1637-1937 rundetaarn
1637-1937 rundetaarn
1637-1937 rundetaarn
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
een i "Acta Eruditorum" (Leipzig). De mest betydningsfulde af hans Publikationer<br />
er samlede i "Gperum mathematico-physicorum a I-III, Kbh. 1740-41. Dette<br />
Værk, der bL a. indeholder hans berømte "Basis astronomiæ ... ", har særlig Betydning,<br />
fordi H orrebow her har overleveret os Rømers Ideer, som denne havde meddelt<br />
ham mundtlig, og som derfor ellers, da Rømer jo saa at sige aldrig selv befordrede noget<br />
i Trykken, havde været tabt for Eftertiden.<br />
Af Almanakkerne fra 1714 og til 1753, da P. N. Horrebow trak sig tilbage fra Ledelsen<br />
af Observatoriet, er Aargangen 1714 beregnet af den tidligere her omtalte Ramus,<br />
1715 og 1716 af Christen Agerholm, som den Gang observerede paa Rundetaarn.<br />
Aargangene 1717-1720 har P. N. Horrebow selv Ansvaret for. Niels Krog, der 1716<br />
blev Student og som saadan ogsaa arbejdede paa Observatoriet, tog Aargangene 1721<br />
-25 paa sin Kappe, medens hans ældre Kollega paa Taarnet Laurits Brøndlund<br />
(Student 1712) klarede Aargangene 1726-29. Peder Zeuthen, der var Horrebows<br />
Assistent og 1745 døde som Professor i Matematik ved Odense Gymnasium, lavede Almanakken<br />
for 1730. Den senere som Højesteretsassessor uheldige Niels Pedersen H orrebow<br />
(han blev Aar 1747 afskediget som saadan paa Grund af Kassemangel) er Beregner<br />
af Aargangene 1731-38, hvorefter Christian Pedersen Horrebow tog fat (Aargangene<br />
1739-70).<br />
Udenlands havde P. N. Horrebow et stort Navn; han var Medlem af de videnskabelige<br />
Selskaber i Paris og Berlin. Aar 1746 blev han Medlem af det kongelig danske<br />
Videnskabernes Selskab. Han stod i ærefuld Brevvexling med de berømte Astronomer<br />
Mairan i Paris og de l'Isle i St. Petersborg. Imellem de Velyndere, han trods sine<br />
simple Sæder havde, var Peter den Store, som under sit Ophold i København 1716<br />
hyppigt besøgte Taarnet og yndede Horrebow i den Grad, at han daglig lod ham<br />
spise ved sit Taffel og siden, men forgæves, gjorde alt for at trække ham til Rusland<br />
74 ) •<br />
Foruden at tjene som Observatorium gjorde Rundetaarn sig i de Tider ogsaa<br />
nyttigt paa anden Vis: da nemlig Skagens "gamle Fyrtaarn" opførtes 1745, blev den<br />
dertil forfærdigede, nye, saakaldte "Pharus eller Søe-Lygte" den 2. Marts 1750 møjsommeligt<br />
hejst op paa Rundetaarns Platform, for at man - inden den indskibedes til sit<br />
Bestemmelsessted - kunde forvisse sig om, at den nu ogsaa var i Stand til at "præstere<br />
den forventede Effect". Den 6. Marts kunde "Kiøbenhavnske danske Post-Tidender"<br />
- som "Berlingske Tidende" den Gang hed - meddele sine Læsere, at man den foregaaende<br />
Aften havde prøvet den store Fyrlygte, og at den samme Dags Aften fra Taarnet<br />
paany vilde brænde over Staden. "Pharus", der maalte sine 12 Alen i Omkreds og<br />
5 i Højden og var sammensat af 56 Lamper, der som Baggrund havde blankt polerede<br />
84<br />
74) G.U., 38.<br />
www.<strong>rundetaarn</strong>.dk