Visse - GVD Antenneforening

Gug - Visse - Dall Antenneforening 

Juni 2008 

Verner er 

klar til 

sommeren 

og måske 

lidt tv 

tv.

Gug - Visse - Dall Antenneforening 

Kontoradresse: 

GVD Antenneforening 

Sønder Tranders Vej 16 

9210 Aalborg SØ 

Telefon: 

Telefon: 98 31 53 33 

Telefax: 98 32 30 47 

HJEMMESIDE: 

www.gvd.dk 

MAIL-ADRESSER: 

bestyrelsen@gvd.dk 

administration@adm.gvd.dk 

bogholderi@adm.gvd.dk 

support@adm.gvd.dk 

Åbningstider telefon: 

Mandag til torsdag: 

Fredag: 

Åbningstider butik: 

Mandag til torsdag: 

Fredag: 

Layout/opsætning 

blad-bureauet 

Anders Foldager, 2124 7572 

Tryk: Scanprint 

2 GVD Juni 2008 

Kl. 13.00 - 16.00 

Kl. 13.00 - 15.00 

Kl. 14.00 - 16.30 

Kl. 11.00-14.00 

FORSIDE: 

Hos Ellen og Verner Andersen, Parallelvej i 

Visse er man glade for GVDs nye installation. 

Den fungerer perfekt, siger Verner. 

Indhold i dette blad 

GVD... her og nu 3 

Ombygningen nu i 4. fase 4-5 

På kanalrundfart i GVD 6-7 

Fantastiske tv-billeder og 

og ægte valgfrihed 11 

Korrekt HF-tæt 

antenneinstallation 14-15 

Hvordan finder jeg 

en god fladskærm? 16-18 

Tv-stationerne har sendt stof til GVD-bladet. 

GVD påtager sig intet ansvar for indholdet 

i det tilsendte stof.

Kære medlemmer af 

GVD Antenneforening 

Dette nummer af medlemsbladet skulle gerne fortælle alle lidt om fremtidens tv. 

Som mange af jer nok har bemærket, så graves der rundt omkring i vores område. 

Det er GVD’s ud- og ombygning, der er i gang. Når denne er afsluttet, så har 

GVD et førsteklasses net og kan imødese fremtidens udfordringer indenfor tv og 

internet. 

Alle ønsker ikke det samme tv, vore behov er forskellige. 

Hidtil har vi i GVD haft en fællespakke. De fleste har været tilfredse med at få 

alle kanaler, men for nogle er det blevet for meget. Især efter sidste kanalvalg ved 

generalforsamlingen i november 2007, hvor mange dyre betalingskanaler blev 

valgt ind. Når ombygningen står færdig, får vi mulighed for at skille signalerne 

ved hver husstand, så alle frit kan vælge, hvor meget de vil modtage / betale for. 

Fremtidens tv er jo digitalt og i HD. Mange har jo for længst investeret i fladskærme 

og nu er der jo enkelte kanaler, der udbydes i dette format. Men det kræver en 

box. 

Bestyrelsen ser på forskellige muligheder for tiden. Der udbydes digitale boxe, 

som alle lyder forjættende. Men hvilken skal GVD’s bestyrelse anbefale vore 

medlemmer? Og skal vi i det hele taget ha’ en box? Spørgsmålene er mange. 

For at medlemmerne kan se nogle af mulighederne, vil der her i bladet være 

annoncer fra flere udbydere. Det skal pointeres, at der ikke er truffet nogen 

beslutninger endnu. 

På bestyrelsens vegne 

Birgitte Hvid Horneman 

formand 

GVD... her og nu 

GVD Juni 2008 3

GVD informerer 

Ombygningen nu i 4. f 

Så er ombygningen af GVDs 

antennenet gået ind i fjerde 

og sidste fase, selve den fysiske 

ombygning med efterfølgende 

kvalitetssikring. 

• Registrering og Digitalisering 

af det nuværende anlæg 

• Projektering og 

udbudsmateriale 

• Licitation og entrepriseaftale 

• Ombygning og kvalitetssikring 

Først og fremmest skal ombygningen 

udbygge anlægget fra VHF til 

UHF. 

Hvad betyder dette så? 

I dag er anlægget i stand til at 

sende frekvenser op til ca. 

490MHz, hvilket svarer til det, der 

kaldes kanal 22. Efter ombygningen 

kan vi benytte området op til 

860MHz, svarende til kanal 69. 

Det betyder, at vi udvider kapaciteten 

med, hvad der svarer til ca. 

47 analoge tv kanaler. 

Det vil sige, at vi efter ombygningen 

vil være i stand til at bringe de 

nuværende 34 kanaler plus 47, 

altså noget der ligner ca. 80 analoge 

tv kanaler. 

Ikke at det nødvendigvis er det, vi 

skal, men det siger noget om størrelsesordenen 

af ombygningen. 

Kabler skal skiftes 

Ombygningen til 860Mhz betyder 

at en masse sorte coaxkabler i jorden 

skal skiftes til ”kraftigere” 

typer, hvilket indebærer, at der i 

den kommende tid graves overalt i 

”GVD-land” 

Samtlige antenneskabe efterses og 

udskiftes efter behov. Der monteres 

helt nye fordelere i alle skabe. 

Ligeledes skiftes alle stik på 


hovedkabler, og disse måles igennem 

for fejl med et såkaldt reflektometer, 

der kan konstatere, om 

der er graveskader eller samlinger, 

der skal udbedres/skiftes. 

Højst tænkelige niveau 

Ligeledes skiftes stikkene på de 

enkelte medlemmers stikledninger 

til nye moderne f-connectorer af 

kompressionstypen. 

Alt dette for at sikre, at anlægget 

bringes op på det højst tænkelige 

tekniske kvalitetsniveau. 

Sidste nye i forstærkere 

Forstærkerne udskiftes til de sidste 

nye 860Mhz typer med mulighed 

for fjernkontrol og overvågning. 

Af disse udvælges 250 strategisk 

placerede forstærkere, som udstyres 

med overvågning. 

Overvågningen giver bl.a. mulighed 

for kontrol af ind- og udgående 

signalniveau og variationen af 

disse, samt støj- og kvalitetsmålinger 

af signalet. 

Ligeledes kan forstærkerens temperatur 

overvåges. 

Lysleder direkte 

fra hovedstationen 

En anden meget vigtig del af 

ombygningen er den fiberoptiske 

struktur. GVD opdeles i 32 mindre 

områder kaldet ”øer”, som hver 

for sig signalmæssigt forsynes via 

en lysleder direkte fra hovedstationen. 

Fordelen ved at benytte lys er, 

at signalet kan sendes over store 

afstande stort set uden tab af kvalitet. 

Sagt på en lidt populær måde, 

så vil der blive tale om at GVD 

opdeles i 32 mindre hovedstationer 

med egen signalforsyning. 

Hvordan vil du opleve det? 

Hvordan vil man så opleve dette 

som medlem? Billedkvaliteten bli- 

ver bedre, da der bliver meget kortere 

vej mellem ”hovedstation” og 

forbruger. Ligeledes vil den kortere 

afstand betyde en væsentlig forbedring 

af stabiliteten på GVD- 

Net. 

Forbedre kapacitet 

på internettet 

Den kraftige udbygning af fiberstrukturen 

betyder ligeledes, at 

vores interne kapacitet i forhold til 

GVDNet udbygges væsentligt. 

Det åbner muligheder for højere 

hastigheder på internetforbindelserne, 

ikke mindst på upstreamdelen, 

dvs. når man skal sende 

data, hvilket får større og større 

betydning i forbindelse med hjemmearbejdspladser. 

Først skal der graves 

siden monteres 

Ombygningen er opdelt i to entrepriser, 

en gravedel og en monteringsdel. 

Gravearbejdet kommer 

naturligvis først og er i gang over 

hele GVD. Graveentreprisen forventes 

afsluttet i løbet af august 

måned. Mht. til monteringsdelen 

så er vi startet i Visse, fortsætter til 

Gug. 

Herefter kommer Dall og Frejlev 

og de øvrige områder. 

Hele ombygningen forventes 

afsluttet i første kvartal af 2009, 

og så har GVD et af de absolut 

mest moderne antenneanlæg i landet. 

Færdige i Visse 

Når dette læses, er ombygningen 

færdig i Visse, og denne er nu 

opdelt i to øer med hver deres 

separate signalforsyning, både på 

tv og internet. 

Der kan kommer afbrud 

Det kan naturligvis ikke undgås, at

ase 

ombygningen vi medføre at der i 

perioder vil være afbrud på signalforsyningen. 

Dette vil blive meddelt 

på driftinfo på hjemmesiden, 

samt på infokanalen (kanal S15). 

Ved større afbrydelser (hele byområder) 

vil dette ligeledes blive 

meddelt på forsiden af foreningens 

hjemmeside www.gvd.dk 

Det kunne måske være en god idé 

at gøre www.gvd.dk til standardhjemmeside 

i browseren. 

Afbrydelserne vil være i tidsrummet 

07.30 til 16.30, hvor der skal 

være etableret normal signalforsyning 

igen. 

Ombygningen i tal: 

- Der udskiftes 40 km 

coaxkabler. 

- Der nedgraves 35 km ø40 rør 

og der »iblæses« over 45 km 

lyslederfiber. 

- Sidst men ikke mindst, udskiftes 

der ca. 700 forstærkere. 



På kanalrundfart i GV 

Situationen hos GVD Antenneforening 

er i dag den, at 

mange er kede af, hvad det 

koster at være medlem, 

men stort set alle er tilfredse 

med programmerne. 

Det skal ses på baggrund af, at 

efter kanalvalget i 2005 var det 

nærmest modsat, at de fleste var 

tilfredse med prisen - men færre 

med programmerne. 

Prisbegrænsningen i det udsendte 

spørgeskema er desværre blevet 

fejltolket som en garanti. 

Bestyrelsen havde blot det lønlige 

håb, at der ville være et pænt sammenfald 

af ønsker. 

Men det viste sig bare ikke at være 

tilfældet. Derfor prisstigningen. 

Et i det store spil ubetydeligt antal 

medlemmer har (midlertidigt) 

opsagt deres abonnement p.g.a. 

prisen. Ikke desto mindre er vi i 

bestyrelsen berørt af, at nogle har 

følt sig svigtet og vil gerne gøre 

opmærksom på, at medlemsskabet 

– som repræsenterer en ikke ubetydelig 

værdi opbygget gennem 

mange år – stadig gælder som tilslutnings-afgift 

(der hos os er 

knyttet til den fysiske ejendom). 

Flere forhold at tage hensyn til 

Der er mindst tre forhold at tage 

hensyn til, når bestyrelsen skal 

sammensætte programudvalget. 

Selvfølgelig først og fremmest 

flertallets ønsker, dernæst en public 

service interesse, der består i at 

tilgodese alsidighed og kulturel 

mangfoldighed, og sidst men ikke 

mindst at undgå at et stort tavst 

mindretal, som kunne ønske sig et 

begrænset antal kanaler, bare bliver 

spist af med dyre specialkanaler 

for andre store mindretal. Den 

store prisforhøjelse efter sidste 


programvalg på generalforsamlingen 

i 2007 skyldes både mange 

nye danske betalingskanaler og 

ønsket om at når alle indtil videre 

var nødt til at betale for det hele, 

så skulle der også være noget for 

enhver smag. Derved kom TV2 

Charlie, der hvad målgruppe angår 

nærmest er en modsætning til TV2 

Zulu, samt 24Nordjyske og DK 4 

med i pakken, selv om det betød, 

at den der helst ville spare kom til 

at betale lidt mere. 

Det primære hensyn har været, at 

alle skulle have noget for de ekstra 

mange penge, når det nu ikke 

kunne være anderledes. 

Problemer forebygget 

Store problemer blev forebygget 

ved 2007-kanalvalget i og med, at 

det nøje udarbejdede programforslag 

uden videre blev vedtaget 

med stor tilslutning. 

Generalforsamlingen godkendte 

dog, at en tysk reklamekanal 

(RTL) blev ombyttet med en public 

service kanal (ZDF) uden 

afbrydelser. Bestyrelsen konstaterer 

med tilfredshed, at denne 

opslutning kan ses i modsætning 

til året før, da der ekstraordinært 

var mulighed for tilvalg af en 

enkelt kanal (24 Nordjyske) uden 

den helt store appel. Efter megen 

debat blev det ikke til noget. 

De mange nye vilkår – mange forskellige 

kanaler og mange tekniske 

muligheder – indebærer, at 

man teoretisk kunne tænke sig en 

ganske lille grundpakke med et 

helt frit tilvalg derudover. 

Men de økonomiske omstændigheder 

i en verden, hvor parabolerne 

måske bliver erstattet af lysledere, 

som alle forsøger at monopolisere, 

gør at det er urealistisk. 

Hvis mange totalt set fortsat 

ønsker mange kanaler at vælge 

imellem, men kun vil betale for 

færre end hidtil, så må de simpelthen 

stige tilsvarende i pris, for at 

det hele kan løbe rundt. 

Dertil kommer teknisk og administrativt 

stærkt øgede omkostninger. 

Forskellige former for pakker 

vil derfor stadig være løsningen. 

De bedste valg 

Bestyrelse er følgelig for tiden 

stærkt optaget af at træffe de bedste 

valg blandt de næsten uoverskuelige 

muligheder, der gør sig 

gældende nu om stunder. Vi får 

meget mere plads og kan f.eks. 

vælge at udsende (det samme) 

både på den gode gammeldags 

facon (så man kan se forskelligt 

TV i alle rum) og på den nye digitale 

basis, der kræver en dekoderbox 

til hvert fjernsyn. Det er her 

udtrykket digitalt spejl kommer 

ind i billedet. I dette valg indgår 

også de nye muligheder for ekstra 

skarp billed- og lyd-kvalitet 

(såkaldt HDTV, dog kun på nogle 

få kanaler). Men det koster ekstra 

og de fleste kanaler bliver kun 

lidt bedre! 

Hvad med kulturpolitikken? 

Spørgsmålet om kulturpolitik 

synes ikke at være fremherskende 

i antenneforeningerne og -firmaerne, 

eftersom de flestes valg virker 

inkonsekvente. Måske er det 

også bare utidig indblanding! Men 

ser vi f.eks. på DR´s andel af lytterskaren 

på ca. 60% (internationalt 

ganske overvældende) - og 

dog må konstatere at P1 kun har 

sølle 2-3%, vil de fleste nok anerkende, 

at dette radioprogram indebærer 

mere end nogle få procents 

indflydelse. 

Der kan altså være gode grunde til 

at medtage (smalle) publicservice 

kanaler. I GVD satser vi på dæk-

ning af vore nabolandes livsvilkår 

med den samme struktur i DK, N, 

S og D – altså: DR 1 og DR 2 + 

TV2(D) samt NRK 1 og NRK 2 + 

TV 2(N) samt SVT 1 og SVT 2 + 

TV 4(S) og også Tysklands ARD 

1 og ZDF 2 plus Nordtysklands 

NDR kultur radio. 

Tilsvarende gælder for Skandinavisk 

radio: DR P1 og DR P2 

(+3+4) samt NRK P 1 og NRK P 2 

plus SV P 1 og SV P 2. En sådan 

konsekvens er enestående! 

Det skal bemærkes, at de tilsvarende 

engelske TV kanaler BBC 1 

og BBC 2 ikke ses nogen steder. 

(De gængse BBC Prime og BBC 

World er populær underholdning 

og internationale nyheder). 

Med hensyn til mulighederne for 

kanal-rundfart i Europas kulturlandskab 

savnes foruden BBC 

også nordtysk NDR TV (= DR 1), 

sydtysk-schweizisk-østrisk 3SAT 

(= DR 2), fransk ARTE og TV 5 

samt italiensk RAIuno og spansk 

TVE. (Måske vil fremtiden også 

byde på kultur-pakker). 

Noget ikke løst endnu 

Men hensynet til underholdnings-, 

nyheds-, og sports- samt film-, 

natur- og børne-programmer vil 

fortsat veje tungest. Vi har mange 

eller mindst et par stykker af hver 

slags – endog en musikkanal. Men 

ved siden af 24Nordjyske og 

SBTnets lokale nyheder har vi jo 

også vores eget lokalprogram fra 

foreningen GVD lokal-tv – i 

mange år aldeles enestående! 

Desværre er hårdknuden angående 

AN-TV´s Aalborg+ ikke løst 

endnu. 

Tag på kanalrundfart 

På en eventuel kanalrundfart kan 

man f.eks. opdage: - at der er 

meget på dansk i norsk og svensk 

TV – at der er engelsk kulturradio 

på NRK 2 efter lukketid – at der er 

mange seriøse debatprogrammer 

på ARD og ZDF samt film med 

tyske tekst-TV undertekster 

– og at man kan komme verden 

rundt med CNN. 

(Og på NDR og 3SAT har der 

været timelange udsendelser om 

Danmark). 

Det er måske værd at gøre 

opmærksom på, at vi er forpligtet 

til at videresende DR 1, DR 2, 

TV2 og nu også DR-update i en 

lidt forbedret digital kvalitet, som 

dog kræver en såkaldt DVB-T 

modtager. Hvis det ønskes fås dermed 

DR-update oven i købet for 

en begrænset engangs-investering. 

Medlemmer, der har forladt os på 

grund af prisen, kan bruge en 

sådan box - først uden kabelnettilslutning 

og sidenhen hos os 

- når de vender tilbage. 

Vi holder priserne nede 

Til sidst er der god grund til at 

bemærke, at antenneforeningerne 

generelt er med til at holde priserne 

nede. Ifølge internettet koster 

TDC´s telefonlinie-bredbånds TV 

3216,- kr. om året for kun 22 kanaler 

uden TV2 News, TV2 Sport og 

TV2 Film – DK 4 + NRK 1, og 

NRK 2 er heller ikke med. 

YouSee, der er TDC´s kabel TV, 

koster 1816,- kr. for 15 kanaler 

uden betalingsprogrammer - 

3000,- kr. for 21 kanaler (med 

TV2 Charlie, TV3, TV3+, Kanal 4 

og Kanal 5 og CNN) - og 4200,kr. 

for bare 38 (+ 3 info) kanaler, 

stadig uden (vores 3) norske programmer. 

Bemærk: at vi har i alt 

36 kanaler, heraf forholdsvis få 

billige, for 2865,- kr. om året og 

at: forenings-kontingentet er kun 

250,- kr. hos os (trods den omfattende 

udbygning af anlægget), 

mod f.eks. ca 8oo,- kr. hos 

Antenneforeningen Aarhus. Der 

koster den store pakke – stort set 

som vores (selvfølgelig uden 

24Nordjyske, men også uden 

NRK 2) 3545,- kr. om året. Hos 

AN-TV i Aalborg kræver det den 

store pakke, også til 3545,- kr, 

hvis man vil have f.eks. TV2 

News, TV2 Sport, TV2 Film, DK 

4 og Kanal 4 og Kanal 5 med. 

TV2 Sport og DK 4 kan dog fås 

ved brug af en digital-box for knap 

3000,- kr. 

Afslutningsvis skal det nævnes, at 

vi i samarbejde med Stofa tilbyder 

sådan en box. Der kan tilkøbes 

yderligere 18 digitale kanaler 

(heraf 4 i HD) fra såvel TV 1000 

som Canal Digital. Kontakt Stofa 

på 88 30 30 30 for yderligere 

information og bestilling. 

Interessen har imidlertid vist sig at 

være yderst begrænset 

Aage Riis-Pedersen 


GVDNet Privat 

presser priserne 


GVDNet Privat giver simpelthen priserne en ordentlig basker, 

så du kan få endnu mere glæde af at være på Nettet. 

Har du ikke det store behov, og kan holde dig under 10 Gigabyte i »Basis-gruppen«, sparer du 

alligevel en krone. Hvis du vil lidt mere og rykker til »Family-gruppen«, så sparer du 101 kroner. 

Er du en af de tunge piger eller drenge i »Mega- 

gruppen«, der simpelthen skal være på nettet så ofte 

som muligt, sparer du 171 kroner. Så ser regnestykket 

sådan ud: 

Forbrug Pris 

pr. måned pr. måned 

10 Gigabyte 149 kr. 



Så - gang i musen. 

Det kan der ikke ske noget ved, 

udover at du sparer penge. 

Er din mailbox altid fyldt op? 

Så har vi endnu et tilbud til dig! 

Før var din begrænsning 20 Megabyte i mailboxen. 

Nu må du have hele 100 Megabyte i mailboxen. 

Du kan selv som 

GVDNet Privatkunde 

opgradere til 

20 Gigabyte på 

login.gvdnet.dk 

Så tag roligt på ferie, og send endelig nogle billeder hjem til dig selv. Der er plads 

nok, og det koster ikke ekstra. 

GUG-VISSE-DALL antenneforening 

Sønder Tranders Vej 16 . 9210 Aalborg SØ . Telefon 98 31 53 33 

GVDNet

Organisationen i GVD 

Bestyrelsen 

Formand: 

Birgitte Hvid Horneman 

Næstformand: 

Lars Rosenville 

Sekretær: 

Inge Sørensen 

Bogholderi 

Tilmeldinger/Adresseændringer 

SONJA TRUDE NIELSEN 

bogholderi@adm.gvd.dk 

Bestyrelsesmedlem: 

Frederik H. Jensen 


Lars Møller Andersen 


John Kronborg 

Teknisk og 

administrativ leder 

KIM HEDEHUS 

administration@adm.gvd.dk 

Antenne, teknik og support 

FLEMMING FALK NIELSEN 



Aage Riis-Pedersen 

Bestyrelsen kan 

kontaktes på e-mail: 

bestyrelsen@gvd.dk 

IP-netværk & Backbone 

Hovedstation 

KRISTIAN E. LUNDGREEN 


Fast tilknyttet 

STOFA-TEKNIKER 


10 GVD Juni 2008

Fantastiske tv-billeder og ægte valgfrihed 

Fra september 2008 får 

10.000 medlemmer af 

danske antenneforeninger 

adgang til digitalt kabel-tv 

med valgfri kanaler og 

knivskarp HD-kvalitet 

Af Jesper Kjelgaard 

Produktchef 

Fokus på HDTV 

Da Canal Digital i november 2007 

lancerede FAMILY MIX - digitalt 

kabel-tv med ægte valgfrihed - på 

en messe for danske antenneforeninger, 

havde projektet været to 

år undervejs. Forud var gået et 

intenst udviklingsarbejde med foreningernes 

bestyrelser, som fik 

stor indflydelse på det endelige 

resultat. 

Lige siden er FAMILY MIX-pakken 

blevet præsenteret i antenneforeninger 

landet over, og overalt 

modtages det nye tv-koncept med 

begejstring. FAMILY MIX giver 

hver enkelt familie mulighed for at 

vælge sine egne tv-kanaler, og 

med HDTV-boksen, som følger 

med, er der pludselig adgang til 

Danmark største udvalg af HDTVkanaler. 

Det er ensbetydende med 

knivskarpe tv-billeder. 

Selv om FAMILY MIX først går i 

luften fra september, har mange 

bestyrelser allerede fremsat det 

som forslag på forårets generalforsamlinger, 

for at medlemmerne så 

hurtigt som muligt kan stemme ja 

til den fagre ny tv-verden. 

Enorm interesse 

Fremmødet på de generalforsamlinger, 

hvor antenneforeningernes 

Danmarks største udvalg af HDTV-kanaler 

Blænd op for 

Danmarks største udvalg 

af HDTV-kanaler 

medlemmer skal stemme om 

FAMILY MIX, er langt større end 

normalt. Man vil tydeligvis sikre 

sig, at der bliver flertal for det nye 

tv-koncept. Der har konstant været 

over 85% ja-stemmer, så overalt 

bliver FAMILY MIX vedtaget med 

massiv majoritet. 

Den enorme interesse skyldes 

givetvis også, at over 1 million 

danske husstande i dag råder over 

en fladskærm. Med FAMILY MIX 

og de indtil videre 9 HDTV-kanaler 

fra de store tv-huse får man 

endelig det fulde udbytte af fladskærmens 

potentiale i form af klarere, 

skapere og dybere billeder. 

Ægte valgfrihed - sådan 

• Foreningen sammensætter en 

grundpakke af 12 tv-kanaler + 

infokanal + prøvekanal. 

• Med FAMILY MIX-pakken får 

foreningen desuden en række af 

de mest populære tv-kanaler og 

kan herudover vælge yderligere 

3 tv-kanaler på vegne af medlemmerne. 

• Grundpakken og FAMILY MIX 

udgør i alt 27 kanaler, som i 

undersøgelser har vist at dække 

90% af danskernes tv-behov. 

• Det enkelte medlem kan nu selv 

vælge 2 tv-kanaler blandt mere 

end 100 muligheder. 

• Det enkelte medlem kan tilkøbe 

yderligere kanaler for 10 kr. pr. 

stk. pr. måned og skifte så ofte, 

man ønsker. 

• De selvvalgte kanaler vises 

digitalt og kan kun ses via en 

Digibox, som gratis følger med 

FAMILY MIX. 

Yderligere information på 

www.canaldigital.dk/forening 




Nyt fra GVD-Huset 

Korrekt HF-tæt antenn 

Grundet ønsket om flere 

betalingskanaler i anlægget, 

har det været nødvendigt 

at tage flere kanalpladser 

i brug. 

Heriblandt kanaler som ligeledes 

benyttes til at sende 

luftbårne digitale signaler 

fra Frejlev-senderen. 

Hvis man efter kanalomlægningen 

har problemer med at modtage 

disse kanaler støjfrit (Kanal 4 & 

TV2 Film), skyldes dette en for 

dårlig antenneinstallation. Dette 

skyldes det, man i fagsproget kalder 

en ”HF utæt installation”. 

Hvad forstås der ved en 

HF utæt installation? 

Utætheden består i, at installationen 

ikke er i stand til at holde de 

uønskede luftbårne signaler ude af 

ens egen antenneinstallation. 

Disse blandes med de signaler, der 

sendes via GVD anlægget. Herved 

opstår der en blanding af 2 forskellige 

signaler, forstået på den 

måde at man fx ser 2 tv programmer 

på samme tid. 

Imidlertid behøver det uønskede 

signal ikke at være et tv signal. 

Det kan være mange forskellige 

slags signaler. Dette opleves bl.a. 

ved at der optræder striber af forskellig 

art, der løber ”skråt” hen 

over billedet og sildebensmønstre, 

der kommer og går med forskellige 

intervaller. 


Plastikvinkelstikket. Her vist med og uden plastikkappen. 

÷ 

Hvad er så de hyppigste årsager til utætheden? 

Der er mange årsager til utætheder, men der er specielt 2 der gør sig 

gældende. 

Den første er det, man populært kalder ”plastikvinkelstikket”. 

Dette stik må man ikke længere benytte i en moderne antenneinstallation. 

Dette skyldes bl.a., at monteringsskruen der fastholder inderlederen 

simpelthen fungerer som en ”stueantenne” og opfanger de 

luftbårne signaler, og blander dem med de kabelbårne signaler i 

anlægget. 

Disse skal ”udryddes”, for at man efter ombygningen af anlægget til 

UHF kan se tv, og ikke mindst få digitalt tv. Ligeledes vil man opleve 

massive problemer i 2009, når alle luftbårne signaler bliver digitale. 

Plastik vinkelstikket anvendes oftest til at forbinde tv’et med antennedåsen, 

kaldet en snøreledning, og for at gøre det rigtig skidt, så sidder 

der plastikvinkelstik i begge ender. 

Vi sælger alt det rigtige antenneudstyr i vores butik på 

Sønder Tranders Vej 16 

3m snøreledning kr. 20,- 

5m snøreledning kr. 30,- 

Tv signalsplitter kr. 50,- 

Antennestik, metal hus kr. 20,- 

Forstærker kr. 400,- 

Åbningstider butik 

Mandag til Torsdag kl. 14.00 - 16.30 

Fredag: kl. 11:00 - 14:00

einstallation 

÷ 

Antennedåse med 

”plastikvinkelstik” 

Denne skal erstattes med en færdigkøbt 

snøreledning, der er 

udført af dobbeltskærmet ledning 

med støbte fabriksmonterede stik. 

+ 

Fabriksmonteret snøreledning, med 

dobbeltskærmet kabel og støbte stik. 

Et andet meget overset problem er, 

at snøreledningen godt nok er 

udført med støbte stik, og som 

sådan ligner den på billedet, men 

den er ikke udført med dobbelt 

skærm. 

Medfølgende snøreledninger til 

f.eks. videoer og andet udstyr som 

harddisk optagere er ikke nødvendigvis 

udført dobbeltskærmede. 

Ligeledes må vi konstatere, at bl.a. 

byggemarkeder sælger enkeltskærmede 

kabler, og desværre stadig 

plastikvinkelstik. 

Plastikvinkelstikket optræder også 

andre steder i installationen, og 

skal her erstattes med et antennestik 

med metalhus, der skærmer 

for de luftbårne signaler. 

+ 

Antennestik udført i metalhus 

Endnu bedre er det at udføre 

installationen med forstærkere og 

fordelere, der benytter F-connectorer. 

Husk at disse skal spændes 

med en nøgle. Hvis der skal forsynes 

til mere end ét tv, skal der 

opsættes en forstærker. 

+ 

Rigtig antenneinstallation udføres 

med F-Connectorer 

En anden hyppig årsag til utæthed 

i installationen er signalsplittere 

som påsættes antennedåsen for at 

opsplitte signalet til f.eks. to tv. 

Disse er som oftest udført af det, 

man kan kalde to halvdele, som 

efterlader en lille sprække mellem 

disse. Denne sprække er endnu en 

årsag til utæthed. 

÷ 

Eksempel på dårlig tv splitter (tydelig 

sprække mellem de 2 halvdele), 

med 2 plastik vinkelstik 

+ 

Splitteren skal være udført i ét hus, 

eventuelt loddet sammen. 

Her er en tv-splitter i lukket hus med 

to gode snørekabler. 



Hvordan finder jeg 

en god fladskærm? 

Vi kender det alle sammen; 

hver uge er postkassen 

fyldt op med farverige 

reklamer, altid indeholdende 

masser af tilbud på fladskærms-tv. 

Hver især beskrevet som 

det helt rigtige tilbud, fyldt 

med forkortelser og fagudtryk, 

så det kan være 

næsten helt umuligt for den 

enkelte forbruger at gennemskue, 

hvad som er det 

helt rigtige valg for netop 

en selv. 

Af: 

Svend Hassing 


Ligeledes er det svært at finde ud 

af, hvor meget der egentligt er sparet, 

idet det vrimler med forskellige 

mærker, førpriser, gamle og nye 

modeller o.s.v. 

Bare her i foråret lancerer flere af 

de store mærker 15-20 nye modeller 

hver. 

Så vi vil her i artiklen forsøge med 

enkelte gode råd, som måske vil 

gøre det en smule nemmere for 

dig, og så er det jo op til den 

enkelte, om man kan bruge nogle 

af dem. 

Fabrikat 

Hold dig til de store mærker: Stort 

set alle test i fagblade verden over 

placerer de store mærker som de 

bedste, uanset om vi er i den dyrere 

ende eller lidt længere nede i 

pris. 

Vælg en faghandler 

Her finder du uddannet personale, 

du kan få råd og vejledning, får dit 

tv leveret og installeret og har et 

sted at henvende dig, hvis du får 

problemer. 

Men vær også opmærksom på, at 

sælgeren naturligvis også forsøger 

at snakke bedst for præcis de mærker, 

som han jo har, så se dig lidt 

omkring og gå ind flere steder og 

lad den sunde fornuft vælge. 

Køber du et tv i dit varehus/ supermarked 

og henter det omme bagved, 

er du oftest overladt til dig 

selv. Du skal måske selv indlevere 

til reparation, og kan som oftest 

ikke få ordentlig faglig vejledning. 

Der kan være længere servicetid 

for måske at kunne spare få hundrede 

kroner. Dette er et valg, man 

selv må tage. 

Prisklassen 

Topmodellerne koster i de forskellige 

mærker 25 - 30.000 kr., men 

de bedste tilbud finder man i prisgruppen 

derunder (ca. 12 - 20.000 

kr.), hvor konkurrencen er størst. 

Modellerne her vil kunne dække 

de flestes behov. I dag har de fleste 

et utal af features, naturligvis især 

i den dyre ende, og de fleste forbrugere 

vil ikke få brug for størstedelen 

af dem, men dog skal 

man se nogle år frem. 

Ser man film eller tilslutter PC, 

kamera og andet, skal man checke, 

at der findes de nødvendige eksterne 

tilslutningsmuligheder, især 

HDMI-indgange er vigtige for tilslutning 

af digitale boxe, DVD/ 

blu-ray afspillere og optagere 

m.m. for at få den fornødne kvalitet. 

Indgange som scart super vhs 

giver alt for ringe en kvalitet til et 

moderne fladskærmstv. Også en 

SD kortlæser til at vise digitale 

foto på skærmen kan være en god 

og praktisk ting.

Antennen 

Din antenne - 

installation er 

også meget 

vigtig når du 

får nyt TV. 

Dårlige forbindelser, 

gamle stik o.s.v. 

Herom kan du få vejledning på 

GVD’s kontor. Ligeledes kan tilføjes, 

at når vi ultimo 2009 kommer 

over på digitalt tv, vil antenneinstallation 

blive ekstra vigtig. 

Se også de to forrige sider, hvor 

Kim Hedehus behandler installationsdelen. 

Vælg den rigtige størrelse 

Vær opmærksom på at vælge tv i 

den rigtige størrelse. 

Tænk på at når du ser et tv i butikken 

i et måske meget stort rum, 

kan det nemt se helt anderledes ud, 

når du får det hjem. Har du mulighed 

for at prøve det nye tv inden 

du køber, vil det være den bedste 

løsning. 

Betragtningsvinkel 

Skal dit tv ses fra mange vinkler i 

stuen, eller meget fra siden, er det 

vigtigt at vælge et med en rigtig 

god betragtningsvinkel. 

Producenten 

angiver oftest omkring 

80 grader, men på de 

fleste tv vil du allerede ved 30 - 40 

grader se især farver stå lidt forkerte, 

og på nogle plasma-tv se, at 

tekster og billeder stå dobbelte. 

De sidste nye modeller i den dyre 

ende har dog langt højere betragtningsvinkel. 

Farverne 

Kig efter de naturlige farver, når 

du vælger tv. De skrappe farver er 

nødvendigvis ikke rigtige. 

De skal se naturlige ud. 

Og også evnen til at vise rent sorte 

og hvide farver siger meget om 

kvaliteten af et tv. 

Brug øjnene og vælg helt bestemt 

efter, hvad du selv syntes er et rigtig 

godt billede. Og ikke nødvendigvis 

hvad sælgeren siger. 

Design 

Et moderne 

design kan også 

være vigtigt. Tv’et skal kunne 

passe flot ind til stuen, men vær 

opmærksom på, at her kan man 

også komme til at betale en meget 

høj pris for flot design 

HD redady er flere ting 

Alle moderne tv er HD ready, men 

herunder findes tre standarder. (de 

to sidste Full HD.) 

720p er 1280 X 720 pixels vist 

som helbilleder. 

1080i er 1920 X 1080 pixels vist 

som interlaced (hvor kun hver 

anden linie opdateres ad gangen). 

Fortsættes næste side 


Fortsat fra forrige side 

1080p er 1920 X 1080 pixels vist 

som helbilleder. 

Blu-ray afspiller, som bliver fremtidens 

standard, kan vise film i op 

til 1080p, men 1080i ventes at 

blive fremtidens standard på forudsendelse 

af HDTV, da den kræver 

mindre båndbredde end både 

720p og 1080p. 

Digitale tunere 

Digitale tunere gør det muligt at 

modtage digitale tv-signaler, her 

findes to forskellige: 

DVB-T- hvor du modtager digitale 

tv-signaler via det jordbaserede 

net i lighed med det nuværende 

analoge signal. 

DVB-C - her kan du modtage digital 

tv-signaler fra kabelnet. 


Men vær opmærksom på at digital 

tv på kabelnet efter alt sandsynlighed 

i fremtiden vil kræve en digital 

box med kodet signal, så den 

indbyggede digitale tuner ikke bliver 

vigtig, hvis du er tilsluttet 

kabel-tv, ligesom det jord baserede 

net også vil kræve en digital box, 

så den ekstra digitale box slipper 

vi næppe for i fremtiden. 

LCD eller plasma 

Plasma er opbygget af celler indeholdende 

plasmaglas, tre celler en 

grøn, rød, blå udgør en pixel. 

Teknologien sætter her en grænse 

for, hvor små hver enkelte celle 

kan blive, og derfor er markedets 

mindste plasma skærm 37”, men 

ses sjældent mindre end 42”. 

Plasmaskærmens styrke er at vise 

helt sort, ligesom responstid ofte 

er en smule lavere. 

LCD-tv virker ved et elektronisk 

filter, som bestemmer hvor meget 

lys, der slipper igennem fra en 

baggrundsbelysning og ud i rummet 

fra hver billedpunkt. 

Næsten groft sagt som en si, du 

holder foran en lampe og så dannes 

et billede ved at blokere de 

enkelte huller med farvet glas. 

LCD-tv er billigere at producere 

og bruger mindre strøm, men 

navnlig de billige kan være dårlige 

til at vise især rent sort, og også 

lyse nuancer kan flyde sammen. 

De seneste års udvikling har dog 

efterhånden fjernet de børnesygdomme.

Steffan Mortensen Tove Hansen Berit Larsen Lone Bang Nielsen Finn Jørgensen 

45122920

Visse - GVD Antenneforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?