Musikbladet nr. 1 2006 - Emu

emu.dk

Musikbladet nr. 1 2006 - Emu

Gymnasieskolernes Musikl Musiklærerforening

rerforening

–for gymnasie- og hf-lærere

I dette nummer:

• Top of the Pops

• Soundpainting

• Blyantsprøven

• Spørgsmål til reformen

• Fagligt Forum

1

Februar 2006


– for gymnasie- og hf-lærere

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Musiklærerforening

Musikbladet udkommer fi re gange årligt. Oplag: 800.

Abonnement hvis man ikke er medlem af foreningen: 150 kr. årligt.

Alt vedrørende abonnement, adresseændringer, indmeldelse i foreningen

etc.: Thomas Nilsson, tore@post9.tele.dk

Web: www.emu.dk/gym/fag/mu/bladet/bladet.html

Redaktion

Jørgen Aagaard (ansvarshavende)

Jakob Jensen (teknisk redaktør/annoncer/layout)

Indlæg sendes til:

Jørgen Aagaard, aa@kvuc.dk

Tlf. 39 62 49 83

A. N. Hansens Allé 22, 2900 Hellerup

Eller til:

Jakob Jensen, jakob.mj@get2net.dk

Deadlines

Nummer 1: 1/3 Nummer 3: 1/9

Nummer 2: 15/5 Nummer 4: 15/11

Annoncer:

Helside: kr. 950

Halvside: kr. 550

Forside: Athanasius kircher: Harmonien i Jordens skabelse afbildedet som

et orgel med syv registre (idet skabelsen ifølge den den kristne religions

myte skete på syv dage). Fra Musurgia Universalis, vol.2, 1650, s. 366

Annoncer og andre opsætte indlæg modtages helst i pdf-format og i

faktisk størrelse (A5, sort/hvid)

Illustrationer til øvrige indlæg vedlægges gerne separat, fx i pdf-format

eller i grafi kformat i en opløsning på 300 dpi.

Tryk: Idé og Tryk

ISSN: 1604-049X

Titel: Musikbladet (Morud)


Leder

ved Jørgen Aagaard

arl Nielsens sange er ikke

”Cdanske.” Sådan lød den alarmerende

overskrift i Information d.

22/2-2006. Nu har jeg – og sikkert

mange med mig – i mange år opfattet

Carl Nielsens sange som noget

af det mest danske man kunne forestille

sig. At fl ere meget danske sange

er komponeret af indvandrere som J.

P. A. Schulz og C. E. F. Weyse er ingen

hemmelighed, men Carl Nielsen

fra Fyn med en opvækst blandt gode

danske spillemandsmusikere var da

så dansk som man kunne være – eller

hvad?

Diskussionen om danskhed har

også været diskuteret i forbindelse

med musikkanonen, og nogle af regeringens

– og ikke mindst Brian

Mikkelsens – motiver: at belære

vores indvandrere om ægte dansk

kultur, er heller ikke nogen hemmelighed.

Musikkanonen er virkelig

blevet et resultat af tilsyneladende

pragmatiske løsninger, og pludselig

har vi fået serveret en bred vifte

af musik som vi ”bør kende” – og

måske også skal formidle. (Se bl.a.

Claus Levinsens bemærkninger i

hans klumme.) Der er dog intet galt

i at fremhæve en masse god dansk

musik, og med kanonens bredde er

det vist ganske få som ikke er enige i

mange af valgene.

Spørgsmålet

er naturligvis

hvilken betydningmusikkanonen

får, for det er ulykkeligt hvis

den – som andre kanoner – bare

skyder alternativer sønder og sammen,

men det er der nok ikke den

store fare for. Det positive ved projektet

er at diskussionen om musikkvalitet

er blomstret op, og så har de

enkelte musikformidlere nok deres

egne bud på hvad der er rigtig godt.

I Gymnasieskolen nr. 4, 23/2 2006

har Palle Andkjær Olsen en række

synspunkter på musikkanonen under

overskriften: ”Ingen trædes over

tæerne.” Læs artiklen!

Carl Nielsen fylder ganske godt i

kanonen, og det manglede da også

bare, ’dansk’ eller ej, og hans musik

skal stadig have plads i både mit

private og arbejdsmæssige musikliv.

Men uden sine rejser og udenlandske

inspiration var han – ligesom fx H.

C. Andersen – aldrig blevet til den

store internationale kunstner han

blev.

3


Formandens klumme

ved Peter Drenck

går – 1/3 – var der regionalmøde

I for gymnasielærerne på Fyn, i sidste

uge i Aalborg og i næste uge i Skive.

Jeg vil gerne slå et slag for at man

også i de øvrige regioner søger at afholde

lignende møder, hvor man inviterer

fagkonsulent og evt formand,

eller et andet medlem af bestyrelsen

med. Formålet med møderne var at

drøfte situationen her og nu, og det

er mit indtryk at megen frustration

blev luftet og taget ad notam, hvilket

er særdeles vigtigt med hensyn

til arbejdet med justeringerne af bekendtgørelse/vejledning,

men at også

en del blev afdramatiseret gennem

Claus’ gennemgang af forventningerne

til de igangværende C-niveau.

Ideen er hermed givet videre.

Den 19/4 bliver en vigtig dag for

det videre arbejde med at placere

musikfaget centralt i den danske

gymnasieskole. Oven på sidste års

SWOT arbejde skal undersøgelsens

konklusioner føres ud i praksis. Bestyrelsen

har lejet sig ind på Borups

Højskole og har inviteret en række

nøglepersoner fra et vidt spektrum af

interesseorganisationer, uddannelsespolitiske

ordførere, embedsmænd

fra Undervisningsministeriet og

Kulturministeriet, personer fra kulturlivet

etc. Oven på undersøgelsen

har der udkrystalliseret sig nogle ar-

4

gumenter der skal

prøves af i praksis

for en større, men

lukket, kreds. Lukket fordi vi regner

med at debatten vil fl yde mere åbent,

end hvis der er et større opbud af

presse og lignende. Det har været en

positiv oplevelse at ringe rundt til

organisationer og folk for at høre om

de var interesserede i at deltage, for

overalt bliver man mødt af en imødekommende

holdning og forståelse

samt forundring over den situation

faget er havnet i. Det bliver spændende

at se om det rokker noget på

det uddannelsesmæssige område.

På det sidste har jeg fra fl ere sider

opdaget at musik og AT ikke alle

steder behandles efter de krav der

står i vejledningen til AT. Jeg vil endnu

engang henvise til Vejledningens

§3 stk. 3, hvor der står at det kunstneriske

fag skal indgå i AT i grundforløbet.

Jeg har skrevet det før, men

det lader til at være et problem fl ere

steder i landet.

Et andet problem jeg støder på er

at der fi ndes skoler hvor der er

meget få midler til at sende lærerne

på kurser. Et eksempel er et regionalmøde

med et gebyr på 100 kr er

blevet afvist fordi der ikke var råd

til at sende alle musiklærere af sted,


så man måtte nøjes med en lærer.

Trist, fordi regionalmødet bestod

i høj grad af kollegial udveksling af

erfaringer med reformen, og hvis der

ikke er så mange kolleger, så er det

altså et problem. Men den frygt man

kan have er at der måske er tale om

en omfl ytning på de midler skolerne

er tilført til efteruddannelsen. Det er

jo midler vi selv har afgivet gennem

20% beskæringen af rettereduktionen.

Den enkelte rektor kan muligvis

fl ytte rundt på de tilførte midler

for at dække andre udgifter, hvilket

vil være imod intentionen med at

midlerne fra rettereduktionen skulle

bruges til efteruddannelsen af lærere.

Jeg vil meget gerne høre om der

andre steder i landet sker ting der

kunne tyde på dette.

Endelig vil jeg godt gøre opmærksom

på et initiativ taget på Vestjysk

Konservatorium, hvor Docent

Gratis kormusik på nettet

Jørgen Mortensen har brugt 5 år på at

udvikle websiden www.10klassikere.

dk.

Der er tale om en omfattende

gennemgang og analyse på særdeles

mange planer af 10 klassiske værker.

Det gode, synes jeg, er at man kan

gå ind på det med en meget forskellig

faglig baggrund, man kan benytte

den som 1.g’er eller som højniveau

elev eller sågar som lærer, med et

godt udbytte. Inger Karlsmose fra

Esbjerg Statsskole har testet den på

sine elever, både 1g C-niveau og 3g

A-niveau, og siger god for den.

Hvis man vil modtage foreningens

månedlige elektroniske nyhedsbrev, så

send en mail derom til Peter Drenck:

drenck@post1.tele.dk

Angiv medlemsnummeret i mailen

(num meret står på Musikbladets bagside,

midterst i linjen over modtagernavnet

– mellem teksten 91598 ARC og

000). Red.

Jeg tillader mig at gøre opmærksom på min hjemmeside:

www.jbmusik.dk

som indeholder korkompositioner af mig og mine tidligere elever. Alle

værker kan frit printes ud og opføres. Evt. opførelser bedes dog anmeldt

til Koda. Nogle af værkerne kan bruges, og har været brugt, i undervisningen,

andre er måske interessante for de kor, som mange af jer sikkert

synger med i eller måske selv leder.

Jens Bjerg

5


STIME SYSTIME SYSTIME SYSTIME SYSTIME SYSTIME SYSTIME SYSTIME

DET VISUELLE ØRE

– fi lmmusikkens historie

Det visuelle øre tager læseren med

på en rejse i toner og billeder og

fortæller fi lmmusikkens historie

fra starten og frem til i dag.

Udover en grundig gennemgang af

fi lmmusikkens historie, går bogen

i dybden med samarbejdet mellem

Ennio Morricone-Sergio Leone,

Bernard Herrmann-Alfred Hitchcock,

Nino Rota-Federico Fellini

og Angelo Badalamenti-David

Lynch. Forfatteren giver også et

bud på, hvad der kendetegner de

musikalske billed skabere Charlie

Chaplin, Stanley Kubrick, Martin

Scorsese og Spike Lee.

Bogen ser også nærmere på den danske fi lmmusik og de vigtigste kulturelle

strømninger i Europa, hvor man stadig kan spore inspirationen fra tysk ekspressionisme

og den nye franske bølge i moderne fi lmkunst.

Komponisten Fuzzy, der ligeledes medvirker i bogen, har skrevet forordet med

følgende slutning: ”Et must for enhver fi lm musikentusiast – god at blive klog på

– god at have i reolen”.

Th omas Vilhelm

Bog (325 sider): kr. 260,-.

Prisen er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime

LÆS

SKRIV

RING

WWW.SYSTIME.DK

SYSTIME@SYSTIME.DK

TLF: 70 12 11 00


Fagkonsulentens klumme

ved Claus Levinsen

Kære musikkolleger!

februar måned offentliggjorde

I UVM så prognosen for oprettede

studieretninger på landsplan. Da

over 30 skoler ikke har indberettet

endeligt er der altså tale om en fremskrivning

af tallene, men de viser

at 1560 elever har valgt musik som

studieretning, hvor ”normale” højniveauårgange

er på ca.1700 elever. Så

altså en lille tilbagegang. Dertil kommer

elever der løfter B→A eller tager

et toårigt A-niveau som frit valgfag.

Den primære tilbagegang ligger på

C-niveau, hvor knap halvdelen af eleverne

har fået musik, men det er dog

fortsat det største kunstneriske fag i

gymnasiet.

115 elever har valgt en studieretning

med musik på B-niveau.

Efter at have været af sted til foreløbigt

to regionalmøder kan jeg

godt fornemme en vis uro omkring

indholdet af grundforløbet og omkring

den forestående eksamen på

C-niveau i både hf og stx. Jeg forstår

godt den psykologiske mekanisme,

der træder i kraft når man skal prøve

noget nyt. Gør jeg det godt nok ? Er

kravene ikke for store? Kan jeg nå

det? Hvad betyder det for min undervisning

at musik på C-niveau er

blevet et eksamensfag? Forsvinder

alt det der var sjovt

efter den gamle

ordning? Bliver

det ikke meget lærerstyret undervisning?

osv

Det er rigtigt at formuleringerne

og opstillingen i læreplanen ser anderledes

ud, men hvis man går helt

ind til benet mht. indhold, så er der

påfaldende stor lighed mellem det

gamle og det nye bilag.

Før hed det i gymnasiet pensum

med mindst 15 musikstykker

og 50 siders tekst, fordelt på vestlig

kunst- og populærmusik og ikkevestlig

musik, 25 sange, mindst 5

instrumental- eller vokalnumre. Nu

er pensum erstattet af faglige mål,

kernestof og supplerende stof og

læreren afgør selv hvor lidt og hvor

meget, der skal til for at nå målene.

Læreplanen angiver så det ”musikalske

undervisningsfelt” som klassen

arbejder indenfor – vestlig kunst- og

populærmusik, ikke-vestlig musik,

dansk musik, folkemusik, musikhistorie

og musikkultur. Ikke forstået

som pensum, men repræsentativt.

Det vil i høj grad være muligt at ”slå

pindene sammen”, hvis det skulle

give god mening. Hvis man fx arbejder

med form, ja, så kan folkemusik,

gregoriansk sang, Vivaldi, rock, blues

eller jazz bruges som glimrende eksempler.

De samme stykker kan også

7


anvendes til at afkode og diskutere

stiltræk eller en række grundlæggende

musikalske parametre. Så på

den måde kan man i virkeligheden

skære det gamle pensum betydeligt

ned til fordel for en tilgang fra forskellige

vinkler. Det er tilsvarende

helt frit, hvordan man pædagogisk

set vil tilrettelægge undervisningen

– lærerstyret, elevstyret, gruppearbejde,

ekskursioner, optræden osv.

Læreplanen på C-niveau skal i høj

grad opfattes som en introduktion til

forskellige typer af musik fra forskellige

tider og kulturer. Noget kan gøres

til genstand for en dybdegående

analyse ud fra dette niveaus univers,

andet kan være diskussionsoplæg fra

lærer eller elev.

Bemærk at der i læreplanen på Cniveau

tales om ”identifikation”, ”demonstrere

forståelse” og ” anvende …

i en diskussion”. Så selvfølgelig skal

eleverne sættes ind i og kunne bruge

de mest elementære udtryk og begreber,

men en dybdegående analyse

taler vi slet ikke om. Dybdegående

analyser var der da heller ikke tale

om med den gamle ordning, i hvert

fald ikke i mine timer. Så skal vi op

på de andre niveauer.

Jeg medgiver at skoleåret er blevet

delt op i et grundforløb og et projektforløb,

hvor det første især i år nok

har været lige lovlig kaotisk. Og jeg

medgiver at AT-forløbene har fået

20% af musiktimerne, men her består

den lidt vanskelige øvelse i at få

noget af fagets kernefaglighed bragt

8

med ind der. AT-temaer har fx været

Ungdomskulturer, Demokrati,

Livsstil, og Renæssancen, og her kan

musik sagtens bidrage, men alle ved

godt at det er vanskeligt med sammensatte

musikhold. Når musik skal

med, så er det nødvendigt at AT-forløbene

ligger samtidigt for de involverede

klasser, og at gruppesammensætningen

skabes ud fra de kunstneriske

fag.

Alt tyder heldigvis på at grundforløbet

for de kommende 1.g’ere bliver

langt mindre kompakt og forvirret,

og jeg kan da også se allerede nu,

at jeg vil gøre flere ting anderledes i

næste grundforløb.

For de fleste elevers vedkommende

vil C-niveauet være deres eneste

møde med musikken, så det er også

vigtigt at de får hørt, sunget og spillet

musik, de aldrig selv ville være

kommet i nærheden af.

Musikkanon

Kanon eller ikke kanon, Palle Andkjær

har taget musikudvalgets forslag

under kærlig behandling i Gymnasieskolen,

så jeg tror at jeg blot vil

indskrænke mig til at opfordre musiklærerne

til at læse artiklen. Og

så synes jeg i øvrigt at vi skal fylde

musiklokalerne med danske sange

og dansk musik, hvis det giver mening.

Da læreplansgruppen havde

fremlagt sit første udkast, blev den

mødt med en opfordring til at indskrive

en særlig forpligtelse til at

beskæftige sig med dansk musik. Vi


kiggede på hinanden og spurgte om

det virkelig var nødvendigt? …og ja,

pensumindberetningerne udviste en

mere og mere ensidig fokusering på

engelsk og amerikansk musik og så

selvfølgelig de tyske klassikere. Så

uafhængig af en senere musikkanon

blev forpligtelsen til at beskæftige sig

med den danske musik skrevet ind i

læreplanen.

Meningen er nu, at der fra kanonlisten

skal udvælges musikstykker,

der vil blive gjort til genstand for en

særlig analyse, så der på sigt kan udsendes

et appendix til læreplansvejledningen.

Ikke en forpligtelse, men

en pædagogisk og faglig inspiration

til kollegerne, hvis man er på bar

bund med den danske musik og dens

udfoldelsesmuligheder i undervisningen.

Det kan da godt ærgre mig at

kulturministeriet ikke inddrog folk

fra undervisningsverdenen i dets

arbejde. Forventningen er jo nu, at

en række af værkerne skal ud til de

danske gymnasieelever og med al

respekt, så bliver det en anelse vanskeligt

at argumentere for Holger

Danske, Vølvens Spådom og Drot og

Marsk. Med mindre man kan få dem

bragt sammen med flerfaglig undervisning

(AT) med historie og dansk.

Det kunne da være spændende nok.

Musikeksamen på C-niveau

Når bladet udkommer er mange musiklærere

dybt involverede i forårskoncertøvning

og projektarbejde i

gymnasiet og musikemne på hf. Der

står ganske vist ikke noget i læreplanen

om at der lige præcis skal være

en forårskoncert, blot en koncertbegivenhed,

men hvorfor afskaffe en

god musiktradition på skolen? Og

man kan jo så bruge forårskoncerten

som en generalprøve på eksamen i

musikudøvelse.

Der har forventeligt været mange

henvendelser den sidste tid og

jeg har derfor konstrueret en række

spørgsmål og svar, som kan læses i

dette nummer og som løbende opdateres

på fagets hjemmeside på EMU.

Der vil givetvis dukke yderligere op,

så hold dig orienteret. Men hvis man

ikke får bladet, ikke får nyhedsbrevet

og ikke ved at EMU´en eksisterer, så

er man ilde stedt.

Det helt store åbne spørgsmål er,

hvordan det vil gå med eksamen i

hf og gymnasiet? Når eksamen er

afviklet har jeg bedt censorerne om

at indberette dette og hint om eksamens

forløb og indhold, så alle kan

blive klogere på længere sigt. Midt i

ærgrelsen over det tabte obligatoriske

niveau, så bliver det trods alt spændende

at se, hvordan et C-niveau kan

realiseres som eksamensfag.

Undervisningsbeskrivelse

Et springende punkt med reformen

er overgangen fra pensum til faglige

mål og kompetencer. Her udgør undervisningsbeskrivelsen

den eneste

reelle mulighed for at man kan kommunikere

til omverdenen, hvad undervisningens

indhold har været set i

9


forhold til læreplanens mål. Selv forsøger

jeg at være så konkret som muligt

og angiver derfor musikstykker,

der har været genstand for nærmere

analyser, diskussioner, præsentationer

og jeg skriver også, hvilke numre

vi arbejdet med i musikudøvelse.

Nogen kan så hævde at det kommer

til at ligne de gamle pensumindberetninger.

Tja, men så siger vi det,

bortset fra at der ikke fra central side

er udstukket retningslinjer for antallet

af værker, sange osv.

Skriftlig musikteori

Opgavekommissionen har udsendt

et lille hyrdebrev (Nyhedsbrevet,

EMU og dette blad), hvor den præciserer

kravene til angivelser i eksamenspartituret

primært i den rytmiske

opgave. Læs det, lav en huskeliste

til eleverne, så vi kan få bugt med

de mange dårligdomme, der florerer

på området. Samtidig er det en opfordring

til at eleverne i langt højere

grad giver deres udsættelser et meloditypisk

og stiltypisk præg.

Til sommereksamen 2006 vedlægges

foruden midifilen på cd og diskette,

nu også en lyd-cd, så alle kan

få mulighed for at lytte til opgavemelodierne.

Eleverne skal blot opfordres

til at medbringe en discman eller en

computer. Det vil fortsat være muligt

at faglæreren spiller de relevante

opgavemelodier ved prøvens start.

NB: Den officielle prøvetid er ændret

til kl.8 – 13 og evt. tillige 13 –18

og det betyder at INGEN ELEVER

10

MÅ FORLADE PRØVELOKALET

FØR KL.13!!!

Computerprogrammer

På skolekom kan du læse om problemer

med Musicatorprogrammet….

og også løsninger på nogle af dem.

Claus Hartvig har i øvrigt lagt informationer

om de forskellige computerprogrammer

på EMU. (www.emu.

dk/gym/fag/mu/faget/musik_it/musikprogrammer.jsp)

Det er herligt med al denne it-teknologi,

men det giver godt nok også

problemer. Status er at ingen nodeskrivningsprogrammer

kan åbne eksamensmidifilerne

uden problemer,

så I må selv sørge for at gøre jer klart,

hvor problemet ligger og hvordan det

løses. Status er også fortsat at alle

faglige hjælpemidler er tilladt, men

at eleven ikke må anvende automatiske

arrangementsfunktioner (fx bas,

trommer). Det siges at nogle nodeprogrammer

også har indbygget søgefunktioner

i forhold til fx parallelle

kvinter og oktaver. Min vurdering

er, at den slags figurerer på linje med

stavekontrol, som jo er tilladt.

Må jeg i al stilfærdighed anbefale,

at man tilmelder sig maillisten

til Nyhedsbrevet, at man aktivt

benytter hjemmesiden på EMU,

konsulterer fagets konference på

skolekom.

Jeg er i denne tid rundt i landet i

regionerne og glæder mig over det

faglige engagement og gemytlige


samvær. Der er ingen tvivl om at alle

vil faget og eleverne det godt, men at

der selvfølgelig er almindelig usikkerhed

over for de nye tiltag. Meget

ligner det gamle i musikfaget, men

naturligvis sker der heldigvis også en

:K: KONCERTFORENINGENS KOR

Har du lyst til at synge store klassiske korværker såvel

som intim a cappella-musik? Til at synge i Tivolis

Koncertsal såvel som i Højerup kirke? Så overvej

at blive medlem af Koncertforeningens Kor.

Vi er mange, men vi vil gerne være fl ere.

god og fornuftig pædagogisk og faglig

udvikling i disse tider.

De bedste hilsner

Claus Levinsen

Koncertforeningens Kor er et amatørkor på omkring 50 medlemmer fra 30 år og

opefter. Koret dirigeres af Steen Lindholm og øver hver tirsdag klokken 19.15 –

22.00 i Dyssegårdskirken i Hellerup. Koret afholder mellem 10 og 15 koncerter om

året, kirkekoncerter såvel som verdslige koncerter, og er hvert andet år på koncertturné

i udlandet.

Læs mere om koret på www.kkor.dk, hør en af vores koncerter eller kom til en af

vores korprøver, så du kan se og høre om Koncertforeningens Kor skulle være noget

for dig.

Henvendelse og yderligere oplysninger om Koncertforeningens Kor hos Birthe

Tandrup (tlf. 4585 9608) eller Merete Seefeldt 3860 6122.

11


De nye opavetyper – Uddybende kommentarer

til de nye skriftlige opgavetyper: ”Musikteori I”

Af Ejvind Dengsø, Silkeborg – formand for opgavekommissionen

Fra og med sommer 2008 vil den

skriftlige studentereksamen i

musik bestå af Musikteori I: en indledende

entimes prøve uden hjælpemidler

– i folkemunde kaldet ”blyantsprøven”

– og Musikteori II: en

prøve i de nuværende, kendte opgavetyper

(koral, folkelig melodi, pop,

jazz, delopgaver).

I løbet af foråret vil opgavekommissionen

i samarbejde med censorkorpset

udarbejde en evalueringsbeskrivelse

for de nye skriftlige opgavetyper,

Musikteori I.

Denne evalueringsbeskrivelse vil

være at fi nde i en kommende, revideret

læreplansvejledning.

Men lige nu og her kunne det måske

være nyttigt og interessant med

lidt uddybende kommentarer til de

Musik, A-niveau – Musikteori 1

1 time

• Eneste tilladte hjælpemidler: tangentinstrument (eller instrument efter

eget valg) og cd-afspilningsudstyr.

• Den medfølgende cd indeholder en lydoptagelse af de fem opgaver.

Cd’en skal ikke afl everes med besvarelsen.

• Har man behov for mere plads til besvarelsen af opgave 4 (Melodisk analyse),

kan man benytte et særskilt vedlagt stykke papir.

• De fem opgaver vægtes ligeligt.

12

vejledende opgavesæt som i marts

udsendes til alle gymnasier.

Opgaverne til Musikteori I stilles

indenfor et bredt repertoire af

eksisterende musik. Men besvarelserne

kan løses uden specifi k stil- og/

eller genrekendskab idet hensigten

er at afprøve eksaminandens basale

færdigheder indenfor musik- og hørelære.

For alle fem opgavetyper gælder,

at der kan forekomme op til to faste

fortegn i såvel dur som mol.

Opgavemelodierne samt hørelæreostinatet

fi ndes indspillet på en cd

som er vedlagt opgavehæftet.

Nedenfor følger vejledende opgavesæt

1 med kommentarer.


Opgave

Opgave

1:

1:

Akkordlæsning

Notér becifring over de markerede akkorder:

Notér becifring over de markerede akkorder:






Opgave 1: Akkordlæsning


Notér becifring over de markerede akkorder:



2

Allegro

Allegro

Kommentar: Eksaminanden skal notere becifring over 8-10 akkorder noteret i

klaverpartitur Opgave 2: Harmonisk (g- og f-nøgle). analyse

Tilføj Hver funktionstegn akkord under der denne ønskes melodi: aflæst er indrammet af en grå ramme, og sværhedsgraden

er Emtilføjet sekst, Em tilføjet H septim, Em none-akkorder, D7 G sus4-akkorder,

G

terts i bas, 44 kvint i bas, septim

i bas.










Opgave 2: Harmonisk analyse

Opgave 2: Harmonisk analyse

Tilføj funktionstegn under denne melodi:

6 D H7 Em Am H Em H7 Em

Tilføj funktionstegn under denne melodi:

Em Em H Em D7 G G

44


Opgave D 3: H7 Harmonisering

Em Am H Em H7 Em

Skriv becifring i de angivne felter. Det er tilladt at tilføje akkorder derudover.




6


13


6






4

3


Opgave 3: Harmonisering

Skriv becifring i de angivne felter. Det er tilladt at tilføje akkorder derudover.

Kommentar: Eksaminanden skal tilføje funktionstegn under en melodi (uden

tekst), som er becifret med 10-15 grundakkorder. Sværhedsgrad: hovedfunktioner,

parallelakkorder samt bidominanter.

Tilføjede små septimer kan forekomme.

3

4


Opgave 3: 3: Harmonisering

Skriv becifring i de angivne felter. Det er tilladt at tilføje akkorder derudover.

Skriv becifring i de angivne felter. Det er tilladt at tilføje akkorder derudover.

6

2

3 4



14



Kommentar: Eksaminanden skal tilføje 10-15 becifringer til en melodi uden

tekst.

Opgaven er tænkt i en strengt funktionstonal sammenhæng og sværhedsgraden

er hovedfunktioner og parallelakkorder, men med latent mulighed for

bidominant(er).

Over melodien er anbragt små kasser hvor becifring ønskes indskrevet,

men det er tilladt at tilføje akkorder derudover.

Opgave

Opgave 4:

4:

Melodisk

Melodisk

analyse

analyse

Foretag en skriftlig melodisk analyse af denne melodi:

Foretag en skriftlig melodisk analyse af denne melodi:

1 2 3

4 4

Fish got to swim and birds got to fly, I got to love one



Tekst og musik: Jerome Kern & Oscar Hammerstein II

4 5 6 7


man till I die, can’t help lov-ing that man of mine.

Kommentar: Eksaminanden skal foretage en kortere skriftlig melodisk analyse

af en melodi på 7-15 takter.

Eksaminanden forventes at foretage en periodeinddeling samt – alt efter

opgavemelodiens konkrete udformning – at identificere tonegentagelser, trin-


vise bevægelser, akkordbrydninger, prægnante intervaller. Simple og varierede

gentagelser, sekvenser samt motivisk slægtskab. Centraltoner, vippebevægelser,

drejebevægelser, melodiske buer og højdepunkt.

Melodien vil være forsynet med takttal takt for takt, og analysen ønskes

formidlet i umisforståelig prosa – uden brug af kulørte tuschovertegninger.

Opgave 5: Hørelære

Opgave 5: Hørelære

Notér det totakters ostinat du hører på vedlagte cd. Bassens starttone er et c.

Notér det totakters ostinat du hører på vedlagte cd. Bassens starttone er c.

Indledningsvis hører du fire fjerdedelsmarkeringer for at fastlægge tempo.

Indledningsvis hører du fire fjerdedelsmarkeringer for at fastlægge tempo.

Herefter introduceres de fem ostinater i den rækkefølge som cifrene angiver i partituret

Herefter introduceres de fem ostinater i den rækkefølge som cifrene angiver

nedenfor:

i partituret nedenfor:

1. hi hat hat

2. stortromme

3. lilletromme

3. lilletromme

4. bas

5. 4. keyboard bas

Hvert 5. totaktsostinat keyboard spilles to gange før næste instrument introduceres.

Hvert totaktsostinat spilles to gange før næste instrument introduceres.

(5) Keyboard

(4) Bas

(1) Hi hat

(3) Lilletromme

(2) Stortromme


4

4 4




4

4

4

C C F G7

15


Kommentar: Eksaminanden skal aflytte og notere følgende totakters ostinater

i et fortrykt partitur:

– en trestemmig slagtøjsfigur (trommesæt / percussion)

– en basfigur (rytmisk/melodisk notation i f-nøgle). Starttone er opgivet.

– en keyboardfigur (strengt homofone akkorder). Becifringer er opgivet og

det er tilstrækkeligt at notere keyboardstemmen rytmisk.

På den vedlagte cd introduceres ostinaterne ét af gangen og hvert (nyt) totakters

ostinat spilles to gange – altså i alt fire takter – inden det næste ostinat

introduceres.

Til eksempelhæfte 1 er følgende ostinat indspillet:

16

Klaver 4

4






Kontrabas 4

4

Trommesæt

4

+

4


+ + + + + + + + + + +





+

+ +


Og en fyldestgørende besvarelse i hæftets fortrykte partitur kunne se således

ud:




4





4




4

4


Soundpainting på Frederiksborg

Gymnasium

af Gert Uttenthal Jensen & Claus Levinsen

Soundpainting – er en måde at

improvisere med et helt orkester.

Ved hjælp af håndtegn gives en

række signaler til deltagerne; ”spil/

syng en lang tone i højt leje”, ”syng/

spil mange korte toner”, ”improviser

et lille motiv”, ”lav noget der passer

sammen med dette motiv”, ”gå en

sekund op – hel eller halv”, ”stig i

styrke”, ”spil et rock-groove, der passer

til det guitaren spiller”, ”spil/syng

med klassisk klang”, ”lav en (simpel)

baggrund til solist/melodi”.

Orkesterets grupper – sangere,

rytme-instrumenter, bas, guitar/

keyboard, strygere – arbejder med

18

og mod hinanden. Kendt stof eller

spændende forløb lagres, så vi kan

vende tilbage til dem senere. Oftest

arbejdes med bitte små stumper, og

alt kan bruges. Som en af eleverne

sagde bagefter: ”Det sjove er at man

arbejder med det som vi selv kommer

med, og dermed det som vi kan”.

Musikkens forskellige parametre

– klang, tempo, stil, timing, dynamik

– bearbejdes løsrevet. Det fungerer

godt både som bevidstgørelse i

musikkens parametre, men udvikler

samtidig en ny eksperimenterende

collage-musik, når kendt og nyt stof

blandes i forskellige/forkerte tempi og


tonearter. Samarbejdet er 100% forpligtende,

for er man ikke på med instrukserne

og er ukoncentreret, falder

forståelsen og oplevelsen til jorden.

På Frederiksborg Gymnasium &

HF havde vi Ketil Duckert og Gustav

Rasmussen på besøg. Her arbejdede

de i 3 timer med en 2-g HN og 1½

time i en 1.g klasse med numre som

”I wish” ”Baby you can drive my car”

”En dejlig dag” med både sangere og

instrumentalister

For læreren er det både et spændende

pædagogisk og musikalsk (og

egentlig meget banalt) redskab, når

man først får lært nogle af de mange,

men enkle tegn. Fidusen er at man

ikke skal slå af og give instruktioner,

men så at sige instruerer og giver

beskeder, medens musikken spiller…

non-verbalt.

Det er en ny og spændende måde,

og alle går derfra både en musikalsk

oplevelse og to håndtegn rigere, men

der skal mere til end to.

Det er oplagt at arrangere nogle

kurser for musiklærer i soundpainting

– vi melder os gerne til det første.

De to instruktører vil gerne ud

på gymnasierne og hf -kurser for at

få flere erfaringer.

Soundpainting er et kompositions-

/direktions-tegnsprog udviklet

af komponist Walter Thompson fra

New York. Soundpainting bruges af

musikere, dansere, skuespillere, forfattere

og visuelle kunstnere, som

arbejder med struktureret improvisation.

Indtil videre indeholder

sproget over 750 tegn, som udføres

af komponisten/dirigenten, og indikerer

den ønskede type improvisation.

Kompositionens retning opnås

gennem de parametre, der tilhører

hvert sæt af viste tegn. Enkelt sagt:

Soundpainting er live komposition.

19


Om Soundpainting

Af Ketil Duckert og Gustav Rasmussen

Soundpainting er udviklet af saxofonisten

og komponisten Walter

Th ompson fra New York. I starten

af 80’erne overtog hans bigband

Gil Evans’ ugentlige koncert på Th e

Sweet Basil i New York City, og Walter

fortæller, at han havde problemer

med at kommunikere med sit orkester

mens det spillede. Hvis han fx.

gerne ville have en improviseret saxofonbaggrund

under trompetsoloen

var han nødt til at råbe det til saxofongruppen

hen over musikken. Derfor

begyndte han at udvikle de første

Soundpainting-tegn, som kunne formidle

helt basale musikalske beskeder.

Han kunne således regulere volumen,

styre tempo, udpege grupper

i orkesteret (fx trompet-gruppen),

give tegn til hvornår en solo skulle

starte og slutte osv. Med tiden, og i

samarbejde med sine musikere, blev

tegnene til fl ere og fl ere, der opstod

regler for sproget – en slags grammatik,

og sproget blev mere og mere

brugt til spontan-komposition. I dag

er der 750 tegn der fungerer tværfagligt

og både til strukturering af fri

improvisation og til styring af kendt

materiale (fx et musikstykke). Walter

Th ompson har sit eget statsstøttede

orkester baseret i New York, og hvert

år i august afholdes en Soundpainting

tænketank, hvor alle udøvere

sammen udvikler sproget.

20

Web: soundpainting.com

Walter Th ompson

Om Ketil Duckert og Gustav Rasmussen

Ketil Duckert og Gustav Rasmussen

er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium

med Soundpainting og

sammenspilspædagogik som speciale

såvel som vores hovedinstrumenter,

hhv. trompet og trombone. Vi

dirigerer til daglig Danmarks eneste

Soundpainting-orkester Borderline

Ensemble – et 11-mands professionelt

ensemble – og holder desuden

workshops på gymnasier, folkeskoler

og musikskoler.

Borderline Ensemble spiller koncert

med Walter Th ompson d. 31/3

på Jazzklub LOCO, Stengade 30,

Nørrebro og d. 1/4 i Puzzle Room,

Huset, Magstræde, København K.

Web: www.borderlineensemble.dk


Første gang vi oplevede Soundpainting

var til et internationalt

stævne for konservatoriestuderende

i Freiburg, Tyskland, i sommeren ‘04.

Vi var blevet sat på sammenspilshold

på tværs af nationalitet og niveau og

skulle tilbringe en uge med at spille

hinandens medbragte kompositioner.

I løbet af ugen var der forskellige

workshops i bl.a. komposition, og en

af disse var med Walter Th ompson,

som gennem de sidste 25 år har udviklet

improvisations-tegnsproget

Sound painting. En eftermiddag, da

vores tildelte sammenspilslærer var

syg, blev Walter Th ompson sendt

ind på vores hold som erstatning. I

løbet af en halv times tid havde han

lært os de første 15-20 tegn og havde

fanget vores interesse. Den generte,

17-årige guitarist smilede for første

(og i øvrigt eneste) gang hele ugen,

da det var hans tur til at dirigere. Og

for første gang tog vores sammenspil

udgangspunkt i hvad vi alle havde til

fælles – i modsætning til tidligere,

hvor en enkelt persons styrke eller

interesse blev overført på resten af

holdet: Vi var alle med, uanset vores

niveau eller musikalske præferencer.

Om det var freeform jazz, bebop eller

fusion, bragte hver musiker sit

eget bud med ind i musikken, og

det gjorde, at alle kunne føle sig på

hjemmebane. Musikken blev altså en

ægte ”synergi-oplevelse”, hvor alles

musikalitet kom til at forme lyden

og tonerne. Samme aften spillede et

20-mands stort orkester med delta-

gere fra hele verden sin debutkoncert

uden overhovedet at have øvet andet

en ca. 40 tegn.

Efter stævnet opsøgte vi Walter

Th ompson og har gennem de sidste

par år fået regelmæssig undervisning

af ham. Vi valgte at gøre Soundpainting

til emnet for vores fælles 5. års

diplom-projekt på Rytmisk Musikkonservatorium:sammenspilspædagogik

for et hold på 8 konservatoriestuderende.

Vi var interesseret i

hvordan man forbedrer helt grundlæggende

sammenspils-parametre

som fx intonation, blend og time, og

hvordan man overfører det til enhver

sammenspilssituation. Vores studerende

skulle altså blive gode til fungere

i et hvilket som helst ensemble,

om det var swing, funk eller salsa.

Ved at bruge Soundpainting til at tage

udgangspunkt i de studerendes egen

musikalitet og færdigheder, kunne vi

optræne deres fælles lydhørhed og

musikalske fl eksibilitet på en ny og,

synes vi, engagerende måde.

Walter Th ompson

21


Top of the Pops

Af Ejvind Dengsø, Silkeborg Amtsgymnasium – formand for op-

gavekommissionen

Kaare Petersens årlige statistik

over karaktergennemsnittene

ved den skriftlige studentereksamen

er som regel deprimerende læsning

for os der holder af pop/rock-opgaven,

opgave 3. Den ligger så godt som

altid nederst i bunken af skriftlige

discipliner – i 2005 med 7,5 i snit.

Det kan der sikkert gives rigtigt

mange forklaringer på, men i stedet

for at kaste mig ud i dét, vil jeg hellere

bruge spaltepladsen her på opbyggelige

tips efter bedste evne. Frustrerede

kolleger spørger ind imellem

hvad man dog skal gribe til for at give

pop/rock-løsningerne mere kvalitet

og tyngde – i håb om at det vil føre

til højere karakterer. Jeg har sammen

med den øvrige opgavekommission

samt fagkonsulenten lagt hovederne

i blød og nedenstående er en

liste over de forbedringsmuligheder

og advarsler vi kom op med – baseret

på vore erfaringer som skriftlige

censorer.

Lad os starte med en lavmælt, men

indædt gentagelse af en gammel

traver: formaliteterne skal være i orden

– mangelfuld og upræcis stemmebetegnelse/instrumentation

af

satsen koster simpelthen points! Det

er sagt så ofte før, men åbenbart ikke

med tilstrækkelig tyngde, da masser

22

af elever hvert år sjusker

med partituropstillingen. Det er

jo ikke fordi vi vil være formalister,

men det er altså ikke godt hvis elevens

intentioner er misforståelige for

censorerne. Af samklangsmæssige

grunde (tæt/spredt) er det ikke ligegyldigt

hvem eller hvad de tilføjede

stemmer er tiltænkt. Det samme

gælder ambitus og hvilken bas der

spilles på. Censorer må ikke skulle

sidde og gætte sig frem (–det gør

dem i øvrigt også vrisne og vrisne

censorer er meget farlige), derfor:

• UD med betegnelser som ”Melodi”/”Sang”/”Solist”/”Vokal”/

”Medstemme” og ”Hilda Heick”.

IND med entydige, klart defi nerende

stemmebetegnelser som

”Sop”/”Alt”/Tenor” og ”Bas”.

• UD med ”Flydekor” og IND med

de gængse S/A/T/B-betegnelser,

som eleverne jo kender så godt

fra deres egen kor-praksis.

• UD med ”Keyboard” og IND

med ”Klaver”/”Fender Rhodes”/

”Hammond orgel”/”Flygel”…

• UD med ”Blæsere” og ”Sax”.

IND med ”Trompet”/”Altsax”/

”Tenorsax”/”Trombone”…


• UD med ”Bas” og IND med ”Elbas”/”Kontrabas”/”5-strenget

bas”…

• UD med ”Trommer” og IND med

en specifikation – som mindstemål

evt blot ”Som Brynjolf” eller

”Som Grønager” for at henvise til

notationsmodellerne i Brynjolfs

”Jazzarrangement” side 97 eller

Grønagers ”Groovy” side 106.

Vi ved at nogle kolleger laver huskelister

til eleverne, hvor de så krydser

af inden de afleverer deres løsning

(”Har du husket at…?”). Her kan man

jo passende tilføje ovenstående.

Som noget nyt vil eksaminanderne

fra og med i år få udleveret en

CD, hvor de kan høre en indspilning

af alle opgavesættets melodier – de

skal blot medbringe en Discman eller

sætte CD’en i en evt tilstedeværende

computer. Når det gælder de ”rytmiske”

opgaver er der under melodien

lagt et ”click-track”: en diskret hi hatmarkering

af taktens fire slag. Det er

vores håb at dette vil tydeliggøre opgavemelodiens

lifts for eksaminanden

og animere til at udnytte disse

i arrangementet. Alt for få eksaminander

har hidtil taget hensyn til eller

udgangspunkt i opgavemelodiens

forløb: rytmegruppen tonser bare af

sted med sine ostinater på tværs af

lækre lifts og betoninger.

Rytmegruppen skal naturligvis

ikke gå med på hver eneste synkope

der måtte forekomme i melodien,

men den bør da forholde sig til de

mest markante lifts i melodien.

I betragtning af hvor vigtig og karakteriserende

synkopen/liftet er for

de rytmiske moder-genrer pop/rock

og jazz/swing kan man i det hele taget

indimellem godt undre sig over

hvor lidt lift-bevidste eksaminanderne

tilsyneladende er: man ser hvert

år masser af eksempler på flydekor

bestående af lutter helnoder tværs

gennem en hel sats, modstemmer der

spadserer af sted lige på slaget igennem

hele formafsnit. Hele arrangementer

uden et eneste lift (undtagen

i den givne melodi, der forgæves står

og gør sig til…). Et godt tip vil derfor

være at arbejde på at gøre eleverne

bevidste om og sikre i udførelsen af

lifts/synkoper – også i de tilføjede

stemmer.

En vigtig pointe i det nye bud på

en lærebog til pop/rock-disciplinen

– Ole Barnholdts ”Arrangør” (Systime,

2005) – er netop at arrangementet

skal tage udgangspunkt i

melodien. Melodiens forløb bør afspejles

i arrangementet – med skyldig

hensyntagen til prægnante lifts,

men også med et vågent øre for melodiens

pauser. Et andet godt tip vil

med andre ord være at gøre eleverne

mere bevidste om fænomenet fills:

hvilke arrangør-tricks kan man hive

op af hatten når melodien tager sig

en slapper? Som censor er man hvert

år nærmest grædefærdig over at så få

griber de mere kompositoriske/krea-

23


tive muligheder med den kyshånd de

fortjener: satsen pløjer bare af sted

med bevidstløst flydekor eller mekanisk

medstemme tværs gennem den

ene appetitvækkende tomme takt efter

den anden.

Opgavekommissionen har jo svoret

at opgave 3 for fremtiden altid

vil indeholde rige muligheder for fx

korsvar, så lad os få fills som parafraserer

og imiterer og låner fra opgavemelodien.

UD med rutinemæssige

treklangsbrydninger og sporadiske

(alibi)melodistumper, IND med bærende,

gennemgående idéer i fills –

forholdende sig til opgavemelodien.

Og lad os også minde om go’e gamle

”flyd + fills” – den var nu heller ikke

så tosset…

Een enkelt velgennemtænkt medstemme

er stadig en fin idé, som vil

give pluspoints. Men det er uklogt at

vænne sine elever til pr automatik –

helt mekanisk og uden at undersøge

opgavemelodiens forløb i forhold til

de givne akkorder – at tilføje medstemme

hele vejen gennem sangen.

Det er et stilfremmed koncept, som

ydermere strider imod kravet om variation

i de satstekniske virkemidler

i overensstemmelse med opgavemelodiens

form. Alligevel ser man

mange af den type løsninger hvert

år. Omvendt ser man forbløffende

få eksempler i pop/rock-løsningerne

på den homofone blokstil/thickened

line som jo nærmest er et must

i jazz/swing-løsningerne. Hvorfor

ikke lære eleverne at lave treklangs-

24

medstemmer i et formafsnit? Det vil

hæve ambitionsniveauet og den tekniske

sværhedsgrad – og åbne mulighed

for flere pluspoints.

Endelig kunne man også opfordre

til at gøre noget mere ud af satsens

slutning/afrunding. Alt for mange

løsninger stopper bare brat eller løber

bevidstløst ud i sandet. I satsens

slutningsdannelse ligger der jo også

en lille kreativ kompositorisk åbning

gemt – med mulighed for at øge satsens

indhold af satstekniske og genretypiske

virkemidler.


Spørgsmål til musik og læreplanerne/

vejledningerne, stx og hf

ved Claus Levinsen

C-NIVEAU STX

75 timer

Spørgsmål: Kan man samlæse et Cstx

med et C-hf?

Svar: Nej, det kan man ikke. De er

såkaldte profi lfag for hver deres uddannelse.

Spørgsmål: Skal C-niveau læses i

1.g.?

Svar: Ikke nødvendigvis, hvis det

ikke udgør skolens kunstneriske fag i

grundforløbet. Derfor er læreplanen

skruet sådan sammen, at den både

kan være en del af grundforløbet,

men også som et frit valgfag i 2. eller

3.g.

Spørgsmål: Hvad med de elever, der

har valgt B- eller A-niveau som frit

valgfag?

Svar: De følger undervisningen frem

til eksamen, hvor de så stiger af. Hvis

de forinden har tilkendegivet, at de

godt vil deltage i gruppefremførelse

uden for bedømmelse, er det en mulighed.

Vi taler om elever, der aktivt har

tilmeldt sig et B-niveau og ikke elever,

der har tilkendegivet et ønske

om et muligt B-niveau i 3.g. De kan

jo nå at ombestemme sig.

M.h.t. projektarbejdet vil det være

en god idé enten at lave grupper med

elever, der har valgt et højere niveau

og så de andre C-elever, ELLER lave

et fornuft mix, så der ikke sidder en

enkelt elev tilbage i gruppen, fordi resten

er blevet hægtet af til eksamen.

Spørgsmål: Hvordan skal vi kunne

nå alt det, der står i læreplanen ?

Svar: Jamen, kravene ligner til forveksling

dem, der var på obligatorisk

niveau i 1. g. Da hed det pensum med

mindst 15 musikstykker og 50 siders

tekst, fordelt på vestlig kunst- og populærmusik

og ikke-vestlig musik, 25

sange, mindst 5 instrumental- eller

vokalnumre. Nu er pensum erstattet

af faglige mål, kernestof og supplerende

stof og læreren afgør selv hvor

lidt og hvor meget, der skal til for at

nå målene. Læreplanen angiver så det

”musikalske undervisningsfelt” som

klassen arbejder indenfor – vestlig

kunst- og populærmusik, ikke-vestlig

musik, dansk musik, folkemusik,

musikhistorie og musikkultur. Ikke

forstået som pensum, men repræsentativt.

Det vil i høj grad være muligt

at ”slå pindene sammen”, hvis

det skulle give god mening. Man kan

25


fx sætte dansk folkemusik op imod

ikke-vestlig musik i en time.

Læreplanen på C-niveau skal i høj

grad opfattes som en introduktion til

forskellige typer af musik fra forskellige

tider og kulturer. Noget kan gøres

til genstand for en dybdegående

analyse ud fra dette niveaus univers,

andet kan være diskussionsoplæg fra

lærer eller elev.

Bemærk at der i læreplanen på Cniveau

tales om ”identifikation”, ”demonstrere

forståelse” og ” anvende

… i en diskussion”. Så selvfølgelig

skal eleverne sættes ind i og kunne

bruge de mest elementære udtryk og

begreber, men en dybdegående analyse

taler vi slet ikke om. Så skal vi op

på de andre niveauer.

Jeg medgiver at AT-forløbene

har fået nogle timer, men her består

den lidt vanskelige øvelse i at få noget

af fagets kernefaglighed bragt

med ind der. AT-temaer har fx været

Ungdomskulturer, Demokrati,

Livsstil, og Renæssancen og her kan

musik sagtens bidrage, men alle ved

godt at det er vanskeligt med sammensatte

musikhold. Når musik skal

med, så er det nødvendigt at AT-forløbene

ligger samtidig for de involverede

klasser og at gruppesammensætningen

skabes ud fra de kunstneriske

fag.

26

Spørgsmål: Er Johannes Grønagers

”C-nøglen” den officielle bog på Cniveau?

Svar: Ingenlunde. Det er Johannes´

og Systimes forslag til, hvordan man

kunne realisere et C-niveau. På nogle

skoler kan man nå langt med bogen,

på andre plukker man ud og tager

det, der kan gøres forståeligt på lige

netop det hold. Hvis fx kvintcirklen

giver god mening i forhold til arbejde

man er i gang med, så er det fint, ellers

kan man blot præsentere den og

forklare, hvordan den skal opfattes.

Spørgsmål: Er musikemnet og projektemnet

det samme ?

Svar: Ja, ”et særligt studeret musikemne”

= projektemnet.

Spørgsmål: Skal projektemnet være

ens for alle grupper ?

Svar: Nej, men det bliver en faglig og

pædagogisk udfordring, hvis grupperne

arbejder i alle mulige retninger.

Meningen er at faglæreren skal

anvise en række analyseredskaber og

historiske indfaldsvinkler, som hele

holdet kan få glæde af og det bliver

vanskeligt, hvis en gruppe skriver

om gregoriansk sang og den anden

om Michael Jackson. Så det er en god

idé, men ikke et krav, at man finder

et ”paraplyemne” (som angivet i vejledningen).


Spørgsmål: Skal eleverne aflevere

en rapport eller en synopsis ?

Svar: Ingen af delene, men en kortere

skriftlig dokumentation, som kan

indeholde vigtige pointer i projektarbejdet

fx analysen, historikken,

stilforståelsen m.m.

Spørgsmål: Jeg ser hverken i læreplan

eller undervisningsvejledning

(pkt. 4.2) nogen traditionel forberedelsestid

– de har jo netop 1 døgn.

Vil det med andre ord sige at skolen

skal stille et tangentinstrument til

rådighed i et døgn til hver gruppe?

Svar: Der er vel næppe nogen, der

har forestillet sig at eleverne ikke skal

sove, så det mest naturlige er vel at

administrationen meddeler, hvornår

musiklokalerne er ledige inden for

normal skoletid og lidt til. Dermed

har man sikret eleverne adgang til

et tangentinstrument og et stereoanlæg.

Det svarer nogenlunde til at

eleverne i forbindelse med historie-

og danskopgave skal kunne komme

til fagets bøger i bogkælder eller studiecenter.

I øvrigt må man formode

at musikelever har et stereoanlæg

derhjemme.

Spørgsmål: Er prøvematerialet og

eksamensspørgsmålet i musikkundskab

det samme?

Svar: Nej, ikke nødvendigvis, men

det kræver en nærmere forklaring…

Case: Lad os sige at hele klassen har

arbejdet med rockmusik i England

i 1980erne og en enkelt gruppe har

arbejdet med Sting og fremlagt materiale

om ham for klassen. Gruppen

har næranalyseret nummeret ”They

dance alone” med henblik på forholdet

mellem tekst/musik, form,

instrumentation, groove, hook, gimmick,

sound og de har placeret Sting

i forhold til Police og den engelske

rockmusik i 1980’erne.

Gruppen har efter fremlæggelsen

afleveret en side eller to som indeholder

væsentlige pointer om Sting,

hans musik, samtiden og ”They dance

alone” osv. Det er det læreplanen

beskriver som ”En kortere skriftlig

dokumentation for projektarbejdets

indhold udgør grundlaget for en senere,

afsluttende mundtlig prøve” (se

3.2.). Læreren udarbejder prøvematerialet

ud fra disse oplysninger.

Prøvematerialet er så den CD,

tekst, video, node osv. som projektgruppen

får udleveret mindst 24 timer

før selve eksamen i overværelse

af rektor/inspektor. Gruppen ved

godt, hvad den skal gøre med materialet,

for den har arbejdet på samme

vis i forbindelse med forårets projektarbejde.

De går hjem eller bliver på

skolen og arbejder med deres materiale.

I dette tilfælde får gruppen udleveret

”An englishman in New York”

som parallelspørgsmål. Eleverne må

ikke kende den endelige ordlyd af de

enkelte spørgsmål, men det forhindrer

ikke læreren i at orientere om,

hvad der kan forventes.

Når eleverne møder på skolen næste

dag, så trækker den enkelte det

27


endelige og individuelle eksamensspørgsmål.

Det kunne fx være

1. elev: Gør rede for nummerets form

og instrumentation. Du må selvfølgelig

gerne komme ind på andre

relevante forhold

2. elev: Gør rede for nummerets

form og forholdet mellem tekst og

musikkens stemning. Du må selvfølgelig

gerne komme ind på andre

relevante forhold.

3. elev: Gør rede for nummerets form

og Stings brug af gimmicks. Du

må selvfølgelig gerne komme ind

på andre relevante forhold.

4. elev: Gør rede for nummerets

form og diskuter hvad du anser for

nummerets hook. Du må selvfølgelig

gerne komme ind på andre

relevante forhold.

5. elev: Gør rede for nummerets

form og placer Sting i den engelske

rockmusik i 1980erne. Du må selvfølgelig

gerne komme ind på andre

relevante forhold.

6. elev: Gør rede for nummerets form

og groovet. Du må selvfølgelig gerne

komme ind på andre relevante

forhold.

Spørgsmål: Kan hele klassen optræde

samlet til eksamen?

Svar: Ja, læreplanen siger grupper på

mindst 2. Lokaleforhold kan gøre det

umuligt flere steder at realisere musikudøvelse

anderledes end at hele

holdet optræder samlet. Der stilles

således heller ikke krav om, at stem-

28

merne skal være solistisk besat. I bedømmelsen

af præstationen må censor

bruge tid på at lytte sig frem til de

udøvendes rolle og niveau fx bevæge

sig rundt til stemmegrupperne, måske

høre nummeret flere gange, måske

isolere en enkelt gruppe og kun

høre den. Bemærk at evalueringen af

den enkelte går på den samlede præstation

i musikudøvelse og musikkundskab.

Da det også er muligt at optræde

med fx et stompnummer, et SDS-forløb

eller et talekor, behøver man ikke

nødvendigvis at øve i et musiklokale.

(gælder også hf)

Spørgsmål: Kan man regne med at

hele holdet bliver udtrukket til eksamen?

Svar: Ja (gælder også hf)

Spørgsmål: Må en elev gå igen i flere

grupper?

Svar: Nej (gælder også hf)

Spørgsmål: Må læreren deltage i

musikfremførelsen?

Svar: Ja, læreren må godt støtte på

klaveret, på en bas, guitar eller trommer

mm, hvis det skønnes nødvendigt.

(gælder også hf)


C-NIVEAU HF

75 timer

Spørgsmål: Kan man på enkeltfagshf

sammensætte et hold efter gammel

og ny ordning?

Svar: Ja og så læser alle efter ny ordning.

De elever der læser efter den

gamle bekendtgørelse skal have udstedt

et »gammelt« hf-bevis, da de

afslutter uddannelsen i 2006. Karakteren

figurerer ikke umiddelbart på

beviset, men det skal på sædvanlig

vis fremgå af beviset, at de har gennemført

forløbet i musik.

Karakteren indgår derfor ikke i

gennemsnittet; men kursisterne vil

kunne få udstedt et prøvebevis (det

nye ord, der erstatter attestation) ved

siden af eksamensbeviset.

Spørgsmål: Er projektarbejdet det

samme på hf som stx?

Svar: Nej, det beskrives ikke som

projektarbejde i læreplanen, men

som ”mindst ét musikemne, som udgør

eksamensgrundlaget” (3.2), så

arbejdsformen adskiller sig fra gymnasiets.

Det forhindrer ikke at hfeleverne

arbejder med et fælles paraplyemne

og i grupper, men man skal

være opmærksom på, at da man primært

kommer op i kendt stof, udgør

eksamensgrundlaget alle gruppernes

arbejde og fremlæggelser. Man

kan også arbejde klassebaseret med

musikemnet og fx lade et antal musikstykker,

tekster osv som alle har

arbejdet med være eksamensgrundlaget.

Hf-eleverne er ikke forpligtet

på at tilvejebringe en skriftlig dokumentation

for gruppearbejdet.

Spørgsmål: Hvad menes der med

”tager primært udgangspunkt i

kendt stof fra det valgte musikemne

og sekundært i ukendt parallelstof”

når vi taler om prøven i musikkundskab?

Svar: Det svarer til mellemniveau

under den gamle ordning. De kommer

op i det, de har arbejdet med i

timerne, samlet eller i grupper. Det

ukendte parallelstof kan måske være

en sammenligning med en anden

indspilning af samme nummer, måske

en videosekvens af nummeret, et

Mozartbrev, en koncertanmeldelse.

Hensigten vil være, da eleven har 40

minutters forberedelsestid, at han/

hun også kan anvende sin viden i en

delvis ny sammenhæng.

Spørgsmål: I vejledningen står der,

at det er muligt at lade opgaver gå

igen op til tre gange. Hvis vi nu har

arbejdet med fem musikstykker

og der er 29 elever, så har jeg ikke

spørgsmål nok?

Svar: Hvis du kigger under eksemplet

med Sting og spørgsmålene til C-niveau

i gymnasiet, så kan man inden

for samme musikstykke formulere

en række forskellige opgaver og suppleret

med det ukendte parallelstof,

kan der faktisk stilles pænt mange

forskellige opgaver. Men nøjagtigt

29


den helt samme opgave må kun stilles

maksimalt tre gange.

Spørgsmål: Hvad med selvstuderende

?

Svar: I fagbilaget står der: ” Selvstuderende

prøves i musikkundskab i

et særligt studeret musikemne, hvis

indhold godkendes af faglæreren.

Selvstuderende deltager ikke i gruppesammenspil,

men bedømmes i

musikudøvelse i en solosang udvalgt

af censor fra et bredt og varieret repertoire

af enstemmige sange, sammensat

af kursisten og godkendt af

læreren.”

At grundlaget for at gennemføre

prøven er til stede, dokumenterer

den selvstuderende via den undervisningsbeskrivelse,

som vedkommende

afleverer til kurset. Her redegør

den selvstuderende for, hvordan

der er arbejdet med faget inden for

læreplanens rammer. Der vil muligvis

være punkter på undervisningsbeskrivelsen,

som ikke giver mening

for en selvstuderende. Institutionen

skal godkende undervisningsbeskrivelsen.

B-NIVEAU

75 + 125 = 200 timer

Spørgsmål: Er B-niveau er det samme

på hf og stx ?

Svar: Ja, og derfor kan hf og stx godt

samlæses.

30

Spørgsmål: Kan ”gamle” elever

læse B-niveau i stedet for mellemniveau?

Svar: Ja, hvis de vil og så kan man

samlæse dem med ”nye” elever på et

hold eller/og med et hf-hold

Spørgsmål: Kan man tage et B-niveau

uden at have haft C ?

Ved løftet fra C → B : I princippet

ja, men så skal det vurderes om den

enkelte elev har nået et niveau der

svarer til C, for normalt skal man

have haft det underliggende niveau

først. Lige præcis i musik kan man

forestille sig elever, der har erhvervet

sig faglighed fra en musikskole, en

særlig musikefterskole eller et MGKkursus

og hvor rektor/forstander i

samråd med faglæreren vurderer, at

den pågældende godt vil kunne følge

med på et B-niveau. Det vil også

være muligt at skolen etablerer supplerende

undervisning, men generelt

sagt, så er det elevens eget problem

at opnå de nødvendige forudsætninger

for et B-niveau.

B-niveau i en studieretning eller

som frit valgfag. I princippet kan

alle hoppe ind på et B-niveau og læreplanerne

er sådan skruet sammen

så B også indeholder elementer fra

C. Man kan i forbindelse med studieretningen

forstille sig at nogle elever

har haft billedkunst i grundforløbet

og ønsker at skifte studieretning,

hvor de kan få musik B. De kommer

så til at mangle ca. 27 timer i musik,

men de kan indhentes.


Spørgsmål: Hvad med de elever, der

ønsker at løfte fra B til A?

Svar: Reformen giver følgende muligheder

for et A-niveau

• Studieretning helt hold eller

mixhold

• Frit A-valgfag over to år

• Løft B → A dvs et år B et år A

Den afgørende forskel fra B til A,

er jo det skriftlige og derfor har B allerede

et krav om elementær satsteknik.

Spørgsmål: Hvad med ”hjemmeretning”

af elevbesvarelser ?

Svar: Det vil være muligt at forhandle

med rektor om timer til retning

af elevbesvarelser, især i forbindelse

med løft fra B → A.

A -NIVEAU

75+125+125 = 325 timer

Spørgsmål: Skal jeg »kun« opfylde

de krav og mål, som er anført i bekendtgørelsen

for A-niveau, eller

bliver jeg også stillet til regnskab

for kravene på B- og C-niveau? Jeg

tænker specielt på omfanget af musikhistoriske

emner, hvor der i Aniveau-bekendtgørelsen

nævnte to

emner.

Svar: Du er forpligtet på de faglige

mål og det kernestof, der er beskrevet

for læreplanen på A-niveau. Men

man kan ikke opnå et A uden at have

passeret stadierne C og B som led i

en almindelig faglig og pædagogisk

progression. Som du vil kunne se ved

en nærlæsning, så lapper C, B og A

ind over hinanden i formuleringerne,

men med en progression i kravene...

en kinesisk æske. Dog er realiseringen

af kravene (=arbejdsformer) forskellig

afhængig af niveau, så når Astudieretningen

starter ved juletid,

så skal du koncentrere dig om A´s

læreplan, det vil sige de to musikkundskabsemner.

31


Årets første NYHED fra

EDITION WILHELM HANSEN

Nutidig dansk musik

af Finn Gravesen og

Palle Andkjær Olsen

Vejl. pris kr. 99,00 (incl. moms)

bog med vedlagt cd

• Nutidig dansk musik er her repræsenteret ved ni centrale

værker.

• Bogen er en materialesamling, og hvert værk præsenteres

med partitur, indspilning på cd og en - større eller mindre -

introducerende artikel.

• De enkelte værker og introduktioner kan stå alene. Man

behøver ikke at gennemarbejde hele bogen for at få udbytte.

• De introducerende og analyserende artikler har forskellig

karakter. Nogle giver blot en kort præsentation af værket,

mens andre rummer såvel analyse som tolkning af værket.

• Bogen kan være til gavn på diverse gymnasiale trin, på

seminariet og universitetet og som arbejdsbog for den læge

og interesserede lytter til nutidig musik.

• Værkudvalget er ikke repræsentativt for den danske

samtidsmusik, men viser dog en ganske stor spredning - fra

Per Nørgård over Bent Sørensen til Fredrik Lundin.

• En let, men kvalificeret måde at komme i kontakt med

nutidig musik på - også for dem, der kun har ringe erfaring

med nutidsmusikken.

4Komponister

CD-rom (CD30523WH)

Ved bestilling af Nutidig dansk musik følger

der med hver bog et gratis eksemplar af CDrom’en

4Komponister.

Normalprisen for CD-rom’en er kr. 298,00 -

du får den kvit og frit sammen med bogen.

Det kalder vi et tilbud.

Bogen er udkommet!

SE HER!

Nutidig dansk musik

140 sider, spiralindbinding, B4-format

cd med samtlige værker vedlagt hvert hæfte

WH30659

Særlig rabat ved køb af flere eksemplarer

Du kan læse meget mere på Wilhelm Hansens hjemmeside www.ewh.dk

Edition Wilhelm Hansen - Bornholmsgade 1, DK-1266 København K - tlf. 33 11 78 88 - ewh@ewh.dk


Forårskataloget fra

EDITION WILHELM HANSEN

er på vej i trykken og er spækket med

suveræne tilbud fra ind- og udland

Du kan læse meget mere på Wilhelm Hansens hjemmeside www.ewh.dk

Edition Wilhelm Hansen - Bornholmsgade 1, DK-1266 København K - tlf. 33 11 78 88 - ewh@ewh.dk


Musikkanonen

Fra Kanonforordet:

en kanon samler man det, der

»I er anerkendt, og som nogen

har udpeget som det bedste eller rigtigste.

F. eks. er teksterne i Nye og

Gamle Testamente den kristne kirkes

kanon – teksterne her er udvalgt

som de bedste blandt mange, mange

andre hellige tekster. En kanon er

noget, der kan bruges som rettesnor

eller forbillede, hvis man f.eks. vil

vurdere kvaliteten af noget. Og så

kan en kanon også vejlede og give

nogle pejlemærker, hvis man vil lære

noget nyt at kende.

I en kanon finder man med andre

ord det vigtigste og fineste, der findes

inden for det område, kanonen

dækker. Det, du kan læse om her, er

en dansk kulturkanon – en samling

og præsentation af de største og vigtigste

værker i den danske kulturarv.

Det er tanken, at kulturkanonen

kan fungere som et kompas, der viser

retninger og milepæle i en lang

og kompleks dansk kulturhistorie.

Samtidig er det meningen, at kulturkanonen

kan danne udgangspunkt

for samtale og debat.«

PARTITURMUSIK

Holger Danske. Opera i tre akter,

1789. F. L. Æ. Kunzen (1761-1817).

Tekst af Jens Baggesen

34

Otte morgensange og syv aftensange,

1837, 1838. C. E. F. Weyse

(1774-1842). Digte af B. S. Ingemann

Telegraph-Galop, 1844, Champagne-Galop,

1845, Kjöbenhavns

Jernbane-Damp-Galop, 1847. H.

C. Lumbye (1810-1874)

Elverskud, opus 30, 1854. Niels W.

Gade (1817-1890)

Vølvens Spaadom, opus 71, 1872. J.

P. E. Hartmann (1805-1900).

Drot og Marsk. Tragisk sangdrama

i 4 akter, 1878. Peter Heise (1830-

1879). Tekst: C. Richardt

Maskarade. Komisk opera i tre akter,

1906. Carl Nielsen (1865-1931).

Symfoni nr. 4, “Det uudslukkelige”,

1916. Carl Nielsen (1865-1931)

Antikrist. Allegorisk opera, 1923.

Rued Langgaard (1893-1952)

Symfoni nr. 3 i to satser, for kor

og orkester, 1976. Per Nørgård (f.

1932).

Symfoni-Antifoni, 1978. Pelle Gudmundsen-Holmgreen

(f. 1932)

12 højskolesange:

‘Den signede dag med fryd vi ser’

(Weyse/Grundtvig).

‘Det var en lørdag aften’.

‘En yndig og frydefuld sommertid’

‘Vi sletternes sønner’ (Carl Nielsen/

Ludvig Holstein)

‘Jens Vejmand’ (Carl Nielsen/Jeppe

Aakjær)


‘Det er hvidt herude’ (Thomas Laub/

St. St. Blicher)

‘Danmark, nu blunder den lyse nat’

(Oluf Ring/Thøger Larsen)

‘I Danmark er jeg født’ (Poul Schierbeck/H.

C. Andersen)

‘Jeg ser de bøgelyse øer’ (Thorvald

Aagaard/L. C. Nielsen)

‘Du gav os de blomster’ (Otto Mortensen/Helge

Rode)

‘Septembers himmel er så blå’ (Otto

Mortensen/Alex Garff).

‘Vi elsker vort land’ (P. E. Lange-Müller/Shu-bi-dua,

tekst: Holger Drachmann).

POPULÆRMUSIK

Kai Normann Andersen (1900-

1967): 12 udvalgte sange

Antologi af guldalderjazz: Dansk

guldalder jazz Vol. 1-4, 1988

The Savage Rose: The Savage Rose,

1968

Kim Larsen: Værsgo, 1973

Benny Andersen og Povl Dissing:

Svantes viser, 1973

Gasolin’: Live Sådan, 1976

Kliche: Supertanker, 1980

C. V. Jørgensen: Tidens tern, 1980

Sebastian: Stjerne til støv, 1981

Palle Mikkelborg: Aura, 1984/1985

TV-2: Nærmest lykkelig, 1988

12 evergreens:

Sven Gyldmark/Poeten: ‘Solitudevej’,

1953. Sunget af Elga Olga.

Sven Gyldmark & Erik Leth: ‘Er du

dus med himlens fugle’, 1958. Sunget

af Poul Reichhardt.

Rachel Rastenni: ‘Heksedans (her

kommer mutter med kost og

spand)’, 1960.

Otto Brandenburg: ‘To lys på et bord’,

1960.

Grethe & Jørgen Ingmann: ‘Dansevise’,

1963.

Cæsar: ‘Duerne flyver’, 1967.

John Mogensen: ‘Så længe jeg lever’,

1970

Shit & Chanel: ‘Smuk og dejlig’, 1975

Gnags: ‘Under Bøgen’, 1977

Shu-bi-dua: ‘Danmark’, 1978

Trine Dyrholm & Moonlighters:

‘Danse i måneskin’, 1987

Lars Lilholt: ‘Kald det kærlighed’,

1986

35


Anmeldelse af »Det Visuelle Øre« –

fi lmmusikkens historie

ved Jens Dalsgård

Det visuelle øre – fi lmmusikkens historie.

Forfatter: Th omas Vilhelm.

325 sider, Forlaget Systime 2005. Pris

kr. 325,- inkl. moms.

Atter en musikbog fra forlaget

SYSTIME som man begærligt

griber ud efter og begynder at bladre

i, hvis man vel at mærke hører til

de mennesker, der er fascineret af,

hvad der sker, når musikken går i

dialog og spiller ping-pong med det

levende billede. Og man bliver ikke

skuff et. For nøjagtig 1 kr. pr. side får

man en fyldig og informationsrig

tekst, der formidler et væld af facts

om dette spændende emne, som har

optaget fi lmmagere lige siden de første

stumfi lm. Hvem har ikke leet og

grædt over Chaplins vagabond, der

optræder som barber og sliber kniven

til akkompagnement af Brahms

Ungarsk Dans nr. 5 i fi s-mol, hvorefter

han går løs på den arme kunde,

så skummet fl øjter om ørerne. Eller

Stanley Kubricks Rumrejsen 2001,

hvor instruktøren med storslået effekt

anvender Richard Strauss’ voluminøse,

senromantiske opus: Also

Sprach Zarathustra som den centrale

titelmusik, hvormed han formidler

fornemmelsen af det uendelige verdensrum.

36

I bogens Prolog

indleder komponisten

Fuzzy med en varm anbefaling:

et must for enhver fi lmmusikentusiast

– god at blive klog på – god at

have i reolen. Og dette kan nærværende

anmelder fuldt ud tilslutte sig

med den tilføjelse, at det må være

lærerens eller musikdepotets reol og

ikke elevens. På de følgende sider tages

der veloplagt fat på det egentlige

ærinde: fi lmmusikkens historie fra

den spæde start i slutningen af 1800tallet

og frem til vor tid. Forfatteren

øser med gavmild hånd ud af sin store

viden om de mest fremtrædende

fi lmkomponister og deres samarbejde

med diverse instruktører op gennem

tiden.

Bogens 1. del begynder naturligt

nok med stumfi lmens epoke under

overskriften 1. Klaverbokseren og

kinoorglets brusen. Dernæst følger

2. Drømmefabrikkens ouverturer, 3.

Oprørske junglerytmer i tidens toneklang,

4. Ambitioner, nostalgi og højteknologi

og 5. De nye historiefortællere.

Hver enkelt afsnit indleder med

nogle almene betragtninger over

musikken på baggrund af udvalgte

komponisters og instruktørers produktion,

og der rundes af med en


ække mere indgående komponistportrætter.

Bogens 2. del koncenterer sig om

Danmark og Europa, hvor udviklingen

i Danmark ridses op i kapitel

6. Flere generationer spiller ud, og

synsvinklen bredes ud til hele Europa

i kapitel 7. Filmkunstens mange

ansigter.

Bogens 3. del har titlen: Komponisten

og instruktøren, hvor forfatteren

mere indgående skildrer fi re

eksemplariske parløb mellem komponist

og instruktør. Det gælder således

kapitel 8. Nino Rota og Federico

Fellini: Det groteske cirkus, 9. Ennio

Morricone og Sergio Leone: Dødens

melodi, 10. Bernhard Hermann og

Alfred Hitchcock: Et møde mellem

enere og 11. Angelo Badalamenti og

David Lynch: Sære lyde i drømmeland.

Bemærk her, hvorledes forfatteren

i overskriften meget præcist

med et par rammende ord formår

at karakterisere hver enkelt makkerpars

produktion.

Bogens 4. og sidste del præsenterer

De musikalske billedskabere, hvor 4

fremtrædende instruktørers arbejde

med det musikalske ses efter i sømmene.

Det gælder kapitel 12. Charlie

Chaplin: Komponisten i rampelyset,

13. Stanley Kubrick: Perfektionisten

og den klassiske musik, 14. Martin

Scorsese: Om at klippe fi lmen som en

lang musikvideo og endelig til sidst:

15. Spike Lee: ”Say it loud, I’m Black

and I’m Proud”. Også her er de enkelte

overskrifter valgt med omhu, så

der bliver sagt noget væsentligt om

de enkelte kunstnere.

Nino Rota

Når man kikker tilbage over siderne

på bogen efter endt læsning,

er det påfaldende, at der kun

nævnes én kvindelig fi lmkomponist

ovenikøbet en dansker, nemlig Helle

Solberg. Men det hænger vel sammen

med den yderst sparsomme

repræsentation af kvinder i kompositionsmusik

overhovedet. Man

kunne dog tænke sig, at de senere års

voksende repræsentation af kvinder

i den rytmiske musik måtte ændre

på disse tilstande. Et eksempel er islandske

Bjørk og hendes samarbejde

med Lars von Trier i Dancer in the

dark, hvor hun både har hovedrollen

og fungerer som sangskriver.

37


Det er som sagt HISTORIEN om

fi lmmusikken, der er i centrum,

og her boltrer forfatteren sig med

sin store viden. Her er virkelig oplysning

at hente for den nysgerrige

læser, der gerne vil udvide sit kendskab

til genren. Om musikkens indfl

ydelse på det levende billede eller

omvendt siges der ikke så meget ud

over de spredte bemærkninger vedrørende

de enkelte fi lm. Et særskilt

kapitel med nogle mere principielle

betragtninger havde givet bogen en

øget brugsværdi. Et oplagt plus er

de mange fi ne fotografi er af de berørte

personer, som ofte bedre end

ord giver et fi ngerpeg om personligheden

bag ansigtstrækkene. Enkelte

partiturer er også gengivet, men der

kunne godt være lidt fl ere. Men det

er vel spørgsmålet om copyright, der

bremser her. Den i sagens natur saglige

tekst krydres heldigvis hyppigt

med et væld af autentiske og tit ganske

underfundige citater, som forfatteren

uden smålighed er i stand til at

præsentere i en lind strøm. Der må

ligge noget af et opsøgningsarbejde

bag.

Som optakt til kapitlet om makkerparret

Morricone/Leone fi nder vi

under overskriften: Den genkendelige,

den fl ittige og den alsidige (den

kyndige læser har allerede fanget

hentydningen til fi lmtitlen: Den gode,

den onde og den grusomme) følgende

udsagn fra Ennio Morricone:

38

Ennio Morricone

”Den bedste musik er den, man

lægger mærke til. Den, man ikke

lægger mærke til, er dårlig, selv

om den i sig selv er god. Mange har

sagt, at min og andres fi lmmusik

er dårlig. Man hørte den ikke, fordi

instruktøren ikke brugte den rigtigt

eller ikke spillede den højt nok. En

komponist, der skriver fi lmmusik

har nemlig helt andre problemer

end en klassisk komponist. Billedindholdet,

fi lmen, selve historien

og fi lmens budskab bør være afgørende

for fi lmkomponisten.”

Og senere i samme kapitel lyder det

fra Sergio Leone:

”Jeg har altid afskyet opera på

fi lm. Jeg er blevet tilbudt at instruere

operaer, men jeg kan ganske

enkelt ikke gøre det. Jeg griner for


meget. Når jeg ser en skuespiller

synge på en hest, falde ud af sadlen,

hvorefter han bliver sig selv

igen, mens han stadig skråler sin

”Bel Canto” ud for fuld styrke, falder

jeg om af grin. Det er ganske

enkelt for fj ollet”

Under overskriften En britisk general

kommer til Hollywood karakteriseres

Alfred Hitchcock rammende

af følgende korte uddrag af et interview:

BBC interviewer: ”Hvis De kun

skulle lave én fi lm mere, hvad skulle

den så handle om? Hvortil Hitchcock

svarer: ”Den ville nok handle

om mord, brutalitet, vold og sex,

smukt skildret i skønne billeder, fl otte

kostumer, perfekt redigering – og med

en vits eller to”

Manden spidder sig selv og sit

håndværk, kort og præcist med sit

uforlignelige lune og sin selvironi.

Man ser det uudgrundelige lidt fedladne

gentleman face for sig og aner

det muntre blink i øjet.

I afsnittet om den nye franske

bølge fremstilles komponisten Georges

Delerue som en helt central

fi gur i forbindelse med instruktører

som Godard og Truff aut. Her indledes

ligeledes med et velvalgt citat:

Jeg kan ikke lide, når der er for meget

musik i en fi lm, fordi musik kan

dræbe musikken. (en af de få skrivefejl

i bogen. Det må skulle stå: fordi

musik kan dræbe billedet.) Når der

mangler noget kommer den ind. Der

kan være tale om et poetisk eller dy-

Bernard Herrmann

namisk element eller noget brutalt.

Jeg tror dybest set, at dette er sandheden

om fi lmmusik.”

Som eksempel på forfatterens

evne til med få præcise ord at gengive

stemningen i et stykke fi lmmusik

gengives her karakteristikken af

Delerues musik til Truff aut-fi lmen:

Skyd på pianisten. Filmen – med

sangeren Charles Aznavour i rollen

som en honkytonk-pianist, der

har problemer med nogle gangstere

og kvinderne i sit liv, er rent musikalsk

ganske varieret. Dæmpet fl øjte

og guitar afl øses af en melodisk vals

og dyster klang, når han jages af sine

forfølgere. Pianisten søger tilfl ugt i

barer, hvor han fremfører sine blåtonede

sange sammen med trommer og

bas.

Bogen er velskrevet i et nuanceret

sprog med sans for den lidt

skæve pointe. Omslaget skal have et

par ord med på vejen. Det sorte forsidebillede,

hvor man knap nok kan

39


se, hvad der sker i baggrunden, hvor

en filmspole og en G-nøgle anes, er

formodentlig en hentydning til biografens

mørke, hvor både forfatter

og titel træder markant frem i henholdsvis

gult og blåt mod den sorte

bund: musikken skinner for det visuelle

øre. Opsætning og typografi står

som helhed klart og appetitvækkende,

men overskrifterne til de enkelte

underafsnit bogen igennem er holdt

i en alt for vag og næsten ulæselig

bleggrå farve, der nærmest går i ét

med det hvide papir. Det er ikke særlig

læservenligt og må betragtes som

en smutter.

40

D et er en imponerende viden

og et levende engagement, der

præger disse sider. Men selv om man

kommer vidt omkring, er der ting,

der savnes. Jeg synes ikke, at man i en

bog som denne kan komme uden om

at nævne et mesterværk som Carol

Reeds Den tredie mand (1949) med

den rent ud geniale musik af hakkebrædt-spilleren

Anton Karas, som

Reed tilfældigt hørte på et værtshus

i Wien og prompte engagerede som

komponist til filmen. Resultatet fortæller

alt om, hvor langt man kan nå

med sparsommelighed, enkelthed og

koncentration uden at udtryksfuldheden

går fløjten. Som anmelderen

Morten Piil udtrykker det: En musik,

der er med til at gøre afsnit i filmen

til en slags triumferende bravourarier

af visuel virtuositet og rytmisk

klipning.

Og så er jeg så lokalpatriotisk, at

jeg synes, at Nils Malmros og hans

samarbejde med komponisten Gunnar

Møller Pedersen burde have haft

et par ord med på vejen under gennemgangen

af den danske filmmusik.

Men det skal ikke forklejne min

varme anbefaling af bogen til musiklærere

med sans for kombinationen:

musik og levende billeder. Her kan

sankes mange guldkorn til en spændende

filmmusikundervisning.


Styrk interessen for KLASSISK musik,

prøv www.10klassikere.dk ...

10KLASSIKERE er nyskabende

musikformidling på internettet,

og bag både idé og udvikling står

komponist og docent ved VMK -

Konservatoriet for musik og formidling

Jørgen Mortensen.

Projektet er gennemført med støtte

fra Undervisningsministeriet.

Formålet er at formidle klassisk

musik, og det vigtigste i al

musikundervisning er at formidle

den musikalske oplevelse.

Ud fra dette grundsyn har det

været projektets ambitiøse mål

at udlede hele musikteorien af

musikken selv. Samtidig skal

det musikhistoriske stof give et

perspektiv, og komponistens

biografi inddrages i det omfang,

deres personlige historier har

været med til at forme musikken.

Værkgennemgangen er suppleret

med musikhistoriens epoker,

musikteori, nodelæsning samt en

lang række musikalske begreber i

form af opslagsord.

Internettets muligheder. 10KLAS-

SIKERE udnytter internettets

mange muligheder i en syntese

af skrevet tekst, klingende musikeksempler,

nodeeksempler og

grafik.

Målgruppen. 10KLASSIKERE

henvender sig bredt til bl.a. folkeskolen,

gymnasiet og seminariet,

men også musikinteresserede

amatører såvel som professionelle

- kan anvende 10KLASSIKERE

til selvstudium og til almindelig

undervisningsbrug.

10KLASSIKERE består i dag af

en gennemgang af følgende ti

værker, nemlig

• Johann Sebastian Bach: • Robert Schumann:

Præludium og fuga, Es-dur for orgel Frauenliebe und -Leben, opus 42

• Franz Joseph Haydn: • Johannes Brahms:

Strygekvartet, F-dur, opus 77, nr. 2 Tre intermezzi for klaver, opus 117

• Wolfgang Amadeus Mozart: • Claude Debussy:

Kvintet for klarinet og strygere, K 581 Forspil til en fauns eftermiddag

• Ludwig van Beethoven: • Carl Nielsen:

Ouverture til Egmont, opus 84 Blæserkvintet, opus 43

Sonate nr. 27 for klaver, e-mol, opus 90

• Franz Schubert:

Klaverkvintet, A-dur, “Die Forelle”

VMK - Konservatoriet for musik og formidling | Kirkegade 61 | 6700 Esbjerg | www.vmk.dk | 76 10 43 00


»Jubilate Amadeo«. Anmeldelse af

»Den Lille Mozart«

ved Anne-Mette Alstrup, Silkeborg Amtsgymnasium

Peter Dürrfeld: Den lille Mozart. Informations

Forlag. 112 sider + indlagt

cd. Pris: 119 kr.

På Informations forlag har forfatteren,

journalisten og Mozartentusiasten

Peter Dürrfeld (kendt fra

bl.a. udgivelsen af Mozarts samlede

breve fra 2005) netop udsendt bogen

”Den lille Mozart”. Den sælges med

indlagt CD (Klaverkoncerterne nr.

21 og 23 indspillet af Christina Bjørkøe)

for en CD’s pris, bl. a. i Stereo

Studio-butikkerne i Vestdanmark.

Bogen præsenteres af forlaget som

”Mozart for begyndere”: ”en letlæst

guide til musikgeniet og komponisten…”,

med et ”fyldigt og farverigt

indblik i Mozarts liv og værker”. Forfatteren

”belyser den guddommelige

og gådefulde Mozart” og giver ”en

oversigt over og appetitvækker til

de vigtigste værker…” samt ”kontant

besked om de væsentligste begivenheder

i Mozarts liv og epoke”.

Når dertil kommer en ”ordforklaring

til den klassiske musiks genrer” og

”en række anbefalinger af gammel

og ny ”mozartiana”; både litteratur,

cd- og dvd-indspilninger” – så kan

jeg ikke sige mig fri for en god gang

gammel(dags) akademisk forhåndsskepsis

over for en bog, der af omfang

42

er ganske beskeden

(112 sider).

Kigger man den efter i sømmene,

fremgår det også hurtigt, at den lovende

indholdsoversigt (16 afsnit,

sideordnet opstillet) dækker over en

temmelig uhomogen række nedslag

– spændende fra ”Mozarts operaer”,

som klares på 1 side (stort set titler

med Köchelnumre) til ”Mozarts

greatest hits – eller ”Fra Köchel-fortegnelsens

skatkammer” som er 50

siders udvalgte, kommenterede værker

(en lille smagsprøve fra s. 70 om

den indlagte C-dur-koncert: …”alle

tre satser – og sammenhængen mellem

dem! – er af en skønhed, der ikke

er af denne verden – jo, det er den

da heldigvis – en ophøjet æterisk

skønhed, der kan kalde tårerne frem

i øjnene på den modtagelige lytter, en

skønhed, der kan få en til at tro på

Guds eksistens. Som en sommerdag

med høj, blå himmel over Tåsinges

marker, fristes man til at sige.”)

Det frister mig til at sige, at en

traditionel musikfaglig vinkel ikke

rigtig duer som vurderingsoptik over

for denne bog. Jeg får hurtigt rettepennen

frem, den kan næsten selv

efter mange års Større Skriftlig Opgave-læsning.

Dürrfeld dækker sig

ind på s. 48: ”Læserne vil måske fi n-


de, at min begejstring over Mozart

kammer over…”, men fortsætter med

det samme med ”det største musikalske

geni, denne verden har kendt”.

Et andet slags eksempel – ud af talrige

mulige – kunne være afsnittet

”Genrer og instrumenter”, hvis første

tre ordforklaringer omhandler

tempobetegnelserne adagio, allegro

og andante.

Med andre ord: efter min bedste

overbevisning bør denne bog kun

med store forbehold udleveres til

gymnasieelever, og især gælder det

projekt- eller opgaveskrivende af

slagsen. Her ville jeg klart stemme

for Inger Sørensens Mozartbiografi

fra 1991 – sagligt uangribelig frem

for farverig, men med redelige oplysninger

om det, den giver sig i lag

med. Her er de 100 sider brugt på

nuanceret afmytologisering, fordybelse

og overblik i sammentænkningen

af Mozarts liv og værk, med en

komplet KV-gengivelse, navne- og

stikordsregister.

For nybegynderne kan Dürrfelds

bog måske blive en første øjenåbner

til både personen, tiden og værkerne

og som sådan en nyttig udgivelse,

hvor den personlige fascination

brænder igennem i et letlæst og levende

sprog. Og hvor der trods al

fan-jubelen dog formidles mange

appetitvækkende og relevante facts,

om end særdeles ujævnt disponeret

og fremlagt. Selv ville jeg i 1.g stadig

foretrække Amadeus-filmen + nogle

leksikalske korrektioner – nå nej, det

har vi ikke tid til mere …

43


Anmeldelse af »Gads Musikleksikon«

ved Jens Dalsgård

Gads Musikleksikon. Etbindsudgave.

Red. Finn Gravesen og Martin Knakkergaard.

Pris kr. 399, -

Det er nu et par år siden, at Gad

udgav sit digre og helt nyredigerede

musikleksikon i to bind, der

i disse spalter fi k overvejende ros af

nærværende anmelder. Det er det

samme leksikon, der nu lanceres,

men med visse afgørende ændringer.

De to bind er skrumpet til ét, og det

noble look er blevet afl øst af et mere

farvestrålende og energisk udseende:

ordet musik skrevet på skrå som

håndskrift i bevægelse i skinnende

lyseblåt mod den sorte baggrund, og

som klinger for øjnene sammen med

den hvide G-nøgle med nodelinier

oven på den røde billedfrise. Både

iøjnefaldende og iørefaldende, kort

sagt appetitvækkende.

En anden og nok så afgørende ændring

er prisen. Hele etbinds-herligheden

på ialt 1516 sider tilbydes for

399 kr., hvilket giver en sidepris på

26 øre. Den gamle tobindsudgave på

1759 sider koster i dag 1495 kr., dvs.

en sidepris på 85 øre. Det må siges

at være et markant og bemærkelsesværdigt

prisfald. I betragtning af at

typografi en er præcis den samme, og

tekstmassen er uændret bortset fra

det afsluttende Indeks over musik- og

fi lmtitler, der er skåret væk, får man

44

forbløff ende meget

for pengene. Væk

er dog næsten alle

billeder – ikke

mindst de mange fi ne fotos, der gav

førsteudgaven et charmerende pift

– og også en del nodeeksempler kigger

man forgæves efter, ligesom papirkvaliteten

heller ikke er helt den

samme. Men det kan man sagtens

leve med prisen taget i betragtning.

Med den henvender man sig til et betydeligt

større og vel også yngre publikum,

og man kan kun håbe på, at

det bider på, for der er virkelig valuta

for pengene. Og det er der noget, der

tyder på. For som min yngste, studerende

søn udbrød, da han fi k bogen

i hånden:

Den GAD jeg godt eje.

Den fordelagtige pris er formodentlig

også årsag til, at der ikke er foretaget

”større opdateringer og tilføjelser”,

som det hedder i forordet.

Mindre fejl og visse forglemmelser

kunne man nu godt have rådet lidt

mere omhyggeligt bod på. Jeg savner

stadig Sohlmans Musiklexikon under

opslaget ”Musikleksikon”, for at nævne

et enkelt irriterende eksempel.

min første anmeldelse af dobbelt-

I bindene konkluderede jeg, at mit

samliv med de to bind på det tids-


punkt havde været ganske kortvarigt,

men at jeg var optimistisk med

hensyn til fremtiden. Nu har jeg haft

fornøjelsen i godt to år, og det er forløbet

rigtig godt. Kun sjældent er jeg

gået forgæves med mine musikalske

spørgsmål, og det er egentlig forbløffende,

at en sådan guldgrube af viden

kan komprimeres til et så beskedent

rumfang. Her er der så kommet en

endnu fiksere udgave både smartere

og mere handy, som vel ikke kan slå

de to gamle af banen, men som er

klart overlegen som arbejdskammerat.

To-bindsudgaven af Gads Musikleksikon

blev anmeldt i Gymnasiemusik årgang

2003, nummer 4. Red.

45


Fagligt Forum i Musik, Stx og HF

ved Claus Levinsen

forbindelse med reformen af de

I gymnasiale uddannelser er der

gennemført en ændring i forvaltningen

af ministeriets administration af

tilskud til forsøg, udvikling og efteruddannelse.

Herunder er de faglige

udvalg, som hidtil har tilrettelagt og

udbudt såvel faglige som tværfaglige

kurser, blevet nedlagt.

I forlængelse heraf har ministeriet

oprettet en række faglige fora,

der skal rådgive fagkonsulenten og

dermed ministeriet på en række centrale

områder, herunder:

• Faget i forhold til reformimplementeringen

• Udviklingsprojekter af særlig interesse

• Etablering af relevant efteruddannelse

• Evaluering af efteruddannelse og

udviklingsprojekter med henblik

på iværksættelse af nye projekter

• Formidling af samarbejde mellem

aftagere og de gymnasiale uddannelser

• Bidrag til den årlige ajourføring af

vejledninger til læreplaner

• Andet af fælles interesse

Det faglige forum i musik består af

følgende medlemmer:

46

• Charlotte Rørdam-

Larsen, lektor ved

Musikvidenskabeligt

Institut, Århus Universitet. Email:

muscrl@hum.au.dk

• Peter Drenck, lektor ved Mulernes

Legatskole, formand for den ”Faglige

Bestyrelse i Musik”. E-mail:

drenck@post1.tele.dk

• Th omas Nilsson, lektor ved Haderslev

Katedralskole og medlem

af den ”Faglige Bestyrelse i Musik”.

Medskribent på vejledningen

i musik stx. E-mail: tore@post9.

tele.dk

• Claus Levinsen, lektor ved Frederiksborg

Gymnasium, fagkonsulent

i musik, formand for ”Fagligt

Forum i Musik”. E-mail: claus.

levinsen@uvm.dk

Status for Fagligt Forum

Musik, januar 2006

Udvalget holdt konstituerende møde

d. 2. marts 2005 i Vejle og møde d.

22. september i Nyborg. Begge møder

indeholdt diskussioner af, hvilke

udviklingstemaer faglig forum ønskede

at fremme i musikfaget i forhold

til reformens nye læreplaner på

C-, B-, A-niveau. Udvalget opstillede

en prioriteret liste dvs en liste for


den nære og den langsigtede plan (se

mødereferat).

Ved uddeling af midler i forbindelse

med 15.november 2005 runden,

blev to vigtige indsatsområder

imødekommet, nemlig

1. Evaluering af skriftlig musikteori

A-niveau med særligt henblik på

groove. Hovedsigtet er at udvikle

et kursuskoncept, som forener

praktiske, teoretiske og evalueringsmæssige

tilgange til denne del

af især pop/rockopgaven i skriftlig

musik. Kurset skal tilbydes musikregionerne

og det forventes tillige

at de skriftlige censorer deltager.

Udviklingsprojektet sker i samarbejde

med den Faglige forening i

Musik, landets Amtscentre, Jysk

Musikkonservatorium og Stenhus

Gymnasium.

2. Udvikling af kursuskoncept med

henblik på samarbejde i studieretninger

med musik, engelsk og matematik.

Udviklingsprojektet sker

i samarbejde mellem Musiklærerforeningen,Engelsklærerforeningen

og Matematiklærerforeningen

– i gymnasiet.

Den faglige forening i musik søgte

desuden midler til afvikling af regionskurser

i ”ny musik” og ”ikke-vestlig

musik”, men afviklingsansøgninger

bliver p. t. ikke imødekommet.

Der er fortsat behov for at få denne

del af de nye krav i læreplanerne ud

som regionale kurser.

Diskussionerne i fagligt forum

har tydeliggjort den gode idé med

at samarbejde med en repræsentant

fra Århus Universitet, idet møderne

også indeholder almindelig faglig

orientering om, hvad der rører sig i

gymnasie- og universitetsverdenen.

I efteråret 2005 blev der åbnet op

for at Fagligt Forum kan udvide mødekredsen

ad hoc, blot man forbliver

inden for de økonomiske rammer.

Det åbner op for langt flere inspirationsmuligheder,

idet andre universitetsinstitutter

og konservatorierne

kan inddrages, når lejlighed byder

sig.

Referater af de enkelte møder er

at finde på EMU. Næste møde er berammet

til d. 2. februar 2006

Referat af møde i Fagligt

Forum, Kystgården 2. februar

2006

Til stede: Thomas Nilsson, Peter

Drenck, Charlotte Rørdam-Larsen,

Claus Levinsen (ref.)

1. Siden sidst

a: UVM har bevilget penge til udvikling

af ”studieretningskursus

musik/engelsk/matematik”

De respektive faglige foreninger er

ansvarlige.

1. Arbejdsgruppemøde

2. Udviklingskonference 2006 med

21 deltagere fra tre fag

47


3. Erfaringskonference og udformning

af kursuskoncept ved de

samme 21 i 2007. Mellemliggende

netværksarbejde

4. Afrapportering 2008

5. Regionale studieretningskurser

Den nuværende ansøgning er ikke

tilstrækkelig, hvorfor der søges om

ekstra midler.

b: UVM har bevilget penge til udvikling

af kursus i ”groove, praksis,

teori og evaluering”

Gymnasiekonsulent Anne-Mette

Christiansen, Amtscentret i Storstrøms

Amt, Jysk Musikkonservatorium

og den faglige forening for musik

er ansvarlig.

1. Planlægningskonference sammen

med opgavekommission, fagligt

udvalg, censorformand Dolly

Keldsen, Johannes Grønager, Ole

Barnholdt, Lars Brinck, Anne-M.

Chr. og fagkonsulent.

2. Mellemliggende netværkssamarbejde

3. Endelig kursuskonceptudvikling

4. Regionale kurser

c. UVM har ikke bevilget penge til

afvikling af kurser om Ny kompositionsmusik-Ikke

vestlig musik.

2. Indsatsområder 2006

Til 15.martsansøgningen :

48

Kursus for klassisk musikformidling

og analyse (musikudøvelse/musikkundskab)

Læreplanen angiver fortsat, at eleverne

skal beskæftige sig med vestlig

kunstmusik gennem tiderne. Men

dels er en del undervisere yngre og

dels har eleverne et anderledes musikalsk

udgangspunkt end tidligere

og endelig fylder den klassiske musik

mindre i det generelle mediebillede.

Det fordrer nye tilgange til den klassiske

musik, og nytænkning på området.

Kursus i musik- og kulturanalyse

(men både værktøj og kultur)

Analysebegrebet i musik er ikke

statisk og i disse år synes vinklen at

være at kombinere en musikintern

analyse med en ekstern, kulturel

analyse. Denne vinkel imødekommer

læreplanens tanke om det supplerende

stof. Særligt på fagets C-niveau

er dette et område, der kunne

udvikles til kursusbrug og det vil

være relevant at inddrage interaktive

it-værktøj.

Kursus i flerfaglig studieretningsopgave

på B/A-niveau

Med den nye flerfaglige studieretningsopgave

vil der være behov for

en delvis ny forståelse af analysebegrebet

i musik, som også kan omfatte

andre fags kernefaglige områder.

Det forventes at indsatsområdet

beskæftiger sig med typiske faglige

samarbejdepartnere fx engelsk, hi-


storie, dansk, matematik og de øvrige

kunstneriske fag.

Møder fremover

Søndag d. 26. august 11.00-mandag

d.27.august 14.00, Kystgården. Møde

om ”groove, praksis, teori og evaluering”

Kandidatuddannelse i didaktik

(musikpædagogik) ved DPU

ved Marianne Grønholdt, DPU.

Hvorfor underviser man i musik?

Bliver man bedre til de boglige

fag ved at spille, synge og lytte til musik?

Hvordan kan man sammensætte

en læreplan i musik, så den omfatter

flest mulige aktivitetsformer? Har

musikundervisning noget med dannelse

at gøre? Er der en sammenhæng

mellem musikalsk og sproglig

udvikling? Hvordan er musikundervisning

og musikuddannelse organiseret

i Danmark sammenlignet med

andre lande? Hvad siger den musikpædagogiske

forskning om alt det?

Kandidatuddannelsen i didaktik

(musikpædagogik) giver studerende,

som har en uddannelse inden

for musik, en faglig og fagdidaktisk

overbygning. Uddannelsen udvikler

kompetence til at tilrettelægge, varetage,

evaluere og udvikle musik-

Torsdag d. 24. august 10-15 på kystgården.

Møde om C-niveau, vejledningsændringer

m.m.

Onsdag d. 1. november, Vejle, møde

for alle Faglige Fora

Torsdag d. 11. januar 2007 10-15,

Kystgården. Ordinært møde

undervisning og –uddannelser på

musikskoler, folkeskoler, gymnasier,

seminarier og musikkonservatorier

og kvalificerer til at fungere som

konsulent i uddannelsesmæssige

sammenhænge og til at kunne deltage

i forskningsarbejde inden for

fagområdet.

Læs mere om adgangskrav og se

studieordning og studiekatalog på

www.dpu.dk/musik

Informationsmøde tirsdag den 17.

maj 2006 kl. 17.00 på DPU, Tuborgvej

164, 2400 København NV. Fristen

for ansøgning om optagelse på kandidatstudier

er den 3. juli 2006 (og

ikke som meddelt i sidste nummer af

Musikbladet 1/12. Red.).

49


Mindeord om Bente Langagergaard

ved Lene Dalum, tidligere Svendborg Gymnasium

Bente Langagergaard 1952 – 2005

Midt i den ellers fredelige juleferie

kom den frygtelige nyhed

om, at Bente Langagergaard var død.

Hun havde haft sygeorlov fra sin

stilling på Haderslev Gymnasium

siden midten af november. Men at

hun havde det så svært, at livet blev

ubærligt for hende, kom som et stort

chok for alle, som kendte hende, og

vi sidder alle tilbage med en følelse af

afmagt og dårlig samvittighed over,

at vi ikke var i stand til i tide at afkode

hendes signaler.

Bentes fag var musik, dansk og

religion og hun brændte for sine

tre fag. Hun arbejdede på Hadsten

Gymnasium i mange år og var den

bærende kraft i opbygningen af

et velfungerende musikliv på stedet.

Hendes musikalske interesser

spændte vidt. Hendes speciale om

reggaemusik på Jamaica blev udgivet

som bog, og for os, der i firserne stod

famlende over denne nye stilart, var

bogen et kærkomment bidrag, som

vi havde stor glæde af at fordybe os

i. Ligeledes var hun i en årrække en

meget skattet foredragsholder på de

såkaldte midtvejskurser i musik i forbindelse

med pædagogikum. Hendes

seriøsitet parret med humor og stor

musikalitet gjorde, at hendes indlæg

50

var overordentlig vedkommende og

interessante.

Af private årsager flyttede Bente

i 2001 fra Hadsten Gymnasium til

Haderslev Katedralskole, men hun

indså ret hurtigt, at hun ikke kunne

undvære Århus, og derfor var hendes

sidste arbejdsår præget af en anstrengende

pendlen mellem Haderslev og

Århus.

Sidst jeg så Bente var i august

2005, hvor jeg i forbindelse med min

pensionering fra et langt interessant

arbejdsliv havde inviteret gode musikveninder

fra forskellige gymnasier.

Vi havde en herlig weekend med

lange samtaler, gå- og badeture, god

mad og masser af vin og latter. Hun

virkede glad og veltilpas, og derfor

var meddelelsen om hendes død helt

uforståelig og mindede mig om altings

skrøbelighed og om, hvor vigtigt

det er, at vi passer på hinanden.

Æret være Bente Langagergaards

minde.


Referat af konstituerende bestyrelsesmøde

8-9/1 2006, Århus

Deltagere: Dorte Rovsing, Peter Drenck, Dorte Alstrup, Ulrik

Bøegh, Jette Bendix, Martin Lutz, Christine Halse.

1. Konstituering

Bestyrelseshverv og udvalg

Formand Peter Drenck

Næstformand Christine Halse

Kasserer Th omas Nilsson

Medlemsregister Th omas Nilsson

Sekretær Christine Halse

Kursuskasserer Dorte Rovsing

Kontakt til regionsrepræsentanter Dorte Rovsing, Jette Bendix

Kontakt til blad og hjemmeside Ulrik Bøegh, Dorte Rovsing

Redaktører Jørgen Aagaard, ansvarshavende

og Jakob Jensen, teknisk

Fagligt forum Peter Drenck, Th omas Nilsson,

Pædagogisk Samarbejdsudvalg, GL) Peter Drenck og Martin Lutz

Institut for religion, fi losofi og gymnasiepædagogik

(DIG) ved Sydansk Uni. Dorte Alstrup

Samrådet for musikundervisere Christine Halse og og Martin Lutz

International Kontakt (NUMU) Jette Bendix

Danmarks Musikråd Peter Drenck

Musikformidling.dk Ulrik Bøegh

EVU Peter Drenck og Christine Halse

2. Planlægning af det kommende

år

• Hvordan kommer vi videre efter

SWOT’en?

Den interne fase i arbejdet med

SWOT afl øses nu af en ekstern fase,

hvor vi vil invitere en række markante

personer og meningsdannere

til en rundbordssamtale.

Den skal afholdes onsdag den 19.4

kl. 10-12.30 på Borups Højskole i Kø-

51


enhavn. Sven, Thomas og Peter formulerer

og udsender invitationen.

• Kurser

Dorte Rovsing har fået tilbagemeldinger

på vores ansøgninger til UVM

om efteruddannelse.

a. der er afslag på ansøgningen om

»Ny faglighed i ny komposisitionsmusik

og ‘ikke-vestlig musik’«

– begrundelsen er at der ikke

»ydes støtte til gennemførelse af

efteruddannelseskurser herunder

regionalmøder«.

Vi beslutter at forsøge at gennemføre

kurserne uden støtte. Foreningen

går ind med underskudsdækning.

Dorte Rovsing vil regne

på hvad kurserne så vil komme til

at koste. Thomas tjekker tallene.

Jette går sammen med Dorte om

at planlægge kurserne, såfremt de

kan blive til noget.

b. der bevilliges fra UVM 72.273 kr.

til vores foreslåede kursus i flerfagligt

samarbejde i fagene musik,

matematik og engelsk.

Rie og Thomas har hele tiden været

bestyrelsens tovholdere på dette

kursus, og selv om Rie er trådt ud

af bestyrelsen vil hun gerne gøre

det arbejde færdigt sammen med

Thomas. Vi foreslår at kurset sættes

i gang i efteråret 2006.

• Generalforsamling

Vi planlægger at lægge generalforsamlingen

den 30.11. eller 1.12. i for-

52

bindelse med »Musikhøst« i Odense.

Musikhøst er en festival med fokus

på ny kompositionsmusik.

Forhåbentlig lader det sig gøre at

lave et todages kursus i den forbindelse.

Vi inviterer regionsrepræsentanterne

og indlægger et møde for dem

undervejs.

GF-kurset arrangeres af Peter og

Dorte A.

• Bestyrelsesmøder

Næste møde er den 18.-19. maj. Jette

undersøger muligheder for at holde

det i Skagen.

3. Samarbejde med Dansk Musikpædagogisk

Forening og Folkeskolernes

Musiklærerforening

med henblik på at lave et dansk

netbaseret musikmanifest

Peter Drenck foreslår at vi arbejder

mod et sådant manifest. Ideen stammer

fra det engelske »music manifesto«.

Formændene fra DMpF (Ole

Helby), Folkeskolens Musiklærerforening

(Bente Søndergaard) og vores

egen formand har diskuteret forslaget

på et møde sidste efterår. Bestyrelsen

bakker op om initiativet. PD

skal mødes med de andre formænd

den 3.3.06. (Den engelske version

kan ses på www.musicmanifesto.

co.uk).

Vi aftaler at tage punktet op på

næste bestyrelsesmøde for at arbej-


de mere konkret med vores input til

indhold.

4. C-niveau justeringer

På generalforsamlingen kom der fra

salen kommentarer til de krav der

stilles på C-niveau. Claus Levinsen

efterlyste i den forbindelse ideer til

evt. justeringer.

Bestyrelsen beslutter at opfordre

medlemmerne til at markere holdninger

til evt. justeringer af C-niveau

på hhv. hjemmeside og i Musikbladet.

Til efteråret vil vi tage initiativ

til en opsamling af disse tilbagemeldinger.

5. Møde med redaktørerne,

både de trykte og de digitale

medier og bestyrelsen

Ulrik og Dorte tager initiativ til et

snarligt møde i København med de

tre redaktører.

6. Hvordan ser situationen ud

efter grundforløbenes afslutning?

Der skulle i december være en opgørelse

på UVM’s hjemmeside, men

den lader til at vente på sig. Vi udskyder

punktet.

7. EVT.

Henvendelse fra konservatorierne til

organisationer i musiklivet om efter-

og videreuddannelse.

Foreningen har fået en invitation

fra Sten Pade (rektor på Kgl. Kons. i

Kbh). Invitationen gælder et nystartet

forum »EVU« (Efter- og videreuddannelsesforum)

som er nedsat på

initiativ af rektorerne.

Første møde er mandag 6.2.06

på DKDM. Christine repræsenterer

foreningen.

– og dermed sluttede mødet … Hvad

der ikke fremgår af ovenstående er at

bestyrelsen undervejs blev charmerende,

vittigt og storartet beværtet

af de afgåede medlemmer Rie og Sve

… der blev ikke sparet – hverken på

arbejdsindsatsen i køkkenet eller på

vingummi og andre lækkerier. Tak!!!

– også for husly på Bakkehegnet :-)

- er der for øvrigt nogen der ved

noget om Mazda?

ref. Christine

Finn Gravesen ophøjet til æresmedlem

af foreningen.

53


Program for Symposium: Musikhistoriske

udfordringer

Hermed udsendes det foreløbige

program for Dansk Selskab

for Musikforsknings 3. Sym posium,

MUSIKHISTORISKE UDFORDRINGER

FOR DANSK MUSIKVIDENSKAB?, som

afholdes på Musik videnskabeligt Institut,

Københavns Universitet, lørdag

den 29. april 2006 kl. 11-18.

Programmet indledes med et

foredrag ved professor, dr. phil. Siegfried

Oechsle (Chris tian-Albrechts-

Universität, Kiel) og fortsætter med

4 tematiske sessioner á 3 indlæg,

som 12-13.30 og 14.30-16 afvikles i

to paralleltløbende spor. Den afsluttende

plenum diskussion indledes

dels af ordstyrerne fra de tematiske

sessioner, som giver korte problemformulerende

opsamlinger af de 4

sessioners forløb og indhold, dels

med et debatoplæg ved seniorforsker,

dr.phil. Jens Henrik Koudal (Dansk

Folkemindesamling).

Alle interesserede er meget velkomne.

Det endelige program forventes

udsendt primo april, hvor abstracts

for indlæggene tillige vil være at fi nde

på selskabets hjemmeside, www.

hum.au.dk/musik/dsfm.

Deltagergebyret er kr. 250.- (studerende:

kr. 150.-), som dækker

kaff e, frokost og pro grambog. Efter

symposiet arrangeres et restaurant-

54

besøg, som betales

individuelt (prisleje:

kr. 150-200.-).

Tilmelding skal

ske senest den 5. april til Anne Ørbæk

Jensen på aoj@kb.dk. Oplys ven ligst

navn, adresse og e-mail (til programbogens

deltagerliste), samt om man

ønsker at deltage i den efterfølgende

middag. Deltagergebyret bedes indbetalt

samtidig med tilmeldingen på

giro-konto nr. 702 1550 (anvend reg.

nr. 9570 ved betaling i netbank).

Med venlig hilsen

Th omas Holme Hansen, Formand

Foreløbigt Program

10.45-11.15 — Ankomst og kaff e

11.30 — Indledningsforedrag:

SIEGFRIED OECHSLE: Plaidoyer for en

ny dansk musikhistorie

12.00-13.30 — Tematiske parallelsessioner

A:

I Udvalgte problemstillinger i

dansk musikhistorie

Niels Schiørrings Musikkens historie

i Danmark (1977-78) er den eneste

omfattende fremstilling af sit emne i


nyere tid. Den repræsenterer et stort

arbejde, men den er også præget af

sin tid. Tiden er nu en anden, og det

er opfattelserne af, hvad musikhistorieskrivning

er for en størrelse, også.

Det kan diskuteres, om Schiørrings

arbejde overhovedet skal gentages —

og om det skal gøres nu — men det er

til gengæld indiskutabelt, at en lang

række nye problemstillinger og syn

på sagerne er dukket op. Såvel musikalske

som skriftlige kilder trænger

måske til et eftersyn, periodiseringer

skal gentænkes, og metodisk og

teoretisk har forudsætningerne for

musikhistorieskrivning forandret sig

ganske væsentligt.

HEINRICH SCHWAB: ‘Sachbuch’

versus videnskabelig monografi.

Et dansk musikhistoriografisk problem

eksemplificeret ved publikationer til Det

Kongelige Teaters historie

MICHAEL FJELDSØE: Om det problematiske

i at skrive ‘dansk musikhistorie’

PEDER KAJ PEDERSEN: Besættelsestidens

musikhistorie?

II Inklusivitet/eksklusivitet

Med udvidelsen af det musikvidenskabelige

genstandsfelt, er også det

mulige område for historisk behandling

vokset enormt. Skal dette blot

afspejles i en eventuel fremstilling,

eller skal der foretages en række

valg? Er det mere hensigtsmæssigt

med uafhængige genrehistorier? Er

der andre måder at opdele det samlede

felt på? Hvilke roller spiller ‘andre’

historier, fx teknologiens, mediernes

eller receptionens? I hvilken grad bør

der være tale om tværfaglige indfaldsvinkler?

Kort sagt: hvad skal med og

hvad skal ikke i en nutidig historisk

fremstilling?

INGEBORG OKKELS: Den elektroniske

musiks og computermusikkens

historieskrivning

FABIAN HOLT: Genrebegrebets

tilbagekomst: Fra genrehistorie til historier

om genrekategorier i musikalsk

praksis og erfaring

SVEN RUNE HAVSTEEN: Musik i et

kristendomshistorisk perspektiv. Musikhistorie

i et tværfagligt felt belyst ud

fra musikteologiske kilder i det 17. årh.

14.30-16.00 — Tematiske parallelsessioner

B:

III Didaktik og formidling

En eventuel fremstilling i et eller flere

bind af musikhistorien i Danmark vil

af kommercielle årsager selvfølgelig

blandt andet have ‘den interesserede

læser’ som indskreven målgruppe.

Er det ønskværdigt, eller gives der

andre muligheder? Repræsenterer

de nye medier (specielt internettet)

nye muligheder for formidling af

musikhistorie? Der undervises i musikhistorie

på alle niveauer i uddannelsessystemet.

Hvilke overvejelser

gør man sig p.t. på de forskellige

uddannelsesinstitutioner, og hvilke

lærebogsmaterialer finder anvendelse?

Hvordan tegner musikhistorie-

55


undervisningen sig i de kommende

5-10-15 år?

ARVID VOLSSNES: [titel mangler

pt.]

ANDERS BONDE: Fra Bach til Beatles.

Didaktiske overvejelser og erfaringer

i forbindelse med musikhistorisk

oversigtskursus ved Aalborg Universitet

PALLE ANDKJÆR OLSEN: Musikhistorie

i gymnasiet?

Ordstyrer: Charlotte Rørdam

Larsen

IV Musikhistoriografiske teorier

og metoder

Efter Lyotards gamle bon mot om at

de store fortællingers tid er forbi, er

det relevant at spørge, hvad der siden

er blevet af historien. Det er indlysende,

at fortællingerne er fortsat,

men er de stadig ‘store’? Og det leder

videre til spørgsmål om, hvorvidt

det er meningsfyldt at bibeholde forestillingen

om den klare adskillelse

mellem den fortællende og det, der

fortælles? Og hvis ja, hvad er genstanden

for musikhistorieskrivning?

Fra en anden vinkel kan der spørges

til, i hvilken grad historisk metode

og genre hører sammen, eller om det

er muligt at forestille sig et enhedsgrundlag

for en bred musikhistorisk

fremstilling?

JENS HESSELAGER: Den uaktuelle

fortid. Legitimeringsproblematikker i

musikhistorieskrivningen

SØREN MØLLER SØRENSEN: Uden

mål — og med. Om historieskrivning,

56

perspektiv og målsætning — og om adspredthedens

nytte

TORE TVARNØ LIND: Metodisk

refleksion. Flerstemmigheder, modsætninger,

musikhistorier

Ordstyrer: Steen Kaargaard Nielsen

16.30-18.00 — Plenumdiskussion:

Dansk – musik? – musikhistorie?

– musikhistorieskrivning?

Musik og danskhed har fyldt meget

i debatten i de senere år. Senest har

Jens Henrik Koudal redigeret bogen

Musik og danskhed: fem faglige

bidrag til debatten om nationalitet

(2005), og danskhed er i det hele taget

et intenst forhandlet begreb, som

mange forskellige personer og ‘fraktioner’

prøver at tage patent på. Det

er indlysende, at en eventuel fremstilling

af musikhistorien i Danmark

vil blive en del af disse forhandlinger,

og det er et åbent spørgsmål, hvilke

nationalitetskonstruktioner der

bedst byder sig til i sådant et forehavende.

JENS HENRIK KOUDAL: Musikken i

Danmark — danskhed i musikken. Sted

og nationalitet som kritisk perspektiv?

Ordstyrer: Morten Michelsen

18.00 — Koncert, m. efterfølgende

middag


Gymnasieskolernes musiklærerforening

Formand

Peter Drenck, Mulerne

E-post: drenck@post1.tele.dk

peter.drenck@skolekom.dk

Frugthaven 24, 5462 Morud

Tlf. 64 80 14 25

Næstformand og sekretær

Christine Halse, Rødovre

E-post: chrishalse@private.dk

Grøndalsvej 10 st. tv,

2000 Frederiksberg

Tlf: 38 19 50 90

Kasserer og medlemsregistrator

Th omas Nilsson, Haderslev

E-post: tore@post9.tele.dk

Rolighedsvej 20, 6100 Haderslev

Tlf. 74 53 41 18

Kursus-kasserer

Dorte Rovsing, Birkerød

E-post: dorterovsing@get2net.dk

Sommersvej 9, 3400 Hillerød

Tlf. 48 24 01 87

Bestyrelsen i øvrigt

Dorte Alstrup, Hjørring

E-post: da@hj-gym.dk

Sønder Allé 65, 9760 Vrå

Tlf: 98 98 24 36

Martin Lutz, Rysensteen

E-post: martin.lutz@skolekom.dk

Philip Schous Vej 25, st. th

2000 Frederiksberg

Tlf: 35 85 13 16

Jette Bendix, Dronninglund

E-post: jb@drlund-gym.dk

Multebærvej 22

9330 Dronninglund

Tlf: 98 84 17 17

Ulrik Bøegh, Fredericia

E-post: boe@fredericia-gym.dk

Kalvehavegårdsvej 9, 7000 Fredericia

Tlf. 86 16 21 81

Dorte Rovsing Ulrik Bøegh Th omas Nilsson

Sven Gaardbo Christine Halse Rie Petersen Jette Bendix Peter Drenck


Regionsrepræsentanter

REGION 1 Nord

Vestsjællands Amt

– dog ikke Haslev

Bo Basbøll, Slagelse

E-post: basboell@privat.tele.dk

Stokrosevej 2

4450 Jyderup

Tlf: 59 27 71 77

Roskilde Amt

Bjarne Glenstrup, Greve

E-post: bg@tunenet.dk

Bondestien 22, Tune

4000 Roskilde

Tlf: 46 13 84 38

REGION 1 Syd

Storstrøms Amt + Haslev

Anne-Mette Christiansen,

Vordingborg

E-post: anne-mette.c@mail.dk

Sommerdalen 4, 4773 Stensved

Tlf: 55 38 67 07

REGION 2

Frederiksborg Amt

Marie Louise Hansen, Allerød

E-post: marielouise@webspeed.dk

Livornovej 19, 2300 Kbh. S

Tlf. 32 58 05 85

REGION 3

Københavns Amt

Louise Holte, Kongsholm

E-post: louiseholte@sol.dk

Havevej 8, 2860 Søborg

Tlf: 35 86 01 55

58

REGION 4

Københavns og Frederiksbergs

Kommuner

Jonas Lindelof, Rysensteen

E-post: jonas.lindelof@skolekom.dk

Stenstykkevej 52. 2650 Hvidovre

Tlf: 36 77 93 77

REGION 5

Fyns Amt

Dorte Lundgreen-Nielsen, Mulernes

dorte.lundgreen-nielsen@skolekom.

dk

H. P. Simonsens Allé 153

5250 Odense SV

Tlf: 66 17 28 74

REGION 6

Vejle Amt

Per Bhutho, Rosborg

E-post: per@bhutho.dk

Bøgomvej 71, 7100 Vejle

Tlf. 75 83 15 54

REGION 7

Ribe Amt

Dorte S. Gunge, Ribe

E-post: dgunge@ribekatedralskole.

dk

Varming Vesterby 35, Varming

6760 Ribe

Tlf: 75 42 00 62

Sønderjyllands Amt

Lærerne ved Åbenrå Gymnasium

ved Birgit Loft

E-post: birgit.loft@skolekom.dk

Forst Allé 27, 6200 Aabenraa


REGION 8

Århus Amt

Per Sørensen, Århus Statsgym.

E-post: ps@aasg.dk

Ny Moesgårdsvej 21

8270 Højbjerg

Tlf: 86 27 06 72

REGION 9

Ringkøbing Amt

Vibeke Juhl Andersen

E-post: va@lemvig-Gym.dk

Snerlevej 28

7500 Holstebro

Tlf: 97 42 94 96

Viborg Amt

Faggruppen på Skive Gymnasium

v/ Bodil Anker Møller

Bodil.Anker-Moeller@skolekom.dk

Havstokken 22 E, Venø

7600 Struer

Tlf: 97 86 80 42

Ændringer, rettelser etc. til ovenstående liste

meddeles venligst til redaktionen

Hjemmeside

www.emu.dk/gym/fag/mu

Fagkonsulent

Claus Levinsen

Sommersvej 9, 3400 Hillerød

E-mail: claus.levinsen@uvm.dk

Tlf: 22 81 32 24

Telefontid: mandag, tirsdag og onsdag 19.30-21.00

REGION 10

Nordjyllands Amt

Anette Møller Svendsen

E-post: ams@aalkat-gym.dk

Nestorvej 2, 9200 Aalborg SV

Tlf: 98 18 19 79

REGION 11

Grønland

Brian Johansen

E-post: brihan@greennet.gl

Box 515, 3920 Qaqortoq

Tlf: 00299- 64 29 02

REGION 12

Bornholm

Margrit Skott

E-post: sk@bornholm-gym.dk

Myregade 5, 3700 Rønne

Tlf: 56 95 88 82

59


Afsender: Musikbladet

c/o Th omas Nilsson

Rolighedsvej 20

6100 Haderslev

Indhold Musikbladet nr. 1, 2006

Leder. Ved Jørgen Aagaard ..............................................................................................3

Formandens klumme. Ved Peter Drenck .....................................................................4

Gratis kormusik på nettet ............................................................................................ 5

Fagkonsulentens klumme. Ved Claus Levinsen .........................................................7

De nye opavetyper – Uddybende kommentarer til de nye skriftlige

opgavetyper: ”Musikteori I”. Af Ejvind Dengsø, ..................................................12

Soundpainting på Frederiksborg Gymnasium. Af Gert Uttenthal Jensen &

Claus Levinsen ..............................................................................................................18

Top of the Pops. Af Ejvind Dengsø ..............................................................................22

Spørgsmål til musik og læreplanerne/vejledningerne, stx og hf.

Ved Claus Levinsen .....................................................................................................25

Musikkanonen .............................................................................................................34

Anmeldelse af »Det Visuelle Øre« – fi lmmusikkens historie.

Ved Jens Dalsgård ........................................................................................................36

»Jubilate Amadeo«. Anmeldelse af »Den Lille Mozart«.

Ved Anne-Mette Alstrup ............................................................................................42

Anmeldelse af »Gads Musikleksikon«. Ved Jens Dalsgård ...................................44

Fagligt Forum i Musik, Stx og HF. Ved Claus Levinsen ........................................46

Kandidatuddannelse i didaktik (musikpædagogik) ved DPU.

Ved Marianne Grønholdt, DPU. ..............................................................................49

Mindeord om Bente Langagergaard. Ved Lene Dalum .........................................50

Referat af konstituerende bestyrelsesmøde 8-9/1 2006, Århus ........................ 51

Program for Symposium: Musikhistoriske udfordringer ...................................54

Gymnasieskolernes musiklærerforening ................................................................ 57

Regionsrepræsentanter ..............................................................................................58

More magazines by this user
Similar magazines