1637-1937 rundetaarn
1637-1937 rundetaarn
1637-1937 rundetaarn
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Som en Mand, der i alle Forhold vilde have Orden og Plan, tog Struensee sig ogsaa<br />
af Byens offentlige Ure, som han forlangte skulde gaa ens og korrekt. Tidligere<br />
havde man ikke taget det saa nøje hermed. I et Kongebrev fra 1643 klager Christian<br />
IV saaledes over, at han daglig erfarer "alle Sejerværkerne her udi vor Kjøbstad<br />
Kjøbenhavn at gange ganske urigtigen og ingen at følges ad"; og de mange Forskrifter,<br />
han udstedte om Urværkernes Pasning, viser, hvor vanskelig en Opgave det<br />
var, han her havde paataget sig 93 ).<br />
Struensee gav som sagt Ordre til, at nu skulde den Ting bringes i Orden, og det blev<br />
Horrebow, der belemredes med at virkeliggøre Sagen. Han indgav 1771 sit Forslag,<br />
der gik ud paa, at der een eller to Gange om Ugen skulde gives Signal fra Rundetaarn,<br />
naar Klokken var tolv Middag; efter dette Signal skulde saa alle Byens offentlige<br />
Ure stilles. De paagældende Autoriteter, der ejede Urene, skulde, efter Forslaget,<br />
til Gengæld for hvert Ur betale Observatoriet 10 Rdlr. aarlig. Afgiften blev dog,<br />
da Urejerne enstemmig protesterede, nedsat til Halvdelen 94 ). Den 7. December 1771 fik<br />
Københavns Magistrat Meddelelse om, at Kongen havde approberet Horrebows Forslag,<br />
og at den som Følge heraf skulde rykke ud med 4 X 5 Rdlr. paa sine fire Ures<br />
Vegne - det var Raadhusets, Helliggejstes, Nikolai og Vor Frelsers Kirkes Ure, som<br />
Byen skulde betale for.<br />
Magistraten betalte Pengene fra 1. Januar 1772, og fra den Dag er formentlig Signaliseringen<br />
begyndt fra Rundetaarn. Men havde der ikke før været Forvirring i Urenes<br />
Gang, saa blev der nu. Nogle forsøgte at stille deres Ure efter Observatoriets Signal<br />
og drejede uafladelig frem og tilbage paa Viserne; thi det viste sig omgaaende, at<br />
der ikke fandtes det Urværk i- Byen, som kunde holde Trit med Observatoriets Middagssignal.<br />
Andre paastod, at deres Ure gik rigtigt, og at det var Rundetaarns Signal,<br />
der var noget i Vejen med. Kun Byens Urmagere havde tilstrækkelig Indsigt i Sagerne<br />
til at forstaa, hvor Hunden laa begravet: Professor H orrebow maatte utvivlsomt bruge<br />
en anden Tidsinddeling end almindelige Mennesker 95 ) •<br />
Som Følge heraf indkom der den 17. Februar s. A. en Skrivelse til Magistraten fra<br />
Urmagerlaugets Oldermand Oluf Lynager vedrørende Sagen. Magistraten forstod imidlertid<br />
ikke et Muk af dette videnskabelige Dokument (om Forskellen mellem Middelsoltid<br />
og sand Soltid, efter hvilken sidste H orrebow gav sit Signal), der forøvrigt<br />
heller ikke udmærkede sig ved Klarhed, men refererede kort og godt Indholdet saaledes,<br />
at "Oldermanden for Urmagerne formener, at det givne Signal fra Rundetaarn<br />
ej sker i rette Tid eller akkurat"95), og sendte saa med den Besked Skrivelsen til Kan-<br />
90<br />
93) B.L., 120-24.<br />
94) H.M., 458.<br />
95) Ibid., 459.<br />
www.<strong>rundetaarn</strong>.dk