Fiskeringen 1-09.pdf

Fiskeringen
Nr. 1. forår 2009
Udgives af (WWW.)FISKERINGEN(.DK), Din adgang til 63 både i sø & hav, samt over 60 km å. ISSN NR: 1397-1638

Ansvarshavende redaktør
Preben Meyer
Rothesgade 6, 4. th.
2100 København Ø
Tlf: 3526 7764/2728 5001
Email: redaktion@fiskeringen.dk
Redaktion
Preben Meyer
Email: redaktion@fiskeringen.dk
Kim Holm Boesen
Email: khb@fiskeringen.dk
Annoncer
Kim Holm Boesen
4093 9966
Email: khb@fiskeringen.dk
Layout/prepress/tryk
www.westring-welling.dk
Formand
Kim Holm Boesen
Jernbanegade 4 A, 3 tv. 1608
København V.
4093 9966
Email: khb@fiskeringen.dk
FR´s. sekretariat
Fiskeringen
Nordvejen 5, Vellerup
4050 Skibby
Tlf: 7025 9966
Email: fiskeringen@fiskeringen.dk
Næstformand
Tommy Lauritsen
Nordvejen 5, Vellerup
4050 Skibby
Tlf: 7025 9966
Email: Tommy@fiskeringen.dk
Kasserer
Karl Erik Strandesen
Ranunkelvej 1
3500 Værløse
Tlf: 7878 2338/2173 6917
Email: kasserer@fiskeringen.dk
Konto nr.: 0890-1017302
Øvrige bestyrelse
Bjørn Lund Hansen
Tlf: 4585 2401/2011 5501/
arb. 3957 0000
Email: bjoern@fiskeringen.dk
Kris Jeppesen
7025 9969
Email: krisj@fiskeringen.dk
Ole Madsen
Tlf: 4818 8632/2325 1277
Email: faciliteter@fiskeringen.dk
Preben Meyer
Tlf.: 3526 7764/2728 5001
Email: meyer@fiskeringen.dk
Claus Stahnke
Tlf: 4444 7172
Email: claus@fiskeringen.dk
Benny Østergaard
Tlf: 4484 8947
Email: benny@fiskeringen.dk
Suppleanter
Henning Hjuler
Tlf: 4918 0308/2174 9513
Email: vandpleje@fiskeringen.dk
Per Sjøgreen
Tlf: 4448 3036/2126 7106
Email: per@fiskeringen.dk
Thomas Fox Maule
Tlf.: 4848 2460/4030 0797
Email: thomas@fiskeringen.dk
Per S. Nielsen
4710 0104/2966 8184
Email: poganielsen@mail.tele.dk
Faciliteter
Bådfaciliteter
Ole Madsen
Stengårdsvej 3
3540 Lynge
Tlf: 4818 8632/2325 1277
Email: faciliteter@fiskeringen.dk
Tlf: 7025 9960: Fejlmelding
Strømvand
Benny Østergaard
Muskathaven 26, 3. th
2730 Herlev
Tlf: 4484 8947
Email: benny@fiskeringen.dk
Husene
Administration
Lone Fox Maule
Hegnsvej 78 B
2850 Nærum
Tlf.: 7025 9965
Email: husudvalg@fiskeringen.dk
Husudvalgsformand
Bjørn Lund Hansen
Hummeltoftevej 121
2830 Virum
Tlf: 4585 2401/2011 5501/
arb. 3957 0000
Email: bjoern@fiskeringen.dk
Inspektør
Jens Ryhl
Tlf: 4587 0571
Miljøudvalg
Henning Hjuler
Tlf: 4918 0308/2174 9513
Email: vandpleje@fiskeringen.dk
Webmaster
Claus Stahnke
Tlf: 4444 7172
E-mail: Webmaster@fiskeringen.dk.
Booking
www.fiskeringen.dk
Tlf: 7025 9969
Arrangementer og
PR-udvalg
Kim Holm Boesen
Email: khb@fiskeringen.dk
FISKERINGENS åbne MEDLEMSFORENINGER:
Den Gyldne Karpe:
Carl Ole Nielsen, Nyvej 14 B, 4 th., 1851 Frederiksberg C. tlf: 3324 2509
Esrum Ålaug:
Pelle Guldberg, Munkebakke 14, 3220 Græsted. tlf.: 4839 0424
Farum Lystfisker forening:
Morten Søndergaard, Nordtoftevej 27, 3520 Farum, tlf: 4499 1607
Sportsfiskerforeningen Gadevang 79 (G79):
Erling V. Jensen, Ørnevænget 56, Vellerup, 4050 Skibby tlf: 4752 6027
Helsingør Fluefisker Forening:
Kenneth Nilsson, Edvard Munchsvej 2. 3000 Helsingør. tlf: 4926 6288
Hørsholm & omegns Lystfisker forening:
Kenneth Nielsen, Ådalsparkvej 9, 3 th., 2970 Hørsholm. tlf: 4586 9456
Kajerød Sportsfisker forening:
Luis Monteriro, Byagervej 207, 3460 Birkerød. tlf: 4581 7362
ESRUM Å- og
SØØRREDCUP 2009
Siden 1991 har Esrum Ålaug, med Fiskeringens støtte, hvert år udsat smolt
i Esrum å, men også en mindre mængde søørredsmolt i Esrum sø. Det
giver resultater i form af flotte fangster af ørreder fra åen og søen.
I lighed med tidligere år ønsker Fiskeringen og Esrum Ålaug at få tilbagemeldinger
om fangster fra både Esrum Å- og sø igennem året.
Derfor indbydes du/I til at deltage i Esrum Å- og Søørredcup, der løber
gennem hele sæsonen fra 16. januar 2009 til 15. november 2009.
Præmierne bliver på 500 kroner til de, der fanger henholdsvis den største
å-ørred fra Esrum Å samt den største sø-ørred fra Esrum Sø. De uddeles
på ”Store Strygedag” sidst i november
Konkurrencereglerne:
- ALLE lystfiskere kan deltage.
- KUN ørreder (salmo trutta) fanget i Esrum å og -sø kan deltage i
konkurrencen.
- Der skal indsendes en detaljeret fangstberetning med vægt, længdemål
og fangststed/-metode, underskrevet af et vidne og medsendes et
billede, der viser fisk, fanger og fangststed.
- Samt et billede af fisk m/målebånd og en genstand der viser relativ
størrelse (f.eks. alm. æske tændstikker).
- Fangstindberetninger skal være Benny Østergård, Muskathaven 26, 3.th.
2730 Herlev. tlf.nr.: 4484 8947, email: benny@fiskeringen.dk i hænde
senest den 18. november 2009,
- Ved mistanke om snyd kan tilmeldinger afvises uden videre begrundelse.
Kokkedal-Nivå Lystfisker forening:
Bent Kallemose, Hjortevænget 222, 2980 Kokkedal. tlf: 4914 3525
Neptun Lystfisker forening:
Steen Brynov, Snebærvænget 11, 2830 Virum. tlf: 4585 9212
Nærum Fiske Klub:
Lone Fox Maule, Hegnsvej 78B, 2850 Nærum. tlf.: 4580 5148
Fiskeklubben Horns Herred:
Børge Pedersen, Østervej 8, 4050 Skibby, Tlf: 4752 8101
Salmo Salar:
Ulrik Nielsen, Astershaven 277, 2765 Smørum, tlf. 4465 4633
Sjælsø Lystfisker forening:
Lars Peter Jønsson, Thorsvej 18, 3300 Frederiksværk. tlf: 4087 3030
Værløse Fiskeklub:
Karl Erik Strandesen, Ranunkelvej 1, 3500 Værløse, tlf. 2173 6917
Egedal Fiskeklub
Leon la Fontaine, Fiskene 53, 3650 Ølstykke, tlf. 4717 5558
Østerbro Lystfisker klub:
Jan Kristoffersen, Petersborgvej 4 st.th., 2100 Kbh Ø.
tlf: 4636 3677/3526 8970
Fisketur.dk:
Kris Jeppesen, Sport Dres, Frederikssundvej 50 2400 NV.
tlf: 3888 4648
Næste trykte udgave af FISKERINGEN
udkommer 1. december 2009. Pris ved løssalg 20 kr., der
dækker portoen. Henvendelse redaktøren. Oplag 2000 stk.
Indlæg står for skribentens egen holdning. Hvor intet andet
er anført, må artikler citeres med kildeangivelse.Redaktionen
forbeholder sig ret til at forkorte og redigere breve og
artikler, der optages i bladet. For indsendt stof garanteres
Ved Kim Holm Boesen Foto: Preben Meyer
Man skal være lidt skør for at være lystfisker – jeg mener; stå
eller sidde og kaste et eller andet endegrej ud i noget vand,
time efter time. Og så fanger man tit ”ikke noget”, udover frisk
luft, observation af fugle og natur samt evt. en kammerats
mere eller mindre dybsindige betragtninger.
Men niveauet af ”skørhed” må siges at mangedobles når man
ser på EU-Kommissionens forslag om, at din og min fangst
løbende skal indberettes, at vores fangst skal underlægges kvoter
og vores joller indregistreres før vi tager ud – den såkaldte
Artikel 47 i EU-Kommissionens forslag til en ny rådsforordning,
der vil harmonisere fiskerikontrolordningerne med henblik på
at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Kun
den sidste del af forslaget, et EU-omsætningsforbud for fisk
fanget under rekreativt fiskeri, kan jeg se en fin pointe i, og det
har vi jo allerede i Danmark.
EU-kommissæren for fiskeri, Joe Borg fik åbenbart et chok
over reaktionen fra borgere og ministre inklusive vores egen
Eva Kjer Hansen, et højlydt NEJ TAK, så han fik travlt med at
bortforklare forslaget med, ”at det fejlagtigt er blevet fortolket
således, at Kommissionen vil indføre kontrol af millioner af
lystfiskere og indfører kvoter for dem. Det er naturligvis en
vanvittig ting at gøre, og det er slet ikke hensigten med forslaget,
at indføre et så latterligt system”.
Men det stopper nu ikke en ægte EU-bureaukrat: ”Imidlertid
er der masser af data, der viser, at visse former for såkaldt
rekreativt fiskeri har en betydelig negativ indvirkning på sårbare
fiskebestande. Vi kan ikke bare lave restriktioner overfor
erhvervsfiskeriet og samtidig lade det rekreative fiskeri køre
med på frihjul. Det rekreative fiskeri må også være med til at
yde deres til at sikre bestandenes bevarelse. Det er ihukommende
den balance, at Kommissionen vil arbejde med denne
del af forslaget i forbindelse med de kommende forhandlinger”.
Oversat til normalt dansk betyder det, at Joe Borg
insisterer på, at vi lyst- og fritidsfiskere SKAL underlægges
EU's fiskekvotesystem, han har bare endnu ikke fundet ud af,
hvordan kagen skal skæres, så han kan få de nationale fiskeriministre
til at stemme for. Vi må håbe for lystfiskeriet, at Eva
Kjer Hansen står fast i denne sag, lige så fast som hun står på
genopretningsplanen for Kattegattorsken, til Gillelejefiskernes
store fortrydelse.
”Heldigvis” kan Gillelejefiskerne så bare tage loven i egen
hånd. Hvis torskefiskeriet er lukket i visse områder nord for
Øresund, så tager man bare en trawltur ned i selve Øresund i
ly af januar mørket – selvom Øresunds-trawlfiskeriet har været
forbudt siden midten af 1930'erne – en lokal erhvervsgarnfisker
blev dog ”lidt” muggen over sit ødelagte garn til en værdi
af 15.000 kr., mens andre erhvervsfiskere bifaldt raidet.
Samme Eva Kjer Hansen har dog stadig en svaghed for erhversfiskerne
– nærmere bestemt den halve snes Bornholmske
laksefiskere, der igennem nogle år ikke har opfisket deres
kvote, fordi de større laks (over 4 kg) er dioxinaffald og uegnet
til menneskeføde indenfor EU. Men ”keine hexerei”, der laves
bare en bekendtgørelse, hvorefter dioxinaffaldet kan eksporteres
til 3. lande, ”såfremt disse landes myndigheder godkender
importen”. Skal vi gætte på, at dioxinaffaldet, undskyld – fisken
nok skal finde en aftager i et eller andet 3. verdens land, der
har mangel på proteiner - BON APPETIT!
Vi i Fiskeringens bestyrelse prøver at gøre en forskel på nogle
af disse områder, bl.a. ved at indsende protester og høringssvar,
så også lystfiskernes stemme bliver hørt. Nogle gange
virker det (Artikel 47), andre gange er det for døve øren (dioxin-laks).
Så du må MEGET gerne kontakte os, hvis du hører
om sager, hvor der skal markeres lystfiskerinteresser.
Og så vil jeg slutte med at opfordre dig til at komme ud i foråret,
og bruge vores allesammens fede faciliteter, samt ikke
mindst – prale med dem overfor ikke-medlemmer. Der er
plads til flere i Fiskeringen.
Knæk & bræk, vi ses derude
2 Fiskeringen Fiskeringen 3

FURESØENS ROVFISK:
GEDDE, ABORRE, SANDART
Det kan se uoverskueligt ud, når man skal i gang med fiskeriet
på Fure-Havet. Her får du en guide, der forhåbentlig
kan hjælpe dig i gang på Danmarks dybeste sø.
Af Lars Henning Nielsen
I disse år gennemgår Furesøen en rivende
udvikling. Engang var den én af
de reneste søer i Europa, omhyggeligt
studeret og beskrevet af ferskvandsbiologiens
foregangsmand Carl Wesenberg-Lund,
senere blev søen brugt som
kloak og groede til i alger og iltsvind.
Nu er den restaureret, og i sommeren
2008 fremtrådte Furesøen med en
vandkvalitet, som man skal mere end 50
år tilbage i tiden for at finde magen til.
I dette nummer gennemgår vi fiskeriet
4 Fiskeringen
efter Furesøens gedder, sandarter og
aborrer.
Vi bliver guidet af Lars Frø der har
fisket på Danmarks Dybeste Sø gennem
25 år. Han bor ”en spytklat” fra søen,
som han har følt sig fascineret af gennem
hele sit liv. Udover at være aktiv
fisker på søen, passer Lars også 10 af
Fiskeringens både i hhv. Stavnsholt,
Furesøbad og Farum Sø og er medlem
af bestyrelsen i Farum Lystfiskerforening.
Stavnsholt, Lars' facilitet.
9,5 kg majgedde. Det er forfatteren, der holder den.
GEDDERNE
Sæsonen på Furesøen
starter, ligesom
på de fleste andre søer,
med geddepremieren den 1.
maj. Efter en lang vintersæson
er jeg meget sulten efter at få
luftet stængerne og har forberedt
premierefiskeriet med en pæn
stak skaller hjemme i akvariet.
Ofte har jeg også bundet en stribe
nye rigs, så jeg er helt opdateret med
de seneste forfangsmaterialer. Det er
en dyr fornøjelse, og ofte vender jeg
alligevel tilbage til mine sædvanlige
forfang efter nogle få ture.
Sultne maj-gedder
I april går gedderne på leg i den lavvandede
Store Kalv, og efter legen trækker
de meget hurtigt ud i storsøen igen,
hvor de færdes med masser af vand
både over og under sig. De opholder
sig nede i søen, et eller andet sted midt
i vandmasserne, hvor de trisser rundt
og fordøjer. Når de bliver sultne, trækker
de op i vandoverfladen, hvor de kan
fange byttefiskene ved at trænge dem
op mod overfladen, og ofte ses gedder
der slår i overfladen, eller som glider op
over vandskorpen med hele kroppen fri.
I starten af maj er der mange tydelige
hugperioder, hvor man kan iagttage at
lystfiskere, i hele afsnit af søen, får fisk
samtidigt. Disse perioder ligger jævnt
fordelt henover dagen, men der er dog
markant flest hug i de tidligste morgentimer.
Når gedderne går og slår mave
nede i dybet, kan de stadig lokkes til at
hugge. Det kræver bare at de får agnen
serveret lige for næsen, i stille og roligt
tempo.
Furesøen
tømt for vand.
Jeg fisker næsten kun med skaller
som agn, og i maj måned er de dejligt
nemme at skaffe. De kan fanges ved alle
søens større broanlæg, men man kan
også finde dem ved alle bredderne lige
uden for sivbæltet.
Hvis det ikke blæser for meget, er
min favoritmetode at trække stille og
roligt rundt med 2 til 3 stænger med
flådfisket skalle. Hvis det blæser, må jeg
ligge for anker på en plads som jeg har
en særlig tiltro til. Jeg sætter flåddene
til at fiske mellem 3 og 12 meter nede,
alt efter om jeg fisker efter aktive eller
passive gedder.
Hvor skal jeg fiske:
Man kan fange gedder i alle områder af
stor-søen, men nogle pladser er langt
mere søgte end andre. Det skyldes nok,
at når lystfiskere skal beslutte sig for
hvor de vil fiske, så vælger de ofte at
starte i nærheden af nogle af de andre
lystfiskere. Og så løber man ind i det
selvforstærkende fænomen, at dér hvor
de fleste fisker, dér fanges de fleste fisk,
og så tror vi alle at disse bestemte pladser
holder flest gedder.
Dette skal man ikke lade sig vildlede
af, for der er gedder overalt i Furesøen.
En bedre måde at vælge fiskeplads på,
er at fiske dér hvor man fisker mest effektivt,
og det gør de fleste, dér hvor der
er mest læ. Så det er rigtigt fornuftigt
at finde søkortet frem og udse sig alternative
muligheder så man altid har en
plads med læ for dagens vindretning.
Det er også smart at undgå for megen
transporttid. Rigtigt mange fiskere
starter med at sejle tværs over søen in-
Fiskeringen 5
Copyright Claus Stahnke Farum LF

Furesø-idyl og drømmesandart. Theis Kragh Farum LF.
den de begynder fiskeriet, for det skulle
da være mærkeligt, hvis man kunne
fange fisk lige ud for broen. - Men det
kan man faktisk ofte! - Og fisker man i
nærheden af broen, kan man yderligere
spare al ulejligheden med at slæbe en
motor med og derved have endnu mere
effektiv fisketid.
Geddefiskeriet varer fra premieren og
til langt hen på efteråret. Under sandartfiskeriet
fanges også rigtigt mange gedder,
og her afsløres det ofte, at gedderne
er overraskende aktive om natten.
Mine største fra Furesøen
Min første gedde over 10 kilo fra Furesøen
fik jeg tilbage i juni 1993. En 11,2
kilos, som 1 time før solnedgang huggede
en skalle, fisket 12 meter nede.
Min næste gedde over 10 kilo fra
Furesøen fik jeg i maj 2005. Her fiskede
jeg omkring ”14 meter knolden”. Der
var fisk at lodde på bunden 17 meter
nede, og jeg trak med blybelastede skalletackler
som slæbte henover bunden.
En time efter solnedgang, lige inden der
var dømt hjemtur, fik jeg en fisk på, som
bare ikke ville med op. Hver gang den
kom ti meter op i vandet, vendte den om
og rendte ned på bunden igen. Men den
kom op og glad var jeg.
I maj 2008 fik jeg en 9,5 kilos
gedde. Det var en herlig morgen med
blå himmel og tusindvis af knortegæs
som skræppende trak henover søen.
Mens jeg fortabte mig i fortryllelsen af
gæs, og af tågen der dampede væk fra
det blanke vand, gik et flåd ned, og først
da knarren gav sig, opdagede jeg, at
der var fisk på. Selv om gedden ikke var
”en ti’er”, så var den ”én på opleveren”
som gav varige erindringer om en herlig
fisketur.
SANDARTERNE
Der er mange der mener at Furesøsæsonen
først rigtigt starter den 1. juni. Her
udløber sandartens fredning, og først nu
kan man trygt fiske uden at risikere at
fange en præmie-sandart i fredningen.
Svingende sæsoner
Jeg har fulgt med i sandartfiskeriet
gennem mange år og havde 20 års jubilæum
ved premieren i juni 08. Sandartfiskeriet
har været meget svingende
fra år til år: Nogle år bliver der næsten
intet fanget til premieren - rygterne
løber - og lystfiskerne satser på andet
fiskeri. Og så fanges der jo endnu færre
sandart, og Furesøsæsonen dømmes
til at være dårlig, næsten inden den er
kommet rigtigt i gang.
Andre år er der en god premiere -
rygterne løber - og så får man en sæson
hvor det ikke er til at booke en foreningsbåd,
fordi alle vil ud og have del
i herlighederne. Og sådan et år fanges
der selvfølgelig mange sandart.
Jeg fisker sandart på stort set samme
måde, som jeg fisker gedder og stadig
ude over de dybeste områder af søen.
Den helt store forskel fra geddefiskeriet
er at sandarterne skal fiskes om aftenen,
natten og den tidlige morgen.
Planlægning af turene
At dørge rundt på Furesøen hele natten
med 3 stænger med lys-flåd er vældig
effektivt, vældig spændende og; ikke
mindst; vældig hårdt. Jeg er helt smadret
i flere dage efter sådan en nat, og
der er da også langt imellem at jeg tager
på den slags ture. Derimod kan en nattur
kombineres med at ligge for anker
og sove i båden, mens man har et par
stænger stående ”på knarren”; sådan på
karpefiskermaner. Det er mere overkommeligt,
matcher bedre familie og job, og
på sådan en nat kan man være heldig
at komme sovende til en eller flere fine
fisk: Jo flere fisk - des mindre nattesøvn!
Det mest anbefalelsesværdige er
dog at tage en lang aftentur som slutter
ved midnat. Så kan man både nå
den gode periode af fiskeriet, og nå at
komme hjem i egen seng, og få en næsten
normal nattesøvn - og
på den måde kan man jo
overkomme mange flere
ture. For hvis man
bruger agnfisk, så får
man brug for mange
medeture efter skallerne.
Ligeså nemme
de er at skaffe i maj,
ligeså møj-besværlige er
skallerne i juni, og mange
sandartture er meget ufrivilligt
aflyst efter mislykkede skallesatsninger.
Aborrer og deres livret, smelt
Knæk nøden
Sandartfiskeriet på Furesøen starter
med premieren første juni og varer til
hen i midten af august, hvorefter det er
så godt som umuligt at komme ”på krog”
med en af Furesøens sandarter. At fan-
ge sandarter udenfor denne periode er
en nød som ingen endnu har knækket.
ABORRERNE
Der er vældige mængder af aborrer i
Furesøen. Fødegrundlaget er smelten,
en lille, agurkelugtende laksefisk, som
Furesøen huser en enorm bestand af. På
ekkoloddet kan man se smelt-stimerne,
som tæppeagtige skyer,
der breder sig over store dele
af søen. Smelten findes i så
kolossale mængder at aborrerne
blot behøver at lukke
munden op, så svømmer
maden selv ind. Det giver
gode vilkår for aborrebestanden
men gør det tilsvarende
meget svært at være lystfisker.
Fedtfinne-fiskeri
De eneste levende Furesø-smelt jeg
har set, er dem som nyfangede aborrer
gylper op, når de svinges indenbords.
Så skal man huske at bemærke agurkelugten
og huske at tjekke fedtfinnen
– ægte laksefisk! Og så skal man straks
sætte dem på krogen og sænke dem ned
igen, for smelt er den allerbedste agn til
aborrer!
Sommerens pelagiske fiskeri
Hele første del af sommerhalvåret
bevæger aborrerne sig rundt i de frie
vandmasser, og fisk der færdes på denne
måde er altid rigtigt svære at fange. Lige
som man har fundet en stime - så er de
pist væk igen!
Så ved pelagisk fiskeri skal man holde
fokus på at finde både det rette sted
og den rette dybde: Jeg finder fisken på
ekkoloddet, og når jeg skal sende agnen
ned, eller hen, i rette dybde, støtter jeg
mig til stopknuder på linen som markerer
5, 10 og 15 meter. Så har jeg en
nogenlunde orientering om, hvor langt
nede jeg fisker; noget der især er vigtigt
i de få hektiske minutter, hvor det hele
spiller sammen, så man blot skal ramme
fiskene i rette dybde for at få dem til at
hugge.
Lars med premieresandarter.
Sensommer-aborrer på loddet. Stimen er 4 m høj
6 Fiskeringen Fiskeringen 7

Mågesjov! Sensommerfiskeri i morgendisen.
Mågesjov
Engang imellem er man heldig og opleve
”mågesjov”: Aborrerne klemmer
smelten op mod vandoverfladen, og
mågerne stimler sammen om de billige
mellemmåltider. Lystfiskerne styrer i
rask fart hen mod begivenhederne, hvor
mågerne skriger og aborrerne klasker i
overfladen. Typisk giver man sig i gang
med febrilsk kastefiskeri med overfladeagn
og når lige præcis at fange ingenting,
førend det hele er slut.
Men i perioden lige efter at mågesjovet
er stilnet af, og i området omkring
hvor det foregik, må man formode at der
kan være aborrer under kølen. På ekkoloddet
toner af og til de karakteristiske
billeder af hugvillige aborrestimer frem,
og man kan drive gennem området,
mens man pirke- eller kastefisker i den
dybde, man kan se aborrerne står i.
Hvis vejret tillader, er det super effektivt
at ro med to stænger i stangholdere
og siksakke båden gennem området, så
agnene dalrer op og ned omkring den
ønskede dybde. Når man ser aborrer på
loddet, medfører det næsten altid hug,
når agnene et øjeblik efter kommer gennem
området. Og man kan vende båden
og sejle stedet igennem et par gange,
førend aborrerne er væk igen.
Fisk i dybet
Det kommer bag på mange, at man ofte
kan finde aborrer på 10 meters dybde
under et mågesjov, hvor man jo kan se
at aborrerne jager helt oppe i overfladen.
Jeg har imidlertid ofte oplevet at
aborrerne kun opholder sig i de øverste
vandlag i meget korte øjeblikke, og at
de straks efter farer ned i den dybde, de
kom fra. Dette skyldes formodentligt at
aborrer er dårlige til at ændre trykket i
svømmeblæren. Så selvom man lige har
set, eller fanget, aborrer i overfladen,
skal man måske umiddelbart efter fiske
i 3, 8 eller 12 meters dybde for igen
at få kontakt. Aborrerne opholder sig
nemlig hernede i dybet, og fortsætter i
en periode med at hugge, som regel på
hvilket som helst lystfiskergrej, bare det
serveres lige for næsen.
Så husk at: Hvis det febrilske overflade-fiskeri,
mellem skrigende måger og
klaskende aborrer, ikke giver resultat,
er det sandsynligt at fiskene bider 10
meter nede!
Sensommerens fiskeri
Hen på sensommeren, i august og september,
ændrer aborrerne adfærd. De
samler sig og på ekkoloddet toner de
frem i stimer på størrelse med parcel-
huse! De tager mere permanent ophold
nær bunden på vanddybder mellem
8 og 15 meter, og ofte står de på de
samme områder af søen i flere uger i
træk. Denne adfærd gør dem meget
nemmere at komme på krog med, og det
er da også her at langt de fleste Furesøaborrer
fanges.
I denne periode kan man med fordel
orientere sig efter de øvrige lystfiskere.
Ligger der fem seks både i samme område,
kan man godt formode at det er
aborrefiskere som har sejlet søen tynd
med næsen i loddet og nu endelig har
fundet stimerne. Og så kan man jo ligeså
godt starte turen med at sejle derhen.
Tag kikkert med, det sker ofte at alle
aborrer og aborrefiskere er i modsatte
ende at søen.
Aborrer er lunefulde. De har tydelige
hug-perioder, men det kan være helt
uberegneligt hvornår ”det snér”. Og her
kan der ikke gives andet råd end at man
selv må ud og prøve. Morgen eller aften,
sol eller overskyet, højtryk eller lavtryk,
her er masser af udfordringer.
Aborrernes uforudsigelighed gør
også at de kan fiskes med utallige forskellige
agn. Min egen favorit-agn er
et forfang a’la makrelforfang, monteret
med fluo-grønne jigkroppe, eller en
enkeltkrog monteret med samme fluogrønne
jigkrop, bundet på et forfang
på en meters penge, og hægtet efter et
blyfrit lod. Vægten på loddet afhænger
af fiskedybden og farten, men ligger som
regel mellem 25 og 75 gram. Men jeg
har set andre aborrefiskere som fanger
masser af fisk på alle mulige andre typer
grej.
En agn jeg altid anbefaler er regnorm.
Mange rynker på næsen af ormebadningen,
men det er dumt, for ormen
er ofte den afgørende lille forførelse der
kan lokke de stopmætte aborrer på krogen.
Og selvom orm kan give mange små
fisk, så har jeg også tit oplevet at mikroskopiske
bevægelser i stangspidsen
skyldtes en storaborre som har ladet sig
lokke i fordærv af en lille ormebid.
Mellemfisk
Der er meget langt mellem de helt store
Furesøaborrer. De er sikkert tilstede i
søen men der er meget vand at gemme
sig i, så hvis du satser på specimenaborrer
så skal du nok finde et andet
vand. Til gengæld kan du på en god dag
fange en fin portion aborrer i den gode
delikate spisestørrelse, og ingen aborrer
smager så godt som dem fra Furesøen,
de er jo fodret op på laksefisk!
MINE HJÆLPEMIDLER
Furesø-fiskeriet foregår fra båd, og Fiskeringen
har 3 forskellige pladser med
i alt 6 både i selve Furesøen, plus at der
”lige om hjørnet” inde i Farum Sø, ligger
yderligere 6 FR-både som bare skal
sejles små 500 meter gennem Fiskebækken
for at være ude i Furesøen.
Jeg fisker altid med ekkolod. Har
et godt slidt Lowrance X 85. Hvis man
ikke har et ekkolod, må det være noget
af det allerførste grej man anskaffer
sig. Der findes super gode transportable
lodder beregnet til foreningsbåde
til salg for lidt over en tusse. Husk
yderligere investering i genopladeligt
batteri.
Derudover har jeg megen glæde af
en markør. Det er to halvliters sodavandsflasker
der er bundet sammen
med elastikker og forsynet med et
lod og så megen murersnor at det når
ned til bunden. Når fisken er fundet,
kastes markøren og man kan navigere
helt forbløffende præcist. Prøv det - og
bliv forundret når markøren sladrer
om hvor hurtigt du driver væk fra den
gode plads der lige har givet fisk!
Og selvom roning giver langt den
bedste føling med fiskeriet, og den
bedste orientering med geografien, og
masser af motion, så må jeg tilstå at jeg
af og til bruger motor.
MK - TRÆ
● Brænde: Eg, Bøg eller Birk.
Savet og flækket, klar til brændeovnen
eller pejsen.
● Træbriketter.
● Dækbark til haven.
Alt til dagspriser
incl. moms og levering
tlf.: 48 25 27 95/40 54 60 95
8 Fiskeringen Fiskeringen 9

Som du måske kan huske, så gav sommer
OL i Bejin 2 medaljer til Danmark indenfor
rosporten. Desværre er denne glædelige
begivenhed ikke uden en hel del malurt, idet
disse medaljer bruges til at fremme Danmarks
Idrætsforbunds (DIF) vision om et internationalt
rostadion på Bagsværd Sø. Det er som
bekendt ikke første gang, der har været fremlagt
projektforslag, det ene mere fantasifuldt
end det andet - de fleste forsøgt kamufleret
som natur-/miljøforbedringer af søen, der
vil være en katastrofe for søens fiskebestand.
Tidligere DIF-forslag er faldet af forskellige
grunde, bl.a. fordi de fastboende sø-naboer
ikke ønskede stanken fra et slamdepot på land
ved Radiomarken gennem flere år. Et andet
forslag faldt fordi amterne blev nedlagt (så
forsvandt projekt-millionerne fra Københavns
Amt). Et tredje fordi miljøkonsekvenserne for
Mølleåsystemet ikke var udredt. Men nu er DIF
klar igen, og som den faste væbner står Gladsaxe
Kommune (GK) igen klar med millionerne
– og nu er de jo også miljømyndighed. Og den
”sjove” del af sagen: DIF er blevet tilbudt at få
bygge et nyt rostadion på bar mark i Jylland,
hvor alle krav til ens læ/vindforhold for banerne
og tilstrækkeligt vanddybde kan opfyldes.
Desværre takker DIF nej – DIF drømmer kun
om, at Bagsværd sø "genoprettes" - med vandmiljø
og lystfiskeri nederst i prioteten:
Nå, nu er det jo velkendt, at GK altid har
støttet et rostadion, så hvad andet kunne vi
vente. Og selvom Danmarks Naturfredningsforening
(DN) også har forhandlet med rosporten,
kunne det være, at DN ville se mere på fisk og
miljø end på rostadion, når DN til slut kom til
at stå alene med deres fredningsforslag af 26.
juni for Bagsværd og Lyngby sø:
"Alle er enige om, at Bagsværd Sø skal
fredes - men ikke hvordan, og fiskene bliver
taberne"
I DN’s forslag til en fredning af Bagsværd
Sø og Lyngby Sø med omgivelser er formålet
bl.a. at bevare søernes nuværende brinker.
Dermed går DNs fredningsforlag imod DIF/
GK’s visioner om en afgravning og udjævning
af søbredderne, så der ikke længere er stejle
søbredsskrænter. DIF/GK’s figenblad er, at det
skulle bevare træerne på søbredden længere,
idet deres rodnet så ikke undergraves af bølgeslagene
- fakta er, at afgravning/planeringen
skal ske for at sikre, at der ikke kommer skæv
sø/refleks sø, når vinden står ind på søbred-
10 Fiskeringen
derne. Således vil bølgerne kunne løbe kraften
af på en længere og fladere strækning, så robanerne
ikke bliver påvirket.
DN står nu alene med sit fredningsforslag,
efter de 3 berørte kommuner - Gladsaxe,
Lyngby-Taarbæk og Furesø - valgte at trække
sig som medrejsere af fredningssagen, fordi
DN ville stoppe for afgravningen af brinkerne,
en konsekvens af at ændre baneforløbet (DIFvisionen).
DIF/GK’s rostadionvisioner indeholder
endnu mere opgravning: Opmudring i robanerne
i et begrænset område – bare for at sikre
2,5m gennemsnitsdybde i målområdet og primært
for at fjerne noget af den store mængde
fosfor i søen. - Fakta er, at det skal ske for at
sikre en tilstrækkelig dybde i hele rostadion,
og at det nærmere vil være 3 end 2,5 meter
for en sikkerheds skyld i hele banelængden.
Endvidere viste Bagsværd Kommune/Københavns
Amts 2006-projektet, at rosporten gerne
arbejder for sedimentdeponering andetsteds i
søen – fosforfjernelse er bare et figenblad uden
reelt indhold.
Nu er det ikke således, at DN ikke vil grave
i søen, faktisk så støtter DN en uddybning af
robanerne, jf. DN-fredningsforslaget af 26. juni
for Bagsværd og Lyngby sø: ” Fredningsforslagets
§ 8, stk. 4. Der kan ske en uddybning
af robanerne på Bagsværd Sø til maksimalt 2
meters vanddybde, dog må glaciale lag ikke
bortgraves.” og ”§ 6, stk. 1. Fredningen er ikke
til hinder for, at der gennemføres en oprensning
af Bagsværd Sø og
Lyngby Sø. Dog må opgravet slam ikke
placeres indenfor fredningsområdet.
DN går altså også ind for ”mord” på Bagsværd
Sø’s marine beboere – og så vil de også
forbyde teltslagning (§3, stk. 2) – farvel til
karpebivier ved Nybrovej!
Vi i Fiskeringen giver ikke så let op, og
anmoder om støtte fra Friluftsrådet (FL), imod
fiskemordplanerne. Ved sommermødet for
kredsrepræsentanterne i kreds Storkøbenhavn
Nord den 9. september, fik jeg så svaret: FL
støtter rosportens vision for et renoveret rostadion
i Bagsværd sø, og er imod fredningsforslaget
fra DN. FL finder, at DNs fredningsforslag
går imod FL politik om at støtte og opmuntre
til friluftsliv og naturforståelse under hensyntagen
til natur og miljø.
Fiskeringens konklusion er, på det foreliggende
grundlag, at vi er imod BÅDE rosportens
visionsforslag og DN’s fredningsoplæg. Det
skyldes, at der i DN-fredningsforslaget og
kommunens indsigelse ikke er taget hensyn til
søens marine miljø, idet både fredningsforslaget
og kommunens indsigelser arbejder med
opgravning af sediment og ingen perspektivering
omkring hvad dette vil gøre ved resten af
Mølleå-systemet, når tungmetaller, fosfor og
iltfrit vand fra Bagsværd sø flyder nedstrøms.
DNs bemærkning i fredningsforslaget om, at
der ikke må: ”forekommer utilsigtede negative
konsekvenser for søen”, vurderes af FR som
værende utilstrækkelig til at sikre det marine
miljø, især når det ikke kan forventes, at søen
kan opfylde Vandrammedirektivets generelle
krav om god økologisk tilstand i 2015.
Specifikt er der hverken i DN-fredningsforslag
eller i kommunens indsigelser taget stilling
til hvilket natursyn der ønskes anvendt på
fredningen af søen:
∑ DN ønsker et sammensurium af en naturplan,
hvor af bevarelsen af det gamle opfyld
fra opmudringen i 30erne ved Ellesumpen og
bevarelse af TV-højen ved tilskuerpladserne,
skal gå hånd i hånd med en mindre opmudring
og fældning af uønsket vegetation langs bredderne,
samt mindre adgang til søen.
∑ Kommunen støtter rosportens ønsker
om en friseret parksø med det nationale rostadium,
herunder afgravning og udjævning
af søbredderne, så der ikke er stejle søbredsskrænter,
idet der ønskes sikring mod skæv sø/
refleks sø i robanerne, når vinden står på bredderne.
Dette skal kombineres med, at andre
brugergrupper skal have formindsket adgang
til søen.
Vores og andres klage over fredningsforslaget
har medført, at Fredningsnævnet for
København har hævet retsvirkningen af §10
i forslaget om fredningen af Bagsværd Sø.
Ophævelsen har virkning imedens fredningssagen
verserer. På dansk betyder det, at de
nuværende aktiviteter kan fortsætte, herunder
roklubbens regattaer på Bagsværd sø den 24.
– 26. april, 23. – 24. maj, 6. – 7. og 13. – 14.
juni, 26. – 27. juli, 20. – 23. og 29. – 30. august
samt 3. oktober. Disse datoer kan du forvente,
at fiskeriet vil blive vanskeligt pga. MANGE
mere eller mindre høflige roer.
2 af Fiskeringens Bagsværdbåde, med robanerne i baggrunden,
som DIF vil rykke tættere på bådebroerne – der bliver
ikke meget plads tilbage til lystfiskeriet.

Se os på
www.fiskeavisen.dk
Aktuelt nyt for alle Danmarks lyst- og sportsfiskere!
FISKE AVISEN
DÆKKER DET HELE - også dit fiskeri!
Spændende læsning om fiskeriet i andre lande. Specialsider for B&U m.
præmier hver måned! Danmarksmester i trolling 2008, René Letvad,
skriver om seneste nye inden for dette fiskeri. Fiskeriet og de seneste
fangster i de fleste jyske åer. Eksotisk saltvandsfiskeri fra øst til vest. Put
& take fiskeri med præmier. Kystfiskeri med flue, blink og bobleflåd
(præmier for ca. 4.000 kr. hver måned). Havfiskeri (præmier) hele vejen
rundt om Danmark. Specimenfiskeri efter sand art, gedde og aborre samt
fredfisk som bl.a. karper (præmier for 50.000 kr.). Herudover grejhandlernes
annoncer, der sikrer dig det bedste grej til billigste pris - HVER
MÅNED!
Kystfiskeri
Havfiskeri
Eksotisk saltvandsfiskeri
Fangstrapporter
indsendes på
info@fiskeavisen.dk
P&T
Trollingnyheder
Tilbud til dig som Fiskerings-medlem:
Opret et årsabonnement på Fiske Avisen (12 udgaver) for kun 260 kr.
Du sparer 64 kr.!
Brug kuponen nederst til højre
eller bestil NU på 48 30 13 68
Specimenfiskeri
Adresse
Post nr By
Betaling 260 kr.
❑ Vedlagt som crossed check
❑ Indsat på giro 9570 2749009
Europa 450,- Færøerne, Grønland og øvrige udland 599,-
Hørsholm 50 år
En af de gamle klubber i Fiskeringen
har rundet det halve århundrede.
Fiskeringen, repræsenteret ved Per
Madsen, var naturligvis tilstede og
lykønskede. Ved fødselsdagsreceptionen
blev Steen Prieme Østergaard
udnævnt til æresmedlem. Steen
har været med helt fra begyndelsen,
hvorimod formanden Kenneth
Nielsen ”kun” har bekædt sin post
i 28 år. Her bringes et uddrag af
klubbens jubilæumsskrift.
Hørsholm & Omegns Lystfiskerforening
blev stiftet tirsdag, den 13. januar 1959,
hvor alle lystfiskere var indbudt til at give
møde på Hotel Bakkehave, Hørsholm.
Mødet blev afholdt i Marinestuen hvor 40
brave lystfiskere var tilstede.
Foreningens formål er i princippet
uændret fra stiftelsen men sprogligt moderniseret
til at afspejle virkeligheden i
vore tider, nemlig at fremme interessen for
lystfiskeri, at fremskaffe de bedste muligheder
for fiskeri i ferskvand og saltvand
for medlemmerne, at udøve miljøpleje og
miljøovervågning samt at afholde mødeaftener
med foredrag, anden oplysning
og praktiske aktiviteter om fiskeri for
medlemmerne. Kontingentet blev i 1959
fastlagt til 12 kr. halvårligt, og indskud
ved indtræden i foreningen var 5 kr.
Et besøg hos skovrideren for at erhverve
fiskemulighed i Sjælsø endte nega-
Eivin-jollen
under
reparation
Vi er nogle stykker, der har
savnet Eivin-jollen nr.1-2
i Sørup havn. Nu er der
imidlertid lys forude, for Jens Ryhl i arbejde.
inspektør Jens Ryhl arbejder
på højtryk med at lave ny ræling i lamineret egetræ. Det var
også Jens, der fabrikerede de nye bundbrædder i fjor. Båden
forventes at være tilbage i Sørup ved sæsonåbningen den
1. maj. Det er en dejlig rummelig og stabil båd, der sejler
fint med en lille motor, men som også egner sig til at ro.
tivt. Dette er heldigvis ændret sidenhen.
Det var beslutningen, at unge mennesker
(drenge) først kunne optages som medlemmer
ved det fyldte 18. år. De kunne
dog deltage i fiskeri fra båd under opsyn
af faderen, en voksen bror, eventuelt en
onkel. Dengang opgav man fangstens
vægt i pund (½ kilo), således blev største
fisk fra en konkurrence på sundet 24. maj
1959 en torsk på 7 pund (3 kilo).
Foreningen blev stiftet med et antal
af 29 aktive medlemmer, men allerede 7.
september 1959 var antallet ved generalforsamlingen
oppe på 63 medlemmer.
10 år senere var medlemstallet på 107,
hvoraf 30 var juniorer. Pr. 2008 blev
medlemstallet 67, heraf 4 juniorer.
Der er fanget mange vægtige fisk i
foreningens 50 årige virke.
Den 6. februar 1972, hvor sundet var
ved at lukke til på grund af is, deltog 31
mand med det gode skib "Nieren" i en
tur fra Vedbæk Havn, der blev landet 7
torsk over 10 kilo og største blev en torsk
på 22 kilo. Største torsk fanget på en
forenings tur var på hele 24 kilo; fangeren
er fortsat medlem. I 1983 blev der af
et medlem fanget en havørred ved Gotland
på intet mindre end 10 kg. I Donse
Dam er der taget mange vægtige gedder,
herunder er der for år tilbage fanget en
del ved dyp af sild! (Det er siden blevet
strengt forbudt. Red.) Største officielt
kendte i foreningen fra Donse Dam er en
gedde på 7,4 kg. En af vore dygtige junio-
Det
nybagte
æresmedlem.
rer (den gang 11 år) fangede i efteråret
1999 en gedde på 9 kg i Stampedammen,
og det på en spinner fremstillet af
ham selv på en klubaften. Det var samme
junior, der i sæsonen 1999/2000 vandt
Bonavistapokalen med en torsk på 9,5
kg. Der er taget flotte aborrer i Tryggevælde
A, den største på 1,6 kg. På turene
til Morrum er der fanget adskillige flotte
laks. Mere specielt kan nævnes, at der
på en foreningstur ud for Helsingør blev
fanget en rødspætte på 3,2 kg. Mange af
ABU's guldmærker er gået til medlemmer
i foreningen i årenes løb.
Foreningen har haft klublokale i
Adalsparken siden 1998, hvor der er
foreningsaftener hver tirsdag fra kl. 19.
Foreningens 25 års og 40 års jubilæer
blev fejret med en fest for medlemmerne,
hvilket scenarie vil gentage sig
her ved 50 års jubilæet.
Hørsholm & Omegns lystfiskerforening
ser frem til de kommende 50 år,
hvor der også vil blive taget aktivt del i
plejen af vort miljø til gavn for alle.
John Drewes takker af
Vores bådinspektør John Drewes har besluttet at stoppe
efter mere end 20 års tro tjeneste.
Han har udført et kæmpearbejde for Fiskeringen, både som
facilitetspasser i Vallensbæk og som leverandør og montør
af vore bådes søgelændere
og de rustfri motorbeslag.
John stillede altid op, når
der var brug for ham, og
han bliver meget svær at
erstatte. Fiskeringen ønsker
ham et dejligt otium med
masser af store fisk, som
han nu får mere tid til at
fange fra sin egen båd. John foran sin båd.
Fiskeringen 13

Nye fiskemuligheder fra Lagan huset
Tekst og foto: Tommy Lauritsen
Båden ved Lagan-huset blev brugt for lidt. Den lå bare der og lå.
Så der måtte ske noget andet med den.
For de der har besøgt Hjörneredssjöarna,
vil det nok være en glædelig nyhed,
at Fiskeringen nu får en båd derned. Vi
har nemlig
indgået en
aftale med
lodsejeren på
et af de smukkesteområder,
om at vi
må have en
båd liggende.
Båden ligger
på nordsiden
af øen mellem de 2 søer på et par
strøer, fastlåst med samme nøgle som
bruges til døren i Lagan-huset, så den
skal man huske at medbringe. Brugsret-
14 Fiskeringen
Her kommer båden til at ligge, men ikke ved broen.
ten til båden følger stadig lejen af huset.
Sådan finder du båden: Når du kommer
fra huset kører du ad den nye vej mod
Halmstad (og
Laholm) vej 117.
Derfra drejer
man til venstre
mod ’Viltbutik’
og Vippentorpet,
og følger vejen
indtil man kommer
til søerne,
her passerer man
første dæmning/
bro og kommer ud på øen. Båden ligger
på en grund på højre hånd umiddelbart
inden de 2 hytter. Parker venligst
på den store P-plads på modsatte side
Ny havn i Søndersø
Tekst og foto: Per Sjögreen, Værløse Fiskeklub
I starten af 2008 kom der brev fra Københavns
Energi A/S om, at
Værløse Fiskeklub skulle flytte bådene
fra pladsen på nordsiden af søen.
Man ønskede, at lystfiskernes både blev
samlet på et sted, nemlig i havnen ved
vandværket i den østre ende af søen,
hvor Lystfiskeriforeningen har haft “station”
i mange år.
Der blev afholdt et møde med Ole
Madsen, undertegnede og 2 LF- bådpassere,
og her blev det besluttet, hvor vi
kunne udlægge vores bro og både.
I løbet af sommeren fik jeg så “klunset”
en del materialer til broen, for den
skulle ligge på langs og ikke som før,
vinkelret på bredden. Min arbejdsplads
har en skrotcontainer, som over sommeren
var leveringsdygtig i diverse beslag
og rør - lidt besværligt men gratis! Der
skulle også udlægges bøjer og jernringe,
for bådene bliver nu fortøjet lidt anderledes
end før. De gamle fortøjninger
passede heller ikke længere, så der skulle
laves nye.
Jeg spekulerede længe
over, hvordan broen kunne
flyttes, den er temmelig tung.
Men en dag i november smed
jeg brosektionerne i vandet,
satte et tov i broen og bugserede
dem over søen efter en af
jollerne til den nye havn. Det var egentlig
meget nemt og så gav det god motion.
I starten af december var vi så 5
mand fra Værløse og Per fra Ølstykke
Fiskeklub, som sammen fik glasfiberbådene
på land. De blev skrubbet indvendig
og udvendig, så nu er de klar til foråret.
Broen blev lagt ud, og den fik skiftet
et par brædder og forstærket. Den nye
Linder alu-båd har fået Down East plader
på og beslag til Roberts stangholdere
er monteret, så nu kan der også fiskes
om vinteren på Søndersø, men isen skal
lige smelte først. Grejkassen måtte en
tur hjem i min garage. Den havde været
brugt som “grill-bord” og var også lidt
træt i låget. Den har nu fået nyt låg og er
gået efter med nye skruer hist og her. Et
Fra den nye havn.
af vejen. Afstand fra huset er ca. 8 km.
Fiskekort: kan købes for 30 kr.
på Shell og i Coop i Knäred.
Se endvidere opslaget i huset.
Fiskeriet: Efter sigende skulle især fiskeriet
efter sandart være attraktivt, både
i mængde og størrelse, men der er også
muligheder for ål, aborre, gedde m.v.
Der må kun fiskes med 1 en stang pr.
fiskekort og hjembringes max. 2 sandarter
pr dag. Mindstemål for sandart 50
cm. Alle fangster skal indrapporteres
til fiskekortsælgeren eller til elver.akesson@spray.se
Information om fiskeriet
kan søges i sportsfiskeforretningen i
Laholm. Se også www.frilufts.se/laholm/
GPS Position: 56.5082 N 13.1985 Ø
par brædder på kanterne måtte der også
til. Den er nu på plads ved broen og kan
sikkert holde i mange år endnu.
Skal du på Søndersø, så parker overfor
genbrugspladsen, på Ballerupvej. Et
stykke nede af stien står der en sækkevogn
med en Fiskeringslås. Den er til
fri afbenyttelse. Så er det ikke så slemt at
slæbe en elmotor og akkumulatoren ned
til bådene. Her er ingen trapper, som
ved den gamle plads.
Sidst men ikke mindst : Til foråret vil
der være 2 Crescent joller, en Rudkøbing
jolle og en Linder alu-jolle.
Så trods alt besværet er det vist blevet
til en “win-win situation”.
Knæk og bræk
“Passer-Per”
Den fuldkomne FR-fisker
Paw Meinertsen blev en overlegen vinder af kampen om
titlen som den Fuldkomne FR-fisker 2008 med i alt 386,7
p, da han den 30. november 2008 forbedrede sin gedderekord
med 100 %: Paw skulle have været en tur på Øresund,
men bådmakkeren var faldet i en julefrokost, så han valgte
i stedet at jagte en vintersandart på Bagsværd sø. Der var
ikke gang i sandarterne, men en madam Grum på hele 10
kg /106cm klappede på skallen. Det er Paws største gedde
fra en Fiskeringsfacilitet, og en af de bedste gedder fra Bagsværd
sø i nyere tid. Det blev hans eneste fangst denne dag
- han tabte endnu en fin fisk og 6-7 rigs, der sad i bunden.
De første rapporter fra 2009
Ikke nogenn kæmpe, men blank
og dejlig.
Søndag den 1.
marts tilbragte
Kim Holm Boesen,
VFK en hel
dag ved Esrum
å. "Jeg startede
i Dragstrup i
zone 2, men
mærkede og
så ingen fisk før ved starten af golfbanestykket.
Her overfaldt en blank "grønlænder" en
"skarv"-wobler (Preben Meyer import), og efter
en kort fight kunne jeg lande året første ørred
over målet - en fin fisk på 40,5 cm - 685 gram.
Resten af dagen gik uden hug, og jeg så kun et
par småfisk i zone 1, mindre end fangsten".
Paw Meinertsen og Lars Ojeniyi, begge Farum
Lf. benyttede den 1. marts til en tur på Bagsværd
sø: "Så blev der isfrit på Bagsværd sø.
Det måtte fejres med en tur. Vi startede ved
8.30-tiden og var lige ude af havnen, da første
gedde nappede - ca 2 kg. Sådan forsatte det
resten af dagen med en fangst på 8 gedder og 1
sandart, samt 6 mistede nap. Lars er nyt Farum
Lf-medlem, og han satte 2 nye pr"er, først en
fin gedde på 5,9 kg og så en sandart på 3,25
kg. Min bedste var en fin gedde på 6.5 kg og
101 cm (se forsiden) - dejligt med så mange
fisk på land".
Den første rapporterede fisk til Esrum-cuppen
er en potentiel vinder af å-klassen. Paw og
Kim var en tur ved Esrum Å’s bredder den 7.
februar: ”Vi startede i zone 2, hvor Kim midt
mellem Snævret skov og Gurreå, fik en flot
sølvblank grønlænder på ca. 30 cm. Så gik Paw
foran, og efter ca. en halv time, var den gal hos
ham. En MEGET
slidt hunfisk på
2,475 kg/ 62
cm var oppe
og vende til en
fotosession før
genudsættelse.
Paw fortsatte
6,55 kg Esrum Å-ørred og en
glad Paw.
med at være
heldig - bare 3
kvarter senere
10 kg madam Grum.
sms'sede han om en mistet fisk, men historien
havde en bedre udgang, for fisken huggede igen,
og gav en tung fight, før en kun lidt farvet hunfisk
på 6,55 kg/ 84 cm var oppe og vende før
genudsættelse. Ny å-pr for Paw, der kun havde
landet en større ørred under aborrefiskeri i St.
Vejleå, men da var det i fredningsperioden.
Efter sådan et held, måtte vi op og prøve det
ginklare vand i zone 1 i skoven. Igen var Paw
heldig - og uheldig! I skoven får han hug 2
gange af samme fisk, og taber den efter ca. 2
minutters fight, en blank ørred på ca. 2 kg. Kim
opnåede bare at skræmme 3 fisk.
Jacob Bøggild i blæsevejr med
sandart.
Bagsværd Sø
er et godt vinterfiskevand,
så
lad os håbe at
søen overlever
de voldsomme
planer, der
spøger i øjeblikket.
Jacob Bøggild
har også
prøvet lykken og skriver: ”Endelig var låget
væk og Morten Frank og jeg så vores snit til at
tilbringe en del af den første søndag i marts på
Bagsværd Sø. Resultatet blev to gedder på 3,8
og 2,8 kilo og to sandarter på 2,75 og 2,2 kilo.
En fin start på fiskeåret!
Bjørn Lund Hansen og Henning Loesch var på
Neptun-klubtur med ”Nadia” i marts måned.
Der var for meget strøm nord for Helsingborg,
men længere sydpå
gik det bedre.
Resultatet blev
en torsk på 7,9
kg. til Bjørn Lund
Hansen og torsk
på henholdsvis
3,0, 6,0 og 8,3
kg. til Henning
Loesch. Den
største fangst på
båden blev en
torsk på 17,0 kg.!
– og så var der øl
til alle.
Bjørn og Henning.
Nr. 2 blev Kim Holm Boesen med i alt 186,3p, og nr. 3 blev
Niels Østervemb med i alt 91,5p.
Konkurrencen fortsætter i 2009 – med den ændring, at
der kun er præmie til 1. pladsen i den fuldkomne FR-fisker
2009 (flest point): Denne præmie er til gengæld et gavekort
på hele 1.500 kr.til Sport Dres. Der er en speciel præmie
for fisk over ”100%” i form af et gavekort på 200 kr.
Konkurrencereglerne fremgår af 2009- facilitetsmappen
på side 30
Det er længe siden, vi har hørt fra Claus
Munk, men nu har han fået forårsfornemmelser,
og dermed den sædvanlige åndenød, hvilket
klart fremgår af følgende beskrivelse:
”Og der var lige den stang jeg havde købt på
udsalg, - ikke fordi jeg sådan manglede en
ekstra fiskestang eller fordi jeg absolut skulle
”investere” i mere grej (at investere i fiskegrej
overlader jeg til IT-Factory og Roskilde Bank,
- jeg snolder...), men den stod der og så ensom
ud, - og er den købt skal den bruges.
Og så var der lige det, at jeg havde tidligt fri
og ikke nåede på kysten i weekenden, - ligesom
de andre weekender var gået med meningsløst
ikke-fiskeri, og derfor var der mulighed, og en
god grund, til en kort tur på Øresundskysten.
Og derfor stod jeg i vandet klokken sekstenfemten,
og lod et grimt grågrønt hjemmestøbt
ottegramsblink flyve ud over vandet, - og der
tænkte jeg på ingenting, og på at stangen da
kastede godt nok, men det var først når der
kom fisk på, at den
rigtig kunne vise
hvad den var værd, -
og så var der nap.
Og så var det lige
nappet blev hængende,
- og jeg
kunne lande en fin
Blank forårsfornemmelse. lille forårsørred på
41,5 cm, og jeg skal
da lige love for at det var svært at bevare pessimismen,
- jeg stod nærmest og var lykkelig,
og tænkte på at det er da en
fantastisk hobby at kaste
små hjemmestøbte
metalstykker med
snor og krog på ud i
vandet...
Og så var det altså at
to undermålere også
lige skulle smage på det
grimme grågrønne blink,
- og de er nu blevet en smule
klogere, - og så tog jeg hjem.
Og der på parkeringspladsen blev det til et
billede med min mobiltelefons dårlige kamera,
og jeg tog et bedre et derhjemme, - et rigtigt
køkkenbordsbillede, - og den smagte godt...
- og herlig mad
Fiskeringen 15

Returneres ved
varig adresseændring:
Kundenummer: 10081263
Fiskeringen
Nordvejen 5, Vellerup
4050 Skibby
Så pukles der ved Søndersø