Festskrift - Østervangskolen

Festskrift
i anledning af
Østervangskolens
50 års jubilæum 2010

Jubilæumsskriftets indhold:
Forside og bagside: billeder fra før og nu
Indholdsfortegnelse
Østervangskolen i et kortfattet historisk perspektiv______________________________________ 2
Til lykke til Østervangskolen_______________________________________________________ 3
Skolebestyrelsen anno 2010 - Tradition og forandring ___________________________________ 3
En eksinspektørs erindringer _______________________________________________________ 4
Et lærerpar på Østervangskolen _____________________________________________________ 5
Hund, der er en, der har taget dit kødben! _____________________________________________ 7
Min skole ______________________________________________________________________ 8
Hjemkundskab – et populært fag med mere end 100 år på bagen. _________________________ 10
50 år på bænken ________________________________________________________________ 11
Til lykke med de 50 år! __________________________________________________________ 12
50 års jubilæum! _______________________________________________________________ 12
Østervangskolen 2010 ___________________________________________________________ 12
Sunde og robuste unge ___________________________________________________________ 13
Østervangskolen – en international skole. ____________________________________________ 14
Musik på Østervangskolen________________________________________________________ 15
SFO`s udvikling fra 1. marts 1999 til dags dato. _______________________________________ 17
Østervangskolen i et kortfattet historisk perspektiv
Af Anne Margrethe Lisby
Første forbundsskole i Århus Amt, indviet i december 1960, men taget i brug d. 22.
august efter 22 års forhandlinger. Samtlige udgifter udgjorde 1,1 mio. kr. alt
inklusive, dvs 6 lærerboliger, kloakering og inventar. Vadgaard Christensen, som var
skolens første leder, understregede ved skolens indvielse Østervangskolens betydning
for ånds-og kulturpåvirkninger og udtalte bl.a.: ”Husk at sætte menneskets værdi over
robotmenneskets iskolde præcision.”
Skolens nuværende A-fløj blev færdig i 1960 og var første etape. Skolen udvidedes i
1975, og var i 1977 fuldt udbygget med 0.-10. årgang. Da skolen blev bygget lå den på
landet. Sidste gang skolen for alvor blev renoveret var i begyndelsen af 2000, hvor C-D
fløjen og sfo blev ombygget. Skolen har gennemgået en stor forandring især på den
indholdsmæssige side, men der er også sket forbedringer bl.a. for sfo, som startede i 3
tidligere lærerboliger og som en isoleret del, hvorimod sfo nu er en meget integreret
del af skolen både fysisk og indholdsmæssigt. I en periode var skolens A-fløj plejehjem,
idet byens plejehjem var nedbrændt og plejehjemsbeboerne manglede husly, dette
betød at en del af skolens elever skulle undervises i barakker.
2

Til lykke til Østervangskolen
- et godt sted at lære og et godt sted at være!
Af Anne Margrethe Lisby
En person udtalte for nylig i en avis, at skolen er kulturens
vækstlag, hvorfra gode love, gode huse og god litteratur vokser. Jeg
kan tilslutte mig det synspunkt og i øvrigt konstatere, at noget af
det bedste i det danske samfund er de institutioner, som begynder
med folke-: Folketing, folkebiblioteker, folkehøjskole, folkekirke
og folkeskole. For at fremhæve det sidstnævnte, er folkeskolen
netop stedet og perioden af et menneskes liv, hvor alle
samfundslag mødes ligeværdigt og på lige fod.
Vores skole, Østervangskolen, fylder 50 år, ikke nogen høj alder for en
kulturinstitution, men vi vil alligevel meget gerne fejre denne begivenhed, fordi vi
synes vi har grund til at fejre vores skole. Bygningerne er ikke prangende og
arkitekturen går ikke over i verdenshistorien, men ånden, der omgiver skolen og er
inde i skolen er værd at fremhæve. De utallige henvendelser og tilmeldinger fra
nuværende og tidligere elever og ansatte til skolens jubilæumsfester vidner også om,
at rigtig mange har haft gode minder og gode oplevelser på deres skole. Jeg har været
så heldig at være en del af denne skoles liv og udvikling i 35 af de 50 år, og mange af
skolens medarbejdere har været her næsten lige så mange år. Jeg oplever at skolens
traditioner og værdier sammen med viljen og evnen til udvikling er smeltet sammen i
en god proces. Vi har ikke kun et godt samarbejde mellem skolens tre vigtige parter:
forældrene, eleverne og skolens medarbejdere men også med de institutioner, som
afleverer børn til skolen og de uddannelsesinstitutioner, som aftager skolens elever.
Østervangskolen har også i mere end 30 år formået at vende blikket ud mod verden,
og vi har en del tosprogede elever på skolen, men samtidig har vi også haft og har
stadigvæk et tæt samarbejde med skoler i andre lande, det har været meget berigende
at opleve andre kulturer og samarbejde om undervisningen og hverdagen.
Jeg vil gratulere Østervangskolen med 50 års jubilæet og håbe, at vi alle vil arbejde
for en fortsat god skole, som bevarer det bedste fra fortiden og ruster sig til de
udfordringer, som fremtiden må bringe, og jeg er sikker på, at det vil lykkes med
hjælp fra ansvarlige politikere, udviklingsorienterede og dygtige medarbejdere,
læringsparate elever og samarbejdsvillige forældre. Jeg er helt sikker på, at
Østervangskolen fortsat vil være et godt lære- og værested.
Til lykke!
Skolebestyrelsen anno 2010 - Tradition og
forandring
Skrevet af Rikke Myhlendorph Larsen formand for skolebestyrelsen anno 2010
Jeg bliver altid så glad når klokken er 8.05 og rummet fyldes med
børnestemmer til morgensang. Det er sådan en hyggelig tradition.
Jeg ved egentlig ikke om det altid har været sådan på
Østervangskolen, men i de fire år min familie har haft sin daglige
3

gang på skolen har det været sådan. Jeg kan godt li’ traditioner, som morgensang,
juleklip, skolefester, og sidste skoledag med vand og karameller.
Det minder mig nemlig om dengang jeg selv gik i skole. Det giver mig og mit barn en
form for samhørighed. Det hun oplever nu, har jeg også oplevet engang, eller i hvert
fald noget der ligner. Det er jo et par år siden jeg gik i folkeskole. Jeg husker, vi havde
mælkemærker, nu bestilles skole mælk via internettet. Jeg hørte om bogstaver og tal,
nu leger, synger og hopper børnene dem ind.
Ja, skolen har forandret sig, der undervises på tværs af alder, vi er bevidst om at børn
er forskellige og lærer forskelligt, og giver plads til det. Der udarbejdes elevplaner,
hvor vi forældre i samarbejde med lærerne og vores barn, giver barnet størst mulig
udbytte af den læring der tilbydes på skolen. Forandring er godt, når den opleves som
en forbedring og udvikling af det vi kender, men bliver passet ind i den tid vi har nu.
Her er stadigvæk plads til traditionerne, som gør at folkeskolen stadig ligner den
skole, vi forældre kender, der gør at vi interesserer os og møder op, når vi kan, for at
bakke op om de arrangementer, møder og andre spændende ting skolen byder på. Der
gør at vi ærgrer os og reagerer når der sker nedskæringer, som kan ændre vilkårene
for skolens læringsmiljø.
Men på trods af forandring, og den travle hverdag, tager vi os tid til at synge med om
morgenen, og går fra skolen med et smil.
Meget er sket siden skolen stod klar i 1960, måske de dengang stod i skolegården og
sang. Jeg ved det ikke, min fortid på skolen går ikke så langt tilbage. Men jeg har en
fremtid, da mine børn jo de næste mange år, vil have deres daglige gang på skolen.
Her vil de blive mødt af engagerede lærere, som ønsker at give dem de bedste
forudsætninger for at lære, og som vil have forståelsen for at noget er svært og andet
let. Lærere som sammen med os forældre vil give vores børn, en ballast så livet for
dem bliver forståeligt og håndgribeligt.
Jeg er nyvalgt medlem af skolebestyrelsen her på Østervangskolen, og vil på vegne af
den nye skolebestyrelse sige, at vi ser frem til et godt samarbejde med skolen om at
skabe og holde fast i, at vi er en skole med traditioner, et godt trivsels- læringsmiljø og
vi har fokus på sundhed, bevægelse og miljøet og vi ser forandring som en udfordring.
Skolebestyrelsen ønsker Østervangskolen tillykke med dens 50 års jubilæum og ser
frem til et godt samarbejde de næste 4 år.
En eksinspektørs erindringer
Af Svend Winkler, pensioneret skoleinspektør
Efter 20 år som leder af Østervangskolen, er der i min erindring utrolig mange gode,
dejlige minder af hvilke jeg naturligvis i dette skrift kun kan medtage ganske få.
En ting, som står klart i min erindring var det skoleår, hvor vi bestemte, at alle
skolens elever skulle på fælles lejrskole. 4.-10. årgang tog med særtog til Slesvig og
blev indkvarteret på Gottorpskolen, hvor vi lånte hele skolen. I løbet af opholdet lærte
vi meget Danmarkshistorie og så de historiske steder. For 0.-3. årgang blev det til en
indianerlejr på Fjeldholmlejren. De 2 arrangementer gav sammenhold og nye
kammeratskaber.
4

I erindringens skattekiste er også skolens udvekslinger med, i første omgang Bryn
Alyn High School i Wales, ligesom det at være vært for en walisisk elev var rigtig
givende.
Sidst men ikke mindst, er det min opfattelse, at skolen har
en fantastisk dygtig lærerstab, som arbejdede seriøst og
fagligt helt i top, antallet af elever, der flyttede til private
skoler var 0,5 -1,0 %.
Vi havde rigtig dejlige elever – jo, selvfølgelig havde nogle få
behov for lidt ”tæppedans” på kontoret – men det var
småtingsafdelingen.
Forældreopbakningen var fantastisk, og medvirkende årsag
til, at vi alle trivedes på skolen.
Et stort til lykke til Østervangskolen på 50-årsdagen.
Et lærerpar på Østervangskolen
Af Kirsten de Place, pensioneret lærer og skolebibliotekar.
I 1962 fik Jørn og undertegnede ansættelse på Østervangskolen. Jeg som fuldtids og
Jørn som halvtids. Jørn gik på daværende tidspunkt på aftenlinjen på Marselisborg
seminarium.
Vi kom til en lilleskole med otte og en halv lærer. Det var et godt og trygt sted, hvor vi
fik venner for livet.
Jeg vil kort fortælle, hvordan det foregik at blive ansat på Østervangskolen. Skolen
var en Forbundsskole mellem Hadsten og Lyngå sogn og Hinnerup sogn. Vi startede
med at komme til ansættelsessamtale hos samtlige styrelsesmedlemmer i deres
private hjem. Alle samtaler var på én dag. Det var en drøj omgang, men vi fik et godt
indtryk af skolens liv og virke. Èn af dem vi besøgte var Niels Christian Pedersen,
gårdmand i Lyngå. Han bor nu i Lilleåvænget.Jeg husker skolens personale som
aktive og kompetente folk.Hver dag startede med at klokken ringede ind. Børnene
fandt deres klassetal, som var nedfældet i asfalten i gården. Når alle var faldet til ro,
gik man stille ind i a-aulaen, hvor Vadgård sang for til morgensang, hvorefter han bad
fadervor. Vi lærere stod bagest og holdt justits, hvis nogen ikke kunne holde sig i ro.
Nogle af højdepunkterne var, når vores gymnastikhold skulle underholde til et
gymnastikstævne, hvor de skulle vise, hvad de formåede i spring. Vi så dem tilmed i
fjernsynet flere gange. De var den tids ”Flying Kids”. Lischen og Bent Lyngholm var
dygtige og banebrydende i moderne børneidræt.
Der var også årets teaterforestilling og anden optræden så som kor og fløjtespil.
Senere blev der også brugt Orff-instrumenter. Her kunne alle være med.
5

Efterhånden havde vi også en årlig udstilling af børnekunst. Mange børn fremstillede
vidunderlige billeder. Det glædede mig altid at se et billede hængt op i børnenes hjem,
hvis vi af én eller anden grund havde et ærinde i hjemmet.
Jeg vil fortælle lidt om vores første klasse. Erna Kjær og jeg fik hver sin 1. klasse-
Erna havde været min praktiklærer i seminarietiden. Jeg ville gerne gøre mit arbejde
så godt, at hun kunne være stolt af mig, for hun havde været en rigtig god læremester.
Det var et held at få så dejlig en klasse, som jeg fik. Der var stærke, kloge og glade
piger, som hjalp med at styre de livlige drenge. Det var en dejlig tid med den klasse.
Med tiden blev det endnu bedre. De fandt sig i mine nymodens påfund med
gruppearbejde lige fra 1. klasse. Mange i klassen var musikalske, så der blev spillet og
opført teaterstykker, som delvist var selvskrevne. Jeg husker et lejrskoleophold i
Tranum, hvor der hver aften blev underholdt, det var stort. Senere har jeg haft
glæden ved at følge flokken. Heldigvis ser jeg stadig nogle af dem.
Vi må ikke glemme Gerda og Fisker. Hvor holdt de to mennesker skolen pænt. De
lavede kaffe til forældremøder. De overkom meget. Hvis man spurgte et barn, hvem
der bestemte på skolen var svaret: Fisker. Han havde en særlig evne til at sætte sig i
respekt. Han kunne være streng, hvis en elev havde sko der lavede streger. Så blev
der udleveret klud og rensevæske til stregmageren. Det kan godt være, at eleven
knurrede lidt, når de lå og gnubbede på gulvet.
Østervangskolen har altid været åben over for nye pædagogiske tiltag. Der har altid
været en engageret indsats fra lærerne. Det har smittet af på børnene.
Vi følte der var meget respekt om vores arbejde. Vi kunne altid regne med forældrenes opbakning.
6

Hund, der er en, der har taget dit kødben!
Af Jørn Holm Bendtsen og Erik Fyhn Smidt, bagmænd for historisk værksted på Østervangskolen
Sådan har det lydt snart gennem to årtier på historisk værksted på Østervangskolen.
Det var når børn og voksne kastede sig ud i gamle lege og prøvede kræfter med
fortidens måde at more sig på. Glansen var ikke gået tabt, moderne børn kan stadig
gribes af fortiden.
Oplevelserne for både elever og lærere har været mange. Et kig i gamle udgaver af
aviser har overskrifter som: "Historien skal ind gennem hænderne", "Selvskudt hjort
og en tallerken frugt-suppe" og "Oldtiden genskabes" giver antydninger af, hvad der er
foregået. Eksempler på aktiviteter har spændt sig fra oldtid til 1800 tallets
husmandsliv. Fra hæftet "Ideoplæg- Historisk Værksted" nævnes aktiviteter som
snitte redskaber, tærske, rense og grutte korn, vaske tøj, rebslagning,
huggehusarbejde, markarbejde, støbe tin smykker, støbe lys og madlavning med
køkkenredskaber tilhørende perioden. Og så blev hvert besøg forsøgt afsluttet med
gamle lege som "Tyren i det Røde
hav", "Slå munk" og "Hund i lænke".
aktiviteter. Det skete i
sammenhæng med et
ønske om at brugs
skolens udearealer på
en kreativ måde.
Tankerne sendte Erik
Fyhn Smidt på en tur til Lejre
Forsøgscenter ved Roskilde, og så
var Historisk Værksted etableret
på primitiv vis. Skoleskov og
græsplæner blev brugt i nogle år
og lærerstaben blev udvidet med
nok en lærer, Jørn Holm
Bendtsen. Først i 1994 blev der
bygget huggehus og så gik det
7
Historisk Værksted så sin spæde
begyndelse først i 90erne, da fik en
lille lærergruppe de første tanker om
historiske

stærkt med forøgelsen af antal huse og aktivi-teter. Dette takket være en velvillig
inspektør, som også var villig til at sætte økonomien ind. Også beskæftigelsesværkstedet
var involveret med et skovhold af unge mennesker. I dag bruges området
også af skolens SFO, hvilket også har bidraget med gode faciliteter.
Fra lærerhold har den væsentligste betragtning været, at historisk værksted var det
frirum, hvor eleverne ikke skulle præstere boglige færdigheder, men fik en
håndgribelig indsigt i tidligere tiders produktionsformer, og at mors køkken så meget
anderledes ud i gamle dage. Historisk Værksted gav især de drenge med ekstra krudt
i bagen en målrettet fysisk og konflikt fri aktivering. Det er heller ikke en
hemmelighed, at lærerne finder sig godt til rette på dette helt specielle sted. Nu er der
kommet flere lærere til og det lover godt for fremtiden.
Min skole
Af Annette Vadgaard, tidligere elev og nuværende lærer
Min skole fylder rundt - 50 år, og jeg har været med i 38 ½ år – først som elev fra 62-
69 (1.- 7. klasse) og senere som lærer fra januar 80 – og til ….Ja, mon ikke jeg slutter
mit arbejdsliv på min skole også. Andet er næsten utænkeligt. Det er jo min skole.
Ved en skoles 50 års-fødselsdag er det naturligt at tænke tilbage på, hvordan det var
dengang i starten og sammenligne med, hvordan det er i dag. Der kan skrives side op
og side ned om forandringer, men helt grundlæggende er der efter min opfattelse ikke
ændret så meget – i hvert fald ikke ved skolens ”ånd”.
Det, der kendetegnede Østervangskolen dengang, og det, der kendetegner skolen i dag
– kan sammenfattes i ordet: ENGAGEMENT.
Da jeg startede i 1962, kom jeg til at gå på en
skole, hvor personalet bestod af et par ”gamle”
lærere, overflyttet fra de nedlagte skoler i Over
Hadsten og Lyngå, nogle lærere med
undervisningserfaring fra andre skoler og et par
helt nyuddannede lærere. Desuden et pedelægtepar,
der udgjorde servicepersonalet (og de
lavede såmænd også kaffe og bagte kage til
forældremøder o. lign.)
Der var i øvrigt ikke mindre end 6 ægtepar i
denne lille personalegruppe, og da lærerne havde
det personalegode, der hed lærerboliger, var de
oftest på eller lige omkring skolen. Man skelnede
tilsyneladende ikke synderligt mellem arbejdstid
og fritid.
Begge mine forældre havde deres virke på skolen,
og hjemme hos os, blev der – som jeg husker det –
snakket skole ved ethvert måltid og meget ind
imellem også. Skolens kontor var ikke på skolen men hjemme i et værelse i privaten. I
dag er ”mit” hus skoletandpleje. Lærerne ringede hjem til os på tlf.nr. 580 om
8

morgenen, hvis de var syge, og hele den første uge af sommerferien lukkede min far og
mor sig inde på ”kontoret” med farvede karton-brikker, som skulle blive til næste
skoleårs skemaer. Vi – mine 3 søstre og jeg - var forment adgang, medmindre noget
var meget vigtigt, og var vi alligevel nødt til at banke på, skulle døren åbnes forsigtigt,
så ikke brikkerne faldt på gulvet og ”puslespillet” blev splittet ad. Efter et par dage,
blev vi sendt på ferie ved Vesterhavet, og de kunne så hellige sig deres skolearbejde.
Vi var også meget involverede i fremstilling af undervisningsmaterialer og den slags.
Mange weekender er gået med at lave konkrete materialer: Købmandsbutik, puslespil
med regnestykker bagpå osv. til min mors undervisning. Hun stod for det, der
dengang hed særundervisning – i dag specialundervisning - og hun havde allerede i
60’erne fornemmet, at nogle elever lærer bedst ved selv at være aktive og få tingene i
hænderne. I dag ved vi, at alle elever profiterer af den slags, og vi tager lystigt på
kurser vedr. værkstedsarbejde, undervisningsdifferentiering, cooperative learning,
Plan B, involverende pædagogik, LP osv.
I virkeligheden var mange af de pædagogiske tiltag i spil – allerede dengang, dog uden
at man måske havde et navn for dem.
Vi var i skoven med Kirsten de Place for at opspore myrer, måle deres tuer, tegne
deres veje ind osv. Vi var på lejrskole, hvor vi selv skulle finde en metode til at måle
kirketårnets højde. Vi spillede skuespil og skrev selv manuskripterne. Vi lavede selv
skoleblad – trykt med spritduplikator osv osv.
Der er mange ting at fortælle om fra dengang, men her skal nævnes gymnastikken og
musikken, der fyldte meget i mit skoleliv i hvert fald og fik betydning for nogle af mine
senere valg.
Drivkraften bag gymnastikken var ægteparret Lyngholm. Vi have 3 timer om ugen, og
undervisningsvejledningen sagde: Gymnastik om vinteren i gymnastiksalen, som i
øvrigt ikke har forandret sig siden dengang, og atletik om sommeren. Der var kontant
afregning: 25 øre, når man kunne gå på hænder hele vejen gennem gymnastiksalen,
og det lykkedes for mange af os. Derudover var der frivillig gymnastik om
eftermiddagen for alle, der havde
lyst til det. Der var ekstraholdet,
som man kom med på, hvis
gymnastiklærerne syntes, man var
dygtig nok. Der var 10-øres-atletik
lørdag eftermiddag, hvor man
betalte 10 øre for at være med.
Pengene gik til præmier
(salmiakstænger!), når vi dystede
mod hinanden i løb, længdespring
m.v. Der var Algang én gang om
året, hvor de fleste elever og
forældre var med på en 8 km gåtur i
skarpt trav - til Lyngå og tilbage.
Der var deltagelse i stævner inden
for atletik og gymnastik osv.
Musikken fyldte også meget med bl.a. blokfløjtespil, sammenspil og sangkor ved
Kirsten de Place – også efter skoletid og med optræden ved særlige lejligheder.
9

I 1980 vender jeg ved en tilfældighed tilbage til skolen bl.a. som idrætslærer i et
korterevarende vikariat. Det er blevet en rigtig stor skole med helt op til 6 spor i
udskolingen. Jeg kan ikke finde rundt, og det er hårdt og noget skræmmende at være
ny lærer med det ansvar, der følger. Jeg finder dog en vis tryghed i, at jeg kender
nogle af kollegerne tilbage fra min egen skoletid – nu er vi dus, og de skal kaldes ved
fornavn. Lidt underligt i starten. I gymnastiksalen er alt dog ved det gamle –
rullemåtten lugter, som den altid har gjort, så her føler jeg mig hjemme (vi har dog
siden fået nye måtter!)
Jeg skal naturligvis ikke blive på min gamle skole efter vikariatet, tænker jeg, men da
muligheden pludselig foreligger, slår jeg til – og jeg har såmænd aldrig overvejet at
skulle være andre steder.
Og hvorfor nu det?
Det er vist bl.a. det her med engagementet.
Når alle aktører i og omkring en skole – elever, forældre, lærere og pædagoger osv. går
til værket med lyst, bliver det en god skole at være på – og det er Østervangskolen.
Og så er vi i øvrigt tilbage ved udgangspunktet fra 1960.
Til lykke
til min skole,
der stadig trives!
Hjemkundskab – et populært fag med mere end 100 år på
bagen.
Af Anita Aagaard, pensioneret lærer
I 1976 fik Østervangskolen nye faglokaler og for første gang sit
eget hjemkundskabslokale.
Inger Margrete Simonsen stod for indkøb af isenkram,
køkkenmaskiner m.m. til lokalet, og det blev gjort så godt, at
meget af det endnu er i brug, men det er også et udtryk for, at
de elever og andre brugere, der har færdes i køkkenet gennem
de mange år, har behandlet lokalet og inventaret med respekt.
I starten af skoleåret 76 besigtigede skolekommissionen de
flotte nye lokaliteter, og vi hjemkundskabslærere skulle stå til
regnskab for, hvordan vi kunne anvende så meget som 12
komfurer i undervisningen. Vi må have lydt overbevisende, for
vi fik lov til at beholde de 12 komfurer, og da skolen fik det nye køkken, efter
renoveringen i 2003, blev det oven i købet med 13 komfurer.
Undervisningen i faget har i næsten alle år ligget på 6. og 7. klassetrin, men nu er
også 4. - 5. klasse kommet med. Valgfagsundervisningen, med mulighed for at aflægge
prøve i faget efter 9. klasse, er blevet afløst af et mere bredtfavnende valgfag, der
10

ummer både kost, motion, livsstil og sundhed. Idrætslærerne er kommet med ind i
kost - og sundhedsundervisningen.
Faget har altid været utrolig populært. Forventningsfulde og glade børn har set frem
til et par timers tematisk, praktisk og eksperimenterende undervisning, der næsten
altid er sluttet af med et spiseligt produkt. Der
har været madpakke uge, smagens uge,
økologisk uge, middelhavs uge----- og faget har
indgået i så godt som hver eneste emneuge, der
har været på skolen. I en årrække var køkkenet
så populært på alle klassetrin, at der på skolen
blev indrettet både et A-køkken, et B-køkken og
så skolekøkkenet.
Klasser har haft skolehaver, og et vigtigt
element, var at kunne tilberede egne grønsager.
En overgang var der også hønsehold, hvor æg blev til kyllinger - og tilberedt på mange
måder. Hønsene kunne studeres, passes og plejes i et helhedsperspektiv, lige til de
endte i suppegryden.
En tid havde vi på skolen, noget vi kalde Åben Skole. 4 – 5 gange om året kunne børn
og forældre melde sig til en aktivitet, det være sig drama, sløjd, billedkunst, data,
blomsterbinding, men der var altid et køkkenhold, der tilberedte et fællesmåltid til de
ca. 100 deltagere. Et par gange om året kunne klasser også melde sig til at lave Mad
for en tier. Her kunne de med hjælp fra en hjemkundskabslærer tilberede et måltid.
Nu har skolen et dejligt kantinekøkken, der hver dag står for sund, nærende og
lækker mad til en rimelig pris, men stadig er hjemkundskab et populært fag - med
mange år på bagen.
50 år på bænken
Af Carl Emil Voldgaard og Julie M.
Mortensen 6.a Det lille elevråd.
Nu når skolen har 50 års
jubilæum, vil vi gerne skrive et
par ord. Skolen blev grundlagt
i 1960. Den første
skoleinspektør hed Vadgaard
Christensen, som i øvrigt også
er Annette Vadgaards far.
Her på det seneste har vi fået
mange nye legeredskaber, og
det er alle rigtigt glade for.
I 1967 blev spanskrøret
afskaffet. Det tror vi nu er meget godt, for ellers havde man nok fået mange slag i dag.
Cafe Madkassen er en super idé, fordi man får børn til at spise sundere. Den styres af
Marianne og det må man sige hun gør ganske godt.
11

Østervangskolen er den eneste skole i Favrskov kommune, der har en modtagerklasse.
Modtagerklassen er beregnet til at modtage og hjælpe elever fra udlandet.
Skolen er et dejligt sted, ikke blot pga. at man lærer en masse, men også fordi det er
der, man er sammen med sine venner. Det er ikke alle, der kan prale af at have en så
god skole, som vi har, men det kan vi. En af de ting vi tror, er med til at gøre skolen så
god er elevrådet, der kommer med forslag og ideer fra eleverne selv. I starten var
elevrådene der bare, fordi det ville være pinligt ikke at have et, men i dag er det altså
med til at gøre skoletiden til højdepunktet på dagen.
50 års
jubilæum!
Til lykke med de 50 år!
Skrevet af Cathrine og Alexander 4.c. Det lille elevråd.
Det er sjovt at gå på skolen, og det er godt vi
har fået alle de nye klatrestativer.
Klasseværelserne er gode, og skolen er god.
Det er godt at få nye fag, og det er sjovt, når vi
er på tur. Café Madkassen er god!
Skrevet af Kristina og Josefine 5.a. Det lille
elevråd.
I 2010 har Østervangskolens Afløj
fået nye klasselokaler, stole
og borde. B-fløjen har fået lagt
nye gulve, fået nye lamper og
ikke mindst fået nye toiletter.
Østervangskolen har også fået lagt nyt asfalt i skolegården og har nu fået nye mål på
banerne. Og ikke mindst har vi fået et spacenet og et legetårn i skolegården.
Skolen har også fået ny pedel, da Preben gik på pension i marts, den nye pedel hedder
Torben Bach Jensen.
12
Østervangskolen 2010
Skrevet af Mathias Bloch og Hannibal
Taubee 8.b. Det store elevråd.
Vi har valgt at skrive lidt om,
hvad vi synes om
Østervangskolen, nu hvor vi
har 50 års jubilæum. Vi går i
8. klasse, og vi har gået på
skolen hele vores skoleliv. Det
er en rigtig dejlig skole med

mange gode lærere, kammerater og så er der kommet en kantine, hvor vi kan købe
varmt mad hver dag til middag. Det er også rigtig godt, at der bliver arrangeret
skolefodboldturneringer hvert år men også en masse andre ting. Til lykke til
Østervangskolen!
Sunde og robuste unge
Af Kasper Munksgaard, idrætslærer på Østervangskolen
Undervisningen på Østervangskolen tager bl.a. udgangspunkt i:
- ansvarlighed, respekt for andre, førstehåndsoplevelser, det enkelte barns trivsel i et
forpligtende fællesskab, udvikling af børnenes livsmod, livsduelighed og børnenes
nysgerrighed og lyst til at
lære.
For at nå disse mål
medtænkes der på skolen i
disse år trivsel, sundhed og
bevægelse som en
katalysator til at øge
elevernes udbytte af
undervisningen og som en
tidlig sygdomsbekæmpende
indsats. Vi ønsker sunde og
robuste unge!
Rygning er blevet forbudt i
skoletiden.
Udgangstilladelser er
afskaffet (eleverne må ikke
forlade skolens grund i skoletiden = intet indkøb af sodavand, slik, chips osv.) og et
rygestopforløb for skolens
elever i et samarbejde med
Ungdomsskolen,
sundhedsafdelingen i
Favrskov Kommune og
skolen er afviklet. Der er
på hver årgang minimum
én årlig idrætsdag i
samarbejde med andre
skoler. 9. klassernes sidste
skoledag har hvert år også
bevægelse, sociale og
fysiske aktiviteter som
hovedtema. Vore
tosprogede elever
integreres først i
13

idrætsundervisningen, og samværet med danske elever bygges op omkring
fællesskabet her. Østervangskolen rummer Favrskov Kommunes eneste
modtagelsesklasse med flygtninge/asylansøgere/tosprogede.
Der er på skolen, udover den normale idrætsundervisning, tilbud om valgfagsidræt fra
fx fodbold, håndbold over sundhedsundervisning omkring kost og motion.
Skolen har to uddannede Sundhedsambassadører under Favrskov Kommune, og snart
har sfo også 2 uddannede sundhedsambassadører. Skolen er naturligvis også tilmeldt
SundSkoleNet.dk, vi er med i "Gang i Favrskov", "Aktiv rundt i Danmark", "Alle børn
cykler" osv. osv.
Indsatsområdet trivsel, sundhed og bevægelse præger altså i høj grad skolens
hverdag. En bevægelsespolitik er vedtaget, og bliver også realiseret i den daglige
undervisning. Skolen har modtaget Grønt Flag for 3. år i træk som bevis på, at
miljøundervisning og bevidst inddragelse af den grønne tankegang er en del af skolens
undervisning i mange fag og emner. Der er som omtalt vedtaget en bevægelsespolitik,
som forpligtiger alle til at tænke bevægelse ind i alle fag og alle klasser.
I samarbejde med Østervangskolens SFO, Intersport Hadsten, Lions Hadsten, Nordea
Hadsten og Favrskov Kommune er der igennem de seneste år investeret kraftigt i en
opgradering af skolens boldbaner og andre udearealer.
Gå selv en dag en tur op på boldbanerne og rundt på de andre udearealer – vi er selv
her på skolen ret stolte over vores elevers muligheder for fysisk aktivitet. Der må helt
sikkert være sket meget siden netop du var elev her på skolen?
Tillykke med de 50 år!
Østervangskolen – en international skole.
Af Anne Margrethe Lisby
Tosprogede elever er i mange år
blevet undervist på
Østervangskolen, og i flere år
havde vi 3 modtagelsesklasser
og 2 tosprogs-medarbejdere, de
var ansatte her og fungerede
som tolke og hjælpelærere for
undervisningen af vore
tosprogede elever sammen med
skolens egne lærere. Nu har vi
Favrskov kommunes eneste
modtagelsesklasse, som
primært er for sent ankomne
tosprogede elever, som har vanskelig ved at begå sig i en alderssvarende dansk klasse.
Tosprogede elever integreres så hurtigt som muligt i danske klasser først på vores
skole og dernæst på distriktsskolen. Holdningen på Østervangskolen er, at vi ser det
som en positiv udfordring med andre nationaliteter på skolen.
Det internationale har igennem den største del af skolens historie været i fokus, og der
har været samarbejde med et utal af skoler i: Norge, Sverige, Island, Wales, England,
14

Ungarn, Italien, Polen, Tyskland, Frankrig, El Salvador etc.. Foruden
udviklingsarbejdet med at målsætte, strukturere og systematisere den internationale
dimension i undervisningen og udvekslingerne i skolens overbygning, har
Østervangskolen også deltaget i Baltic Sea Project samt EU-programmet Comenius,
og i år er vi netop blevet godkendt til et nyt 2 årigt samarbejds-projekt med 12 andre
udenlandske skoler under Comenius-programmet. Den store verden er rykket ind på
Østervangskolen, og med en verden, som er blevet mere kompleks stiller det krav til
samfundsforståelse, åbenhed og interkulturel forståelse, sprogkundskaber, itkompetencer
og samarbejdsevne alle disse er vigtige områder i skolen, og de har stor
betydning for vore elevers fremtid, men også for medarbejdernes udvikling på skolen.
På Østervangskolen vil vi gerne fortsat arbejde på, at gøre vore elever til gode
verdensborgere!
Musik på Østervangskolen
Af Bodil Lund Olesen, musiklærer
Da jeg var til ansættelsessamtale på Østervangskolen i 1976, blev jeg vist rundt af
daværende skoleinspektør Vadgaard, og jeg fornemmede straks, at musik var noget,
som man prioriterede højt på skolen.
Noget af det første jeg som ny blev kastet ud i, var optræden til Forårskoncerten – det
gav sved på panden til en nyuddannet musiklærer, og så vidt jeg husker, lykkedes det
at gennemføre ”Velkommen til koncerten her” og ”Jeg gik mig ud om kvælden”.
Forårskoncerterne fortsatte i en årrække, men blev i 90´erne afløst af Sangaftener til
fordel for Red Barnet. Disse fandt sted i hallen og lyden blev nu hjulpet på vej af
elektrisk grej – hvilket ind imellem gav sig udslag i ”hylende” mikrofoner – men det
gav da lyd!! Efter 2000 kom vi rigtig med på noderne og afviklede Minifestivals for 4. –
6. årg. I tidens løb er musik flyttet en del rundt: Fra B-fløjen til A-fløjen, ud i en barak
i skolegården og nu i det forhenværende håndarbejdslokale ved siden af
hjemkundskab. Også sangbøgerne er skiftet ud. I 60´erne brugte vi ”Arvesølv” og ”De
små synger”, senere kom ”555 sange” til og nu er der diverse klassesæt til forskellige
alderstrin - og snart kommer der nok et smartboard, hvor vi kan vise tekster m.m.
Talrige gange er elever blevet udsat for musiske projekter, som har betydet hårdt
arbejde, koncentration, samarbejde, øvning og atter øvning - men også en masse sjov
og grin og ikke mindst glæden ved det fælles projekt, når det har skullet fremvises for
familie og kammerater. Af musicals, både på tværs af årgange og som klasseprojekter
kan bl.a. nævnes Vestens vilde viol, Esmeralda, Perler for svin, Den kloge gartner,
Klods Hans, Spil en sketch, Ronja røverdatter, Alice og slikbanden, Prins Hvidbjørn,
Folk og røvere i Kardemommeby, Prins Rock og Prins Swing og en masse andre.
Skolens sangkor, som har eksisteret i mange år, optræder på skolen med Luciaoptog,
til dimissionsfesten, til ferieafslutninger og gør sig også gældende udenfor skolens regi
til korstævne og diverse optrædener på plejehjem m.m.
Også i det daglige bestræber vi os på at få musikken med, bl.a. har vi i en del år haft
daglig morgensang for A- og B-fløjen. Her hilser vores skole- eller viceleder god
morgen, der gives fælles beskeder, ind imellem er der en lille optræden og
fællessangen løfter humøret, så vi bliver klar til en ny dag på Østervangskolen.
15

SFO`s udvikling fra 1. marts 1999 til dags dato.
17
Af Hans Handberg, SFO-leder
SFO´s forhistorie har jeg fået
fortalt, og her fortælles det, at
den første fritidsordning på
Østervangskolen var at finde
nede i A-fløjens kælderrum,
hvor der nu er teatergarderobe.
Her kunne skolens elever fra 0.-
6. klasse blive passet. I
begyndelsen af 1970erne blev
lærerboligerne inddraget til
fritidstilbud og senere
sammenbygget. Først i 1996
blev der etableret en rigtig SFO
under folkeskoleloven.
Der var ikke prangende fysiske
rammer, da jeg blev ansat som
ansvarlig for SFO på
Østervangskolen i 1999, men
det er heldigvis blevet
væsentligt forbedret siden
dengang, og det har været en
medvirkende faktor i den
udvikling, der har fundet sted
mellem undervisnings- og
fritidsdelens samarbejde.
SFO har gennemgået en
udvikling fra at være 3 enheder:
SFO, A-fløjen og klub til en
samlet enhed både økonomisk
og personalemæssigt, dog er der
stadig en fysisk adskillelse af
SFO/klub.
Med renoveringen af SFO og
sammenbygningen med A-fløjen
i 2000 gav de fysiske ændringer
mulighed for et meget tættere
samarbejde med skoledelen, og
det var en vigtig årsag til det
fremragende samarbejde, vi har
i dag.
Fra at der næsten ingen kontakt var mellem undervisnings og fritidsdelene, og til det
samarbejde der finder sted i dag mellem de to personalegrupper, er der foregået en

ivende udvikling. Der er nu daglig kontakt mellem skole og SFO, det sker ved
afkrydsning i klasserne, SFO medarbejdere, der deltager i undervisningen, PUMA
dage (praktisk, ude, musisk og anderledes undervisning), AKT- arbejde (adfærd,
kontakt og trivsel), udviklingsgrupper der har haft betydning for at der nu tænkes i
helheder for de børn der går på skolen.
I forbindelse med en af de mange sparerunder, kom der forslag om indførelse af FSG
(Førskolegrupper). Det var et tilbud, vi i begyndelsen havde svært ved at se de store
pædagogiske muligheder i, og det var vanskeligt at forklare, hvad der ville være en
fordel ved at begynde i FSG tilbuddet. Fordelene kan vi se i dag, og det viser den
seneste evaluering af førskoletilbuddet også tydeligt, vi har fået skabt et rigtig godt
tilbud.
De fysiske rammer udendørs har her i jubilæumsåret fået et gevaldigt løft. Det er sket
i et tæt samarbejde mellem undervisnings- og fritidsdelen. Kasper Munksgaard
idrætslærer og undertegnede, har siden jul arbejdet på forbedringer for
Østervangskolens børn. Der er blevet mulighed for udendørs bordtennis, basket, 8 bold
baner komplet med mål og net og ikke mindst skolens legevartegn midt i skolegården
mellem A og B fløjen, vores nye Spacenet.
Det giver glæde i hverdagen at se en skole, der bruges fra tidlig morgen til sen aften,
af børn i undervisning og i fritiden, af børn uden for skolens åbningstid og andre
fritidsbrugere.
Det er med stor glæde og fortsat begejstring, jeg ser tilbage på den tid jeg har været
leder af SFO Østervangskolen.
En stor tak til alle de medarbejdere, der har været med til at skabe den positive
udvikling, der er foregået, og foregår på Østervangskolen.
18