1 tablet daglig

• For blodtrykket

• Du kan se på recepten, at den er blevet udleveret

én gang før

• Diskutér hvordan du vil ekspedere denne kunde

Danmarks Apotekerforening

U G E N S C A S E

Farmaci bringer fremover i hvert nummer

den nyeste udgave af ugens case fra

medlemsnettet. Ugens case skrives på

skift af farmaceuterne Pernille Prip Beier

(tv.) og Tina Hoby Andersen og kan findes

på medlemsnettet. Har du spørgsmål

til casen eller forslag til nye case,

så skriv til ppb@apotekerforeningen.dk

eller tan@apotekerforeningen.dk.

Mulige fokusområder:

• Manden skiftede i januar over til Ancozan ® 50

mg på grund af de nye tilskudsregler

• Han har taget lægemidlet i 4 uger og skal nu

hente medicin til den næste måned

• Han har ingen gener af skiftet (bivirkninger,

symptomer)

• Han har ikke været til kontrol hos lægen, men

har en tid hos lægen om 14 dage.

• Skift af præparat pga. nye tilskudsregler

– Har kunden fået tjekket sit blodtryk hos lægen.

Ved skift til et nyt præparat er det hensigtsmæssigt,

at kunden får tjekket sit blodtryk for at

sikre at blodtrykket stadig er velbehandlet

– Oplever kunden nogle bivirkninger efter

skiftet til Ancozan ®

• Almindelige bivirkninger er f.eks. svimmelhed

• Ikke almindelige er f.eks. træthed, forstoppelse,

søvnforstyrrelser, hovedpine, hududslæt

farmaci 02 – 2011

31


farmaci 02 – 2011

32

R U B R I K S T O F

Nyt råd samler viden om sundhed

Informationsjunglen på sundhedsområdet er så

massiv, at mange danskere har svært ved at navigere

i vejen til det sunde liv. Det vil TrygFonden

og Lægeforeningen nu ændre. De har doneret henholdsvis

17 millioner og to millioner kroner til et

nyt råd - Vidensråd for Forebyggelse, skriver Dagens

Medicin. I en foreløbig treårig periode skal rådet,

der bliver placeret i Lægeforeningen, indsamle og

formidle al den eksisterende forskningsbaserede viden

til sundhedsfremme. lma

Placebo gør dig rask

Mange læger bruger snydemedicin, der klarer smerter

og depressioner, skriver B.T. Ny forskning beviser,

at placebomedicin i mange tilfælde kan være

lige så effektiv som godkendt medicin. I USA har

56 pct. af alle huslæger nu taget konsekvensen af

denne nye viden: De udskriver jævnligt snydepiller

til en del af deres patienter.

”Forventninger, man har til behandlingen, tankerne

og følelserne og forholdet til behandleren spiller

her en rolle. De skaber ændringer i hjerneaktiviteten

og udløser fysiologiske processer, som har en lindrende

virkning på for eksempel smerter, depressioner

og Parkinson,” siger placebo-forsker Lene Vase

Toft, Aarhus Universitet. lma

Kvinders medicin er testet på mænd

Lægemidler er fortrinsvis testet på mandlige forsøgspersoner,

og det resulterer i en helbredstrussel for

kvinderne. Sådan lyder konklusionen i nyere amerikansk

forskning, og flere danske eksperter mener, at

problemet også gør sig gældende herhjemme, skriver

Kristeligt Dagblad. Hos GlaxoSmithKline forklarer

medicinsk direktør Ebbe Englev, at det skyldes

frygten for kvindernes helbred, at man ikke bruger

lige dele mænd og kvinder.” Vi kræver ikke internt,

at man i vores forsøg bruger lige så mange mænd

som kvinder. Det ville simpelthen betyde, at man

skulle rekruttere flere forsøgspersoner, tage andre

hensyn, lave større og dermed også dyrere forsøg.

Og i sidste ende står der altså forbrugere, der gerne

vil have ny og ikke for dyr medicin på markedet,”

siger han. lma

Nyt patientklagesystem

Det har hidtil været svært at skelne mellem Patientklagenævnet,

Patientskadeankenævnet, Lægemiddelskadeankenævnet

og Embedslægen, hvis

man som patient skulle klage over behandlingen i

sundhedsvæsenet. Men med etableringen af Patientombuddet

fra 1. januar 2011 er det blevet lettere.

Fremover skal en patient, som er utilfreds med sin

behandling og vil klage eller have erstatning, kun

henvende sig ét sted: hos Patientombuddet, skriver

Ugeskrift for Læger. Desuden er det muligt at klage

over forløb og systemfejl som for eksempel dårlig

kommunikation mellem læger eller afdelinger.

lma

Svinebønder har

skruet ned for medicinen

Antibiotikaforbruget er faldet blandt svineavlere

herhjemme. I tredje kvartal 2010 gik forbruget ned

med syv procent i forhold til samme kvartal året før,

viser tal fra DTU Veterinærinstituttet, skriver Politiken.

Spørger man svineavlerne selv mener tre ud

af ti, at antibiotikaforbruget ”overordnet set er for

højt”, mens knap otte ud af ti mener, at forbruget ”i

min egen svineavl er passende”. Det viser en rundspørge

foretaget af Politiken Research blandt tilfældigt

udvalgte svineavlere landet over.

lma


Dettol Protects

BRYD SMITTEKÆDEN

Hjælp dine kunder med at beskytte sig mod skadelige

bakterier og vira - både ude og hjemme!

Dettols antibakterielle og desinfi cerende produkter:

• dækker alle forbrugerbehov: sund krop - sundt hjem

• er omhyggeligt afprøvede og veldokumenterede i henhold til de nyeste europæiske standarder

• dræber 99,9% af alle bakterier og vira

• støtter ”Rådet for Bedre Hygiejne”

Produkt

Dettol Antibakteriel Hand Wash Gel

Dettol Antibakteriel

Hand Sanitizer Gel

Dettol Disinfectant

Spray til overfl ader

DettolMed Antiseptisk Sårrens

Hænder I køkkenet

Læs mere på www.dettol.dk


badeværelset På farten

NYHED

kun på apoteket!

Småsår og

hudafskrabninger

DK-DTT-2010-006

Lysholm.dk


farmaci 02 – 2011

34

R U B R I K S T O F

Bevillinger

Apoteksovertagelser

Apoteker Michael Bobak overtager

Ferritslev Apotek den 1. april

2011.

Apoteker Helle Abildgaard Rasmussen

har 1. januar 2011 overtaget

Løgumkloster Apotek som

en filial af Tønder Løve Apotek.

Apoteksindstilling

Vojens Apotek: Jacob Grønne og

Shahpour Sobhani. Der var indkommet

to ansøgninger.

Dødsfald

Tidligere apoteker Helge Tovborg-

Jensen er død den 1. januar 2011.

Helge Tovborg-Jensen var født i

Helsingør den 7. august 1931.

Han blev farmaceutisk kandidat

i 1954 og fik i 1977 bevilling til

Fredensborg Apotek, som han

overtog i 1978. I 1982 flyttede

apoteket til Humlebæk, som åbnedes

under samme navn. Fredensborg

Apotek blev samtidig

omdannet til en filial. Helge

Tovborg-Jensen drev apoteket

indtil 31.8.2001.

Fødselsdage

95 år

20. februar 2011: Apoteker Else

Mygind, Frederiksberg, tidligere

Karup Apotek.

75 år

14. februar 2011: Apoteker Hellmuth

Mouthio Fabricius, Sandvika;

Norge, tidligere Aars Apotek.

14. februar 2011: Apoteker Preben

Rejnhold Jørgensen, Næstved,

tidligere Næstved Løve Apotek.

70 år

10. februar 2011: Apoteker Marianne

Balslev, Nykøbing F. Svane

Apotek.

60 år

18. februar 2011: Apoteker Kirsten

Susanne Norman, København

Sydhavnsapoteket.

50 år

24. februar 2011: Apoteker Niels

Kristensen, Lyngby Svane Apotek.

Tidligere apoteker Johannes

Køge Apotek / Arkivfoto

Juncker-Mikkelsen er død den 5.

januar 2011. Johannes Juncker-Mikkelsen

var født i Esbjerg

den 4. januar 1919. Han blev

farmaceutisk kandidat i 1944 og

fik i 1965 bevilling til Næstved

Svane Apotek, som han overtog

1.7.1965. Johannes Juncker-

Mikkelsen drev apoteket indtil

31.1.1990.

Sønderborg Løve Apotek/ Arkivfoto


®

Husk fibre - go’ fordøjelse!

Det nye Husk ® fibre kosttilskud er nemt at drikke og har en frisk smag af solbær

eller lemon. Husk ® fibre består af pulveriserede Psyllium frøskaller, der hurtigt

opløses i et glas vand. En nem måde at holde maven i gang hver dag.

Husk ® fibre kan købes på apoteket, hos Matas, i helsekostforretninger og mange dagligvareforretninger.

HUSK PRODUCTS · www.huskfibre.dk

ipsen-partners.com


dine kunder

på at yellowe

hvis deres næse

stopper

farmaci 02 – 2011 Husk














36

Nu med op til

3 års

holdbarhed

fra åbning

Klarigen ®

næsespray

Et enkelt pust

- så er de klar igen








Afs: Danmarks Apotekerforening, Kanonbådsvej 10, 1437 København K

Maskinel Magasinpost MMP

Id nr: 46446

More magazines by this user
Similar magazines