Prædiken til 1. søndag i fasten. Matt 4, 1-11 Lad os ... - Nr. Omme Kirke

nr.omme.dk

Prædiken til 1. søndag i fasten. Matt 4, 1-11 Lad os ... - Nr. Omme Kirke

Prædiken til 1. søndag i fasten. Matt 4, 1-11

Lad os bede: kære himmelske far, tak for den frihed du har givet

os til at vælge og vælge fra med dit ord som vores vejleder. Lær

os at gå efter sandhed og ærlighed i det vi gør, mest over for os

selv. Lær os at tænke selv og ikke lade andre træffe valgene for

os. Lær os at gennemskue overfladerne, så vi ikke tager fejl, når

vi er allermest sikre på hvad vi vil. Giv os perspektiv i tingene og

sans for de muligheder, vi har og det arbejde, vi skal gøre.

Amen.

Fristelse vil sige, at der er noget man har rigtig meget lyst til,

men man ved godt, at det ikke er godt for én selv eller for andre.

Når vi i Fadervor siger: led os ikke ind i fristelse, så betyder det:

Gud har skabt verden så smuk og fuld af gode ting, som

mennesker kan nyde og have vældig lyst til. Gud har også skabt

os mennesker sådan, at vi har lyst til at nyde alle disse goder.

Men vi skal selv vælge, hvad vi vil, og det er ikke alting, der er

godt for os altid. Nogle gange skal vi vælge fra, selv om vi er

fristet til at tage for os af alt det gode. Og derfor beder vi: led os

ikke ind i fristelse. Lad ikke det dejlige du har skabt og sat frem

for os, forblænde os, så vi vælger forkert.

Nu er vi i fastetiden, og den er direkte modelleret over de fyrre

dage, Jesus til bragte i ørkenen før han trådte frem som Guds

søn. Fyrre dage tilbragte han med sig selv i ørkenen, uden mad

og derfor med nedsatte kropsfunktioner for at kunen koncentrere

sig om noget åndeligt. Det er formålet med at faste: man

nedsætter kroppens omsætning for at koncentrere sin energi

omkring noget ikke-kropsligt. Efter et par dage føler man ikke

længere sult - før der er gået så lang tid, så sulten bliver

mærkbar igen. Jeg har aldrig prøvet at faste, men det er hvad

jeg har læst. Faste er i mange religioner et udtryk for fromhed

og stræben efter fuldkommenhed - men ikke hos os. Vi moderne

protestanter faster ikke, for vi mener, fromhed og

fuldkommenhed er uafhængig af ydre øvelser. Vi kan godt holde

faste åndeligt uden at omgive os med ydre tegn.

Hvordan gør vi så det? Det gør vi ved at bruge søndagene i

fasten til at overveje det onde. Hvad er det onde i verden,

hvordan angriber det os og hvad skal vi gøre for at holde os det

fra livet? I dag er vi begyndt lige dér, hvor Jesus selv tager et

livtag med det og svarer på de basale fristelser, det onde har at

byde på. Tre fristelser, som enhver af os vil nikke genkendende

til, for alle mennesker møder dem i en eller anden form.

De første fristelse: gør stene til brød handler om at slippe let om

ved tingene ved at snyde. Hvorfor arbejde hvis du kan blive fri?

Hvorfor tage et job hvis du kan blive forsørget af systemet?

Hvorfor slide i det hvis du kan få andre til det? Hvorfor gøre dig

umage, hvis du kan slippe udenom? Hvorfor dække bord for dine


venner med porcelæn, der skal vaskes op, hvis du kan bruge

paptallerkener? Hvorfor lave mad selv hvis du kan hente

færdigretter i supermarkedet? Hvor dyrke jorden selv, hvis du

kan få gratis hjælp fra andre? Og i Guds søns tilfælde: hvorfor

ikke bruge din guddommelige magt til at skaffe dig venner, som

gerne vil være fri for at slide med jorden og høste hvad de selv

har sået?

Ja, hvorfor? Fordi Gud har skabt jorden og os mennesker sådan,

at vi kan glæde os over vort slid. Der skal være noget at være

stolt af, en gerning, der skal udføres, og som kan udføres ved at

bruge de talenter og kræfter Gud har givet os. Glæden og

stoltheden ved at være menneske hører til arbejdets velsignelse.

Og når man forstår det, at man har lov at være stolt, fordi man

bruger sine kræfter og sin energi, som en gave Gud har givet os,

så er det i sig selv en slags fromhed. Det er ikke en stolthed af

noget man er eller tror, man er, men en stolthed af sit ærlige

arbejde og en glæde ved at yde en indsats og høste lønnen for

det. Det er lige præcis hvad Gud har givet os at glæde os over i

denne verden. Og i Guds søns tilfælde gælder det samme: han

havde et arbejde der skulle gøres. Han skulle rundt blandt

mennesker og tale om Guds rige, helbrede de syge og

dæmonbesatte, og gå i konfrontation med de lærde, som troede

de havde patent på Guds sandhed. Han skulle sætte sit liv ind

på sin gerning og miste det i forfærdelig ensomhed og smerte.

Han skulle ned i dødsriget og på tredje dag opstå fra de døde.

Det var hans arbejde. Han skulle dø og opstå for at sætte troen

fri. Her står Guds ord til troende for dem, der vil tro det, og for

dem, der ikke vil, er det en fri sag. Ingen menneskelge autoriteter

kan sætte sig på budskabet om hans opstandelse, og det var

Jesus der satte det fri med sin lidelse og død. Tro det eller lad

være, det må hvert enkelt menneske afgøre med sig selv.

Den anden fristelse handler om forfængelighed. Se hvor jeg kan!

Er jeg ikke bare dygtig og flot og rig! De unge, de smukke og de

rige styrer verden. Vores tid kører som aldrig nogen tid før os

facaderne. TV, film, reklamer, det kører hele tiden. Modellerne

viser tidens idealer og definerer skønhed og sundhed. Dit værd

måles efter hvordan du lever op til disse idealer. Vi vil se

idealerne, for vi vil drømme om os selv som fuldkomne. Vi vil

imponere. Det er mig, der skal ses og beundres. Det kører for

mig, jeg er på toppen.

I tilfældet Jesus var det fristelsen til at bruge de guddommelige

kræfter til at samle folk omkring sig som en hær, en pjaltehær af

de fattige og syge og udstødte. Lige præcis hvad han blev

anklaget for af Herodes og Pilatus. Han blev dømt som en

folkeforfører, en oprører og revolutionær. Men han sagde nej til

det allerede i ørkenen til djævelen. Han sagde: du skal ikke


udæske Gud. Du skal ikke konkurrere med ud om hvem de skal

dyrke. Det er jo ikke Jesus vi skal dyrke. Det er ikke den jordiske

mirakelmand, vi skal tilbede og ære som Gud. Gud er evig og

Gud er uden for vores forstands rækkevidde. Gud er ånd, og i

ånd er vi på udebane, også selv om vi får en fornemmelse af

hvad ånden kan og vil, når vi ser og mærker undere og evighed i

vores jordiske liv. Det er Gud, vi skal tilbede og hans Rige, vi skal

drømme om. Jesus sagde nej til at overtage rollen som Gud i

vores liv. Mirakler viste hen til Gud, erstattede ham ikke. Og

vores dyrkelse af facaderne og de smukke unge og rige er en

ynkelig erstatning for den umage, det kræver at leve med det vi

har, være dem, vi er og gøre det så godt vi kan over for andre.

For det kræver umage og det kræver ærlighed og en vis

ydmyghed over det virkelige liv. Vi er jo bare mennesker alle

sammen, de begavede og de dygtige og de smukke og de rige af

os har bare fået lidt mere at gøre med og dermed også en

forpligtelse til at gøre det endnu bedre. Men vi alle noget at gøre

med, og vi har alle muligheden for at være dem vi er og turde

være det.

Den tredje fristelse handler om magt. I Guds søns tilfælde

magten til at herske over verden med djævelens midler, ikke

med Guds. I grunden er spørgsmålet: hvis søn vil du være,

Jesus? Guds søn elelr djævelens søn? Vil du regere verden med

det onde eller med det gode? Hvad har det onde at regere med?

Det har døden, og alt det, der fører til døden. Hvis man tror på,

at døden er den stærkeste magt, så skal skal man vælge at

være djævelens søn. Så skal man vælge at regere med angst,

med lidelse og vrede, misundelse og begærlighed, trusler og

vold. Hvis man tror mest på det, at magten er baseret på det, så

ligger verden åben. Så kan man blive imperiebygger, diktator,

ufejlbarlig kejser - eller hvad man nu foretrækker. Magten i

verden er baseret på andres afmagt.

Men Jesus sagde nej. Forsvind, sagde han til djævelen. For

magten er Guds. Og den er ikke baseret på andres afmagt,

tværtimod. Guds magt er det enkelte menneskes fuldmagt. Den,

der tror på opstandelsen, er jo ikke begrænset af døden. Og

eftersom døden og angsten for døden er det ondes ultimative

våben, så er det ondes magt jo besejret. Den, der tror på

opstandelsen er fri af det ondes magt. Jesus var Guds søn på

jorden, ikke djævelens. Hans magt sætter os fri, ikke i afmagt.

Så hvis nogen her i verden sætter sig for at blive diktator eller

noget i mindre målestok, så skal man bare vide, at det bliver

man kun med djævelens vold og magt. De, der har magt i vores

samfund, har samtidig en stor fristelse til at tro, at de kan sætte

andres åndelige frihed under pres. Men den, der tror, kender

Guds magt og ved, at den er større end nogen anden magt,


også selv om den ligner afmagt. Vi bruger afmagtens ultimative

instrument, korset, som symbolet på dets absolutte modsætning,

nemlig opstandelsen. Korset er symbolet på vores frihed fra

alverdens magthavere, der tror, de kan regere med frygt og

andres afmagt.

Alle mennesker kender fristelsen til at mele sin egen kage og

gøre det man selv tror, der bringe én forrest i konkurrencen om

magt, beundring og det søde liv. Kunsten er at kende fristelsen

og vælge noget andet endd et første, man kommer i tanke om.

Man kan godt være den dygtigste uden at fald for fristelsen til at

dyrke sig selv i den rolle. Man kan også godt være den

smukkeste uden at falde for fristelsen til at dyrke sig selv i den

rolle. Man kan have magt uden at tro, man også har ret til at

kontrollere eller begrænse andres åndelige frihed. Men det

kræver, at man kender til fristelsen og muligheden for at vælge

en anden vej end den, djævelen tilbyder elelr som umiddelbart

ser mest tillokkende ud. Djævelen er en magt i verden og i os

selv, som får os til at gå efter det nemmeste, det mageligste, det

der giver os fordel. Gud er den magt i verden, som får os til at

gennemskue tingene - for djævelen lyver jo. Det er jo løgn, at

den stærkeste magt er døden. Djævelen har jo ikke magten i

verden, så når han viser Jesus hele verden og siger, at den er

hans hvis han vil tjene ham, så er det jo løgn. Riget og magten

og æren er Guds. Og derfor kan vi vælge at leve vores liv fri af

djævelens magt og bruge det så klogt og godt som vi kan. Livet

er Guds gave, jorden og universet er Guds gaver, og vi har fået

livet for at at glædes over alt hvad der vokser og blomstrer og

lever for Guds ansigt. Amen.

More magazines by this user
Similar magazines