Udredning og behandling af demens - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Mange andre mere sjældne degenerative sygdomme i hjernen kan medføre demens. Figur 2.1 Den reletaive forekomst af de hyppigste årsager til demens. Frontotemporal demens 5% Vaskulær demens 9% Andre demens sygdomme 17% Alzheimers/ vaskulær 19% Figuren er baseret på Feldmann et al. (14) 45 Udredning og behandling af demens – en medicinsk teknologivurdering Demens ved Parkinsons sygdom 1% Lewy body demens 2% Alzheimers sygdom 47% Den kognitive svækkelse forløber meget forskelligt afhængig af den specifikke sygdom, hvilket er skitseret i figur 2.2. Figur 2.2: Udviklingsforløb for hyppige demenssygdomme Figuren er baseret på H:S’ vejledning om demens
I de følgende afsnit gives en kort beskrivelse af de vigtigste demenssygdomme. 2.4.1 Alzheimers sygdom Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens hos både yngre og ældre. Både prævalens og incidens øges med alderen. Sygdommen er lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd. Alzheimers sygdom er primært karakteriseret ved demens og de heraf følgende psykiatriske, medicinske og sociale komplikationer. I den moderate til svære fase kan der desuden tilkomme andre neurologiske symptomer, fx epilepsi, lette parkinsonsymptomer og nedsat motorisk funktion. Sygdommen debuterer næsten altid med episodisk hukommelsessvækkelse. Sygdommen skrider gradvist frem, og patienten bliver mere og mere afhængig af hjælp fra andre. Tilstanden er i slutstadiet karakteriseret ved en vegetativ tilstand, og døden indtræder efter gennemsnitligt 8–10 år, men med store variationer (fra 2–20 år). Sygdommen forekommer i sjældne tilfælde i en arvelig form (15, 16). Sikkert dokumenterede risikofaktorer for den sporadiske form af sygdommen omfatter, foruden alder og køn, genetiske faktorer: tilstedeværelsen af Apolipoprotein genotype E4, andre tilfælde blandt 1. grads slægtninge, og Downs syndrom. Nyere undersøgelser tyder på at livsstilsfaktorer, kardiovaskulære risikofaktorer, og vaskulær sygdom som fx rygning, fedtholdig kost, fysisk inaktivitet, hypertension og hjertesygdom øger risikoen for Alzheimers sygdom (15, 16). 2.4.2 Vaskulær demens Vaskulær demens, der er den næsthyppigste årsag til demens, defineres som demens opstået som følge af vaskulære forandringer i hjernen. Sygdomme, som kan medføre vaskulær demens, omfatter subkortikal småkarssygdom med demens, multi-infarktdemens, demens ved et “strategisk” placeret enkeltinfarkt, hypoperfusion og blødninger. Symptomer og sygdomsforløb kan variere betydeligt alt efter hvilken sygdom, der er tale om, efter hvilke hjerneregioner, der er påvirkede, og efter hvor store læsionerne er. Livsstilsfaktorer som fx rygning, fedtholdig kost og ringe motion samt kardiovaskulære risikofaktorer som hypertension og hjertesygdom øger risikoen for udvikling af vaskulær demens. Symptomerne adskiller sig ikke fra beskrivelsen ovenfor i det generelle afsnit om demens. Der er dog en vis tendens til et skubvist forløb og evt. akut debut. Der kan være fokale neurologiske udfald svarende til læsionerne i hjernen, og der ønskes radiologisk (CT eller MR) evidens for vaskulær sygdom, som hvad angår placering og størrelse meningsfyldt kan relateres til de kliniske symptomer. Multiple mindre cerebrale (lakunære) infarkter kan også ses uden ledsagende demens og ved Alzheimers sygdom. En del patienter har således blandingstilstande mellem den degenerative demenssygdom og cerebovaskulær sygdom (”mixed demens”), hvilket vanskeliggør diagnosen. Prognosen ved vaskulær demens bestemmes primært af progressionen af den vaskulære grundssygdom, herunder risiko for nye cerebrovaskulære infarkter (15, 16). 2.4.3 Lewy body demens Lewy body demens er klinisk karakteriseret ved fremadskridende kognitiv svækkelse, der især rammer opmærksomhed, frontale og subkortikale funktioner og visuo-perceptuelle færdigheder. Patienterne udvikler desuden ofte vrangforestillinger, faldtendens, eventuelt lipotymitilfælde og forbigående påvirkninger af bevidstheden. Lewy bodypatienter er særligt følsomme overfor antipsykotika, som kan udløse svær konfusion, bevidsthedstab og evt. død. Sygdommen skrider ofte hastigt frem, med et forløb nogenlunde som ved Alzheimers sygdom (15, 16). 46 Udredning og behandling af demens – en medicinsk teknologivurdering
Page 1 and 2: Udredning og behandling af demens -
Page 3 and 4: Udredning og behandling af demens -
Page 5 and 6: Projektgruppe Redaktionsgruppen: Ka
Page 7 and 8: Birgitte H. Petersen Bibliotekar Ko
Page 9 and 10: indhold Forord 5 Projektgruppe 6 Sa
Page 11 and 12: 7 Organisation 100 7.1 Metode 100 7
Page 13 and 14: Bilag 5 Pårørendeinterventioner (
Page 15 and 16: I de senere år er der internationa
Page 17 and 18: Der er (endnu) ikke international k
Page 19 and 20: I litteraturen peges der på, at en
Page 21 and 22: Den fremtidige organisering skal ku
Page 23 and 24: summary background and purpose Deme
Page 25 and 26: diagnostic evaluation The purpose o
Page 27 and 28: drug treatment for patients with de
Page 29 and 30: slowing the progression of a dement
Page 31 and 32: evaluation will therefore not neces
Page 33 and 34: ordliste 11cPIB PET-skanning PeT-sk
Page 35 and 36: MMSE mini mental state examination
Page 37 and 38: 1 introduktion I dette kapitel skit
Page 39 and 40: ■ ■ ■ Hvilke konsekvenser (po
Page 41 and 42: 2 om demens I dette kapitel gives e
Page 43: med primært lavt intellektuelt fun
Page 47 and 48: net. Endelig kan sygdommen overfør
Page 49 and 50: Både i klinisk praksis og i forskn
Page 51 and 52: andringer. Endelig savnes generelt
Page 53 and 54: munder ud i en vurdering af, hvilke
Page 55 and 56: funktionsniveau i dagligdagen (ADL-
Page 57 and 58: af Alzheimers sygdom i forhold til
Page 59 and 60: Det er relevant at mistænke en aut
Page 61 and 62: med let eller tvivlsom demens, og h
Page 63 and 64: 3.6 sammenfatning Patienter med huk
Page 65 and 66: Figur 2. Mulige virkninger ag medic
Page 67 and 68: Tabel 4.1. Metaanalyser fra SBU-rap
Page 69 and 70: dosisafhængige og er hyppigere ved
Page 71 and 72: 4.2.3 Specifik medicinsk behandling
Page 73 and 74: 4.2.4.2 Demens ved Parkinsons sygdo
Page 75 and 76: 4.4 Psykofarmaka 4.4.1 Definition a
Page 77 and 78: lignet med 21 % af de placebobehand
Page 79 and 80: gelser peger på en effekt. Ved sv
Page 81 and 82: Tabel 5.1. Forskellige typer af int
Page 83 and 84: 5.3.4 Multidimensionelle interventi
Page 85 and 86: I et andet kvalitativt interviewstu
Page 87 and 88: kan betyde, at nogle problematikker
Page 89 and 90: Imidlertid peger litteraturen på,
Page 91 and 92: hvorpå de kan håndtere de forandr
Page 93 and 94: meres uden deres vidende og accept,
Page 95 and 96:
med lægemidler mod demens (208-211
Page 97 and 98:
■ ■ ■ ■ mulighed for særli
Page 99 and 100:
7 organisation Formålet med dette
Page 101 and 102:
ger i forbindelse med patienternes
Page 103 and 104:
■ ■ For de praktiserende læger
Page 105 and 106:
sekundærsektor om indholdet i en h
Page 107 and 108:
7.4.1 Kortlægning I Region Nordjyl
Page 109 and 110:
løsning kunne være altid at inddr
Page 111 and 112:
Figur 7.4 Alment praktiserende læg
Page 113 and 114:
edning. Nedenfor redegøres for de
Page 115 and 116:
7.6.2.2 Organisering - sekundærsek
Page 117 and 118:
Fordele ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■
Page 119 and 120:
Særligt de nationale erfaringer og
Page 121 and 122:
8 Økonomi 8.1 introduktion Da fore
Page 123 and 124:
8.3.2 Cost of illness-studier I for
Page 125 and 126:
138.000 kr. og 206.000 kr. (1997 pr
Page 127 and 128:
Blandt de 55.000 personer, som i da
Page 129 and 130:
omkostninger til demens til 7,0 mia
Page 131 and 132:
De fleste demenssygdomme forekommer
Page 133 and 134:
ende læger kan have svært ved at
Page 135 and 136:
9.6 fremtidsspektiver Mulighederne
Page 137 and 138:
14. Feldman H, Levy AR, Hsiung G Y,
Page 139 and 140:
41. Stokholm J, Vogel A, Gade A, Wa
Page 141 and 142:
66. Ciarmiello A, Cannella M, Lasto
Page 143 and 144:
91. Ibach B, Binder H, Dragon M, Po
Page 145 and 146:
117. Kavirajan H, Schneider LS. Eff
Page 147 and 148:
145. Hebert R, Levesque L, Vezina J
Page 149 and 150:
174. Pinner G Truth-telling and the
Page 151 and 152:
206. Derksen E, Vernooij Dassen M,
Page 153 and 154:
233. Caro J, Salas M, Ward A, Getsi
Page 155 and 156:
1.1.3 Søgestrategier Der er søgt
Page 157 and 158:
patienterne ikke fuldfører unders
Page 159 and 160:
Evidensvurdering Evidenstabel - Ana
Page 161 and 162:
Evidensvurdering Thyroideafunktion
Page 163 and 164:
Evidensvurdering Vitamin B-12, søg
Page 165 and 166:
Evidensvurdering Formål * Studiede
Page 167 and 168:
Evidensvurdering iib ell. 2b Popula
Page 169 and 170:
Evidensvurdering Population Resulta
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Population Resultater Kommentar (bi
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Evidensskema vedr. memantin til Alz
Page 179 and 180:
Length of study Intervention Rando
Page 181 and 182:
Evidensskema, supplement SBU-rappor
Page 183 and 184:
Reviews og metaanalyser Studie Ev
Page 185 and 186:
Kvantitative og kvalitative udvalgt
Page 187 and 188:
Evidensvurdering Kvantitative og kv
Page 189 and 190:
psykologisk påvirkning, sociale ko
Page 191 and 192:
Fund Noter Studie, forfatter og lan
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
1.4 organisation - litteratursøgni
Page 203 and 204:
Titel Forfatter(e) Udgivelsesår Pu
Page 205 and 206:
Analyse af primære data Primære d
Page 207 and 208:
Fund Noter 1.5.3 Oversigt over inkl
Page 209 and 210:
Fund Noter Studie & forfatter Form
Page 211 and 212:
ilag 2. om demens 2.1 oversigt over
Page 213 and 214:
2.2.2 Arvelige sygdomme med kogniti
Page 215 and 216:
3.1.2 Kliniske kriterier for sandsy
Page 217 and 218:
3. Forløbet er karakteriseret ved
Page 219 and 220:
Undersøgelser 1. Neuropsykologi: B
Page 221 and 222:
5. Relative eksklusionskriterier A.
Page 223 and 224:
Parakliniske undersøgelser - suppl
Page 225 and 226:
dømmekraft, problemløsning, socia
Page 227 and 228:
ilag 5 Pårørendeinterventioner (T
Page 229 and 230:
ilag 7 organisation 7.1 oversigt ov
Page 231 and 232:
7.3 henvendelse til regionerne samt
Page 233 and 234:
7.4 Kortlægning af demensudredning
Page 235 and 236:
Den praktiserende læges vurdering
Page 237 and 238:
I Københavns Amt har hvert sygehus
Page 239 and 240:
Udover den dedikerede demensudredni
Page 241 and 242:
I Vejle Amt ser speciallægen alle
Page 243 and 244:
Region Sjælland. I Roskilde ligger
Page 245 and 246:
Emne Amt generelt om nordjylland de
Page 247 and 248:
Page 249 and 250:
Page 251 and 252:
Emne Amt Amt Amt den praktiserende
Page 253 and 254:
Emne Amt Amt Amt de enkelte ledende
Page 255 and 256:
Emne Amt Amt Amt Udredningsopgavern
Page 257 and 258:
Emne Amt Amt Amt regionens kliniker
Page 259 and 260:
Udredningens første instans. den p
Page 261 and 262:
gerontopsykiatrisk afdeling har ans
Page 263 and 264:
Emne Amt Amt Amt Amt 20. hvis ja ti
Page 265 and 266:
Emne Amt Amt Amt Amt ? alle patient
Page 267 and 268:
Emne Amt Amt Amt Amt ? Udredningsen
Page 269 and 270:
Emne Amt Amt Amt Amt ? Patienten f
Page 271 and 272:
Emne Amt Amt Amt Amt 24. hvis ja ti
Page 273 and 274:
Emne Amt Amt Amt Amt der er mulighe
Page 275 and 276:
Emne Amt Amt Amt Amt det har den pr
Page 277 and 278:
Emne Amt Amt Amt Amt hukommelseskli
Page 279:
Demens er en folkesygdom, og antall
show all

Udredning og behandling af demens - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?