Oktober 2005 09 / 05 Temanummer om dåb - Roskilde Baptistkirke

Temanummer om dåb
Oktober 2005 09 / 05

2
KOMMENTAR
Erling Johannsen
1. september indførtes ”klippekortet” for
alle, der fører et motorkøretøj hvortil der
kræves kørekort. Det betyder, at vi skal til
at passe mere på, hvordan vi færdes i trafi
kken, da en registreret forseelse (betyder:
noteret af politiet) af de 17 nævnte i en ny
pjece – Pas på kørekortet” afføder 1 klip.
Samtidig er der så også indført strengere
straffe for kørsel i spirituspåvirket tilstand,
hvilket der ikke er ret meget at sige til.
Hvis en fører får registreret 3 klip på 3 år
sker der en betinget frakendelse af kørekortet.
Hvert klip gælder i 3 år og bliver
så slettet!
De fl este af de 17 punkter er meget fornuftige
og ret beset blot sund fornuft udskrevet
i tabelform.
Jeg forstår blot ikke, hvorfor man har
glemt/undladt at tage ulovligt monterede
mobiltelefoner med på listen, altså den
slags hvor der holdes en mobil mod øret af
én hånd, alt i mens føreren fræser derudaf,
når nu f.eks. kapkørsel på en vej og manglende
styrthjelm for en 8-15 årig passager
på en motorcykel er taget med.
Nu ved vi ganske vist ikke hvorfor medlemmer
af ”Rådet for større færdselssikkerhed”
synes, at det er mindre vigtigt at
få et megaproblem som det ulovlige mobiltelefonbrug
med på listen end kapkørsel på
en vej eller køren over for rødt.
Hermed er vi fremme ved begrebet ansvarsbevidsthed,
som tages for givet i et
oplyst samfund. Børn forventes opdraget
til stigende ansvarsbevidsthed med alderen,
således at de når de bliver voksne kan
tage vare på sig selv og andre i det samfundsliv
de er en del af. De starter med at
blive ledt over gaden og senere går de selv.
Ansvaret vokser gradvist og det er i høj
grad nødvendigt, at der sker en indlæring
af, hvordan man skal forholde sig til de
mange farer og risici man kan komme ud
for i det daglige liv.
En del af dette ansvar omfatter også andre
mennesker og denne side glemmes ofte.
Det er jo ikke nok, at du har sikkerhedsselen
spændt, hvis du er uagtsom et øjeblik
og derved kører en fodgænger eller cyklist
ned.
Man kan vel sige, at hvis ansvarsbevidstheden
for sig selv og andre virkede 100%
var et offentligt tiltag som ”klippekortet” i
grunden ret overfl ødigt, men papir siges at
være taknemmeligt og hvad skal man dog
ellers fi nde på for at straffe ansvarsløsheden?
Fælleskirkelig gudstjeneste
Søndag 30. oktober kl. 10:30
i Pinsekirken
Lillevangsvej 15, Vindinge
4000 Roskilde

Præsten skriver
Baptizo = Døbe
Et af baptisternes særkende, som tilmed
har givet navn til denne reformatoriske
bevægelse, er dåben. Som baptister tror
vi på, at evangeliets forkyndelse, tro og
bekendelse må gå forud for dåben.
Inden for den protestantiske kirke, hvorunder
også den danske lutherske folkekirke
hører, er der i dag en bred teologisk enighed
om denne rækkefølge. Den praktiserende
barnedåb, som er den mest udbredte i
Danmark, begrundes derfor primært ud fra
traditionen. Med lidt god vilje kan barnedåben
henføres til omkring år 200, hvor der
hos kirkefaderen, Irenius, er hentydninger
at spore til en sådan praksis.
Måske netop pga. den generelle accept der
i dag er af det baptistiske dåbssyn, er der
gennem de sidste årtier sket en opblødning
i mange danske baptistmenigheder, hvad
forholdet dåb/medlemskab angår. Godt
halvdelen af alle danske baptistmenigheder
har i dag en åben medlemsforståelse, mens
eksempelvis de engelske baptistmenigheder
i over 100 år har haft et helt åbent
medlemssyn.
Denne opblødning af medlemskabet skal
dog ikke forveksles med, at dåben skulle
have fået mindre betydning eller ønsket
vægtet mindre.
I Roskilde Baptistkirke er vi ligeledes
påbegyndt en proces, hvor også vi ønsker
at tage vores medlemsforståelse op til en
fornyet overvejelse. Hvad denne proces
præcis vil munde ud i, ved vi endnu ikke,
men vi ønsker en samtale og have en dialog
om emnet. De første samtaler har allerede
fundet sted på de sidste par menighedsmøder.
Med dette temanummer om dåben, øn-
sker vi gennem artikler og vidnesbyrd, at
sætte ord på dåbens betydning. Måske ikke
så meget med teologiske udredelser, men
i højere grad med personlige erfaringer og
vidnesbyrd.
Ønsker du selv at læse mere om dåben,
findes der i kirkens bibliotek flere bøger
omhandlende dette emne. Disse bøger kan
hjemlånes til nærmere studier. Ønsker du
samtale om hvad dåben er eller har du konkrete
spørgsmål til dette, er du velkommen
til at kontakte en af kirkens præster.
God læselyst
Claus Bækgaard
3

Af Peter Wiik
Fedt! Er dette virkelig en kirke, tænkte
Rikke Paarup Hansen (18 år), da hun for
første gang i maj måned 2004 satte sine
ben i Roskilde Baptistkirke. Hun havde
aldrig været i en frikirke før og havde tidligere
kun kommet ganske sjældent i Folkekirken.
”Jeg tænkte: Er jeg til konference
eller er dette en kirke? Der stod en talerstol,
der var stof på stolene, trommer i hjørnet
og ”spa-bad” oppe foran i kirkesalen. Rammerne
var anderledes, end jeg var vant til.
Midt i mødet kom der en bug-taler op med
en dukke, som hed Viktor. Det var fed underholdning
for børnene, og jeg syntes det
var så sjovt, at jeg bare måtte le højt”.
Rikke’s mor, Birte Paarup havde inviteret
Rikke til sin dåb. Derfor var hun i kirke den
søndag. Hun følte, at hun trivedes i kirken,
selv om hun var gæst og ikke kendte nogen.
Hun kunne lide formen og følte sig
velkommen, og havde ikke rigtigt lyst til at
tage hjem, da det hele var overstået.
De følgende dage og uger tænkte hun meget
over, hvad det var som hun havde oplevet
og talte også med sin mor om det. Kort
tid efter blev hun inviteret med i biografen
for at se Mel Gibson’s film, ”The Passion
of the Christ”. Den gjorde et stærkt indtryk
på hende, og ved den lejlighed mødte hun
andre unge fra Roskilde Baptistkirke. Hun
blev inviteret med til ungdomsgudstjenesterne,
”Waterwalk”.
Så gik det slag i slag, og hun følte, at hun
langsomt lærte Jesus og bibelen bedre
at kende. Hun er aldrig blevet døbt som
barn, men oplevede nu, at hun havde lyst
til at lade sig døbe, da hun gerne offentligt
4
Derfor valgte vi dåben
ville bekræfte og bekende sit venskab med
Jesus.
Dåbsdagen i kirken blev rigtig god. Der var
mange smil og lykønskninger, og bagefter
tog hun sammen med sin familie til Bakken,
hvor de fejrede begivenheden.
Nogle dage føler Rikke ikke den store forandring.
Andre dage føler hun, at hun med
sit valg traf en vigtig beslutning i forhold
til hvad hun vil - og ikke vil med sit liv.
Som Rikke siger: ”Jeg er glad for, at jeg
blev døbt og har følt, at det var det rette i
forholdet, Gud og mig. Han og jeg ved, at
det var det rette for mig!”
Rikke og Kari inden
dåben
Forbøn og velsignelse efter dåben

”Jeg var ikke i tvivl om, at det var det rette
for mig at gøre”, siger Kari Pedersen, der
blev døbt 5. juni 2005 i kirken. Hun fortæller,
at med hendes baggrund fra folkekirken,
så var det egentlig ikke et skridt, som
hun tidligere havde tænkt så meget på.
Men efter at hun for et år siden begyndte at
komme fast i kirken, kunne hun mærke, at
det var et emne, som optog hende mere og
mere. Hun læste mange vers om dåb i bibelen,
havde samtaler med kirkens præster,
ligesom hun læste forskelligt litteratur om
troendes dåb. ”Mere og mere følte jeg mig
sikker på, at det var næste skridt for mig,
og deltog i undervisningen om troendes
dåb, som Claus Bækgaard holdt over 3 aftener.
Jeg så frem til dagen og glædede mig
meget til det, som skulle ske”.
På dåbsdagen inviterede Kari sin datter
med i kirke. Det blev en festlig og højtidelig
dag. Kari følte sig rørt og mærkede
Jesu nærvær i gudstjenesten, hvor hun kort
delte sit vidnesbyrd. Selve dåben med fuld
neddykkelse i vandet var en fin og hellig
oplevelse.
”Det blev en festlig dag. Mange fra kirken
kom hen og sagde tillykke bagefter og bød
mig velkommen i menigheden”. Senere på
dagen blev dåbshandlingen fejret med Karsten
og hendes voksne datter på en hyggelig
restaurant. Siden har Kari været glad for
sit skridt og oplever, at hun gennem dåben
traf en god og ikke mindst rigtig beslutning
i hendes liv.
Bliv indsamler for
Dansk Flygtningehjælp
Søndag 13. november er der landsindsamling
for Dansk Flygtningehjælp.
Som frikirke er vi blevet opfordret af
Kirkernes Integrations Tjeneste, der er
medlem af Dansk Flygtningehjælp, til at
stille med indsamlere.
Bliv indsamler og gør en forskel
Tilmeld dig i løbet af oktober til Dansk
Flygtningehjælps repræsentant i Roskilde,
Ingrid Bertelsen på tlf. 46 32 65 02
eller på e-mail ingrid.bertelsen@get2ne
t.dk og du får din rute aftalt eller anvist.
Se endvidere mere på plakat ophængt i
kirkens foyer.
Mini-Bibelskole
onsdag 5. og 12. oktober
At læse og forstå bibelen
Bent Bjerring-Nielsen vil på denne
Mini-Bibelskole hjælpe os til at få et
bedre indblik i, hvad Bibelen er, hvordan
den skal læses og ikke mindst, forstå
de flere tusind år gamle tekster i dag.
Desforuden vil kan give enkelte praktiske
råd om, hvordan du kan komme
videre med læsningen og tolkningen af
Bibelen, hjemme i din egen stue.
Praktiske oplysninger
Der er denne gang kun ét undervisningsspor.
Der vil være Filmcafé for børn under
undervisningssektionen.
Pris
Det koster kr. 60 pr. person at deltage
de to aftener og gebyret dækker undervisning
og mad. Børn fra 0 - 12 deltager
gratis. Betaling sker den første aften.
Tilmelding
Senest 2. oktober. Læg tilmeldingsblanketten
i kirkens postkasse eller tilmeld
dig på e-mail: tilmelding@rbknet.dk
Husk at skrive navne og alder på alle
dem du tilmelder.
5

Vi er på vej
Alle er på vej i livet, et eller andet sted hen.
Sådan er det også med os i Roskilde Baptistmenighed.
Her følges en gruppe mennesker
sammen på livets vej, idet vi forsøger
at leve livet ud fra den kristne tro, sådan
som vi forstår det ud fra Ny Testamente. Vi
er kommet kortere eller længere på vejen.
Nogle synes at have været her altid, og de
er nu gamle. Hele tiden er nogle vokset op
i menighedens fællesskab, så de næsten
ikke har kendt til andet kirkeliv, eller de er
flyttet hertil fra en anden baptistmenighed
eller fra en anden frikirkelig eller en folkekirkelig
baggrund.
Ja, i over hundrede år, har der været baptister
i Roskilde, og menigheden består som
sagt både af dem, der voksede op i fællesskabet
og de mange nye, der hele tiden er
kommet til, og som enten har haft en anden
kirkelig baggrund eller nærmest har været
uvidende og spørgende og søgende i forhold
til den kristne tro, da de begyndte at
komme.
Vi er alle som danskere prægede af at leve
i et land, hvor den kristne grundtone er
evangelisk luthersk. På denne baggrund
finder vi vores identitet i baptistkirken,
der ligesom folkekirken hører til i den universelle
kristne kirke, som strækker sig fra
Den katolske og Den ortodokse Kirke på
den ene side til frikirker som Baptistkirken
6
Af Torsten Højberg
Baptistkirken i Roskilde - en
og Pinsekirken på den anden side.
Børn og unge må lære Jesus at kende
I Baptistkirken er den bevidste tro på Jesus
Kristus som Guds Søn og som Frelser og
Herre forudsætningen for dåben. Derfor
praktiserer vi ikke barnedåb som i Folkekirken,
hvor en anden svarer for spædbarnet,
der ikke forstår, hvad der foregår. Til gengæld
har vi barnevelsignelse med forbøn
for det lille barn. Og vi satser meget på, at
børn, der vokser op i kirkens fællesskab får
mulighed for sammen med jævnaldrende
at lære Jesus at kende i Børnekirken, hos
spejderne, i teengruppen Way-Out og som
unge i ungdomsgruppen Waterwalk. Alle er
velkommen, også selvom de ikke tidligere
har haft nogen tilknytning til menigheden.
En broget skare følges ad
I en baptistkirke med et sprudlende liv er
der altid troende i en hvilken som helst
alder, som endnu ikke er blevet døbt, fordi
de ikke har bedt om det. Der er ikke noget
forkert i at være der, hvor vi hver især er i
vores livsvandring, når blot vi er villige til
lade os forandre ud fra den indsigt og erfaring,
som vi får i fællesskabet med Kristus
og hinanden. Og når vi med tiden får større
gehør for Guds tilskyndelser og ledelse
sammen med andre troende, vil vi også
skærpe sansen for at kende Gud i hverdagen,
hvor vi ikke er i menighedens midte.
Det er en tilfredsstillelse at komme videre
og lære at forstå Gud, os selv og hinanden
bedre. I den proces er det en stor hjælp at
kunne dele sit liv med andre, der forsøger
sig på samme vej. Her i menigheden er vi
således en broget skare, som følges ad,

kirke på vej - også for dig
fordi vi kan li’ at være sammen, og fordi vi
alle et eller andet sted er fascinerede af at
måtte følge Jesus i vores vestlige postmoderne
og sekulariserede tid, som er præget
af en generel uvidenhed om, hvad det vil
sige at være kristen.
Det koster ikke noget at slå følge med os
for at prøve at finde troen på Jesus eller at
vokse i troen sammen med andre, som også
er kommet til tro. Du er altid velkommen
til at komme i Baptistkirken.
Dåben er for den troende
Når man er kommet til tro på Jesus og ønsker
at følge Ham, er der ikke noget, der er
mere naturligt og meningsfuldt end at lade
sig døbe på samme måde, som vi læser om
det i Bibelen. Det var ved at læse Ny Testamente,
at jeg med en folkekirkelig baggrund
blev overbevist om, at der her kun er
tale om dåb af bevidst troende, som derved
selv bekender deres tro på og overgivelse
til Kristus. Jeg husker det som det var i går,
da jeg 19 år gammel i 1962 blev døbt. Det
var fascinerende at overgive sig til Kristus
ved i dåben at blive dykket ned under
vandet og straks at blive rejst op igen. For
netop denne handling illustrerer og dramatiserer,
at den, der i tro på Kristus lader sig
døbe, har del i Jesu død og opstandelse til
syndernes forladelse, frelse og evigt liv.
Cliff Richard fortæller om sin dåb
”Tidligere havde min præst, David Pawson,
talt om, at dåben symboliserer en ny ren og
frisk start, og det var en underlig følelse af
lethed jeg havde, da jeg klatrede ud af det
lille bassin, dryppende og ussel. Det var
ikke noget antiklimaks eller nogen tomhed
men en øjeblikkelig bevidsthed om, at jeg
virkelig var fri for alt, som ødelagde, hindrede
og trak mig ned. Det er en del af det
mirakel, som Gud gør for et menneske.”
Og så fortsætter Cliff: ”Kristendom er ikke
et liv, hvor du forhåbentlig og med en jernvilje
bliver renere til du til sidst bliver en
snehvid engel. Nej, den kristne starter som
ren. Når vi først tager imod det, som Jesus
tilbyder og begynder at følge Ham, så er
vi vaskede, skyllede og hængt til tørre. Jeg
skal hilse og sige, at så kan du holde dit hoved
oppe og vide, at hvad angår dit forhold
til Gud, så er der ikke en eneste plet på dit
gode navn og rygte. Hvor fantastisk!”
Den døbte er fortsat på vej
Selvom vi ved at overgive os til Kristus i
dåben starter som ”nyvaskede” og rene i
vort indre, så lever vi stadig i denne verden
med en konstant åndelig forurening. Derfor
må vi fortsat vandre med såvel søgende
som overbeviste kristne i menighedens
fællesskab, hvor vi støtter og hjælper hinanden
til at leve som kristne i vor tid, og vi
må fortælle om livet med Jesus til andre,
der endnu ikke kender Ham. Sammen med
alle andre kristne har vi så håbet om, at vi
frelst af nåde ved troen på Jesus efter døden
må have del i det evige liv hos Gud. Indtil
da har vi brug for at være på vej sammen i
Baptistkirken. Her er du og dine kære også
velkomne.
7

Af Claus Bækgaard
Der er i denne tid en fornyet interesse for
ritualer og symboler. Den sidste ”Roskildenatten”
med teamet ”Ritualer”, er et godt
eksempel på denne interesse.
Kirken, der gennem sin 2000 års historie
har gjort brug af ritualer og symboler, har
været kendt for disse, om end der har været
perioder i kirkens liv, hvor betydningen af
symbolerne og ritualerne har været kraftigt
nedbetonet. Ikke mindst, hvad frikirkerne
angår. Symboler og ritualer giver en form
for tryghed, men er måske til tider også
omgivet med en vis mystik.
Dåben er et af disse elementer, som enten
kategoriseres som et ritual eller en symbolsk
handling. Som ydergrænser på hver
sin side, finder vi troen på, at det er vandet,
der gør forskellen – at vandet i sig selv
næsten er noget magisk. Myndighedernes
tvangsdåb af de første baptister i Danmark,
der undlod at lade sine børn døbe, er et eksempel
på dette.
I den modsatte grøft finder vi troen på, at
dåben kun er en ydre handling, der alene
har med en signalværdi for omverdenen
at gøre.
Når vi taler om dåben som en symbolsk
handling, er det derfor vigtigt at forstå,
hvad et symbol er. Ofte bruger vi det om
noget, der i princippet ikke har nogen reel
betydning. Forståelsen af hvad et symbol
er, går dog meget dybere. Den kendte svenske
præst, forfatter og retræteleder Peter
Halldorf skriver:
Ordet symbol kommer af det græske ”Symballo”
som betyder ”holde sammen” eller
”forene”…. Symbolet forener det ydre og
det indre. Ånden og materie, synligt og
usynligt, bindes sammen. I symbolet eller
symbolhandlingen er der noget, vi kan se,
8
Dåben som en symbolsk handling
men også noget, som er skjult for øjet.
Ordets oprindelse kan give et fingerpeg
om, hvordan man fra begyndelsen tænkte.
”Symbol” var i antikken navnet på den
lertavle, som blev brudt i to dele, når der
blev indgået pagt, f.eks. mellem to byer.
Hver part i pagten fik da hver sin del af
lertavlen. Det ene stykke var et tegn på,
at der fandtes noget mere, noget man ikke
kunne se. Men det var samtidig en del af
det, som fandtes hos den anden, det man
ikke så. De to parter, som havde hver sit
lerstykke, havde del i hinanden, symbolet
var et pagtstegn……
Dåben er et symbol med dette dybe indhold.
Det er et tegn, et vidnesbyrd, som
alle kan se, samtidig med at den, der døbes,
bliver delagtig i det, der fuldbyrdes i
dåbshandlingen: Foreningen med Kristus i
hans død, begravelse og opstandelse sker
her på en virkelig måde, ikke kun billedligt.
Gennem Åndens kraft bliver noget så
almindeligt som vand et middel til forening
med himlens og jordens skaber.
Tanken svimler. Vi hører ordene: ”Jeg døber
dig til Kristus” og fornemmer, at vi står
overfor et mysterium. Et menneskes liv forenes
nu med Guds eget liv. Det himmelske
indgår en pagt med det jordiske. Ånden og
materie kysser hinanden. Vi falder ned i tilbedelse
overfor det, vi aldrig kan forklare
– kun blive forklaret af.”
Fra bogen: Drik dybt af ånden. Trykt med
tilladelse fra www.boedal.dk

Kend din menighed
Kend din menighed er en artikelserie,
der sætter fokus på de mange mennesker,
vi ser søndag efter søndag, men
som vi måske ikke kender særlig godt.
Af Peter Wiik
Man sidder ikke længe over for Kari Pedersen
(49 år), før man fi nder ud af, at hun
er en engageret kvinde med et stort hjerte
for andre mennesker. Livet har været omskifteligt,
men glæden og livsmodet har
hun bevaret, og hun har fortsat lyst til at
kaste sig ud i nye udfordringer i livet.
Egentlig blev der ikke
talt meget om Gud i
barndomshjemmet i Albertslund.
Faktisk var det
Kari’s farmor, som vakte
interessen i Kari, idet hun
altid, når de var sammen,
bad Fadervor. Senere blev
denne interesse vakt yderligere,
når der blev holdt
andagter hos de grønne
spejdere. Konfi rmationsundervisningen
betød
også meget for hende, og
interessen for dét med Gud og Jesus var
stor. Efter folkeskolen gik hun på Roskilde
Handelsskole og derfra videre til Handelshøjskolen
i København, hvor Kari læste
engelsk og tysk på korrespondentlinien i 3
år. Det blev til sekretærjobs hos bl.a. DAK
i Roskilde og hos Siemens, hvorefter hun
drev sit eget fi rma i 6 år.
Kari var i en årrække tilknyttet folkekirken,
Lindehøj Kirke i Herlev. Hun har været
meget aktiv dér, med opgaver i sognecafeen,
hun var besøgsven, leder af både en
børne- og juniorklub osv.
Kari blev gift i 1975. Hun og hendes mand
fi k 2 børn sammen. I disse år kom de hos
Jehovas Vidner. Ægteskabet varede i 10 år,
hvorefter de blev skilt. Efter skilsmissen
forlod hun Jehovas Vidner.
Firmaet blev solgt og Kari var nu alenemor
med børnene på dengang 3 og 8 år.
Det blev til en del skiftende jobs, og hun
vendte tilbage til ”rødderne” i Lindehøj
Kirke, hvor hun engagerede sig igen.
I april 2004 mødte hun sin kæreste, Karsten
Kristiansen. Han kom i Pinsekirken
i København. De ville gerne fi nde en
fælles menighed at komme i. Et par måneder
senere besøgte de
Roskilde Baptistkirke. De
blev vist rundt, talte med
én af præsterne og følte
sig rigtig velkomne. Siden
har de kommet i kirken,
og har været meget glade
for det. Kari har engageret
sig på et af café-holdene,
ligesom hun bl.a. hjælper
til med madlavningen til
Alfa, som er et kursus for
kirkesøgende, hvor man
bl.a. spiser sammen.
Kari brænder for evangelisation og mission.
Hun har selv rejst både i England
og Estland med missionsorganisationen,
Operation Mobilisation, ligesom hun både
i 2001 og 2003 i længere perioder har arbejdet
på børnehjemmet ”Emmanuel” hos
Merethe og Jordan gennem organisationen
”Leve Børnene”.
Kari arbejder i dag som handicaphjælper.
Et job som hun er glad for, og hvor hun
føler, at hun kan være noget for de mennesker,
som hun har med at gøre i sin
hverdag.
9

Oktober 2005
lø 1. kl. 14:00 Aglow
kl. 19:00 Waterwalk – Tema: U2-Peace On Earth v/Rino Pagels
sø 2. kl. 10:30 Gudstjeneste v/ Per Hansen MC kirken og Bendt Hansen
Vridsløselille fængselskor medvirker. Caféen er åben
ti 4. kl. 18:00 Way-Out. Event på Skovbo efterskole
kl. 18:00 Spejder
kl. 19:00 Menighedsrådsmøde
kl. 19:30 Kvindekredsen. Besøg af Kamilla og Rino Pagels
on 5. kl. 14:00 Seniormøde. Vi fejrer H.C.Andersen v/Greta Jørgensen,
Lyngby
kl. 18:00 Mini-bibelskole
sø 9. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/ Claus Bækgaard
kl. 10:20 Cafe hygge
kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/ Claus Bækgaard og Erik
Kristiansen
For hele familien - Børnekirke
ti 11. kl. 18:00 Spejder
on 12. kl. 18:00 Mini-bibelskole
to 13. kl. 19:00 Way-Out
sø 16. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/ Torsten Højberg
kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/ Kjell Aanensen og Claus
Bækgaard
For hele familien - Børnekirke
on 19. kl. 14:00 Seniormøde. Bibeltime v/ Torsten Højberg
kl. 18:00 Alpha kursus
fr 21. kl. 16:00 Way-Out. Teenage-overnatning i kirken.
sø 23. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/ Torsten Højberg
kl. 10:20 Cafe hygge
kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/ Torsten Højberg og Lars
Mortensen
For hele familien - Børnekirke
ti 25. kl. 18:00 Spejder
on 26. kl. 18:00 Alpha kursus
to 27. kl. 19:00 Way-Out
lø 29. kl. 9:00 Alpha-kursus
sø
10
30. kl. 10:30 Fælleskirkelig gudstjeneste i Pinsekirken

Det´ for mænd
Lørdag 8. oktober kl. 9:00
Øde Hastrupvej 65
Taler: Jens Peder Pedersen
Emne: Er tilgivelse altid muligt?
Yderligere information
Erik Kristiansen tlf. 46 36 25 37
Aglow
Lørdag 1. oktober kl. 14:00
Taler: Johannes Fuchs
Yderligere information
Hildegard Rasmussen
tlf. 46 37 05 90
Kvindekredsen
inviterer til en spændende aften
tirsdag 4. oktober kl. 19:30
med vort nye ungdomspræstepar
Kamilla og Rino Pagels.
De vil fortælle om dem selv og deres
arbejde og visioner for de unge
i vores menighed.
Alle er velkomne.
På grund af efterårsferie er der ikke Café hygge
mellem de to gudstjenester søndag 16. oktober.
Bedemøder i Baptistkirken
”De kom i enighed i templet hver dag… jublende
og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele
folkets yndest” Ap.G. 2, 46-47
Onsdag kl. 17:00 - 18:00 i rum 11 for mænd
Fredag kl. 10:30 - 11:30 i biblioteket
Søndag kl. 10:00 i rum 11 v. gudstjeneste 10:30
Redaktion:
Anne Dorthe Johannsen
(ans.) tlf. 46 38 49 50
adj@glimpse.dk
Layout og sats:
Anne Dorthe Johannsen
Tryk:
Holbæk Eksprestrykkeri
K. P. Danøsvej 3
4300 Holbæk
Oplag:
800 eksemplarer
Distribution:
Jane Daugaard
Indlæg til redaktionen:
Mrk: Bladet »Baptistkirken«
Vindingevej 32
4000 Roskilde
Eftertryk tilladt, dog kun efter
aftale med ansv.
Menighedens
kontaktadresser:
Præster:
Torsten Højberg
tlf. 46 37 24 42
træffes ikke fredag
th@rbknet.dk
Claus Bækgaard
tlf. 46 37 24 49
cb@rbknet.dk
Rino Pagels
rp@rbknet.dk
Kontorets tlf. 46 35 46 33
Sekretær:
Jane Daugaard
jd@rbknet.dk
Træffes på kirkens kontor
tirsdage kl. 18 - 19.30
tlf. 46 35 46 33
Kasserer:
Lizzi Lynge Nielsen
tlf. 46 32 46 23
Giro: 6 01 31 47
Menighedens hjemmeside
www.baptistkirke.dk
11

Afsender
Baptistkirken i Roskilde
Vindingevej 32
4000 Roskilde
Baptist! - Hvad er det?
Baptist:
En baptist er først og fremmest en kristen, en person
som tror på Gud og forsøger at erfare mere om
Gud gennem Bibelen og bønnen. Som kristen er
man frelst ved troen på Jesus Kristus; Guds søn,
som døde for alles synd, men genopstod og lever
i dag.
Baptist:
Baptistkirken hører til den store familie af kristne
kirker. I Danmark er det en frikirke på linje med
Pinsekirken. I modsætning til Fol kekirken døber
baptister ikke spædbørn, men velsigner dem.
Uanset alder døbes den enkelte efter eget ønske på
bekendelse af troen på Jesus Kristus som Frelser
og Herre. Det sker ved fuld neddykkelse i kirkens
dåbsbassin.
Baptist:
På verdensplan er Baptistkirken et af de største
kirkesamfund med ca. 47 mill. medlemmer (foruden
udøbte børn). I USA er Baptistkirken landets
største kirke samfund. Det overgår f. eks. langt den
Luther ske Kirke, den som vi kender her i landet
som Den Danske Folkekirke.
Baptist:
Her i Roskilde er Baptistkirken en menighed på
knap 260 medlemmer. Kirken ligger på Vin dingevej
32. Menighedens aktiviteter er man gesidede, bl. a.
gudstjeneste, spejderarbejde, ungdomsklub, ældrearbejde.
Alle er velkomne til at besøge menigheden
gennem disse aktivi teter.
Baptist:
Roskilde Baptistmenigheds blad informerer om,
hvad der sker i menigheden. Bladet deles ud på
skift i boligkvarterer i byen. Hvis De har fået bladet
gennem husstandsomdeling, er det nødvendigt at
give tilsagn til Jane Daugaard (se adresse side 11),
for at modtage dette blad fast. Bladet tilsendes gratis
og uforpligtende overalt i Danmark.
Søndag 2. oktober kl. 10:30
medvirker fangekoret fra Vridsløselille
Statsfængsel i Gudstjenesten,
hvor Per Hansen fra MC-kirken taler.
Fangekoret har lavet en CD ’Forbryderalbummet’,
hvor overskuddet på 70.000 kr.
gik til Børnetelefonen under Børns Vilkår.
Louise Adrian organist og korleder udtaler:
”Mange advarede fangekoret om, at der
kunne indtræffe en nedtur efter projektet
med CD’en, men koret er tværtimod blevet
mere engageret, har fået nye udfordringer,
mål og bestillingsopgaver, bl.a. en børnesang
til TV 2 og en række kirkekoncerter.
De indsatte oplever et forpligtende fællesskab,
hvilket gør Fangekoret til et etableret
og vellykket resocialiserende projekt”.