1637-1937 rundetaarn

hundrede paa Kunstens Omraade indtog en førende Stilling i Nordeuropa, var indtraadt
en Vending mod en simplere, mere klassicistisk præget Stil. De førende Architekter,
som Jacob v. Kampen, Philips Vingboons og Pieter Post, havde dog, da Rundetaarn
blev opført, endnu ikke skabt deres Hovedværker, saa at der næppe kan være
Tale om direkte Paavirkning fra Holland.
Et saadant BygniHgsværk af mægtig betagende Virkning skulde Rundetaarn være.
Omtrent samtidig begyndte Kongen paa et endnu større Værk, den aldrig fuldendte, tilsidst
nedrevne Kirke St. Anna Rotunda i Nyboder. Dens Fundamenter er for faa Aar siden
fremdraget af Architekt Charles Christensen i Terrainet bagved det tidligere Garnisonshospital
i Rigensgade. Leenart Blasiusz ledede Opførelsen; men at Kongen har haft
sin Plan færdig i Forvejen, i det mindste i Hovedtrækkene, ser man af et Brev, som
han 26. August 1640 skrev til RenternesterenI ). Det hedder heri: "Med Murværket paa
Kirken udenfor Haven at fortinge kan det have en Anstand, indtil den nye Bygmester
ankommer". Der var maaske endog lavet en Model; thi naar Kongen 24. Juni 1640 skriver
2 ): "Den Kirke udenfor Byen kan intet begyndes paa, førend jeg ser Skabelonen",
er det vel naturligst at tænke paa en Model, skønt Ordet Skabelon ogsaa bruges om
Grundtegninger. Kongen tænkte sig noget i Retning af Pantheon i Rom; dog skulde
Grundridset ikke være en Cirkel, men en Tolvkant. Naar Kirken siges at ligge udenfor
Byen og udenfor Haven, maa man erindre, at Byens 0stervold dengang løb omtrent,
hvor Gothersgade nu er, hen til "Hallandsaas" (Kongens Nytorv). Baade Rosenborg,
Nyboder og St. Anna Rotunda laa altsaa udenfor Voldene.
Ogsaa ved Rundetaarn er der noget, som peger mod Italien. Man har gjort opmærksom
paa 3 ), at Systemet med de lange Lisener og Rundbuefrisen for oven findes i en
meget lignende Form paa den halvrunde Apsis af Kirken San Salvatore i Venezia,
som man ser, naar man fra Marcuspladsen gaar ned ad den livlige Handelsgade M erceria.
Denne Kirke er bygget i Renæssancetiden; men Lisenerne og navnlig Buefrisen
er et Levn fra Middelalderens "romanske" Stil; Rundetaarns Vinduer er derimod ligesom
Trinitatis Kirkes spidsbuede, altsaa i den saakaldte gotiske Stil; kun de allerøverste,
som gaar op i Buefrisen er rundbuede 4 ). Man kan finde en saadan Sammenblanding
af Stilarter besynderlig; men vi maa huske paa, at det ikke gjaldt om at
genoplive hverken den romanske eller den gotiske Stil, men om at skabe noget nyt
og virkningsfuldt. Hertil var disse Motiver meget brugbare; og den altid traditionsbundne
1) Christian IV's Breve, IV, S. 394.
2) Smst. IV, S. 360.
3) V. Wanscher: Architekturens Historie, III, S. 44-46.
4) Paa H. A. Greyss' Stik (Afb. 1) synes alle Vinduer at være rundbuede; men hos Thura (Afb. 3)
er de tydelig spidsbuede. Maaske er de ændrede efter Branden 1728.
www.rundetaarn.dk
31