INDHOLDSPLAN MEJLBY EFTERSKOLE

INDHOLD: 

INDHOLDSPLAN 

2011 – 2012 

MEJLBY EFTERSKOLE 

1. Skolens værdigrundlag og formål 

2. Skolens pædagogiske linje 

3. Skolens elever 

4. Skolens personale 

5. Undervisningen 

6. Fagbeskrivelser – de obligatoriske fag 

7. Fagbeskrivelser – værkstedsfag 

8. Fagbeskrivelser – valgfag 

9. Vejledning 

10. Køkkenhold 

10. Rengøring 

11. Kostskolearbejdet 

13. Projektopgave og OSO 

14. Alternativ 10. årgang 

15. Øvrigt Samvær 

16. Skole – hjem samarbejde 

Mejlby Efterskole - Smorupvej 1-3, Mejlby - 9610 Nørager - Tlf. 98 65 11 55 – kontor@mejlby-eft.dk – 

www.mejlbyefterskole.dk 

1

1. Værdigrundlag og formål 

§ 2: Formål og værdigrundlag: 

Stk. 1: Skolens formål er at drive en efterskole for normaltbegavede unge med store læsestaveproblemer 

inden for rammerne af de gældende regler for frie kostskoler. 

Stk. 2: Skolens værdigrundlag er, at eleverne menneskeligt får: 

fælles oplevelser, der fremmer deres sociale engagement. 

en oplevelse af frihed under ansvar og derigennem større indsigt i demokratiske 

processer. 

en personlig udvikling, der fremmes gennem almen dannelse, tryghed og hensyntagen 

til deres forskellighed. 

styrket deres selvværd, og derved opnår en større livsglæde. 

en daglig kontakt med forskellige voksne, der altid møder den enkelte som det hele 

menneske. 

Stk 3: Skolens værdigrundlag er ligeledes, at eleverne fagligt får: 

oplevelse af et bredt undervisningstilbud. 

en teoretisk- og praktisk-kreativ undervisning, der tager sit udgangspunkt i den enkelte 

elevs styrkesider. 

et forbedret læsestandpunkt og en større indsigt i - og accept af deres eget 

læsehandicap 

indsigt i deres personlige styrke og oplevelse af handlemuligheder 

2. Skolens pædagogiske linje 

Mejlby Efterskole er en specialefterskole for normaltbegavede unge mellem 14 og 18 år, der 

enten er ordblinde eller har andre indlæringsvanskeligheder. 

På Mejlby Efterskole vægter vi de boglige og de praktiske fag lige højt. Skolen er sig bevidst 

om sin plads i de frie skolers familie og har såvel Grundtvig som Kold med sig i rygsækken. Vi 

tror på vigtigheden af en fordomsfri omgang mellem elever og personale. Vi er os bevidste om, 

at der er læring i al samvær med skolens elever og at netop vore elever, der som oftest har 

haft en skolegang fyldt med nederlag, har brug for små succeser og en rummelig holdning fra 

personalets side. 

Det er skolens hovedsigte at hjælpe den enkelte elev til et større selvværd og dermed større 

livsglæde. Dette sker gennem det sociale fællesskab med elever og personale og de med 

kostskoleformen forbundne aktiviteter. 

Vi forsøger så vidt muligt at bringe elementer fra den boglige undervisning ind i de praktiske 

fag, således at der som eksempel bevidst anvendes matematik i træ– og metalværkstedet til 

diverse konstruktioner og at bl.a. historie og biologi bliver til naturlige elementer på 

landbrugsværkstedet. 

Vi mener, at opholdet på Mejlby Efterskole bidrager til at sikre, at eleverne gennemgår en 

menneskelig udvikling, får øget deres bevidsthed om egen plads i verden og bidrager til, at de 

bliver demokratiske samfundsborgere, sådan som der står i loven om den enkelte efterskoles 

forpligtelse, at vi skal sikre, at eleverne bliver bibragt: ”Livsoplysning, folkelig oplysning og 

demokratisk dannelse.” 



2

Skolens holdning fremgår i øvrigt af Værdigrundlaget. 

3. Skolens elever 

Melby Efterskole har 90 normaltbegavede elever i alderen 14 til 18 år. Alle er henvist af 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning til specialundervisning. Eleverne har forskellige 

indlæringsvanskeligheder, herunder ordblindhed. 

Fordelingen mellem drenge og piger er som oftest ca. 60 % drenge og 40 % piger. 

Eleverne kan gå på skolen i op til 3 år. Skolen tilbyder undervisning i 8. kl., 9.kl, 10. kl. og 

nogle år ; en prøvefri 10.årg. Der er som oftest ca. 40 % fortsætterelever. 

Eleverne kommer fra hele landet, men langt de fleste kommer fra Midtjylland og Nordjylland. 

Optagelsen sker på grundlag af en henvisning fra PPR og en udtalelse fra elevens tidligere 

skole. Desuden skal alle elever besøge skolen sammen med sine forældre forud for en 

ansøgning om optagelse. Ved besøget får eleven en rundvisning af skolens elever og en 

samtale med enten skolens forstander, viceforstander eller en erfaren lærer. 

4. Skolens personale 

Skoleåret indledes med en skolestarts-tur, hvor hele personalet samles til et dagslangt møde, 

hvor de sidste detaljer om det kommende skoleår planlægges. 

Der afholdes et ugentligt møde, vekslende mellem personalemøder, hvor det samlede 

personale deltager og teammøder, hvor skolens lærere mødes i deres respektive teams for at 

diskutere elever og undervisning, herunder planlægning af diverse særlige tiltag. 

Personalemøderne tilrettelægges af 1 af personalet valgt lærerrepræsentant samt 

forstanderen. ( Nogle år er der i stedet 2 valgte lærerrepræsentanter.) Personalemøderne 

afvikles med den af personalet valgte ordstyrer som mødeleder. Der tages referat af såvel 

personalemøder som teammøder og referaterne lægges efterfølgende ud på skolens interne 

netværk. 

Forstanderen, viceforstanderen og tillidsrepræsentanten udarbejder hvert år 

tjenestetidsaftalen og lokalaftalerne for det aktuelle skoleår. Heri er også alle 

hjemmelærervagter samt nattevagter aftalt. Nattevagten overnatter i skolens vagtværelse. 

Forstanderen og den lærer, der bebor skolens anden tjenestebolig, har dog hver en ugentlig 

nattevagt fra deres respektive boliger. 

Det tilstræbes, at hver lærer ikke i væsentligt omfang overskrider det fastsatte årstimetal. 

Længere fraværsperioder (fx barsel og sygdom) løses ved hjælp af vikar udefra. 

5. Kostskolearbejdet 

HUSLÆRERNE: Skolen rummer i alt 7 boenheder. Til hver boenhed er der tilknyttet 2 lærere – 

til enkelte 3. Lærerne betegnes huslærere og fungerer som kontaktlærere for eleverne i deres 

egen boenhed. Huslærerne afholder i skoleåret 2011 - 2012, 2 ugentlige husmøder, hvor 

eventuelle problemer tages op med eleverne. Der udarbejdes en dagsorden for hvert husmøde 

og der tages referat. Eleverne skiftes til at være ordstyrere. På husmøderne bruges eventuelle 

problemer i elevgruppen til samtaler med eleverne om fællesskab, sociale spilleregler og 

skolens regelsæt . 



3

To gange årligt; i Introugen og ved skoleårets afslutning, tager huslærerne på en hustur med 

deres respektive huselever. Huslærerne står for den samlede planlægning af turene i 

samarbejde med eleverne. 

Huslærerne har den primære kontakt mellem skole og hjem, hvilket bl.a. indebærer kontakt til 

hjemmet i forbindelse med en elevs uønskede adfærd såvel socialt som fagligt. Huslærerne 

skriver udtalelser om deres elever ved skoleårets afslutning. 

HJEMMELÆRERNE: Hjemmelærerne står for tilrettelæggelsen af de daglige tilbud til eleverne i 

deres fritid efter undervisningens ophør. 

WEEKEND-TILSYN: Når en lærer har tilsyn i weekenden, meddeler han eller hun senest 

tirsdagen inden, hvad der skal foregå i den pågældende weekend. Eleverne skal deltage i de 

aktiviteter, der er planlagt for weekenden. 

6. Undervisningen 

På Mejlby Efterskole vægter vi de boglige og de praktiske fag lige højt. Gennem 

praktiskbetonede fag opnår den enkelte elev et selvværd, der kan omsættes til motivation for 

indlæring i de boglige fag. Skolens elever har ofte lidt mange nederlag i deres skoleliv med 

boglig indlæring. Det er skolens mål i lige høj grad at hjælpe eleverne til at leve med deres 

indlæringsproblemer, som via intensiv undervisning, bl.a. med brug af digitale hjælpemidler, 

at forbedre den enkelte elevs faglige standpunkt fra det niveau, som eleven befinder sig på. 

Mejlby Efterskole tilbyder Folkeskolens Afgangsprøve. 

De fleste af skolens elever er fritaget for at gå op til Folkeskolens Afgangsprøve i fuldt omfang 

og en del går slet ikke op - på grund af deres indlæringsmæssige vanskeligheder. 

Ved forældremødet i forbindelse Efterskolernes Dag i sidste weekend af september, taler 

lærerne med elev og forældre om hvilke mål den enkelte elev har vedr. FSA. 

Ved skolestart screenes eleverne i dansk og matematik og indplaceres efterfølgende på det 

niveau, som faglærerne i samråd med eleven skønner, vil være til mest gavn for elevens 

faglige indlæring. Samtidig medtages de testresultater og udtalelser, som eleverne medbringer 

fra tidligere skoleforløb - samt PPR udtalelser. 

I løbet af skoleåret vil der løbende være mulighed for at skifte til et andet niveau, som 

faglæreren i samråd med eleven skønnes at være det mest hensigtsmæssige. 

I skoleåret 2011-2012 er undervisningen organiseret i 3 teams; 

Team A : 8. og 9. kl. – 2 hold 

Team B: 8. og 9. kl. – 3 hold 

Team C: 10. kl. – 2 hold 

Der undervises på flere niveauer på det enkelte hold, men holdet undervises såvidt muligt 

samlet i det samme klasselokale i fagene; dansk, engelsk og matematik for at give en 

kontinuitet og en fast struktur i forhold til eleverne. Fysik/ Kemi foregår i Fysiklokalet. 

De boglige fag er primært placeret om formiddagen og de praktisk-kreative fag om 

eftermiddagen. 

Skoledagen indledes nogle af dagene med fælles morgenmotion, som er en gåtur på ca. et 

kvarters varighed rundt i landsbyen. De andre dage møder eleverne i samlingssalen til 

morgensamling med nyheder i TV samt efterfølgende samtale/ samfundsfags og 

geografiundervisning om forskellige temaer med udgangspunkt i de aktuelle nyheder. 

Eleverne undervises samlet i morgensamling/nyheder/ samfundsfag og fortælletimer . 



4

Fagene dansk, engelsk og matematik og fysik/kemi samt historie, samfundsfag, biologi og 

geografi er obligatoriske for alle. 

I skoleåret 2011- 2012 er der ikke oprettet en prøvefri 10. årg. 

På den prøvefri 10. årgang indgår dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi som en del af de 

temaerne for undervisningen. I fagene geografi, biologi, samfundsfag og historie undervises 

årgangseleverne sammen med de andre elever – i resten af de obligatoriske boglige fag, 

undervises 10 årgang for sig selv. 

Undervisningen er erhvervsrettet og sigter imod at forberede eleverne på den videre 

uddannelse samt det kommende voksenliv. Skoleåret er opdelt i perioder, hvor der i en af 

perioderne er en udvidet erhvervspraktik. 

Alle elever deltager i et af de 6 værkstedsfag, som i skoleåret 2011 – 2012 andrager 8 

ugentlige lektioner fordelt på 2 dage. Eleverne kan 3 gange om året vælge et værkstedsfag og 

alt efter elevernes prioriteringer, er det muligt at have det samme værkstedsfag hele året 

rundt. 

Alle elever har hver uge 2 valgfag af hver 2 lektioners varighed, der vælges ligeledes 3 gange 

årligt. 

Der tilbydes dagligt lektiehjælp i stilletimen, der ligger fra 18.30 – 19.15. lektiehjælpen 

tilbydes på lærerværelset af den ene hjemmelærer, mens den anden hjemmelærer går rundt 

på området og besøger eleverne i husene. 

Alle skolens elever deltager i rengøring af skolens fællesområder samt køkkenpraktik af en 

uges varighed. 

De enkelte fag og faglige gøremål beskrives nærmere i specifikke fagbeskrivelser herunder. 

7. De obligatoriske fag 

Dansk 

Matematik 

Fysik/kemi 

Engelsk 

Fortælletimer 

Morgensamling m/ nyheder 

Historie 

Samfundsfag 

Biologi 1) 

Geografi 1) 

1) Fagene Biologi og Geografi er slået sammen til ” Naturfag”, som er beskrevet andetsteds 

i Indholdsplanen. 

DANSK: 



5

På Mejlby Efterskole arbejdes der med dansk på hold – hvor der undervises på flere niveauer - 

ud fra den enkelte elevs forudsætninger, hvor vi giver vores elever redskaber og værktøjer til 

at klare en dagligdag, der er stadig mere kompleks og vanskelig. I undervisningen arbejdes 

der både praktisk og teoretisk og med mange forskellige arbejdsformer; alene, makkerpar, 

grupper, undersøgelser, værksteder mm. 

Mål for danskundervisningen er dels at vedligeholde allerede indlærte færdigheder og dels at 

lære nye færdigheder, der ruster den enkelte elev til videreuddannelse og hverdagsliv. 

Metoderne er intens læse- og skrivetræning, brug af computere med talesyntese og andre 

relevante hjælpemidler, men også oplevelser med litteraturen i såvel almendannende øjemed, 

som på det personlige, følelsesmæssige plan. Vi vil gerne synliggøre den enkelte elevs 

styrkesider og give dem nogle redskaber til at begå sig i det videre liv. Endelig vil vi med 

positiv og anerkendende undervisningstilgang give eleverne en god oplevelse med danskfaget 

for at fordre deres fremtidige lyst til at uddanne sig og bruge faget i deres videre færd. 

På Mejlby Efterskole er danskundervisningen delt ind i flere niveauer, hvor der er ca 14 elever 

på hvert hold. Undervisningen er tilrettelagt efter elevernes kunnen og umiddelbare behov. 

Det betyder, at der på nogle niveauer arbejdes med basal læse- og skrivetræning med 

sætningsopbygning, oplæsning, ordklasser og stavetræning og på samme hold -svarende til 

folkeskolens mellemtrin arbejdes der med opgaveskrivning, genregenkendelse, begyndende 

analyse og fremlæggelse. Endelig er der mulighed for at tage Folkeskolens Afgangsprøve 

( FSA ) i dansk, hvor undervisningen er svarende til 9. klasse i folkeskolen, dog med 

hensynstagen til elevernes problemer og behov for hjælpemidler. I 10. klasse kan der ligeledes 

tages FS10. 

METODIK: 

På Mejlby Efterskole giver vi vore elever redskaber og værktøjer til at klare en dagligdag, der 

er stadig mere kompleks og vanskelig. Metoderne er intens læse- og skrivetræning 

brug af computere med talesyntese og andre relevante hjælpemidler, men også oplevelser 

med litteraturen i såvel almendannende øjemed, som på det personlige, følelsesmæssige plan. 

Med den trygge ramme som udgangspunkt, er det vores mål at udvikle elevernes evne til at 

ytre sig klart, så de kan deltage aktivt og engageret i samfundet - lokalt og globalt. 

I skoleåret 2011 – 2012 er danskundervisningen organiseret på flg. måde: 

Team A : 8. og 9. kl. – 2 hold ( niveaudeling + mulighed for FSA) 

Team B: 8. og 9. kl. – 3 hold ( niveaudeling og 2 hold med mulighed for FSA) 

Team C: 10. kl. – 2 hold ( niveaudeling og mulighed for FS10 + FSA ) 

Omfang: 

Faget er tillagt 7 ugentlige lektioner à 45 minutter. 

Lærere: 

Team A : Eva Smith og Jørgen Bakholdt 

Team B: Gerda Hald, Bjørn Peters, Torben Jacobsen 

Team C: Per Christensen, Karin Hviid Frost – Petersen 

Matematik: 



6

Formål 

Formålet med matematikundervisningen er dels at vedligeholde allerede indlærte færdigheder 

og dels at udvikle nye matematiske færdigheder, der ruster den enkelte elev til videre 

uddannelse og hverdagsliv. 

Mål 

Ud fra anerkendelse af elevens aktuelle faglige og personlige niveau sigtes der mod, at eleven 

når de gældende trinmål og slutmål for faget. 

http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Matematik/preambel.html 

Undervisningen 

På Mejlby Efterskole arbejdes der med matematik på niveaudelte hold ud fra den enkelte elevs 

forudsætninger. Undervisningen er fordelt med 4 lektioner pr. uge for alle elever og på hvert 

hold er der mellem 10 og 14 elever. 

I undervisningen arbejdes der både praktisk og teoretisk med mange forskellige arbejdsformer; 

alene, makkerpar, grupper, undersøgelser, spil, klasseundervisning, værksteder mm. 

Vi vil skabe trygge rammer, så eleverne tør gøre deres bedste og deltage aktivt i 

undervisningen. Vi forventer, at de yder en indsats og gør deres bedste. 

Vi vil synliggøre den enkelte elevs styrkesider og give dem nogle redskaber til at begå sig i det 

videre liv. 

Da vores elevgruppe har læseproblemer, vil vi have særlig fokus på tekstopgaver og teknikker 

til problemløsning. Forskellige IT programmer og lommeregner er vigtige hjælpemidler i 

undervisningen. 

Afgangsprøve 

Eleverne i 9. og 10 klasse har mulighed for at gå til afgangsprøve i både færdighedsregning og 

problemløsning under særlige vilkår, så som ekstra tid og IT hjælpemidler, blandt andet 

oplæsning af tekst. 

Matematik på mange måder 

Hundehus JB 

Bagning AMS 

Computere, store og små spil AM 

Lærere 

Team A: Anna Margrethe Østergaard, 

Team B: Jørn Frank, Peter Gustafsson, Michael West, Anna Margrethe Østergaard 

Team C: Per Christensen, Niels Jørn Sørensen 

ENGELSK 

Alle elever på Mejlby Efterskole har engelsk på skemaet. Langt de fleste af eleverne har på 

grund af deres indlæringsvanskeligheder meget svært ved at tilegne sig et fremmedsprog. 

Derfor lægges hovedvægten på det mundtlige. Det at kunne forstå mundtligt engelsk og selv 

kunne kommunikere om de mest basale ting, bliver til målet for undervisningen af de elever, 

der har sværest ved det. 

I øvrigt undervises der efter trinmålene og vi forsøger at bibringe eleverne så meget som 

muligt om samfundsforhold i engelsktalende lande – ofte med unge som aktører i en eller 

anden problemstilling, således at eleverne har lettere ved at sætte sig i deres sted og dermed 

abstrahere. 



7

En mindre del af eleverne ønsker at aflægge FSA i engelsk. I skoleåret 2010-11 aflagde 18 

elever Folkeskolens Afgangsprøve. 

En del af undervisningen foregår ved hjælp af digitale hjælpemidler – fx CD-Ord – og film og 

diverse visuelle klip fra internettet inddrages også i stort omfang. 

Undervisningsplan engelsk - prøveforberedende: 

Undervisningens formål: 

Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således 

at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. 

Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur og samfundsforhold i de engelsktalende 

lande og derved styrke deres internationale forståelse. 

Undervisningen skal desuden medvirke til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med 

sproget. 

Undervisningens indhold: 

Eleverne skal arbejde med: 

Kommunikative færdigheder – herunder: 

- Læsning og bearbejdning af forskellige teksttyper såsom nyhedstekster, faglige tekster, 

noveller, digte og sangtekster. 

- Lyttefærdighed gennem mødet med engelsk brugt som modersmål og internationalt 

kommunikationsmiddel f.eks. sange, film, udenlandske gæstelærere m.v. 

- Mundtlig sprogfærdighed f. eks. gennem kommunikationsøvelser og lege, referater, 

samtaler, debatter, foredrag dramatiseringer m.v. 

- At skrive kortere og længere tekster med forskelligt indhold og stil 

Sprog og sprogbrug – herunder: 

- Sproglig bevidsthed 

- Forskelle på tale og skriftsprog 

- Karakteristiske træk ved forskellige skrevne teksttyper 

- Skrevne teksters opbygning og disponering 

- Centrale grammatiske områder f. eks. ordklasser, kongruens, ordstilling, verbernes 

former og funktioner, pronominer, retstavning og tegnsætning. 

Sprogtilegnelse – herunder: 

- strategier, der fremmer kommunikation 

- læse- og lyttestrategier 

- skriveprocessen 

- ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler. 

Desuden skal elevernes viden om kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande udbygges. 

Undervisningens metoder: 

Eleverne arbejder både individuelt, parvis og fælles på hele holdet afhængigt af, hvad 

undervisningsindholdet lægger op til. 

Eleverne skal lære at bruge computeren og programmet CD-ord til oplæsning og som 

stavehjælp. De fleste af de tekster, der arbejdes med findes på en CD-rom, som alle elever har 

sammen med tekstbogen. Andre tekster scannes ind, således at eleverne kan læse dem med 

computerens læseprogram. 

Ikke prøveforberedende undervisning: 

Engelsk er et obligatorisk fag for eleverne på Mejlby Efterskole. Eleverne møder op med meget 

forskellige forkundskaber; nogle taler rigtigt godt engelsk, andre har stort set aldrig haft faget. 



8

Det betyder derfor, at ikke alle elever er i stand til at modtage undervisning på et niveau, der 

kan gøre dem parate til FSA. 

For de elever, der har sværest ved faget vil undervisningen koncentrere sig om udvidelse af 

ordforråd, basal grammatik, enkel konversation således at der arbejdes på at gøre eleven i 

stand til at føre en simpel samtale på engelsk og følge med i film og andre former for talt 

engelsk. 

Det tilstræbes, at eleverne får undervisning på det niveau, de er, hvilket betyder, at der på det 

enkelte hold undervises på flere forskellige niveauer. 

Lærere: 

Team A: Eva Smith – Steen Lunø 

Team B: Anne Marie Svendsen, Gyrite Andersen 

Team C: Karin Hviid Frost- Petersen – Niels Jørn Sørensen 

Fysik/kemi: 

Formål: 

Undervisningen i fysik/kemi skal bidrage til, at eleverne tilegner sig viden inden for de fysiske 

og kemiske områder. 

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at udvikle egen interesse, nysgerrighed og 

viden om naturfænomenerne, naturvidenskaben og sætte emnerne i perspektiv i forhold til det 

samfund vi lever i. 

Undervisningen skal bidrage til at eleverne får indflydelse på og tilegner sig viden om at tage 

medansvar for brugen af naturressourcer både lokalt og globalt. Undervisningen skal give 

elverne mulighed for, at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og 

relatere den til vort verdens billede. 

Undervisningen: 

Undervisningen er fordelt med 3 lektioner pr. uge for alle elever. På hvert hold er der mellem 

12 og 14 elever. Strukturen for undervisningen er vekslende mellem teori og praktiske forsøg. 

IT benyttes som et hjælperedskab for at eleverne har mulighed for at dokumentere og tilegne 

sig yderligere information. 

Lærere: 

Team A: Bo Led Andersen 

Team B: Camilla Jensen, Peter Gustafsson 

Team C: Camilla Jensen 

FORTÆLLETIMER OG MORGENSAMLING 

Selvom Grundtvig har været død i mange år, holdes det levende ord i live i den danske 

friskoletradition, således også på mange efterskoler. 

På Mejlby Efterskole har vi i indeværende skoleår 2 ugentlige fortælletimer af ½ times 

varighed - for hele elevholdet. Den ene af timerne bruger vi noget af tiden på at synge 

sammen med eleverne, akkompagneret af klaver. 

Eksempler på indhold: 



9

Det danske rigsfællesskab. Grønland under 2. verdenskrig med specielt henblik på 

Sirius patruljens opståen, amerikanernes tilstedeværelse og grønlændernes ændrede 

livsvilkår. 

Kold krig. Jerntæppet, det delte Tyskland, den russiske revolution, Sovjetunionens 

opståen og senere fald, Gulag arbejdslejrene, de baltiske stater – herunder den 

syngende revolution. 

Landbruget før og nu. Andelsbevægelsens opståen, højskolebevægelsen og de frie 

skoler og Grundtvigs rolle. 

Danmark som slavehandler. Med udgangspunkt i Thorkild Hansens trilogi; Slavernes 

kyst, Slavernes skibe, Slavernes øer fortælles historien om Danmark som slavenation. 

FN, Unicef og andre internationale organisationer 

Lærere: Forstander Gyrite Andersen, Anna Margrethe Østergaard, Anne Marie Svendsen 

MORGEN FÆLLESSAMLINGER 

PÅ de 2 ugentlige morgensamlinger ser eleverne i fællesskab nyhederne på TV. Relevante 

temaer tages op og diskuteres i plenum. Ofte er det samfundsmæssige forhold, der tages op, 

men der perspektiveres til historiske forhold, når dette er relevant. 

De færreste af vore elever søger af sig selv information af samfundsmæssig karakter og vi 

oplever det derfor som meget relevant, at få det ind som en god vane i elevernes liv, at de 

holder sig orienterede om det samfund, de er en del af. 

Lærere: Viceforstander Jørn Frank 

HISTORIE 

FORMÅL 

Formålet med undervisningen i historie på Mejlby Efterskole er at styrke elevernes 

historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et 

demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte 

såvel som historieskabende. 

Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle 

deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres 

forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. 

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende 

historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. 

Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering 

og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet 

viden. 

METODIK 

Historieundervisningen på Mejlby Efterskole foregår primært som holdundervisning og men 

også i plenum som en del af fortælletimerne og morgen-fællessamlingerne. 

Eleverne på Mejlby Efterskole har alle indlæringsvanskeligheder i større eller mindre grad. Det 

betyder, at læsetunge fag som historie formidles på måder, der tager højde for, at eleverne 

som oftest har svært ved at tilegne sig viden via egen læsning i større omfang. Derfor er 



10

undervisningen ofte tilrettelagt som mundtlige oplæg, hvor eleverne inddrages i 

undervisningen via dialog. Forskellige medier som film og internettet inddrages i et vist 

omfang i undervisningen. 

Undervisningen kan også være organiseret som emnedage, hvor historiske temaer kan 

behandles intensivt og hvor der indlægges besøg på museer og andre relevante besøgssteder. 

Boglige og praktiske fag vægtes lige højt på Mejlby Efterskole og fagene forsøges integreret i 

hinanden, idet der fx i landbrugsværkstedet formidles viden om tidligere tiders landbrug og i 

bygge- og anlægsværkstedet inddrages tidligere tiders bygge – og håndværkstraditioner . 

Undervisningen søges konkretiseret med skyldig hensyntagen til, at en del af Mejlby 

Efterskoles elever har svært ved abstrakter og teoretisk tænkning i det hele taget. 

MÅL 

Eleverne trænes i historieundervisningen i at perspektivere fra udvalgte emner til eget liv og 

levevilkår. De forsøges bibragt en mere sikker viden om kronologien i Danmarkshistorien med 

udkig til europæisk historie og til en vis grad verdenshistorie. 

Eleverne bibringes værktøjer til at arbejde kritisk med historiske emner i medier og tekster og 

forsøges bibragt viden, der kan dygtiggøre dem i at fortolke måder hvorpå historiske emner 

fremstilles. 

Prøveforberedende undervisning i Historie og Samfundsfag 

En mindre del af eleverne ønsker at gå op til Folkeskolens Afgangsprøve i historie og 

samfundsfag. Undervisningen ligger i valgfagsblokken fredag i 2. og 3. periode. 

Eleverne i 9.kl. fra Team A og Team B blandes. 

Lærer: Jørgen Bakholdt , ( Gyrite Andersen) 

NATURFAG / (BIOLOGI OG GEOGRAFI): 

På Mejlby Efterskole undervises der i naturfag, der er biologi og geografi i tværfaglige forløb. 

Formål 

Målet med undervisningen i naturfag er at alle elever får en basal naturfaglig viden, og en 

større forståelse for den verden de lever i. De skal lære den naturvidenskabelige 

arbejdsmetode, og gennem arbejdet med forsøg og teori udvikle større faglig indsigt. 

Undervisningen 

Undervisningen tager udgangspunkt i feltarbejde, forsøg og andre former for undersøgelser. 

De vil gennem denne undervisning få et bredt indblik i biologi og geografi, og hvordan disse to 

fag har mange fællespunkter. De vil, ved hjælp af den naturvidenskabelige arbejdsmetode, få 

en mere systematisk tilgang til naturfag, og dermed flere naturfaglige kompetencer. 

Der vil blive en del ekskursioner og anden feltarbejde, da elevgruppen på Mejlby Efterskole 

ofte har stort udbytte af en praktisk tilgang til fagene, og dermed opnår et bedre udbytte af 

undervisningen. 

Organisering 

Undervisningen foregår onsdag i 1.2. og 3. lektion. Alle 6 lærere, der er tilknyttet faget 

underviser på én gang, men således at eleverne flytter lærer fra gang til gang. Den enkelte 

lærer underviser altså i lige netop sit eget speciale. F.eks. vil Niels Jørn Sørensen focusere bl.a. 

på kredsløb. Per Christensen på geografi via geocaching etc. 

Prøver 



11

Undervisningen foregår på et niveau, så eleverne vil kunne tage en FSA i biologi og geografi i 

9.klasse. 

Lærere 

Camilla Jensen, Per Christensen, Bjørn Peters, Torben Jacobsen, Steen Lunø og Niels Jørgen 

Sørensen 

7. Værkstedsfag: 

Alle værkstedsfag tilbydes ad 3 gange hvert år. Undtaget er friluft der i 2. periode erstattes af 

gymnastik, der kun tilbydes i 2. periode. 

Værkstedsfagene har 8 lektioner hver om ugen, hvilket betyder, at værkstedsfaget er det fag, 

eleverne bruger forholdsvis mest tid på. Det er også her eleverne henter deres succeser og 

dermed deres selvværd, som vi tror på kan overføres til arbejdet med de boglige fag. 

Træ- og metalværksted 

Landbrugsværksted 

Hestehold 

Sundhed 

Kreativt værksted 

Friluftsværksted 

TRÆ- OG METALVÆRKSTED 

Formål: 

Gennem det praktiske værkstedsarbejde, hvor vi anvender professionelt værktøj, giver vi 

eleverne mulighed for at afprøve deres evner og interesse indenfor håndværksområdet. 

Vi ønsker at give eleverne mulighed for at få et realistisk forhold til egne forudsætninger og 

formåen, således at de er i stand til vælge en fremtidig beskæftigelse, der tilgodeser dette. 

Vi ønsker at give eleverne en holdning til det at have et arbejde, at møde til tiden og at være 

vedholdende i sin arbejdsindsats. 

Vi ønsker at styrke deres interesse for og forståelse af de teoretiske fag gennem praktiske 

arbejdsopgaver. 

Indhold: 

Undervisningen tager udgangspunkt i den konkrete opgave: Idé, skitse, måltagning, 

opmærkning og bearbejdning af materialer med relevante maskiner og håndværktøj. 

Vi arbejder med opgaver indenfor træ, metal og byggeri. 

I det praktiske arbejde behandles sikkerhedsmæssige problemer, således at eleverne opnår en 

viden om og en holdning til den personlige sikkerhed på arbejdspladsen. 

Elever tilbydes §26 kursus. 

Metode: 

Eleverne arbejder oftest i grupper på 2 eller flere. Det er vigtigt, at det er de samme elever, 

der påbegynder og færdiggør en opgave, således at problemerne løses og ikke opgives. 



12

Opgaverne er gerne større sammenhængende arbejder, der indeholder mange forskellige 

processer og stiller krav til elevernes faglige kunnen, overblik og samarbejdsevne, f.eks. 

badebro, cykelskur, vedligehold af Bocart, senge og andet inventar. 

Oplægget kan være en tegning eller kan formuleres mundtligt, hvorefter det er elevernes 

opgave at komme med forslag til løsning samt fremstille model eller arbejdsskitser. 

Vi tilstræber, at opgaverne udføres med de samme metoder og teknikker, samt de krav om 

præcision eleven vil møde på en faglig uddannelse. 

Skolen råder over en værkstedsbygning på 400 m2, udstyret med professionelt værktøj og 

maskiner. 

Lærere: Peter Gustafsson, Jørgen Bakholdt og Per Christensen 

LANDBRUGSVÆRKSTED 

Formål: 

Formålet med dette værksted er: 

At udvikle elevernes evner og anlæg for praktisk arbejde. 

At give eleverne almen kendskab til så mange forskellige former for jordbrug som 

muligt og de dertil hørende arbejdsmetoder. 

At motivere eleverne til videre indlæring af dansk og matematik. 

At afprøve ansvarsfølelse for stillede/selvvalgte opgaver. 

At afprøve egne evner, anlæg og interesse. 

At bibringe eleverne en forståelse af de sammenhænge landbruget indgår i – 

naturmæssigt samfundsmæssigt og globalt. 

At bibringe eleverne viden om dyrehold – og etikken i omgang med dyr 

Indhold: 

Undervisningen er en blanding af teori og praktiske arbejdsprocesser.Den praktiske del at 

undervisningen tager udgangspunkt i den daglige drift af skolens jordtilliggende og husdyr. Der 

indgår bl.a. dyrkning og indkøb af foder og materialer, pasning af dyrehold, vedligehold af 

maskiner, bygninger og inventar - foruden landskabspleje. Eleverne har ansvaret for den 

daglige drift af gården. 

Den teoretiske del tager udgangspunkt i materialer til landbruget, f.eks. traktorkørekort, besøg 

hos landmænd og på landbrugsmesser, planlægning af konkrete arbejdsopgaver. 

Eleverne er i vid udstrækning medbestemmende hvad angår emnevalg/besøg. 



13

Rammer og metoder: 

Landbruget råder over ca. 12 tdl. landbrugsjord med tilhørende maskiner (traktor, vogne, 

harve, plov m.m.), lade og stald med skiftende dyrehold samt et værksted. Holdet forestår 

endvidere nyanlæg og reparation. 

Skolens landbrug dyrkes efter økologiske principper. 

Hver undervisningsgang begynder med, at elever og lærer i fællesskab formulerer og 

prioriterer dagens indhold. Inden udførelsen af de praktiske arbejdsopgaver, opdeles eleverne i 

arbejdshold ca. 2-6 elever pr. hold, som i fællesskab udfører den stillede og, så vidt muligt, 

selvvalgte opgave. 

Læreren fungerer som konsulent for arbejdsgrupperne. 

Lærere: Kristian Andersen og Niels Jørn Sørensen 

HESTEHOLD 

Formålet med dette værksted er at indføre eleverne i det grundlæggende indenfor hestehold, 

ridning og hestetræning. Eleverne vil stifte bekendtskab med den nyeste forskning indenfor 

etologi, hesteadfærd, læringsteori, biomekanik, og hestens fysiologi. 

Samtidigt vil de blive stillet overfor en praktisk række opgaver, der skal indføre eleverne i det 

reelle arbejde i en hestestald. 

Eleverne skal i løbet af værkstedet opnå viden og indsigt i arbejdet med heste, og derigennem 

opnå en større grad af ansvarlighed og selvstændighed i forhold til dyr og mennesker. Eleverne 

skal igennem samarbejde og forpligtelser fordre deres sociale engagement hvor hjælpsomhed 

og arbejdsmoral er nøgleord. 

Der vil blive taget hensyn til den enkelte elevs styrkesider og interesser, og alle vil blive 

udfordret både inden for deres felt og med nye opgaver. Alle elever vil blive forpligtiget til at 

passe heste i hverdage og weekender. Der arbejdes på at skabe god holdånd hele værkstedet 

igennem. 

Skolen råder over 5 rideheste, som hesteholds - eleverne har det daglige ansvar for. Dertil 

kommer, at ca. 3 af eleverne har mulighed for at tage deres egen hest med. Dette afgøres 

efter ” først – til – mølle ” princippet. 

Eksempel på indhold: 

Ugeplan: 

Uge 10:Intro til værksted, forventninger, passeordning, regler, weekendpassere. 

Tors. Fodreplaner, udregninger af tørstofværdi. Boksgennemgang og reparationer, røgtning 

Uge 11 

Man: Udmugning, hestens skelet – knogler anatomitræning, røgtning 

Tors: Ridning, sadeltilpasning, vedligehold af udstyr, hegnstjek, rengøring af stald 

Uge 12: ’ 

Man. Ridning, hestens ledbånd og ligamenter, plan saddelrum 

Tors: Rengøring saddelrum, udmugning, ridning, maling af stald 

Uge 13. 

Påskeuge 

Uge 14. 



14

Man: røgtning, ridning, mugning, maling af stald 

Tors: hestens muskulatur, udstrækning og hvorfor disse virker, ridning og maling af stald 

Uge 15:Man: sygdomme og lign. Kastration, behandling af muk – tjekke for muk, soignere, 

ridning, Tors: Kalke stald, rense bokse, ride, røgte 

Regler for heste-passerne: 

Se til hesten hver dag 

Strigle og rense hove hver dag 

Ride 2 gange om ugen 

Holde boksen ren og pæn 

Passe hesten under sygdom 

Evt. starte stævner 

Regler fodervagter og weekendvagter: 

Tjekke bokse og halme 

Give wrap 

Give foder 

Lukke heste ud og ind 

Feje stald 2 gange dagligt 

Lærere: Eva Smith, Anne Marie Svendsen og Gerda Hald 

SUNDHEDSVÆRKSTED 

Formål for værkstedet: 

At eleverne via arbejde med såvel fysiske som psykiske opgaver opnår bedre forståelse 

af ”hvem er jeg”. At opnå kropsbevidsthed og forståelse for kroppen som ”apparat” der skal 

fodres, passes og vedligeholdes for at fungere optimalt. At lære forskellige teoretiske og 

åndelige tilgange til psyken, som giver mulighed for bedre selvforståelse og indsigt i 

betydningen af en sund sjæl. 

Målet med undervisningen på værkstedet er gennem fysisk træning at opnå kropsbevidsthed 

og personlighedsudvikling. Vi træner kroppen ved løb/gåture(konditionstræning), 

styrketræning i motionscenteret, cirkeltræning(kondition og styrketræning, koordination og 

udstrækning) Og boldspil i hallen. Vi laver yoga, hvor kropsbevidstheden og bevægeligheden 

bliver styrket. På det indre plan laver vi afslapningsøvelser og drømmerejser, hvor man skal 

koncentrere sig om sig selv, holde focus på øvelsen og kunne ”holde sig selv ud”. De fleste 

kommer her til at opnå at komme til et andet bevidsthedsniveau, - en kunnen, som kan bruges 

bevidst i andre sammenhænge, som kan give ro og styrke til at klare små og store dagligdags 

problemer. Vi vil arbejde med teorien om de mange intelligenser, lære at give massage, at 

lave fodbade, og vi vil danse og ”slosse”. 

Vi vil beskæftige os med forskellige teoretiske emner om personlighedsudvikling, krop og 

sundhed, og vi vil arbejde med kommunikation og problemløsning ud fra NLP teorier. 

Kost, ernæringsberegning og sammenhængen mellem indlæring og sund kost. 

Rygning, teori, skader, holdninger og rygestopkampagner. 

Alkohol, skadelighed, unges alkoholvaner, alkoholisme. 

Vi vil på holdet arbejde med at skrive logbog hvor hver enkelt elev opstiller personlige mål, 

evaluerer og modtaget kritik fra lærerne 



15

I 2. periode er der særlig fokus på sund kost. Der arbejdes teoretisk med sund mad efter de 8 

kostråd, som er de officielle anbefalinger til en sund livsstil. Rådene er 

hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever 

du efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og 

andre vigtige næringsstoffer. Du nedsætter risikoen for livsstils-sygdomme 

som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og kræft og forebygger, at du tager 

på i vægt. 

I køkkenet arbejder vi med emner som bagning af fuldkornsbrød, masser af 

frugt, spændende morgenmad, årstidens grøntsager, sund og nem aftensmad i 

en fart og sund hyggemad. Eleverne arbejder sammen i små grupper og 

tilbereder mad, som serveres for kammeraterne til aftensmad og aftenkaffen. 

Lærere: Torben Jacobsen + Anna Margrethe Østergaard 

VÆRKSTED FOR KUNST, HÅNDVÆRK OG DESIGN 

Kunst, håndværk og design er et værkstedsfag, hvor vi som udgangspunkt arbejder praktisk. 

Vores mål med faget er at eleverne får et bredt indblik i hvordan man arbejder med kreative 

processer, prøver forskellige udtryksformer og samtidig får muligheder for fordybelse. 

Kunst. 

Eleverne arbejder med forskellige former for kunst, hvor de får kendskab til forskellige 

udtryksformer og selv prøver kræfter med de forskellige teknikker, der kræves for at udtrykke 

sig gennem kunsten. Vi lægger stor vægt på at eleverne oplever kunstens mangfoldighed, og 

ser forskellige udstillinger og får en oplevelse af hvad kunsten betyder for dem. 

Håndværk. 

Eleverne skal lære at der er en håndværksmæssig del af kunstnerisk udfoldelse, og at have en 

god teknisk baggrund er en nødvendighed for at lave produkter af en god kvalitet. De får 

muligheden for at udvikle og forbedre deres teknikker, og dermed blive bedre kunstnere. 

Design. 

Når man har tilegnet sig forståelse for kunsten, og har arbejdet med den håndværksmæssige 

del er man klar til at komme videre i den kreative proces – designet. Eleverne skal arbejde 

med egne designs og udtryksformer, og prøve at opnå deres egen personlige stil. 

Vi arbejder som udgangspunkt med emner som maleri, collage, skulptur, glas, keramik, og 

tekstil, men eleverne skal selvfølgelig også have indflydelse på hvad vi arbejder med, og kan 

altid få indflydelse på undervisningens indhold. 

Lærere: Camilla Jensen og Karin Hviid Frost-Petersen 



16

FRILUFTSVÆRKSTED 

Formål: 

At styrke elevernes tro på egne evner. 

Gennem oplevelser i naturen gives eleverne mulighed for at opleve sider af naturen, 

som ligger ”udenfor stierne”. 

At færdes med eleverne i naturen og herigennem give eleverne lyst til at bruge den og 

værne om den. 

Gennem praktiske og teoretiske opgaver gives eleverne oplevelser af styrken ved og 

nødvendigheden af samarbejde. 

At ændre elevernes forestilling om egen formåen gennem grænseoverskridende 

Indhold: 

aktiviteter. 

Planlægning og gennemførelse af forskellige ture: kanoture, vandring i skoven, cross country 

til fods og på MTB., overnatning i skov, fisketure, lave mad over bål og på trangia, 

orienteringsteori, brug af kompas, klatring på klatretårn og dertil hørende teori i forbindelse 

med sikring og udstyr. Planlægningen er undertiden afhængig af vejret og veksler derfor 

mellem inde og ude aktiviteter. 

Metode: 

Skolen råder over en bus og 6 kanoer på en trailer, et 10 meter højt klatretårn og klatreudstyr. 

15 mountainbikes, telte, larvue og trangia. 

Rold skov ligger ikke langt borte og er det naturlige ”klasseværelse”. 

Gennem aktiv deltagelse i planlægningen af ture, trænes eleverne i at forudse og overskue 

problemer og behov, der kan opstå undervejs i naturen. 

Eleverne bliver udsat for individuelle krav og opgaver der skal løses i fællemusiosskab. 

Lærere: Per Christensen, Michael West, Peter Gustafsson, Bjørn Peters 

MUSICAL UGE 

Formålet med at arbejde med Musical på Mejlby Efterskole er, at eleverne får en kæmpe fælles 

oplevelse, der fremmer deres sociale engagement. Forløbet starter næsten fra nul og eleverne 



17

vil have mulighed for at være medskaber i hele processen. For at lave en forestilling skal alle 

tage fat, og eleverne vil opleve at have frihed under ansvar. 

Undervisningen vil være praktisk-kreativ og tage udgangspunkt i den enkelte elevs styrkesider. 

Eleverne vil få styrket deres selvværd og derved opnå en større livsglæde. De vil også opleve 

at skulle overskride nogle grænser og blive udfordret med nye og anderledes opgaver. 

Alt sammen selvfølgelig med hensyntagen til deres forskellighed. 

Lærere: Michael West ( tovholder) samt en række andre lærere. 

8. Valgfag 

Udbuddet af valgfagene varierer fra år til år og tilbydes i 2 moduler af hver 2 lektioner 

ugentligt. Der kan vælges nye valgfag 3 gange årligt. Nogle af de nedenstående valgfag vil 

ikke blive udbudt i skoleåret 2011-2012 – det beror på lærernes tilbud og elevernes valg. 

IT - valgfag. 

Formål: 

Undervisningen har til sigte at dygtiggøre eleverne i brugen og fremstilling af præsentationer 

og billedbehandling. Der undervises desuden i fremlæggelses teknik, med henblik på, at gøre 

eleverne sikre i situationen og dermed formå at formidle stoffet. 

Indhold: 

Undervisning i Microsoft Power Point og Paint.net programmerne. Der arbejdes med visuelle 

virkemidler og læsevenlighed. Layout og formater afprøves og diskuteres. 

Undervisningen: 

Undervisningen foregår med 2 lektioner pr. uge i 10 uger. Elevantallet er mellem 12 og 14 

elever pr. hold. IT hjælpemidler bruges i det omfang det er nødvendigt for retstavning mm. 

Eleverne gøres desuden bevidste om korrekte arbejdsstillinger ved computeren. 

Underviser: Bo Led Andersen 

ELEKTRONISK MUSIK 

Sammenhæng 

På Mejlby har alle elever en bærbar PC. Det er oplagt at bruge den til at komponere musik, da 

det ellers kræver stort musikalsk overblik og en del kunnen på et instrument at komponere. 

Ved at gøre det på computeren, er det muligt for alle at arbejde med komposition og skabe et 

personligt musikalsk udtryk. Der er undervisning 9 gange 1,5 time (18 lektioner). 

Mål 

Eleverne anvender computer i skabende musikalsk arbejde 

Eleverne skaber enkle eller små musikstykker ved hjælp af computer 

Eleverne opdager nye måder at bruge deres computer på, og de bliver optaget af det 

Tiltag 



18

Der arbejdes med www.vejmus.dk – links med musikressourcer. Fx Funky Frida, 

Hitkassen, DJ trainer mm. Alle er gratisprogrammer og kan downloades eller bruges 

direkte på nettet. 

Eleverne skal have installeret Audacity, som også er gratis. Programmet bruges til at 

optage lyd/musik og gemme det i et format, der kan bruges på elevernes mobil, MP3 

mm. 

Der arbejdes både med proces og produkt. Det er vigtigt, at eleverne lærer, hvordan 

musik bygges op, og hvordan man kan fortælle en historie. Der skal derfor være tid til 

at eksperimentere. Når en komposition er gennemarbejdet skal den spilles for andre. 

Derfor skal musikken kunne gemmes, så det er nemt at spille for andre uden 

programmet skal åbnes. 

Hvert modul introducerer jeg et eller flere nye programmer, der kan arbejdes med, så 

eleverne efterhånden kender mange forskellige programmer og metoder. 

Eleverne kan sætte deres PC til lydanlægget, så alle kan høre deres komposition og 

give feedback 

Eleverne får positive oplevelser med musikalsk skaben, og de har lyst til at spille deres 

kompositioner for hinanden. 

Eleverne oplever sig selv som skaber af musik. 

Eleverne møder glade op til undervisningen – trods mandag morgen. 

Evaluering 

Alle elever på holdet skal som afslutning spille mindst en komposition for de andre 

elever på skolen. Det kunne være til en fest (dansemusik) eller fortælletime. 

Lærer: Anna Margrethe Østergaard 

SAMMENSPIL 

Sammenhæng 

Eleverne kommer med vidt forskellige forudsætninger. Nogle kan spille på et instrument og 

andre vil gerne lære det, men har aldrig prøvet det før. Det er vigtigt, der ikke er for mange på 

holdet, da der ikke er instrumenter nok til mange og da der er mange der behøver hjælp, skal 

der være tid til den enkelte. Der er undervisning 9 gange a 2 timer (24 lektioner). 

Mål 

Eleverne kan anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter og musiklokalets tekniske 

udstyr 

Eleverne deltager i sammenspil med opmærksomhed på det musikalske udtryk 

Et godt sammenhold på holdet - alle kan være med uanset niveau 

Tiltag 

Vi spiller en blanding af numre, som jeg vælger og som eleverne vælger. 

I starten vælges der nemme numre, som hurtigt kommer til at svinge. 

Til hvert nummer vælger man, hvad man gerne vil spille på. Så vidt muligt skal man 

kunne rotere og prøve at spille på flere forskellige instrumenter. 

Undervejs kommer jeg med små teoretiske indspark: Stilarter, instrumenternes 

funktion i sammenspil, transponering, hvordan finder med tekster og akkorder på 

nettet mm 

Tegn 

Sammenspillet svinger – det lyder godt! 

Der er en god stemning på holdet. Tid til sjov og grin. 

Den enkelte elev prøver forskellige instrumenter og udvikler sig musikalsk 

Eleverne kan bruge instrumenterne og det tekniske anlæg 



19

Evaluering 

Små koncerter undervejs (Åbent hus, forældredag, fortælletime, i slutningen af timen 

for de andre elever der dukker op) 

Afslutningskoncert 

Mundtlig evaluering sidste gang 

Lærer: Anna Margrethe Østergaard 

JAGTUNDERVISNING 

Formål: Formålet med jagtundervisningen er, at eleverne tilegner sig den teoretiske 

forståelse og de praktiske færdigheder, der skal til for at bestå den af skov- og 

naturstyrelsen lovpligtige jagtprøve, og erhverve sig et jagttegn. 

Mål og indhold; Ved kursus afslutning, skal den enkelte deltager have kendskab til: 

Vildtet: 

Det biologiske grundlag for jagt. 

Vildtbiologi – pattedyr. 

Vildtbiologi – fugle. 

Jagtvåben: 

Haglbøsser 

Jagtrifler 

Salonrifler og luftgeværer. 

Ammunition. 

Anskydning af vildt. 

Vedligeholdelse af jagtvåben, opbevaring og tilbehør. 

Skydeteknik 

Vildtpleje: 

Terrænpleje 

Bestand pleje 

Jagtens udøvelse: 

Jagtformer 

Forsigtighedsregler 

De jagtetiske regler, herunder vejledning i jagt 

Eftersøgning og affangning af vildt 

Schweisshunderegisteret 

Jagthunde: 

Hunderacer 

Dressur 

Miljøministeriet: 

Skov- og naturstyrelsen 

Jagttegnsudstedels 

Vildtudbytteskema 

Danmarks vildtreservater 

Vildtkonsulenter og statsskovdistrikter 

Ministeriet, styrelser 

Danmarks miljøundersøgelser 



20

Love og bekendtgørelser og Jagtorganisationer 

Metode : 

2. periode. Her vil der målrettet blive undervist i teori, med henblik på at bestå jagtprøven. 

3. periode. Her vil der målrettet blive undervist i teori/ praktik med henblik på at bestå 

jagtprøven. 

Vi vil under hele forløbet benytte os af skolens areal omkring jagthytten i den udstrækning, det 

er muligt. Den lovpligtige skydning vil foregå på skydebane. 

Lærer: Steen Lunø 

KONDITIONSTRÆNING 

MÅL: Det er sigtet at eleverne skal forbedre deres kropsbevidsthed og træne deres 

muskelstyrke og kondition. Det er også muligt at tilegne sig indsigt i teorierne bag 

træningsformerne, - i anatomi og i vigtigheden af at arbejde vedholdende og ihærdigt for at 

opnå gode resultater. 

INDHOLD: Den enkelte elev får udarbejdet et personligt træningsprogram, som er tilpasset 

den enkeltes behov. Der gives grundig instruktion i gennemførelsen og der veksles hver 

kursusgang mellem styrketræning i motionsrummet og konditionstræning på enten cykel eller 

løb/gang på ruter i skolens omegn. I vinterperioden laves cirkeltræningsprogram som 

tilgodeser konditionstræningen indendørs på skolen 

Lærer: Torben Jacobsen 

PSYKOLOGI 

Målet med psykologiundervisningen er: 

At eleverne får indsigt i udviklingsteorier og – processer 

At eleverne bliver bevidste om egne og andres handlemønstre og reaktioner, så de kan tilegne 

sig redskaber og teknikker til fremme af egen personlig udvikling 

At eleverne udvikler færdigheder til refleksion, som giver dem forudsætninger for og mod til at 

være handleaktive. 

Undervisningen i psykologi er en gang pr. uge med 2 lektioner. 

Udgangspunktet for undervisningen kan være psykologiske teorier, film, tekster, snak om 

opdragelse, elevernes erfaringer, kultur og samfund. 

Lærer: Gerda Hald 

MOTORLÆRE 

Formålet med undervisningen i motorlære er, at eleverne gennem praktiske forløb opnår 

erfaringer med motorers og transportmidlers betydning i dagligdagen. Undervisningen skal 

fremme elevernes lyst til at erhverve sig praktiske færdigheder og viden om motorkøretøjers 

konstruktion, virkemåde og hensigtsmæssige behandling. Undervisningen skal bidrage til, at 

eleverne får et grundlag for at vurdere og tage stilling til brugen af motorkøretøjer og 

maskiner. Eleverne skal samtidig opnå grundlag for at vurdere de miljømæssige aspekter 



21

SLUTMÅL: 

Forbrændingsmotoren og maskiner knyttet hertil 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, 

der sætter dem i stand til at; 

forstå princippet i 2-takts-, 4-takts- og 

forstå princippet i karburatorer og brændstofindsprøjtninger 

kende til smøringssystemer, tændingssystemer, gearinger, kraftoverføringer, 

styretøj, bremser og elektriske anlæg 

kende til forskellige drivmidler, herunder benzin, diesel- og rapsolie. 

Værkstedsarbejde 


der sætter dem i stand til at; 

bruge værktøj hensigtsmæssigt 

holde orden på arbejdspladsen og tilrettelægge arbejdet rationelt 

foretage relevante vedligeholdelsesarbejder 

behandle motorer og maskiner, så de ikke lider overlast eller er til fare for personer 

og miljøet. 

Arbejdsmiljø, trafiksikkerhed og miljøpåvirkninger: 


der sætter dem i stand til at 

forholde sig til støj og forbrændingsprodukters påvirkning af miljøet 

forholde sig til opbevaring og bortskaffelse af brændstoffer og smøremidler 

overholde gældende regler for arbejdsmiljø 

overholde lovmæssige krav til trafiksikkerhed og køretøjers konstruktion 

Værkstedsarbejde: 

Det centrale i dette område er, at eleverne bruger værktøj, maskiner og andre tekniske 

hjælpemidler korrekt. Der lægges vægt på positive arbejds- og omgangsformer og på en 

hensigtsmæssig værkstedsorden, så arbejdet kan foregå rationelt. 

I løbet af undervisningen bliver eleverne i stadig større grad i stand til selv at planlægge 

arbejdsgange og udføre mindre reparations- og vedligeholdelsesarbejder i værkstedet. 

Eleverne skal arbejde med at: 

anvende almindeligt værktøj korrekt og de til elevbrug godkendte maskiner samt 

andre tekniske hjælpemidler, hvor dette vurderes relevant 

få viden om risikomomenter ved brug af værktøj, maskiner og øvrige tekniske 

hjælpemidler 

anvende korrekte fagudtryk og begreber for værktøj og materialer og kunne 

vurdere, i hvilken sammenhæng disse kan anvendes 

indøve korrekte arbejdsstillinger og gode arbejdsvaner 

finde tekniske grunde til diverse driftsproblemer på værktøj og maskiner og udbedre 

årsagerne hertil. 



22

Arbejdsmiljø, trafiksikkerhed og miljøpåvirkninger: 

Det centrale i dette område er, at eleverne forholder sig bevidst til arbejdsmiljø og miljø- og 

ressourceforhold i øvrigt. I undervisningen tages aspekter vedrørende sikkerheden ved 

forskellige køretøjer op til diskussion. Som en naturlig del af undervisningen behandles de 

lovmæssige krav, der stilles til forskellige køretøjer, og forhold i forbindelse med sikkerhed 

under kørsel. Med udgangspunkt i elevernes egne holdninger til motorkøretøjer diskuteres 

samfundets krav til transport og de deraf følgende fysiske miljøbelastninger samt de psykiske 

og fysiske gener, som mennesket udsættes for. 

Eleverne skal arbejde med at; 

udvikle en bevidst og ansvarlig holdning til arbejdsmiljøet 

undersøge de sikkerhedsmomenter, der er til stede under transport / kørsel 

undersøge og vurdere forskellige køretøjers trafiksikkerhed og de lovbefalede krav til 

disses stand 

Lærer: Niels Jørn Sørensen 

BAGNING: 

Formål: 

- Give eleverne mulighed for at udvikle deres viden om og færdigheder for 

bagehåndværket. 

- At lære forskellige bagemetoder gennem at afprøve dem i praksis. 

Indhold: 

På kurset arbejder eleverne selvstændigt eller parvis med at fremstille forskellige deje (rørt, 

pisket og gærdeje) ud fra opskrifter. Undervisningen indebærer, at eleverne får kendskab til 

forskellige bagemetoder, læsning og forståelse af opskrifter og viden om de forskellige 

ingredienser. Samt brug af redskaber, mål og vægt. 

Lærer: Anna Margrethe Østergaard, Anne Marie Svendsen, Steen Springby 

Fagområdet idræt 

Omfatter valgfagene: Fodbold, Motion, Idræt, Hal 

Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, 

erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for 

kropslig og almen udvikling. 

Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og 

udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med 

natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med 

vilkår for sundhed og kropskultur. 

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og 

indgå i et forpligtende fællesskab. 



23

Slutmål for faget Idræt 

Efter 9. /10. klassetrin 

Kroppen og dens muligheder 


der sætter dem i stand til at: 

anvende grundlæggende bevægelsesfærdigheder 

anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter 

afprøve og udvikle idrætslige lege og spil 

udføre enkle former for opvarmning og grundtræning 

skabe og gennemføre øvelser og serier med redskabsopstillinger, herunder sikker 

modtagning 

udføre rytmiske forløb til musik 

anvende dans og drama 

planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen 

bevæge sig med fortrolighed og omtanke i og på vand. 

IDRÆTTENS VÆRDIER 



indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse 

forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer 

forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i 

konkurrencer 

vurdere bevægelsens æstetiske udtryk 

forholde sig til viden om fysiske og biologiske faktorer i idrætten 

drøfte betydningen af livslang fysisk aktivitet, herunder vurdere kvaliteter ved 

forskellige idrætter 

forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance. 

IDRÆTSTRADITIONER – OG KULTURER 



forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur 

bidrage med ideer til fysisk aktivitet sammen med andre 

orientere sig i lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse 

kende og afprøve forskellige former for idrætsudøvelse 

Lærere: Bjørn Peters, Torben Jacobsen, Kristian Andersen 

DRAMA 

Undervisningen i drama indeholder forskellige øvelser og teknikker; tillidsøvelser, 

afslapningsøvelser, dialogspil, retorik, pantomime, m.m. 



24

Undervisningen har ikke et mål om absolut at skulle føre frem til opførelsen af et teaterstykke, 

men hvis holdet sammen med læreren beslutter det, er det muligt at undervisningen vil munde 

ud i et mindre stykke, der opføres internt. 

Lærer: Gyrite Andersen 

9. Vejledning 

Indholdsplan for vejledningen på Mejlby Efterskole. 

Formålet med vejledningen er at skabe det bedst mulige grundlag for elevens valg af 

ungdomsuddannelse og træffe et valg ud fra elevens ønsker og muligheder. 

I vejledningen lægger vi vægt på følgende: 

At vejlederen er en del af hverdagen på skolen. 

At eleven kender sin vejleder og vejlederen kender eleven. 

At vejlederen har en tæt kontakt med elevernes øvrige lærere. 

At eleven får direkte erfaringer med uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet gennem 

introduktionskurser og brobygningsforløb på ungdomsuddannelserne samt 

erhvervspraktik på lokale arbejdspladser. 

Vejledningen forestås af uddannede vejledere, og den enkelte elev er tilknyttet en fast vejleder. 

Vi afholder mindst to samtaler om året, hvor eleverne i samarbejde med vejlederne arbejder 

med planer for elevernes fremtid og udarbejder en uddannelsesplan. 

Både eleven og dennes forældre orienteres om de forskellige ungdomsuddannelser og hvilke 

muligheder, der er for at få specialpædagogisk støtte. 

I 8. klasse prøver eleven to forskellige uddannelser på erhvervsuddannelserne 

(introduktionskursus). 

I 9. klasse kommer eleverne i erhvervspraktik i en uge. Hvis der er elever, der har brug for 

det, kan de komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. 

I 10. skoleår kommer eleverne i erhvervspraktik i en uge og får en uges brobygning på en 

ungdomsuddannelse. Hvis de har brug for det, kan de få en ekstra uges praktik og mere 

brobygning. 

Skolen samarbejder med UU- centrene i kommunerne, hvis der er behov for det i forbindelse 

med afklaring af uddannelsesmuligheder i elevernes hjemkommuner. 

Vigtige adresser: 

www.ug.dk Oplysninger om alle uddannelser og optagelseskrav. 

www.elevplan.dk Om fagene på de forskellige erhvervsuddannelser. 

www.eud-info.dk Om erhvervsuddannelserne. 

www.praktikpladsen.dk Om praktikpladser i forbindelse med erhvervsuddannelserne. 

Vejledere: Anne Marie Svendsen, Peter Gustafsson, Bjørn Peters, Bo Led Andersen 

10. Køkkenhold 

Alle elever deltager i én skoleuge i skolens køkkens arbejde. 

Den enkelte elev kommer på denne uge rundt i alle et institutionskøkkens overvejelser, 

aktiviteter og gøremål. Eleven konfronteres med en helt konkret arbejdsplads med dens 

arbejdstider, rutiner og kultur. 



25

Eleverne indgår i arbejdet sammen med køkkenets voksne personale, en køkkenleder og to 

køkkenassistenter. 

11. Rengøring 

På Mejlby Efterskole er den daglige rengøring et vigtigt element i elevernes undervisning og 

opdragelse. 

Den daglige rengøring sker under vejledning af lærere huslærerne og skolens 

rengøringspersonale. 

Hovedrengøringen ved skoleslut adskiller sig væsentligt fra den daglige rengøring. Opgaven 

består i for eleverne sammen med stort set alle lærere at føre skolen frem tilbage til den 

standard, som eleverne selv modtog skolen i, da de ankom i august. 

12. Kostskolearbejdet – pædagogisk tilrettelagt arbejde 

Det, der i væsentlig grad adskiller efterskoleformen fra folkeskolen og andre dagskoler, er det 

med efterskoleformens forbundne kostskolearbejde. 

Det er i den daglige omgang elever og personale imellem at fællesskabet opstår og her den 

helt store påvirkning foregår. Det er i den uformelle samtale at eksistentielle samtaler opstår 

og man dermed får mulighed for at bringe begreber som etik ind i skolelivet, uden at ordet 

behøver at nævnes konkret. 

Mange af eleverne på Mejlby Efterskole har mangelfulde erfaringer med fællesskabsoplevelser 

og social omgang med mange forskellige slags mennesker, det får de mulighed for gennem de 

mange arrangementer og aktiviteter, der planlægges for fællesskabet året igennem. 

LÆRERNES FUNKTIONER I KOSTSKOLEARBEJDET 

Huslæreren: 

Der er 2 huslærere tilknyttet hvert hus eller boenhed. Huslærerne varetager den primære 

kontakt til hjemmet og de sociale myndigheder, hvis de er involverede i elevens ophold. 

Huslærerne holder 2 husmøder med eleverne hver uge og er den af lærerne, som eleverne 

fortrinsvis skal gå til med diverse problemstillinger. Huslærerne skriver i slutningen af 

skoleåret udtalelserne på eleverne i eget hus. Det er også huslærerne der tager på introtur og 

hustur i begyndelsen og slutningen af skoleåret. 

Huslærerne spiser sammen med sine huselever. 

Hjemmelæreren: 

Der er hver dag 2 lærere på ” vagt” fra kl. 16.30 – 23.00 / 23.30. 

Hjemmelærerne tilbyder aktiviteter på værkstederne, i gymnastiksalen, på boldbanen, i 

staldene eller på lærerværelset alt efter interesse og kundskaber. 

I stilletimen går den ene lærer rundt i alle husene – og den anden er på lærerværelset for at 

hjælpe med lektiehjælp. 

INTERNATIONALE STUDIETURE 

Hverandet år tager skolen på skitur – fortrinsvis Norge og hvert andet år går turene i mindre 

hold til en europæisk destination. 

I skoleåret 2011-2012 tager skolen til Rondane i Norge i uge 6. Eleverne skal bo i hytter, hvor 

de selv skal lave mad, bistået af en lærer. Der bliver mulighed for såvel langrend som alpin. 

Næste alle lærere deltager i turen til Norge. Personalet har mulighed for at tage familie med – 

mod betaling – og i det omfang der er plads. 



26

I skoleåret 2010 – 2011 var eleverne af sted på 4 hold i slutningen af maj. Turene gik til: 

Krakow i Polen 

Skt. Petersborg i Rusland, 

London 

Adrspach bjergene og Pragh i Tjekkiet. 

Eleverne valgte selv hvilken tur, de ønskede at deltage på – og alle fik enten 1. eller 2. ønske 

opfyldt. 

Der var 3 x 2 lektioner som forberedelse til de enkelte ture udover den fælles forberedelse. 

Lærere: Skt. Petersborg: Jørn Frank, Karin Frost Hviid-Petersen, Camilla Jensen 

Tjekkiet: Peter Gustafsson, Per Christensen, Eva Smith, Niels Jørn Sørensen, 

Michael West, 

London: Kristian Andersen, Anne Marie Svendsen, Jørgen Bakholdt , Gyrite 

Andersen 

Krakow: Bjørn Peters, Gerda Hald, Anna Margrethe Østergaard 

INTROUGE 

I den første uge af skoleåret dyrkes fællesskabet på alle måder. Eleverne bliver rystet sammen 

gennem mange forskellige lege og konkurrencer. 

I løbet af ugen tager alle afsted på husture sammen med huslærerne. Mange af husene cykler 

til bestemmelsesstedet og skal sammen tilberede mad og udføre forskellige aktiviteter. 

Samtidigt bliver der rig lejlighed for huslærerne at komme tæt på deres elever og eleverne på 

hinanden. 

VÆRKSTEDSDAGE 

I løbet af skoleåret er der indlagt 3 x 2 værkstedsdage, hvor der er mulighed for at gå i 

dybden med det værksted, man har valgt. Mange tager på ture til steder, der har med 

værkstedet at gøre; f.eks. kan Landbrug besøge et landbrugsmuseum eller en større 

landbrugsbedrift, Hestehold kan besøge et hestehospital eller et stutteri og Kreativt værksted 

kan besøge et Kunstmuseum eller et privat galleri. 

ELEVRÅD 

En gang om året vælges 7 elever til et elevråd. Elevrådet kan selv finde opgaver eller kan få 

opgaver af skolens ledelse. 2 repræsentanter deltager i skolens bestyrelsesmøder. 

Gennem elevrådets arbejde trænes eleverne til demokratisk deltagelse i deres fremtidige 

voksenliv. 

Lærer: Eva Smith (og Gyrite Andersen ) 

FÆLLESMØDE 

En gang om ugen afholdes der er fællesmøde for alle skolens elever og lærere. Mødet starter 

med at der formuleres en dagsorden, som alle frit kan komme med punkter til. 

Der tages referat af mødet, som efterfølgende lægges ud på skolens interne netværk. 

Formålet med fællesmøderne er at styrke elevernes demokratiske bevidsthed og give dem et 

reelt talerør over for hinanden og overfor skolens personale. 

BLIVEWEEKENDER 

3 weekender om året er weekender, hvor eleverne skal være på skolen. Den ene weekend er 

altid i slutningen af september, hvor skolen afholder forældredag samt Efterskolernes Dag. Alle 

elever er aktive enten i deres respektive værksteder eller som rundvisere af skolens gæster. 



27

FÆLLESARRANGEMENTER 

I løbet af skoleåret bliver der afholdt en række fælles arrangementer, hvortil eleverne har 

mødepligt. Det kan være koncerter med bands udefra, foredragsholdere, der taler om emner 

der appellerer til eleverne, fordi de beskæftiger sig med emner fra elevernes hverdag. Det kan 

være oplæg om sex og sundhed, trafikinformanter kan fortælle om deres ulykker eller tidligere 

misbrugere kan berette om deres liv. Det kan også være journalister fra det store udland, der 

fortæller om verdens brændpunkter eller forfattere, der indvier eleverne i litteraturens univers. 

STILLETIME 

Mandag – torsdag afholdes der stilletime fra kl. 18.30 – 19.15. 

I stilletimen er man enten i sit hus eller på lærerværelset for at få lektiehjælp. 

Formålet med stilletimen er, at der skal være ro på skolen i dette tidsrum og mulighed for 

fordybelse. 

13. Projektopgave og OSO 

Alle elever på 9. klassetrin skal skrive en projektopgave. Eleverne får 5 skoledage til at skrive 

opgaven og derudover bruges der nogle dage nogle uger før selve projektopgaven til at 

forberede sig. 

Projektarbejdet fremlægges ofte i plenum og der gives bedømmelser efterfølgende. 

Eleven kan vælge at få projektudtalelsen påført sin udtalelse og/eller sit Afgangsbevis. 

Eleverne i 10. klasse skal alle udarbejde en OSO-opgave baseret på deres praktikophold. 

I øvrigt følger skolen Bekendtgørelsens regler for projektopgavens og OSO´s udførelse. 

Eleverne på 8. klassetrin skal også lave projektopgave – hvor et hold lærere fra år til år 

planlægger indholdet. Formålet er at gøre eleverne klar til at lave den egentlige projektopgave 

i 9. klasse og i lære almindelighed at arbejde selvstændigt med en konkret opgave indenfor en 

fastlagt tidsramme. 

14. 10.årgang ( Der er i 2011-2012 ikke oprettet en 10. årgangshold) 

Indhold: 

10. årgang på Mejlby Efterskole er et 10. klasses tilbud, hvor vi ikke er prøveforberedende. 

Eleverne skal ikke op til 10. klasse prøven og har derfor ikke et pensum. Derimod arbejder vi i 

undervisningen projektorienteret og tværfagligt, hvor grænserne mellem fagene er mere 

utydelige, men de enkelte fags faglige indhold er integrerede i undervisningen. 

Projekterne er forskellige fra år til år, men fælles for dem er, at de vil være erhvervsrettede og 

personlighedsudviklende, samt at vi i løbet af året skal forberede et udlandsbesøg eller et 

besøg i København. Dette bliver tværfagligt integreret i undervisningen. Der vil derudover 

være mulighed for planlægning af ekstra praktikophold samt ”brobygning” på teknisk skole 

eller anden ungdomsuddannelse. 

15. Øvrigt Samvær 

Der er læring i alt - også i det uformelle samvær elever og personale imellem. 

Noget af det vi forsøger at bibringe eleverne er almindelige adfærdsregler og samværsnormer 

Dette sker i samtaler, som fælles beskeder og ikke mindst til husmøderne. 

At omgås hinanden med respekt 

Mobning er ikke acceptabelt 

Rummelighed over for andre elever 

Man møder til tiden 

Man sviner ikke med maden 

Man hjælper hinanden 



28

Man overholder de regler, som man har sagt ja til ved at indmelde sig på efterskolen 

16. SKOLE - HJEM - SAMARBEJDE 

Skole-hjem samarbejdet varetages dels af huslærerne og af skolens ledelse og administration. 

Hvis der er problemer med en elev, tager huslæreren kontakt til hjemmet – fortrinsvis 

telefonisk. 

Den formelle del af skole-hjem samarbejdet foregår ved, at skolens forstander en gang om 

måneden udsender et nyhedsbrev til forældrene. Herudover afholdes der et forældremøde den 

sidste lørdag i september, hvor forældrene har lejlighed til at tale med deres barns faglærere 

samt møde værkstedslærerne. Hertil kommer, at vejlederne giver et fælles oplæg om de 

videre uddannelses – og erhvervsmuligheder for elever med specifikke 

indlæringsvanskeligheder. 

I november afholdes der forældrekonsultationer en fredag. 

Forældrene inviteres løbende til arrangementer på skolen, bl.a. hvis der afholdes Musical – 

eller andre større forestillinger. 

Endelig er forældrene altid velkomne til at henvende sig til skolen telefonisk og de er altid 

velkomne til at komme på skolen. 

Vedtaget af bestyrelsen for Mejlby Efterskole d. 29. 8. 2011 

___________________ 

Formand Thyge Trads 



29

INDHOLDSPLAN MEJLBY EFTERSKOLE

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?