Donor Nyt - Nr. 85 - Bloddonorerne i Danmark

More documents

Recommendations

Info

TeksT og foTo Mads Peter aagaard 6 donor nyt • juni 2007 far siger hej, mens Nikoline snupper en lur i en af kuvøserne til for tidligt fødte. Blod HjælPEr NyfødTE BørN På en af Hvidovre Hospitals børnestuer står en opredt kuvøse. Ved første øjekast ser den tom ud – men det er den ikke. Beboeren gemmer sig i sengetøjsfolderne og hedder Nikoline. Blod redder børn Nikoline er født for tidligt. Hun er en af godt 600 små patienter, som overlæge Klaus Børch årligt stifter bekendtskab med på sin afdeling for nyfødte børn. Ikke alle patienterne på afsnittet er født for tidligt som Nikoline. Andre har pådraget sig sygdomme efter fødslen. Cirka 25 patienter om året bliver behandlet med blod. Alle 25 har gavn af behandlingen, men i cirka et tilfælde om måneden ville det være gået meget dårligt for patienten, hvis der ikke havde været blod til rådighed. – Blod hjælper os med at redde liv, konstaterer Klaus Børch. Når et barn skal have blod, bliver der lagt et lille drop – ligesom hos voksne. Blodet bliver trukket op i en 50 ml sprøjte, og så giver man 15 ml pr. kg. Vejer barnet halvandet kg, gives der 23 ml. Det mest anvendte blod på afdelingen er af typen 0 (nul), som bruges til akutte formål. sjældne blodkomplikationer – Vi giver blod både i akutte og i ikke-akutte tilfælde. De akutte situationer er for eksempel, når moderkagen løsner sig, inden barnet er født. Det kan også være, hvis navlestrengen bliver revet over for tidligt. De børn får blod inden for få timer. Ifølge overlægen drejer de ikke-akutte tilfælde sig typisk om to grupper: For tidligt fødte og væksthæmmede børn, der udvikler blodmangel i løbet af den første måned. Blodprocenten er normalt ret høj hos en nyfødt – omkring 8-10 procent. I løbet af kort tid falder den så til cirka 6 procent. Klaus Børch fortæller, at nogle nyfødtes blodprocent falder endnu mere. Enkelte af de helt små skal derfor måske have blod to gange. Selvom børnene er meget små, medfører en blodtransfusion sjældent komplikationer. – Børn har et meget dårligt udviklet immunsystem og reagerer ikke på at få blod. Derfor ser man ikke de samme transfusionskomplikationer hos små børn som hos voksne.
overlæge klaus Børch er ikke bekymret for at give sine små patienter blod: - danmark har et eminent bloddonorkorps. På den måde er der ingen større risiko ved at give blod til små patienter. Den største risiko er de blodbårne infektioner – men den er meget lille. danmark har et eminent bloddonorkorps Selvom dansk donorblod muligvis er verdens sikreste, så er blodtransfusion noget, mange danske forældre helst vil undgå. – <strong>Danmark</strong> har et eminent bloddonorkorps. Derfor er vi ikke bekymrede for at give blod på samme måde, som man kan være i andre lande, roser Hvidovrelægen og fortsætter: – Det fortæller vi forældrene. Og når vi siger, at det er nødvendigt med en transfusion, så er de med på det. Men det er noget, børnenes forældre tænker meget over. Flere steder i Sydeuropa har man ikke sikre donorer. Det betyder, at man giver børnene epo i stedet for blodtransfusion. Ulempen ved epo er imidlertid, at man skal begynde behandlingen tidligt og give præparatet løbende – også selvom barnet aldrig får brug for det. På Hvidovre Hospital behøver man bare at konstatere, hvornår barnet har brug for blod – så får det blod. samarbejdet med forældrene er vigtigt Forældrene spiller en meget stor rolle i afdelingens behandlingstilbud. Forældrene lærer for eksempel at passe børnene med sondemad, så patienterne hurtigt kan komme hjem. Det betyder, at forældre og børn kan opholde sig i vante omgivelser, og forældrene kan være sammen med deres barn hele tiden. Børnelægen er meget tilfreds med den ordning. mors mælk er den bedste Klaus Børch understreger, at det er vigtigt for børnenes ernæring, at de får modermælk. Det kan let lade sig gøre, når moder og barn er sammen hele tiden. Men hvis en patient er så sløj, at det ikke er muligt, betyder det ikke, at barnet må klare sig med dagens ret fra kantinen. For henne om hjørnet på hospitalet ligger den østdanske kvindemælkcentral. Her kan kvinder med overskud ’malke ud’ og sælge til centralen. – Det fungerer faktisk lidt ligesom et mejeri, smiler chefmejeristen. Han forklarer, hvordan mælken bliver pasteuriseret og frosset ned. Derefter bliver den portioneret ud til de børn, der har brug for det. Klaus Børch forklarer, at kvindemælk er godt, fordi det er lettere at fordøje end modermælkserstatning baseret på komælk. Han minder dog om, at det allerbedste er at få sin egen mors mælk. Men uanset om man har mulighed for at donere mælk eller blod, så er Hvidovre Hospitals nyfødte børn glade for hjælpen. fAkTA: • Hvidovre Neonatal afdeling er en af landets største børneafdelinger med 20 senge og 3 respiratorpladser. • Hvidovre Hospital har over 6.000 fødsler om året. • Knap 9 procent af Hvidovres fødsler medfører indlæggelse, hvilket er lidt færre end landsgennemsnittet. Det skyldes, at man lader børnene med de letteste sygdomssymptomer blive hos deres mor på barselsgangen. Det drejer sig for eksempel om børn med gulsot, lavt blodsukker og lignende. • Epo er et hormon, der produceres naturligt i nyrerne og stimulerer knoglemarven til at danne røde blodlegemer. De røde blodlegemer transporterer ilt til kroppens muskler. Jo flere blodlegemer, der er i blodet, jo mere ilt får musklerne. Læs mere om epo på www.bloddonor.dk ”jEg Er PolITIkEr – og jEg rEddEr lIV” juni 2007 • donor nyt 7
Page 1 and 2: Blod til mødre og børn - Internat
Page 3 and 4: kræfTrAmTE BørN TAkkEr BloddoNorE
Page 5: sundhedsvæsenet brudt sammen Ullas
Page 9 and 10: »Blodfattige hospitaler«, »Blodb
Page 11 and 12: HVorfor 65? Jeg er fyldt 65 år og
Page 13 and 14: - I hovedstadens sygehusområde giv
Page 15 and 16: 75 gruNdE TIl AT fEjrE BloddoNorsAg

Donor Nyt - Nr. 85 - Bloddonorerne i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?