Download og læs artiklen (pdf 626 KB) - Statens Museum for Kunst

More documents

Recommendations

Info

udført, 7 efter at han i 1814 var begyndt at fuldføre sine malerier udendørs foran motiverne. Maleriet tager sig ud som en sluttet helhed, men rent faktisk er udsigten over Rom stykket sammen af tre let adskilte udsigter. 8 Denne disposition traf Eckersberg allerede, mens han arbejdede med kompositionstegningen (fi g. 5). Her har Eckersberg benyttet lineal og passer til at konstruere den overbevisende forkortelse af forgrundens arkitektur. Konstruktionslinjerne blev nedfældet med en tyndere, formodentlig hårdere blyant. Over disse tynde linjer blev den tegning, vi nu kan se, omhyggeligt gentaget med en mørkere og blødere blyant. Under overførslen fra tegningen til maleriets undertegning (fi g. 6) blev motivet i ringe grad ændret. Når tegningen ved digitale hjælpemidler lægges ind over maleriet, afsløres det, at de er af næsten identisk størrelse, bortset fra nogle enkelte millimeter i højden. Eckersberg har dog ikke kopieret tegningen mekanisk, da han udførte undertegningen, men har gennemført en ny konstruktion af motivet på lærredet, igen ved hjælp af lineal og passer på maleriets grundering. I denne proces er der opstået fl ere mindre forskelle, idet den midterste bue er kopieret 63 kasper monrad, mikkel scharff og jørgen wadum direkte fra tegningen uden ændringer, mens den venstre og den højre bue er blevet hævet lidt. Det får murene til at tage sig tyndere ud, hvorved bygningen får en lidt lettere fremtoning end i tegningen. Endvidere er buen til højre fl yttet nogle millimeter til højre. Det er i den malede version af arkitekturen – i stenene og murstenene – Eckersberg har afveget fra kompositionstegningen: Hver af de hvælvede buer har fået en ekstra række sten, som egentlige bueslag, tilføjet efter fuldførelsen af undertegningen. I pillen til venstre har Eckersberg malet den store kvadratiske blok noget forskudt sammenlignet med både tegningen og den præcist kopierede undertegning. Bortset herfra er der kun tale om små justeringer og ændringer af bygningerne og vegetationen i baggrundens fjerne vue. I de to eksempler af Eckersberg, der her er trukket frem, er undertegningerne ved hjælp af billedbehandlingsprogrammet VIPS/nip29 blevet lagt ind over både tegninger og malerier for at belyse, hvorledes størrelsesforholdene såvel som arkitektoniske detaljer og konstruktionslinjer blev overført under arbejdet. Mens der i maleriet af Colosseum er tale om justeringer af (Fig. 6) C.W. Eckersberg: Infrarød optagelse af Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Colosseums tredje stokværk. Tordenskyer trækker op over byen Infrared image of View through Three of the Northwestern Arches of the Third Storey of the Colosseum. A Thunderstorm is Brewing over the City
(Fig. 7) Christen Købke: Castel dell’Ovo i Napoli 1839-40 Castel dell’Ovo in Naples Olie på papir, klæbet på lærred, 25 x 36 cm Statens Museum for Kunst (Fig. 8) Christen Købke: Castel dell’Ovo i Napoli 1839-40 Castel dell’Ovo in Naples Blyant på papir, 22,3 x 35,5 cm Statens Museum for Kunst (Fig. 9) Christen Købke: Infrarød optagelse af Castel dell’Ovo i Napoli 1839-40 Infrared image of Castel dell’Ovo in Naples detaljer, er kompositionen i maleriet af Porta Angelica tilpasset et noget andet billedformat. Endvidere blev fl ere mindre ændringer synlige, når kompositionstegningen og undertegningen blev lagt ind over hinanden. Eckersbergs elever Hos Eckersbergs elever kan vi ofte fi nde samme omhyggelige overførsel af motivet fra kompositionstegningen til undertegningen under malingen. Men man kan også iagttage en vis slækkelse af både de stramme perspektivregler og trofastheden mod det skildrede motiv. Mens Eckersberg stort set aldrig udførte malede oliestudier som mellemled mellem kompositionstegningen og endelige maleri, 10 blev det almindelig praksis blandt hans elever, og de malede altid disse studier direkte foran motivet på et stykke papir, der var præpareret til formålet og fæstnet i låget til deres malerkasse. Det var dog stadig den almindelige praksis, at malerne udførte en undertegning på maleunderlaget, før de gik i gang med at male. Dette gælder i høj grad for Christen Købke (1810-48). Under hans ophold i Italien 1838-40 rejste han med sin malerkammerat Constantin Hansen til Napoli, Pompeji og Capri, hvor han malede ude i det fri. Castel dell’Ovo i Napoli Når det gælder Købkes oliestudie af Castel dell´Ovo i Napoli (fi g. 7) fra 1839/40, røber den detaljerede udførelse af kompositionstegningen (fi g. 8) grundige iagttagelser af den klippelignende fæstning. 11 Omhyggelig lodret skravering antyder skygger på den venstre side af sceneriet. Der er adskillige robåde og sejlskibe på vandet, og i den fjerne baggrund ses bjergenes ujævne kontur over den lave horisont. Oliestudiens undertegning (fi g. 9) er af en meget mere skitseagtig karakter – omridsene er stejlere eller endog rykket lidt mod venstre sammenlignet med tegningen. Den venstre kontur af hovedtårnet blev egentlig påbegyndt længere til venstre sammenlignet med den placering, Købke gav det i sidste ende, hvilket var mere korrekt i forhold til kompositionstegningen. Den kasper monrad, mikkel scharff og jørgen wadum 64
Page 1 and 2: kasper monrad, mikkel scharff og j
Page 3 and 4: (Fig. 1) C.W. Eckersberg: Porta Ang
Page 5: (Fig. 4) C.W. Eckersberg: Udsigt ge
Page 9 and 10: (Fig. 10) Constantin Hansen: Parti
Page 11 and 12: (Fig. 13) Constantin Hansen: Parti

Download og læs artiklen (pdf 626 KB) - Statens Museum for Kunst

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?