Team møder anerkendelse - Elbo

Tro flytter bjerge
Placebo udfordrer: Hjertelægen
siger, at alt er normalt – og så
forsvinder brystsmerterne.
SIDE 11
5. marts 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening
Team møder
anerkendelse
Kærlighedens smerte
Vold i parforholdet er en grim
ting. Er det så overhovedet tilladeligt
at tilbyde parterapi?
SIDE 12
Tre psykologer udgør ’Det børnepsykologiske team’ i Aalborg.
Efter en testperiode var kommunen overbevist om deres koncept.
Råt for usødet
Utilpassede unge på behandlingshjem
får det på den hårde måde.
Men der findes andre måder.
SIDE 18
6
SIDE 4

› LEDER
Vi påtager os gerne vores del af opgaven med
– i et samarbejde – at løse den krise, vi ikke
har ansvaret for.Sorg
Klar tale
V ar
– en diagnose
På besøg i Norge
Og hvad er efternavnet?
Kommer man til at sygeliggøre
”Relationer” er hovedtema i
Psykologers navne skiller sig ud.
sorg ved at gøre den til
en samtale med kendt norsk
Hvorfor hedder de ikke Jensen?
en diagnose?
psykolog.
SIDE 18
SIDE 6
SIDE 12
det nu ikke, fordi det er så alvorligt, kunne jeg tænke mig at tage
arbejdsgiverne på ordet, når de siger til et par hundrede tillidsfolk,
samlet til arbejdsmarkedskonference, at vi sådan set godt kan gå
hjem med det samme: Der er ikke noget at forhandle om!
Klar tale. Man vil mere arbejde og større effektivitet for færre
penge. Vi skal uddanne os og selv betale vedligeholdelsen af
vores kompetencer. Om vi ikke kan forstå det? – vi er jo midt i
en krise, der kan få nationer til at gå bankerot. Situationen
kræver mandsmod, ledere skal have albuerum uden utidig
indblanding fra medarbejderen i allehånde udvalg …
Vi påtager os gerne vores del af opgaven med – i et
samarbejde – at løse den krise, vi ikke har ansvaret for.
Det er jo det, der er meningen med, at parterne på arbejdsmarkedet
finder løsninger. Vi gør det også gerne
sammen med politikerne i de såkaldte trepartsforhandlinger.
Beskæftigelsespolitikken i firserne førte til, at
store grupper aldrig fik fodfæste på arbejdsmarkedet.
Ungdomsårgange med lange uddannelser strandede
på overførselsindkomst. Det må vi aldrig gentage! Vi er
langt fra firsertilstande nu, men ledigheden er alarmerende.
Vi vil gøre alt for at modvirke social dumping.
Men vi er på ingen måde parate til at gå vejen over et helt
urealistisk opskruet arbejdstempo.
Fagbevægelsen er til for at skabe anstændige og ordnede
forhold på arbejdsmarkedet og på de enkelte arbejdspladser.
Straffeekspeditioner om at mase de unge ind i job, der
end ikke er der, hjælper ikke. Det psykiske arbejdsmarked
accelererer stadig flere ind i sygemelding. Det er, som om man
udelukker sig fra at løse den opgave, man på den anden side
selv siger man er ude på at løse.
Men jo, der er meget at forhandle om trods den perspektivløse
udmelding. Og nej, vi går ikke hjem. Opgaven kan nemlig
ikke løses af kun den ene part på arbejdsmarkedet.
Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening
21. januar 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening
Skærm til
skærm
Net og e-mail er en kontaktform for os alle. Kan det
også bruges i kontakten med psykologen?
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: dp@dp.dk
www.danskpsykologforening.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: p-nyt@dp.dk
Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.
Redaktion:
Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Layout og Tryk:
Jørn Thomsen Elbo A/S
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 9.030 ex.
Trykoplag: 9.850 ex.
Medlem af Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Forsidefoto: Lars Horn, Baghuset
Jobannoncer 2012
Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk
Ved manus Ved reproklar
Helsider:
176 x 237 mm:
Kr. 12.480,- Kr. 10.770,-
Halvsider: Kr. 7.190,- Kr. 6.300,-
86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:
Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.
Prisliste: www.danskpsykologforening.dk
Farvetillæg (CMYK):
Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.550,-
Alle priser ekskl. moms.
Abonnement/2012: 1.250 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr. Deadline Udgivelse
8 16/4 Tors 3/5
9 30/4 18/5
10 14/5 1/6
1
SIDE 4

Vi ved,
hvor du bor!
Eller gør vi? Som medlem bør du logge
ind i ’Mit DP’ og tjekke de oplysninger, vi
har om dig. Næsten 1.600 medlemmer af
Dansk Psykolog Forening har i løbet af de
sidste fire måneder været logget ind i
medlemssystemet via ’Mit DP’ og rettet
personlige oplysninger som navn, adresse,
supplerende uddannelsesoplysninger
mv. Og ups! er telefonnummeret eller
mailadressen de aktuelle?! ’Mit DP’ kan
dog bruges til andet end det – fx at tilmelde
sig foreningens kurser.
Du kan logge direkte ind ved at vælge
www.mitdp.dk ind eller via boksen på
www.dp.dk. Prøv allerede i dag. Så er det
gjort.
nl
Smil til verden
Den positive psykologi er i stadig fremmarch.
Brugt ’med omtanke’ er det et
absolut gode, ifølge en artikel i Kristeligt
Dagblad (9. marts 2012). Her mener
Hans Henrik Knoop, lektor i pædagogisk
psykologi, Aarhus Universitet, at positiv
psykologi ligefrem kan skaffe virksomheder
en konkurrencefordel: ”Er de ansatte
velfungerende, kan man tjene flere penge
og spare flere sygemeldinger. Det er simpelt
hen for dyrt for samfundet ikke at
prioritere den forebyggelse, som brugen
af positiv psykologi fører med sig,” siger
han til avisen.
Tilsvarende toner lyder fra organisationspsykolog
Camilla Raymond, som ser
Det er ikke for sent
fordele i, at man i positiv psykologi fremmer
det, der fungerer, i stedet for at fokusere
på problemerne. Hun understreger
dog, at positiv psykologi ikke er svaret på
alt, og at det i forbindelse med nedskæringer,
fyringsrunder mv. ikke dur at sige,
at hvis vi bare ser positivt på det, så går
det nok: Virksomheder og organisationer
har også ansvaret for at sikre, at der bliver
taget ordentligt hånd om folk, understreger
hun.
Også professor, cand.psych., dr.med.
Bobby Zachariae påpeger, at det er positivt
at anvende psykologien til andet end
behandling af negative symptomer som
depressioner og angst, men anbefaler dog
› I KORT FORM
Har du besluttet dig for ikke at deltage i Dansk Psykolog Forenings generalforsamling
førstkommende weekend – men siden fortrudt – kan du tage det
helt roligt. Generalforsamlingen fungerer uden tilmelding, det er blot at
møde op, sætte sig i salen, lytte og tage del i debat og beslutninger. Kun hvis
du vil deltage i festmiddagen lørdag, er fristen overskredet. Tag chancen
alligevel, nu du er mødt op. Henvend dig til en af medarbejderne i indtjekningen,
så prøver vi at finde en ekstra kuvert frem. Festmiddagen er gratis
for generalforsamlingens deltagere.
jc
Nydelig hjemmeside
Psykolognævnet har fået ny hjemmeside, logisk nok: psykolognaevnet.dk. Uden at
anmelde siden må man kalde den både pæn og overskuelig – og et nydeligt fremskridt
i forhold til den gamle udgave.
På hjemmesiden finder man oplysninger om nævnets tilsynsvirksomhed, om
autorisation, love og regler, udenlandske kvalifikationer og en selvbetjeningsknap,
som giver adgang til diverse blanketter. Lovstoffet er centralt – test fx tavshedspligten!
– der er relevante links, adgang til at få læst teksten højt eller se den på engelsk.
jc
FOTO: COLOuRbOx
samtidig at holde hovedet koldt: ”Der er
ofte er en tendens til, at nye begreber
bliver overpopulariserede, og dermed
risikerer de at miste den egentlige substans
og kvalitet,” siger han til Kristeligt
Dagblad.
jc
PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012 | SIDE 3

› TEAMARBEJDE
Når specialister
GØR en forskel
Gode erfaringer med et forsøgsprojekt får Aalborg Kommune til at videreføre
et børnepsykologisk team med tre psykologer. Specialistkompetencer, en
klart defineret målgruppe og opbakning fra ledelsen har været afgørende.
S
tor var glæden hos de tre psykologer i det børnepsykologiske
team, da Aalborg Kommune i efteråret 2011 besluttede
at videreføre det børnepsykologiske team efter udløbet af den
forsøgsperiode, der begyndte med penge fra satspuljen i 2007.
At kommunen besluttede at videreføre enheden for egne midler,
ser de som en anerkendelse af deres faglige indsats og en erkendelse
af, at teamet har særlige kompetencer, som der har vist
sig at være stor efterspørgsel efter.
Kommunens beslutning kommer endda på et tidspunkt, hvor
budgetterne er under hårdt pres og mange kommuner er nødt til
at skære ned over en bred kam.
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012
Lene Baungaard
- I en tid, hvor selv basale tilbud i kommunerne bliver skåret
væk, var vi bestemt ikke sikre på, at vi ville få lov til at fortsætte.
På et tidspunkt anså vi det for noget urealistisk, selv om alle syntes,
det vi gjorde, var godt, og vi har mødt god opbakning fra ledelsen,
siger de.
Men de tre psykologer – Mette Sand Alstrup, Lone Lindbjerg
og Lene Baungaard – fik altså lov at fortsætte arbejdet med deres
speciale: børn mellem tre og 13 år med lettere psykiatriske eller
psykologiske problematikker. Det vil typisk sige børn med angst,
tvangstanker/-handlinger, udviklingsforstyrrelser og andre problematikker,
der ikke skyldes belastende opvækstforhold.

FOTOS: LARS HORN, bAGHuSET
Mette Sand Alstrup Lone Lindbjerg
En klar målgruppe
De tre psykologer er naturligvis meget glade for og stolte over, at
de nu kan fortsætte deres arbejde med målgruppen, der har vist
sig at være meget større, end de havde forestillet sig.
- Vi troede, der var tale om et lille sund, men der har vist sig
at være et kæmpe hav af børn med medfødte neuropsykologiske
eller -psykiatriske problemstillinger. Desuden har vi fundet ud af,
at mange af disse børn ikke har en sag hos en rådgiver eller i PPRsystemet.
Derfor er det så afgørende, at forældre selv kan henvende
sig til os, siger Lene Baungaard.
Teamet ser selv det præcise fokus for deres arbejde som en af
de styrker, der ligger til grund for de gode resultater.
- Vores målgruppe er de børn, der ligger tæt på børnepsykiatriens
målgruppe. Og det, vi kan gøre for disse børn, er at udrede
dem og tilbyde rådgivning og behandling målrettet mod barnets
problematik. Udgangspunktet er, at det er børn med egne vanskeligheder,
vi har med at gøre. Det er altså ikke børn, som har deres
problemer på baggrund af belastende opvækstvilkår eller aktuelle
belastninger, fortæller Lone Lindbjerg.
Målgruppen er også defineret på kommunens hjemmeside, og
teamet afviser børn i de situationer, hvor deres vurdering er, at der
fx er behov for, at en socialrådgiver først går ind og laver en grundig
undersøgelse af familiens problematik.
De børn, teamet tager i behandling, kommer til dem ad flere
kanaler: via rådgivere i socialforvaltningen, via PPR-psyko loger
eller via skolernes sundhedsplejersker. Men også ved at forældre
til børn med vanskeligheder ringer direkte til psykologerne.
- Forældre hører ofte om os via mund-til-mund-metoden, og
vi har oplevet en stigning i andelen af henvendelser, der kommer
direkte fra forældrene. Vi er meget tilfredse med, at forældrene har
denne mulighed, siger Mette Alstrup.
Alligevel formår den lille enhed at holde ventetiden nede på
aktuelt to-tre måneder, før et barn kan komme til den første samtale
med en af psykologerne. En medvirkende årsag er den lidt
PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012 | SIDE 5

Teamet ser selv det præcise fokus for
deres arbejde som en af de styrker, der ligger
til grund for de gode resultater.
’skrappe’ visitation, som teamet anvender for at sikre et konstant
fokus på målgruppen.
Andet fokus end psykiatrien
Når teamets fokus er børn med problemer, der grænser tæt op til
psykiatrien, melder det spørgsmål sig, om det så ikke lige så godt
kunne være psykiatere, der tog vare på disse børn. Men de tre psykologer
understreger, at de har en anden tilgang.
- Vi laver et psykologisk udredningsarbejde og derpå et rådgivningsforløb
eller et terapeutisk forløb, som har et meget bredere per-
spektiv end blot diagnostisk afklaring. Mange af disse børn ville jo
formentlig få en diagnose i et psykiatrisk system, men det er ikke nødvendigvis
det, der skal til, for at barnet kommer til at fungere bedre.
For os at se er der ingen tvivl om, at vi tager sager, som – hvis vi ikke
eksisterede – ellers ville havne i psykiatrien, siger Mette Alstrup.
Vel vidende at en psykologisk udredning tager tid, så tager
teamet den tid, der skal til for at komme til bunds i barnets situation.
Også her adskiller deres arbejdsmetode sig fra den, man møder
i andre dele af sundhedssektoren.
- Det, der er skønt, er, at vi fra starten ikke ligger under for et
pres, der fx dikterer os, at ’dette skal klares på fire gange’. Sådan er
det mange steder. For os betyder det, at når vi fx har sager, hvor
det er hensigtsmæssigt med hyppige sessioner, så kan vi gøre det.
Vi har faktisk tid til at gøre tingene grundigt, siger Lone Lindbjerg.
Psykologerne formår ikke desto mindre at gennemføre de fleste
forløb i løbet af 6-10 kontakter, hvad de ikke mindst tilskriver
de kompetencer og den erfaring, de har oparbejdet som speciali-
Fik ny tro på sig selv
Af hensyn til sønnen ønsker ”Lea” ikke at blive genkendt.
Hendes og sønnens identitet er redaktionen bekendt.
SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012
12-årige Martin har efter få måneders behandling hos Børnepsykologisk
Team i Aalborg Kommune fået ny tro på sig selv og på livet,
fortæller hans mor. Selv om både hun og Martin er klar over, at der
endnu forestår meget arbejde, så kalder Lea Olsen sønnens udvikling
nærmest mirakuløs.
Allerede i børnehaven begyndte Martins vanskeligheder med
spisevaner og angst at tage til og nåede til et niveau, hvor det endte
med at være en stor belastning for hele familien.
- Hans tvangssymptom omkring spisning har betydet, at han
har et meget indsnævret spisemønster med faste regler for, hvordan
hans mad skal være tilberedt, og hans angst har betydet, at han i
lange perioder ikke har kunnet sove i sin egen seng eller være alene
hjemme, fortæller Lea.
Martins vanskeligheder gælder også i skolen, hvor han har haft
svært ved at følge med. Manglende selvtillid, en del fravær og generelt
ulyst til at lave lektier er også taget til gennem årene trods familiens
utallige forsøg på at hjælpe ham.
Martins læge ville gerne indstille ham til børnepsykiatrisk afdeling,
men ventetiden der er så enormt lang, at det ikke rigtig gav
nogen mening. Også på børneafdelingen viste ventetiden sig urealistisk
lang, og det endte med, at skolepsykologen anbefalede Lea at
henvende sig til Børnepsykologisk Team.

ster. De psykologiske kompetencer og erfaring med undersøgelser
og terapi er det centrale.
En nylig undersøgelse har vist stor tilfredshed blandt forældre
til de børn, teamet behandler, og de tre psykologer slår samstemmende
fast, at forældre sjældent efterlyser psykiatrisk vurdering i
forbindelse med deres børns vanskeligheder.
Forældre udstyres med redskaber
I de fleste tilfælde begynder behandlingen med en undersøgelse
af barnet, og den efterfølgende behandling kan både være med og
uden forældre til stede – eller alene med forældrene.
- Vores erfaring er, at mange børn med angst har nogle grundlæggende
kognitive vanskeligheder, som forstyrrer deres funktion.
Dem skal vi forstå, før vi kan tilpasse angstbehandlingen, fortæller
Mette Alstrup.
Den efterfølgende behandling kan foregå alene med barnet,
med barn og forældre sammen eller alene med forældrene.
- Det gjorde vi i marts sidste år, hvor jeg fik den første snak med
psykologen. For første gang sad vi med en fornemmelse af, at her
var en, der forstår, hvad vi taler om, og som var i stand til at se helheden
i Martins vanskeligheder.
Psykologen gennemførte en række test af Martin, og derpå
begyndte et samtaleforløb.
Vejen op ad trappen
- Inden sommerferien fokuserede vi på problemerne med spisning,
da det har givet anledning til mange konflikter gennem årene. Psykologens
forslag var, at vi lavede en meget detaljeret madplan med
de madvarer, Martin nu kan spise, og så tilstræbe en så stor variation
inden for disse rammer. Resultatet er, at vi i dag har langt færre
konflikter, siger Lea.
- Der er stadig lang vej til, at Martin spiser almindelig kost. Men
han er motiveret nu og vil gerne være som andre børn.
Efter sommerferien flyttede behandlingens fokus mod drengens
angst, der er taget til over årene. Især hans angst for mørke og for at
være alene har gennem tiden givet anledning til mange vanskeligheder
i hjemmet. I de næste par måneder oplever Lea, at psykologen
over for Martin får visualiseret de ting, han er bange for.
- Det betyder meget for ham at få sat nogle billeder på sin situation.
For eksempel bruger psykologen et billede med en trappe og
forklarer, at hvis målet er på toppen af trappen, så er der mange trin
op, og at det er ok at tage to skridt op og ét tilbage. Det tager han til
Om teamet
Det børnepsykologiske team er en integreret del
af Aalborg Kommunes børnerådgivning. Det blev
etableret med midler fra satspuljen 2007-2011
med det formål at udvikle psykologiske udrednings-
og behandlingstilbud i kommunalt regi til
børn med lettere psykiatriske og psykologiske
problematikker.
Læs mere på www.dp.dk
DEbAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer?
Vi har åbnet for debat på www.dp.dk > Aktuelt > Aktuelle
temaer.
sig, og vi kan så bruge de samme billeder, når vi taler om tingene
derhjemme. Ved at tale med Mikkel om de ting, der gør ham bange,
har psykologen kunnet tilbagevise, at de rent faktisk vil kunne ske.
- Ud over de redskaber, psykologen har givet os, har hun som
udenforstående proppet noget tro i Martin på en måde, jeg som
hans mor ikke kan. Tro på, at han godt kan. Jeg er tilbøjelig til at
sige, at der er sket et lille mirakel, for vores liv er ændret fuldstændig.
I løbet af efteråret var vi der, hvor han sover på sit eget værelse
med slukket lys og lukket dør. Det havde ingen troet muligt. Han
kan få et tilbagefald og sove en enkelt nat hos os. Så taler vi om, at
det er ok at være bange en gang imellem, og dagen efter er han
tilbage på sit eget værelse, siger Lea.
Martins forbedrede situation afspejler sig i alt, han foretager sig.
Samtidig med den bedre søvn er skolen blevet ok, og han er stolt af
sit skolearbejde og kommer hjem og viser resultatet.
- Vi kan godt putte nogle ekstra lektier på, for han er jo stadig
fagligt bagud. Jeg håber, han med tiden kan nå på niveau i nogle fag,
men det er noget, der kommer til at kræve meget arbejde og fokus
på det faglige. Men nu klør han på med lek tierne og vil gerne lære,
siger Lea. Hun pointerer, at det allervigtigste er, at familien nu har
en dreng, der smiler og griner og har liv i øjnene.
- Det er virkelig meget stort. Hvad var der mon hændt, hvis han
ikke var havnet i Børnepsykologisk Team …
Kim Østrøm
PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012 | SIDE 7

- Der er to ting i det. Først at få forældrene til at forstå, hvad
det er for nogle vanskeligheder og udfordringer, deres barn har.
Hvad gør barnet angst? Når det er afdækket, kan vi dernæst hjælpe
barnet og familien til at tackle den specifikke situation, siger
hun. De tre psykologer slår fast, at forældrene som regel gør meget
for selv at hjælpe deres barn.
De tre er enige om, at en større udbredelse
af psykologer med deres type specialistkompetencer
vil kunne bidrage til at tage
toppen af ventelisterne i psykiatrien.
- Det, vi kan bidrage med, er at præcisere barnets problemer
og målrette indsatsen i hjemmet. Vi oplever, at det giver mange
forældre en ny retning på, hvordan de kan hjælpe deres barn. Vi
lægger så at sige en ny forståelsesramme ned over familien. Dermed
ikke sagt, at barnets vanskeligheder – der jo i udgangspunktet
kan være ganske alvorlige – forsvinder. Men vi kan give familien
nogle redskaber, der i hvert fald forbedrer barnets situation,
siger Lone Lindbjerg.
Hun fortæller, at psykologerne ofte oplever forløb, der slutter
tidligere end forventet, fordi forældrene formår at tage ansvaret på
sig og blive meget selvkørende.
- Det bliver jeg imponeret af. Og det gælder alle forældretyper,
ikke kun de mest ressourcestærke, siger hun. Og Lene Baungaard
konstaterer, at de tilfælde er ’de bedste’!
Samarbejder med psykiatrien
For at drage nytte af teamets faglige ekspertise deltager teamet i et
etårigt forsøgsprojekt om visitation, der er etableret i fællesskab af
Aalborg Kommune og psykiatrien i Region Nordjylland.
- Formålet med samarbejdet er grundlæggende at optimere
arbejdsgangene. Vi tager sagerne op og diskuterer i fællesskab,
hvordan og af hvem de bliver håndteret mest hensigtsmæssigt. For-
SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012
inden har vi lavet en forvisitation her i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen,
hvor alle sager, der skal henvises til psykiatrien,
kommer igennem. Med andre ord har vi kvalitetssikret henvisningerne,
og det betyder, at vi sjældent får afvisninger fra psykiatrien,
siger Mette Alstrup.
Forvisitationen giver samtidig psykologteamet lejlighed til at
rådgive involverede kolleger, der er placeret andre steder i kommunen,
og i det hele taget vurdere, om de konkrete sager hører til
i psykiatrien.
Afhængig af udfaldet af den igangværende forsøgsperiode er
det tanken, at visitationsprojektet muligvis skal udbredes til hele
regionen.
- Vores kerneområde er jo de sager, der grænser op til børnepsykiatrien,
og vi har den specialistviden, der gør, at vi kan bidrage
med noget faglighed i dét udvalg og kan gå tilbage og rådgive i
vores eget system. Den funktion har sikkert medvirket til, at man
har ønsket at beholde os. Det har været svært at pege på andre end
vores team til at repræsentere forvaltningen i denne sammenhæng,
konstaterer hun.
Specialistviden en forudsætning
I det hele taget er de tre psykologer ikke i tvivl om, at deres specialistkompetencer
er og har været en forudsætning for de positive
resultater. Lene og Lone er specialpsykologer i klinisk børnepsykologi,
og Mette er meget tæt på at være færdiguddannet som
samme.
- I praksis arbejder vi alle tre på specialistniveau. At det er vigtigt,
har vi ikke forsømt at sige i nogle sammenhænge. Det er en
forudsætning for, at det har kunnet fungere. Det samme er den
opbakning, vi har haft fra kommunens ledelse og den måde, vi organisatorisk
er placeret på i kommunen, siger de.
De tre er enige om, at en større udbredelse af psykologer med
deres type specialistkompetencer vil kunne bidrage til at tage toppen
af ventelisterne i psykiatrien. De klarer ca. 80 procent af sagerne
selv, mens blot 20 procent af de børn, de får henvist, går videre
til psykiatrisk behandling.
Kim Østrøm, pressekonsulent, Dansk Psykolog Forening

Generalforsamling i MP Pension
Til pensionskassens medlemmer
Der afholdes ordinær generalforsamling i MP Pension – Pensionskassen
for Magistre & Psykologer
Mandag 23. april 2012 kl. 16.00
på Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center, Falkoner Allé 9,
2000 Frederiksberg.
Dagsordenen er:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse af Årsrapport 2011 med ledelsesberetning og
revisionspåtegning til godkendelse
4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab
i henhold til den godkendte årsrapport
5. Forslag fra bestyrelsen
6. Forslag fra medlemmer
7. Forelæggelse og godkendelse af lønpolitik
8. Valg af revisor og revisorsuppleant
9. Eventuelt
Indkaldelse til generalforsamling med bestyrelsens anbefalinger og de
fulde forslag til ændringer af vedtægt og pensionsregulativer bliver
sendt til alle medlemmer.
Alt materiale herunder indkaldelsen med det fulde materiale, Årsrapport
2011 med revisionspåtegning, Forretningsorden for afvikling af
generalforsamlingen og lønpolitik kan ses på www.mppension.dk/
mpgf2012 eller rekvireres på telefon 3915 0102 fra den 30. marts 2012.
Tilmelding til generalforsamlingen og eventuel afgivelse af fuldmagter
kan ske via pensionskassens hjemmeside www.mppension.dk/
mpgf2012 fra den 30. marts 2012. Af hensyn til den praktiske
tilrettelæggelse bedes tilmelding og afgivelse af fuldmagter ske
senest 19. april 2012.
Smakkedalen 8 . DK-2820 Gentofte . telefon 3915 0102 . post@unipension.dk . www.mppension.dk

› NYE BØGER
Henriette Lieblein Misser:
› Behandlingspædagogik.
Det er muligt at gøre de professionelle behandlingsindsatser
for anbragte børn endnu bedre. Denne bog
retter et konkret fokus på, hvad der skal gennemføres
for, at det, vi gør, kan kaldes for en professionel anbringelse.
Bogen beskriver indholdet og opbygningen
i et behandlingsforløb under en anbringelse, og hvilke
forventninger der kan knyttes til det i form af behandlingsplaner
og evaluering.
Hans Reitzels Forlag, 2012, 288 sider, 300 kr.
Matias Møl Dalsgaard:
› Du må ikke fortvivle.
Da karrieremennesket Rasmus en dag bliver forladt af
kæreste og barn, bryder hans verden sammen. I den
sygdomsperiode der følger, modtager Rasmus en række
breve fra sin morbror Morten, som han hele livet har
haft et nært forhold til. Morten er præst, og brevene
indeholder Mortens filosofiske og teologiske overvejelser
over, hvorfor livet går galt for Rasmus, og hvad der
skal til for at Rasmus kan komme til at leve sit liv igen.
Unitas Forlag, 2011, 157 sider, 199 kr.
Mathilde Gram:
› Skyggernes hemmelighed.
Virkeligheden er ikke altid værd at leve i. Sådan føler
hovedpersonen Bella i Mathilde Grams debutroman.
Bella er blevet voldtaget, og som forsvar skaber hun
sin egen indre verden, hvor hun ikke skal tage stilling
til den angst og frygt, der forfølger hende. Med tiden
bliver Bella så virkelighedsfjern, at hun indlægges på
en psykiatrisk afdeling, men angsten for konsekvenserne
er for overvældende.
Skriveforlaget, 2011, 298 sider, 179 kr. (e­bog: 49 kr.)
NYe BØGeR
præsenterer løbende de nye
bogudgivelser primært inden
for det psykologiske område.
Det redaktionelle princip er at
søge inspiration til omtalen fx i
forlagenes pressemeddelelser.
En omtale er en omtale – ikke
redaktionens anbefaling af
bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
Inge M. Bryderup. Marlene Q. Trentel:
› Tidligere anbragte unge og uddannelse.
handler om unge, der har været anbragt uden for
hjemmet, om deres skolegang og uddannelsesforløb.
Bogen belyser de unges forløb i uddannelsessystemet
og undersøger, hvilke faktorer der har betydning for,
at tidligere anbragte unge fortsætter i uddannelsessystemet
efter folkeskolen. Dermed belyses nogle af de
vigtigste forhold, der spiller ind på en central opgave
for det danske uddannelses- og behandlersystem.
Klim, 2012, 257 sider, 299 kr.
Finn Korsaa:
› Slip manden fri.
Mange moderne mænd ved ikke, hvad deres naturlige
bestemmelse i familien er, og kan ikke finde på andet
end at underlægge sig kvindens formynderi og påtage
sig hendes værdier. Dermed svigter de deres naturlige
opgave. Bogen handler om, hvordan manden kan genvinde
sin naturlige rolle i familien.
Forlaget Den trojanske Hest, 2011, 103 sider, 115 kr.
Bo Hejlskov Elvén. Hanne Veje. Henning Beier:
› Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed.
I bogen flyttes fokus fra de afgrænsende symptomer
og diagnosekriterier i retning af mere hele billeder af
mennesker med udviklingsforstyrrelser og de vanskeligheder,
de lever med i hverdagen. Et af bogens mål
er at beskrive nogle grundlæggende principper, som
kan guide det pædagogiske arbejde, som både fagpersoner
og forældre udfører i forhold til børn, unge og
voksne med udviklingsforstyrrelser.
Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 275 sider, 328 kr.

Tro kan flytte bjerge
M
ange forældre kender det at tage
på skadestuen med deres barn.
Armen eller benet bliver røntgenfotograferet,
der er ingen brud. Pludselig
kan barnet gå på benet igen, armen kan
bruges. Røntgenfotograferingen har været
helbredende.
Jeg selv var for nylig til hjertelæge og fik
efter forskellige undersøgelser at vide, at jeg
havde et godt og solidt hjerte. Jeg har ikke
siden dengang haft smerter med udstråling.
Der er alle de fysiske symptomer – og så
er der alt det andet. Soma og psyke. De er
ikke mulige at skille fra hinanden, selv om
videnskaben i årevis har forsøgt.
Tænk blot på de eksempler, hvor nogen
får effekt af medicin, allerede inden de har
taget den første pille. Selve forventningen
om lindring har effekt, både psykologisk og
neurologisk. Vi kan måle det og se det på
hjernescanning. I sidste ende sker der en
ændring af hjernen.
Den traditionelle videnskab har i årevis
forsøgt at eliminere placebo for at få adskilt
den egentlige effekt fra forestillingerne om
effekt. Lige nu er der en bevægelse i videnskaberne
for også at gå den anden vej og
dermed anerkende, at det i sidste ende ikke
er muligt at adskille psyke fra soma.
Tænk på den illustrative debat om AD-
HD-medicin, hvor jeg plejer at give udtryk
for, at vi ville være et andet sted i dag, hvis
der var lige så meget tiltro til gode psykoso-
KLUmmeN (lat. columna)
ciale udviklingsprocesser, som en medicinsk
tilgang har formået at stille i udsigt.
Behandlingen med medicin i forhold til
ADHD-adfærd bygger i høj grad på amerikanske
MTA-undersøgelser, hvor placeboeffekten
var åbenlys: Effekten afhang af
intensiteten af kontakt til den ordinerede
læge og af tiltroen til medicinens effekt
blandt forældre og lærere. Tænk hvis disse
undersøgelser var blevet fremlagt som illustration
af placebo og dermed en illustration
af, hvor meget tiltro til medicin havde
været med til at ændre adfærd, hos barnet
og i barnets omgivelser.
Bjerge flytter ikke sig selv
Det er ikke enten-eller, det er både-og. En af
de førende forskere i dette felt, Ted Kaptchuk
fra Harvard University, går et skridt
videre. Han siger: ”Placeboeffekten er ikke i
dit sind. Det er i din kultur og i dine erfaringer.”
Det handler i sidste ende om, at vores
indsats som behandlere må gå hånd i hånd
med folks egne ressourcer til at bevæge sig.
Det er vel det, der bliver kaldt behandlerkunst.
Omvendt kan det opbygge begrænsninger,
i sidste ende med effekt på hjernen, når
vi som behandlere beskriver forventningerne
om livslang funktionshæmning og handicap.
Forskerne kalder det nocebo – som
polaritet til placebo. Vi ved, at forudsigelser
er vanskelige i dette felt, selvopfyldende
› KLUMME
profetier opstår, det er det, forskningen også
bekræfter. Det er interessant i et felt, hvor
tilbud om spe cialhjælp og ideen om kompensation,
der bygger på en forventning om
begrænsede udviklingsmuligheder, fylder i
billedet.
Tro kan flytte bjerge – men bjerge flytter
ikke sig selv. Det er processerne, der fører os
derhen. Udvikling sker ikke spontant, men
assisteret i kraft af samspillet i fællesskaberne.
Væk fra en essentialistisk tilgang, som
om fænomener eksisterer i sig selv, og ind i
et viden skabssyn, der fokuserer på indflydelses-
og udviklingsmuligheder.
Handlinger og processer er noget i sig
selv, men det er den måde, vi taler om processerne
på, som er med til at gøre en forskel:
Forleden var jeg sammen med en familie,
som jeg har fulgt det seneste års tid. Jeg
blev bevæget af det store smil, som moderen
i familien sendte mig, da jeg sagde, at de
efterhånden havde udviklet sig til en nærmest
almindelig familie. Her var der tale om
en mor, der i årevis havde haft sine to børn
(og sig selv) i behandling og placeret i specialsystemer.
Placebo og nocebo er begreber, der
understreger vigtige pointer. Det er ikke nyt,
men det er vigtigt i en tid, hvor der er tendens
til, at vores felt bliver mere og mere
instrumentaliseret.
Søren Hertz, børne­ og ungdomspsykiater
PsykCentrum
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at
skrive om psykologi.
PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012 | SIDE 11

› PARFORHOLD
BaGGRUNd & KONtaKt
Artiklen udspringer af et forskningsprojekt i forbindelse
med specialistuddannelsen i psykoterapi.
Forskningsprojektet er et litteraturstudie med
formålet at lave et assessment instrument til brug
ved henvisning af IV-par (intimate violence) til
parterapi.
Referencerne kan rekvireres hos forfatteren,
lone.jeppesen@dialogmodvold.dk.
mODELFOTO: COLOuRbOx
Kærl

ighed
på vrangen
Vold i parforholdet er en grim bagside af kærligheden.
Ansvaret ligger hos voldsudøveren – men
giver det alligevel mening at tilbyde parterapi?
P
artnervold er en kompleks problematik, der kan udfordre vores
evne til mentalisering og vores forståelse af kærlighed og
parforhold.
Partnervold bringer ikke blot følelser i kog inden for hjemmets
fire vægge. I offentligheden har talsmænd for voldsramte kvinder de
sidste 30 år advokeret for, at partnervold er en samfundsmæssig problematik
og i kølvandet på dette bidraget til det synspunkt, at vold
mod kvinder er en forbrydelse, der afspejler vores patriarkalske samfund,
og det skal behandles derefter.
Flere delstater i USA forbyder brug af parterapi og det at tale med
klienten om barndommen, såfremt han dømmes til behandling.
Hensigten er at fastholde ansvaret hos udøveren, minimere yderligere
krænkelser og undgå retraumatisering af offeret (Stith og Rosen,
2003).
Men er parterapi altid farlig, når der er vold i parforholdet – eller
er der nogle par, der faktisk profiterer af parterapi? I Dialog mod
Vold arbejder vi med vold i nære relationer og har derfor brug for
retningslinjer i visitationsprocessen til behandling. På baggrund af
dette og et litteraturstudie, har vi forsøgt at finde passende kriterier
til assessment.
Ideologi, psykologisk teori og faglig etik
Kritikken af parterapi på IV-par (af intimate violence, dvs. par med
vold i parforholdet) har haft stor indflydelse på vejledninger til behandling
af partnervold. Vejledningerne kan være mere præget af
ideologi end af psykologisk teori og evidens (Dutton og Nichols,
2005). Når flere amerikanske delstater forbyder parterapi, hvis der er
vold, er der kun er sparsom evidens for, at fx gruppeterapi med voldsudøvende
mænd skulle have bedre effekt (McCollum og Stith, 2008).
Partnervold findes i alle samfundslag, hos alle personlighedsprofiler
og i mange forskellige parforholdsdynamikker. Der findes ikke
ét typisk IV-par, og skridtet mod en mere nuanceret behandling er
nok både at betragte målgruppen som heterogen og at vide, at parterapi
også er en blandet landhandel.
Som behandlere skal vi være opmærksomme på, at partnervold
er farligt og traumatiserende, men når vi forenkler, risikerer vi en
ensretning af interventionen. Vi risikerer at miste klienter og øge recidiv
af partnervold, fordi parrene ikke får den optimale behandling.
På den anden side har vi brug for nogle kriterier for, hvilke par der
(muligvis) kan profitere af parterapi. Vi skal kende målgruppen!
Hvorfor slå den, man elsker?
Der er tre dominerende teorier om mænds vold mod kvinder (Gurman
et al. (2002), Clausen 2007). Årsagen til voldelig opførsel kan altså
ses i individets problem og patologi, i dysfunktionelle interaktionsmønstre
mellem partnerne og i det forhold, at voldelige og patriarkalske
kræfter i samfundet tillader det (Clausen, 2007).
Behandlingsprogrammer er typisk præget af særligt én af disse forklaringsmodeller.
En entydig definition af partnervold findes ikke. Per Isdal har en
rummelig definition: at det er “enhver handling rettet mot en annen
person, som gjennom at denne handlingen skader, smerter, skrem-
PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012 | SIDE 13

mer eller krenker, får denne personen til å gjøre noe mot sin vilje,
eller slutte å gjøre noe den vil” (Isdal, 2000, p. 36). Kvinder udøver
også partnervold, men der er ikke foretaget effektstudier på behandling
af kvinder, der udøver partnervold (Johanson, 2010).
Mænds vold mod kvinder er oftest grovere, farligere og med større
fysisk skade og har derfor givet anledning til flere forbehold i forhold
til behandling. Her holder jeg mig derfor overvejende til mænds
vold mod kvinder.
Forskningen over mænds vold mod kvinder og parterapi er primært
amerikansk og lavet på studier på mishandlede kvinder på
krisecentre og mænd, der er dømt af domstolene til behandling.
Der er ikke tale om en repræsentativ population, og resultater fra
ét studie lader sig ikke nødvendigvis overføre til andre populationer.
Alligevel har den amerikanske forskning haft stor indflydelse
på vores forståelse af fænomenet og bidraget til det billede, at partnervold
kun udøves af meget dominerende mænd, der slår forsvarsløse
kvinder. Dette i kombination med politisk ideologi har præget
diskursen og behandlingsanvisningerne de sidste 30 år (Johanson,
2010).
Johnson og Leone (1995, 2005) benytter begreberne Common
Couple Violence (CCV), episodisk/situationel partnervold, og
Patriarchal Terrorism (PT). CCV kendetegnes ved et mønster af
gensidighed i voldshandlingerne og er et resultat af eskalerede parforholdskonflikter,
mens PT er karakteriseret ved at være mænds
vold mod kvinder funderet i en patriarkalsk opfattelse af, at mænd
har ret til at kontrollere deres partner.
Graham-Kevan & Archer (2003) skelner mellem vold, der har
til formål at kontrollere partneren, og en mere tilfældig, affektstyret
vold, der ikke er forbundet med et rationale af generel kontrol.
Den kontrollerende vold beskrives med det kønsneutrale Intimate
Terrorism, mens den mere affektstyrede, ikke-kontrollerende vold
betegnes som enten Common Couple Violence (Johnson, 1995,
Graham-Kevan & Archer, 2003) eller Situationel Violence (McCollum
& Stith, 2008). Den situationelle vold er ifølge Johnson (1995) i højere
grad knyttet til eskalerede parforholdskonflikter, leder til mildere
former for vold og er sjældnere alvorlig eller livstruende.
Der er i store dele af litteraturen enighed om, at vurderingen af
kontrolaspektet er afgørende for valg af intervention (Kelly & Johnson
2008, McCollum & Stith 2008), og forskellen mellem situationel
vold og intimate terrorism er en hjørnesten, når vi ønsker at differentiere
målgruppen og udvikle interventioner, som er tilpasset
problematikken og målgruppen. Når flere amerikanske delstater
har retningslinjer, ifølge hvilke alt ansvar og al skyld placeres hos
udøveren, trækker de på retningslinjer, der er udviklet på baggrund
af undersøgelser af populationen med ”intimate terrorism”.
Kritikere af disse behandlingsprogrammer mener ikke, at der
findes evidens for behandlingseffekt, og at interventionerne således
bygger på empirisk ubegrundede holdningsbaserede antagelser
og dermed medfører en ikke-psykoterapeutisk og normativ
holdning, og altså dermed en afvisning af klientens subjektive virkelighed
(Dutton &Corvo, 2006).
SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012
Parterapi er en dårlig idé, fordi –
Når parterapi frarådes og endda nogle steder forbydes, trækker det
tråde til blandt andet følgende begrundelser:
1) Parterapi øger farlighed og retraumatisering
Parterapi kan øge risikoen for vold. Hypotesen er, at volden altid
har en funktion (ofte at kontrollere sin partner, når udøver udsættes
for pres), og at man i parterapi skaber et ”falsk trygt rum”, hvor den
ene part (kvinden) endelig får et rum, hvor hun kan tale frit og åbent
om sine oplevelser og derfor kan risikere at sige langt flere bebrejdende,
krænkende ting, end partneren (manden) kan udholde at
høre – og det er set, at han efterfølgende har reageret med grov vold.
Der er således en øget fysisk og psykologisk risiko for retraumatisering
af offeret (Rosen, 2003) (McCollum og Stith 2008).
2) Volden er et individuelt ansvar
Parterapi risikerer at tilsløre voldsudøverens ansvar og bruges til
selvretfærdiggørelse hos udøveren. Parterapien bidrage til at gøre volden
til et fælles ansvar, og parterapien risikerer at forstærke den grundlæggende
ubalance af magt, kontrol og vold mellem parterne
(McCollum og Stith, 2008).
3) Det er for vanskeligt
Parterapi skaber afmagt. Solvej Karin Bø Vatner skriver (Råkil,
2002), at det er enklere at lave individuel terapi, og når der tilbydes
parterapi, sker dette med en både mandlig og kvindelig terapeut.
Mange klinikere peger på, at det er for vanskeligt at lavet parterapi
med IV-par. Både at håndtere parrene hensigtsmæssigt og at gå imod
de overordnede retningslinjer, når feltet er så sprængfarligt, reaktivt
og uforudsigeligt, som det er: Man kan faktisk dø af det!
Parterapi er en god idé, fordi –
1) Der er tale om en heterogen målgruppe
Der er tale om en heterogen målgruppe, og en behandling tilpasset
subtypen vil øge behandlingssuccesen (Holtzworth-Munroe and
Stuart, 1994). Stith og Rosen (2008) peger på flere studier, der indikerer,
at parterapi med nøje screenede par viser sig at være mindst
lige så effektiv som individuel eller gruppebaseret terapi (Stith and
Rosen, 2008).
2) Parterapi minimerer psykisk vold
Der er risiko for, at behandlingsprogrammer, som udelukkende
fokuserer på krænkeren og adfærden (at stoppe volden), kan have
den utilsigtede virkning at optrappe den psykiske subtile vold, fx truende,
devaluerende og kontrollerende adfærd (Dobash et al., 2000;
Gondolf, 2002; Clausen, 2007).
3) Der bliver også arbejdet med kvindens aggression og gensidig
vold
Gondolf (1998) peger på, at kvinder, der udøver partnervold i et
gensidigt voldeligt parforhold, har en øget risiko for grov vold, og at
adresseringen af gensidigheden er et centralt aspekt i behandlingen
(Gondolf, 1998, Johanson, 2010). McCollum og Stith (2008) peger
på en risiko ved at behandle IV-par separat. De understreger, at der
er risiko forbundet ved at ignorere kvindens aggression, idet den ofte
kan være trigger. Derfor mener de, det er afgørende, at kvinden også

international
meta-medicin
association
2012 konference
www.imma2012 .dk
lars@mygind.info
+45 40327386
sponsorer:
www.DETT.dk
IMMA´s 2012 konference afholdes d. 17-20 maj
I Middelfart og vil danne rammerne for
vidensdeling blandt alle med interesse for
psykosomatik og integrativ medicin.
Forskellige medicinske områder udvikler sig hele tiden. Flere felter
indenfor sygdom og sundhed er begyndt at se på bio-psyko-sociale
fænomener. Den underlæggende overbevisning er at psykologiske
og sociale faktorer er noget af det som påvirker vores sundhed mest.
Formålet med konferencen er at tilbyde terapeuter, sundheds
coaches og andre nysgerrige den seneste opdaterede viden og
forståelse indenfor feltet psykosomatik og psykoimmunologi.
oplægsholdere:
Sanna Ehdin
(Sverige)
Lene Hansson
(Danmark)
Susanne Billander
(Sverige)
Dr. Anton Bader
(Tyskland)
PhD Rob van Overbruggen
(Holland)
Richard Flook
(Canada)
Dr. Kwesi Anan Odum
(Tyskland)
Johannes R. Fisslinger
(USA/Tyskland)
Lars Mygind
(Danmark)

er en aktiv del af behandlingen. Gondolf (1998) anbefaler derfor at
tilbyde parterapi, når der er tale om gensidig vold.
4) Parrene bliver sammen
Par, der oplever vold i relationen, har tendens til at blive sammen
eller at den udsatte dropper behandling, såfremt hun ønsker at gå tilbage
til den voldsudøvende partner. Det kan ofte være en del af et
dysfunktionelt mønster. Ikke desto mindre er det ikke sjældent virkeligheden.
Parterapi kan være en nødvendig del af behandlingen,
fordi den underliggende vedligeholdende dysfunktionelle dynamik
i forhold til konflikter bør undersøges og ændres, da den kan have
indflydelse på volden – og børnene (Gondolf, 1998; McCollum og
Stith, 2008).
Kærlighedens kvarter ligger tæt op af de gyder,
gader og stræder, hvor den første tidlige tilknytning
har fundet sted og trukket spor op i voksenlivet
Parterapi kan anbefales, når –
Indikationer
Der er altså tilfælde, hvor parterapi er kontraindiceret. Og en subpopulation,
hvor det netop er det mest indicerede. Det følgende samler
op på de indikationer, der netop taler for at tilbyde parterapi til
IV-par.
Family­only batterers og gensidig vold
De fleste klinikere og forskere mener, at parterapi til IV-par skal
begrænses til ”family only batterers” uden psykopatisk patologi, og
at netop parterapi er den mest velegnede intervention til den målgruppe
(McCollum og Stith, 2008). Jacobsen og Gottmann (Holtzworth-
Munroe et al, 2001, Stith et al, 2003) understøtter denne pointe, idet
de foreslår at anvende parterapi som intervention, når der er tale om
low levels of violence, men ikke der, hvor der er tale om vold, defineret
som ”physical aggression that functions as a method of control,
subjugation and intimidation” (Stith et al., 2003, p. 227). Det vil altså
sige de par, som vi tidligere beskrev som situationelt voldelige. Parterapi
kan ligeledes være indiceret, når der er gensidig vold. Der er større
risiko for øget vold, når der er tale om gensidig vold og manden behandles
separat. (Gurman, 2002)
Visitationskriterier
Ud over at der er tale om par, der imødekommer ovenstående indikationer,
anbefaler Bograd og Mederos (1999) at bruge en fem-faktor-model
til at afgøre, om parterapi er hensigtsmæssigt. 1) Parret
vælger frivilligt parterapi og har positive ønsker for relationen. 2)
Volden har været sjælden og mindre alvorlig uden fysisk skade. 3)
Ingen former for risiko for alvorlig vold eller drab. 4) Og at partner
ikke frygter dette. 5) Udøver tager ansvar for den voldelige adfærd.
Geffner (Stith, 2003) peger ligeledes på, at ofret skal have en sik-
SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012
kerhedsplan, at terapeuten er særligt trænet inden for parterapi og
partnervold, at der ikke misbrug, og at risikoen for ofret er lav baseret
på grundig evaluering. Eksklusionskriterier er derfor: Grov vold,
svær psykopatologi, ufrivillighed, partners frygt for vold, manglende
terapeutisk erfaring. Misbrug og neurobiologiske faktorer (fx ADHD)
bør behandles inden eventuel inklusion.
McCollum og Stith (2008) beskriver ”best practices” der, hvor
parterapien indgår som en del af et samlet behandlingstilbud bestående
også af andre målrettede interventioner til behandling af den
voldelige adfærd.
Kald det kærlighed?
Greenspun (2000, p. 160 i Stith & Rosen, 2008) understreger et ganske
overordnet kriterium for at lave parterapi med IV-par, nemlig:
“mandens evne til at tage fuldstændigt ansvar for hans brug af vold,
hans kapacitet til at tolerere at høre partnerens beskrivelse af at være
udsat for hans vold og hans villighed til at stoppe med den krænkende
adfærd”.
Hvis vi forstår situationel vold som vold, der opstår i følelsesmæssigt
belastende situationer med en partner, hvor tilknytningen er eksponeret
og stresset, er det overvejende sandsynligt, at vi først endeligt
kan vurdere denne kapacitet, når parret ses sammen og de oplever
stress. I dette perspektiv giver det ikke mening at tale om kapacitet
som en individuel og statisk færdighed. Terapien må have sit
fokus på det interpersonelle, evnen til at reflektere over affekten snarere
end over historien (Fonagy, 2007).
Når vi betragter parforhold og parterapi i det lys, bliver det især
centralt, at mentaliseringsevnen kan svigte, når den følelsesmæssige
arousal er høj, og at mentaliseringssvigt i denne sammenhæng kan
betyde vold. Det er derfor nødvendigt med en løbende vurdering af,
om parterapien udvikler sig hensigtsmæssigt. Når vi i klinikken gør
vores visitationsarbejde grundigt, kan vi faktisk visitere nogle IV-par
til parterapi og i en struktureret ramme med parrets mentalisering i
fokus arbejde målrettet med det, der bliver svært, når det bliver svært.
Vi får mulighed for at lave eksemplarisk læring med parret, træne
dem i at generobre deres frontallapper i det øjeblik, hvor de svigter,
og dermed øge parrets evne til affektregulering og til skift mellem
kamp og anerkendende nærvær.
Hvad har så kærlighed med alt dette at gøre? Rigtig meget! For
kærlighedens kvarter ligger tæt op af de gyder, gader og stræder, hvor
den første tidlige tilknytning har fundet sted og trukket spor langt
op i voksenlivet for, hvordan vi fungerer, når vi elsker – og hvordan
vi reagerer, når vi oplever os truet og træder ind i den dunkle baggård,
hvor risikoen for tabet af tilknytning står bøjet i neon. For mange
IV-par forveksles kærlighedens kvarter med netop denne dunkle
baggård. Med parterapien har vi muligheden for med nogle udvalgte
par at træne evnen til at skelne mellem de forskellige områder og
dermed øge affektregulering og fleksibilitet.
Lone Algot Jeppesen, psykolog, afdelingsleder
Dialog Mod Vold, Aarhus

KULTUR
INTRODUKTION AF NYE KOLLEGER
TRADITIONER
OMGANGSTONE
RESPEKT
24. - 25. MARTS 2012
MOTIVATION
ARBEJDSOPGAVER
ENGAGEMENT
ARBEJDSGLÆDE
FORBEDRINGER
ARBEJDSMILJØ – ORDET PÅ BORDET
Som kommunalt ansatte psykologer kan du og dine kolleger
have brug for at sætte arbejdsmiljø og -vilkår på dagsordenen.
Her kan et nyt dialogværktøj fra Dansk Psykolog
Forening hjælpe på vej.
Dialogværktøjet består af en mødeinvitation, en dialogguide,
5 temakort og en referatskabelon. Med dette enkle værktøj er
det nemt for dig, din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant at
afholde et dialogmøde med kollegerne om temaer som motivation,
arbejdspres, kvalitet udvikling og kultur. Dialogmødets
konklusioner og beslutninger samles i en referatskabelon, så
der kan arbejdes videre med emnerne internt i gruppen eller i
dialog med ledelsen.
Lige om lidt
ses vi til –
MOTIVATION
ARBEJDSPRES
ARBEJDSMÆNGDE
ARBEJDSTEMPO
PRIORITERINGER
INDFLYDELSE
Med dialogværktøjet fortsætter vi i sporet fra en stor undersøgelse
af kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår, som
foreningen gennemførte i 2009. Værktøjet bringer relevante
temaer fra undersøgelsen i spil ude på de enkelte arbejdspladser.
Ønsker I et dialogmøde på jeres arbejdsplads? Så hent materialet
på www.dp.dk > Løn & Arbejdsvilkår > Arbejdsmiljø.
Gennem tillidsrepræsentanten kan materialet også bestilles i
fysisk form på dnp@dp.dk.
Dansk Psykolog Forenings
generalforsamling afholdes
Lørdag 24.- søndag 25. marts 2012
Radisson Blu Falconer Hotel
Falkoner Allé 9, Frederiksberg
Dothe N. Paaske
Alt om mødetidspunkter, dagsorden,
afvikling, personvalg, festmiddag,
fuldmagter osv. finder du i det udsendte
generalforsamlingsmateriale.
Husk også den særlige GF12-temaside
på www.dp.dk
På gensyn!
KVALITET
ARBEJDSFORMER
STANDARDER
HENVISNINGSMULIGHEDER/TILBUD
OPFØLGNING
UDVIKLING
PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012 | SIDE 17
OPGAVER
KOMPETENCER
UDDANNELSE
ARBEJDSFELT

› BEHANDLING
UDSAT
SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012
for en fast hånd
På nogle behandlingshjem er magtanvendelse det herskende princip i arbejdet
med at få børn og unge på ret køl. Der findes bedre og tryggere alternativer.
FOTOS: bJARNE bERGIuS HERmANSEN, DR

G
ennem de sidste ti år har jeg arbejdet med omsorgssvigtede
og traumatiserede børn og unge. Det betyder, at jeg ved
flere lejligheder er stødt på børn og unge, der er blevet anbragt
i et behandlingsmiljø, hvor det primært er adfærden, der reguleres,
og hvor magtanvendelser anses som behandling. Jeg har
også klienter, som i dag er unge eller voksne og ikke længere lever i
dette miljø, men som stadig er negativt præget af deres oplevelser
som anbragt.
Et sådant miljø har vi senest alle haft adgang til at se beskre vet
i DR1’s tv-programserie ”Kæft, trit og flere knus”, der giver indblik
i dagligdagen på behandlingshjemmet Schubertsminde – men tilsvarende
historier kan opleves mange steder.
Jeg har i terapien hørt, hvordan det opleves for et omsorgssvigtet
og traumatiseret barn at leve i et sådant miljø. Derfor føler jeg
mig forpligtet til at gøre opmærksom på det problematiske herved
og fortælle, at der findes alternativer. Mine bekymringer i forhold
til denne form for pædagogik er ikke kun erfaringsbaserede, men
svarer også til, hvad betydningsfulde teoretikere som fx John Bowlby,
Peter Fonagy og Bruce Perry giver udtryk for.
En af de ting, der synes at kendetegne det miljø, som børnene
på denne type behandlingshjem lever i, er, at det ikke er et trygt miljø,
og at de ikke har omsorgspersoner omkring sig, der kan fungere
som en tryg base.
Mentaliseringsbaseret behandling
En af tilknytningsteoriens pointer er, at et barn bliver trygt tilknyttet,
når det oplever, at dets omsorgsperson fungerer som en sikker
base, hvorfra barnet kan udforske sin omverden og vende tilbage og
finde omsorg og forståelse. Tilknytningen er afgørende for udviklingen
af barnets billede både af sig selv og af andre. Anvendelse af straf
og magtanvendelser i situationer, hvor barnet oplever intense følelser,
betyder, at barnet fratages muligheden for at anvende omsorgspersonen
som en sikker base. Det kan føre til, at barnet oplever, at
omsorgspersonerne er en kilde til angst, præcis som mange af disse
børn kender fra deres tidligste tilknytningserfaringer. På den måde
fastholdes barnets negative tilknytningserfaringer (Hagelquist 2012).
Børnepsykiateren Bruce Perry fastslår betydning af tryghed for
udvikling i følgende citat: ”Jo mere man forsøger at sætte sig i barnets
sted, og jo tryggere man gør ham, jo bedre vil hans opførsel som
regel være, og jo større chancer er der for, at man finder måder at forbedre
den på” (Perry & Slalavitz 2011, s. 272). Perry bruger ikke begrebet
mentalisering, men betydningen af at sætte sig i barnets sted
er også et af grundelementerne i mentaliseringsbaseret behandling.
Mentaliseringsbaseret behandling anvendes i stigende grad til
udsatte børn og deres familie (Allen, Fonagy & Bateman 2010). I
mentaliseringsbaseret behandling er udgangspunktet, at forældre
eller professionelle i deres samspil med børn bør have ”sind på sinde”,
det vil sige have opmærksomhed på barnets mentale tilstande
(følelser, tanker, behov, mål og grunde) såvel som på egne mentale
tilstande.
Når man tilbyder barnet et opvækstmiljø, hvor der primært er
fokus på barnets adfærd og på at straffe, har man i udgangspunktet
ikke barnets sind på sinde, man forholder sig ikke til de følelser eller
tanker, der måtte være baggrunden for adfærden. Det kan være
nødvendigt i al opdragelse at sætte grænser og regulere adfærd, og
i de situationer er man ofte mere fokuseret på barnets adfærd end
på barnets mentale tilstande. Det kan også være nødvendigt at anvende
magt, når et barn reelt er til fare for sig selv eller andre.
Der er dog en risiko for, at for rigid fokus på adfærd og straf fører
til, at barnet ikke tilbydes et udviklingsfremmende samspil, hvori
det kan lære egne mentale tilstande at kende og ydermere er tvunget
til at lære at lukke sit sind for den professionelle, der straffer dets
sind. Ligesom der er risiko for brug af magt på børn der ofte i forvejen
er traumatiserede virker retraumatiserende.
Disse børn har i stedet brug for et miljø og en relation, hvor de
tør udtrykke følelser, også vrede, og hvor det at udtrykke følelser
ikke fører til straffe og angst. Det vil sige, at for at disse børn og unge
skal lære at tænke og føle, før de handler, er der brug for voksne og
for en tryg relation, hvori det kan udforske dets egne mentale tilstande.
I mentaliseringsbaseret behandling siger man, at mentalisering
avler mentalisering, og ikke-mentalisering avler ikke-mentalisering
(Allen et al. 2012). Forstået sådan, at mentalisering kun kan læres
ved at indgå i et samspil, hvor den voksne mentaliserer. Hvis omsorgssvigtede
og traumatiserede børn og unge skal udvikle evnen til
mentalisering, skal de være i et samspil, hvor de voksne er i stand til
at mentalisere.
Der ses i glimt ses på Schubertsminde samspil, hvor børnene
mødes med en mentaliserende indstilling. Det er desværre alt for
sjældent, i forhold til hvor uvurderlig betydning dette har for udsatte
børns udvikling og heling.
Når den ydre styring forsvinder
Der er nogen evidens for, at adfærdsregulerende metoder, som ses
anvendt på denne type behandlingshjem, virker på adfærd (fx vedr.
Time-out i Everett Hupp & Olmi 2010). Faktisk er det sådan, at jo
mere straf man anvender, des mindre af den uhensigtsmæssige adfærd
ses der (ibid.).
Eksempelvis kan man i litteraturen om timeout læse, at når timeouten
foregår i et aflåst skab, og der bruges endefulde ved ”flugtadfærd”,
føre det til signifikant færre voldsomme time out’s (Robert &
Power 1990). Det illustrerer, at straf virker på adfærd. Samtidig tydeliggør
det dilemmaet, om barnets adfærd skal være den eneste
parameter for, om man ønsker at anvende en metode, eller om der
også er brug for at medtage etiske overvejelser og børneperspektiv.
Endvidere må man overveje, om der er tale om en vedvarende
effekt eller kun om ydre styring. Konsekvensen heraf kan være, at
når den ydre styring forsvinder, så er barnet eller den unge ikke i
stand til at regulere sin adfærd og sine følelser. Det kan føre til, at
barnet enten udviser samme adfærd som tidligere eller opsøger mil-
PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012 | SIDE 19

jøer, hvor det kan genfinde den stærke ydre styring, fx ved at finde
en voldelig partner, opsøge bandemiljøer eller have en adfærd, der
fører til den mest ydre styrede miljø, man kan tænke sig – fængslet.
Andre vælger måske aldrig at blive magtløse igen og kæmper en evig
kamp for at være i relationer og situationer, hvor de magtfulde.
Bruce Perry gør meget præcist rede for problemerne ved straffe
og ydrestyring: ”Desværre har mange af de eksisterende behandlingstilbud
og andre tiltag rettet mod disse børn fået vendt tingene
på hovedet. De bygger på straf og håber at lokke børnene til at opføre
sig godt ved kun at genetablere kærlighed og tryghed, hvis børnene
begynder at opføre sig ”bedre”. Selv om den slags fremgangsmåder
måske midlertidigt kan true børn til at gøre, hvad de voksne
ønsker, kan de ikke skabe den langsigtede indre motivation, som på
længere sigt vil hjælpe dem med at opnå bedre selvbeherskelse og
blive mere kærlige over for andre.” (Perry & Slalavitz 2011, s. 271-
272).
Eksponeret i offentligheden
Et sidste problem ved programrækken fra Schubertsminde er, at de
i forvejen udsatte børn bliver eksponeret, som de gør. Psykolog Nyt
tog sidste år de etiske aspekter op knyttet til børn og unges deltagelse
i dokumentarudsendelser (Carl, 2011) på baggrund af Etiknævnets
interesse for emnet, og der er grund til at fastholde skepsis med hensyn
til udstillingen af disse sårbare personer.
Behandlingshjemmet Schubertmindes opgave må være at varetage
de unges behov og træde i den primære omsorgspersons sted.
I programmet ses blandt andet, hvordan en ung kvinde direkte på
dansk tv udsættes for en voldsom magtanvendelse. Pigen er teenager
og altså i en periode, hvor identitet er et væsentligt tema. Det
må anses som problematisk for hendes selvopfattelse, at hun på den
måde bliver ydmyget og stemplet som en person, der er så forskel-
SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012
lig fra andre unge, at det er i orden, at tre voksne holder hende fast
i længere tid.
På samme måde må det have identitetsmæssige konsekvenser
for den unge mand, der fremstilles som en, der er ligeglad med at få
et godt liv, fordi han ikke vil bo under de forhold. Forhold, de fleste
almindelige unge mennesker ville betakke sig for at blive udsat for.
Der er ingen tvivl om, at disse unge deltager frivilligt i programmet,
men det er også velkendt, at unge udsatte mennesker gerne stiller
op til tv-programmer uden at kunne gennemskue konsekvenserne
deraf.
Det er vigtig for mig at fastslå, at jeg på ingen måde ønsker at
undervurdere, hvor udfordrende fagligt og personligt, det er at arbejde
med disse børn. Men det undskylder ikke, at udsatte børn behandles
på en måde, som ville blive anset som uacceptabelt i forhold
til almindelige danske børn. Disse børn skal tilbydes kvalificerede
behandlingsmetoder, som ikke handler om straf, magt og afmagt.
RefeReNceR
Janne Østergaard Hagelquist, cand.psych.
Privatpraktiserende psykolog
Allen, J.G.; Fonagy P. & Bateman A. (2010) Mentalisering i klinisk praksis. Hans
Reitzels Forlag.
Carl, J. (2011) Det er godt fjernsyn. Psykolog Nyt 6, 4-7.
Everett, G.E.; Hupp, S.D.A. & Olmi, J. (2010) Time-out with parents: A Descriptive
Analysis of 30 Years of Research Education and Treatment of Children, vol. 33 no. 2.
Hagelquist, J.Ø. (2012) Mentalisering i mødet med udsatte børn, Hans Reitzels Forlag.
Perry, B. & Szalawitz, M. (2011) Drengen der voksende op som en hund. Hans Reitzels
Forlag.
Roberts, M.W. & Powers S.W. (1990) Adjusting chair timeout enforcement procedures
for oppositional children. Beha vior Therapy, 21, 257-271.

› ANMELDELSE
Tics & Tourette
Der er nyttig viden om lidelsen for både patienter, pårørende og fagfolk til
Psykologisk Forlags netop udkomne bog om tics og Tourette
I
ngrid Sindøs ”Tics og Tourette” er skrevet ud fra faglig indsigt
og med præcist blik for de udfordringer, som livet med
tics og Tourette giver. Gennem en grundig beskrivelse af,
hvad tics lidelser er, eksemplificeret med udpluk fra forfatterens
samtaler med klienter, giver bogens første del indblik i de vilkår,
mennesker med lidelsen lever under.
Klientbeskrivelserne væves elegant sammen med præsentation
af de forskellige typer tics og bliver til en helhed, der efterlader
læseren med en øget viden og erfaring om emnet. Samlet får
man viden og konkrete redskaber, der klæder én på til at møde
mennesker med tics, så det kan gøre en forskel i deres liv.
Bogen vejleder i, hvordan man med støtte fra familien kan
komme til at mestre et liv med tics og Tourette. Der lægges op
til, at man taler åbent i familien om, hvordan tics påvirker patient
og pårørende, og at man i fællesskab og på en anerkendende
måde gennemfører de øvelser, som mindsker fokus omkring
tics og giver overskud til andre dele af livet.
Brugbare modeller
Motivation og bevidstgørelse om tics’ natur er vigtig. Det giver
klienten ejerskab til sine tics, hvad der er en forudsætning for
forandringer. Hjælp til selvhjælp fylder netop meget i bogens
anden del. Her gives forslag til, hvordan man over for omverdenen
italesætter udfordringerne.
Ud over konkrete instrukser i, hvordan forskellige former for
tics kan reduceres, er der anvisninger på, hvordan man gennemfører
forandringer fra de tidligere overvejelser i forløbet til
handling og vedligeholdelse. Denne proces er illustreret i ’forandringshjulet’.
En anden brugbar model er den multimodale behandlingsmodel,
der giver et samlet overblik over alle facetter af behandlingen.
I det hele taget skaber bogens illustrationer og skemaer
tryghed og overblik, så man ikke går vild hverken i sin egen
proces eller i systemet.
BOGdata
Ingrid Sindø: ”Tics & Tourette – Håndbog i at leve med tics”.
Dansk Psykologisk Forlag, 2012. 262 sider. 298 kr.
I og uden for det etablerede system
Bogens tredje del omhandler mulighederne for at modtage professionel
hjælp. Inden for det etablerede system tilbydes behandling
på baggrund af udredning på børneafdeling, børnepsykiatrisk
afdeling, neurologisk afdeling eller af speciallæge. En behandling
indeholder altid psykoedukation til relevante parter,
pårørende, lærere og pædagoger samt afklaring af og behandling
af ledsagende diagnoser: ADHD, OCD, depression eller angst.
Der kan også ydes psykologbehandling i forhold til at værne om
selvværdet hos den, der har tics, og i nogle tilfælde medicinsk
behandling. På samme måde er der i bogen skildret behandlingsmuligheder
uden for det etablerede system. Disse informationer
bygger på klienters beretninger om behandlingsformerne.
Som ved al behandling er det individuelt, hvad der virker for
forskellige mennesker med forskellige former for tics. De behandlingsformer,
som uden for det etablerede system har haft
positiv effekt for forfatterens klienter, er akupunktur, kostvejledning,
kraniosakral-terapi, zoneterapi samt homeøpatiske
præparater og antroposofisk medicin.
Sigtet er at orientere bredt om muligheder for hjælp til mennesker
med tics og Tourette. Det er vovet og prisværdigt af forfatteren
at åbne for gensidig inspiration og dialog mellem to
hidtil adskilte systemer.
Tics og Tourette medfører ofte indskrænkninger i funktionsniveauet
i dagligdagen – personligt, socialt og indlæringsmæssigt.
Takket være den grundige instruktion i, hvordan tics
kan reduceres, har mennesker med tics og Tourette med denne
bog mulighed for at få ticsene bragt under kontrol. Derudover
lægger bogen op til yderligere udforskning og afgrænsning af
tics i forhold til ledsagende diagnoser samt yderligere undersøgelse
af de subjektive tics – ticstrang, sensoriske tics og tanketics,
som ikke er synlige for omverdenen, og som derfor heller ikke
har kaldet på opmærksomhed tidligere.
Anette Corfitsen
PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012 | SIDE 21

› DEBAT
Hellere forsinket end aldrig
A
t Dansk Psykolog Forenings
formand, Roal Ulrichsen, mener,
at danske virksomheder skal
hjælpes til at indse, at psykologer ikke
kun er uddannet til terapi, læste jeg i
forrige nummer af Psykolog Nyt. Stor var
min undren. Ud fra mere end 20 års erfaring
som konsulent blandt andet i det
private erhvervsliv har jeg konstateret, at
danske virksomheder udmærket ved, at
psykologer kan gøre stor nytte: De kan
udvikle og forbedre samarbejde, kommunikation
og ledelse, opløse konflikter,
sætte skub i innovationen, nytænke evalueringsmetoder
og meget meget mere.
Det lader dermed til, at det er Dansk
Psykolog Forening, der ikke er klar over
det.
Aflys derfor det pædagogiske projekt
over for virksomhederne, og ret i stedet
blikket indad og stil spørgsmålet: Hvordan
kan foreningen blive bedre til at forstå,
hvad der sker uden for den offentlige
sektor og til at rådgive de psykologer, som
søger ansættelse her? Nuvel, en sådan
læreproces burde være begyndt for 20 år
siden, men heldigvis er der ingen deadline.
Det er altså endnu ikke for sent.
At det ikke er for sent, betyder imidlertid
ikke, at det manglende fokus ikke
allerede har ført til foruroligende oplevelser
for psykologer, der har søgt gode råd
hos foreningen. Jeg vil blot nævne to
eksempler. En nyuddannet organisationspsykolog
var efter lang tids søgen tæt på
målet: Hun fik tilbudt et job i en privat
virksomhed. Ved modtagelsen af udkastet
til ansættelses-kontrakt henvendte hun
sig til foreningen, men fik at vide, at den
rådgiver, hun skulle tale med, ikke var til
stede, og der var ikke andre at tale med,
når det gjaldt den private sektor. Beskeden
var, at hun skulle vente og ikke lade
SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012
sig presse til at skrive under. Psykologen
ønskede imidlertid hurtigt at få aftalen på
plads, så hun valgte at skrive under –
uden rådgivning fra foreningen.
En anden nyuddannet organisationspsykolog
var nået frem til samme kritiske
punkt: Jobbet var hendes. Nu skulle parterne
bare blive enige om lønnen. Hun
havde ladet den private virksomhed komme
med et udspil, men ville høre foreningens
forslag, inden hun tog stilling. En
rådgiver, der ikke kendte virksomhedens
forslag, anbefalede en løn, som var 7.000
kr. lavere end virksomhedens udspil. Vel
at mærke om måneden! Havde psykologen
ikke fået virksomheden til at spille ud
først, havde det kostet hende 84.000 kr.
om året at følge foreningens anbefaling.
Eksemplerne viser en lav prioritering
af kapacitet og en ringe viden om det
private arbejdsmarked.
Disse to eksempler er langt fra de
eneste. Det er således ikke underligt, at
der blandt nyuddannede organisationspsykologer
foregår diskussioner om,
hvorvidt man skal melde sig ind i Dansk
Psykolog Forening. Jeg kender mange,
der har fravalgt foreningen, så måske er
der alligevel en deadline for, hvor længe
foreningen fortsat kan vente med at tilpasse
sig et stort og stigende mangfoldigt
arbejdsmarked.
En anden type eksempel på foreningens
forsinkelse er de seks sektioner, man
som psykolog kan høre til: kommunalt
ansatte, hospitalsansatte, universitetsansatte,
ansatte i PPR, ledere og selvstændige.
Hvortil hører den voksende gruppe af
psykologer, som hverken er offentligt
ansatte eller privatpraktiserende kliniske
psykologer, men er ansat fx i private virksomheder
i forskellige brancher, i konsulentfirmaer,
interesseorganisationer, hu-
manitære organisationer, boligforeninger,
selvejende institutioner, videncentre? Foreningens
tænkning afspejler sig i dens
struktur, og begge dele hører fortiden til.
Også helt personligt har jeg oplevet
Dansk Psykolog Forenings forsinkelse i
forhold til at tilpasse sig. For et par år
siden henvendte jeg mig til foreningen
med spørgsmål vedrørende de ansættelseskontrakter,
jeg tilbød mine ansatte. Jeg
fik et par informationer, men også hurtigt
at vide, at det skete helt undtagelsesvist,
da foreningen er for lønmodtagere og
hverken kan eller vil rådgive arbejdsgivere.
Så selv om jeg er psykolog og medlem
af foreningen, betyder selve det, at jeg
også er arbejdsgiver altså, at jeg ikke kan
få rådgivning af foreningen.
Da overvejede jeg kraftigt at melde
mig ud, men gjorde det ikke. Jeg har
nemlig stadig store forhåbninger om, at
Psykologforeningen kan indhente samfundsudviklingen
og blive en forening for
alle psykologer. Hvis det skal lykkes, skal
er ske noget – og det meget snart. Hellere
20 års forsinkelse end aldrig.
deBatINdLÆG
Gitte Haslebo
– må højst fylde en a4-side
med enkelt linjeafstand. Indlæg,
der forholder sig til navngivne
personer eller grupper, vil blive
forelagt den/de pågældende til
eventuel kommentar. Sådanne
indlæg kan altså ikke altid
optages i det førstkommende
nummer.

Kommentar:
Naturligvis har psykologer i mange år
arbejdet med en bred palet af opgaver i
den private sektor, og naturligvis ved
mange private virksomheder, at psykologer
i høj grad kan gøre en forskel på en
lang række områder.
Når vi med vores forslag til beskæftigelsesprojekt
foreslår en ekstraordinært
stor og målrettet indsats for dels at gøre
endnu flere private virksomheder interesseret
i at ansætte psykologer og dels gøre
psykologerne interesseret i den private
sektor, skyldes det udsigten til en kommende
stor og alarmerende ledighed
blandt medlemmerne. En ledighed, som
blandt andet kan presse medlemmerne i
negativ retning på både faglighed, løn- og
honorarvilkår.
At være udenfor
I
Psykolog Nyt 3/2012 var der to gode
indlæg om at være uden for arbejde.
Om det ikke at kunne få arbejde og
ikke få lov til at arbejde.
Det blev fint fremhævet, at der er et
potentiale for at arbejde hos de ældre
kolleger, og der er et naturligt behov for
helt nødvendig erfaringsudvikling gennem
praktisk arbejde hos de nyuddannede.
Der var gode kommentarer til begge
fra foreningens formand, Roal Ulrichsen.
Det fortæller os, at der en positiv indstilling
til disse spørgsmål i vores faglige
forening. Vældig godt også!
Jeg er en af de ældre og synes, jeg har
et potentiale, og vil gerne være med til at
gøre noget for, at der kan komme flere
De ydelser og den rådgivning, som
sekretariatet leverer, beror på politiske
prioriteringer. I en organisation med godt
9.000 medlemmer, som arbejder inden
for en meget bred vifte af områder, har
sekretariatet i sagens natur en udfordring
med at kende alle detaljer i professionsområderne
lige godt, og der er nogle
ressourcemæssige begrænsninger. Helt på
samme måde som der også er grænser
for, hvor meget frivilligt arbejde vores i
øvrigt flittige medlemmer vil arbejde for
foreningen – fx ved at gå ind i sektionsarbejde.
Vi har i mange år kæmpet for at få en
stablet flere sektioner på benene, og sidste
skud på stammen er Universitetssektionen.
Vi er imidlertid meget lydhøre, både
for forslag til nye serviceydelser og for
arbejdspladser. I vores fag har vi solide,
veludviklede teorier om arbejdets betydning,
menneskeligt og samfundsmæssigt.
Derfor kan vi i høj grad bidrage til debatten
og være med til at få noget i gang.
Jeg vil gerne følge op på forslaget om
ældre psykologers repræsentation i bestyrelsen
og håber, der allerede har meldt sig
kandidat(er). Måske kan vi slå os sammen,
vi ældre med erfaringer og I nye
kolleger. Jeg vil foreslå, at vi opretter en
gruppe, en task force, som kan hjælpe
med baggrundsmateriale, yde hjælp til
repræsentanten og arbejde med forslag
til, hvordan der skaffes flere arbejdspladser.
Lidt stort mål, men vi kan begynde.
Det er et legitimt ønske at få lov til at
› DEBAT
konkret kritik. Det første vil vi gerne
arbejde for, og det sidste vil vi gerne lære
af. Sekretariatet arbejder løbende med at
udvikle nye ydelser til medlemmer og vil
meget gerne i dialog med medlemmerne
på dette punkt.
De nævnte eksempler på dårlig service
og manglende kendskab til det private
arbejdsmarked kan ikke behandles i
Psykolog Nyts spalter. Vi er ikke tidligere
gjort bekendt med de konkrete tilfælde
og kan derfor ikke sagligt kommentere
dem her. Vi skal dog ikke tøve med at
opfordre til, at man henvender sig til
sekretariatet, også hvis man har haft en
dårlig oplevelse. Det ligger nemlig sekretariatet
meget på sinde at lave et godt
stykke arbejde.
Roal Ulrichsen
arbejde. Vi ved det, og vi kan gøre noget.
Vi har gode teorier og empirisk viden om
arbejdets betydning. Uden arbejde er
man udenfor, uden for livet. Vel egentlig
rimelige påstande fra os som psykologer.
Jeg vil gerne være med til at gøre
noget. Lad os finde sammen på generalforsamlingen
og ellers snakke videre om
det!
Johannes Fredborg, jof@ofir.dk
PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012 | SIDE 23

› DEBAT
Åbent brev til merete Lindholm
K
ære Merete Lindholm. Jeg skriver
til dig, fordi jeg skylder dig en stor
tak!
Du er pensioneret psykolog. Jeg er ny
psykolog – på vej. Siden jeg for et par år
siden blev færdig med min uddannelse, har
jeg forsøgt at finde mit ståsted, min hylde.
Det er vanskeligt i en tid med stor arbejdsløshed
og kamp om pladserne.
Det har slået mig, hvor meget vi skal
kæmpe med og mod. Vi må konstant minde
omverdenen om, hvad vi kan som psykologer.
Hvilken samfundsmæssig rolle vi
udfylder, og hvad det unikke og særegne er
ved os. Vejen er ikke ligetil.
Jeg er ny psykolog, men er ikke i tvivl
SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012
om det ansvar, der følger med titlen. Som
psykolog er man ikke heldig, man er privilegeret.
For langt de fleste mennesker tror
på os. Tror på, at vi kan holde vores ord. Vi
kan få mennesker til at fortælle ting, de
aldrig har fortalt nogen andre. Vi kan passe
på det mest følsomme og sårbare, det vigtigste.
Vi kan skabe tillid. Vi kan holde
mund. Og kan vi ikke det, hvad har vi så?
Kære Merete, jeg føler mig ikke opfordret
til civil ulydighed på baggrund af din
kamp. Jeg finder sagen større og vigtigere
end regler og paragraffer. Og vigtigst af alt
for mig, så viser den mig vejen til, hvad vi
psykologer blandt andet kan. Lad os ikke
slutte debatten her. Lad os blive ved med at
Slaget om evidens
F
ormanden har i Psykolog Nyt
3/2012 argumenteret mod psykiater
Poul Videbechs udtalelser om,
at psykologer gambler med patientsikkerhed
ved at arbejde eklektisk. Denne leder
argumenterer Torben Andersen så imod i
seneste nummer: ”Ved som automatreaktion
at forsvare, at psykologer bør kunne
vælge – og blande – interventionsformer
efter samme princip, som børn vælger
slik i en slikbutik, skyder Roal Ulrichsen
sig selv og psykologstanden i foden.”
Men psykologer vælger ikke metode
som børn i en slikbutik. Vi vælger metode,
som smeden vælger svejseværk: Ud
fra en faglig vurdering af opgaven, det
materiale, der skal arbejdes i, og egne
evner til at bruge bestemte redskaber. Og
hvis vi vurderer, at vi ikke kan løse en
opgave godt nok, sender vi den videre.
I denne faglige vurdering er terapiforskningen
en vigtig faktor, men hvis vi
læner os så meget op ad evidensforskningen,
at vi parkerer eller endda dropper
vores egen faglige bedømmelse af klienten,
er vi på en grund, som ikke kan
bære. Så klog er evidensforskningen ikke.
Forskningsuniverset er veldefineret,
afgrænset og gennembeskrevet, og det
kliniske univers er mangetydigt, uafgrænset
og åbent for et utal af fortolkninger.
Hvis vi ukritisk overfører forskningsresultater
til klinisk praksis, forsøger vi at
implementere en sikkerhed, som ikke
findes. Evidensforskningen kan ikke erstatte
vores faglige bedømmelse, og det er
dybt problematisk at argumentere, at vi
skal lade den gøre det. Vi er ikke så kloge,
at vi har det endelige svar på, hvad der
virker, men vi er trods alt så kloge, at det
debattere og reagere. Det er sådan, vi bliver
skarpere. Det er sådan, vi bliver klogere. Og
det er sådan, vi skal finde vores vej i fremtiden.
Men jeg kan godt forstå, hvis du føler
dig alene. Du går forrest, og det kan føles
ensomt. Men du skal vide, at lige bag dig er
der en ny psykolog, der følger din vej.
For du kæmper for klienterne. Du
kæmper for vores troværdighed. Du kæmper
for vores faglighed. Du kæmper for
mig. Som ny psykolog. På vej.
For det skal du have min største og
dybeste beundring og tak!
Ditte Skovgaard
ikke nytter noget at tro, at evidensforskningen
kan erstatte vores faglige bedømmelse
og faglige valg.
Videre lyder argumenteret, at ”evidensbevægelsen
kan anvendes offensivt i
forhold til at markedsføre psykologer som
videnskabeligt uddannet sundhedspersonale,
i modsætning til alle mulige former
for psykoterapi leveret af ikke-psykologer”.
Det forekommer mig underligt, at
evidens skulle være et argument for, at vi
er bedre end de andre. Hvis det var metoden,
der er det rigtige, og ikke behandlerens
dygtighed, ville der da netop ingen
argumenter være for, at vi er bedre. Vi er
bedre end de andre, og det er vi i kraft af
vores viden og oplæring, som gør os i
stand til at se længere end dem, der kun
har lært en manual.
Peter Søndergaard

RefeRaT af
besTyRelsesmøDe
17. DecembeR 2011
› Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen,
Arne Grønborg Johansen, Ditte Söderhamn,
Eva Secher Mathiasen, Merete
Strømming og Nina Jürs. Fra sekretariatet:
Marie Zelander (referat), Ib Andersen,
Lis Ethelberg og Susanne Hørdam
(referat). Under behandlingen af punkterne
6, 7, 8 og 13 deltog også Ole Anders
Nielsen. Afbud: Anne Thrane, Henriette
Stick, Jacob Risbjerg Nørregaard, Zenia
Børsen og Helene Quist Langhoff Straarup.
1. Godkendelse af dagsorden.
Dagsorden for mødet blev godkendt.
2. Godkendelse af referat.
Bestyrelsen godkendte referat af 16.
møde, 10. november 2011.
3. Orientering om FU-møde.
Orientering om 15. møde i forretningsudvalget,
5. december 2011, blev
taget til efterretning.
4. Strukturarbejdet – ”Velfærd og
trivsel”.
Der forelå ikke bilagsmateriale til
punktet, da Henriette Stick, som skulle
lave oplæg til drøftelsen, havde meddelt
afbud. I stedet gav Roal Ulrichsen indledningsvis
et oplæg om Dansk Psykolog
Forenings perspektiver og udfordringer i
forhold til den fremtidige håndtering af
politikområdet ”Velfærd og trivsel”. Han
lagde vægt på, at det er vigtigt: At få gjort
opmærksom på det videnskabelige niveau,
psykologerne har, og at faggruppen
har meget at byde på i forhold til løsningen
af mange væsentlige samfundsopgaver.
At få gjort opmærksom på, at psykologer
har meget mere at byde ind med
end egentlig behandling. At der har været
for lidt fokus på den forebyggende og
tidlige indsats.
Roal Ulrichsen opfordrede bestyrelsen
til at komme med input til en fælles
forståelse og definition af arbejdet med
”Velfærd og trivsel”.
Der var herefter debat om emnet.
Blandt hovedsynspunkterne var: At dilemmaet
mellem selvledelse og ønsket om
ledelse skal drøftes. Flere pegede på, at
hvis man arbejder i en organisation, der
ikke har de økonomiske og personalemæssige
ressourcer, der skal til for at løse
opgaverne, er der ofte et ønske om mere
ledelse. At optimere indsatsen med hensyn
til, hvordan vi som psykologer bidrager
til samfundsudviklingen både ud fra
et psykologfagligt professionsperspektiv
og med et stort samfundsengagement. At
psykologer med deres videnskabelige
uddannelsesmæssige ballast har meget at
byde ind med omkring folkesundheden.
Rie Rasmussen ønskede, at bestyrelsen
tog stilling til, hvordan strukturarbejdet
gribes an frem til generalforsamlingen
2012, og hvordan der lægges op til
det viderearbejde i den kommende generalforsamlingsperiode.
Det blev besluttet,
at Roal Ulrichsen og Rie Rasmussen udarbejder
oplæg herom til bestyrelsesmødet
17. januar 2012.
5. GF2012.
a. Beretning, 2. behandling
Bestyrelsen gennemgik beretningsudkastet
og kom med ønsker til ændringer.
Sekretariatet indarbejder rettelserne.
Endeligt udkast til beretning fremlægges
til godkendelse på bestyrelsesmødet i
januar 2012.
b. Vedtægtsændringer
Bestyrelsen drøftede først om de forslag
til redaktionel gennemskrivning og
modernisering af Dansk Psykolog Forenings
love, som advokat Karen-Margrethe
Schebye har udarbejdet i forlængelse
af det tidligere strukturarbejde, skal fremsættes
af bestyrelsen som vedtægtsforslag
ved GF12, og om det i givet fald skal ske
som en samlet pakke.
Konklusionen blev, at der ikke fremsættes
forslag til gennemskrevne vedtægter
ved GF12. Bestyrelsen tiltrådte dog, at
der til bestyrelsesmødet 17. januar 2012
formuleres enkeltforslag til de vedtægtsændringer,
som er nødvendige at få fremsat
ved GF12 i konsekvens af beslutninger
under de senere punkter på dagsordenen
om budget og beskæftigelsesprojekt.
c. Arbejdsprogram
Det første udkast til arbejdsprogram,
› MØDER & MEDDELELSER
som havde været til høring blandt de faste
udvalg og decentrale enheder blev gennemgået,
og de bemærkninger, der er
indkommet under høringsrunden blev
behandlet.
Arbejdsprogrammet rettes nu til og et
nyt udkast forelægges til behandling på
bestyrelsesmødet 17. januar 2012.
d. Politisk ledelse
Punktet blev udsat til næste bestyrelsesmøde,
17. januar 2012, på grund af
tidnød.
e. Personvalg – status i forhold til opstillinger
Det blev oplyst, at Arne Grønborg
Johansen, Merete Strømming, Rie Rasmussen
og Henriette Stick indtil videre
har tilkendegivet, at de genopstiller til
bestyrelsen. Eva Secher Mathiasen meddelte,
at hun opstiller som kandidat til
posten som formand for Dansk Psykolog
Forening.
6. Psykolog Nyt.
Indstillingen om at DP nu indleder et
samarbejde med DG Media med henblik
på at øge annonceindtægterne til Psykolog
Nyt mv. blev tiltrådt i sin helhed. Det
indebærer: At foreningen indleder et
samarbejde med DG Media med henblik
på snarest muligt at indgå aftale om annoncesalg.
At referater fra bestyrelsesmøder,
forretningsudvalgsmøder og generalforsamlingen
ikke længere trykkes i bladet,
men offentliggøres på hjemmesiden
(forudsætter GF-beslutning). At stillingskontrollen
(mærkning af stillingsannoncer)
udgår. At Psykolog Nyt udkommer
20 gange i 2012.
7. Budget 2012-2013, 2. behandling.
Udkastet til den politiske del af budgettet
(del I) blev gennemgået og behandlet.
Bestyrelsen tiltrådte alle forslag til nye
elementer i denne del af budgettet, bortset
fra forslaget om at nedlægge/sammenlægge
nogle af de faste udvalg. Det blev i
den forbindelse besluttet at sætte et tema
på næste bestyrelsesmøde om arbejdsform
og sammenhæng mellem det politiske
arbejde i bestyrelse og faste udvalg
mv.
Nina Jürs foreslog, at kontingentet for
PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012 | SIDE 25

› MØDER & MEDDELELSER
studentermedlemmer sænkes, eventuelt
kombineret med et lavere tilskud til studentersektionen
fra Dansk Psykolog Forening.
Der var enighed i bestyrelsen om
at se positivt på forslaget. Der regnes på
modeller til næste bestyrelsesmøde 17.
januar 2012, hvor budgetforslaget færdigbehandles.
8. Beskæftigelsesprojekt.
Bestyrelsen tiltrådte oplægget til et
selvstændigt finansieret ”beskæftigelsesprojekt”
til fremlæggelse ved GF2012.
Sekretariatet arbejder videre med forslag
til beskrivelse/præsentation (herunder
titel) af forslaget til generalforsamlingen og
formulering af §’er til fremlæggelse på
bestyrelsesmødet 17. januar 2012.
9. Psykoterapi som akademisk disciplin.
Punktet blev henvist til behandling i
forretningsudvalget.
10. Evaluering af decentrale kurser.
Punktet blev henvist til behandling i
Forretningsudvalget.
11. Flere psykologer i ledelse.
Roal Ulrichsen foreslog, at oplægget
om flere psykologer i ledelse skulle indgå
i det videre arbejde med dette emne, som
jo allerede er et indsatsområde i arbejdsprogrammet.
Ditte Söderhamn afviste
dette, da hun mener, at hendes oplæg er
mere omfattende end det aktuelt formulerede
indsatsområde. På grund af tidsnød
blev behandlingen af punktet udsat til
bestyrelsesmødet 17. januar 2012.
12. Nyt medlem af LFU.
Indstilling fra Selvstændige Psykologers
Sektion om nyt medlem af LFU.
Punktet blev henvist til behandling i forretningsudvalget.
13. Nyt medlemssystem.
Punktet blev udsat til bestyrelsesmødet
17. januar 2012.
14. Temaplan 2010-12.
Ingen bemærkninger.
15. Orientering om temadag mv.
Orientering om temadag om forsikringsselskabernes
og psykolognetværkenes
position på markedet for psykologhjælp
og generalforsamling i Selvstændige
Psykologers Sektion
SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012
Der var ingen bemærkninger.
16. Orienteringssager.
Ingen bemærkninger til orienteringssagerne.
17. Evaluering af mødet.
Mødet blev ikke evalueret på grund af
tidnød.
18. Eventuelt.
Intet til punktet.
RefeRaT af
foRReTNiNgs-
uDvalgsmøDe
30. jaNuaR 2012
› Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen,
Arne Grønborg Johansen og Eva
Secher Mathiasen. Fra sekretariatet: Marie
Zelander (referat).
1. Godkendelse af dagsorden.
Dagsordenen blev godkendt.
2. Godkendelse af referat.
Der var ingen bemærkninger til referatet
af 16. møde i forretningsudvalget,
9. januar 2012, som blev godkendt.
3. Formandens fratrædelsesvilkår.
Punktet udgik.
4. Internationalt.
Dansk Psykolog Forenings deltagelse i
internationale kongresser generelt og i
ICP-kongressen og IUPsYS generalforsamling
i Sydafrika i juli 2012 konkret
blev drøftet. Der er afsat midler i budgettet
til, at op til tre repræsentanter fra
foreningen kan deltage i Sydafrika.
Endelig stillingtagen til deltagerkreds
blev udsat til næste FU-møde.
5. Ansøgning om støtte.
FU behandlede ansøgningen fra EFP-
SA-kongreskomiteen under Studentersektionen
i Dansk Psykolog Forening om
støtte på 58.200 kr. i forbindelse med, at
kongressen holdes i Danmark.
FU besluttede at bevilge støtte til
kongresdeltageres kost, logi og transportudgifter
på 36.000 kr. svarende til det
forskud, som arrangørerne tidligere har
modtaget fra foreningen. Underskudsgarantien
på 24.000 kr., som foreningen
tidligere har bevilget, berøres ikke heraf.
6. Budget 2012-2013.
Der var udsendt bilag med SPU’s
bemærkninger til budgetforslaget om
ændringer på fagnævnsområdet og notat
fra møde med Studentersektionens repræsentanter
om kontingentforhold mv.
på studenterområdet. FU bad sekretariatet
indarbejde begge dele i det endelige
udkast til budget til bestyrelsesmødet
9. februar 2012.
7. Tre etiksager (fortroligt).
Der var tre etiksager, som bestyrelsen
havde delegeret til FU at tage stilling til.
Sagerne blev behandlet, og Etiknævnets
udkast til afgørelser blev tiltrådt af FU.
8. Godkendelse af ny SAM-aftale.
FU tiltrådte den nye Samarbejds- og
ArbejdsMiljøaftale for Dansk Psykolog
Forenings sekretariat, forudsat den kan
rummes af Arbejdstilsynets regler.
9. Udkast til dagsorden for 19. møde
i bestyrelsen.
FU gennemgik bestyrelsesdagsordenen.
10. Eventuelt.
Intet til punktet.

KReDse
Kreds København-Frederiksberg
› Gå-hjem-møde om adoption
Kan du hjælpe dine adopterede klienter
og deres forældre?
Ved du nok om adoption, når dine
klienter kommer ind ad døren? Adoptionshåndbogen
er netop udkommet på
Hans Reitzel Forlag. Bogen er tematisk
opbygget og kommer ind på børnenes
start på livet, deres overlevelsesstrategier,
deres tilegnelse af en ny familie, tilknytningsprocessen,
mødet med verden uden
for familien og angsten for at miste. Kom
og hør bidragyderne fortælle – og køb en
bog til 300 kr. (normalt 375 kr.). Deltagelse
er gratis, men af hensyn til indkøb giv
gerne et praj via mail til ls@lsrt.dk.
Tid og sted: Fredag den 20. april 2012
kl. 15-17, Trykkeriet Gyldendal, Klareboderne
3, København K.
Louise Svendsen
Kreds København-Frederiksberg
› Gå-hjem-møde
”ADHD’er – dem laver vi da selv”. Oplæg
og diskussion v. cand.psych. Gorm Hetmar,
ansat i Center for Børne- og Ungerådgivning
i Ballerup og mangeårig formand
for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi.
Gorm fortæller om,
hvordan ADHD kan ses som resultat af
samfundsmæssige fordringer til børn og
unge i opdragelses- og uddannelsessystemerne
og efterfølgende krav til arbejdskraften
som unge og voksne.
Tid og sted: 9. maj 2012 kl. 17-19.30 i
Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade
27, København Ø, lokale 2A+B. Deltagelse
er gratis. Se den fulde annonce samt
information vedr. tilmelding på vores
hjemmeside på www.dp.dk > Kredse.
Hold i øvrigt øje med vores kurser på
hjemmesiden!
Louise Svendsen
selsKabeR
Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige
› Fyraftensmøde
Selskabet inviterer sine medlemmer til
fyraftensmøde med Psykolognævnet.
Emnet er: ”Psykolognævnets kritik af
børnesagkyndige erklæringer”. Oplægsholdere:
Sekretariatschef for Psykolognævnet
Frode Svendsen og formand for
Psykolognævnet Eva Pedersen.
Sted: Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø. Tid:
25. april 2012 kl. 17.30-19.30 ca.
Oplæggene er planlagt til at vare ca.
45 minutter. Efter en kort pause er der
afsat ca. 45 minutter til spørgsmål og
debat. Af hensyn til forplejning (sandwiches,
vand, kaffe og kage) skal tilmelding
ske til Michael Kaster på mailadresse:
michael@kaster.eu senest 16. april
2012.
Michael Kaster
Psykologfagligt selskab for supervision
› Fyraftensmøde
Selskabet inviterer til fyraftensmøde om
”Gruppesupervision med en psykoanalytisk-psykodynamisk
tilgang”, ved cand.
psych. Marlis Dall, som med udgangspunkt
i sin egen praksis fortæller om og
inviterer til refleksion med deltagerne
om: Hvor placeres den psykoanalytiskpsykodynamiske
tilgang/metode kronologisk
i supervisionens historie? Nogle
vigtige navne, som repræsenterer den
psykoanalytisk-psykodynamiske tilgang/
metode og har haft betydning for dens
udvikling? M.fl. Læs mere på www.dp.dk
> Selskaber.
Tidspunkt: Torsdag 26. april 2012 kl.
17-20. Sted: Hotel Faber, Eckersbergs gade
17, Aarhus C. Pris (inkl. moms/forplejning):
For medlemmer af PSFS. 100
kr. Pris øvrige: 150 kr. Tilmeldingsfrist:
Mandag 20. april 2012. Tilmelding sker
ved indbetaling til Psykologfagligt Selskab
for Supervision, Konto i Lån & Spar
Bank 0400 - 4014 852 811, med tydelig
› MØDER & MEDDELELSER
angivelse af navn, adresse, e-mail og
eventuelt medlemsnummer i Dansk Psykolog
Forening.
Benedicte Schilling
PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012 | SIDE 27

› DANSK RUBRIKANNONCER
PSYKOLOG FORENINGS KURSER
Kurser med
ledige pladser!
› 3.15. Familieterapi:
teori og intervention, I
Tid og varighed
mandag 23. april - tirsdag 24. april
2012.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.725,- ekskl. moms.
Til- og afmeldingsfrist
12. marts 2012.
Underviser
Eva Søndergaard, cand.psych., specialist
og supervisor i klinisk børnepsykologi
og psykoterapi samt godkendt
supervisor i pædagogisk psykologi.
Ny ordning
Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi,
klinisk børnepsykologi,
psykopatologi, psykoterapi og pædagogisk
psykologi: 3.15., 12 timer.
Kursusnr.: 120315.
› 3.5. Angst og depression
Tid og varighed
Torsdag 26. april - fredag 27. april
2012.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Arosgården, Aarhus, Eksternat.
Pris
4.030,- ekskl. moms.
Til- og afmeldingsfrist
15. marts 2012.
Om KURSeRNe
Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2012” udsendt
med Psykolog Nyt 20/2011. Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger,
idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. Se også www.dp.dk > uddannelse > Kurser. Tilmelding til kurserne
forgår lettest ved at logge ind via ”mit DP”.
SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012
Undervisere i Aarhus
Krista Nielsen Straarup, cand.psych.,
klinisk psykolog, specialist og supervisor
i psykoterapi.
Louise Meldgaard Bruun, cand.psych.,
specialist i psykopatologi.
Ny ordning
Specialistuddannelserne i gerontopsykologi,
klinisk børneneuropsykologi, klinisk
børnepsykologi, psykopatologi,
psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk
psykologi og sundhedspsykologi:
3.5., 12 timer.
Kursusnr.: 120305
› 17.4. Organisationsanalyse
Tid og varighed
Onsdag 2. maj - torsdag 3. maj og torsdag
31. maj og fredag 1. juni 2012.
1. og 3. dag kl. 10.00-17.00, 2. og
4. dag kl. 9.00-16.00.
Varighed: 24 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
6.630,- ekskl. moms.
Til- og afmeldingsfrist
21. marts 2012.
Underviser
Steen Visholm, cand.psych., ph.d., lektor
ved Roskilde universitetscenter.
Leder af masteruddannelse i Organisationspsykologi,
RuC.
Ny ordning
Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi:
17.4., 24 timer.
Specialistuddannelse i psykopatologi:
13.4.4.2.5., 6 timer.
Specialistuddannelse i gerontopsykologi:
16.4.4.2.3, 24 timer.
Specialistuddannelse i pædagogisk psykologi:
8.4.4.2.2.1., 24 timer.
Specialistuddannelse i sundhedspsykologi:
11.4.4.2.4., 12 timer
Kursusnr.: 121704.
› Live Supervision
Tid og varighed
Torsdag 10. maj 2012 - kl. 10.00-12.00.
Supervisionsforløb – Hold 1.
Tirsdag 15. maj, tirsdag 29. maj, tirsdag
12. juni, tirsdag 28. august, torsdag 6.
september, tirsdag 18. september, torsdag
27. september, tirsdag 9. oktober,
tirsdag 23. oktober og tirsdag 30. oktober.
Alle dagene kl. 10.00-13.00.
Supervisionsforløb – Hold 2.
Tirsdag 22. maj, kl. 10.00-13.00, torsdag
31. maj, kl. 10.00-13.00, tirsdag 12. juni,
kl. 14.00-17.00, torsdag 30. august,
kl. 10.00-13.00, tirsdag 11. september,
kl. 10.00-13.00, torsdag 20. september,
kl. 10.00-13.00, tirsdag 2. oktober
kl. 10.00-13.00, torsdag 11. oktober,
kl. 10.00-13.00, torsdag 25. oktober
kl. 10.00-13.00 og torsdag 8. november,
kl. 14.00-17.00.
Supervisionsforløb – Hold 3.
Torsdag 24. maj, kl. 10.00-13.00, torsdag
7. juni kl. 10.00-13.00, torsdag 14. juni,
kl. 10.00-13.00, tirsdag 4. september,
kl. 10.00-13.00, tirsdag 11. september,
kl. 14.00-17.00, tirsdag 25. september,
kl. 10.00-13.00, torsdag 4. oktober,
kl. 10.00-13.00, tirsdag 23. oktober,
kl. 14.00-17.00, tirsdag 30. oktober,
kl. 14.00-17.00 og torsdag 8. november,
kl. 10.00-14.00.
Varighed: 32 timer. Supervisionsforløbets
varighed: 10 dage a 3 timer = 30 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
7.500,- ekskl. moms.
Til- og afmeldingsfrist
29. marts 2012.
Underviser
Ask Frellesvig, cand.psych., specialist i
børnepsykologi og psykoterapi.
Ny ordning
Specialistuddannelse i psykoterapi:
12.4.2., 30 timer. 30 timers live-supervision
er godkendt i forhold til det tilsvarende
supervisionskrav i specialistuddannelsen
i psykoterapi, børn eller voksne.
Kursusnr.: 121242.

Kreds Københavns Amt
DEN DYSSOCIALE
PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE
OG PSYKOPATIEN
En kursusdag med Anja Leavens
Den 14. juni 2012 kl. 9.30-16.00
i Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø
Anja Leavens, cand.psych.aut., har gennem 13 års samarbejde
med kriminalforsorgens forskellige institutioner erhvervet sig
indgående kendskab til klienter med dyssocial personlighedsstruktur,
psykopatiske træk og psykopati. I egen praksis har hun
specialiseret sig i arbejdet med afsonere, supervision af personalegrupper
i kriminalforsorgen mv. samt arbejdet med ofre for
psykopater.
Kurset:
I pressen har der gennem en årrække været skrevet artikler om
psykopati under overskrifter som ”den psykopatiske leder” eller ligefrem
om enkeltpersoner i såvel erhvervslivet som i den kriminelle
verden, uden at man har kvalificeret sine påstande. Det er
en alvorlig diagnose, der har svære konsekvenser for såvel mennesker
med denne diagnose som deres pårørende og eventuelle
ofre, men også en fascinerende diagnose.
På kurset fokuseres på den dyssociale personlighedsforstyrrelse
og psykopatien. Både på adfærdssiden og på de psykologiske dynamikker
der er i spil. Der arbejdes med følger og følgevirkninger
af denne struktur, både for den enkelte og andre implicerede
parter. Endvidere arbejdes med behandlingsmuligheder for såvel
”psykopaten” som ofrene, baseret på den behandlingserfaring,
Anja Leavens har.
Tilmelding:
Til Ellen Dreyer: e_dreyer@post.tele.dk inden 30. april 2012.
Kurset koster 500 kr., som betales kontant (ikke dankort) ved indgangen.
Kun individuelle tilmeldinger godtages. Ved tilmelding
skal gives oplysning om dit navn og hvor du arbejder og om arbejdsstedet
ligger inden for kredsen, da kurset fortrinsvis er for
kredsens medlemmer.
Kreds Københavns Amt, dækker det gamle Kbh. Amt, Birkerød
(Rudersdal) er flyttet til kredsen og Farum (Furesø) ligeså. Derimod
tilhører Ledøje-Smørum (Egedal) ikke længere kredsens
område. Kredsen byder på morgenkaffe kl. 9.00 samt en let frokost
som ramme om et mere uformelt kollegialt samvær.
Udlejning af kliniklokale, evt. som klinikfællesskab
Vi udlejer samtalelokaler til praktiserende psykologer hos Idrætsakademiet -
Center for Ungdomspsykiatri & Recovery. Lokalerne kan lejes til forskellige
formål på enten fast timebasis, dagsbasis eller efter behov.
Vi har i forvejen samtalelokaler indrettet, så det er nemt at benytte disse.
Der er endvidere mulighed for at benytte mødelokaler, køkken, venterum
og toiletter.
Ring for nærmere oplysninger til Charlotte Friedrichsen, tlf. 40 41 88 32.
› RUBRIKANNONCER
NARRATIVE PERSPEKTIVER
annesaxtorph@gmail.com TLF 22 16 00 65
Narrative Børnegrupper
Workshop • 2 dage • 11-12 April 2012 • København • Pris: 2.900,-
Børnegrupper, “livets forgreninger”, betydningsfulde andre, nærvær,
færdigheder og mestring. Børnebevidning fletter vigtige erfaringer.
Anvendelse af tegninger, leg og figurer i gruppearbejdet.
Narrativ Parterapi
Workshop • 1 dag • 8 Maj • København • Pris: 1.200,-
Introduktion af "parkort". Samtalen med fokus på tale og lyttepositioner
for at modarbejde unuancerede kritiske positioneringer i
totaliserende parfortællinger.
Deleuze & Praksis
Workshop • 1 dag • 7 juni 2012 • København • Pris: 1.650,-
Skabe forbindelser mellem identitet, omdømme, drømme og intentioner
og så det nye og andet? Erfare vagabond liv.
Narrativ Supervision
Workshop • 2 dage • 20 - 21 Sept. 2012 • København • Pris 3.200,-
De 4 kategorier i bevidning gennemgås med supervision for øje. Et
supervisions- projekt, blik på tilføjelsen af flere fortællinger i opgaven.
Narrativ Introduktion
Modul • 3 dage • 5, 6, 7 Sept • København • Pris: 4.300,-
Introduktion til det narrative for psykologer. Modul1: Dekonstruktion
og brug af postionskort i detaljerig praksis, tavlebrug og
træning i sprogfærdighed.
Bevidning
Workshop • 23 - 24 okt. 2012 • København • Pris: 3.200,-
Bevidning gennemgås, teori/praksisøvelser. Interview af vidner,
fortællinger beriger og fletter øjeblikke af bånd af erfaringer, relationer
og identitetsbilleder.
ALLE KURSER SØGES GODKENDT UNDER SPECIALIST I PSYKOTERAPI
www.annesaxtorph.dk
Syngeskålens
forunderlige Univers …
Syngeskålen er et instrument, der stammer fra Himalaya og frembringer et
væld af overtoner, når man slår på den. Tonerne favner lytteren i en klokke af
lyd og skaber derved ro og plads til centrering af den fysiske krop såvel som
psyken. Mange beskriver oplevelsen, som om tiden står stille, en følelse af
fred eller en lindring af fysiske smerter.
Kurser
Koncerter
Undervisning af enkeltpersoner
Forlag med egne Cd-udgivelser
Salg af syngeskåle i primakvalitet
For mere info:
kontakt Jane Winther
Tlf.: 86 37 00 73 ♦ jw@unisound.dk
www.unisound.dk
www.janewinther.com
PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012 | SIDE 29

› RUBRIKANNONCER
Selskabet for Psykologisk Psykiatri
Acceptance and Commitment
Therapy (ACT) anvendt i
behandling af patienter med
”Reaktion på svær belastning
og tilpasningsreaktioner”
I de behandlingspakker, der er blevet udviklet i forlængelse af
den nye behandlingsret til psykiatriske patienter indgår ”belastnings-
og tilpasningsreaktioner” som en selvstændig pakke. Kurset
vil give viden om Acceptance and Commitment Therapy
som en psykologisk behandling af patienter med denne diagnose
− enten individuelt eller i gruppe. Der vil også være mulighed
for at drøfte konkrete sager.
Undervisere:
Cand.pych. Thomas Iversen, Risskov Hospital og cand.psych.,
ph.d. Annette Fuglsang, Aarhus Kommune. Begge psykologer
med lang tids erfaring inden for dette område.
Målgruppe: Psykologer + læger.
Tid: 1. juni 2012 kl. 9-16.
Sted: Kulturhuset Bispebjerg, Tomsgårdsvej 35, 2400 København
NV, sal C. (Gode busforbindelser: 5, 350, 21. P-plads rundt om
hjørnet: Birkedommervej 43).
Forplejning: Morgenmad, let frokost, eftermiddagskaffe & kage.
Pris: 850 kr. for medlemmer af Selskabet, 1050 kr. for andre.
Tilmelding: Senest 20. maj 2012 pr. mail til Selskabets mailadresse:
psykologisk-psykiatri@hotmail.com med angivelse af medlemsnr.
i Dansk Psykolog Forening, navn & adresse samt angivelse
af kursus ”1.6.2012” og evt. medlemskab af Selskabet samt indbetaling
af det aktuelle beløb i Lån & Spar Bank 0400 4012612244
mærket ”1.6.12” & eget navn.
Indmeldelse i Selskabet sker ligeledes ved mail til:
psykologisk-psykiatri@hotmail.com med angivelse af medlemsnr.
i Dansk Psykolog Forening, navn & adresse samt den mailadresse,
du ønsker, vi benytter fremover, samt ved indbetaling af
kr. 100 på ovennævnte konto i Lån & Spar Bank mærket ”Indmelding”
& eget navn.
Kursusbevis udstedes.
Kurset søges godkendt i Dansk Psykolog Forening.
KLINKLOKALE UDLEJES
ODENSE C
Ca. 20 m 2 i hus med andre behandlere.
3.200 kr./mdr. inkl. forbrug.
Kontakt Lone Riber
www.baumgartensvej46.dk
Tlf: 22 61 28 99
loneriber@gmail.com
SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012
Kreds Storstrøm
En Kursusdag med Janne Østergaard om
Mentalisering i mødet
med udsatte børn
Undervisningen vil beskæftige sig med mentaliseringsbegrebet
anvendt i forhold til omsorgssvigtede og traumatiserede børn.
Der vil blive undervist i mentalisering, i Post Traumatisk Stress
Disorder (PTSD), og der vil i særlig grad blive lagt vægt på udviklingstraumeforstyrrelse
diagnosen (DTD). Der er tale om en diagnose/forståelse,
hvor grundtanken er, at omsorgssvigtede og
traumatiserede børn og unge som følge af, at de i opvæksten er
optaget af overlevelse frem for udvikling, får vanskeligheder i forhold
til at regulere på en række område. Der er tale om regulering
af følelser, fysik, opmærksomhed, adfærd, selv og relationer.
Efterfølgende vil behandlingsmetoder til behandling af udviklingstraumer
blive gennemgået. Der vil blive introduceret en behandlings
model – STORM modellen. En model, der samler viden
om, hvad der skal til for at støtte omsorgssvigtede og traumatiserede
børn til sikkerhed, heling og udvikling. STORM er en forkortelse
af hovedelementerne i behandling af udviklingstraumer.
Bogstaverne står for henholdsvis Sikkerhed, Traumefokus, Opbygning
af evner, Ressourcefokus og Mentalisering. Teorien vil
dagen igennem blive illustreret med en række casehistorier.
Underviser:
Janne Østergaard Hagelquist er autoriseret psykolog og godkendt
som specialist i børnepsykologi. Hun har i en årrække arbejdet
med behandling af børn, unge og familier, hvor der har
været omsorgssvigt, overgreb og/eller vold. Desuden har hun erfaring
i at supervisere og undervise professionelle, der arbejder
med anbragte børn og unge. I 2012 udkom hendes bog: ”Mentalisering
i mødet med udsatte børn”.
Tid: Mandag 30. april 2012 kl. 9.30-16.00.
Sted: Hotel Kristine, Købmagergade 20, 4700 Næstved.
Deltagerkreds: Medlemmer af DP, fortrinsvis fra Kreds Storstrøm.
Tilmelding og kontakt: regionsyd@msn.com for at høre om
plads. Husk angivelse af arbejdsplads. Ved elektronisk afregning,
der aftales, pålægges et gebyr på 50 kr.
Tilmeldingsfrist: 12. april 2012.
Pris: Kursus og fortæring (frokost samt kaffe) 1000 kr. inkl. moms.
Indbetaling: Lån & Spar Bank, reg.nr. 0400, konto nr.
4012446026.
Psykoterapeutiske metoder børn og unge
(Klinisk børnepsykologi)
Start: August 2012.
Underviser: Specialist og supervisor i børnepsykologi og psykoterapi
Merete Reimer Jensen.
Sted: Østergade 7a, 7400 Herning.
Antal: 6 psykologer.
Pris: 1500 kr. pr. gang pr. person, i alt 21.000 kr.
Tilmelding: Senest 1. juni 2012 på merete-rj@mail.tele.dk.
Kurset er forhåndsgodkendt ved Psykolognævnet inden for 6.4.4.2.3
(specialiseringsmodulet) med 78 timer fordelt på 14 gange(13 x 5,5 timer og
1 x 6,5 timer).
Yderligere info:
Charlotte Gjørup Pedersen 25 21 28 09

Sundhedspsykologisk Selskab
afholder kursus om:
”Psykologen som
underviser og formidler”
2-dages kursus med Anne-Marie Thuesen
og Lotte Mølsted
Lotte Mølsted, specialist i sundhedspsykologi og supervisor, er
privatpraktiserende og har en lang erfaring med undervisning inden
for sundhedsvæsenet (patienter og professionelle) og i forhold
til private og offentlige virksomheder og institutioner. Temaerne i
undervisningen har været: kommunikation, forebyggelse af stress,
mobning på arbejdspladsen, lederens rolle i f.t. forebyggelse af
stress, psykisk førstehjælp etc.
Anne-Marie Thuesen, cand.pæd.psych.aut., lektor ved UCC samt
privatpraktiserende. Har undervist en årrække i psykologi og specialpædagogik,
især med fokus på læringsteori, motivation, pædagogik
og didaktik.
Kursets første dag vil primært handle om læring – hvordan vi opfatter
og erkender noget. Læring er en sammensat proces, hvor såvel
kognitive, emotionelle, motivationelle samt sociale forhold ind- og
samvirker. At vide noget om disse forhold og forstå samspillet mellem
dem bidrager til at kunne forstå læringsprocessen, men er samtidig
helt grundlæggende viden i forhold til planlægning, gennemførelse
og evaluering af et undervisningsforløb.
Kursets anden dag vil tage udgangspunkt i, hvordan man planlægger
kursusdage, undervisningsforløb etc. med forskellige grupper
(alt fra patienter til virksomhedsledere). Der vil også være praktiske
øvelser omkring formidling og præsentation.
Kurset vil være relevant for psykologer, der i forbindelse med deres
arbejde skal undervise eller formidle til patienter, borgere, forældre
etc. Eller psykologer, der ønsker at udvikle undervisningskompetencer
i forhold til professionelle/virksomheder etc., samt for psykologer,
der påtænker at tage den sundhedspsykologiske specialistuddannelse.
Tid: Mandag 11. juni 2012 kl. 10.00-17.00 og tirsdag 12. juni 2012
kl. 9.00-16.00.
Pris: Medlemmer af Dansk Sundhedspsykologisk Selskab 2.000 kr.
(inkl. moms og for begge dage), andre 2.500 kr. Prisen er inkl. frokost
og forfriskninger i løbet af dagen.
Sted: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 Kbh. Ø.
Deltagerantal: Max. 25, primært psykologer (andre akademikere
kan deltage efter en konkret vurdering, såfremt der er ledige pladser).
Der udstedes kursusbevis ved 100 % deltagelse.
Kurset forventes godkendt under den sundhedspsykologiske specialistuddannelse
med 12 timer under emneområde 11.4.4.2.3
Pædagogisk sundhedspsykologi. Deltagerne har mulighed for selv at
søge godkendelse under andre specialer.
Tilmelding: Tilmelding er bindende og foregår efter ”først til mølle”
princippet. Tilmeld dig hos Eva Gall på
eg@sundhedspsykologi.org senest 1. juni 2012. Husk at opgive
medlemsnr. i Dansk Psykolog Forening.
Betaling: Kursusbeløbet indbetales på konto 0400 – 401 25 76 779
i Lån & Spar Bank, eller ved offentlig ansættelse oplys da arbejdsgivers
EAN-nr. ved tilmeldingen.
Vær opmærksom på, at din tilmelding først er endelig registreret,
når vi har modtaget kursusbeløbet.
v
› RUBRIKANNONCER
DISPUK
Narrative og poststrukturalistiske perspektiver
Samtaler med børn, unge og familier med
anette & allan Holmgren
På denne workshop vil Anette og Allan Holmgren tale ud fra
deres mangeårige erfaring med narrative samtaler med børn,
unge og familier.
Den 7.–8. maj 2012 i Snekkersten • Holdnr. 874-12
arven efter Carl rogerS
Seminar i forbindelse med udgivelsen af bogen: ”Accept,
empati og ægthed” med bogens forfattere.
Den 23. maj 2012 i Snekkersten • Holdnr. 882-12
WorkSHop om gilleS deleuze og
pSykoterapi med alan JenkinS, auStralien
Alan Jenkins har udviklet sin egen form for narrativ terapi -
stærkt inspireret af poststrukturalistisk filosofi, og især af den
franske poststrukturalistiske filosof Gilles Deleuzes tanker.
Den 18. juni 2012 i snekkersten • Holdnr. 872-12
konferenCe om vold og traumer
Forståelse og behandling af traumatiske begivenheder
Med Alan Jenkins, Lars J. Sørensen, Anette Holmgren,
Mette Melby Bak og Brit Selvik.
Den 25.-26. juni 2012 i Snekkersten • Holdnr. 880-12
SuperviSionSkurSuS: Weekendforløb i
berlin med anette Holmgren
Den 30.-31. marts og 1. april 2012
kursusnr. 742-12
Den 30.-31. august og 1. september 2012
Holdnr. 744-12
autoriSationSgrupper for pSykologer
(14 dage / 43 timer)
DISPUK’s autorisationsgruppe for psykologer giver deltagerne
mulighed for at få nye forståelser, begreber og handlemuligheder
i forhold til arbejdslivet og samtidig stifte bekendtskab
med den narrative tænkning.
Med Anne Romer
Start den 13. september 2012 i Snekkersten • Holdnr. 780-12
narrativ gruppeterapi (20 timer)
Med Anne Romer • Start den 17. september 2012 i Snekkersten
Holdnr. 748-12
narrativ pSykoterapi
2-årig kliniSk SpeCialiStuddannelSe
Med Anette Holmgren, Anne Romer & Allan Holmgren
Start primo 2013 i Snekkersten • Holdnr. 790-13
Læs mere på www.dispuk.dk - søg på holdnr.
Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser
½ side -psykolognytmarts2012.indd 1 05-03-2012 11:32:46
PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012 | SIDE 31

› RUBRIKANNONCER
Kursus i PTSD og undersøgelse heraf
Specielt i relation til kommunernes/Jobcentrenes afklaring
af klienters tilknytning til arbejdsmarkedet
Arrangør: Neuropsykologisk Klinik ApS v/ Per Bernth Jensen, Kystvejen 55,
st. th., 8000 Aarhus C.
Undervisere: Cand.psych., professor Ask Elklit, specialist i psykotraumatologi
og psykoterapi, og cand.psych. Per Bernth Jensen, specialist i neuropsykologi
og psykotraumatologi.
Dato: 12. april 2012.
Kursussted: Sofiendal Slotshotel, Låsbyvej 82, Veng, 8660 Skanderborg.
Omfang: 7 timer.
Antal deltagere: Max. 25.
Pris: 2800 kr. + moms.
Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i Psykotraumatologi under
14.4.4.2.1 Psykotraumatologisk teori, hovedområder/paradigmer, og til specialistuddannelsen
i neuropsykologi under punkt 3.99 tværgående modul, valgfrie
timer.
Kurset søges desuden godkendt til specialistuddannelsen i Psykoterapi.
Detaljeret program og information om tilmelding kan findes
på: www.neuropsykologiskklinik.dk
Kursus i Dynamisk Korttidsgruppeterapi
juni – december 2012
Kurset henvender sig til psykologer, psykiatere, læger, sygeplejersker, socialrådgivere
og andre professionelle inden for det sundhedsfaglige, sociale og
pædagogiske område med interesse for korttidsgruppeterapi.
Gennem teorioplæg, supervision samt eget korttidsgruppeterapeutisk forløb
vil deltagerne udvikle viden om og færdigheder i korttidsterapi i grupper på
dynamisk grundlag. Kurset er også tænkt som inspiration for terapeuter, der
arbejder indenfor en anden referenceramme end den dynamiske, og som
ønsker at udvikle opmærksomheden på og evt. bruge gruppens processer og
dynamik mere bevidst og aktivt i behandlingen.
Datoer: 15/-16/6, 24/8, 22/9, 27/10, 30/11-1/12.
Undervisere:
Cand.psych. Gerda Winter, cand.psych. Helene Krasnik, cand.psych. Anna
Sillemann, cand.psych. Ole Karkov Østergård, professor Christer Sandahl m.fl.
Sted: Strandgade 4B, 1401 København K.
Se yderligere information om dynamisk korttidsgruppeterapi, uddannelsen,
program m.m. på www.iga-kbh.dk/nyheder.
Tilmelding til IGA pr. mail: ki@iga-kbh.dk mærket ”Korttids-gruppeterapi”.
Pris og tilmeldingsfrist:
12.500 indsættes med angivelse af dit fulde navn hos Nordea Bank med
reg.nr.: 2228, konto: 8070 211 614. Senest 1. maj 2012.
Kontakt: Helene Krasnik, tlf. 2618 0931 eller Anna Sillemann, tlf. 5189 2033.
SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012
!
NÅR DU SØGER JOB
Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes
henvendelse foregå til forhandling@dp.dk.
Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via
telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst
eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved
rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og
individuelle interesser.
Stillinger i Psykolog Nyt
Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet
have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning:
Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,
hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne
stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal
forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen
uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod
foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen.
Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog
Forening’s forhandling er afsluttet.
Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation
eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller
relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette
henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så
vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende
stilling, før en forhandling er afsluttet.
Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig
med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår.
Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette
fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles
individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende
et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv
forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde
velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat,
ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.
Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler
Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten
skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til
forhandling@dp.dk:
• Stillingsopslaget.
• Din ansøgning.
• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).
• Seneste lønseddel.
• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget
af dig til stillingen.
Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/
din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.
Der kan være behov for at søge rådgivning
om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

københavns universitet
Ph.d.-uddannelserne på
Det Samfunds videnskabelige
Fakultet
giver dig mulighederne!
Netop nu har du mulighed for at søge et ph.d.-stipendium
i antropologi, psykologi, sociologi, statskundskab eller
økonomi ved The Copenhagen Graduate School of Social
Sciences på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på
Københavns Universitet. Start 1. september 2012.
Ansøgningsfrist den 1. maj 2012.
Information:
• Økonomisk Institut: Informationsmøde den 11. april
2012 fra 14 til 15 på Center for Sundhed og Samfund,
Øster Farimagsgade 5, 1353 København K,
Økonomisk Institut, Bygning 26, 2. sal, lokale 26.2.21.
http://www.econ.ku.dk/phd/
• Institut for Statskundskab: Informationsmøde den
2. april 2012 fra 15 til 17 på Center for Sundhed og
Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K,
Institut for Statskundskab, Opgang E, lokale 4.2.26,
”Frokoststuen”. http://polsci.ku.dk/uddannelser/phd/
• Institut for Antropologi: Find oplysninger om ph.d.studiet
i antropologi på: http://antropologi.ku.dk/
Forskning/phd/
• Sociologisk Institut: Find oplysninger om ph.d.-studiet
i sociologi på: http://www.soc.ku.dk/Forskning/ph.d.studiet/
• Institut for Psykologi: Informationsmøde den 12. april
2012 fra 14 til 15 på Center for Sundhed og Samfund,
Øster Farimagsgade 2A, 1353 København K, Institut for
Psykologi, Kantinen på 2. sal (3-2-M202).
http://www.psy.ku.dk/Forskning/phd/
Opslaget i fuld ordlyd: Dette opslag er et uddrag, der
ikke kan benyttes som grundlag for ansøgning. Det
fulde opslag findes på http://samf.ku.dk/phd-skolen/
eller www.ku.dk/stillinger
www.ku.dk
› STILLINGSANNONCER
Psykologfaglig udd.konsulent
Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling
Er du psykolog? og har du erfaring med undervisning
i konflikthåndtering? og vil du gerne arbejde med formidling,
kommunikation og undervisning i øvrigt? og
har du erfaring i at tilrettelægge uddannelsesforløb?
Kan du svare ja til disse spørgsmål, så er du måske
vores kommende kollega!
Læs hele annoncen på Region Midtjyllands hjemmeside
www.rm.dk - se ledige job.
Ansøgningsfrist: 16. april 2012
et arbejde med hjerne og hjerte
Praksiskandidat søges til veletableret
praksis i Odense C.
midtjob
.dk
Du kan orientere dig om mig på min hjemmeside
www.baumgartensvej46.dk.
Jeg kunne godt tænke mig, at du har
nogen terapeutisk erfaring, men det er
ikke et krav.
Vi udarbejder en kontrakt sammen omkring
ansættelsesforhold og supervision.
Send din ansøgning til
loneriber@gmail.com
TR: Pia W. Kielberg, tlf. 78 41 09 54
PRAKSISKANDIDAT
(føl) søges
Ansøgningsfrist 15. april 2012.
forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk
PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012 | SIDE 33

› STILLINGSANNONCER
Ph.d.-stipendium
til projekt om psykopatologi og behandling af sygdomsangst
Afdeling for specialfunktioner
og Psykiatrisk Forskningsenhed,
Psykiatrien Region Sjælland søger
en ph.d.-studerende pr. 01.09.12 til
projekt vedrørende psykopatologi
og behandling af sygdomsangst.
www.regionsjaelland.dk
Region Sjælland er med over 15.000 medarbejdere regionens
største arbejdsplads med et budget på 15 mia kr. Vi varetager
opgaver inden for sundhed, regional udvikling og drift af en
række sociale institutioner for i alt 800.000 borgere.
Opret jobagent på...
SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012
Den ph.d.-studerende har sit kliniske
arbejde i Liaisonklinikken i Køge og vil
indsamle data herfra og i almen praksis.
Flere oplysninger kan fås hos overlæge
Ulf Søgaard, us@regionsjaelland.dk eller
professor, forskningschef Erik Simonsen,
es@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 02.04.12, kl. 8.
Se hele opslaget på www.regionsjaelland.
dk Job og karriere, quicknr. 9288.
JanusCenteret søger en specialist i børnepsykologi/
psykoterapi og en autoriseret psykolog (barselsvikar) til
behandlingsklinikken. Begge stillinger er på 37 timer
pr. uge.
JanusCentret er en klinik for psykologisk udredning,
behandling, mediation og formidling. Centret har dertil
videnscenterfunktion og er VISO leverandør.
Centrets hovedformål er at forebygge seksuelle overgreb
mod børn ved så tidligt som muligt at gribe ind i
forhold til børn og unge, der udviser seksuelt bekymrende/krænkende
adfærd. Centret tilbyder endvidere
behandling til børn og unge, der har været ofre for seksuelle
overgreb.
Se hele opslaget på www.januscentret.dk, hvor du
også kan læse mere om centrets aktiviteter.
JanusCentret
Vesterbrogade 35A, 3. sal,
1620 København V
Tlf: 33 69 03 69
forhandling@dp.dk
forhandling@dp.dk

iNDmelDTe
Stud.psych.
Charlotte Andersen
Cand.pæd.psych.
Eva Kristina Andersen
Cand.psych.
Michelle Andersen
Cand.pæd.psych.
Poul Thorning Andersen
Stud.psych.
Sarah Agnethe Andersen
Stud.psych.
Tine Brint Andersen
Stud.psych.
Thomas Andersen
Cand..psych.
Karen Aursand
Stud.psych.
Maren Aarrestad
Cand.psych.
Anne Gerken Aarøe
Cand.psych.
Iben Backmann
Stud.psych.
Monika Baehr
Stud.psych.
Thea Balling
Stud.psych.
Katrine Bork Bech
Stud.psych.
Hanne Bengt
Stud.psych.
Catherina C. C. Bertelsen
Stud.psych.
Marie Munk Binderup
Stud.psych.
Fie Bittmann
Stud.psych.
Katrine Nordtorp Bjernemose
Stud.psych.
Anne Bjertrup
Stud.psych.
Inga Rún Björnsdóttir
Stud.psych.
Louise Boje
Stud.psych.
Jennifer Drude Borup
Cand.psych.
Larissa Boulyga
Cand.pæd.psych.
Line Brix
Stud.psych.
Sabine Brüggert
Stud.psych.
Johanne Mathilde Bünemann
Stud.psych.
Maria Sandal Byskov
Stud.psych.
Christian Bæk
Stud.psych.
Ditte Chor
Stud.psych.
Trine Bastrup Chrestensen
Stud.psych.
Christian Christensen
Stud.psych.
Christina Brix Christensen
Stud.psych.
Jeppe Lind Christensen
Stud.psych.
Lotte Ploug Christensen
Stud.psych.
Ida Bering Christiansen
Cand.psych.
Alina Cordt
Stud.psych.
Jesper Corneliussen
Stud.psych.
Nilus Weidick Dahlerup
Stud.psych.
Vibeke Naja Høyrup Dam
Stud.psych.
Kirstine Højgaard Dichmann
Stud.psych.
Esther Djurhuus
Cand.psych.
Atanaska Djondjorova
Stud.psych.
Marianne Due-Hansen
Stud.psych.
Sandra Højgaard Ebbesen
Stud.psych.
Cecilie Devadas Volf Pedersen
Stud.psych.
Lasse Patrick Bøttcher Pedersen
Stud.psych.
Louise Kibsgaard Pedersen
Stud.psych.
Nina Schultz Pedersen
Stud.psych.
Tania B. Lund Pedersen
Stud.psych.
Anne Rom Petersen
Stud.psych.
Niina Petersen
Stud.psych.
Marianne Poulsen
Stud.psych.
Peter Andreas Aa. Poulsen
Stud.psych.
Cecilie S. H. Rasmussen
Stud.psych.
Christina Storm Rasmussen
Stud.psych.
Ellen Maria Rasmussen
Stud.psych.
Julie Stein Rasmussen
Stud.psych.
Catharina Møhring Reestorff
Stud.psych.
Bille-Brahe Raahauge Regitze
Stud.psych.
Mette Richardt
Stud.psych.
Rebecca Maria Fevel Russell
Stud.psych.
Kathrine Ruth
Stud.psych.
Mikkel Pilgaard Raaby
Stud.psych.
Katrin Samini
Cand.psych.
Tatiana Lucia G. Samuelsson
Stud.psych.
Charlotte Sandstedt
Stud.psych.
Signe Elisabeth Scharling
Stud.psych.
Josefine Schmidt
Stud.psych.
Maria Illum Schmidt
Stud.psych.
Fie Schöttler
Stud.psych.
Lea Skewes
› INDMELDTE
Stud.psych.
Pernille Skovgaard-Holm
Cand.psych.
Lotte Skøt
Stud.psych.
Laila Skydsbjerg Skytte
Stud.psych.
Kira Steffensen
Cand.psych.
Dia Siggaard Stenbæk
Stud.psych.
Lea Sommer
Stud.psych.
Laura Sparre
Cand.psych.
Linn Stormby
Stud.psych.
Steffen Heine Stormrose
Stud.psych.
Jeppe Staal
Stud.psych.
Anne Marie Svendsen
Stud.psych.
Anna Sørensen
Cand.psych.
Anne Mette Hulstrøm Sørensen
Stud.psych.
Ditte Damgaard Sørensen
Stud.psych.
Julie Marie Sørensen
Stud.psych.
Majbritt Sørensen
Stud.psych.
Mette Guldmann Sørensen
Stud.psych.
Thomas Terkildsen
Stud.psych.
Siri Thomseth
Stud.psych.
Thorunn Thorleifsdottir
Stud.psych.
Sidsel Stilling Tougaard
Stud.psych.
Marie Troelsgaard
Stud.psych.
Thea Iven Ulstrup
PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012 | SIDE 35

Russ HaRRis
aCT made simple
ACT made Simple
3-dages workshop i københavn med Russ Harris
aCT klinikken og psykologpartners præsenterer en af de førende
formidlere af ACT. En oplevelsesorienteret workshop med en bred
vifte af ACT øvelser – brugbar for både terapeuter og coaches.
sTyRk selVTilliden
Overvind din usikkerhed
med ACT
328 kr. inkl. moms
Tid: 14.-16. maj 2012 kl. 9-16
sTed: Alexandersalen, Københavns Universitet,
Bispetorvet 1-3, 1167 København K
pRis: DKK 3900 inkl. materialer og delvis forplejning
Tilmelding: www.actklinikken.dk
eller www.actdanmark.dk
BØgeR af Russ Harris
nyHed
lykkefælden
Stop kampen
lev livet
298 kr. inkl. moms
Vælg kæRligHeden
Styrk parforholdet
med ACT
298 kr. inkl. moms
THe RealiTy slap
How to find fulfilment when life hurt
dansk udgaVe udkommeR sommeR 2012
aCT
teori og praksis
368 kr. inkl. moms
på VeJ
læs meRe om BØgeRne og BesTil på www.dpf.dk
d a n s k p s y k o l o g i s k f o R l a g
knaBRosTRæde 3, 1. sal • 1210 kØBenHaVn k • TLF. 4546 0050 • WWW.DPF.DK • INFO@DPF.DK
Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55
sorteret MAgAsinPost sMP