MÅL- OG HANDLINGSPLAN - Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

old.hha.asb.dk

MÅL- OG HANDLINGSPLAN - Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT

mål

og lings

hand plan

MÅL- OG HANDLINGSPLAN

FOR ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT

2010-2012

1


2

MÅL- OG HANDLINGSPLAN 2010-2012


ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING 4

2. FORSKNING 6

3. UNDERVISNING 12

4. DIALOG MED ERHVERVSLIVET 17

5. SPROGPOLITIK 18

6. INSTITUTTETS

VÆRDIGRUNDLAG 19

3


4

MÅL- OG HANDLINGSPLAN 2010-2012

1. INDLEDNING

Erhvervsøkonomisk Institut blev etableret

den 1. juni 2004 ved en sammenlægning af

Institut for Regnskab, Institut for Finan-

siering og Institut for Driftsøkonomi og Logistik.

I perioden fra 1. maj 2005 til 1. marts

2009 var faggruppen Informatik en del af in-

stituttet.

Siden etableringen af instituttet har vi arbejdet

efter den Mål- og handlingsplan, som instituttet

vedtog i januar 2005. Konkret har vi

siden 2005 arbejdet med følgende opgaver:

• organisering af instituttet, herunder

etablering af forskningsgrupper, udpegning

af uddannelseskoordinatorer,

etablering af fælles ph.d.-miljø, omlægning

af sekretærernes arbejdsopgaver

til specialistfunktioner, etablering af en

fælles database for alle instituttets eksterne

undervisere samt etablering af intranettet

BS-Inline.

• systematisk arbejdet med besættelse af

ledige stillinger, hvilket har bevirket en

vækst i antallet af nye videnskabelige

medarbejdere, samtidig med at staben af

medarbejdere, der er rekrutteret inter-

nationalt, er steget fra 2 i 2005 til 16 ved

udgangen af 2009.

• arbejdet målrettet på at opnå flere og

bedre publikationer i anerkendte internationale

peer-reviewed tidsskrifter

• gennemført en række temadage og

egentlige kurser med emnet Academic

Writing med henblik på at ruste instituttets

forskere til at blive bedre til at

publicere internationalt i de allerbedste

tidsskrifter

• etablering af CORAL som forsk-

ningscenter i Logistik/SCM og ARC som

forskningscenter i regnskab

• indgået forskerskolesamarbejder inden

for regnskab med udvalgte skandinaviske

universiteter

• reform af vores fagudbud på HA, der bl.a.

har betydet en ny struktur med faglig

progression og sammenhæng, modernisering

af faget Indledende Driftsøkonomi,

hvor virksomheden også betragtes i

et forsyningskædeperspektiv, integration

af IT samt PC-eksamen


• revision af vores kandidatlinjer, herunder

omlægning til engelsksproget undervisning

samt en total revision og omlægning

af vores cand.merc.aud.-linje mht.

struktur og afvikling, ligesom vi har

designet uddannelsen således, at den

også henvender sig til deltidsstuderende.

Også vores kandidatlinjer i økonomistyring

og logistik/SCM er helt nydesignede.

• systematisk arbejdet med ansøgninger

om eksterne bevillinger, hvilket har resulteret

i en markant stigning i modtagne

eksterne bevillinger.

Hovedparten af de målsætninger, vi formulerede

tilbage i 2005 er blevet nået, og der er

derfor behov for en ny Mål- og handlingsplan.

Hensigten med dette notat er at beskrive en

Mål- og handlingsplan for Erhvervsøkonomisk

Institut (BS) for de kommende 3 år

(2010-2012).

ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT

5

Udgangspunktet for denne Mål- og handlingsplan

er, at vi på BS skal fastholde at være

en god arbejdsplads for os selv som medarbejdere

og samtidig levere produkter i form af

forskning, undervisning og dialog med omverdenen,

hvor kvalitet vægter højere end kvantitet.

Kun ved fortsat at sætte en høj standard

for fagligheden, vil disse mål kunne nås.

Denne Mål- og handlingsplan er konsistent

med den overordnede strategi for Aarhus

Universitet og Handelshøjskolen. Samtidig

forsøger Mål- og handlingsplanen at tage hensyn

til de forandringer, der sker i universitetsverdenen

fra institutionel side. Væsentligst er

her Danske Universiteters nøgletal for forsk-

ning, indførelsen af en bibliometrisk model

for forskningskvalitet, forslag til fordeling af

basismidler på baggrund af kvalitetskriterier

og ikke mindst den nye eksamensbekendtgørelse

med krav om kompetencebeskrivelser

af vores uddannelser.


6

MÅL- OG HANDLINGSPLAN 2010-2012

2. FORSKNING

Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB)

lægger i sin ASB Strategi 2009-2012 vægt

på, at man ønsker at producere fremragende

forskning, der er anerkendt og synlig i det

internationale forskningssamfund, og som

samtidig er relevant og kommunikeret til virksomheder,

organisationer og samfund, samt

danner grundlag for et højt fagligt niveau i

vores uddannelser. BS vil i de kommende 3 år

bidrage positivt til, at ASB kan fremstå som

en skarp profileret og anerkendt international

forskningsinstitution.

MÅLSÆTNINGER OG TILTAG

2.1. FORSKNINGSPRODUKTION

Instituttet havde ikke i sin tidligere Mål- og

handlingsplan kvantitative mål for sin forskningsproduktion,

idet vi først og fremmest ønskede

at fokusere på den modningsproces, der

var nødvendig mht. at få instituttets forskere

gjort bevidste om, at forskningen skal være

international og rettet mod de bedste peerreviewed

tidsskrifter.

Med etableringen af CORAL og ARC som

forskningscentre er der opstillet kvantitative

mål på hhv. 2,0 og 2,5 artikel pr. forsk-

ningsårsværk. Det vil derfor være nærliggende

at formulere et overordnet mål for instituttets

forskningsproduktion.

Det er instituttets målsætning at

publicere 2,0 artikel pr. forskningsårsværk

i 2010, 2,5 artikel

i 2011 og 2,5 artikel i 2012 inden

for bibliometriens engelsksprogede

tidsskrifter.

Det er instituttets målsætning,

at mindst 30% af de publicerede

engelsksprogede artikler er publiceret

i bibliometriens gruppe 2

tidsskrifter.

Denne målsætning gælder for instituttet som

helhed. Konsekvensen for den enkelte medarbejder

er, at det forventes, at man over en 4

årig periode publicerer mindst 4 artikler i bibliometriens

engelsksprogede tidsskrifter, og

at man først og fremmest forsøger at publicere

sine artikler i gruppe 2 tidsskrifter.

2.2. INTERNATIONALT FOKUS

I FORSKNINGEN

Et vigtigt indsatsområde for instituttet er at

sikre, at så mange af instituttets forskere som

muligt bliver i stand til at offentliggøre deres

forskning internationalt, dvs. i form af publikationer

i anerkendte internationale peerreviewed

tidsskrifter og ved anerkendte internationale

peer-reviewed konferencer.


Det er instituttets målsætning,

at alle medarbejdere med forskningsforpligtelse

mindst 1 gang

om året deltager med et forskningspapir

på en anerkendt international

peer-reviewed konference

inden for det relevante

fagområde.

For at sikre at ASB bliver en anerkendt international

forskningsinstitution, er det vigtigt,

at medarbejdere ved BS foruden forskningsformidlingen

i form af internationale publikationer

og konferencepræsentationer også deltager

i forskningssamarbejder internationalt.

Det kan f.eks. være i form af forskningsprojekter

og co-authorships, medlemskab af faglige

organisationer, tidsskriftsredaktioner og

udenlandske forskningsråd, at medarbejdere

fungerer som referees ved tidsskrifter, deltager

i bedømmelsesudvalg vedrørende ph.d.

og videnskabelige stillinger og fungerer som

medlemmer af programkomitéer ved konferencer

etc.

Det er instituttets målsætning,

at videnskabelige medarbejdere

med forskningsforpligtelse skal

deltage aktivt i internationalt

forskningssamarbejde.

En mulighed for at opnå en stærk inter-

national profilering af ASB og instituttet er

ved, at medarbejdere på BS arrangerer større

internationale forskningskonferencer. Således

var ASB vært for den europæiske EARNet

konference inden for revision i 2007.

ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT

Der er instituttets målsætning,

at vi hvert 4. år afholder en international

forskningskonference

inden for et af instituttets fagområder.

Konkret vil vi i 2010 være

vært for EFMA konferencen i finansiering,

der afholdes på ASB.

2.3. PH.D.-UDDANNELSEN

OG FORSKERSKOLER

7

For yderligere at styrke instituttets internationale

forskningsprofil samt for at sikre den

fremtidige rekruttering af faste medarbejdere

skal instituttet satse målrettet på ph.d.-

uddannelsen såvel med hensyn til rekruttering

af ph.d.-studerende som med hensyn til

aktivt at medvirke til at skabe en god ph.d.uddannelse

for vores ph.d.-studerende. Instituttet

har p.t. 15 ph.d.-studerende, hvoraf 1 er

erhvervs-ph.d. studerende.

Det er instituttets målsætning

altid at have en høj bestand af

ph.d.-studerende.

Det er instituttets målsætning,

at der sker en vækst i antallet af

ph.d.-studerende med henblik på

at kunne bidrage til ASB’s strategi

om en forøgelse af antallet af

ph.d.-studerende. Denne vækst

skal ske gennem en stigning i antallet

af eksterne bevillinger.

Dette mål skal bl.a. ses i sammenhæng med

instituttets initiativer i retning af at opnå flere

og større eksterne bevillinger, jf. punkt 2.5.


8

MÅL- OG HANDLINGSPLAN 2010-2012

Det er vigtigt for instituttet at sikre, at de

ph.d.-studerende, som vi rekrutterer, kan

tilbydes kompetent vejledning på højt internationalt

niveau. Dette er en forudsætning

for, at vores ph.d.-studerende kan gennemføre

deres studium på den normerede tid.

Etablering af og deltagelse i forskerskoler ses

som en vigtig opgave for instituttet. Forskerskoler

er fortrinsvis med til at systematisere

undervisningsudbuddet af ph.d.-kurser,

hvilket sikrer et ensartet højt niveau på de

kurser, vore ph.d.-studerende skal følge som

en del af deres studium.

Hertil kommer, at instituttet skal satse på at

tiltrække førende internationale forskere inden

for forskellige fagområder med henblik

på at afholde ph.d.-kurser såvel lokalt på instituttet

som i forskerskoleregi. Inden for fagområdet

Finansiering har instituttet i flere år

deltaget i den nationale Forskerskole i Finansiering,

og for nylig er der etableret et forskerskolenetværk

inden for fagområdet Regnskab

sammen med Handelshøjskolen i Bergen og

Gøteborg Universitet. I Logistik afholdes der

lejlighedsvist ph.d.-kurser af såvel CORAL’s

egne medlemmer som af gæsteforskere fra

udenlandske universiteter.

Det er instituttets målsætning at

fastholde sin deltagelse i ph.d.-

skole samarbejder og løbende

sikre, at vore ph.d.-studerende

får tilbud om relevante ph.d.kurser

på højeste akademiske

niveau som led i deres ph.d. uddannelse.

Konkret vil hver af

instituttets 3 forskningsgrupper

udbyde eller deltage i udbud af

mindst 2 ph.d.-kurser pr. år.

Instituttet er opmærksomt på, at der

kan tilbydes nye fleksible muligheder for

ph.d.-studerende. Således var BS det første

institut, der indgik aftale med en 4+4 ph.d.studerende,

der færdiggjorde sin afhandling i

2007, og p.t. har vi 3 4+4 ph.d. studerende.

Tilsvarende vil vi sætte fokus på markedsføringen

af forskningspraktikordningen, ligesom

vi allerede i 2007 etablerede den første

Master Class inden for Logistik/SCM.

Det er instituttets målsætning

at sætte fokus på rekrutteringsprocessen

af ph.d.-studerende

bl.a. gennem intensiv markedsføring

af forskningspraktikordningen

på cand.merc. og ved

etablering af master classes.


2.4. GÆSTEFORSKERPROGRAM

BS har igennem flere år haft en meget stor

gæsteforskeraktivitet. Således har vi gennemsnitligt

1 udenlandsk gæst pr. uge. Formålet

med de udenlandske gæstebesøg, der varierer

fra 1-2 dage og op til 1 år, omfatter bl.a.

deltagelse i forskningsseminarer, temadage,

undervisning, afholdelse af ph.d. kurser eller

egentlige mentorbesøg. Således har vi p.t. 2

visiting professors, der fungerer som mentorer,

hvor der er indgået 3-årige kontrakter.

Det er instituttets målsætning

at videreføre den store gæsteforskeraktivitet,

som vi hidtil

har praktiseret, finansieret ved

eksterne bevillinger med hen-

blik på at skabe et levende forskningsmiljø

med idéudveksling.

2.5. EKSTERNE BEVILLINGER

Igennem den seneste tid er der rettet større

fokus mod, at universiteterne i højere grad

end tidligere skaffer eksterne bevillinger

udover STÅ og forskningsbevillinger, ligesom

konkurrencen om de offentlige midler bliver

skærpet i de kommende år.

ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT

9

Instituttet vil derfor motivere alle forskningsmedarbejdere

til systematisk at søge

forskningsstøtte bredt hos såvel offentlige

som private institutioner og fonde enten enkeltvis

eller som forskningsgrupper, ligesom

instituttet vil stille de nødvendige ressourcer

til rådighed for at hjælpe forskningsmedarbejdere

med ansøgninger etc.

Eksterne bevillinger opfattes her bredt i form

af forskningsrådsbevillinger, bevillinger fra

AUFF, private fonde etc.

Det er instituttets målsætning,

at eksterne bevillinger skal gives

høj prioritet i fremtiden med

henblik på, at vi opnår flere

og større eksterne bevillinger.

Således vil der ved den årlige

MUS blive stillet krav om, at

alle medarbejdere med forskningsforpligtelse

mindst hvert

2. år søger om eller deltager i

en ansøgning om ekstern forskningsstøtte.

Det er instituttets målsætning,

at der opnås nye eksterne bevillinger

på kr. 5 mio. i 2010, på kr.

7,5 mio. i 2011 og på kr. 10 mio.

i 2012.


10

2.6. BÆREDYGTIG VÆKST

GENNEM INNOVATION

MÅL- OG HANDLINGSPLAN 2010-2012

Instituttet ønsker at bidrage til ASB’s indsatsområde

om etablering af et tværfagligt

tema inden for bæredygtig vækst gennem innovation.

I det omfang instituttets forskning

har relevans for temaet, vil vi deltage og bidrage.

Det er instituttets målsætning at

deltage i og bidrage til et tværfagligt

tema om bæredygtig

vækst gennem innovation. Konkret

ønsker instituttet at bidrage

med forskningsprojekter inden

for ruteplanlægning og CO2 samt

bæredygtig investering.

2.7. RESEARCH PORTFOLIO

I forbindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale

(MUS) udarbejder alle

medarbejdere med forskningsforpligtelse

en Research Portfolio, der bl.a. beskriver afsluttede,

igangværende og påtænkte forsk-

ningsprojekter. Denne Research Portfolio

danner baggrund for fastlæggelse af den enkelte

forskers eget benchmark for sin forskning.

Det er instituttets målsætning,

at hver enkelt medarbejders

forskningsindsats måles op

imod et årligt aftalt individuelt

benchmark baseret på medarbejderens

Research Portfolio,

der danner baggrund for eventuelle

omfordelinger mellem de

arbejdsopgaver, som ligger på

instituttet. Sådanne omfordelinger

vil bl.a. også basere sig på

medarbejderens Teaching Portfolio.


2.8. REKRUTERING

I løbet af de første 4 år af instituttets levetid

er det lykkedes at få besat rigtig mange ledige

stillinger, således at den nuværende stil-

lingsramme stort set er udnyttet.

Det er instituttets målsætning, at

stillingsrammen som udgangspunkt

skal være udnyttet, og at

evt. ledige stillinger opslås kontinuerligt.

For alle nyansættelser vil der blive stillet krav

om et internationalt fokus i forskningen.

Således skal alle ph.d.-afhandlinger skrives

på engelsk og bestå af self-contained artikler,

og ved besættelse af adjunkt- og post.doc.stillinger

prioriteres forskningspotentialet.

Ved besættelse af faste stillinger på lektor og

professorniveau vil der blive lagt vægt på, at

ansøgere kan dokumentere en høj forskningsindsats

på internationalt niveau, har erfaring

med forskningsledelse og har en positiv record

mht. at opnå eksterne bevillinger samt har

gode undervisningsmæssige kvalifikationer.

ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT

Det er instituttets målsætning,

at stillingsopslag af faste videnskabelige

stillinger sker internationalt

og som brede opslag

med henblik på at rekruttere de

bedste forskere. MSO-professorater

opslås dog med speciel

fokus på de særlige opgaver, der

skal varetages. Bedømmelsesudvalgene

skal være repræsenteret

af internationalt anerkendte forskere.

11


12

MÅL- OG HANDLINGSPLAN 2010-2012

3. UNDERVISNING

I ASB’s Strategi 2009-2012 ønsker man at

udbyde og udvikle eftertragtede og erhvervsrettede

heltids- og deltidsuddannelser på et

højt niveau såvel nationalt som internationalt.

ASB prioriterer at hæve kvaliteten i vores uddannelser

snarere end at øge antallet af studerende.

Det skal ske gennem en sikring af

fastlærerdækningen og dermed forskningsbaseringen

samt ved at indføre screeningsprocedurer

for nye studerende.

MÅLSÆTNINGER OG TILTAG

3.1. UNDERVISNINGSAKTIVITET

Målsætningen for instituttets undervisning er,

at den skal være forskningsbaseret, fagligt upto-date,

og struktur- og organiseringsmæssigt

moderne med inddragelse af IT og moderne

undervisnings- og evalueringsformer. Instituttet

vil løbende evaluere de uddannelser,

som instituttet udbyder, og forbedre og

tilpasse disse til de krav og ønsker, som samfundet

og aftagervirksomhederne har.

En medarbejder med forskningsforpligtelse

skal som tommelfingerregel undervise i mellem

1 og 3 fag svarende til 10 til 15 ECTS samt

løbende være vejleder på 6 til 10 hovedopgaver.

Hertil kommer eksamensaktiviteter og

ad hoc undervisningsaktiviteter, der kan være

svære at planlægge. Den samlede undervis-

ningsnorm er p.t. 610 AT.

Det er op til hver enkelt medarbejder at sikre,

at vedkommende ikke påtager sig yderligere

undervisningsforpligtelser.

Det er instituttets målsætning,

at den enkelte medarbejder

ikke skal undervise væsentligt

ud over normen, der p.t. udgør

610 (1.220) AT, som en beskyttelse

af medarbejderens forsk-

ning. Kravet om at der maksimalt

kan overføres 100 timer

til det efterfølgende undervis-

ningsår fastholdes.


3.2. REVISION AF EKSTISTERENDE

UDDANNELSER

Instituttet ønsker at sikre, at vores uddannelser

hele tiden er up-to-date og fagligt

relevante i forhold til de krav, som vores aftagere

stiller, samt at sikre, at uddannelserne

afspejler den nyeste forskning.

Det er instituttets målsætning

løbende at evaluere vore uddannelser

og fag med henblik

på at sikre, at disse til enhver

tid afspejler en faglig standard

på linje med sammenlignelige

uddannelser nationalt og internationalt

og samtidig er i

overensstemmelse med de krav,

som vores aftagervirksomheder

stiller. Konkret vil uddannelseskoordinatorerne

mindst 1 gang

om året afholde møde med de

respektive aftagerråd for vore

kandidatlinjer med henblik på at

sikre en dialog om udviklingen af

linjerne.

Det er instituttets målsætning

løbende at kvalitetssikre vores

kandidat- og HD-uddannelser

samt HA fag med henblik på at

sikre, at uddannelserne til enhver

tid er ubetinget akkrediteret.

Konkret vil de faglige

miljøer mindst 1 gang om året

gennemgå uddannelsernes fagsammensætning

og indhold.

ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT

3.3. FASTLÆRERDÆKNING

13

ASB ønsker at sikre kvaliteten i sine uddannelser

bl.a. gennem en målsætning om en

vis fastlærerdækning. Således ønsker man

en fastlærerdækning på min. 70 % på kandidatlinjer

og 50 % på bacheloruddannelserne.

Det er instituttets målsætning

at sikre en fastlærerdækning på

vores kandidatlinjer på minimum

70 % og en fastlærerdækning

på vores samlede udbud af

bachelorfag på minimum 50 %.

3.4. NYE UDDANNELSER

ASB har netop gennemført en omfattende

HA reform, hvor instituttet har spillet en betydelig

rolle såvel med hensyn til re-design

af eksisterende fag som bidrag til ændringer

i HA strukturen. Hertil kommer, at instituttet

ønsker at prioritere HA valgfag højt, fordi

disse i høj grad er medvirkende til at rekruttere

studerende til vores kandidatlinjer.

Det er instituttets målsætning

at udbyde en attraktiv HA valgfagspakke

bestående af mindst

2 valgfag (svarende til min. 10

ECTS) inden for hvert af instituttets

3 fagområder.


14

MÅL- OG HANDLINGSPLAN 2010-2012

Af nye tiltag vil instituttet arbejde på udvikling

af en Master i Finansiering med fokus på finansiel

ledelse. Vi mener at, der er et marked

for en efteruddannelse på masterniveau til

den finansielle sektor, der som sektor bruger

dobbelt så mange penge på efter- og videreuddannelse

som gennemsnittet af alle sektorer.

Det er instituttets målsætning at

udvikle og udbyde en Master i Finansiering.

Som bidrag til ASB’s fokusering på et tværfagligt

tema om bæredygtig vækst gennem

innovation har instituttet allokeret faste ressourcer

til udviklingen af en full-time MBA i

bæredygtighed.

Det er instituttets målsætning

at bidrage til udviklingen af og

undervisningen på en full-time

MBA i bæredygtighed.

3.5. EKSTERNE UNDERVISERE

Instituttet har en forholdsvis stor undervisningsbyrde,

idet knap halvdelen af alle

erhvervsøkonomiske kandidatstuderende på

ASB og mere end 2/3 af alle HD 2. dels studerende

er tilmeldt vores uddannelser. Det

er derfor klart, at vi er nødsaget til at benytte

os af mange eksterne undervisere. I 2008 har

eksterne undervisere tilsammen undervist

mere 22.500 timer hos os, og ved udgangen til

2009 er i alt 69 eksterne undervisere tilknyttet

instituttet.

Det er en meget stor udfordring at kvalitetssikre

disse eksterne undervisere, hvilket der

stilles krav om i forbindelse med akkrediteringer.

Instituttet ønsker at sikre en høj kvalitet

af vores eksterne undervisere, hvilket

gøres gennem en række forskellige tiltag.

Disse omfatter bl.a., at der kun ansættes undervisere,

der har en kandidatuddannelse,

og som ofte har relevant erhvervserfaring i

forhold til de fag, de skal undervise i. Desuden

gennemfører vi løbende studenterevalueringer,

ligesom vi jævnligt er i dialog med

underviserne mht. hvilke typer af opgaver,

de ønsker at løse for os. Hertil kommer, at vi

årligt arrangerer lærermøder på de respektive

uddannelser, hvor de bl.a. bliver ajourført

med hensyn til aktuelle ændringer på uddannelsesområdet,

karakterbekendtgørelse etc.

Det er instituttets målsætning,

at de eksterne undervisere skal

have en høj kvalitet, og at de

føler en tæt kontakt til instituttet.

Vi vil derfor fortsat afholde

lærermøder på de enkelte uddannelser,

ligesom vi kvartalsvis

vil udsende et nyhedsbrev, der

fortæller om aktuelle forhold

på ASB og instituttet samt informerer

om relevante uddannelsesmæssige

forhold.


3.6. IT-UNDERSTØTTET UNDERVISNING OG

EVALUERING

Det er instituttets mål, at det undervisningsforløb,

som vores studerende skal gennemgå,

skal afspejle den virkelighed, vi lever i. Det

betyder, at vi vil fastholde og udbygge den integrering

af IT og PC'er, som vi har på stort

set alle vores uddannelser, i det omfang det er

relevant.

Samtidig vil instituttet arbejde på at modernisere

evalueringsformen i de enkelte undervisningsforløb

for at sikre, at den måde

vi evaluerer på, er fornuftig og afspejler den

virkelighed, som vores studerende vil opleve,

når de starter deres karriere i erhvervslivet.

Skriftlige og mundtlige eksaminer kan være

velegnede til nogle undervisningsforløb, men

i nogle tilfælde vil projektlignende eksamensformer

evt. med inddragelse af IT-relaterede

værktøjer være mere virkelighedsnære.

Det er instituttets målsætning,

at arbejde med alternative

undervisnings- og eksamens-

modeller med henblik på at opnå

en optimal kombination af faglig

indlæring og fleksibilitet under

hensyntagen til de tekniske

muligheder, som vi har.

Når ASB’s ressourceallokeringssystem igangsættes,

forventes det, at der generelt bliver et

større pædagogisk råderum, herunder større

fleksibilitet mht. alternative evalueringsformer.

ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT

3.7. TEACHING PORTFOLIO

15

For at sikre at instituttets undervisere til stadighed

er up-to-date med den nyeste pædagogiske

udvikling, vil instituttet generelt støtte

og motivere undervisere til løbende at gennemgå

pædagogisk kompetenceudvikling.

Den teaching portfolio, som alle undervisere

i dag udarbejder til deres MUS, giver et godt

grundlag for en diskussion af den enkelte medarbejders

undervisningssituation.

Det er instituttets målsætning,

at der i forbindelse med den enkelte

medarbejders MUS årligt

sættes fokus på aktuelle behov

for pædagogisk udvikling.

3.8. EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

På ASB har den enkelte underviser mulighed

for at påtage sig undervisning på efter- og

videreuddannelsesområdet i ASB Executive

regi. Det drejer sig om HD og masteruddannelser.

Men for at sikre, at instituttet kan leve op til

ASB’s ønskede fastlærerdækninger, vil undervisning

på ASB Executive som udgangspunkt

ikke kunne medtages under den normerede

undervisningsforpligtelse.


16

MÅL- OG HANDLINGSPLAN 2010-2012

Det er instituttets målsætning

også for efter- og videreuddannelsesområdet,

at undervisningen

skal være forskningsbaseret

og fagligt up-to-date. Af

hensyn til at kunne fastholde

den ønskede fastlærerdækning

på instituttets bachelor-, kandidat-

og ph.d.-uddannelser, kan

en medarbejders normerede

undervisningsforpligtelse kun

anvendes til dækning af ASB Executive

aktiviteter efter særlig aftale

med institutlederen.

Instituttet ser dog gerne, at instituttets

medarbejdere underviser på ASB Executive

uden for deres normerede undervisningsforpligtelse.

Da en sådan undervisning i så

fald vil være en fritidsaktivitet, tilbyder ASB,

at aktiviteten honoreres kontant. For sådanne

aktiviteter gælder dog ASB’s loft på 500 AT,

og det er vigtigt for instituttet at sikre, at loftet

på 500 AT overholdes som en beskyttelse af

medarbejderens forskning.


ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT

4. DIALOG MED ERHVERVSLIVET

Instituttet prioriterer forskningsformidling

højt – ikke kun i form af videnskabelige publikationer,

men også i relation til det danske

samfund. Instituttet har en dynamisk

hjemmeside, der løbende beskriver de aktiviteter,

som instituttet har, ligesom det er

vigtigt, at instituttets medarbejdere deltager i

den offentlige debat.

Det er instituttets målsætning, at

vi i forbindelse med international

publicering, der kan have en

selvstændig interesse for dansk

erhvervsliv, også formidler disse

forskningsresultater i form af

korte dansksprogede artikler

til danske tidsskrifter med hen-

blik på at få BS og ASB anerkendt

som en seriøs forskningsinstitution

indenlands.

Det er instituttets målsætning, at

instituttets medarbejdere bidrager

til og deltager i den offentlige

debat omkring aktuelle erhvervsøkonomiske

fagområder.

Det er instituttets målsætning

fortsat at arrangere temadage

om aktuelle erhvervs-

økonomiske problemstillinger,

hvor akademia og erhvervsliv

kan mødes.

17


18

MÅL- OG HANDLINGSPLAN 2010-2012

5. SPROGPOLITIK

I henhold til ASB’s sprogpolitik har ASB

dansk som første sprog og engelsk som andet

sprog. Det betyder, at ASB ledes og administreres

på dansk, men ASB er forpligtet til at

kommunikere på såvel dansk som engelsk til

medarbejdere og studerende.

Da instituttet fortsat ønsker at rekruttere

medarbejdere internationalt, er det nødvendigt

at sikre, at de administrative opgaver,

der skal varetages af faste videnskabelige

medarbejdere, også kan varetages af faste

medarbejdere med en anden nationalitet end

dansk.

Det er instituttets målsætning,

at udenlandske medarbejdere,

der ansættes i faste stillinger

på lektor- og professorniveau,

tilegner sig danskkundskaber inden

for en overskuelig periode,

således at disse medarbejdere

bliver i stand til at varetage administrative

opgaver på instituttet

på lige fod med medarbejdere,

der har dansk som modersmål.

Konkret betyder dette, at medarbejdere, der

er rekrutteret internationalt på junior-niveau,

i løbet af deres midlertidige ansættelse skal

tilbydes deltagelse i danskkurser i et sådant

omfang, at de bliver i stand til at læse og forstå

dansk med henblik på at få de nødvendige

danskforudsætninger til at kunne blive ansat i

en fast stilling.

Det er instituttets målsætning, at

alle internationalt rekrutterede

medarbejdere tilbydes deltagelse

i danskkurser med henblik på, at

de bliver i stand til at læse og forstå

dansk.


ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT

6. INSTITUTTETS

VÆRDIGRUNDLAG

I Aarhus Universitets strategi 2008-2012

ønsker man en professionel og sammenhængende

ledelse, herunder at have en sammenhængende,

brugervenlig og effektiv administration,

der understøtter universitetets

formål og aktiviteter. Heri ligger at ledelsen

skal være åben, synlig og motiverende.

På BS vil vi fastholde den værdibaserede

ledelsesform, som har været praktiseret igennem

de seneste 4 år. Udgangspunktet for

ledelsen af BS er ”Frihed under ansvar”. De

værdier som vi gerne vil fremhæve er:

• gensidig forpligtelse til ris og ros

• respekt for hinandens personlighed og

faglighed, hvor dette ikke strider mod

vores fælles værdier

• vores faglige og personlige kompetencer

udvikles og udnyttes bedst muligt

• vi arbejder sammen som et hold (team)

• fælles opgave at undervise vores studerende

(ikke mine/dine studerende)

• yde og stille krav til teamet

19

• forpligtelse/ret til at give og modtage

hjælp.

• lydhørhed over for kollegers forslag til

forandringer.

Udgangspunktet er, at der er stor tillid til

den enkelte medarbejder, der får uddelegeret

ansvar og beføjelser, og hvor det til gengæld

forventes, at medarbejderens handlinger

præges af ”sund fornuft” og økonomisk

ansvarlighed med udgangspunkt i det fælles

værdigrundlag. Samtidig forventes det, at

medarbejderen tager ansvar og udviser initiativ.

Det er instituttets målsætning,

at den enkelte underviser tager

ansvar for - i samarbejde med

uddannelseskoordinatorerne

- at sammensætte sin undervisningsportefølje

under afvejning

af egne interesser samt instituttets

behov og prioriteringer.


20

MÅL- OG HANDLINGSPLAN 2010-2012

Medarbejdertilfredshed spiller en afgørende

rolle for, at instituttet kan fungere optimalt

med hensyn til de opgaver, som vi skal løse.

Det er instituttets målsætning,

at der i vores personalepolitik

sker en differentiering, der

tilgodeser den enkelte medar-

bejders styrker og svagheder,

karriereplaner, arbejdsopgaver

og individuelle målsætninger. BS

praktiserer, at der er mulighed

for individuelle fordelinger mellem

forskning, undervisning og

dialog.

Det er instituttets målsætning

at have en transparent proces i

forbindelse med ansættelse af

nye kolleger. Alle eksisterende

medlemmer af de respektive

forskningsgrupper inviteres

til at overvære forsknings-

seminarer og gæsteforelæsninger

med ansøgere, ligesom

de efterfølgende inddrages i

beslutningen om, hvorvidt den

pågældende ansøger skal ansættes.

Det er instituttets målsætning,

at sabbat skal anvendes til en ekstraordinær

forskningsindsats.

Det betyder, at hvis der foreligger

en konkret plan for et forsk-

ningsophold, der indebærer en

ekstraordinær forskningsindsats,

vil sabbat som udgangspunkt

blive bevilget, uanset

om medarbejderen har opfyldt

reglen om, at sabbat tidligst

kan bevilges hvert 9. semester.

Det afgørende er, at vi vurderer,

at sabbat vil bidrage til en

ekstraordinær forskningsindsats,

der giver et signifikant forskningsløft

til instituttet og den

pågældende medarbejder. Den

enkelte medarbejder kan desuden,

efter aftale med institutlederen,

planlægge et ekstra sabbatsemester

(evt. i forlængelse

af et sædvanligt sabbatsemester)

ved at akkumulere undervisning

forud for den ekstraordinære

sabbat, således at medarbejderens

undervisningsforpligtelse er

opfyldt.


Det er instituttets målsætning at

tilbyde fleksible arbejdspladser

for alle medarbejdergrupper,

herunder hjemmearbejdspladser.

Det er instituttets målsætning,

at den administrative support

til undervisning og forskning

hele tiden skal udvikles, således

at forskere og undervisere skal

bruge så lidt tid som muligt på

administrative opgaver, der ofte

kan løses bedre af de administrative

funktioner.

Det er instituttets målsætning

fortsat at afholde årlige MUS

forskudt 6 måneder i forhold til

medarbejderens fødselsdag med

henblik på at sikre størst mulig

medarbejdertilfredshed og kompetenceudvikling.

ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT

21


22

MÅL- OG HANDLINGSPLAN 2010-2012

AU

ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT

HANDELSHØJSKOLEN

AARHUS UNIVERSITET


ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT

23


er om

hv is

er ki

v nss

øk tit

on ut

ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT

HANDELSHØJSKOLEN

AARHUS UNIVERSITET

FUGLESANGS ALLÉ 4

DK-8210 ÅRHUS V

More magazines by this user
Similar magazines