Tema om Europa - Radikale Venstre

drv.dk

Tema om Europa - Radikale Venstre

Radikal Dialog

Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg

Tema om Europa

4 / August/September 2005


Af

Anders Elmeskov og

Christian Holm Donatzky

Redaktører

Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg

(Hovedstadens Radikale Venstre)

Ny Kongensgade 8, 5.tv.

557 København V

Telefon 33 3 03 3

www.drv.dk/hovedstaden

E-mail: hovedstaden@radikale.dk

Giro: 600 4695

Sekretariat: Jacob Kirk Jensen

Træffes tirsdag 5-20 og torsdag 9- 4

Et nyt Radikal Dialog

Som du sikkert allerede har lagt mærke til på forsiden af dette nummer af Radikal Dialog, har vi

valgt et nyt layout til bladet. Vi vil gerne signalere, at det er et nyt Radikal Dialog med en ny stil.

Da vi blev valgt til redaktører på det konstituerende hovedbestyrelsesmøde i juni, besluttede vi

os for at se på bladet med nye øjne. Sammen med resten af redaktionen har vi iværksat en række

tiltag, som allerede er blevet synlige i bladet. Det vigtigste for os er at skabe et blad som læserne,

det vil sige samtlige medlemmer af vælgerforeningen, har lyst til at læse.

Nyt layout betyder kortere artikler

For at gøre bladet mere læse- og læservenligt, har vi givet de enkelte sider mere luft. Samtidig

har vi valgt at lægge mere vægt på billeder. Det har den sideeffekt, at der ikke er så meget plads

til at skrive lange, kedelige artikler mere. Skribenterne (deriblandt os selv) bliver derfor nødt til

at vænne sig til hurtigere at få fortalt deres pointe og til at tænke igennem, hvad de egentlig vil

sige. Redaktionen vil derfor være striks, både når det kommer til længden af artikler (maks. 2500

anslag inkl. mellemrum), og i forhold til deadlines, som skal overholdes, så Radikal Dialog bliver

et aktuelt blad.

Dialog mellem politikere og medlemmer

Radikal Dialog skal være bindeledet mellem vores folkevalgte og medlemmerne. Vi lægger op til,

at de lokalvalgte folketingspolitikere og medlemmerne af Borgerrepræsentation og Frederiksberg

Byråd bruger Radikal Dialog til at orientere medlemmerne. Men Radikal Dialog skal også være

stedet, hvor medlemmerne kan påvirke politikerne. Vi håber derfor, at vi får en livlig debat i bladet,

gerne med helt korte læserbreve, og vi vil bestræbe os på, at Radikal Dialog afspejler aktuelle

emner i Vælgerforeningen.

Uden filter

Vi københavner radikale har det med at være selvfede på sådan en intellektuel-akademisk måde,

når vi skal formulere os. Men dette er vel ikke alt, vi er, vel? For at give plads til andet og mere

end ’det samme som sidste gang’, har vi puttet nogle nye ting ind i bladet. Vi har blandt andet fået

en ’Uden filter’, hvor medlemmerne af redaktionen på skrift vil ytre sig om stort og små gerne med

en skarp tunge og, lover vi, meget lidt politisk korrekt.

Udviklingen stopper ikke her

Vi mener at for at have verdens bedste partiblad, skal vi udvikle det hele tiden. Har du derfor gode

ideer, tegner du, skriver du eller er du vild med at lave blade, så kontakt os på christian@donatzky.

dk og anders@heimdalsgade.dk.

Formand: Peder Mandrup Knudsen, 27 59 65 23, pmk@ruc.dk

Næstformand: Sofie Carsten Nielsen, 26 36 65 68, sofie_c_nielsen@hotmail.com

Hovedkasserer: Ole Plougmann, 32 95 83 80, ole.plougmann@mail.dk

Brønshøj/Husum/Vanløse: Dorthe Kjerulf Thomasen, 38 74 53 77, kjerulf@adslhome.dk

Frederiksberg: Rikke Danielsen, 29 49 45 68, rikke_danielsen@hotmail.com

Indre by/Blågård: Hans Grishauge, 33 73 28 00, hg@vartov.dk

Nørrebro/Nordvest: Anette Stark, 28 2 99 28, astark@dadlnet.dk

Sundby/Christianshavn: Mai Christiansen, 32 57 9 79, maichri@ruc.dk

Vesterbro/Valby/Enghave: Marie Helene Mikkelsen, 22 94 86 8 , m.mikkelsen@ruk.dk

Østerbro: Mikkel Søndergaard, 5 20 54 99, mso@tdcspace.dk


Indhold:

Forsiden:

Indhold:

Udgivelsesplan:

Radikal Dialog

Hvad nu, Europa? Forfatningstraktaten blev forkastet i Frankrig og Holland. I dette nummer sætter vi fokus på

Europa og EU.

Et nyt Radikal Dialog................ ............................................................................................................................2

Interview: Med EU får vi 300%................ ............................................................................................................4

Europa for København................ ..........................................................................................................................5

Euroen................................... ..............................................................................................................................6

Anmeldelse: Et uidentificerbart politisk objekt................ .....................................................................................7

Storbritanniens formandskab................ ...............................................................................................................8

Radikale svar på europæiske udfordringer................ ............................................................................................9

Kære medlemmer i hovedstaden................ ........................................................................................................ 0

Bedre sundhedsvæsen i Region Hovedstaden................ .....................................................................................

Luder.dk................................. ............................................................................................................................ 2

UDEN filter............................. ............................................................................................................................ 3

Kend kandidaten: Barbara Stephensen og Rune Heiberg Hansen................ ........................................................ 4

RUK’s side: Rigdomsbekæmpelse................ ....................................................................................................... 5

Radikalenderen...................... ................................................................................................................. bagsiden

Nummer Deadline Udkommer

5/2005 3. oktober uge 43/2005

6/2005 28. november uge 5 /2005

Næste nummer vil udelukkende handle om kommunalvalget, og der vil derfor ikke være plads til læserindlæg.

Redaktører: Anders Elmeskov (ansvarshavende))

30 29 95 30, anders@heimdalsgade.dk

og Christian Holm Donatzky

28 49 44 35, christian@donatzky.dk

I redaktionen: Myong Grøn, Jakob Levinsen, Torben Madsen,

Maiken Maigaard og Anders Nielsen. Layout: Peter Løvschall

Indlæg sendes til: pr. email til hovedstaden@radikale.dk (att.: Radikal

Dialog)

Debatindlæg må være på 2500 anslag inkl.

mellemrum. Vi modtager også gerne billeder og

andet materiale af interesse for medlemmerne.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere

og forkorte indlæg.

Postbesørget blad nr. 8 3.

Udkommer 6 gange årligt.

Oplag: 3200.

Tryk: Arco Grafisk A/S


Med EU får vi 300%

Radikal Dialog har spurgt Uffe Østergård til råds om

EU’s fremtid og om europæisk identitet. Svaret er,

at med EU får vi både 00% national identifikation,

00% europæisk identifikation, og 00% regional

identifikation.

Hvordan ser situationen ud for EU efter

Frankrig og Hollands nej? Er drømmen om

Europas forenede stater nu endegyldigt

skudt i sænk?

Efter min mening er det nu entydigt, at det

ikke er Europas Forenede stater, der er ved

at blive skabt. Det var også tilfældet, før

forfatningstraktaten faldt. Det gælder nu

om at opgive den terminologiske ’overkill’,

der har præget samarbejdet, hvor man har

brugt meget større ord, end der har været

dækning for. De eneste, der bliver snydt af

de store ord, er vælgerne, der ikke arbejder

med samarbejdet til hverdag og naivt tror,

at EU-ordene betyder det, der står. Der er

tale om et nationalstaternes Europa.

4

Af

Maiken Maigaard

Det har været diskuteret, om den nationale

suverænitet ville blive opløst med

forfatningstraktaten. Er det det, traktaten

går ud på?

Nej, reelt beskriver forfatningstraktaten

et samarbejde mellem regeringer. Det

fremgår bare ikke helt lysende klart.

Opgaven må være at gøre dette klarere,

men samtidig også få inddraget såvel

parlamenter som det civile samfund i samarbejdet.

Er det overhovedet muligt at få det europæiske

og det nationale til at gå hånd

i hånd?

Ja, det er muligt. Hvorfor skulle man ikke

på identitetsområdet kunne mere ved

at samarbejde, lige som det er tilfældet

med økonomien? Samarbejdet er ikke et

nul-sum spil. I stedet får vi 300 %: 00 %

national identifikation, 00 % europæisk

identifikation, 00 % regional eller mindretals

identifikation.

Har det været for ambitiøst at tro, at man

kunne samle lande med så forskellig historie

i ét projekt?

Nej, det er mere nødvendigt end nogensinde.

Historien har vi med os, det gælder

om at have den med, ikke at fortrænge

den. Vi må finde ud af også at respektere

naboernes patriotisme uden dermed at føle,

at der går noget fra os selv. Dette projekt

gælder i helt ekstrem grad for Vestbalkan

(Eks-jugoslavien).

Hvad kan og bør EU-landene gøre nu?

Jeg tror vi skal tilbage til konvent-processen.

Joschka Fischer foreslog i sin store tale

på Humboldt universitetet i foråret 2000 en

ny og mere demokratisk inddragende fremgangsmåde

end den gamle, som han kaldte

’system Monnet’. Det er den inspiration, der

skal føres ud i livet for alvor, så vælgerne

bliver inddraget. Det er måske nemmere nu,

hvor der faktisk er opstået en europæisk

offentlighed gennem nejet i Frankrig og

Nederlandene.


Europa for København

Københavns udvikling har altid været betinget af europæisk påvirkning. Hvis København skal markere sig

som europæisk storby, må den være åben for at blive præget af udlandet. Vi er nødt til at identificere os

som europæere i København.

Af

Christian Holm

Donatzky

Kandidat til

Borgerrepræsentationen

www.donatzky.dk

For nylig blev forsøget på at gøre EU og

Europa mere handlingsdueligt, demokratisk

og folkeligt lagt i køleskabet. Det blev det

i høj grad, fordi de europæiske ledere i

årevis har glemt at gøre det europæiske

projekt folkeligt. De har fokuseret på, hvad

EU kan gøre for nationerne og for freden, i

stedet for at sætte fokus på, hvad EU gør

for den enkelte europæiske borger.

En europæisk mentalitet

En europæisk offentlighed kræver en europæisk

mentalitet. Ændringer, der fører

til en større europæisk handlingskraft og

demokratisering, skal derfor markedsføres

offensivt. Det er ønskeligt med flere

flertalsafgørelser og med mere magt til

det europæiske parlament. Det er svært

at forstå, at politikere, der normalt hylder

den danske parlamentarisme, kan være

skeptiske overfor en styrkelse af den mest

demokratisk-parlamentariske institution

i det europæiske samarbejde. Demokrat

er ikke noget, man kan være på deltid.

Handlingsduelige internationale politiske

strukturer er den eneste måde at sikre

et demokratisk element i en globaliseret

verden.

En europæisk mentalitet vil også gavne

udviklingen i hovedstaden. Hvis København

for alvor skal markere sig som en

international storby, der kan konkurrere

på det globale marked, er det nødvendigt,

at hovedstaden identificerer sig som

en europæisk by. København har altid

været en åben og international by, hvis

udvikling altid har været betinget af den

europæiske påvirkning. Uden den var

København aldrig blevet til den by, den

er i dag.

København og Europa

København ville ikke være den samme uden

påvirkningen fra tyske købmænd, hollandske

bønder, franske kunstnere og den inspiration

som københavnerne tog med hjem fra

rejser i udlandet. Selv den store nationale

Guldalder ville have været utænkelig uden

den internationale påvirkning. Hvad ville

Thorvaldsen have været uden inspirationen

fra Italien og Grækenland?

Hvis Danmark isolerer sig selv, vil der være

risiko for, at København i et europæisk

og globalt perspektiv vil fremstå som en

provinsiel by. Kun ved at være åben for

en europæisk, international påvirkning af

København, kan København påvirke resten

af Europa. København skal markedsføre sig

som Skandinaviens hovedby i Europa. På

den måde kan vi for alvor trække turister,

konferencer, store kulturbegivenheder og

ikke mindst kreative folk inden for kultur- og

erhvervsliv til København. Det er vigtigt for

byens udvikling og selvtillid både at præge

og blive præget.

5


Euroen

– en forkætret radikal succes

Euroen er ikke et spørgsmål om ændringer

fra kvartal til kvartal eller Danmark versus

resten af EU. Projektet bør vurderes i et

historisk og globalt perspektiv. Således

betragtet vil jeg påstå, at Euroen både er

socialliberal og en succes - til trods for det

danske nej i år 2000, den megen omtale

af et par store landes statsunderskud og

prisstigninger på café latte på middelhavsrestauranter.

Den globale Euro

Euroen er i høj grad et politisk projekt, men

jeg mener samtidig stadig, at de nationaløkonomiske

argumenter er tungtvejende

- ikke mindst for radikale. Det jordnære turistvaluta-argument

er oplagt. Af langt større

6

Af

Boye Haure

betydning er imidlertid det virksomheds- og

handelsøkonomiske, der dybest set drejer

sig om, at et velfungerende indre fælles

marked forudsætter, at man har en fælles

valuta. Det er praktisk, fjerner kursrisici,

giver gennemsigtighed, strukturrationaliseringer

i banksektoren, tids- og omkostningsbesparelser

og fjerner spekulation.

Arbejde og realproduktion skal bedre

kunne betale sig end spekulative gevinster.

Valutaspekulationen er eksploderet de

seneste årtier (om end modereret noget i

EU af Euroens indførsel). Globalt omsættes

dagligt for beløb, der svarer til flere gange

Danmarks årlige BNP, og verdenshandlen

udgør kun få procent af valutaomsætningen.

Euro-visionens endelige mål er for mig

at se: Én fælles valuta i hele verden!

Den sociale Euro

I en globaliseret spekulativ verden har

Danmark ikke andre ansvarlige muligheder

end at følge Euroens kurs. Der er derfor

kun symbolpolitik tilbage, når modstanderne

siger ja til fastkurs-politik, men nej

til den logiske konsekvens deraf: euroen.

Alternativet er groft sagt tilbagevenden til

70-ernes kontekst: devalueringer, høj rente,

høj inflation og statsunderskud. Det er

nøjagtig dette Vækst- & Stabilitetspagten

og den økonomisk-monetære unions regler

søger at hindre.

Middelhavscafeernes prisændringer,

tolkninger af 3%-reglen, og andet som medierne

har fokuseret på, er underordnede

problemer sammenlignet med de historiske

resultater: EU-landenes markante fald i

inflations- og rente-niveauerne de seneste

par årtier samt perfektioneringen af det

indre marked i EU, som også de fleste

danske virksomheder betragter som deres

hjemmemarked. Den sociale betydning af

en lav inflation - købekraftens holdbarhed

- underkendes alt for ofte.

Er man europæer, er Euroen en rigtig god

idé. Efter min mening er den allerede en

succes - ikke blot kommercielt, men måske

endnu mere fordi den kan bruges til at

fremme en radikal global vision.


Et uidentificerbart politisk objekt

“EU er en UPO“, hævder forfatterne til bog om forfatningstraktaten – men hvad betyder det? Og er det

overhovedet nødvendigt at læse en hel bog om den traktat, når nu vi alligevel ikke skal have en folkeaf-

stemning i Danmark foreløbig?

Af

Maiken Maigaard

Ja, mener de to forfattere til Forfatningstraktaten

Europas Philadelphia? Bogen

er godt nok skrevet før de europæiske

afstemninger, men forfatterne mener, at

forfatningstraktaten under alle omstændigheder

vil være omdrejningspunkt for

de kommende års debat om EU’s fremtid.

Desuden kommer de med tre scenarier for,

hvilken vej samarbejdet kan tage i tilfælde

af, at et eller flere lande stemmer den ned.

Guide til EU

Lykke Friis og Peter Biering forklarer os alle

sammen, hvad forfatningstraktaten går ud

på – både hvad der står i den, og hvad den

vil betyde for det fremtidige EU-samarbejde.

Men ud over det er der en del ’bonusmateriale’.

Læseren får nemlig også et lynkursus

i EU-samarbejdet i det hele taget: Hvilke

institutioner, det indeholder, og hvad deres

kompetencer er. Hvilke traktater og aftaler

der er gået forud for forfatningstraktaten.

Og hvilken historisk og politisk udvikling,

samarbejdet har været igennem.

UPO

Den gennemgående idé i bogen er at sammenligne

EU’s forfatningstraktat med den

Lykke Friis og Peter Biering:

Forfatningstraktaten

Europas Philadelphia?

260 sider, 99 kroner (vejl.),

Lindhardt og Ringhof

amerikanske forfatningsproces fra 787

– som bogens titel også antyder.

Hovedkonklusionen er, at der er mange

lighedstræk mellem de to processer, men

at der også er en afgørende forskel: EU

bliver ikke en forbundsstat med forfatningstraktaten,

men fortsætter som en hybrid

mellem et statsforbund og en forbundsstat.

En UPO, som forfatterne kalder det – et

uidentificerbart politisk objekt.

Og det er den del, der er bogens mest

interessante, fordi den trækker de store

linier og f.eks. kommer ind på perspektivet

for det fremtidige EU-samarbejde.

Det er kort sagt en rigtig god bog at blive

klog af, og man kan da håbe, at rigtig

mange læser den, inden de skal sætte deres

kryds ved en eventuelt kommende folkeafs

temning. Men det kræver nok en del entusiasme

at gnave sig igennem 260 sider om

en forfatningstraktat, også selvom bogen er

spændende og med en del indbygget drama

i forhold til uenighederne mellem de enkelte

lande.

7


Storbritanniens formandskab

. juli overtog Storbritannien formandskabet for EU. Udfordringerne er mange, men den største bliver formentlig

at få rammerne for EU’s fremtidige budget på plads.

Briternes mål er at flytte pengene fra landbrugsstøtte

til løsningen af de problemer,

som bekymrer EU’s borgere. Den vision skal

vi gøre til vores i Danmark.

Knap halvdelen af budgettet går til landbrugsstøtte

– fortidens løsning på fortidens

problem. Det er planøkonomi af værste

skuffe, og intet land ville overleve med en

så grotesk fordeling af midler. Så længe vi

bruger syv gange så meget på landbrug som

på forskning, kan det næppe undre, at den

folkelige begejstring for EU er begrænset.

EU skal i stedet samle landene om at opbygge

en vidensøkonomi, om at bekæmpe

kriminalitet, beskytte miljøet, fremme sundhed

og skabe arbejdspladser.

8

Af

Anders Samuelsen

Medlem af

Europaparlamentet

Nytænkning

Alene tanken om et opgør med landbrugsstøtten

er lammende for Frankrigs

præsident, Jacques Chirac. Fronterne er

derfor trukket hårdt op, og spørgsmålet er,

om konflikten vil lamme Europa eller skabe

fornyet dynamik.

Traditionalisterne tror på lammelse. Det,

de overser, er muligheden for at bruge den

opståede krise efter Hollands og Frankrigs

nej til forfatningen til for alvor at tænke

nyt. Mit bud er, at reformisterne har bedre

kort på hånden, end traditionalisterne kan

se. Det er der to grunde til:

: Tony Blair er den europæiske leder, som

har mest at have sit lederskab i. Han er

netop genvalgt - Chirac er derimod svagere

end nogensinde, og Schröder står til udskiftning

allerede i september. Samtidig

har en række lande allerede meldt sig på

reformholdet heriblandt Sverige, Holland,

Spanien, Finland og Italien.

2: Ikke engang i Frankrig er de fleste ansat

i landbruget. Alle ved, at Europa skal

overleve i en fremtid med stadigt stærkere

konkurrenter: Kina tordner derudaf, de nye

medlemslande har høje vækstrater, og Indien

leverer den ene højtuddannede arbejder

efter den anden. Storbritanniens svar på

udfordringen er et dynamisk arbejdsmarked,

Frankrigs er ”mere af det samme”, dvs.

mere stat og mindre marked.

Nye alliancer

Storbritanniens chance består bl.a. i alliancepartnere

i det tidligere Østeuropa. Polen

er træt af fransk protektionisme og modstand

mod servicedirektiv og blikkenslagere,

og samtidig tegner alt til, at Blair efter

et tysk regeringsskifte får opbakning fra

den borgerlige Angela Merkel. Chirac og

Schröder står rådvilde tilbage – Blair vil

udnytte muligheden og skabe EU på ny.

Det bliver spændende at følge det britiske

formandskab.


Radikale svar på europæiske

udfordringer

Forfatningstraktatens skæbne har tvunget hele Europa til at tænke over, hvad medlemslandene og Euro-

pas befolkning skal bruge samarbejdet til.

Af

Lone Dybkjær

Medlem af Folketinget

Hvis pausen i ratifikationsprocessen skal

give mening, er der brug for diskussion af

Europas fremtid. Hvis forfatningstraktaten

ikke bliver til noget, har specielt partierne

en forpligtelse til at gå forrest med bud på

fremtidens europæiske samarbejde. Derefter

er det afgørende, at tankerne bliver diskuteret

åbent i befolkningerne i hele Europa.

Det er nu, fremtidens Europa bliver skabt.

Der har igennem EU’s udvikling været tre

overordnede formål med samarbejdet: Fred

og stabilitet i et udvidet fællesskab, demokratiske

løsninger af problemer, der går

på tværs af landegrænser og europæiske

indflydelse på verdensdagsordenen. De mål

er stadig afgørende for Europas samarbejde.

Fred og stabilitet

Fred og stabilitet var afgørende begrundelser

for udvidelsen i 2004. Og er det

fortsat, når EU-medlemskab for Rumænien,

Bulgarien, Balkan mv. debatteres. For slet

ikke at tale om Tyrkiet, hvor endemålet for

Det Radikale Venstre er fuldt medlemskab.

Og det perspektiv er ikke blevet mindre

efter de seneste terrorhandlinger i London.

Demokrati

Demokrati har altid været et redskab til at

optimere og tøjle de frie markedskræfter

– her kommer de nationale demokratier i

stigende grad til kort over for globaliseringen.

Og EU er faktisk den eneste internationale

samarbejdskonstruktion med et

direkte valgt parlament. Men selvfølgelig

skal demokratiet løbende forbedres og derfor

også lige nu være på dagsordenen.

Én udenrigspolitik

Den nuværende udenrigskonstruktion

sikrer ikke global indflydelse for EU.

Det er vi nødt til at reformere i forhold til

Nice-traktaten. Det er afgørende, at udenrigspolitikken

bliver samlet ét sted. Der er

brug for at udbrede de europæiske værdier,

og det svækker EU’s indflydelse, at vi taler

med flere stemmer. Det er vigtigt i forholdet

til USA, det globale klima, verdens fattige

lande og i forhold til at udbrede ideer om

demokrati og menneskerettigheder. Det Radikale

Venstre vil fortsat arbejde for, at EU

får en fælles udenrigsminister.

Her til slut vil jeg opfordre til, at du melder

dig til den nyopstartede ’europæiske’

aktivitetsgruppe i hovedstaden. Du kan

få kontakt til gruppen gennem Mette Annelie

Rasmussen på mette_a_rasmussen@

hotmail.com eller Sofie Carsten Nielsen

sofie_c_nielsen@hotmail.com.

9


Kære medlemmer

i hovedstaden

Som nyvalgt formandskab vil vi gerne byde vel-

kommen tilbage fra sommerferie. Vi har nydt

den, og ladet godt op til efterårets valgkampe.

Det håber vi også, I har, for nu begynder de så

småt at trænge sig på.

For os har kalenderen, siden vi tiltrådte

sidst i maj, allerede været fuld af det

forberedende arbejde med valget til Borgerrepræsentationen

og valget til Regionsrådet.

Vi skal have valgt Klaus Bondam som

Københavns overborgmester, og vi skal have

fordoblet de radikale mandater i borgerrepræsentationen.

Det er et ambitiøst mål,

der kræver en kæmpeindsats, og flere hoveder

og hænder end vi nogensinde før har

0

Af

Sofie Carsten Nielsen

Næstformand for

vælgerforeningen

og

Peder Knudsen

Formand for

vælgerforeningen

mønstret til et borgerrepræsentationsvalg.

Heldigvis er mange allerede i gang. Arbejdet

med at forberede regionsrådsvalget er

også i gang. Vi har et godt hold kandidater

med Kirsten Lee i spidsen, men det kræver

en stor indsats at få gjort københavnerne

opmærksomme på, at der er valg til regionsrådet,

og at det er vigtigt at de stemmer

– og stemmer radikalt.

Selvom om EU-afstemingen blev aflyst har

vi ikke glemt EU. Gode kræfter er ved at

arrangere tre europæiske seminarer, der

skal efterfølges af EU ‘homeparties’, så vi

kan holde gang i debatten, i al fald blandt

radikale i København. Hold øje med Radikalenderen

Der er brug for din hjælp

Til de to valg er der derfor brug for din

hjælp. Hjælp til de enkelte kandidater,

eller til vælgerforeningens hjælp til alle

kandidaterne, med at skrive læserbreve

eller andet – og selvfølgelig i selve valgkampen

til at hænge plakater op, medvirke

i happenings, tænke strategi, lave kaffe,

holde fest – al hjælp er meget velkommen

og vil blive modtaget med kyshånd, bare

skriv til Jacob Kirk Jensen på hovedstaden@radikale.dk,

hvis du kunne tænke dig

at være med.

Nye ansigter

Jacob Kirk Jensen er vores nye sekretariatsmedarbejder

– velkommen til Jacob.

Jacob afløser Frederik Berling, der kyndigt

har ledet sekretariatet for vælgerforening

de sidste par år. Frederik skal være kampagneleder

for Klaus Bondam. Jacob får pr. .

september og 3 måneder frem følgeskab af

Lisa Rosager, som er ansat som valgkampsassistance.

Rent organisatorisk er der også sket forandringer.

I juni blev der valgt et nyt Forretningsudvalg

bestående af Peder Knudsen

(formand), Sofie Carsten Nielsen (næstformand),

Ole Plougmann (kasserer), Martin

K.I. Christensen, Hans Grishauge, Stine

Meldgaard Madsen, Malene Skytte Hansen,

Lartey Lawson og Marc Høegh (repræsentant

for Radikal Ungdom).

Vi glæder os til efteråret. Vel mødt til valgkampene.


Bedre sundhedsvæsen i Region

Hovedstaden

Valget til de nye regionsråd kræver, at vi får sat en radikal dagsorden både på debatten inden valget og

på handlingerne efterfølgende.

Foto: Morten Aa. Borg

Af

Trine Petersen

Kandidat til regionsrådet

og

Peter Jægerskou

Kandidat til regionsrådet

Uanset hvilke beslutninger, der bliver truffet

i regionsrådene, vil de berøre det ganske

samfund. Derfor er det vigtigt, at vi får

skabt langsigtede løsninger, der ikke kalkulerer

med samfundsskadelig kassetænkning.

Vi ser en række udfordringer for udviklingen

af sundhedsvæsenet:

Kompetencespredning, hvor mange

sygehuse varetager et givet område, kan

have negativ indflydelse på behandlingen.

Vi mener, at patienterne er vigtigere end

lokale hensyn, når fagspecialer skal organiseres.

Desuden skal alle sygehusene i

regionen akkrediteres, dvs. kvalitetssikres.

Vi skal vælge en af de store internationale

organisationer, der har mange års erfaring

området – og så skal vi bare i gang med

akkrediteringen.

En anden udfordring er at blive bedre til

at skabe sammenhængende patientforløb,

så patienterne ikke oplever at skulle

starte forfra, når de bevæger sig mellem

afdelinger og sektorer, eller når de er i

længere behandlingsforløb. En individuel

læge på sygehuset og kompatible systemer

kan bidrage til kontinuiteten.

Det er afgørende at skabe et engagerende

og motiverende arbejdsmiljø. Vi tror, det

bl.a. handler om at sætte større fokus på

personaleledelse med alt, hvad det indebærer

af kompetence- og karriereudvikling,

coaching osv.

Sikkerhed skal tænkes ind i alle hjørner af

sektoren. Knap en tredjedel af sundhedspersonalet

overvejer at skifte branche

pga. risikoen for at deltage i en utilsigtet

hændelse. Vi skal stimulere en organisa-

tion, der fremmer læring og går bort fra

skyld- og skamkulturen.

Hvordan får vi indflydelse?

Der skal etableres et tæt samarbejde

mellem den primære og den sekundære

sektor, og vi skal have et tæt samarbejde

med de øvrige regioner og Christiansborg.

Vi skal have en styrket dialog med forskningen,

patientforeninger, industrien og

uddannelserne. Vores løsninger skal være

gennemarbejdede og langsigtede, og der

skal kræves bred opbakning til gennemførelsen

og til den videre udvikling. Derfor

skal vi gøre en stor indsats for dialog og

formidling. Øget gennemsigtighed mellem

politikere og vælgere, afdelinger, sektorer

og forvaltninger er et must.

Hvis der er nogen, der vil debattere disse

tanker eller supplere med nye, hjælpe med

kampagneøkonomi, valgkamp eller lignende,

skal man være velkommen til at kontakte

Trine: trine@trinepetersen.dk tlf. 20 60 28

25. Peter: jaegerskou@webspeed.dk tlf. 20

25 5 39.


Luder.dk

Så ligefremt kan det siges med et nyt website, der er en del af en kampagne om holdningen til prostitu-

tion, som kører over landet netop nu.

Klik ind og se, hvad ”kendte og andet godt-

folk” mener om prostitution eller test din

egen viden på området og giv din mening til

kende. For hvad er egentlig din holdning, og

er der måske noget, du ikke vidste om pro-

stituerede i Danmark?

Menneskeforagt

Min holdning er, at prostitution er moderne

form for menneskeforagt, der rammer

socialt og økonomisk marginaliserede

kvinder. Vi må derfor arbejde på at ændre

den tilsyneladende ligegyldige holdning

til prostitution, der hersker i Danmark.

Særligt i København, hvor sexindustrien er

voksende, bør vi gå forrest i kampen for en

holdningsbearbejdning af retten til at købe

en andens krop.

Holdningsbearbejdning

Allerede i de københavnske skoler bør man

i seksualundervisningen tage prostitution

op som problemområde. Få skoleeleverne

sporet ind på de sociale og økonomiske

realiteter, som prostituerede lever under.

Det vil også sætte spørgsmålstegn ved

nogle unges brug af øgenavne som ”luder”

om jævnaldrene piger. På samme måde bør

Københavns kommune som landets største

arbejdsgiver for over 50.000 mennesker indføre

et værdikodeks, der henstiller til, at ansatte

ikke udnytter socialt marginaliserede

kvinder eller mænd ved at købe sig til seksuelle

ydelser. Det er selvsagt ikke noget,

kommunen kan efterprøve, om de ansatte

2

Af

Margrethe Wivel

Kandidat til

Borgerrepræsentationen

www.margrethewivel.dk

Klik ind på www.luder.dk

lever op til, men vi får sendt nogle klare

signaler om, hvad vi mener, København

som by bør stå for.

Socialt ansvarlige hovedstad

Men København er også en metropol, der

skal tiltrække og servicere turister fra hele

verden. Det skal Wonderful Copenhagen

(WoCo), der er delvist offentligt finansieret,

hjælpe med til. Men WoCos hoforgan,

månedsbladet Copenhagen This Week, der

bliver sendt ud til hoteller og turistcentrer

rundt omkring i byen, er fyldt med reklamer

for escortpiger og stripbarer i København.

Er det, hvad vi skal sælge København på?

Vi taler meget om København som den

grønne hovedstad. Hvad med at tale om

København som den socialt ansvarlige

hovedstad? Hovedstaden, hvor ingen skal

være til salg hverken på gaden, i kælder-

bordellet eller på up-scale hotellet, hverken

udenlandske eller handlede kvinder og

ligeså lidt pæredanske kvinder eller unge

mænd. Det er svært at finde saglige argumenter

for at opretholde en industri,

som ødelægger tusindvis af kvinders liv i

Danmark.


Nu går slutspurten til valget til Københavns Borgerrepræsentation ind. Har du

lyst til at blive en del af mit allerede slagkraftige valgteam, så send mig en mail

på christian@donatzky.dk eller ring på telefon 28 49 44 35. Du kan læse mere om

mig og mine holdninger på www.donatzky.dk.

Mange hilsner

Christian Holm Donatzky

Valgkamp 2005

Der er valg til Københavns Borgerrepræsentation tirsdag d. 5. november.

Deltag i valgkampen!

Vil du være med i mit team?

Jeg stiller op som nr. 5 på den radikale liste til Borgerrepræsentationen, og har

længe været i gang med at forberede min valgkamp, med en gruppe af brave radikale

folk i ryggen. Nu har vi brug for flere hoveder og hænder. Så har du lyst til

at være med i min valgkampsgruppe så send mig en mail mail@margrethewivel.dk

eller ring til mig på telefon 24 9 0 5 .

Mange hilsner

Margrethe Wivel, www.margrethewivel.dk

UDEN filter

Af Anders Nielsen

Der må gøres noget! Denne

slendrian kan simpelthen ikke

fortsætte! Terroren breder sig

overalt i samfundet.

I går var det blikkenslagerne, der

terroriserede kunderne ved at lave

indbyrdes aftaler og tage for høje

priser for vandrør og wc-kummer.

I forgårs var det skolelærerne, der

terroriserede eleverne med deres

mangelfulde læseundervisning, i

dag er det spejderne, der terroriserer

Tipstjenesten ved at opgive

for høje medlemstal, og hvem ved,

hvad det kan blive til i morgen?

Nu må der gribes ind. Vi må have

sat videoovervågning op i skoler,

værksteder, bogholderier og spejderhytter

landet over, så vi kan

følge med i, hvem der går rundt i

det skjulte og skaber frygt og rædsel

blandt sagesløse borgere.

Og så må vi have givet politiet og

domstolene nye beføjelser, så de

mistænkte kan sættes i varetægtsarrest

uden al den nymodens blødsødenhed

med advokatbistand,

klageadgang m.v.

Der er noget her, der skal ryddes

op i. Hvem ved, hvor det kan ende,

hvis terroren får lov til at brede

sig. Allerede nu er der tegn på, at

den er ved at nå op i den politiske

elite. Var der ikke noget med en

oppositionsleder, der ligefrem

pralede med, at hun kan slå den

siddende statsminister?

3


Kend kandidaten: Frederiksberg . kreds // Gl. Kongevej

Barbara Stephensen

Jeg er: mor til tre, selvstændig, akademiker

og har altid arbejdet med retorik inden for

den politiske verden og kunstens verden.

Sigter højt, og har en stor forståelse for

fejlskud.

Kend kandidaten: København . kreds // Nørrebro

Rune Heiberg Hansen

Nørrebro-dreng med opvækst i Farum og

studieår i Århus. Jeg er 29 år gammel,

tidligere RU’er, statskundskaber og ansat

som politisk konsulent i den radikale

folketingsgruppe. Siden 997 har jeg været

aktiv i Radikal Ungdom og radikale vælgerforeninger.

Sidder i dag i landshovedbestyrelsen

og udenrigspolitisk udvalg. Hvor

radikal kan man blive?

4

Hvorfor blev du medlem af DRV?

Jeg bestilte et girokort, da jeg tog fat på

at lave valgvideo og kampagne til valget

i 200 – fordi jeg altid har været radikal,

bare ikke betalt for det!

Hvad er dit vigtigste politiske projekt?

Svært at vælge eet. Overordnet set er

jeg optaget af at få en mere modig dansk

politik: et godt eksempel er folkeskolen,

hvor der i den grad er brug for reformer,

der tager højde for mere end læsning og

retstavning på dansk. Vi kan ikke leve af

at kunne stave rigtigt om 0 år, det er kun

en forudsætning ikke et mål i sig selv. Vi

må have flere visioner og flere midler end

flere dansktimer. Et andet eksempel er ulandspolitik.

Her synes jeg, vi mangler et

bud på få større indflydelse på den internationale

politiske dagsorden. Og så ville

jeg gerne have en dagsorden, der handler

om, hvordan vi får dansk erhvervsliv til

at tage et kulturelt medansvar – i dag er

Hvorfor blev du medlem af DRV?

Sund fornuft og en åben tilgang til samfundets

konkrete problemer fik mig i sin

tid (nærmere bestemt i 2.g samfundsfag,

994) til at identificere mig med Det Radikale

Venstre. Jeg kommer fra en socialistisk

familie, men kunne aldrig identificere

mig med socialismens menneske- og

samfundssyn. Med tiden har ikke bare

idégrundlaget, men også vores debatform

og politiske tradition fået en central rolle

for mig.

Hvad er dit vigtigste politiske projekt?

En morgendag der er bedre end gårsdagen.

Jeg er født optimist og tror fuldt og

fast på, at vi alle kan få det bedre. Mere

personlig frihed og ansvar kombineret med

hjælp til selvhjælp for dem, der har behov,

er grundlaget for de fleste udfordringer.

I store træk går det også i den rigtige

det primært sporten, der løber med opmærksomheden

fra dansk erhvervsliv og

medierne, men det ville være langt bedre

for samfundet, hvis erhvervslivet begyndte

at opføre sig kulturelt ansvarlige.

Hvor er du uenig i partiets officielle linie?

Jeg er klart imod at indkomstdifferentiere

børnechecken, som der vist efterhånden er

flertal for i partiet. Ikke fordi jeg har ondt

af de rige, der vil miste checken, men for

det første er det et enormt bureaukrati, hvis

hver eneste børnefamilie skal have beregnet

deres indtægtsgrundlag hvert kvartal, skal

betale tilbage og reguleres. For det andet

sætter vi en masse almindelige familier i

gang med at regne på, om det så kan betale

sig eller ej, at mor arbejder. Det ved vi fra

alle de andre ydelser, der er indtægtsbestemte.

Det er en plat beslutning, der

skaber både praktiske og etiske problemer.

Hvorfor f.eks. ikke fjerne kørselsfradraget i

stedet for?

retning, men der er fortsat 800.000 uden

for det danske arbejdsmarked herunder

uforholdsvis mange indvandrere. Det kan og

skal vi gøre bedre. Der er fortsat tusinder,

der dør af simple sygdomme og sult hver

dag i Afrika. Det kan og skal vi gøre bedre.

Vores lokale miljø er blevet forbedret, men

det globale miljø halter efter. Det skal vi

gøre bedre.

Hvor er du uenig i partiets officielle linie?

Folketingsgruppen er vendt på en tallerken

vedrørende lukkeloven. Nu vil vi ikke længere

afskaffe den. Magen til reaktionær og

formynderisk politik skal man lede længe

efter. Folketinget skal ikke bestemme,

hvornår vi må købe ind, og folketinget skal

heller ikke blande sig i lokale arbejdsaftaler.

HK-ansatte er ikke mere sarte end sygeplejersker

og Seven-Eleven ansatte.


Rigdomsbekæmpelse

Af

Paul Robson

Formand for RUK

Da CEPOS, bakket op af De Konservative, foreslog ens skat for alle, skabte det en del furore

i medierne. CEPOS vil nemlig have en radikal forenkling af Danmarks indviklede personbeskatningssystem:

det nuværende progressive system samt alle fradrag skal erstattes med et

fladt system, hvor alle danskere betaler 43 % i personskat med et jobfradrag på 00 000kr.

Det fremkaldte straks visioner om en afvikling af velfærdsstaten fra flere kommentatorer,

som er bange for at tillade for meget ulighed i samfundet. De fleste andre partier afviste

forslaget, mest på baggrund af, at man ikke ville tillade, at ’de lavest lønnede skulle betale

skattelettelserne for de højest lønnede’. Men de Radikales skatteordfører Poul Erik Christensen

synes egentlig, at ideen lød som et skridt i det rigtige retning, og det synes jeg, at

han skal have meget ros for. Tankegangen om at ’de fattige betaler for de rige’ stammer fra

et skævt perspektiv på fordelingen af goder i Danmark. Der er to måder at betragte fordelingen

af samfundets ’kage’ – et ’relativ’ perspektiv eller et ’reelt’ perspektiv.

Det relative perspektiv er velkendt for de fleste, når mor skulle dele en kage mellem søskende

– det afgørende er, hvor stor din del af kagen er i forhold til de andres. Så selvom din

del er 5 % større end sidste år, er man utilfreds, fordi de andres voksede med 20 %. Sammenlignet

med de andre er dit stykke faktisk blevet mindre. Fra et reelt perspektiv kigger

man kun på den reelle udvikling i størrelsen. Man vil i givet fald klart fortrække et stykke

som er 5 % større, selvom en andens måske blev 20 % større, da man kun er interesserede i,

hvad man selv får.

En relativ synsvinkel hæmmer den danske økonomi og tilbageholder nogle meget nødvendige

reformer af det danske arbejdsmarked. Man bliver fanget i en tankegang, hvor skattepolitik

og arbejdsmarkedspolitik hurtigt kommer til at dreje sig mere om rigdomsbekæmpelse end

om fattigdomsbekæmpelse. Spørgsmål om, hvordan vi kan gøre Danmark til et mere succesfuldt

og rigere samfund, bliver underordnet, og vi inddrager i stedet en ideologi. En ideologi

som kun passer til gårsdagens klassekampssamfund og ikke hører hjemme i dagens verden

af tiltagende globalisering.

Større lighed blandt Danmarks befolkning er selvfølgelig et efterstræbelsesværdigt mål i

vores politiske visioner. Men når det begynder at dreje sig om at bekæmpe rigdommen frem

for at hjælpe de lavt lønnede, bliver det en belastning for hele samfundet. Et relativt synsvinkel

gør ikke kun de riges del af kagen mindre, men den gør hele kagen mindre, også for de

laveste lønnede.

RUKalendern

Torsdag d. 25 august 2005

Den store velfærdsdebat

Tirsdag d. 6 september

Åbent Bestyrelsesmøde

Torsdag d. 15 september

Fælles bestyrelsesmøde

Torsdag d. 22 september

Musik&politik-arrangement

Lørdag d. 8 oktober

- torsdag d. 13 oktober

Studietur til Bruxelles

Onsdag d. 26 oktober

Rundtur på Københavns Rådhus med

Klaus Bondam

Se mere på www.ruk.dk

RUKontakter

Formand:

Paul Robson

paulr@email.dk

Telefon: 6 66 65 45

Næstformand:

Asser Gregersen

pink@dr.com

Telefon: 28 76 24 26

Aktivitetsudvalgsformand:

Christian Bjerre Nielsen

C2Viper@gmail.com

Telefon: 30 24 29 85

FU-rep i DRV:

Marc Høegh-Henriksen

marc_hoeegh@hotmail.com

Telefon: 22 84 52

5


Afsender:

Den Radikale Vælgerforening

for København og Frederiksberg

Ny Kongensgade 8, 5.tv.

557 København V

Radikalenderen

27. aug. kl. 0- 4 . Københavns kommune arrangerer ”Københavns store rengøringsdag” Ideen er, at Københavnere

går på gaden for at holde byen ren. I den forbindelse stiller vi med et radikalt hold med BR-kandidater, men

forhåbentlig også med deltagelse af mange medlemmer. Kom og vær med til på en meget håndgribelig måde

at markere, at Det Radikale Venstre er et miljøvenligt parti, der gør en indsats for at holde byen ren. Tilmelding

senest mandag d. 22. august til sekretariatet på hovedstaden@radikale.dk

30. aug. kl. 9 – 2 inviterer den radikale folketingsgruppe til aftenmøde om kommunalreformens konsekvenser.

Margrethe Vestager giver et rids over den nye opgavefordeling og stiller især skarpt på de nye profileringsmuligheder.

Mødet er åbent for alle interesserede, men er særligt aktuelt for kommunal- og regionsrådskandidater.

Mødet foregår i Kulturstaldene, Forsamlingshuset på Halmtorvet.

31. aug. kl. 9.30: August måneds store medlemsmøde ”Radikale EU-visioner”. Elisabeth Arnold og Lone Dybkjær

kommer og giver deres bud på “radikale visioner for EU-debatten i Danmark til august måneds store

medlemsmøde, onsdag d. 3 . august kl. 9:30 i Vartov store sal, opgang H, Farvergade 27, København K.

Alle er velkomne og tag gerne en ikke-radikal ven med.

2.-3. sep. Valby kulturdage. Vesterbo/Valby/Kgs. Enghave bydelsforening laver bod med aktiviter for børn og voksne.

Kom og mød din lokale kandidat.

17-18. sep. Det Radikale Venstres landsmøde på Hotel Nyborg Strand. Landsmødet er åbent for alle medlemmer af Det

Radikale Venstre. Alene de til landsmødet valgte delegerede har stemmeret på landsmødet. Adgang til

landsmøde-salen forudsætter adgangskort. Adgangskort vil alene blive udstedt efter forudgående tilmelding

til landsmødet og vil blive udleveret i landsmødebureauet ved ankomsten. De delegerede har fortrinsret til

at deltage. Der regnes med, at der er ca. 600 delegerede. Da der af pladsmæssige grunde kun kan deltage

maksimalt 830 i landsmødet, har ikke-delegerede adgang til landsmødet efter først-til-mølle princippet.

Delegerede skal tilmelde sig landsmødet på normal vis. De delegerede er ikke automatisk tilmeldt, selvom

de er indberettet som delegerede fra kredsforeningen. Tilmelding er en forudsætning for deltagelse. Frist: 9.

september 2005. Du kan tilmelde dig via partiets hjemmeside på www.drv.dk

4. okt. Margrethe Wivel møder Mikkel Warming (overborgmesterkandidat for Enhedslisten) til en diskussion om

byudvikling i København med udgangspunkt i fremtidsplaner for Hvide Kødby. Kom og deltag i diskussionen

om, hvad skal der til for at sikre København som en by i vækst og med plads til mangfoldighed. Mødet finder

sted kl. 9.30 på en café på Vesterbro. Nærmere sted vil blive annonceret i Radikalenderen snarest.

15. nov. Valg til Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksberg Byråd og Region Hovedstaden.

Magasinpost B

ID nr. 11813

More magazines by this user
Similar magazines