Tand for tunge Trange tider Uden for nummer - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Tand for tunge Trange tider Uden for nummer - Elbo

Tand for tunge Interview med tre psykologer om deres erfaring med og holdning til tavshedspligt. SIDE 8 Trange tider Hvordan overlever psykologfagligheden i de økonomisk trængte kommuner? SIDE 12 13. maj 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening Liv på grænsen Rejsebrev fra dansk studerende, der arbejder et halvt år i psykologisk klinik på grænsen mellem Thailand og Burma. SIDE 4 Uden for nummer Personer med en funktionel lidelse negligeres både i somatikken og psykiatrien. SIDE 16 8


› LEDER I Dansk Psykolog Forening går fællesskabet for ikke i opløsning. Det er blandt andet det, årsmøder.Tand vi markerer, når vi holder Sin egen lykkes smed I disse dage er mange af Dansk Psykolog Forenings medlemmer samlet til årsmøde i Nyborg. Det tema, vi mødes om, er ”Lykkeridderen” – individualiseringens frontfigur. Den person, der kun vil sit eget. Fagligt et værdigt emne at drøfte, men også organisatorisk. Ikke mindst i fagforeninger, for hvem maj måned har en historisk betydning, og hvor fællesskabet rækker langt ud over de rituelle markeringer den første i måneden. Grundlæggende er Dansk Psykolog Forening som de øvrige fagforeninger forhandlingsorganisationer med det vigtige mål at tjene fællesskabets – og indirekte dermed den enkeltes – bedste. En af vores fornemste opgaver er overenskomster. Søger vi fx i en overenskomst at opnå et resultat for en mindre del af den gruppe, der forhandles for, er det med tanke på det langsigtede perspektiv: at det enkelte snævre resultat åbner for de mange brede resultater efterfølgende. En sådan filosofi giver ikke det hurtige kick, lykkeridderen lever af. Lykkeridderen formår måske at realisere sin individuelle kontrakt med dertilhørende løn mv. på kort sigt, men med 35 eller 40 år på arbejdsmarkedet falder slutresultatet negativt ud, hvis løndannelse og øvrige arbejdsvilkår bygges på, hvad man kan rage til sig i nuet – på bekostning af andre. Når vi helst vil have kollektive overenskomster, hænger det derfor sammen med, at det bedste for alle er, at fællesskab går frem for ”egenskab”. Man løfter bedst i flok, for nu at gribe til en frase. Prisen bliver, at ingen får sin helt egen vilje. Det er kun et problem for lykkeridderen, for hvem hensynet til ”den anden” forsvinder. I Dansk Psykolog Forening går fællesskabet ikke i opløsning. Det er blandt andet det, vi markerer, når vi holder årsmøder. Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening tunge Interview med tre psykologer om deres erfaring med og holdning til tavshedspligt. SIDE 8 Trange tider Uden for nummer Hvordan overlever psykologfag- Personer med en funktionel ligheden i de økonomisk trængte lidelse negligeres både i somatik- kommuner? ken og psykiatrien. SIDE 12 SIDE 16 Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: dp@dp.dk www.danskpsykologforening.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: 0901-7089 Design og produktion: Mediegruppen A/S Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex. Trykoplag: 9.500 ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Kasper Haun Jobannoncer 2011 Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklar Helsider: 176 x 237 mm: Kr. 12.060,- Kr. 10.410,- Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,- Alle priser ekskl. moms. 13. maj 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening 8 Liv på grænsen Rejsebrev fra dansk studerende, der arbejder et halvt år i psykologisk klinik på grænsen mellem Thailand og Burma. SIDE 4 Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 10 23/5 10/6 11 6/6 24/6 12 20/6 8/7


Beskæftigelsen skal sikres Som opfølgning på undersøgelsen ”Psykologers Beskæftigelse 2010” iværksætter Dansk Psykolog Forening frem til 2012 en række initiativer, der skal fremtidssikre psykologers jobmuligheder. En konklusion på undersøgelsen blev, at flere psykologer uddannes og de studerende debuterer tidligere på studiet. Hertil kommer, at seniorerne forlader arbejdsmarkedet relativt sent. Der forventes at være behov for 250-450 nye job hvert For lidt viden om stress Tal Op mod en million danskere har adgang til behandling ved privathospitaler i kraft af en privat sundhedsforsikring, og de bruger derfor de offentlige hospitaler mindre end borgere uden forsikring. Helt præcis er der tale om et reduceret forbrug svarende til 385 kr. pr. person pr. år. Det viser en ny undersøgelse gen- år for at sikre en uændret beskæftigelsesgrad fra 2015. Foreningen sætter fra andet kvartal af 2011 fokus på vækstmulighederne i erhvervslivet, rettet mod psykologers muligheder for at opnå ansættelse i det private erhvervsliv. Prioriteringen af privatansatte psykologer begrundes med den aktuelle situation på det private arbejdsmarked, hvor der p.t. kan spores periodiske stigninger i beskæftigelsen. mnø Vi ved, at stress er naturligt, og at vi har gavn af at være stressede i enkeltstående, pressede situationer som fx en eksamen eller en kortere periode med spidsbelastning på arbejdet. Vi ved også, at længere perioder med stress kan gøre os syge og øge risikoen for fx hjertekarsygdomme. ”Men vi mangler stadig reel viden om, hvor meget vi præcis skal stresse, før vi bliver syge, hvordan man gør risikoen for sygdom mindre eller hvordan vi finder de bedste veje ud af stresssuppedasen”, siger Naja Hulvej Rod til videnskab.dk. Naja Hulvej Rod forsker i stress på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, og stiller sig på grund af den begrænsede viden om stress kritisk over for virksomheders stresskonsulenter. Hun mener, at de i nogle tilfælde mangler ordentlig uddannelse og forsøger at finde hurtige løsninger. Ifølge Naja Hulvej Rod er et ordentligt stressforskningsmiljø, der kan bringe os nærmere nogle svar, først nu ved at blive etableret. dnp for sundhedsforsikringer nemført af forskere fra Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet. De sundhedsforsikrede adskiller sig fra gennemsnittet af befolkningen. De er marginalt yngre og i højere grad mænd, gifte, etnisk danske, bosiddende på Sjælland, uddannede, fuldtidsarbejdende, › I KORT FORM 8888 medlemmer Dansk Psykolog Forening vokser støt og kan med udgangen af april 2011 notere et medlemstal på 8888. Væksten er netop nu særlig stor blandt de studerende medlemmer. I marts 2010 udgjorde deres tal 905 mod nu 1237. Stigningen hænger primært sammen med beslutningen på sidste års generalforsamling om et meget lavt kontingent for studerende det første år, de er medlemmer. Øvrige medlemsgrupper er præget af en mere afdæmpet vækst. I alt er medlemstallet de seneste 13 måneder steget med 627. jc vellønnede, ansat i aktieselskaber og med tydelig overrepræsentation i visse brancher. De har færre kontakter til egen læge og praktiserende speciallæger og køber mindre receptpligtig medicin end gennemsnitsborgeren. Se rapporten på www.sdu.dk. jc PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 3


› REJSEBREV On the borderline SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011


FOTOS: FORFaTTEREN O En dansk psykologistuderende beretter fra en klinik ved den thai-burmesiske grænse. Efter et halvt års ophold har tid, kultur og psykologfaglighed fået helt ny betydning for ham. mtrent 8.400 km fra Aarhus Universitet ligger den nordvestligste thailandske grænseby Mae Sot. På den anden side af grænsen ligger den krigsprægede burmesiske stat Karen State. Halvdelen af Mae Sots 300.000 indbyggere er illegale burmesiske flygtninge. En by, hvor et overvældende antal thailandske politibetjente spankulerer rundt i gaderne og åbenlyst opkræver kulsorte penge af disse flygtninge, som til gengæld får en begrænset frihed retur. Indtil næste gang. Og kun hvis de kan betale. Udsigten på en køretur gennem Mae Sot er forvirrende. Man ser nyrige thailændere og kinesere, som har tjent fedt på grænsehandel. De bor i store villaer og kommer som regel drønende i kæmpestore pickups. Længere nede ad gaden er det slummen og elendigheden, der springer i øjnene. Her sover folk enten i faldefærdige træskure eller på gaden blandt geder, får, høns og vilde hunde. Frivillige vesterlændinge kommer oksende på cykel på vej fra det ene møde til det næste. Kontrasterne i byen er til at få øje på og mangfoldigheden, hvor kristne, muslimer og buddhister lever side om side, er stor. Midt i dette virvar ligger Mae Tao Clinic (MTC). MTC er et hospital drevet af burmesere og frivillige, udelukkende baseret på donationer, og som tilbyder lægehjælp til burmesiske flygtninge. Klinikken har også en psykologisk afdeling, og her tog jeg til for seks måneder siden sammen med en medstuderende, Ida Knakkergaard, for at arbejde frivilligt. Forventninger, der ikke holdt I min alt for tungt pakkede bagage, som ud over tøj indeholdt donationer til klinikkens børn fra Lego, havde jeg medbragt et billede. Et billede, der forestillede forventninger om min kommende tilværelse i Thailand. Af dette billede fremstod det klart, at jeg skulle arbejde som psykolog under supervision i klinisk forstand. Der ville være tolk til stede og det ville være svært i begyndelsen, men derefter ville det køre derudad. Da vi ankom på klinikken en varm novemberdag, gik det medbragte billede omgående itu. Ikke blot rammen krakelerede, men PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 5


selve billedet blev revet i bittesmå stykker, og grønne forventninger dalede mod jorden, nu parat til at blive samlet op igen og sammensat i et nyt motiv af erfaringer. Trods korrespondance gennem et år med MTC’s ledelse virkede personalet på klinikkens psykologafdeling yderst overrasket og forvirret over vores ankomst. For afdelingens manager var gode råd dyre i forhold til, hvad han skulle stille op med de to aliens, der nu stod foran ham. Afdelingen består af seks fastansatte, alle burmesiske, hvoraf kun én taler flydende engelsk. Sprogbarrieren og manglende kulturelt kendskab gjorde mildest talt starten på vores ophold noget vaklende. Specielt var det svært at vænne sig til hverdagens sløve tempo. Den første tværkulturelle lærestreg vedrørte netop tiden; det er ikke muligt at arbejde effektivt i ineffektive omgivelser. Den vante fornemmelse af ubehag, opstået ved at forlade læsesalen til SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 Baggrund artiklens forfatter og hans medstuderende har opholdt sig i Mae Sot, på grænsen mellem Thailand og Burma, siden den 1. no vember 2010. Efter et halvt års arbejde ved Mae Tao Clinic forlader de stedet med udgangen af april 2011 og vender tilbage for at afslutte psykologstudiet på aarhus Universitet. frokostpause og samtidig konstatere ikke at have nået en tredjedel af det forventede, sad stadig i min krop. Denne reaktion måtte aflæres og erstattes med tålmodighed. Et omvandrende leksikon Tålmodighed, ydmyghed, åbenhed og en god portion nysgerrighed var ingredienserne i den opskrift, jeg skulle følge for at tage ved lære af de nye omgivelser. Den første arbejdsmæssige oplevelse var grænseoverskridende. Jeg skulle følge vores kollega i at lede en session i gruppeterapi. Troede jeg. ”Hvad vil du sige til denne patient for at hjælpe hende?”, lød spørgsmålet på gebrokkent engelsk fra min burmesiske kollega Thanda Thew, da jeg første gang sad over for en patient. Mine tanker gik i stå. Ud over det chokerende syn, der ventede, da vi entrerede patientafdelingen, var jeg også meget overrasket over


min uventede rolle – fra føl til psykolog. Desuden anede jeg af naturlige årsager ikke råd for, hvad man siger til en døende kvinde med en baby, som tilmed var stærkt skadet på fødderne fra et militærangreb på deres landsby. Ud fra denne oplevelse og flere lignende var der et par ting, som gik op for mig. De fleste burmesere anser en vesterlænding med uddannelse for at være et omvandrende leksikon. Derfor gik min kollega fra førnævnte situation ud fra, at jeg som dansk psykologistuderende måtte vide, hvad der normativt skulle siges for at hjælpe denne stærkt traumatiserede kvinde. En anden erkendelse følger af den første. Burmeserne har uhyre begrænset adgang til uddannelse. Mine kolleger er ikke ”rigtige” psykologer, men er selv flygtninge med en meget basal uddannelse i medicin og emotionel støtte. Mit forventningsbillede viste, at vi skulle lære terapeutiske færdigheder af psykologer fra en anden kultur. Mine kolleger forventede det modsatte. Der var altså mange forventninger, der måtte afstemmes, før en nærmere definition af min rolle i dette eventyr blev tydeligere. Gode intentioner ikke altid nok Han er født i Burma, men kan aldrig vende tilbage, fordi han valgte at uddanne sig til psykolog i Australien. Jeg taler her om manden, som blev min mentor under hele opholdet. Dr. Aung Myint er umulig at aldersbestemme og vil ikke selv ud med sproget. At møde ham blev vendepunktet for mig. En mand med en så stor visdom, men på samme tid i besiddelse af en utrolig respekt og ydmyghed over for andre, havde jeg aldrig mødt før. ”Er du fremmed, så vær ydmyg, hvis du ikke taler sproget, vær da dobbelt så ydmyg.” ”Informationer underrepræsenterer altid virkeligheden.” Disse to råd gav han mig fra starten. Han forlangte tålmodighed og ydmyghed. Til gengæld viste han mig en tillid, jeg som studerende aldrig før i Danmark er blevet vist. Senere forstod jeg meningen bag disse råd. Jeg har oplevet alt for mange vesterlændinge med gode intentioner komme her til Mae Sot med den naive holdning, at de nu skal ned og vise de stakkels fattige mennesker, hvor skabet skal stå, og hvordan kagen skal skæres. Problemet er dog, at folk, der bor i bambushytter, slet ikke bruger skabe og ej heller har råd til kniv eller kage. Af-akademisering Efter en periode med perifer deltagelse i et væld af forskellige aktiviteter gik arbejdet for alvor i gang. At undervise en gruppe burmesiske kvinder i PTSD hos børn, som et led i deres uddannelse, var den første opgave. Ved hjælp af mine medbragte noter fik jeg hurtigt lavet nogle handouts og var klar. Jeg mødtes med min oversætter, en ung mand iført engelsk fodboldtrøje fra midt 90’erne, for at gennemgå undervisningen. Han nikkede på sædvanlig asiatisk manér venligt ja til, at han var med på, hvad undervisningen handlede om. Alligevel efterspurgte jeg hans forklaring af en traumatisk oplevelse. ”Et traume er, når man falder til fodbold og bliver skadet”, lød hans eksempel. Noget sagde mig, at han alligevel ikke var helt med. Jeg vidste allerede, at psykologiske termer ikke er specielt udbredte i Burma, men hvis ”traumatisk oplevelse” ikke engang forstås i psykologisk forstand, hvordan skulle de så have en jordisk chance for at forstå begreber som multi- og ækvifinalitet? Paradoksalt er det, at der ikke findes et begreb for noget, som rigtig mange burmesere er, nemlig traumatiserede. Jeg måtte nu smide de akademiske briller og tilpasse undervisningen situationens krav. Det var faktisk noget af en udfordring, hvilket bevidner, hvor akademiseret blot tre år på universitet kan gøre én. Bag mit øre vil der i fremtiden stå noteret, at folk ikke nødvendigvis forstår det sprog, der tales inden for universitetets vægge. Senere hen fik vi en mere permanent opgave. Nærmere bestemt en sag på et børnehjem, der involverede neglekt i en alvorlig grad. En følelsesmæssig hård opgave, men særdeles lærefuld og berigende. Kulturpsykologiske forskelle Vi kommer ikke uden om ham, Franzoi – vores alle sammens socialpsykologiske grundbogsforfatter. I hvert kapitel benævner Frazoi de fremstillede teoriers usikkerhed i forhold til østlig psykologi. Det individuelle selv kontra det sociale selv benævnes som den største kulturpsykologiske forskel. Derfor var jeg inden afrejsen yderst spændt på, om jeg ville få det sociale selv at se. Det gjorde jeg. På MTC’s psykologiske afdeling er det normalt for en klient at medbringe hele familien til individuel konsultation og lade dem tale mindst lige så meget som klienten selv. Psykologisk praksis, som vi kender den hjemmefra, giver ikke mening her. En burmeser vil aldrig forholde sig individuelt til sig selv. For en misbruger ville den største motivation for afvænning ikke være overlevelse, men afgjort at genvinde sin sociale rolle i samfundet og familien. En anden afgørende faktor, der besværliggør psykologien, som vi forstår den, er burmeseres ukuelige anstrengelser for ikke at tabe ansigt. Det er ikke socialt acceptabelt at udvise store følelser og derfor heller ikke normalt at tale om dem. Dette kaldes Ana. Negative hændelser afværges ofte med et smil. Mit bedste eksempel herpå er, da min chef, Saw Ku Thew, grinende trådte ind på vores kontor og fortalte mig, at en bombe var faldet, en kilometer fra hvor vi sad. Bomben dræbte tre og sårede toogtyve. Det var svært at begribe, hvad han sagde, fordi hans mimik var i uoverensstemmelse med hans ord. Først da jeg hørte militærhelikopterne over taget, gik det op for mig, hvad han havde sagt. I nye og uvante omgivelser har jeg set mig selv og min uddannelse i et nyt lys og har fået tilbudt en alternativ forståelsesramme. Jeg glad for at have taget noget tid ud og have levet noget liv, før jeg engang skal hjælpe andre med at leve deres. Det kan varmt anbefales. Kasper Haun, stud.psych., Aarhus Universitet PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 7


› INTERVIEW x 3 Psykologer i vidneskranken SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 Tavshedspligten kan kun vige, hvis det forhindrer mennesker i at komme til skade fremover. Ellers ikke. Det er to forskere og en privatpraktiserende psykolog enige om.


Yvonne Kronberg, specialist i psykoterapi, privatpraktiserende psykolog i Hillerød: H vad betyder det for dit arbejde, at du har tavshedspligt? - I det daglige tænker jeg ikke over tavshedspligten. Den ligger fuldstændig implicit som en sikker grund i ethvert forløb. Terapi handler utrolig meget om at etablere en god forbindelse og en gensidighed og tillid i relationen, og her er tavshedspligten fundamentet. Klienten ved, at han eller hun kan sige alt her, det kommer ikke ud af dette rum. Hvor vigtigt er det i praksis? - Der er mange steder i det moderne samfund, hvor man skal skrive under på samtykkeerklæringer, fx i sager om fleksjob, førtidspension eller sygedagpenge skriver klienten under på, at kommunen må indhente oplysninger om dem hos psykologen. Så oplever jeg indimellem, at de spørger til min tavshedspligt: ”Det her, det kommer ingen vegne?”. De ved godt, at jeg har tavshedspligt, men når de er pressede, bliver de usikre ved at fortælle noget, som er meget privat. De er nødt til at give samtykke for at få sygedagpenge, men usikre på, hvor meget psykologen kan sige videre af det, de fortæller. Hvad siger du så til dem? - At jeg har en procedure: Jeg skriver noget, og de ser det. Jeg er nødt til at svare på det, kommunen vil have, men på en måde, som jeg kan stå inde for, og som tager vare på deres oplysninger. Jeg er nødt til at give de oplysninger, så kommunen kan forstå, at de skal lade dem være. Det er som at bevæge sig på en knivsæg. Jeg videregiver jo oplysninger om helbred og psyke. Hvad ville det betyde for forholdet mellem psykolog og klient, hvis den ikke fandtes? - Jamen, så tror jeg slet ikke, terapi kunne lade sig gøre. Tavshedspligten er urgrunden, og brud på den kan virke som et jordskælv; den er baggrunden for, at vi kan etablere et tillidsforhold. Mange klienter venter jo, til de har ryggen helt op mod muren, før de går til en psykolog, og hvis vi skal kunne samarbejde, er jeg nødt til at have de rigtige oplysninger og hele historien. Har du oplevet situationer, hvor du overvejede, om en sag var omfattet af indberetningspligt? - Ja, det har jeg selvfølgelig gjort, men det er nu ikke mange. Jeg arbejdede i flere år med flygtninge og indvandrere, hvor jeg fik kendskab til en, som fortalte om en nærtstående person, der havde giftet sig proforma. Der var jeg meget i tvivl, om jeg skulle indberette det eller ej, for det kolliderede i den grad med mine egne holdninger. Men jeg valgte ikke at gøre det. Der kan også være klienter, som fortæller om økonomisk kriminalitet, men det anser jeg ikke for at være lige så alvorligt som overgreb på børn eller planer om at myrde andre. Har du oplevet situationer, hvor du overvejede, om du burde bryde din tavshedspligt? - Meget sjældent, og det er egentlig forbavsende, i betragtning af hvor mange mennesker jeg har talt med. I arbejdet med flygtninge og indvandrere var der nogle, som forsøgte at snyde med at sige, at de havde været udsat for tortur, eller forsøgte at snyde sig til pension. Men da havde jeg mulighed for at handle på det, for jeg skulle jo give myndighederne min vurdering af deres sag. - Hvis mindreårige børn går i terapi og forældrene presser lidt på for at få at vide, hvad der foregår, opstår der et dilemma. På et plan skal de inddrages, på et andet skal barnet vide, at det, de fortæller om mor og far, ikke kommer videre. Det løser vi ved at spørge barnet: Hvad siger du til, at vi taler med mor om denne sag? Og hvis barnet så siger nej, må man respektere det. Det kan godt være, at forældrene kunne få medhold i, at man skulle fortælle det, fordi det vedrører et barn, men jeg ville alligevel sige nej. Kunne du forestille dig andre sager, hvor det er rimeligt at ophæve tavshedspligten? - Overgreb på børn og forbrydelser på liv og lemmer. Jeg har aldrig været ude for en klient, som selv havde begået overgreb på børn, men hvis jeg får noget på tredjehånd, har vi talt om det på en måde, så klienten selv er gået videre med det. For mange år siden havde jeg en klient, som jeg frygtede var suicidal, og som jeg sørgede for at få indlagt. Det var ikke brud på tavshedspligten, for jeg fik klientens tilladelse til at kontakte hospitalet og bad dem beholde den pågældende. Det var et dilemma, som jeg tænkte meget over, men hvis et liv er i fare, synes jeg, man bliver nødt til at handle. Kunne du forestille dig sager, hvor det var i orden at pålægge en psykolog at vidne? - I princippet synes jeg, det er forkert. Hvis man begynder at åbne for det, så kommer der sprækker i tavshedspligten og dermed i det fundament, som den udgør for tillidsforholdet. Hvad er så det næste, man kan pålægge psykologer at vidne om, hvad synes domstolen så næste gang? Det er lidt som med ytringsfriheden – hvis der er nogle ting, du må udtale dig om, og andre ikke, så har du reelt afskaffet den. PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 9


H vorfor er tavshedspligten så vigtig for psykologer? - Tavshedspligten er vigtig for at gennemføre en psykoterapi og opnå et godt resultat. Jo alvorligere problemstillingen er, jo vigtigere er tavshedspligten for klienten. Tavshedspligten har stor betydning for den terapeutiske alliance. Den gode relation er vigtig for at nå et godt resultat. Hvis du sår tvivl om den absolutte fortrolighed, svækker du terapiens effekt. Mange klienter har i forvejen problemer med at føle tillid, fordi de har oplevet svigt. Det er vigtigt for terapien, at vi kan opbygge og opretholde den tillid. Hvad betyder det i den konkrete situation? - Hvis du arbejder med mennesker, som er lidt på kanten af samfundet, kan det være, at de selv eller i deres relationer til andre kender til større eller mindre forseelser som sort arbejde eller socialt bedrageri. Det behøver ikke være store sager, men hvis der opstår en frygt for, at psykologen kunne finde på at indberette sådanne forhold, kan terapien blive alvorligt forstyrret. - I den mere alvorlige ende, fx når soldater er i krig, vil der kunne opstå gråzoner eller situationer, hvor de bliver i tvivl om, hvorvidt noget var etisk forsvarligt eller ej. Hvis det kommer overordnede for øre, kan de risikere en sag enten for dem selv eller deres kammerater. Hvad ville det betyde for forholdet mellem psykolog og klient, hvis tavshedspligten ikke fandtes? - Det afgørende i psykoterapien er, at klienten kan tale frit og have en god relation til terapeuten. Det er noget af det, der gør, at terapien virker. En del undersøgelser viser ret entydigt, at det er med til at begrænse effekten af terapien og også afholde folk fra at opsøge terapi, hvis der ikke er sikkerhed for fortrolighed. Fx viser en undersøgelse blandt amerikanske militærfolk, at netop tvivl om tavshedspligten var et helt konkret problem, som afholdt flere fra at tale med en psykolog. Hvor langt skal psykologer gå for at holde fast i deres tavshedspligt? - Hvis du fx får kendskab til børnemishandling, aktive pædofile eller depressive, som har planer om at begå selvmord, så er du etisk forpligtet til at skride til handling. Men princippet er, at man kan indberette forhold, når det tjener til at beskytte mennesker mod fremtidige skader, ikke når det drejer sig om at op- SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 Stig Bernt Poulsen, lektor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, forsker blandt andet i psykoterapi. Har vidnet til fordel for psykologen i sagen. klare tidligere forbrydelser. Det er knæsat i etiske regelsæt for psykologer verden over. Sådan er praksis globalt. - Vi risikerer en glidebane, hvis ikke vi har meget klare regler. Hvis en psykolog, som er ansat i socialforvaltningen, skal oplyse om socialt bedrageri eller sort arbejde, kommer vi til at fungere som politibetjente, og så er vi ikke i stand til at røgte vores arbejde. Er retten ikke netop garant for, at det ikke er bagateller, der lægges til grund for at tvinge en psykolog til at vidne? - Jeg kan godt forstå synspunktet, men hvis vi ikke har et nagelfast princip om, at det alene handler om at forebygge fremtidige skader, hvis vi begynder at gradbøje tavshedspligten, så er vi ude på en glidebane allerede. Vi har en etisk forpligtelse, der for mig at se er mere fundamental end domstolens afgørelser. Den skal ingen gradbøje – heller ikke Østre Landsret. Kunne du forestille dig sager, hvor det alligevel er rimeligt at ophæve tavshedspligten? - Nej, det vil jeg ikke sige. Hvis en psykolog i en konkret sag føler sig forpligtet til at bryde sin tavshedspligt, vil jeg ikke gøre mig til dommer, men som stand må vi holde fast i tavshedspligtens ukrænkelighed over for fortidens hændelser, som ikke indebærer nogen akut fare. Ask Elklit, professor ved Videnscenter for psykotraumatologi, Syddansk Universitet. Har vidnet til fordel for psykologen i sagen. H vorfor er tavshedspligten så vigtig for psykologer? - Fordi vores klienter skal have tillid til, at det, de fortæller os, bliver i det terapeutiske rum. Når man fortæller noget, som er svært for én: problemer, man har, ting, man ikke kan klare, eller som er skamfulde – så er det vigtigt, at der er fortrolighed og tillid til, at det, man fortæller, kan blive i den kontekst og ikke går ud af det rum. Hvad så, hvis det sker alligevel? - Så taber klienten tilliden til psykologen. Så har psykologen svigtet den grundlæggende tillid, klienten havde til ham eller hende. Hvad ville det betyde for forholdet mellem psykolog og klient, hvis tavshedspligten ikke fandtes? - Det ville betyde, at alt, hvad man sagde, kunne høres andre


steder. Det har jeg selv oplevet engang, hvor jeg var i par terapi, og hvor jeg bagefter hørte fra andre, hvad terapeuten syntes jeg skulle have gjort. Det skal lige siges, at pågældende ikke var psykolog. Det var meget ubehageligt. Og hvis bare et eneste eksempel kommer ud blandt soldater, så vil antallet af soldater, der bruger psykologer, falde drastisk. De er sårbare i forvejen og meget svære at holde fast. Hvis de får ret i den skepsis, de har i forvejen, vil langt færre soldater søge psykolog, og det er rigtig synd. Psykologer har meget, de kan hjælpe soldater med, men det er svært at overbevise de soldater, der bor ude i skoven eller har det rigtig dårligt, så der skal bare én sag til, så er det hele ødelagt. Hvor langt skal psykologer gå for at holde fast i deres tavshedspligt? - Jeg ville gå hele vejen, fordi det er enormt vigtigt for det, vi laver. Man må tage bøder og fængsel med, fordi det er et enormt vigtigt princip. Er der ikke forskel på at sladre om klienter og så vidne i en sag om mulig fangemishandling? - Jo. Men i denne sag er der jo en primær person, og det er tolken. Forsvaret må kunne få den nødvendige viden ud af ham. Det er åbenbart kikset, og nu prøver de så at vride den viden ud af psykologen. Jeg synes, forsvaret skulle bruge det primære vidne. Når man ikke kan det, så er der et eller andet galt, som jeg ikke ved noget om. Så stopper sagen. Kunne du forestille dig sager, hvor det alligevel er rimeligt at ophæve tavshedspligten? - Kun hvis man har viden om personer, som er i fare eller bliver udsat for overgreb. Eller hvis en person vil tage sit eget liv, da har man pligt til at reagere. Men som terapeut kan man komme rigtig langt via klienten. Man kan lave et sikkerhedsnet, som man selv er en del af. Hvis det ikke er nok, kan man komme i den situation, at man må tage fat i familien eller politiet – eller tale vedkommende til at melde sig selv eller give de nødvendige oplysninger. Man kan komme langt med det terapeutiske arbejde, for hvis klienten siger noget, er det, fordi der er noget, som plager ham, og som han gerne vil have hul på. Hvad har du ellers fortalt retten i denne sag? - Jeg fortalte om den metode, der hedder vidnesbyrd, som blandt andet er brugt blandt chilenske flygtninge, hvor de sammen med psykologen beskrev den tortur, de havde været udsat for. Man mener, det i de situationer har en terapeutisk virkning at vidne, fordi det kan medvirke til at vende en anklage mod myndighederne i Chile. Men her var klienten indforstået med det. Hvis klienten siger ja, er det noget helt andet. Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening Sagen kort Psykologer har tavshedspligt efter psykologlovens § 21 og kan straffes, hvis de giver fortrolige oplysninger videre. Psykologer er desuden omfattet af regler for vidneudelukkelse, som svarer til de regler, der gælder for læger, jf. retsplejelovens § 170. Det betyder, at psykologer kun kan pålægges at vidne mod klientens ønske, hvis en domstol beslutter, at psykologens forklaring er så nødvendig og sagen så væsentlig, at tavshedspligten bør sættes til side for at opklare sagen. Det var, hvad Østre Landsret mente, da den for nylig pålagde en psykolog at vidne i en sag om mulig mishandling af krigsfanger i afghanistan. Psykologen ønsker ikke at vidne og henviser til sin tavshedspligt. Psykologen søger nu om, at afgørelsen går videre til Højesteret. Psykologer – og alle andre borgere – har ifølge Serviceloven pligt til at underrette kommunen, hvis de får viden om, at et barn eller en ung udsættes for overgreb eller omsorgssvigt. PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 11


› KOMMUNALT Først kommunalreformen, siden den økonomiske krise har gjort det til en vanskelig opgave at holde niveauet i det kommunale psykologarbejde. En konference sætter fingeren på nogle af de ømme punkter. P sykologer ansat i kommunerne oplever i disse år udfordringer, dels som følge af kommunalreformen, dels i kølvandet på den finansielle krise og de affødte massive offentlige besparelser. Det påvirker de arbejdsforhold, psykologerne har for at løse opgaverne gedigent og fagligt tilstrækkeligt. Vi hører jævnligt om job, hvor det psykologfaglige indhold udvandes, og hvor psykologerne ikke længere føler, de kan få lov til at bidrage med det, de kan og er uddannet til. Vi erfarer også, at psykologjob besættes af andre faggrupper, fx socialrådgivere, pædagoger eller cand.pæd. pæd.-uddannede. Når jobbet mister sit psykologfaglige indhold, kan det selvfølgelig besættes af andre end psykologer. Men hvad betyder det for udviklingen i kommunen og for de borgere, der har brug for vores indsats? Som psykologer er vi forpligtet til at gøre opmærksom på konsekvenserne. Og som fagforening er Dansk Psykolog Forening – og på det kommunale felt Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion, KAPS – forpligtet til at forholde sig bevidst til udviklingen og til at påvirke beslutningstagerne og udviklingen. SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 FOTOS: JØRGEN CaSPaRSEN Faglighed under pres Udfordring: økonomi På den baggrund har KAPS på en konference taget temperaturen på psykologfagligheden i kommunerne. Vi koncentrerede os i denne omgang om de psykologer, der arbejder på børne- og ungeområdet. De centrale spørgsmål for konferencen var: Hvordan kan vi beskrive essenserne i kommunalt psykologarbejde – hvad kan vi bidrage med i forhold til børn, unge og deres familier, som ingen andre faggrupper kan? Hvordan kan vi påvirke denne udvikling, så psykologfagligheden får plads til at sikre kvalificeret og rettidig hjælp til børn, unge og deres familier? Hvilke følger har det for foranstaltningerne, når beslutninger tages uden at trække på psykologernes viden og kompetencer? Hvordan kan vi hjælpe beslutningstagerne og sætte fokus på vores faglighed? Trods alle lokale og strukturelle forskelle tegnede konferencen nogle meget tydelige tendenser. De kommunale psykologer står vitterlig med fælles udfordringer, uanset om de er ansat i socialforvaltning, PPR, døgnregi eller dagbehandling. Økonomi er således en central bekymring i alle kommuner i dag. Der skal spares, og det afspejler sig i de tilbud og indsatser,


man har til udsatte børn og unge. Der er skåret ind til benet. PPR’erne oplever besparelser, som munder ud i færre psykologer. Det har længe været sådan, at behandlingsopgaver stort set er fjernet fra PPR, fordi ressourcerne mangler. De tidligere amtslige centre lukker. Det er sagsbehandlere og ikke fagfolk, der vurderer, hvornår der er brug for psykologbehandling i forbindelse med § 50-undersøgelser osv. Man sparer penge på kort sigt, men hvis man tager et mere langsigtet perspektiv, bliver det nogle meget dyre besparelser. Det skal vi som psykologer tydeliggøre over for vores politikere. Vi skal vise, at den psykologfaglige indsats i primærsektoren kan betale sig – også rent økonomisk. Det vil i fremtiden, med al sandsynlighed, ikke blive mindre vigtigt at kunne legitimere sin indsats ud fra en økonomisk tankegang. Hvordan vi kommer videre med dette, er KAPS nu ved at analysere. Det er ikke enkelt at lave en cost-benefit-analyse af den psykologiske indsats, da denne jo altid kombineres med andre indsatser. Måske må man gå den anden vej og se på, hvad det koster, når et barn eller en ung ikke tilbydes en tilstrækkelig psykologfaglig indsats tidligt nok? Marginalisering i uddannelsessystemet, skolevægring, eneundervisning, specialundervisning, manglende ungdomsuddannelse, samfundsmæssig marginalisering og kriminalitet. Det er meget dyrt, menneskeligt og økonomisk. Og psykologer kan gøre en forskel mange steder. Første skridt må være grundige praksisbeskrivelser af psykologernes virke i PPR, socialforvaltninger, dag- og døgnbehandling. Hvad er det egentlig, psykologerne laver? Inspireret af konferencen vil KAPS i den kommende tid udarbejde materiale, der kan hjælpe psykologerne i kommunerne med en økonomisk legitimering af den indsats, de yder. Baggrund KaPS afholdt 21.-22. januar 2011 konferencen ”Psykologfaglighed i kommunerne – Nu og i fremtiden” i Middelfart. Næsten 150 kommunalt ansatte psykologer, der arbejder på børne- og ungeområdet, havde tilmeldt sig – men der var kun plads til 80. Der var oplæg af psykologerne Karen Vibeke Mortensen, Bjørn Bakdal og Vibe Strøier og cand.mag. adam Paaby, vekslende med debat og gruppearbejder. artiklen samler nogle af debattens temaer og konklusioner op. Arbejdspres og overfladiskhed For højt arbejdspres og manglende tid lader til at være et generelt problem på de kommunale psykologarbejdspladser. Og med det følger etiske problemstillinger. Både i arbejdet med undersøgelser og interventioner. En konsultativ indsats kan i mange tilfælde være den rigtige prioritering. Men nogle steder presses psykologerne ud i helt at udelade undersøgelser og kun arbejde konsultativt, også dér hvor en undersøgelse er nødvendig. Og når undersøgelserne laves, er ressourcerne i mange tilfælde så sparsomme, at tiden ikke tillader en grundig undersøgelse. En for dårlig og overfladisk eller helt fraværende undersøgelse kan ikke danne det nødvendige grundlag for intervention. Det betyder, at interventionen heller ikke bliver tilstrækkelig og måske direkte fejlagtigt rettet. Vi får at vide, at det er svært for den enkelte psykolog at insistere på at lave et ordentligt stykke arbejde, især i de tilfælde, hvor en leder lader sig presse af at holde afdelingens økonomi og holde ventelisterne nede. Problemet opleves især tyngende på de arbejds- PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 13


pladser, hvor der ikke er psykologfaglig ledelse. Det betyder, at psykologerne presses til at gå på kompromis med etikken og dermed det løfte, man aflægger som autoriseret psykolog. Psykologerne i kommunerne har brug for hjælp til at holde fast i den høje faglige standard. På konferencen blev der spekuleret i, om det kunne være nyttigt, hvis man fra Dansk Psykolog Forenings side udarbejdede ret- P sykologer ansat i kommunerne oplever udfordringer, dels som følge af kommunalreformen, dels i kølvandet på den finansielle krise og de massive offentlige besparelser. ningslinjer for, hvad en god kognitiv, social eller personlighedsmæssig psykologisk undersøgelse som minimum skal indeholde for at sikre, at den danner udgangspunkt for en virksom intervention. Dette kunne af den enkelte psykolog bruges som et værktøj i forhold til arbejdsgiveren – uden at metodefriheden presses. Equus – fordi et afregningssystem ikke behøver være indviklet Equus er et internetbaseret afregningssystem, som du altid har ved hånden, uanset hvor du er. Du slipper for installation og sikkerhedskopiering samt bekymring om computer-nedbrud. Vi sikrer, at dine data altid er der. Det er enkelt, brugervenligt og designet til dig, som skal koncentrere dig om andet og derfor vil slippe for teknisk bøvl. Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail – uden ventetid og uden yderligere betaling. Og så giver vi dig naturligvis en personlig og grundig introduktion til systemet – det koster heller ikke ekstra. Equus kan anvendes fra alle computere, uanset om det er Windows, Mac eller Linux. Efteruddannelse en mangelvare Et andet problem, de kommunale psykologer havner i, handler om manglende efteruddannelse og supervision. Det er en forudsætning for gode, fyldestgørende undersøgelser og behandling. Psykologfaget er i konstant udvikling, og det er nødvendigt at kunne tilegne sig ny viden og holde sine kompetencer ved lige. Supervision er en nødvendighed for at sikre borgerne den bedste psykologfaglige indsats. I dag er virkeligheden i mange kommuner, at ekstern supervision kun er en mulighed, i det omfang det er et krav for at opnå autorisation. KAPS har allerede rettet henvendelse til foreningens Social- og sundhedspolitisk udvalg for i samarbejde at arbejde videre med denne problemstilling. Vi påtænker også at inddrage Etiknævnet. Der var mange flere temaer i spil på konferencen. Fx borgernes muligheder for psykologbehandling i kommunalt regi, også i relation til behandling som en mulig aflastning af psykiatrien, psykologer i medierne, psykologen som formidler, psykologen som leder osv. De er ikke glemt, og KAPS arbejder videre med dem i samarbejde med de relevante udvalg. Afprøv Equus gratis i 3 uger Gratis konvertering af patientdata fra alle større afregningssystemer. Tilmeld dig på internettet på www.MIBIT.dk, så får du tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus med det samme – gratis og uden forpligtelser. Et årsabbonnement på Equus koster 5.630 kr. inkl. moms og inkluderer alt – også support, opdateringer, nye sygesikringstakster, edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, aftalebog, journal-system, elektronisk fakturering, indrapportering til “danmark”, online tidsbestilling og meget mere – og så er Equus naturligvis godkendt af MedCom. Kontakt os på telefon 62 24 17 34 eller på info@mibit.dk Betina Bak-Riemer, p.v.a. KAPS´ styrelse Over 5 års erfaring med internetbaseret it-system til psykologer MIBIT ApS leverer software til sundhedssektoren, både praksissektoren, sygehuse og regionerne. Vores filosofi er ligetil: systemerne skal være brugervenlige og supporten skal være i top. Vængevej 2 5771 Stenstrup Telefon 62 24 17 34 info@mibit.dk www.mibit.dk


Anti-selvhjælp S omme tider falder man over en bog, der vender op og ned på ens vante forestillinger. For nylig har jeg læst et par stykker af den slags. Den ene er New York-filosoffen Simon Critchleys How to Stop Living and Start Worrying. Bogen er en anti-selvhjælpsbog, hvis budskab er, at vi skal holde op med at leve. Selvfølgelig ikke bogstaveligt, men i forbrugersamfundets forstand, hvor det at leve vil sige at tænke positivt, være optimistisk og autentisk, kigge fremad – eller ”just do it!”, som reklamen siger. Disse egenskaber er ikke en løsning på verdens kriser (fx med hensyn til klima, økonomi og ulighed), men har tværtimod skabt dem. Det, verden har brug for, er i stedet negative, uautentiske, pessimistiske og bekymrede mennesker, der ser bagud og tænker sig om en ekstra gang. Den evige idé om fremtiden er reaktionær, siger Critchley, for den forhindrer interessante og radikale tanker og får os til at glemme fortiden. Ideen om positivitet og optimisme kvæler al kritik. Og ideen om autenticitet er egoistisk og falsk. Hvilken værdi har det ”at være sig selv”, hvis det selv, man er på jagt efter, ikke er værd at være? Vore dages mennesker bør i stedet nægte at være sig selv, som Foucault sagde. Critchleys tanker er spændende, men også potentielt lammende. En relateret, kLuMMen (lat. columna) men mindre lammende anti-selvhjælpsbog er William Irvines A Guide to the Good Life: The Ancient Art of Stoic Joy. Som modvægt til tidens ”just do it!”-filosofi griber Irvine tilbage til tanker fra romerske stoikere som Seneca, Marcus Aurelius og Epiktet. Stoikerne repræsenterer på mange måder antitesen til vore dages selvhjælp: Hvor moderne selvhjælpslitteratur prædiker positiv tænkning, anbefaler stoikerne negativ tænkning. Og i stedet for at udtrykke sine (negative) følelser, anbefaler stoikerne, at man undertrykker dem. Mellemrubrik Hvad følelserne angår, mente stoikerne, at især vreden hindrer sjælefreden, og de pegede på humoren som en måde at undertrykke de negative følelser på. En anden måde er ved at overveje altings forgængelighed (parallelt til Critchleys ”stop living”). Hvis vi gør det, kan vi indse, at mange af de ting, vi er autentisk vrede over, faktisk ikke er vigtige i det store billede. Hvad den negative visualisering angår, er dette måske den mest centrale teknik fra stoikerne. Hvor moderne selvhjælpsbøger, terapi og coaching ofte tilråder positiv visualisering – at man forestiller sig de gode og smukke ting, man gerne vil opnå – anbefalede stoikerne det modsatte: at man bruger tid på at forestil- › KLUMME le sig, at man mister det, man har (i sidste ende livet selv). Dette vil gøre os mere taknemmelige over det, vi faktisk har, hvor lidt det end måtte være, og forberede os på, at vi en dag skal miste alt. Moderne selvhjælp handler om at leve godt, blive sig selv og opnå sine mål. Stoicismen handler om at forberede sig på at dø, at lære at miste og derigennem blive taknemmelig for det, man har, og ikke konstant kræve mere. Stoicismen lærer os at være udholdende og behovsudsættende snarere end impulsive. Den dyrker gentagelse frem for innovation. Den lærer os sociale dyder frem for selvoptaget autenticitet. Stoicismens fokus på pligt indebærer en løfterig rigiditet, der står i modsætning til nutidens krav om konstant fleksibilitet og omstillingsparathed. Stoikerne ville mene, at nutidens mennesketype (den fleksible, følelsesladede forbruger) er barnlig og umoden. For at kunne rive os fri fra de selvfølgeligheder, vi er indvævet i, er det frugtbart at bringe sig på afstand af samtiden. Her er stoicismen relevant. Kunne stoicismen være den anti-selvhjælpsfilosofi, vi har brug for i det 21. århundrede? Svend Brinkmann, cand.psych. Professor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 15


› DIAGNOSE atienter med en funktionel SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 Der er i dag et langt mere nuanceret syn på funktionelle lidelser end for få år siden. Hverken det sociale system eller sundhedsvæsnet er dog tunet ind på patientgruppen.


lidelse U ndersøgelser viser, at prævalensen for en funktionel lidelse er på højde med antallet af mennesker med depression (Fink et al., 2010). Det største problem er, ”at patienterne negligeres i både det somatiske og det psykiatriske behandlingssystem” (ibid., 1837). De får derfor ikke den rette behandling, hvad der koster samfundet milliarder af kroner i sygdomsbehandling, sygedagpenge, pensioner og tabt arbejdsfortjeneste (Fink, 2005, p. 45) for ikke at tale om den menneskelige omkostning, som de selv og deres pårørende betaler på grund af fejlbehandling og tab af livskvalitet. PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 17


Der er mange grunde til, at denne patientgruppe negligeres (se Fink et al., 2010). Jeg har især mødt modstanden mod patientgruppen på grund af manglende faglig viden om lidelsen og følgevirkningerne af dette for samspil mellem patient og behandler. En funktionel lidelse er ”en sygelig tilstand, hvor personen er plaget af kropslige symptomer eller bekymrer sig om at fejle noget alvorligt, men hvor det til trods grundige undersøgelser ikke er muligt at finde en medicinsk eller kirurgisk sygdom, der kan forklare symptomerne tilfredsstillende” (Fink, 2005:10). En funktionel lidelse kan også forekomme sammen med en kendt fysisk lidelse, når ”en tilstedeværende somatisk tilstand ikke kan forklare naturen eller omfanget af symptomerne” (Fink, 2009: 491). Funktionel lidelse kan ses fra sager inden for normalitet, som tiltrækker lægefaglig opmærksomhed, til de svært syge patienter (kronisk tilstand), som kan være invalideret af lidelsen (Fink, 2005). Hvor svær lidelsen er, har betydning for den behandling, man sætter i værk. Man taler om en ”stepped care model”, hvor behandlingstiltagene i stort omfang kan varetages af alment praktiserende læge til de sværere tilfælde, hvor der er behov for specialiseret behandling (Schröder et al., 2010). Jo før lidelsen opdages og behandles, des bedre mulighed for helbredelse. Noget om diagnosen På Sclerosecenteret i Ry, hvorfra jeg henter erfaringerne til denne artikel, opdages de funktionelle brugere gerne af fysioterapeuter, SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 ergoterapeuter eller neurologer. Gennem de fysiske øvelser eller observationer holdt op mod brugerens klager opdages der atypiske symptomer eller mønstre i forhold til den primære lidelse eller anden kendt fysisk sygdom. Det giver mistanke om en funktionel lidelse. Vi forholder os ydmygt til at bruge diagnosen funktionel, da det forudsætter en grundig udredning, vi ikke har uddannet personale til at varetage. Vi ved dog, hvad der ikke er scleroserelateret eller kendt fra anden fysisk sygdom. Af flere grunde har vi valgt den praksis, at mistanken om en funktionel lidelse skal tages op i det tværfaglige team omkring brugeren samt med neurologen for her at beslutte, om vi har belæg for, at der er tale om en funktionel lidelse. Tidligere var der ingen klar praksis, hvad der gav plads til uunderbyggede antagelser og begrebsmæssig uklarhed – vi manglede fagligt funderet viden om lidelsen. Et eksempel kunne være korridorsnak om en tidligere bruger, der inden indlæggelse blev refereret til som: ”Hun er helt klart funktionel”, uden at det stod klart, hvad begrebet funktionel Det sociale system anerkender ikke denne lidelse, og sundhedssystemet råder i stor udstrækning ikke over et relevant behandlingstilbud.


Baggrund Danmark har to centre, som rummer landets største ekspertise inden for sclerosebehandling, et i Haslev på Sjælland og et i Ry i Jylland. Centrene behandler hvert år mere end 1000 personer. Se mere på www.sclerosecentrene.dk. I 2007 blev der på Sclerosecenter Ry nedsat en tværfaglig gruppe med det formål at udvikle en procedure for centrenes håndtering af brugere med en funktionel lidelse. Gruppen bestod af en psykolog, en socialrådgiver, en neurolog, en ergoterapeut, en fysioterapeut, en sosu-assistent og en fra ledergruppen. dækkede over, eller hvad antagelsen byggede på. Det var uheldigt, da det kunne påvirke bruger-behandler-forholdet, i og med behandleren så var forudindtaget. Tidligere var der også differentialdiagnostisk uklarhed, der skabte tværfaglig forvirring og uenigheder. Der var tvivl om, hvorvidt nogle af vores brugere slet ikke havde sclerose og derfor blev fejlbehandlet hos os, hvilket gav faglige og etiske overvejelser hos behandlerne. Hertil kom en uklarhed med, hvilken betydning anden psykisk lidelse og kognitive vanskeligheder havde for at kunne stille diagnosen funktionel lidelse. Diagnosen sclerose gives i dag på baggrund af objektive fund ved MR-scanninger samt undersøgelse af rygmarvsvæsken. Vi kan derfor stole på diagnosen, når den er stillet. Det er vigtigt at være opmærksom på affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser og skizofreni, idet funktionelle symptomer kan være en del af den psykiske lidelse. Er man i tvivl, vil man i praksis ofte først behandle en tilstedeværende depression eller angstlidelse, før man stiller diagnosen funktionel lidelse. Der er påvist hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder hos patienter med en funktionel lidelse (Svendsen, 2010), men disse deficits ses tillige ved andre patientkategorier, hvor der er et element af belastning. Mange af vores brugere er belastet på grund af sclerosen og dens følgevirkninger. Hertil kommer, at sclerosen også kan give kognitive vanskeligheder (Sørensen, Ravnborg & Jønsson, 2004). Vi opfatter derfor ikke brugere med moderate til svære kognitive vanskeligheder som havende en funktionel lidelse, for det er umuligt for os at differentiere. Den vigtigste grund er en bekymring for at overvurdere brugerens formåen på centret med den mulige mistrivsel efter udskrivelse – fx de klare rammer og faste rutiner på centret, der kan støtte brugere med moderate til svære kognitive vanskeligheder, som ikke findes i samme grad i brugerens hjemlige miljø. Hvis vi i teamet er enige om, at en person har en funktionel lidelse, skal vi forholde os til to udfordringer. Den ene er, at det sociale system ikke anerkender denne lidelse, den anden, at sundhedssystemet i stor udstrækning ikke råder over et relevant behandlingstilbud. Systemet skaber problemer Tidligere skulle alle indlagte brugere trænes til deres bedst mulige funktionsniveau. Det kunne betyde mirakuløse forbedringer hos dem med en funktionel lidelse, der fx kom i en kørestol og på få ugers træning kunne løbe ture i skoven. Det er i sig selv dejligt, men også problemfyldt. Der var erfaring for, at når en bruger blev udskrevet og kommunen blev bekendt med, at der var tale om en funktionel lidelse, blev bevillinger trukket tilbage, fx til byggesager eller hjælpemidler. Hertil kom, at der ikke var mulighed for opfølgende behandling på den funktionelle lidelse, og så kunne det nye forbedrede funktionsniveau ikke holdes. Umiddelbart blev brugeren ramt, hernæst de pårørende, og endelig behandleren – for hvad var formålet med at forbedre funktionsniveauet, når det kunne skade brugeren? Vi har valgt at gå pragmatisk til dette. Da det er uklart, hvem der i det sociale system og sundhedsvæsenet har fagligt viden om diagnosen, bliver vi nødt til – i hver enkelt sag – at forholde os til kommunen og brugeres egen læge, når vi overvejer, hvad vi skriver eller lader komme ud af huset. Over for brugeren selv kan det forbedrede funktionsniveau give et indtryk af, hvor meget han eller hun kan forbedre sig og derved skabe håb om generelle forbedringer og større livskvalitet. Hvis brugeren har sager i kommunen, drøftes det forbedrede funktionsniveau med centrets socialkonsulent, så at brugeren er bekendt med og forberedt på mulige konsekvenser. På teammødet aftaler vi, om vi skal fortælle brugeren, at nogle af symptomerne efter vores opfattelse bunder i en funk tionel lidelse. Vi har besluttet, at det skal komme an på den enkelte sag, afhængig af brugerens situation og mulighed for relevant behandlingstilbud efter udskrivelsen. I alle tilfælde tænkes den funktionelle lidelse ind i de initiativer, der sættes i gang. Tidligere var behandlerne utilbøjelige til at konfrontere brugeren med den funktionelle lidelse. En neurolog beskrev bekymringen om at volde psykisk skade ved at konfrontere brugeren med diagnosen, idet denne nu gennem mange år havde en identitet som syg og havde bygget sit liv op om det. Nu har vi vendt det på hovedet. Det er jo en god nyhed, at der er en diagnose, der forklarer PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 19


brugerens symptomer. Hertil kommer, at der er mulighed for at behandle lidelsen enten psykologisk fx via kognitiv terapi (Jensen, 2009) eller intensiv dynamisk korttidsterapi (Della Selva, 2001) eller medicinsk ved doser af antidepressiva (Fink, 2009). Dermed ikke sagt, at det er en nem samtale. Brugerne opfatter selv deres symptomer som tegn på en somatisk lidelse og slipper ikke let den antagelse. De funktionelle brugere, jeg har talt med, har været bange for at blive opfattet som hypokondere og kan høre den funktionelle lidelse som en bekræftelse af dette. Her kan det være en hjælp at forklare, at man i dag har en større biologisk forståelse af lidelsen. Fx taler man om en øget følsomhed over for kropslige symptomer, hvor de kropslige symptomer trænger sig mere på i bevidstheden hos patienter med en funktionel lidelse end hos andre. En undersøgelse har vist, at mennesker med en funktionel lidelse har sværere ved at skelne mellem relevante (almindelig, dagligdags) og irrelevante (sygdomsrelaterede) kropslige symptomer (Fink, 2005). De mistolker således sensationer som symptomer (Fink, Rosendal, Toft, 2002), men deres oplevelse af sensationerne er reelle. Nyere viden om den funktionelle lidelse betragter ligeledes lidelsen som en stress- og belastningsreaktion på linje med depression. Man taler om, at længerevarende stress kan være en af forklaringerne på den øgede følsomhed over for de kropslige reaktioner. Derfor arbejdes der også internationalt på at få ændret den funktionelle diagnose til Bodily Distress Syndrome (Fink & Rosendal, 2008, Fink, 2009, Fink et al., 2010), bl.a. for at understrege, at der er tale om symptomer på kronisk stress. Tid til at forklare og lytte I mit arbejde er jeg blevet bekendt med en negativ dynamik, der kan opstå mellem brugere med en funktionel lidelse og behandlerne. Mine tværfaglige kolleger kunne føle sig frustreret over arbejdet med disse brugere, fordi det, behandlerne plejede at gøre, ikke var godt nok. Mine kolleger kunne beskrive følelsen af magtesløshed, som i værste fald blev tacklet ved ligegyldighed over for brugerne, som de trak sig fra. En fysioterapeut fortalte, at hun havde givet brugeren standard god behandling, men brugeren udtrykte stadig utilfredshed, hvad der pressede min kollega: Hvad skulle der så til? Brugerne mærker, at behandlerne trækker sig, og får følelsen af ikke at blive taget alvorligt. Det gør dem bare yderligere insisterende. Fink (2005) beskriver det ved eksemplet med, at når lægen fortæller patienten med en funktionel lidelse, at han ikke fejler det, han er bekymret for, bliver han ikke beroliget, men yderligere bekymret. For hvad fejler han så? Patienter med en funktionel lidelse kan således opleves som insisterende, men er urolige. Dette kan afhjælpes ved, at man giver sig tid til at forklare og lytte, så brugeren med den funk tionelle lidelse kan få udtrykt sine bekymringer og få svar på sine spørgsmål (se fx TERM-modellen, Fink, Rosendal & Toft, 2002B). SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 Kan vendes til en fordel Jeg ser det som en ledelsesmæssig opgave at klæde personalet på til opgaven. Hvis ikke, er behandlerne overladt til at håndtere patienterne ud fra deres egne forklaringsmodeller, hvad der måske afspejles i den mest sejlivede myte om patienter med en funktionel lidelse: ”De ved godt, at de ikke er syge, de lader bare som om.” Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at skabe opmærksomhed om denne patientgruppe. Det drejer sig om mange mennesker (og deres pårørende), som ikke får den rette behandling, men i værste fald fejlbehandles og køres i stilling til et kronisk sygdomsforløb med store menneskelige og økonomiske omkostninger. Psykologer kan være en betydelig hjælp i at modvirke tendensen. Vi kan med vores faglighed støtte gennem undervisning og supervision af tværfagligt personale. Vi kan tage samtalerne med patienterne og påbegynde behandling, hvis vi er uddannet hertil. Og vi kan med vores træning i at gennemskue organisatoriske dynamikker gøre ledelsen opmærksom på, at vores kolleger lider under, at der ikke er ordentlig faglighed om patientgruppen. Afgørende er, at mere fagligt funderet viden om den funktionelle lidelse bliver alment kendt og anvendt både i sundhedsvæsenet og i den sociale sektor. Sker det, kan diagnosen bruges til fordel for patienter med en funktionel lidelse. referencer Line Bach Møller, autoriseret psykolog, Sclerosecenter Ry Della Selva, P.C. (2001): Intensiv dynamisk korttidsterapi – teori og teknik. Kap. 4, p. 121-130. 1. udgave, 2. oplag, Hans Reitzel Forlag, København. Fink, P., Rosendal, M., Dam, M.L. & Schröder, A. (2010): Ny fælles diagnose for de funktionelle sygdomme. Ugeskrift for læger 172/24, p. 1835-1838. Fink, P. (2009) Belastningsrelaterede, dissociative og somatoforme samt relaterede tilstande, kap. 9, p. 481-518, Klinisk Psykiatri. Fink, P. & Rosendal, M. (2008): Recent development in the understanding end management of funktional somatic symptoms in primary care, Current Opinion in Psychiatry, 21:182-188. Fink, P. (2005) Funktionelle lidelser – fysiske symptomer uden kendt kropslig årsag, 1. udgave, 1. oplag, Psykiatri Fondens Forlag. Fink, P., Rosendal, M. & Toft, T. (2002A): Udredning og behandling af funktionelle lidelser i almen praksis II. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, oktober, 80. årgang, p. 1401-1414. Fink, P., Rosendal, M. & Toft, T. (2002B): Udredning og behandling af funktionelle lidelser i almen praksis V. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, december, 80. årgang, p. 1677-1696. Jensen, A.H. (2009) Kognitiv terapi ved somatoforme tilstande. Kap. 7, p. 174-196, I: Mørch & Rosendahl (red): Kognitiv terapi: modeller og metoder, 1. udgave, 6. oplag, Hans Reitzels Forlag, København. Schröder, A., Fink, P., Fjordback, L., Frostholm, L. & Rosendal, M. (2010): Behandlingsstrategi for funktionelle syndromer og somatisering. Ugeskrift for læger 172/24, p.1839-1842. Svendsen, S.E. (2010) Hvad fejler jeg, når jeg ikke er syg? Psykolog Nyt, 3. p. 16-21. Sørensen, P.S., Ravnborg, M. & Jønsson, A. (2004): Dissemineret sklerose – en bog for patienter, pårørende og behandlere. 2. udgave, Forlaget Munksgaard Danmark.


Russ Harris: › ACT. Teori og praksis. ACT har vist sig at være særdeles effektiv ved behandling af depression, angst, stress, afhængighed, spiseforstyrrelser, skizofreni, borderline personlighedsforstyrrelse m.fl. Denne introduktion til ACT har til hensigt at gøre den komplekse teori og praksis tilgængelig og brugbar for en vifte af fagfolk. Gennemgår de seks kerneprocesser – accept, kontakt med nuet, defusion, selvet som kontekst, værdier og engageret handling – samt mange eksempler fra praksis. Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 355 sider, 348 kr. Helle Alrø. Poul Nørgård Dahl. Søren Frimann (red.) › Coaching – fokus på samtalen. Præsenterer forskellige filosofiske og teoretiske perspektiver på coaching-samtalen og indeholder desuden analyser af autentiske coaching-samtaler, som finder sted i en organisatorisk kontekst. Bogen har særlig opmærksomhed på, hvordan coachen er til stede i samtalen og forvalter sin rolle Hans Reitzels Forlag, 2011, 184 sider, 248 kr. Jens Bo Nielsen. Anders Gade (red.): › Den plastiske hjerne. Hjernen er under stadig forandring, vores viden øges, vi bliver bedre til at løse problemer, finde vej, genkende andre, forstå komplicerede sammenhænge osv. Disse ændringer er resultatet af plastiske ændringer i hjernen. Bogens artikler beskriver hjerneforskningens nuværende viden om de plastiske ændringer, og hvordan vi kan udnytte dem i forbindelse med træning eller genoptræning. HjerneForum, 2011, 94 sider, 130 kr. + forsendelse (bestilling: hjerneforummail.tele.dk) nYe BØger præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Helle Fisker: › Lær med stil. Læringsstilenes hvad, hvorfor, hvordan. Giver indsigt i, hvordan man som lærer og pædagog kan omsætte læringsstilsteorien til egen praksis og skabe et læringsmiljø, som øger børnenes motivation og læring gennem en bevidst, aktiv, effektiv og sjov læreproces. Bogen giver en introduktion til læringsstile, redskaber og strategier, som befordrer læring, og eksempler på konkrete læringsstilsmaterialer. Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 264 sider, 348 kr. Mick Cooper: › Eksistentielle terapier. Om, hvordan vi kønner børn og udfordrer den traditionelle forståelse af ligestilling. Det vi ser og gør, er ikke neutralt. Forfatterne viser, hvordan dette kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde med børnene med forståelse for, at dette er et følsomt felt at berøre. Med afsæt heri præsenterer bogen konkrete metoder til, hvordan vi kan arbejde med værdierne ligestilling og ligeværd i daglig pædagogisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 272 sider, 298 kr. Colin A. Espie: › At overvinde søvnløshed. Der udskrives sovemedicin i enorme mængder, men medicin løser ikke de dybereliggende forhold, der ligger til grund for mange menneskers søvnproblemer, som forpester alt for mange menneskers liv. ”At overvinde søvnløshed” gennemgår i letlæst form mere en 25 års forskning på området, og bogen udgør dermed en selvhjælpsguide i behandlingen af søvnløshed baseret på teknikker fra kognitiv adfærdsterapi. KLIM, 2011, 223 sider, 269 kr. › NYE BØGER PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 21


› ANMELDELSE Livets tidligste år Den østrigske psykoanalytiker Gertraud Diem-Wille har skrevet en bog, som i enkel form forklarer ellers svært tilgængelige psykoanalytiske termer og teorier. D er mangler en sammenhængende fremstilling af barnets mentale udvikling i de tre første leveår med udgangspunkt i Freuds, Kleins og Bions teorier. Denne mangel råder professor Gertraud Diem-Wille bod på gennem ”The early years of life”. Efter nazisternes magtovertagelse flyttede den psykoanalytiske bevægelses centrum fra Wien til London. Det var her, Freud, Klein og senere Bion var virksomme. Det er også i London at Gertraud Diem-Wille har videreuddannet sig efter sin uddannelse fra Wiens psykoanalytiske institut: i Ester Bicks ’spædbarnsobservationsmetode’, i forældre-småbørnsterapi ’Under Five Councelling Service’ og i børneanalytisk arbejde. I sit forord til den engelske udgave af ”The early years of life” skriver Diem-Wille, at det netop er ved at tage udgangspunkt i de tre kilder, det er blevet muligt for hende at forklare ellers svært tilgængelige psykoanalytiske termer og teorier. Bogen indeholder et væld af eksempler på systematiske observationer af spæd- og småbørn fra hverdagen i familien. Hendes fremgangsmåde er først at redegøre for observationer af interaktioner mellem børn og forældre for herefter at fortolke deres psykologiske og udviklingsmæssige betydning og placere dem ind i en begrebslig sammenhæng. På imponerende vis integrerer hun psykoanalytiske teorier med indsigter fra spædbarnsobservationer, viden fra empirisk forskning i børns udvikling, aspekter af neurovidenskab og en substantiel erfaring i forældre-barnterapi og børnepsykoanalyse. Bogen kapitelvis Diem-Wille indleder med at diskutere de første leveårs betydning for personlighedsudviklingen. For mere end hundrede år siden mente man, at små børn ikke kunne skelne deres forældre fra andre voksne, og man kunne derfor uhindret give barnet væk til fx en amme. Det er først i det seneste århundrede, at Freuds antagelse om tidligere barndomsoplevelser betydning har vundet indpas, og i de seneste decennier, at de tidligste leveår er blevet gjort til genstand for videnskabelige studier. Kapitel 1 handler om arv og miljø. Arvelige fysiske egenskaber og talenter får afhængig af opvækst- og kulturelle betingelser forskellig fremtrædelsesform. Forfatteren giver eksempler på, at det SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 er muligt at hjælpe et barn med et organisk betinget kommunikationshandicap gennem beretninger om det terapeutiske forskningsarbejde på Tavistock Clinic, ’Workshop for autisme’, hvor formålet er at udvikle speciel terapi for familier med et autistisk medlem. Læseren kan her følge terapitimer med en familie, som havde et barn med Asperger. Herefter sættes fokus på, hvordan krops-jeg’et (body-ego) udvikler sig gennem relationen til de voksne, som drager omsorg for spædbarnets kropslige og mentale velbefindende. Diem-Wille beskriver ’krops-jeg’et’ som evnen til at føle sig levende i sin egen krop. Hun sammenligner de forskellige dimensioner af det spirende kropsjeg med det komplekse samspil i partituret til en symfoni. Ligesom det her er forskellige melodier, som ligger ved siden af hinanden, og det er udefra den polyfone blanding af disse, der opstår et helt musikværk, så er der udviklingen af evnen til at tænke og føle, psykoseksualiteten og kreativitet, der skaber følelsen af at være en hel person. Det er i de tre første år grundmønstrene formes, og forfatteren viser, hvordan faktorer som forældrenes emotionelle tilgængelighed og evne til kontakt spiller i udviklingen af krops-jeg’et. Næste kapitel omhandler emotionel udvikling i de første leveår, men starter med barnets ’prehistorie’. Omstændighederne om barnets undfangelse, graviditeten og de vordende forældres parathed til at tage mod et barn er faktorer, som påvirker, og som Diem- Wille viser gennem case-studier og vignetter fra terapier med gravide. Det nyfødte barn indebærer et møde med arkaisk (primitiv) angst, og forfatteren støtter sig på Melanie Kleins teori om, at der er to måder at opleve og forholde sig til angst. I de første tre måneder er spædbarnet i den umodne ’skizoparanoide’ position hvor det splitter det onde fra det gode og projicerer det onde. Det er først når barnet bliver omkring et halvt år at det er modent til at begynder at kunne integrere det onde og det gode til en helhed i den ’depressive’ position. Forfatteren beskriver, hvordan vi livet igennem skifter mellem de to måder at opleve og relatere os til verden på, og at vi specielt under ekstrem stress og i krisesituationer vender tilbage til den mere umodne tankemåde. Igen vises det, hvordan moderen kan gøre spædbarnet, som er domineret af arkaisk angst, tryg og rolig, men også når hun ikke lykkes med det. Læseren får også lov til at følge de samme børn, når de er i stand til den mere modne form


af tænkning og har integreret en tillidsfuld relation til forældrene, der gør dem i stand til at følge deres nysgerrighed og udforske verden. Det er et sympatisk, at også faderens rolle inddrage, og at vi ser, hvordan barnet har brug for begge sine forældre til at hjælpe sig med at håndtere smertefulde konflikter. Egner sig til undervisning Klein og Bion er blevet udnævnt til psykoanalysens mest potente, produktive og kreative par, og det er deres teorier om udviklingen af evnen til at tænke og symbolisere, bogens største kapitel handler om. Udgangspunktet er Freuds teori om primær og sekundær processtænkning, og det vises, hvordan Klein og Bion udviklede Freuds begreb om tænkning til også at omfatte barnets relation til moderen. Tænkningen udvikler sig gennem relationen til en anden, som er i stand til at rumme barnet, og det bliver smukt illustreret gennem eksempler fra spædbarnsobservationer. Primitiv tænkning er egocentrisk, konkret, præget af manglende evne til at forstå symboler, og der er magiske forestillinger om omnipotens. Den modne form kendetegnes ved evne til at separere og adskille mellem jeg og du, indre og ydre virkelighed, accept af realitetsprincippet og evne til at symbolisere. Hvordan denne udvikling foregår, viser forfatteren ved eksempler fra normale børn og en fascinerende beskrivelse af et psykoanalytisk behandlingsforløb af et barn, hvis emotionelle udvikling er forstyrret. Kapitlet afsluttes med en diskussion om årsager til forstyrrelser af udvikling af tænkningen. Bogdata Et kapitel handler om barnets psykoseksuelle udvikling og begynder med Freuds teorier. Forfatteren viser, hvordan Klein har ført tankerne videre, fx at oedipuskonflikten allerede starter det første leveår og et strengt, sadistisk overjeg opstår. Diem-Wille bruger en børneanalyse til at illustrere, at vanskeligheden med at finde en løsning på oedipuskonflikten har forbindelse med uløste problemer i den tidlige emotionelle relation. Hun beskriver også det arbejde, som drengen og pigen skal udføre for at komme til rette med den oedipale situation, hvilken effekt det har på tænkningen, og at det åbner op for nye dimensioner med hensyn til psykisk modenhed. Bestræbelsen på at gøre komplekse psykoanalytiske teorier tilgængelige er lykkedes særdeles godt, og bogen egner sig til både til undervisning på uddannelserne og til børnepsykologer. Også pædagoger og forældre vil have gavn af bogen. Forfatteren beskriver, hvad der fremmer og hæmmer udvikling og tilfredshed hos et barn og kommer med konkrete råd. Fx hvornår er barnet modent til at renlighedstræne? Hvordan træner man barnet i at sige farvel og klare separationer? Hvilke tegn viser et barn på, at det er seksuelt misbrugt? Bogen demonstrerer overbevisende, hvordan barnets mentale udvikling kan forstås gennem de psykoanalytiske udviklings teorier. Gertraud Diem-Wille (2011): The early years of life. Psychoanalytical Developmental Theory according to Freud, Klein and Bion. Karnac Books. 276 sider. 21,84 £ (amazon.co.uk). Gudrun Bodin PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 23


› ANMELDELSE Jura for Psykologer Ny lærebog giver studerende et godt afsæt til de specifikke regler, som regulerer psykologers arbejde. Vægtningen af jura og offentlig ret i bred forstand gør den mindre egnet som håndbog i det daglige psykologarbejde. ”J ura handler om det virkelige liv”, har højesteretsdommer Jens Peter Christensen engang skrevet. Hvis man er enig i den betragtning, er det nemt at se, hvorfor psykologer – der om nogen beskæftiger sig med det virkelige liv i alle dets facetter og faser – har brug for at kende et bredt udsnit af landets lovgivning, simpelt hen fordi den spiller ind på psykologens udøvelse af sit fag. Og for at blive lidt i ”det virkelige liv” kan jeg som en af de konsulenter, der regelmæssigt har bemandet Dansk Psykolog Forenings telefonrådgivning, bekræfte, at mange af henvendelserne netop angår den lovgivningsmæssige ramme for psykologens arbejde i en konkret sammenhæng. Erik Lohmann-Davidsens ”Jura for Psykologer” er derfor som koncept så oplagt, at man uvægerlig må tænke: Hvorfor først nu? Af forordet fremgår det, at den først og fremmest er skrevet som en lærebog til undervisningen af psykologistuderende på Københavns Universitet. Herudover har det været hensigten, at den skal kunne bruges som håndbog for psykologer i deres arbejdsliv. Det er en stor mundfuld at gabe over på 352 sider, og opgaven synes heller ikke helt at være lykkedes. Ret skal være ret Bogen er i sagens natur skrevet til ikke-jurister, og Erik Lohmann- Davidsen lægger stor vægt på at bibringe læseren et basalt juridisk fundament. Derfor indleder han med nogle kapitler om juridisk metode, retslære og grundrettigheder. Hertil lægger han en gennemgang af reglerne til sagsbehandlingen i den offentlige forvaltning, hvilket optager en lang række af bogens kapitler. SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 Bogdata Erik Lohmann-Davidsen: ”Jura for Psykologer”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2011. 352 sider, 495 kr. Denne grundige introduktion til jura og offentlig ret udgør bogens hovedpart og kommer dermed efter min opfattelse til at fylde så uforholdsmæssigt meget, at gennemgangen af de regler, som er strengt relevante for psykologens daglige arbejde, henvises til at spille en birolle. Det er kendetegnende for biroller, at de er mere overfladiske og endimensionelle, og det gør sig desværre også gældende for indholdet af de kapitler, som behandler, hvad man kan kalde ”psykologernes jura”. Reglerne refereres logisk og forståeligt, men jeg savner forfatterens håndværk som den ekspert, der ikke blot refererer reglerne, men også viser læseren, hvad reglerne betyder i praksis, og hvordan man som psykolog kan navigere i et til tider vanskeligt farvand. Det er derfor min vurdering, at bogen bør udvides på dette område, hvis den reelt skal have værdi som håndbog for uddannede psykologer. Ret skal imidlertid være ret – og vel særligt i denne sammenhæng – hvorfor det forekommer rimeligt at tage i betragtning, at bogens primære formål er at være en lærebog for de psykologistuderende og kun sekundært en håndbog for psykologer. Og som lærebog i faget lovgivning er der bestemt tale om en veludført fremstilling. Bogens opbygning er både logisk og overskuelig, og det lykkes Erik Lohmann- Davidsen at få komprimeret en lang række af forskellige regler og lovgivning til en sammenhængende helhed. Med denne bog får de psykologistuderende derfor et godt fundament til at sætte sig ind i de specifikke regler, som regulerer psykologers arbejde. Den nødvendige overbygning på dette fundament, må de sammen med de uddannede psykologer imidlertid skaffe sig andetsteds. Charlotte Fornø


Ringe proces, ringe resultat D et er krisetider, siger Roal Ulrichsen, når han skal forklare de sparsomme resultater i årets overenskomster. Spørgsmålet er, om der kan være yderligere grunde til, at der ikke kom mere ud af anstrengelserne. På baggrund af de nyligt overståede overenskomstforhandlinger mellem Dansk Psykolog Foreningen og Danske Regioner vedrørende praksisoverenskomsten finder styrelsen for i Selvstændige Psykologers Sektion det påkrævet at gøre opmærksom på, at vi finder resultatet usædvanlig dårligt for de af overenskomsten omfattede psykologer, hvilket ud over vanskelige tider meget vel kan være resultat af en problematisk proces. Resultatet: Det er vanskeligt at få øje på forbedringer af overenskomsten, der kommer vore medlemmer til gode. Eneste undtagelse er, at mulighederne for at etablere sig i selskabskonstruktioner er blevet forbedret. På negativsiden er der derimod indføjet et markant indgribende økonomiprotokollat, som kan ramme alle psykologer med ydernummer økonomisk i fremtiden. Desuden lykkedes det regionerne at få en yderst begrænset øgning i antallet af ydernumre, således at der på trods af at en betydelig udvidelse af den økonomiske ramme kun er frigivet 50 nye ydernumre. Det svarer til en samlet stigning i antallet af ydernumre på ca. 6 %, hvilket på ingen måde står i forhold til udvidelsen af den økonomiske ramme, der rækker langt ud over de 25 mio. kr., der udløses ved indførelsen af den nye kategori: angstbehandling for de 18-28-årige. Processen: Processen op til forhandlingerne bar præg af mangelfuld forberedelse og problematisk processtyring, hvilket styrelsen oplever resulterede i en tendens til vilkårlighed eller uigennemskuelighed. Hertil kommer, at de fleste af medlemmerne af forhandlingsdelegationen var med for første gang (tre ud af fire) og arbejdede frivilligt, hvilket der burde være taget mere højde for i processen, blandt andet gennem bedre og mere gennemskuelig forberedelse. Optakten til overenskomstforhandlingerne var derudover præget af: At adskillige møder med bl.a. repræsentanterne i de regionale samarbejdsudvalg og sektionens kredskontaktpersoner blev aflyst, og mulighederne for drøftelser med medlemmer inden udvekslingen af krav var derfor ikke reelt til stede. At Psykologforeningens formulerede krav var som resultat heraf ganske få, vage og alt for forsigtige. At der ikke blev fastlagt en klar og gennemskuelig strategi, hvilket kombineret med vores krav sandsynligvis medførte, at det blev alt for nemt for Regionerne at tromle vores krav ned. At medlemsinddragelsen generelt var alt for begrænset og skete for sent i forløbet. Diskussionerne på medlemsmøderne fik begrænset eller ingen indflydelse på det videre forløb i forhandlingsforberedelserne, fordi kravene allerede var udvekslet. Både i forberedelserne og i selve overenskomstforhandlingerne har styrelsen oplevet, at foreningens kurs bedst har kunnet beskrives som en zigzag-bevægelse. Det ene gang ualmindelig defensivt, og den næste urealistisk positiv. Forhandlingerne: Styrelsens repræsentanter i forhandlingsdelegationen har berettet, at det under selve forhandlingen blev flere gange det opfattet som en sejr, når regionerne afskrev egne krav – på trods af at kravene allerede fra start havde været sat meget højt for at lægge maksimalt pres på Psykologforeningen. Vi kom på den anden side ikke igennem med noget særligt, hvilket måske skyldes, at vi havde udtaget ganske få krav som udgangspunkt. Vi kan naturligvis ikke fastslå, at der var kommet et bedre resultat, hvis processen havde været anderledes, men det kunne umuligt have været ringere … Fremtiden: Styrelsen er nysgerrig på, om lignende omstændigheder har præget Psykologforeningens øvrige overenskomstforhandlinger, eller om det kun er de selvstændige psykologers forløb, der har fulgt det beskrevne mønster. Vi håber, at der bliver sat midler af til en grundig evaluering, som både kan føre til forbedringer i fremtidige forhandlingsforløb og sikre den nødvendige vidensdeling og erfaringsudveksling, så at forhandlingsdelegationerne fremover bliver ordentligt klædt. Forhandling af overenskomster er Dansk Psykolog Forenings kerneopgave, og set i det lys finder styrelsen det bekymrende, at opgaven ikke er blevet håndteret mere professionelt. Styrelsen, Selvstændige Psykologers Sektion deBatIndLÆg › OK DEBAT – må højst fylde en a4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 25


› DEBAT Kritikken uforståelig (Kommentar til ”Ringe proces, ringe resultat”, side 25) D et forbløffer mig, at styrelsen i Selvstændige Psykologers Sektion sætter spørgsmålstegn ikke alene ved processen i forbindelse med kravsudtagning op til overenskomstforhandlingerne, men også ved det resultat, vi har opnået. Styrelsen har haft to repræsentanter i forhandlingsdelegationen. For den demokratiske proces, det er udtryk for, finder jeg det trist, at der nu kastes grus i maskineriet. Medlemmerne har talt, forhandlingsdelegationen har lyttet og fået mandat til at forhandle inden for de områder, som vi har gjort, og Liberalt Forhandlingsudvalg (LFU) har fulgt arbejdet og godkendt resultatet. Ligesom bestyrelsen i Dansk Psykolog Forening. Hvorfor nu denne kovending? Overenskomstresultatet taler for sig selv. Sammenholdt med OK-resultater på andre praksisområder og i den offentlige sektor kan vi kun være tilfredse. Det er krisetider, og derfor har der ingen vegne været midler til honorar- eller lønstigninger. Det er naturligvis ikke morsomt at forhandle overenskomster uden honorarog lønstigninger, men vi kan ikke forvente, at der gælder andre betingelser for psykologer end for alle andre grupper. Derfor har vi hele tiden vidst, at vi ikke ville komme i hus med højere takster eller lønninger. Til gengæld kan vi glæde os over, at vores hovedkrav om et reformprojekt i den kommende periode er blevet en realitet, at økonomien i overenskomsten er forøget markant, at angstbehandling er optaget i ordningen (og ikke gik til anden aktør, som sundhedsministeren ellers på SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 et tidspunkt var fremme med), at der udløses 50 nye ydernumre, og at kravene til lægernes henvisninger er strammet op. Prisen er en strammere økonomistyring. Det skyldes, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn på psykologområdet som på alle andre sundhedsområder kræver budgetsikkerhed, og at også Dansk Psykolog Forening og ydernummerpsykologerne udviser økonomisk ansvarlighed. Politikerne har prioriteret en sum penge til området, og det er et vilkår, vi må acceptere. Forberedelsen op til forhandlingerne har taget tid. Det er jo medlemmernes mandat, vi har og skal udfolde. Forhandlingsdelegationen blev denne gang udvidet til fire personer mod tidligere år to eller tre. Fra februar til juni 2010 har LFU arbejdet med forberedelse, kravsudtagelse, køreplanaftale mv. De endelige krav er udvekslet med modparten i juni 2010. Reformprojektet var til debat på Dansk Psykolog Forenings generalforsamling i 2010, og efterfølgende besluttede bestyrelsen, efter indstilling fra LFU, at der skulle sættes al kraft ind på et gennembrud på dette punkt. Dette også i erkendelse af, at der grundet finanskrisen forventeligt ville være få kroner at forhandle om. LFU arbejdede videre med at udforme reformprojektet på et seminar i september 2010, og medlemmerne er blevet hørt og involveret på velbesøgte debatmøder. Alt i alt et grundigt og velforberedt arbejde – både af politikere i foreningen og af dygtig sekretariatsbistand. Jeg må indskyde, at angstforhandlingerne i begyndelsen har haft et separat forhandlingsforløb med opstart foråret 2010, men da der ikke kunne opnås enighed om antallet af nye ydernumre, stod forhandlingerne stort set stille frem til slutningen af den ordinære OK-forny else. På dette tidspunkt flettedes de to for- handlinger sammen, og der blev opnået et samlet forlig 10.-11. marts 2011. Derfor er beskyldningen om zigzagkurs ubegribelig. Tværtimod har vi i den grad styret os igennem et usædvanlig vanskeligt terræn – og hele tiden med det klare mål for øje, at overenskomsten skulle forbedres. Som forhandlingsleder og fagforeningspolitiker må vi tage ansvar og kæmpe for de krav, som er fremsat. Vi skal turde handle på de mandater, vi har fået. Det er uklogt at gå til forhandlingerne med ultimative krav. Spillet ændres altid undervejs, sådan er vilkårene, og det er forhandlingslederens og delegationens opgave at vurdere, hvornår man skal stå fast, og hvornår man skal give sig – og til sidst også hvornår det samlede forhandlingsresultat er godt nok. Der gives og tages, og der er hjerteblod på begge sider af bordet. Gode resultater opnås ikke ved at skifte retning i sidste fase af et forhandlingsforløb, endsige rejse nye, pludselige krav. Bordet fanger allerede ved kravudvekslingen. Derfor var processen forud for selve forhandlingerne også så vigtig og det at være velforberedt og have styr på sine ting en forudsætning. Gode forhandlinger kræver langtidsplanlægning, stadig påvirkning, dialog, dokumentation og klarhed om det, man vil opnå – og fokus under selve forhandlingen. Derfor er jeg ærgerlig over, at styrelsen nu skaber usikkerhed hos medlemmerne, der ikke har en fair chance for at vurdere forløbet. Det er muligt, at der ikke er enighed i sektionen om strategien for indføjelse af nye kategorier. Men der er en klar besked fra sektionens egen generalforsamling om, at vi skulle arbejde ad de linjer, der allerede er fastlagt om en gradvis udvidelse af antallet af ydernumre, når nye kategorier kommer til. At være ansvarlig for at gennemføre


vanskelige forhandlinger, der har stor betydning for mange medlemmer, vil altid være en udfordring. Lad os have som mål næste gang at samarbejde i en god tone, så vi både på de indre og ydre linjer fremstår som den professionelle forhandlingsorganisation, vi er. - - - Kort inden bladet går i trykken, er resultatet af den vejledende afstemning om overenskomsten indløbet. 92 pro cent stemte ja, kun 4 procent stemte nej. Psykologerne, der har stemt, har alene gjort det på baggrund af, hvordan de vurderer OK-resultatet. Som det fremgår, finder såvel LFU som bestyrelsen grund til at dele deres tilfredshed. Roal Ulrichsen, formand Hvor krudtet bør bruges (Kommentar til ”Ringe proces, ringe resultat”, side 25) N ogle gange må man konstatere, at man oplever virkeligheden vidt forskelligt – og det er tilfældet her. Jeg var med i forhandlingsdelegationen, udpeget af Dansk Psykolog Forenings bestyrelse. Og jeg er absolut ikke enig i sektionens kritik af, at processen blev ledet uprofessionelt. Det er bekymrende og meget mærkeligt, synes jeg, at den samlede sektionsstyrelse har den udtrykte oplevelse. Jeg er heller ikke enig i, at vi fik et dårligt resultat. Tværtimod fik vi forhandlet det bedst mulige hjem – ud fra de krav, der var udtaget, og den generelle situation, der er. Vi har endda fået et bedre resultat end nogle af de andre praksisgrupper, vi sammenligner os med. Man kan være uenig i de krav, vi selv har fremsat, og drøfte dette. Men det er ikke i orden at kritisere andre for det, som man ikke selv har gjort. Og det er netop det, sektionsstyrelsen gør. Sektionsstyrelsens medlemmer i Liberalt Forhandlingsudvalg, LFU, har ikke sagt fra over for de formulerede krav – eller fremsat andre krav. Vi sad i LFU i juni 2010 og sagde ja – det er de krav, som vi fremsætter, og her var alle sektionsstyrelsens medlemmer i LFU til stede. Sektionen har fire ud af seks medlemmer. Så kan man ikke som ansvarlig del af en politisk proces bagefter kritisere andre for, at det ikke var de rigtige krav. Jeg kan på nogle punkter være enig i, at processen op til kravsudtagelsen kan forbedres. Eksempelvis kunne vi have afholdt medlemsmøder tidligere i forløbet. Men jeg opfatter det ikke udelukkende som et centralt ansvar; sektionen har også et ansvar, ligesom den har indflydelse. Jeg kan ikke lade være med at se det i sammenhæng med, hvad der skete på det tidspunkt, hvor ”vi” – sektionen, Dansk Psykolog Forening og alle selvstændige – skulle have særlig fokus på de kommende overenskomstforhandlinger. Nemlig i efteråret 2009 og foråret 2010 – hvor der var formandsvalg (mellem formanden for Dansk Psykolog Forening og formanden for Selvstændiges Psykologers Sektion). I min optik er det en faktor, som forståeligt nok har spillet ind på processen og prioriteringerne. Jeg er enig med sektionen i, at selve forhandlingsprocessen har været meget arbejds- og energikrævende. Og det har været en svær gruppeproces. Men det lykkedes os alligevel at få et godt resultat. Jeg savner selvrefleksion i forhold til, hvor- › DEBAT dan sektionsstyrelsens medlemmer har bidraget til gruppeprocessen. Kritikken i sektionsstyrelsens debatindlæg er på nogle punkter misvisende. Så vidt jeg ved, er der aflyst to møder og ikke adskillige – ét LFU-møde og ét fællesmøde for regionale samarbejdsudvalgspersoner. Det er ikke rigtigt, at Danske Regioner tromlede vores krav ned – tværtimod fik vi de fleste af vores krav igennem – selvfølgelig ikke fuldstændig, som vi havde fremsat dem (det er jo en forhandling). Noget tyder på, at samarbejdsklimaet mellem sektionsstyrelsen og Dansk Psykolog Forening centralt ikke fungerer optimalt i øjeblikket. For mig at se er der mange misforståelser, som har at gøre med forskellige opfattelser af, hvad der er centralt og decentralt ansvar og centrale og decentrale opgaver. Jeg vil meget gerne være med til konstruktiv og fremadrettet evaluering, og her må vi alle tænke over, hvordan vi kan bidrage til et positivt samarbejdsklima. Hvor er det ærgerligt at bruge krudt på at kritisere hinanden, efter at tingene er sket. Lad os drøfte uenigheder og politiske målsætninger for det selvstændiges område. Lad os bruge kræfterne på at forbedre vilkårene for selvstændige psykologer. Der er nok at tage fat på! Merete Strømming, bestyrelsesmedlem, medlem af forhandlingsdelegationen selvstændig psykolog med ydernummer PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 27


› DEBAT Tavshed i terapirummet I forbindelse med sagen om tolk og psykolog, som Roal Ulrichsen kommenterer på i Psykolog Nyt 7/2011, er der en forventning til, at retssystemet ’kan gå til den primære kilde, tolken’. Umiddelbart er der ikke belæg for, at dette ikke skulle være sket, og heller ikke at antage, at dommen omkring bruddet på tavshedspligten ændres til psykologens fordel. Men jeg tænker mig, at der er multiple faktorer, som kan blive resultatet af at skulle bryde tavshedspligten. Først og fremmest er tavshedspligten, som Ulrichsen anfører, ikke noget, vi tænker over i hverdagen, ’fordi den fungerer’, men vi tvinges til at tænke over konsekvenserne, hvis den bliver brudt eller vi bliver tvunget til at bryde den. Der er ikke en eneste grund til, at vi skulle bryde den, men derimod legio til ikke at gøre så. Omkostningerne ved at bryde den er uoverstigelige forhindringer for en klient og tillige for vores fags virke. Et tavshedsbrud har langt større skadevirkning end det, der kan måles og vejes på en tavsheds guldvægt. Scenariet er dobbeltbundet i den pågældende sag, da tolken, som er omdrejningspunktet, vil blive berørt, uanset tavshedspligten tvinges til at blive brudt eller ej. Jeg tænker mig, at hvis psykologen tvinges til at bevidne eksisterende billedmateriale om overgreb, ja så er det vel en logisk følge, at tolkens viden om overgrebene får uanede konsekvenser for ham. Men, hvis psykologen ikke bliver SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 pålagt at bryde sin tavshedspligt, vil det være ganske let at afvise tolkens informationer og derved stigmatisere ham som bedrager eller løgnagtig, uanset billedernes eksistens. Det er således et spørgsmål om, hvad konsekvensen er for klienten i denne sammenhæng, snarere end at ’frikøbe’ den pågældende psykolog fra en gordisk knude – set fra mit synspunkt. For det er ikke muligt, når resultatet af denne beslutning er fastsat ved Højesteret, at tolken ikke rammes gebommerligt malignt i sin tiltro til en psykolog eller i sit ønske om at formidle endog svært tilgængeligt materiale til fremmed fugl, da privatlivets fred krænkes ved krav om brud på tavshedspligten. Og det synes netop at være det, der er ved at ske. Den guldvævede tavshed i terapi-rummet er struktur i en grundvold, som vi ikke anfægter eller giver køb på, netop fordi den indebærer, at vi har et velrenommeret arbejdsrum, hvor empati og fortrolighed er vægtet højt. Vi lærer at afskrive mange af vores fordomme, når vi er i rummet med en klient, da det tjener et terapeutisk formål i en ubrydelig kontrakt mellem parterne. I den aktuelle sag vil psykologen blive taget til indtægt for, om hun har kendskab til billederne, mens jeg kan være bange for, at tolkens ord ikke vil blive taget til indtægt som havende pålydende værdi, hvis psykologens svar er negativt. Det er således ikke hverken psykologen eller vores stand, der taber mest uanset udfaldet, for vi kan til Forskning på vildspor T homas Nielsen havde i Forskningsnyt (P-Nyt 7/2011) en artikel med overskriften ”Indbildt syge” går fejl af deres egen krop. Han skriver her, at ad- skillige undersøgelser har vist, at op imod halvdelen af dem, der går til læge med klager over alvorlige sygdomssymptomer, især smerter forskellige steder i kroppen, ikke stadighed holde fast på, at vi kæmper vores kampe til ende, og godt for det, men det kan den klient ikke, som troede sig sikker nok til at opsøge os. Han taber på begge sider af lighedstegnet. Så tavshed er ikke altid guld – undtagen uden for terapirummet. Ellers har tavsheden ringere værdi end det papir, den er skrevet på. I en forstand savner jeg en debat om, hvilke konsekvenser det har, i de sammenhænge, hvor tavshedspligten brydes, når vi tager det for givet, at dette ikke hænder. Jeg har ganske svært ved at resignere i forhold til tavshedspligtens grundvold og finder det på linje med Ulrichsen stærkt uforsvarligt og foruroligende, at vores faggruppe sættes under pres i en sag som denne, da den synes kun at have ét formål: At lade tolken bære en god portion ansvar for miseren, uanset ansvarets egentlige ejermænd og derudover medføre uomgængelige langtrækkende konsekvenser for alle parter, herunder vores samlede psykologstand. Hvem vil efterfølgende bære ansvaret for at slække omgivelsernes tillid til vores fag og fagfæller? Og hvem vil ligeledes efterfølgende stole på den pågældende tolks udmeldinger, uanset deres indhold? Vel ganske få, også i vores eget fag. Empati koster, når den går kontra vores egne ønsker og mål, men her er omkostningerne langt større, end vi kan tænke og føle os til eller forsøge at redegøre for. Conny Danielsson fejler noget som helst ifølge selv nok så grundige, efterfølgende lægelige undersøgelser. Det tilføjes, at psykologiske undersøgelser har vist, at de pågældende selv er


ganske overbevist om, at de fejler noget, endda også noget alvorligt. Det hedder direkte, at nu er det altså mere videnskabeligt bevist, at de pågældende kan være i stand til at udvikle re gulære sygdomssymptomer ud fra deres forventninger og forestillinger snarere end ud fra reelle, fysiologiske forstyrrelser. Mig bekendt hører beviser hjemme i matematik, og den nævnte forskning kan på ingen måde tages til indtægt for den konklusion. Det er uredeligt at generalisere fra et snævert vejrtrækningsforsøg (som artiklen omhandler). Forskning kan kun føre til specifik dokumentation af et eller andet. I artiklen fremhæves det, at der tidligere er talt om både indbildt syge og hypokondri, men det præciseres, at der er tale om en psykologisk forstyrrelse, selv om det ikke på nogen måde er dokumenteret. I dag omtales disse patienter som ”medicinsk uforklarlige symptomer” (MUS), men der kunne lige så godt have stået ”funktionelle lidelser” (under liaisonpsykiatrien). Selvfølgelig findes der mennesker med somatisering og ”indbildt syge”, men de er et fåtal i forhold til de mange, som for tiden bliver miljøofre på grund af det øgede industriforbrug af kemiske stoffer. Også den nye luftbårne forurening med elektromagnetiske felter, EMF og bestrålinger, EMR, øges i disse år, fordi trådløse samfund udbygges. Antallet af personer med Multiple Chemical Sensitivity og ElectroHyperSensitivity stiger dag for dag, og blandt andet professor Belpomme, ARTAC i Frankrig, har dokumenteret, at EHS-ramte har både hjerne- og blodforstyrrelser af somatisk art! Læger og psykologer har brug for at blive opdateret om tidens helbredsskadelige eksponeringer, og jeg er nødt til at minde om, at danske neuropsykologer engang fejlvurderede mennesker med et malersyndrom. Det skal nødig gentage sig. Det er desværre en realitet, at ikke blot fakta, men også myter skabes gennem forskning, og myten om den store udbredelse af MUS og funktionelle lidelser er en af dem. Gennem overfladiske spørgeskemaundersøgelser, industribetalte små studier og anden manipuleret forskning skabes resultater, der skal bidrage til at lægge ansvaret for fx funktionsnedsættelser hos miljøofre på den enkeltes skuldre og dermed friholde de globale industrier og politikere for et samfundsansvar, og psykologer kan tjene rigtig mange penge på denne individualisering. Selvfølgelig skal miljøofre med funktionsnedsættelser udredes, og årsagen til deres symptomer skal afklares. Men sådan ser virkeligheden ikke ud. Der er mig bekendt lanceret en psykiatrisk TERMmodel, som praktiserende læger oplæres i på træningskurser. Målet er at miljøskadede skal udsættes for kognitiv behandling, selv om det er veldokumenteret, at en nedsættelse af miljøeksponeringer mindsker symptomerne! Gennem årelang og omfattende biofysisk forskning er det dokumenteret, at både EMF og EMR medfører biologiske skadevirkninger. Psykologer er derfor nødt til at forholde sig ikke blot til tidens myter, men også til biofysiske fakta, så de mange nye miljøofre kan blive mødt med viden i stedet for forventninger om funktionelle lidelser baseret på mere eller mindre uredelig forskning. Alt i alt var det beskæmmende at læse Thomas Nielsens artikel. Vi har brug for kvalificeret forskning i forhold til de mange nye miljøofre, som selvfølgelig ikke fortsat skal mødes med mistænkeliggørelse og forventninger om psyko-somatisering. Har psykologer glemt, at der også findes en somato-psykisk dynamik hos mennesker. (Forkortet, red.) Bente-Ingrid Bruun Kommentar › DEBAT Jeg skriver i min artikel, at man har udskiftet begrebet hypokondri med betegnelsen MUS (Medicinsk Uforklarlige Symptomer) hos de mange, der lider af alvorlige symptomer, som lægerne ikke kan finde en forklaring på, fordi denne betegnelse indebærer en anerkendelse af, at det i sådanne tilfælde ikke kan udelukkes, at der dog findes en organisk årsag, som ikke kan afsløres med de nuværende metoder. Det indebærer også, at man ikke som udgangspunkt kan konkludere, at der ligger psykologiske årsager bag et tilfælde af MUS. Det må undersøges og vurderes i det enkelte tilfælde. (Derfor bryder jeg mig heller ikke om betegnelsen ’funktionelle lidelser’ som antyder, at man ved, hvad det drejer sig om). Men den kendsgerning, at man i adskillige undersøgelser har fundet, at MUS i mange tilfælde og i væsentlig grad kan afhjælpes med psykologisk behandling, tyder vel på, at det kan være en relevant hypotese at medtage i arbejdet med at hjælpe de pågældende. Denne antagelse udelukker selvfølgelig ikke, at der også blandt mange tilfælde af MUS kan ligge årsager af den art, der nævnes i kommentaren. I en artikel i Jyllands Posten fra 6. april i år nævnes det at 300.000 danskere er ’uforklarligt syge´, og ’fylder utroligt meget i sundhedsvæsenet’, så problemet er enormt. Men det er på nuværende tidspunkt næppe relevant at strides om hvilke typer af årsager – fx psykosociale problemer eller fysisk-kemiske skader – der er de ’vigtigste’. Det må fremtidens forskning afgøre. Så jeg tilslutter mig ønsket om mere kvalificeret forskning – af alle relevante arter. Thomas Nielsen PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 29


› INDMELDTE Indmeldte Stud.psych. Line Hjortshøj Andersen Stud.psych. Mette Ryvang Andresen Stud.psych. Anna Blok Frederiksen Stud.psych. Barbara J. Mazanti Borgbjerg Stud.psych. Vibe Nordahn Bredsdorff Stud.psych. Beata Eva J. af Ekenstam Cand.psych. Annika Annas Stud.psych. Louise Balslev Stud.psych. Simone Bartholdy Stud.psych. Stine Bekke-Hansen Cand.psych. Susanne Benderfeldt Stud.psych. Karoline Marie Brauer Stud.psych. Mia Bundgaard Rasmussen Stud.psych. Nadia Falcon Bærnthsen Stud.psych. Maria Chantzi Stud.psych. Lise Brinkmann Damsgaard Stud.psych. Anne Sofie Fedders Stud.psych. Kathrine Bro Fisker Stud.psych. Mia Forsling Cand.psych. Dorthe Futtrup Stud.psych. Hjordis Inga Gudmundsdottir Stud.psych. Ditte Hald Stud.psych. Mette Marie Hansen Stud.psych. Freja Haarup SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 Stud.psych. Helle Jensen Cand.psych. Tanja Høj Jensen Stud.psych. Louise Maria Søderlind Kjølsen Stud.psych. Heidi-Renée Karina Knudsen Cand.psych. Malene Kirkegaard Kräge Stud.psych. Helene Kristensen Cand.psych. Helga Kristensen Stud.psych. Marie Kristensen Stud psych. Janus Krøjgård Stud.psych. Mette Kvist Stud.psych. Kristiane Paarup Kylling Stud.psych. Anna-Sofie Lose Landert Cand.psych. Lisbeth Langkilde Stud.psych. Anne Larsen Stud.psych. Katrine Larsen Stud.psych. Ane Magne Lauritsen Stud.psych. Elfa Gödd Leifsdóttir Cand.psych. Torben Kjær Lindbjerg Stud.psych. Cille Løwe Lindgren Stud.psych. Sofie Løvbjerg Stud.psych. Sigrid Juhl Lunde Stud.psych. Henriette E. Plaetner Lundquist Stud.psych. Jennifer Løth Stud.psych. Anne-Kristine Lysgård Madsen Stud.psych. Jakob Warring Madsen Stud.psych. David Rurik Martinsson Cand.psych. Lena Fredensborg Meyer Cand.psych. Lotte Quist Michaelsen Stud.psych. Zenia Fuglsang Mikkelsen Cand.psych. Lise Mitchell Stud.psych. Helle Kyvsgaard Mogensen Stud.psych. Line Øllgaard Mortensen Stud.psych. Henriette Lærke Munk-Hansen Stud.psych. Cecilia Møller Stud.psych. Anne Krongaard Nielsen Stud.psych. Anne M.S. Bundgaard Nielsen Stud.psych. Camilla Nielsen Stud.psych. Cecilie Nielsen Stud.psych. Ida Nielsen Stud.psych. Mie Schack Nielsen Stud.psych. Susanne Nielsen Stud. psych. Andreas Nikolajsen Stud.psych. Camilla Weinvig Nissen Stud.psych. Minna Schou Nissen Stud.psych. Christel Obel Sørensen Stud.psych. Vibecke Olsen Stud.psych. Karina Wojcik Otto Stud.psych. Sarah Bundgaard Pscheid Cand.psych. Louise Aaby Poulsen Stud.psych. Maja Bram Rasmussen Stud.psych. Kolbrún Àsa Rikharósdóttir Stud.psych. Gita Saadatjou Stud.psych. Frida Marie Sandring Stud.psych. Jonna Denice Selvejer Stud.psych. Cecilie Nøddebo Schultz Cand.psych. Natasa Stajic Stud.psych. Berglind Stefansdottir Stud.psych. Riikka Pauliina Svane Stud.psych. Stinna Rzepa Svejstrup Stud.psych. Pernille Langer Søndergaard Stud.psych. Marie Hessel Tagmos Stud.psych. Nina Thinggaard Stud.psych. Anne-Sofie Hartvig Thomsen Stud.psych. Nanna Thomsen Stud.psych. Sidsel de Vos Thuesen Stud.psych. Jacob Sung Ulriksen Stud.psych. Hugrun Vignisdottir Stud.psych. Mette Vincentz Nielsen Stud.psych. Ditte Munch Vollesen Stud.psych. Rose Maria Værnet Stud.psych. Søren Warthou Stud.psych. Anja Engelbrecht Wesseltoft Cand.psych. Margit Whitta Stud.psych. Jens Christian Weissenborn Stud.psych. Thorunn Ævarsdottir


Kredse Kreds Roskilde › Sommerfyraftensmøde Kredsen indbyder til fyraftensmøde. Tid og sted: Torsdag 9. juni 2011 kl. 17.00- 19.30 på Roskilde Katedralsskole, Holbækvej 59, Roskilde. Psykolog og leder af Vibygaard Ivar Hect fortæller om ”Erfaringer med familiebehandling gennem 25 år, herunder holdingterapi”. Arrangementet er gratis, men af hensyn til forplejning bedes man tilmelde sig på mail kredsroskilde@gmail.com senest 23. maj 2011 kl. 2011. Jytte Nøhr Kreds Vestsjælland › Referat af årsmøde Kredsen holdt årsmøde 15. marts 2011. Bodil Bergo Friis fortalte om kredsens aktiviteter og økonomi. Økonomien er god, da der kun er brugt penge på styrelsesmøder. Nye medlemmer i styrelsen: Jytte Holm Hansen, Heidi Jeppesen, Merete Skou og Trille Voetmann. Styrelsen har efterfølgende konstitueret sig således: Formand Bodil Bergo Friis, næstformand Rikke Rahtkens, kasserer Jytte Holm Hansen, suppleant Merete Skou. Rikke Rahtkens seKtIoner Kreds Roskilde for Selvstændige Psykologer › Møde Tid og sted: Onsdag 25. maj 2011 kl. 16.30-18.00 hos Niels Bagge, Ringstedgade 10, Baghuset, Roskilde. Dagsorden: 1) Valg af kredskontaktpersoner. Niels Bagge og Pia Byrgiel træder tilbage og orienterer om arbejdet som kredskontaktpersoner. 2 nye kredskontaktpersoner skal vælges. Alle selvstændige psykologer opfordres til at overveje at træde ind i arbejdet. 2) Dannelse af netværksgrupper og supervi sionsgrupper. 3) Erfaringer med behandling af angst: Angst hos børn, unge og voksne, den nye angstkategori under sygesikringsordningen, hypnose og angst, forskellige behandlingsformer og angst, medicin. Der vil i forbindelse med arrangement blive budt på te, kaffe, kage og frugt, samt et glas kølig hvidvin. Tilmelding senest 15. maj 2011 til psykolog@niels-bagge.dk eller psykolog@ piabyrgiel.dk Niels Bagge & Pia Byrgiel selsKaber Fagligt Selskab for Supervision › Fyraftensmøde Selskabet inviterer til fyraftensmøde om gruppesupervision med systemisk tilgang ved cand.psych. Jytte Gandløse, som fortæller om bl.a.: Hvor placeres den systemiske tilgang kronologisk i supervisionens historie? Nogle vigtige navne, som repræsenterer den systemiske tilgang og har haft betydning for dens udvikling? Er der en særlig definition af eller vægtning i gruppesupervisionen og dens læringsmarkører i den systemiske tilgang? Er der helt særlige kendetegn, vinkler eller positioner ved gruppesupervision i denne tilgang, som er værd at fremhæve? Hvad bruger man gruppen til i den systemiske tilgang? Tid og sted: Torsdag 9. juni 2011 kl. › MØDER & MEDDELELSER 17.30-20.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Pris (inkl. forplejning): For medlemmer af FSFS 100 kr., øvrige 150 kr. Tilmeldingsfrist: Fredag 27. maj 2011. Tilmelding ved indbetaling til Fagligt Selskab for Supervision, reg. 0400, konto 4014 852 811 med tydelig angivelse af navn, adresse, e-mail og medlemsnr. i Dansk Psykolog Forening. Læs mere om på www.dp.dk > Fagligt Selskab for Supervision. Benedicte Schilling ØvrIgt Psykologernes.net › Generalforsamling Alle anpartshavere indkaldes til generalforsamling i psykologernes.net lørdag 28. maj 2011 kl. 13.00 på Vissenbjerg Storkro, Søndersøvej 30, Vissenbjerg. Generalforsamlingen indledes med et debatoplæg fra Tue Toft, mangeårig krisepsykolog, og Jørn Callesen, psykotraumatolog: Hvor går krisepsykologien hen? Under generalforsamlingen vil der blive serveret kaffe og kage. Forslag til dagsorden indsendes til: sekretær Susanne Juhl, Klostergade 28, 3., 8000 Århus C. Mariann Hansen PLET PRAKTISK LEDELSE I ET TEORETISK PERSPEKTIV Basen har designet en helt særlig lederuddannelse for ledere, mellemledere, afdelingsledere, faglig koordinatorer, embedsmænd og andre der arbejder på ledelsesniveau indenfor området: socialt udsatte børn og unge. Uddannelsen tager sit udgangspunkt i den systemiske tænkning, hvor vi bl.a. vil fokuserer på begrebet lederrolle vs. lederposition. Vi ønsker at invitere private at lede. Du kan læse mere om PLET på vores hjemmeside: basencph.dk. Ansøgningsfrist fredag d. 10. juni 2011 kl. 12.00 PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 31


› RUBRIKANNONCER Kreds København-Frederikberg Supervision af andre faggrupper: Supervisionsprocessens kontekst, tilgange og muligheder Kursusleder cand.psych. Benedicte Schilling, specialist i børnefamiliepsykologi & supervisor. Forfatter til bøger om systemisk supervision og diverse artikler, rutineret supervisor, underviser og faglig inspirator i Danmark og England. At kunne modtage, give og ikke mindst lære andre faggrupper at modtage og give supervision er blevet et centralt arbejdsfelt for langt de fleste psykologer. Det overordnede formål med kursusdagene er at fokusere på at give psykologen særlig viden om og mestring af supervision for at kvalificere dette værktøj i det daglige arbejde. Vi skal se på supervision i psykologien i et historisk og nutidigt perspektiv som professionelt læringsredskab – uanset teoretisk og metodisk referenceramme. Kursusdagene vil fokusere på følgende hovedtemaer: • Supervision som tilgang til professionsudvikling • Supervision som læringsformat • Relationen mellem supervisor og supervisand • Supervisors kompetencer • Udfordringer når vi superviserer i en gruppekontekst Kursusform: Der stilles forventninger om deltagernes professionelle engagement og aktive deltagelse i temadagene, hvor kursusleder fungerer som dirigent, katalysator, teoretisk og metodisk inspirator. Formen vil på teoridagene primært være teoretiske oplæg fra kursusleder, krydret med læringsmæssige dialoger og refleksioner med hinanden i plenum. Der skal ikke forventes plads til traditionelt gruppearbejde. Kurset søges godkendt af Dansk Psykolog Forening, 3.20. Supervision af andre faggrupper, 12 timer. Se mere her: www.dp.dk/Netvaerk/Kredse/Koebenhavns%20 og%20Frederiksberg%20Kommune/Kalender.aspx Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Lokale 2A+B. Tid: 28.-29. november 2011, begge dage kl. 9.00-16.00. Vi begynder til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 8.45 hver dag. Pris: Kr. 2200 inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse, såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kursets første dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering. Tilmelding: Senest onsdag 16. oktober 2011 kl. 18.00 til Louise Svendsen, pr. mail: LS@LSRT.dk. Oplys: Navn, e-mail og telefonnummer, desuden arbejdssted og by, hvis du er ledig oplys dette og hjemmeadresse. Anfør ’Supervisionskursus’ i emnefeltet på mailen. Der modtages kun individuelle tilmeldinger. Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne. SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 Kreds København-Frederiksberg Narrativt Drama, unge og voksne v. Nike Brandt Poulsen, aut. specialist og supervisor i psykoterapi Klienter udsat for kollektive traumer kommer sig bedre og med færre negative sociale konsekvenser, hvis de behandles i gruppe. I Playbackteater reflekteres det personlige udsagn tilbage til beretteren i en kropslig og dramatisk form. Anvendt terapeutisk spejler man hinandens historier, hvilket giver gensidig empati og anerkendelse. Subjektivt forskellige sider af virkeligheden træder frem. Beretteren ser hen på sin historie og føler sig set og anerkendt. De, som giver beretningen form, er for et øjeblik en del af de andres liv. Mangfoldigheden af historier danner et fælles skabt mønster, hvor den røde tråd imellem beretningerne afspejler gruppens aktuelle billede af virkeligheden. Fra at være indre private billeder bliver den enkeltes fortælling en del af dette fælles mønster. Kurset vil være ”A taste of Playback”. Deltagerne vil arbejde med enkle grundformer i Playback metoden og erfare, hvad det vil sige at få sin fortælling vist. Deltagerne vil efter kurset kunne arbejde med enkle grundformer og eksperimentere med at dramatisere beretninger, under hensyntagen til den mest grundlæggende viden om vilkår for at reflektere beretninger i forhold til traumatiserede. Narrativt drama anvendes i forhold til udsatte og traumatiserede mennesker i USA, Israel, Sydamerika, Indien og Australien. Andre former for dramatiserende plays anvendes i forhold til traumatiserede og er kendt som powerplay, theraplay o.a. Nike Brandt Poulsen er specialist og supervisor i psykoterapi. Hun har arbejdet med Playback Teater i 15 år, uddannet fra School of Playback Theatre i USA. Kurset er godkendt under Psykotraumatologi, 14.4.4.2.2.3. Intervention i gruppe i relation til traumatiske hændelser (12 timer). Ansøgere i andre specialer kan evt. benytte kurset i 3.99 efter eget valg. De enkelte fagnævn vil derefter tage stilling til kursets relevans for det søgte speciale. Se den fulde annonce her: www.dp.dk/Netvaerk/Kredse/ Koebenhavns%20og%20Frederiksberg%20Kommune/ Kalender.aspx Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Lokale 2A+B. Tid: Onsdag 22.-torsdag 23. juni 2011, begge dage kl. 9.00-16.00. Vi begynder til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 8.45 hver dag. Pris: 2000 kr. inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse, såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kursets første dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering. Tilmelding: Senest tirsdag 24. maj 2011 kl. 18.00 til Louise Svendsen, pr. mail: LS@LSRT.dk. Oplys: Navn, arbejdssted/bopæl hvis du er ledig, e-mail samt telefonnummer. Anfør ’NarrativtDrama’ i emnefeltet i mailen. Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne. Begrænset deltagerantal.


Specialistudd. psykoterapi? www.ipcopt.dk København Centrum —————————————————————————————— Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge. Ring 21 64 44 08, eller se: http://lokaler.psykologkontakt.dk Er undersøgelsesmetodik dækket i din terapeutiske retning? 5 obligatoriske dage på specialiseringsmodulet i psykoterapi og psykopatologi. 3-dages NEO PI-R certificering, 23-24/6 og 12/9 2011 Pris: 5600 kr. 2-dages WAIS m.m., 13-14/9 2011 Pris: 3.900 kr. Sted: Vartov, København K. Underviser: Christian Møller Pedersen m.fl. Kontakt: Trine Østergaard, kursusliv@gmail.com Godkendte kurser: Specialistuddannelsen Del III - voksenmodulet 10.2 ASSESMENT 21.-24. Juni 2011 (24 timer). Pris: 6.300 kr. 10.3 DIFFERENTIALDIAGNOSTIK 8.-11. september 2011 (24 timer). Pris: 6.300 kr. 10.4 PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER & -TEORI 7.-9. oktober 2011 (18 timer). Pris: 5.200 kr. 10.5 VALG AF INTERVENTIONSFORM 23.-24. november 2011 (12 timer). Pris: 3.400 kr. Kurserne varetages af psykolog og specialist i psykoterapi Christina Eckhard-Hansen og speciallæge i psykiatri Jan Vestergaard. Tilmeldingen på www.narrativ-praksis.dk Er du bagud med din supervision? … og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - også aften og weekend. Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500 kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én anden psykolog) til 5.000 kr. Læs mere på www.talentshaper.com/supervision Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere Tel: +45 26 28 58 92 Email: ds@talentshaper.com Aarhus Lokaler til leje - 90 kr./timen. www.phuset.dk Tlf. 2214 4180 › RUBRIKANNONCER ANNESAXTORPH Konsultation Supervision Workshops Træning København - Helsingør - Århus annesaxtorph@gmail.com Mobil 22160065 Narrativ Supervisionsgruppe for narrative kendere modul 1 • 6 dage • 40 timer Start 6 september 2011 København Narrativ Familieterapi Workshop 2 dage 24-25 januar 2012 København www.annesaxtorph.dk EFT for par Narrativ Parterapi Workshop 2 dage 13-14 september 2011 Risskov, Århus Narrative Børnegrupper Workshop 2 dage maj 2012 København BANEBRYDENDE INTERNATKURSUS 19.- 22. september 2011 Lilla Vik konferens. Kivik. Simrishamn Sverige EFT for par er en af de få evidensbaserede strukturerede korttidsterapier i dag. Den er udviklet afdr. Susan Johnson og dr. Lesley Greenberg. EFT er konstant i sine resultater med efterevaluering af par på 72 % forbedret relation, og nok det mest banebrydende indenfor parterapi i dag. Se mere på www.eft.ca Underviser er Ph.D. Dr Rebecca Jorgensen certificeret supervisor og underviser med international erfaring indenfor EFT. Chef for "The Training and Research Institute for EFT" ved Alliant International University, California, USA. Internat kurset indgår som 1 del af en certificering som EFT-parterapeut. Pris. 13.250 dk. incl. moms (12.500 sek. ex. moms) Tilmelding er bindende og sker via mail med navn, adresse samt faktureringsoplysninger til tommy.waad@relationscentrum.se. Kursusafgiften skal være indbetalt senest 25/5-11. Spørgsmål til kursusansvarlig Tommy Waad certificeret EFT parterapeut 0046706-264674 PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 33


› RUBRIKANNONCER afholder i samarbejde med Den Danske Imagoforening Den 8. Internationale Konference i Keynote speakers Harville Hendrix, ph.d. & Helen LaKelly Hunt, ph.d. Grundlæggere af Imago relationsterapi, forfattere til 9 bøger Anne-Lise Løvlie Schibbye, ph.d. Professor emeritus, forfatter til bl.a. bogen ”Relationer” Allan Holmgren, mag.art.psych. Adjungeret professor, forfatter, foredragsholder og grundlægger af Dispuk. Richard Simon, Ph.d. Redaktør af Psychotherapy Networker Mangler du videosupervision? Der tilbydes nyt forløb med 30 timers videosupervision i gruppe. Supervisionen foregår inden for den kognitive/adfærsterapeutiske referenceramme med inspiration fra “tredie bølge” Compassion Focused Therapy. I supervisionen er der både fokus på egen stil og på “sagen”. Supervisionen struktureres således, at gruppen er aktivt deltagende i forhold til feedback på terapeutfærdigheder, og gruppen tildeles forskellige opgaver i forhold til sagen. Der bliver lagt stor vægt på et konstruktivt og anerkendende læringsmiljø. Supervisionsforløbet svarer til Dansk Psykolog Forenings krav ift. videosupervision på specialistuddannelsen i psykoterapi. Supervisionen vil også kunne anvendes ift. feedback på egen stil og som gruppesupervision ift. autorisation. Videosupervisionsgruppe (2) efterår 2011: Datoer: 2/9 - 30/9 - 28/10 - 18/11 - 9/12 - 2011 og 13/1 - 2012 Videosupervisionsgruppe (3) forår 2012: Datoer: 20/1 - 24/2 - 23/3 - 20/4 - 11/5 - 15/6 - 2012 Deltagere: Psykologer og læger, max. 5. deltagere. Supervisor: Lena Højgård Isager, cand.psych.aut., specialist i psykoterapi. Tid: Kl. 9-15 inkl. 1 times frokostpause. Sted: Psykologhuset Kognitivt Fokus, Østrevej 32, 8210 Århus V. Pris: 10.000 kr. Yderligere oplysninger: www.pkf.name Tilmelding og eventuelle spørgsmål pr. mail : lena@kognitivtfokus.dk Husk at oplyse EAN nr., hvis du er offentligt ansat. SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 relations- og parterapi Marienlyst, Helsingør 20. - 22. Oktober 2011 Tre dage med fokus på fordybning i arbejdet med parterapi og relationsarbejde. Inspirerende workshops. Tre dages pre-conference med workshops ledet af undervisere fra det internationale Imago-fakultetet. Kom og mød kolleger fra hele verden. Åbningsceremoni Susse Wold læser H.C.Andersen Gallafest Lørdag aften Musik v/ Olsen Brødrene og Route 66 Konferencen foregår på engelsk. Deltagere : Alle interesserede Pris medlemmer af Imagoforeningen: 649 USD Pris øvrige: 799 USD Program: http://gettingtheloveyouwant.com/ professionals/conference Tilmelding: www.ImagoConference.com Evt. ophold på Marienlyst bestilles og betales særskilt Yderligere oplysninger: John Hjarsø Mortensen tlf: 50736000, e-mail: johnmo@me.com KognitivGruppen v/psykolog Morten Hecksher Intensivt 4 dages ACT internatkursus KognitivGruppen udbyder igen et intensivt 4 dages ACT internat- kursus for læger og psykologer i naturskønne omgivelser på Samsø. Kurset bliver ledet af psykolog og Ph.D. JoAnne Dahl, som er en af pionererne inden for udviklingen af ACT, og psykolog Morten Hecksher, der gennem mange år har arbejdet med mindfulness, act og acceptbaserede interventionsformer. Kurset udbydes til et relativt lille antal deltagere i trygge rammer. Gennemgående tema i forløbet er selfcompassion, eller medfølelse med sig selv. Se nærmere beskrivelse på www.kognitivgruppen.dk – evt. spørgsmål: 26 79 97 35. Tidspunkt: 16.-19. juni 2011. Første dag fra 12.00 og kurset slutter den 19. juni kl. 15.00. Kurset gentages efter sommerferien 22.-25. september 2011. Pris: Kr. 9.500,- inklusiv kost og logi. Tilmelding: Online på www.kognitivgruppen.dk Stort stille kontor nær Strøget udlejes tor.- fre. www.psykon.dk 23 40 90 60 VINGSTED 20.-22. september 2011 Læs om kurset. Se annoncen side 37


Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose afholder i Skive: Avanceret Hypnoterapi – Planlægning, metode, træning Kursus på videregående niveau Med læge og hypnoterapeut Jens-Jørgen Gravesen Fredag 7. oktober kl. 10.00-17.00 samt lørdag 8. oktober 2011 kl. 09.00-16.00 hos GR-Psykologerne, Nordbanevej 15, Skive Kursusform mv. På kurset veksles mellem teori, øvelser samt krydret med historier fra praksis. Indhold og baggrund: Problemer opstår sommetider på grund af en kombination af gode forestillingsevner og en høj hypnotisk kapacitet, der kan give en for let, ukritisk og ubemærket situationsbestemt indlæring af uheldige tanker, følelser og reaktioner eller risiko for udvikling af dissociative lidelser. Ved hypnoterapi træner man i at finde en hypnoterapeutisk forståelsesramme, der giver mening for klienten og som kan danne grundlag for forandring til det bedre ved, at klienten får mulighed for indsigt i, hvordan hans problem opstod og lære at bruge den indsigt sammen med sin indlæringsevne, sine forestillingsevner og sin hypnotiske kapacitet til at neutralisere den uheldige situationsbestemte indlæring og igen blive velfungerende og komme i balance. Interaktionen mellem klient og behandler har som første mål, at de arbejder på at blive bevidste om, hvordan klientens egenskaber indgår i den proces, der gav ham problemer, og som han kan lære at bruge på en bedre måde til at gøre sig velfungerende og til at få selvindsigt. Slutmålet er at gøre ham til sin egen behandler og selv kunne vedligeholde psykisk og fysisk velbefindende. Der undervises i hypnoanalyse, behandlingsmetoder og planlægning af behandling støttet af cases og enkelte videoindslag, der viser analyse, kommunikation og behandling. Deltagerne må meget gerne bidrage med egne cases, som auditoriet kan bruge som oplæg til diskussion og til løsning af behandlingsopgaver. Emner som dissociative lidelser skal være velkomne. Jens-Jørgen Gravesen, som har undervist for PSKH med stor succes mange gange. Praktisk Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage. Spørgsmål vedr. kurset: ingeguldal@hotmail.com. Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding” Tilmeldingsfrist: Mandag 8. august. 2011. Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose afholder i København: › RUBRIKANNONCER Behandling af social angst med klinisk hypnose Videregående kursus med psykolog ph.d. Matthias Mende Lørdag 29. oktober kl. 10.00-17.00 og søndag 30. oktober 2011 kl. 09.00-16.00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø Kurset henvender sig til dig, der arbejder med angst. Vi glæder os til at blive undervist i dette emne, da vi aldrig før har haft et selvstændigt kursus om behandling af socialangst med hypnose. Kursusform mv. Social anxiety disorders are very complex in nature: social phobia can be relatively distinct, only affecting specific group or for people or class of situations, or it can be very generalized and affect almost all social encounters. Various etiologic factors may contribute to the origination of social anxiety disorders. These factors range from deficient experiences during childhood to unfavorable social learning conditions in later phases of life. In this environment, exact diagnostics and individual therapy planning are necessary to ensure therapeutic success. In this workshop, participants will learn to differentiate between various manifestations of social anxiety disorders. A special emphasis will be put on the diagnostic differences between social phobias and avoidant personality disorders and the resulting consequences for selecting hypnotherapeutic approaches, strategies and interventions. Participants will learn and practice solution-oriented, conflict-oriented and relationship-oriented hypnotherapeutic approaches suited for the treatment of social anxiety disorders. Following the description of the spectrum of clinical hypnosis for the treatment of social anxiety, the various treatment approaches are demonstrated and practiced in small groups, with the options of integrating case examples presented by participants. Underviser: Mattias Mende fra Salzburg, Østrig er klinisk krisepsykolog ph.d., og hypnose-psykoterapeut. Præsident for den europæiske hypnoseforening (ESH) og bestyrelsesmedlem i den internationale hypnoseforening (ISH). Mattias taler et let forståeligt engelsk og er en dynamisk underviser, han brænder for hypnose. Praktisk Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet, 3.300 kr. for ikke-medlemmer. Inkl. frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage. Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding” Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til Inge Guldal på 2022 5720 eller e-mail: ingeguldal@hotmail.com. Tilmeldingsfrist: Mandag 15. august 2011. PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 35


› RUBRIKANNONCER Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose afholder i Odense: Stress og stress-håndtering Med Bobby (Robert) Zachariae, professor, dr.med. Lørdag 17. september kl. 10.00-17.00 og søndag 18. september 2011 kl. 9.00-16.00 på Den Sociale Højskole, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C Kursusform mv. Baggrund: Et voksende antal danskere oplever sig som stressede, og der foreligger i dag dokumentation for, at længerevarende stress kan have en negativ indflydelse på vores psykiske og fysiske helbred. Omfanget og betydningen af stress varierer imidlertid fra person til person, hvilket bl.a. hænger sammen med forskelle i livsomstændigheder, adfærdstræk og måder, hvorpå vi ”mestrer” stresspåvirkninger. Kurset præsenterer 1) et overblik over en række centrale begreber og resultater inden for stressforskningen og beskriver en række centrale forhold og ”kompetencer”, som beskytter mod udbrændthed og negative konsekvenser af stress, og 2) elementer i stressbehandling med særlig fokus på a) stress-samtalen, b) visualiseringsteknikker og øvelser til afdækning af stressfaktorer og individuelle og sociale ressourcer og c) redskaber til mestring af stressfaktorer og stressreaktioner. Formen vil bestå i en vekselvirkning mellem oplæg, individuelle øvelser og gruppeøvelser. Underviser: Bobby (Robert) Zachariae, professor, dr.med. Psykoonkologisk Forskningsenhed Århus. Praktisk Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr. for ikke-medlemmer inkl. kaffe/te, frugt, vand og frokost. Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til simivoss@hotmail.com eller på tlf. 28 37 73 28. Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding” Tilmeldingsfrist: Mandag 11. juli 2011. TERAPI ♦ SUPERVISION ♦ COACHING FOR PSYKOLOGER SYSTEMISK OG MENTALISERINGSBASERET METODE Cand.psych. Lisbeth Jytte Kristensen, specialist og supervisor i sundhedspsykologi og psykoterapi Psykologer i Ørestad www.psykologlisbethkristensen.dk lisbeth.jytte.kristensen@gmail.com +45 26 35 48 77 SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 Vedfeldt Instituttet og GR-Psykologerne udbyder nu en 2-årig psykodynamisk/psykoanalytisk efteruddannelse Uddannelsen integrerer elementer fra eksistentiel, dynamisk systemteori, der opdaterer den psykodynamiske / psykoanalytiske referenceramme, hvori den kybernetisk videnskabelige teori og metode integreres. Du vil gennem uddannelsen komme på en lang faglig og personlig rejse, hvor du bl.a. skal arbejde med mindfulness, drømmeanalyse, tegneterapi, meditation, Imago kommunikation, kropslige øvelser, før- og ubevidst kommunikation til brug for terapeutiske processer, samt livesupervision og videofeedback på din terapeutiske praksis. Uddannelsen veksler mellem internatkurser og supervisionsdage, der er lagt i et mønster, så du får mulighed for at integrere teori og øvelse i din hverdagspraksis. Kurset henvender sig primært til psykologer, som er i gang med eller vil påbegynde sin specialistuddannelse. Undervisere: Ole Vedfelt; Jungiansk psykoanalytiker IAAP, godkendt af Dansk Psykolog Forening som underviser, supervisor og terapeut. Cand.pæd.psych. Annette Groot & cand.pæd.psych. Jørgen Rønsholdt, begge autoriserede og godkendt af Dansk Psykolog Forening som specialist og supervisor. Hele uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening som en del af specialistuddannelsen i psykoterapi med 246 timer i alt, fordelt med 90 timers teori og metode, 60 timers supervision og 96 timers personligt udviklingsarbejde i gruppe. Yderligere information og ansøgningsskema fås hos: GR-Psykologerne på tlf. 9752 0095, kursussekretær Elsebeth Andreasen, psykolog Jørgen Rønsholdt, psykolog Annette Groot eller på www.vedfelt.dk / www.g-r.dk. Prisen for hele forløbet 76.000,00 kr. kan evt. betales i 3 rater. Tilmelding inden 15. juni 2011. Nordbanevej 15, 7800 Skive Tlf. 9752 0095 www.g-r.dk NORDISKE BØRNEPSYKOANALYTIKERE fejrer 10 års jubilæum Temadage om børnepsykoterapi Den 2. og 3. september 2011. I gennem 10 år har en gruppe af nordiske børnepsykoanalytikere arrangeret undervisning på det Nordiske kursuscenter og lejrskole i Hillerød i ’Begreber og metode i psykodynamisk børne- og ungdomspsykoterapi’. Det har været deltagernes eget kliniske arbejde, som har været udgangspunktet for undervisningen, og gennem psykoanalytisk refleksion er dette blevet teoretisk perspektiveret. I anledning af 10 års jubilæet arrangerer lærerne sammen med kursusdeltagerne to temadage som vil bestå af kortere foredrag, kliniske seminarer samt en festmiddag. Nogle af de emner som vil blive belyst er: ’Barnet i forældrenes indre verden – hvordan forældres ubevidste forestillinger overføres fra en generation til den næste’. (Karin Backa Sigrell) ’Børn i den digitale tidsalder’ (Gudrun Bodin) ’Tre nordiske kvindelige digtere – en psykoanalytisk forståelse’ (Bo Sigrell) ’Terapeutens indre arbejde’ (Anders Zachrisson) ’Om børnepsykoanalyse’ (Anne Kristin Rustad) ’De børnepsykoterapeutiske uddannelser i Norden’ Prisen for to temadage er kr. 2.500, som inkluderer frokoster, festmiddag samt overnatning i enkeltværelse. Uden overnatning er prisen reduceret. Tilmelding inden den 1. juli 2011. Yderligere oplysning: www.gudrun-bodin.dk


Workshop i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Med Tobias Lundgren, Psykologisk Institut, Universitetet Uppsala, Sverige Efter en kort gennemgang af den teoretiske ramme og pædagogiske model trænes færdigheder gennem rollespil og øvelser. Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i Psykoterapi med voksne, Psykopatologi og Psykotraumatologi. Tid og sted: D. 12.-13.9.2011 fra kl. 9-16 i Forsamlingshuset, Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads 3, 1711 København V. Pris: 3000 kr. inkl. kaffe, te, brød, vand, frokost, frugt og kage. Max 25 deltagere. Tilmelding efter først til mølle princippet. Mere info, artikler og tilmelding hos Janne Andreasen på mail@ja-psykolog.dk De Regionale Samarbejdsudvalg De Regionale Samarbejdsudvalg under praksisoverenskomsten behandler emner, som vedrører overenskomsten i regionen, herunder klager fra psykologer og sikrede, anmodninger om flytning af ydernummer. Desuden udarbejder de udviklingsplaner og kvalitetssikringsprojekter. Pr. 1. maj 2011 er der valgt nye repræsentanter fra Dansk Psykolog Forening til Regionale Samarbejdsudvalg. Du kan se, hvem de nye medlemmer i de enkelte regioner er her: www.dp.dk > Netværk > Sektioner > Selvstændige Psykologers Sektion > Regionalt arbejde > Regionale samarbejdsudvalg. amm Ledigt lokale En kollega går på pension, og vi har derfor plads i vores psykologfællesskab i de fredede omgivelser i Carlsbergbyen. Mulighed for en eller flere dage om ugen. Psykologerne i Vores By Valby, Frederiksberg og Vesterbro Anne-Mette Bahner tlf. 2720 3146 Heidi Rose ♦ Anne Holländer www.psykologerneivoresby.dk Kliniklokale udlejes på Amager Pæne, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Husleje fra 4500 kr./md. eller 500 kr./md. for én hverdag pr. uge. Psykologerne på Amager Hedegaardsvej 88, 2300 København S Henvendelse til: Michael Linde/Christina Nielsen 70 25 14 80 info@psykolog-amager.dk › RUBRIKANNONCER VINGSTED KURSUS – 20.-22. september 2011: I BEGYNDELSEN VAR ORDET – Samtalen som undersøgelse og intervention PROGRAM Se det fuldstændige program på www.dp.dk. Her programmet i overskrifter: ´Tilmelding NU! Tirsdag 20. september Kl. 9-10: Ankomst & velkomst. Kl. 10-12 + WORKSSHOPS. 13.30-15.30: • Anne Sofie Møller Sparre: Narrativ tilgang til arbejdet i PPR. • Suzanne Krogh: Iagttagelse og fortælling som undersøgende intervention i dagtilbud. • Carsten Lose: Om anvendelsen af WISC-IV. • Nina Sjö: Intro til TEA-Ch – testmateriale til vurdering af opmærksomhed og koncentration med høj økologisk validitet. Kl. 16-17: Fagpolitiske indslag. Kl. 19.30: Generalforsamling i KAPS. Onsdag 21. september Kl. 9-12 + 13.30-17: • Rikke Schwartz: Samtalen som redskab i den psykologiske undersøgelse af børn. Kl. 9-12 + 13.30-17: • Katrin Bernstad. Det tidliga samspelet, dess sårbarhet och möjlighet till förändring. 19.00: Festmiddag mv. Torsdag 22. september Kl. 9-12 + 13-16: • Haldor Øvereide: Triangulerte samtaler som intervensjon. PRAKTISK Tidspunkt/sted: Tirsdag 20. sept. kl. 10 – torsdag 22. sept. 2011 kl. 16. Vingsted Centret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten. Tilmelding: Senest 23. maj 2011 på www.dp.dk > Netværk > Sektioner > KAPS. Kontakt: Spørgsmål til sekretær Vibeke Hjulmand, tlf. 35 25 97 25, vih@dp.dk.


› STILLINGSANNONCER NÅR DU SØGER JOB Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse foregå til forhandling@dp.dk. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk Stillinger i Psykolog Nyt Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser. Foreningen har visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende: Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk Psykolog Forening. Det anbefales, at du ikke opsiger din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forenings forhandling er afsluttet. Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast. Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen > Sekretariat kan du se vores konsulenter. SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 ! annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges. Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure, som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psykolog Nyt”. Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant forhandler Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig sende en mail til forhandling@dp.dk. Vi beder dig vedhæfte følgende: • Stillingsopslaget. • Din ansøgning. • Dit CV. • Seneste lønseddel. • En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget af dig til stillingen. Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet, før du kan tiltræde. Når din tillidsrepræsentant forhandler Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psykolog Forening forhandler. Men du skal sende direkte til tillidsrepræsentanten. Stillinger opslået andre steder Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.


Godhavn søger en behandlingsansvarlig psykolog 32 timer om ugen Godhavn er en smukt beliggende døgninstitution med intern skole i Tisvildeleje normeret til 35 børn i den undervisningspligtige alder. Godhavn består af 5 behandlingsafdelinger for 9-20-årige børn og unge af begge køn med sociale, psykiske og adfærdsmæssige vanskeligheder, en udrednings- og observationsafdeling samt Netværket, som fungerer som udslusning- og efterværn. I Netværket indgår 2 satellitafdelinger med i alt 10 ungdomsboliger. På Godhavn er vi 91 ansatte fordelt på pædagoger, skolelærere, værksteder, administration, forstander, 2 socialrådgivere, 4 psykologer samt eksternt tilknyttede psykiatriske konsulenter. Du vil som psykolog på Godhavn indgå i en større tværfaglig personalegruppe, der alle brænder for at skabe udviklende og værdige opvækstvilkår for de anbragte børn og unge på Godhavn. Det betyder, at faglighed og professionalisme er i højsædet i kombination med et personligt engagement, der understøtter og fortsat udvikler ”skræddersyede” løsninger til det enkelte barn. Din funktion vil være at varetage behandlingsansvaret for 2 afdelinger i et tæt samarbejde med de tilknyttede afdelingsledere samt den ledende psykolog. Du vil desuden skulle være tilknyttet Godhavns interne skole i forbindelse med supervision, kognitive undersøgelser m.m. Vi har brug for dig til at varetage følgende opgaver: - Udarbejde behandlingsplaner og revidere behandlingsplaner i samarbejde med de tilknyttede afdelingers kontaktpædagoger og afdelingsledere - Supervision af afdelingernes pædagogiske personale ud fra et professionsudviklingsperspektiv - Forestå afholdelse af behandlingskonferencer i samarbejde med afdelingslederne - Deltage i relevante behandlingsmøder, teammøder etc. med sagsbehandler/pårørende - Varetage kognitive undersøgelser af børn indskrevet på Godhavn skole - Bidrage til en fortsat udvikling af Godhavns behandlingstænkning Til stillingen er knyttet intern, individuel supervision samt mulighed for fortsat videreuddannelse. Organisatorisk refererer du til den ledende psykolog og indgår i Rådgivningsteamet bestående af socialrådgivere, psykologer og eksternt tilknyttede konsulenter. Vi lægger vægt på: - at du er cand.psych. eller cand.pæd.psych. - at du kan arbejde struktureret i en supervisions- og behandlingsmæssig ramme, der på et bredt teoretisk og historisk fundament søger at skaber individuelle løsninger i en socialpædagogisk behandlingskontekst › STILLINGSANNONCER - at din grundviden inden for det udviklingspsykologiske felt er opdateret og kan formidles til andre faggrupper end din egen - at du besidder evner for at supervisere pædagogisk personale og kan håndtere og gennemføre udviklingsprocesser - at du er god til at fokusere din kommunikation – og at du har flair for at udtrykke din faglighed på skrift - at du har evne til overblik i en hverdag præget af højt tempo og kompleksitet, og at du formår at udtrykke dette på en måde, der kan synliggøre og aktivere det pædagogiske personales ressourcer - at du kan balancere i at indgå i et rådgivende team i kombination med forvaltningen af et behandlingsansvar Vi tilbyder: - et varieret arbejde, hvor kreativitet og et højt energiniveau præger hverdagen med fokus på, at vi ved en fælles og koordineret indsats skaber optimale udviklingsmuligheder for børnene på Godhavn - en arbejdsplads i konstant udvikling præget af en stor grad af individualitet men også sammenhængskraft - engagerede og humørfyldte kolleger, som har en meget involverende tilgang til deres arbejde Yderligere oplysninger om stillingen: kan fås ved henvendelse til ledende psykolog Henriette Lieblein Misser på 40 30 25 02 dagligt ml. kl. 8 - 9. Løn- og ansættelsesvilkår: Efter aftale. Ansættelsestidspunkt: 15.08.11. Der forventes afholdt ansættelsessamtaler i uge 23/24. Ansøgningsfrist: 26.5.2011. Ansøgningen sendes til: Godhavn, Godhavnsvej 1, 3220 Tisvildeleje, Att.: Ledende psykolog Henriette Lieblein Misser. Du kan også maile din ansøgning til: hlm@godhavn.dk Vil du vide mere om Godhavn, er du velkommen til at læse på vores hjemmeside www.godhavn.dk, eller du kan kontakte os på 48 70 70 08. forhandling@dp.dk


› STILLINGSANNONCER Psykolog søges Center for Traume- og Torturoverlevere, CETT, søger en psykolog 37 timer/uge med tiltrædelse 1. august 2011. Der er tale om et barselsvikariat med gode muligheder for forlængelse. Dine arbejdsopgaver vil være: • Udredning af ressourcer og diagnostisk vurdering af mennesker med komplekse traumer • Differentieret terapeutisk behandling i grupper eller individuel • Supervision/undervisning af eksterne samarbejdspartnere Læs mere om CETT på vores hjemmeside www.cett.dk. Søg jobbet på job.regionsyddanmark.dk under job nr. 88394. Vi skal have din ansøgning senest den 23. maj. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 22. Banegårdspladsen 1, 1. sal 7100 Vejle SIDE 40 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 Psykolog 25 timer ugentligt søges til KONG FREDERIK VII’S STIFTELSE PAA JÆGERSPRIS Danners Børn til akut- og observationsinstitutionen Birkebo Birkebo, akut- og observationsinstitution er en selvejende institution og ligger i dejlige omgivelser på Jægerspris Slot. Tilbuddet er normeret til 8 børn og unge og modtager med kort varsel børn i alderen 6-18 år. Børnene kommer fra familier, men kan også være uledsagede flygtninge børn og unge. Opholdet er af kortere varighed og bygger på individuelt strukturerede forløb, undersøgelse og afklaring via pædagogisk/psykologisk observation, test og analyser. Der er et tæt samarbejde med barnets familie og netværk. Dette danner baggrund for kommunens beslutninger om hjemgivelse eller omfang af videre foranstaltninger. Børnene forbliver på skole i opholdskommunerne eller undervises på institutionens egen skole. Er du interesseret i forandringsprocesser, nytænkning og en travl afvekslende hverdag med plads til visioner, så er du måske vores nye psykolog. Forventninger til dig er, at du • er uddannet psykolog • har erfaring med børn og familier • kan arbejde med udredning og undersøgelser – også af børn med andre etniciteter eller har interesse for at udvikle dette • kan inspirere og formidle i skrift og tale • kan arbejde selvstændigt, systematisk og kreativt Opgaven er, at • indgå med psykologfaglig viden i tværfaglige team • udarbejde anamnese og psykologfaglige test af børn og unge • yde faglig rådgivning og supervision til medarbejdere i institutionen • indgå i samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere Vi tilbyder dig god mulighed for at udvikle jobbet og tage del i den fortsatte udvikling af Birkebos tilbud. Stillingen er omfattet af lokalløn. Løn- og øvrige ansættelsesforhold i forhold til forhandlingsberettigede organisation og KL. Der indhentes straffe- og børneattester inden endelig ansættelse. Yderligere information kan fås ved henvendelse til forstander Lena Floutrup, afdelingsleder Torben Lindquist eller behandlingsleder Birgit Flindt Andersen på telefon 4753 1134. Du kan også kigge på vores hjemmeside www.kongfrederik.dk. Ansøgning vedlagt kopi af eksamensbevis og udtalelser fra tidligere arbejdspladser sendes til: Kong Frederik VII’s Stiftelse, Danners Børn, Slotsgården 20, 3630 Jægerspris senest 27. maj 2011 kl. 12.00. De kan eventuelt mailes til dannersboern@frederikssund.dk. Kong Frederik VII’s Stiftelse er en selvejende institution. Vi har to specialafdelinger Hjortholm og Birkebo og egen skole. forhandling@dp.dk Koordinerende psykolog Fagligt fyrtårn til udviklingsorienteret PPR Vi søger uddannet psykolog med bred psykologfaglig erfaring og indsigt, der kan koordinere og understøtte den faglige udvikling i psykologfaggruppen, indgå i visitation og bidrage til udvikling af PPR. Vi tilbyder en udviklingsorienteret PPR, hvor vi aktuelt er særligt optaget af udvikling af nye metoder og samarbejdsformer til at understøtte inklusion og tidlig indsats. Læs hele stillingsannoncen på Greve.dk under ledige job. Der er ansøgningsfrist den torsdag den 26. maj 2011. forhandling@dp.dk Vi er bevidst om, at vi er her for børnenes og de unges skyld, og vi tager ansvar for, at de har de bedste muligheder for udvikling. TR: Preben Ingemann Christoffersen, tlf. 20 78 84 08


Psykiatrisk Center Glostrup Psykoterapeutisk Enhed Psykolog Genopslag med henblik på at udvide ansøgerfeltet. Til en nyoprettet Psykoterapeutisk Enhed ved psykiatrisk afdeling P, der er den almenpsykiatriske afdeling på Psykiatrisk Center Glostrup, søges en klinisk psykolog til en nyoprettet fuldstidsstilling. Psykoterapeutisk Enhed varetager primært behandling inden for de pakkeforløb, der tilbydes ved afdeling P. Det drejer sig om personlighedsforstyrrelser, depression og ADHD. ADHD-behandlingen foregår i ADHD-ambulatoriet som organisatorisk er tilknyttet Psykoterapeutisk Enhed. Der er i forvejen ansat en chefpsykolog og fire kliniske psykologer ved Psykoterapeutisk Enhed. Chefpsykologen varetager i samarbejde med en specialeansvarlig overlæge ledelsen af Psykoterapeutisk Enhed. Psykoterapeutisk Enhed tilbyder kognitive adfærdsterapeutiske og psykodynamiske gruppeforløb til basisforløb for personlighedsforstyrrelser og standard dialektisk adfærdsterapi til udvidet forløb for personlighedsforstyrrelser. Til depression tilbydes kognitiv baseret terapi mod depression. Kun i beskedent omfang tilbydes individuelle samtaleforløb uden for pakkeforløbene. Du skal kunne varetage følgende arbejdsopgaver: • Indgå i teamet, der udfører dialektisk adfærdsterapi • Gruppeforløb • Visitation af henviste patienter • Supervision af psykologer og plejepersonale • Undervisning af psykologer, læger og plejepersonale i mindre omfang • Individuelle samtaleforløb udover forløbene i dialektisk adfærdsterapi • Bidrage til kvalitetssikrings- og udviklingsopgaver ved Psykoterapeutisk Enhed Vi søger en psykolog med følgende kompetencer: • Specialist i psykoterapi eller psykopatologi eller på vej til at blive det • Erfaring med eller interesse for at lære dialektisk adfærdsterapi • Erfaring med psykologiske undersøgelser herunder anvendelse af spørgeskemaer • Erfaring med gruppeforløb (andre terapeutiske retninger end dem vi aktuelt arbejder med er også velkomne) • Erfaring med supervision • Erfaring med undervisning Tiltrædelse 1. september 2011 eller snarest mulig. Ansøgning fremsendes til: Konstitueret chefpsykolog Birgit Henning Psykiatrisk Center Glostrup Almenpsykiatrisk Afdeling P Nordre Ringvej 29-67 2600 Glostrup E-mail: Birgit.Henning@regionh.dk Ansøgningsfrist: 30. maj 2011. Løn og ansættelse i henhold til aftalen mellem Dansk Psykologforening og Danske Regioner. Vil du vide mere om stillingen kan du henvende dig til psykolog Jacob Hansen, tlf. 3864 0810 og konstitueret chefpsykolog Birgit Henning tlf. 3864 0812. forhandling@dp.dk › STILLINGSANNONCER PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 41


› STILLINGSANNONCER ADJUNKTUR I ARBEJDS- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGI Ved Psykologisk Institut er en videnskabelig stilling som adjunkt med tilknytning til det arbejds- og organisationspsykologiske fagområde ledig til besættelse pr. 1. oktober 2011 eller snarest derefter. Læs hele stillingsopslaget og søg online på www.sam.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger Ansøgningsfrist: 20/6/2011 Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der sikrer resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2011 udgør 5,9 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk SIDE 42 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 TR: Thomas Iversen, tlf. 77 89 33 75 Job i Esbjerg Kommune 2 psykologer Natur og Udvikling Psykolog vikariat Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Da en af vores psykologer skal på barsel, søger Halsnæs Kommune en psykolog til et vikariat i PPR. Stillingen er til besættelse fra den 1. september 2011 til 31. maj 2012. Opgaverne vil fortrinsvis ligge i skoleområdet. Kontakt leder af PPR Mette Vennegaard, telefon 4778 4148 eller viceleder Kirsten møller, telefon 4778 4163. Ansøgningsfrist onsdag den 1. juni 2011 Ansættelsessamtaler vil finde sted 22. juni 2011 Læs mere og se flere ledige stillinger på www.halsnaes.dk Ansøgningen sendes online via www.halsnaes.dk/ledige stillinger eller til Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Esbjerg TR: Majken Bloch Skipper, tlf. 47 78 41 46 Da en af vore psykologer går på pension og en anden har søgt nye udfordringer, søger vi to psykologer på fuld tid. Stillingerne ønskes besat snarest muligt og senest den 1.8.2011. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted mandag den 30.5.2011. Flere oplysninger: Ld.psykolog Helle S. Bjerre, tlf. 7616 8846 el. souchef, psykolog Kirsten Sørensen, tlf. 7616 8850 Ansøgningsfrist: 25.5.2011 kl. 12.00 Mærk ansøgningen: Stilling nr. 15.028 På Esbjerg Kommunes hjemmeside, finder du detaljerede stillingsbeskrivelser på alle jobopslag. Læs mere på: www.esbjergkommune.dk/jobs TR: Anne Line Dam Hansen, tlf. 76 16 88 70 Psykolog Nyt 13.5.2011


Leder til pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Brænder du for at udvikle inkluderende læringsmiljøer, som kan gøre flest mulig børn og unge uddannelsesparate – og sikre dem gode udviklings- og livsbetingelser i øvrigt? Så er stillingen som leder af pædagogisk psyko logisk rådgivning i Køge Kommune måske noget for dig. Køge Kommune har et mål om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det stiller store krav til vores skoler og dagtilbud, hvor pædagogisk psykologisk råd givning (PPR) har en central rolle i at understøtte og udvikle de rette lærings- og udviklingsmiljøer - med plads til alle børn og unge. Vi søger nu en ny leder til PPR, som kan føre an i denne indsats. PPR er en velfungerende afdeling, som består af cirka 30 engagerede medarbejdere med forskellige faglige kompetencer. PPR hører organisatorisk under Skoleafdelingen, og skal medvirke i tværfaglige opgaver i den samlede Børne- og Ungeforvaltning. Arbejdsopgaverne Den største opgave bliver at udvikle og kvalitetssikre PPR’s indsats i en tid, hvor der lægges vægt på størst mulig inklusion, økonomiske bæredygtighed og effektive arbejdsgange. Det betyder konkret, at du får ansvaret for den faglige opgaveløsning, økonomien og personalet. Blandt de centrale opgaver og udfor dringer er følgende: • At inspirere til og arbejde målrettet for, at PPR’s indsats understøtter Køge Byråds Børne- og Ungepolitik – herunder Den sammenhængende Børnepolitik. • At sikre, at kvaliteten i opgaveløsningen hele tiden er på forkant med den faglige og metodemæssige udvikling på området – under hensyntagen til den økonomiske ramme. • At videreudvikle de gode processer og resultater i PPR’s fortsatte arbejde – både med hensyn til rådgivning, vejledning og supervision. • At have fokus på og dialog om medarbejderudvikling, trivsel og arbejdsmiljø, så den samlede medarbejdergruppe trives og fagligt matcher de opgaver, der skal løses. Lederen af PPR spiller desuden en central rolle i visitationsudvalgene i Børne- og Ungeforvaltningen. www.koege.dk Om dig • Du har en baggrund som cand.psyk, cand. pæd.psyk. eller tilsvarende relevant uddannelse. • Du har erfaring med ledelse og en respektfuld tilgang til alle faggrupper i PPR og samarbejdspartnere i kommunen i øvrigt. • Du er udviklingsorienteret med styrke og personlig evne til at agere i en travl hverdag. • Du evner at være både daglig leder og faglig sparringspartner. • Du er fagligt velfunderet, også inden for økonomisk og administrativ ledelse. • Du har personlig udstråling, er troværdig, tydelig og præget af ordentlighed i alle menneskelige relationer – og med lyst og evne til at lede gennem dialog. Vi tilbyder • Et udfordrende, krævende og selvstændigt lederjob. • Et arbejdsområde med store muligheder for udvikling. • Et tæt samarbejde med alle relevante parter i Børne- og Ungeforvaltningen. • En position, som giver dig mulighed for at gøre en positiv forskel for Køge Kommunes børn og unge. • Gode arbejdsforhold. • Løn efter kvalifikationer på baggrund af gældende overenskomst. Ansøgningsfrist Vi skal have din ansøgning senest den 27. maj 2011 – og holder samtaler umiddelbart herefter. Tiltrædelse snarest muligt. Send din ansøgning og CV til Køge Kommune, Børne- og Ungeforvaltningen, Torvet 1, 4600 Køge. Mærk ansøgningen ”Leder af PPR”. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolechef Marianne Levin, tlf. 23 29 83 51. Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk forhandling@dp.dk › STILLINGSANNONCER PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 43


› STILLINGSANNONCER SIDE 44 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 Psykologfaglig leder Næstved Kommune I Næstved Kommunes Børne- og Ungeafdeling søger vi en psykologfaglig leder pr. 1. august eller snarest derefter med særlig interesse for at arbejde indenfor børneområdet. Børne- og Ungeafdelingens psykologgruppe består af 35 psykologer, fordelt i fire distrikter, samt foranstaltninger. Den psykologfaglige leder forestår den daglige ledelse af distriktspsykologerne og har ansvaret for, at psykologindsatserne i områderne tilrettelægges så rationelt som muligt. Ansvarsområderne varetages i tæt samarbejde med chefpsykologen. Den psykologfaglige leder fungerer som stedfortræder for chefpsykologen. Distriktspsykologernes primære arbejds- område omfatter psykologiske opgaver bl.a i skoler og daginstitutioner, så som konsultative ydelser, råd- og vejledningsopgaver, psykologiske undersøgelser, kortvarige behandlingsopgaver samt opgaver indenfor serviceloven. Der lægges vægt på tværfaglighed i opgaveløsningen. Vi forventer at du • er fagligt kvalificeret i børnepsykologi/ pædagogisk psykologi på specialistniveau og i stand til at varetage super - vision af psykologer med specialistgod- kendelser indenfor terapi, børne - psykologi og pædagogisk psykologi • er interesseret i, at bidrage til at videreudvikle et psykologfagligt fællesskab, som kan understøtte en psykologfaglig identitet og kvalitet i arbejdet • har erfaring og interesse i at vedligeholde og videreudvikle et godt arbejdsmiljø og skabe gode rammer for psykologernes arbejde Læs mere om Næstved Kommune på www.naestved.dk • har administrativ erfaring • har et grundigt kendskab til lovgivningsområdet • mestrer dialog og samarbejde med mange forskellige faggrupper • har erfaring med PPR­arbejdet Vi tilbyder • et spændende og inspirerende arbejdsmiljø med afveksling og gode faglige udviklingsmuligheder • kolleger der vil tage godt imod dig med faglig og kollegial støtte • et selvstændigt arbejde med stor personlig frihed/ansvar Ansættelse og løn følger gældende over - enskomst på området med Dansk Psykolog Forening/Lærernes Centralorganisation, samt lokalaftale. Vil du vide mere så kontakt chefpsyko- log Thomas Cortes på tlf. 5588 3117. Ansøgningsfrist er den 27. maj 2011 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 23. Næstved Kommune behandler kun ansøgninger, der er modtaget elektronisk. Du kan søge elektronisk via www.naestved.dk/job. Her kan du også se, hvor du kan få hjælp til elektronisk ansøgning, hvis du har behov for det. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”Send ansøgning” neden under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. CV i begrænset omfang. Har du oplyst en e-mail-adresse, vil du få besked her. forhandling@dp.dk


Afdelingschef til Kræftens Bekæmpelse Patientstøtte og Lokal Indsats Vil du stå i spidsen for landets største organisation inden for støtte og rådgivning til kræftpatienter, borgernære aktiviteter i forhold til forebyggelse af kræft og involvering af frivillige i kræftsagen? Kan du skabe resultater gennem andre, og er du en inspirerende og empatisk leder? Så skal du søge stillingen som chef for vores afdeling Patientstøtte og Lokal Indsats! I Patientstøtte og Lokal Indsats arbejder 150 ledere og medarbejdere over hele landet tæt og tværfagligt sammen om at sikre sammenhæng i Kræftens Bekæmpelses indsats, så vi fremstår troværdigt og attraktivt over for de kræftramte og vores mange samarbejdspartnere i kommuner og regioner samt over for de 2.500 frivillige, der er knyttet til afdelingen. Chefen for Patientstøtte og Lokal Indsats refererer til Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør og indgår sammen med denne i vores øverste ledelse, der også består af vores forskningschef og chef for Forebyggelse og Dokumentation. Du brænder først og fremmest for at gøre en forskel for de kræftramte og har en stærk faglig profil i forhold til ansvarsområdet, et akademisk kompetenceniveau, ledelseserfaring, gerne fra en politisk ledet organisation, samt erfaring med ledelse af udviklingsprocesser i en stor organisation. Du har en åben og dialogbaseret ledelsesstil kombineret med en naturlig autoritet, og gennemslagskraft uden at tabe det empatiske perspektiv, og så motiveres du særligt af at lede gennem andre ledere. Vi lægger vægt på, at du engagerer dig personligt og professionelt i kræftsagen. Til gengæld tilbyder vi et spændende og udfordrende lederjob i et mangfoldigt, kreativt og innovativt arbejdsmiljø. Læs mere i den samlede stillingsprofil, der ligger på www.cancer.dk/job, hvor du også kan søge jobbet. Yderligere oplysninger fås hos administrerende direktør Leif Vestergaard Pedersen på 3525 7201 eller lvp@cancer.dk, eller HR-chef Charlotte Dehlie på 3525 7260 eller cdehlie@cancer.dk. Ansøgningsfristen er torsdag den 26. maj 2011. Vi modtager kun ansøgninger elektronisk via linket på www.cancer.dk/job. Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø forhandling@dp.dk › STILLINGSANNONCER Leder søges til familierådgivning bestående af ca. 35 medarbejdere – beliggende i Sydsjælland Til vores kunde, som er en større kommune på Sydsjælland, søger vi en dygtig autoriseret psykolog, der har erfaring og interesse for familierådgivning. Du kommer til at lede Familierådgivningen (PPR), hvilket betyder, at du får personaleansvar for 35 fagligt dygtige medarbejdere, der blandt andet tæller psykologer, pædagogiske konsulenter, familierådgivere mv. For at lykkes i stillingen skal du være synlig og tydelig og have lyst til at vise vejen frem. Det er et krav, at du er autoriseret psykolog (cand.pæd.psych. eller cand.psych.), og det forventes, at du har erfaring med personaleledelse eller lyst til at lære dette. En af dine opgaver bliver at kvalificere, udvikle og profilere afdelingen, og du skal være med til at implementere kommunens strategier på børne-familieområdet. Der er gode muligheder for at præge udviklingen og kulturen på arbejdspladsen. Der er tale om en velfungerende arbejdsplads med mange faglige udfordringer, et godt arbejdsmiljø, hvor der er lagt vægt på godt humør og faglig refleksion. Arbejdspladsen ønsker det bedste for deres ansatte og har derfor valgt at benytte professionel rekruttering, sådan at dine forventninger til stillingen bliver indfriet. Det drejer sig om en tryg arbejdsplads med en engageret ledelse, der arbejder målrettet på at sikre de bedste faglige rammer for den fremtidige udvikling i kommunen. Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Anders Krauch på tlf.: 35 340 360. Ansøgning på stillingen sendes inden d. 29/5 2011 til: ak@carematch.dk. Mærk venligst mailen: reference 20469/AK. CareMatch Aps Falkoner Allé 54 - 2000 Frederiksberg - Cvr. 27 52 55 20 Telefon 35 340 360 - E-mail:post@carematch.dk Praksiskandidat søges til privat praksis i København NV Travl psykologpraksis søger praksiskandidat til primært at varetage terapiopgaver. Du skal være selvstændig med eget CVR-nummer. Kvalifikationskraverne er kandidateksamen i psykologi samt klinisk erfaring svarende til minimum 1 års fuldtidsansættelse. Yderligere information ved psykolog Charlotte Sandros på tlf.: 40 45 24 71. forhandling@dp.dk Ansøgning på maks. 1 side samt cv sendes til charlotte.sandros@gmail.com senest den 15.06.11. forhandling@dp.dk PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 45


› STILLINGSANNONCER Dagbehandlingsskolen Kompasset søger barselsvikar for psykolog 37 timer Dagbehandlingsskolen Kompasset er en del af Behandlingsskolerne. Målgruppen er børn i alderen 6-16 år, primært med en ADHD problematik eller autismespektrumforstyrrelser, og ofte med tilknyttede vanskeligheder samt familiemæssig belastning. Kompasset er en skole og et dagbehandlingstilbud beliggende i Vanløse. Psykologen har ansvaret for behandlingen af børnene på skolen. Opgaverne består bl.a. af samtaler med børn ud fra en kognitiv vinkel, rådgivning af samt individuelle samtaleforløb med forældre, forældregrupper, supervision af personale, udarbejdelse af behandlingsplaner og statusrapporter samt planlægning af miljøterapeutiske aktiviteter i samarbejde med miljøpersonale. Vi forventer, at du: • Har interesse for familiebehandling og psykoedukation • Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt • Vægter tværfagligt samarbejde højt • Har erfaring med samtaler og har lyst til kognitive samtaleforløb med børn • Har interesse for børn med neuropsykologiske og familiemæssige problemstillinger. • Har idéer til at kombinere behandling med pædagogiske aktiviteter • Som psykolog har lyst til aktivt at arbejde med børnene og personalet også uden for eget kontor Vi tilbyder: • Samarbejde med engagerede medarbejdere • Supervision • Afvekslende og spændende arbejdsopgaver • Mulighed for at drøfte børnesager tværfagligt på behandlerkonferencer • Psykologfaglige drøftelser i psykologgruppen bestående af i alt 10 psykologer Ansættelsen: 1. august 2011. Ansøgningsfrist d. 19. maj 2011. Ansøgningen sendes til: Leder af Behandlingsskolerne Iben Friis-Hansen, Linde Allé 53, 2720 Vanløse eller på mail: Iben@behandlingsskolerne.dk Henvendelser vedr. stillingen kan rettes til chefpsykolog Mads-Frederik Damgaard på tlf.: 22 80 38 70. SIDE 46 | PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 forhandling@dp.dk Handicap Børnecenter for Rehabilitering Børneneuropsykolog Har du lyst til at gøre en forskel for børn og unge med erhvervet hjerneskade? Er du autoriseret børneneuropsykolog eller godt på vej? Sætter du en ære i at udvikle det neuropsykologiske felt? Og har du erfaring med rådgivning og supervision? Så er en stilling som psykolog på Børnecenter for Rehabilitering (BCfR) måske noget for dig. Vi søger en autoriseret børneneuropsykolog - gerne specialist eller på vej til at blive det - med tiltrædelse snarest muligt. Stillingen er på 37 timer. Du bliver en del af et specialiseret rehabiliteringscenter, der tilbyder neurorehabilitering til børn og unge i alderen 1-18 år med erhvervet hjerneskade samt deres familier. Vi samarbejder med kommunerne om at tilrettelægge optimale rehabiliteringsforløb både intensivt og lokalt. Se det fulde opslag på børnecentrets hjemmeside: www.bcfr.dk Oplysninger vedrørende stillingen fås ved henvendelse til: Centerchef Lisbeth Harre, tlf.: 2051 3104 Børneneuropsykolog Lone Fjeldborg tlf.: 4511 5102 Ansøgningsfrist: Mandag den 26. maj 2011 kl. 12 Samtaler forventes afholdt i uge 22 Opret jobagent på... forhandling@dp.dk


dansk Psykolog forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37 Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-13 Direktør Marie Zelander Århus-kontoret arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Århus C Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17 BESTYRELSE Formand: Mag.art. roal ulrichsen ru@dp.dk Tlf. 35 26 99 55 Cand.psych. arne grønborg Johansen agr@mail.tele.dk Tlf. 29 47 79 58 Cand.psych. eva Secher Mathiasen Eva.s.mathiasen@gmail.com Tlf. 60 61 05 32 Cand.psych. rie rasmussen rie@forum.dk Tlf. 29 71 45 30 Cand.psych. anne Merete Strømming merete@stroemming.dk Tlf. 35 35 20 94 Cand.psych. ditte Söderhamn ditte_soderhamn@mail-online.dk Tlf. 66 19 17 76 Cand.psych. anne thrane annethrane@mail.dk Tlf. 30 59 70 60 Cand.psych. rebecca Savery trojaborg rebeccatrojaborg@gmail.com Tlf. 29 72 56 01 Cand.psych. Jacob risbjerg Vardrup jacobvardrup@gmail.com Tlf. 61 42 68 85 Studenterrepræsentanter: Stud.psych. anna Haugerud formo annef@hotmail.com Tlf. 31 55 00 64 Stud.psych. Helene Quist Langhoff Straarup helene_straarup@hotmail.com Tlf. 23 64 11 67 etIknÆVn Formand: Lisbeth Sten Jensen Næstformand: Jytte Gandløse Øvrige medlemmer: Finn Christensen, Lisbeth Borregaard Thorsen, Henning Damkjær Suppleanter: annitta Nordkvist Permin, Else andersen Telefonrådgivning Jytte Gandløse: Onsdage og fredage kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com Skriv med BLOKBOGSTAVER Skemaet kan også udfyldes på www.dp.dk ÆNDRINGSBLANKET Dette felt skal ALTID udfyldes! NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen. Efternavn: Fornavn(e): Cpr.nr.: Titel: Medlemsnr.: Ændring pr. dato: Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer: Ændring af privat adresse, telefon og e-mail: Adresse: Postnr. & by: Privat-tlf.: Mobil-tlf: E-mail: Ændring af hovedbeskæftigelse: Ansættelsesmyndighed: Arbejdssted: Afdeling: Adresse: Postnr. & by: Tlf.: E-mail, arbejdssted: Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge: Overenskomstansat Tjenestemandsansat Ny løn Gammel løn Privatansat Selvstændig Timelønnet Andet: Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! Ændring af bibeskæftigelse: Ansættelsesmyndighed: Arbejdssted: Afdeling: Adresse: Postnr. & by: Tlf.: E-mail, arbejdssted: Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge: Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! Anden ændring: (Sæt kryds) Jeg er dimitteret som psykolog den: NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges! Jeg er ledig fra den: NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges! Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn Udlandsmedlem Orlov uden løn Jeg er gået på efterløn fra den: Jeg er blevet pensionist fra den: Bemærkninger: Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt. Dato: Underskrift: Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her PSYKOLOG NYT NR. 8 | 2011 | SIDE 47


Husk 14-dages fristen Meld dig ind på aak.dk som nyuddannet senest 14 dage efter, du er dimitteret - ellers skal du arbejde et helt år, før du kan få dagpenge. Udover dagpenge tilbyder vi dig individuel, målrettet karrierevejledning og mulighed for kurser og job via vores egen jobmatch. Meld dig ind på aak.dk Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 MAsKinel MAgAsinPost MMP

More magazines by this user
Similar magazines