Tand for tunge Trange tider Uden for nummer - Elbo

Tand for tunge 

Interview med tre psykologer om 

deres erfaring med og holdning 

til tavshedspligt. 

SIDE 8 

Trange tider 

Hvordan overlever psykologfagligheden 

i de økonomisk trængte 

kommuner? 

SIDE 12 

13. maj 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Liv på 

grænsen 

Rejsebrev fra dansk studerende, der 

arbejder et halvt år i psykologisk klinik på 

grænsen mellem Thailand og Burma. 

SIDE 4 

Uden for nummer 

Personer med en funktionel 

lidelse negligeres både i somatikken 

og psykiatrien. 

SIDE 16 

8

› LEDER 

I Dansk Psykolog Forening går fællesskabet 

for ikke i opløsning. Det er blandt andet det, 

årsmøder.Tand 

vi markerer, når vi holder 

Sin egen lykkes smed 

I 

disse dage er mange af Dansk Psykolog Forenings medlemmer samlet 

til årsmøde i Nyborg. Det tema, vi mødes om, er ”Lykkeridderen” – 

individualiseringens frontfigur. Den person, der kun vil sit eget. 

Fagligt et værdigt emne at drøfte, men også organisatorisk. Ikke mindst 

i fagforeninger, for hvem maj måned har en historisk betydning, 

og hvor fællesskabet rækker langt ud over de rituelle markeringer 

den første i måneden. 

Grundlæggende er Dansk Psykolog Forening som de 

øvrige fagforeninger forhandlingsorganisationer med det 

vigtige mål at tjene fællesskabets – og indirekte dermed 

den enkeltes – bedste. En af vores fornemste opgaver 

er overenskomster. Søger vi fx i en overenskomst at 

opnå et resultat for en mindre del af den gruppe, der 

forhandles for, er det med tanke på det langsigtede 

perspektiv: at det enkelte snævre resultat åbner for de 

mange brede resultater efterfølgende. 

En sådan filosofi giver ikke det hurtige kick, 

lykkeridderen lever af. Lykkeridderen formår måske 

at realisere sin individuelle kontrakt med dertilhørende 

løn mv. på kort sigt, men med 35 eller 40 år på 

arbejdsmarkedet falder slutresultatet negativt ud, hvis 

løndannelse og øvrige arbejdsvilkår bygges på, hvad 

man kan rage til sig i nuet – på bekostning af andre. 

Når vi helst vil have kollektive overenskomster, 

hænger det derfor sammen med, at det bedste for alle 

er, at fællesskab går frem for ”egenskab”. Man løfter 

bedst i flok, for nu at gribe til en frase. Prisen bliver, at 

ingen får sin helt egen vilje. Det er kun et problem for lykkeridderen, 

for hvem hensynet til ”den anden” forsvinder. 

I Dansk Psykolog Forening går fællesskabet ikke i opløsning. 

Det er blandt andet det, vi markerer, når vi holder 

årsmøder. 

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening 

tunge 

Interview med tre psykologer om 

deres erfaring med og holdning 

til tavshedspligt. 

SIDE 8 

Trange tider 

Uden for nummer 

Hvordan overlever psykologfag- 

Personer med en funktionel 

ligheden i de økonomisk trængte 

lidelse negligeres både i somatik- 

kommuner? 

ken og psykiatrien. 

SIDE 12 

SIDE 16 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 

Dansk Psykolog Forening 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. 

Redaktion: 

Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Design og produktion: 

Mediegruppen A/S 

Tryk: 

Jørn Thomsen/Elbo A/S 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex. 

Trykoplag: 9.500 ex. 

Medlem af Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forsidefoto: Kasper Haun 

Jobannoncer 2011 

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk 

Ved manus Ved reproklar 

Helsider: 

176 x 237 mm: 

Kr. 12.060,- Kr. 10.410,- 

Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,- 

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: 

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. 

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk 

Farvetillæg (CMYK): 

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,- 

Alle priser ekskl. moms. 

13. maj 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening 

8 

Liv på 

grænsen 

Rejsebrev fra dansk studerende, der 

arbejder et halvt år i psykologisk klinik på 

grænsen mellem Thailand og Burma. 

SIDE 4 

Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

10 23/5 10/6 

11 6/6 24/6 

12 20/6 8/7

Beskæftigelsen skal sikres 

Som opfølgning på undersøgelsen ”Psykologers 

Beskæftigelse 2010” iværksætter 

Dansk Psykolog Forening frem til 2012 

en række initiativer, der skal fremtidssikre 

psykologers jobmuligheder. 

En konklusion på undersøgelsen blev, 

at flere psykologer uddannes og de studerende 

debuterer tidligere på studiet. Hertil 

kommer, at seniorerne forlader arbejdsmarkedet 

relativt sent. Der forventes 

at være behov for 250-450 nye job hvert 

For lidt viden om stress 

Tal 

Op mod en million danskere har adgang 

til behandling ved privathospitaler i kraft 

af en privat sundhedsforsikring, og de 

bruger derfor de offentlige hospitaler 

mindre end borgere uden forsikring. Helt 

præcis er der tale om et reduceret forbrug 

svarende til 385 kr. pr. person pr. år. 

Det viser en ny undersøgelse gen- 

år for at sikre en uændret beskæftigelsesgrad 

fra 2015. 

Foreningen sætter fra andet kvartal af 

2011 fokus på vækstmulighederne i erhvervslivet, 

rettet mod psykologers muligheder 

for at opnå ansættelse i det private 

erhvervsliv. Prioriteringen af privatansatte 

psykologer begrundes med den 

aktuelle situation på det private arbejdsmarked, 

hvor der p.t. kan spores periodiske 

stigninger i beskæftigelsen. 

mnø 

Vi ved, at stress er naturligt, og at vi har gavn af at være stressede i enkeltstående, pressede 

situationer som fx en eksamen eller en kortere periode med spidsbelastning på 

arbejdet. Vi ved også, at længere perioder med stress kan gøre os syge og øge risikoen 

for fx hjertekarsygdomme. ”Men vi mangler stadig reel viden om, hvor meget vi præcis 

skal stresse, før vi bliver syge, hvordan man gør risikoen for sygdom mindre eller hvordan 

vi finder de bedste veje ud af stresssuppedasen”, siger Naja Hulvej Rod til videnskab.dk. 

Naja Hulvej Rod forsker i stress på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns 

Universitet, og stiller sig på grund af den begrænsede viden om stress kritisk over 

for virksomheders stresskonsulenter. Hun mener, at de i nogle tilfælde mangler ordentlig 

uddannelse og forsøger at finde hurtige løsninger. 

Ifølge Naja Hulvej Rod er et ordentligt stressforskningsmiljø, der kan bringe os 

nærmere nogle svar, først nu ved at blive etableret. 

dnp 

for sundhedsforsikringer 

nemført af forskere fra Center for Anvendt 

Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, 

Syddansk Universitet. 

De sundhedsforsikrede adskiller sig 

fra gennemsnittet af befolkningen. De er 

marginalt yngre og i højere grad mænd, 

gifte, etnisk danske, bosiddende på Sjælland, 

uddannede, fuldtidsarbejdende, 

› I KORT FORM 

8888 

medlemmer 

Dansk Psykolog Forening vokser 

støt og kan med udgangen 

af april 2011 notere et medlemstal 

på 8888. 

Væksten er netop nu særlig 

stor blandt de studerende medlemmer. 

I marts 2010 udgjorde 

deres tal 905 mod nu 1237. 

Stigningen hænger primært 

sammen med beslutningen på 

sidste års generalforsamling om 

et meget lavt kontingent for 

studerende det første år, de er 

medlemmer. Øvrige medlemsgrupper 

er præget af en mere 

afdæmpet vækst. I alt er medlemstallet 

de seneste 13 måneder 

steget med 627. 

jc 

vellønnede, ansat i aktieselskaber og med 

tydelig overrepræsentation i visse brancher. 

De har færre kontakter til egen læge 

og praktiserende speciallæger og køber 

mindre receptpligtig medicin end gennemsnitsborgeren. 

Se rapporten på www.sdu.dk. 

jc 

PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 3

› REJSEBREV 

On the borderline 

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011

FOTOS: FORFaTTEREN O 

En dansk psykologistuderende beretter fra en 

klinik ved den thai-burmesiske grænse. Efter 

et halvt års ophold har tid, kultur og psykologfaglighed 

fået helt ny betydning for ham. 

mtrent 

8.400 km fra Aarhus Universitet ligger 

den nordvestligste thailandske grænseby 

Mae Sot. På den anden side af grænsen ligger 

den krigsprægede burmesiske stat Karen State. 

Halvdelen af Mae Sots 300.000 indbyggere 

er illegale burmesiske flygtninge. En by, 

hvor et overvældende antal thailandske politibetjente spankulerer 

rundt i gaderne og åbenlyst opkræver kulsorte penge af disse flygtninge, 

som til gengæld får en begrænset frihed retur. Indtil næste 

gang. Og kun hvis de kan betale. 

Udsigten på en køretur gennem Mae Sot er forvirrende. Man 

ser nyrige thailændere og kinesere, som har tjent fedt på grænsehandel. 

De bor i store villaer og kommer som regel drønende i 

kæmpestore pickups. Længere nede ad gaden er det slummen og 

elendigheden, der springer i øjnene. Her sover folk enten i faldefærdige 

træskure eller på gaden blandt geder, får, høns og vilde 

hunde. Frivillige vesterlændinge kommer oksende på cykel på vej 

fra det ene møde til det næste. Kontrasterne i byen er til at få øje 

på og mangfoldigheden, hvor kristne, muslimer og buddhister lever 

side om side, er stor. 

Midt i dette virvar ligger Mae Tao Clinic (MTC). MTC er et 

hospital drevet af burmesere og frivillige, udelukkende baseret på 

donationer, og som tilbyder lægehjælp til burmesiske flygtninge. 

Klinikken har også en psykologisk afdeling, og her tog jeg til for 

seks måneder siden sammen med en medstuderende, Ida Knakkergaard, 

for at arbejde frivilligt. 

Forventninger, der ikke holdt 

I min alt for tungt pakkede bagage, som ud over tøj indeholdt donationer 

til klinikkens børn fra Lego, havde jeg medbragt et billede. 

Et billede, der forestillede forventninger om min kommende 

tilværelse i Thailand. Af dette billede fremstod det klart, at jeg 

skulle arbejde som psykolog under supervision i klinisk forstand. 

Der ville være tolk til stede og det ville være svært i begyndelsen, 

men derefter ville det køre derudad. 

Da vi ankom på klinikken en varm novemberdag, gik det medbragte 

billede omgående itu. Ikke blot rammen krakelerede, men 


selve billedet blev revet i bittesmå stykker, og grønne forventninger 

dalede mod jorden, nu parat til at blive samlet op igen og sammensat 

i et nyt motiv af erfaringer. 

Trods korrespondance gennem et år med MTC’s ledelse virkede 

personalet på klinikkens psykologafdeling yderst overrasket 

og forvirret over vores ankomst. For afdelingens manager var gode 

råd dyre i forhold til, hvad han skulle stille op med de to aliens, der 

nu stod foran ham. 

Afdelingen består af seks fastansatte, alle burmesiske, hvoraf 

kun én taler flydende engelsk. Sprogbarrieren og manglende kulturelt 

kendskab gjorde mildest talt starten på vores ophold noget 

vaklende. Specielt var det svært at vænne sig til hverdagens sløve 

tempo. Den første tværkulturelle lærestreg vedrørte netop tiden; 

det er ikke muligt at arbejde effektivt i ineffektive omgivelser. Den 

vante fornemmelse af ubehag, opstået ved at forlade læsesalen til 

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 

Baggrund 

artiklens forfatter og hans medstuderende har opholdt 

sig i Mae Sot, på grænsen mellem Thailand 

og Burma, siden den 1. no vember 2010. Efter et 

halvt års arbejde ved Mae Tao Clinic forlader de 

stedet med udgangen af april 2011 og vender tilbage 

for at afslutte psykologstudiet på aarhus 

Universitet. 

frokostpause og samtidig konstatere ikke at have nået en tredjedel 

af det forventede, sad stadig i min krop. Denne reaktion måtte aflæres 

og erstattes med tålmodighed. 

Et omvandrende leksikon 

Tålmodighed, ydmyghed, åbenhed og en god portion nysgerrighed 

var ingredienserne i den opskrift, jeg skulle følge for at tage 

ved lære af de nye omgivelser. 

Den første arbejdsmæssige oplevelse var grænseoverskridende. 

Jeg skulle følge vores kollega i at lede en session i gruppeterapi. 

Troede jeg. ”Hvad vil du sige til denne patient for at hjælpe hende?”, 

lød spørgsmålet på gebrokkent engelsk fra min burmesiske 

kollega Thanda Thew, da jeg første gang sad over for en patient. 

Mine tanker gik i stå. Ud over det chokerende syn, der ventede, da 

vi entrerede patientafdelingen, var jeg også meget overrasket over

min uventede rolle – fra føl til psykolog. Desuden anede jeg af naturlige 

årsager ikke råd for, hvad man siger til en døende kvinde 

med en baby, som tilmed var stærkt skadet på fødderne fra et militærangreb 

på deres landsby. 

Ud fra denne oplevelse og flere lignende var der et par ting, 

som gik op for mig. De fleste burmesere anser en vesterlænding 

med uddannelse for at være et omvandrende leksikon. Derfor gik 

min kollega fra førnævnte situation ud fra, at jeg som dansk psykologistuderende 

måtte vide, hvad der normativt skulle siges for 

at hjælpe denne stærkt traumatiserede kvinde. 

En anden erkendelse følger af den første. Burmeserne har uhyre 

begrænset adgang til uddannelse. Mine kolleger er ikke ”rigtige” 

psykologer, men er selv flygtninge med en meget basal uddannelse 

i medicin og emotionel støtte. Mit forventningsbillede viste, 

at vi skulle lære terapeutiske færdigheder af psykologer fra en anden 

kultur. Mine kolleger forventede det modsatte. Der var altså 

mange forventninger, der måtte afstemmes, før en nærmere definition 

af min rolle i dette eventyr blev tydeligere. 

Gode intentioner ikke altid nok 

Han er født i Burma, men kan aldrig vende tilbage, fordi han valgte 

at uddanne sig til psykolog i Australien. 

Jeg taler her om manden, som blev min mentor under hele opholdet. 

Dr. Aung Myint er umulig at aldersbestemme og vil ikke 

selv ud med sproget. At møde ham blev vendepunktet for mig. En 

mand med en så stor visdom, men på samme tid i besiddelse af en 

utrolig respekt og ydmyghed over for andre, havde jeg aldrig mødt 

før. 

”Er du fremmed, så vær ydmyg, hvis du ikke taler sproget, vær 

da dobbelt så ydmyg.” ”Informationer underrepræsenterer altid 

virkeligheden.” Disse to råd gav han mig fra starten. Han forlangte 

tålmodighed og ydmyghed. Til gengæld viste han mig en tillid, 

jeg som studerende aldrig før i Danmark er blevet vist. 

Senere forstod jeg meningen bag disse råd. Jeg har oplevet alt 

for mange vesterlændinge med gode intentioner komme her til 

Mae Sot med den naive holdning, at de nu skal ned og vise de stakkels 

fattige mennesker, hvor skabet skal stå, og hvordan kagen skal 

skæres. Problemet er dog, at folk, der bor i bambushytter, slet ikke 

bruger skabe og ej heller har råd til kniv eller kage. 

Af-akademisering 

Efter en periode med perifer deltagelse i et væld af forskellige aktiviteter 

gik arbejdet for alvor i gang. At undervise en gruppe burmesiske 

kvinder i PTSD hos børn, som et led i deres uddannelse, 

var den første opgave. Ved hjælp af mine medbragte noter fik jeg 

hurtigt lavet nogle handouts og var klar. 

Jeg mødtes med min oversætter, en ung mand iført engelsk 

fodboldtrøje fra midt 90’erne, for at gennemgå undervisningen. 

Han nikkede på sædvanlig asiatisk manér venligt ja til, at han var 

med på, hvad undervisningen handlede om. Alligevel efterspurgte 

jeg hans forklaring af en traumatisk oplevelse. ”Et traume er, når 

man falder til fodbold og bliver skadet”, lød hans eksempel. Noget 

sagde mig, at han alligevel ikke var helt med. Jeg vidste allerede, at 

psykologiske termer ikke er specielt udbredte i Burma, men hvis 

”traumatisk oplevelse” ikke engang forstås i psykologisk forstand, 

hvordan skulle de så have en jordisk chance for at forstå begreber 

som multi- og ækvifinalitet? 

Paradoksalt er det, at der ikke findes et begreb for noget, som 

rigtig mange burmesere er, nemlig traumatiserede. Jeg måtte nu 

smide de akademiske briller og tilpasse undervisningen situationens 

krav. Det var faktisk noget af en udfordring, hvilket bevidner, 

hvor akademiseret blot tre år på universitet kan gøre én. Bag mit 

øre vil der i fremtiden stå noteret, at folk ikke nødvendigvis forstår 

det sprog, der tales inden for universitetets vægge. 

Senere hen fik vi en mere permanent opgave. Nærmere bestemt 

en sag på et børnehjem, der involverede neglekt i en alvorlig 

grad. En følelsesmæssig hård opgave, men særdeles lærefuld og 

berigende. 

Kulturpsykologiske forskelle 

Vi kommer ikke uden om ham, Franzoi – vores alle sammens socialpsykologiske 

grundbogsforfatter. I hvert kapitel benævner Frazoi 

de fremstillede teoriers usikkerhed i forhold til østlig psykologi. 

Det individuelle selv kontra det sociale selv benævnes som den 

største kulturpsykologiske forskel. 

Derfor var jeg inden afrejsen yderst spændt på, om jeg ville få 

det sociale selv at se. Det gjorde jeg. På MTC’s psykologiske afdeling 

er det normalt for en klient at medbringe hele familien til individuel 

konsultation og lade dem tale mindst lige så meget som 

klienten selv. Psykologisk praksis, som vi kender den hjemmefra, 

giver ikke mening her. En burmeser vil aldrig forholde sig individuelt 

til sig selv. For en misbruger ville den største motivation for 

afvænning ikke være overlevelse, men afgjort at genvinde sin sociale 

rolle i samfundet og familien. 

En anden afgørende faktor, der besværliggør psykologien, som 

vi forstår den, er burmeseres ukuelige anstrengelser for ikke at tabe 

ansigt. Det er ikke socialt acceptabelt at udvise store følelser og 

derfor heller ikke normalt at tale om dem. Dette kaldes Ana. 

Negative hændelser afværges ofte med et smil. 

Mit bedste eksempel herpå er, da min chef, Saw Ku Thew, grinende 

trådte ind på vores kontor og fortalte mig, at en bombe var 

faldet, en kilometer fra hvor vi sad. Bomben dræbte tre og sårede 

toogtyve. Det var svært at begribe, hvad han sagde, fordi hans mimik 

var i uoverensstemmelse med hans ord. Først da jeg hørte militærhelikopterne 

over taget, gik det op for mig, hvad han havde sagt. 

I nye og uvante omgivelser har jeg set mig selv og min uddannelse 

i et nyt lys og har fået tilbudt en alternativ forståelsesramme. 

Jeg glad for at have taget noget tid ud og have levet noget liv, før 

jeg engang skal hjælpe andre med at leve deres. 

Det kan varmt anbefales. 

Kasper Haun, stud.psych., Aarhus Universitet 


› INTERVIEW x 3 

Psykologer i vidneskranken 


Tavshedspligten kan kun vige, hvis det forhindrer 

mennesker i at komme til skade fremover. Ellers 

ikke. Det er to forskere og en privatpraktiserende 

psykolog enige om.

Yvonne Kronberg, 

specialist i psykoterapi, 

privatpraktiserende psykolog 

i Hillerød: 

H 

vad betyder det for dit arbejde, at du har tavshedspligt? 

- I det daglige tænker jeg ikke over tavshedspligten. 

Den ligger fuldstændig implicit som en sikker 

grund i ethvert forløb. Terapi handler utrolig meget om at etablere 

en god forbindelse og en gensidighed og tillid i relationen, 

og her er tavshedspligten fundamentet. Klienten ved, at han eller 

hun kan sige alt her, det kommer ikke ud af dette rum. 

Hvor vigtigt er det i praksis? 

- Der er mange steder i det moderne samfund, hvor man 

skal skrive under på samtykkeerklæringer, fx i sager om fleksjob, 

førtidspension eller sygedagpenge skriver klienten under på, at 

kommunen må indhente oplysninger om dem hos psykologen. 

Så oplever jeg indimellem, at de spørger til min tavshedspligt: 

”Det her, det kommer ingen vegne?”. De ved godt, at jeg har 

tavshedspligt, men når de er pressede, bliver de usikre ved at 

fortælle noget, som er meget privat. De er nødt til at give samtykke 

for at få sygedagpenge, men usikre på, hvor meget psykologen 

kan sige videre af det, de fortæller. 

Hvad siger du så til dem? 

- At jeg har en procedure: Jeg skriver noget, og de ser det. Jeg 

er nødt til at svare på det, kommunen vil have, men på en måde, 

som jeg kan stå inde for, og som tager vare på deres oplysninger. 

Jeg er nødt til at give de oplysninger, så kommunen kan forstå, at 

de skal lade dem være. Det er som at bevæge sig på en knivsæg. 

Jeg videregiver jo oplysninger om helbred og psyke. 

Hvad ville det betyde for forholdet mellem psykolog og klient, 

hvis den ikke fandtes? 

- Jamen, så tror jeg slet ikke, terapi kunne lade sig gøre. 

Tavshedspligten er urgrunden, og brud på den kan virke som et 

jordskælv; den er baggrunden for, at vi kan etablere et tillidsforhold. 

Mange klienter venter jo, til de har ryggen helt op mod 

muren, før de går til en psykolog, og hvis vi skal kunne samarbejde, 

er jeg nødt til at have de rigtige oplysninger og hele historien. 

Har du oplevet situationer, hvor du overvejede, om en sag var 

omfattet af indberetningspligt? 

- Ja, det har jeg selvfølgelig gjort, men det er nu ikke mange. 

Jeg arbejdede i flere år med flygtninge og indvandrere, hvor jeg 

fik kendskab til en, som fortalte om en nærtstående person, der 

havde giftet sig proforma. Der var jeg meget i tvivl, om jeg skulle 

indberette det eller ej, for det kolliderede i den grad med mine 

egne holdninger. Men jeg valgte ikke at gøre det. Der kan også 

være klienter, som fortæller om økonomisk kriminalitet, men 

det anser jeg ikke for at være lige så alvorligt som overgreb på 

børn eller planer om at myrde andre. 

Har du oplevet situationer, hvor du overvejede, om du burde 

bryde din tavshedspligt? 

- Meget sjældent, og det er egentlig forbavsende, i betragtning 

af hvor mange mennesker jeg har talt med. I arbejdet med 

flygtninge og indvandrere var der nogle, som forsøgte at snyde 

med at sige, at de havde været udsat for tortur, eller forsøgte at 

snyde sig til pension. Men da havde jeg mulighed for at handle 

på det, for jeg skulle jo give myndighederne min vurdering af 

deres sag. 

- Hvis mindreårige børn går i terapi og forældrene presser 

lidt på for at få at vide, hvad der foregår, opstår der et dilemma. 

På et plan skal de inddrages, på et andet skal barnet vide, at det, 

de fortæller om mor og far, ikke kommer videre. Det løser vi ved 

at spørge barnet: Hvad siger du til, at vi taler med mor om denne 

sag? Og hvis barnet så siger nej, må man respektere det. Det kan 

godt være, at forældrene kunne få medhold i, at man skulle fortælle 

det, fordi det vedrører et barn, men jeg ville alligevel sige 

nej. 

Kunne du forestille dig andre sager, hvor det er rimeligt at 

ophæve tavshedspligten? 

- Overgreb på børn og forbrydelser på liv og lemmer. Jeg har 

aldrig været ude for en klient, som selv havde begået overgreb på 

børn, men hvis jeg får noget på tredjehånd, har vi talt om det på 

en måde, så klienten selv er gået videre med det. For mange år 

siden havde jeg en klient, som jeg frygtede var suicidal, og som 

jeg sørgede for at få indlagt. Det var ikke brud på tavshedspligten, 

for jeg fik klientens tilladelse til at kontakte hospitalet og 

bad dem beholde den pågældende. Det var et dilemma, som jeg 

tænkte meget over, men hvis et liv er i fare, synes jeg, man bliver 

nødt til at handle. 

Kunne du forestille dig sager, hvor det var i orden at pålægge 

en psykolog at vidne? 

- I princippet synes jeg, det er forkert. Hvis man begynder at 

åbne for det, så kommer der sprækker i tavshedspligten og dermed 

i det fundament, som den udgør for tillidsforholdet. Hvad 

er så det næste, man kan pålægge psykologer at vidne om, hvad 

synes domstolen så næste gang? Det er lidt som med ytringsfriheden 

– hvis der er nogle ting, du må udtale dig om, og andre 

ikke, så har du reelt afskaffet den. 


H 

vorfor er tavshedspligten så vigtig for psykologer? 

- Tavshedspligten er vigtig for at gennemføre en 

psykoterapi og opnå et godt resultat. Jo alvorligere 

problemstillingen er, jo vigtigere er tavshedspligten for klienten. 

Tavshedspligten har stor betydning for den terapeutiske alliance. 

Den gode relation er vigtig for at nå et godt resultat. Hvis du sår 

tvivl om den absolutte fortrolighed, svækker du terapiens effekt. 

Mange klienter har i forvejen problemer med at føle tillid, fordi 

de har oplevet svigt. Det er vigtigt for terapien, at vi kan opbygge 

og opretholde den tillid. 

Hvad betyder det i den konkrete situation? 

- Hvis du arbejder med mennesker, som er lidt på kanten af 

samfundet, kan det være, at de selv eller i deres relationer til 

andre kender til større eller mindre forseelser som sort arbejde 

eller socialt bedrageri. Det behøver ikke være store sager, men 

hvis der opstår en frygt for, at psykologen kunne finde på at 

indberette sådanne forhold, kan terapien blive alvorligt forstyrret. 

- I den mere alvorlige ende, fx når soldater er i krig, vil der 

kunne opstå gråzoner eller situationer, hvor de bliver i tvivl om, 

hvorvidt noget var etisk forsvarligt eller ej. Hvis det kommer 

overordnede for øre, kan de risikere en sag enten for dem selv 

eller deres kammerater. 


hvis tavshedspligten ikke fandtes? 

- Det afgørende i psykoterapien er, at klienten kan tale frit og 

have en god relation til terapeuten. Det er noget af det, der gør, 

at terapien virker. En del undersøgelser viser ret entydigt, at det 

er med til at begrænse effekten af terapien og også afholde folk 

fra at opsøge terapi, hvis der ikke er sikkerhed for fortrolighed. 

Fx viser en undersøgelse blandt amerikanske militærfolk, at 

netop tvivl om tavshedspligten var et helt konkret problem, som 

afholdt flere fra at tale med en psykolog. 

Hvor langt skal psykologer gå for at holde fast i deres tavshedspligt? 

- Hvis du fx får kendskab til børnemishandling, aktive pædofile 

eller depressive, som har planer om at begå selvmord, så 

er du etisk forpligtet til at skride til handling. Men princippet er, 

at man kan indberette forhold, når det tjener til at beskytte mennesker 

mod fremtidige skader, ikke når det drejer sig om at op- 


Stig Bernt Poulsen, lektor, Institut 

for Psykologi, Københavns 

Universitet, forsker blandt andet i 

psykoterapi. Har vidnet til fordel 

for psykologen i sagen. 

klare tidligere forbrydelser. Det er knæsat i etiske regelsæt for 

psykologer verden over. Sådan er praksis globalt. 

- Vi risikerer en glidebane, hvis ikke vi har meget klare regler. 

Hvis en psykolog, som er ansat i socialforvaltningen, skal 

oplyse om socialt bedrageri eller sort arbejde, kommer vi til at 

fungere som politibetjente, og så er vi ikke i stand til at røgte 

vores arbejde. 

Er retten ikke netop garant for, at det ikke er bagateller, der 

lægges til grund for at tvinge en psykolog til at vidne? 

- Jeg kan godt forstå synspunktet, men hvis vi ikke har et 

nagelfast princip om, at det alene handler om at forebygge fremtidige 

skader, hvis vi begynder at gradbøje tavshedspligten, så er 

vi ude på en glidebane allerede. Vi har en etisk forpligtelse, der 

for mig at se er mere fundamental end domstolens afgørelser. 

Den skal ingen gradbøje – heller ikke Østre Landsret. 

Kunne du forestille dig sager, hvor det alligevel er rimeligt at 


- Nej, det vil jeg ikke sige. Hvis en psykolog i en konkret sag 

føler sig forpligtet til at bryde sin tavshedspligt, vil jeg ikke gøre 

mig til dommer, men som stand må vi holde fast i tavshedspligtens 

ukrænkelighed over for fortidens hændelser, som ikke indebærer 

nogen akut fare. 

Ask Elklit, professor ved Videnscenter 

for psykotraumatologi, 

Syddansk Universitet. 

Har vidnet til fordel for psykologen 

i sagen. 

H 

vorfor er tavshedspligten så vigtig for psykologer? 

- Fordi vores klienter skal have tillid til, at det, de 

fortæller os, bliver i det terapeutiske rum. Når man 

fortæller noget, som er svært for én: problemer, man har, ting, 

man ikke kan klare, eller som er skamfulde – så er det vigtigt, at 

der er fortrolighed og tillid til, at det, man fortæller, kan blive i 

den kontekst og ikke går ud af det rum. 

Hvad så, hvis det sker alligevel? 

- Så taber klienten tilliden til psykologen. Så har psykologen 

svigtet den grundlæggende tillid, klienten havde til ham eller 

hende. 


hvis tavshedspligten ikke fandtes? 

- Det ville betyde, at alt, hvad man sagde, kunne høres andre

steder. Det har jeg selv oplevet engang, hvor jeg var i par terapi, 

og hvor jeg bagefter hørte fra andre, hvad terapeuten syntes jeg 

skulle have gjort. Det skal lige siges, at pågældende ikke var 

psykolog. Det var meget ubehageligt. Og hvis bare et eneste 

eksempel kommer ud blandt soldater, så vil antallet af soldater, 

der bruger psykologer, falde drastisk. De er sårbare i forvejen og 

meget svære at holde fast. Hvis de får ret i den skepsis, de har i 

forvejen, vil langt færre soldater søge psykolog, og det er rigtig 

synd. Psykologer har meget, de kan hjælpe soldater med, men 

det er svært at overbevise de soldater, der bor ude i skoven eller 

har det rigtig dårligt, så der skal bare én sag til, så er det hele 

ødelagt. 

Hvor langt skal psykologer gå for at holde fast i deres tavshedspligt? 

- Jeg ville gå hele vejen, fordi det er enormt vigtigt for det, vi 

laver. Man må tage bøder og fængsel med, fordi det er et enormt 

vigtigt princip. 

Er der ikke forskel på at sladre om klienter og så vidne i en sag 

om mulig fangemishandling? 

- Jo. Men i denne sag er der jo en primær person, og det er 

tolken. Forsvaret må kunne få den nødvendige viden ud af ham. 

Det er åbenbart kikset, og nu prøver de så at vride den viden ud 

af psykologen. Jeg synes, forsvaret skulle bruge det primære 

vidne. Når man ikke kan det, så er der et eller andet galt, som jeg 

ikke ved noget om. Så stopper sagen. 

Kunne du forestille dig sager, hvor det alligevel er rimeligt at 


- Kun hvis man har viden om personer, som er i fare eller 

bliver udsat for overgreb. Eller hvis en person vil tage sit eget liv, 

da har man pligt til at reagere. Men som terapeut kan man komme 

rigtig langt via klienten. Man kan lave et sikkerhedsnet, som 

man selv er en del af. Hvis det ikke er nok, kan man komme i 

den situation, at man må tage fat i familien eller politiet – eller 

tale vedkommende til at melde sig selv eller give de nødvendige 

oplysninger. Man kan komme langt med det terapeutiske arbejde, 

for hvis klienten siger noget, er det, fordi der er noget, som 

plager ham, og som han gerne vil have hul på. 

Hvad har du ellers fortalt retten i denne sag? 

- Jeg fortalte om den metode, der hedder vidnesbyrd, som 

blandt andet er brugt blandt chilenske flygtninge, hvor de sammen 

med psykologen beskrev den tortur, de havde været udsat 

for. Man mener, det i de situationer har en terapeutisk virkning 

at vidne, fordi det kan medvirke til at vende en anklage mod 

myndighederne i Chile. Men her var klienten indforstået med 

det. Hvis klienten siger ja, er det noget helt andet. 

Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening 

Sagen kort 

Psykologer har tavshedspligt efter psykologlovens 

§ 21 og kan straffes, hvis de giver fortrolige oplysninger 

videre. Psykologer er desuden omfattet af 

regler for vidneudelukkelse, som svarer til de regler, 

der gælder for læger, jf. retsplejelovens § 170. 

Det betyder, at psykologer kun kan pålægges at 

vidne mod klientens ønske, hvis en domstol beslutter, 

at psykologens forklaring er så nødvendig 

og sagen så væsentlig, at tavshedspligten bør 

sættes til side for at opklare sagen. 

Det var, hvad Østre Landsret mente, da den for 

nylig pålagde en psykolog at vidne i en sag om 

mulig mishandling af krigsfanger i afghanistan. 

Psykologen ønsker ikke at vidne og henviser til 

sin tavshedspligt. Psykologen søger nu om, at 

afgørelsen går videre til Højesteret. 

Psykologer – og alle andre borgere – har ifølge 

Serviceloven pligt til at underrette kommunen, 

hvis de får viden om, at et barn eller en ung 

udsættes for overgreb eller omsorgssvigt. 


› KOMMUNALT 

Først kommunalreformen, siden den økonomiske krise har gjort det til en vanskelig opgave at holde niveauet 

i det kommunale psykologarbejde. En konference sætter fingeren på nogle af de ømme punkter. 

P 

sykologer ansat i kommunerne oplever i disse år udfordringer, 

dels som følge af kommunalreformen, dels i kølvandet 

på den finansielle krise og de affødte massive offentlige besparelser. 

Det påvirker de arbejdsforhold, psykologerne har for at løse 

opgaverne gedigent og fagligt tilstrækkeligt. Vi hører jævnligt om 

job, hvor det psykologfaglige indhold udvandes, og hvor psykologerne 

ikke længere føler, de kan få lov til at bidrage med det, de 

kan og er uddannet til. Vi erfarer også, at psykologjob besættes af 

andre faggrupper, fx socialrådgivere, pædagoger eller cand.pæd. 

pæd.-uddannede. Når jobbet mister sit psykologfaglige indhold, 

kan det selvfølgelig besættes af andre end psykologer. 

Men hvad betyder det for udviklingen i kommunen og for de 

borgere, der har brug for vores indsats? 

Som psykologer er vi forpligtet til at gøre opmærksom på konsekvenserne. 

Og som fagforening er Dansk Psykolog Forening – 

og på det kommunale felt Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion, 

KAPS – forpligtet til at forholde sig bevidst til udviklingen og til 

at påvirke beslutningstagerne og udviklingen. 


FOTOS: JØRGEN CaSPaRSEN 

Faglighed 

under pres 

Udfordring: økonomi 

På den baggrund har KAPS på en konference taget temperaturen 

på psykologfagligheden i kommunerne. Vi koncentrerede os i denne 

omgang om de psykologer, der arbejder på børne- og ungeområdet. 

De centrale spørgsmål for konferencen var: 

Hvordan kan vi beskrive essenserne i kommunalt psykologarbejde 

– hvad kan vi bidrage med i forhold til børn, unge og deres 

familier, som ingen andre faggrupper kan? Hvordan kan vi påvirke 

denne udvikling, så psykologfagligheden får plads til at sikre 

kvalificeret og rettidig hjælp til børn, unge og deres familier? Hvilke 

følger har det for foranstaltningerne, når beslutninger tages uden 

at trække på psykologernes viden og kompetencer? Hvordan kan 

vi hjælpe beslutningstagerne og sætte fokus på vores faglighed? 

Trods alle lokale og strukturelle forskelle tegnede konferencen 

nogle meget tydelige tendenser. De kommunale psykologer står 

vitterlig med fælles udfordringer, uanset om de er ansat i socialforvaltning, 

PPR, døgnregi eller dagbehandling. 

Økonomi er således en central bekymring i alle kommuner i 

dag. Der skal spares, og det afspejler sig i de tilbud og indsatser,

man har til udsatte børn og unge. Der er skåret ind til benet. 

PPR’erne oplever besparelser, som munder ud i færre psykologer. 

Det har længe været sådan, at behandlingsopgaver stort set er fjernet 

fra PPR, fordi ressourcerne mangler. De tidligere amtslige centre 

lukker. Det er sagsbehandlere og ikke fagfolk, der vurderer, 

hvornår der er brug for psykologbehandling i forbindelse med 

§ 50-undersøgelser osv. 

Man sparer penge på kort sigt, men hvis man tager et mere 

langsigtet perspektiv, bliver det nogle meget dyre besparelser. Det 

skal vi som psykologer tydeliggøre over for vores politikere. Vi skal 

vise, at den psykologfaglige indsats i primærsektoren kan betale 

sig – også rent økonomisk. Det vil i fremtiden, med al sandsynlighed, 

ikke blive mindre vigtigt at kunne legitimere sin indsats ud 

fra en økonomisk tankegang. 

Hvordan vi kommer videre med dette, er KAPS nu ved at analysere. 

Det er ikke enkelt at lave en cost-benefit-analyse af den psykologiske 

indsats, da denne jo altid kombineres med andre indsatser. 

Måske må man gå den anden vej og se på, hvad det koster, 

når et barn eller en ung ikke tilbydes en tilstrækkelig psykologfaglig 

indsats tidligt nok? Marginalisering i uddannelsessystemet, skolevægring, 

eneundervisning, specialundervisning, manglende ungdomsuddannelse, 

samfundsmæssig marginalisering og kriminalitet. 

Det er meget dyrt, menneskeligt og økonomisk. Og psykologer 

kan gøre en forskel mange steder. 

Første skridt må være grundige praksisbeskrivelser af psykologernes 

virke i PPR, socialforvaltninger, dagog døgnbehandling. 

Hvad er det egentlig, psykologerne laver? Inspireret af konferencen 

vil KAPS i den kommende tid udarbejde materiale, der kan 

hjælpe psykologerne i kommunerne med en økonomisk legitimering 

af den indsats, de yder. 

Baggrund 

KaPS afholdt 21.-22. januar 2011 konferencen 

”Psykologfaglighed i kommunerne – Nu og i fremtiden” 

i Middelfart. Næsten 150 kommunalt ansatte 

psykologer, der arbejder på børne- og 

ungeområdet, havde tilmeldt sig – men der var 

kun plads til 80. Der var oplæg af psykologerne 

Karen Vibeke Mortensen, Bjørn Bakdal og Vibe 

Strøier og cand.mag. adam Paaby, vekslende med 

debat og gruppearbejder. 

artiklen samler nogle af debattens temaer og 

konklusioner op. 

Arbejdspres og overfladiskhed 

For højt arbejdspres og manglende tid lader til at være et generelt 

problem på de kommunale psykologarbejdspladser. Og med det 

følger etiske problemstillinger. Både i arbejdet med undersøgelser 

og interventioner. 

En konsultativ indsats kan i mange tilfælde være den rigtige 

prioritering. Men nogle steder presses psykologerne ud i helt at 

udelade undersøgelser og kun arbejde konsultativt, også dér hvor 

en undersøgelse er nødvendig. Og når undersøgelserne laves, er 

ressourcerne i mange tilfælde så sparsomme, at tiden ikke tillader 

en grundig undersøgelse. En for dårlig og overfladisk eller helt fraværende 

undersøgelse kan ikke danne det nødvendige grundlag 

for intervention. Det betyder, at interventionen heller ikke bliver 

tilstrækkelig og måske direkte fejlagtigt rettet. 

Vi får at vide, at det er svært for den enkelte psykolog at insistere 

på at lave et ordentligt stykke arbejde, især i de tilfælde, hvor 

en leder lader sig presse af at holde afdelingens økonomi og holde 

ventelisterne nede. Problemet opleves især tyngende på de arbejds- 


pladser, hvor der ikke er psykologfaglig ledelse. Det betyder, at 

psykologerne presses til at gå på kompromis med etikken og dermed 

det løfte, man aflægger som autoriseret psykolog. Psykologerne 

i kommunerne har brug for hjælp til at holde fast i den høje faglige 

standard. 

På konferencen blev der spekuleret i, om det kunne være nyttigt, 

hvis man fra Dansk Psykolog Forenings side udarbejdede ret- 

P sykologer ansat i kommunerne oplever 

udfordringer, dels som følge af kommunalreformen, 

dels i kølvandet på den finansielle 

krise og de massive offentlige besparelser. 

ningslinjer for, hvad en god kognitiv, social eller personlighedsmæssig 

psykologisk undersøgelse som minimum skal indeholde 

for at sikre, at den danner udgangspunkt for en virksom intervention. 

Dette kunne af den enkelte psykolog bruges som et værktøj 

i forhold til arbejdsgiveren – uden at metodefriheden presses. 

Equus – fordi et 

afregningssystem ikke 

behøver være indviklet 

Equus er et internetbaseret afregningssystem, 

som du altid har ved hånden, uanset hvor du er. 

Du slipper for installation og sikkerhedskopiering 

samt bekymring om computer-nedbrud. Vi sikrer, 

at dine data altid er der. 

Det er enkelt, brugervenligt og designet til dig, 

som skal koncentrere dig om andet og derfor vil 

slippe for teknisk bøvl. 

Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail – 

uden ventetid og uden yderligere betaling. 

Og så giver vi dig naturligvis en personlig og 

grundig introduktion til systemet – det koster 

heller ikke ekstra. 

Equus kan anvendes fra alle computere, uanset 

om det er Windows, Mac eller Linux. 

Efteruddannelse en mangelvare 

Et andet problem, de kommunale psykologer havner i, handler om 

manglende efteruddannelse og supervision. Det er en forudsætning 

for gode, fyldestgørende undersøgelser og behandling. 

Psykologfaget er i konstant udvikling, og det er nødvendigt at kunne 

tilegne sig ny viden og holde sine kompetencer ved lige. 

Supervision er en nødvendighed for at sikre borgerne den bedste 

psykologfaglige indsats. 

I dag er virkeligheden i mange kommuner, at ekstern supervision 

kun er en mulighed, i det omfang det er et krav for at opnå 

autorisation. KAPS har allerede rettet henvendelse til foreningens 

Social- og sundhedspolitisk udvalg for i samarbejde at arbejde videre 

med denne problemstilling. Vi påtænker også at inddrage 

Etiknævnet. 

Der var mange flere temaer i spil på konferencen. Fx borgernes 

muligheder for psykologbehandling i kommunalt regi, også i 

relation til behandling som en mulig aflastning af psykiatrien, psykologer 

i medierne, psykologen som formidler, psykologen som 

leder osv. De er ikke glemt, og KAPS arbejder videre med dem i 

samarbejde med de relevante udvalg. 

Afprøv Equus gratis i 3 uger 

Gratis konvertering af patientdata fra alle større 

afregningssystemer. 

Tilmeld dig på internettet på www.MIBIT.dk, så får 

du tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus 

med det samme – gratis og uden forpligtelser. 

Et årsabbonnement på Equus koster 5.630 kr. inkl. moms og 

inkluderer alt – også support, opdateringer, nye sygesikringstakster, 

edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, aftalebog, 

journal-system, elektronisk fakturering, indrapportering til “danmark”, 

online tidsbestilling og meget mere – og så er Equus naturligvis 

godkendt af MedCom. 

Kontakt os på telefon 62 24 17 34 

eller på info@mibit.dk 

Betina Bak-Riemer, p.v.a. KAPS´ styrelse 

Over 5 års erfaring 

med internetbaseret 

it-system til psykologer 

MIBIT ApS leverer software 

til sundhedssektoren, både 

praksissektoren, sygehuse og 

regionerne. Vores filosofi er 

ligetil: systemerne skal være 

brugervenlige og supporten 

skal være i top. 

Vængevej 2 

5771 Stenstrup 

Telefon 62 24 17 34 

info@mibit.dk 

www.mibit.dk

Anti-selvhjælp 

S 

omme tider falder man over en bog, 

der vender op og ned på ens vante 

forestillinger. For nylig har jeg læst 

et par stykker af den slags. Den ene er 

New York-filosoffen Simon Critchleys 

How to Stop Living and Start Worrying. 

Bogen er en anti-selvhjælpsbog, hvis budskab 

er, at vi skal holde op med at leve. 

Selvfølgelig ikke bogstaveligt, men i forbrugersamfundets 

forstand, hvor det at 

leve vil sige at tænke positivt, være optimistisk 

og autentisk, kigge fremad – eller 

”just do it!”, som reklamen siger. Disse 

egenskaber er ikke en løsning på verdens 

kriser (fx med hensyn til klima, økonomi 

og ulighed), men har tværtimod skabt 

dem. 

Det, verden har brug for, er i stedet 

negative, uautentiske, pessimistiske og 

bekymrede mennesker, der ser bagud og 

tænker sig om en ekstra gang. Den evige 

idé om fremtiden er reaktionær, siger 

Critchley, for den forhindrer interessante 

og radikale tanker og får os til at glemme 

fortiden. Ideen om positivitet og optimisme 

kvæler al kritik. Og ideen om autenticitet 

er egoistisk og falsk. Hvilken værdi 

har det ”at være sig selv”, hvis det selv, 

man er på jagt efter, ikke er værd at være? 

Vore dages mennesker bør i stedet nægte 

at være sig selv, som Foucault sagde. 

Critchleys tanker er spændende, men 

også potentielt lammende. En relateret, 

kLuMMen (lat. columna) 

men mindre lammende anti-selvhjælpsbog 

er William Irvines A Guide to the 

Good Life: The Ancient Art of Stoic Joy. 

Som modvægt til tidens ”just do it!”-filosofi 

griber Irvine tilbage til tanker fra 

romerske stoikere som Seneca, Marcus 

Aurelius og Epiktet. Stoikerne repræsenterer 

på mange måder antitesen til vore 

dages selvhjælp: Hvor moderne selvhjælpslitteratur 

prædiker positiv tænkning, 

anbefaler stoikerne negativ tænkning. 

Og i stedet for at udtrykke sine 

(negative) følelser, anbefaler stoikerne, at 

man undertrykker dem. 

Mellemrubrik 

Hvad følelserne angår, mente stoikerne, at 

især vreden hindrer sjælefreden, og de 

pegede på humoren som en måde at undertrykke 

de negative følelser på. En 

anden måde er ved at overveje altings 

forgængelighed (parallelt til Critchleys 

”stop living”). Hvis vi gør det, kan vi indse, 

at mange af de ting, vi er autentisk vrede 

over, faktisk ikke er vigtige i det store 

billede. Hvad den negative visualisering 

angår, er dette måske den mest centrale 

teknik fra stoikerne. Hvor moderne selvhjælpsbøger, 

terapi og coaching ofte tilråder 

positiv visualisering – at man forestiller 

sig de gode og smukke ting, man gerne 

vil opnå – anbefalede stoikerne det 

modsatte: at man bruger tid på at forestil- 

› KLUMME 

le sig, at man mister det, man har (i sidste 

ende livet selv). Dette vil gøre os mere 

taknemmelige over det, vi faktisk har, 

hvor lidt det end måtte være, og forberede 

os på, at vi en dag skal miste alt. 

Moderne selvhjælp handler om at leve 

godt, blive sig selv og opnå sine mål. 

Stoicismen handler om at forberede sig på 

at dø, at lære at miste og derigennem blive 

taknemmelig for det, man har, og ikke 

konstant kræve mere. Stoicismen lærer os 

at være udholdende og behovsudsættende 

snarere end impulsive. Den dyrker gentagelse 

frem for innovation. Den lærer os 

sociale dyder frem for selvoptaget autenticitet. 

Stoicismens fokus på pligt indebærer 

en løfterig rigiditet, der står i modsætning 

til nutidens krav om konstant fleksibilitet 

og omstillingsparathed. Stoikerne ville 

mene, at nutidens mennesketype (den 

fleksible, følelsesladede forbruger) er 

barnlig og umoden. 

For at kunne rive os fri fra de selvfølgeligheder, 

vi er indvævet i, er det frugtbart 

at bringe sig på afstand af samtiden. 

Her er stoicismen relevant. Kunne stoicismen 

være den anti-selvhjælpsfilosofi, vi 

har brug for i det 21. århundrede? 

Svend Brinkmann, cand.psych. 

Professor ved Institut for 

Kommunikation, Aalborg Universitet 

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i 

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at 

skrive om psykologi. 


› DIAGNOSE 

atienter 

med en funktionel 


Der er i dag et langt mere nuanceret syn på 

funktionelle lidelser end for få år siden. 

Hverken det sociale system eller sundhedsvæsnet 

er dog tunet ind på patientgruppen.

lidelse 

U 

ndersøgelser viser, at prævalensen for en funktionel lidelse 

er på højde med antallet af mennesker med depression 

(Fink et al., 2010). Det største problem er, ”at patienterne 

negligeres i både det somatiske og det psykiatriske behandlingssystem” 

(ibid., 1837). De får derfor ikke den rette behandling, 

hvad der koster samfundet milliarder af kroner i sygdomsbehandling, 

sygedagpenge, pensioner og tabt arbejdsfortjeneste (Fink, 

2005, p. 45) for ikke at tale om den menneskelige omkostning, som 

de selv og deres pårørende betaler på grund af fejlbehandling og 

tab af livskvalitet. 


Der er mange grunde til, at denne patientgruppe negligeres (se 

Fink et al., 2010). Jeg har især mødt modstanden mod patientgruppen 

på grund af manglende faglig viden om lidelsen og følgevirkningerne 

af dette for samspil mellem patient og behandler. 

En funktionel lidelse er ”en sygelig tilstand, hvor personen er 

plaget af kropslige symptomer eller bekymrer sig om at fejle noget 

alvorligt, men hvor det til trods grundige undersøgelser ikke er 

muligt at finde en medicinsk eller kirurgisk sygdom, der kan forklare 

symptomerne tilfredsstillende” (Fink, 2005:10). En funktionel 

lidelse kan også forekomme sammen med en kendt fysisk lidelse, 

når ”en tilstedeværende somatisk tilstand ikke kan forklare 

naturen eller omfanget af symptomerne” (Fink, 2009: 491). 

Funktionel lidelse kan ses fra sager inden for normalitet, som 

tiltrækker lægefaglig opmærksomhed, til de svært syge patienter 

(kronisk tilstand), som kan være invalideret af lidelsen (Fink, 2005). 

Hvor svær lidelsen er, har betydning for den behandling, man sætter 

i værk. Man taler om en ”stepped care model”, hvor behandlingstiltagene 

i stort omfang kan varetages af alment praktiserende 

læge til de sværere tilfælde, hvor der er behov for specialiseret behandling 

(Schröder et al., 2010). Jo før lidelsen opdages og behandles, 

des bedre mulighed for helbredelse. 

Noget om diagnosen 

På Sclerosecenteret i Ry, hvorfra jeg henter erfaringerne til denne 

artikel, opdages de funktionelle brugere gerne af fysioterapeuter, 


ergoterapeuter eller neurologer. Gennem de fysiske øvelser eller 

observationer holdt op mod brugerens klager opdages der atypiske 

symptomer eller mønstre i forhold til den primære lidelse eller 

anden kendt fysisk sygdom. Det giver mistanke om en funktionel 

lidelse. Vi forholder os ydmygt til at bruge diagnosen funktionel, 

da det forudsætter en grundig udredning, vi ikke har uddannet 

personale til at varetage. Vi ved dog, hvad der ikke er scleroserelateret 

eller kendt fra anden fysisk sygdom. 

Af flere grunde har vi valgt den praksis, at mistanken om en 

funktionel lidelse skal tages op i det tværfaglige team omkring brugeren 

samt med neurologen for her at beslutte, om vi har belæg 

for, at der er tale om en funktionel lidelse. Tidligere var der ingen 

klar praksis, hvad der gav plads til uunderbyggede antagelser og 

begrebsmæssig uklarhed – vi manglede fagligt funderet viden om 

lidelsen. Et eksempel kunne være korridorsnak om en tidligere 

bruger, der inden indlæggelse blev refereret til som: ”Hun er helt 

klart funktionel”, uden at det stod klart, hvad begrebet funktionel 

Det sociale system anerkender ikke denne lidelse, 

og sundhedssystemet råder i stor udstrækning 

ikke over et relevant behandlingstilbud.

Baggrund 

Danmark har to centre, som rummer landets største 

ekspertise inden for sclerosebehandling, et i 

Haslev på Sjælland og et i Ry i Jylland. Centrene 

behandler hvert år mere end 1000 personer. Se 

mere på www.sclerosecentrene.dk. 

I 2007 blev der på Sclerosecenter Ry nedsat en 

tværfaglig gruppe med det formål at udvikle en 

procedure for centrenes håndtering af brugere 

med en funktionel lidelse. Gruppen bestod af en 

psykolog, en socialrådgiver, en neurolog, en ergoterapeut, 

en fysioterapeut, en sosu-assistent og 

en fra ledergruppen. 

dækkede over, eller hvad antagelsen byggede på. Det var uheldigt, 

da det kunne påvirke bruger-behandler-forholdet, i og med behandleren 

så var forudindtaget. 

Tidligere var der også differentialdiagnostisk uklarhed, der 

skabte tværfaglig forvirring og uenigheder. Der var tvivl om, hvorvidt 

nogle af vores brugere slet ikke havde sclerose og derfor blev 

fejlbehandlet hos os, hvilket gav faglige og etiske overvejelser hos 

behandlerne. Hertil kom en uklarhed med, hvilken betydning anden 

psykisk lidelse og kognitive vanskeligheder havde for at kunne 

stille diagnosen funktionel lidelse. 

Diagnosen sclerose gives i dag på baggrund af objektive fund 

ved MR-scanninger samt undersøgelse af rygmarvsvæsken. Vi kan 

derfor stole på diagnosen, når den er stillet. 

Det er vigtigt at være opmærksom på affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser 

og skizofreni, idet funktionelle symptomer 

kan være en del af den psykiske lidelse. Er man i tvivl, vil man i 

praksis ofte først behandle en tilstedeværende depression eller 

angstlidelse, før man stiller diagnosen funktionel lidelse. 

Der er påvist hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder 

hos patienter med en funktionel lidelse (Svendsen, 2010), men disse 

deficits ses tillige ved andre patientkategorier, hvor der er et element 

af belastning. Mange af vores brugere er belastet på grund af 

sclerosen og dens følgevirkninger. Hertil kommer, at sclerosen også 

kan give kognitive vanskeligheder (Sørensen, Ravnborg & Jønsson, 

2004). 

Vi opfatter derfor ikke brugere med moderate til svære kognitive 

vanskeligheder som havende en funktionel lidelse, for det er 

umuligt for os at differentiere. Den vigtigste grund er en bekymring 

for at overvurdere brugerens formåen på centret med den 

mulige mistrivsel efter udskrivelse – fx de klare rammer og faste 

rutiner på centret, der kan støtte brugere med moderate til svære 

kognitive vanskeligheder, som ikke findes i samme grad i brugerens 

hjemlige miljø. 

Hvis vi i teamet er enige om, at en person har en funktionel lidelse, 

skal vi forholde os til to udfordringer. Den ene er, at det sociale 

system ikke anerkender denne lidelse, den anden, at sundhedssystemet 

i stor udstrækning ikke råder over et relevant behandlingstilbud. 

Systemet skaber problemer 

Tidligere skulle alle indlagte brugere trænes til deres bedst mulige 

funktionsniveau. Det kunne betyde mirakuløse forbedringer hos 

dem med en funktionel lidelse, der fx kom i en kørestol og på få 

ugers træning kunne løbe ture i skoven. 

Det er i sig selv dejligt, men også problemfyldt. Der var erfaring 

for, at når en bruger blev udskrevet og kommunen blev bekendt 

med, at der var tale om en funktionel lidelse, blev bevillinger 

trukket tilbage, fx til byggesager eller hjælpemidler. Hertil kom, 

at der ikke var mulighed for opfølgende behandling på den funktionelle 

lidelse, og så kunne det nye forbedrede funktionsniveau 

ikke holdes. Umiddelbart blev brugeren ramt, hernæst de pårørende, 

og endelig behandleren – for hvad var formålet med at forbedre 

funktionsniveauet, når det kunne skade brugeren? 

Vi har valgt at gå pragmatisk til dette. Da det er uklart, hvem 

der i det sociale system og sundhedsvæsenet har fagligt viden om 

diagnosen, bliver vi nødt til – i hver enkelt sag – at forholde os til 

kommunen og brugeres egen læge, når vi overvejer, hvad vi skriver 

eller lader komme ud af huset. Over for brugeren selv kan det 

forbedrede funktionsniveau give et indtryk af, hvor meget han eller 

hun kan forbedre sig og derved skabe håb om generelle forbedringer 

og større livskvalitet. Hvis brugeren har sager i kommunen, 

drøftes det forbedrede funktionsniveau med centrets socialkonsulent, 

så at brugeren er bekendt med og forberedt på mulige konsekvenser. 

På teammødet aftaler vi, om vi skal fortælle brugeren, at nogle 

af symptomerne efter vores opfattelse bunder i en funk tionel lidelse. 

Vi har besluttet, at det skal komme an på den enkelte sag, 

afhængig af brugerens situation og mulighed for relevant behandlingstilbud 

efter udskrivelsen. I alle tilfælde tænkes den funktionelle 

lidelse ind i de initiativer, der sættes i gang. 

Tidligere var behandlerne utilbøjelige til at konfrontere brugeren 

med den funktionelle lidelse. En neurolog beskrev bekymringen 

om at volde psykisk skade ved at konfrontere brugeren med 

diagnosen, idet denne nu gennem mange år havde en identitet som 

syg og havde bygget sit liv op om det. Nu har vi vendt det på hovedet. 

Det er jo en god nyhed, at der er en diagnose, der forklarer 


ugerens symptomer. Hertil kommer, at der er mulighed for at 

behandle lidelsen enten psykologisk fx via kognitiv terapi (Jensen, 

2009) eller intensiv dynamisk korttidsterapi (Della Selva, 2001) eller 

medicinsk ved doser af antidepressiva (Fink, 2009). 

Dermed ikke sagt, at det er en nem samtale. Brugerne opfatter 

selv deres symptomer som tegn på en somatisk lidelse og slipper 

ikke let den antagelse. De funktionelle brugere, jeg har talt med, 

har været bange for at blive opfattet som hypokondere og kan høre 

den funktionelle lidelse som en bekræftelse af dette. Her kan det 

være en hjælp at forklare, at man i dag har en større biologisk forståelse 

af lidelsen. Fx taler man om en øget følsomhed over for 

kropslige symptomer, hvor de kropslige symptomer trænger sig 

mere på i bevidstheden hos patienter med en funktionel lidelse 

end hos andre. En undersøgelse har vist, at mennesker med en 

funktionel lidelse har sværere ved at skelne mellem relevante (almindelig, 

dagligdags) og irrelevante (sygdomsrelaterede) kropslige 

symptomer (Fink, 2005). De mistolker således sensationer som 

symptomer (Fink, Rosendal, Toft, 2002), men deres oplevelse af 

sensationerne er reelle. 

Nyere viden om den funktionelle lidelse betragter ligeledes lidelsen 

som en stress- og belastningsreaktion på linje med depression. 

Man taler om, at længerevarende stress kan være en af forklaringerne 

på den øgede følsomhed over for de kropslige reaktioner. 

Derfor arbejdes der også internationalt på at få ændret den 

funktionelle diagnose til Bodily Distress Syndrome (Fink & Rosendal, 

2008, Fink, 2009, Fink et al., 2010), bl.a. for at understrege, at der 

er tale om symptomer på kronisk stress. 

Tid til at forklare og lytte 

I mit arbejde er jeg blevet bekendt med en negativ dynamik, der kan 

opstå mellem brugere med en funktionel lidelse og behandlerne. 

Mine tværfaglige kolleger kunne føle sig frustreret over arbejdet 

med disse brugere, fordi det, behandlerne plejede at gøre, ikke 

var godt nok. Mine kolleger kunne beskrive følelsen af magtesløshed, 

som i værste fald blev tacklet ved ligegyldighed over for brugerne, 

som de trak sig fra. En fysioterapeut fortalte, at hun havde 

givet brugeren standard god behandling, men brugeren udtrykte 

stadig utilfredshed, hvad der pressede min kollega: Hvad skulle 

der så til? 

Brugerne mærker, at behandlerne trækker sig, og får følelsen 

af ikke at blive taget alvorligt. Det gør dem bare yderligere insisterende. 

Fink (2005) beskriver det ved eksemplet med, at når lægen 

fortæller patienten med en funktionel lidelse, at han ikke fejler det, 

han er bekymret for, bliver han ikke beroliget, men yderligere bekymret. 

For hvad fejler han så? 

Patienter med en funktionel lidelse kan således opleves som 

insisterende, men er urolige. Dette kan afhjælpes ved, at man giver 

sig tid til at forklare og lytte, så brugeren med den funk tionelle 

lidelse kan få udtrykt sine bekymringer og få svar på sine spørgsmål 

(se fx TERM-modellen, Fink, Rosendal & Toft, 2002B). 


Kan vendes til en fordel 

Jeg ser det som en ledelsesmæssig opgave at klæde personalet på 

til opgaven. Hvis ikke, er behandlerne overladt til at håndtere patienterne 

ud fra deres egne forklaringsmodeller, hvad der måske 

afspejles i den mest sejlivede myte om patienter med en funktionel 

lidelse: ”De ved godt, at de ikke er syge, de lader bare som om.” 

Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at skabe opmærksomhed 

om denne patientgruppe. Det drejer sig om mange 

mennesker (og deres pårørende), som ikke får den rette behandling, 

men i værste fald fejlbehandles og køres i stilling til et kronisk sygdomsforløb 

med store menneskelige og økonomiske omkostninger. 

Psykologer kan være en betydelig hjælp i at modvirke tendensen. 

Vi kan med vores faglighed støtte gennem undervisning og 

supervision af tværfagligt personale. Vi kan tage samtalerne med 

patienterne og påbegynde behandling, hvis vi er uddannet hertil. 

Og vi kan med vores træning i at gennemskue organisatoriske dynamikker 

gøre ledelsen opmærksom på, at vores kolleger lider under, 

at der ikke er ordentlig faglighed om patientgruppen. 

Afgørende er, at mere fagligt funderet viden om den funktionelle 

lidelse bliver alment kendt og anvendt både i sundhedsvæsenet 

og i den sociale sektor. Sker det, kan diagnosen bruges til fordel 

for patienter med en funktionel lidelse. 

referencer 

Line Bach Møller, autoriseret psykolog, Sclerosecenter Ry 

Della Selva, P.C. (2001): Intensiv dynamisk korttidsterapi – teori og teknik. Kap. 4, 

p. 121-130. 1. udgave, 2. oplag, Hans Reitzel Forlag, København. 

Fink, P., Rosendal, M., Dam, M.L. & Schröder, A. (2010): Ny fælles diagnose for de 

funktionelle sygdomme. Ugeskrift for læger 172/24, p. 1835-1838. 

Fink, P. (2009) Belastningsrelaterede, dissociative og somatoforme samt relaterede tilstande, 

kap. 9, p. 481-518, Klinisk Psykiatri. 

Fink, P. & Rosendal, M. (2008): Recent development in the understanding end management 

of funktional somatic symptoms in primary care, Current Opinion in 

Psychiatry, 21:182-188. 

Fink, P. (2005) Funktionelle lidelser – fysiske symptomer uden kendt kropslig årsag, 1. 

udgave, 1. oplag, Psykiatri Fondens Forlag. 

Fink, P., Rosendal, M. & Toft, T. (2002A): Udredning og behandling af funktionelle 

lidelser i almen praksis II. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, oktober, 80. årgang, 

p. 1401-1414. 

Fink, P., Rosendal, M. & Toft, T. (2002B): Udredning og behandling af funktionelle 

lidelser i almen praksis V. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, december, 80. årgang, 

p. 1677-1696. 

Jensen, A.H. (2009) Kognitiv terapi ved somatoforme tilstande. Kap. 7, p. 174-196, I: 

Mørch & Rosendahl (red): Kognitiv terapi: modeller og metoder, 1. udgave, 6. oplag, 

Hans Reitzels Forlag, København. 

Schröder, A., Fink, P., Fjordback, L., Frostholm, L. & Rosendal, M. (2010): 

Behandlingsstrategi for funktionelle syndromer og somatisering. Ugeskrift for læger 

172/24, p.1839-1842. 

Svendsen, S.E. (2010) Hvad fejler jeg, når jeg ikke er syg? Psykolog Nyt, 3. p. 16-21. 

Sørensen, P.S., Ravnborg, M. & Jønsson, A. (2004): Dissemineret sklerose – en bog for 

patienter, pårørende og behandlere. 2. udgave, Forlaget Munksgaard Danmark.

Russ Harris: 

› ACT. Teori og praksis. 

ACT har vist sig at være særdeles effektiv ved behandling 

af depression, angst, stress, afhængighed, spiseforstyrrelser, 

skizofreni, borderline personlighedsforstyrrelse 

m.fl. Denne introduktion til ACT har til 

hensigt at gøre den komplekse teori og praksis tilgængelig 

og brugbar for en vifte af fagfolk. Gennemgår de 

seks kerneprocesser – accept, kontakt med nuet, defusion, 

selvet som kontekst, værdier og engageret handling 

– samt mange eksempler fra praksis. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 355 sider, 348 kr. 

Helle Alrø. Poul Nørgård Dahl. Søren Frimann (red.) 

› Coaching – fokus på samtalen. 

Præsenterer forskellige filosofiske og teoretiske perspektiver 

på coaching-samtalen og indeholder desuden 

analyser af autentiske coaching-samtaler, som 

finder sted i en organisatorisk kontekst. Bogen har 

særlig opmærksomhed på, hvordan coachen er til 

stede i samtalen og forvalter sin rolle 

Hans Reitzels Forlag, 2011, 184 sider, 248 kr. 

Jens Bo Nielsen. Anders Gade (red.): 

› Den plastiske hjerne. 

Hjernen er under stadig forandring, vores viden øges, 

vi bliver bedre til at løse problemer, finde vej, genkende 

andre, forstå komplicerede sammenhænge osv. 

Disse ændringer er resultatet af plastiske ændringer i 

hjernen. Bogens artikler beskriver hjerneforskningens 

nuværende viden om de plastiske ændringer, og hvordan 

vi kan udnytte dem i forbindelse med træning 

eller genoptræning. 

HjerneForum, 2011, 94 sider, 130 kr. + forsendelse 

(bestilling: hjerneforummail.tele.dk) 

nYe BØger 

præsenterer løbende de nye 

bogudgivelser primært inden 

for det psykologiske område. 

Det redaktionelle princip er at 

søge inspiration til omtalen fx i 

forlagenes pressemeddelelser. 

En omtale er en omtale – ikke 

redaktionens anbefaling af 

bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Helle Fisker: 

› Lær med stil. Læringsstilenes hvad, hvorfor, hvordan. 

Giver indsigt i, hvordan man som lærer og pædagog 

kan omsætte læringsstilsteorien til egen praksis og 

skabe et læringsmiljø, som øger børnenes motivation 

og læring gennem en bevidst, aktiv, effektiv og sjov 

læreproces. Bogen giver en introduktion til læringsstile, 

redskaber og strategier, som befordrer læring, 

og eksempler på konkrete læringsstilsmaterialer. 


Mick Cooper: 

› Eksistentielle terapier. 

Om, hvordan vi kønner børn og udfordrer den traditionelle 

forståelse af ligestilling. Det vi ser og gør, er 

ikke neutralt. Forfatterne viser, hvordan dette kommer 

til udtryk i det pædagogiske arbejde med børnene 

med forståelse for, at dette er et følsomt felt at berøre. 

Med afsæt heri præsenterer bogen konkrete 

metoder til, hvordan vi kan arbejde med værdierne 

ligestilling og ligeværd i daglig pædagogisk praksis. 


Colin A. Espie: 

› At overvinde søvnløshed. 

Der udskrives sovemedicin i enorme mængder, men 

medicin løser ikke de dybereliggende forhold, der 

ligger til grund for mange menneskers søvnproblemer, 

som forpester alt for mange menneskers liv. ”At 

overvinde søvnløshed” gennemgår i letlæst form mere 

en 25 års forskning på området, og bogen udgør dermed 

en selvhjælpsguide i behandlingen af søvnløshed 

baseret på teknikker fra kognitiv adfærdsterapi. 

KLIM, 2011, 223 sider, 269 kr. 

› NYE BØGER 


› ANMELDELSE 

Livets tidligste år 

Den østrigske psykoanalytiker Gertraud Diem-Wille har skrevet en bog, som i enkel 

form forklarer ellers svært tilgængelige psykoanalytiske termer og teorier. 

D 

er mangler en sammenhængende fremstilling af barnets 

mentale udvikling i de tre første leveår med udgangspunkt 

i Freuds, Kleins og Bions teorier. Denne mangel 

råder professor Gertraud Diem-Wille bod på gennem ”The early 

years of life”. 

Efter nazisternes magtovertagelse flyttede den psykoanalytiske 

bevægelses centrum fra Wien til London. Det var her, Freud, 

Klein og senere Bion var virksomme. Det er også i London at 

Gertraud Diem-Wille har videreuddannet sig efter sin uddannelse 

fra Wiens psykoanalytiske institut: i Ester Bicks ’spædbarnsobservationsmetode’, 

i forældre-småbørnsterapi ’Under Five 

Councelling Service’ og i børneanalytisk arbejde. 

I sit forord til den engelske udgave af ”The early years of life” 

skriver Diem-Wille, at det netop er ved at tage udgangspunkt i de 

tre kilder, det er blevet muligt for hende at forklare ellers svært tilgængelige 

psykoanalytiske termer og teorier. Bogen indeholder et 

væld af eksempler på systematiske observationer af spæd- og småbørn 

fra hverdagen i familien. 

Hendes fremgangsmåde er først at redegøre for observationer 

af interaktioner mellem børn og forældre for herefter at fortolke 

deres psykologiske og udviklingsmæssige betydning og placere 

dem ind i en begrebslig sammenhæng. På imponerende vis integrerer 

hun psykoanalytiske teorier med indsigter fra spædbarnsobservationer, 

viden fra empirisk forskning i børns udvikling, aspekter 

af neurovidenskab og en substantiel erfaring i forældre-barnterapi 

og børnepsykoanalyse. 

Bogen kapitelvis 

Diem-Wille indleder med at diskutere de første leveårs betydning 

for personlighedsudviklingen. For mere end hundrede år siden 

mente man, at små børn ikke kunne skelne deres forældre fra andre 

voksne, og man kunne derfor uhindret give barnet væk til fx 

en amme. Det er først i det seneste århundrede, at Freuds antagelse 

om tidligere barndomsoplevelser betydning har vundet indpas, 

og i de seneste decennier, at de tidligste leveår er blevet gjort til 

genstand for videnskabelige studier. 

Kapitel 1 handler om arv og miljø. Arvelige fysiske egenskaber 

og talenter får afhængig af opvækst- og kulturelle betingelser forskellig 

fremtrædelsesform. Forfatteren giver eksempler på, at det 


er muligt at hjælpe et barn med et organisk betinget kommunikationshandicap 

gennem beretninger om det terapeutiske forskningsarbejde 

på Tavistock Clinic, ’Workshop for autisme’, hvor formålet 

er at udvikle speciel terapi for familier med et autistisk medlem. 

Læseren kan her følge terapitimer med en familie, som havde et 

barn med Asperger. 

Herefter sættes fokus på, hvordan krops-jeg’et (body-ego) udvikler 

sig gennem relationen til de voksne, som drager omsorg for 

spædbarnets kropslige og mentale velbefindende. Diem-Wille beskriver 

’krops-jeg’et’ som evnen til at føle sig levende i sin egen krop. 

Hun sammenligner de forskellige dimensioner af det spirende kropsjeg 

med det komplekse samspil i partituret til en symfoni. Ligesom 

det her er forskellige melodier, som ligger ved siden af hinanden, og 

det er udefra den polyfone blanding af disse, der opstår et helt musikværk, 

så er der udviklingen af evnen til at tænke og føle, psykoseksualiteten 

og kreativitet, der skaber følelsen af at være en hel person. 

Det er i de tre første år grundmønstrene formes, og forfatteren 

viser, hvordan faktorer som forældrenes emotionelle tilgængelighed 

og evne til kontakt spiller i udviklingen af krops-jeg’et. 

Næste kapitel omhandler emotionel udvikling i de første leveår, 

men starter med barnets ’prehistorie’. Omstændighederne om 

barnets undfangelse, graviditeten og de vordende forældres parathed 

til at tage mod et barn er faktorer, som påvirker, og som Diem- 

Wille viser gennem case-studier og vignetter fra terapier med gravide. 

Det nyfødte barn indebærer et møde med arkaisk (primitiv) 

angst, og forfatteren støtter sig på Melanie Kleins teori om, at der 

er to måder at opleve og forholde sig til angst. I de første tre måneder 

er spædbarnet i den umodne ’skizoparanoide’ position hvor 

det splitter det onde fra det gode og projicerer det onde. Det er 

først når barnet bliver omkring et halvt år at det er modent til at 

begynder at kunne integrere det onde og det gode til en helhed i 

den ’depressive’ position. 

Forfatteren beskriver, hvordan vi livet igennem skifter mellem 

de to måder at opleve og relatere os til verden på, og at vi specielt 

under ekstrem stress og i krisesituationer vender tilbage til den 

mere umodne tankemåde. Igen vises det, hvordan moderen kan 

gøre spædbarnet, som er domineret af arkaisk angst, tryg og rolig, 

men også når hun ikke lykkes med det. Læseren får også lov til at 

følge de samme børn, når de er i stand til den mere modne form

af tænkning og har integreret en tillidsfuld relation til forældrene, 

der gør dem i stand til at følge deres nysgerrighed og udforske verden. 

Det er et sympatisk, at også faderens rolle inddrage, og at vi 

ser, hvordan barnet har brug for begge sine forældre til at hjælpe 

sig med at håndtere smertefulde konflikter. 

Egner sig til undervisning 

Klein og Bion er blevet udnævnt til psykoanalysens mest potente, 

produktive og kreative par, og det er deres teorier om udviklingen 

af evnen til at tænke og symbolisere, bogens største kapitel handler 

om. Udgangspunktet er Freuds teori om primær og sekundær 

processtænkning, og det vises, hvordan Klein og Bion udviklede 

Freuds begreb om tænkning til også at omfatte barnets relation til 

moderen. Tænkningen udvikler sig gennem relationen til en anden, 

som er i stand til at rumme barnet, og det bliver smukt illustreret 

gennem eksempler fra spædbarnsobservationer. Primitiv 

tænkning er egocentrisk, konkret, præget af manglende evne til at 

forstå symboler, og der er magiske forestillinger om omnipotens. 

Den modne form kendetegnes ved evne til at separere og adskille 

mellem jeg og du, indre og ydre virkelighed, accept af realitetsprincippet 

og evne til at symbolisere. 

Hvordan denne udvikling foregår, viser forfatteren ved eksempler 

fra normale børn og en fascinerende beskrivelse af et psykoanalytisk 

behandlingsforløb af et barn, hvis emotionelle udvikling 

er forstyrret. Kapitlet afsluttes med en diskussion om årsager til 

forstyrrelser af udvikling af tænkningen. 

Bogdata 

Et kapitel handler om barnets psykoseksuelle udvikling og begynder 

med Freuds teorier. Forfatteren viser, hvordan Klein har 

ført tankerne videre, fx at oedipuskonflikten allerede starter det 

første leveår og et strengt, sadistisk overjeg opstår. Diem-Wille 

bruger en børneanalyse til at illustrere, at vanskeligheden med at 

finde en løsning på oedipuskonflikten har forbindelse med uløste 

problemer i den tidlige emotionelle relation. Hun beskriver også 

det arbejde, som drengen og pigen skal udføre for at komme til 

rette med den oedipale situation, hvilken effekt det har på tænkningen, 

og at det åbner op for nye dimensioner med hensyn til 

psykisk modenhed. 

Bestræbelsen på at gøre komplekse psykoanalytiske teorier tilgængelige 

er lykkedes særdeles godt, og bogen egner sig til både 

til undervisning på uddannelserne og til børnepsykologer. Også 

pædagoger og forældre vil have gavn af bogen. Forfatteren beskriver, 

hvad der fremmer og hæmmer udvikling og tilfredshed hos 

et barn og kommer med konkrete råd. Fx hvornår er barnet modent 

til at renlighedstræne? Hvordan træner man barnet i at sige 

farvel og klare separationer? Hvilke tegn viser et barn på, at det er 

seksuelt misbrugt? Bogen demonstrerer overbevisende, hvordan 

barnets mentale udvikling kan forstås gennem de psykoanalytiske 

udviklings teorier. 

Gertraud Diem-Wille (2011): The early years of life. Psychoanalytical 

Developmental Theory according to Freud, Klein and Bion. 

Karnac Books. 276 sider. 21,84 £ (amazon.co.uk). 

Gudrun Bodin 


› ANMELDELSE 

Jura for Psykologer 

Ny lærebog giver studerende et godt afsæt til de specifikke regler, som regulerer 

psykologers arbejde. Vægtningen af jura og offentlig ret i bred forstand gør den 

mindre egnet som håndbog i det daglige psykologarbejde. 

”J 

ura handler om det virkelige liv”, har højesteretsdommer Jens 

Peter Christensen engang skrevet. Hvis man er enig i den 

betragtning, er det nemt at se, hvorfor psykologer – der om 

nogen beskæftiger sig med det virkelige liv i alle dets facetter og faser 

– har brug for at kende et bredt udsnit af landets lovgivning, simpelt 

hen fordi den spiller ind på psykologens udøvelse af sit fag. 

Og for at blive lidt i ”det virkelige liv” kan jeg som en af de konsulenter, 

der regelmæssigt har bemandet Dansk Psykolog Forenings telefonrådgivning, 

bekræfte, at mange af henvendelserne netop angår 

den lovgivningsmæssige ramme for psykologens arbejde i en konkret 

sammenhæng. 

Erik Lohmann-Davidsens ”Jura for Psykologer” er derfor som 

koncept så oplagt, at man uvægerlig må tænke: Hvorfor først nu? 

Af forordet fremgår det, at den først og fremmest er skrevet som 

en lærebog til undervisningen af psykologistuderende på Københavns 

Universitet. Herudover har det været hensigten, at den skal kunne 

bruges som håndbog for psykologer i deres arbejdsliv. Det er en stor 

mundfuld at gabe over på 352 sider, og opgaven synes heller ikke helt 

at være lykkedes. 

Ret skal være ret 

Bogen er i sagens natur skrevet til ikke-jurister, og Erik Lohmann- 

Davidsen lægger stor vægt på at bibringe læseren et basalt juridisk 

fundament. Derfor indleder han med nogle kapitler om juridisk metode, 

retslære og grundrettigheder. Hertil lægger han en gennemgang 

af reglerne til sagsbehandlingen i den offentlige forvaltning, hvilket 

optager en lang række af bogens kapitler. 


Bogdata 

Erik Lohmann-Davidsen: ”Jura for Psykologer”, 

Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2011. 352 sider, 495 kr. 

Denne grundige introduktion til jura og offentlig ret udgør bogens 

hovedpart og kommer dermed efter min opfattelse til at fylde så uforholdsmæssigt 

meget, at gennemgangen af de regler, som er strengt relevante 

for psykologens daglige arbejde, henvises til at spille en birolle. 

Det er kendetegnende for biroller, at de er mere overfladiske og 

endimensionelle, og det gør sig desværre også gældende for indholdet 

af de kapitler, som behandler, hvad man kan kalde ”psykologernes 

jura”. Reglerne refereres logisk og forståeligt, men jeg savner forfatterens 

håndværk som den ekspert, der ikke blot refererer reglerne, 

men også viser læseren, hvad reglerne betyder i praksis, og hvordan 

man som psykolog kan navigere i et til tider vanskeligt farvand. Det 

er derfor min vurdering, at bogen bør udvides på dette område, hvis 

den reelt skal have værdi som håndbog for uddannede psykologer. 

Ret skal imidlertid være ret – og vel særligt i denne sammenhæng 

– hvorfor det forekommer rimeligt at tage i betragtning, at bogens primære 

formål er at være en lærebog for de psykologistuderende og kun 

sekundært en håndbog for psykologer. Og som lærebog i faget lovgivning 

er der bestemt tale om en veludført fremstilling. Bogens opbygning 

er både logisk og overskuelig, og det lykkes Erik Lohmann- 

Davidsen at få komprimeret en lang række af forskellige regler og lovgivning 

til en sammenhængende helhed. 

Med denne bog får de psykologistuderende derfor et godt fundament 

til at sætte sig ind i de specifikke regler, som regulerer psykologers 

arbejde. Den nødvendige overbygning på dette fundament, må 

de sammen med de uddannede psykologer imidlertid skaffe sig andetsteds. 

Charlotte Fornø

Ringe proces, ringe resultat 

D 

et er krisetider, siger Roal Ulrichsen, 

når han skal forklare de 

sparsomme resultater i årets 

overenskomster. Spørgsmålet er, om der 

kan være yderligere grunde til, at der ikke 

kom mere ud af anstrengelserne. 

På baggrund af de nyligt overståede 

overenskomstforhandlinger mellem Dansk 

Psykolog Foreningen og Danske Regioner 

vedrørende praksisoverenskomsten finder 

styrelsen for i Selvstændige Psykologers 

Sektion det påkrævet at gøre opmærksom 

på, at vi finder resultatet usædvanlig dårligt 

for de af overenskomsten omfattede 

psykologer, hvilket ud over vanskelige 

tider meget vel kan være resultat af en 

problematisk proces. 

Resultatet: Det er vanskeligt at få øje på 

forbedringer af overenskomsten, der kommer 

vore medlemmer til gode. Eneste 

undtagelse er, at mulighederne for at etablere 

sig i selskabskonstruktioner er blevet 

forbedret. På negativsiden er der derimod 

indføjet et markant indgribende økonomiprotokollat, 

som kan ramme alle psykologer 

med ydernummer økonomisk i fremtiden. 

Desuden lykkedes det regionerne at 

få en yderst begrænset øgning i antallet af 

ydernumre, således at der på trods af at en 

betydelig udvidelse af den økonomiske 

ramme kun er frigivet 50 nye ydernumre. 

Det svarer til en samlet stigning i antallet 

af ydernumre på ca. 6 %, hvilket på ingen 

måde står i forhold til udvidelsen af den 

økonomiske ramme, der rækker langt ud 

over de 25 mio. kr., der udløses ved indførelsen 

af den nye kategori: angstbehandling 

for de 18-28-årige. 

Processen: Processen op til forhandlingerne 

bar præg af mangelfuld forberedelse 

og problematisk processtyring, hvilket 

styrelsen oplever resulterede i en tendens 

til vilkårlighed eller uigennemskuelighed. 

Hertil kommer, at de fleste af medlemmerne 

af forhandlingsdelegationen var 

med for første gang (tre ud af fire) og arbejdede 

frivilligt, hvilket der burde være 

taget mere højde for i processen, blandt 

andet gennem bedre og mere gennemskuelig 

forberedelse. 

Optakten til overenskomstforhandlingerne 

var derudover præget af: At adskillige 

møder med bl.a. repræsentanterne i de 

regionale samarbejdsudvalg og sektionens 

kredskontaktpersoner blev aflyst, og mulighederne 

for drøftelser med medlemmer 

inden udvekslingen af krav var derfor ikke 

reelt til stede. At Psykologforeningens formulerede 

krav var som resultat heraf ganske 

få, vage og alt for forsigtige. At der ikke blev 

fastlagt en klar og gennemskuelig strategi, 

hvilket kombineret med vores krav sandsynligvis 

medførte, at det blev alt for nemt 

for Regionerne at tromle vores krav ned. At 

medlemsinddragelsen generelt var alt for 

begrænset og skete for sent i forløbet. Diskussionerne 

på medlemsmøderne fik begrænset 

eller ingen indflydelse på det videre 

forløb i forhandlingsforberedelserne, fordi 

kravene allerede var udvekslet. 

Både i forberedelserne og i selve overenskomstforhandlingerne 

har styrelsen 

oplevet, at foreningens kurs bedst har 

kunnet beskrives som en zigzag-bevægelse. 

Det ene gang ualmindelig defensivt, og 

den næste urealistisk positiv. 

Forhandlingerne: Styrelsens repræsentanter 

i forhandlingsdelegationen har 

berettet, at det under selve forhandlingen 

blev flere gange det opfattet som en sejr, 

når regionerne afskrev egne krav – på 

trods af at kravene allerede fra start havde 

været sat meget højt for at lægge maksimalt 

pres på Psykologforeningen. Vi kom 

på den anden side ikke igennem med 

noget særligt, hvilket måske skyldes, at vi 

havde udtaget ganske få krav som udgangspunkt. 

Vi kan naturligvis ikke fastslå, at der 

var kommet et bedre resultat, hvis processen 

havde været anderledes, men det kunne 

umuligt have været ringere … 

Fremtiden: Styrelsen er nysgerrig på, 

om lignende omstændigheder har præget 

Psykologforeningens øvrige overenskomstforhandlinger, 

eller om det kun er de 

selvstændige psykologers forløb, der har 

fulgt det beskrevne mønster. Vi håber, at 

der bliver sat midler af til en grundig evaluering, 

som både kan føre til forbedringer 

i fremtidige forhandlingsforløb og sikre 

den nødvendige vidensdeling og erfaringsudveksling, 

så at forhandlingsdelegationerne 

fremover bliver ordentligt klædt. 

Forhandling af overenskomster er Dansk 

Psykolog Forenings kerneopgave, og set i 

det lys finder styrelsen det bekymrende, at 

opgaven ikke er blevet håndteret mere professionelt. 

Styrelsen, Selvstændige Psykologers 

Sektion 

deBatIndLÆg 

› OK DEBAT 

– må højst fylde en a4-side 

med enkelt linjeafstand. Indlæg, 

der forholder sig til navngivne 

personer eller grupper, vil blive 

forelagt den/de pågældende til 

eventuel kommentar. Sådanne 

indlæg kan altså ikke altid 

optages i det førstkommende 

nummer. 


› DEBAT 

Kritikken uforståelig 

(Kommentar til ”Ringe proces, 

ringe resultat”, side 25) 

D 

et forbløffer mig, at styrelsen i 

Selvstændige Psykologers Sektion 

sætter spørgsmålstegn ikke 

alene ved processen i forbindelse med 

kravsudtagning op til overenskomstforhandlingerne, 

men også ved det resultat, 

vi har opnået. 

Styrelsen har haft to repræsentanter i 

forhandlingsdelegationen. For den demokratiske 

proces, det er udtryk for, finder 

jeg det trist, at der nu kastes grus i maskineriet. 

Medlemmerne har talt, forhandlingsdelegationen 

har lyttet og fået mandat 

til at forhandle inden for de områder, 

som vi har gjort, og Liberalt Forhandlingsudvalg 

(LFU) har fulgt arbejdet og 

godkendt resultatet. Ligesom bestyrelsen i 

Dansk Psykolog Forening. Hvorfor nu 

denne kovending? 

Overenskomstresultatet taler for sig 

selv. Sammenholdt med OK-resultater på 

andre praksisområder og i den offentlige 

sektor kan vi kun være tilfredse. Det er 

krisetider, og derfor har der ingen vegne 

været midler til honorar- eller lønstigninger. 

Det er naturligvis ikke morsomt at 

forhandle overenskomster uden honorarog 

lønstigninger, men vi kan ikke forvente, 

at der gælder andre betingelser for psykologer 

end for alle andre grupper. Derfor har vi 

hele tiden vidst, at vi ikke ville komme i hus 

med højere takster eller lønninger. 

Til gengæld kan vi glæde os over, at 

vores hovedkrav om et reformprojekt i 

den kommende periode er blevet en realitet, 

at økonomien i overenskomsten er 

forøget markant, at angstbehandling er 

optaget i ordningen (og ikke gik til anden 

aktør, som sundhedsministeren ellers på 


et tidspunkt var fremme med), at der 

udløses 50 nye ydernumre, og at kravene 

til lægernes henvisninger er strammet op. 

Prisen er en strammere økonomistyring. 

Det skyldes, at Regionernes Lønnings- 

og Takstnævn på psykologområdet 

som på alle andre sundhedsområder 

kræver budgetsikkerhed, og at også 

Dansk Psykolog Forening og ydernummerpsykologerne 

udviser økonomisk 

ansvarlighed. Politikerne har prioriteret 

en sum penge til området, og det er et 

vilkår, vi må acceptere. 

Forberedelsen op til forhandlingerne 

har taget tid. Det er jo medlemmernes 

mandat, vi har og skal udfolde. Forhandlingsdelegationen 

blev denne gang udvidet 

til fire personer mod tidligere år to 

eller tre. Fra februar til juni 2010 har LFU 

arbejdet med forberedelse, kravsudtagelse, 

køreplanaftale mv. De endelige krav er 

udvekslet med modparten i juni 2010. 

Reformprojektet var til debat på Dansk 

Psykolog Forenings generalforsamling i 

2010, og efterfølgende besluttede bestyrelsen, 

efter indstilling fra LFU, at der 

skulle sættes al kraft ind på et gennembrud 

på dette punkt. Dette også i erkendelse 

af, at der grundet finanskrisen forventeligt 

ville være få kroner at forhandle 

om. LFU arbejdede videre med at udforme 

reformprojektet på et seminar i september 

2010, og medlemmerne er blevet 

hørt og involveret på velbesøgte debatmøder. 

Alt i alt et grundigt og velforberedt 

arbejde – både af politikere i foreningen 

og af dygtig sekretariatsbistand. 

Jeg må indskyde, at angstforhandlingerne 

i begyndelsen har haft et separat 

forhandlingsforløb med opstart foråret 

2010, men da der ikke kunne opnås enighed 

om antallet af nye ydernumre, stod 

forhandlingerne stort set stille frem til 

slutningen af den ordinære OK-forny else. 

På dette tidspunkt flettedes de to for- 

handlinger sammen, og der blev opnået 

et samlet forlig 10.-11. marts 2011. 

Derfor er beskyldningen om zigzagkurs 

ubegribelig. Tværtimod har vi i den 

grad styret os igennem et usædvanlig vanskeligt 

terræn – og hele tiden med det 

klare mål for øje, at overenskomsten skulle 

forbedres. Som forhandlingsleder og fagforeningspolitiker 

må vi tage ansvar og 

kæmpe for de krav, som er fremsat. Vi skal 

turde handle på de mandater, vi har fået. 

Det er uklogt at gå til forhandlingerne 

med ultimative krav. Spillet ændres altid 

undervejs, sådan er vilkårene, og det er 

forhandlingslederens og delegationens 

opgave at vurdere, hvornår man skal stå 

fast, og hvornår man skal give sig – og til 

sidst også hvornår det samlede forhandlingsresultat 

er godt nok. Der gives og 

tages, og der er hjerteblod på begge sider 

af bordet. 

Gode resultater opnås ikke ved at 

skifte retning i sidste fase af et forhandlingsforløb, 

endsige rejse nye, pludselige 

krav. Bordet fanger allerede ved kravudvekslingen. 

Derfor var processen forud 

for selve forhandlingerne også så vigtig 

og det at være velforberedt og have styr 

på sine ting en forudsætning. Gode forhandlinger 

kræver langtidsplanlægning, 

stadig påvirkning, dialog, dokumentation 

og klarhed om det, man vil opnå – og 

fokus under selve forhandlingen. 

Derfor er jeg ærgerlig over, at styrelsen 

nu skaber usikkerhed hos medlemmerne, 

der ikke har en fair chance for at 

vurdere forløbet. Det er muligt, at der 

ikke er enighed i sektionen om strategien 

for indføjelse af nye kategorier. Men der 

er en klar besked fra sektionens egen 

generalforsamling om, at vi skulle arbejde 

ad de linjer, der allerede er fastlagt om en 

gradvis udvidelse af antallet af ydernumre, 

når nye kategorier kommer til. 

At være ansvarlig for at gennemføre

vanskelige forhandlinger, der har stor 

betydning for mange medlemmer, vil 

altid være en udfordring. Lad os have 

som mål næste gang at samarbejde i en 

god tone, så vi både på de indre og ydre 

linjer fremstår som den professionelle 

forhandlingsorganisation, vi er. 

- - - 

Kort inden bladet går i trykken, er 

resultatet af den vejledende afstemning 

om overenskomsten indløbet. 92 pro cent 

stemte ja, kun 4 procent stemte nej. Psykologerne, 

der har stemt, har alene gjort 

det på baggrund af, hvordan de vurderer 

OK-resultatet. Som det fremgår, finder 

såvel LFU som bestyrelsen grund til at 

dele deres tilfredshed. 

Roal Ulrichsen, formand 

Hvor krudtet bør bruges 

(Kommentar til ”Ringe proces, 

ringe resultat”, side 25) 

N 

ogle gange må man konstatere, 

at man oplever virkeligheden 

vidt forskelligt – og det er tilfældet 

her. 

Jeg var med i forhandlingsdelegationen, 

udpeget af Dansk Psykolog Forenings 

bestyrelse. Og jeg er absolut ikke enig i 

sektionens kritik af, at processen blev ledet 

uprofessionelt. Det er bekymrende og 

meget mærkeligt, synes jeg, at den samlede 

sektionsstyrelse har den udtrykte oplevelse. 

Jeg er heller ikke enig i, at vi fik et dårligt 

resultat. Tværtimod fik vi forhandlet 

det bedst mulige hjem – ud fra de krav, der 

var udtaget, og den generelle situation, der 

er. Vi har endda fået et bedre resultat end 

nogle af de andre praksisgrupper, vi sammenligner 

os med. 

Man kan være uenig i de krav, vi selv 

har fremsat, og drøfte dette. Men det er 

ikke i orden at kritisere andre for det, som 

man ikke selv har gjort. Og det er netop 

det, sektionsstyrelsen gør. Sektionsstyrelsens 

medlemmer i Liberalt Forhandlingsudvalg, 

LFU, har ikke sagt fra over for de 

formulerede krav – eller fremsat andre 

krav. Vi sad i LFU i juni 2010 og sagde ja 

– det er de krav, som vi fremsætter, og her 

var alle sektionsstyrelsens medlemmer i 

LFU til stede. Sektionen har fire ud af seks 

medlemmer. Så kan man ikke som ansvarlig 

del af en politisk proces bagefter kritisere 

andre for, at det ikke var de rigtige krav. 

Jeg kan på nogle punkter være enig i, 

at processen op til kravsudtagelsen kan 

forbedres. Eksempelvis kunne vi have 

afholdt medlemsmøder tidligere i forløbet. 

Men jeg opfatter det ikke udelukkende 

som et centralt ansvar; sektionen har også 

et ansvar, ligesom den har indflydelse. Jeg 

kan ikke lade være med at se det i sammenhæng 

med, hvad der skete på det 

tidspunkt, hvor ”vi” – sektionen, Dansk 

Psykolog Forening og alle selvstændige 

– skulle have særlig fokus på de kommende 

overenskomstforhandlinger. Nemlig i 

efteråret 2009 og foråret 2010 – hvor der 

var formandsvalg (mellem formanden for 

Dansk Psykolog Forening og formanden 

for Selvstændiges Psykologers Sektion). I 

min optik er det en faktor, som forståeligt 

nok har spillet ind på processen og prioriteringerne. 

Jeg er enig med sektionen i, at selve 

forhandlingsprocessen har været meget 

arbejds- og energikrævende. Og det har 

været en svær gruppeproces. Men det 

lykkedes os alligevel at få et godt resultat. 

Jeg savner selvrefleksion i forhold til, hvor- 

› DEBAT 

dan sektionsstyrelsens medlemmer har 

bidraget til gruppeprocessen. 

Kritikken i sektionsstyrelsens debatindlæg 

er på nogle punkter misvisende. Så 

vidt jeg ved, er der aflyst to møder og ikke 

adskillige – ét LFU-møde og ét fællesmøde 

for regionale samarbejdsudvalgspersoner. 

Det er ikke rigtigt, at Danske Regioner 

tromlede vores krav ned – tværtimod fik 

vi de fleste af vores krav igennem – selvfølgelig 

ikke fuldstændig, som vi havde fremsat 

dem (det er jo en forhandling). 

Noget tyder på, at samarbejdsklimaet 

mellem sektionsstyrelsen og Dansk Psykolog 

Forening centralt ikke fungerer optimalt 

i øjeblikket. For mig at se er der mange 

misforståelser, som har at gøre med 

forskellige opfattelser af, hvad der er centralt 

og decentralt ansvar og centrale og 

decentrale opgaver. Jeg vil meget gerne 

være med til konstruktiv og fremadrettet 

evaluering, og her må vi alle tænke over, 

hvordan vi kan bidrage til et positivt samarbejdsklima. 

Hvor er det ærgerligt at bruge krudt på 

at kritisere hinanden, efter at tingene er 

sket. Lad os drøfte uenigheder og politiske 

målsætninger for det selvstændiges område. 

Lad os bruge kræfterne på at forbedre 

vilkårene for selvstændige psykologer. Der 

er nok at tage fat på! 

Merete Strømming, bestyrelsesmedlem, 

medlem af forhandlingsdelegationen 

selvstændig psykolog med ydernummer 


› DEBAT 

Tavshed i terapirummet 

I 

forbindelse med sagen om tolk og 

psykolog, som Roal Ulrichsen kommenterer 

på i Psykolog Nyt 7/2011, er 

der en forventning til, at retssystemet ’kan 

gå til den primære kilde, tolken’. Umiddelbart 

er der ikke belæg for, at dette ikke 

skulle være sket, og heller ikke at antage, at 

dommen omkring bruddet på tavshedspligten 

ændres til psykologens fordel. 

Men jeg tænker mig, at der er multiple 

faktorer, som kan blive resultatet af at skulle 

bryde tavshedspligten. Først og fremmest er 

tavshedspligten, som Ulrichsen anfører, 

ikke noget, vi tænker over i hverdagen, 

’fordi den fungerer’, men vi tvinges til at 

tænke over konsekvenserne, hvis den bliver 

brudt eller vi bliver tvunget til at bryde den. 

Der er ikke en eneste grund til, at vi skulle 

bryde den, men derimod legio til ikke at 

gøre så. Omkostningerne ved at bryde den 

er uoverstigelige forhindringer for en klient 

og tillige for vores fags virke. 

Et tavshedsbrud har langt større skadevirkning 

end det, der kan måles og vejes på 

en tavsheds guldvægt. Scenariet er dobbeltbundet 

i den pågældende sag, da tolken, 

som er omdrejningspunktet, vil blive berørt, 

uanset tavshedspligten tvinges til at 

blive brudt eller ej. Jeg tænker mig, at hvis 

psykologen tvinges til at bevidne eksisterende 

billedmateriale om overgreb, ja så er det 

vel en logisk følge, at tolkens viden om 

overgrebene får uanede konsekvenser for 

ham. Men, hvis psykologen ikke bliver 


pålagt at bryde sin tavshedspligt, vil det 

være ganske let at afvise tolkens informationer 

og derved stigmatisere ham som bedrager 

eller løgnagtig, uanset billedernes eksistens. 

Det er således et spørgsmål om, hvad 

konsekvensen er for klienten i denne sammenhæng, 

snarere end at ’frikøbe’ den 

pågældende psykolog fra en gordisk knude 

– set fra mit synspunkt. For det er ikke 

muligt, når resultatet af denne beslutning er 

fastsat ved Højesteret, at tolken ikke rammes 

gebommerligt malignt i sin tiltro til en 

psykolog eller i sit ønske om at formidle 

endog svært tilgængeligt materiale til fremmed 

fugl, da privatlivets fred krænkes ved 

krav om brud på tavshedspligten. Og det 

synes netop at være det, der er ved at ske. 

Den guldvævede tavshed i terapi-rummet 

er struktur i en grundvold, som vi ikke 

anfægter eller giver køb på, netop fordi den 

indebærer, at vi har et velrenommeret arbejdsrum, 

hvor empati og fortrolighed er 

vægtet højt. Vi lærer at afskrive mange af 

vores fordomme, når vi er i rummet med 

en klient, da det tjener et terapeutisk formål 

i en ubrydelig kontrakt mellem parterne. I 

den aktuelle sag vil psykologen blive taget 

til indtægt for, om hun har kendskab til 

billederne, mens jeg kan være bange for, at 

tolkens ord ikke vil blive taget til indtægt 

som havende pålydende værdi, hvis psykologens 

svar er negativt. Det er således ikke 

hverken psykologen eller vores stand, der 

taber mest uanset udfaldet, for vi kan til 

Forskning på vildspor 

T 

homas Nielsen havde i Forskningsnyt 

(P-Nyt 7/2011) en artikel med 

overskriften ”Indbildt syge” går fejl 

af deres egen krop. Han skriver her, at ad- 

skillige undersøgelser har vist, at op imod 

halvdelen af dem, der går til læge med klager 

over alvorlige sygdomssymptomer, især 

smerter forskellige steder i kroppen, ikke 

stadighed holde fast på, at vi kæmper vores 

kampe til ende, og godt for det, men det 

kan den klient ikke, som troede sig sikker 

nok til at opsøge os. Han taber på begge 

sider af lighedstegnet. Så tavshed er ikke 

altid guld – undtagen uden for terapirummet. 

Ellers har tavsheden ringere værdi end 

det papir, den er skrevet på. 

I en forstand savner jeg en debat om, 

hvilke konsekvenser det har, i de sammenhænge, 

hvor tavshedspligten brydes, når vi 

tager det for givet, at dette ikke hænder. Jeg 

har ganske svært ved at resignere i forhold 

til tavshedspligtens grundvold og finder det 

på linje med Ulrichsen stærkt uforsvarligt 

og foruroligende, at vores faggruppe sættes 

under pres i en sag som denne, da den 

synes kun at have ét formål: At lade tolken 

bære en god portion ansvar for miseren, 

uanset ansvarets egentlige ejermænd og 

derudover medføre uomgængelige langtrækkende 

konsekvenser for alle parter, 

herunder vores samlede psykologstand. 

Hvem vil efterfølgende bære ansvaret for at 

slække omgivelsernes tillid til vores fag og 

fagfæller? Og hvem vil ligeledes efterfølgende 

stole på den pågældende tolks udmeldinger, 

uanset deres indhold? Vel ganske få, 

også i vores eget fag. 

Empati koster, når den går kontra vores 

egne ønsker og mål, men her er omkostningerne 

langt større, end vi kan tænke og føle 

os til eller forsøge at redegøre for. 

Conny Danielsson 

fejler noget som helst ifølge selv nok så 

grundige, efterfølgende lægelige undersøgelser. 

Det tilføjes, at psykologiske undersøgelser 

har vist, at de pågældende selv er

ganske overbevist om, at de fejler noget, 

endda også noget alvorligt. Det hedder 

direkte, at nu er det altså mere videnskabeligt 

bevist, at de pågældende kan være i 

stand til at udvikle re gulære sygdomssymptomer 

ud fra deres forventninger og 

forestillinger snarere end ud fra reelle, 

fysiologiske forstyrrelser. 

Mig bekendt hører beviser hjemme i 

matematik, og den nævnte forskning kan 

på ingen måde tages til indtægt for den 

konklusion. Det er uredeligt at generalisere 

fra et snævert vejrtrækningsforsøg 

(som artiklen omhandler). Forskning kan 

kun føre til specifik dokumentation af et 

eller andet. 

I artiklen fremhæves det, at der tidligere 

er talt om både indbildt syge og hypokondri, 

men det præciseres, at der er tale om en 

psykologisk forstyrrelse, selv om det ikke på 

nogen måde er dokumenteret. I dag omtales 

disse patienter som ”medicinsk uforklarlige 

symptomer” (MUS), men der kunne 

lige så godt have stået ”funktionelle lidelser” 

(under liaisonpsykiatrien). 

Selvfølgelig findes der mennesker med 

somatisering og ”indbildt syge”, men de er 

et fåtal i forhold til de mange, som for tiden 

bliver miljøofre på grund af det øgede industriforbrug 

af kemiske stoffer. Også den nye 

luftbårne forurening med elektromagnetiske 

felter, EMF og bestrålinger, EMR, øges i 

disse år, fordi trådløse samfund udbygges. 

Antallet af personer med Multiple Chemical 

Sensitivity og ElectroHyperSensitivity 

stiger dag for dag, og blandt andet professor 

Belpomme, ARTAC i Frankrig, har dokumenteret, 

at EHS-ramte har både hjerne- og 

blodforstyrrelser af somatisk art! 

Læger og psykologer har brug for at 

blive opdateret om tidens helbredsskadelige 

eksponeringer, og jeg er nødt til at minde 

om, at danske neuropsykologer engang 

fejlvurderede mennesker med et malersyndrom. 

Det skal nødig gentage sig. 

Det er desværre en realitet, at ikke 

blot fakta, men også myter skabes gennem 

forskning, og myten om den store 

udbredelse af MUS og funktionelle lidelser 

er en af dem. 

Gennem overfladiske spørgeskemaundersøgelser, 

industribetalte små studier 

og anden manipuleret forskning skabes 

resultater, der skal bidrage til at lægge 

ansvaret for fx funktionsnedsættelser hos 

miljøofre på den enkeltes skuldre og dermed 

friholde de globale industrier og 

politikere for et samfundsansvar, og psykologer 

kan tjene rigtig mange penge på 

denne individualisering. 

Selvfølgelig skal miljøofre med funktionsnedsættelser 

udredes, og årsagen til 

deres symptomer skal afklares. Men sådan 

ser virkeligheden ikke ud. Der er mig 

bekendt lanceret en psykiatrisk TERMmodel, 

som praktiserende læger oplæres i 

på træningskurser. Målet er at miljøskadede 

skal udsættes for kognitiv behandling, 

selv om det er veldokumenteret, at 

en nedsættelse af miljøeksponeringer 

mindsker symptomerne! 

Gennem årelang og omfattende biofysisk 

forskning er det dokumenteret, at 

både EMF og EMR medfører biologiske 

skadevirkninger. Psykologer er derfor 

nødt til at forholde sig ikke blot til tidens 

myter, men også til biofysiske fakta, så de 

mange nye miljøofre kan blive mødt med 

viden i stedet for forventninger om funktionelle 

lidelser baseret på mere eller 

mindre uredelig forskning. 

Alt i alt var det beskæmmende at læse 

Thomas Nielsens artikel. 

Vi har brug for kvalificeret forskning i 

forhold til de mange nye miljøofre, som 

selvfølgelig ikke fortsat skal mødes med 

mistænkeliggørelse og forventninger om 

psyko-somatisering. Har psykologer glemt, 

at der også findes en somato-psykisk dynamik 

hos mennesker. 

(Forkortet, red.) 

Bente-Ingrid Bruun 

Kommentar 

› DEBAT 

Jeg skriver i min artikel, at man har udskiftet 

begrebet hypokondri med betegnelsen 

MUS (Medicinsk Uforklarlige Symptomer) 

hos de mange, der lider af alvorlige symptomer, 

som lægerne ikke kan finde en forklaring 

på, fordi denne betegnelse indebærer 

en anerkendelse af, at det i sådanne tilfælde 

ikke kan udelukkes, at der dog findes en 

organisk årsag, som ikke kan afsløres med 

de nuværende metoder. 

Det indebærer også, at man ikke som 

udgangspunkt kan konkludere, at der ligger 

psykologiske årsager bag et tilfælde af MUS. 

Det må undersøges og vurderes i det enkelte 

tilfælde. (Derfor bryder jeg mig heller 

ikke om betegnelsen ’funktionelle lidelser’ 

som antyder, at man ved, hvad det drejer sig 

om). Men den kendsgerning, at man i adskillige 

undersøgelser har fundet, at MUS i 

mange tilfælde og i væsentlig grad kan 

afhjælpes med psykologisk behandling, 

tyder vel på, at det kan være en relevant 

hypotese at medtage i arbejdet med at hjælpe 

de pågældende. Denne antagelse udelukker 

selvfølgelig ikke, at der også blandt 

mange tilfælde af MUS kan ligge årsager af 

den art, der nævnes i kommentaren. 

I en artikel i Jyllands Posten fra 6. april i 

år nævnes det at 300.000 danskere er ’uforklarligt 

syge´, og ’fylder utroligt meget i 

sundhedsvæsenet’, så problemet er enormt. 

Men det er på nuværende tidspunkt næppe 

relevant at strides om hvilke typer af årsager 

– fx psykosociale problemer eller fysisk-kemiske 

skader – der er de ’vigtigste’. Det må 

fremtidens forskning afgøre. Så jeg tilslutter 

mig ønsket om mere kvalificeret forskning 

– af alle relevante arter. 

Thomas Nielsen 


› INDMELDTE 

Indmeldte 

Stud.psych. 

Line Hjortshøj Andersen 

Stud.psych. 

Mette Ryvang Andresen 

Stud.psych. 

Anna Blok Frederiksen 

Stud.psych. 

Barbara J. Mazanti Borgbjerg 

Stud.psych. 

Vibe Nordahn Bredsdorff 

Stud.psych. 

Beata Eva J. af Ekenstam 

Cand.psych. 

Annika Annas 

Stud.psych. 

Louise Balslev 

Stud.psych. 

Simone Bartholdy 

Stud.psych. 

Stine Bekke-Hansen 

Cand.psych. 

Susanne Benderfeldt 

Stud.psych. 

Karoline Marie Brauer 

Stud.psych. 

Mia Bundgaard Rasmussen 

Stud.psych. 

Nadia Falcon Bærnthsen 

Stud.psych. 

Maria Chantzi 

Stud.psych. 

Lise Brinkmann Damsgaard 

Stud.psych. 

Anne Sofie Fedders 

Stud.psych. 

Kathrine Bro Fisker 

Stud.psych. 

Mia Forsling 

Cand.psych. 

Dorthe Futtrup 

Stud.psych. 

Hjordis Inga Gudmundsdottir 

Stud.psych. 

Ditte Hald 

Stud.psych. 

Mette Marie Hansen 

Stud.psych. 

Freja Haarup 


Stud.psych. 

Helle Jensen 

Cand.psych. 

Tanja Høj Jensen 

Stud.psych. 

Louise Maria Søderlind Kjølsen 

Stud.psych. 

Heidi-Renée Karina Knudsen 

Cand.psych. 

Malene Kirkegaard Kräge 

Stud.psych. 

Helene Kristensen 

Cand.psych. 

Helga Kristensen 

Stud.psych. 

Marie Kristensen 

Stud psych. 

Janus Krøjgård 

Stud.psych. 

Mette Kvist 

Stud.psych. 

Kristiane Paarup Kylling 

Stud.psych. 

Anna-Sofie Lose Landert 

Cand.psych. 

Lisbeth Langkilde 

Stud.psych. 

Anne Larsen 

Stud.psych. 

Katrine Larsen 

Stud.psych. 

Ane Magne Lauritsen 

Stud.psych. 

Elfa Gödd Leifsdóttir 

Cand.psych. 

Torben Kjær Lindbjerg 

Stud.psych. 

Cille Løwe Lindgren 

Stud.psych. 

Sofie Løvbjerg 

Stud.psych. 

Sigrid Juhl Lunde 

Stud.psych. 

Henriette E. Plaetner Lundquist 

Stud.psych. 

Jennifer Løth 

Stud.psych. 

Anne-Kristine Lysgård Madsen 

Stud.psych. 

Jakob Warring Madsen 

Stud.psych. 

David Rurik Martinsson 

Cand.psych. 

Lena Fredensborg Meyer 

Cand.psych. 

Lotte Quist Michaelsen 

Stud.psych. 

Zenia Fuglsang Mikkelsen 

Cand.psych. 

Lise Mitchell 

Stud.psych. 

Helle Kyvsgaard Mogensen 

Stud.psych. 

Line Øllgaard Mortensen 

Stud.psych. 

Henriette Lærke Munk-Hansen 

Stud.psych. 

Cecilia Møller 

Stud.psych. 

Anne Krongaard Nielsen 

Stud.psych. 

Anne M.S. Bundgaard Nielsen 

Stud.psych. 

Camilla Nielsen 

Stud.psych. 

Cecilie Nielsen 

Stud.psych. 

Ida Nielsen 

Stud.psych. 

Mie Schack Nielsen 

Stud.psych. 

Susanne Nielsen 

Stud. psych. 

Andreas Nikolajsen 

Stud.psych. 

Camilla Weinvig Nissen 

Stud.psych. 

Minna Schou Nissen 

Stud.psych. 

Christel Obel Sørensen 

Stud.psych. 

Vibecke Olsen 

Stud.psych. 

Karina Wojcik Otto 

Stud.psych. 

Sarah Bundgaard Pscheid 

Cand.psych. 

Louise Aaby Poulsen 

Stud.psych. 

Maja Bram Rasmussen 

Stud.psych. 

Kolbrún Àsa Rikharósdóttir 

Stud.psych. 

Gita Saadatjou 

Stud.psych. 

Frida Marie Sandring 

Stud.psych. 

Jonna Denice Selvejer 

Stud.psych. 

Cecilie Nøddebo Schultz 

Cand.psych. 

Natasa Stajic 

Stud.psych. 

Berglind Stefansdottir 

Stud.psych. 

Riikka Pauliina Svane 

Stud.psych. 

Stinna Rzepa Svejstrup 

Stud.psych. 

Pernille Langer Søndergaard 

Stud.psych. 

Marie Hessel Tagmos 

Stud.psych. 

Nina Thinggaard 

Stud.psych. 

Anne-Sofie Hartvig Thomsen 

Stud.psych. 

Nanna Thomsen 

Stud.psych. 

Sidsel de Vos Thuesen 

Stud.psych. 

Jacob Sung Ulriksen 

Stud.psych. 

Hugrun Vignisdottir 

Stud.psych. 

Mette Vincentz Nielsen 

Stud.psych. 

Ditte Munch Vollesen 

Stud.psych. 

Rose Maria Værnet 

Stud.psych. 

Søren Warthou 

Stud.psych. 

Anja Engelbrecht Wesseltoft 

Cand.psych. 

Margit Whitta 

Stud.psych. 

Jens Christian Weissenborn 

Stud.psych. 

Thorunn Ævarsdottir

Kredse 

Kreds Roskilde 

› Sommerfyraftensmøde 

Kredsen indbyder til fyraftensmøde. Tid 

og sted: Torsdag 9. juni 2011 kl. 17.00- 

19.30 på Roskilde Katedralsskole, Holbækvej 

59, Roskilde. Psykolog og leder af 

Vibygaard Ivar Hect fortæller om ”Erfaringer 

med familiebehandling gennem 

25 år, herunder holdingterapi”. 

Arrangementet er gratis, men af hensyn 

til forplejning bedes man tilmelde sig 

på mail kredsroskilde@gmail.com senest 

23. maj 2011 kl. 2011. 

Jytte Nøhr 

Kreds Vestsjælland 

› Referat af årsmøde 

Kredsen holdt årsmøde 15. marts 2011. 

Bodil Bergo Friis fortalte om kredsens 

aktiviteter og økonomi. Økonomien er 

god, da der kun er brugt penge på styrelsesmøder. 

Nye medlemmer i styrelsen: Jytte 

Holm Hansen, Heidi Jeppesen, Merete 

Skou og Trille Voetmann. Styrelsen har 

efterfølgende konstitueret sig således: 

Formand Bodil Bergo Friis, næstformand 

Rikke Rahtkens, kasserer Jytte Holm 

Hansen, suppleant Merete Skou. 

Rikke Rahtkens 

seKtIoner 

Kreds Roskilde for Selvstændige Psykologer 

› Møde 

Tid og sted: Onsdag 25. maj 2011 kl. 

16.30-18.00 hos Niels Bagge, Ringstedgade 

10, Baghuset, Roskilde. 

Dagsorden: 1) Valg af kredskontaktpersoner. 

Niels Bagge og Pia Byrgiel træder 

tilbage og orienterer om arbejdet som 

kredskontaktpersoner. 2 nye kredskontaktpersoner 

skal vælges. Alle selvstændige 

psykologer opfordres til at overveje at 

træde ind i arbejdet. 2) Dannelse af netværksgrupper 

og supervi sionsgrupper. 3) 

Erfaringer med behandling af angst: 

Angst hos børn, unge og voksne, den nye 

angstkategori under sygesikringsordningen, 

hypnose og angst, forskellige behandlingsformer 

og angst, medicin. 

Der vil i forbindelse med arrangement 

blive budt på te, kaffe, kage og frugt, 

samt et glas kølig hvidvin. 

Tilmelding senest 15. maj 2011 til 

psykolog@niels-bagge.dk eller psykolog@ 

piabyrgiel.dk 

Niels Bagge & Pia Byrgiel 

selsKaber 

Fagligt Selskab for Supervision 

› Fyraftensmøde 

Selskabet inviterer til fyraftensmøde om 

gruppesupervision med systemisk tilgang 

ved cand.psych. Jytte Gandløse, som 

fortæller om bl.a.: 

Hvor placeres den systemiske tilgang 

kronologisk i supervisionens historie? 

Nogle vigtige navne, som repræsenterer 

den systemiske tilgang og har haft betydning 

for dens udvikling? Er der en særlig 

definition af eller vægtning i gruppesupervisionen 

og dens læringsmarkører i 

den systemiske tilgang? Er der helt særlige 

kendetegn, vinkler eller positioner ved 

gruppesupervision i denne tilgang, som 

er værd at fremhæve? Hvad bruger man 

gruppen til i den systemiske tilgang? 

Tid og sted: Torsdag 9. juni 2011 kl. 

› MØDER & MEDDELELSER 

17.30-20.30 i Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø. 

Pris (inkl. forplejning): For medlemmer 

af FSFS 100 kr., øvrige 150 kr. Tilmeldingsfrist: 

Fredag 27. maj 2011. Tilmelding 

ved indbetaling til Fagligt Selskab 

for Supervision, reg. 0400, konto 

4014 852 811 med tydelig angivelse af 

navn, adresse, e-mail og medlemsnr. i 

Dansk Psykolog Forening. 

Læs mere om på www.dp.dk > Fagligt 

Selskab for Supervision. 

Benedicte Schilling 

ØvrIgt 

Psykologernes.net 

› Generalforsamling 

Alle anpartshavere indkaldes til generalforsamling 

i psykologernes.net lørdag 28. 

maj 2011 kl. 13.00 på Vissenbjerg Storkro, 

Søndersøvej 30, Vissenbjerg. 

Generalforsamlingen indledes med et 

debatoplæg fra Tue Toft, mangeårig krisepsykolog, 

og Jørn Callesen, psykotraumatolog: 

Hvor går krisepsykologien hen? 

Under generalforsamlingen vil der 

blive serveret kaffe og kage. 

Forslag til dagsorden indsendes til: 

sekretær Susanne Juhl, Klostergade 28, 3., 

8000 Århus C. 

Mariann Hansen 

PLET 

PRAKTISK LEDELSE I ET TEORETISK PERSPEKTIV 

Basen har designet en helt særlig lederuddannelse for ledere, mellemledere, afdelingsledere, 

faglig koordinatorer, embedsmænd og andre der arbejder på ledelsesniveau indenfor området: 

socialt udsatte børn og unge. Uddannelsen tager sit udgangspunkt i den systemiske tænkning, 

hvor vi bl.a. vil fokuserer på begrebet lederrolle vs. lederposition. Vi ønsker at invitere private 

 

at lede. 

Du kan læse mere om PLET på vores hjemmeside: basencph.dk. 

Ansøgningsfrist fredag d. 10. juni 2011 kl. 12.00 


› RUBRIKANNONCER 

Kreds København-Frederikberg 

Supervision af andre faggrupper: 

Supervisionsprocessens kontekst, 

tilgange og muligheder 

Kursusleder cand.psych. Benedicte Schilling, specialist i børnefamiliepsykologi 

& supervisor. Forfatter til bøger om systemisk 

supervision og diverse artikler, rutineret supervisor, 

underviser og faglig inspirator i Danmark og England. 

At kunne modtage, give og ikke mindst lære andre faggrupper at 

modtage og give supervision er blevet et centralt arbejdsfelt for 

langt de fleste psykologer. Det overordnede formål med kursusdagene 

er at fokusere på at give psykologen særlig viden om og 

mestring af supervision for at kvalificere dette værktøj i det daglige 

arbejde. Vi skal se på supervision i psykologien i et historisk og 

nutidigt perspektiv som professionelt læringsredskab – uanset 

teoretisk og metodisk referenceramme. 

Kursusdagene vil fokusere på følgende hovedtemaer: 

• Supervision som tilgang til professionsudvikling 

• Supervision som læringsformat 

• Relationen mellem supervisor og supervisand 

• Supervisors kompetencer 

• Udfordringer når vi superviserer i en gruppekontekst 

Kursusform: 

Der stilles forventninger om deltagernes professionelle engagement 

og aktive deltagelse i temadagene, hvor kursusleder fungerer 

som dirigent, katalysator, teoretisk og metodisk inspirator. 

Formen vil på teoridagene primært være teoretiske oplæg fra 

kursusleder, krydret med læringsmæssige dialoger og refleksioner 

med hinanden i plenum. Der skal ikke forventes plads til traditionelt 

gruppearbejde. 

Kurset søges godkendt af Dansk Psykolog Forening, 3.20. Supervision 

af andre faggrupper, 12 timer. 

Se mere her: www.dp.dk/Netvaerk/Kredse/Koebenhavns%20 

og%20Frederiksberg%20Kommune/Kalender.aspx 

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København 

Ø. Lokale 2A+B. 

Tid: 28.-29. november 2011, begge dage kl. 9.00-16.00. Vi begynder 

til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 8.45 hver 

dag. 

Pris: Kr. 2200 inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline 

og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse, 

såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med 

moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kursets første 

dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering. 

Tilmelding: Senest onsdag 16. oktober 2011 kl. 18.00 til Louise 

Svendsen, pr. mail: LS@LSRT.dk. 

Oplys: Navn, e-mail og telefonnummer, desuden arbejdssted og 

by, hvis du er ledig oplys dette og hjemmeadresse. Anfør ’Supervisionskursus’ 

i emnefeltet på mailen. Der modtages kun individuelle 

tilmeldinger. 

Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer af andre kredse 

og selskaber er også velkomne. 


Kreds København-Frederiksberg 

Narrativt Drama, unge og voksne 

v. Nike Brandt Poulsen, aut. specialist 

og supervisor i psykoterapi 

Klienter udsat for kollektive traumer kommer sig bedre og med 

færre negative sociale konsekvenser, hvis de behandles i gruppe. 

I Playbackteater reflekteres det personlige udsagn tilbage til beretteren 

i en kropslig og dramatisk form. Anvendt terapeutisk 

spejler man hinandens historier, hvilket giver gensidig empati og 

anerkendelse. Subjektivt forskellige sider af virkeligheden træder 

frem. Beretteren ser hen på sin historie og føler sig set og anerkendt. 

De, som giver beretningen form, er for et øjeblik en del af 

de andres liv. Mangfoldigheden af historier danner et fælles skabt 

mønster, hvor den røde tråd imellem beretningerne afspejler 

gruppens aktuelle billede af virkeligheden. Fra at være indre private 

billeder bliver den enkeltes fortælling en del af dette fælles 

mønster. 

Kurset vil være ”A taste of Playback”. Deltagerne vil arbejde med 

enkle grundformer i Playback metoden og erfare, hvad det vil 

sige at få sin fortælling vist. Deltagerne vil efter kurset kunne arbejde 

med enkle grundformer og eksperimentere med at dramatisere 

beretninger, under hensyntagen til den mest grundlæggende 

viden om vilkår for at reflektere beretninger i forhold til 

traumatiserede. Narrativt drama anvendes i forhold til udsatte og 

traumatiserede mennesker i USA, Israel, Sydamerika, Indien og 

Australien. Andre former for dramatiserende plays anvendes i forhold 

til traumatiserede og er kendt som powerplay, theraplay o.a. 

Nike Brandt Poulsen er specialist og supervisor i psykoterapi. Hun 

har arbejdet med Playback Teater i 15 år, uddannet fra School of 

Playback Theatre i USA. 

Kurset er godkendt under Psykotraumatologi, 14.4.4.2.2.3. Intervention 

i gruppe i relation til traumatiske hændelser (12 timer). 

Ansøgere i andre specialer kan evt. benytte kurset i 3.99 efter 

eget valg. De enkelte fagnævn vil derefter tage stilling til kursets 

relevans for det søgte speciale. 

Se den fulde annonce her: www.dp.dk/Netvaerk/Kredse/ 

Koebenhavns%20og%20Frederiksberg%20Kommune/ 

Kalender.aspx 

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København 

Ø. Lokale 2A+B. 

Tid: Onsdag 22.-torsdag 23. juni 2011, begge dage kl. 9.00-16.00. 

Vi begynder til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 

8.45 hver dag. 

Pris: 2000 kr. inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline 

og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse, 

såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med 

moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kursets første 

dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering. 

Tilmelding: Senest tirsdag 24. maj 2011 kl. 18.00 til Louise 

Svendsen, pr. mail: LS@LSRT.dk. 

Oplys: Navn, arbejdssted/bopæl hvis du er ledig, e-mail samt 

telefonnummer. Anfør ’NarrativtDrama’ i emnefeltet i mailen. 

Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer af andre kredse 

og selskaber er også velkomne. 

Begrænset deltagerantal.

Specialistudd. 

psykoterapi? 

www.ipcopt.dk 

København Centrum 

—————————————————————————————— 

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. 

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge. 

Ring 21 64 44 08, eller se: 

http://lokaler.psykologkontakt.dk 

Er undersøgelsesmetodik dækket 

i din terapeutiske retning? 

5 obligatoriske dage på specialiseringsmodulet i psykoterapi 

og psykopatologi. 

3-dages NEO PI-R certificering, 23-24/6 og 12/9 2011 

Pris: 5600 kr. 

2-dages WAIS m.m., 13-14/9 2011 

Pris: 3.900 kr. 

Sted: Vartov, København K. 

Underviser: Christian Møller Pedersen m.fl. 

Kontakt: Trine Østergaard, kursusliv@gmail.com 

Godkendte kurser: Specialistuddannelsen 

Del III - voksenmodulet 

10.2 ASSESMENT 

21.-24. Juni 2011 (24 timer). Pris: 6.300 kr. 

10.3 DIFFERENTIALDIAGNOSTIK 

8.-11. september 2011 (24 timer). Pris: 6.300 kr. 

10.4 PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER & -TEORI 

7.-9. oktober 2011 (18 timer). Pris: 5.200 kr. 

10.5 VALG AF INTERVENTIONSFORM 

23.-24. november 2011 (12 timer). Pris: 3.400 kr. 

Kurserne varetages af psykolog og specialist i psykoterapi Christina 

Eckhard-Hansen og speciallæge i psykiatri Jan Vestergaard. 

Tilmeldingen på www.narrativ-praksis.dk 

Er du bagud med din supervision? 

… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så 

kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder 

intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - også 

aften og weekend. 

Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500 

kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én 

anden psykolog) til 5.000 kr. 

Læs mere på www.talentshaper.com/supervision 

Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere 

Tel: +45 26 28 58 92 

Email: ds@talentshaper.com 

Aarhus 

Lokaler til leje - 90 kr./timen. 

www.phuset.dk 

Tlf. 2214 4180 


ANNESAXTORPH 

Konsultation Supervision Workshops Træning 

København - Helsingør - Århus 

annesaxtorph@gmail.com 

Mobil 22160065 

Narrativ 

Supervisionsgruppe 

for narrative kendere 

modul 1 • 6 dage • 40 timer 

Start 6 september 2011 

København 

Narrativ 

Familieterapi 

Workshop 

2 dage 

24-25 januar 2012 

København 

www.annesaxtorph.dk 

EFT for par 

Narrativ 

Parterapi 

Workshop 

2 dage 

13-14 september 2011 

Risskov, Århus 

Narrative 

Børnegrupper 

Workshop 

2 dage 

maj 2012 

København 

BANEBRYDENDE INTERNATKURSUS 

19.- 22. september 2011 Lilla Vik konferens. 

Kivik. Simrishamn Sverige 

EFT for par er en af de få evidensbaserede strukturerede 

korttidsterapier i dag. Den er udviklet afdr. Susan Johnson 

og dr. Lesley Greenberg. 

EFT er konstant i sine resultater med efterevaluering af 

par på 72 % forbedret relation, og nok det mest banebrydende 

indenfor parterapi i dag. Se mere på www.eft.ca 

Underviser er Ph.D. Dr Rebecca Jorgensen certificeret 

supervisor og underviser med international erfaring 

indenfor EFT. 

Chef for "The Training and Research Institute for 

EFT" ved Alliant International University, California, 

USA. 

Internat kurset indgår som 1 del af en certificering som 

EFT-parterapeut. 

Pris. 13.250 dk. incl. moms (12.500 sek. ex. moms) 

Tilmelding er bindende og sker via mail med navn, 

adresse samt faktureringsoplysninger til 

tommy.waad@relationscentrum.se. 

Kursusafgiften skal være indbetalt senest 25/5-11. 

Spørgsmål til kursusansvarlig 

Tommy Waad certificeret EFT parterapeut 0046706-264674 



afholder i samarbejde med Den Danske Imagoforening Den 8. Internationale Konference i 

Keynote speakers 

Harville Hendrix, ph.d. & 

Helen LaKelly Hunt, ph.d. 

Grundlæggere af Imago 

relationsterapi, forfattere til 9 

bøger 

Anne-Lise Løvlie Schibbye, ph.d. 

Professor emeritus, forfatter til 

bl.a. bogen ”Relationer” 

Allan Holmgren, mag.art.psych. 

Adjungeret professor, forfatter, 

foredragsholder og grundlægger 

af Dispuk. 

Richard Simon, Ph.d. 

Redaktør af 

Psychotherapy Networker 

Mangler du videosupervision? 

Der tilbydes nyt forløb med 30 timers videosupervision i gruppe. 

Supervisionen foregår inden for den kognitive/adfærsterapeutiske 

referenceramme med inspiration fra “tredie bølge” Compassion Focused 

Therapy. 

I supervisionen er der både fokus på egen stil og på “sagen”. Supervisionen 

struktureres således, at gruppen er aktivt deltagende i forhold til feedback på 

terapeutfærdigheder, og gruppen tildeles forskellige opgaver i forhold til 

sagen. Der bliver lagt stor vægt på et konstruktivt og anerkendende læringsmiljø. 

Supervisionsforløbet svarer til Dansk Psykolog Forenings krav ift. videosupervision 

på specialistuddannelsen i psykoterapi. Supervisionen vil også kunne 

anvendes ift. feedback på egen stil og som gruppesupervision ift. autorisation. 

Videosupervisionsgruppe (2) efterår 2011: 

Datoer: 2/9 - 30/9 - 28/10 - 18/11 - 9/12 - 2011 og 13/1 - 2012 

Videosupervisionsgruppe (3) forår 2012: 

Datoer: 20/1 - 24/2 - 23/3 - 20/4 - 11/5 - 15/6 - 2012 

Deltagere: Psykologer og læger, max. 5. deltagere. 

Supervisor: Lena Højgård Isager, cand.psych.aut., specialist i psykoterapi. 

Tid: Kl. 9-15 inkl. 1 times frokostpause. 

Sted: Psykologhuset Kognitivt Fokus, Østrevej 32, 8210 Århus V. 

Pris: 10.000 kr. 

Yderligere oplysninger: www.pkf.name 

Tilmelding og eventuelle spørgsmål pr. mail : 

lena@kognitivtfokus.dk 

Husk at oplyse EAN nr., hvis du er offentligt ansat. 


relations- og parterapi 

Marienlyst, Helsingør 20. - 22. Oktober 2011 

Tre dage med fokus på 

fordybning i arbejdet med 

parterapi og relationsarbejde. 

Inspirerende workshops. 

Tre dages pre-conference med 

workshops ledet af undervisere 

fra det internationale 

Imago-fakultetet. Kom og mød 

kolleger fra hele verden. 

Åbningsceremoni 

Susse Wold læser H.C.Andersen 

Gallafest Lørdag aften 

Musik v/ Olsen Brødrene 

og Route 66 

Konferencen foregår på engelsk. 

Deltagere : Alle interesserede 

Pris medlemmer af Imagoforeningen: 

649 USD Pris øvrige: 799 USD 

Program: 

http://gettingtheloveyouwant.com/ 

professionals/conference 

Tilmelding: www.ImagoConference.com 

Evt. ophold på Marienlyst bestilles og 

betales særskilt 

Yderligere oplysninger: 

John Hjarsø Mortensen tlf: 50736000, 

e-mail: johnmo@me.com 

KognitivGruppen 

v/psykolog Morten Hecksher 

Intensivt 4 dages ACT internatkursus 

KognitivGruppen udbyder igen et intensivt 4 dages ACT internat- 

kursus for læger og psykologer i naturskønne omgivelser på Samsø. 

Kurset bliver ledet af psykolog og Ph.D. JoAnne Dahl, som er en af 

pionererne inden for udviklingen af ACT, og psykolog Morten 

Hecksher, der gennem mange år har arbejdet med mindfulness, act 

og acceptbaserede interventionsformer. Kurset udbydes til et relativt 

lille antal deltagere i trygge rammer. Gennemgående tema i 

forløbet er selfcompassion, eller medfølelse med sig selv. 

Se nærmere beskrivelse på www.kognitivgruppen.dk 

– evt. spørgsmål: 26 79 97 35. 

Tidspunkt: 16.-19. juni 2011. Første dag fra 12.00 og kurset slutter 

den 19. juni kl. 15.00. 

Kurset gentages efter sommerferien 22.-25. september 2011. 

Pris: Kr. 9.500,- inklusiv kost og logi. 

Tilmelding: Online på www.kognitivgruppen.dk 

Stort stille kontor 

nær Strøget udlejes tor.- fre. 

www.psykon.dk 

23 40 90 60 

VINGSTED 

20.-22. september 2011 

Læs om kurset. Se annoncen side 37

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose 

afholder i Skive: 

Avanceret Hypnoterapi 

– Planlægning, metode, træning 

Kursus på videregående niveau 

Med læge og hypnoterapeut 

Jens-Jørgen Gravesen 

Fredag 7. oktober kl. 10.00-17.00 samt 

lørdag 8. oktober 2011 kl. 09.00-16.00 

hos GR-Psykologerne, Nordbanevej 15, Skive 

Kursusform mv. 

På kurset veksles mellem teori, øvelser samt krydret med historier 

fra praksis. 

Indhold og baggrund: 

Problemer opstår sommetider på grund af en kombination af 

gode forestillingsevner og en høj hypnotisk kapacitet, der kan 

give en for let, ukritisk og ubemærket situationsbestemt indlæring 

af uheldige tanker, følelser og reaktioner eller risiko for udvikling 

af dissociative lidelser. 

Ved hypnoterapi træner man i at finde en hypnoterapeutisk forståelsesramme, 

der giver mening for klienten og som kan danne 

grundlag for forandring til det bedre ved, at klienten får mulighed 

for indsigt i, hvordan hans problem opstod og lære at bruge 

den indsigt sammen med sin indlæringsevne, sine forestillingsevner 

og sin hypnotiske kapacitet til at neutralisere den uheldige 

situationsbestemte indlæring og igen blive velfungerende og 

komme i balance. 

Interaktionen mellem klient og behandler har som første mål, at 

de arbejder på at blive bevidste om, hvordan klientens egenskaber 

indgår i den proces, der gav ham problemer, og som han kan 

lære at bruge på en bedre måde til at gøre sig velfungerende og 

til at få selvindsigt. Slutmålet er at gøre ham til sin egen behandler 

og selv kunne vedligeholde psykisk og fysisk velbefindende. 

Der undervises i hypnoanalyse, behandlingsmetoder og planlægning 

af behandling støttet af cases og enkelte videoindslag, der 

viser analyse, kommunikation og behandling. Deltagerne må meget 

gerne bidrage med egne cases, som auditoriet kan bruge 

som oplæg til diskussion og til løsning af behandlingsopgaver. 

Emner som dissociative lidelser skal være velkomne. 

Jens-Jørgen Gravesen, som har undervist for PSKH med stor 

succes mange gange. 

Praktisk 

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr. 

for ikke-medlemmer. Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt, 

kaffe/te og kage. 

Spørgsmål vedr. kurset: ingeguldal@hotmail.com. 

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside 

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding” 

Tilmeldingsfrist: Mandag 8. august. 2011. 


afholder i København: 


Behandling af social angst 

med klinisk hypnose 

Videregående kursus 

med psykolog ph.d. Matthias Mende 

Lørdag 29. oktober kl. 10.00-17.00 og 

søndag 30. oktober 2011 kl. 09.00-16.00 

i Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø 

Kurset henvender sig til dig, der arbejder med angst. Vi glæder os 

til at blive undervist i dette emne, da vi aldrig før har haft et selvstændigt 

kursus om behandling af socialangst med hypnose. 


Social anxiety disorders are very complex in nature: social phobia 

can be relatively distinct, only affecting specific group or for 

people or class of situations, or it can be very generalized and affect 

almost all social encounters. Various etiologic factors may 

contribute to the origination of social anxiety disorders. These 

factors range from deficient experiences during childhood to unfavorable 

social learning conditions in later phases of life. In this 

environment, exact diagnostics and individual therapy planning 

are necessary to ensure therapeutic success. 

In this workshop, participants will learn to differentiate between 

various manifestations of social anxiety disorders. A special emphasis 

will be put on the diagnostic differences between social 

phobias and avoidant personality disorders and the resulting 

consequences for selecting hypnotherapeutic approaches, strategies 

and interventions. Participants will learn and practice solution-oriented, 

conflict-oriented and relationship-oriented hypnotherapeutic 

approaches suited for the treatment of social 

anxiety disorders. 

Following the description of the spectrum of clinical hypnosis for 

the treatment of social anxiety, the various treatment approaches 

are demonstrated and practiced in small groups, with the options 

of integrating case examples presented by participants. 

Underviser: 

Mattias Mende fra Salzburg, Østrig er klinisk krisepsykolog ph.d., 

og hypnose-psykoterapeut. Præsident for den europæiske hypnoseforening 

(ESH) og bestyrelsesmedlem i den internationale 

hypnoseforening (ISH). 

Mattias taler et let forståeligt engelsk og er en dynamisk underviser, 

han brænder for hypnose. 

Praktisk 

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet, 3.300 kr. 

for ikke-medlemmer. Inkl. frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og 

kage. 



Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til Inge Guldal på 2022 5720 

eller e-mail: ingeguldal@hotmail.com. 

Tilmeldingsfrist: Mandag 15. august 2011. 




afholder i Odense: 

Stress og stress-håndtering 

Med Bobby (Robert) Zachariae, 

professor, dr.med. 

Lørdag 17. september kl. 10.00-17.00 og 

søndag 18. september 2011 kl. 9.00-16.00 

på Den Sociale Højskole, 

Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C 


Baggrund: Et voksende antal danskere oplever sig som stressede, 

og der foreligger i dag dokumentation for, at længerevarende 

stress kan have en negativ indflydelse på vores psykiske og fysiske 

helbred. Omfanget og betydningen af stress varierer imidlertid 

fra person til person, hvilket bl.a. hænger sammen med forskelle 

i livsomstændigheder, adfærdstræk og måder, hvorpå vi 

”mestrer” stresspåvirkninger. 

Kurset præsenterer 1) et overblik over en række centrale begreber 

og resultater inden for stressforskningen og beskriver en række 

centrale forhold og ”kompetencer”, som beskytter mod udbrændthed 

og negative konsekvenser af stress, og 2) elementer i 

stressbehandling med særlig fokus på a) stress-samtalen, b) visualiseringsteknikker 

og øvelser til afdækning af stressfaktorer og 

individuelle og sociale ressourcer og c) redskaber til mestring af 

stressfaktorer og stressreaktioner. 

Formen vil bestå i en vekselvirkning mellem oplæg, individuelle 

øvelser og gruppeøvelser. 

Underviser: 

Bobby (Robert) Zachariae, professor, dr.med. Psykoonkologisk 

Forskningsenhed Århus. 

Praktisk 

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr. 

for ikke-medlemmer inkl. kaffe/te, frugt, vand og frokost. 

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til simivoss@hotmail.com 

eller på tlf. 28 37 73 28. 



Tilmeldingsfrist: Mandag 11. juli 2011. 

TERAPI ♦ SUPERVISION ♦ COACHING 

FOR PSYKOLOGER 

SYSTEMISK OG MENTALISERINGSBASERET METODE 

Cand.psych. Lisbeth Jytte Kristensen, specialist og supervisor i 

sundhedspsykologi og psykoterapi 

Psykologer i Ørestad 

www.psykologlisbethkristensen.dk 

lisbeth.jytte.kristensen@gmail.com 

+45 26 35 48 77 


Vedfeldt Instituttet og GR-Psykologerne udbyder nu en 

2-årig psykodynamisk/psykoanalytisk efteruddannelse 

Uddannelsen integrerer elementer fra eksistentiel, dynamisk systemteori, der 

opdaterer den psykodynamiske / psykoanalytiske referenceramme, hvori den 

kybernetisk videnskabelige teori og metode integreres. Du vil gennem uddannelsen 

komme på en lang faglig og personlig rejse, hvor du bl.a. skal arbejde med 

mindfulness, drømmeanalyse, tegneterapi, meditation, Imago kommunikation, 

kropslige øvelser, før- og ubevidst kommunikation til brug for terapeutiske processer, 

samt livesupervision og videofeedback på din terapeutiske praksis. 

Uddannelsen veksler mellem internatkurser og supervisionsdage, der er lagt i et 

mønster, så du får mulighed for at integrere teori og øvelse i din hverdagspraksis. 

Kurset henvender sig primært til psykologer, som er i gang med eller vil påbegynde 

sin specialistuddannelse. 

Undervisere: 

Ole Vedfelt; Jungiansk psykoanalytiker IAAP, godkendt af Dansk Psykolog Forening 

som underviser, supervisor og terapeut. 

Cand.pæd.psych. Annette Groot & cand.pæd.psych. Jørgen Rønsholdt, begge autoriserede 

og godkendt af Dansk Psykolog Forening som specialist og supervisor. 

Hele uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening som en del af specialistuddannelsen 

i psykoterapi med 246 timer i alt, fordelt med 90 timers teori og 

metode, 60 timers supervision og 96 timers personligt udviklingsarbejde i gruppe. 

Yderligere information og ansøgningsskema fås hos: GR-Psykologerne på tlf. 

9752 0095, kursussekretær Elsebeth Andreasen, psykolog Jørgen Rønsholdt, 

psykolog Annette Groot eller på www.vedfelt.dk / www.g-r.dk. 

Prisen for hele forløbet 76.000,00 kr. kan evt. betales i 3 rater. 

Tilmelding inden 15. juni 2011. 

Nordbanevej 15, 7800 Skive Tlf. 9752 0095 www.g-r.dk 

NORDISKE BØRNEPSYKOANALYTIKERE 

fejrer 10 års jubilæum 

Temadage om børnepsykoterapi 

Den 2. og 3. september 2011. 

I gennem 10 år har en gruppe af nordiske børnepsykoanalytikere arrangeret 

undervisning på det Nordiske kursuscenter og lejrskole i Hillerød i ’Begreber 

og metode i psykodynamisk børne- og ungdomspsykoterapi’. Det har været 

deltagernes eget kliniske arbejde, som har været udgangspunktet for undervisningen, 

og gennem psykoanalytisk refleksion er dette blevet teoretisk 

perspektiveret. I anledning af 10 års jubilæet arrangerer lærerne sammen 

med kursusdeltagerne to temadage som vil bestå af kortere foredrag, kliniske 

seminarer samt en festmiddag. 

Nogle af de emner som vil blive belyst er: 

’Barnet i forældrenes indre verden – hvordan forældres ubevidste forestillinger 

overføres fra en generation til den næste’. (Karin Backa Sigrell) 

’Børn i den digitale tidsalder’ (Gudrun Bodin) 

’Tre nordiske kvindelige digtere – en psykoanalytisk forståelse’ (Bo Sigrell) 

’Terapeutens indre arbejde’ (Anders Zachrisson) 

’Om børnepsykoanalyse’ (Anne Kristin Rustad) 

’De børnepsykoterapeutiske uddannelser i Norden’ 

Prisen for to temadage er kr. 2.500, som inkluderer frokoster, festmiddag 

samt overnatning i enkeltværelse. Uden overnatning er prisen reduceret. 

Tilmelding inden den 1. juli 2011. 

Yderligere oplysning: www.gudrun-bodin.dk

Workshop i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) 

Med Tobias Lundgren, Psykologisk Institut, 

Universitetet Uppsala, Sverige 

Efter en kort gennemgang af den teoretiske ramme og pædagogiske 

model trænes færdigheder gennem rollespil og øvelser. 

Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i Psykoterapi med 

voksne, Psykopatologi og Psykotraumatologi. 

Tid og sted: D. 12.-13.9.2011 fra kl. 9-16 i Forsamlingshuset, Kulturstaldene, 

Onkel Dannys Plads 3, 1711 København V. 

Pris: 3000 kr. inkl. kaffe, te, brød, vand, frokost, frugt og kage. 

Max 25 deltagere. Tilmelding efter først til mølle princippet. 

Mere info, artikler og tilmelding hos 

Janne Andreasen på mail@ja-psykolog.dk 

De Regionale Samarbejdsudvalg 

De Regionale Samarbejdsudvalg under praksisoverenskomsten 

behandler emner, som vedrører overenskomsten i regionen, herunder 

klager fra psykologer og sikrede, anmodninger om flytning 

af ydernummer. Desuden udarbejder de udviklingsplaner og kvalitetssikringsprojekter. 

Pr. 1. maj 2011 er der valgt nye repræsentanter fra Dansk Psykolog 

Forening til Regionale Samarbejdsudvalg. Du kan se, hvem de 

nye medlemmer i de enkelte regioner er her: www.dp.dk > Netværk 

> Sektioner > Selvstændige Psykologers Sektion > Regionalt 

arbejde > Regionale samarbejdsudvalg. 

amm 

Ledigt lokale 

En kollega går på pension, 

og vi har derfor plads i vores psykologfællesskab 

i de fredede omgivelser 

i Carlsbergbyen. Mulighed for 

en eller flere dage om ugen. 

Psykologerne i Vores By 

Valby, Frederiksberg og Vesterbro 

Anne-Mette Bahner tlf. 2720 3146 

Heidi Rose ♦ Anne Holländer 

www.psykologerneivoresby.dk 

Kliniklokale 

udlejes på Amager 

Pæne, møblerede lokaler til 

samtaleterapi udlejes. 

Husleje fra 4500 kr./md. eller 

500 kr./md. for én hverdag 

pr. uge. 

Psykologerne på Amager 

Hedegaardsvej 88, 

2300 København S 

Henvendelse til: 

Michael Linde/Christina Nielsen 

70 25 14 80 

info@psykolog-amager.dk 


VINGSTED KURSUS – 

20.-22. september 2011: 

I BEGYNDELSEN VAR ORDET – 

Samtalen som undersøgelse og intervention 

PROGRAM 

Se det fuldstændige program på www.dp.dk. 

Her programmet i overskrifter: 

´Tilmelding 

NU! 

Tirsdag 20. september 

Kl. 9-10: Ankomst & velkomst. 

Kl. 10-12 + WORKSSHOPS. 

13.30-15.30: • Anne Sofie Møller Sparre: Narrativ tilgang til 

arbejdet i PPR. 

• Suzanne Krogh: Iagttagelse og fortælling som 

undersøgende intervention i dagtilbud. 

• Carsten Lose: Om anvendelsen af WISC-IV. 

• Nina Sjö: Intro til TEA-Ch – testmateriale til 

vurdering af opmærksomhed og koncentration 

med høj økologisk validitet. 

Kl. 16-17: Fagpolitiske indslag. 

Kl. 19.30: Generalforsamling i KAPS. 

Onsdag 21. september 

Kl. 9-12 + 13.30-17: • Rikke Schwartz: Samtalen som redskab i den 

psykologiske undersøgelse af børn. 

Kl. 9-12 + 13.30-17: • Katrin Bernstad. Det tidliga samspelet, dess 

sårbarhet och möjlighet till förändring. 

19.00: Festmiddag mv. 

Torsdag 22. september 

Kl. 9-12 + 13-16: • Haldor Øvereide: Triangulerte samtaler som intervensjon. 

PRAKTISK 

Tidspunkt/sted: Tirsdag 20. sept. kl. 10 – torsdag 22. sept. 2011 

kl. 16. Vingsted Centret, Vingsted Skovvej 2, 

7182 Bredsten. 

Tilmelding: Senest 23. maj 2011 på www.dp.dk > Netværk > 

Sektioner > KAPS. 

Kontakt: Spørgsmål til sekretær Vibeke Hjulmand, 

tlf. 35 25 97 25, vih@dp.dk.

› STILLINGSANNONCER 

NÅR DU SØGER JOB 

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse 

foregå til forhandling@dp.dk. 

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon 

35 26 99 55 eller på dp@dp.dk 

Stillinger i Psykolog Nyt 

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst 

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog 

Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes 

fælles og individuelle interesser. Foreningen har 

visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer 

kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne 

er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende: 

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, 

hvis du har fået tilbudt 

ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, 

at lønnen skal forhandles af Dansk 

Psykolog Forening. Det anbefales, at du ikke opsiger 

din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forenings 

forhandling er afsluttet. 

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, 

fx autorisation eller specialistuddannelse, eller 

har særlig lang eller relevant erfaring inden for 

stillingsområdet, skal du rette henvendelse til 

Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, 

så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige 

din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. 

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig 

med Dansk Psykolog Forening om løn og ansættelsesvilkår. 

Er stillingen dækket af en overenskomst, 

vil dette fremgå af annoncen, ellers skal 

løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. 

Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende 

et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal 

du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i 

begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk 

Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået 

et kontraktudkast. 

Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne 

i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen 

> Sekretariat kan du se vores konsulenter. 


! 

annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges. 

Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller 

ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i 

foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure, 

som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psykolog 

Nyt”. 

Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant 

forhandler 

Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog 

Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil 

vi bede dig sende en mail til forhandling@dp.dk. Vi beder 

dig vedhæfte følgende: 

• Stillingsopslaget. 

• Din ansøgning. 

• Dit CV. 

• Seneste lønseddel. 

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for 

valget af dig til stillingen. 

Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal 

tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det 

forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet, 

før du kan tiltræde. 

Når din tillidsrepræsentant forhandler 

Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psykolog 

Forening forhandler. Men du skal sende direkte til 

tillidsrepræsentanten. 

Stillinger opslået andre steder 

Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er 

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. 

Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

Godhavn søger en behandlingsansvarlig 

psykolog 32 timer om ugen 

Godhavn er en smukt beliggende døgninstitution med intern skole i 

Tisvildeleje normeret til 35 børn i den undervisningspligtige alder. 

Godhavn består af 5 behandlingsafdelinger for 9-20-årige børn og 

unge af begge køn med sociale, psykiske og adfærdsmæssige vanskeligheder, 

en udrednings- og observationsafdeling samt Netværket, 

som fungerer som udslusning- og efterværn. I Netværket indgår 

2 satellitafdelinger med i alt 10 ungdomsboliger. På Godhavn er vi 91 

ansatte fordelt på pædagoger, skolelærere, værksteder, administration, 

forstander, 2 socialrådgivere, 4 psykologer samt eksternt tilknyttede 

psykiatriske konsulenter. 

Du vil som psykolog på Godhavn indgå i en større tværfaglig personalegruppe, 

der alle brænder for at skabe udviklende og værdige opvækstvilkår 

for de anbragte børn og unge på Godhavn. Det betyder, 

at faglighed og professionalisme er i højsædet i kombination med et 

personligt engagement, der understøtter og fortsat udvikler ”skræddersyede” 

løsninger til det enkelte barn. Din funktion vil være at varetage 

behandlingsansvaret for 2 afdelinger i et tæt samarbejde med 

de tilknyttede afdelingsledere samt den ledende psykolog. Du vil 

desuden skulle være tilknyttet Godhavns interne skole i forbindelse 

med supervision, kognitive undersøgelser m.m. 

Vi har brug for dig til at varetage følgende opgaver: 

- Udarbejde behandlingsplaner og revidere behandlingsplaner i 

samarbejde med de tilknyttede afdelingers kontaktpædagoger og 

afdelingsledere 

- Supervision af afdelingernes pædagogiske personale ud fra et professionsudviklingsperspektiv 

- Forestå afholdelse af behandlingskonferencer i samarbejde med 

afdelingslederne 

- Deltage i relevante behandlingsmøder, teammøder etc. med sagsbehandler/pårørende 

- Varetage kognitive undersøgelser af børn indskrevet på Godhavn 

skole 

- Bidrage til en fortsat udvikling af Godhavns behandlingstænkning 

Til stillingen er knyttet intern, individuel supervision samt mulighed 

for fortsat videreuddannelse. Organisatorisk refererer du til den ledende 

psykolog og indgår i Rådgivningsteamet bestående af 

socialrådgivere, psykologer og eksternt tilknyttede konsulenter. 

Vi lægger vægt på: 

- at du er cand.psych. eller cand.pæd.psych. 

- at du kan arbejde struktureret i en supervisions- og behandlingsmæssig 

ramme, der på et bredt teoretisk og historisk fundament 

søger at skaber individuelle løsninger i en socialpædagogisk behandlingskontekst 


- at din grundviden inden for det udviklingspsykologiske felt er opdateret 

og kan formidles til andre faggrupper end din egen 

- at du besidder evner for at supervisere pædagogisk personale og 

kan håndtere og gennemføre udviklingsprocesser 

- at du er god til at fokusere din kommunikation – og at du har flair 

for at udtrykke din faglighed på skrift 

- at du har evne til overblik i en hverdag præget af højt tempo og 

kompleksitet, og at du formår at udtrykke dette på en måde, der 

kan synliggøre og aktivere det pædagogiske personales ressourcer 

- at du kan balancere i at indgå i et rådgivende team i kombination 

med forvaltningen af et behandlingsansvar 

Vi tilbyder: 

- et varieret arbejde, hvor kreativitet og et højt energiniveau præger 

hverdagen med fokus på, at vi ved en fælles og koordineret indsats 

skaber optimale udviklingsmuligheder for børnene på 

Godhavn 

- en arbejdsplads i konstant udvikling præget af en stor grad af 

individualitet men også sammenhængskraft 

- engagerede og humørfyldte kolleger, som har en meget involverende 

tilgang til deres arbejde 

Yderligere oplysninger om stillingen: kan fås ved henvendelse til 

ledende psykolog Henriette Lieblein Misser på 40 30 25 02 dagligt 

ml. kl. 8 - 9. 

Løn- og ansættelsesvilkår: Efter aftale. 

Ansættelsestidspunkt: 15.08.11. 

Der forventes afholdt ansættelsessamtaler i uge 23/24. 

Ansøgningsfrist: 26.5.2011. 

Ansøgningen sendes til: 

Godhavn, Godhavnsvej 1, 3220 Tisvildeleje, Att.: Ledende psykolog 

Henriette Lieblein Misser. Du kan også maile din ansøgning til: 

hlm@godhavn.dk 

Vil du vide mere om Godhavn, er du velkommen til at læse på vores 

hjemmeside www.godhavn.dk, eller du kan kontakte os på 

48 70 70 08. 

forhandling@dp.dk


Psykolog søges 

Center for Traume- og Torturoverlevere, CETT, søger 

en psykolog 37 timer/uge med tiltrædelse 1. august 2011. 

Der er tale om et barselsvikariat med gode muligheder 

for forlængelse. 

Dine arbejdsopgaver vil være: 

• Udredning af ressourcer og diagnostisk 

vurdering af mennesker med komplekse traumer 

• Differentieret terapeutisk behandling i grupper 

eller individuel 

• Supervision/undervisning af eksterne 

samarbejdspartnere 

Læs mere om CETT på vores hjemmeside www.cett.dk. 

Søg jobbet på job.regionsyddanmark.dk under job nr. 

88394. Vi skal have din ansøgning senest den 23. maj. 

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 22. 

Banegårdspladsen 1, 1. sal 

7100 Vejle 


Psykolog 25 timer ugentligt søges til 

KONG FREDERIK VII’S STIFTELSE PAA JÆGERSPRIS 

Danners Børn til akut- og observationsinstitutionen Birkebo 

Birkebo, akut- og observationsinstitution er en selvejende institution og ligger i 

dejlige omgivelser på Jægerspris Slot. Tilbuddet er normeret til 8 børn og unge 

og modtager med kort varsel børn i alderen 6-18 år. Børnene kommer fra 

familier, men kan også være uledsagede flygtninge børn og unge. Opholdet er 

af kortere varighed og bygger på individuelt strukturerede forløb, undersøgelse 

og afklaring via pædagogisk/psykologisk observation, test og analyser. Der er 

et tæt samarbejde med barnets familie og netværk. Dette danner baggrund for 

kommunens beslutninger om hjemgivelse eller omfang af videre foranstaltninger. 

Børnene forbliver på skole i opholdskommunerne eller undervises på institutionens 

egen skole. 

Er du interesseret i forandringsprocesser, nytænkning og en travl afvekslende 

hverdag med plads til visioner, så er du måske vores nye psykolog. 

Forventninger til dig er, at du 

• er uddannet psykolog 

• har erfaring med børn og familier 

• kan arbejde med udredning og undersøgelser – også af børn med andre 

etniciteter eller har interesse for at udvikle dette 

• kan inspirere og formidle i skrift og tale 

• kan arbejde selvstændigt, systematisk og kreativt 

Opgaven er, at 

• indgå med psykologfaglig viden i tværfaglige team 

• udarbejde anamnese og psykologfaglige test af børn og unge 

• yde faglig rådgivning og supervision til medarbejdere i institutionen 

• indgå i samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere 

Vi tilbyder dig god mulighed for at udvikle jobbet og tage del i den fortsatte 

udvikling af Birkebos tilbud. 

Stillingen er omfattet af lokalløn. Løn- og øvrige ansættelsesforhold i forhold til 

forhandlingsberettigede organisation og KL. 

Der indhentes straffe- og børneattester inden endelig ansættelse. 

Yderligere information kan fås ved henvendelse til forstander Lena Floutrup, 

afdelingsleder Torben Lindquist eller behandlingsleder Birgit Flindt Andersen 

på telefon 4753 1134. Du kan også kigge på vores hjemmeside 

www.kongfrederik.dk. 

Ansøgning vedlagt kopi af eksamensbevis og udtalelser fra tidligere arbejdspladser 

sendes til: 

Kong Frederik VII’s Stiftelse, Danners Børn, Slotsgården 20, 3630 Jægerspris 

senest 27. maj 2011 kl. 12.00. 

De kan eventuelt mailes til dannersboern@frederikssund.dk. 

Kong Frederik VII’s Stiftelse er en selvejende institution. Vi har to specialafdelinger Hjortholm og Birkebo og egen skole. 

forhandling@dp.dk 

Koordinerende psykolog 

Fagligt fyrtårn til udviklingsorienteret PPR 

Vi søger uddannet psykolog med bred psykologfaglig erfaring 

og indsigt, der kan koordinere og understøtte den faglige udvikling 

i psykologfaggruppen, indgå i visitation og bidrage til udvikling 

af PPR. 

Vi tilbyder en udviklingsorienteret PPR, hvor vi aktuelt er særligt 

optaget af udvikling af nye metoder og samarbejdsformer til at 

understøtte inklusion og tidlig indsats. 

Læs hele stillingsannoncen på Greve.dk under ledige job. 

Der er ansøgningsfrist den torsdag den 26. maj 2011. 


Vi er bevidst om, at vi er her for børnenes og de unges skyld, 

og vi tager ansvar for, at de har de bedste muligheder for 

udvikling. 

TR: Preben Ingemann Christoffersen, tlf. 20 78 84 08

Psykiatrisk Center Glostrup 

Psykoterapeutisk Enhed 

Psykolog 

Genopslag med henblik på at udvide ansøgerfeltet. 

Til en nyoprettet Psykoterapeutisk Enhed 

ved psykiatrisk afdeling P, der er den 

almenpsykiatriske afdeling på Psykiatrisk 

Center Glostrup, søges en klinisk psykolog 

til en nyoprettet fuldstidsstilling. Psykoterapeutisk 

Enhed varetager primært 

behandling inden for de pakkeforløb, der 

tilbydes ved afdeling P. Det drejer sig om 

personlighedsforstyrrelser, depression 

og ADHD. ADHD-behandlingen foregår i 

ADHD-ambulatoriet som organisatorisk 

er tilknyttet Psykoterapeutisk Enhed. 

Der er i forvejen ansat en chefpsykolog 

og fire kliniske psykologer ved Psykoterapeutisk 

Enhed. Chefpsykologen varetager 

i samarbejde med en specialeansvarlig 

overlæge ledelsen af Psykoterapeutisk 

Enhed. 

Psykoterapeutisk Enhed tilbyder kognitive 

adfærdsterapeutiske og psykodynamiske 

gruppeforløb til basisforløb for 

personlighedsforstyrrelser og standard 

dialektisk adfærdsterapi til udvidet forløb 

for personlighedsforstyrrelser. Til depression 

tilbydes kognitiv baseret terapi mod 

depression. Kun i beskedent omfang 

tilbydes individuelle samtaleforløb uden 

for pakkeforløbene. 

Du skal kunne varetage følgende arbejdsopgaver: 

• Indgå i teamet, der udfører dialektisk 

adfærdsterapi 

• Gruppeforløb 

• Visitation af henviste patienter 

• Supervision af psykologer og plejepersonale 

• Undervisning af psykologer, læger og 

plejepersonale i mindre omfang 

• Individuelle samtaleforløb udover forløbene 

i dialektisk adfærdsterapi 

• Bidrage til kvalitetssikrings- og udviklingsopgaver 

ved Psykoterapeutisk 

Enhed 

Vi søger en psykolog med følgende 

kompetencer: 

• Specialist i psykoterapi eller psykopatologi 

eller på vej til at blive det 

• Erfaring med eller interesse for at lære 

dialektisk adfærdsterapi 

• Erfaring med psykologiske undersøgelser 

herunder anvendelse af spørgeskemaer 

• Erfaring med gruppeforløb (andre terapeutiske 

retninger end dem vi aktuelt 

arbejder med er også velkomne) 

• Erfaring med supervision 

• Erfaring med undervisning 

Tiltrædelse 1. september 2011 eller 

snarest mulig. 

Ansøgning fremsendes til: 

Konstitueret chefpsykolog Birgit Henning 

Psykiatrisk Center Glostrup 

Almenpsykiatrisk Afdeling P 

Nordre Ringvej 29-67 

2600 Glostrup 

E-mail: Birgit.Henning@regionh.dk 

Ansøgningsfrist: 

30. maj 2011. 

Løn og ansættelse i henhold til aftalen 

mellem Dansk Psykologforening og 

Danske Regioner. 

Vil du vide mere om stillingen 

kan du henvende dig til psykolog 

Jacob Hansen, tlf. 3864 0810 og 

konstitueret chefpsykolog Birgit Henning 

tlf. 3864 0812. 





ADJUNKTUR I ARBEJDS- OG 

ORGANISATIONSPSYKOLOGI 

Ved Psykologisk Institut er en videnskabelig stilling som 

adjunkt med tilknytning til det arbejds- og organisationspsykologiske 

fagområde ledig til besættelse pr. 1. oktober 

2011 eller snarest derefter. 

Læs hele stillingsopslaget og søg online på 

www.sam.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger 

Ansøgningsfrist: 20/6/2011 

Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø 

for 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der 

sikrer resultater af høj international standard. Den budgetterede 

omsætning i 2011 udgør 5,9 mia. kr. Universitetets strategi og 

udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk 


TR: Thomas Iversen, tlf. 77 89 33 75 

Job i Esbjerg Kommune 

2 psykologer 

Natur og Udvikling 

Psykolog vikariat 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 

Da en af vores psykologer skal på barsel, søger Halsnæs 

Kommune en psykolog til et vikariat i PPR. 

Stillingen er til besættelse fra den 1. september 2011 til 31. 

maj 2012. Opgaverne vil fortrinsvis ligge i skoleområdet. 

Kontakt leder af PPR Mette Vennegaard, telefon 

4778 4148 eller viceleder Kirsten møller, telefon 

4778 4163. 

Ansøgningsfrist onsdag den 1. juni 2011 

Ansættelsessamtaler vil finde sted 22. juni 2011 

Læs mere og se flere ledige 

stillinger på www.halsnaes.dk 

Ansøgningen sendes online via www.halsnaes.dk/ledige stillinger 

eller til Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Esbjerg 

TR: Majken Bloch Skipper, tlf. 47 78 41 46 

Da en af vore psykologer går på pension og en anden har søgt nye udfordringer, 

søger vi to psykologer på fuld tid. Stillingerne ønskes besat snarest muligt og 

senest den 1.8.2011. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted mandag den 

30.5.2011. 

Flere oplysninger: Ld.psykolog Helle S. Bjerre, tlf. 7616 8846 el. souchef, 

psykolog Kirsten Sørensen, tlf. 7616 8850 

Ansøgningsfrist: 25.5.2011 kl. 12.00 

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 15.028 

På Esbjerg Kommunes hjemmeside, 

finder du detaljerede stillingsbeskrivelser 

på alle jobopslag. 

Læs mere på: 

www.esbjergkommune.dk/jobs 

TR: Anne Line Dam Hansen, tlf. 76 16 88 70 

Psykolog Nyt 13.5.2011

Leder til pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 

Brænder du for at udvikle inkluderende 

læringsmiljøer, som kan gøre flest mulig 

børn og unge uddannelsesparate – og 

sikre dem gode udviklings- og livsbetingelser 

i øvrigt? Så er stillingen som leder 

af pædagogisk psyko logisk rådgivning i 

Køge Kommune måske noget for dig. 

Køge Kommune har et mål om, at 95 pct. af alle 

unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Det stiller store krav til vores skoler og dagtilbud, 

hvor pædagogisk psykologisk råd givning (PPR) 

har en central rolle i at understøtte og udvikle de 

rette lærings- og udviklingsmiljøer - med plads 

til alle børn og unge. Vi søger nu en ny leder til 

PPR, som kan føre an i denne indsats. 

PPR er en velfungerende afdeling, som består af 

cirka 30 engagerede medarbejdere med forskellige 

faglige kompetencer. PPR hører organisatorisk 

under Skoleafdelingen, og skal medvirke 

i tværfaglige opgaver i den samlede Børne- og 

Ungeforvaltning. 

Arbejdsopgaverne 

Den største opgave bliver at udvikle og kvalitetssikre 

PPR’s indsats i en tid, hvor der lægges 

vægt på størst mulig inklusion, økonomiske bæredygtighed 

og effektive arbejdsgange. Det betyder 

konkret, at du får ansvaret for den faglige 

opgaveløsning, økonomien og personalet. 

Blandt de centrale opgaver og udfor dringer er 

følgende: 

• At inspirere til og arbejde målrettet for, at 

PPR’s indsats understøtter Køge Byråds 

Børne- og Ungepolitik – herunder Den 

sammenhængende Børnepolitik. 

• At sikre, at kvaliteten i opgaveløsningen hele 

tiden er på forkant med den faglige og 

metodemæssige udvikling på området – under 

hensyntagen til den økonomiske ramme. 

• At videreudvikle de gode processer og 

resultater i PPR’s fortsatte arbejde – både 

med hensyn til rådgivning, vejledning og 

supervision. 

• At have fokus på og dialog om medarbejderudvikling, 

trivsel og arbejdsmiljø, så den 

samlede medarbejdergruppe trives og fagligt 

matcher de opgaver, der skal løses. 

Lederen af PPR spiller desuden en central rolle 

i visitationsudvalgene i Børne- og Ungeforvaltningen. 

www.koege.dk 

Om dig 

• Du har en baggrund som cand.psyk, cand. 

pæd.psyk. eller tilsvarende relevant 

uddannelse. 

• Du har erfaring med ledelse og en respektfuld 

tilgang til alle faggrupper i PPR og samarbejdspartnere 

i kommunen i øvrigt. 

• Du er udviklingsorienteret med styrke og personlig 

evne til at agere i en travl hverdag. 

• Du evner at være både daglig leder og faglig 

sparringspartner. 

• Du er fagligt velfunderet, også inden for 

økonomisk og administrativ ledelse. 

• Du har personlig udstråling, er troværdig, 

tydelig og præget af ordentlighed i alle 

menneskelige relationer – og med lyst og 

evne til at lede gennem dialog. 

Vi tilbyder 

• Et udfordrende, krævende og selvstændigt 

lederjob. 

• Et arbejdsområde med store muligheder for 

udvikling. 

• Et tæt samarbejde med alle relevante parter i 

Børne- og Ungeforvaltningen. 

• En position, som giver dig mulighed for at 

gøre en positiv forskel for Køge Kommunes 

børn og unge. 

• Gode arbejdsforhold. 

• Løn efter kvalifikationer på baggrund af 

gældende overenskomst. 

Ansøgningsfrist 

Vi skal have din ansøgning senest den 27. maj 

2011 – og holder samtaler umiddelbart herefter. 

Tiltrædelse snarest muligt. 

Send din ansøgning og CV til Køge Kommune, 

Børne- og Ungeforvaltningen, Torvet 1, 4600 

Køge. Mærk ansøgningen ”Leder af PPR”. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte 

skolechef Marianne Levin, tlf. 23 29 83 51. 

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen 

mellem mænd og kvinder uanset etnisk 

baggrund. 

Læs mere 

om Køge Kommune på www.koege.dk 






Psykologfaglig leder Næstved Kommune 

I Næstved Kommunes Børne- og 

Ungeafdeling søger vi en psykologfaglig 

leder pr. 1. august eller snarest derefter 

med særlig interesse for at arbejde 

indenfor børneområdet. 

Børne- og Ungeafdelingens psykologgruppe 

består af 35 psykologer, fordelt i 

fire distrikter, samt foranstaltninger. 

Den psykologfaglige leder forestår den 

daglige ledelse af distriktspsykologerne 

og har ansvaret for, at psykologindsatserne 

i områderne tilrettelægges så 

rationelt som muligt. Ansvarsområderne 

varetages i tæt samarbejde med 

chefpsykologen. 

Den psykologfaglige leder fungerer som 

stedfortræder for chefpsykologen. 

Distriktspsykologernes primære arbejds- 

område omfatter psykologiske opgaver 

bl.a i skoler og daginstitutioner, så som 

konsultative ydelser, råd- og vejledningsopgaver, 

psykologiske undersøgelser, 

kortvarige behandlingsopgaver samt 

opgaver indenfor serviceloven. Der 

lægges vægt på tværfaglighed i opgaveløsningen. 

Vi forventer at du 

• er fagligt kvalificeret i børnepsykologi/ 

pædagogisk psykologi på specialistniveau 

og i stand til at varetage super - 

vision af psykologer med specialistgod- 

kendelser indenfor terapi, børne - 

psykologi og pædagogisk psykologi 

• er interesseret i, at bidrage til at 

videreudvikle et psykologfagligt 

fællesskab, som kan understøtte en 

psykologfaglig identitet og kvalitet i 

arbejdet 

• har erfaring og interesse i at vedligeholde 

og videreudvikle et godt 

arbejdsmiljø og skabe gode rammer for 

psykologernes arbejde 

Læs mere om Næstved Kommune på www.naestved.dk 

• har administrativ erfaring 

• har et grundigt kendskab til lovgivningsområdet 

• mestrer dialog og samarbejde med 

mange forskellige faggrupper 

• har erfaring med PPRarbejdet 

Vi tilbyder 

• et spændende og inspirerende 

arbejdsmiljø med afveksling og gode 

faglige udviklingsmuligheder 

• kolleger der vil tage godt imod dig med 

faglig og kollegial støtte 

• et selvstændigt arbejde med stor 

personlig frihed/ansvar 

Ansættelse og løn følger gældende over - 

enskomst på området med Dansk 

Psykolog Forening/Lærernes Centralorganisation, 

samt lokalaftale. 

Vil du vide mere så kontakt chefpsyko- 

log Thomas Cortes på tlf. 5588 3117. 

Ansøgningsfrist er den 27. maj 2011 

og ansættelsessamtaler forventes afholdt 

i uge 23. 

Næstved Kommune behandler kun 

ansøgninger, der er modtaget elektronisk. 

Du kan søge elektronisk via 

www.naestved.dk/job. 

Her kan du også se, hvor du kan få hjælp 

til elektronisk ansøgning, hvis du har 

behov for det. Du sender din ansøgning 

ved at trykke på knappen ”Send 

ansøgning” neden under selve stillingsopslaget 

og udfylde den formular, som 

kommer frem. 

Det er også muligt at vedhæfte bilag 

som f.eks. CV i begrænset omfang. Har 

du oplyst en e-mail-adresse, vil du få 

besked her. 


Afdelingschef til Kræftens Bekæmpelse 

Patientstøtte og Lokal Indsats 

Vil du stå i spidsen for landets største organisation 

inden for støtte og rådgivning til kræftpatienter, 

borgernære aktiviteter i forhold til forebyggelse af 

kræft og involvering af frivillige i kræftsagen? 

Kan du skabe resultater gennem andre, og er du en 

inspirerende og empatisk leder? 

Så skal du søge stillingen som chef for vores afdeling 

Patientstøtte og Lokal Indsats! 

I Patientstøtte og Lokal Indsats arbejder 150 ledere og medarbejdere 

over hele landet tæt og tværfagligt sammen om 

at sikre sammenhæng i Kræftens Bekæmpelses indsats, så vi 

fremstår troværdigt og attraktivt over for de kræftramte og 

vores mange samarbejdspartnere i kommuner og regioner 

samt over for de 2.500 frivillige, der er knyttet til afdelingen. 

Chefen for Patientstøtte og Lokal Indsats refererer til Kræftens 

Bekæmpelses administrerende direktør og indgår sammen 

med denne i vores øverste ledelse, der også består af 

vores forskningschef og chef for Forebyggelse og Dokumentation. 

Du brænder først og fremmest for at gøre en forskel for de 

kræftramte og har en stærk faglig profil i forhold til ansvarsområdet, 

et akademisk kompetenceniveau, ledelseserfaring, 

gerne fra en politisk ledet organisation, samt erfaring med 

ledelse af udviklingsprocesser i en stor organisation. 

Du har en åben og dialogbaseret ledelsesstil kombineret 

med en naturlig autoritet, og gennemslagskraft uden at 

tabe det empatiske perspektiv, og så motiveres du særligt af 

at lede gennem andre ledere. 

Vi lægger vægt på, at du engagerer dig personligt og professionelt 

i kræftsagen. Til gengæld tilbyder vi et spændende 

og udfordrende lederjob i et mangfoldigt, kreativt og 

innovativt arbejdsmiljø. 

Læs mere i den samlede stillingsprofil, der ligger på 

www.cancer.dk/job, hvor du også kan søge jobbet. 

Yderligere oplysninger fås hos administrerende direktør 

Leif Vestergaard Pedersen på 3525 7201 eller lvp@cancer.dk, 

eller HR-chef Charlotte Dehlie på 3525 7260 eller 

cdehlie@cancer.dk. 

Ansøgningsfristen er torsdag den 26. maj 2011. 

Vi modtager kun ansøgninger elektronisk via linket på 

www.cancer.dk/job. 

Kræftens Bekæmpelse 

Strandboulevarden 49 

2100 København Ø 



Leder søges til familierådgivning 

bestående af ca. 35 medarbejdere 

– beliggende i Sydsjælland 

Til vores kunde, som er en større kommune på Sydsjælland, søger vi en dygtig 

autoriseret psykolog, der har erfaring og interesse for familierådgivning. Du kommer 

til at lede Familierådgivningen (PPR), hvilket betyder, at du får personaleansvar 

for 35 fagligt dygtige medarbejdere, der blandt andet tæller psykologer, 

pædagogiske konsulenter, familierådgivere mv. 

For at lykkes i stillingen skal du være synlig og tydelig og have lyst til at vise vejen 

frem. Det er et krav, at du er autoriseret psykolog (cand.pæd.psych. eller 

cand.psych.), og det forventes, at du har erfaring med personaleledelse eller lyst til 

at lære dette. 

En af dine opgaver bliver at kvalificere, udvikle og profilere afdelingen, og du skal 

være med til at implementere kommunens strategier på børne-familieområdet. Der 

er gode muligheder for at præge udviklingen og kulturen på arbejdspladsen. Der er 

tale om en velfungerende arbejdsplads med mange faglige udfordringer, et godt 

arbejdsmiljø, hvor der er lagt vægt på godt humør og faglig refleksion. 

Arbejdspladsen ønsker det bedste for deres ansatte og har derfor valgt at benytte 

professionel rekruttering, sådan at dine forventninger til stillingen bliver indfriet. Det 

drejer sig om en tryg arbejdsplads med en engageret ledelse, der arbejder målrettet 

på at sikre de bedste faglige rammer for den fremtidige udvikling i kommunen. 

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent 

Anders Krauch på tlf.: 35 340 360. 

Ansøgning på stillingen sendes inden d. 29/5 2011 til: ak@carematch.dk. 

Mærk venligst mailen: reference 20469/AK. 

CareMatch Aps 

Falkoner Allé 54 - 2000 Frederiksberg - Cvr. 27 52 55 20 

Telefon 35 340 360 - E-mail:post@carematch.dk 

Praksiskandidat 

søges til privat praksis i København NV 

Travl psykologpraksis søger praksiskandidat til 

primært at varetage terapiopgaver. 

Du skal være selvstændig med eget CVR-nummer. 

Kvalifikationskraverne er kandidateksamen i psykologi 

samt klinisk erfaring svarende til minimum 1 års fuldtidsansættelse. 

Yderligere information ved 

psykolog Charlotte Sandros på tlf.: 40 45 24 71. 


Ansøgning på maks. 1 side samt cv sendes til 

charlotte.sandros@gmail.com senest den 15.06.11. 




Dagbehandlingsskolen Kompasset 

søger barselsvikar for psykolog 37 timer 

Dagbehandlingsskolen Kompasset er en del af 

Behandlingsskolerne. Målgruppen er børn i alderen 6-16 år, 

primært med en ADHD problematik eller autismespektrumforstyrrelser, 

og ofte med tilknyttede vanskeligheder samt 

familiemæssig belastning. Kompasset er en skole og et dagbehandlingstilbud 

beliggende i Vanløse. 

Psykologen har ansvaret for behandlingen af børnene på 

skolen. Opgaverne består bl.a. af samtaler med børn ud fra 

en kognitiv vinkel, rådgivning af samt individuelle samtaleforløb 

med forældre, forældregrupper, supervision af personale, 

udarbejdelse af behandlingsplaner og statusrapporter 

samt planlægning af miljøterapeutiske aktiviteter i samarbejde 

med miljøpersonale. 

Vi forventer, at du: 

• Har interesse for familiebehandling og psykoedukation 

• Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt 

• Vægter tværfagligt samarbejde højt 

• Har erfaring med samtaler og har lyst til kognitive samtaleforløb 

med børn 

• Har interesse for børn med neuropsykologiske og familiemæssige 

problemstillinger. 

• Har idéer til at kombinere behandling med pædagogiske 

aktiviteter 

• Som psykolog har lyst til aktivt at arbejde med børnene 

og personalet også uden for eget kontor 

Vi tilbyder: 

• Samarbejde med engagerede medarbejdere 

• Supervision 

• Afvekslende og spændende arbejdsopgaver 

• Mulighed for at drøfte børnesager tværfagligt på behandlerkonferencer 

• Psykologfaglige drøftelser i psykologgruppen bestående 

af i alt 10 psykologer 

Ansættelsen: 1. august 2011. 

Ansøgningsfrist d. 19. maj 2011. 

Ansøgningen sendes til: 

Leder af Behandlingsskolerne Iben Friis-Hansen, Linde Allé 

53, 2720 Vanløse eller på mail: 

Iben@behandlingsskolerne.dk 

Henvendelser vedr. stillingen kan rettes til chefpsykolog 

Mads-Frederik Damgaard på tlf.: 22 80 38 70. 



Handicap 

Børnecenter for Rehabilitering 

Børneneuropsykolog 

Har du lyst til at gøre en forskel for børn 

og unge med erhvervet hjerneskade? 

Er du autoriseret børneneuropsykolog 

eller godt på vej? Sætter du en ære i 

at udvikle det neuropsykologiske felt? 

Og har du erfaring med rådgivning og 

supervision? 

Så er en stilling som psykolog på Børnecenter for 

Rehabilitering (BCfR) måske noget for dig. Vi søger 

en autoriseret børneneuropsykolog - gerne specialist 

eller på vej til at blive det - med tiltrædelse snarest 

muligt. Stillingen er på 37 timer. 

Du bliver en del af et specialiseret rehabiliteringscenter, 

der tilbyder neurorehabilitering til børn og unge 

i alderen 1-18 år med erhvervet hjerneskade samt 

deres familier. Vi samarbejder med kommunerne om 

at tilrettelægge optimale rehabiliteringsforløb både 

intensivt og lokalt. 

Se det fulde opslag på børnecentrets hjemmeside: 

www.bcfr.dk 

Oplysninger vedrørende stillingen fås ved henvendelse 

til: 

Centerchef Lisbeth Harre, tlf.: 2051 3104 

Børneneuropsykolog Lone Fjeldborg tlf.: 4511 5102 

Ansøgningsfrist: 

Mandag den 26. maj 2011 kl. 12 

Samtaler forventes afholdt i uge 22 

Opret jobagent på... 


dansk Psykolog forening 

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø 

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37 

Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk 

Mandag-torsdag kl. 10-16 

Fredag kl. 10-13 

Direktør 

Marie Zelander 

Århus-kontoret 

arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Århus C 

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17 

BESTYRELSE 

Formand: 

Mag.art. roal ulrichsen 

ru@dp.dk 

Tlf. 35 26 99 55 

Cand.psych. arne grønborg Johansen 

agr@mail.tele.dk 

Tlf. 29 47 79 58 

Cand.psych. eva Secher Mathiasen 

Eva.s.mathiasen@gmail.com 

Tlf. 60 61 05 32 

Cand.psych. rie rasmussen 

rie@forum.dk 

Tlf. 29 71 45 30 

Cand.psych. anne Merete Strømming 

merete@stroemming.dk 

Tlf. 35 35 20 94 

Cand.psych. ditte Söderhamn 

ditte_soderhamn@mail-online.dk 

Tlf. 66 19 17 76 

Cand.psych. anne thrane 

annethrane@mail.dk 

Tlf. 30 59 70 60 

Cand.psych. rebecca Savery trojaborg 

rebeccatrojaborg@gmail.com 

Tlf. 29 72 56 01 

Cand.psych. Jacob risbjerg Vardrup 

jacobvardrup@gmail.com 

Tlf. 61 42 68 85 

Studenterrepræsentanter: 

Stud.psych. anna Haugerud formo 

annef@hotmail.com 

Tlf. 31 55 00 64 

Stud.psych. Helene Quist Langhoff Straarup 

helene_straarup@hotmail.com 

Tlf. 23 64 11 67 

etIknÆVn 

Formand: 

Lisbeth Sten Jensen 

Næstformand: 

Jytte Gandløse 

Øvrige medlemmer: 

Finn Christensen, Lisbeth Borregaard Thorsen, 

Henning Damkjær 

Suppleanter: 

annitta Nordkvist Permin, Else andersen 

Telefonrådgivning 

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage 

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller 

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com 

Skriv med BLOKBOGSTAVER 

Skemaet kan også udfyldes på www.dp.dk 

ÆNDRINGSBLANKET 

Dette felt 

skal ALTID 

udfyldes! 

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for 

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at 

de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen. 

Efternavn: Fornavn(e): 

Cpr.nr.: Titel: 

Medlemsnr.: Ændring pr. dato: 

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer: 

Ændring af privat adresse, telefon og e-mail: 

Adresse: Postnr. & by: 

Privat-tlf.: Mobil-tlf: E-mail: 

Ændring af hovedbeskæftigelse: 

Ansættelsesmyndighed: 

Arbejdssted: Afdeling: 


Tlf.: E-mail, arbejdssted: 

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge: 

Overenskomstansat Tjenestemandsansat 

Ny løn Gammel løn 

Privatansat Selvstændig 

Timelønnet Andet: 

Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse 

Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse 

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: 

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! 

Ændring af bibeskæftigelse: 

Ansættelsesmyndighed: 

Arbejdssted: Afdeling: 


Tlf.: E-mail, arbejdssted: 

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge: 

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: 

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! 

Anden ændring: (Sæt kryds) 

Jeg er dimitteret som psykolog den: 

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges! 

Jeg er ledig fra den: 

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges! 

Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn 

Udlandsmedlem Orlov uden løn 

Jeg er gået på efterløn fra den: 

Jeg er blevet pensionist fra den: 

Bemærkninger: 

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven 

behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt. 

Dato: Underskrift: 

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her 


Husk 14-dages fristen 

Meld dig ind på aak.dk som nyuddannet senest 14 dage efter, du er 

dimitteret - ellers skal du arbejde et helt år, før du kan få dagpenge. 

Udover dagpenge tilbyder vi dig individuel, målrettet karrierevejledning og 

mulighed for kurser og job via vores egen jobmatch. 

Meld dig ind på aak.dk 

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

MAsKinel MAgAsinPost MMP

Tand for tunge Trange tider Uden for nummer - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?