Hvem skal overtage herlighederne? - LandboSyd

landbosyd.dk

Hvem skal overtage herlighederne? - LandboSyd

Gamle miljøansøgninger Skærpet svine-konkurrence

af bordet Billigere byggeri

Vellykket Klar til fremtiden

Side 16

side 14-15 generationsskifte

side 22-23

Side 4

Inspiration hos Danfoss

Læs side 10-12

Nr. 4 2 · december juNi 2008 · 2007 10. årgaNg · 9. årgaNg

til medlemmer, kunder og samarbejdspartnere

side 21

Til samtlige jordbrugere i Sønderjylland

Hvem skal overtage herlighederne?

Ny artikelserie om generationsskifte

Side 14-15


– til medlemmer,

kunder og samarbejdspartnere

juni 2008 · 10. årgang

Udgives af LandboSyd, Peberlyk, 6200 Aabenraa

www. landbosyd.dk · E-mail: info@landbosyd.dk

Tlf. 74 36 50 00 · Fax 74 36 50 01

Næste nr. udkommer ultimo september 2008.

Deadline for annoncer, artikler og forslag 1. september 2008.

Pr og redaktionsudvalg

Henrik J. Enderlein, Lars Peder Jensen, Martin Schmidt,

Ole Holm, Mogens Dall.

redaktion

Direktør Gunnar Fink (ansvarshavende), sekretær Rita Vonsild,

journalist Jacob Lund-Larsen.

Produktion

P. J. Schmidt, Vojens

Oplag

Udsendes til samtlige jordbrugere m.fl. i Sønderjylland. Oplag 7.300

2 LandboSyd · juni 2008

Specialister i salg af

landbrugsejendomme

Brørup

Realkredit

På vores hjemmeside

www.agriteam.dk

kan du blive inspireret

af vores mange

spændende

landbrugsejendomme.

DLR Kredit yder realkreditfinansiering til alle landbrugsformål

agriteam.dk

H.C. Hansen & Lise Lotte Lund

Nørregade 12, 6650 Brørup

Tlf. 7538 2000

Har du brug for en

uvildig statusvurdering,

så kontakt os!

Kontakt DLR Kredits vurderingssagkyndige, dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 61

Jens Hasling Frandsen

»Agentoft«

Jelsvej 37

6630 Rødding

Tlf. 70 24 34 61

Fax: 70 24 35 61

E-mail: jhf@dlr.dk

Område 64

Jens Peter Kaad

Tandsgårdvej 6

Tandslet

6470 Sydals

Tlf. 70 24 34 64

Fax: 70 24 35 64

E-mail: jpk@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor svineproduktion

medvirker desuden

Frode Jensen

Tyrstingvej 1, Ring

8740 Brædstrup

Tlf. 70 24 34 25

Fax: 70 24 35 25

E-mail: foj@dlr.dk

Område 63

Bendix Nielsen

Harres 63

6261 Bredebro

Tlf. 70 24 34 63

Fax: 70 24 35 63

E-mail: bn@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor kvægproduktion

medvirker desuden

Herluf Jørgensen

Boldingvej 17

6752 Glejbjerg

Tlf. 70 24 34 28

Fax: 70 24 35 28

E-mail: hj@dlr.dk

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København V

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk


Vi tilpasser os rammerne

n Med rette reagerer vore medlemmer og

kunder nu på det, der sker rundt omkring

i et erhverv, som er gennemreguleret, og

hvor der fra samfundets side stilles mange

krav til den måde, hvorpå vi tilpasser os de

rammer, der bliver udstukket.

Hvis vi først tager Husdyrloven. Miljøgodkendelserne

nærmer sig et arbejdsomfang

og tidsforbrug, som ingen kan være

tjent med. Efter at en ansøgning er gennemarbejdet,

sendes den til kommunen,

som - afhængig af arbejdspresset - lader

den ligge i en bunke i en periode. I denne

periode kan de faktiske tilstande i omgivelserne

og miljøbetingelserne have ændret

sig. Når Miljøcentrene er færdige med

vandplanerne (Vandrammedirektivet) i

slutningen af året, kan det betyde fornyet

behandling af indsendte sager.

Vi vil opleve en arbejdspukkel for både

landbocentre og kommuner, som er helt

uacceptabel, og som vi kun kan anke over

et sted, nemlig hos Regeringen. Den nuværende

lov er tåbelig! Lær af erfaringerne og

begynd forfra!

Under de nuværende forhold vil det

heller ikke være muligt at få godkendt ændringer

af alle de svinestalde, som i 2013 vil

være ulovlige produktionsanlæg. Det kan

ATR Grovvarer

ikke komme bag på nogen, at lukning af

slagterianlæg og afskedigelser i servicesektoren,

som er tæt forbundet med landbruget,

er en naturlig følge af den nuværende

udvikling.

Der kører for øjeblikket lidt af en hetz

mod landbruget, fordi braklagte arealer nu

igen inddrages i omdriften. Ingen i landbruget

skal føle sig som dårlige naturforvaltere,

fordi braklagte arealer inddrages til landbrugsdrift.

Da brakken blev indført, var det

alene for at begrænse produktionen, og nu

ønskes det, at denne begrænsning ophører.

Det tilpasser vi os selvfølgelig, og vi leverer

alle de fødevarer, vi kan, samtidig med at vi

bibeholder og etablerer natur, hvor det er

naturligt og passer ind i omgivelserne.

Vi har lige haft et flot dyrskue med godt

vejr, mange udstillere og en positiv stemning

blandt de landmænd, vi mødte. Det

fortæller noget om, at landmænd beholder

et solidt fodfæste, selvom priser og konjunkturer

svinger, og forholdene ændrer

sig. Man finder muligheder og tænker i nye

løsninger.

Et nyligt afholdt bestyrelses- og lederseminar

hos os gav igen nye impulser og en

forstærket tro på, at den kurs, LandboSyd

har lagt, som et anderledes og selvstændigt

Det kloge alternativ

www.atr-grovvarer.dk

Produktion af og handel med foderblandinger

rådgivningscenter, er rigtig. Der blev lyttet

til dygtige, veletablerede landmænd og en

ung landmand, der endnu ikke er etableret,

for at høre deres ønsker til et rådgivningscenter

i morgen og overmorgen. Det er

kunder, som er på forkant med udviklingen.

De er dygtige, kreative, arbejdsomme

og først og fremmest nytænkende. Nogle af

de produkter - netop de efterspørger - skal

vi i LandboSyd kunne levere til gavn for os

alle.

Foråret her i 2008 har været det solrigeste

siden de første registreringer blev foretaget

i 1920, og sommeren er startet på fuld styrke.

I skrivende stund er alting for tørt, og vi

mangler virkelig regn. En analytiker sagde

om den forventede kornpris til høst, at den

kunne blive mellem 80 og 140 kr. Hvordan

gør vi så, når vi skal levere et budget til banken?

Der er i hvert fald muligheder! Lad os

levere et godt landbrugsmæssigt håndværk

og ønske hinanden en god sommer.

Køb og salg af landbrugsprodukter

Handel med gødnings- og plantebeskyttelsesmidler

Fremstilling af og handel med såsæd

Forhandling af øvrige landbrugsartikler

Egne lastbiler og skibe

Med venlig hilsen

Henrik J. Enderlein

Kvalificerede medarbejdere sikrer den faglige kompetence og den

afgørende personlige kontakt til samarbejdspartnere ved handel og

rådgivning.

Salgskontor

ATR Grovvarer Arp, Thordsen, Rautenberg

Sandager 44 · Rinkenæs · 6300 Gråsten

Telefon 73 65 17 00 · Telefax 73 65 17 01

E-mail: info@atr-grovvarer.dk

Henrik J. Enderlein

LandboSyd · juni 2008 3


LandboSyds miljøafdeling består af disse 15

medarbejdere.

n Den pukkel af miljøsager, der ikke var afsluttet

ved kommunesammenlægningerne

og amternes nedlæggelse, har LandboSyds

miljøafdeling fået has på her i forårsmånederne.

- Det betyder, at alle »gamle« sager nu

er indsendt via det nye ansøgningssystem,

så sagerne ligger klar til behandling

i de enkelte kommuner, forklarer rådgiv-

rådgivningsopgaver i miljø- og naturafdelingen

Miljøteknologi (gylleseparering, forsuring, luftrensning osv.)

Ansøgning om miljøgodkendelse

Rådgivning om krydsoverensstemmelse

Vurdering af naturområder og andre udpegninger

170 sager ved indgangen til 2007

LandboSyd har en af de største miljøafdelinger

på landbrugsområdet i Danmark.

Det skyldes ikke mindst den kraftige udvikling

i husdyrproduktionen i den sønderjyske

region, ligesom LandboSyd udfø-

Behandlingstider på 6-8 måneder

er målet i Aabenraa Kommune.

Aabenraa Kommune har ved udgangen af

maj måned afsluttet 35 sager, heraf tre § 11

og en § 12 sag. Det oplyser Aase Østergaard

der er kommunens miljø- og naturchef.

- Vi har 38 igangværende sager, heraf seks

§ 11 og seksten § 12 ansøgninger om miljøgodkendelser,

som vi vil kunne afslutte i

indeværende år. Derudover har vi 50 sager

i kø, heraf fjorten § 11 og treogtyve § 12

ansøgninger om miljøgodkendelse, tilføjer

Aase Østergaard.

Uden yderligere ressourcer ville vi først

4 LandboSyd · juni 2008

Miljøafdelingen er gennem

puklen af gamle sager

Siden 1. januar 2007 har udvikling af husdyrproduktionen i landbruget

været lammet på grund af den nye lov om miljøgodkendelse. Tingene

lysner nu, og mange ansøgninger er godt undervejs i systemet.

nings- og udviklingschef Anders Andersen,

LandboSyd.

Vi er, tilføjer han, så langt i sagsbehandlingen

af alle miljøsager, at kunderne ikke

længere skal vente så lang tid på at få udarbejdet

sagerne. Derfor kan vi nu håndtere

og gennemføre en sagsbehandling indenfor

den tidsperiode, de fleste kunder kan

acceptere.

Løbende orientering

Ifølge Anders Andersen holder miljøafde-

rer rådgivning om strategisk udvikling af

landbrugsbedrifter.

På den baggrund havde LandboSyd 170

miljøsager liggende ved indgangen til

2007, da Sønderjyllands Amt lukkede.

Disse miljøsager blev overført til de nye

kunne påbegynde de sidst indkomne ansøgninger

ultimo 2009 og primo 2010. Da

dette ville være helt utilfredsstillende for

ansøgerne, har vi i kommunen valgt at udvide

vores kapacitet på området og slår nu

bl.a. fire nye stillinger op.

Vil imødekomme erhvervet

Denne opprioritering er sket efter aftale

med økonomiudvalget for at imødekomme

erhvervet bedst muligt, pointerer miljø- og

naturchefen.

- Det er således vores mål, at vi kan påbegynde

alle ventende ansøgninger inden

udgangen af 2008, og at vi efterhånden kan

Landskabsvurdering og visualisering

Landbrugslov og begrænsninger i dyrehold

Naturplaner

Spildevand

Grønt regnskab

lingen løbende kunderne orienteret om,

hvor langt deres sag er nået. Vel vidende at

det kan være frustrerende at være i venteposition.

- Vore miljørådgivere holder en god dialog

ud til kunderne. På den måde ved de

hvor vidt, vi er med sagerne, og hvornår vi

forventer at kunne gå i gang.

De kunder, vi desværre ikke forventer at

kan få færdig i år, vil få brev med oplysninger

om alternative muligheder, forklarer han.

kommuner, og da den nye lov indeholdt

helt nye krav til ansøgningsmateriale, har

det i praksis betydet, at alle tidligere indsendte

sager har skullet behandles fuldstændig

på ny.

Aabenraa ansætter flere miljøfolk

komme ned på en sagsbehandlingstid på

6-8 måneder. For at dette kan lykkes, er det

desuden nødvendigt, at vi tilknytter yderligere

ressourcer, hvor vi vil prøve at se på

forskellige muligheder.

Blandt de muligheder vi gerne vil se på,

er et tættere samarbejde med de landøkonomiske

foreninger, hvor vi gerne vil opnå

en effektivisering af samarbejdet og opgaveløsningen.

Vi vil i øvrigt løbende søge at

optimere de meget omfattende sagsgange,

som hele systemet med det elektroniske

ansøgningsskema og miljøgodkendelse

kræver, slutter Aase Østergaard.


Som erhvervskunde i Sydbank kan du forvente lokal, eksibel og engageret

rådgivning i øjenhøjde. Du og din virksomhed vil opleve, at vi først og

fremmest er til for dig, og at vores måde at være bank på skaber merværdi.

Kender din bank din

virksomhed indefra?

Derfor ligger vi for 7. år i træk i top, når Aalund Business Research analyserer

erhvervskunders tilfredshed med deres pengeinstitut. Vi er kort sagt banken

med de mest tilfredse erhvervskunder.

Læs mere på sydbank.dk/erhverv og ring på 70 10 78 79.

4099.02.08

LandboSyd · juni 2008 5


Medarbejdernyt

25 års jubilæum:

Den 1. juli 2008 kan

chefkonsulent cand. agro

Helge Lorenzen, planteavl,

fejre 25 års jubilæum.

Helge Lorenzen blev i

1983 ansat som planteavlskonsulent

i Landboforeningen for Als

og Sundeved.

I 1988 overtog han også sekretærjobbet

i foreningen, og i 1993 blev Helge

Lorenzen leder af planteavlsafdelingen i

Sønderborg.

I forbindelse med LandboSyd-fusionen i

2000 blev Helge Lorenzen chefkonsulent

og leder af den nye fælles planteavlsafdeling

i Aabenraa med 15 medarbejdere.

Et stort tillykke med jubilæet som markeres

ved en jubilæumsreception for

familie, kunder, kolleger og samarbejdspartnere

fredag den 4. juli, kl. 12.30 hos

LandboSyd.

afskedsreception:

Regnskabskonsulent cand. agro Bent

Laue Petersen, Rinkenæs, har efter 34 års

ansættelse valgt at gå på efterløn. Bent

Laue Petersen blev efter

kandidateksamen

fra Landbohøjskolen i

1974 ansat som regnskabskonsulent

i Vis

Herreds Landboforening,

Hokkerup.

Foreningen fusionerede senere med

Aabenraa Amts Landboforening, som igen

i 2000 fusionerede med Landboforeningen

for Als og Sundeved til det nuværende

LandboSyd.

Selv om Bent Laue Petersen således har

oplevet flere fusioner undervejs har han i

sin kundekreds flere eksempler på medlemmer,

som han har rådgivet og serviceret

gennem alle 34 år.

Det er således en værdsat og loyal medarbejder

og kollega, vi skal tage afsked med.

Vi markerer fratrædelsen med en afskedsreception

fredag den 15. august 2008, kl.

12.30 hos LandboSyd, hvor familie, kunder,

kolleger og samarbejdspartnere er

velkommen.

6 LandboSyd · juni 2008

Nye medarbejdere:

Natur & miljø:

Cand. agro Julie Skriver

Mogensen, Visby ved

Bredebro, er tiltrådt som

miljørådgiver den 1. maj.

Julie kommer fra en stilling

som miljørådgiver

og planteavlskonsulent

ved i LHN i Tinglev, hvor

hun primært har arbejdet med ansøgning

om miljøgodkendelser af husdyrbrug.

Cand. agro Helle Højland

Nielsen er tiltrådt som

miljørådgiver den 1. maj.

Helle kommer fra en

stilling som miljørådgiver

i Landboforeningen

Gefion på Sjælland, hvor

hun har været ansat siden 1. oktober 2007.

Regnskab & Revision:

Ilsebeth Schmidt (54),

Kegnæs på Sydals, er tiltrådt

som regnskabsassistent

den 7. april. Ilsebeth

har tidligere gennem en

længere årrække været

ansat i Andelsbanken/

Nordea.

Annette Nørgaard

Paulsen er ansat som

regnskabsassistent pr. 1.

maj. Annette har forud

for ansættelsen hos os

været ansat hos KPMG

i Sønderborg som revisorassistent.

Annette har læst HA på

Syddansk Universitet og er pt. i gang med

at læse cand. merc-aud.

Christina B. Nielsen er

ansat som regnskabsassistent

pr. 1. maj. Christina

har en uddannelse som

finansøkonom som baggrund

og har været ansat

i et vikarfirma, hvor hun

har stået for lønudarbejdelse.

Hun kender til de skattemæssige

forhold for ansatte fra Tyskland og Polen.

Sekretariat og administration:

B o g h o l d e r a s s i s t e n t

Dorthe M. Nissen,

Hjordkær, er ansat pr. 1.

maj. Dorthe har en HHuddannelse

samt 1. del

af en HD og kommer

fra en tilsvarende stilling

i Brigthpoint, Padborg, det tidligere

Dangaard Telecom.

Tina J. Snitgaard (41),

Aabenraa, er ansat som

receptionist og sekretariatsmedarbejder

pr. 15.

april. Tina har en uddannelse

som laborant og har

de seneste år været ansat

i Abena Produktion,

Aabenraa, som laboratoriemedarbejder.

Marco Olesen (33),

Flensborg, er ansat som

IT-rådgiver pr. 1. maj.

Marco er uddannet som

kommunikations- og ITtekniker

hos Motorola i

Flensborg, hvor han har

været ansat siden 1995.

Fratrædelser:

Bogholder Jeanne Andersen fratrådte pr.

31. marts 2008, og har fået ansættelse som

sekretær i Sønderjysk Landboforening.

Regnskabsassistent Bente S. Brylle og

regnskabsassistent Jeanette Laugesen er

fratrådt pr. 30. april 2008. Begge har fået

ansættelse i Sønderjysk Landboforening.

IT-rådgiver Anders E. Olsen fratræder

pr. 30. juni 2008, idet han skal være fuldtidslandmand

i forbindelse med et I/Ssamarbejde

med faderen omkring gården

”Christianssæde Avlsgård” på Lolland.

Vi vil gerne sige tak til medarbejderne for

en god indsats og ønsker held og lykke

med de nye udfordringer.

Gunnar Fink


Tak for et godt dyrskue

n Vi mødte mange af vore medlemmer

og kunder på vores dyrskuestand, og knap

400 af vore medlemmer, svarende til 40 %

af vores aktive medlemmer, var så venlige

at aflevere et spørgeskema, hvor vi havde

spurgt ind til vores medlemmers ønsker og

behov til rådgivningen og servicetilbudene

fra LandboSyd.

Resultatet fremgår af nedenstående skema.

7 trins karakterskalaen har afløst

13-skalaen:

12 gives for den fremragende præstation

10 gives for den fortrinlige præstation

7 gives for den gode præstation

4 gives for den jævne præstation

02 gives for den tilstrækkelige præstation

00 gives for den utilstrækkelige præstation

-3 gives for den ringe præstation

Direktørens klumme

Samtidig var der god plads på spørgeskemaet

til kommentarer og forslag. Det har

rigtig mange benyttet sig af, og de vil indgå

i vores arbejde og planer.

Lead user:

Lead user er et nyt begreb, som kan være

vanskeligt at oversætte til dansk.

Begrebet lead user dækker over de aktive

kunder/brugere, som er på forkant med

teknologien eller er blandt de første som tager

et nyt produkt eller en metode til sig.

Lead user begrebet er også én af de oftest

omtalte teorier indenfor brugerdreven innovation.

Vi kender også lead user’ere blandt vore

landmænd, og ved at studere dem, og undersøge

hvordan de arbejder, kan det give

et godt grundlag for at finde nye trends, og

på den baggrund udvikle nye fremadrettede

løsninger, som mange landmandskolleger

med fordel kan anvende til at forbedre deres

produktion og resultater..

F.eks. ved:

Øget produktionsomfang

Andre eller relaterede forretningsområder

Øget andel af værdikæden

Kort sagt vi vil gerne lære af lead user’ne,

for at gøre rådgivningen endnu bedre og

dermed til gavn for kolleger.

God sommer!

Venlig hilsen Gunnar Fink

-3 00 2 4 7 10 12 Gns

Hvordan opfatter du generelt serviceniveauet i LandboSyd? 4 41 116 197 28 8,52

Hvordan opfatter du vores telefonbetjening? 7 11 48 120 169 36 8,12

Hvordan er muligheden for at komme i kontakt med din konsulent/rådgiver?

Hvordan opfatter du vores skriftlige information, annoncer og

hjemmeside?

Hvordan opfatter du kvaliteten i rådgivnings- og serviceydelser

fra os?

I hvilket omfang føler du, at vi dækker dine behov for rådgivnings-

og serviceydelser?

Ringe Fremragende

3 6 18 49 127 139 42 7,82

1 2 12 42 118 171 35 8,26

Sydals · Tlf. 73 40 76 30

2 8 34 102 186 45 8,66

2 9 36 95 181 60 8,77

LandboSyd · juni 2008 7


Topkarakterer og Driftslederpris

til ung sønderjyde

Martin Lambert Pedersen har en plan for overtagelsen og videreudviklingen af forældrenes gård.

– Vi skal tænke, handle og behandles som industrien, mener han.

n Den plan, 24-årige Martin Lambert

Pedersen har lagt for fremtiden, er ikke bare

god. Den er usædvanlig god.

Det mener man i Det Kgl. Danske

Landhusholdningsselskab og hos kreditinstituttet

Nordea, der for nylig tildelte den

unge sønderjyde årets Driftslederpris for

sin hovedopgave på Modul 3 på Jordbrugets

Uddannelsescenter Århus – Vejlby.

Martin er søn af svineproducent Gert

Lambert Pedersen, Bovrup mellem

Aabenraa og Sønderborg. Og den præmierede

hovedopgave er et kvalificeret bud på,

hvordan bedriften i Bovrup kan overtages

og videreudvikles.

Bedriften er i dag på lige under 300 dyreenheder.

Målet er 550 dyreenheder.

- En af de store udfordringer er, at vi med

85 hektar ikke har jord nok til den udvidelse

af svineproduktionen, vi gerne vil i gang

med på sigt. Derfor indgår et gylleseparationsanlæg

i fremtidsprojektet, forklarer

Martin Lambert Pedersen.

Som industrien

Han understreger, at hans opgave er lagt an

på stordrift.

- Min holdning er, at vi skal tænke og handle

som industrien. Det stiller en masse krav til os.

Men dem er jeg sikker på, at vi kan leve op til.

8 LandboSyd · juni 2008

Martin Lambert Pedersen.

Omvendt skal vi så også have samme betingelser

som industrien mht. udvidelsesmuligheder.

Miljøgodkendelser, der er flere

år undervejs, kan ingen være tjent med.

Den teknologiske udvikling betyder jo,

at der sker meget på to år. Og både miljø,

landmænd og samfund ville være bedst

tjent med, at vi blev reguleret som industrien,

lyder Martin Lambert Pedersens

fremtidsvision.

10 års jubilæum hos seniorerne

n Det er 10 år siden, at landboforeningens

Seniorklub for Als og Sundeved blev stiftet.

Jubilæet blev markeret med en fest på

Gråsten Landbrugsskole, hvor formanden

Nis Kr. Nissen kunne byde velkommen til

ca. 180 deltagere.

Klubbens første formand Hans Schmidt

holdt festtalen. Efter et tillykke til jubilaren,

nævnte han, at klubbens start lettedes betydeligt

af den positive holdning og støtte fra

Landboforeningen for Als og Sundeved.

Klubbens økonomi grundlagdes ved at

møderne holdtes i landboforeningens lokaler,

landboforeningen gav kaffen og vi tog

betalingen for den.

Nu er økonomien så solid, at vi kan klare

os uden den støtte, men lige fra starten har

vi haft gratis sekretariatshjælp fra landboforeningen.

Først fra den lokale, siden fra

det fusionerede LandboSyd. Tak for det.

en af landets største

Klubben er nu en af Danmarks største.

Tilslutningen til klubbens arrangementer

er god. Aktiviteterne er mangesidige:

Foredrag, teaterture, erhvervsbesøg, en- og

tre-dages ture i indland og Sydslesvig samt

udenlandsrejse hvert andet år.

Højskoledag holdes en gang hver vinter i

samarbejde med søsterklubben i Aabenraa.

mere samarbejde

Han tror samtidig, at fremtiden vil resultere

i langt mere samarbejde blandt landmændene,

end det har været sædvanen i

den fædrene generation.

- Foruden den miljømæssige side af sagen,

bliver tiltrækningen og fastholdelse

af kvalificerede medarbejdere en stor udfordring.

Og vi kommer til at se forskellige

former for selskabskonstruktioner, der

blandt andet sigter mod at gøre landbrugene

attraktive for medarbejderne.

I min opgave er der f.eks. arbejdet med

tanken om at lægge produktionen i et selvstændigt

selskab, fordi det åbner mulighed

for at en eller flere ledende medarbejdere

derved kan blive involveret økonomisk i

produktionen, forklarer Martin Lambert

Pedersen.

Han har netop afsluttet Modul 4 med et

gennemsnit på topkarakteren 12. Her i juni er

han påbegyndt Agrarøkonomuddannelsen

på Vejlby (Jordbrugets Uddannelsescenter

Århus).

Martin Lambert Pedersen fik årets

Driftslederpris for sin hovedopgave på

Modul 3 på Jordbrugets Uddannelsescenter

Århus – Vejlby.

Dette arrangement holdes på Gråsten

Landbrugsskole. En del erhvervsbesøg, teaterture

og udflugter har haft så stor tilslutning,

at de måtte dubleres.

Den gode tilslutning til klubbens arrangementer

må tolkes således, at der er ønsker

og behov for disse kulturelle aktiviteter.

medlemsskaren gennem de 10 år:

1998: 110 2004: 269

1999: 144 2005: 285

2000: 169 2006: 314

2001: 184 2007: 332

2002: 192 2008: 350

2003: 246


Fandt kvalificeret

arbejdskraft i Tyskland

Med LandboSyds hjælp fandt gårdejer Niels Pagh Hansen en minkmand

fra Mecklenburg-Vorpommern. Både arbejdsgiver og arbejdstager er positivt

overraskede over ansættelsesforløbet og det foreløbige samarbejde.

n Arbejdsløsheden i Danmark er i bund,

og det er vanskeligt at skaffe arbejdskraft.

Endnu vanskeligere bliver det, når man

ønsker at skaffe kvalificeret, dansk arbejdskraft.

Det problem kender mange landmænd

til. Og derfor vender mange blikket uden

for landets grænser i jagten på medarbejdere.

Men også i udlandet er det vanskeligt

at finde de rigtige folk med de rette kvalifikationer

til arbejdsopgaverne.

Rekrutteringsopgaven er dog ikke umulig.

Det viser et ansættelsesforløb fra Vamdrup

ved Kolding. Her har den 37-årige gårdejer

Niels Pagh Hansen i foråret ansat 41-årige

tyske Rober Jager på sin minkfarm.

Begge parter udtrykker cirka to måneder

henne i ansættelsesforløbet stor tilfredshed

med samarbejdet, der er kommet i stand

med bistand fra HR-konsulent Dennis

Calender, LandboSyd.

Vær realistisk

Niels Pagh Hansen er så tilfreds med sin

nye mand, at han gerne anbefaler sine kolleger

at kigge på det tyske arbejdsmarked

efter medarbejdere.

- Jeg har været heldig, fordi Robert Jager

oprindelig har en uddannelse inden for

mink. Så han passer rigtigt godt ind her hos

os, pointerer Niels Pagh Hansen.

- Opgaven med at finde de rigtige folk

er ikke let, tilføjer Dennis Calender. Der

er måske nok mange, der tilbyder deres

arbejdskraft. Og vi skal bestemt være opmærksomme

på de muligheder, der ligger

i Tyskland.

- Omvendt er kunsten ikke »kun« at

skaffe arbejdskraft. Arbejdskraften skal være

kvalificeret, og derfor bruger vi god tid

på at indkredse de personer, der virkeligt er

interessante. Og nogle gange er vi nødt til at

lave både en Plan A, B og C. For det er ikke

altid sikkert, at vi kan skaffe en person, der

opfylder alle arbejdsgiverens krav og øn-

sker til en ny ansat, forklarer

Dennis Calender.

glædeligt overrasket

Robert Jager understreger, at

han personligt er blevet glædeligt

overrasket over jobbet i

Vamdrup, hvor han kunne få

et væsentligt ønske opfyldt –

nemlig en bolig hos arbejdsgiveren.

Han tilføjer samtidig, at

bureaukratiet omkring ansættelsen

langt fra er afskrækkende

for en tysker, der er

vant til væsentligt mere bureaukrati

end i Danmark.

- Arbejdsløsheden i Mecklenburg-

Vorpommeren, hvor jeg kommer fra, ligger

på cirka 23 procent. Og der er mange

arbejdsløse, som har erfaring og måske

også uddannelse inden for landbruget. Så

jeg tror, danske landmænd vil kunne hente

arbejdskraft i regionen, fortæller Robert

Jager.

- Kunsten er så at finde nogle mennesker,

der matcher kravene og ønskerne hos den

enkelte, danske landmand. Samtidig skal

der selvfølgelig være harmoni mellem løn

og kvalifikationer. Og i dette tilfælde er det

lykkes rigtigt godt, understreger alle parter.

rådgivning nødvendigt

Kontakten mellem Niels Pagh Hansen og

Robert Jager blev skabt på en jobmesse i

Neu Brandenburg, hvor LandboSyd deltog

tidligere på året. Og både landmand og

minkpasser er enige om, at HR-afdelingens

medvirken er en afgørende forudsætning

for succes.

- Både når det handler om rekruttering,

kontrakt, sprog osv. er det nødvendigt med

god rådgivning. Det gælder for begge parter,

vurderer Niels Pagh Hansen, der ikke er

på hjemmebane udi de tyske gloser.

- Jeg har været heldig. Robert Jager passer

rigtigt godt ind her hos os, pointerer Niels

Pagh Hansen (t.v.).

- I hverdagen klarer vi os med lidt engelsk

og tysk. Men i hele rekrutteringsfasen og da

kontrakten skulle udformes har det været

vigtigt for mig at have Dennis Calender

med, siger landmanden.

Det samme gælder for Robert Jager.

- Jeg har også kunnet bruge Dennis, hvis

jeg har haft spørgsmål undervejs. Og det

har betydet, at jeg har følt mig godt tilpas

under hele forløbet, slutter han.

bedriften

Bedriften består af gårdene Vamdrupgaard

(svin) og Bakkegården

(mink). Gårdene ligger ved Vamdrup

på Koldingegnen

220 hektar dyrkes med korn, frø og vedvarende

græs

530 søer, salg af smågrise ved 34 kg samt

produktion af 6.000 slagtesvin årligt

1.200 minktæver

Der er fire personer ansat samt indehaver

Niels Pagh Hansen og dennes far, Hans

Pagh Hansen, til at passe bedriften

LandboSyd · juni 2008 9


Ansættelsesag ude af proportioner

Manglende viden om komplicerede løn- og ansættelsesforhold for udlændinge

sendte svineproducent gennem fagforening og mediers vridemaskiner.

– Søg rådgivning, råder han i dag.

n Det er kompliceret at have udenlandsk

arbejdskraft ansat i sin virksomhed. Det

kan svineproducent Gustav Jessen, Lønt

ved Haderslev, skrive under på.

I vinterhalvåret har han været igennem

en sag, han gerne havde været foruden. Og

nu, hvor hele sagsforløbet er afsluttet efter

en tur gennem fagforeningen og pressens

mølle, har han et godt råd til sine kolleger:

- Der er så mange komplicerede forhold,

der spiller ind, når man har ansatte fra udlandet,

at jeg kun kan anbefale, at man inddrager

sin rådgiver fra landboforeningen

fra begyndelsen. Havde jeg gjort det, havde

jeg undgået en sag, hvor jeg til tider har

følt mig uretfærdigt behandlet, forklarer

Gustav Jessen.

biltyveri startede sagen

Sagen tog sin begyndelse, da en ansat

ukrainer i vinter – uden tilladelse - tog en

af Gustav Jessens biler til Aalborg. Her blev

bilen smadret, og den ansatte gik til fagforeningen

3F, da han blev mødt med et

krav om at betale skaderne på bilen af sin

arbejdsgiver.

- Sagen tog dog hurtigt en drejning. Og

fra at handle om en smadret bil, begyndte

den at handle om løn og overarbejde, forklarer

Gustav Jessen.

Først mødte to mand op hos 3F. Siden udeblev

6 ansatte fra gården i Lønt. Gustav Jessen

fandt ved en tilfældighed ud af, at de udeblev,

og at ingen passede grisene som aftalt.

Efter skriftlige advarsler blev tre mand

bortvist, mens tre mand blev tilbudt at blive.

Alt dette skete i samarbejde med 3F og HRkonsulent

Dennis Calender fra LandboSyd,

som sammen med Gustav Jessen gennemgik

alle løn- og arbejdsforhold.

Havner i pressen

Ved gennemgangen fandt man i fællesskab

ud af, at der var uoverensstemmelser, som

betød, at Gustav Jessen skulle udbetale ekstra

penge til sine ansatte.

Historien tog dog en ny drejning, da

gårdejeren pludselig fandt sit navn på 3F’s

hjemmeside, i dagspressen og på tekst-tv.

- Her kunne jeg hverken genkende historien

eller beløbet, der blev nævnt. Og

10 LandboSyd · juni 2008

da jeg samtidig blev truet med blokade fra

3F - både skriftligt og telefonisk - begyndte

tingene at eskalere, og proportionerne begyndte

at mangle, synes jeg.

- Det fremgik f.eks., at jeg skyldte mine

folk 177.000 kroner. Men cirka 150.000

kroner heraf var simpelthen den løn, som

under alle omstændigheder var undervejs

til folkene, der aflønnes bagud. Så forskellen

var maksimalt de 17.000 kroner, jeg

skyldte, fordi jeg ikke var godt nok inde i

sagerne. Det erkender jeg.

Alligevel blev jeg hængt ud som en, der

skyldte langt mere, og ingen interesserede

sig rigtigt for min version af sagen, forklarer

Gustav Jessen.

Opgørelse af arbejdstid

Et af de punkter i kontrakterne, som gav

anledning til misforståelser, er måden, parterne

talte arbejdstimer på.

Hos Gustav Jessen har ukrainerne talt

deres timer pr. uge, mens landbrugets lønsystem

opererer med 4,33 uger pr. måned.

Landbrugets lønsystem kan i visse uger give

arbejdsgiveren en fordel, mens det i andre

uger giver den ansatte en fordel. Det udjævnes

dog henover året.

- Sådanne nuancer var jeg simpelthen

ikke klar over. Det må jeg erkende. Det er

min fejl, og sådanne fejl kan vokse sig store.

Blandt andet derfor er det vigtigt, at man

tager sin rådgiver med på råd lige fra be-

Gustav Jessen og Dennis Calender.

gyndelsen, når man ansætter udlændinge

på sin bedrift, understreger Gustav Jessen.

ikke bevist snyd

Han slår fast, at han ikke bevist har forsøgt

at snyde sine ansatte. Og at de fejl, der er

sket, er sket, fordi han fra begyndelsen ikke

brugte en rådgiver, som kunne tjekke alle

detaljer.

- Det mest afgørende for mig er, at jeg

har nogle gode, kvalificerede medarbejdere

ansat. Alle i landbruget ved, hvor vigtige de

er. Jeg har ikke noget motiv til at ville snyde

folk for nogle få kroner i timen. Der er

simpelthen alt for meget på spil, pointerer

Gustav Jessen.

- Jeg er samtidig ked af, at jeg er blevet

udstillet i dagspressen og på tekst-tv som

en, der snyder sine folk. Havde jeg som

landmand læst den version af sagen, som

blev beskrevet i pressen, havde jeg sikkert

tænkt, at ham der Gustav han ødelægger

det for alle os andre landmænd. Men sagen

blev ganske enkelt ikke korrekt fremstillet,

siger Gustav Jessen.

Hold dig til formalia

Mange udenlandske medarbejdere vil gerne

arbejde over. Nogen helst så meget som

muligt. Hyren i Danmark er nemlig så god,

at nogle måneders ophold i Danmark kan

modsvare flere års løn i lande som Ukraine

og Rumænien.


- Men landmanden skal holde sig til formalia

og ikke give folk mere overarbejde,

end der er aftalt i kontrakterne. For så risikerer

man, at det giver bagslag, forklarer

HR-konsulent Dennis Calender, der har

været sat på sagen hos Gustav Jessen, Lønt.

Han tilføjer, at der altid skal foreligge

klare, skriftlige aftaler vedr. overarbejde og

eventuelle frynsegoder.

ikke enestående

Sagen er kompliceret – men lagt fra enestående

- vurderer han og påpeger, at noget af

kernen i sagen er, at Gustav Jessens aftale

med de ansatte ukrainere er en af landbrugets

standardaftaler.

Standardaftaler skal imidlertid tilpasses

de virkelige forhold på bedriften i henhold

til loven om oplysningspligt.

- I den aktuelle sag så 3F på tingene ud

fra et overenskomstmæssigt synspunkt.

Men Gustav Jessen var på daværende

tidspunkt ikke forpligtet til at betale 3F’s

overenskomst. Han havde ret til at følge

en aftale mellem Dansk Landbrug og

Udlændingestyrelsen. I aftalen indgår

en vejledende lønskala, der er udgangspunkt

for godkendelse af de praktikanter,

som Gustav havde ansat, forklarer Dennis

Calender.

Gustav Jessens sag er kompliceret - men ikke enestående, vurderer Dennis Calender.

Lav en god aftale

HR-konsulenten tilføjer, at den vejledende

lønskala på nogle arbejdsområder lå lidt

under de forventninger, 3F stillede udenlandske

ansatte i udsigt.

På andre områder er den bedre, fordi 3F

udelukkende fokuserer på løn, mens Dansk

Landbrugs aftale har andre fokusområder.

- Vores råd er derfor, at man sætter sig

ned og får lavet en personalepolitik, der betyder,

at man stiller sine folk bedre på flere

områder, så man undgår komplicerede sager,

hvor man risikerer at blive hængt ud i

pressen, forklarer Dennis Calender.

LandboSyd · juni 2008 11


Kviehotel med

udsigt til succes

240 ungdyr fra mælkeproduktion ved Toftlund lever deres kvietilværelse på gård i Øbening.

Både landmænd og kvier nyder godt af samarbejdet.

n Kviehoteller skyder i disse år op som

små paddehatte i landskabet. Og det er der

mange gode grunde til.

Det kan mælkeproducent Lars Nielsen

fra Toftlund-egenen og Gerrit Vloet fra

Øbening ved Rødekro tale med om.

De to landmænd påbegyndte for et års

tid siden et samarbejde, der betyder, at Lars

Nielsen har cirka 240 kvier gående på hotel

hos Gerrit Vloet i Øbening.

Der er tale om en ren udlicitering af pas-

Kvierne stortrives

tilsyneladende.

12 LandboSyd · juni 2008

ningsopgaven fra ungdyrene er cirka tre

måneder gamle og ind til cirka to måneder

før de skal kælve, hvor de vender tilbage til

gården ved Toftlund.

Kontraktligt samarbejde

Driftsøkonomikonsulenterne Hans Assenholm

og Bent Sørensen fra LandboSyd har

været med til at føre landmændene sammen.

Og de har ligeledes været med, da kontrakten

mellem parterne skulle udformes.

Anni og Gerrit har plads til 320

kvier på hotellet i Øbening.

- Jeg har opstillet nogle krav omkring

fodring, ligesom Gerrit hvert kvartal modtager

en insemineringsplan fra mig, som

han følger. Det er altså mig, som afgør,

hvilke tyre der skal bruges. Men ellers er der

stor frihedsgrad i samarbejdet, som bygger

på en god portion tillid, påpeger 38-årige

Lars Nielsen.

Også Gerrit Vloet (52), som sammen

med hustru Anni (45) købte kvæggården i

Øbening af netop Lars Nielsen i 2006 er tilfreds

med landmandslivet. Parret ønskede

imidlertid ikke at fortsætte med at være

mælkeproducenter, efter at have solgt en

kvæggård i Jyndevad med 140 malkekøer i

sommeren 2006.

Så da de flyttede til Øbening, tog Lars

Nielsen alle 110 malkekøer med sig til

Toftlund. Og løsdriftsstalden i Øbening

blev renoveret og indrettet til kviehotel.

- Det passede perfekt, at vi kunne gå

i gang med vores nye liv og kviehotellet,

samtidig med at Lars Nielsen kunne koncentrere

sig om sin mælkeproduktion, forklarer

Anni Vloet, der er kviepasser på halv

tid i det daglige.


Specialisering

Også Lars Nielsen er tilfreds med sin specialiserede rolle som mælkeproducent.

- Nu har jeg to hovedopgaver omkring dyrene. Det er småkalvene

og malkekøerne. Kvierne behøver jeg ikke bekymre mig om.

De er i gode hænder, understreger han.

En anden afgørende fordel ved at sende kvierne på hotel er,

at Lars Nielsen har kunnet udvide mælkeproduktionen til 300

SDM’ere inden for den gældende miljøtilladelse på gården i

Toftlund. Kvierne, som jo er på hotel, tæller nemlig ikke med i miljøregnestykket,

før de vender tilbage to måneder før kælvning.

- Vi har aktuelt en mælkekvote på 2,8 millioner kg årligt. Vi har

dog en miljøansøgning liggende hos kommunen på en udvidelse,

så vi kan komme op på 400 malkekøer. Får vi den, skal 300 kvier

på hotel, forklarer Lars Nielsen.

Plads til 320 kvier

Den udvikling ser Anni og Gerrit Vloet frem til. De har nemlig

plads til 320 kvier på hotellet i Øbening.

- Vi vil selvfølgelig gerne op på noget nær maksimal belægningsgrad.

Men vi har forståelse for, at Lars Nielsen har ønsket, at det

udelukkende er dyr fra hans besætning, der er opstaldet hos os.

Så selvfølgelig ser vi frem til at udvide samarbejdet, som vi synes

fungerer rigtigt godt, siger Anni og Gerrit Vloet, der kom til

Danmark i 1993 fra det sydøstlige Holland.

Veterinærzoner kan give problemer

Sygdomsudbrud og oprettelse af veterinære sikkerhedszoner kan

vise sig at volde samarbejder omkring kviehoteller problemer.

Det erkender mælkeproducent Lars Nielsen.

- Da vi indgik aftalen, kendte vi ikke til kvægsygdommen Blue

Tounge. Og derfor har vi ikke tænkt på, at denne eller lignende

sygdomme kunne blive et problem for vores samarbejde.

Det forholder sig imidlertid sådan, at jeg bor på grænsen af en

anden veterinærzone, end mit kviehotel. Der er således kun fire

kilometer til en anden zone. Og havde jeg ligget i en anden zone,

kunne jeg ikke have fået mine kvier retur. Så de veterinære zoner

er bestemt problemstillinger, vi skal have diskuteret igennem, vurderer

Lars Nielsen.

Også Anni og Gerrit Vloet slår fast, at de veterinære problemstillinger

skal på plads i den nærmeste fremtid.

På grund af det tætte samarbejde mellem gårdene er der i

Fødevarestyrelsens regi tale om en sammenhængende bedrift,

hvilket i praksis giver mindre administrativt arbejde, end hvis bedrifterne

havde været usammenhængende.

12-14 kroner i døgnet

Det er med kviehoteller som med hoteller til mennesker: Jo større

krav der stilles, desto større bliver regningen. Som tommelfingerregel

skal man dog regne med en pris på 5-5,50 kroner pr. døgn

pr. kvie.

Dertil kommer variable omkostninger til foder og lign. Alt efter

fodervalg ligger et døgns ophold typisk i størrelsesordenen 12-14

kroner alt inklusiv. Til gengæld får man som mælkeproducent frigjort

nogle dyrebare dyreenheder på sin egen bedrift, ligesom man

kan optimere sin mælkeproduktion.

- For mig har det også været afgørende, at Gerrit og Anni Vloet

passer kalvene på fuld tid. Det er simpelthen nødvendigt for at få et

optimalt resultat, understreger mælkeproducent Lars Nielsen.

- Kvierne behøver jeg ikke bekymre mig om.

De er i gode hænder, siger Lars Nielsen.

Svær omstilling

Trods arbejdet på kviehotellet er en arbejdsdag fra 4.30-19.30, som

familien Vloet var vant til som mælkeproducenter, ikke aktuel længere.

- Vi har måske 40-45 timer ugentligt. Så vi ved faktisk slet ikke,

hvad vi skal bruge al den fritid til, griner Anni Vloet og indrømmer

samtidig, at det er en stor omvæltning at stoppe som mælkeproducent.

- Tilvænningen tager tid. Det hører vi også fra andre. Men vi savner

ikke malkearbejdet og glæder os over, at vi fortsat kan arbejde

med dyrene på den her måde, slutter Gerrit Vloet.

Som man vælger bank, så

høster man

Kontakt os og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig.

Storegade 31

Aabenraa Afdeling

73 33 11 49

nordea.dk

Gør det muligt

A

LandboSyd · juni 2008 13


Forarbejde er en forudsætning

for succes som selvstændig

Skovhave I/S på Nordals ejes af to ægtepar. Forud for dannelsen er der brugt masser af tid på at få de bløde

værdier diskuteret igennem. - Et skoleeksempel, lyder det fra ejendomskonsulent.

Brødrene Peter og Jørgen Jørgensen har sammen med deres ægtefæller dannet

Skovhave I/S. Det er Sandie og Peter til venstre og Betina og Jørgen til højre.

n Den 1. juli 2007 er en mærkedag for ægteparrene Jørgensen på

Nordals. Den dag indledte de med dannelsen af Skovhave I/S et

erhvervseventyr, som først lige er begyndt.

Fokus på generationsskifte

I denne udgave af LandboSyd Nyt søsættes en artikelserie, hvor

vi går tæt på generationsskifteproblematikken i landbruget.

I serien skriver vi blandt andet om udviklingsstrategier, jura,

FarmMatch og kreditorernes syn på landbruget. Vi fortæller om

landmænds forskellige tilgang til livet som selvstændig, og vi

fortæller, hvordan generationsskiftet gribes an i andre erhverv.

Men vi skriver også om mennesker, for hvem landmandsdrømmen

bristede. Vi søger svar på, hvad der gik galt, og hvordan

man får skabt sig en tilværelse uden for primærerhvervet.

Og så fortæller vi naturligvis, hvordan LandboSyds rådgivere

kan hjælpe i alle faser.

I dette nummer begynder vi serien med en artikel om ægteparrene

Jørgensen på Nordals, som for et år siden dannede

Skovhave I/S efter grundige overvejelser og flere års forarbejde.

14 LandboSyd · juni 2008

Hvordan, det kommer til at gå, ved ingen af gode grunde med

sikkerhed. Men brødrene Peter og Jørgen samt deres ægtefæller

Sandie og Betina har gjort et stort stykke forarbejde for at eventyret

skal blive et lykkeligt et af slagsen.

- Den allervigtigste forudsætning for succes og et langt og lykkeligt

liv som selvstændig landmand er, at man har 100 procents

opbakning i sit bagland. Og den måde, parrene har grebet det her

an på, er et skoleeksempel på, hvordan man skal gøre, siger ejendomskonsulent

Harlev Thesbjerg, der har været en central rådgiver

i processen.

grundigt forarbejde

Harlev Thesbjerg har i årtier set nyetablerede landmænd og deres

ægtefæller kaste sig ud i livet som selvstændige. De fleste med succes.

- Men desværre ser vi af og til par, som ikke kommer ligeså godt

fra land som Skovhave I/S. Særligt i de senere år har der været en

tendens til, at noget går galt hen ad vejen. Mange gange skyldes det,

at man ikke har gjort forarbejdet grundigt nok på hjemmefronten,

siger Harlev Thesbjerg, og tilføjer:


- Den ubetingede opbakning, Peter og

Jørgen Jørgensen har hos Sandie og Betina,

har de alle fire arbejdet for.

De har været åbne og brugt masser af tid

på at få sat Skovhave I/S rigtigt i søen – ikke

mindst på det personlige plan. Dette forarbejde

er simpelthen en grundlæggende forudsætning

for deres fremtidige succes som

landmandspar, forklarer Harlev Thesbjerg.

Planerne tager form

Lige siden 2000 har de første spæde planer

om overtagelsen af bedriften på Nordals

været på tankestadiet. Og siden 2003 har

Peter og Jørgen arbejdet sammen på det,

der dengang var forældrenes bedrift.

Efter at pigerne har blandet sig i koret, er

planer, visioner, drømme og dagligdagens

mulige fælder drøftet i timevis.

- Vi har virkelig brugt meget tid på forarbejdet,

før vi dannede Skovhave I/S. Dels

de mere hårde aspekter omkring oprettelsen,

ægtepagter, testamenter og de driftsmæssige

udfordringer. Men det, der måske

har taget mest tid, er de bløde værdier. De

personlige tanker og følelser, der opstår,

når man skal arbejde så tæt sammen som

os. Alle de ting skal frem i lyset, forklarer

Skovhave I/S’ indehavere.

- Vores konstruktion betyder f.eks., at vi

alle ejer lige meget. Teknisk set ejer Sandie

og Peter halvdelen af vores stuehus, og vi

ejer halvdelen af deres. Det betyder, at man

meget nemt kan få følelser i klemme. Det er

helt klart noget, der skal arbejdes med, men

vi er alle indstillede på, at vi går i store sko,

forklarer Betina Jørgensen.

Kender hinanden

Som brødre kender Peter og Jørgen naturligvis

hinanden godt. Og fire års samarbejde

på forældrenes gård forud for dannelsen

af I/S’et har styrket kendskabet.

Gennem årene er også Sandie og Betinas

indbyrdes kendskab udbygget. Og i hverda-

- De store drømme, dem skal

der være plads til for os alle,

understreger parrene.

gen gør de meget ud af at tale sammen.

- Vi er nok ret ens, Betina og jeg, forklarer

Sandie. Vi ved, at det er afgørende, at vi spiller

med åbne kort. Og vi ved, at vi skal have

tingene på bordet, før de vokser sig store.

- Økonomi er jo ofte kernen til splid

mellem mennesker, supplerer Betina. Og

da vi to piger tjener vores penge uden for

bedriften, har vi da brugt megen tid på at

diskutere det aspekt igennem. Og hvad nu,

hvis et af parrene vil have nyt køkken, ny bil

osv.? Husk at vi ejer halvdelen af gårdene

hver især.

Så det er også noget, vi har drøftet mange

gange, for man kan jo ikke læse hinandens

tanker. Derfor skal de her følsomme emner

frem i lyset, pointerer alle fire.

drømmene skal leves ud

Et andet aspekt ved livet som landmand er,

at produktionen og landmandslivet nemt

kan komme til at fylde meget. Måske også

for meget, hvis man ikke passer på.

- Vi ved, at Peter og Jørgen har brug for

fleksibilitet fra vores side i perioder. Vi

ved, de har travlt, og ikke altid kan deltage

hjemme ligeså meget, som vi kan. Den fleksibilitet

ligger ligesom i luften, og den er vi

piger indstillet på at give, fordi vi er enige

om, at det her er en livsstil for os, forklarer

Sandie og Betina.

- Til gengæld er det sådan, tilføjer Peter

og Jørgen, at pigernes drømme og ønsker

her i livet er ligeså vigtige som vores landmandsdrømme.

Det gælder både privat og

karrieremæssig. Det er vi på det rene med.

Og er der nogen af os, som vil Jorden rundt

med familien på et tidspunkt, så samarbejder

vi for, at det kan lade sig gøre.

- De store drømme, og de høje ønsker

her i livet, dem skal der være plads til for

os alle sammen. Ellers fungerer det ikke i

længden. Vi vil ikke lægge snærende seler

på hinanden. Det er vi helt enige om, understreger

parrene.

Skovhave i/S

Dannet 1. juli 2007. Ejere: Ægteparret

Sandie (29) og Peter Jørgensen (36)

samt ægteparret Betina (29) og Jørgen

Jørgensen (31).

Peter og Sandie har børnene Sidsel (5)

og Julie (3) samt en lille på vej. Jørgen

og Betina har børnene Christiane (6) og

Cathrine (3) samt en lille på vej

Alt – også stuehusene - ejes i forholdet

50/50 i sameje. Der laves årligt tre regnskaber:

Et I/S-regnskab og et personligt

regnskab for hvert ægtepar

Sandie er faglært landmand, men arbejder

som pædagog. Peter og Jørgen har

Modul 4, mens Betina er sygeplejerske

og leder i hjemmeplejen på Nordals

Peter passer søerne, mens Jørgen tager

sig af smågrise og mark

Bedriften tæller fire gårde på Nordals.

Her drives samlet 250 hektar jord

Der produceres 18.000 smågrise på basis

af 640 årssøer. Smågrisene sælges ved

30 kg

Alle svineavlsdyr produceres på bedriften.

Sundhedsstatus er SPF X

Herudover produceres 600.000 slagtekyllinger

årligt, som passes af brødrenes

far, Christen

Ejerne har ansøgt om udvidelse til 1.900

søer, svarende til en samlet produktion

på 950 dyreenheder

Foruden ejerne er der fire ansatte

Og, slutter de, vi er også enige om, at

Harlev Thesbjerg har været en god sparringspartner

i dette forløb. Dels omkring

de tekniske spørgsmål. Men måske særligt

som manden med den store erfaring, der

både kunne og turde stille alle de svære

personlige spørgsmål. Det har været guld

værd.

LandboSyd · juni 2008 15


Konkurrencen

fra USA skærpes

Færre - men meget store - svinefarme kommer til at tegne US-produktionen.

Danmark kan vente hårdere kamp på verdensmarkedet, vurderer markedsekspert.

n Danmarks dominerende rolle som stor-eksportør af svinekød

er under pres. Ikke mindst svineproducenterne i USA buldrer i

disse år frem på eksportmarkederne.

Og det er en situation, vi skal vende os til herhjemme.

Det vurderer dr. Joaquin Spörke, der med base på universitetet

i den chilenske hovedstad Santiago følger det globale svinekødsmarked

tæt. Og ikke mindst USA

er det værd at holde et vågent øje

med, hvis man er dansker, pointerer

han.

Danmark har et fantastisk

brand i verden på svinekødssiden.

Og Danmark står stærkt.

16 LandboSyd · juni 2008

- Vækstraterne i USA’s svinekødseksport

skal skrives med to cifre i

de kommende år, vurderer Joaquin

Spörke..

AUTORISERET

VALTRA FORHANDLER

- din sikkerhed for god service

Men konkurrencen skærpes, og I kommer til at konkurrere mod

produktionsenheder, som råder over både 5.000, 6.000 og 10.000

søer.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om I kan vedblive med at

være konkurrencedygtige? lyder det fra markedseksperten.

Stigende effektivitet

Et af nøglepunkterne bliver ifølge Joaquin Spörke, om danske svineproducenter

kan hive et dækningsbidrag hjem i fremtiden, eller

om omkostningerne løber løbsk.

- Danmark har uden tvivl markedets mest effektive producenter.

I USA ligger produktionstallene ofte nede på 16-17 grise pr. årsso.

Nogen klarer 20-22.

Det interessant er dog, at nogle få af de store amerikanere er

oppe på 25 grise pr. årsso. Effektiviteten er altså stigende – særligt

i gruppen af store producenter, som kommer til at tegne fremtiden.

Lavere omkostninger

Dertil kommer, at amerikanernes omkostningsniveau er helt anderledes

lavt målt i forhold til det danske.

Kombinationen af billig arbejdskraft, billigere råvarer og en

øget, amerikansk effektivitet vil sætte Danmark under pres på verdensmarkedet,

vurderer markedseksperten.

Samtidig vil velkendte elementer som adgang til Asiens vækstmarkeder

med fersk kød og en p.t. favorabel dollarkurs give USproducenterne

vind i sejlene.

- Vækstraterne i USA’s svinekødseksport skal skrives med to

cifre i de kommende år. Samtidig kommer vi til at opleve, at den

amerikanske produktion reduceres med 10-12 procent. Det er de

ineffektive, der stopper. Og det er de stadig mere effektive, store og

omkostningsbevidste producenter, der fortsætter.

integreret produktion

Disse store producenter har, som det er tilfældet i Danmark, samtidig

erkendt, at jo tættere, man er på forbrugernes penge-pung,

desto større del af forbrugernes penge, kan man hale hjem.

- Derfor kommer vi i fremtiden til at se en mere integreret svineproduktion

i USA. Båndene mellem primærproducenterne og de

virksomheder, der forarbejder og distribuerer svinekødet, knyttes

stadig tættere.

På den baggrund tror jeg, et land som Danmark i stigende omfang

skal koncentrere sine kræfter om de markeder, hvor man står

stærkest i konkurrencen. Det kan f.eks. være på de nære markeder

i Europa, hvor priserne er relativt gode, slutter Joaquin Spörke.

Svineproducenterne i USA har cirka 6 millioner søer i staldene.

De 10 største svineproducenter i USA har tilsammen 37 procent

af alle søer i USA.


Landbruget skal have

risikostyring ind på rygraden

Renteudviklingen får ofte for stor opmærksomhed. I stedet bør kræfterne

i højere grad samles om råvaremarkederne, hvor de store beløb er på spil,

råder man hos AgroMarkets.

n Renteudviklingen er vigtig for økonomien

i det gældstyngede landbrugserhverv.

Men renterne får for meget opmærksomhed

i forhold til deres reelle økonomiske

betydning hos den enkelte landmand.

De fleste landmænd vil have meget større

gevinst ud af at afdække sine risici på råvaremarkedet.

Denne – for nogen – kontroversielle melding

kommer fra AgroMarkets to økonomer,

Jens Schjerning, LandboSyd, og John

Jensen, LandboNord.

LandboSyd Nyt har mødt de to markedsspecialister

for at høre, hvad det er for et

marked, danske landmænd skal finde ud af

at manøvrere i, i en tid hvor EU’s støtte-

og oplagringspolitik erstattes af mere frie

markedskræfter.

Lær eller luk

Og de to rådgivere lægger ikke fingre imellem.

Enten lærer man at agere på et råvaremarked,

hvor verdensmarkedsprisen er

toneangivende, eller også kan man vinke

farvel til landmandslivet.

- Dem, som har tabt mest de seneste to

år, hvor korn- og råvarepriserne er steget

dramatisk, er dem, som ikke har foretaget

en gennemtænkt risikostyring ved hjælp af

futures. Og hvis ikke vi får en markant adfærdsændring

i dansk landbrug, kommer vi

til at opleve, at mange må lukke og slukke.

Det er simpelthen ikke nok at kunne

præstere 31 grise pr. årsso eller at have en

høj mælkeydelse hos sine malkekøer, hvis

ikke risikoafdækningen på råvaresiden er

på plads, lyder den kontante melding.

LandboSyd Nyt: Hvis man kan afdække

sin risiko med futures, hvorfor er der så

ikke flere landmænd, der gør det?

- Det er sandsynligvis psykologi, der spiller

ind. Tab kan ikke undgås i alle situationer.

Og mange vil tilsyneladende helst tabe

penge i en situation, hvor de forholder sig

passiv til markedsudviklingen.

Mange glemmer bare, at de allerede er en

del af markedet, når de producerer land-

brugsvarer. Og man er nødt til selv at tage

taktstokken og være den, der dirigerer sit

eget landbrug. Også selvom man kan komme

til at lide et økonomisk tab som følge af

sine dispositioner, fastslår John Jensen og

Jens Schjerning.

LandboSyd Nyt: Betyder det, at der

er en markant forskel på den bundlinie,

landmændene præsterer alt efter, om de

kører med risikostyring eller ej?

- Der er afgørende forskel. Nogen er faktisk

godt tilfreds med den aktuelle svinenotering.

Nogen tjener faktisk gode penge lige

nu. Og det skyldes, at deres omkostninger –

det vil hovedsageligt sige indkøb af råvarer

til foder - er holdt på et niveau, der gør, at

de aktuelt kan tjene penge.

Sådan en alm. soholder med 350 søer

med en stor egenproduktion af korn, der

har fulgt AgroMarkets’ anbefalinger omkring

risikoafdækning, han tjener penge

den dag i dag. Og han har gjort det længe.

Andre landmænd – som ikke rigtigt tror

på, at risikoafdækning gør en forskel – har

øget deres omkostningsniveau meget bety-

Jens Schjerning.

delige i takt med de stigende råvarepriser.

Simpelthen fordi de ikke har lagt en strategi,

som gør, at de vinder, når markedet er

med dem, og de undgår tab, når markedet

er imod dem. Og det er faktisk muligt.

Heldigvis begynder nogle af skeptikerne

i landbruget at kontakte os. For de kan

godt se på deres bundlinie, at situationen

er uholdbar.

LandboSyd Nyt: Men de stigende råvarepriser,

som betyder øgede foderomkostninger

for landmændene, skyldes da, at

efterspørgslen – f.eks. efter korn - stiger.

Og det kan den danske landmand da ikke

gøre noget ved?

- Det er ikke rigtigt. Landmanden kan

godt gøre noget. Han kan afdække sin risiko

i markedet.

Samtidig er det et faktum, at hvedeprisen i

USA er faldet med 34 procent fra begyndelsen

af marts til begyndelsen af maj på børsen


LandboSyd · juni 2008 17


i Chicago. Og i den periode har vi næsten

ikke hørt om andet end fødevaremangel.

Alligevel er hvedeprisen altså faldet 1/3.

Baggrunden for faldet er, at der mangler

likviditet. For uden likvider kan man ikke

købe. Og det er det, vi oplever her på kort

sigt. På lidt længere sigt kan udbud og efterspørgslen

også få betydning. Men manglen

på likviditet kommer til at spille en enorm

rolle i de kommende år, vurderer man hos

AgroMarkets.

Kornet stiger. Rapsolien stiger. Blomkålen

stiger.

Jo, planteavlerne har gyldne tider, hvad

enten det er korn eller specialafgrøder, der

høstes.

Og dog. Omkostningerne følger nemlig

med. Og planteavlerne skal passe alvorligt

på, at de ikke bliver fanget i en omkostningsfælde,

lyder rådet fra AgroMarkets

rådgivere.

- Vi oplever i praksis, at planteavlerne

hæver deres omkostningsniveau. Gødning,

18 LandboSyd · juni 2008

LandboSyd Nyt: Hvordan skal den danske

landmand tackle den situation?

- Han skal erkende, at risikostyring er

en nødvendighed. Og så skal han lægge en

strategi for sin risikoafdækning. Uden EU’s

prissikring i ryggen er man en del af et omskifteligt

marked. Og her skal man aktivt

deltage og være helt fremme i skoene og

have styr på de her ting.

Vi er naturligvis klar til at rådgive hver

enkelt landmand, så han får den bedst mu-

Planteavler pas på omkostningsfælden

Hvis man vil sælge sin mælk på spotmarkedet,

skal man være klar over, at de fleste taber

på den markedsplads. Derfor skal man

lægge en ufravigelig og sikker strategi, før

man bevæger sig ind på det marked.

Det vurderer Jens Schjerning og John

Jensen, AgroMarkets, som overordnet set ikke

ser fordele i at sælge sin mælk til spotpriser.

planteværn, brændstof. Det hele stiger. Og i

samme takt som afgrøderne er gået op. Det

kan blive en farlig spiral for planteavlerne,

vurderer John Jensen og Jens Schjerning.

Styr investeringslysten

Alligevel vælger nogen at investere i jord,

nye traktorer og andet materiel.

- Det kan være fristende. Men man skal

passe gevaldigt på, at man ikke bliver fanget

i en omkostningsfælde. Og for kornproducenterne

ar det virkelig væsentligt, at de får

Finansielle reserver og DB bliver moderne

Nogen vil måske kalde den aktuelle situation

en krise. Men vi har slet ikke set begyndelsen

endnu, lyder den barske vurdering

fra AgroMarkets.

- Forestiller man sig den nuværende situation

med høje foderpriser og de aktuelle

indtægter samtidig med et fald i jordpriserne,

ville det hele se helt, helt anderledes ud.

Bare vent til jordpriserne falder – og det gør

de – timingen er bare vanskelig. Så kan vi begynde

at tale om krise, siger Jens Schjerning

og John Jensen fra AgroMarkets.

LandboSyd Nyt: Det lyder næsten håbløst.

Hvad kan man gøre som landmand?

- Man kan begynde med at afdække sin

risiko på råvaresiden. Og så kommer noget

så gammeldags som dækningsbidrag og finansielle

reserver på mode igen.

Kort fortalt handler det om at finde en

fornuftig balance mellem omkostninger og

indtægter. Og så skal man sørge for at have

likviditet nok. Nok vil sige, at man skal kunne

stå tilbage med 100 kroner i hånden, uanset

om det kommer til at gå rivende galt.

LandboSyd Nyt: Det lyder nemt nok.

Men hvordan gør man det?

- Man kan f.eks. skaffe likviditet ved at

belåne sin friværdi i jord og ejendom hos

realkreditinstitutterne og indfri evt. dyrere

gæld. Og sætter man sit likviditetsmæssige

overskud i obligationer, koster den øvelse

ikke ret meget.

- Spotmarkedet er udmærket til at regulere

markedet for overskudsmælk. Ligesom

puljegrise tager trykket af svinemarkedet i

perioder. Men det kræver en meget, meget

god strategi, og folk, som hele tiden har fingeren

på den dagsaktuelle puls, hvis man

skal have succes på spotmarkedet.

- Hvis ikke man evner at leve op til så-

lige position i markedet i lige netop hans

situation, fastslår rådgiverne.

I eksemplet kan svineproducentens økonomi

blive påvirket med cirka 900.000 kroner

på grund af renteudsving. Råvarerne,

som bruges til foder, risikerer derimod at

svinge med 5.700.000 kroner. Derfor er det

råvarerne – ikke renterne – der skal ofres

størst opmærksomhed. Men det gør de

færreste landmænd.

deres risiko afdækket på futuresmarkedet

med en gennemtænkt strategi, der kan

lægge en bund under tabsrisikoen.

- Vi kan næsten ikke sige det ofte nok.

Men det er ikke efterspørgslen efter korn,

der får priserne på landbrugsvarer til at

svinge på den korte bane. Lige nu er der

manglen på rede penge, der har fået hvedeprisen

til at falde på børsen i Chicago. Til

trods for, at vi får fortalt, at der er mangel

på korn og små kornlagre i verden, pointerer

AgroMarkets rådgivere.

På den måde kan man

ruste sig til en periode,

hvor dem, der har likviditet,

kommer til at stå John Jensen.

stærkest. Simpelthen fordi der kommer en

tid, hvor man ikke vil kunne belåne sin jord

på samme måde, som vi har været vant til

i de senere år. Hukommelsen er ofte kort.

Men der har været lange perioder, hvor

jordpriserne er faldet. Det kommer til at

ske igen. Og så vil antallet af kreditorer, der

vil låne landbruget penge, skrumpe betydeligt.

Så, så længe man kan belåne sin friværdi,

skal man bruge chancen, lyder rådet.

Spotmarkedet er dyrt for mælkeproducenterne

danne krav, skal man koncentrere kræfterne

om at få styr på sine omkostninger

– blandt andet ved hjælp af risikostyring på

råvaresiden - frem for at fokusere på indtægtssiden,

lyder rådet fra AgroMarkets.


Hold dig fra spekulation

Husdyrproducenter, der har

brug for at indkøbe råvarer til

foder, skal kun afdække deres

nettobehov på futuresmarkedet.

Alt andet er spekulation

og dumt, lyder rådet.

Det er udelukkende nettodelen af landmandens

råvarebehov, der skal afdækkes

med futures. Alt andet er spekulation.

- Og vi spekulerer ikke. Vi laver risikoafdækning.

Det betyder, at vi køber vores

futures i et stigende marked, og vi sælger

dem i et faldende marked. Og vi køber og

sælger altid efter en fastlagt strategi, hvor vi

lader markedet bestemme, da det er markedet,

der afregner.

Det fastslår Jens Schjerning og John

Jensen, AgroMarkets.

Hvis landmandens strategi tager udgangspunkt

i, at han tror på stigende priser,

køber han sine nettovare – altså den

mængde råvare, han ikke selv producerer,

men som han skal bruge som foder - fysisk.

Typisk til 12 måneders forbrug. Mængden

dækkes af fysisk.

Landbrugets råvarer er blevet særdeles værdifulde i de senere år.

- Stiger råvareprisen, har landmanden

gjort en god handel på det fysiske marked.

Han har jo købt sine råvarer billigt. Skulle

markedet være imod landmanden, dvs. at

det begynder at falde, har han jo købt for

dyrt ind.

skal han ikke kigge på, at det falder,

men vise sig som en mand og agere. Dette

gøres ved at sælge futures, svarende til restmængde

af det fysiske. Derved minimeres

tabet, og landmanden har kontrol over situationen,

forklarer markedseksperterne.

Tror landmanden på et fald i råvarepri-

sen, køber han den fysiske netto-vare til tre

måneders forbrug og dækker resten af med

futures. Ved at købe og sælge efter sådan

en kontrolleret strategi, kan landmanden

vinde, når markedet er med ham og undgå

at tabe for meget, hvis markedet er imod

ham, fordi han er dækket af.

Hvis man kører en casino-strategi, hvor

man overlader situationen til tilfældighedernes

spil, risikerer man at tabe stort. Og

det er der alt for mange danske landmænd,

der har gjort på råvaresiden, vurderer John

Jensen og Jens Schjerning.

LandboSyd · juni 2008 19


Titusindvis af energikroner at hente i staldene

Få lavet en analyse af din bedrifts

energiforbrug. Der er ofte tusindvis

af liter olie og kWh at spare,

viser eksempler fra praksis.

n Pengene er fosset ud af svineproducenternes

stalde i den forgangne vinter. Det

samme er energiforbruget i en række af

staldanlæggene sandsynligvis også.

Der er derfor mange gode grunde – ikke

mindst økonomiske – til at få gennemgået

sin bedrifts energiforbrug.

Erfaringer fra Midtjylland, hvor tidligere

maskinkonsulent fra Byggeri og Teknik i

Vildbjerg, Kurt Mortensen, i dag arbejder

som energikonsulent for EnergiMidt, viser,

at der er betydelige summer på spil på de

enkelte landbrug.

- Det værste, jeg har set, var et olieforbrug

i et fyr, der lå 40.000 liter over det nødvendige.

Ved at udskifte fyret blev forbruget

således reduceret fra 100.000 liter til 60.000

liter årligt. Så store besparelser er sjældne,

men mange bestående anlæg, især oliefyr,

har en alt for ringe årsnyttevirkning, forklarer

energikonsulenten.

Optimer isolering og fugtstyring

Kurt Mortensen forklarer videre, at svineproducenterne

ofte vil kunne hente store besparelser

ved at isolere sine varmeforsyningsrør.

- Det er simpelthen et overset besparelsespotentiale.

Jeg har i praksis set besparelser på

næsten 10.000 liter olie i en bedrift, alene ved

at isolere forsyningsrørene, fortæller han.

Også optimering af fugtstyring i fravænningsstalde

er en potentiel energibesparer.

- Jeg har set forbruget falde fra 130 til 60

liter olie dagligt ved at trimme en fugtstyring,

nævner energikonsulenten, og tilføjer,

at summen af temperatur og fugt skal være

mellem 85 og 90, f.eks. 63 % RF og 23 °C.

Tjek motor, ventilator og styring

Et andet konkret råd er, at man indstiller

minimumsventilationen til det aktuelle behov

i stalden, da det vil sparer på varmeudgifterne.

Kurt Mortensen forklarer videre, at man i

slagtesvine- og drægtighedsstalde med stort

ventilationsbehov ofte kan hente en gevinst

ved at udskifte motor, ventilator og styring.

Det kan typisk gøres med en tilbagebetalingstid

på under 5 år.

Sådan kommer du i gang

20 LandboSyd · juni 2008

Dagslysindfald giver mulighed for styring af

lyset med besparelser til følge.

Energirådgivning kan udføres af lokale

sønderjyske energikonsulenter eller

af andre energikonsulenter, f.eks. Kurt

Mortensen, EnergiMidt.

- Rådgivningen er gratis for landmanden,

hvis rådgiveren finder besparelser under

rådgivningen, som kan påvises og bevises

i sparede kroner. Sker det, er det nemlig

Energistyrelsen, der betaler, forklarer udviklings-

og rådgivningschef i LandboSyd,

Anders Andersen, der opfordrer til, at man

får sin bedrifts energiforbrug tjekket.

I praksis benytter energirådgiveren et

regneark, når han har en indledende samtale

med landmanden. Via indtastningerne

kan rådgiveren se, om der er mulige besparelser

at hente, inden han besøger landmanden.

Det nævnte regneark har økonomikonsulenterne

i LandboSyd også, og det er derfor

nemt at finde ud af, om der er potentiale

for at finde besparelser på lige netop

din bedrift, da landmandens økonomikonsulent

ofte har de relevante oplysninger.

Energirådgiver Kurt Mortensen, Energi-

Midt, kan kontaktes på kmo@energimidt.

dk, eller på tlf. 23 63 78 27.

Konkrete sparetips til

mælkeproducenten

1. Etablering af forkøling af mælk, også

ved isbank-anlæg. Forkøling reducerer

energiforbruget til køling med op til 50

%. I de store besætninger er der som regel

varmeenergi nok i mælken til både beboelse

og varmt vand. Kurt Mortensen har

rådgivet en bedrift, der sparede 25.000

kWh om året ved at etablere forkøl.

2. Frekvensregulerede vakuum pumper

Konkrete sparetips til

svineproducenten

1. Afskaf pneumatisk transport i forbindelse

med foderfremstilling. Der er besparelser

at hente på op til 4 kWh pr. hkg.

2. Etablering af varmelampestyringer

kan være en sparemulighed for mange.

Der kan spares både på el til varmelampen

og varme til gulvvarmen.

Tilbagebetalingstiden er ofte under 4 år.

3. Etablering af dagslysstyring i f.eks.

drægtighedsstalde med stort dagslysindfald,

kan spare op til 30–40 % af

eludgiften til belysning. Det er især relevant

i forbindelse med etablering af

nye stalde.

4. Hygrostatstyring af korntørringsanlæg

kan give både el- og varmebesparelser.

Det er meget vigtigt, at hygrostaterne

kalibreres hvert år, før sæsonen

starter, ellers kan energiforbruget stige

i stedet.

5. Kalibrering af fugtfølere og anvendelse

af de rette setpunkter i styringen er

der ofte store besparelsepotentialer i.

kan reducere energiforbruget til vakuumproduktion

med op til 50 %.

3. Isolering af varmeforsyningsrør i forbindelse

med varmepumpe og genindvinding.

4. Rengøring af luftkølede kondensatorer

til køletank giver besparelser her og nu.

5. Dagslysstyring af belysningsanlægget i

stalde med stort dagslysindfald kan give

en reduktion i energiforbruget til belysning

på op til 35 %.


Tilfredse dyrskuedeltagere

Flere af de fremmødte på LandboSyds dyrskuestand udtrykte optimisme og tro på fremtiden.

n Der skal tilsyneladende mere end høje

foderpriser og lave svinepriser til at tage

modet fra dyrskuedeltagerne på Det

Sønderjyske Fællesdyrskue.

De fleste af de gæster, LandboSyd Nyt

talte med på LandboSyds stand, var således

optimister, trods et til tider noget anstrengt

bytteforhold mellem indtægter og udgifter.

- Situationen gør, at vi lærer at tænke

anderledes, vurderede Michael Richelsen,

Ustrup ved Vojens.

- Vi skal lære at kunne håndtere de her

tilspidsede situationer. Og jeg tror, vi kan

komme styrket ud af det her, selvom det

selvfølgelig ikke er spændende lige nu, forklarede

38-årige Michael Richelsen, Ustrup

ved Vojens.

Han er netop ved at udvide fra 650 til

1.050 søer, ligesom han er i gang med at

opstarte en svineproduktion 50 km syd for

grænsen.

- Situationen gør, at vi lærer at tænke

anderledes. F.eks. bytter vi ikke bare kornet

for foder i høst. Vi fokuserer langt mere på

markedet end tidligere. Og jeg tror, at det,

vi går igennem nu, holder både os og vore

rådgivere helt oppe på tæerne, vurderede

han.

Tilfreds økolog

Også mink- og planteavler Christian Møller,

Brobøl, hører til optimisterne.

Jeg har mink og er økologisk planteavler.

Så jeg har været så heldig, at jeg har haft to

af de bedste driftsgrene i de senere år. Men

vi har også prøvet det stik modsatte. Derfor

ved jeg udmærket, hvor hårdt det er, når

økonomien ryger af sporet, forklarede han.

Som økolog og minkavler har Christian

Møller, Brobøl, en solid tro på fremtiden.

Christian Møller og hans hustru Lone

omlagde planteavlen i 1999. Og det har

parret ikke fortrudt.

- Jeg var tidligere en begejstret konventionel

planteavler, som værdsatte både

kunstgødning og sprøjte. I dag er jeg en

ligeså begejstret økolog. Og jeg glæder mig

selvfølgelig over, at vi i dag nyder respekt

hos forbrugerne, og i stigende omfang hos

vore kolleger i landbruget. Så jeg er bestemt

optimist, når jeg ser på vore fremtidsmuligheder,

fastslog Christian Møller.

»I får det ikke som industrien«

Fødevareministeren tror på, at danske landmænd står stærkt på fremtidens fødevaremarked.

n Danske landmænds evner til at omstille

sig og indstille sig på nye krav fra samfund

og kunder, bliver en fordel i det lange løb.

Det vurderer fødevareminister Eva Kjer

Hansen, som gæstede Det Sønderjyske

Fællesdyrskue i Aabenraa. Her slog hun

fast, at hun ikke er overrasket over, at der

trods lave svinepriser og høje foderpriser

fortsat er sønderjyske landmænd, der har

optimismen i behold.

- Jeg synes, optimisterne har noget at

have optimismen i. Jeg tror på, at danske

landmænd virkelig er blandt dem, der vil

kunne klare sig bedst på et mere frit, fremtidigt

marked. Og jeg synes, vi politikere giver

landbruget gode udfoldelsesmuligheder

til at indføre ny teknologi og ved at tillade

op til 950 dyreenheder, nævnte hun.

Forvalterrolle forpligter

Trods lempelserne skal landbruget imidlertid

ikke forvente en regulering som

industrien, fastslog ministeren over for

LandboSyd Nyt.

- Vi kommer til at stille flere miljøkrav

til landbruget i fremtiden. Og selvom man

på nogle områder nærmer sig en industrilignende

regulering, vil landbruget aldrig

kunne sidestilles med industrien. Der er

simpelthen nogle grundlæggende forudsætninger,

der er anderledes.

Ikke mindst landbrugets rolle som naturforvalter

betyder, at det at drive landbrug

hverken kan eller skal sidestilles med

en industrivirksomhed, pointerede Eva

Kjer Hansen.

- Landbruget er naturforvalter og vil aldrig

kunne sidestilles med industrien, pointerede

fødevareminister Eva Kjer Hansen på

dyrskuet.

LandboSyd · juni 2008 21


Frankrig frister

Jordpriser som i fars tid. Rimelige udbytter. Færre restriktioner og respekt

fra omverdenen. Det venter danske investorer i hjertet af Frankrig.

n En indgroet respekt for fødevareproducenterne

på landet. Jordpriser på 60.000-70.000

kroner pr. hektar. Udbyttepotentiale på niveau

med Danmark, færre restriktioner og et

mildt klima.

Lyder det fristende?

Så er det måske værd at undersøge nærmere,

hvilke muligheder der byder sig på det franske

marked. Investerer man i fransk landbrug i et

område 200 km sydøst for Paris, er det således

ovenstående virkelighed, der møder en.

- Man kan jo prøve at spørge sig selv, om

der er mere perspektiv i at købe landbrugsjord

til 60.000-70.000 kroner pr. hektar i

Frankrig – med et udbyttepotentiale i hvede

på 8-9 tons - i stedet for at købe dansk jord til

250.000 kroner pr. hektar.

Ordene kommer fra driftsøkonomikonsulent

Bent Sørensen, LandboSyd, som ser gode

muligheder for danske planteavlere i det franske.

Han understreger dog, at en række andre

faktorer end de økonomiske naturligvis spiller

ind.

Velbesøgt udlandskonference

Bent Sørensen var indlægsholder på

LandboSyds udlandskonference på SI-Centret

i maj. Her ridsede han op, hvilke perspektiver

der er i det store landbrugsland i Europas

hjerte.

- I Danmark har vi tradition for at arbejde

- Ting tager sin tid i Frankrig, forklarede Camilla Grovn.

22 LandboSyd · juni 2008

i et meget reguleret system. Det betyder, at vi

har styr på miljøet, ligesom vi er gode til at

indkøbe gødning og kemikalier til den rigtige

pris. Og så er vi restriktive i vores brug af

gødning og kemi. Den slags tager den franske

planteavler ikke altid så nøje. Så den regulerede

og effektivitet driftsform, en dansk planteavler

kan bringe med sig, kan bestemt vendes

til en fordel, pointerede Bent Sørensen.

Rammerne er i øvrigt ret vide i Frankrig.

Her siger man, at det til enhver lov findes en

lov, der betyder, at man kan komme uden om

den første lov.

- Det betyder ikke, at man kan misbruge

landbrugsjorden. Men det betyder, at man har

en rummelig ramme, man kan arbejde inden

for, forklarede Bent Sørensen.

investorer velkomne

En anden fordel ved fransk landbrug er, at erhvervet

er vant til eksterne investorer.

- Holdningen er, at jorden skal dyrkes ordentligt,

og landbruget skal drives professionelt.

Men man går ikke så højt op i, hvem der

ejer jorden.

Samtidig tror jeg, mange danske planteavlere

vil føle, at det er sjovt at drive landbrug i

Frankrig. Det er nemlig sjovt at være dygtig

i Frankrig, fordi gennemsnittet ikke ligger

nær så højt som i Danmark, forklarede Bent

Sørensen på konferencen.

Oveni kommer, at danske landmænd typisk

vil kunne rejse mere kapital end deres

franske kolleger.

Kunsten kan være at undgå likviditetsdøden

i Frankrig. Man må simpelthen ikke

mangle penge i det projekt, man går i gang

med. Men har man disse ting afklaret hjemmefra,

er Frankrig bestemt et land med potentiale

for danske planteavlere, vurderede

Bent Sørensen, der er klar til at rådgive på

området.

Ting tager sin tid i Frankrig

En Klovborg-ost tager som bekendt den

tid, en Klovborg-ost tager.

Sådan er det også med jord- og ejendomshandler

i Frankrig.

- Ting tager sin tid i Frankrig. Fra enighed

mellem køber og sælger og frem til

der er tale om en reel handel, kan der godt

gå et halvt år.

Og står der 200 hektar i salgsmaterialet,

kan der godt være 196 eller 205 hektar,

når man tæller efter. Det går man ikke så

højt op i, forklarede Camilla Grovn, der

formidler købsaftaler på landbrugsejendomme

og jord i Frankrig.

respektér kulturen

Et andet element er kulturforskellen.

I Frankrig er det f.eks. meget vigtigt,

at sælger kan lide køber. Og han bruger

gerne tid på at finde informationer om

køber. I den forbindelse er det vigtigt, at

man sætter sig ind i Fransk kultur og tankegang.

Franskmændene er f.eks. vant til

at føre mange samtaler, før man kommer

til det, danskeren betragter som sagens

kerne – nemlig handlen og betingelserne,

forklarede Camilla Grovn, og fortsatte:

- Den slags taler man først om efter

osten, som man siger.

Inden da kan man nemt blive udfordret

på sine holdninger. For man sælger ikke til

hvem som helst. Samtidig er det vigtigt, at

man lader sælger åbne selve handelssamtalen.

Det er en del af den franske kultur,

som man skal have respekt for, pointerede

Camilla Grovn.


Danskere med i hver 10.

landbrugshandel i England

I lande som Tyskland og England

er der et interessant investeringspotentiale,

lød det på udlandskonference.

- I England er det typisk store planteavlsbedrifter

på over 200 hektar, der udbydes,

fortalte seniorøkonom Palle Christiansen,

Nykredit.

n - Vi danskere har tradition for at have

et godt øje til britisk jord. Det gælder også

moderne, danske landmænd, som er involveret

i intet mindre end hver 10. landbrugshandel

i England.

- Markedet i England er interessant. Dels

for danske landmænd, dels for os som realkreditinstitut.

Simpelthen fordi landbrugerne

herhjemme investerer så betydeligt i

England, som de gør, forklarede seniorøkonom

hos Nykredit, Palle Christiansen, på

LandboSyds udlandskonference i maj.

Ifølge seniorøkonomen er jordpriserne i

England steget siden 2004.

- Før den tid lå erhvervet nærmest underdrejet

som følge af mund- og klovesyge

og BSE-krisen. Men nu spores en betyde-

Annonce rød:Layout 1 20/03/07 14:45 Side 1

lig optimisme, som ikke mindst hænger

sammen med de stigende fødevarepriser,

vi har set i den senere tid, forklarede Palle

Christiansen

Store ejendomme

I England er det typisk store planteavlsbedrifter

på over 200 hektar, der udbydes. Og

selvom jordpriserne varierer, er prisniveauet

ofte under det halve af sammenlignelig,

dansk jord.

- Til gengæld er tidsfaktoren en anden

end i Danmark. Man er på fremmed bane,

og der gælder andre spilleregler. Og derfor

skal man søge den nødvendige rådgivning.

Noget af det velkendte man kan tage med

sig, foruden sine landbrugsfaglige kund-

Erling Knudsen•El•Aps

Aut. elinstallatør

Stubbæk · Bygaden 32 · 6200 Aabenraa

Telefon 74 61 36 75

Tlf. 74 66 18 14

skaber, er det danske realkreditsystem. Vi

yder således realkreditlån, som principielt

er de samme som i Danmark, forklarede

Palle Christiansen.

gør som hollænderne

Også det tyske og svenske marked er interessant

for dansk landbrug, blev det påpeget

på konferencen.

Driftsøkonomikonsulent Heinrich Lüllau,

LandboSyd, understregede, at store

planteavlsejendomme, som dem der udbydes

i England, ikke er til salg i Tyskland.

- Derfor handler det i høj grad om at se

muligheder i de mindre ejendomme, der

udbydes. Man skal simpelthen gøre som de

hollændere, der kom til Danmark i 1990’erne.

De så muligheder i bedrifter med 60-70

køer i bindestald og har siden udviklet bedrifterne

til det, vi kender i dag.

Vær afklaret med familien

En egenkapital på 20-40 procent er ligeledes

nødvendig i Tyskland.

- Til gengæld er jord ikke en specielt begrænset

ressource i et land, der har 19 mio.

hektar og 175.000 landbrugsbedrifter, forklarede

driftsøkonomikonsulenten.

Som i andre lande skal man dog gøre sig

det klart, at man handler på andre betingelser

og i en anden kultur end i Danmark.

- Derfor er rådgivning et væsentligt element.

Både den handelsmæssige og økonomiske.

Men også på HR-siden, fordi det er

meget afgørende, at man har alt det familiære

på plads, før man investerer i landbrug

i udlandet, pointerede Heinrich Lüllau.

LandboSyd · juni 2008 23


Se mere på: www.landbogruppen.dk

Går du i salgstanker?

Din professionelle landbrugsmægler

LandboGruppen SYD

Harlev Thesbjerg

Statsaut.

ejendomsmægler

Tlf.: 7436 5051

hat@landbogruppen.dk

Mogens Nielsen

Agrarøkonom

LandboGruppen SYD

Tlf.: 7436 5126

mon@landbogruppen.dk

Vi har mange i vort køberkartotek, som søger:

- svinebrug

- kvægejendomme

- planteavlsbrug

- liebhaverejendomme

Vi har mere end 25 års erfaring med omsætning af landbrug, og kan

fortsat tilbyde en totalrådgivning til sælger i et tæt samarbejde med

specialister.

Vi aflægger gerne et gratis besøg i forbindelse med et påtænkt salg.

More magazines by this user
Similar magazines