Hvem skal overtage herlighederne? - LandboSyd

landbosyd.dk

Hvem skal overtage herlighederne? - LandboSyd

Landbruget skal have

risikostyring ind på rygraden

Renteudviklingen får ofte for stor opmærksomhed. I stedet bør kræfterne

i højere grad samles om råvaremarkederne, hvor de store beløb er på spil,

råder man hos AgroMarkets.

n Renteudviklingen er vigtig for økonomien

i det gældstyngede landbrugserhverv.

Men renterne får for meget opmærksomhed

i forhold til deres reelle økonomiske

betydning hos den enkelte landmand.

De fleste landmænd vil have meget større

gevinst ud af at afdække sine risici på råvaremarkedet.

Denne – for nogen – kontroversielle melding

kommer fra AgroMarkets to økonomer,

Jens Schjerning, LandboSyd, og John

Jensen, LandboNord.

LandboSyd Nyt har mødt de to markedsspecialister

for at høre, hvad det er for et

marked, danske landmænd skal finde ud af

at manøvrere i, i en tid hvor EU’s støtte-

og oplagringspolitik erstattes af mere frie

markedskræfter.

Lær eller luk

Og de to rådgivere lægger ikke fingre imellem.

Enten lærer man at agere på et råvaremarked,

hvor verdensmarkedsprisen er

toneangivende, eller også kan man vinke

farvel til landmandslivet.

- Dem, som har tabt mest de seneste to

år, hvor korn- og råvarepriserne er steget

dramatisk, er dem, som ikke har foretaget

en gennemtænkt risikostyring ved hjælp af

futures. Og hvis ikke vi får en markant adfærdsændring

i dansk landbrug, kommer vi

til at opleve, at mange må lukke og slukke.

Det er simpelthen ikke nok at kunne

præstere 31 grise pr. årsso eller at have en

høj mælkeydelse hos sine malkekøer, hvis

ikke risikoafdækningen på råvaresiden er

på plads, lyder den kontante melding.

LandboSyd Nyt: Hvis man kan afdække

sin risiko med futures, hvorfor er der så

ikke flere landmænd, der gør det?

- Det er sandsynligvis psykologi, der spiller

ind. Tab kan ikke undgås i alle situationer.

Og mange vil tilsyneladende helst tabe

penge i en situation, hvor de forholder sig

passiv til markedsudviklingen.

Mange glemmer bare, at de allerede er en

del af markedet, når de producerer land-

brugsvarer. Og man er nødt til selv at tage

taktstokken og være den, der dirigerer sit

eget landbrug. Også selvom man kan komme

til at lide et økonomisk tab som følge af

sine dispositioner, fastslår John Jensen og

Jens Schjerning.

LandboSyd Nyt: Betyder det, at der

er en markant forskel på den bundlinie,

landmændene præsterer alt efter, om de

kører med risikostyring eller ej?

- Der er afgørende forskel. Nogen er faktisk

godt tilfreds med den aktuelle svinenotering.

Nogen tjener faktisk gode penge lige

nu. Og det skyldes, at deres omkostninger –

det vil hovedsageligt sige indkøb af råvarer

til foder - er holdt på et niveau, der gør, at

de aktuelt kan tjene penge.

Sådan en alm. soholder med 350 søer

med en stor egenproduktion af korn, der

har fulgt AgroMarkets’ anbefalinger omkring

risikoafdækning, han tjener penge

den dag i dag. Og han har gjort det længe.

Andre landmænd – som ikke rigtigt tror

på, at risikoafdækning gør en forskel – har

øget deres omkostningsniveau meget bety-

Jens Schjerning.

delige i takt med de stigende råvarepriser.

Simpelthen fordi de ikke har lagt en strategi,

som gør, at de vinder, når markedet er

med dem, og de undgår tab, når markedet

er imod dem. Og det er faktisk muligt.

Heldigvis begynder nogle af skeptikerne

i landbruget at kontakte os. For de kan

godt se på deres bundlinie, at situationen

er uholdbar.

LandboSyd Nyt: Men de stigende råvarepriser,

som betyder øgede foderomkostninger

for landmændene, skyldes da, at

efterspørgslen – f.eks. efter korn - stiger.

Og det kan den danske landmand da ikke

gøre noget ved?

- Det er ikke rigtigt. Landmanden kan

godt gøre noget. Han kan afdække sin risiko

i markedet.

Samtidig er det et faktum, at hvedeprisen i

USA er faldet med 34 procent fra begyndelsen

af marts til begyndelsen af maj på børsen


LandboSyd · juni 2008 17

More magazines by this user
Similar magazines