1637-1937 rundetaarn
1637-1937 rundetaarn
1637-1937 rundetaarn
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
højlærdes Kreds bar det gode danske Navn Christen<br />
Sørensen Lomborg, havde som foran omtalt i 1639<br />
udgivet et Skrift, hvori han gør et Forslag til Instrumenternes<br />
Opstilling i fem Rum. I Platformens Cirkelflade,<br />
som har en Diameter af 24 sjællandske Alen,<br />
tænker han sig indskrevet en Sekskant ; om Centret<br />
slaas en mindre Cirkel med 8 Alens Diameter, som<br />
betegner den Plads, hvor det midterste og største Hus<br />
skal staa. Det skal være H ypogæum quasi, som et<br />
underjordisk Rum, siger han, idet han mindes det<br />
tilsvarende Rum i T ycho Brahes Stjerneborg. Derfra ,<br />
kan Observatorerne komme ud i de fire Crypta, forsænkede<br />
og kuppeldækkede Rum, hvor InStrumenterne<br />
staar. To af dem har 7 Alens Diameter og er<br />
bestemt til Kvadranter, de to andre har 6 Alens Diam<br />
eter og skal indeholde Sekstanter. D esuden er der<br />
Plads til to A rmillæ, Armillarsphærer, som hver kræver<br />
en cirkelrund Plads med 4 Alens Diameter. Meningen<br />
med den indskrevne Sekskant er altsaa, at dens<br />
Hjørner skal bestemme Pladsen for de fire mindre<br />
Huse og de to Armillæ.<br />
6. R undetaams O bservatorium.<br />
Akvarel i]. A. Tribollet's Stambog<br />
Kontrakten med Poul Goltz viser imidlertid, at<br />
Longomontanus' Forslag blev ændret og simplifice-<br />
(1672- 73L tilh . H r. V elinder.<br />
ret, idet der ikke tages særligt H ensyn til de to Armillarsphærer. Den · T egning,<br />
som Kong Christian i 1642 gjorde eller lod gøre paa T øjhuset, har formodentlig<br />
skullet vise den nye Ordning. Det midterste Hus blev gjort større, saa at Diameteren nu<br />
er 10 Alen ; udenom dette bygges fire ligestore Huse med 6 Alens Diameter, antagelig<br />
regelmæssigt fordelt. Alle Husene skal være 4 Alen høje med Gesims for oven. Om T agenes<br />
Form giver Kontrakten ingen Oplysning; m en en gammel T egning, hvoraf den<br />
historisk astronomiske Samling paa Rundetaarn ejer en Kopi, viser to af Bygningerne,<br />
den ene med et kegleformet T ag, den anden flad t afdækket (Afb. 6) . Plankegulvet blev<br />
1822 fj ernet af Stadsbygmester P. M alling, og et Flisegulv lagt paa de udjævnede Hvælvinger;<br />
1869 blev der atter lagt T ræbjælkelag med Kobberbeklædning.<br />
Skønt Kongen gjorde sig al Umage for at sætte Fart i Arbejdet, indtraadte der ofte<br />
Standsninger, hvilket dels skyldtes M angel paa Penge, dels Vanskelighederne ved at<br />
fremskaffe Mursten. Den 1. Juni 1640 skriver Kongen saaledes til Statholderen i K øbenhavn<br />
Corfitz Ulfeldt: "Det første der bliver R aad til Mursten, da skal du holde<br />
www.<strong>rundetaarn</strong>.dk<br />
..<br />
23