1 LUMEN nr. 73 | Juli 2010 - Sankt Mariæ Kirke

LUMEN
1
LUMEN nr. 73 | Juli 2010

Sankt Mariæ Kirke
Jens Jessensvej 5
2000 Frederiksberg
Postgiro 303-2442
Bank: Danske Bank
4250 - 3184 - 021196
www.mariae.dk
Sædvanlige messetider
Søndag kl. 11 (Højmesse)
Mandag, torsdag og lørdag kl. 7.30
Tirsdag og fredag kl. 16.30
Onsdag kl. 7
Evt. ændringer i hverdagsmesserne
bekendtgøres ved opslag i våbenhuset
og på kirkens hjemmeside.
Sognepræst
Jesper Fich
jesper.fi ch@gmail.com
Marielystvej 16
2000 Frederiksberg
Tlf.: 61 62 27 37
Sognekontor
Jens Jessensvej 5
2000 Frederiksberg
Tlf.: 38 71 53 35
Normalt åbent fredag 10-12
Regnskabsfører
Christel Helleshøj
Kordegn
Sr. Rut Maria Schmidt OSB
Træffes normalt fredag formiddag
Menighedsrådet
Formand: Henrik Bang Bjørgo,
Runebergs Allé 53, 1.tv.
2860 Søborg
Tlf.: 29 72 79 31
email: hbjorgo@gmail.com
Næstformand: Torben Wamberg
Sekretær: Cristina Galiano
Øvrige medlemmer:
Jacob Bjerregaard
Marguerite Ellekvist
Jesper Fich
Christel Helleshøj
Christine Lequime
Sr. Benedikte Nielsen OSB
Sankt Lioba Kloster
Jens Jessensvej 7
2000 Frederiksberg
Priorinde:
Sr. Benedikte Nielsen OSB
Tlf.: 38 71 48 72 – Fax 38 71 12 96
Sankt-lioba-kloster@mail.dk
Sankt Mariæ Unge Katolikker
Sankt Mariæ Kirkes børne- og
ungdomsarbejde
Herunder ministranter og religionsundervisning
Formand: Christian Elveberg
mr.elveberg@gmail.com
hjemmeside: www.smuknet.dk
Katolsk Ældre Klub (KÆK)
Kontakt:
Birthe Blichert-Toft – 36 46 20 38
bbt@youmail.dk
Hanna Busch-Møller – 38 71 20 35
Hanne Majholm – 39 20 62 49
Hans K. Thomsen – 38 74 78 09
Sognebladet Lumen, redaktion
Redaktør Anders Kaare Frederiksen
sognebladetlumen@gmail.com
anders@kaarefrederiksen.dk
Deadline for næste
nummer (oktober):
15. september 2010
Forsidefoto:
Kirkens Skt. Lioba relikvie
(Fotos: Anders Kaare Frederiksen).
Layout
Vibeke Beck
2
LUMEN nr. 73
Benediktinerinderne af den
hellige Lioba 75 år . . . . . . . . . .3
Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10
Biskop Czeslaw’s hilsen
til Sct. Liobasøstrene . . . . . . .11
Kære søstre i
Skt. Lioba Kloster . . . . . . . . . .12
Møde i KÆK d. 8. juni . . . . . .13
Sct. Liobas røde tråd . . . . . . .14
Nyt fra menighedsrådet . . . . .15
Indvielse af Maja Lisa
Engelhardts 7 ruder . . . . . . . .16
Nyt fra Sankt Mariæ Kirkes
børneundervisning . . . . . . . . .20
Møde i KÆK d. 11. maj . . . . .22
Navnenyt . . . . . . . . . . . . . . . . .22
Firmelseshold 2011 . . . . . . . . .22
Sognekalender . . . . . . . . . . . . .23
LUMEN skal
● Afspejle sognets liv og vores
selvforståelse som katolsk
menighed, og gøre det på en
måde, der inviterer og opmuntrer
til medleven i Kirkens
fællesskab.
● Være et instrument, der tjener
til refl eksion over troen og
Kirkens liv.
● Samle væsentlige oplysninger
om aktiviteter i sognet og
omtale dem i bladet.
● Indeholde fakta-oplysninger
om sognet.

Benediktinerinderne
af den hellige Lioba 75 år
af Moder Benedikte OSB
Over 2 dage den 6.-7. juni fejrede vi vort
grundlæggelsesjubilæum i Danmark.
Søndag den 6. juni var kirken fyldt til bristepunktet
med menighed, særligt indbudte gæster og vore medsøstre
fra udlandet til jubilæumsmesse. Efter messen
var alle indbudt til festligt samvær i Mariabo’s have.
Af indbudte gæster var bl.a. Prior Leo OSB og Pater
Ansgar OSB kloster Nütschau,Tyskland, Moder
Johanna OSB og Moder Thyra OSB fra de 2 benediktinerindeklostre
i Sverige, Maja Lisa Engelhardt
og Peter Brandtes. Til vor store glæde nåede Maja
at blive færdig med glasmosaikkerne “skabelsen” til
festen. Maja og de forskellige håndværkere havde
alle arbejdet hårdt, for at det hele skulle være færdigt
til jubilæet, og i ugen op til festen blev ruderne sat
i vestvæggen. Ole Storm, smed og hans svigersøn,
Kristoffer og Steffen Storm arbejdede også på høj-
3
tryk, for at gitteret uden for kirken med medaljonerne
i lågerne skulle blive færdige til festen. Til slut for at
runde det hele rigtig af nåede Peter og Karin Mundt
at få lagt sten, plantet buske og roser m.m. På dagen
skinnede solen fra en blå himmel, så festen kunne
ikke være smukkere rammet ind. Jespers prædiken
under messen kan både ses og høres på sognets hjemmeside
www.mariae.dk eller 333.katpod.dk samt her
i Lumen. Vore medsøstre fra udlandet sagde efter
messen: “sikke en messe, man sporede alle var i feststemning
og alle sang med så “taget var ved at løfte
sig””. Jespers prædiken var blevet oversat til tysk, så
de kunne følge med.
Efter messen fortsatte festen i Mariabo’s have, hvor
der var sat et stort telt op. Her stod buffet, så alle
kunne få noget at spise og drikke. Der var en god
stemning, og man fornemmede, at alle hyggede sig. I
løbet af eftermiddagen holdt dr. phil. Brian McGuire
et oplæg om Benediktinsk spiritualitet på den hl.

Liobas tid. Cand phil. Kirsten Grubb Jensen præsenterede
bogen: ”Lioba, Benediktinerinde og missionær
i 700-tallets Germanien”, som hun har skrevet
på opfordring af os. Bogen kan købes hos os og i
Stenobutikken eller direkte hos Forlaget Alfa. Den
koster 198,00 kr. Der blev også præsenteret et jubilæumsskrift
om Liobasøsterenes virke i Danmark i
anledning af jubilæet. Jubilæumsskriftet er gratis og
kan fås i klosteret så længe oplag haves. Der var også
fl ere talere, der har kendt os i mange år, som takkede
søstrene for deres arbejde og fortalte små sjove
historie om episoder, de havde haft med os. Dagen
sluttede med aftensang / Vesper i kirken.
Mandagen den 7. juni - den “rigtige” jubilæumsdag
- kom biskoppen og de præster, der ikke kunne være
med om søndagen og fejrede en jubilæumsmesse
sammen med os kl.10.00 om formiddagen. Senere
var der festmiddag i menighedssalen. Det blev også
en rigtig god dag.
Efter festdagene havde vi søstre Føderationskapitel
i 4 dage. Det havde vi af praktiske grunde lagt i
forbindelse med jubilæet, da vi alligevel var samlet.
Benediktinerinderne af den hellige Lioba er bundet
4
sammen i en føderation, og føderationen har klostre
i Tyskland, Indien, Østrig og os Danmark. Vi samles
hvert andet år til et føderationskapitel, hvor vi udveksler
erfaringer og prøver at støtte og hjælpe hinanden
inden for de rammer vi har. Vore medsøstre
var utrolig glade for at opleve menigheden og lære
den at kende, og de sagde: “Man mærker at I (menighed
og søstre) har det godt med hinanden.” De var
meget forbavsede over at se en så levende menighed
med så mange børnefamilier og så fuld en kirke. Det
var de ikke vant til.
Indvielse af glasmosaikkerne “skabelsen”
Den 27. juni var der igen fest, men på en hel anden
måde og til stor glæde for både menighed og søstre,
for nu var et håb blevet til virkelighed: Der var kommet
7 glasmosaikruder i kirkens vestvæg. De skulle
indvies under søndagens højmesse. Kunstneren Maja
Lisa Engelhardt og klosteret havde inviteret 40 af
Maja´s bekendte med til begivenheden. Derudover
var også Maja´s mand Peter Brandes og hans mor
Gerda Brandes til stede. Blandt gæsterne var også
Søren Ryge Petersen og hans kone Katrine. (Søren
Ryge er forfatter og producent af tv-udsendelser bl.a.
om have og natur). De havde en kameramand med

fra DR, for Søren er ved at optage en udsendelse,
der handler om Maja´s kirkeudsmykninger, og Maja
ville gerne have indvielsen af “skabelsen” med i udsendelsen.
Indgangssalmen: “I al sin glans nu stråler solen”,
som alle sang kraftigt med på, fyldte kirkerummet
på sådan en måde, at man fornemmede glæden i alle.
Messens første læsning var skabelsesberetningen,
som søstrene læste på skift. Dagens evangelium var
Johannesprologen (Johannesevangeliet 1. kapitel).
Jespers prædiken kan man læse på hjemmesiden og
her i Lumen. Den handlede om sand, glas, håb, lys og
“skabelsen”. Efter prædiken og trosbekendelsen blev
de 7 glasmosaikker indviet: På alteret blev der stillet
7 små røgelseskar med glødende kul i. Efter at Jesper
havde kommet røgelse i hvert kar og bedt indvielsesbønnen
over glasmosaikkerne, blev de 7 røgelseskar
sat i vindueskarmene, og røgelsens hvide røg og duft
bredte sig i kirkerummet. Det var en meget stærk
oplevelse. I indvielsesbønnen bad Jesper blandt andet:
“Send Din Helligånds velgerninger ned på disse
ruder, som din tjener har gjort til Din Søns ære og
ihukommelse! Velsign og helliggør dem med Din
himmelske velsignelse, og giv dem kraft og styrke til
undergørende virkning”.
Efter Festmessen var der reception i menighedssalen,
og da solen også denne dag skinnede fra en skyfri blå
5
himmel, kunne vi også være i haven bag kirken. Menighedsrådsformanden
Henrik Bjørgo bød velkommen,
og der var både champagne og rigelig med mad
til alle. Samtalen gik livligt både i salen og i haven
og mange fi k også talt med Maja. Moder Benedikte
holdt en takketale til Maja, som her er gengivet:
“Maja, da vi to for første gang mødte hinanden i juli
2006, var der intet, der indikerede, at vi ville stå her
i dag - i glæde - i taknemlighed over at skabelsens 7
dage nu sidder i kirkens vestvæg. Ud af dette møde
den gang spirede der et venskab. Et venskab som
ikke er helt almindeligt. Et venskab der bygger på
troen - på håbet og på Guds kærlighed, - og må jeg
sige, jeg fornemmer ofte, at vi tænker på det samme.
Du har viet dit liv til at forkynde den kristne tro gennem
kirkekunsten - jeg har viet mig til Gud på en
anden måde.
I Pinsen 2008 indviede vi glasmosaikken “Englevinge”
et Helligåndsmotiv, der sidder i kirkens østvæg.
Du, Peter og Gerda, blev hos os til sent ud på eftermiddagen,
- efter receptionen. Vi havde nogle gode
timer sammen. På et tidspunkt sad vi i sr. Mikaelas
atelier - vi talte om mange ting, men også vort ønske
om, at hvis vi kunne samle penge nok sammen, så
ville vi gerne have glasmosaikker i kirkens vestvæg.
Samtidig trak jeg vejret dybt - tænkte, hvor skal pengene
dog komme fra, vores erfaringer med diverse

fonde var ikke gode, og klosterpengekassen var der
bestemt ikke højvande i. I samtalens løb nævnte du
selv, - at kirken har 7 ruder, så det vil være oplagt,
at det skal være skabelsens 7 dage. På det tidspunkt
blev der ikke talt mere om det............... men det blev
det, takket været din store imødekommenhed og med
hjælp fra mange mennesker i menigheden og andre
lykkedes projektet, ja, og det uden støtte fra diverse
fonde, for der var ingen af dem, der sagde ja til at
hjælpe os. Vi gav dig frie hænder til opgaven. Det har
jeg aldrig fortrudt, selvom mange har spurgt mig -
har du ikke set en skitse?, - hvordan tør du dog det? -
du ved jo slet ikke om du/I overhovedet kan lide det!
Vi søstre har en ganske speciel oplevelse omkring ruderne
tilblivelse. Per Hebsgaard i hvis værksted Maja
6
arbejdede - og Maja inviterede os til at se, hvordan
processen foregår i tilblivelsen af glasmosaikkerne.
Per fortalte om sit arbejde og Maja viste os, hvordan
hun arbejdede. Vi fi k et indblik i din verden Maja
og din måde at arbejde på. Jeg må sige, du går ydmygt
og lyttende til opgaven, - lader Guds skabertrang
tage over - det er ikke noget, man bare gør eller
kan. Det er hårdt arbejde - ikke noget man kommer
sovende til.
Når jeg ser på skabelsen - og lader farverne og motiverne
virke på mig - fornemmer jeg - at der er noget,
der åbner sig i mig – ja, der lukkes op for hjertet og
sjælens skjulte dimensioner, og jeg fornemmer, hvor
nær Gud er i skaberværket. Sådan tror jeg også andre
har det, men de udtrykker det nok anderledes.

Gang på gang når der kommer mennesker ind i kirken,
så gibber det i dem af overraskelse, først over
farverne og så motiverne. De bliver længe stående, ja
og når de går igen, har de oplevet noget, der gør dem
glade om hjertet. De tager noget med sig og fortæller
andre om det. - Det er da evangelisering.
Vi søstre er så heldige, at hver gang vi er til korbøn
og messe i kirken, oplever vi glasmosaikkerne. De
lever af lyset - ændrer udtryk afhængig om solen
skinner på dem, eller om det er gråvejr. Mosaikkerne
gør også noget ved os. Vi starter dagen med at lovprise
Guds skaberværk ved at synge Davidsalmer, og
det er en ny oplevelse, hver gang vi kommer ind i
kirkerummet, hvor rudernes farvekomposition og
budskab smelter sammen med vores lovprisning af
skaberværket.
Maja “Skabelsen” er først og fremmest blevet en del
af det sakrale kirkerum, men det er også en udsmykning,
der gør kirkerummet godt at være i.
Af hjertet tak Maja fra mine medsøstre, mig, Jesper
og hele menigheden.
Vi har en lille gave til dig .......... i 2008 fi k du Benedikts
munkeregel. Denne gang får Du noget søstre
bruger hver dag... “!!!!!! (et klosterforklæde).
Moder Benedikte OSB
7

Flere indtryk fra
jubilæumsdagen
8

TAK
Hjertelig tak til alle som har været med til at bidrage med en pengegave til Glasmosaikruderne.
Vi nåede målet 780.000 kr., som vi har givet for ruderne. Også
hjertelig tak for alle bidrag til gitter-rækværket uden for kirken og beplantningen.
Vore medsøstre i Freiburg, Tyskland har givet os 25.000 Euro til formålet. Men vi
vil også på dette sted takke alle hjertelig for hilsener, breve, gaver og 32.000 kr.,
som går til at få forgyldt korset på kirkens bagvæg. Når det sker, bliver bagvæggen
malet, - en farve som Maja Lisa Engelhardt vælger.
Benediktinerinderne af den hellige Lioba
10

Biskop Czeslaw’s hilsen til Sct. Liobasøstrene
Selvom vi er et lille bispedømme, er vi beriget med
mange facetter af katolsk kirkeliv. Én af disse facetter
er ordenslivet, og de mennesker, der har helliget
sig denne måde at leve på, er blandt pionererne i opbygningen
af Kirken herhjemme.
Ordensfolk vurderes ofte efter, hvad de udretter,
og der er mange ting at vise frem i vort bispedømmes
historie i form af f.eks. skoler og konkrete
opgaver i menighederne. Men ordens folk
forkynder også med deres livsform, både i form af et
personligt vidnesbyrd og ved, som fællesskab at fortælle
omverdenen, at de med deres fravalg af familie,
ejendom og den for mennesket så vigtige ret til selv
at bestemme, har vundet en anden form for frihed.
Denne frihed giver en øget mulighed for at følge
Guds indskydelser og gøre en målrettet indsats på et
bestemt område; men først og fremmest er den med
til at give Gud plads.
Det er mig en glæde, at vi som bispedømme kan se
tilbage på Sct. Liobasøstrenes 75 år i landet. Med deres
apostolat kombinerer de det klassiske monastiske
11
livs tilbagetrukkethed og stærke fokusering på tidebønnen
med engagement i samfundet og ikke mindst
i den menighed, de i vid udstrækning deler liv og lokaliteter
med.
Livet omkring Sct. Mariæ kirke er et godt eksempel
på udveksling af karismer: Ordenslivets med menighedslivets
mangesidige potentiale. De menigheder,
der endnu har et søsterkommunitet i deres midte,
ved, hvad det betyder, og kan profi tere både af ordenens
praktiske indsats og dens ledsagelse i bønnen.
Gennem sin tilstedeværelse i menigheden får kommunitetet
hurtig respons på, hvad det vil sige at ledsage
Kirken i verden med bøn.
Vi ser tilbage på Sct. Liobasøstrenes 75 år i Danmark.
Deres nye stil og tilstedeværelse, også i andre menigheder
i Danmark, var et frisk pust og tiltrak også
hurtigt mange danske kald. Efter fejringen af jubilæet
ser vi frem med håb og tillid samt ønsket om, at Sct.
Liobasøstrenes apostolat og livsform også i fremtiden
må være en del af vort bispedømmes liv og virkelighed.
Må Gud ledsage dette ønske med sin velsignelse.

Kære søstre i Skt. Lioba Kloster
I menigheden har vi glædet os rigtig meget til at deltage
i fejringen af jeres jubilæum. Det er typisk for
jeres måde at være kloster på, at I som en helt naturlig
ting inddrager menigheden i jeres hverdag og i
jeres fest - og at I har inviteret hele menigheden til at
feste med. Tak for, at vi må være med i dag!
Når jeg tænker tilbage på mit eget liv, kan jeg konstatere,
at I har været med hele vejen. Ved alle de
store og glædelige begivenheder, har I haft en rolle.
Da jeg efter nogle år hos Sr. Clara Maria og hendes
lørdagsundervisning modtog førstekommunion; da
jeg blev fi rmet; da jeg blev gift, og da mine børn blev
døbt. Hver gang har I været til stede, deltaget, delt
vores glæde...og sørget for at rammerne var perfekte.
Sådan ser jeg en rød tråd, der forbinder mit liv med
jeres klosterliv - og denne røde tråd, dette fællesskab,
ved jeg at rigtig mange i menigheden oplever.
Jeg er stolt over, og føler mig meget privilegeret ved,
at komme i en menighed, hvor lægfolkets og klostrets
trosliv mødes. Her dannes et unikt eksempel
på, hvordan mennesker med meget forskellige livsvalg
og kald kan mødes i Kristus. Den røde tråd, jeg
nævnte, er mindst lige så tydelig i hverdagens trosliv,
som den er på festdage. Menighedens daglige, praktiske
virke er på mange måder betinget af jeres indsats.
I danner rammen for bøns- og kirkeliv; I deler
jeres kirkerum med os og stiller lokaler til rådighed
til kirkekaffe, undervisning, KÆK, SMUK, sociale
12
og fromme begivenheder. På den måde er det ikke
forkert at sige, at I danner rammen om menighedens
virke. Men på den anden side, er det en beskrivelse,
der ikke er dækkende. I danner rammen, ja. Men I
deltager sandelig også selv i det levende billede - til
hverdag og til fest.
Menighedens jubilæumsgave til jer er et bidrag, der
forhåbentlig kan hjælpe jer til at realisere ønsket om
at få fremstillet en statue af Skt. Benedikt. Med gaven
overlader vi trygt det kunstneriske valg til jer - for
også på disse områder udviser I enestående kvaliteter.
Det ved enhver, der har fulgt med i forvandlingen
af Skt. Mariæ Kirkes indre og ydre rammer de
seneste år. I formår at kombinere stilsikre, æstetiske
prioriteringer med fornyelsens virkelige formål, der
må være at stemme kirkegængerens sind til bøn og
aktiv deltagelse i det kristne fællesskab.
Kære Søstre: Jeres ordenshistorie i Danmark runder
75 år i dag, og vi er fulde af taknemmelighed
over, at vores sogneliv en god bid af vejen har fået
lov at følges med jeres ordensliv. Med ønsket om, at
kloster-menighedsfællesskabet må trives og at Skt.
Lioba Kloster må opleve vækst og positiv udvikling
(mindst) de næste 75 år:
TILLYKKE!
Henrik Bjørgo
formand for menighedsrådet

Møde i KÆK den 8. juni 2010
Emne: Jubilæum for klosteret og dets beboere
Sæsonens møderække i KÆK sluttede tirsdag den 8.
juni med den efterhånden ”faste” sammenkomst med
vores sognepræst inden sommerferietiden. Der er –
og det er også et ”fast” punkt, når det gælder Jesper
- ikke på forhånd aftalt et bestemt emne, som skal
behandles og drøftes nærmere ved den lejlighed. Vi
mødte alle, hen ved 30 i alt, forventningsfulde op og
blev såvist – hvad der også er ganske ”fast” år efter
år – ikke skuffede ved den lejlighed heller.
Jesper havde valgt det aktuelle jubilæum for klosteret
og dets beboere, benediktinerinderne af den
hellige Lioba, som ramme om vores samvær. Det
begyndte med en nærmere præsentation af de nye
vinduer i sognekirken fremstillet af billedkunstneren
Maja Lisa Engelhardt til fornem berigelse af kirkerummet.
De syv vinduesudsmykninger ud til Jens
Jessens Vej symboliserer, i et forløb fra indgangen i
kirkerummet og frem til koret, skabelsesberetningen.
Den nærmere fortolkning af disse ruder er i øvrigt frit
overladt til hver enkelt af os, lige så frit som kunstneren
selv har valgt at udtrykke sig i sit værk. Det
Det nye gitterværk
med den smukke
udsmykning
13
er, fremhævede Jesper, et absolut særsyn i en katolsk
kirke, at en gammeltestamentlig motivkreds har fået
en så fremtrædende position i udsmykningen af et
kirkerum.
I menighedslokalet fortsatte Jesper med at give en
karakteristik af den hellige Benedikt, især om hans
Regel fra 500-tallet, og hvorledes Benedikt afviger
fra Augustin i sine grundholdninger m.h.t. fællesskab
i et ordenssamfund. For Benedikt drejer det sig ikke
mindst om den frivillige tilslutning, - ikke nogen form
for underkastelse. Ordensfællesskabet skal i sig selv
grundlæggende stå som fornægtelsen af al selvkærlighed
i samhørigheden mellem, som Jesper udtrykte
det, ligesindede og ”livslange rejsekammerater”.
HKT
P.S. Næste møde i KÆK er den årlige skovtur
tirsdag den 10. august kl. 9.15 ved kirken. Der er
enkelte ledige pladser.
Henvendelse til Birthe Blichert-Toft,
tlf. 36 46 20 38.

Sct. Liobas røde tråd
Jesper Fichs prædiken ved festmessen 6. juni 2010
På trappen på den katolske skole i Ringsted, hænger
der en plakat med Jern Henrik. Lidt forlegen står
han, den lille smilende dreng – han har sikkert igen
været uartig – og giver sin mor en buket blomster.
Neden under tegningen står der: ”Let your actions do
the talking for you.” Lad dine handlinger tale for dig.
Jeg har aldrig tænkt på Jern Henrik som profet. Men
måske er han det alligevel. Lad dine handlinger tale
for dig. En profet ved, at det er tegnene, der tæller.
Der lægges mærke til hvad vi gør, meget mere end
der lægges mærke til, hvad vi siger. Det er tegnene,
der tæller. Som Jesus i Emmaus. Det var da han brød
brødet…
Lige fra dengang i Emmaus er det profeterne, som
har båret kirken. De er kirkens søjler. Uden profeter
ingen kirke. Profeterne peger med det liv, de lever,
ud over sig selv, og hen på det, der er for stort til at
være privat. Men når det så først sker, så begynder
fællesskab, så dannes der kirke, så dannes der kloster,
sådan som vi fejrer det i dag. Men igen: en vir-
14
kelig klosterfamilie er aldrig privat, aldrig kun til for
sin egen skyld. Hvis den er gjort af profetisk stof, og
det må den nødvendigvis være, hvis den skal være
mere end en døgnfl ue, så peger den hen på det, som
er større, så nedbrydes grænser, så åbnes der for et
himmelsk udsyn.
Er det ikke et vidunderligt paradoks, at her blandt
os fi ndes et fællesskab, som har en klausur, altså
en afgrænsning mod verden, og så er vi SÅ mange,
der synes det er naturligt at feste i dag? Men vi ved,
hvorfor vi har fulgt indbydelsen. Vi erkender at det
har betydning for os, at der fi ndes sådan et fællesskab
med en klausur, som paradoksalt nok nedbryder
grænser. Især grænsen mellem tid og evighed. Ikke
så meget med ord som med handling – og så endda i
fællesskab. Sådan bliver det sværere at komme uden
om dem og deres budskab. ”Let your actions do the
talking for you.”
Jeg har sagt det før om de tidlige benediktinere - Bonifatius,
Lioba, Ansgar - at da klosterdøren faldt i
bag dem, åbnede verden sig for dem. Og hvad mere

er: De drog ud i verden med budskabet om, at døren
mellem tid og evighed var åben. Og sandt at sige
trænger verden voldsomt til, at der bliver luftet grundigt
igennem. Den hellige Lioba drømte som ung
om en rød tråd, som kom ud af hendes mund og som
hun trak i, indtil den blev til et stort garnnøgle. Den
søster, som tydede drømmen, sagde blandt andet, at
garnnøglet ville rulle ud over hele jorden, som et tegn
på Liobas virkefelt, der skulle blive meget større end
det engelske kloster i Wimborne. For 75 år siden trillede
hendes garnnøgle til Danmark.
Jeg har tænkt meget på Liobas røde tråd i tiden op til
jubilæet i dag. Jeg er overbevist om, at den må være
af uld. Vi ved, den er rød, fordi det er kærlighedens,
lidenskabens og den dybe menings farve. Og så er
den naturligvis ikke enstrenget, lige nu kan jeg tælle
tolv tråde, som gør den stærk. Hvis der kun var een
tråd, så ville den hurtigt knække, men nu er den robust.
Lioba var også overvældet over trådens længde.
Så lang er den også kun, fordi den ikke mere er hendes
alene. Sådan er det jo med profeter. De peger hele
tiden på det, som er større end dem selv. Liobas tråd
er så lang, fordi der hele tiden kartes nyt uld, der tilføjes
nyt materiale, der
Nyt fra menighedsrådet
Der var møde i menighedsrådet den 12. april 2010.
Vi drøftede kommunikation, økonomi, kontakten til
SMUK og deltagelse i Pastoralrådet.
Menighedsrådet vil gerne have åbenhed og en god
kommunikation i forhold til menigheden. Vi laver en
kort sammenfatning fra hvert møde, som vi hænger
op i våbenhuset, lægger på sognets hjemmeside og
trykker i Lumen. Vi vil også gerne holde nogle menighedsmøder,
hvor vi kan drøfte, hvad der rører sig.
Vores hjemmeside trænger til et nyt design og opdatering
af oplysninger. En lille arbejdsgruppe er gået i
gang med det projekt. Det er Kim Ørtved, Christine
Lequime, Torben Wamberg og Henrik Bang Bjørgo.
Forhåbentlig kan vi have en ny hjemmeside klar til
efteråret.
Vi gennemgik sognets økonomi med regnskab og
15
spiller sammen med resten, og det sker inden tråden
bliver for tynd.
Billedet med tråden gælder på en klosterfamilie, men
det som gælder for et kloster, kan man med samme
ret sige om en menighed, ligesom billedet gælder for
hele kirken: Når der kartes, så begyndes der med totter,
der ikke kan holde noget som helst, men som efterhånden
spindes til en stærk tråd, som får form, og
som man kan bruge til at binde ting sammen med, til
at strikke og til alt muligt andet.
Kloster, menighed, kirke, et tegn, et tegn som Gud
bruger – han ved bedst: ”Let your actions do the
talking for you.” Han taler gennem sine tegn til os,
og hvilket svimlende perspektiv, han vil, at vi skal
være tegn på hans nærvær i verden.
Så lad os bede om, at Liobas garnnøgle må rulle
videre gennem århundrederne og blive ved med at
være den velkendte stærke tråd, en tråd
som får form, som mennesker kan
røre ved og mærke, se og sanse.
Tillykke! Jesper Fich op
budget. Vi har en særlig struktur i Sankt Mariæ, idet
kirken og de øvrige lokaler ejes af søstrene, som låner
dem vederlagsfrit til menigheden. Det er et væsentligt
bidrag til en god økonomi. Vi planlægger en
artikel i Lumen til efteråret om sognets økonomi med
lidt forklaring på, hvordan tingene hænger sammen.
Menighedsrådets kontaktperson til SMUK bliver Jacob
Bjerregaard, som også er i SMUK’s bestyrelse.
Menighedsrådet vil invitere et medlem af SMUK’s
bestyrelse til et kommende menighedsrådsmøde for
at orientere om arbejdet i SMUK.
Christine Lequime bliver repræsentant for Sankt Mariæ
og Sankt Nikolaj (Hvidovre) sogne i Pastoralrådet
i den kommende periode. Sankt Nikolaj udpeger
en fælles suppleant for de to sogne.
Henrik Bang Bjørgo

Indvielse af Maja Lisa Engelhardts 7 ruder
– ”Skabelsen” Skt. Mariæ Kirke, Frederiksberg
den 27. juni 2010
Glas er dog det mærkeligste materiale. Det består af
sand, soda, kalk og et nogle tilsætningsstoffer. Men
hverken sand, soda, eller kalk er gennemsigtige.
Men så sker der ved varmepåvirkningen en transformation,
så de faste materialer bliver gennemsigtige.
Det er i virkeligheden fuldstændigt vanvittigt.
Det, der sådan sker ved fremstillingen af glas, kommer
tæt på skabelsens kerne. Når vi mennesker
skaber f.eks. et kunstværk, så er det fordi, der lever
et håb, der bliver så fuldvoksent, at det vil konkretisere
sig, det vil ud i lyset, blive virkeligt, sanseligt.
Og hvis kunstneren i processen overvældes
af en ubeskrivelig erfaring af transcendens, så er
det ikke så sært. Vi, der tror, er ikke bange for at
tolke den oplevelse. Vi tror, at mennesket er skabt
i Guds billede, men vi tror også at mennesket er
skabt til selv at være skaber, og når der skabes, så
kommer vi tæt på Gud selv, der skaber ud af intet.
Første dag. I begyndelsen skabte Gud himmelen og
jorden. Og jorden var øde og tom, og der var mørke
over verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over vandene.
Og Gud sagde: ”Der blive lys”! Og der blev
lys.
16
Dan Turell blev engang spurgt af en journalist: Tror
du på Gud? Og ved I hvad han svarede? ”Ja, da, jeg
skriver jo selv….!”
Mennesket som skaber, om det nu er kunst, det drejer
sig om eller noget andet her i tiden, det menneske
skaber med et håb, som ligner Guds – at der ud af ingenting
kan blive noget – også selvom der i udgangspunktet
ikke er andet end sand. Håbet er et uundværligt
værktøj i menneskets hånd, hvilken verden kan
der bygges uden håb?
Måske, Maja, er det stærkeste i de ruder, vi glæder
os over, at de lyser af håb. Det er deres egentlige berettigelse
og værdi som kunst og som budskab i en
kirke. Uden håb, er autenticiteten i krise. Men det
håb samler man ikke op på gaden. Det stamper man
heller ikke op af jorden. For at der skal kunne skabes
af næsten ingenting, af jord eller sand, så skal der
Anden dag. Derpå sagde Gud: ”Der blive en hvælving
midt i vandene til at skille vandene ad”! Og således
skete det: Gud gjorde hvælvingen og skilte vandet
under hvælvingen fra vandet over hvælvingen; og
Gud kaldte hvælvingen himmel. Og det blev aften, og
det blev morgen, anden dag.

Tredje dag. Derpå sagde Gud: ”Vandet under himmelen
samle sig på et sted, så det faste land kommer
til syne”! Og således skete det. Derpå sagde Gud:
”Jorden lade fremspire grønne urter, der bære frø,
og frugttræer, der bære frugt med kerne, på jorden”!
Og således skete det.
17
et livgivende ord til. Der skal et ord til, for at der
kan kaldes noget frem. Uden hjem er håbet hjemløst.
Der er noget slående ved, at ruderne – dem skal man
ind i kirken for rigtigt at kunne se. Mod gaden har
de en bagside, som kan vække nysgerrigheden. Men
mysteriet åbner sig først, når man kommer ind, derind
hvor skaberordet lyder og forkyndes.
Ganske vist, - det har vi jo ikke prøvet endnu: men
om vinteren vil de lyse op som et fyrtårn for håbet,
for det større, for det, som ellers ikke træffes på en
gade, for mysteriet, hvis vægge ruderne nu er.
Herinde er vi nu inviteret til at meditere over skabelsen.
Hvorfor der i det hele taget er noget, og ikke snarere
ingenting. Over den kærlighed og det lys, som
Gud sender til sine skabninger, hvordan Gud skaber
mennesket med en intention om at blive mennesker,
der kan glæde sig over skaberværket, som han selv,
der så at det var godt.
Vi vil se over på ruderne og lægge mærke til, hvordan
det ser ud, som om de visse steder næsten ikke

er tørre endnu – hvordan det ser ud som om Maja
Lisa har ladet farven løbe – og sådan kan vi – som
skabninger – genkende os selv, som de, der endnu
ikke er færdige, men undervejs… mod fuldendelsen
og den evige forløsning, som er der, hvor billedværket
holder op.
Vi kan iagttage skabelsen som proces – helt i tråd
med den hellige Benedikt, der opfattede menneskets
søgen efter Gud som en proces, og klosteret som en
skole, hvor man efterhånden rykker op i klasserne,
efterhånden som man forstår mere.
Det paradoksale ved den skole, som er en skole i mystik,
er, at den ikke er bange for det ufuldkomne, men
at den venter med et håb, som den lever af, så at sige
ved at tage forskud på håbet.
I vores skabelsesvæg peger billederne frem og tilbage
på hinanden og ud mod os. Men de peger især
hen på den syvende dag, fuldendelsens dag, hvor den
hvide farve tager over – hvid som er summen af alle
farver.
Sådan vil vi indvie ruderne og senere fejre messe i
håbet for det skabte menneske, at Gud, skaberen engang
vil være alt i alle. Da skal vi se ham, som han er.
Jesper Fich op
Fjerde dag. Derpå sagde Gud: ”Der komme lys på
himmelhvælvingen til at skille dag fra nat, og de skal
være til tegn og til fastsættelse af højtider, dage og år,
og tjene som lys på himmelhvælvingen til at lyse på
jorden”!. Og således skete det.
18
Femte dag. Derpå sagde Gud: ”Vandet vrimle med
en vrimmel af levende væsner, og fugle fl yve over
jorden oppe under himmelhvælvingen”! Og således
skete det. Og Gud velsignede dem og sagde: ”Bliv
frugtbare og mangfoldige og opfyld vandet i havene,
og fuglene blive mangfoldige på jorden”!

Maja Lisa Engelhardt og sr. Benedikte
Sjette dag. Og Gud skabte mennesket i sit billede;
i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde
skabte han dem.
19
De nye
Glasmosaikker
Lioba Klosterets søstre og præst har vist mig den tillid,
at jeg er blevet opfordret til at lave 7 nye glasmosaikker
til Sankt Mariæ Kirke, og naturligt for mig
var det at fylde de 7 ruders lysåbninger med motiver,
der skildrer skabelsens 7 dage.
Som billedkunstner søger man at fi nde indhold til et
tomt lærred, som billedhugger et tomt rum, og med
glasmosaikker forsøger man at samle lyset og dets
farve i en form. Men i begyndelsen er de ingenting
og med hjælp fra Ham, der har skabt en – skaber
kunstneren som et redskab sit værk.
Derfor er det for mig det mest naturlige at vælge
netop skabelsen som motiv. Hele forløbet er en
beretning frem til at mennesket opstår. Venskaber
opstår også i et skabelsesforløb. Det har jeg oplevet
med søster Benedikte og medsøstrene i Sankt Lioba
Kloster.
Maja Lisa Engelhardt
Syvende dag. Således fuldendtes himmelen og jorden
med al deres hær. På den syvende dag fuldendte Gud
det værk, han havde udført, og han hvilede på den
syvende dag efter det værk, han havde udført.

Nyt fra Sankt Mariæ Kirkes børneundervisning
Vi vil gerne byde jer velkommen til 1. kommunions
undervisning 2010 – 2011.
Undervisning til 1. kommunion foregår hver anden
lørdag fra 10.00 til 12.00, afsluttende med saftevand,
lidt mad og frugt sammen med børnelørdagsholdet,
som således også har undervisning på de samme datoer
og i samme tidsrum:
18.09 ... 02.10 ... 16.10 ... 30.10 ... 13.11 ... 27.11
11.12 Lucia optog
Søndag 12.12 Lucia optog og krybbetableau i messen
kl. 11.00
15.01 ... 29.01 ... 12.02 ... 12.03 ... 26.03
09.04 Undervisning med vores sognepræst Jesper
Fich (for Første kommunikanterne)
Selve 1. kommunionsfesten er anden påskedag d. 25.
april 2011.
Børneweekend i DUK: børn fra 8 til 12: 29.-31. oktober
1. kommunionsweekend, som en del af undervisning,
bliver i januar 2011, besked om datoen senere.
Vi vil i løbet af efteråret og foråret gennemgå følgende
på Første Kommunionsholdet:
Sakramenterne, messens opbygning og betydning,
kirkens fester, kirkeårets gang og meget mere. Vi vil
besøge Skt. Lioba Kloster og lave spændende ting til
børnemesserne den 1. søndag i hver måned,
Vi vil også opføre Lucia optog på plejehjemmet lørdag
d. 11. december.
Til messen d. 12.december vil vi opføre krybbetableau
og opføre Lucia optog sammen med Børnelørdag.
I bedes venligst tilmelde jeres barn til Første Kommunions
undervisningen senest 1. september 2010
til Isabel på mail: isabel@maskekunst.dk. Børnelørdagsbørn
møder bare op i menighedssalen.
1. kommunionsundervisningen foregår derimod i
kælderen.
Alle børn skal være medlemmer af SMUK.
Vi glæder os til at se jer alle – på vegne af hele holdet
bag børneundervisningen
Klara Kaare Frederiksen
20
Hvem er vi?
Beata
Jeg hedder Beata Tomira
Jakubowska Havn, er gift
og har to drenge på 11 og
14 år.
Helle
Jeg hedder Helle Jørgensen
og har været med i
børnelørdag i 2 år. Til
daglig arbejder jeg som
sprog- og integrationskonsulent
på Katolsk
Bispekontor på Gammel
Kongevej 15.
Jeg kommer fra Polen og
er uddannet folkeskolelærer
i Polen. Begge mine
børn deltog i børnelørdagsundervisningen,
og
jeg var med en del gange for at hjælpe. Jeg syntes, at
der var en fantastisk ånd i undervisningen, og meget
givende og engagerede undervisere.
Jeg valgte at være behjælpelig med at fortsætte undervisningen
som kateket, fordi jeg mener, at det er
ekstremt vigtigt, at børn får mulighed for i en tidlig
alder at stifte bekendtskab med kirken, fællesskabet
og de katolske værdier. De får en mulighed for at
fi nde nye kammerater og ha’ det hyggeligt med bøn
og leg.
Privat arbejder jeg som receptionist på hovedkontoret
for Uno-X Energi og 7-eleven. Jeg er en af 4 forældrerepræsentanter
i min ældste søns klasse. Jeg er
glad for musik, en god bog, og havearbejde.

Isabel
Mit navn er Isabel Brentegani
Nielsen. Er portugisisk
født og har boet i
Danmark siden min ungdom.
Uddannet pædagog.
Min store interesse
er kunst, som jeg arbejder
en del med. Se evt.
på www.maskekunst.dk,
hvor nogle af mine ting vises. Jeg benytter også den
kunstneriske indfaldsvinkel i undervisningen af børnene,
bl.a. ved at lade børnene udtrykke troen kunstnerisk,
altså på andre måder end ved ord.
Begyndte for 8 år siden som kateket med at forberede
børnene til deres 1. kommunion, sammen med
Klara Kaare Frederiksen og Jacob Bjerregaard. Jeg
synes, at det er rigtig vigtigt, at børnene, foruden at
have et fornuftigt kendskab til den katolske tro, også
udvikler et godt kammeratskab og venskab med andre
børn fra vores kirke. Jeg tror, at sådanne venskaber
betyder meget for børnenes lyst til at fastholde og
udvikle tilknytningen til kirken.
Privat er jeg gift, har tre voksne børn og snart 7 børnebørn.
Jacob
Jeg hedder Jacob Bjerregaard,
og jeg glæder mig
til en ny sæson med 1.
kommunikanter.
Det er kun min 3. sæson,
så jeg er jo næsten helt
grøn. Det er også farven
jeg går i til daglig, hvor
jeg er korporal i hæren
og pendler mellem Rødovre og Vordingborg. Der er
jeg på et administrationskontor, hvor jeg skal omgås
voksne mennesker, og der er mange boglige og
skriftlige opgaver. Derfor er det sjovt at være med til
børnelørdage, fordi vi beskæftiger os med fornuftige
børn og arbejder meget kreativt.
21
Klara
Jeg hedder Klara Kaare
Frederiksen, jeg er uddannet
i religionsvidenskab
fra Københavns
Universitet. Har arbejdet
12 år som indvandrerlærer
og er nu ansat hos
Sankt Joseph Søstrene på
Strandvejen.
Jeg går nu ind i min 15. sæson som underviser for 1.
kommunikanter – et frivilligt arbejde, som indeholder
tre ligeværdige elementer, som begrundelse for
mit langvarige engagement:
At give kendskabet til Gud videre som det faste ståsted
i tilværelsen.
Det varme sammenhold mellem børnene og alle os
undervisere.
At fremme kristendommens budskab i en ”truet” tid.
Privat er jeg gift og har to voksne børn. Min fritid er
fuld besat med spændende aktiviteter som foreningsarbejde,
religionsdialoger og kunst i mange afskygninger.
Lola
Jeg hedder Lola Maria
Trier, har to børn, Vicky
og Daniel på 11 år.
Mine børn startede med
at komme til børnelørdag,
da de var helt små.
Nogle gange var jeg med
og hjalp til med det praktiske.
Nu er jeg selv kateket
og er ved at planlægge 3. session. Jeg mener
det er vigtigt, at børnene så tidligt som muligt får et
tilhørsforhold til kirken.
Det skal være et sted, hvor det er rart at komme, og
hvor man kan have det sjovt med andre børn. I undervisningen
bruger vi meget tid på at tale om, hvordan
man gør troen levende i hverdagen.
Privat er jeg ansat i en televirksomhed. Jeg er forældre
repræsentant i mine børns klasse og er med i
trivselsgruppen. Jeg er glad for sport, musik og sang.

Møde i KÆK den 11. maj, 2010
Emne: Jordens alder og udvikling
Klokken var 23.50, da mennesket gjorde sin entré på
verdensscenen. Denne højst overraskende melding
fi k vi 28 mødedeltagere af den hollandskfødte geolog
Feiko Kalsbeek, som 11.maj for os – et meget
lydhørt publikum – berettede om Jordens alder og
udvikling. En dramatisk beretning, ledsaget af et billedmateriale,
som nok kunne sætte tanker og fantasi i
sving hos tilhørerne.
Jorden, sagde Kalsbeek, er ca. 4,6 milliarder år gammel.
De ældste bjergarter er ca. 3,8 milliarder, de
først forekommende planter og dyr 500 millioner, de
ældste spor af mennesket 3 millioner, mennesket i
”nutidens” udgave – homo erectus – ca. 1,5 millioner
år gammelt.
Hvad enten vi taler om milliarder eller millioner af
år, er tallene af en så svimlende størrelsesorden, at
den menneskelige hjerne må så at sige give fortabt
over for at kunne rumme og forholde sig til disse
tal som ”forståelige” realiteter. Derfor præsenterede
Kalsbeek os for en omregning af tallene i tiden fra
Big Bang til nu, hvor tidsforløbet ”oversættes” til at
udgøre et døgn fra midnat og 24 timer frem til dette
øjebliks nu, igen klokken 12 midnat.
Navnenyt
Dåb
050410 Emil Aqqalu Wojciechowski Bengtsson
170410 Sylvester Weilbach Holm
170410 Carina Lisbeth Christiansen
010510 Hermann Bertel Lebech
150510 Miriam Hoff
220510 Isabella Herschel Keldsen
Ægtevielse
150510 Bo Gøtz/Elisabeth Frischmut
220510 Morten og Louise Svane van de Louw
Begravelse
190410 Kirsten Marie Thomsen Støtt
240410 Codjo Raymond Adjavon
300410 Tove Bjerre
22
Således omregnet ville Jorden være blevet til ca. kl.
0.15, altså et kvarters tid efter midnats Big Bang. Og
mennesket – ja, det eksisterede ikke før det første
døgn er løbet næsten til ende, nemlig så sent som
klokken 10 minutter i midnat, ca. kl. 23.50, med andre
ord mere end 23 ½ time efter Jordens tilblivelse.
Vi er et meget, meget sent led i det udviklingsforløb,
som vore dages udforskning af jordklodens historie
er i stand til at belyse. De talstørrelser i milliarder
og millioner, som er anført ovenfor, er alle forskere i
disse emner enige om er korrekte.
Vi hørte også om forskydningerne i pladebevægelserne
dybt nede under Jordens overfl ade og følgerne
deraf – om jordskælv, vulkanudbrud og om virkningerne
af den siden Jordens tilblivelse samt den
vedvarende erosion og meget mere. Spørgelysten
efter foredraget var stor. At vi kunne følge med til
det alt sammen på storskærmen, skylder vi foruden
foredragsholderen ikke mindst teknisk assistance fra
Rasmus Kaare Frederiksen tak for.
Firmelseshold 2011
HKT
Indskrivningen til fi rmelseshold 2011 er åbnet.
Firmelse er den katolske konfi rmation, og Sankt Mariæ
Sogn inviterer nu alle, som skal gå i 8. klasse i
skoleåret 2010/11, til undervisning.
Man går ikke til ”præst”, men du vil modtage undervisning
af et superteam, der sammen med sognepræsten,
Jesper Fich, leder dig igennem troens vidunderlige
univers.
Vi skal bruge dine oplysninger: Kopi af dåbsattest,
mobilnummer, mail og postadresse på dig og dine
forældre. Send din tilmelding med posten: Jesper
Fich, Marielystvej 16, 2000 Frederiksberg, eller
elektronisk: mail til jesper.fi ch@gmail.com.
Christian Walsh Elveberg

Sognekalender
Søndag den 1. August 18. alm. Søndag kl. 11 Højmesse
Søndag den 8. August 19. alm. Søndag Kl. 11 Højmesse
Søndag den 15. August Marias optagelse Kl. 11 Højmesse
i himlen
Søndag den 22. August 21. alm. Søndag Kl. 11 Højmesse
Søndag den 29. August 22. alm. Søndag Kl. 11 Højmesse
Søndag den 5. September 23. alm. Søndag Kl. 11 Højmesse
med børneprædiken
Søndag den 12. September 24. alm. Søndag Kl. 11 Højmesse
Søndag den 19. September 25. alm. Søndag Kl. 11 Højmesse
Søndag den 26. September 26. alm. Søndag Kl. 11 Højmesse
Søndag den 3. Oktober 27. alm. Søndag Kl. 11 Højmesse
med børneprædiken
Søndag den 10. Oktober 28. alm. Søndag Kl. 11 Højmesse
Søndag den 17. Oktober 29. alm. Søndag Kl. 11 Højmesse
Søndag den 24. Oktober 30. alm. Søndag Kl. 11 Højmesse
Søndag den 31. Oktober 31. alm. Søndag Kl. 11 Højmesse
Søndag den 7. November Allehelgen Kl. 11 Højmesse
med børneprædiken
Søndag den 14. November Laterankirkens Kl. 11 Højmesse
indvielse
Søndag den 21. November Kristi konges fest Kl. 11 Højmesse
Søndag den 28. November Første søndag i advent Kl. 11 Højmesse
23