Tilbage på stoffer Diagnoser, diagnoser Debat om DP-reformen - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Tilbage på stoffer Diagnoser, diagnoser Debat om DP-reformen - Elbo

Tilbage stoffer

Ønsket om stoffrihed holder ikke

for mange misbrugere. Hvorfor

falder de tilbage?

SIDE 8

Diagnoser, diagnoser

Klummen: Hvert tiende barn i

USA har ADHD, i Frankrig er

det en ud af hundrede.

SIDE 13

14. juni 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening

En anden vej

Sprog og stil er præget af konsulentverdenen.

Men Rasmus Agesen er stadig psykolog – og bevidst om det.

Debat om DP-reformen

Alle muligheder står åbne.

Psykologforeningen har taget hul

en vigtig medlemsdebat.

SIDE 20

11

SIDE 4


› LEDER

På Bornholm har vi lagt al stivhed bag os,

der træffes aftaler og skabes forbindelser i

et meget mere kreativt miljø.Tilbage

Ønsket om stoffrihed holder ikke

for mange misbrugere. Hvorfor

falder de tilbage?

SIDE 8

stoffer

Postkort fra Bornholm

I

skolen lærte vi, at Folketinget har 179 medlemmer. Hvad vi ikke lærte, var, hvordan

vi lettest opnår kontakt med dem, og hvor mulighederne er bedst, hvis vi vil

i dialog og ønsker at virke. Den gang fandtes Folkemødet Bornholm ikke.

I disse dage holdes Folkemødet for tredje gang, og Dansk Psykolog Forening deltager

med blandt andre formand og næstformand. Denne leder er skrevet en uge inden

arrangementet, både i forventningen og bevidstheden om, hvor afgørende det er for

Psykologforeningen at være med. Teoretisk set har vi mulighed for her at komme i kontakt

med samtlige ministre, i alt 134 folketingsmedlemmer – så mange er tilmeldt – og

hertil skarer af politikere fra Danske Regioner, samtlige kommuner, repræsentanter fra

omkring 350 organisationer, private og offentlige virksomheder m.fl.

Folkemødet er blevet kaldt et demokratimarked, og med nu en snes tusind deltagere

er markedsmetaforen oplagt. De fleste møder frem med en formel dagsorden.

For Psykologforeningen handler det om at få tydeliggjort udfordringerne med børn

og unges trivsel i kommunerne, hvad vi gør ved en paneldebat med deltagelse af centrale

beslutningstagere fra Folketinget og KL. Ligeledes deltager jeg i Sundhedsstyrelsens

vigtige debat om medicinforbrug i psykiatrien.

Nok så vigtigt er imidlertid alle de uformelle muligheder, som er Folkemødets idé

og sjæl. Bornholm midt i juni er simpelt hen stedet, hvor deltagerne

netværker, hvor vi har muligheder for at støde ind i

hinanden og uhøjtideligt dyrke kontakterne, erfare nyt,

udveksle viden og skabe det fundament af personlig

velvilje og tillid, som al politisk kultur hviler .

I dagligdagen møder vi måske ministeren ved højtidelige

foretræder – og sætter naturligvis pris at få

taletid, så vores synspunkter kan indgå i det politiske

arbejde. På Bornholm har vi lagt al stivhed bag os, der

træffes aftaler og skabes forbindelser i et meget mere

kreativt miljø. Her siger vi hej til ministeren, inden vi

går til vores ærinde.

Politikerne står tit for skud, men reelt ønsker de jo

at træffe gode beslutninger. Grundlaget for mange af

det næste års beslutninger bliver lagt i disse dage.

Derfor er vi Bornholm, og derfor er politikerne

det også.

Eva Secher Mathiasen,

formand for Dansk Psykolog Forening

En anden vej

Sprog og stil er præget af konsulentverdenen.

Men Rasmus Agesen er stadig psykolog – og bevidst om det.

Diagnoser, diagnoser

Klummen: Hvert tiende barn i

USA har ADHD, i Frankrig er

det en ud af hundrede.

SIDE 13

14. juni 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening

11

SIDE 4

Debat om DP-reformen

Alle muligheder står åbne.

Psykologforeningen har taget hul

en vigtig medlemsdebat.

SIDE 20

Medlemsblad for

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: dp@dp.dk

Fax: 35 25 97 37

www.danskpsykologforening.dk

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: p-nyt@dp.dk

Redaktion:

Claus Wennermark, ansv. redaktør

Jørgen Carl, redaktør

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Layout og Tryk:

Jørn Thomsen Elbo A/S

Trykt med vegetabilske farver

miljøgodkendt papir

Oplag:

Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex.

Trykoplag: 10.100 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke

nødvendigvis redaktionens eller foreningens

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte

artikler. Redaktionen tager sig ikke

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Henrik Sønnike

Annoncer 2013

Job- og tekstsideannoncer mv.:

DG Media, tlf. 33 70 76 94, epost@dgmedia.dk

Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):

Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06

www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’

Abonnement/2013: 1.300 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)

Nr. Deadline Udgivelse

13 5/8 23/8

14 19/8 6/9

15 2/9 20/9


› REDAKTIONELT

Irene Christiansen

Carolina Magdalene Maier

Patient

støtte

– før, under og efter sygdom

Hans Reitzels Forlag

hansreitzel.dk

(red.)

Evelia as minis etusda verernam eum iur autatem

invel ipici ut ut omnias volore as inimet aditiur

aut pere consequ aecerch itatatusape veniantias

quiatem enienec tiberit eum eosa ilignie nditate

ctotaspicim essit pratendior ratibearum liatur arit,

omnim quuntiam aut voloreius, utem recaborrum

velis ipietur aut qui

• Ldisit eum fugitae cusciducius quatemp oresti

omnihit rat qui andebit pa senis et, sequi

sequatur

• Hiremosam, ommolupta cusciis quis assum

nostiate plate nis est quia coreperumet dipsam

unt estiuste sundi archiciis est.

• audae vollaut imincim excesed mincto voluptate

illorrorunt vit ommodi imporitisci.

Hans Reitzels FoRlag

Patientstøtte Psykiske lidelser i

skolealderen

- før, under og efter

sygdom

Irene ChrIstIansen og

CarolIna Magdalene

MaIer (red.)

Bogen beskriver patientstøtte fra psykologiske,

psykosociale og religiøse tilgange. Formålet er at

vejlede sundhedsprofessionelle i patientstøttens

forskellige opgaver. Der gives flere bud , hvordan

patienten kan blive mødt som et menneske

med en sygdom og ikke som en sygdomskategori,

samtidig med at der opstilles faglige grænser for,

hvor langt patientstøtten kan og bør række.

AUGUST

2013

Mindfulness og meditation

i liv og arbejde

nyHedeR FRa

250 sider, 300 kr. (vejl.)

160 sider

275 kr. (vejl.)

P. Bertelsen, C. H.Jacobsen, N.K. Rosenberg

Tværfaglig supervision

Preben Bertelsen, Claus Haugaard Jacobsen

og Nicole K. Rosenberg (red.)

Tværfaglig

supervision

CenTrale Teorier og

anvendelsesmeToder

Hans Reitzels Forlag

128 sider, 250 kr. (vejl.)

AUGUST

2013

250 sider

300 kr. (vejl.)

tværfaglig supervision Brug gruppen

en guide for forældre og

lærere

Per hove thoMsen

En overskuelig introduktion

til de mest almindelige

psykiske lidelser hos børn i

skolealderen.

Bogen henvender sig primært

til forældre og lærere,

men kan også læses af andre

professionelle, som har

med børn at gøre.

Centrale teorier og anvendelses- Psykodynamisk gruppeterapi

Jens-erIk rIsoM områder

Jan nIelsen og

Denne bog gennemgår mindful- PreBen Bertelsen, Claus

Per sørensen (red.)

ness-metodens baggrund og

sammenhæng med psykologiske

og eksistentielle problemstillinger.

Bogen viser metodens kliniske

og kreative anvendelses-muligheder.

haugaard JaCoBsen og

nICole k. rosenBerg (red.)

Bogen behandler spørgsmål om

teoretisk grundlag, rammer, brug

af gruppen, supervisors ansvar

m.m. I bogen præsenteres fire

faglige supervisionsmodeller:

en almen, en psykodynamisk, en

kognitiv adfærdsterapeutisk og en

narrativ.

Til professionelle og fagfolk, der

arbejder terapeutisk med grupper,

eller som gerne vil i gang med

arbejdet med psykodynamiske

aspekter af gruppeterapeutisk

behandling. Kan læses af både

erfarne gruppeterapeuter og nybegyndere.

se flere Bøger oM PsykologI På hansreItzel.dk

AUGUST

2013

400 sider

400 kr. (vejl.)

PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 3


SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013

FOTOS: HENRIK SøNNIKE


› KONSULENT Af Jørgen Carl

EN IKKE

HELT NORMAL

PSyKOLOG

Man skal vælge sin vej. Allerede inden kandidateksamen stod cand.psych.

Rasmus Agesen med mere end det ene ben i konsulentverdenen.

Der forsvarer han psykologens gode brand.

K

valitativ research assistent hos Millward

Brown Denmark. Fokus produktudvikling

og marketing design.

Kvalitativ research assistent hos KoZo Consult.

Fokus organisatoriske forandringsprocesser

i offentligt regi. Praktik i Novo Nordisk HR –

People and Organization. Fokus løbende

produktions optimering via god ledelse og leanprincipper.

Vi er i toppen af CV’et for Rasmus Agesen,

lige efter sammendraget over perioden fra fødsel

til kandidateksamen. Fødsel: 1979. Cand.

psych.: 2008. Så langt, så godt.

Men herefter øjensynligt ude gyngende

grund i en verden, som alle psykologer godt ved

findes, men som de færreste med garanti er fortrolige

med. Marketing design og produktionsoptimering.

Hvor knækkede kæden – eller

omvendt: Hvor og hvordan gik det den spændende

vej for den unge psykolog?

Eftersom Rasmus Agesen indledte sine studier

med at læse litteraturvidenskab, var det

ikke drengedrømmen, der gik i opfyldelse. Det

fortalte han i dette forår små hundrede deltagere

i et seminar om ’Professionel profilering’,

arrangeret under Psykologkampagnen. Efterfølgende

har Psykolog Nyt talt med den unge

psykolog, der gik konsulentvejen.

Vejen førte til konsulentvirksomheden Møller

& Co., som har domæne i Nyhavn i København.

Først i et studiejob, siden en fastansæt-

telse ad en stejl karrierestige, som fem år har ført ham fra konsulentassistent

via konsulent og seniorkonsulent til nu manager.

Valget af fag

Det er selvfølgelig ikke normen, at en nyudsprungen kandidat så direkte

går den organisatoriske vej. Nogle af opgavetyperne peger også i

en anden retning, men Rasmus Agesen lader ingen i tvivl om, at han i

sit arbejde både præsenterer og identificerer sig som psykolog. Og at

det har en lige så stor betydning for, at kunderne ser ham som attraktiv,

som det har for hans selvopfattelse.

- Der var noget karakteristisk for vores generation i, at jeg i sin tid

valgte psykologi som mit fag. Vores liv skal være meningsfuldt og fantastisk,

hvad vi gør, skal være super interessebåret, siger Rasmus Agesen.

- Menneskets psykologi, adfærd og udvikling optog mig og var det,

der tændte mig litteraturvidenskab, det skulle blot bruges mindre

abstrakt. At jeg så under psykologistudiet havnede i organisationspsykologien,

skyldes et skub fra en medstuderende. Ham var jeg meget

bølgelængde med, og han fik mig ind i det studiejob, der var begyndelsen

til det hele.

- Så det var altså i kraft af personlige forbindelser, jeg fik skudt mig

ind , hvad jeg gerne ville med psykologien, mere end det var faget i

sig selv. Der var ikke noget i selve studiet, den gang jeg læste, der gjorde

det attraktivt at blive erhvervspsykolog eller viste hen til muligheden

for at arbejde i konsulentbranchen.

Nødt til at åbne faget

”Du er ikke en helt normal psykolog”, sagde et tidspunkt en kunde

til ham, uden at der dog lå en kritisk tanke bag. Mange fagfæller vil

kunne tilslutte sig synspunktet, alene ud fra det ordforråd, konsulentbranchen

betjener sig af. Den terapeutiske relation er erstattet med begreber

som strategiimplementering, udvikling af performance-kultur

PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 5


og design af initiativer til at maksimere individuelle

potentialer.

Terminologien er imidlertid skabt af den virkelighed,

opgaverne løses i, sproget skal forstås

ledelsesgangene og passe til kultur og opgaver.

Som Rasmus Agesen betoner igen og igen,

når han beskriver sit job: ”Det handler alt sammen

om mennesker.” Eller med en anden genkommende

formulering, der lige skal antyde distancen:

”Som det hedder konsulentsprog …”.

Det ’unormale’, kunden sigtede til, går dog

efter Rasmus Agesens hypotese noget andet:

- Hvad han mente, var, at min tilgang ikke

var så teoretisk, altså at jeg havde nogle alternative

indfaldsveje, og at jeg ikke havde problemer

med at opfinde mine egne værktøjer, hvis

jeg syntes, det passede ind. Og det erkender jeg,

at jeg i min funktion propper psykologien ind

i nogle lommer, hvor den ikke altid nødvendigvis

hører hjemme.

- Når psykologien skal fungere i virksomhedernes

rammer, bliver man nødt til at åbne

faget. Det er stadig psykologi. Man er erhvervslivet

er ved at bryde med den klichéagtige opfattelse

af psykologer, den rent kliniske tænkning.

Men det skal gå begge veje.

- I erhvervslivet er man jagt efter talenterne,

der kommer direkte fra universiteterne,

og mange nye psykologkandidater har nok en

tendens til at gå op i, om det, vi nu gør, er enten

narrativt eller systemisk eller socialkonstruktivistisk

osv.

- Jeg forstår dem godt, men hvis jeg må provokere

lidt, så er det i hvert fald fra et kundeperspektiv

det samme det hele. Hvis psykologer vil

slippe for at være en kliché, en faggruppe, der

lukker sig om sig selv, skal de se bredere deres

kompetencer. Det er en brydningstid, i virksomhederne

taler man som en selvfølge om tilfredshed,

engagement, vigtigheden af samarbejde,

den fælles kultur. Det er temaer, erhvervslivet

bliver stadig mere fortrolige med. Og det er jo

udpræget psykologiske dagsordener, som psykologerne

derfor skal lægge billet ind .

Starter ikke fra scratch

Et vue hen over Rasmus Agesens opgaver kan

tænde en undren: Er man som psykolog overhovedet

klædt fagligt til at fungere i dette felt?

Eksempel: En større dansk virksomhed i finanssektoren

begynder et digitaliseringspro-

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013

Baggrund

Om konsulenthuset

Møller & Company er et dansk konsulenthus med

kunder i hele Norden. Kerneopgaven er at hjælpe

virksomheder med at sikre en effektiv og succesfuld

strategiimplementering. Af 12 partnere og

konsulenter er de fire psykologer.

Om Psykologkampagnen

Artiklen bringes i tilknytning til Psykologkampagnen,

som retter opmærksomheden mod særlige

profiler – dem, der ser og opsøger de jobmuligheder,

psykologer ofte er mindre tilbøjelige til at rette

blikket mod. Se psykologkampagnen.dk.


jekt. Fremover skal alle medarbejdere arbejde

nye platforme. Væk med papiret, kunder og ansatte

skal være digitale, de fysiske arbejdspladser

skal være flydende. Den proces skal Rasmus Agesen

være med til at facilitere. Men slår fagligheden

så til? Hvad stiller man op, når det bliver så

specifikt? Rækker psykologien til datalogiens 0’er

og 1’ere?

- Man er selvfølgelig nødt til at have nysgerrigheden

og opnå en vis viden for at kunne oparbejde

et engagement og genkende de psykologiske

problemstillinger i en sådan proces. Det

dybe vand, man som konsulent bliver kastet ud

her, er ikke så meget digitaliseringen i sig selv,

som det er forståelsen af de forretningsmæssige

vilkår for at blive mere digital.

- Der er tale om en kæmpe koncern med

mange mennesker, funktioner, mange ledelseslag.

Hvad er det for et spil, der går i gang, når

man skal drive sådan en rejse over tre år, hvor

hele kulturen skal ændres? Kunderne ved godt,

at når de hyrer implementeringskonsulenter som

os, så ligger vores styrke ikke i det digitale, men

i at ruste virksomheden, ledelse og medarbejdere,

til forandringen. De skal hjælpes til at se, at

uanset om projektet handler om digitalisering

eller fx en ny måde at drive salg , så kræver

forandringer nogle bestemte skridt. Der kommer

psykologfagligheden ind i forhold til forandringsreaktioner,

god ledelse osv., siger Rasmus

Agesen.

En anden stor opgave, han er konsulent ,

drejer sig om en stor nordisk virksomhed, som

hidtil har været organiseret efter funktioner, men

nu flytter værdikæden – ”som det hedder konsulentsprog”

(R.A.!) – til det enkelte land:

- For at få det til at virke har man ansat en ny

administrerende direktør og sammensat et nyt

ledelsesteam. Forretningen skal drives en

en ny måde, og der hjælper vi ledelsen med at

finde svar , hvad det kræver af dem.

- På traditionel konsulentvis har vi fx samlet

ledelsesgruppen i en workshop og ladet dem arbejde

med helt banale øvelser: Beskriv din største

succes som leder den sidste måned og de styrker,

du som leder har trukket for at lykkes.

Heri tydeliggøres de kompetencer, antagelser,

værdier, visioner og drømme, som den enkelte

leder har med sig i rygsækken.

Mere teknisk udtrykt gennemfører Rasmus

Agesen i en involverende proces en psykologisk

assessment af ledelseskompetencer og menneskelige præferencer af afgørende

betydning for det ledelsesgrundlag, forretningen skal drives .

- Vi får skabt en baseline for, hvordan rejsen skal se ud, hvordan

koncernledelsen bliver bedre til at samarbejde tværs af grænser og

træffe beslutninger.

- Rejsen som sådan gennemføres i virksomheden, mens vi som

konsulenter glider ind og ud. Det er et typisk konsulentvilkår, at man

sjældent er med til at se det komme endeligt i mål. Man laver lidt forstyrrelser

i vandet, sætter nogle nye begreber og adfærdsrutiner op.

Ifølge Rasmus Agesen kommer man langt med kombina tionen af

faglighed og almindelig sund fornuft. Ude i virksomhederne starter de

jo ikke fra scratch:

- De dygtige ledere har forhånd en psykologisk indsigt og søger

derfor en psykolog til at være sparringspartner. De forstår godt, at hvis

den forandring, de vil drive igennem, skal have holdbarhed over tid,

er de nødt til at få alle til at rykke med i samme retning. Her er psykologen

en meget værdifuld medspiller.

Hvis psykologer vil slippe for at være en kliché,

en faggruppe, der lukker sig om sig selv, skal de se

bredere deres kompetencer.

Pull for change

Rasmus Agesens kone er psykolog, klinisk psykolog. Hvem af dem er

så mest psykolog?

- Det er ligeværdigt, helt sikkert. Jeg opfatter mig og kan lide at

præsentere mig som psykolog. Ligesom min kone. Jeg kan ikke komme

arbejde en dag, uden at der opstår fem eller ti ting, hvor man

kan komme ind en psykologfaglighed.

- Evnen til refleksion og til hele tiden at finde et perspektiv, være

med til at åbne nogle døre og finde nogle sprækker i en mur af problemer,

bliver brugt hver eneste dag. Jeg ville ikke få lov at stå for de processer,

jeg står for, hvis ikke jeg havde en titel af psykolog. Heller ikke

hvis det udelukkende handlede om forretning. Tværtimod forventes

det, at jeg kan gå ind at udfordre folks antagelser og ideer.

- Ved kunderne så, at jeg er psykolog? Ja! Kunderne ved, at forandringer,

der skal virke over tid, kræver den gode strategi. For at få sikkerhed

for holdbarheden, skal psykologerne med. I konsulentsproget

leverer vi pull for change – selvfølgelig sammen med andre centrale faggrupper.

Økonomerne ikke mindst. Så jo, vi gør rigtig meget ud af at

profilere, at det er de og de kompetencer, vi har.

- ”Derude” ved de allerede, hvad du kommer med som psykolog,

du har dit brand med dig. Du ved noget om mennesker, det er sådan

set nok. Det skal bare bredes ud, så du kan koble det til alle de andre

historier, der findes i samfundet.

Jørgen Carl, redaktør

PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 7


FOTO: COLOuRbOx

› MISBRUG Af Anna Stelvig

Tilbage


sTOffer

SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013


Er det ikke underligt, hvorfor misbrugere, som har

behandlersystemet i ryggen, alligevel ikke formår

at bryde ud af deres stofmisbrugende tilværelse?

B

ehandling af stofmisbrugere i Danmark bygger

et frivillighedsprincip. Ingen misbrugere

tvinges til at gå i behandling mod deres vilje.

Vi må derfor antage, at mange af de stofmisbrugere,

der søger behandling, har haft en forestilling om

at opnå en stoffri tilværelse.

På behandlingsinstitutionen tager de det første

skridt i en frigørelsesproces fra stofafhængigheden.

Men da det kun er meget få, knap hver fjerde, der årligt

bliver stoffri, er der mange, hvis næste skridt bliver

et tilbagefald. I frivillighed vælger de behandling,

og i frivillighed vælger de at springe fra netop der,

hvor de skal tage ansvar for et nyt livsprojekt.

’Pludselig blev det for meget, jeg skulle bare væk

fra det hele’, er en af de mange forklaringer, jeg hører

fra misbrugere, der er faldet tilbage i stofmisbrug. Det

paradoksale er, at de med deres forklaringer flygter

fra en (behandlings-)situation, der kunne bringe dem

afgørende videre til et bedre liv, hvis de forblev i den.

Spørgsmålet er, hvorfor så mange misbrugere vælger

at recidivere til stofmisbruget? Kan det tænkes, at

misbrugerne gennem et sådan valg opnår et bestemt

mål?

Behandlingen afbrydes

Mennesket er i eksistentiel forstand frit og har frihed

til gennem valg og handlinger at forme sit eget liv.

Dermed er ikke sagt, at mennesket har frit valg alle

hylder, for mennesket er underlagt visse (biologiske

og sociale) realiteter, som det er nødt til at tage højde

for i udformningen af sin eksistens. Det centrale er

dog, at ligegyldig hvor mange forhindringer og udfordringer

mennesket stilles over for, kan det stadig i frihed

bestemme eller tage personlig stilling til, hvordan

det ønsker at reagere sin aktuelle situation.

Sagt mere konkret kan misbrugeren altså frit beslutte,

hvordan han (eller hun) ønsker at udlægge vanskeligheder

i behandlingen eksempelvis fra noget, der

ikke kan gøres noget ved, til noget, der kan gøres noget

ved. Der er ikke noget, der tvinger misbrugeren

til en bestemt beslutning. Den eksistentielle frihed er

nemlig kendetegnet ved fraværet af tvang, så når misbrugeren

afbryder behandlingen for at vende tilbage

til sit stofmisbrug, er det et valg, han eller hun må bære

det fulde ansvar for.

Nu er det nødvendigvis ikke sådan, at dette valg

foreligger fuldt ud afklaret i bevidstheden i alle dets

konsekvenser. Tværtimod kan valget foreligge i forskellige

grader af klarhed, men uagtet graden af klarhed

er det stadig et frit valg, der skal tjene et formål

for misbrugeren.

Jeg har ved samtaler med og observationer af stofmisbrugere

tit hørt dem tale om, hvordan alting et

tidspunkt meget snart skal blive helt anderledes. I deres

bevidsthed lægger de alle mulige planer for deres

fremtid. De har ønsker om at droppe stofferne, få kontakt

til deres familie igen og måske komme i arbejde.

Dog er det sjældent sådan, at disse ønsker bliver ført

ud i livet, og både ønsker og planer forbliver som oftest

ikke-realiserede drømme. Det er som tanker, der

ikke er tænkt til ende og derfor ikke får handlingsmæssige

konsekvenser.

Det afgørende er her, at selv om de ønsker at komme

ud af misbruget, formår de alligevel ikke at handle,

når de afgørende skal. Mit indtryk er, at de generelt set

lever passivt afventende frem for at være aktivt interesseret

i at få gjort noget ved deres situation.Omstændighederne

opleves som noget, der tvinges dem, og i

mangel af eksistentiel indsigt vælger flere at recidivere

til et liv, hvor det personlige ansvar udviskes.

Når misbrug giver tryghed

Nu til spørgsmålet om valget af stofmisbrug. Hvad er

det for et mål, misbrugeren opnår ved et sådant valg?

Misbrugeren opnår paradoksalt nok en tryghed ved

at være i et miljø, som reelt set er ødelæggende.

Men misbrugeren er i det kendte, er fortrolig med

spillereglerne og kan begå sig. Misbrugeren fastholder

sig selv i en misforstået form for tryghed og fritages

dermed for den angst, der er forbundet med at

skulle bryde med den vante misbrugstilværelse, ud til

en uvant situation som ikke-stofbruger. At skulle tænke

sig ind i og realisere en ny levemåde er for angstprovokerende,

og han vælger i stedet at falde tilbage

til de vante vaner og det kendte livsmønster. Der hvor

flugten fra sig selv er sat i system som en jagt efter

stoffer og rus.

PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 9


Når stofmisbrugeren undlader at gribe sine livsmuligheder,

undlader at bevæge sig fra misbrug til ikke-misbrug, er det den

eksistentielle angst, der blokerer. Det skal understreges, at den eksistentielle

angst ikke er et budskab om en patologisk tilstand,

men et almenmenneskeligt vilkår, der følger med, når misbrugeren

skal vælge og handle mod en ukendt fremtid, som han ikke

kender til.

I spændingsfeltet mellem den kendte misbrugstilværelse og

den ukendte fremtid som ikke-misbruger råder uvisheden, og det

er denne uvished, der eksistentielt set ængster misbrugeren, fordi

det ikke forlods kan afgøres, om han vil kunne realisere sig selv i

et nyt livsprojekt. Hvis misbrugeren vil udvikle sig, skal vedkommende

turde vove sig selv i det ukendte og gradvis i handling realisere

en ny livsstil baseret et nyt værdisæt, der står i skærende

kontrast til det ellers kendte livsmønster.

For mange misbrugere er denne eksistentielle udfordring så

skræmmende, at angsten blokerer, og misbrugeren kommer i stedet

til at stå i vejen for sig selv. Frem for at have sine kræfter med

sig selv, får han sine kræfter imod sig selv. Misbrugeren tager ikke

angsten sig som en opgave, der kunne skabe en ny bevægelse

mod en bedre livsførelse, men stagnerer i stedet i sit stofmisbrug.

Denne eksistentielle angst foreligger nødvendigvis ikke fuldt ud

forståelig i misbrugerens bevidsthed, men ytrer sig som en mere

uforståelig indre uro og rastløshed.

Tilbagefald – et valg?

Den indre uro og rastløshed er dybest set et udtryk for, at misbrugeren

ikke har det godt med den måde, han lever sit liv . Men at

stille de relevante spørgsmål, der kunne foranledige en forandring,

er ensbetydende med at skulle konfrontere sig selv direkte med

den eksistentielle angst.

Denne opgave er det ikke alle misbrugere, der magter, og de

vælger i stedet at afbryde behandlingen for at vende tilbage til deres

stofmisbrug. Dermed forsvinder umiddelbart en byrde, nemlig

den spændingstilstand, der er forbundet med at tage ansvar for

en ny og ukendt livsførelse. Misbrugeren fritages så at sige for den

eksistentielle angst, men fritages ikke for den indre utilfredshed

og dårlige samvittighed, der er forbundet med at svigte endnu en

livsmulighed.

Når jeg taler med misbrugere, giver de mange forskellige forklaringer,

der retfærdiggør, hvorfor de falder tilbage til deres stofmisbrug.

Forklaringerne kan være variationer over: ’Jeg ved ikke,

hvad der skete, det skete bare … Måske føler jeg mig bare ikke parat

lige nu’, eller: ’Jeg har det ad helvede til, og jeg tror ikke, at behandlingen

kan hjælpe mig til at få det godt’.

Forklaringerne kan være mange, men i alle disse forklaringer

er der indeholdt dårlig samvittighed over endnu engang at svigte

sig selv i forsøget at blive stoffri. Samvittigheden melder sig der,

hvor misbrugeren ikke fuldbyrder sine potentialer. Det er så at sige

de misbrugte muligheder eller det ulevede liv, der i det skjulte slår

igen som en stemning af indre uro og utilfredshed.

SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013

Fra misbrug og tryghed til uvished

Hvis misbrugeren skal frigøre sig fra sit stofmisbrug, kræver det

et ’enten-eller’. Med dette mener jeg, at misbrugeren skal vælge at

bryde med den daglige jagt efter stoffer og rus, så at sige bryde

med den livsførelse og de spilleregler, han kender og er tryg ved.

Misbrugeren kan ikke i alvor foretage en egentlig ændring af sin

situation, så længe han er aktiv misbruger. Det kan ikke lade sig

gøre at ville være stoffer og samtidig ville være stoffri.

Med andre ord kan det ikke lade sig gøre at være jagt efter

stoffer og samtidig varetage et job, en uddannelse eller etablere et

familieliv. Det er som at sætte sig mellem to stole. Det kan fungere

en kort periode, men et tidspunkt vil det tippe over og blive

en uhåndterbar situation. Det er et enten-eller, som forståeligt nok

må forekomme uoverkommeligt i betragtning af, at det er et skridt

ud i uvisheden.

Hvis stofmisbrugeren skal bevæge sig fra rollen som misbruger

til rollen som ikke-misbruger, skal han gennem fasen mellem

kendt og ukendt. Stofmisbrugeren skal i princippet kunne være i

en intethed, hvor han hverken er det ene eller det andet. Han kan

ikke støtte sig til rollen som stofmisbruger, selv om han er dybt

præget af den. Ej heller kan han ikke støtte sig til rollen som ikkemisbruger,

da den endnu ikke er etableret. Skal misbrugeren igennem

intetheden, skal han være i stand til at rumme angsten og tro

at kunne gennemføre sit projekt – i refleksion turde foregribe

en ny tilværelsesform, som han ikke har erfaring med.

De utrygge forestillinger om en ny tilværelsesform holder misbrugeren

tilbage fra at handle. Problemet er blot, at misbrugeren

aldrig forhånd vil kunne ræsonnere sig frem til tryghed. Misbrugeren

kan kun handle sig frem til tryghed, og det kræver mobilisering

af det mod og den vilje, der skal til for at bryde med det

miljø, han er dybt socialiseret ind i. En sådan beslutning kræver

et erkendelsesarbejde, som mange stofmisbrugere viger uden om,

og derfor er der også mange misbrugere, der trods af behandling

falder tilbage i stofmisbrug.

Behandlingsovervejelser

At skulle frigøre sig fra et stofmisbrug er en vanskelig opgave, det

kræver hjælp. Behandlingsinstitutionerne er den ’helle’, der befinder

sig mellem stofmiljøet og normalsamfundet. På hellen er der

to veje at gå: Enten recidiverer misbrugeren, eller også kommer

han videre i behandlingen, vej mod en ny og bedre stoffri tilværelse.

Opgaven og spørgsmålet for behandlersystemet er: Hvordan

bibringes klienterne den indsigt, der kan fastholde dem i behandlingen

og skabe en frigørende bevægelse mod en bedre tilværelse?

En væsentlig måde er at hjælpe klienten med at fjerne de sten

vejen af psykisk og social karakter, der blokerer for den nødvendige

udvikling. Men det er ikke nok, at der i behandlingen alene

fokuseres afgiftning og at reducere klientens psykiske og

sociale vanskeligheder. Hvis et eksistentielt perspektiv skal tages

alvorligt, stiller det afgørende krav til udviklingen af en behand-


lingsfilosofi og praksis, der lægger vægt at gøre misbrugeren

ansvarlig for sit eget liv. Kunsten er at få gjort klienten interesseret

i at skulle tage vare sig selv.

At tage vare sig selv

Med andre ord handler det om at få klienten til alvorligt at tænke

over det ansvar, han har for sit liv og gøren. Men selv om misbrugeren

bliver sig bevidst om det ansvar for sig selv og sin situation

og bliver i stand til at reflektere sig ind i et nyt mulighedsfelt, står

det skræmmende valg og den angstfulde handling stadig tilbage.

Behandlerens fornemste opgave er her at hjælpe klienten til modigt

at se det angstfulde i sin situation i øjnene, samtidig med at

behandleren i en gradvis proces hjælper klienten med at overkomme

de sociale og psykologiske udfordringer, der er forbundet med

at etablere sig selv som stoffri.

Det at indgå i nye miljøer, i nye relationer med andre spillerregler

end de velkendte kan være yderst foruroligende, og her bliver behandlerens

støtte afgørende for, at en forandring kan tage form. Det er vigtigt,

at misbrugeren indgående kan drøfte alt det nye (indre som det

ydre), der sker, for at sikre, at han hun modigt tør tage det næste skridt

i den sociale og personlige udviklingsproces, der er igangsat.

Equus – fordi et

afregningssystem ikke

behøver være indviklet

Internetbaseret

Equus er et internetbaseret afregningssystem,

du altid har ved hånden, uanset hvor du er. Du

slipper for installation og sikkerhedskopiering

– vi sikrer, at dine data altid er der!

Brugervenligt

Equus er enkelt og brugervenligt. Det er skabt

til dig, for at du kan koncentrere dig om dit

arbejde, mens det tekniske kører i baggrunden.

Support

Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail

– det hele uden yderligere betaling!

At vække klientens ansvarlighed, mod og vilje er ikke kun et

spørgsmål om behandlingsteknik, men tillige om at kunne skabe

en tillidsfuld behandlerrelation. Hvis klienten skal lære sig selv og

sin angst at kende, skal han have tillid til den behandler, med hvem

han skal dele sin indre verden.

Det springende punkt er, at man som behandler ikke kan diktere

tillid. Tillid opstår i relationen, når den rette indlevelse mellem

klient og behandler er til stede. Forudsætningen for, at klienten

tør blotlægge sig selv og finde sine egne ressourcer frem, er

først og fremmest tryghedsgivende kvaliteter ved behandlerens

tilstedeværen i mødet med klienten.

Overordnet handler det for behandleren om at møde klienten

i ro og i fuld accept uanset karakteren af de historier, der fremkommer.

Hvis misbrugeren oplever sig forstået og accepteret af en

anden, vil det måske være muligt at acceptere sig selv og have mod

til at arbejde med de fortællinger, han tidligere ikke ville erkende

eller acceptere, fordi de er for smertefulde.

Afprøv Equus gratis i 3 uger

Gratis konvertering af patientdata

Godkendt af MedCom

Kan anvendes fra Windows og Mac,

samt Ipad og andre tablets.

Introduktion

Afprøv Equus gratis og uforpligtende

– tilmeld dig www.mibit.dk.

Vi giver også en personlig og grundig

telefonisk introduktion, gratis.

Kontakt os telefon 62 24 17 34

eller info@mibit.dk

Anna Stelvig, cand.mag. i psykologi

Over 7 års erfaring

med internetbaseret

it-system til psykologer

MIBIT ApS leverer software

til sundhedssektoren, både

praksissektoren, sygehuse og

regionerne. Vores filosofi er

ligetil: systemerne skal være

brugervenlige og supporten

skal være i top.

Toldbodvej 13 A, 1. sal

5700 Svendborg

Telefon 62 24 17 34

info@mibit.dk

www.mibit.dk


› I KORT FORM

Passer ind i rollen

Mænd vil gerne fremstå mere seksuelt

erfarne, end de er, og kvinder vil gerne

nedtone deres erfaringer. Nogenlunde

sådan lyder stereotyperne dette felt.

Og de er blevet bekræftet af et eksperiment,

som præsenteres i juninummeret

af det amerikanske fagtidsskrift Sex Roles.

Eksperimentet blev udført en population

af studerende, henholdsvis kvin-

Nye

ydernumre

Der er pr. 1. juli 2013 besat ydernumre.

Der blev besat 10 ydernumre

i Region Hovedstaden, 4 i Region

Sjælland, 3 i Region Syddanmark, 4 i

Region Midtjylland og 2 i Region

Nordjylland.

Du kan se, hvilke psykologer der

har fået tildelt ydernummer, www.

dp.dk > Selvstændig > Praksisoverenskomsten

> Nye ydere.

bvm

SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013

der og mænd, som hver især blev stillet

en række spørgsmål, hvoraf nogle omhandlede

seksualitet, andre drejede sig

om helt andre emner.

Halvdelen af deltagerne blev udstyret

med en løgnedetektor (som dog var gjort

inaktiv), og der var markante forskelle

svarene i de to grupper: Mænd uden

løgnedetektor var seksuelt meget mere

Forældres død øger

depressioner hos børn

oppe beatet end dem uden, mens man

hos kvinderne så den stik modsatte effekt.

Når det gjaldt mere neutrale emner, faldt

svarene ens ud i de to grupper.

jc

Børn, som mister en forælder, har større risiko for depressioner senere i livet. Det gælder

bl.a. når far eller mor dør af kræft ifølge en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse,

som offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift ’Epidemiology’.

Undersøgelsen viser, at jo yngre børnene er, des mere følsomme er de over for tabet

af en forælder. Små børn er som regel mest afhængige af forældrene og derfor mere

sårbare for forældres død, men selv unge op til 24 år har en øget risiko for depression.

Ligeledes har børn og unge, hvis forældre har begået selvmord, en højere risiko for

depression, end hvis forældrene er døde af andre årsager som fx kræft.

17.000 danske børn under 18 år har mistet en eller begge forældre grund af selvmord,

ulykker eller sygdom, hvor kræft er en væsentlig dødsårsag.

Forskerne har undersøgt data fra danskere født mellem 1970 og 1990, som har oplevet

at miste en forælder, før de blev 30 år. Over 1,2 mio. personer mennesker indgår i

undersøgelsen og ca. 140.000 af dem har mistet en forælder.

jc

Skal psykologer kunne sygemelde?

Sverige Psykologförbund går nu til den

svenske regering med et ønske om, at

psykologer skal kunne sygemelde patienter

med psykiske lidelser. Foreningen

foreslår, at regeringen giver dispensation

inden for rammerne af en begrænset

forsøgsordning, som skal løbe to år. Tanken

er, at psykologer kan bidrage til bedre

behandling og en mere effektiv proces

omkring indlæggelser, ligesom initiativet

også vil kunne lette presset i en den primære

sundhedssektor.

Et tilsvarende forsøg i Norge 2009-

2011 viste, at psykologer skriver sygemeldinger

med meget stor forsigtighed, og at

patienterne var glade for at kunne nøjes

med at konsultere én fagperson.

På www.psykologforbundet.se findes

en fyldig fremstilling af bevæggrundene

og indholdet i henvendelsen.

jc


Diagnosers evidens

D

en amerikanske psykiatriforening,

American Psychiatric

Association, har netop udgivet

den femte diagnosemanual, der skal gøre

det lettere at diagnosticere diverse symptomer

i et psykiatrisk sprog. Manualen,

der sidst blev revideret i 1994, indeholder

stadig flere gråzonediagnoser, dvs. lidelser,

hvor det ikke er åbenlyst, om de skal

behandles med psykofarmaka eller snarere

skal anskues som et almindeligt livsproblem,

der nok er ubehageligt, uden

behandlingsbehov.

Overdiagnosticering bliver løbende

diskuteret. Diskussionernes omdrejningspunkt

er, hvordan man kan forklare den

nutidige vækst i psykiatriske klassifikationer

og i antal personer med psykiatriske

diagnoser. Én forklaring er, at lægevidenskaben

er blevet bedre til at diagnosticere

lidelser; en anden, at der stilles større krav

til individet i dag, hvilket betyder, at flere

personer udvikler fx depression og

ADHD. Endelig er der den forklaring, at

vi har udviklet et snævrere normalitetsbegreb,

der bevirker at fx tristhed nu ses

som tegn depression og tidlige tiders

urolige, besværlige børn får stemplet

ADHD.

Forklaringerne er mange, og der er

utvivlsomt en vis sandhed indlejret i dem

alle. Der er dog visse forklaringer, der

ikke får særlig stor plads i den offentlige

KLuMMEn (lat. columna)

debat; forklaringer, der retter blikket mod

de mere magtfulde aktører i vores samfund,

som fx medicinalindustrien, og

forklaringer, der ser kritisk lægevidenskabens

evidensbasering.

Når hvert tiende barn i USA i dag

bærer fx diagnosen ADHD, og det kun er

et ud af hundrede børn i Frankrig, der

udstyres med denne diagnose, kunne

forskellen så tænkes også at dreje sig om

den rolle, medicinalindustrien spiller i

henholdsvis USA og Frankrig?

En ’forsigtig’ forklaring

Medicinalindustrien virker ikke kun

læger til at vælge produkter som Concerta

og Vyvanse, når de skal behandle et

uroligt barn; industriens sygdomskampagner

i diverse elektroniske medier og

store billboards i det offentlige rum

virker også forældre, der nu kræver

disse produkter i behandlingen af deres

børn.

En artikel i Information (30. december

2011) anslår, at man i USA bruger

omkring 34 mia. dollars om året psykofarmaka

til sindslidelser, heraf ca. 7

mia. dollars til behandlingen af ADHD.

Der er med andre ord ekstremt store

økonomiske interesser spil, hvis almindelige

livsproblemer kan omskabes til

en medicinkrævende diagnose. En forsigtig

forklaring forskellen i antallet af

› KLUMME

amerikanske og franske børn med ADHD

kunne således placere reklame- og lobbyistkulturen

i et samfund centralt.

En anden overset forklaring retter sig

mod lægevidenskabens evidensbasering,

der betyder, at lægens fortolkning typisk

ikke antastes. Lægen stiller i mange sammenhænge

diagnoser ud fra diverse fysiologiske

målinger af kroppens funktioner.

Når det imidlertid drejer sig om gråzonediagnoser,

som fx mildere former for

depression og ADHD, bevæger vi os over

i et rendyrket fortolkningsunivers, hvor

lægens informationer primært er patientens/de

rørendes fortællinger om lidelsen.

Fortolkninger af subjektive fortællinger

skal naturligvis udfordres, hvilket også

er vilkårene i den humanistiske og samfundsvidenskabelige

analyse af individers

(sygdoms-)fortællinger. Lægevidenskabens

evidensbasering betyder imidlertid,

at fortolkningerne ofte ikke får status af at

være opfattelser, der bør og kan udfordres.

Evidensbaseringen kan derfor få den

uheldige effekt, at livsproblemer bliver

omdannet til diagnoser, der kræver medicinsk

behandling, uden at lægens afgørelse

udsættes for den granskning, som enhver

subjektiv fortolkning bør udsættes

for.

Nanna Mik-Meyer, antropolog

lektor ved Institut for Organisation, CBS

Psykolog Nyts klummetekster skrives skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke at

skrive om psykologi.

PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 13


› ENSOMHED Af: Anne Sofie Bjerre Lunkeit & Cecilia Brynskov

De særligt udsatte

For børn og unge med autismespektrumforstyrrelser er ensomheden et ekstra belastende vilkår. De

lever socialt tilbagetrukket, ikke fordi de ønsker det, men fordi de savner evnerne til at skabe kontakt.

E

nsomhed er et reelt samfundsproblem, som rammer

flere, end man umiddelbart skulle tro –

tværs af alder og social klasse. Ensomhed er et tabu,

især for de ensomme selv. De opfatter ofte deres

ensomhed som en social fiasko, og det gør det svært

at tale med andre om problemet. Gode sociale færdigheder

er nødvendige for at modvirke og finde vej ud af ensomheden.

Dette gør individer med sociale vanskeligheder særligt sårbare

for oplevelsen af ensomhed.

Trods omfattende forskning i ensomhed hos børn og unge med

normal udvikling er ensomhed hos børn og unge med særlige vanskeligheder

hverken grundigt undersøgt eller diskuteret.

Børn og unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF) er en

gruppe med sociale vanskeligheder, som er særlig overset i både

den danske og den internationale forskningslitteratur, skønt ensomhed

forekommer hyppigt hos gruppen med højtfungerende

ASF. Socialstyrelsen, som oplyser om ASF, nævner eksempelvis intet

om ensomhed i deres National Autisme Plan.

Det er vigtigt at være opmærksom , at de fleste børn og unge

med højtfungerende ASF ønsker social kontakt. Man bør derfor

ikke misforstå deres sociale tilbagetrukkethed som et ønske om at

være i fred. Der er væsentlig forskel ikke at ønske social kontakt

og ikke at have evnerne til at etablere den.

Autismespektrumforstyrrelser

ASF er en samlebetegnelse for en række forstyrrelser, hvoraf de

hyppigste er Infantil autisme, Aspergers syndrom og Gennemgribende

Udviklingsforstyrrelse Uspecificeret (GUU)/Gennem gribende

Udviklingsforstyrrelse Anden (GUA).

Forstyrrelserne er kendetegnet ved vanskeligheder inden for

tre områder: socialt samspil, kommunikation og stereotyp, repetitiv

og begrænset adfærd. Vanskelighederne optræder imidlertid

i forskellige grader, og der er stor forskel , hvordan ASF kommer

til udtryk fra person til person. En meget overordnet skelnen

laves mellem personer med lavt- og højtfungerende ASF.

SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013

Personer med højtfungerende ASF har både intelligens og

sproglige evner inden for normalområdet, mens personer med

lavtfungerende ASF ikke har. Hos personer med højtfungerende

ASF er det aktuelle funktionsniveau således højere, og de fremtidige

udviklingsmuligheder mere gunstige. Personer med Aspergers

syndrom har pr. definition højtfungerende ASF, mens personer

med Infantil autisme og GUU/GUA kan have såvel lavt- som højtfungerende

ASF. Dog har de fleste personer med Infantil autisme

lavtfungerende ASF, mens de fleste med GUU/GUA har højtfungerende

ASF.

Man regner med, at omkring en procent af befolkningen har

en ASF.

Et skjult problem

Ensomhed er en subjektiv, ufrivillig og ubehagelig følelse udløst

af manglende socialt tilhørsforhold. Modsat alenehed, som defineres

ud fra kvantiteten af individets sociale relationer, afspejler

ensomhed kvaliteten af individets sociale kontakter. Følelsen af

ensomhed kan opstå som følge af en kognitiv diskrepans mellem

individets opfattelse af egne sociale relationer og ønsker til relationernes

type, kvantitet og kvalitet.

Kognitive processer, som selvevaluering, attribueringsstil og

social sammenligning tildeles bl.a. stor betydning for oplevelsen

af ensomhed. I litteraturen skelnes der mellem følelsen af emotionel

og social ensomhed. Emotionel ensomhed indbefatter et affektivt

aspekt af ensomhed, som skyldes savnet af tætte og intime

tilknytningsfigurer. Social ensomhed forbindes derimod med kedsomhed

og marginalisering forårsaget af savnet af meningsfulde

sociale kontakter og et tilgængeligt socialt netværk.

Der er ikke foretaget mange undersøgelser af ensomhed hos

børn og unge med højtfungerende ASF. De undersøgelser, der findes,

viser, at denne gruppe oplever høj grad af ensomhed, særligt

social ensomhed. Børn og unge med højtfungerende ASF føler sig

fx ensomme i mere intens grad og mere hyppigt end jævnaldrende

med normal udvikling (21 % vs. 4 %). Undersøgelser viser des-


Baggrund

Artiklen bygger et speciale, som er udarbejdet

af Anne Sofie bjerre Lunkeit under vejledning af

Cecilia brynskov. Interesserede er velkomne til at

kontakte Anne Sofie bjerre Lunkeit, som gerne

sender kopi af speciale og yderligere referencer:

asbjerre.lunkeit@yahoo.com.

PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 15

MODELFOTO: COLOuRbOx


uden, at børn og unge med højtfungerende ASF har få venner, og

at kvaliteten i deres venskaber er lavere end hos normaltudviklede

børn og unge.

Et ensomt individ mærker et afsavn af social kontakt. Derfor

kan den store hyppighed af ensomhed hos børn og unge med højtfungerende

ASF synes overraskende. Det står nemlig i kontrast til

tidligere opfattelser af, at personer med ASF ikke er socialt motiverede

og foretrækker at være alene – en opfattelse, der formentlig

hænger sammen med, at den tidlige autismeforskning først og

fremmest blev udført baggrund af personer med lavtfungerende

ASF.

Børn og unge med ASF er en gruppe med

sociale vanskeligheder, som er særlig overset

i forskningslitteraturen

Studier viser, at de fleste børn og unge med højtfungerende

ASF har en god forståelse af ensomhed og bl.a. forstår, at man kan

føle sig ensom blandt andre, og at en nær ven kan modvirke ensomhed.

Deres ensomhedsforståelse er dog mindre fyldestgørende

og sammenhængende end hos jævnaldrende med normal udvikling.

Børn og unge med højtfungerende ASF har tilsyneladende en

bedre forståelse af den sociale dimension ved ensomhed frem for

den emotionelle dimension, hvilket kan skyldes deres vanskeligheder

ved emotionel forståelse. Man må dog være opmærksom ,

at personer med ASF kan have svært ved at udtrykke emotioner

og beskrive deres forståelse heraf, hvilket ikke er ensbetydende

med, at de ikke forstår emotionel ensomhed.

Hvad skyldes ensomheden?

Børn og unge med højtfungerende ASF udfordres af deres vanskeligheder

ved social interaktion og emotionel forståelse, når de indgår

i sociale sammenhænge. Dette kan gøre det svært for dem at

etablere og fastholde venskaber, og derfor får de ikke tilfredsstillet

deres sociale behov.

Børn og unge med højtfungerende ASF er ofte inkluderede i

normalområdet, hvilket kan skabe særlige sociale udfordringer.

De udfordres især under ustrukturerede sociale situationer, fx frikvarterer,

som de kan finde overvældende og angstfremkaldende.

Dette kan føre til, at de trækker sig socialt. Andre børn og unge

kan misforstå denne tilbagetrukne adfærd som et signal om, at de

ikke ønsker at deltage i fællesskabet, hvorfor de måske ikke bliver

inviteret ind i fællesskabet. Eftersom social ensomhed er mest hyppig

hos børn og unge med højtfungerende ASF, kan adfærden i

SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013

stedet være et udtryk for, at de netop ønsker at være en del af et

større socialt fællesskab.

Gode kognitive færdigheder hos gruppen af børn og unge med

højtfungerende ASF kan være en af grundene til, at denne subgruppe

kan betragtes som sårbar over for oplevelsen af ensomhed.

Kognitivt er de i stand til dels at kunne vurdere og erkende mangler

ved egne sociale relationer og dels at kunne sammenligne eget

sociale liv med andres. Det kan øge risikoen for et oplevet misforhold

mellem faktuelle og ønskede sociale forhold.

Den øgede selvbevidsthed kan i øvrigt betyde, at børn og unge

med højtfungerende ASF tilskriver sig selv en stor del af ansvaret

for den uønskede sociale situation. Det opleves håbløst at finde vej

ud af ensomheden, fordi de erkender, at de ikke har de fornødne

sociale færdigheder dertil.

Den store hyppighed af ensomhed hos børn og unge med højtfungerende

ASF er et bekymrende tegn mistrivsel. Deres ensomhed

kan forstås som et ønske om at være en del af et socialt

fællesskab. Deres sociale vanskeligheder begrænser dem i at etablere

meningsfulde og vedvarende venskaber, hvorfor de fanges i

en ond cirkel, hvor de udsættes for mere og mere social isolation.

Børn og unge med højtfungerende ASF kan dermed betragtes som

en højrisikogruppe for oplevelsen af ensomhed.

Lad os understrege, at ikke alle børn og unge med ASF kan betragtes

som i højrisikogruppen for oplevelsen af ensomhed, da der

ikke er foretaget undersøgelser af gruppen med lavtfungerende

ASF. Derudover er der formentlig nogle med højtfungerende ASF,

der foretrækker at være alene og derved frivilligt undgår social

kontakt.

Det væsentlige er at skærpe opmærksomheden mod en reel ensomhedsproblematik

hos børn og unge med højtfungerende ASF

og at tilbyde kvalificeret støtte til dem, der har brug for det.

rEfErEncEr

Anne Sofie Bjerre Lunkeit, cand.psych.

Cecilia Brynskov, ph.d.-studerende

Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Bauminger, N., & Kasari, C. (2000). Loneliness and friendship in high-functioning

children with autism. Child Development, 71(2), 447-456.

Capps, L., Sigman, M., & Yirmiya, N. (1995). Self-compe tence and emotional understanding

in high-functioning children with autism. Development and Psychopathology,

7(1), 137-149.

Heinrich, L.M. & Gullone, E. (2006). The clinical significance of loneliness: A literature

review. Clinical Psychology Review, 26(6), 696-718.

Kasari, C., Locke, J., Gulsrud, A., & Rotheram-Fuller, E. (2011). Social networks and

friendships at school: Comparing children with and without ASD. Journal of Autism

and Developmental Disorders, 41(5), 533-544.

Lasgaard, M., Nielsen, A., Eriksen, M.E., & Goossens, L. (2010). Loneliness and social

support in adolescent boys with autism spectrum disorders. Journal of Autism and

Developmental Disorders, 40(2), 218-226.

Locke, J., Ishijima, E.H., Kasari, C., & London, N. (2010). Loneliness, friendship

quality and the social networks of adolescents with high-functioning autism in an

inclusive school setting. Journal of Research in Special Educational Needs, 10(2), 74-81.


Pernille Hippe brun; Clarissa Corneliussen:

› Mindfulness i organisationer.

En indføring i, hvorfor mindfulness mon blomstrer op i

erhvervslivet. Bogen gennemgår den forskning, der viser,

at tilgangen med fordel kan benyttes af ledere såvel

som medarbejdere og introduceres arbejdspladsen.

Giver også et konkret indblik i, hvordan mindfulness

kan trænes – via eksempler fra forfatternes egne erfaringer

med at introducere mindfulness for en række

offentlige og private organisationer i Danmark.

Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 332 sider, 398 kr.

Jørn Toustrup:

› Psykoterapi og værdier.

Om hvordan en række grundlæggende værdiers tilstedeværelse

har afgørende betydning for kvaliteten i

klientens adgang til sit eget følelsesliv. Værdiernes

tilstedeværelse ses som en nødvendig forudsætning

for, at et menneske kan opnå en grundlæggende eksistensoplevelse

og livsglæde. Og det belyses, hvordan

terapeutens følelsesmæssige nærvær i terapien kan

være afgørende for værdiernes tilstedeværelse i klientens

liv.

e-bog (pdf), fx www.saxo.com, 2013, 181 sider, 89 kr.

lise Trap:

› Hjertebånd.

Undertitlen: at leve med sine døde. Traditionel sorgterapi

arbejder med forestillingen om en række faser,

den sørgende skal igennem. Forskning viser imidlertid,

at det er værdifuldt at forstå sorgen – også som et

forløb, der kører i flere spor med varierende intensitet.

Sorgen skal ikke overstås, men accepteres som en

integreret del af resten af livet. Bogen præsenterer den

nyeste sorgteori og bringer eksempler , hvordan

mennesker lever videre med deres døde.

Forlaget Alfa, 2013, 116 sider, 200 kr.

nYE BØgEr

præsenterer de nye bogudgivelser

primært inden for det

psykologiske område. Det redaktionelle

princip er at søge inspiration

til omtalen fx i forlagenes

pressemeddelelser. En omtale er

en omtale – ikke redaktionens

anbefaling af bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

susan Cain:

› Ro.

Langt over en tredjedel af befolkningen er introverte.

Men vi lever i en kultur, hvor det at være selvpromoverende

og udadvendt hyldes. Man skal kunne networke

og gøre opmærksom sig selv for at få succes.

Det er tidens ideal, mens det at være introvert betragtes

som et lidt uheldigt personlighedstræk, som helst

skal overvindes. Samfundet er indrettet de ekstrovertes

præmisser, og de introvertes kvalifikationer

overses og går tabt. Det er hverken tilfredsstillende

eller hensigtsmæssigt.

Don Max/Hr. Ferdinand, 2013, 444 sider, 299 kr.

steven C. Hayes; Kirk D. strosahl; Kelly g. Wilson:

› Acceptance and Commitment Therapy.

Ny udgave af en af de første bøger om terapiformen

ACT, skrevet af de tre ophavsmænd. Bogen fokuserer

psykisk fleksibilitet som vejen til forandring og

udbedring af en lang række af kliniske problemstillinger.

Denne udgave er udvidet med beskrivelser af bl.a.

mindfulnessprocesser, den terapeutiske relation, caseformulering

og sammenhængen mellem ACT og

kognitiv adfærdsterapi.

Hans Reitzels Forlag, 2013, 523 sider, 475 kr. indb.

Camilla rau Petersen; elisabeth Christensen:

› Kvinder og børn med asperger.

Beskriver de forskellige terapeutiske retninger, og

hvilke retninger der passer til hvilke problemstillinger

og diagnoser. Den beskriver, hvad man skal være

opmærksom , når man vælger en psykoterapeut.

Det mest afgørende for at få udbytte af psykoterapi er

ikke terapeutens uddannelse og retning, men derimod

menneskelige egenskaber som empati, varme og rummelighed

– viser forskningen.

Pressto Forlaget, 2013, 263 sider, 269 kr.

› NyE BØGER

PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 17


› IVÆRKSÆTTERI

enTrePrenørens

byggesTen

Courage, kreativitet og gode kræfter. Det er bare tre af de byggesten,

en entreprenør skal være gjort af, fremgik det af et seminar i Psykologforeningen.

50

psykologer med iværksætterlyst er midt i maj mødt

op til Psykologkampagnens seminar ”Innovation og

Entrepreneurship”. Studerende, arbejdssøgende, ansatte

og selvstændige psykologer, der ønsker at sadle om eller få

friske input til virksomheden. Deltagerne bliver blandet fra start,

idet den største læring skal komme fra deltagerne selv i praktiske

øvelser og erfaringsudveksling ved bordene mellem oplæggene.

Dagens tovholder, Ivan Tyrsted, direktør ved IDEA Entrepreneurship

Centre Syddansk Universitet, lægger ud under titlen

”Hvad skal der til for at skabe en succes”. Med udgangspunkt i psykologens

mulige karrierestier og den høje ledighed vil han have

deltagerne til at flytte sig fra det røde ocean, hvor alle kæmper om

kunderne med samme ydelser, samme priser og om samme marked,

til det blå ocean, hvor man må skabe værdi for sine kunder

andre parametre:

- Halvdelen af alle psykologer vil være selvstændige, men I bliver

nødt til at forholde jer til markedet, hvor der er intern rivalisering,

kunder, leverandører, potentielle nye konkurrenter og substituerende

produkter. Hold blikket markedet og dets teknologiske,

økonomiske, politiske, kulturelle og demografiske forandringer,

for det er her, I skal finde jeres plads.

Ideer og kreativ tænkning er en forudsætning for en iværksætter.

En oplagt metode, når man vil udvikle, er brainstorming, hvor

Ivan Tyrsteds gyldne regler er, at målet skal være at få mange ideer,

gerne vilde og svært realiserbare. Kritik og vurdering undervejs er

forbudt, og først til sidst må man kombinere og forbedre sine ideer.

Ivan Tyrsted placerer et papir med 24 tomme cirkler foran hver

deltager med spørgsmålet om, hvilke muligheder deltagerne kan

se og udfylde de tomme cirkler med. Frustration og aktivitet er li-

SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013

geligt fordelt, men efterhånden bliver cirklerne til sole, mennesker

og ure. Flere udfylder cirklerne med ord, men Ivan Tyrsted slår et

slag for en anden type kreativitet:

- Det vigtige er, at man træner sine kreative evner, for så kan

man udvikle sin virksomhed. Man kan også gå i idérum med en,

som man ikke kan lide. Det skaber uventede måder at se verden,

frem for at forsøge at idéudvikle med en, som har samme tankesæt

og værdier som én selv.

Hvad nu hvis –

I et andet oplæg skal grupperne komme videre i entreprenørskabet

ved at beskrive deres nuværende tilstand, deres fremtidsdrømmescenarie,

og hvilke aktioner og handlinger der skal til for at nå

målet. Hvad skal man gøre af nyt, hvad skal man holde op med,

og hvad skal man skrue op og ned for?

Øvelsen er perfekt for en deltager som cand.psych. Helen

Winther: - Jeg synes, at arbejdet i gruppen er rigtig inspirerende.

Jeg er privatpraktiserende og har ydernummer, men overvejer, om

jeg ikke fremover vil arbejde med processer og opbygning af arbejdsliv.

Derfor er det rigtig godt, at jeg får vendt mine tanker

hovedet. Måske skal man hellere tage udgangspunkt i, hvad markedet

vil have, end hvad man kan give dem.

Også cand.psych. Ole Meinild, bruger gruppen til at overveje,

hvordan hans kompetencer kan anvendes en ny måde: - Jeg er ambassadør

i Psykologkampagnen, har haft praksis i masser af år, været

offentligt ansat og igennem et årti arbejdet lokalt med, bl.a. hvordan

man kan blødgøre det hårde Nørrebro-miljø. Nu er jeg arbejdssøgende

og vil gerne arbejde med noget nyt de sidste år af mit arbejdsliv. Fx

med organisation eller videreuddannelse af psykologer.

FOTO: COLOuRbOx


Ivan Tyrsted opfordrer deltagerne til at springe ud i det – men

ikke uden faldskærm. Man skal gøre op, hvad der er ”affordable

loss”. Og så må man prøve sig frem:

- De bedste ledere ser muligheder og handler dem. De har

visioner, ambitioner og udholdenhed, er gode til at bygge nye koncepter

og til relationer og netværk. Entreprenant adfærd er evnen

til at se og handle profitable muligheder, samt at man løbende

kan se og udnytte muligheder under hastigt skiftende rammebetingelser.

De evner skal man have, siger han.

Mod og lyst

Entreprenant adfærd lyser ud af cand.psych. og oberstløjtnant Karen

Schultz, som i sit oplæg opridser et alenlangt CV som bevis

sine iværksætteraktiviteter. Praksisindehaver, forfatter, foredragsholder,

forlægger, censorformand m.v. Listen er lang.

- Jeg tager først og fremmest udgangspunkt i det, som interesserer

mig. Så kombinerer jeg som regel to velkendte elementer

og skaber en ny pakke ud af det. Desuden fornyer jeg biksen hvert

andet år. Jeg tænker altid i, hvordan jeg kan kapitalisere. Selv da

jeg fik brystkræft, var en meget hurtig tanke, hvordan jeg kunne

gøre en forretning ud af det, siger hun.

Karen Schultz lægger ikke skjul , at det koster kræfter, penge

og gode relationer at være selvstændig: - Hvis I allerede er selvstændige,

så hold fast i det, I har, og prøv samtidig noget nyt af.

Hold de faste udgifter nede, vær klar til ikke at købe nyt tøj i tre

år. Lav et budget, der tager udgangspunkt i, hvornår I går fallit,

hvis I ikke får en eneste kunde. Man skal som selvstændig kunne

gøre tingene selv, der er ikke en chef, der styrer, og man står ikke

og lufter bekymringer over for sine kunder. For enden af dagen

har indsatsen givet penge eller ingen penge. Det kræver også gode

børn, mand, søskende eller venner.

Karen Schultz ved, hvad der driver hende, og hvorfor nogen

hellere vil gå fallit end at være ansat med pension. Hver enkelt har

sin egen historie, mener hun: - Min morfar spillede hele familiens

formue op. Min mor var 17 år, da familien pludselig ingenting ejede,

og min mors opdragelse gik ud , at jeg skulle få familien

fode igen. Det er ligesom blevet mit drive.

- Udvikling er forbundet med smerte og ensomhed, og mange

entreprenører taler om det med smertesprog. Men privilegiet er,

at jeg gør, hvad jeg vil. Den frihed og den tilfredshed er enorm stor.

PRIvATFOTOS

Penge skal der til. Jeg har lagt til side, så behøver jeg ikke være til

fals for noget nymodens.

Psykologisk hardware

Dagens sidste oplægsholder, cand.psych. Christian Harpelund, er

spiludvikler og udviklingsdirektør i eget firma i Roskilde med syv

ansatte. Firmaet hedder Relation Technologies, produktet er refleksionsspil,

som han sælger i det meste af Europa, i Indien, Australien

og USA. Refleksionsspil er en blanding af spilelementer og erhvervspsykologi

og kan fx bruges i forbindelse med organisationsforandringer,

hvor man i en simuleret virkelighed får sat ord

uhensigtsmæssige handlinger eller mønstre.

- Jeg havde ikke en fast forretningsplan, men var tidligt drevet

af ideen om at lave et produkt ud af vores fag – at skabe noget psykologisk

hardware. Der er derfor mange ting, som jeg har måttet

lære mig undervejs, fx salg, markedsføring og udadvendthed. Jeg

har nu taget konsekvensen af, at jeg ikke er god til det hele, og har

sørget for, at virksomheden har fået en administrerende direktør,

så jeg igen kan fokusere mit produkt og nørde med det.

- For mig har det krævet rigtig meget mod både at udvikle mit

netværk og at opsøge andre kulturer. Folk er jo aldrig væmmelige,

men man skal vænne sig til, at man bliver afvist. Det kræver is i

maven, hvad jeg endnu ikke helt har. Forretningsmæssigt har det

været det hele værd - familiekontoen er jeg lidt mere i tvivl.

Ønsker til ’næste gang’

Stud.psych. Helena Erikstrup er tilfreds med dagens udbytte:

- Jeg vil gerne arbejde som klinisk psykolog med behandling

over nettet, når jeg bliver færdig om et år. Jeg har fået værktøjer

til, hvordan jeg skal nå mine mål. Og jeg er ikke skræmt af Karen

Schultz, som jeg hørte tale om mod og drive. For mig skal det bare

ikke være eneste indtægt, jeg har en søn og kan ikke leve af havregrød

i 14 dage.

En anden deltager, stud.psych. Teresa Jakobsen, har især kunnet

bruge gruppen til at få konkretiseret sine ideer: - Jeg er ved at

nedsætte mig som konsulent i teambuilding og virksomhedskultur.

Man er nødt til at skabe sig et netværk, allerede inden man er

færdig. Jeg har fået billedet fasttømret i dag.

Nana Lykke, webredaktør

PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 19


DP-REFORM

Folkets røst

Hvor skal Psykologforeningen hen? På fem velbesøgte møder rundt i

Danmark har alle medlemmer kunnet byde ind med deres visioner.

A

t få lov til at slå sine tanker og fantasi løs kan være en

berusende oplevelse. Men eftersom vi er vant til at leve

i virkelighedens verden og lægge bånd os selv også

vanskelig.

Dette både-og var et vilkår, da Dansk Psykolog Forening i

slutningen af maj måned afviklede fem debatmøder i forbindelse

med DP-reformen. I alt 150 psykologer havde taget imod invitationen

og var mødt op til møderne i Ringsted, Aalborg, Århus,

København og Vejle for sammen med blandt andre foreningens

formand at sætte de første pejlemærker i reformprocessen.

Reformforløbet er holdt meget åbent, og møderne blev afholdt

i en fase, hvor invitationen gik helt ud til det eksistentielle

tema: Hvad er Psykologforeningen til for? En sådan overvejelse

er altid relevant, men glemmes måske indimellem i en forening,

der har haft travlt med at vokse, som har gjort landvindinger,

som er fyldt af hverdagens dagsordener. Altså er reformprocessen

en anledning til lige at stoppe op og spørge: Gør vi det rigtige?

Forfølger vi de rigtige mål?

Som foreningens formand, Eva Secher Mathiasen, udtrykte

det: - Vi skal ikke her og nu beslutte, hvad der er det rigtige eller

SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013

det forkerte, men sikre os, at vi gør, hvad vi gør, af de rigtige

grunde. Vi skal bevare guldet, men måske finde andre måder.

Hun nævnte her blandt flere eksempler foreningens decentrale

organisering, som er en afgjort styrke, men som også indebærer,

at der hvert år afholdes 51decentrale generalforsamlinger

med mange ressourcer bundet op det. Måske er ressourcerne

rigtigt anvendt sådan, måske kan man kanalisere kræfterne andre

steder hen.

Ligeledes pegede Eva Secher Mathiasen foreningens arbejdsprogram,

der i den nuværende udgave indeholder 52 punkter.

Alle kan få et punkt arbejdsprogrammet og få det vedtaget

generalforsamlingen, sådan at honningen bliver smurt

tyndt ud over brødet, i stedet for at foreningen koncentrerer sig

om det, man vurderer er allervigtigst. Guldet.

Put en psykolog i tanken

På den og andre spændende baggrunde blev debatten sluppet løs

– ja, var sådan set for længst i gang DP-reformens hjemmeside.

Men der opstår en fin dynamik og et særligt engagement, når

debattørerne sidder i samme lokale og fx skal gøre op med sig


selv, om Psykologforeningen mest skal være en faglig forening

eller en fagforening. Begge dele, selvfølgelig – men hvis man nu

skulle vælge? En faglig fagforening, lød et forsøg. Det var en hård

øvelse, og der blev svedt i mødelokalerne.

Hvordan kan man se, at Dansk Psykolog Forening har succes?

Og hvem får gavn af foreningens succes? Den slags spørgsmål

er der hundrede svar , og svarene afhænger af, hvilke

briller man har .

Ser man primært foreningen som aktør den store scene,

giver det mening at vælge et succeskriterium ud fra, hvor meget

det lykkes os at præge den offentlige debat og dermed fremme

kvaliteten i tilbuddene til borgerne. Ser man primært foreningen

som en traditionel fagforening, er succeskriterierne nogle helt

andre: bedre løn, bedre arbejdsvilkår, højere beskæftigelse. Eller

man kan, som en deltager københavnermødet gjorde det,

vægte prestigen ved at være synlig den offentlige scene og

præsentere en fed nyhed og tre mindre pr. måned.

Øvelser og debat havde til formål at skærpe opmærksomheden

de valg, der altid må træffes, når man prioriterer og søger

det allervigtigste. ”Organisationernes 25-års ærespokal går til

Dansk Psykolog Forening, fordi …”. Ja, dette tankeeksperiment

må læserne gerne deltage i, ligesom mødedeltagerne gjorde det.

Og overveje, om foreningen efter endt reformproces skal beholde

det nuværende motto: Indblik og udsyn – eller vi skal ud de

vilde vover: Put en psykolog i tanken.

Den slags lyster popper også op, når engagerede psykologer

møder frem til debat.

Jørgen Carl, redaktør

gå MEd i dEBattEn

På www.dp-reform.dk kan alle medlemmer give

input til debatten om, hvor Psykologforeningen

skal hen med reformprocessen. På hjemmesiden

kan man læse en opsamling fra et af debatmøderne,

se forslag til slogans og se hele to film: En,

hvor formand, næstformand og en studenterrepræsentant

fremlægger deres tanker og reformen

– og en animationsfilm, der kort tid skitserer

foreningens aktuelle opgaver og position.

Gå med i debatten. Den er for alle medlemmer af

Dansk Psykolog Forening.

PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 21


› DEBAT

uenighed om cand.pæd.psych.

Der er ingen genvej til kvalitet, siger

Dansk Psykolog Forenings formand, Eva

Secher Mathiasen, i lederen i Psykolog

Nyt 9/2013 – med henvisning til ”de faglige

eksperter”, uden at tydeliggøre, hvem

de er. Hun søger her at vise, at det er

fuldt berettiget, at cand.pæd. psych.uddannelsen

ikke skal genoptages.

Jeg har deltaget i tre møder med formanden,

hvor jeg har forsøgt at redegøre

for cand.pæd.psych.-uddannelsen – og

tilsyneladende uden resultat. Nu prøver

jeg så igen, da formanden ikke har valgt

at orientere mig om den aktuelle leder.

Jeg er ærgerlig over at være nødt til at

skulle give svar i fuld offentlighed en

så urimelig omtale af cand.pæd.psych.sagen.

Uddannelsen har siden 1965 være en

generalist-psykologuddannelse med de

samme fag og de samme eksamenskrav

som cand.psych.-uddannelsen. Det ved

formanden! Sådant skal det også fortsat

være.

Formanden hævder, at det ikke kan

rummes inden for de skitserede rammer

3½ år. De fleste lærere vil med de skitserede

krav skulle bruge 4 år. Det er vist

svært at kalde en 8-årig samlet uddannelse

plus mindst to undervisningsårs praksis

for en genvej – eller for psykolog

den halve tid, som formanden frejdigt

står i lederen.

Hertil må siges, at det faktisk i 40 år

har kunnet lade sig gøre inden for 3 år

oven i en læreruddannelse, hvilket er

stadfæstet i psykologloven fra 1993, der

er vedtaget af Folketinget. Indholdet skal

selvfølgelig løbende justeres samme

måde som det gælder for cand.psych.-ud-

SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013

dannelsen. Men rammerne skulle være rigelige,

eftersom den skitserede model

betyder en udvidelse af rammerne fra

16 til 33 % (fra 3 år til 3½ eller 4 år). Hvis

det skulle være et problem, så må man da

være temmelig nervøs for kvaliteten i

cand.psych.-uddannelsen, der jo – hvis

den skal kunne følge med i kvalitet – skal

udvides til at vare fra 5,8 til 6,6 årsværk.

Dette er jo som bekendt ikke sket. I øvrigt

ved enhver, at de fire cand.psych.-uddannelser

varierer ganske meget i såvel indhold

som kvalitet, og at det nok vil være

sin plads at se nærmere dette problem.

Det kan også undre, at Aarhus Universitet

selv i 2008 har udarbejdet det

aktuelle forslag til en cand.pæd.psych.uddannelse,

hvor der er anvist tilstrækkelige

ECT-point, svarende til en cand.

psych.-uddannelse. Dette forslag er i

øvrigt identisk med et forslag, som Dansk

Psykolog Forening selv udarbejdede forud

– også med de tilstrækkelige ECTpoint.

Hvordan kan det så være, at såvel

Dansk Psykolog Forening som Aarhus

Universitet nu siger noget andet? Er der

måske flere hold ”faglige eksperter”

Aarhus Universitet?

Læreruddannelsen er tømt for psykologi,

hævder formanden uden at komme

nærmere ind dette. Det er jo en temmelig

luftig stand, som fuldstændig

savner grundlag i virkeligheden, og det er

en kovending fra Dansk Psykolog Forenings

egne synspunkter og politik om

denne sag.

Det ville klæde formanden at erkende,

at hun er ude i fagpolitisk ærinde,

hvilket jo er helt i orden. Men det er ærgerligt

og uhensigtsmæssigt, når det kommer

til at rumme for megen faglig utroværdighed.

Hertil kommer, at den politiske

linje, som formanden udstikker, meget

vel risikerer at kaste foreningen ud i

en strid mellem de to psykologgrupper,

som er omfattet af psykologloven. Det har

vi desværre oplevet før 1996, og det har

altid medført svækkelse af psykologstanden

i Danmark.

Til alt held er det Folketinget, som

træffer beslutning om, hvilke psykologuddannelser

vi skal have i Danmark. Alt

tyder , at det fortsat er et klart politisk

ønske, at der skal være læreruddannede

psykologer i Danmark, og jeg er overbevist

om, at der vil komme løsninger

dette.

Det er rigtigt, at folkeskolens behov

vejer tungt i denne forbindelse. Det har

det faktisk gjort siden 1944. Cand.psych.uddannelsen

blev dette tidspunkt rent

faktisk oprettet baggrund af folkeskolens

behov i form af en 3-årig overbyg-

dEBatindLÆg

– må højst fylde en a4-side

med enkelt linjeafstand. Indlæg,

der forholder sig til navngivne

personer eller grupper, vil blive

forelagt den/de gældende til

eventuel kommentar. Sådanne

indlæg kan altså ikke altid

optages i det førstkommende

nummer.


ning læreruddannelsen. Da cand.

psych.-uddannelsen blev 5-årig i

1960’erne, opstod cand.pæd.psych.-uddannelsen

for fortsat at opfylde dette

behov. Det har aldrig været tilfældet at de

nævnte psykologuddannelser har været

specialistuddannelser.

I de nævnte debatter med formanden

har jeg desværre konstateret en manglende

forståelse og interesse for vigtigheden

af at udvikle PPR-psykologernes indsats i

folkeskolen. Dansk Psykolog Forening

har også været totalt fraværende i den

aktuelle politiske debat om helhedsskolen

mv. Dette gælder ikke Kommunalt Ansatte

Psykologers Sektion, KAPS, hvor vi har

haft og har et fint samarbejde med formand

Niels Morre.

Jeg har forsøgt at skabe forståelse for,

at en meget stor del af PPR-psykologer nes

stillinger risikerer at forsvinde og blive

overtaget af andre fagpersoner med det

resultat, at PPR-psykologstillinger forsvinder.

I lederen tilkendegiver formanden

igen stor forståelse for, at lærere med

særlig uddannelse overtager de vigtige

arbejdsopgaver i forbindelse med inklusionen.

PPR er Dansk Psykolog Forenings

største psykologarbejdsplads med 1200

psykologer. Hvis vi ikke i fællesskab arbejder

for at vise i praksis, hvorfor psykologer

er nødvendige i inklusionsprocessen,

havner vi samme psykologniveau

som alle vore nordiske naboer, hvilket vil

sige en halvering af antallet af psykologstillinger.

Vi må vise i praksis, at psykologer

er den eneste faggruppe, der har uddannelse

og kompetence såvel i forhold til

det enkelte individ som i forhold til indi-

videts fungeren i grupper og inden for

systemer.

Det er derfor trist at skulle bruge så

megen tid at diskutere indbyrdes om,

hvorvidt psykologlovens to psykologuddannelser

fortsat skal eksistere. Intern

strid vil kun skade psykologfaget, og

mens vi diskuterer, kører virkeligheden

videre – og i nogle tilfælde uden os.

Jeg har med de to sidste formænd

siden 1996 indgået i et meget tæt og tillidsfuldt

samarbejde, hvor det er lykkedes

for os helt og aldeles at indkapsle uenighed

om psykologuddannelser, så det ikke

skader vores øvrige vigtige samarbejde.

Det har jeg også lagt op til med den nuværende

formand. For megen offentlig

intern debat vil ikke kunne undgå at vanskeliggøre

dette.

Jeg skal derfor opfordre formanden til

at komme i arbejdstøjet i forhold til vore

vigtige fælles udfordringer og indgå i det

tætte samarbejde, som vi har haft med de

to tidligere formænd.

Bjarne Nielsen, formand for

Pædagogiske Psykologers Forening

Kommentar

Skal vi for enhver pris indkapsle uenigheder?

Det synes jeg ikke. Vi skal selvfølgelig

benytte de møder, vi afholder, til at

finde fælles holdninger. Man vi skal også

stå ved, hvor vi ser forskelligt tingene.

Derfor er Bjarne Nielsens synspunkter

velkomne, også i dette åbne forum. Med

hensyn til at lytte er det selve essensen, at

vi er lydhøre over for hinandens syns-

› DEBAT

punkter. Blot må vi være åbne om meningsforskellene.

For medlemmerne har

ret til at vide, hvor vi står – ikke mindst i

en sag, der er så afgørende for faget som

denne.

Som Bjarne Nielsen ganske rigtigt

skriver, har der i mange år eksisteret et

fint samarbejde mellem formænd og

bestyrelser i Pædagogiske Psykologers

Forening og Dansk Psykolog Forening.

Det gode samarbejde ses også i kommunerne,

hvor psykologer af begge slags

arbejder side om side og er værdsat af

både brugere og arbejdsgivere.

Det er derfor også meningsløst at

genoptage en gammel og alle måder

ufrugtbar diskussion om og sammenligning

af de to slags psykologer, som allerede

eksisterer. Min leder skal bestemt heller

ikke læses som en kritik af tidligere

uddannelse, der kvalificerede til titlen

som psykolog – hverken den ene eller den

anden slags.

Men det, der er afgørende nødvendigt

at forholde sig til, er nutiden og fremtiden:

Er der fremadrettet brug for en psykologuddannelse,

der specifikt bygger

en lærerfaglighed? Og ville en 3½-årig

overbygning kvalificere til den fulde

bredde, som psykologprofessionen – og

dermed titlen og autorisationen – i dag

rummer? Svaret de spørgsmål er et

klart nej.

Jeg reagerer i min leder , at de faglige

eksperter udi psykologprofessionen

Aarhus Universitets konkluderer, at det er

umuligt at uddanne en psykolog blot

3½ år. Vi betragter universitetet som en

ekspertise, når netop den vurdering skal

foretages.

PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 23


› DEBAT

Læreruddannelsen giver ikke merit

de universitære psykologiuddannelser

– netop fordi der i læreruddannelsen ikke

er noget, der kvalificerer til at tage sig

professionen som psykolog. Og min stand

om ’genvej’ går derfor heller ikke

de otte år, men de 3½ år – fordi man af

åbenlyse årsager ikke kan medregne læreruddannelsen

og den praktiske erfaring

som lærer i uddannelsen som psykolog.

Lige så lidt som man ville kunne medregne

et forudgående uddannelses- og praksisforløb

for en sygeplejerske eller jurist.

Niveauet for de afsluttende kandidater er

det samme, nuvel. Men indholdet er væsensforskelligt

– og det er det, som er det

afgørende, når kvaliteten for modtagerne

af psykologernes ydelser skal sikres.

I dag står vi i et markant ændret landskab

i forhold til tidligere, hvor psykologuddannelserne

så tilsvarende anderledes

ud. Det gælder både skolepolitisk, hvor

fokus specialundervisning er afløst af

en inklusionsdagsorden, med hensyn til

arbejdsformer i PPR-feltet, hvor psykologer

i dag løser de samme opgaver uanset

oprindelig baggrund, og det gælder professionen

som psykolog, der i dag rummer

et langt bredere videnskabeligt felt og

derfor også en langt bredere opgaveportefølje,

som de nye kandidater skal være

rustet til at tilegne sig specifikke kompetencer

over for.

Autorisationen giver adgang til at

udøve psykologprofessionen et højt

niveau i alle typer erhverv, offentlige,

liberale og private, og inden for et nærmest

grænseløst felt af opgavetyper, både

kliniske og organisatoriske.

Min leder skal læses som en manifest

udmelding om, at vi som psykologer ikke

SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013

må slække kravene til, hvad titlen

dækker over. Behovet for fortsat at tilbyde

psykologisk viden i folkeskolen, og nu

endnu mere end hidtil, er indlysende.

PPR dækker dog efterhånden reelt mange

andre områder end folkeskolen. En udvikling,

der til fordel for både børn og

familier heldigvis kun forstærkes. Udfordringerne

bredes mere og mere ud og

omhandler jo ikke alene og specifikt barnets

deltagelse i almenundervisningen,

men også barnets udvikling og trivsel i

alle de andre sammenhænge, som det

indgår i. Derfor er kravet stigende til

psykologernes kvalifikationer som psykologer

– med den fulde faglige bredde.

Hvis KL, Danmarks Lærerforening og

Pædagogiske Psykologers Forening i tæt

alliance har grunde til at ønske sig læreruddannede

konsulenter til de mere undervisningstekniske

dele af inklusionsopgaven

i PPR-regi, skal vi ikke være bange

for en sådan mulighed, men indgå

fredsommeligt i et tværfagligt samarbejde.

Behovet er til at overse, som en forsker

i inklusionen også for nylig udtaler

til Berlingske – for kompetencerne til at

løse opgaven i PPR er der allerede, om

end rammerne halter gevaldigt. Men de

bagvedliggende politiske motiver er jo en

anden sag, og som sådan forstås ønsket

om nye uddannelsesmuligheder for lærerne

udmærket som et helt berettiget

initiativ.

Hvad så med vores job? spørges der.

Mit svar er, at jeg ville være helt anderledes

urolig for jobsituationen, hvis man

ikke i fremtiden kunne stole , at en psykolog

er en psykolog.

Vores anseelse, vores anvendelse og

dermed også beskæftigelse såvel som

professionens udvikling afhænger afgørende

af, at modtagerne af vores ydelser

modtager kvalitet. Dét er vores adelsmærke,

og dét er vores fundament.

Lad os holde fast her. Og så i øvrigt

stole , at Aarhus Universitet har gode

grunde til at sige nej til en uddannelse,

universitetet hellere end gerne ville have

haft, hvis den havde kunnet etableres

fagligt forsvarlige vilkår.

Eva Secher Mathiasen,

formand for Dansk Psykolog Forening


Psykolog i mesterlære

I

mit speciale fra 2012 lyder den indledende

sætning: ”Denne afhandling

er mit sidste skridt vejen inden

det første møde med praksis, hvorfor det

ligger mig hjertet at skrive et speciale,

der kan belyse og udfordre dette praksismøde.”

Centralt for mit speciale var læring.

Mere specifikt hvordan novicen bevæger

sig fra en teoretisk dybdegående viden til

anvendelig meningsfuld praksis. Som

novice inden for feltet har jeg begrænsede

kort hånden for at gøre mig attraktiv

jobmarkedet. Jeg kan kun i et vist omfang

stille mig kritisk over for, hvilket job

jeg får, hvorfor det kan blive svært at imødekomme

de optimale betingelser for

læring i praksis.

Jeg synes, det er væsentligt at have for

øje, hvordan jeg som nyuddannet sikrer

mig trygge og positivt udviklende rammer

for min læring i praksis. På nuværende

tidspunkt befinder jeg mig i en

praksiskandidatstilling i en psykologpraksis

i Aalborg.

Praksiskandidatordningen har i den

sidste tid været genstand for tiltagende

debat. Kravet om ansættelsesforhold fra

august 2013 sætter, for mig at se, spørgsmålstegn

ved mange af de nuværende

praksiskandidatstillingers overlevelse. Jeg

finder det aktuelt at se nærmere denne

stillingstypes betydning for den nyuddannede.

Dette skyldes, at det er en af de få

uddannelsesstillinger mod autorisa tion,

der netop har blik for den nyuddannedes

behov i mødet med praksis.

Jeg mener, at praksiskandidatordningen

har grundlag for at give frugtbare

betingelser for læring i praksis for novicen.

I mit speciale var et af de centrale

læringsperspektiver mesterlæren, som

den er udlagt af Nielsen og Kvale

(1999/2003).

Praksiskandidatordningen er en ordning,

der er noget af det nærmeste, vi

kommer et sådan mesterlæreforløb for

psykologer. Det er et forløb, hvor novicen

lærer at være psykolog ved at se en erfaren

psykolog mestre fagets færdigheder

og ved dagligt at deltage i – og reflektere

over – praksis. På den ene side har novicen

stort ansvar og høj grad af selvstændighed,

og samme tid er der en erfaren

psykolog, der stiller sig til rådighed for at

samarbejde om ansvaret og udfordringer

ved samme.

Jeg er bevidst om, at dette inkluderer

overvejelser om ”mesterens” rolle og

betydning. Det er væsentligt at stille sig

spørgende til kvaliteten af den direkte og

indirekte supervision, der gives i praksis,

da det er en af de primære kilder til læring.

Som nyuddannet er løbende kvalificeret

faglig sparring afgørende for udviklingen.

Egen terapeutisk udvikling samt

evnen til refleksion opbygges igennem

supervisionen, ved at supervisor vedholdende

understøtter og forsigtigt udfordrer

novicens refleksioner og brug af

egne fornemmelser i terapien.

Som udgangspunkt mener jeg, at de

få uddannelsesstillinger mod autorisation,

der er, bør bevares. Vi har brug for

uddannelsesstillinger, hvor vi i en tryg og

velstruktureret kontekst kan udfolde

vores kompetencer og udfordre den viden,

vi har opnået igennem universitetet.

Mit ønske med indlægget er, at inspirere

til yderligere overvejelser om vigtigheden

af uddannelsesstillinger samt skabe

refleksion om fremtidige betingelser for

› DEBAT

uddannelsesstillinger. Dem håber jeg vi

kommer til at se flere af i de kommende

år.

Stine Steen Høgenhaug, praksiskandidat

PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 25


› ANMELDELSE

Anerkendende følgeskab

Endelig en bog om, hvordan man som medarbejder kan give godt

følgeskab og bidrage til at skabe stærke organisationer

H

vad er følgeskab? Mens der findes mange bud , hvad

god ledelse er, så er følgeskab et begreb, der stort set er

fraværdende inden for dansk organisations- og ledelseslitteratur.

Det råder Maja Loua Haslebo og Magnus Harald

Haslebo nu bod med den første bog dansk om emnet.

I de fleste organisationer er der et så stærkt fokus at udvikle

gode ledere, at ansvaret for god ledelse og organisatorisk

succes placeres hos lederne alene. Men ledere kan ikke lede alene.

Ledere er afhængige af at have medarbejdere, der ønsker at

følge dem og bidrage til at skabe god ledelse. Forfatternes definition

følgeskab er det, medarbejdere gør, når de samarbejder

med deres ledere nyttige måder og bidrager aktivt til organisationens

succes og udvikling. Følgeskab er den anden side af

ledelse og de to er hinandens nødvendige forudsætninger, hvis

det skal gå godt for organisationen.

Hvad er så godt følgeskab? Forfatternes bud er, at godt følgeskab

er anerkendende følgeskab. Bogen tager således afsæt i det

anerkendende tankegods og sætter fokus , hvordan medarbejdere

kan bidrage nyttigt gennem den anerkendende tilgang. I

hvert kapitel gøres op med en klassisk myte, som eksisterer de

fleste arbejdspladser. Myter, som står i vejen for medarbejdernes

mulighed for at bidrage aktivt og for deres egen trivsel og arbejdsglæde.

Det er blandt andet myten om den udnyttende ledelse,

myten om, hvordan man som medarbejder kun er en lille

og ubetydelig brik i det store spil, og myten om ærlighed som

altid værende godt og sin plads. Det er let genkendelige forestillinger,

der her bliver vendt hovedet, så alternative og mere

nyttige forståelser og handlemuligheder bliver mulige.

Sidste kapitel uddyber nogle grundantagelser inden for anerkendende

teori. Det beskrives, hvordan man i den anerkendende

tilgang tror , at vi skaber virkeligheden gennem vores kommunikation,

at alle har en god grund til at gøre det, de gør, set

SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013

BOgdata

ud fra deres perspektiv, og at alle ønsker at bidrage. Der lægges

desuden vægt , at man som medarbejder både har rettigheder

og pligter. Især forpligtigelsen til at tænke anerkendende om

kolleger, ledere og kunder og til at bidrage aktivt til organisationens

kerneopgave fremhæves.

En nyttig bog

Bogen er skrevet til medarbejdere, uanset job, fag og uddannelsesmæssige

baggrund, der ønsker at bidrage til at skabe sunde

organisationer. Derfor er der valgt et letlæseligt, ikke-akade misk

sprog med en direkte tone, der til tider er ganske provokerende,

når man som læser udfordres sine ikke altid helt så anerkendende

antagelser om sig selv og andre.

Bogen er meget praktisk orienteret med ideer til anerkendende

spørgsmål, man kan stille sig selv og kolleger, konkrete

huskelister mv. Der er en del gentagelser, hvilket er godt for

medarbejdere, der første gang beskæftiger sig med de anerkendende

tanker, som ofte sætter vores almindelige kausalitetsforståelse

hovedet og insisterer , at man altid har et valg og et

ansvar for egne tanker, handlinger og talehandlinger.

Som organisationspsykolog og -konsulent vil jeg anbefale

bogen som yderst relevant læsning og et godt værktøj til at skabe

samarbejde og dialog med dem, man skal hjælpe. Bogen kan

klæde én til at støtte medarbejdere i selv at tage ansvar for

deres arbejdsliv, trivsel og organisatoriske succes og kan give

inspiration til udvikling af processer med fokus anerkendende

følgeskab. Internt i organisationer vil bogen være en stor

hjælp til at sætte gang i den fælles dialog mellem ledere, tillidsrepræsentanter

og medarbejdere om, hvordan man i fællesskab

kan skabe resultater, arbejdsglæde og trivsel.

Maja Loua Haslebo & Magnus Harald Haslebo: Anerkendende følgeskab –

Når organisationer lykkes”. Dansk Psykologisk forlag, 2012. 115 sider.

Line Pfeiffer Jørgensen Holter


DM i golf for

psykologer 2013

Velkommen til det uofficielle DM i golf for psy kologer

– Hedeland Golfklub, lørdag 17. august 2013

For at deltage skal du være medlem af Dansk Psykolog Forening

og DGU med et max. handicap 48. Turneringen afvikles som

almindelig stableford match.

Tid og sted:

Mødetid: 17. august 2013 kl. 10. Det første hold slår ud kl. 11.

Sted: Hedeland Golfklub, Stærkendevej 232 A, 2640 Hedehusene.

Se www.hedeland-golf.dk.

Pris for deltagelse:

Pris: 800 kr. dækker greenfee, startpakke, præmier,

forplejning før og under turneringen samt afsluttende

middag i klubhuset.

Tilmelding og info:

Tilmelding efter først til mølle-princippet og

senest 12. juli 2013 til:

Kirsten Møller, kirsten.moller.1807@gmail.com

Du bedes oplyse navn, adresse, tlf.nr., e-mail, hjemklub,

DGU-nummer samt aktuelt handicap.

Senest en uge før turneringen modtager du yderligere

oplysning og program for dagen. km

Mød os

facebook –

dansk

psykolog

Forening

Nu 2.438 LikEs

Synes du

godt om vores

Facebookside?

Foto: Jakob Skov Øllgård/Red Barnet

HJÆlP Mig

Med aT

sToPPe

Vold Mod

BØrn

Meld dig soM indsaMler

søndag den 1. september.

Sms TilMeld til 1220

+ alm. sms-takst

redbarnet.dk

PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 27


› RUBRIKANNONCER

Lokaleleje i Aarhus’ største klinikfælleskab

Nyistandsatte, skønne lokaler bedste placering i Aarhus ved åen foran

Magasin og i latinerkvarteret Rosensgade.

Samt placering hjemmeside, der ligger i top Google.

45-90 kr./t. eller 3900 kr./mdr. inkl. alle udgifter (møbler, internet, print, kopi,

kaffe/te, rengøring mm.)

Skriv til psykolog Stine Venge stine@phuset.dk, eller ring 2214 4180.

www.phuset.dk

København Centrum

——————————————————————————————

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra

550 kr. pr. måned for én halv dag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se:

http://lokaler.psykologkontakt.dk

Kursus i Sorg

ved Mai-Britt Guldin, cand.psych., ph.d., specialist i Psykoterapi

DGI-byen den 31. oktober samt 1. november 2013. Pris kr. 3200.

Vi er nu tættere at begribe, hvordan sorg kommer til udtryk og dens virkning

menneskelivet. Behandlingsmetoder og strategier i sorgintervention har

udviklet sig væsentligt. Flere af kernepunkterne i intervention er blevet vendt

hovedet i forhold til dét, man tidligere troede var helende. Fx hvorvidt forløsning

af sorgens følelser er nødvendig for heling og tilpasning til tabet.

Kurset er ikke udtryk for nogen bestemt teoretisk tilgang, det følger de tematikker,

der fremkommer, når man tager sorgen i behandling, og vi stiller os selv

det grundlæggende spørgsmål:

Hvilken behandling er relevant, for at hjælpe et sørgende menneske?

Underviseren:

Mai-Britt Guldin er cand.psych., ph.d., specialist i Psykoterapi. Til dagligt arbejder

Mai-Britt som klinisk psykolog Aarhus Universitetshospital og som postdoc

forsker Aarhus Universitet. Hun har mere end 10 års erfaring med

sorgintervention og har publiceret en række artikler og bogkapitler inden for

området.

Kurset er søgt godkendt i Dansk Psykolog Forening under 11.4.4.2.1. Generel

klinisk viden inden for det sundhedspsykologiske område 6 timer, 11.4.4.2.2.

Intervention i det kliniske arbejde (sundhedspsykologi) 6 timer samt 14.4.4.2.1.

Psykotraumatologisk teori; hovedområde/paradigmer 12 timer.

Tilmelding via kredsens hjemmeside www.dp.dk, hvor den fulde annonce

også kan ses.

Spørgsmål kan rettes til Louise Svendsen, LS@LSRT.dk

SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013

Kursus: Compassion Focused Trauma Treatment

med Dr. Deborah Lee, UK

d. 18.-19. november 2013 i Aarhus

Shame-based trauma memories are highly distressing and disturbing for most

people. High levels of self-criticism appear to maintain the sense of current

psychological threat. The personal meaning conveyed in the fragmented images

and flashbacks is often painful, condemning and shaming.

This 2 day workshop will introduce the use of Compassion Focused Therapy

(Paul Gilbert (2009): The Compassionate Mind) as a way to work with the affect

of shame especially in the context of shame based flashbacks and trauma

experiences. The workshop will explore the theoretical and practical understanding

of using compassionate images to work with these flashbacks in order to

enhance feelings of self soothing, safeness in the memories and reduce self

critical maintenance cycles.

Dr Deborah Lee is a Consultant Clinical Psychologist, Head of Berkshire Traumatic

Stress Service and South Central Veterans Service. She is also an honorary

Senior Lecturer at University College London. Dr Lee has worked in the

field of trauma for 20 years and specialises in the treatment of PTSD and complex

Trauma.

Tid og sted: Mandag og tirsdag 18.-19. november 2013 i Dansk Psykolog

Forening, Fiskergade 41, 4., 8000 Aarhus C.

Deltagergebyr: Medlemmer af DPSP kr. 2700, andre akademikere kr. 3700.

EAN-fakturering er ikke mulig.

Meritering: Kurset forventes godkendt under Specialistuddannelsen i psykoterapi

med voksne, specialiseringsmodulet, 12.4.4.2.3. Anden teoretisk referenceramme

(12 timer).

For yderligere oplysninger og tilmelding til kurset: Se www.dpsp.dk.

Arrangører: DPSP-Fyn v/ Malene Hinrichsen (6160 1696), Tina Malchow-

Møller, Lykke Birkeland og Henriette Rønhof Sloth.

Supervisionsgrupper

Jeg opretter igen supervisionsgrupper med start til efteråret.

En mhp. autorisation og en mhp. specialistgodkendelse. Hvis du mangler

'live-supervision'', så er det også en mulighed. Supervisionen finder sted i indre

by, København, og foregår psykodynamisk grundlag.


Psykolog Centret Herning

søger psykolog til klinikfællesskab

Klinikfællesskabet inkluderer bl.a. :

Intern supervision Kollegiale aktiviteter Stabilt klientgrundlag

Diverse testmaterialer m.v. Sekretærfunktion Bogholderi/regnskab

Juridisk er vi konstrueret som enkeltmandsfirmaer med lokale- og kontorfællesskab.

Fællesudgifterne andrager for tiden ca. kr. 12.000,00 pr. måned, hvilket

inkluderer husleje, lys og varme, rengøring, telefon og andre kontorudgifter

samt sekretærfunktion. Ved indtræden skal endvidere betales et engangsbeløb,

som giver medejerskab af fælles faciliteter.

Vi flytter i helt nye lokaler pr. 1/9-2013.

Se i øvrigt vores hjemmeside: www.psykologcenteret-herning.dk.

For yderligere information kan du ringe direkte til vores sekretær Lisbeth eller

kontakte os pr. mail: psykologcentret@hkcmail.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest og senest d. 10. juni 2013.

Psykolog Centret Herning

Bredgade 6, 3. th., 7400 Herning

Tlf. 97 21 42 43


speci

alpsy

Kolog

invitation

Konference

27. august 2013

i Middelfart

Specialpsykologen

er ny medspiller i

regionspsykiatrien.

Hvad betyder det

for behandlingen?

Og for patienten?

Mere information

og tilmelding

www.psykiatrienisyddanmark.dk/

specialpsykolog

Kliniklokale i Roskilde

Beliggende centralt. Lyst, nyt

og møbleret. Fællesfaciliteter:

Møderum, venteværelse,

køkken, gårdmiljø og internet.

Handicapvenlig og ikke-ryger.

Aut. Psykolog Niels Bagge

Ringstedgade 10, Roskilde

psykolog@niels-bagge.dk

tlf. 20 84 18 84

Kursus- og bosted til salg

Yderligere oplysninger se:

www.bricksite.com/djursdromme

› RUBRIKANNONCER

Supervision af andre faggrupper 2:

Metodisk og dialogisk fokus for din praksis

Mandag 30. september – tirsdag 1. oktober 2013 i Kolding

V. Benedicte Schilling, cand. psych.,

specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi

Formål:

Det centrale formål med kurset er at bibringe kursisterne nødvendige værktøjer

til at gennemføre og kvalificere eget supervisionsarbejdet i de kontekster, som

de hver især arbejder i med udgangspunkt i viden om og forståelse af andre

faggrupper, som de typisk skal supervisere. Det næste formål med kurset er at

bibringe kursisterne praktiske værktøjer til at reflektere over og udvikle fortløbende

egen supervisionskompetence.

Bemærk: Kurset forudsætter gennemført deltagelse kursus ”Supervision af

andre faggrupper 1” med Benedicte Schilling, sådan at vi har en fælles sproglig

referenceramme.

Tid og Sted:

Kolding Sygehus, Skovvangen 6, 6000 Kolding. 30. september – 1. oktober

2013, begge dage kl. 9.00-16.00. Vi begynder til tiden, der er morgenbrød og

kaffe/te fra kl. 8.30 hver dag.

Tilmelding og betaling: Pris: kr. 2600 inkl. moms. Prisen er med moms og

inkl. forplejning. Du vil modtage kvittering og kursusbevis kurset.

Tilmeldingsfrist d. 26 august 2013.

Begrænset deltagerantal.

Kurset er forhåndsgodkendt af Dansk Psykolog Forening med 12 timer som del

af alle specialistuddannelser. Kursus nr. 3.99

Yderligere oplysninger kan ses kredsens hjemmeside www.dp.dk.

PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 29


› RUBRIKANNONCER

1-årig uddannelse i kognitiv terapi

for læger og psykologer

Uddannelsesforløb starter i august og består af 44 timers

undervisning og 39 timers gruppesupervision.

Program:

Workshop 1 og 2: Kognitiv terapi – teori, metode og teknikker

Workshop 3: Depression

Workshop 4: Angst

Workshop 5: Personlighedsforstyrrelser

Workshop 6: Misbrug og dobbeltdiagnose

Workshop 7: Psykoser

Workshop 8: Kognitiv miljøterapi

Alle workshops indeholder oplæg og diskussioner om

assessment, evidens, kognitive modeller og metoder.

Uddannelsen opfylder krav til psykiatrisk speciallæge

uddannelser og søges godkendt i Dansk Psykologforening

indenfor anden teoretisk referenceramme (12.4.4.2.3).

Samlet pris med forplejning: Kr. 22.000

Sted: Klinik for Kognitiv Terapi. PC Sct. Hans. Roskilde.

Tilmelding: senest d. 5. august

Læs mere PC Sct Hans, afd. M’s, hjemmeside

eller ring 3864 2468.

SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013

gentager succesen med

Lederskabets paradokser (del I)

2 dages workshop/specialistgodkendt kursus

med erhvervspsykolog & forsker Lotte Lüscher, Clavis Erhvervspsykologi

31. oktober og 1. november 2013 kl. 9-16 i København

(OBS! NYE DATOER)

Som organisationspsykologer arbejder vi ofte med ledelsesudvikling.

Ledere, som ønsker at blive dygtigere til coaching, samarbejde, teamudvikling

osv. Vi underviser og udvikler ledere til at blive dygtige. Men hvilket ledelsesbegreb

opererer vi selv ud fra? Hvad skal en dygtig leder kunne?

Formål med workshoppen er:

At introducere dig til paradoksledelse som teoretiske ramme og begreb

At bearbejde begrebet ved at bruge dig selv som eksempel

At give dig mulighed for at bruge nogle af de redskaber, der er relevante for

at arbejde med paradoksledelse som redskab

At give dig eksempler , hvordan der kan arbejdes med paradoksledelse i

organisations- og ledelsesudvikling

At gøre dig bekendt med værktøjet MPI (management of Paradox Indicator)

som måleværktøj som afsæt til at arbejde med ledelse)

Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med

den nye viden om lederskabets paradokser og få praktisk erfaring med, hvordan

vi som arbejds- og organisationspsykologer kan hjælpe med at håndtere

dette.

Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i arbejds- og organisationspsykologi.

Tid: 31. oktober og 1. november 2013 kl. 9-16

Sted: Karens Minde, Wagnersvej 19, 2450 København S

Tilmelding og yderligere oplysninger: www.osidp.dk.

Lederskabets paradokser del II

– Management of Paradox Indicator –

2 dages Certificeringskursus i ledelsesværktøjet MPI

med erhvervspsykolog og forsker Lotte Lüscher

den 15. november og 13. december 2013 kl. 9 - 16, København

I forlængelse af kurset om paradoksledelse del I i Organisationspsykologisk

selskab tilbydes deltagerne nu ved Lotte Lüscher at gennemføre certificering i

MPI – et værktøj til at udvikle ledere og lederteam i virksomheden.

Hvad er MPI? MPI er et værktøj til at arbejde med nogle af de ledelsesmæssige

paradokser, som kan være hensigtsmæssige at forholde sig til i ledergrupper.

God ledelse er et spørgsmål om at implementere den strategi, som virksomheden

arbejder efter.

MPI giver mulighed for at ledelser og ledergrupper kan tage afsæt i en

fælles forståelse for:

1. Hvor virksomheden skal lægge sit ledelsesfokus i den kommende tid.

2. Hvilke lederprofiler, der er i en ledergruppe. 3. Hvordan lederens omgivelser

oplever den aktuelle ledelse, der bedrives i organisationen. 4. Hvilke ændringer

der med fordel kan introduceres i ledelsesindsatsen. 5. Hvad ændret ledelsesmæssigt

fokus vil sige – omsat til konkrete ledelsesmæssige tiltag. 6. En forståelse

som ledelse, som implementering af en virksomheds strategi, der løbende

ændrer sig, og som derfor også må tilpasses løbende.

En certificering i MPI giver dig adgang til at blive oprettet som konsulent og

gennemføre tests med dine kunder, som kan danne udgangspunkt for udvikling

af ledere og lederteam. Testen koster 500 kr. pr. test-respondent, og resultatet

kan man selv hente, printe eller sende videre til kunden.

Tid: 15. november og 13. december kl. 9 - 16. Sted: Dansk psykolog Forening,

Stockholmsgade 21, 2100 København Ø. Antal deltagere: Minimum 12.

Tilmelding, priser og yderligere oplysninger: www.osidp.dk.


NARRATIVE PERSPEKTIVER

annesaxtorph@gmail.com TLF 22 16 00 65

Hvad er Narrativ Supervision?

- problemet driller opgaven

Workshop • 2 dage 4 & 5 September 2013 • København• Pris: 3.200,-

I Narrativ supervision er der ikke tale om et identitetsprojekt, men

rettere et supervisionsprojekt - med fokus opgaven for den professionelle

- blikket der ser de mange fortællinger tilføjet - og supervisandens

professionelle virke i sagen.

Narrativ Supervisionsgruppe - autorisation

Forløb • 13 dage • Start 20 Sept. 2013 • Kbh • Pris: 17.800,-

Krydsfelt for ideer, erfaringer, faglig klarhed over eget repertoire,

udvikling af konkrete anvendelige færdigheder: ‘narrativ lytning’

og spørgsmåls produktion. Bevidning og leg med forskellige team

reflektions former. Rabat ved 2 fra samme arbejdsplads.

Narrative Børnegrupper

- når børn ved noget om sig selv og hinanden

Workshop • 3 dage • 2, 3 & 4 Okt. 2013 • København • Pris: 4.900,-

Børnegrupper, “bevægelser og tegninger”, vigtige betydn. andre,

færdigheder, mestring og trivsel. Børnebevidning Anvendelse af leg,

tegninger og figurer i gruppearbejdet. Undervisere: Trine Marie Madsen

& Anne Saxtorph

Workshop Stephen Madigan 2014

- Underviser fra Vancouver

Workshop • 2 dage 8 & 9 April 2014 • København • Pris 3700,-

Workshop i den narrative “Old school” praksis. Grundigt arbejde

med pers. relation til sig selv, egne ideer om sig selv og stor opmærksomhed

spørgsmåls oprindelse, formål og effekt. Fokus

den “moderne magt” og hvordan den spiller ind terapeutens

sprog. Underviser: Stephen Madigan

www.annesaxtorph.dk

KURSER + EFTERUDDANNELSER

ANVENDELSE AF EXNER RORSCHACH

SYSTEM I - II - III

Modul I (3 dage) - Start 26/9. Modul II (5 dage) - start 31/10. Modul III

(2 dage) - start 12/11.

Kurset er identisk med tilsvarende kursus i Dansk Psykologforenings regi.

WISC-III - WISC-IV

1 dag. Start den 22/11.

TAT - THEMATIC APPERCEPTION TEST

3 dage. Start den 29/10.

ASPEKTER VED UNDERSØGELSE AF

FORÆLDREKOMPETENCE

2 dage. Start den 24/9.

Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen, København.

Arrangeret af Folkeuniversitetet i Aalborg.

Kurserne afholdes centralt i Aalborg og er inkl. materialer og fuld

forplejning.

+ kurser i bl.a. ACT - Mindfulness - Flow - Daniel Sterns teori -

Positiv psykologi - Neuropsykologi - Miljøterapi

Tilmelding og mere information ved: Folkeuniversitetet

tlf. 9816 7500

www.fuaalborg.dk

› RUBRIKANNONCER

er du ledig?

6 ugers gratis opkvalificering

for ledige psykologer

Kurserne er gratis hvis du er i A-kasse

og i første ledighedsperiode.

Der kan tillige søges om kørselsgodtgørelse.

Aktuelt for psykologer (start den 2/9):

”At arbejde som psykolog”

– et praksisnært kursus for ledige psykologer

Gennem teorioplæg, demonstrationer og øvelser tilegner du dig

viden og færdigheder indenfor den kognitive adfærdsterapi.

Følgende områder vil være i fokus:

Depression

Angst

Misbrug

Personlighedsforstyrrelser

Spiseforstyrrelser

Skizofreni

3. bølge/nyere retninger

Etniske minoriteter

Psykologiske undersøgelser

Kognitiv supervision

Peter Nattestad

cand.psych.aut.

15 år med kognitiv

ad færds terapi: foredrag,

kurser, supervision

og terapi i grupper

og individuelt. 10 år som

ekstern lektor i kognitiv

psykologi psykologistudiet,

Københavns

universitet.

Linda Burlan

Sørensen

cand.psych.aut.

Terapi unge og voksne,

par og grupper, undervisning,

foredrag og supervision.

Særligt interesseret

i depression, eksistentielle

problemstillinger og

positiv terapi.

Opbygning af terapiforløb

Strukturen i sessionerne

Caseformulering

Samtalen

Arbejde med adfærd

Arbejde med tanker

Arbejde med bagvedliggende

problematikker

Hjemmeopgaver

Arbejde som terapeut

Kursusansvarlig

og underviser: Underviser: Underviser:

Se mere www.fobiskolen.dk eller ring tlf. 33 16 12 00

Fobiskolen.dk/Kognitivt Center Sjælland har 30 års erfaring med terapi og kurser

et kognitivt psykologisk grundlag. Alle underviserne er specialiseret i deres undervisnings -

område og har en bred teoretisk og praktisk erfaring indenfor det psykologfaglige felt.

Nørre Farimagsgade 45,2. 1364 Kbh K

tlf.: 33 16 12 00 • www.fobiskolen.dk

Kamilla Lange

cand.psych.aut.

Forfatter, terapi for

unge og voksne, par og

gruppe, undervisning,

foredrag og supervision.

Særligt interesseret i

vægttabsproblematik -

ker, mindfulness og personlig

udvikling.

PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 31


› STILLINGSANNONCER

Kompleksitet, Organisationspsykologi

og Ko-kreativitet (KOK5)

Ambitiøs, multiteoretisk toårig konsulentuddannelse. Uddannelsen

tæller som et helt grundstammeforløb i specialistuddannelsen for

organisationspsykologer.

• Oplever du, at kompleksiteten i opgaverne stiger?

• Drømmer du om en teoretisk velbegrundet konsulentpraksis

i forhold til organisatorisk kompleksitet?

• Længes du efter mindre fokus dine præstationer og mere

fokus samskabelse af resultater?

• Leder du efter en uddannelse, der hjælper dig til at blive den

konsulent du gerne vil være?

Hvis du kan svare ja til ovenstående spørgsmål,

så er KOK 5 noget for dig

Målgruppe: Psykologer, organisationskonsulenter, udviklingskonsulenter,

HR partnere og ledere der opererer i komplekse

organisationer.

Forløb: To årig uddannelse med opstart i Januar ’14 med 24

undervisningsdage, individuelle vejledninger, læsegrupper og

hjemmeopgaver.

Undervisere: Mette Amtoft (cand.psych., specialist og supervisor)

og Arne Vestergaard (cand.psych., specialist, supervisor og Ph.d.).

Pris: Kr. 39.500 pr. år, inkl. materialer, ophold og forplejning

Læs mere: www.complead.dk eller tlf. 21706381 eller tlf. 40511561

Kursus om

INKLUSION AF

BØRN med autisme

i folkeskolen

24. og 25. september 2013

i Center for Autisme

Få redskaber til en vellykket

inklusion, således at elever med

autismespektrumsforstyrrelse bedre

kan opnå faglig, social og personlig

udvikling i folkeskolen

Tilmelding og mere

information findes

www.centerforautisme.dk

SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013

1-2-årig uddannelse i

kognitiv adfærdsterapi for

læger og psykologer inden for

voksen-området 2014-2015

Intensivt Internat med mulighed for fordybelse

Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi /

Stressreduktion – Kreta – Danmark.

Mindfulness-træneruddannelse, trin 1, 2 og 3

Eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære mindfulness ?

(Trinene kan tages uafhængigt af hinanden)

Kognitiv Center Fyn udbyder for 10. år kurser i Mindfulness baseret

kognitiv terapi / stressreduktion med psykologerne Lene Iversen og

Peter Hørslev Rasmussen og psykiater Bodil Andersen for psykologer,

læger og tværfagligt sundhedspersonale.

Kreta

Trin 1: 3 - 10/10 2013 Formål: At lære metoden og bruge den sig

selv.

Trin 2: 1 - 8/5 2014 Formål: At lære at træne/ lave kurser for andre – for

deltagere, der har erfaring med Mindfulness Meditation svarende til Trin 1.

Kerteminde

Trin 1 B (4 dage): 19-20/11 + 18-19/12 2013

Trin 1 A: 8 - 9/1 + 26 - 27/2 2014

Trin 2 B (5 dg): 17 - 18/9 + 26-28/11 2013

Trin 2 A: 26 - 27/5 + 16 – 18/6 2014

TRIN 3 – Fyn

Trin 3 (4 dage) 7 – 10/4 2014.

Start d. 10. januar 2014

Se www.kognitiv.dk

under ”kurser for professionelle”

for datoer og pris.

Vesterbro torv 1b. 1. sal

8000 Århus C.

Tlf. 87416020

For yderligere oplysninger og tilmeldingsprocedure:

se www.kognitivcenterfyn.dk eller kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen,

51 24 04 50 onsdag og fredag kl. 9-13 eller yw@kognitivcenterfyn.dk.

!


NÅR DU SØGER JOB

Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn

i nyt job, beder vi dig skrive til forhandling@dp.dk.

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

tlf. 35 26 99 55 eller dp@dp.dk.

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og

individuelle interesser.

stillinger i Psykolog nyt

Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet

ikke forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler

og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at undersøge

dette, hvis der er tvivl.

Offentlig ansættelse:

Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstillinger,

følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en

tillidsrepræsentant arbejdspladsen, er det denne, der forhandler

løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræsentanten

eller Dansk Psykolog Forening forhandling@dp.dk.

Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med

cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for

forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og

vejledning.

Privat ansættelse:

Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som forhandler

løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst.

Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den

enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for privatansatte

samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kontrakt,

tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til

dp@dp.dk.

Praksiskandidatstillinger:

Vi anbefaler alene, at man bliver ansat i sin praksiskandidatstilling,

og da følger man reglerne for privatansættelse. Hvis man som

praksiskandidat vælger at oprette egen virksomhed, vil man blive

selvstændig psykolog og indlede et samarbejde mellem to psykologpraksis’er.

Her rådgiver vi ikke.

Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening

for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, dp@dp.dk. Eller brug vores

hjemmeside www.dp.dk

› STILLINGSANNONCER

Specialpsykologer

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland

søger tre specialpsykologer, 01.08.13 eller

snarest herefter, 37 timer pr. uge til følgende

afsnit

• Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik - Holbæk

• Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik 1 - Roskilde

• Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1 (døgnafsnit) Roskilde

Regionens generelle funktionsbeskrivelse, kan

rekvireres 47 32 78 60.

Vi søger specialpsykologer, der vil og kan indgå i arbejdet

med gedigen faglighed, personlighedsmæssigt mod,

nysgerrighed, engagement og interesse i at bidrage med

specialpsykolog viden og kompetence, i det børne- og

ungdomspsykiatriske felt. Der henvises til nærmere

beskrivelse af, hvilke særlige områder der vil blive

fokuseret i forhold til specialpsykolog-funktionen i de

respektive enheder.

Afdeling for Børne - og Ungdomspsykiatri, Region Sjælland

har hoved- og regionsfunktioner indenfor specialet,

prioriterer forskning og udvikling, og er i et udviklende

samarbejde med regionens 17 kommuner.

Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland har

siden august 2008 været én samlet afdeling med afdelingsledelse

og ledelsessekretariat i Roskilde. Der er i

alt 275 medarbejdere. Afdelingen består af syv kliniske

afsnit og har et patientgrundlag 185.000 børn og

unge. De enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse,

der alle refererer til afdelingsledelsen.

Ansøgningsfrist 25.06.13

Se det fulde stillingsopslag www.regionsjaelland.dk,

Job og karriere, quicknr. 12301

WWW.REGIONSJAELLAND.DK

PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 33


› STILLINGSANNONCER

Ishøj Kommune

SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013

Mød os

www.ishoj.dk

Psykologer søges ved

PPR Center Ishøj/Vallensbæk

Der opslås en fast stilling 25 timer/uge samt et

barselvikariat 30 timer/uge ved PPR Center Ishøj/

Vallensbæk. Begge stillinger er til besættelse fra den

1. august 2013, mens barselsvikariatet løber frem til

den 31. december 2013 med mulighed for forlængelse.

I den faste stilling vil du fortrinsvis være tilknyttet

en almindelig folkeskole i Ishøj Kommune, hvor der

samtidigt er gruppeordninger for børn med svære

kognitive vanskeligheder, autisme og ADHD.

I barselsvikariatet vil du primært være tilknyttet en

større folkeskole i Vallensbæk Kommune.

Se hele opslaget www.ishoj.dk

“Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet.

Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion,

handicap og etnisk baggrund til at søge”

Interesserer du dig du

dig for at arbejde med

mennesker med personlighedsforstyrrelser?

Vil du være med til at præge udviklingen

i et dynamisk og ungt team?

Regionspsykiatri Horsens søger en erfaren psykolog til at

varetage opgaver som behandling af mennesker med en

personlighedsforstyrrelse samt supervision af afdelingspersonale

i fht. selvskadende patienter.

Se venligst hele jobopslaget

www.regionmidtjylland.dk/job.

Stillinger

Børn og unge

PSykolog til PPr

og SPecialPædagogik

PPr og Specialpædagogik, Børn og Unge, aarhus kommune,

søger to psykologer med tiltrædelse henholdsvis den 1. august

2013 og den 1. september 2013 (en fast stilling og et vikariat

med udløb den 31. juli 2014).

Se det fulde stillingsopslag www.aarhus.dk/job

yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til PPrleder

Jette nissen, tlf. 89 40 57 42, eller PPr-leder Tove Sørensen,

tlf. 89 40 36 62.

Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Der vil

blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse.

Ansøgning sendes til PPr og Specialpædagogik, grøndalsvej 2,

Postboks 4069, 8260 Viby J, att. Thomas romby eller pr. e-mail til:

thro@aarhus.dk

ansøgningsfrist: Fredag den 28. juni 2013, kl. 12. Ansættelsessamtaler

forventes at finde sted torsdag den 4. juli 2013.

Vær med

til at gøre en forskel

AArhuS.Dk/JoB


› INDMELDTE OG NyT JOB

IndmEldtE

Stud.psych.

Sara Baungaard Bjerg

Stud.psych.

Benjamin Borchorst

Stud.psych.

Josef Brattstróm

Stud.psych.

Dunja Sønderkjær Christensen

Stud.psych.

Louise Christensen

Stud.psych.

Helene Zacher Christiansen

Stud.psych.

Sarah Danielsen

Cand.psych.

Hildur Finnbogadóttir

Stud.psych.

Nina Helene Gabel-Jørgensen

Stud.psych.

Louise Capion Hansen

Stud.psych.

Christine Almut Hochfeld

Stud.psych.

Elena Hoebeke

Stud.psych.

Kamilla Kisbye

Stud.psych.

Hanne Lie Kjærstad

Stud.psych.

Christiane Larsen

Stud.psych.

Christine Camille Lund

Stud.psych.

Nina Gravgaard Marschall

Stud.psych.

Signe Sofie Nielsen

Stud.psych.

Michael Maxen Pedersen

Stud.psych.

Anne Katrine Hartmann Poulsen

Stud.psych.

Priti Rastogi

Stud.psych.

Aviag Kleist Sethsen

Stud.psych.

Henriette Brockdorff Stadsgaard

Stud.psych.

Rikke Louise Therkelsen

Stud.psych.

Katrine Thomsen

nyt job

› Offentlig ansættelse

Cand.psych.

Emilie Tang Kirk

Fønix, Roskilde Kommune

Pr. 2.4.2013

Cand.psych.

Ane-Kristine West Klemmensen

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Region Hovedstaden

Pr. 1.4.2013

Cand.psych.

Nanna Kristensen

HR & Kvalitet

Glostrup Hospital

Pr. 1.4.2013

Cand.psych.

Karen Skovgaard Kvarning

PPR, Herning Kommune

Pr. 1.4.2013

Cand.psych.

Kristina Holm Nørgard

PPR, Allerød Kommune

Pr. 1.3.2013

Cand.psych.

Anders Degn Pedersen

Vejlefjord Neurocenter

Pr. 1.4.2013

Cand.psych.

Andrea Svendsen-Tune

Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Region Hovedstaden

Pr. 1.4.2013

› Privat ansættelse

Cand.psych.

Jane Reimann

OK Fonden (OK-Huset Horsens)

Pr. 1.4.2013

Cand.psych.

Turi Ejerbo Frederiksen

Quick Care

Pr. 2.4.2013

› Selvstændig virksomhed

Cand.psych.

Maria Andersen

Psykologerne

Østerbrogade 62, 3.

2100 København Ø.

Pr. 1.4.2013

Cand.psych.

Heidi Foldager

Psykolog Heidi Foldager

Bjerreager 81

7100 Vejle

Pr. 2.4.2013

dansk Psykolog forening

Stockholmsgade 27, 2100 København ø

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk

Mandag-torsdag kl. 10-16

Fredag kl. 10-13

Direktør

Marie Zelander

Aarhus-kontoret

Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17

bESTYRELSE

Formand:

Cand.psych. Eva Secher Mathiasen

esm@dp.dk

Tlf. 35 26 99 55

Cand.psych. Lotte Ahrensbach

lotte.ahrensbach@gmail.com

Tlf. 27 43 60 29

Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen børsen

zeniaboersen@hotmail.com

Tlf. 50 55 10 66

Cand.pæd.psych. Rikke Halse

khrikke@gmail.com

Tlf. 40 46 93 29

Cand.psych. Arne Grønborg Johansen

agr@mail.tele.dk

Tlf. 29 47 79 58

Cand.psych. Rie Rasmussen

rie@forum.dk

Tlf. 29 71 45 30

Cand.psych. Henriette Palner Stick

henriettestick@yahoo.dk

Tlf. 24 83 11 58

Cand.psych. Anne Merete Strømming

merete@stroemming.dk

Tlf. 35 35 20 94

Cand.psych. Claus Wennermark

claus@psychotherapy.dk

Tlf. 20 14 80 92

Studenterrepræsentanter:

Stud.psych. Malene Hollmann

malenefrb@gmail.com

Tlf. 28 59 36 94

Stud.psych. Karen vedel Nielsen

karenvedel@hotmail.com

Tlf. 26 70 27 64

ETIKNÆvN

Formand:

Lisbeth Sten Jensen

Næstformand:

Jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:

Finn Christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist

Permin

Suppleanter:

Marius Kristensen. Mette bentzen

Telefonrådgivning

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage

kl. 8.00-9.00 45 81 45 97 eller

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com

PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 35


Social Emotional Evaluation

Vurdering af sociale færdigheder

SEE

HVAD VURDERER SEE?

Social Emotionel Evaluering (SEE) er en

standardiseret test, som har til formål at

evaluere aspekter af social og emotionel

forståelse. De evner og færdigheder,

der undersøges, hører til de funktioner,

som indgår i begrebet socio-emotionel

kompetence.

SEE vurderer både impressive og ekspressive

aspekter af de socio-emotionelle

funktioner, der er nødvendige for

at kunne interagere positivt med andre.

HVEM ER MÅLGRUPPEN?

SEE kan bruges i aldersgruppen 6-12

år, og den er ideel til at identificere sociale

og følelsesmæssige dysfunktioner

hos børn; herunder børn med autisme

spektrum forstyrrelser, indlæringsvanskeligheder

og forskellige adfærdsforstyrrelser.

NYHED!

Sociale færdigheder er alfa og omega

i børns hverdag. Denne test vurderer

disse færdigheder fra tre sider

– barnets, forældrenes og skolens.

INDHOLD PÅ DANSK

Stimulusmaterialet består af nutidige

tegninger, der viser både børn og voksne

med almindelige følelsesmæssige

reaktioner og i typiske sociale situationer,

børn ofte møder.

FORSKNINGSVERSION @ Hogrefe Psykologisk Forlag A/S

Der hører

desuden en

cd med dialog

til scenarierne

til de to sidste

delprøver

for at sikre,

Du skal Time to clean

rydde op dit

your værelse. room! I’m not

doing it!

at de auditive stimuli administreres

konsistent. Det hele er dansk.

Udover stimulusmaterialet indeholder

testen et spørgeskema om socio-emotionel

kompetence, som gives til både forældre

og en relevant person fra skolen.

Dette giver mulighed for at sammenligne

opfattelsen af barnets socio-emotionelle

kompetence i hjemmet vs. skolen.

KURSER FRA HOGREFE PSYKOLOGISK FORLAG

Vi udbyder løbende nye kurser. Til efteråret kommer der kurser i:

NAS-PI (vrede), RIAS (intelligens) og CONNERS (adfærdsforstyrrelser).

Hold dig opdateret via vores nyhedsbrev eller under KURSER www.hogrefe.dk

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum

Telefon +45 35 38 16 55

www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

Nej, jeg vil ej.

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55

©2008 Super Duper ® Publications © 2012 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S

sorteret MAgAsinPost sMP

More magazines by this user
Similar magazines