juni 2009 nr. 83 - Bygningskultur Danmark

bygningskultur.dk

juni 2009 nr. 83 - Bygningskultur Danmark

i navnlig barokken. Marmoreringer, et malet fugleloft,

imiterede silketapeter og vægmaleri á la gobelin er

blandt de mange måder, man i 1700-tallet brugte for

at skabe illusioner om, at man færdedes i ædle stensale,

ude i naturen eller under en åben himmel med

flyvende fugle. Det er ikke altid lige overbevisende,

når man med nutidige øjne betragter disse imitationer,

men de er altid farverige og festlige. Det er ingen

overdrivelse at sige, at der ligger tusindvis af timer bag

de mange genskabte overflader. I hvert tilfælde har

der været et grundigt forarbejde i at finde enten et

originalt motiv eller et forbillede fra samtiden. Men

også malerteknik og farvepigmenter har været under

luppen. De malingstyper og pigmenter som var til rådighed

i 1700-tallet, er kun i få tilfælde de samme,

som man bruger i dag. I Møntmestergården har det

været vigtigt for os bruge de samme opskrifter og pigmenter,

som man brugte dengang. Når man vælger

at genmale et hus af denne karakter, er det meget

vigtigt for os at erstatte mangel på autentisk overflade

med en autentisk proces. Et eksempel på dette er

måden, hvorpå det store fugleloft er genskabt i den

store sal i stueetagen. Det originale loft er bevaret,

men var ikke i en stand, hvor det kunne restaureres

på forsvarlig vis. I stedet er alle motiver aftegnet og

alle farver analyseret. Et nyt loft er fremstillet og alle

motiver er nymalet med den samme type maling, som

man brugte for 300 år siden. Det indebærer, at f.eks

den blå farve fremstilles i smalte, som både er dyr og

besværligt at anvende, og som ydermere vil miste sin

farveægthed hurtigere end mere moderne pigmenter.

Et uklogt valg kunne man mene, men en konsekvens

af ønsket om at gøre flest mulig af de processer, der

foregår i huset så autentiske som muligt. Et andet eksempel

er fremstillingen af tapeter til to rokokosale på

1. salen. Til dette formål fandt vi en original stump tapet,

som havde siddet i på samme etage, som var stor

nok til at man kunne analysere mønsteret, farverne og

fremstillingsteknikken. Det viste sig, at papiret bestod

af ca. 50 x 50 cm store ark, som var klæbet op i baner.

Hver bane var først blevet limfarvet i to forskellige striber

af bundfarve. Herpå var er trykt et blomstermotiv i

tre farver; en mørkegrå, en lysegrå og en hvid. Hver af

de tre farver blev trykt med hver sin trykkeklods som

skulle repeteres hen ad tapetbanen, indtil mønsteret

var fuldbragt. En meget omstændig metode, hvis man

sammenligner med nutidens trykvalser og silketryk.

Men ikke desto mindre er tapeterne i Møntmestergården

genskabt på denne måde, lige fra fremstilling af

trykkeklodser til fremstilling af de rette pigmenter og

endelig til en trykning og opsætning på de udspænd-

te jutelærreder på væggene. Det skal også nævnes, at

ud over den autentiske proces og det troværdige resultat,

som disse metoder afføder, er der også en stor

interesse fra publikum, som løbende er blevet inviteret

indenfor under hele restaureringsarbejdet.

I disse dage lægges der sidste hånd på restaureringen

af Møntmestergården i Den Gamle By. Nu er huset

nemlig ”færdigt” og skal åbnes af dronningen 16.

juni 2009. At et hus står færdigt, forbinder man jo

med, at nu er huset klar til, at beboerne kan flytte

ind. Her skal også flytte beboere ind. I dette tilfælde

ikke af helt almindelige folk, men af et lille udsnit af

det højere Københavnske borgerskab fra 1768, som

i dette tilfælde vil blive repræsenteret af folk fra Den

Gamle Bys aktørkorps. Og der kommer gæster. Forhåbentlig

mange gæster, som skal ind og besøge de fine

københavnere, som både har te-maskine, parykkammer

og helt nye tapeter i papir!

Der var ellers mange, som ikke troede, at vi nogensinde

ville blive færdige. Og der er mange, som ville

ønske at kunne få lov at lave bare lidt mere på huset,

at gøre det bare lidt bedre. Alle, der har arbejdet med

Møntmestergården, er blevet grebet af den samme

trang til at ville præstere det ypperste, at sætte sig

grundigt ind i 1700-tallets stil og håndværk, og gøre

de gamle mestre kunsten efter. Men færdig blev den,

og man kan med god ret også hævde, at der er kommet

en nyskabt helhed ud af resultatet. Kom selv forbi

en dag og vurder resultatet.

More magazines by this user
Similar magazines