Tilbage på stoffer Diagnoser, diagnoser Debat om DP-reformen - Elbo

Tilbage på stoffer
Ønsket om stoffrihed holder ikke
for mange misbrugere. Hvorfor
falder de tilbage?
SIDE 8
Diagnoser, diagnoser
Klummen: Hvert tiende barn i
USA har ADHD, i Frankrig er
det en ud af hundrede.
SIDE 13
14. juni 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening
En anden vej
Sprog og stil er præget af konsulentverdenen.
Men Rasmus Agesen er stadig psykolog – og bevidst om det.
Debat om DP-reformen
Alle muligheder står åbne.
Psykologforeningen har taget hul
på en vigtig medlemsdebat.
SIDE 20
11
SIDE 4

› LEDER
På Bornholm har vi lagt al stivhed bag os,
der træffes aftaler og skabes forbindelser i
et meget mere kreativt miljø.Tilbage
Ønsket om stoffrihed holder ikke
for mange misbrugere. Hvorfor
falder de tilbage?
SIDE 8
på stoffer
Postkort fra Bornholm
I
skolen lærte vi, at Folketinget har 179 medlemmer. Hvad vi ikke lærte, var, hvordan
vi lettest opnår kontakt med dem, og hvor mulighederne er bedst, hvis vi vil
i dialog og ønsker at påvirke. Den gang fandtes Folkemødet på Bornholm ikke.
I disse dage holdes Folkemødet for tredje gang, og Dansk Psykolog Forening deltager
med blandt andre formand og næstformand. Denne leder er skrevet en uge inden
arrangementet, både i forventningen og bevidstheden om, hvor afgørende det er for
Psykologforeningen at være med. Teoretisk set har vi mulighed for her at komme i kontakt
med samtlige ministre, i alt 134 folketingsmedlemmer – så mange er tilmeldt – og
hertil skarer af politikere fra Danske Regioner, samtlige kommuner, repræsentanter fra
omkring 350 organisationer, private og offentlige virksomheder m.fl.
Folkemødet er blevet kaldt et demokratimarked, og med nu en snes tusind deltagere
er markedsmetaforen oplagt. De fleste møder frem med en formel dagsorden.
For Psykologforeningen handler det om at få tydeliggjort udfordringerne med børn
og unges trivsel i kommunerne, hvad vi gør ved en paneldebat med deltagelse af centrale
beslutningstagere fra Folketinget og KL. Ligeledes deltager jeg i Sundhedsstyrelsens
vigtige debat om medicinforbrug i psykiatrien.
Nok så vigtigt er imidlertid alle de uformelle muligheder, som er Folkemødets idé
og sjæl. Bornholm midt i juni er simpelt hen stedet, hvor deltagerne
netværker, hvor vi har muligheder for at støde ind i
hinanden og uhøjtideligt dyrke kontakterne, erfare nyt,
udveksle viden og skabe det fundament af personlig
velvilje og tillid, som al politisk kultur hviler på.
I dagligdagen møder vi måske ministeren ved højtidelige
foretræder – og sætter naturligvis pris på at få
taletid, så vores synspunkter kan indgå i det politiske
arbejde. På Bornholm har vi lagt al stivhed bag os, der
træffes aftaler og skabes forbindelser i et meget mere
kreativt miljø. Her siger vi hej til ministeren, inden vi
går til vores ærinde.
Politikerne står tit for skud, men reelt ønsker de jo
at træffe gode beslutninger. Grundlaget for mange af
det næste års beslutninger bliver lagt i disse dage.
Derfor er vi på Bornholm, og derfor er politikerne
det også.
Eva Secher Mathiasen,
formand for Dansk Psykolog Forening
En anden vej
Sprog og stil er præget af konsulentverdenen.
Men Rasmus Agesen er stadig psykolog – og bevidst om det.
Diagnoser, diagnoser
Klummen: Hvert tiende barn i
USA har ADHD, i Frankrig er
det en ud af hundrede.
SIDE 13
14. juni 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening
11
SIDE 4
Debat om DP-reformen
Alle muligheder står åbne.
Psykologforeningen har taget hul
på en vigtig medlemsdebat.
SIDE 20
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: dp@dp.dk
Fax: 35 25 97 37
www.danskpsykologforening.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: p-nyt@dp.dk
Redaktion:
Claus Wennermark, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Layout og Tryk:
Jørn Thomsen Elbo A/S
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex.
Trykoplag: 10.100 ex.
Medlem af Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Forside: Henrik Sønnike
Annoncer 2013
Job- og tekstsideannoncer mv.:
DG Media, tlf. 33 70 76 94, epost@dgmedia.dk
Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet
Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):
Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06
www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’
Abonnement/2013: 1.300 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr. Deadline Udgivelse
13 5/8 23/8
14 19/8 6/9
15 2/9 20/9

› REDAKTIONELT
Irene Christiansen
Carolina Magdalene Maier
Patient
støtte
– før, under og efter sygdom
Hans Reitzels Forlag
hansreitzel.dk
(red.)
Evelia as minis etusda verernam eum iur autatem
invel ipici ut ut omnias volore as inimet aditiur
aut pere consequ aecerch itatatusape veniantias
quiatem enienec tiberit eum eosa ilignie nditate
ctotaspicim essit pratendior ratibearum liatur arit,
omnim quuntiam aut voloreius, utem recaborrum
velis ipietur aut qui
• Ldisit eum fugitae cusciducius quatemp oresti
omnihit rat qui andebit pa senis et, sequi
sequatur
• Hiremosam, ommolupta cusciis quis assum
nostiate plate nis est quia coreperumet dipsam
unt estiuste sundi archiciis est.
• audae vollaut imincim excesed mincto voluptate
illorrorunt vit ommodi imporitisci.
Hans Reitzels FoRlag
Patientstøtte Psykiske lidelser i
skolealderen
- før, under og efter
sygdom
Irene ChrIstIansen og
CarolIna Magdalene
MaIer (red.)
Bogen beskriver patientstøtte fra psykologiske,
psykosociale og religiøse tilgange. Formålet er at
vejlede sundhedsprofessionelle i patientstøttens
forskellige opgaver. Der gives flere bud på, hvordan
patienten kan blive mødt som et menneske
med en sygdom og ikke som en sygdomskategori,
samtidig med at der opstilles faglige grænser for,
hvor langt patientstøtten kan og bør række.
AUGUST
2013
Mindfulness og meditation
i liv og arbejde
nyHedeR FRa
250 sider, 300 kr. (vejl.)
160 sider
275 kr. (vejl.)
P. Bertelsen, C. H.Jacobsen, N.K. Rosenberg
Tværfaglig supervision
Preben Bertelsen, Claus Haugaard Jacobsen
og Nicole K. Rosenberg (red.)
Tværfaglig
supervision
CenTrale Teorier og
anvendelsesmeToder
Hans Reitzels Forlag
128 sider, 250 kr. (vejl.)
AUGUST
2013
250 sider
300 kr. (vejl.)
tværfaglig supervision Brug gruppen
en guide for forældre og
lærere
Per hove thoMsen
En overskuelig introduktion
til de mest almindelige
psykiske lidelser hos børn i
skolealderen.
Bogen henvender sig primært
til forældre og lærere,
men kan også læses af andre
professionelle, som har
med børn at gøre.
Centrale teorier og anvendelses- Psykodynamisk gruppeterapi
Jens-erIk rIsoM områder
Jan nIelsen og
Denne bog gennemgår mindful- PreBen Bertelsen, Claus
Per sørensen (red.)
ness-metodens baggrund og
sammenhæng med psykologiske
og eksistentielle problemstillinger.
Bogen viser metodens kliniske
og kreative anvendelses-muligheder.
haugaard JaCoBsen og
nICole k. rosenBerg (red.)
Bogen behandler spørgsmål om
teoretisk grundlag, rammer, brug
af gruppen, supervisors ansvar
m.m. I bogen præsenteres fire
faglige supervisionsmodeller:
en almen, en psykodynamisk, en
kognitiv adfærdsterapeutisk og en
narrativ.
Til professionelle og fagfolk, der
arbejder terapeutisk med grupper,
eller som gerne vil i gang med
arbejdet med psykodynamiske
aspekter af gruppeterapeutisk
behandling. Kan læses af både
erfarne gruppeterapeuter og nybegyndere.
se flere Bøger oM PsykologI På hansreItzel.dk
AUGUST
2013
400 sider
400 kr. (vejl.)
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 3

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013
FOTOS: HENRIK SøNNIKE

› KONSULENT Af Jørgen Carl
EN IKKE
HELT NORMAL
PSyKOLOG
Man skal vælge sin vej. Allerede inden kandidateksamen stod cand.psych.
Rasmus Agesen med mere end det ene ben i konsulentverdenen.
Der forsvarer han psykologens gode brand.
K
valitativ research assistent hos Millward
Brown Denmark. Fokus på produktudvikling
og marketing design.
Kvalitativ research assistent hos KoZo Consult.
Fokus på organisatoriske forandringsprocesser
i offentligt regi. Praktik i Novo Nordisk HR –
People and Organization. Fokus på løbende
produktions optimering via god ledelse og leanprincipper.
Vi er i toppen af CV’et for Rasmus Agesen,
lige efter sammendraget over perioden fra fødsel
til kandidateksamen. Fødsel: 1979. Cand.
psych.: 2008. Så langt, så godt.
Men herefter øjensynligt ude på gyngende
grund i en verden, som alle psykologer godt ved
findes, men som de færreste med garanti er fortrolige
med. Marketing design og produktionsoptimering.
Hvor knækkede kæden – eller
omvendt: Hvor og hvordan gik det den spændende
vej for den unge psykolog?
Eftersom Rasmus Agesen indledte sine studier
med at læse litteraturvidenskab, var det
ikke drengedrømmen, der gik i opfyldelse. Det
fortalte han i dette forår små hundrede deltagere
i et seminar om ’Professionel profilering’,
arrangeret under Psykologkampagnen. Efterfølgende
har Psykolog Nyt talt med den unge
psykolog, der gik konsulentvejen.
Vejen førte til konsulentvirksomheden Møller
& Co., som har domæne i Nyhavn i København.
Først i et studiejob, siden en fastansæt-
telse ad en stejl karrierestige, som på fem år har ført ham fra konsulentassistent
via konsulent og seniorkonsulent til nu manager.
Valget af fag
Det er selvfølgelig ikke normen, at en nyudsprungen kandidat så direkte
går den organisatoriske vej. Nogle af opgavetyperne peger også i
en anden retning, men Rasmus Agesen lader ingen i tvivl om, at han i
sit arbejde både præsenterer og identificerer sig som psykolog. Og at
det har en lige så stor betydning for, at kunderne ser ham som attraktiv,
som det har for hans selvopfattelse.
- Der var noget karakteristisk for vores generation i, at jeg i sin tid
valgte psykologi som mit fag. Vores liv skal være meningsfuldt og fantastisk,
hvad vi gør, skal være super interessebåret, siger Rasmus Agesen.
- Menneskets psykologi, adfærd og udvikling optog mig og var det,
der tændte mig på litteraturvidenskab, det skulle blot bruges mindre
abstrakt. At jeg så under psykologistudiet havnede i organisationspsykologien,
skyldes et skub fra en medstuderende. Ham var jeg meget på
bølgelængde med, og han fik mig ind i det studiejob, der var begyndelsen
til det hele.
- Så det var altså i kraft af personlige forbindelser, jeg fik skudt mig
ind på, hvad jeg gerne ville med psykologien, mere end det var faget i
sig selv. Der var ikke noget i selve studiet, den gang jeg læste, der gjorde
det attraktivt at blive erhvervspsykolog eller viste hen til muligheden
for at arbejde i konsulentbranchen.
Nødt til at åbne faget
”Du er ikke en helt normal psykolog”, sagde på et tidspunkt en kunde
til ham, uden at der dog lå en kritisk tanke bag. Mange fagfæller vil
kunne tilslutte sig synspunktet, alene ud fra det ordforråd, konsulentbranchen
betjener sig af. Den terapeutiske relation er erstattet med begreber
som strategiimplementering, udvikling af performance-kultur
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 5

og design af initiativer til at maksimere individuelle
potentialer.
Terminologien er imidlertid skabt af den virkelighed,
opgaverne løses i, sproget skal forstås
på ledelsesgangene og passe til kultur og opgaver.
Som Rasmus Agesen betoner igen og igen,
når han beskriver sit job: ”Det handler alt sammen
om mennesker.” Eller med en anden genkommende
formulering, der lige skal antyde distancen:
”Som det hedder på konsulentsprog …”.
Det ’unormale’, kunden sigtede til, går dog
efter Rasmus Agesens hypotese på noget andet:
- Hvad han mente, var, at min tilgang ikke
var så teoretisk, altså at jeg havde nogle alternative
indfaldsveje, og at jeg ikke havde problemer
med at opfinde mine egne værktøjer, hvis
jeg syntes, det passede ind. Og det erkender jeg,
at jeg i min funktion propper psykologien ind
i nogle lommer, hvor den ikke altid nødvendigvis
hører hjemme.
- Når psykologien skal fungere i virksomhedernes
rammer, bliver man nødt til at åbne
faget. Det er stadig psykologi. Man er erhvervslivet
er ved at bryde med den klichéagtige opfattelse
af psykologer, den rent kliniske tænkning.
Men det skal gå begge veje.
- I erhvervslivet er man på jagt efter talenterne,
der kommer direkte fra universiteterne,
og mange nye psykologkandidater har nok en
tendens til at gå op i, om det, vi nu gør, er enten
narrativt eller systemisk eller socialkonstruktivistisk
osv.
- Jeg forstår dem godt, men hvis jeg må provokere
lidt, så er det i hvert fald fra et kundeperspektiv
det samme det hele. Hvis psykologer vil
slippe for at være en kliché, en faggruppe, der
lukker sig om sig selv, skal de se bredere på deres
kompetencer. Det er en brydningstid, i virksomhederne
taler man som en selvfølge om tilfredshed,
engagement, vigtigheden af samarbejde,
den fælles kultur. Det er temaer, erhvervslivet
bliver stadig mere fortrolige med. Og det er jo
udpræget psykologiske dagsordener, som psykologerne
derfor skal lægge billet ind på.
Starter ikke fra scratch
Et vue hen over Rasmus Agesens opgaver kan
tænde en undren: Er man som psykolog overhovedet
klædt fagligt på til at fungere i dette felt?
Eksempel: En større dansk virksomhed i finanssektoren
påbegynder et digitaliseringspro-
SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013
Baggrund
Om konsulenthuset
Møller & Company er et dansk konsulenthus med
kunder i hele Norden. Kerneopgaven er at hjælpe
virksomheder med at sikre en effektiv og succesfuld
strategiimplementering. Af 12 partnere og
konsulenter er de fire psykologer.
Om Psykologkampagnen
Artiklen bringes i tilknytning til Psykologkampagnen,
som retter opmærksomheden mod særlige
profiler – dem, der ser og opsøger de jobmuligheder,
psykologer ofte er mindre tilbøjelige til at rette
blikket mod. Se psykologkampagnen.dk.

jekt. Fremover skal alle medarbejdere arbejde på
nye platforme. Væk med papiret, kunder og ansatte
skal være digitale, de fysiske arbejdspladser
skal være flydende. Den proces skal Rasmus Agesen
være med til at facilitere. Men slår fagligheden
så til? Hvad stiller man op, når det bliver så
specifikt? Rækker psykologien til datalogiens 0’er
og 1’ere?
- Man er selvfølgelig nødt til at have nysgerrigheden
og opnå en vis viden for at kunne oparbejde
et engagement og genkende de psykologiske
problemstillinger i en sådan proces. Det
dybe vand, man som konsulent bliver kastet ud
på her, er ikke så meget digitaliseringen i sig selv,
som det er forståelsen af de forretningsmæssige
vilkår for at blive mere digital.
- Der er tale om en kæmpe koncern med
mange mennesker, funktioner, mange ledelseslag.
Hvad er det for et spil, der går i gang, når
man skal drive sådan en rejse over tre år, hvor
hele kulturen skal ændres? Kunderne ved godt,
at når de hyrer implementeringskonsulenter som
os, så ligger vores styrke ikke i det digitale, men
i at ruste virksomheden, ledelse og medarbejdere,
til forandringen. De skal hjælpes til at se, at
uanset om projektet handler om digitalisering
eller fx en ny måde at drive salg på, så kræver
forandringer nogle bestemte skridt. Der kommer
psykologfagligheden ind i forhold til forandringsreaktioner,
god ledelse osv., siger Rasmus
Agesen.
En anden stor opgave, han er konsulent på,
drejer sig om en stor nordisk virksomhed, som
hidtil har været organiseret efter funktioner, men
nu flytter værdikæden – ”som det hedder på konsulentsprog”
(R.A.!) – til det enkelte land:
- For at få det til at virke har man ansat en ny
administrerende direktør og sammensat et nyt
ledelsesteam. Forretningen skal drives på en på
en ny måde, og der hjælper vi ledelsen med at
finde svar på, hvad det kræver af dem.
- På traditionel konsulentvis har vi fx samlet
ledelsesgruppen i en workshop og ladet dem arbejde
med helt banale øvelser: Beskriv din største
succes som leder den sidste måned og de styrker,
du som leder har trukket på for at lykkes.
Heri tydeliggøres de kompetencer, antagelser,
værdier, visioner og drømme, som den enkelte
leder har med sig i rygsækken.
Mere teknisk udtrykt gennemfører Rasmus
Agesen i en involverende proces en psykologisk
assessment af ledelseskompetencer og menneskelige præferencer af afgørende
betydning for det ledelsesgrundlag, forretningen skal drives på.
- Vi får skabt en baseline for, hvordan rejsen skal se ud, hvordan
koncernledelsen bliver bedre til at samarbejde på tværs af grænser og
træffe beslutninger.
- Rejsen som sådan gennemføres i virksomheden, mens vi som
konsulenter glider ind og ud. Det er et typisk konsulentvilkår, at man
sjældent er med til at se det komme endeligt i mål. Man laver lidt forstyrrelser
i vandet, sætter nogle nye begreber og adfærdsrutiner op.
Ifølge Rasmus Agesen kommer man langt med kombina tionen af
faglighed og almindelig sund fornuft. Ude i virksomhederne starter de
jo ikke fra scratch:
- De dygtige ledere har på forhånd en psykologisk indsigt og søger
derfor en psykolog til at være sparringspartner. De forstår godt, at hvis
den forandring, de vil drive igennem, skal have holdbarhed over tid,
er de nødt til at få alle til at rykke med i samme retning. Her er psykologen
en meget værdifuld medspiller.
Hvis psykologer vil slippe for at være en kliché,
en faggruppe, der lukker sig om sig selv, skal de se
bredere på deres kompetencer.
Pull for change
Rasmus Agesens kone er psykolog, klinisk psykolog. Hvem af dem er
så mest psykolog?
- Det er ligeværdigt, helt sikkert. Jeg opfatter mig og kan lide at
præsentere mig som psykolog. Ligesom min kone. Jeg kan ikke komme
på arbejde en dag, uden at der opstår fem eller ti ting, hvor man
kan komme ind på en psykologfaglighed.
- Evnen til refleksion og til hele tiden at finde et perspektiv, være
med til at åbne nogle døre og finde nogle sprækker i en mur af problemer,
bliver brugt hver eneste dag. Jeg ville ikke få lov at stå for de processer,
jeg står for, hvis ikke jeg havde en titel af psykolog. Heller ikke
hvis det udelukkende handlede om forretning. Tværtimod forventes
det, at jeg kan gå ind at udfordre folks antagelser og ideer.
- Ved kunderne så, at jeg er psykolog? Ja! Kunderne ved, at forandringer,
der skal virke over tid, kræver den gode strategi. For at få sikkerhed
for holdbarheden, skal psykologerne med. I konsulentsproget
leverer vi pull for change – selvfølgelig sammen med andre centrale faggrupper.
Økonomerne ikke mindst. Så jo, vi gør rigtig meget ud af at
profilere, at det er de og de kompetencer, vi har.
- ”Derude” ved de allerede, hvad du kommer med som psykolog,
du har dit brand med dig. Du ved noget om mennesker, det er sådan
set nok. Det skal bare bredes ud, så du kan koble det til alle de andre
historier, der findes i samfundet.
Jørgen Carl, redaktør
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 7

FOTO: COLOuRbOx
› MISBRUG Af Anna Stelvig
Tilbage
På
sTOffer
SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013

Er det ikke underligt, hvorfor misbrugere, som har
behandlersystemet i ryggen, alligevel ikke formår
at bryde ud af deres stofmisbrugende tilværelse?
B
ehandling af stofmisbrugere i Danmark bygger
på et frivillighedsprincip. Ingen misbrugere
tvinges til at gå i behandling mod deres vilje.
Vi må derfor antage, at mange af de stofmisbrugere,
der søger behandling, har haft en forestilling om
at opnå en stoffri tilværelse.
På behandlingsinstitutionen tager de det første
skridt i en frigørelsesproces fra stofafhængigheden.
Men da det kun er meget få, knap hver fjerde, der årligt
bliver stoffri, er der mange, hvis næste skridt bliver
et tilbagefald. I frivillighed vælger de behandling,
og i frivillighed vælger de at springe fra netop der,
hvor de skal tage ansvar for et nyt livsprojekt.
’Pludselig blev det for meget, jeg skulle bare væk
fra det hele’, er en af de mange forklaringer, jeg hører
fra misbrugere, der er faldet tilbage i stofmisbrug. Det
paradoksale er, at de med deres forklaringer flygter
fra en (behandlings-)situation, der kunne bringe dem
afgørende videre til et bedre liv, hvis de forblev i den.
Spørgsmålet er, hvorfor så mange misbrugere vælger
at recidivere til stofmisbruget? Kan det tænkes, at
misbrugerne gennem et sådan valg opnår et bestemt
mål?
Behandlingen afbrydes
Mennesket er i eksistentiel forstand frit og har frihed
til gennem valg og handlinger at forme sit eget liv.
Dermed er ikke sagt, at mennesket har frit valg på alle
hylder, for mennesket er underlagt visse (biologiske
og sociale) realiteter, som det er nødt til at tage højde
for i udformningen af sin eksistens. Det centrale er
dog, at ligegyldig hvor mange forhindringer og udfordringer
mennesket stilles over for, kan det stadig i frihed
bestemme eller tage personlig stilling til, hvordan
det ønsker at reagere på sin aktuelle situation.
Sagt mere konkret kan misbrugeren altså frit beslutte,
hvordan han (eller hun) ønsker at udlægge vanskeligheder
i behandlingen eksempelvis fra noget, der
ikke kan gøres noget ved, til noget, der kan gøres noget
ved. Der er ikke noget, der tvinger misbrugeren
til en bestemt beslutning. Den eksistentielle frihed er
nemlig kendetegnet ved fraværet af tvang, så når misbrugeren
afbryder behandlingen for at vende tilbage
til sit stofmisbrug, er det et valg, han eller hun må bære
det fulde ansvar for.
Nu er det nødvendigvis ikke sådan, at dette valg
foreligger fuldt ud afklaret i bevidstheden i alle dets
konsekvenser. Tværtimod kan valget foreligge i forskellige
grader af klarhed, men uagtet graden af klarhed
er det stadig et frit valg, der skal tjene et formål
for misbrugeren.
Jeg har ved samtaler med og observationer af stofmisbrugere
tit hørt dem tale om, hvordan alting på et
tidspunkt meget snart skal blive helt anderledes. I deres
bevidsthed lægger de alle mulige planer for deres
fremtid. De har ønsker om at droppe stofferne, få kontakt
til deres familie igen og måske komme i arbejde.
Dog er det sjældent sådan, at disse ønsker bliver ført
ud i livet, og både ønsker og planer forbliver som oftest
ikke-realiserede drømme. Det er som tanker, der
ikke er tænkt til ende og derfor ikke får handlingsmæssige
konsekvenser.
Det afgørende er her, at selv om de ønsker at komme
ud af misbruget, formår de alligevel ikke at handle,
når de afgørende skal. Mit indtryk er, at de generelt set
lever passivt afventende frem for at være aktivt interesseret
i at få gjort noget ved deres situation.Omstændighederne
opleves som noget, der påtvinges dem, og i
mangel af eksistentiel indsigt vælger flere at recidivere
til et liv, hvor det personlige ansvar udviskes.
Når misbrug giver tryghed
Nu til spørgsmålet om valget af stofmisbrug. Hvad er
det for et mål, misbrugeren opnår ved et sådant valg?
Misbrugeren opnår paradoksalt nok en tryghed ved
at være i et miljø, som reelt set er ødelæggende.
Men misbrugeren er i det kendte, er fortrolig med
spillereglerne og kan begå sig. Misbrugeren fastholder
sig selv i en misforstået form for tryghed og fritages
dermed for den angst, der er forbundet med at
skulle bryde med den vante misbrugstilværelse, ud til
en uvant situation som ikke-stofbruger. At skulle tænke
sig ind i og realisere en ny levemåde er for angstprovokerende,
og han vælger i stedet at falde tilbage
til de vante vaner og det kendte livsmønster. Der hvor
flugten fra sig selv er sat i system som en jagt efter
stoffer og rus.
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 9

Når stofmisbrugeren undlader at gribe sine livsmuligheder,
undlader at bevæge sig fra misbrug til ikke-misbrug, er det den
eksistentielle angst, der blokerer. Det skal understreges, at den eksistentielle
angst ikke er et budskab om en patologisk tilstand,
men et almenmenneskeligt vilkår, der følger med, når misbrugeren
skal vælge og handle mod en ukendt fremtid, som han ikke
kender til.
I spændingsfeltet mellem den kendte misbrugstilværelse og
den ukendte fremtid som ikke-misbruger råder uvisheden, og det
er denne uvished, der eksistentielt set ængster misbrugeren, fordi
det ikke forlods kan afgøres, om han vil kunne realisere sig selv i
et nyt livsprojekt. Hvis misbrugeren vil udvikle sig, skal vedkommende
turde vove sig selv i det ukendte og gradvis i handling realisere
en ny livsstil baseret på et nyt værdisæt, der står i skærende
kontrast til det ellers kendte livsmønster.
For mange misbrugere er denne eksistentielle udfordring så
skræmmende, at angsten blokerer, og misbrugeren kommer i stedet
til at stå i vejen for sig selv. Frem for at have sine kræfter med
sig selv, får han sine kræfter imod sig selv. Misbrugeren tager ikke
angsten på sig som en opgave, der kunne skabe en ny bevægelse
mod en bedre livsførelse, men stagnerer i stedet i sit stofmisbrug.
Denne eksistentielle angst foreligger nødvendigvis ikke fuldt ud
forståelig i misbrugerens bevidsthed, men ytrer sig som en mere
uforståelig indre uro og rastløshed.
Tilbagefald – et valg?
Den indre uro og rastløshed er dybest set et udtryk for, at misbrugeren
ikke har det godt med den måde, han lever sit liv på. Men at
stille de relevante spørgsmål, der kunne foranledige en forandring,
er ensbetydende med at skulle konfrontere sig selv direkte med
den eksistentielle angst.
Denne opgave er det ikke alle misbrugere, der magter, og de
vælger i stedet at afbryde behandlingen for at vende tilbage til deres
stofmisbrug. Dermed forsvinder umiddelbart en byrde, nemlig
den spændingstilstand, der er forbundet med at tage ansvar for
en ny og ukendt livsførelse. Misbrugeren fritages så at sige for den
eksistentielle angst, men fritages ikke for den indre utilfredshed
og dårlige samvittighed, der er forbundet med at svigte endnu en
livsmulighed.
Når jeg taler med misbrugere, giver de mange forskellige forklaringer,
der retfærdiggør, hvorfor de falder tilbage til deres stofmisbrug.
Forklaringerne kan være variationer over: ’Jeg ved ikke,
hvad der skete, det skete bare … Måske føler jeg mig bare ikke parat
lige nu’, eller: ’Jeg har det ad helvede til, og jeg tror ikke, at behandlingen
kan hjælpe mig til at få det godt’.
Forklaringerne kan være mange, men i alle disse forklaringer
er der indeholdt dårlig samvittighed over endnu engang at svigte
sig selv i forsøget på at blive stoffri. Samvittigheden melder sig der,
hvor misbrugeren ikke fuldbyrder sine potentialer. Det er så at sige
de misbrugte muligheder eller det ulevede liv, der i det skjulte slår
igen som en stemning af indre uro og utilfredshed.
SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013
Fra misbrug og tryghed til uvished
Hvis misbrugeren skal frigøre sig fra sit stofmisbrug, kræver det
et ’enten-eller’. Med dette mener jeg, at misbrugeren skal vælge at
bryde med den daglige jagt efter stoffer og rus, så at sige bryde
med den livsførelse og de spilleregler, han kender og er tryg ved.
Misbrugeren kan ikke i alvor foretage en egentlig ændring af sin
situation, så længe han er aktiv misbruger. Det kan ikke lade sig
gøre at ville være på stoffer og samtidig ville være stoffri.
Med andre ord kan det ikke lade sig gøre at være på jagt efter
stoffer og samtidig varetage et job, en uddannelse eller etablere et
familieliv. Det er som at sætte sig mellem to stole. Det kan fungere
en kort periode, men på et tidspunkt vil det tippe over og blive
en uhåndterbar situation. Det er et enten-eller, som forståeligt nok
må forekomme uoverkommeligt i betragtning af, at det er et skridt
ud i uvisheden.
Hvis stofmisbrugeren skal bevæge sig fra rollen som misbruger
til rollen som ikke-misbruger, skal han gennem fasen mellem
kendt og ukendt. Stofmisbrugeren skal i princippet kunne være i
en intethed, hvor han hverken er det ene eller det andet. Han kan
ikke støtte sig til rollen som stofmisbruger, selv om han er dybt
præget af den. Ej heller kan han ikke støtte sig til rollen som ikkemisbruger,
da den endnu ikke er etableret. Skal misbrugeren igennem
intetheden, skal han være i stand til at rumme angsten og tro
på at kunne gennemføre sit projekt – i refleksion turde foregribe
en ny tilværelsesform, som han ikke har erfaring med.
De utrygge forestillinger om en ny tilværelsesform holder misbrugeren
tilbage fra at handle. Problemet er blot, at misbrugeren
aldrig på forhånd vil kunne ræsonnere sig frem til tryghed. Misbrugeren
kan kun handle sig frem til tryghed, og det kræver mobilisering
af det mod og den vilje, der skal til for at bryde med det
miljø, han er dybt socialiseret ind i. En sådan beslutning kræver
et erkendelsesarbejde, som mange stofmisbrugere viger uden om,
og derfor er der også mange misbrugere, der på trods af behandling
falder tilbage i stofmisbrug.
Behandlingsovervejelser
At skulle frigøre sig fra et stofmisbrug er en vanskelig opgave, det
kræver hjælp. Behandlingsinstitutionerne er den ’helle’, der befinder
sig mellem stofmiljøet og normalsamfundet. På hellen er der
to veje at gå: Enten recidiverer misbrugeren, eller også kommer
han videre i behandlingen, på vej mod en ny og bedre stoffri tilværelse.
Opgaven og spørgsmålet for behandlersystemet er: Hvordan
bibringes klienterne den indsigt, der kan fastholde dem i behandlingen
og skabe en frigørende bevægelse mod en bedre tilværelse?
En væsentlig måde er at hjælpe klienten med at fjerne de sten
på vejen af psykisk og social karakter, der blokerer for den nødvendige
udvikling. Men det er ikke nok, at der i behandlingen alene
fokuseres på afgiftning og på at reducere klientens psykiske og
sociale vanskeligheder. Hvis et eksistentielt perspektiv skal tages
alvorligt, stiller det afgørende krav til udviklingen af en behand-

lingsfilosofi og praksis, der lægger vægt på at gøre misbrugeren
ansvarlig for sit eget liv. Kunsten er at få gjort klienten interesseret
i at skulle tage vare på sig selv.
At tage vare på sig selv
Med andre ord handler det om at få klienten til alvorligt at tænke
over det ansvar, han har for sit liv og gøren. Men selv om misbrugeren
bliver sig bevidst om det ansvar for sig selv og sin situation
og bliver i stand til at reflektere sig ind i et nyt mulighedsfelt, står
det skræmmende valg og den angstfulde handling stadig tilbage.
Behandlerens fornemste opgave er her at hjælpe klienten til modigt
at se det angstfulde i sin situation i øjnene, samtidig med at
behandleren i en gradvis proces hjælper klienten med at overkomme
de sociale og psykologiske udfordringer, der er forbundet med
at etablere sig selv som stoffri.
Det at indgå i nye miljøer, i nye relationer med andre spillerregler
end de velkendte kan være yderst foruroligende, og her bliver behandlerens
støtte afgørende for, at en forandring kan tage form. Det er vigtigt,
at misbrugeren indgående kan drøfte alt det nye (indre som det
ydre), der sker, for at sikre, at han hun modigt tør tage det næste skridt
i den sociale og personlige udviklingsproces, der er igangsat.
Equus – fordi et
afregningssystem ikke
behøver være indviklet
Internetbaseret
Equus er et internetbaseret afregningssystem,
du altid har ved hånden, uanset hvor du er. Du
slipper for installation og sikkerhedskopiering
– vi sikrer, at dine data altid er der!
Brugervenligt
Equus er enkelt og brugervenligt. Det er skabt
til dig, for at du kan koncentrere dig om dit
arbejde, mens det tekniske kører i baggrunden.
Support
Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail
– det hele uden yderligere betaling!
At vække klientens ansvarlighed, mod og vilje er ikke kun et
spørgsmål om behandlingsteknik, men tillige om at kunne skabe
en tillidsfuld behandlerrelation. Hvis klienten skal lære sig selv og
sin angst at kende, skal han have tillid til den behandler, med hvem
han skal dele sin indre verden.
Det springende punkt er, at man som behandler ikke kan diktere
tillid. Tillid opstår i relationen, når den rette indlevelse mellem
klient og behandler er til stede. Forudsætningen for, at klienten
tør blotlægge sig selv og finde sine egne ressourcer frem, er
først og fremmest tryghedsgivende kvaliteter ved behandlerens
tilstedeværen i mødet med klienten.
Overordnet handler det for behandleren om at møde klienten
i ro og i fuld accept uanset karakteren af de historier, der fremkommer.
Hvis misbrugeren oplever sig forstået og accepteret af en
anden, vil det måske være muligt at acceptere sig selv og have mod
til at arbejde med de fortællinger, han tidligere ikke ville erkende
eller acceptere, fordi de er for smertefulde.
Afprøv Equus gratis i 3 uger
Gratis konvertering af patientdata
Godkendt af MedCom
Kan anvendes fra Windows og Mac,
samt på Ipad og andre tablets.
Introduktion
Afprøv Equus gratis og uforpligtende
– tilmeld dig på www.mibit.dk.
Vi giver også en personlig og grundig
telefonisk introduktion, gratis.
Kontakt os på telefon 62 24 17 34
eller på info@mibit.dk
Anna Stelvig, cand.mag. i psykologi
Over 7 års erfaring
med internetbaseret
it-system til psykologer
MIBIT ApS leverer software
til sundhedssektoren, både
praksissektoren, sygehuse og
regionerne. Vores filosofi er
ligetil: systemerne skal være
brugervenlige og supporten
skal være i top.
Toldbodvej 13 A, 1. sal
5700 Svendborg
Telefon 62 24 17 34
info@mibit.dk
www.mibit.dk

› I KORT FORM
Passer ind i rollen
Mænd vil gerne fremstå mere seksuelt
erfarne, end de er, og kvinder vil gerne
nedtone deres erfaringer. Nogenlunde
sådan lyder stereotyperne på dette felt.
Og de er blevet bekræftet af et eksperiment,
som præsenteres i juninummeret
af det amerikanske fagtidsskrift Sex Roles.
Eksperimentet blev udført på en population
af studerende, henholdsvis kvin-
Nye
ydernumre
Der er pr. 1. juli 2013 besat ydernumre.
Der blev besat 10 ydernumre
i Region Hovedstaden, 4 i Region
Sjælland, 3 i Region Syddanmark, 4 i
Region Midtjylland og 2 i Region
Nordjylland.
Du kan se, hvilke psykologer der
har fået tildelt ydernummer, på www.
dp.dk > Selvstændig > Praksisoverenskomsten
> Nye ydere.
bvm
SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013
der og mænd, som hver især blev stillet
en række spørgsmål, hvoraf nogle omhandlede
seksualitet, andre drejede sig
om helt andre emner.
Halvdelen af deltagerne blev udstyret
med en løgnedetektor (som dog var gjort
inaktiv), og der var markante forskelle på
svarene i de to grupper: Mænd uden
løgnedetektor var seksuelt meget mere
Forældres død øger
depressioner hos børn
oppe på beatet end dem uden, mens man
hos kvinderne så den stik modsatte effekt.
Når det gjaldt mere neutrale emner, faldt
svarene ens ud i de to grupper.
jc
Børn, som mister en forælder, har større risiko for depressioner senere i livet. Det gælder
bl.a. når far eller mor dør af kræft ifølge en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse,
som offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift ’Epidemiology’.
Undersøgelsen viser, at jo yngre børnene er, des mere følsomme er de over for tabet
af en forælder. Små børn er som regel mest afhængige af forældrene og derfor mere
sårbare for forældres død, men selv unge op til 24 år har en øget risiko for depression.
Ligeledes har børn og unge, hvis forældre har begået selvmord, en højere risiko for
depression, end hvis forældrene er døde af andre årsager som fx kræft.
17.000 danske børn under 18 år har mistet en eller begge forældre på grund af selvmord,
ulykker eller sygdom, hvor kræft er en væsentlig dødsårsag.
Forskerne har undersøgt data fra danskere født mellem 1970 og 1990, som har oplevet
at miste en forælder, før de blev 30 år. Over 1,2 mio. personer mennesker indgår i
undersøgelsen og ca. 140.000 af dem har mistet en forælder.
jc
Skal psykologer kunne sygemelde?
Sverige Psykologförbund går nu til den
svenske regering med et ønske om, at
psykologer skal kunne sygemelde patienter
med psykiske lidelser. Foreningen
foreslår, at regeringen giver dispensation
inden for rammerne af en begrænset
forsøgsordning, som skal løbe to år. Tanken
er, at psykologer kan bidrage til bedre
behandling og en mere effektiv proces
omkring indlæggelser, ligesom initiativet
også vil kunne lette presset i en den primære
sundhedssektor.
Et tilsvarende forsøg i Norge 2009-
2011 viste, at psykologer skriver sygemeldinger
med meget stor forsigtighed, og at
patienterne var glade for at kunne nøjes
med at konsultere én fagperson.
På www.psykologforbundet.se findes
en fyldig fremstilling af bevæggrundene
og indholdet i henvendelsen.
jc

Diagnosers evidens
D
en amerikanske psykiatriforening,
American Psychiatric
Association, har netop udgivet
den femte diagnosemanual, der skal gøre
det lettere at diagnosticere diverse symptomer
i et psykiatrisk sprog. Manualen,
der sidst blev revideret i 1994, indeholder
stadig flere gråzonediagnoser, dvs. lidelser,
hvor det ikke er åbenlyst, om de skal
behandles med psykofarmaka eller snarere
skal anskues som et almindeligt livsproblem,
der nok er ubehageligt, uden
behandlingsbehov.
Overdiagnosticering bliver løbende
diskuteret. Diskussionernes omdrejningspunkt
er, hvordan man kan forklare den
nutidige vækst i psykiatriske klassifikationer
og i antal personer med psykiatriske
diagnoser. Én forklaring er, at lægevidenskaben
er blevet bedre til at diagnosticere
lidelser; en anden, at der stilles større krav
til individet i dag, hvilket betyder, at flere
personer udvikler fx depression og
ADHD. Endelig er der den forklaring, at
vi har udviklet et snævrere normalitetsbegreb,
der bevirker at fx tristhed nu ses
som tegn på depression og tidlige tiders
urolige, besværlige børn får stemplet
ADHD.
Forklaringerne er mange, og der er
utvivlsomt en vis sandhed indlejret i dem
alle. Der er dog visse forklaringer, der
ikke får særlig stor plads i den offentlige
KLuMMEn (lat. columna)
debat; forklaringer, der retter blikket mod
de mere magtfulde aktører i vores samfund,
som fx medicinalindustrien, og
forklaringer, der ser kritisk på lægevidenskabens
evidensbasering.
Når hvert tiende barn i USA i dag
bærer fx diagnosen ADHD, og det kun er
et ud af hundrede børn i Frankrig, der
udstyres med denne diagnose, kunne
forskellen så tænkes også at dreje sig om
den rolle, medicinalindustrien spiller i
henholdsvis USA og Frankrig?
En ’forsigtig’ forklaring
Medicinalindustrien påvirker ikke kun
læger til at vælge produkter som Concerta
og Vyvanse, når de skal behandle et
uroligt barn; industriens sygdomskampagner
i diverse elektroniske medier og
på store billboards i det offentlige rum
påvirker også forældre, der nu kræver
disse produkter i behandlingen af deres
børn.
En artikel i Information (30. december
2011) anslår, at man i USA bruger
omkring 34 mia. dollars om året på psykofarmaka
til sindslidelser, heraf ca. 7
mia. dollars til behandlingen af ADHD.
Der er med andre ord ekstremt store
økonomiske interesser på spil, hvis almindelige
livsproblemer kan omskabes til
en medicinkrævende diagnose. En forsigtig
forklaring på forskellen i antallet af
› KLUMME
amerikanske og franske børn med ADHD
kunne således placere reklame- og lobbyistkulturen
i et samfund centralt.
En anden overset forklaring retter sig
mod lægevidenskabens evidensbasering,
der betyder, at lægens fortolkning typisk
ikke antastes. Lægen stiller i mange sammenhænge
diagnoser ud fra diverse fysiologiske
målinger af kroppens funktioner.
Når det imidlertid drejer sig om gråzonediagnoser,
som fx mildere former for
depression og ADHD, bevæger vi os over
i et rendyrket fortolkningsunivers, hvor
lægens informationer primært er patientens/de
pårørendes fortællinger om lidelsen.
Fortolkninger af subjektive fortællinger
skal naturligvis udfordres, hvilket også
er vilkårene i den humanistiske og samfundsvidenskabelige
analyse af individers
(sygdoms-)fortællinger. Lægevidenskabens
evidensbasering betyder imidlertid,
at fortolkningerne ofte ikke får status af at
være opfattelser, der bør og kan udfordres.
Evidensbaseringen kan derfor få den
uheldige effekt, at livsproblemer bliver
omdannet til diagnoser, der kræver medicinsk
behandling, uden at lægens afgørelse
udsættes for den granskning, som enhver
subjektiv fortolkning bør udsættes
for.
Nanna Mik-Meyer, antropolog
lektor ved Institut for Organisation, CBS
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at
skrive om psykologi.
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 13

› ENSOMHED Af: Anne Sofie Bjerre Lunkeit & Cecilia Brynskov
De særligt udsatte
For børn og unge med autismespektrumforstyrrelser er ensomheden et ekstra belastende vilkår. De
lever socialt tilbagetrukket, ikke fordi de ønsker det, men fordi de savner evnerne til at skabe kontakt.
E
nsomhed er et reelt samfundsproblem, som rammer
flere, end man umiddelbart skulle tro – på
tværs af alder og social klasse. Ensomhed er et tabu,
især for de ensomme selv. De opfatter ofte deres
ensomhed som en social fiasko, og det gør det svært
at tale med andre om problemet. Gode sociale færdigheder
er nødvendige for at modvirke og finde vej ud af ensomheden.
Dette gør individer med sociale vanskeligheder særligt sårbare
for oplevelsen af ensomhed.
Trods omfattende forskning i ensomhed hos børn og unge med
normal udvikling er ensomhed hos børn og unge med særlige vanskeligheder
hverken grundigt undersøgt eller diskuteret.
Børn og unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF) er en
gruppe med sociale vanskeligheder, som er særlig overset i både
den danske og den internationale forskningslitteratur, skønt ensomhed
forekommer hyppigt hos gruppen med højtfungerende
ASF. Socialstyrelsen, som oplyser om ASF, nævner eksempelvis intet
om ensomhed i deres National Autisme Plan.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at de fleste børn og unge
med højtfungerende ASF ønsker social kontakt. Man bør derfor
ikke misforstå deres sociale tilbagetrukkethed som et ønske om at
være i fred. Der er væsentlig forskel på ikke at ønske social kontakt
og ikke at have evnerne til at etablere den.
Autismespektrumforstyrrelser
ASF er en samlebetegnelse for en række forstyrrelser, hvoraf de
hyppigste er Infantil autisme, Aspergers syndrom og Gennemgribende
Udviklingsforstyrrelse Uspecificeret (GUU)/Gennem gribende
Udviklingsforstyrrelse Anden (GUA).
Forstyrrelserne er kendetegnet ved vanskeligheder inden for
tre områder: socialt samspil, kommunikation og stereotyp, repetitiv
og begrænset adfærd. Vanskelighederne optræder imidlertid
i forskellige grader, og der er stor forskel på, hvordan ASF kommer
til udtryk fra person til person. En meget overordnet skelnen
laves mellem personer med lavt- og højtfungerende ASF.
SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013
Personer med højtfungerende ASF har både intelligens og
sproglige evner inden for normalområdet, mens personer med
lavtfungerende ASF ikke har. Hos personer med højtfungerende
ASF er det aktuelle funktionsniveau således højere, og de fremtidige
udviklingsmuligheder mere gunstige. Personer med Aspergers
syndrom har pr. definition højtfungerende ASF, mens personer
med Infantil autisme og GUU/GUA kan have såvel lavt- som højtfungerende
ASF. Dog har de fleste personer med Infantil autisme
lavtfungerende ASF, mens de fleste med GUU/GUA har højtfungerende
ASF.
Man regner med, at omkring en procent af befolkningen har
en ASF.
Et skjult problem
Ensomhed er en subjektiv, ufrivillig og ubehagelig følelse udløst
af manglende socialt tilhørsforhold. Modsat alenehed, som defineres
ud fra kvantiteten af individets sociale relationer, afspejler
ensomhed kvaliteten af individets sociale kontakter. Følelsen af
ensomhed kan opstå som følge af en kognitiv diskrepans mellem
individets opfattelse af egne sociale relationer og ønsker til relationernes
type, kvantitet og kvalitet.
Kognitive processer, som selvevaluering, attribueringsstil og
social sammenligning tildeles bl.a. stor betydning for oplevelsen
af ensomhed. I litteraturen skelnes der mellem følelsen af emotionel
og social ensomhed. Emotionel ensomhed indbefatter et affektivt
aspekt af ensomhed, som skyldes savnet af tætte og intime
tilknytningsfigurer. Social ensomhed forbindes derimod med kedsomhed
og marginalisering forårsaget af savnet af meningsfulde
sociale kontakter og et tilgængeligt socialt netværk.
Der er ikke foretaget mange undersøgelser af ensomhed hos
børn og unge med højtfungerende ASF. De undersøgelser, der findes,
viser, at denne gruppe oplever høj grad af ensomhed, særligt
social ensomhed. Børn og unge med højtfungerende ASF føler sig
fx ensomme i mere intens grad og mere hyppigt end jævnaldrende
med normal udvikling (21 % vs. 4 %). Undersøgelser viser des-

Baggrund
Artiklen bygger på et speciale, som er udarbejdet
af Anne Sofie bjerre Lunkeit under vejledning af
Cecilia brynskov. Interesserede er velkomne til at
kontakte Anne Sofie bjerre Lunkeit, som gerne
sender kopi af speciale og yderligere referencer:
asbjerre.lunkeit@yahoo.com.
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 15
MODELFOTO: COLOuRbOx

uden, at børn og unge med højtfungerende ASF har få venner, og
at kvaliteten i deres venskaber er lavere end hos normaltudviklede
børn og unge.
Et ensomt individ mærker et afsavn af social kontakt. Derfor
kan den store hyppighed af ensomhed hos børn og unge med højtfungerende
ASF synes overraskende. Det står nemlig i kontrast til
tidligere opfattelser af, at personer med ASF ikke er socialt motiverede
og foretrækker at være alene – en opfattelse, der formentlig
hænger sammen med, at den tidlige autismeforskning først og
fremmest blev udført på baggrund af personer med lavtfungerende
ASF.
Børn og unge med ASF er en gruppe med
sociale vanskeligheder, som er særlig overset
i forskningslitteraturen
Studier viser, at de fleste børn og unge med højtfungerende
ASF har en god forståelse af ensomhed og bl.a. forstår, at man kan
føle sig ensom blandt andre, og at en nær ven kan modvirke ensomhed.
Deres ensomhedsforståelse er dog mindre fyldestgørende
og sammenhængende end hos jævnaldrende med normal udvikling.
Børn og unge med højtfungerende ASF har tilsyneladende en
bedre forståelse af den sociale dimension ved ensomhed frem for
den emotionelle dimension, hvilket kan skyldes deres vanskeligheder
ved emotionel forståelse. Man må dog være opmærksom på,
at personer med ASF kan have svært ved at udtrykke emotioner
og beskrive deres forståelse heraf, hvilket ikke er ensbetydende
med, at de ikke forstår emotionel ensomhed.
Hvad skyldes ensomheden?
Børn og unge med højtfungerende ASF udfordres af deres vanskeligheder
ved social interaktion og emotionel forståelse, når de indgår
i sociale sammenhænge. Dette kan gøre det svært for dem at
etablere og fastholde venskaber, og derfor får de ikke tilfredsstillet
deres sociale behov.
Børn og unge med højtfungerende ASF er ofte inkluderede i
normalområdet, hvilket kan skabe særlige sociale udfordringer.
De udfordres især under ustrukturerede sociale situationer, fx frikvarterer,
som de kan finde overvældende og angstfremkaldende.
Dette kan føre til, at de trækker sig socialt. Andre børn og unge
kan misforstå denne tilbagetrukne adfærd som et signal om, at de
ikke ønsker at deltage i fællesskabet, hvorfor de måske ikke bliver
inviteret ind i fællesskabet. Eftersom social ensomhed er mest hyppig
hos børn og unge med højtfungerende ASF, kan adfærden i
SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013
stedet være et udtryk for, at de netop ønsker at være en del af et
større socialt fællesskab.
Gode kognitive færdigheder hos gruppen af børn og unge med
højtfungerende ASF kan være en af grundene til, at denne subgruppe
kan betragtes som sårbar over for oplevelsen af ensomhed.
Kognitivt er de i stand til dels at kunne vurdere og erkende mangler
ved egne sociale relationer og dels at kunne sammenligne eget
sociale liv med andres. Det kan øge risikoen for et oplevet misforhold
mellem faktuelle og ønskede sociale forhold.
Den øgede selvbevidsthed kan i øvrigt betyde, at børn og unge
med højtfungerende ASF tilskriver sig selv en stor del af ansvaret
for den uønskede sociale situation. Det opleves håbløst at finde vej
ud af ensomheden, fordi de erkender, at de ikke har de fornødne
sociale færdigheder dertil.
Den store hyppighed af ensomhed hos børn og unge med højtfungerende
ASF er et bekymrende tegn på mistrivsel. Deres ensomhed
kan forstås som et ønske om at være en del af et socialt
fællesskab. Deres sociale vanskeligheder begrænser dem i at etablere
meningsfulde og vedvarende venskaber, hvorfor de fanges i
en ond cirkel, hvor de udsættes for mere og mere social isolation.
Børn og unge med højtfungerende ASF kan dermed betragtes som
en højrisikogruppe for oplevelsen af ensomhed.
Lad os understrege, at ikke alle børn og unge med ASF kan betragtes
som i højrisikogruppen for oplevelsen af ensomhed, da der
ikke er foretaget undersøgelser af gruppen med lavtfungerende
ASF. Derudover er der formentlig nogle med højtfungerende ASF,
der foretrækker at være alene og derved frivilligt undgår social
kontakt.
Det væsentlige er at skærpe opmærksomheden mod en reel ensomhedsproblematik
hos børn og unge med højtfungerende ASF
og at tilbyde kvalificeret støtte til dem, der har brug for det.
rEfErEncEr
Anne Sofie Bjerre Lunkeit, cand.psych.
Cecilia Brynskov, ph.d.-studerende
Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Bauminger, N., & Kasari, C. (2000). Loneliness and friendship in high-functioning
children with autism. Child Development, 71(2), 447-456.
Capps, L., Sigman, M., & Yirmiya, N. (1995). Self-compe tence and emotional understanding
in high-functioning children with autism. Development and Psychopathology,
7(1), 137-149.
Heinrich, L.M. & Gullone, E. (2006). The clinical significance of loneliness: A literature
review. Clinical Psychology Review, 26(6), 696-718.
Kasari, C., Locke, J., Gulsrud, A., & Rotheram-Fuller, E. (2011). Social networks and
friendships at school: Comparing children with and without ASD. Journal of Autism
and Developmental Disorders, 41(5), 533-544.
Lasgaard, M., Nielsen, A., Eriksen, M.E., & Goossens, L. (2010). Loneliness and social
support in adolescent boys with autism spectrum disorders. Journal of Autism and
Developmental Disorders, 40(2), 218-226.
Locke, J., Ishijima, E.H., Kasari, C., & London, N. (2010). Loneliness, friendship
quality and the social networks of adolescents with high-functioning autism in an
inclusive school setting. Journal of Research in Special Educational Needs, 10(2), 74-81.

Pernille Hippe brun; Clarissa Corneliussen:
› Mindfulness i organisationer.
En indføring i, hvorfor mindfulness mon blomstrer op i
erhvervslivet. Bogen gennemgår den forskning, der viser,
at tilgangen med fordel kan benyttes af ledere såvel
som medarbejdere og introduceres på arbejdspladsen.
Giver også et konkret indblik i, hvordan mindfulness
kan trænes – via eksempler fra forfatternes egne erfaringer
med at introducere mindfulness for en række
offentlige og private organisationer i Danmark.
Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 332 sider, 398 kr.
Jørn Toustrup:
› Psykoterapi og værdier.
Om hvordan en række grundlæggende værdiers tilstedeværelse
har afgørende betydning for kvaliteten i
klientens adgang til sit eget følelsesliv. Værdiernes
tilstedeværelse ses som en nødvendig forudsætning
for, at et menneske kan opnå en grundlæggende eksistensoplevelse
og livsglæde. Og det belyses, hvordan
terapeutens følelsesmæssige nærvær i terapien kan
være afgørende for værdiernes tilstedeværelse i klientens
liv.
e-bog (pdf), fx www.saxo.com, 2013, 181 sider, 89 kr.
lise Trap:
› Hjertebånd.
Undertitlen: at leve med sine døde. Traditionel sorgterapi
arbejder med forestillingen om en række faser,
den sørgende skal igennem. Forskning viser imidlertid,
at det er værdifuldt at forstå sorgen – også som et
forløb, der kører i flere spor med varierende intensitet.
Sorgen skal ikke overstås, men accepteres som en
integreret del af resten af livet. Bogen præsenterer den
nyeste sorgteori og bringer eksempler på, hvordan
mennesker lever videre med deres døde.
Forlaget Alfa, 2013, 116 sider, 200 kr.
nYE BØgEr
præsenterer de nye bogudgivelser
primært inden for det
psykologiske område. Det redaktionelle
princip er at søge inspiration
til omtalen fx i forlagenes
pressemeddelelser. En omtale er
en omtale – ikke redaktionens
anbefaling af bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
susan Cain:
› Ro.
Langt over en tredjedel af befolkningen er introverte.
Men vi lever i en kultur, hvor det at være selvpromoverende
og udadvendt hyldes. Man skal kunne networke
og gøre opmærksom på sig selv for at få succes.
Det er tidens ideal, mens det at være introvert betragtes
som et lidt uheldigt personlighedstræk, som helst
skal overvindes. Samfundet er indrettet på de ekstrovertes
præmisser, og de introvertes kvalifikationer
overses og går tabt. Det er hverken tilfredsstillende
eller hensigtsmæssigt.
Don Max/Hr. Ferdinand, 2013, 444 sider, 299 kr.
steven C. Hayes; Kirk D. strosahl; Kelly g. Wilson:
› Acceptance and Commitment Therapy.
Ny udgave af en af de første bøger om terapiformen
ACT, skrevet af de tre ophavsmænd. Bogen fokuserer
på psykisk fleksibilitet som vejen til forandring og
udbedring af en lang række af kliniske problemstillinger.
Denne udgave er udvidet med beskrivelser af bl.a.
mindfulnessprocesser, den terapeutiske relation, caseformulering
og sammenhængen mellem ACT og
kognitiv adfærdsterapi.
Hans Reitzels Forlag, 2013, 523 sider, 475 kr. indb.
Camilla rau Petersen; elisabeth Christensen:
› Kvinder og børn med asperger.
Beskriver de forskellige terapeutiske retninger, og
hvilke retninger der passer til hvilke problemstillinger
og diagnoser. Den beskriver, hvad man skal være
opmærksom på, når man vælger en psykoterapeut.
Det mest afgørende for at få udbytte af psykoterapi er
ikke terapeutens uddannelse og retning, men derimod
menneskelige egenskaber som empati, varme og rummelighed
– viser forskningen.
Pressto Forlaget, 2013, 263 sider, 269 kr.
› NyE BØGER
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 17

› IVÆRKSÆTTERI
enTrePrenørens
byggesTen
Courage, kreativitet og gode kræfter. Det er bare tre af de byggesten,
en entreprenør skal være gjort af, fremgik det af et seminar i Psykologforeningen.
50
psykologer med iværksætterlyst er midt i maj mødt
op til Psykologkampagnens seminar ”Innovation og
Entrepreneurship”. Studerende, arbejdssøgende, ansatte
og selvstændige psykologer, der ønsker at sadle om eller få
friske input til virksomheden. Deltagerne bliver blandet fra start,
idet den største læring skal komme fra deltagerne selv i praktiske
øvelser og erfaringsudveksling ved bordene mellem oplæggene.
Dagens tovholder, Ivan Tyrsted, direktør ved IDEA Entrepreneurship
Centre på Syddansk Universitet, lægger ud under titlen
”Hvad skal der til for at skabe en succes”. Med udgangspunkt i psykologens
mulige karrierestier og den høje ledighed vil han have
deltagerne til at flytte sig fra det røde ocean, hvor alle kæmper om
kunderne med samme ydelser, samme priser og om samme marked,
til det blå ocean, hvor man må skabe værdi for sine kunder
på andre parametre:
- Halvdelen af alle psykologer vil være selvstændige, men I bliver
nødt til at forholde jer til markedet, hvor der er intern rivalisering,
kunder, leverandører, potentielle nye konkurrenter og substituerende
produkter. Hold blikket på markedet og dets teknologiske,
økonomiske, politiske, kulturelle og demografiske forandringer,
for det er her, I skal finde jeres plads.
Ideer og kreativ tænkning er en forudsætning for en iværksætter.
En oplagt metode, når man vil udvikle, er brainstorming, hvor
Ivan Tyrsteds gyldne regler er, at målet skal være at få mange ideer,
gerne vilde og svært realiserbare. Kritik og vurdering undervejs er
forbudt, og først til sidst må man kombinere og forbedre sine ideer.
Ivan Tyrsted placerer et papir med 24 tomme cirkler foran hver
deltager med spørgsmålet om, hvilke muligheder deltagerne kan
se og udfylde de tomme cirkler med. Frustration og aktivitet er li-
SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013
geligt fordelt, men efterhånden bliver cirklerne til sole, mennesker
og ure. Flere udfylder cirklerne med ord, men Ivan Tyrsted slår et
slag for en anden type kreativitet:
- Det vigtige er, at man træner sine kreative evner, for så kan
man udvikle sin virksomhed. Man kan også gå i idérum med en,
som man ikke kan lide. Det skaber uventede måder at se på verden,
frem for at forsøge at idéudvikle med en, som har samme tankesæt
og værdier som én selv.
Hvad nu hvis –
I et andet oplæg skal grupperne komme videre i entreprenørskabet
ved at beskrive deres nuværende tilstand, deres fremtidsdrømmescenarie,
og hvilke aktioner og handlinger der skal til for at nå
målet. Hvad skal man gøre af nyt, hvad skal man holde op med,
og hvad skal man skrue op og ned for?
Øvelsen er perfekt for en deltager som cand.psych. Helen
Winther: - Jeg synes, at arbejdet i gruppen er rigtig inspirerende.
Jeg er privatpraktiserende og har ydernummer, men overvejer, om
jeg ikke fremover vil arbejde med processer og opbygning af arbejdsliv.
Derfor er det rigtig godt, at jeg får vendt mine tanker på
hovedet. Måske skal man hellere tage udgangspunkt i, hvad markedet
vil have, end hvad man kan give dem.
Også cand.psych. Ole Meinild, bruger gruppen til at overveje,
hvordan hans kompetencer kan anvendes på en ny måde: - Jeg er ambassadør
i Psykologkampagnen, har haft praksis i masser af år, været
offentligt ansat og igennem et årti arbejdet lokalt med, bl.a. hvordan
man kan blødgøre det hårde Nørrebro-miljø. Nu er jeg arbejdssøgende
og vil gerne arbejde med noget nyt de sidste år af mit arbejdsliv. Fx
med organisation eller videreuddannelse af psykologer.
FOTO: COLOuRbOx

Ivan Tyrsted opfordrer deltagerne til at springe ud i det – men
ikke uden faldskærm. Man skal gøre op, hvad der er ”affordable
loss”. Og så må man prøve sig frem:
- De bedste ledere ser muligheder og handler på dem. De har
visioner, ambitioner og udholdenhed, er gode til at bygge nye koncepter
og til relationer og netværk. Entreprenant adfærd er evnen
til at se og handle på profitable muligheder, samt at man løbende
kan se og udnytte muligheder under hastigt skiftende rammebetingelser.
De evner skal man have, siger han.
Mod og lyst
Entreprenant adfærd lyser ud af cand.psych. og oberstløjtnant Karen
Schultz, som i sit oplæg opridser et alenlangt CV som bevis på
sine iværksætteraktiviteter. Praksisindehaver, forfatter, foredragsholder,
forlægger, censorformand m.v. Listen er lang.
- Jeg tager først og fremmest udgangspunkt i det, som interesserer
mig. Så kombinerer jeg som regel to velkendte elementer
og skaber en ny pakke ud af det. Desuden fornyer jeg biksen hvert
andet år. Jeg tænker altid i, hvordan jeg kan kapitalisere. Selv da
jeg fik brystkræft, var en meget hurtig tanke, hvordan jeg kunne
gøre en forretning ud af det, siger hun.
Karen Schultz lægger ikke skjul på, at det koster kræfter, penge
og gode relationer at være selvstændig: - Hvis I allerede er selvstændige,
så hold fast i det, I har, og prøv samtidig noget nyt af.
Hold de faste udgifter nede, vær klar til ikke at købe nyt tøj i tre
år. Lav et budget, der tager udgangspunkt i, hvornår I går fallit,
hvis I ikke får en eneste kunde. Man skal som selvstændig kunne
gøre tingene selv, der er ikke en chef, der styrer, og man står ikke
og lufter bekymringer over for sine kunder. For enden af dagen
har indsatsen givet penge eller ingen penge. Det kræver også gode
børn, mand, søskende eller venner.
Karen Schultz ved, hvad der driver hende, og hvorfor nogen
hellere vil gå fallit end at være ansat med pension. Hver enkelt har
sin egen historie, mener hun: - Min morfar spillede hele familiens
formue op. Min mor var 17 år, da familien pludselig ingenting ejede,
og min mors opdragelse gik ud på, at jeg skulle få familien på
fode igen. Det er ligesom blevet mit drive.
- Udvikling er forbundet med smerte og ensomhed, og mange
entreprenører taler om det med smertesprog. Men privilegiet er,
at jeg gør, hvad jeg vil. Den frihed og den tilfredshed er enorm stor.
PRIvATFOTOS
Penge skal der til. Jeg har lagt til side, så behøver jeg ikke være til
fals for noget nymodens.
Psykologisk hardware
Dagens sidste oplægsholder, cand.psych. Christian Harpelund, er
spiludvikler og udviklingsdirektør i eget firma i Roskilde med syv
ansatte. Firmaet hedder Relation Technologies, produktet er refleksionsspil,
som han sælger i det meste af Europa, i Indien, Australien
og USA. Refleksionsspil er en blanding af spilelementer og erhvervspsykologi
og kan fx bruges i forbindelse med organisationsforandringer,
hvor man i en simuleret virkelighed får sat ord på
uhensigtsmæssige handlinger eller mønstre.
- Jeg havde ikke en fast forretningsplan, men var tidligt drevet
af ideen om at lave et produkt ud af vores fag – at skabe noget psykologisk
hardware. Der er derfor mange ting, som jeg har måttet
lære mig undervejs, fx salg, markedsføring og udadvendthed. Jeg
har nu taget konsekvensen af, at jeg ikke er god til det hele, og har
sørget for, at virksomheden har fået en administrerende direktør,
så jeg igen kan fokusere på mit produkt og nørde med det.
- For mig har det krævet rigtig meget mod både at udvikle mit
netværk og at opsøge andre kulturer. Folk er jo aldrig væmmelige,
men man skal vænne sig til, at man bliver afvist. Det kræver is i
maven, hvad jeg endnu ikke helt har. Forretningsmæssigt har det
været det hele værd - på familiekontoen er jeg lidt mere i tvivl.
Ønsker til ’næste gang’
Stud.psych. Helena Erikstrup er tilfreds med dagens udbytte:
- Jeg vil gerne arbejde som klinisk psykolog med behandling
over nettet, når jeg bliver færdig om et år. Jeg har fået værktøjer
til, hvordan jeg skal nå mine mål. Og jeg er ikke skræmt af Karen
Schultz, som jeg hørte tale om mod og drive. For mig skal det bare
ikke være eneste indtægt, jeg har en søn og kan ikke leve af havregrød
i 14 dage.
En anden deltager, stud.psych. Teresa Jakobsen, har især kunnet
bruge gruppen til at få konkretiseret sine ideer: - Jeg er ved at
nedsætte mig som konsulent i teambuilding og virksomhedskultur.
Man er nødt til at skabe sig et netværk, allerede inden man er
færdig. Jeg har fået billedet fasttømret i dag.
Nana Lykke, webredaktør
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 19

› DP-REFORM
Folkets røst
Hvor skal Psykologforeningen hen? På fem velbesøgte møder rundt i
Danmark har alle medlemmer kunnet byde ind med deres visioner.
A
t få lov til at slå sine tanker og fantasi løs kan være en
berusende oplevelse. Men eftersom vi er vant til at leve
i virkelighedens verden og lægge bånd på os selv også
vanskelig.
Dette både-og var et vilkår, da Dansk Psykolog Forening i
slutningen af maj måned afviklede fem debatmøder i forbindelse
med DP-reformen. I alt 150 psykologer havde taget imod invitationen
og var mødt op til møderne i Ringsted, Aalborg, Århus,
København og Vejle for sammen med blandt andre foreningens
formand at sætte de første pejlemærker i reformprocessen.
Reformforløbet er holdt meget åbent, og møderne blev afholdt
i en fase, hvor invitationen gik helt ud til det eksistentielle
tema: Hvad er Psykologforeningen til for? En sådan overvejelse
er altid relevant, men glemmes måske indimellem i en forening,
der har haft travlt med at vokse, som har gjort landvindinger,
som er fyldt af hverdagens dagsordener. Altså er reformprocessen
en anledning til lige at stoppe op og spørge: Gør vi det rigtige?
Forfølger vi de rigtige mål?
Som foreningens formand, Eva Secher Mathiasen, udtrykte
det: - Vi skal ikke her og nu beslutte, hvad der er det rigtige eller
SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013
det forkerte, men sikre os, at vi gør, hvad vi gør, af de rigtige
grunde. Vi skal bevare guldet, men måske finde andre måder.
Hun nævnte her blandt flere eksempler foreningens decentrale
organisering, som er en afgjort styrke, men som også indebærer,
at der hvert år afholdes 51decentrale generalforsamlinger
med mange ressourcer bundet op på det. Måske er ressourcerne
rigtigt anvendt sådan, måske kan man kanalisere kræfterne andre
steder hen.
Ligeledes pegede Eva Secher Mathiasen på foreningens arbejdsprogram,
der i den nuværende udgave indeholder 52 punkter.
Alle kan få et punkt på arbejdsprogrammet og få det vedtaget
på generalforsamlingen, sådan at honningen bliver smurt
tyndt ud over brødet, i stedet for at foreningen koncentrerer sig
om det, man vurderer er allervigtigst. Guldet.
Put en psykolog i tanken
På den og andre spændende baggrunde blev debatten sluppet løs
– ja, var sådan set for længst i gang på DP-reformens hjemmeside.
Men der opstår en fin dynamik og et særligt engagement, når
debattørerne sidder i samme lokale og fx skal gøre op med sig

selv, om Psykologforeningen mest skal være en faglig forening
eller en fagforening. Begge dele, selvfølgelig – men hvis man nu
skulle vælge? En faglig fagforening, lød et forsøg. Det var en hård
øvelse, og der blev svedt i mødelokalerne.
Hvordan kan man se, at Dansk Psykolog Forening har succes?
Og hvem får gavn af foreningens succes? Den slags spørgsmål
er der hundrede svar på, og svarene afhænger af, hvilke
briller man har på.
Ser man primært foreningen som aktør på den store scene,
giver det mening at vælge et succeskriterium ud fra, hvor meget
det lykkes os at præge den offentlige debat og dermed fremme
kvaliteten i tilbuddene til borgerne. Ser man primært foreningen
som en traditionel fagforening, er succeskriterierne nogle helt
andre: bedre løn, bedre arbejdsvilkår, højere beskæftigelse. Eller
man kan, som en deltager på københavnermødet gjorde det,
vægte prestigen ved at være synlig på den offentlige scene og
præsentere en fed nyhed og tre mindre pr. måned.
Øvelser og debat havde til formål at skærpe opmærksomheden
på de valg, der altid må træffes, når man prioriterer og søger
det allervigtigste. ”Organisationernes 25-års ærespokal går til
Dansk Psykolog Forening, fordi …”. Ja, dette tankeeksperiment
må læserne gerne deltage i, ligesom mødedeltagerne gjorde det.
Og overveje, om foreningen efter endt reformproces skal beholde
det nuværende motto: Indblik og udsyn – eller vi skal ud på de
vilde vover: Put en psykolog i tanken.
Den slags lyster popper også op, når engagerede psykologer
møder frem til debat.
Jørgen Carl, redaktør
gå MEd i dEBattEn
På www.dp-reform.dk kan alle medlemmer give
input til debatten om, hvor Psykologforeningen
skal hen med reformprocessen. På hjemmesiden
kan man læse en opsamling fra et af debatmøderne,
se forslag til slogans og se hele to film: En,
hvor formand, næstformand og en studenterrepræsentant
fremlægger deres tanker og reformen
– og en animationsfilm, der på kort tid skitserer
foreningens aktuelle opgaver og position.
Gå med i debatten. Den er for alle medlemmer af
Dansk Psykolog Forening.
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 21

› DEBAT
uenighed om cand.pæd.psych.
Der er ingen genvej til kvalitet, siger
Dansk Psykolog Forenings formand, Eva
Secher Mathiasen, i lederen i Psykolog
Nyt 9/2013 – med henvisning til ”de faglige
eksperter”, uden at tydeliggøre, hvem
de er. Hun søger her at påvise, at det er
fuldt berettiget, at cand.pæd. psych.uddannelsen
ikke skal genoptages.
Jeg har deltaget i tre møder med formanden,
hvor jeg har forsøgt at redegøre
for cand.pæd.psych.-uddannelsen – og
tilsyneladende uden resultat. Nu prøver
jeg så igen, da formanden ikke har valgt
at orientere mig om den aktuelle leder.
Jeg er ærgerlig over at være nødt til at
skulle give svar i fuld offentlighed på en
så urimelig omtale af cand.pæd.psych.sagen.
Uddannelsen har siden 1965 være en
generalist-psykologuddannelse med de
samme fag og de samme eksamenskrav
som cand.psych.-uddannelsen. Det ved
formanden! Sådant skal det også fortsat
være.
Formanden hævder, at det ikke kan
rummes inden for de skitserede rammer
på 3½ år. De fleste lærere vil med de skitserede
krav skulle bruge 4 år. Det er vist
svært at kalde en 8-årig samlet uddannelse
plus mindst to undervisningsårs praksis
for en genvej – eller for psykolog på
den halve tid, som formanden frejdigt
påstår i lederen.
Hertil må siges, at det faktisk i 40 år
har kunnet lade sig gøre inden for 3 år
oven i en læreruddannelse, hvilket er
stadfæstet i psykologloven fra 1993, der
er vedtaget af Folketinget. Indholdet skal
selvfølgelig løbende justeres på samme
måde som det gælder for cand.psych.-ud-
SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013
dannelsen. Men rammerne skulle være rigelige,
eftersom den skitserede model
betyder en udvidelse af rammerne på fra
16 til 33 % (fra 3 år til 3½ eller 4 år). Hvis
det skulle være et problem, så må man da
være temmelig nervøs for kvaliteten i
cand.psych.-uddannelsen, der jo – hvis
den skal kunne følge med i kvalitet – skal
udvides til at vare fra 5,8 til 6,6 årsværk.
Dette er jo som bekendt ikke sket. I øvrigt
ved enhver, at de fire cand.psych.-uddannelser
varierer ganske meget i såvel indhold
som kvalitet, og at det nok vil være
på sin plads at se nærmere på dette problem.
Det kan også undre, at Aarhus Universitet
selv i 2008 har udarbejdet det
aktuelle forslag til en cand.pæd.psych.uddannelse,
hvor der er anvist tilstrækkelige
ECT-point, svarende til en cand.
psych.-uddannelse. Dette forslag er i
øvrigt identisk med et forslag, som Dansk
Psykolog Forening selv udarbejdede forud
– også med de tilstrækkelige ECTpoint.
Hvordan kan det så være, at såvel
Dansk Psykolog Forening som Aarhus
Universitet nu siger noget andet? Er der
måske flere hold ”faglige eksperter” på
Aarhus Universitet?
Læreruddannelsen er tømt for psykologi,
hævder formanden uden at komme
nærmere ind på dette. Det er jo en temmelig
luftig påstand, som fuldstændig
savner grundlag i virkeligheden, og det er
en kovending fra Dansk Psykolog Forenings
egne synspunkter og politik om
denne sag.
Det ville klæde formanden at erkende,
at hun er ude i fagpolitisk ærinde,
hvilket jo er helt i orden. Men det er ærgerligt
og uhensigtsmæssigt, når det kommer
til at rumme for megen faglig utroværdighed.
Hertil kommer, at den politiske
linje, som formanden udstikker, meget
vel risikerer at kaste foreningen ud i
en strid mellem de to psykologgrupper,
som er omfattet af psykologloven. Det har
vi desværre oplevet før 1996, og det har
altid medført svækkelse af psykologstanden
i Danmark.
Til alt held er det Folketinget, som
træffer beslutning om, hvilke psykologuddannelser
vi skal have i Danmark. Alt
tyder på, at det fortsat er et klart politisk
ønske, at der skal være læreruddannede
psykologer i Danmark, og jeg er overbevist
om, at der vil komme løsninger på
dette.
Det er rigtigt, at folkeskolens behov
vejer tungt i denne forbindelse. Det har
det faktisk gjort siden 1944. Cand.psych.uddannelsen
blev på dette tidspunkt rent
faktisk oprettet på baggrund af folkeskolens
behov i form af en 3-årig overbyg-
dEBatindLÆg
– må højst fylde en a4-side
med enkelt linjeafstand. Indlæg,
der forholder sig til navngivne
personer eller grupper, vil blive
forelagt den/de pågældende til
eventuel kommentar. Sådanne
indlæg kan altså ikke altid
optages i det førstkommende
nummer.

ning på læreruddannelsen. Da cand.
psych.-uddannelsen blev 5-årig i
1960’erne, opstod cand.pæd.psych.-uddannelsen
for fortsat at opfylde dette
behov. Det har aldrig været tilfældet at de
nævnte psykologuddannelser har været
specialistuddannelser.
I de nævnte debatter med formanden
har jeg desværre konstateret en manglende
forståelse og interesse for vigtigheden
af at udvikle PPR-psykologernes indsats i
folkeskolen. Dansk Psykolog Forening
har også været totalt fraværende i den
aktuelle politiske debat om helhedsskolen
mv. Dette gælder ikke Kommunalt Ansatte
Psykologers Sektion, KAPS, hvor vi har
haft og har et fint samarbejde med formand
Niels Morre.
Jeg har forsøgt at skabe forståelse for,
at en meget stor del af PPR-psykologer nes
stillinger risikerer at forsvinde og blive
overtaget af andre fagpersoner med det
resultat, at PPR-psykologstillinger forsvinder.
I lederen tilkendegiver formanden
igen stor forståelse for, at lærere med
særlig uddannelse overtager de vigtige
arbejdsopgaver i forbindelse med inklusionen.
PPR er Dansk Psykolog Forenings
største psykologarbejdsplads med 1200
psykologer. Hvis vi ikke i fællesskab arbejder
for at vise i praksis, hvorfor psykologer
er nødvendige i inklusionsprocessen,
havner vi på samme psykologniveau
som alle vore nordiske naboer, hvilket vil
sige en halvering af antallet af psykologstillinger.
Vi må vise i praksis, at psykologer
er den eneste faggruppe, der har uddannelse
og kompetence såvel i forhold til
det enkelte individ som i forhold til indi-
videts fungeren i grupper og inden for
systemer.
Det er derfor trist at skulle bruge så
megen tid på at diskutere indbyrdes om,
hvorvidt psykologlovens to psykologuddannelser
fortsat skal eksistere. Intern
strid vil kun skade psykologfaget, og
mens vi diskuterer, kører virkeligheden
videre – og i nogle tilfælde uden os.
Jeg har med de to sidste formænd
siden 1996 indgået i et meget tæt og tillidsfuldt
samarbejde, hvor det er lykkedes
for os helt og aldeles at indkapsle uenighed
om psykologuddannelser, så det ikke
skader vores øvrige vigtige samarbejde.
Det har jeg også lagt op til med den nuværende
formand. For megen offentlig
intern debat vil ikke kunne undgå at vanskeliggøre
dette.
Jeg skal derfor opfordre formanden til
at komme i arbejdstøjet i forhold til vore
vigtige fælles udfordringer og indgå i det
tætte samarbejde, som vi har haft med de
to tidligere formænd.
Bjarne Nielsen, formand for
Pædagogiske Psykologers Forening
Kommentar
Skal vi for enhver pris indkapsle uenigheder?
Det synes jeg ikke. Vi skal selvfølgelig
benytte de møder, vi afholder, til at
finde fælles holdninger. Man vi skal også
stå ved, hvor vi ser forskelligt på tingene.
Derfor er Bjarne Nielsens synspunkter
velkomne, også i dette åbne forum. Med
hensyn til at lytte er det selve essensen, at
vi er lydhøre over for hinandens syns-
› DEBAT
punkter. Blot må vi være åbne om meningsforskellene.
For medlemmerne har
ret til at vide, hvor vi står – ikke mindst i
en sag, der er så afgørende for faget som
denne.
Som Bjarne Nielsen ganske rigtigt
skriver, har der i mange år eksisteret et
fint samarbejde mellem formænd og
bestyrelser i Pædagogiske Psykologers
Forening og Dansk Psykolog Forening.
Det gode samarbejde ses også i kommunerne,
hvor psykologer af begge slags
arbejder side om side og er værdsat af
både brugere og arbejdsgivere.
Det er derfor også meningsløst at
genoptage en gammel og på alle måder
ufrugtbar diskussion om og sammenligning
af de to slags psykologer, som allerede
eksisterer. Min leder skal bestemt heller
ikke læses som en kritik af tidligere
uddannelse, der kvalificerede til titlen
som psykolog – hverken den ene eller den
anden slags.
Men det, der er afgørende nødvendigt
at forholde sig til, er nutiden og fremtiden:
Er der fremadrettet brug for en psykologuddannelse,
der specifikt bygger på
en lærerfaglighed? Og ville en 3½-årig
overbygning kvalificere til den fulde
bredde, som psykologprofessionen – og
dermed titlen og autorisationen – i dag
rummer? Svaret på de spørgsmål er et
klart nej.
Jeg reagerer i min leder på, at de faglige
eksperter udi psykologprofessionen på
Aarhus Universitets konkluderer, at det er
umuligt at uddanne en psykolog på blot
3½ år. Vi betragter universitetet som en
ekspertise, når netop den vurdering skal
foretages.
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 23

› DEBAT
Læreruddannelsen giver ikke merit
på de universitære psykologiuddannelser
– netop fordi der i læreruddannelsen ikke
er noget, der kvalificerer til at påtage sig
professionen som psykolog. Og min påstand
om ’genvej’ går derfor heller ikke på
de otte år, men på de 3½ år – fordi man af
åbenlyse årsager ikke kan medregne læreruddannelsen
og den praktiske erfaring
som lærer i uddannelsen som psykolog.
Lige så lidt som man ville kunne medregne
et forudgående uddannelses- og praksisforløb
for en sygeplejerske eller jurist.
Niveauet for de afsluttende kandidater er
det samme, nuvel. Men indholdet er væsensforskelligt
– og det er det, som er det
afgørende, når kvaliteten for modtagerne
af psykologernes ydelser skal sikres.
I dag står vi i et markant ændret landskab
i forhold til tidligere, hvor psykologuddannelserne
så tilsvarende anderledes
ud. Det gælder både skolepolitisk, hvor
fokus på specialundervisning er afløst af
en inklusionsdagsorden, med hensyn til
arbejdsformer i PPR-feltet, hvor psykologer
i dag løser de samme opgaver uanset
oprindelig baggrund, og det gælder professionen
som psykolog, der i dag rummer
et langt bredere videnskabeligt felt og
derfor også en langt bredere opgaveportefølje,
som de nye kandidater skal være
rustet til at tilegne sig specifikke kompetencer
over for.
Autorisationen giver adgang til at
udøve psykologprofessionen på et højt
niveau i alle typer erhverv, offentlige,
liberale og private, og inden for et nærmest
grænseløst felt af opgavetyper, både
kliniske og organisatoriske.
Min leder skal læses som en manifest
udmelding om, at vi som psykologer ikke
SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013
må slække på kravene til, hvad titlen
dækker over. Behovet for fortsat at tilbyde
psykologisk viden i folkeskolen, og nu
endnu mere end hidtil, er indlysende.
PPR dækker dog efterhånden reelt mange
andre områder end folkeskolen. En udvikling,
der til fordel for både børn og
familier heldigvis kun forstærkes. Udfordringerne
bredes mere og mere ud og
omhandler jo ikke alene og specifikt barnets
deltagelse i almenundervisningen,
men også barnets udvikling og trivsel i
alle de andre sammenhænge, som det
indgår i. Derfor er kravet stigende til
psykologernes kvalifikationer som psykologer
– med den fulde faglige bredde.
Hvis KL, Danmarks Lærerforening og
Pædagogiske Psykologers Forening i tæt
alliance har grunde til at ønske sig læreruddannede
konsulenter til de mere undervisningstekniske
dele af inklusionsopgaven
i PPR-regi, skal vi ikke være bange
for en sådan mulighed, men indgå
fredsommeligt i et tværfagligt samarbejde.
Behovet er til at overse, som en forsker
i inklusionen også for nylig udtaler
til Berlingske – for kompetencerne til at
løse opgaven i PPR er der allerede, om
end rammerne halter gevaldigt. Men de
bagvedliggende politiske motiver er jo en
anden sag, og som sådan forstås ønsket
om nye uddannelsesmuligheder for lærerne
udmærket som et helt berettiget
initiativ.
Hvad så med vores job? spørges der.
Mit svar er, at jeg ville være helt anderledes
urolig for jobsituationen, hvis man
ikke i fremtiden kunne stole på, at en psykolog
er en psykolog.
Vores anseelse, vores anvendelse og
dermed også beskæftigelse såvel som
professionens udvikling afhænger afgørende
af, at modtagerne af vores ydelser
modtager kvalitet. Dét er vores adelsmærke,
og dét er vores fundament.
Lad os holde fast her. Og så i øvrigt
stole på, at Aarhus Universitet har gode
grunde til at sige nej til en uddannelse,
universitetet hellere end gerne ville have
haft, hvis den havde kunnet etableres på
fagligt forsvarlige vilkår.
Eva Secher Mathiasen,
formand for Dansk Psykolog Forening

Psykolog i mesterlære
I
mit speciale fra 2012 lyder den indledende
sætning: ”Denne afhandling
er mit sidste skridt på vejen inden
det første møde med praksis, hvorfor det
ligger mig på hjertet at skrive et speciale,
der kan belyse og udfordre dette praksismøde.”
Centralt for mit speciale var læring.
Mere specifikt hvordan novicen bevæger
sig fra en teoretisk dybdegående viden til
anvendelig meningsfuld praksis. Som
novice inden for feltet har jeg begrænsede
kort på hånden for at gøre mig attraktiv
på jobmarkedet. Jeg kan kun i et vist omfang
stille mig kritisk over for, hvilket job
jeg får, hvorfor det kan blive svært at imødekomme
de optimale betingelser for
læring i praksis.
Jeg synes, det er væsentligt at have for
øje, hvordan jeg som nyuddannet sikrer
mig trygge og positivt udviklende rammer
for min læring i praksis. På nuværende
tidspunkt befinder jeg mig i en
praksiskandidatstilling i en psykologpraksis
i Aalborg.
Praksiskandidatordningen har i den
sidste tid været genstand for tiltagende
debat. Kravet om ansættelsesforhold fra
august 2013 sætter, for mig at se, spørgsmålstegn
ved mange af de nuværende
praksiskandidatstillingers overlevelse. Jeg
finder det aktuelt at se nærmere på denne
stillingstypes betydning for den nyuddannede.
Dette skyldes, at det er en af de få
uddannelsesstillinger mod autorisa tion,
der netop har blik for den nyuddannedes
behov i mødet med praksis.
Jeg mener, at praksiskandidatordningen
har grundlag for at give frugtbare
betingelser for læring i praksis for novicen.
I mit speciale var et af de centrale
læringsperspektiver mesterlæren, som
den er udlagt af Nielsen og Kvale
(1999/2003).
Praksiskandidatordningen er en ordning,
der er noget af det nærmeste, vi
kommer et sådan mesterlæreforløb for
psykologer. Det er et forløb, hvor novicen
lærer at være psykolog ved at se en erfaren
psykolog mestre fagets færdigheder
og ved dagligt at deltage i – og reflektere
over – praksis. På den ene side har novicen
stort ansvar og høj grad af selvstændighed,
og på samme tid er der en erfaren
psykolog, der stiller sig til rådighed for at
samarbejde om ansvaret og udfordringer
ved samme.
Jeg er bevidst om, at dette inkluderer
overvejelser om ”mesterens” rolle og
betydning. Det er væsentligt at stille sig
spørgende til kvaliteten af den direkte og
indirekte supervision, der gives i praksis,
da det er en af de primære kilder til læring.
Som nyuddannet er løbende kvalificeret
faglig sparring afgørende for udviklingen.
Egen terapeutisk udvikling samt
evnen til refleksion opbygges igennem
supervisionen, ved at supervisor vedholdende
understøtter og forsigtigt udfordrer
novicens refleksioner og brug af
egne fornemmelser i terapien.
Som udgangspunkt mener jeg, at de
få uddannelsesstillinger mod autorisation,
der er, bør bevares. Vi har brug for
uddannelsesstillinger, hvor vi i en tryg og
velstruktureret kontekst kan udfolde
vores kompetencer og udfordre den viden,
vi har opnået igennem universitetet.
Mit ønske med indlægget er, at inspirere
til yderligere overvejelser om vigtigheden
af uddannelsesstillinger samt skabe
refleksion om fremtidige betingelser for
› DEBAT
uddannelsesstillinger. Dem håber jeg vi
kommer til at se flere af i de kommende
år.
Stine Steen Høgenhaug, praksiskandidat
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 25

› ANMELDELSE
Anerkendende følgeskab
Endelig en bog om, hvordan man som medarbejder kan give godt
følgeskab og bidrage til at skabe stærke organisationer
H
vad er følgeskab? Mens der findes mange bud på, hvad
god ledelse er, så er følgeskab et begreb, der stort set er
fraværdende inden for dansk organisations- og ledelseslitteratur.
Det råder Maja Loua Haslebo og Magnus Harald
Haslebo nu bod på med den første bog på dansk om emnet.
I de fleste organisationer er der et så stærkt fokus på at udvikle
gode ledere, at ansvaret for god ledelse og organisatorisk
succes placeres hos lederne alene. Men ledere kan ikke lede alene.
Ledere er afhængige af at have medarbejdere, der ønsker at
følge dem og bidrage til at skabe god ledelse. Forfatternes definition
på følgeskab er det, medarbejdere gør, når de samarbejder
med deres ledere på nyttige måder og bidrager aktivt til organisationens
succes og udvikling. Følgeskab er den anden side af
ledelse og de to er hinandens nødvendige forudsætninger, hvis
det skal gå godt for organisationen.
Hvad er så godt følgeskab? Forfatternes bud er, at godt følgeskab
er anerkendende følgeskab. Bogen tager således afsæt i det
anerkendende tankegods og sætter fokus på, hvordan medarbejdere
kan bidrage nyttigt gennem den anerkendende tilgang. I
hvert kapitel gøres op med en klassisk myte, som eksisterer på de
fleste arbejdspladser. Myter, som står i vejen for medarbejdernes
mulighed for at bidrage aktivt og for deres egen trivsel og arbejdsglæde.
Det er blandt andet myten om den udnyttende ledelse,
myten om, hvordan man som medarbejder kun er en lille
og ubetydelig brik i det store spil, og myten om ærlighed som
altid værende godt og på sin plads. Det er let genkendelige forestillinger,
der her bliver vendt på hovedet, så alternative og mere
nyttige forståelser og handlemuligheder bliver mulige.
Sidste kapitel uddyber nogle grundantagelser inden for anerkendende
teori. Det beskrives, hvordan man i den anerkendende
tilgang tror på, at vi skaber virkeligheden gennem vores kommunikation,
at alle har en god grund til at gøre det, de gør, set
SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013
BOgdata
ud fra deres perspektiv, og at alle ønsker at bidrage. Der lægges
desuden vægt på, at man som medarbejder både har rettigheder
og pligter. Især forpligtigelsen til at tænke anerkendende om
kolleger, ledere og kunder og til at bidrage aktivt til organisationens
kerneopgave fremhæves.
En nyttig bog
Bogen er skrevet til medarbejdere, uanset job, fag og uddannelsesmæssige
baggrund, der ønsker at bidrage til at skabe sunde
organisationer. Derfor er der valgt et letlæseligt, ikke-akade misk
sprog med en direkte tone, der til tider er ganske provokerende,
når man som læser udfordres på sine ikke altid helt så anerkendende
antagelser om sig selv og andre.
Bogen er meget praktisk orienteret med ideer til anerkendende
spørgsmål, man kan stille sig selv og kolleger, konkrete
huskelister mv. Der er en del gentagelser, hvilket er godt for
medarbejdere, der første gang beskæftiger sig med de anerkendende
tanker, som ofte sætter vores almindelige kausalitetsforståelse
på hovedet og insisterer på, at man altid har et valg og et
ansvar for egne tanker, handlinger og talehandlinger.
Som organisationspsykolog og -konsulent vil jeg anbefale
bogen som yderst relevant læsning og et godt værktøj til at skabe
samarbejde og dialog med dem, man skal hjælpe. Bogen kan
klæde én på til at støtte medarbejdere i selv at tage ansvar for
deres arbejdsliv, trivsel og organisatoriske succes og kan give
inspiration til udvikling af processer med fokus på anerkendende
følgeskab. Internt i organisationer vil bogen være en stor
hjælp til at sætte gang i den fælles dialog mellem ledere, tillidsrepræsentanter
og medarbejdere om, hvordan man i fællesskab
kan skabe resultater, arbejdsglæde og trivsel.
Maja Loua Haslebo & Magnus Harald Haslebo: Anerkendende følgeskab –
Når organisationer lykkes”. Dansk Psykologisk forlag, 2012. 115 sider.
Line Pfeiffer Jørgensen Holter

DM i golf for
psykologer 2013
Velkommen til det uofficielle DM i golf for psy kologer
– Hedeland Golfklub, lørdag 17. august 2013
For at deltage skal du være medlem af Dansk Psykolog Forening
og DGU med et max. handicap på 48. Turneringen afvikles som
almindelig stableford match.
Tid og sted:
Mødetid: 17. august 2013 kl. 10. Det første hold slår ud kl. 11.
Sted: Hedeland Golfklub, Stærkendevej 232 A, 2640 Hedehusene.
Se www.hedeland-golf.dk.
Pris for deltagelse:
Pris: 800 kr. dækker greenfee, startpakke, præmier,
forplejning før og under turneringen samt afsluttende
middag i klubhuset.
Tilmelding og info:
Tilmelding efter først til mølle-princippet og
senest 12. juli 2013 til:
Kirsten Møller, kirsten.moller.1807@gmail.com
Du bedes oplyse navn, adresse, tlf.nr., e-mail, hjemklub,
DGU-nummer samt aktuelt handicap.
Senest en uge før turneringen modtager du yderligere
oplysning og program for dagen. km
Mød os på
facebook –
dansk
psykolog
Forening
Nu 2.438 LikEs
Synes du
godt om vores
Facebookside?
Foto: Jakob Skov Øllgård/Red Barnet
HJÆlP Mig
Med aT
sToPPe
Vold Mod
BØrn
Meld dig soM indsaMler
søndag den 1. september.
Sms TilMeld til 1220
+ alm. sms-takst
redbarnet.dk
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 27

› RUBRIKANNONCER
Lokaleleje i Aarhus’ største klinikfælleskab
Nyistandsatte, skønne lokaler på bedste placering i Aarhus ved åen foran
Magasin og i latinerkvarteret på Rosensgade.
Samt placering på hjemmeside, der ligger i top på Google.
45-90 kr./t. eller 3900 kr./mdr. inkl. alle udgifter (møbler, internet, print, kopi,
kaffe/te, rengøring mm.)
Skriv til psykolog Stine Venge på stine@phuset.dk, eller ring 2214 4180.
www.phuset.dk
København Centrum
——————————————————————————————
Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.
Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra
550 kr. pr. måned for én halv dag pr. uge.
Ring 21 64 44 08, eller se:
http://lokaler.psykologkontakt.dk
Kursus i Sorg
ved Mai-Britt Guldin, cand.psych., ph.d., specialist i Psykoterapi
DGI-byen den 31. oktober samt 1. november 2013. Pris kr. 3200.
Vi er nu tættere på at begribe, hvordan sorg kommer til udtryk og dens påvirkning
på menneskelivet. Behandlingsmetoder og strategier i sorgintervention har
udviklet sig væsentligt. Flere af kernepunkterne i intervention er blevet vendt på
hovedet i forhold til dét, man tidligere troede var helende. Fx hvorvidt forløsning
af sorgens følelser er nødvendig for heling og tilpasning til tabet.
Kurset er ikke udtryk for nogen bestemt teoretisk tilgang, det følger de tematikker,
der fremkommer, når man tager sorgen i behandling, og vi stiller os selv
det grundlæggende spørgsmål:
Hvilken behandling er relevant, for at hjælpe et sørgende menneske?
Underviseren:
Mai-Britt Guldin er cand.psych., ph.d., specialist i Psykoterapi. Til dagligt arbejder
Mai-Britt som klinisk psykolog på Aarhus Universitetshospital og som postdoc
forsker på Aarhus Universitet. Hun har mere end 10 års erfaring med
sorgintervention og har publiceret en række artikler og bogkapitler inden for
området.
Kurset er søgt godkendt i Dansk Psykolog Forening under 11.4.4.2.1. Generel
klinisk viden inden for det sundhedspsykologiske område 6 timer, 11.4.4.2.2.
Intervention i det kliniske arbejde (sundhedspsykologi) 6 timer samt 14.4.4.2.1.
Psykotraumatologisk teori; hovedområde/paradigmer 12 timer.
Tilmelding via kredsens hjemmeside på www.dp.dk, hvor den fulde annonce
også kan ses.
Spørgsmål kan rettes til Louise Svendsen, LS@LSRT.dk
SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013
Kursus: Compassion Focused Trauma Treatment
med Dr. Deborah Lee, UK
d. 18.-19. november 2013 i Aarhus
Shame-based trauma memories are highly distressing and disturbing for most
people. High levels of self-criticism appear to maintain the sense of current
psychological threat. The personal meaning conveyed in the fragmented images
and flashbacks is often painful, condemning and shaming.
This 2 day workshop will introduce the use of Compassion Focused Therapy
(Paul Gilbert (2009): The Compassionate Mind) as a way to work with the affect
of shame especially in the context of shame based flashbacks and trauma
experiences. The workshop will explore the theoretical and practical understanding
of using compassionate images to work with these flashbacks in order to
enhance feelings of self soothing, safeness in the memories and reduce self
critical maintenance cycles.
Dr Deborah Lee is a Consultant Clinical Psychologist, Head of Berkshire Traumatic
Stress Service and South Central Veterans Service. She is also an honorary
Senior Lecturer at University College London. Dr Lee has worked in the
field of trauma for 20 years and specialises in the treatment of PTSD and complex
Trauma.
Tid og sted: Mandag og tirsdag 18.-19. november 2013 i Dansk Psykolog
Forening, Fiskergade 41, 4., 8000 Aarhus C.
Deltagergebyr: Medlemmer af DPSP kr. 2700, andre akademikere kr. 3700.
EAN-fakturering er ikke mulig.
Meritering: Kurset forventes godkendt under Specialistuddannelsen i psykoterapi
med voksne, specialiseringsmodulet, 12.4.4.2.3. Anden teoretisk referenceramme
(12 timer).
For yderligere oplysninger og tilmelding til kurset: Se www.dpsp.dk.
Arrangører: DPSP-Fyn v/ Malene Hinrichsen (6160 1696), Tina Malchow-
Møller, Lykke Birkeland og Henriette Rønhof Sloth.
Supervisionsgrupper
Jeg opretter igen supervisionsgrupper med start til efteråret.
En mhp. autorisation og en mhp. specialistgodkendelse. Hvis du mangler
'live-supervision'', så er det også en mulighed. Supervisionen finder sted i indre
by, København, og foregår på psykodynamisk grundlag.
Psykolog Centret Herning
søger psykolog til klinikfællesskab
Klinikfællesskabet inkluderer bl.a. :
Intern supervision Kollegiale aktiviteter Stabilt klientgrundlag
Diverse testmaterialer m.v. Sekretærfunktion Bogholderi/regnskab
Juridisk er vi konstrueret som enkeltmandsfirmaer med lokale- og kontorfællesskab.
Fællesudgifterne andrager for tiden ca. kr. 12.000,00 pr. måned, hvilket
inkluderer husleje, lys og varme, rengøring, telefon og andre kontorudgifter
samt sekretærfunktion. Ved indtræden skal endvidere betales et engangsbeløb,
som giver medejerskab af fælles faciliteter.
Vi flytter i helt nye lokaler pr. 1/9-2013.
Se i øvrigt vores hjemmeside: www.psykologcenteret-herning.dk.
For yderligere information kan du ringe direkte til vores sekretær Lisbeth eller
kontakte os pr. mail: psykologcentret@hkcmail.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest og senest d. 10. juni 2013.
Psykolog Centret Herning
Bredgade 6, 3. th., 7400 Herning
Tlf. 97 21 42 43

speci
alpsy
Kolog
invitation
Konference
27. august 2013
i Middelfart
Specialpsykologen
er ny medspiller i
regionspsykiatrien.
Hvad betyder det
for behandlingen?
Og for patienten?
Mere information
og tilmelding
www.psykiatrienisyddanmark.dk/
specialpsykolog
Kliniklokale i Roskilde
Beliggende centralt. Lyst, nyt
og møbleret. Fællesfaciliteter:
Møderum, venteværelse,
køkken, gårdmiljø og internet.
Handicapvenlig og ikke-ryger.
Aut. Psykolog Niels Bagge
Ringstedgade 10, Roskilde
psykolog@niels-bagge.dk
tlf. 20 84 18 84
Kursus- og bosted til salg
Yderligere oplysninger se:
www.bricksite.com/djursdromme
› RUBRIKANNONCER
Supervision af andre faggrupper 2:
Metodisk og dialogisk fokus for din praksis
Mandag 30. september – tirsdag 1. oktober 2013 i Kolding
V. Benedicte Schilling, cand. psych.,
specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi
Formål:
Det centrale formål med kurset er at bibringe kursisterne nødvendige værktøjer
til at gennemføre og kvalificere eget supervisionsarbejdet i de kontekster, som
de hver især arbejder i med udgangspunkt i viden om og forståelse af andre
faggrupper, som de typisk skal supervisere. Det næste formål med kurset er at
bibringe kursisterne praktiske værktøjer til at reflektere over og udvikle fortløbende
på egen supervisionskompetence.
Bemærk: Kurset forudsætter gennemført deltagelse på kursus ”Supervision af
andre faggrupper 1” med Benedicte Schilling, sådan at vi har en fælles sproglig
referenceramme.
Tid og Sted:
Kolding Sygehus, Skovvangen 6, 6000 Kolding. 30. september – 1. oktober
2013, begge dage kl. 9.00-16.00. Vi begynder til tiden, der er morgenbrød og
kaffe/te fra kl. 8.30 hver dag.
Tilmelding og betaling: Pris: kr. 2600 inkl. moms. Prisen er med moms og
inkl. forplejning. Du vil modtage kvittering og kursusbevis på kurset.
Tilmeldingsfrist d. 26 august 2013.
Begrænset deltagerantal.
Kurset er forhåndsgodkendt af Dansk Psykolog Forening med 12 timer som del
af alle specialistuddannelser. Kursus nr. 3.99
Yderligere oplysninger kan ses på kredsens hjemmeside på www.dp.dk.
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 29

› RUBRIKANNONCER
1-årig uddannelse i kognitiv terapi
for læger og psykologer
Uddannelsesforløb starter i august og består af 44 timers
undervisning og 39 timers gruppesupervision.
Program:
Workshop 1 og 2: Kognitiv terapi – teori, metode og teknikker
Workshop 3: Depression
Workshop 4: Angst
Workshop 5: Personlighedsforstyrrelser
Workshop 6: Misbrug og dobbeltdiagnose
Workshop 7: Psykoser
Workshop 8: Kognitiv miljøterapi
Alle workshops indeholder oplæg og diskussioner om
assessment, evidens, kognitive modeller og metoder.
Uddannelsen opfylder krav til psykiatrisk speciallæge
uddannelser og søges godkendt i Dansk Psykologforening
indenfor anden teoretisk referenceramme (12.4.4.2.3).
Samlet pris med forplejning: Kr. 22.000
Sted: Klinik for Kognitiv Terapi. PC Sct. Hans. Roskilde.
Tilmelding: senest d. 5. august
Læs mere på PC Sct Hans, afd. M’s, hjemmeside
eller ring på 3864 2468.
SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013
gentager succesen med
Lederskabets paradokser (del I)
2 dages workshop/specialistgodkendt kursus
med erhvervspsykolog & forsker Lotte Lüscher, Clavis Erhvervspsykologi
31. oktober og 1. november 2013 kl. 9-16 i København
(OBS! NYE DATOER)
Som organisationspsykologer arbejder vi ofte med ledelsesudvikling.
Ledere, som ønsker at blive dygtigere til coaching, samarbejde, teamudvikling
osv. Vi underviser og udvikler ledere til at blive dygtige. Men hvilket ledelsesbegreb
opererer vi selv ud fra? Hvad skal en dygtig leder kunne?
Formål med workshoppen er:
At introducere dig til paradoksledelse som teoretiske ramme og begreb
At bearbejde begrebet ved at bruge dig selv som eksempel
At give dig mulighed for at bruge nogle af de redskaber, der er relevante for
at arbejde med paradoksledelse som redskab
At give dig eksempler på, hvordan der kan arbejdes med paradoksledelse i
organisations- og ledelsesudvikling
At gøre dig bekendt med værktøjet MPI (management of Paradox Indicator)
som måleværktøj som afsæt til at arbejde med ledelse)
Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med
den nye viden om lederskabets paradokser og få praktisk erfaring med, hvordan
vi som arbejds- og organisationspsykologer kan hjælpe med at håndtere
dette.
Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i arbejds- og organisationspsykologi.
Tid: 31. oktober og 1. november 2013 kl. 9-16
Sted: Karens Minde, Wagnersvej 19, 2450 København S
Tilmelding og yderligere oplysninger: www.osidp.dk.
Lederskabets paradokser del II
– Management of Paradox Indicator –
2 dages Certificeringskursus i ledelsesværktøjet MPI
med erhvervspsykolog og forsker Lotte Lüscher
den 15. november og 13. december 2013 kl. 9 - 16, København
I forlængelse af kurset om paradoksledelse del I i Organisationspsykologisk
selskab tilbydes deltagerne nu ved Lotte Lüscher at gennemføre certificering i
MPI – et værktøj til at udvikle ledere og lederteam i virksomheden.
Hvad er MPI? MPI er et værktøj til at arbejde med nogle af de ledelsesmæssige
paradokser, som kan være hensigtsmæssige at forholde sig til i ledergrupper.
God ledelse er et spørgsmål om at implementere den strategi, som virksomheden
arbejder efter.
MPI giver mulighed for at ledelser og ledergrupper kan tage afsæt i en
fælles forståelse for:
1. Hvor virksomheden skal lægge sit ledelsesfokus i den kommende tid.
2. Hvilke lederprofiler, der er i en ledergruppe. 3. Hvordan lederens omgivelser
oplever den aktuelle ledelse, der bedrives i organisationen. 4. Hvilke ændringer
der med fordel kan introduceres i ledelsesindsatsen. 5. Hvad ændret ledelsesmæssigt
fokus vil sige – omsat til konkrete ledelsesmæssige tiltag. 6. En forståelse
som ledelse, som implementering af en virksomheds strategi, der løbende
ændrer sig, og som derfor også må tilpasses løbende.
En certificering i MPI giver dig adgang til at blive oprettet som konsulent og
gennemføre tests med dine kunder, som kan danne udgangspunkt for udvikling
af ledere og lederteam. Testen koster 500 kr. pr. test-respondent, og resultatet
kan man selv hente, printe eller sende videre til kunden.
Tid: 15. november og 13. december kl. 9 - 16. Sted: Dansk psykolog Forening,
Stockholmsgade 21, 2100 København Ø. Antal deltagere: Minimum 12.
Tilmelding, priser og yderligere oplysninger: på www.osidp.dk.

NARRATIVE PERSPEKTIVER
annesaxtorph@gmail.com TLF 22 16 00 65
Hvad er Narrativ Supervision?
- problemet driller opgaven
Workshop • 2 dage 4 & 5 September 2013 • København• Pris: 3.200,-
I Narrativ supervision er der ikke tale om et identitetsprojekt, men
rettere et supervisionsprojekt - med fokus på opgaven for den professionelle
- blikket der ser de mange fortællinger tilføjet - og supervisandens
professionelle virke i sagen.
Narrativ Supervisionsgruppe - autorisation
Forløb • 13 dage • Start 20 Sept. 2013 • Kbh • Pris: 17.800,-
Krydsfelt for ideer, erfaringer, faglig klarhed over eget repertoire,
udvikling af konkrete anvendelige færdigheder: ‘narrativ lytning’
og spørgsmåls produktion. Bevidning og leg med forskellige team
reflektions former. Rabat ved 2 fra samme arbejdsplads.
Narrative Børnegrupper
- når børn ved noget om sig selv og hinanden
Workshop • 3 dage • 2, 3 & 4 Okt. 2013 • København • Pris: 4.900,-
Børnegrupper, “bevægelser og tegninger”, vigtige betydn. andre,
færdigheder, mestring og trivsel. Børnebevidning Anvendelse af leg,
tegninger og figurer i gruppearbejdet. Undervisere: Trine Marie Madsen
& Anne Saxtorph
Workshop Stephen Madigan 2014
- Underviser fra Vancouver
Workshop • 2 dage 8 & 9 April 2014 • København • Pris 3700,-
Workshop i den narrative “Old school” praksis. Grundigt arbejde
med pers. relation til sig selv, egne ideer om sig selv og stor opmærksomhed
på spørgsmåls oprindelse, formål og effekt. Fokus
på den “moderne magt” og hvordan den spiller ind på terapeutens
sprog. Underviser: Stephen Madigan
www.annesaxtorph.dk
KURSER + EFTERUDDANNELSER
ANVENDELSE AF EXNER RORSCHACH
SYSTEM I - II - III
Modul I (3 dage) - Start 26/9. Modul II (5 dage) - start 31/10. Modul III
(2 dage) - start 12/11.
Kurset er identisk med tilsvarende kursus i Dansk Psykologforenings regi.
WISC-III - WISC-IV
1 dag. Start den 22/11.
TAT - THEMATIC APPERCEPTION TEST
3 dage. Start den 29/10.
ASPEKTER VED UNDERSØGELSE AF
FORÆLDREKOMPETENCE
2 dage. Start den 24/9.
Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen, København.
Arrangeret af Folkeuniversitetet i Aalborg.
Kurserne afholdes centralt i Aalborg og er inkl. materialer og fuld
forplejning.
+ kurser i bl.a. ACT - Mindfulness - Flow - Daniel Sterns teori -
Positiv psykologi - Neuropsykologi - Miljøterapi
Tilmelding og mere information ved: Folkeuniversitetet
tlf. 9816 7500
www.fuaalborg.dk
› RUBRIKANNONCER
er du ledig?
6 ugers gratis opkvalificering
for ledige psykologer
Kurserne er gratis hvis du er i A-kasse
og i første ledighedsperiode.
Der kan tillige søges om kørselsgodtgørelse.
Aktuelt for psykologer (start den 2/9):
”At arbejde som psykolog”
– et praksisnært kursus for ledige psykologer
Gennem teorioplæg, demonstrationer og øvelser tilegner du dig
viden og færdigheder indenfor den kognitive adfærdsterapi.
Følgende områder vil være i fokus:
Depression
Angst
Misbrug
Personlighedsforstyrrelser
Spiseforstyrrelser
Skizofreni
3. bølge/nyere retninger
Etniske minoriteter
Psykologiske undersøgelser
Kognitiv supervision
Peter Nattestad
cand.psych.aut.
15 år med kognitiv
ad færds terapi: foredrag,
kurser, supervision
og terapi i grupper
og individuelt. 10 år som
ekstern lektor i kognitiv
psykologi på psykologistudiet,
Københavns
universitet.
Linda Burlan
Sørensen
cand.psych.aut.
Terapi unge og voksne,
par og grupper, undervisning,
foredrag og supervision.
Særligt interesseret
i depression, eksistentielle
problemstillinger og
positiv terapi.
Opbygning af terapiforløb
Strukturen i sessionerne
Caseformulering
Samtalen
Arbejde med adfærd
Arbejde med tanker
Arbejde med bagvedliggende
problematikker
Hjemmeopgaver
Arbejde som terapeut
Kursusansvarlig
og underviser: Underviser: Underviser:
Se mere på www.fobiskolen.dk eller ring på tlf. 33 16 12 00
Fobiskolen.dk/Kognitivt Center Sjælland har 30 års erfaring med terapi og kurser på
et kognitivt psykologisk grundlag. Alle underviserne er specialiseret i deres undervisnings -
område og har en bred teoretisk og praktisk erfaring indenfor det psykologfaglige felt.
Nørre Farimagsgade 45,2. 1364 Kbh K
tlf.: 33 16 12 00 • www.fobiskolen.dk
Kamilla Lange
cand.psych.aut.
Forfatter, terapi for
unge og voksne, par og
gruppe, undervisning,
foredrag og supervision.
Særligt interesseret i
vægttabsproblematik -
ker, mindfulness og personlig
udvikling.
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 31

› STILLINGSANNONCER
Kompleksitet, Organisationspsykologi
og Ko-kreativitet (KOK5)
Ambitiøs, multiteoretisk toårig konsulentuddannelse. Uddannelsen
tæller som et helt grundstammeforløb i specialistuddannelsen for
organisationspsykologer.
• Oplever du, at kompleksiteten i opgaverne stiger?
• Drømmer du om en teoretisk velbegrundet konsulentpraksis
i forhold til organisatorisk kompleksitet?
• Længes du efter mindre fokus på dine præstationer og mere
fokus på samskabelse af resultater?
• Leder du efter en uddannelse, der hjælper dig til at blive den
konsulent du gerne vil være?
Hvis du kan svare ja til ovenstående spørgsmål,
så er KOK 5 noget for dig
Målgruppe: Psykologer, organisationskonsulenter, udviklingskonsulenter,
HR partnere og ledere der opererer i komplekse
organisationer.
Forløb: To årig uddannelse med opstart i Januar ’14 med 24
undervisningsdage, individuelle vejledninger, læsegrupper og
hjemmeopgaver.
Undervisere: Mette Amtoft (cand.psych., specialist og supervisor)
og Arne Vestergaard (cand.psych., specialist, supervisor og Ph.d.).
Pris: Kr. 39.500 pr. år, inkl. materialer, ophold og forplejning
Læs mere: www.complead.dk eller tlf. 21706381 eller tlf. 40511561
Kursus om
INKLUSION AF
BØRN med autisme
i folkeskolen
24. og 25. september 2013
i Center for Autisme
Få redskaber til en vellykket
inklusion, således at elever med
autismespektrumsforstyrrelse bedre
kan opnå faglig, social og personlig
udvikling i folkeskolen
Tilmelding og mere
information findes på
www.centerforautisme.dk
SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013
1-2-årig uddannelse i
kognitiv adfærdsterapi for
læger og psykologer inden for
voksen-området 2014-2015
Intensivt Internat med mulighed for fordybelse
Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi /
Stressreduktion – Kreta – Danmark.
Mindfulness-træneruddannelse, trin 1, 2 og 3
Eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære mindfulness ?
(Trinene kan tages uafhængigt af hinanden)
Kognitiv Center Fyn udbyder for 10. år kurser i Mindfulness baseret
kognitiv terapi / stressreduktion med psykologerne Lene Iversen og
Peter Hørslev Rasmussen og psykiater Bodil Andersen for psykologer,
læger og tværfagligt sundhedspersonale.
Kreta
Trin 1: 3 - 10/10 2013 Formål: At lære metoden og bruge den på sig
selv.
Trin 2: 1 - 8/5 2014 Formål: At lære at træne/ lave kurser for andre – for
deltagere, der har erfaring med Mindfulness Meditation svarende til Trin 1.
Kerteminde
Trin 1 B (4 dage): 19-20/11 + 18-19/12 2013
Trin 1 A: 8 - 9/1 + 26 - 27/2 2014
Trin 2 B (5 dg): 17 - 18/9 + 26-28/11 2013
Trin 2 A: 26 - 27/5 + 16 – 18/6 2014
TRIN 3 – Fyn
Trin 3 (4 dage) 7 – 10/4 2014.
Start d. 10. januar 2014
Se www.kognitiv.dk
under ”kurser for professionelle”
for datoer og pris.
Vesterbro torv 1b. 1. sal
8000 Århus C.
Tlf. 87416020
For yderligere oplysninger og tilmeldingsprocedure:
se www.kognitivcenterfyn.dk eller kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen,
51 24 04 50 onsdag og fredag kl. 9-13 eller yw@kognitivcenterfyn.dk.
!

NÅR DU SØGER JOB
Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn
i nyt job, beder vi dig skrive til forhandling@dp.dk.
Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via
tlf. 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk.
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst
eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved
rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og
individuelle interesser.
stillinger i Psykolog nyt
Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet
ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler
og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at undersøge
dette, hvis der er tvivl.
Offentlig ansættelse:
Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstillinger,
følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en
tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der forhandler
løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræsentanten
eller Dansk Psykolog Forening på forhandling@dp.dk.
Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med
cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for
forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og
vejledning.
Privat ansættelse:
Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som forhandler
løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst.
Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den
enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for privatansatte
samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kontrakt,
tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til
dp@dp.dk.
Praksiskandidatstillinger:
Vi anbefaler alene, at man bliver ansat i sin praksiskandidatstilling,
og da følger man reglerne for privatansættelse. Hvis man som
praksiskandidat vælger at oprette egen virksomhed, vil man blive
selvstændig psykolog og indlede et samarbejde mellem to psykologpraksis’er.
Her rådgiver vi ikke.
Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening
for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, dp@dp.dk. Eller brug vores
hjemmeside www.dp.dk
› STILLINGSANNONCER
Specialpsykologer
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland
søger tre specialpsykologer, 01.08.13 eller
snarest herefter, 37 timer pr. uge til følgende
afsnit
• Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik - Holbæk
• Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik 1 - Roskilde
• Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1 (døgnafsnit) Roskilde
Regionens generelle funktionsbeskrivelse, kan
rekvireres på 47 32 78 60.
Vi søger specialpsykologer, der vil og kan indgå i arbejdet
med gedigen faglighed, personlighedsmæssigt mod,
nysgerrighed, engagement og interesse i at bidrage med
specialpsykolog viden og kompetence, i det børne- og
ungdomspsykiatriske felt. Der henvises til nærmere
beskrivelse af, hvilke særlige områder der vil blive
fokuseret på i forhold til specialpsykolog-funktionen i de
respektive enheder.
Afdeling for Børne - og Ungdomspsykiatri, Region Sjælland
har hoved- og regionsfunktioner indenfor specialet,
prioriterer forskning og udvikling, og er i et udviklende
samarbejde med regionens 17 kommuner.
Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland har
siden august 2008 været én samlet afdeling med afdelingsledelse
og ledelsessekretariat i Roskilde. Der er i
alt 275 medarbejdere. Afdelingen består af syv kliniske
afsnit og har et patientgrundlag på 185.000 børn og
unge. De enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse,
der alle refererer til afdelingsledelsen.
Ansøgningsfrist 25.06.13
Se det fulde stillingsopslag på www.regionsjaelland.dk,
Job og karriere, quicknr. 12301
WWW.REGIONSJAELLAND.DK
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 33

› STILLINGSANNONCER
Ishøj Kommune
SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013
Mød os på
www.ishoj.dk
Psykologer søges ved
PPR Center Ishøj/Vallensbæk
Der opslås en fast stilling 25 timer/uge samt et
barselvikariat 30 timer/uge ved PPR Center Ishøj/
Vallensbæk. Begge stillinger er til besættelse fra den
1. august 2013, mens barselsvikariatet løber frem til
den 31. december 2013 med mulighed for forlængelse.
I den faste stilling vil du fortrinsvis være tilknyttet
en almindelig folkeskole i Ishøj Kommune, hvor der
samtidigt er gruppeordninger for børn med svære
kognitive vanskeligheder, autisme og ADHD.
I barselsvikariatet vil du primært være tilknyttet en
større folkeskole i Vallensbæk Kommune.
Se hele opslaget på www.ishoj.dk
“Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet.
Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion,
handicap og etnisk baggrund til at søge”
Interesserer du dig du
dig for at arbejde med
mennesker med personlighedsforstyrrelser?
Vil du være med til at præge udviklingen
i et dynamisk og ungt team?
Regionspsykiatri Horsens søger en erfaren psykolog til at
varetage opgaver som behandling af mennesker med en
personlighedsforstyrrelse samt supervision af afdelingspersonale
i fht. selvskadende patienter.
Se venligst hele jobopslaget på
www.regionmidtjylland.dk/job.
Stillinger
Børn og unge
PSykolog til PPr
og SPecialPædagogik
PPr og Specialpædagogik, Børn og Unge, aarhus kommune,
søger to psykologer med tiltrædelse henholdsvis den 1. august
2013 og den 1. september 2013 (en fast stilling og et vikariat
med udløb den 31. juli 2014).
Se det fulde stillingsopslag på www.aarhus.dk/job
yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til PPrleder
Jette nissen, tlf. 89 40 57 42, eller PPr-leder Tove Sørensen,
tlf. 89 40 36 62.
Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Der vil
blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse.
Ansøgning sendes til PPr og Specialpædagogik, grøndalsvej 2,
Postboks 4069, 8260 Viby J, att. Thomas romby eller pr. e-mail til:
thro@aarhus.dk
ansøgningsfrist: Fredag den 28. juni 2013, kl. 12. Ansættelsessamtaler
forventes at finde sted torsdag den 4. juli 2013.
Vær med
til at gøre en forskel
AArhuS.Dk/JoB

› INDMELDTE OG NyT JOB
IndmEldtE
Stud.psych.
Sara Baungaard Bjerg
Stud.psych.
Benjamin Borchorst
Stud.psych.
Josef Brattstróm
Stud.psych.
Dunja Sønderkjær Christensen
Stud.psych.
Louise Christensen
Stud.psych.
Helene Zacher Christiansen
Stud.psych.
Sarah Danielsen
Cand.psych.
Hildur Finnbogadóttir
Stud.psych.
Nina Helene Gabel-Jørgensen
Stud.psych.
Louise Capion Hansen
Stud.psych.
Christine Almut Hochfeld
Stud.psych.
Elena Hoebeke
Stud.psych.
Kamilla Kisbye
Stud.psych.
Hanne Lie Kjærstad
Stud.psych.
Christiane Larsen
Stud.psych.
Christine Camille Lund
Stud.psych.
Nina Gravgaard Marschall
Stud.psych.
Signe Sofie Nielsen
Stud.psych.
Michael Maxen Pedersen
Stud.psych.
Anne Katrine Hartmann Poulsen
Stud.psych.
Priti Rastogi
Stud.psych.
Aviag Kleist Sethsen
Stud.psych.
Henriette Brockdorff Stadsgaard
Stud.psych.
Rikke Louise Therkelsen
Stud.psych.
Katrine Thomsen
nyt job
› Offentlig ansættelse
Cand.psych.
Emilie Tang Kirk
Fønix, Roskilde Kommune
Pr. 2.4.2013
Cand.psych.
Ane-Kristine West Klemmensen
Psykiatrisk Center Nordsjælland
Region Hovedstaden
Pr. 1.4.2013
Cand.psych.
Nanna Kristensen
HR & Kvalitet
Glostrup Hospital
Pr. 1.4.2013
Cand.psych.
Karen Skovgaard Kvarning
PPR, Herning Kommune
Pr. 1.4.2013
Cand.psych.
Kristina Holm Nørgard
PPR, Allerød Kommune
Pr. 1.3.2013
Cand.psych.
Anders Degn Pedersen
Vejlefjord Neurocenter
Pr. 1.4.2013
Cand.psych.
Andrea Svendsen-Tune
Psykoterapeutisk Center Stolpegård
Region Hovedstaden
Pr. 1.4.2013
› Privat ansættelse
Cand.psych.
Jane Reimann
OK Fonden (OK-Huset Horsens)
Pr. 1.4.2013
Cand.psych.
Turi Ejerbo Frederiksen
Quick Care
Pr. 2.4.2013
› Selvstændig virksomhed
Cand.psych.
Maria Andersen
Psykologerne
Østerbrogade 62, 3.
2100 København Ø.
Pr. 1.4.2013
Cand.psych.
Heidi Foldager
Psykolog Heidi Foldager
Bjerreager 81
7100 Vejle
Pr. 2.4.2013
dansk Psykolog forening
Stockholmsgade 27, 2100 København ø
Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37
Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk
Mandag-torsdag kl. 10-16
Fredag kl. 10-13
Direktør
Marie Zelander
Aarhus-kontoret
Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C
Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17
bESTYRELSE
Formand:
Cand.psych. Eva Secher Mathiasen
esm@dp.dk
Tlf. 35 26 99 55
Cand.psych. Lotte Ahrensbach
lotte.ahrensbach@gmail.com
Tlf. 27 43 60 29
Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen børsen
zeniaboersen@hotmail.com
Tlf. 50 55 10 66
Cand.pæd.psych. Rikke Halse
khrikke@gmail.com
Tlf. 40 46 93 29
Cand.psych. Arne Grønborg Johansen
agr@mail.tele.dk
Tlf. 29 47 79 58
Cand.psych. Rie Rasmussen
rie@forum.dk
Tlf. 29 71 45 30
Cand.psych. Henriette Palner Stick
henriettestick@yahoo.dk
Tlf. 24 83 11 58
Cand.psych. Anne Merete Strømming
merete@stroemming.dk
Tlf. 35 35 20 94
Cand.psych. Claus Wennermark
claus@psychotherapy.dk
Tlf. 20 14 80 92
Studenterrepræsentanter:
Stud.psych. Malene Hollmann
malenefrb@gmail.com
Tlf. 28 59 36 94
Stud.psych. Karen vedel Nielsen
karenvedel@hotmail.com
Tlf. 26 70 27 64
ETIKNÆvN
Formand:
Lisbeth Sten Jensen
Næstformand:
Jytte Gandløse
Øvrige medlemmer:
Finn Christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist
Permin
Suppleanter:
Marius Kristensen. Mette bentzen
Telefonrådgivning
Jytte Gandløse: Onsdage og fredage
kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller
mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 35

Social Emotional Evaluation
Vurdering af sociale færdigheder
SEE
HVAD VURDERER SEE?
Social Emotionel Evaluering (SEE) er en
standardiseret test, som har til formål at
evaluere aspekter af social og emotionel
forståelse. De evner og færdigheder,
der undersøges, hører til de funktioner,
som indgår i begrebet socio-emotionel
kompetence.
SEE vurderer både impressive og ekspressive
aspekter af de socio-emotionelle
funktioner, der er nødvendige for
at kunne interagere positivt med andre.
HVEM ER MÅLGRUPPEN?
SEE kan bruges i aldersgruppen 6-12
år, og den er ideel til at identificere sociale
og følelsesmæssige dysfunktioner
hos børn; herunder børn med autisme
spektrum forstyrrelser, indlæringsvanskeligheder
og forskellige adfærdsforstyrrelser.
NYHED!
Sociale færdigheder er alfa og omega
i børns hverdag. Denne test vurderer
disse færdigheder fra tre sider
– barnets, forældrenes og skolens.
INDHOLD PÅ DANSK
Stimulusmaterialet består af nutidige
tegninger, der viser både børn og voksne
med almindelige følelsesmæssige
reaktioner og i typiske sociale situationer,
børn ofte møder.
FORSKNINGSVERSION @ Hogrefe Psykologisk Forlag A/S
Der hører
desuden en
cd med dialog
til scenarierne
til de to sidste
delprøver
for at sikre,
Du skal Time to clean
rydde op på dit
your værelse. room! I’m not
doing it!
at de auditive stimuli administreres
konsistent. Det hele er på dansk.
Udover stimulusmaterialet indeholder
testen et spørgeskema om socio-emotionel
kompetence, som gives til både forældre
og en relevant person fra skolen.
Dette giver mulighed for at sammenligne
opfattelsen af barnets socio-emotionelle
kompetence i hjemmet vs. skolen.
KURSER FRA HOGREFE PSYKOLOGISK FORLAG
Vi udbyder løbende nye kurser. Til efteråret kommer der kurser i:
NAS-PI (vrede), RIAS (intelligens) og CONNERS (adfærdsforstyrrelser).
Hold dig opdateret via vores nyhedsbrev eller under KURSER på www.hogrefe.dk
Kongevejen 155 · DK-2830 Virum
Telefon +45 35 38 16 55
www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk
Nej, jeg vil ej.
Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55
©2008 Super Duper ® Publications © 2012 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S
sorteret MAgAsinPost sMP