Det vigtigste er at bryde smittekæden - Elbo

Det vigtigste
er at bryde
smittekæden
En spørgeskemaundersøgelse, hvor danske smådyrsdyrlæger
bl.a. blev spurgt om deres hygiejnerutiner viser, at de
generelt er for dårlige til at følge de anbefalinger, der findes
om infektionskontrol
FOTO LARS BAHL
INFEKTIONSKONTROL
LINN ALEXANDRA HELMFRID
STUD.MED.VET.
LUCA GUARDABASSI
DYRLÆGE, PH.D., ECVPH DIPLOMAT OG
FREELANCEJOURNALIST
Nosokomielle infektioner, også kaldet
hospitalserhvervede infektioner, er infektioner,
der smitter patienten under hospitalisering,
og udgøres hovedsageligt af
multiresistente bakterier. En nosokomiel
infektion udgør en risiko for smitte mellem
patienter, der behandles på en klinik,
men der er også en mulig risiko for zoonotisk
transmission mellem patienter og personale.
Disse infektioner har været et
kendt problem på humane hospitaler i
lang tid, og grundet udviklingen indenfor
veterinærmedicin med anvendelsen af
flere kirurgiske indgreb, antibiotikabehandlinger
og immunosuppressive
behandlinger, er de blevet en stigende
bekymring også på dyrehospitaler.
Inden for humanmedicin har infektionskontrolprogrammer
vist sig at være effektive
og kan mindske prævalensen af nosokomielle
infektioner. Det er derfor vigtigt
at stille sig selv spørgsmålet: Hvor godt
integreret er infektionskontrolprogrammer
og de anbefalinger, vedrørende hygiejne,
der findes på danske dyrehospitaler?
Der findes flere publikationer med
anbefalinger til, hvordan et infektionskontrolprogram
på et dyrehospital bør
udformes, og hvilke elementer der skal
indgå (se anbefalet læsning). Men hvor
godt følges disse anbefalinger egentlig på
danske dyrehospitaler? Dette spørgsmål
blev i 2011 undersøgt i et veterinærmedicinsk
bachelorprojekt (se anbefalet læsning).
Der blev sendt et spørgeskema ud
til danske smådyrsdyrlæger indeholdende
spørgsmål vedrørende blandt andet hygiejnerutiner.
Resultatet kom ikke som en
overraskelse, men var alligevel skuffende.
Håndhygiejne vigtigt
Det har i lang tid været kendt, at håndhygiejne
er en af de vigtigste dele af infektionskontrol.
Undersøgelsen i bachelorprojektet
viste, at danske dyrlæger relativt
sjældent bruger handsker, når de under-
DVT 12 2012 9
>

INFEKTIONSKONTROL
søger patienter, se figur a. Mest alarmerende
var, at 13 % af dyrlægerne brugte
handsker i mindre end hver 10. patientundersøgelse.
Måske endnu vigtigere end brugen af
handsker, er at rengøre hænderne imellem
hver patient. Da der er risiko for kontaminering
af handskerne ved påsætningen,
og en risiko for kontaminering af hænderne
ved fjernelse af handskerne, bør
personalet rengøre deres hænder før og
efter brug af handsker. Undersøgelsen i
bachelorprojektet Ikke kun dyrlæger viste, at de fleste dyrlæger
rengør deres hænder efter undersøgelser,
dyrehospitaler. hvor de ikke har brugt handsker,
men at mange ikke gør det, efter undersøgelser
hvor de har brugt handsker, se
figur b.
Hvilken type af rengøringsmiddel der bruges
til hænderne, har også en betydning.
Det anbefales at bruge håndsprit, eventuelt
sammen med sæbe, da det er mest
effektivt til at fjerne de fleste patogener.
Det var dog tydeligt at se, at der i Danmark
primært bruges sæbe alene. Hele 64 % af
de adspurgte dyrlæger brugte kun sæbe og
vand, mens de resterende 36 % brugte
sæbe i kombination med håndsprit. Det skal
bemærkes, at rengøring af hænderne med
sæbe er effektivt såfremt hele håndfladen
gnubbes kraftigt i mindst 15 se k under med
en tilstrækkelig mængde sæbe, og at hænderne
efterfølgende skylles omhyggeligt og
tørres med et rent håndklæde eller engangs
papirhåndklæde. Således er det ikke kun et
spørgsmål om, hvor ofte dyrlæger rengør
-­‐ Man kan blive lidt overvældet, når man kigger på alle de anbefalinger, som findes. Men det er vigtigt at indse, at man ikke
behøver følge hver eneste anbefaling til punkt og prikke lige fra begyndelsen -­‐ man kan godt begynde med en lille forandring,
fortrinsvis med nye rutiner vedrørende håndhygiejne. Det vigtigste er at bryde smittekæden.
Indførelsen af et infektionsprogram kan dog også have en positiv indflydelse på klinikkens økonomi. Der tales fx om man i Danmark
vil indføre en graduering lig Smileyordningen, hvor klienterne kan vælge den klinik med bedste hygiejnekarakter.
Det er vigtigt at pointere, at det ikke kun er dyrlæger, som skal følge de hygiejneanbefalinger, der findes -­‐ veterinærsygeplejersker
er også en vigtig del af arbejdet. Det er ikke ualmindeligt, at det er en veterinærsygeplejerske, der er ansvarlig for plejehygiejne på
Alexandra har til sidst en anbefaling til klinikker, der gerne vil blive bedre til infektionskontrol.
-­‐ Federation of European Companion Animal Veterinary Associations, FECAVA, har udarbejdet en plakat der dækker over de
vigtigste dele af et infektionskontrolprogram. En god start kan være at sætte denne plakat op i klinikken og sørge for, at personalet
følger den.
#
FOTO LARS BAHL
Figur a) Frekvensen af hvor ofte danske smådyrsdyrlæger bruger handsker, når de undersøger en patient.
Kilde: Figurer: L.A. Helmfrid, bachelorprojekt.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Hvor @t bruger du handsker, når du undersøger en pa@ent?
Aldrig Sjældent (10-­‐30 %) Indimellem (30-­‐70
%)
Oiest (70-­‐90%) Alkd
Figur a) Frekvensen af hvor ofte danske smådyrsdyrlæger bruger handsker, når de undersøger en patient. Kilde: L.A. Helmfrid,
bachelorprojekt.
Figur b) Sammenligning af hvor ofte danske dyrlæger rengøre deres hænder efter undersøgelser – hhv.
med og uden handsker. Kilde: L.A. Helmfrid, bachelorprojekt.
Rengører du hænderne eEer at du har undersøgt en pa@ent?
Ja Indimellem Nej Jeg undersøger
aldrig en pakent
med, hhv. uden,
handsker
Eier undersøgelse med brug af
handsker
Eier undersøgelse uden brug af
handsker
Figur b) Sammenligning af hvor ofte danske dyrlæger rengøre deres hænder efter undersøgelser – hhv. med og uden handsker.
Kilde: L.A. Helmfrid, bachelorprojekt.
10 DVT 12 2012
deres hænder, eller hvilket rengøringsmiddel
de bruger, men også hvor lang tid de
bruger på at vaske hænderne når de bruger
sæbe.
I kampen mod
antibiotikaresistens
Antibiotikaforbrug inden for veterinærmedicin
er et varmt emne i debatten om
det stigende problem med antibiotikaresistens.
Man mener, at brugen af den forkerte
type og for store mængder af antibiotika
indebærer en risiko for
resistensudvikling. For at forhindre dette,
anbefales det, at hver dyreklinik har en
skriftlig antibiotikapolitik, der kan guide
dyrlægerne i deres valg af antibiotika. I
undersøgelsen fra bachelorprojektet
havde kun 31 % af de adspurgte dyrlæger
en skriftlig antibiotikapolitik på deres
klinik.
En anden grundpæl i et infektionskontrolprogram
er, at registrere de tilfælde af
nosokomielle infektioner, som forekommer
på klinikken. Det peger dog ikke på, at det
sker så hyppigt på danske smådyrshospitaler,
da kun 28 % af de tilspurgte dyrlæger
svarede at deres klinik gjorde dette.
Ikke kun et problem i Danmark
Hvis man kigger på de ovenstående resultater
fra denne undersøgelse, kan det ikke
benægtes, at danske dyrlæger generelt er
for dårlige til at følge de anbefalinger, der
findes vedrørende infektionskontrol.
Situationen er den samme i flere lande. I
februar i år blev en artikel publiceret vedrørende
håndhygiejnerutiner på dyrehospitaler
i USA (se anbefalet læsning).
Resultat var lig det i den danske undersøgelse.
Også her blev det påvist, at personalet
på klinikkerne ikke altid rengjorde
hænderne imellem hver patient, og at det
mest brugte rengøringsmiddel var sæbe.
Kun 41,7 % af personalet rengjorde
hænderne imellem hver patient, og årsagen
til dette var primært, fordi de ikke
havde tid til det.
Svenskt dyrehospital tager
kampen op
Et hospital, der har indset vigtigheden af
et infektionskontrol og der har indført et
program herfor, er Regiondjursjukhuset i
Helsingborg i Sverige.

- Jeg fik øjnene op for infektionskontrol i
2008, da vi fik vores første tilfælde af
methicillinresistent Staphylococcus pseudintermedius,
MRSP, på hospitalet, siger
Alexandra Vilén, dyrlæge og ansvarlig for
plejehygiejne på Regiondjursjukhuset i
Helsingborg.
- Efter det første tilfælde havde vi yderligere
6-7 tæt på hinanden følgende tilfælde
af bakterien, og indså at der blev
nødt til at ske en forandring i håndteringen
af vores pateinter med henblik på
hygiejne. Efter indførelsen af et infektionskontrolprogram,
havde vi ikke flere tilfælde
af MRSP i 1½ år, selvom vi aktivt
søgte efter bakterien.
Efterfølgende har Regionsdjursjukhuset
i Helsingborg kun set sporadiske tilfælde
af MRSP og aldrig en klynge af tilfælde
som i 2008.
Håndhygiejne har været et springende
punkt i det indførte infektionskontrolprogram.
- Vi følger den svenske socialstyrelses
anbefalinger; at rengøre hænderne imellem
hver patient, og også imellem at have
undersøgt en patient, og inden vi rører
ved rene overflader. Vi bruger sæbe, hvis
hænderne er tydeligt snavsede, ellers bruger
vi kun håndsprit. Man må heller ikke
bære smykker, neglelak eller løsnegle,
siger Alexandra Vilén .
Antibiotikapolitik
på vej i Danmark
Regiondjursjukhuset i Helsingborg har sin
egen kortfattede skriftlige antibiotikapolitik,
men følger ellers det svenske veterinærforbunds
skriftlige anbefalinger.
- Det vigtigste punkt i vores politik er,
at vi skal være restriktive med vores antibiotikaforbrug
og at foretage en dyrkning,
når det er indikeret. Vi er også i gang
med at skrive anbefalinger om, hvordan
man skal ræsonnere omkring forskellige
dyrkningssvar, fortæller Alexandra Vilén.
Også i Danmark er en national antibiotikapolitik
på vej, og skal offentliggøres
inden Sektion vedrørende Hund, Kat og
Smådyrs årsmøde i november i år.
På Regiondjursjukhuset i Helsingborg
lagres alle tilfælde af MRSP-patienter i
deres egen mappe.
- De patienter, der er blevet diagnosticeret
med resistente bakterier, får også en
særlig mærkning i deres journal, så man
nemt kan se det, når man åbner journalen.
De dyrkningsprøver, vi tager, hvor vi har
mistanke om en resistent bakterie, sendes
også af sted med en særlig bemærkning,
så vi ved, hvad vi håndterer, fortæller Alexandra.
Alexandra Vilén efterlyser flere uddannelsesmuligheder
indenfor infektionskontrol.
- Vi har mest haft interne uddannelser,
hvor der kommer folk ud til hospitalet og
forelæser om blandt andet håndhygiejne
ANBEFALET LÆSNING
Infection Prevention and Control Best
Practices For Small Animal Veterinary
Clinics udgivet af Canadian Veterinary
Medical Association.
Kan hentes på www.ddd.dk
Small Animal Hospital guidelines for
managing Methicillin Resistant Staphylococcus
aureus (MRSA) udgivet
af British Small Animal Veterinary
Association.
www.docstoc.com/docs/26301141/
Guardabassi, L. (2012): Veterinary
hospital-acquired infections: The challenge
of MRSA and other multi-drugresistant
bacterial infections in veterinary
medicine. The Veterinary Journal
(in press).
Guardabassi, L. (2011): Nye strategier
til bekæmpelse af infektioner hos dyr.
Dansk veterinærtidsskrift, udgave 15,
side 16-17.
Helmfrid, L.A. (2011): Nosocomial
infections in small animal hospital.
Bachelorprojekt. Det Biovidenskabielige
Fakultet, København Universtitet.
R. K. Nakamura, E. Tompkins, E. L.
Braasch, J. G. Martinez Jr., D. Bianco
(2012): Hand hygiene practices of
veterinary support staff in small animal
private practice. Journal of Small Animal
Practice, vol. 53 (3), side 155-160.
og antibiotikaresistens. Det ville være
rigtigt godt med flere eksterne
uddannelsesmuligheder, siger hun.
Positivt for klinikkerne
Noget, der kan virke afskrækkende for klinikejere,
når det kommer til infektionskontrol,
er, at de er bange for, at det vil
medføre en stor ekstraomkostning for klinikken.
Alexandra kan godt forstå tanken.
- Det medfører selvfølgelig en lille ekstraomkostning,
for vi har fx fået et højere
forbrug af handsker og håndsprit.
Men hun synes ikke, at klinikejerne skal
lade sig afskrække.
- Man kan blive lidt overvældet, når
man kigger på alle de anbefalinger, som
findes. Men det er vigtigt at indse, at man
ikke behøver følge hver eneste anbefaling
til punkt og prikke lige fra begyndelsen -
man kan godt begynde med en lille forandring
fortrinsvis med nye rutiner vedrørende
håndhygiejne. Det vigtigste er at
bryde smittekæden.
Indførelsen af et infektionsprogram kan
dog også have en positiv indflydelse på
klinikkens økonomi. Der tales fx om man i
Danmark vil indføre en graduering lig Smileyordningen,
hvor klienterne kan vælge
den klinik med bedste hygiejnekarakter.
Ikke kun dyrlæger
Det er vigtigt at pointere, at det ikke kun
er dyrlæger, som skal følge de hygiejneanbefalinger,
der findes - veterinærsygeplejersker
er også en vigtig del af arbejdet.
Det er ikke ualmindeligt, at det er en veterinærsygeplejerske,
der er ansvarlig for
plejehygiejne på dyrehospitaler.
Alexandra har til sidst en anbefaling til
klinikker, der gerne vil blive bedre til
infektionskontrol.
- Federation of European Companion
Animal Veterinary Associations, FECAVA,
har udarbejdet en plakat der dækker over
de vigtigste dele af et infektionskontrolprogram.
En god start kan være at sætte
denne plakat op i klinikken og sørge for,
at personalet følger den.
Plakaten kan downloades på
www.ddd.dk›organisatorisk›
Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyr
DVT 12 2012 11